DS-bladet nr. 8, 2014

27. august | 2014 I 105. årgang 8 bladet

Ny fængsel:Fagentrepriser fårpengene til at passe

Forlig om vækstplan med plusser og minusser

Krav om bedre it ogtelefonforbindelseri yderområder

Nu sker det: Arbejdsgiverne hejser flaget

Vækst gennem samarbejdeTema om offshore og marine

2 | DS-bladet nr. 8 2014

Fagblad for Industri VVS Smede Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24E-mail: [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 9 2014Udgivelse den 24. september 2014.Deadline den 8. september 2014.

Nr. 10 2014Udgivelse den 22. oktober 2014.Deadline den 6. oktober 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

3 Leder: Paradokser og fordomme 4 Mange gode hensigter i forlig om vækstplan 6 Virksomheder får nem indgang til kommunen 6 BRANCHE-UPDATE 8 Nu kan det være nok

med dårlige forbindelser 9 Bedre mobildækning og bredbånd på vej10 København vedtager

SMV-venlig udbudspolitik11 Fagentrepriser fik budgettet til at passe12 Kort nyt29 Vi vil ikke gå på

kompromis med sikkerheden30 10 ugers sprint mod historisk navneskifte31 DS-bladet bliver til Bladet Arbejdsgiverne32 Reform af reglerne for sygedagpenge33 Messe sætter fokus på brug af robotter34 700 chefer har fået bedre tjek på

deres ledelsesrolle35 Danmark mister sammenhængskraft36 Virksomheder tror mest på revisoren37 Tilbud om uddannelse i fødevaresikkerhed38 Weekendkurser for medlemmerne i Randers40 Har du en racerkører i maven?41 DS-Cykling42 Business & branche45 Barometret46 DS Efteruddannelse

OFFSHORE OG MARINE

14 Udsigt til vækst af historiske dimensioner

16 Vind-virksomhederkigger mod nord og syd

18 KAMI satser på flereaf de svære opgaver

20 Fyn vil være maritimtkraftcenter

21 Samarbejde gavfælles succes

22 Succes bygger påkvalitet og faste værdier

25 Stor ordre pånybygning til Norge

25 Hvide Sande erklar til mere offshore

26 Offshore-industrienstiller skrappe krav

27 Offshore vindsektor på speeddating i Esbjerg

28 Uge med fokus søfart og offshore

DS-bladet nr. 8 2014 | 3

Paradokser og fordomme

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Der mangler lærepladser på metalområdet i København, mens industrivirksomheder i andre dele af landet skriger efter kvalificerede medarbejdere. De erhvervsfaglige uddannelser har ry som et sted for mindre skarpsindige eller uambitiøse unge, mens de tørre tal viser, at frafaldet blandt de faglærte, der læser videre, er markant lavere end deres studiekammerater med en studentereksamen. Det er bare et par eksempler på de paradokser og fordomme, der nærmest står i kø på dette område, der er så helt og aldeles afgørende for vores virksomheder og udviklingen af dansk erhvervsliv.

Heldigvis er det som om, at der med de seneste tal for uddannelsesvalg er kommet mere håndværks- og industrivenlige boller på suppen. Flere folkeskoleelever har for første gang siden 2001 valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Stigningen er kun på 0,8 procentpoint. Men det er alligevel betydeligt, hvis det er det første tegn på, at kurven er knækket. Også på de videregående uddannelser til installatør og teknolog og diplomingeniør er der stigende ansøgertal i år. Det er stadig kun seks procent af de faglærte unge, der vælger at læse videre, men de der gør, klarer sig godt, og derfor er det værd at arbejde for, at flere med en erhvervsuddannelse vil følge efter.

Vi skal have flere ind på vores erhvervsuddannelser, og derfor skal vi arbejde ak-tivt for at nedbryde fordommene og synliggøre de store fordele og muligheder, der er for de unge i vores fag. Vi må også have et holdningsskift blandt forældre og ikke mindst studievejlederne, der er helt forgabt i at sende så mange som muligt i gymna-siet. Og så skal de unge være mere geografisk og fagligt mobile, så de er indstillede på at flytte til en anden landsdel eller til en beslægtet uddannelse i stedet for at holde fast i, at det kun er præcis i den by eller på den uddannelse, deres fremtid kan ligge.

De seneste fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi om bare seks år vil mangle 30.000 håndværkere i Danmark, og hvis vi ikke meget hur-tigt tager den handske op, bliver det en alvorlig barriere for den fortsatte udvikling af vores virksomheder.

Af Fleming Frederiksen, formandDS Håndværk & Industri


Mange gode hensigteri forlig om vækstplan

DS Håndværk & Industri tager godt imod hovedparten af indholdet i det politiske forlig om regeringens vækstplan. Men det økonomiske grundlag er tyndt og noget vigtigt mangler, påpeger direktør Jani Lykke Methmann

årligt budget på 4,8 mia. kr. Men af det-te beløb udgør en lempelse af energiafgif-terne 80 procent, som finansieres med nye skatter og afgifter.

Tilbage er der en vækstplan med et år-ligt budget på under en mia. kr. om året. Heraf udgør kun omkring 300 mio. kr. ini-tiativer, som er målrettet virksomheder in-denfor industri og byggeri.

»Overordnet er der tale om en vækst-plan med flere interessante initiativer, men den økonomiske løftestang til vækst inden for industri og byggeri er begrænset,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer:

»De gode hensigter er til gengæld gode, idet der er fokus på øget effektivisering, større fleksibilitet og hurtighed.«Nemmere at drive virksomhed

I vækstplanen er der på flere punkter lagt op til, at det skal være nemmere at dri-ve virksomhed i Danmark, og kommuner-ne skal være mere erhvervsvenlige. Sags-behandlingstiderne i det offentlige skal forkortes med en tredjedel. Det skal væ-re nemt for iværksættere at starte en virk-somhed og komme på banen igen efter en konkurs. Enkeltmandsvirksomheders tids-forbrug til bogføring skal lettes og mulig-heden for flere andre administrative lettel-ser skal analyseres.

»Det mener vi naturligvis er et skridt i den rigtige retning,« siger Jani Lykke Methmann. Hun sætter også plustegn ved det punkt i vækstplanen, der handler om eksportfremme og økonomisk diplomati.

»Internationalisering er et vigtigt ele-ment for danske virksomheders mulighed for at komme ud af krisen. I vækstplanen er der lagt op til skarpere fokus på anvendel-sen af Eksportrådets ressourcer. Der skal etableres 17-19 vækstrådgivningsstillinger og ske en generel strømlining af den offent-lige eksportfremmeindsats. Det er vi godt tilfredse med. Vi vil arbejde for, at ændrin-gerne kommer vore medlemsvirksomheder til gavn og reagere politisk, såfremt initiati-verne ikke virker efter hensigten.«

Lettere finansiering

Finansiering er fortsat en udfordring for mange virksomheder. Derfor finder Jani

Regeringen tager de kommende uger fat på udmøntningen af de aftaler om en vækst-plan, der før sommerferien og i løbet af sommeren er indgået med en række par-tier i Folketinget.

Den samlede aftale om vækstpakken omfatter 112 punkter, og direktør i DS Håndværk & Industri Jani Lykke Meth-mann erklærer sig overordnet godt tilfreds med den politiske aftale, men gør samtidig opmærksom på at pengene er små.

Vækstplanens budget er ganske vist på i alt små 29 mia. kr. over perioden 2015 til 2020, hvilket medfører et gennemsnitligt

Lykke Methmann det glædeligt, at vækst-låneordningen forlænges. Ligesom opret-telse af en Vækstkapital II med pensions-midler vil være interessant.

»Vi vil følge nøje med i, om finansie-ringslempelserne reelt løser de udfordrin-ger, virksomheder står overfor, eller om der blot bliver tale om en skraldespand for bankerne,« siger Jani Lykke Meth-mann.

Et punkt i planen under overskriften »Vækstløft for små og mellemstore pro-duktionsvirksomheder«, lægger op til, at 1000 virksomheder kan få rådgivning og sparring om konkrete tiltag fx automatise-ring, som virksomheden kan gennemføre for at øge produktivitet og konkurrenceev-ne. Programmet skal løbe over en tre-årig periode og nærmere aftales med de regio-nale vækstfora.

»DS Håndværk & Industri er repræsen-teret i flere af dem, og vi vil gøre, hvad vi kan for at præge den konkrete udformning af vækstprogrammet,« lover Jani Lykke Methmann.

Håndværkerfradrag væk

Til gengæld er direktøren for DS Hånd-værk & Industri bestemt ikke tilfreds med, at en fortsættelse af Boligjob-ordningen med håndværkerfradraget ikke er med i Vækstplanen.

»Den har været en god løftestang for byggeriet særligt uden for storbyerne. Ikke mindst efter at det blev vedtaget, at ordnin-gen også gjaldt for sommerhuse. Vi sætter også stort spørgsmålstegn ved om Bolig-job-ordningen reelt koster staten noget, da alternativet kan være ’gør det selv’, ’gør det sort’ eller undlade at gøre noget. Det er ik-ke til gavn for statskassen.

Men da det nu har vist sig, at der ikke er politisk opbakning til en forlængelse af Boligjob-ordningen, opfordrer vi til, at der etableres en differentieret ordning, som eksempelvis målrettes energiløsninger til gavn for regeringens 2020-plan på miljø-området,« understreger Jani Lykke Meth-mann.

Jani Lykke Methmann: »Der er gode hensig-ter i forliget om vækstplanen, men ikke mange penge.«

Af Jens Holme

MobileSolar

Job ManagementVærktøjer der hjælper dig, mens du er på farten.

Job Management Gør logning af mandetimer eller opgave-relateret produktanvendelse lettere og mere præcis med opgavestyring på din smart-phone. Overfør opgaver fra kontoret eller start en ny opgave direkte på farten. Registrerede timer og produkter vil blive gemt i en fil til senere registrering.

Solar introducerer …

1816

.201

4


NYHED

Virksomheder fårnem indgang til kommunen

251 forslag, som Virksomhedsforum for enklere regler har stillet siden 2012.

Virksomhedsforum for enklere regler er nedsat af regeringen for at sikre enklere løsninger i tæt dialog med erhvervslivet. Virksom-hedsforum udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger. Forenklinger kan for eksempel være regler der bliver ændret, nye processer eller kor-tere sagsbehandlingstider.

Medlemmerne i Virksomhedsforum for enklere regler kommer fra både erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og virksomheder, eller er eksperter med viden om forenkling. For-mand er Michael Ring, som til daglig er adm. direktør for Stelton A/S.

Det skal være slut med, at de danske virksomheder bruger unødig tid og kræfter på at finde den rette til at tage sig af deres henven-delse på de danske kommunekontorer.

Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om, at kommunerne systematisk skal etablere erhvervsindgange, der sik-rer, at alle henvendelser fra virksomheder lander på rette sted, så virksomhederne har en nem indgang og kontakt til kommunen.

Den lettere indgang for virksomhederne i kommunerne er blot ét af de 31 nye forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler, som regeringen har besluttet at gennemføre helt eller delvist. Fire forslag gennemføres ikke, mens fire forslag fortsat behandles. En række af forslagene besvarer regeringen sammen med KL.

I alt har regeringen indtil videre givet tilsagn om at gennemføre

Branchemøder afholdes i følgende byer: 3. september i Næstved 16. september i Albertslund 24. september i Horsens 25. september i Nibe 29. september i Kolding

Yderligere information: Carsten Essler Helmer, Johnny Bendsen, René Kjemtrup, Marin EgholmDS Håndværk & Industri, tlf. 66 17 33 33B

RANCH

E-UPD

ATE

DS Håndværk & Industri inviterer til spændende branchemøder om udviklingstendenser, teknologier, lovgivning, tilskudsordninger, de nye delautorisationer, uddannelser m.v. Vi giver dig overblik og indblik.

PROGRAM Kl. 13.30 Velkomst og branchetendenser Kl. 13.45 Fremtidens teknologiløsninger i branchen Kl. 14.30 Information om de nye delautorisationer

Kl. 15.00 PAUSE

Kl. 15.15 Tilskuds- og rådgivningsordninger du bør kende?Kl. 15.45 Hvilke grønne uddannelser kan du vælge?Kl. 16.15 Hvordan øger du salget af energiløsninger? Kl. 16.50 Afrunding – tak for i dag

Gulvvarmens

ABCIngen bøvl.Helt enkelt!

Slut med omfattende styklister –og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Basispakke AIndeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke BIndeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Suppleringspakke C Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere. Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist. Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

annonce_A4.indd 1 8/20/13 12:22 PM


Nu kan det være nok med dårlige forbindelser

Huller i mobildækningen og langsom el-ler slet ingen forbindelse til internettet er en gene for mange virksomheder i landets yderområder og kan i yderste konsekvens koste arbejdspladser og medføre lukning af virksomheder.

DS Håndværk & Industri har derfor med formanden, Fleming Frederiksen i spidsen haft møde ministeren for By, Bo-lig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), for at bede ham gøre noget ved problemet.

»Regeringen har en målsætning om, at problemet skal være løst senest i 2020. Men det skulle gerne gå lidt hurtigere end det. Ellers vil der til den tid ikke være me-get tilbage af en i forvejen hårdt prøvet er-hvervsudvikling i yderområderne,« sagde Fleming Frederiksen efter mødet.

Ifølge formanden for DS Håndværk & Industri var ministeren lydhør over for ar-gumenterne fra DS Håndværk & Industri, men han gav ingen løfter om hurtige re-sultater.

DS Håndværk & Industri spurgte i for-året deres medlemsvirksomheder om, hvor vigtig en god mobildækning er for deres virksomhed i hverdagen. Her svarede 96,5 procent, at det er vigtigt eller meget vig-tigt. De adspurgte blev også bedt om at svare på, hvor vigtig en god eller hurtig in-ternetforbindelse er for deres virksomhed i hverdagen. Her svarede 91 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt.

Holder ikke

»Vi har i DS Håndværk & Industri længe forsøgt at gøre opmærksom på problemet med dårlige internetforbindelser i yderom-

NYHED

Af Jens Holme

Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Land-distrikter, var lydhør over for DS Håndværk & Industris argumenter, men gav ingen løfter. (Foto: Ulrik Jantzen)

råderne. Mobildækning er også er problem i disse områder – også til stor gene for er-hvervslivet. Mobiltelefonen er i dag et ar-bejdsredskab, og virksomhederne går glip af ordrer og opgaver, når kunderne ikke kan komme igennem,« siger udviklings-chef Steen Hoeck Klausen i DS Håndværk & Industri og fortsætter:

»Meget arbejde i håndværksvirksomhe-derne klares i dag på en telefon eller iPad. Her indrapporterer man aftaler med kun-derne, materialer og registrerer timer. Hvis ikke der er en ordentlig internetforbindelse eller mobildækning kan håndværkeren væ-re nødt til at køre rundt, indtil han finder en ordentlig forbindelse.

Nogle håndværksvirksomheder dropper derfor de digitale løsninger - det holder ik-ke. Vi bruger i Danmark mange penge på at investere i motorveje, men vi halter bag-efter på den digitale infrastruktur.«

Forsyningspligt

Han hilser det derfor velkommen, at Dansk Folkeparti og de konservative nu forlanger, at ordentlig mobildækning bli-ver omfattet af den generelle forsynings-pligt. På samme måde som der gælder en forsyningspligt i forhold til elforsyning og fastnettelefoner.

»I sidste ende handler det om arbejds-pladser. Dem er der i forvejen ikke for mange af i yderområderne, og hvis virk-somhederne skal kunne leve op til mål-sætninger om udvikling, konkurrence og innovation og alle de andre plusord, som skiftende regeringer bryster sig af at væ-re så optaget af, så er mobil- og internet-dækning faktisk et minimumskrav,« siger Steen Hoeck Klausen.

Manglende fart på internettet og ringe mobildækning i yderområderne komplicerer en række arbejdsopgaver og hindrer brugen af ny teknologi, fastslår DS Håndværk & Industri.


Bedre mobildækningog bredbånd på vejKommunerne får mulighed for at låne til flere mobilmaster, og en fond skal muligvis være med til at sikre bredbånd og bedre mobilfrbindelser.

Af Jens Holme

vikle. Ved at samarbejde konstruktivt, kan vi nå meget længere,« siger Jakob Willer.

Teleanalytiker hos konsulentvirksomheden Netplan, Torben Rune er dog mere skeptisk over for, om mobil-dækningen bliver bedre i fremtiden, fordi det er de pri-vate teleselskaber, som sørger for mobildækningen.

»Teleselskaberne sørger selvfølgelig kun for mo-bildækning de steder, hvor de kan tjene penge på det. Langt væk fra de store byer, ude ved kysterne og inde på de jyske heder, er der ingen mobildækning, og det kommer der selvfølgelig heller ikke, medmindre der kan tjenes penge på det,« siger Torben Rune.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, understre-ger dog, at kommunerne også har et ansvar. Odsher-red kommune havde indtil efteråret 2013 en politik om at begrænse antallet af mobilmaster i kommunen. Men den politik er nu lagt på hylden, så der er mulighed for et konstruktivt samarbejde mellem telebranchen og kom-munen om at få mobildækningen ud til yderområderne.

Forbud i Danmark

Dårlig dækning på mobilen kunne muligvis løses med et snuptag ved at installere en signalforstærker. Det er en lille boks man kan installere i huset eller på arbejds-pladsen, som forstærker signalet til telefonen.

Men teleselskaberne i Danmark vil ikke tillade sig-nalforstærkere.

»De går ind og forstyrrer det øvrige mobilnet,« siger presseansvarlig i Telia, David Engstrøm.

Men i Sverige vil Telia og de øvrige teleselskaber godt tillade godkendte signalforstærkere, som er i en kvalitet, hvor de ikke forstyrrer mobilfrekvensen.

»Teleoperatørerne giver tilladelse til den enkelte, som ansøger om at installere en signalforstærker,« si-ger Mats Nertlinge, som er leder af den svenske anten-nevirksomhed Macab.

»Der findes i dag modeller til omkring 10.000 sven-ske kroner, som ikke går ind og forstyrrer de andre operatørers frekvenser,« tilføjer han.

Som reglerne er nu, får man herhjemme en bøde på 10.000 kroner hvis man anvender en ulovlig signal-forstærker, og gentager det sig kommer bøden op på 15.000 kroner.

Også de regler vil de konservative og flere andre partier i Folketinget have set nærmere på.

Gulerod og pisk er blandt de midler, politikerne på Christiansborg overvejer at tage i anvendelse for at sik-re landets yderområder stabile bredbåndsforbindelser og bedre mobildækning.

En lånepulje på 50 millioner kroner har således gi-vet otte provinskommuner krudt i kommunekassen til forbedringer. Borgere og erhvervsliv i Næstved, Ods-herred, Slagelse, Lolland, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Herning kan dermed se frem til hurtigere in-ternet og bedre mobilsignaler - i hvert fald i visse om-råder af kommunerne.

