DS-bladet nr. 4, 2014

9. april | 2014 I 105. årgang 4 bladet

»Fartskrivere til håndværkere er lovsjusk« 6

Et godt ry er guld værd 8

100 års jubilæum i Ringkøbing 46

TEMA OM UDDANNELSE 12-35Flere talentspor for elitenElever bliver ældreHemmeligheden ved Schweiz

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansennæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita rasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24E-mail: [email protected]

oplag: 3350ISSn nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Forsidefoto:Linda Kastrup/Scanpix. Fra grund-forløbet på smedeuddannelsen på CPH WESt. Smedelærer Henning Pedersen sammen med elever.

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 5 2014Udgivelse den 15. maj 2014.Deadline den 28. april 2014.

Nr. 6 2014Udgivelse den 18. juni 2014.Deadline den 26. maj 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

InDHoLD

4 Leder: En reform med mange positive elementer

6 Håndværkere fanges i lov om transport

8 Et godt ry er guld værd

8 210 sager om ulovligheder

9 DS Håndværk & Industris generalforsamling 2014

10 Kort nyt

17 Informationsmøder om krav til stålkomponenter

23 DS Håndværk & Industris Uddannelseslegat

36 Beslagsmedene fik nye mestre

37 El-fagmesse kan give forretningsideer

38 Svejsekoordinator nr. 100 har fået beviset

39 Fokus på rustfrit stål

40 Midtjyske virksomheder bliver gearet til vækst

42 Business & branche

45 Barometret

46 Foreningsnyt

48 navne

49 Leverandørregisteret

TEMA: Uddannelse

12 Eleverne på erhvervsskoler bliver ældre

14 Maskinfabrik bliver bestormet med ansøgere

16 Maskinfabrik med produktionsapparat i top

18 talentjagt på erhvervsskoler

20 talentspor avler elite blandt håndværkere

22 talentsporet er lige noget for Jonas

23 Maskinfabrik med ambitioner

24 Mange flere talentspor i fremtiden

25 Mindre virksomheder opgiver AMU-kurser

26 Forbilledet Schweiz

30 Erhvervsuddannelser mindst populære i Danmark

32 Flere vil have kurser på arbejdspladsen

32 Pehama sværger til skræddersyede kurser

33 Pehama Production oppe i fart igen

34 rekruttering til industrien begynder i skolen

35 Erhvervsskole gør klar til flere lærlinge

CalWin A/S · Højbyvej 50 · 5260 Odense S · Telefon 70 13 56 06 · [email protected] · www.calwin.dk

GOD BUSINESS

Vi har softwaren, som giver dig en bedre forretning og en lettere hverdag

Kig ind på www.calwin.dk og se hvordan, eller bestil et gratis konsulentbesøg

12225 CalWin - Annonce - VVS Alle Produkter - 210x297 - 12 2013.indd 1 12/12/13 15.47

4 | DS-bladet nr. 4 2014

En reform med mange positive elementer

LEDEr

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabat-portalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

For godt en måned kom den endelig – den længe ventede reform af erhvervsuddan-nelserne. Og jeg er som udgangspunkt grundlæggende rigtigt glad – undervisnings-minister Christine Antorini har hørt godt efter i timen, når vi ved flere lejligheder har givet hende vores bud på fremtiden.

Jeg er især positiv over den prioritering af fagligheden, reformen signalerer.

Reformen indfører klare adgangskrav. Eleverne skal have fået karakteren 02 i dansk og matematik i den afsluttende afgangsprøve i 9. eller 10. klasse. Elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal være vurderet uddannelsesparate til en erhvervs-uddannelse. Og så kan de faglige udvalg fremover stille differentierede adgangskrav til hovedforløbet.

Der er også alternative adgangsveje til uddannelserne for de unge, der ikke går den lige vej. Elever med en uddannelsesaftale eller en ungdomsuddannelse har direkte adgang, og der er også mulighed for optagelse ud fra en helhedsvurdering baseret på prøve og samtale. Sidst men ikke mindst kan de faglige udvalg indstille undtagelser til Undervisningsministeriet.

Alt dette betyder, at reformen både betoner høj faglighed og de unges parathed til uddannelse, men samtidigt ikke bremser dygtige og motiverede unge, der af den ene eller den anden grund har fået deres folkeskoleforløb »i den gale hals«.

Reformen vil også give vores lærlinge mere og bedre undervisning. Minimumsti-metallet bliver fastlagt til 25 klokketimer om ugen i 2015 og 26 timer om ugen fra 2016. Vi kommer til at se øget brug af undervisningsdifferentiering, øget brug af ni-veaudeling og talentspor, samt større udbud og udvikling af fag på flere niveauer. Og så er jeg naturligvis særligt positiv over for meldingen om, at der nu indføres bedre kobling af skole og praktik og en styrkelse af praksisrelateret undervisning.

Også på grundskoleniveau sker der store ændringer i netop disse år. Folkeskolen er grundstammen for vores unges videre vej i livet, så sammenhængen mellem de for-skellige uddannelsesniveauer er meget vigtig. Det bliver der særligt gode mulighe-der for nu, og det er godt.

Men lidt malurt må jeg komme i bægeret. I forhold til den meget vigtige vejledning af vores unge (og deres forældre), kommer reformen ikke i mål, sådan som vi havde håbet. Der sker store besparelser på vejledningsområdet, og det vil få en negativ ef-fekt Alt for mange unge vælger i dag helt automatisk det almene gymnasium fremfor en erhvervsuddannelse, og den tendens havde vi meget gerne set ændret. I DS Hånd-værk & Industri ønsker vi, at alle unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg, men det giver reformen desværre ikke mulighed for.

Reformen er på papiret et stort skridt i den rigtige retning. Nu skal den udmøntes i praksis, og jeg håber naturligvis, at det vil ske i den ånd, der er tænkt fra politisk side. Vi vil følge udviklingen tæt blandt andet gennem vores arbejde i de lokale ud-dannelsesudvalg på erhvervsskolerne.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri

Solar Fastbox

Hvorfor spilde tiden på toilettet?

MAXINDTJE

NING

Fastbox har fået en storebror: Fastbox Maxi. Så nu kan du få leveret varer på op til 6 meter på under en time. Regnestykket er simpelt: Den tid, du skal bruge tur-retur fra din kunde for at hente f.eks et toilet hos Solar, bliver nemt over en time. Den tid kunne du i stedet have brugt på fakturérbar tid hos din kunde, mens

varen bliver bragt med en Fastbox Maxi for kun 199,-. Så ved en timepris på 300 kr bliver din nettogevinst over 100 kr. *

solar.dk/fastbox

FASTBOXMax 10 kg.

Max 45x27x30 cm.*) F.eks Solar Zone 1

Leveret på under en time for kun 99,-

Du kan få leveret både Fastbox og Fastbox Maxi på større afstande end 10 km. For mere info om zoner og priser se solar.dk/fastbox

FASTBOX MAXIMax 25 kg.Max 6 meter længde eller max 4 paller*) F.eks Solar Zone 1leveret på under en time for kun 199,-

FASTBOX MAXIMax 25 kg.Max 6 meter længde eller max 4 paller*) F.eks Solar Zone 1leveret på under en time for kun 199,-


nyHED

Håndværkere fangesi lov om transport

Lovsjusk, mener Håndværks-rådet om regel, der påbyder fartskrivere i håndværkerbiler med trailer, der bevæger sig længere væk end 50 km fra hjemadressen.

Af Jens Holme

om måneden, de kører til kunder mere end 50 km væk fra firmaadressen.«

Det siger Lars Magnus Christensen, der er erhvervspolitisk konsulent i Hånd-værksrådet og bl.a. arbejder med nedbrin-gelse af administrative byrder

To eksempler på bøder

Reglerne om fartskrivere også for hånd-værkere er ikke nye. De har faktisk væ-ret gældende i seks år og er resultatet af et EU-direktiv. Men noget tyder på, at også politiet indtil nu har taget meget løseligt på reglerne. Der eksisterer nemlig kun ganske få eksempler på, at der er udskrevet bøde for forseelsen. På Fyn er der dog mindst to virksomheder, det er gået ud over.

En håndværkersvend fik en bøde på 3000 kroner og hans mester 6000 kroner, mens en håndværkermester, der selv før-te køretøjet, nøjedes med de 6000 kroner, selv om bøden rettelig burde være 9.000 kroner – 3.000 til ham selv som chauffør og 6.000 kroner til virksomheden, fremgår det af tabletavisen Dagens Byggeri.

De færreste håndværksmestre har for-mentlig så meget som overvejet at instal-lere en fartskriver i deres varebil. Men det er ikke desto mindre et lovkrav, hvis bil plus trailer vejer over 3500 kg., og man kø-rer længere end 50 km fra virksomhedens hjemadresse. Samtidig skal de overholde køre- og hviletidsbestemmelserne.

»Loven er meget hæmmende for hånd-værksvirksomheders fleksibilitet, da det jo lejlighedsvis er nødvendigt for virksom-hederne at have store mængder værktøj og materialer med. Hvis loven skal følges, kræver det, at et stort antal håndværksvirk-somheder installerer fartskriver i deres bi-ler, selvom det måske kun er et par gange

Vil have undtagelseDet er et klart eksempel på lovsjusk, der rammer de forkerte, mener Håndværksrå-det.

»Loven kan være fornuftig i transport-branchen, men lovarbejdet er simpelt-hen ikke færdigt, når man kan konstatere, at den uforvarende rammer små og mel-lemstore håndværksmestre. Der mangler at blive lavet en tilføjelse, som friholder håndværksvirksomheder,« fastslår Lars Magnus Christensen.

Han fremhæver, at der i Tyskland findes en undtagelse for håndværkere:

»Den gælder for virksomheder, som transporterer eget gods, der skal anvendes eksempelvis i forbindelse med en arbejds-opgave. De er undtaget fra reglen om fart-skrivere og køre-hviletidsbestemmelser. En sådan undtagelsesregel findes imidler-tid ikke i Danmark. Noget lignende burde indføres herhjemme,« siger Håndværksrå-dets erhvervspolitiske konsulent.

Gulvvarmens

ABCIngen bøvl.Helt enkelt!

Slut med omfattende styklister –og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Basispakke AIndeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke BIndeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Suppleringspakke C Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere. Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist. Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

annonce_A4.indd 1 8/20/13 12:22 PM


nyHED

Et godt ry er guld værdMund-til-øre-metoden og hjemmesider er det, der skaffer flest nye kunder i byggeriet. Det viser en medlemsunder-søgelse, Håndværksrådet har gennemført.

Anbefalinger fra tidligere kunder spiller den ubestridte hovedrolle, men virksomhe-dernes hjemmesider er også centrale for at skaffe nye kunder til de små og mellemstore virksomheder i byggeriet. Skiltning på byg-gepladser skaffer kunder til hver femte byg-gevirksomhed.

Det fremgår af Håndværksrådets kunde-undersøgelse, hvor i alt 786 virksomheder i og uden for byggebranchen har givet deres bud på, hvor deres kunder kommer fra. Ud af samtlige virksomheder har Håndværks-rådet foretaget en særkørsel af de 221 del-tagende virksomheder fra byggebranchen.

Anbefalinger guld

Ikke færre end 95 pct. af virksomhederne i byggebranchen og 93 pct. af de små og mellemstore virksomheder generelt svarer, at kundegrundlaget bl.a. er opbygget af an-

befalinger fra tidligere kunder og i mange tilfælde fra andre erhvervsdrivende. Halv-delen af virksomhederne svarer, at kunde-grundlaget bl.a. er baseret på virksomhe-dens hjemmeside.

I byggebranchen spiller reklame på biler en rolle for knap 40 procent med reklame på internettet og i aviser på de næste pladser.

Mere bemærkelsesværdigt er det måske, at skiltning på byggepladser, som er en del af lovpakken mod sort arbejde, spiller en forholdsvis stor rolle i bestræbelserne på at skaffe nye kunder. Hver femte virksomhed i byggebranchen vurderer, at kunderne bl.a. kommer til som følge af skiltning på byg-gepladser.

Muligheder ikke udforskede

Derimod er de sociale medier og de såkald-te såkaldte ’dealsites’ som fx Sweetdeals og Downtown endnu ikke slået igennem som middel til at få nye kunder. Eller virksom-hederne har endnu ikke for alvor udforsket mulighederne.

Her er tendensen imidlertid at virksom-hederne i byggebranchen er mere negative end de små og mellemstore virksomheder generelt.

210 sager om ulovlighederi alt 114 overtrædelsessager om ulovligt udført arbejde, mens der var 96 sager om ulovlig annoncering.

Der var sidste år også eksempler på, at et autoriseret firma har færdigmeldt ar-bejde, som er lavet af et andet firma uden autorisation, såkaldt stråmandsvirksom-hed. Dertil kommer sager, hvor et arbejde ikke er færdigmeldt efter reglerne.

Hvis man vil anmelde uautoriseret ar-bejde til Sikkerhedsstyrelsen, er det vig-tigt, at dokumentationen er god. Når sty-relsen anmelder en virksomhed til politiet,

Sikkerhedsstyrelsen oprettede sidste år 210 overtrædelsessager på autorisations-området. I alt 93 sager er endt med en po-litianmeldelse, hvoraf 19 sager er afsluttet med en bøde på typisk 10.000 kroner.

Sagerne fordeler sig med 47 på el-om-rådet, 69 inden for vvs og gas samt 94 sa-ger på kloakområdet. De drejer sig både om ulovligt udført arbejde og om ulovlig annoncering, hvor et firma vælger et navn, som får forbrugerne til fejlagtigt at tro, at firmaet er autoriseret vvs-installatør, elin-stallatør eller kloakmester. Der var i 2013

er sandsynligheden for, at den anmeldte får en straf større, hvis dokumentationen er god. På www.sik.dk/tjek kan man se, hvordan man anmelder.

Det er ikke Sikkerhedsstyrelsen, som bestemmer, hvor store bøderne skal væ-re i de enkelte overtrædelsessager, det gør domstolene. Når sagsbehandlingen er af-sluttet, politianmelder styrelsen de sager, der vurderes at kunne udløse en bøde. Der-efter er det op til politi og anklagemyndig-hed at tage stilling til sagen og rejse even-tuel sigtelse mod firmaet.

DS-bladet nr. 4 2014 | 9DS-bladet nr. 4 2014 | 9

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRISGENERALFORSAMLING 2014

det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 20. og lørdag den 21. juni 2014

radisson Blu, H.C. Andersen Hotel,Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 VelkomstceremoniPkt. 2 Generalforsamlingen åbner

– de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveresPkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællerePkt. 4 Beretning for det forløbne årPkt. 5 UdvalgsberetningerPkt. 6 Orientering fra regionsformændenePkt. 7 Orientering fra ds-husetPkt. 8 Valg af formandPkt. 9 Valg af næstformandPkt. 10 Valg af hovedbestyrelsePkt. 11 forelæggelse af årsrapport for 2013Pkt. 12 fastsættelse af diæterPkt. 13 Indkomne forslagPkt. 14 Valg af revisor og revisorsuppleantPkt. 15 Beretning fra ds-bladetPkt. 16 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til ds-bladets bestyrelsePkt. 17 eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. det vil i år være fredag, den 30. maj 2014.

Jani Lykke Methmann direktør


Kort nyt

Dråbeordning foran ændringSiden godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand, bedre kendt som Dråbe-ordningen, så dagens lys for et års tid siden, har den skabt problemer. Og nu aner-kender regeringen behovet for at revidere ordningen.

Det vil ske som led i en stribe nye initiativer, der skal gø-re livet nemmere for erhvervslivet. Initiativer sker på bag-grund af en række forslag til regelforenkling, som Virk-somhedsforum for Enklere Regler har fremsat.

Regeringen har erkendt, at virksomhederne har oplevet uforholdsmæssigt store administrative byrder i forbindelse med ansøgning om godkendelse for byggevarer i kontakt med drikkevand.

Blandt de ændringer, der nærmere skal undersøges, er tidsubegrænsede godkendelser.

Den 25. marts havde Dråbeordningens sekretariat ud-stedt i alt tre godkendelser.

Stor interesse forFemern-byggeri

Hundredvis af mindre og mellemstore virksomheder er i den for-gangne måned strømmet til informationsmøder for at høre om for-retningsmulighederne på det kommende tunnelbyggeri under Fe-mern Bælt.

På fem møder i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense, Ringsted og Padborg har Femern A/S været i kontakt med mere end 500 for-skellige virksomheder.

Informationsmøderne havde særligt fokus på de muligheder som danske virksomheder har for at deltage i byggeriet som under-leverandører til de store konsortier, der til sin tid påtager sig opga-ven med at bygge selve tunnelen under Femern Bælt.

For Femern A/S har det været vigtigt at få slået fast, at byggeriet af et så stort projekt som den faste forbindelse under Femern Bælt er en national opgave. Det er tydeligt at virksomhederne er interes-serede og at mange har forberedt sig godt.

Der er byggestart på projektet i 2015, og anlægsarbejdet ventes afsluttet i 2021. I anlægsfasen ventes projektet at skabe 3.000 jobs på den danske side og 1.000 på den tyske.

Samlet set bliver der i løbet af de næste ti år bygget for op mod 200 mia. kr. på Sjælland og Lolland-Falster. Foruden Femern Bælt-tunnelen drejer det sig om sygehusbyggeri, nye motorveje og ny jernbane København – Ringsted, samt en ny Storstrømsbro og et nyt statsfængsel på det nordlige Falster.

