DIS eller DAS - Centralorganisationen Søfart - CO-SEA og tak Denne udgave af DIS eller DAS Søforklaring bliver den sidste, da jeg med udgangen af april måned 2009 har valgt at gå

DIS eller DAS

Fremmed flagSøforklaring 2009

Farvel og takDenne udgave af DIS eller DAS Søforklaring bliver den sidste, da jeg med udgangen af april måned 2009 har valgt at gå på pension. Jeg vil gerne sige tak for de mange positive henvendelser jeg har mod-taget i de år, hvor jeg har lavet den.

Søren Bay Hansen

1

INDHOLDDansk skib m.v. ........................................................................... 2Skibe i DAS ................................................................................. 4Skibe i DIS .................................................................................. 5Fradrag ....................................................................................... 6Beskæftigelsesfradrag ................................................................... 7Kapitalindkomst ........................................................................... 7Indkomstopgørelse og skatteberegning ........................................... 7Fri kost/kostpenge ........................................................................ 9Ejendomsværdiskat ...................................................................... 10Andre udbetalinger ....................................................................... 10Beregningseksempler .................................................................... 11Dine egne tal ............................................................................... 18Kompensationsskema ................................................................... 19Forskudsregistreringen .................................................................. 20Skift af fartsområde i indkomståret ................................................. 20Udenlandsk skib m.v. .................................................................... 20Lande med dobbeltbeskatningsaftale ............................................... 22Lande uden dobbeltbeskatningsaftale .............................................. 23Skatteberegningen ....................................................................... 24

16. årgang 2009Tekst + foto: Søren Bay Hansen . Svendborg Kommune

[email protected]

2

Beskatningen af sømænd sker som udgangspunkt efter skattelovgivningens almin-delige regler. For personer, der har indkomst om bord på danske skibe og færger, gælder særlige regler, afhængig af skibets art, anvendelse, fartsområde og registrering, for opgørelse af den skattepligtige indkomst og skattens beregning. Dette hæfte er tænkt som en generel vejledning/oversigt over indkomster, fradrag og skat om bord på danske skibe og færger. Vejledningen omhandler kun de generelle bestemmelser og må derfor ikke anses for udtømmende. Sidst i hæftet finder du en orientering om skatteforholdene ved tjeneste om bord på udenlandske skibe og installationer såsom borerigge.

Hæftet omfatter fuldt skattepligtige personer og beskriver de særlige beskatnings-regler for sømænd som findes i følgende lov:

Lov om beskatning af søfolk

Ny lov gældende fra 1. juli 2005. Tidligere lovgivning vedrørende sømænd er op-hævet eller overført til Lov om Beskatning af Søfolk. Ophævelse af Lov om Særlige Fradrag for Sømænd skete med virkning fra 1. januar 2006.

Danske skibe er registreret i et af følgende registre:

DAS: Dansk Almindeligt Skibsregister.DIS: Dansk Internationalt Skibsregister.

Der findes 2 typer skibe i skattemæssig forstand:

Danske skibe:Ved dansk skib forstås (i skattemæssig henseende som defineret i Lov om Beskat-ning af Søfolk paragraf 2) et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervs-mæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj. Et skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, Grønland eller i udlandet, sidestilles med et dansk skib, når det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi, og besætningen ansættes af det danske rederi. Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib.

Udenlandske skibe:Et skib med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærg-ningsfartøj og som ikke anses for et dansk skib.

FartsområderDer findes 2 fartsområder i skattemæssig henseende:

For begge fartsområders vedkommende kan der være tale om skibe registreret i DAS og i DIS.

3

Skibe i begrænset fart:

a) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde. b) Anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart o.l. c) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivnings- midler. d) Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil. e) Anden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Skibe i fart uden for området begrænset fart:

Skibe der sejler uden for området under begrænset fart.

OvergangsbestemmelserI Lov om Beskatning af Søfolk paragrafferne 14-16 er der indført overgangsbestem-melser. Overgangsbestemmelserne betyder for ombordværende søfolk på skibe, der har opnået dispensation i.h.t. Lov om Særlige Fradrag for Sømænd, at så længe vilkårene er de samme som dispensationen er udstedt til, vil dispensationen fortsat kunne være gældende. Det drejer sig om:

Dispensation for sejldistancen:Er der efter de tidligere regler givet dispensation efter paragraf 5 stk. 4 i Lov om Særlige Fradrag for Sømænd (ophævet med udgangen af 2005): Med hensyn til dispensation for anvendelse, paragraf 5 stk. 4 i Lov om Særlige Fradrag for Sømænd (ophævet med udgangen af 2005), gælder at rederiet skal indgive anmodning om at kunne opretholde dispensationen

Dispensation for anvendelse:Er der efter de tidligere regler givet dispensation efter paragraf 5 stk. 3 i Lov om Særlige fradrag for Sømænd (ophævet med udgangen af 2005): Med hensyn til dispensation for anvendelse, paragraf 5 stk. 3 i Lov om Særlige Fradrag for Sømænd (ophævet med udgangen af 2005), gælder at rederiet skal indgive anmodning om at kunne opretholde dispensationen.

Fradrag efter Ligningslovens paragraf 9A:Ved tjeneste om bord på skibe der efter de hidtidige regler gav ret til fradrag efter ligningslovens paragraf 9A og hvor skibet efter de nye regler er omfattet af paragraf 3 (sømandsfradrag) i Lov om Beskatning af Søfolk gælder følgende:Var du på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse (23. februar 2005) berettiget til fradrag efter ligningslovens paragraf 9A vil du kunne vælge mellem hvilket af disse fradrag der er mest fordelagtig. Valgfriheden bortfalder hvis du vælger at benytte sømandsfradraget efter paragraf 3 i Lov om Beskatning af Søfolk.

4

Indkomster og fradragBeskatning af indkomsten sker efter i hvilket af følgende 2 registre skibet er registreret:

1) DAS - Skibe i Dansk Almindeligt Skibsregister 2) DIS - Skibe i Dansk Internationalt Skibsregister

Skibe i DAS IndkomstIndkomst optjent om bord på skibe registreret i Dansk almindeligt Skibsregister - DAS i begrænset fart og fart uden for begrænset fart beskattes efter de almindelige regler i skattelovgivningen. Der betales således både skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af indkomsten.

FradragFradrag kan foretages efter følgende regler:

For begge fartsområder gives beskæftigelsesfradraget på 4,25% af den arbejds-markedsbidragspligtige indkomst, dog max. 13.600 kr. (2009).

