Embed Size (px)
DESCRIPTION
DIn digitale opdatering fra Nørre Nissum Efterskole.
Citation preview
1
ELEVMAGASINETDin digitale opdatering
• I lære som global teenager•Våde vandhunde•Galla•Grøn skole•Et år i myretuen•NNE beachvolley open
inde i magasinet
No. 4 - juli 2013
GODE BEN & OLIVENTRÆER
læs stort portræt afKristian Jeppesen
af Brian Hoff Larsen
Kære elevhold 2012-2013
Man kan ikke spå om fremtiden. Ingen af os vidste, hvad dette skoleår ville bringe, og ingen af os vidste, hvor det ville ende. Forventningens sejl var sat til de første uger, og den lette kilden i maven blev omsat til erfaringer, oplevelser og nye indtryk.Når man begynder på noget nyt, ved man som nævnt ikke, hvad det ender med, men i dag er I blevet en smule klogere på alt dette og en smule forandret. I sidder med hver jeres erfaringer, oplevelser og indtryk og er forhåbentlig blevet rigere på et eller andet.
PUSLESPILLETNu sidder vi ved afslutningen, og puslespillet der lå i tusinde stykker ved skoleårets begyndelse er samlet til et billede på det skoleår, der
netop er gået.
Hvordan billedet ser ud, ved I bedst selv. I sad med en forventning om dette skoleår, og nu kan I se, hvad det blev. Hvad der sker i fremtiden, ved I ikke, heldigvis. Men I kan se tilbage og blive klogere af det, I har oplevet, og bruge det fremadrettet.
EN NY VIRKELIGHEDMan kan have en forventning om noget, som af den ene eller anden grund pludselig bliver anderledes pga. ændrede
vilkår. Vi sad med en forventning om, at vi sammen skulle høste frugterne af årets indsatser i april og have en april måned som alle de foregående år. Men pludselig var der andre, der bestemte, at sådan skulle det ikke være, og virkeligheden blev dermed en anden pga. lock outen
Vores livsgrundlag kan på mange måder ændres fra den ene dag til den anden og endda fra det ene sekund til det andet. Vi kan miste fodfæste og balance og ikke helt vide, hvor eller hvad vi skal gribe fat i for enten at få hold på os selv eller den anden. Fælles for de vilkår vi lever under er, at vi forandrer og forandres.
UFORUDSIGELIGE FORANDRINGERDette skoleår har været præget af et par uforudsigelige forandringer,vi ikke selv har haft styr på. Udefrakommende begivenheder, som vi på ingen måde kunne kontrollere. Og havde det ikke været for jeres sammenhold og jeres fornuftige indstilling til fællesskabet, så var det simpelthen ikke gået.
I har været gode til ikke at surmule eller bruge de uforudsete hændelser som undskyldning for, at I ikke har kunnet gøre det ene eller andet. I har ikke brokket jer over, at vi ikke nåede Melodi Grand Prix, eller at I skulle have Linda med til Forbundsmesterskaberne i håndbold :-) eller andre af de ting, vi skulle havde nået i april. I har været gode til at se fremad og få det bedste ud af en situation, som vi alligevel ikke havde indflydelse på. Det skal I have en stor ros for.
2
Forstanderens blok
TILMELD DIG ELEVMAGASIN
Men på det indre plan, når vi taler om vores sjæl og om dannelsen, så bestemmes forandringen af de værdier, I har med jer fra hjemmet eller de værdier, I møder på jeres vej og tager stilling til.Vi har sat rammerne her.
GRUNDLAGETUd fra vores folkekirkelige værdigrundlag har I hørt fortællinger, andagter og sunget. I har mærket, hvad et fællesskab kan gøre ved et menneske. Hvad evangeliet kan sige. Hvad man kan gøre, når man er mange sammen om det.Det, I har haft sammen, har som alle andre steder været præget af muligheder, livets muligheder. I har set hinanden i øjnene. I har mødt hinandens forskelligheder på godt og ondt. I har været nysgerrige, sjove, tålmodige og imødekommende.
For os har det været vigtigt, at vi har kunnet se jer i øjnene, også når det har været svært, eller I eller vi har dummet os.Glansen i øjnene eller mangelen på samme kommer indefra. Det kommer fra sjælen.
TRYKKOGERENI har, fået tegnet et dejligt billede af dette skoleår. Puslespillet er samlet. Forhåbentligt vil I være blevet en smule klogere på jer selv, hinanden, livet og Vor Herre. Forhåbentligt er der en lille brik i puslespillet, en erfaring der siger, at det bedst kan betale sig at være sig selv, for så er man fri for at finde på hele tiden, og det er besværligt. Vi håber, I tør fejle, men også tage ansvaret for det, og at I har fundet en smule af den ro med jer selv og de værdier i har mødt her. I har på et år været i en dannelses-trykkoger, og I har gjort jer rigtig mange erfaringer, som mange andre skal være flere år om at få. Så det er med stor sindsro, at vi kan sige farvel til jer i dag. I har hver især noget værdifuldt, I bringer videre, og lad andre få nytte og glæde af de bedste sider i jer.
Jeg fandt historien til afslutningstalen for dette skoleår i januar. Jeg holdt en andagt over den kom i elevmagasinet nr. 3. hvor I kan finde den. Min afskedssalut til jer vil handle om, at I er fantastiske som dem I er, og at I aldrig må glemme guldet i jer selv. Og et ønske om, at I altid vil se på kongen i hinanden og ikke stodderen.
