Redaktion ved Symposiegruppen:Centerchefbioanalytiker Lene Ørnstrup - Diagnostisk CenterBioanalytiker Alvilda Olavsdottir Neiiendam - Juliane Marie CentretAfdelingsbioanalytiker Betina Poulsen - Diagnostisk CenterBioanalytiker Maria Pejtersen - Diagnostisk CenterBioanalytiker Alexandra Hercman - Diagnostisk CenterBioanalytikerunderviser Camilla Qvist – Diagnostisk CenterBioanalytikerunderviser Kathrine Foss Overgaard Jensen - Diagnostisk CenterBioanalytikerunderviser og kvalitetsmedarbejder Ulla Stolzenbach- Diagnostisk CenterBioanalytiker Julie Dyppel – NeurocentretUdviklingskonsulent Bent Hansen - Diagnostisk CenterUdviklingskonsulent Majbrit Kvist - Diagnostisk Center

Layout og grafisk produktion:Grafisk design omslag: Mai-Britt AmslerTrykkeri: www.eks-skolens.dkOplag: 600 ex.

Rigshospitalets Intranet: Organisation - Arrangementer, symposier mm - Symposium for bioanalytikere og laboranterwww.rigshospitalet.dk/bioanalytikersymposium

En stor tak til symposiets sponsorer

HovedsponsorerDandiag A/SHolm & Halby A/SAlmeco A/SWaters A/SFisher Scientific

Øvrige sponsorer

Promega Biotech ABAH diagnostics asYou Do BioTriolab ASIn Vitro asMerck MilliporeBecton Dickinson A/SMikrolab Aarhus A/SRoche Diagnostics A/SSiemens Healthcare DiagnosticsVWR – Bie & Berntsen A/SHounisen Laboratorieudstyr A/SElectra-Box Diagnostica ApSCopenhagen Biotech SupplyBioNordika Denmark A/SKem–En–Tec A/SEppendorf NordicNordic Biosite ApSTecan A/SAlere A/SDiagentec ABOlympus Danmark A/SQIAGEN Danmark

1

Bioanalytikere og laboranter

på Rigshospitalet

3

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Foredrag, abstracts

Når tromben kommer! Trombolyse forløb på Glostrup Hospital ved blodprop i hjernenOptimeret patientforløb på tværs af specialer og professioner

Anette Dalgaard, afdelingsbioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Fokus på kvalitet og diagnostikLEAN – erfaringer fra patologiafdelingen

Christine Rannes, ledende bioanalytiker og Astrid W. Sørensen, afdelingsbioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Vores fertilitetEn app til fertilitetspatienter

Helle Bendtsen, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Metodeforbedring medfører en optimering af arbejdsgangen i laboratorietEn sammenligning af to Real-time PCR metoder og en enzym immunoassay (EIA), til detektion af toksin-producerende Clostridium difficile

Jane Schøn Jager Skou-Christensen, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Et laboratorium fuld af uddannelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX)Eksperimenterende tilgang fra ‘studerende til livslang læring’. Konkrete eksperimenter på Rigshospitalet

Kathrine Overgaard Foss Jensen, bioanalytikerunderviser . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kom og hør om kroppens fysiologi, basale funktioner samt biokemisk effekt af medicinindtagelser ved MR-skanningOg hør hvad en forskningsbioanalytiker arbejder med på Radiologisk Klinik

Helle Simonsen, forskningsbioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Flydende faggrænser mellem radiograf og bioanalytiker ved PET/MR skannerenHvordan man tværfagligt opnår nye kompetencer

Karin Stahr, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

4

Flowcytometri – kan være afgørende i serologisk udredningØget klinisk information fra serologiske analyser ved anvendelse af flowcytometri 3 patient cases

Anne Todsen Hansen, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Simpel blodprøve på den gravide kan afsløre kromosomfejl hos fosteret Cirkulerende Cellefrit DNA (cfDNA) og Non-Invasiv Prænatal Test for føtale trisomier

Karina Nørgaard, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Poster, abstracts

Radium-223 behandling af patienter med kastrationsresistent prostatacancer med spredning til knoglerneAnnette Cortsen og Mette Møller Jørgensen, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Synkroniseret mobilredskab i en travl hverdagEt brugervenligt og effektivt redskab mod færre fejl og højere effektivitet i en af Europas største PET Centre

Eunice Sánchez Saxtoft, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Betydning for immuniseringsgraden hos transplantationspatienter ved indførelse af ny metode til HLA (vævstype) antistofundersøgelseSensization status of patients in a Danish HLA laboratory

Jannie Hansen, bioanalytiker og Connie Larsen, afdelingsbioanalytiker . . . . . . . 38

Patienter med atrieflimmer kan nu tilbydes behandling med det nye lægemiddel RivaroxabanDerfor behøves en analysemetode til bestemmelse af lægemiddel koncentrationen i plasma

Amalie Jesting, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Uventet høj forekomst af ukendte mutationer ved udvikling af nye cancerscreeningspakkerEn undersøgelse af interferens fra pseudogener ved Next-Generation Sequencing

Filis Necip, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Måling af det intra abdominale fedtMåling af abdominalt fedtvæv ved to metoder samt alderens betydning for abdominalt fedtvæv

Tim Nørst og Ole Hansen, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

4 5

Kvalitetssikring af knogleskintigrafiundersøgelseForhold der kan optimere den diagnostiske information

Cora Nielsen og Ole Hansen, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Kan isopropanol erstatte xylen ifb. med diagnosticering af hjernevæv?Anita Fleischer, Ann-Christina Sørensen og Pernille Frederiksen, bioanalytikere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Præcis og hurtig resistensbestemmelse af gærsvampeEn metodesammenligning af Sensititre YeastOne og Epsilometer test

Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser og Danilo Fobian Kalezic, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

[123I]CLINDE-SPECT: Et potentielt diagnostisk værktøj til påvisning af neuroinflammation [123I]CLINDE er en ny TSPO ligand der viser neuroinflammation regionalt i hjernen, og har potentiale til implementering som et nyt diagnostisk værktøj ved en række neurologiske og neurokirurgiske sygdomme

Svitlana Olsen, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Automatisk opformering af stamceller til klinisk brug i undersøgelsen af iskæmiske hjertesygdommeSofie Lykke Larsen, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Forhøjet SuPar ved akut Epstein-Barr virus infektionAnne Kim Ishøy, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Blødgøring af uterusvæv med opvaskemiddelEn sammenligning af skærekvaliteten med kommercielt blødgøringsmiddel og opvaskemiddel

Beinta Óladóttir Hansen, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Bioanalytikerprisen

Tidligere modtagere af bioanalytikerprisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Program

Symposium for bioanalytikere og laboranter 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

6

Forord 2015

Velkommen til den 15. sæson Symposium for Bioanalytikere og Laboranter på Rigshospitalet. Denne bog indeholder abstracts som beskriver udviklings- og forskningsprojekter på Rigshospitalet.

Det er en stor glæde, at Rigshospitalets bioanalytikere og laboranter kan mødes til en dag, der er fokuseret om faglighed og om at dele viden med andre, og hvor bioanalytikere og laboranter får mulighed for at etablere netværk på tværs af Rigshospitalet – alt sammen til gavn og glæde for patienterne.

I år kan vi byde særlig velkommen til en række nye kolleger fra det tidligere Glostrup Hospital, idet Rigshospitalet netop er fusioneret med Glostrup Hospital, og det sam-lede navn er nu det fusionerede hospital Rigshospitalet.

Hospitalets vision er fortsat at være et af Danmarks største og mest specialiserede hospitaler, som tilbyder patienterne højt specialiseret behandling på internationalt niveau og målet er, at hospitalet skal fungere som et flagskib i det danske sund-hedsvæsen.

En af de udfordringer store organisationer som Rigshospitalet står overfor, er be-hovet for relationel koordinering, som er en måde at koordinere på, som involverer god kommunikation og relationer på tværs af faggrænser, funktioner og afdelinger. Den relationelle koordinering gavner ikke mindst, når organisationen forandres, og Rigshospitalet er under forandring på en række områder. Den nye Nordfløj tager form, fusionen og ikke mindst arbejdet med forberedelserne til Sundhedsplatformen med planlægning, booking, bestilling og svar integreret med de parakliniske syste-mer er godt i gang.

Den relationelle koordinering på tværs af afdelinger, centre og matrikler medvirker til, at opgaverne lettere lykkes, hvad enten det drejer sig om at byde patienten vel-kommen, at kommunikere med de kliniske afdelinger, eller i arbejdet med at sikre den høje faglige kvalitet i de parakliniske specialer.

En dag som denne kan være med til at skabe mulighed for opbygning af relationer på tværs at organisationen. Med Symposium for Bioanalytikere og Laboranter får vi mulighed for at lære hinanden at kende, at inspirere hinanden og synliggøre, hvilke udviklings- og forskningsprojekter faggrupperne er involverede i.

6 7

Tak til jer, der præsenterer foredrag og posters på symposiet og dermed deler ind-sigt og faglighed med alle deltagere. Det er væsentligt for faget og fagligheden på Rigshospitalet.

Vi håber, at denne dag og denne bog inspirerer i det professionelle arbejde for at sikre den bedste diagnostik til gavn for patienterne.

Lene ØrnstrupCenterchefbioanalytiker

Maj 2015

Foredrag, abstracts

10

Når tromben kommer! Trombolyse forløb på Glostrup Hospital ved blodprop i hjernen

Optimeret patientforløb på tværs af specialer og professioner

Anette Dalgaard, afdelingsbioanalytiker; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionTrombolysebehandling gives til patienter med TCI (Transistorisk cerebral iskæmi) / Apopleksi. Behandlingen skal startes inden for 4,5 time efter symptomdebut. Jo før jo bedre, da der herved reddes flere hjerneceller.

Den præhospitale fase er betydende her, men på hospitalet taler vi om dør-til-nål tid, det vil sige den tid, der går fra patienten kommer ind af døren til der løber Actily-se (trombolysemedicin) ind i armen.

En større, tværfagligt sammensat gruppe, har arbejdet på at få denne dør-til-nål tid minimeret. Jeg har repræsenteret Klinisk Biokemisk Afsnit i denne gruppe, idet et INR-svar er afgørende for beslutningen om trombolysebehandling eller ej. Trom-bolysebehandling gives ikke hvis INR >1,5.

Glostrup Hospital deler trombolysevagten i Region Hovedstaden med Bispebjerg Hospital, således at Bispebjerg har vagten på alle lige datoer, og Glostrup på alle ulige datoer.

MaterialeI det gamle patientforløb blev patienten modtaget i Akutklinikken, hvor trombolyse-neurologen vurderede patienten. De involverede faglige personer var blevet advice-ret af ambulancepersonalet, om at en trombolysekandidat var på vej (»trombolyse-kald«). Der blev taget blodprøver, og en sygeplejerske målte INR på kapillærblod fra finger på CoaguChek, som er et POCT-udstyr. Det var en udfordring for sygeple-jerskerne, da samtlige 50 akutsygeplejersker skulle have kompetence til at måle på CoaguChek. Der gik ofte lang tid imellem, at hver sygeplejerske skulle bruge denne kompetence. Desuden var det ikke optimale vilkår for kapillærblodprøvetagning, da der foregik så meget andet med patienten samtidig. Derfor »fumlede« de, og genta-gelse af målinger var ofte nødvendige.

Herefter blev patienten kørt til Radiologisk afsnit til CT-skanning.

10 11

En måde at forbedre svartiden (og -kvaliteten) på INR-resultaterne, kunne derfor være at måle INR på det veneblod, der alligevel blev taget på patienten.På Klinisk Biokemisk Afsnit indledte vi en forsøgsperiode på 2 måneder, hvor vi var fuldt fokuseret på trombolyseprøver. På alle ulige datoer blev en bioanalytiker udpeget til trombolysebioanalytiker. Når prøven blev modtaget blev den straks cen-trifugeret i 2 minutter i en speciel hurtigcentrifuge. Herefter blev prøven sat på ACL TOP (koagulationsudstyr) til analysering.

ResultaterEfter forsøgsperioden opgjorde vi svartiden fra vi havde modtaget prøven til der var svar i Labka. Den gennemsnitlige svartid på de 80 patienter, der havde været i pe-rioden var 7,5 minutter. Denne svartid var trombolyseneurologerne meget tilfredse med.

DiskussionDet gode resultat på svartiden har medført, at CoaguChek ikke længere bruges til INR-måling i dette patientforløb.

Sideløbende med KBA’s forsøg på at nedbringe svartiden er der også arbejdet meget på at optimere de øvrige arbejdsgange i patientforløbet.

For at minimere dør-til-nål tiden modtages patienten nu direkte i skanner-rummet på Radiologisk afsnit, hvor trombolyseneurolog, radiograf, intensiv-sygeplejerske, akut-sygeplejerske, anæstesi-sygeplejerske og portør er klar til at udføre hver deres opgave i patientforløbet.

Det er anæstesi-sygeplejersken, der tager blodprøverne, portøren går straks på KBA med dem. KBA er kommet med på »trombolysekaldet«, dvs. at trombolysebi-oanalytikeren er forberedt og klar til at modtage blodprøven, når portøren kommer.

Der er lavet et Action Card for denne funktion, og vi overholder den lovede svartid på maksimalt 10 minutter. Resultatet ringes til den vagthavende radiograf.

I det nye optimerede forløb er det lykkedes at nedsætte dør-til-nål tiden fra 24 til 14 minutter. Det skal bemærkes, at Actilysebehandlingen ikke afventer INR-resulta-tet, men at behandlingen stoppes, hvis INR >1,5.

12

Fokus på kvalitet og diagnostik

LEAN – erfaringer fra patologiafdelingen

Christine Rannes, ledende bioanalytiker og Astrid Worre Sørensen, afdelingsbioanalytiker; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center

IntroduktionI Rigshospitalets visioner og mål for 2020 er der fokus på såvel produktivitet som ar-bejdsliv. Ressourcerne skal anvendes mest effektivt, samtidig med at samarbejdet mellem hospitalets kompetente og engagerede medarbejdere skaber den bedste kvalitet for patienterne.

Patologiafdelingens kerneopgaver omfatter diagnostik, uddannelse og forskning. For at kunne frigøre tid til alle tre områder, er vi med de øgede og omskiftelige krav til patientforløbene og i særdeleshed kræftpakkerne, motiverede til løbende effekti-visering af vores processer ved hjælp af LEAN-teorien.

Materiale og metodeLEAN – baserede metoder til effektivisering har været anvendt i industrien i mange år, og de anvendes i stigende grad også i sundhedsvæsenet.

På Patologiafdelingen (PA) arbejder vi med LEAN, som er en samlet betegnelse for den mest udbredte vifte af metoder til effektivisering og organisationsudvikling, baseret på 5 grundprincipper:

1. Specificer værdi ud fra kundens perspektiv med hjælp af identifikation af værdistrømme

2. Mere flow i processer og fokus på batchstørrelse3. Skab optimal tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstider med udgangspunkt i

processen4. Stræb efter standardisering og perfektion5. Opgaveglidning

LEAN værktøjerne på PA har til formål at øge produktivitet, effektiv brug af tid og plads, samtidig med at forbedre kvaliteten ved at eliminere spild og frigøre tid til værdiskabende aktiviteter; Arbejd smartere; ikke hurtigere.