1. Begrænset fart (landindkomst): Fradragene omfatter de sædvanlige fradrag såsom faglige kontingenter, A-kasse-kontingent, efterlønsbidrag, befordring m.v.Har du indkomst om bord på et skib, der ikke er omfattet af paragraf 3 (sømands-fradrag) og paragraf 5 i Lov om beskatning af søfolk (nedslag for DIS-indkomst), kan du, hvis du er på arbejde i mindst 24 timer og ikke kan overnatte hjemme og kan anses for at være på rejse, omfattes af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse (Ligningslovens §9A).

Hvis du selv betaler kost kan du fratrække et beløb på 455 kr. pr. døgn og 18,95 kr. pr. time for hjemrejsedagen.Hvis du modtager fri kost kan du fratrække 25% af kostsatsen, svarende til 113,75 kr. pr. døgn.Ansatte om bord kan ikke anvende standardsatsen for logi.Det opgjorte beløb skal reduceres med bundfradraget på 5.500 kr.Der vil typisk være tale om tjeneste om bord på skibe i begrænset fart, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for at være Dansk Skib for eksempel på grund af tonnage eller anvendelse.Disse fradrag er beskrevet i SKAT´s pjece om skattefri rejse- og befordringsgodt-gørelse.

Bemærk: Den havn, hvor skibet/færgen er hjemmehørende, anses for at være et fast arbejdssted. Det er først, når havnen forlades, at arbejdsstedet anses for midlertidigt og rejsereglerne kan anvendes. Vender skibet/færgen tilbage til havneområdet inden der er forløbet 24 timer, anses rejsen for afbrudt og betingelserne for fradrag er ikke opfyldt.

2. Fart på danske og udenlandske skibe uden for begrænset fart: Der gives et årligt sømandsfradrag på 56.900 i forbindelse med erhvervelse af løn-indkomst ved arbejde ombord på danske og udenlandske skibe der ikke sejler i begrænset fart, samt på skibe og installationer der anvendes i tilknytning til efter-forskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk sokkel. Fradraget gives også ved

5

arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som har egne frem-drivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, og som har en bruttotonnage på 20 tons eller derover. Har du kun lønindtægt somnævnt i 1. punktum i en del af året, eller er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes fradraget forholdsmæssigt. Det er en betingelse for fradrag, at for-hyringsvilkårene for den pågældende svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.

Fradraget gives også ved erhvervelse af lønindkomst ved arbejde udført om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde ombord på skole- og øvelsesskibe, jævnfør lov om søfartsuddannelse.

Sømandsfradraget beregnes som hovedregel maskinelt. Du skal således ikke selv beregne det.Sømandsfradraget skal ikke reduceres med bundfradraget i.h.t. Ligningslovens § 9 stk. 1 på 5.500 kr.Når sømandsfradraget efter paragraf 3 i Lov om Beskatning af Søfolk anvendes kan der ikke gives fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, Ligningslovens §§ 9 B-9 D og ligningslovens § 13 samt efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.

Fradraget erstatter således de øvrige lønmodtagerfradrag såsom fagforenings-kontinget, A-kassebidrag, befordring og øvrige lønmodtagerfradrag. Det særlige bidrag til efterlønsordningen kan fratrækkes sammen med sømandsfradraget.Udgør DAS-indkomsten under fart uden for begrænset fart en periode, der er mindre end et år, gives sømandsfradraget for det antal dage med fart uden for området begrænset fart. Har du for eksempel landindkomst resten af året får du de alminde-lige fradrag for denne periode forholdsmæssigt.

Du kan ikke tage fradrag efter rejsereglerne i ligningslovens paragraf 9A når du sejler på skibe, der er omfattet af paragraf 3 (sømandsfradraget) og paragraf 5 (DIS-indkomst) i Lov om beskatning af søfolk.

Skibe i DIS

Indkomst optjent om bord på skibe indregistreret i Dansk Internationalt Skibs-register (DIS) og som samtidig vil kunne anvende tonnageskatteloven og stenfisker-fartøjer herunder sandsugere der er beskæftiget udenfor EU/EØS. Gælder også for ansatte om bord på bugser- og bjærgningsfartøjer udenfor EU/EØS samt ved arbejde om bord på sådanne skibe indenfor EU/EØS når mindst 50% af tiden anv-endes til søtransport. Hyren er en nettohyre, d.v.s. der trækkes ikke skat af hyren, men den skal medregnes i den almindelige indkomstopgørelse og skatteberegning. Den del af skatten, der forholdsmæssigt kan henføres til DIS-indkomsten, opkræves ikke. Skattefritagelsen er betinget af at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Passagerskibe/færger, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne. Dette gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

6

Der er to typer DIS-indkomst:

A. DIS-uden for området begrænset fart: Indkomst om bord på skibe i fart udenfor begrænset fart.

B. DIS-begrænset fart: Typisk indkomst om bord på færger i begrænset fart mellem dansk og udenlandsk havn og sejldistancen er mindre end 50 sømil. Populært kaldet ”Færge- DIS”. Der skal ikke betales skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing af DIS-indkomst.

FradragI forbindelse med erhvervelsen af de DIS-indkomsten gives der følgende fradrag:

Skibe i fart uden for begrænset fart: Der gives et årligt sømandsfradrag på 56.900. Har du kun DIS-indkomst en del af året, eller er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes fradraget forholdsmæssigt. Det er en betingelse for fradraget, at forhyringsvilkårene svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk. Sømandsfradraget skal ikke reduceres med bundfradraget i.h.t. Ligningslovens § 9 stk. 1 på 5.500 kr.Sømandsfradraget beregnes som hovedregel maskinelt. Du skal således ikke selv beregne det.Når sømandsfradraget efter paragraf 3 i Lov om Beskatning af Søfolk anvendes kan der ikke gives fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, ligningslovens §§ 9 B-9 D og ligningslovens § 13 samt efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.Fradraget erstatter således de øvrige lønmodtagerfradrag såsom fagforenings–kontinget, A-kassebidrag, befordring og øvrige lønmodtagerfradrag. Det særlige bidrag til efterlønsordningen kan fratrækkes sammen med sømandsfradraget.Udgør DIS-indkomsten under fart udenfor begrænset fart en periode, der er mindre end et år, gives sømandsfradraget for det antal dage under fart udenfor begrænset fart. Har du for eksempel landindkomst resten af året får du de almindelige fradrag for denne periode forholdsmæssigt. Du kan ikke tage fradrag efter rejsereglerne i ligningslovens paragraf 9A når du sejler på skibe, der er omfattet af paragraf 3 (sømandsfradraget) og paragraf 5 (DIS-indkomst) i Lov om beskatning af søfolk.

