1. december | 2010 I 101. årgang 15bladet

DS-virksomheder er midt iden politiske dagsorden 22-23

Hold øje med dinlikviditet i 2011Wila Maskinfabrik havde sit bedste regnskabsår midt i finanskrisen. Læs indehaver Lars Lauridsens bud på, hvad der skal til i 2011. 12-15

Metalbranchen bevæger sig– sådan gør de andre 16-18

2 | DS-bladet nr. 15 2010

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: jørgen hansenNæstformand: Max Michael jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: ole@ds-net.dk

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Lt MeDIAForMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: ltmedia@email.dk

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISo 14001.

oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

INDhoLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 1 2011Udgivelse den 5. januar 2011.Deadline den 13. december 2010.

Nr. 2 2011Udgivelse den 26. januar 2011.Deadline den 10. januar 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 eksportrådets mission?

4 Unge trainee-elever er stærkt undervurderet

6 Finanslovsaftale 2011 på uddannelsesområdet

8 Ny mesterlære – den praktiske vej

9 Virksomheder får overblik over offentlige tilbud

9 Nye regler for tab på debitorer

10 Kort nyt

12 hold blikket fast på likviditeten

16 Bevægelse i metalbranchen fra første dag

22 Politisk fokus på mindre virksomheder

24 generationsskifte med professionel formand

26 Indb@kken

27 hver femte underleverandør frygter for livet

28 Kvalitetsstyring – det er ikk’ så svært

29 tilbud om ny kapital – med personlig coach

29 Innovation og fornyelse skaber vækst

30 Forhadt affaldslov på retræte

31 Videndag om rustfrit stål

32 Krav og udfordringer til fremtidens leverandører

34 hæder til læreplads og lærling

35 Læserbreve:er metalindustrien gået i vinterhi?

36 Navne nyt

37 Leverandørregisteret

DS-bladet og DS Håndværk & Industri ønsker medlemmer, annoncører og samarbejds-partnere en glædelig jul og et godt nytår.

DS-bladet vender tilbage den 5. januar 2011.

Venlig hilsenDS-bladetwww.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 15 2010 | 3

LeDer

eksportrådets mission?Det er en stor udfordring for mange af vores medlemsvirksomheder i DS Hånd-værk & Industri at starte op på nye eksportmarkeder eller i det hele taget at få ta-get hul på eksport. Spørgsmål som »Hvor og hvordan finder jeg mine kunder?«, »Hvilket marked er mest oplagt for mit produkt?« eller »Hvordan kommer jeg i kontakt med en agent?« er blot nogle af dem, der melder sig. Men heldigvis har vi Eksportrådet til at hjælpe med den slags.

Eksportrådet er den instans, der har til opgave at hjælpe virksomheder i gang på nye markeder, og de tilbyder masser af hjælp. Noget af hjælpen er gratis som for eksempel op til 3 timers rådgivning om eksporttekniske spørgsmål og rådgiv-ning i forbindelse med eksportforberedelse. Andre ydelser er tilskudsberettigede som for eksempel eksportstartspakkerne, hvor virksomheden kan få mellem 35 og 210 timers rådgivning til 50 % af den oprindelige pris.

Der er ingen tvivl om, at Eksportrådets arbejde har stor værdi for virksomheder-ne. Problemet er blot, at resultatet afleveres i en rapport. Når den er sendt af sted, er virksomheden typisk på egen hånd og har selv ansvaret for at få udnyttet re-sultaterne. Og det er for mange små og mellemstore virksomheder en lige så stor udfordring som at skaffe sig den fornødne viden om markedet. Flere ender der-for med alligevel ikke at få ordentlig gang i eksporten, og dermed ender et ellers udmærket stykke arbejde med at væres spildt.

Men hvad skal der så til? Der er ingen tvivl om, at nytten af Eksportrådets arbej-de ville blive meget større, hvis en del af eksportstartspakken bestod i efterføl-gende bistand til at få sat yderligere gang i konkrete aktiviteter som for eksempel at få sat møder op eller arrangeret virksomhedsbesøg. For mange virksomheder et netop dette skridt en barriere for det videre eksportforløb. Så hvis Eksportrå-dets mission virkelig er at hjælpe virksomheder – også de mindre af slagsen – godt i gang med eksport, så skal virksomhederne have mere konkret hjælp.

Det er ikke godt nok at aflevere en rapport og råbe »Færdigt arbejde«..

Henning Nielsen, næstformand forDS Håndværk & Industri

Foto

: Len

e es

thav

e

4 | DS-bladet nr. 15 2010

NyheDer

Unge trainee-elever er stærkt undervurderet

De unges kendskab til industri- og smede-faget er alt for ringe. Og hverken virksom-heder eller uu-vejledere på folkeskolerne har været gode nok til at udnytte forskel-lige ordninger for at gøre de unges mang-lende viden om de attraktive muligheder i industrien, herunder at gøre op med de mange fejlagtige myter om f.eks. smede-faget som en »sort industri«.

Det mener direktør Bo Ulsøe, B. Rust-frit Stål A/S i Horsens, der især fremhæ-ver den såkaldte trainee-ordning, der er et tilbud for alle unge mellem 15-17 år, som vil prøve et fag inden for industriens ud-dannelsesområde, inden de beslutter sig for valg af uddannelse.

Trainee-forløbet er en mulighed for elever, der kan afprøve

deres interesser, evner og anlæg for faget ved at

indgå i praktiske jobfunktioner

i virksomhe-derne i en pe-riode. Ofte mellem en måned til et halvt år el-ler længere.

B. Rust-frit Stål har

gode erfarin-ger med unge

trainees i virk-somheden, men

det undrer Bo Ul-søe, at kendskabet til

ordningen ikke er mere ud-

bredt og anerkendt som et stærkt middel til at gøre faget og virksomhederne me-re attraktive over for de unge. Om ikke så længe bliver der hårdt brug for dem.

»Når jeg har mødt folk fra virksom-heder og studievejledere, er jeg ofte ble-vet overrasket over, hvor lidt de kender til ordningen. Når vejlederne omvendt stifter bekendtskab med trainee-forløbet kan de godt se, at det er et super værktøj.«

Han beklager, at ordningen aldrig har bidt sig mere fast i uddannelsessystemet.

Den unge oppebærer overenskomst-mæssig løn (ung arbejde) gældende inden for Industriens Overenskomst.

»Jeg tror, der er et stort potentiale i denne ordning. Og vi må erkende, at det i dag er noget nemmere at sælge en lære-plads som mekaniker eller tømrer frem for smedefaget. Alt for mange unge ved ikke, hvad vi går og laver, så der er stærkt be-hov for, at vi brander os noget mere, og at vi gør det bedre,« siger Bo Ulsøe, der sid-der i uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri.

Han erkender, at vilkårene kan væ-re vanskelige, når diskussionerne typisk handler om afskedigelser og arbejdsplad-ser, der flytter ud af landet.

»Men jeg synes altså ikke, at vi har væ-ret gode nok til at fortælle, at der rent fak-tisk findes mange spændende industriar-bejdspladser herhjemme. Derfor synes jeg, at trainee-ordningen bør markedsfø-res langt mere offensivt, end det er tilfæl-det i dag.«

B. Rustfrit Stål har eksempler på, at man har indgået en uddannelsesaftale

Vejledere i uddannelsessystemet og virksomheder bør udnytte den såkaldte trainee-ordning for elever i folkeskolen langt mere, end det er tilfældet i dag, mener direktør Bo Ulsøe, B. Rustfrit Stål.

Af ole Andersen

for elever, der kan afprøve deres interesser, evner og

anlæg for faget ved at indgå i praktiske

jobfunktioner i virksomhe-derne i en pe-riode. Ofte

frit Stål har gode erfarin-

ger med unge trainees i virk-

somheden, men det undrer Bo Ul-

søe, at kendskabet til ordningen ikke er mere ud-

DS-bladet nr. 15 2010 | 5

NyheDer

med en ung elev efter trainee-forløbet. Der er også eksempler på det modsatte.

»Men det er jo det optimale i forløbet, at det går begge veje,« siger Bo Ulsøe, der også opfordrer virksomheder til i langt større omfang, end det er tilfældet i dag, at åbne deres arbejdspladser med forskel-lige arrangementer for de unge i folkesko-len »Ofte ligger virksomhederne jo i cy-kelafstand fra skolerne.«

Uddannelseschef Finn Kyed, DS Hånd-værk & Industri, støtter den klare opfor-dring til virksomhederne om at benytte trainee-ordningen, som han betegner som et fremragende redskab for elever i folke-skolerne, der vil teste deres egne evner og muligheder inden de vælger uddannelse. Og det er et godt redskab for virksomhe-derne.

»Men vi må desværre erkende, at og-så trainee-ordningen er ramt af den fi-nansielle og økonomiske krise på samme

måde som optag af lærlingen,« siger Finn Kyed, der netop står over for at forny ord-ningen fra 1. januar 2011 sammen med Dansk Metal. Ordningen fungerer i dialog med Arbejdstilsynet, der fastsætter reg-ler for elevernes praktiske muligheder på virksomhederne.

I Dansk Metal siger Gert Svendsen, ud-dannelsessekretariatet, at man er stærkt optaget af ordningen og at tiden er inde til, at alle parter styrker informationen om mulighederne for trainee-elever.

»Det er jo et meget stærkt redskab for både virksomhederne og kommende lær-linge,« siger Gert Svendsen.

Ordningen er udviklet af DS Håndværk & Industri og Dansk Metal. DI og Dansk Maskinhandlerforening har aftalt en lig-nende ordning.

www.ds-bladet.dk

Elever fra folkeskolen på besøg hos B. Rustfrit Stål i Horsens.

Direktør Bo Ulsøe, B. Rustfrit Stål.

6 | DS-bladet nr. 15 2010

NyheDer

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Finanslov sikrer plads tilflere unge i 2011

En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for vækstmulighederne i dansk økonomi. Vi skal leve af menneskelig formåen. Den danske arbejdsstyrke skal være blandt de bedst uddannede i verden.

Med finanslovaftalen for 2011 igang-sættes en række nye initiativer på uddan-nelsesområdet, som blandt andet bidrager til at sikre plads til flere unge i uddannelse i 2011 og de kommende år.• Flere unge i ungdomsuddannelse. På

de kompetencegivende ungdomsuddan-nelser ventes tilgangen at stige fra godt 106.000 elever i 2009 til knap 114.000 elever i 2010. Tilgangen er øget både på erhvervsuddannelserne, erhvervsgym-nasierne og almene gymnasier.

• Flere unge i videregående uddannelse. På de videregående uddannelser ventes et optag på 57.000 studerende i 2010. Det er det største optag nogensinde. Optaget er øget både på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

• Flere praktikpladser. Der tilvejebringes 2,4 mia. kr., som skal skabe rammerne for etableringen af knap 9.000 praktik-pladser i 2011 som led i den særlige ind-sats på praktikpladsområdet.

• Udkantstilskud til professionshøjsko-ler. Institutionstilskuddet til professions-højskoler omlægges, så midlerne om-fordeles til de skoler, der har de største udfordringer i forhold til regional ud-dannelsesdækning.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik den 8. november et nyt Finanslovsforlig for 2011. Nedenfor er anført nogle af de aftaler som har størst betydning for erhvervsuddannel-ses- og efteruddannelsesområdet.

Af Finn Kyed Uddannelseschef DS håndværk & Industri

DS-bladet nr. 15 2010 | 7

NyheDer

Flere unge i uddannelse Søgningen til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er øget mar-kant i de seneste år. Det skyldes ikke kun, at flere unge kommer i uddannelse, men også at færre unge falder fra, og flere der-for forventes at gennemføre deres uddan-nelse.

En større tilgang og et mindre frafald på uddannelserne er den vigtigste forud-sætning for at nå målene i globaliserings-aftalen fra 2006 om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsud-dannelse i 2015, og at mindst 50 pct. af al-le unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Krist-endemokraterne er enige om at fastholde den markante stigning i aktiviteten på ud-dannelserne, så den positive udvikling kan fortsætte i 2011 og de kommende år. Den øgede tilgang til uddannelserne indebærer merudgifter i 2011 og de kommende år.

Der har i tidligere år været et mindre forbrug på de afsatte globaliseringsreser-ver til uddannelsesaktivitet, som partierne bag globaliseringsaftalen har ompriorite-ret til andre formål. Nu er der omvendt be-hov for flere midler til den øgede tilgang til uddannelserne. Det vil indgå i regerin-gens forslag til udmøntning af globalise-ringspuljen for 2012.

Forligspartierne er endvidere enige om at gennemføre en særskilt tilpasning af til-skud på de almene voksenuddannelser fra 2011, således at tilskuddene i højere grad afspejler de afholdte omkostninger og i højere grad målrettes personer med ar-bejdsmarkedstilknytning.

Bevillingerne til aktiviteten på ung-domsuddannelserne og de videregående uddannelser mv. vil med omprioriterin-gerne fortsat stige fra 2010 til 2011 med i størrelsesordenen 600 mio. kr.

Flere praktikpladser i 2011

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik i 2009 en praktikpladspakke, der skabte rammerne for etablering af 5.000 ekstra praktikpladser i 2010.

I forlængelse heraf har forligspartier-ne indgået Aftale om flere praktikpladser i 2011. Med aftalen afsættes 2,4 mia. kr.,

som skal skabe rammerne for etableringen af knap 9.000 praktikpladser i 2011 som led i den særlige indsats på praktikplads-området. Desuden videreføres en forhøjet kvote på skolepraktik med 1.500 pladser i 2011.

