24
EN VERDEN AF BRÆTSPIL

EN VERDEN - Randers Bibliotek · 2019. 2. 26. · Dixit - odyssey er efterfølgeren til brætspillet Dixit. Hver spiller får 5-7 kort på hånden (afhængigt af antal deltagere)

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • EN VERDEN AF BRÆTSPIL

  • Familiespil: Velegnede for hele familien hvor alle kan være med, uanset alder og erfaring.

    Selskabsspil: Spil egnede til større grupper og festligt lag generelt.

    Quizspil: Spil til folk der har deres parat-viden på plads og klæbehjer-nen klar.

    Strategispil: Spil af mere udfordrende natur, hvor strategisk overblik og taktisk sans vejer tungere end held.

    Alle mod alle: Det ”typiske” brætspil hvor alle konkurrerer mod hinanden og kun en spiller kan vinde.

    Holdspil: Spillerne inddeles i hold på 2 eller flere spillere hver, som konkurrerer mod de andre hold.

    Ordfork lar ing

    Samarbejdsspil: Alle spiller sammen mod spillet. Spillerne udgør et fælles hold, der taber eller vinder sammen.

    Alle mod en: Minder om et samarbejdsspil som ovenfor men i stedet for at alle spiller sammen mod spil-let, styres dette nu af en enkelt spiller, som konkurrerer mod de andre.

    Reglerne er på engelsk: Spillets regler er skrevet på engelsk, og kræver dermed at mindst en person kan læse og forklare dem til de andre spillere.

    Kræver engelsk at spille: Spillets regler, og andre elemen-ter som er nødvendige for at kunne spille, som for eksempel kort, er på engelsk. Det anbefales derfor at alle spillere kan læse en-gelsk for den bedste oplevelse.

    Dansk: Spillets regler og eventuelt andre nødvendige elementer er alle på dansk.

  • 13 CluesType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 8 år. Sprog: Reglerne er på engelsk

    London hærges af kriminalitet. Hver spiller skal løse sit eget mysterium ud fra 13 spor. Sporene er opdelt i kategorierne person, sted og våben. Hver spiller skal stille spørgsmål til andre spillere og til den hemmelige informant, og til sidst opstille en an-klage med løsning på ens eget mysterium.

    7 Wonders Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-7. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    Opbyg oldtidens største og mest glorværdige civilisation fra bunden ved hjælp af illustrerede kort og symboler. Konkurrer mod dine naboer med handel, kultur, viden og militær og byg dit historiske vidunder.

    Abyss Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 14 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Dybt under havets overflade ligger det mystiske og mægtige rige, Abyss, der i århundrede har hersket over de mørke oceaners dyb. Men nu står Abyss’ trone tom og kaos og usikkerhed lurer. Tronen kan blive din, hvis du indsamler de rigtige allierede, køber de mægtige Lords of the Abyss’ loyalitet og tager kontrol over de rigtige distrikter, men kan du nå dit mål før en anden spiller snupper tronen for næsen af dig?

    AlhambraType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 8 år. Sprog: Reglerne er på engelsk

    De bedste bygmestre fra Europa og den arabiske verden vil bevise deres kunstfærdige arkitektur. Du har fået stillet deres bygningsarbejdere til rådighed og skal med passende forskellige valutaer tilfreds-stille leverandørerne med rigelig løn i deres egen valuta. Med din hjælp vil arkader, pavilloner, gemak-ker, haver, haremmer og tårne skyde op rundt om det berømte Løvespringvand. Må den bedste bygmester sejre.

  • Alias Type: Selskabsspil, holdspil. Antal spillere: 4-12. Fra: 13 år. Sprog: Dansk

    Et forrygende morsomt ordforklaringsspil for voks-ne. Spillet er en form for tegn og gæt, bare uden tegninger, hvor du i stedet med ord skal forklare ord, begreber og koncepter for din partner, selv-følgelig uden at bruge ordet selv, før timeglasset rinder ud.

    Alias: Kvinder mod mænd Type: Selskabsspil, holdspil. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Kønskampen træder ind i ordforklaringen i denne alternative og sjove version af Alias hvor der spilles i to hold, mænd mod kvinder. Det hold der er bedst til at tænke som det modsatte køn vinder.

    Auktionsquiz Type: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-5. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Byd om retten til at stille og svare på spørgsmålene fra de udbudte kategorier. Må den snedigste og smarteste kræmmer vinde!

    Azul Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Den portugisiske konges palads i Evora skal ud-smykkes, og europas bedste kunstnere kappes om retten til at bygge de smukkeste og mest komplek-se vægge af dekorative fliser til paladset. Indsaml dine ressourcer og læg dem i de flotteste mønstre, men pas på med at spilde kongens penge hvis ikke du vil føle hans vrede.

