En kunstskole på Sandoy, Færøerne

Nina Alberg Arge, institut 1, forår 2006

Afgang, forår 2006Institut 1, Arkitektskolen i ÅrhusNina Alberg Arge

Bedømmelseskomité:Vejleder - Andriette Ahrenkiel JørgensenEkstern censor - Carsten HolgaardIntern censor - Singh KailyaAkademirådets censor - Hans Dall

Studenterobservatør: Signe Blomquist

En kunstskole på Sandoy, Færøerne

SandoySkúvoy

St. Dímun

L. Dímun

Streymoy

Eysturoy

VágoyTórshavn

Sandur

HesturKoltur

Mykines

Norðuroyggjar

Suðuroy

2

Forord:Denne kunstskole er et projekt, som der i nogle år har været planer om at få op at stå på Færøerne. Planerne er blevet lagt lidt på is efter regeringsskiftet i 2004. Men der nåede dog at blive udarbejdet en offentlig rapport af en, af Kulturministeriet udvalgt, planlægningsgruppe, til brug for videre bearbejd-ning og diskussioner. Idéen om at lave et forslag til denne kunstskole som afgangsprojekt, har jeg haft længe. Jeg har som færing, der er flyttet til udlandet for at få en kunstnerisk uddannelse, en personlig interesse for det paradoks det er at komme fra et så naturskønt og kulturstærkt sted og så være nødt til at forlade det for at arbejde med kunsten/byggekunsten et andet sted.Den færøske natur er det altdominerende tema i færøsk kunst. Dog er alle færøske kunstnere ud-dannet i udlandet. De fleste i Danmark, men også i Norge, Finland, Sverige, Island eller Storbritannien. Udover dette politiske aspekt af sagen, synes jeg det er spændende at få lov at arbejde i en hjem-lig kontekst - fysisk og kulturel.Jeg har taget udgangspunkt i Kulturministeriets rapport, men har tilladt mig at lave ændringer, hvor jeg selv syntes, det kunne være gavnligt for sådan en skole.Udover at have snakket med Kulturministeriet, har jeg snakket med Sandurs borgmester og har opholdt mig på øen en lille uge for at samle indtryk og registreringsmateriale.

3

Programmets opbygning:Programmet er delt op i tre hovedafsnit:

Færøerne: En introduktion til Færøerne, dets his-torie, natur og kultur.

Kunstskolen: Dette afsnit beskriver kulturmini-steriets planer med skolen samt mine overvejelser og tilføjelser/ændringer i forhold til disse.En belysning af, hvad denne skole skal indeholde som institution og hvad dens rolle i det færøske kunstnermiljø skal være.

Projektet: En gennemgang af øen Sandoy, byg-den Sandur og selve byggegrunden. Beskrivelse af mine intentioner om, hvad projektet skal kunne i forhold til sine omgivelser. Beskrivelse af rum og funktioner, mulige inspirationskilder, visioner samt en begyndende undersøgelser m.h.t. placering og organisering.

4

Indhold:Færøerne:

Fakta Historisk/politisk oversigt Klima Den færøske natur Lyset Færøsk kunst Færøsk kultur år 2006 Færøsk byggeskik

Kunstskolen:

Kulturministeriets rapport Mine ændringer i forhold til rapporten

Projektet;

Stedet: Sandoy, øen Sandur, bygden Grunden Skolen i dens lokale kontekst Skolen i dens globale kontekst Rumorganisering Fokus Temaer Matricer Placering på grunden Aflevering og arbejdsmetode Litteraturliste

5

s.6 s.8 s.9s.10s.12s.14s.16s.19 s.20

s.26

s.26s.27

s.28

s.28s.30s.32s.36s.37s.38 s.44s.46s.54s.58s.60s.61

6

Færøerne:Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippe-land forholder sig til det store hav omtrent som et sandskorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandskorn alligevel en hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med smaa mennesker. Ja, et sted ligger der endda en hel lille gammel by med brygger og pakhuse, gader og stræder og stejle gyder, haver og torve og kirkegaarde. Der er ogsaa en gam-mel højtliggende kirke, fra hvis taarn der er udsigt over byens tage og videre ud over det almægtige hav. (Intro til “De fortabte Spillemænd” af William Heinesen)

7

Færøernes folketal 1950 - 95Folketal

������

������

������

������

������

������

������

������

������

����������������������

Fakta: 18 øer af vulkansk oprindelse, opbygget af basalt og askelag. De udgør et samlet areal på ca. 1400 km2. De befinder sig mellem Island, Norge og Skotland på 62 grader nord og 7 grader vest.De har et samlet indbyggertal på knap 50.000, hvoraf de knap 20.000 bor i hovedstaden Tórs-havn. Det officielle sprog er færøsk, der har mest til fælles med det gamle norske, der blev snakket på Norges vestkyst, da det er herfra de første indbyg-gere stammer. Børnene lærer dansk i skolen fra 3. klasse og alle kan forstå og snakke dansk. En ø (Lítli Dímun – Lille Dimon) er ubeboet. To and-re, Stóri Dímun (Store Dimon) og Koltur er beboet af kun én familie hver. De to største øer Streymoy (Strømø) og Eysturoy (Østerø) er forbundet af en bro og som landets største landfaste område har de langt den største del af landets indbyggere. Der er nu også kommet tunnel til Vágar (Vågø), hvor lufthavnen ligger og regnes denne ø nu med i “fastlandsområdet”.

Færøernes folketal 1950-95

8

Historisk/politisk oversigt:825: Første beskrivelser af en øgruppe, der anses for kun at kunne være Færøerne er nedskrevet af den irske munk Dicuil.

825: Grímur Kamban, første landnamsmand. Norsk indvandring.

1000: Færøerne tager imod kristendommen.

1035: Leivur Øssurson får landet i len af norske Kong Magnus den Gode.

1380: Færøerne følger med Norge under dansk kongedømme.

1814: Norges løsrivelse fra Danmark. Færøerne for-bliver danske.

1816: Lagtinget bliver nedlagt. Færøerne bliver dansk amt.

1846: V.U. Hammershaimb laver et færøsk skrift-sprog.

1850: Den danske grundlov bliver gældende på Færøerne.

1938: Færøsk bliver undervisningssprog i den færøske folkeskole.

