DDLLOO´́SS

SSKKRRIIFFTTLLIIGGEE BBEERREETTNNIINNGG

FFOORR PPEERRIIOODDEENN 22001100 ––22001122

Daginstitutionernes Lands-Organisation Høffdingsvej 34 • 2500 Valby Tlf. 70275520 • fax 70275521

dlo@dlo.dk • www.dlo.dk

2

Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hovedudfordringer i den forløbne periode: 3 DLO`S Struktur 8 DLOs Informationsvirksomhed 9 DLOs interessearbejde 10 BØRNS Hverdag 12 DLOs Servicevirksomhed 13 Forlag pg varesalg 14 Kurser og Konferencer 16 Projekt Børnepasning 17 Samarbejdet med medlemsorganisationerne 18 Kredsarbejdet i DLO 18 DLO og den organisatoriske omverden 19 Aktuelle børnepolitiske temaer og problemstillinger 19 Organisatoriske og ”interne” forhold 26

3

Indledning Denne skriftlige beretning dækker perioden fra DLOs Landsmøde i Kolding, november 2010 og frem til 24/11-2012, hvor DLO afholder Landsmøde hos KFUM´s sociale arbejde i Strib. Den skriftlige beretning supplerer og uddyber landsformandens mundtlige beretning på landsmødet. Årene 2010 og 2011 har for DLO været turbulente og præget af store forandringer. På trods af dette er der gennemført mange udadvendte aktiviteter og internt er der sket en række moderniseringer og omstruktureringer Af hovedpunkter i perioden kan bl.a. fremhæves:

• Konstituering af John Hebo Nielsen som landsformand, som følge af Peter Duetofts afgang som landsformand i juni 2011.

• Udmeldelser fra medlemsorganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem (marts 2011)

• Menighedernes Daginstitutioner og Gentofte børnevenner (henover sommeren 2011).

• Udskiftninger i DLOs Bestyrelse som følge af ovennævnte • Indmeldelse af organisationen Dansk Friskoleforening • Forøget fokus på DLOs politiske interessevaretagelse, bl.a i forhold til:

o Foretræde for Folketingets socialudvalg vedr. Privatinstitutioner o Færdiggørelse af undersøgelse af selvejendes vilkår og rammer o Den tidligere regerings 12-punkts aftale o Udredning af ejerformer o Fremtidens Dagtilbud o Ny Nordisk Skole o Kommende revision af Pædagoguddannelsen o Stifftelse af SION (Selvejende Institutioners OrganisationsNetværk)

• Afholdelse af DLO-konference på Christiansborg i oktober 2012 • Økonomisk tilpasning af DLOs sekretariatsdrift • Flytning af DLOs sekretariat til Høffdingsvej 34 i Valby • Outscourcing af DLOs varelager og vareekspedition • Outscourcing af DLOs bogholderi og økonomifunktion • Opdatering af DLOs økonomi- og medlemssystem • Afholdelse af et stort antal velbesøgte foredragsaftener • Højt aktivitetsniveau i DLOs konsulentfunktion • Indgåelse af samarbejde med jobportalen Ofir • Udbud af Forældretilfredshedsundersøgelser • Børns Hverdag – skifte af trykkeri og annoncesalgsbureau • Rådgivning og starthjælp til ny-etablering af eller omdannelse til

Privatinstitutioner • Fortsatte eksistentielle problemer for mange selvejende daginstitutioner • Fortsat markant kommunal udvikling i retning af klynge-/områdeledelse,

distriktsinstitutioner og institutionssammenlægninger

Hovedudfordringer i den forløbne periode Antallet af Selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst i Danmark falder til stadighed ret dramatisk. I perioden 2010-2012 er hovedårsagerne til presset på de selvejende daginstitutioner, at Kommunerne indfører nye dagtilbudsstrukturer med områdeledelse, distriktsinstitutioner etc., samt, at kommunerne i stigende omfang satser på at have meget store dagtilbud,

4

hvilke kommunerne mener er mere bæredygtigt, økonomisk såvel som ledelsesmæssigt og pædagogisk. Samtidig er der i mange områder opstået en overkapacitet. Dertil skal lægges, at de selvejende daginstitutioner og ikke mindst deres ledere er under et mere eller mindre konstant pres for at lade institutionen overgå til kommunal drift. Efter Kommunernes – og især mange kommunale embedsmænds – opfattelse er det mere hensigtsmæssigt at Kommunerne er driftsherre og at institutionerne derved bliver en del at det kommunale ledelses-hierarki. Fra 2009 til 2011 faldt antallet af Selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst, ifølge Danmarks Statistik fra 1028 institutioner til 941 institutioner. Kigger man på antallet af børn i de selvejende daginstitutioner er der imidlertid ikke tale om et dramatisk tal. Faktisk er det samlede børnetal i selvejende daginstitutioner stort set staus quo fra 2009 til 2011. Det vil altså sige, at ganske vidst er antallet af selvejende dagtilbud/enheder faldet med 8,4%. Til gengæld er de selvejende institutioner i gennemsnit blevet større. En del af nedgangen i antallet af selvejende institutioner er heldigvis blevet modsvaret af en markant stigning i antallet af Privatinstitutioner (drevet i henhold til Dagtilbudslovens § 19, stk. 5). En del af de ”nytilkomne” privatinstitutioner er selvejende institutioner, der har ladet sig konvertere fra at have driftsoverenskomst til at have en kommunal godkendelse som privatinstitution. Det bliver institutionen ikke mindre ”selvejende” eller non-profit-baseret af. Tværtimod. Disse institutioner kommer i nogen grad ”back to basic” og får en mere fri og uafhængig drift, hvor alle bånd til kommunen er kappet. Faktisk svarer selvejende privatinstitutioners situation meget til de forhold der var gældende for alle selvejende daginstitutioner tilbage i 50erne, 60erne og 70erne – hvor man var underlagt et offentligt tilsyn men i øvrigt selv varetog visitationen af børnene, opkrævning af forældrebetaling og den øvrige administration og regnskabsførelse. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af godkendte privatinstitutioner fra 2009 til 2011 steget fra 282 til 392 – en stigning på 35,5 % ! Lægger man tallene for selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner sammen er der således samlet set for de ”ikke-kommunale dagtilbud sket en vækst i antallet af institutioner/enheder på 13 institutioner fra 2009 til 2011. Uagtet at dette generelt betragtet må siges at være positivt for vores område, så giver det alligevel store udfordringer for DLO. Det er især blandt DLOs medlemmer man finder de selvejende institutioner, der helt lukker eller bliver kommunaliseret. Det er situationer der kræver ressourcer fra DLOs side – men som alligevel fører til et tab af medlemmer for DLO. Tabet af DLO-medlemmer blandt institutioner der mister deres status som selvejende opvejes ikke, for DLO som medlemsorganisation, af tilkomsten af de nyetablerede eller konverterede privatinstitutioner. Det kræver synlighed, markedsføring og opsøgende arbejde at hverve nyetablerede institutioner som medlemmer. Ovennævnte to udviklingsscenarier skal desuden ses i sammenhæng med, at 3 tidligere medlemsorganisationer (Frie Børnehaver, Menighedernes Daginstitutioner og Gentofte Børnevenner i 2011 udmeldte sig som organisationer af DLO. Selvom dette ikke, i det omfang som det på forhånd kunne frygtes, har medført så mange af disse organisationers institutioners individuelle institutions-udmeldelser af DLO, så har det trods alt påvirket DLOs medlemstal negativt og svækket vores position som talerør for hele området.

5

Samtidig oplever vi i DLO, at institutionerne, der udgør det faldende antal medlemmer i DLO omvendt proportionalt bliver mere krævende medlemmer, hvor DLO i konsulenttjenesten udsættes for flere og mere komplekse behov for hjælp, støtte og vejledning. For DLO betød de ovennævnte forhold – og en række andre faktorer – at Bestyrelsen i vinteren 2011/2012 iværksatte en plan for gennemførelse af markante og permanente besparelser i DLO. Det førte til en beslutning om nedskæring i personalenormeringen og flytning af DLOs sekretariat til mindre og billigere kontorfaciliteter på Office-Hotel i Valby. Samtidig besluttedes en outscourcing af DLOs interne regnskabs- og økonomifunktion, der pr. 1/10-12 varetages af DLOs medlemsorganisation Landsorganisationen Danske Daginstitutioner. Desuden blev DLOs varelager, vareekspedtion og fakturering af varesalg pr. 15/8-12 outscourcet til Rosendahls Schultz Distribution. Samlet set betyder disse omlægninger, at DLOs økonomi fremadrettet vil være mere sund, og, at DLOs sekretariat fremover kan kan koncentrere kræfterne om servicering af medlemmerne, politiske interessevaretagelse, DLOs arrangementer og udadvendte opgaver. Politisk set er det åbenlyst, at vores område har brug for hjælp i form af bedre vilkår og rammebetingelser, så nedgangen i antallet af selvejende daginstitutioner kan bremses – og gerne vendes til en opgang. Desuden er der visse barrierer for oprettelse af Privatinstitutioner, som DLO gerne vil have ryddet af vejen. Fra flere sider udtrykkes der politisk interesser i at styrke vores område. Men det er en udfordring for DLO, at få interesse omsat til konkrete tiltag, gerne i form af lovgivning. Internt i DLOs politiske struktur har Bestyrelsen og Kredsudvalget være optaget af at følge op på en Analyse om DLO, som den tidligere Landsformand udarbejdede i 2009/2010. Nogle af de problemstillinger analysen påpegede har DLOs formandskab og Bestyrelse efterfølgende arbejdet med og i forlængelse heraf handlet på. Peter Duetofts afgang midt i den forgangne beretningsperiode, og den efterfølgende konstituering i Bestyrelsen m.m. har fyldt en del DLOs politiske organer, og præget samarbejdet mellem Bestyrelsen og Kredsudvalget. Svære kår for Nærdemokrati og inddragelse af Civilsamfund Nedgangen i antallet af selvejende daginstitutioner betyder at antallet af fora i hvilke Civilsamfundet kan deltage aktivt i nærdemokratiske processer tilsvarende bliver færre. At Forældrebestyrelser i Kommunale daginstitutioner nedlægges i hobetal og erstattes med uformelle forældreråd giver dårligere vilkår for forældredemokrati. Dannelsen af nye Forældrebestyrelser, der fungerer som fælles forældrebestyrelse for et større antal enheder i en områdeinstitution betyder en manglende nærhed og ændrer forældrebestyrelsens fokus i arbejdet, der bliver fremmedgjort og mere teoretisk. Ændringer i lovgivningen og forandringer i de kommunale forvaltningers ledelses-strategier og styringsværktøjer har i højere grad sigtet på den professionelle ledelse frem for den ”politiske”/demokratiske. Borgerinvolvering og brugerindflydelse skal åbenbart vige for styring og professionalisering af ledelsen. Samtidig er det en klar konstatering at Kommunalreformen fra 2007 markant har mindsket nærdemokratiet og involveringen af Civilsamfundet. Kommunernes størrelse steg drastisk. Hvor man tidligere havde kommuner på 10-15.000 indbyggere, taler vi nu om 50.000 og flere pr. kommune. I utallige undersøgelser og i adskillige udtalelser fra politisk hold erkendes det, at nærdemokratiet og de lokale politikeres indflydelse er under pres. Der kan være langt fra det lokale område til ”magtens centrum” og det kan være vanskeligt at overskue problemstillinger for fritidspolitikere. Denne udvikling kan ud fra et demokratisk synspunkt være bekymrende.

