24
Inspiration til nyresyge og andre interesserede Eſterår+vinter Opskriſtssamling d d d

Efterår+vinter Opskriftssamling - nyre.dk · på forhøjet kalium og fosfat. Med alle opskrifterne følger derfor en udregning af næringsindhold per person, så du f.eks. kan holde

  • Upload
    dodieu

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Inspiration til nyresyge og andre interesserede

Efterår+vinterOpskriftssamling

dd

d

2

d

3

d

ForordVelkommen til Nyreforeningens opskriftssamling, som, vi håber, vil fungere som inspiration til madlavningen i efterårs- og vintermånederne – både for nyresyge og andre interesserede.

Som nyresyg skal man være forsigtig med at spise visse fødevarer. Det skal imidlertid ikke være en hindring for at lave god og lækker mad, og derfor er opskrifterne udarbejdet særligt til at passe ind i nyresyges diæt, specielt med fokus på forhøjet kalium og fosfat. Med alle opskrifterne følger derfor en udregning af næringsindhold per person, så du f.eks. kan holde øje med, hvor meget kalium og fosfat du indtager.

Tilberedningsmetoden, hvor alle grønsager skæres i mindre stykker og koges med salt, er for at nedsætte indholdet af kalium i grønsagerne. Denne metode kan man med fordel undlade, hvis ikke man har forhøjet kalium.

Alle opskrifterne indeholder fede mælkeprodukter, som er til den patient, der har forhøjet fosfat. Derfor kan det med fordel anbefales at benytte et mindre fedtholdigt produkt, hvis ikke du har forhøjet fosfat.

Har du væskerestriktioner, så husk at også suppe tæller med i dit regnskab!

Med denne samling af opskrifter håber vi at kunne inspirere til lækre og nærende måltider i de kolde måneder. Vi følger op med nye opskrifter til foråret, som passer godt til sommer og solskin.

Rigtig god fornøjelse med madlavningen – og velbekomme!

d

4

eSkindstegt kulmule med fennikel, cherrytomater og oliven

Tilberedningstid: 1 time

INGREDIENSER (4 pers.)400 g kulmule2 fennikelknolde 300 g cherrytomater1 håndfuld udstenede sorte oliven1-2 fed hvidløg Lidt frisk timian1 dl hvidvin 2 tsk. smør 3 spsk. olivenolie Salt og peber

FREMGANGSMÅDEGrøntsager: Skær den grønne top af fenniklerne og skær knoldene i kvarte og derefter halveres de kvarte. Kog dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter. Tag dem herefter op og læg dem i et ovnfast fad.Prik cherrytomaterne og kog disse i letsaltet vand i ca. 45 sekunder. Tag dem herefter op og skyl dem under den kolde hane. Flå skindet af dem og læg dem i fadet sammen med fenniklen. Tilsæt oliven, timian og fintsnittet hvidløg og krydr med salt og peber. Hæld ca. 1 spsk. olivenolie over. Bland det hele godt og spred det ud i et jævnt lag i fadet. Fordel vin og smør over retten og sæt den i en forvarmet ovn på 220 grader i ca. ½ time.

Kulmule: Skær kulmulen i portionsstykker og rids den på skindsiden med en skarp kniv. Krydr med salt og peber. Steg fisken et par minutter på skindsiden i 2 spsk. olie på en varm pande. Skru herefter ned for varmen og lad fisken stege videre, stadig på skindsiden, indtil kødet får en mælkehvid farve. Så er den klar til servering! Retten kan serveres med ris. Velbekomme!

TIP! I stedet for kulmule kan du bruge torsk eller andre former for fisk.

