Effekten af neuromuskulær differentieret træning på … · the 'hand to Impact' speed of 20.6 ms (p = 0.00), an increase in maximum speed of the arms, 187.5 deg/s (p = 0.01) and

EFFEKTEN AF NEUROMUSKULÆR

DIFFERENTIERET TRÆNING PÅ GOLFPRÆSTATION HOS

ELITESPILLERE Udviklet i samarbejde med det danske

ungdomslandshold i golf

Forfatter: Jakob kelberg Vejleder: Professor Per Aagaard

Afleveringsdato: 2/7-2014 Anslag: 76.571

Syddansk Universitet Specialeprojekt i Idræt og Sundhed

Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970

Side 1 af 64

Dansk abstrakt

Meningen med dette specialestudie var at undersøge en neuromuskulær træningsform baseret på

differentieret læring på elitegolfspilleres præstation. Normalt træner golfspillere bloktræning, hvor

samme øvelse gentages igen og igen, men motorlearning studier har inden for de sidste år påvist god

præstationsmæssige forbedringer, ved at differentiere træningen så meget som muligt. Seks

elitegolfspillere fra det danske ungdomslandshold deltog i dette studiet. Tre ugers normal bloktræning

med selvtræning og feedback fra PGA uddannet teknisk træner (kontrolperiode), efterfulgt af seks ugers

differentieret neuromuskulær træning. Efter interventionen er der observeret en øgning i ”Carry

Distance” på 9,6m (p=0,03) og tendens til højere Køllehovedhastighed på 2,5 mph (p=0,08) målt på bold.

Af dynamiske kinematiske data er der reducering i ”hånd til impact” hastighed på -20,6 ms (p=0,00), en

øgning i maksimal hastighed på armenes bevægelse på 187,5 gr/s (p=0,01) og en øgning i maksimal

hastighed på hændernes bevægelse på 396 gr/s (p=0,01). På kroppens forskydninger var der tendens til

reducering i overkroppens rotation i nedsvinget (p=0,08) på -4,1°. På muskel aktiveringsmønstre var der

tendens til forskel (p=0,06) på aktiveringen af Gluteus Maximus i tiden -10 ms til boldimpact med et fald

på 45,5 mV, samt tendens til forskel (p=0,08) på den maksimale aktivering af Gluteus Maximus i

golfsvinget, med et fald på 659,9 mV. I kontrolperioden, hvor spillerne udførte bloktræning med

selvtræning, var der tendens til øgning i hoftens forskydning (venstre/højre) i tilbagesvinget (p=0,08) på

0,2 cm samt en tendens til reducering (p=0,09) i hoftens forskydning (op/ned) på 0,2 cm ligeledes i

tilbagesvinget. I nedsvinget var der efter kontrolperioden en tendens til øget forskydning i hoften

(venstre/højre) og (op/ned) på -0,2 cm og -2,0 cm respektivt (p=0,08) og (p=0,09). Der blev observeret

forbedringer både på boldoutcome og på kinematiske data, der i litteraturen er tæt forbundet med en

bedre golfpræstation. Den differentierede træning kan muligvis give bedre udnyttelse af Stretch

Shortening Cycle og senere acceleration af håndledne, der begge er linket til bedre køllehovedhastighed

og et længere golfslag. Det ser ud til at differentieret træning, kan forbedre præstationen hos

elitegolfspillere bedre end ved almindelig bloktræning og selvstyret træning.


Side 2 af 64

English abstract

The purpose of this study was to investigate a neuromuscular training method, based on differential

learning in elite golfers' performance. Traditionally elite golfers have used block training, doing the same

exercise repeatedly for a long time, but motor-learning studies within the last year has shown good

improvement by differentiate the training exercises as much as possible. Six elite golfers from the Danish

national youth team participated in the study. Three weeks with normal block training and self-guided

training (control period), followed by six weeks of differential training (intervention). After the

intervention an increase in "Carry Distance" of 9.6 m (p = 0.03) and increase in club head speed 2.5 mph

(p = 0.08) was observed in ball outcome measures. In dynamic kinematic data, there was a decrease in

the 'hand to Impact' speed of 20.6 ms (p = 0.00), an increase in maximum speed of the arms, 187.5 deg/s

(p = 0.01) and an increase in the maximum speed of the hands 396 deg/s (p = 0.01). In body displacement

there was a reduction in the upper body rotation in the downswing (p = 0.08) at -4.1°. The EMG data

showed a decrease in muscle activation patterns (p = 0.06) in the Gluteus Maximus from -10 ms to 0 ms

(ballimpact) (-45.5 mV) and a difference (p = 0.08) in maximal activation for Gluteus Maximus, with a

decrease of 659.9 mV. In the control period, in which the players performed block training and self-

guided training, there was an increase in how much the hip displaces (left/right) in the backswing (p =

0.08) of 0.2 cm and a decrease (p = 0.09 ) in hip displacement (up/down) in the backswing of 0.2 cm. In

the downswing there was an increase after the control period in hip displacement (left/right) and

(up/down) of -0.2 cm and -2.0 cm, respectively (p = 0.08) and (p = 0.09). The observed improvements in

ball outcome measures and kinematic data are closely associated with improved performance in the

literature. The differential training may be able to provide better utilization of Stretch Shortening Cycle,

and later acceleration of the wrist, both of which is linked to higher clubhead speed and a longer golf

shots. It seems that differential training can improve performance in elite golfers better than

conventional block training with self-guided training.


Side 3 af 64

Indledning

Golf er med 59 millioner udøvere på verdensplan en af de mest populære sportsgrene i verden og med

en årlige vækstrate på 5% de sidste 10 år, samt en baneforøgelse på 5% på verdensplan, er golf stadig

ekspanderende (Paulsen, 2007). Grunden til den stadig stigende interesse kan findes i handicapsystemet

der gør at spillere på alle niveauer kan deltage ligeligt på det foreningsbaserede plan. Men som med alle

andre konkurrence sportsgrene er det i manges interesse at øge niveauet til det ypperste. Dog er det

kun en lille procentdel af alle golfspillere der når så langt som at spille på Europa Touren eller PGA Touren

blandt verdens bedste. Men med en præmiesum på op i mod 1 milliard kroner, fordelt på Europa Tour

sæsonens 45 turneringer (Anon., 2012), er golf blevet en af de sportsgrene med flest penge i omløb og

manges ønske, professionelle som amatører, er at kvalificere sig til PGA eller Europa Touren.

Golfpræstation er derfor i fokus hos spillere, trænere, coaches, forskere m.fl.

Golfpræstation

Med golfpræstation menes der hvor mange slag en spiller bruger på at få bolden fra Tee-sted og i hul på

en 18 hullers golfrunde. Præstationsfaktorer kan måles direkte (boldflugt, distance på golfslag og

præcision) ved f.eks. et drive eller et put, eller indirekte (f.eks. køllehovedhastighed, køllehovedvinkel

eller biomekaniske og kinematiske faktorer). Blandt en størstedel af studier der har fokuseret

præstationsevne, er køllehovedhastighed benyttet som en vigtig parameter for præstationsevnen og

det er generelt accepteret blandt forskere, at længden på et golfslag, hvor køllehovedhastighed er en af

faktorerne der har indflydelse, er af vigtig betydning for golfpræstationen (Torres-Ronda, et al., 2011).

Der ses således en stærk sammenhæng mellem drive længde og gennemsnits score blandt

elitegolfspillere målt på indtjening i præmiesum, med en korrelation på r=0,88 (Hale & Hale, 1990). Da

golf er en meget tekniskbaseret sport, er målinger på golfpræstation opnået med mange forskellige

metoder. Både 2D og 3D digital highspeed video, 3D kraftplatforme og EMG er benyttet til analyse af

golfbiomekanik og kinematik, i et forsøg på at forbedre præstationsevnen (Keogh & Hume, 2012). Ud

over dette er studier der har målt direkte på bolden samt køllehovedhastighed med brug af såkaldte

”ball Launch” systemer (Keogh & Hume, 2012). De fleste af disse studier er målt i laboratorium


Side 4 af 64

indendørs, for at udelukke udvendige faktorer som vejr (vind, regn og temperatur) og banens tilstand

og sværhedsgrad (hårdhed i jorden, græslængde samt banevurdering) og da det er svært at måle

længden på et golfslag indendørs, bruges de førnævnte laboratorievenlige målemetoder (Keogh &

Hume, 2012).

Biomekanik og kinematik i golfsvinget

Tekniske, kinematiske og biomekaniske studier er veludført, da en golfspillers teknik har stor indflydelse

på præstationen i golf (Keogh & Hume, 2012). Den biomekaniske del i et golfsving bliver analyseret og

undersøgt for at optimere både længde og præcision i ethvert golfslag. Længden på et golfslag er en

direkte funktion af køllehovedets linærer hastighed ved boldimpact (tidspunkt hvor køllehoved er i

kontakt med bold), der igen er en funktion af køllehovedets vinkelhastighed og længden på

vægstangsarmens system (arme og køllens længde) (Hume, et al., 2005). Eftersom forlængelse af

vægtstangsarmens system er relativt begrænset, er det vinkelhastigheden der primært spiller ind på

køllehovedhastighed og derfor også dette fokus forskere har haft i mange undersøgelser af golf

biomekanik, hvor der er undersøgt elementer som GRF (Ground Reaction Force), vægtskifte i svinget,

udnyttelse af den sekventielle kinetik og SSC (Stretch Shortening Cycle) (Hume, et al., 2005).

For at undersøge svingdynamik og hastigheder i de meget komplekse flerledsbevægelser i et

golfsving har forskere i de fleste biomekaniske studier opdelt kroppen i forskellige kropssegmenter og

oftest er hofteregion, overkrop, hoved samt skuldre og øvrige lemmer benyttet (Keogh & Hume, 2012).

Derudover er biomekaniske studier opdelt i svingfaserne tilbagesving samt nedsving. Forfattere der

undersøger optimal teknik i golfsvinget udføre oftest studier med sammenligning af dygtigere

golfspilleres teknik i forhold til mindre gode spilleres.

Meningen med tilbagesvinget er at positionere golfspillerens krop og køllehovedet til at genere

et powerfuldt og præcist nedsving, så golfspilleren kan udnytte den kinetiske kæde og for at udstrække

muskler og led, der er ansvarlige for at genererer kraft i nedsvinget (Hume, et al., 2005). Skuldre og arme

starter tilbagesvinget ved at føre køllen lige tilbage via den imaginære linje der er dannet i spilleretning,

gennem bolden og mellem tåspidserne (Cochran & Stobbs, 1968). Skuldrene rotere og forsager at


Side 5 af 64

hofterne ligeledes rotere, mens armene bevæger sig op mod toppen af tilbagesvinget. Ved hoftehøjde

vil højre arm abducere og udad rotere, mens der forekommer fleksion i højre albue. Venstre arm

adducere og rotere indad. Armbevægelserne skal sikre at køllen flytter sig langs svingplanet (Hume, et

al., 2005). Vægtoverførslen må her ikke blive for stor, da det kan flytte golfspillerens Center of Pressure

(CoP) og gøre det svært at kontrollere balancen (Hume, et al., 2005). Range of Motion i venstre skulder

samt rygrad bestemmer længden på tilbagesvinget. Den gennemsnitlige skulderrotation på 78° til 102°

og den gennemsnitlige hofterotation på 47° til 55°, er målt alt afhængigt af niveau (Geisler, 2001).

Meningen med nedsvinget er at returnere køllehovedet til bolden inden for svingplan og med

maximal hastighed. I nedsvinget findes 2 faser, den nedadgående bevægelse af køllen, samt

accelerationsfasen af køllen (Hume, et al., 2005). I nedsvinget starter venstre rotation af hoften, før

armene har udført fuldt tilbagesving, ved hjælp af højre hofte ekstensorer og abduktorer samt venstre

hofte adduktorer (Geisler, 2001). Venstre arm rotere og armene bevæger sig igennem svingplanet.

Latissimus Dorsi er meget aktiv i forbindelse med den fremadgående bevægelse i nedsvinget. Højre arm

adducere og højre albue ekstendere og her starter accelerationsfasen. Pectoralis Major aktiveres meget

her, samt venstre Erector Spinae og Abdominal Oblique. Håndlednes position forbliver flekset i

nedadgående bevægelse. Flere undersøgelser har påvist vigtigheden i håndledsbevægelsen i

nedsvingets accelerationsfase, i forhold til at øge køllehovedhastighed (Keogh & Hume, 2012). En øgning

af den maximale power fra håndlednes rotation, samt at forsinke den maksimale hastighed produceret

af håndled til sent i nedsvinget, vil øge distancen i et golfslag samt køllehovedhastighed, undersøgt ved

hjælp af 85 forsøgspersoner med forskelligt niveau (Nesbit, 2005). Udførelsen af håndled får

køllehovedet til at rotere rundt om håndledne og ned til mål (Cochran & Stobbs, 1968).

I nedsvinget genereres bevægelser i en kinetisk kæde, startende med ben og hofte, efterfuldt

af rotation i maveregion og skuldre og til sidst hænder og håndled (Hume, et al., 2005).

Vinkelhastigheder for de bedste professionelle golfspillere ligger på 498 gr/s for hofteregion, 723 gr/s

for skuldre og 1165 gr/s for arme og den maksimale køllehovedhastighed opnås når den sekventielle

kinetiske kæde udføres proximalt (Hume, et al., 2005).


Side 6 af 64

Selvom golfsvinget oftest bliver set primært som overkropsbevægelser, kommer en del af den

power en spiller kan genererer fra underekstremiteterne ved GRF. GRF forekommer ved at ”skubbe

benene” mod jorden i accelerationsfasen, uden at der forekommer forskydninger i overkroppen, samt

ved at overføre en del af kropsvægten til højre ben i tilbagesvinget og mod venstre ben i nedsvinget

(Hume, et al., 2005).