Skibe i begrænset fart:skibe/færger m.v. i begrænset fart mellem dansk og udenlandsk havn:De fradrag, der kan fratrækkes i forbindelse med DIS-indkomst ved sejlads på skibe/færger i begrænset fart mellem dansk og udenlandsk havn (såkaldt Færge-DIS), er faglige kontingenter, A-kassebidrag, efterlønsbidrag, befordring m.m. Du skal selv opgøre fradragene og føre dem på selvangivelsen. Der skelnes mellem fradrag der har en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen og generelle fradrag.

Bidrag til A-kasse og det særlige efterlønskontingent fratrækkes i indkomstopgørel-sen og indgår i beregningen af kompensationsbeløb, men fragår ikke i opgørelsen af den lempelses-/nedslagsberettigede DIS-indkomst.

Kontingent til fagforening og befordringsfradraget i forbindelse med erhvervelse afFærge-DIS fragår både i indkomstopgørelsen og i opgørelsen af den lempelses-/

7

nedslagsberettigede DIS-indkomst samt indgår i beregning af kompensationsbeløb. I indkomstår med både Færge-DIS og anden indkomst skal fradragene fordeles i forhold til de respektive indkomstperioder.

Befordringsfradraget i forbindelse med Færge-DIS/DIS-begrænset fart: Det opgjorte befordringsfradrag tillægges et ekstra befordringsfradrag. Normalt beregnes det ekstra befordringsfradrag maskinelt, men i forbindelse med Færge-DIS skal du selv beregne både det ordinære befordringsfradrag og det ekstra befordringsfradrag og anføre det i rubrik 54/felt 419.

Beregningen af befordringsfradraget og det ekstra befordringsfradrag kan du se i SKAT´s pjece: Forskud 2009.Det ekstra befordringsfradrag indgår i lempelses/nedslagsberegningen m.v. på samme måde som det almindelige befordringsfradrag.Bemærk: DIS-indkomsten påvirker ikke beregningen af det ekstra befordrings-fradrag.Du kan ikke tage fradrag efter rejsereglerne i ligningslovens paragraf 9A når du sejler på skibe, der er omfattet af Lov om Beskatning af Søfolk paragraf 5 (DIS-indkomst uden for begrænset fart samt DIS i begrænset fart (Færge-DIS)) eller sømandsfradrag i paragraf 3 i Lov om Beskatning af Søfolk.

BeskæftigelsesfradragFra indkomståret 2004 er der indført et beskæftigelsesfradrag. Fradraget beregnes maskinelt af systemet og du skal således ikke selv fratrække det. Fradraget beregnes med 4,25% af den AM-bidragspligtige indtægt dog maksimalt 13.600 kr. (2009). Fradraget gives som fradrag i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssige fradrag).Da fradraget beregnes af den AM-bidragspligtige indtægt beregnes der ikke beskæf-tigelsesfradrag af DIS-indkomsten.

KapitalindkomstKapitalindkomst udover DIS-indkomst:Kapitalindkomsten opgøres på sædvanlig vis. Det skal dog bemærkes, at rente-indtægter og renteudgifter m.v. skal medregnes hos den ægtefælle, der har tinglyst adkomst til formuegodet/hæfter for gælden (lov om ægteskabets retsvirkninger, samt Kildeskattelovens § 24 A). Man kan således ikke i disse situationer fordele kapitalindkomsten i strid med de faktiske forhold.

Indkomstopgørelse og skatteberegningPersoner, der sejler i danske skibe, beskattes efter de almindelige skatteregler, dog gælder der særlige bestemmelser med hensyn til fradrag, når du er forhyret om bord på et skib, der sejler i fart uden for begrænset fart eller er registreret i DIS. Der gælder tillige særlige skatteberegningsregler m.v., når du er forhyret om bord på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister. DIS-indkomsten medregnes som al anden indkomst i den skattepligtige indkomst. På side 11-17kan du se beregningseksempler vedrørende DIS-indkomsten og fradrag m.v. Nedslagsbrøkerne på side 20 må kun betragtes som vejledende, idet de i visse situationer kan afvige fra de viste eksempler.

8

År 2009 Procent/ Beløbsgrænse/ beløb beregningsgrundlag Arbejdsmarkedsbidrag 8%

Særlig pensionsopsparing 0% midlertidig suspenderet i 2004+05+06+07+08+2009

Bundskat 5,04% af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapital ind-komst

Mellemskat 6% af personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst ÷ 347.200

Topskat 15% *) af personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst + indskud på kapitalpensionsordning ÷ 347.200

Kommuneskat, kirkeskat se procenter af den skattepligtige indkomst og sundhedsbidrag på forskuds- ÷ 42.900/32.200 opgørelsen

Skrå skatteloft 59% + kirkeskat

Personfradrag o/18 år 42.900

Personfradrag u/18 år 32.200

*) Procenten nedsættes, hvis kommuneskatteprocenten og sundhedsbidraget overstiger 32,96%.

DIS-indkomsten er en nettohyre, som populært sagt er “skattefri”. Det er rigtigt, at der ikke betales skat af DIS-indkomsten, men den indgår imidlertid i opgørelsen af den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst, og dermed i den samlede skatteberegning.

Da DIS-indkomsten er “skattefri” gives der et forholdsmæssigt nedslag i skatten med den del af skatten, der kan henføres til DIS-indkomsten. Nedslaget beregnes i forhold til de indkomster skatten er beregnet af.

Har du derfor DIS-indkomst hele året, som den eneste indkomst, vil DIS-indkom-sten være “skattefri”. Har du derimod såvel DIS-indkomst som anden indkomst (landindkomst inklusive kapitalindkomst, DAS-søindkomst fra fart uden for begræn-set fart, begrænset fart m.v.) påvirker DIS-indkomsten skatteberegningen for såvidt angår personfradrag og progression (mellemskat og topskat).

