Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner

OLE VALDEMAR VEJBÆK

DGF Ole Valdemar Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner. Geolo­gisk Tidsskrift, hæfte 4, pp. 1-31. København, 1997-12-16.

Det norsk-danske Bassin er det arealmæssigt største bassin i Danmark. Den pri­mære faktor ved dannelsen af Det norsk-danske Bassin var en riftdannelse, som fandt sted i Karbon-Perm tid, formentlig med hovedfase i Autunien. Denne rift­dannelse ledsagedes af udbredt vulkansk aktivitet. Top præ-Zechstein reflekto­ren adskiller post-rift sedimenter fra syn- og prærift sedimenter for denne riftfase og er den dybeste sammenhængende regionale flade, der kan kortlægges i hele det danske område. Under top præ-Zechstein fladen findes ekstensionsforkast-ninger, der opstod som følge af den lithosfærestrækning, som førte til dannelsen af Det norsk-danske Bassin. Kun et fåtal af disse ekstensionsforkastninger fort­satte med at være aktive i mesozoisk tid.

I forbindelse med den tidlige permiske tektoniske aktivitet dannedes Ringkø­bing-Fyn Højderyggen, formentlig som en zone udsat for mindre strækning end de centrale dele af bassinet.

I forhold til disse begivenheder er den tektoniske aktivitet i Trias og Jura af mindre omfang.

Ole Valdemar Vejbæk, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Thoravej 8, 2400 København NV.

Indledning Strukturelementeme i den danske del af de nord­europæiske sedimentære bassiner belyses her, primært udfra strukturkort over top præ-Zechstein fladen. Denne flade er den dybeste regionale flade i den dan­ske sedimentære lagsøjle, som kan kortlægges sam­menhængende på basis af seismiske data. Strukturerne ved top præ-Zechstein fladen er et resultat af den sam­lede tektoniske udvikling siden Sen Perm. Hensigten med denne artikel er imidlertid at beskrive den pa-læozoiske til triassiske udvikling.

Top præ-Zechstein fladen svarer til toppen af de yngste præ-Zechstein palæozoiske aflejringer, hvor disse er tilstede, eller til toppen af grundfjeldet hvor de ikke er tilstede, som illustreret på principskitsen (Fig. 1). Top præ-Zechstein fladen svarer også til ba­sis af Zechstein evaporitteme, hvor disse er tilstede, eller basis af mesozoiske til palæogene aflejringer hvor Zechstein aflejringerne ikke er tilstede. Top præ-Zech­stein fladen er således en inkonformitet i store dele af området.

Fladen er kortlagt til hvor de mesozoiske lag kiler ud, eller hvor data mangler. Udkiling sker primært ved erosiv trunkering mod kvartære lag, og hele den nord­

lige afgrænsning; fra Stavanger Platformen i vest til Hanö Bugten i øst er defineret ved udkiling. Langs denne grænse er der sket dyb erosion som følge af Neogen hævning og i disse områder mangler palæo­gene aflejringer (Jensen & Schmidt 1991, Jensen & Michelsen 1992, Japsen 1992). Mod vest og syd er kortlægningen begrænset af manglende data.

Det danske område ligger på grænsen af det præ-kambriske baltiske skjold, som er blottet i Sverige og

^ — - Top Pra-Zechstein

i^°}~ 3 Neogen

f ! Jufa-N.Kridi

[ T I 3 ] Zachaein t ^ = i Nedre PslæozoJkum E!3Qnindgekl

Fig 1. Principskitse visende kriterierne for definitionen af den kortlagte flade benævnt top præ-Zechstein.

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner

^ Fi

g. 2

. Top

præ

-Per

m f

lade

n i

Nor

deur

opa

(dyb

der

i ki

lom

eter

). D

enne

fla

de e

r ku

n sk

itser

et i

Dan

mar

k, h

vor

den

i m

odsæ

tnin

g til

top

præ

-Zec

hste

in e

r va

nske

lig a

t ^

kort

lægg

e. A

fgræ

nsni

ngen

er

defi

nere

t ve

d tr

unke

ring

mod

kva

rtæ

ret.

Bem

ærk

dep

ocen

tre

i D

et n

orsk

-dan

ske

Bas

sin,

Det

nor

dtys

ke B

assi

n og

Det

pol

ske

Tru

g (m

od.

^ ef

ter

Lok

hors

t 19

97).

c B to Ü 0) N

ûl O

t i : o

• o

i-

c o N to O)

' c w CO

o LI-

7

H

> 1 - CD CO

CD ^ CT C ^ Ln_ LO LO_ (ip ^ ' ^ • ^ ' LO_ LO" LÔ_ J£ ,

C5 m ' t ' * ' LO LO' A

UUË ^ ^ T^ l O CM i n CO i n - ^ Q - LO • ^ ' uf) CM" LO CO LO

V o " - ^ 1 - " CM CM" CO CO"

III iill

H >

I

Q

c es Q Ö

T3

J3 O u N

E2

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner

c

CO

N

CL

1-

• c

^ ^ ^ <D

"O

U

CD

O N to o> C

CO CO CÖ c

o ^ LJ_ O

1 -

c E E ^ OJ CO V 1 - CM

H ™

en

CÛ

4-

E E E £ E E c T T i n CO r-- CO CD ^

CO - ^ i n CD h^ 00 A

.11111

T3 B 3 IH U

O

3

>. Q

•i

I

N

60

Geologisk Tidsskrift 1997/4

u T3 U

3 00 O

1^

O

o

d 'S

(L>

N

O, o. q

TS

a

•o

o,

^

oooosw ooooseg •0000SS9 000021.9 0000209

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner

i i •••,1

6»

" —r -: M '

14«

/ . - - • 'v . .i ••-...

I - ' - I • 1 ^ • •!*. T

3:: Seismisk datatæthed Stmkturer ved TPZ fladen

Q 600-1000

t j 250-500

EL,J 100-250

• - • <100

~ ^ Forkastningszone ved TPZ fladen

\ ' ' Grænse / •

. - f r » : ^

I , ,^~ / - / /n M.r-^^ ^1^ 3 Ù: a.^

Fig. 6. Generaliseret seismisk linie-tæthed. Kassen viser placeringen i udsnittet i Fig. 7, 14a, 14b, 23a og 23b.

på Bomholm, og det palæozoiske kaledonske grand-Qeld, som ligger dybt begravet i den sydlige og vest­lige udkant af det danske område, men som er blottet i det sydvestlige Norge (EUGENO-S Working Group 1988). I den østlige del af den danske del af Det balti­ske Skjold findes det gotiske grundfjeld, der er ældst med radiometriske aldre på 1800-1500 Ma og det svecofenniske grundfjeld med aldre på 1780-1600 Ma. Vest for den nord-syd orienterede Protogin Zone i Skåne findes det yngre sveconorwegiske grundfjeld med radiometriske aldre på 1100-950 Ma (EUGENO-S Working Group 1988). Det sveconorwegiske grund-fjeld og Kaledonideme udgør hovedparten af grund­fjeldet i dansk område, og er her overlejret af en tyk lagserie af phanerozoiske sedimenter. Det prækam-briske grundfjeld er blottet eller dækket af tynde se­dimenter i Sverige nord for det sydvestlige Skåne og på Bomholm. Sedimenttykkelsen stiger gradvist mod syd og vest imod de centrale dele af Det norsk-danske Bassin, hvis aksiale del er orienteret ØSØ-VNV fra Nordvestsjælland i retning mod Nordvestjylland. Der­efter tynder sedimentbassinet igen ud henover den øst-vest orienterede Ringkøbing-Fyn Højderyg (Sorgen­frei & Buch 1964, EUGENO-S Working Group 1988; Ziegler 1990 p. 60), for derefter atter at stige i tyk­kelse imod det ligeledes øst-vest orienterede nordty­ske Bassin. Ved basis Perm fladen har Det norsk-dan­ske Bassin nogenlunde samme form, dybde og areal

som Det nordtyske Bassin og Det polske Trug (Fig. 2), og alle tre er del af et sammenhængende bassin­kompleks, der strækker sig fra England i vest til Rus­land i øst, og fra det sydUge norske område i nord til Belgien, det sydlige Tyskland og Tjekkiet i syd.

lUustrationeme af top præ-Zechstein fladen i denne artikel er hovedsageligt gengivet udfra Vejbæk & Britze (1994), men i nedskaleret udgave (f.eks. Fig. 3,4 og 5).

Det skal nævnes, at væsentlige dele af kortene er leveret af Lars Jensen (Statoil, Stavanger), og af Mi­kael Erlström og Ulf Sivhed (Sveriges geologiske Undersøgelse (SGU), Lund; se også Vejbæk & Britze 1994). Den kortlagte afgrænsning er i for eksempel Skagerrak og Kattegat stedvist baseret på publiceret information (Ro et al. 1990b, Lykke-Andersen 1992, H. Lykke-Andersen, pers. medd.). Derudover er for­kastningernes forløb i de polske havområder sydøst for Bomholm baseret på kort af Dadlez (1990) og kort stillet til rådighed af L Nering-Lehfelt (pers. medd.). Forkastningsforløb nord for Rügen er baseret på Tho­mas et al. (1993) og Piske & Neumann (1993). For­kastningsforløb i Slesvig-Holsten og den tyske del af Nordsøen er baseret på Best et al. (1983), Best (1989) og F. Kockel (pers. medd.).

Geologisk Tidsskrift 1997/4

Fig. 7. Seismisk datadækning i området omkring Horn Graven (Fig. 6).

Database Kortlægningen af top præ-Zechstein er baseret på samtlige refleksionsseismiske data og boredata i Dan­mark, der var offentligt tilgængelige i 1993 (f.eks. Nielsen & Japsen 1991). Disse data er primært ind­samlet med henblik på olie-gas efterforskning. I norsk område omfatter databasen seismiske data og bore-data ejet af Statoil og i svensk område omfatter data­basen alle data til rådighed for SGU.

Kortene er fremstillet på basis af håndtegnede kort i skala 1:250.000 og et konturinterval på 100 msek. og derefter viderebearbejdet digitalt i et regulært net som danner basis for de viste konturer. Dette net har en maskevidde på 500 m, hvilket giver ca. 1,8 millio­ner netpunkter i det kortlagte område. Disse 500 m sætter, sammen med den seismiske linietæthed, græn­sen for de detaljer, der kan vises i kortene. Kortene er, på nær regionalkortet (Fig. 2) som er i Gauss-Krüger projektion, fremstillet i UTM projektion, zone 32 (udfoldningsmeridian ved 9°) ved brug af Hayford 1909 sfæroiden.

Den seismiske datakvalitet svinger fra ældre enkelt­folds analogdata til digitale 3D seismiske optagelser. Den seismiske datadækning fremgår af Fig. 6. Signa­turen for datadensitet i denne figur kan sammenlig­

nes med det direkte plot af seismiske linier fra et re­præsentativt område (Fig. 7). I områder med ringe datadækning er andre geofysiske data anvendt, såsom refraktionsseismiske optagelser, tyngdedata og mag­netiske data. I områder med høj dækningsgrad er kun de bedste data anvendt, herunder specielt 3D seismi­ske data.

Dybdekonvertering Til dybdekonvertering af tidsstrukturkortene er en lag­delt hastighedsmodel anvendt. Metoden er lettere modificeret efter Japsen (1993, 1994). Hvert lag i modellen tilskrives en overfladehastighed (VO) og en dybdeafhængig hastighedsgradient (K) i henhold til ligningen: V{z)=VO+Kz, hvor V(z) er intervalhastig­heden for et lag ved dybden z. Af hensyn til laterale afvigelser fra middelhastighedsfunktionen, indføres også en parameter dV, svarende til variationen i overfladehastigheden VO. En redegørelse for metoden og udledningen af beslægtede funktioner kan findes i Japsen (1993,1994).

Generelt er der anvendt en fem-lags model, hvor laterale variationer i VO (d.v.s. VO + dV) er kortlagt for hvert lag på basis af boredata. Dybdekonverterin-

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner

55»

I

tî3

60 O

> •a > CS

J3

I -å 60

•a

e s

Ü 60

Geologisk Tidsskrift 1997/4

NN

V

RTD

-81-

08

ssø

a- B

Ö

er

m

I I

Kæ

nozo

ikum

I

I Øvr

e K

rid

t i

I N

ed

re K

rid

t I

I Øvr

e Ju

ra

i I

Ne

dre

og

Mel

lem

Jur

a I

I Tria

s 1

I Z

echs

tein

I

I R

otlie

gend

es

De

t no

rsk-

dans

ke B

asin

P

S

Cl

Cl

Cl 3 CO

er

RTD

-81

-22

NØ

Ska

gerr

ak-K

atte

gat

Pla

tform

en

SV

TO

RD

EN

SK

JOL

D-1

P

-l

NØ

Cen

tral

Gra

ven

De

t no

rsk-

dans

ke B

asin

Fig

. 9.

Pro

fil

base

ret

på s

eism

isk

linie

RT

D-8

1 -2

2 la

ngs

den

nors

k-da

nske

sek

torg

ræns

e sa

mt

RT

D-8

1-08

fra

den

øst

lige

Nor

dsø

(Fig

. 17

). U

dela

dels

en a

f si

gnat

urer

for

N

edre

Pal

æoz

oiku

m s

kyld

es u

sikk

erhe

d om

pla

ceri

ngen

af

den

nedr

e gr

æns

e. B

emæ

rk d

e re

lativ

t en

sart

ede

lagp

akke

r i Ø

vre

Rot

liege

ndes

og

Tri

as.

