En kvalitativ undersøgelse af to svenske og to danske ......taler sammen på kryds og tværs og de tre skandinaviske sprog dansk, svensk og norsk er generelt betragtet som gensidigt

Mia Louise Kristensen og Mira Margaritha Cordsen, NorMa, Háskóla Islands, E09

En kvalitativ undersøgelse af to svenske og to danske studerendes sproglige tilpasning

1

En kvalitativ undersøgelse

af to svenske og to danske studerendes sproglige tilpasning

Jublende udvekslingsstuderende på sprogkursus ved Islands Universitet (Foto: Mia Kristensen, efteråret 2009)

Eksamensopgave i NorMA-kurset Internordisk kommunikation og nordisk sprogpolitik

Eksaminator: Randi Benedikte Brodersen Efteråret 2009

Censor: Barbro Allardt Ljunggren Islands Universitet



2

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING 3

VORES BAGGRUND SOM ERASMUS-/NORDPLUSSTUDERENDE 3

2. EMNEFELT 4

3. PROBLEMFORMULERING 5

4. AFGRÆNSNING 5

5. BEGREBSAFKLARING 5

6. FORMÅL 6

7. DATAINDSAMLINGSMETODE 7

7.1 ANALYSE AF GRUPPEINTERVIEW 8 7.2 UNDERSØGELSESSITUATIONEN 10 7.3 TRANSSKRIPTIONSMETODE 10 7.4 HANDLINGSANALYSEN (CA – KONVERSATIONSANALYSE) 12

8. TEORI 15

8.1 DET SOCIOLINGVISTISKE INTERVIEW 15 8.2 DET KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEW 16 8.3 BÖRESTAMS MODEL FOR REPARATIONSMEKANISMER 16 8.3.1. TALERTUR MED PROBLEMKILDE 18 8.3.2. INDIKATION PÅ PROBLEM FRA LYTTERENS SIDE 18 8.3.3. REPARATION 18 8.3.4. KVITTERING 19 8.4 CAT COMMUNICATION ACCOMODATION THEORY (AKKOMMODATIONSTEORIEN) 20

9. HANDLINGSANALYSE AF GRUPPESAMTALEN 21

9.1 FEM UDVALGTE SEKVENSER 21 9.2 SEKVENS 1 21 9.3 SEKVENS 2 23 9.4 SEKVENS 3 24 9.5 SEKVENS 4 26 9.6 SEKVENS 5 27

10. DISKUSSION 28

11. OPSAMLING OG KONKLUSION 31

12. LITTERATURLISTE 33

13. BILAG 33

BILAG 1 - DE FIRE INFORMANTER 33 BILAG 2 – KREATIV OPGAVE 34 BILAG 3 - SPØRGSMÅL TIL GRUPPEINTERVIEW 34 BILAG 4 - TRANSSKRIPTION AF FEM UDVALGTE SEKVENSER AF GRUPPESAMTALE 35



3

1. Indledning

Vores baggrund som Erasmus-/Nordplus-studerende

Vores interesse for at lave et projekt om internordisk kommunikation mellem danskere og

svenskere blev vækket af vores baggrund som udvekslingsstuderende på Háskóla Islands. Som

Erasmus- og Nordplusstuderende på Islands Universitet (Háskóla Islands) oplever vi, at unge

nordboere i høj grad taler engelsk sammen. Som nordisk udvekslingsstuderende får man helt

automatisk skabt et helt særligt netværk af folk fra Norden. Studerende fra de skandinaviske lande

taler sammen på kryds og tværs og de tre skandinaviske sprog dansk, svensk og norsk er generelt

betragtet som gensidigt forståelige (Delsing & Åkesson 2005:3). Dette er dog ikke ensbetydende

med at internordiske samtaler foregår på et nordisk sprog. Vores personlige oplevelse er at

samtalerne skandinaverne imellem meget naturligt skifter over til engelsk. Dette kan der være

mange årsager til. En mulighed er, at der eksisterer en mere eller mindre bevidst holdning til, at det

er svært forstå andre skandinaviske sprog. En anden mulighed er, at man slet ikke engang overvejer

muligheden for at tale skandinavisk sammen, da folk er vant til det internationale engelske sprog.

Eller kunne det være en generelt manglende interesse for skandinaviske sprog?

De skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk er alle nabosprog, men nabosprogene har

forskellige forudsætninger for at være gensidigt forståelige. En almindelig karakterisering af de tre

sprogs indbyrdes forståelighed er at norsk indtager en mellemposition imellem dansk og svensk.

Det norske og svenske lydsystem har mange ligheder, f.eks. bruger både norsk og svensk det

rullende r, hvor dansk bruger bagtunge-r. Svensk og norsk deler desuden den samme udvikling med

de bløde konsonanter så som k der er blevet til en tje-agtig lyd, som f.eks. det svenske ord köra i

forhold til det danske ord køre. G er blevet til et j som f.eks. det svenske ord göra i forhold til det

danske gøre. Og så er der sk, som f.eks. i det danske ord skære bliver til skära på svensk med en sj

- lyd. Dansk har derimod beholdt den gamle udtale med k, g og sk (Delsing & Åkesson 2005: 4).

Dansk og norsk deler til gengæld store dele af deres ordforråd, til dels pga. den 400 år lange fælles

historie (Delsing & Åkesson 2005:3).

Der er også sket en klusilsvækkelse som har ramt klusiler efter vokal, hvor fællesnordisk p, t, k blev

til b, d (udtalt som blødt d), g (udtalt som blødt g): henholdsvis svensk köpa, gata og kaka = dansk

købe, gade og kage. Disse konsonanter er på dansk blevet svækket yderligere og indgår i nye

diftonger eller er faldet helt bort, f.eks. i ord som peber, bog, uge, lige, pige og ryge. Også andre



4

lydudviklinger har betydet at der er stor afstand mellem dansk og svensk udtale (og mellem dansk

udtale og dansk skrift).

Det kan derfor måske ikke undre, at det er danskere og svenskere, der ofte har de største

forståelsesvanskeligheder i samtaler. INS-undersøgelsen, ”Internordisk sprogforståelse i en tid med

ökad internationalisering”, der blev udført i årene 2002-2005, viser netop, at de største

vanskeligheder imellem de tre skandinaviske sprog eksisterer mellem dansk og svensk. Danskere er

noget bedre til at forstå svensk, end svenskerne er til at forstå dansk (Delsing & Åkesson 2005: 58).

Vi er derfor interesserede i at finde ud af, hvilke udfordringer to svenske og to danske Erasmus-

/Nordplus-studerende står over for og hvordan de vælger at tilpasse sig i en samtalesituation hvor de

ikke må tale engelsk sammen.

2. Emnefelt

Som nævnt peger INS-undersøgelsen (Delsing & Åkesson 2005) på, at de største vanskeligheder i

forståelsen mellem de tre skandinaviske sprog ligger imellem dansk og svensk, hvilket kan skyldes

de forskelligartede udviklinger i ordforråd og lyd-system. Vi er derfor interesserede i at observere i

praksis, hvordan disse vanskeligheder kommer til udtryk i en samtale. Hvad er det der gør

forståelsen svær?

Vores problemfelt er delt i to grene. Vi vil prøve 1) at undersøge sproglig tilpasning i en

samtalesituation mellem danskere og svenskere, og efterfølgende i vores analyse af samtalen vil vi

prøve 2) at finde frem til, hvordan vores informanter bevidst og ubevidst håndterer og løser

problemerne. Vi vil således undersøge, hvad der sker i samtalesituationen, når der opstår

misforståelser. Igennem vores analyse vil vi karakterisere tilpasningsstrategier, så som gentagelse af

ord og vendinger, tydeliggørelse og eventuel anvendelse af engelsk sprog til at korrigere

misforståelser. Et eksempel på sproglig tilpasning, som vi selv allerede er stødt på er, at danskerne

som oftest bruger svenske tal, da de danske tal (især over halvtreds) ofte er for komplicerede. Da vi

vil videooptage samtalen, har vi også muligheden for eventuelt at supplere med at karakterisere

brugen af f.eks. udvidet kropssprog, tydeligere artikulation og gestik.



5

3. Problemformulering

Hvordan er danske og svenske udvekslingsstuderendes sproglige tilpasning til hinanden, og hvilke

tilpasningsstrategier benytter de sig af i en internordisk samtale?

Kommentar til problemformuleringen:

Ved sproglig tilpasning menes at samtaleparter altid vil tilpasse deres sprogbrug efter den de

samtaler med. Dette forklares igennem akkommodationsteorien. Denne teori er netop anvendelig i

samtalesituationer, hvor parterne ikke taler samme sprog men dog er i stand til at forstå en del af

sproget. Det valgte eksempel er her en samtale mellem danskere og svenskere. Hver samtaler

benytter forskellige tilpasningsstrategier såsom gentagelse, konvergens og divergens. Disse

begreber vil blive redegjort for i teoriafsnittene om akkommodation og reparationsmekanismer.

4. Afgrænsning

Vi har undersøgt sproglig tilpasning i en enkelt gruppesamtale. Validiteten af vores undersøgelse

kunne være bleven forstærket, hvis vi havde haft muligheden for at foretage flere gruppesamtaler

med andre informanter, men pga. af den begrænsede tidsperiode til projektet har dette ikke været

muligt.

Der kan være mange faktorer, der spiller ind, når det drejer sig om god eller dårlig sprogforståelse

imellem nordboere. Og der findes mange relevante og aktuelle problematikker inden for nordisk

kommunikation. Man kunne f.eks. se på hvilke mål og intentioner, der i øjeblikket er for at fordre

f.eks. nabosprogsforståelse. Eller hvordan er situationen for tiden i folkeskoler og gymnasier, når

det drejer sig om de skandinaviske sprog etc.?

Vi har valgt at begrænse os til problematikkerne som beskrevet i vores problemformulering, da vi er

interesserede i konkret at lokalisere, hvilke problemer der eventuelt dukker op i en samtalesituation

mellem to svenskere og to danskere. En holdningsundersøgelse kunne også være både relevant og

givende, men vi må pga. tidspres vente til en eventuel fremtidig fortsættelse af undersøgelsen.

5. Begrebsafklaring

I vores analyse benytter vi os af forskellige begreber, nogle er gamle kendinge indenfor

sprogvidenskaben, medens nogle er opstået ud fra vores undersøgelser. I det følgende kommer der

en forklaring på hvordan vi bruger de forskellige begreber i denne undersøgelse.



6

-Forsvenskning:

I vores analyse og diskussion benytter vi ordet ‟forsvenskning‟ Hermed menes en udtalemæssig

akkommodation, hvor vores informanter f.eks. forsøger at gøre deres udtale mere svensk.

-Leksikalsk akkommodation:

Flere gange i interviewet forsøger de to danske informanter Vanessa og Casper at finde de svenske

oversættelser af ord og vendinger der bliver misforstået. Det være sig f.eks. talord og verber hvor

informanterne søger leksikalsk akkommodation.

I forhold til begrebet akkommodation (tilpasning) bruger vi en definition og inddeling som

DASVA- projektet benytter sig af (se fodnote 1). De forholder sig til tre grader af akkommodation:

Minimal tilpasning: Det vil sige eget sprog med en eventuel farvning af naboens sprog.

Blandingssprog: Det vil sige at samtalesproget kan inkludere også andre sprog såsom f.eks.

engelsk.

Maksimal tilpasning: Det vil sige naboens sprog med en svag farvning af eget sprog

(Kristiansen 2005:56)1.

