Dyrenes stemme Forår 2016

DYRENES STEMME

DYREPOLITI I DANMARK

LIDL STOPPER SALGET AF BURÆG

PELSFRI MODE VINDER FREM I KINA

ANIMAS MEDLEMSBLAD FORÅR 2016, ÅRG. 16 #1

TÆTTERE PÅ MÅLET:

DET NYE SORT:

BURÆG SKAL VÆK FRA HYLDERNE:

INDLEDNING

Hvad jeg lærer af dyrene

Burhøne. Navnet siger det hele, gør det ikke? Et dyr, hvis værdi i sam-fundets øjne er så lav, at vi tillader at holde det indespærret hele dets liv. Burhønen oplever frygt, stress og smerte. Hun er klemt inde på så lidt plads, at hun ikke kan sprede sine vinger. Efter et års tid, når æg-produktionen falder, „„belønner“ vi hønens indsats ved at kaste hende ind i en maskine, hvor hun langsomt kvæles ved gasning og derefter blendes til minkfoder.

I Danmark er der dog nogle burhøns, der har undgået aflivningsmaskinen. De er blevet reddet af Animas red-ningschef Lina Lind Christensen, som har fundet nye kærlige hjem til dem. Hos Lina selv bor der i dag 15 eks-burhøns. Hele deres liv er de blevet behandlet som skidt og har hverken fået omsorg eller kærlig-hed. Man skulle tro, at hønsene var traumatiserede for livet og aldrig ville kunne stole på mennesker igen.

Men det er ikke tilfældet. Når man møder Linas høns, kan man tydeligt se, hvordan de stortrives og har mod på livet. Fortiden er rystet af, og de opsøger nysgerrigt de mennesker, der kommer på besøg. For mig er det dybt fascinerende så nærvæ-rende og tilgivende dyr kan være – og noget jeg som menneske også gerne vil tage ved lære af.

Thorbjørn SchiønningTHORBJØRN SCHIØNNING

KOMMUNIKATIONSCHEF

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K

35 10 70 70 [email protected]

INDLEDNING

ALLE DYR FORTJENER EN CHANCE TIL

KAN EN BLIND HØNE FÅ ET GODT LIV? Det spørgsmål stillede jeg mig selv tidligere på måneden, da jeg blev spurgt, om Animas redningstjeneste Frie Vinger kunne tage en blind høne ind. Den blinde høne kommer fra en ægpro-ducent, der ikke kunne bruge hende i pro-duktionen, og som derfor ville aflive hende. Heldigvis havde en ansat lagt mærke til hønen og mente, at det ville være bedre at finde et nyt hjem til hende. Det er her, Frie Vinger kommer ind i billedet.

Den blinde høne, som har fået navnet San-dra, havde tilbragt det meste af sit liv i en industriel ægproduktion i en flok med flere tusinde andre høns. Det i sig selv vidner om, at hun er en stærk lille høne. Man bliver nemt kanøflet i sådan en flok, især hvis man skiller sig ud og virker svag. Sandra tilbragte den første uge hos Frie Vinger under særligt beskyttede forhold sammen med en anden høne, Simone, som flyttede ind på samme tid. Det var vigtigt at observere Sandra for at finde ud af, hvor-dan hun klarer sig, og hvilke behov hun har,

Kan en blind høne få et godt liv? Det spørgsmål stillede jeg mig selv tidligere på måneden, da jeg blev spurgt, om Frie Vinger kunne tage en blind høne ind.

2 DYRENES STEMME, FORÅR 2016

FOKUS: BURÆG4 Lidl dropper salget af buræg

NYHEDER6 Håb forude for unge høns

DYRERETTIGHEDER8 Tættere på et dyrepoliti i Danmark

DELFINER I TAIJI 10 Bagsiden af 'glamourøse' delfinshows

KINA14 Pelsfri mode vinder frem i Kina

DYR I UNDERHOLDNING16 Den ensomme elefant

PELS18 Pelsfarme i krise

8

14

4

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING OG INDHOLD

ALLE DYR FORTJENER EN CHANCE TIL så hun kan få den bedst mulige pleje. Det er tydeligt, at hun orienterer sig ved hjælp af lyde, og hun er virkelig god til det. Når jeg kommer ud til hende og kalder på hende, går hun målrettet hen imod mig. Hun finder mad ved at lytte efter hvor de lyde, som de andre høns laver når de hakker deres næb ned i foderautomaten, kommer fra. Og når de andre høns går rundt i haven, går Sandra med, fordi hun kan høre på deres pludren hvor de er henne. Sandra tilbringer tiden på samme måde som de andre høns. Hun går rundt i haven, ordner sin fjerdragt, skra-ber i jorden, støvbader, lægger æg i en rede af halm – og så får hun daglige nusseture. Hun kan godt lide, når jeg sidder med hende inde i halmskuret og nusser hende og snakker til hende. Så klukker hun roligt og er helt tydeligt glad og tilfreds.

Der er selvfølgelig også nogle ting, hun ikke kan. Hun begynder ikke pludselig at løbe fra ét sted til et andet, sådan som de andre høns f.eks. gør, hvis de ser, at man står langt væk og har en godbid. Det virker nok for usikkert for hende. Hun hopper heller ikke op på ting som f.eks. havebænken (som de andre høns gør) eller siddepinde, for hun kan ikke se hvor hun skal lande, eller om der overhovedet er noget at lande på. Det forhindrer hende dog ikke i at sidde på pind om natten, for de pinde, som de andre høns sover på, har en stige, der fører op til dem fra hønsehusets gulv, og den kan Sandra godt bruge. Kan en blind høne få et godt liv? Ja, i hvert fald i Sandras tilfælde. Jeg er sikker på, at hun har et godt liv på trods af sit handicap. Når jeg nusser hende, og hun klukker roligt, eller når jeg ser hende gå rundt med de an-dre høns eller støvbade på livet løs, er jeg slet ikke i tvivl. Jeg er glad for, at Sandra fik en chance til.