Grøn omstillingsfond åben for ansøgningerGrøn Omstillingsfond har åbnet for en ny runde ansøgnin-ger. Fonden har til formål at bidrage til, at danske virk-somheder kan levere ressourceeffektive grønne løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser til gavn for produktivi-tet og konkurrenceevne i Danmark.

Virksomheder, organisationer og partnerskaber kan søge om tilskud til projekter inden for bl.a. produktinnovation og redesign af produkter, udvikling af nye grønne forret-ningsmodeller og fremme af bæredygtige materialer.

Fonden blev etableret med finansloven for 2013 og er i drift til og med 2016. Den igangværende ansøgningsrunde har frist til den 23. april kl. 12.00.

Læs mere på http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/

nej til smileySamtlige organisationer i el- og vvs-bran-chen vender sig imod et forslag fra Forbru-gerrådet om at indføre en håndværkersmi-ley. Ifølge Forbrugerrådet vil de glade og sure smileyer hjælpe forbrugerne til at væl-ge den rigtige håndværker, så de kan undgå byggesjusk.

»Når forbrugere skal vælge en elektriker eller en vvs-arbejder, så skal man vide, om

sikkerheden er i orden. En nem måde at gø-re det på er, at virksomheden får en smi-ley,« siger direktør Lars Pram.

Men her henviser bl.a. DS Håndværk & Industri til, at vi herhjemme i forvejen har en udmærket autorisationsordning, som sikrer forbrugerne mod sjuskere og fuske-re.

DS-bladet nr. 4 2014 | 11

Strøm fra havmøllerer for dyrVindstrøm fra havmølleparker er en central brik i regerin-gens fremtidige energiplaner – men havmølleparkerne skal ikke op for enhver pris, lyder det nu fra klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, som ikke øn-sker en gentagelse af Anholt-havmølleparken, hvor kilo-watt-time-prisen endte i den meget høje ende.

»Jeg er ked af, at prisen på strøm fra Anholt-havmølle-parken er så høj. Jeg synes, at det er alt for meget at betale 1,05 kr. pr. kilowatt-time. Det er min klare målsætning, at kommende havmølleparker skal betydeligt ned i pris,« siger Rasmus Helveg Petersen (R) til Jyllands-Posten.

Ifølge avisen koster Anholt-parken årligt virksomheder og private elkunder omkring 1,3 mia. kr. via den såkaldte PSO-afgift.

Hvis ikke de planlagte nye havmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak, der samlet er på 1.000 MW, kan realiseres til en kilowatt-time-pris på under en krone, så er ministeren klar til helt at opgive parkerne.

Ned med omkostningerne

Det har fået den nye DONG-medejer, Goldman Sachs, til at erklære, at omkostningerne på havvindmøller skal ned med 40 procent. Hvis ikke de danske underleverandører vil følge trop, står Goldman Sachs klar med alternative leverandører.

Goldman Sachs bestyrelsesmedlem i Dong Energy, Mar-tin Hintze, siger således til Børsen, at investeringsbanken blandt andet har en god kontakt til asiatiske leverandører, hvilket sætter Dong Energy i stand til at brede sin leveran-dørkreds ud.

Hos brancheforeningen Vindmølleindustrien erkender vicedirektør Jakob Holst, at de danske vindfirmaer er nødt til at reducere omkostninger ved produktion til havvind. Og han har ifølge Børsen fuld tillid til, at de danske underleve-randører er smarte til at finde bedre og billigere løsninger.

Sag om kartel på vej i rettenKartelsag om aftalte priser på kommunale byggerier i Storkø-benhavn er nu danmarkshistoriens største.

For tre år siden sigtede Bagmandspolitiet ni entreprenørsel-skaber for at aftale priser og fordele opgaver imellem sig. I dag er hele 46 virksomheder enten sigtet eller mistænkt i sagen, skriver DR Nyheder.

Ifølge DR’s oplysninger er 33 af virksomhederne indtil vide-re blevet sigtet i sagen, der i alt handler om 65 byggeprojekter i hovedstadsområdet til en samlet værdi på ca. 500 mio. kr., hvil-

robotteknologi deles i toTeknologisk Institut opdeler nu den fremtidige forskning og ud-vikling i centre for henholdsvis industrirobotter og i velfærds- og interaktionsteknologi.

»Med opdelingen er Teknologisk Institut godt og målrettet ru-stet til at fortsætte en ekspansiv udvikling inden for industriel ro-botteknologi, hvor der lægges vægt på specielt fleksible industri-robotter og servicerobotter,« siger direktør Anne-Lise Høg Lejre, Produktion, Teknologisk Institut til Jern- og Maskinindustrien.

»Derudover vil et målrettet fokus på nye velfærds- og interakti-onsteknologier åbne for nye nationale og internationale samarbej-der omkring udvikling af fremtidens velfærds- og interaktionstek-nologier«, siger hun.

De to nye centre vil fortsat være placeret i Forskerparken i Odense og organisatorisk være under divisionen Produktion på Teknologisk Institut.

Bedre vejledning til udenlandske virksomhederErhvervsstyrelsen åbner en ny service for udenlandske virksomheder, som vejleder i love og regler på det danske arbejdsmarked. Samtidig giver nyt brugervenligt RUT-re-gister bedre datakvalitet. Det betyder, at SKAT, Politiet og Arbejdstilsyn får mulighed for mere effektivt tilsyn.

Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen, siger:»Udenlandske virksomheder er velkomne i Danmark,

men de danske regler skal selvfølgelig overholdes. Derfor har vi oprettet en ny vejledningsservice – Business in Den-mark. Her kan virksomhederne få vejledning om reglerne på det danske arbejdsmarked, så de ved, hvilke pligter de har.

Samtidig har vi udviklet et nyt og mere brugervenligt RUT-register. Det er nemmere at bruge for de udenlandske virksomheder. Data er frikøbt. Så nu har alle interesserede, herunder særligt myndigheder og fagforeninger, adgang til data om udenlandske virksomheders tjenesteydelser i Dan-mark.«

ket gør sagen til den største kartelsag i danmarkshistorien. De 65 projekter er primært kommunale, offentlige udbud.

»Efterhånden som efterforskningen er skredet frem, har det vist sig, at der formentlig har været flere indblandede i sagen, og derfor er omfanget naturligt nok vokset. Det er ganske al-mindeligt i den type sager,« siger specialanklager ved Bag-mandspolitiet, Niels Kjærsgaard til DR.

Han oplyser, at efterforskningen er i sin sidste fase, inden der kan skrives anklageskrifter.


UDDAnnELSE

Eleverne på erhvervsskoler

bliver ældreMen det er ikke nødvendigvis et problem, mener undervisningsministeren. Det vigtigste er at flere tager en erhvervsuddannelse. Helt friske tal viser, at alene debatten om reformen har haft positiv virkning.


Når dagens unge for første gang sætter deres ben på erhvervsskolen for at uddanne sig til smed eller energitekniker, er de i gennemsnit fyldt 24,1 år. Da deres egne forældre tilbage i 1980’erne forfulgte drømmen om et svende-brev, var de kun 19 år.

Gennemsnitsalderen for nystartede elever på erhvervsuddannelserne stiger markant og har gjort det i flere årtier, viser nye beregnin-ger fra tænketanken DEA. Og fortsætter ud-viklingen, vil vi ikke kunne kalde erhvervs-skoler for ungdomsuddannelser længe endnu, advarer direktøren i tænketanken, Stina Vrang Elias.

»Efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, er det måske en tilsnigelse at kalde er-hvervsuddannelserne for en ungdomsuddan-nelse,« siger hun til Ugebrevet A4.

Ifølge DEA’s beregninger er gymnasieele-ver mellem 16 og 17 år gamle, når de begyn-der i 1.G. Men elever er mindst syv år ældre, når de starter på et grundforløb til en faglig uddannelse.

Reform skal tiltrække unge

Undervisningsminister Christine Antorini (S) fremhæver, at formålet med den nye reform af erhvervsuddannelserne netop er at tiltrække flere unge.

»Vi vil genetablere et attraktivt ungdomsud-dannelsesmiljø for de helt unge, så flere væl-ger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. For erhvervsskolerne skal være en ungdomsuddannelse på linje med gymnasiet.«

Men ministeren understreger, at gennem-snitsalderen på erhvervsuddannelserne på 24 år ikke nødvendigvis skal sænkes. For udover at tiltrække flere unge med et såkaldt ungespor skal der også flere voksne ind på erhvervssko-lerne. Derfor etableres der både ungespor og voksenspor på skolerne.

»Reformen skal favne både de helt unge og de voksne. Vi har et særskilt mål med at få fle-re unge fra folkeskolen ind på erhvervsuddan-nelserne, men vi har også et mål om at blive endnu bedre til at løfte flere voksne fra ufag-lærte til faglærte,« siger Christine Antorini.

Hun fastslår, at det ikke nødvendigvis er et problem, hvis gennemsnitsalderen om nogle år stadig er 24 år.

»Det er fint – hvis der vel at mærke har væ-ret en vækst både i tilgangen af unge elever og voksne ufaglærte,« fastslår Christine Antorini.

Mens en lavere gennemsnitsalder ikke er et succeskriterium, vil ministeren gerne have succes på et andet nøgletal.

»I dag er det kun 19 procent af eleverne fra folkeskolens 9. og 10. klasse, der søger ind på en erhvervsskole. Og der er vores klare mål, at 25 procent skal søge direkte fra folkesko-len ind på en erhvervsskole,« siger Christine Antorini.

Virker allerede

Og selv om lovforslagene om reformen af er-hvervsuddannelserne endnu kun er under ud-arbejdelse, er ministeren godt på vej til at få sit ønske opfyldt.

Da fristen for de unges valg af ungdomsud-dannelse udløb den 15. marts kunne de tekni-ske erhvervsuddannelser notere en fremgang på hele 12 procent, og særligt EUX har taget et markant hop. Tilmeldingen til EUX, hvor eleverne både får en profession som fx smed eller tømrer og studiekompetence på niveau med en HF-eksamen, er stegt med 57 pro-cent.

Samtidig er tilmelding til det almene gym-nasium faldet med fire procent, fremgår det af en opgørelse fra gymnasierektorernes for-ening.

»Opmærksomheden omkring erhvervsud-dannelserne og det politiske budskab om, at vi både skal leve af viden og produktion har ty-deligvis gjort indtryk på folkeskoleeleverne og deres forældre. Det viser, hvor stor betydning det har, at vi taler om vigtigheden af erhvervs-uddannelserne,« siger Finn Kyed, uddannel-seschef i DS Håndværk & Industri.

Uddannelsesråd

Christine Antorini bebuder i øvrigt, at rege-ringen i nær fremtid nedsætter et ungdomsud-dannelsesråd, der skal kigge på hele viften af ungdomsuddannelser og sikre bedre koordina-tion og sammenhæng mellem de enkelte ud-dannelser.

Erhvervsuddannelsesreformen betyder og-så, at det nu bliver obligatorisk at præsentere erhvervsskolerne for eleverne i folkeskolernes 8. klasser. Det vil ifølge Christine Antorini og-så få erhvervsskolerne ind på lystavlen hos de 15-årige.

Her er det imidlertid af DS Håndværk & Industri og vejlederne selv fremhævet som yderst problematisk, at der samtidig skæres ned på den individuelle vejledning af de ele-ver, der på forhånd har valgt uddannelsesret-ning. De bliver således ikke udfordret på de-res valg, der oftest går i retning af det almene gymnasium.

tekst: Jens HolmeFoto: Linda Kastrup/Scanpix


UDDAnnELSE

Maskinfabrik bliverbestormet med ansøgereÅlsrode Smede & Maskinfabrik får mange henvendelser om læreplads, men har besluttet at nøjes med fem lærlinge for at kunne give de unge en god og meningsfuld uddannelse.

Af Jens Holme

»Jeg har en hel stak af uopfordrede ansøg-ninger, men jeg har besluttet, at vi ikke i øjeblikket vil have mere end fem lærlinge. Jeg vil bevare antallet på et niveau, hvor jeg er sikker på, de unge får en ordentlig uddannelse.«

Sagt af Brian Basse, ejer af Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S. En virksom-hed, der flere gange har gjort sig gældende som en arbejdsplads, der udvikler dygtige

lærlinge. Senest i skikkelse af Jonas Møn-ster Madsen, der deltog i maskinarbejder-lærlingenes finale ved DM i Skills i januar.

Mange banker på

»Vi har en maskinarbejderlærling og fire smedelærlinge. Og hos os får de lov til at prøve ret mange forskellige ting, så de er godt udstyrede, når de er færdige med de-res uddannelse. Og der er faktisk en del, der forbliver her efter endt læretid,« fortæl-ler Brian Basse og fortsætter:

Mester og lærling. Arno Bregnhøj er i lære som smed og synes, at han får en rigtig god uddannelse hos Ålsrode Smede og Maskinfabrik.


EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

»Normalt er det godt for de unge nyud-dannede, at de får et spark bagi og kom-mer ud og prøver noget andet. Men nogle af vore lærlinge har været så dygtige, at jeg ikke ville af med dem. En af dem står for alt med vore robotter i dag.«

Brian Basse fortæller, at han næsten dagligt får henvendelser fra unge, der ger-ne vil have en læreplads:

»Unge i dag er gode til at komme og banke på døren. Nogle tilbyder endog at være her en uges tid for at vise, hvad de duer til. Vi kunne have 25 lærlinge, hvis det var det, vi ville. Men jeg synes, man skal passe på og overveje, om man kan gi-ve de unge en meningsfuld læretid, og om man har tid til at lære dem håndværket. El-lers ender det med, at de bare får den her lærlingetjans med at feje og rydde op.«

Krav om lærling

Ifølge chefen for Ålsrode Smede & Ma-skinfabrik A/S sætter det også sine be-

grænsninger, at lærlingene fx ikke må ud-føre svejsninger, der kræver certifikat.

Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S har netop vundet en ordre på deltagelse i renovering af perronerne på nogle af de overjordiske metrostationer i København. Her er det et direkte krav fra metroselska-bet, at en lærling skal deltage.

»Det er jo rigtig fint, at man stiller det krav. For i mange andre tilfælde er lærlin-genes deltagelse trængt i baggrunden. Før-hen, da jeg var i lære, var det helt normalt, at en svend og en lærling kørte ud på en opgave. I dag er det kun svenden, der kører ud, for kunderne vil ikke betale for lærlin-gen. Priserne er så pressede, at der ikke er råd,« siger Brian Basse.

Mangler faglærte

Brian Basse har endnu ikke haft tid til at sætte sig ind i reformen af erhvervsuddan-nelserne og har af samme grund ikke dan-net sig en mening om den.

»Men det er klart, at der skal gøres no-get for at sikre fremtidens arbejdskraft. Li-ge nu er det som nævnt ikke ansøgninger fra elever, vi mangler. Men i nogle tilfælde mærker vi et problem med at finde gode smede og faglærte i det hele taget.

Vi er mange metalvirksomheder her i Grenaa, og mange af dem, der kommer og søger arbejde, har forsømt at efterud-danne sig og få de nødvendige certifikater. Og har de ikke opdateret deres uddannel-se, har vi svært ved at bruge dem,« fastslår Brian Basse.


UDDAnnELSE

Maskinfabrik medproduktionsapparat i top

Mens andre talte om krise, vok-sede Ålsrode Smede og Maskin-fabrik A/S år for år og har inve-steret overskuddet i at udvide og modernisere maskinparken.

Af Jens Holme

For at sige det på jysk, så går det ganske godt, siger Brian Basse om den virksom-hed, han har stået i spidsen for de sidste fem år og netop på en dag, hvor Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S fjerde svejse-robot er ved at blive installeret.

Virksomheden blev grundlagt i 1978 af Brians far, Leif Basse. I år 2000 var der ik-ke plads nok i landsbyen Ålsrode, og ma-skinfabrikken flyttede de få kilometer til større omgivelser i Grenaa.

I 2008 indledtes et generationsskifte og virksomheden blev lavet om til et aktiesel-skab og en større udvidelse og modernise-ring af maskinparken blev påbegyndt.

»Vi har investeret rigtig mange penge i de år, da de andre sagde, der var krise. I ’11 og ’12 investerede vi mange penge. Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi er en fami-lieejet virksomhed. Vi bruger overskuddet til at købe nye maskiner. En investering i fremtiden, og vi synes, det er fantastisk sjovt,« siger Brian Basse.

Omfattende maskinpark

Foruden de fire robotter, råder maskin-fabrikken over bl.a. tre vandskæremaski-ner, en plasmaskærer, fem CNC-bearbejd-ningscentre og tre CNC-drejebænke samt rustfri afdeling.

»Vi er gode til produktion og specialløs-ninger. Vi er ikke de billigste, men vi leve-rer i den bedste kvalitet og vi overholder leveringstiden. Det er der flere og flere, der lægger vægt på,« siger Brian Basse.

Afbalanceret vækst

I størrelse er Ålsrode Smede & Maskin-fabrik A/S for længst rykket op i mellem-klassen med 65 medarbejdere, hvoraf 17 er

funktionærer og med for tiden yderligere ti mand som indlejet arbejdskraft.