5

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 2197 kJ/ 523 kcal Protein: 25 g Fedt: 12 g Kulhydrat: 73 g Fosfat: 316 mg Kalium: 1095 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

6

iKartoffel-porre suppe med brød Tilberedningstid brød: 2 timerArbejdstid brød : 30 minutter

Tilberedningstid suppe: 1 timeArbejdstid suppe: 30 minutter

INGREDIENSER (4 pers.)Brød¼ l lunkent vand 25 g gær1 spsk. rapsolie ¼ tsk. salt450 g hvedemel 100 g fuldkornshvedemel

Suppe4 porrer1 løg 300 g kartofler (4-5 stk.)½ l bouillon (hønse- eller grøntsagsbouillon) 1 dl madlavningsfløde (38 %)Groft salt og peber 125 g bacon

FREMGANGSMÅDERør gær ud i vandet. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det sammen til en lind dej. Lad dejen hæve i 45 minutter under et rent viskestykke. Slå dejen ned og form den til to brød. Lad brødene efterhæve i 30 minutter. Pensel brødene med æggehvide. Bag dem herefter i en forvarmet ovn på 225 grader i ca. 15 minutter. Rens porrerne, pil løget og skræl kartoflerne. Skær grønstagerne i stykker og kog dem i letsaltet vand i 5 minutter. Kog ½ liter vand ved siden af og tilsæt bouillon. Hæld kogevandet fra grøntsagerne, når de har kogt og tilsæt bouillonvandet. Kog retten op og lad det derefter simre i ca. 20 minutter. Blend det hele til en suppe og tilsæt fløden. Kog det hele igennem og smag til med lidt salt og peber. Rist bacon på panden og server det til suppen. Server brødet, evt. med lidt smør til. Velbekomme!

TIP! Du kan servere suppen med forskellige slags toppings, som fx creme fraiche og krydderurter (f.eks. purløg), blødstegte løg eller porreringe.

7

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 2295 kJ/546 kcal Protein: 18 g Fedt: 20 g Kulhydrat: 76 g Fosfat: 247 mg Kalium: 650 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

8

fStegt andebryst m. rosmarinkartofler og rødvinssyltet rødkål

Tilberedningstid: 1 ½ - 2 timerArbejdstid: 1 time

INGREDIENSER (4 pers.)

FREMGANGSMÅDE:Rødvinssyltet rødkålDel rødkålen i mindre stykker og snit den fint. Kog den snittede rødkål i et par minutter i letsaltet vand. Hæld kogevandet fra og bland rødkålen med honning, balsamico, citronsaft, salt og rødvin i en gryde. Sæt gryden på komfuret og lad retten småsimre under låg i 1 time. Rør af og til. Tag låget af gryden og lad væden fordampe i ca. 15-20 minutter eller til du synes, at retten har den rigtige konsistens.

Stegt andebrystRids skindet på andebrysterne i rudemønster, undgå at skære i selve kødet. Krydr med lidt peber. Steg brysterne med skindsiden nedad på en pande ved svag varme i ca. 15 minutter. Vend og steg kødsiden i ca. 15 minutter til kødet er gennemstegt og kødsaften er klar. Krydr med salt. Lad kødet hvile i ca. 10 minutter og skær det i tynde, skrå skiver fra den spidse ende.

Rødvinssyltet rødkål400 g rødkål (ca. ¼ rødkålshoved)1 ½ dl rødvin1 spsk. honning¼ spsk. balsamicosaft af ½ citron½ tsk. groft salt

Stegt andebryst2 stk. berberi andebryst1 spsk. rapsolieSalt & peber

Stegte rosmarinkartofler 1 kg kartofler2 spsk. olie4 fed hvidløg4 kviste rosmarinHavsalt og friskkværnet peber

Rødvinssauce¼ liter piskefløde (38 %)½ dl rødvinFedtstof fra andebrysterne1 tsk. andefond

9

Stegte rosmarinkartofler Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog kartoflerne i letsaltet vand til de er møre og kassér kogevandet. Skræl og skær hvidløgene i tynde skiver. Steg de kogte kartofler i olie, rosmarinkviste og hvidløg til de er sprøde og møre. Krydr retten med salt og peber og server straks.

RødvinssauceHæld fløden over andefedtet i panden. Tilsæt rødvin og andefond og lad sovsen koge op. Smag den til med salt og peber.