6. Formål

Undersøgelsens resultater vil kunne bruges til en vejledning til internordisk kommunikation ved

hverdagssamtaler imellem særligt danske og svenske Eramus- og Nordplus udvekslingsstuderende.

Vi vil karakterisere de sproglige udfordringer der kan opstå, når svenskere og danskere taler

sammen ved at analysere en gruppesamtale mellem to danskere og to svenskere.

INS-undersøgelsen fra 2005 viser at svenskere har svært ved at forstå danskere. Hvordan forholder

det sig egentlig i en samtale imellem vores to danske og to svenske informanter?

Vores vejledning kunne tænkes at blive uddelt på danske og svenske universiteter. Det kunne f.eks.

være på Lund Universitet og på Københavns Universitet. Vejledningen kunne desuden være

anvendelig ved uddannelser, der har et særligt fokus på internordisk kommunikation, så som den

nyoprettede NorMa-uddannelse på Háskóla Islands (som er en nordisk kandidatuddannelse).

1 DASVA står for DAnsk-SVensk Akkommodation – i det dansk-svenske forskningsprojekt om sproglig

akkommodation og sprogholdninger i Øresundsregionen.



7

7. Dataindsamlingsmetode

Til indsamling af vores talesprogsdata valgte vi at arrangere en gruppesamtale mellem to svenske

og to danske udvekslingsstuderende (For oplysninger om informanterne se bilag 1). Vi efterstræbte

at skabe en uformel og afslappet samtalesituation. Til lydoptagelsen brugte vi en diktafon. Vi valgte

at gennemføre optagelsen i Mias lejlighed, da der her er en rar og afslappet stemning, der kunne

hjælpe vores informanter til at slappe af. Endvidere sørgede vi godt for vores informanter med

snacks og drikkevarer, der kunne fremme en optimal arbejdsindsats. Vores informanter kendte

hinanden i forvejen, hvilket også var med til at skabe en tryg og åben stemning. Hvis vi havde valgt

fire informanter, der ikke kendte hinanden, ville gruppesamtalen sandsynligvis ikke have været lige

så afslappet, og samtalen ville nok være blevet mere begrænset.

I forhold til at skabe en samtalesituation stillede vi informanterne en kreativ gruppeopgave.(se bilag

2) Her til udformede vi en skreven vejledning på dansk til informanterne (se bilag 2). Vi forklarede,

at hvis det var svært for svenskerne at forstå den skrevne danske vejledning, så var det op til

danskerne at forklare indholdet af vejledningen.

Opgaven indeholdte en diskuterende del hvor informanterne skulle planlægge en fest for Nordplus-

og Erasmus studerende og hertil udarbejde en skriftlig og dekorativ invitation i form af et opslag. I

vejledningen havde vi stillet en række spørgsmål, såsom ”hvornår skal festen starte og slutte?”. De

opstillede spørgsmål var ment som inspiration og som en ‟hjælpelinje‟ hvis samtalen skulle gå i stå.

Det viste sig dog ikke at være et problem at holde samtalen kørende. Til den kreative og

producerende del af opgaven stillede vi en et stort hvidt ark karton til rådighed hvorpå opslaget

skulle kreeres. Vi havde også stillet farveblyanter, glimmerpenne, tuscher, forskellige ark farvet

karton, saks og lim til rådighed. Diskussionen og udarbejdelsen af opslaget foregik samtidigt. Der

blev således også diskuteret hvordan opslaget skulle udformes, med hvilke farver og med hvilket

budskab. Informanterne fik i alt en halv time til at gennemføre opgaven.

Efterfølgende foretog vi et opsamlende gruppeinterview omhandlende selve samtalesituationen (se

bilag 3). Gruppeinterviewet handlede således ikke festens indhold og hvilket festtema

informanterne var kommet frem til etc., men interviewet handlede om hvordan den indbyrdes

kommunikation var forløbet. Hvad havde informanterne fundet svært i samtalen, hvordan var det

ikke at måtte benytte engelsk tale og hvad gik godt i samtalen? Spørgsmålene som informanterne i

fællesskab tog stilling til i gruppeinterviewet, kan ses i bilag 3.



8

Formålet med gruppeinterviewet var at bore dybere ind i informanternes bevidste eller ubevidste

samtalestrategier, samt belyse hvilke problemer de medvirkende selv mente, de stødte på i

samtalen.

Vi valgte at lave et gruppeinterview og ikke individuelle interviews med informanterne, for at

bevare den uformelle kommunikationssituation. Det faldt naturligt i situationen ikke at splitte

gruppen op, men foretage interviewet i fællesskab. Det gjorde også at den ‟teamspirit‟, der var

blevet opbygget under opgaveøvelsen i forhold til at oversætte, forklare og fremme forståelsen,

fortsatte under gruppeinterviewet. Dette fortsatte også den gode dynamik, der opstod i gruppen.

Således fortsatte informanterne med at føre en samtale med hinanden, hvilket gav os et bedre

datamateriale, end hvis vi havde valgt at lave individuelle interviews. Det er netop samtalen, der er i

fokus i vores opgave.

7.1 Analyse af gruppeinterview

Ved spørgsmål 1: ”Hvordan gik det med at forstå hinanden” og spørgsmål 2: ”Hvad var det

sværeste i samtalesituationen”, udtrykker Sofia, den ene svenske informant, at hun ikke synes, at

det gik så godt for hende med at forstå danskerne. Men til trods for den manglende forståelse, så

havde hun alligevel en opfattelse af, at det gik meget bedre i slutningen af samtalen. Annett

udtrykker, at hun synes det gik godt med forståelsen.

Den ene af de danske informanter, Casper, tilkendegiver en positiv holdning i forhold til at forstå

svensk. Han siger, at der er nogle ord som man som dansker ikke forstår, men så mødes man på

halvvejen. Han siger desuden, at danskerne umiddelbart kan tale lidt mere svensk, og svenskerne

kan ikke ‟fordanske‟, som danskerne kan ‟forsvenske‟. Han siger endvidere, at danskerne er bedre

til at omstille sig til det svenske sprog, og da det svenske er nemt at forstå for de to danskere, så er

det danskerne, der forsøger at nærme sig svenskerne og ikke omvendt.

Ved spørgsmålet: ”Hvordan gik det med at forstå hinanden” siger Casper, at selve ordene kan være

svære, og Vanessa giver ham ret i dette. Vanessa og Casper forklarer, at i og med at de bor i

København, på henholdsvis Amager, og i Dragør og efter at Øresundsbroen er kommet, så er de

blevet vant til at høre svensk, og de har lært svenske ord, hvilket de mener har hjulpet meget på

forståelsen. Casper mener, at hans familie i Jylland ville have langt sværere ved at ‟forsvenske‟ eller



9

i det hele taget at benytte svenske ord. Desuden har Københavnerne den fordel at have svenske Tv-

kanaler, siger Casper og afslutter med: ”De har vel ikke danske TV-kanaler i Luleå”.

Til spørgsmålene: ”Hvad synes du/i gik godt i samtalen” og ”Hvordan var det ikke at måtte benytte

engelsk tale”, siger Sofia positivt, at det gik med at forstå, men at det tog lang tid. Hun mener, at det

havde været lettere, hvis de havde talt engelsk, da forståelsen dermed var gået hurtigere. Hun siger,

at hun til daglig taler engelsk med de danskere, hun møder som Erasmus-studerende på Háskóla

Islands. Men Sofia afslutter dog med igen at sige: ”Men när vi försökte gick det ju bra”. Desuden

udtrykker hun, at det gik fint med at forstå den skrevne vejledning. Hun lagde også mærke til

Caspers og Vanessas gode forståelse og siger: ”Casper og Vanessa behøvede slet ikke at sige Va!?”

Da vi spørger informanterne, hvad de normalt gør, når de skal samtale med en anden

dansker/svensker (spørgsmål 7), siger Vanessa, at hun taler dansk og svensk med hendes svenske

‟roommate‟. Hun siger grinende, at det kun har været svært, hvis hun har været træt om morgenen,

og derfor har måttet tale engelsk. Vanessa siger, at hun herved lærer nogle nye svenske ord, men

det, at hendes ‟roommate‟ kommer fra det sydlige Sverige, hjælper på forståelsen. Sofia og Annett

forklarer, at de bor meget nordligt i Sverige, og derfor er de ikke vant til at have kontakt med

danskere, og de er slet ikke vant til at høre dansk tale i deres hverdag. Og til selve spørgsmålet,

svarer de begge kort, at de taler engelsk med danskere. Casper fortæller, at når han er i Sverige, så

prøver han først på tydeligt dansk og hvis det ikke lykkes, så slår han over i engelsk.

Vanessa siger, at hun forsøger at synge lidt på det danske, for at få det til at lyde mere svensk og

hun siger herefter: ”Heeeysan, dansk er så hårdt, svensk er mere syngende”.

Vi spørger også vores informanter, i spørgsmål 10, om de synes, at der er en tendens til at nordiske

Nordplus- og Erasmusstuderende kommunikerer på engelsk, og om hvorfor de tror det forholder sig

således. Alle informanterne bekræfter os i vores opfattelse ved at svare, at Nordplus- og

Erasmusstuderende taler engelsk sammen. Annett siger dog, at de finske studerende jo kan tale

svensk, så det forsøger de, men at det ofte tager for lang tid. Vanessa fortæller, at hun prøver at tale

dansk med islændingene med nogle engelske ord, da de godt kan forstå dansk men ikke tale det.

Casper siger herefter, at hvis personen skifter over til engelsk, så må det være fordi at personen har

svært ved det nordisk valgte sprog. ”Man følger den der starter”. Han mener desuden, at svenskerne

er gode til at lave svenske erstatningsord for engelske begreber i forhold til danskerne.



10

7.2 Undersøgelsessituationen

Vores kommunikationssituation er en dialogisk interaktion imellem fire informanter. Samtalen er

delvist styret af vores opgavevejledning (se bilag 2). Vi var ikke til stede under samtalen, og vi

fungerede herved ikke som interviewere. Vores mål var, som tidligere nævnt, at skabe en uformel

og „selvstyrende‟ kommunikationssituation.

Vores informanter blev placeret ved et bord, således at det opstillede videokamera kunne opfange

alle på videobåndet. Vi bad vores informanter om at sætte sig således, at de ikke sad ved siden af

deres landsmand for at undgå en opdeling i danske og svenske par. Vores informanter fik udleveret,

en vejledning, et ark karton, tuscher og farveblyanter i forhold til at udføre den producerende del af

opgaven.

De faktorer vi herved havde kontrol over i kommunikationssituationen, var videokameraet,

diktafonen, samtaleemnet og vejledningen, der informerede informanterne om deres opgave.

Det er som oftest et fællestræk for forskellige interviewmetoder, kvalitative som kvantitative, at

man beskriver de kontrollable faktorer i kommunikationssituationen.

Som skrevet i bilag 1 bor vores to danske informanter i Danmark begge i øresundsregionen.

Vanessa er 22 år, studerer statskundskab og bor i Dragør. Casper er 23 år, læser til læge og bor på

amager. Sofia er 24 år og Annett 22 år. Begge de studerer de „fireengineering‟ og er bosat i Luleå.

Vores informanter er Eramus- og Nordplus udvekslingsstuderende.

7.3 Transskriptionsmetode

Vi har transskriberet lydoptagelsen af den dansk- svenske samtale ved brug af normal retskrivning

og i forhold til egne transskriptionskonventioner med inspiration fra Gail Jeffersons

transskriptionskonventioner. Jeffersons metode til transskribering er ikke hensigtsmæssig i al

analyse af transskriberede samtaler. Jefferson gør ikke brug af en fuld fonetisk transskription eller

IPA (International Phonetic Alphabet), som ville være nødvendig i eksempelvis en analyse af

accent-variationer. Men netop med vores fokus på misforståelser og tilpasning i samtalen, har det

ikke været nødvendigt at inddrage alle Jeffersons transskriptionspunkter.