12 13

I forbindelse med arbejdet med LEAN på afdelingen har vi haft hjælp fra konsulen-ter fra store multinationale firmaer, der leverer medicoteknisk apparatur og laborato-rieløsninger. De har bragt erfaringer med fra lignende laboratorier i Europa og USA.

Resultater og diskussionSom konkrete eksempler har vi i de sidste år øget åbningstider på afdelingen, vi har oplært bioanalytikere til at overtage lægelige opgaver og vi har lavet svartidsaftaler med afdelingens rekvirerende klinikere. Produktionen tilrettelægges for at sikre, at vi behandler den rette patientprøve på det rette tidspunkt.

Vi ser dog flere muligheder, og har skabt en kultur blandt medarbejderne af konti-nuerlig analyse af processer og forslag til forbedringer ved afdelingens tavlemøder.

LEAN handler om mere end implementering af konkrete værktøjer; det involverer også en særlig måde at tænke produktion, organisation og kvalitet på. Succesen er både afhængig af engagerede medarbejdere, der inddrages og involveres, og en løbende tværfaglig diskussion med afdelingens kunder og samarbejdspartnere, hvor der i fællesskab ses på det samlede patientforløb.

Litteratur1. Mark Graban, ‘LEAN Hospitals’, 2012, CRC Press, 2. Mike Rother og John Shook, ‘Lær at se’, 2003, The Lean Enterprise Institute3. Kasper Edwards, Anders Bojesen og Anders Paarup Nielsen, ‘LEAN og arbejdsmiljø – et dynamisk

spændingsfelt’, 2010 L&R Business4. Mikkel Eriksen, Thomas Fischer og Lasse Mønsted, ‘God LEAN ledelse i administration og service’,

2005, Børsens forlag

14

Vores fertilitet

En app til fertilitetspatienter

Helle Bendtsen, bioanalytiker; Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret

IntroduktionPå fertilitetsklinikken hjælper vi patienter med at få et barn. Det eneste der betyder noget for dem er at blive gravide … Eller rettere, det troede vi. Det viser sig, at der også er andre ting der spiller ind.

Evidensbaseret forskning, patienttilfredshedsundersøgelser og mine fund i dette innovationsprojekt, viser, at patienterne ønsker at blive MERE involveret og med-inddraget i deres egen behandling.

Idéen er et at hjælpe dem … på deres egen banehalvdel med en app. Altså at udvikle et værktøj, til at• øge patienttilfredsheden• forbedre kvaliteten på vores service• møde patienterne hvor de er

Materiale og metode

Hvad handler projektet om?Dette projekt handler om at udvikle et hjælpemiddel til vores fertilitetspatienter som gør dem i stand til, på en hurtig og nem måde, at søge informationer om fertilitets-behandlingen. Til det formål blev der udviklet en app for fertilitetspatienter på Ferti-litetsklinikken på Rigshospitalet.

Hvad?Projektet sigter efter at udvikle et redskab, som giver vores par et bedre servicetil-bud, en større forståelse for og overblik over behandlingen ved medinddragelse og involvering.

Hvorfor?Vores patienter er ofte ressourcestærke unge mennesker med fuld kontrol over de-res eget liv, men under fertilitetsbehandlingen får mange en følelse af afmagt fordi de føler, at de mister kontrollen.

14 15

Hvem?Vi lavede en tværfaglig gruppe, som var baggrundsgruppe. Her blev der holdt »bra-in-storm« møde, interaktiv workshop. Gruppen blev brugt til sparring og ideudvikling samt test af prototypen.

Der blev holdt fokusgruppeinterview for et bredt udsnit af patienter som har gen-nemgået behandling på Fertilitetsklinikken. I fokusgruppeinterviewet spurgte vi hvil-ke informationer om behandlingsforløbet, der ville være nyttige i en app, om deres oplevelser af information under jeres behandling, samt hvad de finder vigtigt i tiden før under og efter behandlingen.

Hvordan?Vi vil øge patienttilfredsheden blandt fertilitetspatienterne ved at udvikle første versi-on af en app, som har til formål at give parrene overblik over deres egen behandling samt at• forbedre vores ydelser• forbedre patientforløb• frigive mere tid til patienterne• forbedre arbejdsmiljøet

Emner som vi har diskuteret• Tidslinje• Påmindelser• Dagbogsnotater• Ofte stillede spørgsmål• Informationer

Jeg var interesseret i at få så mange ideer som muligt frem og afdække et bredt spektrum af holdninger til netop disse emner.

Hvordan blev resultaterne brugt?Alt materiale blev anonymiseret og brugt som inspiration til udvikling af en app-pro-totype til Fertilitetspatienter på Fertilitetsklinikken.

ResultaterVi har NU en prototype, som patienterne faktisk har testet på deres egne mobil-telefoner.

App’en har vist sig, at kunne hjælpe med, at gøre os klogere på patienternes behov.

Dagbogsfunktionen ligestiller patienternes oplevelser med de sundhedsfagliges oplysninger og informationer.

Behandlingsforløbet bliver personificeret og skræddersyet til hver patient.

16

Jeg og mange af mine kolleger tilhører jo en generation, der er opvokset med papir og pjecer. Men skal vi imødekomme patienternes ønsker og behov, skal vi til at anvende den nye teknologi.

SAMTIDIG kan vi ændre vores kultur og vaner til effektivisering af processer og arbejdsgange, så vi bliver helt klar til at definerer, hvad der er nødvendigt til fremti-dens kommunikationsplatform, og imødekomme topledelsens vision om FOKUS og FORENKLING.

DiskussionApp’en skal ses som en ny service, en organisatorisk fornyelse og et nyt værktøj,der giver fordele til• patienterne• Rigshospitalet• og samfundet

16 17

Metodeforbedring medfører en optimering af arbejdsgangen i laboratoriet

En sammenligning af to Real-time PCR metoder og en enzym immunoassay (EIA), til detektion af toksin-producerende Clostridium difficile

David Sekunda og Jane Schøn Jager Skou-Christensen, bioanalytikere, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionClostridium difficile (Cl. diff.) er en anaerob, Gram-positiv, sporedannende stav, der ofte producerer toksinerne A og B og i nogle tilfælde et binært toksin. Disse toksi-ner forårsager inflammation i tarmslimhinden og kan føre til den alvorlige tilstand af pseudomembranøs enterokolitis (en diarésygdom, som kan opstå efter brug af antibiotika). Binært toksin er desuden under mistanke for at være et mere virulent toksin, der kan give anledning til en øget resistens1. Udiagnosticeret kan denne tilstand medføre et toksisk forløb med en mortalitet på ca. 15 %. Infektionen opstår som regel i forbindelse med en antibiotisk behandling (antibiotika-associeret tykt-armsbetændelse).

Tarminflammationen forekommer hyppigt hos ældre indlagte patienter. Den anti-biotiske behandling kan forårsage forandringer i den bakterielle normalflora i tar-men, og disse forandringer giver Cl. diff. gode muligheder for at trives, da den er resistent over for mange antibiotika, samtidig med at den kan overleve i tarmslim-hinden som sporeform. Med udviklingen af nye PCR analyser er det interessant at se på optimering og besparelser, uden at det går ind og påvirker svartid og kvalite-ten af analysen.

Materiale og metodeFænotypisk identifikation: Dyrkning af Cl. diff på CCFA (cycloserin-cefoxitin-fructose agar). Dette medie er selektivt for Cl. diff., idet væksten af andre bakterier hæmmes. Agarpladen inkuberes i 48 timer under anaerobe forhold. Ved vækst af Cl. diff. kan toksin A og B påvises ved brug af enzym immunoassay (EIA): Hurtigtesten Immuno Card Toxins A&B fra Meridian Bioscience, Inc. Denne metode tager ca. 15-17 mi-nutter per prøve.

18

Clostridium difficile PCR på BD Max fra Beckton Dickinson: Dette er en real-time PCR metode, der har til formål at identificere toksin A og B samt binært toksin fra Cl. diff. direkte i fæces. Der kan analyseres 22 prøver + 2 positive kontroller i en kørsel. Efter ca. 2,5 time, kan PCR-resultaterne aflæses.

GeneXpert Clostridium difficile assay: Dette er en multiplex real-time PCR meto-de, der detekterer toksin B samt det binære toksin. Analysen tager cirka 45 minutter, og der kan køres 2 prøver ad gangen.

Tidligere arbejdsgang i laboratoriet: Fæcesprøven modtages og dyrkes for bl.a. Cl. diff på en CCFA plade samt Cl. diff PCR på BD Max. Når pladen aflæses på 2. døgn, skal evt. Cl. diff kolonier resistensbestemmes og isoleres til nærmere toksin-bestemmelse vha. Immuno Card, medmindre der foreligger et positivt PCR svar fra BD max på prøven. Så vil man overføre PCR svaret. Resistensbestemmelsen og isolatet inkuberes i et døgn under anaerobe forhold til aflæsning og toksinbestem-melse dagen efter.

Hvis stammen viser resistens, eller hvis den findes negativ for toksiner ved Im-muno Card, skal den sendes til videre analysering på GeneXpert. Denne metode er i stand til at detektere det binære toksin, som kan give anledning til en øget re-sistens. Den er desuden mere sensitiv end Immuno Card metoden2, og derfor skal alle negative ligeledes dobbeltjekkes. Dette er en meget tidskrævende og langvarig procedure, og da en hurtigere og mere præcis diagnostik er essentiel for korrekt behandling og forebyggelse af smitte, giver det god mening at optimere arbejds-gangen i laboratoriet.

ResultaterVi har analyseret 35 fæcesprøver, der var positive for Cl. diff (6 negative/25 positive for toksin A, B/4 inkonklusive) på GeneXpert (gold standard) og sammenlignet sva-rene med henholdsvis Immuno card og BD max.

I 7 af de positive Cl.diff prøver, var binært toksin ligeledes påvist. Alle analyserne er lavet på Cl.diff kolonier, det vil sige ikke direkte fra fæces.

Resultaterne viste en højere specificitet for begge PCR analyser i forhold til Im-muno Card. Alle tre metoder havde samme sensitivitet, dog kan man på baggrund af litteraturen læse sig til at Immuno Card har tendens til en lavere sensitivitet i forhold til PCR2.

DiskussionPå baggrund af vores resultater, kunne man med fordel fjerne Immuno Card me-toden fra proceduren og i stedet udføre PCR direkte på bakteriekolonier vha. BD Max. Man kunne ligeledes udelade resistensbestemmelsen, da PCR analysen på

18 19

BD Max er i stand til at detektere det binære toksin. Desuden behandles toksinpro-ducerende Cl. diff altid med vancomycin, så en resistensbestemmelse er ikke inte-ressant i behandlingsøjemed. Dette ville give en mere optimeret og tidsbesparende arbejdsgang i laboratoriet samt en hurtigere svarafgivelse, idet man med fordel vil kunne lave PCR allerede på 2 døgn, og dermed undlade at skulle isolere stammen og inkubere i yderligere 1 døgn, før en toksinbestemmelse var mulig. Ligeledes kunne BD max anvendes og erstatte GeneXpert til påvisning af toksin A og B samt binært toksin, da der kan analyseres flere prøver ad gangen på BD Max. Begge analyser afgiver svar indenfor et par timer og BD Max er i stand til at detektere et toksin yderligere, toksin A.

Referencer1. L. Clifford McDonald et al. 2005. An Epidemic, Toxin Gene-Variant Strain of Clostridium difficile.

JM,Vol. 353, no.232. L. M. Sloan et al. 2008. Comparison of Real-Time PCR for Detection of the tcdC Gene with Four Toxin

Immunoassays and Culture in Diagnosis of Clostridium difficile Infection. JCM, vol. 46. No.6

20

Et laboratorium fuld af uddannelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX)

Eksperimenterende tilgang fra ‘studerende til livslang læring’. Konkrete eksperimenter på Rigshospitalet

Kathrine Overgaard Foss Jensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionDet erhvervsrettede uddannelseslaboratorium er et stort EU støtte projekt som om-handler forandring i måden at tænke uddannelse, undervisning og læring på. Det er et samarbejde, hvor der udveksles erfaring og sparring mellem flere erhvervsrette-de uddannelsesinstitutioner som TEC, SOSU C, KEA, HRU, DTU m.fl.

Rigshospitalet er i projektet repræsenteret gennem Diagnostisk Center.

Det overordnede projekt er inddelt i fem udviklingslaboratorier med hvert sit tema.

I den 3 årige projektperiode har arbejdet i Diagnostisk Center koncentreret sig om følgende temaer »Praksislæring under studiet«, »Livslanglæring i faget« samt »Strategisk ledelse«.

For Diagnostisk Center har projektet taget udgangspunkt i et ønske om, at under-støtte dette samarbejde ved at indgå i et ledelsesmæssigt strategisk samarbejde mellem de to organisationers ledelser. Formålet med dette er, at sikre gensidig vi-densdeling, således at der også om 5 og 10 år er veluddannede bioanalytikere til at løfte fremtidens opgave.

Der er eksperimenteret i den teoretiske sammenhæng og samarbejdet mellem Metropol og det kliniske felt på Rigshospitalet i eksperimenterne »portfolio i prak-sis til de studerende« både i papirform såvel som med virtuel tilgang, endvidere indenfor »vidensswop på tværs af institutionerne« samt eksperimentet »Makkerpar mellem den studerende og den færdiguddannede bioanalytiker« og indenfor »Stra-tegisk ledelse«.

20 21

Hensigten med at deltage i ovenstående udviklingslaboratorier, har været at opdage nye veje til en mere fleksibel og efterspørgelsesorienteret bioanalytikeruddannelse, hvorved flere velkvalificerede unge gennemfører uddannelsen og giver et bedre svar på fremtidens kompetencebehov. Livslanglæring har været tænkt ind i flere af eksperimenterne, gennem involvering af uddannede bioanalytikere og transfer af viden mellem den erfarne og den studerende.

Formålet med at deltage er også, at opnå en mere systematisk tilgang til foran-dringer i uddannelse og ikke mindst at dele og anvende resultater og erfaring fra eksperimenterne fremadrettet.

Materialer og metodeAlle eksperimenter starter med en idé, som har afsæt i et forandringsbehov i måden vi driver uddannelse på. Behovet skal løses på en ny måde eller som en videreud-vikling af, hvad man tidligere har gjort. Herved startes præfasen i eksperimenthjulet, som ses i figur 1 nederst. Eksperimenthjulet er grundstenen og alle eksperimenter skal gennemløbe de forskellige faser, for blandt andet at sikre målbare resultater og en systematisk tilgang til eksperimenterne. Derved kan det øjensynliggøres, hvad der virker og hvad der ikke virker i praksis i forhold til baseline og de transformative hypoteser, der ligger til grund for eksperimenterne. Hjulet kan gennemløbes flere gange, efter behov og det er udviklet gennem Uddannelseslaboratoriets projektpe-riode på baggrund af erfaringer fra de første eksperimenter.