Præmieringsordningen fra november 2009 videreføres til og med 2011 og styr-kes yderligere, så virksomhederne modta-ger en præmie og bonus på op til 70.000 kr. pr. praktikpladsaftale.

Midlerne tilvejebringes blandt andet gennem en midlertidig forøgelse af AER-bidraget. Ændringen i AER-bidraget er udgiftsneutral for arbejdsgiverne under ét og understreger arbejdsgivernes medan-svar for at sikre uddannelse af den frem-tidige arbejdskraft ved at omfordele fra dem, der ikke løfter opgaven, til dem, der indgår uddannelsesaftaler.

Indsatsen for flere praktikpladser er et vigtigt skridt i retning for at nå målet om, at 95 pct. af alle un-ge skal gennemføre en ungdoms-uddannelse. Samtidig bidrager indsatsen til at mindske ledighe-den blandt unge.

Voksen- og efteruddannelse

Der er aktuelt en høj efter-spørgsel efter erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (AMU mv.), som forven-tes at fortsætte videre ind i 2011. I lyset af den aktuelle konjunktursi-tuation er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om, at der fort-sat er behov for om- og opkvalificering af kortuddannede.

Forligspartierne er derfor enige om at fastholde det for-ventede høje akti-vitetsniveau på det erhvervsrettede voksen- og ef-terud-dan-nelses-område

i 2011 og muliggøre udgifterne til VEU-godtgørelse i forbindelse hermed.

Forligspartierne er enige om, at disse udgifter finansieres ved, at de planlagte satsnedsættelser (80% af nuværende sats) på VEU-godtgørelse og Statens VoksenU-dannelsesstøtte (SVU), der indgik i gen-opretningsaftalen, fremrykkes fra 2012 til henholdsvis februar og april 2011.

dem, der ikke løfter opgaven, til dem, der indgår uddannelsesaftaler.

Indsatsen for flere praktikpladser er et vigtigt skridt i retning for at nå målet om, at 95 pct. af alle un-ge skal gennemføre en ungdoms-uddannelse. Samtidig bidrager indsatsen til at mindske ledighe-den blandt unge.

Voksen- og efteruddannelse

Der er aktuelt en høj efter-spørgsel efter erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (AMU mv.), som forven-tes at fortsætte videre ind i 2011. I lyset af den aktuelle konjunktursi-tuation er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om, at der fort-sat er behov for om- og opkvalificering af kortuddannede.

Forligspartierne er derfor enige om at fastholde det for-ventede høje akti-vitetsniveau på det erhvervsrettede voksen- og ef-

8 | DS-bladet nr. 15 2010

Ny mesterlære – den praktiske vej

Ny mesterlære er den mest praktisk rette-de adgangsvej af de tre muligheder, der er til en erhvervsuddannelse. Her kan eleven gennemføre det første år af sin uddannel-se via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervis-ning.

Eleverne opnår de samme slutmål for uddannelsen, og de har den samme er-hvervskompetence. De lærer bare tingene på forskellige måder. Uddannelseslæng-den er også den samme.

Bemærk at den nye mesterlære ikke kan benyttes, hvis du skal uddanne en lærling inden for vvs-uddannelserne (vvs’er, vvs- og energispecialist, vvs- og blikkenslager, ventilationstekniker eller rustfast indu-strimontør), men godt inden for specialet energiteknik (tidligere vvs-rørsmed) som hører under smedeuddannelserne.

Fast kontaktlærer

Mesterlæren er et samarbejde mellem sko-le og virksomhed - og elev. Eleven får en fast kontaktlærer, der også bliver den gen-nemgående vejleder i kontakten til virk-somheden.

Kontaktlærer og mester udformer i fæl-lesskab en realistisk uddannelsesplan for eleven. Parterne aftaler desuden, hvordan de vil følge op for at sikre elevens udvik-ling i oplæringen. Parterne aftaler, om den grundlæggende praktiske oplæring i virk-somheden skal suppleres med korte op-hold på skolen, for eksempel i forbindelse med nødvendige certifikater, som virk-somheden ikke er godkendt til at undervi-se i og udstede. Fx førstehjælp, arbejdsmil-jø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26 kursus) etc.

Uddannelsesaftalen

Der skal altid underskrives en uddannel-sesaftale, når en elev begynder sin uddan-

nelse i en virksomhed i ny mesterlære. Uddannelsesaftalen bør normalt først un-derskrives, når virksomhed og skole har haft et møde om elevens uddannelsesplan. Ny mesterlærekontrakten omfatter he-le uddannelsen. Det vil sige det samlede praktik- og skoleforløb. En ny mesterlæ-reaftale kan ikke indgås, hvis eleven kun skal gennemføre et hovedforløb.

Løn

Eleven får overenskomstmæssig løn fra virksomheden. Virksomheden modtager elevrefusion (AER) efter sædvanlige reg-ler. Virksomheden er juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt ansvarlig for ele-vens uddannelse i hele perioden.

Fra mesterlære til hovedforløb

Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave. Løsningen af opgaven foregår typisk i virksomheden og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i pe-rioden. Opgaven vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fæl-lesskab.

Den praktiske opgave indgår i den sam-lede vurdering af elevens kompetencer. Her vurderer skolen, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte på skoleundervisningen i hoved-forløbet.

På vores hjemmeside www.ds-net.dk under uddannelse og formularer kan du hente en brochure om den nye mesterlære.

Har du spørgsmål til den nye mester-lære er du altid velkommen til at kontak-te uddannelsesafdelingen på telefon 66 17 33 33.

Ny mesterlære er en anden måde at tage en erhvervsud-dannelse på.

Af Finn Kyed Uddannelseschef DS håndværk & Industri

NyheDer

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 15 2010 | 9

En ny portal samler alle de offentlige til-bud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. Portalen – vækstguiden.dk – giver fuldt overblik over alle finansierings- og rådgivningstilbud fra staten og regionerne og guider den en-kelte virksomhed til præcis de tilbud, som er relevante.

DS Håndværk & Industri byder guiden velkommen. Den nye guide har været ef-terspurgt af DS Håndværk & Industri samt andre erhvervsorganisationer og virksom-heder de sidste år. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, som er specialist i offent-lige støtteordninger til medlemsvirksom-

heder, er tilfreds med, at vækstguiden en-delige er på gaden.

DS Håndværk & industri arbejder lø-bende med formidling af relevante støtte-ordninger til medlemsvirksomheder. Især videnkupon-ordingen er nem – og giver 100.000 kr. til produktudvikling, strategi-arbejder mv. Dertil kommer en række go-de regionale ordninger i væksthus Midt-jylland og Nordjylland, som kan hjælpe virksomhederne til vækst.

I dag bruges der mange penge på for-skellige erhvervstøtte-programmer til virksomhederne, Desværre er rigtig man-ge støtteordninger ikke er egnet til små

virksomheder. Derfor bør regeringen bør se nærmere på mere SMV-venlige støtte-ordninger, mener Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen.

Målet med vækstguiden.dk er at give et overblik over alle offentlige tilbud til virk-somheder. Det gælder fx inden for finan-siering, hvor man via vækstguiden.dk kan hente nyttig viden om tilskud, lån, kredit, kaution, garanti, risikovillig kapital, ven-turekapital og vækstkapital.

Læs mere på www.vækstguiden.dk

Vækstguiden.dk – én indgang til offentlige tilbud

Nye regler for tab på debitorerDen 24. juni 2010 trådte en ny praksis for tab på debitorer i kraft. Ændringerne gør det nu væsentligt lettere at foretage momsmæssigt fradrag for tab på debitorer, påpeger Focus Advokater.

Tidligere var det et krav, at virksomhederne kunne bevi-se deres tab ved retslige skridt i form af for eksempel insol-venserklæring eller konkursbegæring, men med de nye reg-ler kan en virksomhed foretage fradrag for tab på debitorer, når tilgodehavendet efter en konkret vurdering skønnes at være tabt.

Skatterådet har fastsat, at tabet er konstateret, når:• kreditor selv har foretaget sædvanlig rykkerprocedurer,• kravet er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirk-

somhed (f.eks.) advokat, som har foretaget de inddrivel-sesskridt, som inkassovirksomheden har fundet mulige i forhold til fordringens størrelse, og

• at den uafhængige inkassovirksomhed efter en individuel vurdering af den pågældende debitor og fordring har kon-kluderet, at fordringen kan anses som tabt.

Skatteministeriet har præciseret, at nogle yderligere betin-gelser skal være opfyldt, før der kan momsreguleres:• der skal være foretaget en konkret vurdering af betalings-

evnen hos den pågældende debitor• fordringen skal være uomtvistelig og endelig, og• der skal foretages, hvad der anses som tilstrækkeligt til

fordringens inddrivelse, således, at der er et rimeligt for-hold mellem de omkostninger, der er forbundet med ind-drivelsen og fordringens størrelse.

Virkningerne af den ændrede praksis er, at kreditor ikke nødvendigvis skal foretage retlige skridt, da tabet nu kan konstateres, når en uafhængig inkassovirksomhed har fore-taget rimelige og relevante inddragelsesskridt set i forhold til fordringens størrelse og omkostningerne forbundet med inddrivelsen. Des større fordringen er, des mere kræves i for-hold til inddrivelsesproceduren.

NyheDer

10 | DS-bladet nr. 15 2010

Energitilsynet har forbudt EnergiMidt at sammenblande aktiviteterne

Med elregningen fra EnergiMidt Net fulgte en reklame for varmepumper fra et af EnergiMidts kommercielle selskaber. Det vakte harme hos et af det Silkeborg-baserede el-selskabs kunder, Jørn Lit-mann. Han klagede til Energitilsynet, der nu har givet ham medhold.

Energitilsynets beslutning betyder, at EnergiMidt straks skal stoppe reklamerne. De skader den fri konkurrence lyder kri-tikken.

»Det er et problem for de øvrige vvs-in-stallatører og el-installatører i området, at man kan udnytte sit monopolselskab til at reklamere for et selskab, der er i konkur-rence med andre vvs- og el-installatører,« forklarer Jørn Litmann til P4 Østjylland, ifølge Metal Supply.

Ulovlig sammenblanding

EnergiMidt har som leverandør et mono-pol, men er som udbyder af andre services i konkurrence med vvs- og el-installatører. Ved at vedlægge reklamer for de af selska-bets kommercielle aktiviteter, der er i kon-kurrence med andre private installatører, udnytter EnergiMidt sin kundedatabase ulovligt.

»Problemet er, at man har et mono-polselskab, hvor kunderne er tvunget til at handle, og så har man et kommercielt sel-skab, hvor kunderne har det frie valg. De to ting blander man sammen,« siger Jørn Litmann.

energiMidt taber reklamesag til forbruger

Der er styr på bundlinjen i det selskab som den indiske koncern Thermax har opkøbt. Herning-baserede Danstokers regnskab for 2009/2010 viser et pænt overskud, skriver Herning Folkeblad.

Ud af et bruttoresultat på 65,6 millioner kroner har Danstoker opnået et re-sultat før skat på 22 millioner kroner. Det er knap fem millioner kroner bedre end foregående regnskabsår.

Danstoker Gruppen, som altså netop er blevet overtaget af den indiske ener-gi-gigant, omfatter også Omnical Kessel- und Apparatebau GmbH i Tyskland og Danstoker Ltd. i England og designer, producerer og sælger kedler og andet udstyr til energimarkedet.

Ved årsregnskabets afslutning havde Danstoker tilgodehavender på 53 mil-lioner kroner og igangværende arbejder til en værdi af 44,7 millioner kroner. Virksomheden har i gennemsnit haft 220 medarbejdere i det forgangne regn-skabsår.

Flot regnskab fra Danstoker

Tre unge med en smart idé til at spare på vandet har fået økonomisk

støtte af Tønder Energi-og Miljøfond. De unge præsenterede deres idé

på en Young Enterprise-messe.

Formand for Tønder Energi-og Miljøfond og formand for DS Hånd-

værk & Industri, Jim Stjerne Hansen, kommer altid hjem i godt humør,

når han har været på Young Enterprise-messe.

Her er han dommer i konkurrencen, hvor unge elever præsenterer

gode idéer, skriver Berlingske Tidende.

»De unge har mange gode idéer, de tænker anderledes end mange

etablerede virksomheder. Jeg ser positivt på fremtiden med de unge vi

har,« siger Jim Stjerne Hansen , der i konkurrencen er dommer for idéer

om miljø og energi.

Samtidig med at han er dommer for Young Enterprise, går Jim Stjer-

ne Hansen også efter gode idéer, som Tønder Energi-og Miljøfond vil

støtte økonomisk.

Tre unge mennesker er således blevet iværksættere, efter de nu har

fået iværksætterstøtte fra Tønder Energi- og Miljøfond. De har skabt

en lille teknisk anordning, der prikker til den dårlige samvittighed hvis

forbruget af varmt vand i brusebadet bliver højt. Tønder Energi-og Mil-

jøfond har nu hjulpet dem i gang med at starte deres egen virksomhed,

så deres idé kan udvikles videre.

»Vi opretter et anpartsselskab, og så skal de unge selv forme deres

idé og selv starte op,« siger Jim Stjerne Hansen , der også er formand

for DS Håndværk & Industri .

