FLENSBORG AVIS — Lørdag 2. november 2002 — 32KULTUR

En have i BerlinUdstilling. Jüdisches Museum i Rendsborg viseren udstilling med en afTysklands mest betydendeimpressionister, den jødiske maler Max Lieber-mann. Han var gode venner med Hindenburg,men blev svinet til afnazister og tysknationale.

RENDSBORG. Da den jødiskemaler Max Liebermann blev bårettil graven i 1935, var kun nogle fåkunstnerkolleger mødt op - deri-blandt Käthe Kollwitz og GeorgKolbe.

Max Liebermann døde som endybt ulykkelig mand, der de sidsteår af sit liv prøvede at male sig udaf det jødehad, der ætsede sig indpå ham.

Fra århundredeskiftet til Hitlersmagtovertagelse i 1933 havde MaxLiebermann (født 1847) ellersværet en af Tysklands mest agtedekunstnere. Han opfattede sig selvsom tysker om en hals og levedesit liv efter stram preussisk disci-plin.

Da den tyske præsident Paulvon Hindenburg i 1927 skulle por-trætteres, faldt Hindenburgs valgpå Max Liebermann. Og de to komgodt ud af det med hinanden un-der arbejdet med portrættet, viserderes optegnelser.

Et højreekstremistisk hetzbladspurgte dog allerede i 1927, hvor-dan man kunne lade et »jødisksvin som Liebermann« male selve-ste Hindenburg.

Max Liebermann svarede senerei et interview i et seriøst dagblad:

»Ich bin doch nur ein Maler, unddas kann ein Jude doch auch se-in«.

Svært at låneFørste del af citatet er også titlenpå en særudstilling, som JüdischesMuseum i Rendsborg viser til den3. februar næste år. Udstillingener den første i en række med jødiske kunstnere, og den harkunsthistorikeren Margret Schüttefra Landesmuseen på Gottorp Slotsom kurator.

Hun fortæller om store besvær-ligheder med at få lån udefra tiludstillingen i Rendsborg. Derforer den også mere et udsnit end re-trospektiv.

Max Liebermann rejste til Parisi 1874, og blev der under fem års

impressionistisk overherredømme.Alligevel var det de gamle natu-ralistiske malere, Max Lieber-mann i første omgang vendte sigimod. Han lærte dog Monnet atkende og blev påvirket af Courbet- hvilket man også især vil se påhans havebilleder fra Wannsee iBerlin. Her købte han sig målret-tet en villa og anlagde en have forat male lyset og farverne på helteksakte tidspunkter af døgnet.

Forståelse for lysMargret Schütte har i sit udvalg afbilleder lagt vægt på Max Lieber-manns gradvist voksende forståel-se for lyset.

Max Liebermann arbejdede ilange perioder med skildringer affolkelivet og rejste i flere omgange

til Holland, hvor han søgte det en-somme og almindelige menneske inaturen - inspireret af den hol-landske maler Jozef Israëls.

Max Liebermann blev en af deførende tyske impressionister ogblev først rehabiliteret en minde-udstilling i Berlin i 1947.

Udstillingen i Rendsborg beståraf 38 værker og udmærker sig vedde mange forstudier.

»Ich bin doch nur ein Maler«udstilling med værker af MaxLiebermann. Jüdisches Museumi Rendsborg, 3. november-3. fe-bruar.

Hans Chr. Davidsen

Max Liebermann: Die Gartenbank, 1916.

Max Liebermann:Der Rosengarten inWannsee, 1928.

Ny linjepå jødiskmuseumSammenlægning.Den kommende udstilling med MaxLiebermann er premieren på et nytsamarbejde mellemJüdisches Museum iRendsborg og Got-torp Slot i Slesvig.

RENDSBORG. Det be-gyndte som et private ini-tiativ. I dag er det så offici-elt, det overhovedet kanblive.

Det jødiske museum iDr.-Bamberger-Haus iRendsborg blev i sommerlagt ind under Schleswig-Holsteinische Landesmu-seen - et samarbejde mel-lem nogle af delstatensstørre museer, der får di-rekte tilskud fra kulturmi-nisteriet i Kiel.

Premieren på det nysamarbejde er udstillingenmed den tysk-jødiskekunstner Max Liebermann»Ich bin doch nur ein Ma-ler«, der åbner i morgen.Sammenlægningen skalvære med til at styrkeJüdisches Museum fagligtog samtidig sikre det øko-nomisk. Herwig Guratzsch,direktør for Landemuseen,erkender, at det har truk-ket ud med sammenlæg-ningen.

- Det er et stort springnetop i disse tider, hvorkulturen holder hårdt for.Det er for eksempel nød-vendigt med en gradvis,men gennemgribende sa-nering af bygningerne, si-ger Herwig Guratzsch, dertil daglig sidder på Got-torp Slot i Slesvig.

Han lægger samtidig enny linje for det jødiskemuseum i Rendsborg. Mu-seets speciale er jødedom-men og det jødiske folkshistorie i primært Slesvig-Holsten og sekundærtTyskland. Selv om det erkommet ind under Landes-museen, får JüdischesMuseum dog også fortsatstøtte fra Rendsborg-Egernførde Amt og Rends-borg Kommune, StadtRendsburg.

Ikke kun fortid- Vi skal væk fra dennevedvarende og noget ensi-dige fokus på fortiden og istedet for fokusere på denjødiske kultur, som denfindes i dag - og med kom-mende generationer sommålgruppe. Vi skal vise, atjødedommen også i dag eren sprællevende kultur, si-ger Herwig Guratzsch.

Han understreger dog, atmuseet har en forpligtelsetil også at vise jødernestragiske skæbne i den tyske historie. Af fremtidi-ge jødiske kunstnere reg-ner Landesmuseen med atkunne præsenterer værkeraf store jødiske malere somFelix Nussbaum i Jüdisches Museum. HerwigGuratzsch mener også, derskal ryddes fordomme væka la »åh nej, nu ikke igennoget om jøder«.

Museet får i øvrigt nyeåbningstider fra og med påsøndag. De vil fremovervære klokken 12-17 alledage undtagen mandag.

Hans Chr. Davidsen