Af: Jens Berntsen

Nu er sommeren på vej og derfor har jeg valgt at sætte fokus på de

ting, som vi altid skal være opmærksomme på, når vi sidder ude i

solen.

1. MYG

De fleste danskere elsker sommeren, men én ting danskere ikke

kan udstå, er de altid genkomne myg.

Hvert år bliver mere end 1 million

danskere stukket af myg i massevis.

Den eneste måde at forebygge dette på,

er at tage myggespray på.

2. HVEPS

Hveps stikker i modsætning til myg ikke af

sig selv. Du skal have generet dyret før det

går til aggressivt angreb på dig. Men somme

tider, glemmer man jo at se, hvor de er, og

så har vi balladen. Flere mennesker i landet

har faktisk allergi over for hveps.

3. FLUER

Fluer stikker ikke, men de er belastende, fordi de larmer og ofte

kan forstyrre ens mulighed for nattesøvn.

4. FLÅTER/TÆGER

Disse dyr er mest i skove og ude på

landet, men de kan være meget

smittende fordi de bliver siddende i lang

tid, hvis du får dem på dig. Når du får

en flåt på dig, skal du hurtigst muligt

sørge for at få den fjernet. Ellers kan du

blive meget syg af det.

Af Tine Larsen

Mandag d. 11. april tog Netavisens fotograf Søren og jeg en tur ud

af huset, fordi hjemmevejlederne holdt indvielse af deres nye

lokaler på Grønløkkevej 34 i Odense. Anledningen til indvielsen af

de nye lokaler var, at Hjemmevejlederteamet og Team 2 er blevet

lagt sammen.

Arrangementet startede kl. ca. 12.00 med taler af Lars Gemmer

som er bostedsleder i Odense Kommune. Derefter gav han ordet til

Ulla Hetebrügge, som er kontorchef i Handicap- og

Psykritriafdelingen, som så igen gav ordet videre til Kaj Johansen,

som er den daglige leder af hjemmevejlederteamet.

Som altid ved den slags lejligheder, blev der budt på mad og

drikkelse i form af sandwich, vin og sodavand.

Det var en god anledning til, dels at se deres nye lokaler, samt få

snakket med nogle af de andre tilstedeværende gæster.

Har du brug for at kontakte hjemmevejlederne, så kan du besøge

dem på adressen:

Grønløkkevej 34, 5000 Odense

Telefon: 65 51 60 58 eller 65 51 39 47

Infohusets reportere var inviteret med til reception for Troels

Mylenberg, da han blev chefredaktør for Fyns Amts Avis.

Her kan i se nogle billeder fra den festlige dag.

Stort tillykke til Troels med det nye job!

- en forening som træner og udplacerer hunde hos handicappede

Foreningen Servicehunde til handicappede (STH) blev stiftet i 1996.

Foreningens formål er at træne hunde som kan udplaceres hos

handikappede, for at gøre dagligdagen nemmere. STH fortsætter

dog med at støtte og give teams hjælp og vejledning, for at sikre

dem den bedst mulige hverdag.

Det bærende element i STH er

dels frivilligt og ulønnede, som

lægger hjem og hjerte til en

hvalp i et års tid. Formålet er at

give hvalpen den bedste start, til

en fremtidig karriere som

servicehund.

Dels at en række privatpersoner, fonde

og virksomheder som via økonomiske

sponsorater er med til at gøre

drømmen om at træne servicehunde til

handicappede til virkelighed.

Efterspørgslen på hunde fra STH er

ved at være så stor, at de midler som

indsamles hos medlemmerne og

velgørende fonde og legater ikke længere er nok. Derfor håber STH

at de offentlige kasser vil spæde lidt til på længere sigt.

I løbet af de næste år vil STH kunne uddanne flere hunde og

overdrage dem til nye brugere, men økonomien vil have vanskeligt

ved at følge med, da den udelukkende er

baseret på private kilder.

Den hunderace STH oftest vælger som

servicehund er Labrador Retriever, Golden

Retriever. STH har ikke faste aftaler med

bestemte opdrættere, men der stilles høje

krav til de hvalpe og unghunde der bliver

valgt. STH uddanner ca. 5 nye servicehunde om året.

På nuværende tidspunkt er der udstationeret 46 hunde i teams med

brugere.

Interview med Anne - Dore og Frede

Hvordan kom i kontakt med STH?

Vi var på en hundeudstilling i Herning og

der var der en stand fra STH, jeg

snakkede med de mennesker der var der

og jeg syntes det lød rigtig spændende,

og så snakkede jeg med Frede om det og vi besluttede at vi ville

prøve om vi kunne blive hvalpeværter.

Det lykkedes ret hurtigt for os at blive

hvalpeværter og det er vi meget glade

for.

Hvordan bliver man hvalpeværter?

