Side 1 af 34

Rapport

Dronninglund OplevelsesNetværk

Støttet af:

Vækstforum Nordjylland Brønderslev Kommune

Side 2 af 34

INDHOLDSFORTEGNELSE

Projektbeskrivelse.................................................................................................................................................................................................................4

1.1 Fælles branding....................................................................................................................................................................................................4

1.2 Gennemsigtighed og klare budskaber................................................................................................................................................................4

1.3 Nemt og bekvemt .................................................................................................................................................................................................5

1.4 Formål...................................................................................................................................................................................................................5

OplevelsesNetværk ...............................................................................................................................................................................................................5

1.5 Identiteten for netværket ....................................................................................................................................................................................6 1.5.1 Udbyttet af netværket .............................................................................................................................................................................................................7 1.5.2 Hvad der skal opnås med netværket .......................................................................................................................................................................................7

Projektets betydning for turismen i lokalområdet .............................................................................................................................................................7

1.6 Tre-trins-raket – Fristelsen, fastholdelsen og genkomsten ..............................................................................................................................8

Attraktionerne ........................................................................................................................................................................................................................9

1.7 Trends – hvad turisterne efterspørger...............................................................................................................................................................9

1.8 Dorf Mølle og Møllegård...................................................................................................................................................................................10

1.9 Dronninglund Golfklub.....................................................................................................................................................................................11

1.10 Dronninglund Kunstcenter ...............................................................................................................................................................................11

1.11 Dronninglund Storskov .....................................................................................................................................................................................11

1.12 Dronninglund Slot..............................................................................................................................................................................................12

1.13 Voergaard Slot og Middelalderdagene ............................................................................................................................................................12

Netværksmøderne...............................................................................................................................................................................................................12 1.13.1 Introduktion .....................................................................................................................................................................................................................13 1.13.2 Samarbejde om temapakker .............................................................................................................................................................................................13 1.13.3 Samarbejde om årshjul.....................................................................................................................................................................................................15 1.13.4 Styring, organisering og markedsføring...........................................................................................................................................................................15 1.13.5 Netværkets samarbejde med øvrige attraktioner ..............................................................................................................................................................19

Udbyttet af netværket .........................................................................................................................................................................................................20

1.14 Temapakkerne ...................................................................................................................................................................................................20

Side 3 af 34

1.14.1 Strømninger inden for turisme .........................................................................................................................................................................................21 1.14.2 Målgrupper og motiver ....................................................................................................................................................................................................22 1.14.3 Præsentationen af temapakkerejserne ..............................................................................................................................................................................24 1.14.4 Årshjul .............................................................................................................................................................................................................................28 1.14.5 Rabatkort..........................................................................................................................................................................................................................31

1.15 Det fremtidige netværk......................................................................................................................................................................................32 1.15.1 Netværksmøder ................................................................................................................................................................................................................32 1.15.2 Samarbejde med andre turistprojekter .............................................................................................................................................................................32

Styregruppen .......................................................................................................................................................................................................................33

1.16 Møderne..............................................................................................................................................................................................................33

Litteratur- og kildeliste........................................................................................................................................................................................................34

Bilag......................................................................................................................................................................................................................................34

Side 4 af 34

Projektbeskrivelse DON-projektets formål er at styrke og synliggøre Dronninglund området som en turistdestination. En tydelig svaghed ved området har været, at

området består af mindre attraktioner, der har været markedsført spredt og uden et etableret samarbejde mellem attraktionerne. Med udgangspunkt i

turistmarkedets udvikling, ønskes der med DON-projektet at skabe netværk, samarbejde og produkter, og hermed imødekomme udviklingen i

turismeerhvervet.

Turistmæssigt er Dronninglund-området en del af en større helhed. I udviklingen af turismen i kommunen, vil erfaringerne fra projektet deles med resten

af kommunen.

1.1 Fælles branding Udbuddet af attraktioner og oplevelser er vokset enormt. Derfor kan attraktioner, store som små, have svært ved at klare sig i kampen om at fange

turistens interesse. Mange turistdestinationer i landet kan derfor se nødvendigheden i at rette søgelyset mod et samarbejde mellem attraktionerne, der

kan præsentere en destination som en samlet enhed og identitet, og hermed fremstå stærkere. Dette fremgår også af Danmarks Turistråds

fremtidsvision for dansk turisme 2010, hvor det fremgår ”at den store underskov af små og mellemstore turismevirksomheder nyder godt af en fælles

slagkraftig branding og markedsføring af fyrtårne i dansk turisme”. I forlængelse heraf fremgår det endvidere, at der er behov for ”at gå i rette med nogle

af fordommene bl.a. ved at nedtone indbyrdes konkurrence og erkende effekten af en fælles markedsføring som overligger på egne

markedsføringsaktiviteter”.

1.2 Gennemsigtighed og klare budskaber Tendenserne indenfor oplevelsesøkonomi og markedsføring i det hele taget peger desuden i retning af store krav om gennemsigtighed i forhold til hvad

en turist kan forvente at få, når der vælges et produkt1. Videns – og informationssamfundet afløses af opmærksomhedsøkonomien, hvor det handler om

at fange modtagerens opmærksomhed og interesse. Det handler om at frigøre modtagerens opmærksomhed fra det ligegyldige. I forlængelse heraf

skal det være et meningsfuldt og værdiskabende budskab, der kommunikeres ud og i sidste ende identitetsskabende. Der er ikke længere tale om

”bare” at sælge et produkt, men i høj grad en oplevelse eller identitet. Der skal derfor være tale om autentiske oplevelser, aktiv deltagelse og

medskabelse, og hermed opfylde det moderne individs behov for at skabe sin egen, helt unikke individualitet og ”brand”.

En klar og tydelig formidling af hvad man kan opleve er derfor altafgørende. Det skal være nemt for turisten at kunne navigere inden for tilbud,

aktiviteter og produkter. Det er med andre ord vigtigt for Dronninglund-området at være helt skarp i forhold til at tydeliggøre og kommunikere ud, hvad

man får, når Dronninglund vælges som turistmål.

1 Have, Christian (2008): ”Det store sceneskift”, Forfatteren & Aalborg Universitetsforlag

Side 5 af 34

1.3 Nemt og bekvemt Tendensen med tydeliggørelse af, hvilket produkt der bestilles, når turisten søger efter turisttilbud, hænger også sammen med kravet om, at det skal

være nemt og bekvemt. Ifølge tidl. direktør for VisitDenmark, Dorte Kiillerich drejer de primære behov hos turisten sig idag ikke kun om, at lade op og

dyrke samværet. Forbrugerne er, ifølge hende, blevet langt mere krævende i forhold til kvaliteten og bekvemmeligheden af rejseoplevelsen.

Forbrugerne betragter kvalitet og bekvemmelighed som basisleverancer, man kan forvente og ikke nødvendigvis en merværdi, man er villig til at betale

ekstra for. Endelig mener Dorte Kiillerich, at et andet fremtrædende behov hos turisten idag handler om at vise ansvarlighed gennem sit rejseforbrug,

hvilket kan kædes sammen med det ovenfor nævnte krav om det meningsfulde og værdiskabende budskab2.

1.4 Formål Med udgangspunkt i ovenfor beskrevne tendenser inden for turismen og i det nuværende billede af Dronninglund som turistdestination, har projektets

formål været:

1. at skabe et netværk og samarbejde mellem attraktionerne for at styrke hver enkelt attraktion gennem et fællesskab.

2. at finde snitfladerne mellem attraktionerne, således at der kan skabes gennemskuelige tematiserede produkter i form af temapakkerejser på

tværs af attraktionerne.

3. at skabe et årshjul, der præsenterer områdets aktiviteter, der ligeledes skal imødekomme, at det skal være nemt og overskueligt for turisten.

OplevelsesNetværk Med udgangspunkt i områdets historie, natur, kultur, events og begivenheder er der dannet et oplevelsesnetværk, hvor snitfladerne mellem de enkelte

oplevelser har skullet resultere i to overordnede ”produkter”:

1. Temapakker

2. Årshjul, der viser årets aktiviteter og oplevelser

Temapakkernes formål er at give Dronninglund en stærkere identitet og en skarpere samlet profilering. Årshjulets formål er at overskueliggøre

oplevelserne for turisterne, tydeliggøre sammenfald mellem attraktionernes aktiviteter og de fordele og ulemper dette kan medføre samt synliggøre de

”huller” og muligheder, der findes for at udvikle Dronninglund til en helårsturisme destination.

2 Turist Nyt: "Fremtidens turister vil købe aflad og stresse af”, 14.02.2008

Side 6 af 34

1.5 Identiteten for netværket Med udgangspunkt i en øget fokusering og skarpere profilering, er det de større attraktioner, der er medtaget i netværket i forprojektet. De udvalgte

attraktioner har derfor skullet have et vist anvendelsesniveau og besøgstal. Attraktionernes formål er at fungere som fyrtårne, der leder strømmen af

besøgende til området til gavn for helheden. Fyrtårnene skal udgøre et overordnet netværk med definerede oplevelsestemaer som områdets øvrige

attraktioner og turistoplevelser kan lade sig inspirere af og hægte sig på. De øvrige attraktioner vil derfor løbende blive orienteret omkring netværkets

aktiviteter.