9

KompensationsbeløbNår du sejler under DIS-ordningen, opnår du ingen skattebesparelse af indbeta-linger på privattegnede pensionsordninger, negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, da DIS-indkomsten er en nettohyre (”skattefri“). Du kanderfor søge om kompensation for den manglende skattebesparelse. Du kan ikke få kompensation af sømandsfradraget i forbindelse med DIS-indkomst. Personfradraget og overenskomstmæssige pensionsordninger kan heller ikke medregnes i grundlaget for kompensation, da skatteværdien af disse er indregnet i nettohyren. Ansøgning om kompensationsbeløb skal indsendes til Udligningskontoret for Dansk Søfart, Amaliegade 33, Opgang B, 1256 København K. Telefon 33 11 64 32, telefontid kl. 11-15. Internetadresse: www.udligningskontoret.dk. Ansøgningsskemaet er optrykt side 19.Har du anden indkomst udover DIS-indkomsten (personlig + kapitalindkomst), der overstiger den negative kapitalindkomst og de ligningsmæssige fradrag m.v. (excl. DIS-sømandsfradraget), er der som hovedregel ikke mulighed for udbetaling af kompensationsbeløb.Udbetalt kompensationsbeløb skal medregnes i DIS-indkomsten. Kompensations-beløbet er et acontobeløb, der reguleres efter udgangen af indkomståret.Kompensationsbeløbet er et foreløbigt beløb, som beregnes på grundlag af de tal,som er anført på begæringen om udstedelse af kompensationskort. Det kan fore-komme, at der sker regulering. Da reguleringen først sker året/årene efter, kan det beløb, der anføres på printselvangivelsen være forskelligt fra det beløb, der er angivet på lønoplysningssedlen fra rederiet.Det anbefales derfor at du altid søger kompensation i forbindelse med forskuds-registreringen. Du giver samtidig udligningskontoret tilladelse til at indhente dineskatteoplysninger, når året er omme, til den endelige beregning af kompensations-beløbet.

Fri kost/kostpengeFri kost om bord er skattefri. Udbetalte kostpenge under fridøgn m.v. skal med-regnes i indkomsten.

ArbejdsmarkedsbidragDer betales arbejdsmarkedsbidrag af al lønindkomst, lønindkomst på skibe registre-ret i DAS, personalegoder, honorarer m.v., men der betales ikke arbejdsmarkeds-bidrag af understøttelse, sygedagpenge, pensioner, efterløn, SU-støtte og DIS-indkomst. Arbejdsmarkedsbidraget i 2009 udgør 8% + 0% til den særlige pensions-opsparing i alt 8%. Den særlige pensionsopsparing skal heller ikke betales af DIS-indkomsten.Arbejdsmarkedsbidraget og den særlige pensionsopsparing fragår i opgørelsen af den personlige indkomst.

10

Andre udbetalinger

Sygedagpenge og erstatningshyre efter Sømandsloven behandles skattemæssigt således:

Fast ejendom / ejendomsværdiskatBor du i ejerbolig skal du betale ejendomsværdiskat, der som hovedregel beregnes af ejendommens offentlige vurdering. Ejendomsværdiskatten opkræves sammen med de øvrige forskudsskatter, A-skatter eller B-skatter.Det vil sige, at for en lønmodtager vil ejendomsværdiskatten som hovedregel blive trukket i lønnen.Sejler du i et DIS-skib hele året vil du modtage giroindbetalingskort (B-skat) på ejendomsværdiskatten. B-skatten kan tilmeldes betalingsservice.Ejendomsværdiskatten indgår ikke i nedslagsberegningen for DIS-indkomsten.I SKAT’s pjece “Ejendomsværdiskatten 2009” kan du se, hvordan ejendomsværdi-skatten beregnes. Pjecen fås hos SKAT, kommunens borgerbetjening og på Internettet på adressen www.skat.dk under borger og derefter vejledninger og pjecer.

DIS skibe DIS LAND indkomst indkomst

Jubilæumsgratiale når den udbetales som DIS-indkomst jai direkte tilknytning til DIS-indkomsten

Erstatningshyre for manglende varsel – fratrædelsesgodtgørelse når den udbetales som DIS- jaindkomst i direkte tilknytning til DIS-indkomsten

Hyre i opsigelsesperioden (tjeneste om bord) ja

Hyre for afspadsering ja

Hyre under sygdom udbetalt af rederiet ja

Sygedagpenge udbetalt af den offentlige sygesikring og jalignende

11

Beregningseksempler 2009De følgende eksempler viser indkomst- og skatteberegningen, når der er tale om DIS-indkomst hele året og dele af året og et eksempel med DAS-indkomst. Skatte-beregningen følger de sædvanlige beregningsprincipper.

Kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag = 35,16% (Svendborg Kommune)

Eksempel 1: DIS - uden for begrænset fart

DIS-indkomst .................................................................................. 200.000Faglige kontingenter (fagforening og A-kasse) ...................................... 6.000Indkomstopgørelsen:DIS-indkomst (uden for begrænset fart) .............................................. 200.000

Ligningsmæssige fradrag:Sømandsfradrag ............................................................................... 56.900

____________

Skattepligtig indkomst ...................................................................... 143.100____________

Selvom pågældende har betalt 6.000 kr. i faglige kontingenter, kan der ikke gives fradrag, da det er dækket af sømandsfradraget. Eventuelt efterlønsbidrag vil dog kunne fratrækkes.

Skatterne beregnes således:Bundskat: 5,04% af (200.000 ÷ 42.900) ............................................. 7.917,84 Kommune, kirke, sundhedsbidrag: 35,16% af (143.100 ÷ 42.900) ......... 35.230,32

____________

43.148,16

Nedslag for DIS-indkomst:Netto DIS-indkomst til beregning af kommunale skatter:(200.000 ÷ 56.900) = 143.100

Bundskat: 7.917,84 x 200.000 ________________________ = 7.917,84 200.000

Kommune, kirke, sundhedsb.: 35.230,32 x 143.100 ________________________ = 35.230,32 43.148,16____________ 143.100

Skat i alt at betale ............................................................................ 0,00____________

Da der kun er DIS-indkomst, er der ingen skat at betale.

12


DIS-indkomst i 183 dage (uden for begrænset fart) .............................. 50.000SU, landindkomst i 182 dage .............................................................. 31.062

indkomstopgørelsen:DIS-indkomst i 183 dage ................................................................... 50.000SU, personlig landindkomst i 182 dage ................................................ 31.062

____________

Personlig indkomst 81.062Ligningsmæssige fradrag:Sømandsfradrag i 183 dage = 56.900 x 183/365 .................................... 28.528

____________

Skattepligtig indkomst ...................................................................... 52.534____________

Skatterne beregnes således:Bundskat: 5,04% af (81.062 ÷ 42.900) ............................................... 1.923,36Kommune, kirke, sundhedsbidrag: 35,16% af (52.534 ÷ 42.900) ........... 3.387,31

____________

5.310,67____________

Nedslag, DIS-indkomst:Netto DIS-indkomst til beregning af kommunale skatter:(50.000 ÷ 28.528) = 21.472

Bundskat: 1.923,36 x 50.000 ________________________ = 1.186,35 81.062

Kommune, kirke, sundhedsb.: 3.387,31 x 21.472 ________________________ = 1.384,48 2.570,83____________

