DS-bladet nr.8 2010

9. juni | 2010 i 101. årgang 8bladet

Arbejdsmiljørådgiveretrodsede kriseår 8-11

Innovationstjek satte skubi maskinfabrik 20-25

»De små og mellemstore virksomheder i Danmark er selve fundamentet for Danmarks økonomi. Enhver ansvarlig politiker bør interessere sig for deres vilkår.«

Niels Techen, formand for Håndværksrådet

»Vi skal simpelthen have motoren til at køre længere på literen ved at lette bureaukrati og administrative byrder.«

Lars Løkke Rasmussen, statsminister

12-17

2 | DS-bladet nr. 8 2010

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & industriMagnoliavej 2, 5250 Odense Sv

Bladets bestyrelse: Formand: jørgen hansenNæstformand: Max Michael jensen Leif kjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & industriMagnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Lt MeDiAFOrMiDLiNG, emil reesens vej 8, 7100 vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:vestergaards bogtrykkeriMiljøcertifikat iSO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.iSSN nr: 1602-7213

iNDhOLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 9Udgivelse den 14. juli 2010.Deadline den 28. juni 2010.

Nr. 10Udgivelse den 18. august 2010.Deadline den 2. august 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.Nb: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 Må vi bede om en omprioritering

4 Peter løb med prisen

5 erhvervsskoler får gymnasial linje

6 Anbefaling fra forsyningsselskaber vækker undren

7 hørelsen kommer aldrig igen

8 Avidenz kom godt ud af industriens kriseår

10 Det kan koste dyrt at spare…

12 Der er også lyspunkter i en krisetid

16 Niels techen er valgt som ny formand for håndværksrådet

18 kort nyt

INNOVATION20 Det gør de ni GtS-institutter

24 innovationstjek satte skub i udviklingen hos hjortkær Maskinfabrik a/s

26 kreativ smedemester sætter skub i gasproduktionen

29 biogasudbygning på standby

31 Nyt it-værktøj skal styrke vvs-installatøren

32 vvs: her er redskabet til øget salg

32 Dansk byggeri barometer – nyt erhvervsblad

34 Nu males kisten af robotter – kistefabrikken fik hjælp af teknologisk institut

36 åbningstiden i vækMedbøvletinger.dk forlænges

37 Leverandørregister

Generalforsamlingen i DS håndværk & industriDS håndværk & industri afholdte sin årlige lands-generalforsamling i Aalborg kongres & kultur Center den 4. og 5. juni 2010. Generalforsamlingen fandt sted efter redaktionens deadline til dette blad.

reportage fra generalforsamlingen kan læses i DS-bladet nr. 9, der udkommer den 14. juli 2010.

DS-bladet nr. 8 2010 | 3

Må vi bede om en omprioriteringFor at fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og vi-deninstitutioner tilbyder Forsknings- og Innovationsstyrelsen med Ny Viden-kupon støtte til virksomheder uden eller med begrænsede erfaringer fra sam-arbejde med videninstitutioner. På den måde bakker Ny Videnkupon op om virksomheders videnopbygning og forskningssamarbejde. Men allerede nu lukkes pengekassen i for i år, og det er andet år i træk, at denne pulje må lukke for ansøgninger endda meget tidligt på året.

Det lader til, at succes er skurken i denne sammenhæng.

Vi har her at gøre med en ordning, der rent faktisk virker for de små og mel-lemstore virksomheder. Virksomhederne har nemt ved at bruge ordningen, og der er ingen administrative byrder. For ganske små beløb kan der virkelig flyt-tes noget konkret anvendelig viden ud i virksomhederne. At der så afsættes så få penge, at midlerne slipper op efter blot fire måneder, er meget beklageligt.

Sagt på godt jysk er det rigtig træls, at pengene allerede er brugt, og det derfor langt fra er alle de virksomheder, der har ønsket det, der kan nyde godt af den-ne mulighed for videnopbygning i virksomheden. Alle anerkender, at de små og mellemstore virksomheder har et enormt udviklingspotentiale, og at både de og samfundet generelt har meget stor gavn af samarbejdet med universiteterne og andre videninstitutioner. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at det kun kommer nogle få til gode. Resultatet kan blive, at vores erhvervsliv bliver delt i to lejre – de heldige og de uheldige.

Jeg synes, det er beklageligt, at der ikke er lige gode forudsætninger for alle. Og det er på tide, at regeringen overvejer, om denne lottomentalitet har en ef-fekt på konkurrenceevnen?

Og når det er sagt, finder jeg det også nødvendigt at fremhæve en ansøgnings-proces til Ny Videnkupon med mangler. En del af DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder er helt afskåret fra at søge om Ny Videnkupon, da de har brugt FORCE til svejseinspektion. Det gør mange danske maskinvirksom-heder, da det er et kvalitetskrav fra kundernes side. Og det har betydet et nej til muligheden for at bruge Ny Videnkupon, da de jo dermed allerede har købt ydelser (men ikke viden) hos en videninstitution (FORCE). Det virker som en helt urimelig forskelsbehandling af brancher.

Det er iøjnefaldende og ikke mindst problematisk, at en så ombejlet og anven-delig ordning som Ny Videnkupon allokeres så få midler – på årsbasis beløber den sig kun til 25 mio. Set i forhold til f.eks. Fornyelsesfonden, som er det helt store hit for tiden med 750 mio. over tre år, må man sige, at Ny Videnkupon har trukket det korteste strå, hvilket på ingen måde er hensigtsmæssigt set med vores briller. Fornyelsesfonden er i langt mindre grad anvendelig for de små og mellemstore virksomheder, da pengene er låst til særlige formål, og da der i øv-rigt er et minimumskrav om ansøgninger på 5 mio kr.

Måske der med fordel kan foretages en omprioritering af ressourcerne i frem-tiden…

LeDer

Af Henning Nielsen, næstformand forDS Håndværk & Industri

Foto

: Len

e es

thav

e


NyheDer

Peter løb med prisen

DS Håndværk & Industri har valgt klejn-smed Peter Storm Mikkelsen fra Winthers Smede Entreprise i Roskilde til årets lær-ling.

I virksomhedens indstilling har mester John Winther Nielsen blandt andet skre-vet:

»Peter viste allerede stor interesse for smedefaget, da han var i praktik, og al-lerede efter 3 dage tilbød vi ham en læ-replads.

Efter Peter startede i lære, er det gået stærkt. Han blev meget hurtigt dygtig til det finere smedearbejde og ikke mindst rustfri pladearbejde.

Peter blev også hurtigt meget god til at

udføre komplicerede opgaver, der skulle igennem flere forskellige processer med bl.a. programmering og kørsel med styre-de maskiner.

Peter er meget vellidt blandt kollegerne og er god til at lære fra sig. Det er meget ofte Peter, der tager sig af de andre lær-linge, og han kommer ofte med gode løs-ningsforslag til en given opgave.

Peter har altid været stabil, og han er ikke bange for at blive lidt længere, hvis det brænder på.«

Også på skolen var de begejstrede for Peter Storm Mikkelsen. I sin udtalelse skriver Mikael Grønkjær fra smedeafde-lingen på Roskilde Tekniske Skole:

Også i år har DS Håndværk & Industri valgt at udnævne årets lærling, hvor foreningen hylder og præmierer et ungt menneske, der i løbet af sin uddannelse har gjort sig særligt bemærket både hos mester og på skolen.

Udover at være en særdeles dygtig håndværker, har Peter mange andre vær-difulde egenskaber. Han er altid positiv og er aldrig bange for at give sine medstu-derende en hjælpende hånd. Med sit gode humør og store engagement, bidrager han i høj grad til et godt arbejdsklima i klas-sen.

Peter Storm Mikkelsen er efter endt læ-retid blevet fastansat i Winthers Smede Entreprise.

DS Håndværk & Industri ønsker Pe-ter Storm Mikkelsen et stort tillykke med guldmedaljen.


NyheDer

erhvervsskoler får gymnasial linje

Nu er det ikke længere enten-eller, men både-og. Med en ny gymnasial linje får elever i erhvervsuddannelserne direkte ad-gang til de videregående uddannelser.

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelser-ne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er ved-taget med fuld opbakning i Folketinget.

Eux er en eksamen på gymnasialt ni-veau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisnings-minister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

»De elever, der vil tage en erhvervsud-dannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne under-strege, at eux’en ikke er tænkt som en er-statning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.«

Forslaget får utvetydig opbakning i DS Håndværk & Industri, der har arbejdet for, at de teoretisk stærke elever på erhvervsud-dannelserne får tilbud om nye muligheder.

»Dette her er selvfølgelig en rigtig god ide. Alle skal udfordres. Også de stær-ke,« siger uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri.

Han understreger, at den kommende gymnasiale linie formentlig også vil bi-drage til at højne erhvervsuddannelsernes

omdømme og fastholde de elever, der fal-der fra i dag på grund af manglende ud-fordringer

Den nye linje får et omfang og et niveau som en hf-eksamen, men ikke de samme fag. Alle forløbene skal dog indeholde dansk A, engelsk B, matematik C og sam-fundsfag C.

Eux-forløbet skal tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse, så den obligatoriske fagrække i forløbet vil være forskellig for elever i for eksempel uddannelsen til elek-triker og elever i en merkantil erhvervsud-dannelse. Forløbene vil tage højde for, at også fagene i erhvervsuddannelserne kan bidrage til elevens studiekompetence.

Desuden bliver det muligt at udvikle fag på A- og B-niveau, som kan bruges i eux-forløb og erhvervsuddannelserne i øvrigt,

DS Håndværk & Industri er stærkt tilfreds med forslaget om en ny gymnasial linie på erhvervsuddannelserne. Det vil også højne er-hvervsuddannelsernes renome, siger uddannelseschef Finn Kyed.

Af Ole Andersen selvom fagene ikke allerede eksisterer i en af de gymnasiale uddannelser.

Beslutningen om, hvilke erhvervsud-dannelser der kan tilbyde de særlige for-løb, træffes ud fra en faglig vurdering af, om den enkelte uddannelse har et passen-de teoretisk indhold, og om potentielle ele-ver og virksomheder samt interessenter fra det pågældende område efterspørger eux-forløbet.

Personer med et eux-bevis får ret til at vælge gymnasiale suppleringskurser på samme vilkår som folk med en sædvanlig gymnasial uddannelse. Tilsvarende gæl-der for andre erhvervsuddannede, som har gennemført undervisning på gymnasialt niveau.

De første eux-forløb begynder efter sommerferien.

Alle skal udfordres. Også de stærke,« siger uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri.


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyheDer

Anbefaling fra forsyningsselskaber vækker undren

På baggrund af ændringen af vandnormen DS 439 har det undret en del medlems-virksomheder i DS Håndværk & Industri, at forsyningsselskaber stadig anbefaler de-res kunder udskiftning til en kobberloddet veksler, når der skal foretages ændringer af forsyningen. Forsyningerne henviser til le-verandørerne af vekslere, som ikke tager forbehold for udskiftning til kobberloddet veksler i installationer med varmforzinke-de stålrør.

»I forbindelse med ændringen af vand-normen DS 439 er der ændret meget få ting.

