Click here to load reader

DuPont · PDF fileDuPont Agro 2011 │ 3 4 Inge Fiil Poulsen Salgschef DuPont Danmark indhold leder Optimering Det gælder om at skrue på de rigtige håndtag Du sidder nu med årets

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of DuPont · PDF fileDuPont Agro 2011 │ 3 4 Inge Fiil Poulsen Salgschef DuPont Danmark indhold...

Information om planteavl og plantebeskyttelse 2011Information om planteavl og plantebeskyttelse 2011Information om planteavl og plantebeskyttelse 2011

DuPont Agro

Sdskiftets betydning af Erik Maegaard

Bioenergiaf Claus Felby

Optimering

Majshalvmlny skadevolder i majs

Sdskiftets Sdskiftets

BioenergiBioenergi

MajshalvmlMajshalvmlny skadevolder i majsny skadevolder i majs

Tabletter uden bekymringer

DuPont Agro 2011 3

Sdskiftets betydning - 04

Inge Fiil PoulsenSalgschefDuPont Danmark

indhold leder

OptimeringDet glder om at skrue p de rigtige hndtagDu sidder nu med rets udgave af DuPont Agro magasinet. Her kan du finde ny viden, information og inspira-tion til dit arbejde for den kommende sson.

Som i alle andre virksomheder skal landbruget stte sig ml p bde kort og langt sigt. Uden en vis passion for landbruget og for livet p landet vil det aldrig g, men det der gr landbrugs-erhvervet specielt interessant og ek-stremt udfordrende er de forandringer som foregr kontinuert. De spnder fra regler og love, til nye skadevoldere, og over til ny teknologi som kan tages i anvendelse for bedre udnyttelse af de ressourcer, som er til rdighed (kono-misk, teknisk, arbejdskraft, foder, energi, genetik osv.).

Udgangspunktet m hele tiden vre den enkelte bedrift. Landskonsulent Erik Maegaard giver p de flgende sider anbefaling for hvilke sprgsml, der som udgangspunkt skal stilles for at optimere resultatet i planteproduk-tionen. Det handler ogs om at vlge de rig-tige strategier for plantevrn. I magasinet giver vi generel information samt anbefalinger med velafprvede

midler, der kan behovstilpasses efter din enkelte mark. For en overordnet ukrudtsmanagement situation er det ogs vigtigt at forholde sig til andre faktorer for at forebygge udvikling af resistens, hvilket ogs er beskrevet. Til ssonen hber vi i DuPont, at kunne lancere et nyt produkt p tablet form, nemlig CDQ ST til ukrudtsbekm-pelse i korn.Til svampebekmpelse i vr- og vinterbyg prsenteres lsninger med Aproach, som har givet de bedste resultater i landsforsgene i 2010. Vores gode erfaringer indenfor ukrudts-bekmpelse i majs gives videre. Samtidig er majs en afgrde i udvikling i Danmark og derfor et omrde man br holde je med. De seneste erfaringer med ukrudts-bekmpelse i kartofler beskrives, og der er ogs her gode rd at hente.

Problemer med falske produkter bliver et fortsat strre problem, og det seneste r har vi set store mngder beslaglagte varer lige syd for grnsen. Det giver ogs en usikkerhed ved indkb af parallelt importerede varer. Herfra skal lyde en anbefaling om kun at kbe plantevrn fra grovvarer, som du kender, og som kan redegre for

kontakt til producent og leverandr p de specifikt indkbte produkter. Risici ved alternativet er fortsat stigende.

Aldrig har s mange vidst s lidt om landbruget og s mange haft en me-ning om samme. Det er i sig selv en udfordring. Der er set mange forskel-lige aktrer melde sig i diskussionen om hvilken vej dansk landbrug skal g i fremtiden. I debatten om landbruget som energileverandr er der ogs delte meninger. Professor Claus Felby giver sin uddybende forklaring p hvordan landbruget kan blive en afgrende leverandr af energi i fremtiden uden at g p kompromis med fremtidens fdevareforsyning.

Dansk landbrug har mulighederne for at bidrage meget, i dag og i fremtiden. Fremtidssikringen krver ndringer, som igen krver mod fra landets beslutningstagere. Imens vi venter, s glder det som altid om at minimere risici og optimere ved at skrue p ek-sisterende hndtag.

God lselyst med nsket om en god vkstsson 2011.

Registrerede varemrker; DuPont: Ally, Aproach, Avaunt, Biosolve, Express, Harmony, Lexus, Safari, Steward, Titus, Virkon; BASF: Comet, Figther, Stomp; Bayer CropScience: Atlantis, Eagle, Fenix, Folicur, Hussar, MaisTer, Oxitril, Primera, Proline; Dow Agro Sciences: Broadway, Primus, Starane, Matrigon; Monsanto: Monitor; Makhteshim-Agan: Maredo, Orius, Tomahawk, Biotril; Syngenta: Amistar, Callisto, Topik; United Phosporus Ltd: Lodin.

Copyright 2011 DuPont med forbehold for alle rettigheder. The DuPont Oval logo, The Miracle of science og alle produkter forsynet med eller er indregistrerede varemrker eller varemrker fra E.I. DuPont de Nemours and Company eller deres datterselskaber.