Det gør man ved at henvende sig til STH og sige at man gerne vil

være hvalpe vært, så kommer der nogle af deres instruktører ud og

interviewer os. Og vi fortæller en hel masse om det vi ved om

hunde og de ser hvordan man bor og hvordan ens egne hunde har

det, hvis man selv har hund. Og på den

måde vurderer de om man vil være egnet

til at være hvalpevært.

Hvordan bliver hvalpen valgt og hvornår fik I den hjem?

Det er de intuktøre fra STH der er ude og se et

kuld hvalpe, De har nogle kriterier de udvælger

hvalpen ud fra, og så gik der ca. 14 dage fra

hvalpen var udtaget og til vi fik den her hjem.

Hvad er jeres opgave i forhold til hvalpen?

Vores opgave er at tage os rigtig godt af

den, give den omsorg og socialisere den,

som det hedder, det vil sige at tage den

med ud i og visse den verden, sådan at

den ikke bliver bange for andre

mennesker, trafik eller andre ting som

en hund måske kan blive bange for. Det skal vi tage den med ud til

mens den er hvalp så den lærer at det ikke er noget at være bange

for.

Kommer det til at koste jer noget

at være hvalpeværter?

Nej, det koster ikke hvalpeværtens

familie noget, at have sådan en

hvalp på besøg i et årstid. Alle

udgifter betales af STH.

Giver det jer noget særligt at være hvalpeværter?

Ja, det giver os en daglig glæde at omgås en hvalp. Vi holder rigtig

meget af hunde og det er spændende at følge en hund når den

vokser op, og bliver dygtigere og dygtigere til det den skal kunne. I

det hele taget er det en glæde at arbejde med hund.

Kunne I tænke at jer fortsætte som hvalpeværter?

Ja, det kunne vi helt sikkert. Nu har vi jo ikke prøvet at skulle

aflevere en hund når den skal videre i sin uddannelse. Der har vi

første gang til gode endnu. Men vi er helt sikre på, at vi godt kunne

tænke og at blive udtaget til hvalpeværter en gang mere, fordi det

er så spændende, og fordi vi ved at når den kommer ud til

brugeren så får den et rigtig godt liv.

Stilles der særlige krav til jer som hvalpeværter?

Ikke andet end at man kender noget

til hvalpe og hunde opdragelse. Der

stilles ikke særlige krav ud over at

man er interesseret i at have med

hund at gøre og at man er

interesseret i relationen hund og

menneske.

Hvad kan en typisk arbejdsopgave være?

Ja, det folk ude fra ser, det er jo de

praktiske opgaver. En servicehund

arbejder jo for en bevægelses

handicappet. Det servicehunden kan, er at

give brugeren øget selvstændighed.

Servicehunden skal være god til at apportere (samle ting op)og

aflevere dem til brugeren.

Hvilke opgaver kan hunden typisk have i hjemmet?

En servicehund er trænet til at åbne og

lukke døre, skuffer og skabe og den

kan hjælpe med at få tøj af. Den kan

lære at tage tøj ud af vaskemaskinen

og tænde og slukke for lyset. Der er tit

fokus på de praktiske opgaver, men det sociale og den tryghed en

hund kan give er mindst lige så vigtig for brugeren.

Hvilke opgaver kan hunden hjælpe med, når man er i det offentlige

rum?

Det kan igen være apporterings opgaver,

som for eksempel at samle hundelinien op til

brugeren, eller hvis man skal betale noget

ved en høj skranke, så kan servicehunden

hoppe op med pungen. Men det der er

vigtigt, er, hvordan hunden opfører, sig når den er med ude i det

offentlige rum. Den skal kunne koncentrere sig også selv om der

sker en masse omkring den.

I hvilke situationer kan en hund være til stor hjælp?

En servicehund kan være til stor hjælp, hvis brugeren taber noget

og ikke kan nå det. Den kan også påkalde sig opmærksomhed, hvis

der er brug for det. Mange servicehundebrugere kan nøjes med

færre handicaphjælpetimer. Nogle brugere har også oplevet at de

er gået ned i smertestillende medicin, fordi hunden flytter fokus.

Servicehunden er også med til at skabe kontakt til andre

mennesker, fordi brugeren ikke længere bliver mødt med en

begrænsning, men med en ressource.

Hvilke signaler er mest brugt?

Det er meget individuelt alt efter

hvad brugerne har brug for, men de

signaler der er rigtig rigtig vigtige, er dem, der handler om

sikkerhed. Det er meget vigtigt at hunden har et godt indkald og

kommandoen ”vender” er også rigtig vigtig, hvis nu brugeren skal

have sin hund ud af bilen, så er det vigtigt at hunden kan blive der

til brugeren er klar.

Hvordan foregår samtræningen med brugeren?