TIP! Du kan tilsætte sovsekulør, hvis du gerne vil have en brun sovs.

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 3329 kJ/793 kcalProtein: 41,5 gKulhydrat: 51,5 gFedt: 44,5 gFosfat: 473 mgKalium: 1660 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

10

eGullash med hvedeflutes

Tilberedningstid: 3 timerArbejdstid: 45 minutter

INGREDIENSER (4 pers.)500 g oksekød i tern600 g kartofler i tern1 stort løg1 spsk. paprika1 spsk. olivenolie¾ liter vand½ tsk. kommenfrø1 drys salt4 hele peberkorn2 gulerødder i skiver1 grøn peberfrugt1 laurbærblad 1 fed hvidløg

4 hvedeflutes à 50 g

FREMGANGSMÅDESkræl kartofler og gulerødder og rens peberfrugten. Skær grøntsagerne i tern og kog dem i 5 minutter i letsaltet vand. Hæld derefter kogevandet fra.Steg løget i olivenolie, til det er gyldent. Brun kødet og tilsæt paprika, salt, peberkorn, kommenfrø og vand. Lad blandingen simre under svag varme i ca. 2 timer.Tilsæt de forkogte grøntsager, hvidløg og laurbærblad og lad retten simre i yderligere 30 minutter.

Servér retten med lune flutes.

11

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 2000 kJ/478 kcalProtein: 35 gFedt: 11 gKulhydrat: 63 gFosfat: 377 mgKalium: 1351 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

12

dGulerodssuppe med røde linser, ingefær og chili

Tilberedningstid: 45 minutter

INGREDIENSER (4 pers.)1 løg 1 kg gulerødder 2 fed hvidløg 750 ml vand med bouillon (hønse- eller grøntsagsbouillon) ½ frisk rød chili3 spsk. frisk hakket ingefær 1 dl røde linser Olivenolie 12 store lækre tigerrejer Creme fraiche (38 %)

FREMGANGSMÅDEPil og hak løget. Skræl og hak gulerødderne. Hak ½ chili uden kerner, 1 fed hvidløg og ingefær. Kog gulerødderne til de er møre i letsaltet vand og hæld kogevandet fra. Opvarm olien i en gryde og steg løg, hvidløg og ingefær i et par minutter. Tilsæt de kogte gulerødder, chili og 500 ml af bouillonvandet. Lad det simre et minut og blend det hele til suppe med en stavblender. Tilsæt de resterende 250 ml af bouillonvandet lidt ad gangen, mens du blender. På denne måde kan du selv styre, hvilken konsistens du ønsker, din suppe skal have. Tilsæt de røde linser og lad suppen simre i 10 minutter. Smag suppen til med lidt salt og peber. Steg tigerrejerne i olie, 1 fed hvidløg og en smule salt og kom dem i suppen lige inden servering.

Suppen serveres med creme fraiche og evt. brød.

13

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 1500 kJ / 357 kcalProtein: 13 g Fedt: 18 g Kulhydrat: 36 g Fosfat: 210 mg Kalium: 823 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

14

iCitronkylling med spaghetti og tomater

Tilberedningstid: 1 time og 15 minutter

INGREDIENSER (4 pers.)3 spsk. olivenolie1 løg4 kyllingebryster à ca. 125 g2 spsk. hakket persille1 terning hønsebouillon opløst i 4 dl vand1 spsk. klar honningSaft og skal af 1 økologisk citron4 tsk. majsstivelse 2 spsk. vandsalt & peber

Spaghetti 180 g4 tomater á ca. 80 g

FREMGANGSMÅDEVarm olien op i en stor sauterpande og sauter løgene ved moderat varme i 3-4 minutter. Kom kyllingestykkerne i og steg dem gyldne på alle sider.