Bem

ærk

de

dybe

re

refl

eksi

oner

fra

ned

re p

alæ

ozoi

ske

lag,

sam

t de

n in

konf

orm

t ov

erlig

gend

e R

otlie

gend

es l

agpa

kke.

Dyb

der

er a

ngiv

et i

tove

js r

efle

ksio

nstid

.

"O <u > 01 i-i

c E (U (U

<u 0)

3 4-)

^ 3

c 'oj w (/I

- C

cu N « i_ Q .

Q . O F

c

• ^

TJ C

l / l 0

.2P "D

g

•c

o

o

T3

•S.

60 O

a

Q

e I I

bO

E

10 Geologisk Tidsskrift 1997/4

Struktur Forkortelse Kilde

ASB AF Bbl BF BT BuBl ChH CSF CST DaBl EB EG ENBl EØHo FaB FG FT GFZ GG GHF GIG GlBl GNB GrBl GrG GuT Hbl HBB HeT HFZ HiG HF HG HoG HÅH IH KFZ KoF KoG KRAF KrFZ Kho LF LFBC MaH

MH MNH MøH ORB RB RFZ RiH RoR RT RødG RønG SØB ScH SDP SkG SkP ST StBl StP SvF SvH SæF TEG UsBl VFZ VG VT WBR WSBl YRH AHB ØF ÂG

Amager-Sose Blokken Agricola Forkastningen Bornholm Blokken Børglum Forkastningen Brande Truget Bulbjerg Blokken Christians 0 Højden Coffee Soil Forkastningen Colonus Skifer Truget Darlowo Blokken Egersund Bassinet Else Graven Øst Nordsø Blokken Eigerøy Horsten Farsund Bassinet Feda Graven Fjerritslev Truget Gyda Forkastningszonen Gertrud Graven Grenå-Helsingborg Forkastningen Glückstadt Graven Glamsbjerg Blokken Grensen Nose Bassinet Grindsted Blokken Gryfice Graven Gudhjem Truget Holmsland Blokken Hanö Bugt Bassinet Helgoland Truget Hummer Forkastningszonen Himmerland Graven Holmsland Forkastningen Horn Graven HöUvik Graven Hallands Ås Højden Inge Højden Krabbe Forkastningszonen Koszalin Forkastningen Kolobrzeg Graven Kullen Ringsjön Andrarum Forkastningen Krebs Forkastningszonen Kullen Horsten Læsø Forkastningen ListaForkastningsblok-komplekset Mandal Højden

Mads Højden Mid Nordsø Højden Møn Højden Outer Rough Bassinet Rott Bassinet Romele Forkastningszonen Ringe Højden Romele Ryggen Risebæk Truget Røding Graven Rønne Graven Søgne Bassinet Schillergrund Højden Salt Dome Provinsen Skagerrak Graven Skurup Platformen Svaneke Truget Stigsnæs Blokken Stavanger Platformen Svedala Forkastningen Sørvestlandet Højden Sæby Forkastningen Tail End Graven Ustka Blokken Varde Forkastningszonen Vames Graven Vomb Truget Weisse Bank Rampen West Schleswig Blokken Ystad-Rønne Højden Ängelhoim Bassinet Øresund Forkastningen Asta Graven

Gravesen et al.l982 Thomas et al. 1993 Andersen et al. 1975 Liboriussen et al. 1987 Rasmussen 1978, EUGENO-S Working Group 1988 Vejbæk & Britze 1994 Andersen et al. 1975 Gowers & Sæbøe 1985 Bergström et al. 1982 adlez 1974, 1976, 1977, 1990 Brekke et al. 1989 Cartwright 1990 Rasmussen 1978 Brekke et al. 1989 Hamar et al. 1983, Jensen & Schmidt 1991 Gowers & Sæbøe 1985, Brekke et al. 1989 Thomsen et al. 1987, Vejbæk 1990 Brekke et al 1989 MøUei 1986, Vejbeek 1986, Brekke et al. 1989 Mogensen & Jensen 1994 Best et al. 1983 Rasmussen 1978 Gowers & Sæbøe 1985 Rasmussen 1978 Dadiez 1974, 1976,1977, 1990, Thomsenetal. 1987 Vejbæk 1985 Rasmussen 1978 Kumpas 1980 Best 1989 Brekke et al. 1989 Vejbæk 1990 Rasmussen 1978 Rasmussen 1978, Best et al. 1983, Vejbæk 1990 Bjelm et al. 1979 mod. fra Bergström et al. 1982 Møller 1986, Vejbæk 1986 Brekke et al. 1989 Dadiez 1990, Thomsen et al. 1987 Dadiez 1974, 1976, 1977,1990 Norling & Bergström 1987 Brekke et al. 1989 Bjelm et al. 1979 J. M. Hansen pers. medd. Brekke et al. 1989 Rasmussen 1978, Hamar et al. 1983 Gowers & Sæbøe 1985, Brekke et al. 1989 Møller 1986, Vejbæk 1986 Rasmussen 1978 mod. fra Rasmussen 1978 Gowers & Sæbøe 1985 Brekke et al. 1989 Bergström et al. 1982 Vejbæk & Britze 1994 Norling & Bergström 1987 Thomsen et al. 1987 Madirazza et al. 1989 Andersen et al. 1975 Gowers & Sæbøe 1985, Brekke et al. 1989 Best et al. 1983 Møller 1986 Ro et al. 1990b Bjelm et al. 1979, Bergström et al. 1982 Thomsen et al. 1987 mod. fra Rasmussen 1978 Sørensen & Martinsen 1987, Brekke et al. 1989 mod. fra Bjelm et al. 1979, Bergström et al. 1982 Gowers & Sæbøe 1985, Brekke et al. 1989 Vejbæk & Britze 1994 Andersen et al. 1982 Dadiez 1990, Thomsen et al. 1987 Vejbæk & Britze 1994 Brekke et al. 1989 Bjelm et al. 1979, Bergström et al. 1982

F. Kockel, pers. medd. Best et al. 1983 Vejbæk & Britze 1994 Bergström et al. 1982 Bjelm et al. 1979 Brekke et al. 1989

Tabel 1. Forkortelser for strukturelementemes navne.

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner 11

o

o

o_

o"

^. H

DN

J-30

K

84-0

02

De

t no

rsl<

-dan

sl<e

Bas

in

Sor

genf

rei

- T

orn

qu

ist

Zo

ne

n/

Fje

rrits

lev

Tru

ge

t

I I

Kæ

nozo

il<um

I

I Øvr

e K

rid

t !

I N

ed

re K

rid

t I

Øvr

e Ju

ra

I I

Ned

re o

g M

elle

m J

ura

I I T

rias

I I

Zec

hste

in

I I

Rot

liege

ndes

DN

J-16

D

NJ-

400

Det

nor

sk-d

ansk

e B

asin

S

orge

nfre

i -

To

rnq

uis

t Z

onen

/Fje

rrits

lev

Tru

ge

t S

kage

rrak

- K

atte

gat

Pla

tform

en

Fig.

11.

Pro

file

r ba

sere

t på

de

seis

mis

ke l

inie

r: D

NJ-

30,

K84

-002

, D

NJ-

16 o

g D

NJ4

00 f

ra K

atte

gat

og d

et ø

stli

ge J

ylla

nd (

Fig.

17)

. Dyb

der

er i

to-

vejs

re

flek

sion

stid

. Pr

ofile

rne

svar

er t

il pr

ofile

r af

Mog

ense

n (1

996)

. Ude

lade

lsen

af

sign

atur

for

Ned

re P

alæ

ozoi

kum

sky

ldes

usi

kker

hed

om p

lace

ring

af

den

nedr

e gr

æns

e.

SV RTD-8I-KI0 K75-0I4

N Ø

I O km

Det norsk-danske Basin Skagerrak-Kattegat Platformen

SV DCS-68 N Ø

I Kænozoikum I I Øvre Kridt r ~ l Nedre Kridt r I øv re jura E^ai Nedre og

Mellem Jura HD Trias r I Zechstein I I Øvre Palæ­

ozoikum

I Palæozoikum

Fig. 12. Profiler fra Kattegat baseret på de seismiske linier: RTD-81-K10, K75-014 og DCS-Dybder er i to-vejs refleksionstid. Profilerne svarer til profiler i Mogensen (1996).

NV B88-JS007 SV

fra Kattegat (Fig. 17).

B88-JS0I4 Stina-1

Darlowo Blokken

TY

K Kolobrzeg Graven | RisebækTruget

B88-JS0I0

Hanø Bugt Bassinet

y'-"'^\ Øvre Kridt og Danien ^ ü Jura og Nedre Kridt i:^^' I Trias I I Øvre Palæozoikum ^ B Nedre Palæozoikum

Fig. 13. Profiler fra Bornholmsomradet baseret på de seimiske linier: B88-JSÜ07, B88-JS010 og B88-JS014 (Fig. 17). Dybder er i to-vejs refleksionstid, hvilket medfører, at Palæozoikum fremstår som relativt tyndere end reel.

gen er i praksis udført ved anvendelse af denne fem­lags model optimeret langs udvalgte seismiske profi­ler. Dernæst er de derved fundne gennemsnitshastig­heder for hele lagpakken sammen med boredata in­terpoleret i hele området.

Nøjagtigheden af dybdekonverteringen varierer noget fra område til område, idet der i Central Graven og i de centrale dele af Det norsk-danske Bassin er anvendt tidligere udarbejdede detaljerede kort i ste­det for spredte seismiske linier til at finde tykkelser for de overliggende lagpakker (Britze & Japsen 1991, Britze et al. 1995). Dette har bevirket en betydelig forbedring af hastighedsmodellen i disse områder. Forbedringen vedrører dog fortrinsvis mindre lokale strukturer, mens den generelle hastighedsmodel vur­deres at have samme kvaUtet såvel indenfor som uden­for områder hvor kortmateriale er anvendt.

I modsætning til de øvrige områder har Bomholms-området kun ganske beskedne mængder boredata, som sammen med markante laterale skift i lagpakkemes sammensætning og tykkelse gør ovennævnte metode uanvendelig. I dette område anvendtes udvalgte seis­miske hastigheder (dækkende intervallet fra overfla­den til top præ-Zechstein fladen) fra et seismisk data­sæt af høj kvalitet. Udvalgte hastigheder blev dernæst kortlagt, idet der blev taget hensyn til store forkast­ninger således at forventelige laterale diskontinuiteter i hastighedsfeltet blev inkluderet. Det resulterende hastighedskorts værdier blev dernæst korrigeret for at sikre god overensstemmelse med boredata. Denne angrebsmåde er hensigtsmæssig til korrektion af den konsistente positive afvigelse i seismisk hastighed i forhold til sande intervalhastigheder (Al-Chalabi 1981).

Det endelige gennemsnitshastighedskort, som blev anvendt ved dybdekonverteringen, er kontureret med et konturinterval på 250 m/sek. (Fig. 8). Udover den ovenfor beskrevne fremgangsmåde, er der yderligere foretaget mindre lokale korrektioner for at sikre re­præsentationen af mindre hastighedsanomalier, for eksempel under saltstrukturer. Disse områder har ty­pisk højere hastighed end de omgivende sedimenter.

Et interessant resultat af dybdekonverteringen er, at Fjerritslev Truget og Himmerland Graven viser sig at være dybest i det danske område med dybder over 9 km efter dybdekonvertering. Det vil sige at Central Graven, som fremstår som det dybeste område på tids­strukturkortet, ikke er dybest i virkeligheden. Dette skyldes store forskelle i sanmiensætningen af den over-Uggende lagpakke, der bevirker regionale hastigheds­variationer (Fig. 9). I Nordjylland dominerer Skrive­kridt og litificerede triassiske sand- og lersten med høje hastigheder, mens Central Graven domineres af jurassiske lersten med væsentligt lavere hastigheder på grund af et betydeligt forhøjet porevandstryk og en tyk ukonsolideret kænozoisk lagpakke delvis med forhøjet porevandstryk (f.eks. Caillet et al. 1997).

Strukturelle elementer I det følgende anføres danske/fordanskede navne på strukturelementeme, der optræder på strukturelement-kortet (Fig. 10, Tabel 1). Der er ved fordanskningen tilstræbt at ramme så tæt på de engelske versioner som muUgt. Således er der i de fleste tilfælde tale om over­sættelse af f.eks. Fault til Forkastning, High til Højde eller Højderyg, Block til Blok, Trough til Trug, o.s.v.

Top præ-Zechstein fladen repræsenterer basis af Det norsk-danske Bassin (Rasmussen 1978, EUGENO-S Working Group 1988) af sen permisk - mesozoisk alder. De dominerende strukturelle elementer inden­for det kortlagte område er vist på Fig. 10. Fra nord­øst til sydvest ses Skagerrak-Kattegat Platformen (EUGENO-S Working Group 1988), Sorgenfrei-Tom-quist Zonen (EUGENO-S Working Group 1988), Det norsk-danske Bassin (Sorgenfrei 1969, Rasmussen 1978), Ringkøbing-Fyn Højderyggen (Sorgenfrei & Buch 1964, Sorgenfrei 1969), og Det nordtyske Bas­sin (Sorgenfrei 1969, Rasmussen 1978). Det norsk-danske Bassin begrænses med nord og øst ved en udkiling af mesozoiske sedimenter ved henholdsvis Norges kyst og det østlige Sjælland, mod syd af Ring­købing-Fyn Højderyggen og mod vest af Central Gra­ven. Den danske del af Det norsk-danske Bassin er også blevet kaldt Det danske Bassin (f.eks. Britze & Japsen 1991). Central Graven markerer afgrænsnin­gen af Ringkøbing-Fyn Højderyggen mod vest (Ras­mussen 1978). Navne på forkastningszoner og min­dre strukturelementer, der fremgår af den kortlagte flade, er i Tabel 1 anført i alfabetisk orden og med litteraturhenvisning. Disse zoner og elementer har været tektonisk aktive i dele af perioden fra Perm til i dag. Grundfjeldsafkoblede strukturer dannet i denne periode er typisk dannet ved flydning af Zechstein salt og er derfor ikke repræsenteret på strukturkort over top præ-Zechstein fladen.