En af ændringerne er en tabel over anvende-lige materialer i vandinstallationer, hvor der nu anbefales at undgå kobberloddet veksler i vandinstallationer bestående af varmfor-zinket stålrør,« oplyser vvs-konsulent Bir-ger T. Christiansen, DS Håndværk & Indu-stri.

I normudvalget har der efterfølgende væ-ret en drøftelse af, om anbefalingen kan gradbøjes i forbindelse med unitudskiftnin-ger i eksisterende installationer.

»Et af de fremførte argumenter er, at der ikke er kendskab til skader forårsaget af in-stallationen af den kobberloddede veksler. Registreringen af vandskader i eksisteren-

Medlemmer af DS Håndværk & Industri opfordres til at indsende eksempler på oplevelser i forbindelse med udskiftninger til kob-berloddet veksler i eksisterende installationer bestående af varm-forzinkede stålrør.

Af Ole Andersen

de installationer omfatter ikke en gennem-gang af den eksisterende installation, og det kan derfor ikke via forsikringsselskabernes database afgøres, om årsagen til vandska-den er installationens alder, eller om det er ændringer i installationen,« siger Birger T. Christiansen.

Der foregår i øjeblikket en del drøftelser i branchen, så der kan vedtages en entydig vejledning til installatører og deres kunder. Medlemmerne af DS Håndværk & Industri opfordres derfor til at indsende eksempler på oplevelser i forbindelse med udskiftnin-ger til kobberloddet veksler i eksisterende installationer bestående af varmforzinkede stålrør. Registreringerne må gerne indehol-de beskrivelser af skadesudbedringer af tid-ligere skader på installationen, der kan væ-re en overset følge af en vekslerudskiftning.

Registreringer kan indsendes til vvs-af-delingen i DS Håndværk & Industri på [email protected]


NyheDer

hørelsen kommer aldrig igen

Støj på de danske byggepladser er et alvor-ligt problem. De seneste fem år har der i byggebranchen været en stigende tendens i antallet af arbejdsrelaterede høreskader, og skaderne er både kroniske og invalide-rende.

Det er også baggrunden for den kam-pagne, som Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg, BAR BA, og den mobile konsulenttjeneste Byggeriets Arbejdsmil-jøbus kører i fællesskab på de danske byg-gepladser og byggevirksomheder. Kam-pagne-indsatsen har to konkrete formål: At sænke støjbelastningen her og nu og understøtte planlægningsfasen i byggepro-jekter, så støjproblematikken prioriteres og tænkes helt ind i processen.

Enhver støjbelastning, som vi udsættes for, er med til at påføre hørelsen en per-manent nedslidning, siger seniorforsker Søren Peter Lund fra det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø, NFA:

»Det er for sent at beskytte sin hørelse, når man først begynder at mærke tegnene på en hørenedsættelse. Vores hørelse er som en samlet ressource, hvor der fjernes noget, hver eneste gang den belastes. Derfor skal man værne om sin hørelse,« siger han.

»Kampagnen skal flytte alle byggeriets aktørers tro på, at de kan gøre en forskel for arbejdsmiljøet med hensyn til støjpro-blemerne. Derfor er der på kampagne-hjemmesiden også samlet værktøjer og inspirationsmaterialer, så det er muligt at gøre noget ved tingene – med det samme,«

fortæller konsulent og projektleder Ulla Brund Jensen fra BAR Bygge & Anlæg.

Ud over håndsrækningen fra hjemme-siden www.bar-ba.dk kan byggepladser-ne også få besøg af den mobile konsulent-tjenste Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM BUS, www.bam-bus.dk), der blandt andet tilbyder støjmåling og konkrete råd til at få styr på støjproblemerne.

På hjemmesiden www.bar-ba.dk kan man desuden opleve, hvor meget anderle-des verden lyder, når man er ramt af svære hørenedsættelser.

Industrikonsulent Jens Krogsgaard, DS Håndværk & Industri, er med i organisa-

Støjskader er stadig den næsthyppigste årsag til anmeldte arbejdsskader i bygge- og anlægsbranchen. Derfor sætter Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus lige nu ekstra fokus på støj-udfordringerne på byggepladser og i byggevirksomheder.

Af Ole Andersen

tionssamarbejdet mellem Dansk Metal, Blik & Rør og 3F om arbejdsmiljø, og han er glad for initiativet.

»Kampagnen er rettet mod bygge & an-lægsvirksomheder og her har der gennem mange år været store problemer med støj. Men også på de stationære arbejdspladser. Ikke mindst hos bygningssmeden og ma-skinbyggere oplever jeg tit, at støjniveauet er væsentlig over det tilladte, når medar-bejderne ikke anvender høreværn.

Jens Krogsgaard opfordrer disse virk-somheder til at søge under Industriens Ar-bejdsmiljø Råd, www.i-bar.dk Her findes 3 gode pjecer omkring emnet.


NyheDer

Avidenz kom godt ud af industriens kriseår

Den landsdækkende rådgivningsvirksom-hed og autoriserede arbejdsmiljørådgiver, Avidenz A/S, kom fornuftigt ud af 2009 i betragtning af et ualmindeligt hårdt år for industrien.

»Det er med stor tilfredshed, at vi kan konstatere, at Avidenz kom ud af 2009 med et ganske fornuftigt regnskab set i for-hold til budgettet. Det ser ud til, at Avidenz har formået at tilpasse sig udfordringerne med at være en 100 procent liberal kon-sulentvirksomhed,« oplyste formanden for

bestyrelsen i Avidenz, Fleming Frederik-sen, på virksomhedens generalforsamling i slutningen af maj.

Avidenz har i 2009 brugt ca. 18.000 ti-mer på at rådgive virksomheder inden for industri, håndværk og handel, om hvordan de kan forbedre deres arbejdsmiljø. Hvil-ket, ifølge Fleming Frederiksen, vidner om, at der i branchen er en vilje til at sikre, at medarbejderne trives på de danske ar-bejdspladser.

»Vi har et solidt grundlag at drive for-retningen videre på. Men der er ingen tvivl om, at vi skal have fokus på markedsføring af vores produkter og salg til potentielle nye kunder, da der desværre har været en del konkurser blandt vores kunder i 2009, ligesom en del af vores tilbageværende kunder køber færre timer, end de tidligere har gjort. Årsagen til, at de køber færre ti-mer, skal blandt andet findes i, at vi efter-hånden har hjulpet virksomhederne med at få styr på så mange ting i deres arbejds-

Stærk fokus på faste, fl eksible virksomhedsaftaler med kunderne har vist sig at være en rigtig strategi for rådgivningsvirksomheden Avidenz.

Af Ole Andersen

miljøarbejde, så konsulentbistanden fin-der et leje, hvor det blot handler om vedli-geholdelse for at fastholde niveau,« sagde Fleming Frederiksen.

Avidenz har i modsætning til andre råd-givningsvirksomheder på markedet ba-seret sin forretning på faste, men fleksi-ble virksomhedsaftaler, som bygger på et langvarigt samarbejde med kunderne. Og det har vist sig at være den rigtige beslut-ning, understregede bestyrelsesforman-den.

»Hvis vi kigger lidt ud i fremtiden, er der jo mange, der mener, at der vil blive færre såkaldte sorte arbejdspladser i Dan-mark på grund af, at det ikke længere er rentabelt at producere tingene herhjemme mere. Den udvikling bliver vi naturligvis også nødt til at forholde os til i Avidenz, og vi må nok forvente, at rådgivningen på det, vi populært kalder støj og røg, i fremtiden kan blive mindre,« sagde Fleming Frede-riksen.

Direktør John Bregndahl Larsen (t.v.) og bestyrelsesformand Fleming Frederiksen, Avidenz A/S.


Efterhånden som teknologien for vedvarende energi forbedres, bliver investeringen i disse, sammenholdt med effektiviteten mere fordelagtig end traditionelle energikilder. Dette gør vedvarende energi til et attraktivt marked for din forretning. Med Blue Energy kan du tilbyde dine kunder energibesparende varmepumper, super effektive solpaneler og endda udsigt til et næsten energi-neutralt hus. Med produkter og løsninger fra Solar Blue Energi sortimentet, bliver ny energi til ny forretning.

Blue Energy – gør energieffektivitet til din forretning.

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

blue energy præsenterer:

Lad naturen give muligheder til din forretning

Bestil dit eksemplar af Blue Energy inspirationskataloget på www.solar.dk/blueenergy

SoLar Danmark a/S . Industrivej Vest 43 . 6600 Vejen . Tlf. 76 96 12 00 . Fax 76 96 12 05 . www.solar.dk


Det kan koste dyrt at spare…

Den økonomiske nedtur har ramt mange virksomheder, og mange har helt natur-ligt haft stærk fokus på optimering af for-retningen og ikke mindst minimering af omkostningerne. Det har også fået en del virksomheder til at spare på arbejdsmil-jørådgivningen. Nu vender flere og flere virksomheder tilbage til deres arbejdsmil-jørådgiver efter påbud fra Arbejdstilsynet.

Og at spare på netop arbejdsmiljøet er en farlig udvikling, mener John Bregndahl Larsen, direktør hos Avidenz A/S:

»Jeg siger ikke, at virksomhederne be-vidst omgår sikkerheden og dermed lov-givningen, for i et moderne samfund går den ikke. Arbejdsmiljøloven er en stor sammensat lovgivning, som hele tiden bli-ver opdateret med nye regler. Det er regler som den travle virksomhedsejer eller ar-bejdsleder ganske enkelt ikke har tid til at holde sig ajour med, og så kan man meget nemt komme til at træde ved siden af. En af årsagerne kan være det, der hedder Ny Praksis, og det er nok den sværeste del at holde sig opdateret på,« siger John Bregn-dahl Larsen, Avidenz.

Billigere at forebygge

Når skaden er sket, og virksomheder even-tuelt har fået påbud om brug af en autori-seret arbejdsmiljørådgiver, er der en lang række administrative forhold, som Ar-bejdstilsynet stiller håndfaste krav om.

»Det kan koste virksomhederne adskil-lige tusinde kroner, inden vi overhovedet kommer i gang med at finde en løsning på

de problemer, der var årsag til påbuddet. Det er naturligvis en god forretning for Avidenz, at der altid i denne type påbud skal anvendes timer til rent administra-tivt arbejde med dokumentbehandlingen. Men vi vil meget hellere ind i et samar-bejde med virksomhederne og sikre, at de får styr på tingene, så vi undgår de admi-nistrative omkostninger, hvor man ikke får noget arbejdsmiljø for pengene. Derfor er mit råd: Vær på forkant. Så er muligheden for at spare på omkostningerne til stede,« siger John Bregndahl Larsen.

Langt størstedelen af kunderne hos Avi-denz er på forkant med forholdene via et fast forankret samarbejde, hvor Avidenz sikrer, at der er styr på arbejdsmiljøet.

E.C. Maskinfabrik

Den højteknologiske virksomhed EC Ma-skinfabrik inden for metalbearbejdning, og som bl.a. er leverandør til vindmølle-industrien herhjemme og i udlandet, har i en årrække brugt Avidenz A/S som ak-tiv samarbejdspartner på arbejdsmiljøom-rådet. Det har givet virksomheden et godt tag om deres arbejdsmiljøarbejde. Ved Ar-bejdstilsynets screening var der heller in-gen anmærkninger, hvilket i dag ville have udløst en grøn smiley.