Diagnostisk Center etablererede i forbindelse med Uddannelseslaboratoriet en styregruppe bestående af centerchefbioanalytiker, ledende bioanalytikere, chefbio-analytiker og bioanalytikerundervisere fra de forskellige specialer samt en projekt-koordinator tilknyttet projektet.

Styregruppen har fungeret som sparringspartnere og har deltaget i forskellige workshops og akademier i Uddannelseslaboratoriets regi. Dette har også været sparringsfladen med de andre partnere i projektet.

ResultaterResultatet af det overordnede projekt er mere viden om, og opmærksomhed på effekten af den måde vi driver uddannelse på. Det grundlæggende element i eks-perimenthjulet er at der fastlægges målbare indikatorer i selve præfasen, hvormed eksperimenterne kan effekt evalueres. Det kan eksempelvis dreje sig om interview eller spørgeskemaer til deltagerne før og efter eksperimenterne udføres. De opnå-ede resultater er beskrevet i rapporter(evalueringer) for hvert enkelt eksperiment. Overordnet set giver de nye metoder meningsskabende undervisning, som både tager udgangspunkt i de studerendes behov, men også i behovet for Diagnostisk Center som ikke kun er en uddannelsesinstitution, men også en aftagerinstitution.

Et nævneværdigt resultat er, at vi er blevet mere bevidste om at stå på den viden vi allerede har opnået. Derved drager vi nytte af gode og dårlige erfaringer og bru-ger dem konstruktivt til at skabe ny praksis.

22

De konkrete rapporter og resultater fra eksperimenterne er tilgængelige både på Rigshospitalets intranet og på Uddannelseslaboratoriets hjemmeside.

DiskussionDet har været vigtigt at holde sig for øje, hvad der skal og kan eksperimenteres med. Det er ikke hele bioanalytikeruddannelsen og faget der skal ændres og der-for skal forandringsbehovene både være velovervejede og gennemarbejdede, men også mulige i forhold til den gældende uddannelsesreform og behovet på arbejds-pladsen. Den eksperimenterende tilgang til uddannelse, skal skabe merværdi og det må ikke glemmes i processen.

De fem eksperimenter som er i gangsat og afsluttet, har vist så spændende re-sultater og nye, nyttige konkrete ideer til det fremtidige samarbejde ikke alene mel-lem Diagnostisk Center og Metropol, men bestemt også mellem de studerende og den uddannede bioanalytiker på laboratoriet. Men er det ikke det vi allerede gør? I nogen omfang er det, men det der er markant anderledes er den systematiske tilgang. Vi ønsker at bygge videre på den viden vi opnår, og det skal være målbare resultater.

Figur 1. Eksperimenthjulet

22 23

Hvordan kan vi komme videre med denne viden, hvordan får vi spredt den til hele Rigshospitalet og måske andre hospitaler? Passer denne metode til vores fremtidi-ge behov og kan den anvendes til efteruddannelse?

Vi kan i styregruppen faktisk næsten ikke vente med at sætte ideerne i spil, selv-om det 3 årige projekt er ved at runde af.

Kom og vær med i dialogen/debatten om fremtidens uddannelse og efteruddannel-se for bioanalytikere.

Linkswww.uddannelseslaboratoriet.dkSti til intranettet: Menu - Organisation - Centre og klinikker - Diagnostisk Center - Tværfaglige projekter - uddannelseslaboratoriet

Fakta om Uddannelseslaboratoriet• Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond har bevilliget henholdsvis 12,5 og 25 millioner

kroner ud af et samlet budget på 50 millioner til projektet• Projektet varer i tre år – fra januar 2012 til marts 2015

24

Kom og hør om kroppens fysiologi, basale funktioner samt biokemisk effekt af medicinindtagelser ved MR-skanning

Og hør hvad en forskningsbioanalytiker arbejder med på Radiologisk Klinik

Helle Simonsen, forskningsbioanalytiker; Enhed for Funktionel Billeddiagnostik, Radiologisk Klinik, Diagnostisk Center

BaggrundNormalt betragter radiologer Magnetisk Resonans (MR) skanning som et middel til diagnosticering og sporing af sygdom – for eksempel til at se den nøjagtige placering af en blodprop eller tumor. Men MR kan også bruges til at studere kroppens fysiologi og basale funktioner, samt biokemiske effekt af medicin indtagelser. Ved funktionelle undersøgelser måles funktionen af en del af kroppen. Funktion kan være så forskel-lige ting som mængden af blod der strømmer i hjernen eller hjertet, graden af iltning af blod, mængden af stoffer der indgår i kroppens stofskifte, retning af nervebaner og meget mere. Måles funktion over et stort område, kan den vises som et billede.

Som forskningsbioanalytiker, er jeg ansat i radiologisk afsnit, med funktion i En-hed for Funktionel Billeddiagnostik (EFB). I EFB forsker vi i funktionel billeddan-nelse og implementerer funktionelle MR undersøgelser med det formål, at lave en bedre diagnostik, til gavn for patienterne.

Metode

Af funktionelle undersøgelser kan nævnes: 1. Diffusionsbillede optagelse. Et diffusionsfølsomt billede viser vand-molekylers

Brownske bevægelser. Optages diffusionsbilledet i flere retninger, kan man ret-ningsbestemme fiberbundterne i hjernen.

2. Perfusion: Perfusion er blodgennemstrømningen igennem kapillærerne per mas-seenhed af væv. [ml/100g/min]. Hvis man sprøjter et kontraststof ind i årerne, der kun siver igennem utætte årer, som man ser ved en defekt blodhjerne barriere, kan man måle dels blodtilførslen og dels graden af utæthed af blodkarrene på det pågældende sted i hjernen.

3. Spektroskopi: MR spektroskopi, er en frekvensanalyse af MR signalet, som røber den kemiske sammensætning i et givet væv. Den mest anvendte spektroskopi-

24 25

ske undersøgelse er proton spektroskopi, hvor man måler NAA: neuronmarkør, Lactat: iskæmimarkør, Cholin: syntese af cellemembraner og Creatin: energi me-tabolisme

4. fMRI: funktionel MR imaging (fMRI) er hjerneaktiveringsstudier, hvor vi ser, hvad der sker lokalt i hjernen, når man f.eks. taler eller bruger hånden.

Resultater og konklusionForskningsaktiviteterne i EFB er karakteriseret ved et tæt samspil mellem metodeud-vikling inden for funktionel billeddannelse, grundforskning i hjernens fysiologi, og forsk-ning i hjernesygdomme. Vi forsker bl.a. i migræne, opticus neurit, epilepsi, schizofreni, og søvnapnø med kombinationer af funktionelle MR metoder og EEG. Endvidere er funktionel MR implementeret til klinisk brug i forbindelse med stroke og tumor cerebri.

Eksempel, klinisk: Ved at kombinere to eller flere af de funktionelle undersøgelser, vil man kunne give en bedre diagnose og prognose for den enkelte patient. Som ek-sempel kan nævnes, at hvis man på en patient med en blodprop i hjernen, udfører en diffusionsmåling og en perfusionsmåling, vil man kunne udtale sig om random-råderne omkring blodproppen. Hvis der stadig er perfusion i randområdet, vil man måske kunne redde en del af hjernevævet, ved at give patienten noget medicin, der opløser blodproppen. Supplerer man yderligere med en spektroskopisk under-søgelse, vil man kunne udtale sig om den kemiske sammensætning i og omkring blodproppen (neurontab og ved tilstedeværelse af lactat, neurondød).

Eksempel, forskning: EFB har en stor aktivitet omkring udvikling af MR-kontrast metoder til kvantitativ og anatomisk akkurat bestemmelse af hjernens blodgennem-strømning. Et eksempel herpå er et forskningsprojekt, hvor vi skanner yngre patien-ter med synsnervebetændelse. Synsnervebetændelse kan være det første tegn på udvikling af sklerose. Vi udfører en perfusionsmåling på patienterne i den akutte fase af synsnevebetændelsen og måler blodgennemstrømningen i det normalt ud-seende hjernevæv. De første forskningsresultater tyder på, at hvis man allerede når man har sin synsnervebetændelse, også har perfusionsdefekter i det normale hjernevæv, har man en øget risiko for at udvikle sklerose. Er man i risikozonen for at udvikle sklerose, vil man allerede på dette tidlige tidspunkt, have mulighed for at sætte ind med medicinsk behandling.

Et tæt samarbejde mellem klinik og forskning på Diagnostik afdeling, har gjort, at radiologisk afsnit, i dag har flere landsdelsfunktioner inden for specielle MR under-søgelser. Et eksempel herpå, er de epilepsi patienter, som på trods af medicinsk be-handling, bliver ved med at få epileptiske anfald. Hvis man supplerer udredningen med en fMRI undersøgelse inden operation, hvor man koncentrerer undersøgelsen omkring det epileptiske fokus, opnås en uvurderlig information, som kan indgå i planlægningen af det kirurgiske indgreb og desuden mindske risikoen for implikati-oner herved.

26

Flydende faggrænser mellem radiograf og bioanalytiker ved PET/MR skanneren

Hvordan man tværfagligt opnår nye kompetencer

Karin Stahr, bioanalytiker, Jákup Poulsen, radiograf, Marianne Federspiel, bioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

IntroduktionKombineret PET/MR er en ny billedemodalitet, der udfordrer både radiograf og bio-analytikerens kompetencer. Radiografen udnytter sin ekspertise i MR billeddannel-se samt opsætning af skan-protokoller, og udvider samtidig sine kvalifikationer mht. PET scanning, inkl. knowhow vedrørende håndtering af radioaktive PET-tracere.

Bioanalytikeren kan bruge sin erfaring fra PET / CT-scanning, og tilegne sig ny viden om MR billedteknik og MR sikkerhedsprocedure.

Materialer og metoderI februar 2012 blev den første PET/MR scanner (Biograph mMR, Siemens) installe-ret i PET centret. Et tværfagligt team bestående af en fysiker, en radiolog (med MR- erfaring), en nuklearmediciner, en IT specialist, en bioanalytiker samt en radiograf blev ansat i forbindelse med opstarten af PET/MR skanneren.

Radiografen og bioanalytikeren havde begge mere end 10-års erfaring fra hen-holdsvis MR- og PET/CT- specialet, og de har begge gennemgået eksterne kurser i deres komplementære specialer. De har også deltaget i al introduktion og uddan-nelse, der blev afholdt i forbindelse med opstarten.

Sammen har de designet og indkøbt alt MR kompatibelt udstyr til rummet.

Resultat I dag 3 år efter opstarten af PET/MR- scanneren arbejder radiografen og bioana-lytikeren side om side med de udfordringer, der er i dette komplekse setup. Det daglige arbejde består primært af at opsætte, udvikle og optimere protokoller i samarbejde med fysikeren. I det daglige er de ansvarlige for afviklingen af de mange forsknings projekter der foregår på skanneren. Desuden har de begge opnået stor praktisk erfaring med, hvorledes man arbejder med sikkerheden ved-rørende MR-spørgsmål.

26 27

DiskussionRadiografen og bioanalytikeren er ansvarlige for den daglige PET og MR kvalitets-kontrol, skanninger, samt udførsel af MR- sikkerheds kontrol af alle patienter.

Arbejdet med den nye multimodalitet giver mulighed for at tilegne sig nye kompe-tencer for både radiografer og bioanalytikere. Det giver en værdifuld forståelse for hinandens kompetencer i et højt specialiseret miljø.

Denne skanner kan blandt andet bruges til: »One stop One shop« kombination af PET /MR skanning, hvilket betyder at Glioblastom patienterne, kun skal have et fremmøde.

Tidligere havde de 2 fremmøder på 2 forskellige afdelinger og ofte lå det på 2 forskellige dage.

28

Flowcytometri – kan være afgørende i serologisk udredning

Øget klinisk information fra serologiske analyser ved anvendelse af flowcytometri – 3 patient cases

Anne Todsen Hansen, bioanalytiker; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Diagnostisk Center

IntroduktionSerologisk udredning af patienter i blodbanken foregår i dag rutinemæssigt med et analytisk værktøj, der kaldes et gelkort. Her foregår antigen-antistof reaktionen med efterfølgende visuel graduering af agglutinationsreaktionen på en skala fra 1+ til 4+. Denne teknik kan ikke detektere små erytrocyt populationer eller svage anti-gen-antistof reaktioner. Ved flowcytometri undersøger man hver celle enkeltvis og sensitiviteten er meget høj.

Materialer og metodeAntikoaguleret fuldblod fra 3 patienter med hver sin kliniske problemstilling er un-dersøgt ved rutine gelkortbaseret ABO- og fænotypebestemmelse, screen for irre-gulære antistoffer, specifik direkte antiglobulin test (DAT), panelundersøgelser for identifikation af antistof, og titrering af antistof.

Derudover er der ved flowcytometri udført analyser som ABO typebestemmelse, udredning for føtomaternel blødning (FMH), specifik DAT, identifikation af immun-globulin isotype af antistof og subklasse bestemmelse af IgG antistoffer.

Resultater

Patient 1: Voksen kvinde med hæmolyse af erytrocytter gennem lang tid, har gentagne gange fået lavet DAT i gelkort som var negative. Efter at have udelukket andre årsager til hæmolyse, blev der udført DAT ved flowcytometri. Der blev nu fundet positiv DAT, med immunglobulin G af subklasserne IgG1 og IgG4.

Patient 2: Nyfødt dreng forløst ved sectio med Hgb på 3,9 mM og DAT positive erytrocytter. Der blev påvist et anti-E med titer 2048 i maters plasma og drengen blev fundet po-

28 29

sitiv for antigenet E antigen. Han fik i de første 25 dage 3 transfusioner af E negative erytrocytter. Ved flowcytometri bestemmes anti-E til at være af primært IgG1 klasse. Patienten er tiltagende leverpåvirket med høj P-billirubin. Diagnosen hemolytic di-sease of the newborn (HDFN) stilles 12 dage efter fødsel. Barnet følges i 3 måne-der med både titrering af anti-E i patienten og DAT og E-antigen bestemmelse ved flowcytometri. Titer på anti-E i drengen går fra 128 på dag 25 med 8 % E positive erytrocytter til titer 0 på dag 63 med 71 % E positive erytrocytter.