Først henvender folk med et bevægelses handicap sig og så bliver

de interviewet. Det er rigtig vigtigt at vi

har afstemt forventningerne, så de

kommende brugere ved hvad det

indbære at have hund, for det er et

stort ansvar. Når de er blevet

godkendt, bliver de indkaldt til

samtræning. Det tager tre uger og der bliver undervist både i teori,

som handler om hundens behov, der er også praktisk undervisning,

hvor brugeren lære at bruge de mange signaler sammen med

hunden.

Er brugeren på forhånd med til at bestemme

hvilke opgaver hunden skal lære?

Nej, ikke på forhånd. Hundene lære en basis

af ca. 40 signaler. Og det er det der først og

fremmest bliver arbejdet med til team

træningen. Men hvis brugeren har andre ønsker eller behov, bliver

det taget med.

Hvor tit bliver der fulgt op på de forskellige teams?

I de første uger efter at vi har udplaceret en ny hund hos en ny

bruger er vi i daglig kontakt. Og så trapper vi efterhånden ned til et

par gange om ugen og så til en gang om ugen, ind til de er

selvkørende. Der er fælles træning fire gange om året.

Hvad sker der hvis man ikke består

offentlighedstesten?

Offentlighedstesten er en sikkerhedstest,

hvor vi ser på om brugeren kan færdes

sikkert med hunden, og har man bestået

den, kan man i henhold til loven tage sin

hund med steder, hvor man ellers ikke

må have hunden med. Består man ikke i

første omgang, træner vi videre og så kan man tage testen igen

senere.

- som er bruger af en STH hund

Hvordan kom du i kontakt med STH?

Det var da jeg så en udsendelse med Liselotte,

som har servicehunde instruktør uddannelsen fra

USA.

Poul Thomsen tog derover og lavede et interview

med hende. Nogle år senere var jeg til et foredrag

med Liselotte, hvor hun fortalte om de her

servicehunde og hvad de kunne. Liselotte var med til at starte STH

herhjemme, og det var her igennem.

Hvornår fik du din hund?

Den hund jeg har nu, er min hund nr. 2 og ham fik jeg i 2007.

Hvilke opgaver har din hund?

Det er meget med at samle ting op, og så hjælper han mig med at

tage strømper, jakker og trøjer af. Og så har jeg lært ham at

tømme min postkasse. Han kan også tage tøj ud af vaskemaskinen.

Hvad betyder det for dig at have en STH

hund?

Det betyder rigtig meget. Det betyder jo

at jeg kan være alene nogle flere timer

uden at hjælperne er der, så det giver jo

en støre frihed og selvstændighed.

Kan du have din STH hund med ud og handle?

Ja, det kan man også. Han kan jo bære min pung, for han må jo

ikke komme i kontakt med varerne, så hvis man lader ham bære

noget, skal det være noget man agter at købe bagefter.

Er der nogen steder du ikke må have din STH hund med?

Nej, det er der ikke. Man vælger jo selv,

hvor man synes det er hensigtsmæssigt at

have ham med.

Koster det dig noget at have en STH hund?

Ja, det gør det. Når vi har fået bevilget

hund, betaler vi 2500 kr. som er et en gangs beløb og det dækker

et livtidsabonnement hos STH. Og så er der noget forsikring på

den. Der er faktisk ikke så mange udgifter, som ved at have en

almindelig hund.

Hvor ofte har du kontakt med STH?

Ja, der er jo fælles træninger 4 gange om året, 2 gange øst for

Storebælt og 2 gange vest for storeælt. Og det er et krav fra

foreningen at, man deltager i mindst en af disse fællestræninger.

Har du kontakt med andre som har en

STH hund?

Ja, vi ses jo til fællestræningerne og

så er der nogle jeg ser privat.

Det er nogle mennesker som jeg falder godt i hak med, og så er

hunde jo en fælles interesse, så det giver også noget på det

sociale plan, at have en servicehund.

Hvad siger din familie til at du har en STH hund?

De synes jo, at det er rigtig godt, for de ved jo godt at det nærmest

har været en livsdrøm for mig. Jeg er vokset op med hund, så det

har nok ligget lidt i kortene, at jeg skulle have sådan en hund.

-den værste tsunami i japansk historie Af Morten Andersen

Fredag den 11. marts 2011 vågnede alle i Asien og specielt i Japan op til en kæmpe oversvømmelse og en masse jordskælv. Det var anden gang at Asien inden for 10 år er ramt af en stor tsunami hvor det koster mange mennesker livet.