DuPont Agro 2011

02 Kontaktpersoner

03 Leder

04 Sdskifte

07 Resistens

09 Kopiprodukter

10 Tabletter i korn

12 Svampebekmpelse

14 Majs

18 Virkon S

19 Kartofler

20 Bioenergi

23 Nye medarbejdere

Produktion: DuPont Danmark, www.dupontagro.dkRedaktion: Inge Fiil Poulsen, Erling Falch Petersen, Thomas Ory NielsenFoto: DuPont Int., Agrofoto, Hot Doc StudioLayout: Merete Aistrup

2 DuPont Agro 2011

Svampebekmpelse i byg - 12

Biomasse til energi - 20

Salgschef

Inge Fiil Poulsen

Telefon 32 47 98 36

[email protected]

kontaktpersoner

Konsulent

Sjlland, Fyn og

erne

Erling Falch Petersen

Telefon 59 18 31 65

[email protected]

Konsulent

Jylland

Thomas Ory Nielsen

Telefon 96 78 31 00

[email protected]

Udvikling

Hanne Sndenbroe

Telefon 23 23 80 12

[email protected]

Registrering

Kristina Wnblad

Telefon

+46 8 591 153 92

[email protected]

Omstilling/

ordrehndtering

Mattias Ryberg

Telefon 32 47 98 00

[email protected]

For alle tre sdskifter er beregnet bde med:

1. Ren planteproduktion hvor alle afgrder slges.

2. En svineproduktion med 1,4 DE slagtesvin pr. ha, hvor man netto kber korn.

Hvis man er i den situation, at man slger alt sit korn og skal kbe al gdning (se tabel 2 - Uden husdyr - kornslger) s vil sdskifte 1 - det mest varierede sdskifte - give det bedste resultat, nemlig 2.400 kr. pr. ha mod det nstbedste p 2.194 kr. pr. ha. Dette svarer til 206 kr. mere pr. ha.

Har man en husdyrproduktion svar-ende til 1,4, DE pr. ha og skal bruge alt sit korn til foder s vil sdskifte 3 ensidig hvededyrkning give det bedste konomiske resultat, nemlig 3.123 kr. pr. ha mod sdskifte 1 p 2.883 dvs. en forskel p 290 kr. pr. ha. Den store forskel mellem dkningsbidrag med og uden husdyr ligger i omkostning-erne til gdning. Dertil kommer, at der normalt er en merpris ved at kbe korn til foder end ved selv at producere det. I sdskifte 1 skal der sledes betales 400 kr. i merpris for det korn man ikke selv producerer sammenlignet med det ensidige hvedesdskifte

Det rigtige sdskifte?

sdskifte

Landskonsulent Erik MaegaardVidencentret for Landbrug, Planteproduktion

Der er ofte store forskelle mellem de resultater de enkelte landmnd opnr i planteproduktionen. Forskellene beror blandt andet p det sdskifte, man har valgt. Mange forudstninger er forskellige fra bedrift til bedrift, men der er nppe tvivl om at den enkelte kan forbedre sit konomiske resultat ved at vlge de rigtige afgrder.

Det bedste valg af de afgrder, man beslutter sig for at dyrke, afhnger af mange forskellige faktorer. Det altafgrende for de fl este landmnd, isr i den nuvrende situation, er at det bedste sdskifte er det, der giver strst bidrag til bundlinien.

Den altafgrende faktor, der spiller ind for et godt konomisk resultat er en kombination af udbytte og pris p produktet. Det drejer sig om at f et hjt udbytte, men ogs at f dette solgt til en god pris. Mange af de regnskabsanalyser, der udarbejdes ved Videncentret for Landbrug viser, at udbyttet har en vsentlig indfl ydelse p bundlinien. Men ikke kun udbytte ogs prisen har betydning. Der er p den anden side ikke stor forskel p de stk. omkostninger, der er til gdning og plantevrn. Der er forskelle men det er ikke dem, der er afgrende for det gode contra det mindre gode resultat, det er isr udbytte, pris og s maskin- og arbejdsomkostninger der betyder noget.

Ved valg af sdskifte kan man stille en rkke sprgsml:

1. Skal jeg bruge foder selv grov- foder til kerne eller hvede, byg, majs til svin?

2. Har jeg den tilstrkkelige maskinkapacitet s jeg kan n at udfre arbejdet rettidigt?

3. Hvilke jordbundsforhold har jeg og er der srlige betingelser til klima (er det f.eks. for koldt til at det kan g at dyrke majs)?

4. Er der srlige ukrudtsproblemer, som kan modvirkes ved et varieret sdskifte?

5. Kan jeg opn strre sikkerhed for mit konomiske resultat ved at have forskellige afgrder?

6. Ved jeg hvad jeg normalt hster p den enkelte mark?

Der kan nvnes en rkke andre fak-torer. Det vsentligste er imidlertid, at man tager udgangspunkt i egne forhold og optimerer ud fra de beting-elser, der nu engang er gldende p min jord.

Der er opstillet et lille eksempel p konomi ved forskellige sdskifter i tabel 1.

Eksemplet er lidt forenklet og kan hel-ler ikke i nr alle tilflde lade sig gre blandt andet skal der vre efteraf-grder efterfulgt af vrafgrde. S eksemplet skal alene bruges til at illustrere principperne for vurdering af hvilket sdskifte, der er det bedste.

Ved hjlp af et regneark vedr. sd-skiftekonomi, der er tilgngeligt p www.landbrugsinfo.dk (fi nd IT - planteavl), kan man beregne kono-mien ved de tre sdskifter. Data i dette regneark tager udgangspunkt i budgetkalkuler, hvor normudbyt-ter, omkostninger m.v. er angivet. Dette skal altid tilpasses den enkeltes forudstninger og forventninger til de kommende priser, udbytter og om-kostninger.I tabel 2 (nste side) er vist det for-ventede konomiske resultat udtrykt i kr. pr. ha for de

Search related