13
Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør Job- og personprofil www.lundgaard-konsulenterne.dk Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene ............................................................................................................. 2 1. Stillingen .................................................................................................... 2 2. Ansættelsesvilkårene ................................................................................... 3 3. Vesthimmerlands Kommune ......................................................................... 3 4. Sundheds- og Kulturforvaltningen .................................................................. 6 Forventningerne ................................................................................................... 9 5. Direktørens ansvar og opgaver ...................................................................... 9 6. Baggrund/ledererfaring ...............................................................................10 Ansættelsen .......................................................................................................11 7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen ........................................................11 8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne ........................................................11 9. Tidsplan for ansættelsen .............................................................................12 10. Efter ansættelsen .......................................................................................13

Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Vilkårene ............................................................................................................. 2

1. Stillingen .................................................................................................... 2

2. Ansættelsesvilkårene ................................................................................... 3

3. Vesthimmerlands Kommune ......................................................................... 3

4. Sundheds- og Kulturforvaltningen .................................................................. 6

Forventningerne ................................................................................................... 9

5. Direktørens ansvar og opgaver ...................................................................... 9

6. Baggrund/ledererfaring ............................................................................... 10

Ansættelsen ....................................................................................................... 11

7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen ........................................................ 11

8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne ........................................................ 11

9. Tidsplan for ansættelsen ............................................................................. 12

10. Efter ansættelsen ....................................................................................... 13

Page 2: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 2

Vilkårene Direktør der kan stå på to ben 1. Stillingen Som ny direktør for Sundheds- og kulturforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune står du ideelt set på to ben. Du har et ben der hedder styring, rammer og forudseenhed. Du medskaber rammerne der skal til for at sikre, at loven bliver overholdt, og at der er styr på økonomien. Du har også et humanistisk ben. Du forstår de medarbejdere, der møder borgeren. De ser hos dig en dygtig styrmand – ja – men også en direktør, der har let ved at vise glæ-de, engagement og stolthed over det, vi kan. Som direktør i Vesthimmerlands Kommune får du en helt central rolle i den fortsatte go-de udvikling i kommunen. Indimellem under vanskelige betingelser – det er vi helt klar over. Vi er udfordrede på økonomien og på demografien i en egn af Danmark, der ikke er vant til at få noget forærende. På den anden side er vi vant til at kæmpe godt med det, vi har. Og at trække på samme hammel, når vi skal gøre alt det bedste, vi kan, inden for nogle skarpe økonomiske betingelser. Og erkendelsen af, at vi ikke får noget forærende, er indimellem en gave, når man ar-bejder i Vesthimmerlands Kommune. Alle – politikere, borgere og administration – ved godt, at det er det muliges kunst, vi arbejder med. Der er en realisme, der måske også er en medvirkende årsag til, at du vil opleve at komme ind i en rigtig god organisation med en fin stemning, højt til loftet og let til smil. Og du vil måske blive overrasket over hvor langt fremme i skoene vi er. Vi udfordrer dig til at finde en kommune, der kan mere på f.eks. teknologiområdet. Vi er udnævnt til kulturarvskommune. Vi var blandt de første til at etablere sundhedshus og meget mere. Vi er simpelthen nødt til at udvikle hele ti-den. Du kommer med en god ledelseserfaring. Du har flair for styring – herunder økonomisty-ring – men du udviser også en forståelse, glæde og begejstring over at få lov til at arbej-de i velfærdsdriften. Fordi du gerne vil gøre en forskel. Hos os kan du udvikle dit potentiale på en måde, som det vil være langt sværere at gøre i større kommuner – hvis du giver det chancen.