En dygtig golfspiller generer mest power, hvis SSC udnyttes til fulde (Hume, et al., 2005). SSC

forekommer når muskelgrupper forlænges, for derefter at kontrahere inden for kort tid og dermed

producere den elastiske energi. Golfsvinget beskrives som en powerfull SSC, især i musklerne omkring

hofteregion og overkroppen (Hume, et al., 2005). Et større stretch i form af højere tilbagesvings

amplitude ses hos professionelle golfspillere i forhold til amatører, der dermed udnytter SSC bedre

(Hume, et al., 2005). Tiden i tilbagesving og nedsving kan vise hvordan SSC bliver udnyttet. Professionelle

bruger længere tid i tilbagesvinget end mindre gode spillere, men den totale svingtid er generelt kortere,

hvilket er et udtryk for bedre SSC (Hume, et al., 2005). Et andet udtryk for udnyttelse af elastisk energi

er en golfspillers x-faktor (forskellen mellem skulder drejning og hofte drejning i tilbagesvinget) og x-

faktor stretch (den maksimale x-faktor i nedsvinget) (Hume, et al., 2005). Der er tydeligt sammenhæng

mellem større x-faktor hos professionelle (38°) sammenlignet med amatører (24°) i forhold til længden

på et golfdrive (Hume, et al., 2005), samt 19% større x-faktor stretch i den tidelige fase af nedsvinget hos

professionelle, hvilket tyder på vigtigheden af denne faktor i forhold til længden på et golfslag og dermed

præstationsevnen (Hume, et al., 2005).

Motorlearning og motorkontrol

Motorisk indlæring af komplekse bevægelser er noget alle i dagligdagen oplever. Bilkørsel, skrivning,

cykling er noget der læres gennem træning af den komplekse motoriske bevægelse og det samme ses i

sportsgrene som fodbold, håndbold og golf (Dayan & Cohen, 2011). Disse komplekse motorskills

indeholder mange frihedsgrader relateret til det høje antal af muskler involveret i motorpræstation

(Schöllhorn, et al., 2008). I forskningens verden findes mange forskellige teorier om hvordan


Side 7 af 64

motorlearing praktisk foregår, hvor den plasticitet i hjernen der forekommer ved indlæring er forholdsvis

fastlagt (Dayan & Cohen, 2011).

Den motoriske indlæring forekommer først som hurtig indlæring, der kan forekommer fra en

enkelt træningssession og derefter langsom indlæring, der kan forekomme fra måneder til år.

Tidshorisonten afhænger af kompleksiteten i bevægelsen der skal indlæres, hvor den hurtige indlæring

i et simpelt 4 toners mønster i et musikstykke kan læres i løbet af minutter, men i et golfsving tager den

hurtige indlæring måneder (Dayan & Cohen, 2011). Disse indlæringssystemer er undersøgt med

”Magnetic Resonance Imaging” (MRI) og har vist hvordan hjerneaktiviteten bliver mindre i den

Dorsolaterale Prefrontale Cortex (DLPFC) og i det primære Motor Cortex (M1), hvilket indikere at en

given udførelse bliver udført med færre neurale ressourcer. Aktiviteten bliver øget i Cerebellum, i

Premotor Cortex, supplementerende motoriske område (SMA), der kan betyde regional

blodgennemstrømning eller aktivering af Kortisale Neuroner (Dayan & Cohen, 2011). Når indlæring går

over i den langsommere proces, vil fremskridt bliver mindre og udvikles over længere tid. Undersøgelser

viser en øget aktivering i M1, Primære Somatosensoriske Cortex og SMA, hvor der er mindre aktivitet i

Cerebellum (med et skift fra den anteriorer del til posterior region). Hjerneaktivitet i de forskellige

processer kan ses på Figur 1.

Figur 1 Oversigt over hjerneaktivitet i de forskellige centre ved hurtig indlæring (billede til venstre) og langsom indlæring (billede til højre) (Dayan & Cohen, 2011)(redigeret af Jakob Kelberg)


Side 8 af 64

I Forskningslitteraturen findes mange forskellige forklaringer på hvordan koordinationen af

frihedsgraderne bliver etableret og forbedret (Schöllhorn, et al., 2008). Teorier som ”open-loop teori”

(Henry & Rogers, 1960) og ”closed-loop teori” (Adams, 1971) samt ”selv organiseret” (Turvey, 1990) og

”dynamisk system teori” (Kelso, 1995) er stadig diskuteret blandt forskere.

Inden for de sidste 15 år er der udviklet en ny motorlearning teori i det ”dynamiske system”

kaldet Differentieret Læring, for indlæring af en kompleks motorisk bevægelse (Schöllhorn, et al., 2008).

Differentieret læring går ud på at udøveren selv finder frem til sit individuelle kontekstafhængige

præstationsmønster, ved netop at udføre en kompleks bevægelse så præcis som muligt (Schöllhorn, et

al., 2008). Differentieret træning er udviklet for netop at få udøveren til at lykkes med dette og går ud

på konstant at variere de kvalitative og kvantitative forudsætninger for hver øvelse. Rationalet bag

teorien er at udøveren har nemmere ved at etablere et plastisk præstationsmønster i sin søgen efter at

udforme en unik bevægelse, hvis man konstant og vedvarende forandrer stimuleringen, altså hele tiden

varierer den baggrund hvorpå udøveren skal udføre en given bevægelse (Schöllhorn, et al., 2008).

Effekten af differentieret læring er bl.a. blevet undersøgt i to grupper af idrætsstuderende, der skulle

indlære den komplekse motoriske bevægelse i et kuglestød (Schöllhorn & Beckmann, 2003). Den ene

gruppe udførte traditionel bloktræning hvor de samme delbevægelser repeteredes på identisk vis en

masse gange, hvorimod den anden gruppe udførte træning ved differentieret indlæring. Begge grupper

forbedrede stødlængden fra pre- til posttest, men den differentierede træningsgruppe forbedrede sig

betydeligt mere end bloktræningsgruppen se Figur 2.


Side 9 af 64

Figur 2 Forbedring over tid i traditionel træningsgruppe (T) samt Differentieret træningsgruppe (D) i studie om kuglestød (Schöllhorn & Beckmann, 2003)

Fire uger efter ophør af træningen forbedrede den differentierede træningsgruppe sig stadig, men ingen

forbedring kunne ses i bloktræningsgruppen (Schöllhorn & Beckmann, 2003). Til forbedring af starten i

”Speedskating” har differentieret træning også vist sig positiv (Savelsbergh, et al., 2010). Den gruppe der

hele tiden forandrede stillingen i startpositionen, forbedrede sig betydeligt mere end ved brug af

traditionel bloktræning med mundtlig instruktion, målt på starttiden. Også i tennistræning (Humpert,

2004) samt i volleyballtræning (Römer, et al., 2003) er lignende resultater set.

Motorlearning i relation til golf

Relativt få motorlearning eller motorkontrol studier er dog gennemført for større indsigt i optimal

golftrænings strategi, for at opretholde et fundamentalt svingmønster og hvordan dette er anderledes

for spillere af forskelligt niveau. I forhold til sportens popularitet og de store præmiepenge og

sponsorindtægter professionelle opnår, er dette en mangel (Keogh & Hume, 2012).

Et succesfuldt golfslag udføres med et meget komplekst motorisk program, der kræver præcis

koordination og kontrol af flere muskler og sensorer der er guidet af de underliggende timing centre i

hjernen. Det nødvendiggør observering, kontrol og differentiering af rytmen i en specifik motoraktion

(Sommer & Rönnqvist, 2009) og tager mange træningstimer at mestre. Normalt foregår teknisk


Side 10 af 64

golftræning som bloktræning, hvor spillerne udføre de samme slag mange gange med det samme

golfjern mod samme mål. Dette foregår enten som selvguidet træning (træning uden supervision af

træner), ved mundtlig instruktion (træning med uddannet teknisk golftræner) eller ved analyse af de

hurtige bevægelser i golfsvinget med video (primært ved hjælp af træner) (Guadagnoli, et al., 2002).

Blandt fritidsgolfspillere er den mest almindelige træningsform selvguidet bloktræning, hvor mere

seriøse spillere som elitespillere, udover selvguidet træning benytter mange timer med ”on-line”

videoanalyse eller trænerfeedback (Arvidsen, 2013).

Træning med mundtlig instruktion og videoanalyse i samarbejde med PGA træner kaldes

indenfor motorlearning teori ”knowledge of result” eller "Knowledge of errors” og er veldokumenteret

ved læring af motorisk bevægelse (Guadagnoli, et al., 2002). Et eksempel på en sådan golfspecifik

situation kan være en PGA instruktør (Pro Golf Association) der fortæller at en elevs svingplan er for

stejlt eller via video analyserer at spillerens hoved løfter sig for meget i gennemsvinget (Guadagnoli, et

al., 2002). Det er efter en tilsvarende træningslektion at mange golfspillere derpå følgende udfører

selvguidet bloktræning, for at opnå mere præcis teknik med den nye viden der forudgående er oplyst af

en veluddannet træner.

Disse træningsmodeller er kun undersøgt i ganske få golftræningsstudier og med forskelligt

resultat til følge. Få studier, der har undersøgt brugen af videoanalyse eller kombineret videoanalyse

med mundtlig feedback, har kunnet dokumentere signifikant forbedring på indirekte

præcisionsmålinger (f.eks. køllehovedvinkel) (Keogh & Hume, 2012). I et studie med benyttelse af

nybegyndere, blev der ikke fundet nogen forskel i køllehovedhastighed ved brug af videoanalyse i

forhold til brug af normal træner feedback (Bertram, et al., 2007). To studier har dog fundet positiv effekt

på drivelængden og præcision hos begyndere ved brug af video eller video og feedback i forhold til

selvguidet træning (Guadagnoli, et al., 2001) (Guadagnoli, et al., 2002). Dette kan skyldes at deltagerne

i studiet var nybegyndere, der i de fleste tilfælde vil opnå en form for fremgang lige meget hvilken

træningsmodel der benyttes.

For nybegyndere der skal lære en ny bevægelse, som i dette tilfælde er golfsvinget, er

forbedring påvist ved at holde forholdene så ensartede og konstante som muligt i bloktræning. Flere


Side 11 af 64

motorlearning studier (Roth, 1989), (Keogh & Hume, 2012) og (Schöllhorn, 2000) har foreslået at det for

nye udøvere er bedst at undgå ”neural overload” ved f.eks. at benytte bloktræning. Men faktisk har

forskning baserede studier vist signifikant fremgang golfteknisk, ved brug af bloktræning kombineret

med en mere randomiseret træningsmodel (Keogh & Hume, 2012). I variabel træning må der ikke

udføres samme øvelse 2 gange i træk ved træning af en specifik golfbevægelse, dog vil øvelserne være

de præcise øvelser der benyttes på golfbanen. Et studie fandt at en kombination af blok og randomiseret

træning mindskede fejl i forhold til ren bloktræning i en puttetrænings øvelse (Goodwinn & Meeuwsen,

1996). Også hos (Porter & Magill, 2010) præsterede den gruppe der kombinerede randomiseret og

bloktræning bedre end traditionel bloktræning, målt på gennemsnitlige fejl i en putte øvelse. Kun et

golfspecifikt studie har undersøgt effekten hos spillere med forskelligt niveau og fandt en signifikant

interaktion mellem niveau og type af træning. Nybegyndere forbedrede således deres putning betydeligt

mere med bloktræning, hvoraf dygtigere spillere forbedrede sig mest ved den variable randomiserede

model (Guadagnoli, et al., 1999).

Det er netop ovenstående problematik der skal belyses i det nærværende specialeprojekt. De

ovenævnte studier har undersøgt differentieret træning med gode resultater i mange forskellige

sportsgrene, men kun nybegyndere er benyttet. De lignende variable træningsmodeller benyttet i

golfstudier viser tegn på at disse modeller muligvis også vil give stor fremgang hos eliteudøvere

(Guadagnoli, et al., 1999). Et studie omhandlende præstation i håndbold foreslår endvidere at benytte

variabel og differentieret træning for eliteudøvere (Wagner & Müller, 2008), for bedre at kunne træne

evnen til at tilpasse sig til de akutte og konstante ændringer i både de ydre og indre forhold. I golf kunne

de ydre forhold være ændringer i vind og vejr, skævt underlag i golf og indre forhold være anderledes

vægtoverførsel eller tilbageførsel af køllehoved i golf omkring et givent slag og en golfspiller vil muligvis

kunne opnå en forbedret stabilisering af bevægelse ved de varierende træningsmetoder i forhold til

mere traditionel bloktræning. Forfatterne i håndbold studiet foreslår at variere så mange forskellige

parametre i en given træningssituation for at elitespillere sidenhen i selve spillet kan optimere teknikken

i så mange forskellige situationer som muligt. Forfatterne observerede en forbedret boldhastighed i et

håndboldkast hos elite håndboldspillere med variabel og differentieret træning. Der er dog her kun


Side 12 af 64

benyttet 2 håndboldspillere samt en kombination af ”skema teori” og ”differentieret læring” (Wagner &

Müller, 2008) der ifølge forfatteren bag differentieret træning er 2 komplimenterende indlærings teorier

(Schöllhorn, et al., 2008).

Formålet med det nærværende specialestudie er at undersøge effekten af en neuromuskulær

golfspecifik træningsmodel baseret på differentieret teknisk træning, udviklet af det danske

golflandshold på golfpræstationen hos elitegolfspillere og sammenligne med spillernes normale

træningsmetode bloktræning.

Med neuromuskulær og golfspecifik menes der, at træningen er et fysisk golfspecifikt

træningsprogram der foregår med Theraband elastikker. Da spillerne i dette studie er elitespillere

tilhørende det danske landshold, som samtidig udfører store mængder styrketræning, formodes

effekten af træningen alene at stimulere det motoriske program, snarere end at forbedre spillernes

maximale power og muskelstyrke. Det er betragtet som en vigtig del af elitespilleres hverdag at udføre

styrketræning da dette både vil forbedre præstationsparametre så som drivelængde eller

køllehovedhastighed og samtidig nedsætte skadesrisiko i kroppen fra det meget powerfulde golfsving

(Wells, et al., 2009), (Hellstrøm, 2009a), (Kosendiak, et al., 2007), (Sell, et al., 2007).