1940: Færøerne får sit eget flag.

1946: Folkeafstemning og flertal for løsrivelse fra Danmark. Kongen sender lagtinget hjem og et nyt lagtingsvalg resulterer i et flertal for at bevare un-ionen.

1948: Hjemmestyreloven træder i kraft og er stadig gældende.

9

Grønland

Island

���������

Norge

Skotland

FærøerneShetlands-øerne

NORSKEHAVET Norsk

atlantiskehavstrøm

�����ø�

���

����

�����

������������

�����

�����������������������������������

������������

������������������������������������������������������������������������������

Nedbør- og temperatur, 1961-90 ����������

�����������

������������

���������

������������

���

���

��

�

�

��

��

��

��

��������

����

����

���

�

��

���

���

���

���

������������

Månedlige solskinstimer og skydække

������������� �������������

(Danmark og Tórshavn)

������������������������������������������

�

��

���

���

���

���

�

�

��

��

��

��

�����������������

�����������������

��������������

��������������

������������

10

Klima:

Klimaet på Færøerne er tempereret havklima og er berygtet for dets fugtighed. Trods den nordlige beliggenhed er temperaturerne høje p.gr.a. den forbiløbende varme Golfstrøm. Dette møde mel-lem varmt og koldt vand, skaber om vinteren et usædvanligt mildt vejr, mens det om sommeren, når luften bliver varm, resulterer ofte i megen tåge og fugtigt vejr.

Færøernes mange fjelde fanger skyerne, når de driver af sted, hvilket betyder, at vindretningerne har alt at sige for, hvordan vejret arter sig de indivi-duelle steder. I det lille land kan der på samme tid være ærtetåget et sted, i nabobygden strålende solskin og i nabobygden igen, regnvejr.Om vinteren hærger de mange storme, hvert år gerne et par stykker af orkanstyrke. Igen er det vindretningerne, der bestemmer, hvilke pladser, det går hårdest ud over. Bygdernes orientering i forhold til verdenshjørner har betydet alt for, hvilken slags liv, der er blevet levet. Om det har været et sted med stille vand, stærk brænding, meget vind e. a. har været af-gørende for, om der har været mulighed for land-brug, fiskeri eller om man har været tvunget til kun at leve af fårehold og hvad man ellers kunne fange af naturens vilde ressourcer. Hele landet hælder, så der over det meste er stejle nordvestkyster og mere lave og milde, frugtbare sydøstkyster. Tórshavns placering på østkysten ved den sydøstvendte bugt er ikke tilfældig.

11

PapirklipWilliam Heinesen

12

Fra øen Mykines

Den Færøske natur:

Turister er betaget af dens skønhed. For færingen har den gennem alle tider været det lunefulde, barske og omskiftelige eksistensgrundlag. Hver sten og hver tue har et navn og har været reg-net for at være “iboet” – bosat af ånder og an-dre overnaturlige væsener. Den barske natur og klima har krævet mange liv. I gamle dage sagdes det, at ingen mand døde en naturlig årsag. Han døde på havet eller i fjeldet på jagt efter får eller fugleæg.Vores mest kendte maler, Sámal Joensen Mikines, malede mange dystre billeder af begravelser. Han mistede sin far og tre søskende. Min mormor mistede to brødre på havet. Jeg kan huske, da min veninde mistede sin far, der faldt ned fra en klippe, på vej efter får, det var så sent som midt i 90erne. Under 2. verdenskrig var det ikke tilladt at flere mænd fra samme husholdning eller for mange fra samme bygd var ombord på samme skib, da chancen for, at det forliste var så store. Så naturen har for færingen ikke kun været ensbe-tydende med skønhed, men en altid nærværende påmindelse om, at det er naturen, der bestemmer over menneskene og ikke omvendt. Dog har dens nærværenhed, dens skønhed, dens vildskab, lyset, luften og havet været så indgroet i mang en færings sind, at længslen har været uudholdelig stor, hvis denne blev tvunget til at leve i eksil. Denne kærlighed ses tydeligt i den færøske kunst, hvor naturen er det altdominerende tema, både i gammel, men også i moderne kunst.Og samhørigheden til naturen er stadig tydelig. Et eksempel er grindefangsten, hvor bondesøn som kontorassistent tager afsted for at deltage i fangsten. En direkte kontakt ses mellem naturen og den mad, du får på bordet i modsætning til steder, hvor maden udelukkende bliver købt i fir-kantede, cellofanindpakkede portioner.

13

14

Lyset:

Lyset på Færøerne er helt unikt og dets voldsom-me evne til at skifte fra sekund til sekund, har be-taget mange kunstnere. Det ene øjeblik mørkt og gråt, så strålende lyst, så alle farver står knivskarpt og funkler, så lige pludselig sne og hvidt over det hele.Om vinteren er dagene korte, i værste fald kun fra ca. Kl 11 til ca. Kl 15.30. Med overskyethed en vinterdag, er det svært at vågne op. Ved kolde temperaturer er vejret næsten altid klart og i dag-timerne voldsomt skarpt.Om sommeren, til gengæld, er det nærmest lyst hele døgnet. Mørkt et par timer fra ca. Kl 1 til kl. 3. Tit overskyet, men ellers et flot varmt og blødt lys. Børnene leger ude til midnat og folk i det hele taget synes aldrig at sove. Høstningen og fisknin-gen fortsætter til meget sent på aftenen, og de unge hænger ud i gaderne lige til mørket falder på. Hvis man går på bar eller diskotek, er det dagslys, når man kommer ud og skal til at gå hjem i seng.

Daglængder i Danmark og Færøerne(København og Tórshavn)

�����

�����������

����������

����������

����������

�

�

�

��

��

��

��

������������

De færøske fjelde skygger for solen, så lyset forsvinder hurtigere end denne graf viser. En nordvendt bygd som f.eks. Tjørnuvík på Nor-dstrømø ser nærmest ikke solen i vintermånederne.

15

Fra færøsk d

ans og Mikines...........