Og som et led i Vækstpakken 2014 har regeringen med opbakning fra Venstre, Det Konservative Folke-parti, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti besluttet at fordoble lånepuljen til forbedring af bredbånd og mobildækning i yderområderne for 2015-2016 til 100 millioner kroner.

Amerikansk model

Hvis det står til De Konservative og Dansk Folkeparti, skal der imidlertid benyttes tvang for sikre bedre mo-bil- og bredbåndsforbindelser i udkantsområderne.

Den konservative it-ordfører, Brian Mikkelsen, vil især se på den amerikanske model, hvor teleselskaber-ne indbetaler et gebyr til en fond, som kommunerne el-ler teleselskaberne kan søge penge fra for at få instal-leret bedre dækning i udkantsområder.

»Jeg synes, det lyder som en kreativ løsning, som jeg godt kan overveje at foreslå erhvervsministeren, for det vil gøre, at selskaberne solidarisk er med til at dæk-ke de udkantsområder, som der ikke er penge i,« siger Brian Mikkelsen til DR Nyheder.

Teleselskaber er skeptiske

Direktør i Teleindustrien, Jakob Willer mener, at den danske model på teleområdet er fin, men der er plads til forbedring, og den er allerede i gang.

»Nu kan vi samarbejde med kommunerne om at skabe bedre mobildækning. Det skal vi afprøve og ud-


NYHED

København vedtagerSMV-venlig udbudspolitik

hvordan kommunen kan understøtte, at der benyttes lokal arbejdskraft og lokale virk-somheder inden for lovgivningens ram-mer.

Hovedpunkterne i planen

Der skal ryddes op i udbudskrav, så kra-vene bliver så få som muligt, og særligt SMV-venlige udbud skal markeres. For-valtningerne forpligtes samtidig til at til-rettelægge udbud, så markedspotentialet udnyttes, og de skal foretage en konkret vurdering af mulighederne for deltagelse af SMVere.

Kommende udbud og forventede ud-budsområder skal offentliggøres tidligere. Det vil give mere tid for virksomhederne til at forberede sig og give bedre mulig-hed for at danne konsortier. Mulighederne for konsortiedannelse skal i øvrigt under-støttes, blandt andet ved at kommunen fa-ciliterer netværk mellem virksomheder og afholder information og kurser om kon-sortiedannelse.

Uhyre positivt

»Det er uhyre positivt, at kommunen fo-kuserer så meget på det og selv ser nød-vendigheden af SMV-venlige udbud. Det er vigtigt at give mulighed for, at alle kan byde,« siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Lars Magnus Christen-sen til Licitationen.

Lars Magnus Christiansen har støttet Kjøbenhavns Haandværkerforening i for-

Københavns borgerrepræsentation har netop vedtaget en række initiativer, der skal gøre det lettere og mere attraktivt for små og mellemstore lokale virksomheder at være med i kampen om de hundredvis af opgaver som kommunen udbyder hvert år.

Ganske vist vinder SMVerne – define-ret som virksomheder med færre end 50 ansatte – ifølge kommunens egne tal over 40 procent af alle udbudte aftaler, men an-delen skal højere op.

»Udgangspunktet er med andre ord godt, men en forudsætning for, at andelen øges er, at de byder. Derfor har vi fokus på at gøre det muligt og attraktiv for SMVerne at byde med,« siger overborgmester Frank Jensen til dagbladet Licitationen.

»Det er vigtigt for væksten i Køben-havn, at SMVerne vokser. Vi har brug for flere job i København, og vi ved konkret, at meget af jobskabelsen ligger i SMVer-ne,« siger han.

Borgerrepræsentationen har derfor ved-taget ni forslag, som er udarbejdet af en ar-bejdsgruppe på tværs af kommunens for-valtninger. Arbejdsgruppen blev nedsat sidste efterår for at komme med bud på,

handlingerne med kommunen om de nye regler. Han hæfter sig ved, at kommunen lægger op til at styrke informationen til virksomhederne om de kommunale ud-bud.

»Københavns Kommune er en kæmpe indkøber, og det kan være svært at hitte ho-ved og hale i de mange udbud fra forskelli-ge forvaltninger. Hvis man skal byde med, skal man kunne finde udbuddene. Det ly-der ret banalt, men det er afgørende betyd-ning,« påpeger Lars Magnus Christiansen.

Han noterer også med tilfredshed, at man lægger op til at udbyde opgaver i god tid og give lang deadline.

»Det giver tid til dialog mellem kommu-nen og de bydende. Virksomhederne får tid og mulighed for at spørge ind til for-hold i udbudsmaterialet, og det vil højne kvaliteten af tilbuddene og minimere risi-koen for fejl.«

Bløde værdier

Lars Magnus Christiansen efterlyser i øv-rigt, at kommunen i sine udvælgelseskrite-rier ikke alene vægter pris, men også har fokus på bløde værdier som eksempelvis virksomhedernes lærlingepolitik.

Det mener overborgmester Frank Jen-sen imidlertid allerede er tilfældet. Ifølge overborgmesteren har kommunen stor fo-kus på at skabe praktikpladser og har for-muleret en udbudspolitik, der netop giver mulighed for at vægte virksomhedernes sociale profil.

I alt ni initiativer skal gøre det nemmere for små og mellemstore varsomheder at få ordrer fra kommunen.


Fagentrepriser fik budgettet til at passeStorentrepriser afløst af fagentrepriser og yderligere opdeling i underentrepriser ved bygning af nyt fængsel på Falster.

Det fortæller Erik Bang, kontorchef i Kriminalforsorgens Anlægsenhed, til Li-citationen – Byggeriets Dagblad - i forbin-delse med, at man har udpeget vindere af de resterende fagentrepriser.

»På nær sikringsentreprisen er vi nu i mål med alle entrepriser og har dermed et billede af den samlede økonomi. Vi kan konstatere, at det er lykkedes at matche udgifterne med budgettet. Alle tiltag med justering af indhold og opdeling i flere en-trepriser har dermed båret frugt,« siger Erik Bang til Licitationen.

Kriminalforsorgen besluttede sidste sommer at annullere den første udbuds-runde med seks storentrepriser, fordi det

Efter en længere proces med beskæring og justering af projektet og brug af fagen-trepriser i stedet for storentrepriser er det lykkedes Kriminalforsorgen at bringe ud-gifterne til det kommende statsfængsel på Nordfalster i overensstemmelse med bud-gettet på godt en mia. kroner, som Folke-tinget har bevilget.

Det kommende nye fængsel på Falster er tegnet af C.F. Møllers tegnestue.

samlede licitationsresultat lå langt højere end budgettet. Siden fulgte en proces, hvor hele projektet blev gennemgå og justeret. Samtidig blev byggeriet i stedet udbudt i 15 fagentrepriser, hvoraf enkelte entrepri-ser undervejs er blevet splittet op i end-nu mindre enheder for at få tilstrækkeligt med tilbud.

Erik Bang betragter processen som en succes. Ikke bare er det lykkedes at tilpas-set udgifterne til budgettet. Den har også bragt et bredt ansøgerfelt med også mindre virksomheder ind i kampen om opgaverne.

Fængslet med plads til 250 indsatte skal stå færdig i slutningen af 2016 og afløse det 150 gamle statsfængsel i Vridsløselille.

>> OPSTART I EFTERÅRET SE DATO PÅ LEARNMARK.DK/AMU

AUTORISATION SOM KLOAKMESTER OG GVS-MESTER

Mulighed for aftenhold på kloakmesteruddannelsen og/eller fjernundervisning. GVS-mesteruddannelsen,

undervisning 2 dage om ugen.

INFOMØDE KLOAKMESTER 8. SEP. 2014 KL. 18.30 GVS-MESTER DEN 9. SEP. 2013 KL. 18.30


KORT NYT

Industrien idårligt humørHumørbarometeret for danske industrivirksomheder nåede et nyt lavpunkt i juli, hvor indikatoren for virksomheder-nes form ifølge Danmarks Statistik styrtdykkede til minus 13 fra minus 7 i juni. Det er det laveste niveau siden 2009.

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er der sket en opbremsning i industrien. Det kan skyldes, at verden i øjeblikket er ramt af flere kon-flikter i bl.a. Ukraine, Israel/Gaza og Syrien.

Færre vili lære

Inden for de uddannelser, som hører under kategorien bygge- og anlæg, er der fra 2011 til 2013 sket et markant fald i elever, der har været igennem deres grundforløb og har en praktikplads på hån-den.

Antallet er faldet med over ti procent – fra 5136 i 2011 til 4507 elever i 2013. Det viser en opgørelse, som Undervisningsministeri-et har lavet for Avisen.dk. En af de mest berørte faggrupper er mu-rerne. Antallet af murere, der har færdiggjort deres grundforløb og har en praktikplads, er faldet med omkring 25 procent fra 2011 til 2013. På vvs-energiuddannelsen er faldet ca. 10 procent.

Efterspørgselpå lokal toldserviceDa Business Horsens for godt et år siden indgik en aftale med Håndværksrådet, der gav det lokale erhvervsråd myn-dighed til at udfærdige toldpapirer, de såkaldte ATA-Car-net’er, var man ikke klar over, at behovet var så stort, fast-slår erhvervschef Torben Busk fra Business Horsens over for Horsens Folkeblad.

Når en virksomhed skal have varer med til fx en messe i Norge, eller smeden fylder sin varevogn med værktøj for at arbejde i Oslo, skal de begge have toldpapirerne i orden. I dag klarer Business Horsens den opgave.

I alle de tilfælde, hvor en virksomhed bevæger sig uden-for EU med varer eller værktøj, kræver det toldpapirer. Blandt nærmarkederne er hverken Norge eller Schweiz medlemmer af EU.

Specielt i Norge er der mange messer og udstillinger i august og september, og Business Horsens kan også mær-ke, at mange danske håndværkere har jobs i olielandet mod nord.

Omsætningenfalder i vvs-branchenDet spirende opsving i byggebranchen kan ikke mærkes i vvs-branchen, hvor omsætningen i først kvartal af 2014 var lavere end i samme periode af 2013. Omsætningen faldt med 75 millioner kroner til 4,0 milliarder – svarende til et fald på 1,9 procent.

Den samlede bygge- og anlægsbranche oplevede deri-mod en aktivitetsfremgang på knap tre procent i første kvartal 2014. En mild vinter og stormskader har haft stor effekt på aktiviteten i den samlede bygge- og anlægsbran-che, men mindre effekt på installationsbranchens aktivitet.

Værre endnu ser det ud, hvis man ser på udviklingen fra 2008 til 2013. Landets el- og vvs-virksomheder omsatte i 2008 for 53,61 milliarder kroner. Sidste år 42,86 milliar-der kroner.

Efter et skuffende 2013, hvor omsætningen faldt for-holdsvist markant i installationsbranchen, var det forventet, at 2014 ville byde på fremgang. Det overraskende fald bety-der, at det spirende opsving i dansk og international økono-mi endnu ikke har forplantet sig til installationsbranchen.

Flere jobs tilmetalarbejdereIfølge en ny prognose fra Dansk Metal vil den samlede industri-be-skæftigelse stige med op til 4000 personer i 2014. Ifølge Danmarks Statistik var stigningen på 1.700 personer i årets første kvartal. Det er særligt smede, svejsere og industriteknikere, der er i høj kurs.

Særligt virksomheder i Midt- og Nordjylland beder Dansk Me-tal om hjælp til at finde nye medarbejdere.


ErhvervslicensafskaffesSom led i forliget om regeringens vækstplan, der blandt andet har til formål at reducere omkostningerne for erhvervslivet, afskaffes erhvervsvirksomheders forpligtelse til at betale licens fra den 1. januar 2015. Det samme gælder radio-/tv-forhandlernes pligt til at indberette salg mv. af licenspligtige apparater.

Afskaffelsen af erhvervslicensen finansieres af effektiviserings-krav til DR og de regionale TV 2-stationer.

Flere vil væreinstallatører290 er blevet optaget på studierne til energi-teknolog, el-installatør og vvs-installatør, og installationsbranchens tre videregående uddannelser optager således syv procent fle-re studerende i år i forhold til sidste år.

Den største stigning er sket blandt vvs-installatører, hvor optaget af 62 studerende udgør en stigning på 17 procent. El-installatørerne er flest i antal – 120 – en stigning på 7,1 procent.

Stigningen i antallet af optagne på installatøruddannel-serne i år sker efter et stort fald i optaget på de tre uddan-nelser sidste år – fra 366 studerende i 2012 til 271 stude-rende i 2013.

God uddannelsemen ikke i skolenEuropa-Kommissionen har i de seneste år arbejdet for at gøre en uddannelse taget i ét EU-medlemsland anderkendt i alle andre EU-medlemslande. Et Eurobarometer har nu un-dersøgt, hvordan det står til. Undersøgelsen har modtaget 28.000 besvarelser, dækker alle 28 medlemslande og spør-ger ind til EU-borgernes holdninger til mange forskellige aspekter af deres uddannelse.

Igennem hele rapporten bliver Danmark fremhævet som et af de lande, hvor uddannelsessystemet fungerer bedst. Også på spørgsmålet om, hvor vidt ens uddannelse har gi-vet de fornødne kvalifikationer til at finde et passende ar-bejde, ligger Danmark i front med Sverige, Tyskland og Østrig.

Omvendt ser det ud, når man spørger danskerne, om de mener at deres skoleuddannelse har været god. Her ligger Finland og Letland i top, hvorimod Danmark ligger på en suveræn sidsteplads.

Pris til Energicentraleni BjerringbroViborg Kommune har på vegne af Energicentralen i Bjer-ringbro modtaget prisen som årets varmepumpeby i Euro-pa 2014.

Hæderen som årets varmepumpeby blev for nyligt over-rakt ved et arrangement i Berlin af European Heat Pump Association – en organisation for den europæiske varme-pumpeindustri. Siden er prisen givet videre til Energicen-tralen, hvor gæster fremover vil kunne se den udstillet.

Det præmierede anlæg er Grundfos’ og Bjerringbro Var-meværks fælles energicentral, som udnytter overskuds-varme fra Grundfos til fjernvarme i Bjerringbro via sto-re varmepumper. I sommerperioden gemmes kølevarmen i gamle vandboringer, som så kan bruges til opvarmning i vinterhalvåret.

Projektet har vundet hæderstitlen, da det repræsenterer et godt eksempel på nyskabende brug af varmepumper og en god model for partnerskaber mellem virksomhed og lo-kalsamfund.

Rosenberg Ventilation repræsenterer mange års erfaring og ekspertise inden for ren luft til industri og bolig:• Industriventilationsanlæg• Spånsugningsanlæg• Centralstøvsugningsanlæg• Boligventilation• Aspirationsanlæg

Hos os bliver De serviceret af kompetente specialister og fagfolk, der ved alt om driftssikkerhed og miljøkrav.

Assensvej 480 | 5642 Millinge | Telefon 62 68 11 33www.rosenbergventilation.dk

Rosenberg Ventilation udvikler og producerer energivenlige ventilations-løsninger af høj kvalitet


OFFSHORE OG MARINE

Udsigt til vækst af historiske dimensionerDen danske offshorebranche forventer at fordoble beskæftigelsen de næste fem år, men antallet af underleverandørvirksomheder forventes at blive mindre.

Af Sanne Wittrup, Ingeniøren

De 500 store og små virksomheder i off-shore-branchen forventer vækst de kom-mende år. Ifølge en kortlægning fra Re-gion Syddanmark fra sidste år forventer branchen – som både omfatter virksom-heder inden for olie-gas og virksomheder, der arbejder med vind- og bølgekraft – næ-sten en fordobling i antallet af beskæftige-de frem mod 2020.

I 2012 arbejdede der 27.000 personer i branchen, og i 2020 forventer man, at an-tallet er vokset til 50.000.

Virksomhederne, der udgør en broget skare af få store og mange mindre virk-somheder, er især koncentreret omkring

Esbjerg – hvor alene 250 af dem har til hu-se omkring Esbjerg Havn. Det er også her, vi finder vidennetværket Offshoreenergy.dk med 300 virksomheder, hvis formål er at samle og styrke sektoren omkring frem-tidens udfordringer.

Direktør for netværkets olie-gasdivisi-on Johannes Kromann Bie er ikke i tvivl om, at olie-gas-aktiviteterne igen er oppe i samme gear som før finanskrisen samti-dig med, at mange af de traditionelle un-derleverandører til oliebranchen begynder at kigge på de synergier, der er med off-shore-vindkraftbranchen.

»Begge steder er der jo tale om stålkon-


»Vi kan se, at der kommer flere og flere udbud i udlandet af meget store og kom-plekse opgaver, hvor udbyderen kræver, at byderen tager et stort ansvar. Det kan vi kun klare, hvis vi går sammen,« siger adm. direktør i Semco Maritime Steen Brød-bæk.

Han er i øvrigt ikke i tvivl om, at der vil være en olie-gas-sektor langt ind i frem-tiden med de rigtige teknologiske løsnin-ger og en målrettet satsning på at forøge indvindingsgraden, der i 2011 lå på 27 pct. Hvert procentpoint vil med en uændret oliepris øge produktionsværdien med over 50 milliarder kroner.

Brødbæk peger også på, at regeringen netop har annonceret, at man nu vil udar-bejde en langsigtet olie- og gasstrategi for Nordsøen.

Bølgekraftvirksomheder indgår i Offs-horeenergy.dk’s netværk på linje med vindkraften. Centret har for nylig afholdt den første samlede event for hele forsy-ningskæden i bølgekraftsektoren. Her mødtes 70 opfindere, udviklere, producen-ter og underleverandører for at gøre status på det foreløbige arbejde med bølgekraft.

Offshore-branchen er i vækst og flere små og mellemstore virksomheder kan komme med på toget, hvis de forstår at samarbejde.Hvis branchen ikke har succes med at reducere omkostningerne ved offshore-vindkraft markant frem mod 2020, så vil markedet forsvinde. Og det samme vil de virksomheder, der arbejder med offshore-vindkraft, og som tilsammen beskæftiger 11.000 personer.

struktioner, der skal designes, fabrikeres, males, installeres og drives. Samtidig ved alle jo, at offshore-vind skal bringes ned i pris, så der er virkelig muligheder for, at underleverandører i de to brancher kan være med til at finde synergier og nye in-novative løsninger for begge forretnings-områder,« siger han til Ugebladet Ingeni-øren.