Side 13 af 64

Materiale & Metoder

Seks aktive mandlige ungdomslandsholdspillere deltog frivilligt i forsøget. Alle spillere var uden skader

og med et Dansk Golf Union (DGU) registreret gennemsnits handicap (± SD) på 0,8 ± 0,9. Alle

forsøgspersoner vurderes til eliteniveau, reflekteret ved deres lave hcp og status som landsholdspillere.

Spillerne var alle højrehåndede og havde en gennemsnitsalder (± SD) på 17,2 ± 1,3 år. Deltagerne

underskrev samtykkeerklæring (se bilag 1) om frivillig deltagelse i forsøget samt udfyldt et spørgeskema

før og undervejs, for registrering af træning. Tabel 1 viser de registrerede persondata. For at udføre

forsøget rent praktisk, er dette gennemført i slutningen af sæsonen, hvor deltagerne skifter fra udendørs

til indendørs træning. Da forsøgets eksperimentelle del strækker sig over 9 uger kan dette have påvirket

nogle resultater, men det har ikke været muligt at gennemføre på anden vis. Forsøget er et kontrolleret

ikke-randomiseret forsøg.

Forsøgspersonerne agerede kontrolgruppe de første tre uger og overgik derefter til at være

interventionsgruppe i de efterfølgende seks uger. De tre uger som kontrolgruppe vurderedes til at være

tidsmæssigt nok, da træningen i denne periode var ens med resten af sæsonen og derfor kunne

betragtes som repræsentativ. Ingen af forsøgspersonerne havde forinden studiet prøvet differentieret

træning med Theraband elastikker og havde op til forsøgene trænet samme mængde styrketræning,

teknisk træning og spil som tidligere.

Demografi Mean ± SD

Alder (år) 17,7 ± 1,6

Højde (cm) 183,5 ± 2,9

Vægt (kg) 79,0 ± 13,1

År spillet golf (år) 9,8 ±3,1

HCP (DGU registreret) 0,5 ± 1,2

Tabel 1 Demografiske data for forsøgspersonerne


Side 14 af 64

Testning

Forsøgspersonerne blev testet i laboratoriet (Biomekanisk Lab, IOB) på 3 separate forsøgsdage (Prekontrol

(test 1) Postkontrol/Preint (test 2) Postint(test3)). Postkontrol og Preint er samme test og

interventionsperioden med differentieret træning starter efter denne test. Disse test vil blive kaldt Test

1, Test 2 og Test 3 kontinuerligt i specialerapporten. Op til hver test blev deltagerne bedt om ikke at

spise 1 time før og drikke en halv liter vand op til testen, for at standardisere BMI og væskebalance til

de tre test. De blev bedt om ikke at drikke koffein- eller sukkerholdige drikke ud over normal mængde

før testene. Hver test bestod af en standardiseret opvarmning på 10 min, først med led

opvarmningsøvelser ved rotation af håndled, nakken, ankelled, hofteled og skulderled. Dernæst 10

englehop og 10 lunges for at få varme i kroppen. Det er vigtigt den dynamiske opvarmning ikke er for

omfattende, samt at udstrækning efter opvarmning ikke bliver foretaget da det har negative

konsekvenser for præstation (Gergley, 2010). Deltagerne tog plads på udslagsmåtten (placeret midt i

Laboratoriet) med deres 5 jern og svingede kontinuerligt frem og tilbage i 2 min uden bold hvorefter 5

fulde slag med bold blev udført, for at optimere ensartetheden i svinget og give spillerne følelse med

udslagssted. Deltagerne blev dernæst påsat EMG elektroder og markører fra Golfbiodynamics til

opsamling af data (se data opsamling), hvorefter forsøgspersonerne slog 3 slag fra måtten ind i et net

hvor data blev opsamlet. Alle forsøgspersoner forestillede sig at have slået et drive ud midt i fairway og

havde valgt et 5 jern til at slå bolden ind midt på green. Der skulle derfor slås et fuldt og præcist slag.

Data opsamling

Til analyse af muskelaktiviteten er Elektromyografi (EMG) data opsamlet ved hjælp af bipolære overflade

elektroder (25 mm inter-elektrode afstand) på venstre Gluteus Maximus, højre Pectoralis Major, venstre

Latisimus Dorsi og venstre Obliquus Internus ved 1000 Hz data sampling rate (Peak Motus 8.5 software).

Venstre Obliquus Internus er valgt da musklen spiller en stor rolle i rotation af hele overkroppen i

nedsvinget, højre Pectoralis Major er valgt da en stor del af kraften der opnås i køllehovedet genereres


Side 15 af 64

herfra og Venstre Gluteus Maximus er en af de mest aktive muskler i golfsvingets nedsvingsfase og

meget aktiv i rotation af hoften og accelerationsfasen (Marta, et al., 2012). Højre Pectoralis Major blev

udvalgt som ”forsøgsmuskel” da de fysiske trænere samt PGA udannede golftræner gerne ser denne

muskel mere aktiv, for at danne mere kraft i nedsvinget ved indadgående bevægelse af højre arm

(Dickmeiss, 2014). Før elektroderne blev positionerede blev området barberet, slebet med fint

sandpapir og renset med alkohol, for at reducere støj mellem hud og elektroder. Dernæst blev

elektroderne placeret på de respektive muskler i par, med 25 mm i mellem midtpunkterne på

elektroderne langs med muskelfibrene. 2 anatomiske punkter, Sternum og L1/L5 Processus Spinosus,

blev udvalgt som reference punkter. For at kunne reproducere elektrodernes position, blev der tegnet

et kort på transparent papir over elektrode position, samt referencepunkter som skønhedspletter,

fremtrædende knoglepunkter el. lign. EMG signalet fra de 4 muskler blev videre opsamlet af en

batteridrevet enhed, liggende på gulvet bag forsøgspersonerne, for dernæst at blive gemt i en database.

Kinematiske data blev opsamlet ved hjælp af Polhemus Liberty electromagnetisk tracking

system (Polhemus Inc., Colchester, VT, USA), der sampler data med 240 Hz. Ifølge fabrikanten er den

statiske præcision 0.076 mm RMS for sensor position og 0.158 mm RMS for sensor orientering, med en

opløsning på 0,04 mm for positionering og 0,0012° for orientering. Værdier for dynamisk præcision på

0.71mm RMS er bevist for sensor position på afstand op til 0.46 m fra transmitter (Evans, et al., 2008).

4x6 frihedsgrads sensorer benyttes til at optage 3D linær (x,y,z) og vinkel i bevægelse af skuldre, hofte,

hoved og venstre hånd. For at repræsentere kropssegmenter blev sensorer placeret på panden, albuen,

underhånd, skuldre og hånd. Derudover på golfkøllens grib og i køllehovedet. Sensorerne blev kalibreret

i stående neutral position. Et pilotstudie har vist støj indflydelse fra metal (Tinmark, et al., 2010) og for

dermed at mindske elektromagnetisk støj er alle metal genstande, ud over golfjernets stålskaft, placeret

mindst to meter fra måleområdet. Da alle spillere var højrehånds spillere, blev den positive x-akse

placeret parallelt med slagretning, den positive z-akse vertikalt opad og den positive y akse fremad for

forsøgspersonen. Kun 2 studier har brugt dette system før (Evans, et al., 2008) (Tinmark, et al., 2010).


Side 16 af 64

Målinger på køllehovedet og bolden blev foretaget af en 3D faset Array Doppler radar med 1 transmitter

og 2 recivere fra TrackMan A/S, der ifølge producenten måler med 0,6° nøjagtighed i et 95% konfidence

interval på køllehovedet i bevægelse og -0.3° ved stilstand og hastighed på køllen måles med præcision

på 0,4 mph (Trackman, 2013). Disse blev målt op med digitalt High Speed kamera. Selve kameraret var

opstillet bag forsøgspersonen og starter opsamlingen så snart bolden flytter sig.

Alle forsøgspersoners golfsving blev samtidig filmet, for at kunne synkronisere tiden for

boldimpact med de opsamlede EMG signaler. Filmen er optaget med 50 frames per sekund (50 Hz) og

frame nummer og dermed tid ved boldimpact blev fundet manuelt (visuelt).

Data analyse

Alle kinematiske data er analyseret via software fra Polhemus Inc, (Golf BioDynamics Pty Ltd, Corinda,

Australia, udviklet med Matlab) (Evans, et al., 2008). Starten af svinget blev defineret som bevægelse

med hænder i y-aksens retning, væk fra slagretning. Toppen af svinget blev defineret som maximal

rotation af skuldre. Impact var defineret som det laveste vertikale punkt af hænder i z-aksens retning.

Tilbagesving og nedsving er defineret som tiden fra starten af tilbagesvinget til toppen af svinget og fra

toppen af svinget til impact. Alle rotationer er analyseret fra oprejst neutral position, ved at placere

koordinatsystem på hver sensor ved panden, albue, underhånd, skuldre og hånd. Forskellen på den

maksimale rotation mellem hofte og skuldre er beregnet som x-faktor og potentialet for udnyttelse af

energi som x-factor stretch. Forflytning af hoved, hofte og skuldre er analyseret fra neutral position i de

respektive koordinatsystem. Tid og timing sekvenser er også analyseret ved hofte, skuldre, arme og

hænder. Hastigheden er analyseret i gr/s ved graden af bevægelse over tid i de respektive

koordinatsystem. Timingsekvenser i ms er analyseret for hofte/skulder, skulder/arm, arm/hånd og

hånd/impact. Disse er analyseret ved tiden mellem den højeste linærer hastighed på hver sekvens

(Evans, et al., 2008).

De rå EMG data blev analyseret i Biomax software version 2.5 (analysemakro programmeret af

Per Aagaard). Alle rå EMG signaler blev kørt igennem en highpass filtrering ved 20 Hz (4.ordens zero-lag

Butterworth filter) med efterfølgende lowpass filtrering med et symmetrisk moving RMS (Root Mean


Side 17 af 64

Square) filter (50 ms tidskonstant) (Aagaard, 2002). Tid for boldimpact blev fundet ved manuel analyse

på video af hvert fulde golfsving. Derefter blev EMG onset manuelt placeret relativ til Boldimpact og

gennemsnit EMG signal amplituden blev beregnet i tidsintervallet -10 til 0 ms, -50 til 0 ms, -100 til 0 ms

samt 0 til 100 ms relativt til boldimpact (t=0 ms). Derudover blev peak EMG amplituden for hver muskel

bestemt. Der er beregnet gennemsnit for de nævnte EMG parametre hvor alle forsøgspersonens 3 slag

foretaget ved hver test blev taget med i midlingen.

Ved Trackman blev software TrackMan Performance Studio 3.1 benyttet og her blev udvalgte

faktorer som Carry distance, Smash factor, clubhead speed analyseret. Carry distance er længden bolden

flyver i luften fra impact til den rammer Jorden og er et vigtigt element for netop brug af 5 jern, i forhold

til den totale længde på et golfslag. 5 jern bruges ofte til at slå ind på green, hvor bolden skal stoppe så

hurtigt som muligt og det er dermed carry distance der benyttes. Smash Factor er ratioen mellem

boldhastighed og køllehovedhastighed og relateres til den energi der overføres fra køllehovedet til

bolden. Jo højere Smash Factor jo bedre energi er der overført, hvilket også fortæller hvor godt bolden

af ramt i midten af køllen (sweetspot). I nærværende studie analyseres Smash Factor netop for at

undersøge om forsøgspersonerne overføre samme mængde energi til bolden over de tre forsøg.

Clubhead Speed udtrykker køllehovedets linærer hastighed ved første kontakt med bold. Der udregnes

gennemsnit over forsøgspersonernes 3 golfslag ved hvert forsøg, der derefter beregnes statistisk.

Træning

De første tre uger af studiet fungerede som kontrolperiode for forsøgspersonerne, hvor de udførte

samme mængde fysisk træning, teknisk træning og spil på banen som de normalt gør på denne tid af

sæsonen. I denne periode er den tekniske træning og fysisk træning i højeste prioritet, hvor mængden

af spil på banen er nedreguleret i forhold til midt på sæsonen og grundet vejret, foregår træningen

indendørs med udførte træningsslag ind i net. Dette er som tidligere beskrevet bloktræning. Den

begrænsede kontrolperiode er valgt, da spillerne ikke ændre i træningsprogrammet i forhold til hvordan

de plejer at træne, så det vil ikke tage tid at tilpasse sig. Derfor vil eventuelle ændringer der forekommer

teknisk eller fysisk være sammenlignelig med ændringer i denne periode af sæsonen. I kontrolperioden


Side 18 af 64

var fokus for forsøgspersonerne at optimere tekniske parametre ved bloktræning som de normalt gør

ved hjælp af PGA uddannet landsholdstræner. Her benyttes mundtlig feedback og videofeedback. En

dag om ugen blev træningen styret af uddannet træner, hvor de resterende træningspas i løbet ugen

var selvguidet træning med fokuspunkter og individuelle mål fra den ugentlige styrede træning. For at

sikre en tilfredsstillende minimums træningsmængde blev et rapporteringssystem af de PGA uddannede

trænere brugt, samt besvarelse af spørgeskema før hver test, omhandlende træningsmængde i

færdiggjort periode, se Tabel 2. Træningsmængden fra før og i kontrolperioden blev forsøgspersonerne

bedt om at holde i interventionsperiode.

Derefter gennemgik spillerne en interventionsperiode på 6 uger, hvor den fysiske træning og

spil på banen forblev uændret i forhold til kontrolperiode, men hvor den tekniske træning foregik

primært som differentieret træning med Theraband elastikker (forklaret detaljeret i næste afsnit).

Mængden af den tekniske træning ændredes ikke og forsøgspersonerne havde fortsat en ugentlig styret

træning samt selvtræning resterende uge. Netop elastiktræningen er valgt for at kunne stimulere det

motoriske program ved at udføre et differentieret golfspecifikt træningsprogram og da

forsøgspersonerne allerede udføre fysisk træning på ugentlig basis, se Tabel 2, stimulere denne form for

træning formentlig udelukkende neuromuskulært. På den måde blev den differentierede læringsmetode

implementeret hos de undersøgte elitesportsfolk.