»Som familiedrevet firma har vi begge ben solidt plantet på jorden. Vi er ikke in-teresseret i at være verdens største. Målet er at præstere et ordentligt resultat og tjene penge. Så er det sådan set lige meget, om vi er fem mand, eller vi er 500. Fra min far grundlagde virksomheden, har vi gennem-snitlig ansat to mere om året. Det kan man vel kalde en sund og afbalanceret vækst.«

Certifikater er i orden

Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S er ISO 9001-certificeret og har opnået certifikat til CE-mærkning af bygningsstål i udførelses-klasse tre. Samtidig har virksomheden gen-nem knapt et år udviklet produktionspro-cessen ved hjælp af et Lean-projekt.

»Kvalitetsmærkning er vigtig for os for at få foden inden for i de brancher, der er lidt flere penge i. Vi er således på vej ind i olie- og gasbranchen som underleverandør til primært norske firmaer. Og her er kra-vet, at der skal være tjek på alt.«

Store og små kunder

Ifølge Brian Basse beskæftiger Ålsrode Smede & Maskinfabrik sig med alt lige fra fru Hansens vandhane til store komplice-rede sager – olie, gas, vindmøller og leve-rancer til fødevareindustrien.

»Der er ikke noget, der er for stort, der ikke noget, der er for småt. Vi dækker pa-letten. Men det siger sig selv med den ma-skinpark, vi har, så er privatkunder ikke det marked, vi går efter. De kommer af sig selv.

Og med de robotter, vi har fået sat op in-den for de sidste to og et halvt år, stræber jeg efter, at vi får mere serieproduktion. Det kan godt være, vi ikke tjener så meget på det, men det giver en god sikkerhed.«

I Grenaa har Ålsrode Smede & Maskin-fabrik A/S 6500 m2 under tag og har sikret sig yderligere udvidelsesmuligheder. Der-til kommer 1600 m2 i Aalsrode, der pt. er udlejet.

Brian Basse, chef for Ålsrode Smede og Maskin-fabrik, på vej ind i olie- og gasbranchen som un-derleverandør til norske firmaer.

Informationsmøder om

KRAV TIL STÅLKOMPONENTERSå er det nu!Nu er det ved at være absolut sidste chance for at gøre din virksomhed klar til at levere stålkomponenter til byggeriet efter 1. juli 2014.

om godt 3 måneder er det slut med at levere dragere, stolper, altaner, trapper og andet stål og aluminium til byggeriet, hvis din virksomhed ikke er certificeret og kan CE-mærke stålet. De nye regler gælder også levering til andre – blandt andet til Vejdirektoratet.

nogle af vores medlemsvirksomheder er allerede certificerede, og meldingen fra dem er, at det ikke har været negativt at arbejde med reglerne – tværtimod er bundlinjen blevet forbedret. Andre virksomheder er godt i gang med processen.

Men vi må konstatere, at en del stadig mangler, og vi har derfor planlagt en række møder rundt i Danmark, hvor de sidste kan få klarhed over muligheder og konsekvenser. Vi vil primært fokusere på fremstilling, men skulle der komme spørgsmål om beregning, tager vi også dem.

PROGRAM • Kort gennemgang af baggrunden for reglerne• De vigtigste standarder og sammenhængen mellem dem• overordnet gennemgang af kravene til kvalitetsstyring (DS/En ISo

3834 serien)• Gennemgang af kravene til fremstilling (DS/En 1090 serien) herunder

de specifikke krav til certifikater, WPS, lager, sporbarhed, kontrol, CE-mærkning og andet.

Du får rig lejlighed til at få afklaret dine spørgsmål. Møderne starter kl. 15.00 og slutter officielt kl. 17.00 – men der vil også derefter være mulighed for dialog.

tilmeld dig på vores hjemmeside: www.ds-net.dk/kalender/soeg/komponenter

YDERLIGERE INFORMATIONIndustrikonsulentJens Krogsgaardtelefon: 6617 3333E-mail: [email protected]

• rødekro – 28. april 2014 nH rødekro

• Hørning – 29. april 2014 Hørning Kro & Hotel

• Grindsted – 30. april 2014 Hotel Svanen

• Holstebro – 1. maj 2014 Aulum Kro

• Hobro – 8. maj 2014 Hotel Amerika

• Åbybro – 13. maj 2014 Hotel Søparken

• thisted – 14. maj 2014 Hotel Vildsund Strand

• odense – 15. maj 2014 DS Håndværk & Industri


UDDAnnELSE

talentjagt på erhvervsskoler


13 erhvervsskoler er gået sammen om projektet Talentvejen, hvor talenter skal spottes og udvikles.

Erhvervsfolk sukker efter veluddannet arbejdskraft. Politikere taler om et kvalitetsløft af fremtidens faglærte arbejdskraft, og 13 af lan-dets erhvervsskoler er i færd med at gøre noget ved det. De er gået på jagt efter de største talenter på deres respektive skoler.

Skolerne er gået sammen om projekt Talentvejen, hvor de vil spotte og udvikle talenterne på erhvervsskolerne. Målet er, at talen-terne kan være med til at løfte både kompetencerne hos fremtidens arbejdskraft og erhvervsskolernes omdømme. Der har de senere år været meget fokus på de frafaldstruede, men nu skal der også sæt-tes spot på talenterne.

De 13 erhvervsskolers initiativ finder sted i samarbejde med Håndværksrådet. Et stort antal lærere er uddannet til at spotte og ud-vikle talenterne ved hjælp af et til lejligheden udviklet screenings-værktøj. De elever, som får benævnelsen talenter, skal have seks karakteristika: Vilje, engagement, nysgerrighed, social kompetent, innovativ, overblik.

Talentvejen støttes med 26 millioner kroner fra EU’s Socialfond og Vækst- og Erhvervsministeriet. De 13 erhvervsskoler er fordelt over hele landet, og mindst 480 elever skal ud ad Talentvejen i løbet af projektet, som afsluttes med udgangen af 2014.

En karrierevej

På erhvervsskolerne er man udmærket klar over, at man har et pro-blem. Det er ikke smart at tage en erhvervsfaglig ungdomsuddannel-se. Lederne af projektet Talentvejen håber, at de udvalgte talenter er med til at gøre det synligt, at erhvervsuddannelserne også er en kar-rierevej og kan være et springbræt til videreuddannelse.

Inspirationen til projektet stammer fra Folkemødet på Bornholm i 2012, hvor Vækstrådet satte fokus på behovet for talentudvikling, fortæller projektleder John Vinsbøl, der også er udviklingschef og chef for voksen efteruddannelsen (VEU) på Selandia i Slagelse.

»Det er på tide at børste tudekiksen af skuldrene og gøre noget ved erhvervsskolernes skrantende image. Vi har masser af talent og med Talentvejen, bliver talentmassen endnu større,« siger John Vinsbøl. Han tilføjer:

»Jeg er træt af at høre, at erhvervsskolerne er skraldespanden, og at det faglige niveau er for lavt. Det fylder alt for meget i forhold til

Talentvejen var repræsenteret med en til lejligheden konstrueret fremtidsmaskine ved DM i Skills i Aalborg i januar. Elever fra folkeskolen kunne få afprøvet deres talentpotentiale og blev præsenteret for mulighederne for at kombinere en faglig og en boglig uddannelse. (Foto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset)

de mange dygtige og stærke elever, som også går på erhvervsskoler-ne. Vores elever er guld værd for samfundet, og man smider da ikke guld i skraldespanden.«

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en rapport, hvor be-grebet talent defineres, og der er endvidere til lærerne udarbejdet et materiale om, hvordan man spotter talent. Udviklingen af de cirka ti procent talenter, der antages at være på et hold elever, skal ske i en vekselvirkning mellem erhvervsskolen og praktikvirksomheden.

Skal din virksomhed certi� ceres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge.

Her er der hjælp at hente til certi� ceringsprocessen indenfor:• DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner• DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø

Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen.

KONTAKT Anni AlbøgeTlf. 6167 [email protected]

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING med særlig fokus på mindre virksomheder

Sandbyvej 137800 Skive

Tlf. 6167 9230 [email protected]

Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certi� ceringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek.


talentspor avler eliteblandt håndværkereHerningsholm Erhvervsskole var først med elitehold for industriteknikere. Siden er et par andre skoler kommet med.

Af Jens Holme

Formålet med talentsporet er at tiltræk-ke flere dygtige unge til industritekniker-uddannelsen. Indirekte er målet at skaffe virksomhederne flere dygtige medarbej-dere og sikre deres konkurrenceevne. Og de foreløbige resultater er gode, siger ud-dannelsesleder Per Sørensen, Hernings-holm Erhvervsskole:

»De tilbagemeldinger, vi får fra virk-somhederne, er gode. På baggrund af erfa-ringerne med det første hold, har vi juste-ret lidt på optagelseskravene. Første hold blev udtaget på baggrund af deres karak-terer på grundforløbet. For det andet hold har vi stillet mere skarpt på elevernes lyst og engagement og ikke mindst på virk-somhedernes indstilling. Hvis en virk-somhed synes, den har en elev med gode evner, så siger vi som hovedregel ja til at tage vedkommende ind på talentsporet.

Bl.a. B&O lægger stor vægt på, at deres industriteknikerelever kommer med på eli-teholdet,« nævner Per Sørensen.

Ud over det sædvanlige

Per Sørensen understreger, at forudsætnin-gen for at være med på holdet er, at ele-ven skal have viljen og engagementet og gerne må have en lidt nørdet tilgang til fa-get. Kort sagt en interesse ud over det sæd-vanlige.

»Eleverne på talentsporet forventes at løse en masse opgaver og bruger af deres fritid for at være med,« betoner uddannel-seslederen og fortæller, at risikoen for at blive sat af holdet er til stede efter hvert skoleophold. Men indtil nu er kun ganske få faldet fra.

Ny teknologi

Ifølge faglærer Søren Steffensen adskiller talentsporet sig fra de ordinære hold ved at lægge betydelig mere vægt på ny teknolo-gi. Eleverne har meget mere vægt på CNC, CAD/CAM og robotteknologi.

»Vi har pillet noget af den manuelle del af den ordinære uddannelse ud for at give

I august 2012 begyndte 20 industritekni-kerelever på det første talenthold på Her-ningsholm Erhvervsskole. I oktober sidste år begyndte næste hold med 13 elever, og endnu et hold på det særlige talentspor sø-sættes til efteråret.

mere plads til konstruktion og program-mering via computer. Det er her den største forskel er. Samtidig når eleverne på talent-sporet lidt længere med at kunne håndtere og programmere fire og fem aksede ma-skiner,« fortæller Søren Steffensen.

En tredje iøjnefaldende forskel er, at ele-verne på talentsporet konsekvent benytter en iPad som værktøj.

»Da vi besluttede, at eleverne skulle benytte iPads var vi samtidig på det rene med, at vi ikke bare skulle fortsætte med de gamle undervisningsmetoder i ny for-klædning. Så vi har brugt tid på at udvikle nyt undervisningsmateriale og nye opga-ver stort set helt fra grunden.

Den dokumentation, eleverne skal afle-vere, skal udarbejdes digitalt i form fx film og billeder. Og alt materiale er elektronisk. Hold 2 har ikke fået et eneste stykke pa-pir,« understreger Søren Steffensen.

Kontakt til eleverne

IPads benyttes også til at bevare kontak-ten til eleverne, når de er borte fra skolen:

»Vi forsøger at holde dem i gang også når de er ude i virksomhederne. Det gør vi ved at kommunikere med dem via iPad’en og lægge opgaver ud. Det er jo meget for-skelligt, hvor målrettede virksomhederne er i deres uddannelsesaktiviteter. I nogle tilfælde får ikke mulighed for at arbejde videre med det, de har lært på skolen eller får mulighed for at forberede sig til det næ-ste skoleforløb.

Derfor giver vi dem opgaver, de kan ar-bejde med ind imellem deres øvrige arbej-de eller i deres fritid,« siger Per Sørensen.

Kæmpe forskel

Ifølge Søren Steffensen er der »en kæm-pe forskel« på at undervise på de ordinære hold og på talentsporet:

»Jeg har en ordinær klasse lige nu, hvor der er problemer med at møde til tiden og en vis sløvhed. De tilstande findes stort set ikke på talentsporet. Her suger deltagerne

UDDAnnELSE

Per Sørensen, uddannelsesleder, Herningsholm Erhvervsskole: »Viljen og engagementet er af-gørende.«


til sig, og vil gerne lære at håndtere alt det, de ikke har mulighed for at arbejde med i deres firma.«

Flere slags talentspor

Talentsporet for industriteknikere udbydes nu også på Københavns Tekniske Skole og Metal College i Aalborg.

»Det er ikke særlig nøje beskrevet, hvad en talentelev eller hvad et talentforløb er. Her på Herningsholm tillægger vi selve miljøet omkring talentsporet stor betyd-ning. Det at eleverne bruger hinanden og har et fællesskab. Vi er den eneste skole,

der kører talentsporet som klasseunder-visning. De andre skoler kører det mere som åbent værksted, hvor talenteleverne er sammen med de ordinære elever, men kører nogle særlige projekter,« siger Søren Steffensen.

Samme svendeprøve

Såvel Per Sørensen som Søren Steffensen lægger ikke skjul på, at de er forundrede over, at de særligt dygtige elever på talent-sporet skal op til den præcis samme sven-deprøve som eleverne på de ordinære spor.

»Det er en politisk beslutning, at man

ikke vil gøre forskel. Men jeg kan mærke på eleverne på talentsporet, at de er fru-strerede over ikke at få særskilt dokumen-tation for, at de har taget en uddannelse med højere krav,« siger Per Sørensen.

Hvad gør en virksomhed med en kvik lærling, som den finder egnet til talent-sporet?

»Så ringer de til mig. Jeg kan b.la. give vejledning i, hvordan uddannelsesaftalen skal sættes sammen. Det er ikke helt lige-til. Desuden skal virksomheden godken-des af det faglige udvalg til at have en elev på talentsporet.«

KLÆDT FAGLIGT PÅ TIL FREMTIDEN

Vi hjælper dig og din virksomhed med det faglige løft af dine ufaglærte og faglærte medarbejdere

Herningsholm Erhvervsskole tilbyder efteruddannelse og erhvervsuddannelser inden for en lang række fag heriblandt elektriker, vvs, kleinsmed og industritekniker.SE HELE VORES UDBUD PÅ HERNINGSHOLM.DK ELLER RING TIL OS.

www.herningsholm.dk

VI HJÆLPER DIG VIDERE!

Virksomhedskonsulent

Tinna Malmborg

T: 2542 4585

E: [email protected]

Virksomhedskonsulent

Mads GrøneT: 2542 4630E: [email protected]

Ring og få en snak med:


talentsporet erlige noget for JonasJonas Kaj Vedel Jakobsen blev ansat på Ny Stenderup Maskin-fabrik på den betingelse, at han ville gøre en ekstra indsats og følge talentsporet på Her-ningsholm Erhvervsskole. Og det er han bestemt ikke ked af.

Af Jens Holme

Den gik imidlertid i vasken på grund af et dårligt forhold mellem mester og lærling.

Et krav fra mester

Da han søgte læreplads på Ny Stende-rup Maskinfabrik stillede chefen, Torben Pryds som betingelse, at Jonas tog til Her-ningsholm Erhvervsskole og blev meldt ind på talentsporet.

»Det hænger sammen med, at skolerne her på Fyn og den ordinære uddannelse er alt for lavteknologisk i forhold til vores be-hov. Vi har brug for lærlinge, der kan noget og virkelig vil noget, og som ikke mindst lærer at betjene de CNC-maskiner, vi har her på virksomheden,« bekræfter Torben Pryds, ejer af Ny Stenderup Maskinfabrik.

Og Jonas er bestemt ikke ked af den be-slutning:

»Jeg er glad for at være der, og det er en god uddannelse at få – på et højere tek-nologisk niveau end den ordinære uddan-nelse. Og det er som om, at det med ord-blindheden ikke er noget problem, når jeg sidder foran en computer.«

Torben Pryds erklærer sig lige så til-freds med sin lærling og Jonas’ skole og uddannelse:

»Det går rigtig godt. Han kan allerede arbejde meget selvstændigt, og jeg har set

»Nå, du skal besøge vores superlærling,« lyder det fra en medarbejder på Ny Stende-rup Maskinfabrik,” da DS-bladets udsend-te spørger efter Jonas Kaj Vedel Jakobsen.

Og det er en glad og selvsikker Jonas, der tager imod på Ny Stenderup Maskin-fabrik på Sydfyn. Han er med på andet hold på talentsporet for industriteknikere på Herningsholm Erhvervsskole. Efter før-ste skoleophold er han vendt hjem med to 12’taller, to 10’taller og et syvtal.

»Det er første gang i mit liv jeg har få-et så gode karakterer, og det er lige noget for mig at være med på talentholdet,« fast-slår Jonas.

Som ordblind var folkeskolen ingen dans på roser for Jonas Kaj Vedel Jakob-sen. Og forud for læretiden i Ny Stende-rup, der blev indledt for halvandet år siden, begyndte Jonas på uddannelsen som værk-tøjsmager på en virksomhed i Svendborg.

Chefen for Ny Stende-rup Maskinfabrik, Torben

Pryds, med sin superlærling, Jonas Kaj Vedel Jakobsen.

Begge er godt tilfredse med talentsporet.

UDDAnnELSE

ham vokse og få mere selvtillid. Jeg var im-poneret, da jeg var oppe og besøge skolen og har hele vejen igennem haft en utrolig god dialog med dem,« siger Torben Pryds.