Bjergarter under top præ-Zechstein fladen Bjergarterne under top præ-Zechstein fladen kan ind­deles i to grupper (Fig. 5). Figuren viser med rødt områder hvor seismiske data eller boredata viser, at grundQeld er tilstede umiddelbart under top præ-Zech­stein fladen, og med gult vises områder, hvor der fin­des palæozoiske bjergarter. Nedre palæozoiske bjerg­arter under diskontinuiteten i områder, der støder umiddelbart op til top præ-Zechstein fladen, er også vist. Således forekommer der nedre palæozoiske lag umiddelbart under de neogene lag i områder nær Nor­ges kyst og i Skåne. I Skåne er kortlægningen under­støttet af publiceret materiale (Bergstrøm et al. 1982, Larsson 1984). Præ-Zechstein palæozoiske sedimen­ter er således tilstede i størsteparten af den danske undergrund (Fig. 5).

Tilstedeværelse af præ-Zechstein sedimenter ses i de seismiske data ved en udbredt forekomst af tykke

14 Geologisk Tidsskrift 1997 / 4

(typisk over 1 sek. TVT svarende til et par kilome­ter), relativt konforme lagpakker, kraftigt blokforkastet af mange store forkastninger og trunkeret med en be­tydelig vinkeldiskordans under top præ-Zechstein inkonformiteten (Fig. 9, 11,12 og 13). Centralt i Det norsk-danske Bassins vestlige del, nord for Ringkø­bing-Fyn Højderyggen, forefindes en yngre præ-Zech­stein lagpakke af formentlig Rotliegendes alder, der ei: klart yngre end disse forkastninger og blok­rotationer. Denne lagpakke hviler generelt diskordant på den ældre blokforkastede pakke, og ikke på grund-fjeld, og kiler gradvis ud mod øst og syd uden tegn på érosiv trunkering opadtil. Den opnår kun en tykkelse på ca. 300 msek. TVT (omtrent 500 m; Fig. 9). Den gule farve på Fig. 5 viser derfor hovedsagehgt udbre­delsen af den ældre præ-perme lagpakke.

Præ-Devon Nord og øst for Den kaledonske Deformationsfront I dette afsnit gennemgås boringer og seismiske data, der viser præ-Devone bjergarter uden direkte påvirk­ning af den kaledonske orogenèse. På grund af en for­modet ringe olie og gas prospektivitet af Palæozoi-kum i det danske område, er der kun relativt få borin­ger, der når ned i præ-Perm lagserien (Tabel 2), og aldersbestemmelsen er ofte upræcis. Visse boringer viser dog, at den ældre blokforkastede præ-Zechstein lagpakke fortrinsvis udgøres af Nedre Palæozoikum. Et eksempel er Nøvling-1 boringen, hvor 227 m Øvre Ludlow skifer og Perm vulkanitter er påvist direkte under Zechstein (Fig. 5, Christensen 1973). En seis­misk linie (i Vejbæk 1990) ved Nøvling-1 viser at den er boret på en position som strukturelt set meget lig­ner nabolinien DNJ-16 (Fig. 11, Tabel 2). Denne bo­ring viser derfor at præ-Zechstein seismiske reflek­sioner kan hidrøre fra nedre palæozoiske lag.

Den nedre grænse for de palæozoiske lag kan ofte ikke med sikkerhed bestemmes ud fra de seismiske data, og kun formodede primære refleksioner er mar­keret (Fig. 9 og 11). Boringerne Slagelse-1 (Poulsen 1974), Rønde-1 (Christensen 1971) og Teme-1 (Mi­chelsen & Nielsen 1991) anborer i lighed med Nøv­ling- 1 nedre palæozoiske lagserier, der korrelerer med relativt stejltstillede seismiske refleksioner under top præ-Zechstein (Fig. 5). Alle disse boringer befinder sig nord for Den kaledonske Deformationsfront og viser ikke påvirkning af orogenesen i form af meta­morfose eller kompressiv deformation (Fig. 5). Må­linger på vitrinitlignende matriale fra Alun Skiferen tyder dog på markant varmepåvirkning (R^=3,2 i Sla­gelse-1 og 2,7 i Teme-1; Buchardt et al. 1997).

I Bomholmsområdet er nedre palæozoiske lag upå­virkede af kaledonsk orogenèse, som påvist i Pemille-1 og Stina-1. I det tilstødende tyske område i G-14 boringen, findes en Kambrium - Nedre Silur lagpakke

på 459 m, som litologisk er meget lig den tilsvarende bornholmske lagserie (Katzung et al. 1993, Schlüter et al. 1997). En række boringer afgrænser også det kaledonske foldebælte mod nord ved at påvise grund-fjeld med prækambriske radiometriske aldre. Disse er Amum-1, Glamsbjerg-1, Frederikshavn-1, Grindsted-1, Ibenholt-1 og Jelling-1 (Fig. 5). I Amum-1 anbore-des et konglomerat, hvis biotit-gnejs klaster gav en sen prækambrisk K/Ar alder på 699 ±15 Ma (Larsen 1971). Glamsbjerg-1 påtraf en homblende-gnejs med en prækambrisk K/Ar alder på 825 ±15 Ma overlejret af Trias sedimenter (Larsen 1971). I Grindsted-1 an-boredes en biotit-gnejs nled en prækambrisk K/Ar al­der på 880 ± 15 Ma (Larsen 1971). Ibenholt-1 er be­liggende i et isoleret område, hvor de seismiske data viser at nedre palæozoiske lag er delvis borteroder-ede (Fig. 14a). Boringen påviste grundfjeld med prækambrisk K/Ar alder (844-781 ± 21 Ma; Phillips Petrol. Comp. 1987). I norsk Nordsø begrænser gra­nit påtruffet i boringen 10/5-1, med en Ar/Ar alder på 691 ± 21 Ma, deformationsfronten mod øst (Fig. 5, Frost et al. 1981). Denne boring er ligesom Ibenholt-1 boret på en isoleret blok hvor Nedre Palæozoikum er delvist borteroderet. Den sen prækambriske alder i denne boring viser at østgrænsen for det kaledonske foldebælte, der er blottet i Norge, må ligge vest for 10/5-1 boringen i Nordsøen.

Kaledonsk deformerede områder Den kaledonske orogenèse var dominerende for ud­viklingen af præ-devone bjergarter syd for deforma­tionsfronten. Mod syd og vest antyder seismiske data, at de nedre palæozoiske lagserier i stigende grad er blevet påvirket tektonisk således at deres seismiske signatur til sidst bliver uadskillelig fra grundfjeldets (Fig. 15 og 16). En række boringer påviser således metamorft påvirkede bjergarter hørende til den kale­donske orogenèse; Løgumkloster-1, P-1, Per-1, Ugle-1 og i tysk Nordsø Q-1 (Fig. 5). Løgumkloster-1 terminerer i lavmetamorfe sedimenter (slate) med en kaledonsk alder på 454 ± 2 Ma. Ar/Ar (Caradoc, Footitt et al. 1980). Per-l påtraf en kataklastisk pyroxenit, hvor pyroxener gav en K/Ar alder på 857 Ma og plagioklaser viste 435 Ma, altså prækambrisk alder med en kaledonsk (Caradoc) retrograd alder. I den tyske Q-1 boring på Schillergrund Højden fandtes muskovit-biotit glimmerskifer med en K/Ar alder på 415 ± 8 Ma (Ludlow) overiejret af Devon "Old-Red" sandsten (f.eks. Frost et al. 1981). I den norske boring 3/7-1 på Mandal Højden fandtes gnejs med Ar/Ar aldre på 433 ± 3 Ma og 414 ± 2 Ma (Frost et al. 1981).

Derudover kan udaterede skifre beskrevet som slates og fundet i Borg-1 og lavmetamorfe lersten fundet i Brøns-1 og Åbenrå-1 muligvis henføres til kaledonsk påvirkning, selvom der uden entydigt datagrundlag foreslås Rotliegendes aldre i borerapporteme. Stejlt­stillede og stærkt foldede ordoviciske lag er i tysk

Vejbæk: Dybe stmkturer i danske sedimentære bassiner 15

0,0-

0,2

0,2-

0,4

0,4-

0,6

0,6-

0,8

IB

0,8-

1,0

•R

1.

0-1,

2

••

1.2-

1.4

••

1.4-

1,6

^1

,6-

1,8

^

1,8

-2

,0

^ 2,

0-2,

2 ^

2,2-

2,4

^H

>

2,4

sek

^^

.^

For

kast

ning

y/

//.

Gru

ndfje

ld u

nder

TP

Z

- —

. G

ræns

e C

-1

Bor

ing

V

Kys

tlini

e

Fig.

14.

a. I

soko

rer

over

int

erva

llet

imel

lem

top

præ

-Zec

hste

in f

lade

n og

det

fo

rmod

ede

grun

dfje

ld i

Hor

n G

ravs

om

råde

t. T

ykke

lser

er

i to

-vej

s re

flek

sion

stid

(T

VT

).

\ <

1,0s

ec

1,0-

1,2

1,2-

1,4

1,4

-1,6

11

.6-1

,8

••2

,4-2

,6

11

,8-2

,0

••2

,6-2

,8

I 2,

0-2,

2 «

* 2,

8-3,

0 1

2,2

-2,4

B

E 3

,0-3

,2

3,2-

3,4

3,4-

3,6

« 3,

6-3,

8 !

3,8-

4,0

I 4,

0-4,

2 1

4,2

-4,4

I

4,4-

4,6

I 4,

6-4,

8

••

4,8-

5,0

^H

>

5,0

sek

- —

. G

ræns

e \

Kys

tlini

e

For

kast

ning

C-1

B

orin

g

Fig.

14.

b. S

truk

turk

ort

over

for

mod

et g

rund

fjeld

i H

orn

Gra

vs o

mrå

det.

Dyb

der

er i

tove

js r

efle

ksio

nstid

(T

VT

).

Q <u Q .

D-D i - f-

<-> tu • ^ t:! !_ - C

.> N i - I

UD S_

-n °-c Q_ 5 .0

c 0 )

u <u N

1

W s_

£ U 1

I CÛ

Û

Î Ï •

'é ti.' •

55 (/Î

iAl'>|3S I

område fundet i H-2 og K-5 boringerne (Fig. 5) og på nordspidsen af Rügen i Rügen-5 boringen, omend med ringe metamorf påvirkning (ved selvsyn af forfatte­ren). De deformerede lag i H-2 (Rempel 1992, Schlüter et al. 1997), K-5 (Piske et al. 1994) og Rügen-5 bo­ringerne (Rempel 1992, Katzung et al. 1993, Franke 1994) er ikke mere påvirkede end at det er muligt biostratigrafisk at placere dem i Ordovicium. Servais & Katzung (1993) påviste for eksempel Tremadoc(?), Llanvirn, Llandeilo og Caradoc i fire Nordrügen bo­ringer: Rügen-5, Rügen-3, Arkona-101 og Binz-1 på basis af acritarcher og graptoliter. Lagfølgen i disse boringer viser sammen med seismiske data at områ­det har været udsat for orogene overskydninger (Pi­ske & Neumann 1993; Katzung et al. 1993; Schlüter et al. 1997). Schlüter et al. (1997) har på basis af et tæt net af seismiske data (ca. 1x1 km) i tysk område omkring Rügen kortlagt kaledonske overskydninger (udgørende en "accretionary wedge"), der viser nord­øst-sydvest rettet kompression. Der er i området ud for Rügen tale om overskydninger, der ikke involve­rer grundfjeldet, men muligvis har den kambrisk-ordoviciske Alun Skifer som glideplan (Schlüter et al. 1997). Grundfjeldet er involveret i overskydninger sydligere på selve Rügen (Schlüter et al. 1997). Der er altså tale om tyndhudet kompressionstektonik i de eksterne dele af orogenet, hvilket modsvarer tolknin­gen i dansk område (Fig. 15).

Den præcise nordlige afgrænsning af deformations-fronten er ved Rügen bestemt af dybden af erosions-snittet i de præ-permiske lag. Der er således ingen direkte relation mellem forkastninger af top præ-Zech-stein fladen og deformationsfronten. Schlüter et al. (1997) foreslår på basis af meget høje organiske modenheder (svarende til vitrinit reflektans værdier på R=A,l-5), at der i området omkring G-14 borin­gen er borteroderet tidligere eksisterende overskyd-ningsdækker. Den geografiske placering af nutidens kaledonske deformationsfront er således også bestemt af efterfølgende erosion.