Flere steder i vores transskription har vi valgt at skrive, ‟taler i munden på hinanden‟, da det har

været svært at identificere nøjagtigt, hvem i samtalen der udfører pågældende overlap. Overlap kan



11

indikere den ene parts forsøg på at overtage en taletur. Dette kan være et intenderet eller uintenderet

forsøg på ændring af roller. Endvidere anvender vi (.) samt (0 min. 04 sek.), der indikerer

henholdsvis mikropauser og længerevarende pauser i samtalen.

Vores valgte transskriptionskonventioner ser således ud:

(.) mikropause

(0.x) tal i parentes angiver pause i

sekunder

[ ] angiver overlappende tale

(xxx) angiver uforståelig tale

: angiver forlængelse af lyd

”bla..” angiver citeret tale

kursiv angiver ændring af stemmen;

rollespil

angiver nedadgående intonation

angiver opadgående intonation

KAPITÆLER angiver forstærkning af

stemmeføring

Understregning angiver tryk

Figur 1: Vores anvendte transskriptionskonventioner



12

Mange af Gail Jeffersons punkter under transskriptionskonventionerne belyser leveringen af

talehandlingerne. Igennem disse talehandlinger og interaktionen imellem de fire parter i samtalen

kan vi muligvis lokalisere forståelsesvanskeligheder så som misforståelser, og vi kan komme

nærmere en beskrivelse af de tilpasningsstrategier, som informanterne benytter sig af.

Vores fokus på levering og udformning af talehandlinger bearbejdes også i handlingsanalysens fem

analysepunkter. Nedenfor vil vi gøre rede for handlingsanalysen, der her fungerer som et værktøj til

at lokalisere og karakterisere sproglige handlinger og virkemidler, der kan belyse f.eks. tilpasning,

roller og misforståelser i samtalen.

7.4 Handlingsanalysen (CA – Konversationsanalyse)

Det opfølgende kvalitative gruppeinterview med informanterne vil give os et indblik i

informanternes livsverden dvs. erfaringer med at tale med en dansker/svensker og deres egne

oplevelser med internordiske samtaler. Det vil også kunne hjælpe os med at afklare vores

formodninger om interviewpersonernes holdninger til deres bevidste eller ubevidste

tilpasningsstrategier. I udvælgelsen af de transskriberede sekvenser forholder vi os til

handlingsanalysens første punkt og udvælger desuden i forhold til uddrag, hvor der forekommer

misforståelser og tilpasning.

I vores udvalgte fem transskriberede sekvenser vil vi bruge handlingsanalysen som værktøj til at

finde frem til og få beskrevet de sproglige handlinger som vores informanter foretager sig, i forhold

til sproglig tilpasning. Vi vil desuden supplere med Ulla Börestam Uhlmanns model for

reparationssekvenser, da den specifikt arbejder med håndteringen af sproglige misforståelser

(Börestam 1994:142), som vil blive redegjort for i nedenstående teorieafsnit.

De pågældende sekvenser er valgt ud fra handlingsteoriens første punkt.

Handlingsanalysen opererer med fem analysepunkter, som kan opstilles således:

1. Vælg en sekvens

2. Karakteriser handlingerne i sekvensen

3. Undersøg hvordan de talende ‟pakker handlingerne ind‟ (udformning, levering)

4. Undersøg turtagningen og hvilken betydning den har

5. Undersøg hvordan identiteter og relationer etableres



13

I det følgende vil vi kort redegøre for de fem trin i handlingsanalysen.

1) Handlingsanalysens første punkt udføres ved at finde sekvensens start- og slutpunkt. Startpunktet

er et emne initieret af en deltager, som den anden/de andre samtaledeltagere følger op på.

Slutpunktet er der, hvor samtaledeltagerne ikke længere specifikt behandler pågældende handling

eller emne. Begyndelser og slutninger, kan behandles som produkter, der står til forhandling. Den

ene part i en samtale kan foreslå en mulig åbning eller slutning, og dette kræver som regel, at andre

parter i samtalen godkender denne mulige åbning eller slutning.

2) Nu karakteriseres de identificerede handlinger. De enkelte handlinger er centrale i forhold til,

hvorledes deltagerne selv producerer og forstår mening og adfærd. Man kan karakterisere en

handling ved at spørge: ‟Hvad gør samtaledeltageren i dennes taletur?” Et par eksempler på en

karakteriseret handling kunne være en hilsen, en annoncering af en nyhed, en beklagelse, en

uenighed, en korrektion, en fortælling af en vittighed eller en historie. Det er vigtigt også at tage i

betragtning, at flere handlinger kan være identificerbare i en taletur.2 Ved karakterisering af

handlinger skal også handlingernes indbyrdes forhold undersøges, da disse som oftest leveres med

en formodning om respons eller som respons til en tidligere handling.

3) Når handlingerne er karakteriseret, undersøges, hvordan de talende ‟pakker handlingerne ind‟.

Der undersøges med andre ord, hvorledes samtaledeltageren leverer og udformer sine handlinger.

Man undersøger altså, hvilke valg taleren gør sig i den enkelte taletur, og dermed hvilke fravalg der

også gøres. Endvidere kan det overvejes, hvilke valg og muligheder modtageren af de indpakkede

handlinger har i samtalen efter leveringen af handlingerne, og hvilke forståelser der knytter sig til

de forskellige handlinger. På hvor mange måder kan man f.eks. invitere en person ud at spise?

Måden, hvorpå man inviterer, kan hjælpe til at klarlægge hvilken form for invitation der er tale om,

og hvilke muligheder modtageren har for at reagere og behandle invitationen. En del af ‟at pakke

handlinger ind‟ består således i måder at referere til personer, objekter, steder og aktiviteter på.

Med fordel kan man i de indpakkede handlinger se på hvilke forståelser de samtaledeltagende i

sproghandlingen viser. Behandler de samtaledeltagende handlingerne som vigtige, presserende,

trivielle, almindelige, forkerte eller måske problematiske? Hvilke konklusioner/resultater drager

2 Begrebet „taletur‟ dækker, som udgangspunkt over det, en deltager siger, fra han/hun begynder at tale til han/hun

holder op med at tale. En egentlig definition af begrebet er dog svær at lave, da en såkaldt tur er en størrelse, der hele

tiden kan ændres og forhandles i samtale interaktionen.



14

samtaledeltageren eventuelt på baggrund af pakken? Hvilke alternative pakninger kunne vælges, og

hvilke betydninger ville disse have? Hvilke valgmuligheder giver pakningen andre samtaledeltagere

i disses respons?

4) Ved fjerde punkt undersøges, hvorledes turtagning og timing bidrager til forståelsen af de

forskellige handlinger og emner. Man ser således på talerudvælgelse, turtagning, selvvalg af taler

og fortsættelse af taleture og hvordan disse påvirker forståelsen af de pågældende handlinger. Ved

hver ny taletur undersøges, hvordan taleren fik denne taletur. Sker det ved selvvalg eller ved at

blive valgt? Skete der en glidende overgang imellem denne og forrige taletur, eller forekommer der

overlap eller pause? Hvordan afsluttes taleturen – ved afbrydelse eller ved en mulig eller klar

afslutning? Og hvorledes udvælges den næste taler?

5) Slutteligt i handlingsanalysens femte punkt belyses, hvordan og hvilke roller, identiteter og

relationer, der bliver etableret i samtalen. Hvilke rettigheder, forpligtigelser og forventninger er der

blevet skabt undervejs i samtalen? Er måderne, hvorpå deltagerne har interageret på, passende i

forhold til en bred række af relationer, roller og status, eller indikerer måderne netop bestemte

relationer, roller og status? Indikerer måden, hvorpå samtaledeltagerne har refereret til f.eks.

personer, objekter, steder og aktiviteter, bestemte identiteter eller bestemte forhold mellem

deltagerne? Indikerer måden, hvorpå samtaledeltagerne har pakket deres handlinger ind, bestemte

roller, identiteter eller forhold? Og indikerer turtagning og timing i interaktionen/samtalen bestemte

roller, identiteter eller forhold?

Således ser vi på deltagerens interaktion og på, hvorledes punkt to til fire indvirker på skabelsen af

roller, identiteter og relationer i samtalen.

Samtaledeltagernes talehandlinger bliver igennem først udvælgelse af en sekvens karakteriseret og

beskrevet og dette munder ud i at sige noget om eventuelle forhold og relationer, der er blevet skabt

samtaledeltagerne imellem.



15

8. Teori 8.1 Det sociolingvistiske interview

Med det sociolingvistiske interview menes det mundtlige forskningsinterview, der er ukendt for

informanten. Det sociolingvistiske forskningsinterview bruges hermed i forskningssammenhænge

og det gøres til genstand for videnskabelig behandling og tolkning (Brodersen 2009:91).

De sociolingvistiske interviewmetoder kan endvidere kort præciseres som:

”forskellige typer af informantsamtaler som sprogforskere bruger til indsamling af talesprogsdata med henblik

på at dokumentere f.eks. forskellige talesprogstræk og talesprogsvariation for at kunne beskrive, forklare og

prædikere sprogudvikling og sprogforandringer” (Brodersen: 2009:93)

Det sociolingvistiske interview er udviklet til at indsamle talesprog i kvantitative undersøgelser.

Dette er sociolingvistikkens hovedmetode. Formålet med denne metode er at indsamle og

dokumentere såkaldt naturlig tale, dvs. almindeligt hverdagssprog og evt. også stilistisk variation.

Den amerikanske lingvist William Labov har i denne sammenhæng udformet et 10-punktsprogram,

hvor især punkt nr. 5 er relevant for vores lyd- og videooptagelse af vores informanter (Brodersen

2000:95):

”To stimulate group interaction among the people present, and so record conversation not addressed to the

interviewer”.(ibid.:200)

I forhold til at skabe gruppeinteraktion vil vi stille vores informanter en opgave. Opgavens formål

og intention er beskrevet i afsnit 7.3 om undersøgelsessituationen.

I vores lyd-og videooptagelse anvender vi en variant af den sociolingvistiske interviewmetode, da

vi har fokus på at beskrive den internordiske kommunikation, her særligt i forhold til misforståelser

og tilpasning sproget imellem vore informanter, igennem det uformelle og naturlige talesprog.

Talesituationen er iscenesat med henblik på at skabe en uformel situation.

Den empiri vi får indsamlet ved vores lyd- og videooptagelse, bliver grundlaget for udarbejdelsen af

et udgangspunkt for en „vejledning‟ til internordiske samtaler mellem danskere og svenskere.



16

8.2 Det kvalitative forskningsinterview

Det kvalitative forskningsinterview vil vi bruge som metode i det opsamlende gruppeinterview med

vores fire informanter. Vi bestræber os her på at få deres uddybende tanker og meninger om dansk-

svensk sproglig tilpasning mellem to svenske og to danske Nordplus-/Erasmus-studerende i Island.

Én af de mest kendte teoretikere, der taler om ‟det kvalitative interview‟, er den norske psykolog

Steiner Kvale. Han kalder også dette interview ”det halvstrukturerede livsverdensinterview”

(Brodersen 2009:100). Kvale forklarer dette interview som:

”et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på

fortolkningen af de beskrevne fænomener” (ibid.:2009).