16

Mikines:Færøsk dans

Mikines:Skibene tagerafsted

Guðrið Poulsen:Havvækster

Færøsk kunst:

I forhold til indbyggertal, har Færøerne altid haft et meget højt antal kunstnere. Nu til dags er billed-kunsten altdominerende, men den er egentlig forholdsvis ny. Færøernes fattighed og barske overlevelsesvilkår har ikke kunnet give mulighed for unge kunstnersind til hverken at have tid eller redskaber til at male eller udtrykke sig visuelt. Den traditionelle og ældgamle færøske kunst findes i form af fortællekunsten, det mundtligt viderelev-erede ord i form af sagn eller kvæde, den færøske visesang, ofte akkompagneret af den karakteris-tiske kædedans. Denne trang til at udtrykke sig kunstnerisk efter sulten var stillet og de primære behov stillet, har været redningen for det færøske sprog. Da det først var i 1846, at der kom et færøsk skriftsprog, har det været under stort pres for at gå i glemmebogen og hermed en stor del af den færøske identitet.I 1802-65 levede den første færøske maler, vi ved om, Díðrikkur á Skarvanesi. Hvordan han skaffede maleredskaber har været en gåde, da det ikke var muligt at købe disse på Færøerne dengang.Siden har der været en række billedkunstnere, mest kendt af dem alle var Sámal Joensen Mikines (1906-79) og den lige afdøde Ingálvur av Reyni. Færøernes mest kendte multikunstner er William Heinesen (1900-1991), der mest er kendt for sin for-fatterskab, men som også spillede musik, tegnede og malede og i hans senere liv, gik i gang med pa-pirklip, som nu er næsten ligeså kendte som hans bøger.Det nuværende kunstnermiljø består af hoved-sagelig malere, men også af et par keramikere og skulptører, samt en voksende skare af tekstilkunst-nere, der ser store muligheder i Færøernes uld-res-sourcer. Enkelte mere moderne kunstformer, som foto/video og installationskunst er også ved at komme til.

17

.....til G!festival m

ed store m

usiknavne

18

Færøsk ulddesign

Bygden Gøta,hvor G!festival opstod og nu hvert år kan byde på store og kendte musiknavne

Den færøske musikverden er midt i en blomstrings-periode, med navne, der er godt på vej mod inter-nationalt gennembrud, samt flere nylig opståede musikfestivaler i landet med store og små navne - nationale og internationale.Der findes, ud over kommunernes musikskoler, ingen kunstskoler eller kurser, kun på aftenskoleniveau, der for seriøse talenter ikke er tilfredsstillende. De fleste færøske kunstnere er uddannet i Dan-mark, ellers i Finland, Island, Norge, England...., mange er autodidakte. Den færøske natur og kultur er for næsten alle kunstnere hovedtemaet, men denne er nødt til at være fraværende i deres studietid.Mange udenlandske kunstnere har gennem tiderne været draget af Færøernes natur og har opholdt sig i landet i en til flere perioder for at ar-bejde.

Færøsk kultur år 2006:

Her på det sidste opleves der en pludselig og vold-som stigende interesse for færøsk og i det hele taget småsamfunds kunst som resultat af globali-seringen. Islændinge har for længst lugtet lunten til, hvad virkelig kan være med til at sætte dem på verdenskortet og tiltrække en masse opmærksom-hed og herved turister lig med penge. De uddan-ner bunkevis af designere og kunstnere af forskellig slags. Færinger har indtil videre overhovedet ikke fulgt med på det område, men nu ser det endelig ud til, at de begynder at forstå vigtigheden af at investere i kulturlivet.At landet har udviklet en stærk selvstændighed-strang præger også politikernes voksende inte-resse for at udvikle kulturlivet.

19

20

L a n d i n g s -plads ved Elduvík, som er “brænd-ingsplads” og derfor ikke har en naturlig havn, hvor bådene kan ligge i sikker-hed

t.v. og nederst: F æ r ø e r n e s ældste, be-varede hus, “Kálvalíð”.t.h. Kirken i Sandur

1: glasstue2: røgstue3: kostald

Færøsk byggeskik:

Naturen og klimaet har som sagt været barske vilkår for færinger og dette ses også i arkitekturen, hvor der ikke har været råd til mere end det al-lermest nødvendige. Kun kirkerne har der været brugt ekstra på, da religionen har spillet en meget stor rolle, som i andre naturnære samfund.Der er gennem tiden udviklet nogle principper om orientering og placering i landskabet i forhold til klima, dyrkningsmuligheder og muligheder for f.eks. udsætning af både.

De ældste huse er bygget af sten, med tørv og græs på taget. Har man været heldig, har man fundet drivtømmer, som man har kunnet bruge.Rumopdeling bestod af køkken og roykstue (pejs-estue), hvis man var lidt finere, så også en glass-tue (finere stue beriget med den store luksus af et glasvindue). Man sov alle sammen i samme rum og kreaturene under samme tag for at give varme til huset.Lidt senere, da man begyndte at fiske og selje ud på havet, blev husene lidt større og af træ oven-på en stengrund, koen flyttede ind i kælderen og man fik mulighed for sovepladser på loftet.

Man har altid brugt og bruger stadig i dag små udhuse til forskellige funktioner, madopbevaring, hø, får, korn, tørv og bådehuse.

21

22

Husene på Færøerne er malede i alle regnbuens farver. Som om, man har udsmykket de ellers ens-formigt grønne klippeøer med en håndfuld kulørte træhuse hist og her for at lyse lidt op.

Der findes ikke store arkitekttraditioner. Det tradi-tionelle gamle færøske hus, der var udformet efter helt bestemte vilkår og nødvendigheder, er ble-vet afløst af den glade selvbyggers enten meget fantasifulde eller uigennemtænkte hus eller det masseproducerede typehus.

Skalaen, der førhen ellers syntes i stor harmoni med konteksten og gav nogle gode rum i forhold til det ellers tit barske vejr, er røget. Ny teknik, penge og brug af stilindtryk udefra har langt fra kun gjort godt for færøsk byggeri, selvom de kunne have tilføjet så meget.

23

24

Få arkitektoniske værker er der dog, der bevidst arbejder med relationen til den fysiske og kulturelle kontekst:

Hotel Føroyar (Friis og Moltke)lægger sig langs ko-terne og med sit lave græsklædte tag udefra op-når en ydmyghed i stor kontrast til den storslåede udsigt over hele byen og fjorden, der er indefra i de overraskende store rum.