Tønder Energi-og Miljøfond støttede også andre gode idéer med

kontantbeløb.

F. eks. en idé om at sprøjte et flamingo-materiale ind i drivhuse, så

de bliver bedre isoleret, og en idé om at genbruge mursten til at lave

nye mursten.

Unge får værksætterhjælp

Kort Nyt

DS-bladet nr. 15 2010 | 11

Når man bygger for kommunen, skal man ansætte lærlinge. Det er holdningen i flere og flere danske kommuner. Århus og Kø-benhavns kommuner var først til at vedtage særlige lærlingeklausuler i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsopgaver. Alene i København forventes beslutningen at give 300-400 nye praktikpladser.

Nu er syv andre kommuner fulgt efter. Desuden er der overvejelser og drøftelser i yderligere 20 kommuner, skriver Nyheds-brevet 3F.

I 3Fs byggegruppe er Peter Hougård Niel-sen glad for, at klausulerne er ved at blive en naturlig del af de kommunale udbud:

– Det er sund fornuft, at det offentlige stiller krav om, at der skal være lærlinge med, når det offentlige bygger. Ansættelse af lærlinge er en investering i fremtiden, og det er både fornuftigt og rimeligt, at det of-fentlige stiller krav til dem, der vil have del i de offentlige investeringer, siger han.

DS Håndværk & Industri og andre er-hvervsorganisationer er principielt imod at bruge sociale klausuler for at skaffe flere lærepladser.

Flere kommuner stiller krav om lærlingeEn undersøgelse, foretaget for PR Konsortiet viser, at mange danske virksom-

heder ville gøre sig selv en tjeneste ved at lukke deres hjemmeside. Indholdet er så forældet og irrelevant, at virksomhederne var bedre tjent med kun at have en enkelt kontaktside med et telefonnummer.

»Undersøgelsen omfatter 45 virksomheder inden for bygge- og anlægssek-toren, men vi har ingen grund til at tro, at andre sektorer har det bedre«, siger kommunikationsrådgiver Carsten Sivertsen, PR Konsortiet.

Et af problemerne med hjemmesiderne er, at de ønsker at formidle nyheder, men at 48 procent af de undersøgte hjemmesider kun har ’nyheder’, der er ældre end ni måneder.

Et andet problem er, at 56 procent af de undersøgte virksomheder forsømmer at fortælle, hvorfor kunden lige skal vælge dem som leverandør:

»Det nytter ikke at bruge hjemmesiden til at fortælle den besøgende, at virk-somheden er ’ærlig og kreativ’, at den ’sætter kunden i centrum’, eller at ’vi af-leverer opgaven til tiden’. Det er rent tomgangssnak, og det er værdier, som kun-den må tage for givet,« siger Carsten Sivertsen.

Kvaliteten af billederne er også blevet undersøgt, og her er resultatet, at kun 11 procent kan betegnes som fyldestgørende. Det handler blandt andet om, at billederne af det færdige byggearbejde er i så ringe kvalitet, at det – muligvis – professionelle stykke håndværk fremstår som dårligt arbejde. I et konkret til-fælde benytter virksomheden hjemmesiden til at vise fem billeder af den samme servicevogn.

Luk hjemmesiden inden kunden ser den

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Kort Nyt

12 | DS-bladet nr. 15 2010

DrIFt og StrAtegI

hold blikket fast på likviditeten Konstant fokus på likviditet og bundlinie er nøgleord for Wila Maskinfabrik i Silkeborg, der sidste år leverede sit bedste resultat nogensinde og lige midt i finanskrisen. Hvad sker der på Mads Clausens Vej?

Af ole Andersen

Da Lars Lauridsen sammen med ægtefæl-len Jette Lauridsen etablerede Wila Ma-skinfabrik i Silkeborg i 1998, overvejede de samtidig, hvordan det skal slutte en-gang. Den slags planer kræver minutiøs planlægning og stram styring af alle funk-tioner i virksomheden, når man på så tid-ligt et tidspunkt og som iværksættere fun-derer over, at der kommer en dag, hvor virksomheden skal sælges og føres videre af andre.

Nogle er virkemidlerne er og har altid været uddelegering af ansvar til hver en-kelt medarbejder. Det vil sige ingen topsty-ret ledelse, ingen værkførere og mellemle-dere og konstant fokus på bundlinien.

I tolv år har Wila Maskinfabrik haft sorte tal på bundlinien trods massive inve-steringer i ny teknologi og byggeri af helt

DS-bladet nr. 15 2010 | 13

nye faciliteter i 2008. Resultatet sidste år blev det bedste i virksomhedens historie og lige midt i finanskrisen.

»Nøgleordet de næste par år vil for os være likviditet. Den nuværende lave rente vil formentlig stige, det er derfor nødven-digt at have styr på renteomkostningerne og få banken til at give den rigtige rente %. Men der er en lang række forhold, vi skal være forsigtige med.

Vi er fuldstændig klar over, at vi lever i et highrisk område som branchen er i øjeblikket. Vi ser mange konkurser. Rig-tig mange. Og det er min klare opfattelse, at mange virksomheder i dag kontrollerer deres underleverandører meget nøje. Hvor-dan er deres regnskab, hvordan er deres li-kviditet? Nogle kunder er blevet ramt af, at de f.eks. giver en forudbetaling på en mil-lion til et projekt til fire millioner kroner. To måneder efter krakker vedkommende.

Pengene går jo ind i boet. Så det er vigtigt i disse tider at have sorte tal på bundlinien og have ro på,« siger Lars Lauridsen.

Ny teknologi

Wila Maskinfabrik A/S med 23 medar-bejdere og med rustfrit stål som udgangs-punkt for al produktion til især levneds-middelindustrien, forventer at holder sit budget i indeværende regnskabsår.

»Af en omsætning på over 30 millioner kroner får vi et nettooverskud på 8-9 pro-cent, og det er faktisk flot, i en branche der i øjeblikket er meget meget klemt.

Vi har hele tiden investeret massivt i ny teknologi også i 2010. Det går galt, hvis vi lader medarbejderne stå og arbejde manu-elt. Jo mindre du rører ved varen, jo me-re kan du tjene. Investeringerne er kapi-talkrævende. Uden afskrivninger havde vi haft et resultat i størrelsesordenen fem

DrIFt og StrAtegI

»Skrivebordsarbejde er der penge i« er titlen på et initiativ, som DS håndværk & Industri har iværksat. en stor udfordring i en travl hver-dag for mange virksomheder, men øget struktur skaber vindere. DS-bladet vil i en artikelserie beskrive en række medlemsvirksomheder, der har fokus på strategi, styring, forretningsgange og administrati-ve rutiner.

De første artikler blev bragt i DS-bladet nr. 10. 2010, DS-bladet nr. 11. 2010 og DS-bladet nr. 12 2010.

Artiklerne kan læses påwww.ds-bladet.dk

14 | DS-bladet nr. 15 2010

millioner kroner. Men vi skal også passe på. Stilstand er tilbagegang,« konstaterer Lars Lauridsen.

Virksomheden køres med en særdeles stram styring i administrationen og med it-systemer, der hjælper med at genere ind-tjening. Det er især vigtigt, fordi mange leverandører med næb og klør forsøger at hente indtjening gennem alle mulige tillæg og gebyrer som f.eks. emballagebidrag og miljøtillæg.

»Derfor kæmper vi en hård kamp med vores leverandører. Vi kan ikke selv faktu-rere disse tillæg, og så kan de heller ikke.«

Udover Wila Maskinfabrik ejer Lars Lauridsen desuden 51 procent af virksom-heden GN Production. De to virksomhe-der køber strategisk ind sammen.

»Det kræver hårdt arbejde hver dag og frem for alt sørger vi for, at likvidite-ten hænger sammen. Det betyder også, at vi laver likviditetsbudgetter hele tiden, så vi har styr på, hvornår der kommer pen-ge ind, og hvornår der skal penge ud. Det cashflow, der kører igennem, er det vigtig-ste overhovedet i øjeblikket. Der er altså nogle virksomheder, der dør i dag af likvi-ditetsmangel på trods af en god egenkapi-tal og masser af ordrer. Egenkapital gene-rer jo ingen indtjening.

Vi har i virkeligheden gjort det samme som flere store danske virksomheder. Vi har bare gjort det i miniformat. Vi har kig-get på alle vores udgifter helt ned til papi-ret til printeren og set på, hvad vi kan gøre bedre fremover, end vi gjorde i går. Vi har også skåret ind til benet og bygger stille op igen.«

Ingen topstyring

Ligesom alle andre havde han gerne und-været finanskrisen.

»Men når det er sagt, så synes jeg fak-tisk, der er kommet lidt godt ud af den. I min verden, også når jeg diskutere med bank og revisor, er omsætning aldrig et mål i sig selv. Det er indtjeningen, der tæl-ler. Det er jo ligegyldigt med en omsæt-ning på 60 mio. kroner eller mere, hvis du kun tjener 500.000 kroner.«

Wila Maskinfabrik har ingen sælgere ansat, og virksomheden kører uden topsty-ret ledelse, ingen værkførere og mellemle-

dere. Det er medarbejderne, der er med til at genere succesen.

»Det kan man selvfølgelig kun gøre, hvis man har nogle dygtige og engagerede medarbejdere. De tager selv ansvar for det, de går og laver, men det hele er naturlig-vis sat i system. Vi ved præcis, hvad hver især laver.

Jeg sørger for hver morgen at sige god-morgen til hver enkelt medarbejder. Nogle kan måske ikke se, at dette er et konkur-renceparameter, men det er det altså. Med-arbejderne er den vigtigste ressource, vi har. Maskinerne flytter sig ikke uden dine folk. Derfor værner vi meget om dem. Det betyder, at du får engagerede medarbejde-re. Derfor kan vi også styre produktionen uden værkførere og andre mellemledere. Men vi sørger også for at stille de psykiske rammer til rådighed.

Gode psykiske og fysiske rammer skal der til i dag for at skabe vækst. Motiver di-ne medarbejdere i stedet for at jagte dem. Og spil med åbne kort. Vi skal tjene penge. Det skal medarbejderne også.«

Overskudsdeling?

Wila har flekstid, morgenmaden er betalt, det samme er frugt- og andre ordninger. Overskudsdeling er forsøgt tre gange. Med uheldige resultater, erkender Lars Laurid-sen.

»Når der opstår penge mellem menne-sker, skal der ikke meget til, før nogen fø-ler sig forfordelt. Vi har set, hvad de gør andre steder, men det er svært at finde den gyldne middelvej. I stedet laver vi en masse sociale arrangementer. Vi går me-get op i håndbold, vi fisker sammen og ta-ger hvert andet år på weekend-ophold med ægtefæller og kærester.

Vi har sagt, at der er en andel til medar-bejderne af det, der ligger over 10 procent på bundlinien. Men det er svært at skabe 10 procent. Det må vi erkende.«

Vi investerer vores overskud i virksom-heden, og det har vi gjort i alle de tolv år, vi har eksisteret. Pengene bliver i virksom-heden på trods af de store investeringer, vi har foretaget.

Medarbejderne i virksomheden kaldes sammen en gang i kvartalet. Ikke for at sætte et skrækscenario op, men for at for-klare dem, hvordan det går.

»Vi skal ikke gå i selvsving, og det handler ikke om, at vi sidder og kigger nu-anceret på den enkelte medarbejder. Men jeg opfordrer dem til at kigge lidt ud i ho-risonten, følge med i nyhederne og i den globale udvikling.«

Det er vigtigt for Wila og GN Production, at vi har sorte tal på bundlinjen også i frem-tiden, så vi kommer styrket ud af det her.

Da markedsprisen for halvandet år si-den begyndte at falde dramatisk, sagde jeg til medarbejderne, at vi ikke får mere for varerne. At vi kunne vælge at sidde og tu-de eller tage det konstruktivt op.

Da Lars Lauridsen og ægtefællen Jet-te Lauridsen, bogholder og ligeledes in-dehaver af Wila, etablerede Wila i 1998, gjorde de også deres overvejelser om, hvordan det engang skal slutte.

»Jeg er helt bevidst om, hvornår jeg skal se på, at Wila bliver salgbar som virksom-hed. Min fornemste opgave er at uddelege-re. Der er masser af virksomheder, der har svært ved at blive solgt, fordi ejeren sidder på det hele. Det gør vi ikke her. Jeg vil ik-ke vente til, at jeg bliver mellem 62 og 65 år. Man skal passe på ikke at vente for læn-ge, så man ikke er attraktiv længere. Vi la-vede i sin tid en 25 års plan, og der er folk i virksomheden, der kan føre det videre,« siger Lars Lauridsen, 47 år.

Ny fabrik

Wila byggede ny maskinfabrik på Mads Clausens Vej i Silkeborgs nordlige indu-strikvarter i 2008 i et slags kollektiv med virksomhederne Sejs Engineering og GN Production. Sidstnævnte flytter ind om nogle år.

»Dengang havde vi en helt konkret plan i forbindelse med en stor ordre til Singa-pore, og vi manglede de fysiske rammer. Vi var heldige med at slå til på det rigtige tidspunkt. Havde vi ventet et halvt år, vil-le vi næppe have siddet her i dag. Ikke på grund af Wila’s resultater, men på grund af finanskrisen. Og vi byggede det hele på fem måneder. Det blev besluttet i decem-ber 2007, og vi flyttede ind i sommerfe-rien i 2008. Selve flytningen med i alt 28 mand varede i to uger. Det er nok en af de største succeser, vi har haft.«

Wila har fået EU-tilskud til kvalitets-styring og satser på at være certificeret til

DrIFt og StrAtegI

DS-bladet nr. 15 2010 | 15

ISO 9001 inden for tre år. En krævende proces at gennemføre, påpeger Lars Lau-ridsen, men det er og bliver et konkur-rencemoment.