»Vi bruger Avidenz til forebyggende op-gaver indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed. Avidenz holder os løbende ajour med nye regler, og de har hele tiden fokus på, hvilke nye fokusområder der er fra lovgivere og andre interessenter, herunder forsikrings-

Avidenz A/S, industriens autoriserede arbejds-miljørådgiver, oplever mange henvendelser fra virksomheder, der har fået autoriserede påbud af Arbejdstilsynet.

Af Ole Andersen

John Bregndahl Larsen: »Arbejdsmiljøloven er en stor sammensat lovgivning, som hele tiden bliver opdateret med nye regler.«

ArbejDSMiLjø


Det kan koste dyrt at spare…

selskaber og andre. Det betyder, at vi som virksomhed løbende er på forkant i forhold til nye regler og dermed de administrati-ve opgaver indenfor arbejdsmiljø og sik-kerhed.

Avidenz hjælper os løbende med det praktiske arbejdsmiljø og sikkerhedsop-gaver som f.eks. ekstern sikkerhedsrunde-ring, støjdæmpningstiltag, arbejds- og sik-kerhedsinstruktioner, beredskabsplaner og lignende,« siger direktør Karin Christian-sen, E.C . Maskinfabrik.

Blandt Avidenz’s kompetencer som praktisk arbejdsmiljørådgiver er også et IT-værktøj, SOSWEB, som er et unikt værktøj til at administre sikkerhedsarbej-det i det daglige. Med SOWEB er vi altid sikker på at vi er ajour med tingene, har det nødvendige overblik og har god sam-vittighed når myndighederne, herunder Arbejdstilsynet igen kommer på besøg.

Ny genscreening

Ifølge John Bregndahl Larsen, Avidenz, begynder Arbejdstilsynet en genscreening af de virksomheder, som allerede er scree-net én gang samt screening af de virksom-heder, som endnu ikke er screenet:

»Det er derfor vigtigt for virksomheder-ne at være sikre på, at de nu gør, som ar-bejdsmiljøloven beskriver.«

Læs mere påwww.avidenz.dk


Statsminister Lars Løkke Rasmussen i samtale med Håndværksrådets afgående formand, DS-medlem Niels-Erik Lundvig og Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

Af Frederik Faurby

”Vi alene kan ikke øge produktiviteten. Det er også

nødvendigt, at der skabes attraktive rammevilkår, så de små

og mellemstore virksomheder får let adgang til viden,

kompetencer og innovation.”


Der er også lyspunkter i en krisetidVi kan ikke løbe fra, at det seneste år har været en kæmpe udfordring. Men der er lyspunkter, sagde Håndværksrådets afgående formand, DS-medlemmet Niels- Erik Lundvig, på Håndværks-rådets kongres.

håNDværkSråDet

»Krisen giver plads til eftertænksomhed. Virksomhederne bliver skarpere på, hvad de skal satse på, og nye idéer spirer frem. Der-for har mange små og mellemstore virksomheder også benyttet krisen til at effektivisere og til at se sig om efter nye markeder og kunder. Kimen til en ny æra er lagt.«

Sådan sagde Håndværksrådets nu tidligere formand, Niels-Erik Lundvig fra DS Håndværk & Industri, i sin beretning på Hånd-værksrådets kongres den 19. maj i København. På kongressen var repræsentanter for de knap 100 medlemsorganisationer i Hånd-værksrådet samlet for blandt andet at vælge ny formand.

DS Håndværk & Industri er den største organisation i Hånd-værksrådets medlemskreds, og rådet varetager en række af DS Håndværk & Industris erhvervspolitiske interesser. Niels-Erik Lundvig understregede, at krisen har været omdrejningspunktet i næsten alt erhvervspolitisk arbejde i det forløbne år.

»Vi har opfordret regeringen til at øge efterspørgslen efter byg-geopgaver, hvilket resulterede i renoveringsordningen. Vi sikrede også, at ordningen kom til at få et bredt sigte til glæde for alle vo-res byggefag. Vi har også peget på vigtigheden af, at man frem-

rykker så mange offentlige investeringer i bygge- og anlægsop-gaver som muligt, hvilket regeringen lyttede til, da den seneste finanslov skulle vedtages. Vi har peget på behovet for at sikre bedre adgang til kapital og har derfor bakket op om bankpakker-ne«, sagde den tidligere formand.

Kommunerne fik en opsang

Men han pegede også på en række andre erhvervspolitiske re-sultater, som det fællesskab, Håndværksrådet udgør, har inkas-seret i et år, hvor der har været meget at kæmpe for:

»Vi har bedt regeringen om at indføre skatte- og momsud-sættelse i de små og mellemstore virksomheder, da likviditets-manglen sidste år var meget faretruende. Vi har sat fokus på det offentliges ringe evne til at betale til tiden. Vi har brokket os over, at det kniber med at få udbetalt offentlige refusioner til ti-den, og påpeget, at der er behov for at sætte grænse for det of-fentliges betalingsfrister. Dette har ført til stramninger«, sagde han.


Ikke mindst på udbudsområdet er man-ge kommuner særdeles lemfældige med at overholde udbudsreglerne, og derfor udelukkes mange små og mellemstore virksomheder i praksis fra at blive leve-randører til kommunerne. Derfor har or-ganisationerne i Håndværksrådet valgt smv-venlige offentlige udbud som en mær-kesag for 2010-2011. Og resultaterne af det lokale erhvervspolitiske arbejde lader ikke vente på sig, sagde den afgående formand:

»Det seneste år har Håndværksrådet for alvor set resultaterne af det arbej-de, som løbende gøres i forbindel-se med dialogmøder i kommuner-ne om udbudspolitikken. Mange af disse møder har ført til, at Håndværksrådet har hjulpet kom-muner med at udforme en mere smv-venlig udbudspolitik. Hånd-værksrådet har desuden i et brev til alle landets borgmestre opfor-dret til, at man tilrettelægger ud-budsopgaven på en måde, så små og mellemstore virksomheder får en chan-ce for at byde på opgaverne. Dette har kon-kret resulteret i, at vi i den kommende tid skal til dialogmøder med borgmestre over hele landet«, sagde Niels-Erik Lundvig.

Nemmere at tage lærlinge

Krisen har gjort det betydelig sværere for mange virksomheder at fremtidssikre de-res fag og deres virksomhed. Mange færre virksomheder har nemlig kapacitet og øko-

nomi til at tage nye lærlinge. Derfor er en af Håndværksrådets største sejre i det forløbne år den bonusordning på 50.000 kr. for virk-somheder, der ansætter nye lærlinge. Ord-ningen blev indført af tidligere undervis-ningsminister Bertel Haarder efter dialog med Håndværksrådets uddannelsesudvalg.

»Præmie- og bonusordningen er det mest håndgribelige resultat af Håndværks-rådets erhvervspolitiske arbejde og kan især tilskrives den gode dialog, vi har haft med undervisningsminister Bertel Haar-der«, sagde Håndværksrådets nu tidlige-

re formand. Dialogen med Bertel Haarder fortsætter, efter at han er blevet ny inden-rigsminister og dermed har det overord-nede ansvar for kommunernes udbudspo-litik, og som en anerkendelse af de gode samarbejde holdt Bertel Haarder festtalen ved Håndværksrådets kongresmiddag.

Unfair konkurrence fra østfirmaer

Stadig flere danske virksomheder mærker konkurrencen fra østeuropæiske virksom-

heder. Og det er ingen garanti mod unfair konkurrence, at man formelt er beskyttet af autorisationer, som for eksempel DS Håndværk & Industris vvs-medlemmer er. Det viser en undersøgelse, Håndværksrå-det har foretaget mellem blandt andre DS Håndværk & Industris medlemsvirksom-heder. Som beskrevet i DS-bladet gav hver tredje virksomhed i undersøgelsen udtryk for, at de var under pres fra øst-firmaer, der arbejder uden for loven og derfor kan tilbyde kunderne meget lavere priser end det er muligt for DS’ medlemmer. Og pro-

blemet er mindst lige så udbredt i de andre byggefag i Håndværks-rådets medlemskreds.

»Her i starten af 2010 har Håndværksrådet for alvor sat spot på problemet med de mange udenlandske byggefirmaer, der konkurrerer på ulige vilkår. Man-ge udenlandske virksomheder ser tilsyneladende stort på gældende arbejdsmiljø- og skatteregler og underbyder derfor mange dan-

ske byggefirmaer. Flere og flere af Hånd-værksrådets medlemmer må se en stor del af deres opgaver gå til disse virksomheder. Vi har bragt sagen helt frem på politiker-nes bord og i pressen. Vi er nu i dialog med de myndigheder, der skal føre kontrol med disse virksomheder. Det er lykkedes at skabe politisk forståelse for problemet. Vi kæmper videre og efterlyser konkrete ek-sempler, som vi kan bede myndighederne tage fat i«, sagde Niels Erik Lundvig.

”Vi er rykket tættere på opsvinget, men vi er nødt til at smøge ærmerne

op, for meget tyder på, at vi ikke vender tilbage til tidligere tider.”

håndværksrådet afholdte den 19. maj kongres – dvs. årsmøde – i køben-havn. På mødet blev en række ved-tægtsændringer vedtaget, og man valgte en ny formand til erstatning for DS-medlemmet Niels-erik Lund-vig, som ønskede at trække sig efter tre år som formand for DS’ hoveder-hvervsorganisation. På kongressen var repræsentanter for håndværksrå-dets medlemsorganisationer samlet. Civilingeniør Niels techen fra bygge-

organisationen Dansk håndværk blev valgt som ny formand for de knap 100 organisationer og 20.000 medlems-virksomheder i håndværksrådet. Organisationerne valgte bl.a. at re-ducere antallet af bestyrelsesplad-ser og godkendte håndværksrådets regnskab for 2009-2010.

Læs mere om kongressen og se håndværksrådets årsberetning på www.hvr.dk

Håndværksrådets kongres 2010

Orla Hansen A/SSmedesvinget 15DK-6880 TarmTlf. 97 37 30 33Fax 97 37 15 74

orlahansen.dk

SILOERTILBEHØRFLEXSNEGLECELLESLUSERCELLESLUSERCELLESLUSER

håNDværkSråDet


Statsministeren:

højere produktivitet gennem færre administrative byrderHele Danmark profiterer af en højere produktivitet i de små og mellemstore virksom-heder. Målet skal blandt andet nås gennem en reduktion af administrativt bøvl. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på Håndværksrådets kongres.

»Vi når målsætningen om 25 pct. færre administrative byrder i 2010. Det er nød-vendigt at bygge videre på produktiviteten i både den offentlige sektor og den private. Vi skal simpelthen have motoren til at køre længere på literen, og det kan vi blandt andet gøre ved at lette bureaukrati og administrative byrder. Det er en dagsorden, der er kommet for at blive«.

Undervisningsministeren:

Flere unge skal tage en faglig uddannelseDanmark kommer til at mangle fagligt uddannede om få år.

»Vi har en fælles interesse i, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Forud-sætningen for, at vi har en stærk velfærd, er, at vi har de dygtigst tænkelige medarbej-dere«, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på Håndværksrådets kongres.

»Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddan-nelser, og indholdet af uddannelserne skal matche alle elevgrupper og samtidig her-med leve op til fremtidens krav. Det kræver, at erhvervsuddannelsernes omdømme forbedres, og at undervisningen er differentieret og målrettet. Det er heldigvis sket i de senere år. Vi kan se, at det er blevet »OK« at tage en erhvervsuddannelse«, sagde ministeren.

hvad er håndværksrådet?DS Håndværk & Industri er den største branche- og arbejdsgi-verorganisation i Håndværksrådet, som er et erhvervspolitisk fællesskab af knap 100 erhvervsorganisationer, der tilsammen repræsenterer over 20.000 små og mellemstore virksomheder.

DS Håndværk & Industri havde frem til kongressen 19. maj formandsposten i Håndværksrådet og Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, sidder fortsat i Hånd-værksrådets bestyrelse. En mindre del af medlemmernes kon-tingent går til Håndværksrådet, som varetager store dele af DS Håndværk & Industris erhvervspolitiske interesser. Fle-

re medlemmer er gennem Håndværksrådet blevet udpeget til en række fremtrædende poster. Håndværksrådet har bl.a. ind-stillet næstformand Henning Nielsen til Regeringens Vækst-forum, ligesom Jim Stjerne Hansen og andre medlemmer af bestyrelsen efter indstilling fra Håndværksrådet sidder i de re-gionale vækstråd. DS Håndværk & Industri har sammen med Håndværksrådet etableret sin rabatportal og medlemmerne kan trække på en række andre serviceydelser fra Håndværks-rådet, fx juridisk service.

Læs mere om Håndværksrådet på www.hvr.dk

håNDværkSråDet


Fire skarpe til håndværksrådets nyvalgte formand

Hvad er SMV’ernes vigtigste udfordring her og nu?»Det er helt ubetinget at finde nye ordrer og markeder, så vi kan opretholde be-skæftigelsen og sikre virksomhederne en nogenlunde stabil indtægt. Lige nu er der en betydelig underbalance i samfundet, hvor det blandt andet er svært at finde fi-nansiering. Alene på byggeområdet får mange private simpelthen nej i banken, når de vil låne til en tilbygning, og det går naturligvis ud over vores aktivitet.«

Hvilke udfordringer er særligt vigtige for byggevirksomhederne?

»En del af årsagen til ordremanglen er den unfair konkurrence fra udenlandske byggevirksomheder, der ikke overhol-der de danske regler. Det er et rigtig stort problem, at vi på rigtig mange villaveje

ser varevogne med polske eller baltiske nummerplader, simpelthen fordi så man-ge ikke overholder de danske regler.«

Hvad vil du bidrage med som ny formand for Håndværksrådet?

»Det er helt nødvendigt, at Håndværks-rådet kommer mere i front med at sæt-te den politiske dagsorden, for eksempel i pressen. Derfor vil jeg være med til at sikre, at Håndværksrådet bliver endnu mere synligt end hidtil. Vi må også kig-ge på, hvordan vi internt kan udvikle os. Det skal være klart for enhver, at er man en del af Håndværksrådet, så er man en del af et aktivt politisk fællesskab. Jeg så gerne, at vi helt konkret fik rykket for-mændene tættere på de politiske beslut-ninger, for på den måde kan vi sikre, at det politiske niveau i Håndværksrådet

Af Frederik Faurby

Direktør og civilingeniør Niels Techen er ny formand for Håndværksrådet, hvor han afløser Niels-Erik Lundvig.

Niels Techen er formand for en af Hånd-værksrådets største branche – og arbejds-giverorganisationer inden for byggefa-gene, Dansk Håndværk, og har siddet i Håndværksrådets bestyrelse siden 2006.

I lyset af krisen og de problemer, kon-junkturerne skaber for SMV’erne nu, er Håndværksrådets rolle som talerør for Danmarks små og mellemstore virksom-heder særligt vigtig, mener den nyvalg-te formand.

reagerer hurtigere på nye politiske situa-tioner.«

Hvordan ser Håndværksrådet ud om fem år?

»Håndværksrådet skal være en uomgæn-gelig samarbejdspartner for regeringen på godt og ondt. Der er ingen tvivl om, at det er de små og mellemstore virksomhe-der, der sikrer Danmark et stærkt BNP, så der er brug for, at Håndværksrådet på-virker lovene til fordel for SMV’erne. Men så hurtigt, som organisationsverde-nen forandrer sig for øjeblikket, kommer man nemt på bagkant. Jeg håber og tror, Håndværksrådet om fem år fortsat er en slagkraftig organisation, der kæmper for de små og mellemstore virksomheder i Danmark.«

Niels techen er valgt som ny formand for håndværksrådet

håNDværkSråDet

»Lige nu har samfundet mere behov for Håndværksrådet end nogensinde. De pro-blemer, samfundet har, oplever de små og mellemstore virksomheder som nogen af de første, og SMV’erne er selve fundamentet for Danmarks økonomi. Derfor bør enhver ansvarlig dansk politiker interessere sig for SMV’ernes vilkår«, siger Niels Techen.

Han forstår ikke, hvad små og mellem-store virksomheder laver i organisatio-ner, som helt åbenlyst især varetager sto-re virksomheders interesser. Derfor bliver hans projekt at knytte flere virksomheder til det fællesskab, som i dag tæller mere

end 20.000 små og mellemstore virksom-heder gennem knap 100 arbejdsgiverorga-nisationer, brancheorganisationer og tvær-faglige organisationer.

»Det er tydeligt, at de store virksom-heder sætter dagsordenen i mange dan-ske erhvervsorganisationer. Derfor er det en gåde for mig, hvad små og mellemstore virksomheder laver der. Mit mål er, at det skal være helt naturligt at være en del af Håndværksrådet, hvis man har en lille el-ler mellemstor virksomhed«.


Foto

: Mic

hael

Alt

schu

l/v

isue

lmed

ie.d

k

Niels techen ejer tømrervirksomhe-den helmer Christiansen A/S med 35 ansatte og har siden 2006 været for-mand for Danske Snedker- og tømrer-mestre, der netop har skiftet navn til Dansk håndværk. Siden 2006 har han siddet i håndværksrådets bestyrelse.

Niels techen er uddannet civilinge-niør og har i mere end 20 år beskæfti-

get sig med bygningsrenovering som selvstændig erhvervsdrivende.

Privat er Niels techen gift med ci-vilingeniør Marie-Louise Lemgart og bosiddende i hareskovby. han har en søn på 14 og en datter på 16, som går på ski-gymnasium i Sverige. Niels te-chen er formand for hareskov i. F. Fod-bold og har været det i en årrække.

Kort om Niels Techen


§ § § § § § § § §

§ § § § § § § § § §

§ § § § § § § § §

§ § § § § § § § § §

§ § § § § § § § §

§ § § § § § § § § §

§ § § § § § § § §

§ § § § § § § § § §

§ § § § § § § § §

§ § § § § § § § § §

§ § § § § § § § §

kOrt Nyt

eU vil indføre kontroversiel bankafgiftDen 11. maj 2010 vedtog Folke-

tinget en række ændringer i Ar-bejdsmiljøloven. Det betyder, at Arbejdsmiljøloven fra 1977 bliver erstattet af mere tidssvarende ar-bejdsmiljøregler med virkning fra den 1. oktober 2010.

Med den nye lov kommer virk-somheders arbejdsmiljøindsats i højere grad til at handle om fore-byggelse end fejlfinding. Samtidig får virksomheder mere fleksible muligheder for at organisere deres arbejdsmiljøarbejde, så det pas-ser til den enkelte virksomheds og branches behov.

Avidenz er rådgivere om ar-bejdsmiljø på industriområdet. Man kan læse mere om den nye Arbejdsmiljølov på hjemmesi-den www.avidenz.dk eller telefon 66173455.

ændringer i arbejds-miljøloven

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

EU-kommissionen vil have bankerne til opbygge deres eget kri-seberedskab ved at lade medlemslandene varetage fonde, som bankerne skal betale til.

Fremover skal bankerne selv betale, når deres spekulation fej-ler – ikke skatteyderne.

EU-kommissionen har fremlagt et kontroversielt forslag til en obligatorisk afgift på banker, der vil gå til nationale fonde i de 27 medlemslande.

Pengene skal bruges til at undgå finanskriser i stil med den, der opstod i løbet af 2008, og hvis efterdønninger fortsat kan mærkes i de europæiske økonomier.

»Skatteydere skal ikke længere stå med regningen for de fejl og mangler, der er begået i en række banker«, mener kommissæ-ren for det indre marked, Michel Barnier ifølge Politiken.

Der er endnu en række omstændigheder, der skal afklares, før forslaget kan gennemføres. Det gælder ikke mindst størrelsen og beskatningsgrundlaget - altså hvordan skatten præcis skal bereg-nes.

Forslaget skal igennem såvel de folkevalgte europaparlamen-tarikere såvel som ministerrådet, før det kan blive til lovgivning.

I første omgang skal det på dagsordenen på to store møder i juni: EU-topmødet i Bruxelles og mødet mellem stats- og rege-ringscheferne i EU samt de øvrige rige lande i G20-samarbejdet i Toronto. Her vil EU forsøge at overtale blandt andre USA til at indføre en lignende model.

Sverige har allerede indført en afgift på banker, som skal sik-re de svenske skatteydere mod at betale for fremtidige bankpak-ker. Pengene går til en fond, der ifølge Financiel Times på 15 år skal rejse op mod 2,5 procent af Sveriges bruttonationalprodukt.


kOrt Nyt

Danmark vil over de næste mange år komme i kedeligt selskab med de vestli-ge lande, som vil få den laveste fremgang i levefoden. Der er brug for en vifte barske tiltag i Danmark, hvis udviklingen skal vendes til det bedre. Danmark er røget ind på et økonomisk slæbespor, hvor velstanden fremover vil vokse betydeligt langsommere end andre steder, skriver Berlingske Business på bag-grund af en analyse fra OECD.

Stribevis af andre lande vil over de kommende år overhale Danmark i vel-stand. Samtidig vil regeringens planer om, at Danmark i 2020 skal være blandt verdens ti rigeste lande, mere og mere komme til at ligne en helt urealistisk drøm.

Kun det svækkede Japan, som er berømt for sin økonomiske ørkenvandring, og hvor væksten har stået i stampe i mere end ti år, vil sakke endnu mere bag-ud end Danmark i det internationale kapløb om at få velstanden til at vokse.

OECD-analysen peger godt nok på, at Danmark i år og til næste år får et pænt løft i forhold til katastrofeåret 2009. Men det er kun en beskeden frem-gang, der er udsigt til, og på længere sigt ser det bestemt ikke lyst ud.

OeCD: Danmark i økonomisk slæbespor i årevis

Fra næste år skal kommunerne for al-vor levere varen på erhvervsfremmeom-rådet, når de overtager finansieringsan-svaret for de regionale væksthuse. Staten har hidtil har haft kontrollen i form af Er-hvervs- og Byggestyrelsen. Dermed løs-ner Staten grebet.

Den såkaldte enstrengede erhvervs-fremmestruktur trådte i kraft i 2007 og indebærer, at kommunale erhvervskon-torer tager sig af den basale rådgivning, mens mere krævende opgaver henvises til væksthuse, der skal få vækstiværksæt-tere til at søge relevant privat rådgivning. Men siden oprettelsen har debatten raset om, hvorvidt husene hjælper de rigtige, og mindst lige så vigtigt, om de gør det uden at stjæle de private rådgiveres leve-brød.