3
Det er værdier og tiden, vi tilbringer sammen, der binder os sammen. Hos os tror vi på, at det er det, Jesus kalder næstekærlighed. Næstekærligheden kan tage mange former.
Det kan være svært, at have den store erfaring som ung. Havde man erfaringen som ung og kunne se sit liv spillet baglæns, så var der nok flere steder, vi ville sætte stopknappen til at spole frem, men omvendt, så var der nok også flere steder, vi gerne ville spille igen.
I afslutningssangen, I skal høre lidt senere, synger Sanne Salomonsen om sine livserfaringer og om den ro, der kan præge et menneske, der har forliget sig med sine erfaringer. En livserfaring, god som dårlig, til at finde en indre ro og acceptere de erfaringer, hun har fået. Som ung kan man være bange for at lave fejl, - og ved I hvad, det kan man være bange for i alle aldre.
Jeg er ikke bange for at fejle mer…Lever man er det jo det, der sker…
som et vers der fandt sin sangstår jeg her og selvom vejen - den var langså er jeg kommet hjemså er jeg kommet hjem
Vi håber, at jeres vers i livet finder sin sang, selvom vejen kan være lang.
Vi vil ønske, at I altid vil se på kongen i hinanden og ikke stodderen.At I vil få glansen frem i øjnene på jer selv og hinanden. Øjet er sjælens spejl. Møder i et øje der ikke stråler, så find kongen i vedkommende og giv øjet glans.
Det, der er godt, kan ikke ende, uden det også bliver sørgeligt. Men det er kun godt! Det betyder, at I har holdt af, levet og elsket. Tak for det!
Også en stor tak til jer forældre for et godt samarbejde og endnu engang tak til jer elever, fordi I blev en del af Nørre Nissum Efterskoles historie og fortælling. God vind og velsignelse til jer alle, og vi glæder os selvfølgelig over, at vi skal se en del af jer igen efter ferien.
4
6
våde vandhundeAf Christian TT og Katrine Hauge
52 glade vandhunde indtog fredag d. 7. juni Hvide Sande. Eleverne og de to lærere var forventningsfulde forud for den årlige Surf-weekend i en af skoleårets sidste weekender. Da årets første mundtlige eksamener var overstået, og alle elever havde pakket deres grej, gik turen sydpå. Fredag gik med at grille i den hyggelige spejderlejr, hvor der efter Hvide Sandes vejrforhold var godt vejr. Udover grillhyggen var alle elever og de to lærere en tur ved vandet, hvor der både blev soppet og badet.
Lørdag morgen var eleverne friske efter en god nats søvn. Alle var klar til at drage mod surfcenteret, hvor sejlene skulle sættes. Her var humøret højt, på land såvel som i vandet. Inde på bredden blev der spillet Beach Volley, kigget på kitesurfing og på de windsurfende elever.
NY PÅ ET BRÆTBlandt eleverne var der både garvede windsurfere og nybegyndere. Men det var ikke kun de garvede, der morede sig. En af eleverne, Thomas Hoffman, sagde: ”I starten var det svært, men da jeg fandt teknikken, blev det bare endnu sjovere”. Det var ikke kun elever, der kæmpede. Blandt nybegynderne var også læreren, Lene Buchhave, der havde sit hyr med surfbrættet.
KYNDIG VEJLEDNINGBåde elever og Karsten Poulsen gav hende kyndig vejledning, og det endte også med at lykkes for hende.Efter en hel dag på vandet var elever og lærere trætte, og det endte med snorken i stedet for snak på vej hjem i bussen. Da bussen kørte ind i gården på NNE, stod Søren Tang klar med aftensmaden til de glade, men trætte elever.
SE VIDEOKLIP
7
Af Emilie Østergaard og Lise Bagger Hviid
I ugerne op til den længeventede gallaaften havde drengene fået tildelt hver sin partner. Pigerne gik nervøse rundt med sommerfugle i maven, inden deres dreng fik stablet det helt store og romantiske ”frieri” på benene. Det var en lettelse at få løftet sløret for, hvordan parbillederne skulle se ud. Fredag eftermiddag begyndte pigerne tidligt med bad, makeup og håropsætning for at nå at blive klar til aftenens festligheder. Drengene begyndte 40 minutter før med et hurtigt dusch og ellers komme i det stive puds og glatte håret. Kl. 16.00 kom drengene væltende op ad trappen og hen ad pigegangene med roser i hænderne for at starte en mindeværdig aften. Billeder blev taget i massevis, og vi så hinanden fra vores forhåbentlig bedste side. Køkkenet havde også disket op med en utrolig lækker middag, som vi alle nød godt af. Under og efter middagen blev årets kåringer offentliggjort, og der blev grinet og holdt takketaler.Efter de lange lancier-timer hos de
arrangerende kontaktgrupper, blev dansen endelig prøvet af, og det gik strålende!
Senere på aftenen gik bandet, Jonah Blacksmith, godt i gang. Vi fik alle danset og rocket til de fremragende toner fra scenen. Forsangeren, Simon Alstrup, nød
at spille for det klappende publikum, da han selv er tidligere elev på Nørre Nissum Efterskole. Stemningen var i top, og vi var alle opsatte på at få en festlig aften. Det var helt bestemt en god afslutning på et fantastisk efterskoleår!