»Gør vi tingene rigtigt koster det 30.000 om året, så det behøver ikke at være dyrt i dag. Og det er jo fejlene, vi skal lære af. Når vi retter fejlene, forbedrer vi samtidig vores indtjening.

Banken

Vi har altid haft fuld opbakning fra vo-res bank, som vi har haft i mange år, men vi har også været i forhandlinger for at få nedbragt vores rente. Det lykkedes.

Wila Maskinfabrik har en god rating, hvor virksomheders kreditværdighed vur-deres på likviditet, rentabililitet og solidi-tet under et.

»Det er selvfølgelig en stor styrke for os. Ikke mindst i den branche, vi lever i. Der-for værner vi også om at betale vores leve-randører til tiden. Hos de største og vigtig-ste leverandører har vi en høj prioritet af kreditdage. Det bidrager til vores indtje-ning, at vi er skarpe. Dit cashflow og dine kreditrammer skal hele tiden passe til om-sætningen.«

Virksomhedens bestyrelse samles én gang om måneden.

»For nogle lyder det voldsomt. Men det giver noget, og det betyder, at vi har styr på det. Vi sørger for at gå i banken, før banken kommer til os.«

Læs mere på www.wila.dk

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

DrIFt og StrAtegI

16 | DS-bladet nr. 15 2010

Det nye netværk og tværgående samarbej-de »Metalbranchen i Bevægelse« afholdte sin første konference på Grundfos i sidste måned. Dermed blev netværket med den ambitiøse målsætning om især at få sat produktiviteten i vejret og styrke konkur-renceevnen og fremme investeringerne i den danske metalindustri, for alvor skudt i gang.

DS Håndværk & Industri er en del af initiativet, der tæller virksomheder og organisationer, og initiativtagerne tror grundlæggende på en lukrativ fremtid for metalindustrien i kraft af øget fokus på fremadrettet produkt- og produktions, automatisering og højteknologiske løsnin-ger.

Det blev der leveret flere konkrete ek-sempler på fra Lem Beslagfabrik om at fremme virksomhedens merværdi, KP Komponenter om automation og produkti-vitet og Linak om total cost under den vel-besøgte konference på Grundfos.

Grundfos talte om samspillet mellem pumpekoncernen og underleverandører.

Carsten Stubkjær Mumm, kommerciel direktør i KP Komponenter, mener grund-læggende, at det er muligt for danske virk-somheder med produktion i Danmark at konkurrere med lavtlønslande gennem ny teknologi og automatisering og ved kon-stant at afsøge enhver mulighed for pro-duktivitetsforbedringer.

Lønandel

»På de mest effektive af vores produkti-onslinier er vi i dag nede på 4-5 procent i lønandel på forskellige emner, og vi kan stadigvæk se, at der er mere at opnå. Det er her, vi kan se vores største styrke på produktivitetsforbedringer. Vi har flere almindelige, traditionelle produktionsan-læg, hvor lønandelen er noget højere. Men selv på mere simple produkter, hvor vi konkurrere direkte med det, vi traditionelt kalder lavtlønslande, kan det lade sig gøre at konkurrere uanset de rammevilkår, vi har i Danmark,« sagde Carsten Stubkjær Mumm.

KP Komponenter er en ren underleve-randørvirksomhed med stor knowhow in-denfor spåntagende bearbejdning af alle typer lavt- og højtlegeret stål samt metaller og støbegods. Virksomheden er igennem finanskrisen efter at have ramt en beton-mur i 2009 og er tilbage på tidligere ni-

Netværket Metalbranchen i Bevægelse var samlet på Grundfos til sit første møde om en branche, som i dag kan fremvise eksempler på, at den kan konkurrere med lavtlønslande, men som også efterlyser helt ny politisk fokus på rammevilkårene herhjemme.

Af ole Andersen

Carsten Stubkjær Mumm, kommerciel direktør i KP Komponenter: »På de mest effektive af vores produktionslinier er vi i dag nede på 4-5 procent i lønandel på forskellige emner, og vi kan stadig-væk se, at der er mere at opnå«.

Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik. Virksomheden massefremstillede for 10 år siden metalemner i store serier. I dag er serierne blevet mindre, men langt mere avancerede.

INDUStrI

Bevægelse i metalbranchen fra første dag

DS-bladet nr. 15 2010 | 17

veau med ca. 170 ansatte. KP Komponen-ter er delvis ejet af en kapitalfond.

»Vi har faktisk haft kontinuerlig fokus på at gøre en forskel gennem mange år. Det er ikke noget, der er kommet inden for de sidste 2-4 år som led i en strategi. De sene-ste år har vi differentieret os gennem den nyeste teknologi og har fokuseret på at ska-be merværdi. Vi har simpelthen ikke 20 år gamle produktionsmaskiner rundt om i hjørnerne, der bliver brugt i ny og næ.«

Dagsordenen

Formanden for Dansk Metal Thorkild E. Jensen understregede i sit indlæg vigtig-heden af, at Danmark forbliver et produk-tionsland og om behovet for at målrette en langt større del af den offentlige erhvervs-støtte til små og mellemstore virksomheder.

»Problemet er, at der rent faktisk er mennesker her i landet, der tror, at indu-stri og produktion er noget, der hører for-tiden til. Men vi kan ikke leve alene af vi-den og service. Antallet af beskæftigede i industrien er de sidste ti år faldet med 100.000. Men antallet af beskæftigede er ikke det eneste mål for, hvordan industri-en har det. I samme periode er produkti-onen, eksporten og værditilvæksten steget markant. Ny teknologi har gjort, at færre producerer mere. Uden produktion får vi ingen ny viden. Uden ny viden, bliver der ingen produktion. Sådan er det. Skal Me-talbranchen i Bevægelse lykkes, skal vi være realistiske. Industri og produktion er afgørende for dansk økonomi og beskæfti-gelse. Danmark som produktionsland skal stå øverst på dagsordenen,« sagde Thor-kild E. Jensen.

INDUStrI

Bevægelse i metalbranchen fra første dag

Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik, med 20 medarbejdere, bekræftede dette billede. Virksomheden massefremstille-de for 10 år siden metalemner i store se-rier. I dag er serierne blevet mindre, men langt mere avancerede, og der er investe-ret massivt i ny teknologi. I dag er fokus for en stor dels vedkommende på udvik-ling af løsninger.

Læs mere om Metalbranchen i Bevægelse på www.mbib.orgwww.ds-net.dk og tidligere artikler på www.ds-bladet.dk

18 | DS-bladet nr. 15 2010pfs@pfs.dk - www.pfs.dk

Lev livet - som du vil

Vækst skaber arbejdspladser Nyhedsprogrammet Deadline på DR2 stil-lede for nylig skarpt på erhvervspolitikken og Metalbranchen i Bevægelse og hvad der skal til for at ændre billedet, hvor tu-sinder af arbejdspladser i disse år forsvin-der fra industrien.

I studiet var Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen sammen med di-rektør Bo Fischer Larsen, Brændstrup Ma-skinfabrik, og formand for netværket Me-talbranchen i Bevægelse, Finn Visgaard.

Deadline-programmet påviste, at Has-selager-virksomheden i den forbindelse kunne have søgt støtte fra EU’s struktur-fonde, der dækker helt op til 70 procent af etableringsomkostningerne ved opstar-ten af BM Industries Polska, som er et 100 procent-ejet datterselskab af Brændstrup Maskinfabrik.

Bo Fischer Larsen vil ikke afvise, at han på lang sigt vil gøre brug af EU-struk-turmidler i forbindelse med yderligere satsning uden for Danmarks grænser. Her og nu er det en strategisk beslutning om at etablere sig i Polen, der har ført til etable-ringen. Og der er tale om en udvidet med-arbejderstab - hvor yderligere 20 i dag ind-går i medarbejderstaben - ikke udflytning af arbejdspladser, understregede han i pro-grammet.

Sammen med Finn Visgaard påpegede han, at den største udfordring i Danmark ikke er de lavere lønninger i eksempelvis Polen og Kina. Det er snarere den mang-lende vilje til at understøtte vækst, hvor de ansvarlige politikere gang på gang lader stå til. Danmark er i dag det OECD-land med næstlavest vækst, blev det påpeget.

Finn Visgaard gav flere eksempler på, at det kan betale sig at fastholde arbejde i Danmark, og erklærede sig enig i, at hvis vi skal have flere arbejdspladser i industri-en herhjemme, så skal væksten også op.

Torsten Schack Pedersen erklærede sig på linje med erhvervsfolkene når det gæl-der at der skal sættes ind for at gøre det attraktivt fortsat at producere i Danmark. Han er af den opfattelse, at der er en ud-bredt politisk forståelse for, at hvis vi skal fastholde det videnstunge arbejde i Dan-mark, så forudsætter det, at vi også har fremstilling. Han erkender, at det nok har været en opfattelse politikerne tidligere har været på kant med, men realiteterne er nu opfanget, lovede han, og pegede på, at der er taget initiativ til, at de mange forsk-ningsmilliarder, der hvert år investeres i Danmark, i højere grad skal komme dan-ske virksomheder til gode.

Metalbranchen i BevægelseTil gavn for velfærdssamfund, med-arbejdere og virksomheder i metal-branchen, vil ”Metalbranchen i Be-vægelse” medvirke til at gøre danske produktionsvirksomheder mere konkurrencedygtige i et internatio-nalt perspektiv.

Ved at fokusere på konkurrence-kraft, vil bevægelsen gøre en for-skel, der skaber flere nye arbejds-pladser og bedre forretning i danske produktionsvirksomheder.

Græsrødderne til denne bevæ-gelse, heriblandt DS Håndværk, er overbeviste om, at der er en lukra-tiv fremtid for metalbranchen i Dan-mark.

Hovedmålet er, at danske virk-somheders konkurrencekraft in-denfor metalbranchen skal styrkes primært ved fokus på fire områder: Produktivitet, total cost ved out-sourcing, merværdi og positionering samt nationale rammevilkår.

Hovedprincippet i bevægelsen er, at alle er velkomne til at deltage og billetten for deltagelse er aktivt ar-bejde for fremme af metalbranchen.

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

INDUStrI

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk

Lev livet - som du vil

Vi ønsker vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Vær sikker pålang levetidVælg zink

Vær sikker pålang levetid

DASt R022

certificeretDASt R022

certificeret

Zink er ikke gråt - men grønt

Zink er ikke gråt

Sverigesvej 13 · DK-7480 Vildbjerg · Tlf. 97 22 01 44 · Fax 97 13 30 03

www.hv.dk · E-mail hv@hv.dk

Funktionærgruppen. Herning borgmester Lars Krarup klipper

snoren.

Fra

indvielsen

af

vort kontor

Materialet afhentes og leveres hos

kunden på en af vore lastbiler.Vi producerer varmforzinkede produkter i høj kvalitet på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Miljøcertificeret

produktion

Husk vi holder ferielukket fra 23. december til 2. januar

(begge dage inkl.)

Vi ønsker vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Vær sikker pålang levetidVælg zink

DASt R022

certificeret

Zink er ikke gråt - men grønt

Sverigesvej 13 · DK-7480 Vildbjerg · Tlf. 97 22 01 44 · Fax 97 13 30 03

www.hv.dk · E-mail hv@hv.dk

Funktionærgruppen. Herning borgmester Lars Krarup klipper

snoren.

Fra

indvielsen

af

vort kontor

Fra

indvielsen indvielsen

af af

Funktionærgruppen.Funktionærgruppen. vort kontor

Materialet afhentes og leveres hos

kunden på en af vore lastbiler.

Herning borgmester Lars Krarup klipper

Herning borgmester Lars Krarup klipper

snoren.snoren.snoren.

Vi producerer varmforzinkede produkter i høj kvalitet på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Miljøcertificeret

produktionMiljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

produktionproduktion

Husk vi holder ferielukket fra 23. december til 2. januar

(begge dage inkl.)

22 | DS-bladet nr. 15 2010

PoLItIK

Politisk fokus på mindre virksomheder

Erhvervsøkonomer har i årtier fremhæ-vet det positive i, at den danske erhvervs-struktur i langt overvejende grad består af mange små og mellemstore virksomheder, SMV’er.

Som en mus mellem elefantens ben kan de små virksomheder således lettere sprin-ge rundt og tilpasse sig, når der opstår fa-resituationer. Deres fleksibilitet har da og-så betydet, at vi har undgået markante stød i økonomien, når de sorte skyer trak sig sammen. Det står i skarp modsætning til, hvad man har oplevet i lande som Sverige og Tyskland, når store industrikonglome-rater som f.eks. bilfabrikkerne blev ramt af krisen og sendte titusindvis af medarbej-dere på porten.

Derfor er det nu særdeles positivt, at re-geringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen er nået til samme er-kendelse og vil til at fokusere på SMV’er-ne, som det fremgår af den nye samtalebog med Berlingske Tidendes journalist Tho-mas Larsen.