6

For at styrke den enkelte borgers indflydelse på eget liv, kunne selvejet være et af de elementer, der nu udfyldte det opståede hul. Man kunne derfor forvente, at de kommunale myndigheder (såvel i kommuner som i KL) med kyshånd tog imod denne model. Samtidig taler man meget om ”frivillighed” og inddragelse af ”civilsamfundet”. Faktisk er disse to elementer formodentlig vigtige fundamenter for fremtidens velfærdssamfund. Det er derfor overraskende, at de kommunale myndigheder – både på administrativt og politisk plan – træffer beslutninger, der er ødelæggende for selvejet. Det sker på mange måder. Strukturændringer er én af dem. Prioriteringer i dagligdagen (kurser, konferencer, efteruddannelse, informationer) en anden. Vi har ofte set, at tilbud kun gives til kommunale institutioner og deres medarbejdere – eller at man i forbindelse med beskrivelse af tilbud i en kommune, helt overser tilstedeværelsen af eksempelvis selvejende daginstitutioner. Det er vanskeligt at finde en reel forklaring på dette. Hvor man ud fra et ønske om aktive borgere skulle støtte selvejet – prioriterer man åbenbart ”stordrift” og et effektivt ”kommandosystem” højere. Naturligvis er det lettere at kunne styre rundt med et system uden at skulle høre og have tilslutning fra bestyrelser, der måske tillader sig at have deres egen mening. Flere undersøgelser viser, at såvel forældre som ansatte er langt mere tilfredse i selvejende og private institutioner end i kommunale. Det burde da også være i alles interesse at støtte en sådan udvikling. Meget tyder på, at det fortsatte fald i antallet af selvejende institutioner mere skyldes et ønske i de kommunale forvaltninger om at afskaffe selvejet – end det skyldes manglende styrke og engagement i institutionerne. For der er to klare resultater: Enten får man flere kommunale institutioner og dermed mindre direkte nærdemokrati – eller også får man flere private institutioner, hvor den kommunale indflydelse i virkeligheden er mindre end i dag. Det er på mange måder uforståeligt, at kommunalpolitikerne ikke indser dette. Sammensætningen af institutionsmassen, med færre selvejende institutioner med driftsoverenskomst, nye netværkskonstruktioner og ikke mindst tilkomst af Privatinstitutioner, der kan være selskaber eller enkeltmandsvirksomheder, men som oftest er organiseret som selvejende non-profit-institutioner, kan også være udfordrende for DLO. Vi er jo som udgangspunkt en organisation for selvejende institutioner. Men det er dog værd at præcisere og fremhæve, at alle dagtilbud er velkomne i DLO – og at DLOs loyalitet ligger hos institutionernes ledende organer – uanset om disse har skikkelse af ejere, selskabsbestyrelser, bestyrelser, ledere eller forældrebestyrelser.

Hvad er DLOs formål og hvem er DLO? DLO er organisatorisk og strukturelt en organisation for udbydere af dagtilbud: D.v.s. selvejende daginstitutioner, private daginstitutioner og puljeordninger. DLO er desuden en organisation for ovennævnte institutionsformers paraplyorganisationer, idet det er DLOs formål at samle og styrke dagtilbudene i et fælles arbejde for disses interesser og ved at bevare og udvikle de værdier, som er skabt og skabes gennem private og offentlige initiativer, der tages for at løse de store socialpædago-giske opgaver, som findes indenfor dagtilbudsområdet. DLOs arbejde udføres i respekt for og i erkendelse af, at DLO har en mangeårig tradition for særligt at arbejde for de selvejende og senest de private daginstitutioner. Det er desuden en del af DLOs formål at medvirke til, at der på landsplan og lokalt skabes et samarbejde mellem DLOs medlemmer og offentlige myndigheder og institutioner, medarbejdernes organisationer m.v., herunder at forhandle med disse på medlemmernes vegne.

7

I forhold til institutionsmedlemmerne er det formelt daginstitutionernes bestyrelser / overordnede ledelsesorganer, der tegner medlemskabet i DLO, men DLO’ s daglige kontakt til medlemsinstitutionerne foregår ofte via den daglige leder. DLO varetager daginstitutionernes og organisationsmedlemmernes interesser gennem børnepolitisk arbejde og udgivelsen af tidsskriftet BØRNS Hverdag m.m.. I forhold til institutionsmedlemmerne yder DLO også service til daginstitutioner og deres bestyrelser. Det drejer sig om konsulenthjælp, rådgivning, forhandlingsbistand, forlagsvirksomhed, varesalg, kurser, foredrag og konferencer. Kommunale institutioner kan som servicetilknyttede medlemmer også benytte disse services. DLO er organisatorisk opbygget med 5 regioner, med hver deres regionsbestyrelse. Disse regionsbestyrelser samles i et Kredsudvalg, som i henhold til den gældende vedtægt er ansvarlig for store dele af DLOs virksomhed (herunder konsulentfunktion, varesalg og kurser og konferencer. De Organisationer og foreninger etc., der har valgt at være organisationsmedlem i DLO udgør tilsammen et Organisationsudvalg, der vælger 4 medlemmer til DLOs bestyrelse. Hertil kommer 3 Bestyrelsesmedlemmer som vælges af og blandt Kredsudvalgets medlemmer og disse 7 bestyrelsesmedlemmer udgør, sammen med DLOs landsformand (der vælges af Landsmødet), DLOs bestyrelse. Ved Landsmødet 2012 har DLOs bestyrelse dog fremsat et vedtægtsændringsforslag om, at Organisationsudvalget fremover kun skal vælge 3 medlemmer til DLOs bestyrelse, hvorefter Bestyrelsen – i givet fald – fremover vil bestå af 7 medlemmer. De 5 regioner i DLO følger geografisk landets Regioner, således som disse blev opdelt i forbindelse med nedlæggelsen af amterne i Danmark. Følgende organisationer og foreninger er pt. organisationsmedlem af DLO: Børneringen Landsorganisationen Danske Daginstitutioner Dansk Friskoleforening KFUM's Sociale Arbejde i Danmark Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Det københavnske og Nørrebros Asylselskab De danske Børneinstitutioner i Aabenraa Sammenslutningen af Rudolf Steiner børnehaver og vuggestuer i Danmark Som organisationsmedlem kan optages foreninger/organisationer/virksomheder, når disse har til formål at oprette og medvirke til driften af selvejende/private daginstitutioner, for så vidt foreningen/organisationen/virksomheden repræsenterer flere daginstitutioner/ dagtilbud. DLOs sekretariat er beliggende på Høffdingsvej i Valby i København. Med hensyn til den nøjagtige formulering af DLOs vedtægter henvises til DLOs vedtægter, der kan downloades på www.dlo.dk

Hvordan lever DLO op til sit formål? DLO’ s eksistens - med regionsstruktur, bestyrelses- og udvalgsstruktur, mødevirksomhed, sekretariat og bladet BØRNS Hverdag – medvirker til, at medlemsinstitutioner og organisationer samles om fælles interesser. Desuden afvikler DLO konferencer – hvoraf nogle har et børnepolitiske formål. DLO’ s rolle som høringsberettiget organisation i forbindelse med lovændringer etc. er også værd at understrege. Når Folketinget hører kommuner, fagforeninger og andre, er

8

det vigtigt, at DLO kan repræsentere forældrene, bestyrelserne, institutionsejerne og de selvejende institutioners paraplyorganisationer. I denne mere ”politiske” sammenhæng er det nødvendigt med lobbyarbejde og vedholdende børnepolitisk interessevaretagelse. Til at bistå Bestyrelsen med dette er der af Bestyrelsen etableret en ”kommunikationsgruppe”. Kommunikationsgruppen har i perioden haft flg. sammensætning: Fungerende landsformand John Hebo Nielsen Gitte Maribo, formand for Børneringen Palle Woss, direktør i Danske Daginstitutioner Morten Kyst, sekretariatschef i DLO Som serviceorganisation hjælper DLO desuden den enkelte institution via rådgivning, konsulentbistand, forhandlingsbistand, information og via DLO’ s mange andre servicetilbud. Struktur: DLOs nuværende struktur blev besluttet på et Repræsentantskabsmøde i 2006. Strukturen kan grafisk fremstilles således (Idet Kredsenes betegnelser ikke er ajourført og oversigten over medlemsorganisationer er uaktuel):