8
GALLA
Af Karsten Poulsen
Joule, Watt, ohm, ampere, virkningsgrad – ordene og betydningen af dem er med jævne mellemrum blevet trukket frem fra arkivet, siden de blev introduceret i natur/teknik for snart mange år siden.Her på denne dejlige forårsdag i efterskolens have er sådan en dag. Solen skinner fra en skyfri himmel, eleverne er koncentrerede om det faglige, for det er sidste område i årets pensum.Det handler om solcelleenergi - hvordan omsættes solens ”stråler” til elektrisk energi, som vi kan benytte i det store elnet?
På skolen besluttede vi for et års tid siden, at vi ville arbejde hen mod at blive ”Grøn Skole”. En proces, der på mange måder allerede var i gang. Energisparepærer, vandsparer på bruser og håndvaske, automatisk lysslukning o.a. I mere end 25 år har vores helt egen vindmølle leveret strøm til skolen, så jo, det er ikke ukendt at tænke i disse baner –for som vi siger her på egnen: ”Hvad der er sparet, er jo tjent”.
At det ikke kun handler om at spare for at tjene, handler vores Grøn Skole-projekt om. De første spadestik blev taget i dette skoleår, og i det nye skal der graves dybere. Eleverne skal involveres, der skal etableres miljøråd, vores daglige forbrug/besparelser skal visualiseres på infotavler osv. Hvordan og hvorledes det går, glæder vi os til at fortælle meget mere om i kommende magasinudgivelser og på vores hjemmeside.
9
grøn skole
Af Helle Ringgaard, Ansatz Kommunikationsbureau
”Jeg har aldrig villet være lærer. Det var begge mine forældre, og jeg havde hørt rigeligt med pædagogiske diskussioner, inden jeg selv var færdig med skolen. Jeg har heller ikke taget hele uddannelsen, men er cyklet om på seminariet og har taget de linjefag, der er blevet brug for. Min tid her med eleverne er meget gået med at rode med hænderne; svejse, smede og få en motor til at køre. Så er det engang imellem sket, at der undervejs er blevet løst op for flere problemer end de rent tekniske.”
Artiklen her er ikke Kristian Jeppesens ide. Han går på efterløn efter små 33 år på Nørre Nissum Efterskole – og skulle dét nu gøre ham interessant? Livet går jo videre. Både elevernes, skolens og hans eget. Han er kun lige fyldt 60.
NYE OPLEVELSER VENTERNordlyset over Nordkap, store stabler af bøger, skibsbygning og sjægtesejlads på Limfjorden, flere studier i teologi for lægfolk, Tante Andante Huset, BSA motorcyklen og hans kone Thea
10
MENNESKE & HÅNDVÆRKERKristian Jeppesen er på vej videre efter 33 års ansættelse, som skulle have været en parentes.
Meldgaard venter med nye oplevelser. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Men når man med egne hænder (og 30 elevers hjælp) har bygget godt 500 kvadratmeter af Nørre Nissum Efterskole (cykelskure inklusive), og ens navn står som tekstforfatter under skolens jubilæumssang, efterlader man så håndgribelige spor, at man ikke bare kan tage sin pibe og fordufte lige så stille. Så vi holder ham fast et par timer her i mellemgangen, hvor velkendte døre lukkes i og nye venter på at blive åbnet, for at få lidt af fortællingen.
MIDLERTIDIG PROJEKTLEDERAnsættelsen som hjælpepedel på Nørre Nissum Efterskole i december 1980 skulle egentlig bare have været en parentes i den unge tømrer Kristian Jeppesens arbejdsliv. En midlertidig foranstaltning.På sin første arbejdsdag fik han et tov bundet om maven og blev sendt ud på taget af hovedbygningen for at lægge de tagsten på plads, som en vild vinterstorm havde kastet rundt med. Han siger, at det ikke var derfor, han blev hængende.
”Fra min tidligere virksomhed var jeg vant til at have med lærlinge at gøre, så da skolen skulle bygge ud med værksteder i 1982 og tilbød mig et års ansættelse som projektleder, blev jeg. Det var virkelig arbejde fra grunden; vi begyndte i efteråret med at tage kartofler op i det stykke mark, hvor vi siden gravede ud, støbte fundament og byggede metal- og træværkstederne. Vi lavede gulve og lofter. Satte vinduer i, lagde tag – det hele! Og vi blev færdige på det år. Jeg tror ikke, det ville kunne lade sig gøre i dag. Vores elever nu har tilbragt meget mere tid på sportspladserne end i et værksted. Tit skal de først lære det, som drengene dengang kunne hjemmefra.”
Byggeriet bød på en del anskuelighedsundervisning og beregninger. Matematik tog form og gav ny mening for drengene, lærergerningen
fik en ny, tiltalende dimension for projektlederen. FLERE FAG KOM TILDerfor tog han imod de fag, skolen efterfølgende tilbød ham. Udover værkstedstimer i metalsløjd blev det til historie og samfundsfag (han læste i forvejen kilovis af bøger), sang og guitar (musikken havde haft godt greb i ham siden ungdomsoprørets dage).
Kristian Jeppesen sagde med tiden også ’ja tak’ til stillingen som fysiklærer. Naturvidenskab var et nyt felt at udforske, og hans første hold elever klarede sig forrygende til eksamen. Censors alvorligste formaning gik til den unge lærer om at slappe lidt af til næste år. Så han ikke sled sine elever op på forhånd. ”I begyndelsen havde jeg sådan behov for at bevise, at der ikke var en finger at sætte på min faglighed. Hvis man bare var begyndt med større erfaring, er der meget fra de første år, jeg gerne ville gøre om!”.