Tænk ud af boksen

Samme behov og potentiale for nye, ander-ledes løsninger ser Johannes Kromann Bie nemlig også komme på olie-gas-området, hvor små, marginale oliefelter presser øko-nomien:

»Jeg mener, at danske underleverandø-rer sammen med vidensinstitutioner og myndigheder bør beslutte sig til at tænke ud af boksen og helt forfra – og udvikle et nyt koncept for en installation til mar-ginale felter. Det kunne være en ‘Subsea Light’, altså en enkel og billig undervands-installation, der egner sig til de beskedne vanddybder, vi har i Nordsøen,« siger han og tilføjer, at vi netop i Danmark har tradi-tion for den slags samarbejder og derfor vil kunne løfte opgaven.

Ifølge føromtalte kortlægning af bran-chen er det udvinding og industriel pro-duktion, der beskæftiger flest personer i olie-gas-sektoren og industrivirksomheder i vind-bølge-afdelingen.

Fra ankre til pumper og viden

Virksomhederne leverer for eksem-pel borehoveder, rør og fittings, stålkon-struktioner, pumper og ventiler, robot og automatikudstyr, coating og overfladebe-handlinger, undervandsdele som ankre, rørledninger og spoler samt procesudstyr.

Her finder vi for eksempel virksomhe-der som Emco Controls, Semco Maritime, VSB Stålmontage, SubCPartner, Prome-co, Hydraflex, Welltec og Bladt Industries. Sidstnævnte producerer både stålfunda-menter til vindmøller og platformsdele til olie-gas-sektoren. I øvrigt er halvdelen af de 500 virksomheder i offshore-branchen leverandør til begge sektorer.

Videnservice beskæftigede 21 pct. eller 2.500 personer ud af arbejdsstyrken i olie-gas-sektoren i 2012, hvor Rambøll Olie & Gas er den helt store spiller. De sidste 1000

var beskæftiget inden for offshore-vind- og bølgekraft.

Det antal forventes at stige kraftigt frem til 2020 for begge sektorer: til over 4000 for olie-gas og 2500 for vind- og bølge-kraft.

Konkrete eksempler på videnservice i vind-bølge-sektoren er meteorologiske forudsigelser, inspektion og vedligehold af møllevinger samt rådgivning omkring vindforhold og placering af vindmøllerne.

Samarbejde er vejen frem

Som nævnt består underleverandørska-ren af cirka 25-30 større og mange mindre virksomheder. Og derfor er administreren-de direktør for Offshoreenergy.dk Morten Basse ikke i tvivl om, at der skal ske en konsolidering blandt de mindre, men me-get dygtige virksomheder:

»Små danske virksomheder, som sam-let set sidder på rigtig stor erfaring inden for netop offshore-vindkraft i hele værdi-kæden, er oppe mod store koncerner – især i udlandet. Så de er nødt til at gå sammen for at kunne begå sig,« siger han og forud-ser, at antallet af CVR-numre vil være re-duceret betydeligt om fire-fem år.

Men han er også skarp på, at hvis bran-chen ikke har succes med at reducere omkostningerne ved offshore-vindkraft markant frem mod 2020, så vil marke-det forsvinde. Og det samme vil de virk-somheder, der arbejder med offshore-vindkraft, og som tilsammen beskæftiger 11.000 personer.

Selskaber tager det fulde ansvar

Også blandt de i dansk sammenhæng stør-re virksomheder mærker man presset for samarbejde.

Semco Maritime og Rambøll Olie & Gas har for nylig indgået en femårig ram-mekontrakt med Hess Danmark om leve-ring af alt fra ingeniørydelser, indkøb, kva-litetssikring og offshore-bemanding – til det fulde projektansvar for nye byggepro-jekter til olieselskabets platforme ved Syd Arne-feltet.

Selskaberne kalder selv aftalen bane-brydende, fordi det er første gang, en sådan ordre er udbudt på dansk område, og første gang, at de to selskaber indgår så forplig-tende en aftale med hinanden:

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


OFFSHORE OG MARINE

Vind-virksomhederkigger mod nord og syd

Virksomhederne i DJURS Wind Power er fuld gang med nye aktiviteter efter succesfuldt samarbejde omkring Anholt Havmøllepark.

Af Jens Holme

I løbet af analysearbejdet har hurtig ad-gang til markedet vist sig at være et stærkt og afgørende konkurrenceparameter. Fra Djursland er der kort vej til Norge. Ma-terialer og gods kan udskibes via Grenaa Havn, med Norlines, som har ugentlig af-gange, og personale via Aarhus Lufthavn, hvorfra der flyves direkte.

Kontor på Rømø

DJURS Wind Power blev etableret for at tilbyde optimale løsninger i forbindelse med etableringen af Anholdt Havmølle-park. Siden er der indgået ordrer med net-værkets medlemmer for over 450 mio. kr. Netværket er unikt, fordi det består af godt 30 lokalfunderede virksomheder, der med flere end 1500 medarbejdere til sammen er et stærkt kort, når det gælder tiltrækning og udførelse af opgaver.

Djursland-netværket åbnede sidste år kontor på Rømø Havn, som er udpeget som servicehavn for den tyske havvind-møllepark Butendiek. Tilstedeværelsen på Rømø har allerede kastet de første ordrer af sig, og flere vil følge.

Parat til tunnelprojekt

Endnu et fokusområde er anlægsprojektet omkring Rødby-Femern-forbindelsen. Al-

Siden december måned 2013 har 11 virk-somheder arbejdet målrettet mod at un-dersøge det norske marked. Hver for sig og sammen i DJURS Wind Power. Som en samlet enhed tages der nu et spadestik dy-bere, når potentielle samarbejdspartnere skal besøges og norske områder vurderes.

»Vi har været på det norske marked i flere år, men sammen med de andre virk-somheder i DJURS Wind Power kan vi nå andre dele af markedet,« siger direktør Brian Basse, Aalsrode Smede og Maskin-fabrik A/S.

For andre er det en fælles fokuseret ind-sats, sammen med et stort markedspoten-tiale, der gør indsatsen attraktiv. I den del af Norge vi skal besøge, forklarer direk-tør Lars Bager, LB Consult A/S, forventes der en eksplosiv udvikling. Der skal byg-ges huse og der skal bygges større anlæg – og der mangles ingeniører.

Det var vindmølleparken her ved Anholt, der bragte virksomhederne i Djurs Wind Power sammen, og foreløbig har samarbejdet være en succes.

lerede sidste år var medlemsvirksomhe-derne i DJURS Wind Power på første stu-dietur til Lolland, hvor de første kontakter blev skabt.

Fra den 1. januar 2015 har DAVAI A/S lejet kvadratmeter i umiddelbar tilknyt-ning til det store projektområde.

»Vi fokuserer på underleverandøropga-ver indenfor smedeområdet, men også på de særlige kompetencer, vi har med os fra Anholt Havmøllepark. Derfor er vi også klar med opbygning af camps og den sam-lede catering, der hører dertil,« siger direk-tør Kim Brüld Olesen, DAVAI A/S.

»Opgaverne i tilknytning til Femern-forbindelsen er store og mange, og det kræver et stort netværk og partnere der er vant til at samarbejde – det kan vi i DJURS Wind Power, så vi glæder os til at være til stede på pladsen,« tilføjer direktøren.

DAVAI A/S er ikke den eneste DJURS Wind Power virksomhed, som er til stede ved byggepladsen. Udlejer af de nye loka-ler er et andet DJURS Wind Power–med-lem: DS Flexhal.

På de hjemlige strøg arbejdes tæt sam-men med den kinesiske vindmølleprodu-cent Envision Energy, som netop har etab-leret sig i Grenaa på grund af netværket.


NATIONALSVEJSEKOORDINATOR

www.amu-fyn.dk

Vi uddanner folkPetersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØTlf. 66 13 66 70

Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE- mærke deres produkter fra 1. juli 2014.

Forløbet henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10.

Kursusrækkefølgen består af otte AMU-mål, og alle modulerne varer ialt 30 kursusdage. Der udstedes bevis på gennemført uddannelse i national svejsekoordinator.

Den anbefalede rækkefølge er at starte med modul 1 og tage modulerne fortløbende.

Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål. Der udstedes AMU-bevis efter hvert enkelt kursus. Vi starter igen 15.09.14.

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I:

• TIG-svejsning • Lysbuesvejsning • MAG-svejsning • Gas-svejsning• MIG-svejsning • § 26

Se mere på www.amu-fyn.dk.

BLIV CERTIFICERET INDENFOR

ALUMINIUMSSVEJSNING

FÅ MERE INFORMATION /TILMELD DIG HOS METTE NIELSENtlf. 66 13 66 70

Efter fl ere år med stagnation og modgang er der igen gang i produktion og investeringer

hos DS-bladets læsere.

Det er nu, du kan trænge igennem med tilbud om nye produkter, indkøbsmuligheder,

leveringsaftaler og andre vigtige informationer.

Med en annonce i DS-bladet – der efter 1. september hedder

Bladet Arbejdsgiverne – opnår du direkte kontakt til ejeren/direktøren

og andre ledende medarbejdere, der træff er endelige beslutning om

indkøb og valg af leverandører.

Nr. 9 udkommer den 24. september med deadline 8. september

med tema om vedvarende energi.

Nr. 10 udkommer den 22. oktober med deadline 6. oktober

og sætter fokus på køl, ventilation og vvs.

Nr. 11 udkommer den 19. novembermed deadline 3. november

Nr. 12 udkommer 17. decembermed deadline 1. december

kontakt vores annoncechef Anita [email protected] eller

tlf. 51 17 14 24.

bladet

En annonce, der rammer midt i skiven


OFFSHORE OG MARINE

KAMI satser på flereaf de svære opgaverDen sydfynske virksomhed har organisatorisk og med certifikater gearet sig til at kunne levere komplette løsninger med høje kvalitetskrav til bl.a. offshore

Af Jens Holme

Faaborg-virksomheden KAMI er fast be-sluttet på at udvide sine kompetencer og kundeunderlag til nye brancher og nye markeder. Lige nu er leverancer til offsho-re og Norge i fokus. De fem ejere – hvoraf de tre er aktive i virksomheden – følger en udviklingsplan, der skal få virksomheden op på et højere niveau.

KAMI har lidt flere end 30 medarbejde-re herhjemme, fordelt på to adresser i ud-kanten af Faaborg og producerer i rustfrit stål, sort jern og aluminium. Desuden har virksomheden en lille ingeniørvirksom-hed, Cotech, med to medarbejdere. Uden for landets grænser har KAMI en afdeling i Seattle i USA med 15 medarbejdere.

De tre aktive ejere, der udgør virksom-hedens direktion, Claus E. Eskildsen, Pe-

ter Billum-Jensen og Nis Bjerring, holder fast i, at KAMI fortsat skal være en ren underleverandørvirksomhed for at bevare den størst mulige fleksibilitet og give kun-derne leveringssikkerhed.

Bevidst strategi

»Vi siger naturligvis ikke nej til de enkle opgaver, men vi har bevidst fulgt en stra-tegi, der gør os i stand til at indgå i projek-ter med vore kunder. I stedet for blot at få nogle tegninger udleveret, vil vi gerne ind tidligere,« forklarer Nis Bjerring, direktør for kvalitet og salg og fortsætter:

»Med vores ingeniørselskab i ryggen kan vi være med hele vejen fra planlæg-ning til installation. Der er nærmest ikke nogen opgave, vi ikke kan påtage os, og med de kompetencer, vi har, vil vi gerne med ind og formulere løsningen med kun-

Nis Bjerring: »Vi har bevidst fulgt en strategi, der gør os i stand til at indgå i projekter med vore kunder. I stedet for at blot at få nogle tegninger udleveret, vil vi gerne ind tidligere.«


den, så vi sikrer, at det bliver den bedst mulige i forhold til behovet. Hverken for meget eller for lidt.«

Godkendt på højt niveau

For at forberede sig på at kunne tage nye og mere komplicerede opgaver ind er KA-MI netop blevet godkendt til at kunne CE-mærke stålkomponenter i aluminium, rustfrit og sortjern i den høje udførelses-klasse 3 – også ingeniørselskabet Cotech er kommet ind under EN 1090 certifice-ringen. Foruden EN 1090 certificeringen er KAMI blevet certificeret efter kvalitets-styringssystemet DS/EN ISO 3834, der er offshore relateret og i øvrigt er en stor del af EN 1090 systemet.

»Det kan måske lyde paradoksalt, efter-som vi faktisk ingenting gør i bygnings-stål. Men vi får forespørgsler ind ad dø-ren, hvor der på forhånd stilles krav om udførelsesklasse 3. Forespørgslerne kom-mer bl.a. fra vindindustrien, og det er vores vurdering, at den er nødvendig, hvis vi vil udvide vores leverancer til offshore-bran-chen,« siger Nis Bjerring.

For yderligere at sætte streg under, at KAMI kan give sig i kast med svære op-gaver og har orden på kvalitet og organi-sation, gennemgik virksomheden sidste år en ISO 9001-certificering.

Som et eksempel på den type af projek-ter, KAMI gerne vil indgå i, nævner Nis Bjerring, at KAMI for nylig blev bedt om at konstruere og tegne nogle rammer til at installere offshore udstyr på. Derefter på-tog KAMI sig at få designet godkendt hos Det Norske Veritas. Senere fik KAMI en andel af ordren på at producere rammerne

og fik endnu engang det færdige resultat godkendt af Veritas.

»Det er sådan, vi gerne vil arbejde og opnå den størst mulige synergi mellem in-geniørselskab og produktion. Tidligere ar-bejdede de to enheder KAMI og Cotech meget hver for sig. Det vil vi gerne promo-vere noget mere og skaffe arbejde ad beg-ge indgange.«

Ros og ris til klynge

KAMI er medlem af Fyns Maritime Klyn-ge, et netværk for virksomheder, der bredt set har interesser inden for offshore og den maritime sektor og direkte adspurgt om projektet udtaler Nis Bjerring:

»Vi har været med i snart to år og brugt rigtig, rigtig lang tid på klyngearbejdet. Vi har gennem netværket fundet et par gode samarbejdspartnere. Det ene projekt med den ene af samarbejdspartnere ville ikke være gennemført, hvis ikke KAMI havde været involveret.

Det er altid en afvejning hvad man skal bruge sin tid på – og man skal være indstil-let på at bruge rigtig meget tid på netværks- og klyngearbejde, hvis det skal give noget afkast. Vi er meget aktive i klyngen og har derfor stillet nogle forbedringsforslag til Udvikling Fyn, der står bag netværket, så vi håber naturligvis på meget mere afkast af netværket over tid.«

Satser på Norge

Næste led i KAMIs udviklingsplan er iføl-ge Nis Bjerring at se ud over landets græn-ser. Virksomheden gør klar til et fremstød i Norge.

»Vi mener, at vi har de rigtige kompe-

tencer til at komme ind på det marked. Det bliver sikkert ufattelig svært, men det skal prøves. Vi har haft et par workshops, hvor vi skulle lave noget præsentation af firma-et.

Det har været en udmærket proces, hvor en af opgaverne var at få præciseret, hvad der er det unikke, vi kan. At kunne high-lighte vores kompetencer og berettigelse overfor nye kunder får vi brug for, når vi står over for mulige nye kunder i Norge, som slet ikke kender os – og i øvrigt har masser af leverandørmuligheder at vælge imellem,« fastslår Nis Bjerring.

Miljø i fokus

Desuden har KAMI valgt at blive medlem af MiljøForum Fyn. Dermed håber KAMI at gøre sig mere synlige overfor potentiel-le kunder indenfor marine- og offshore in-dustrien.

»Vi kan mærke et stigende pres fra nye kunder med hensyn til vores miljøindsats. Derfor valgte vi at melde os ind i netvær-ket MiljøForum Fyn og i marts 2014 af-sluttede vi vores første miljøredegørelse,« siger partner Peter Billum-Jensen og tilfø-jer:

»Miljøredegørelsen kan vi nu fremvise til potentielle kunder samt vores eksiste-rende kunder når vi bliver spurgt til vores miljøindsats. I tillæg har vi via MiljøFo-rum Fyn fået fokus på vores energiudgifter og har igangsat initiativer på begge vores matrikler for at optimere på strøm- og var-meforbruget. I forhold til økonomi og re-ducerede driftsomkostninger forventer vi os meget af disse tiltag.«


OFFSHORE OG MARINE

Fyn vil være maritimtkraftcenter

Flere end 80 virksomheder har tilsluttet sig Fyns Maritime Klynge siden staren i 2013. I klyngen arbejder man målrettet mod nye innovationssamarbejder mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Af Jens Holme

udgangen af i år kan skabe værdi og forret-ningsudvikling for såvel eksisterende som fremtidige deltagere af klyngen.

Den maritime klynge består i dag af godt 80 både store og små virksomheder, som bl.a. samarbejder gennem forskellige typer af udviklingsgrupper. På møderne brainstormes, og ideer bliver til nye for-retningsmuligheder inden for bestemte te-maer bl.a. konstruktion og materialer, ma-ritim support og rådgivning, skibsbygning samt offshore service.

Virksomhederne i klyngen repræsente-rer det maritime erhverv bredt og omfatter værfter, havne, rederier, udstyrsproducen-ter, rådgivere og underleverandører.

Lindø som omdrejningspunkt

Den maritime klynge har tilholdssted i Lindø Industripark, som er på vej til at ud-vikle sig til et nationalt kraftcenter inden for offshore-vindindustrien.

Da Lindøværftet for et par år siden måtte dreje nøglen om, så det sort ud for det maritime Fyn, men i dag er historien en anden. Flere end 70 virksomheder har indtaget det gamle værftsområde og 1300

Et bredt udvalg af virksomheder og uddan-nelsesinstitutioner på Fyn er gået sammen om at tage kampen op med bl.a. Esbjerg om at blive førende inden for offshore og maritim udvikling.

I begyndelsen af 2012 søsattes Fyns Maritime Klynge med det formål at under-støtte fynske maritime virksomheders ud-vikling og forretningsmuligheder. Blandt initiativtagerne var søfartsskolen SIMAC i Svendborg, Syddansk Universitet, Udvik-ling Fyn og Ryslinge Innovationshøjskole.

Og den ide skulle vise sig at være væl-dig god. I hvert fald har Fyns Maritime Klynge opnået støtte fra Syddansk Vækst-forum og EU s Socialfond. Dette giver et økonomisk grundlag for, at man frem til

Lindø Industripark på arealerne efter det tidligere Odense Stålskibsværft er ved at udvikle sig til et nationalt kraftcenter for offshore-vindindustrien.

mand er dagligt beskæftiget. Dertil kom-mer at større opgaver i perioder medfører endnu flere job og afledte effekter.

Fyns Maritime Klynge overlapper des-uden til dels en anden vækstklynge, Clean-tech, der har øjnene rettet mod et marked på 500 milliarder kroner inden for skrot-ning af boreplatforme og offshore-instal-lationer.