Patient 3: Pigefoster fik intrauterin tranfusion i uge 32+5 på grund af anæmi. Moderen havde oplyst om nedsatte fosterbevægelser og ved ultralyd blev fundet højt peak systo-lic velocity (PSV) som indikerer føtal anæmi. Undersøgelse af blodprøve fra mor med flowcytometri for føtomaternel blødning var negativ. Før intrauterin transfusion blev udtaget ca. 100 μl fuldblod fra fosteret. ABO typebestemmelse i gelkort viste A RhD pos med en blanding af A positive og A negative erytrocytter. DAT i gelkort var negativ. A typebestemmelse blev gentaget på flowcytometri og der blev fundet 39 % positive erytrocytter. DAT ved flowcytometri påviste 7 % positive erytrocytter. Maters blodtype blev bestemt til O RhD pos og mistanke om ABO HDFN fremsæt-tes. Moderens anti-A titer var 8000. Efter fødsel udføres supplerende analyser. Der identificeres i gelkort et anti-A i pigens plasma som ved flowcytometri bestemmes til IgG1 klasse.

DiskussionI alle 3 cases gjorde flowcytometri en afgørende forskel ved enten at påvise reaktio-ner som ikke kunne findes ved standard metoder eller ved at uddybe svar.

For patient 1 kunne der nu findes en forklaring på hæmolysen.

Patient 2 kunne følges nøjagtigt over tid og hjalp klinikerne med at forstå årsagen til den voldsomme leverpåvirkning.

For patient 3 blev der hurtigt stillet en korrekt diagnose på grund af den positive DAT ved flowcytometri.

Flowcytometri er således, i kombination med rutinemetoder, et vigtigt værktøj i se-rologisk udredning af patienter.

30

Simpel blodprøve på den gravide kan afsløre kromosomfejl hos fosteret

Cirkulerende Cellefrit DNA (cfDNA) og Non-Invasiv Prænatal Test for føtale trisomier

Karina Nørgaard, bioanalytiker; kromosomlaboratoriet, Klinisk Genetisk Klink, Juliane Marie Centret

IntroduktionSiden 1997 har man vidst, at frit føtalt DNA cirkulerer i moderens blod under gravi-diteten.

Denne viden er siden blevet brugt til udvikling af non-invasiv test af fostrets DNA, også kaldet NIPT.

I 2011 begyndte man kommercielt i USA, at bruge NIPT til bestemmelse af fø-tale autosomale trisomier, især de hyppigste trisomier af kromosom 13, 18 og 21 (Downs syndrom).

Som et af de første steder i Danmark er Rigshospitalet nu ved at implementere denne analyse i rutinen. I første omgang forventes NIPT at blive tilbudt til gravide i højrisiko gruppen, dvs. de kvinder der ved første trimester screeningen (doubletest og nakkefoldscanning) får en risikovurdering højere end 1:300 for Downs syndrom. Fordelen ved NIPT vil være at undgå invasiv prøvetagning som moderkagebiopsi og fostevandsprøve, der begge indebærer en abortrisiko på 0,5 % til 1 %.

Materiale og metodeDet føtale cfDNA findes i nedbrudte stykker i moderens blod og er målbart efter graviditetsuge 10. Efter uge 10 stiger mængden gradvis. Vi har bestræbt os på at få blodprøven taget så tidligt som muligt pga. abortgrænsen (12 uger), dog tidligst uge 10. Plasma isoleres og cfDNA oprenses. Ved at isolere DNA fra plasma contra fuldblod, får man materiale, hvor man har den største »føtale fraktion« (blandings-forholdet mellem den gravides og fosters DNA).

Den typiske størrelse af de nedbrudte cfDNA fragmenter er på ca. 150 base-par. Med »Next generation sequencing« (NGS) sekventeres DNA fragmenterne. Til NIPT analysen har vi valgt NGS platformen »Ion Proton« fra Life Techonologies. »Ion Proton« benytter halvleder sekventering og er baseret på påvisning af hydro-genioner, der frigives under polymeriseringen af DNA. Baserækkefølgen bestem-mes på cfDNA fragmenterne, som derefter kortlægges til en referencesekvens. I

30 31

denne analyse er det ikke selve sekvensinformationen der er interessant, men hvor mange fragmenter, der kortlægges til hvert enkelt kromosom. Ved f.eks. en trisomi 21 (en ekstra kopi af kromosom 21 mod normalt to) bidrager fosteret med 50 % mere genetisk materiale fra det ekstra kromosom, derfor vil flere sekvensfragmen-ter kortlægges til kromosom 21. Med bioinformatisk analyse og en beregnet Z-score kan abnorme prøver identificeres.

Resultater og diskussionPå nuværende tidspunkt har vi data på 213 gravide kvinder. Her iblandt 11 trisomi 21, 8 trisomi 18 og en enkelt trisomi 13. Vi genfandt korrekt 19/20. Ved dybere analyse af den falske negative prøve, fandt vi at der i denne prøve var en højere procentdel af fragmenter længere end 200 basepar. Dette tyder på, at der i prøven findes DNA fra moderens leukocytter. Vha. bioinformatisk analyse vil vi fremover kunne identificere disse prøver og afgive svar som inkonklusiv.

En af de største udfordringer ved denne analyse, er at det undersøgte cfDNA er en blanding af den gravides og fosterets. Den føtale fraktion varierer fra kvinde til kvinde, bl.a. giver høj BMI (Body Mass Index) hos den gravide en lavere føtal frak-tion (større blodvolumen). For drengefostre er det muligt at bestemme den føtale fraktion pga. Y kromosomet, men ved pigefostrene er det på nuværende tidspunkt ikke muligt. Pga. af disse usikkerheder kan NIPT ikke påvise samtlige trisomier, og alle positive fund skal verificeres med en invasiv prøve. Vores forventninger er dog, at indførelsen af NIPT vil reducere brugen af invasive test væsentligt og derved minimere den procedurerelaterede abortrisiko.

Poster, abstracts

34

Radium-223 behandling af patienter med kastrationsresistent prostatacancer med spredning til knoglerne

Annette Cortsen og Mette Møller Jørgensen, bioanalytikere, Jann Mortensen, overlæge, Søren Holm, fysiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

IntroduktionMere end 4000 mænd bliver hvert år behandlet for prostatakræft. Ra-223 diclorid er en ny alfaemitterende radionuklid terapi som er godkendt til patienter med ka-strationsresistent prostatacancer, med symptomatiske knoglemetastaser. I et stort randomiseret fase 3 studie påvistes smertelindring, bedre livskvalitet samt overle-velsesgevinst ved Ra-223 diclorid terapi.

PrincipRa-223 er et alfa-emitterede radionuklid. Det opfattes i kroppen som kalcium og bindes især til nydannet knoglevæv, hvorfor det ophobes i knoglemetastaser. Ra-223 udsender kraftig alfastråling, men med meget kort rækkevidde, og når derfor ikke udenfor kroppen. Denne stråling, som udgør 95% af den afgivne energi, er dræbende for cellerne i metastaserne, men skader ikke det omkringliggende væv nævneværdigt. Knap 5% af strålingen er i form af røntgen- og gammastråling.

MetodeVed behandlingen af patienterne er det helt afgørende, at personalet under hånd-teringen ikke får Ra-223 ind i kroppen, hverken ved indånding, indtagelse, injektion eller adsorption. Derfor er der store sikkerhedsforanstaltninger forbundet med selve behandlingen.

Alt vores personale (typisk 2 bioanalytikere og en fysiker), der håndterer Ra-223, skal kontrolmåles i helkropstæller lige før og efter behandlingen, så det kan dokumenteres at intern kontamination er undgået. Speciel påklædning er påkrævet med kontrolmåling af handsker/hænder efter hver håndtering, både dispensering

34 35

og injektion af terapidosis. Selve behandlingen er simpel. En dosis beregnet udfra patientens vægt (50 KBq pr. Kg) injiceres via venflon over 1 minut og 15 minutter efter kan patienten tage hjem. Behandlingen planlægges givet i alt 6 gange med 4 ugers interval. Forud for hver behandling vurderes patienternes kliniske tilstand og med blodprøver vurderes eventuel knoglemarvspåvirkning, som vil udelukke be-handlingen.

ResultaterFra maj til december 2014 har vi på Rigshospitalet givet 80 Ra-223 behandlinger til 30 patienter fra hele landet uden at der har været intern kontaminering af perso-nalet. Flertallet af patienterne har rapporteret bedre livskvalitet og smertelindring under behandlingen. Der ses kun få, som regel lette gastrointestinale eller knogle-marsrelaterede bivirkninger.

KonklusionMed særlige sikkerhedsforanstaltninger til personalet er dette en sikker behandling, som kan gives til patienter med prostatakræft og symptomatiske knoglemetastaser med god effekt på livs-kvalitet og smerter uden betydelige bivirkninger. Fremtidige studier må afgøre, om andre kræftformer, der spreder sig til knoglerne, f.eks. bryst-kræft, også kan behandles med Ra-223.

36

Synkroniseret mobilredskab i en travl hverdag

Et brugervenligt og effektivt redskab mod færre fejl og højere effektivitet i en af Europas største PET Centre

Eunice Sánchez Saxtoft, Bioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

IntroduktionKlinikken for Klinisk Fysiologi, Nuklear Medicin & PET udfører cirka 5000 PET/CT skanninger om året. Cirka en femtedel af disse indgår i højt specialiserede forsk-ningsprojekter, med deres tilhørende projektprotokoller, som oprettes i samarbejde med forskerne, projektansvarlige læger og bioanalytikere. Antallet af forskningspro-jekter har været stigende i de seneste år og behovet for et elektronisk projektkatalog er opstået. Implementering af et nyt arbejdsredskab som kan lette arbejdsgangene og sikre kvaliteten i forskningsprojekter har medført et reduceret antal fejl og samti-dig øget effektiviteten i hverdagen.

Materialer og metoderVi undersøgte markedet for tablets og fandt en løsning der passede til vores behov.

Ved hjælp af en NEXUS 7 Tablet har vi den perfekte blanding af både teknologi og mobilitet nede i kittellommen. Med en hurtig forbindelse til netværket har vi fået løst flere udfordringer på én gang. Med fast adgang til vigtige informationer kan vi få glæde af:

• Det elektroniske projektkatalog• Synkronisering af projektprotokoller• Fælles aktivitetskalender• Adgang til fælles dokumenter• Overblik over de forskellige tracere og deres frigivelse inden humant brug• Patienttransport follow up• Netradio til patienter• Dropbox mfl.

NEXUS 7 tablets indeholder ikke patientfølsom data.

36 37

ResultaterVi har dækket behovet for at understøtte vores egen viden om de forskellige projek-ter og deres undersøgelseskriterier, hvilket er til gavn for patienterne, forskningen og personalet på afdelingen. Vi har fået et større overblik over de forskellige pro-jektundersøgelser, samt reduceret antal fejl blandt projektskanninger og vi kan der-med føle større tryghed omkring vores daglige rutiner. Det nye arbejdsredskab har medvirket til større arbejdsglæde, da det viser sig at personalet i PET afsnittet kan spare tid og ressourcer ved at tage NEXUS 7 Tablet med rundt, hvor der er behov for hurtig adgang til synkroniseret information.

NEXUS 7 Tablets er lette at synkronisere, hvilket sikrer at personalet arbejder med information som løbende bliver opdateret og på denne måde sikrer vi et langt mere effektivt workflow.

KonklusionDet elektroniske arbejdsredskab, NEXUS 7 Tablets, er til gavn og glæde først og fremmest for patientundersøgelser, kvalitetssikring og personalet. Muligheden for at få informationer med på farten er nok det største argument for at videreudvikle og optimere anvendelsen af det mobile værktøj. I en travl afdeling med høj ekspertise, højteknologisk udstyr og med et bredt repertoire af projektprotokoller er det nødven-digt at supplere med et effektivt og teknologisk redskab som kan leve op til nutidens krav for udvikling.

38

Betydning for immuniseringsgraden hos transplantationspatienter ved indførelse af ny metode til HLA (vævstype)antistofundersøgelse

Sensization status of patients in a Danish HLA laboratory

Jannie Hansen, bioanalytiker, Helle Bruunsgaard, overlæge og Connie Larsen, afdelingsbioanalytiker; Klinisk Immunologisk Afdeling, Vævstypelaboratoriet, Region Hovedstaden, Diagnostisk Center

BaggrundLymfocytotoxisk test har indtil for få år siden været »The golden standard« ved screening for HLA-antistoffer (HLA= Human Leukocyt antigen) De senere år har nye sensitive teknikker til identificering af HLA antistoffer, medførtstore forandringer i HLA-laboratorierne.

FormåletAt vurdere eventuelle forskelle i resultat (graden af immunisering med HLA antistof-fer i serum på patienter), når 2 metoder til HLA antistof screening blev testet overfor hinanden.

MetodeAlle prøver på henviste patienter blev analyseret med den luminex baserede solid phase analyse LABScreen Mixed(LSM) fra One Lambda, USA, og den klassiske lymfocytotoksiske metode i perioden 04.03.2013-17.04.2013 i forbindelse med ind-førelse af nye algoritmer for undersøgelse for HLA antistoffer.

Resultater372 patientprøver indgik i undersøgelsen.

Følgende patientgrupper indgik:Patienter på venteliste til nyretransplantation(n=255), andre organtransplantationer (n=18), udredning før hæmatopoetisk stamcelle transplantation(n=80) og andre pa-tientkategorier (n=19).

38 39

88% af prøverne var positive ved anvendelse af LSM, når en Normaliseret Bag-grunds Ratio(NBG)= 1.5 blev anvendt som cut-off som anbefalet af producenten, hvorimod kun 20% af prøverne var positive ved anvendelse af lymfocytotoksisk analyse overfor et B-celle panel.

Hvis man ønskede en større overensstemmelse mellem LSM og lymfocyttoksisk analyse var det nødvendigt at øge NBG til 5.0.

I NBG intervallet mellem 1.5-3.0 var de fleste prøver negative eller kun positive overfor enkelte antistoffer, hvoraf sidstnævnte er beskrevet i litteraturen som reak-tive overfor denaturerede antigener. De forekommer således også hos raske, unge mandlige bloddonorer uden forudgående immunisering (Morales-Buenrostro et al, Transplantation 2008).

KonklusionUndersøgelsen viser at ved indførelse af nye metoder som LSM til påvisning af HLA antistoffer på Vævstypelaboratoriet, er der behov for nye algoritmer både i laborato-rium og i klinik med henblik på at håndtere de HLA antistoffer, der ikke er påvist ved tidligere og mindre sensitive analyser.

40

Patienter med atrieflimmer kan nu tilbydes behandling med det nye lægemiddel Rivaroxaban

Derfor behøves en analysemetode til bestemmelse af lægemiddelkoncentrationen i plasma

Amalie Jesting, bioanalytiker; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionNye direkte orale antikoagulerende midler kan i nogle tilfælde erstatte behandlin-gen med vitamin K antagonister hos patienter med atrieflimren. Et af de nye læge-midler er Rivaroxaban, som virker ved at hæmme koagulationsfaktor Xa. Modsat vitamin K antagonisterne er der ikke behov for fast monitorering ved behandling med de nye lægemidler. Det vil dog i nogle tilfælde være nødvendigt at kunne bestemme lægemiddelkoncentrationen i plasma fx i forbindelse med operationer eller mistanke om nedsat evne til at udskille lægemidlet. Det er ikke muligt at benytte de almindeligt brugte koagulationsanalyser, og der er på nuværende tids-punkt ingen validerede analysemetoder tilgængelige til bestemmelse af Rivaro-xabankoncentration i plasma. Studier har undersøgt forskellige analysemetoder til Rivaroxabanbestemmelse, hvor specielt to analysemetoder har vist potientale. Metoderne er kromogene assay til måling af direkte faktor Xa hæmmere (Biophen DiXaI) og massespektrometri kombineret med væskekromatografi (LC-MS/MS). Begge disse analysemetoder er tilgængelige på Rigshospitalets klinisk biokemi-ske afdeling.