Og anerkendelsen er gensidig. På Her-ningsholm Erhvervsskole betegnes Torben Pryds som en arbejdsgiver i særklasse, for-di han går højt op i at uddannelsen er ef-fektiv, og den teoretiske og praktiske del passer sammen.

Samme svendeprøve

Til gengæld undrer det Jonas en del, at in-dustriteknikerne på talentsporet skal op til præcis den samme svendeprøve som kolle-gerne på den ordinære uddannelse.

»Det synes jeg er underligt, fordi vi jo har haft et andet indhold i uddannelsen.«

Jonas Kaj Vedel Jakobsen har ikke gjort op med sig selv, hvad han gerne vil, efter at læretiden er udstået.

»Måske vil jeg gerne være våbenme-kaniker i forsvaret, men jeg har ikke no-gen præcise drømme om, hvad jeg gerne vil,« siger superlærlingen hos Ny Stende-rup Maskinfabrik.

Torben Pryds ser til gengæld gerne, at Jonas vender tilbage til Ny Stenderup Ma-skinfabrik, når han har overstået sin vær-nepligt efter uddannelsens afslutning.


Maskinfabrik med ambitionerNy Stenderup Maskinfabrik satser på CNC-styrede maskiner for at være førende med spåntagende bearbejdning på avanceret niveau.

Maskinfabrikken i Ny Stenderup ligger lidt fra alfarvej. Men det skal man ikke tage fejl af. Bag murene i den ned-lagte landsbyskole findes en maskinpark i absolut topklas-se, bl.a. 4 og 5-aksede bearbejdningscentre og avancerede drejebænke.

Ny Stenderup Maskinfabrik ikke så farligt langt fra Få-borg er en underleverandør virksomhed med hovedsagelig spåntagende bearbejdning og med produktion af tandhjul som speciale.

Maskinfabrikken blev etableret af den nuværende ejers farfar, Hans Pryds i 1963, og præget af skole findes sta-dig. Sønnen, Gert Pryds, overtog maskinfabrikken i 1972, hvor en stor del af omsætningen kom fra træindustrien. Ny Stenderup Maskinfabrik leverede værktøjer og specialma-skiner til de lokale savværker.

Efterhånden som savværkerne var på retur begyndte maskinfabrikken at rette opmærksomheden mod indu-strien. Og gennem 1980’erne og 90’erne opbyggede Gert Pryds en solid kundekreds i blandt andet olie- og gasin-dustrien.

Tredje generation

I 2010 tiltrådte tredje generation i skikkelse af Torben Pryds. På trods af krisetider har han formået at få virk-somheden til at vokse. I dag har Ny Stenderup Maskinfa-brik seks eller syv medarbejdere.

»Det kommer an på, om man regner min far med,« som Torben Pryds siger med et skælmsk blik.

I en alder af 70 er Gert Pryds stadig på tilkald, når der mangler en hånd.

I de seneste ti år er der investeret et tociffret millionbe-løb i udvidelse og fornyelse af virksomhedens maskinpark og bygninger. Og flere fornyelser er på vej.

I forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i august sidste år frabad Ny Stenderup Maskinfabrik sig ga-ver. I stedet opfordrede Torben Pryds til at give et gavebe-løb til H.C. Andersens Børnehospital i Odense. Opfordrin-gen resulterede i et beløb på 13.000, og maskinfabrikken lagde 5000 kr. oven i og kunne således aflevere 18.000 kr. til hospitalet.

Hvem kan søge?Unge ansatte i en virksomhed med medlem-skab af DS Håndværk & Industri, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for deres fagområde for eksempel gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller ud-dannelsesinstitution.

Uddeling af legatportionerStørrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning.

Ansøgere kan få yderligere oplysninger og rekvirere et ansøgningsskema i Uddannel-sesafdelingen på tlf. 66 17 33 33.

Ansøgning skal ske senest den 30. maj til:

DS Håndværk & IndustriUddannelsesafdelingen Magnoliavej 25250 odense SVFax: 6617 3230E-mail: [email protected]

DS Håndværk & Industris Uddannelseslegat


UDDAnnELSE

Mange flere talentspor ifremtiden

Af Jens Holme

gaveløsning henholdsvis teoretisk opgave-løsning,« hedder det i den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne.

Skolens mål for udvikling af metoder til undervisningsdifferentiering skal være et strategisk fokusområde og fremgå af den enkelte skoles årlige handlingsplan.

Mere niveaudeling

For at styrke tilpasning af undervisningen til den enkelte elev indføres der i lovgivnin-gen krav om, at erhvervsskolerne skal ud-byde fag på flere niveauer for at kunne ud-fordre eleverne bedst muligt.

Talentsporet på industriteknikeruddan-nelsen skal udbredes til alle relevante ud-dannelser og skolerne skal tilbyde inten-siv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurren-cer.

For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de obli-gatoriske.

I dag anvendes niveaudeling primært på grundfag, og mange fag udbydes kun på ét

Undervisningen på erhvervsskolerne skal i fremtiden i langt højere grad tilpasses den enkelte elevs evner og forudsætninger. Ta-lentspor for særligt dygtige elever skal ud-bredes til alle skoler og uddannelser.

En styrket undervisningsdifferentiering kan fx dreje sig om, at lærerne udvikler for-skellige metoder til at formidle og forklare fagligt stof for eleverne med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og deres faglige forudsætninger.

»For at kunne tilrettelægge en differen-tieret undervisning skal lærerne systema-tisk anvende deres viden om elevernes for-udsætninger og interesser til at differentiere læringsformerne, fx til at vurdere, hvilke elever der bedst lærer gennem praktisk op-

Forliget om erhvervsskolereformen lægger op til, at de dygtigste elever skal på særlige talentspor og ha-ve tid til at forberede sig til fx DM i Skills. (Foto: Skovdal.dk/Kasper Kamuk)

niveau. Med flere muligheder for niveaude-ling ligestilles de almene og de uddannel-sesrettede fag i højere grad for at sikre stør-re bredde i de faglærtes færdigheder ved afsluttet uddannelse.

»Niveaudeling kan organiseres ved at de-le eleverne op i forskellige hold, der hvert repræsenterer et niveau eller ved, at man på samme hold gennemfører undervisning, der leder frem til forskellige niveauer,« hedder det i den politiske aftale.

De faglige udvalg får ansvar for at ud-vikle talentspor fx i form af højniveauer i specialefag, der kan forbedre elevernes be-skæftigelsesmuligheder inden for uddan-nelsens beskæftigelsesområde.

Talentspor skal samtidig forberede ele-ver på at kunne deltage i nationale og inter-nationale konkurrencer som fx DM i Skills. Højniveauer i grundfag skal styrke elever-nes overgang til relevante videregående ud-dannelser.

Senest i 2016 skal der etableres talent-spor på alle skoler og uddannelser tilbydes intensiv træning i relevante faglige kompe-tencer som forberedelse til deltagelse i kon-kurrencer.

Det politiske flertal bag reformen af erhvervsuddannelserne satser på mere differentieret undervisning, flere talent-spor og deltagelse i nationale og internatio-nale konkurrencer.


Mindre virksomhederopgiver AMU-kurserGodtgørelse sat ned, og der er for meget bøvl og bureaukrati

ding og ansøgning om tilskud i samme ombæring.

»Der skal ske noget nu«

EfterUddannelse.dk er også i kritisk søge-lys hos Rådet for Voksen- og Efteruddan-nelse (VEU-rådet), der rådgiver Under-visningsministeriet. I efteråret bad rådet repræsentanter for brugerne af portalen om forslag til forbedringer. Der kom ikke færre end 29 forslag.

De mange ønsker om forbedringer står i kontrast til, at portalen har været i drift si-den 2010. En del medlemmer af VEU-rå-det er da også ved at have mistet tålmo-digheden med portalen. Det gælder blandt andre konsulent Anne Bruvik-Hansen, der repræsenterer LO-fagbevægelsen.

»Bøvl og bureaukratisk besvær må ikke forhindre, at folk kommer på kursus. Der-for er det uhyre vigtigt, at EfterUddannel-se.dk bliver mere brugervenlig. Det kan kun gå for langsomt med at gøre det nem-mere for virksomheder og lønmodtagere at bruge portalen,« siger Anne Bruvik-Han-sen til Ugebrevet A4.

VEU-rådet presser på for forbedringer af EfterUddannelse.dk. Blandt andet har rådet fået nedsat en gruppe af brugere og interessenter, der arbejder for at gøre por-talen mere brugervenlig. Det oplyser for-mand for VEU-rådet, professor Kjeld Møl-ler Pedersen.

»Tilbagemeldingerne på EfterUddannel-se.dk er, at den er svær at overskue og svær at bruge. Diplomatisk sagt gør de admini-strative opgaver det bestemt ikke nemme-re at få virksomhederne til at sende folk på AMU-kurser,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Der arbejdes på sagen

Der bliver hele tiden arbejdet på at gøre EfterUddannelse.dk mere brugervenlig.

Det er så bøvlet at få de ansatte på kursus, at især mindre virksomheder dropper ef-teruddannelse til medarbejderne. Det sker på trods af, at politikere, fagforeninger og arbejdsgivere er enige om, at efteruddan-nelse af ansatte er en afgørende del af at få gang i dansk økonomi.

Siden 2010 er kursus-aktiviteten på landets centre for arbejdsmarkedsuddan-nelse (AMU-centre) faldet markant. Fra 2010 til 2013 med ikke mindre end 41 procent, viser tal fra fem AMU-centre. En del af faldet kan skyldes, at virksom-heder går død i bureaukratiske krav. Det vurderer direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, hvor mange AMU-kurser foregår.

»Nedgangen i kurser på AMU-centre-ne har flere årsager, blandt andet at godt-gørelsen er blevet sat ned, og lediges mu-ligheder for selvvalgt uddannelse er blevet begrænset. Men en af forklaringerne er og-så, at især mindre virksomheder løber sur i bureaukratiet,« siger Lars Kunov til Uge-brevet A4.

En hel del af kritikken for bureaukratisk bøvl retter sig mod Undervisningsministe-riets portal EfterUddannelse.dk. Den er henvendt til virksomheder, kursister, ud-dannelsessteder og a-kasser.

Selv om portalen har været obligatorisk at bruge for virksomhederne siden 2010, kniber det stadig gevaldigt med bruger-venligheden.

En virksomhed, der vil sende fem me-dearbejdere på AMU-kursus, skal igen-nem ikke færre end 17 skærmbilleder med underpunkter på EfterUddannelse.dk. Og så kan man ikke klare både tilmel-

Det forsikrer Kurt Bøge. Han er projekt-chef i Undervisningsministeriets styrelse for it og læring, UNI-C, der driver porta-len. Om de 29 forslag fra VEU-rådet skri-ver han til Ugebrevet A4:

»Undervisningsministeriet og UNI-C har svaret på de 29 regelforenklingsfor-slag. En del af forslagene kan allerede lade sig gøre; nogle af dem arbejdes der på; og nogle kræver tekniske ændringer.«

Regler giver bøvl

Når EfterUddannelse.dk opleves som be-sværlig, hænger det sammen med, at der er en fyldig lovgivning på området. Eksem-pelvis gør netop reglerne, at man ikke på EfterUddannelse.dk kan søge om tilskud til kost og logi, men man skal udfylde an-dre formularer og søge direkte til skolerne.

Samtidig er kravene til information og dokumentation blevet strammet efter en række skandalesager i 2011, hvor virksom-heder og AMU-centre blev taget i at mis-bruge mulighederne for at få støtte til ef-teruddannelse.

Kravene kan dog godt løsnes, mener Anne Bruvik-Hansen fra LO.

»Kravene til dokumentation og kontrol i forbindelse med AMU-kurser er efterhån-den kammet over. Det er nu vigtigt at få dem blødt op, uden at man samtidig giver frit spil til platugler, der blot er ude på at snyde,« siger Anne Bruvik-Hansen.

Kjeld Møller Pedersen fra VEU-rådet vil også gerne se på de bureaukratiske reg-ler.

»Efter sagerne om misbrug af AMU-midler kom der en bølge af krav om kon-trol og dokumentation. Det har bragt os i en situation, hvor vi nu er nødt til at se på, om det er gået for vidt med krav, og om man ikke kan slække nogle steder,« siger Kjeld Møller Pedersen.


UDDAnnELSE

Forbilledet Schweiz

Af Carolina Kamil og Jette Aagaard

I Schweiz tager to tredjedele af alle unge en erhvervsuddannelse og selv de ringeste bliver tilbudt lærepladser. Erhvervsskole-systemet er den vigtigste kilde til landets rigdom, mener schweizerne selv.


TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Det seneste år har Schweiz udviklet sig til uddannelsessektorens hotspot nummer et. Mens de danske erhvervsskoler kæmper en strid kamp med massive frafaldsrater, dra-matisk vigende søgning og et ry som ud-dannelsessystemets sociale skraldespand, er de schweiziske erhvervsskoler så popu-lære, at syv ud af ti unge vælger dem som karrierevej.

Modellen er så succesrig, at det i 2011 lykkes Schweiz at få 94 pct. af alle unge til at tage en ungdomsuddannelse. I Dan-mark er andelen trods skiftende regerin-gers målsætninger om det modsatte stadig kun 80 pct.

Det er et problem, fordi Danmark allere-de i 2020 vil mangle over 130.000 faglærte og personer med videregående uddannel-ser på arbejdsmarkedet. Udviklingen læg-ger massivt pres på dansk velfærd og får politikere, erhvervsorganisationer og tæn-ketanke til nærmest at snuble over hinan-den i kampen om at finde opskriften på, hvordan de danske erhvervsskoler kan gø-re comeback i uddannelseskapløbet.

De schweiziske erhvervsskoler ser ud til at have knækket koden. Måske fordi de rummer hele spektret: Alle kan starte som mekanikere eller salgsassistenter og ende som læger. Her er ingen blindgyder, men en klar og vidtforgrenet karrievej – hvad enten du vælger »kongevejen«, hvor hånd-værket kombineres med en studenterek-samen, der giver mulighed for at læse di-rekte videre på universitetet, eller en kort toårig uddannelse for dem, »der kan regne og skrive lidt, men er bedst til det prak-tiske«, som rektor Werner Roggenkemper fra erhvervsskolen i Rapperswil udtrykker det. Ingen døre er lukkede, ingen valg de-finitive.

Direktør Michael Johansson og besty-relsen for Tech College Aalborg er taget med Bruno Clematide fra konsulentfirma-et Kubix hertil for at få inspiration til for-andring. Alligevel har de i toget på vej til skolen haft travlt med at sende aben for de-res udfordringer videre: Det er også, fordi for mange svage unge havner på erhvervs-skolerne, det faglige niveau i folkeskolen

er for ringe, ungdomsuddannelsesvejled-ningen for slap, virksomhederne for uan-svarlige, adgangskravene for ikke-eksiste-rende.

Argumenterne får rektor Werner Rog-genkemper til at kigge forundret på for-samlingen på skolebænken i det schwei-ziske klasselokale. Han kunne aldrig drømme om at sende ansvaret hverken op-ad eller nedad i systemet:

»Hvis ikke vi uddanner de unge bedst muligt, kommer tyskerne bare og tager vo-res job. Og det er alle schweizeres skræk-scenarie. Så selvfølgelig samarbejder poli-tikere, skoler og virksomheder om at få det til at lykkes.«

Schweizisk uddannelsesguld

Der er da også al tænkelig dokumentati-on for at gøre sig umage, påpeger Rudolf Strahm, der er professor i økonomi på Bern Universitet.

I bogen »Warum wir so reich sind« (Hvorfor vi er så rige) har han samlet et arsenal af grafer og statistikker, der vi-ser, hvordan Schweiz trods verdens højeste løn- og prisniveau har bevaret sin position som et af verdens mest konkurrencedygti-ge industrilande.

»Klichéen er, at Schweiz’ rigdom skyl-des bankerne. Min forskning viser, at det først og fremmest skyldes vores uddannel-ser,« siger Rudolf Strahm.

De erhvervsrettede uddannelser er nem-lig med til at sikre kvalificeret arbejds-kraft til de mange industrivirksomheder, som står for en stor del af landets eksport og holder tilmed ungdomsarbejdsløsheden nede på det laveste niveau i Europa. I man-ge brancher er unge, som først har taget en erhvervsuddannelse og siden bygget oven-på, både mere eftertragtede og bedre be-talte end deres venner, som er gået gym-nasievejen.

Det skyldes ifølge Strahm, at Schweiz – modsat fx Danmark – ikke er hoppet på bølgen med at akademisere alle uddannel-ser.

Han mener, at økonomer og politikere har fået videnssamfundet galt i halsen, når

de tror, at højere uddannelse er eneste vej til bedre konkurrenceevne, og han adva-rer mod, at Danmark med sin enorme til-strømning til gymnasierne og direkte til universiteterne er på vej ad den gale vej:

»Lande med høje lønniveauer som de europæiske har brug for unge, der kan kombinere mekanik og økonomi eller IT og medicin,« siger Strahm.

»Vi har brug for flere, som kan udføre præcisionsarbejde, fordi de rent faktisk er uddannet i at veksle mellem det teoretiske og praktiske – og ikke en masse med al-mendannende uddannelser, som først bag-efter skal omskoles på et arbejdsmarked, som egentlig ikke har brug for dem.«

Har ondt af gymnasieeleverne

Men midt i den schweiziske succes er der også en bagside af medaljen: For ganske vist får den schweiziske model flere mid-delklasseunge til at vælge erhvervsskoler-ne, men det er tilsvarende vanskeligt for de mest ressourcesvage at komme på gymna-siet.