Page 3: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 3

2. Ansættelsesvilkårene Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i en ansættelse på tjenestemandsvilkår. Årslønnen vil være på ca. 850.000 kr. + pension. Alternativt kan en kontraktansættelse drøftes. 3. Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 38.000 indbyggere. Rådhus og administrationsbygninger er beliggende i byerne Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Der er ca. 3.350 ansatte, fordelt på mange forskellige arbejdspladser. Vesthimmerlands Kommune er kendetegnet ved et ledelsesmiljø, hvor der er højt til lof-tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført en ikke-anonym APV- og trivselsundersøgelse med en svarprocent på 73 og med et positivt resultat. Dette vidner om en sund arbejds-plads med engagerede og ansvarsfulde medarbejdere, hvor trivslen er høj. Du kan læse mere om Vesthimmerlands Kommune på hjemmesiden: www.vesthimmerland.dk. De fem strategiske indsatsområder i kommunen Vesthimmerlands Kommune er en kommune, der forsøger at skabe den fornødne balance mellem behovet for udvikling og den nødvendige tilpasning i forhold til de demografiske udfordringer. Byrådet har derfor sat særligt fokus på følgende fem indsatsområder for at løse udfordringerne: borgernes sundhed, turisme og erhvervsudvikling, bosætning, fokus på unge og god økonomistyring som ramme for sikker drift og udvikling. Visionerne for Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune arbejder vi ud fra to visioner, der giver udtryk for ambitio-nerne med henholdsvis lokalsamfundet i kommunen og virksomheden Vesthimmerlands Kommune. Visionen for lokalsamfundet Visionen for lokalsamfundet i Vesthimmerlands Kommune indeholder tre områder:

• Vi vil tilbyde borgere og iværksættere gode bo- og etableringsmuligheder i byer såvel som på landet og i landsbyerne – med plads til udfoldelse og virkelyst i et trygt og sikkert miljø. Vesthimmerlands Kommune prioriterer engagement, initia-tiv og uddannelse.

• Vi vil fastholde og tiltrække nye borgere i alle aldersgrupper ved at være kendt som et godt sted at leve og arbejde. Vesthimmerlands Kommune prioriterer sund-hed, natur, nærhed og ægthed.

• Vi vil skabe vækst i erhverv og bosætning ud fra bæredygtig planlægning, respekt for områdets natur- og kulturværdier i tæt samspil med borgerne.

Page 4: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 4

Vision for virksomheden Vesthimmerlands Kommune Visionen for Vesthimmerlands Kommune som virksomhed indeholder ligeledes tre områ-der:

• Vi vil tilbyde ledere og medarbejdere udfordrende og trygge rammer til at løse de faglige opgaver og inspirere dem til at tage initiativ og medansvar for organisatio-nens udvikling.

• Vi vil fastholde og udvikle medarbejderne samt tiltrække nye medarbejdere ved at være kendt som en attraktiv og spændende arbejdsplads.

• Vores planlægning bygger på en sammenhængende helhedstænkning, hvor kvali-tet er et nøgleord og bl.a. sikres gennem målsætning og evaluering.

Den forventede udvikling i den offentlige sektor kræver særlig opmærksomhed på tilpas-ning og effektivisering af den kommunale service, idet den økonomiske ramme sandsyn-ligvis vil blive mindre. Ved at fokusere skarpt på udvikling af kommunens forskelligartede potentialer til at fastholde og tiltrække borgere vil vi på en positiv måde omstille kom-munen til de nye udfordringer. Der arbejdes intensivt med udvikling af kommunens potentialer via arbejde med udvik-lingsplaner, og afledte projekter heraf, i kommunens hovedby, Aars, og i de tre område-byer Løgstør, Farsø og Aalestrup. De seneste år er der desuden gennemført byfornyel-sesprojekter i Hornum, Ranum, Aalestrup og Gedsted. Det aktive og blomstrende for-eningsliv og kommunens mange ildsjæle er med til at styrke sammenhængskraften i hele kommunen. Sammen med initiativrige borgere og de frivillige er der bygget nye idrætsfaciliteter i Løgstør, Blære og Vestrup, ligesom øvrige idrætsfaciliteter udbygges og moderniseres. Vesthimmerlands Kommune blev i 2015 udnævnt som kulturarvskommune, og der ar-bejdes kontinuerligt for at skabe udvikling og vækst – og dermed bosætning. Bosæt-ningsindsatsen koordineres under sloganet ”Vores hjemmebane”. Der er ikke langt fra tanke til handling, og vi mener derfor, at vi reelt kan gøre en forskel for både borgere og erhvervsliv. Den økonomiske situation i kommunen Vesthimmerlands Kommune skal til stadighed have fokus på økonomien. Med den demo-grafiske udvikling med færre børn og unge samt et stigende antal ældre og dertil falden-de indbyggertal er der konstant fokus på overholdelse af budgetter og effektiviseringer. Som følge heraf vil der ved den årlige budgetlægning være krav om reduktioner i størrel-sesordenen 1-2 % af de årlige driftsudgifter. På anlægssiden er det hensigten, at niveau-et er på ca. 2.400 kr. pr. indbygger, svarende til 90 mio. kr.