Store perspektiver

Projektleder Mads Wojtynka, Fyns Mari-time Klynge, ser store perspektiver i sam-arbejdet mellem de fynske virksomheder:

»På Fyn har vi altid været kendt for at være gode til det der med at reparere og bygge skibe. Nu skal vi vise, at vores mari-time industri også sagtens kan løse offsho-re-opgaver. Lykkes det, vil der nemlig væ-re op mod 4000 job at hente her inden for de kommende år,« vurderer han.

»Der er kæmpe perspektiver i offshore. Analyser siger, at vi fra nu og indtil 2020, kan forvente 24.000 nye job i Danmark alene inden for offshore-industrien. Det er rigtig mange job,« tilføjer Mads Wojtynka.


Samarbejde gavfælles succes

»Hvis jeg ikke havde lært Martin at ken-de gennem klyngen, så havde jeg jo aldrig fået ordren, og hvis han ikke kendte mig, havde han aldrig kunnet tilbyde at løse he-le opgaven, men bare leveret containeren,« siger Nis Bjerring.

De to sidste virksomheder, som er med i Fayard-ordren er Billum Industrilakering fra Faaborg, som har stået for alt malear-bejdet, mens Fyns Kran Udstyr i Odense står for at montere en kran, som skal køre på en skinne i loftet af containeren. Den skal transportere værktøj, gearkasser og andet grej sikkert ud af containeren ude på boreriggen, når den igen står på sin plads ude i Nordsøen.

Deler kvart million

Umiddelbart syner containeren ikke af meget, men for de fire fynske virksom-heder repræsenterer de 20 blå fod godt en kvart million kroner, som de deler mellem sig afhængigt af, hvor meget de hver især har bidraget med.

For Billum Industrilakering er contai-neren en »mikroordre«, som Marcello La Pia derfra udtrykker det. Men for alle fire virksomheder er ordren det konkrete ud-bytte af en større plan, som handler om, at fynske, maritime virksomheder ved at samarbejde kan få større del i den mari-time kage, især den del, der hedder offs-hore, som i stigende grad er på vej til Fyn, blandt andet med Fayards tilstedeværelse på Lindø.

Først på året blev Martin Skov fra Svend-borg ringet op af værftet Fayard på Lindø, som ville bestille en container til borerig-gen Gallant, der i løbet af denne sommer er blevet renoveret på Lindø.

Martin Skov driver virksomheden Spe-cialcontainer.dk. Men det var ikke en al-mindelig container, folkene fra det tid-ligere Fredericia Skibsværft ville have. Den skulle være stærkere end almindelige containere, den skulle udstyres med ven-tilationsystem, og der skulle monteres et kransystem inden i den. Endelig krævede bestillingen en del malerarbejde. En opga-ve, Martin Skovs lille enmandsfirma ikke kunne løse alene.

Bød ind på hele opgaven

»Normalt ville mit engagement i sådan en ordre være, at jeg leverer containeren og så lader andre om at klare resten,« fortæller Martin Skov til Fyens Stiftstidende.

Men det skulle blive anderledes denne gang. Martin Skov kom med i Fyns Mari-time Klynge for halvandet år siden. Og det fik ham til at byde ind på hele container-opgaven i stedet for bare leverancen.

»Jeg tænkte, at opgaverne jo skulle la-ves alligevel, spørgsmålet var bare, hvor ordren ville ende. Så i stedet for bare at le-vere containeren, tog jeg fat i mine kontak-ter i klyngen,« fortæller Martin Skov.

En af kontakterne var Nis Bjerring, medejer af KAMI i Faaborg, som har stået for alt svejsearbejdet på containeren.

Fire virksomheder gik i samarbejde om en helt speciel container til boreriggen Gallant. Fra top-pen Martin J. Skov, Specialcontainer.dk, Martin Ravn, Fyns Kran Udstyr, Marcello La Pia, Bil-lums Industrilakering, Nis Bjerring, Kami. (Foto: Kristian Wraae, Fyens Stiftstidende)

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11


OFFSHORE OG MARINE

Succes bygger påkvalitet og faste værdier

Af Jens Holme

Der er intet pop-smart over duoen Hans Peter og Carl Erik Kristensen. De har be-nene solidt plantet i vandkanten, samtidig med at de står i spidsen for en af landets mest udviklingsorienterede virksomheder inden for det maritime og offshore, som er kerneområder for A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri.

Og fremtidstroen er stor, selv om den på vestjysk maner ikke bliver fremført med prangende ord:

»Det ser fornuftigt ud med det, vi har i pipelinen. Vi har også været ramt af kri-sen, men det er som regel lykkedes os at få

mere ind i kassen, end det vi giver ud. Pro-fit er ikke et mål i sig selv, det er midlet. Der er mange parametre, vi vægter lige så højt,« siger nestor og administrerende di-rektør Hans Peter Kristensen.

HP, som han bliver kaldt, har ansvaret for administration, HR og kvalitetsledelse, mens Carl Erik står i spidsen for det tek-niske kontor og er direktør for produktion og salg.

Noahs Ark og hightech

Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri blev grundlagt som et traditionelt skibsværft i

Det går fornuftigt, som de siger helt ude vestpå hos A/S Hvide Sande Skibs & Baadebyggeri, som føler ansvar for sine medarbejdere og sin egn og samtidig har succes med nye servicekoncepter.

Carl Erik og Hans Peter Kristensen leder Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri med vægt på kvalitet og udvikling af medarbejderne.


A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyg-geri beskæftiger omkring 300 medar-bejdere og er en alsidig forretning.

Værftet har specialiseret sig i nybyg-ning af servicefartøjer, færger og an-dre specialskibe. Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri har for få måneder siden afleveret et nyt forskningsskib til Aarhus Universitetet. Værftets re-parations- & serviceafdeling tager sig af reparationer, ombygninger og de såkaldte projekter. Værftet har igen-nem mange år opbygget kompetencer indenfor renovering og vedligehold af sejlskibe.

Seasight er værftets underafdeling med speciale i husbåde og tømrer-arbejde, mens Seasight Steel har spe-ciale i transportudstyr og løftegrej.

Med Seasight Offshore leverer A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri service og vedligehold af transport-både til mandskab og andre service-fartøjer inden for offshore.

Sammen med RG Rom Gummi A/S har Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri etableret virksomheden RG Seasight Fenders ApS i Lemvig. Virksomheden udvikler og leverer fendere til bl.a. supply bådene i offshore-industrien.

Seasight Davits er et datterselskab af Hvide Sande Skibs- & Baadebyg-geri og beskæftiger sig med kraner til havvindmøller. Virksomheden har for nylig vundet en ordre på 73 kraner, der skal monteres på vindmøllerne i Humber-vindmølleparken ud for den britiske kyst. Kranerne skal anvendes til at hejse værktøj og reservedele fra serviceskibe.

1950. Og nogle af de, Hans Peter Kristen-sen kalder Noahs Ark-tingene, er stadig tilbage. Skonnerten Fulton og flere andre skibe i endnu ældre aldersgruppe har Hvi-de Sande Skibs- og Baadebyggeri eksem-pelvis serviceret gennem mange år.

»Vi dækker et teknologisk spænd på 5000 år fra de gammeldags bådebyggere til moderne hightech,« fastslår Hans Peter Kristensen.

I dag har værftet tre ben at gå på: Ny-bygning af skibe, service og reparation af alle mulige fartøjer samt kundetilpassede stål- og aluminiumskonstruktioner til den maritime industri og til industri i al almin-delighed bl.a. meget løfte- og transportud-styr til sværgodsindustrien.

»Vi fastlagde bevidst denne trebene-de strategi for nogle år siden for at gøre os mest mulig uafhængige af konjunktu-rerne, og vi har en intern fleksibilitet, der gør, at vi lynhurtigt kan tilpasse os efter behovet,« forklarer Carl Erik Kristensen og fortsætter:

»Vi har folk, der har specialistviden in-den for de tre hovedforretningsområder, og vi har nogle, der kan arbejde mere bredt med tingene. Det gælder såvel i produkti-onen som på teknisk og ledelsesmæssigt plan.«

Projekter og løsninger

Carl Erik Kristensen lægger vægt på, at Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri i stadig højere grad skal udvikle sig til en

projektorienteret virksomhed, der sælger løsninger – løfte- og transportløsninger – og være med i udviklingen af nogle af de værktøjer, der bliver brugt.

Hans Peter Kristensen supplerer med, at værftet går efter de mere komplicerede op-gaver:

»De må ikke være for simpel, snarere på kanten af det mulige for at det kan betale sig, at produktionen ligger i Danmark. Der skal gerne være en grad af vanskelighed i det. Ellers er der for mange om buddet, og opgaverne går til lande, hvor lønningerne er lavere. Vi plejer at sige på vestjysk, at det skal være lidt bøvlet, før det duer.«

Nyt servicekoncept

Ifølge Carl Erik Kristensen er markedsfø-ring noget, man på virksomheden først er ved at lære.

»Vi kører efter det gode, gamle princip, at vi skal gøre kunderne meget tilfredse. Hvis det lykkes, så kommer de igen., og så rygtes det til andre. Vi er i hård konkur-rence på alle vore tre hovedområder, så der skal både en grundig salgsindsats til, for-uden at vi hver eneste gang skal levere i topkvalitet og overholde de aftaler, vi har indgået med kunderne.«

Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri har lanceret et nyt koncept for servicering af de såkaldte crew-både til offshore-bran-chen.

»Med lån fra motorsporten kalder vi det pit-stop-service. Ejerne ønsker, at bådene


er ude af drift i kortest mulig tid. Og det lykkes os at trække skibe til fra Tyskland, Holland, Belgien, England, Norge og Sve-rige. De tager turen til Hvide Sande, fordi vi rejser ud og planlægger en serviceplan med dem på forhånd. Vi lover dem, at når deres både kommer til værftet, så arbej-der vi ud fra den tidsplan, vi har aftalt, for at de kan komme hurtigst muligt af sted igen. Det kan vi gøre, fordi vi har en utro-lig fleksibel stab af medarbejdere,« fast-slår Carl Erik Kristensen.

Bor på en ø

I fremhæver flere gange jeres fleksible medarbejdere. Er det et særligt kendetegn for Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri?

Hans Peter Kristensen: »Det ved jeg ik-ke, om det er. Men vi bor på en ø, selv om den hænger sammen med noget land i beg-ge ender. Vi er ikke nogen hovedbanegård. Medarbejderne bliver hos os i mange år, og der er en rigtig god holdånd her på stedet.

De folk, vi kan rekruttere, kommer pri-mært her fra byen eller rundt om Ringkø-bing Fjord. Det er derfor en talentmasse, vi hele tiden har fokus på. Ikke alene at de har det godt og trygt her. Vi bestræber os også på at udvikle dem i takt med, at nogle kompetencer bliver uinteressante eller for-ældede, og der bliver behov for nye kom-petencer.

Vi har som nævnt stor fokus på at kun-derne skal være tilfredse. Det skal vore

medarbejdere også være. Sure medarbej-dere kan ikke gøre kunderne tilfredse.

Samtidig har vi altid bestræbt os på, at værftet skal være en rummelig arbejds-plads. Der skal altid være et optag på ti procent af folk, der har svært ved at kla-re sig på det øvrige arbejdsmarked, fordi de er døve, blinde, har ondt i ryggen eller lider af en alvorlig sygdom. Det får vi an-erkendelse for hos vores ansatte. De ople-ver, at individet har betydning, og jeg tror, det indirekte styrker lysten til at servicere kunderne.«

Hans Peter Kristensen tilføjer, at det samtidig er en grundholdning hos ledel-sen, at enhver er velkommen til at sige sin mening eller komme med forslag. Ligegyl-digt om man er yngste lærling eller den ældste og mest erfarne.

»Det handler om ligeværdighed. Der er ikke nogen her på værftet, der er mere værd end andre.«

Global virksomhed

Carl Erik Kristensen: »Jeg er overbevist om, at hvis vi ser frem i tiden, så bliver vi mere og mere en virksomhed, der rejser ud i verden. Allerede nu er det sådan, at vi hver uge har folk ude hos kunder, der ef-terspørger vores ledelse, vores kvalitet og i det hele taget vores måde af løse opga-verne på. De har så lejet sig ind på frem-mede værfter og bedt os om at rejse ud til dem. Det er et oplagt vækstområde og helt

i tråd med, at Hvide Sande Skibs- & Ba-adebyggeri skal være kendt for sine servi-cekoncepter.«

Hans Peter Kristensen: »Det sætter samtidig fokus på tolerance over for det at arbejde på tværs af landegrænser. Nogle af de her opgaver kan vi ikke løse, uden det sker i samarbejde med udlændinge. Vi må også have et realistisk syn på, hvor vi kan rekruttere vore vækstmedarbejdere fra. Det kan vi ikke alene gøre blandt dansker-ne. Vi har derfor brug for større venlighed over for fremmede, der kommer hertil for at hjælpe os. Her har vi en hel del at lære.

Hvide Sande er et område med megen turisme. Fra børn er vi opdraget til, at vi skal være glade for turisterne. Det er ikke nogen, vi er kede af, men tværtimod no-gen, vi gerne vil have og derfor skal tage godt imod. Det skal man også med sine gæstearbejdere. Det er min holdning.«

Det går godt for Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri. Hvad er hemmeligheden?

»Det handler om at sammensætte ret-ten bedst muligt. To kokke kan bruge de samme råvarer, men få et højst forskelligt resultat. Den ene serverer noget fremra-gende og velsmagende. Den anden noget middelmådigt. Det drejer sig om at dose-re ingredienserne rigtigt. Kort sagt om det håndværk, der hedder ledelse. Det er hårdt arbejde, og det kommer ikke af sig selv.«

OFFSHORE OG MARINE


Stor ordre pånybygning til Norge

dæk gør det muligt at håndtere selv de største bøjer, og sammen med to arbejds-både ombord får besætningen mulighed for at udføre en lang række forskelligarte-de opgaver.

Det nye fartøj til Kystverket skal leveres i marts 2016 og vil få navnet OV Bøkfjord. Kontrakten mellem parterne indeholder en option på bygning af endnu et multifunkti-onsfartøj til de norske søfartsmyndigheder.

Betyder ansættelser

Ordren medfører, at der skal ansættes 10 smede og skibsmontører, en projektleder til Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeris stålafdeling samt skibsmontør-, smede-

Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri A/S har netop indgået en kontrakt med Kyst-verket i Norge om bygning og levering af et 44 meter multifunktionsfartøj. Fartøjet skal anvendes til bøjehåndtering og ser-vicering af fyr ved den norske kyst samt til olieopsamling i tilfælde af udslip.

Det nye fartøj skal fremdrives af ror-propeller, som drives dieselelektrisk af fi-re generatorer på i alt ca. 3.000 kW. Det giver sammen med bovpropellen fartøjet fuld udnyttelse af DP-funktionaliteten, så en given position kan fastholdes i forbin-delse med arbejde ved bøjer eller fyr - også i hårdt vejr.

En 130 tonsmeter kran på fartøjets for-

samt skibsbyggerlærlinge i løbet af det næ-ste års tid.

Projektet er udviklet af Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri i samarbejde med A/S Jørgen Petersen, Rådgivende Skibsin-geniører.

Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri har i designfasen draget nytte af tidligere erfaringer. Værftet leverede således i 2006 et lignende fartøj til Sjöfartsverket i Sve-rige, hvor fartøjet Fyrbjörn i dag service-rer fyr i de svenske skærgårde. Funktiona-liteten omkring olieopsamling er kendt fra Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri ud-rustning af fartøjet »Miljø 103« til det dan-ske søværn.

Hvide Sande erklar til mere offshore

Hvide Sande havn bliver nemlig nær-meste havn for en lang række af områder, der er udpeget til fremtidens offshore hav-mølleparker. Det gælder bl.a. Horns Rev 3 samt de planlagte kystnære møller i områ-det Vesterhavet Syd.

I forvejen var Hvide Sande havn kendt som én af Vestkystens mest moderne fi-skerihavne. Men med en omfattende ud-videlse til omkring 145 millioner kroner, som var færdig sidste år, er havnen klar til at modtage og udskibe såvel bulkvarer som stykgods. En ny vesthavn er specielt bygget til offshore vindaktiviteter.

Ingenting kommer af sig selv. Derfor er en række virksomheder i Hvide Sande gået sammen for at modne byen, det lokale er-hvervsliv og havnen til at tage del i bl.a. flere offshore-aktiviteter – i særdeleshed på vindområdet.

I alt 33 lokale virksomheder har dannet en klynge under navnet Hvide Sande Ser-vice Group. Hvide Sande Skibs- & Baade-byggeri er blandt virksomhederne i den vestjyske havneby, der har lagt sig i selen for at give havnen i Hvide Sande en cen-tral rolle i forbindelse med anlæggelsen af kommende vindmølleparker i Nordsøen.

Ifølge direktør Hans Peter Kristensen, Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri, dre-jer både havneudvidelsen og dannelsen af Hvide Sande Service Group om rettidig omhu.

»Hvis Hvide Sande skal have del i ud-viklingen, må vi selv have hænderne op af lommen og stille faciliteterne til rådighed – andre kommer ikke og gør det for os.«

Hvide Sande Service Group har foruden offshore fokus på at øge Hvide Sandes rol-le inden for transport og turisme.


OFFSHORE OG MARINE

Offshore-industrienstiller skrappe kravNæsten en tredjedel af virksomhederne i offshorebranchen ser regler og krav som hindringer for udvikling. Sådan behøver det ikke at være.

Af Hans Morten Henriksen, Maskinsikkerhed ApS

darder mv, og indarbejde kravene i tilbud, i løsningerne og i den krævede dokumen-tation.

For mindre, eller nye, leverandører til branchen, kan branchens krav være svære at leve op til. Hvis man først har afgivet til-bud og leveret, kan manglende overholdel-se af krav medføre store meromkostninger til udbedring, men også til at man ikke bli-ver inviteret igen.

Særlige krav offshore

Branchen er kendt for at stille krav, men også at vide, hvad man vil have. Kompe-tenceniveauet er generelt meget højt hos indkøbere, og hos de klasseselskaber der bruges til at kontrollere leverancerne, fx DNV-GL, Lloyds, Bureau Veritas.

Skibe og flydende installationer, fx bo-rerigge, er normalt underlagt regler fra FNs søfarts-organisation IMO, suppleret med krav fra klasseselskaber og kunde. Instal-lationer til fast montering på dansk sokkel, fx havmøller og produktionsplatforme, er underlagt Energistyrelsens krav, herunder krav til CE-mærkning jf. Maskin-, ATEX-, Trykudstyr- og EMC-direktiverne. I prak-sis de samme krav som gælder i land, men ofte suppleret med kundekrav.

Mange leverandører bliver overraske-de over, hvor svært det er at leve op til op-fyldelse af kravene. Det, man er vant til at kunderne vil nøjes med i land, er ofte langt fra tilstrækkeligt offshore. Man skal udle-vere risikovurdering og underliggende do-kumentation samt brugsanvisningen i me-get høj kvalitet, og man skal følge ALLE relevante krav og standarder. Og alt mate-

Region Syddanmark har lavet en analyse af, hvad der begrænser væksten i offshore-industrien. 29 procent af virksomhederne angiver »øgede krav til sikkerhed, certifi-cering og/eller compliance«.