AF: LINA LIND CHRISTENSEN

3DYRENES STEMME, FORÅR 2016

KÆDENS BESLUTNING OMFATTER BÅDE DE BURÆG, man kan købe i æggebakker i køledisken, og de såkaldte ‘skjulte buræg’, som Lidl er gået i gang med at udfase. Skjulte buræg er de æg, der bruges som ingrediens i en lang række forarbejdede fødevarer som f.eks. mayonnaise, kager og færdigretter. Der er ikke et krav om mærk-ning af hvilken type æg der anvendes i forarbejdede fødevarer, så de skjulte buræg kan være meget svære for forbrugerne at undgå. Det er derfor positivt, at Lidl også har fokus på dem, så det bliver lettere for forbrugerne at undgå at bidrage til burægproduktionen.

En dyrevenlig udviklingFor mange danskere er burhøns blevet det ultimative symbol på dårlig dyrevelfærd. Hønsene tilbringer hele deres liv i bure på så lidt plads, at de ikke kan strække deres vinger ud, og de plukker ofte fjerene af hinanden, fordi de er stressede over at leve under så dårlige forhold. Heldigvis er samfundet på vej i en mere dyrevenlig retning, og Lidls beslutning er et tegn på, at tiderne for alvor er ved at skifte. Et stigende antal virksomheder ønsker at tage ansvar for dyrevelfærden i produktionen, og det er stort, at denne tendens nu har bredt sig til discountområdet. I Anima hilser vi udviklingen velkommen og arbejder for, at resten af Danmarks supermarkedskæder vil følge i Lidls fodspor.

LIDL STOPPER SALGET AF BURÆGFlere og flere virksomheder fravælger buræg, og nu er turen kommet til discountsupermarkederne. Lidl er som den første discountkæde i Danmark stop-pet med at sælge æg fra burhøns.

DYREVENLIG UDVILKING

FOKUS • BURÆG

„Som virksomhed har vi et ansvar for, at de produkter vi sælger, bliver produceret under ordentlige forhold. Vi ved, at flere og flere dan-skere fravælger buræggene, og vi har derfor vurderet, at tiden er inde til, at vi fjerner bur-æg fra hylderne i Lidl. Samtidig har vi igennem længere tid arbejdet målrettet på at udfase buræg i vores øvrige produkter, så her er vi også godt på vej,“ siger Lidls administrerende direktør, Finn Tang

FINN TANG, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, LIDL

ENDNU STØRRE fokus på buræg


DEN BURÆGFRI LISTE

4 BRDR. PRICE 4 EMMERYS 4 GO’ IS 4 HELLMANN’S 4 IRMA 4 KAREN VOLF 4 KONG HANS KÆLDER 4 LAGKAGEHUSET 4 LIDL 4 LØGISMOSE 4 MAGASIN 4 METTE MUNK 4 MEYERS MADHUS 4 NATURLI’ 4 SOCIAL FOODIES 4 SOKKELUND CAFE &

BRASSERIE 4 SVANSØ 4 SV. MICHELSEN 4 SUMMERBIRD 4 TAFFELBAY 4 TOMS 4 NEMLIG.COM 4 KOLIBRI CHOKOLADE 4 COPENHAGEN CAKING

KAMPAGNESEJR

SENEST ER DET LYKKEDES at få kageprodu-centen Karen Volf til at droppe de kontro-versielle æg, som virksomheden tidligere har været storforbruger af. Siden januar i år er Karen Volfs produkter således blevet

produceret uden brug af buræg. Anima fortsætter arbejdet med kampag-nen og er netop nu i dialog med en række store virksomheder om brug og salg af bur-æg, herunder Rema1000.

BURÆGGENE FINDER VEJ NED I størstede-len af virksomhedens kageblandinger og i flere af deres bolleblandinger. Det bliver årligt til en enorm mængde æg. Anima har været i dialog med Amo for at informere dem om burhønsenes forhold og overbevise dem om at droppe buræg, og vi har brug for din hjælp til at kunne tale høn-

senes sag så effektivt som muligt.

KAREN VOLF DROPPER BURÆG

BED AMO DROPPE BURÆG

Animas kampagne imod buræg i forarbejdede fødevarer har for alvor fået vind i sejlene.

De fleste kender Amos populære kageblandinger, som står på hylderne i ethvert supermarked. Hvad mange ikke ved er, at Amo bruger æg fra burhøns.

FOKUS • BURÆG

NY KAMPAGNE MOD BURÆG

SKRIV UNDER: ANIMA.DK/AMO

Klik ind på anima.dk/amo og skriv under for at få Amo til at stoppe med at bruge buræg!


NYHEDER

SIDEN VI FIK OVERBEVIST ALLE danske supermarkeder om at droppe foie gras i 2014, er importen af foie gras til Danmark faldet med 10 tons om året. Det svarer til en tredjedel af den samlede import, og den reducerede efterspørgsel redder over 20.000 fugle om året. Den foie gras-fri liste vokser stødt. Nogle af de nyeste navne på

listen er bl.a. hotellet Comwell, der fjernede foie gras fra deres nytårsmenu efter at have talt med Anima. Tendensen strækker sig over hele landet fra det idylliske Gram Slot i Sønderjylland til Cafe Hack ved Aarhus te-ater og Brasseriet Baum ved Køge. Over 10 nye spisesteder er kommet på listen siden årsskiftet.

Foie Gras salg i frit fald10 nye foie gras fri spisesteder:

ཞ Hereford SteakHouse ཞ Brasseriet Baum ཞ Cafe Hack (Aarhus

teater) ཞ Ostehjørnet ཞ Osteria ཞ Helges Ost ཞ Restaurant Clou ཞ Stenstuens Vin og

Kaffebar ཞ Gram Slot ཞ Pipers hus ཞ Guldbergslagter

Kampagnen for at stoppe handlen med foie gras ruller videre, og stadig flere tager afstand fra den grusomme de-likatesse. Ser man på statistikken, er tendensen tydelig.