Her i Danmark sagde de i nyhederne at de kunne mærke jordskælvene i Japan. I nyhederne kunne vi hele den fredag følge hvordan vandet fossede ind over det meste af det Østlige Japan. Mange af de Japaner som er bosat her i Danmark kunne ikke komme i kontakt med deres familier i Japan den dag, og de kan stadigvæk ikke i dag hvor det er mandag den 14. marts. Jeg har brugt meget af weekenden på at se og læse hvordan det står til i Japan. En tsunami er når der sker et undervands jordskælv, og bølgerne vælter ind over land, det finder ikke sted her i Danmark, fordi vi har for koldt et klima, det er mere noget der finder sted i de varmere lande. Jordskælvet i Japan i fredags målte 8,9 på richter skalaen, det var det 5 største jordskælv der nogen sinde er blevet målt. Det fik også sat gang i en vulkan i Japan som for anden gang i år smider sten mange meter op i luften, og derfor er folk blevet flyttet væk fra deres boligere inden for et hvis antal kilometer. Jordskælvet og tsunamien har kostet mange menneske liv i kystbyen hvor tsunamien begyndte er der indtil videre fundet omkring 200 menneske lig så de er specielt meget ramt.

-om Brønderslevsagen Af Morten Andersen I et år har et forældrepar fra Brønderslev været anklaget for at misrygte deres 9 børn.

Jeg synes at det er meget dårligt at en sag i den grad kan tage så lang tid, for som der var en mand i tv som sagde at han havde fundet den ældste af børnene på 20 år med iskolde fødder. Ja de var faktisk helt sorte, af alt den kulde som de havde fået, for hun havde gået rundt i 5 dage i bare fødder i et

par hullede træsko, udover det så havde hun noget meget hullet tøj på. Pigen kom med manden hjem efter at hun havde fået en gang burger med fritter, for som han sagde så lignede hun en 12 årig pige, fordi hun var så afkræftet efter at have gået i kulden i 5 dage, uden noget at spise eller drikke.

Pigen lånte også mandens telefon for at ringe til sin mor i Ringsted, og moren lovede at sende nogle penge til mandens konto så pigen kunne kommer over til hende. Den efterfølgende dag blev pigen sat på toget, og sendt over til moren i Ringsted. Jeg synes simpel hen at det aldrig burde kunne ske her i landet. Det viser sig også at Borgmesteren i Brønderslev kommune sidste år har sagt at der ikke var noget i vejen med forældre parrets familie, men naboerne sagde at der var noget i vejen. Det viser sig i dette tilfælde har Borgmesteren i Brønderslev ikke undersøgt sagen ordentligt til bunds. Jeg synes faktisk at det er utroligt dårligt at, Borgmesteren ikke viste, hvad der sker i netop hendes kommune.

Interview med Flemming Olsen

Af: Tine Larsen

Jeg fik den ide at lave portrætter af folk som er i job med løntilskud, så jeg tog kontakt til Flemming Olsen som arbejder i Rema 1000 i Seden. Jeg fik lavet en aftale og torsdag d. 17. februar tog fotograf Carl Albert, Praktikant David og jeg til Rema 1000 for at interviewe Flemming Olsen samt hans arbejdsgiver.

Første spørgsmål til ham var ”Hvorfor han gerne ville i job med løntilskud? På det svarede han at han følte han havde mere ud af at være i job med løntilskud fordi han savnede udfordringer og desuden havde han i over 15 år arbejdet i job med løntilskud bl.a. hos Kelds cykler. Så lød spørgsmålet hvad han havde gjort for at komme i job med løntilskud? Han fortalte at han havde kontaktet sin arbejdskonsulent, i dette tilfælde Lone Schmidt, som så kørte ud til en cykelhandler (Kelds cykler) hvor han var i 9 år, derefter endte han så i Rema 1000 i Seden.

Så forhørte jeg mig om hvordan en typisk arbejdsdag så ud? Han havde nok at lave og hans chef viste at han kunne nå hvad han skulle. Så forhørte jeg mig om hvad der var godt og skidt ved jobbet? Han fortalte han mest stod for at fylde varer på hylderne. Bl.a stod han for opfyldningen af køkken- og toiletruller, desuden havde Flemming

ansvaret for at der var fyldt op med diverse sodavand. Så forhørte jeg mig om han ville forsætte i job eller han havde andre planer? Svaret var at han gerne ville forsætte i jobbet. Så sagde jeg tak til Flemming fordi han ville lade sig interviewe.

Interview med Flemming Olsens chef Per Andersen

Mit første spørgsmål til Per Andersen lød: ”Hvordan det er at have Flemming ansat? Per Andersen startede med at sige at han ikke havde noget imod at hjælpe folk i det offentlige system. Det havde han gjort i Nyborg Kommune så det er udenmærket at have Flemming ansat. Næste spørgsmål lød hvorfor han valgte at ansatte Flemming i job med løntilskud? På dette spørgsmål lød svaret at han dels havde gjort det fordi Flemming skulle have mulighed for at prøve om det var noget for ham. Butikken var ikke så stor og de var ikke så mange ansatte så det var et godt sted for Flemming at være og så ville han også gerne hjælpe Odense Kommune. Jeg havde talt med Flemming om at de har haft samtaler omkring

Flemmings arbejde, så jeg ville vide om Flemmings arbejdskonsulent også deltog i disse samtaler? Til det svarede Per Andersen at konsulenten her i starten kom hver 14. dag og talte med både Per Andersen og Flemming, men for det meste klarede de

disse samtaler selv for som han sagde de var jo voksne mennesker. Så forhørte jeg mig om det var første gang han havde folk ansat på denne måde? Han fortalte at det ikke var første gang han havde folk ansat på denne måde, idet han også havde prøvet det i sit tidligere job i Nyborg Kommune. Så sagde jeg tak til Per Andersen fordi han ville lade sig interviewe.