Arbejde i offshore-branchen indehol-der flere og andre risici end ved mange an-dre typer af arbejde. Både i vind- og olie-gasbranchen stilles store krav til design og indretning, og til hvordan arbejdsopgaver udføres.

Branchen ønsker både at sikre sine medarbejdere bedst muligt, og at alt arbej-de udført velplanlagt, så der også er styr på de økonomiske risici. Der er altså fornuft bag branchens øgede krav til sikkerhed, certificering og/eller compliance (overhol-delse af regler).

Krav til leverandører

Kravene stilles til leverandører af både ud-styr og services. Heldigvis er det en bran-che, der er vant til at honorere leverandø-ren for at levere den ønskede kvalitet, men man får ikke mange chancer, hvis man fej-ler.

De store og etablerede leverandører har lært kravene og har ofte hele ingeniøraf-delinger til at varetage læsning og fortolk-ning af kontrakter, bekendtgørelser, stan-

rialet gennemgås nidkært af både køber og klasseselskaber, før sidste rate betales.

Lille risikovillighed

Branchen er meget åben for nye leveran-dører, hvis man har noget at tilbyde og kan levere i den ønskede kvalitet, for man er vant til at have meget få leverandører at vælge imellem. Kravene i udbuddet er nor-malt godt beskrevet. Så man skal bare læse stakken af papir godt igennem, kalkulere, hvad det koster at lave, og give en pris.

Men branchen er ikke særligt risikovil-lig. Hvis tilbuddet ikke viser, at man er klar, kan selv en god pris ikke hjælpe. Man er nødt til at sætte sig ind i kravene, finde løsninger på både design og dokumentati-on, prissætte og lave en god beskrivelse i tilbuddet. Og så selvfølgelig leve op til det, hvis man får ordren.

Har man ikke kompetencen i huset, kan rådgivning hentes udefra. På de første par opgaver skal der bruges en del rådgivning, men efterhånden som virksomheden får lært kravene at kende, kan man reducere behovet.

Hans Morten Henriksen er direktør for Maskinsikkerhed ApS, der er et rådgiven-de ingeniørfirma på knap 25 personer, med speciale i rådgivning og undervis-ning om maskinsikkerhed og CE-mærk-ning jf. Maskin-, ATEX-, Trykudstyrs- og andre direktiver.

Maskinsikkerhed ApS har kontor i Vær-løse, Randers, Esbjerg og Odense.


Offshore vindsektor på speeddating i EsbjergDøren til ordrer og nye samarbejdspartnere bliver åbnet på vid gab, når den internationale offshore vindindustri mødes i Danmark den 3.4. september.

ke mindre, kystnære parker, og i udlandet er flere og flere lande involveret i offsho-re vind. På OWIB samler vi alle involve-rede, og derfor er det blevet en internatio-nal event, som er et must for alle, som vil holde sig ajour,« siger Morten Holmager.

Det er konceptet med korte, uformelle møder på skift mellem deltagerne, som har skabt en international interesse for OWIB. Deltagere fra 15 lande har tilmeldt sig. Hver enkelt deltager har mulighed for op til 17 møder på en enkelt dag, derudover arrangeres en konference med indlæg fra nogle af sektorens nøglepersoner.

Store og små virksomheder

Fra Danmark deltager energiselskaber som Dong Energy og Vattenfall – der ejer og driver en række danske og udenlandske offshore vindparker – og fabrikanter som MHI Vestas Offshore Wind og Siemens Wind Power. Men også en række under-leverandørvirksomheder er på deltagerli-sten. Det gælder bl.a. Blaaholm A/S, Nicon Industries A/S og Hanstholm Elektronik.

Udenlandske virksomheder fra alle led af forsyningskæden har tilmeldt sig. Så-ledes deltog koreansk-baserede Samsung Heavy Industries i 2013 for første gang.

Det internationale islæt understreges af, at flere lande sender hele delegationer til OWIB, blandt andet norske INTPOW og engelske UK Trade & Investment, som øn-sker at komme i dialog med aktører fra an-dre lande og bane vejen for samarbejde på tværs af landegrænserne.

Alle, der har interesser at varetage inden for offshore vindindustrien herhjemme og i udlandet er i begyndelsen af september inviteret til Offshore Wind International Business2Business (OWIB) .

»Det er ottende år, vi arrangerer OWIB, som har udviklet sig til et stærkt forret-ningsskabende forum for energiselskaber, vindmøllefabrikanter, rådgivere og un-derleverandører,« fastslår udviklingschef Morten Holmager, det nationale videncen-ter for offshoresektoren, Offshoreenergy.dk.

»Deltagerne mødes på kryds og tværs for at indgå samarbejde, sælge produkter eller søge viden om opgaver. OWIB er så-ledes langt mere end en traditionel kon-ference – det er offshore vindsektoren på speeddating,« siger Morten Holmager.

Nye havmølleparker

Det er Offshoreenergy.dk, som arrangerer OWIB 2014, og de seneste års markante vækst i sektoren og udsigten til endnu stør-re travlhed de kommende år afspejler sig i interessen for at mødes på tværs i sektoren.

»I Danmark står vi overfor at skulle op-føre to nye offshore vindparker og en ræk-

»Udlandet anerkender Danmarks rolle som en af verdens førende inden for off-shore vind, og udenlandske virksomheder kommer gerne til Danmark for at samar-bejde over grænserne. Vi ved fra tidlige-re år, at udbyttet af OWIB er meget stort, uanset om deltagerne er små, nichepræ-gede underleverandører, eller om det er de store energiselskaber involveret i nog-le af verdens største projekter. Der er altid en ny dør at gå ind ad i offshoreindustrien, og gennem OWIB skaber vi dialog og nye samarbejdsrelationer, som kan bane vejen for nye opgaver,« siger Morten Holmager.

Morten Holmager, Offshoreenergy.dk: »Udlandet anerkender Dan-

marks rolle som en af verdens førende inden for offshore vind, og

udenlandske virksomheder kom-mer gerne til Danmark for at sam-

arbejde over grænserne.«


Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dkVærløse • Randers • Esbjerg • Odense

CE-mærkning af maskinerCE-mærkning af bygningsautomatikATEX og eksplossionssikringEl på maskiner efter DS/EN 60204-1Design af tavlerSikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2Skriv brugsanvisninger til maskinerSagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidlerArbejdsmiljø og eftersyn

Vi gør dit arbejde lettere

Maskindirektivet i virkelighedens verdenKURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015

Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger

• CE-mærkning af maskiner og anlæg• Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer• El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning• ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr• Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

MASKINSIKKERHEDMASKINSIKKERHED

Uge med fokus søfart og offshoreDanmark er vært for maritime dage i oktober med messe og flere end 50 andre arrangementer

For første gang nogensinde er Danmark vært for en stor maritim messe, når Bella Center i København slår dørene op til Danish Ma-ritime Fair den 7. til 10. oktober 2014.

På messen vil udstillere fra alle dele af den maritime branche vise deres produkter, viden og kompetencer frem. Samtidig vil der blive arrangeret en række seminarer og indlæg om styrkepositioner indenfor shipping, innovation og grøn skibsfart.

Maritime dage

Danish Maritime Fair indgår i Danish Maritime Days, som er fæl-lesbetegnelsen for flere end 50 andre arrangementer i København og flere andre byer, som har til formål at sætte Danmark på det ma-ritime verdenskort.

Hovedbegivenheden i Danish Maritime Days – der finder sted fra den 6. til 10. oktober 2014 – er Danish Maritime Forum, som forventes at blive den maritime branches svar på DAVOS topmø-

det. 200 topledere fra den maritime verden, politikere, eksperter og andre indflydelsesrige beslutningstagere og meningsdannere vil være samlet med henblik på at nå et fælles mål: At forløse den maritime sektors fulde potentiale gennem et velfungerende, kon-kurrencepræget erhvervsklima, til gavn for mennesker, lande og samfund verden over.

Messe udvider

Interessen for at deltage på messen i Bella Centret har vist sig så stor, at Danish Maritime Fair allerede første år kommer til at dæk-ke et tre gange så stort areal som planlagt. Messen vil bl.a. inde-holde en såkaldt Innovation Park, som giver nystartede og mindre virksomheder mulighed for at deltage aktivt på messen. Messen vil også indeholde et særligt offshore afsnit, hvor virksomheder med tilknytning til olie- og gasindustrien viser deres produkter og kompetencer frem.

Danish Maritime Fair arrangeres af Mediehuset Maritime Dan-mark. Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Søfartssty-relsen er officielle Partnere for messen.

OFFSHORE OG MARINE


Vi vil ikke gå påkompromis med sikkerheden

Af direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri

kompetenceniveau, man vil forlange på uddannelserne. Hvad skal der for eksem-pel til for at blive autoriseret el-boligin-stallatør, hvis man i dag arbejder som tøm-rer eller murer? Billedet er stadig meget uklart.

Helt uacceptabelt

Først skal man naturligvis opkvalificeres til elektriker, for at komme ind på installa-tørskolen. En installatørskole har foreslået, at man vil kunne blive opkvalificeret fra ikke-faglært til faglært elektriker inden for boliger på blot 10 uger, men det er helt og aldeles uacceptabelt efter vores opfattelse.

Efter opkvalificeringen vælger man ret-ningen boliginstallatør. Indtil videre har vi hørt, at installatørskolerne mener, at 1/3 af installatøruddannelsen (38 mod 120 ECTS point) er et rimeligt omfang for at kunne opnå en delautorisation. Vi mener, at det er i underkanten. Så der er fortsat et politisk arbejde at gøre for os.

Et anden vigtigt element er muligheden for at blive såkaldt kabel- eller rørmontør. Her er der lagt op til, at man med et kor-tere kursus kan trække alle kabler eller rør i en bygning. I bekendtgørelsen lægges der op til, at den installatør, der overtager ar-

»Vi må ikke gå på kompromis med sik-kerheden.« Det var politikernes mantra, da den nye autorisationslovgivning L35 blev vedtaget. Det gør vi naturligvis heller ikke med vores gode vilje, for sikkerheden for både håndværkere og forbrugere er altaf-gørende. Men vi er (stadig) i tvivl om mu-lighederne for at holde den sikkerheds-mæssige fane højt.

Loven trådte i kraft den 2. juni, og al-le autoriserede virksomheder skulle ger-ne have modtaget information fra Sikker-hedsstyrelsen om det videre forløb med nye autorisationsnumre, nyt kvalitetsledel-sessystem og så videre.

For L35 er ikke bare én lov. Der blev før sommerferien udsendt ikke mindre end 11 tilhørende bekendgørelser i høring. DS Håndværk & Industri har naturligvis be-handlet og svaret på dem alle. Vi har væ-ret positive over for en del af indholdet af den nye lovgivning – for eksempel ensartet kvalitetsledelsessystem. Men på et andet vigtigt punkt, kompetenceniveauet for at opnå de såkaldte delautorisationer, har vi sammen med resten af branchen været stor modstander, og det har vi gjort kraftigt op-mærksom på hele vejen igennem.

Vores bekymring går primært på det

bejdet og skal montere komponenter på det arbejde, kabel- eller rørmontøren har ud-ført, også skal påtage sig ansvaret for ar-bejdet.

Det er vi ikke enige i. Den autoriserede installatør skal betale for at opretholde et KLS-system (det nye kvalitetsledelsessy-stem), men det skal kabel- eller rørmontø-ren tilsyneladende ikke. Man skal generelt ikke påtage sig ansvaret for andres arbejde og slet ikke, når det handler om en konkur-rence situation.

Ministeren på området vil nedsætte en følgegruppe, hvis opgave bliver at følge er-hvervsakademiernes praksis i forbindelse med de nye uddannelsesforløb. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vi kommer med her og i de øvrige arbejdsgrupper, der bli-ver nedsat i løbet af efteråret. Vores opga-ve er at sikre, at konsekvensen af den nye autorisationslovgivning ikke bliver, at vi går på kompromis med sikkerheden, her-under naturligvis at der bliver ordnede for-hold og lige vilkår for vores medlemsvirk-somheder.

Hvis du vil vide mere om, hvad alt den nye lovgivning kan komme til at betyde for din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte el-konsulent René Kjemtrup.


10 ugers sprint modhistorisk navneskifteDS Håndværk & Industri hedder Arbejdsgiverne fra den 1. september, og det har krævet utallige forberedelser i løbet af meget kort tid

Af Jens Holme

Da landsgeneralforsamlingen i DS Hånd-værk & Industri den 21. juni besluttede, at organisationen skulle skifte navn til Ar-bejdsgiverne fra den 1. september, var der nøjagtig 72 dage at løbe på – i bogstavlig-ste forstand.

Og stærkt er der blevet løbet med DS Håndværk & Industris kommunikations-chef, Kristine Lyngbo, som den, der har holdt styr på alle de mange tråde. Ud-

en meget lang liste over det, der skulle æn-dres, såfremt forslaget blev vedtaget. Det gælder alt fra brevpapir, visitkort, stemp-ler, fakturaer, flagene foran hovedkvarte-ret i Odense og til foreningens hjemmeside og øvrige informationsmateriale. Alt sam-men skulle forsynes med det nye navn og være i overensstemmelse med det nye de-sign og klar den 1. september.

Men vi begyndte ikke at pille ved no-get, før beslutningen var truffet for ikke at stå tilbage med store udgifter, hvis navne-forslaget blev forkastet,« tilføjer Kristine Lyngbo.

Fuld fart på

Da startskuddet havde lydt gik det til gen-gæld stærkt med at bestille de elementer til navneskiftet, der havde længst leverings-

gangspunktet var nemlig, at navneskiftet skulle gennemføres konsekvent, i alle de-taljer og altså meget hurtigt.

»Det har været en hård, men også sjov og spændende proces, der kun har kunnet lade sig gøre, fordi alle i sekretariatet har løftet i flok,« siger kommunikationschefen og tilføjer, at selve navneskiftet naturlig-vis er en markant milepæl. Men selve ar-bejdet med at slå det nye navn fast vil vare længe endnu.

Begyndte så småt

Forberedelserne begyndte allerede så småt før generalforsamlingen, forklarer Kristi-ne Lyngbo.

»Vi vidste jo, at forslaget om nyt navn og logo ville komme til afstemning. Der-for tog jeg på et tidligt tidspunkt fat på lave


Kommunikationschef Kristine Lyngbo har haft travlt med at foreberede DS Håndværk & Indu-stris navneskifte til Arbejdsgiverne. Nu er det nye flag parat til gå til vejrs.

DS-bladet bliver tilBladet Arbejdsgiverne

Indbydelse til

reception

Denne udgave af DS-bladet er den sid-ste under det nuværende navn. Fra næ-ste måned er navnet Bladet Arbejds-giverne. Det har hele tiden ligget i kortene, at når vores udgiver ændrer navn, så følger bladet efter for at under-strege den indbyrdes sammenhæng.

På sit møde i august drøftede DS-bladets bestyrelse flere muligheder for et nyt navn og valgte den mest enkle mundrette. I det daglige omtales DS-bladet som bladet, som også er en del af det hidtidige navn. Arbejdsgiverne og bladets logo deler vi med vores ejer og udgiver.

Navneskifte er ikke en hverdagsbe-givenhed på dette blad. Det nuværen-de navn har DS-bladet haft siden okto-

ber 2002, efter i mere end 90 år at have heddet Dansk Smede-Tidende og i en kort mellemperiode for DS Håndværk & Industri.

Samtidig med lanceringen af det nye navn benytter vi lejligheden til at gi-ve bladet en grafisk ansigtsløftning og foretage nogle mindre redaktionelle ændringer. Alt sammen med det formål at gøre Bladet Arbejdsgiverne endnu mere interessant og relevant for læser-ne.

På gensyn til det nye blad, som har 105 år bag sig. September-nummeret har fokus på en fremtid med mere og mere vedvarende energi.

Jens HolmeRedaktør

tid, og DS Håndværk & Industris hjemme-side blev gennemtrawlet for at identificere de – skulle det vise sig – 1300 steder, hvor navnet skulle ændres.

Samtidig blev studentermedhjælper an-sat til i løbet af sommeren at finde frem til alle de papirer, skemaer og meget andet på hjemmesiden, der skulle have navn og logo skiftet ud. Kommunikationschefen og hen-des medarbejdere har stort set haft ryddet kalenderen i august for at sikre, at navne-skiftet finder sted og bliver en succes.

Parat til start

Målet er, at det hele er klar til at blive præ-senteret i forbindelse med den recepti-on for den afgående formand, Jim Stjer-ne Hansen, og den nye formand, Fleming Frederiksen, der holdes den 29. august. I løbet af natten til mandag den 1. septem-ber sættes den reviderede hjemmeside i drift, og når man ringer mandag morgen lyder svaret »Goddag, det er hos Arbejds-giverne.«

Men det er ingenlunde endestationen for processen omkring navneskiftet. Det nye navn skal slås fast i bevidstheden hos med-lemmer, samarbejdspartnere og det omgi-vende samfund. Det vil bl.a. ske gennem direkte henvendelser og ved hjælp af an-noncer i dagblade og på relevante netmedi-er i september og oktober. Samtidig er det målet af få fag- og dagspresse til indirekte at beskæftige sig med navneskiftet.

»Vi har forberedt nogle udspil, som vi ved pressen vil være interesserede i at vi-derebringe. Samtidig hjælper de os dermed til at få udbredt vores nye navn,« lyder Kri-stine Lyngbos ræsonnement.

På et lidt senere tidspunkt og senest til juni næste år vil også de 20 lokalforenin-ger ændre navn. Det sker enten ved eks-traordinære generalforsamlinger i løbet af efteråret eller på de ordinære general-forsamlinger i forårsmånederne til næste år. Flere samarbejdspartnere, bl.a. DS Ef-teruddannelse skal tage stilling til et nyt navn.

Kristine Lyngbo forventer, at der vil gå mellem et halvt og et helt år, før hun ende-gyldigt kan sætte et hak ud for den opgave, der hedder nyt navn og logo.

receptionI anledning af formandsskiftet i

DS Håndværk & Industri indbyder vi til reception for den afgående formand, Jim Stjerne Hansen,

og den tiltrådte formand, Fleming Frederiksen.

Receptionen holdes fredag d. 29. august kl. 13.0016.00 på Magnoliavej 2, 5260 Odense SV.

Ved receptionen løfter vi samtidig sløret for vores nye navn og logo, der træder i kraft den 1. september.