Nordens hus (norske Ola Steen) arbejder med en stor landskabelig bearbejdning af terrænet for at opnå en symbiose med selve huset. Igen lavt græsklædt tag, yderligere holdt nede af den “udenpåklistrede” konstruktion. Materialerne er en sammenblanding af materialer, kendetegnende de lande, der skal bruge huset. Norsk stengulv, finske møbler, svensk træ, islandsk tagkonstruk-tion, dansk glas og stål og øverst på taget, færøsk græs - færøsk landskab.Der er bygget en lille dansestue i huset til færøsk dans, en mere lokal gestus. Denne bruges meget i forbindelse med højtideligholdelse, turistaftener og til de traditionelle, årlige danseaftener.Huset er bygget på en “ø” af sten, der løsriver sig fra konteksten ved et kanalsystem hele vejen rundt, der også tager imod vandet fra tagrenderne.Huset markerer herved sit “territorie” på den store grønne slette.

25

Kunstskolen:

Kulturministeriets rapport:

Færøernes kunstkole bliver navnet på den nye institution, der har til formål at styrke unge kunst-neres evner indenfor 5 forskellige linjer: billedkunst, musik, teater, tekstil og multimedie.

Der bliver lagt vægt på, at der ikke er tale om en højskole i den gamle grundtvigianske folke-højskolestil. Sådan en eksisterer allerede i Tórshavn. Det er dog alligevel en skole, hvor eleverne og lærerne bor, så at man kan fordybe sig i arbejdet om aftenen også. Der vil ikke være en optagelses-prøve eller specifikke krav, men en optagelses-samtale for at afgøre, om ansøgeren er moden og seriøs nok.Rapporten giver et tal på ca. 40 elever, fordelt på de 5 linjer og, at hver linje har min. en (fastboende og studieansvarlig) lærer, samt meget gerne en ekstra tilknyttet på timelærerbasis.Gæstelærere udefra skal også kunne bo på sko-len i kortere perioder.Rektor skal bo i umiddelbar tilknytning til skolen.

Mine ændringer i forhold til rapporten:

Indtil videre inkluderer billedkunstlinjen også form-givning i bl.a. keramik eller fri skulptur. Jeg synes, det burde overvejes, om der skulle være en indi-viduel billedhuggerlinie evt. delvist sammenkoblet med billedkunstnerlinjen. Som der står beskrevet i rapporten, så kunne det være ønskværdigt med nogle værksteder, såsom foto, grafik og keramik, men at disse er kostbare, både at bygge og i

26

Jeg vælger dog at have disse med fra start, af føl-gende grunde:1: Rapporten nævner, at skolen, udover at skulle ligge på Sandoy, skal ligge placeret, så det er nemt at komme til hovedstadsområdet, hvor de fleste udstillinger og arrangementer er, alligevel ser planlægningsgruppen en kvalitet i at ligge et stille sted med plads til fordybelse. Jeg synes, det kunne være spændende, hvis man prøver at vende det om og bidrage med facili-teter og arrangementer, der vil tiltrække kunst-interesserede fra hele landet til stedet. At man herved tænker lidt længere og ser mulighederne for at lade skolen bidrage på så mange måder som muligt til det færøske kunstnermiljø.2: Rapporten fokuserer meget på, at skolen bliver bygget for unge færinger, der skal have mulighed for at udfolde sig kunstneriskt i deres eget hjem-land. Jeg synes, at det kunne være meget inte-ressant og også uhyre tidsaktuelt, at lægge vægt på også at lokke udenlandske studerende til. Jeg tror, at det ville give et spændende miljø med blandede nationaliteter både blandt elever, men også blandt lærerne, på sådan et ellers så isoleret og afsides sted, som Sandoy. Det ville også være et friskt pust i den færøske kunstnerverden. Dette kræver rammer, der lever op til vores nabolande.

Jeg synes, at det ville være relevant også at have en design/arkitekturlinie og tillægger derfor sådan en. Herved forhøjer jeg elevantallet til omkr. 50.Derudover kunne jeg tænke mig, at man eta-blerede en form for kontakt til det unikke lokal-miljø på stedet, da dette også kunne vise sig in-spirerende for kunstnervirksomheden. Det ville være en fin mulighed for kommunen at få bygget nogle faciliteter for øens beboere til at dele med skoleeleverne.Dette kommer jeg nærmere ind på senere i pro-grammet.

27

28

Stengærdene, der deler ind-mark fra ud-mark , er over-alt på Sandoy, der har været beriget med særlig gode “ s t e n g æ r d e -m a g e r e ” . Mange andre steder er de nu afløst af det al-mindelige hegn.

Sandoy (i for-grunden) set fra luften. I forhold til resten af Færøerne er dens landskab meget lavere og “mildere”.

Projektet:

Stedet:

Sandoy, øen: Færøernes 5. største ø. For det meste en landbrugsø med gunstig sandjord i mod-sætning til resten af landet. Landskabet er lavere, mildere og frodigere på denne ø end de andre. Fåreracen er mindre, alting virker lidt mildere og knap så dramatisk, som f.eks. på Nordøerne. Øen består af bygderne Skopun, Sandur, Skálavík, Húsavík og Dalur med tilsammens 1500 indbyg-gere. Bygden Skarvanes uddøde for nogle år siden. Man ankommer til øen med færge fra Strey-moy til fi skerbygden Skopun (ca. 30 min) på nord-siden af øen. Herfra er der 10-15 min kørsel til San-dur, hvorfra man kører videre til de andre bygder.Der er planer om på et tidspunkt i ikke alt for fjern fremtid at lave en tunnel fra Strømø til Sandoy. Dette vil lige pludselig gøre øen rimelig central og til et vigtigt knudepunkt mellem hovedstadsom-rådet og de sydligere øer, her særlig tænkt på Suderø.Det er småt med arbejdspladser på øen. Mange lever af fi skeri, nogle af landbrug og mange pendler til Tórshavn hver dag for at arbejde. Efter folkeskolen må øens unge fl ytte til hovedstaden for at få videre skolegang.Der er mange steder på Færøerne problemer med udkantsområderne, at de ikke kan følge med den moderne udvikling, da de infrastrukturelt er forholdsvis afskårne fra omverdenen. Folk ud-vandrer. Dette har man forsøgt at opveje med, foruden at forbedre de infrastrukturelle mulighed-er, at bevidst placere arbejdspladser og virksom-hed af forskellig slags i disse områder. Led i denne plan er også Færøernes Kunstskole, der udover at være en gevinst for hele Færøerne også skal skaffe mere arbejde, liv og miljø til Sandoy.