    Backgammon Type: Klassiker, alle mod alle. Antal spillere: 2. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    En ældgammel klassiker med 5000 år på bagen, Backgammon kendes helt tilbage fra den sumeri-ske oldtidsby, Ur, hvor fem spilleplader blev fundet af arkæologer i 1920’erne. Den dag i dag lever spillet stadig i bedste velgående, en ægte klassiker.

  • Bang! Type: Familiespil, holdspil. Antal spillere: 4-7. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Bang! er et duelkortspil i western stil. Hver spiller får et hemmeligt rollekort som enten lovløs, sherif, vicesherif eller revolvermand, hver med forskellige evner og mål. Kan sheriffen få ram på de lovløse og revolvermanden før de skyder ham ned? Kan vicesheriffen holder sheriffen i live? Eller er revolver-manden den sidste der står tilbage når krudtrøgen letter?

    Batman: Gotham City Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 14 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Spil som Batmans værste skurke, Jokeren, Ping-vinen, Two-Face og Killer Croc og kæmp mod dine medskurke om penge, magt og indflydelse i Gotham Citys gyder og distrikter. Men pas på, jo større din bande bliver, og jo mere dit greb stram-mes om Gotham, jo større bliver risikoen for at dine plane forpurres af din dødsfjende, Gotham Citys hætteklædte hævner, Batman!

    Det Bedste fra TV og filmType: Quizspil, alle mod alle eller holdspil. Antal spillere: 2-8. Fra: 12 år. Sprog: Dansk

    Test din viden omkring film og TV-serier og bliver overrasket over, hvad dine venner egentlig ved (og måske ikke ved) om emnet.

    Betrayal at Baldur’s Gate Type: Strategispil, samarbejdsspil og alle mod en. Antal spillere: 3-6. Fra: 12 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    En ny og spændende variant af Betrayal at House on the Hill, hvor spillerne i stedet indtager rollen som modige eventyrer der udforsker de mange skumle gader, dystre gyder og mystiske distrikter i den fantastiske by, Baldurs Gate. Men vær på vagt, for pludseligt ændres spillet fuldstændigt når det afsløres, at en i blandt jer i virkeligheden er en forræder, der på morderisk vis planlægger at gøre det af med jer alle.

  • Betrayal at House on the HillType: Strategispil, samarbejdsspil og alle mod en. Antal spillere: 3-6. Fra: 12 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Drag på opdagelse i et mystisk hjemsøgt hus og udforsk det rum for rum. I al hemmelighed forråder en af spillerne de øvrige deltagere, og det er så op til dem at besejre forræderen, før det er for sent.

    BezzerwizzerType: Quizspil, alle mod alle eller holdspil. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Quizspil hvor både paratviden og taktik afgør, hvem der vinder.

    CarcassonneType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-8. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Ved at placere landebrikker udvikler man området omkring Carcassonne og udbygger med veje, marker, byer og klostre. Fås både som grundspil eller i ”big box” format, der indeholder grundspillet samt udvidelserne ”River”, ”Wheel of fortune”, ”Inns and cathedrals”, ”Traders and builders” og ”Hills and sheep”.

    Cluedo Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Opklar mordet på godset! Gennemsøg det gamle gods med dets mange hemmelige gange og find ud af, hvem der begik mordet, hvor det foregik samt hvilket våben, der blev benyttet.

    CodenamesType: Selskabsspil, holdspil. Antal spillere: 4-8. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    To rivaliserende spionchefer kender den hemmeli-ge identitet på 25 agenter. Deres holdkammerater kender kun agenterne ved deres kodenavne. I Co-denames dyster to hold om at se, hvem der først kan få kontakt med alle deres egne agenter. Og alle forsøger at undgå snigmorderen.

  • Codenames pictures Type: Selskabsspil, holdspil. Antal spillere: 4-8. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    I Denne variant af Codenames er agenternes kode-navne blevet erstattet af billeder og symboler, som spi-onchefen så skal kommunikere videre til sine agenter uden at komme til at afslører dem for modstanderen i stedet.

    Danmark-spillet Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Rejs rundt i Danmark og svar på både svære og lette spørgsmål om vort lands geografi, historie og kultur.

    Dead of Winter Type: Strategispil, Samarbejdsspil. Antal spillere: 2-5. Fra: 13 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Kan du overleve vinterens kulde… og de sultne zombier. Spillerne skal lede en lille koloni af over-levende efter zombie-apokalypsen. Spillerne skal arbejde sammen om at opnå sejr gennem overle-velse, men for at vinde spillet skal en spiller også opnå sit eget hemmelige mål og måske forråde de andre.