Tildelingen af midler fra Vækstforum Region Nordjylland er forbundet med en række forpligtelser. Der kan bl.a. ikke ydes direkte finansiel støtte til

enkelte erhvervsvirksomheder, og de aktiviteter der skal ydes støtte til, skal være offentlige ikke-kommercielle udviklingsaktiviteter. På baggrund af det

og skabelsen af et netværk mellem fyrtårnene, har vi udvalgt de større attraktioner, der ikke er privatejet.

Omdrejningspunktet har været Dronninglund Storskov. Denne er dog privatejet, men er medtaget med formålet at åbne skoven for offentligheden. Der

vil ikke være øget omsætning for skoven i forbindelse med projektet, da det falder ud fra deres normale arbejdsområde. Skovhugst og jagt er deres

primære normale indtægtsområde, og er ikke områder der vil komme med i temapakkerne.

Nedenfor fremgår en oversigt over attraktionerne, der er udvalgt til Dronninglund OplevelsesNetværk:

Figur 1 Dronninglund OplevelsesNetværk

Dorf Møllegård

Dronninglund Golfklub

Dronninglund Kunstcenter

Dronninglund Storskov

Voergaard Slot

Dronninglund Slot

Dronninglund Oplevelses -

Netværk

Side 7 af 34

1.5.1 Udbyttet af netværket Udover udviklingen af temapakker og et årshjul, har netværkets funktion været at attraktionerne får mulighed for gensidig orientering og information, og

herigennem skabe åbenhed og oplysning om hinandens fælles interesser som målgruppe, sæsonforlængelse mv.

Endvidere har ønsket været, at netværket vil inspirere hinanden til nye oplevelser hos den enkelte attraktion, og der er derfor opfordret til at finde på

nye oplevelser/ produkter på tværs af attraktionerne - en måde at fastholde fællesskabet i netværket på og medvirke til at sikre en løbende udvikling af

området. Med andre ord har de fælles snitflader ikke behøvet at være eksisterende, men har for eksempel også kunne bestå i nye markedsinteresser

eller nye produkter/tilbud. Netværket har med andre ord været tænkt dynamisk, hvor samarbejdskonstellationerne har kunnet ændres og justeres i

forhold til hvor og hvordan den enkelte attraktion har kunnet se sine muligheder.

1.5.2 Hvad der skal opnås med netværket Et mål med netværket har været, at attraktionerne gennem netværket har fået en følelse af et medansvar for Dronninglunds udvikling som

turistdestination. Formålet hermed har været at sikre attraktionernes ejerskab af projektet og muligheden for en videreførelse af netværket ved

projektets afslutning. Medansvaret er søgt opnået ved at:

• Attraktionerne opfordres til ikke bare at markedsføre sig selv, men hinanden.

• Attraktionerne har en opgave i at oplyse om sine aktiviteter i et årshjul og i forlængelse af det sikre et medie, hvorigennem dette kan lade sig

gøre.

• Attraktionerne skal hjælpe til at klarlægge oplevelser, aktiviteter og produkter for herigennem at tydeliggøre, hvor der kan samarbejdes, hvor

der kan inspireres og hvor der kan hjælpes og suppleres.

Projektets betydning for turismen i lokalområdet DON-projektet er med til at rette fokus på områdets kvaliteter både kulturelt, historisk og naturmæssigt samt styrke de oplevelser, der er i området. Hermed er projektet med til at medvirke til en kontinuerlig udvikling af områdets ”herlighedsværdier”, og er hermed ikke blot til gavn for den turistmæssige udvikling i kommunen, men i lige så høj grad med til at styrke området som et attraktivt tilflytterområde.

Tiltrækning af både turister og borgere er vigtig for kommunens samlede udvikling. For at sikre, at området vedbliver at være attraktivt, er det derfor vigtigt med en kontinuerlig udvikling af området.

Mange nytilflyttere har gennem de senere år fået øjnene op for Dronninglunds kvaliteter som en attraktiv bosætningsby, hvor alle kan finde en bolig, der passer til netop deres behov og økonomi. Hertil kommer, at afstanden til arbejdspladser og handels- og kulturliv i regionhovedstaden Aalborg er overkommelig med motorvejen gennem Østvendsyssel. På samme måde ligger Dronninglund-området centralt placeret for turister, der ønsker at

Side 8 af 34

besøge området som endagsturister eller som vælger Dronninglund-området som basen og herfra drager ud på turistoplevelser i nærområdet eller længere regionale distancer. Ud fra en geografisk vinkel er Dronninglund-området således attraktiv for såvel turister som nytilflyttere.

De lave boligpriser og den geografiske placering er dog ikke nok til at gøre et område attraktivt. Ikke mindst i kraft af det stigende fritidsforbrug skal der være noget at byde på - underholdning, kultur og oplevelser er blevet en vigtig del af de vestlige menneskers forbrug. Ligesom turister kan borgere betragtes som kunder, der vælger bosted efter hvad professor ved AAU, Anne Lorentzen, i sin rapport om oplevelsesøkonomi i nordjyske kommuner, kalder ”herlighedsværdier” og i mindre grad efter hvor der er jobmuligheder i kraft af større mobilitet. De skal derfor bejles til på anden vis3.

1.6 Tre-trins-raket – Fristelsen, fastholdelsen og genkomsten I projektet er der arbejdet ud fra en tre-trins-raket, der skal være med til sikre:

Figur 2 Tre-trins-raket

Tankegangen bag denne tre-trins-raket har for det første været at skabe et produkt, der med udgangspunkt i attraktionernes kvaliteter, matcher

strømninger og tendenser indenfor turisme. For det andet at præsentere den alsidighed og de øvrige tilbud, der findes i området og hermed friste

turisten til at forlænge besøget og hermed lægge flere penge. For det tredje at præsentere områdets øvrige tilbud med henblik på, at turisten får lyst til

at vende tilbage og opleve flere ting.

Fire overordnede indsatsområder har været udpeget til opfyldelsen af denne tre-trins-raket. Det drejer sig om følgende:

1. Netværk og samarbejde 3 Lorentzen, Anne og Krogh, Rikke (2009): ”Oplevelsesøkonomi, udvikling og planlægning i nordjyske kommuner”, nr. 2009-7

Turisternes interesse og fristelse af destinationen

Få dem til at blive Få dem til at vende tilbage

Side 9 af 34

2. Afklaring af snitflader og tematisering

3. Produktudvikling

4. Fælles markedsføring

Attraktionerne Selvom ingen af attraktionerne i Dronninglund-området kan betegnes som fyrtårne i et nationalt og internationalt perspektiv, har området stærke

kvaliteter at byde på i forhold til efterspørgslen på turistmarkedet. Det gælder såvel for området samlet set som inden for de enkelte attraktioner i

Dronninglund OplevelsesNetværk.

1.7 Trends – hvad turisterne efterspørger Som tidligere nævnt er efterspørgsel og målgruppekarakteristika blevet en noget mere nuanceret størrelse at have med at gøre. Målgrupperne kan ikke

længere inddeles efter alder, uddannelse eller job. I turismesammenhænge tales der derfor om at målrette efter turisternes motiver for en rejse. Et

eksempel på det er analysen ”Voksne par som ny målgruppe for kystferie i Danmark”, der beskriver danske og tyske voksne par (+45) bredt som

rejsegruppe.

I undersøgelsen afkræftes bl.a., at ældre og gamle er passive, konservative, sårbare, nærige, nedslidte. De ældre ser ikke sig selv som seniorer eller

gamle. De lever i høj grad et aktivt liv og har en stor appetit på rejser. Der følger frihed, mere tid og for disse mennesker også flere penge med alderen,

hvilket opleves som et privilegium4.

Et andet eksempel fremgår af VisitNordjyllands Vision 2020, ”Mit Nordjylland – aktiv, kreativ og tid til det gode liv”. Sætningen i overskriften på visionen

er bygget op omkring ord som vedkommende, nærværende, den nordjyske natur, det nordjyske kulturliv, tid til at leve, fred og ro, nordjyske fødevarer

og naturligt velvære.

Ifølge VisitNordjylland henvender visionen sig til både børnefamilier og grupper af voksne. Aktiv ferie kunne f.eks. være familien på cykeltur, at besøge

attraktioner, kanoferie, golfferie og strandferie for alle. Kreativ ferie kunne f.eks. dreje sig om seniorer på højskole, konferencedeltagere og

børnefamilier på digital skattejagt. I det gode liv er der spa og gastronomi for voksne, men børnefamilierne tiltrækkes af sammenhæng mellem mad og

fællesskab og oplevelser for alle sanser.