Af Linda Hvidsten Idéen til artiklen Flemming ”Bamse” Jørgensen sov stille ind nytårsnat derfor har jeg valgt at lave et portræt af ham, og finde ud af hvem Flemming ”Bamse” Jørgensen var. Om Flemming ”Bamse” Jørgensen Flemming blev født i Randers den 7. februar 1947. Fra ”Bamse” var få dage gammel til han blev 2 måneder boede han på et børnehjem da hans biologiske forældre ikke kunne finde overskud til at passe Flemming. Efter 2 måneder på børnehjemmet blev han adopteret til et par med pengene i orden. Da Flemming var 23 år gifter han sig med Käte, de fik sammen to børn Tine og Theis. Starten på musikkarrieren

Det første musikinstrument Flemming fik øjnene op for var trompet. Da han blev lidt ældre skiftede han interesse til guitaren. I ”bamses” unge år fik han lov til at være forsanger for Les Marques som var et pigtrådsorkester. De optrådte med amerikanske rocknumre.

Fakta om Flemming Jørgensen Blev født i Randers 7. februar 1947 døde 1. januar

2011.

Elskede musik

Var forsanger i Bamses venner

Vandt det danske melodi gran Prix 1980

Var stor AGF fan

Bamses venner Gruppen Bamses Venner blev opstartet i 1973. Deres første cd kom ud i 1975 den hed bare bamses Venner de fleste sange blev skrevet af ”Bamse”. Deres musik var elsket i hele Danmark men de fik i sær gennem brud med Vimmers vej og i en lille båd der gynger. Bamses hårde liv med overvægt og diabetes

Cd er + live album1975 – 2010

Flemming døjede meget af sit liv med overvægt som gjorde at han fik diabetes 2. Overvægten gjorde meget ved hans heldbred på et tidspunkt vejede han + 150 kg det var derfor han fik navet ”bamse”. så tog han kampen op mod overvægten og sin diabetes sygdom det endte

faktisk med at han smed 50 kg og det var flot og han kom også af med sin sygdom diabetes. Allstars 2009 I 2009 stillede ”Bamse” op i Allstars som korleder. Her gik han hele vejen til finalen sammen med det kor han havde startet op. I finalen skulle han dyste mod Mike Tramp og hans kor. Det endte med at Bamse” og hans kor løb med sejren, de sang She loves You og fik pengepræmien på 250.000 kr. Pengene gik til diabetes foreningen i Århus. Stor AGF fan Ud over musikken var Flemming stor AGF fan. Han var med til

næsten alle deres kampe derfor har AGF valgt at hylde ”Bamse” der gør de bl.a. ved at den plads han sad på stadion bliver fast mindeplads for ham. De vil også spille med ”Bamse” på ryggen når de skal spille den første kamp i foråret mod Hobro. Der er rygter om at fans vil holde 1 minuts

stilhed for ham. denne kamp bliver spillet søndag den 20. marts omkring kl. 15. Minde sang til Bamse Martin Zeissler har lavet lidt om på en af ”Bamses” sange. Der er tale om i en lille båd der gynger som han har lavet om til i en lille båd der gynger, sidder Bamse og synger og i

PÅSKE: Påsken er den tid hvor man mindes Jesus og den sidste nadver.

Skærtorsdag var den dag hvor Jesus spiste for sidste gang med sine disciple,

inden han langfredag skulle korsfæstes og

begraves. Langfredag er den mest hellige

dag på hele året, og mange flager her på

halv, ligesom 9. april som var den dag hvor

Danmark blev besat af Tyskland. I gamle

dage måtte man næsten ikke lave noget på

langfredag. Påskelørdag spiste man søbekål

og her var det en pligt og selvfølge at der

skulle være 9 slags. Påskedag som altid er søndag skulle man heller ikke lave

noget, og mandagen (2. påskedag) var bare en ekstra fridag efter den

smertefulde død af Jesus.

JUL: Vi alle glæder os hvert år til den gode mad og de gode julegaver. Julens

historie fandt sted i år 0. Det år hvor Jesus blev født.

Natten mellem den 24. og 25. December. I mange

lande holder vi jul den 24. men i f.eks. Storbritanien

holder man den 25. Denne tradition er meget

gammel. Vikingerne spiste i juletiden altid som gale.

Den tradition har vi bare bygget videre på og der

spares ikke på fedtet hele December-måned. Men

juletræet kom dog først til i 1910erne.