Her lovpriser Lars Løkke Rasmus-sen SMV’ernes fleksibilitet og gode kon-kurrenceevne, hvilket der bestemt er god grund til at anerkende. Derfor har Hånd-værksrådet da også taget positivt imod fi-nanslovsaftalen, der klart rummer ele-menter til fordel for SMV’erne i form af flere renoveringsopgaver og bedre finan-sieringsmuligheder. Aftalen er dog ikke

helt problemfri. F.eks rammes hele auto-branchen urimelig hårdt af en ændring af grænsen for, hvornår en bil er totalskadet, og derfor er forventningerne i Håndværks-rådet da også, at regeringen senere kom-mer med flere initiativer, der kan gøre det lettere at være SMV’erne.

I Håndværksrådet er vi naturligvis gla-de for de få store virksomheder, vi har i Danmark. Dem kan vi ikke undvære. Men i dag arbejder de store virksomheder pri-mært på de globale markeder. De lægger i overvejende grad deres nye investeringer og produktion i lavtlønslande og deres ak-tier udbydes og handles på de globale ak-tiebørser. Deres overskud udloddes eller akkumuleres derfor hovedsageligt til for-del for udenlandske investorer og kapital-fonde. Det giver netto ikke så mange nye job i Danmark.

Politisk er det derfor vigtigt at forstå, at SMV’erne ikke nødvendigvis har den samme erhvervsdagsorden, som de store virksomheder. Derfor er det også vigtigt at få gjort op med den myte, at Danmark kun kan komme ud af krisen, hvis store virk-somheder som Mærsk, Novo, Danfoss og andre får gennemført deres erhvervspoli-tiske dagsorden.

Direktør i Nordea og fhv. formand for Finansrådet, Peter Schütze, sagde det det da også klart i et interview med Berlingske Business for nylig:

Finansloven er generelt venlig stemt over for de små og mellem-store virksomheder. Men der er grund til forvente sig mere, hvis statsministerens vision om at SMV’erne skal trække væksten skal realiseres.

Af Frank Korsholm Politisk chef håndværksrådet

DS-bladet nr. 15 2010 | 23

»Små virksomheder skal redde vel-færdssamfundet. Danmark skal sætte sin lid til de små og mellemstore virksomhe-der, hvis velfærdssamfundet skal overle-ve. I stedet for ensidig satsning på at støt-te forskning og store virksomheder skal vi tilbage til rødderne og satse på godt køb-mandskab og ikke mindst små og mellem-store virksomheder.«

Det er klar tale, og det vil jo så også være dejligt, hvis denne forståelse for de små og mellemstore virksomheder og-så kunne spores, når bankerne behandler SMV’ernes låneansøgninger til nye inve-steringer.

I hvert fald fremgår det af Håndværks-rådets egne konjunkturundersøgelser, at ca. 25 pct. af SMV’erne lige nu har svært ved at finansiere nye projekter. Værst ser det ud for de mindre industrivirksomhe-der, hvor helt op til 40 pct. støder panden mod en mur i bankernes kreditafdelin-ger. Det er oven i købet på trods, at rege-

ringen tidligere på året gennemførte en erhvervspakke med kautionerede vækst-lån rettet mod de mindre virksomheder. I Håndværksrådet er det imidlertid den kla-re opfattelse, at mange banker fortsat ikke er opmærksomme på de muligheder, som ligger i vækstkaution. Forhåbentligt vil fi-nanslovsaftalen råde bod på den situation med de 10 mia. risikovillige kroner, der målrettes iværksættere og SMV’er.

Selvfølgelig skal politikerne blive ved med at lytte til de store virksomheder. De vil fortsat spille en meget stor rolle i sam-fundets velstandsudvikling, men det må ikke betyde, at regeringen vender det dø-ve øre til de små og mellemstore virksom-heder.

Derfor er det vigtigt at forstå, at den danske erhvervsstruktur for 95 pct. ved-kommende består af virksomheder med under 20 ansatte, og at disse har vist sig bedre til at manøvrere gennem kriseti-der.

Nøglen til vækst ligger derfor i at ska-be bedre rammevilkår for disse virksom-heder.

Det kan i første omgang ske ved at ska-be fair konkurrencevilkår for SMV’erne, da alt for mange oplever unfair konkurren-ce fra bl.a. østeuropæiske virksomheder, der opererer i Danmark. Derudover skal der skabes lettere adgang for SMV’erne til at få del i de offentlige udbud. Et konkret bidrag fra kommunernes side kunne i den sammenhæng være at lukke de kommuna-le håndværkerafdelinger. Samtidig er der behov for at styrke innovationen, sikre go-de uddannelser og fjerne barrierer for de små og mellemstore virksomheders inter-nationalisering.

Det vil alt sammen være væsentlige til-tag og bidrage til, at de små og mellem-store virksomheder får bedre vækstvilkår, og samtidig gøre dem til trækheste i det opsving, som desværre fortsat lader ven-te på sig.

PoLItIK

24 | DS-bladet nr. 15 2010

DrIFt og StrAtegI

generationsskifte med professionel formand

Den lille produktionsvirksomhed Møn Maskinbyg A/S har fra 1. januar 2011 gen-nemført et succesfuldt generationsskifte, der reelt blev indledt for over seks år si-den, da Knud G. Hansen købte 25 procent af virksomheden. Fra nytår er han eneejer.

Virksomheden har under forløbet truk-ket på rådgivning fra bl.a. DS Håndværk & Industri, der i 2007 anbefalede Knud G. Hansen og de to tidligere ejere, Keld Chri-stiansen og Jan Bille, at hente et professi-onelt bestyrelsesmedlem ind i virksomhe-den. Bl.a. med formidling af kontakter til erhvervsnetværket Connect Denmark, der formidler kontakter til professionelle be-styrelsesformænd, og Væksthus Sjælland.

Det har vist sig særdeles fordelagtigt for Møn Maskinbyg, der har fået adgang til betydeligt netværk, når udfordringer skal løses, konstaterer Knud G. Hansen i dag.

En konsulent

I dag sidder Ib Paaskesen, professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere ejer af og adm. direktør for bl.a. Paaskebrød A/S, FKI Stålinventar A/S m.fl., fortsat i besty-relsen for Møn Maskinbyg.

Ib Paaskesen har stor erfaring i iværk-sætteri og strategisk planlægning, udarbej-delse af værdigrundlag, mission, vision og målsætninger.

»Vi gjorde os naturligvis en række over-vejelser. For det første skulle vi jo ifølge lo-ven være mindst tre i bestyrelsen. Og det måtte selvfølgelig gerne være en, der kunne hjælpe os med at løse de opgaver, der var. Om vi kunne bruge den udgift, vi måtte ha-ve til et professionelt bestyrelsesmedlem, aktivt i virksomheden.

Vi fik i virkeligheden en konsulent ind i virksomheden. Det har afstedkommet, at vi i løbet af i år har taget tilløb til, at jeg over-tager resten af virksomheden. Både vores bestyrelsesmedlem og revisor har været en kæmpe hjælp i forbindelse med hele proces-sen, forretningsplaner, budgetter, deltagelse i møder med banken og meget mere. Det er udtryk for et stort engagement, som selvføl-gelig også honoreres i forhold til det arbej-de, der udføres,« siger Knud G. Hansen.

Møn Maskinbyg blev etableret i 1988 af Keld Christiansen og Jan Bille, der byggede videre på et PTA-afdeling under Metropak, som tidligere var etableret på Møn.

Jan Bille har lovet at blive i virksomhe-den i to og et halvt år, bliver i virksomhe-den, når han træder ud af ejerkredsen fra 1. januar 2011.

Maskinudvikling

Virksomheden har udviklet maskiner til mange forskellige industrier, bl.a. blik-

Fra 1. januar 2011 har Møn Maskinbyg gennemført et glidende generationsskifte med et professionelt be-styrelsesmedlem i en aktiv rolle.

Af ole Andersen

DS-bladet nr. 15 2010 | 25

og aluminiumsemballage, plastemballa-ge, sprøjtestøbt og vakuumformet, bageri og konfekture, transportanlæg og pakke-maskiner, fyrværkeri og senest håndte-ring af glas til solenergi.

Møn Maskinbyg fabrik har i en år-række haft et tæt samarbejde med Glud & Marstrand, en af Europas førende le-verandører af metalemballage. Gennem dette samarbejde er der blevet lavet man-ge spændende og gode løsninger til opti-mering af deres produktion.

Lige nu er der ved at blive produceret to maskiner til Lantmannens produkti-on af bake-off produkter i Danmark og i England.

Knud G. Hansen er uddannet land-brugsmekaniker, som han senere har udbygget med en maskintekniker-ud-dannelse. Jan Bille er uddannet maskin-arbejder.

»Vi kommer ikke fra de højere lærean-stalter. Omvendt har vi et engagement og en fantasi, der gør, at vi kan kreere man-ge forskellige løsninger.«

Virksomheden ansatte for halvandet år siden en ingeniør under den såkaldte vi-denpilotordning, hvor virksomheder kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder i 6-12 måneder i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt.

Videnpiloten, ingeniøren, er i dag fast-ansat i Møn Maskinbyg.

Virksomheden er sluppet nådigt gen-nem de sidste to års økonomiske krise.

»Vi har faktisk haft rimelig travlt. Men selvfølgelig har vi mærket, at hastigheden i forhold til beslutninger hos vores kunder, ikke har været så hurtig. Vi har heller ik-ke haft noget større behov for at optrappe salgsarbejdet. Vi får en hel del forespørgs-ler, der kommer via det store netværk, virksomheden har, og som vi trækker på. Vores netværk vil vi gerne udvide, blandt andet gennem DS Håndværk & Industri.

En del af vores handlingsplan fra 2004 gik ud på, at vi hvert år fik to nye kun-der, som hver især laver en omsætning for over 100.000 kroner. Det er sådan set lyk-kedes,« siger Knud G. Hansen.

Møn Maskinbyg har i dag 11 medarbej-dere.

Virksomheden har altid haft tradition for at have lærlinge. Den sidste afsluttede i sommer sin uddannelse med karakteren 12.

»Lige nu har vi en rustfri klejnsmede-lærling Vores plan er, at vi gerne vil ha-ve en lærling mere til sommer, så vi hele tiden har en ung og en ældre lærling. Vi forsøger også at være synlige og vise mu-lighederne i metalbranchen for de unge.«

Jan Bille tv. og Knud G. Hansen, Møn Maskinbyg.

Orla Hansen A/SSmedesvinget 15DK-6880 TarmTlf. 97 37 30 33Fax 97 37 15 74

orlahansen.dk

SILOERTILBEHØRFLEXSNEGLECELLESLUSERCELLESLUSERCELLESLUSER

26 | DS-bladet nr. 15 2010

hong Kong-koncern køber vindmølle-leverandørEfter underskud på 46, 66 og 127 millioner kroner de seneste tre år er den danske producent af vindmølletårne blevet overtaget af asiatisk virksomhed, Marsh Global Holding i Hong Kong.

I en pressemeddelelse oplyser køberen af Herning-virksomhe-den, at der forud for overtagelsen er sket en gennemgående om-strukturering.

»Virksomheden er i bedre form, end den har været længe. Det er vores mål at gøre Herning-virksomheden til en stabil og pålide-lig partner for vores kunder med det ene fokus at skabe værdi på Supply Chain-niveau,« siger den ny bestyrelsesformand William Marsh, der også er bestyrelsesformand i Marsh Global Holding.

I forbindelse med opkøbet er Michael Hagmann ansat som ny administrerende direktør i Hendricks Industries i stedet for Tho-mas Gaardbo, skriver Herning Folkeblad.

INDB@KKeN

Ny bog om stålkonstruktioner med beregningseksemplerEt forfatterteam fra rådgivningsvirksomheden ALECTIA står bag ny bog med beregningseksempler efter Eurocode 3: Stålkonstruk-tioner. Bogen er finansieret og udgivet af Dansk Konstruktions- og Betoninstitut og giver udførlige og gennemarbejdede eksem-pler på, hvordan konstruktionsnormerne i Eurocode 3 kan bruges i praksis.

Eurocodes er et sæt af europæiske konstruktionsnormer, som omfatter alle gængse konstuktioner og materialer. Bogen er en ek-sempelsamling, som illustrerer brugen af Eurocode 3: Stålkon-struktioner (DS/EN1993) i praksis.

Eksemplerne er planlagt og udarbejdet af rådgivningsvirksom-heden ALECTIA ved Jesper Gath, Thomas Hansen og Michael Holtemann Sass med tegninger af Maj-Britt Marcher Christensen. Bogen er finansieret og udgivet af Dansk Konstruktions- og Beto-ninstitut A/S.

Den nye bog henvender sig til projekterende ingeniører, inge-niører ved byggemyndigheder, undervisere og studerende på tek-niske uddannelsesinstitutioner og alle andre, der beskæftiger sig med beregning af stålkonstruktioner. Den bliver et vigtigt supple-ment til Eurocode 3, Teknisk Ståbi samt lærebøger i beregning af stålkonstruktioner.

Læs mere på www.dkbi.dk.

PraktikPladsPrisen overrakt for første gangStribevis af initiativer til oprettelse af nye praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne er sat i gang over hele landet. For første gang bliver PraktikPladsPrisen uddelt som belønning for nytænk-ning, der medvirker til at øge antallet af praktikpladser og samti-dig understøtter, at flere unge vælger at uddanne sig inden for in-dustriens område.