4 Gram, Malene (2005): ”Voksne par som ny målgruppe for kystferie i Danmark”, Tourism Research Unit, Aalborg Universitet

Side 10 af 34

Ud fra ovenstående er det mere relevant at se på hvilke behov og motiver, der ligger til grund for turisters rejser på tværs af traditionel

målgruppeinddeling. I den forbindelse har VisitDenmark lavet en forbrugerundersøgelse af europæiske turister, der overordnet tegner seks tendenser

på tværs af de europæiske turister5. Det drejer sig om:

1. Langsomlighed: Hverdagslivet er komplekst og stresset, hvilket åbner op for et stort behov for langsomhed og mulighed for at være til stede i nuet

– søger det ukomplicerede med fokus på ro og afslapning.

2. Design: Komfort og design er vigtigt. Kvalitets- og luksusprodukter, ekstraordinære kvalitetsoplevelser.

3. Fællesskaber: tendens til at føle sig som en del af fællesskab - samvær med venner og familie – nye familiefællesskaber – generationer nærmer

sig hinanden – fællesskaber gennem fælles interesseområder.

4. Sundhed: behovet for wellness, selvforkælelse og mulighed for et sundere og lykkeligere liv

5. Interesser og hobby’er: opblomstring i behovet for substans og fordybelse i individuelle interesser. Det centrale er identitet og selvfortælling. ”Det

jeg interesserer mig for, fortæller lige så meget om, hvem jeg er, som mit job gør”.

6. Autenticitet: øget efterspørgsel efter autentiske oplevelser. Folk vil have insider informationer for at finde ind til ”det sande” og originale ved det

sted, de opholder sig. De vil selv opleve, se og føle - interaktion. Man vil gerne overraskes og tiltrække af det spontane.

Attraktionerne i Dronninglund OplevelsesNetværk kan både alene og sammen imødekomme ønsker og behov inden for disse seks tendenser,

eksempelvis med temapakker. Det i sig selv giver Dronninglund OplevelsesNetværk stærke kort på hånden i samarbejdet om at tiltrække flere turister.

I det følgende vil attraktionerne blive præsenteret og forklaret, hvordan de passer til de overordnede tendenser i turisternes ønsker.

1.8 Dorf Mølle og Møllegård Dorf Møllegård hører under det kulturhistoriske museum, Try Museum, som fortæller kommunens historie fra oldtid til nutid.

Dorf Mølle-anlægget er fredet og består af en kornvandmølle fra 1600-tallet, en hollandsk vindmølle bygget 1887 og en

firlænget møllegård bygget 1914-1925.

Møllegården er stort set uændret siden 1925, og idag vises et møllerliv i stuehuset. I udbygningerne ved møllegården er der

et spændende jagt- og skovbrugsmuseum for Vendsyssel, hvor bl.a. våben, udstyr og trofæer er udstillet.

I løbet af året foregår der forskellige aktiviteter, der udover fiskekonkurrencer ved den tilhørende fiskedam, omfatter

aktiviteter, der knytter sig til livet omkring en mølle i gamle dage. Endvidere er der indrettet en hyggelig lille café.

5 ”Europæiske forbrugerbehov – nye muligheder for dansk turisme”, VisitDenmark

Side 11 af 34

I forhold til efterspørgslen på turistmarkedet kan Dorf Møllegård først og fremmest tilbyde en unik autenticitet, der ikke blot viser områdets historie, men

er også meget typisk for Danmark generelt i tiden omkring 1925. Derudover tilbyder den med sine mange aktiviteter et fællesskab og tilbagevenden til

en tid, hvor alting gik meget langsommere.

1.9 Dronninglund Golfklub Dronninglund Goldklub er nyanlagt i 2008, og er placeret i et naturskønt område tæt op af Dronninglund Storskov.

Golfklubben kan tilbyde en af Danmarks længste golfbaner. Udover skoven har golfklubben Dronninglund Kunstcenter og

Dronninglund Slot som naboer.

Golfklubben læner sig op af ord som sundhed, interesser og hobbyer samt fællesskab. Endvidere kan langsomlighed knytte

sig til golfklubben. Selvom det er en aktiv sport, er den for nogen også forbundet med afslapning og fokusering på kun én

ting (det ukomplicerede).

1.10 Dronninglund Kunstcenter Dronninglund Kunstcenter er fra 1977, og er en meget smuk og karakteristisk bygning på 1200 m2. Centeret er et yndet

sted for nutidskunst, og har derudover både café og brugskunstbutik tilknyttet. Der var seks forskellige udstillinger i centeret

i 2009, primært har der ikke været tale om lokale kunstnere ved udstillingerne.

Kunstcenteret er placeret tæt op af Dronninglund Storskov, Dronninglund Golfklub og Dronninglund Slot. Året igennem

bydes der på forskellige aktiviteter som sommerkabaret og julearrangement.

Dronninglund Kunstcenter appellerer til den målgruppe, der har kunst som en interesse eller hobby, men kan også tiltrække

de turister, der brænder for design og kvalitet.

1.11 Dronninglund Storskov Dronninglund Storskov er en af Danmarks største privatejede skove og hører under Overgaard Gods. Skoven ligger i

centrum af mange af attraktionerne i Dronninglund-området. Udover smukke stisystemer, byder skoven på shelters og

Danmarks nordligste højeste punkt, Knøsen. Endvidere knytter der sig en masse spændende historie omkring

Dronninglund-området, heriblandt de mange gøgler- og cirkusfamilier som Benneweisfamilien, der levede ude i skoven.

Året igennem har skoven en række aktiviteter som jagt, Dronninglund-løbet, guidede ture og Sømosedagene, der gengiver,

hvordan gøglere og cirkusartister har levet ude i skoven.

Storskoven appellerer til turister, der ønsker sundhed, fællesskab, har bestemte interesser eller hobbyer, der knytter sig til

Side 12 af 34

skoven. Lige såvel som et højt aktivitetsniveau kan forenes med skoven, kan langsommelighed gøre det. Med de mange spændende historier kan

autenticitet også knytte sig til Dronninglund Storskov som et motiv for at besøge skoven.

1.12 Dronninglund Slot Dronninglund Slot har en 800 år gammel historie, og har både historien om et nonnekloster og historien som slot bag sig.

Idag ejes slottet af en fond, og drives som et hotel og kursuscenter med tilhørende selskabslokaler og restaurant. Slottet er

et meget populært valg for bryllupper. Endvidere afholdes der aktiviteter som julemarked, påskeudstilling, Sankt Hans aften

mv.

Slottet er igang med en opbygning af slotshaven tilbage til den oprindelige barokhave.

Dronninglund Slot er især kendt for ikke at gå på kompromis med kvalitet, ikke mindst i forhold til det gastronomiske. Stedet

er desuden meget autentisk og kan knytte sig til det tidligere beskrevne punkt, langsommelighed, hvor det handler om at

geare ned og have fokus på ro og afslapning.

1.13 Voergaard Slot og Middelalderdagene Voergaard Slot er et af Danmarks fineste og bedst bevarede renæssanceslotte. Den har en enestående kunstsamling af

europæisk kunst og indbo. Heriblandt kan nævnes værker af Goya, Rubens og Raphael.

Udover rundvisning afholdes der specielle arrangementer som eksempelvis Jul på Voergaard og det store trækplaster:

Middelalderdagene. Middelalderdagene afholdes hvert år i en hel uge i juli måned, hvor Voergaard Slot er forvandlet med

aktiviteter, boder, spisning, udklædning og konkurrencer fra Middelalderen.

Voergaard Slot henvender sig til turister, der ønsker autenticitet, men også de turister, der har en historisk interesse for

slotte eller for middelalderen og renæssancen. Derudover appellerer Middelalderdagene i høj grad til de mennesker, der

ønsker fællesskab med andre, men også som en familie.

Netværksmøderne Møderækken med netværket har udover et introduktionsmøde været bygget op omkring fire områder.

Mødet omkring temapakkerne har, i modsætning til de andre, haft karakter af en workshop. Mødet har krævet en anden styring end de øvrige for at give

både tid og plads til at brainstorme og konkretisere samarbejdsmulighederne. Netværksdeltagerne har skiftevis haft værtsrollen, hvilket har virket rigtig

godt og har været arrangeret med formålet om at skabe engagement og større bekendtskab imellem netværkets aktører.

Side 13 af 34

Netværkets samarbejde med

øvrige attraktioner

Styring, organisering og markedsføring

Samarbejde om årshjul

Samarbejde om temapakker

Netværks-møder

Figur 3 Netværksmøder

1.13.1 Introduktion Udover en præsentation af projektet, var dagsordenen for mødet, at aktørerne i netværket blev introduceret for hinanden. Netværket var meget positivt

omkring projektet, og udtrykte bl.a. samarbejdsønsker omkring markedsføring, rabatordninger, det at kunne henvise til flere attraktioner og på denne

måde holde på gæsterne i længere tid. Det første skridt mod et samarbejde blev taget på mødet, hvor det blev foreslået at henvise til hinanden på

hinandens hjemmesider. En oplagt og gratis løsning.

