Elevplaner fra smiley-ordning til Personalised Learning

PU-kursus 28. august 2007 Jørgen Schirmer Nielsen

Elevplaner fra smiley-ordning tilPersonalised Learning


Baggrund

Kombinationsansat

skolekonsulent og lærer

www.kristrup-skole.dk

www.pc-randers.dk

Enestående job med mulighed for

at ”lytte til skolen fra elev til direktion”


Indhold

• Baggrund

• Internationale trend

• Status på elevplaner i DK marts 07

• Inspiration fra udlandet

• Hvordan kommer vi videre i DK


Hovedbudskab fra Bett 2007:

Personalised

Learning


Dansk tradition

• Undervisningsdifferentiering – undervisning der tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte.

• Elever går sjældent om i DK

• Rapport på rapport viser, at undervisningsdifferentiering er en uhyre svær proces.


Status lige nu

Prøve år


Manglende implementering fra UVMInspiration fra inspirationen

Noget om den berømte fjer


Hvad er en elevplan?

Toppen af det

”evalueringskulturelle”

isbjerg


Elevplanen er et underligt konglomerat med tre ben:

• Styrke undervisningens tilrettelæggelse §18• Styrke den løbende evaluering §13• Styrke samarbejdet mellem skole og hjem

Proces eller produkt?


Reformulering:

Elevplanen er en plan

for elevens undervisning.

Den tager udgangspunkt i klassens årsplan og den samler evalueringsresultater af,

hvad eleven har lært

og justerer løbende årsplanen herefter.


Hovedproblemet

Om end langt de fleste lærere udarbejder årsplaner, så er årsplaner et ikke eksisterende begreb i Lov om

folkeskolen.

Læreren har kun pligt til at planlægge sin undervisning.


Problemet

Man kan ikke

bygge noget,

der ikke må koste noget,

på noget

der i forvejen er gratis!!!


Muligheden fase 1

En dynamisk årsplanvil være plan nok for de fleste!Heri udpeges evalueringsfelterEvalueringsresultater opsamles

Årsplanen justeres løbende

Dette giver dynamik, overblik, sammenhæng og menig


Mulighed fase 2

Udvikling af skolens evalueringskultur

Elevplan:

Styrke planlægning

Styrke evaluering

Styrke skole/hjem

Fødekæde

Logbog

Portfolio

Profiltest

Kommunikation

???


Potentiale fase 2

• Fokus på eleven som den lærende

• Skolens arbejde med de sociale og almene kompetencer blev et ”kan” område i bekendtgørelsen.

Hænger ønsket om faglige

forbedring sammen med adfærd

og trivsel?


Muligheder fase 2

Brobygning mellem det almenpædagogiske og specialpædagogiske

Rummelighedsudvikling

Inkluderingstanker


Muligheder fase 2

Opfølgningsinitiativerne

• Hvad gør vi når…….

• Læseusikre elever popper op

• I bagklogskabens klare lys – men livet leves forlæns


Muligheder fase 2

• Specielle krav ifb. elevplaner• ”Der skal, i henhold til Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen, udarbejdes elevplaner til alle• folkeskolens elever, herunder også til elever, der modtager specialpædagogisk bistand. For denne• elevgruppe bør det endvidere af elevplanen fremgå, hvilke aftaler, der er indgået med forældrene• om omfanget, indholdet og organisering af den specialpædagogiske bistand, herunder også hvilke• hjælpemidler, der skønnes nødvendige, for at eleven kan opnå bedst muligt udbytte af undervisningen,• samt overvejelser om, hvordan den specialpædagogiske bistand koordineres med klassens øvrige• undervisning. Endvidere bør der senest fra 7. klasse indgå overvejelser om, hvordan elevens• samlede undervisning tilrettelægges, således at eleven gives de bedste muligheder for at aflægge• folkeskolens afgangsprøver ved udgangen af 9. klasse. Hvis prøveaflæggelse vurderes at skulle foregå• på særlige vilkår er det endvidere væsentligt, at eleven gennem sin skolegang opnår fortrolighed• med de særlige hjælpemidler m.v., som anvendes i forbindelse med prøveaflæggelsen.”

• Fra vejledning til Bek. 1373 om Folkeskolens specialundervisning.


