domino juni 2011

Tunger af ildTema: Tungetale side 9-22

Nr. 6 juni 2011ISSN: 1604-6528

Det vigtigste er bindestregenside 6-7

Tungetalere slipper kontrollenside 12-13

Tortur på skoleskemaetside 24-25

Se bøgerne – og bestil allerede i dag på www.prorex.dk · [email protected] · telefon 7456 3343

kærlighed & krigÆgteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kær-ligheden og lykken i ægte- skabet. Bogen kalder mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem.Følg Stasi & John Eldredge på deres vandring og oplev, at jeres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end I kan forestille jer.

280 sider indb.kr 249,95

opdag nye sider af guds unikke tanke

med dig

mA

SK

ULI

N ID

EN

TITE

T

fE

MIN

IN ID

EN

TITE

T

Me

d g

ud

i h

jer

tet

Født vild – Det maskuline hjerte232 sider indbundet

kr 199,95

Bedårende – Det feminine hjerte254 sider indbundet

kr 199,95

Sat fri – Hjerte i livet250 sider indbundet

kr 199,95

ko

m t

æt

ter

e

på

hin

an

de

n –

og

gu

d

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Bækgaard - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected]é Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Fotolia.comTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.350 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 6 Juni 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Poul - en nutidig Jobside 4-5

Tæt på præsten:Det vigtigste er bindestregenside 6-7

Korte nyhederside 8, 23 og 26

TEMA: Tungetale side 9-22

Tungetale - hvad er meningen?side 10-11

Tungetalere slipper kontrollenside 12-13

Jeg, en tungetalerside 14-15

Da Per talte oldpersiskside 16-17

En tør præst begyndte at tale i tungerside 18-19

En åndsforskrækket pinseside 20-21

Hvad skal det gøre godt for?side 22

Udsyn Vietnam: Tortur på skoleskemaetside 24-25

Kort om kirken: Sjølundkirken og Bykirkenside 27

Migrant churches:Top Actors in movie against human traffickingside 28-29

Kronik: Ringvirkninger fra pinsedagside 30

Leder: Glædelig pinseside 31

Klumme: Fantastiske Röntgen!side 32

Jens [email protected]

24-25 30

6-7 20-21

Den mærkværdige tungetaleI denne måned fejrer vi pinse – den dag, hvor Jesus’ disciple modtog Helligånden og begyndte at tale i andre tunger. Og i den anledning er temaet i dette domino Tungetale. For tun-getale er vel generelt set det umiddelbart mest uforståelige og mærkværdige udtryk for Helligåndens virke – og derved værd at kigge lidt nærmere på?

I redaktionen har vi i hvert fald fundet det interessant, at fornuftige 2011-danskere af enhver slags (fodboldspillere, professorer, politikere, købmænd, studerende, præster, dag-plejere, børn, teenagere, seniorer, etc.) med glæde hengiver sig til noget, der for uindviede kan virke så rablende skørt som det at tale i tunger. Vi har følgelig spurgt en række ud-øvere af tungetale, hvad deres erfaringer med tungetale er, og vi har bedt et par præster give deres mere eller mindre personlige besyv med omkring emnet.

Vi har også kigget over skulderen på nogle forskere, som via hjerneskanninger har undersøgt, hvad der sker i hjernen, når en person taler i tunger – og det er lige før, at svaret er… ingenting.

I dette nummer introducerer vi også en ny artikelserie, som vi kalder Kort om kirken. Vores ambition er med denne serie at give er kort indblik i en række af FrikirkeNets medlems-kirker. I dette nummer kigger vi indenfor hos Sjølundkirken i Næstved og hos Bykirken i Odense.

God læselyst!

Se bøgerne – og bestil allerede i dag på www.prorex.dk · [email protected] · telefon 7456 3343

kærlighed & krigÆgteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kær-ligheden og lykken i ægte- skabet. Bogen kalder mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem.Følg Stasi & John Eldredge på deres vandring og oplev, at jeres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end I kan forestille jer.

280 sider indb.kr 249,95

opdag nye sider af guds unikke tanke

med dig

mA

SK

ULI

N ID

EN

TITE

T

fE

MIN

IN ID

EN

TITE

T

Me

d g

ud

i h

jer

tet

Født vild – Det maskuline hjerte232 sider indbundet

kr 199,95

Bedårende – Det feminine hjerte254 sider indbundet

kr 199,95

Sat fri – Hjerte i livet250 sider indbundet

kr 199,95

ko

m t

æt

ter

e

på

hin

an

de

n –

og

gu

d

Side 4 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Poul – en nutidig Job

For 20 år siden havde Poul en drøm, hvori Vorherre med høj stemme sagde: ’Læs Jobs Bog og Højsangen’. Og siden da har Poul flere gange på et splitsekund oplevet at miste, hvad han havde arbejdet for og havde kært. Men samtidig har han udviklet et kærlighedsforhold, som for ham er af uvurderlig værdi

Foto: Jens Linde

- Mit liv har et gennemgående tema: I et splitse-kund at miste alt, hvad jeg har arbejdet for og har kært. Det har jeg oplevet flere gange.Så kort og så prosaisk er 56-årige Pouls vurdering af sit liv, når han kigger tilbage over de seneste 20 år. Og måske var Poul allerede i efteråret 1991 på overnaturlig vis blevet varslet om, at hans tilvæ-relse ville forme sig netop sådan.- En nat havde jeg en drøm, hvor Vorherre med me-get kraftig stemme sagde til mig, at jeg skulle læse

Jobs Bog og Højsangen. Jeg anede ikke, hvad det handlede om, så morgenen efter gik jeg rystende ind til min mor og hendes mand, som jeg dengang boede hos, for at spørge, om de kendte noget til Jobs Bog og Højsangen. Min mors mand mente, det var noget fra Bibelen, og jeg fik fat i en bibel og begyndte at læse, fortæller han.

Føler sig som en plukket høneDrømmen fik naturligvis Poul til at fundere over,

hvilket budskab der lå – og ligger - til ham i de to bibelske tekster, og hvorfor han skulle drømme netop dette. - Jeg var ikke vant til at få den slags inputs ud af den blå luft. Men faktisk føler jeg, at jeg er kom-met til at leve ligesom Job, der mistede sin ejen-dom, sine børn og sit gode helbred i løbet af meget kort tid, siger han.- De sidste 20 år har jeg mistet alt: Jeg lider af en lungesygdom, af en underlivssygdom og af en


Det var bestemt ikke det liv, jeg forestillede mig, da jeg som ung stod og kiggede ud over en loven-de fremtidPoul

Kursusstart 4. september 2011

News 2011

Seek

Creative House - Performing Arts

BiBle School Reloaded

Adventure 'n Mission

- og meget andet

Vi skriver ny historie på

Vil du være med...?

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College T +45 75 52 47 99 - [email protected] - www.iabc.dk

angstlidelse. Gennem 15 år har jeg måttet stå op det meste af min vågne tid på grund af smerter i underlivet. Jeg har været elitestuderende og været i gang med to forskellige uddannelser, som jeg begge har måttet afbryde, da jeg var trekvart henne i studiet. Jeg har flere gange haft faste partnere, som har forladt mig fra den ene dag til den anden – den ene var endda gravid med vores fælles barn, som hun så valgte at få fjernet ved en abort. Jeg er førtidspensionist og har mistet til-knytningen til arbejdsmarkedet. Og jeg har mistet de fleste af mine venner.- Som Job sidder jeg nu tilbage med nogle få ven-ner, og vi har en dialog omkring, hvorfor det er blevet sådan. Jeg oplever, at jeg er som en høne, der har stået på et bord, mens man har plukket fjerene af den én for én. Jeg har vænnet mig til, at der ikke er noget, der er langtidsholdbart, og der er ikke meget tilbage i mit liv, som kan give et normalt omdrejningspunkt i min tilværelse, kon-staterer han.

Hovedløse høns i VestenDer er dog stadig ét fuldstændig essentielt om-drejningspunkt i Pouls liv – og det er noget, som er vokset frem de seneste 10 år samtidig med, at de fleste andre fjer én for én er blevet plukket af ham: Hans forhold til Jesus.- Selv om jeg kommer fra et ikke-kirkeligt hjem – så har Jesus alligevel altid været hos mig et eller andet sted. Da jeg var ung boede jeg i et stærkt venstreorienteret kollektiv, hvor den kristne tro var alt andet end populær. Derfor kom min kæreste uge efter uge med en udmeldelsesblanket til folke-kirken, fordi hun ikke brød sig om, at jeg var med-lem der. Og hver gang sagde jeg til hende: Det kan jeg da ikke. Det vil være det samme som at undsige Jesus, og det vil jeg ikke! Forholdet til Jesus lå dog i mange år i periferien af Pouls bevidsthed. I stedet var han gennem 15 år meget optaget af den indiske guru Sai Baba, og han har været på flere rejser til Indien samt besøgt forskellige buddhistiske lande i sin åndelige søgen, der begyndte, da han var helt ung.- Et eller andet sted måtte der være en mening med tingene. Jeg havde erkendt, at der er noget, der er større end os mennesker. Der er noget, som

står over os, og som vi kan læne os op ad og støtte os til. Og det er noget helt andet end venstrefløjs-ideologi og andre af den slags ting. Folk i den vest-lige verden løber rundt som hovedløse høns – man mangler noget, som hverken psykoterapi, lykkepil-ler eller psykologer kan hjælpe én med. Man har ikke nogen til at passe på sig; nogen, man kan henvende sig til, reflekterer han.

Jesus blev bevidst tilvalgMen da Poul i 2001 blev inviteret til et møde med den kristne, afrikanske helbredelsesprædikant Charles Ndifon, fandt han det, han søgte; den no-gen, som han kunne henvende sig til. - Det gik op for mig, at det var i dén sammenhæng, jeg hørte hjemme. Jesus havde altid været et eller andet sted i mit univers, men han havde ikke været et bevidst tilvalg. Det blev han nu, og gennem et år fulgte jeg alle Ndifons møder i Danmark.Og således kan man måske sige, at drømmens ord om Højsangen, som er en nærmest jublende be-skrivelse og lovprisningen af kærligheden, giver mening, hvis man tænker på det forhold, som Poul har til Jesus. - Kærlighedskapitlet i Første Korintherbrev 13 er for mig essensen af den kristne tro, og det giver mig håb for i morgen. Uanset hvor meget, jeg mi-ster, så bliver min tro kun stærkere. Når alt andet forsvinder, så består min tro på Jesus, erklærer han.

Ikke som ventetI dag kan Poul se, at hans Job-oplevelser har ført ham ind i en meget stærk relation til Jesus. Lige meget, hvor mange ulykker, der har ramt ham, så har han hverken fornægtet Gud eller sin tro.Dermed ikke sagt, at Poul forstår, hvorfor han har fået det liv, som han har. - Det var bestemt ikke det liv, jeg forestillede mig, da jeg som ung stod og kiggede ud over en lovende fremtid. Jeg forstår ikke hvorfor, tingene er blevet, som de er, men jeg har min tro, og jeg er hverken kynisk eller bitter. Mit liv har ikke været en sol-strålehistorie, men jeg har været god til at finde en enkelt lysstråle en gang imellem – det er jo i kriser, at man vokser.- Og det, at jeg har vænnet mig til, at jeg ikke har

noget langtidsholdbart at hanke op i, har fået mig til at holde mere fast i Jesus end alt muligt andet - for han er der altid, understreger han.

Af personlige årsager ønsker Poul at optræde ano-nymt, men redaktionen kender hans identitet.



T æ T P å P R æ S T E N

Hvad er din værste prædikenoplevelse?- Det var nok den følelse, jeg stod med for mange år siden i en hviderussisk kirke, hvor det gik op for mig, at jeg ikke var godt nok forberedt til de mø-der, jeg skulle have. Jeg følte, at de havde mere at give mig, end jeg kunne give dem. - Guds ånd virker heldigvis gennem Bibelen, når vi underviser ud fra den, men jo mere åbenbaring, man selv har fået, des mere kan man give til andre mennesker, så de kan gøre sig nogle livsforvand-lende konklusioner. Da jeg år senere kom tilbage til den kirke, havde jeg meget mere åbenbaring og var godt forberedt, og så var det en helt anden oplevelse.

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?- De gange, hvor jeg har tænkt alt for småt og handlet i henhold til det - ud fra egne begrænsede evner og derved begrænset Guds evne til at gøre noget langt større. Jeg fortryder specielt de situa-

tioner, hvor jeg burde have vist lederskab, retledt og advaret mennesker, men i stedet forblev et tavst vidne til deres dårlige valg, der i sidste ende blev ødelæggende.- Jeg fortryder også de gange, hvor jeg har forpas-set de lejligheder, hvor jeg kunne have delt min tro med andre. Mange gange har Gud givet mig en ny mulighed, men andre gange har jeg aldrig mødt vedkommende igen - og det føles rigtig ærgerligt. Specielt når man ikke kan gøre det om igen.

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig?- Det er svært kun at pege på tre. Jeg ser mit liv og det, som jeg gennemlever, som forskellige årsti-

Det vigtigste er bindestregenFrank Ahlmann er præst i Kirkecenter Livets Kilde i Esbjerg/Varde og fortæller i serien ’Tæt på præsten’ blandt andet om den største glæde i hans liv, som var, da en af hans sønner overlevede en drukneulykke. Og så mener han, at det vigtigste på en gravsten er bindestregen mellem fødsels- og dødsdato

der, og derfor er der i hver årstid forskellige men-nesker, der øver speciel indflydelse på mig gennem deres liv, undervisning og rådgivning. - Men min hustru, min nære familie og mine ven-ner er gennem alle årstider dem, der har stor ind-flydelse på mit liv.