1.13.2 Samarbejde om temapakker Mødets mål var at skabe en række temapakker, der kunne arbejdes videre med. Målet var at få skabt minimum fire temapakker, hvor minimum to eller

flere fra netværket var repræsenteret. Mødet var bygget op omkring en workshop, der blev ledet af Johanne Priem Bugge, konsulent og strategisk

rådgiver i oplevelsesøkonomi ved COWI. Udover netværket var styregruppen inviteret til workshoppen. Udbyttet af workshoppen var overordnet:

I. Enighed omkring Dronninglund og omegns kvaliteter:

• naturen (naturhistorie, naturoplevelser, læring, aktiv ferie etc.),

• kulturen (kunst, kulturhistorie og tilhørende events, den lokale ånd etc.)

II. Klarlægning af målgrupper: attraktionernes primære målgruppe er lokale og nordjyske gæster samt danskere fra andre regioner. Norske,

svenske og tyske gæster i et mindretal.

Side 14 af 34

III. Foreløbige idéer til oplevelsespakker:

1. Familiepakke,

2. Kulturhistorisk pakke,

3. Naturpakke,

4. Tur-kort,

5. Paradis for livsnydere,

6. Lad befolkningen fortælle dig historien

En yderligere beskrivelse af workshoppens formål og udbytte findes i bilag 1. Næste skridt blev at præcisere indholdet af temapakkerne og hertil vælge

nogle målgrupper at satse på.

På baggrund af input fra workshoppen blev der efterfølgende udarbejdet et idékatalog med en række temapakker. Hver attraktion i netværket fik

efterfølgende mulighed for at komme med deres kommentarer, rettelser og justeringer til pakkerne. I nedenstående fremgår titlerne på temapakkerne:

• I skovens dybe stille ro

• Jul mellem to slotte og en mølle

• Paradis for livsnydere

• Kultur- og naturhistorisk cykelpakke

• Weekend for drengerøve

• Hyggeweekend i forkælelsens tegn

• Golfpakker: Golf, kunst og forkælelse, Weekend for drengerøve (kun golf)

Derudover kom der på efterfølgende møde ideer til temapakker som Golf til seje tøser, erhvervspakker, familiegolf i forbindelse med Dronninglund Cup.

Idékataloget er vedlagt som bilag 2.

Fire temapakker blev udvalgt til lancering for turistsæsonen 2010. Det drejer sig om:

• Golfpakke

• I skovens dybe stille ro

• Kultur- og naturhistorisk cykelpakke

• Paradis for livsnydere (efterår, vinter, forår, sommer)

Side 15 af 34

Øvrige temapakker er lagt ud på nettet som arbejdspapirer, hvorfra netværket kan hente inspiration og arbejde videre med temapakkerne i det omfang

de ønsker det.

Udover temapakkerne opstod ideen til et ”Rabatkort”, der skulle tilbyde turisten en rabatordning ved at vælge mere end en attraktion.

Attraktionerne ønskede selv at arbejde videre med denne idé, der er blevet til Dronninglund Oplevelseskort med medvirken af 18 af Dronninglund-

områdets attraktioner, butikker, restauranter etc.. Dronninglund Oplevelseskort skal ligesom de fire temapakker lanceret i turistsæsonen 2010. Se

Dronninglund Oplevelseskort i bilag 3.

1.13.3 Samarbejde om årshjul I et spørgeskema har hver attraktion i netværket besvaret spørgsmål i forhold til deres sæson: åbningstider, begivenheder/ events og aktiviteter, hvilket

har været med til at klarlægge årets gang i netværket. Formålet har været følgende:

• Synliggøre sammenfald, der kan markedsføres og sælges i en temapakke.

• Genoverveje aktiviteters placering, hvis det kolliderer uhensigtsmæssigt med hinanden.

• Placere flere og/ eller nye aktiviteter, hvor der er få eller slet ingen aktivitet på året.

• Sæsonopdele temapakker og placere dem, hvor der mangler turister og potentiale til i at tiltrække flere.

En analyse og grafisk fremstilling af årshjulet vil fremgå under afsnittet ”Udbyttet af netværket” senere i rapporten. Overordnet gav klarlægningen

netværket et billede af, at januar, februar, marts og september var måneder, der kunne arbejdes videre med i forhold til at forlænge sæsonen med flere

aktiviteter og tiltrække flere turister. Ligeså var resultatet et billede af sammenfald mellem aktiviteter, der bl.a. kunne anvendes i forbindelse med

temapakkerne.

1.13.4 Styring, organisering og markedsføring Der er mange forskellige modeller og løsninger for en styring og organisering af temapakkerne og i forhold til markedsføring. Inden for styring og

organisering findes der, som det vil fremgå af nedenstående, lige fra det helt frie uden bånd, hvor tilbud og arrangementer blot ligger inden for samme

periode, til den centralt styrede løsning, hvor alle reservationer og bookninger foregår via et fælles system. I alt blev otte forskellige modeller

præsenteret, der går fra det åbne delvist koordinerede til det fællesstyrede (se figur 3).

Styring og organisering

Side 16 af 34

Der er tre primære organiseringsformer: det fælles booking system, bookning ved primær attraktion, klyngebookning samt et løst samarbejde hvor det

kun er et emnebaseret sammenfald af tilbud der finder sted. Som når der holdes Dorf Mølle arrangementer samtidig med Julearrangementet på

Voergaard Slot.

Der vil i det følgende blive givet en kort præsentation af de forskellige løsnings typer, samt en

vægtning af fordele og ulemper.

Fællesindgang

Vi opretter et fælles bookingsystem der modtager alle bestillinger og viderebooker de ønskede

attraktioner. Systemet kan være elektronisk eller telefonisk. Herfra bliver alle attraktioner

booket.

Styrke: Giver fuld kontrol over pakker og tager ikke tid fra attraktionerne til styring.

Svaghed: Vil give et system det er svært at ændre i, vil være dyrt at etablere og drive.

Bookning ved primærattraktion

Der vil blive foretaget den nødvendige bookning ved den primære attraktion. Herfra vælges

tilbud og resten bliver arrangeret for turisten.

Styrke: Giver spredning og synlig gevinst for de enkelte attraktioner, der er også lettere

mulighed for justeringer af pakker.

Svaghed: Kan give mere administrativt arbejde for den primære attraktion.

Bookning ved primær attraktion med faste arrangementer

Der vil blive foretaget den nødvendige bookning ved den primære attraktion. Herfra vælges

tilbud og resten bliver arrangeret for turisten.

For at lette administration vil der være fribilletter til nogle af de faste, åbne tilbud, dette letter

den administrative byrde.

Styrke: Der er god kontrol over pakkerne. Administrative udfordringer begrænses betydeligt, da Figur 4 Styring og organiseringsmodel

Side 17 af 34

en del af tilbuddene ikke skal bookes.

Svaghed: Tilbud bliver begrænsede ift. åbning hos de faste tilbud og brugerne kan blive generet af mange deltagere som ved Dorf Møllegårds

storbagedag og juleudstillingen Voergaard.

Klyngebookning

1. bookningen foretages til den primære attraktion, tilbuddene arrangeres således at A ringer til B der ringer til C. Ved mange eller åbne tilbud vil denne

løsning dele administrationen mere ligeligt.

Styrke: Deler kontrol og ansvar for pakker og tager mindre tid fra den primære attraktion til bookning.

Svaghed: Kan give ekstraarbejde med at tjekke og sikre at kæden ikke er stoppet undervejs.

Klyngebookning med faste arrangementer

1. bookningen foretages til primærpart, tilbuddene arrangeres således at A ringer til B der ringer til C. Det kan virke mere besværligt med ved mange

tilbud eller åbne vil det dele administrationen mere ligeligt. For at lette administrationen yderligere vil der være fribilletter til nogle af de faste, åbne

tilbud, dette letter den administrative byrde.

Styrke: Giver mere kontrol over pakker og tager mindre tid fra attraktionerne til styring.

Svaghed: Kan give ekstraarbejde med at tjekke og sikre at kæden ikke er stoppet undervejs, tidsrammen bliver låst af de faste arrangementer.

Klyngebookning med sammenfald

1. bookningen foretages til primærpart, tilbuddene arrangeres således at A ringer til B der ringer til C. Det kan virke mere besværligt med ved mange

tilbud eller åbne vil det dele administrationen mere ligeligt. For at lette administrationen yderligere vil der være få tilbud men sammenfaldende med

andre større arrangementer.

Styrke: Giver mindre administration og gør det muligt at få adgang til andre kunder.

Svaghed: Giver få muligheder for videreudvikling og gør attraktionerne afhængige af andres arrangementer.

Sammenfaldende tilbud med rabat

Gruppere tilbuddene så der er sammenfald tidsmæssigt, eks. holde arrangementer i samme weekend og reklamere sammen for tilbuddene. Hertil kan

der ydes rabat ved entre til begge dele eller gratis kaffe/the ved besøg hos andet arrangement.

Side 18 af 34

Styrke: Mulighed for rabat mellem sammenfaldende tilbud, som 10 % rabat ved besøg hos andet tilbud, ingen administration, attraktionerne til styring.