God jul og god påske☺

Af: Tine Skovgaard Larsen

Da jeg gennem flere år har deltaget i Eventyrløbet, fik jeg den idé,

at finde ud af hvad Eventyrløbet er for et løb og hvordan de

arrangerer løbet. Derfor tog jeg kontakt til Klaus Winther fra

Odense Gymnastik Forening, som arrangerer løbet, og mandag d.

18. april tog netavisens fotograf Søren og jeg ud for at interviewe

ham.

Klaus Winther fortalte at Eventyrløbet er Danmarks største en-

dagsmotionsløb, men han sagde også at det er en firmaudflugt,

hvor man mødes på tværs af faggrupper.

Han kunne ikke sige hvorfor løbet kaldes Eventyrløbet, men det

kunne skyldes at man løb i Åløkkeskoven og langs stierne ved

Langesø.

Løbet startede i 1978 hvor Odense Gymnastik Forening

arrangerede løbet og det første år var der mellem 1300 - 1400

deltagere. Nu om dage plejer 20.000 at gennemføre løbet.

Dette års udgave af løbet er på Kr. Himmelfartsdag d. 2. juni, men

iøvrigt kan datoen for løbet varieres fra år til år, idet det altid er på

Kr. Himmelfartsdag som kan være i tidsrummet fra d. 1. maj til 2.

juni.

Af andre løb arrangerer Odense Gymnastik Forening følgende:

Kvindeløbet, som foregår på

Engen i Fruens Bøge den

anden onsdag i juni,

derudover arrangeres

Intersport Odense Cityløb som

ligger første weekend i

september.

Desuden arrangeres

Skovtroldeløbet som er en slags

opvarmning til Eventyrløbet.

Odense Gymnastik Forening arrangerer også Langesøløbet,

som foregår St. Bededag, hvorimod efterårsudgaven af løbet er

sidste søndag i september.

Planlægningen af næste års Eventyrløb starter allerede når årets

udgave af løbet er slut, idet der skal søges tilladelse hos politiet,

brandvæsen og Odense Idrætspark.

Fremtiden for løbet ser god ud. Men de skal selvfølgelig sørge for at

udvikle løbet så det lever op til fremtidens krav.

Dan Rather Vietnam 1966

Af Kasper Hansen

Med fjernsynets indtog i 50'erne og 60'erne

fik vi verden ind vores stuer. Snart kom

også nyhederne i levende billeder og siden

har nyhedsmediet været i udvikling og i dag

har vi nyhedskanaler der

sender 24 timer i døgnet. Det første nyhedsprogram

der blev lanceret var CBS 's See It Now med værten

Edward R. Murrow det var i 1951.

Tv’et og befolkningen

Det var i 60'erne og i 70'erne at det gik op for

folk hvor magtfuldt fjernsynet var.

Særligt to begivenheder viste dette. Den ene var

den politiske debat mellem Kennedy og Nixon i

1961, der var den første af sin slags på tv og den

anden var Vietnam-krigen i 70´erne, fordi det

var første gang man kunne opleve en krig i sin

egen stue.

I debatten mellem Kennedy og Nixon i

1961 gik det op for verdens politikere at

moderne valg vindes i fjernsynet. Særligt

debatten mellem Nixon og Kennedy

Edward R. Murrow

afgjorde det amerikanske præsidentvalg i 1961. Kennedy var mødt

op velforberedt og have slappet af inden debatten, mens Nixon

havde et problem med sved. Og vælgerne som så det i fjernsynet

gjorde Kennedy til vinder, mens de vælgere der havde hørt det i

radioen, mente at det var Nixon der have vundet.

Nyhedskanalerne i 60'erne og 70'erne

I 1960'erne og i 1970'erne kom der flere og flere nyhedskanaler til

overalt, i takt med at flere folk fik råd til fjernsyn. Det var særligt i

udlandet med USA i spidsen, der fik flere nyhedsprogrammer at

vælge imellem. Fra starten var CBS førende, fordi de dækkede

månelandingen i 1969, men i 1972 tog en ny kanal føringen, det

var ABC News der med dækningen af terrorhandlingen i ved

olympiske lege i 1972 fik meget omtale.

Nyhedskanaler i 60'erne og 70'erne

CBS NEWS BBC ABC

Op mod 80'erne gik de fleste

kanaler over til farver. Det er også i

den periode at flere og flere

mennesker fik råd til et fjernsyn og

dermed blev nyhedskanalerne

mere og mere populære.

Nyhedskanalerne i 90'erne og i 2000-tallet

Op i 1990'erne og til i dag har den amerikanske medietradition fået

indpas i verden, og mange nyhedsmedier rundt omkring i verden

har taget tendensen med at sende i 24 timer i døgnet til sig.