ErhvervsBladet har lavet en under-søgelse blandt 182 firmaer, der synes at give kritikerne ret, da kun lidt over en fjerdedel af de firmaer, der modtog råd-givning fra et væksthus, er blevet sendt videre til privat rådgivning. Væksthuse-nes egne tal viser dog, at de nu samlet set lever op til resultatmålet om, at 70 pro-cent skal sendes videre.

De enkelte væksthuse skal fremover aftale resultatmål med kommunale kon-taktråd, der består af repræsentanter for de enkelte kommuner. Først efter som-merferien fastlægges den nye struktur.

kommunerne skal levere varen


Det gør de ni GtS-institutter

I tre numre af DS-bladet har der været en præsentation af Danmarks ni GTS-in-stitutter. I hvert nummer har der været en nærmere præsentation af tre institutter.

I de to forrige numre af DS-bladet har der været en nærmere omtale af: Teknolo-gisk Institut, DBI, DFM, Alexandra Insti-tuttet, DHI og FORCE Technology.

Denne gang er turen kommet til de tre sidste GTS-institutter, nemlig: DELTA, AgroTech og Bioneer.

DELTA

DELTA sikrer optimal anvendelse af tek-nologi ved udvikling, test, certificering og rådgivning inden for elektronik, mikro-

iNNOvAtiON


elektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer.• Efterhånden kommer der mere og mere

elektronik i VVS produkter som termo-stater, klimaanlæg, blandingsbatterier mv. I DELTA kan vi assistere med at sik-re, at de lovgivningsmæssige krav er over-holdt for at kunne CE-mærke produktet, samt sikre at elektronikken kan modstå de miljømæssige forhold, som produktet udsættes for under drift. I VVS-produk-ter er fugt og korrosionsproblemer typi-ske fejlmekanismer, som det er muligt at undgå eller minimere med et korrekt me-kanisk og termisk design af produktet. Vores eksperter har mange års erfaring

på området og tilbyder både rådgivning under udviklingsforløbet, samt verifice-rende miljøtest, siger Erik Jensen, der er product manager i DELTA.

Du kan få mere at vide, hvis du kontakter Erik Jensen på mail: [email protected] eller te-lefon: 72 19 40 00. Du finder mere infor-mation på www.delta.dk

AgroTech – Instititut for Jordbrugs- og FødevareInnovation

AgroTech arbejder i krydsfeltet mellem biologi og teknologi. Instituttets aktivite-ter retter sig især imod jordbrugs- og føde-varesektoren.

• I AgroTech tilbyder vi bl.a. støvmålinger, verifikation og dokumentation af støvre-ducerende teknologier til landbruget og fødevareindustrien. Herudover tilbyder vi udvikling og demonstration af ener-gibesparende teknologier og udvikling af nye miljøteknologier. Vi gennemfø-rer desuden livscyklusvurderinger, som viser, hvor stor miljøbelastningen er, og hvad du kan gøre for at nedsætte den og dermed spare penge, fortæller Niels Lundgaard, salgschef hos AgroTech.

Vil du videre mere, er du velkommen til at kontakte Niels Lundgaard på mail: nhl@

Foto

: Lar

s b

ahl


iNNOvAtiON

GTS skaber innovation og udviklingGTS-nettet er et af Danmarks stør-ste udviklingsmiljøer og arbejder for at skabe flere innovative og konkur-rencedygtige virksomheder. Det sker igennem salg af teknologiske ydelser samt forsknings- og udviklingspro-jekter. Institutterne har aktiviteter in-den for en bred vifte af områder som:• Bygge og anlæg• Produktion• Informationsteknologi• Energi og miljø• Transport og logistik m.m.

I forhold til disse områder tilbyder GTS’erne ydelser som:• Test og prøvning• Inspektion, certificering og god-

kendelse• Måleteknik og kalibrering• Sikring• Organisationsudvikling• Forskning og udvikling m.m.

Alle typer af virksomheder kan be-nytte institutternes udstyr og ydelser, men der er en særlig forpligtigelse i forhold til at udvikle serviceydelser målrettet små og mellemstore virk-somheder. GTS-nettet er virksom-hedernes primære indgang til viden-systemet og havde i 2009 mere end 20.000 kunder. Institutterne sælger deres ydelser på almindelige kom-mercielle vilkår.

Læs mere på www.teknologiportalen.dk

agrotech.dk eller telefon: 87 43 84 64. Læs mere på www.agrotech.dk

Bioneer

Bioneer arbejder indenfor biomedicin, biomedicoteknik og bioteknologi. • I Bioneer har vi i mere end 25 år udvik-

let teknologier og teknologiplatforme til gavn for danske virksomheder. Blandt de teknologier, vi udbyder som hylde-vare, er molekylære metoder til bestem-melse af fx mikroorganismer isoleret fra industrielle systemer som produkti-onsfaciliteter og rørsystemer, fortæller Jeppe Skytte Spicker, business develop-ment.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Jeppe Skytte Spicker på mail: [email protected] eller 45 16 04 44. Du kan også læse mere på www.bioneer.dk

Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet bygger bro mellem it-forskningen og erhvervslivet gennem forskningsbaseret videnservice, faglige netværk, kurser, konferencer og konsulen-tydelser.

www.alexandra.dk

DHI

DHI rådgiver, forsker og udvikler tekno-logi inden for økologi og miljøkemi, vand-ressourcer, vandbygning, strømningstek-nik samt kemiske påvirkninger af miljø og sundhed.

www.dhigroup.com

FORCE Technology

FORCE Technology tilbyder et bred ud-valg af services og løsninger til skibs- og

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektorenJesper Hansen Martin Blom Kim NyrupOrla AndersenMorten Sunekær Jimmi Mejlvang

NielsenHans Pedersen Jørn Petersen

byggeindustrien, medicinal- og foræd-lingsindustrien, olieindustrien, energi-, miljø- og procesindustrien samt den of-fentlige sektor.

www.forcetechnology.com

DBI – Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut

DBI tilbyder ydelser inden for sikring, brandteknik og brandforebyggelse.

www.dbi.dk

DFM – Dansk Fundemental Metrologi

DFM tilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivning på højeste internationale ni-veau.

www.dfm.dtu.dk

Teknologisk Institut

Teknologisk Institut har aktiviteter inden for bl.a. byggeri, energi, miljø og klima, fødevarer, transport og logistik, velfærds-teknologi og service. På Teknologisk In-stitut er der to centre, som beskæftiger sig med vvs- og kloakbranchen. Det er ’Rør-centret’ og ’Installation og Kalibrering’.

www.teknologisk.dk

iNNOvAtiON

Foto: Lars bahl

Kender du en virksomhed eller en person, der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?

DS Miljø- og Energipris’ formål er at anerkende en præstation eller udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen kan gives til

- en virksomhed eller person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning

- en forsker eller studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning

- produkter eller projekter der, ud over miljøforbedringen, generelt bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan f.eks. væreet produkt eller et projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

Prisen bliver uddelt på Christiansborg i forbindelse med afviklingen af konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 6. oktober 2010.

Deadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er den 1. september 2010 tilDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 25250 Odense SVeller e-mail [email protected]

Mærket ”Miljø- og Energipris 2010”

Spørgsmål kan rettes til: Energi- og miljøkonsulent Ove Folmer Jensen på telefon 66173333 eller [email protected]


iNNOvAtiON

innovationstjek satte skub i udviklingen hos hjortkær Maskinfabrik a/s

Hjortkær Maskinfabrik A/S I Årre er en familiedrevet virk-somhed, der siden 1958 har været ejet og drevet af familien Sand Simonsen. Fra at være en traditionel smedevirksom-hed med opgaver inden for landbrug, VVS og smedejerns-konstruktioner blev fokus i midten af 1980’erne flyttet over på montage, service og konstruktion af rustfrie konstruktio-ner til vaske- og rengøringsopgaver.

I dag består arbejdsopgaverne udelukkende af udvikling og fremstilling af såvel standardudstyr som kundetilpasse-de løsninger til kunder i både ind- og udland indenfor vask og rengøring, emballagehåndtering og filtrering.

Hos Hjortkær Maskinfabrik A/S var der et stort ønske om at kunne tilbyde kunderne systemløsninger på en hurtig og ubesværet måde, hvilket krævede bedre styring af pro-cesserne og data-flow.

Innovationstjek satte gang i udviklingsarbejdet

Direktør Alf Sand Simonsen hos Hjortkær Maskinfabrik fik tilbudt et gratis innovationstjek fra De Regionale Inno-vationsagenter i Region Syddanmark.

Formålet med et innovationstjek er at identificere in-novationsmuligheder i virksomheder og foreslå konkre-te værdiskabende løsninger. Innovationstjek finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsmi-nisteriet.

I forbindelse med innovationstjekket blev alle virksom-hedens nøgleområder drøftet for at identificere muligheder for at skabe nytænkning og vækst. Tjekket resulterede se-nere i en ansøgning om en videnkupon fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som blev bevilget.

Midlerne fra videnkuponen er blevet brugt til at syste-matisere og strukturere design og salg af kundespecifikke systemløsninger, for dermed at effektivere salget og opnå et højere kvalitetsniveau på de enkelte produkter. Der er bl.a. udviklet databasesystemer til håndtering af produkt-dokumentation og varianter. Endvidere er der gennemført en markedsanalyse med efterfølgende formulering af mar-kedsstrategi og udarbejdelse af procedurer til markedsover-vågning, kundebehov og overvågning af lovgivning.

På den måde har innovationstjekket fra FORCE Techno-logy sat skub i en hel masse nytænkninger, fortæller direk-tør Alf Sand Simonsen.


iNNOvAtiON

innovationstjek satte skub i udviklingen hos hjortkær Maskinfabrik a/s

Hvad kan min virksomhed bruge et innovationstjek til?• Indentificere konkrete udviklings- og innovationsmuligheder

i virksomheden, f.eks. nye teknologier eller udvikling af nye produkter, arbejdsprocesser eller forretningsstrategier

• Foreslå konkrete løsninger, der kan skabe udvikling i virksom-heden

• Fungere som sparringspartner i de indledende faser af et ud-viklingsprojekt i virksomheden.

Innovationstjekket – et typisk forløb

Under det første møde ude hos virksomheden afstemmes i fælles-skab forventningerne til innovationstjekket. Input fra virksom-heden som fx: omtale af virksomhedens produkter, service og teknologi, organisation, nøgletal, forretningsstrategi og rundtur på virksomheden bidrager til at innovationsagenten kan komme med et bud på det følgende forløb. Er der områder som er uden-

for innovationsagentens kompetenceområder indhentes relevante eksperter til endnu et besøg.

Handlingsplan

I fællesskab udarbejdes der en handlingsplan der beskriver ind-satsen i innovationstjekket, herunder valg af fokusområder, pri-oritering og eventuel en grov tidsplan. Derefter udarbejdes en rapport der beskriver forløbet og en konkretisering af virksomhe-dens behov evt. med henvisning til relevante samarbejdspartnere og videninstitutioner, støtteordninger eller lignende. Rapporten gennemgås med virksomheden.