    Den lille ordquiz – et ord, to betydninger Type: Quizspil, holdspil. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Det danske sprog er fyldt med drilske ord som både staves og udtales ens, men har vidt forskel-lige betydninger. Den lille ordquiz består af netop disse ord, som man ved hjælp af ledetråde skal gætte sig frem til.

    Den store bagedyst Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 7 år. Sprog: Dansk

    Med Den Store Bagedyst-brætspillet kan hele fa-milien nu dyste i viden om bagværk og bageri, dyg-tighed, hukommelse, balanceevne og ikke mindst held om at blive familiens egen Mesterbager.

  • Dilemma: Mads & Monopolet Type: Selskabsspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 16 år. Sprog: Dansk

    Et spil om det navnkundige radioprogram fra P3 og P4 med Mads Steffensen som vært. Spillet handler om, hvad de enkelte spillere og Monopolister vil gøre, når de står i et bestemt dilemma.

    DixitType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 3-6. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Dixit er et socialt associationsspil for hele familien, hvor hver spiller får et antal billedkort, hvorefter "historiefortælleren" starter med at sige en sætning, et ord eller et udtryk inspireret af sit drømmekort. Derefter skal de øvrige spillere prøve at matche or-det eller sætningen med deres egne drømmekort.

    Dixit – OdysseyType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 3-12. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Dixit - odyssey er efterfølgeren til brætspillet Dixit. Hver spiller får 5-7 kort på hånden (afhængigt af antal deltagere). En af spillerne skal forsøge at lave en sætning, et ord eller en lyd med udgangspunkt i et af kortene, hvorefter de andre spillere prøver at bygge videre på historien med deres egne kort.

    Dominion Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 14 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Spillet der grundlagde den nu super populære ”de-ckbuilder” genre, hvor man i løbet af spillet opbyg-ger sit eget unikke sæt kort. I Dominion indtager man rollen som rivaliserende fyrster, der strides om at bygge det rigeste og mest veludviklede fyrstedømme ved at købe forskellige bygninger og specialister fra et fælles marked og derefter bringe dem i spil på bedst mulig måde. Et spil enhver fan af strategispil bør have prøvet!

  • Det dårlige selskab Type: Selskabsspil, alle mod alle. Antal spillere: 3-16. Fra: 16 år. Sprog: Dansk

    En dansk udgave af det meget populære ”Cards against Humanity”. Det dårlige selskab er et kort-spil, hvor det handler om at skabe sjove, skæve og absurde sætninger ved hjælp af en række svarkort med ord eller sætninger.

    Ego – gold editionType: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 3-6. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Ego gold giver dig og de andre deltagere mulighed for at lære sig selv og hinanden endnu bedre at kende ved at svare på en række sjove og under-fundige spørgsmål/dilemmaer.

    Ego – hvem er du? (Rød)Type: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    I Ego er det dig det hele handler om. Du stiller dig selv personlige spørgsmål, som de andre deltagere skal forsøge at gætte ud fra deres kendskab til dig. Ego giver svar på de spørgsmål, man normalt ikke tør stille.

    Ego – hvem er jeg? (Grøn)Type: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Ego - hvem er jeg? er en naturlig fortsættelse af det røde Ego - hvem er du? Ego handler om alle til-værelsens små og store spørgsmål, og deltagerne sættes på skift overfor etiske, moralske, holdnings-mæssige, spørgsmål mfl.

    Escape room spillet Type: Selskabsspil, samarbejdsspil. Antal spillere: 3-5. Fra: 16 år. Sprog: Dansk

    Føl spændingen og nyd mysterierne i et Escape Room i dit eget hjem. I dette udfordrende og ufor-udsigelige spil er I nødt til at arbejde sammen for at løse gåder og finde skjulte ledetråde. Det er altid et kapløb mod uret. Spillet indeholder fire forskellige eventyr: Fængselsflugt, Virus, Bombetrussel og Aztekertemplet.

  • Evolution Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 12 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Arternes udvikling har aldrig været mere spænden-de. Maden er knap, og rovdyr lurer overalt. Kan du udvikle og tilpasse din art, så det bliver dig, der vinder, når den stærkeste overlever.

    Flamme rougeType: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Brætspil for cykelfans, som har lyst til at lufte den indre sportsdirektør. Hver spiller styrer et hold bestående af en hjælperytter og en sprinter. Sværhedsgraden og det strategiske element kan varieres alt efter, hvem der spiller.