Hvilke øvelser der specifikt blev brugt af forsøgspersonerne var afhængigt af de individuelle

tekniske mål for den enkelte spiller, opsat fra de uddannede PGA trænere. PGA trænerne opsatte til hver

styret træning de specifikke øvelser for det differentierede træningsprogram, men udøverne havde i den

resterende periode selv indflydelse på at udføre relevante differentierede øvelser der ikke blev gentaget,

som teorien bag differentieret træning beskriver. Det er her op til hver enkelt spiller at finde egne veje

til optimeret motorisk læring med det formål at opnå størst mulig stimulering af den kognitive

fleksibilitet. Hver træningsøvelse blev kun udført i et sæt. For at give udøverne rammer for den udførte

træning, giver nedenstående Figur 3 en oversigt over hvilke variationsmuligheder der kan udføres i

træningen.


Side 19 af 64

Figur 3 oversigt over variationsmuligheder i den differentierede træning

Hver øvelse sammensættes af en række muligheder der først og fremmest varieres i opstillingen eller i

selve svinget. I opstillingen kunne der varieres udstyr, grad af belastning, retning på belastning,

elastikposition, belastning på kroppen. Belastning på kroppen forekom som skulderrotation,

hofterotation, kombineret eller med fokus på håndled. Elastikken blev fastgjort ud fra kroppen i

forskellige højder, eller til fødder, lår eller med elastik i hånden, med fokus på at den ene ende af

elastikken fastgøres for stabilitet og den anden ende fastgøres på kroppen der hvor rotationen udføres,

for at give størst belastning netop her. Belastnings retning udføres som enten koncentrisk eller

excentrisk alt efter bevæge retning. Grad af belastning varieres konstant, eftersom elastikkens

udstrækning er forskellig hele tiden. Udstyret vælges fra eller til og mulighederne lå i golfkølle, golfbold,

elastik med forskellig stivhed og ved brug af medicinbold. I selve svinget varieres svingrange,

svingtempo, sæt og gentagelser. Svingrange kan ændres fra fuldt sving til kun en lille del af golfsvinget

som f.eks. kort tilbagesving. Tempoet varieres til hver øvelse, samt gentagelser og sæt alt efter feedback

fra trænere.


Side 20 af 64

Figur 4 Eksempel på træningsøvelse med startposition og slutposition

Figur 4 viser eksempel på træningsøvelse med fokus på hofterotation i tilbagesving. Elastikken er viklet

om højre ben og sat fast til stolpen i spilleretning og trækker dermed hoften til rotation med svingretning

i sakital plan i tilbagesvinget. Spillerens arbejdende muskler udføre dermed excentrisk muskelarbejde i

tilbagesving. Netop i denne øvelse forsøgte forsøgsperson at udføre tilbagesving så langsomt så muligt

og med forskellig svingrange hver gang.

Figur 5 Eksempel på træningsøvelse med startposition og slutposition


Side 21 af 64

Figur 5 viser eksempel på træningsøvelse med fokus på rotation af overkrop i nedsving. Elastikken er

fastgjort til højre fod, viklet bag om ryggen på venstre side af hofte og fastgjort til højre skulder. Dermed

trækker elastikken overkroppen modsat svingretning i nedsvinget i sakital plan og de arbejdende

muskler der hjælper til at gennemføre svinget, arbejder dermed koncentrisk. I netop dette eksempel

forsøgte forsøgspersonen at udføre gennemsvinget med så høj kraft så muligt og med fuld RoM. Efter

hver øvelse udføres op til fem normale golfsving med bold i net.

Hvert individuelt træningsprogram bestod af standard opvarmning med kontinuerlige sving og

10-15 almindelig golfsving. Dernæst 10-15 led opvarmningsbevægelser med elastik til håndled, skuldre

og hofte. Efterfølgende blev de forskellige øvelser trænet med variationer som frit blev valgt alt efter

resultat. En øvelse måtte kun udføres i maksimum 4 sæt af 10 gentagelser, før øvelsen blev varieret eller

en anden øvelse blev valgt. Alle træningspas indeholdt så mange variationselementer som muligt i de

forskellige øvelser, så stimuleringen af den motoriske tilpasning blev så differentieret så mulig.

Ugentlig træning Op til Test 1

Mean ± SD

Op til Test 2

Mean ± SD

Op til Test 3

Mean ± SD

Teknisk træning 13,2 ± 3,8 13,5 ± 5,2 14,3 ± 4,0

Fysisk træning 6,2 ± 3,1 5,3 ± 1,7 6,7 ± 1,1

Runder spil på bane 1,7 ± 0,8 2,75 ± 3,5 0,3 ± 0,5

Tabel 2 Træningsmængde før og mellem hver test

Statistisk analyse

Gennemsnittet for hver af de analyserede parametre blev beregnet hvori alle de 3 testslag foretaget af

hver spiller i hver af de tre test indgik. Dette gav for hver spiller et total antal på 14 målinger for

tilbagesving, 14 for gennemsving og 11 elementer for svingdynamik fra Golfbiodynamics, 3 målinger fra

Trackman og 4 tidspunkter for EMG relativt til boldimpact samt Peak EMG for de 4 benyttede muskler.

Gennemsnit for kontrolperiode pre og post (Test 1 og Test 2) og for interventionsperiode pre og post

(test 2 og Test 3) blev sammenlignet med en parret t-test ved brug af IBM SPSS Statistics version 22 for


Side 22 af 64

Windows. Et signifikans niveau på p<0,05 blev betragtet som statistisk signifikant og 0,05<P<0,10 blev

betragtet som tendens til en ændring. Tendensniveauer er medtaget da de 6 forsøgspersoner alle er

elitespillere på højt niveau og en eventuelt ændring teknisk, præstationsmæssigt eller muskulært

forudsiges til at være lille. En tendens til signifikant vil derfor betragtes som en relevant ændring i dette

studie.


Side 23 af 64

Resultater

I dette afsnit er præsenteret resultater for præstationsparametre, målt direkte på bolden med

Trackman, kinematisk svinganalyse målt med Golfbiodynamics, samt muskelaktivering målt med EMG.

Hver tabel indeholder resultater for hver af de 3 test i gennemsnit, samt SD. P-værdi og forskel mellem

testene er præsenteret for kontrolperiode og interventionsperiode, som beskrevet i metoden.

Måling på bold

For at undersøge effekten af den udførte træning på de opsamlede præstationsmålinger viser Tabel 3

Trackman data før og efter kontrolperiode og før og efter interventionsperioden. Der blev fundet

statistisk signifikante ændringer i flere af de undersøgte parametre. Distancen bolden flyver direkte

(carry distance) var forøget efter interventionsperioden (p=0,03) manifesteret ved et 9,6 m længere slag

gennemsnitligt. Derudover fandtes der tendens til signifikant forskel (p=0,08) på køllehovedhastighed

efter interventionsperiode, i form af en hastighedsøgning på 2,5 mph.

Faktor/Test Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*

P værdi intervention**

Kontrol# Intervention##

Clubhead Speed (Mph)

91,9 ± 4,7 92,2 ± 3,6 94,7 ± 3,7 0,71 0,08† 0,3 2,5

Smash Factor 1,4 ± 0,0 1,4 ± 0,1 1,4 ± 0,0 0,36 0,18 0,0 0,0

Carry distance (M)

174,6 ± 6,8 169,4 ± 8,1 179,0 ± 6,7 0,23 0,03‡ -5,1 9,6

Tabel 3 Trackman resultater for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).

Kinematiske data

Resultaterne af den kinematiske analyse er præsenteret nedeunder, opdelt i hhv. dynamiske parametre

og variable parametre i golfsvinget. De dynamiske parametre er udtrykt i hastighed på forskellige dele

af kroppen, samt ved diverse timingsparametre. Variable parametre viser samtidig, hvor meget dele af


Side 24 af 64

kroppen flytter sig i svinget, samt hvor meget dele af kroppen rotere og er opdelt i tilbagesving og

nedsving til boldimpact.

Svingvariabler

Resultater for de opsamlede svingvariabler er målt med Golfbiodynamic vist i Tabel 2 og Tabel 5.

Resultaterne er opdelt i rotationer og forskydninger målt på spillernes hoved, overkrop og hofte. Der ses

tendens til forskel (p=0,08) i forskydning af hoften (Højre/venstre) i tilbagesvinget efter kontrolperioden,

samt tendens til forskel (p=0,09) i forskydning af hoften (op/ned) i tilbagesvinget ligeledes efter

kontrolperioden.

Rotation (gr) i tilbagesving Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*



Hoved rotation -24,5±6,9 -24,9±6,4 -23,9±5,4 0,69 0,68 0,3 -1,0

Overkrop rotation -81,6±6,3 -83,0±6,9 -86,4±7,9 0,18 0,39 -1,4 -3,4

Overkrop fleksion -4,8±9,5 -2,8±12,1 -4,8±12,5 0,28 0,38 2,0 -2,0

Hofte rotation -47,6±5,4 -46,8±7,1 -44,6±5,3 0,52 0,23 0,8 2,2

Hofte fleksion 22,9±2,2 21,3±6,8 20,7±7,8 0,55 0,74 -1,6 -0,6

X-Factor -34,0±6,2 -36,2±8,9 -41,8±9,7 0,21 0,13 -2,2 -5,7

Forskydning (cm) i tilbagesving

Hoved anterior/posterior 0,5±2,2 0,4±2,1 0,4±1,6 0,39 0,92 -0,1 -0,1

Hoved venstre/højre -3,0±1,8 -2,8±1,5 -2,4±2,3 0,48 0,55 0,2 0,4

Hoved op/ned -2,3±1,2 -2,2±1,3 -2,3±1,2 0,50 0,91 0,1 -0,1

Overkrop venstre/højre 1,5±3,4 1,2±3,2 1,0±2,5 0,17 0,79 -0,3 -0,2

Overkrop Anterior/posterior 3,2±1,4 3,4±1,4 2,0±3,1 0,51 0,32 0,1 1,3

Hofte Anterior/posterior 2,4±1,3 2,6±1,5 2,1±1,7 0,48 0,34 0,2 -0,5

Hofte venstre/højre -1,0±2,8 -1,2±2,9 -1,0±2,5 0,08† 0,63 -0,2 0,2

Hofte op/ned -3,1±1,9 -2,8±1,8 -2,5±1,3 0,09† 0,36 0,2 0,4

Tabel 4 Resultater for svingvariabler i tilbagesving opdelt i rotation og forskydning for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).

I nedsvinget blev en tendens til signifikant forskel (p=0,08) fundet i rotation af overkroppen efter

interventionsperiode med en reducering på 4,1 gr. Ligeledes var der i nedsvinget tendens til signifikant


Side 25 af 64

forskel (p=0,08) i forskydning af hoften (venstre/højre) efter kontrolperioden med en reducering på 0,2

cm, samt (p=0,09) i forskydning af hoften (Op/ned) efter kontrolperioden med en reducering på 0,2 cm.

Rotation (gr) i nedsving Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*



Hoved rotation -12,9±12,7 -12,9±13,1 -12,5±10,9 1,00 0,87 0,0 0,4

Overkrop rotation 33,4±4,8 36,5±3,9 32,4±3,8 0,22 0,08† 3,1 -4,1

Overkrop fleksion 30,2±10,2 31,6±11,6 30,4±10,4 0,31 0,72 1,4 -1,2

Hofte rotation 42,0±7,9 42,4±8,6 41,1±8,6 0,36 0,43 0,4 1,3

Hofte fleksion 6,8±6,9 5,6±4,1 2,4±5,5 0,58 0,38 -1,2 -3,1

X-Factor Stretch 16,5±8,4 16,8±10,6 14,5±9,9 0,80 0,24 0,3 -2,3

Forskydning (cm) i nedsving

Hoved anterior/posterior -4,0±2,0 -4,0±2,2 -5,2±2,8 0,90 0,30 0,0 -1,2

Hoved venstre/højre -12,0±2,3 -12,1±2,3 -11,1±1,4 0,58 0,29 -0,1 1,0

Hoved op/ned -3,7±1,7 -3,9±1,7 -3,8±1,7 0,50 0,91 -0,1 0,1

Overkrop venstre/højre 0,9±3,2 0,7±3,9 1,5±4,1 0,19 0,47 -0,2 0,5

Overkrop Anterior/posterior -4,7±3,1 -4,9±3,1 -6,2±3,2 0,51 0,32 -0,1 -1,3

Hofte Anterior/posterior 3,3±1,6 3,3±1,5 2,9±2,8 0,48 0,34 0,2 -0,5

Hofte venstre/højre -4,8±3,8 -5,0±3,5 -4,7±3,3 0,08† 0,63 -0,2 0,2

Hofte op/ned 1,5±1,9 1,4±2,1 1,3±1,6 0,09† 0,36 -0,2 -0,4

Tabel 5 Resultater for svingvariabler i nedsving opdelt i rotation og forskydning for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forske; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).

Sving-timing

Tabel 6 viser resultater til analyse af timingen i golfsvinget målt med Golfbiodynamics før og efter

kontrolperiode, samt før og efter interventionsperiode. Timingen fra hvornår hænderne når sin

maksimale hastighed (gr/s) i nedsvinget til impact, er signifikant forskellig (p=0,00) efter

interventionsperiode med en nedgang på 20,67 ms.


Side 26 af 64




Hofte til skulder(ms) 19,7±15,2 23,5±28,0 22,0±22,2 0,57 0,91 3,83 -1,50

Skulder til arm (ms) 4,7±28,3 3,8±23,1 13,0±31,4 0,86 0,42 -0,83 9,17

Arm til hånd (ms) 21,3±14,8 30,3±9,3 36,5±25,0 0,16 0,44 9,00 6,12

Hånd til Impact (ms) 49,3±7,9 41,7±15,7 21,0±9,5 0,30 0,00‡ -7,67 -20,67

Tabel 6 Svingtiming resultater for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forske; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).

