Energi 2019 - Novafos...Energi 2019 Side 3 25 Figur 1: Energiforbruget i Novafos fordelt på hovedanvendelser Tabel 1: Novafos' Samlede energiforbrug Antal enheder 2017 2018 2019 GWh

6

0

Energi 2019

Energi 2019 Side 1 │ 25

Dato 06-05-2020

Forfatter Thomas Bergmann

Sag Energi – årlige statusrapporter

Sagsnr. S18-2704

Dokument D20-053251

Indholdsfortegnelse

1 Indledning .............................................................................................................................. 2

2 Energiforbrug overblik ......................................................................................................... 2

3 Politik og strategi .................................................................................................................. 4

4 Udvikling i energiforbrug og indsatser 2019 ...................................................................... 5

4.1 Kortlægning af energiforbrug til rensning af spildevand.......................................................... 5

4.2 Kortlægning energiforbrug inden for Afløb spildevand............................................................ 14

4.3 Kortlægning af energiforbrug til produktion og distribution af drikkevand ............................... 17

4.4 Kortlægning af energiforbrug til transport ............................................................................... 23

4.5 Kortlægning af energiforbrug til rumopvarmning og lys til adm. og driftslokationer ................ 23

5 ESG Miljønøgletal ................................................................................................................. 24


1 Indledning

I denne rapport er der givet en status for energiforbrug og indsatsen udført i 2019 i Novafos for at

sikre en bæredygtig levering af drikkevand samt håndtering og rensning af spildevand i forhold til

energiforbruget. Det er en videreførelse og opdatering af den statusrapport, som blev udarbejdet for

2018.

For et mindre antal data, der blev anvendt i notatet fra 2018, har det vist sig, at de ikke var retvi-

sende. Disse data er blevet opdateret/rettet i dette notat.

2 Overblik

Novafos havde i 2019 et energiforbrug på 26,7 GWh. Energiforbruget i Novafos er fordelt på føl-

gende hovedgrupper:

• Produktion af drikkevand

• Distribution af drikkevand

• Transport af spildevand og regnvand

• Rensning af spildevand

• Transport, egne køretøjer

• Rumopvarmning af administrationslokaler

• Opvarmning af produktionsanlæg

I figur 1 er der vist fordelingen mellem de 7 anvendelsesområder.

El er den altdominerende energiform, der anvendes i Novafos, idet 91 % af energiforbruget er el. Ud-

over el anvender vi benzin og diesel som drivmidler i vores køretøjer samt gas og fjernvarme til op-

varmning af procesanlæg og rumopvarmning. I opgørelser er dette forbrug omregnet til kWh.

I tabel 1 er der vist forbruget på de 7 hovedgrupper, samt hvor mange fysiske ’enheder’ det er fordelt

på.

Rensning af spildevand står for 43 % af Novafos’ energiforbrug fordelt på 18 renseanlæg. Tilsva-

rende anvendes 28 % af vores energi til produktion af drikkevand fordelt på 17 vandværker.

I modsætning til disse to grupper står afdelingen Afløb, der håndterer transport af spildevand, kun for

15% af energiforbruget, men fordelt på ca. 953 enheder, der er geografisk fordelt ud over hele vores

forsyningsområde.

Udviklingen inden for hver hovedgruppe er beskrevet i afsnit 3.


Figur 1: Energiforbruget i Novafos fordelt på hovedanvendelser

Tabel 1: Novafos' Samlede energiforbrug Antal

enheder 2017 2018 2019

GWh

Vand Produktion 17 7,2 7,5 7,6

Vand Distribution 5 0,4 0,5 0,8

Afløb Transport 953 5,3 4,0 4,0

Rensning 18 11,9 12,1 11,1

Transport (biler) Ca. 150 2,0 1,9 1,9

Lys og varme adm. og driftslokationer 7 0,3 0,5 0,7

Opvarmning produktionsanlæg 16 1,8 0,4

Totalt 27,1 28,3 26,7

29%

3%

15%

42%

7%

3% 1%

Vand Produktion

Vand Distribution

Afløb Transport

Rensning

Transport (biler)

Lys og varme adm. ogdriftslokationer

Opvarmningproduktionsanlæg


3 Politik og strategi

Novafos ønsker at være en miljøansvarlig virksomhed, hvor vi har fokus på at være ressourcebevid-

ste. Vi arbejder til stadighed med at øge genbrug og genanvendelse og på at reducere vores energi-

forbrug.