    Fog of Love Type: Strategispil, samarbejdsspil. Antal spillere: 2. Fra: 17 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Fog of Love er et nyskabende spil for to spillere om alle det moderne parforholds op- og nedture. I spillet skaber og spiller I to unikke personer, der mødes, forelsker sig og kæmper for at få forholdet til at fungere i mod alt, hvad tilværelsen smider imod jer. En romantisk komedie i brætspilsform.

    A Game of Thrones: The Board Game Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 3-6. Fra: 14 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Fremragende og episk strategispil som tager udgangspunkt i den prisbelønnede og populære tv-serie. Det gælder om at sætte sig på tronen! For at opnå det skal man bruge hærenheder og al den strategiske sans, man kan mønstre for at bringe sit valgte adelshus til jerntronen.

    HINTType: Selskabsspil, holdspil. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    I HINT gælder det om at hinte til dine medspillere, hvad du ved. Du kan hinte ved at tegne, tale, mime eller nynne. Pas på med ikke bare at gætte løs, for der er altid noget I ikke må gætte på.

  • HINT: Det røde HINTType: Selskabsspil, holdspil. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Det røde HINT er et selskabsspil, hvor dine hold-kammerater skal gætte, hvad du prøver at fortælle dem. Du skal enten prøve kræfter med de klassiske discipliner Mime og Tale, eller du skal kaste dig ud i de helt nye discipliner Lyde og Figurer.

    ImagineType: Selskabsspil, alle mod alle. Antal spillere: 3-8. Fra: 12 år. Sprog: Dansk

    Imagine er et selskabsspil, hvor man skal kommu-nikere via gennemsigtige billedkort. En slags tegn og gæt for alle os, der ikke kan tegne! Den rigtige kombination af kortene: kvinde, fakkel og vand kunne betyde Frihedsgudinden. Den, der bedst kan gætte og "tegne" med kortene vinder.

    Kender du typenType: Selskabsspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 14 år. Sprog: Dansk

    Nu kan du og dine venner dyste om, hvem der er den bedste livsstilsekspert, og teste jeres viden om jeres venner og alle de forskellige typer mennesker, I møder og hører om.

    Kinaskak: GokiType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 6 år. Sprog: Dansk

    I dette klassiske spil gælder det om først at få flyttet sine brikker over på den modsatte side af brættet.

    KingdominoType: Familiespil. Antal spillere: 2-4. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Byg det mest fantastiske kongerige! Du er en herremand, der søger efter nye lande til dit rige. Du skal udforske alle landene, hvedemarkerne, søerne og bjergene for at finde de bedste områder. Men vær forsigtig, for andre herremænd leder også efter disse områder.

  • KorsbækType: Familiespil. Antal spillere: 2-4. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    1500 spørgsmål om Matador. Man dyster om at være den bedste til at gennemgå Mads Skjerns udvikling fra handelsrejsende til indehaver af et varehus i 3 etager.

    Level 7 Invasion Type: Strategispil, samarbejdsspil. Antal spillere: 3-5. Fra: 14 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Året er 2020. Verden balancere på kanten af ud-ryddelse. Efterfulgt af et ødelæggende angreb fra kredsløb er en krigerisk fremmed race kendt som Hydra begyndt at belejre planeten med invasions-styrker båret på enorme dropships, som får bydele til at se små ud, og som regner ødelæggelse fra himlen. Hver spiller tager kontrol over en verdens-del og dens forsvar, men kun gennem samarbejde og taktisk snilde kan menneskeheden frelses fra undergang.

    Liga: en dyst om sport, held og halstør-klæderType: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 16 år. Sprog: Dansk

    Et spil hvor man dyster på paratviden om sport, sportsbegivenheder og sportspersonligheder.

    LogospilletType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 12 år. Sprog: Dansk

    Logo-spillet er spillet hvor I opdager, hvor overra-skende meget I ved om alle de logoer, varemærker, slogans og produkterne bag, der omgiver os i vores dagligdag.

    Magic Maze Type: Familiespil, samarbejdsspil. Antal spillere: 1-8. Fra: 8 år. Sprog: Regler på engelsk

    Efter at være blevet bestjålet er fire helte nødt til at røve det nærmeste indkøbscenter for at skaffe udstyr til deres næste eventyr. Kræver masser af samarbejde når du skal lede dine venner og medty-ve ud af den magiske indkøbscenterlabyrint igen!

  • Magic the gathering: Arena of the Planeswalkers Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-5. Fra: 10 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Træd ind i rollen som en af de berømte planeswal-kers fra kortspillet over dem alle, Magic the Gather-ing og bekæmp dine rivaler direkte med din magi og dine fremtryllede væsener. For alle fans af Magic som altid har drømt om at give deres kort en 3. dimension.