11
MENNESKE & HÅNDVÆRKER
Idræt er et af de få fag, som Kristian Jeppesen ikke har vist nogen interesse, selv om sport på højt niveau gennem årene er kommet til at fylde mere og mere på Nørre Nissum Efterskole. Som dreng var han ellers god til sport og kunne lide det. Det blev der sat en stopper for, da den nye forstanderfamilie Jeppesen flyttede fra Lemvig-egnen til Odsherred på Sjælland. Her kom Kristian i 5. klasse i en skole, hvor hakkeordenen krævede, at jydetilflytteren var ham, man kæmpede mod at få på holdet – uanset hvad han kunne præstere på en boldbane eller i gymnastiksalen.
MEST TIL RUNDKREDS”Siden dengang har det interesseret mig meget mere at finde ud af, hvorfor nogle bliver stødt ud, og hvordan vi sammen kan finde en løsning, når nogen lider. Jeg har prøvet fordommene på egen krop, og er klart mere til rundkreds og snak som konfliktløsning end til konkurrence.” Især de stille elever har skærpet Kristian Jeppesens ører og opmærksomhed.
Den største del af udviklingen, som Kristian Jeppesen har oplevet i efterskoleverdenen, glæder ham. ”Da jeg begyndte her, var der stadig en god portion ’kæft, trit og retning’. Vi udskrev bøder (5 kr. for at glemme at slukke lyset på værelset), brugte stuearrest og kartoffelskrælning som straf for natteuro. I dag er vi anerkendende og inkluderende på en helt anden måde. Eleverne kommer også fra et meget større og mere mangfoldigt udsnit af befolkningen end før. Nu er de færreste vokset op på en gård, og langt fra alle er
vant til at gå i kirke. Vi er en kristen efterskole med et stærkt fundament, og hvor jeg i ’80’erne oplevede, at skolen kunne være lidt et drivhus for ’lige børn’, har vi i dag åbnet os mod en virkelighed med flere brydningsflader og levende diskussioner om emner, som før var under- og indforståede. Vi er en kristen skole for alle elever, og for mig er kristendommens inderste væsen og lære, at det er kærligheden, der ultimativt bærer igennem. Det er vel kernen, jeg har forsøgt at putte ind i enhver fortælling.”
TID TIL AT STOPPE ”De senere år har det været dejligt ikke at skulle være ung med de unge, men at have en vis bedstefar-status. Så jeg har det rigtig godt med at stoppe, før jeg for alvor bliver en gammel nar, og afstanden bliver for stor mellem, hvem jeg er, og hvad jeg gør. Der er mange unge kræfter, som går og længes efter at tage fat. Dem vil jeg ikke stå i vejen for.”
”Jeg fik et helt andet arbejdsliv, end jeg forventede, da jeg stod med mit svendebrev som tømrer. I stedet for at leve af at beregne priser på døde materialer blev det mit privilegium at været blandt mennesker i et livgivende med- og modspil. (Et muligt højdepunkt: Da jeg sammen med en kollega skrev og bagefter instruerede musicalen ’How Many Roads’; en forestilling med tråd tilbage til det år, jeg var med på den første Roskilde Beat Festival nogensinde!)
Spørgsmålet, hvad han håber at have givet andre med ud i verden fra Nørre Nissum Efterskole, resulterer i hovedrysten og armbevægelser i alle retninger.
ET VI-PROJEKT”Det er jo så vidt forskelligt! Hvem?! Dem som ville diskutere Paulus helt vildt eller ham, som ikke følte sig set og værdsat? Det kan man ikke sige … eller … måske var det i virkeligheden det, jeg forsøgte at sige med jubilæumssangens vers om
12
MENNESKE & HÅNDVÆRKER
’sammenhæng mellem ord og handling og tro og tanke’. Det er den sammenhæng, vi er her for at skabe. Det er ikke et jeg-projekt at give videre, det er et vi-projekt. Derfor er det også helt trygt at forlade stedet, for jeg ved, at det arbejde fortsætter uafhængigt af min person. Nej, nu bliver det altså for meget ’jeg’ og ’se mig’!”Kristian Jeppesen vil så tydeligt hellere være formidler end genstand for formidling.
”Der findes aldrig kun én sandhed om et arbejdsliv, så du kan ikke skrive sandheden om mit”, er noget af det sidste Kristian Jeppsens siger til mig, da jeg er på vej ud af fysiklokalet, hvor han lige mangler at rydde det sidste op efter dagens og lærerlivets allersidste eksamen. Eleven fik 10. Jeg har mødt hende i forbifarten ovre i værkstederne, hvor hun ledte efter Kristian Jeppesen (og en dolk), så jeg ved tilfældigvis også, hvad hun gav ham i afgangskarakter; et stort knus. Det er i det mindste en sandhed.