Citat hvis det er muligt at

finde et.


Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse:• I Danmark er der ingen niveaude-

ling i folkeskolen, og alle, der bliver erklæret egnede, kan søge de ung-domsuddannelser, de har lyst til.

• I Schweiz opdeles elever efter boglige evner fra 6. klasse. op-tagelse på gymnasium kræver en hård teoretisk prøve. optagelse på erhvervsskole kræver læreplads.

Opbygning af erhvervsskolerne: • I Danmark veksler elever mellem

sammenhængende uger af hen-holdsvis skole- og praktikforløb i to til fem år afhængig af uddannel-sens type. Svage elever kan »stige af« tidligere.

• I Schweiz er elever en eller to dage om ugen på skole og de resterende 3-4 dage i praktikvirksomhed. Det laveste uddannelsestrin tager to år, det højeste på fire år kan kombi-neres med studentereksamen.

Overgang fra erhvervsskole til videre uddannelse:• I Danmark giver erhvervsskoler

ikke i sig selv kompetence til at læse videre på videregående uddannelser – kun til udvalgte ud-dannelser.

• I Schweiz er der ingen lukkede døre. Eleverne kan hele tiden bygge oven på den eksisterende uddannelse, selv hvis de starter med det mest praktiskorienterede toårige forløb.

Allerede i det, der svarer til 6. klasse i grundskolen, bliver eleverne tvunget til at vælge uddannelsesvej, og her er der langt skrappere adgangsbegrænsninger til de al-mene gymnasier. Eleverne skal bestå en teoretisk test, der i praksis fungerer som et kvotesystem.

Det var nu ikke noget, der bekymrede søskendeparret Adrian og Elian Keller. Selv om de egentlig var egnede til at gå i gymnasiet, valgte de alligevel erhvervs-skolevejen. Han som fysik-laboranttekni-ker, hun som kontorelev. Ingen i familien eller vennekredsen rynkede på næsen af det – tværtimod.

»Hvis du siger, at du går i gymnasiet, tænker folk: Nå, du er nok en rigtig boglig en. Går man på erhvervsskole, synes folk bare, det er normalt,« griner Elian.

I Danmark siger de unge, at de vil have en studentereksamen for at have noget at falde tilbage på. For Adrian og Elian er op-fattelsen helt modsat.

Rektor Roggenkemper oplever, at de schweiziske firmaer endda opsøger de un-ge, der er i gang med et brobygningsår, for-di de endnu ikke er dygtige eller motive-rede nok til at starte på erhvervsskolerne:

»Der er virksomheder, som bare venter på at få fat i elever. Derfor tager de også dem, som har svært ved at stå op om mor-genen eller møde til tiden, fordi de håber på at kunne forme dem og sikre sig en dyg-tig elev senere.«

Ingen taler her om socialt ansvar, klau-suler eller forpligtelser over for samfun-dets svageste.

Faktisk forstår schweizerne ikke rig-tig problemet med at skaffe praktikplad-ser. Når en virksomhed som Geberit tager så mange elever, er det ikke for de unges eller skolernes, men for egen vindings skyld. I alt bidrager landets lærlinge hvert år med tre mia. kroner til i arbejdskraft til Schweiz’ virksomheder.

»Hvis ikke vi uddanner dem, har vi jo ikke den arbejdskraft, vi skal bruge i frem-tiden, så det er helt naturligt, at vi har en masse lærlinge,« siger Stefan Lehmann, der er praktikansvarlig på Geberit.

»Og så er de jo også god arbejdskraft, mens de er her. Husk på det.«

Høj disciplin

Tilbage på skolen i Rapperswil har ande-tårs-eleverne på salgsassistentuddannel-sen engelsk. To dage om ugen går med te-oretiske fag på skolen fra 8-17. Resten med fuldtidsarbejde i deres praktikvirksom-hed. Længere nede af gangen har ti dren-

Forskelle på det danske og schweiziske uddannelsessystem

»Ved at gå i lære har du under alle om-stændigheder en uddannelse, som du kan få et arbejde med. Så kan man altid læse videre senere, hvis man har lyst,« siger Adrian.

»Men dem, der går i gymnasiet kan jo ingenting efter tre år. Det kan jeg godt ha-ve lidt ondt af.«

Overskud af praktikpladser

Få kilometer fra skolen i Rapperswil viser de unge lærlinge rundt mellem højautoma-tiske toiletter og lydløse rørløsninger på industrivirksomheden Geberit. De er stol-te af at få udenlandsk besøg.

Mens danske unge må afbryde deres ud-dannelser, fordi de ikke kan finde praktik-plads, kan de schweiziske virksomheder end ikke dække deres behov. I 2011 var mere end 7000 praktikpladser ubesat – i Danmark viser de seneste tal fra Undervis-ningsministeriet, at omkring 11.000 elever mangler en virksomhedslæreplads.


Bliv godt kørende med Dansk ErhvervsFinansieringVi har altid den bedste og billigste bil til opgaven

• Vi rådgiver om biler og økonomi

• Det er din beslutning, men vi har en holdning til, hvordan vi holder dig optimalt kørende

• Vi leverer fleksible løsninger

• Vi rådgiver uafhængigt for optimering af virksomhedens bildrift

• Du får synlige og målbare bilomkostninger

Kontakt os:Dansk ErhvervsFinansiering A/SBredgade 955560 Aarup

Ring til os på telefon 6345 6360

www.danskerhvervsfinansiering.dk

Leasing af varebiler til professionelle

ge på den kun to-årige tekniske uddannel-se fysik. Det er de bogligt svageste unge, som har en personlig vejleder og skoleun-dervisning på et minimum. Også her sid-der de artigt på rækkerne, rækker hænder-ne op og taler kun, når de bliver spurgt.

Hvor er de liggende-på-bordet-halvt-sovende, hashrygende, for-sent-mødende dovenhoveder, vi kender fra skræmmebil-lederne på de danske erhvervsskoler?

Den danske delegation ser sig undrende omkring.

»Det er jo rent faktisk en ungdomsud-dannelse,« sukker en af danskerne.

I Danmark er eleverne i gennemsnit knap 22 år, når de starter på skolerne. I Schweiz er snittet under 18.

»Og læg lige mærke til hvor stille her er.«

Risikerer bøde

Rektor Roggenkemper kommer til und-sætning med en forklaring: Forstyrrer man i timen, bliver det skrevet i logbogen, som mester ser næste dag. Bliver man smidt ud,

ringer læreren direkte til virksomheden og informerer dem. Og så går eleven måske glip af sin ugentlige bonus. På andre sko-ler skal eleverne betale en bøde, hvis de tre gange på et år har glemt en bog, mødt for sent eller larmet i timerne.

Det er noget, der for alvor disciplinerer.Som besøget skrider frem, får Michael

Johansson og de andre fra Tech College Aalborg stadig større øjne. Når de er tilba-ge i Danmark, skal der ske forandringer i Nordjylland, konstaterer direktøren.

»Vi skal seriøst til at kigge indad og stramme os op, så vi ikke bliver lullet længere ind i et system, hvor man hele ti-den kaster skylden videre på eleverne el-ler på »systemfejl« eller noget tredje. Når vi kommer hjem, skal der hankes op, der skal mere disciplin og flere krav i hverda-gen på skolen. Der er jo en hel del, vi godt kan gøre selv.

Artiklen har tidligere været bragt i Berlingske.

Rektor Werner Roggenkemper: »Hvis ikke vi ud-danner de unge bedst muligt, kommer tyskerne bare og tager vores job. Og det er alle schweize-res skrækscenarie.«


Erhvervsuddannelsermindst populære

i DanmarkInternational sammenlig-ning viser, at Danmark har færrest elever på erhvervs-uddannelserne, og de dan-ske elever kommer senest i gang.

UDDAnnELSE

Danske elever på erhvervsuddannelserne er meget ældre, når de begynder og afslut-ter deres erhvervsuddannelse i forhold til unge i Holland, Schweiz, Østrig og Tysk-land. Desuden bliver de unge i de lande langt tidligere sporet ind på et praktisk, er-hvervsuddannelsesmæssigt uddannelses-forløb end i Danmark.

Samtidig er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse i forhold til andre ungdomsuddannelser højere i de fire an-dre lande end i Danmark. Faktisk er er-hvervsuddannelserne den foretrukne ung-domsuddannelse blandt unge i Holland, Schweiz og Østrig.

Sådan lyder nogle af resultaterne i en undersøgelse fra tænketanken DEA, der sammenligner erhvervsuddannelserne i Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig - lande, hvor man som i Danmark veksler mellem teori og praksis.

Et tidligt valg

I Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig træffes uddannelsesvalget langt tidligere end i Danmark. Efter 4., 6. eller 8. skoleår

I flere lande i det øvrige Europa flokkes de unge af begge køn om erhvervsuddannelserne.


vælger eleverne i Holland, Schweiz, Tysk-land og Østrig spor – skal de den akademi-ske vej eller en mindre boglig vej?

Antallet af valgmuligheder varierer mellem landene – og for Schweiz og Tysk-land mellem regionerne. I de fleste af lan-dene er der dog mulighed for at skifte ret-ning undervejs.

De gamle svende

Undersøgelsen viser også, at det tidlige valg er afgørende for gennemsnitsalderen blandt eleverne. Blandt nye erhvervsskole-elever i Danmark var den i 2011 21,8 år. I Østrig er eleverne i gennemsnit 15,5 år, når de starter på en erhvervsuddannelse. I Schweiz er de 17,8 år, i Holland 18,6 år og i Tyskland er eleverne 19,8 år, når de star-ter på en erhvervsuddannelse.

Og mens de danske nyuddannede sven-de i gennemsnit er 28,1 år, så er de i Østrig 19,5 år og Tyskland 21,9 år. I Østrig er lær-lingene således i gennemsnit er to år yng-re, når de bliver færdige med deres er-hvervsuddannelse, end danskerne er, når de begynder på deres uddannelse.

Mindst populært i Danmark

Ifølge DEA-undersøgelsen er Danmark er det land, hvor andelen af elever på er-hvervsuddannelserne er lavest.

I 2010 udgjorde erhvervsskoleelever-ne 46,5 procent af eleverne på de danske

ungdomsuddannelser. I Tyskland var tal-let 51,5 procent. I begge lande er andelen faldet i løbet af de sidste 15 år. Det er den ikke i Holland, Schweiz og Østrig. Her er erhvervsuddannelserne det mest populære valg og mere end to tredjedele af eleverne på ungdomsuddannelserne i gang med en erhvervsuddannelse.

Kræver politisk vilje

DEAs undersøgelse viser, at der tilsynela-dende er en sammenhæng mellem udsko-lingsproces i grundskolen og valg er er-hvervsuddannelserne. Mens vi i Danmark har en enhedsskole, hvor eleverne følges ad fra børneklasse til 9. klasse, så sporer ele-verne i de andre lande sig tidligere ind på, om de er bogligt eller praktisk orienterede.

Undersøgelsen viser også, at det ikke er en naturlov, at vi i Danmark skal have nødlidende erhvervsuddannelser. Når man i andre lande kan skabe erhvervsuddannel-ser, der er højt prioriteret hos de unge, kan vi også i Danmark.

Den internationale sammenligning slår fast, at et bedre dansk erhvervsuddannel-sessystem først og fremmest handler om vilje hos politikere og arbejdsmarkedets parter til at foretage nødvendige reformer på området. Reformer, der skal hæve kva-liteten og dermed gøre det mere attraktivt for unge i fremtiden at vælge en erhvervs-uddannelse.

tænketanken DEA blev etableret i 2010 med det formål fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i uddan-nelse, forskning og innovation og de danske vækst- og produktivi-tetsevner.

Gennem analyser og undersøgel-ser, egne konferencer, deltagelse i samfundsdebatten og gode po-litiske relationer arbejder DEA for at placere uddannelse, forskning og innovation på toppen af den politiske dagsorden.

DEA er en politisk uafhængig non-profilt-organisation med en række uddannelsesinstitutioner, virk-somheder, brancheorganisationer og fagforeninger som partnere.

torben Möger Pedersen er cand.polit. og adm. direktør i Pen-sionDanmark er formand for bestyrelsen.

LÆS MERE PÅ LEARNMARK.DK/AMU

FREMTIDENSVVS-INSTALLATØR

GAS-, VAND- OG SANITETSMESTERUDDANNELSEN

START mandag den 3. november 2014. Uddannelsen tager 2 år og har undervisning

2 dage om ugen evt. suppleret med fjerundervisning. NYT: Mulighed for kortere forløb for uddannede ingeniører,

bygningskonstruktører og maskinmestre.


UDDAnnELSE

Flere vil havekurser på arbejdspladsen

dige deltagerantal, normalt 10-12 deltagere.»Der er således ikke noget i vejen for,

at flere virksomheder går sammen om et fælles kursus, de selv har planlagt,« under-streger uddannelseskonsulent Lars Knud-sen, DS Håndværk & Industri.

DS Efteruddannelse tilbyder at afhol-de nuværende og tidligere udbudte kurser virksomhedsforlagt, såfremt det er prak-tisk muligt.

Det er gratis

Et virksomhedsforlagt DS Efteruddannel-seskursus er som udgangspunkt gratis. Der kan ydes et samlet tilskud på maksimalt 60.000 kr. dog højest 5000 kr. pr. deltager. Tilskuddet ydes til kursusgodtgørelse samt

Glem alt om kurser med store middage, overnatning og en kursusleder, der ram-mer skævt i forhold til formålet. Kurser, der er skræddersyet til den enkelte virk-somhed og i flere tilfælde finder sted på arbejdspladsen, foretrækkes af flere og flere virksomheder.

Bestyrelsen for DS Efteruddannelse har igennem flere år afsat en pulje penge på det årlige budget til såkaldt virksomheds-forlagte kurser. På grund af den stigende interesse er puljen til denne aktivitet øget markant.

Et virksomhedsforlagt DS Efteruddan-nelseskursus afholdes på en medlemsvirk-somhed, som selv eller i samarbejde med en anden medlemsvirksomhed har det nødven-

Pehama sværger tilskræddersyede kurserPehama Production A/S i Nordborg er blandt et stigende antal virksomheder, der foretrækker virksomhedsforlagte kurser.

»Fordelen er, at vi kan tilrettelægge et indhold, som er lige præcist relevant for os. Hvis det var et standardkursus på en handelsskole, ville det typisk tage læn-gere tid, og det ville ikke i alle detaljer passe til netop os,« siger direktør Torben Frederiksen.

For nylig holdt virksomheden et en-dages-kursus under DS Efteruddannelse for samtlige funktionærer.

»Det gik meget konkret på, at vi hav-de opdateret vores Microsoft Office-pakke til Office 365. Det betød, at en række kontorprogrammer, bl.a. Word, Excel og PowerPoint var i nye versioner. For at få komme hurtigst muligt i gang

og bruge de nye funktioner så effektivt som muligt, valgte vi at sende hele funk-tionærgruppen på kursus,« siger Torben Frederiksen og fortsætter:

»For år tilbage havde vi et væsent-ligt længere kursusforløb vedrøren-de metodisk konstruktion i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitetet (DTU). Også i dette tilfælde var det kun for vore medarbejdere.«

Ikke på arbejdspladsen

Selv om det hedder virksomhedsforlagt kursus finder Pahamas kurser ikke sted på selve virksomheden.

»Vi har ikke selv lokaler til at holde et kursus, og når vi er på arbejdsplad-sen vil der være for mange forstyrrelser fra telefoner og mails, der lige skal tjek-kes. Derfor finder vi et velegnet lokale

et sted i lokalområdet,« forklarer Torben Frederiksen.

Ifølge direktøren har Pehama Produ-ction ikke en konsekvent uddannelses-strategi for funktionærgruppen.

»Faktisk er vi ikke ret gode til at sen-de funktionærerne på kursus. Hvorimod der er et veltilrettelagt system for de ti-melønnede. Når de mangler nogle kom-petencer på et område, kan vi umid-delbart sende dem afsted på et relevant kursus. Derimod er det sværere at finde de helt rigtige kurser til funktionærer-ne,« siger Torben Frederiksen.

Han efterlyser i den forbindelse kur-ser i bl.a. økonomisystemet Navision og i projektledelse. Ideer, som han mener, der vil være relevant for DS Efteruddan-nelse at tage op.

helt eller delvist honorar for undervisnin-gen.

Det er en betingelse, at minimum fire ud af ti deltagere er lønmodtagere. I for-bindelse med virksomhedsforlagte kursus ydes der kursusgodtgørelse på ca. 700 kr. pr. dag pr. deltager. Virksomheden skal selv supplere op til den fulde løn

På kurser, hvortil der ydes tilskud fra DS Efteruddannelse, kan virksomhedens inde-haver, en medarbejdende ægtefælle samt medarbejdere med lederfunktion deltage. For lønmodtagernes vedkommende er det en betingelse, at de er organiseret i Dansk Metal, Blik & Rør, 3F, HK eller Teknisk Landsforbund. Organisationerne skal god-kende deltagerne inden kursusstart.