Brodersen fremhæver, at ét af de vigtigste træk ved det kvalitative interview er forholdet mellem

informant og interviewer. Hun siger, at disse to parter opfattes som interaktører, som sammen

producerer og tolker undersøgelsesobjekter i løbet af samtalen (Brodersen 2009:101). Intervieweren

fungerer som aktør og er bevidst om sin påvirkning af situationen og opfatter og fortolker både,

hvad der siges og hvordan det siges (ibid.:2009). Hermed mener Brodersen, at det kvalitative

interview er en mere individcentreret metode, der i højere grad tager hensyn til de kontekstuelle

faktorers betydning, end det sociolingvistiske interview gør, som beskrevet i ovenstående teoriafsnit

8.1.

8.3 Börestams model for reparationsmekanismer

I vores gruppesamtale mellem to svenskere og to danskere opstod der som forventet sekvenser, hvor

hele eller dele af samtalen ikke blev forstået af en eller flere deltagere. Vi vil derfor i vores analyse

se på et taler- og et lytterperspektiv ved brug af Ulla Börestams model for reparationsmekanismer.

Börestam beskriver en samtale som en turtagning mellem taler og lytter. Den der har den såkaldte

„lytterrolle‟, skal indikere at hun/han har forstået, hvad taleren siger igennem en form for mimik,

gestik og verbal tilbagemelding. Det er derefter almindeligt at lytteren i sin efterfølgende taletur

indikerer, at han/hun har forstået, ved at forbinde sin egen videre tale med det, der blev sagt i den

foregående tur. Dette foregår ganske implicit dvs., at denne skiften i turtagning ikke fungerer som

en samtale over en walkietalkie, hvor der konsekvent skal afsluttes med et „over‟ og et „modtaget‟.

Som taler går man ud fra, at den anden har forstået med mindre lytteren implicit eller mere eksplicit

indikerer at han/hun ikke har forstået. Den tur der ellers ville have indikeret en forståelse bruges nu

til at indlede en reparationssekvens. Det er først her at et eventuelt problem i kommunikationen

kommer op til overfladen (Börestam 1994:133).



17

En problematisk sekvens starter, når den tur der skulle vise forståelse i stedet viser misforståelse og

herefter indleder en reparation. Ifølge Börestam har en problematisk sekvens to mulige udfald. Den

problematiske sekvens kan blive løst igennem reparation eller ved at undgå, forebygge eller

kompensere for pågældende sekvens (Börestam 1994:135).

Börestam understreger, at de forskellige reparationsmekanismer er dynamiske og at

kombinationsmulighederne ikke er så stringente som vist i nedenstående skema. Modellen er

brugbar for vores analyse, da vi igennem vore udvalgte sekvenser vil undersøge, hvordan de

medvirkende vil løse og håndtere eventuelle misforståelser og dermed give et mere fuldendt billede

af deres samtalestrategi. Ved at kigge nærmere på hvilke misforståelser der opstår, vil vi desuden

kunne lokalisere hvilke problemer, der især opstår mellem de to sprog dansk og svensk.

Vi vil i det følgende give et overblik over de forskellige mulige håndteringer af misforståelser som

beskrevet af Börestam i hendes undersøgelse.

Model skitseret af Börestam

Taler Lytter

Talertur med problemkilde Indikation på problem/ikke verbal initiering

Mangel på respons

Stivning

Læne sig forover

Pause

Læne sig forover

Reparation:

Verbal initiering

Reparation

Kvittering:

Ja-signinger Ja-signinger

Nik Nik

Afspænding:

Latter Latter



18

8.3.1. Talertur med problemkilde

En problematisk sekvens indeholder et startpunkt, en taletur og en problemkilde. De muligheder der

er for deltagerne for at reparere sekvensen, afhænger af om deltagerne kan lokalisere, hvad der er

gået galt. Desto længere tid der går, fra at misforståelsen opstår til lokaliseringen af denne, desto

sværere bliver det for deltagerne at løse problemkilden/misforståelsen.

8.3.2. Indikation på problem fra lytterens side

Som nævnt tidligere bekræfter lytteren, at han/hun har forstået taleren med såvel verbale som ikke-

verbale responser og ved at skabe en sammenhæng mellem de foregående udtalelser og sine egne.

En ikke-verbal indikation på, at der er et problem fra lytterens side kan være, at han/hun stivner i

kroppen eller læner sig frem. Manglen på et „ja‟ eller „mm‟ kan også få taleren til, med det samme

at gentage hvad han/hun lige har sagt som en slags spontan reparation. Hvis taleren med det samme

gentager sig, kan dette være et tegn på at taleren er klar over, at der kunne opstå en misforståelse. Et

andet kendetegn for en problemkilde er, hvis der opstår en pause, der hvor taleren og lytteren

normalt ville foretage et skift i turtagningen. Dette kan ses som en opfordring fra lytterens side, til

at taleren skal tage initiativ til en reparation (Börestam 1994:143).

8.3.3. Reparation

I en reparationssekvens er det vigtigt at skelne imellem hvem, der tager initiativ til reparationen, og

hvem der faktisk udfører den. Lytter-initieret reparation kan begynde i den anden runde, efter at

problemkilden er opstået. En samtalepartner kan udtrykke tvivl og tøven ved brug af lyde så som

„øh‟, spørgsmålsord, gentagelse af problemkilde, gentagelse af hele taleturen, eller der kan

forekomme en præsentation af en mulig tolkning af, hvad der egentlig blev sagt. Börestam

beskriver disse handlinger som at forlange gentagelse, tydeliggørelse og/eller bekræftelse Hvis

lytteren beder om gentagelse, er det ofte tilfældet, at problemet ikke er lokaliseret. Taleren må

derfor bruge to taleture til tydeliggørelse og bekræftning. Efterspørgelsen af en gentagelse

karakteriseres ved, at lytteren stiller et spørgsmål f.eks. 'hva' eller et 'øh'. Et meget tvivlende 'ja'

eller 'mm' kan også være en indikation på, at lytteren behøver en gentagelse. Ikke-verbale

indikationer kan være, at lytteren læner sig forover og ser spørgende ud, som en slags negativ

kvittering (Börestam 1994:152). Behovet for tydeliggørelse er ofte karakteriseret ved, at lytteren

delvist har forstået taleren, men vil have dele af taleturen yderligere forklaret. Lytteren gentager i

dette tilfælde ofte de tvivlende dele af det taleren har sagt, i håb om at han/hun vil forklare



19

nærmere. En bekræftelse kan også ses som en type hypotese, der bliver fremlagt af lytteren, for at

afprøve om han/hun har forstået. Hypotesen kan blive præsenteret som en påstand eller et

spørgsmål fra lytteren.

Miskommunikation er defineret, som når man retrospektivt anerkender, at noget er gået galt. En

reparation kræver, at man går tilbage i samtalen og en gentagelse, er den måde hvorpå man går

længst tilbage i samtalen. Ved at bede om en tydeliggørelse lokaliserer deltagerne præcist den del af

samtalen, som er gået galt, og ved en bekræftelse, er det lytteren, der tester om denne har forstået

ordet eller selve indholdet af udtalelsen rigtigt. Taleren behøver her bare at sige ‟ja‟ eller nikke.

I nogle tilfælde kan den, der havde taleturen opdage, at lytteren ikke har forstået, siden han eller

hun ikke følger op på, hvad taleren netop har sagt. I en sådan situation kan der opstå et ‟nej jeg

mente‟ eller ‟jeg forstår ikke‟ fra talerens side. En anden mulighed er, at taleren ikke initierer en

reparation, hvilket også kan gælde for lytteren. Der kan være flere årsager til dette. Det kan være en

generel prioritering af, hvad der har informationsværdi og en vurdering af hvor mange

omkostninger en reparation ville kræve. Det kan tænkes, at deltagerne ikke altid orker at initiere en

reparationssekvens (Börestam 1994:145).

8.3.4. Kvittering

Som afslutning på en reparationssekvens følger en kvittering. En kvittering kan være en bekræftelse

fra lytterens side om at have forstået talehandlingen. Rent verbalt kommer det til udtryk i mange

„ja‟ og „mm‟ efter hinanden. Taleren kan også eksplicit forlange en kvittering af lytteren ved at

direkte spørge , ”forstår du hvad jeg siger?”. Lytteren kan selvfølgelig gøre det samme med et “Jeg

har forstået”, hvis han/hun f.eks. synes at taleren er for omstændig i sin forklaring.

En anden afsluttende fase er, at deltagerne begynder at grine. En misforståelse kan være ubehagelig,

og et grin kan være med til at nedtone dette og gøre det lettere at gå videre til næste emne

(Börestam 1994:146).

Udover disse led i reparationssekvenserne er der forskellige træk hos lytteren, som er værd at tage i

betragtning i vores analyse. At udtrykke at man ikke har forstået, kan kræve en vis selvtillid, siden

man faktisk udleverer sin egen manglende sprogforståelse. Lytteren kan derfor benytte sig af andre

metoder for reparation, så som f.eks. at spørge på en anden måde eller lade som om de ikke hørte

hvad der blev sagt. En anden mulighed er, at lytteren formulerer en hypotese, som denne afprøver



20

på taleren, for at få bekræftet om denne har forstået det rigtigt. Dette kan være en ret effektiv måde

at få afklaret, hvorvidt lytteren har forstået taleren, siden en fejl hypotese vil tydeliggøre

misforståelsen.

Börestams undersøgelse viser, at der er stor fokus på selve betydningen af ord og fraser og at

afklaringen af disse er en stor del af reparationssekvenserne (Börestam 1994:135). Det er ofte de

ord, som er afgørende for det emne, som samtalen drejer sig om, som deltagerne vil forsikre sig er

blevet forstået fuldt ud .

8.4 CAT Communication Accomodation Theory (akkommodationsteorien)

CAT teorien, som beskrevet i Karin Ridells afhandling Dansk-svenska samtal i praktiken. Språklig

interaktion och ackommodation mellan äldra och vårdpersonal i Öresundsregionen (Ridell 2008:

50-54), har til formål at forklare hvorledes en taler ændrer sit sprog, bl.a. for at opnå godkendelse

og påskønnelse fra sin samtalepartner eller det modsatte, at tage afstand fra talepartneren.

Kortfattet går akkommodationsteorien ud fra, at man kommunikativt prøver at nærme sig sin

samtalepartner for netop at nå dennes godkendelse eller påskønnelse. Hvis man derimod vælger at

bibeholde sin egen kommunikative stil, kan dette være et udtryk for et ønske om social afstandtagen

til det pågældende individ.

Konvergens: Tilpasning af sit eget sprog i forhold til den man samtaler med.

Divergens: Bibeholdelse af sit eget sprog.

Symmetrisk konvergens: Begge parter akkommoderer lige meget.

Asymmetrisk konvergens: Her er det den ene samtalepartner, der imødekommer den

anden, mens den anden bibeholder sin sproglige og kommunikative opførsel (Ridell 2008).

Akkommodationsteorien er særlig relevant i vores opfølgende diskussion og opsamling (i afsnit 10

og 11).



21

9. Handlingsanalyse af gruppesamtalen 9.1 Fem udvalgte sekvenser

I vores analyse af de udvalgte fem sekvenser (se bilag 4) forholder vi os til handlingsanalysens fem

punkter og Ulla Börstams model for reparationsmekanismer. Vi går dog ikke slavisk frem efter de

fem punkter, men vi sætter fokus på de mest relevante talehandlinger i forhold til besvarelse af

vores problemformulering.