I gamle dage (dvs. for under et år siden, da Elevbladet kun blev udsendt i papirversionen) betalte Elevforeningens medlemmer 100 kr om året for bladet. I forbindelse med betalingen af bladet benyttede mange lejligheden til at forhøje beløbet lidt eller meget og på den måde samtidig give skolen en gave – det var dejligt – endnu engang tak for det!I dag, hvor Elevbladet er digitalt og nu gratis for alle, har flere spurgt ,om det fortsat er muligt at give skolen et beløb en gang om året. Jo, det er bestemt muligt! Vi har stadig en del udgifter i forbindelse med Elevbladet, selvom det er blevet digitalt, og vi modtager med TAK ethvert beløb, stort eller lille, som kan bidrage til, at vores skole fortsat kan udvikles og blive endnu bedre.Ønsker du at støtte Nørre Nissum Efterskole med en gave, stor eller lille, kan beløbet indbetales til følgende bankkonto: 7730 1012827 (konto i Vestjysk Bank)I forbindelse med betalingen bedes opgivet navn og adresse, og betalingen bedes mærket ”Gave”. På forhånd tak for støtten!Poul Trelborg, Viceforstander
13
støt nne
7730 1012827 Opgiv navn og adresse, og mærk betalingen ”Gave”
14
Nyt fra NNE
TeatergallaMy Fair Lady” er en spændende og underholdende musical, som
foregår i London i 50`erne. Den unge Eliza Doolittle bliver samlet op
i rendestenen af Professor Higgins, som indgår et væddemål med
professor Higgory. Væddemålet går ud på, om professor Higgins kan
forvandle Eliza til en overklassepige på bare seks måneder.
Eliza viser stor personlighed i stykket og må kæmpe mod flere
mænd; bl.a. sin far, professor Higgins og Freddi.
Freddi er en lokal dreng, som ved første øjekast forelsker sig i
Eliza. Eliza gengælder ikke kærligheden, men Freddi bliver ved
med at vente på hende. Freddi er den diametrale modsætning til
professor Higgins, og dermed er et trekantsdrama etableret
mellem Freddi, professor Higgins og Eliza. Freddi er den eneste
person, der ikke udvikler sig, men hans kærlighed er fast og
ikke til at rokke med.
Stykket behandler klasseforskellen mellem arbejderklassen og
overklassen, og så vil den også gøre oprør mod mænd. Eliza har en
stærk personlighed, og hun vil ikke finde sig i, at professor Higgins
koster rundt med hende.
Min oplevelse fra anden række var forunderlig.
Musik, skuespil og stemningen var helt i top,
og vi gik alle glade ud fra salen.
Da jeg sad dér, følte jeg, at jeg var i Londons
50`ere, og da stykket var færdigt, havde jeg
fået et indblik i, hvordan det var dengang.
Jeg vil give ”My Fair Lady” 4 ud af 5 stjerner,
da stykket ind imellem blev en anelse for
langtrukkent.
Signe Mærkedahl 10. klasse.
24 guldmedaljer & 48 guldklumper48 elever deltog ved KFUM mesterskaberne i håndbold i Ikast og et stort tillykke til drenge A og B, der begge formåede at vinde deres finaler. For 3. år i træk er det Nørre Nissum Efterskoles drenge, der tager guldet ved FM efter en velspillet, spændende og til tider nervepirrende finale mod Blåkilde Efterskole. Drenge B vandt ubesværet deres finale over over Ålborg KFUM. På pigesiden vandt Ålborg KFUM over Hellebjerg i finalen. Nørre Nissums piger nåede desværre ikke slutspillet, men havde nogle gode og tætte kampe.Som sædvanligt var det en dejlig weekend med en god atmosfære og velspillede og spændende kampe. Dejligt, at turneringen kunne gennemføres trods lock outen. Tak til eleverne for en god oplevelse og tak til træner og hjælpere.
Af Jonas Bak og Randi Troelsen (formand og næstformand for elevrådet)
Man kan sammenligne dette efterskoleår med en myretue. Vi kom alle til denne skole, som små spændte individer, der var klar til at sætte nye spor i sandet. En blev til flere, og myretuen begyndte langsomt at tage form. I starten vidste ingen, hvad de skulle give sig til og gik forvirrede rundt, men lidt efter lidt som hverdagen kom, begyndte flere og flere ligeså stille at finde sin plads blandt alle de andre. Nogle fandt deres plads hurtigt, mens andre fandt den noget langsommere, men til sidst fandt alle sig til rette. Nogle endte som farmer-myrer, andre som sports-myrer og nogle som ’’gamer’’-myrer. Men i vores myretue er der plads til alle. For hvis ikke alle er dem, de er, ville vores myretue ikke være den samme. Dermed heller ikke have det samme sammenhold, der har været med til at gøre dette år til et af de bedste i vores liv. Selvom en lille dreng ved navn lockout kom og sparkede til myretuen, fik myrerne alligevel bygget hverdagen op igen. Myretuen ville selvfølgelig heller ikke være den samme uden de helt fantastiske lærer-myrer, som både har lært os op i alle fag, men som
også har været der for os som en slags forældreskikkelse. Ud over vores lærer-myrer, har vi jo også vores konge- og dronning-myrer, Brian og Linda. Uden dem ville myretuen falde fra hinanden. Sidst og muligvis vigtigst har vi vores køkken-myrer, som sørger for, at vi får alt den dejlige mad, vi skal have, hvad skulle vi dog gøre uden dem?Vi har spurgt nogle om, hvilke ord ville beskrive dette skoleår for dem.Der er blevet sagt:Venskab UforglemmeligtFamilieInspirerendeUdviklingLockoutLegesygeTålmodighedIhærdigeHarmoniskUBESKRIVELIGT
(Elevernes afslutningstale)
15
et år i myretuen
16
17
Nyt fra NNE
Kirke, Vesterhav og græshopper10.klasserne – i dagens anledning kaldet
Søstjernerne, Blæksprutterne og Ålekvabberne - var torsdag på
udflugt til Thyborøn for at se den nye kirke, gå en tur ved
havet og opleve Kystcenteret. Der var højt humør fra start, og
på Kystcentret udviste både Søstjernerne, Blæksprutterne og
Ålekvabberne stort vovemod og kastede sig ud i at smage
melormekødsovs og friturestegte græshopper. De fik desuden lov
til at lege med vand og sand og fik historien om
Skildpaddespionen, der under 2. verdenskrig arbejdede med base i
Thyborøn. Tænk sig, at man kan opleve så meget i Thyborøn.