Tirsdag den 16. november 2010 blev de første modtagere af PraktikPladsPrisen præmieret ved en prisoverrækkelse på Natio-nalmuseet i København med deltagelse af undervisningsminister Tina Nedergaard og billedhugger Bjørn Nørgaaard, der har skabt skulpturen, der uddeles til prisvinderne.

Arrangementet var startskuddet til en række af uddelinger lan-det over, hvor et stort antal prisværdige initiativer vil blive præmi-eret med de 50 bronzestatuetter.

Bag prisen står Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, som er etableret i fællesskab af CO-industri og DI.

Hvis danske virksomheder bliver bedre til at samarbejde, vil de stå stærkere i konkurrencen med udlandet. Det er et af buddene på, hvordan danske virksomheder skal fastholde produktion her i landet.

En af de ting, der karakteriserer danske virksomheder er, at de er små set i forhold til udenlandske producenter, hvilket naturligt påvirker de udviklingsressourcer, den enkelte virksomhed har til rådighed.

»Vi har stort set ingen virksomheder i Danmark, der kan være teknologiførende. Men kan vi samarbejde i klynger og netværk om at udvikle og implementere ny teknologi, kan det skabe en frem-tid for dansk produktion,« forklarer John Johansen fra Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, der står bag forsk-ningsprojektet »Produktion 2025«.

Tanken bag »det industrielle kraftcenter« er netop, at danske virksomheder gennem samarbejde bliver i stand til at udvikle ny teknologi og tage kampen op mod de store, internationale spillere.

Ved at koordinere indsatsen på tværs af virksomheder, univer-siteter og videncentre kan vi dels fastholde produktion i Danmark gennem en fælles udvikling af teknologien, men også skabe nye arbejdspladser ved at tilbyde teknologien til andre lande.

Fremtidens produktion: Det industrielle kraftcenter

DS-bladet nr. 15 2010 | 27

ren molbo-politik i finanslovsforligRegeringen og forligsparterne bag finansloven mangler at bevi-se, at det kan være en god forretning for Danmark at skubbe op mod 1000 mekanikere og lærlinge ud i arbejdsløshed. Det påpeger Håndværksrådet, der bl.a. repræsenterer ca. 2.500 i autobranchen.

På et enkelt punkt skader finanslovsaftalen mere end den gav-ner. Det gælder aftalen om at sænke reparationsgrænsen på skade-de biler fra 75 til 65 pct., så langt færre biler fremover bliver repa-reret men i stedet skrottes.

Sænkningen vil skubbe op mod 1000 automekanikere ud i ar-bejdsløshed og til gengæld skabe nye job i bilproducerende lande. Samtidig er det mere end tvivlsomt, om sænkningen skaffer Staten de ventede indtægter fra registrering af nye biler.

»Det ligner ren molbo-politik at gøre så meget skade for at sikre et meget magert provenu. Det kan umuligt svare sig for Danmark at sende så mange mekanikere på gaden, så vi må bede forligspar-terne dokumentere, at sænkningen af reparationsgrænsen er an-det end et temmelig mislykket forsøg på afgiftsspekulation«, siger Mads Engberg, chefanalytiker og sekretær for Håndværksrådets autoudvalg.

tradium kårer Søstrøm Metalindustri til årets læreplads i randers»Årets Læreplads 2010« i Randers er fundet. Søstrøm Metal-industri blev onsdag kåret af Tradium efter en meget overbevi-sende indstilling fra virksomhedens mesterlærling, Henrik Sø-rensen.

– På sidste skoleophold fik jeg for anden gang i livet gang karakter. Jeg fik 12 i samfundsfag og fem 10-taller i andre fag. Det havde jeg ikke klaret, hvis jeg ikke havde haft sådan en god læreplads. Jeg har gået i flere specialklasser i folkeskolen på grund af, at jeg er svært ordblind. Men Søstrøm Metalindu-stri troede på, at jeg kunne klare uddannelsen som klejnsmed. De har givet mig lov til at vise, hvad jeg kan. Er der ting, jeg har svært ved, er der altid én på arbejdspladsen, der står klar til at hjælpe mig. Jeg er utrolig glad for min læreplads på Søstrøm Metalindustri. Derfor må Søstrøm Metalindustri blive årets læ-replads.

Med disse ord indstillede mesterlærling Henrik Sørensen, 18, sin arbejdsgiver Søstrøm Metalindustri til »Årets Læreplads 2010«.

»Henriks indstilling af Søstrøm Metalindustri til årets lære-plads er en autentisk historie om en ung mand, der ikke altid har haft det let, men som nu oplever stor succes som mesterlærling. Henriks vendepunkt i livet skyldes blandt andet en engageret arbejdsgiver, som også involverer sig aktivt i det nødvendige samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Tra-dium. Opgaven med at få unge som Henrik uddannet kan nem-lig ikke lykkes, hvis vi ikke gøre det i fællesskab, siger vicedi-rektør Lars Michael Madsen, Tradium.

hver femte underleverandør frygter for livet

Hele 55 procent af de danske underleverandø-rer mærker fortsat, at kunderne presser på for at få priserne sat ned. Det viser en ny måling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen Vækstdanmark.

Et lyspunkt er det, at det for tre kvartaler si-den var det endnu værre, idet hele 65 procent af underleverandørerne den gang svarede ja til, at de oplevede et øget pres for prisnedsættelser.

Blandt de pressede underleverandører er si-tuationen så slem, at mere end hver tredje fryg-ter, at prispresset kan få betydning for virk-somhedens eksistens. Det svarer til, at næsten 20 pct. af alle underleverandører føler sig truet på livet. - Tjah, situationen er lidt bedre end for et år siden. Der er lidt flere ordrer. Men det vil være en overdrivelse at sige, at der er store fremskridt. Den står stadig på rigtig hårdt ar-bejde for underleverandørerne i alle brancher, siger direktør Knud Hare-skov, Center for Un-derleverandører til Børsen Vækstdanmark.

– Der er tale om en bedring, men der er sta-dig rigtig mange underleverandører, som er meget pressede. Efter et par meget, meget hår-de år har mange fået nedbragt lagre, gennem-ført afskedigelser og effektiviseringer, udskudt investeringer. Så nu er de maksimalt trimme-de, Der er også en bedring generelt, fordi det allerværste likviditetspres er aftaget. Så der er en bedring. Men vores prognoser siger, at det kommer til at gå langsomt den rigtige vej, og at vi skal helt ind i 2013, før vi er tilbage på ni-veau, fastslår lederen af DI’s afdeling for min-dre og mellemstore virksomheder, Thomas Møller Sørensen.

Mange af de danske underleve-randører bliver stadig presset på priserne i en sådan grad, at det truer deres eksistens.

28 | DS-bladet nr. 15 2010

VVS

Kvalitetsstyring – det er ikk’ så svært

Hos Hecon Energi A/S er kvalitetsstyring en fordel i det daglige arbejde. For år til-bage – dengang det hele startede - havde virksomheden en anden tilgang til syste-met. »Det er ingen hemmelighed, at vi var negative til at begynde med«, fortæller Ole Christensen, der sammen med en kompag-non ejer og driver virksomheden i Herlev.

Men nu er holdningen en anden. »Vi fik heldigvis god hjælp fra DS Håndværk & Industri til at komme i gang, og var igen-nem et helt undervisningsforløb, inden vi startede op,« siger Ole Christensen.

I dag er kvalitetsstyringen tilpasset den naturlige arbejdsgang i virksomheden og ikke omvendt.

De daglige rutiner er blot beskrevet og accepteret i forhold til kvalitetsstyringen. For eksempel har virksomheden altid haft tradition for at gemme alle arbejdsrappor-ter i et ringbind. For at overholde kravene foretages der nu blot kontrol, når et ring-bind er fyldt op og inden der startes op med et nyt. Det lever fuldt ud op til krave-ne uden at give meget ekstraarbejde.

»Vi har nogle gode rutiner, der selvføl-gelig letter arbejdet, og så hjælper det også, at alle ved, det skal gøres, så der er ingen, der brokker sig«, siger Ole Christensen

Ole Christensen oplever de daglige ruti-ner som positive, og han fortæller, at nogle af hans kunder oven i købet føler det som en service, der gør dem trygge, når han som et led i kvalitetssikringen gennemgår arbejdet hos kunden efterfølgende.

»Det virker ligesom markedsføring. Kunderne fortæller i hvert fald positivt om det, når de sidder og drikker kaffe hos na-boen. Det giver gerne lidt ekstra arbejde.«

Om afvigelsesrapporterne fortæller Ole Christensen, at de bruges til at holde

øje med, om der er fejl, der går igen hos svendene, »For så skal der jo rettes op på det«siger han:

»Som regel har vi ikke ret mange fejl. Vi evaluerer jo vores arbejde undervejs og får eventuelle fejl rettet, hvis der skulle være nogle. Så hvis jeg kan se, at rappor-terne ser fornuftige ud, så plejer vi at fejre det med lidt frokost.«

Ole Christensen fortæller også, at sy-stemet tvinger ham til at være opdateret i forhold til bygningsreglementet. Derfor er han altid parat til at løse en opgave uden først at skulle sætte sig ind i, om der er æn-dringer, der skal tages højde for. Det sam-me gælder også for måleudstyr. Kravene her betyder, at virksomheden ikke kom-mer ud i trælse oplevelser med fejl eller mangler ved udstyret, når man skal bru-ge det.

»Jeg har før stået i en akut situation en søndag morgen, hvor jeg skulle løse en op-gave, og så var mit måleudstyr ikke i or-den. Det er vi helt ude over nu.«

Materialerne

Ansvaret for at bestille de rigtige materia-ler ligger hos svendene, og fungerer rigtigt godt hos Hecon Energi A/S. Mange af op-gaverne udføres på akkord, og det tvinger svendene til at kontrollere i tide, at de har, hvad de skal bruge til opgaven. »Det mini-merer jo spildtiden« konstaterer Ole Chri-stensen.

Generelt er Hecon Energi A/S tilfreds med systemet. »Det har da givet en lille smule mere arbejde. Og der er mere po-sitivt end negativt ved det. Generelt har vi ved hjælp af systemet undgået fejl, der sik-kert havde kostet mere, hvis de først skulle rettes efterfølgende« fortæller han.

Nogle kunder oplever kvalitetsstyring som en service, der gør dem trygge, når installatører hos Hecon Energi som led i kvalitets-sikringen gennemgår arbejdet hos kunden efterfølgende.

Af Lise DaldorphSalgs- og markedsføringskonsulentDS håndværk & Industri

DS-bladet nr. 15 2010 | 29

tilbud om ny kapital – med personlig coach

te,« siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Der bliver afsat 15 mio. kr. af Globalise-ringspuljen til tilbudet, som bliver udmøn-tet i tre former for rådgivning i 2011:

Op mod 2.500 virksomheder bliver in-viteret til en af ti workshops om at lease udstyr, at låne penge mv.

Op mod 1.000 virksomheder får tilbud om en dag sammen med en privat ekspert i lånekapital, hvor det offentlige medfinan-sierer 50 procent.

Op mod 250 virksomheder får tilbudt en kapitalcoach (en specialist i at skaffe

kapital udefra), hvor det offentlige medfi-nansierer 50 procent.

Det hele forankres i Væksthusene. Til-budet vil være virksomhedsrettet, og mø-der vækst-virksomhederne, hvor de er i forvejen.

Initiativerne bygger videre på erfaringer fra Væksthus Midtjylland, som siden de-cember 2008 har haft succes med en ka-pitalcoach-ordning, hvor 11 virksomheder har fået tilført knap 50 mio. kr. i ny ka-pital.

Virksomheder med vækstplaner får nemmere ved at finde kapital. Allerede næste år kan 2.500 virksomheder deltage i workshop om at skaffe kapital – 1.000 virksomheder får tilbud om en dags låne-rådgivning – 100 virksomheder kan få en personlig kapitalcoach.

Mange virksomheder med vækstplaner har svært ved at skaffe kapital. Som led i regeringens indsats i væksthusene etab-leres nu et målrettet tilbud, der allerede næste år skal gavne flere tusind virksom-heder og bane vejen for flere vækstvirk-somheder.

»Vi ønsker at styrke markedet for risi-kovillig kapital. Det må ikke være man-gel på viden og erfaring, der hindrer virk-somheder med vækstplaner i at få fat i den nødvendige finansiering. Derfor styrker vi nu væksthusenes vejledning med tilbud til virksomhederne om at blive kapital para-

Innovation og fornyelse skaber vækstØkonomi- og Erhvervsministeriet har of-fentliggjort en ny analyse: »Innovation og produktivitet«. Analysen viser blandt an-det, at virksomheder, der fornyer deres produkter, produktionsprocesser, organi-sation, markedsføring eller designs, har en højere produktivitet og dermed skaber mere værdi, end virksomheder, der ikke er innovative.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Den nye analyse dokumenterer, at inno-vative virksomheder har væsentligt høje-re produktivitet end andre virksomheder.

Hvis vi skal øge vækst og produktivitet, skal innovationen derfor op i gear. Det er baggrunden for, at vi i de senere år har in-vesteret betydelige midler i uddannelse, forskning og innovation. Der går dog nog-le år, før vi kan se det fulde gennemslag på produktiviteten.