Strukturen blev i 2006 vedtaget efter flere års udvalgsarbejde. Formålet var, at DLO skulle repræsentere flere selvejende daginstitutioner, og have et endnu tættere og formaliseret samarbejde med de regnskabsførende, idébetonede paraplyorganisationer. Frem til 2006 var det udelukkende de enkelte daginstitutioner, der kunne være medlem af DLO. Nu kan både organisationer og enkeltinstitutioner være medlem af DLO. I 2006 skete der en væsentlig slankning af den "politiske" organisatoriske opbygning af DLO; Færre kredse/regioner, færre bestyrelsesmedlemmer, intet forretningsudvalg og et mindre repræsentantskab (Nu Landsmøde) med reduceret kompetence. Magtfordelingen i DLOs styrende organer er desuden blevet vendt på hovedet i forhold til i tidligere, hvor kredsrepræsentanterne udgjorde flertallet i hovedbestyrelsen - overfor et mindre antal repræsentanter fra paraplyorganisationerne. Med vedtægtsændringen i 2006 blev det

9

lige omvendt – og med Bestyrelsens vedtægtsændringsforslag ved Landsmødet i 2012 vil der være paritet (med 3 repræsententanter i DLOs bestyrelse fra hhv. Organisaitons- og Kredssiden). Det skal for god ordens skyld præciseres, at DLO fortsat er tilgængelig for alle typer dagtilbud, herunder også kommunale institutioner. Alle daginstitutioner kan opnå rabatter ved medlemskab, konsulenthjælp og rådgivning etc. - Det er kun i forhold til den "politiske" struktur i DLO, der er sket afgørende forandringer. På de store linjer har gennemførelsen af strukturændringen i DLO levet op til forventningerne, men der er stadig elementer der skal videreudvikles, herunder en visualisering af den økonomiske struktur. Når dette stadig er en aktuel udfordring, skal det ses i lyset af, at strukturændringen ideelt set efter intentionerne skulle medføre at DLO internt, og i realiteten, fungerer som to samarbejdende dele af den samme juridiske organisation. Nemlig en ”Bestyrelse” og et ”Kredsudvalg”, med hver deres primære arbejds- og ansvarsområder: Bestyrelsen = Børnepolitik, Interessevaretagelse, Bladvirksomhed og overordnet ledelse – hvortil Bestyrelsen råder over sit separate budget. Kredsudvalg = konsulenthjælp, kurser/konferencer og øvrig servicevirksomhed – hvortil Kredsudvalget råder over sit eget separate budget. DLOs kredsudvalg har i 2012 besluttet at intensivere arbejdet med at få den teoretiske opdeling af DLO i to ”områder” til at fungere i praksis. DLO’ s informationsvirksomhed DLO’ s arbejde og virksomhed drejer sig i høj grad om at formidle viden og information og frembringe relevante holdninger og budskaber. Også i denne beretningsperiode er det især udviklingen omkring Privatinstitutioner, som medierne har haft fokus på. Men også kommunernes indførelse af områdeledelse, institutionslukninger og sammenlægninger samt udviklingen i retning af større og større daginstitutionsenheder har fyldt en del. Spørgsmålet om lukkedage og lukkeuger – og de selvejende daginstitutioners ret til at undlade at holde lukkeuger, har medierne beskæftiget sig med – og DLO har adskillige gange bidraget til pressens research ligesom vi ofte har været citeret eller har medvirket i historier og nyheder i medierne. I forhold til de for DLO mere overordnede principielle og politiske problemstillinger – de selvejende institutioners forhold, nærdemokratiet og Civilsamfundsinddragelsen, etc. – er dette ikke nemt at få sat på hverken den politiske eller mediernes dagsorden. Beretningsperioden har imidlertid også være præget af, at der i 2011 var Folketingsvalg med et efterfølgende regeringsskifte. I forhold til hjemmesiden www.dlo.dk og udsendelse af elektroniske nyheder råder vi i DLO over en teknologi og nogle værktøjer, hvor vi hele tiden må arbejde med små og omkostningslette forbedringer. Vi arbejder stadig vi på en systemudvikling, der - blandt meget andet – vil bringe os i stand til at kommunikere bedre og mere, og således i nogen grad kan kompensere for, at vi på kommunikationsområdet råder over stærkt begrænsede personaleressourcer. Funktionerne som hhv. webmaster og redaktør af bladet Børns Hverdag varetages til af DLOs sekretariatschef. BØRNS Hverdag udsendes ved hver udgivelse til pressen, og vi oplever, at både tema-indhold og andet stof i bladet giver inspiration til konkret indhold andre steder i dags- og fagpressen, ligesom det medfører en del henvendelser fra medlemmerne.

10

DLO sørger via et samarbejde med Meltwater News for Presseovervågning til DLOs besluttende organer, medlemsorganisationer, medarbejdere og andre nøglepersoner i DLO. DLO’ s Interessearbejde Som interesseorganisation har DLO i beretningsperioden behandlet en lang række små og store spørgsmål. Eksempelvis kan nævnes:

- Konflikter omkring selvejende daginstitutioners overgang til privatinstitution - Vilkårene for Privatinstitutioner - Ministeriets igangsætning af en udredning vedr. ejerformer vedr. dagtilbud - Ministeriets udviklingsprogram om Fremtidens Dagtilbud - Selvejendes stilling og status i forbindelse med nye ledelsesstrukturer - Kommunernes urimelige monopolstilling - Kommuners behandling af selvejende og private daginstitutioner - Kommuners ønske om nye og forringede driftsoverenskomster - Kommuners ønske om ikke at have selvejende daginstitutioner - Kommuners opsigelse af driftsoverenskomster med selvejende institutioner - Institutioners ansøgning om at blive privatinstitution

Den mere politiske del af vores interessearbejde – lobbyarbejdet – er i beretningsperioden blevet udført af DLOs ledelse i samarbejde med en af Bestyrelsen nedsatte Kommunikationsgruppe. DLO har været til foretræde for Folketingets Socialudvalg, har holdt møde med den nye minister på området, Christine Antorini, ligesom vi flere gang har været til møder i vores fagministerium, der nu er Ministeriet for børn og undervisning, ligesom vi på det mere uformelle plan har haft kontakt til det Landspolitiske niveau. Ved møder med repræsentanter fra det landspolitiske niveau møder vi altid respekt for de selvejende daginstitutioner. Der er en generel forståelse for, at der i Danmark bør være den mangfoldighed og folkeligt og privat engagement, som de selvejende og private daginstitutioner er et udtryk for. Samme forståelse oplever vi desværre ikke i den kommunale hverdag. Flere af DLO’ s aktivitetsområder er en integreret del af indsatsen for at skabe bedre vilkår på daginstitutionsområdet. Det gælder som nævnt ikke mindst BØRNS Hverdag og vore konferencer.

Officiel høringspart DLO får alle forslag til ændringer af love og andre regler med relevans for daginstitutionsområdet til høring. Det er vores opgave at formulere og formidle et høringssvar, som på den ene side skal være markant, men på den anden side også skal være dækkende for en bred og broget skare af daginstitutioner. Listen over modtagne lovforslag og udkast til lovforslag, bekendtgørelser, vejledninger m.m. i 2010-2012 rummer blandt andre:

- Ændringer af Dagtilbudslov o Vedr. Sprogvurderinger o Vedr. udliciterede daginstitutioner

- Udviklingsprogram vedr. Fremtidens Dagtilbud - Taskforce om kvalitetsudvikling i Dagtilbud - Undersøgelse af de selvejende daginstitutioners rammebetingelser - Bortfald af portalen Brugerinformation.dk - Udbudsrådets undersøgelse om private daginstitutioners konkurrencevilkår

Via internettet er der stor offentlighed omkring lovgivningsarbejdet i Danmark. Lovforslag er offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside, og det samme gælder alle

11

høringssvar og spørgsmål og svar. Det betyder, at pressen og offentligheden har adgang til og bruger DLOs og andre interessenters høringssvar.