MetodeI dette projekt optimeres en analysemetode på LC-MS/MS til bestemmelse af Ri-varoxabankoncentrationer i Na-citrat plasma. Analysemetoden kalibreres op til 1000µg/L, med kalibratorer fremstillet ved at tilsætte Rivaroxaban i kendte kon-centrationer til Na-citrat plasma. Derefter vurderes analysemetodens korrekthed og præcision ved at foretage gentagne målinger på fire niveauer af kontrolmateriale. Til sidst foretages en metodesammenligning mellem LC-MS/MS metoden og Biophen DiXaI analysemetoden ved at sammenholde resultater fra 84 prøver fra patienter i behandling med Rivaroxaban.

40 41

ResultaterFor den optimerede LC-MS/MS metode til måling af Rivaroxabankoncentrationer i plasma var den interserielle korrekthed imellem 91,6% og 118,1% (acceptgrænser er 80-120%), den interserielle præcision (CV%) var imellem 4,7% og 7,1%. Meto-desammenligningenen gav ved lineær regression imellem LC-MS/MS og Biophen DiXaI en R2 værdi på 0,9831 for koncentrationer under 500 µg/L. Bland Altman plot viste god overensstemmelse for koncentrationer under 500 µg/L med en gennem-snitsdifference på +6,41 µg/L. For koncentrationer over 500 µg/L viste metodesam-menligningen dårlig overensstemmelse.

Diskussion og konklusionAnalysemetoden til måling af Rivaroxabankoncentrationer på LC-MS/MS viste høj korrekthed og præcision. Det vil derfor være muligt at arbejde videre med denne analysemetode. Biophen DiXaI analysemetoden kalibreres op til ca. 500 µg/L. Dette kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt, da nogle af patientprøverne fra metodesam-menligningen ligger over dette niveau.

Metodesammenligningen viser god sammenhæng og overensstemmelse imellem de to analysemetoder i måleområdet for Biophen DiXaI metoden. Hvilket interval for Rivaroxabankoncentration der er relevant at kunne bestemme, kendes på nuvæ-rende tidspunkt ikke. Det kan derfor være svært, at bedømme om de to analyseme-toder opfylder kravet om måleområdets bredde.

Det kan konkluderes, at det er muligt at benytte begge analysemetoder til måling af Rivaroxabankoncentrationer i plasma. Det er dog nødvendigt at foretage yder-ligere målinger for at bestemme analysemetodernes øvre og nedre målegrænser.

42

Uventet høj forekomst af ukendte mutationer ved udvikling af nye cancerscreeningspakker

En undersøgelse af interferens fra pseudogener ved Next-Generation Sequencing

Udarbejdet på Enhed for Genomisk Medicin, Diagnostisk Center; Filis Necip, bioanalytiker; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center

IntroduktionHvert år får ca. 35.000 danskere stillet en cancer diagnose. Siden 1940´erne har antallet af cancertilfælde været støt stigende. Cancer opstår og udvikles grundet mutationer i DNA. Ved mutation i et enkelt gen kan der være risiko for udvikling af cancer. Ved at identificere de mutationer, der har indflydelse på cancercelleprolife-ration, kan der opnås information omkring maglinitet, cancersubtype, lokalisation, specificerede diagnoser, risikovurdering for udvikling af cancer m.m. I takt med det stigende antal af cancertilfælde, øges behovet for udvikling af molekylærgenetiske metoder til at kunne identificere disse mutationer.

På Genomisk Medicin ved Rigshospitalet tilbydes screeningspakker for brystcancer og coloncancer, hvori adskillelige tumorsuppressorgener indenfor disse cancertyper screenes for mutationer ved Next-Generation Sequencing (NGS). Målsætningen for afdelingen er at udvikle et katalog af screeningspakker, således alle cancerområder er dækkes. Som et led i dette har Genomisk Medicin udviklet en ny screeningspakke, dækkende tumorsupressorgener indenfor området for Melanoma, det Endokrine sy-stem og Nyrene – kaldet MEK-pakken. Blandt generne i pakken findes tumorsuppres-sor Succinat Dehydrogenase (SDH) generne, der er fundet forbundet med arvelig paraganglioma, pheochromocytoma og nyrecancer. Ved validering af MEK-pakken blev der uventet fundet høj forekomst af ukendte mutationer i SDH generne.

Materialer og metodeDette projekt sigtede mod at undersøge disse ukendte mutationer kaldt ved NGS, således at det kunne determineres hvorvidt forekomsten er reelle mutationer – eller eventuel interferens. Analysering bestod i at under om disse mutationer genfindes ved Sanger-sekventering i de pågældende exons i SDH generne. Sanger-sekven-tering anses til dags dato forsat som »den gyldne standard« indenfor DNA sekven-tering. Som supplement til dette blev en række patientprøver, tidligere analyseret ved Sanger-sekventering, genanalyseres ved NGS. Her var der tale om patientprø-ver hvor man tidligere ved Sanger-sekventering fandt familierelaterede cancerdis-

42 43

ponerende mutationer i SDH generne. Her ville det afprøves hvorvidt de ukendte mutationer fra NGS også ville fremkomme i tidligere analyserede patientprøver.

Ved analysering blev 11 aktuelle patientprøver fra fuldblod genanalyseret ved referencemetoden Sanger-sekventering. Derudover blev 4 ældre prøver, tidligere analyseret ved Sanger-sekventering hvor familierelaterede mutationer blev fundet. Prøverne var alle fuldblodsprøver stabiliseret i Etylen-Diamin-Tetra-eddikesyre (ED-TA)-glas, hvor genetisk udredning af SDH generne var bestilt. Alle prøver blev des-uden modtaget med kontrol glas – en ekstra blodprøve i EDTA-glas, der desuden blev analyseret. For at finde den mulige årsag til forekomsten af de ukendte muta-tioner blev pseudogensekvenser for SDHA, SDHC og SDHD sammenlignet med referencesekvenserne for SDHA, SDHC og SDHD.

ResultaterProjektets resultater viste at alle de kaldte ukendte mutationer ved NGS i SDHA, SDHC og SDHD ikke blev genfundet ved Sanger-sekventering.

Det var muligt at spore at 25 ud af de 33 ukendte mutationer, fundet ved NGS, stammer fra interferens af pseudogensekvenserne for SDHA, SDHC og SDHD.

DiskussionProblematikken omkring pseudogener er nyopstået hvilket også reflekteres på mængden af udgivelser omkring denne problematik. Der er til dags dato ikke er foretaget en systematisk analysering af sekvensvariationer i SDH generne. Som det er indikeret i mange studier er problemet at opformere exons i SDH generne uden at få opformeret pseudogener.

Opformering af disse interferer med analysesvar, da pseudogener varierer en del fra deres stamgener. Derfor kan det tænkes at interferens fra pseudogener kan give falsk positive svar. Dette studies resultater tyder på, at problemet ved NGS er, at metoden trækker så store mængder data ud, at der også opformeres pseudogener.

I takt med den stigende forespørgsel på screeningspakker vil interferens fra pseudogener optræde i langt højere grad. I det rutinemæssige arbejde vil det ikke være hensigtsmæssigt at skulle udføre Sanger-sekventering på alle de kaldte »pseudogen« mutationer. Derfor kunne svaret i fremtiden ligge i at dygtiggøre sig på at identificere disse pseudogener. Alternativt kunne metoden til sekvensindfan-gen ved NGS undersøges, da flere studier identificerer dette værende en udfor-dring, specielt i forhold til pseudogener.

Dette projekts resultater giver bevis for at pseudogener kan interferere med ana-lysesvaret ved screening af SDHA, SDHC og SDHD ved NGS. Dette studie finder at NGS-kaldte mutationer i SDHA, SDHC og SDHD ved NGS ikke genfindes ved San-ger-sekventering. Derfor er der ikke tale om reelle mutationer under forudsætningen at Sanger-sekventering er referencemetoden. Ved alignment af sekvensfragmenter i området for mutationerne og tidligere studiers arbejde taget i betragtning, kan det kun konkluderes, at interferensen kommer fra SDH pseudogener. Dette projekts resultater er kompatibelt med litteraturens fund at der ikke forefindes pseudogener for SDHB.

44

Måling af det intra abdominale fedt

Måling af abdominalt fedtvæv ved to metoder samt alderens betydning for abdominalt fedtvæv

Tim Nørst, Ole Hansen og Helle Ludvig, bioanalytikere; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

IntroduktionOvervægt er stærkt forbundet med flere forskellige cardiovaskulære risikofaktorer blandt andet metabolisk syndrom. Imidlertid ses der ikke signifikant sammenhæng mellem overvægt og stofskiftesygdom1.

Det intra abdominale fedtvæv (viscerale fedt) menes bedre, at kunne vise tilstede-værelsen af metabolisk syndrom end det androide/gynoide (A/G) forhold og BMI. Der er ikke en defineret normal værdi for det viscerale fedt, men det vides at en større vo-lume er forbundet med øget forekomst af metabolisk syndrom. Derfor er der et klinisk behov for at kunne måle visceralt fedt nøjagtigt for herved at kunne skelne mellem visceralt samt subkutant fedt1. På Glostrup Hospital undersøges der i øjeblikket en større kohorte, hvor der måles visceralt fedt med hhv. iDEXA og Inbody 720. Af de to metoder betragtes iDEXA som værende gold standard. Vi vil herved undersøge om, der er korrelation mellem de to apparatures formåen til at komme frem til den samme værdi angående det androide/gynoide forhold samt visceralt fedt. Ydermere ønskes det at finde ud af om, der er signifikant forskel mellem de to målemetoder. Afslutnings-vist vil vi undersøge om, der er tendens til en stigning af visceralt fedt ved aldring.

Materiale og metodeUd fra data, indsamlet ved Copenhagen sarcopenia study, er det androide, gynoide samt viscerale fedt bestemt for mænd og kvinder indenfor en aldersgrupper fra 20- 94 år ved to metoder. Helkropsskanning (corescan), iDEXA. GE Healthcare Lunar og ved Imbody 720, Biospace CO., LTD. Ved iDEXA måles der med røntgen stråler og ved Inbody 720 måles der med elektriske impulser.

ResultaterDataindsamlingen blev startet i januar 2014 og vil fortsætte indtil medio marts 2015. Foreløbige data om sammenligning af de to metoder tyder på, at iDEXA

44 45

målinger er højere end inbody 720. Hvorvidt der er signifikant forskel på de to målemetoder vil besvares på symposiet d. 20. maj.

Ligeledes vil data om det androide og gynoide fedt for køn og alder være klar til symposiet d. 20. maj.

Referencer1. Carr DB et al. Intra-abdominal fat is a major determinant of the national cholesterol education program

adult treatment panel III criteria for the metabolic syndrome. DIABETES. 2004; 53: 2087-2094.

46

Kvalitetssikring af knogleskintigrafiundersøgelse

Forhold der kan optimere den diagnostiske information

Cora Nielsen og Ole Hansen, bioanalytikere, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET Diagnostisk Center

BaggrundBaggrunden for dette studie er et ønske om, at undersøge forskellen i tiden fra injektion af HDP-Tc99m til billedoptagelsesstarts mulige påvirkning af billedkvaliteten ved knogleskintigrafi undersøgelser. Tiden fra injektion af HDP-Tc99m til analysestart kan variere meget grundet travlhed eller aflysninger af skintigrafier, derfor er det undersøgt om, tiden har en signifikant betydning på billedkvaliteten. I dette abstract vil resultatet fra sammenhænget mellem tid fra injektion til billedoptagelses start og kvantitativt bedømt billedkvalitet vises.

Materiale og metoderDataindsamling er foretaget på klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling på Næstved sygehus. Knogleskintigrafi undersøgelser fra 79 patienter blev delt op i fire tidsintervalgrupper efter hvor lang tid der gik fra injektion til billedoptagelse, og billedkvaliteten blev kvantitativt bedømt ud fra average counts for et forudbestemt areal over højre femur.

ResultatetFor tidsintervallet en time - < 1,5 time er average 30,96 cts/pixel for knogle og 19,63 cts/pixel for baggrund, for tidsintervallet 1,5 time - < 2 timer er average 21,25 cts/pixel for knogle og 15,33 cts/pixel for baggrund. For tidsintervallerne 2 timer - < 2,5 time er average 16,01 cts/pixel for knogle og 11,36 cts/pixel for baggrund, og 13,82 cts/pixel for knogle og 9,36 cts/pixel for baggrund for tidsintervallet 2,5 time – 3 timer. En variansanalyse af average cts/pixel viste, at der er signifikant forskel på tidsintervallerne, p < 0,05.

KonklusionUd fra resultatet anbefales det, at der går to timer fra injektion af HDP-Tc99m til ana-lysestart. Resultatet viser, at der er en forskel i optaget af HDP-Tc99m mellem knogler og baggrund på 29 % og at strålingen fra knogler og baggrund vil være halveret i forhold til stråling fra knogler og baggrund ved tidsintervallet til < 1,5 time.

46 47

Kan isopropanol erstatte xylen ifb. med diagnosticering af hjernevæv?

Anita Fleischer, Ann-Christina Sørensen og Pernille Frederiksen, bioanalytikere; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center.

IntroduktionXylen har siden 1950’erne været det foretrukne klaringsmiddel i vævspræparerings-processen verden over. I løbet af 1970’erne blev sundhedsfarerne i forbindelse med brugen af kemikaliet dog alment kendt [1]. Mange patologiske afdelinger, heriblandt Patologiafdelingen på Rigshospitalet, har substitueret xylen med mindre sundheds-skadelige kemikalier. På hjernevæv anvender man dog stadig xylen i vævspræpa-reringen grundet blandt andet vævstypen samt anvendelsen af andre inkubations-tider.

I Danmark har man forsøgt at udføre en fuldstændig substituering af xylen med isopropanol, men dette er hidtil ikke lykkedes på hjernevæv.

Patologiafdelingen på Rigshospitalet anvender en særskilt vævspræparerings-protokol for lipidholdigt væv indeholdende isopropanol/ ethanol. Det er derfor yderst relevant at undersøge isopropanol/ ethanol som en mulig substitut for xylen i alle klaringstrin ved vævspræpareringen af hjernevæv.

Materialer og metodeForsøgene er udført ad to omgange. Først som Bachelor projekt og senere som en del af rutinen, da det blev meget aktuelt i forbindelse med sammenlægningen af Patologiafdelingen og Neuropatologisk institut.