    MajestyType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 7 år. Sprog: Dansk

    I Majesty indtager du rollen som konge eller dron-ning, der søger at opnå magt i middelalderen. Som enhver god monark har du masser af undersåtter, der er klar til at hjælpe dit rige til at vokse. At styre et kongedømme er ikke en nem opgave og du skal tage dig i agt for nabokonger.

    Mansions of madness: Second edition Type: Strategispil, samarbejdsspil. Antal spillere: 1-5. Fra: 14 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Udforsk, vha. den medfølgende app, de dunkle ga-der i Innsmouth og de hjemsøgte korridorer i Ark-ham's forheksede palæer, mens I søger efter svar og sikkerhed. Otte modige opdagere står klar til at se fire frygtindgydende mysterier i øjnene, samle våben, redskaber og information, løse komplice-rede gåder og bekæmpe monstre, vanvid og død. Bemærk, kræver smartphone eller tablet at spille.

    Matador Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 3-6. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    Familiespillet som alle i landet nok kender bedre end noget andet spil. Opkøb de bedste grunde, byg dine huse og hoteller og bliv den største byg-gematador i København.

    MedspilType: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-10. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Spillerne dyster om at vinde flest kategorier inden-for 5 områder.

  • The Mind Type: Familiespil, samarbejdsspil. Antal spillere: 2-4. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Et helt anderledes og unikt kortspil, hvor man ikke må snakke med nogen under spillet. Spillerne skal synkronisere deres tidsfornemmelse og kommuni-kere sammen blot med deres tanker.

    Mit år10 (60’erne – 90’erne)Type: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Mit år10 er en enkel quiz, hvor du og de øvrige deltagere dyster på viden om det enkelte årti. Vælg mellem alle årtier fra 60’erne til 90’erne.

    Monopoly Ultimate Banking Type:Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Monopoly, nok bedre kendt i Danmark som Mata-dor, er et spil om køb, udlejning og salg af ejen-domme med så stor gevinst, at spillerne forøger deres rigdom - den rigeste vinder i sidste ende spillet.

    Munchkin Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 3-6. Fra: 12 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Dræb monsteret, stjæl dens skat… og stik din ven i ryggen! Så enkelt kan Munchkin beskrives. Et spil der koger rollespil som dungeons and dragons ned til deres allermest essentielle element. Munchkin er en herlig og humoristisk parodi på fantasy rollespil, men bør ikke spilles af folk der tager forræderi og knive i ryggen for personligt!

    MusikquizzenType: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 16 år. Sprog: Dansk

    Et medrivende og underholdende spil baseret på det populære P3 program. Nu kan du spille Musikquizzen hjemme hos dig selv, og teste din egen og vennernes viden om populærmusik bl.a i kategorierne 80'erne, 90'erne, 00'erne, dansk musik og ekspertspørgsmål. Der skal gættes hits, kunstnere, albumtitler, årstal, onehit wonders m.m.

  • MysteriumType: Selvskabsspil, samarbejdsspil. Antal spillere: 2-7. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    En gruppe spiritister i et hjemsøgt hus skal løse mysteriet om spøgelset, der hjemsøger huset. En spiller tager rollen som spøgelset, og ud fra kort skal spøgelset sende visioner til de andre spillere, der i rollerne som spiritisterne skal afkode mysteri-et. Det er et spil, hvor alle samarbejder om at finde forklaringen.

    Pandemic Type: Strategispil, samarbejdsspil. Antal spillere: 2-4. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    Spillet der for alvor gjorde samarbejdsspilsgenren populær. 4 frygtelige infektionssygdomme truer med at udrydde hele verden. Spillerne får hver en rolle i et internationalt epidemiologisk bekæmpel-seshold som enten kommunikationsleder, læge, videnskabsmand, forsker eller indsatsleder. Spiller I klogt sammen, kan I sikre jer, at sygdommene ikke breder sig og til sidst få dem helt udryddet.

    PartnersType: Selskabsspil, holdspil. Antal spillere: 4. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    To par spiller mod hinanden. Spillets udfald afgø-res i høj grad af, hvor gode de to "partnere" er til at spille sammen. Spillets opbygning kræver, at spillerne tænker strategisk og overvejer hvert træk nøje.

    PhotosynthesisType: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 8 år. Sprog: Regler på engelsk og tysk

    Grønt strategibrætspil, hvor det gælder om at få solen til at skinne på dine afgrøder så de vokser sig store (og skygger for dine modstanderes planter).