På det kommende møde i Vækstforum skal vi drøfte, hvad vi konkret kan gøre for, at innovationsindsatsen når bredt ud i dansk erhvervsliv. Det gælder ikke mindst de mange små og mellemstore virksomhe-der, der ofte mangler tid og ressourcer til at arbejde systematisk med innovation.

Analysen viser herudover, at de virk-somheder, der har det største innovati-onspotentiale, har mange højtuddannede medarbejdere.

Jeg hæfter mig ved, at det både er højt-uddannede med teknisk og samfundsvi-denskabelig baggrund, der understøtter in-novationen bredt i virksomhederne.

Analysen er udarbejdet af Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Copenhagen Business School for Øko-nomi- og Erhvervsministeriet.

INNoVAtIoN

30 | DS-bladet nr. 15 2010

Forhadt affaldslov på retræteMiljøminister Karen Ellemann vil nu tage fat om de problemer, den ny affaldslov har skabt for Danmarks virksomheder. Det glæder Håndværksrådet.

»Loven er ren Kafka, og vi har fle-re gange peget på, at den hurtigst muligt burde ryge i ’småt brændbart’. De små og mellemstore virksomheder er dybt fru-strerede over loven, som er skruet elendigt sammen og gennemført på rundt regnet 98 forskellige måder ude i kommunerne. Så det er meget positivt, at ministeren har indset, at vi må af med den nuværende ordning så hurtigt som muligt.« Det siger Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrå-det.

Den ny affaldslov trådte i kraft 1. ja-nuar i år og skulle blandt andet rette op på de skævheder, der er mellem forskelli-ge kommuners gebyrer for affaldsbehand-ling. Desværre blev resultatet, at næsten alle virksomheder automatisk er blevet opkrævet et gebyr for brug af genbrugs-pladserne, vel at mærke selvom mange af virksomhederne ikke producerer affald, og derfor aldrig har brugt affaldspladser-ne.

Håndværksrådet og Danske Malerme-stre har gennemført en kortlægning af alle kommuners affaldsgebyrer og har bl.a. af-dækket de kolossale forskelle fra kommu-ne til kommune.

Kæmpe oprydningsarbejde

Miljøminister Karen Ellemann har med-delt, at hun ønsker den nuværende ordning afskaffet så hurtigt som muligt. Men hvis lovens skadevirkning skal begrænses, må ministeren hurtigt melde ud, hvordan hun vil håndtere oprydningen efter det kaos, affaldsloven har skabt, mener Håndværks-rådet.

»Miljøministeren skylder de danske virksomheder at handle hurtigt og effek-tivt. Mange virksomheder har jo allere-de betalt de urimelige gebyrer, og mange sidder med kommunens affaldsregning og ved ikke, om de skal betale eller lade væ-re. Virksomhederne har krav på et hurtigt svar«, siger Ane Buch.

Talrige advarsler

Siden 2004, da arbejdet med at lave en ny affaldsmodel gik i gang, har Håndværksrå-

Foto: Steen Evald

det og rådets medlemsorganisationer pro-testeret kraftigt imod de indlysende ska-devirkninger, som reglerne ville medføre:

Konkurrenceforvridning, unødig og miljøskadelig transport af store mængder affald, og op til 3 ganges betaling for det samme affald og ikke mindst øget admi-nistration for både virksomheder og kom-muner.

»Desværre har loven levet op til alle vo-res værste forudsigelser. Vi har flere gan-ge fortalt både miljøministeren og forligs-partierne, hvor galt det her ville gå. Derfor er det tankevækkende, at ministeriet har gennemført en så kaotisk affaldslov trods vores talrige og klokkeklare advarsler helt tilbage fra 2004«, siger Ane Buch.

Læs mere om virksomhedernes problemer med affaldsloven på www.hvr.dk/affald

MILjø

Miljøminister Karen Ellemann.

DS-bladet nr. 15 2010 | 31

region Nord

Kom til en spændende dag og få den nyeste viden, der kan styrke kvalitet, konkurrenceevne og innovation i din virksomhed.

DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med Stålcentrum, Damstahl, Migatronic og Preben Z til inspirationsmøde tirsdag den 7. december 2010, kl. 8.30-15.00 Nordsøcentret, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals

PROGRAM – HøR BL.A. OM:

Rustfri ståltyper og korrosion af rustfrit stål v/ kemiingeniør ph.d, Claus Qvist jessen, Damstahl A/S.

Svejsning af rustfrit stål v/ product manager torben henriksen, Migatronic A/S

Hygiejnisk design - hvad er det? v/ jon j. Kold, Stålcentrum.

Slibning og overfladefinish af rustfrit stål v/ jesper Nielsen, Preben Z. jensen A/S.

Alternativ og innovativ manipulation af konstruktionsmaterialer – alternativer til rustfrit stål og dannelse af desinficerende overflader v/ Per Væggemose Nielsen, IPU Lyngby.

Bearbejdning og overfladebehandling v/ kemiingeniør ph.d Claus Qvist jessen, Damstahl A/S.

Se program og tilmeld dig / jer på hjemmesiden http://www.staalcentrum.dk/Kalender/rustfrit_staal_7._dec._10senest onsdag den 1. december 2010

Deltagelse i temadagen inklusiv forplejning koster DKK 495 ekskl. moms.

Videndag om

rUStFrIt StåL

Spørgsmål kan rettes til: Stålcentrum, jon j. Kold jon.kold@staalcentrum.dk tlf. 8870 7515

DS håndværk & Industri Steen hoeck Klausen skl@ds-net.dk

32 | DS-bladet nr. 15 2010

UNDerLeVerANDører

Krav og udfordringer til fremtidens leverandører

På et seminar i efteråret på Teknologisk Institut blev der sat fokus på krav og udfor-dringer til fremtidens leverandører. Senior Vice President for Supply Chain i Vestas, Carsten Hedemann, gav et utroligt inspi-rerende oplæg. Vestas´ mission, Failure is not an option, udtrykker Vestas´ holdning til konstant at søge forbedringer og til kon-sekvent og struktureret at følge op på og rette fejl. Ambitionen er at nå et kvalitets-niveau på 6 Sigma (utrolig få fejl – tæt på 0) i hele værdikæden senest i 2015. Det stiller selvsagt store krav til kvaliteten og sikkerhed i hele Vestas forsyningskæde.

Vestas ønsker færre leverandører

Carsten Hedemann gav klart udtryk for, at Vestas ønsker færre leverandører i fremti-den. Færre leverandører var også ensbety-dende med tættere samarbejde med de go-de leverandører.

Samarbejdet skal blandet andet sikre kvaliteten og den nødvendig effektivitet og prisreduktion. Frem for at underleveran-dører bliver mødt med årlige prisredukti-oner fra 2-3 % er filosofien, at et tættere samarbejde skal give gratis for markante fald i underleverandør priserne. Målet er at strømline underleverandører som skal hjælpe Vestas til at reducere den samlede pris på vindmøller.

Ny indkøbsfilosofi

Et positiv budskab fra Vestas var, at deres indkøb i fremtiden vil have et større fokus på sammenhængen mellem pris og kvali-tet. I fremtiden vil der blive nedsat rele-vante indkøbsteam – hvor personer er med teknisk indsigt også deltager i indkøbene.

Vestas overgår bilindustrien Vindmøllerne flytter i stigende grad på ud på havet og det stiller endnu større krav til driftsikkerhed og kvalitet. Det betyder, af kravene i fremtiden vil overgå de skrap-pe krav , vi kender fra bilindustriens krav. Det vel også forståeligt, når vi tænker på prisen for et serviceeftersyn på en bil og vindmølle. Derfor vil Vestas i fremtiden stille større krav om kvalitet og dokumen-tation fra leverandørerne.

Underleverandørerne kan ikke overleve på kvalitet, levering og fleksibilitet. Der stilles nu også krav om dokumentation og kvalitetsstyring samt evner til at arbejde med arbejdsmiljø, sikkerhed og evnen til samarbejde. Et godt kerneprodukt er ikke nok i fremtiden. Virksomhederne skal væ-re bedre til alt det, der er rundt om pro-duktet.

35 afdelinger og 23.000 ansatte

Den samlede antal medarbejder har run-det 23.000 på verdensplan – og Vestas har 35 afdelingerne i verden heraf 23 i Europa - og 12 i resten af verden. Danmark har forsat 11 afdelinger. I dag kommer 93 pct. af komponenterne fra europæiske møller. Der er dog inden tvivl om, at Vestas vil producere vindmøllerne regionalt i ver-den – og bruge regionale underleveran-dører. Det stiller krav om, at underle-verandørerne er til stede på de regionale markeder i verden. Derfor skal underle-verandørerne, som leverer udstyr til pro-duktion af vindmøller eller komponenter til selve vindmøllen, nøje overveje, hvor-dan de forbliver attraktive leverandører for Vestas.

Mange leverandører er påvirkede af den øgede konkurrence – de bliver presset på pris og leveringstid, samtidig med at kunden trækker den endelige beslutning i langdrag. Det stiller nye krav til fremtidens leverandører og til virksomhedernes evne til at kunne omstille sig og være innovativ.

Af Steen hoeck Klausen regionskonsulent DS håndværk & Industri

DS-bladet nr. 15 2010 | 33

Videnpilot – hjælper med dokumentationskravene Fra Allesøe Specialmaskiner fortalte vi-denpilot Peter E. Søndergaard, hvordan han dagligt hjælper med at løse dokumen-tationskravene – og hvordan Allesøe ar-bejdet systematiske med kundepleje. Re-sultaterne var meget positive. Peter er ansat på videnspilot-ordningen, som gi-ver op til 150.000 kr. årligt i tilskud til an-sættelse af en højtuddannet medarbejder i virksomheden

Opfølgning på seminaret med et Innovationstjek

Eftermiddagen blev afsluttet med en god debat mellem deltagerne om kravene til fremtiden. De mange virksomheder er ef-terfølgende blevet kontakter af Teknolo-gisk Institut om et gratis gennemsyn af virksomheders udviklingsmuligheder. En række virksomheder har takket ja tak til dette tilbud, som også går under navnet in-novationstjek. Læs mere om ordningen på www.innovationstjek.dk eller kontakt Re-gionskonsulent Steen Hoeck Klausen i DS Håndværk & Industri.

Underleverandører offshore vind søgesDanske virksomheder kæmper ben-hårdt for at beholde deres førerposi-tion – i et vindmarked hvor konkur-rencen øges dag og dag. Tendensen er klar - prisen og leveringstiden skal ned – mens kvalitet og sikkerhed skal helt i top. Det stiller store krav til un-derleverandørerne, om at omstiller sig de nye tider vindmarked. En udfor-dring ikke alle virksomheder er lige godt rustet til. Derfor er DS Hånd-værk & Industri og aktivitet involve-ret i Projektet Offshore Vind – hvor der netop sættes fokus på fremtidens krav i vindbranchen og yder kvalifice-ret rådgivning til leverandørerne til at håndtere af de stigende krav.

Vil du høre mere om projektet så læs på www.energipaahavet.dk og kontakt Regionkonsulent Steen Ho-eck Klausen skl@ds-net.dk

efterlysning

Vvs-installatør Tim Orkild, Sejerø, har set denne ventil i Køben-havn. Han har forgæves forsøgt at finde vvs-nummer.Kan du hjælpe? Henvendelse på Telefon: 42753728 – 59590246.

Dansk firma satser på milliardsalg til sol-lande

Der er store forventninger til fremtiden i virksomheden SunSil i Toftlund, der med nyudviklede solceller forventer at indtage udlandet de kommende år. Det skriver Nyhedsbladet Dansk Energi

Hvor solen skinner

– Vi forventer at vokse voldsomt de næ-ste fem år. I år vil vi sende 1.000 syste-mer ud, og i 2016 vil tallet være 500.000, hvilket svarer til 160 megawatt. Vi udvi-der fra de nuværende 20 til 200 ansatte på fabrikken i Toftlund, og vi har plan om 8-10 egne montagefabrikker i Euro-pa, Kina, Indien og USA, siger admini-strerende direktør Erik Hansen til Ny-hedsbladet Dansk Energi.

Erik Hansen påpeger, at Danmark er et »vind-land«, så SunSil satser blandt andet på Tyskland og Sydeuropa.

Marked med fem milliarderEn ny undersøgelse fra den europæi-ske solcelleindustri (EPIA) sætter tal på mulighederne alene i det, der kaldes sol-bæltet: Et marked med over fem milli-arder energihungrende mennesker bosat inden for 35. breddegrad nord og syd for Ækvator.

Ifølge rapporten »Unlocking the Sun-belt Potential of Photovoltaics« kan solceller alene i disse solrige regioner stå for 60.000-250.000 MW i 2020 og 260.000-1.100.000 MW i 2030.

Allerede konkurrencedygtige

EPIA påpeger, at solceller allerede i dag er konkurrencedygtige i visse anvendel-ser – bl.a. fordi solceller kan etableres i landsbyer uden adgang til større elnet.

Derudover har udviklingen de sene-ste år budt på kraftige prisfald på modu-ler og invertere.

Danmark er et vind-land, lyder det fra solcelle-firma, som i ste-det har kig på det gigantiske globale potentiale, som afsløres i en ny undersøgelse.

Af Martin Pedersen

34 | DS-bladet nr. 15 2010

UDDANNeLSe

hæder til læreplads og lærling

Havndrup Maskinværksted i Lange-skov på Fyn er blevet kåret som Årets Læreplads af Svendborg Erhvervs-skole. En hæder, der kan blive til mere på landsplan. Det samme kan virksomhedens lærling Nicolaj Bjer-nemose Jørgensen, der i kraft af flot-te resultater på skolen og i virksom-heden deltager i konkurrencen om at blive regionens bedste klejnsmed.