Pehama Productionoppe i fart igen

bejdsgange og flow. Men vi beskæftiger os i princippet med alt fra store fuldautoma-tiske anlæg og ned til ganske små hjælpe-værktøjer,« siger Torben Frederiksen.

Han understreger, at det ikke blot hand-ler om at producere udstyr. Pahama Produ-ction dækker hele værdikæden – rådgiv-ning, konstruktion, produktion og montage. Knap en tredjedel af virksomhedens med-arbejdere er funktionærer og ansat i Peha-ma Productions konstruktions- og udvik-lingsafdeling

De store naboer

Nærmeste nabo, Linak A/S, er Pehama Productions største kunde. Men også en anden stor nabo, Danfoss, er på kunde-listen sammen med en række andre sto-

Med omkring 35 medarbejdere er Peha-ma Production A/S i Nordborg godt på vej mod den størrelse, virksomheden havde i 2008.

»Navnlig det sidste halve år synes jeg, det er gået rigtig godt, og efter de værste kriseår har vi udviklet os stille og roligt. Men vi er endnu ikke helt på niveau med dengang, det gik bedst, men da var måske også næsten for meget af det gode,« siger Pehamas administrerende direktør, Torben Frederiksen.

Han ejer virksomheden sammen med Carsten Bleicken og Jan Christensen, søn af Peter Christensen, der stiftede Pehama Production i 1965. Alle tre ejere har deres daglige gang i virksomheden.

Produktionsudstyr

Pehama beskæftiger sig hovedsagelig med produktion af specialmaskiner og forskel-lige former for automatiseringsløsninger.

»Vi har navnlig travlt med løsninger in-denfor leanbaserede montageceller, hvor det handler om at få de bedst mulige ar-

Virksomheden i Nordborg har sine mægtige naboer som de største kunder og er på vej mod fordums storhed.

Administrerende direktør Torben Frederiksen, medejer af Pehama Production A/S, satser på en rolig udvikling.

re danske virksomheder, fx Micro Ma-tic, Grundfos, Siemens Windpower og Dantherm.

Med så solide naboer i et område som Nordals uden stort opland, skulle man tro, det kunne være svært for en lidt mindre virksomhed at skaffe den nødvendige ar-bejdskraft. Men det er ifølge Torben Fre-deriksen ikke tilfældet:

»Vi har faktisk flere medarbejdere, som valgte at rejse til de store naboer, men som er vendt tilbage igen. Det hænger sammen med, at vi kan tilbyde et meget mere vari-eret arbejde. Størstedelen af vores produk-tion er prototyper og enkeltstyks-produkti-on. Derimod er det straks vanskeligere, når vi snakker ingeniører og maskinteknikere. De er meget svære at lokke til Als.«



UDDAnnELSE

rekruttering til industrienbegynder i skolenFor få unge interesserer sig for håndværk, teknik og naturvi-denskab. Men samarbejde mel-lem virksomheder, ungdoms-uddannelser og skoler kan vække de unges begejstring, viser et efterskoleprojekt.

Af Sally Hilden

»Vi har manglet faglært, dansk arbejds-kraft herude i årevis. Det skyldes blandt andet, at mange unge ikke interesserer sig for industri. Og dem, der gør og som har en uddannelse, vi kan bruge, bosætter sig hel-lere nær de store byer,« siger Kjeld Jensen.

Forrige år sagde Kjeld Jensen derfor ja, da en lærer fra Han Herred Ungdomsskole ringede og spurgte, om Scaniro ville være med i det såkaldte Industriprojekt. Det er et projekt, hvor virksomheder, ungdoms-skoler og efterskoler i en periode skulle ar-bejde tæt sammen for at få flere unge til at interessere sig for arbejde i industrien.

Over et par måneder ville 15-20 ef-terskoleelever komme regelmæssigt på Scaniro. Her ville de få til opgave at arbej-de med en række konkrete problemstillin-ger fra virksomhedens hverdag, mens de

Virksomheden Scaniro, der har specialise-ret i at producere metalstel til møbler, lig-ger en times kørsel vest for Aalborg. Det er langt ude på landet, som virksomhedens direktør, Kjeld Jensen, konstaterer, og en stor del af Scaniros 58 ansatte er fra Polen. De er ikke ufaglærte arbejdere som dem, man hører om i medierne, men veluddan-nede og vellønnede medarbejdere.

undervejs ville få undervisning af en lærer fra den lokale tekniske skole.

»Vi sagde ja, selvom det ville betyde, at vi skulle sætte en del timer af det til. For alt, hvad der kan hjælpe os med at sætte fokus på industrien i vores lokalområde er kærkomment,« siger Keld Jensen.

En langsigtet investering

Eleverne blev blandt andet sat til at se på, hvordan Scaniro kan spare på sit energi-forbrug. Og det er netop den slags prakti-ske erfaringer, der er med til at rykke de unges opfattelse af, at håndværk og indu-stri er kedeligt, fortæller konsulent i Efter-skoleforeningen, Christine Sestoft:

»De unge kan ikke gætte sig til, hvad der foregår ude i produktionshallerne. De bliver nødt til at prøve kræfter med det i virkeligheden,« siger hun.

Det er Efterskoleforeningen, der står bag projektet, og indtil videre har en midt-vejsevaluering vist, at det tætte samarbejde mellem skoler og virksomheder gør en stor forskel for de unge. Men det er ikke uden forbehold, fortæller konsulenten.

»I Danmark har vi glemt hvordan vi blander uddannelse med praktisk erfaring. Men hvis vi skal få flere unge til at interes-se sig for håndværk og industri, skal skoler og virksomheder blive bedre til at arbejde sammen,« siger hun.

Brobygning vigtig

Det er også erfaringen hos EUC Nordvest, hvor afdelingsleder på Thisteds Tekniske Gymnasium, Kent Kjær Urup Hansen har været tilknyttet Industriprojektet.

»Brobygning mellem grundskoler og er-hvervsliv er lige så vigtigt som brobygning mellem grundskoler og ungdomsuddan-nelser,« siger han.

»Som virksomhed kan man måske være i tvivl om, hvad man får ud af at invitere en flok skoleelever på besøg. Men man skal tænke på det som en investering, hvor man kan på sigt kan få en kæmpe gevinst,« me-

De unge kan ikke forestille sig, hvad der foregår i produktionshallerne i landets virksomheder. De er nødt til at opleve det med egne øjne, mener Efterskoleforeningen. (foto: Svend Krogsgaard)


Industriprojektet er et to-årigt projekt fra Efterskoleforeningen og Industriens Fond, hvor ungdomsuddannelser, virksomheder og efterskoler arbejder sammen om at åbne de unges øjne for en karriere i industrien, hvad enten det er som håndværkere eller akademikere.

Man kan læse en detaljere beskrivelse af projektet på www.efterskoleforeningen.dk. Her findes også vejledningsmateriale, der beskriver, hvordan I på jeres virksomhed selv kan starte et samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser i lokalområdet. Efterskolerne har fleksible rammer for deres undervisning, og det vil derfor ofte være lettere at arbejde sammen med en lokal efterskole end en lokal folkeskole.

ner Kent Kjær Urup Hansen. Og der er da heller ingen undskyldnin-

ger for ikke at kaste sig ud i et samarbej-de med en skole, mener direktør Keld Jen-sen hos Scaniro i Fjerritslev. Det behøver nemlig ikke at være hverken særlig dyrt el-ler særlig besværligt.

»Det kræver meget få ressourcer i for-hold til, hvad vi har fået igen. For eksem-pel et meget tættere forhold til uddannel-sesstederne i lokalområdet, og det kommer også vores lærlinge til gavn,« siger han.

Men mest af alt har Keld Jensen haft fremtidens rekruttering til industrivirk-somheder som hans egen i sigte:

»Vi virksomheder har været for sløve til at sælge os selv som attraktive og spænden-de arbejdsplader. Først og fremmest har det her været en langsigtet investering. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.«

Erhvervsskole gør klar til flere lærlingeSyddansk erhvervsskole i Odense og Vejle ansætter flere lærere på grund øget efterspørgsel på lærlinge.

Glem alt om manglende lærepladser og uddannelse til ledighed. Virkelighe-den blandt kommende smede og industriteknikere er en helt anden. De efter-spørges kraftigt og bliver det i stigende grad frem til 2020.

Sådan lyder beskæftigelsesprognosen, som allerede nu slår igennem på Syddansk Erhvervsskole, Danmarks største på smedesiden.

Afdelingsleder Steen Nielsen fra Produktion og Udvikling i Odense for-venter voksende elevtal inden for smede- og industriteknikerområdet og er i færd med at ansætte yderligere 2-3 undervisere med særlige spidskompeten-cer. For markedet efterspørger disse uddannelser. Der er job til fremtidens smede og industriteknikere.

»Vi har ikke svært ved at afsætte vore lærlinge på arbejdspladserne og har derfor ikke mange skolepraktikelever. Virksomhederne tager stadig flere lærlinge ind,« fortæller Steen Nielsen.

Garanti for beskæftigelse

Lige nu ansøger for eksempel en virksomhed på Lindøgrunden om flere lær-linge, end den er godkendt til.

Så Steen Nielsen tør godt love sine elever, at der vil være arbejde til dem, hvis de uddanner sig som kleinsmede og industriteknikere og måske også skibstekniker. For den maritime klynge ude på det tidligere Lindø Værft ud-vides konstant.

Og ellers venter mægtige projekter i regionen på kvalificeret faglært ar-bejdskraft. Mellem Odense by og havn skal anlægges en forbindende bro, letbanen i den fynske hovedstad er på vej, lige som byggeriet af nyt supersy-gehus vil suge metalfolk til sig. Og endelig sikrer Femernbro-projektet be-skæftigelse til mange – om ikke andet i afledte job med fremstilling og ved-ligehold af maskiner og værktøjer.

»Beskæftigelsesmæssigt får mine elever slet ingen problemer,« vurderer Steen Nielsen.


BESLAGSMEDE

Beslagsmedenefik nye mestreOg lærling stod for bemærkelsesværdig præsta-tion ved årets danske og nordiske mesterskaber

Af Jens Holme

Der var nye boller på suppen ved den årlige konkurrence for be-slagsmede i forbindelse ned Hest & Rytter-messen i Messecenter Herning.

Den femdobbelte danmarksmester og nordiske mester, Henrik Berger fra Nr. Aaby, stillede ikke op i årets konkurrence. Det gav plads til, at nye navne kunne komme øverst på podiet.

Beslagsmedemester Michael Kukkonen, Skive, blev kåret til ny danmarksmester. Kukkonen vandt med 526,4 point foran Tobias Villsen, faglærer ved beslagskolen KU-SUND i Taastrup, der fik 517, 6 point og beslagsmedemester Allan Fredsø Riis med 507,8 point.

�Dansk Mester 2014: Michael Kukkonen flankeret af Tobias Villsen og Allan Fredsø Riis.

Nordisk Mester 2014: Tommi Rikonen med Michael Kukkonen (tv.) og Tobias Villsen.

Årets lærling: Daniel Bruun i midten og med Frank Lauer-sen og Jesper Grimbühler på flankerne. Yderst til højre faglig sekretær Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal, som var præmiesponsor.

Tommi Rikkonen, Finland, mangeårig deltager, løb med det nordiske mesterskab foran Michael Kukkonen og Tobias Villsen.

Men den mest bemærkelsesværdige præstation stod måske lær-lingen Daniel Bruun for. Daniel Bruun, der er i lære hos beslags-medemester Jesper Mortensen i Stoholm, vandt ikke blot lærlinge-nes konkurrence foran Frank Lauersen, Kustrup Beslagsmed ved Middelfart og Jesper Grimbühler, Algots Beslagsmedie ApS i Al-gestrup ved Tølløse.

I de indledende runder vandt Daniel Bruun klasse 2, som var klassen med de fleste deltagere, og foran den senere danmarksme-ster. Det er så vidt husket aldrig sket før.

95 smede fra det meste af Europa deltog i dette års beslagsme-demesterskaber, som i lighed med tidligere år havde mange tilsku-ere i messehallerne i Herning.

1

2

3

1

2 3


»EL & TEKNIK i Odense er et vig-tigt samlingspunkt for både installatør- og energibranchen. Der er brug for at holde sig opdateret på udviklingen i vores bran-che. I den optik er EL & TEKNIK uund-værlig,« siger forskning- og teknologidi-rektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi.

Messen afvikles hvert andet år, og ik-ke mindst inden for LED er der sket rigtig meget siden sidst, vurderer direktør Willy Goldby fra VELTEK.

Han forudser, at der på messen vil blive lanceret adskillige nyheder bl.a. inden for LED og KNX, der er verdens eneste åbne standard til bolig- og bygningsautomation.

Bæredygtigt hus

En af de mange oplevelser, der venter gæ-sterne på messen, hedder Embrace. Det er et hus, der i øjeblikket er ved at blive opført på Damarks Tekniske Universitet (DTU), og som skal repræsentere Dan-mark på sommerens Solar Decathlon i Paris. Her skal Embrace konkurrere på bæredygtighed med andre bygninger udar-bejdet af Europas universiteter.

En model af Embrace vil blive præ-senteret af DTU-studerende på Schneider Electrics stand på EL & TEKNIK 2014.

Energirådgivere, installatører og andre med interesse i energioptimering, auto-matik, energieffektiv belysning og mange andre tekniske emner kan få masser af in-spiration og forretningsideer på Danmarks største el-fagmesse, EL & TEKNIK, den 6.-8. maj i Odense Congress Center.

Antallet af udstillere har rundet 175, hvilket er ny rekord, og der er mange de-butanter på messen. Blandt førstegangsdel-tagerne er DS Håndværk & Industri.

»Vi traf jo for snart et par år siden den strategiske beslutning at være en del af el-branchen, bl.a. fordi el, vvs og energi fly-der mere og mere sammen. Derfor er det også helt naturligt, at vi er til stede på årets vigtigste messe på el- og energiområdet,« påpeger el-konsulent i DS Håndværk & In-dustri, René Kjemtrup.

Mange nyheder

Messen arrangeres af Dansk Energi og VELTEK – vvs og el-tekniske leverandø-res brancheforening.

EL & TEKNIK 20 1 4

DS Håndværk & Industri er debutant på messen, der får rekord-mange udstillere.

En af ideerne bag Embrace er, at huset skal kunne sættes oven på bygninger i Kø-benhavn og andre storbyer. Bygningerne får dermed en ekstra beboelig etage spæk-ket med det nyeste nye inden for elmåle-re, visualisering af forbrug, smart styring af elinstallationer mm. Bag projektet, hvor beboernes komfort er højt på listen over prioriteringer, står bl.a. en række virksom-heder og Dansk Energi.

Studiedag

Under messen foregår en række faglige seminarer om bl.a. energieffektivisering, smartgrid-standardisering, el-sikkerhed og VE-anlæg.

I lighed med tidligere år holdes en stu-diedag, hvor alle landets elever på elektri-ker- og elinstallatøruddannelsen inviteres. Studiedagen holdes den 6. maj, og arran-gørerne forventer over 800 elever, som bliver hentet i busser på skolerne i hele landet. Programmet for de studerende er faglige oplæg om formiddagen og besøg på messens stande efter frokosten.

EL & TEKNIK blev i 2012 besøgt af knap 8500 gæster. Ikke overraskende var langt den største faggruppe elinstallatører og elektrikere.

El-fagmesse kangive forretningsideer


CE-MÆrKnInG

Svejsekoordinatornr. 100 har fået beviset

Uddannelsen »National svejse-koordinator« på Metal College Aalborg kunne torsdag 26. marts markerer endnu en mi-lepæl. Den dag modtog kursist nummer 100 beviset på at have gennemført uddannelsen.

Metal College Aalborg har i samarbejde med DS Håndværk & Industri etableret uddannelsen for, at virksomheder frem-over kan leve op til de nye krav til stål- og aluminiumskonstruktioner i byggeriet, som bliver gældende fra 1. juli 2014. De nye internationale krav betyder, at alle dis-se bygningskonstruktioner fremover skal CE-mærkes.

Men for de ni deltagere på holdet slut-ter processen ikke med modtagelsen af de eftertragtede certifikater. Metal College Aalborg har oprettet en gruppe på Lin-kedIn, hvor udvekslingen af erfaringer og opslag om nye regler og fortolkninger vil holde de nationale svejsekoordinatorer op-dateret. Og skulle der rejse sig spørgsmål i det praktiske arbejde med CE-certifice-ring, så vil der her være hjælp at hente fra f.eks. skolens lærere.

Metal College Aalborg var det første uddannelsessted i Danmark, der udbød en uddannelse til national svejsekoordinator. DS Håndværk & Industri skønner, at de nye krav om, at skulle håndtere kvalitets-styring og dokumentation, vil berøre om-kring 500 danske virksomheder. Det vil kræve, at virksomhederne har en svejseko-ordinator med de fornødne fodsætninger – ellers må de købe sig til assistance udefra.

Thorkild Olesen, B&W Energi, modtog bevis nr. 100 på uddannelsen National Svejsekoordinator.


InDUStrI

Fokus på rustfrit stål

Stålcentrum arrangerer tema-dag i Varde og har gennem Dansk Materiale Netværk fået del i statslig bevilling.

Af Jens Holme

Man kan tilmelde sig på www. staalcen-trum.dk inden udgangen af april. Deltagel-se i temadagen koster kr. 700,- ex. moms for medlemmer af Stålcentrum og DS Håndværk & Industri. Ikke-medlemmer skal betale 1500 kr. ex. moms.