52.534

I alt skat at betale vedrørende landindkomst ........................................ 2.739,84____________

13


DIS-indkomst i 365 dage (uden for begrænset fart) .............................. 350.000Indskud privattegnet kapitalpension .................................................... ÷ 10.000Negativ kapitalindkomst, renteudgifter ................................................ ÷ 30.000Efterlønsbidrag ................................................................................. ÷ 4.400

Indkomstopgørelsen:DIS-indkomst .................................................................................. 350.000÷ Indskud privattegnet kapitalpension................................................. ÷ 10.000 ____________

Personlig indkomst ........................................................................... 340.000÷ Negativ kapitalindkomst ................................................................. ÷ 30.000

Ligningsmæssige fradrag:Sømandsfradrag ................................................................ 56.900Efterlønsbidrag .................................................................. 4.400 ÷ 61.300

____________

Skattepligtig indkomst 248.700____________

Skatterne beregnes således:Bundskat: 5,04% af (340.000 ÷ 42.900) ............................................. 14.973,84Mellemskat: 6,0% af (340.000 ÷ 347.200) .......................................... 0,00Topskat: 13,86% af (340.000 + 10.000 ÷ 347.200) .............................. 388,08Kommune, kirke, sundhedsbidrag: 35,16% af (248.700 ÷ 42.900) ......... 72.359,28

____________

87.721,20Nedslag, DIS-indkomst:Netto DIS-indkomst til beregning af kommunale skatter:(350.000 ÷ 56.900) = 293.100

Bundskat: 14.973,84 x 340.000 ________________________ = 14.973,84 340.000

Mellemskat: 0,00 x 340.000 ________________________ = 0,00 340.000

Topskat: 388,08 x 350.000 ________________________ = 388,08 (340.000 + 10.000)

Kommune, kirke, sundhedsb.: 72.359,28 x 293.100 ________________________ = max. 72.359,28 87.721,20____________

248.700I alt skat at betale 0,00

____________

Indskud på privattegnet kapitalpension, efterlønsbidraget og den negative kapital-indkomst (renteudgift) giver således ingen skattebesparelse, hvorfor der skal søges om kompensationsbeløb i Udligningskontoret for Dansk Søfart.

14


DIS-indkomst i 180 dage (uden for begrænset fart) .............................. 90.000AM-bidragspligtig landindkomst i 185 dage .......................................... 60.000Årlige faglige kontingenter ................................................................. 6.000Årlige renteudgifter ........................................................................... 20.000Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger m.v. ............... 6.000

Indkomstopgørelsen:DIS-indkomst .................................................................................. 90.000Øvrig personlig indkomst .................................................... 60.000÷ 8,0% arbejdsmarkedsbidrag m.v. ....................................÷ 4.800 55.200 __________________________

Personlig indkomst ........................................................................... 145.200Renteudgifter, negativ kapitalindkomst ................................................ ÷ 20.000

Ligningsmæssige fradrag:Faglige kontingenter 6.000 x 185/365 .................................. 3.041Beskæftigelsesfradrag 4,25% af 60.000 (automatisk) ............. 2.550Sømandsfradrag i 180 dage 56.900 x 180/365 ...................... 28.061 ÷ 33.652 __________________________

Skattepligtig indkomst ...................................................................... 91.548 ____________

Skatterne beregnes således:Bundskat: 5,04% af (145.200 ÷ 42.900) ............................................. 5.155,92Kommune, kirke, sundhedsbidrag: 35,16% af (91.548 ÷ 42.900) ........... 17.104,64 ____________

22.260,56

Nedslag, DIS-indkomst:Netto DIS-indkomst til beregning af kommunale skatter:(90.000 ÷ 28.061) = 61.939

Bundskat: 5.155,92 x 90.000 ________________________ = 3.195,82 145.200

Kommune, kirke, sundhedsb.: 17.104,64 x 61.939 ________________________ = 11.572,56 14.768,38 ____________ 91.548

I alt skat at betale vedr. landindkomst ................................................. 7.492,18 ____________

Da landindkomsten (55.200) overstiger den negative kapitalindkomst (20.000) + de ligningsmæssige fradrag vedrørende landindkomsten (3.041 + 2.550) vil der i dette eksempel ikke være mulighed for udbetaling af kompensationsbeløb.

15

Eksempel 5: DIS Begrænset fart / Færge-DIS

Færge-DIS indkomst i 365 dage ......................................................... 300.000A-kassekontingent ............................................................................ 5.000Efterlønsbidrag ................................................................................. 4.400Fagforeningskontingent ..................................................................... 3.400Befordring ....................................................................................... 10.000

Indkomstopgørelsen:Færge-DIS ....................................................................................... 300.000

Ligningsmæssige fradrag:Fagforeningskontingent ...................................................... 3.400Befordring ........................................................................ 10.000Ekstra befordringsfradrag 25% af 10.000 .............................. 2.500 ÷ 15.900A-kassekontingent ............................................................. 5.000Efterlønsbidrag .................................................................. 4.400 ÷ 9.400

________________________


SkatteberegningenBundskat: 5,04% af (300.000 ÷ 42.900) ............................................. 12.957,84Mellemskat: 6,0% af (300.000 ÷ 347.200) .......................................... 0,00Kommune, kirke, sundhedsbidrag: 35,16% af (274.700 ÷ 42.900) ......... 81.500,88

____________


Bundskat: 12.957,84 x 300.000 ________________________ = 12.957,84 300.000

Mellemskat: 0,00 x 300.000 ________________________ = 0,00 300.000

Kommune, kirke, sundhedsb.: 81.500,88 x 284.100 ________________________ = max. 81.500,88 94.458,72 274.700 ____________ I alt skat at betale 0,00

____________

Samtlige ligningsmæssige fradrag indgår i beregningen af kompensationsbeløbet.