Nicolaj Jørgensen har indstillet sin arbejdsplads Havndrup Maskinværk-

sted som kandidat til titlen som Årets Læreplads. For indehaver af virksom-heden, Henrik Øllgaard, har det i me-re end én forstand været en særlig og god oplevelse. Nicolaj Jørgensen er hans første lærling, og han har alle-rede en ny i kikkerten til august, når Nicolaj er udlært og efter eget ønske vil aftjene sin værnepligt.

Selv begrunder Nicolaj bl.a. sin indstilling af virksomheden med, at han blev kastet ud i alle former for

opgaver tidligt i sin læretid. For Hen-rik Øllgaard har det også været nød-vendigt med fire ansatte i virksom-heden, der ligesom alle andre har mærket konsekvenserne af finanskri-sen. Nu går det fremad igen.

Om Havndrup Maskinværksted og Nicolaj går videre i hver deres re-spektive konkurrencer blev afgjort efter redaktionens slutning.

DS-bladet nr. 15 2010 | 35

LÆSerBreVe

er metalindustrien gået i vinterhi? Tillad mig en stille undren. Jeg har læn-ge søgt job i industrien. Uden held – der er mange om buddet, når en virksomhed slår et job op. Fuldt forståeligt lige nu. Så er man jo nødt til at prøve noget andet, og derfor indrykkede jeg en omvendt joban-nonce i DS-bladet, hvor jeg fortalte om mine kvaliteter og kvalifikationer: Inge-niør og industritekniker, efteruddannelse, 20 års erfaring fra industrien og flere års ledererfaring.

Hvor mange henvendelser, tror I, at jeg fik? Ingen. Overhovedet. Så hvad er det li-ge, der sker hos jer i industrien? Jeg forstår det simpelt hen ikke. Der er åbenbart in-gen industrivirksomheder, der er interes-serede i at tage en snak med en mand med industriel erfaring, faglig og videregående uddannelse, og som er klar og parat til at tage de udfordringer op, som rigtigt man-ge (især mindre og mellemstore) industri-virksomheder står over for.

Et er teori ...

Alle taler om, at Danmark halter efter på produktiviteten – senest har fx vismæn-dene peget på dette som et væsentligt problem i dansk økonomi. Vismændene pegede også på, at personer med en vide-regående uddannelse kan drive produkti-viteten i vejret. Samtidig er det sådan, at der ikke er mange penge i omløb lige nu. Mange – især mindre – virksomheder har meget svært ved at finansiere fx investe-ringer. Derfor er man jo nødt til at bruge pengene der, hvor man har størst afkast.

Det kunne man fx gøre ved at ansætte (en som) mig, der med erfaring og uddan-nelse notorisk tjener mere end min løn ind til den virksomhed, jeg er ansat i. I teori-en er det jo lige præcis sådan nogle typer som mig, der skal til i virksomhederne for at skabe den værdi og den omsætning, der skal til for at drive og udvikle virksomhe-derne, og for at vi kan fastholde produkti-

onen i Danmark og ikke fortsætte med at eksportere arbejdspladser.

... et andet er praksis

Det er derfor, jeg går og undrer mig. Når øjeblikkets nøgleord er, at danske industri-virksomheder har brug for at hæve pro-duktiviteten, og når alle undersøgelser viser, at ansættelse af personer med en vi-deregående uddannelse virkelig er noget af det, der batter på produktivitetsbundlinjen – hvorfor er jeg så ikke blevet kontaktet af én eneste virksomhed?

Mener I – derude i virksomhederne – i virkeligheden, at I har brug for nogle helt andre kvaliteter og kompetencer end dem, som jeg kan tilbyde? Jeg kan nemlig sag-

tens forstå, at I ikke har ringet og præ-senteret mig for en ansættelseskontrakt. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at ikke én eneste virksomhedsejer eller -leder har haft interesse i at høre, hvad det egentlig er, jeg mener at kunne tilbyde eller tilføre hans eller hendes virksomhed.

Hvad er det, I gerne vil have i industri-en? Hvilke kompetencer har I brug for? For når jeg læser jobannoncerne, så er det præcis mine kompetencer og kvaliteter, I efterspørger. Men når I får dem præsente-ret lige midt i jeres brancheblad, så er der larmende tavshed.

Så jeg undrer mig altså i det stille. Nu også DS-bladet.

Thomas Hoffmann Christiansen

44  |  DS-bladet nr. 13 2010

forandringer i de rammevilkår, Danmarks små og mellemstore virksomheder eksi-Frank Korsholm tiltræder sin stilling i Håndværksrådet den 1. november 2010.

Ingeniør, der stiller skarptpå ledelse i industrienSøger lederjob i lille eller mellemstor industrivirksom-hed – teknisk chef, produktionschef, fabrikschef, teknisksalgschef eller tilsvarende.Har 20 års solid erfaring fra industrien og mange årsledererfaring fra produktions- og fremstillingsvirksom-heder. Uddannet maskiningeniør og industritekniker.

Kort og godt om mig:•  Nye forretningsområder eller produkter– det kan jeg sætte fokus på•  Innovation og udvikling – det brænder jeg for•  ’Hands on’ og struktur – det er min måde at arbejde på•  Synlig og uformel – det er min ledelsesstil•  Salg og (international)kundekontakt•  Forhandlingsvant på engelsk og kendskab til tyskMuligheder:Jeg er interesseret i at blive kontaktet om muligheder forleder/chef job på Sjælland inden for industri/produktioneller? Henvendelse til Thomas på: 24 26 50 60.

Bliv medlem af Håndværksrådets SMV-panelSvar på spørgeskemaer om din egen virksomheds situation og giv Håndværksrådet skyts til det politiske arbejde for bedre forhold for SMV’erneVed at give din mening til kende kan du styrke Håndværksrådets erhvervspolitiske arbejde. Dermed gavner du din egen og de 20.000 andre små og mellemstore virksomheder i Håndværksrådet.Håndværksrådet har etableret et panel af foreløbig næsten 1500 virksomheder, som 4 gange årligt vil besvare spørgsmål om virksomhedens økonomiske situation og om holdninger til aktuelle politiske emner.

Giv os et overblik og få indflydelse!Læs mere på www.hvr.dk

36 | DS-bladet nr. 15 2010

Solar Danmark A/SDistriktschef Mikkel Hansen er udnævnt til salgschef for Solar Danmark A/S in-denfor VVS med ansvar for Midtjylland. Mikkel Hansens primære opgave er at va-retage salgsansvaret og sikre udviklingen indenfor VVS området hos Solar Dan-mark A/S. Mikkel Hansen har siden 1. ju-ni 2007 været ansat som Distriktschef hos Solar Danmark A/S med ansvar for dele af Østjylland.

jubilæum

JKF Industri A/S

NAVNe Nyt

Fødselsdag – 40 Anne Dorte Nielsen, direktionssekretær i DS Håndværk & Industri, fyldte 40 år den 24. november. Anne Dorte er uddannet cand.negot. fra Syddansk Universitet og har været i DS Håndværk & Industri siden 2006. Hun har tidligere været ansat i Ram-bøll og hos Danske Slagtermestre.

Blandt sine primære arbejdsopgaver er Anne Dorte ansvarlig for at arrangere og afholde møder for forretningsudvalg og hovedbestyrelse, formandsmøder, den årli-ge generalforsamling i DS Håndværk & Industri, personaleadministration, ligesom hun er koordinator vedr. Rabatportalen.

I sin fritid har Anne Dorte det seneste års tid også været travlt beskæftiget som håndværker i forbindelse med det, de fleste nok vil kalde en total renovering af sit hus i Morud på Nordfyn. Rygter på gangene i DS-huset i Odense vil vide, at hun er ved at lægge sidste hånd på istandsættelsen. I øvrigt de samme gange hun ofte ses bevæge sig hurtigt rundt i. Måske et signal til kolleger og andre og ud fra et klassisk A.P. Møller-motto om, at al gang bør foregå i let løb.

Anne Dorte har to drenge, Mathias på 9 og Magnus på 7 år.

Udnævnelse

Salgs- og marketingchef Torben Vognsen havde den 01.10.2010 arbejdet 25 år med salg og slagsledelse hos JKF Industri A/S i Als.

Torben Vognsen begyndte hos JKF i 1985 som ung købmand via Købmands-skolen. Han salgsindsats for JKF igennem mange år på det internationale marked har bidraget til, at JKF i 2006 fik tildelt Kong Frederik den Niendes Hæderspris for for-tjenstfuld indsats for dansk eksport.

Administrerende direktør Tommy Holting havde den 01.10.2010 arbejdet 25 år med salg og ledelse hos JKF Industri A/S i Als.Tommy Holting begyndte hos JKF i 1985, hvor han kom til JKF fra Dansk Stålkon-struktion i Hobro. Han har igennem de mange år hos JKF bidraget til at udvikle JFK til en international virksomhed med datterselskaber i Polen og Sydøstasien.

DS-bladet nr. 15 2010 | 37

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: info@qkontrol.dkVi godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: mail@jola.dkAlt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: info@avidenz.dkwww.avidenz.dk - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: hg-vest@hydra.dkHjemmeside: www.hydra.dk

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01asc@el-consult.dkwww.el-consult.dkKøb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: beretta@beretta.dkwww.beretta.dk

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dkInternet: www.liagro.dkHelårsstoker

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

EDB

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: info@lundbergdata.dkForhandler af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dkwww.bctechnic.dkBolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: oksskafte@post.tele.dk

EG Byg & InstallationTlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: hydraulik@ljm.dkHydrauliske cylindre

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: ssm.as@mail.tele.dkStålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 32www.bedrebundlinie.dkmail@bedrebundlinie.dk

Ollerup

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: alcon@post6.tele.dkInternet: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Certifi katsvejsning

Skandinavisk Industrimontage A/SØlgodvej 11, 9220 Aalborg ØTlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13E-mail: sim@simaalborg.dkwww.simaalborg.dk CertifikatsvejsningSvejsning af højtlegeret stålInstrumentering m.m.

38 | DS-bladet nr. 15 2010

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 10www.translyft.comdybvad@translyft.comHydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

PENSION

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkMalerkabiner til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

proloen@proloen.dkwww.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: tju@nicon-industries.comwww.nicon-industries.comCNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dkInternet: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – anso@hrs.asHoning, langhulsboring.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dkmail@reguvent.dkHøjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: mail@fynsgalvanisering.dkwww.fynsgalvanisering.dkVarmforzinkning:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: info@dot.dkGrønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfl adebehandling

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: post@tn-tekniqe.dkwww.tn-tekniqe.dkLækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Lækagesporing

NV3 ApSvarmforzinkningIndustrivej 124700 NæstvedTlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dkOverfladebehandling/varmforzinkningMotto: »Vi holder, hvad vi lover«

NV3• Varmforzinkning •

ApS

Overfl adebehandling Markedsføring

Dansk MesterServiceEnghavevej 12, 6700 EsbjergT: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54www.danskmesterservice.dkkontakt@danskmesterservice.dkOver 18 års erfaring i håndværksbranchen!Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunderSkrive salgsbreveUdsende salgsbreve / brochureKundetilfredshedsanalyserKendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 8247www.solvang-maskinfabrik.dkcbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: Vildbjerg@hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Metalbearbejdning

husk optagelse i

Leverandørregistret...Pr. år (15 gange). grundpris kr. 1575,- for 4 linierekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,-

KontaktLise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 15 2010 | 39

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: post@lumbysmeden.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: lm@lykkegaard-as.dkwww.lykkegaard-as.dkFabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

SOLVARME

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dkHj.side: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smede-arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dkHalsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: hfas@hfas.dkwww.hfas.dkFREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkAlle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Termisk sprøjtning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33www.hrs.as tom@hrs.asVarm- & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på-sprøjt ning imod slid og korrosion.

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dkCNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as moje@hrs.asOpmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkKomplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vedvarende energi

RenergiSkarndalsvej 16, 3630 JægersprisTlf. 43582424 - kontakt@renergi.dkTræpillefyr, pilleovne og solvarme,samt komplette varmecentraler.www.renergi.dk

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: swep@swep.dkHjemmeside: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

A. Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 78info@gilbro.dk • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . vsm@vsm.dk

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: sl@vsm-design.dkwww.vsm.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dkBukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: mail@thyssen-staal.dkHjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-UMMID-nr 42386

Afse

nd

er: d

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

AN manome-terventil forudluftning ogeffektiv kontrolaf olietryk

AN antihævert-ventil extra sik-kerhed for olie-udslip

AN tilbehør tiloliefyring

AN genbestil-lingsalarm forsikkerhed modtørløb

Oilon olie-brændere ogenergisystemer

AN røggaslyd-dæmpere forlydsvag for-brænding

OILON originaleolieslanger forsikkerhed oglang levetid

AN olietrans-portsystemerfor bolig ogindustri

AN rådgivningom alt i oliefy-ring

AN prøveslangemed mano-vakummeter forkontrol af suge-ledning AN trykprøve-

sæt for tryk-prøvning afolierør og min-dre VVS installa-tioner

Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

Forhandles af de førende grossister i branchen

Ann. sept 2006 25/08/06 10:25 Side 1