Skitse fra sejlturen ml. Streymoy og Sandoy

Skopun

Skálavík

Húsavík

Dalur

Tórshavn

Skúvoy

Hestur

Sandur

30

Sandur, bygden: Er det naturlige centrum for øen. Den er den største og også den ældste og hele øens navn er opkaldt efter denne bygd med dens store sand-strand og –klitter. En gammel landbrugsbygd. Har i dag 600 indbyggere og 8.-10. folkeskoleklasse med elever fra hele øen er pla-ceret her sammen med kommunekontor, banker, posthus og nogle få, små dagligvarebutikker.

Sandet

“ H o v e d -g a d e n ” , med naturligt s a m l i n g s -punkt ved bygdens ene lille daglig-varebutik,

..... videre ned ad “hoved-gaden”

31

Gróthúsvatn

Sandsvatn

Sandur

Inni í Dal

Skole +idræt

Mod Skopun og Tórshavn

Alternative placeringer

Valgt placering

ModSkálavík, H ú s a v í k og Dalur

N

32

Grunden: Det er vedtaget, at den nye kunst-skole skal ligge ved bygden Sandur, men der er ikke vedtaget en bestemt grund endnu. Der er dog indtil videre et forslag om at lægge den i dalen, Inni í Dal tæt på skolen og fodboldbanen, hvor der med tiden skal bygges en idrætshal. Der har været snak om at bygge en fælles idræts- og kunst-skole for at slå to fl uer med et smæk. Person-ligt synes jeg (og mange andre) ikke, det ville være særlig hensigtsmæssigt at prøve at forene disse to målgrupper og vælger derfor udelukkende at ar-bejde med kunstskolen.Det betyder dog ikke, at grunden i nærheden af dette kommende idrætsområde, er uden kvali-teter, for det er den bestemt ikke. Efter at have overvejet fl ere andre mulige placeringer, bl.a. inde i bygden eller ved Gróthúsvatn på Fossámýra, har jeg besluttet mig for at holde mig til dalen Inni í Dal.

33

Nordøstenvind

Sydøstenvind

Stille og fl ot naturområde. fantastisk dyre- og plante-liv, som vil være i risiko for at fors-vinde, hvis om-rådet beboes. Lidt for afsides.

Fantastisk ud-sigt. For vin-domblæst. For afsides.

Central placer-ing i bygden.

Centralt for øen og tæt på infra-struktur - godt for “branding”, smuk natur, fl ot fjeldskråning!, godt klima - læ for de værste vindretninger, å og indsø, udsigt, stilhed.

Hovedvej

Fjeldskrå-ningen

Udsigten

Dalen

Den ligger som det første, inden man kommer til selve Sandur fra Skopun og færgehavnen. Som et langstrakt forløb, en slags trakt eller tunnel ned til bygden. Et utrolig grønt og frodigt område, der putter sig op ad en blød fjeldryg på den ene side, gennemskåret af en å og med udsigt lige ned over indsøen, Sandsvatn og videre ud over byg-den og sandet til øerne Skúvoy, Stóra Dímun og Lítla Dímun. Tæt på infrastruktur, men alligevel et dybt stille sted med en bondemand som nabo, el-lers kun får, fugle og køer. Inni í Dal er et mildt og vejrgodt sted (set med færøsk målestok altså!), befriet for kastevinde.Området er fugtigt p.gr.a. vandløb og indsø, kan derfor, ligesom så mange andre steder i landet, være plaget af tåge om sommeren.De kedeligste vindretninger i bygden er nordøst og sydøst. Grunden her ligger mere i læ bag fjeldet. Sandur er beriget med Færøernes største sandom-råde, der gør området meget frugtbart.

snit 1_10.000

Skolen i dens lokale kontekst:Som sagt, så mener jeg, det kunne være inspi-rerende for kunsten at komme i kontakt med den meget lokale og unikke livsstil, der findes på San-dur. Omvendt kunne det også være spændende for øens beboere at kunne komme tæt på den nye skole med dens beboere og mærke et pust af livet udefra. Sandoy har som så mange andre øer på Færøerne et problem med finansielle ressourcer til at aktivere de unge. Udover fodbold er der ikke rigtig noget at gå til og de unge hænger ud på gaderne og keder sig. Heller ikke for “voksne” er der andet end en enkelt restaurant. Man kunne jo i forbindelse med den nye skole få bygget nogle faciliteter, der kunne være til gavn for både kunstskoleeleverne samt for de lokale bebeoere.Sandoys beboere er meget sociale og der er på øen rig tradition for at danse færøsk nationaldans og bygderne Skálavík, Húsavík og Dalur har som noget helt enestående i verden, hver deres lille dansestue bygget oven på traktordæk, for at gul-vet skal give sig ekstra og forstærke kvædenes ryt-me fra dansernes trampen. Sandur har, på trods af, at den er den største bygd, ikke en dansestue.

36

Skolen i dens globale kontekst:Det kunne være spændende, hvis skolen udover at være sin egen lille autonome verden med unge kunstnerspirer, gik mere ind og bidrog med noget til det færøske og endda det nordiske kunstne-rmiljø. At den trak folk til sig, der selv fik noget unikt ud af at komme her og som samtidig kunne inspi-rere eleverne på skolen. Dette kan gøres i form af faciliteter, nogle åbne værksteder, man kunne komme og benytte i peri-oder, arrangementer i form af debatter, forelæs-ninger på højere niveau, workshops e.a. I sommer-perioderne, udenfor almindelige semesterperioder kunne skolen bruges til sommerskole, kurser eller seminarer.Eleverne kan udstille på selve skolen i stedet for at flytte det hele til hovedstaden og herved trække interesserede til øen, hvilket kun kunne være i kom-munens og landets interesse. Gæstekunstnere kan også udstille og arbejde her, evt. mod til gengæld at undervise for en kortere periode på skolen.Den færøske kunstverdens interesse i at komme på verdenskortet, kunne hjælpes godt på vej, hvis man fik stablet et miljø og nogle rammer på benene, der i sig selv var så attraktive, at ud-lændinge ville få lyst til at komme til stedet for at opleve det.