Håb forude for unge høns

DANMARKS KNAP 3 MIO. unge høns, de så-kaldte hønniker, lever under forhold, der er endnu dårligere end dem, burhøns lever under. Det skyldes et hul i loven, som bl.a. betyder, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange dyr der må stuves sammen i burene. Dette hul har man i landbruget udnyttet i årevis med den konsekvens, at dyrene står så tæt, at de næsten ikke kan bevæge sig. De dårlige forhold gør dem så stressede, at de kan finde på at hak-

ke hinanden ihjel. Anima har holdt møder med partiernes dyrevelfærdsordførere for at informere dem om problemet. I februar løftede vi i samarbejde med MetroXpress sløret for dyrenes tragiske liv, og to dage i træk var historien på forsiden af avisen. En række politikere har nu meldt ud, at de ønsker at give de unge høns bedre forhold.

Anima arbejder fortsat på sagen og følger udviklingen tæt.

UDKLIP AF METROXPRESS FRA D. 9. FEBRUAR 2016

Efter Anima i samarbejde med MetroXpress har løftet sløret for de kummerlige forhold, unge høns lever under, kræver politikere nu forbedringer på området.

6

Buræg hos La Glace

VI HAR VÆRET PÅ GADEN for at informere om Conditori La Glaces brug af buræg. Vi mener, at konditoriet bør indføre en buræg-fri politik, ligesom f.eks. Lagkagehuset har gjort. Arrangementet gik godt og førte til, at medierne satte fokus på problematikken omkring skjulte buræg.

Dyrevenlige burgere

BURGERKÆDEN MAX FEMDOBLER nu sit udvalg af vegetariske burgere, hvoraf flere også kan laves veganske. Anima var invite-ret til prøvesmagning, og burgerne var et hit, som vi varmt vil anbefale til alle, uanset om man er vegetar eller blot kan lide at tage en kødfri dag ind i mellem.

Skattekroner til pels

HVERT ÅR FÅR COPENHAGEN FASHION WEEK et millionbeløb af skatteydernes pen-ge i støtte, samtidig med at arrangementet ukritisk promoverer pels. Anima har bedt Københavns Kommune om at stoppe støt-ten til modeugen, så længe der er pels på podiet.

3 HURTIGE FRA ANIMA

NYHEDER

Flere modefirmaer stopper med pelsAnima har igennem to årtier været i dialog med modebranchen for at oplyse om dyrenes forhold i pelsindustrien.

„I STARTEN VAR DET LIDT AF EN OPGAVE at få gang i en konstruktiv dialog,“ mindes Animas direktør, Joh Vinding. „Opmærk-somheden på dyrevelfærd var nærmest ikke-eksisterende i branchen, og der kunne godt være langt imellem sympatien for dy-renes sag. I dag har situationen ændret sig betydeligt. Meget få modevirksomheder har lyst til at stille sig frem offentligt og for-svare brugen af pels – det er blevet almen

viden, at pelsindustrien er dybt problema-tisk.“

Udviklingen kan aflæses på Animas pelsfri liste, som for længst har passeret 200 pels-fri mærker. I starten af året fik vi denne mail fra Sofie Schnoor, som tidligere har solgt kaninpels i Illum:

„Sofie Schnoor A/S har indført en pelsfri

politik, der betyder, at virksomheden ikke producerer tøj, der indeholder ægte pels. Dette gælder både for Sofie Schnoor og Petit by Sofie Schnoor.“ En skøn beslutning, som vil redde mange dyrs liv i de kommende år. Siden sidste blad har vi også kunnet tilføje mærkerne Culture, Educe og Pulz på den pelsfri liste – og vi kan love, at der er endnu flere på vej i 2016!

FOTO: SOFIESCHNOOR.DK

7

DYREPOLITI

TÆTTERE PÅ ET DYREPOLITI I DANMARK

PARTIERNE BAG FORLIGET er blevet enige om at starte arbejdet for at kulegrave politi-ets arbejde med at opklare og retsforfølge sager, hvor dyr har været offer for en forbry-delse. I første omgang skal arbejdsgruppen se, hvordan politiet kan gøre en bedre ind-sats mod forbrydelser mod dyr. Gruppens arbejde skal resultere i en rapport, der vil udkomme senere i år.

Anima har været med til at presse på for at få sagen på dagsordenen. Alt for tit har vi set sager, hvor politiet ikke reagerede el-ler ikke havde ressourcer til det. Kun ved at få en dedikeret enhed, der kan opbygge ekspertise, vil man sikre, at alle sager bliver fulgt til dørs, og at ingen dyr må lide, fordi deres sag ikke bliver behandlet.

Det er et stort skridt, men sejren er desvær-re stadig ikke sikker. Gruppen kan ende med at pege på utilstrækkelige løsninger

som f.eks. mere uddannelse af politifolk. Uddannelse er selvfølgelig godt, men ofte er det ikke de politifolk, som har fået ud-dannelse, der sidder med sagerne, og så er man lige vidt. Anima mener, det første skridt bør være en forsøgsordning med et reelt dyrepoliti i Danmark, som man allerede har i Sverige og Norge.

Gruppen kommer til at udgive en rapport om sit arbejde i 2016. Derfor er det nu vigti-gere end nogensinde, at vi holder fokus på sagen og viser, at dyrepoliti faktisk er et fol-kekrav. I et af verdens rigeste lande kan vi ikke leve med, at levende, følende væsner i mange sager slet ikke beskyttes af loven.