Page 5: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 5

Den politiske organisation Den politiske organisation består af Byrådet, Økonomiudvalget, Sundhedsudvalget, Bør-ne-og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Direktøren for Sundheds- og Kulturforvaltningen har det overordnede ansvar for at ser-vicere Sundhedsudvalget og Kultur og Fritidsudvalget. De relevante fagchefer deltager i udvalgsmøderne, og er sammen med direktøren ansvarlige for tilrettelæggelse af dags-ordenpunkterne. Chefsekretæren tager referat. Den administrative organisation Direktionen består – ud over kommunaldirektøren – af tre direktører. De har ansvaret for henholdsvis Sundhed og Kultur, Teknik og Økonomi samt Børn og Arbejdsmarked. Det er en direktion, hvor der i samtalen er højt til loftet, men også forventning om, at man i den grad står sammen om de fælles udfordringer i kommunen. Der er ugentlige direktionsmøder. Direktionen har i 2015 igangsat et strategisk ledelsesprojekt, ”Kurs, Koordinering og Commitment”. Projektet har til formål at øge sammenhængskraften og helhedsoriente-ringen mellem Byrådets strategiske indsatsområder og organisationens opgaver og pro-jekter. I projektet arbejdes der med hele organisationens mindset i forhold til omsætning af kommunens strategiske indsatsområder. Projektet skal således styrke den strategiske ledelsestilgang i organisationen og revidere det ledelsesgrundlag, som er udarbejdet for Vesthimmerlands Kommune, samt udvikle værktøjer og metoder, der fremmer kurs, koordinering og commitment/ejerskab i hele organisationen. Gennem projektet skal nye samarbejdsrelationer forløses og medvirke til at øge organi-sationens helhedstænkning. Resultatet skal være en forbedret fælles retning og forståel-se for kommunens samlede udfordringer og beslutninger. Vi har i kommunen en lang tradition for at samarbejde på tværs af de formelle orga-nisationsgrænser og lægger en helhedstænkning til grund for vores opgaveplanlæg-ning. Chefforum, hvor alle kommunens chefer er samlet, fungerer som sparringspartner for direktionen. De mødes månedligt. Overordnet administrativ organisering pr. 1.oktober 2017

Page 6: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 6

4. Sundheds- og Kulturforvaltningen

Forvaltningen består af afdelingerne Handicap- og Psykiatri, Pleje- og Seniorservice, Fo-rebyggelse- og Myndighed samt Kultur- og Fritid. Dertil kommer et fællessekretariat. Direktøren har kontor på rådhuset i Aars men har også mulighed for at arbejde fra admi-nistrationsbygningen i Farsø, hvor Sundhedsområdet holder til. Derudover forventes det, at man er synlig i Løgstør, hvor Kultur- og fritidsafdelingen holder til.

Der afholdes ugentlige chefmøder, og der er en tæt sparring mellem direktør og afde-lingschefer. Kultur- og Fritidschefen er nytiltrådt mens de øvrige chefer har været med i en årrække. Når der kommer en ny direktør, er det en god anledning til at udfordre ”plejer” i en vel-forankret struktur. Det forventes derfor, at den nye direktør går ind og påvirker samspil-let i chefgruppen med sit syn på ledelse- og ledelsesrum og udfordrer afdelingscheferne – positivt – på deres roller i den samlede forvaltningsledelse. Jo mere ansvar cheferne kan påtage sig, desto større bliver den samlede trækkraft og beslutningshastighed. Forvaltningskonstruktionen er ca. tre år gammel. Der er et klart opmærksomhedspunkt i forhold til det at skabe en forvaltning, der har sammenhæng. Kultur og Fritid har et godt stykke hen ad vejen været et appendiks i en forvaltning, hvor sundhed – økonomisk som