Fakta om Stålcentrum

Stålcentrum er et virksomhedsnetværk, der gennem samarbejde har til formål at skabe et internationalt vækstcenter for markedsdrevet udvikling af innovativt procesudstyr til fremstilling og distributi-on af fødevarer og ingredienser.

Netværket virker på tværs af firmaer og brancher - og mellem forskellige led i vær-dikæden: Fra leverandører af komponen-ter over rådgivere og videncentre til pro-ducenter af fødevarer.

Erhvervsudviklingskonsulent Steen H. Clausen er blandt medlemmerne af Stål-centrums bestyrelse. For virksomheder med op til to ansatte koster det 1000 kr. at være medlem. De største virksomheder med flere end 50 ansatte betaler 5000 kr.

Stålcentrums projekter og udviklings-aktiviteter er samlet i et teknologicenter, kaldet Stålcentrum-RTC, Teknologicenter

Den 6. maj arrangerer virksomhedsnetvær-ket Stålcentrum temadag om rustfri stål i samarbejde med DS Håndværk & Industri og de virksomheder der holder indlæg.

Tamadagen finder sted på Hotel Varde fra kl. 08.30 til 16.00. En del af dagen har form af et virksomhedsbesøg hos Alslev Rustfri Montage A/S, beliggende få mi-nutters gang fra hotellet.

Emnerne er desuden: Rustfri ståltyper og korrosion af rustfrit stål ved Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, Damstahl. Hygiej-nisk design – hvad er det? ved Jon J. Kold, forretningsfører, Stålcentrum. Svejsning af rustfrit stål – Torben Henriksen, product manager, Migatronic A/S. Overfladetopo-grafi og rengørlighed - Jon J. Kold, forret-ningsfører, Stålcentrum. Slibning og over-fladefinish af rustfrit stål – Jesper Nielsen, Preben Z Jensen A/S. Bearbejdning og overfladebehandling - Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, Damstahl A/S.

for procesudstyr til fødevareindustrien.

Godkendt innovationsnetværk

Sammen med PlastNet, AluCluster (Vi-dencenter for Aluminium) har Stålcen-trum dannet Dansk Materiale Netværk, som netop har modtaget 14 mio. kr. til in-novation og kan dermed kalde sig statsligt godkendt innovationsnetværk.

Der er tale om en fireårig bevilling på 14 mio. kr. fra Rådet for Teknologi og In-novation under Uddannelses- og Forsk-ningsministeriet til at styrke danske virk-somheder gennem innovation.

»Det er afgørende for vores fremtidige velfærd, at de danske virksomheder er in-novative og konstant udvikler nye ideer. Innovationsnetværkene hjælper med at ka-nalisere ny og relevant viden og forskning ud til virksomhederne og med at omsætte og anvende den til nytænkende produkter og services,« siger uddannelses- og forsk-ningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Dansk Materialenetværk, der har sekre-tariat i Esbjerg, vil hjælpe virksomheder til at opdyrke nye forretningsområder og i højere grad anvende bæredygtige og sikre materialer og teknologier.


InDUStrI

Midtjyske virksomheder bliver gearet til vækstProjektet Fremtidens Industri-elle Forretningsmodeller er et gratis tilbud til produktions-virksomheder

Midtjyske produktionsvirksomheder med op til 250 ansatte kan nu få gratis hjælp af Danmarks bedste konsulenter til at geare deres virksomhed til vækst.

Projektet hedder Fremtidens Industri-elle Forretningsmodeller (FIF), og det er bl.a. udviklet i et samarbejde mellem Re-gion Midtjylland, VIA University Col-lege, Aarhus Universitet og Væksthus Midtjylland. Desuden er nogle af Dan-marks bedste konsulentvirksomheder til-knyttet projektet for at give virksomhe-

derne sparring.De virksomheder, der bliver en del af

FIF, får hjælp i tre forskellige faser. Men allerførst skal virksomhederne i samar-bejde med en konsulent formulere virk-somhedens vækstambition og udfordrin-ger.

Den første af de tre faser er en Base Camp, hvor virksomhederne både får sat fokus på vækststrategi og forretningsmo-del. Fase to er en individuel strategiwork-shop målrettet den enkelte virksomhed.


Hinnerup MaskinværkstedHinnerup Maskinværksted blev etableret i 1998 af den nuværende ejer, Bent Pedersen.

Virksomheden har siden udviklet sig fra at være et lille værksted med manuel forarbejdning og små lokale kunder, til en moderne virksomhed med den sidste nye teknologi inden for fuldautoma-tisk CnC-styrede maskiner og le-verancer til flere af landets større bygge- og industrivirksomheder. Hinnerup Maskinværksted har i dag ti medarbejdere.

Og i den sidste fase kan virksomheden indgå i en række vækst- og udviklingsfor-løb.

Hjælp til udvikling

En af de dem, der allerede har været på Base Camp, er direktør og ejer af Hinne-rup Maskinværksted, Bent Pedersen. Han hørte første gang om FIF, da Faurskov Er-hvervsråd inviterede ham til et informati-onsmøde om projektet:

»Det lød spændende. For jeg vil bl.a. gerne øge salget i virksomheden og ønsker hjælp til den udvikling. Jeg håber derfor, de kan være med til at formulere en stra-tegi for fremtiden.«

Udfordringen for Hinnerup Maskin-værksted og Bent Pedersen er bl.a., at de løser rigtig mange mindre ad hoc opga-ver for flere forskellige kunder, og at de egentlig hellere vil løse større men færre opgaver for en mindre kundeportefølje. Det var en af de udfordringer Bent Peder-sen adresserede, da han mødte op på Base Campen:

»Da jeg startede virksomheden, kom opgaverne af sig selv og det meste af sal-get skete via mund-til-mund anbefalinger. Derfor har jeg egentlig aldrig fået dannet en langsigtet plan for virksomheden. Jeg var derfor lidt nervøs, da jeg mødte op til Base Campen,« siger Bent Pedersen og fortsætter:

»Heldigvis var konsulenterne rigtig go-de til at lytte. De gav mig samtidig nogle simple konkret redskaber til korttidsplan-lægning, og de var gode til at spørge ind

til, hvad vi vil med virksomheden i frem-tiden.«

Bryde gamle vaner

Næste skridt for Hinnerup Maskinværk-sted og Bent Pedersen er den individuelle strategiworkshop, hvor virksomheden får besøg af en konsulent, der er udvalgt på baggrund af dialogen på Base Camp:

»Jeg glæder mig til, at konsulenten kommer forbi, og jeg er spændt på hvad hun kommer med af forslag. Jeg håber, at hun kan hjælpe os med at bryde gamle va-ner og lægge en strategi for, hvordan vi kan gøre tingene på en ny måde i fremtiden,« forklarer Bent Pedersen og tilføjer:

»Det vil have stor værdi for mig, hvis jeg kan få nogle redskaber til, hvordan jeg kan håndtere salget af vores produkter og ser-vices på en bedre måde. Og min forvent-ning er da også, at konsulenten kan flytte os i en retning, der har værdi for hele virk-somheden.«

Fingeren på pulsen

DS Håndværk & Industri har også valgt at involvere sig i FIF-projektet og sidder i det ekspert-team virksomhederne møder til Base Camp. Erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen fokuserer på, at FIF giver en god mulighed for at få et første-håndsindtryk af, hvilke udfordringer virk-somhederne står med:

»Det er spændende at møde virksomhe-derne, høre om deres ønsker til fremtiden. Vi bidrager til virksomhedernes forret-ningsudvikling via vores indgående kend-

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

skab til branchen og vi er meget fokuseret på, at virksomhederne får konkrete værk-tøjer, som kan hjælpe dem i hverdagen.«

Læs mere om Fremtidens industrielle For-retningsmodeller og find kontaktinforma-tion på www.forretningsmodeller.dk. Du kan desuden få mere at vide hos chefkon-sulent Michael Tipsmark og virksomheds-konsulent Lis Daldorph i DS Håndværk & Industri.


BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

Medarbejdere overtager smedevirksomhed

Ellinge Smedie A/S er kendt for sine gule servicebiler. Fra venstre tre af de fire nye ejere: Karsten Pedersen, Lars Peter Degn og Charlotte Petersen.(Foto: Fynske Medier)

Ellinge Smedie på Østfyn er efter 102 år ikke længere ejet af Kri-stensen-familien. Direktør Lars Peter Degn har sammen med tre andre medarbejdere købt firmaet, skriver Lokalavisen Nyborg.

De fire mangeårige medarbejdere, Claus Arnoldsen, Karsten Pedersen, Charlotte Petersen og Lars Peter Degn, købte ved års-skiftet vvs- og blikkenslagerfirmaet af Linda W. Kristensen, som var fjerde generation i firmaet.

Ejerskabet er nu fordelt med 25 procent til hver af de nye ejere. Lars Peter Degn er direktør, Claus Arnoldsen er entrepriseleder, Karsten Pedersen salgs- og produktionschef for stål og Charlotte Petersen står for administration og kvalitetsstyring.

Erhvervspris til WILA Maskinfabrik

WILA Maskinfabriks ejere og ledere, Jette Wittrup og Lars Lauridsen, fik overrakt er-hvervsprisen af bestyrelsesformand i erhvervSilkeborg, Niels Thorslund.

Planen er fremadrettet, at firmaet fortsætter som hidtil med fo-kus på de to områder vvs og stålemner. Stål – bl.a. trapper, gelæn-dere og altaner – udgør to tredjedel af omsætningen og vvs den sidste tredjedel.

Ellinge Smedie beskæftiger 23 fastansatte samt et antal vikarer afhængig af ordrer og arbejdspres. Virksomheden blev grundlagt i 1912 som en traditionel landsbysmedje. Hidtil har administration og produktion været spredt på to adresser. De nye ejere har imid-lertid sat den oprindelige smedeejendom til salg og vil samle hele virksomheden på én fælles adresse på Pårupvej i Ellinge, hvor pro-duktionshallerne ligger.

Med prædikatet en moderne og meget udviklingsori-enteret produktionsvirksomhed, der er gået fra succes til succes, blev WILA Maskinfabrik A/S modtager af Erhvervsprisen 2013 i Silkeborg.

Prisen blev tildelt på erhvervSilkeborgs generalfor-samling i begyndelsen af marts. ErhvervSilkeborgs bestyrelsesformand, Niels Thorslund opsummerede, at WILA Maskinfabrik næsten er færdig med den fjerde udvidelse på blot fem år, og WILA kom ud af 2013 med en rekordomsætning på 72 mio. kr. I lø-bet af de seneste tre år har Silkeborg-virksomheden fordoblet sin omsætning, og virksomheden har givet overskud alle de år, den har eksisteret.

På bare 15 år er WILA Maskinfabrik A/S gået fra at beskæftige 0 til hele 60 medarbejdere. Det er derfor yderst velfortjent, at WILA Maskinfabrik A/S med Erhvervsprisen 2013, mente bestyrelsesformanden.

WILA Maskinfabrik A/S er en alsidig virksomhed, der varetager alle former for bearbejdning af rustfrit stål. Moderne teknologi og effektivitet, kombineret med solidt håndværk, udgør grundlaget for virksom-hedens succes som underleverandør til fx producenter af udstyr til fødevareindustrien. WILA har mejerigi-ganten Arla blandt sine store kunder.


Hanstholm Elektronikfortsætter knopskydning

Hanstholm Elektronik har i mange år løst opgaver i Skagen, og nu er tiden inde til at etablere sig fast i den driftige havneby. Hanstholm Elektronik har overtaget Skib-selektro Skagen.

Dermed fortsætter Hanstholm Elektro-nik knopskydningen, der tidligere har ført til åbning af nye afdelinger i Esbjerg og i Lindø Industripark.

»Vi har haft mange gode opgaver i Ska-gen gennem de senere år, ikke mindst i samarbejde med Karstensens Skibsværft. Nu er tiden inde til at høste de fordele, der ligger i at være permanent til stede i en ak-tiv havn som Skagen,« siger administre-rende direktør Ole Østergaard, Hanstholm Elektronik.

»Når det samtidig kan ske ved at over-tage en veldrevet forretning med en per-fekt beliggenhed, er det oplagt, at vi kan få

Køber virksomhed i Skagen og åbner tredje nye afdeling

et godt udbytte af satsningen. Vi er så hel-dige, at den hidtidige ejer af Skibselektro Skagen, Kurt Bengtsen, flytter med over og bliver ansat i Hanstholm Elektronik. Samtidig bytter han og hans medarbejder Jan Hjortsberg plads, så det bliver Jan, der er daglig leder af afdelingen i Skagen.

Dermed kan vi udnytte det store lokal-kendskab og det netværk, Kurt og Jan har opbygget – samtidig med, at ekspertisen og fleksibiliteten fra Hanstholm Elektro-nik nu permanent er til rådighed i Ska-gen. Her har flere kunder ønsket, at vi vil-le etablere os fast, og det er sket nu,« siger Ole Østergaard.

Gode erfaringer

Han har de bedste erfaringer fra de tidlige-re etableringer af nye afdelinger i Esbjerg og på Lindø. Her har Hanstholm Elektro-nik oplevet stor kundetilgang umiddelbart efter etableringen, og begge steder er an-tallet af medarbejdere udvidet siden star-ten.

Kurt Bengtsen (tv.) overdrager efter mange år på havnen i Skagen sin virksomhed, Skibselektro Skagen, til Hanstholm Elektronik, hvis administrerende direk-tør Ole Østergaard her ses til højre i billedet. Kurt Bengtsen fortsætter som ansat i virksomheden.

I alt beskæftiger Hanstholm Elektro-nik nu 75 medarbejdere, der løser opgaver overalt på kloden.

»Vores fleksibilitet er vores absolut stør-ste konkurrencefordel,« siger Ole Østerga-ard. »Vi har åbent 24 timer alle årets 365 dage og vi møder op dér, hvor opgaven skal løses – uanset om det er på havnen i Grenå eller i Australien,« siger Ole Øster-gaard.

Hanstholm Elektronik er i dag en af landets førende virksomheder inden for maritim el og elektronik i forbindelse med nybygninger, reparation og service. Den store og meget afvekslende opgave-mængde giver virksomhedens medarbej-dere bred erfaring. Blandt de faste kunder er flere værfter i Danmark og i Norge, og medarbejdernes kompetencer holdes skar-pe i kraft af, at de altid er i berøring med det nyeste udstyr og den seneste udvikling inden for el og elektronik til den maritime verden.


BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

Blunico ansættervidenpilot

»Vi kiggede på ting som procesoptime-ringer og øget produktivitet og tænkte, at vi behøvede en mand med en anden bag-grund,« siger Bo Richard Ulsøe, direktør for Blunico.

Fabrikken i Horsens leverer løsninger i rustfri stål til brancher som fødevareindu-stri, medicinalindustri og forskning, og det er en tilværelse, som byder på stadig større kundekrav om sporbarhed og dokumenta-tion, og det gør produktionen mere kom-pleks.

Det var baggrunden for at ansætte en produktionsingeniør i skikkelse af Søren Boe med støtte fra videnpilot-ordningen

Pladebearbejdningsvirksom-heden Blunico i Horsens har for anden gang ansat en videnpi-lot.

Videnpilot Søren Boe og direktør Bo Richard Ulsøe har begge store forventninger.

og med virkning fra 18. november sidste år.

Den statsstøtte, der følger med - 12.000 kr. om måneden til løn i et år – er ikke af-gørende for, at ansættelsen kan betale sig, men det er et rygstød i den rigtige retning for Blunico.

»Det er en god måde at få sådan en ka-pacitet ind i virksomheden, for det kan væ-re svært at komme i gang, hvis man ikke føler, at man som virksomhed har resur-serne til det. Nu får vi lidt længere tid til at løbe det ind, så det kan blive rentabelt,« siger Bo Richard Ulsøe.

Nye øjne

Og Søren Boe er tilfreds med sin nye til-værelse som produktionsingeniør hos Blu-nico. Han har tidligere været ansat på en anden ordreproducerende fabrik, som la-

vede gardiner, og metoderne er de samme, fortæller han.

»Jeg kommer til en virksomhed med stor knowhow og hands-on erfaring og ser tingene med nye øjne,« siger Søren Boe til Metal Supply.

Han fortæller, at han blandt andet ana-lyserer, hvor stort tidsforbruget er i de en-kelte afdelinger i forbindelse med en pro-duktion.

»Formålet er, at vi kan allokere resur-serne de rigtige steder hen, hvis der er me-re travlt det ene sted end det andet sted. Resultatet er, at vi kan øge produktiviteten og levere til tiden,« siger han.

Det er anden gang, at Blunico ansætter en højtuddannet med statsstøtte. For syv år siden ansatte virksomheden en cand.merc. som videnpilot. En rolle, der efterfølgende førte til en fastansættelse.

DS Gruppen sælger fraDS Gruppen med hovedkvarter i Hobro har solgt DS SM A/S i Rødekro til den amerikanske industrigigant Valmont Indu-stries Inc. Et forestående generationsskifte i DS Gruppen er baggrunden for en fremtidig strategi med yderligere fokusering på byggebranchen.