I Bachelor projektet er der taget udgangspunkt i alt 21 hjernevævsstykker. Disse vævsstykker blev halveret og præpareret på 2 forskellige vævspræpareringsma-skiner; den ene indeholdende xylen og den anden indeholdende isopropanol. I alt undersøgtes 42 vævssnit. Derefter udføres 5 forskellige rutinemæssigt anvend-te farvninger; Hæmatoxylin-Eosin (HE), van Gieson (VG), Klüver samt 2 immun-farvninger; Neuronal Nuclei (NeuN) og Glial Fibrillary Acidic Protein (GFA-P). Far-veresultaterne for de forskelligt præparerede hjernevævsstykker blev sammenholdt

48

med henblik på optimal vævsmorfologi, skæring samt korrekt farvereaktion. Vævs-morfologien er vurderet ud fra HE farvningen.

I næste omgang blev der iværksat et projekt der tog udgangspunkt i bachelorpro-jektet. Her blev der repræsentativt taget ekstra væv ud ved hjerne/ neuro-udskærin-gerne igennem en længere periode (ca. 6 måneder). Vævet blev igen præpareret på de forskellige typer vævspræpareringsmaskiner, vi har, og efterfølgende farvet med de relevante immunhistokemiske (IHC) farvninger.

ResultaterSkærekvaliteten, HE-, VG-, Klüver- samt de to immunfarvninger NeuN og GFA-P, viste samlet set ens resultater uanset om hjernevævet var blevet præpareret med xylen eller med isopropanol som klaringsmiddel.

Det viste sig desuden, at IHC farvningerne i overvejene grad var optimale. Med nogle få optimeringer på IHC farvningerne, blev det besluttet at alt hjernevæv bli-ver præpareret på vævspræpareringsmaskinen Peloris (specielt fedtprogram) altså uden bruge af xylen.

Diskussion og konklusionUd fra forsøget omkring, hvorledes det er muligt at substituere xylen med isopro-panol, som klaringsmiddel i vævspræpareringen af hjernevæv, kan det konkluderes, at:

• Der opnås en optimal vævsmorfologi og i de fleste tilfælde endda bedre end ved anvendelse af xylen

• Der opnås en optimal skærekvalitet ved anvendelse af isopropanol• De opnåede farveresultater er tilnærmelsesvis ens for alle hjernevævssnit uanset

klaringsmiddel

Da isopropanol som klaringsmiddel i vævspræpareringen medfører en optimal vævsmorfologi af hjernevæv, er det muligt at anvende isopropanol som et godt al-ternativ for xylen. Samtidig viste det videre projekt at der også kan opnås optimale farveresultater ved nogle få justeringer uden brug af xylen. Dette er en sundheds-mæssig fordel i laboratoriet, idet isopropanol er mindre toksisk end xylen.

48 49

Præcis og hurtig resistensbestemmelse af gærsvampe

En metodesammenligning af Sensititre YeastOne og Epsilometer test

Mette Jørgensen, Bioanalytikerunderviser og Danilo Fobian Kalezic, bioanalytiker; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionDer er påvist en stigende tendens i antallet i candidiasis tilfælde i Danmark.1 Der ses ligeledes en stigende tendens til resistensudvikling overfor både azoler og echino-candiner, hvilket har øget behovet for en præcis og hurtig resistensbestemmelse.2

Mindst inhiberende koncentrations-bestemmelse (MIC-bestemmelse) med Epsi-lometer test (E-test), for ét antimykotikum, udføres i tvivlstilfælde ved aflæsningen af primær resistensplade eller efter anvisning fra en vagthavendelæge.

På baggrund af det stigende behov er der de seneste år præsenteret flere nye kommercielle testmetoder til resistensbestemmelse af gærsvampe, heriblandt Sen-sititre YeastOne. Sensititre YeastOne er en semiautomatiseret metode, som in vitro kan MIC-bestemme for flere forskellige antimykotika ved samme analysekørsel.

Formålet med dette projekt er, at påvise hvorvidt Sensititre YeastOne kan erstat-te E-test, som er den nuværende rutinemetode til MIC-bestemmelse på Mikrobiolo-gisk Afdeling på Rigshospitalet.

Materiale og metodeSensititre YeastOne er en semi-automatiseret metode, der måler MIC ved en fortyn-dingsrække. Det er en mikrotiter bouillon metode, baseret på brønde coatede med antimykotika. Resultatet aflæses manuelt ved et kolorimetrisk farveskift fra blå til rød, som forekommer ved vækst.

E-test er en agarbaseret gradientteknik til kvantitativ antifungal følsomhedstest. MIC kan bestemmes på baggrund af en prædefineret koncentrationsgradient af ét specifikt antimykotikum. E-test er opbygget som en tynd plaststrimmel og angiver en aflæsningsskala, der angiver MIC i µg/ml. Skæringspunktet ved aflæsning af E-test varierer for hvert antimykotikum.

54 gærstammer indsamlet i klinikken, benyttes til metodesammenligningen.3 American Type Culture Collection (ATCC) stammer anvendes til kvalitetssikring.

50

Følgende antimykotika; Fluconazole, Itraconazole, Voriconazole, Posaconazole, 5-flucytosine, Caspofungin, Amphotericin B, Micafungin samt Anidulafungin under-søges overfor Candida isolaterne.

E-test anvendes som den gyldne standard. Ved sammenligningen af de to meto-der oversættes de opnåede MIC-værdier ift. de gældende EUCAST standarder til hhv. Sensitiv, Intermediær eller Resistent.

I alt blev der udført 513 sammenligninger.

Sensititre YeastOne blev aflæst efter 24 timer. E-test, blev aflæst efter 24-48 timer, afhængig af de forskellige vækstegenskaber for de benyttede Candida species.

Resultater

E-te

st

Sensititre Yeast OneFølsomhed Sensitiv Intermediær ResistentSensitiv 249 0 26Intermediær 0 27 0Resistent 3 4 31

Tabel 1: Oversigt over fordelingen af de opnåede resultater for alle antimykotika samlet ved hhv. E-test og Sensititre YeastOne.

Antimykotika Procentmæssig kategorisk overensstemmelse

Posaconazole 83,3 %Voriconazole 97,2 %Itraconazole 88,9 %Fluconazole 96,3 %Micafungin 94,3 %

Anidulafungin 79,6 %Caspofungin 80 %

Amphotericin B 100 %5-flucytosine -

Alle antimykotika 90,3 %

DiskussionDen samlede overensstemmelse var på 90,3 %. Dette er i overensstemmelse med et tidligere udført studie, hvor der er opnået en samlet kategorisk overensstemmel-se på 88 %.3

Aflæsningen af E-test er en subjektiv vurdering. Der vil dermed forekomme vari-ationer mellem MIC-bestemmelse alt efter, hvilken person som aflæser E-test. Pro-ducenten oplyser, at E-test kun bør aflæses af erfarent personale, som har modta-get undervisning i mykologi og antifungal følsomhedstest.

Tabel 2: Oversigt over de procentmæssige kategoriske overensstemmelser mellem E-test og Sensititre YeastOne, både over-ensstemmelsen for de enkelte antimykotika og samlet for alle antimykotika vises.

50 51

Aflæsningen af Sensititre YeastOne er i mindre grad en subjektiv vurdering og er nemmere at aflæse end E-test. Hvilket betyder, at det er en metode som vil kunne benyttes af en større del af personalet samtidig med, at kunne bringe mindre varia-tion ved MIC-bestemmelse.

Sensititre YeastOne kan MIC-bestemme for et større antal antimykotika ad gan-gen og de opnåede MIC værdier lagres automatisk i softwaren. Det betyder, at såfremt den ansvarlige læge, efter frigivelse af de bestilte MIC værdier, senere vil have MIC for andre antimykotika, kan disse nemt fremskaffes.

Det kræver hverken dyrkning af den pågældende gærsvamp eller fremstilling af inokulum og er dermed tidsbesparende for personalet og kan samtidig optimere behandlingen af patienten.

At MIC-bestemme ved brug af E-test kan være tidskrævende, da der er en del forberedende arbejde. Vækst egenskaberne for de enkelte stammer er varierende, hvilket kan besværliggøre aflæsningen. Yderligere er der varierende aflæsningsreg-ler for de enkelte antimykotika.

Ved MIC-bestemmelse på Sensititre YeastOne vurderes resultatet ud fra en far-veindikator på et panel. Her kan opstå tvivl ved aflæsningen pga. vurdering af far-veintensiteten i panelet. Dette ses typisk ved Candida tropicalis og er tidligere lagt til grund for lave overensstemmelser ved sammenligning af Etest og mikro-bouil-lon-fortyndingsmetoder.4

Forarbejdet ved de to metoder er væsentlig mindre ved brug af Sensititre YeastO-ne end ved E-test.

KonklusionSensititre YeastOne kan i nogle situationer hurtigere bestemme MIC end ved brug af E-test og er mere brugervenlig, der forekommer færre variationer ved aflæs-ningsreglerne.

Derfor kan Sensititre YeastOne godt erstatte E- test til MIC-bestemmelse.

Kilder1. Arendrup MC, Fuursted K, Gahrn-Hansen B, Schønheyder HC, Knudsen JD, Jensen IM, et al. Se-

mi-national surveillance of fungaemia in Denmark 2004–2006: increasing incidence of fungaemia and numbers of isolates with reduced azole susceptibility: 2008; The Authors Journal Compilation 2008 European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases, CMI, 14, 487–494.

2. Daniele M, Cecile G, Thierry C, Dominique, S and Muriel C. Resistance of Candida spp. to antifungal drugs in the ICU: where are we now?: 2014 august; 40: 1241-1255

3. Alexander B, Byrne T, Smith K, Hanson K, Anstrom K, Perfect J, et al. Comparative Evaluation of Etest and Sensititre Yeastone Panels against Clinical and Laboratory Standards Institute M27-A2 Reference Broth Microdilution Method for Testing Candida Susceptibility to Seven Antifungal Agents: 2007 mar.; vol. 45, no. 3, 698-706.

4. Warnock DW, Johnson EM, and Rogers TRF. Multi-centre evaluation of the Etest method for antifun-gal drug susceptibility testing of Candida spp. and Cryptococcus neoformans: 1998; 42, 321-331.

52

[123I]CLINDE-SPECT: Et potentielt diagnostisk værktøj til påvisning af neuroinflammation

[123I]CLINDE er en ny TSPO ligand der viser neuroinflammation regionalt i hjernen, og har potentiale til implementering som et nyt diagnostisk værktøj ved en række neurologiske og neurokirurgiske sygdomme

Svitlana Olsen, bioanalytiker, Gerda Thomsen, ledende bioanalytiker; SPECT laboratoriet, Neurobiologisk forskningsenhed, Neurologisk Klinik, Neurocentret

IntroduktionNeuroinflammation opstår i hjernevævet, som følge af skadelige påvirkninger f.eks. i forbindelse med en blodprop i hjernen, et hovedtraume, vækst af hjernetumor eller multipel sklerose. Neuroinflammation kan være en gavnlig proces, hvor skadet hjerne-væv fjernes og det intracellulære miljø genoprettes, men i de senere år er man blevet opmærksom på, at vedvarende neuroinflammation i sig selv kan forværre vævsskade og accelerere en sygdomsproces. Mikroglia er en central celletype i hjernevævet ved neuroinflammation. Mikroglia er den celletype i hjernen, som under normale tilstande overvåger det lokale mikromiljø, men i tilfælde af vævsskade »aktiveres« og udskiller en række molekyler, som er af central betydning for orkestrereringen af det efterføl-gende immunrespons. Som følge heraf er mikroglia interessant i undersøgelsen af sammenhænge mellem neuroinflammation og neurologisk sygdom.

TSPO (Translocator Protein) er opreguleret i aktiverede mikroglia-celler, hvorfor TSPO ligander i de senere år har tiltrukket sig opmærksomhed som in vivo moleky-lær billededannelse af neuroinflammation.

Projektets formål er at evaluere [123I]CLINDE-SPECT som en potentielt diagno-stisk undersøgelse til påvisning af neuroinflammation regionalt i hjernen hos ud-valgte patienter med neurologiske og neurokirurgiske sygdomme.

Materiale og metodeSiden foråret 2012 er der skannet 29 patienter, hvoraf 15 patienter er re-skannet efter 1 til 7,5 måned. Vi har undersøgt patienter efter akut iskæmisk apopleksi, mul-tipel sklerose og anti-NMDAR encephalitis. Herudover har vi undersøgt 12 raske forsøgspersoner der er re-skannet efter 21 til 56 dage.

52 53

Patienterne bliver skannet dynamisk i 90 minutter efter at patienten har fået ind-givet sporstoffet [123I]CLINDE (120-185 Mbq). Under skanningen blev der taget ar-terielle blodprøver, som del analyseres for metabolitter under anvendelse af HPLC (High Performace Liquid Chromotography) teknik og dels til måling af hjerne »input funktionen«. På baggrund af klassiske matematiske modeller beregnes et mål for den regionale TSPO binding i hjernen.

ResultaterVed akut cerebralt apoplexia fandt vi en stigning i [123I]CLINDE bindende i infarktet regionen, samt områder i den modsatte hjernehalvdel involveret i det motoriske system.

Hos patienter med gliobastom, er TSPO optagelsen måske en markør for tumor spredning og kan måske bruges til planlægning af kirurgi og strålebehandling.

Hos en patient med anti-NMDAR encephalitis, viste [123I]CLINDE skanningen udbredt inflammation i hele hjernen ved starten af behandlingen. Patienten blev plasmasepareret og immunsupprimeret og efter en måned var skanningen næsten normaliseret sammenlignet med en rask kontrol person.

Diskussion og konklusion[123I]CLINDE SPECT er velegnet til at demonstrere mikrogliaaktivering regionalt i hjernen. Foreløbige forskningsresultater er publiceret i anerkendte internationale tidskrifter (Ref. 1,2) og ser lovende ud, så vi forventer, at [123I]CLINDE-SPECT i nær fremtid, kan tilføjes som et nyt diagnostisk redskab til påvisning af neuroinflamma-tion regionalt i hjernen hos udvalgte patienter med neurologiske og neurokirurgi-ske sygdomme. Dette kan enten være som prognostisk markør eller til at vejlede behandling af tilstande som apoplexia cerebri, multipel sklerose, neuroinfektion og patienter med fremskreden primær hjernetumor.

Referencer 1. Feng L, Svarer C, Thomsen G, de Nijs R, Larsen VA, Jensen P, Adamsen D, Dyssegaard A, Fischer W,

Meden P, Krieger D, Møller K, Knudsen GM, Pinborg LH. In Vivo Quantification of Cerebral Transloca-tor Protein Binding in Humans Using 6-Chloro-2-(4’-123I-Iodophenyl)-3-(N,N-Diethyl)-Imidazo[1,2-a]Pyridine-3-Acetamide SPECT. J Nucl Med. 2014 Dec; 55(12):1966-72. Epub 2014 Nov 13.