1) Fratrækkes på selvangivelsen i rubrik/felt 54/419 og forskudsskemaet i rubrik/felt 53/4192) Fratrækkes på selvangivelsen og forskudsskemaet i rubrik/felt 52/439

1

2

16

Eksempel 6: DIS Begrænset fart / Færge-DISAM-bidragspligtig landindkomst i 185 dage .......................................... 180.000Færge-DIS indkomst i 180 dage ......................................................... 90.000Fagforeningskontingent ..................................................................... 3.400A-kassekontingent ............................................................................ 5.000Efterlønsbidrag ................................................................................. 4.400

Indkomstopgørelsen:Landindkomst ................................................................. 180.000÷ 8,0% arbejdsmarkedsbidrag m.v. ................................... 14.400 165.600Færge-DIS indkomst ........................................................ 90.000

____________

Personlig indkomst .......................................................... 255.600

Ligningsmæssige fradrag:Vedrørende Færge-DIS indkomsten:Fagforeningskontingent: 3.400 x 180 ________________ ................... ÷ 1.677 365

Vedrørende landindkomsten:Fagforeningskontingent: 3.400 x 185 _______________ .................... ÷ 1.723 365

Beskæftigelsesfradrag: 4,25 % af 180.000 (automatisk) .. ÷ 7.650A-kassekontingent ...................................................... ÷ 5.000Efterlønsbidrag ........................................................... ÷ 4.400 ÷ 20.450

________________________


SkatteberegningenBundskat: 5,04% af (255.600 ÷ 42.900) ............................................ 10.720,08Mellemskat: 6,0% af (255.600 ÷ 347.200) ......................................... 0,00Kommune, kirke, sundhedsbidrag: 35,16% af (235.150 ÷ 42.900) ........ 67.595,10

____________


Bundskat: 10.720,08 x 90.000 ________________________ = 3.774,68 235.150

Kommune, kirke, sundhedsb.: 67.595,10 x 88.323 ________________________ = 25.388,91 29.163,59____________

235.150I alt skat at betale vedrørende landindkomst ........................................ 49.151,59 ____________

Samtlige ligningsmæssige fradrag indgår i beregningen af kompensationsbeløbet.1) Fratrækkes på selvangivelsen i rubrik/felt 54/419 og forskudsskemaet i rubrik/felt 53/4192) De 11.123 kr fratrækkes på selvangivelsen og forskudsskemaet i rubrik/felt 52/439. Beskæftigelsesfradraget på 7.650 kr beregnes automatisk af skattemyndighederne.

1

2

2

2

17

Eksempel 7: Indkomst på skib i DAS – uden for begrænset fart

Sø-indkomst i 365 dage (uden for begrænset fart) ................................ 250.000Negativ kapitalindkomst, renteudgifter ................................................ 10.000Faglige kontingenter ......................................................................... 7.600Efterlønsbidrag ................................................................................. 4.400

Indkomstopgørelsen:Sø-indkomst .................................................................................... 250.000÷ 8,0% arbejdsmarkedsbidrag ........................................................... 20.000

____________

Personlig indkomst ........................................................................... 230.000÷ Negativ kapitalindkomst ................................................................. ÷ 10.000

Ligningsmæssige fradrag:Beskæftigelsesfradrag 4,25% af 250.000 (automatisk) ........... 10.625Sømandsfradrag ................................................................ 56.900Efterlønsbidrag .................................................................. 4.400 ÷ 71.925

________________________


Skatterne beregnes således:Bundskat: 5,04% af (230.000 ÷ 42.900) ............................................. 9.429,84Mellemskat 6,0% af (230.000 ÷ 347.200) ........................................... 0,00Kommune, kirke, sundhedsbidrag: 35,16% af (148.075 ÷ 42.900) ......... 36.979,53 ____________

I alt skat at betale ............................................................................. 46.409,37 ____________

Ved søindkomst mindre end 365 dage gives sømandsfradraget forholdsmæssigt efter antal dage med søindkomst. Øvrige ligningsmæssige fradrag vedrørende landind-komst m.v. fordeles ligeledes efter dage med anden indkomst.

18

Bundskat % af den personlige indkomst+ positiv nettokapitalindkomst ÷ personfradrag ............... =Nedsættelse vedr. DIS-indkomst:

bundskat x DIS-indkomst ____________________________________________________________ =

personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst ___________________

Bundskat at betale........................................................ =

Dine egne tal:Skat af skattepligtig indkomst.Grænseværdier er vedrørende 2009.

Kommunale procenter m.m. ganget med den skattepligtige indkomst ÷ personfradrag .................... =Nedsættelse vedr. DIS-indkomst:

kommunale skatter m.m. x (DIS-indkomst ÷ DIS-fradrag) ____________________________________________________________ =

skattepligtig indkomst ___________________

Kommunale skatter m.m. at betale ................................. =

Mellemskat % af personlig indkomst+ positiv nettokapitalindkomst ÷ 347.200 ....................... =Nedsættelse vedr. DIS-indkomst:

mellemskat x DIS-indkomst** ____________________________________________________________ =

personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst ___________________

Mellemskat at betale ..................................................... =

Topskat % af personlig indkomst+ positiv nettokapitalindkomst+ indskud på kapitalpensionskonti ÷ 347.200 .................. =Nedsættelse vedr. DIS-indkomst:

topskat x (DIS-indkomst + arb.giveradm. kapitalpension)* ___________________________________________________________________ =

personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst + indskud på kapitalpension ___________________

Topskat at betale .......................................................... =

* Hvis der alene er DIS-indkomst medtages arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsindskud i såvel tæller som nævner. Hvis der er anden dansk lønindkomst end DIS-indkomst i året medtages det arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsindskud kun i nævneren. Den del af det arbejdsgiveradmistrerede kapitalpensionsindskud der faktisk ved- rører DIS-indkomsten medtages i tælleren.** DIS-indkomsten skal kunne rummes i den personlige indkomst.

19

20

ForskudsregistreringenDet er vigtigt, at du får udstedt et skattekort med de rigtige indkomster, da fra-dragene er afhængige af indkomsttyperne omtalt på siderne 4-9. Er skattekortet ikke udfærdiget med de rigtige indkomster/fradrag vil du enten få en restskat, eller du vil betale for meget i skat i løbet af året. Selv om der ikke trækkes skat af DIS-indkomsten, bør du få udfærdiget en korrekt forskudsopgørelse med DIS-indkomsten. Udligningskontoret anvender også din forskudsopgørelse til udregning af dit kompensationsbeløb.

Skift af fartsområde i indkomståretVed skift fra et fartsområde til et andet fartsområde i løbet af året skal du også sørge for at få ændret din forskudsregistrering.

Ændres forskudsregistreringen i løbet af året og du skifter fra DIS til DAS (fart uden for begrænset fart, begrænset fart, landindkomst) vil eventuelle fradrag (f.eks. negativ kapital-indkomst) blive givet som fradrag i DAS-indkomsten. Det udbetalte kompensationsbeløb vil da blive helt eller delvist krævet tilbagebetalt af Ud lig nings kontoret for Dansk Søfart.