„Når der kommer et dyrepoliti, vil det auto-matisk hæve dyrs status i samfundet. Det er den bedste måde at komme af med den forældede opfattelse, at forbrydelser mod dyr bare er drengestreger og i hvert fald

noget, der kun kan give en mild straf. Nogle gange er sagerne så slemme, at det virker som om, at de bøder der bliver givet slet ikke afskrækker nogen, og det er et trist eksempel på dyrs lave status i samfundet“, siger Animas direktør Joh Vinding.

På vej mod 100.000 underskrifterFor at vise politikerne at befolkningens øjne hviler på dem i denne sag, har Anima haft som mål at indsamle 100.000 underskrifter. Der har været virkelig stor opbakning, og vi har i løbet af et år indsamlet over 70.000. Målet er nu at få de sidste underskrifter i hus og aflevere dem til de politikere, som skal tage stilling til at føre arbejdsgruppens forslag ud i livet. Anima vil naturligvis også komme med relevante input til arbejds-gruppen, mens den er i gang.

„Det er meget vigtigt, at arbejdsgruppen ikke får lov til at blive en syltekrukke. Vi ved, at dyrepolitiet i både Sverige og Norge har løftet området, så derfor må vi ikke lade os

Under forhandlingerne om et politiforlig skete der et historisk gennembrud i kampen for et dyrepoliti i Danmark.

AF: JOHVINDING


nøje med halve løsninger, der lyder godt på papiret, men som i sidste ende ikke løser problemet for dyrene,“ siger Joh Vinding.

1 million så vores opråbUdover underskriftindsamlingen arbejder vi på at holde sagen i fokus og vise, at dette emne er ekstremt vigtigt. Under sloganet „Tag vold mod dyr alvorligt“ lancerede vi således en kampagnefilm på TV-skærme-ne i s-togene og på forskellige online medi-

er. Kampagnen blev i togene vist på 2806 skærme hvert 20. minut igennem 3 uger, og vi fik således budskabet ud til næsten 1 million danskere!

Kampagnen kommer til at fortsætte i løbet af 2016, hvor vi vil sætte fokus på de gode ting, som et dyrepoliti vil kunne opnå, og gøre det klart for alle politikere, hvor til-trængt det er.

DYREPOLITI

KIDNAPPERE: Tyveri af hunde gav mild straf

Da et ungt par begik indbrud på en privat bopæl og stjal 4 hunde, endte sagen for en dommer. Det er svært at forestille sig, hvor traumatisk det må være for både hunde og familie, hvis et dyr pludselig forsvinder, måske for aldrig at blive fundet igen.

Straffen blev udmålt til 20 dages betinget fængsel, og det betyder at gerningsmændene kun får en reel straf, hvis de gribes i ny kriminalitet i løbet af det næste halve år.

Halsbåndenes pigge er så lange, at de kan bore sig ind i hundenes hals og give dem alvorlige skader og sår. Samtidig udsættes dyrene for store smerter og kvælning, så snart der trækkes i snoren, fordi de ulovlige halsbånd lægger et enormt tryk på halsen. Derfor er halsbåndene forbudt, og det var butikken også godt selv klar over. Alligevel valgte den at sælge dem.

„Hvis I bliver taget med det ude på gaden, så er det altså en dyr bøde. Der er også andre hundeejere, der kan melde jer. Man må altså ikke gå med det,“ sagde ekspe-dienten, da vi besøgte butikken for at do-kumentere den ulovlige handel. Herefter demonstrerede ekspedienten halsbåndet og viste, hvordan vi skulle trække hårdt til. „Det skal jo kvæle hunden“, forklarede han.

Anima har været i kontakt med butikken, som nu lover ikke at sælge dem fremover, men sagen viser i hvor høj grad, der er brug for et dyrepoliti til at sikre, at dyr ikke udsæt-tes for forbrydelser.

Ulovlige halsbånd til salgAnima fik et tip om, at en dyrehandel solgte ulovli-ge pighalsbånd til hunde.

„„Det skal jo kvæle hunden“, forklarede han.

ANIMAS KORTFILM BLEV VIST I ALLE S-TOGENE I 3 UGER

FOTO: KIM RASMUSSEN

FOTO: METROXPRESS

SE VIDEOEN:www.anima.dk/halsbånd


DELFINARIER • TAIJI

DET ER EN STILLE MORGEN. Himlen er stadig lyserød fra morgen-solen, der stiger op over horisonten lige foran mig. Havet er roligt. Ingen store bølger brager mod de mange skarpe klipper, der titter op over havoverfladen. Jeg står ved den sædvanlige udkigspost og skanner horisonten med min kikkert. Der er altid både at se, men de er almindelige fiskerbåde, så jeg går tilbage til min kaffe. Næste gang jeg skanner det blå glitrende hav, kan jeg se flere både i en linjeformation, og de har nærmet sig land drastisk. Sort røg ryger fra en af bådene. En drivjagt er gået i gang, og mit hjerte synker. Ikke igen!

Mine tanker ryger hen på mine hjemøer, Færøerne, og på de man-ge grindehvaler, der har ladet deres liv for en uddøende blodig tra-dition. Grindedrabet minder på mange måder om delfinjagten her i Taiji. En hel flok delfiner jages af hurtige og larmende motorbåde ind mod kysten, hvor de bliver slået ihjel for øjnene af hinanden. En jagt kan tage mange timer.

Nu er jeg her; i Taiji, en lille fiskerby på Japans sydøstlige kyst og omdrejningspunkt i den Oscar-vindende dokumentar, The Cove. Jeg er frivillig ‘Cove Monitor’ – min opgave er altså at dokumentere delfinjagten, som foregår hvert år fra 1. september til marts. Jeg er helt sikkert den første fra Færøerne.