Af Caroline Nørager og Thomas Simonsen
Onsdag d. 5. juni 2013 holdt vi globale cykelrally. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og alle var glade. Cykelrallyet var til for at tjene penge til de oliventræer, som vi planter på rejsen til Palæstina og støtte KFUM og K i Palæstina, samt projektet Keep Hope Alive. Vi havde brugt en masse tid på at sende breve ud, finde fine sponsorgaver og ellers bare arrangere selve løbet. Skolens 150 lækre elever bakkede op om løbet, hvilket gav et rigtigt flot resultat, og med alles hjælp fik vi indtjent over 30.000 kroner.
18
gode ben & oliventræer
Ruten var 3000’eren, og vi cyklede i 90 minutter. Glæden var stor rundt på de mange kilometer, og folk hyggede sig på trods af det hårde slid. Der var både racercykler, bedstemorcykler og en enkelt ethjulet cykel.
Jakob Hoff Larsen blev dagens vinder med hele 15 runder og samlede omkring 3000 kroner ind.Vi globale er
meget glade for den store støtte, og det er vi sikre på, at de palæstinensere, som får gavn af pengene, også er.
19
21
Uddrag fra
de globales dagbogI dag har v
i været i Hebron. Vi
startede ud med at besø
ge TIPH
(Temporary International Precence in
Hebron), som er en FN-organisat
ion.
Hebron er delt op i to
områder: H1
som er med palæstinensisk styre og
H2 med israelsk styre. T
IPH
arbejder primært som observatø
rer i
Hebrons H2 område, fordi det er he
r,
der er bosættelser, h
vilket giver
problemstillingen. TIPH har ikke
tilladelse til at gribe
ind i konflikten.
De må kun observere og rappo
rtere.
SE VIDEOKLIP
22
Senere kørte vi ind t
il den gamle
bydel i Hebron. Vi
fik en rundvisning
af en lokal guide, som introducerede
os for Hebrons m
ange detaljer.
Guiden repræsenterer
Hebron
Rehabilitation Center, der
arbejder
med at genskabe den
gamle bydel i
Hebron for at gøre d
et attraktivt
for palæstinenserne at bliv
e boende i
bydelen – og også a
t flytte tilbage
til bydelen.
23
24
En bemærkelsesværdig detal
je, han gjorde os
opmærksom på, er det hegn, so
m er opsat over den
førhen berømte handel
sgade for palæstinenser
ne.
Hegnet er til for at
beskytte palæstinenser
ne fra de
israelske bosættere, som
har bosat sig oven
på
palæstinensernes hjem
og butikker, og nu nogle
gange kaster med æg eller af
fald. Handelsgaden blev i
1994 lukket for palæstinenser
ne, hvilket medførte
økonomisk krise, da det va
r den største hand
elsgade
for dem. De har i dag ingen re
ttigheder til at kom
me
ind i gaden, og nogl
e af portene ind ti
l den gamle by
kan kun benyttes af israe
lerne, hvilket vil sig
e, at en
palæstinenser nu risikerer
at må bruge 2 timer på
blot at komme 200 meter fra d
eres hus, fordi de
skal benytte sig af
omveje.
Desuden så vi også relig
iøse sider af byen
– vi
besøgte byens moské, hvo
r pigerne skulle være iført
kutter, og med strøm
pefødder gik vi rundt på
moskéens gulvtæpper og b
lev indviet i den muslimske
tro.
Selvom alt kan føles mørkt og urimeligt, siger vores guide, at håbet stadig er i live. Vi skal ikke bare give op – det er palæstinensere generelt et godt eksempel på.Victoria og Rikke
SE DOKUMENTAR
Den årlige tilbagevendende begivenhed, NNE Beachvolley Open, blev skudt i gang i maj måned og er lige blevet afsluttet. Med 45 deltagende hold i mix-, pige- og/eller drengerækken, blev det en spændende turnering. Planen bliver lagt af Henrik, men ellers er turneringen helt elevstyret. Igen i år har der været præmier til nr. 1, 2 og 3 i alle rækker i form af t-shirts. Turneringen er en god aktivitet i sommerens spæde begyndelse, hvor eleverne trænger til at komme ud i haven og nyde i hvert fald bare én af dens mange muligheder. Frisk luft, motion, dyste på tværs af årgange og grupper og bare være sammen!