Seismiske refleksioner, der kan tolkes som over­sky dningsplaner analog til tolkningen i Østersøen, kan ses i den præ-permiske lagpakke på vestflanken af Horn Graven (Fig. 16). De seismiske data viser såle­des at Den kaledonske Deformationsfront er domine­ret af kompressive strukturer langs den sydlige del af det danske område. I løbet af Silur antages den kale­donske kollision at have kulmineret ledsaget af fold­ning og hævning af de ordoviciske og ældre lagserier i Nordtyskland (Vejbæk et al. 1994b). Dette medførte tektonisk belastning af randen af Det baltiske Skjold og rigelig sedimenter til at fylde det derved dannede

Fig. 15. Seismisk profil DSB-9 fra havområdet ud for Møn (Fig. 17). De optrukne refleksioner i den præ-mesozoiske lagpakke formodes at vise overgangen fra nedre palæozoi-ske lag påvirket af kaledonsk deformation til upåvirkede lag nord for (mod. efter Vejbæk et al. 1994a).

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner 17

forlandsbassin. Den ældre palæozoiske lagserie i Dan­mark domineres derfor af Silur (Vejbæk et al. 1994b).

En idealiseret beskrivelse af den tidlig palæozoiske bassinudvikling for Bomholmsområdet er præsente­ret af Vejbæk et al. (1994b) delvis på basis af model­lering af organisk modenhed i den nedre palæozoiske Alun Skifer (Fig. 18 og 19). Profilerne er konstrueret langs en linie fra et område i Østersøen syd for Øland over Bomholm til Rügen. Rekonstruktionen viser en tidsmæssig udvikling fra et stabilt kraton med lang­som sedimentation og små tykkelsesvariationer i Kam­brium og Ordovicium til et forlandsbassin med høj Sedimentationsrate i Silur (se også Vejbæk et al. 1994b, Schlüter et al. 1997, Buchardt et al., 1997). Den kambrisk- ordoviciske Alun Skifer har et oliepotentiale med et primært indhold af organisk kulstof på op til 17,5% (Andersson et al. 1985, Buchardt et al. 1997). Som det fremgår af modenhedsmodelleringen, har Nedre Palæozoikum i Gryfice Graven og Rønne Gra­ven (Pernille-1 boringen) opnået meget høje moden­heder allerede i sen palæozoisk tid på grund af dyb begravelse, selvom Alun Skiferen senere er hævet. Dette gælder også for det blottede Palæozoikum på Bomholm, som viser høj termisk modenhed (Buchardt & Lewan 1990), der ligeledes tilskrives dyb begra­velse (Buchardt & Nielsen 1985, Jensenius 1987). Med hensyn til oliepotentiale er det sandsynligt, at Nedre Palæozoikum i hovedparten af det danske område har en modenheden svarende til Nedre Palæozoikum i Gryfice Graven og Rønne Graven med en tilsvarende tidsmæssig udvikling (f.eks. Buchardt et al., 1997). De store lagtykkelser i det kaledonske forlandsbassin, der har forårsaget at Alun Skiferen er overmoden, ses stedvis bevaret i roterede forkastningblokke. Høje modenheder af organisk materiale ses så langt nordpå som i det sydvestlige Sverige, hvilket også er tolket som et resultat af dyb begravelse i palæozoisk tid (Zeck et al. 1988, Buchardt & Lewan 1990). Den eneste lo­kalitet i dansk område, hvor Alun Skiferen må formo­des ikke at være overmoden, er Hanö Bugt Bassinet (Fig. 18 og 19). Indsynkningsforløbet i dette område kan sandsynligvis sammenlignes med forløbet i de olieproducerende områder i det nordlige Polen, Li­tauen og Letland (Brangulis et al. 1993).

Øvre Palæozoikum Seismiske data viser at Øvre Palæozoikum med hen­syn til tykkelse og arealmæssig udbredelse, kun ud­gør en mindre del af den samlede palæozoiske lag­følge. Med få undtagelser er der tale om, at Øvre Pa­læozoikum i det danske område hviler på nedre pa­læozoiske lag og ikke på grandfjeld. Allerede i De­von betingede et gravitativt kollaps af de interne dele af det kaledonske orogen i Nordtyskland at disse dele blev forvandlet til sedimentationsområder (Dewey 1982, Ziegler 1990). På en overordnet skala bevir­

kede sinistrale bevægelser mellem Grønland og Norge (i området hvor Nordatlanten senere udvikledes) dan­nelsen af tidlig devone "puU-apart" bassiner. Under den hercynske orogenèse udvikledes gradvist et forlandsbassin sammenfaldende med Det nordtyske Bassin, hvor der aflejredes tykke øvre devone og nedre karbone lagserier (Ziegler 1990 p. 40, Ziegler 1992). Devon er ikke påtraffet i boringer på dansk område, men er påvist i tyske boringer; H-2 (674 m Mellem Devon; Rempel 1992), H-9 (over 1 km Nedre, Mel­lem og Øvre Devon; Rempel 1992) og Q-1 (hvor 738 m er påvist; Best et al. 1983). Devon har sandsynlig­vis været en erosionsperiode i Danmark ligesom i det nordlige Polen (Dadlez 1977; Tomczykowa 1988). Nedre Karbon er derimod påvist i det sydlige Dan­mark i Ørslev-1 boringen (ender i over 500 m Kar­bon, Tabel 2; Michelsen 1971, Bertelsen 1972). I Borg-1 og formentlig også i Hønning-1 er karbone lag også påtraffet (Underwood 1988, Sorgenfrei & Buch 1964). Øvre Karbon er ligeledes påvist i de tyske boringer H-2 (394 m Westphal; Rempel 1992) og K-5 (390 m Westphal; Fig. 20, Rempel 1992). I Hans-1 boringen er en 562 m tyk lagfølge af sandsten, siltsten, lersten og vulkanitter henført til Øvre Karbon på basis af tve­tydige biostratigrafiske data (Fig. 21; Michelsen & Nielsen 1991). Muligheden for mere udstrakte fore­komster af karbone aflejringer i det danske område, som senere er borteroderet, antydes af forekomsten af omlejrede karbone sporer i jurassiske aflejringer i Skåne-Bomholms området (f.eks. Guy-Ohlson et al. 1987, Nielsen & Koppelhus 1991). BetydeUge tyk­kelser af Devon og Karbon er dog primært bevaret indenfor den kaledonske orogen-zone (Fig. 5). Til­strækkelig indsynkning til at akkommodere og bevare disse sedimenter blev derfor tilsyneladende kun skabt over det centrale kaledonske orogen og ikke i de eks­terne dele.

Rotliegendes lagfølgen kan deles i en syn-rift og en post-rift del. Rotliegendes omfatter meget umodene sedimenter indeholdende betydelige mængder af vulkanitter (Aghabawa 1993) som i Hans-1 og Sæby-1 (Tabel 2), og muligvis også Pemille-1 og Stina-1. Disse forekomster er bevaret i de dybeste dele af rote­rede forkastningsblokke (Fig. 11, 13 og 21). Vulka-nitteme består overvejende af alkaline til subalkaline basalter med underordnede intermediære til sure magmatiske bjergarter (Aghabawa 1993) Post-rift delen af Rotliegendes kan kun entydigt identificeres udfra seismiske data i den vestlige del af Det norsk-danske Bassin hvor der forekommer en lagpakke, der er konform med basis Zechstein fladen (Fig. 9). Denne lagpakke er formentlig bedst repræsenteret i Elna-1 boringen, men også i D-1, til dels i Ibenholt-1 og i norsk område i 2/10-1, 2/12-1, 3/5-1 og 3/7-2 borin-geme. I Elna-1 er der tale om fluviatile til æoliske aflejringer med gode reservoiregenskaber betingetaf en gennemsnitsporøsitet på 21% i et netto 93 m tykt reservoir (dog kun med spor af gas). Dette interval lader sig ikke datere præcist på grand af sedimentets

18 Geologisk Tidsskrift 1997/4

Boring

10/5-1 2/11-9 2/12-1 2/9-2 3/7-2 Amum-1 B-1 Borg-1

C-1 D-1 Diamant-1 EUy-l Elna-1 Felicia-la Frederikshavn-l Gert-l Gert-2 Gert-3

Glamsbjerg-1 Grindsted-1 Hans-1

Hønning-1 Ibenholt-1

Jelling-1 Jeppe-1 Karl-1 Kim-1 Kværs-1 L-1 Liva-1 Løgumkloster-1 Nøvling-1

P-1

Per-1 Pemille-1

Q-1 R-1 Ravn-1 Rødby-2 Rødekro-1 Rønde-1

Slagelse-1

Stina-1

Sæby-1 Søllested-1 Terne-1

Tordenskjold-l Tønder-2 Ugle-1 Varnæs-1 W-1 Ørslev-1

Åbenrå-l

Enhed

Præ-Zechstein udiff. Karbon udiff. Rotliegendes Gruppe Rotliegendes Gruppe Rotliegendes Gruppe Præ-Zechstein udiff. Rotliegendes Gruppe Karbon udiff. Kaiedon. ? grundfjeld RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe Rotliegendes Gruppe Rotliegendes Gruppe Rotliegendes Grupp Rotliegendes Gruppe Prækambrisk grundfjeld RotUegendes Gruppe Karbon udiff. RotUegendes Gruppe Karbon udiff. Palæozoikum udiff. Prækambrisk grundfjeld Prækambrisk grundfjeld Rotliegendes Gruppe 0 . Karbon udiff. Præ-Zechstein udiff. RotUegendes Gruppe Prækambrisk grundfjeld Prækambrisk grundfjeld RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe ? Præ-Zechstein udiÉ. RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe Kaledonsk grundfjeld NøvUng Formation Rønde Formation RotUegendes Gruppe Ca-1 Unit

Kaledonsk grundfjeld Kaledonsk? grundijjeld RotUegendes Gruppe Silur udiff. RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe Præ-Zechstein udiff. RotUegendes Gruppe NøvUng Formation Rønde Formation RotUegendes Gruppe Rastrites Skifer ækv. Alum Shale ækv. N. Kambrium udiff. Slagelse Kvartsit RotUegendes Gruppe Silur udiff. RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe Colonus Skifer ækv. Cyrtograptus Sk. ækv. Rastrites Skifer ækv. Tommarp Mudstone ækv. Jerrestad Mudst. ækv. Dicellograptus Sk. ækv. Komstad kalksten ækv. N. Palæozoic udiff. Dictyonema Skifer ækv. Alun Skifer ækv. Læså Formation ækv. Hardeberga Sandsten RotUegendes Gruppe RotUegendes Gruppe Kaledonsk ? grundijeld Præ-Zechstein udiff. Rotliegendes Gruppe RotUegendes Gruppe Karbon udiff. Præ-Zechstein udiff.

Top m.u.h.

1787.0 4054.5 4661.5 4291.0 4140.5 1795.2 3403.3 3020.6 3053.6 3161.0 3321.0 3840.4 3513.1 2797.7 5134.0 1275.9 4938.3 4839.9 4340.0 4439.9 4970.3 834.8 1567.0 1880.0 2542.0 2442.6 2490.8 2532.8 1911.4 5002.1 4456.3 4594.4 2594.0 2552.7 4225.4 2690.0 3464.8 3650.8 3116.8 3326.5 3393.9 2730.3 2752.0 3212.0 4418.7 1997.9 4629.7 2673.9 1584.8 4830.9 4917.9 5147.9 2588.1 2594.1 2879.1 2906.1 2928.1 1673.8 2075.8 1584.5 2665.0 2263.7 2707.2 2818.7 2944.7 2953.0 2984.0 3081.7 3089.7 3135.7 3156.7 3248.7 3314.7 3676.1 3070.5 2998.1 2156.1 4181.3 1802.1 2028.1 2279.8

Tykkelse m.

7 307 110 51 164 9

213 33 8 10 206 368 258 302 156 28 33 192 99 530 54 5 48 662 467 15 42 25 21 44 327 52 51 118 356 15 186 41 209 67 63 15 460 376 38 677 342 263 11 87 230 110 6

285 27 22 6

402 398 199 25 443 111 126 8 31 98 8 46 21 92 66 11 26 112 23 50 166 226 523 10

Top msek. T V T

1420. 3417. 3938. . 3781. 3294. 1350. 2967. 1946. 1960. 2138. 2252. 3345. 3095. 2500. 2807. 1090. 4155. 4114. 7 7 7 7 7 iiio. 1391. 7 1910. 1931. 1377. 4093. 3628. 3779. 1744. 2236. 3518. 1780. 2227. 7 2952. 3063. 3096. 2370. 1795. 1988. 7 i693. 3757. 1582. ? 2536. 2576. 2668. 7 7 7 7 ? 1224. 1420. 1230. 1637. 1518. 1690. 1742. 1796. 7 i 814. 1860. 7 7 i 892. 1940. 1972. 3201, 2032. 2518. 1470. 7 1185. 1302. 1542.

Tabel 2. Boringer med Præ-Zechstein data (Nielsen & Japsen 1991).

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner 19

SP82-58 NNØ

Ï M ^ ^

- Top Skrivekridt gruppe -Top Præ-Zechstein

Præ-Zechstein

5 km I

,?-J^.--~i.'~.' jj':->;..:^:..'jv.'*^^

Fig. 16. Seismisk profil SP82-58 fra havområdet umiddelbart vest for Horn Graven (Fig. 17). De optrukne refleksioner i den præ-mesozoiske lagpakker formodes at vise overgangen fra nedre palæozoiske lag påvirket af kaledonsk deforma­tion til upåvirkede lag nordfor.

Fig. 17. Placering af viste profiler.