Det er fortsat op ad bakke for de selvejende daginstitutioner De Selvejende daginstitutioner er af forskellige årsager og på forskellig stadig trængte som de har været i en lang årrække. Lovgivningen fra 2005 om en fri etableringsret for privatinstitutioner og den samtidige lovgivning om selvejende daginstitutioners ret til decentral administration og et krav på administrationsbidrag her til, har desværre ikke været tilstrækkelig til at dæmme op for nedgangen i antallet af selvejende daginstitutioner – og for kommunernes ofte urimelige og urespektable håndtering af samarbejdet. Den faktor der netop i disse år er blevet en endnu større udfordring for de selvejende daginstitutioner er kommunernes indførelse af nye ledelses- og institutionsstrukturer, hvor kommunernes første udspil til de selvejende næsten hver gang er et ”tilbud” om at blive kommunaliseret, så institutionen passer ind i det, der i bund og grund er en hierarkisk kommunal ledelsesmodel. Når en kommune ruller ud med en ”masterplan” for en sådan ny struktur, så har det hidtil betydet et fald i antallet af selvejende daginstitutioner på gennemsnitligt ca. 25%, hvilket dækker over, at det i nogle kommuner er lykkedes at overleve som selvejende for en større andel af de selvejende – hvorimod det i andre kommuner har betydet et fald i den procentuelle andel af selvejende institutioner fra 50% til 20%

Loven om private daginstitutioner Pr. 1/10-2005 blev der indført en fri etableringsret for private daginstitutioner. Og det er – om muligt - lovligt at trække et overskud ud af driften. DLO hilste loven velkommen, idet vi først og fremmest så dette som en chance for at skaffe de selvejende daginstitutioner et stærkere fundament i form af en bedre forhandlingsposition, hvis kommunen ville kommunalisere eller lukke. Loven om privatinstitutioner bygger på en godkendelsesmodel – hvor selvejende institutioner og puljeordninger frem til 2005 eksisterede ud fra en aftalemodel, der fordrer kommunens vilje til at være en del af aftalen. Dette er ikke nødvendigt i godkendelsesmodellen, hvor kommunen SKAL godkende privatinstitutionen, hvis den kan leve op til lovens krav og de kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Som nævnt i det foregående afsnit har loven om privatinstitutioner ikke i det ønskede omfang styrket de selvejende daginstitutioners forhandlingsposition. Derfor må loven efterhånden generelt set mere betragtes som de selvejende daginstitutioners overlevelsesmulighed. Deres mulighed er at blive en non-profit selvejende privatinstitution, der på basis af den samme vedtægt, i de samme lokaler og med den samme bestyrelse, drives uden en driftsoverenskomst, men efter en kommunal godkendelse som privatinstitution. Faktisk vil driften af en selvejende privatinstitution langt hen ad vejen minde meget om den måde som selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst fungerede på tilbage i 60erne og 70erne (Med egen venteliste, egen administration, egen forældreopkrævning og et minimum af kommunal indblanding og omklamring).

12

BØRNS Hverdag

Bladet BØRNS Hverdag er stadig et fuldfarvet papirmagasin på 24 sider, der udkommer 8 gange årligt, og bl.a. udsendes til alle medlemsinstitutioner – og personligt til institutionernes bestyrelsesmedlemmer. BØRNS Hverdag er på mange måder DLO’ s flagskib og ansigt udadtil. Og bladet er et centralt element i DLO’ s børnepolitiske arbejde. Det er en enestående platform for igangsættelse af debat, for afsendelse af budskaber og informationer, og for påvirkning af den politiske udvikling. På trods af trange tider for annoncesalget generelt i disse tider. På trods af faldende oplagstal, som følge af faldende medlemstal i DLO, og på trods af at Bladportoen, på grund af faldende tilskudsordninger fra staten og stigende priser hos POST Danmark og andre distributører, stiger - har det faktisk været muligt for DLO i denne beretningsperiode have en rentabel og økonomisk godt driftsøkonomi i forbindelse med udgivelse af Børns Hverdag. Med hensyn til teknisk produktion og annoncesalg er vi hele tiden opmærksomme på at sikre de bedste økonomisk mest fordelagtige løsninger. Det har betydet at vi i beretningsperioden har skiftet trykkeri to gange og annoncesalgs-partner en gang. Siden 1/10-2012 er både den tekniske produktion og annoncesalget via en samlet aftale placeret hos vor tidligere mangeårige samarbejdspartner Jørn Thomsen/Elbo i Kolding. I skrivende stund barsler regeringen ved kulturministeren på en omlægning at støtten til dag- og fagblade, og udspillet er, at de 40 mill.kr. der årligt gives i støtte til distribution af ideelle og humanistiske blade – og hvoraf DLO årligt modtager ca. 90.000 kr. i tilskud – over en 5 årig periode skal afvikles. Frem for tilskud til distribution af papirbårne medier vil man fremover støtte journalistisk indhold og digitale medier. DLO følger udviklingen med spænding. Hvervet som redaktør for Børns Hverdag varetages af DLOs sekretariatschef Morten Kyst.

13

DLOs Servicevirksomhed (V. DLOs Kredsudvalg) Som nævnt er det – i henhold til DLOs vedtægter - ”Kredsudvalget” (som består af op til 3 repræsentanter fra hver af de 5 Regioner i DLO), der principielt er ansvarlig for DLOs servicevirksomhed, som i det daglige drives af DLOs medarbejdere i sekretariatet. Samarbejde med Ofir DLO hen over sommeren 2012 i samarbejde med jobportalen Ofir.dk lanceret et jobmarked på vores hjemmeside. Det har åbnet op for gode rabatmuligheder til de institutioner, der står og skal rekruttere nye medarbejdere. Der er 10% rabat på alle jobopslag, der indrykkes via DLO’s hjemmeside. DLO blev kontaktet af Ofir.dk, da de – som DLO – har interesse i at formidle job og personale blandt medlemmerne af DLO, som Ofirs partnerkonsulent, Jacob Björnsson, udtrykker det i Børns Hverdag: ”Vi udvælger vores samarbejdspartnere med omhu, fordi det skal give mening. For os, for partneren og for medlemmerne. Og det er DLO et rigtig godt eksempel på. DLO er et knudepunkt for de jobtyper, som Ofir har en masse erfaring med at rekruttere til – pædagogstillinger, lederstillinger og også ufaglærte stillinger; kantinepersonale, pædagogmedhjælpere, administrative medarbejdere osv.” Ofirs fordel på dette område skyldes det tætte bånd til det offentlige, som de historisk set har haft på det danske jobmarked. En position, som de stadig fastholder: ”Ofir har igennem mange år været markedsplads for personale, ledere og interessenter af daginstitutionerne. Fordi Ofir har det tætteste samarbejde med det offentlige, vil der være mange af DLO’s medemmer, som kender os og ved, at vi har det største udvalg af pædagogstillinger og lignede jobtyper, som er sammenfaldende med mange af de stillinger, der rekrutteres til den offentlige sektor. DLO har allerede nu vist sig at være en god kilde både til at modtage og sende jobs fra. Og medlemmerne har vist interessen”. De medlemmer, som i forvejen kender til Ofir, opnår nu mere konkurrencedygtige priser, hvis de går igennem DLO’s hjemmeside, når de skal indrykke jobopslag. Samtidig bliver jobbet også vist på DLO’s egen hjemmeside samt, hvis man ønsker det, på andre relevante webmedier, som Ofir samarbejder med, heriblandt Den Offentlige Sektor.dk og Ugebrevet Mandag Morgen. Konsulentfunktionen DLO’ s konsulentopgaver retter sig dels mod enkelte institutioner, der har efterspurgt vores bistand, og dels er der tale om kollektiv konsulenthjælp til alle de selvejende eller private institutioner i en kommune eller lokalområde. Efterspørgslen på DLO’ s konsulenthjælp er fortsat meget stor – og stigende, og vi bruger mange timer i telefon og ved mail - og tilbagelægger mange kilometer i bestræbelsen på at yde en god service til medlemsinstitutionerne, hvor end de befinder sig i landet. I perioden har vi som altid arbejdet med en broget buket at opgaver, der generelt bliver mere og mere komplekse og juridisk prægede. Det gælder især selvejende institutioner, der skal indpasses i nye strukturer og/eller selvejende institutioner, der arbejder på at konvertere til at blive privatinstitution, hvilket kan medføre problemer eller ligefrem konflikter om formueanvendelse og ejendomsret. Men der er også løbende mange sager af personalejuridisk art. Nye ledelsesstrukturer og daginstitutions-sammenlægninger præger fortsat vores område i disse år - og hér kræver det ofte taktisk snilde og stor kreativitet at få lov til at bevare sin selvstændige status i en ny kommunal struktur. I forbindelse med implementering af store kommunale ledelsesstruktur-ændringer har vi i beretningsperioden været aktivt involveret i en lang række kommuner, bl.a.: Fredensborg, Frederikshavn, Haderslev, Tønder, Kolding, Aabenraa, Svendborg, Aalborg, København m.fl.

14

DLOs konsulent, Nana Nyhuus, har i særlig grad været travlt beskæftiget med at yde starthjælp, rådgivning og støtte til initiativtagere eller nyetablerede privatinstitutioner, hvoraf en del er selvejende institutioner eller puljeordninger der vælger at konvertere til det nye ”helt private” driftsgrundlag. Nana har derved et indgående konkret kendskab til området, og DLO er blandt andet derigennem i stand til at have et godt overblik over udviklingen indenfor privatinstitutionerne. Det store pres på DLOs konsulentfunktion, og det deraf følgende arbejdspres og store ressourceforbrug på både konsulenttid, transportudgifter og rejsetid, har medført at DLO i efteråret 2012 besluttede at revitalisere vort korps af freelancekonsulenter og brugen af disse. Meget, men ikke al, konsulenthjælp overfor medlemmerne er gratis. Indebærer en sag DLOs personlige deltagelse på institutionen opkræver DLO et fremmødegebyr på nu kr. 1.000,- pr. gang vi personligt møder frem hos en medlemsinstitution. Retningslinjer og priser for DLOs konsulentydelser fremgår i øvrigt af en prisoversigt der kan ses/downloades på www.dlo.dk Forlag og Vareslag DLO har i mange år udgivet og solgt bl.a. mødestatistikbøger, kartotekskort og Bestyrelseshåndbøger. Det gør vi fortsat, men fra 15/8-12 har det været været ”Rosendahls Schultz Distribution” der varetager den praktiske lagerfunktion og ekspedition, plukning og forsendelse af varerne. Som et led i en effektivisering og forenkling af DLOs sekretariatsfunktioner har DLO indgået en samarbejdsaftale med Rosendahls Schultz Distribution (RSD), hvorefter DLOs varelager er flyttet til RSD i Albertslund. Alle varebestillinger vedr. DLOs varesalg bliver således nu modtaget hos RSDs vareekspedition, hvorefter RSD plukker varerne fra lageret, pakker og sender varerne til vore kunder. Det vil også være RSD der, på vegne af DLO fakturerer vore kunder for varerne, herunder gennemfører rykkerprocedure ved manglende betaling.