Hvilken bog har betydet mest for dig?- Helt klart Bibelen, det er jo den, det hele ud-springer fra. For et par år siden deltog jeg på en treugers bibelskole i Mexico, hvor vi blev undervist i emnet retfærdiggørelse - det affødte en fornyet bevidstgørelse omkring min nye identitet i Kristus. Da jeg kom hjem, fik bogen Det normale Kristenliv af den afdøde kinesiske bibellærer Watchman Nee en helt anden mening og betydning for mig.

Hvorfor er du præst?- Jeg tror, at jeg er vokset ind i den funktion. Jeg har været med i kirken her, lige siden den blev

etableret for 16 år siden, og for mig har kirkens liv og udvikling været en spændende proces at være med i.- Og så elsker jeg mennesker og vil gerne være med til at synliggøre Guds rige her på jorden ved at dis-ciple og udruste mennesker, så de kan leve det liv, som Gud har plan-lagt for dem.

Hvad er den største krise, du har overvundet?

- Da vi mistede vores første barn. Han døde under graviditeten, da Elisabeth var syv en halv måned henne. I den situation fortsatte vi med at have til-lid til Guds kærlighed til os, selv om vi ikke forstod det, vi gennemlevede.

Hvad skal der stå på din gravsten - og hvorfor?- Det vil jeg overlade til min familie. De må skrive det, som, de synes, kendetegnede mig. Jeg tror, det vigtigste på en gravsten er bindestregen mel-lem de to årstal - den bindestreg repræsenterer hele livet, som er givet os. - Jeg hørte om en begravelse den anden dag, hvor man på sangbladet havde skrevet navnet, årstal-

Jeg tror, det vigtigste på en gravsten er bindestregen mellem de to årstal - den bindestreg repræsenterer hele livet, som er givet osFrank Ahlmann

Privatfoto


Kort om Frank AhlmannKone, børn og uddannelse?- Jeg er gift med Elisabeth på sekstende år. Sam-men har vi sønnerne Filip (12), Daniel (11) og Silas (8). Jeg er oprindelig uddannet skiltemaler. Derefter uddannede jeg mig som grafiker og ar-bejdede 13 år på lokale aviser i Esbjerg. Jeg blev indsat som præst i 2004 og opsagde min stilling på avisen - året efter indtrådte jeg i fuldtidstje-neste. - Jeg ved ikke, om man nogensinde kan færdig-uddanne sig som præst, man udvikles og lærer gennem hele livet, og det er jeg i fuld gang med.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?- Culture of Honor af Danny Silk.

Din seneste huslige opgave?- Støvsuge og gøre toiletter rene. Jeg har også udendørs opgaver; specielt dem, man kan bruge en maskine til.

Hvor ofte er du offline?- Min iPhone er aldrig offline, men jeg har fri hele tirsdagen, fredag og søndag aften.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med din partner?- Det var vist nok i begyndelsen af året, men det er ikke noget, vi gør så tit. Der er nemlig ikke noget, der måler sig med Elisabeths madlavning.

Hvilken form for motion dyrker du?- Uha, billedet lyver ikke… jeg dyrker ikke nok motion. Men det skal dog siges, at jeg trofast går med hunden hver dag.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?- Hygger mig derhjemme sammen med min fa-milie. Jeg elsker at se en god film, sidde i haven eller læse en god bog. Og så slapper jeg også af ved at lave nogle kreative grafiske ting.

let for fødslen og efter bindestregen havde man skrevet evigheden. Det sætter ligesom det hele i et bedre perspektiv.- Men jeg vil gerne huskes som en, der helhjertet elskede Gud og elskede mennesker, for det er jo det, vi er kaldede til som efterfølgere af Jesus.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?- Det er, når mennesker omkring mig ikke lykkes. Når mennesker foretager valg, der leder dem langt væk fra Guds oprindelige plan og hensigt med deres liv. Det gør ondt hver gang og opleves som nederlag.

Hvor oplever du succes?- Succes bliver tit defineret af tal eller antal, men jeg tror ikke altid, at man kan måle succes på den måde. Jeg synes selv, jeg oplever succes, når jeg ser, at andre lykkes i deres liv og i deres kald. For så er jeg også lykkedes i mit.- Succes må være, når vi bliver det, som Gud øn-sker med vores liv. At der finder en udvikling sted, og at Jesus bliver synlig i vores liv.- Et typisk spørgsmål mellem præster, når de mø-des, er: Hvor mange medlemmer er I? Succes er ikke, hvor mange æbler jeg har på mit æbletræ, men hvor mange træer, der skabes og vokser op på grund af frugterne fra æbletræet.

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?- Jeg har oplevet mange glæder i mit liv. Men der er særlig én, der altid vil stå særlig klart for mig. Det var på min fødselsdag en mandag i juli 2005. Jeg ville glæde mine tre sønner og tog dem med i Svømmestadion Esbjerg. Før vi skulle i vandet, ville jeg give dem badebælte og badevinger på. Jeg startede med den yngste, men i et uopmærksomt øjeblik smuttede den mellemste, Daniel, væk.- Da det gik op for mig, at han var væk, begyndte jeg forgæves at lede efter ham. Efter at have ledt flere steder, så jeg, at livreddere begyndte at løbe mod et bestemt bassin. Jeg fulgte efter dem, og der fandt vi Daniel liggende helt livløs og blå i hovedet. Nogen havde fundet ham under vandet. Efter flere genoplivningsforsøg kom han til be-

Det vigtigste er bindestregen

vidsthed igen og blev indlagt på hospitalet.- Den nat på hospitalet var helt speciel for mig. Han var løbet bort, men blev fundet igen. Vi var meget tæt på at have mistet ham, men fik ham til-bage igen. Dette var den største glæde, jeg nogen-sinde havde oplevet, og det viste mig Guds nåde.


Lejlighed søges i RoskildeMin datter og jeg søger lejlighed i Roskilde. Stor toværelses eller treværelses.Vi tilhører frikirken, og jeg har fast arbejde. Jeg vil gerne hjælpe til med praktiske opgaver i forbindelse med lejemålet.Henv. Mette Duch Olesen. Mobil 22 56 77 94.


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Følg domino og FrikirkeNet på facebook • få udvalgte nyheder fra domino på din væg • bidrag med dine kommentarer og input • find venner fra frikirkedanmark

Nem tilmelding: Gå ind på vores facebook-side og vælg ”Synes godt om”:

www.facebook.com/frikirkenet

v

the the victoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictoriovictorioLANDSLEJREN / 9-15. JULI 2011 / TILMELDING PÅ LANDSLEJREN.DK

vvvvv

v

Så er LANDSLEJREN2011 i farvandet og det bliver vildere, sjovere og mere

livsforvandlende end nogensinde før!! Årets tema er og

vi vil sammen fejre, at selvom X-factor viser os det modsatte, så er vi ALLE

sammen vindere! Man kan nemlig godt føle sig som en taber, men stadig være

en vinder – Jesus gjorde det engang og i år sommeren 2011 er det din og min tur.

the victorio

Vært ved Debatten på DR2, Clement Kjersgaard, taler ved lederkon-ferencen Global Leadership Summit (GLS), som finder sted i Køben-havns Kulturcenter den 28.-29. oktober.Clement Kjersgaard kan som få provokere til nytænkning. Med usædvanligt klarsyn sætter han fingeren på kirkens udfordringer og muligheder, og han spørger, hvad fremtiden er for kristendommen på dansk jord?En anden taler ved GLS i København er Søren Østergaard, ph.d. og daglig leder af Center for Ungdomsstudier og religionspædagogik (CUR).GLS bliver hvert år i august afviklet i me-gakirken Willow Creek ved Chicago i USA. Talerne bliver optaget på dvd, hvorefter konferencen ’gentages’ i en lang række lande verden over – suppleret med en eller flere lokale talere.

JL

Elleruphus lukker definitivtDen 31. maj var sidste dag i bo- og behandlingshjemmet Elleruphus på Sydøstfyn. Som tidligere beskrevet i domino har stedet gennem et stykke tid kæmpet med økonomien, og enden på det er blevet, at Elleruphus er lukket, mens bygningerne er blevet sat til salg.Nøgternt set er det et godt tids-punkt at lukke på, for der er fundet gode løsninger for alle i huset. De fleste har nemlig fået eller får snart en lejlighed i området omkring pin-sekirken i Svendborg, så der så småt tegner sig et billede af et fællesskab omkring kirken der, skriver Elle-ruphus i deres nyhedsbrev.

JL

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

Clement Kjersgaard til kirkelig lederkonference


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

TEMA

Side 10-22 >>


T E M A : T U N G E T A L E

Hvis man skulle gå på gaden og spørge en gennem-snitsdansker om, hvorfor vi fejrer jul, ville de fle-ste nok vide det. Gik man så videre og spurgte ind til formålet med påsken, ville fejlprocenten straks stige, og skulle man så prøve sig med pinsen, ville der være rigtigt mange, der var helt blanke. Det er trist, for pinsen er afgørende for kirken; pinsen er simpelthen kirkens fødselsdag. Kirken blev født for snart 2.000 år siden, da Guds Ånd en pinsedag faldt over en gruppe mennesker i Jerusa-lem. Dette var en yderst dramatisk begivenhed og i centrum af begivenheden stod et centralt fæno-men: Tungetale. De, der var forsamlet på pinsedag i Jerusalem, begyndte at tilbede Gud på en række sprog, som de ikke kendte og beherskede i forvejen. Det var der meget forskellige reaktioner på dengang, og det er der også i dag.

Azusa StreetHvis vi nu går cirka 1.900 år frem i tiden, kan man møde et fænomen, som på mange måder minder

om den første pinse i Jerusalem, nemlig den mo-derne pinsebevægelses fødsel. Hvis den moderne pinsebevægelse skal tildeles et officielt fødselstids-punkt og sted, vil langt de fleste iagttagere være enige om, at det skete den 9. april 1906, hvor en lille gruppe mennesker var samlet til bøn i et pri-vat hjem i Los Angeles i Californien under ledelse af prædikanten William Joseph Seymour. Denne dag fik de en erfaring af Helligåndens komme, som mindede om det, der beskrives i det nytestamentlige Apostlenes Gerningers kapitel 2 (se boks). Rygterne om, hvad der var sket, spredtes hurtigt. Mennesker strømmede til, pladsen i det lille hjem blev snart for trang, og derfor rykkede man den 14. april ind i en bygning på Azusa Stre-et. Herfra fortsatte det, der er blevet kendt som Azusa Street-vækkelsen, med møder dag efter dag, uge efter uge i tre år.

Gentagelse af pinsedagFra september 1906 begyndte man at udgive må-nedsavisen The Apostolic Faith. Hvis man læser

genoptryk af det, vil man se, at der er en klar bevidsthed om at være med i no-get historisk afgørende, et fuldstændigt nybrud i kirkens liv. Hovedoverskriften i første nummer er: Pinse er kommet. Man mente, at det, der skete i Azusa Street, var en gen-tagelse af det, der var sket på pinsedag. Samtidig var der et meget stort fokus på helbredelse, profeti og tungetale. Dette kan ses i udgaven fra september 1906, hvor man kan man læse følgende:Der er mange profetier, som bliver talt i ukendte tunger og mange visioner, som Gud giver vedrørende hans snarlige komme. Hedningene må først modtage evangeliet. En profeti, som blev givet på et ukendt tungemål, lød: ’Tiden er kort, og jeg vil ved Guds Ånd udsende et stort antal [ men-nesker ], som skal prædike evangeliet i Åndens kraft’.Når der i det citerede står, at mennesker talte eller profeterede i ukendte tunger, betyder det naturligvis tungetale, som en anden person i dette tilfælde fik forståel-

Tungetale – hvad er meningen?Tungetale stod i centrum af de dramatiske begivenheder, som fandt sted en pinsedag i Jerusalem for snart 2.000 år siden, hvor Helligånden kom over Jesus’ disciple. I dag taler millioner af mennesker verden over i tunger – og det foregår helt uden at falde i trance

Kirkens fødselsdagDa pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de be-gyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad ånden indgav dem at sige.

I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: ’Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamit-ter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egyp-ten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.’ Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: ’Hvad skal det betyde?’ Men andre spottede og sagde: ’De har drukket sig fulde i sød vin.’Apostlenes Gerninger 2:1-13

sen og udlægningen af. Tungetale var noget helt centralt ved den moderne pinsebevægelses fødsel.

Tungetale i dagIgennem en del år underviste jeg på Kolding Inter-nationale Højskole, hvor der hvert år kommer ele-

Foto: wedoe


Tungetale – hvad er meningen?på samme tid noget meget usædvanligt og noget meget almindeligt, noget mirakuløst og noget hverdagsagtigt.