Med venlig hilsenJani Lykke Methmann, direktør


Af juridisk konsulent Anette Jensen, DS Håndværk & Industri

Reform af reglernefor sygedagpenge

Der skal ske en tidlig indsats i sygdoms-forløbet med udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til ar-bejdsmarkedet. Inden udløbet af perioden skal kommunen revurdere den sygemeldte og afgøre, om der fortsat kan ydes syge-dagpenge, eller om den sygemeldte skal i et jobafklaringsforløb.

I et jobafklaringsforløb, vil den syge-meldte få en ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælp. Virksomheder, der betaler løn eller sygedagpenge til den sygemeldte under jobafklaringsforløbet, kan få en tilsvarende refusion. Ydelsen/refusionen ligger på 10.687-14.203 kr. om måneden alt efter den sygemeldtes for-sørgelsesgrundlag. Den er uafhængig af ægtefælles og samlevers indkomst og for-mue.

Personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan på baggrund af en konkret læ-gelig vurdering fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning.

Den sygemeldte kan afvise lægebehand-ling på særlige områder, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Det gælder fx operation for diskusprolaps, antidepres-siv medicin eller behandling med elektro-chok. Der er tale om en to-årig forsøgspe-riode.

En reform af sygedagpengereglerne er ved at blive indfaset. Første del blev sat i kraft den 1. juli i år, og ved årsskiftet gennemfø-res anden fase.

Reformen sikrer sygemeldte et forsør-gelsesgrundlag under hele deres sygdoms-forløb og betyder en tidligere indsats for at støtte medarbejderen i at vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Ændringerne får stor betydning både for langtidssyge medarbejdere og i forhold til størrelsen af den refusion, arbejdsgiver kan få, når der ydes refusion for sygedag-penge ud over 22 uger.

Ændringer fra 1. juli

Alle sygedagpengemodtagere er sikret et forsørgelsesgrundlag under hele deres syg-domsforløb. De første 30 dage er fortsat arbejdsgiverperiode. I de efterfølgende 22 uger udgør sygedagpengesatsen uændret 110,14 kr. i timen, og her indgår sygdom i forudgående 9 måneder.

Efter 22 ugers sygdom (ud over ar-bejdsgiverperioden på 30 dage) vurderes, om medarbejderen kan fortsætte på syge-dagpenge, eller om den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb. Sygedag-pengeperioden kan forlænges fx ved ho-spitalsophold.

Ændringer fra 1. januar 2015Hvis sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, kan den sygemeldte og ar-bejdsgiver anmode kommunen om at ind-gå i en ekstraordinær tidlig indsats for at fastholde medarbejderen i jobbet. Virk-somheden skal efter ønske inddrages i størst mulig omfang i forhold til medarbej-derens mulighed for gradvis tilbageven-den til arbejdsmarkedet. Ordningen kaldes Fast Track-ordningen.

Ressourcerne skal i højere grad anven-des på langtidssyge. Der skal ikke længere være krav om, hvornår og hvordan kom-munen skal følge op i forhold til sygemeld-te med ukomplicerede sygeforløb, og hvor der er udsigt til en snarlig tilbagevenden til jobbet. I stedet skal ressourcerne i højere grad anvendes til de langtidssyge.

Samlet kan man sige, at konsekvenserne for virksomhederne af sygedagpengerefor-men er forholdsvist begrænsede. Men i de situationer, hvor medarbejderen ikke læn-gere kan fastholdes på sygedagpenge, men i stedet overgår til ressourceforløbsydelse, er der en meromkostning, som svarer til forskellen på sygedagpengesatsen (110,14 kr.) og den ydelse, den enkelte medarbej-der kan få under jobafklaringsforløbet.


Messe sætter fokus på brug af robotter

Hvordan kan robotter være med til at sætte skub i automatiserin-gen af mindre og mellemstore virksomheder?

Det er et af de spørgsmål, der tages op på en konference på Automatik 2014. Messen holdes i dagene 9. - 11. september i Brøndby Hallen med 167 udstillere.

På konferencen vil der være lejlighed til at høre, hvordan an-dre virksomheder er kommet i gang med at automatisere deres produktion blandt andet ved hjælp af robotter.

»Der er et stort behov for, at netop de mindre og mellemsto-re virksomheder får forbedret deres produktionsprocesser, og derfor vil konferencen blandt andet stille skarpt på, hvordan det kan ske for et minimalt budget,« siger Carsten Nøkleby, SESAM World, som står for planlægningen af konferencerne.

Det specielle ved de fire SESAM-konferencer på Automatik 2014 er, at de alle er tilrettelagt efter, at deltagerne kan forene konference og udstilling.

»Vi har valgt konferenceemner efter, at deltagerne bagefter kan tage på guidede ture på egen hånd. De får udleveret en liste over de udstillere, som har emner, der vedrører for eksempel ro-botter og tilhørende teknologier. Det giver mulighed for en tætte-re dialog med udstillerne på messen,« tilføjer Carsten Nøckleby.

En anden af de fire SESAM-konferencer vil fokusere på de it-sikkerhedsmæssige problemer, der kan være forbundet med Windows XP operativsystemet i produktionen.

Anvendelse af Safe PLC i forhold til løsninger med traditio-nelle PLC er emnet for en tredje konference. Den fjerde konfe-rence handler om, hvordan standarderne OPC UA og PackML kan anvendes i producerende virksomheder til at opnå et stan-dardiseret interface

167 udstillere er det højeste antal siden messen startede i 2004. Automatikmessen finder sted hvert andet år og arrange-res af MCH Messecenter Herning i samarbejde med Branchefor-eningen ATT – Automatik, Tryk og Transmission, BIA - Bran-

9.-11. september

Automatik 2014 i Brøndby Hallen i september har tilbud til små og mellemstore virksomheder.

CE-mærkningaf maskiner ogmaskinanlæg

Avidenz er din professionelle sparringspartner eller projektleder ved CE-mærkningsprojekter.

Avidenz giver præcis rådgivningi forhold til:• Indholdet i maskindirektivet• Lever maskinerne op til direktivet• Risikovurdering• Forslag til udbedring af rest-risiko• Teknisk dossiér• Brugsanvisning

Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiverKontakt Avidenz på Tlf. 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

cheforeningen for Industriel Automation, DIRA - Dansk Robot Netværk, VELTEK –VVS- & El-tekniske Leverandørers Bran-cheforening. På den seneste messe i 2012 var der 154 udstillere og 3.243 besøgende.


LEDELSE

700 chefer harfået bedre tjek på

deres ledelsesrolleProjektet »Vækst via Ledelse« har nu hjulpet ledere af 600 små og mellemstore virksomheder, og opgaven fortsætter nu som en forpligtelse i væksthusene.

Ledelse er et konkurrenceparameter helt på linje med produkt og pris. Det ved flere end 700 ledere fordelt på 600 små og mel-lemstore virksomheder i Danmark. De har netop lært at skabe mere tid og rum til at arbejde med strategi- og forretningsudvik-ling i projektet »Vækst via Ledelse«, der begyndte i januar 2012 og slutter med ud-gangen af i år.

En analyse foretaget af Syddansk Uni-versitet viser, at flere tusind danske små

Larvid, en af de to medejere, kunne se mu-lighederne i at vokse som leder.

»Jeg var jo tekniker uden nævneværdig viden og erfaring med ledelse. Derfor var mit fokus på løsning af opgaverne og ikke så meget på, at det er mennesker, der lø-ser dem. I dag ved jeg, at en stor del af mit job er at lede mennesker. Jeg er meget be-vidst, om at min succes afhænger af, at mi-ne medarbejdere har succes – privat som på arbejde,« siger Jan Larvid.

»Vækst via Ledelse« er udviklet i samarbejde mellem landets fem regionale væksthuse, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Syddansk Univer-sitet og har et samlet budget på 100 mio. kr., der bl.a. finansieres af EU’s Socialfond og Erhvervsstyrelsen.

Væksthus Syddanmark er national tovholder for projektet, der tilbyder rådgivning, undervisning og sparring med andre erhvervsledere og henven-der sig til ledere i virksomheder, der har vækstambitioner og mellem 5 og 50 ansatte.

600 små og mellemstore virksom-heder har nu været gennem et afklaringsforløb i forbindelse med projektet.

Et typisk udbytte for langt størstede-len af deltagerne er ifølge foreløbige målinger frigjort tid samt bevidsthed om den enkelte leders udviklingsom-råder og egne styrker og svagheder. De fleste medvirkende har ændret udviklingsområde eller virksomheds-strategi som følge af kompetenceud-viklingsforløbet.

Væksthusene er etableret af Er-hvervsstyrelsen i 2007. Væksthu-sene yder sparring og kortlægger vækstmuligheder for virksomheder med ambitioner om vækst. Hvert år hjælper væksthusene cirka 4000 virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale.

og mellemstore virksomheder kunne ha-ve gavn af projekter som »Vækst via Le-delse«. Ikke mindst fordi deltagerne bli-ver i stand til at hæve sig op over den daglige drift og bruge kræfterne på stra-tegi.

Lærte at være leder

Holtec Automatic A/S i Esbjerg er med si-ne fire afdelinger, på få år vokset fra 25 til 50 medarbejdere. Det er gået stærkt. Jan


Danmark mistersammenhængskraftDen manglende politiske bevågenhed for landdistrikterne truer med at rive landet midt over.

Af Steen Hoeck Klausen, udviklingschef, DS Håndværk & Industri

Sammenhængskraften i det danske samfund kan efterhånden beskrives som en regnvåd avis. Blød, smattet og tæt på at glide midt over. Væksten er centreret omkring hovedstadsområdet og de stør-re byer, mens resten af landet glider læn-gere og længere bagud.

Det er ikke almisser, der efterspørges i disse områder. Man ønsker bare som minimum ikke at blive stillet alt for me-get ringere end resten af landet, når man skal drive en forretning.

Det er nemlig sværere at drive forret-ning i udkants-Danmark end i de større byer. Det er også sværere at drive for-retning stort alle andre steder i landet end i hovedstadsområdet. De seneste år har opgørelser vist, at BNP stort set kun stiger i hovedstadsområdet. I ud-kants-Danmark kan det være svært for en virksomhed bare at sikre sig noget så selvfølgeligt som ordentlige internetfor-bindelser.

Svært ved at få lån

Tænketanken Kraka fastslår i en ny ana-lyse af bankernes kreditgivning før og efter krisen, at små virksomheder place-ret i udkants-Danmark har sværere end andre ved at få lån i banken. Udkants-virksomhederne fik i 2009 og 2010 be-vilget lån hver anden gang, de ansøgte i banken. Hvorimod virksomheder med samme økonomi, som ikke ligger i ud-kants-Danmark, fik grønt lys til lånean-søgninger i otte ud af ti tilfælde. Det er en skævhed, hvorom man kan sige, at hvis ikke virksomhederne kan få kre-dit og investere, kan de ikke sikre de-res fremtid.

Tusinder af virksomheder og boliger i landdistrikterne er usælgelige, fordi in-teresserede købere ikke kan finansiere et køb. Den mangel på kapital er en af

hovedårsagerne til affolkningen. Men hvorfor accepterer man bare denne ud-vikling? Man er nødt til at give virk-somheder og beboere i landdistrikter-ne bedre lånemuligheder. Eksempelvis ved at lempe Finanstilsynets krav om, at banker ikke må låne til køb af ejen-domme, der ikke kan sælges til mindst samme pris inden for seks måneder. Den grænse bør som minimum udvides til 12 måneder.

Intet er sket

I landdistrikterne betaler man også skat, og her bliver en betragtelig del af Danmarks velstand faktisk også skabt af små og mellemstore virksomheder. Derfor tænker mange små selvstændi-ge i disse områder, at de burde kunne forvente en lidt større bevågenhed fra Christiansborg. Men disse budskaber har mange gode debattører de senere år ofte bragt til torvs. Alligevel er der næ-sten ingenting sket – trods skiftende re-geringer.

I regeringens Vækstplan DK er der afsat 400 millioner kroner til at skabe vækst i landdistrikterne plus nogle ned-rivningspuljer og lidt lavere priser til pendlere. Og det er da også noget. Men man får bare ikke arbejdspladser i land-distrikterne af at rive huse ned eller af at gøre det lettere for folk at komme på ar-bejde i en større by.

Det er simpelthen bare ikke godt nok, at ambitionsniveauet for at gøre no-get for landdistrikterne er så lavt. Det kan man ikke være bekendt. Det er en udansk mangel på solidaritet. Og hvis den slags ikke interesserer én, så er der ingen tvivl om, at det rent samfundsøko-nomisk bliver rigtig dyrt en dag, hvis man lader denne udvikling gå planken ud.

Udbyttet af ledelsesudviklingsforløbet er ikke til at tage fejl af.

»Jeg er blevet en langt bedre leder. Først og fremmest har jeg fået en masse selvind-sigt, og så ved jeg, hvordan jeg får det bed-ste ud af vores medarbejdere til glæde for alle.«

Fokus på ledelse

Projektleder Morten Prüsse Sørensen fra Væksthus Syddanmark opfordrer lederne i Danmarks mange små og mellemstore virksomheder til at sætte fornyet fokus på ledelse som et vigtigt middel til at skærpe rolle- og ansvarsfordelingen. En større grad af uddelegering kan ofte være en be-tingelse for at skabe mere vækst.

»Mange ledere bliver flaskehalse i de-res egen virksomhed, men kan få mere tid og et større ledelsesmæssigt handle-rum ved at sætte det rigtige hold omkring sig. De kan organisere sig ud af mange ting i takt med, at virksomheden udvikler sig. På den måde bliver ledelse et stadig mere afgørende konkurrenceparameter i udviklingen af fremtidige vækstvirksom-heder,« som Morten Prüsse Sørensen for-mulerer det.

Ifølge professor og leder af IDEA Entre-preneurship Centre ved Syddansk Univer-sitet, Torben Bager, er dygtige iværksætte-re ikke nødvendigvis dygtige ledere:

»Ledelse er vigtig for enhver virksom-hed, men er også utroligt kompliceret. Mange kunne have brug for opkvalifice-ring. »Vækst via Ledelse« giver ikke ba-re erhvervslederne ny konkret viden, men også nogen at tale og sparre med om det – og netværksdelen er lige så essentiel,« si-ger Torben Bager.

Fortsat hjælp at hente

Selvom der ikke er flere pladser i Vækst via Ledelse, er der fortsat hjælp at hente for erhvervsledere i det daglige:

»Den vigtigste rolle for væksthusene handler om at understøtte udviklingen af flere vækstvirksomheder. Står man som virksomhedsejer med nogle ledelsesmæs-sige udfordringer og har behov for vejled-ning og sparring, er det altid en god idé at henvende sig til det regionale Væksthus«, siger projektleder Morten Prüsse Søren-sen.


Revisoren er den mest troværdige, hvori-mod tilliden til kommunernes erhvervs-service, i erhvervsfremmekontoret og i realkreditinstituttet i bund blandt mange mindre virksomheder.

Det viser en måling lavet af Håndværks-rådet blandt 800 medlemsvirksomheder. Virksomhederne blev i målingen bedt om at rangordne, hvem de havde mest tillid til blandt bl.a. kunder, underleverandører, bankforbindelser og rådgivere som advo-kater og revisorer.

Her trak folkene i erhvervsfremmekon-torerne, som forsøger at hjælpe virksom-heder vækst, altså det korteste strå, mens tilliden til revisorerne og virksomhedernes mindre kunder var højst.

Tættest på virksomhederne

Svarene viser, at de rådgivere og kunder, som har en løbende og tæt dialog med virksomhederne også ofte nyder deres største tillid, mener Jacob Thiel, cheføko-nom i Håndværksrådet, ifølge Jyllands-Po-sten.

Hvor revisorerne spiller en stor og vel-defineret rolle for mange mindre virksom-heder i dag, er tilbud fra kommuner og er-hvervsfremmefolk ofte lidt mere diffuse, mener han.

Hvad angår realkreditinstitutternes dår-lige placering på listen, hænger det nok sammen med, at mange mindre virksom-heder ikke ejer ret meget fast ejendom, og derfor har haft svært ved at låne i de senere år, mener han.

Virksomhedernes bankforbindelse ran-gerede et godt stykke højere oppe af listen.

»Det er vigtigt for de mindre virksom-heder at have en god rådgiver, som de har tillid til. Ellers er de helst fri,« siger Jacob Thiel til Jyllands-Posten.

»Tilliden til de kommunale ydelser bur-de dog ligge meget højere. Men mange af vores virksomheder klarer sig helst uden den helt store kontakt med kommunen og erhvervsfremmeaktørerne. Det er ikke al-tid så håndgribeligt, det de tilbyder,« fort-sætter han.

Kan ikke genkende

»Dansk Erhvervsfremme, som tæller si-ne medlemmer blandt de lokale erhvervs-fremmekontorer, hvoraf halvdelen er kom-munale, kan slet ikke genkende målingens resultater,« siger formanden, Torben Busk.

»Egne målinger viser derimod, at virk-somheder som kommer i kontakt med de lokale erhvervsfremmekontorer, er meget tilfredse med den hjælp de får,« fortæller han til JP.

Dertil er der tre lag af erhvervsfremme herhjemme: det lokale, det regionale og det nationale, og man kan ikke se ud fra må-lingen, hvilke af dem virksomhederne er skeptiske overfor.

Han anerkender dog, at de lokale er-hvervskontorer primært er sat i verden til at vejlede, klare problemer og inspirere virksomhederne. Og det er en opgave, der er forskellig fra en revisors mere håndgri-belige opgave. Dertil kan det blive svært at få en lige så dyb kontakt med virksomhe-derne, som revisorerne har.

I Horsens, hvor Torben Busk er chef, skal de ni ansatte fx servicere 700 med-lemmer.

»Men direkte skepsis? Det er ikke no-get, jeg møder, og heller ikke mine kolle-ger. Tværtimod,« siger Torben Busk.

Heller ikke Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet kan forstå, hvorfor tilliden til realkreditinstitutterne er så lav blandt de mindre virksomheder.

»Jeg ville ønske, at vi lå bedre i under-søgelsen. Og det burde vi også, for vores medlemmer har et godt og sikkert produkt. Om virksomheder kan få et lån eller ej, har ikke noget med deres størrelse at gøre,« si-ger Ane Arnth Jensen.

Mere vægt på rådgivning

At revisorerne placerer sig højt på tillids-skalaen, ligger til gengæld godt i tråd med målinger fra deres egen brancheforening FSR – danske revisorer.

Det skyldes nok, at revisorernes rolle i de seneste årtier er blevet større, og i dag er de den vigtigste rådgiver på mange om-råder for de mindre selskaber, mener Char-lotte Jepsen, adm. direktør for FSR.

»Behovet for rådgivning er steget gen-nem de seneste 15 år. Tingene er blevet mere komplekse, og reglerne ændres hyp-pigere. Mange mindre virksomheder har behov for at have nogle med sig, som for-står virksomheden, og som forstår de her ting. En revisors styrke ligger i, at han står på skulderen af revisionen. Det giver en dyb indsigt i deres forretning, og de risici de står over for,« siger Charlotte Jepsen til Jyllands-Posten.