15

De fleste varebestillinger foretages over internettet – og hér kan vore kunder fortsat bestille varer via DLOs hjemmeside www.dlo.dk. Når der som sædvanlig klikkes på menupunktet ”Varebestilling” vil der åbne sig et nyt vindue på computerskærmen – det er DLOs underside på sitet www.schultzboghandel.dk Her præsenteres DLOs varer på en ny og moderne måde – med farvebilleder, produktbeskrivelser, ”indkøbsvogn” og mulighed for betale med betalingskort – men naturligvis også med mulighed for betaling via EAN eller tilsendelse af papirfaktura. Telefoniske varebestillinger kan fortsat foretages ved at ringe til DLOs sekretariat på tlf. 70275520, men man kan fremover også ringe direkte til Rosendahls Schultz Distribution, tlf. 43 22 73 00. – Det er besluttet at ændre DLOs telefonsystem, således at DLOs kunder og medlemmer, når de ringer til DLO kan trykke ”1” for at komme til vareekspeditionen. DLO har benyttet lejligheden til at reducere antallet af varenumre. I det hidtidige varesalgs-setup havde vi en snes varenumre med en ganske lille omsætning. I forenklingens navn har vi droppet salget af disse for de fleste uaktuelle varenumre. De varenumre, som DLO fortsætter med i det nye samarbejde med RSD, er følgende: Varenr.: Varebetegnelse: 101 Kassebog 102 Sammendragsark til kassebog 301 Stambog (grå) 302 Mødestatistik A (1 X 40 børn – blå) 303 Mødestatistik B (1 X 40 børn – grøn) 305 Kartotekskort 306 Kartotekskort-kladder til forældre 307 Kartotekskortkasse (sort fiber) 309 Skilleblade til kartotekskort (alfabetisk) 514 Håndbogen ”Forældrebestyrelsen” 521 Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner 530 Legepladssikkerhed, af Gert Olsen

16

Kurser og Konferencer

Kurser Introduktionskurser eller grundkurser for bestyrelsesmedlemmer er en af vores kerneydelser. I stigende omfang tilrettelægges kurserne af sekretariatet – i varierende grad af samarbejde med kredsene. Og formidling og tilmelding sker nu som regel altid via vores hjemmeside. I perioden har vi udbudt basale kursustilbud om blandt andet: • Introduktionskursus for nyansatte ledere og souschefer i selvejende daginstitutioner.

Formålet med kurserne er at højne bevidstheden om de selvejende institutioners identitet, rettigheder og ansvar.

• Jura for ledere i selvejende daginstitutioner • Netværksmøder for privatinstitutioner • Bestyrelseskurser Men vi har også udbudt en række temadage og foredragsaftener med primært populære og kendte foredragsholdere indenfor forældreskab og pædagogik.

Konferencer og temadage DLO har i lighed med mange andre udbydere i de forgangne år oplevet en vis afmatning i i søgningen til dagskonferencer og hele temadage. Det afholder os dog ikke fra til stadighed at udbyde konferencer om, hvad vi opfatter som, aktuelle, relevante og vigtige emner. I 2011 og 2012 har vi bl.a. udbudt følgende konferencer og temadage:

- Selvejende daginstitutioner – status og fremtid, Chr.borg 29/10-12 - Konferencer om Vuggestuepædagogik - Foredrag med Ann Knudsen - Foredrag med Ole Henrik Hansen - Foredrag med Tine Basse Fisker - Foredrag med Jes Dige om børn og sorg - Foredrag med Lola Jensen - Bestyrelseskurser - Konferencer for og om Privatinstitutioner

DLOs politik er at tilbyde konferencer på et højt fagligt kvalitetsniveau med en acceptabel forplejning og til en - i forhold til markedet – rimelig brugerbetaling. Konferencer er generelt af stor betydning for DLO’ s interessearbejde. Dels fordi konferencerne er med til at finansiere vores rolle som interesseorganisation, men i endnu højere grad fordi konferencerne er en meget synlig aktivitet. DLO’ s valg af konferenceemner ansporer andre til at beskæftige sig (yderligere) med et emne, hvilket ofte får indflydelse på den aktuelle debat og på længere sigt børnepolitikken. Det er ofte lykkedes os at være et skridt foran udviklingen - forstået sådan, at vi på konferencer har taget temaer op, som efterfølgende er blevet genstand for en bredere debat. Imidlertid har det igennem de senere år vist sig vanskeligt, at kunne samle deltagere nok – dels til overhovedet at kunne gennemføre alle dagsarrangementer, dels i forhold til at kunne afvikle arrangementerne med en tilfredsstillende økonomi. Det må konstateres, at markedet har ændret sig radikalt. Der er kommet nye udbydere (Bl.a. University Colleges). Kommunerne afholder i stigende grad egne lukkede arrangementer, og institutionernes kursus- og uddannelsesbudgetter er blevet beskåret og/eller båndlagt til andre aktiviteter. Ved konferencer i efteråret har dog heldigvis vist sig, at det igen har været muligt for DLO at tiltrække pænt med deltagere til dagkonferencer.

17

Vejledning om Personaleforhold – de blå mapper DLO har siden starten af 80erne til det ”selvejende område” været distributør af de såkaldte ”Blå mapper” (regelsamling vedrørende løn - og ansættelsesforhold på daginsti-tutionsområdet). Materiale redigeres af KL og udgives af KL´s forlag. Indholdet har også været udgivet på CD, og senest som en licens til en online-version på internettet. Antallet af abonnenter har igennem mange år været støt faldende, og efterhånden havde DLO så få abonnenter tilbage, at det faktisk var en underskudgivende aktivitet for os. Nedgangen har dels skyldtes at færre og færre beskæftiger sig med lønproduktion for selvejende institutioner, og at mange af vore medlemmer har fået tilgang til de samme oplysninger på anden vis. F.eks. via kommunernes leverance af disse oplysninger gennem fælles brugerlicenser hos KL, men også via andre kilder på internettet, hvor de nødvendige informationer er offentligt tilgængelige. I foråret 2012 tog vi i DLO konsekvensen og overdrog vort kunderegister til Kommune-forlaget, hos hvilke vores hidtidige kunder til dette produkt, nu kan få ydelsen leveret. Projekt Børnepasning

Siden 1/8-1998 har Projekt Børnepasning og dets projektleder haft kontorfællesskab med DLO. De første to år blev projektlederens løn hovedsageligt dækket af et tilskud fra Socialministeriets virksomhedspulje. Pr. 1/8-2000 var det nødvendigt at finde en ny organiserings- og finansieringsform. DLO tilbød et samarbejde, hvor Projekt Børnepasning og DLO delte en medarbejder. Tilbuddet blev positivt modtaget, og der blev indgået en aftale mellem parterne. Senere pressede økonomien igen projektet, hvorefter projektlederen nu kun var og stadig er ansat på ¼ tid. I 2006 forlod daværende projektleder Lone S. Jacobsgaard stillingen, og denne blev besat med cand.mag. Michael Engell Hansted, der i forvejen arbejdede som freelancekonsulent for DLO, og i øvrigt også havde ydet assistance med databehandling og rapportskrivning i forbindelse med Projekt Børnepasnings årlige ”åbningstidsundersøgelse”.

Desværre døde Michael Engell i november 2011, hvilket bragte Projekt Børnepasning inde i det vakuum. Heldigvis viste det sig i vinteren 2012, at Lone S. Jacobsgaard havde mulighed for at genindtræde i funktionen som projektleder, hvorved projektledelsen igen var i trygge hænder. Projekt Børnepasning består pt. af 16 deltagende organisationer/virksomheder. Den årlige åbningstidsundersøgelse, der på det seneste også har haft fokus på ”Lukkedage” har i både 2011 og 2012 være omgærdet af stor medie-interesse, hvilket har ført til megen avisomtale og mange indslag i både radio og TV. Der henvises i øvrigt til hjemmesiden www.projektboernepasning.dk

18

Samarbejdet med medlemsorganisationerne DLO er koordinator og sekretariat for ”Forretningsfører-samarbejdet”, hvor forretningsførere og administrative chefer fra medlemsorganisationerne mødes og udveksler erfaringer, planlægger og koordinerer fælles indsatser. Samarbejdet består af de organisationer, der er medlem af DLO. Forretningsførerne mødes traditionelt 2-3 gange årligt. Sideløbende med forretningsførersamarbejdet er DLO også koordinator for, at organisationernes politiske ledere/formænd mødes efter behov – formelt kaldes dette fora for ”Organisationsudvalget”, der efter vedtægtsændringen i 2006 er en formel del af DLOs demokratiske opbygning. Samarbejdet med de to medlemsorganisationer Børneringen og Danske Daginstitutioner (LDD) har på hver sin måde fået en ny dimension i 2012. På Office Hotel i Valby er vi blevet tætte naboer med Børneringen, og med LDD har DLO indgået aftale om, at de fra 1/10-12 varetager DLOs interne bogholderi, regnskabsførelse og lønadministration. Kredsarbejdet i DLO = Regionerne I 2006 blev DLOs vedtægter som nævnt ændret bl.a. med henblik på en modernisering af DLOs kredsstruktur. DLOs geografiske struktur svarer i dag til de Danske Regioner, hvilket vil sige at DLO har følgende kredse: Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syd Region Midtjylland, og Region Nordjylland I flere af regionerne har vi en stor og stabil bestyrelse med adskillige frivillige og aktive ”DLOere”. I andre regioner har det knebet med rekrutteringen af nye medlemmer til Regionens kredsbestyrelse, men vi har kredsbestyrelsesmedlemmer og dermed Kredsudvalgsmedlemmer fra alle 5 regioner. Generelt må det dog erkendes, at DLO – i lighed med mange andre frivillige foreninger og organisationer – har en meget stor udfordring med hensyn til rekruttering og foryngelse i kredsen af frivillige. For DLO gælder den særlige udfordring at den kernegruppe, som vi skulle appellere til; Forældre til børn i daginstitutioner – er travle mennesker, som har rigeligt at gøre med at engagere sig i deres barns institution. I efteråret 2011 blev der i 4 af de 5 Regionskredse gjort et koordineret og velforberedt forsøg på at afholde kreds-generalforsamlinger i de pågældende Regionskredse. – Deltagelsen var imidlertid begrænset, og rekrutteringsmæssigt medførte initiativet kun et nyt bestyrelsesmedlem i en af Regionskredsene. Som nævnt i afsnittet om Projekt Børnepasning døde Michael Engell Hansted, pludseligt og efter kort tids sygdom i november 2011. Foruden at være projektleder for Projekt Børnepasning og freelancekonsulent i DLO – med utallige kurser, artikler, notater og to bogudgivelser bag sig – var Michael Engell Hansted også aktiv som frivillig i DLO, hvor han igennem mange år var en dybt engageret og skattet formand og bestyrelsesmedlem i DLOs Region Sjælland, og som sådan også medlem af DLOs Kredsudvalg. Med tabet af Michael Engell Hansted har DLO og ikke mindst Region Sjælland mistet en glødende ildsjæl, en skattekiste af viden og en stor inspirator.