DS Håndværk & Industri – har overblik over offentlige til-skudsordninger Ring og spørg Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, [email protected], 66 17 33 33

Direktør Alf Sand Simonsen.

»Det er helt klart min erfaring, at virk-somheder, der benytter sig af eksempelvis innovationstjek, videnkupon eller tilsva-rende, klarer sig bedre . Disse virksomhe-der er typisk karakteriseret ved at have en ledelse, som er åben og nysgerrig. Er le-delsen samtidig handlingsorienteret, så er det, at der virkelig skabes resultater, som Hjortkær Maskinfabrik er et godt eksem-pel på,« siger chefkonsulent Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri:

»Det handler om at få andres øjne på virksomheden, om at sætte spørgsmåls-tegn ved den nuværende måde at gøre tingene på samt sikre, at virksomheden udnytter såvel teknologiske som markeds-mæssige muligheder. Dette skal være en proces, hvor der åbent kan drøftes idéer og muligheder. Det gør ikke noget, at der bli-ver lidt højt til loftet, og at der kommer lidt

»De klarer sig bedre«skøre tanker op. Det er alt sammen med til at kvalificere den efterfølgende pro-ces, hvor beslutningen skal træffes. I be-slutningsfasen er det vigtigt at holde fast i den overordnede beslutning, men samtidig give plads til mindre justeringer, som gør beslutningen nemmere at igangsætte. Der-næst er det ledelsens opgave at motivere og følge op på beslutningen og dermed sikre at den fører frem til de ønskede resultater.

Da vi gerne vil, at vores medlemmer klarer sig bedst muligt i konkurrencen, har vi meget fokus på at formidle forskellige muligheder for udviklingsprojekter. Det kan være svært for virksomhedsledere at overskue disse, men vi bidrager altid ger-ne med enten en telefonisk dialog eller et besøg ude i virksomheden. Dialogen tager typisk udgangspunkt i en specifik opgave, område eller problemstilling. Hvorefter vi

kan pege på de muligheder, der måtte være tilgængelige, for at komme et skridt vide-re i retning af input/inspiration, beslutning og resultater.

Hos Hjortkær Maskinfabrik skete det først med et innovationstjek efterfulgt af en videnkupon. Desværre er sidstnævnte druknet i egen succes, hvorfor kassen er lukket, og dermed er der ikke flere mulig-heder for tilskud i denne omgang. Vi håber naturligvis, at der fra Forsknings- og inno-vationsstyrelsen bevilges flere midler se-nere på året, men indtil da, fokuserer vi på de andre muligheder, som findes.«

Kontakt: Lise Daldorph, Steffen Mose el-ler chefkonsulent Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.


Svineproducent Bent Munk ved Mårslet syd for Århus er en glad mand. Sammen med sin tvillingebror Ole Munk investe-rede han for godt et år siden i et biogasan-læg, og det har på mange måder vist sig, at være en rigtig god beslutning. Biogas-anlægget blev nemlig adgangsbilletten til at få opført en helt ny svinestald med 1.200 løsgående søer, og gasproduktionen fra anlægget har vist sig at være markant højere, end hvad leverandøren havde stil-let i udsigt.

»Vi er tæt på Norsminde Fjord, så vi var klar over, at vi skulle gøre en ekstra ind-sats for miljøet, hvis svineproduktionen skulle udvides,« fortæller Bent Munk.

Løsningen blev et biogasanlæg med indbygget separation, så den faste del af gødningen kan afsættes til planteavlere i området. Dermed kunne de to brødre do-kumentere, at udledningerne af nærings-salte ville blive reduceret, selv om produk-tionen blev udvidet. Og så var der grønt lys fra myndighedernes side.

»Med biogasanlægget har vi været i stand til at reducere vores areal til ud-bringning af gylle med 180 hektar, og ud-ledningen af drivhusgasser er faldet med 170 tons om året. Det er til gavn for miljø-et, og det er med til at forrente de 4,5 milli-oner kroner, som anlægget har kostet,« for-klarer Bent Munk.

Af torben Skøtt journalist


kreativ smedemester sætter skub i gasproduktionen Gasproduktionen fra husdyrgødning kan øges markant, hvis man bruger serieudrådning og recirkulerer fiberfraktionen i et biogasanlæg. Det viser erfaringer fra et helt nyt gårdanlæg, som Gosmer Biogas har opført på Tandergård syd for Århus.

Sammen med sin bror nåede han akkurat at få finansieringen af svinestalden og bio-gasanlægget på plads, inden finanskrisen fik bankerne til at smække kassen i. Han har endnu ikke det fulde overblik over øko-nomien i anlægget, men han er ikke i tvivl om, at det har været en god beslutning:

»Vi har fået en bedre udnyttelse af næ-ringsstofferne, mindre omkostningerne til udbringning, færre lugtgener og CO

2-neu-

tral energi. Det har været meget positivt,« lyder det fra Bent Munk.

30 procent mere gas

Biogasanlægget bygger på et helt nyt princip med serieudrådning i to reaktorer,

naturlig separation samt recirkulering af fiberdelen. Systemet er udviklet af Gos-mer Biogas, der i 2008 fik 550.000 kroner af Fødevareministeriet og EU til at teste princippet på et pilotanlæg hos virksom-heden i Gosmer syd for Århus. Resulta-terne herfra var så positive, at man sid-ste år fik mulighed for at opføre det første fuldskalaanlæg på Tandergård ved Mår-slet.

Anlægget får dagligt tilført 25 m3 gylle fra de 1.200 søer på ejendommen. Leve-randøren af anlægget havde stillet en dag-lig gasproduktion på 360 m3 i udsigt, men siden indkøringen i efteråret har den gen-nemsnitlige produktion ligget på omkring

525 m3 eller godt 30 procent højere end forventet.

»Vi regner normalt med et udbytte på 50-60 liter biogas/foderenhed, men an-lægget på Tandergård producerer nærme-re 75 liter gas/foderenhed. Det har været en meget positiv overraskelse,« fortæller Jens Pedersen fra Gosmer Biogas. Han var i mange år indehaver af Gosmer Smede & Maskinforretning, men overdrog for år tilbage forretningen til sønnerne, så han i dag kan koncentrere sig om biogasanlæg.

Jens Pedersen begyndte at arbejde med biogasanlæg sidst i 70’erne. I de første år blev der eksperimenteret med små for-

eNerGi


søgsanlæg i smedeforretningen syd for År-hus, men i 1992 stiftede han selskabet Go-smer biogas, der har specialiseret sig i at bygge gårdanlæg, primært i lokalområdet, men det er også blevet til et enkelt anlæg på Fyn og ét i Polen.

Den ekstra gasproduktion fra anlægget har betydet, at der nu er bestilt en ekstra motor, så man kan få omsat de mange ku-bikmeter gas til el og varme. Elprodukti-

Rå gylle frasvinestald

Fiberfraktion til planteavler

Gas til motor/generator

Tynd gylle til lager/udbringning

Gas til fyr

Varmeveksler

Pumpe

Afgassetgylle

Gas

Fældningstank

(2)

Efterklaringstankmed gasklokke

(4)

Reaktor-filter

(3)

Reaktortank (1)

Fiber-fraktion

Tyn

dg

ylle

Tyn

dg

ylle

Recirkulering af fiberfraktion

1. Første del af anlægget består af en re-aktortank, hvor tynd gylle i bunden var-mes op og spredes ud over fiberdeleni toppen (1).

2. Fra reaktortanken føres den afgassedegylle over i en fældningstank (2), hvorder sker en naturlig separation, så manfår en fiberfraktion og en flydende delmed et tørstofindhold på omkring 1,2procent.

3. Fiberfraktionen fra fældningstankenpumpes over i et reaktorfilter, der i prin-cippet fungerer som en ekstra reaktor-tank, men hvor der også sker en yderli-gere afvanding gennem et filter i bun-den af tanken. Den tynde del herfraføres til efterklaringstanken (4), mensden faste del recirkuleres til reaktoren.

4. Den tynde del af gyllen i fældningstan-ken pumpes til efterklaringstanken (4),hvor der sker en yderligere bundfæld-ning, inden den tynde føres til lagertan-ken. Fiberfraktionen fra tanken afsæt-tes til en planteavler.

Sådan fungerer biogasanlægget

onen kan uden problemer afsættes til det lokale elselskab, men det kan blive van-skeligt, at udnytte hele varmeproduktio-nen. Derfor har man nu lagt hovederne i blød for at finde en løsning, så man kan udnytte en større del af varmen. Det kan for eksempel være ved at dyrke vandplan-ter, der kan bruges som foder. De kræver meget varme, store mængder fosfor og lidt kvælstof – alt sammen noget som biogas-anlægget kan levere.

Ministeren på besøgRygterne om det nye biogasanlæg nåede for nylig til København og torsdag den 29. april valgte klima- og energiminister Lyk-ke Friis at lægge vejen forbi anlægget ved et besøg, arrangeret af Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Og Lykke Friis kunne lide det hun så. Under besøget understregede hun vigtig-heden af, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer, og at biomassen i den sammenhæng spiller en vigtig rolle.

Efter klima- og energiministerens be-søg på anlægget gik en gruppe eksperter sammen for at udarbejde fælles anbefalin-ger, som ministeren kan bruge i sit arbejde med at fremme bioenergien

»Engang var Danmark foregangsland, men nu er vi ved at blive overhalet af blandt andet Tyskland, selv om vi har li-ge så gode løsninger som dem. Det er en skam, og vi håber, Lykke Friis vil være med til at rette op på det,« siger Jens Gam-melgård, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Ministeren kom dog ikke med konkre-te løfter til landboforeningen. Hun mente, at de nuværende støtteordninger er favora-ble, men ville dog ikke afvise, at der på sigt kunne blive tale om yderligere støtte for at sætte gang i udbygningen med bio-gasanlæg.

eNerGi


biogasudbygning på standby

Biogas er ellers en vinderteknologi. Det er sjældent, vi finder løsninger, der på én gang gavner både forsyningssikkerheden, klimaet, miljøet, beskæftigelsen og økono-mien, men biogas er faktisk én af de få tek-nologier, som kan få tingene til at gå op i en højere enhed.

Regeringen har da også ambitiøse pla-ner om, at der skal ske en kraftig udbyg-ning med biogasanlæg i de kommende år. Målet er, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i år 2020. Det svarer til omkring en femdobling af den nuværende gasproduktion eller opførelse

af 60 nye fællesanlæg på størrelse med de største anlæg, vi kender i dag.

Problemet er blot, at det går uendeligt langsomt med at få realiseret planerne. Landmændene står i kø for at bygge an-læg, men bankerne vender tommelfinge-ren nedad, og det er ikke altid lige nemt at finde en egnet placering.

Med Grøn Vækst blev der ellers lance-ret en række tiltag, som skulle sætte skub i udbygningen. Elafregningsprisen blev hæ-vet til 76 øre/kWh, der blev åbnet op for anlægstilskud på 20 procent, og kommu-nerne blev bedt om at finde egnede place-

Der har aldrig før været så mange biogasprojekter i støbeskeen som nu, men det går umådeligt trægt med at få dem realiseret. Biogasanlæggene får ikke en fair pris for gassen, anlægstilskud-dene lader vente på sig, og branchen er godt og grundigt trætte af tomme løfter fra politikernes side.