Svinghastighed

For at undersøge eventuelle ændringer i hastighedsparametre i golfsving hos forsøgsgruppen, er

svinghastighed præsenteret i Tabel 7. Flere parametre er signifikant forskellige. Der er signifikant forskel

(p=0,01) på armenes hastighed i svinget med en forøgelse på 187,5 (gr/s) samt signifikant forskel

(p=0,01) på hastigheden af hænderne, en forøgelse på 396,0 (gr/s).




Hofte (gr/s) 472,2±54,3 475,7±62,5 479,3±66,6 0,69 0,77 3,50 3,67

Skuldre (gr/s) 694,5±70,6 700,0±77,2 730,2±111,6 0,22 0,12 5,50 30,20

Arme (gr/s) 905,7±84,5 929,5±33,0 1117,0±91,2 0,44 0,01‡ 23,8 187,5

Hånd (gr/s) 1534,7±116,5 1560,5±76,8 1956,5±154,7 0,37 0,01‡ 25,8 396,0

Tabel 7 Svinghastighed resultater for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).

Figur 6 viser et eksempel på den sekventielle timing i et golfsving for en enkelt forsøgsperson fra test 3.

Kraften der generes overføres fra sekvens til sekvens og øges ved hver overførsel. Hofterotation overføre

kraft til overkrop der videre overføre kraft til armene, hænderne og køllehovedet.


Side 27 af 64

Figur 6 timing sekvens for en forsøgsperson fra test 3

Svingtid

Tabel 8 viser resultater for svingtid for tilbagesving (ms), nedsving (ms) og total svingtid (ms), testet for

forskel i kontrolperiode og interventionsperiode. Der findes ingen signifikant forskel på nogle parametre.




Tilbagesving (ms) 877,3±205,9 868,3±209,9 805,8±128,9 0,49 0,33 -9,0 -62,5

Nedsving (ms) 282,5±16,3 284,3±19,1 276,3±11,8 0,32 0,17 1,8 8,0

Total (ms) 1160±205,1 1152,5±207,8 1082,2±130,2 0,56 0,29 -7,5 -70,3

Tabel 8 Resultater svingtid for Baseline, Pretest og Posttest i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).

Neuromuskulær aktivitet (EMG)

For at undersøge eventuelle forskelle i muskelaktiveringsmønstre før og efter differentieret træning er

EMG data opsamlet. Tabel 9 Viser EMG data opsamlet for de fire muskler Pectoralis Major, Obliquus

Internus, Latisimus Dorsi og Gluteus Maximus ved Test 1, Test 2 og Test 3. EMG data er fremstillet i mV

for tiden -10ms til boldimpact, -50 ms til boldimpact, -100 ms til boldimpact, fra boldimpact til 100 ms


Side 28 af 64

og peak EMG for hver af de respektive muskler. Der blev observeret tendens til forskel (p=0,06) på

aktiveringsmønstret i Gluteus Maximus fra -10 ms til boldimpact med et fald på 45,5 mV efter

interventionen, samt tendens til forskel (p=0,08) på maksimal aktivering af Gluteus Maximus, med et

fald på 659,9 mV efter interventionen.

Pectoralis Major Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*



-10 til 0 46,3±14,0 41,5±31,0 47,1±10,9 0,59 0,64 -4,8 5,6

-50 til 0 48,4±25,1 40,9±27,2 42,2±6,2 0,37 0,89 -7,5 1,3

-100 til 0 50,5±21,4 53,6±31,3 56,0±22,2 0,81 0,88 3,1 2,5

0 til 100 37,5±9,5 43,7±21,2 59,7±17,6 0,37 0,15 6,2 16,0

Peak EMG 643,7±312,5 640,4±237,8 670,1±261,7 0,96 0,74 -3,3 29,7

Obliquus E.Ab.

-10 til 0 120,3±74,8 108,6±75,8 130,4±87,0 0,30 0,27 -11,7 21,8

-50 til 0 114,7±76,6 113,6±81,3 129,5±89,5 0,92 0,30 -1,1 16,0

-100 til 0 115,2±78,8 121,5±80,9 122,4±76,4 0,65 0,96 6,4 0,9

0 til 100 156,8±120,2 189,7±154,6 147,1±76,8 0,44 0,37 32,9 -42,6

Peak EMG 477,2±307,9 620,4±386,7 518,5±400,6 0,27 0,27 143,2 -102,0

Latisimus Dorsi

-10 til 0 43,5±34,1 70,7±35,6 76,6±60,4 0,13 0,84 27,2 6,0

-50 til 0 44,0±35,9 60,3±27,0 76,3±49,7 0,28 0,53 16,3 16,0

-100 til 0 53,2±48,3 63,8±25,2 113,7±103,1 0,47 0,35 10,6 49,9

0 til 100 48,9±43,8 50,6±22,6 65,2±33,7 0,90 0,35 1,7 14,6

Peak EMG 384,5±222,7 456,2±307,2 348,0±145,5 0,40 0,35 71,7 -108,1

Gluteus Maximus

-10 til 0 89,4±66,1 88,1±57,0 42,7±23,3 0,94 0,06† -1,3 -45,5

-50 til 0 74,0±39,0 80,8±47,3 46,5±23,2 0,67 0,14 6,8 -34,3

-100 til 0 79,0±37,4 80,7±49,1 66,5±37,8 0,91 0,65 -1,7 -14,2

0 til 100 86,2±55,3 102,3±90,0 39,9±21,3 0,41 0,16 16,2 -62,4

Peak EMG 537,0±288,6 953,7±804,2 293,7±223,4 0,19 0,08† 416,6 -659,9

Tabel 9 Resultater for EMG på Pectoralis Major, Obliquus Internus, Latisimus Dorsi og Gluteus Maximus for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD; *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).

På Figur 7 ses et eksempel på EMG signal for de fire muskler Pectoralis Major, Obliquus Internus,

Latisimus Dorsi og Gluteus Maximus i test 2 (billede til højre) og test 3 (billede til venstre). Dette er et

eksempel på hvordan forsøgspersonens peak aktivering af Gluteus Maximus bliver betydeligt mindre


Side 29 af 64

efter interventionsperioden (Test 2 vs Test 3). Den horisontelle røde stiplede linje markerer tidspunkt

for bold impact, horisonetelle grønne linjer markerer tidspunkt for peak EMG amplitude.

Figur 7 Eksempel på EMG signal opsamlet i (oppefra og ned) Gluteus Maximus (2 øverste), Latissimus Dorsi, Obliquus Internus og Pectoralis Major (nederst)

De viste EMG signaler er, i lighed med alle andre EMG signaler opsamlet i projektet, behandlet med en

glatningsprocedure bestående af highpass filtrering (20 Hz highpass cutoff frekvens) samt efterfølgende

lowpass filtrering ved brug af RMS (Root Mean Square) filter. Det ses hvordan Obliquus Internus

aktivering fortsætter igennem hele svinget.


Side 30 af 64

Diskussion

I dette specialestudie har 6 elitegolfspillere gennemgået en 6-ugers periode med såkaldt neuromuskulær

differentieret træning, for at kunne undersøge om denne træningsform er i stand til at stimulere deres

i forvejen højt udviklede motoriske programmer til at opnå forbedringer i den biomekaniske kinematik i

selve golfsvinget, med tilsvarende ændringer i muskelaktiverings mønstre til følge, som tilsammen vil

manifestere sig i forbedringer på golf præstationen målt på boldoutcome. Problematikken bag studiet

ligger i den manglende udførelse af motorlearning og motorkontrol studier for større indsigt i optimal

golftrænings strategi, samt den manglende fremgang hos elitegolfspillere ved den mest benyttede

træningsform som er bloktræning samt selvtræning.

Efter perioden med differentieret træning blev der i specialeprojektet observeret en statistisk

signifikant forøgelse i ”Carry Distance” på 9,6m og tendens (p=0,08) til forøning på Køllehovedhastighed

på 2,5 mph. Af dynamiske kinematiske data er der en signifikant reducering i ”hånd til impact” hastighed

på -20,6 ms, en øgning i maksimal hastighed på armenes bevægelse på 187,5 gr/s og en øgning i

maksimal hastighed på hændernes bevægelse på 396 gr/s. På kroppens forskydninger er der tendens til

reduceret rotation i overkrop i nedsvinget på -4,1°. På muskel aktiveringsmønstre er der efter den

differentierede træning tendens til forskel (p=0,09) på aktiveringsmønstret i Gluteus Maximus fra -10

ms til boldimpact med et fald på 45,5 mV, samt tendens til forskel (p=0,08) på hvor meget Gluteus

Maximus aktiveres maksimalt i hele svinget, med et fald på 659,9 mV. I kontrolperioden hvor spillerne

udførte bloktræning og selvtræning, er der tendens til øgning i hoftens forskydning (venstre/højre) i

tilbagesvinget (p=0,08) på 0,2 cm samt en tendens til reducering (p=0,09) i hoftens forskydning (op/ned)

i tilbagesvinget på 0,2 cm. I nedsvinget er der ligeledes efter kontrolperioden en tendens til forskel på

hoftens forskydning (venstre/højre) og (op/ned) på -0,2 cm og -2,0 cm respektivt (p=0,08) og (p=0,09).

Spillerne har i nærværende specialeprojektet forbedret flere præstationsparametre som

resultat af perioden med differentieret neuromuskulær træning, hvilket indikerer at deres motoriske

program er blevet stimuleret til fremgang i præstation. Projektets data giver indsigt i hvordan spillernes


Side 31 af 64

individuelle teknik kan optimeres ud over det der kan opnås med deres normale bloktræning samt

selvtræning. Ved netop at udføre mange forskellige træningsøvelser med uensartet belastning i hver

øvelse, bliver træningen differentieret og hver spiller erfarer selv igennem træningen, hvordan deres

eget golfsving udføres bedst teknisk med den givne neuromuskulærer belastning. Som beskrevet i

indledningen har flere studier vist samme præstationsfremmende effekt ved denne træningstype

(differentieret træning). Eksempelvis til forbedring af starten i ”speedskating” (Savelsbergh, et al., 2010)

samt i tennistræning (Humpert, 2004) og i volleyballtræning (Römer, et al., 2003) er lignende resultater

set. Ved hele tiden at differentiere startpositionen i ”speedskating” opnåede udøverne i forsøget en

hurtigere starttid, i forhold til traditionel træning (Savelsbergh, et al., 2010). I et andet studie trænede 2

grupper af udøvere traditionel træning eller differentieret træning af en volleyballserv og her

præsterede den differentierede træningsgruppe en mere præcis serv, efter træningen (Römer, et al.,

2003). Helt samme metode blev benyttet i Tennis ved træning af tennisserv, hvor de differentierede

træningsgruppe præsterede en hårde tennisserv en den traditionelle træningsgruppe (Humpert, 2004).

En neuro-kognitiv model er udviklet som forklaring af dette fænomen i form af i Artificiel Neurale Net

(ANN) (Savelsbergh, et al., 2010). Ved at træne ANN med samme belasting hele tiden, begrænses

systemets kendskab til netop dette miljø og nettet vil kun trænes i en meget specifik del, men ved at

skifte belastning hele tiden vil begrænsningen mindskes og der vil være mange flere remedier til

rådighed (Savelsbergh, et al., 2010). Forbedringen vil være fortsat, i forhold til kun at udføre bloktræning.

Meningen med bloktræning er udført for at mindske de mange frihedsgrader i en kompleks motorisk

bevægelse (Schöllhorn & Beckmann, 2003), men dette er i golfsporten en næsten umulig sag da der ikke

er 2 sving der er ens. Selv hos samme spiller vil det motoriske program ændre sig, i form af hvilke tekniske

dele der er i fokus, for at udføre korrekt teknik i forhold til ”knowledge of error” (Dickmeiss, 2014). For

elitespilleres vedkomne er det motoriske program benyttet flere tusinder gange og det vil kræve en

massiv indsats at forbedre eller ændre dette med bloktræning. Men det kan tilsyneladende forberedes

på flere frihedsgrader, ved at træne differentieret neuromuskulær træning.

Der er udført enkelte studier i golf der peger i retning af samme resultater som i dette

specialeprojekt. I flere studier er benyttet en variabel trænings model, enten sammen med bloktræning


Side 32 af 64

eller testet op i mod bloktræning (Keogh & Hume, 2012). Der er observeret en forbedring i de relative

fejl, udført i en puttetræningsøvelse ved hjælp af en kombination af blok og randomiseret træning

(Goodwinn & Meeuwsen, 1996). Dog er der her kun benyttet nybegyndere og den randomiserede

model, udfører blot træningsøvelser med bloktræning i en randomiseret rækkefølge. Det formodes at

elitespilleres motoriske program er så veludviklet, at stimuli her ikke er anderledes i forhold til almindelig

kendt bloktræning. Samme resultat ses hos (Porter & Magill, 2010). Forfatterne fandt en signifikant

interaktion mellem niveau og type af træning. Nybegyndere forbedrede deres putte præstation

betydeligt mere med bloktræning, hvoraf dygtigere spillere forbedrede sig mest ved den variable

randomiserede model (Guadagnoli, et al., 1999). Her er der dog kun testet på putning og selvom dette

har stor relevans i forhold til at score bedre på en golfrunde (Keogh & Hume, 2012), er flere

undersøgelser nødvendig for at fastslå om det vil ændre en spillers præstation. I dette specialeprojekt

er der undersøgt på både kinematiske data, bold outcome samt muskelaktivering og med en forbedring

på længden af et golfslag som hovedresultat har spillerne med stor sandsynlighed forbedret

præstationen.

Et længere slag er at foretrække for golfspillere, da det vil give kortere afstand på de næste

slag, f.eks. ind til green. Dette medfører at spillerne kan benytte lavere jern, med større sikkerhed og

præcision og muligvis forøge Greens in regulation (GiR) eller mindske puts pr. Gir. Men problemet er at

et længere slag, tit er forbundet med større usikkerhed og flere skæve slag. Statistikker viser, at jo

længere en spiller slår bolden, jo færre fairway hits eller green hits har spilleren (Hellstrøm, 2009a).