Bådene er tæt på kysten nu, så jeg bevæger mig over til en anden bakketop sammen med min makker for at observere den berygtede bugt, hvor hundredevis af delfiner bliver slået ihjel hvert år på meget brutal vis. Politiet følger efter. De holder konstant øje med os for at sikre sig, at ingen aktivister bryder reglerne og nærmer sig drabszonen. Jeg kan kun forestille mig, hvor angst og udmattede delfinerne må være efter at have kæmpet for at flygte i flere timer. Men deres kamp for overlevelse er langt fra overstået.

Kun 300 meter væk ligger Taiji Whale Museum, hvor mange del-finer er tvunget til at leve et liv i fangenskab for at underholde et uvidende og umedfølende publikum. De fleste af disse ulykkelige væsner blev fanget i bugten, mens deres familier blev slået ihjel. Jeg kan høre musikken fra et delfinshow, alt imens en drivjagt fore-går for øjnene af mig.

Flokken er nu fanget i bugten, der er lukket af med net. Jeg kan

tydeligt se, at det er rissosdelfiner med deres grå nuancer og ka-rakteristiske skrammer. De er rolige ligesom grindehvaler, hvilket gør dem til nemme ofre. Delfinerne svømmer i ring, og flokken er samlet. Små både driver flokken tættere på stranden, hvor de bli-ver slået ihjel under presenninger. Jeg følger brutaliteten gennem mit kamera. Mænd i frømandsdragter skubber og hiver de sidste delfiner ind, der har kæmpet en forgæves kamp for at flygte gen-nem nettet. Skjult fra beskueren bliver hver eneste delfin nu slået

BAGSIDEN AF DE ‘glamourøse’ delfins hows


AF MARNA FRIDA OLSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT OG FRIVILLIG HOS ANIMA

Bådene er tæt på kysten nu, så jeg bevæger mig over til en an-den bakketop sammen med min makker for at observere den be-rygtede bugt, hvor hundredevis af delfiner bliver slået ihjel hvert år på meget brutal vis.

„

DYRENES STEMME, FORÅR 201610




Levende delfiner fra Taiji bliver solgt til delfinarier i Asien, Mellem-østen, Ukraine og Rusland. Det er primært profitten fra salget, der holder gang i drivjagten. Men delfiner hører ikke hjemme i fangen-skab, uanset hvor de kommer fra.

ihjel med metalspyd gennem rygmarven. I dag bliver ingen taget til fange.

Med hængende hoveder og i al stilhed forlader vi observationsste- det. Det er svært at acceptere, at jeg ikke kan gøre noget for at standse jagten. Men jeg er her ikke forgæves. Jeg fortæller verden, hvad der foregår, og budskabet er simpelt: Køb ikke billetter til delfinshows!

THE COVE: Den blodrøde bugt

Offentligheden fik for alvor kend-skab til delfinernes tragiske skæb-ne med den Oscar-belønnede do-kumentar The Cove fra 2009. Med dokumentaren rettede hele verden blikket mod Taiji i Japan. Her bliver delfiner hvert år brutalt dræbt eller indfanget for at blive solgt videre til delfinarier over hele verden, hvor de lever under kummerlige forhold og lider i stilhed. The Cove er både en hjerteskæren-de præsentation af virkeligheden for delfinerne i Taiji og en gribende be-retning om den tidligere delfintræ-ner Ric O’Barrys kamp for at stoppe den grusomme delfinjagt, som han i kraft af sin baggrund føler et per-sonligt ansvar for. Men det er også en dokumentar, der giver håb, for den viser, hvor stor en forskel én person kan gøre i sit forsøg på at ændre ver-den til det bedre. The Cove kan ses på Netflix.

MARNA FRIDA OLSEN ER EN „COVE MONITOR“ OG DOKUMENTERER DELFINJAGTEN



Mød Flippers træner, der blev delfinernes største forkæmper

I 1970 SKETE DER NOGET, der ændrede Rics liv for altid. Kathy havde igennem no-get tid vist tydelige tegn på depression. Ric var henne ved poolen, og Kathy svømme-de op i hans arme, så ham i øjnene og tog en dyb indånding. Så stoppede hun med at trække vejret. I modsætning til mennesker trækker delfiner ikke vejret automatisk, det er noget, de beslutter sig for. Ric slap grebet om Kathy, og hun sank ned på bunden af

poolen og kom aldrig op igen. Fangenska-bet havde ødelagt hende så meget, at hun ikke længere ønskede at leve. Kathys død ændrede Rics liv for altid. Han besluttede sig for at sadle om og i stedet arbejde for delfinernes ret til at være frie. Det har han nu gjort i over 45 år. Han havde en afgøren-de rolle i den Oscar-belønnede dokumen-tarfilm, The Cove, som er blevet sendt på DR2 flere gange, og som har fået millioner

af mennesker til at forstå problemet med delfiner i fangenskab. Han har også grund-lagt organisationen Dolphin Project, som blandt andet arbejder med at dokumentere delfinjagten i Taiji, Japan. En del af året op-holder Ric sig i Ribe med sin danske kone Helene O'Barry. Som konsulenter og eks-perter hjælper de begge Anima med den danske delfin-kampagne.

Ric O'Barry ved en ting eller to om delfiner. Tilbage i 1960'erne var han træner for de fem delfiner, der spillede rollen som Flipper i den populære TV-serie. Kathy var den mest populære af delfinerne og den, som han knyttede sig stærkest til.

AF: THORBJØRN SCHIØNNING

RIC O'BARRY

FOTO: JO-ANNE MCARTHUR / WE ANIMALS


7 delfinariefri rejseselskaber

ཞ Adventuredk ཞ Albatros Travel ཞ Frontiers ཞ Jysk Rejsebureau ཞ Kingfish Dive & Travel ཞ Local Living

Danske rejseselskaber siger nej til delfinshows


VI VED DOG, AT DET ER SVÆRT at få hver enkelt til at sætte sig ind i fakta og tage stilling til et emne, de ikke bliver konfronteret med i det daglige. Derfor har vi også et stort fokus på at få rejseselska-berne i tale. Rejsebranchen har et stort ansvar for deres gæsters adfærd. Rigtig mange turister vælger kun at tage til et delfinarium, fordi selskaberne gør det nemt ved at arrangere turene eller tilbyde særlige billetter.