Af torben Skøtt journalist

eNerGi

ringer og i øvrigt stille garanti for en del af lånene.

Men meget tyder på, at det ikke er nok. Ingen af de 25-30 projekter, der i dag er under planlægning, er parate til at stikke spaden i jorden. Inden for de seneste tolv år er der faktisk kun blevet bygget et enkelt fællesanlæg på trods af mange planer og gyldne løfter fra politisk hold.

Savner handling

»Der sker ingenting, og det er typisk for det her område. Politikerne taler og taler,


de laver masser af planer, men så sker der ikke mere. Der bliver ikke fulgt op på ini-tiativerne – langt det meste er tom snak, si-ger en dybt frustreret formand for biogas-foreningen,« Aksel Buchholt.

Han er blandt andet godt og grundig træt af, at man tidligst kan søge om anlægstil-skud til efteråret – halvandet år efter at Grøn Vækst blev vedtaget. Løfterne om, at kommunerne skulle stille garanti for låne-ne er der heller ikke kommet meget ud af. Det er nemlig helt op til kommunerne, om de vil stille den nødvendige garanti, og den første kommune har allerede giver afslag på lånegaranti.

Et af de anlæg, der for alvor kan komme i klemme på grund af de manglende anlæg-stilskud er Måbjerg Bioenergi. Det er Dan-marks største biogasanlæg, som har været under planlægning i snart ti år. Byggeriet er sendt i udbud for anden gang, og senest den 25. juni, skal selskabet acceptere eller afvise de indsendte bud.

»Vi har brug for de anlægstilskud, der blev aftalt i Grøn Vækst for perioden 2010-2012, men vi kan tidligst søge om tilskud til november, og vi kan ikke søge om tilskud, hvis vi er gået i gang. Det er ikke rimeligt at blive behandlet på den måde efter ti års grundigt forarbejde,« siger Alan Lunde, der

er direktør for leverandørforeningen til Må-bjerg Bioenergi.

Økonomien hænger ikke sammen

I Brancheforeningen for Biogas peger man på tre områder, hvor der skal tages fat, hvis det skal vær realistisk at nå målene i Grøn Vækst:• planerne i Grøn Vækst skal føres ud i li-

vet her og nu• biogasanlæggene skal have bedre og me-

re langsigtede rammevilkår• teknologien skal forbedres og udvikles

yderligere.

I dag kan anlæggene typisk øge gasproduk-tionen med 50 procent eller mere ved at til-sætte organisk industriaffald, men frem-tidige anlæg må indstille sig på, at gassen primært skal komme fra husdyrgødning, eventuel suppleret med energiafgrøder, hvis det kan betale sig. Det stiller store krav til anlæggene. Det skal være enkelt og billigt, og der kan være behov for at udvikle nye anlægstyper, der kan optimere gasudbyttet fra husdyrgødning.

Aksel Buchholt er helt enig i, at der er behov handling og bedre samt mere lang-sigtede rammevilkår:

»Økonomien hænger ganske enkelt ikke sammen. Som regnskaberne ser ud i dag,

kan vi ikke skaffe den nødvendige finansie-ring,« siger Aksel Buchholt. Han vurderer, at elprisen skal hæves til 1,15 kroner/kWh, svarende til en pris på lidt over 5 kroner/m3 metangas, og derudover skal anlæggene fri-tages for »hvile-i-sig-selv-princippet«.

»Biogasanlæg, der leverer varme til et fjernvarmenet, må ikke have overskud. Man kan altså ikke tjene penge på at in-vestere i et biogasanlæg, men man hæfter for et eventuelt underskud. Det virker selv-følgelig ikke tillokkende på investorerne,« siger formanden for biogasanlæggene, der tvivler på, at man kan nå målene om en femdobling af biogasproduktionen i 2020.

Afsætningen skal sikres

Energistyrelsens biogasekspert Søren Taf-drup er knap så pessimistisk med hensyn til den fremtidige udbygning som Aksel Buchholt, men han er enig i, at biogasan-læggene har trange kår.

»Det store problem er, at anlæggene ikke kan få garanti for afsætning af gassen til en fair pris. Biogas har størst værdi for sam-fundet, når den erstatter naturgas til kraft-varme. Samfundsøkonomisk er den cirka 5 kroner værd per m3 metan, men anlæggene får typisk kun 3-4 kroner for gassen, og i flere tilfælde kan de ikke engang få en kon-trakt på leveringen,« siger Søren Tafdrup og fortsætter:

»Da A. P. Møller i sin tid fik kontrakt på at udvinde gas i Nordsøen, sørgede staten for, at gassen kunne afsættes, og når der i dag bliver lavet havvindmølleparker er in-vestorerne sikret, at strømmen kan afsættes til en fast pris over en lang årrække. Hvis biogasanlæggene fik tilsvarende vilkår, vil-le der for alvor komme skub i udbygningen.

Biogassektoren har en stor opgave i at få skabt økonomi i gasproduktionen på basis af husdyrgødning. Det er en kæmpe udfor-dring, men energien bliver i alt for høj grad brugt på, om gassen skal anvendes til kraft-varme, i naturgasnettet eller til transport. Den opgave burde biogassektoren slet ikke bruge tid på,« siger Søren Tafdrup.

Han ser en fare i at hæve elprisen, da det kan betyde, at anlæggene udelukkende vil satse på elproduktion og se stort på, om varmen kan udnyttes. Det er nemlig sket i Tyskland, hvor landmænd i stor stil inve-sterer i biogasanlæg, der kun producerer el.

SÆLGES FRA KONKURSBO• 1 stk. profiljernssaks GEKA 2000 Maskine nr. 7744• 1 stk. svejsemaskine Migatronic FLEX 3000 FLEX mcu kun brugt ca. 3 måneder• 1 stk. TIG svejser Kemppi master TIG ac/dc 2500 kun brugt ca. 3 måneder

Maskinerne kan ses på www.konkursafvikling.dk


Nyt it-værktøj skal styrke vvs-installatøren

Hvordan kan mester få tid til at sætte sig ind i en kompliceret lovgivning om ener-gibesparelser og udarbejde og iværksætte et kvalitetsstyringssystem? Et system der skal til for at kunne realisere de energibe-sparelser der opnås dagligt ude ved kun-derne?

Det spørgsmål stillede Flemming Jør-gensen og Palle Laugesen sig selv. Be-skæftiget inden for IT og energi har de to siden 2006 set flere mere eller mindre vel-lykkede forsøg på at etablere systemer, der

skal gøre det muligt at opsamle energibe-sparelser på VVS området.

Efter en screening af systemer som for-skellige energiselskaber bruger, blev deres konklusion, at der måtte et integreret regi-strerings- og ordrestyringsværktøj til. Ef-ter næsten et års udviklingsarbejde er det værktøj færdig og parat til en betatest.

Til lejligheden er der stiftet et selskab ved navn ClimateCollect, der stiller værk-tøjet til rådighed for, i første omgang, et mindre antal vvs-virksomheder. Her kan man på selskabets hjemmeside indtaste de nødvendige data på knap et minut, og når

Virksomhed har udviklet et integreret registrerings- og ordresty-ringsværktøj, der er målrettet vvs-installatørernes konkurrence-evne inden for energibesparelser.

Af Ole Andersen

en salgsordre hos ClimateCollect er op-fyldt, sendes en afregning til vvs-firmaet.

ClimateCollect gør det dog ikke helt gratis. De beregner et gebyr på 25 procent af salgsprisen med et loft på 500 kr.

Flemming Jørgensen antyder, at der ik-ke er mange penge i energibesparelser fra vandvarmere, termostatventiler og lignen-de, men at der skal rigtig mange til, for at det er en forretning.

»Med det her set-up kan vi håndtere tusindvis af transaktioner dagligt« siger Flemming Jørgensen.

I forbindelse med beta-testen søges 25 VVS-virksomheder, der har lyst til at teste systemet i en to måneders periode. I den periode er det gratis, så hele fortjenesten ved salget tilgår de deltagende virksomhe-der.

vvS


vvs: her er redskabet til øget salg

Synes du, det er bøvlet og tidskrævende at bruge og se hvordan det kan tilføre værdi af at anvende dit kvalitetssikringssystem, og har du nogle gange svært ved at se for-målet med det?

De spørgsmål og mange flere fik 40 deltagere svar på ved et seminar, som DS Håndværk & Industri arrangerede i Kol-ding for nylig. En lille rundspørge, som DS-bladet foretog blandt deltagere på se-minaret, bekræftede frustrationer om ar-bejdet med kvalitetsstyringssystemet, men til gengæld følte flere af deltagerne sig bedre rustet efter 1-dags seminaret.

Seminaret dokumenterede blandt andet, at kvalitetssystemet kan blive et stærkt redskab til mersalg, og at systemet er en enestående mulighed for at optimere for-skellige processer i virksomheden. At me-stre, installatører og andre ansatte ude i virksomhederne – ved at være opdateret på nye regler og normer - kan øge salget, i kraft af den viden man får ved at være op-

Kvalitetsstyringssystemet er oplagt at bruge i bestræbelser-ne på at øge salget. Det viste et seminar arrangeret af DS Håndværk & Industri.

Af Ole Andersen

vvS

Michael Lehmann:

”Det var et godt seminar. Jeg er blevet klogere. Der er mange

papirer, der skal udfyldes for at lave en god kvalitetssikring, så jeg tager

helt sikkert meget med herfra.”

dateret på nye regler, normer og love sy-stemet, og derved kan besvare for eksem-pel spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig at skifte en eksisterende løsning frem for at reparere.

Sidste del af seminariet var workshops, hvor deltagerne fik udleveret en case, som lagde op til anvendelse af de forskellige bi-lag.

Nogle af eksemplerne, der blev fremhæ-vet på seminaret – ledet af salgs- og mar-kedsføringskonsulent Lise Daldorph og vvs-konsulent Birger Christiansen fra DS Håndværk & Industri samt direktør Ole Have Büchert, Q-kontrol var for eksempel:• At korrekt vedligeholdt værktøj gør pro-

ducenten ansvarlig, hvis der opstår pro-blemer – Ved at have orden i tingene, er der mere tid til de opgaver, der kan give mersalg.

• En del af kvalitetshåndbogen kan anven-des og gøres tilgængelig for kunden, og

Rene Jørgensen, montør, Uldum VVS:

”Det har været meget interes-sant. Hovedopgaven er den dag-lige kvalitetssikring, og jeg skal til at udfylde noget mere.”

Birgit Henningsen, regnskab og personale, Uldum VVS:

”Jeg sidder jo med problemerne, når de først skal aflevere manua-lerne. Det er ofte meget mangel-fuldt, fordi montøren ikke udfylder det ordentligt. Det skal vi gerne blive meget bedre til. Workshop-pen på seminaret var rigtig god.”

Finn Andresen:

”Seminaret har været rigtig godt. Udbyttet har været, at vi skal blive bedre til det, vi laver. Egenkontrol og mere tjek på tingene.”

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

Dansk byggeri barometer – nyt erhvervsblad Dansk Byggeri lancerer nu et erhvervsblad med fokus på fremti-den, på politik, dokumentation og analyse. Dansk Byggeri Baro-meter vil komme ni gange om året.