Svaghed: Giver lav grad af styring og ringe muligheder for videreudvikling.

Sammenfaldende tilbud

Gruppere tilbuddene så der er sammenfald tidsmæssigt, eks. holde arrangementer i samme weekend og reklamere sammen for tilbuddene.

Styrke: Et absolut minimum af koordinering og absolut ingen administration.

Svaghed: Ikke stort grundlag for samarbejde, ikke nogen videre udbygning eller ekstra salg som mulighed.

Opsummering

Der er mange forskellige mulige løsninger for de forskellige pakker. Det blev anbefalet, at der gøres brug af forskellige organiseringstyper til de

forskellige pakkeløsninger. Så der vælges fra gang til gang hvordan pakkerne bedst administreres. Dog er det vores anbefaling, at der primært gøres

brug af løsninger der sætter en af deltagerne på som tovholder (bookning ved primæraktør) herved sikres en forankring af pakkerne, og reklamen for

pakkeløsningerne kan foregå via parternes hjemmesider og evt. trykt materiale.

En samling med et centralt bookingsystem ville kræve en ekstra postgang mellem kunderne og attraktionerne.

Der kan være tilfælde hvor det ville være en fordel med en større spredning af ansvar i pakkerne, dog særligt hvor der ikke er en oplagt primær part.

Det anbefales at der for at lave en mere ligelig fordeling af de administrative udgifter afsættes en del af pakkens pris til administration eksempelvis 10

%.

Markedsføring I projektet har fokus været netværk og samarbejde. Markedsføring ligger uden for projektets primære formål, og derfor har vi i høj grad ladet det været

op til attraktionerne selv at vælge satsningen i forbindelse med markedsføring.

For netværket findes der overordnet to muligheder indenfor markedsføring. For det første er der de gratis løsninger og for det andet er der de prissatte

løsninger. Netværket blev præsenteret for forskellige løsninger indenfor begge muligheder. De gratis markedsføringsmuligheder omfattede:

• Egne hjemmesider og brochurer

• Brønderslev Erhvervs- og Turistcenters brochure og hjemmeside

• Pressemeddelelser

Side 19 af 34

• VisitDenmarks markedsplads

Øvrige, men ikke gratis markedsføringsmuligheder, som netværket blev præsenteret for, omfattede VisitNordjyllands projekter Aktiv Nordjylland og The

Quest. Aktiv Nordjylland vil give mulighed for at komme med i brochure og på hjemmeside for 300 kr. og 30 timers arbejde som medfinansiering. The

Quest er et helt nyt projekt, der kort handler om, at børn drages ind i en Harry Potter verden, hvor de ved at finde skatte og løse opgaver vil blive guidet

rundt til forskellige attraktioner. Derudover blev netværket præsenteret for muligheder som at være med i magasiner og blade som Idényt og Post

Danmarks flyer ”Med rundt”.

Netværket valgte hovedsageligt de gratis løsninger. Der var for det første enighed om at lancere temapakkerne og årshjulet på Brønderslev Erhvervs-

og Turistcenterets hjemmeside og i turistbrochuren 2010 og via pressemeddelelser. For det andet er temapakken ”I skovens dybe stille ro” kommet

med i Aktiv Nordjylland. For det tredje vil der arbejdes med en simpel flyer/brochure, der kan ligge rundt hos attraktionerne i netværket. Endvidere

opfordredes netværket til at reklamere for hinanden og temapakkerne på de respektive hjemmesider. Den øvrige reklamedel var op til attraktionernes

ansvar fremadrettet. Turistbrochuren 2010 fra Brønderslev Erhverv og Turisme samt brochuren for Aktiv Nordjylland er vedlagt som bilag 6 og bilag 7.

Netværkets primære valg af gratis løsninger kan hænge sammen med, at markedsføring ikke har været et fokusområde. Endvidere kan det hænge

sammen med at netværket er i en opstartsfase, og de derfor er forsigtige i forhold til at lægge ressourcer i det. Evt. afventes der fra attraktionernes side

et resultat og udbytte af netværket i 2009, og evt. derefter at foretage justeringer i forhold til ressourcer. Tilmed kan det hænge sammen med, at

attraktionerne i forvejen har afsat et bestemt beløb til markedsføring i 2010, der ikke er muligt at ændre. I den forbindelse er det værd at nævne, at

attraktionerne i netværket har relativt små budgetter og i høj grad bruger frivillig arbejdskraft.

Valget af de gratis løsninger kan naturligvis vise sig at have betydning for efterspørgslen på pakkerne, men er på sin vis også et naturligt udfald i kraft af

ovenstående.

1.13.5 Netværkets samarbejde med øvrige attraktioner DON-projektet har været et forprojekt, hvor kun udvalgte attraktioner har været med i netværket. Alligevel har der været en løbende orientering til

områdets øvrige attraktioner. Dels med henblik på muligheden for udvidelse af netværket efter forprojektets afslutning, dels med henblik på at krydre og

fuldende temapakkerne med bl.a. tilbud om ekstra oplevelser.

Måden de øvrige attraktioner i området er blevet orienteret på har for det første været at inddrage tovholderen på Jyske Ås – projektet i styregruppen,

og herigennem lægge op til en gensidig orientering og samarbejde. Jyske Ås – projektet er ligeledes et netværks- og samarbejdsprojekt, der dog i

modsætning til DON-projektet har inviteret alle i området.

Side 20 af 34

For det andet har de øvrige aktører været inviteret til orienterende møder, der dog afspejlede en manglende interesse på indkaldelsen til andet møde.

Grundet den manglende interesse for deltagelse i møderne, er de øvrige attraktioner derfor siden hen blevet orienteret omkring netværkets arbejde og

udbytte pr. brev. I den forbindelse er de samtidig blevet opfordret til selv at skabe netværk og samarbejde, og ikke nødvendigvis vente til forprojektets

afslutning.

For det tredje er de øvrige aktører inviteret af netværket i DON til medvirken i Dronninglund Oplevelseskort, der som tidligere beskrevet er en idé

opstået under workshoppen omkring temapakkerne.

Som det vil fremgå under afsnittet omkring netværkets fremtid, er det ønsket at forprojektet har givet inspiration til yderligere samarbejde og hermed

udvidelse af netværket.

Udbyttet af netværket To typer af produkter er der kommet ud af netværkssamarbejdet, temapakker og et årshjul. Derudover har projektet givet anledning til et større

kendskab og fortrolighed mellem attraktionerne, samt inspiration til et fremtidigt samarbejde. Det afspejles bl.a. ved, at 18 attraktioner i Dronninglund-

området har opstartet Dronninglund Oplevelseskort (rabatkort). En idé, der som tidligere nævnt opstod under et netværksmøde.

Samlet set vil det give området bedre muligheder for at fremstå som en samlet destination. En effekt der endnu ikke kan måles, men som vil kunne

afspejles efter en periode og som naturligvis også er afhængig af andre faktorer.

1.14 Temapakkerne Temapakkerne tager udgangspunkt i de kvaliteter som Dronninglund-området har i forhold til de tidligere beskrevne tendenser; langsommelighed,

design, fællesskaber, sundhed, interesser og hobbyer og autenticitet, og herigennem griber nogle af de strømninger, der i øvrigt findes inden for

turisme.

Temapakkerne er bygget op omkring og præsenteret ud fra tre grundlæggende principper:

1. Brugere: Hvem er pakken rettet til?

2. Byggesten: Aktiviteter – Hvad består den af.

3. Bejlere: Samarbejdspartnere.

Side 21 af 34

I præsentationen af temapakkerne er der desuden koblet to undergrupper på, motiver og turismestrømninger. Disse undergrupper er tilføjet for at

tydeliggøre, hvordan temapakkerne hver især imødekommer den efterspørgsel og de strømninger, der findes på turismeområdet.

1.14.1 Strømninger inden for turisme Aktiv ferie er et stort indsatsområde inden for VisitDenmark. At aktiv ferie er et vigtigt område for dansk turisme afspejles i statistikken, hvor de aktive

ferieformer stod for 20 mio. turistovernatninger i 2004, hvilket er mere end halvdelen af alle ferieovernatninger inden for kystturismen.

De aktive turister har et højere døgnforbrug end kystturister generelt. Ferieformen rammer en trend, hvor flere og flere turister ønsker at være aktive og

opleve velvære under deres ferie. Aktiv ferie opfattes af disse turister som en opladning til hverdagen efter ferien6. Trenden hænger sammen med en

anden trend, nemlig sundhedsturisme.

Med sundhedsturisme fokuseres der på sundhed for krop og sjæl. Sundhedsturisme er en udløber af det, der på globalt plan kaldes medical tourism,

som rejsebureauer og medier ofte anvender, når de skal beskrive den hastigt voksende mængde mennesker, som rejser til andre lande for at få

foretaget behandlinger. Det, der kendetegner den eksisterende danske sundhedsturisme, er et øget fokus på det sunde liv, motion, sund mad og

wellness. Det er med andre ord ikke behandling men forebyggelse, der er i højsædet i Danmark7.