Dialogen med rejsebranchen går godt, og vi har allerede fået positi-ve tilbagemeldinger fra en lang række selskaber. Et af disse er Jysk

Rejsebureau, som skrev følgende til os:

„Vi har i mange år været helt uden aquaparks, som for eksem-pel Seaworld eller lignende. Din henvendelse affødte et reality check. Vi fandt rent faktisk en PDF på vores site som var et rej- seforslag produceret af vores leverandør. Den forsvinder meget hurtigt.“

Et andet selskab er Adventuredk, som desuden stopper med at arrangere ture med elefantridning.

Der er god bølgegang for Animas delfinkampagne. Vi vil gerne have information om delfinernes forhold i fangen-skab ud til så mange danskere som muligt, så de ikke køber billetter til delfinarier, når de er på ferie.

Spies sender stadig turister til delfinarierAnima har sendt et brev til rejsearrangøren Spi-es efter at være blevet gjort opmærksom på at selskabet arrangerer ferieture til delfinarier, hvor delfiner bliver tvunget til at optræde for tusindvis af hujende turister.

Det er vigtigt at rejsearrangører som Spies ta-ger afstand fra denne form for dyremishandling, og derfor beder vi dig hjælpe delfinerne ved at skrive under på vores underskriftsindsamling til Spies' direktør for at bede ham stoppe med at støtte delfinarierne via deres udflugter.

Send en besked til Spies på: www.anima.dk/spies

Anima lavede i sommers denne opsigtsvækkende happening i Storkespringvandet i hjertet af København

13

KINA • PELSFRI MODESHOW

PELSFRI MODE VINDER FREM I KINA

Inden showet startede, blev et stort billede af en mink i bur projekteret på væggen bag scenen, og publikum stirrede ind i den virkelighed, som dyr i pels-industrien le-ver under.

KINA ER SOM BEKENDT et af verdens største markeder for pels. Derfor har det stor prioritet for Anima at være med til at forsvare dyrene, der hvor der er allermest brug for det. På grund af landets komplek-se og stramme regler omkring ytringsfrihed har Anima valgt at alliere sig med organi-sationer i Kina for at kunne arbejde mest effektivt. Og noget tyder på, at det går den rigtige vej.

Det bedste modeshow i KinaSiden 2013 har Anima været med til at af-holde pelsfri modeshows i Kina, der altid får masser af positiv omtale. Her får kinesere mulighed for at stifte bekendtskab med modefirmaer fra hele verden, som har taget stilling til dyrevelfærd, og ikke bruger pels i deres kollektioner.

„Det er vores mål at ændre folks holdning, så de forstår, at pels ikke er nødvendigt for at lave luksuriøst modetøj,“ fortalte arran-gøren Pei Su inden showet, og mange ser ud til allerede at have taget budskabet til sig. Det første pelsfri modeshow var banebry-dende i Kina, og det viste os, at der faktisk er en stor interesse for at tale om dyrevel-færd. Den succes, vi opnåede, byggede vi videre på i 2014 med et endnu større show.

Kinas kendte er medPopulære tøjmærker fra USA, Polen, Bel-gien, Korea og Kina viste deres designs i LEVI kunstbygningerne i Beijing, i alt 19 de-signere fra tre forskellige kontinenter. Salen var større end tidligere, og der blev kæm-

FOTOS: ACT ASIA @ FLICKR

AF: JOHVINDING

14

pet om de attraktive invitationer til at over-være opvisningen. Mere end 200 kendte inklusive sangere, tv-stjerner, modefolk, embedsmænd, politikere og selveste Miss China flokkedes på den røde løber og sad klar til at se de smukke kreationer. For nog-le havde sidste års show gjort et ekstremt stærkt indtryk. Skuespilleren Zhang Zinyu, der tidligere har ejet mange pelse, indspil-lede en video, hvor hun fortalte alle, at hun ikke længere vil gå med pels, men i stedet bruge alternativer. Hun opfordrer alle til at gøre det samme. Inden showet startede, blev et stort bille-de af en mink i bur projekteret på væggen bag scenen, og publikum stirrede ind i den virkelighed, som dyr i pelsindustrien lever under. Herefter gik modeller badet i spot-lys ned af catwalken og viste flotte pelsfri designs – en hyldest til medfølende og kre-ativ mode. Tune Tune var et af de første mo-defirmaer, der blev certificeret som pelsfri i Kina. De har i dag over 60 butikker over hele landet og er med til at sætte fokus på dyrevenlig mode. Derfor var de naturligvis også en del af showet.

„Vi mener, at mode er designet for at være smukt, og det bør ikke tage skønheden fra

uskyldige dyr. Vores firma bruger ikke pels, og vi promoverer aktivt en pelsfri livsstil som en del af vores sociale ansvar,“ udtalte firmaets chefdesigner Zhao Chao.

Showet har fået massiv dækning af pres-sen i Kina, og dermed er budskabet blevet spredt til millioner af mennesker, som for første gang tænker over, at mode også kan være dyrevenlig. Anima ser nu frem til at

afholde endnu et show i 2016, som denne gang vil finde sted i Shanghai. For at give showet endnu mere omtale har vi i år kørt en omspændende reklamekampagne i busser og tog i Beijing og andre store byer. På den måde fremhæver vi den store begi-venhed og sørger for, at hele befolkningen får spørgsmålet om dyrevelfærd helt ind under huden.

KINA • PELSFRI MODESHOW

„„Det er vores mål at ændre folks holdning, så de forstår, at pels ikke er nødvendigt for at lave luksuriøst modetøj,“ fortalte arrangøren Pei Su (midten) inden showet, og mange ser ud til allerede at have taget budskabet til sig.