Forskellig slags tungetaleI Apostlenes Gerninger er der mange eksempler på tungetale i den tidligste kirke. Når det drejer sig om den mere systematiske forståelse af, hvad tungetale går ud på, er det væsentligste afsnit Første Korintherbrev kapitel 14. Det er en del af et par kapitler, hvor apostlen Paulus underviser om nådegaver, og det skal ses i sammenhæng med et af hovedtemaerne i Første Korintherbrev, som er spørgsmålet om, hvad sand åndelighed er.Paulus advarer her kraftigt imod, at tungetalen bliver brugt til at ’spille med de åndelige muskler’; det er et misbrug og et udtryk for egoisme og falsk åndelighed. Konsekvensen af et sådant misbrug vil være, at mennesker oplever den tungetalende som rablende gal. Advarslen er også relevant i dag, da tungetale, som alt andet godt, naturligvis kan misbruges.I forbindelse med gennemgangen af dette får Pau-lus sagt en del væsentlige ting om, hvad tungetale

er. Tungetale kan bruges både offentligt og privat. Når den bliver brugt offentligt, kan den

være et tegn, der peger hen på en større virkelig-hed; på Guds virkelighed, men den optimale an-vendelse vil være, hvis den udlægges – det vil sige: bliver tolket. Hvis alle skal have glæde af tungeta-len, må de vide, hvad den betyder. Tungetale kan også bruges privat. I tungetalen er det menneskets ånd, der taler, siger Paulus; i tungetalen taler vi hemmeligheder med Gud, som

ver fra 15-20 forskellige lande. En morgen var der en morgenandagt, hvor jeg stod tæt på en fransk elev, der var meget dårligt til fremmedsprog, og en elev fra Israel. På et tidspunkt var der sang i ånden, som er en be-tegnelse for tungetale, der bliver sunget. Bagefter kunne eleven fra Israel fortælle eleven fra Frankrig, at den franske elev på perfekt hebraisk havde sagt nogle store ting om Gud. Mange andre kan fortælle om lignende oplevelser.Hvad skete der i den situation? Hvordan kunne en franskmand, der ikke beherskede fremmedsprog, pludselig tilbede Gud på hebraisk? Var han i en slags ekstase for at kunne gøre det? Absolut ikke. En af de største misforståelser om-kring tungetale er nok, at det indbefatter en slags trancetilstand. Alle, der taler i tunger, kan for-tælle, at det ikke er tilfældet. Tungetale er under den talendes kontrol, man behøver ikke at befinde sig i en særlig bevidsthedstilstand for at kunne tale i tunger, og det er ikke en evne, som ’særligt åndelige’ mennesker er i besiddelse af. Set fra den tungetalendes synspunkt er tungetalen

det udtrykkes, hvad der kan være en stor hjælp og styrke for den enkelte.Opsummerende kan man sige, at tungetale er knyt-tet til selve kirkens fødsel. Den har været noget centralt for den moderne pinsebevægelse, og i dag oplever millioner af mennesker, at det er en vær-difuld del af deres åndelige liv, af deres relation til Gud.

Tre typer af tungetaleDet Nye Testamente omtaler tre forskellige slags tungetale:1. Tungetale til personlig brug. Her er tungetalen et særligt bønnesprog, som den tungetalende ikke selv forstår. Studier har vist, at dette sprog

ikke har nogen klar lingvistisk struktur. Denne form for tungetale har til formål at styrke den troendes relation til Gud.2. Tungetale til offentlig brug i en kirkelig sammenhæng. Denne tungetale er af samme karakter som tungetalen til personlig brug – forskellen

er blot, at den offentligt fremførte tungetale skal følges af en tolkning af tungetalen; en såkaldt udlægning. Udlægningen kan enten komme fra den tungetalende selv eller fra en anden person i forsamlingen. Formålet med denne tungetale er at trøste, formane og opbygge de tro-ende.

3. Offentlig fremført tungetale på et eksisterende sprog, som den tungetalende selv dog ikke kender (se også artikel på side 16-17). Det var denne type tungetale, som fandt sted på pinsedag for snart 2.000 år siden, da Helligånden kom over Jesus’ disciple. Tungetalen er et budskab til personer, som er til stede og kan forstå det sprog, som den tungetalende taler. Tungetalen kan både være formet som en bøn til Gud, som en lovprisning/omtale af Gud og hans virke samt som en direkte besked til en tilhører, som forstår sproget.

JL

Bent [email protected]

Set fra den tungetalendes synspunkt er tungetalen på samme tid noget meget usædvanligt og noget meget almindeligt, noget mirakuløst og noget hverdagsagtigtBent Bjerring-Nielsen



Tungetale og migJens Erik HegelundNæstved

Mie LyckNæstved

Første gang jeg talte i tunger var nok, da jeg var 15-16 år. Det var på en lejr, hvor vi lærte at tale i tunger ved at begynde med et enkelt ’fremmedord’. Jeg har aldrig haft nogen særlig åndelig oplevelse med tungetale, men bruger det ofte, når jeg beder.

Ustyrlig! Tungetale for mig kan til tider være så intens og ustyrlig, at det ikke mere er mig, der får talen ud af munden, men Helligånden, der taler gen-nem mig. Det er så fed en oplevelse. Andre gange bruger jeg tungetale som et redskab til at fokusere på Gud i bøn.

Hvad sker der i hjernen på en per-son, som taler i tunger? Indtil for fem år siden var der ingen, som kendte svaret på det spørgsmål, men efter at have skannet hjernen

på mediterende buddhistmunke var hjerneforskeren Andrew B. Newberg blevet tændt på idéen om at un-dersøge, hvad en hjerneskanning af en tungetalende person ville kunne

vise. Så i 2006 skannede han sammen med andre forskere fra Center for Spirituality and Mind ved University of Penn-sylvania fem tungeta-lende kvinder i alderen 38-52 år.- Vi valgte at sammen-

ligne tungetale med religiøs sang, fordi de to ting minder om hinanden – bortset fra at sang involverer et specifikt sprog, forklarer Newberg og de andre forskere, Donna Morgan, Nancy Wintering og Mark Waldman, i tidsskriftet Psychiatry Research: Neuroimaging nr. 148.

Sang med lukkede øjneDe fem kvinder, som fik skannet deres hjerner, beskrev sig selv som kristne, der var aktive i karismatiske kirker, og som havde talt i tunger

i mindst fem år. Ingen af dem tog medicin eller havde sygdomme, som påvirker hjernefunktioner, og ingen af dem var gravide. Inden undersøgelserne blev kvin-derne interviewet for at fastslå deres psykiatriske tilstand – som i alle til-fælde var god og sund - og derefter var de klar til selve undersøgelsen.- Forsøgspersonen fik hovedtelefo-ner på og skulle først lytte til noget kristen musik, som hun var velkom-men til at synge med på, hvis hun havde lyst. Forsøgspersonen stod op,

Når en person taler i tunger, falder aktiviteten i dele af hjernen, som regulerer den bevidste adfærd samt den motoriske og følelsesmæssige kontrol. Det viser hjerneskanninger af tunge-talende personer

En hjerneskanning viser blandt andet, hvor i hjernen der er aktivitet. Det sker ved at se på blodtilførslen til forskellige områder af hjernen – der, hvor blodet strømmer hen, er der, hvor aktiviteten er størst.

FAKTA Tungetalende hjerne

TUNGETALERESLIPPER KONTROLLEN


Denne skole har virkelig fået mig til at vokse på mange områder og har givet mig et sundt og solidt fundament.

Mkh. Thomas

Går du og overvejer at tage på bibelskole, er det nu, du skal tage en beslutning og melde dig til.

Mariager Højskole kan tilbyde dig, som ikke har en ungdomsuddannelse og er mellem 17½ -24, et højskoleophold under den såkaldte mentorordning. Du kan søge op til 82% individuel støtte, hvilket kan bringe prisen ned på ca. 200,- pr. uge og dermed omkring 8.400,- for et år. Ring og hør mere eller klik ind på hjemmesiden.

www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68

Tungetale og migAndreas AndersenAlterna

Camilla QuistgaardNæstved

Når jeg beder i tunger, oplever jeg, at Gud snakker til mig. Jeg mærker, at min krop bliver fyldt med ny energi. Det er fedt med så simpelt et redskab til at komme ind i Guds nærhed. Man kan altid bede i tunger, også når man ikke føler sig særlig oplagt.

Tungetale er en stor hjælp, især når jeg ikke kan finde ord, som helt kan udtrykke det, jeg gerne vil bede for eller om. Sådan har det været, siden jeg var syv år - dog var der en pause i mit voksenliv på et par år. At tale i tunger giver mig hvile, fred og glæde.

mens hun sang med lukkede øjne – for at det skulle minde mest muligt om hendes måde at tale i tunger på. Efter 20 minutters sang blev hun skannet i 40 minutter, oplyser Pennsylvania-forskerne.Derefter skulle kvinden lytte til den samme musik som før, inden hun begyndte at tale i tunger. Efter 20 minutters tungetale blev hun skan-net endnu engang – denne gang i 30 minutter.- Vi bestræbte os på at gøre de to sessioner så ens som muligt. I begge tilfælde begyndte kvinderne med at lytte til musik, som de sang med på. Og i begge tilfælde stod de op og bevægede både arme og ben i takt til musikken. Vi så ikke nogen for-andringer i motorikken i de to ses-

sioner – den eneste forskel var den lydlige mellem tungetale og sang – om end korte udråb som Tak, Jesus! og Pris Gud! hørtes i begge sessioner, anfører Newberg og hans kolleger.

Bevidst farvel til kontrolOverordnet set var konklusionen på skanningsresultaterne, at de tun-getalende personer har ret, når de siger, at de ikke har kontrol over, hvad de siger, når de taler i tunger.- Vi fandt, at aktiviteten i frontal-lapperne, som er involveret i styring af den bevidste adfærd, var mindre under tungetale end under sang. Det samme var aktiviteten i hjernens sprogcentre. Dette er i stærk mod-sætning til vores tidligere skannin-ger af mediterende buddhistmunke,

hvor denne del af hjernen var meget aktiv, forklarer for-skerne.Undersøgelsen viste også en anden mar-kant modsætning til mediterende buddhistmunke, idet munkene op-levede et fald i den del af hjernen, som giver en følelse af selvbevidst-hed. Hvorimod de tungetalende kvin-der var ligeså bevidste om sig selv under tungetale som under sang og altså ikke befandt sig i nogen form for ekstase- eller trancelignende tilstand.Endelig viste undersøgelsen, at ak-tiviteten i en del af hjernen, som blandt flere andre ting er involveret i at regulere motorisk og følelsesmæs-

sig kontrol, var mindre under tunge-tale end ellers. Skanningsbillederne er dog af sådan en art, at Newberg og hans kolleger ikke med sikkerhed kan konkludere noget ud fra dette, men de foreslår, at det måske bety-der, at en tungetalende person giver slip på noget af kontrollen inden for disse områder.

Kilde: Psychiatry Research: Neuroimaging nr. 148, side 67-71

Læs artiklen her: kortlink.dk/93d2

Overordnet set var konklusionen på skanningsresultaterne, at de tungetalende personer har ret, når de siger, at de ikke har kontrol over, hvad de siger, når de taler i tunger



Poul Jørgensen, forstander på Efterskolen Kildevæld. Kommer i Kirke i Byen i Kolding

Jeg, en tungetalerdomino har spurgt fire personer om deres erfaringer med tungetale

1. Hvordan gik det til, da du første gang talte i tunger? - I 1963, mens jeg var på CF-kasernen i Allinge, fik jeg flere stærke oplevelser af Gud som en levende virkelighed. En sådan oplevelse fik jeg blandt andet en aften, hvor jeg lå på min stue sammen med syv sovende kammerater. For ikke at forstyrre disse lå jeg under mit tæppe og læste i Bibelen ved hjælp af en lommelygte. Pludselig skete der det, at jeg ligesom blev ramt af noget, der føltes som en ’ildkugle’. Derefter begyndte jeg hviskende at bede på et for mig uforståeligt sprog. Dengang forstod jeg ikke, hvad der skete, men senere har jeg for-stået, at det, jeg den nat oplevede, var noget af det samme, som Jesus’ første disciple oplevede på pinsedag, da de modtog kraft og inspiration til at formidle budskabet om Jesus videre. 2. Hvordan praktiserer du tungetale?- Jeg bruger udelukkende tungetale som et middel til personlig opbyggelse. Når jeg kommer i svære situationer, taler jeg også tit i tunger. Når der er

andre til stede, gør jeg det som regel for mig selv. Ellers kan jeg godt finde på at tale højt i tunger. - For mig er tungetalen mest et bønnesprog, hvor jeg taler med Gud om ting, som jeg egentlig ikke forstår. Når jeg så gør det, sker det tit, at de pro-blemer, som jeg går og bakser med, bliver løst. Når jeg beder for mennesker, taler jeg nogen gange først stille i tunger, og så kan det godt være, at jeg gennem den lydløse tungetale ligesom får en profe-tisk bøn, som rammer noget hos dem, jeg beder for. - Nogen gange kan jeg også finde på at synge i Ånden, og det gør jeg mest som en slags lovpris-ning af Gud.

3. Hvad betyder tungetale for dig?- Tungetale er med til at opbygge mig, så jeg får kraft til tjenesten. Tungetale ophøjer Gud og gør, at jeg bliver i stand til at bringe for mig skjulte ting frem for Gud. Tungetale hjælper mig til – når jeg bruger den som et stille bønnesprog - at bede både konkret og profetisk for andre.

Henning Olsen, tidligere præst i Østervrå Baptistmenighed

Hvordan gik det til, da du første gang talte i tunger?- At tale i nye tunger er en gave, det var også, hvad jeg oplevede første gang, jeg selv oplevede fænomenet, nemlig nye ord som kom til mig, uden at jeg overhovedet gjorde noget.- Som med alt andet som gives af Gud, var det hverken skræmmende eller underligt, men blot en helt naturlig og fredfyldt oplevelse.- Egentlig var det ikke noget, jeg stræbte specielt efter, måske fordi jeg tidligere havde oplevet tun-getale på en voldsom og anmassende måde, men da jeg var klar, kom det helt naturligt til mig.