Cykelturisme er et område i stor fremdrift. Vi så det bl.a. under klimatopmødet i Danmark i 2009, hvor der under stor interesse og mediebevågenhed blev arrangeret en cykeltur gennem København8. I Danmark er cykler noget dagligdags, men sådan er det ikke i mange andre lande.

Cykelturisme henvender sig til alle og kan tilpasses en børnefamilie såvel som garvede cykelentusiaster. Cykelferie er blevet attraktiv. Det mærker bl.a.

Cycling Denmark, hvis populære cykelmagasin PEDAL er revet væk fra hylderne. Der er ikke længere tale om lavbudgetferie i telt, men i stedet

moderne cykelferieentusiaster, der stiller krav til både rutens seværdigheder og turens komfort. Cykelturister er er i forlængelse heraf villige til at betale

for unikke oplevelser af høj kvalitet.

Særligt blandt tyskerne er interessen for cykelferie i Danmark stor. Danmark er den næstmest foretrukne cykelferiedestination for tyskere. Det er meget

vigtigt for de moderne cykelturister, at have handlefrihed og ikke længere at skulle slæbe sin opbakning med sig9.

Wellness-turisme er fortsat under udvikling og fremdrift. De første wellnesssteder i Danmark åbnede i slutningen af 1990’erne, og efterspørgslen er

stadig stor. VisitDenmark har defineret nogle voksende trends indenfor wellnessområdet; fokus på enkelhed i stil og koncept, økologiske produkter,

6 VisitDenmark: Aktive turister er et aktiv for dansk turisme, 14.05.07

7 Videncenteret VTO: Sundhedsturisme

8 Eventen: ”Wonderful World of Cycling – an introduction to Danish cycling culture”

9 VisitDenmark: ”Stigende interesse for cykelferie”, 24.06.09

Side 22 af 34

genbrug og bæredygtighed. Det kædes sammen med sundhed, og der søges stressforebyggende behandlinger, der giver mental ro samt sundt

gastronomisk mad. Det er vigtigt at der er ”value for money”, hvor man får lidt ekstra med i prisen. Det personlige værtskab er vigtigt.

Kulturturisme er et andet område, der fortsat er populært blandt turisterne. Området favner bredt og indebærer indsigten i og historien om et lands eller

områdes historie, folk, kunst, arkitektur, religion mv..

Kulturturisme læner sig tæt op af ordet autenticitet, der fortsat er stor efterspørgsel på. Ønsket om at gå bag om tæppet og opnå en indsigt i det

oprindelige og ægte. I forlængelse heraf også ordet lærdom – ønsket om at opnå indsigt om et andet land, region mv.

Gourmetturisme ligger i forlængelse af kulturturisme, men er værd at nævne da Danmark de seneste år har oplevet en større interesse for det nordiske

køkken. Der er ligefrem tale om den nordiske køkkenrevolution, og har ikke længere nødvendigvis skær af noget gammeldags og tilbagestående. I det

hele taget er der stor interesse for gourmet, hvad enten der er tale om det danske køkken eller ej. Som det bl.a. fremgik under wellness- og

sundhedsturisme er maden vigtig og kan kædes sammen med forkælelse.

1.14.2 Målgrupper og motiver Besvarelsen af tidligere omtalte spørgeskema viste at attraktionernes primære målgruppe var lokale og nordjyske samt til dels danske fra andre

regioner. Sekundære nationaliteter var tyske og nordiske turister. Hermed kan det konkluderes, at der er potentiale for udvidelse af gæster til

destinationen. Hvorvidt den primære målgruppe i endnu højere grad skal dyrkes eller der i højere grad skal fokuseres på udenlandske gæster må være

op til attraktionerne i netværket. I den forbindelse kan det være relevant at se på, hvilke turister, der skal satses på på den korte og den lange bane.

1.14.2.1 Den korte og lange bane Dronninglund-området har ikke en stor attraktion, der skal til for at internationale gæster vælger Dronninglund ud på landkortet. Området står i skyggen

af bl.a. Skagen når det gælder om at tiltrække turister.

Derfor kan det være relevant med et strategisk valg i opdelingen af målgrupperne.

Herved at satse på:

Den korte bane Den lange bane

• Lokale • Nationale

• Regionale • Internationale

Side 23 af 34

I forhold til at tiltrække flere gæster fra de øvrige danske regioner, vurderes det at der skal vælges en større markedsføringsindsats end den valgte.

Derfor er den placeret under den lange bane.

I forhold til at tiltrække internationale gæster er det især interessant at se på Tyskland. I den forbindelse viser den sidste nye analyse, at antallet af

ældre i Tyskland mellem 50 - 65 år stiger med 25 % frem til 2030.

Det er folk, der stadig har penge til at rejse, de har muligheden for at rejse hele året, og kan lide Danmark.

Det er vigtigt for de tyske turister, at ferien giver dem mulighed for at slappe af, være fri og kunne glemme hverdagens trummerum. Gerne i selskab

med de mennesker, der står dem nær. Mange gør dette ved at slappe helt af og lave ingenting, mens andre igen benytter sig af ferien til at dyrke lidt

sport og generelt være aktive og lære noget nyt at kende. Destinationen skal byde på flotte omgivelser og et fornuftigt prisleje. Det er vigtigt for de tyske

turister, at rejsemålet ikke er overrendt, at der er smuk og uberørt natur samt gode overnatningsmuligheder/ former. Tyske turister kan lide at være

mødt at godt værtskab på destinationen.10.

En anden analyse fra det tyske forsknings- og analyseinstitut ”Stiftung für Zukunftsfragen” viser, at all-inclusive er blevet en meget populær ferieform

som to ud af fem tyskere efterspørger.

På andenpladsen kommer den klassiske afslapningsferie og på tredjepladsen leje af ferieboliger. Endvidere viser undersøgelsen at særligt best age-

gruppen efterspørger forkælelse i form af wellness (15 %) eller aktiv ferie i form af bjerg- og vandreturisme (15 %).

Best age-gruppen er i det hele taget interessant at se på i forhold til at tiltrække målgrupper. De er ofte den målgruppe, der har råd til kvalitet og i det

hele taget bruge penge - både i forbindelse med betaling af rejsen og i forhold til at bruge penge, når de ankommer til destinationen.

VisitDenmark har i den tidligere nævnte analyse af europæernes rejsebehov opstillet motiver og behov i forhold til i nationalitet. Men de har også

opstillet dem på tværs af europæerne. Det er sidstnævnte opstilling, der tages udgangspunkt i i udarbejdelsen af temapakkerejserne. Det er klart, at det

kan være relevant for netværket at gå yderligere i dybden med de enkelte nationaliteter på den lange bane, og tilpasse temapakkerne herefter.

1.14.2.2 Temapakkerejse: Fra enkel til sammensat Flere af attraktionerne i netværket læner sig op af flere af de beskrevne strømninger indenfor turisme. Endvidere er, som det vil fremgå, flere af

temapakkerejserne ikke enkle i den forstand at de udelukkende omfatter naturoplevelser i naturpakkerejsen.

10 VisitDenmarks analysenyhedsbrev, Turismefaglig Viden, januar 2009: ”Tyskernes ferierejse - Opsummering af den tyske rejseanalyse 2008”

Side 24 af 34

Med andre ord kan netværkets attraktioner kobles ind i forskellige temapakkerejser og under forskellige overskrifter. Dette har den fordel at

attraktionerne kan ”genbruge” og ”forklæde” temaerne i mange afskygninger og hermed tiltrække forskellige segmenter, det giver en fordel i forhold til at

signalerer mangfoldighed.

Dog er det vigtigt at have for øje, at enkle temapakkerejser, hvor det eksempelvis udelukkende er naturoplevelser eller historiske oplevelser også

sælger billetter og kan være meget interessant for ”hobby-turister”, der interesserer sig for én ting.

På denne måde kan der opereres med to typer temapakkerejser:

1. Den enkle temapakkerejse 2. Den sammensatte temapakkerejse

De fire udvalgte temapakkerrejser må i den forbindelse karakteriseres som sammensatte temapakkerejser, og er dels valgt ud fra at tiltrække så mange

som muligt og i forhold til at bruge så mange attraktioner i netværket som muligt.

1.14.3 Præsentationen af temapakkerejserne Nedenfor vil der være en præsentation af de fire temapakker, der er udvalgt til lancering. De øvrige er præsenteret i det tidligere nævnte Idékatalog

(bilag 2).

Præsentationen af temapakkerejserne er en analytisk fremlæggelse med udgangspunkt i ovennævnte beskrivelser. En mere ”markedsføringsvenlig”

præsentation af temapakkerne fremgår af bilag 4, hvor det er muligt at se pris, et mere præcist indhold mv..