Vi fik mulighed for at stille direktør Nikolai Hust 3 hurtige spørgsmål forud for showet:

? ?

?

Et af de firmaer der deltager i Kinas pelsfri modeshow i 2016 er danske Claire Group. Modevirksomheden har ek-sisteret siden 1975 og står for mærkerne Claire Woman og Hust&Claire. Foruden sit hovedkontor i Ikast har Clai-re Group i dag kontorer i bl.a. Kina og Hong Kong. I 2014 indførte virksomheden en pelsfri politik i samarbejde med Anima.

NIKOLAI HUST, DIREKTØR

Hvad er jeres holdning til brug af pels?

Hos Claire Group er vi af den holdning, at dyr ikke skal lide for fremstilling af tøj. Efter at have sat os ind i hvordan dyr i pelsindu-strien opdrættes og aflives, står det lysen-de klart for os, at pels ikke hører hjemme i vores kollektioner – også selvom nogle af vores kunder måtte efterspørge det.

Hvorfor har I valgt at deltage i Kinas pelsfri modeshow i år?

Vi ser det som en spændende mulighed for at sætte fokus på dyrevelfærd og vores holdning om ikke at bruge pels. Fremtiden indenfor pelsfri beklædning er kommet for at blive og vi vil gerne anses som et firma der respekterer dyr såvel som mennesker.

I løbet af de sidste 10-15 år er hundredvis af modevirksomheder verden over gået væk fra at bruge pels. Er det en udvikling I kan mærke?

På vores største markeder er det blevet et vigtigt incitament for at købe Claire Woman og Hust&Claire. En produktion skabt på et bæredygtigt og miljørigtigt grundlag er helt afgø-rende for os.

DANSK TØJ PÅ KINAS PELSFRI CATWALKINTERVIEW:

DYRENES STEMME, FORÅR 2016 15

DYR I UNDERHOLDNING

DEN ENSOMME ELEFANTI 2010 fik Danmark nye regler for, hvor-dan elefanter i cirkus skal behandles. Reglerne kom efter et langvarigt arbejde af eksperter og politikere.

AF: JOHVINDING


ET NYT KRAV VAR BLANDT ANDET at ele-fanter kun må holdes i harmoniske grupper. Alligevel tvinges elefanten Ramboline til at leve alene i Cirkus Dannebrog med myn-dighedernes accept.

Elefantens tårerRambolines liv startede i 1981 i Zimbabwe, Afrika. Herfra blev hun solgt til et cirkus i Europa, da hun var kun 2 år gammel, og har måttet optræde lige siden. I Afrika var hun født til at vandre lange strækninger i en flok med andre elefanter. Men i Danmark befin-der hun sig for det meste spærret inde i en transportvogn, på vej fra by til by med over 100 stop på turnéen, hvert eneste år.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjær Hansen er den ansvarlige minister for cirkusdyrenes velfærd. Hun blev for nyligt spurgt, om hun mener, at det er god dyrevelfærd for elefanter at skul-le stå op i en lille transportvogn, i op til 22 timer om dagen. Det giver de nuværende regler nemlig mulighed for. Ramboline skal kun motioneres i to timer om dagen, og hvis vejret er dårligt, er det ikke engang et krav.

Ramboline har i lang tid forsøgt at fortæl-le mennesker, at hun er ulykkelig. Ekstra Bladet har døbt hende Flugtdronningen, fordi hun så ofte stikker af fra cirkus. Indtil videre er ingen kommet til skade på hendes mange ture, men frygten er reel nok. For ingen kan styre en vred elefant, og sidste år i Tyskland dræbte en undsluppet cirkuse-lefant en mand. Er Ramboline en tikkende bombe?

Nyt navn, samme elefantRamboline har faktisk ikke altid haft sit nu-værende navn. I 2008 gik Ramboline under navnet Rambo, mens hun blev holdt i en fa-miliepark. Her angreb hun en klapvogn og kastede den flere meter op i luften. I klap-vognen sad et 2-årigt barn, som moren dog heldigvis nåede at vriste fri og få bragt i sik-kerhed i sidste øjeblik. Efter den voldsom-me episode udtalte Rambolines passere, at hun er verdens sødeste og mest godmodi-ge elefant.

Kort tid efter blev Ramboline udlejet til et andet cirkus, der valgte at kalde hende Dumbo. Her skulle hun bl.a. underholde ved børnearrangementer og give rideture. Så navneforandringen var tilsyneladende et forsøg på at skjule Rambolines proble-matiske fortid. Efter dette fulgte så endnu et navneskift til det, nuværende, Ramboline.

Alt omkring Rambolines historie tyder på, at hun er en elefant, som er blevet knækket, og som er så frustreret over sit liv, at hun både er til fare for sig selv og andre.

Nye regler er kun papiretDe nye regler kunne måske hjælpe Ram-boline til, trods alt, at få et mere naturligt liv, blandt andet ved at kræve, at hun fik sel-skab af andre elefanter. Men sådan skulle det ikke gå. Miljø- og fødevareministeren har slået fast, at reglen om, at elefanter skal leve i grupper, kan ses bort fra, hvis elefan-terne ikke allerede levede sammen i en gruppe inden reglen trådte i kraft. Ser man sådan på det, kan Ramboline se frem til at

tilbringe resten af sit lange liv i ensomhed og frustration. Alt sammen for at give men-

nesker billig underholdning.

Anima mener, at Ramboline fortjener at leve i et reservat, hvor hun kan have så na-turlige forhold som muligt. Der er allerede gjort stor skade på hende, og det har haft seriøse konsekvenser. Nu har politikerne en mulighed for at råde bod på Rambolines sørgelige historie, men det er ikke nok bare at vedtage en masse regler, som ikke bliver håndhævet.