»Jeg er stolt over den udvikling DS SM har oplevet under vort ejerskab, og jeg er glad for, at vi med Valmont Industries har fundet en industriel køber, der ønsker at udvikle DS SM yderligere,« siger koncernchef Svend Møller Hansen og fort-sætter:

»Det fortjener virksomheden, dens ledelse, medarbejdere og forretningsforbindelser. Valmont Industries’ internationa-le platform og erfaring vedrørende specielt lys- og telemaster og komplekse stålkonstruktioner gør dem til en ideel fremtidig ejer af DS SM.«

DS SM producerer komplekse stålkonstruktioner til blandt andet tårne og rotorhuse til vindmølleindustrien, el-transmis-sionsmaster, større konstruktioner til offshore-sektoren, trans-portanlæg til kraftværker m.v.

DS Gruppen blev grundlagt at Svend Møller Hansen i 1969. I 1988 blev SM A/S (Sønderjyllands Maskinfabrik) erhvervet og blev til DS SM. Siden erhvervelsen har DS SM undergået en betydelig udvikling, hvorunder medarbejdertallet er steget fra ca. 225 til ca. 770, mens omsætningen er steget fra ca. 150 mio. kr. til ca. 1,1 mia. kr.

DS Gruppen er efter frasalget fortsat moderselskab for en række virksomheder, der udvikler, producerer og sælger byg-gerelaterede stål- og betonkonstruktioner og overfladebehand-ling.


Af Jacob thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

optimistiske forventninger til eksporten

Håndværksrådets nyeste måling viser, at de små og mellemstore virksomheders forventninger til eksporten i den nærmeste fremtid er optimistiske. Håndværksrå-dets Eksporttillid er markant større nu sammenlignet med samme tidspunkt for et år siden.

44 pct. af SMV-eksportørerne forudser højere eksport-omsætning i deres virksomhed om tre måneder sam-menlignet med nu. Kun 4 pct. forventer lavere eksport-omsætning. SMV-eksportørerne er mere optimistiske end SMV-underleverandørerne til eksportvirksomhe-der

På trods af, at den generelle positive udvikling blev brudt i sidste års måling fra fjerde kvartal, er eksport-tilliden nu højere end nogensinde før.

Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eksportere mere om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhe-derne forventer at eksportere mindre i den kommende tid.

Fakta om undersøgelsen

I perioden 15. februar til primo marts 2014 har 106 SMV eksportører og 75 underleverandører til danske eksportører til svaret på følgende spørgsmål:»Hvordan vurderer du, at eksporten i din virksomhed vil være om tre måneder sammenlignet med i dag?« el-ler »Hvordan vurderer du, at eksporten hos den virk-somhed du leverer til vil være om 3 måneder sammen-lignet med i dag?«

Opadgående t rend i eksport t illiden

0

5

10

15

20

25

2012.4 2013.1 2013.2 2013.3 2013.4 2014.1

Eksporttillid (SMV eksportører) Håndværksrådets samlede eksporttillid


Sammenhold og fællesskab i 100 årI vore dage havde det fået konkurrence-myndighederne til at spærre øjnene op. Men for 100 år siden var det en simpel nødvendighed for at overleve.

Ringkøbing Amts Smedemesterfor-ening blev oprettet i 1914 af nogle smede, som ville undgå, at man konkurrerede hin-anden ihjel. Derfor måtte man i fællesskab have styr på priser, takster og svigefulde kunder.

Det fremgår af den jubilæumsfolder, som DS Lokalafdeling MidtVest har udgi-

vet i anledning af 100 års jubilæet. Jubilæumsfolderen gengiver to af for-

eningens oprindelige love:

§6: GRÆNSEPRISERDet er ethvert medlems pligt over for na-boforeningers medlemmer, som har hø-jere priser på smedearbejde (byområder-ne) at tage denne forenings priser, når der kommer kunder fra disse områder, når medlemmerne i øvrigt er holdt underret-tet om priserne de pågældende steder. Et-

ForEnInGSnyt

Ringkøbing Amts Smede-mesterforening blev etableret for at aftale fælles priser og boykot af skyldnere.

Jubilæum med fest og farver i ringkøbing

Alle sejl var sat til, da DS Lokalafdeling MidtVest fejrede 100 års jubilæum på Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Der blev holdt gode taler, og orkestret Tørfisk var indforskrevet til at underholde.

Forud var gået den formelle del – den årlige generalforsamling. Her svingede formanden, Jens Peder Toft pisken over, hvad han an-så som den politiske tilsidesættelse af håndværkerfagene.

»De har glemt håndværkeren, indtil de ringer og skal have hjælp derhjemme. Samfundet kan ikke fungere uden håndværkere, det er fakta. Prøv at se på folketingsmedlemmerne – 57 procent af dem er akademikere. Hvis der var flere håndværkere tror I så, at Dong

Lokalafdeling MidtVest rundede de 100 år med manér. Generalforsamling, fest og udnævnelse af æresmedlem.

Jens Lydersen (th.) blev af formanden, Jens Peder Toft, udnævnt til æres-medlem for en lang og fortjenstfuld indsats for DS Håndværk & Industri.

var blev solgt?« spurgte Jens Peder Toft.Om erhvervsskolereformen sagde han, at der er positive tiltag,

men noget kunne også være bedre. »Men sådan er det jo med politik og sund fornuft – de følges ik-

ke altid ad.« Jens Peder Toft opregnede lokalafdelingens mange aktiviteter

i løbet af året. Ikke mindst en studietur til Dubai i efteråret 2013. Ved valget til bestyrelsen genopstillede Bo Iversen, Vordgod

Smede og VVS A/S ikke. I stedet valgte generalforsamlingen Jean Kamstrup fra Thorsminde Maskinværksted.

Æresmedlem og hæder

Herefter var der klar til 100 års fest. Efter middag og taler af bl.a. formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, og Jens Peder Toft spillede Bundgaard Nielsen s Boogiestue op til dans – kun afbrudt af Tørfisk’ stærkt underholdende indslag.

På festaftenen blev tidligere smedemester Jens Lydersen, Ring-købing, udnævnt til æresmedlem.

»Du er en ildsjæl i ordets bedste betydning,« sagde Jens Peder Toft og fortsatte:

»Du har siddet her i lokalbestyrelsen som menigt medlem og som formand, og du har haft utallige kasketter på i DS Håndværk & Industris ledelse og fagudvalg. Som medlem af seniorklubben har du arrangeret en del ture og været blandt initiativtagerne til en golfturnering i DS-regi.

I forbindelse med jubilæet var vi ikke i tvivl om, at du skulle være med til at arrangere begivenheden. Du har samlet materiale til en flot jubilæumsfolder. Tak for, at du altid er klar når du bli-ver spurgt.«

Hæder var der også til det afgående bestyrelsesmedlem, Bo Iver-sen, og til Maren M. Rohde, lokalafdelingens kasserer gennem 20 år.

Af seniorklubben fik lokalafdelingen en dirigentklokke. Velegnet til at skabe ro i forsamlingen ved fremtidens generalforsamlinger.


DS BornholmLokalafdelingen holder ordinær generalforsamling torsdag den 24. april kl. 17.00 på Hotel Herold i Hasle. Dagsorden tilsendes medlemmerne.

På bestyrelsens vegne Finn Stenbye, formand

torben Henriksen blev hædret som den førsteLokalafdeling MidtVests nyindstiftede lærlinge-pris blev tildelt nyuddannet klejnsmed fra Kold-kjær A/S

Torben Henriksen, modtager af Lokalafdeling Midt/Vest’ første lærlingepris omgivet af fra venstre: Morten Koldkjær Nielsen, Koldkjær A/S, kæresten Charlotte og lokalafdelingsformand Jens Peder Toft.

Lokalafdeling MidtVest benyttede 100 års jubilæet til at indstifte en lærlingepris. Formålet er at medvirke til at højne niveauet inden for håndværkeruddannelserne. For at komme i betragtning til pri-sen kræver det både karakteren 12 ved svendeprøven og mesters positive indstilling.

Og begge krav opfyldte klejnsmed Torben Henriksen, så han på generalforsamlingen kunne lade sig hædre med gavekort, blomster og et diplom. Torben Henriksen har været i lære i stålvirksomhe-den Koldkjær A/S i Holstebro.

»Du har gjort det rigtig godt. Du har scoret topkarakteren 12, som er betingelsen for at få denne pris. Du har fået en flot udta-lelse fra firmaet og er yderst vellidt blandt dine kollegaer, altid i godt humør og med en kvik bemærkning parat,« sagde Jens Peder Toft, formand for Lokalafdeling MidtVest ved prisoverrækkelsen og fortsatte:

»Du er også respekteret blandt jeres kunder – både på grund af din faglige dygtighed. Du tør tage ansvar og beslutninger, så arbejdsop-gaverne bliver løst til alles tilfredshed. Lige nu arbejder du på et høj-husprojekt i Aarhus og har kontakten til lederen af projektet.

Vi håber, du vil være med til at værne om håndværkerfaget og arbejde for at få ændret den dårlige holdning til erhvervsuddannel-

hvert medlem er pligtig til at fremlægge sine regnskabsbøger og kalkulationer, hvis vedkommende antages ikke at holde sig prisniveauet efterretteligt. Et undersøgel-sesudvalg bestående af tre af bestyrelsens medlemmer undersøger forholdet og fore-lægger dette for bestyrelsen til behandling, der så må træffe beslutning om sagens be-handling.

§8: SORTELISTENHar et medlem et tilgodehavende hos en kunde, der ikke efter juridisk inkasso kan betale, kan vedkommende medlem få den-ne kunde opført på »sortelisten«, der jævn-ligt bekendtgøres i Dansk Smede-Tidende. Det er forbudt alle medlemmer, undtagen vedkommende, der har beløbet til gode, at udføre noget som helst arbejde for ved-

kommende, der er opført på »sortelisten«. Overtrædelse heraf straffes med bøder på indtil 1000 kroner.

Damerne kom med

Oprindelig blev det besluttet at afhol-de generalforsamling forår og efterår. Men i 1965 blev det enstemmigt vedtaget (12 stemmer) at slette den ene. Fra 1960 til 1970 er der afholdt 15 generalforsam-linger, og gennemsnittet af deltagere har været på 14. Det er ofte i referaterne kon-stateret, at deltagelsen var for lille.

Damerne hører man ikke så meget om. På et bestyrelsesmøde den 19. oktober 1972 bliver det drøftet på et formands-møde, om damerne måske skulle deltage, men på daværende tidspunkt var det for »tidligt« for Ringkøbingkredsen. Det var

først i november 1977, damerne fik lov at komme med. Det må have sat lidt liv i klu-dene, for hele 43 personer var mødt op, og foreningen blev enig om, at så måtte der serveres et par stykker brød på foreningens regning.

Op gennem årene figurerede Grosserer Holmstoel og Chr. C. Grene ofte som vær-ter ved den efterfølgende middag. På mø-derne blev »prislisten« meget omtalt. Den sikrede, at alle medlemmer tog den samme pris for det samme arbejde.

I 1942 diskuterede generalforsamlin-gen, om det var tilladt en svend at arbejde for sig selv eller mester om aftenen. Beg-ge dele blev afvist. I 1944 blev der drøftet en eventuel sommerferieordning, men in-gen syntes om ideen. Men at holde week-end gik an, hvis det blev en lovforordning.

serne ude i vores samfund. Vi ønsker dig held og lykke på din vej. Måske bliver du selvstændig en dag, så skal du være velkommen her i vores forening.«


nAVnE

tredobbelt fejringhos reguventDer blev serveret mere end frisk luft og vindfrikadeller, da venti-lationsfirmaet Reguvent ApS i Skanderborg holdt fest i begyndel-sen af marts. Der var indkaldt til en 30-10-40-reception. Firmaet fyldte 30 år, chefen, Martin Frederiksen, havde været kaptajn på skuden i ti år og fyldte 40 år.

Da Martin Frederiksen samtidig er en vellidt formand for DS Håndværk & Industris Lokalafdeling Horsens & Omegn var der masser af gæster og lykønskninger fra nær og fjern.

Martin Frederiksen er anden generation i spidsen for virksom-heden. Reguvent blev grundlagt i 1984 af Martin Frederiksens far, Henning Frederiksen.

»Min far havde i forvejen en el-forretning. Han har altid haft ild i røven, så han startede med lidt ventilation ved siden af. I 1984 solg-te han så el-forretningen fra og besluttede sig for at gå all in med ventilationen,« fortæller Martin Frederiksen.

»Siden er det gået slag i slag. Jeg begyndte selv i firmaet i 1999, og vi gennemførte et generationsskifte i 2003, hvor vi sendte min far på efterløn. Han hjælper selvfølgelig gerne stadig til, når han bliver spurgt, men har ellers blandet sig uden om driften siden jeg overtog,« fortsætter han.

Fordoblet gennem opkøb

Reguvent var fra starten specialiseret som leverandør af friskluft til industrien – almindelige husholdninger har de aldrig villet røre ved, som Martin Frederiksen udtrykker det. Men gennem årene er der kommet flere små specialer til.

Fødselar og jubilar Martin Frederiksen flankeret af et par af de mange gra-tulanter: Bo Richard Ulsø, direktør for Blunico A/S i Horsens og medlem af bestyrelsen for Lokalafdeling Horsens & Omegn samt Jani Lykke Meth-mann, direktør for DS Håndværk & Industri.

»I 2004 købte jeg et andet ventilationsfirma af Johnson Control (det daværende York Køleteknik, red.), som havde en ventilations-afdeling i Horsens. Vi lavede meget indenfor industrien, mens de lavede meget for kontorer og børnehaver, så på den måde supple-rede vi hinanden godt,« siger Martin Frederiksen.

»Det betød også, at vi med ét blev mere end fordoblet fra fire til ni mand. Som mange andre har vi siden haft lidt smalle tider og var på et tidspunkt nede på fire mand, men nu er vi oppe på seks.

Man kan dog sige, at det er lidt misvisende med antallet af an-satte, for vi har altid brugt at leje folk. Er der tale om et stort pro-jekt, har vi ofte brug for mange mandetimer i starten, mens vi ofte selv kan dække den sidste del,« fortæller Martin Frederiksen.

Shape-tech runderti år i skarpt trav

Ordrerne steg så meget, at Shape-Tech så sig nødsaget til i 2012 at flytte til større og mere moderne lokale på Energivej i Esbjerg.

Shape-Tech blev sidste år en del af den tyske Rattay-Group, der havde været med-ejer af Shape-Tech siden 2009.

Virksomheden indbyder kunder, leve-randører, samarbejdspartnere og venner af huset til reception fredag den 9. Maj fra kl. 12.00 på Energivej 20 i Esbjerg. Til-melding er ikke et krav, men af hensyn til planlægningen, må man gerne tilmelde sig hos Dorthe Raunsbæk 2133 6679 eller [email protected].

Sidste års modtager af DS Håndværk & Industris gyldne ambolt, Shape-Tech i Es-bjerg, er blevet ti år, og det skal fejres.

Historien om Shape-Tech tog sin begyn-delse den 18. februar 2004, da Jan Julius og Mikael T. Larsen grundlagde virksom-heden. I starten med funktion som under-leverandør til stålindustrien.

Sidenhen blev der investeret i og pro-duceret maskiner til fremstilling af kom-pensatorer. Da krisen kom i slutningen af 2008, besluttede de to ejere at gå over lan-degrænserne.

Det viste sig at være ganske fornuftigt. Jan Julius, den ene af Shape-Techs to grundlæg-gere.


Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumule-ringstanke og siloudstyr.

Hydraulik

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte


Løfteborde

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

Laserskæring

Overfl adebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning


Overfl adebehandling

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Kvalitetsstyring


Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita rasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer


Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

Stålkonstruktioner VVS

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Afs

end

er: d

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

DS Håndværk & Industri indbyder hermed til informationsmøder om ændringerne i de nye overenskomster samt nogle af de juridiske emner der optager mange af vores medlemmer i dagligdagen.

Informationsmøderne er gratis og afvikles fra kl. 10.00-15-00. Der er morgenkaffe og rundstykker fra kl. 09.30 og frokost er inkluderet.

Ud over ændringerne i overenskomsterne, vil vi blandt andet tage et kig på:• Aftalegrundlag• Arbejdstid, herunder skiftehold og forskudt arbejdstid• Sygdom• Ferie• opsigelse

Du kan deltage i informationsmøderne her:• rønne 30. april 2014 Hotel Fredensborg• Aabybro 6. maj 2014 Hotel Søparken• Silkeborg 7. maj 2014 Hotel Scandic (kursus er overtegnet)• Silkeborg 12. maj 2014 Hotel Scandic• ringsted 13. maj 2014 Hotel Scandic• Kolding 14. maj 2014 nordisk Skoletavle Fabrik• odense 20. maj 2014 DS Håndværk & Industri (sekretariatet)• Skive 22. maj 2014 Kulturcenter Limfjorden Hvis du ønsker at have de indgåede protokollater fra overenskomstforhandlingerne til rådighed under mødet, beder vi dig om selv at printe dem. Du finder dem her: www.ds-net.dk/ok

Øvrigt materiale vil blive udleveret på mødet.

TILMELDING: På vores hjemmeside her: www.ds-net.dk/kalender/soeg/overenskomst

UNDERVISERE: Medarbejdere fra DS Håndværk & Industris juridiske afdeling

TILMEDLINGSFRIST: 14 dage før mødet

AFBUD: Senest 8 dage før – ellers opkræves kr. 500 i afbudsgebyr

Informationsmøde om

ÆNDRINGER I OVERENSKOMSTERNE

Documents

DS-bladet nr. 4, 2014