Derfor er det vigtigt, at en træningsintervention ikke påvirker præcisionen i slaget negativt. I

nærværende studie er præcisionen af slagene ikke målt, men da det kun er et 5 jern og ikke driver der

er målt med, vil usikkerhed i slagene vurderes til at være mindre. Blandt en størstedel af studier der har

fokuseret på golfpræstation, er køllehovedhastighed benyttet som element for præstationsevnen og det

er generelt accepteret blandt forskere, at længden på et drive, hvor køllehovedhastighed er en af

faktorerne der har indflydelse, er af vigtig betydning for golfpræstationen (Torres-Ronda, et al., 2011).

Der er stor sammenhæng mellem driving længde og gennemsnits score blandt elitegolfspillere (Hale &

Hale, 1990). Forfatterne i et studie har undersøgt effekten af 8 ugers kombineret styrketræning og


Side 33 af 64

plyometrisk træning på driving præstation, for 11 spillere med hcp. Under 5,5, hvor resultaterne her er

entydige og viser at styrketræningen har positiv indflydelse på både køllehovedhastighed og driving

længde, hvilket ifølge (Fletcher & Hartwell, 2004). Forsøgspersonerne øgede køllehovedhastighed med

1.5 % på gruppebasis, hvor der i dette specialestudie blev fundet en forøgning på 2,7%. Der er ifølge

(Fletcher & Hartwell, 2004) 3 hovedfaktorer der påvirker køllehovedhastighed: den muskulære styrke,

distancen for hvor kraften agere og den segmentale acceleration der influere på den samlede hastighed.

I foreliggende studie forventedes ingen øgning i muskelstyrke, da forsøgspersonerne udføre stor

mængde af styrketræning for vedligeholdelse af muskelstyrke og dermed vil træning med elastikker ikke

stimulere til hypotrofi og ifølge de fysiske træner, blev den maksimale styrke ikke ændret, dog er den

maksimale muskelstyrke ikke målt. Den segmentale acceleration i golfsvinget menes også at kunne

ændre på hastigheden af køllehovedet og med en forbedret hastighed på arme og hænder i nærværende

studie, bakker dette op om hypotesen fra (Fletcher & Hartwell, 2004). Håndledsbevægelsen i nedsvinget

har vist sig at have stor indflydelse på køllehovedhastighed og dermed også længden på et golfslag

(Nesbit, 2005). Jo længere tid en golfspiller holder håndledspositionen i nedsvinget inden der

accelereres, jo mere kraft vil der generes i den kinetiske kæde og overføres til køllehovedet. Resultaterne

i dette specialestudie viser at tiden fra håndlednes maksimale hastighed til boldimpact forkortes

signifikant med 20,67 ms, hvilket indikere at spillerne forsinker accelerationen af håndledsbevægelsen

efter den differentierede træning og dette kan være grunden til den øgede distance på golfslaget, samt

den øgede køllehovedhastighed. Derudover vil en bedre udnyttelse af SSC give større fart i køllen, ved

først at forlænge muskler og dernæst kontrahere (Hume, et al., 2005). I nærværende specialestudie kan

denne førnævnte forbedring af hastigheden på arme og hænder, muligvis være et resultat af en bedre

udnyttelse af SSC og deraf resultat af den øgede køllehovedhastighed, samt distance på golfslaget. Især

da den totale svingtid ikke forandres efter differentieret træning, er det et tegn på spillerne ikke svinger

køllen hurtigere og dermed opnår den højere køllehovedhastighed, men at dynamikken forandres. Der

er dog ikke ingen signifikant forandring i tiden for tilbagesving eller nedsving. Spillerne opnår en

hastighed på armene på 1117 gr/s der er helt på højde med de bedste spillere i Europa, der har en

hastighed på 1165 gr/s (Hume, et al., 2005).


Side 34 af 64

Resultaterne i nærværende specialestudie viser tilsyneladende ingen ændringer i

forskydningen i tilbagesvinget efter perioden med differentieret træning, men en reducering i

overkroppens rotation omkring rygradsaksen på -4,1° i nedsvinget. Der findes i litteraturen ingen data

på hvor meget overkroppen roterer hos professionelle spillere. Det kunne dog tyde på at fremgangen i

hastighed på håndledne og arme i nærværende specialeprojekt, samt den forbedrede timingsekvens fra

håndledne opnås med mindre rotation i overkroppen ned til impact og dermed større stabilitet omkring

CoP, samt en forbedret overførsel af kraft i den sekventielle kinetiske kæde (Hume, et al., 2005).

Spillernes x-faktor og x-faktor stretch er ikke forandret. Spillerne har altså ikke forringet deres teknik

omkring svingplan og forskydninger med den differentierede træning og da spillerne i forvejen er på

topniveau, er dette et vigtigt element.

Efter perioden med differentieret neuromuskulærer træning ses et fald i muskel

aktiveringsmønstret i Gluteus Maximus, både fra -10 ms til impact og i peak EMG. Mange studier har

fokuseret på EMG analyse for golfspillere, men relativt få studier har opsamlet data fra

underekstremiteterne, der alle er normaliseret i forhold til MVC (Marta, et al., 2012). Det synes derfor

nødvendigt med flere EMG undersøgelser af en golfspillers underekstremiteter for at vide, om

resultaterne i dette specialeprojekt er reelle. Et studie har undersøgt aktiveringsmønstret i venstre

Gluteus Maximus, der spiller en stor rolle i den power der genereres i accelerationsfasen i nedsvinget,

samt for at stabilisere hoften i det kraftfulde nedsving (Watkins, et al., 1996). I nærværende projekt blev

en øgning i køllehovedhastighed samt en højere fart i hænder og håndled i nedsvinget fundet efter de 6

ugers træning, hvilket kan indikere højere powerudvikling. Da timingen af håndledsbevægelsens topfart

er forsinket efter den differentierede træning, ser det ud til at spillerne er i stand til at genere højere

power, på trods af mindre aktivering af venstre Gluteus Maximus. Dette understøtter at de kinematiske

forbedringer muligvis opstår i kraft af en bedre udnyttelse af den kinetiske kæde i overkroppen samt en

forbedret udnyttelse af SSC dynamik. Dog vil en reduceret aktivering af Gluteus Maximus i venstre side

med stor sandsynlighed skabe mindre GRF der udføres ved netop at udnytte en form for afsæt fra jorden

(Hume, et al., 2005). Der er endvidere brug for studier der direkte undersøger sammenhængen mellem

GRF og aktivering af Gluteus Maximus i et golfsving. GRF er heller ikke målt i dette specialeprojekt.


Side 35 af 64

I kontrolperioden har spillerne forandret enkelte parametre målt på forskydning af hoften,

både i tilbagesvinget og nedsvinget. Der er tendens til at spillernes hofte forskyder sig mere i retning

venstre/højre, men mindre i retning op/ned. Kontrolperioden for spillerne i dette studie blev udført med

spillernes almindelige tekniske bloktræning, hvilket har medført denne ændring på henholdsvis 0,2 cm

og -0,2 cm respektivt. Forandringen har dog ikke betydning for præstationen hos spillerne, da både

køllehovedhastighed og bold outcome forbliver uændret. En kinematisk ændring i kontrolperioden kan

forekomme når spillerne træner mod forbedring af teknikken med deres normale træning.

Hofteforskydningen ændres igen efter den differentierede træning tilbage til udgangspunktet

gennemsnitligt, dog er dette resultat ikke signifikant.

Der findes ikke studier der har undersøgt golfpræstation ved både at måle på bold outcome,

kinematiske data samt muskelaktiveringsmønster. De fleste studier har således kun undersøgt enkelte

elementer af golfpræstation og validiteten i dette studie er derfor højt. Kun 2 studier (Evans, et al., 2008)

har undersøgt kinematiske data ved hjælp af Golfbiodynamics. Kinematiske data er flere gange

indsamlet ved hjælp af Highspeed kamera eller ved hjælpe af andre 3D analyse programmer der stadig

anses for at være den mest præcise metode (Keogh & Hume, 2012). Trackman er ikke benyttet før til at

måle boldoutcome i videnskabeligt øjemed, her er benyttet andre ”ball launch” systemer (Keogh &

Hume, 2012). Derfor er det svært at vurdere om reliabiliteten er høj, før Golfbiodynamics og Trackman

er benyttet i flere studier eller at måleusikkerheden i disse målemetoder er undersøgt mere præcist.

Disse systemer bruges dog af flere professionelle golfspillere på Europa Touren samt PGA touren på

grund af det hurtige feedback system, samt de præcise målinger ifølge fabrikanterne selv (Dickmeiss,

2014) (Evans, et al., 2008) (Trackman, 2013). At kombinere systemer der både bliver benyttet praktisk i

træningen, samt til videnskabelige undersøgelser kan mindske måleusikkerhed i forsøg da spillerne

kender disse systemer i forvejen og derfor er at foretrække. Der er mange studier der har udført EMG

undersøgelser på golfspillere. Her er der både benyttet ”wire” elektroder samt overflade elektroder. Det

er samtidig også forskelligt om der er benyttet standardiseret metode for elektrode placering, eller om

EMG data er normaliseret i forhold til MVC eller i forhold til Root Mean Square (RMS) (Marta, et al.,

2012). Da der ikke findes en ensartet metode for EMG analyse, er det svært at vurdere reliabilitet i


Side 36 af 64

forhold til andre studier. Den mest præcise EMG analyse benyttet på golfspillere er foreslået ved

normalisering af EMG i forhold til peak EMG målt under MVC (Marta, et al., 2012).


Side 37 af 64

Studiets Begrænsninger

I nærværende speciale projekt er der ikke analyseret på spillernes opstilling, hvilket kan være en

begrænsning. Ændringer i opstillingen kan resultere i anderledes svingmønstre, men da disse spillere er

på et højt niveau vil opstillingerne formodes at være uændret ifølge PGA udannet træner (Dickmeiss,

2014). Endvidere er der kun benyttet 6 forsøgspersoner, hvilket resultere i lavere statistisk power. Når

der som her benyttes få forsøgspersoner, vil enkelte forsøgsresultater der afviger fra resten af gruppen

nemt kunne ændre den gennemsnitlige forandring, og dermed begrænse forsøgets resultater. Ved at

benytte spillernes normale træningsform i kontrolperiode, kan der her forekomme ændringer i

resultatet, hvilket også ses i nærværende specialeprojekt. Spillerne arbejder i kontrolperioden på

forbedring af teknik og derfor kan dette begrænse en målt forbedring fra en intervention. En

kontrolgruppe der ikke udføre træning med henblik på fremgang, kan imødekomme denne

begrænsning. Det var dog ikke muligt i dette specialeprojekt, grundet begrænset deltagelse af

forsøgspersoner. Der blev ikke opsat en overordnet standardisering for hvor EMG elektroderne skulle

placeres, på hver spiller og en individuel elektrode placering kan give afvigelser i de samlede resultater

i form af mere eller mindre aktivering fra person til person, alt efter hvor på musklen elektroden er

placeret. Der er dog helt samme individuelle elektrode placering fra hver test, da de er afmærket på et

transparent kort ved første test og benyttet til genplacering ved de øvrige tests. En anden begrænsning

i EMG metoden er den manglende MVC. Ved at udføre MVC kan aktiveringsmønstret normaliseres op i

mod aktiveringen i golfsvinget og dermed se en procentvis aktivering i forhold til det maksimale. MVC

data blev i nærværende specialeprojekt indsamlet, dog med for mange fejl og dermed fjernet fra studiet.


Side 38 af 64

Konklusioner

I dette specialeprojekt er der undersøgt effekten af en forholdsvis ny motorlearning teori betegnet som

”differentieret læring” på golfpræstationen hos unge elitegolfspillere. Træningsmodellen er udviklet af

de fysiske trænere på det danske golflandshold og foregår neuromuskulært med Theraband elastikker

og er baseret på differentieret træning, der går ud på at variere øvelserne konstant for at stimulere det

motoriske program optimalt og for at udøveren selv finde den optimale strategi for læring. Normalt

træner golfspillere med bloktræning, hvor de udføre samme øvelse med samme mål igen og igen og kun

få motorlearning studier har undersøgt dynamisk lignende modeller med gode resultater hos

eliteudøvere. Efter 6 ugers differentieret neuromuskulær træning blev forbedringer på golfspillernes

præstationsevner observeret der er afbilledet i en forbedring i ”Carry Distance” på 9,6m og forbedring i

Køllehovedhastighed på 2,5 mph. Af dynamiske kinematiske data var der en reducering i ”hånd til

impact” hastighed på -20,6 ms, en øgning i maksimal hastighed på armenes bevægelse på 187,5 gr/s og

en øgning i maksimal hastighed på hændernes bevægelse på 396 gr/s. På kroppens forskydninger var

der reducering i overkroppens rotation i nedsvinget på -4,1°. På muskel aktiveringsmønstre var der efter

den differentierede træning forskel på aktiveringen i Gluteus Maximus fra -10 ms til boldimpact med et

fald på 45,5 mV, samt på hvor meget Gluteus Maximus aktiveres maksimalt i hele svinget, med et fald

på 659,9 mV. I kontrolperioden, hvor spillerne udførte bloktræning og selvtræning, var der øgning i hvor

meget hoften forskyder sig (venstre/højre) i tilbagesvinget på 0,2 cm samt en tendens til reducering i

hoftens forskydning (op/ned) i tilbagesvinget på 0,2 cm. I nedsvinget var der ligeledes efter

kontrolperioden en tendens til øgning på hoftens forskydning (venstre/højre) og (op/ned) på -0,2 cm og

-2,0 cm respektivt. Resultaterne indikere en bedre udnyttelse af håndledsaccelerationen samt

forbedring af SSC og da det blandt forskere generelt er accepteret at et længere golfslag, samt en højere

køllehovedhastighed er tæt forbundet med bedre score på golfbanen, ser det ud til at differentieret

neuromuskulær træning stimulere det motoriske program til forbedring af elitegolfspilleres præstation

efter 6 uger, i forhold til deres almindelige bloktræning med selvguidet træning. Denne træningsform

bør således implementeres af tekniske og fysiske trænere til at optimere spillernes teknik, samt

individuel indsigt i eget præstationsmønster.