20 Geologisk Tidsskrift 1997/4

kontinentale oprindelse. I de østligere dele af bassi­net forekommer disse æoliske og fluviatile aflejrin­ger også (f.eks. Rønde-1; Tabel 2), men typisk i tyk­kelser under seismisk opløselighed (mindre end 100 m).

Som vist i Tabel 2, er Rotliegendes kun specificeret som Rotliegendes Gruppen. Dette skyldes generelle problemer med dateringen af de øvre palæozoiske lag, da der er tale om kontinentale aflejringer. Alminde­ligvis identificeres Rotliegendes udfra litologi og log­mønstre, hvilket vanskeliggør en datering af den tlade som i de seismiske data deler lagserien i to struktu­relle enheder. Boredata antyder en nedre del med et stort indhold af vulkanitter samt en øvre del domine­ret af klastiske sedimenter.

Et muligt bidrag til en reel datering af denne tode­ling er leveret af Benek et al. (1996), der har studeret og dateret vulkanitter i Niedersachsen, Mecklenburg og Vorpommern, altså i de dele af Det nordtyske Bas­sin, som støder op til dansk område. Rotliegendes lag­serien er der op til over 2 km tyk. En betydelig hiatus dateret til omkring Sen Saxonien og Kazanien mulig­gør en deling af lagserien i en vulkansk domineret del (seneste Stephan, Autunien til Saxonien) indeholdende over 95% (volumen) af de nedre permiske vulkanitter og en øvre sediment-domineret del (de såkaldte Havel og Elbe subgrupper af Tidlig Tatarien alder) indehol­dende under 5% af de extruderede vulkanitter (Pig. 20). De vulkanske bjergartstyper er domineret af rhyo-lit og ignimbrit i den nedre del og basalt i den øvre del. Den øvre sedimentære del omfatter også evapo-ritter. Evaporitterne kan ud fra seismiske data tolkes lige akkurat at nå ind på dansk område ved West Schleswig Blokken (se også Verdier 1996). Den øvre sediment-dominerede del kan tænkes at kunne korre­leres til post-rift lagserien i den nordvestlige del af dansk område som nævnt ovenfor, og den basale hiatus i Danmark kan således være af Kazanien alder.

Permisk riftdannelse De sen permiske Zechstein evaporitter er ofte nævnt som de nederste sedimenter der inkluderes i Det norsk-danske Bassin, (f.eks. EUGENO-S Working Group 1988). Dette svarer til at top præ-Zechstein fladen er bunden af bassinet og antyder at fladen adskiller syn­rift og post-rift sedimenter fra præ-rift sedimenter.

En umiddelbar betragtning af en tektonisk ind-synkningskurve (Pig. 22), synes at bekræfte dette, da den største indsynkningsrate ses i Sen Perm (Zech-stein) og Trias, svarende til en syntektonisk fase (sensu McKenzie 1978). Modellering har vist at en stræk-ningsfaktor på mellem 1,3 og 1,8 harmonerer med såvel indsynkningsforløb som tykkelsesvariationerne af den krystalline skorpe (Vejbæk 1989, 1990). Aghabawa (1993) foreslår en strækningsfaktor på op imod 2 ud fra det vulkanske materiales sammensæt­nings i Rotliegendes Gruppen. Som det fremgår af

Hanö Bugt Bassinet

Kerogen type II

• Umoden (< O 07) m Tidlig Olle (0.07-0.15)

• Hoved Olle (O 15-0.30) Kondensat (0.30-0.40)

» Tør gas(>0.40}

Kambnur r Devon Karbon

Pemille-1 boringen

Perm Trias

Gryfice Graven

Fig. 18. Udvalgte indsynkningsdiagrammer til modellering af modenhed som anvendtes i forbindelse med konstruk­tionen af profilerne i Fig. 16 (fra Vejbæk et al. 1994b).

profilerne (Pig. 9 og 11), er der imidlertid alt for få og ubetydelige ekstensionsforkastninger i den mesozoi­ske lagfølge til at kunne godtgøre en strækning af denne størrelsesorden. Selv den formodede syn-rift Trias lagfølge udviser en påfaldende ensartet, omend relativt stor, tykkelse. Der er dog påviselig markant triassisk tektonisk aktivitet knyttet til gravsænkninger langs Sorgenfrei-Tornquist Zonen (EUGENO-S Wor­king Group, Mogensen 1996, Michelsen 1997), Horn Graven (Olsen 1983, Best et al. 1983, Vejbæk 1990, Clausen & Korstgård 1993), Rødding Graven (Madi-razza et al. 1989), Høllvik Graven (Bjelm et al. 1979,

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner 21

213 Ma

(0 .CC *^ 1-

24a Ma

E

a.

286 Ma

C o Si

05

360 Ma

o > Q

40SMa

438 Ma

E "o • > o T3

O

505 Ma

E

E

øvre

Mellem

Nedre

Øvre

Nedre

Stephan

Westphal

Namur

Visé

Tournais

Øvre

Mellem

Nedre

Pri'doli Ludlow Wenlock

Llandovery

Ashglll

Caradoc

LIandeilo

LIanvirn

Arenig

Tremadoc

Øvre

Mellem

Nedre

Rhaetien Morien Carnien Ladinien Anisien Scvtien

Kazanien

Saxonien

Autunien

Fammen. Frasnien Givetien Eifelien Emsien Pragien Lochkov.

590 Ma

PROTEROZOIKUM

Gassum Formation ^ ' Vinding Formation ^ i§ g Oddesund Formation ^ o 'S Tønder Fomiation < s' s Falster Formation < co u.

Zeohaieiri pruppe tluyiple/æol ske atleinna ar

(0

T3

lersten, sandsten o) &

vulkanske bj.a., 2 ^ lersten, sandsten

lllllllll ers te

'

r

rr

skifer, siltsten, kalksten

skifer, bentonit, kalksten

Alun Skifer Formation (skifer, kalk­sten, konglo­merat)

l l l l l l l l l l i n i l l l

sandsten, arkose

lllllllllll andsten, iltsten, ersten

., mdst., kalkst.

angiome-tisk sand­en, lersten, ergel, kalk' en

E

T3

o T3 (D to

llllllllllinilll gnejs, gramt, diabas

Fig. 20. Stratigrafisk skema for præ-Jura i Danmark tid-skaleret efter Harland et al. 1989. Den præ-perme del skal illustrere en lagfølge for det centrale til nordlige Danmark (til venstre) og en lagfølge for den sydligste del af Dan­mark og Nordtyskland (til højre; efter Rempel 1992, Piske & Neumann 1993, Vejbæk et al. 1994, Benek et al. 1996, Michelsen et al. 1996).

Bergström et al. 1982) og Rønne Graven (Vejbæk 1984, 1985). Denne aktivitet forklarer dog ikke den betydelige, relativt ensartede Trias tykkelse mellem disse strukturelementer, hvor det overvejende er be­gyndende halokinese, der er ansvarlig for lokale va­riationer.

En betydelig strækning ledsaget af forkastnings-aktivitet kan dokumenteres under top præ-Zechstein fladen, hvor den nedre del af Rotliegendes er aflejret syntektonisk. Strækningsaktivitetens intensitet kan anskueliggøres med detailkortene fra Horn Graven området (Fig. 14a, 14b og 23a), hvor en relativ tynd post-Zechstein lagpakke samt delvist manglende Zech-stein har tilladt tilstrækkelig seismisk reflektivitet i præ-Zechstein til at muliggøre tolkning. Omend top præ-Zechstein fladen (Fig. 23a) er kraftigt påvirket af den ovenfor omtalte Trias tektonik, har den dog bety­deligt mindre topografi end den formodede grund-Qeldsreflektor (Fig. 14b). Isokorkortet, der udgør det vertikale interval imellem de to flader (Fig. 14a), de­monstrerer store variationer forårsaget af store tæt­liggende forkastninger både indenfor og udenfor Horn Graven. Forsætninger på cirka 1 sek. TVT (ca. 2 km) er hyppige. På trods af mange seismiske linier (Fig. 7), er forkastningstætheden for stor til en fuldstændig entydig kortlægning. Isokorkortet viser en tiltagende dybde i erosionssnittet på Horn Gravens vestflanke ind mod hovedforkastningen, sandsynligvis på grund af hævning af den liggende blok forårsaget af og sam­tidig med den triassiske rifting. Forkastninger speci­fikt tilknyttet dannelsen af Horn Graven er ikke sær­ligt dominerende (Olsen 1983, Best et al. 1983, Vej­bæk 1990, Ziegler 1990 p. 60, Clausen & Korstgård 1993). Den primære syn-rift lagfølge knyttet til dan­nelsen af Horn Graven er triassisk. Kun et lettere nord­gående sving af Zechstein randfacies langs sydranden af Ringkøbing-Fyn Højderyggen antyder en mulig tid­lig permisk initiel riftfase af denne gravsænknings sydlige del (Fig. 23b). De strukturelle kontraster over og under top præ-Zechstein fladen i Horn Gravs om­rådet er udtryk for at hovedriftfasen knyttet til dan­nelsen af Det norsk-danske Bassin skete før sen Perm (Fig. 14a, 14b og 23a).

Den markante vinkeldiskordans ved basis af top præ-Zechstein er betinget af roterede forkastningsblokke og er et udbredt fænomen i den danske undergrund (Fig. 9, 11 og 12), som i litteraturen ofte benævnes den saaliske inkonformitet (Ziegler 1990 p. 59). Inkonformiteten er blandt andet påvist i Hans-1 bo­ringen (Fig. 21). Hans-1 boringen giver med sin be­liggenhed i den dybeste del af en sådan forkastnings-blok en på dansk område enestående mulighed for at tidsfæste blokrotationeme. Boringen gennemborer nemlig kontakten mellem rift-sekvensen, som viser sig at tilhøre Rotliegendes (formentlig den nedre del som diskuteret ovenfor), og den øverste del af den roterede præ-rift sekvens, der kan henføres til Øvre Karbon omend på et usikkert grundlag (Michelsen & Nielsen 1991). Hovedfasen i dannelsen af Det norsk-

22 Geologisk Tidsskrift 1997/4

Sorgenfrei -Tornquist Zonen HANS-

Sek.

IVI

1-

2 -

3-

SV

1

V-^TTÄridtT"'"'^ \ \ \ ^^'^^ T—"

""^ \ /

5 km 1

/ Trias

-—•'TSy^

-1 jCL V AsA 'X ^ —V-

Ordovicium-Silur 1 / 1

Grundfjeld

Børglum Forkastningen [\jø

/ 1-- ——hf " ^^''^ ~^/ / — J' ^ —'

LM-^ T'-ias / / Trias

Zechisteiris. ^/^ .-

\l^l//T^--^r~-~'~^ Rotliegendes/. , , „ , ,, Y U- f-J_ j[ '~"~~--^ / Nedre Palæozoikum

' 1 / / " " " 0 . Karbon / " - -- ^^^^ Iiri—

/ / / Ordovicium-Silur /

Kambrium ^^—/ _ ,_ , , / Grundtjeld

IV

- 1

-2

-3

1,-=^. v ^ '

-e\ ä^^>-«-;^^s^: f* r f

-?i& Fig. 21. Seismisk profil igennem Hans-1 boringen i Kattegat (fra Michelsen & Nielsen 1991).

Fig. 22. Ind-synkningskurve konstrueret for den centrale danske del af Det norsk-danske Bassin konstrueret på basis af en række boringer fra Midt­og Nordjylland uden for Sorgenfrei-Tornquist Zonen (fra Vejbæk 1990).

2000.

UOOO.

6000.

Tektonisk indsynkning

Sedimentbelastet indsynkning

Kænozoikum S. Kriidt T. Kridt . . ^J , I. JL

Jura Trias

100. 200.

Alder (IVla)

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner

Perm I I

300.

23

Hanö Bugt Bassinet Østersøen

Nutid

Tidlig Karbon

Sen Silur

Tidlig Silur

• • • • • • • • • •

Øvre Kridt

Jura - Nedre Kridt

Trias

Perm

Nedre Karbon

Devon

Ludlow/Pridoli

Wenlock

Llandovery

Ordovicium

Kambrium

Fig. 19. Idealiseret profil fra cirka syd for Øland i Østersøen, over Bornholm til Rugenområdet. Profilet viser bassin­udviklingen svarende til en række tidspunkter i phanerozoisk tid (fra Vejbæk et al. 1994b).

24 Geologisk Tidsskrift 1 9 9 7 / 4

<0,

8 S

ek.

0,8

-1,0

1

,0-1

,2

I 1

,2-1

.4

I 1,

4-1,

6

11

,6-1

,8

11

,8-2

,0

I 2.

0-2.

2

2,2-

2,4

iSS

3,

0-3,

2 2.

4-2.

6 H

ü 3,

2-3,

4 2,

6-2,

8 •

• 3,

4-3,

6 2,

8-3,

0 •

• 3,

6-3.

8

13

.8-4

.0

. —

G

ræn

se

^.^

^ F

orka

stni

ng

14

,0-4

.2

{ K

ystli

nie

I 4,

2-4,

4 p

, l>

4.4

se

k •

B°"

"g

V

11

Zec

hste

in m

argi

nalfa

cie;

WE

M

Zec

hste

in s

altp

ude

I Z

echs

tein

sal

tdia

pir

-./

For

kast

ning

.

—.

Græ

nse

-,

.,

.,

C-1

r,

• '

Kys

tlini

e Z

ecns

tein

afg

ræns

ning

^

, '

Bon

ng

'

Fig

. 23.

a.