Dyrlæger anbefaler forbudDet internationale pres for et forbud mod vilde dyr i cirkus bliver stadig større. Se-nest har sammenslutningen af dyrlæger i Europa opfordret alle lande til at indføre et forbud. Mange har allerede fulgt opfordrin-gen, men i Danmark venter vi stadig på, at politikerne finder modet til at tage initiativet og sørge for, at de nye regler så også rent faktisk vil blive fulgt.

Anima presser på for, at det bliver snart. For mens politikerne tøver, så venter Ramboli-ne i sin skurvogn i op til 22 timer i døgnet. Her rokker hun fra side til side og drømmer om et bedre liv.

DYR I UNDERHOLDNING

ELEFANTER ER FLOKDYR

Intet er mere naturligt for elefanter end at leve i en flok. I flok-kene vandrer hunner og unger hver dag lange strækninger. De gør alting sammen for at passe på hinanden i den barske natur, og de mange års samhørighed knytter stærke bånd mellem dyrene. At berøve en elefant mulighed for at leve i en flok er noget af det værste, man kan forestille sig for dyrenes velfærd.

Anima mener, at Ramboline fortjener at leve i et reservat, hvor hun kan have så naturlige forhold som muligt.


PELS

I Danmark har vi over de sidste 10 år gjort store fremskridt for at beskytte pelsdyrene.

VI HAR FÅET FORBUDT hunde- og kat-tepels, opdræt af burræve samt import af sælpels, hvor dyrene er blevet dræbt med

køller. Men vi har endnu ikke taget det logi-ske næste skridt, som er helt at udfase pels-dyravl. Imens Danmark er tøvende, buldrer en positiv udvikling hen over Europa.

Tyskland vil lukke farmeTyskland har tidligere indført bedre forhold på landets minkfarme. Dyrene skulle bl.a. have adgang til svømmevand, mulighed for at klatre og et bur med fast bund. Industri-

en nægtede dog at leve op til lovkravene. Nogle lukkede, og andre lagde sag an mod staten. I sidste ende fik minkavlerne dog en dommers ord for, at de ikke kunne tvinges til at forbedre dyrevelfærden, på grund af nogle særlige regler som Tyskland har, om-kring frihed til at drive erhverv. Denne me-get kontroversielle kendelse fik politikerne op af stolene. Syd for grænsen rejste først landbrugsministeren for Schleswig-Hol-

PELSFARME I KRISE

„At opdrætte og dræbe pelsdyr er grundlæggende ikke foreneligt med dyrebeskyttelse. En pelskrave er ikke et grundlæggende behov, men ren luksus...“ – Robert Habeck

AF: THORBJØRN SCHIØNNING


PELS

stein og senere også landbrugsministeren for hele Tyskland sagen. De ville ikke finde sig i, at dyrenes og befolkningens interes-ser blev overhørt.

„At opdrætte og dræbe pelsdyr er grund-læggende ikke foreneligt med dyrebeskyt-telse. En pelskrave er ikke et grundlæggen-de behov, men ren luksus. At mink og ræve bliver holdt i fangenskab og dræbt for pels er skandaløst,“ udtalte miljøminister Robert Habeck, da forslaget blev fremlagt.Derfor er der nu fremlagt et forslag om at forbyde pelsdyravl helt. Der er fortsat ingen dato for, hvornår loven bliver vedtaget, men den har stor opbakning, som kun er blevet forstærket, nu hvor det står klart, at minkavlerne er direkte modstandere af bedre dyrevelfærd. Når loven er vedtaget, vil landets pelsfarme skulle lukke i løbet af en periode på 10 år.

6 millioner mink redder skindet i HollandI Holland har man været igennem et læn-gere juridisk tovtrækkeri med landets pel-sindustri. Efter man havde forbudt landets minkfarme, ville avlerne i landet få mere end 10 år og omkring 150 millioner kroner til at lukke deres farme. Alligevel lagde pel-savlerne sag an mod staten, og i første om-gang vandt de.

Forbuddet blev sat ud af kraft, selvom over 90% af landets borgere støtter det. Herefter skyndte mange avlere sig at udvide deres farme i håb om endnu større erstatning i

fremtiden. Men efter en højere retsinstans havde set på sagen, blev forbuddet igen indført, og millioner af dyr vil for fremtiden ikke skulle lide i de små trådbure for at blive til pynt og modetøj.

„Vedholdenhed vinder kampen. Ikke ale-ne er forbuddet nu i kraft, alle udvidelser af minkfarme siden det blev indført er også ulovlige,“ siger Nicole Van Gemert, direktør i Animas søsterorganisation ‘Pels for Dyr’. Nu retter hun blikket mod andre lande, der stadig har pelsfarme. I stedet for at ekspor-tere pels vil Holland nu eksportere sit for-bud mod pelsfarme.

„… traditionel ræveavl vil (muligvis) ophøre med at eksistere. Det er et eksempel på hvor-dan dyrenes interesser og behov har forrang over industriens behov – selv når det kan få en hel industri til at forsvinde.“

Margareta Winberg, Landbrugsminister, 1998-2002, Sverige


Betænker du Anima i dit testamente, giver du omsorg til de mange dyr som har brug for vores hjælp.

Det er let at oprette testamente til fordel for dyrene hos Anima. Ring uforpligtigende på tlf. 35 10 70 70 – her sidder Animas testamenterådgiver Joh Vinding klar til at besvare spørgsmål og fortælle mere om Animas ar-bejde. Du kan også læse mere på: www.anima.dk/testamenter-til-dyrene

WWW.ANIMA.DK/ TESTAMENTER-TIL-DYRENE

35 10 70 70

Lad dyrene arve

ANIMA Tornebuskegade 7, 1. sal

1131 København KRETURADRESSE: Anima | Tornebuskegade 7, 1. sal 1131 København K

Documents

Dyrenes stemme Forår 2016