Side 39 af 64

Fremtidige Studier

Studier i fremtiden bør fokusere på hvordan træningen stimulere elitespilleres teknik i putning og indspil

i forskellige miljøer, da dette har stor indflydelse på præstationen. Derudover bør målinger på spillernes

GRF indgå i metoden for at måle en spillers præstation i laboratorium. Der kan i fremtiden ligeledes

undersøges om samme træningsmodel har ligeså stor positiv effekt hos golfspillere på middel niveau.

Dette vil give klubtrænere bedre redskaber til at forbedre teknikken hos den gennemsnitlige golfspiller.


Side 40 af 64

Referencer

Adams, J. A., 1971. A closed-loop theory of motor learning. J Motor Behav, 3, pp. 111-149. Anon., 2012. European Tour. [Online] Available at: www.europeantour.com [Accessed 2 Januar 2013]. Arvidsen, S., 2013. PGA pro Elev på 3 år [Interview] (12 December 2013). Bertram, C., Marteniuk, R. & Guadagnoli, M., 2007. On the use and misuse of videoanalyse. Interbational Journal of Sports Science and Coaching, 1, pp. 37-46. Cochran, A. & Stobbs, J., 1968. The search for the perfect swing. Philadelphia: s.n. Dayan, E. & Cohen, L. G., 2011. Neuroplasticity Subserving Motor Skill Learning. Neuron, 3 November. Dickmeiss, D., 2014. Korrespondance med PGA uddannet landstræner [Interview] (15 01 2014). Evans, K., Refshauge, K. M., Adams, R. & Barret, R., 2008. Swing Kinematics in Skilled Male Golfers Following Putting Practice. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. Fletcher, I. & Hartwell, M., 2004. Effect of an 8-week combined weights and plyometrics training program on golf drive performance. J Strength Cond Res, pp. 59-62. Geisler, P. R., 2001. Golf. Sports injury prevention and rehabilitation. Gergley, F., 2010. LATENT EFFECT OF PASSIVE STATIC STRETCHING ON DRIVER CLUBHEAD SPEED, DISTANCE, ACCURACY AND CONSISTENT BALL CONTACT IN YOUNG MALE COMPETITIVE GOLFERS. Journal of Strength and Conditioning Research, 24 12, pp. 3326-3333. Goodwinn, J. E. & Meeuwsen, H. J., 1996. INVESTIGATION OF THE CONTEXTUAL INTERFERENCE EFFECT IN THE MANIPULATION OF THE MOTOR PARAMETER OF OVER-ALL FORCE. Perceptual and Motor Skills. Guadagnoli, M. A., Holcomb, W. R. & Weber, T., 1999. The relationship between contextual interference effects and performer expertise on the learning of a putting task. Journal of Human Movement Studies. Guadagnoli, M., Holcomb, W. & Davis, M., 2002. The efficacy of video feedback for learning the golf swing. Journal of Sports Sciences, 20, pp. 615-622. Guadagnoli, M. et al., 2001. The influence of video and verbal information on learning the golfsving. optimising performance in golf, pp. 94-103. Hale, T. & Hale, G., 1990. Lies, damned lies and statistics in golf. Science and golf: Proceedings of the First World Scientific Congress of Golf, pp. 159-164.


Side 41 af 64

Hellstrøm, J., 2009a. Competetive Elite Golf - A Review of the Relationship Between Playing Results, Technique and Physique. Sports Med, pp. 723-741. Henry, R. M. & Rogers, D. E., 1960. Increased response latency for complicated movements and a “memory drum” theory of neuromotor reactions. Res Quat, pp. 448-457. Hume, P. A., Keogh, J. & Reid, D., 2005. The Role of Biomechanics in Maximising Distance and Accuracy of Golf Shots. Sports Medicin, pp. 429-449. Humpert, V., 2004. MA thesis: Vergleichende Analyse von Techniktrainingansätzen zum Tennisaufschlag. University of Münster. Kelso, J. S., 1995. Dynamic patterns—the self-organization of brain and behavior. MIT, Cambridge. Keogh, J. W. & Hume, P. A., 2012. Evidence for biomechanics and motor learning research improving golf performance. Sports Biomechanics, 2 11, pp. 288-309. Konrad, P., 2005. The ABC of EMG, USA: Noraxon Inc.. Kosendiak, J., Naglak, F. & Kosendiak, J., 2007. Evaluation of the polish national junior team golf players anaerobic function and motor capacity. Stud Phys Culture Tourism, 14, pp. 265-70. Marta, S. et al., 2012. Electromyography variables during the golf swing: A literature review. Journal of Electromyography and Kinesiology, pp. 803-813. Nesbit, M. S., 2005. A three dimensional kinematic and kinetic study of the golf swing. Journal of Sports Science and Medicine, pp. 499-519. Paulsen, T., 2007. Golf i Danmark – et overblik, s.l.: Idrættens Analyseinstitut. Porter, J. M. & Magill, R. A., 2010. Systematically increasing contextual interference is beneficial for learning sport skills. Journal of Sports Sciences, 28 12, pp. 1277-1285. Roth, K., 1989. Taktik im Sportspiel. Schorndorf: Hofmann. Römer, J., Schöllhorn, W. I. & Jaitner, T., 2003. Differentielles lernen bei der Aufschlagannahme im Volleyball. Messtraining, Motorisches Lernen, pp. 129-133. Savelsbergh, G. J. et al., 2010. A new method to learn to start in speed skating: A differencial learning approach. International Journal of Sports Psycholigy. Schöllhorn, W., 2000. Practical consequences of systems dynamic approach to technique and strength training. Acta Academiae Olympique Estonia, 8, pp. 25-37. Schöllhorn, W. & Beckmann, H., 2003. Differential learning in shot put. European workshop on movement sciences, p. 68. Schöllhorn, W. I., Michelbrink, M., Beckman, H. & Frank, T. D., 2008. A quantitative dynamical systems approach to differential learning: self-organization principle and order parameter equations. Biological


Side 42 af 64

Cybernetics, pp. 19-31. Sell, T., Tsai, Y. & Smoliga, J., 2007. Strength, flexibility,and balance characteristics of highly proficient golfers.. J Strength Cond Res, pp. 1166-1171. Sommer, M. & Rönnqvist, L., 2009. Improved motor-timing: effects of synchronized metronome training on golf shot accuracy. Journal of Sports Science and Medicine. Tinmark, F., Hellström, J., Halvorsen, K. & Thorstensson, A., 2010. Elite golfers’ kinematic sequence in full-swing and partialswing shot. Sports Biomechanics, 9 November, pp. 236-244. Torres-Ronda, L., L, S.-M. & González-Badillo, J., 2011. Muscle strength and golf performance: A critical review. Performance and Health Research Group for High-Level Sports, 1 Marts, pp. 9-18. Trackman, 2013. Trackman. [Online] Available at: http://trackman.dk/mediakit/Pro-brochure.pdf [Accessed 6 januar 2013]. Turvey, M. T., 1990. Coordination. Am Psychol, 45, pp. 938-953. Wagner, H. & Müller, E., 2008. The effects of differential and variable training on the quality parameters of a handball throw. Sports Biomechanics, Januar, pp. 54-71. Watkins, R. G. et al., 1996. Dynamic Electromyographic Analysis of Trunk Musculature in Professional Golfers. The Amercian Journal of Sports Medicin, 24 4. Wells, G., Maryam, E. & Thomas, S., 2009. PHYSIOLOGICAL CORRELATES OF GOLF PERFORMANCE. Journal of Strength and Conditioning Research, 3 23, pp. 741-750. Aagaard, P., 2002. Neuromuscular aspects of eccentric muscle contraction in vivo evaluated by use of isokenetic dynamometry. Isokenetics and Exercise Science.


Side 43 af 64

Bilag 1

Deltagerinformation og samtykke for videnskabeligt forsøg

Forsøgets titel

Effekten af differentieret træning på elitegolfspilleres præstation (kan ændres i forsøgperioden)

Ansvarlig for forsøget Specialestuderende ved institut for idræt og biomekanik (IoB) Jakob Kelberg Mail: [email protected] tlf: 22 99 09 00

Forsøgets formål At undersøge om en differentieret træningsform med Theraband elastikker har indflydelse på elitegolfspilleres teknik, slagudfald og muskelaktivering på 4 bestemte muskler.

Frivillig deltagelse Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage. Hvis du trækker dig ud af forsøget vil dette ikke få betydning for din dine rettigheder i øvrigt. Før du kan deltage skal du gennemlæse hele deltagerinformationen, og derefter underskrive samtykkeerklæringen.

Mulige fordele Deltagelse i dette forsøg kan muligvis forbedre din teknik i golfsvinget. Der er intet der tyder på din teknik vil forringes.

Metode Efter første test vil du gennemgå en kontrolperiode på 3 uger, hvor der ikke vil ændres i din ugentlige træningsmetode, mængde eller spil. Du vil derefter blive testet igen. Interventionsperioden varer så i 8 uger, hvor din tekniske træning vil blive suppleret af 1 ugentlig superviseret dynamisk elastik træning og 4 ugentligt sekvenser hvor du selv skal træne. Efter dette vil du blive testet igen og de 3 test vil sammenlignes i forhold til det opstillede mål.

Baggrund Set fra et neuromotorisk perspektiv omfatter golfsvinget en lang række motoriske delprogrammer, der ofte trænes på samme måde igen og igen - og som for elitespilleres vedkomne integreres i et samlet motorisk program der er benyttet flere tusinder gange. For elitespillere der er i fysisk god form, vil det kræve en massiv indsats at forbedre eller ændre dette motoriske program. Normal vil den tekniske træning foregå i samarbejde med en uddannet teknisk træner der enten videregiver en form for feedback til udøveren, analysere de hurtige bevægelser med videoanalyse eller ved at udfører bloktræning på driving range igen og igen indtil den nye bevægelse sidder indprentet i motorprogrammet. Men nyere forskningsbaserede undersøgelser viser at såkaldt 'differentiel træning', hvor træningsbevægelserne konstant varieres, kan have større positiv indvirkning på elitespilleres teknik og samme resultat er opnået ved indlæring af kuglestød. Dette til trods er der kun udført relativt få motorlearning studier der undersøger hvordan golfspillere kan optimere træning og dermed golfpræstation og i mange studier med golfspillere, er spillernes slag-performance kun målt indirekte. Dette specialeprojekt vil teste en ny model for træningsoptimering til elitegolfspillere baseret på implementering af differentiel træning og samtidig benytte en model for videnskabelige målinger der kun er brugt få gange.

mailto:[email protected]


Side 44 af 64

Testprocedure Før hver af de 3 test skal du besvare et spørgeskema om den foreliggende periodes træning så vi kan holde styr på din træningsmængde. Du vil blive vejet og målt og BMI vil blive udregnet. Elektroder påsættes først på de 4 muskler: Venstre Gluteus Maximus (venstre ballemuskel), Højre Pectoralis Major (højre brystmuskel), venstre latisimus dorsi (venstre vingemuskel) og Venstre obliqus internus (vesntre side af de skrå mavemuskler). Musklerne er valgt udfra hvilke muskler der er mest aktive i golfsvinget. Dernæst udføres en standardiseret opvarmning bestående af ledopvarmning i skulder, håndled, nakke og hofte regionen, 3 min sving med 2 jern og 5 fulde slag med 5 jern. Kabler påsættes elektroderne og elektroderne tapes til. Fuld statisk MVC (maksimal statisk muskelkontraktion) udføres i de fire muskler i bænkpress maskine, træk til bryst, på briksen og liggende på jorden. Dernæst kobles Golfbiodynamics på til opsamling af kinematiske data. Du bliver instrueret om hvilket slag du skal slå: ”på et længere par 4 hul har du drivet ud midt i fairway og har valgt at slå et 5 jern ind midt på green”. Der skal derfor slås et fuldt slag så præcist som muligt. Der udføres først 5 slag med opsamling af EMG data, hvorefter Golfbiodymanics tændes og kalibreres. Derefter udføres 5 slag hvor golfbiodynamics kinematiske data opsamles.

Bivirkninger Der er ingen bivirkninger ved deltagelse i forsøget. EMG påsætning kan give rød og irriteret hud i mindre områder, men intet farligt.

Udgår fra forsøg Hvis du mod forventning udgår fra forsøget bedes du melde det til forsøgsansvarlig eller træningsansvarlige. Jeg erklære hermed at jeg har læst og forstået samtykkeerklæring for deltagelse i forsøget. ________________ ____________________________________________ Dato for underskrift Underskrift


Side 45 af 64

Bilag 2

Metode for hvordan MVC test blev udført i hver af de 3 tests. De opsamlede data var dog med for mange

fejl til at blive taget med i specialprojektet.

Figur 8 MVC test for de 4 muskler (Konrad, 2005) modificeret billede

4 MVC test er udført for de 4 muskler, se Figur 8. Obliquus Internus og Glutaeus Maximus er udført på

briks som vist på billedet, mens Pectoralis Major er udført i fikseret bænkpres med albuevinkel i 90

grader og Latissimus Dorsi udført i ”træk til bryst” med arme fuldt ekstenderet (Konrad, 2005). Efter

MVC data var opsamlet, kunne de opsamlede EMG data nomaliseres i forhold til MVC.


Side 46 af 64

Bilag 3

Eksempel på Trackman Rapport fra enkelt forsøgsperson.


Side 47 af 64


Side 48 af 64


Side 49 af 64

Bilag 4

Eksempel på rapport fra Golfbiodynamics fra enkelt forsøgsperson test 3.


Side 50 af 64


Side 51 af 64


Side 52 af 64


Side 53 af 64


Side 54 af 64


Side 55 af 64


Side 56 af 64


Side 57 af 64


Side 58 af 64


Side 59 af 64

Bilag 5

Eksempel på EMG signal fra de fire muskler, før highpass filtrering ved 20Hz samt efterfølgende lowpass

filtrering ved RMS (Root Mean Square).