2. P. Jensen, D. Kondziella, G. Thomsen, A. Dyssegaard, C. Svarer, LH. Pinborg, Anti-NMDAR encepha-litis: demonstration of neuroinflammation and the effect of immunotherapy. Neurology 2015, Feb.

54

Automatisk opformering af stamceller til klinisk brug i undersøgelsen af iskæmiske hjertesygdomme

Sofie Lykke Larsen, bioanalytiker; Kardiologisk Stamcellecenter, Hjertecentret

BaggrundIskæmisk hjertesygdom er en tilstand, hvor der er utilstrækkelig blodgennemstrøm-ning gennem koronararterierne som følge af koronaraterosklerose. Dermed opstår der nedsat iltforsyning til hjertevævet i forhold til dets metaboliske behov. Stamceller er en lovende og innovativ ny behandling til iskæmiske hjertepatienter. For at ud-vikle en effektiv cellulær terapi, hvor der anvendes humane autologe eller allogene stamceller, kræves et stort antal celler, der kan fremstilles under Good Manufactu-ring Practices (GMP). Opformering af stamceller i et lukket bioreaktorsystem har vist sig at være svaret herpå.

FormålAt opformere allogene stamceller fra frivillige raske donorer i et automatiseret, luk-ket Quantum bioreaktor system der opfylder GMP standard.

Metode Stamceller bliver isoleret fra mavefedt. Oprensningen af stamcellerne foregår ma-nuelt ved at behandle fedtvævet med en enzymopløsning, der nedbryder bindevæ-vet, hvorefter cellerne filtreres. Når stamcellerne er isoleret fra fedtvævet, loades cellerne i bioreaktoren, som inden da er coatet med cryopræcipitat for, at cellerne kan adhærere. Cellerne opformeres automatisk i Quantum bioreaktor over to pas-sager i stedet for dyrkningsflasker.

En Quantum bioreaktor er et hul-fiber-baseret system til automatisering af celle-dyrkning i et lukket miljø. Bioreaktoren har et overfladeareal på 2,1 m2, hvilket svarer til 280 almindelige T75 dyrkningsflasker. Cellerne fodres kontinuerligt med medie. Når cellerne begynder at dele sig, vil de bruge næringsstofferne i mediet og udskille affaldsstoffer.

Under dyrkningsforløbet måles derfor glukose og laktat i mediet, hvilket afspej-ler cellevæksten. Til sidst høstes cellerne med trypsin. Disse celler vil blive dyrket løbende, og vil blive opbevaret nedfrosset og være klar til patientbehandling uden ventetid.

54 55

Resultater Efter første kørsel kan der høstes helt op til 500 millioner celler fra en enkelt donor. Disse celler kan fryses ned i ampuller. Hver ampul med 50 millioner celler kan op-formeres videre til næste kørsel, som svarer til vores slutprodukt. Herfra kan fryses ca. 5 ampuller á 100 millioner celler som kan opbevares og være klar til behandling af 5 patienter.

Konklusion Opformering af stamceller i et lukket bioreaktorsystem er en effektiv og sikker måde at opformere stamceller på. Systemet er lukket, og der er derfor meget lille risiko for at kontaminere produktet undervejs. Det er langt mindre arbejdskrævende end manuel dyrkning i flasker, og udbyttet er langt højere.

Ved automatisk opformering af stamceller isoleret fra kun 100 mL mavefedt fra en donor, er vi i stand til at producere stamceller nok til behandling af 50 iskæmiske hjertepatienter i Quantum bioreaktor under GMP forhold.

56

Forhøjet SuPar ved akut Epstein-Barr virus infektion

Anne Kim Ishøy, bioanalytiker og Claus Bohn Christiansen, afdelingslæge; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center

BaggrundSoluble urokinase Plasmainogen Activator Receptor, suPAR, er et protein, der ved aktivering af immunsystemet udskilles af forskellige celler bl.a. monocytter, aktive-rede T-celler og makrofager. Der er vist et forhøjet niveau af suPAR i serum/plasma ved flere bakterielle infektioner, malaria, HIV og forskellige kræftformer.

EBV er et herpes virus, som 90-95% af den danske befolkning er smittet med. De fleste smittes tidligt i barndommen eller i teenageårene. Det kliniske forløb er meget varierende fra en hævet lymfekirtel til halsabsces der kræver kirurgi og antibiotika.

Formålet med dette studie er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem det kliniske billede af akut EBV infektion og niveauet af suPAR i plasma.

MetodeVi har målt suPAR niveauet i ca. 100 plasmaprøver fra patienter med akut, primær EBV infektion (mononucleose) sendt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Rigshospitalet i perioden 2010 til 2014.

Niveauet af suPAR blev målt i plasma med suPARnostic® Standard ELISA Assay. Resultatet af suPAR er sammenholdt med data for infektions- og levermarkører målt i blodprøver på Klinisk Biokemisk Afdeling RH og EBV DNA niveau (DNA kopier/ml) i plasma målt på KMA, RH.Der laves en klinisk score af patientens tilstand ud fra journalnotater.

ResultaterDer findes en forhøjet suPAR ved akut EBV infektion med en median på 5,4 (0,9-26,9).

Der findes ingen sikker korrelation mellem suPAR og de valgte parametre EBV DNA kopier/ml, leukocyttal, lymfocyttal, CRP, ASAT og ALAT. Der foretages yderlige statiske beregning på disse korrelationer. Patientens kliniske score sammenholdes også med suPAR.

Konklusion:Måling af suPAR kan muligvis anvendes som supplerende markør til vurdering af patienter med akut EBV infektion.

56

58

Blødgøring af uterusvæv med opvaskemiddel

En sammenligning af skærekvaliteten med kommercielt blødgøringsmiddel og opvaskemiddel

Beinta Óladóttir Hansen, bioanalytiker; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center

IntroduktionParaffinindstøbt uterusvæv er på grund af dets hårde konsistent kendt for at være vanskeligt at mikrotomiere. Ofte opstår ridser, folder og riller i vævssnittene under mikrotomi.

Formålet med vores forsøg er, at undersøge om opvaskemiddel i forskellige kon-centrationer og kommercielle blødgøringsprodukter kan forbedre skærekvaliteten af uterusvæv og dermed indføres som standardiseret blødgøringsprocedure i arbejds-rutine på Patologiafdelingen, Rigshospitalet.

Materiale og metodeI forsøget anvendes og undersøges opvaskemidlet af mærket Prime Source fra Multiline og et kommercielt blødgøringsprodukt Soft Block fra Polysciences Inc.

Blødgøringsvirkningen af opvaskemidlet undersøges med koncentrationer-ne1,7% og 100%, samt en blødgøringstid på henholdsvis 10 og 30 minutter.

Yderligere undersøges om optimal blødgøring kan opnås før vævspræparering på Tissue-Tek®VIP6 (Vaccum Infiltation Processer, Sakura) eller efter paraffinind-støbning og grovskæring af vævet.

For at finde frem til hvilken blødgøringsprocedure der giver optimal resultat, vur-deres skærekvaliteten sammenlignet med ubehandlede uterusvæv.

Morfologi og farvekvalitet bedømmes ud fra rutinefarvningen Hæmatoxylin-Eo-sin(HE) efter scoreskema. Efter optimal blødgøringsprocedure er fundet undersø-ges om denne kan anvendes til diagnostiske formål. Det vil sige, at den udvalgte blødgøringsprocedure undersøges på benignt og malignt uterusvæv med 5 rutine-mæssige farvninger Hæmatoxylin Eosin (HE) og Alcian Blue van Gieson(ABVG) samt Immunhistokemiske farvningerne (IHC farvningerne) Desmin, SMMS-1 og p16. Herefter mikroskopieres og sammenlignes vævssnittene med uterusvæv, der ikke er behandlet med blødgøringsproceduren.

58 59

ResultaterVi opnåede en klar forbedring af skærekvaliteten ved at anvende 100% opvaske-middel og Soft Block i 10 minutter før vævspræparering på VIP6.

På baggrund af de økonomiske fordele ved opvaskemidlet blev denne blødgø-ringsprocedure anvendt til, at undersøge om den kunne anvendes til diagnostiske formål.

Ubehandlede vævssnit opnåede en bedre morfologiscore end de blødgjorte vævssnit, dog blev alle vævssnittene, uanset hvilken behandling de fik, vurderet til at være brugbare til diagnostiske formål.

Alle vævsnittene, uanset hvilken behandling de fik, opnåede en optimal farvekva-litet-score. Endvidere viste alle vævsnittene behandlet med blødgøringsprocedure IHC farvningerne samlet at give en bedre score end de ubehandlede.

KonklusionUd fra resultaterne i forsøget kan konkluderes at anvendelse af 100% koncentreret opvaskemiddel i 10 minutter før vævspræparering på VIP6, forbedrer skærekvalite-ten af benignt og malignt uterusvæv.

Da alle vævssnit opnår en brugbar morfologi samt at farvekvaliteten af HE og ABVG opnår optimal score – og yderligere at alle IHC farvningerne endda opnår en klar højere farvekvalitet end ubehandlede vævssnit anbefales blødgøringsproceduren til fremtidig anvendelse på uterusvæv på Patologiafdelingen, Rigshospitalet.

Litteratur1. Baker, John R. (1941). V. - A fluid for softening tissues embedded in paraffin wax. Journal of the Royal

Microscopical Society. 535.826.3. September & December. 75-78.2. R. C. Pearlman and Buell C. Cole. (1950). Softening of Hard Tissue For Sectioning. Department of

Anatomy, vol. 26. No. 2, 115-118.3. Orchard G. et al. (2009). Investigation into a new softening agent for use on formalin-fixed, paraffin

wax-embedded tissue. British Journal of Biomedical Science. 66(2), 63-66.

61

Tidligere modtagere af Bioanalytikerprisen

Bioanalytikerprisen uddeles hvert år i forbindelse med Symposium for bioanalytike-re og laboranter på Rigshospitalet.

Prisen, der blev uddelt første gang i 2001, tildeles efter indstilling en bioanalytiker/laborant på Rigshospitalet som anerkendelse af en ganske særlig indsats indenfor bioanalytikerfaget, herunder udvikling, forskning, uddannelse og ledelse.

Prismodtageren er karakteriseret ved at have taget initiativer ud over det almin-delige inden for bioanalytikerfaget, specielt med fokus på udvikling af ny viden, implementering af ny viden, ændrede bioanalytikerroller og -adfærd, udvikling af metoder, arbejdsområder eller funktioner.

Rigshospitalets Bioanalytikerpris er på 15.000 kr., der skal anvendes til faglig og personlig udvikling.

2001 Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.

2002 Sikkerhedsgruppen på Klinisk Biokemisk Afdeling

2003 Astrid Viderø, afdelingsbioanalytiker

2004 Anna-Margrethe Poulsen, forskningslaborant

2005 Gerda Thomsen, forsker og ledende bioanalytiker

2006 Grethe Gomme, bioanalytiker

2007 Mette Villingshøj, bioanalytiker, souschef

2008 Grete Risum Krogh, afdelingsbioanalytiker, bioanalytikerunderviser

2009 Peter Böhm Nielsen, afdelingsbioanalytiker

2010 Karin Nørgaard, centerchefbioanalytiker

2011 Jette Mikkelsen, afdelingsbioanalytiker

2012 Margit Grome, afdelingsbioanalytiker

2013 Annette Cortsen, bioanalytiker

2014 Hanne Rose, bioanalytiker

2015

62

2001 Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.Klinik for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Centret for Billeddiagnostik, Informatik og Medikoteknik (senere fusioneret med Laboratoriecentret til Diagnostisk Center).Birgitte Hanel tildeltes prisen for sit store forskningsarbejde med en lang række af interessante artikler der førte til forsvaret for den medicinske doktorgrad.Med afhandlingen »Pulmonary function after exercise with special emphasis on diffusion capacity« blev Birgitte Hanel Danmarks første bioanalytiker dr.med.

2002 Sikkerhedsgruppen på Klinisk Biokemisk AfdelingVed ledende bioanalytiker Anne Lise Konstantyner, samt sikkerhedsrepræsentanterne Nina Ilsøe og Susie Bang, Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center.Sikkerhedsgruppen blev tildelt prisen for et initiativ, som ud over det sædvanlige, satte fokus på den »hele« bioanalytiker. I et speciale med en rivende medicinsk og teknologisk udvikling viste gruppen mod til at imødegå de arbejdsmiljømæssige problemstillinger dette medfører. Initiativet er med til at give bioanalytikerne nye vinkler på deres adfærd og roller.

2003 Astrid Viderø, afdelingsbioanalytikerKvalitetsafdelingen, Klinisk Immunologisk Afdeling, H:S Blodbank, Diagnostisk Center.Astrid fik bl.a. prisen for sin store indsats i H:S Blodbanks kvalitetsafdeling, for sin altid fagligt engagerede undervisning i immunologi på bioanalytikeruddannelsen, på kurser i fagforeningen dbio og aktive deltagelse i faglige udviklingsgrupper.Astrid har sideløbende arbejdet med etableringen af telemedicinsk udlevering af blodkomponenter ved hjælp af et MTV-projekt, til stor glæde for de kliniske afdelinger, og har gennem flere år varetaget funktionen som konsulent for Blodbanken i Thorshavn på Færøerne.

62 63

2004 Anna-Margrethe Poulsen, forskningslaborantFinsenlaboratoriet i Finsencentret.Anna-Margrethe Poulsen tildeltes prisen for at være en kvalitetsbevist og utrættelig ildsjæl, en igangsætter og indpisker for faglig udvikling. I knap 35 år har Anna-Margrethe Poulsen været engageret i forskningen på Finseninstituttet, siden Finsenlaboratoriet. Anna-Margrethe Poulsen har arbejdet med grundforskning inden for de mekanismer, der er involveret i kræftcellers evne til at vokse ind i det omgivende sunde væv. Målet er at finde frem til stadigt bedre diagnostiske metoder til påvisning af visse kræftformer. De sidste 5 år med et selvstændigt projekt - i tæt samspil med en forsker. Anna-Margrethe Poulsen har i mange år været faglig indpisker for sine kolleger, bioanalytikere og laboranter, - en faggruppe som Anna-Margrethe syntes skal gøre opmærksom på, hvad den kan. Anna-Margrethe arbejder for et dynamisk og udforskende miljø for at fastholde de erfarne bioanalytikere og laboranter.

2005 Gerda Thomsen, forsker og ledende bioanalytikerNeurobiologisk Forskningsenhed, Neurocentret.Gerda tildeltes prisen for sit arbejde med at synliggøre bioanalytikerfaget både indenfor og udenfor eget speciale, på Rigshospitalet men også udenfor disse rammer.Gerda har været med til at styrke og udvikle daglige arbejde på afdelingen samtidig med arbejdet i egen forskning. Gerda har gennem en meget professionel indsats indenfor bioanalytikerfaget arbejdet med, at implementere ny viden, udviklet nye metoder samt bidraget til at ændre bioanalytikerroller og adfærd.