25
nne BEACHVolley open
26
1 Fr projektmager 15.00- 1 Sø 1 On nytårsdag 1 Lø 1 Lø 1 Ti 1 To 1 Sø
2 Lø Projektmager + Global arbejdslørdag2 Ma 49 2 To 2 Sø 2 Sø 2 On 2 Fr Ingen undervisning 2 Ma Mdt.prøve 23
3 Sø 3 Ti 3 Fr 3 Ma 6 3 Ma 10 3 To 3 Lø 3 Ti Mdt.prøve
4 Ma 45 4 On 4 Lø 4 Ti 4 Ti 4 Fr 4 Sø 4 On Mdt.prøve
5 Ti Forældrsamt. 9.årg. 5 To 5 Sø Ankomst aften 5 On 5 On Værelsesbyt 5 Lø 5 Ma Skr.prøve 19 5 To Grundlovsdag (læsedag)
6 On 6 Fr 6 Ma 2 6 To 6 To 6 Sø 6 Ti Skr.prøve 6 Fr Mdt.prøve
7 To 7 Lø Forældredag AL15 7 Ti 7 Fr 7 Fr Sognets gymn.opv. 7 Ma 15 7 On Skr.prøve 7 Lø
8 Fr Forældresamt. 10.A+B 8 Sø 8 On 8 Lø 8 Lø Opv.+Orient.eftm. AL18 8 Ti 8 To Skr.prøve 8 Sø Pinsedag
9 Lø 9 Ma Ingen undervisning 50 9 To 9 Sø 9 Sø 9 On 9 Fr Skr.prøve 9 Ma 2. pinsedag 24
10 Sø 10 Ti 10 Fr 10 Ma Vinterferie 7 10 Ma 11 10 To 10 Lø 10 Ti Mdt.prøve
11 Ma Værelsesbyt 4611 On 11 Lø 11 Ti Vinterferie 11 Ti 11 Fr 11 Sø 11 On Mdt.prøve
12 Ti 12 To 12 Sø 12 On Vinterferie 12 On 12 Lø 12 Ma 20 12 To Mdt.prøve
13 On Term.pr. dansk 13 Fr 13 Ma Opgaveuge 3 13 To Vinterferie 13 To Global Teen. rejse 13 Sø Palmesøndag 13 Ti Skr.prøve 13 Fr Mdt.prøve
14 To Term.pr. matematik 14 Lø 14 Ti Opgaveuge 14 Fr Vinterferie 14 Fr Global Ingen Underv. 14 Ma 16 14 On Skr.prøve 14 Lø Surfdag
15 Fr Term.pr. Foræ.s. 10.C+D 15 Sø 15 On Opgaveuge 15 Lø 15 Lø Global Teen. Rejse 15 Ti 15 To 15 Sø
16 Lø 16 Ma 51 16 To Opgaveuge 16 Sø 16 Sø Global Teen. Rejse 16 On Påskeafsl m forældre eftm 16 Fr Bededag 16 Ma Mdt.prøve 25
17 Sø 17 Ti 17 Fr Opgaveuge 17 Ma 8 17 Ma Global Teen. rejse 12 17 To Skærtorsdag 17 Lø 17 Ti Mdt.prøve
18 Ma Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 47 18 On 18 Lø 18 Ti 18 Ti Global Teen. Rejse 18 Fr Langfredag 18 Sø 18 On Mdt.prøve
19 Ti Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 19 To 19 Sø 19 On 19 On Global Teen. Rejse 19 Lø 19 Ma 21 19 To Mdt.prøve
20 On Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 20 Fr Juleafslutning eftm. 20 Ma Musicaluge 4 20 To 20 To Global Teen. rejse 20 Sø Påskedag 20 Ti 20 Fr Mdt.prøve
21 To Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 21 Lø 21 Ti Musicaluge 21 Fr Søskendeweekend 21 Fr Global Teen. Rejse 21 Ma 2. påskedag Ank. aften 17 21 On 21 Lø
22 Fr Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 22 Sø 22 On Musicaluge 22 Lø Søskendeweekend 22 Lø 22 Ti 22 To 22 Sø
23 Lø 23 Ma 52 23 To Musicaluge 23 Sø 23 Sø 23 On 23 Fr 23 Ma Mdt.prøve 26
24 Sø 24 Ti Juledag 24 Fr Musicaluge/Forestilling 24 Ma 9 24 Ma 13 24 To 24 Lø Ankomst inden kl 19 24 Ti Mdt.prøve
25 Ma 48 25 On 2. Juledag 25 Lø 25 Ti 25 Ti 25 Fr 25 Sø Elevstævne AS 25 On Afsl.dag
26 Ti 26 To 26 Sø 26 On 26 On 26 Lø Friluft AL15.30 26 Ma 22 26 To Afsl.dag
27 On 27 Fr 27 Ma 5 27 To Gymnastikopv.dag 27 To 27 Sø 27 Ti 27 Fr Afsl.dag
28 To 28 Lø 28 Ti 28 Fr 28 Fr 28 Ma 18 28 On 28 Lø Afsl. formiddag
29 Fr Julepyntning form. 29 Sø 29 On 29 Lø 29 Ti 29 To Kristi Himmelfart 29 Sø
30 Lø 30 Ma 1 30 To 30 Sø 30 On 30 Fr Ingen undervisning 30 Ma 27
31 Ti 31 Fr 31 Ma 14 31 Lø
december 2013november 2013 juni 2014januar 2014 februar 2014 marts 2014 april 2014 maj 2014
kalender 2013-14
27
1 Fr projektmager 15.00- 1 Sø 1 On nytårsdag 1 Lø 1 Lø 1 Ti 1 To 1 Sø