Hvordan praktiserer du tungetale?- Tungetale er en fuldstændig integreret del af mit liv med Gud, derfor er det ikke noget, jeg beslutter mig for at gøre på afgrænsede tidspunkter.- Faktisk er det at bede i tunger at sammenligne med en afslappet samtale med en god ven, hvor jeg kan give udtryk for alt, hvad der ligger mig på hjertet, også selv om jeg ikke kender den konkrete ordlyd.

- I mit liv er tungetale og det beslægtede begreb sang i ånden, tæt knyttet sammen med lovsang, som har den vidunderlige egenskab at åbne op til vore dybereliggende følelser.- Ofte er det dog også på en stille tur ude i na-turen, at jeg dels tilbeder Gud og dels lader mine skjulte ønsker kommer frem for ham i vort hem-melige sprog.

Hvad betyder tungetale for dig?- Personligt er jeg meget varsom med at bruge tungetalen offentligt, da jeg er bevidst om, at det kan virke meget underligt på mennesker, som ikke kender til begrebet i forvejen.- Hvis vi forstod og kunne forklare alt, hvad der har med Gud at gøre, ville der jo ikke være tale om en stor og almægtig Gud.- At kunne bede til Gud på dette ikke forståelige sprog og opleve hans svar, indgriben og fred, er i den grad med til at fastholde billedet af en Gud, der er større end min begrænsede forståelses-ramme.


Kirstine Ringsmose, statistikstuderende. Opvokset i en ikke-kirkevant familie, er i dag medlem af Kirken i

Kulturcenteret i København

1. Hvordan gik det til, da du første gang talte i tunger? - Jeg har egentlig altid syntes, at det med tungetale var lidt mærkeligt. Jeg blev først kristen, da jeg var i begyndelsen af 20’erne, og flere af de mere karismatiske sider af pinsekirken var i de første år noget mystiske for mig.- Jeg havde aldrig rigtig lyst eller mod til at blive bedt for, så jeg kunne komme til at tale i tunger, fordi det virkede lidt mærkeligt, men jeg ville det alligevel gerne. Så derfor endte det med, at min veninde en dag bad for mig i sin bil, og efter fem-10 minutter begyndte jeg at tale i tunger. Det var lidt mærkeligt, men også ret fedt!

2. Hvordan praktiserer du tungetale?- Jeg bruger det tit i løbet af dagen, hvis jeg sidder lidt i egne tanker. Så får jeg ligesom lettet mit hjerte over for Gud i forhold til, hvad der måtte være af bekymringer og tanker. Det er rart at kunne lægge tingene over til Gud uden egentlig at sætte ord på dem, men bare lade det komme lige fra hjertet. Tit giver det mig også inspiration, hvis jeg er låst fast i det, jeg for eksempel sidder og arbejder med. - Jeg synes også, at tungetale er et ret stærkt redskab i tilbedelsen, hvor jeg tit bruger det under lovsang til at komme endnu tættere på Gud.

3. Hvad betyder tungetale for dig?- Jeg synes tit, det åbner op for nogle ting, der ligger lidt dybere i én. Det er på en eller anden måde en genvej til Gud, som kan tage mig helt tæt på ham. Det er tit, når jeg beder i tunger, at jeg oplever at få profetiske ord eller skriftsteder til andre. - Tungetale er for mig en vigtig del af mit forhold til Gud, og jeg synes, det tilfører flere nuancer til mit bønsliv, og på en eller anden måde også gør det mere levende.

Sine Christiansen, nyuddannet jordemoder. Kom som barn og teenager i Vadum Kirkecenter og har under sine studier i Aarhus primært været tilknyttet Aarhus Valgmenighed

Hvordan gik det til, da du første gang talte i tunger?- Jeg talte i tunger for første gang på en teenagelejr, da jeg var om-kring 15 år. Jeg kan huske, at jeg havde et stort ønske om at kunne bruge tungetalen i mit bønsliv. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg havde dette store ønske, men jeg tror, at jeg tænkte, at det var en måde at komme tættere på Gud.

- Jeg gik til forbøn med mit ønske, og under forbønnen blev jeg bedt om at gentage de uforstå-elige ord, som min leder, der bad for mig, sagde. Jeg sagde ordene igen og igen, og langsomt fik jeg et større ordforråd og begyndte at tale i tunger. Jeg husker,

at det største skridt var at sige de første ord, og derefter kom det lidt mere af sig selv.

Hvordan praktiserer du tungetale?- I dag bruger jeg ikke tungetalen så ofte. Jeg bruger den mest, hvis jeg føler mig tom for ord, men stadig har brug for at bede til Gud. Det kan både være i mit eget bønsliv, men også hvis jeg skal bede for en anden. Oftest føler jeg mig tom for ord, hvis jeg har været i en tid, hvor jeg har bedt meget. Det er dog desværre ikke så tit, det sker.

Hvad betyder tungetale for dig?- Jeg tænker sjældent på tungetale, og derfor betyder den måske ikke så meget for mig. Jeg er dog meget glad for at have muligheden for at kunne tale i tunger, da jeg synes, at det er rart blot at sige ord, som jeg ikke skal tænke så meget over, men som mere flyder ud af mig. - Jeg føler meget, at det er min ånd, der beder, og det er en me-get rar fornem-melse. Det er som om, at bønnen bliver mere gud-dommelig, da jeg ikke kan forstå, hvad jeg siger, men tror på, at Gud kan forstå det. Det giver mig en fornem-melse af, at Gud kender mig godt – bedre, end jeg kender mig selv.

- Tungetale er for mig en vigtig del af mit forhold til Gud, og jeg synes, det tilfører flere nuancer til mit bønslivKirstine Ringsmose

Jeg husker, at det største skridt var at sige de første ord, og derefter kom det lidt mere af sig selvSine Christiansen



Første gang, Per Hansen oplevede at tale i tunger til offentligt brug, var i hans ungdomstid, hvor han var en del af en fælleskirkelig bedegruppe i Vejle (se faktaboks om forskellige typer af tungetale på side 11).- Det var en aften, hvor vi sad en syv-otte stykker og bad sammen, og jeg bad lidt i tunger for mig selv. Men pludselig skete der noget med min tungetale – den blev lidt rigelig høj, og jeg vidste med ét, hvad det var, jeg sad og sagde – det var en lovprisning til Gud og en kærlighedserklæring, fortæller han.Grunden til, at Per husker netop denne episode, skyldes, at en pige fra et folkekirkeligt miljø bagefter kom hen og spurgte ham: Hvad skete der?- Jeg forklarede hende, at det var en bøn fra min sjæls inderste dyb, og hun svarede, at det også havde virket som noget godt.

Noget ville udSiden dengang har Per Hansen mange gange oplevet at få et budskab fra eller en bøn/lovprisning til Gud i en tungetale til offentligt brug. Og da han for nogle år siden var på lejr med det, som i dag er Strandvejskirken i Humlebæk, oplevede han tilmed, at en offentlig tungetale, som han fik, ikke var på et for mennesker uforstå-eligt sprog, men på et kendt sprog.- Det var en aften på lejren, hvor der var en rigtig god atmosfære, og flere havde oplevet, at Gud havde givet dem nogle inspirationer, som var budskaber til kirken eller til enkelt-personer, og jeg mærkede pludseligt, at der stod en tungetale og boblede inden i mig, forklarer han.- Normalt ved jeg, hvad det er, som jeg får en tungetale omkring, så jeg altid vil være i stand til at kunne tolke tungetalen, hvis ikke andre

træder til, men i dette tilfælde anede jeg ikke, hvad det handlede om. Jeg kunne bare mærke, at der var noget, som ville ud. - Jeg havde dog ikke lyst til at stille mig op foran og fyre en tungetale af og så bare lade den stå der og hænge i luften, forklarer han.

Skal jeg mon klappe i?Fornemmelsen inde i Per Hansen var så stærk, at han trodsede sine for-behold, idet han tænkte, at når det føltes så kraftigt inde i ham, så var der sikkert en anden, som Gud ville

give en tolkning af budskabet.- Så jeg gik frem foran forsamlingen og sagde tungetalen højt. Og lige da jeg var begyndt på den, ændrede den karakter. Normalt kan man genkende forskellige personers tungetale på sproget – det virker, som om det har den samme sproglige opbygning, når de taler. Men denne gang ændrede min tungetale sig til en helt anden type ord og lyd, og mens jeg stod og sagde tungetalen højt, kunne jeg godt høre, at det lød som et sprog.- Der opstod en syntaks, og det lød, som om der blev sagt noget. Og jeg var bare forvirret over, at jeg ikke anede, hvad det var.Pers tungetale var lang, og midtvejs mærkede han, at tungetalen for an-den gang skiftede karakter.- Det blev til noget tredje, som jeg heller ikke vidste, hvad var. Mens jeg stod der, så jeg det hele lidt udefra og tænkte, om jeg mon ikke bare skulle klappe i? Så skiftede tungetalen for

tredje gang og lød igen som min nor-male tungetale, hvorefter jeg tænkte: Det var vist det – jeg må hellere sætte mig ned.

Personlig besked fra GudPer havde dårligt nok sat sig ned, før en mand ved navn Hossein sprang op med tårer løbende ned ad sine kinder. Han var iransk flygtning og havde sammen med sin danske kone være med i kirken gennem nogle år – dog uden at han havde engageret sig ret meget.- Han gik frem foran og fortalte, at

Gud havde talt til ham gennem tungetalen. Jeg troede først, at han havde fået en tolkning af tungetalen, men det viste sig, at tungetalen havde været til ham personligt. Han stod og græd foran os alle, mens han forklarede, at Gud lige havde talt til

ham på oldpersisk og efterfølgende blev der citeret et meget kendt vers fra Koranen på klassisk arabisk.Mødelederen spurgte Hossein, hvad det var for et vers, der var blevet cite-ret, og Hossein forklarede, at det var et vers fra den første Sura i Koranen, som handlede om Guds kærlighed, og essensen af verset var, at Gud elsker uanset hvad. - Hossein var meget rørt over ople-velsen og sagde, at det lige var, hvad han havde brug for: En forsikring fra Gud om, at han var elsket uanset hvad. Og han var meget overrasket over, at Gud havde brugt noget fra hans egen kultur til at erklære ham sin kærlighed, husker Per.På lejren var der i øvrigt en anden iraner til stede, som bekræftede, hvad Hossein havde fortalt om det oldper-siske og om verset fra Koranen.

En tanke sætter sig fastEn overnaturlig oplevelse af den ka-

DA PER TALTE OLDPERSISKSelv om Per Hansen ikke kan et ord persisk eller er i stand til at citere noget fra Koranen på arabisk, så talte han både oldpersisk og klassisk arabisk, da han for nogle år siden fik en tungetale på en kirkelejr

Jeg havde dog ikke lyst til at stille mig op foran og fyre en tungetale af og så bare lade den stå der og hænge i luftenPer Hansen

Så skiftede tungetalen for tredje gang og lød igen som min normale tungetale, hvorefter jeg tænkte: Det var vist det – jeg må hellere sætte mig nedPer Hansen


liber var naturligvis noget, som satte sit præg på kirken og dens samlinger i månederne derefter.- Der kom lidt mere fokus på de ånde-lige gaver i det hele taget. Og måske var der også nogle skeptikere, som blev overbeviste – hele oplevelsen var på en eller anden måde et sandheds-bevis, mener Per, som ikke siden har oplevet noget lignende.- Når jeg får en tungetale til of-fentligt brug, og det gør jeg nok en tre-fire gange om året, så begynder det som regel sådan, at der under en eller anden kirkelig samling ligesom er en tanke, der sætter sig fast i min hjerne. En tanke, hvor jeg ofte tæn-ker: Hvor kom den fra?- Det kan dog også være noget, som jeg allerede hjemmefra fornemmer, at Gud vil, jeg skal dele med de andre i kirken. Under alle omstændigheder sætter min hjerne sig ligesom fast i et bestemt spor og begynder at cirkle om et eller andet konkret. Når det sker, reflekterer jeg altid over det: Er det kun til mig selv? Er det passende at dele dette med de andre lige nu? Er det noget helt andet?- Meget ofte oplever jeg, at der er noget i prædikenen eller i mødet i øvrigt, som bekræfter, at tanken er fra Gud – det er ligesom der, vi er på vej hen. Jeg mærker det ikke som en tungetale, der er på vej – men jeg går som regel til mødelederen og siger, at jeg har fået den og den tanke, og om det er noget, jeg må dele med de andre. Og det kan være, hun siger: Vent lige lidt. Eller: Ja, gå bare på med det samme.- I det øjeblik ved jeg stadig ikke, om jeg kommer til at aflevere en tun-getale – jeg ved bare, at jeg har fået noget på hjerte fra Gud, som man ofte siger i kirkelige kredse. Når jeg så står der og skal til at sige det, bliver det nogle gange som en tungetale – andre gange bare med danske ord. Det kan også blive som en sang på tungetale – jeg tror, at måden sådan en inspira-

tion fra Gud bliver formidlet på i høj grad afhænger af, hvem det er, der frembringer den. Personligheden spil-ler en rolle for formidlingen.