Opløs bouillonterningen i vandet og hæld det på panden. Tilsæt persille, honning og saften fra citronen. Lad retten simre, gerne under låg, i 10 minutter. Vend kyllingestykkerne og kog i yderligere 10 minutter. Tag kyllingebrysterne op og hold dem varme i et tildækket serveringsfad.

Kog spaghettien efter anvisning på pakken.

Bland majsstivelse og koldt vand, og jævn sovsen under piskning ved moderat varme. Riv citronen og sørg for kun at rive skallen, ikke det hvide! Tilsæt citronskallen og smag til sidst sovsen til med salt og peber. Hæld den herefter over de varme kyllingestykker og den kogte pasta.

Hak persille og tomater og drys det ud over retten ved servering.

15

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 1950 kJ/464 kcalProtein: 34 gFedt: 14 gKulhydrat: 54 gFosfat: 434 mgKalium: 1003 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

16

eBoller i karry ”Thai style”

Tilberedningstid: 1 time og 15 minutter

INGREDIENSER (4 pers.) Boller: 400 g hakket svinekød 1 æg 1 lille løg 2 tsk. grøn karrypasta 2 spsk. hvedemel Salt og peberCa. 7 dl vand1 bouillonterning

Karrysovs: 1 spsk. raps- eller olivenolie½ løg 1 gulerod (ca. 80 g)200 g broccoli200 g friske grønne bønner 2-3 tsk. karry1 tsk. hakket ingefær 2 fed hvidløg 1-2 tsk. hakket frisk chili 7 dl bouillonvand fra tilberedning af kødbollerne Salt og peberCa. 4-5 tsk. majsstivelse

FREMGANGSMÅDEKødboller: Pil løget og hak det fint. Bland det herefter med svinekødet og tilsæt mel, æg og karrypasta. Til sidst røres en smule salt og peber i. Sæt en gryde med vand over og tilsæt en bouillonterning. Form bollerne af farsen ved hjælp af en ske, og kom dem i vandet, når det koger. Skru en smule ned for varmen, når alle bollerne er i vandet og lad dem koge ved svag varme i ca. 8-10 minutter, indtil de er faste. Når bollerne ligger i vandoverfladen er de færdige og tages op. 3 dl af vandet gemmes til sovsen.

17

Karrysovs: Skræl guleroden og skær den i skiver. Skær broccolien ud i buketter og nip de grønne bønner. Kog gulerod, broccoli og bønner i 5 minutter i letsaltet vand og kassér herefter kogevandet. Hak chili, ingefær og hvidløg. Pil det halve løg og hak det fint. Varm ca. 1 spsk. raps- eller olivenolie op i en gryde og kom løg, chili, ingefær, hvidløg og karry heri. Svits det let under omrøring. Spæd til med bouillonvandet. Rør majsstivelse op i koldt vand og tilsæt det lidt ad gangen, under omrøring, til sovsen har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.Tilsæt broccoli, gulerod og bønner. Kom til sidst bollerne i og varm igennem. Retten serveres med ris og eventuelt en smule frisk koriander på toppen.

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 3100 kJ / 738 kcal Protein: 37 g Fedt: 30 g Kulhydrat: 84 g Fosfat: 500 mg Kalium: 1089 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

18

fChili con carne med creme fraiche og ris

Tilberedningstid: 45 minutter

INGREDIENSER (4 pers.)500 g hakket oksekød 1 dåse hakkede flåede tomater1 peberfrugt1 ½ stængel bladselleri2 gulerødder1 løg 2 fed hvidløg2 spsk. olie 100 g bønner fra dåse1 frisk rød chili 4 dl ris 6 dl vand4 spsk. creme fraiche (38 %)

FREMGANGSMÅDEVarm olien op i en tykbundet gryde. Pil og hak løg og hvidløg og svits begge dele et par minutter i olien. Tilsæt hakket oksekød og steg det sammen med løg og hvidløg, indtil det er brunt. Tilsæt tomater og hakket frisk chili. Rens peberfrugt og bladselleri og skær dem i stykker. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Kog grøntsagerne i letsaltet vand i 5 minutter og kassér herefter kogevandet. Kog risene efter anvisningen på pakken. Hæld bønnerne fra dåsen over i en si og skyl dem. Tilsæt de kogte grøntsager og bønnerne til retten og smag til med salt og peber.