Skifter du den modsatte vej fra landindkomst/DAS til DIS kan det være, du har betalt for meget i skat. Den eventuelt for meget betalte skat vil kunne udbetales efter anmodning. Er fradragene større end DAS indkomsten/landindkomsten, kan der udbetales kompensationsbeløb for det resterende beløb.

Når du skal have ændret forskudsregistreringen fra et fartsområde til et andet, skal du tage lønsedler og hyreafregninger over al indkomst i året med til skatte-myndigheden.

Når du skifter fra et DIS-skib til et DAS-skib eller omvendt skal al ferie og fridage afregnes. Det samme gælder hvis du udtræder af rederiets tjeneste. Det gælder også hvis du skifter til et job i land i rederiet eller andet job i land, bliver ledig og skal på dagpenge, eller SU m.m.

Det samme gør sig gældende ved skift fra udenlandsk skib til dansk indkomst eller omvendt.

Udenlandsk skib m.v.Indkomst om bord på udenlandske skibe og installationer såsom borerigge omtales i det følgende. Orienteringen er ikke udtømmende, idet det ikke her vil være muligt at tage højde for alle tænkelige situationer. Den omfatter derfor de mest almindeligt forekommende situationer. Der kan være tale om indkomst fra lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med og lande, som vi ikke har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med.

I det følgende vil vi anvende ordet “lempelse”, der betyder, at den del af skatten der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst ikke opkræves.

21

Udenlandsk skibVed udenlandsk skib forstås et skib, der ikke anses for dansk skib. Det skal dog opfylde de samme betingelser m.h.t. tonnage og anvendelse, som gælder for et dansk skib. Skibet skal desuden have en udenlandsk administration, der ansætter og aflønner besætningen og indgår fragtaftaler. Disse betingelser skal være opfyldt for at der kan ske beskatning ud fra de efterfølgende regler om lempelse af skatten m.v.

Fuldt skattepligtige sømænd på udenlandske skibe er berettiget til sømandsfradrag.

IndkomstopgørelsenUanset hvilket land/skib indkomsten stammer fra skal den medregnes i indkomst-opgørelsen. Den skattemæssige behandling er afhængig af hvilket “land/skib” ind-komsten er optjent fra. Der skelnes mellem lande som Danmark har en dobbelt-beskatningsaftale med og lande Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med.

Ved en dobbeltbeskatningsaftale forstås en aftale, der landene imellem fastslår, hvilket land (kildelandet (optjeningslandet) eller bopælslandet), der har beskatningsretten til indkomsten.

ArbejdsmarkedsbidragFolketinget har ændret lov om arbejdsmarkedsfonde med virkning fra 1. juli 2004. Ændringen betyder at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af følgen de indkomster fra udlandet:

- lønindkomst ved arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, hvis de på gældende er fuldt skattepligtige og socialt sikret i Danmark.- arbejde her i landet for en udenlandsk arbejdsgiver, uanset om de får udbe talt lønnen direkte fra den udenlandske arbejdsgiver eller fra en befuldmægtiget, og uanset om lønnen er A- eller B-indkomst.- honorarmodtagere, der udfører arbejde i udlandet, forudsat de er fuldt skat te- pligtige til Danmark.

Der kan også være andre situationer hvor der ikke skal betales arbejdsmarkeds-bidrag af lønindkomst ved arbejde i udlandet. Afgørelse om fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag henhører under SKAT.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomst fra en udenlandsk arbejds-giver i lande som Danmark ikke har indgået en social konvention med.

Fra 2008 betragtes arbejdsmarkedsbidraget som en skat og indgår i nedslagsbereg-ningen på samme måde som øvrige skatter. se beregningen i efterfølgende afsnit.

22

Lande med dobbeltbeskatningsaftaleHar du indkomst fra et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med, skal indkomsten medregnes på sædvanlig vis. Dobbeltbeskatningsaftalen afgør så hvilket land der har beskatningsretten til indkomsten. Såfremt Danmark er tillagt beskatningsretten skal indkomsten medregnes i indkomstopgørelsen og skatten beregnes og opkræves efter de samme regler som al anden dansk indkomst.Er det kildelandet der har beskatningsretten skal den udenlandske indkomst også med-regnes i den danske indkomstopgørelse, men der gives nedslag i skatteberegningen efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftalen efter creditreglen eller excemptionsreglen.Fra 2008 betragtes arbejdsmarkedsbidraget som en skat og indgår dermed i nedslags-beregningen. Får kun betydning ved creditnedslagsberegningen.

Nedslag efter creditreglen: Nedslag for den i udlandet betalte skat, dog højest den forholdsmæssige del af den danske skat som falder på den udenlandske indkomst.

Et eksempel på creditreglen:Indkomst ........................................................................................... 200.000Betalt skat i udlandet ........................................................................... 45.000Beregnet dansk skat af indkomsten incl. arbejdsmarkedsbidrag ................ 68.043Nedslag for udenlandsk indkomst max. den udenlandske skat ................... 45.000Skat at betale i Danmark ..................................................................... 23.043Skulle der i udlandet være betalt mere i skat end de 68.043 kr. kan nedslaget højest udgøre den danske skat på 68.043 kr.

Nedslag efter excemptionsreglen: Nedslag for den forholdsmæssige del af den danske skat som falder på den udenlandske indkomst uanset hvad der er betalt i udlandet.

Et eksempel på excemptionsreglen:Indkomst ........................................................................................... 200.000Betalt skat i udlandet ........................................................................... 45.000Beregnet dansk skat af indkomsten på 200.000 ..................................... 68.043

Nedslaget beregnes således: Før nedslag NedslagAmts/Kommune/Kirke 58.407,12 200.000/200.000 58.407,12Bundskat 9.108,00 200.000/200.000 9.108,00Mellemskat 528,00 200.000/200.000 528,00 _____________

Nedslag for udenlandsk indkomst 68.043,12

Du kan få oplyst hos SKAT, om der er indgået en dobbelt beskatningsaftale meddet pågældende land og om der er tale om en creditaftale eller en excemptions-aftale. Dobbeltbeskatningsaftalen med de nordiske lande er en creditaftale.Såfremt der betales sociale bidrag til arbejdslandet (de nordiske lande med und-tagelse af Færøerne) sker lempelsen af skatten fortsat efter excemptionsreglen.

Færøerne:Fra og med 1. januar 2005 er dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Færøerne ændret således: Har du indkomst om bord på et Færøsk skib i FAS sker beskatningen og skatte-nedslaget efter excemptionsreglen. Aftalen gælder dog alene i det omfang, det færøske FAS-skib anvendes til formål, der opfylder be-tingelserne for skattefri-tagelse efter såvel de færøske regler for arbejde ombord på skibe i FAS som de danske regler for arbejde ombord på skibe i DIS.