    PlingoType: Selskabsspil, alle mod alle. Antal spillere: 4-8. Fra: 15. Sprog: Dansk

    PLINGO er et tempofyldt og underholdende spil, der udfordrer dig til at tænke skævt og kreativt, mens du samtidig skal være hurtig på hænderne.

  • Purrrlock Holmes: Furriarty’s trail Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-5. Fra: 10 år. Sprog: Regler på engelsk

    Kan du fange mesterforbryden Furriarty før han undslipper? Følg dine spor og snus dig frem til de mistænkte så du kan slå kløerne i skurken og ligge ham i potejern.

    The resistance – Avalon Type: Strategispil, holdspil. Antal spillere: 5-10. Fra: 13 år. Sprog: Dansk

    "The Resistance: Avalon" sætter de Gode og Onde magter i en kamp om kontrollen over civilisationen fremtid. Arthur er Englands fremtid med et løfte om fremgang og ære, men gemt blandt hans brave kri-gere er Mordreds skruppelløse håndlangere. Disse onde magter er i undertal men kender til hinanden og er skjulte for alle undtagen en af Arthur's tjene-re. Alene Merlin kender disse onde agenter, men han kan kun omtale dette i gåder. Hvis hans sande identitet kommer frem, er alt tabt.

    Rummy Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra 8 år. Sprog: Dansk

    Et klassisk familiespil der er udviklet på baggrund af det kendte kortspil af samme navn. Det gælder om at lægge sine brikker inden modstanderen.

    Scrabble original Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    Det klassiske krydsordsspil for hele familien. Læg dine bogstaver på bedst mulig måde og lav de længste og mest værdifulde ord.

    Sequence Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-12. Fra: 7 år. Sprog: Dansk

    Et snedigt strategispil der kombinerer kort- og brætspil, hvor du som den første skal danne to ubrudte rækker af 5 jetoner på spillepladen.

  • Sig det videre!Type: Selskabsspil, alle mod alle. Antal spillere: 4-8. Fra: 12 år. Sprog: Dansk

    Tegn det du ser, og gæt det du så. Alle spillere tegner på samme tid, sender skitseblokken videre, gætter og griner for at afsløre hylende morsomme og uforudsigelige misforståelser.

    Sigurds Danmarkshistorie på spilType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 5 år. Sprog: Dansk

    Historien er gået agurk, og det er op til spillerne at rydde op! I rollen som nogle af Danmarkshistori-ens største personligheder skal I rejse land og rige rundt for at samle stykker af historien. Undervejs skal I svare på spørgsmål, løse opgaver, kæmpe mod invaderende magter, gå på kro og meget andet.

    Skak Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Skak har været kendt her i Europa i dets nuværen-de form i mere end 500 år og skal nok også holde mindst 500 år til. Skak repræsentere middelalder-krig mellem to sider, hvor den der ikke formår at beskytte sin konge godt nok har tabt.

    Small WorldType: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-5. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Spillet går ud på at erobre verden (om end en lille en af slagsen!). Hver race har specielle evner, som det handler om at udnytte på bedste vis. Er din race ved at være noget "tyndslidt", er det på tide at lade din race lide døden og tage en ny! På den måde risikerer man ikke, som i f. eks. Risk, at blive degraderet til "statist" i spillet.

    Smash upType: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 13 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Med masser af referencer til film og konsolspil skal du bygge dit eget kortspil og vinde over din mod-stander med fx dine frygtindgydende robot-ninjaer, alien-pirater og dinosaurus-robotter.

  • Sooner or later: Hvornår var det nu det var? Type: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk

    Hvordan har du det med årstal? Er du god til at hu-ske, hvornår forskellige begivenheder fandt sted? Så er dette et spil, hvor du har mulighed for at give venner og familie baghjul! I "Sooner or Later" dyster man om at gætte årstal for forskellige begivenheder og gætte på, om ens modstandere selv har styr på årstallene.

    Splendor Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 10 år. Sprog: Dansk

    Spillet foregår i renæssancen, hvor du som rig handelsmand skal handle med diamanter og sikre dig de smukkeste og mest værdifulde juveler til din samling. Et overraskende dybt og strategisk spil for hele familien.

    Star Wars: Imperial Assault Type: Strategispil, alle mod en. Antal spillere: 2-5. Fra: 14 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Spillet byder på taktisk kamp og missioner, som tilbyder to forskellige måder at opleve kamp og eventyr i Star Wars universet! Imperial Assault foregår midt i den galaktiske borgerkrig mellem Oprørsalliancen og det Galaktiske Imperie, efter ødelæggelsen af Dødsstjernen over Yavin 4. Dig og dine venner kan vælge mellem to separate spil. I kampagnespillet sættes en uudtømmelig mængde tropper og ressourcer fra Imperiet mod en ekspert-styrke af Oprørsfolk, som forsøger at bryde Impe-riets kvælertag på galaksen, og i skirmish-spillet inviteres du og en ven til at mønstre indsatsstyrker og kæmpe ansigt-til-ansigt.