Charlotte Jepsen, adm. direktør FSR, er tilfreds.

Ane Arnth Jensen, direktør i Real-kreditrådet, er skuffet. (Foto: Len-nart Søgaard-Høyer)

Virksomheder trormest på revisoren

Til gengæld er tilliden til kommuner, erhvervsfremmekontorer og realkreditinstitutter helt i bund.


1 2 3

Her lærer du alt det grundlæggende om produktionshy-

giejne og fødevarer. Hvad kan gå galt, og hvordan und-

gås det? Du lærer om de væsentlige emner inden for

mikroorganismer, rengøring, kvalitetsstyring og krav

til håndværkere, der arbejder i produktionen. Gennem

praktiske eksempler opnår du viden om korrekt adfærd

og håndtering af værktøj så du medvirker til at sikre et

højt hygiejneniveau.

• Produktionshygiejne og fabriksanlæg

• Hvad ødelægger fødevarerne

• Sådan sikrer du hygiejnen

• Rengøring af procesanlæg

Her er der fokus på de materialer, der anvendes i

fødevaresektoren – både konstruktionsmaterialer og

pakningsmaterialer. Du lærer primært om forskellige

typer af rustfrit stål, typisk overfladebehandling af stål

og om korrosion generelt. Du får tillige viden om gummi

og plast, som vælges med omhu både i forhold til de

fødevarer og rengøringsmidler.

• Rustfrit stål

• Pakningsmaterialer

• Plast og gummi

• Korrosion

Du lærer om godt hygiejnisk design af udstyr og instal-

lationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget

god hygiejnisk kvalitet. Du lærer også om svejsninger,

der skal udføres på en særlig måde for ikke at være et

svagt punkt set med hygiejne briller. Desuden lærer du

at tage ’hygiejnisk design’-brillerne på og inspicere in-

stallationer, så du kan rådgive virksomheden om, hvad

der kan gå galt.

• Åbent og lukket udstyr

• Svejsning

• Design af installationer

• Indretning af lokaler

MATERIALER OGOVERFLADER- det du kommer ud for i praksis

HÅNDVÆRKERENSABC- alt det grundlæggende for din arbejdsdag

INSTALLATIONER OG

KONSTRUKTIONER- det rette design til opgaven

EFTERUDDANNELSE

Tilbud om uddannelsei fødevaresikkerhed

Håndværkerdiplom giver bevis på kompetencer til at arbejde i fødevarevirksomheden uden at være til risiko for hygiejnen.

»Det står helt klart, at det generelle ni-veau for forståelse af problemstillingerne omkring fødevaresikkerhed, hygiejnisk design og produktion er ikke er højt nok. Det koster alt for ofte fødevareproducenter dyrt, at der bliver begået hygiejnefejl i for-bindelse med ellers velkvalificeret arbej-de. Enhver fødevareproducents skræk er risiko for tilbagekaldelse af produkter og dårlig omtale,« siger Jon J. Kold.

Tre dages undervisning

Det kræver tre dages undervisning og be-ståelse af en afsluttende prøve at få Føde-varesektorens Håndværkerdiplom. Under-visningen omfatter grundlæggende viden om produktionshygiejne og fødevarer, håndtering af værktøj og udstyr samt ren-gøring. Hertil kommer materialekendskab med henblik på rengøringsegenskaber, kor-

Staalcentrum tilbyder en ny uddannelse til smede, vvs’ere, elektrikere og andre hånd-værkere, der arbejder hos fødevareprodu-center.

Uddannelsen hedder Fødevaresektorens Håndværkerdiplom og giver de særlige kompetencer, det kræver at montere, om-bygge og vedligeholde maskiner og udstyr i virksomheder, der producerer fødevarer.

»Kun de allerfærreste håndværkere har komplet viden om de særlige krav, der gæl-der ved arbejde med udstyr til fødevare-produktion. Det er simpelthen ikke med i de faglige uddannelser. Men selv enkle opgaver som udskiftning af ventiler, pum-per eller pakninger kan nemt føre til for-urening af produktionsudstyret, hvis hånd-værkeren ikke overholder grundlæggende hygiejneregler,« siger forretningsfører Jon J. Kold, Staalcentrum.

Staalcentrum har derfor udviklet den kompetencegivende uddannelse på bag-grund af input fra en lang række føde-vareproducenter, udstyrsleverandører og håndværksvirksomheder. Dermed har del-tagerne på forhånd sikkerhed for, at ud-dannelsen lever op til fødevareproducen-ternes ønsker, så certifikatet giver dem et værdifuldt plus i forhold til kunderne.

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med medarbejdere fra: DS Håndværk og Industri, Arla Foods a.m.b.a, Novozymes A/S, Damstahl A/S, Dacapo Stainless A/S, Erhvervsakademi Lillebælt og Danmarks Tekniske Universitet.

rekt design af udstyr og udførelses af repa-rationer, så de ikke forringer udstyrets hy-giejniske egenskaber.

Kursusrækken tilbydes 1., 6. og 8. ok-tober hos Hansenberg, Kolding, med til-meldingsfrist 17. september, og igen 27. oktober, 5. og 12. november på Danmark Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby. Se me-re om kursusindhold, tilmelding og priser på www.staalcentrum.dk, hvor man også kan rekvirere informationsmateriale om uddannelsen.

Stålcentrum er et virksomhedsnetværk, der gennem samarbejde har til formål at skabe et internationalt vækstcenter for markedsdrevet udvikling af innovativt pro-cesudstyr til fremstilling og distribution af fødevarer og ingredienser. Netværket vir-ker på tværs af firmaer og brancher.

Her lærer du alt det grundlæggende om produktionshy

giejne og fødevarer. Hvad kan gå galt, og hvordan und

gås det? Du lærer om de væsentlige emner inden for

mikroorganismer, rengøring, kvalitetsstyring og krav

til håndværkere, der arbejder i produktionen. Gennem

praktiske eksempler opnår du viden om korrekt adfærd

og håndtering af værktøj så du medvirker til at sikre et

højt hygiejneniveau.

••••

- alt det grundlæggende for din arbejdsdag

Du får Fødevaresektorens Håndværkerdiplom efter trekursusdage med en afsluttende prøve.Tid og sted: 1/10, 6/10 & 8/10 (Hansenberg, Kolding) samt 27/10, 5/11 OG 12/11 (DTU, Kgs. Lyngby)Pris: 1.950 kr. eks. moms pr. kursusdagTilmelding: [email protected]

Betalingen omfatter frokost og kaffe på kursusdagen.Fødevaresektoren Håndværkerdiplom er udviklet i sam-arbejde med Arla Foods, Novozymes A/S, Damstahl A/S, Dacapo Stainless A/S, Danmarks Tekniske Univer-sitet og Erhvervsakademi Lillebælt.

Yderligere information hos:

STAALCENTRUM

Staalcentrum skaber vækst inden for fremstilling af maskiner og udstyr til fødevareindustrien. Staalcentrum udvikler ny viden og formidler denne viden gennem kurser og guidelines. Staalcentrum samarbejder med Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet og IPU om både efteruddannelse og det danske EHEDG Testcenter for hygiejnisk design.

StaalcentrumSkovvangen 286000 Koldingwww.staalcentrum.dk

FØDEVARESEKTORENSHÅNDVÆRKERDIPLOM

Arbejder du med maskiner og udstyr til fødevare-produktion? Så ved du nok godt, at god hygiejne i produktionen er vigtigt for virksomheden. Sunde produkter med god holdbarhed er mange penge værd. Men har du også tænkt over, at dine valg er ofte af stor betydning for produktionshygiejne og rengøring?Fødevaresektorens Håndværkerdiplom et nyt tilbud til smede, elektrikere, montører, VVS’eren og tilsvarende, der arbejder hos fødevareproducenter. Diplomet giver dig et stort plus og viser din kunde, at du har specialvi-den, så du kan løse dine opgaver hos dem på bedste vis. Du får klasse diplomet fra Staalcentrum efter trekursus-dage med både undervisning og praktiske øvelser.

TRE KURSUSDAGE - der giver dig nye muligheder FØDEVARE

SEKTORENS HÅNDVÆRKER DIPLOM

Et fagligt plus til smede, elektrikereog montører, der arbejder med udstyrtil fødevareproduktion.

Et nyt tilbud fra Staalcentrum


UDDANNELSEUDDANNELSE

Weekendkurser for medlemmerne i RandersRanders Omegns Smedemesterforening og erhvervsskolen Tradium i samarbejde om kurser uden for normal arbejdstid

»På baggrund af tilbagemeldinger på vores generalforsamling har vi sammen-sat et program omfattende seks forskelli-ge kurser, som bliver gennemført i løbet af september, oktober og november.«

Alle kan deltage

»Vi har også præsenteret programmet for medlemmer i DS Region Midt. Også her har reaktionen været positiv. Det er der-for også vigtigt at understrege, at kurser-ne selvfølgelig er åbne for alle medlemmer af DS Håndværk & Industri,« siger Jørn Sminge.

»Vi har set en nødvendighed i at gå ind i arbejdet med at planlægge kurser uden for normal arbejdstid, da mange af vores medlemsvirksomheder, har svært ved at deltage i efteruddannelse indenfor normal arbejdstid. Mange af de moduler, vi nu ud-

Den lokale afdeling af DS Håndværk & In-dustri i Randers gør her i efteråret alvor af planer om at udbyde kurser udenfor nor-mal arbejdstid. Det sker i samarbejde med Tradium, den lokale erhvervsskole.

»Vi har i bestyrelsen arbejdet med ide-en i en længere periode. Efterfølgende har vi haft en dialog med Tradium, som er kommet med forslag til, hvilke kurser der kunne gennemføres i weekenden, og un-der hvilke økonomiske rammer det kunne foregå,« siger formanden for lokalafdelin-gen, Jørn Sminge og fortsætter:

byder, er certifikatkurser, hvor det er myn-dighedskrav, at man er i besiddelse af de pågældende certifikater.«

Tæt dialog

Gennem hele forløbet har der været en tæt dialog mellem lokalafdelingens bestyrel-se og erhvervsskolen, bekræfter konsulent Niels Ole Pedersen, Tradium.

»Vi har set opgaven med at udbyde ef-teruddannelseskurserne, som en spænden-de og udfordrende opgave. Det er første gang, at en organisation beder os om at ud-vikle og udbyder et samlet udbud af kur-ser. Det giver for Tradium nogle helt nye perspektiver i forhold til at gennemføre ef-teruddannelse,« siger Niels Ove Pedersen.

KURSUS DATOER KVIKNR.

Gaffeltruck 3., 4., og 5. okt. samt 10., 11., og 12. okt. I alt 6 dage 89829

Varmt arbejde 13. september 89826

Paragraf 26 15. november 89827

Rullebukkestillads 1. november 89828

Køreteknik 8. november (gennemføres på Ring Djursland) 89835

Kørehviletid 25. oktober 89836

DS Randers Omegn og Tradiums kurser i 2014

Pris pr. delt. pr. dag kr. 347.- incl. deltagergebyr. Alle kurser foregår på Tradium, Blommevej 40, 8930 Randers NV.

Tilmelding på www.efteruddannelse.dk, brug kviknr. Spørgsmål så ring til kursussekretær Vibeke Nansen, 87 11 85 13.


»Perfekt idé medweekendkurser«

»Generelt er kravene i forhold til at kun-ne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt, ble-vet skærpet. Derfor er det afgørende, at vi kan fremvise og dokumentere at vi har gennemført de ønskede uddannelser og dermed er i besiddelse af de gældende cer-tifikater.«

Leif Pedersen vil selv deltage i kurser-ne i kørsel med gaffeltruck og »varmt ar-bejde«.

»Jeg håber, at rigtig mange af forenin-gens medlemmer vil deltage. Af hensyn til fremtidige kurser er det afgørende, at med-lemmerne bakker op,« understreger che-fen for LS Montage.

»Ideen med at gennemføre kurser i week-enden er perfekt. Hvis vi skal på kursus på hverdage, kan vi ikke servicere vores kun-der, og det er afgørende for, at vi kan have en god forretning,« siger virksomhedsejer Leif Pedersen, LS Montage i Randers og tilføjer:

»Det er derfor rigtig godt at den lokale afdeling har taget initiativ til at sætte kur-serne i gang. For mange medlemmer er det nyt, at det rent faktisk kan lade sig gøre.«

Ifølge Leif Pedersen er kurser og efter-uddannelse en nødvendighed for at føl-ge med udviklingen og de krav, kunderne stiller.

Flowidan

• Der er stadig fuld support på alle Wolf-produkter gennem Flowidan ApS.

• Flowidan ApS er representant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Kondenserende gaskedel

CGW-11, 20, 24 Kw.Stabil varmtvands-temperaturer selv

ved større vand-forbrug.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer

WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og

oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer

Scan QR-koden


Har du en racerkører i maven?DS Håndværk & Industri arrangerer race på Jyllandsringen torsdag den 11. september

Du får muligheden for at afprøve dine evner inden for motorsport. For-nem duften af brændt gummi, når du tvinger en VW Scirocco rundt i de skarpe sving på banen. Og nyd lyden af den spindende motor, når den køres fuldt ud. Du får masser af benzin, fart og hestekræfter, der med ga-ranti går direkte i blodet.

Dagen starter med undervisning, hvor en professionel instruktør giver en grundig briefing i både teknik, bane, biler og sikkerhed, og så er der omklædning til køredragter. Først kører du 6 runder efter en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. De næste 3x6 runder er på egen hånd, hvor alle får lov til at give fuld gas og mærke udfordringerne i racerløb. Efter racet får du lov til at læne dig tilbage og nyde en fantastisk tur i en ægte Peugeot Spider Cup med en erfaren racerkører.

Pris: 3.000 kr. ekskl. moms.

TILMELDING til Carsten Essler Helmer på [email protected] senest man-dag den 1. september.

Oplys dit medlemsnummer, navn, telefonnummer og e-mailadresse ved tilmelding.

Vi sender dig efterfølgende et kontonummer, hvor du skal overføre be-talingen. Tilmelding er bindende, når vi har modtaget din betaling. Be-talingen refunderes ikke ved afbud, men hvis arrangementet må aflyses på grund af vejr eller teknik, refunderer vi naturligvis din betaling.

INkLuSIv • Briefing og undervisning• 24 omgange i VW Scirocco • Highspeed Passenger ride i Peugeut Spider • Forplejning • Udlån af køredragt og hjelm • Diplom

krav• Gyldigt kørekort • Der påhviler deltagerne en selvrisiko på 21.875 kr., og du skal underskrive en an-svarsfraskrivelse. Du kan købe en tillægsfor-sikring for 650 kr. – det mindsker selvrisiko-en til 10.000 kr. inkl. moms.

• Højde 150-210 cm. Kropsvægt kan være en hindring.

TID oG STEDFDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg. Vi mødes kl. 8.30 til morgenmad og registrering. Arrangementet slutter ca. kl. 16.00


DS-Cykling f r E D a G D E N 2 6 . S E P T E M b E r

Turen er i år planlagt til det smukke Østfyn. Starten går fra Svendborg, hvorfra vi kører langs kysten og videre gennem det idylliske fynske landskab. Som sidste år vil der være lidt små knolde på ruterne. ”De Fynske Alper” som de blev kaldt sidste år. Der vil være mulighed for at deltage på to forskel-lige ruter, en på ca. 100 km. og en på 75 km. Depot ca. midt-vejs på begge ruter.

Vi kører 20-30 km samlet, inden vi deler op i to mindre grup-per. Der vil i hele løbet være indlagte spurter både på flade stykker og som bakkespurter. Efter løbet er der præmier.

Om aftenen spiser vi en god middag og hygger os med at drøfte bl.a. kørsel, gear og dæktyper.

ProGraM12.00 Vi mødes ved Bjørnemose gods, Bjørnemosevej

40, 5700 Svendborg, og får en sandwich og ener-gidrik.

12.30 løbet starter.17.00 løbet slutter, og vi er tilbage på Bjørnemose gods.18.00 Vi slutter dagen med en hyggelig middag på

Bjørnemose gods.

PrIS Den samlede pris for cykelløbet inkl. forplejning på ru-ten, sandwich før løbet, to-retters middag med drikkevarer samt kaffe og sødtkun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 400,-Overnatning i delt dobbeltværelsemed morgenmad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 400,- Overnatning pr. person i eget værelse med morgenmad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 500,-TILMELDINGTilmelding skal ske til vvs-konsulent Johnny Bendsen på e-mail [email protected] senest den 8. september.

Oplys dit medlemsnummer, navn, telefonnummer og e-mail-adresse ved tilmelding. Skriv også, om du ønsker over-natning. Vi sender dig efterfølgende et kontonummer, hvor du skal overføre betalingen.

Tilmelding er bindende, når vi har modtaget din betaling. Betalingen refunderes ikke ved afbud.

DS Håndværk & industri inviterer til cykelløb for medlemmer, medarbejdere og venner af huset

Jonas Stryhn med sit svendestykke, et pasteurise-ringsanlæg til æblemost.

Hans Andersen med virksomhedens ejer og ne-stor, Chris Jensen, i baggrunden. (Foto: Thomas Olsen)

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: jho@dsnet.dk.

Flaget til topshos Chris Jensen A/SDen vestsjællandske virksomhed Chris Jensen A/S med speciale i rustfrit stål hav-de flere ting at fejre i første halvår af i år. Smedelærling Jonas Stryhn scorede et flot 12-tal for sit svendestykke, et pasteurise-ringsanlæg til æblemost, da han aflagde svendeprøve på EUC Nordvestsjælland.

Tidligere på året kunne 60-årige Hans Andersen fejre 40 års jubilæum hos Chris Jensen A/S. Hans Andersen er rejsemon-tør og er et sjældent syn på matriklen på Stenmaglevej i Stenlille. Indonesien, Ki-

na, Grønland, Færøerne, England, Rumæ-nien, Tyskland, Holland, Frankrig Schweiz og Ungarn er blandt de mange lande, hvor Hans Andersen har monteret og serviceret forskellige former for industrianlæg.

Chris Jensen A/S beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er rustfri smede, lagerfolk og specialarbejde-re fordelt på virksomheden i Stenlille, af-delingen i Slagelse samt søsterselskabet i Kalundborg.

Få mere overblik!... og mindre papirarbejde.

Outzource udvikler og vedligeholder it systemet Timeout.med fokus på tidsregistrering, projekt- & produktionstyring.

Fakturering & timesatser Tidsregistrering & komme/gå

Løn & materiale styring Ressource planlægning

Maskinfabrik på højeste niveau

Den sønderjyske virksomhed Johs. Møl-lers Maskinfabrik A/S er i løbet af for-året og sommeren blevet certificeret til at CE-mærke stål og aluminium i den højest mulige udførelsesklasse. Samtidig er virk-somheden blevet certificeret efter standar-den ISO 9001.