Denne nationaldans skal helt sikkert være en del af fritidsbeskæftigelserne på skolen, som en af Færøernes største kulturskatte og kunne sådan en dansestue placeret i forbindelse med skolen, byg-ge bro mellem de lokale fra bygden Sandur (evt. for hele øen) og de studerende.En biograf findes ikke på øen. Filmkunsten er den kunstgenre, der lettest når ud til folk og der-for kunne en biografsal af mindre størrelse være oplagt at placere i skellet mellem et kunstnermiljø og den lokale befolkning.

37

Rumorganisering:

Værksteder

Regional/global

LokalOphold

Spise

Boliger

billedkunst

multimedie

tekstil

musik

design/arkitektur

teater

udstillingfestsalinfokontor

dansestuebiograf

Privat Offentlig

Rektor

Lærere

Elever

38

Lokalebehov:Jeg har taget udgangspunkt i, hvad rapporten beskriver af behov. Jeg har dog tillagt nogle loka-ler, hvor jeg har ønsker om at tillægge skolen nog-le ekstra funktioner i forhold til Kulturministeriets planer.De anslåede arealer har jeg bl.a. fundet frem til v.hj.a. plantegninger fra Krabbesholm Højskole og besøg på den Europæiske Filmhøjskole, Ebeltoft og “Huset”, Århus.

Værkstederne:

Billedkunstlinien:Et godt og lyst atelier (50 m2). Værksteder tilknyt-tet: foto (40), grafik (80 m2), keramik (65 m2) og skulptur (80 m2). Disse skal i perioder også være tilgængelige for udefra kommende kunstnere.Ideelt elevantal: max 6. (med tiden det dobbelte, hvis en billedhuggerlinie oprettes.)

Musiklinien:2 sammenspilslokaler (2x40 m2) med et lydstudio (20 m2). Godt lydisoleret eller endda placeret løs-revet fra resten af skolen, så der kan larmes nat og dag.Ideelt elevantal: 8-12

Teaterlinien:En teatersal på min 10x12 m (120 m2). Den ene side skal kunne lukkes op, så der er mulighed for at lave en scene i forbindelse med opsætninger. Plads til lys- og lyd-teknik (20 m2). Et stort lagerrum (60 m2) til kostumer og rekvisitter og omklædn-ingsrum med garderober, bad og sminkerum (40 m2).Ideelt elevantal: 6, evt. 8

39

Tekstillinien:Et stort værksted med plads til maskiner af div. slags (60 m2). Stort og godt vaskerum (20 2), lager (30 m2) og kølerum/bryggers (20 m2).Ideelt elevantal: 8-12

Multimedielinien:Computerrum med plads til div. teknik. (50 m2)Ideelt elevantal: max.12

Design/arkitekturlinien:Atelier/tegnesal (80 m2)Sprayrum (5 m2)Ideelt elevantal: max.12

Fælles for linjerne: Seminar/møderum med projektor og storskærm, plads til ca. 30 msk (60 m2)Kopi/print (15 m2)God lagerplads til materialer m.m. (100-200 m2)

i alt: 1005-1105 m2

Ledelse og drift:Kontor til rektor (15 m2) og skoleforvalter (kon-tor/værksted 30 m2). Kontor til læreransvarlig for hver linie eller evt. et kontorfællesskab (40 m2) . Sekretær/info 20 m2. Arkiv (min 50 m2)

i alt: min. 155 m2

Køkken og kantine:Køkken, grovkøkken, “hjallur” (færøsk kølerum med tremmer, så luft kan blæse igennem - især godt til tørret kød og fisk), lager, kølerum, (i alt ca.100 m2)spisesal til elever og lærere 80 m2, spiseplads til køkkenfolk, samt div. personalerum ( i alt 40 m2). Toiletter i umiddelbar afstand af spisesal. Mindre

40

ryge/hygge-rum (20 m2) udenfor spisesalen.

Fritid:Gymnastik/dans (kan foregå i teatersalen el. fest-salen), korsang (i musiklokalet), festsal/forelæs-ningssal med plads til ca. 70 msk - bruges til elever, men også ved offentlige arrangementer for folk udefra - debatter, forelæsninger o.l. (200 m2), bib-liotek (50 m2). Færøsk dans (se afsnit “offentlige områder ”)Croquistegning (foregår i atelieret)Computerrum (30 m2)Opholdsrum (60 m2)

i alt: 580 m2

Boliger, elever:Omkring 50 elevboliger (50x10 m2). Mulighed for at bygge flere til, hvis der bliver stor tilgang eller oprettet en individuel billedhuggerlinie. Eleverne har eneværelser, da de skal opholde sig et helt år på skolen. De deler badeværelser i mindre grupper (25x5m2) og der er mindre opholdsrum/tekøkkener/tv-stuer (5x30 m2) for grupper på ca. 10 studerende.

i alt: 775 m2

Boliger, ansatte:En rektorbolig med god plads til familie. I umiddel-bar nærhed af skolen, men også med gode mu-ligheder for privatliv. (140 m2)5 lærerboliger, også med plads til familie. (5 x 100 m2)5 mindre lærerboliger til midlertidigt ophold. Disse kunne evt. også søges af elever med børn. (5x40 m2)Alle lærerboligerne skal have arbejdsplads, så

41

lærerne har mulighed for at fortsætte deres kunst-nerkarriere, mens de er tilknyttet skolen.. i alt: 840 m2

Offentlige områder:

Regionale/globale: Udstillingslokale (200 m2), info, modtagelse (off. gårdrum/hall e.a.), café/forelæsningssal til debat o.l. (se afsnit “fritid - sociale aktiviteter)

Lokale: Dansestue (40 m2), lille, hyggelig, gerne lavtloftet for at skabe atmosfære, trægulv, der er godt at danse på og som larmer, når man tramper, (trak-tordæk under gulvet?). Forrum til dansestuen (20 m2) til når man holder en pause fra dansen. Gard-erobe, toiletter og et lille køkken (20 m2) til, når der laves lidt hygge efter dansen en særlig aften.Mindre biograf til omkr. 60 msk (70 m2). Fremvisn-ingssal og forrum/foyér. Toiletter og evt. en miniki-osk/bar, som eleverne kan sælge noget fra.