Top

Præ

-Zec

hsle

in f

lade

n i H

orn

Gra

vs o

mrå

det.

Dyb

der

er a

ngiv

et

i to

vejs

ref

leks

ions

tid (

TV

T).

Fig.

23.

b. U

dsni

t af

str

uktu

rkor

t om

krin

g H

orn

Gra

ven

med

ang

ivel

se a

f pl

acer

inge

n af

de

mar

gina

le f

acie

s i Z

echs

tein

. T

olkn

inge

n er

bas

eret

på

seis

mis

ke

data

og

bore

data

.

danske Bassin synes således at kunne henføres til den foreslåede Stephan-Autunien vulkanske aktivitet (f.eks. Sørensen 1986, EUGENO-S Working Group 1988, Ziegler 1990, p. 59). Præ-rift konfigurationen af den karbone lagpakke i Hans-1 boringen synes dog at indsnævre tidrummet til Sen Stephan-Autunien el­ler Autunien alene, dog med forbehold for usikker­hed i dateringen og regionale variationer i lithosfære-strækningens varighed.

Denne alder er delvist sammenfaldende med alde­ren for dannelsen af Oslo Graven (Ramberg 1976 p. 14, Ro et al. 1990a). Indsynkningsmodellering af Oslo Graven viser, at denne riftfase er den eneste af betyd­ning for gravsænkningens dannelse (Pedersen et al. 1990). Endvidere skyldes Oslo Gravens manglende udtryk i form af forkastninger i top præ-Zechstein fla­den, at riftingen tilknyttet Olso Graven skete før Sen Perm.

Top præ-Zechstein fladen udgør således bunden af post-rift sekvensen med hensyn til hoved-riftfasen for dannelsen af Det norsk-danske Bassin udfra struktu­relle kriterier. Den tilsyneladende Sen Perm - Trias riftfase, som antydes af den kraftige indsynkning (Fig. 22) er imidlertid for hastig til at svare til et ideelt post­rift termisk indsynkningsforløb (McKenzie 1978). Evaporit facies i Zechstein og kontinentale facies i Trias udelukker muligheden for et ikke udfyldt ak-kommodationsrum under havniveau som forklaring. En forskydning i tid af den hastige syn-rift sedimen­tation som følge af fasetransformationer i den dybe skorpe har derfor været foreslået (Vejbæk 1989). Det relativt jævne forløb af top præ-Zechstein fladen (den saaliske inkonformitet) sammenlignet med topogra­fien af grundfjeldet (Fig. 14b og 23a) er betinget af erosion som følge af termisk betinget hævning under hovedriftfasen (Sørensen 1986, Vejbæk 1989).

Bjergarter over top præ-Zechstein fladen Zechstein evaporitter aflejredes i størstedelen af Det norsk-danske Bassin, og mobiliseredes senere i en mangfoldighed af saltpuder og diapirer (Fig. 5). De angivne strukturer på Fig. 5 er dem, som er tolket til at have vokset kendeligt over den oprindelige tykkelse af Zechstein-laget, hvorfor Stenlille strukturen for eksempel er udeladt. Det har også været et kriterium under kortlægningen, at disse saltpuder skal ligge i det oprindelige stratigrafiske niveau for at blive med­taget. For eksempel er Dan Felt strukturen i Central Graven udeladt, da den er tolket som forårsaget af en Zechstein saltpude injiceret i den overliggende Trias lagfølge (Megson 1992). Kortlægningen af saltstruk-turemes placering er suppleret med information fra litteraturen (Skjeven et al. 1983, Hospers et al. 1988, Mogensen et al. 1992, Korstgård et al. 1993, Mouritsen 1993, Hansen 1994).

Zechstein mangler på store dele af Ringkøbing-Fyn Højderyggen, hvilket er i tråd med en initiel hævning

i Sen Stephan-Autunien med tilhørende erosion af præ­rift sedimenter (Fig. 5, Ziegler 1990 p. 60). Ringkø­bing-Fyn Højderyggen har imidlertid været udsat for strækning og erosion ved top præ-Zechstein fladen (Fig. 14a og 14b), der tilsyneladende ikke adskiller sig væsentligt fra strækningen og erosionen i de cen­trale dele af Det norsk-danske Bassin. Termen "hæv­ning" kan derfor være noget misvisende, selvom stræk­ning i specielle situationer kan medføre hævning (f.eks. Dewey 1982). Højderyggen kan formentlig i stedet betragtes som et område påvirket af mindre strækning end de centrale dele af Det norsk-danske Bassin og muligvis også af Det nordtyske Bassin. En sådan differentieret strækning kan forårsages af va­riationer i den primære skorpetykkelse (tykkere skorpe kan være svagere), eller kan ske som følge af laterale variationer i opvarmningen i forbindelse med Karbon-Perm vulkanismen (f.eks. Kusznir & Parks 1987, Lynch & Morgan 1987). Alternativt, eller som et sup­plement, kunne Sorgenfrei-Tomquist Zonen også have medvirket til differentieret strækning. Denne zone angives at have været aktiv med dextrale oblique-slip sideværtsbevægelser i den tidlige fase af dannelsen af Oslo Graven, HøUvik Graven, og Rønne Graven (Peg­rum 1984, EUGENO-S Working Group 1988, Ziegler 1990 p. 60, Bergstrøm et al. 1990, Ro et al. 1990a, 1990b, Mogensen 1994,1996). Lateralbevægelseme antages ikke at have oversteget 10 km i forsætning (Ziegler 1990 p. 60, Mogensen 1994).

Fraværet af Zechstein på Ringkøbing-Fyn Højderyg­gen er påvist i Grindsted 1, hvor Nedre Trias (Bunter Shale Formationen) overlejrer 48 m arkosiske kon­glomerater, der kan tolkes som dybt forvitret grund­fjeld. Tilsvarende ligger Nedre Trias (Bunter Sand­stens Formation) direkte på Rotliegendes i R-1 borin­gen. Disse relationer kan tolkes som tegn på en hæv­ning af Ringkøbing-Fyn Højderyggen i tidlig Trias relateret til den såkaldte Hardegsen fase, således at Zechstein skulle være borteroderet. Denne fase anta­ges at give ophav til lokale inkonformiteter på struk­turelle højder i det nordlige Europa, og kan være for­årsaget af sideværtsbevægelser i et tensionel tekto­nisk regime (Ziegler 1990 p. 80). Imidlertid tyder den mulige dybe grundfjeldsforvitring observeret i Grind­sted-1 på lang tids overfladeeksponering uden næv­neværdig erosion af Ringkøbing-Fyn Højderyggen. Endvidere har flere boringer langs flankerne af Ring­købing-Fyn Højderyggen anboret sedimenter tilhø­rende bassin-marginale Zechstein facies (f.eks. Stem­merik et al. 1987). Boringerne er Ibenholt-1, Jelling-1 og en række sønderjyske boringer, Løgumkloster-1, Borg-1, Vamæs-1 med flere. Disse boringsdata ty­der således på at den nuværende Zechstein-udbredelse hovedsageligt svarer til den oprindelige, og altså ikke er erosionsbetinget (Fig. 23b). Halokinetiske struktu­rer ses imidlertid ganske tæt ved Zechstein afgræns­ningen i den vestlige del af Ringkøbing-Fyn Højderyg­gen tæt ved Central Graven, således at der ikke kan forventes marginale facies der (Fig. 5). Dette kan for-

26 Geologisk Tidsskrift 1997 / 4

klares med, at Zechstein afgrænsningen på dette sted er erosivt betinget af hævningen af den liggende blok i forbindelse med nedforkastningen i Central Graven og specielt af Tail End Graven. Denne erosion må have været markant i Mellem Jura, hvor store dele af Nord­søen hævedes (Nordsø Rift Domen, Eynon 1981, Zieg­ler 1990 p.98), men især i Øvre Jura, hvor store mæg­tigheder aflejredes i Tail End Graven (f.eks. Møller 1986) ledsaget af hævning af den liggende blok (Øst Nordsø Blokken).

Det er derfor muligt, at Zechstein aflejringerne var sammenhængende henover den nordlige del af Coffee Soil Forkastningen i præ-jurassisk tid. Zechstein er også sammenhængende nord-syd igennem Tail End Graven, idet mesozoiske strukturer i denne grav tolkes som værende delvist påvirket af saltbevægelser (Korst-gård et al. 1993). I den vestUge del af Central Graven ind mod Mid Nordsø Blokken er Zechstein afgræns­ningen formentlig tilnærmelsesvis identisk med den primære, idet Zechstein i marginale facies er påvist i Tordenskjold-1 boringen (Ineson 1989).

Dannelsen af Ringkøbing-Fyn Højderyggen er så­ledes tydeligvis sket i præ-Zechstein tid.

Overgangen fra marginale karbonatfacies til evapo-ritfacies i Zechstein har flere steder skabt grundlag for lokale tyngdekraft drevne forsætninger, der defor­merer den mesozoiske lagpakke, og som er dannet ved udglidning på Zechstein saltet. Både grundfjelds-koblede og rene tyngdekraft drevne forkastninger kan ses ved denne overgang (Fig. 24). Disse forkastnin­ger ses blandt andet langs nordflanken af Ringkøbing-Fyn Højderyggen, og er del af et VNV-ØSØ strygende system af mesozoiske grundfjeldsafkoblede forkast­ninger kaldet Nissum-Juelsminde Zonen (Britze et al. 1992). På grund af det omtrent lineære forløb af kar-bonat-evaporit overgangen, er det blevet foreslået at disse tyngdekraft drevne deformationer i den meso­zoiske lagserie har i sin oprindelse i en dyb skorpe-frakturzone benævnt Vinding Fraktur Zonen (Cart-wright 1990). En sådan frakturzone burde kunne ses i top præ-Zechstein fladen, såfremt den har været aktiv i mezosoisk tid, hvilket ikke er tydeligt (Fig. 4). Det kan imidlertid ikke afvises, at en sådan zone har væ­ret aktiv i præ-Perm tid, specielt da de konventionelle seismiske data, som er anvendt i nærværende arbejde, oftest udviser for ringe opløselighed under basis af Zechstein til at eftervise dette.

Konklusion Langt den væsentligste del af den strækning, som gav ophav til dannelsen af Det norsk-danske Bassin skete i TidUg Perm. Top præ-Zechstein fladen svarer derfor til bunden af den post-rift sekvens, der dannedes som følge af strækningen. Kun under denne flade er forkastningsintensiteten tilstrækkelig til at muliggøre denne strækning og deraf følgende skorpetynding, der kan bevirke den overvejende del af indsynkningen i

Sen Perm, Trias og senere. Bunden af Det norsk-dan­ske Bassin falder derfor sammen med bunden af Rotliegendes syn-rift sekvensen. En betydelig hæv­ning og deraf følgende erosion har imidlertid bevir­ket at syn-rift sekvensen kun er sporadisk bevaret, omend den lokalt kan opnå seismisk tykkelse på over et sekund TVT svarende til en tykkelse på et par kilo­meter (f.eks. Vejbæk 1990). Dannelsen af Det norsk-danske Bassin foregik således samtidig med aflejrin­gen af den yngste præ-Zechstein lagpakke i Hans-1 boringen, idet denne er samtidig med blokrotationen (Michelsen & Nielsen 1991). Rotliegendes alderen af disse syn-rift sedimenter er i tråd med den ofte forslå­ede Stephan-Autunien initiering af de dybe forkast-ningssystemer i Nordsøen (f.eks. Ziegler 1990, p. 58-60). Ringkøbing-Fyn Højderyggen dannedes samti­digt hermed, formentlig som et område udsat for min­dre strækning end de tilstødende.

Alle tektoniske bevægelser af betydning for dan­nelsen af bassiner i Danmark er ikke udelukkende fore­gået før Sen Perm. Hyppig tektonisk aktivitet har på­virket Sorgenfrei-Tomquist zonen i Trias, Jura og Kridt tid (EUGENO-S Working Group 1988, Mogen­sen & Jensen 1994, Mogensen 1994, 1996, Michel­sen 1997). Betydelig aktivitet er foregået i Horn Gra­ven i Trias tid (Best et al. 1983, Olsen 1983, Vejbæk 1990, Clausen & Korstgård 1993). Ligeledes har mel­lem til sen jurassisk rifting i Central Graven været markant (f.eks. Møller 1986, Ziegler 1990, p. 98, Vej­bæk 1992, Mogensen et al. 1992). Endelig har mar­kant Neogen hævning modificeret top præ-Zechstein fladens forløb (Jensen & Schmidt 1991, Jensen & Michelsen 1992, Japsen 1992). Disse senere begiven­heder er dog overvejende betragtet som udenfor denne artikels emne.