Page 7: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 7

opgavemæssigt – fylder meget. Den nye direktør skal sammen med chefgruppen udfor-ske de uudnyttede potentialer, hvor temaet Kultur i Sundhed – og omvendt – er et oplagt emnefelt. Vesthimmerland er arnestedet for verdenslitteratur i skikkelse af Johannes V. Jensen og Thit Jensen. Kommunen har et rigt museumsvæsen, herunder to statsanerkendte muse-er. Det er i øvrigt en kommune, der på kultur- og fritidsområdet er præget af de mange frivillige ildsjæle – dem, der holder sammen på de samfund, der udgør Vesthimmerlands Kommune. Direktøren skal evne at se – og gerne spille godt sammen med – aktørerne i fritids- og foreningslivet så også de oplever at være vigtige brikker på et samlet kultur- og fritidsområde. Der er generelt igangsat mange spændende initiativer på kultur og fritidsområdet. Blandt andet arbejder man med iværksættelsen af en kulturuge, hvor der skabes bånd mellem kultur, foreninger og erhvervsliv. Vesthimmerlands Kommune har en lang tradition for at være en foregangskommune, når det kommer til teknologiudvikling. Det gælder generelt på velfærdsområderne i kommu-nen, hvor anvendelse og udbredelse af velfærdsteknologi er flot forankret i udførerorga-nisationerne. Den nye direktør skal have en fortsat interesse i denne udvikling. Pleje- og seniorområdet er – som det markeres indledningsvist – under demografisk pres. Dette er en af årsagerne til, at styring - og ”styr på” – er utrolig vigtigt på dette område. En ekstern forvaltningsrevision fra indeværende år markerer, at der er brug for, at forvaltningen gearer mere op her. Der har været budgetoverskridelser af betydelig størrelse, og det skal der fortsat tages hånd om. En del kan forklares af en relativt dyr plejeboligstruktur, men en væsentlig del har også at gøre med almindelig styring af øko-nomien og tilpasning af serviceniveau og ressourcer. Det vil være den nye direktørs al-lervigtigste indsatsområde at være med til at skabe bedre styringskultur på det område. Det relaterer sig selvsagt til Pleje- og Seniorområdet, men har afledte konsekvenser ind i Forebyggelses- og Myndighedsområdet, ligesom forvaltningsrevisionen påviste, at konte-ringspraksis imellem senior- og voksenhandicapområdet har været med til at mindske overskueligheden.

Spaden er sat i jorden til et ”Psykiatriens Hus” –. - et samarbejde med Region Nordjyl-land om udvikling af bedre forløb og banebrydende muligheder for mennesker med psy-kiske lidelser. Det bliver et flot og markant byggeri centralt beliggende i Aars med samlet 60 boliger og et fælleshus.

Derudover er en dialog med Regionen igangsat om etablering af et Sundhedens Hus. Pro-jektet handler om at sygehuset i Farsø, kommunale, regionale og private sundhedsaktø-

Page 8: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 8

rer kan praktisere side om side og indgå i et fællesskab og udvikle synergier til gavn for borgerne.

Begge dele fordrer en direktør, der med autoritet og overblik træder ind i de vigtige samarbejder og forhandlinger på tværs af kommune og region. Mere om de enkelte afdelinger i forvaltningen: Pleje- og seniorserviceafdelingen Områdets samlede økonomi udgør 273 mio. kr., og der er tilknyttet 655 årsværk. Leder: Per Nielsen Elb. Består af:

• Hjemme- og sygeplejen, der udfører hjemmepleje samt visitation og udførelse af sygepleje med fire grupper i Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør.

• Plejecentre med syv centre i hhv. Aars (2), Aalestrup, Gedsted, Farsø, Løgstør og Ranum.

• Specialistsygeplejen, der er en tværgående funktion, der betjener hele sundheds-området.

Forebyggelses- og myndighedsafdelingen Områdets samlede økonomi udgør 222,5 mio. kr., og der er knap 80 årsværk i afdelin-gen. Leder: Bente Bach Poulsen.

• Bevillingsenheden, der udfører visitation af servicelovsindsatser, visitation til æl-dre- og plejebolig samt visitation ift. hjælpemidler, bil og boligændringer.

• Hjælpemiddeldepot. • Sundhedscenter Vesthimmerland, der udfører genoptræning efter Sundhedsloven

og Serviceloven, vederlagsfri fysioterapi på plejecentre samt Borger Sundhed, der er borger- og patientrettet forebyggelse.

• Forebyggende ældrerådgivere. Psykiatri- og Handicapafdelingen Områdets samlede økonomi udgør 189 mio. kr., og der er tilknyttet 263 årsværk. Leder: Britta Bruun-Schmidt.

• Myndighed, der udøver visitation af servicelovsindsatser • Udviklingsafdelingen, der indeholder værested, bostøttecenter, bostøttekorps,

hjemmevejledere. • Botilbud, hvor der er tilbud i hhv. Aars, Aalestrup og Løgstør.