Side 25 af 34

Figur 5 I skovens dybe stille ro

I skovens dybe stille ro

Brugere

1. Best agere med børnebørn

2. Børnefamilier

Byggesten

1. Dorf Møllegård 2. Dronninglund

Storskov

Bejlere

1. Hestevognskørere 2. Naturvejledere 3. Madleverandør

Motiver

1. Fællesskab 2. Autenticitet 3. Kvalitet

Turismestrømninger

1. Aktiv ferie 2. Sundhedsturisme

Side 26 af 34

Figur 6 Kultur- og naturhistorisk cykelpakke

Kultur- og naturhistorisk

cykelpakke

Brugere

1. Best agere 2. Cykelentusiaster

generelt

Byggesten

1. Dorf Mølle 2. Dronninglund Slot 3. Dronninglund

Kunstcenter 4. Dronninglund

Storskov 5. Middelalderdage 6. Voergaard Slot

Bejlere

1. Naturvejledere 2. Alderslyst vingård

Motiver 1. Fællesskab 2. Sundhed 3. Interesser og

hobbyer 4. Autenticitet 5. Kvalitet

Turismestrømninger

1. Aktiv ferie 2. Sundhedsturisme 3. Kulturturisme

Side 27 af 34

Figur 7 Paradis for livsnydere

Paradis for livsnydere

Brugere

3. Best agere 4. Par 5. Vennepar

Byggesten 3. Dorf Mølle 4. Dronninglund Slot 5. Dronninglund

Kunstcenter 6. Dronninglund

Storskov 7. Middelalderdage 8. Voergaard Slot

Bejlere

4. Naturvejledere 5. Alderslyst vingård

Motiver

4. Kvalitet 5. Forkælelse 6. Fællesskab 7. Langsommelighed 8. Autenticitet

Turismestrømninger

3. Sundhedsturisme 4. Kulturturisme 5. Gourmetturisme 6. Wellness-turisme

Side 28 af 34

Figur 8 Golfpakke

1.14.4 Årshjul Nedenfor fremgår et årshjul, der afspejler årets gang i netværket. Hjulet er opdelt i fire følgende kranse:

1. Den yderste viser årets måneder.

Golfpakke

Brugere

1. Golfentusiaster 2. Par 3. Vennepar

Byggesten

1. Dronninglund Slot 2. Dronninglund

Golfklub

Bejlere

Motiver

1. Interesser og hobbyer

2. Forkælelse 3. Kvalitet 4. Fællesskab 5. Langsommelighed 6. sundhed

Turismestrømninger

1. Aktiv ferie 2. Sundhedsturisme 3. Wellness-turisme

Side 29 af 34

2. Åbningstiderne i netværket: antal åbne attraktioner den pågældende måned.

3. Aktivitetsgraden i netværket: antal attraktioner den pågældende måned, der har en aktivitet udover alm. åbning.

4. Temapakker i netværket: antal aktive temapakker den pågældende måned.

De to kranse, der indikerer åbningstider og aktiviteter er endvidere farvelagt månedsvis efter antallet af attraktioner. På samme måde er kransen, der

indikerer temapakker månedsvis farvelagt efter antallet af temapakker. Farverne er inddelt i tre følgende niveauer:

ingen attraktioner/ temapakker halvdelen eller derunder over halvdelen

Årshjulets tal indikerer antallet af henholdsvis attraktioner og temapakker. En præcisering af hvilke attraktioner, der er aktive i hvilke måneder fremgår af

bilag 5.

Som det fremgår af figuren repræsenterer netværket en relativ god aktivitet i løbet af

året, når der ses på åbningstider og aktiviteter tilsammen i løbet af året. Forårs- og

sommermånederne er ikke overraskende de måneder, der repræsenterer flest antal

åbne attraktioner og fleste aktiviteter.

En kortlægning viser at januar, februar og marts er de måneder hvor der ingen

aktiviteter er i netværket og få har åbnet. Månederne giver derfor plads til nye

aktiviteter og til at udfylde dem med temapakkerejser. Men det skal naturligvis

overvejes i hvor høj grad det kan betale sig, at placere turisttilbud i denne periode, og

om der er en naturlig årsag til manglende aktivitet.

Ser man på januar og februar sker der typisk ikke noget på rejsefronten i forhold til

Danmark som rejsedestination. I stedet bærer månederne præg af skirejser og rejser

sydpå mod varmen. Det er lige efter jul, pengepungen er måske tom og kalenderen

har været fyldt med arrangementer og aktiviteter i hele julemåneden. Endvidere

betragtes januar og februar ofte som kedelige fordi vejret ikke tillader så meget, og

der i stedet samles kræfter og energi til forårets komme.

Figur 9 Årshjul

Side 30 af 34

Alligevel kan der være fornuft i at placere en temapakke i denne periode. December måned har været hektisk for de fleste og rekreation står højt på

dagsorden, bevidstheden er fyldt med håb, en ny frisk start og nytårsfortsætter.

I forlængelse af det hungrer flere måske netop efter at springe ud i noget. Eksempler på det er feriecentrene, der oplever interesse for weekendophold.

Med udgangspunkt i det kunne det være værd at overveje en nytårstemapakke.

I april, maj og juni begynder der traditionelt set at ske flere aktiviteter, hvor både påsken og pinsen spiller en vigtig rolle. Det afspejles også i

aktivitetsniveauet med bl.a. påskeudstillinger og ved at udendørsaktiviteter bliver mulige og i antallet af åbne attraktioner.

I juli, august er der traditionelt set tale om højsæsonen. Karakteristisk for den periode er, at turister har længere ferie end i den øvrige del af året. Der

er mulighed for flere aktiviteter, eftersom der også er mulighed for udeliv. Perioden er for Dronninglund-området karakteriseret ved et højt

aktivitetsniveau, men er også karakteriseret ved større begivenheder, der tiltrækker mange gæster.

I september sker der til gengæld ikke meget i netværket. Attraktionerne har stadigvæk åbnet, men aktivitetsniveauet begynder at dale. Med henblik på

at forlænge sæsonen er der derfor mulighed for og god grund til at udfylde måneden med nye aktiviteter og tilbud som eksempelvis temapakkerejser.

Selvom det er lige efter sommerferieperioden er der gode muligheder for at foretage ting, idet det ofte fortsat er godt vejr i september. Det skal dog

være op til attraktionerne selv, hvorvidt de ønsker at sæsonforlænge, eftersom det lavere aktivitetsniveau også kan skyldes en naturlig pause inden

efterårsferieaktiviteterne sætter ind.

I oktober, november og december begynder vejret at være koldere. Men i rejsebranchen er efteråret blevet en attraktiv periode for rejsesæsonen. Det

afspejles i såvel de indenlandske og udenlandske rejseefterspørgsler, og med såvel endagsture som flerdagesferie. Ligeså er julemåneden en oplagt

periode at tiltrække endagsturister på. Ser man på netværkets aktivitetsniveau har flere af aktørerne netop også taget juletemaet op i den periode.

Ligesom flere af aktørerne også er opmærksomme på efterårsferien i deres aktiviteter.

Resultatet af ovennævnte gav netværket et billede af, at januar, februar, marts og september var måneder, der kunne arbejdes videre med i forhold til

at forlænge sæsonen med flere aktiviteter og tiltrække flere turister. Ligeså var resultatet et billede af sammenfald mellem aktiviteter, der bl.a. kunne

anvendes i forbindelse med temapakkerne.

For at imødekomme en sæsonforlængelse, er temapakken Paradis for livsnydere et tilbud hele året og som varierer i tilbud i forhold til årstid. På samme

måde er Golfpakken et tilbud hele året. De øvrige temapakker er placeret i forårs- og sommermånederne eftersom de kræver bedre vejr. Med henblik

på sæsonforlængelse er det endvidere oplagt at dyrke juletemaet noget mere, eftersom der er mange aktiviteter i netværket indenfor dette område.

Ligeså er det en mulighed for at tiltrække 1-dags turister som styregruppen også foreslog. I Idékataloget fremgår et forslag til dette.

Side 31 af 34

1.14.5 Rabatkort Dronninglund Oplevelseskort er som tidligere nævnt en idé, der opstod under workshoppen omkring temapakkerne. Dronninglund Slot bestemte sig efter workshoppen at forfølge ideen, og i samarbejde med Dronninglund Turistforening lancerer kortet for turistsæsonen 2010 med medvirken af 18 forskellige attraktioner, spisesteder, butikker mv.: Alderslyst Anemonen Asaa Camping Asaa Potter Dorf Mølle Dorf skole Dronninglund Golfklub Dronninglund Hallerne og motionscenter Dronninglund Hotel Dronninglund Slot Dronninglund Sparekasse Dronninglund Turistforening Dronninglund Kunstcenter Dronninglund Tennisbaner Holtegaard B&B Lavendelbo Middelalderdagene Voergaard Slot Figur 10 Medvirkende i Dronninglund Oplevelseskort Dronninglund Oplevelseskort koster 150 kr. og giver rabat på op til 50 % - varierer udbyderne imellem. Kortet kan udover turistkontoret købes tre forskellige steder i Dronninglund-området. Kortet er en rigtig god idé, eftersom det ligesom temapakkerne er et overskueligt produkt, der forenkler destinationens mange tilbud og leder turisten rundt til områdets mange tilbud. Endvidere kan det friste turisten til at vende tilbage og evt. anvende de sidste tilbud på kortet, der ikke blev nået i første omgang. Afhængig af rejsen kan det være svært at nå at benytte sig af alle tilbuddene, ligesom der er nogle af tilbuddene, der er mere eller mindre relevante for forskellige turister. Tillige er kortet et godt supplement til temapakkerne med henblik på at tiltrække 1-dags turist. I forhold til ønsket om en stærkere og mere samlet turistdestination, er kortet udtryk for, at der er opstået et tættere "bånd" mellem attraktionerne, at der er en positiv velvilje til at samarbejde og at projekt Dronninglund OplevelsesNetværk har inspireret til samarbejde.