2 Lø Projektmager + Global arbejdslørdag2 Ma 49 2 To 2 Sø 2 Sø 2 On 2 Fr Ingen undervisning 2 Ma Mdt.prøve 23
3 Sø 3 Ti 3 Fr 3 Ma 6 3 Ma 10 3 To 3 Lø 3 Ti Mdt.prøve
4 Ma 45 4 On 4 Lø 4 Ti 4 Ti 4 Fr 4 Sø 4 On Mdt.prøve
5 Ti Forældrsamt. 9.årg. 5 To 5 Sø Ankomst aften 5 On 5 On Værelsesbyt 5 Lø 5 Ma Skr.prøve 19 5 To Grundlovsdag (læsedag)
6 On 6 Fr 6 Ma 2 6 To 6 To 6 Sø 6 Ti Skr.prøve 6 Fr Mdt.prøve
7 To 7 Lø Forældredag AL15 7 Ti 7 Fr 7 Fr Sognets gymn.opv. 7 Ma 15 7 On Skr.prøve 7 Lø
8 Fr Forældresamt. 10.A+B 8 Sø 8 On 8 Lø 8 Lø Opv.+Orient.eftm. AL18 8 Ti 8 To Skr.prøve 8 Sø Pinsedag
9 Lø 9 Ma Ingen undervisning 50 9 To 9 Sø 9 Sø 9 On 9 Fr Skr.prøve 9 Ma 2. pinsedag 24
10 Sø 10 Ti 10 Fr 10 Ma Vinterferie 7 10 Ma 11 10 To 10 Lø 10 Ti Mdt.prøve
11 Ma Værelsesbyt 4611 On 11 Lø 11 Ti Vinterferie 11 Ti 11 Fr 11 Sø 11 On Mdt.prøve
12 Ti 12 To 12 Sø 12 On Vinterferie 12 On 12 Lø 12 Ma 20 12 To Mdt.prøve
13 On Term.pr. dansk 13 Fr 13 Ma Opgaveuge 3 13 To Vinterferie 13 To Global Teen. rejse 13 Sø Palmesøndag 13 Ti Skr.prøve 13 Fr Mdt.prøve
14 To Term.pr. matematik 14 Lø 14 Ti Opgaveuge 14 Fr Vinterferie 14 Fr Global Ingen Underv. 14 Ma 16 14 On Skr.prøve 14 Lø Surfdag
15 Fr Term.pr. Foræ.s. 10.C+D 15 Sø 15 On Opgaveuge 15 Lø 15 Lø Global Teen. Rejse 15 Ti 15 To 15 Sø
16 Lø 16 Ma 51 16 To Opgaveuge 16 Sø 16 Sø Global Teen. Rejse 16 On Påskeafsl m forældre eftm 16 Fr Bededag 16 Ma Mdt.prøve 25
17 Sø 17 Ti 17 Fr Opgaveuge 17 Ma 8 17 Ma Global Teen. rejse 12 17 To Skærtorsdag 17 Lø 17 Ti Mdt.prøve
18 Ma Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 47 18 On 18 Lø 18 Ti 18 Ti Global Teen. Rejse 18 Fr Langfredag 18 Sø 18 On Mdt.prøve
19 Ti Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 19 To 19 Sø 19 On 19 On Global Teen. Rejse 19 Lø 19 Ma 21 19 To Mdt.prøve
20 On Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 20 Fr Juleafslutning eftm. 20 Ma Musicaluge 4 20 To 20 To Global Teen. rejse 20 Sø Påskedag 20 Ti 20 Fr Mdt.prøve
21 To Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 21 Lø 21 Ti Musicaluge 21 Fr Søskendeweekend 21 Fr Global Teen. Rejse 21 Ma 2. påskedag Ank. aften 17 21 On 21 Lø
22 Fr Brobygn.10årg.+Praktik 9.årg 22 Sø 22 On Musicaluge 22 Lø Søskendeweekend 22 Lø 22 Ti 22 To 22 Sø
23 Lø 23 Ma 52 23 To Musicaluge 23 Sø 23 Sø 23 On 23 Fr 23 Ma Mdt.prøve 26
24 Sø 24 Ti Juledag 24 Fr Musicaluge/Forestilling 24 Ma 9 24 Ma 13 24 To 24 Lø Ankomst inden kl 19 24 Ti Mdt.prøve
25 Ma 48 25 On 2. Juledag 25 Lø 25 Ti 25 Ti 25 Fr 25 Sø Elevstævne AS 25 On Afsl.dag
26 Ti 26 To 26 Sø 26 On 26 On 26 Lø Friluft AL15.30 26 Ma 22 26 To Afsl.dag
27 On 27 Fr 27 Ma 5 27 To Gymnastikopv.dag 27 To 27 Sø 27 Ti 27 Fr Afsl.dag
28 To 28 Lø 28 Ti 28 Fr 28 Fr 28 Ma 18 28 On 28 Lø Afsl. formiddag
29 Fr Julepyntning form. 29 Sø 29 On 29 Lø 29 Ti 29 To Kristi Himmelfart 29 Sø
30 Lø 30 Ma 1 30 To 30 Sø 30 On 30 Fr Ingen undervisning 30 Ma 27
31 Ti 31 Fr 31 Ma 14 31 Lø
december 2013november 2013 juni 2014januar 2014 februar 2014 marts 2014 april 2014 maj 2014
kalender 2014
28
ELEVMAGASINET Din digitale opdatering
Redaktion:Brian Hoff LarsenAnne Marie HauskovKarsten Poulsen
FotoKarsten Poulsen, Brian Hoff Larsen, Henrik Helms
Layout:Henrik Helms, dBA MEDIA
Se mere på:www.nissum.dk