Sin egen værste kritikerPer Hansen har aldrig oplevet at få en fornemmelse af, at der er en tungeta-le på vej, uden at han også har kendt til indholdet af tungetalen – undta-gelsen var ovenfor nævnte oplevelse på kirkelejren.- Jeg har heller ikke siden den fæl-leskirkelige bedegruppe i min ungdom oplevet, at jeg har siddet og talt i tunger lige så stille, hvorefter det pludselig har ændret sig og er blevet til en offentlig tungetale. For mig begynder det altid med en tanke, der sætter sig fast. - Det handler jeg så på, og nogle gange ender det ud i en tungetale – hvor jeg altid selv har tolkningen, fordi jeg kender essensen af indhol-det. Jeg venter dog altid med at tolke min egen tungetale for at se, om der er en anden, som får tolkningen. Det vil jeg faktisk helst – jeg opfatter mig selv som en nødløsning, smiler han.- Generelt oplever jeg det som et enormt ansvar at stille sig op på den måde, og jeg ønsker at adskille gaven og mennesker helt ekstremt meget. Jeg er min egen værste kritiker. Og det er vigtigt, at man ikke tror, at der ikke kan komme noget forkert ud af munden på en profet – for så åbner man i den grad op for manipulation og magtcentrering, siger han.

DA PER TALTE OLDPERSISK


Privatfoto

Så skiftede tungetalen for tredje gang og lød igen som min normale tungetale, hvorefter jeg tænkte: Det var vist det – jeg må hellere sætte mig nedPer Hansen


Tungetale og migAnna SortbergAarhus

Anette Sund JespersenFaxe

Tungetale er bro mellem Gud og mig – det er mit hemmelige sprog med Gud. Det opbygger mit forhold til Jesus og gør ham personlig. Jeg føler ham som en ven, jeg kan dele alt med. Tungetalen er ligesom en kilde, jeg frit kan tage af, og som giver overskud.

Jeg blev døbt med Helligånden som 16-årig. Det har siden været en stor hjælp. Det dybe i mig råber til Gud og mødes med hans ånd, når jeg taler i tunger. Det når dybere end mine egne ord. Jeg bliver fyldt af en stærk vis-hed om, at jeg tilhører Jesus.


På en måde ville jeg rigtig gerne tale i tunger. For det havde vist noget med begejstring og indre styrke at gøre. Og det trængte jeg godt nok til. Og nogle antydede også, at talte man i tunger, var man virkelig tæt på Jesus og med i en åndelig elite…Samtidig var jeg også noget skeptisk. Blandt andet syntes jeg, at nogle af dem, der talte i tunger, blev rigeligt overgearede og ikke led af overdre-ven jordforbindelse. Men ikke alle. Der var virkelig folk iblandt dem, jeg havde tillid til og gerne ville ligne. I virkeligheden var den største hæm-sko nok, at jeg følte mig så skræk-kelig uværdig. Jeg duede garanteret ikke til det og var slet ikke åndelig nok. Og for øvrigt var der så meget snavs i mit indre, at Helligånden bestemt ikke orkede at bo i mig.Sådan havde jeg det, da jeg var teen-ager og ung. I dag, hvor det er længe siden, nogen har kaldt mig ung, kan jeg se, at jeg havde mange fejlagtige tanker om tungetale, som hverken kom fra Jesus eller fra Bibelen.

VolapykklovnNå, tiden gik. Jeg var så småt blevet

voksen og var begyndt at læse teo-logi. I Norge. Og dér, midt i det stu-diemiljø, jeg befandt mig i, oplevede jeg noget, der gjorde meget ved mine kvababbelser omkring tungetale. Jeg oplevede nemlig en praksis omkring tungetale, der var jordnær og stille og rolig (lige noget for en halvtung vestjyde som mig). Og jeg mødte nogle, som jeg kunne snakke med og spørge – uden at få en skylle af overbærenhed eller skråsikker citering af bibelsteder tilbage i hove-det. Det var virkelig godt. Men stadigvæk talte jeg ikke selv i tunger. Det der med at sidde og sige ord, man ikke engang selv forstod… nej, det var ikke så enkelt. Og når jeg så gjorde det alligevel, var jeg overbevist om, at jeg bare var en klovn, der sad og fakede og fandt på volapyk.

Gråd i gårdenJeg blev præst i Aabenraa. Det var sådan set en ok kirke, og jeg var vel sådan set en ok præst. Men alligevel blev vi mere og mere tørre i troen. Prædikenerne begyndte at knase i munden. En aften efter en ungdomssamling gik jeg ud i gården bagved kirken og græd og sagde til Gud: Nu må du

altså gribe ind og sende liv ind i vores tro. Du må berøre os med din kærlig-hed. Du må fylde os med din Ånd.Kort tid efter traf jeg en nordjysk skolelærer, som havde oplevet Guds tilskyndelse til at bede for syge med-mennesker. Og når han gjorde det, var der en del af dem, der blev raske. Jeg opdagede hurtigt, at han var til at snakke fornuftigt med, og han overfaldt mig ikke med formanin-ger om, at jeg bare skulle tage mig sammen og tro noget stærkere. Der blev tændt et håb i mig, og i menig-hedsrådet hjemme i Aabenraa blev vi enige om at invitere ham til en række møder i kirken.

Tilkortkommenhed tændte tungetalenDet blev indledningen til en helt særlig tid. Folk fik liv i deres tro. Vi begyndte at bede meget mere frimodigt og at fortælle naboer og bekendte om Jesus. Og nogle blev helbredt, når vi bad for dem. Mennesker, der ikke før havde haft noget med kirke og tro at gøre, kom til os for at blive bedt for. Ofte var nogle af os ude i vildtfremmede hjem og bede, fordi man havde ringet og spurgt, om vi kunne komme.Nå, hvad havde det så med tungetale

at gøre? Jo, lige præcis det, at jeg i disse måneder fik brug for at udøse mit hjerte for Gud – også med ord, jeg ikke selv forstod. Og det gjorde jeg, fordi jeg ikke havde tid til at være så fokuseret på min egen ’ån-delige temperatur’, som jeg plejede, men simpelthen i min magtesløshed var optaget af at være noget for mine medmennesker ved at formidle Guds nærvær til dem. For magtesløshed var virkelig et ken-detegn i denne tid. Vi kunne jo ikke helbrede! Vi kunne jo ikke proppe tillid til Jesus ind i andre. Vi kunne bare stille os til rådighed og ærligt dele vores tro, vise kærlighed og bede enkelt om Guds berøring.

Helt indefraSiden da har tungetale været en integreret del af mit personlige bøn-neliv med Jesus. I perioder har jeg næsten ikke gjort brug af det. Men så er jeg hele tiden kommet tilbage til det. Og det, jeg hele tiden kommer til-bage til, er magtesløsheden, afhæn-gigheden af Jesus og min dybe – du må godt sige: barnlige! – relation med Jesus. En relation og kommuni-kation, hvor forstanden ganske vist er med, men samtidig en kommuni-

En tør præst begyndte at tale i tunger

En præsts ærlige beretning om sine oplevelser med tungetale, som han først erfarede, da han i tjeneste for sine medmennesker glemte sig selv og af magtesløsheden blev drevet til at

udøse sit hjerte for Gud – også med ord, han ikke selv forstod

KOMMENTAR


Tungetale og migCecilie Josephine MarcussenOdense

Marcus BøjeAarhus

Det er tungetale, der gør mit bønsliv og min personlige relation til Gud leven-de og nærværende. Det er herigennem, at jeg møder Gud, og han leder mig og taler til mig på en bekræftende, men anderledes måde. Det er også tungetale, som åbner mit hjerte for Gud.

Efter jeg har oplevet Helligånden og taler i tunger, får jeg en følelse af og op-lever en bekræftelse på, at der er noget mere end mig selv. Jeg ved, at Jesus lytter til mine bønner og forstår mig. Det ikke bare er pladder, jeg lukker ud.

kation, der går ud over intellektets grænser. En kommunikation med min ska-ber og frelser, der indbefatter hele min eksistens; mit bevidste og mit ubevidste jeg; min uudsigelige sorg; min taknemlighed, som jeg aldrig til fulde kan få formuleret i forståelige ord; og min forstands træthed og kommen til kort i mange situationer.I tungetalen får jeg lov til at udtryk-ke mig helt indefra; jeg udøser mit hjerte. Og så er det for øvrigt min tro, at kommunikation med Gud altid er gensidig. Hans Ånd siger også no-get til mig – også noget, der overgår min forstand, men gennemlyser og varmer hele min eksistens.I dag ved jeg, at tungetale ikke er en præmie til elitetroende, men en fri gave til ethvert ganske almindeligt menneske, der indrømmer at have brug for Jesus.

Gunni Bjø[email protected]

Det var sådan set en ok kirke, og jeg var vel sådan set en ok præst.

Men alligevel blev vi mere og mere tørre i troen. Prædikenerne

begyndte at knase i mundenGunni Bjørsted

Foto: Jens Linde


Om lidt er det pinse – igen. Jøderne kaldte pinsen for en fest. Det blev den med tiden også for Jesus’ disciple. I første omgang var der nemlig ikke så meget fest over forsamlingen. Jesus var død og senere opstået for så at forsvinde for øjnene af disciplene bag himlens skyer i en sand Kristi him-melfart. Bibelskriftet Apostlenes Gerninger fortæller i ka-pitel 2, hvordan denne discipelflok, som led af åndelig blodmangel, i sandhed fik tilført nyt liv. Det virker som om, at åndsudgydelsen foregik i et lukket rum, mens tungetalen offentligt blev sluppet løs blandt en tusindtals skare af undrende jøder fra hele verden.

Det overnaturlige var naturligtÅndsmanifestationen vakte opsigt; der blev stillet spørgsmål og gjort nar af disciplene, sikkert fordi de opførte sig som berusede mennesker. Men det er tankevækkende, at et så stærkt overnaturligt fænomen kunne blive genstand for en rimelig jord-nær analyse fra tilskuernes side. Helligånden gjorde noget overnaturligt, som discip-lene oplevede med en naturlighed, der grænsede til det løsslupne - uden at det blev pinligt. Derfor trådte Peter frem med en humoristisk distance for at forklare det overnaturlige og derefter fortælle historien om Jesus – og det på en måde, som gik rent ind hos tilhørerne.

Kampen for åbenhedDenne åbne og jordnære holdning, som de kristne havde til Helligåndens virksomhed, kendetegner resten af den skildring, som evangelisten Lukas giver af den tidlige kirkehistorie gennem Apostle-nes Gerninger. Men med årene blev brugen af åndsgaverne mis-

brugt og førte til et hysterisk sværmeri, som bandt de kristne fast i religiøse åg. Det fik Bibelens brevskrivere til at fare i blækhuset for at fastholde, at kirken var et offentligt nedslagsfelt for den himmelske åndsrigdom til glæde for det samfund, kirken var en del af.

Trange kår for åndsgaverneDet vækker derfor en vis undren, at et voksende antal kirker, som er en del af det karismatiske miljø i Danmark, er blevet grebet af en åndsfor-skrækkelse, som har medført, at tungetalen og den profetiske gave er blevet en sjælden oplevelse i søndagsgudstjenesterne. Argumentet fra kirkerne er, at man nødig skulle skræmme søgende menne-sker væk med den slags underligheder. Samtidig er gudstjenesten blevet så strømlinjet og minutiøst tilrettelagt, at det kniber for profeten at finde et lille hul, hvis han eller hun skulle risikere at få en guddom-melig inspiration til glæde og opbyggelse for kirkens medlem-mer og for gudssøgende men-nesker.

Begyndelsen til endenNår jeg spørger mine 54 Alterna-elever om, hvordan de oplever nådegaverne i deres hjemkirker, så kikker de fleste til min for-skrækkelse undrende og spør-gende på mig. Denne udvikling er begyndelsen til enden for det, som vi engang kaldte en vækkelsesbevægelse, og det selv om der i den selv samme bevægelse foregik mange beskæmmende ting, som man dengang forsøgte at give et åndeligt skær. Den tid kan vi kun tage ved lære af.

Men der er ingen af os, der i dag finder visdom i at asfaltere hele baghaven, fordi der skyder nogle dumme og tidskrævende mælkebøtter op.

Gode gamle dageJeg havde det enestående privilegium at være med, da den nigerianske helbredelsesprædikant Charles Ndifon samlede tusinder til sine møder i Kirken i Kulturcenteret i København i begyndelsen af dette årtusinde. Efterfølgende havde vi Alpha-kurser med flere hundrede deltagere (Alpha er et introkursus til kristentroen, red.). Der var tale om mennesker, for hvem Jesus lige så godt kunne have været navnet på en indvandrer på Nørrebro. Vi startede helt fra bunden. De samme søgende mennesker kom til gudstjenesten søndag formiddag. Her talte og sang vi i tunger fra sce-

nen, og der blev profeteret og bedt for syge, mens vi bestræbte os på at forklare, hvad der foregik - for deref-ter at fortælle historien om Jesus. Husets præster var selvfølge-lig i foyeren bagefter, og her spurgte vi flere gæster om, hvordan de havde oplevet de ’underlige’ ting, der skete i gudstjenesten. Mange af dem svarede, at det var den ople-velse, de var kommet for, og at dette var som at komme hjem.

Er der noget, vi har glemt?

Reaktionen fra gæsterne i Kirken i Kulturcenteret er stadig aktuel. Kloge mennesker taler om, at vi står midt i en tid, hvor danskere søger ind i den åndelige verden. Men befolkningen søger ikke den


En åndsforskrækket pinseDet er tankevækkende, at et voksende antal såkaldte karismatiske frikirker ikke længere

praktiserer de klassiske åndsgaver i søndagens gudstjeneste, specielt i en tid med åndeligt søgende mennesker og unge som spørger efter, hvad for eksempel tungetale handler om

KOMMENTAR

:: et netværk af relationer:: pastor og lederbibelskole:: årligt fælles event

- læs meget mere på: www.connectionsdk.dk

Derfor trådte Peter frem med en humoristisk distance for at forklare det overnaturlige og derefter fortælle historien om JesusRené Ottesen


En åndsforskrækket pinseåndelighed, som kirken før var kendt for. I dag er det alternative åndsmiljø langt mere tiltrækkende, ligesom buddhismen er blevet den nye folkereligion i Danmark. Har kirken glemt, hvad det er, vi har at tilbyde?Hvis vi samtidig ikke er desperate efter at præsen-tere den opvoksende generation for de mest almindelige overnaturlige oplevelser i den karismatiske arv, så er vi som bekendt kun én generation fra at forsvinde fra jordens overflade. Og hvem vil så savne os bagefter?