Problemformulering:

Hvordan er danske og svenske udvekslingsstuderendes sproglige tilpasning til hinanden, og hvilke

tilpasningsstrategier benytter de sig af i en internordisk samtale?

I analysen henviser vi til linje i den aktuelle transskriberede sekvens og ved at angive sekvens- og

linjenummer, adskilt ved punktum og i parentes. F.eks. sådan: (1.41).

9.2 Sekvens 1

I følgende sekvens diskuterer informanterne festens budget, og hvem de vil invitere.

Vanessa bekræfter i linje 2, ved hendes opadgående intonation på ordet ‟nå‟ at hun forstår Annetts

udsagn. De tre gange ‟nå ja nå ja nå ja‟ bekræfter endvidere, at hun har forstået udsagnet, men

udsagnet fungerer også som en tænkepause, hvor hun vurderer udsagnet og bekræfter Annetts ide.

Udsagnet vidner også om en generel begejstring for opgaven. Herefter udtrykker hun ”ja ja ja”, som

endnu et tegn på at hun synes at Annetts idé er god. Herefter griner hun. Grinet fungerer også som

en tænkepause eller ifølge Börestams model som en afspænding og en anerkendelse af Annetts

humoristiske forslag. Herefter siger Vanessa: ”ja ja det er en god idé” (griner). Her får hun

slutteligt bekræftet at hun synes om Annetts idé.

I linje 7 bekræfter Vanessa igen at Annetts ide er god, efter at Casper ved hans udsagn, ‟helstegt

pattegris‟, ligeledes giver udtryk for at ideen er god ved at videreføre emnet ‟pattegris‟.

Dog i linje 7, har Vanessa en længere tænkepause og vælger herefter at sige ‟okay‟. Dette ‟okay‟

virker som en afslutning af taleturen eller en afrunding af pågældende emne. Vanessa tager nu

taleturen ved at vende tilbage til et gammelt emne. Dette forvirrer Sofia, da hun ikke opfatter at

Vanessa skifter emne. Dette udtrykker Sofia med et ”Va^” (l.8). Dette er et forsøg på reparation ved



22

at opfordre til gentagelse, da Sofia ikke har lokaliseret hvilket emne de taler om. Men efter at

Vanessa og Annett videre diskuterer festens starttidspunkt, opfatter Sofia emneændringen og

bekræfter dette med sætningen ”Ja ^ (l.5) och då är det välkomstdrink” (l.12). Hun har dog en ret

lang tænkepause, men hun ”kommer ind i kampen igen”. Vanessas valg af udsagn ”så entre i

mellem klokken (l.7)” indikerer, at emnet om starttidspunkt især er vigtig.

I opgavevejledningen har vi formuleret at informanterne har 1.000.000 ISK til at lave en fest for.

I linje 23 tager Casper talestarten og indleder emnet om, hvor meget dette beløb svarer til i

henholdsvis danske og svenske penge. Han henvender sig til Sofia. Generelt er Sofia igennem store

dele af samtalen den mindst aktive. Casper forsøger at henvende sig til hende på svensk ved at sige

”Hur humme eh hvor meget er (.)” (1.23). Han kommer dog ikke langt, da Sofia afbryder med at

‟Va^‟. Dette udsagn vidner dog om, at Sofia er indstillet på at prøve at forstå Casper, og det er igen

en reparationsmekanisme fra lytterens side her med en hentydning om tydeliggørelse af sætningen.

Casper gentager sit spørgsmål og prøver at gøre sin sætning yderligere forsvensket, langsom og

tydelig. Denne adfærd fra Caspers side, kan karakteriseres som en tilpasningsstrategi, som vi vil

komme nærmere ind på i diskussionen i afsnit 10.

I første sekvens bryder Annett desuden ind flere gange, i forsøget på at forstå hvad Vanessa og

Casper taler om, og først ved Annetts udsagn: ”Pengar ^” (l.32) ved vi, at hun nu har forstået hvad

samtalen drejer sig om. Vanessa bekræfter dette ved at gentage på svensk: ”Ja, pengar” (l.33). Og

således bliver Sofia igen inddraget i samtalen ved hendes udsagn: ”Ja okej” (l.35).

I fællesskab fortsætter de diskussionen om hvor meget 1.000.000 ISK svarer til i svenske penge,

hvor Casper og Vanessa i starten benytter de danske tal. Men efter Annetts ironiske hypotetiske

påstand: ”Ja det förstår vi ju (griner)” (l.41), der efterlyser en yderligere forklaring, går både Casper

og Vanessa over til at forsøge at bruge de svenske tal.

I linje 53 griner Sofia af Caspers udsagn, men vælger alligevel at bede om en gentagelse (l.55)

Hendes grinen fungerer som en form for tvivlende afspænding, der dog også kan forstås som en

efterspørgsel på bekræftelse. I linje 55 læner hun sig så forover for at indikere, at hun ikke forstår.



23

I linje 58 forsøger Vanessa at hjælpe til en forståelse af Caspers udsagn ved at sige ”exhange

students”. Dette er et eksempel på, at til trods for at engelsk ikke var ‟tilladt‟ i denne øvelse, så

bruger informanterne mere eller mindre ubevidst engelsk tale, hvis det tager for lang tid at komme

frem til en forståelse. Dog er Vanessa igennem hele samtalen opsat på at finde frem til de danske og

svenske oversættelser, og til trods for at Casper i linje 61 siger: ”Det er forstået”, vælger Vanessa i

linje 62 igen at bekræfte samtalens emne ved at sige: ”Utvækslingsstuderande”. Igen en

forsvenskning. Netop Vanessas forsøg på leksikalsk akkommodation viser noget om hendes tendens

til konvergens, hvilket vi ligeledes vil samle op på i diskussionsdelen.

9.3 Sekvens 2

I denne sekvens behandles temaet mad. Informanterne diskuterer, hvor vidt de inviterede selv skal

tage mad med eller om „festkommiteen‟ skal stå for det. Vanessa giver et eksempel på en tidligere

fest, hvor man havde et sammenskudsgilde.

Ved Vanessas ytring ‟Okay^‟ i linje 2 tilkendegiver hun, at Annett og Sofia pga. deres grinen i linje

1, ikke har forstået, hvilken begivenhed hun forsøger at beskrive. Annett og Sofias grinen kunne i

dette tilfælde fungere som en nedtoning af deres manglende forståelse med muligheden for at starte

et nyt emne eller en ny taletur. Vanessa taler derfor nu langsomt, med pauser og oversættelser:

”Okay ^ (.) i sidste uge (.) sidste våkra (2.2). Både Annett og Sofia siger: ”Förra veckan”, for at

oversætte ordet ´sidste´ for Vanessa ,og desuden fungerer det som en bekræftelse på at de har

forstået Vanessas udsagn. Vanessa fortsætter sin forklaring langsomt og tydeligt og benytter ordene

´spisning ´og ´spise ´. Annett tilkendegiver, at hun tror hun har forstået, hvad Vanessa taler om ved

et bekræftende: ”Jaha ^ hm ja dom som spela” (2.8). Her er således tale om en misforståelse af

ordet ´spise´ og ´spela´. Dette er, hvad Börestams model ville betegne „en taletur med

problemkilde‟. Problemkilden ligger som nævnt i ordene ´spise´og ´spela‟. Vanessa forsøger at

forklare ordene ved stor gestikulation. Sofia forsøger at efterligne hendes bevægelser som en form

for strategi. Sofia forsøger i linje 6 at udføre en reparation med den verbale initiering: ”Ja just det”

(2.6), men Vanessa fortsætter hendes forklaring, da Annett først kommer med hendes forkerte

forståelse af udsagnet i linje 8. Derfor må Vanessa fortsætte hendes forklaring, og hun prøver sig

med ordet ´ret´. Her er der ingen respons fra hverken Sofia eller Vanessa, således eksisterer



24

problemkilden stadig. Casper prøver nu at være medvirkende til at rette op på misforståelsen, ved i

linje 10 at sige: ”Alle tog mad med”. Annetts: ”mm” indikerer, at hun stadig ikke helt forstår og har

brug for en gentagelse. Vanessa opfanger Caspers brug af ordet ´mad´ og gentager ordet to gange.

Sofia udviser nu forståelse ved i linje 13 at sige: ”Ja att alla tog med sig”. Der bliver efterfølgende

talt i munden på hinanden, men de når i fællesskab frem til en forståelse af, at emnet er mad.

Casper går nu videre i samtalen ved i linje 15 at sige ”sammenskudsgilde”. Annett efterspørger en

svensk oversættelse af ordet. Sofia viser, at hun ved, hvad ordet betyder, men kan ikke komme i

tanke om den svenske oversættelse. Vanessa giver her udtryk for, at hun bare kan skrive ordet

`sammenskudsgilde´. At skrive ordene ned kunne betegnes som en strategi, når samtalen ikke er

tilstrækkelig.

I linje 22 kommer Sofia i tanke om den svenske oversættelse af ordet „sammenskudsgilde‟, da hun

siger ”knytkalas”. Da dette er et ord, der ligger langt fra det danske ord, har vi en formodning om, at

danskerne har en interesse i at vide noget om det svenske ords oprindelse. Dette ses i Caspers

gentagende ytring i linje 24: ”Knylkalas”. Da han udtaler ordet forkert, gentager Sofia og Annett

ordet i kor. De to indleder hernæst en diskussion om, hvorfor det hedder netop ”Knytkalas”, men de

når ikke frem til en definition, da Vanessa hurtigt tager taleturen for herved at tage ”mad-tråden” op

igen og sige: ”nor:disk”. Annetts ”Jaha” i linje 31 viser, at hun følger Vanessas spor. Sofias ”mm” i

linje 32 indikerer, at hun måske ikke helt har opfattet, at samtalen ikke længere drejer sig om

forståelsen af ordet ”knytkalas”.

I denne sekvens kan det uddrages, at håndbevægelser kan fungere som en hjælp til at forklare ord

og vendinger. Gestik er en naturlig del af en samtalesituation, som emnemæssigt falder udenfor

denne opgave. Vanessa vælger desuden et par gange i løbet af samtalen at skrive

„misforståelsesord‟ ned. Dette kan fungere som en anden udvej for at opnå forståelse i denne

sammenhæng, men ville dog være svær at gennemføre i f.eks. en samtale på gaden eller udendørs.

9.4 Sekvens 3

Denne sekvens omhandler prisen for at leje et bestemt lokale. Her ser vi igen i linje 1, hvorledes

Casper gør sig meget umage med at tale langsomt. ”Jeg hørte (3) at det kostede (3) fireogtyvetusind



25

(.) at leje en bar (.) og så fik man tredive liter øl” (l.1). Pauser på 3 sekunder ville forekomme

temmelig langt i en ‟normal‟ samtale, men her understreger det Caspers omhyggelighed. Alle

udtrykker også forståelse for udsagnet, dog spørger Sofia indtil omkostningen ‟fireogtyvetusind‟.

Misforståelser i forhold til det danske talsystem havde vi regnet med, men i denne sammenhæng ser

vi at Caspers langsomme tale formentlig har givet Sofia en større forståelse, da hun spørger ind til

meningen. Casper forsøger at gentage ordet ‟fireogtyve‟ på dansk (l.8) men Sofia forstår det som

fyrre tusind. Vanessa forvirrer de andre i forhold til at forstå tallet, ved at lave en sammenblanding

af islandske og svenske tal. Så der går lang tid før de når til enighed om talstørrelsen.