Forbedretsammenhængskraft

ElevplanUddannelsesbog


Erfaringer Uddannelsesbogen

Alle skolelever i Danmark har fra og med 6. klasse en lovpligtig plan - den hedder blot en Uddannelsesbog, og heri samler elever, lærere og forældre notater og refleksioner om, hvordan de synes det går i skolen i forhold til de visioner de har omkring det fortsatte uddannelses- og erhvervsvalg. Uddannelsesbogen underskrives og kommenteres hvert år af elever, lærere og forældre.


Erfaringer: Uddannelsesbogen

”Mange har svært ved at huske, hvad de egentligt har skrevet i den, og for denne gruppe. synes den ikke at have den store betydning ifht. uddannelses- og erhvervsvalget. Måske fordi uddannelsesbogen implicerer en uddannelsestænkning, der ligger disse unge fjernt, fordi deres primære fokus er på arbejdet som mål, snarere end uddannelse. Ligeledes kan uddannelsesbogens fokus på skriftlighed, virke afskrækkende/demotiverende på nogle af disse unge.”


Erfaringer Uddannelsesbogen

”Et lignende mønster tegner sig i den kvalitative del af undersøgelsen. Hovedparten af bogligt svage unge, har svært ved at huske, at de har lavet en uddannelsesbog — og i hvert fald står det meget svagt i hukommelsen, hvad de har skrevet i den. De bogligt svage unge, har brug for hjælp til at udfylde uddannelsesbogen, og det sker ofte sammen med vejlederen i forbindelse med vejledningssamtalen;”Rapporten kan i sin helhed læses her: www.uvm.dk/05/brobyg.htm?menuid=6410


Nye sammenhænge:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:

forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere…


Mulighed

Brians

Elevplan

&

Uddannel-

sesbogSYNERGI


Internationalt: Norge

http://www.skolenettet.no/moduler/templates/Module_Article.aspx?id=12629&epslanguage=NO


Danmark hænger i feltet

Manglende fokus

i dansk skoletradition

på Eportfolio

Vi har mange computere – men mangler måske strategier?


Ledelsesstrategiske overvejelserDet er Rambøll Managements vurdering at hvis den fulde

effekt af it skal opnås er det nødvendigt at skoleejere og skoleledere er mere professionelle i den organisatoriske implementering af it. Skoleledelsen må ikke outsource de strategiske it-mål til mellemledere og ildsjæle. De skoleledere, der høster effekten af it har forstået, at implementeringen af it er centralt for den strategiske udvikling af skolen og stiller klare mål og krav for anvendelsen af it for at opnå kvalitetsudvikling i skolen.

E-learning Nordic 2006: http://www.ramboll-management.com/dan/sites/press/newsarchive/elearningnordic2006.htm


Inspiration til strategier

Digital skole hver dag:www.itu.no

It for skoleledere:www.skolutveckling.se/skolnet/skolledare

Brug af videndelingssystemer til at personliggøre læring (Bent B. Carsten B og Bent T):

www.kvis.org/import/central/omKVIS/KVISmedia/artikler/2006-Andresen-Videndeling.pdf


Internationalt: Sverige

• Vad är en individuell utvecklingsplan?• - Det är en framåtsyftande planering där

läraren, eleven och föräldrarna i samverkan sätter upp mål för elevens lärande på kort och på lång sikt. Den ska grunda sig på den bedömning av elevens lärande och resultat som redovisats vid utvecklingssamtalet.

• http://www.skolverket.se/sb/d/866/a/3773;jsessionid=CADA92B95E00B327708F6B


Svenske systemer:

• www.podb.se

• www.unikum.net

• www.buf.lerum.se/iup

http://www.podb.se/

http://www.unikum.net/


USA No Child left behind

www.ed.gov/parents/needs/speced/iepguide/index.html#Contents%20of%20the%20IEP

www.iepwriter.com/home/tourhome.asp

www.superschoolsoftware.com/portfolios.html


Internationalt: England

• www.iepwriter.co.uk/iep_writer.htm


Internationalt: Finland

Gæt selv……………..


Videre i Danmark

Forslag

Nedsættelse af arbejdsgruppe med evalueringsfaglig baggrund og med viden om

digitale muligheder

Vi har i DK et enestående potentiale i Skoleintra

Lad os understøtte en fortsat konstruktiv udvikling


Videre i Danmark

Husker desværre ikke kilden til denne visdom:

Det er lærerens evalueringsformer (følelse af kontrol) der er

konstituerende for lærerens planlægning af undervisningen.

Måske kunne det så betale sig at udvikle på evalueringsformerne

Documents

Elevplaner fra smiley-ordning til Personalised Learning