    Stratego original Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Det klassiske strategispil for 2 spillere i ny, flot udgave, hvor det gælder om at erobre modstan-derens fane, mens man undgår hans minefelter. Spillet indeholder tre forskellige varianter, Stratego duel, Stratego original og Stratego infiltrator.

  • Tegn og gæt platinium Type: Familiespil, holdspil. Antal spillere: 4-12. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Et konkurrence-spil for hele familien med en kom-bination af kreativitet, fantasi og spænding. Kan du tegne så dine holdkammerater kan gætte, hvad det er, før timeglasset løber ud?

    The original Rummikub Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 7 år. Sprog: Dansk

    Familiespil hvor det gælder om at have overblik og kombinationsevne. Spilleren som først får lagt alle sine nummererede brikker i rækkefølge eller i grupper, vinder.

    The Walking Dead Type: Strategispil, alle mod alle og holdspil. Antal spillere: 1-4. Fra: 15 år. Sprog: Regler på engelsk

    Strategispil baseret på den populære zombie tv-serie på HBO (som er baseret på tegneserien af Robert Kirkman). Kan du overleve zombie apo-kalypsen og skrabe de nødvendige forsyninger sammen til at holde jeres lejr i live? Zombierne lurer overalt, og hvis du bliver bidt vender du tilbage fra graven for at jagte dine medspillere i stedet!

    Ticket to ride Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-5. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Ticket to ride er et togkapløb, hvor spillerne kon-kurrerer om at forbinde forskellige nordamerikanske byer ved at indsætte tog på jernbanesporene mel-lem dem og skabe de længste ruter fra de bedste destinationer. Men pas på, for på de fleste stræk-ninger er sporet kun bredt nok til et enkelt tog!

    Ticket to ride – Europe Type: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-5. Fra: 8 år. Sprog: Dansk

    Ticket to ride togeventyret fortsætter til Europas store byer. Vil du prøve en tur gennem mørke tunneler i Schweiz eller stige ombord på færgen i Sortehavet? Din næste beslutning kan måske gøre dig til Europas største togmatador.

  • TokaidoType: Familiespil, alle mod alle. Antal spillere: 2-5. Fra: 8 år. Sprog: Regler på engelsk

    Velkommen til Tokaido den legendariske Østlige Vej i Japan der forbinder Kyoto og Edo. På din spæn-dende rejse vil du komme til at møde folk, smage lækkerier, indsamle smukke ting, besøge templer mv. Når I så endelig når i mål, er vinderen den, der har opdaget de mest interessante og varierede ting.

    Trivial pursuit – Harry PotterType: Quizspil, alle mod alle. Antal spillere: 2-6. Fra: 8 år. Sprog: Engelsk

    600 spørgsmål baseret på Harry Potter-filmene. Test dine evner indenfor følgende emner: Den mør-ke kunst, Hogwarts, magi og trylledrikke, magiske objekter, magiske mennesker og dyr samt magi-ske skabninger. Bemærk, æsken indeholder kun spørgsmål, ikke spilleplade.

    Trivial pursuit partyQuizspil, alle mod alle og holdspil. Antal spillere: 3-6. Fra: 16 år. Sprog: Dansk

    Trivial Pursuit med 1200 spørgsmål, nye måder at spille og vinde på og en sjov "spørg en ven"-funktion.

    Tzolk’in: The Mayan calendar Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2-4. Fra: 13 år. Sprog: Regler på engelsk Spillerne repræsenterer forskellige Maya stammer, som indbyrdes konkurrerer om at blive den mest succesfulde stamme. Placer dine arbejdere rigtigt og udnyt dem med tålmodighed, og måske vil det blive dig, der får gudernes velsignelse, når den store centrale kalender har fuldført sin rotation.

    Voksenpoint: hvor gammel er du I virkeligheden?Type: Selskabsspil, alle mod alle. Antal spillere: Ubegrænset. Fra: 15 år. Sprog: Dansk Spillet indeholder over 300 træfsikre, sjove og gen-kendelige spørgsmål, så find straks ud af om det er dig eller vennerne, der kan score flest voksenpoint. Når spillet er færdigt, tælles dine point sammen, og du får at vide, hvor gammel du egentlig er. Bemærk, reglerne sidder i æskens låg.