Eksempel: tal-forvirring 1. Casper: Jeg hørte (3) at det kostede (3) fireogtyvetusind (.) at leje en bar (.) og så fik man tredive liter øl

2. Vanessa: Nå

3. Annett: Jaha

4. Casper: Det var

5. Sophia: Fyra fyra tusen bara ^

6. Casper: Det har finske Jonna lige gjort

7. Vanessa: Nå ^

8. Casper: Ehum fireogtyve

Taler i munden på hinanden

9. Sophia: Fyra tusen

10. Vanessa: Sjuttifjögur

11. Annett: Nä sjuttoifyra ^

12. Casper: Ja

13. Sophia: Ja sjuttiofyra tusen (.) ja men det är ju jätte bra ^

14. Vanessa: (xxx)

15. Sophia: Jaha tjugofyra ja ja men det är ju det har vi ju råd med

Vanessa og Annett griner



26

Ovenstående er et eksempel på et forsøg på tal-akkommodation, der faktisk forvirrer mere, end det

gavner. Det er først i linje 14, hvor Vanessa vælger at skrive tallet 24.000 ned på et stykke papir at

forvirringen ophører. I dette tilfælde er det den leksikalske akkommodation der skaber

vanskeligheder, da talene tjugofyratusen og sjuttiofyratusen rent udtalemæssigt minder om

hinanden. Man kan derfor sige at Vanessas og Caspers forsøg på akkommodation mislykkedes pga.

den forholdvise svære udtale af disse talord og pga. af den udtalemæssige lighed.

9.5 Sekvens 4

I denne sekvens hører vi om hvilke aktiviteter, der skal være til festen. Annett giver det første

forslag som er en leg, hvor man skal løbe rundt om en pind, til man bliver svimmel, og så løbe frem

og så tilbage til sit hold. Casper kommer direkte med et „hvad‟ og Annett forsætter med at

tydeliggøre, hvad legen går ud på. Samtidig med at hun fortæller om legen, supplerer hun med „løbe

armbevægelser„ og laver cirkler med hånden for at vise, hvordan man løber rundt om pinden.

Caspers „mm‟ kunne indikere, at der stadig er uklarheder, og både Annett og Sofia prøver at

tydeliggøre ved at give flere detaljer om legen.

Annett søger derefter en direkte bekræftelse på, at Casper og Vanessa har forstået i linje7, hvor hun

spørger “har ni inte det ?”. Da Casper svarer med et „hvor henne‟ (l.8) kunne det tyde på, at han har

forstået hvad legen går ud på, men vil vide hvor legen skal foregår henne, og Vanessa indikerer det

samme ved at grinende gentage Caspers spørgsmål. Annett og Sofia forstår ikke, hvad der spørges

efter eller tror muligvis, at Vanessa og Casper ikke har forstået hvad legen går ud på og tydeliggør

derfor ved at forklare legen yderligere, “Då blir man jätte yr” (l.10), hvor Sofia desuden prøver at se

svimmel ud ved at lukke øjnene og lægge hovedet på skrå. Casper svarer med “ Jamen hvor og

hvornår” (l.11). „Jamen‟ tyder på, at han har forstået, hvad selve legen går ud på, men vil vide hvor

det skal foregå henne. Sofia giver verbalt udtryk for, at hun ikke forstår “Va^”, og Casper følger op

med et “hm ja” som tyder på at han er ved at give op.

Hans strategi med at fortsat gentage „hvor henne og hvornår‟ fører tydeligvis ikke nogen vegne.

Vanessa prøver at tydeliggøre, ved at skifte „hvor henne‟ ud med et „inden for eller uden for‟ (l.14),

og dermed give Annett og Sofia nogle svarmuligheder, der kunne lette forståelsen. Annett forstår

stadig ikke, men Vanessa er ikke klar til at give op, men prøver efter bedste evne at „forsvenske‟

inden for og uden for, ved at sige „inne og ute‟. Casper holder fast i sin gamle strategi og spørger

igen „hvor og hvornår‟, men Sofia giver respons på Vanessas „forsvenskning‟ i sin kvittering, “Jaha

ja man kan va inne men då måste” (l.18).



27

Casper søger yderligere bekræftelse på, at de forstår det samme ved at give en hypotese “Det er en

drikkeleg” (l.19), som Sofia så bekræfter. Casper prøver at runde det hele af ved at give det

fællesbetegnelsen „ølstafet‟, og Vanessa stemmer ind og kvitterer dermed for Caspers hypotese.

Casper vil dog have en bekræftelse på at de taler om det samme og spørger eksplicit “ Er det ikke

det samme ^” (l.28). Vanessa kvitterer “Det tror jeg” (l.29), men Annett er ikke overbevist “Jag tror

inte det är rigtigt samma” (l.30). Vanessa tydeliggør sammenligningen for Annett ved at skifte

pinden ud med en øl og siger “Man løber hen og så drikker man og så drejer man rundt om øllen“

(3.1), og Sofia kvitterer for dette ved at sige “Ja precis” (l.32), og reparationen er fuldendt.

Denne sekvens viser hvordan Vanessa lykkes med at gøre sig forståelig ved at anvende fuld

akkommodation som f.eks. ved udtrykkene „inne og ute‟ i linje 17.

9.6 Sekvens 5

I denne sekvens taler informanterne om, at kun de nordiske studerende er inviteret. Vanessa

initierer samtalen, og Annett bekræfter, at hun har forstået, hvad der bliver sagt ved at gentage

Vanessas udsagn i linje fire. Annett opfanger, at Sofia ikke har forstået Vanessa, da Sofia direkte

henvender sig til Annett ved at spørgende læne sig fremover. Annett har desuden opfanget, at det er

ordet „kun‟ som volder problemer for Sofia, siden hun starter sætningen med “Bara vi bjuder

bara...” (l.4). Annett har derfor forebygget en eventuel problemkilde ved at selv tage initiativ til en

reparation. Vanessa siger derefter, at det er „strengt‟ (l.6) af dem ikke at invitere de andre

studerende. Dette var egentlig et forsøg på at bekræfte at Annett havde forstået rigtigt, men skaber

sjovt nok selve problemkilden i denne sekvens. Sofia stivner i sine bevægelser og kigger på

Vanessa.

Casper melder så ind og spørger, om man kan sige ´ta:rveligt´ på svensk (l.7). Det tyder, på at

Casper har opfattet, at Annett og Sofia ikke forstår ordet ´strengt´, og han prøver derfor med det

danske ord „tarveligt‟, for at se om det hjælper. Sofia byder ind med en meget tøvende “Det är

trevligt eller” (l.8) altså på dansk „hyggeligt‟, men Casper forstår at det ikke betyder det samme.

Han overvejer, hvilke andre muligheder der er for at forklare ordet „strengt‟ “(xxx) Det er (3)

hvordan kan man sige det ^” (l.11). Vanessa prøver igen ved at sige „strengt‟ højere og mere

tydeligt, og Casper prøver igen ved at sige, det er noget der er „ondt‟ (l.13). Dette forsøg mislykkes

dog, da ordet „ont’ på svensk ikke betyder det tilsvarende „elakt’, men noget der er smertefuldt.



28

Denne misforståelse bliver dog kun tydelig, da Annett giver sin hypotese „jaha aj’, altså oversat til

dansk et „av’ (l.14).

Sofia kommer med hypotesen „stängt altså‟, der på svensk betyder lukket (l.15). Denne

misforståelse udspringer sandsynligvis af, at „stängt’ og ‘strengt‟ lyder meget ens i udtale. Annett

prøver igen og spørger om det betyder at man er „arg’ og „hård’ (l.18), altså om man er vred på

dansk. Vanessa afviser med det samme “Nej det er ikke strengt” (l.19) og Casper er ved at give op

og efterlyser „assistance‟. På trods af at de aldrig finder det svenske ord der svarer til strengt giver

Sofia udtryk for at hun forstår ved at gengive selve indeholdet af det ved at sige “Nu förstår jag vad

dom menar at man at det liksom ingen annan får komma“ (l.22). I denne sekvens kan man se at

reparationen lykkes selvom det præcise ord ikke bliver fundet. Ved at gradvist nærme sig

betydningen af det der bliver sagt kan Sofia regne ud hvad ordet „strengt‟ vil sige uden at oversætte

det.

Denne sekvens viser tydeligt hvordan bestemte ord kan være årsagen til en problemkilde. Selvom

budskabet egentlig er forstået tidligt i sekvensen bliver ordet ´strengt‟ ved med at drille med

deltagende.

10. Diskussion

I dette afsnit vil der være en redegørelse, for hvilke tilpasningsstrategier de enkelte informanter

benytter sig af og en opsamlende general diskussion af tilpasningsstrategierne.

Hos Casper ses umiddelbart en gennemgående velovervejet tilpasningsstrategi, der går ud på f.eks.

at tale langsomt og tydeligt. Desuden kan man ud fra hans svar og spørgsmål se, at han ofte

forsøger at benytte svensk tale. Det gør sig især gældende ved tal og ved gentagelser. Hvis han dog

ikke kan finde de svenske udtryk, har han en tendens til ‟at give op‟ eller benytte sig meget af

gentagelse. Især ved danske sætninger, som han på forhånd vurderer som svært forståelige på

dansk, vælger han at trække sig tilbage i samtalen. Casper udtrykker desuden i det efterfølgende

opsamlende interview, at han har en fordel i og med at han bor i Københavns-området i forhold til

at forstå svensk. Han kommer med påstanden, at hans familie bosat i Jylland ikke ville have den

samme forståelse og, at de heller ikke ville kunne benytte svenske ord. Hvad der virker sandsynligt,

eftersom de ikke har kontakt med svensk, som han har.



29

Vanessas overordnede tilpasningsstrategi kan karakteriseres som brug af blandingssprog. Hun er

konvergerende i den forstand at hun så vidt muligt forsøger at tilpasse sit sprog til den anden. Hun

benytter sig desuden mest af gestikulation. F.eks. da hun skal forklare betydningen af det danske

ord ‟at spise‟ gestikulerer hun med hænderne, som om hun spiser med bestik.

En faktor der her er værd at nævne, er at Sofia efterligner denne gestik i sin kvittering, en form for

nonverbal konvergens. Dette kunne i en anden opgave også sige noget om de kulturelle ligheder i

Europa, i dette tilfælde at man i Europa spiser med bestik.

Vanessa er den i selskabet der trækker mest på sine generelle sprogkundskaber. Således formår hun

ubevidst i forsøget på at blive forstået bedst muligt, både at inddrage engelske, tyske, islandske og

svenske ord, vendinger og oversættelser. Dette viser umiddelbart en stor åbenhed over for sprog

generelt, stor sammenarbejdsvilje og desuden det ikke at være bange for at bruge ord forkert. Disse

betragtninger bliver desuden bekræftet af Vanessas egne holdninger til nordisk kommunikation. Her

har hun en meget positiv indstilling i forhold til at tale dansk med andre svenskere, og desuden ser

hun en fordel i at kende svenske ord og udtryk. Dette kan også ses i lyset af, at Vanessa er

bosiddende i Dragør, hvor hun til daglig har kontakt med svenskere. Dog understreger Vanessa at

hun naturligvis har lettere ved at tale med folk fra Sydsverige end f.eks. Sofia og Annett, der

kommer fra Nordsverige.

Sofia kan ikke puttes ind i en ‟DASVA-boks‟, da hun pga. hendes manglende kontakt og dermed

manglende erfaring med det danske sprog ikke har nogen forudsætninger for at konvergere i sin

verbale kommunikation. Hun benytter sig i starten af samtalen af meget eksplicitte verbale

indikationer, når hun ikke forstår. Hun spørger dog sjældent ind til en specifik problemkilde, hvilket

i mange sammenhænge tyder på manglende komplet forståelse.