Byggeriets aktivitet befinder sig på et lavpunkt, men det gør ik-ke kampen om den politiske dagsorden mindre vigtig – tværtimod.

»Uanset, om konjunkturerne går op eller ned, handler det om at være til stede og præge udviklingen. Det er baggrunden for, at Dansk Byggeri tør satse på lancering af et nyt medie, som Dansk Byggeri Barometer. Vi tør faktisk ikke lade være,« siger redaktør Martin Christensen, Dansk Byggeri.

Den politiske interessevaretagelse og nærhed til de problemer, som medlemmer kæmper med i det daglige arbejde, vil også frem-over foregå i medierne. Derfor er der, ifølge Martin Christensen, brug for et nyhedsorienteret og dagsordensættende erhvervsblad med base i byggesektoren, der er rettet mod medlemmerne, pres-sen og politikere.

Dansk Byggeri har som mål med sit nye erhvervsblad at sik-re indflydelse på den lovgivning, der har betydning for byggeriets virksomheder i forhold til EU, stat, regioner og kommuner.

den kan bruges som dokumentation for spredning af kompetencer – Det kan gi-ve mersalg, fordi offentlige myndighe-der og boligselskaber efterspørger infor-mationer som garanti for godt arbejde.

• Brug de rigtige bilag, når du tager imod ordrer. Få alle nødvendige informatio-ner ført ned – det giver mere tid til salg og kan effektiviserer hele opgaven og der med den samlede oplevelse for din kunde..

• Lær at bruge dine arbejdsrapporter til at indsamle oplysninger om dine kunders installationer så du kan tilbyde dem nye og bedre løsninger, eller forhindre be-gyndende skader.

vvS

Dette er blot nogle af de vinkler, man kan fokusere på i hverdagen, når man alligevel arbejder med sit kvalitetssikringssystem. Seminaret havde derfor til formål at mo-tivere brugerne til at bruge det konstruk-tivt og tænke »udnyttelse« frem for »be-grænsning«.

»Generelt var det en vellykket dag, og stort set alle deltager følte, de havde fået noget brugbart med hjem. Selvfølgelig har vi opdaget nogle justeringer, som vi skal forsøge at få rettet til næste gang. Blandt andet var der lidt problemer med DSimp-le og opdateringerne af de data, som blev lagt ind. Vi kunne også se, at der til casen kunne tilføjes flere informationer, så der var endnu mere at arbejde med,« siger Li-se Daldorph.

Det er tanken, at der i efteråret skal af-holdes et tilsvarende seminar på Sjælland. Dog ligger der endnu ikke en dato fast.


Fakta om Teknologisk InstitutTeknologisk Institut er en selvejen-de og almennyttig institution. In-stituttet udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknolo-gibaseret viden til dansk erhvervs-liv.

Teknologisk Instituts vigtig-ste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produk-ter, materialer, processer, metoder og organisationsformer. Institut-tet samarbejder med eksisterende og nye virksomheder enkeltvis og i grupper om teknologisk og ledel-sesmæssig fornyelse og effektivise-ring, såvel bredt som på avancere-de områder.

Teknologisk Institut er godkendt af Ministeriet for Videnskab, Tek-nologi og Udvikling som et såkaldt GTS-institut.

Fakta om Fuglebjerg Kistefabrik• Beliggende i Slagelse• Grundlagt i 1912• Antal ansatte: 19• Produkt: Fremstilling

af ligkister

Nu males kisten af robotter – kistefabrikken fik hjælp af teknologisk institut

En robot er ikke bare en robot. Det måtte direktør Hanne Elsner sande, da virksom-heden Fuglebjerg Kistefabrik ville auto-matisere en del af produktionen.

»Vi forstod ikke noget som helst af de tilbud, vi fik tilsendt fra de forskellige ro-botleverandører. Vi kunne ikke gennem-skue alle de oplysninger, der var om robot-terne,« fortæller Hanne Elsner, der ’bare’ skulle have en malerrobot til at male virk-somhedens kister.

»De robotter, vi blev tilbudt, kostede op til 1,5 millioner kroner. Men vi anede jo ikke, hvad vi reelt havde brug for til de ar-

Indkøb af en malerobot viste sig at være en større mundfuld for en mindre midtsjællandsk fabrik. Men med hjælp fra Teknologisk Institut blev det, der kunne have endt som en langtrukken og beko-stelig affære, til en hurtig, mere effektivt og langt billigere proces.

Af Carina krúnufjall kommunikations- konsulent og journalist tekNOLOGiSk iNStitUt

3D-tegning af Fuglebjerg Kistefabriks male robot. Alice Korsgaard Carlslund, Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.


bejdsopgaver, der skulle løses,«Det blev der hurtigt lavet om på, da

Hanne Elsner tog kontakt til Teknologisk Institut.

»På kort tid havde konsulenterne et klart billede af, hvilken slags robot, vi skulle have, og så hjalp de med at indhente tilbud til os,« siger Hanne Elsner, der derfor kun skulle koncentrere sig om at vælge mellem få robotleverandører.

Så på kort tid gik Fuglebjerg Kistefa-brik fra total forvirring til funklende ny malerobot, der i dag har kørt upåklageligt i mere end et år.

En robot, der endte med at koste godt 800.000 kroner mindre end det dyreste tilbud, virksomheden selv havde indhen-

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Ledigheden på vej ned I april 2010 faldt ledigheden med 2.400 per-soner, hvilket er det største fald siden april 2008. Samlet set har ledigheden været sta-bil eller svagt faldende siden november 2009, hvor den nu er 3.900 lavere. Det viser de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Ledigheden er nu på 114.300 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Der-

med udgør arbejdsløsheden 4,1 pct. af ar-bejdsstyrken

Fra marts 2010 til april 2010 er ledighe-den faldet for mænd, mens den steg svagt for kvinder. Mændenes ledighed er dermed faldet for 2. måned i træk.

Med en ledighedsprocent på 4,7 pct. er ledigheden for mænd fortsat højere end

for kvinder, hvor 3,4 pct. er ledige. Mænds ledighed er fortsat godt tre gange så høj i sommeren 2008.

tet. Og penge sparet er som bekendt penge tjent, men samarbejdet med Teknologisk Institut har ikke kun givet pote i form af kroner og ører.

»Vi har simpelthen sparet så meget tid og mange frustrationer,« fortæller Hanne Elsner og fortsætter:

»De sørgede for det hele og var med til alle møder fra start til slut. Det var ganske betryggende. Især fordi de havde en viden og indsigt i robotverdenen, som vi på in-gen måde havde.«

På Fuglebjerg Kistefabrik var de så gla-de for samarbejdet, at de kort tid efter igen gjorde brug af Teknologisk Instituts erfar-ne konsulenter. Denne gang til opbygnin-gen af en ny silo.

»Teknologisk Institut har sparet mig for så meget tidsspilde og så mange penge. Jeg ville anbefale alle virksomheder at over-veje at gøre det samme, som vi gjorde. Ja, jeg anbefaler faktisk Teknologisk Institut næsten hver dag«, siger Hanne Elsner og slår fast:

»Det, konsulenterne koster, er jo langt, langt mindre end det, man i sidste ende sparer.«

Projektet omkring malerobotten til Fuglebjerg Kistefabrik blev finansieret gennem Videnkupon-ordningen.

Læs mere om Teknologisk Instituts Center for Robot-teknologi på www.teknologisk.dk/robot


åbningstiden i vækMedbøvletinger.dk forlænges Den elektroniske postkasse VækMedBøv-letInger.dk har været så populær, at be-skæftigelsesminister Inger Støjberg har vælger at holde den åben en ekstra måned i stedet for at lukke den 1. juni som planlagt.

»Der er foreløbigt kommet over 1100

forslag til den åbne postkasse ’VækMed-BøvletInger.dk’, og en hurtig gennemgang af flere af forslagene viser, at der er områ-der, hvor der kan ske forenkling.

Jeg er enormt glad for den store respons. Det vidner om et bredt engagement i be-

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

skæftigelsespolitikken og en vilje til at vil-le ændre uhensigtsmæssige regler og sags-gange. For at være helt sikker på at alle kan nå at komme med forslag, har jeg der-for besluttet at forlænge perioden for at sende forslag ind til den 1. juli,« siger In-ger Støjberg.

Ifølge beskæftigelsesministeren er der ikke nogen uoverensstemmelse mellem på den ene side at producere regler og på den anden side at afbureaukratisere.

»Nye regler og afbureaukratisering kan umiddelbart virke som to modsætnin-ger, men det er ikke antallet af nye regler, der er bestemmende for, om hverdagen i jobcentret er bøvlet er ej. Det er indholdet, det kommer an på, og formålet med mange af de nye regler, som jeg har været med til at indføre, er netop at forenkle,« siger In-ger Støjberg.

Når postkassen VækMedBøvletInger.dk lukker den 1. juli 2010, vil forslagene blive gennemgået for at se på mulighederne for at forenkle indsatsen i jobcentrene. Det vil efter sommeren resultere i en samlet rap-port. Når rapporten foreligger, vil beskæf-tigelsesministeren tage stilling til det vi-dere arbejde med at afskaffe unødvendigt bøvl.


Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 [email protected] laserskæring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Alcon A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nu

www.skorsten.euKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Alcon

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØR-REGISTRET...Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,- for 4 linierEkstra linie kr. 150.- Logo i 4 farver kr. 950,- Kontakt Lise TylvadTlf. 75 83 38 33Mail: [email protected]

DAMAVI- Arbejdsmiljø i øjenhøjdeTlf.: 20 605 805Mail: [email protected]: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljø-rådgivning til en attraktiv pris.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: [email protected]: www.liagro.dkHelårsstoker

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

EDB

EG Byg & InstallationHjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: [email protected]ålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

PENSION

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – [email protected], langhulsboring.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Grønlundvænget 1, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • høj tem peratur- for zinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport• maling af vindmølletårne

Overfl adebehandling

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: [email protected]ækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Lækagesporing

NV3 ApSvarmforzinkningIndustrivej 124700 NæstvedTlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nv3.dkOverfladebehandling/varmforzinkningMotto: »Vi holder, hvad vi lover«

NV3• Varmforzinkning •

ApS

Overfl adebehandling Markedsføring

Dansk MesterServiceEnghavevej 12, 6700 EsbjergT: 70 22 90 54. M: 60 80 90 [email protected] 18 års erfaring i håndværksbranchen!Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunderSkrive salgsbreveUdsende salgsbreve / brochureKundetilfredshedsanalyserKendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Metalbearbejdning


Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

SOLVARME

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: [email protected] www.kjmas.dk Speciale i rør og smede-arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Dantek ElektroSmedeløkken 10, 5330 MunkeboTlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 [email protected] • Tilbehør • Service

Svejseudstyr

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

Termisk sprøjtning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33www.hrs.as [email protected] & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på-sprøjt ning imod slid og korrosion.

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as [email protected]åling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vedvarende energi

RenergiSkarndalsvej 16, 3630 JægersprisTlf. 43582424 - [email protected]æpillefyr, pilleovne og solvarme,samt komplette varmecentraler.www.renergi.dk

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

A. Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 [email protected] • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-UMMID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010

4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: [email protected]

Og få en snak om netop dine annoncer...

Documents

DS-bladet nr.8 2010