  • Warhammer Underworlds: Shadespire Type: Strategispil, alle mod alle. Antal spillere: 2. Fra: 12 år. Sprog: Kræver engelsk at spille

    Et intenst og action-præget figurskrigsspil for to personer, baseret på det populære Warhammer Fantasy Battle univers. Udvælg dine krigere, udstyr dem med unikke evner og våben og send dem ind i arenaen mod sejren!

  • 3 gode ”Gatewaybrætspi l ”Betegnelsen ”gatewaybrætspil” dækker over spil der sagtens kan spilles selvom man ikke tidligere har erfaring med mere komplicerede brætspil end matador eller ludo, men som stadig er lige tilpas komplekse nok til at give nybegyndere blod på tanden, og lyst til at prøve kræfter med mere af hvad den moderne brætspilsver-den har at tilbyde.

    Her er tre gode bud på spil som kunne være det helt rigtige gatewayspil for dig. God fornøjelse!

    Ticket to RideMed simple og letforståelige regler samt et tema som alle let kan gå til, er Ticket to Ride et perfekt spil for hele familien der er klar til noget mere, og bedre, end mata-dor. Spillet er let at lære og kan uden problemer spilles på 30-60 minutter. Prøv det, og du vil hurtigt finde ud af at man aldrig rigtig vokser fra at lege med tog!

    7 Wonders7 Wonders er en lille smule mere kompliceret end Ticket to Ride, men stadig et spil hvor børn fra 10-års alderen også sagtens kan være med. Reglerne er meget ligetil, selvom det kan tage lidt tid at gennemskue præcis hvad de mange symboler betyder. Spillet kan spilles på 30 minutter, og selv hvis man ikke har den store interesse for oldtidens historie og verdens syv underværker, så vil de mange muligheder, og spillets overraskende mæng-de af dybde og utallige variationsmuligheder, gøre det til et sikkert hit hos næsten alle.

    PandemicFor alle dårlige tabere og folk der ikke bryder sig om direkte konkurrence, er samarbejdsspil en gave fra him-len. Ideen om at alle spiller sammen ”mod spillet” kan måske lyde lidt usædvanlig for mange, men når man først er i gang, og kæmper sammen med næb og klør for at holde de verdensomspændende epidemier under kontrol, så opdager man hurtigt hvorfor lige netop den-ne type af spil har gået sin sejrsgang over hele kloden.

  • Hvis du v i l v ide mereDer er selvfølgelig mange, mange flere brætspil ude i den store verden end vi har plads til i vores folder, eller på vores bibliotek. Men hvis du gerne vil vide mere om brætspilshobbyen, nye og gamle spil og alt hvad der ellers høre til, så er her nogen rigtig gode steder at starte.

    www.boardgamegeek.comDenne hjemmeside er selve nervecenteret i den moderne brætspilshobby. Bo-ardgamegeek.com indeholder både en gigantisk database over næsten alle spil der nogensinde er blevet udgivet, med alt den information om disse man kunne ønske sig, samt et stort og levende online fællesskab af brætspilsentusiaster fra hele verden der altid er klar med hjælp, råd, vejledning og anmeldelser. Hvis du er i tvivl om bestemte regler til dit nye brætspil, eller gerne vil være på forkant med hvad der er på vej af nye udgivelser, så findes der ikke et bedre sted på nettet end boardgamegeek. Bemærk dog at hjemmesiden er på engelsk.

    www.papskubber.dkHvis man ikke føler sig helt hjemme i det engelske, eller ikke er klar til at sprin-ge hovedkulds ud i boardgamegeeks dybe vand, så er den lidt mindre, danske udgave, papskubber.dk det helt rigtige alternativ. Papskubber tilbyder alt hvad boardgamegeek også gør, blot naturligvis på en noget mindre skala, men til gen-gæld 100% på dansk.

  • I en verden der, for hver dag der går, bliver mere og mere digital kunne man nemt fristes til at tro, at brætspil var noget, der er gået i glemmebogen som et støvet relikvie eller allerhø-jest noget, man gemmer væk på en hylde i et sommerhus så langt ude i vildmarken, at selv det bedste trådløse netværk må give fortabt.

    Men rent faktisk befinder vi os i dag midt i noget, man med al ret kan kalde for brætspillets guldalder, og her på Randers Bibliotek vil vi gerne dele alle de nye og fantastiske brætspil med vores lånere. Kig i vores folder og se om ikke vi skulle have noget, der kunne friste uanset, om du er gammel eller ung, nybegynder eller en hærdet veteran, og prøv at gå off-line med et brætspil!