19

DLO og den organisatoriske omverden Som interesseorganisation er det vigtigt at have alliancepartnere og et godt netværk. Af de mere formelle af DLOs eksterne relationer kan nævnes: Børnesagens Fællesråd Hvor John Hebo Nielsen igennem mange år har repræsenteret DLO i Børnesagens Fællesråd ledende organer, herunder været Fællesrådets næstformand i en årrække. I dag repræsenterer John Hebo Nielsen, sammen med Jørgen Galsgaard, DLOs Region Syd, DLO i Fællesrådet. John Hebo Nielsen repræsenterer BF i Det Kriminalpræventive råd. DLO nyder årligt stor glæde af, som medlem af Børnesagens Fællesråd, at kunne tilgodese en række medlemsinstitutioner med tilskudsportioner fra de kollektmidler, vi modtager fra BF til videreuddeling. EVA – Danmarks Evalueringsinstitut DLO indgår, ved Henrik Grønholm, Bestyrelsesmedlem i DLOs Region Hovedstaden, i EVAs repræsentantskab. Projekt Børnepasning Som nævnt andetsteds er DLO med i Projekt børnepasning, hvor sekretariatschef Morten Kyst er formand. Den øvrige organisatoriske omverden I forhold til den øvrige organisatoriske omverden skal det nævnes at vort altid velfungerende samarbejde med de faglige organisationer BUPL og FOA er blevet udbygget med en fælles interesse omkring de to tiltrædelsesoverenskomster for hhv. uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere m.m., som vi nu har indgået hhv. BUPL og FOA. Overenskomsterne kan uden ekstraomkostninger (udover medlemskontingentet til DLO) tiltrædes af Privatinstitutioner og Puljeordninger, der er medlem af DLO. Aktuelle børnepolitiske temaer og problemstillinger

Undersøgelse af de selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser. Efter 5 års tilløb blev denne undersøgelse omsider færdiggjort i foråret 2011. Forløbet omkring undersøgelsens beslutningsproces og processen med at få den udført på tilfredsstillende og troværdig vis, har vi beskrevet i tidligere beretninger. Her skal det bare konstateres, at undersøgelsen nu er gennemført (Af Rambøll for Socialministeriet) – og at den indeholder en række interessante resultater, konklusioner og mulige fremtidsscenarier. Desværre har rapporterne været noget overset – og har efter DLOs opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang været formidlet og gjort til genstand for den ”evaluering” og refleksion, som man kunne forvente. Senest har DLO dog på en konference på Christiansborg den 29/10-12 fremdraget undersøgelsen, der i øvrigt også ligger tilgængelig på www.dlo.dk, hvor man også kan downloade den powerpoint-præsentation, som chefkonsulent Martin Haaning fra Rambøll Consulting talte ud fra på den omtalte DLO-konference.

20

Udredning af ejerformer Regeringen iværksatte v/ Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini i sommeren 2012 en udredning af ejerformerne i Dagtilbud. Formålet var bl.a. at afklare om nogle ejerformer modvirker inklusion og at afdække betydningen af at de i privatinstitutioner er lovligt at udtrække et overskud til ejerne. Herunder om privatinstitutioner medvirker til en opdeling i A- og B-institutioner. DLO har været til møde om udredningen i ministeriet, ligesom vi har indgivet et skriftligt input til ministeriet. Efter DLOs opfattelse er udredningen stort set overflødig, da det er en kendsgerning, at lovgivningen om privatinstitutioner ikke har tiltrukket kommercielle aktører, at forældrebetalingen ikke er nævneværdigt højere i privatinstitutioner. og, at privatinstitutioner omfatter alle børn og derfor ikke modvirker inklusion. Udredningen var annonceret tilendebragt i september måned 2012, men det er i skrivende stund (november 2012) uvist hvornår resultatet vil foreligge. At den er forsinket skyldes formentlig at ministeriet i mellemtiden er blevet optaget at flere nye og store projekter.

Ny nordisk Skole Projektet Ny nordisk Skole er et højprofileret og noget luftigt begreb, der skal omfatte hele 0-18 års området. Om Ny nordisk Skole skriver ministeriet blandt meget andet på projektet egen hjemmeside:”Et fagligt løft af vores dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser kan ikke alene ske gennem nye lovforslag, nye rammer og nye strukturer. En pædagogisk og faglig udvikling af vores dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser begynder med de lærere, ledere og pædagoger, der giver fælles håndslag på at gøre det endnu bedre.” For dagtilbudsområdet vil det givetvis handle om at sørge for at leg og læring mixes og dyrkes, således at børn får lettere ved at tilegne sig faglige færdigheder senere i deres barndom. Så længe projektet er så nyt som det er, og så længe dets pilotprojekter og forsøg endnu ikke er kommet i gang, er det svært at vurdere om det mest er varm luft og ballonord, eller om vi på børneområdet i Danmark – inden for de samme ressourcer – vil være i stand til at gøre det bedre. For DLO må fokuspunkterne i forhold til projektet være, at det dels sikres at de selvejende og private daginstitutioner inddrages, og dels at den lærings- og skoletænkning, der ligger som en undertone under initiativet, ikke vil gå ud over den danske daginstitutionskultur og børnehavetradition, hvoraf et af elementerne er, at dagtilbud kan være selvstændige institutioner, der drives på et andet lovgrundlag og ”mind-set” end skolerne.

Udviklingsprogram om Fremtidens Dagtilbud Dette er er endnu et nyt og ambitiøst projekt fra Børne- og Undervisningsminister Christine Antorine. Udviklingsprogrammet skal gennemføres uden lovgivning, nye krav eller flere ressourcer. Vi skal på flere felter gøre det lidt bedre på dagtilbudsområdet. Ikke via lovændringer, nye krav eller øgede bevillinger, men gennem motivation, information og øget bevidsthed. DLO er bekymret for, om de selvejende og private institutioner inddrages i fuldt omfang.

21

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og den Taskforce om Fremtidens Dagtilbud, som hun overtog fra den tidligere minister, har barslet med nye tilgange til udvikling og læring. I efteråret 2012 udsendte Antorini sit oplæg til et udviklingsprogram for Fremtidens dagtilbud til landets daginstitutioner. Programmet bygger på en afrapportering fra Taskforcen, hvori der anvises 4 pejlemærker for dagtilbuddenes arbejde med læring og inklusion; 1. en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. målrettet forældresamarbejde 3. en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling samt 4. professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer DLO var den 28/9-12 inviteret til møde med Børne- og undervisningsministeriet, om udviklingsprogrammet ”Fremtidens Dagtilbud”. Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg afholdt den 10/10-12 en høring på Christiansborg om Kvalitetsudvikling i dagtilbud. DLO deltog i høringen. Ministeriet afholdt den 5/11-12 et Symposium om udviklingsprogrammet. Det selvejende området var repræsenteret ved DLO.

Kommuner ønsker ”rummelighed” og ”inklusion” – målet er ofte besparelser på anbringelser, specialskoler og –institutioner Af de kommunale budgetter kan man aflæse, at mange kommuner har hjemtaget børn med særligt støttekrævende elever og børn fra amtslige institutioner og skoler. Tilsyneladende er dette alene styret af økonomien. Man kan nu mange steder registrere konsekvenserne. Pædagoger beretter om stadigt flere støttekrævende børn samt manglende støtte fra kommunerne. Ofte er disse ekstra krav til ”normalområdet” formuleret med krav om større ”rummelighed”, hvilket tilsyneladende er et af tidens store mantraer. Men der bør være grænser for rummelighed, for ellers kan prisen vise sig at blive endog meget høj!

Selvejende daginstitutioner er fortsat trængte Selvom der, som nævnt andetsteds i beretningen, landspolitisk er en positiv interesse i,

at viften af dagtilbud fortsat rummer mange selvejende daginstitutioner, der repræsenterer mangfoldighed, folkeligt engagement og giver valgmuligheder – bl.a. via inddragelse af Civilsamfundet - har vi igennem en årrække i et skræmmende omfang set, at kommuner ønsker at sammenlægge, kommunalisere eller lukke selvejende daginstitutioner.