Serveres med ris og creme fraiche.

19

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)

Energi: 2780 kJ / 662 kcalProtein: 37 g Fedt: 23 gKulhydrat: 76 gFosfat: 381 mg Kalium: 976 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

20

iRødvinskogte pærer med vaniljeis

Tilberedningstid: 1 timeArbejdstid: 20 minutter

INGREDIENSER (4 pers.)4 pærer som er faste i kødet 4 dl rødvin (helst tør)2 dl vand Saften fra ½ citron 150 g sukker 1 stang kanel 3 hele nelliker 2 hele kardemommekapsler1 stang vanilje Og en god vaniljeis!

FREMGANGSMÅDE Skræl pærerne, men lad stilken sidde. Skær blomsten for enden af, så pæren kan stå uden at vælte. Kog rødvin, vand, sukker og alle krydderierne op i en gryde. Læg pærerne i og lad dem simre i ca. ½ time, til de er møre, men ikke udkogte! Hvis pærerne ikke er helt dækkede af rødvin, kan du vende dem lidt efterhånden, så hele pæren bliver gennemkogt.Fisk pærerne op af lagen og sæt dem på et fad. Kog lagen ind til den bliver tyk, og hæld herefter lidt ud over pærerne. Server pærerne med en kugle lækker vaniljeis til.

21

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)Energi: 525 kJ/125 kcal Protein: 2 gFedt: 5 gKulhydrat: 18 gFosfat: 69 mg Kalium: 164 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

qwertyuiopåøælkjhgfdsazxcvbnm,.-

22

fKlatkager med hjemmelavet marmelade (4 pers.)

Tilberedningstid: 1 ½ timeArbejdstid: 30 minutter

INGREDIENSER (4 pers.)Risengrød:½ dl risengryn1 ½ dl vand1 ½ dl piskefløde (38 %) salt

Hjemmelavet marmelade:1 pose frosne bær (300 g) fx brombær, jordbær, blåbær eller stikkelsbær2 dl sukker1 dl vand

Klatkager:1 portion risengrød svarende til ovenstående opskrift60 g hvedemel1 æg½ vaniljestang½ tsk. revet økologisk citron- eller appelsinskal 1,5 spsk. rapsolie

FREMGANGSMÅDERisengrød:Kom lidt af vandet og risengrynene i en gryde og bring det i kog. Tilsæt resten af vandet og fløden, kog det igen. Kog i ca. 1 time ved svag varme og rør med jævne mellemrum. Smag risengrøden til med salt.

Hjemmelavet marmelade: Hæld bær i en gryde og tilsæt sukker og vand. Kog langsomt under omrøring i ca. 10 minutter. Si bærrene fra og kom dem i rene glas. Kog sukkerlagen ind til en tyk sirup. Hæld den over bærrene. Luk glasset med det samme og opbevar det mørkt og køligt.

Klatkager: Rør risengrød, mel og æg sammen. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem i dejen sammen med revet citron- eller appelsinskal. Hæld olie på en pande og steg klatkager af 2-4 spsk. dej i ca. 3 minutter på hver side ved jævn varme. Klatkagerne skal være lysebrune.

Server de lune klatkager med marmelade.

23

NÆRINGSINDHOLD PR. PERSON(beregning er før tilberedning)Energi: 1350 kJ/ 321 kcal Protein: 5 gFedt: 21 gKulhydrat: 28 gFosfat: 84 mgKalium: 104 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.

NyreforeningenBlekinge Boulevard 22630 TaastrupTelefon: 43 52 42 52 [email protected]

Udarbejdet af Camilla Rosgaard og Cecilie Meldgaard Andersen i samarbejde med klinisk diætist Nanna Carton.