2006 Grethe Gomme, bioanalytikerParasitologisk Laboratorium, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center.Grethe Gomme tildeltes prisen som ekspert i diagnosticeringen af sjældne parasitsygdomme for sit usædvanlige engagement, ansporet af stor faglig nysgerrighed og på eget initiativ at have udforsket sit specialområde, den menneskelige parasitologi.Grethe Gomme har siden 1970´erne erhvervet omfattende specialistviden og udviklet analysemetoder til gavn for patienter, kolleger, forskere og studerende fra forskellige uddannelser.

64

2007 Mette Villingshøj, souschefStrålebiologisk Laboratorium, Onkologisk Klinik, Finsencentret.Mette Villingshøjs, bioanalytiker, nu souschef med ansvar for både økonomi og administration, har fastholdt sit engagement for fag og forskning med forskningsprojektet indenfor glioblastoma multiforme og targeteret genterapi indenfor lungekræft.Mette har udvist en række resultater, der når langt ud over bioanalytikerens traditionelle arbejdsområde og har gennem årene været dybt involveret i den videnskabelige forberedelse og gennemførelse af projekter i laboratoriet. Projekter der har resulteret i en række videnskabelige publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter.

Mette Villingshøj gennemførte 2001-2003 et Master Studium i Public Health med en masterafhandling hos Kræftens Bekæmpelse om overlevelse blandt tarmkræftpatienter.

2008 Grete Risum Krogh, afdelingsbioanalytikerKlinisk Immunologisk Afdeling, Diagnostisk Center.Grete Risum Krogh har forsket i de nyeste teknikker inden for molekylærbiologien som kombineret med blodtyper er nye i blodbanken. Grethe har været med til at indføre en metode til at bestemme fostrets blodtype ved at tage en blodprøve fra moren, så forebyggelse nu kan gives tidligt. Dette arbejde med at indføre, validere og kvalitetssikre arbejdet, har medvirket til at Sundhedsstyrelsen overvejer om metoden skal tilbydes alle gravide kvinder i Danmark.Med dette arbejde som omdrejningspunkt, tog Grete magistergraden ved Lunds Universitet i 2006, en grad som sikrer at Grete forsat kan arbejde som censor på bioanalytikeruddannelsen.Grete har desuden andel i, at diplomuddannelsen for bioanalytikere, har indført muligheden for at skrive en afsluttende opgave som en videnskabelig artikel. Mange har efterfølgende fået publiceret artiklerne.

I 2008 arbejder Grethe Risum Krogh i en toårig klinisk forskerstilling med sikkerheden af den traditionelle blodtypebestemmelse og mulighederne for at bruge molekylærgenetiske metoder.

64 65

2009 Peter Böhm Nielsen, afdelingsbioanalytikerKlinisk Biokemisk Afdeling, Sektion for Molekylærgenetisk diagnostik, Diagnostisk Center.Peter Böhm Nielsen tildeltes prisen for at være initiativrig ud over det sædvanlige, udvikling af ny viden, sit utrolige engagement, gåpåmod og sprudlen af ideer. En sand ildsjæl, der brænder for at udvikle metoder, forbedre teknikker og arbejdsgange. Som projekt- og uddannelsesbioanalytiker inden for det molekylær-biologiske felt er Peter Böhm Nielsen med til at sikre, at der arbejdes med de nyeste og bedste metoder. Desuden besidder Peter Böhm Nielsen evnen til at videregive og videreuddanne kolleger og studerende, og er med til at højne den faglige forståelse inden for molekylærbiologien, molekylærdiagnostik-ken og udførslen af denne, ikke kun internt på afdelingen, men over hele landet hvor han er aktiv som kursusleder, underviser, censor og foredragsholder.Peter Böhm Nielsen fuldførte Master in Medical Science, med en major i Laboratory Science i sommeren 2007.

2010 Karin Nørgaard, centerchefbioanalytiker Diagnostisk CenterSom leder for bioanalytikere og laboranter i Diagnostisk Center så Karin Nørgaard allerede i 2001 mulighederne ved at samle hele faggruppen på Rigshospitalet og startede »Symposium for bioanalytikere og laboranter på Rigshospitalet«, et symposium der holdes hvert år og som i dag vækker stor respekt i hele Danmark.Symposiet har på bedste vis opfyldt Karin Nørgaards mål om at styrke og stimulere udvikling og forskning indenfor bioanalytikerfaget og at synliggøre og profilere bioanalytikerfagets udviklings- og forskningsaktiviteter. Ligeledes har symposiet skabt et netværk blandt bioanalytikere/laboranter på Rigshospitalet der er med til at fremme den faglige dialog.Karin Nørgaards vision har i særlig grad været med til at give faget på Rigshospitalet et løft som betyder meget for bioanalytikeres og laboranters faglige stolthed.Karin Nørgaard har været aktiv i både fagets og Rigshospitalets udvikling på mange områder, bl.a. gennem sin store interesse for uddannelse. Dette er kommet til udtryk ved et udbytterigt samarbejde med bioanalytikeruddannelsen, ny kompetencegivende uddannelse til PET/CT, Rigshospitalets lederuddannelse, forskeruddannelse samt efteruddannelse og videreuddannelse for bioanalytikere og laboranter på hele Rigshospitalet.Karin Nørgaards arbejde i Diagnostisk Center har stor betydning for Rigshospitalets omdømme som en god arbejdsplads med en høj faglig standard for bioanalytikere og laboranter.

66

2011 Jette Mikkelsen, afdelingsbioanalytikerStamcellelaboratoriet, Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden Rigshospitalet, Diagnostisk CenterJette Mikkelsen tildeltes prisen for sin enestående indsats indenfor afdelingens arbejde med at fremstille komponenter indeholdende hæmapoietiske stamceller til brug for hæmatopoietisk stamcelletransplantation. Jette har spillet en væsentlig rolle for implementering af metoden og har viderebragt sin viden gennem undervisning og oplæring på Rigshospitalet, men også på andre hospitaler i Danmark.

2012 Margit Grome, afdelingsbioanalytikerKlinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk CenterMargit Grome har gennem mange år oparbejdet en stærk faglig viden indenfor hæmatologi, en viden der bruges til at sikre en høj analysekvalitet, bl.a. gennem styrkelse af bioanalytikernes faglige kompetencer via undervisning. Margit Grome har i samarbejde med firmaet CellaVision udviklet et undervisningsprogram som er med til at sikre disse kompetencer indenfor specialet. Margit Grome er desuden en ildsjæl som brænder for at dele ud af sin viden via undervisning, foredrag, publicering af faglige artikler og som aktiv i etablering af kurser i fagligt regi i hele Danmark.

2013 Annette Cortsen, bioanalytikerKlinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET.Annette Cortsen er uddannet hospitalslaborant fra 1978, har arbejdet på Rigshospitalet i 29 år. Hendes område er billedbehandling og nuklearmedicin. Annette Cortsen blev tildelt prisen fordi hun er en »rollemodel« for bioanalytikere der brænder for deres fag, for patienten og kollegerne, - for at være en bioanalytiker der altid kompromisløst sætter patienten, faglighed og kvalitet i første række. - Annette er en bioanalytiker med stort B.

66 67

2014 Hanne Rose, bioanalytikerKlinisk Genetisk Klinik, Juliane Marie CentretHanne Rose har arbejdet indenfor sit felt på Rigshospitalet i 35 år.Hannes arbejdsområde har gennem årerne hovedsageligt været indenfor kromosomundersøgelser, det være sig kromosomundersøgelser af fostervandsprøver og moderkagebiopsier til nyere teknikker og undersøgelser af det humane genom. Hanne har blandt andet bidraget til at udvikle Array-CGH (HighResolution-Comparativ Genomisk Hybridisering), - en udvidet kromosomanalyse, som eksempelvis benyttes når der hos gravide er høj risiko for alvorlige kromosomfejl hos fosteret.Hanne Rose er en ildsjæl, der bidrager med sin høje faglige viden, nysgerrighed, fantasi og initiativrighed til at udvikle analyser, teknikker og ydelser i kromosomlaboratoriet og bioanalytikerfaget. Kolleger såvel som udenlandske besøgende samt samarbejdspartnere nyder også godt af, at Hanne Rose deler sin store viden undervisningsmæssigt.

6868

Rigshospitalets Bioanalytikerpris

Prisen er stiftet i år 2000, og uddeles én gang årligt på Rigshospitalets Symposium for Bioanalytikere og Laboranter. Prisen kan ikke søges, men tildeles efter indstilling en bioanalytiker / laborant på Rigshospitalet som anerkendelse af en ganske særlig indsats indenfor bioanalytikerfaget, herunder udvikling, forskning, uddannelse og ledelse.

Rigshospitalets Bioanalytikerpris består af en pengesum på 15.000 kr., der skal anvendes til faglig og personlig udvikling. Prismodtageren præsenterer ved modta-gelsen af Rigshospitalets Bioanalytikerpris sit arbejde på Rigshospitalets Symposi-um for Bioanalytikere og Laboranter.

Kriterier for tildeling af prisenPrismodtageren har taget særlige initiativer inden for bioanalytikerfaget, specielt med fokus på udvikling af ny viden, implementering af ny viden, ændrede bioanaly-tikerroller og -adfærd, udvikling og metoder, arbejdsområder eller funktioner.

Prismodtageren er således karakteriseret ved en markant nyskabende og pro-fessionel indsats inden for bioanalytikerfaget – enten praktisk, ledelsesmæssigt, forskningsmæssigt eller uddannelsesmæssigt.

Tildeling af prisenBedømmelseskomiteen består af symposiegruppen og en repræsentant for LSB (Laboratoriemedicinsk Selskab for Bioanalytikere). Centerchefbioanalytikeren i Diagnostisk Center er formand for bedømmelseskomiteen.

Begrundet indstilling af kandidater sendes til formanden for bedømmelseskomi-teen. Bedømmelseskomiteen kan også selv indstille en prismodtager. Der vil ikke blive givet begrundet afslag.

68 69

Program

09.30 - 09.40 Velkommen – Introduktion til dagen Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center

09.40 - 10.00 Når tromben kommer! Trombolyseforløb på Glostrup Hospital ved blodprop i hjernenOptimeret patientforløb på tværs af specialer og professioner

Anette Dalgaard, afdelingsbioanalytiker; Klinisk Biokemisk Afsnit, Diagnostisk Center (Glostrup)

10.05 - 10.25 Fokus på kvalitet og diagnostikLEAN – erfaringer fra patologiafdelingen

Christine Rannes, ledende bioanalytiker, Astrid W. Sørensen, afdelingsbioanalytiker; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center

10.30 - 10.40 Vores fertilitetEn app til fertilitetspatienter

Helle Bendtsen, bioanalytiker; Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret

10.40 - 11.10 Posterudstilling / Pause

11.10 - 11.30 Metodeforbedring medfører en optimering af arbejdsgangen i laboratorietEn sammenligning af to Real-time PCR metoder og en enzym immunoassay (EIA) til detektion af toksin-producerende Clostridium difficile

Jane Schøn Jager Skou-Christensen, bioanalytiker; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center

11.35 - 11.55 Et laboratorium fuld af uddannelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX)Eksperimenterende tilgang fra ‘studerende til livslang læring’ Konkrete eksperimenter på Rigshospitalet

Kathrine Overgaard Foss Jensen, bioanalytikerunderviser, Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center

70

11.55 - 12.15 Uddeling af Rigshospitalets BioanalytikerprisLene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker, Diagnostisk Center

12.15 - 12.45 Frokost

12.45 - 13.20 Posterudstilling i auditorieforhallen Posterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål

13.20 - 13.35 Kom og hør om kroppens fysiologi, basale funktioner samt biokemisk effekt af medicinindtagelser ved MR-skanningOg hør hvad en forskningsbioanalytiker arbejder med på Radiologisk Klinik

Helle Simonsen, forskningsbioanalytiker; Enhed for Funktionel Billeddiagnostik, Radiologisk Klinik, Diagnostisk Center (Glostrup)

13.40 - 13.55 Flydende faggrænser mellem radiograf og bioanalytiker ved PET/MR skanneren Hvordan man tværfagligt opnår nye kompetencer

Karin Stahr, bioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi/Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

14.00 - 14.10 Uddeling af posterpris

14.10 - 14.45 Kaffe / TePosterudstilling i auditorieforhallen. Posterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål

14.45 - 15.05 Flowcytometri – kan være afgørende i serologisk udredningØget klinisk information fra serologiske analyser ved anvendelse af flowcytometri 3 patient cases

Anne Todsen Hansen, bioanalytiker; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Diagnostisk Center

70 71

15.10 - 15.30 Simpel blodprøve på den gravide kan afsløre kromosomfejl hos fosteretCirkulerende Cellefrit DNA (cfDNA) og Non-Invasiv Prænatal Test for føtale trisomier

Karina Nørgaard, bioanalytiker; Kromosomlaboratoriet, Klinisk Genetisk Klinik, Juliane Marie Centret

15.30 Afslutning på dagen Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center

Moderator: Bent Hansen, udviklingskonsulent, Diagnostisk Center

Redaktion ved Symposiegruppen:Centerchefbioanalytiker Lene Ørnstrup - Diagnostisk CenterBioanalytiker Alvilda Olavsdottir Neiiendam - Juliane Marie CentretAfdelingsbioanalytiker Betina Poulsen - Diagnostisk CenterBioanalytiker Maria Pejtersen - Diagnostisk CenterBioanalytiker Alexandra Hercman - Diagnostisk CenterBioanalytikerunderviser Camilla Qvist – Diagnostisk CenterBioanalytikerunderviser Kathrine Foss Overgaard Jensen - Diagnostisk CenterBioanalytikerunderviser og kvalitetsmedarbejder Ulla Stolzenbach- Diagnostisk CenterBioanalytiker Julie Dyppel – NeurocentretUdviklingskonsulent Bent Hansen - Diagnostisk CenterUdviklingskonsulent Majbrit Kvist - Diagnostisk Center

Layout og grafisk produktion:Grafisk design omslag: Mai-Britt AmslerTrykkeri: www.eks-skolens.dkOplag: 600 ex.

Rigshospitalets Intranet: Organisation - Arrangementer, symposier mm - Symposium for bioanalytikere og laboranterwww.rigshospitalet.dk/bioanalytikersymposium

En stor tak til symposiets sponsorer

HovedsponsorerDandiag A/SHolm & Halby A/SAlmeco A/SWaters A/SFisher Scientific

Øvrige sponsorer

Promega Biotech ABAH diagnostics asYou Do BioTriolab ASIn Vitro asMerck MilliporeBecton Dickinson A/SMikrolab Aarhus A/SRoche Diagnostics A/SSiemens Healthcare DiagnosticsVWR – Bie & Berntsen A/SHounisen Laboratorieudstyr A/SElectra-Box Diagnostica ApSCopenhagen Biotech SupplyBioNordika Denmark A/SKem–En–Tec A/SEppendorf NordicNordic Biosite ApSTecan A/SAlere A/SDiagentec ABOlympus Danmark A/SQIAGEN Danmark