42

Dette antal kan selvfølgelig ændre sig, når plan-løsningen begynder at komme på plads. Nogle rum vil evt. kunne bruges til flere formål.

Nettoareal i alt: ca. 3.755 m2

Eksempel fra den Europæiske Filmhøjskole, hvor man kommer ind i et rum, der på én gang fun-gerer som foyér, fordelingsrum, spisesal, opholds-rum, festsal, café og ankomstrum/billetsalg/kiosk for den offentlige biograf, der er for elever, samt byens borgere.

43

44

45

Fokus: Mit hovedfokus vil være at forholde mig til landska-bet på stedet. At arbejde i dialog med konteks-ten, at understrege dens karaktertræk. At bevare fornemmelsen af det store landskab, selv om der også skal være uderum af mere privat karakter til skolens beboere.At inderummene kommer i dialog med uderum-met – det store åbne landskab og de små, der opstår til ophold og socialt fælleskab. En ligeledes vekselvirkning mellem de styrede “kig” og det store panorama. Rum og stemning til henholdsvis fordybelse og til socialisering.

46

I nd m a rk / u d-mark- stengærdet holder fårene væk fra den dyrkede ind-mark

Kirken i Saksun med dens om-kringliggende k i r k e g å r d , Nord-Streymoy

47

Temaer, som kunne være interes-sante at arbejde med:

1.Skolens domæne i landskabet: Besæt-telse af terræn v. hj. a. enkle midler og uden at miste kontakten til det store landskab. Sådan en skole kommer til at fungere som en autonom lille verden og er dette også med til at intensivere sammenholdet mellem elever, ansatte og deres arbejde. Dette kunne være interessant at under-strege, netop ved sådan en markering af territorie. Det er også en måde at forholde sig til det store, nærmest uendelige landskab, jeg placerer mig i.

Lakseyngel -opdræt. En afgrænsning i det enorme Atlanterhav

21. århun-drede kunst-museum, Ka-nasawa. En “gentagelse af byen rundt om, markeret med et cir-kelslag

(se også “Nordens Hus”, side24-25)

48

4949

2. Skala: Færøernes barske klima gør det tit svært at planlægge gode uderum til ophold. Den rigtige skala og en placering, der bryder vinden og skaber læ kan dog gøre meget.Inspiration: á Reyni, Tórshavns ældste bydel. Tidens fattigdom har skabt en bebyggelse, der tilpaser sig landskabets formationer og vindretninger. Den danner herved små uderum, der rammer en meget menneskelig skala og giver mulighed for læ i det ellers så vindomsuste land. Gode uderum til ophold og socialisering, klimamæssigt og ska-lamæssigt.

50

1

3

4

5

Nr 1: Bådehus, siderne er stablet med sten, gav-lene er tømmervægge med store døre til ind- og udtagning af båden.

Nr 2: Tørvelager, et lukket stenhus med en dør.Nr 3: Tørvelager og til vindtørring af fisk og fårekød, den ene halvdel af huset er stablet op med sten, mens den an-den halvdel er en åben tømmerkonstruktion med tremmer, som tillader vinden at passere igen-nem.

Nr. 4: Sornhus, stenhus med ildplads til tørring af korn, og med aftræks-kanal i tagetNr. 5: Fårehus, større end de øvrige huse med sta-blede stenvægge og træbeklædning øverst i gavlen.

2

5151

3. Typologier: De forskellige værksteder vil have meget individuelle behov m.h.t. udformning, lys, størrelse o.a. Der ønskes en sammenhængende karakter samtidig med en tydeliggørelse af forskel-lene.Inspiration: De færøske udhuse. Samme udgang-spunkt men tilpasset hvert enkelte hus´behov v.hj. a. forskellig sammensætning af materialer.Her et eksempel fra Elduvík, Eysturoy.

Ikke kun udformningen af de enkelte udhuse er nøje gennemtænkt og udviklet. Også den nøjag-tige placering er vigtig. F.eks. siges der, at tørret kød bliver bedst af at hænge et sted, hvor det udover at få nok vind, også får saltstænk fra havet.

52

5353

4. Ude/inde: Jeg ønsker at trække det fl otte landskab ind i bygningen så meget som muligt. Dog skal det være bevidst og styret, alt efter hvilke rum og funktioner, der er tale om. Nogle gange giver et skarpt afgrænset kig en stærkere effekt end det store glasparti.Vil arbejde med grænsen mellem udeinde. Vis-uelt, men også fysisk. Og en differentiering mellem det mindre uderum (skolens domæne) og det store landskab.

Inspiration: Det japanske hus. Fokuspunktet i rum-met - kigget ud til landskabet. Lyset justeres, så mødet mellem loft og væg ligger i mørke, så rum-met synes større (uendeligt) og som en del af land-skabet udenfor.Det fl eksible og evigt omskiftelige rum. Nøgent ind-rettet med opbevaringsvæg til diverse møbler, der kan opstilles alt efter, hvilken funktion rum-met skal bruges til. Dette møbleringsprincip kunne være hensigtsmæssigt til værelserne og værkst-ederne. Eleverne og behovene skiftes ud hvert år, og disse får da mulighed for at bruge rummene på deres individuelle måde. Samtidig opholdes en “renlighed” eller “nøgenhed” i rummene, som forstærker fokus på den smukke udsigt til naturen lige udenfor.Den japanske have: Et indrammet og dyrket land-skab. Men altid (hvis muligt) med et kig ud til det store landskab, som fjeldet her i baggrunden.

54

Matrixer:

Der er mange måder at organisere rummene på i sådan en skole. Her nogle muligheder med deres fordele og ulemper. Dem som jeg fi nder mest in-teressante og som passer bedst til mine ønsker om relation bygning og landskab imellem, vil jeg ar-bejde videre med og afprøve i konteksten.