Det dalende antal selvejende daginstitutioner er et problem, fordi det repræsenterer et kvalitetstab. Der sker en indskrænkning af mangfoldigheden på området og en begrænsning af det private og folkelige engagement. Paradokssalt nok oplever vi, at der samtidig med, at der opstår mange nye privatinstitutioner, stadig sker en nedgang i antallet af selvejende institutioner. Paradoksalt fordi denne driftsform rummer mange af de muligheder, der ligger i ”private” former. Det peger på, at selvejende institutioner er oversete i debatten om privatisering, udbud og udlicitering. Det tydeliggør behovet for en styrket fokusering på de muligheder, der ligger i de non-profit-baserede selvejende institutioner. Men de selvejende daginstitutioner må også selv udnytte de muligheder, som ligger i sammenlægning og fleksibel anvendelse af ressourcerne. De bør af egen drift arbejde på at blive større og mere fleksible. Det kan de bl.a. gøre ved at fusionere med andre selvejende institutioner eller med kommunale institutioner, der gøres selvejende – eller ved at indgå i netværk med andre selvejende institutioner. Som initiativer der kan imødegå udviklingen har DLO for et par år siden formuleret 5 forslag, som vi ønsker at ministeren hhv. Folketinget vil tage positivt imod:

22

1. Forslag om at kommunalt drevne daginstitutioner, der selv ønsker det, får ret til at overgå til selvejende institution med driftsoverenskomst. 2. Regulering og opfølgning på dagtilbudsbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende administrationsbidrag. Forslaget skal sikre, at selvejende daginstitutioner, der ønsker at bruge sin allerede nu lovsikrede ret til at administrere sig selv, ikke risikerer at få opsagt driftsoverenskomsten på dette grundlag. 3. En ændring af de regionale statsforvaltningers tilsyn vedrørende selvejende institutioner, således at der opbygges et nyt kompetent tilsynsorgan vedr. selvejende institutioner. 4. Etablering af en pulje til finansiering af afdækning af betydningen af det anderledes og evt. værdibårne element i selvejende institutioner. 5. Etablering af et center for selvejende institutioner i lighed med Center for socialøkonomi (som vedrører socialøkonomiske iværksættere) I forsommeren 2011 indgik den daværende regering med sine støttepartier og alliancepartnere i Folketinget en 12-punktaftale om forbedrede vilkår for selvejende og private daginstitutioner. Desværre betød udskrivningen af Folketingsvalg og det efterfølgende regeringsskifte, at stort set ingen af aftalens 12 punkter er blevet udmøntet i konkret lovgivning. 12-punktsaftalen var ellers tydeligt inspireret af DLOs ovennævnte 5 forslag. Det er er nu DLOs største aktuelle politiske udfordring at arbejde for at de bedste og vigtigste af de 12 punkter i den omtalte aftale og vore egne 5 forslag snarest muligt vil blive udmøntet gennem lovinitiativer eller på anden vis.

Selvejende – kan rette op på det tabte nærdemokrati efter kommunalreformen I 2007 blev antallet af kommuner reduceret til 98. Der er blevet stor afstand fra rådhusene og ud til de enkelte institutioner og lokalområder og andelen af borgere, der er repræsenteret i de styrende kommunale organer vil blive meget lille. Nogle kommuner har tydeligvis vanskeligheder ved at administrere de mange decentrale enheder. Derfor peger vi i DLO på, at udvidet brug af selvejeformen kan medføre en styrkelse af nærdemokratiet. Med større kommuner er mere blevet overladt til embedsværket. Derfor vil brugerbestyrelser udfylde det demokratiske tomrum, som kommunalreformen har medført. Desuden er det svært – både politisk og administrativt – at styre og drive daginstitutionerne, der så passende kunne få lov at styre sig selv. Inden for visse politisk fastsatte rammer naturligvis.

Imødegå skolificering af børneområdet Der er ikke mange fritidshjem tilbage, som drives efter Dagtilbudsloven. Udover Københavns Kommune var Aabenraa Kommune tilbage i 2011 en af de få kommuner i landet med fritidshjem. Men også i Aabenraa er Fritidshjemmene efter en meget uskøn kommunal proces i slutningen af 2011 nu en saga blott – og er overgået til kommunale SFOer. Sagen er beskrevet i flere artikler i Børns Hverdag De fleste 6-10 årige børn tilbringer hele deres skole/institutions hverdag på skole-institutioner under skoleinspektørens overordnede ledelse. Der er mange interessenter og kræfter, der arbejder for, at SFO’ er i endnu højere grad skal være en del af skolen, og generelt er der meget, der peger i retning af, at børnenes hverdag på afgørende områder overtages af Undervisningsministeriet, skoleinspektører

23

og skolelærere. Børnehaveklassen er nu gjort obligatorisk, og har fået ny indholdsbeskrivelse. Der er ikke langt til, at børnehaveklassen kan betragtes som første klasse – og den nuværende 9. klasse ”rykkes op” og bliver det 10. almindelige skoleår. Tidligere var børnenes fritid udenfor den egentlige skoletid præget af, at det foregik under sociallovgivningens rammer sammen med pædagoger i fritidshjem, der udmærkede sig med en helt unik dansk fritidspædagogik. Der er stadig noget at kæmpe for på indskolingsområdet, men som om det ikke skulle være nok, er børnehaver og 3-6-årige børn nu også på vej ind under skolesystemets og skolelærernes vinger. På mange små skoler rundt omkring i landsbyer og små samfund har man fået dispensation – og har oprettet ordninger, der går under betegnelsen ”landsbybørnehaver” og lignende.

Det er meget muligt, at børnene i mange landsbyordninger og SFO-ordninger har en rar og en god hverdag i en god institution med en kompetent ledelse og medarbejdere med forståelse og flair for børnehavebørns behov. Men man bør naturligvis se organiseringen af dagtilbudsområdet i et større perspektiv, og hér har DLO som forældrenes og daginstitutions-bestyrelsernes organisation nogle stærke principielle indvendinger. Herunder at forældrebetalingen skal holdes nede på et realistisk niveau, som ikke medfører at alt for mange forældre fravælger et fritidstilbud til deres børn. DLO vil modarbejde, at traditionerne, kulturen og pædagogikken i den danske børnehave falder væk. Dagtilbudslovens rammer er en hjørnesten. Den danske model er bevaringsværdig. DLO ønsker, at der på ALLE småbørnsinstitutioner er:

• En majoritet af pædagoguddannet personale. • En lovsikret forældreindflydelse med kompetencehavende selvstændig bestyrelse • Et loft over den maksimale forældrebetaling – svarende til Dagtilbudslovens

bestemmelser herom. • En selvstændig pædagoguddannet leder

I denne forbindelse ville et muligt skridt være, at alle kommuner – efter tilsvarende principper som gælder for private dagtilbud – ligesom Aabenraa kommune var på vej til i 2011 - åbner for muligheden for at etablere private fritidshjem. Eller endnu bedre, at dette via en lovændring blev indarbejdet som en ny mulighed/rettighed i loven. DLO ønsker principielt at både vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skolefritidshjem er selvstændige enheder i egne lokaler – og helst drevet i henhold til Dagtilbudsloven. Men naturligvis altid drevet med gode samarbejdsrelationer til de omkringliggende skoler. At vi nu har fået et kombineret Børne- og undervisningsministerium med dagtilbud under sig, og at dagtilbud nu tænkes med i Ny nordisk SKOLE, er et varsel om, at DLOs ovennævnte principielle ønsker vil blive endnu mere udfordret i de kommende år.

Loven om Privatinstitutioner DLO har været meget aktiv før og efter indførelsen af loven, der i 2005 gav en fri etableringsret for privatinstitutioner. Vi er til stadighed i kontakt med rigtig mange initiativtagere, der ønsker råd og vejledning i, hvordan man kommer videre med ideen om at etablere en ny privatinstitution eller konvertere en eksisterende daginstitution til privatinstitution. Der har især over de seneste 3-4 år været tale om en hurtig og markant udvikling. Medregnes puljeordninger i kategorien Private daginstitutioner var tallet for et år siden nået op på små 400 institutioner, og der kommer hele tiden flere til.