Sofia er den der griner mest i samtalen, dog oftest som en nedtoning der skal skjule manglende

forståelse og sjældent som en bekræftende faktor. Hun prøver med hypoteser så som „stängt‟ og

„trevligt‟, altså et forsøg på leksikalsk tilpasning som dog viser sig at være ved siden af. I slutningen

af samtalen lader det til at hun opgiver en smule, ikke længere verbalt giver udtryk for manglende

forståelse, men går i stedet over til tvivlsomme grin og stivninger. Desuden indtager hun rollen som

‟farvelægger‟ af planchen, og hun behøver således ikke at være så aktiv i samtalen og anstrenge sig

for at forstå.



30

Annett forstår godt Casper og Vanessa. Hun tager ofte initiativ til nye talerunder og deltager

generelt aktivt. Hun prøver ikke at tilpasse sit svensk eller at lede efter danske ord. Hun har et større

overskud end Sofia, på den måde at hun ikke undskylder manglende forståelse som f.eks. i

sætningen: ”Ja det förstår vi ju” (griner) (2. 41) Hun tilkendegiver at, at det er alment kendt at det

danske talsystem er svært at lære.

Som opsamling på vores diskussion kan vi se at akkommodationen er asymmetrisk i den forstand at

Casper og Vanessa i langt højere grad tilpasser deres sprog både leksikalsk og udtalemæssigt. Deres

tilpasningsstrategi kan her betegnes som konvergerende i og med, at de vil gøre meget for at blive

forstået, og de gør en stor indsats for at løse opgaven i fællesskab. I og med at Casper og Vanessa

ikke skulle anstrenge sig meget for at forstå, havde de umiddelbart et overskud til at påtage sig

„styrende roller‟. Disse roller havde vi muligvis til dels pålagt dem ved at tildele dem den

arbejdsopgave, at de skulle forklare svenskerne indholdet af opgaven. Men dette taget betragtning

havde de stadigvæk det største overskud i samtalen, hvorfor det virkede naturligt for dem at være

styrende.

Vi kan ikke sige at Annett og Sofia var divergente i deres kommunikative strategi, da samtalen blot

udviklede sig således, at danskerne benyttede sig af leksikalsk akkommodation, fordi det var dem

der havde mest erfaring med nabosproget svensk. Der var ikke nogen grund til at Annett og Sofia

tilpassede sig, da deres svenske sprog var fuldt forståeligt for Casper og Vanessa. Og en tilpasning,

grundet deres manglende erfaring med det danske sprog havde også været svær.

Generelt kan man sige at en egentlig sproglig tilpasningsstrategi eller konvergens først kan opstå

imellem en svensker og dansker, hvis parterne har kendskab til og kontakt med det andet sprog.

Sofia havde ikke nogen fornemmelse for, hvad der muligvis kunne være svært for en dansker at

forstå, medens Annett, der har boet forskellige steder i Sverige, var bedre til at tilpasse sig og

fornemme hvilke ord der kunne skabe problemer. Men for at bruge DASVA‟s begreb, så havde de

begge minimal tilpasning i den forstand, at de næsten talte udelukkende svensk igennem samtalen.

Casper og Vanessa, der begge er bosat i Københavnsområdet var bedre til at tilpasse sig. De

forklarer selv, at de har haft megen kontakt med det svenske sprog, både igennem fjernsyns

programmer, rejser i Sverige og ved at møde svenskere i København. De har derfor en vis forståelse



31

for hvilke danske ord, der kan være vanskelige og hvilke træk der ved dansk, kan forvirre en

stakkels svensker. F.eks. var de forholdsvis bevidste om besværlighederne ved det danske

talsystem. De benytter sig derfor af flere forskellige tilpasningsstrategier så som at tale tydeligt,

langsomt og bruge helt eller delvis svenske ord for at gøre sig forståelige. I deres tilfælde ville man

således kunne tale om et blandingssprog, hvor de forsøger at bruge svenske ord med svensk udtale

eller danske ord med „svensk‟ udtale.

11. Opsamling og konklusion

Vores oprindelige undren og nysgerrighed omkring svenskeres og danskeres forståelse af hinandens

respektive sprog opstod da vi bemærkede, at unge skandinavere både udenfor og på universitetets

campus, oftest talte engelsk sammen. Som nordboer opfatter vi os selv som en del af et nordisk

fællesskab, hvor sproget er en grundlæggende sten i det fundament som udgør dette nordliggende

kollektiv. Så det nærliggende spørgsmål var derfor, hvorfor vi unge studerende vælger ikke at

benytte os af denne mulighed for at slå fast, at vi har et sprogligt og kulturelt fællesskab, men i

stedet drager nytte af engelsk som i stigende grad er blevet det nordiske fællesskabs sten i skoen?

Hvad er det præcis der er så svært i en internordisk samtalesituation?

Igennem vores bearbejdede sekvenser kan vi se nogle gentagne tendenser hos vores informanter,

som hvis vi skulle udforme en decideret vejledning til internordisk kommunikation imellem danske

og svenske Eramus/Nordplus udvekslingsstuderende kunne nævnes, da de ud fra vores

undersøgelser har stor betydning. Disse iagttagelser har vi i det følgende kondenseret ned til

nedenstående punkter:

Ved misforståelser benytter informanterne sig hyppigt af tilpasningsstrategier såsom gentagelser,

langsom tale og alternativer til det ikke forståede ord på eget sprog.

En til dels ivrig og evt. overdreven brug af gestik eller bare gestik hjælper på forståelsen.

Forsøg på blandingssprog som en sproglig tilpasningsstrategi, virker i vores undersøgelse godt, her i

de eksempler hvor informanterne prøver at oversætte ord direkte til svensk eller dansk.

Anvendelse af svenske tal er en nødvendig tilpasningsstrategi (leksikalsk akkommodation), med

mindre der er mulighed for at skrive tallene ned.

Endvidere kunne man overveje nedenstående betragtninger som et supplement:



32

- I en dansk/svensk samtale kan man have stor nytte af at gøre sig bevidst om betydningen af

vigtige lyd-udviklinger, som f.eks. den danske klusilsvækkelse som vi kan se i skriften når vi

sammenligner svensk og dansk. Svensk har beholdt fællesnordisk p, t og k og har hårde

konsonanter, der i dansk er blevet til henholdsvis b, d og g (fx i ord som købe, mad og kage), som er

blevet yderligere svækket. Denne lyd-udvikling stopper nemlig ikke ved det vi ser i skreven dansk,

men er gået videre og har resulteret i nye diftonger og svind i dansk (fx i ord som peber, læge, pige

og uge).

- Som dansker kan man lette svenskeres forståelse af dansk ved at udtale stavelser tydeligt. Ord

med to stavelser på dansk kan ofte i svenske ører lyde som et ord og udtales ofte som et ord.

Svenskerne derimod ville udtale begge stavelser. Således måske en ‟blandings-tilpasningsstrategi‟.

Vi ser tydeligt i vores materiale at de to informanter som er mest vant til at omgås et nordisk

nabosprog, også har lettest ved at tilpasse sig sprogligt og kombinere deres sproglige tilpasning med

andre tilpasningsstrategier. Og som udvekslingsstudent i et nordisk land har vi erfaret, at det er

nyttigt og nødvendigt at øve sig ved at turde udsætte sig selv for internordiske samtaler uden brug af

engelsk.

Som vores undersøgelse viser, er det ikke synderligt vanskeligt eller krævende for unge danskere og

svenskere at kommunikere sammen på dansk og svensk. Den engelske indflydelse er dog så

dominerende, at det er det sprog man som oftest vælger. Men ved at udsætte sig selv mere for de

skandinaviske sprog og kaste sig ud i internordiske samtaler uden brug af engelsk, så kunne man

formode at man ville få trænet sit sprogøre generelt og styrket den ‟nordiske ånd‟. Man ville ikke

bare styrke sin forståelse af nordiske sprog, men også styrke sit eget modersmål f.eks. ved at blive

god til at genkende lydlige forskelle i sproget, såsom forskellig udtale af vokaler og konsonanter og

stød i sproget. Herved ville den enkelte muligvis også styrke sine muligheder for at forstå lokale

dialekter i eget land grundet et trænet sprogøre. En større sproglig forståelse kunne så bevirke

ændrede sprogholdninger f.eks. i forhold til danskeres opfattelse af dialekt, holdninger i forhold til

domænetab og engelsk indflydelse. En træning i at kommunikere ‟nordisk‟, som i vores eksempel

med dansk-svensk kommunikation, kunne kort sagt skabe større sproglig diversitet, større sproglig

forståelse, tolerance, glæde og styrke nordiske samarbejder og fællesskaber.



33

12. Litteraturliste Brodersen, Randi Benedikte: ”Det kvalitative telefoninterview og andre interviewmetoder i

sociolingvistikken”. I: Målbryting 4. S. 89–114: 2000

Börestam, Ulla: Skandinaver samtalar: språkliga och interaktionelle strategier i samtal mellan

danskar, norrmänn och svenskar. Uppsala: Institutionen för nordiska språk vid Uppsala Universitet,

1994

Delsing, Lars-Olof og Åkesson, Katarina Lundin: Håller språket ihop Norden? En

forskningsrapport om ungdomars föståelse av danska, svenska och norska. København: Nordisk

Ministerråd og Nordisk Kulturfond: 2005

Kristensen, Tore: ” Holdninger til sproglig konvergens over Øresund”. I: Dybdahl, Petter og Lars

Anders Kulbrandstad (red.) High Fidelity eller rein jalla? Purisme som problem i kultur, språk og

estetikk. Vallset: Oplandske Bokforlag, s. 53–65: 2005

Pomerantz, Anita & Fehr, B.J.: ”Conversation analysis: An Approach to the Study of Social Action

as Sense Making Practices”, I: van Dijk, T. A. (red.): Discourse as Social Interaction. London:

Sage, 1997

Ridell, Karin: Dansk-svenska samtal i praktiken. Språklig interaction och accommodation mellan

äldra och vårdpersonal i Öresundsregionen.Uppsala: Uppsala Universitet, s. 50–54, 2008

Hjemmeside:

Transkription: http://www-staff.lboro.ac.uk/~ssjap/transcription/transcription.htm

13. Bilag Bilag 1 De fire informanter Af anonymitetshensyn har vi givet vores fire informanter fiktive navne.

Vanessa:

Dansk, 22 år, studerer statskundskab og bor i Danmark i Dragør (Øresundsregionen) P.t. (dvs.

efteråret 2009) Erasmus-studerende ved Háskóla Islands.

Casper:

Dansk, 23 år, læser til læge og er i Danmark bosat på amager (øresundsregionen). P.t.

lægestuderende på Island igennem Eramus.

Sofia:

Svensk, 24 år, studerer ‟fireengineering‟ og er i Sverige bosat i Luleå hvor hun har boet hele sit liv.

P.t. Nordplus-studerende ved Háskóla Islands.

Annett:

Svensk, 22 år, studerer ‟fireengineering‟ og er i Sverige bosat i Luleå. Annett har i en periode af et

par års varighed været bosat i det sydlige Sverige. P.t. Nordplus-studerende ved Háskóla Islands.

http://www-staff.lboro.ac.uk/~ssjap/transcription/transcription.htm



34

Bilag 2 Kreativ opgave Vejledning:

-Der må ikke tales engelsk.

-I er fire der diskuterer i fællesskab. Så forsøg så vidt muligt ikke kun at ”alliere” jer med jeres

landsmand.