Eksempel:KunstmuseumAlmere, Holland

Den kompakte:

+: Den kompakte organisering giver en stærk følelse af sammenhold. Kan skulpturelt stå meget stærkt i et stort landskab.- : Jeg har et ønske om at trække landskabet “ind i bygningen”. Det kan blive svært her, men måske ikke umuligt...

Kontakt bygn-ing/landskab

55

Eksempel:EntreprenørskolenEbeltoft

Skolens uderum

Skolens uderum

mulig modifi cering for at få skolens uderum mere i kontakt med det store landskab

Det indre gårdrum:

+: Behageligt uderum klimamæssigt, stærk fæl-lesskabsfølelse. Stor kontakt til uderum - skolens og landskabets.- : for lidt kontakt mellem skolens uderum og land-skabet. Men kan jo forøges.

Kontakt bygn-ing/landskab

56

Eksempel:Den Europæiske Filmøjskole, Ebeltoft

Den lange stang:

+: Understreger landskabets formationer på en fl ot måde med sin “ignorante”, skarpe form.- : Ingen udendørs opholdsrum. Med to eller fl ere “stænger” er situationen straks en helt anden. Dette ses også på Filmhøjskolen, de steder, hvor afstanden mellem bygningskroppene er mindre.

Skolens uderum

Kontakt bygn-ing/landskab

57

Eksempel:Munkegårdsskolen,Gentofte

Den spredte modsætning:

Skolens uderum

Kontakt til landskab

Den spredte struktur:

Skolens uderumSkolens ude

Kontakt bygn-ing/landskab

Ved den øverste er der for lidt kontakt mellem uderum og landskab. Ved den nederste for lidt “privathed”. Evt. en “sammensmeltning”?Tæthed og skala betyder også meget for at opnå den rigtige stemning (se s. 48-49)

Eksempel:Sandur

58

På fl aden:+: udsigt, kontakt til vand, afslutning på langt forløb i landskab.- : sumpområde- svært at bygge på, indtagelse af et offentligt, rekreativt område.

På vandet:+: udsigt, kontakt til vand, afslutning på langt forløb i landskab.- : sumpområde, ind-tagelse af et offentligt, rekreativt område. Usmart placering i storm-vejr og kraftigt regnvejr.

Mellem skråning og sø:+: fantastisk udsigt, dia-log medl vand og skrå-ning.- : for lidt plads til gode uderum, mister den grønne dals rekreative værdi.

Ved åen:+: fl ot natur, kontakt til å, - : mgl. kontakt til sø og mister den gode udsigt, der er fra østbredden. Evt. for tæt på bon-degård.

bondegårdskole+idræthovedvejmindre vej

de 2 værste vindretninger

Placeringsmuligheder/skitseforsøg:Mulige placeringer og deres fordele og ulemper. De bedste tages videre til for-søg, hvor placering og organisering un-dersøges samtidig.N

Placeringsmuligheder/skitseforsøgMulige placeringer og deres fordele og ulemper

udsigt mod øerne og bygden

idræthovedvej idræthovedvej 3700m2

59

Oppe i dalen:+: flot natur, flot udsigt, kontakt til skråning, læ.- : mgl. kontakt til sø, for tæt på bondegård.

På skråningen:+: fantastisk udsigt, stil-hed, isolerethed, noget flot i at man skal gå “op” til skolen., overblik.- : problemer med infra-struktur og varelevering. Svært at lave udendørs opholdsrum.

Ved hovedvejen:+ : O p m æ r k s o m h e d (branding), Gode infra-stukturelle forbindelser- : Mister den gode ud-sigt, der er fra østbred-den. Mister dialog med skråning og vand. Larm fra biler. Vestvendte derum vil ligge ud til vej.

Ml. vej og sø:+ : O p m æ r k s o m h e d (branding), Gode infra-stukturelle forbindelser, kontakt til vand- : Mister den gode ud-sigt, der er fra østbred-den. Mister dialog med skråning.Ved foden af fjel-det:+: Dialog med skrå-ning, flot flade foran til uderum, god udsigt, tæt på vand, læ. - : ikke helt ned til vand el. å.

Aflevering:Planer, snit og opstalter i 1:200, evt. med mere de-taljerede udsnit i 1:100. situationsplan i 1:1000/1:500 og oversigtsplan i 1:5000.Yderligere materiale i form af modeller og illustra-tioner i en skala, som findes bedst egnet til at vise projektet.

Arbejdsredskaber: Regner med at skitsere meget i model og hurtig håndtegning. Evt kan 3d-computerværktøjet også bruges i skitseringsforløbet.Rentegning i Auto-cad. Vil prøve at blande den analoge og den digitale arbejdsform, da de rummer hver deres egenska-ber.

60

Litteraturliste:

William Heinesen: Fra billedmagerens værksted 1980William Heinesen: Færøsk kunst 1982William Heinesen: De fortabte spillemænd, 1954Bárður Jákupsson: Myndlist í Føroyum 2000Bárður Jákupsson: Mikines 1990Uni Arge: Komin er nú onnur øld 2004Hasse Schrøder: Færøerna – mer æn fåglar 1993 Erik Arge: Færøerne – mellem nutid og fremtid 1997Kalmar Lindenskov, Alan Brockie, P. Zachariassen og Anfinnur Zachariassen: Oyggjar og fólk 1979Henrik Solberg og Ingigerð á Trøðni: Færøerne, en farveklat i havet, 2001Ole Banke og Oddfríður Marni Rasmussen: Det færøske lys, 2001Christian Norberg-Schulz og Gennaro Postiglione: Sverre Fehn, samlede arbeider 1997Emilio Pizzi: Renzo Piano 2003Gunter Nitschke - The Architecture of the Japa-nese Garden, 1991Føroya Fornminnissavn, Piece: Plan om genop-førelse - Yviri á Støð, Elduvík, 2003Arkitektur DK 6-7 1995:Living Architecture nr 18, 2001 og nr 19, 2004 El Croguis 121/122, 2004El Croquis 94, 1991

Samtaler med:Jóannes Dalsgaard og Bjarni Wilhelm, Det færøske KulturministeriumPáll á Reynatúgvu, borgmester, SandurSnorri Simonsen, “Landsverk” Annelise Frederiksen, Krabbesholm HøjskoleSusanne Brandt, den Europæiske Filmhøjskolediv. ansatte på “Huset”

61