Dermed har nyhedskanalerne dækket de mest afgørende øjeblikke i

verdens historiske begivenheder det

seneste årti. Men man kan spørge sig

selv, om det ikke var bedre med en

nyheds-udsendelse engang hver 4. time, i

stedet for at de sender 24 timer i døgnet og siger det samme.

CNN starter første januar

1980 i farver med David Walker og Lois Hart

Af: Jens Vest Berntsen

Hun var ukendt indtil et godt stykke hen i

2008. Men så udkom det ene hit på det andet

og i dag er hun en af de bedst sælgende

musikere i verden. Den gode Lady har været

meget igennem i sin musikalske karriere, men

stryger til tops på hitlisterne gang på gang.

Senest med numrene Born This Way og den

kommercielle single Judas.

Lady Gaga er 25 år. Hun slog for alvor sit navn fast da pladen The

Fame udkom, og hun har siden udgivet The Fame Monster, Remix

og det nye udspil Born This Way der lige er kommet på gaden.

Sidste år udkom singlen Alejandro som blev

et kæmpe hit over hele kloden. Lady Gaga

er af nogle troet som en mand, men det er

hun ikke. Jeg har her udvalgt to billeder af

hende som jeg synes ser rigtig (lækre) ud.

Hun er sgu en sild. Hun skal formentlig på

en masse tours landet over igen i år, og det

bliver aldrig kedeligt når (Ladyen) går på

scenen.

Af: Tine Larsen.

Da jeg er journalist i Mediehuset på Skovgården og samtidig har

hørenedsættelse, tinnitus, synes jeg det var oplagt at finde ud af

hvad Dansk Hørecenter er så derfor tog jeg kontakt til Niels

Lodman fra Dansk Hørecenter, fik lavet en aftale og tirsdag d. 31.

maj tog netavisens fotograf Christina og jeg ind for at interviewe

ham.

Første spørgsmål til ham lød” Hvad er Dansk Hørecenter?

Svaret var at Dansk Hørecenter er et alternativ til det offentlige

hvor man kan undgå ventetid når man skal have høreapparat. De

laver høreapparater, undersøgelser m.v. så man hurtigt kan få sit

høreapparat.

Så forhørte jeg mig om hvornår og hvorfor Dansk Hørecenter

startede?

Svaret var at han var ansat i det offentlige, men gerne ville prøve

noget nyt, så i 1994 startede han den første afdeling i Odense hvor

hans mor i øvrigt var ansat som sekretær.

At de er et privat hørecenter betyder at man selv kan købe og

vælge sit høreapparat, hvilket man ikke kan i det offentlige system.

De har 21. afdelinger i Danmark samt en enkelt afdeling i Spanien.

Der er ca 850.000 danskere som lider af nedsat hørelse.

Det er mest ældre mennesker som får nedsat hørelse, men de har

en del yngre mennesker som har en hørenedsættelse, hvilket typisk

skyldes at man arbejder i støj, har gået

på jagt samt hørt for højt musik.

Hvis man har problemer med hørelsen

kan man gå til egen læge eller en

høreklinik hvor man så undersøges for

om man har nedsat hørelse og har brug

for et høreapparat.

Et høreapparat fungerer således at

lyden rammer en mikrofon i

høreapparatet således at lyden bliver

tydeligere.

Et fornuftigt høreapparat koster

omkring 5.750.00 kr, men vil man

have et lidt smartere og bedre høreapparat skal man selv betale.

Det er dyrere at få høreapparat end briller.

Han mente at fremtiden for Dansk Hørecenter så lys ud, dels fordi

folk bliver ældre og derfor skal have udskiftet deres høreapparat,

dels vil de kommende generationer også få hørenedsættelse fordi

de lytter til høj musik m.v.

Af: Tine Larsen

Foto: Niels Bagge

I Odense kommune findes en afdeling som

hedder By – og kulturforvaltningen, men hvad

beskæftiger de sig med i denne afdeling? Jeg

ville have svar på dette spørgsmål så derfor

tog jeg kontakt til kulturafdelingen og

tirsdag d. 1. marts tog jeg sammen med

netavisens fotograf, ind til Odense Slot

for at interviewe Søren Bonde Hansen

som er direktør i forvaltningen.

Første spørgsmål til ham var. ”Hvad By og Kulturforvaltningen var

for en afdeling? Han startede med at sige at By og

Kulturforvaltningen er en forvaltning som er sammensat af meget

forskelligt faglighed, både det tekniske, det som har med miljø at

gøre, samt kultur.

I kulturforvaltningen forsøger de at tænke hvordan byen kan

udvikles. I kulturforvaltningen har de 3 afdelinger:

plan og byafdeling, som laver alle lokalplaner for områderne.

F.eks. var det den afdeling som besluttede at lukke Thomas B.