Der er ingen af os, der i dag finder visdom i at asfaltere hele baghaven, fordi der skyder nogle dumme og tidskrævende mælkebøtter opRené Ottesen

Der var tale om mennesker, for hvem Jesus lige så godt kunne have været navnet på en indvandrer på NørrebroRené Ottesen

Jernbanegade 316400 SønderborgTlf. 74 42 28 75

* Sønderjyllands ** største specialforretning *

Læs mere og bestil direkte på www.schmidtsdelikatesse.dk

• Morgenbord

• Frokostbuffet

• Natmad

• “Efterbryllup”

• eller til den daglige madpakke

Prøv vores Sønderjyske Spegepølse Fedtfattig - kun 13%

FÅ DEN GODE SMAG bragt lige til døren!

POSTORDRE til hele DanmarkBestil i dag - levering i morgen

René Ottesenforstander for efterskolen [email protected]

Foto: Selecstock



Hvad skal det gøre godt for?Tungetale er ikke et udtryk for en mild form for religiøst vanvid eller ekstase. Tværtimod giver tungetale god mening – også for fornuften. Hemmeligheden til den erkendelse ligger i en vished om, at der findes en højere virkelighed, som er usynlig. Uden denne vished, giver tungetale nemlig ikke meget mening

KOMMENTARUndskyld jeg spørger, men hvad skal jeg svare dem i min familie, som med et pænt ord undrer sig over fænomenet tungetale? Og som med mindre pæne ord finder det rablende vanvittigt og ikke på nogen måde kan fatte, hvad der får ellers fornuftige 2011-danskere til at slippe kon-trollen med deres tunge og snakke løs i et for dem selv uforståeligt sprog. For - hvad i alverden skal tungetale gøre godt for? Er der nogen logisk og rationel forklaring på, at tungetale findes? Måske. Såfremt man overhovedet skal tale om nytteværdien af tungetale, så vil en del af mit bud være som følger:

1. Gud har skabt tungetale, og da Gud er fuldkommen god og har skabt alt fuldkomment og velegnet til sit formål, er tungetale både god, fuldkommen i sin oprindelse og beregnet til noget bestemt.

2. Kernen i kristen livsførelse er, at man som menneske afgiver kontrollen med sit eget liv og lader Gud overtage styringen - på alle områder i sit liv. Som skabning ærer og anerkender man skaberen som Gud i ordets egentligste betydning.Denne overgivelse til Gud får en række udtryk i den troendes liv. Fælles for disse overgi-velser er, at de er båret af en tillid til Gud, hvor man lader relationen til Gud og det, man derigennem modtager, tælle højere end summen af sine menneskelige erfaringer, intellekt og forståelse. At tale i tunger er en af de mest vidtrækkende måder at praktisere sådan en overgivelse på, idet man lader sit intellekt stå delvis passivt ved siden af, mens man lukker op for Guds virke i sit indre og dernæst lader ham kontrollere sin tunge, hvorved man beder og taler i et sprog, som man ikke selv forstår.

3. Man kan med sine ord både bygge op og rive ned. Man kan bygge et andet menneske op, og man kan tale en aktiekurs ned – for blot at nævne to eksempler. Med andre ord: Tungen har enorm stor magt – og at man igennem tungetale lader netop den magt blive uddelegeret til Gud, er et udtryk for dyb tillid. Jo mere man overgiver sig til Gud gennem tungetale, des mere fortrolig bliver man med at stole på ham, og des mere tør man følge de vink, idéer og tilskyndelser, som man oplever at få fra ham i sine tanker. Og des mere åben bliver man også for at lytte til netop disse inputs fra ham, fordi man i tungetalen vender dybet af sit hjerte ud imod ham og er helt fokuseret på og overgivet til ham.

4. Freud og Jung har været med til at åbne menneskehedens øjne for det ubevidste – men-nesket rummer dybder, som vi ikke selv erkender blot en smule af. Igennem tungetale kan der bedes uden om vores forstand og vores erkendelse - og det kan måske nogle gange være nødvendigt, fordi vi ikke her og nu er i stand til at erkende, hvad der ligger i det ubevidste.

Så i min forståelse er tungetale kort fortalt gavnlig, fordi jeg derigennem praktiserer tillid og overgivelse til Gud samt får hjælp til at bede om ting uden for min egen forstands og forståel-ses rækkevidde. Jeg vælger helt bevidst at tale i tunger, selv om det på sin vis er ydmygende for mit intellekt og min selvforståelse, fordi jeg tror på og erfarer en højere virkelighed, som ikke er synlig. Uden denne tro og erfaring ville tungetale være meningsløs.

Jens [email protected] Foto: Igor Stepovik


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Frikirker samler ind til brønde i Sudan

Den 9. juni deles Sudan i en nordlig og en sydlig del, og i den forbindelse forudser man en flygt-ningestrøm fra nord til syd på 1,5 millioner mennesker. Mange nye flygtningelandsbyer vil uvægerligt opstå, og adgang til rent drik-kevand vil være af vital betydning. Derfor sam-ler FrikirkeNet og hjæl-

peorganisationen International Aid Services (IAS) ind til at bore nye brønde i Sydsudan. Indsamlingerne finder blandt andet sted på pinsekirkernes SommerCamp i Mariager og på Apostolsk Kirkes Sommercamp i Kolding, men også privatper-soner, virksomheder og kirker opfordres til at donere brønde. En enkelt brønd koster 25.000 kroner.- Vores mål for indsamlingen på stævnerne er 300.000 kroner, hvilket vil kunne betale for 12 nye brønde. Det vil give rent drikkevand til 6.000 nye familier - 50.000 mennesker - der skal genetablere sig og begynde et helt nyt liv, siger Torben Madsen, daglig leder af IAS og konstaterer: - Vand er basis for alt liv, for sundhed og for at opdyrke jorden, så man kan leve. Arbejdet med at bore brønde vil blive udført i tæt samarbejde med Sudan Pentecostal Church og kirkesamfundets mange lokale kirker, der befinder sig tæt på de områder, hvor flygtningene vil bosætte sig.

JL

Kirker tilbød englevagtLokale kirker benyttede karneval-let i Aalborg sidste weekend i maj til at sende englevagter på gaden, hvor de delte gratis vand ud og gav byens flere end 100.000 kar-nevalsgæster en hjælpende hånd. Englevagterne var et korps af 120 frivillige fra en række folkekirker og frikirker, der til daglig samar-bejder igennem Præstenetværket i Aalborg. - Vi ville gerne være en hjælpen-de hånd under det, som er Nord-europas største karnevalsparade. For midt i den glade fest er der desværre også nogle skyggesider. For meget indtagelse af stoffer og alkohol kan gøre, at nogle ikke er i stand til at orientere sig eller har brug for hjælp til at blive ledt hen til de nærmeste samarit-ter. Derfor sendte vi synlige og nærværende teams på gaden, fortæller David Lundsteen, der var koordinator for Englevagt2011.Som optakt til karnevallet havde initiativtagerne til englevagterne været i kontakt med myndigheder og karnevallets arrangører, og de 120 frivillige havde fået en grundlæggende træning. Inspirationen til englevagterne kom-mer fra organisationer som Natteravnene, Midtbysjakket og Det sociale jæger-korps, som til dagligt alle er synlige i gadebilledet.

/mibo

Pressefoto

ÅNDENS

9-15 JULI 2011

En camp for hele familien

Tilmeld dig nu!SOMMER-CAMP.DK

Onsdag den 13. juli kl. 22 Tirsdag den 12. juli kl. 22 Onsdag den 13. juli kl. 22

LJUNbLAhD & UP AbOvE AUDACIOUS bAND (UK)

Præster for Toronto Airport Christian Fellowship

CAROL & JOhN ARNOTTGæstetalere

Koncert Lovsangskoncert

Vært på den tyrkiske tv-kanal HAYAT ”Livets Kanal”

ISIK AbLAGæstetaler


Hvad nu hvis? hedder et fag på de vietnamesiske undergrundsbibelsko-ler. Sådan som forholdene er i Viet-nam, mener skolens ledelse nemlig, at det ikke er nok at forberede de studerende på et liv i undergrunds-kirkerne. De skal også forberedes på et liv i fængsel. Hvad nu hvis du bliver smidt i fæng-sel? Hvad venter dig bag murene? Hvordan kan du overleve? Hvad hvis du bliver bragt ind til forhør? Hvad skal du sige? Hvordan bør du opføre dig? Og hvad nu, hvis du bliver tor-tureret? - Der er mange, som har oplevet dette. De deler erfaringer med hin-anden og prøver at forberede sig på det, som kan komme, lyder det fra en af bibelskolerne.

Bibelskole uden biblerEn bibelskoleleder forklarer, at ele-verne ofte må samles forskellige steder fra gang til gang. Både fordi der ikke findes egnede lokaler og af hensyn til sikkerheden.- Vi må ofte flytte fra hus til hus og fra landsby til landsby. I de områder hvor forfølgelsen er værst, kan vi kun undervise små grupper for ikke at vække opsigt, siger han, og viser et billede af fem personer, som sid-der med deres tekopper rundt om-kring et bord. Der er ingen bibler. Ingen lærebøger.

Ingen notater. For udenforstående er det umuligt at se, at dette er en bibelskole. - Lærebogen er her, smiler han og peger på sit hoved. - Hvis vores gode venner (politiet, red.) kommer, finder de ingen bevi-ser. Mere end én gang har lærerne måtte afbryde undervisningen og flygte. Flere af bibelskolens ledere kan for-tælle om barske møder med politiet. Mange lærere er blevet arresteret og mishandlet. Andre er blevet tvunget til at gå under jorden.

Konen fortsatte, hvor manden slapPastor ’Tim’ husker en af de første studerende ved undergrundsbibelsko-lerne. Den unge mand brændte for Jesus og var ualmindelig ivrig i sit kirkelige arbejde. Han grundlagde en kirke med omkring 60 nyomvendte personer, og sådan noget bliver der lagt mærke til i et lille lokalsamfund. Politiet bad ham stoppe, men han svarede, at det var umuligt. Det er Guds værk, ikke mit, sagde han. - Politiets respons var uden nåde. De slog ham bevidstløs med en bambus-stok. Han mistede hukommelsen og måtte tilbringe seks måneder på et psykiatrisk hospital, fortæller ’Tim’. Så smiler han med et glimt i øjet.

U D S Y N V I E T N A M

Tortur på skoleskemaet

I Vietnam er det en del af uddannelsen på undergrundsbibelskolerne, at de kommende kirkeledere skal forholde sig til risikoen for tortur. Skolerne er delt op i to moduler, og for at få adgang til andet modul, skal man have etableret en helt ny kirke med mindst 30 medlemmer. På 15 år har skolerne haft 5.000 elever

domino

110x86

Bestil her: www.mediacellen.dk eller 4615 0188

195,-

Genskab det sammenflettede tovaf Michael Mitton

Nyhed!

”Det sammenflettede tov” en bog om keltisk spiritualitet. Bogen fortæller på en inspirerende måde om den mest frugtbare tid i Englands & Irlands kirkehistorie, perioden fra ca. år 400 - ca. år 700. Vi kan lære meget af den ægthed og hengivenhed, som vi møder i den gamle engelske og irske kirke.

Domino05_2011.indd 1 29-04-2011 13:33:37

Er du vores nye elev i køkkenet?Mariager efterskole søger en Ernæringsassistentelev med start august 2011.

Kunne du tænke dig at få din uddannelse i et aktivt miljø med et godt fællesskab både blandt personale og skolens 115 elever?

Mariager Efterskole ligger i Rosernes by, Mariager, hvor der er adgang til en utrolig flot natur. Skolen er nyrenoveret og har et veludstyret køkken, hvor der er fem medarbejdere.

Interesseret i at høre nærmere? Så ring til Køkkenleder Jane Holm Jensen på tlf. 96 68 27 02.

Der er ansøgningsfrist den 20. juni og umiddelbart derefter vil samtalerne finde sted.Læs mere om skolen på www.mariager-efterskole.dk

Mariager Efterskole Gl. Hobrovej 10B 9550 Mariager


Kirken lader sig ikke tvinge til tavs-hed.- Den unge mands kone fortsatte arbejdet, mens han var indlagt. Hun studerede Bibelen og delte alle de skatte, hun fandt, med mennesker, hun kendte. På den måde kom 30 mere til tro.

Netværk af hemmelige bibelskolerEt netværk af hemmelige bibelsko-ler træner i øjeblikket kommende kirkeledere ud over hele Vietnam. I en kirke i Vietnam sad 130 kvinder og mænd kort før jul højtideligt og ventede på at få udleveret deres ek-samensbevis. Bag sig havde de flere år med hårdt arbejde. De havde væ-ret elever på et højere niveau på en af undergrundskirkernes bibelskoler. Mange af dem havde allerede lang tids erfaring som præster. De fleste havde også måttet arbejde ved siden af for at forsørge deres familier, og det var en bevæget stund, da de fik deres eksamensbeviser og en ny bibel i hånden. - Jeg har kæmpet for Herren i over 20 år uden en eksamen. Når jeg nu har fået dette bevis, vil jeg kæmpe endnu hårdere. Vil I kæmpe sammen med mig?, spurgter en af eleverne, da han holdt takketale på vegne af elevflokken.