Side 60 af 64

Bilag 6

Eksempel på enkelt ouput fil fra EMG analyse af 4 muskler på et golfslag fra en forsøgsperson til en test.

Datasweep analyzed (GOLF swing file - 1000 Hz sampling rate) : moe3.raw Name of TEXT-output file : moe3.txt Name of BIOMAX-output file : No Biomax file created *** EMG1 EMG2 EMG3 muscles *** Mean Average EMG (MAV) in 10 milisec intervals (#1-26) (uV), peak EMG (#29) (uV) and index at peak EMG (#28) (ms), peak EMG (uV) averaged over 50, 100 og 200 ms (#30,31,32), Rate of EMG Rise (uV/s): peak and 30, 50, 75 msec (#34-37). Time = 0 defines Ball impact (i = index = msec) K24 K25 K22 K23 K26 K27 K28 --------------------------------------------------------------- i-intval i-intval T-intval T-intval EMG1 EMG2 EMG3 --------------------------------------------------------------- 1 2970.00 2980.00 -250.00 -240.00 298.15 198.04 285.44 2 2980.00 2990.00 -240.00 -230.00 200.35 174.46 246.22 3 2990.00 3000.00 -230.00 -220.00 168.34 140.45 225.77 4 3000.00 3010.00 -220.00 -210.00 126.58 112.08 187.76 5 3010.00 3020.00 -210.00 -200.00 171.05 106.06 145.33 6 3020.00 3030.00 -200.00 -190.00 199.42 130.43 122.76 7 3030.00 3040.00 -190.00 -180.00 200.93 152.28 119.35 8 3040.00 3050.00 -180.00 -170.00 193.28 175.54 101.59 9 3050.00 3060.00 -170.00 -160.00 184.45 196.96 94.28 10 3060.00 3070.00 -160.00 -150.00 127.66 189.19 86.58 11 3070.00 3080.00 -150.00 -140.00 68.36 170.26 85.32 12 3080.00 3090.00 -140.00 -130.00 48.50 154.52 77.08 13 3090.00 3100.00 -130.00 -120.00 40.47 127.76 59.49 14 3100.00 3110.00 -120.00 -110.00 42.14 81.06 54.76 15 3110.00 3120.00 -110.00 -100.00 45.50 73.48 49.99 16 3120.00 3130.00 -100.00 -90.00 40.10 75.36 76.35 17 3130.00 3140.00 -90.00 -80.00 39.70 85.54 149.24 18 3140.00 3150.00 -80.00 -70.00 44.04 96.90 219.60 19 3150.00 3160.00 -70.00 -60.00 42.13 137.35 240.03 20 3160.00 3170.00 -60.00 -50.00 39.17 183.52 247.34 21 3170.00 3180.00 -50.00 -40.00 38.88 185.73 246.24 22 3180.00 3190.00 -40.00 -30.00 40.87 182.41 241.75 23 3190.00 3200.00 -30.00 -20.00 55.31 196.34 202.95 24 3200.00 3210.00 -20.00 -10.00 81.71 212.26 193.72 25 3210.00 3220.00 -10.00 0.00 88.79 217.46 224.25 26 3220.00 3230.00 0.00 10.00 93.47 271.97 234.54


Side 61 af 64

27 ---- ---- ---- ---- * * * 28 ---- ---- ---- ---- 2928.00 2765.00 2922.00 29 ---- ---- ---- ---- 535.22 401.76 445.62 30 ---- ---- ---- ---- 450.06 356.58 399.38 31 ---- ---- ---- ---- 402.43 318.11 372.45 32 ---- ---- ---- ---- 314.39 224.36 316.76 33 ---- ---- ---- ---- * * * 34 ---- ---- ---- ---- 669.72 1345.82 1556.17 35 ---- ---- ---- ---- -164.24 2607.99 564.72 36 ---- ---- ---- ---- 459.25 2117.51 -1047.52 37 ---- ---- ---- ---- 685.04 2307.06 20.29 *** EMG4 EMG5 muscles *** Mean Average EMG (MAV) in 10 milisec intervals (#1-26) (uV), peak EMG (#29) (uV) and index at peak EMG (#28) (ms), peak EMG (uV) averaged over 50, 100 og 200 ms (#30,31,32), Rate of EMG Rise (uV/s): peak and 30, 50, 75 msec (#34-37). Time = 0 defines Ball impact (i = index = msec) K24 K25 K22 K23 K29 K30 K47 K48 ------------------------------------------------------------------------ i-intval i-intval T-intval T-intval EMG4 EMG5 EMG6 EMG7 ------------------------------------------------------------------------ 1 2970.00 2980.00 -250.00 -240.00 168.00 168.00 ---- ---- 2 2980.00 2990.00 -240.00 -230.00 141.94 141.94 ---- ---- 3 2990.00 3000.00 -230.00 -220.00 114.25 114.25 ---- ---- 4 3000.00 3010.00 -220.00 -210.00 72.86 72.86 ---- ---- 5 3010.00 3020.00 -210.00 -200.00 53.00 53.00 ---- ---- 6 3020.00 3030.00 -200.00 -190.00 53.79 53.79 ---- ---- 7 3030.00 3040.00 -190.00 -180.00 58.62 58.62 ---- ---- 8 3040.00 3050.00 -180.00 -170.00 59.48 59.48 ---- ---- 9 3050.00 3060.00 -170.00 -160.00 64.66 64.66 ---- ---- 10 3060.00 3070.00 -160.00 -150.00 69.12 69.12 ---- ---- 11 3070.00 3080.00 -150.00 -140.00 74.12 74.12 ---- ---- 12 3080.00 3090.00 -140.00 -130.00 74.96 74.96 ---- ---- 13 3090.00 3100.00 -130.00 -120.00 70.69 70.69 ---- ---- 14 3100.00 3110.00 -120.00 -110.00 64.74 64.74 ---- ---- 15 3110.00 3120.00 -110.00 -100.00 52.92 52.92 ---- ---- 16 3120.00 3130.00 -100.00 -90.00 43.85 43.85 ---- ---- 17 3130.00 3140.00 -90.00 -80.00 55.92 55.92 ---- ---- 18 3140.00 3150.00 -80.00 -70.00 83.23 83.23 ---- ---- 19 3150.00 3160.00 -70.00 -60.00 91.87 91.87 ---- ---- 20 3160.00 3170.00 -60.00 -50.00 92.81 92.81 ---- ---- 21 3170.00 3180.00 -50.00 -40.00 92.04 92.04 ---- ---- 22 3180.00 3190.00 -40.00 -30.00 88.98 88.98 ---- ---- 23 3190.00 3200.00 -30.00 -20.00 72.44 72.44 ---- ---- 24 3200.00 3210.00 -20.00 -10.00 64.54 64.54 ---- ---- 25 3210.00 3220.00 -10.00 0.00 73.91 73.91 ---- ---- 26 3220.00 3230.00 0.00 10.00 79.85 79.85 ---- ---- 27 ---- ---- ---- ---- * * ---- ---- 28 ---- ---- ---- ---- 2948.00 2948.00 ---- ---- 29 ---- ---- ---- ---- 220.26 220.26 ---- ---- 30 ---- ---- ---- ---- 198.65 198.65 ---- ---- 31 ---- ---- ---- ---- 174.08 174.08 ---- ---- 32 ---- ---- ---- ---- 145.02 145.02 ---- ---- 33 ---- ---- ---- ---- * * ---- ---- 34 ---- ---- ---- ---- 458.38 458.38 ---- ----


Side 62 af 64

35 ---- ---- ---- ---- 95.69 95.69 ---- ---- 36 ---- ---- ---- ---- -523.25 -523.25 ---- ---- 37 ---- ---- ---- ---- -133.13 -133.13 ---- ---- Integrated EMG: iEMG (-10, -50, -100, +100 msec) (uVs) from time = 0 ms (Ball impact) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K37 K38 K39 K40 K44 K45 K52 K53 ------------------------------------------------------------------------ iTime iEMG-1 iEMG-2 iEMG-3 iEMG-4 iEMG-5 iEMG-6 iEMG-7 ------------------------------------------------------------------------ 1 -10.00 0.89 2.17 2.24 0.74 0.74 ---- ---- 2 -50.00 3.07 9.95 11.12 3.93 3.93 ---- ---- 3 -100.00 5.13 15.72 20.35 7.58 7.58 ---- ---- 4 100.00 7.72 26.95 10.32 3.88 3.88 ---- ---- Mean average EMG (MAV): iEMG/integration time (uV) from time = 0 ms (Ball impact) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K37 K38 K39 K40 K44 K45 K52 K53 ------------------------------------------------------------------------ iTime iEMG-1 iEMG-2 iEMG-3 iEMG-4 iEMG-5 iEMG-6 iEMG-7 ------------------------------------------------------------------------ 1 -10.00 88.79 217.46 224.25 73.91 73.91 ---- ---- 2 -50.00 61.30 199.10 222.34 78.55 78.55 ---- ---- 3 -100.00 51.27 157.21 203.48 75.79 75.79 ---- ---- 4 100.00 77.22 269.45 103.17 38.75 38.75 ---- ---- index at Ball impact k71-k77 (line #1) (ms) onset EMG (line #2) (ms), electromotoric delay EMD (line #3) (ms) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K31 K71 K72 K73 K74 K75 K76 K77 ------------------------------------------------------------------------ Fz force i-onEMG1 i-onEMG2 i-onEMG3 i-onEMG4 i-onEMG5 i-onEMG6 i-onEMG7 ------------------------------------------------------------------------ 1 ---- 3220.00 3220.00 3220.00 3220.00 3220.00 ---- ---- 2 ---- 2701.00 2690.00 2695.00 2695.00 2695.00 ---- ---- 3 ---- 519.00 530.00 525.00 525.00 525.00 ---- ---- iEMG and MAV (iEMG/integration time) at Ball impact (iBall) time interval: iBall-50 ms to imax (line #1: iEMG (uVs), #2:MAV (uV)) time interval: iBall-100 ms to imax (line #4: iEMG (uVs), #5:MAV (uV)) time interval: iBall-200 ms to imax (line #7: iEMG (uVs), #8:MAV (uV)) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K79 K80 K81 K82 K83 K84 K85 K86


Side 63 af 64

------------------------------------------------------------------------ interval iEMG-1 iEMG-2 iEMG-3 iEMG-4 iEMG-5 iEMG-6 iEMG-7 ------------------------------------------------------------------------ 1 -50.00 3.07 9.95 11.12 3.93 3.93 ---- ---- 2 -50.00 61.30 199.10 222.34 78.55 78.55 ---- ---- 3 * * * * * * ---- ---- 4 -100.00 5.13 15.72 20.35 7.58 7.58 ---- ---- 5 -100.00 51.27 157.21 203.48 75.79 75.79 ---- ---- 6 * * * * * * ---- ---- 7 -200.00 16.69 30.28 28.97 14.03 14.03 ---- ---- 8 -200.00 83.47 151.38 144.83 70.13 70.13 ---- ---- POST IMPACT ANALYSIS - Mean EMG amplitude MAV (uV) recorded in successive 50-ms intervals relative to Ball impact (t=0) ***** EMG1 EMG2 EMG3 muscles ***** K91 K92 K93 K94 K95 K96 K97 --------------------------------------------------------------- index index Time (s) Time (s) EMG-1 EMG-2 EMG-3 --------------------------------------------------------------- 1 3220.00 3270.00 0.00 0.05 76.40 297.00 175.09 2 3270.00 3320.00 0.05 0.10 77.59 242.14 30.16 3 3320.00 3370.00 0.10 0.15 52.56 217.95 62.64 4 3370.00 3420.00 0.15 0.20 101.28 180.33 51.32 5 3420.00 3470.00 0.20 0.25 70.18 82.10 17.00 6 3470.00 3520.00 0.25 0.30 94.88 97.06 23.27 7 3520.00 3570.00 0.30 0.35 58.62 105.73 19.17 8 3570.00 3620.00 0.35 0.40 43.42 127.73 12.07 9 3620.00 3670.00 0.40 0.45 42.89 132.75 11.57 10 3670.00 3720.00 0.45 0.50 44.91 158.84 14.67 POST IMPACT ANALYSIS - Mean EMG amplitude MAV (uV) recorded in successive 50-ms intervals relative to Ball impact (t=0) ***** EMG4 EMG5 muscles ***** K91 K92 K93 K94 K98 K99 ------------------------------------------------------ index index Time (s) Time (s) EMG-4 EMG-5 ------------------------------------------------------ 1 3220.00 3270.00 0.00 0.05 61.48 61.48 2 3270.00 3320.00 0.05 0.10 15.68 15.68 3 3320.00 3370.00 0.10 0.15 26.63 26.63 4 3370.00 3420.00 0.15 0.20 27.29 27.29 5 3420.00 3470.00 0.20 0.25 13.55 13.55 6 3470.00 3520.00 0.25 0.30 13.85 13.85 7 3520.00 3570.00 0.30 0.35 7.96 7.96 8 3570.00 3620.00 0.35 0.40 8.42 8.42 9 3620.00 3670.00 0.40 0.45 8.49 8.49 10 3670.00 3720.00 0.45 0.50 8.39 8.39 Misc Data #5: Data sampling rate (Hz), #18: Frame number at Ball impact, #19: index Ball impact (ms), #25: trig level, #20: Trig at impact (V),


Side 64 af 64

#29: Trig at impact (V), #28: index at impact (ms), #31-37: EMG onsets K41 --------- UdenNavn --------- 1 * 2 * 3 * 4 * 5 1000.00 6 * 7 * 8 * 9 * 10 * 11 * 12 * 13 * 14 * 15 * 16 * 17 * 18 161.00 19 3220.00 20 4.49 21 * 22 * 23 * 24 * 25 * 26 * 27 * 28 3220.00 29 4.49 30 * 31 2701.00 32 2690.00 33 2695.00 34 2695.00 35 2695.00 36 * 37 * 38 * 39 * 40 *

Documents

Effekten af neuromuskulær differentieret træning på … · the 'hand to Impact' speed of 20.6 ms (p = 0.00), an increase in maximum speed of the arms, 187.5 deg/s (p = 0.01) and