Side 32 af 34

1.15 Det fremtidige netværk Med det gode resultat og udbytte af forprojektet, er det ønsket at netværket fortsætter som en blivende institution, der skal sikre et fortsat samarbejde.

1.15.1 Netværksmøder Det er op til netværket selv at afholde de fremadrettede møder, og at tage det nødvendige initiativ til samarbejde. Eftersom erfaringen siger, at et

netværk har brug for styring og støtte mere end et år, har Brønderslev Erhvervs- og Turistcenter dog valgt et afholde to halvårlige opfølgningsmøder i

hhv. 2010 og 2011.

Dagsorden for møderne vil være en status på og evaluering af det nuværende samarbejde (temapakkerne) og evt. nye samarbejder. I den forbindelse

vil der opfordres til at se på noget målbart som efterspørgslen på temapakkerne og udgifterne forbundet med pakkerne. Netværket vil dog ikke

opfordres til at se på projektets succes i forhold til antal solgte pakker, eftersom antal solgte pakker ikke nødvendigvis indikerer den umålbare værdi

som markedsføringen og opmærksomheden omkring pakkerne har fået. På samme måde kan værdien i netværket være umålbart i forhold til at få

øjnene op for hinandens kvaliteter i et netværk og huske at markedsføre hinanden overfor hinandens turister. Derimod opfordres netværket til at se på

efterspørgslen i forhold til evt. justeringer som prisen, nyt indhold eller markedsføringsindsats.

1.15.2 Samarbejde med andre turistprojekter Som nævnt i afsnittet omkring samarbejde med øvrige attraktioner, opfordres netværket til at udvide deres samarbejder i den grad de finder det

relevant. Derudover har Brønderslev Erhvervs- og Turistcenter igangsat to andre turistprojekter, hvor Dronninglund OplevelsesNetværk inviteres til at

deltage. Det drejer sig om LOP (Lokale Oplevelser) og Projekt Helårsturisme.

LOP’en går kort fortalt ud på at skabe et digitalt oplevelseskort, hvor borgere og foreninger kan lægge oplevelser ind og dele med andre. Projektet er et

samarbejde mellem Brønderslev Erhvervs- og Turistcenter og bibliotekerne i kommunen. Kortet skal vise oplevelsesmuligheder i kommunen lagt ind af

borgerne til både borgerne og turister, og gøre det muligt for borgere og turister at finde gåture, udsigtspunkter eller arrangementer i deres område og

dele disse med andre. Projektet vil løbe over et halvt år og har til formål at integrere det digitale kort på turistkontoret og bibliotekernes hjemmesider.

Med den brede vifte af turisttilbud, til kommunens mange forskellige besøgende, skal Projekt Helårsturisme for det første opnå et grundlag for

udformningen af en differentieret turismestrategi for Brønderslev Kommune. Projektet vil bestå af to dele; strategi og netværk/ samarbejde.

Der vil blive arbejdet indenfor tre emneområder: Overnatning, handel og kultur/natur.

Der vil blive set på tre typer af turister/brugere de lokale turister, de regionale turister samt de nationale/internationale turister. For at finde frem til, hvilke

turister der findes i kommunen og hvad der efterspørges, vil der foretages en dataindsamling. Endvidere ønskes der med projektet at skabe en fælles

lokal forståelse af turismeindsatsen og at skabe samarbejde for udvikling af Brønderslev Kommune som en oplevelsesdesitnation. I forlængelse heraf

gøre de lokale aktører bekendte med hinanden og de samarbejdsmuligheder, der kan være.

Side 33 af 34

Ud fra det vil der udarbejdes en skitse til en turismestrategi, hvor prioriterede områder er udvalgt på baggrund af samarbejdsrelationer og indsamlede

data.

Styregruppen I opstartsfasen har styregruppen været sammensat med erhvervschefen fra Brønderslev Kommune samt repræsentationer fra bestyrelsen fra

Brønderslev Udviklingsråds bestyrelse. For at sikre linket til det tidligere benævnte Jyske Ås-projekt har repræsentanterne fra dette projekt, Hans

Jørgen Melvej og Ove Thomsen, siddet med i styregruppen. I samråd med personerne fra styregruppen er den endelige styregruppe efter marts måned

2009 sammensat med repræsentanter fra Dronninglund Turistforening og personer, der i øvrigt har et stort kendskab til området.

Status og udvikling af projektet er løbende blevet drøftet og præsenteret på styregruppemøderne. I det følgende vil der være en opsummering på de

input, der er kommet på styregruppemøderne undervejs i projektforløbet.

1.16 Møderne Udover en løbende orientering og status på projekterne har to områder især været omdrejningspunkter på møderne. Det drejer sig for det første om

forholdet mellem de syv attraktioner og de øvrige attraktioner. Styregruppens forslag har i den forbindelse været, at de øvrige attraktionerne holdes

løbende orienteret, og at de opfordres og inspireres til at danne netværk og samarbejde. Projektet har ud fra de rammer det har imødekommet dette

ved for det første at invitere til statusmøder på DON-projektet. For det andet ved at udsende idékataloget med temapakkerne, hvorved attraktionerne er

opfordret til at medvirke i temapakkerne, hvis de har kunnet se sig selv bidrage med ekstra oplevelser eller på anden vis fuldende temapakkerne.

For det andet drejer det sig om temapakkerne. Styregruppen var inviteret med til workshoppen omkring temapakkerne, og er siden hen blevet

præsenteret for temapakkernes idékatalog. Styregruppen lagde i den forbindelse vægt på fleksibiliteten i pakkerne, og opfordrede i forlængelse heraf et

samarbejde omkring 1-dagspakkerejser til for eksempel sommerhusgæsterne og ålborgenserne.

Det var endvidere styregruppens holdning, at der blev lavet et loft for antallet af temapakker, og at udvælge nogle enkelt pakker, der skulle fungere som

”prøveklud”.

Et tredje punkt som især har haft styregruppens interesse har været fortsættelsen af netværket. Styregruppen er i den forbindelse blevet orienteret

omkring netværkets halvårsmøder i 2010 og 2011, ligesom de er blevet præsenteret for de to tidligere omtalte kommende projekter, Lokale Oplevelser

og Destination Helårsturisme. Styregruppen opfordrede til, at der på de halvårlige statusmøder blev drøftet noget målbart som antallet af solgte pakker

og antal søgninger på pakkerne på nettet.

Side 34 af 34

Overordnet har klarlæggelsen af den endelige projektbeskrivelse for DON, hvori Jyske Ås-projektet har været tænkt ind, givet anledning til et godt og

udbytterigt samarbejde med styregruppen.

Litteratur- og kildeliste • Gram, Malene (august 2005): ”Voksne par som ny målgruppe for kystferie i Danmark”, Tourism Research Unit, Aalborg Universitet

• Have, Christian (2008): ”Det store sceneskift”, Forfatteren & Aalborg Universitetsforlag

• Lorentzen, Anne og Krogh, Rikke (2009): ”Oplevelsesøkonomi, udvikling og planlægning i nordjyske kommuner”, Center for Regional Udvikling,

Aalborg Universitet, Institut for samfundsudviklings og planlægning, Skriftserien, nr. 2009-7

• Turist Nyt: ”Fremtidens turister vil købe aflad og stresse af”, 14.02.2008

• Videnscenteret VTO: Sundhedsturisme

• VisitDenmarks analysenyhedsbrev, Turismefaglig Viden, januar 2009: ”Tyskernes ferierejse – Opsummering af den tyske rejseanalyse 2008”

• VisitDenmark: ”Aktive turister er et aktiv for dansk turisme”, 14.05.07

• VisitDenmark: ”Stigende interesse for cykelferie”, 24.06.09

• VisitDenmark: ”Europæiske forbrugerbehov – nye muligheder for dansk turisme”

Bilag • Bilag 1: Memo: Dronninglund OplevelsesNetværk, opsamling på workshop 11.juni 2009, Cowi A/S

• Bilag 2: Idékatalog med temapakker

• Bilag 3: Dronninglund Oplevelseskort

• Bilag 4: Markedsføringsvenlig præsentation af de fire udvalgte temapakker

• Bilag 5: Oversigt over netværkets aktiviteter, åbning og temapakker

• Bilag 6: Turistbrochure 2010

• Bilag 7: Aktiv Nordjylland Oplevelseskatalog