Jesusmodel er perfekt til VietnamPastor ’Tim’ oplevede alle kirkelede-res drøm i 1990’erne. Der var væk-kelse. Hele tiden var der nye perso-ner, som tog imod Jesus, og kirkerne voksede kraftigt. Men hvem skulle lede de nye kristne?

Præstemangelen var stor og alvorlig. Der fandtes ingen skoler i det kom-munistiske Vietnam, som kunne uddanne kristne ledere. Pastor ‘Tim’ brugte ikke lang tid på at gruble. Han startede sin egen undergrunds-bibelskole i samarbejde med syv forskellige kirkesamfund - og med Jesus som forbillede. Da pastor ‘Tim’ studerede Jesu liv, havde han nemlig opdaget to ting.

- For det første behøvede jeg ikke at lede efter ledere med teologisk uddannelse. Jeg kunne bruge dem, jeg havde rundt omkring mig. Jesus kaldte ikke højt uddannede men-nesker. Han valgte fiskere og hånd-værkere. Det samme kunne jeg gøre, forklarer ‘Tim’.

- For det andet var jeg ikke afhængig af skoler og klas-seværelser. Jesus havde disciplene hos sig en tid, så sendte han dem ud for at få erfaring. Senere sam-lede han dem igen, samtalede med dem om det, de havde oplevet, underviste dem, og sendte dem ud endnu en gang. Sådan har vi også gjort det. Vi samler dem et par dage til

undervisning og opfølgning, hvoref-ter vi sender dem hjem til selvstu-dium og praksis. - Denne fleksible model passer per-fekt til Vietnam, hvor vores bibel-skole fortsat er tvunget til at operere illegalt. Myndighederne anerkender kun de registrerede kirkers bibelsko-ler. Men disse har kun et begrænset antal pladser – alt for få til vores behov.

5.000 elever på 15 årEfter to år, halvvejs i studiet, skal bibelskoleeleverne tage en pause og bruge det, de har lært i deres egen tjeneste. - De skal gå ud og vinde mennesker for Jesus. De skal etablere en ny kirke med mindst 30 nyomvendte personer, før de er kvalificerede til at komme tilbage og starte på det videregående niveau, forklarer ‘Tim’ og viser et nyt billede. Denne gang et billede af elever, som døber nyfrelste i en flod langt inde i junglen. - Takket være Herren har vi i løbet af 15 år oplært flere end 5.000 præ-ster, evangelister og medarbejdere på denne måde. Bibelskolen har været til stor velsignelse. Den har gjort de kristne grundfæstet i Guds ord og styrket dem i troen. I dag når bibelskolen ud til 21 af Vietnams 44 stammer, smiler han.

Pastor ’Tim’ er ikke præstens egentlige navn, men hans rigtige identitet er redaktionen bekendt.Kilder: Åbne Døre og Dagen Magazi-net

Kari Fure, Dagen [email protected]

Fotos: Jørn Blohm Knudsen

Politiets respons var uden nåde. De slog ham bevidstløs med en bambusstok. Han mistede hukommelsen og måtte tilbringe seks måneder på et psykiatrisk hospitalPastor ’Tim’ om bibelskoleelev


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Påskemorgen i JerusalemSimon Peter sagde: Jeg tager ud at fiske

Johannes 21:3

Peer Leigaard . Akryl på lærred

Månedens kunstværk

sallingkunst.mono.net

www. butik.dkkongens

Tøj der taler

Scan kodenog kom medpå moden

Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT:

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ Tlf. 86 43 14 15 [email protected] www.shalom.dk

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

KIT laver spillefilm

Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) har fået 500.000 kroner fra Danida til en mediekampagne mod menneskehandel i Nigeria. En del af kampag-nen er en spillefilm om menneskehandel mellem Nigeria og Danmark, som i øjeblikket er ved at bliver produceret. Blandt andet var filmholdet i Kø-benhavn i maj for at optage filmens danske scener. Filmens titel er Europe in my heart.Det er lykkedes at få flere afrikanske topskuespil-lere med i filmen – blandt andet årets mandlige afrikanske skuespiller i 2010, Ramsey Nouah. Filmen skal senere vises i nigeriansk tv, ligesom den også vil blive vist rundt omkring i landsbyer i Nigeria for at informere om og advare mod at lade sig indfange af menneskehandel.KIT laver filmen i samarbejde med Media Village i Nigeria, som er en del af det såkaldte Nollywood – et kælenavn for nigeriansk filmindustri, som er verdens største efter amerikanske Hollywood og indiske Bollywood. Film fra Nollywood er kendte og elskede over hele Afrika.Læs også artiklen på side 28-29.

JL

Tre måneder med evangelisation, møder og fore-drag, teoretisk og praktisk undervisning samt mu-lighed for at rejse på missionsrejser til udlandet. Det er essensen af en ny bibelskole, Pionerskolen, som begynder i Herning til august.Bag skolen står de tre organisationer OplevJesus.dk, Europe Harvest og Euromission, og de under-streger, at undervisningsformen på den nye bibel-skole i høj grad bliver learning by doing.- Når det for eksempel kommer til emner som hel-bredelse eller evangelisation, så vil vi på Pionersko-len undervise, så eleverne ser, hvordan det gøres. Derefter skal eleverne selv i gang, mens nogle med

mere erfaring er sammen med dem. Til sidst kan eleverne helt på egen hånd, forklarer Ronald Gabri-elsen fra Euromission.

JL

To år mere til teamleder

På Apostolsk Kir-kes nationalråds-samling i maj fik Jacob Viftrup fra Kolding kirkernes fulde opbakning og mandat til at samle et team, der de kommende to år skal lede Apostolsk Kirkes netværk af kirker og fællesskab af tjenester. Jacob Viftrup har også de seneste to år været leder for

det såkaldte tjenesteteam, som leder Apostolsk Kirke.Tjenesteteamet, der de næste to år skal inspirere, facilitere og udvikle Apostolsk Kirke, består udover Jacob Viftrup også af gengangerne Birgit Tind, Mar-tin Højgaard, Niels Peder Hedegaard og Jesper Kure. Dertil kommer en-to nye ansigter, som præsenteres i løbet af de kommende måneder.– I de sidste par år har vi først rigtig fået færdig-gjort implementeringen af vores nye struktur, og lagt kursen for fremtidens apostolske netværk. Nu ser vi frem til en periode med fokus på relation, tjeneste og mission. Vi ønsker at udruste og forløse hinanden til at tage del i Guds mission i Danmark - i enhed og med stort engagement og hjerte for hinanden, siger Jacob Viftrup.

Martin Højgaard

Ny bibelskole i Herning


Sjølundkirken i Næstved - ved præst Martin Højgaard Jensen:

Hvad kendetegner på en særlig måde jeres kirke?- Vi oplever os meget privilegeret ved at være en forholdsvis lille kirke, som har mange ressourcestærke mennesker, der er optagede af at bygge Guds rige - både lokalt og globalt – og både i og uden for kirkens rammer. - Det relationelle betyder rigtig meget for mange i Sjølundkirken, og gudstje-nesten er vores ’trafikale knudepunkt’ mellem de mennesker og de netværk, der er i og omkring kirken. Månedens højdepunkt er brunchgudstjenesten for både børn og voksne den første søndag hver måned.- Det lokale engagement i byen brænder vi for, og det globale engagement betyder også meget. Vi glæder os over have udsendte missionærer i Japan, Mellemøsten og Paraguay.

Hvad glæder du dig over i jeres kirke lige nu?- Vi kan snart fejre 10-års-jubilæum og glæder os over, at drømmen for Sjølundkirken, som var at samle ressourcerne ét sted for at kunne gøre en større forskel i byen, på flere måder er gået i opfyldelse (Sjølundkirken er en sammenlægning af Apostolsk Kirke og Pinsekirken i Næstved, red.).- Derudover:• At flere nye er kommet til tro og med i kirkens fællesskab det seneste års

tid.• At mange er dybt engageret i byen, på deres arbejde og i deres nærmil-

jøer, og dér forsøger at leve kristentroen ud på en meningsfyldt måde.• At vi som kirke rummer både børn, teenagere, voksne og ældre – og at vi

oplever enhed i dén mangfoldighed. Hvordan bygger I bro til den by, som I er en del af?- Flere har personligt engageret sig i frivilligt socialt arbejde i byen:• Vi har et integrationsarbejde kaldet Internationalt samvær via Kirkernes

Integrations Tjeneste.• Vi koordinerer Dansk Flygtningehjælps landsindsamling i Næstved. • Vi har en udadrettet teenageklub og går i gang med en juniorklub til

august.• Vi er sammen med andre af byens kirker gået i gang med at bygge bro til

byens teenagere og unge.• Vi er særligt opmærksomme på bønnens muligheder og kraft i forhold til

netop at bygge bro til byen.

Ny artikelserie: Kort om kirkenRedaktionen har flere gange modtaget ønsker om, at vi sætter fokus på nogle af de kirker, som er medlemmer af FrikirkeNet. Derfor kører vi de næste seks måneder en artikelserie, hvor vi meget kort kigger indenfor hos en række af medlemmerne

Hvad kendetegner på en særlig måde jeres kirke?Det ligger i vores navn - Bykirken. Vi har et stort missionalt hjerte, der ban-ker for vores by. Der er næsten altid nye mennesker til vores gudstjenester, og de fleste odenseanere har i tidens løb hørt om Bykirken eller Pinsekirken, som vi tidligere hed. Vores bygning er placeret i centrum som nabo til en kommunal natvarmestue for hjemløse; vi har prostituerede, der jævnligt går forbi vores bygning; og der uddeles metadon 500 meter fra vores adresse. Det giver os både udfordrin-ger, men også masser af muligheder for at gøre en aktiv forskel for vores by. Desuden er vores kirke kendetegnet af rigtig mange småbørnsfamilier og forholdsvis få ældre.

Hvad glæder du dig over i jeres kirke lige nu?Vi havde for nogle år tilbage en turbulent periode, hvor mange mistede troen på kirke. Men Gud har hjulpet os godt videre, og i øjeblikket glæder jeg mig over den begejstring, som mange har for Gud og kirke. I den sidste tid har vi arbejdet på at finde en god balance mellem at være en postmoderne, missional kirke og samtidig bevare evangeliets kant, og her gør vi os nogle gode erfaringer. Så glæder jeg mig også over de små historier om, hvad Gud gør. Som for eksempel Tore, der blev helbredt for fødevareallergi til en netværksgruppeaften, eller René, der lige er vendt tilbage til Gud og kirken.

Hvordan bygger I bro til den by, som I er en del af?Den vigtigste brobygning finder sted i vores hverdag. På arbejdspladsen, stu-diestedet eller i nabolaget, hvor man får mulighed for at pege på Jesus i ord og handling. Det er ikke altid lige nemt, men kirken er selvfølgelig en vigtig medspiller i at bygge bro. Her er Gospelkoret Collage, vores julehjælp samt Alpha-kurser vigtige brobyggere, som hjælper os på vej. Vi har også et stort ønske om at blive mere aktivt involveret i forskellige sociale projekter i lokalområdet, og det er noget, vi arbejder på.

Tal fra BykirkenEtableringsår:1928Antal medlemmer – heraf børn:249 (0 børn)Antal nydanske medlemmer: 2Antal gudstjenestedeltagere – heraf nydanskere:150 (8)Antal ansatte – fuldtid/deltid:1 præst på fuldtid, 2 præster på deltid, 1 sekretær på deltidAntal døbte i 2010: 7Årlig omsætning i 2010:1.800.000 kroner

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Tal fra SjølundkirkenEtableringsår:2001Antal medlemmer – heraf børn:125 (35 børn)Antal nydanske medlemmer:7Antal gudstjenestedeltagere – heraf nydanskere:Ca 60-80 inklusive børn (5-10)Antal ansatte – fuldtid/deltid:1 fuldtidspræst lønnet, 1 frivillig præst. 2 børne- og ungdomsmed-arbejdere på deltid (indtil 1/7 2011)Antal døbte i 2010:4 Årlig omsætning i 2010:735.000 kroner

Bykirken i Odense - ved præst Gideon Jakobsen


En bog om at søge ind i et forvandlendefællesskab med Gud. Om hvordan bønkan blive mere end ord: en livsindstilling.

Ved hjælp af den gamle klosterpraksislectio divina udforsker Benner bøn somopmærksomhed, bøn som undren, bønsom gensvar og bøn som væren.

176 siderkr.199,00

144 siderkr.199,00

Peter RollinsDen rettroende kætter33 moderne lignelser, der ikke kuner tankevækkende, men livsforvandlende.

“Lignelsen undergraver vores trang til atgøre troen enkel og forståelig. Den giverikke klarhed – men den kræver, at vi igenog igen vender tilbage til dens ord, at vikæmper med den og undres over den.“

Doug PagittEn kristendom værd at tro påDen kristne Gud er ikke adskillelsens Gud,men en Gud, der sammenføjer og forener.

Doug Pagitt fortæller om sin bratteomvendelse som 16-årig, og hvordan hanhar forsøgt at kæmpe sig fri af en duali-stisk “græsk kristendom“ og finde tilbagetil en mere helhedsorienteret “jødiskkristendom“.