Tak Kortlægningen af top præ-Zechstein fladen er et re­sultat (blandt flere) af et forskningprojekt delfinan-cieret af det daværende Energi Ministerium (nu Miljø og Energi Ministeriet). Denne publikation er et bi­drag til to forskningsprojekter financieret af Statens Naturvidenskabelige forskningsråd. Den er også for­anlediget af Danmarks geologipris, som Peter Britze og forfatteren modtog til deling i 1996. Indstilling til prisen foretages af Dansk Geologisk Forening og gi­ves af GEUS. GEUS takkes også for financiel støtte. J. Korstgård (Aarhus Universitet), L. Madsen og K. Sørensen (begge GEUS) har læst og givet værdifulde kommentarer til manuskriptet. Mange kolleger takkes for værdifulde kommentarer og forslag. Især takkes T. E. Mogensen (Norsk Hydro), F. Kockel og G. Best (begge Bundesanstalt für Geowissenschaften, Han­nover), L Nering-Lehfelt (Warsawas Universitet), O. R. Clausen og H. Lykke-Andersen (begge Aarhus Universitet) for råd og hjælp med forskellige detail-

Ole Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner 27

Fig. 24. Udsnit af seismisk tværsnit DNJ-16 fra det østlige Jylland, hvor overgangen fra karbonat til evaporit facies i Zechstein betinger lokaliseringen af tyngdekraft drevne forkastninger. Grundfjeldskoblede forkastninger der skærer top præ-Zechstein fladen er markeret. Disse kan have været udløsende faktor for tyngdekraft drevne forkastninger. Profilet udgør den sydlige del af profilet på Fig. 20.

områder. F. Surlyk (Københavns Universitet) og N. L. Jacobsen (Mærsk Olie og Gas a/s) har bedømt ma­nuskriptet og er kommet med mange værdifulde for­slag til forbedringer. Ikke offentligt tilgængelige reprocesserede seismiske data fra det sydlige Danmark blev venligt stillet til rådighed af DANPEC, Dopas og Energistyrelsen. Stefan Sølberg bistod med tegne­arbejde.

Litteratur Aghabawa, M. A. 1993: Petrology and geochemistry of the

Rotliegendes volcanic rocks in Denmark and their tec­tonic implications. DGU kunderapport nr. 35: Dynamisk/ stratigrafisk analyse af Palæozoikum i Danmark. EFP-89; Område 1: Olie og naturgas, 3, 351 pp.

Al-Chalabi, M. 1981: Velocity determination from seismic reflection data. In A. A. Fitch (ed.) Developments in geophysical exploration methods, 1-68. Applied Science Pubhshers Ltd. London.

Andersen, O. B., Larsen, B. &Platou, S.W. 1975: Gravity and Geological structures of the Fennoscandian Border Zone in the Southern Baltic. Meddelelser fra Dansk geo­logisk Forening, 24, 45-55.

Andersen, C., Olsen, J. C, Michelsen, O. & Nygaard, E. ) 982; Structural outline and development. In Michelsen, O. (ed.) Geology of the Danish Central Graben. Danmarks geologiske Undersøgelse, B 8, 9-26.

Andersson, A., Dahlman, B., Gee, D. G., & Snäll,S. 1985: The Scandinavian Alum Shales. Sveriges geologiska Undersökning, Ca 56, 50 pp.

Benek, R., Kramer, W., McCann, T., Scheck, M., Negendank,

J. EW., Korich, D., Huebscher, H.-D.& Bayer, U. 1996: Permo-Carboniferous magmatism of the Northeast Ger­man Basin. Tectonophysics, 266, 379-404.

Bergström, I , Holland, B., Larsson, K., Norling, E. & Sivhed, U. 1982: Guide to excursions in Scania. Sveriges geolo­giska Undersökning, Ca 54, 95 pp.

Bergström, J., Kumpas,M. G., Pegrum, R. M. & Vejbæk, O. V. 1990: Evolution of the northwestern part of the Torn-quist zone - part 1. Zeitschrift für Angevandte Geolo­gie, 36, 41-45.

Bertelsen, F. 1972: A Lower Carboniferous microflora from the Ørslev No. 1 borehole, island of Falster, Denmark. Danmarks geologiske Undersøgelse, II Rk., 99, 78 pp.

Best,G.,Kockel,E. & Schöneich, H. 1983: Geological his­tory of the southern Horn Graben. In: J. P. H. Kaasschieter & T. J. A. Reijers (eds.) Petroleum geology of the south­eastern North Sea and the adjacent onshore areas, (the Hague 1982). Geologie en Mijnbouw, 62, 25-33.

Best, G. 1989: Die Grenze Zechstein/Buntsandstein in Nordwest-Deutschland nach Bohrlochmessungen. Zeit­schrift der Deutschen Geologischen Gesellschaft, Han­nover, 140, 73-85.

Bjelm,L.,Haïtien, J.,Roshoff,K.,Bennet,!.,Bruch, H.,Pers-son, P. G. & Wadstein, P. 1979: Geotermisk energiutvin-ning i Skåne, slutrapport etapp 1, 2 and 3, Arbetsgrup-pen for geotermisk energi. Tekniska Högskolan i Lund. NE - projekt 4560^2, Sweden, 80 pp.

Brangulis, A. P., Kanev, S. V, Margulis, L. S. & Pomerant-seva, R. A. 1993: Geology and hydrocarbon prospects of the Palaeozoic in the Baltic Region. In J. R. Parker (ed.) Petroleum Geology of Northwest Europe. Proceedings of the 4th. Conference. The Geological Society, London, 651-656.

Brekke, H., Færseth, R., Gabrielsen, R., Gowers, M. B. & Pegrum, M. 1989: Nomenclature of tectonic units in the

28 Geologisk Tidsskrift 1 9 9 7 / 4

Norwegian North Sea, south of 62N. In Structural and tectonic modelling and its application to Petroleum ge­ology. Norwegian Petroleum Society. Abstracts, 61.

Blitze,?. & Japsen,?. 1991: Geologisk kort over Danmark, Geological map of Denmark 1:400.000, Det danske Bas­sin, The Danish Basin, Top Zechstein og/and Trias. Dan-marks geologiske Undersøgelse, Kort serie, 31.

Britze,P.,Japsen,P.& Langtofte, C. 1992: Major structural elements of the Danish Basin. 4th. Conference, European Association of Exploration Geoscientists & Engineers, Abstracts, paper F-54, 101-102.

Britze,P., Japsen,P. & Andersen, C. 1995: The Danish Cen­tral Trough: Base Upper Jurassic and the Upper Jurassic. Two-way time and depth, thickness and interval veloc­ity, 1:200,000, Danmarks geologiske Undersøgelse, Kort serie, 50.

Buchardt,B.,&Lewan,M.D. 1990: Reflectance of vitrinite like macerals as a thermal maturity index for Cambro-Ordovician Alum Shale, southern Scandinavia. Ameri­can Association of Petroleum Geologists Bulletin, 74, 394^06.

Buchardt, B., & Nielsen, A. T. 1985: Carbon and oxygen isotope composition of Cambro-Silurian limestone and antraconite from Bornholm: evidence for deep burial diagenesis. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening, 33, 415-435.

Buchardt,B.,Nielsen, A.T. & Schovsbo,N. 1997: Alun Ski­feren i Skandinavien. Geologisk Tidsskrift, 3, Køben­havn, 30 pp.

Caillet, G. Judge, N. C , Bramwell, N. P., Meciani, L., Grenn, M., & Adam, P. 1997: Overpressure and hydrocarbon trapping in the chalk of the Norwegian Central Graben. Petroleum Geoscience, 3, 33^2 .

Cartwright, J. A. 1990: The structural evolution of the Ring­købing-Fyn High. In D. J. Blundell & A. D. Gibbs (eds.) Tectonic evolution of North Sea Rifts, 200-216. Claren­don Press, Oxford.

Christensen, O. B. 1971: Øvre silur i dybdeboringen Nøvling-1 i midt-Jylland. English summary: Upper Silurian of the boring Nøvling no. 1 in Central Jylland. Danmarks geologiske Undersøgelse, Report, 7, 24 pp.

Christensen, O. B. 1973: Rønde og Nøvling formationerne (Silur) i Nøvling nr. 1. Danmarks geologiske Under­søgelse, III Rk., 40, 150-157.

Clausen, O. R. & Korstgard, J. A. 1993: Faults and faulting in the Horn Graben Area, Danish North Sea. First Break, 11/4, 127-143.

Dadlez, R. 1974: Some geological problems of the South-em Baltic Basin. Acta Geologica Polonica, 24,261-275.

Dadlez, R. 1976: Zarys Geologii Podloza Kenozoiku w Basenie Poludniowego Baltyku. Z badan geologicznych morza, Tom. I. Instytut Geologiczny Biuletyn, 285, 22 pp.

Dadlez, R. 1977: Tectonic position of western Pomerania (Northwestern Poland) prior to the Upper Permian. Insty­tut Geologiczny Biuletyn, 274, 49-82.

Dadlez, R. 1990; Tektonika poludniowego Baltyku. Kwar-talnik Geologiczny, 34, 1-20.

Dewey, J. F. 1982; Plate tectonics and the evolution of the British Isles. Journal of the geological Society of Lon­don, 139, 371-412.

EUGENO-S Working Group 1988: Crustal structure and tectonic evolution of the transition between the Baltic Shield and the North German Caledonides (the EUGENO-S Project), Tectonophysics, 150, 253-348.

Eynon, G. 1981: Basin development and sedimentation in the Middle Jurassic of the northern North Sea. In Illing, L. V. & Hobson, G. D. (ed.) Petroleum Geology of the Continental Shelf of N.W. Europe, 196-204. Heyden & Son Ltd. for Institute of Petroleum London.

Footitt, R. Harrison, D. J., Haskins, C. W., Love, C F , Neville, R. S. W. & Seymour, J. A. 1980: Dansk Boreselskab on­shore Denmark well Loegumkloster-1: Biostratigraphy of the interval 15m-2722m. Report no. 2573P/A, 53 pp. Roberson Research International Ltd.

Franke, D. 1994: The Caledonian deformational fabric of the Ordovician of Rügen island (N. E. Germany). Zeit­schrift für geologische Wissenschaften, 22, 359-370.

Frost, R. T. C , Fitch, F. J. & Miller, J. A. 1981 : The age and nature of the crystalline basement of the North Sea Base­ment. In Illing, L. V. & Hobson, G. D. (ed.) Petroleum Geology of the Continental Shelf of N. W. Europe, 4 3 -57. Heyden & Son Ltd. for Institute of Petroleum Lon­don.

Gowers,M.B.& Sæbøe.A. 1985: On the structural evolu­tion of the Central Trough in the Norwegian and Danish sectors of the North Sea. Marine and Petroleum Geol­ogy, 2, 298-318.

Gravesen, R, Rolle, F. & Suriyk,F. 1982: Lithostratigraphy and sedimentary evolution of the Triassic, Jurassic and the Lower Cretaceous of Bornholm. Denmark. Danmarks geologiske Undersøgelse, B 7, 52 pp.

Guy-Ohlson, D., Lindquist, B. & Noriing, E. 1987: Re­worked Carboniferous spores in Swedish Mesozoic sed­iments. Geologiska Foreningens i Stockholm Förhand-lingar, 109, 295-306.

Hamar, G. P., Fjæran, T. & Hesjedal, A. 1983: Jurassic stratigraphy and tectonics of the south-southeastern Nor­wegian offshore. In J. P. H. Kaasschieter & T. J. A. Reijers (eds.) Petroleum geology of the southeastern North Sea and the adjacent onshore areas, (the Hague 1982). Geo­logie en Mijnbouw, 62, 113-114.

Hansen, K. T. 1994 : Den strukturelle udvikling af Egersund Bassinet og omkringliggende områder i den norske Nordsøsektor. Aarhus Universitet. Upubliceret Cand. Scient, afhandling.

Harland, W. B., Armstrong, R. L., Cox, A. V., Craig, L. E., Smith, A. G. & Smith, D. G. 1989: A geological timescale, 263 pp. Cambridge University press, Cambridge,

Hospers, J., Rathore, J. S., Feng Jianhua, Finnstrøm, E. G. & Holthe, J. 1988: Salt tectonics in the Norwegian-Danish Basin. Tectonophysics, 149, 35-60.

Ineson,J. 1989: Tordenskjold-l,Well summary report, Dan­marks geologiske Undersøgelse, Confidential Report no. 56-1989, 20 pp.

Japsen,?. 1992: Landhævningeme i Sen Kridt og Tertiær i det nordlige Danmark. Dansk geologisk Forening, Års­skrift for 1990-91, 169-182.

Japsen,?. 1993: Influence of lithology and neogene uplift on seismic velocities in Denmark: Implications for depth conversion of maps. American Association of Petroleum Geologists Bulletin, 77, 194-211.

Japsen,?. 1994: Retarded compaction due to overpressure deduced from a seismic velocity/depth conversion study in the Danish Central Trough, North Sea. Marine and Petroleum Geology, 11, 715-733.

Jensen, L. N. & Schmidt, B. J. 1991 : Neogene uplift and ero­sion in the Northeastern North Sea: Magnitude and con­sequences for hydrocarbon exploration in the Farsund

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner 29

Basin. European Association of Petroleum Geoscientists, 3rd. conf, Florence, Italy, 22 pp.

Jensen, L. N. & Michelsen, O. 1992: Tertiær hævning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Dansk geologisk Forening, Årsskrift for 1990-91, 159-168.

Jensenius, J. 1987: Regional studies of fluid inclusions in Palaeozoic sediments from southern Scandinavia. Med­delelser fra Dansk geologisk Forening, 36, 221-235.

Katzung, G., Giese, U., Walter,R. & Von Winterfeld, C. 1993: The Rügen Caledonides, northeast Germany. Geologi­cal Magazine, Cambridge University press, 130, 725-730.

Korstgård, J. A., Lerche, I., Mogensen, T. E. & Thomsen R. 0.1993: Salt and fault interactions in the northeastern Central Graben: Observations and inferences. Medde­lelser fra Dansk geologisk Forening, 40, 197-255.

Kumpas,M. G. 1980: Seismic Stratigraphy and Tectonics in the Hanö Bay. Stockholm Contributions in Geology, 34, 35-168.