Johs. Møllers Maskinfabrik A/S i Vojens er certificeret til at CEmærke stål og aluminium i den svære udførelsesklasse fire og er samtidig ISO 9001certificeret.

KP Komponentermangler medarbejdere

Hydraulikproducenten KP Komponenter i vestjyske Spjald mangler kvalificerede medarbejdere. Virksomheden har oprustet med 12 nye spåntagende maskiner, som skal bemandes i treholdsskift. En samlet investering til 15 mio. kr.

Problemet er imidlertid, at det er svært at skaffe de op mod 20 nye medarbejde-re, som maskinerne vil kræve for at kunne drive dem med treholdsskift.

I en ansøgningsrunde modtog KP Kom-ponenter kun to ansøgninger fra mulige nye medarbejdere med relevant uddannel-se, så de dermed kunne glide direkte ind i produktionen. Resten af ansøgningerne er kommet fra ufaglærte og fra faglærte i an-

Fik kun to ansøgninger med relevant baggrund til 20 nye stillinger.

dre brancher, og det udfordrer alvorligt, si-ger produktionsdirektør Kim Brødbæk til Metal Supply.

En del af disse ansøgere er man nødt til at opkvalificere, så de kan varetage opga-verne.

»Det vil kræve et 16 ugers basisforløb, og så skal vi bruge en del tid på dem ef-terfølgende. Har man en ustabil proces, så vil det kræve, at nogle af de fagligt dyg-tige medarbejdere kommer til og hjælper, og det vil betyde, at vi har dobbelt beman-ding. Det kan nemt blive et problem for os i den konkurrencesituation, vi står i,« siger Kim Brødbæk.

Øget outsourcing

Investeringen i de nye maskiner skal give et yderligere løft til virksomheden, som fra 2012 til 2013 øgede nettooverskuddet fra ca. 16 til 26 mio. kr.

Produktionsdirektøren forklarer blandt andet investeringen med øget outsourcing fra eksisterende kunder i hydraulikbran-chen.

»Vi oplever, at flere steder vælger out-sourcing. Måske af strategiske grunde på grund af gammelt udstyr eller flytning. Det er en stor investering at købe nyt, og måske ønsker nogle virksomheder ikke at binde så meget kapital i produktionsud-styr.«

Men det er ikke kun eksisterende kun-ders outsourcing, som har tilskyndet inve-steringen.

»Det er også bare eksisterende kunder, som har god vind i sejlene, og så har vi og-så fået flere nye kunder,« siger Kim Brød-bæk til Metal Supply.

Den svenske kapitalfond Segulah har si-den januar i år været majoritetsaktionær i KP Komponenter.

»Certificeringerne er et vigtigt og nød-vendigt skridt i at fastholde og udbygge vores position på markedet, men samtidig også en del af en længerevarende vækst-strategi. Vi ønsker at fastholde og udbygge vores position på underleverandørmarke-det, men ikke mindst opdyrke nye forret-ningsområder inden for eksempelvis off-shore-industrien,« skriver Johs. Møllers Maskinfabrik i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Vi nu kan imødekomme krav om CE-mærkning af varerne på selv allerhøjeste niveau. Ligeledes er det kun en formsag at imødekomme NORSOK-kravene inden for offshore-branchen.«

Johs. Møllers Maskinfabrik er i forve-jen leverandør til vindmølleindustrien og har fået sine første offshore-ordrer i Nor-ge. Maskinfabrikken er fast besluttet på at ville videre ad den vej.

Virksomheden betegner opnåelsen af ISO 9001-certifikatet som »forbløffende let, fordi vi allerede arbejdede efter prin-cipperne«. Maskinfabrikken i Vojens ba-serer sin produktion på lean.

Johs. Møller Maskinfabrik A/S blev grundlagt i 1940 og er i dag 100 procent underleverandør.


Indkøbsvogn ioverstørrelseer til salg

Da ejeren af Asserbo Kro klagede over, at han hver dag skulle løfte tonsvis af varer, når han var ude at handle engros, fik Hans Henrik Stefansen, Ølsted VVS en god ide.

Han udviklede en indkøbsvogn i overstørrelse, som er nem at køre rundt med, når man handler. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid, at vognen med fuldt læs køres direkte ud og ind af en kassevogn. Ben og hjul klappes op og ned, uden det er nødven-

Ejer af vvsvirksomhed løste et problem med tunge løft, og nu vil han sælge rettighederne til sin opfindelse.

Nemvognen kan i løbet få sekunder og uden at løfte køres direkte ud og ind af en kassevogn.

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: jho@dsnet.dk.

digt at løfte. Siden har Hans Henrik Stefansen forbedret på sin opfindelse, så

vognen nu fremstår elforniklet og i et galvaniseret look. Men sam-tidig er det gået op for ejeren af nordsjællandske vvs-virksomhed, at han ikke er i stand til både at drive Ølsted VVS og få tid og råd til at investere i markedsføring, salg og videreudvikling af sit pro-dukt, som han kalder Nemvognen.

Derfor er hele hans projekt til salg til den højstbydende og na-turligvis til en virksomhed, der ser mulighederne i Nemvognen. Kontaktoplysninger og mere om Nemvognen kan ses på adressen nemvognen.dk.

Maskinfabrik må sige nej til ordrer

Ejeren af Ny Stenderup Maskinfabrik i Broby på Midtfyn er en glad mand. Virk-somheden er ved at drukne i ordrer. Lige nu ligger virksomheden 20 procent foran sidste års omsætning, og væksten kunne

Ny Stenderup Maskinfabrik investerer i ny multitaskingmaskine for at løse kapacitetsproblemer.

endda havde været endnu større, skriver Fyens Stiftstidende.

»Faktisk har vi på det seneste faktisk måttet sige nej til nogle ordrer, fordi vi ikke kan følge med,« siger indehaver Tor-ben Pryds til avisen.

Den fynske underleverandør arbejder dog ihærdigt på at øge kapaciteten. Ny Stenderup Maskinfabrik har blandt an-det netop fået en ny avanceret drejebænk, som fabrikken leaser, og til september kommer en såkaldt »multitasking-maski-ne« til 4,5 mio. kroner, som både kan dre-je og fræse. Den nyeste på markedet.

Ny Stenderup Maskinfabrik arbej-der også på at blive ISO 9001-certifice-ret, som er en nødvendighed for at kunne komme ind på det norske offshore-mar-ked.

Torben Pryds overtog Ny Stenderup Maskinfa-brik efter sin far i 2010, hvor der var fire ansatte. I dag tæller virksomheden syv medarbejdere, og der er siden 2008 blevet investeret i nye maski-ner til en værdi af 10 millioner kroner.


Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Små og mellemstore virksomheder tager livtag med produktiviteten

Mens alle taler om opsvinget, er der ved at ske noget på produktivitetsfronten hos mange små og mellemstore virksomheder. Langt flere SMV’er prioriterer arbejdet med at løfte produktiviteten i deres virk-somhed. Det viser målinger foretaget af

Håndværksrådet, som startede i slutningen af 2012. Og det er virkelig en god nyhed for dansk økonomi og for rækkeviden af kommende opsving.

På bare halvandet år er andelen af virk-somheder, der virkelig prioriterer arbejdet med at forbedre produktiviteten, steget in-denfor alle de syv områder, som vi i Hånd-

værksrådet spørger til i vores undersøgel-ser. Stigningen er størst indenfor »løbende udskiftning af nye og bedre maskiner«, mens »nye ledelsesformer« er det område, hvor stigningen er mindst. Sidstnævnte un-derstreger det faktum, at ledelsesmønstre-ret er relativt fasttømret i de små og mel-lemstore virksomheder.

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14%

Løbende udskiftning af nye og bedre maskiner

Videreuddannelse

Større inddragelse af IT

Nye lønformer

Forbedre nuværende arbejdsgange

Reduktion af administrative omkostninger

Nye ledelsesformer

Procentpoint

Små og mellemstore virksomheder vil høste produktivitetsgevinster

Stigning i andelen af virksomheder, der giver arbejdet med at forbedre produktiviteten høj prioritet ('8','9' eller '10') fra ultimo 2012 til medio 2014

Små og mellemstore virksomheder vil høste produktivitetsgevinster

Spørgsmål: På en skala fra 1 til 10, i hvor grad prioriterer din virksomhed arbejdet med at forbedre produktiviteten indenfor følgende områder. 1 = slet ikke prioriteret og 10 = meget højt prioriteret.


Et udpluk af efterårets mange kursustilbud

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlægFokus på øget sikkerhed og gennemgang af bygningsreglement DS/EN 1717 m.m.

Tid og sted 1. september, Odense

F-gaskursus (Flaskegas)På kurset vil der blive arbejdet med op-bygning, tæthedsprøvning og anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, ventila-tion og mærkning.

Tid og sted 2. september, Aalborg25. september, Næstved

Excel, grundlæggendeKurset henvender sig til personer, der ikke besidder de store Excel kundskaber. Du lærer det hele ordentligt fra bunden.

Tid og sted 3. september, Silkeborg22. september, Ringsted27. oktober, Odense

Word, grundlæggendeAlt om tekstbehandling. Kurset kræver ingen forudgående kendskab til Word – du skal blot kunne anvende en computer.

Tid og sted 4. september, Ringsted10. september, Aabybro11. september, Silkeborg

Solvarmeanlæg, opfølgningskursus (Recerti� cering)Formålet med kurset er, at opdatere solvarmeinstallatører, der allerede har et solvarmecertifi kat, til de fremtidige krav.

Tid og sted 8. september, Odense

FørstehjælpKurset består af 2 moduler: Hjerte-Lunge-Redning og Livreddende førstehjælp.

Tid og sted15. september, Aabybro

Excel, videregåendeKurset er for dig, som har brugt programmet et godt stykke tid, og som vil lære mere.

Tid og sted16. september, Silkeborg 6. oktober, Ringsted

Korrekt installation af gulvvarmeanlægLovgivning for gulvvarmeanlæg, termisk komfort, opbygning af gulvkonstruktion og anlæg, materialer, udførelse og styring af gulvvarmeanlæg.

Tid og sted17. september, Odense

Word, videregåendeDu lærer om Words udvidede muligheder, og på den måde blive mere eff ektiv. Kræ-ver kendskab til Word.

Tid og sted18. september, Odense24. september, Aabybro25. september, Silkeborg

SalgskursusFor alle med kundekontakt. Et »boost« til det daglige »salgsarbejde«.

Tid og sted23. september, Silkeborg21. oktober, Odense30. oktober, Ringsted

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersynLær selv at udføre det lovpligtige eftersyn og spar penge! Tid og sted29. september, Aabybro22. oktober, Silkeborg

SKF – LejekursusTid og sted17. - 19. marts, Odense.Tilmeldingsfrist: 17. februar.

E� ektiv brug af Outlook 2010Kan du nikke genkendende til en mail-boks, der fl yder over med et manglende overblik til følge? Så er dette kursus lige noget for dig!

Tid og sted 2. oktober, Odense 7. oktober, Aabybro20. oktober, Ringsted

EnergieXperten – grundmodulUddanner deltagerne til gode tovholdere for arbejde i energi- og byggebranchen, og giver dem nogle værktøjer, der kan styrke lederens overblik som »entrepre-nør«.

Tid og sted 8.-9. oktober, Odense

Tilmelding via www.dseu.dk.

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.


Nye VVSereEt hold vvs-energispecialister har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole

Bagerst fra venstre: Mikkel Jensen, Vejle, Alke Kjøngerskov VVS ApS, Tørring, Simon Skaarup Madsen, Snedsted, Vestkystens VVS ApS, Bedsted Thy, Jesper Andersson, Horsens, Møllgaard VVS ApS, Horsens, Emil Ravnborg Hyldgaard, Roslev, Sebastians VVS Teknik ApS, Vinde, Skive, Den-nis Ebsen Sørensen, Skærbæk, Peter Overby ApS, Skærbæk, Jesper Wiernfeldt Mikkelsen, Silkeborg, Verdo Entreprise A/S, Skovby, Galten, Kasper Moesgaard Andersen, Faster, Skjern, Vvs Instal-latør Søren KroghJespersen, Rindum, Ringkøbing.

Forrest fra venstre: Kristian Lindberg Jørgen-sen, Mejrup, Holstebro, Djeld Smede- og VVS-Forretning A/S, Vinderup, Anders Matzen, Skods-bøl, Broager , Egernsund VVS, Kenn Bøge Jepsen, Ringkøbing, Lem VVS ApS, Christian Bredahl Lythjohan, Holstebro, Blik & Vvs Installatør v/ Gert Flæng, Idom, Holstebro, Steffen Hammer Majdecki, Skive, Dam & Hovgaard A/S, Roslev.

NAVNE

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede


Lokalafdeling Fyns StiftFyns Marineservice, Per Poulsen,

Møllevej 1, 5683 Haarby.Los Mortensen, Fuglsbøllevejen 1,

5900 Rudkøbing.Squid, Jan Mosegård Zdrenka,

Søndergaardsvej 1A, 5580 Nørre Aaby.Fionia Montage ApS, Klaus

Christiansen, Aulbjergvej 3, 5591 Gelsted.

Mosegård Smedie ApS, Morten Kock, Møllevej 21, 5591 Gelsted.

Trap Ventilation Vetek ApS, Jan Storm Hansen, Industrivej 3B, 5500 Middelfart.

Lokalafdeling Sjælland Midt & SydH. Sams, Henriette Sams,

Næstvedvej 362, 4750 Lundby.

Lokalafdeling VestSteel Partners ApS, Peter Lauridsen,

Industrivej 51, 6760 Ribe.

Lokalafdeling Skive, Viborg og OmegnSdr. Rind Smede og Maskinværksted,

Poul Jensen, Sdr. Rind Vej 86, 8800 Viborg.

Lokalafdeling VestsjællandMartlev Entreprise v/Tina Klarskov

Martlev, Dennis Martlev, Asgårdsvej 60, 4100 Ringsted.

Bahne Industri ApS, Jens Bahne Stevns, Østrupvej 7, 4400 Kalundborg.

Lokalafdeling Nord og Vest for VejleSG Stål og Maskinteknik ApS,

Søren Gregersen, Spettrupvej 5, 8722 Hedensted.

Lokalafdeling Randers OmegnBaskær Smede og Montage,

Christian Bech Jensen, Baskærvej 8, 8370 Hadsten.

Lokalafdeling Storstrømmen SydJ. Koch Entreprise & Montage ApS,

Jacob Koch, Grønsundsvej 388, 4871 Horbelev.

Kochs VVS ApS, Michael Koch, Drosselvej 2, 4800 Nykøbing F

Lokalafdeling KøbenhavnB-Klint ApS, Brian Hetland,

Virumvej 90 A, 2830 Virum.Eurefa ApS, Henrik Storm,

Vævergangen 22D, 2690 Karlslunde.

Lokalafdeling TrekantområdetNygaard Smedie, Finn Nygaard,

Jordrupvej 12, 6040 Egtved.

Lokalafdeling SønderjyllandKlingbjerg Smedie, Niels Jakob

Kjærgaard, Hovedgaden 62 C, 6360 Tinglev.

Løjt Smedeværksted ApS, Per Sølbeck, Dybvighovedvej 34,Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa.

Lokalafdeling HimmerlandJysk Kranservice ApS, Hans Larsen,

Jævnstrømmen 1, 9240 Nibe.J-Coating A/S, Niels Jønsson,

Bjergegaardsvej 8-10, 9620 Aalestrup.

Lokalafdeling ØstjyllandKim E. Andersen ApS,

Mundelstrupvej 9, 8381 Tilst.

FORENINGSNYT

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri

I anledning af lokalafdeling Storstrømmen Syds 40-års jubilæum vil det glæde os at se medlemmer, samarbejdspartnere samt venner og bekendte

frEDaG DEN 5. SEPTEMbEr 2014 kL. 13.00-16.00

på Restaurant Køllegården, Virketvej 44, 4863 Eskildstrup

I stedet for eventuelle gaver, beder vi om et beløb til Danske Hospitalsklovne – Danske Bank, reg.nr. 3001, kontonummer 3402274786.

Mærk beløbet »D.S. Storstrømmen Syd«.

På glædeligt gensyn

Lokalafdeling Storstrømmen Syd

40-års jubilæum


Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumule-ringstanke og siloudstyr.

Hydraulik

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.


LøftebordeReparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Lækagesporing

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

Laserskæring

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Overfl adebehandling

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Maskiner og elektroværktøj


Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEvEraNDØrrEGISTErET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer


Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

StrålevarmeHelge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

Stålkonstruktioner

VVS

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Ventilation Plasma- og fl ammeskæring

AFS

ENDER

: DS-blad

et | M

agno

liavej 2 | 525

0 Ode

nse SV

Ænd

ring vedr. A

bonn

emen

t – ring

ven

ligst 66 17 33 33

ISSN

160

2-7213

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Energipolitisk åbningsdebatÅrets energikonference 2014

ENErGIPoLITISk ÅbNINGSDEbaT 2014 har fokus på langtidsholdbarheden i den danske energipolitik. »Årets energikonference« inviterer på indsigt, viden og debat om de aktuelle energi- og klimapolitiske udfordringer.

ENErGIPoLITISk ÅbNINGSDEbaT 2014 sætter alle sejl til – og endevender dansk energipo-litiks langtidsholdbarhed. Usikkerheden om den fremtidige satsning på en grøn omstilling af energiområdet breder sig. Det giver tvivl og uro i en branche, der planlægger og investerer på meget langt sigt.

Hele 5 fagministre har givet tilsagn om medvirken. Mød dem på deres hjemmebane på Chri-stiansborg, dette sammen med de centrale energipolitiske aktører fra såvel den politiske side, som den praktiske aktøransvarlige side.

ENErGIPoLITISk ÅbNINGSDEbaT 2014 er årskonferencen, der fortæller om nye energipoli-tiske initiativer – en god anledning, og en unik mulighed for at komme til orde og præge den aktuelle udvikling.

Ved åbningsdebatten overrækkes DS Håndværk & Industris Miljø- og Energipris 2014.

PrISEr (excl. moms):Hele konferencen inkl. aftenarrangement DKK 6.000Konferencedag den 8. oktober 2014 DKK 3.800Konferencedag den 9. oktober 2014 DKK 2.800Aftenarrangement den 8. oktober 2014 DKK 700Rabat ved tilmelding før den 1. september

TILMELDING: Senest den 22. september 2014 på www.fdkv.dk. Her er også en ovesigt over hele arrangementet.

ARRANGØRER:

Onsdag den 8. og torsdag den 9. oktoberFællessalen, Christiansborg, København

Documents

DS-bladet nr. 8, 2014