Page 9: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 9

• Beskyttet beskæftigelse med beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Kultur- og Fritidsafdelingen Områdets samlede økonomi udgør 58 mio. kr., og der er tilknyttet 47 årsværk. Anne Ma-rie Holm er netop ansat som ny leder (1.10), efter at forgængeren er gået på pension.

• Kultur- og fritidsafdelingen med administrative medarbejdere, konsulenter for hhv. kultur, fritid og landdistrikter samt projektleder for ”Børn, Unge og Talent".

• Svømmehal. En kommunalt drevet svømmehal, beliggende i Aars. • Kulturskolen, der er en decentral institution med administration i Løgstør. • Biblioteket. En institution med biblioteker i hhv. Aars, Aalestrup, Farsø og Løgstør.

Fællessekretariat Den samlede økonomi udgør 23 mio. kr., og der er tilknyttet 67 årsværk. Leder: Tina Kjær-Christensen. Tværgående funktion, som understøtter hele Sundheds- og Kulturfor-valtningen inden for økonomi, plan, udvikling, administration, løn, uddannelse og It. Forventningerne 5. Direktørens ansvar og opgaver Direktøren refererer til kommunaldirektør Henrik Kruuse og indgår i direktionen. Det for-ventes at man er aktiv og engageret ”i bredden” og derfor også er nysgerrig på kolleger-nes opgaveområder. Direktøren er ansvarlig for serviceringen af Sundhedsudvalget samt for Kultur- og Fri-tidsudvalget. Direktøren varetager den overordnede ledelse af de fire fagchefer samt af sekretariatsle-deren. I ledelsen af afdelingschefer er der en forventning om, at direktøren formår at give afde-lingscheferne et passende ledelsesrum uden at miste fornemmelsen for, hvad der er vig-tigt på det enkelte faglige felt. Direktøren er formand for forvaltnings-MED. Der er en forventning om, at direktøren ser og bruger MED-organisationen som et centralt samarbejds- og dialogforum. Større opgaver - indenfor det første år

Page 10: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 10

• Overblik og styr på økonomien på sundhedsområdet er den vigtigste enkeltopga-ve.

• Understøtte og udvikle team- og holdånden omkring ledelsen i forvaltningen. Vi ønsker der kastes et kritisk blik på mødestrukturer, men også vurderes på beho-vet for strukturerede 1-1-ledelsessparringer mellem direktør og afdelingschefer.

• Undersøgelsen af synergier mellem sundhedsområdet i bred forstand og kultur- og fritidsområdet vil være et oplagt indsatsområde.

• Nysgerrighed og interesse for bygningen af det nye Psykiatriens Hus er en selvføl-ge og, i forlængelse af dette, indtagelse af direktørrollen i samarbejdet med regi-onen om dette, men også om nyt Sundhedshus m.m.

• Forvaltningens samspil med øvrige forvaltninger og afdelinger 6. Baggrund/ledererfaring Længden på CV’et vil ikke være det afgørende i vurderingen af ansøgerne. Det er de ud-viste resultater og vurderingen af potentialet, der vil være det centrale. Modsat kræver denne direktørstilling ledelsesmæssigt format, og det er vurderingen, at ledelse på mini-mum chefniveau er en forudsætning for at kunne lykkes i stillingen. Vi forventer derud-over, at du kommer med en stærk faglighed og kompetencer, som kan spille sammen med den forvaltning, som du bliver en del af. Ideelt set har du erfaring med arbejdet i dele af sundhedsområdet og/eller på de dele af opgavefeltet, der berører velfærdsydel-serne direkte. Der er en meget stor økonomi bundet op på forvaltningsområdet. Dette – kombineret med de styringsmæssige udfordringer på pleje og seniorområdet – fordrer, at man har stærke kompetencer og indsigt i økonomistyring. Samtidig forventer vi, at man formår at prioritere alle sine fagområder med lige vægt. Der er formodentlig god erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation, herunder politisk tæft og en respekt for folkestyrets repræsentanter. Vi er åbne over for ansøgere, der er ”på vej mod noget større” og bidrager gerne til den karriereudvikling. Dog skal du også regne med, at det tager mindst fire år, før du har bevist, at du var her for at gøre en forskel, og ikke – kun – for at gøre karriere. Det vig-tigste for os er at din primære ambition er rettet mod udviklingen af sundheds-, og kul-turforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune. Ingen ansøgere kan det hele – men ansættelsesudvalget vil derudover kigge efter én, der:

• Har analytisk kapacitet – det er ikke sikkert, at du ved alt, men du har evnen til at sætte dig ind i næsten alt, når det er nødvendigt.