Kusznir, N. J. & Parks, R. G. 1987: The extensional strength of the continental lithosphère: its dependence on geo-thermal gradient, and crustal composition and thickness. In Coward, M. P., Dewey, J. F., & Hancock, P. L. (eds.) Continental extensional tectonics. Geological society special publications, 28, 35-52. Blackwell.

Larsen, 0.1971: K/Ar age determinations from the Pre-cambrian of Denmark. Danmarks geologiske Under­søgelse, II. Rk., 97, 37 pp.

Larsson, K. 1984: The concealed Palaeozoic of SW Skåne. Geologiska Foreningens i Stockholm Förhandlingar, 106, 389-391.

Liboriussen, J., Ashton.P. & Tygesen,T. 1987: The tectonic evolution of the Fennoscandian Border Zone in Denmark. Tectonophysics, 137, 21-29.

Lokhorst, A. (ed.) 1997: Atlas of the composition and iso­tope ratios of natural gases in Northwest European gasfields. EU gas atlas project. Netherland Institute of Applied Geosciences. CD-ROM.

Lykke-Andersen, H. 1992: Nogle hovedtræk af Kattegats kvartærgeologi - foreløbige resultater af en seismisk undersøgelse 1988-1991. Dansk geologisk Forening, Årsskrift for 1990-91, 57-65.

Lynch, H. D., & Morgan, P. 1987: The tensile strength of the lithosphère and the localization of extension. In Coward, M. P., Dewey, J. F., & Hancock, P. L. (eds.) Con­tinental extensional tectonics. Geological society spe­cial publications, 28, 53-65. Blackwell.

Madirazza,I., Jacobsen,B. H.,& Abrahamsen,N. 1989: Late Triassic tectonic evolution in Northwest Jutland, Den­mark. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening, 38, 77-84.

McKenzie, D. P. 1978: Some remarks on the development of sedimentary basins. Earth Planetary Science Letters, 40, 25-32.

Megson, J. B. 1992: The North Sea chalk play: Examples from the Danish Central Graben. In R. P. P. Hardman (ed.) Exploration Britain: Geological insights for the next dec­ade. Geological Society Special Publication, 67, 247-282.

Michelsen, O. 1971: Lower Carboniferous foraminiferal faunas of the boring Ørslev No. 1, island of Falster, Den­mark. Danmarks geologiske Undersøgelse, II Rk. 98, 86 pp.

Michelsen, 0.1997. Mesozoic and Cenozoic stratigraphy and structural development of the Sorgenfrei-Tomquist

Zone. Zeitschrift der deutsche geologische Gesellschaft, 148, 33-50.

Michelsen, O. & Nielsen, L. H. 1991: Well records on the Phanerozoic stratigraphy in the Fennoscandian Border Zone, Denmark. Hans-1, Sæby-1, and Terne-1 wells. Danmarks geologiske Undersøgelse, A 29, 37 pp.

Michelsen, O., Christensen, W. K., Suriyk, F. & Thomsen, E. 1996: Stratigrafisk terminologi i dansksprogede ar­tikler. Geologisk Tidskrift, 2, 1-13.

Mogensen, T. E. 1994: Palaeozoic structural development along the Tomquist Zone, Kattegat, Denmark. Tectono­physics, 240, 191-214.

Mogensen, T. E. 1996: Triassic and Jurassic structural de­velopment along the Tomquist Zone, Denmark. Tectono­physics, 252, 197-220.

Mogensen,T.E.& Jensen,L.N. 1994: Cretaceous subsid­ence and inversion along the Tomquist Zone from Kat­tegat to the Egersund Basin. First Break, 12 April, 211-222.

Mogensen,T. E., Korstgård, J. A., & Geil, K. 1992: Salt Tec­tonics and Faulting in the NE Danish Central Graben. In A. M. Spencer (ed.) Generation, Accumulation and Pro­duction of Europe's Hydrocarbons II, Special Publica­tion of the European Association of Petroleum Geosci­entists No. 2, 163-173. Springer-Verlag Berlin, Heidel­berg.

Mouritsen, J. 1993: Den stmkturelle udvikling omkring Lista Nose (kvadrant 10) i den norske Nordsøsektor. Aarhus Universitet. Upubliceret Cand. Scient, afhandling.

Møller, J. J. 1986: Seismic structural mapping of the Mid­dle and Upper Jurassic in the Danish Central Trough. Danmarks geologiske Undersøgelse, A 13, 37 pp.

Nielsen, L. H. & Japsen, P. 1991: Deep wells in Denmark 1935-1990. Danmarks geologiske Undersøgelse, A 31, 177 pp.

Nielsen, L. H. & Koppelhus, E. 1991: Reworked Carbonif­erous palynomorphs from the Lower Jurassic of Bom-holm and their palaeogeographic significance. Medde­lelser fra Dansk geologisk Forening, 38, 253-266.

Norling, E. & Bergström, J. 1987: Mesozoic and Cenozoic tectonic evolution of Scania, southern Sweden. Tecton­ophysics, 137, 7-19.

Olsen,! C. 1983: The stractural outline of the Horn Graben. In J. P. H. Kaasschieter & T. J. A. Reijers (eds.) Petroleum geology of the southeastem North Sea and the adjacent onshore areas, (the Hague 1982). Geologie en Mijnbouw, 62, 47-50.

Pedersen, T., Pettersson, S. E. & Husebye,E. S. 1990: Ska­gerrak evolution derived from tectonic subsidence. Tec­tonophysics, 27 pp.

Pegmm,R.M. 1984: Stmctural development of the south­western margin of the Russian-Fennoscandian Platform. Petroleum geology of the North European Margin Norwegian Petroleum Society, 359-369. Graham and TrotmanLtd.

Phillips Petroleum Company 1987: Report on potassium-argon age dating and Petrological analysis on 3 core plug samples. Stratigraphie Services Ltd., England.

Piske, J. & Neumann,E. 1993: Tektonische Gliederung des prävariszischen Untergrundes in der südwestlichen Ost­see. Geologisches Jahrbuch, Hannover, A131, 361-388.

Piske, J., Rasch, H.-J., Neumann, E. & Zagora, K. 1994: Geologischer Bau und Entwicklung des Präperms der Insel Rügen und des angrensenden Seegebietes. Zeit­schrift für geologische Wissenschaften, 22, 211-226.

30 Geologisk Tidsskrift 1997/4

Poulsen, C. 1974: Further contribution to the knowledge of the Palaeozoic of Slagelse No. 1, Western Sealand. Danmarks geologiske Undersøgelse, II Rk. 101, 72 pp.

Ramberg, I. B. 1976: Gravity interpretation of the Olso Graben and associated igneous rocks. Norges geologi­ske Undersøkelse, 325, 1-194.

Rasmussen, L.B. 1978: Some geological results from the first five Danish exploration wells in the North Sea. Dan-marks geologiske Undersøgelse, III Rk., 42, 46 pp.

Rempel, H. 1992: Erdölgeologische Bewertung der Arbeiten der Gemeinsamen Organisation Petrobaltic in deutschen Schelfbereich. Geologisches Jahrbuch, Reihe D, H 99, Hannover, 32 pp.

Ro, H. E., Larsson, RR., Kinck, J. J. & Husebye, E. S. 1990a: The Oslo Rift - its evolution on the basis of geological and geophysical geological observations. Tectonophy-sics, 178, 11-28.

Ro, H. E., Stuevold, L. M., Faleide, J. I. & Myhre, A. M. 1990b: Skagerrak Graben - the offshore continuation of the Oslo Graben. Tectonophysics, 178, 1-10.

Schlüter, H.-U„ Best, G. Jürgens, U. & Binot, B. 1997: In­terpretation reflexionsseismischer profile zwischen bal­tischer kontinentalplatte und kaledonisches becken in der südlichen Ostsee - erste ergebnisse. Zeitschrift der deut­sche geologische Gesellschaft, 148, 1-32.

Servais, T. & Katzung.G. 1993: Acritarch dating of Ordo-vician sediments of the island of Rügen (NE-Germany). Neues Jahrbuch für géologie und Paläontologie, Monats­hefte 12, 713-723.

Skjeven, J.,Rijs,F. & Kaiheim, J.E. 1983: Late Palaeozoic to Early Cenozoic structural development of the south-southeastern Norwegian North Sea. In J.P.H.Kaasschie-ter & T. J. A. Reijers (eds.) Petroleum geology of the southeastern North Sea and the adjacent onshore areas, (the Hague 1982). Geologie en Mijnbouw 62, 3 5 ^ 6 .

Sorgenfrei, T. 1969: Geological perspectives in the North Sea Area. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening, 19, 160-196.

Sorgenfrei, T., & Buch, A. 1964: Deep tests in Denmark, 1935-1959. Danmarks geologiske Undersøgelse, III Rk., 36, 146 pp.

Stemmerik, L., Frykman, P., Christensen, O. W. & Stentoft, N. 1987: The Zechstein carbonates of southern Jylland, Denmark. In Brooks, J. & Glennie, K. (eds.) Petroleum Geology of North West Europe, 365-374. Graham & Trotman.

Sørensen, K. 1986: Danish Basin subsidence by cold Triassic rifting on a lithospheric cooling background. Nature, 319, 660-663.

Sørensen,S.& Martinsen,B.B. 1987: A palaeogeographic reconstruction of the Rotliegendes Deposits in the Northeastern Permian Basin. In Brooks, J. & Glennie, K.: Petroleum Geology of North West Europe. Graham & Trotman, 497-508.

Thomas.S. A.,Sivhed,U.,Erlström,M. & Seifert,M. 1993: Seismostratigraphy and structural framework of the SW Baltic Sea. Terra Nova, 5, 364-374.

Thomsen, E., Damtoft, K. & Andersen, C. 1987: Hydrocar­bon plays in Denmark outside the Central Trough. In Brooks, J. & Glennie, K. (eds.) Petroleum Geology of North West Europe, 375-388. Graham & Trotman.

Tomczykowa, E. 1988: Silurian and Lower Devonian Bios-tratigraphy and Palaeoecology in Poland. Biuletyn Instytut Geologiczny 359, Geology of Poland, VIH, 2 1 -41.

Underwood, J. 1988: 5508/32-2 (Borg-1) Danish onshore well: Biostratigraphy of the interval lOm-3080.2 m TD. The Roberson Group pic. Report No. 3862/Ia.

Vejbæk, O.V. 1984: Tectonic development of sedimentary basins offshore Bornholm. Geologiska Foreningens i Stockholm Förhandlingar, 106, 396-398.

Vejbæk, O.V. 1985: Seismic Stratigraphy and Tectonics of sedimentary basins around Bornholm, Southern Baltic. Danmarks geologiske Undersøgelse, A 8, 30 pp.

Vejbæk, O. V. 1986: Seismic stratigraphy of the Lower Cre­taceous in the Danish Central Trough. Danmarks geolo­giske Undersøgelse, A 11, 46 pp.

Vejbæk, O. V. 1989: Effects of asthenospheric heat flow in basin modelling exemplified with the Danish Basin. Earth and Planetary Science Letters, 95, 97-114.

Vejbæk, O. V. 1990: The Horn Graben and its relationship to the Oslo Graben and the Danish Basin. In E.-R. Neumann (ed.) Rift zones in the continental crust of Europe- Geophysical, Geological and Geochemical Evi­dence: Oslo- Horn Graben. Tectonophysics, 178, 29-49.

Vejbæk, O. V. 1992: Geodynamic modelling of the Danish Central Trough. In R.M.Larsen, H. Brekke, B.T. Larsen, & E. Talleraas (eds.) Structural and tectonic modelling and its application to petroleum geology. Norsk Petrole­ums Forening, Special publication no. 1,1-17. Elsevier.

Vejbæk, O. V. & Britze, P. (eds.) 1994: Top pre-Zechstein (twoway traveltime and depth). Geological map of Den­mark 1:750000. Danmarks geologiske Undersøgelse, Kort serie, 45, 9 pp.

Vejbæk, O. V., Britze, P. & Lassen, A. 1994a: The position of the Caledonian Deformation Front in Denmark. 6th. Conference, European Association of Exploration Geo-scientists & Engineers, Extended Abstracts, paper C047, 1pp.

Vejbæk, O. V., Stouge, S. & Damtoft, K. 1994b: Palaeozoic tectonic and sedimentary evolution and hydrocarbon prospectivity in the Bornholm area. Danmarks geologiske Undersøgelse, A 34, 23 pp.

Verdier, J. P. 1996: The Rotliegend sedimentation history of the southern North Sea and adjacent countries. In Rondeel et al. (eds.) Geology of gas and oil under the Netherlands. Kluwer Academic publishers, 45-56.

Zeck, H. P., Andriessen, P. A. M., Hansen, K., Jensen, P. K., & Rasmussen, B. L. 1988: Palaeozoic palaeo-cover of the southern part of the Fennoscandian Shield- fission track constraints. Tectonophysics, 149, 61-66.

Ziegler, P. A. 1990: Geological Atlas of Western and Cen­tral Europe (2nd edn). Shell Internationale Petroleum Maatschappij B. V.,The Hague, 239 pp.

Ziegler, P. A. 1992: North Sea rift system. Tectonophysics, 208, 55-75.

Forkortelser m/sek. = Meter per sekund km/sek. = Kilometer per sekund msek. = Millisekunder TVT = To vejs tid m.u.h. = Meter under havniveau m. = Meter km = Kilometer

Vejbæk: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner 31