24

Med hensyn til konvertering af en selvejende til en privat institution, har DLO udgivet guiden ”Fra selvejende til privat”, fordi det for mange selvejende med driftsoverenskomst vil være en relevant overvejelse. En af bevæggrundene til at lave loven om privatinstitutioner var fra lovgivers side, at det skulle være nemmere at etablere private dagtilbud, samt lovligt at tjene penge på privat drift af dagtilbud. Indtil videre må vi stadig konstatere, at det ikke er profitmotivet, der har være drivende for etablering af privatinstitutionerne. Det kan ligeledes konstateres at der endnu ikke har meldt sig kommercielle aktører på markedet. Dette skyldes måske, at bestemmelserne om bygningstilskud kun levner en meget begrænset økonomi, samt, at kommunerne i deres godkendelsesbeføjelser ofte sætter økonomisk krævende standarder for personalenormeringen, hvilket båndlægger privatinstitutionernes budgetter. I virkeligheden ser DLO hellere, at Folketinget gennem nødvendige lovændringer styrker de selvejende daginstitutioners muligheder for at agere på markedet. Og det skal her pointeres, at selvejende daginstitutioner og deres organisationer ingen intentioner har om at kunne tjene penge på driften, der sker på baggrund af status som ”selvejende institution” (fond), hvilket betyder at alle indtægter skal bruges til formålet. Ministeren sagde både ved fremsættelsen af lovforslaget om privatinstitutioner, og da den vedtagne lov blev udsendt: ”Forældre skal i højere grad end tidligere have et frit valg, også i en periode hvor børnetallet er faldende, og antallet af dagtilbud skal reduceres. Fx kan forældre i et landdistrikt vælge at oprette en privat institution, hvis kommunen vælger at lukke den eneste daginstitution i området.” Dette lyder jo forjættende – og dækker over princippet om at ”pengene følger barnet”. Hvis en privat institution kan leve op til centrale og kommunale godkendelseskrav – skal kommunen på forhånd godkende institutionen, der herefter – i forhold til de forældre/ børn der måtte vælge denne private institution – har krav på at modtage et kommunalt tilskud pr. barn. Og tilskuddet skal svare til, hvad den gennemsnitlige kommunale driftsudgift er pr. pasningsplads i kommunale (og selvejende) dagtilbud for aldersgruppen. Men ingen roser uden torne. I dette tilfælde er DLO – som vi også har redegjort for i vores høringssvar – bekymret for, at kommunerne har for let spil i forhold til at stikke en kæp i hjulet for de forældrekredse, der påtænker at etablere en privat institution. F.eks. er loven formuleret sådan, at de fleste kommuner kræver, at privatinstitutionen skal stille med en bankgaranti på et beløb svarende til 3 måneders driftsbudget, hvilket kan beløbe sig til en ½ million kroner. Og det er jo de færreste forældrekredse beskåret, at kunne mønstre en sådan garanti. Loven om privatinstitutioner betød, at selvejende daginstitutioner, når de trues af lukning, har samme muligheder som små kommunale skoler, der lukkes: At blive videreført i privat regi. Det er jo i sig selv en markant forbedring i retning af sikring af mangfoldigheden og det private og folkelige engagement. Men i virkelighedens verden viser der sig ofte at være store forhindringer ved realiseringen af scenariet. Det gælder stillelsen af en bankgaranti og det gælder adkomsten til at benytte bygninger til drift af privatinstitution. Sådan burde det ikke være, for bygningerne og formuen vil jo stadig blive anvendt til formålet. Men i praksis har en del kommuner blandet tingene sammen – og krævet en realisering af formue og ejendom, før de vil godkende en ansøgning om overgang til privat drift.

25

Institutionssammenlægninger og ledelsesstrukturer Den bevægelse vi nu i flere år har oplevet i kommunerne, i retning af: - Større institutioner - Nedlæggelse af meget små daginstitutioner - Fælles ledelse - Områdeledelse (Nogle steder kaldet Klynge- eller distriktsledelse), og - Sammenlægning af institutioner er efter DLOs opfattelse en af de væsentligste udviklingstendenser siden daginstitutionsområdets store opblomstring og etablering i 70´erne. Det er en tendens der medfører store forandringer på området – ja, man kan nærmest tale om en afviklingstendens. Nemlig en afvikling af den gængse definition af, hvad en daginstitution, overhovedet er: Frem til starten af dette årtusinde var den ”gennemsnitlige” daginstitution – som har praktiseret ”den danske børnehavetradition” - en enhed, afgrænset på følgende måde: - En bygning - En legeplads - En børnegruppe på gennemsnitligt 60 børn opdelt på et antal stuer - En forældrekreds - En meget lokal placering og afgrænsning - En leder - En souschef - En medarbejderstab - En (forældre)bestyrelse - En virksomhedsplan - Et budget - En administration(s-løsning) Mange steder har udviklingen i den praktiske kommunale hverdag skabt en anden situation, på trods af, at man hverken i lovgivningen – eller i ministeriets skriftlige vejledninger og materialer – finder noget som helst om nogen central politik eller ønsker i denne retning. I DLO har vi gennem flere år fået rigtig mange henvendelser fra daginstitutioner, der ligger i kommuner, som enten barsler med institutionssammenlægninger eller fælles ledelse, eller er gået i gang med processen – eller hvor sådanne strukturændringer er gennemført. Disse strukturændringer omfatter i dag formentlig op imod 90% af kommunerne. Kommunerne satser på større enheder og nye ledelsesformer båret af en bekymring for, hvordan man kan klare fremtidens udfordringer. I DLO vækker udviklingen bekymring. Vore betænkeligheder er blandt andre: - Udviklingen har berørt og vil fremover berøre mange selvejende daginstitutioner,

hvoraf mange er små - Forældrenes indflydelse svækkes - Det er i strid med Dagtilbudslovens intentioner - Der mangler landpolitisk behandling af spørgsmålet - Den danske ”børnehavetradition” smadres - til skade for pædagogik og indhold DLO er dog ikke imod enhver form for omstrukturering og udvikling. I nogle situationer, hvor der dels er sagligt og fagligt belæg for en forandring, vil dette – ikke bare være acceptabelt – men også være godt. Forudsætningen må dog altid være, at bevægelsen og udviklingen sker ”nedefra”. Det er sjældent at der kommer noget fornuftigt ud af

26

tvangsægteskaber, og det må under alle omstændigheder fordres, at de selvejende daginstitutioners særlige status og stilling indtænkes – og at kommunerne er åbne overfor alternativer til de planer, der ofte kan opleves som rene kommunale ledelses-modeller. Organisatoriske og ”interne” forhold

Bestyrelsens sammensætning:

Med både tidligere landsformand Peter Duetofts afgang midt i perioden og både frafald og tilgang i kredsen af medlemsorganisationer har perioden i Bestyrelsen været præget af nogle ændringer i sammensætningen. Op til Landsmødet i november 2012 havde bestyrelsen følgende sammensætning. John Hebo Nielsen, fungerende landsformand Erik Paustian, 1. næstormand, Danske Daginstitutioner, udpeget af Organisationsudvalg Niels Chr. Ågaard, 2. næstformand, Region Nordjylland, udpeget af Kredsudvalg Joan Lundfort, Region Sjælland, udpeget af Kredsudvalg Klaus Jensen, Region Syd, udpeget af Kredsudvalg Gitte Maribo, Børneringen, udpeget af Organisationsudvalg. Veronika Bjørn, DSSV, udpeget af Organisationsudvalg Udvalg nedsat af bestyrelsen Den nuværende udvalgsstruktur består af følgende udvalg, nedsat af Bestyrelsen: Bladudvalget (John Hebo Nielsen, Birgitte Bjerre, KFUMs sociale arbejde, Anette Laigaard, Region Syd og Morten Kyst, sekretariatschef/redaktør) Økonomi-udvalget (Joan Lundfort, Region Sjælland, Niels Chr. Aagaard, Region Nordjylland og John Hebo Nielsen, Gentofte Børnevenner) Kommunikationsgruppen (fung. landsformand John Hebo Nielsen, Palle Woss, direktør i Danske Daginstitutioner, Gitte Maribo, formand for Børneringen og Morten Kyst, sekretariatschef i DLO).

DLO’ s økonomi DLO er generelt helt afhængig af, at driftsindtægterne kan finansiere årets driftsudgifter. I alle årene 2009, 2010 og 2011 var der underskud. Årsresultaterne var på hhv. ca. -60.000 kr., -282.000 kr. og -197.000 kr. Resultatet for 2012 forventes at blive et betydeligt underskud på ca. 400.000 kr. Samlet set vil der altså over de seneste 4 år være sket en markant reduktion af DLOs egenkapital. Denne situation har, som det er fremgået tidligere af denne beretning, ført til, at DLOs bestyrelse i løbet af 2012 har truffet en række beslutninger der vil betyde væsentlige og permanente besparelser, og det er således Bestyrelsens vurdering, at DLOs regnskaber fra og med 2013 igen vil resultere i positive tal på bundlinjen. Med til historien om DLO’ s økonomi hører, at vi fortsat har den glæde at være berettiget til at modtage et større tilskud fra driftsstøttepuljen under tips- og lottomidlerne. Vi modtager således årligt et tilskud i størrelsesordenen 400.000 kr.

27

Medlems- og kundekredsen DLO har ca. 700 dagtilbud som medlemmer. Dertil kommer ca. en snes personlige medlemmer, og 8 organisationsmedlemmer. Når de af medlemsorganisationernes medlemsinstitutioner, der ikke som institution er individuelt medlem af DLO, medregnes repræsenterer DLO over 800 daginstitutioner, fortrinsvis selvejende med driftsoverenskomst om Private daginstitutioner. DLO har til stadighed sin største udfordring i at igangsætte initiativer, der kan modvirke medlemsnedgang og tværtimod sikre en medlemsfremgang. Men da potentialet blandt selvejende og private daginstitutioner – via kommunaliseringer og institutionslukninger – til stadighed bliver mindre er det naturligvis meget vanskeligt.

Sekretariatet Som nævnt er DLOs sekretariat i august 2012 blevet flyttet fra Blågårdsgade på Nørrebro, hvor DLO har haft til huse siden 1973. DLOs sekretariat ligger nu på Høffdingsvej 34 i Valby, som er et ”kontorhotel” under navnet Office Hotel. Foruden vores eget kontorlokale råder vi over mødefaciliteter, fælles køkken, bad- og toiletforhold, Parkeringspladser og en bemandet kantine. DLO’ s faste sekretariatsbemanding har i beretningsperioden bestået af: Kamma Jakobsen, kontorleder/bogholder Nana Nyhuus, konsulent Morten Kyst, sekretariatschef og redaktør af Børns Hverdag DLO samarbejder også med nogle freelancekonsulenter, som ad-hoc løser kursus- og konsulentopgaver ude i landet. Se nærmere på www.dlo.dk Desværre har det i beretningen tidligere nævnte behov for økonomisk tilpasning, herunder en personalereduktion, betydet at DLO har indgået en fratrædelsesaftale med Kamma Jakobsen, der efter 20 års ansættelse i DLO fratræder pr. 31/12-12. DLO siger Kamma Jakobsen tak for en ihærdig indsats og et stort engagement igennem de mange år. _______________________________________________________________________

Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO Høffdingsvej 34 - 2500 Valby

Tlf. 70 27 55 20 - Fax 70 27 55 21 www.dlo.dk dlo@dlo.dk