Page 11: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 11

• Ikke kun er styrmand, men også humanist. Din organisation kan mærke på dig, at det betyder noget, at vi er her for borgerne – for at gøre en forskel.

• Er en stærk kommunikator, som kan indtage rummet, danne rammen for en klar kurs og samtidig skabe tillid, troværdighed og motiveret følgeskab.

• Har en naturlig autoritet • Er en autentisk person og leder, der opleves som homogen, uanset hvem der mø-

der hende/ham. • Har stor helhedsforståelse og kan lede forvaltningen som én enhed. • Er visionær og udviklingsorienteret. • Forstår at omsætte og formidle politiske beslutninger, at skabe resultater i organi-

sationen, samt kurs, koordinering og commitment • Inspirere, servicere og give sparring til det politiske niveau. • Er robust og bevarer ro og overblik i pressede situationer. • Formår at skabe en god stemning, hvor uhøjtidelighed ses som en ressource. • Finder inddragelse og delegering naturligt, og har høje ambitioner om at skabe re-

sultater. • Ved, at ud af handling følger der fejl – men at det selvfølgelig er noget, vi skal lære

af.

Ansættelsen 7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til: Direktør Jakob Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne, tlf. 4033 2414. eller Kommunaldirektør Henrik Kruuse, tlf. 9966 7003 Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangs-punkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, opfordres i stedet til at aftale et møde med kommunaldi-rektør Henrik Kruuse for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejds-pladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde. 8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Ansættelsesudvalget er sammensat af:

Page 12: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 12

• Knud Kristensen - Borgmester • Palle Jensen – Formand for Sundhedsudvalget og medlem af Økonomiudvalget • Kirsten Moesgaard – Medlem af Økonomiudvalget • Kurt Friis Jørgensen – Formand for Kultur- og Fritidsudvalget • Henrik Kruuse - Kommunaldirektør • Morten Lund – Direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen • Ole Helk – Direktør for Teknik og Økonomiforvaltningen • Britta Bruun-Schmidt – ledelsesrepræsentant • Bente Bach Poulsen – ledelsesrepræsentant • Martha Nielsen – Medarbejderrepræsentant • Jette Ninette Olsen – Medarbejderrepræsentant • Julie Kildahl – Medarbejderrepræsentant

Ansættelsesudvalget vil naturligvis sikre fortrolighed i ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledel-sesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste 2-3 ansøgere:

• Den skriftlige ansøgning • Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde • Et skriftligt resumé af en dialogtest, afholdt af Lundgaard Konsulenterne. Resuméet

udarbejdes på baggrund af en dybdegående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Resuméet sendes også til an-søgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde.

• Et skriftligt resumé af 3-4 referencer, der indhentes telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før 2. samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren.

• Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde.

9. Tidsplan for ansættelsen Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat er det Mette K. Andersen (tlf. 7542 4233 eller mail: [email protected]), der er tovholder på ansættelsen.

Page 13: Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i ... · tet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vi har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført

Vesthimmerlands Kommune Ansættelse af Direktør

Job- og personprofil

side 13

Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside senest den 3. november kl. 8.30. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at den-ne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekre-tariat i resten af ansættelsesprocessen. Den 6. november træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag (eftermiddag). 1. samtalerunde afvikles med op til seks ansøgere den 8. november kl. 8.00-16.00 i Himmerland Golf & Spa Resort, Centervej 1, Gatten, 9640 Farsø. Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles den 10. no-vember i Aalborg. Testen tager ca. 2 timer. 2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere den 17. november kl. 8.00-13.00 i Himmerland Golf & Spa Resort, Centervej 1, Gatten, 9640 Farsø. Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. januar 2018. 10. Efter ansættelsen For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder konsulenten en opfølgende samtale straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlig-hed til sparring om, hvordan den nye direktør kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter den nye direktørs tiltræden vender konsulenten tilbage og holder op-følgende samtaler med direktøren og kommunaldirektøren for at evaluere, hvordan sam-spillet er kommet fra start. Oktober 2017 Jakob Lundgaard Konsulent på ansættelsessagen