192 siderkr.199,95

David G. BennerAt åbne sig for Gud

Tlf. 48 79 73 77Email: [email protected] www.boedal.dk

M I G R A N T C H U R C H E S

Top actors in movie against human traffickingIn May a film producing team from Nigeria visited Copenhagen to shoot part of a mo-vie which will be shown in Nigeria to prevent Human Trafficking. Top actors from Africa are part of the movie which partly is funded by the Danish authorities

Church Integration Ministry (KIT) and their partner Media Village in Nigeria have received 500.000 kroner in a donation from the Danish state through the Danish Mission Counsel to run a two year media campaign against human trafficking in Nigeria. Part of the campaign is to produce a movie which is going to be shown in cinemas and television in Nigeria. The title of the movie is Europe in my heart and it tells the story of a young village girl who is recruited from the village with promises for a better future in Europe. She is told that her dream will come through and she will earn money for a better future. But the dream becomes a nightmare when she ends in prostitution in Denmark. She ends up being arrested by the police and is sent back to the village. Here her parents hear about

her story and make a promise to never do such a thing anymore.The movie is going to be used and shown in many of the small villages in Nigeria and followed up by infor-mation about what often happens to girls when they arrive to Europe. It is the hope that the film together with information campaigns will pre-vent many young girls from going. Village leaders, parents, churches and civil society will be involved in the campaign.

Top actors at the stageNollywood in Nigeria is the 3rd lar-gest film industry in the world after Hollywood and Bollywood (Indian). The whole of Africa enjoys watching Nigerian movies and televisions are found all over Africa making it a very good tool for information. In this way this movie can make a dif-


Så er indskriv-ningen til 2011-12 i gang!

Top actors in movie against human traffickingFAKTA Human trafficking and Nigeria

ference in many people’s life. Media Village has furthermore succeeded in involving some of the best African actors in the movie which will at-tract an audience. Ramsey Nouah who got the best African male actor award in 2010 is one of the central actors in the movie.

Copenhagen - a Nordic centerHuman trafficking is a global pro-blem and the second biggest crime after the criminal drug industry. Young women are tricked to leave home countries by dreams of a bet-ter future and promises of getting a job at a factory, shops or education in Europe – just to find out when they arrive, that the purpose is to be involved in prostitution and that they owe thousands of euros to hu-man traffickers. The women come from Asia, Eastern Europe, South America and Africa. Copenhagen has developed into a Nordic center for human trafficking due to lack of legislation.

Action neededInternational churches in Denmark are meeting the offers for human trafficking and very often the fel-

• This movie project is targeting the Nigerian woman.• In 2008 the Federal German Police revealed that about 80 percent of

the illegal African prostitutes in Germany are from Benin City, Edo State in Nigeria.

• According to the National Agency for the Prohibition of Traffic in Persons (NAPTIP), one out of 10 families in Benin City is involved in trafficking in the sense that these families have one or more of their daughters, wives or close relatives trafficked abroad.

• 2.700 foreign prostitutes are presently in Denmark. Most are from Thailand, Eastern Europe, South America and Nigeria.

lowship in the churches is the only relaxation in busy weeks. Many of the victims know the church from the village back home. Church Inte-gration Ministry (KIT) and interna-tional churches have taken action to be involved in something about the situation and are focusing on street work in Copenhagen, network in Europe and on shelters and pre-ventive information in countries of origin. More than 32 different organizations are now involved in the European network against human trafficking. Together we can make a difference.

Joint effortFighting against human trafficking can only be done through coopera-tion and joint effort where many different players are working to-gether and where each part do what they are good at. All help is needed. This can be volunteers, money, in-volvement, helping in advocacy and prayers.Welcome to a joint effort.

Hans Henrik LundDirector [email protected]

Pressefoto


K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Det er en fantastisk oplevelse at smide en stor sten i vandet og se hvilke ringvirkninger, det skaber. Når vi i dag ser tilbage på Helligåndens udgydelse på pinsedag og disciplenes fortsatte erfaring af Helligåndens kraft, som det er beskrevet i Apost-lenes Gerninger (AG), er det næsten ubeskriveligt, hvilke ringvirkninger det skabte. Jeg hæfter mig ved fem ringvirknin-ger, som stadig er tilgængelige for os i dag:

Overbevisning1. Helligånden skaber overbevisning (AG 2:14-15, 37-41). Jesus havde tidligere undervist dem om, at det ville være en af Helligåndens funk-tioner, men nu oplevede Peter og de øvrige disciple det, da Peter første gang prædikede om, hvem Jesus er. Det stak tilhørerne i hjertet, og de blev ved Helligånden overbeviste om rigtigheden og sandheden af Peters budskab med det resultat, at de på stedet omvendte sig og tog imod Jesus som deres frelser.

Reaktioner2. Helligånden skaber reaktioner (AG 6:8-10, 7:55). På pinsedag var det udelukkende positive reaktioner, Pe-ter oplevede som respons på sin for-

kyndelse. Senere oplevede en anden discipel, Stefanus, den stik modsatte respons, hvilket førte til, at han blev den første kristne martyr. Evangeliet om Jesus forkyndt i Hel-ligåndens kraft vil skabe reaktioner. Når vi ser på de talrige kristne, der stadig er forfulgt i dag, bekræftes vi blot i, at det hører sig med, når evangeliet forkyndes. Samtidig er evangeliet det mest glædelige bud-skab for alle, der vælger at modtage det.

Manifestationer3. Helligånden skaber manifestatio-ner (AG 2:43, 3:6-8). Overalt, hvor disciplene færdedes, var ringvirk-ningerne helbredelser og mirakler. Troværdigheden af det talte ord blev bekræftet gennem manifestationer af det overnaturlige. I disse år eksploderer kristendommen i mange områder af Afrika, Asien og Sydamerika. Og ofte ledsages forkyn-delsen af mirakler og helbredelser, som erfares i langt større udstræk-ning end på vores breddegrader. Vi må ikke miste troen på det miraku-løse, for det hører med. For nogle år siden bad jeg en aften en stille bøn for min ægtefælle, som i flere år ugentligt havde lidt af migræne. Gud greb ind, og siden den

dag for 15 år siden har Trine ikke haft migræne!

Generøsitet4. Helligånden skaber generøsitet (AG 2:44-45). Der var en naturlig omsorg og interesse for hinanden. De tog Jesus’ ord, om, at folk skal kende, at I er mine disciple på jeres indbyr-des kærlighed til sig. Disse frugter af Helligåndens indvirk-ning på deres liv gav mange forskel-lige ringvirkninger; man tog sig af de fattige, delte mad ud til trængende, var optaget af fred og enhed internt. Økonomisk var den første kirke ual-mindelig generøs med et giversind, som næsten overgår vores fatteevne. Til tider opgav man den private ejendomsret og lagde midlerne for fødderne af lederne, der uddelte de betroede midler efter behov.

Frimodighed5. Helligånden skaber frimodighed (AG 4:19-20). Disse første kristne op-levede at stå for det samme jødiske råd, som overgav Jesus til døden. De mødte et pålæg om at stoppe forkyn-delsen om Jesus. Direkte adspurgt svarer Peter og Jo-hannes: … Vi kan ikke lade være med at tale om, det vi har set og hørt. Det var noget af en forvandling den

Ringvirkninger fra pinsedag

Hændelserne på pinsedag i Jerusalem for et par årtusinder siden har haft ringvirkninger op gennem historien lige til i dag, hvor det stadig er muligt at erfare Helligåndens kraft

frygtsomme Peter, som uger inden havde fornægtet Jesus, gennemgik. Pinsedag havde fyldt disciplene med en overnaturlig frimodighed til at være vidner om Jesus. De benyt-tede enhver lejlighed til at vidne om deres tro, selv om det i flere tilfælde kostede dem livet.

Kraften er her endnuRingvirkningerne af de første discip-les kraftfulde møde med Helligånden på pinsedag var til at føle på. Denne Helligåndens kraft til at tjene Gud, som er givet til os som en gave, er ikke kaldt tilbage af himlens Gud. Derfor er min opmuntring til dig i denne pinsemåned: Bed om en for-nyet fylde af den kraft, der for alvor sætter os i stand til at gøre en for-skel i dette land.

God pinse!

Kent JakobsenForstander for Mariager Hø[email protected]

Foto: Michael Lorenzo


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

HJÆLP TIL FORFULGTE · EVANGELIET TIL ALLE

FORFULGTEKRISTNE.DK

DANSKEUROPAMISSION

Tid til Gud?

Nexø Frikirke på Bornholms østkyst søger en udadvendt og glad medarbejder i alderen 18-25 år. Giv 6-12 måneder , bo i kirken sammen med andre unge, vær aktiv i teenage-ungdoms-arbejdet og skaterhallen.

Bliv frivillig i e n f r i k i r k e fuld af liv og d e j l i g e mennesker.

Læs mere på : www.nexøfrikirke.dk og kontakt gerne vores præst eller ungdoms-leder for en helt ufor-pligtende snak om denne spændende mulighed :-)

Poul [email protected]

Det fortælles om John Wimber – den kirkelige bevægelse Vineyards grundlæg-ger – at han på en flyvetur over Atlanten fik en åndelig tilskyndelse til at opsøge en ukendt mand på det øverste dæk på et stort jumbofly. Helligånden havde vist Wimber, at manden på en forretningsrejse havde været sin kone utro. Wimber kæmpede en personlig kamp om at være lydig over for den indre stemme, han kendte så godt. Endelig rejste han sig fra sit sæde, gik op på øverste dæk og fik øje på en mand, som sad helt alene på en stolerække. Han var overbevidst om, at det var ham, han skulle sætte sig ved siden af og komme i kontakt med. Efter en længere tids samtale om job, familie med videre, hvor der var skabt et rum af tillid og gensidig respekt, spurgte Wimber til mandens ægteskab. Der blev stille på sæderækken. Wimber fortalte manden, hvad Helligånden havde vist ham. Manden brød sammen og fortalte, at han på rejsen havde været sin hustru utro. Det blev en lang og fortrolig samtale om et moralsk fald, åndelig og menneskelig lægedom og vejen til genoprettelse.

Helligåndens tilskyndelse og nærvær gjorde forskellen denne aften i flyet over Atlanten.

I Johannesevangeliet kapitel 16 fortæller Jesus disciplene, hvorfor hans him-melfart er til gavn for dem:Men nu er øjeblikket kommet, da jeg skal gå bort til ham, der sendte mig; og ingen af jer spørger: ‘Hvor går du hen?’ I er jo som lammet af sorg over det, jeg har fortalt jer; men jeg siger jer: Det er bedst for jer, at jeg går bort. Hvis jeg ikke gør det, kommer Hjælperen ikke til jer. Men når jeg går herfra, vil jeg sende ham (Bibelen på hverdagsdansk, Scandinavia 2007).

Helligånden – hjælperen – ville være allestedsnærværende hos dem, der tror på Kristus, og som er afhængige af ham.

Eksemplet med John Wimber kan godt virke overvældende for nogle, og man-ge kan tænke, at noget sådant er kun betroet en lille gruppe i kirken.

Men vi kan alle lære at blive fortrolige med Helligåndens små tilskyndelser i hverdagen. Når vi oprigtigt ønsker at leve i afhængighed af Ånden, er han en mester i at lede os – med og uden følelser. Helligånden omslutter os og bor i os. Her har han permanent opholdstilladelse i dem, der ønsker dette. Derfor kan han inspirere os til at sende en mail til en ven eller ringe til en god be-kendt eller et familiemedlem - eller sende et pengebeløb til én, som har brug for dette.

Vi er alle lærlinge på dette område. Ingen af os er udlærte. Derfor skal vi ikke blive overraskede over, at vi kan tage fejl af egne tanker og Helligåndens tilskyndelser. Men det er ved at øve sig, at barnet kommer til at gå.

Lad dig lede af Helligånden.

Glædelig pinse.

Glædelig pinse


K L U M M E

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Da Wilhelm Conrad Röntgen i 1895 tog verdenshistoriens første røntgenbillede af sin hustrus hånd, havde han nok ikke fantasi til at forestille sig, at opfin-delsen mange år senere skulle bruges til at lokalisere de mest forunderlige genstande i mennesket.

De mest berømte røntgenbilleder er nok billederne af lægens efterladte saks i maven. Et eksempel er røntgen-billedet af den 69-årige australier Pat Skinner fra Sydney, som blev opereret i 2001. Først 18 måneder senere gik hun til lægen på grund af stærke smerter. Røntgenbilledet efterlod ikke megen tvivl om årsagen til smerterne.

Mere usædvanlige er disse røntgenbil-leder heldigvis. Disse to patienter har noget til fælles. De har begge brugt et noget atypisk redskab til at pille næse med. Som røntgenbillederne ty-deligt viser, kan det være en dum ide.

Røntgenbillederne afslører selv de mindste unormalheder. Billedet her er af den tre måneder gamle cocker spaniel Barneys mave. Hundens ejer, en britisk

kvinde, var så desperat efter at finde sin mere end 100 år gamle diamant-ring, at hun til sidst gennemgik huset med en metaldetektor. Da hundehval-pen Barney udløste kraftige biplyde, blev der taget røntgenbilleder, som ikke efterlod nogen tvivl. Efter en operation fik kvinden både hund og diamantring tilbage i god stand.

Fantastiske Röntgen!

Nicki [email protected]

Foto: Jesper Rais

UdrUstning – i Jesu følge

� 16.-22.�jUli�2011 i Odder Tilmeld dig på�sommeroase.dk

Husk det store sommernummer næste gangDeadline 20. juni for [email protected]

Documents

domino juni 2011