Trige gade. De beskæftiger sig også med køb og salg af

kommunale grunde.

natur, miljø og trafik. I denne afdeling beskæftiger de sig

med naturpleje og vedligeholdelse af alle byens grønne

områder. De har kontorer som tager sig af at føre tilsyn med

miljø. De har også trafikkontorer som tager sig af

vedligelseholdelse af vejene, udvikle Odense som cykelby.

kulturafdelingen, som bestod af 4 store afdelinger, nemlig

Odense symfoniorkester, Odenses Bymuseum, Odense

Centralbibliotek samt kulturmaskinen, desuden står

kulturafdelingen også for byens julemarked og

torsdagskoncerterne.

De har også en økonomiafdeling som holder styr på økonomien

samt et ledelsessekretariat, som yder bistand til Jan Boye samt

Søren Hansen og den øvrige chefledelse.

Hvordan så en typisk arbejdsdag

ud i Kulturforvaltningen? Til det

spørgsmål blev der svaret at han

begyndte dagen kl. 6.00, hvor de

første mails fra chefgruppen kom.

Disse mailes blev så besvaret,

derefter klarede han hvad der

skulle gøres i en familie, inden han

mødte på sit arbejde kl. 8.00, så har han møder fra kl. ca. 8,30 så

det meste af hans arbejdstid gik med at sidde i møde og besvarer

mails, inden arbejdsdagen slutter kl. ca. 17, men mange af hans

aftener går også med forberedelse til næste dag.

Så lød spørgsmålet om hvad man skulle gøre hvis man var

interesseret i at blive ansat i Kulturforvaltningen? Til dette

spørgsmål blev der svaret at man kunne

se om der var ledige jobs i forvaltningen

og søge dem. Desuden kunne man se på

hvad man kunne bidrage med i

afdelingen, som havde mange ansatte

med en længerevarende uddannelse. Så

for at blive ansat i Kulturforvaltningen

skulle man kvalificere sig på et højt

niveau.

De havde ikke udflytterafdelinger i Odense Kommune, men de har

private folk til at udfører de forskellige opgaver for sig. Undtagelsen

var dog der hvor de brændte lig.

Fremtiden mente han bød på store omvæltninger. Bl.a. ville de nok

se mere på om man kunne gøre mere for færre penge.

Så sagde jeg tak til ham fordi han ville lade sig interviewe.

I kulturforvaltningen er de 830 ansatte,

hvilket gør kulturforvaltningen til den mindste af byens 5 forvaltninger.

Af: Tine Larsen.

Jeg er ansat i Info-huset som er et medietilbud for fysiske og psykiske handicappede i Odense kommune og dette tilbud er lige flyttet til det beskyttede værksted Skovgården som er et beskæftigelsestilbud. Den øverste chef for vores område er Alice Holm. Hun er chef for Handicap og Psykiatriafdelingen og hvad de laver i denne afdeling kunne jeg godt tænke mig at vide mere om. Hvad er handicap og psykiatri for en afdeling? Hun fortalte at handicap og psykiatri er en afdeling som giver tilbud til mennesker som har forskellige former for handicaps og som ud over deres handicap også har brug for hjælp til at leve et godt liv. Det kan være udviklingshæmmede, folk med fysiske og psykiske handicaps samt sindslidende som har svært ved at få et dagligdagsliv til at fungerer.

I handicap og psykiatriafdelingen beskæftiger de sig med at styre økonomien, samt vurdere hvilke tilbud de borgere som kommer i afdelingen har brug for. Der er i afdelingen ansat folk der visiterer og

handicaprådgivere som sidder og finder ud af hvilke tilbud de pågældende brugere har brug for. Der er også brugere som har brug for at skifte arbejds- og botilbud. Det hjælper de også med i Handicap- og psykiatriafdelingen.

De mennesker som kommer i Handicap og Psykiatriafdelingen er mennesker

som har brug for særlig støtte. De har ca. 70 forskellige tilbud.

I handicap og psykiatriafdelingen henvendte de sig til de mennesker som har brug for særlig støtte til at bo godt samt have et godt beskæftigelsestilbud. De borgere som de hjælper, kommer fra børne – og ungeafdelingen hvor de som børn har fået hjælp. De får folk fra psykriatisk afdeling, som har været indlagt og fået det bedre, men alligevel har brug for særlig støtte. Borgerne i kommunen kan bruge handicap- og psykiatriafdelingen til at få hjælp og støtte. De kan også bruge afdelingen til at beskrive hvad der er et godt liv for dem og så er det handicap og psykiatriafdelingens opgave at finde ud af hvilken hjælp der skal tilbydes den enkelte bruger, hvilket afdelingen er meget optaget af.

De har tilbud til børn som har forældre med psykiske problemer. Disse børn bliver tilbudt hjælp i form af samtalegrupper hvor de kan tale med andre børn og unge som har samme problem. Så sagde jeg tak til Alice Holm fordi hun ville lade sig

interviewe og Niels og jeg tog tilbage til Skovgården.