Opgaven som helhed: Planlæg en fest for nordiske studerende i Reykjavik: Lav et

fælles forslag.

I skal arrangere en fest! I har et budget på 1.000.000 ISK. I har 30 minutter til at komme med et

fantastisk forslag og udarbejde et kreativt opslag med de midler vi har stillet til rådighed.

Nedenstående er ment som inspiration til overvejelser.

Diskuterende og producerende del af opgaven:

Diskutér et tema til festen, herunder valg af musik, drinks, mad, eventuel udklædning og aktiviteter.

Hvor kunne man afholde festen?

Hvornår skal festen starte og slutte?

Hvad skal det eventuelt koste at deltage i festen?

Lav i fællesskab en invitation/et opslag til festen med de midler der ligger til rådighed på bordet.

Tusind tak for hjælpen!

Mia og Mira

_____________________________________________________________________________

Bilag 3 Spørgsmål til gruppeinterview

- Hvordan gik det med at forstå hinanden?

- Hvad var det sværeste i samtalesituationen?

- Hvad synes du gik godt i samtalen?

- Hvordan var det ikke at måtte benytte engelsk tale.

- Hvorfor vælger du bevidst eller ubevidst at benytte engelsk.



35

- Hvad synes i efter den lille erfaring, er vigtigt at tænke på når man kommunikerer med andre

nordboere?

- Hvad gør i normalt når du skal samtale med en anden dansker/svensker?

- Sidst i/du mødte en anden dansker/svensker... Kan du huske hvordan samtalen gik?

- Kan i give nogle eksempler på misforståelser mellem svenskere og danskere?

- Synes i at der er en tendens til at nordiske udvekslingsstuderende kommunikerer på engelsk og

hvorfor tror i det forholder sig således?

Bilag 4 Transskription af fem udvalgte sekvenser af gruppesamtale

Sekvens 1

1. Casper: (xxx)

2. Annett: Vi borde ha ett sånt här snurrande får (.) eller gris (.) är inte det vikingemat?

3.Vanessa: Nå ^ nå ja nå ja ja ja (griner) ja ja det er en god idé (griner)

4. Casper: Helstegt pattegris

5. Alle tre piger: Ja ^

6. Annett: Fast de är

7. Vanessa: (griner) ja det er en god idé (2) okay (.) så entre i mellem klokken

8. Sophia: Va ^

9. Vanessa: Halv syv

10. Annett: Kanske sju

11. Vanessa: Sju

12. Sophia: Ja ^ (5) och då är det välkomstdrink

13. Vanessa: Ja

14. Casper: Det skal (.) være blodigt

15. Alle griner

16. Vanessa: Blodig mary (.) bloody mary

17. Annett: Jag har fått en välkomstdrink (.) honung nej (.) humlebiblod



36

18. Casper: Eller mjød ^

19. Annett: Ja^

20. Vanessa: Det var en god idé mm

(3)

21. Vanessa: mm

22. Sophia: Ja

23. Casper: Hur humme eh hvor meget er (.)

24. Sophia: Va ^

25. Casper: hur mycket is eh

Vanessa: eeehm divideret med fire ik ^ (.) er det ikke det cirka divideret med fire

26. Annett: Fyra vad ^

27. Casper: griner

28. Vanessa: (xxx)

29. Casper: Gange med fire og delt med hundred

30. Vanessa: mm

31. Annett: Fyra timmar ^

Alle griner

32. Vanessa: Vi snakker om hvor meget hvor meget hvor meget vi har at gøre godt med

32. Annett: Pengar ^

33. Vanessa: ja pengar

34. Casper: fi eh fyrretusind danske

35. Sophia: Ja okej (xxxx)

36. Vanessa: Det er omkring (.) det er lidt mere i svenske

37. Annett: Det är lite mer

38. Casper: Halvtreds svenske

39. Vanessa: Halvtreds tusind



37

40. Casper: Halvtreds

41. Annett: Ja det förstår vi ju (griner)

42. Vanessa: sel sel seksti


43. Casper: Femti femti

44. Vanessa: Seksti

45. Casper: Femti seksti eh tusinder

46. Annett og Sophia: Ja ja

47. Vanessa: Danske (griner)

48. Sophia: Ja men det stämmer nog bra

49. Annett: Ja men det är ganska mycket pengar

50. Sophia: mm

51. Annett: Ska vi budgetera för välkommstdrinken också ^ (.) Hur många ska vi bjuda ^ Hur

många är det som kommer ^

52. Vanessa: ehum (.) vi inviterer alle de nordiske (.) det har vi lige en statistik på

53. Sophia griner

54. Vanessa: Halvtreds (.) personer

55. Sophia: (.) nä, men vad sa du^ (griner)

56. Casper: (taler tydeligt) Vi inviterer de nordiske

57. Annett: JA^ JA ^ JA ^

58. Vanessa: Exchangestu stu students (.) studerende

Alle griner

59. Casper: shhc shhc

60. Vanessa: Udvekslings

61. Casper: Det er forstået




38

62. Vanessa: Utvækslingsstuderande

63. Sophia: Ja ja hur många är det ^ (.) Femti tror vi det (.) eller mer^

64. Vanessa: Jae

65. Annett: Du tror inte att det är lite mer

66. Sophia: Hundra

67. Vanessa: Hundra (.) sjutti

68. Sophia: Ja sjuttio

Sekvens 2

1. Vanessa: Hvis der er liveband kan man jo godt gøre sådan at alle skal have en ret med (.) ligesom

(.) der var den anden fest (.) der har lige været en fest på skolen

(Annett og Sophia griner)

2. Vanessa: Okay ^ (.) i sidste uge (.) sidste våkra

3. Annett: Förra veckan

4. Sophia: Förra veckan

5. Vanessa: Ja (.) var der en spisnings (taler tydeligt)

6. Sophia: Ja just det

7. Vanessa: Spise på skolen

8. Annett: Jaha ^ hm ja dom som spela

9. Vanessa: Alle tog en ret med (.) hver

10. Casper: Alle tog mad med

11. Annett : Mm

12. Vanessa: Mad mad

13. Sophia: Ja att alla tog med sig

(Flere taler i munden på hinanden)

13. Vanessa: Fra deres hjemland

14. Sophia: Ja men det kan vi göra



39

15. Casper: Sammensssskudsgilde

16. Vanessa: Ja

17. Annett: Vad heter det på svenska ^

18. Sophia: Ehum åh gud vad heter det

19. Annett: Pickna någonting

20. Sophia: Nä det heter ju

21. Vanessa: Jeg kan bare skrive det (.) sammenskudsgilde

22. Sophia: Åh vad irriterande jag vet exakt vad det heter men jag kommer inte på (.) knytkalas^

23. Annett: Ja ^

24. Casper: Knylkalas

25. Sophia og Annett (griner og siger i kor): Knytkalas

26. Annett: Jag vet inte varför det heter knyt

27. Sophia: näe näe jag vet inte

28. Annett: Det är ju så här knuta

29. Sophia: Knuta

30. Vanessa: Nor:disk mad

31. Annett: Jaha

32. Sophia: mm

33. Vanessa: Så er der ikke nogen der tager pizza med

34. Casper: Eller måske er der alligevel

35. Annett: Ska vi inte servara någon sallad eller någonting

36. Vanessa: Ja (.) vi kan lave tilbehør

37. Sophia: Kanske sallad och bröd

38. Casper: Men tror I der kommer færre mennesker hvis man laver sammenskudsgilde

39. Sophia: Det fattade inte jag



40

40. Casper: Kommer der (.) mindre mennesker

41. Annett: Ja om dom ska ta med sig egen mat

42. Casper: Ja

43. Vanessa: Hvis man ikke gider ja (4) det ved jeg ikke hvis man har en invitation er det vel eget

valg (5) vi skal vel bare arrangere en fest

Sekvens 3

1. Casper: Jeg hørte (3) at det kostede (3) fireogtyvetusind (.) at leje en bar (.) og så fik man tredive

liter øl

2. Vanessa: Nå

3. Annett: Jaha

4. Casper: Det var

5. Sophia: Fyra fyra tusen bara ^

6. Casper: Det har finske Jonna lige gjort

7. Vanessa: Nå ^

8. Casper: Ehum fireogtyve


9. Sophia: Fyra tusen

10. Vanessa: Sjuttifjögur

11. Annett: Nä sjuttoifyra ^

12. Casper: Ja

13. Sophia: Ja sjuttiofyra tusen (.) ja men det är ju jätte bra ^

14. Vanessa: (xxx)

15. Sophia: Jaha tjugofyra ja ja men det är ju det har vi ju råd med

16. Vanessa og Annett griner

Sekvens 4



41

1. Annett: Jag börjar bara tänka på den här ni vet irländsk julafton ^

2. Casper: Hvad ^

3. Annett: När man tar en pinne så hära och så snurrar man runt den

4. Casper: mm

5. Annett: Sen ska man springa

6. Sophia: Då ska man springa tillbak till sitt lag

7. Annett: Har ni inte det^

8. Casper: Hvor hen ^

9. Vanessa: Hvor hen (griner) tænker jeg

10. Sophia: Då blir man jätte yr (svimmel)

11. Casper: Jamen hvor hvornår

12. Sophia: Va ^

13. Casper: hm ja

14. Vanessa: (griner) udenfor eller indenfor ^

15. Annett: Va^

16. Alle griner

17. Vanessa: inne og ute ^

18. Casper: Hvor hvornår

19. Sophia: Jaha ja man kan va inne men då måste

20. Casper: Det er en drikkeleg

21. Sophia: Ja jo precis det är roligare (sjovere) om man dricker

22. Annett: Ja men vi ska kanske ha lite lekar

23. Sophia: Ja



42

24. Annett: Det vore väl

25. Casper: Ølstafet

26. Vanessa: Ja vi kalder det ølstafet

27. Annett: Ja^

28. Vanessa: Det er en god idé

29. Casper: Er det ikke det samme ^

30. Vanessa: Det tror jeg

31. Annett: Jag tror inte det är rigtigt samma

32. Vanessa: Man løber hen og så drikker man og så drejer man rundt om øllen

33. Sophia: Ja precis

34. Casper: Okay

Sekvens 5

1. Vanessa: Vi inviterer kun de nordiske studerende

2. Annett: Ja

3. Sophia: (xxx)

4. Annett: Bara vi bjuder bara in dom nordiska (griner)

5. Sophia: Ja ja

6. Vanessa: Ja præcis det er strengt (griner)

7. Casper: Kan man sige kan (.) kan man sige (.) det er ta:rveligt eller hvad ^

8. Sophia: Det är trevligt (hyggeligt) eller

9. Casper: Nej

10. Sophia: Nej (griner)

11. Casper: (xxx) Det er (3) hvordan kan man sige det ^



43

12. Vanessa: Øhum strengt

13. Casper: Det er ondt

14. Annett: Jaha aj ^ (av)

15. Sophia: Stängt altså

16. Annett: (griner)

17. Sophia: Om jag är

18. Annett: Altså om man är hård och arg (vred)

19. Vanessa: Nej det er ikke strengt (xxx)

20. Sophia: Jaha nu dom (.) nu förstår jag

21. Casper: Mia kom nu og hjælp os

22. Sophia: Nu förstår jag vad dom menar at man at det liksom ingen annan får komma

23. Annett: J:a ^

24. Vanessa: For eksempel for eksempel for eksempel ^

25. Sophia: Ja^

Documents

En kvalitativ undersøgelse af to svenske og to danske ......taler sammen på kryds og tværs og de tre skandinaviske sprog dansk, svensk og norsk er generelt betragtet som gensidigt