23

Gifte personerFor ægtefæller, der f. eks. har renteudgifter eller anden negativ dansk indkomst udover den udenlandske indkomst, kan en negativ dansk indkomst, når der ses bort fra den udenlandske indkomst, overføres til fradrag hos den anden ægtefælle. Det betyder, at uanset hvordan I fordeler kapitalindkomsten så som renteindtægter og renteudgifter m.v., vil I få fuld udnyttelse af fradraget. Den negative danske indkomst kan ikke fremføres til fradrag i fremtidige indkomstår.Denne bestemmelse gælder ikke når beskatningen sker efter ligningslovens paragraf 33 A jævnfør efterfølgende.

Lande uden dobbeltbeskatningsaftaleHar du indkomst fra et land som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med og dit ophold på skibet er mindst 6 måneder, kun afbrudt af ferie o. lign. i indtil 42 dage, vil skatten blive lempet efter ligningslovens paragraf 33A (givet nedslag i skatten efter excemptionsreglen) med den del af skatten der forholds-mæssigt falder på den udenlandske indkomst.

På grund af de særlige arbejdsvilkår for sømænd kan du normalt kun anses for at have ophold uden for riget (Danmark, Færøerne og Grønland), såfremt du uden nogen form for afbrydelse befinder dig uden for riget i mindst 6 måneder. Når du kommer her til landet anses opholdet i udlandet for afbrudt.

Har du derimod en længerevarende forhyring på et eller flere danske eller uden-landske skibe (fartøjer), der har base i udlandet og som ikke anløber dansk havn eller sejler i dansk territorialfarvand, er det muligt at holde ferie o. lign. i indtil 42 dage i Danmark (brudte døgn tælles med) uden at opholdet anses for afbrudt. Erhvervelse af løn eller dagpenge, selv af kort varighed, vil afbryde opholdet, med-mindre der er tale om arbejde, der er nødvendigt for arbejdet i udlandet. Det nødvendige arbejdsophold skal medregnes i de 42 dage, der er adgang til at opholde sig i Danmark under udlandsopholdet. Strækker opholdet sig i udlandet udover de 6 måneder forlænges den tilladte opholdsperiode i Danmark, med 7 dage for hver måned, du opholder dig i udlandet udover de 6 måneder.Personer, der arbejder på installationer, såsom borerigge i tilknytning til efter-forskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for den danske, færøske og grønlandske kontinentalsokkel, anses for at have ophold uden for riget.

Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et udlandsophold vil ikke kunne med-regnes i 6 måneders perioden.Ferie afholdt i udlandet tæller med i 6 månedersperioden. Dvs.at ophører dit ansættelsesforhold efter 5 måneder vil du opfylde betingelserne for lempelse af skatten, hvis du bliver i udlandet på ferie indtil de 6 måneder er gået.Ligningslovens paragraf 33A vedrørende lempelse af skatten gælder også for ind-komst ombord på danske skibe der ikke anløber dansk havn f. eks. skibe, der ikke opfylder betingelserne i lov om beskatning af søfolk eller ikke opfylder betingelserne for at få udbetalt DIS-indkomst på grund af tonnage, anvendelse m.v.Du skal kunne dokumentere varigheden af opholdet i udlandet. Dette kan f. eks. ske ved ansættelseskontrakt, folkeregisteroplysninger, flybilletter m.v. Ophold i flere lande, kun afbrudt af 42 dages ferie og lignende, gælder som en samlet periode.

24

Ophold om bord på DIS-skibe kan medregnes ved opgørelsen af de 6 måneders udeophold.Eksempler på lande som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med og som kan være interessante set i søfartssammenhæng: Panama, Liberia, Bahama, Isle of Man.

Kapitalindkomsten og ligningslovens paragraf 33AKapitalindkomsten opgøres på sædvanlig vis. Det skal dog bemærkes, at rente-indtægter og renteudgifter m.v. skal medregnes hos den ægtefælle, der har tinglyst adkomst til formuegodet/hæfter for gælden (lov om ægteskabets retsvirkninger, samt kildeskattelovens paragraf 24A). I kan således ikke i disse situatio ner fordele kapitalindkomsten i strid med de faktiske forhold

Betingelser ikke opfyldtOpfylder du ikke betingelserne med hensyn til de 6 måneder og 42 dages ferie forat få lempelse, vil indkomsten blive beskattet efter creditreglen, det vil sige at duvil blive godskrevet den skat du har betalt i udlandet. Da de ovenfor nævnte lande som regel ikke opkræver skat af indkomsten vil der ske fuld beskatning i Danmark.

SkatteberegningenNedslagsberegningen vedrørende ligningslovens paragraf 33A og excemptions-beregningen foretages efter samme regler som nedslaget i skatten ved DIS-indkomst.Nedslagsberegningen efter creditreglen: Nedslag for den i udlandet betalte skat, dog højest den forholdsmæssige del af den danske skat som falder på den udenlandske indkomst.

SømandsfradragNår du sejler på udenlandsk skib på 20 tons eller derover, som udelukkende anven-des til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods som bugser- og bjærg-ningsfartøj, visse stenfiskerfartøjer, herunder sandpumpere, er du berettiget til sømandsfradraget jævnfør lov om beskatning af søfolk. Fradraget gives efter samme regler som ved indkomst på dansk skib i DIS/DAS uden for begrænset fart.

ForskudsregistreringSkat af udenlandsk indkomst opkræves som B-skat på giroindbetalingskort. Du skal selv foretage indbetalingen af B-skatten. Du skal derfor sørge for at få lavet en korrekt forskudsopgørelse.

Dansk skibDe samme lempelsesregler efter ligningslovens paragraf 33A gælder også ved tjeneste på et dansk skib der sejler uden for begrænset fart og ikke anløber dansk havn, hvis betingelserne med hensyn til opholdsperiode og ferie er opfyldt. Densituation forekommer typisk på mindre skibe, der ikke opfylder optagelsesbeting-elserne i DIS-registret.

Halv lempelseEr du ansat på et skib i mere end 6 måneder og Danmark ifølge en dobbeltbe-skatningsaftale er tillagt beskatningsretten, kan du få halv lempelse af skatten.Ligningslovens paragraf 33 A kan anvendes i stedet for credit, hvis det er mere fordelagtigt.

svb 0

181

Documents

DIS eller DAS - Centralorganisationen Søfart - CO-SEA og tak Denne udgave af DIS eller DAS Søforklaring bliver den sidste, da jeg med udgangen af april måned 2009 har valgt at gå