I forhold til vores daglige virke – dels den løbende drift og vedligeholdelse og dels ombygning og re-

novering af vores anlæg – arbejder vi med at sikre en bæredygtig håndtering af vand. Det udmønter

sig i, at vi i det daglige og i vores projekter vægter følgende forhold:

• Forsyningssikkerhed

• Vandkvalitet – dels kvaliteten af drikkevand og dels af det rensede spildevand

• Miljøhensyn

• Arbejdsmiljøet

• Energiforbrug

• Økonomi

Forholdene er nævnt i prioriteret rækkefølge, men alle forhold indgår i vores vurderinger og priorite-

ringer.

I forhold til vores energianvendelse er der tre overordnede mål:

• Reducere udledningen af CO2, herunder et mål om kun at anvende ’grøn’ el

• Øge energieffektiviteten gennem:

o Løbende drift og vedligehold af vores produktionsanlæg

o Indtænke energieffektivisering i renovering af anlæg og ledninger

• Øge genanvendelse af biomassen i spildevandet til energiproduktion samt egen produktion af

energi.

Energieffektiviteten måles som:

• Energiforbrug pr. m3 produceret vand (kWh/m3)

• Energiforbrug pr. m3 behandlet spildevand (kWh/m3)

• Energiforbrug pr. PE behandlet spildevand (kWh/PE COD)

• Energiforbrug pr. m3 transporteret spildevand (kWh/m3)

3.1 Aftale om indkøb af certificeret el

Der indgået aftale om, at al den el vi køber fra 1.januar 2018 til 31.december 2021, er certificeret el

fra vind eller vand. På årsbasis skal aftalen sikre en ligelig fordeling mellem disse to kilder.


4 Udvikling i energiforbrug og indsatser 2019

4.1 Kortlægning af energiforbrug til rensning af spildevand

I tabel 2 er vist energiforbruget pr. renseanlæg, og i figur 2 er vist den procentvise andel pr. rensean-

læg.

Figur 2: Fordeling af elforbrug på de 18 renseanlæg

SAL Lillerød Renseanlæg

6%

SAL Lynge Renseanlæg

2%

SAL Sjælsmark Renseanlæg

2%

SEG Slagslunde Renseanlæg

1%

SEG Stenløse Renseanlæg

6%

SEG Ølstykke Renseanlæg

6%

SFR Frederikssund Renseanlæg

10%

SFR Hyllingeriis Renseanlæg

3%

SFR Neder Dråby Renseanlæg

2%

SFR Slangerup Renseanlæg

4%

SFR Tørslev Renseanlæg

3%

SFR Vejleby Renseanlæg

1%

SFU Stavnsholt Renseanlæg

12%

SHØ Usserød Renseanlæg

13%

SMÅ Måløv Renseanlæg

17%

SRU Bistrup Renseanlæg

3%

SRU Sjælsø Renseanlæg

4%

SRU Vedbæk Renseanlæg

4%


Tabel 2: Elforbrug til rensning af spildevand 2019

El Vand-

mængde Stof-

belastning KPI KPI

kWh/år m3/år PE (COD) kWh/m3 kWh/PE

SAL Lillerød Renseanlæg 638.838 1.898.049 18.025 0,3 35

SAL Lynge Renseanlæg 242.685 425.375 3.465 0,6 70

SAL Sjælsmark Renseanlæg 273.852 460.055 3.432 0,6 80

SEG Slagslunde Renseanlæg 102.553 174.195 1.370 0,6 75

SEG Stenløse Renseanlæg 683.021 1.059.173 12.947 0,6 53

SEG Ølstykke Renseanlæg 672.021 1.528.582 11.757 0,4 57

SFR Frederikssund Renseanlæg 1.110.579 2.169.930 33.746 0,5 33

SFR Hyllingeriis Renseanlæg 346.941 426.490 4.341 0,8 80

SFR Neder Dråby Renseanlæg 201.025 370.995 2.646 0,5 76

SFR Slangerup Renseanlæg 458.990 771.255 9.521 0,6 48

SFR Tørslev Renseanlæg 345.422 501.842 5.416 0,7 64

SFR Vejleby Renseanlæg 90.952 152.673 755 0,6 120

SFU Stavsholt Renseanlæg 1.392.558 1.662.624 3.334 0,8 104

SHØ Usserød Renseanlæg 1.473.985 3.951.093 48.011 0,4 31

SMÅ Måløv Renseanlæg 1.877.940 3.976.914 57.184 0,5 33

SRU Bistrup Renseanlæg 372.838 930.660 5.088 0,4 73

SRU Sjælsø Renseanlæg 477.816 1.631.973 11.407 0,3 42

SRU Vedbæk Renseanlæg 436.067 1.827.300 8.776 0,2 50

Rensning i alt 11.198.082 23.919.178 251.221 0,5 95

Der er beregnet to nøgletal (KPI) for hvert anlæg, dels i forhold til de vandmængder, der behandles

(KPI-1: kWh/m3), og dels i forhold til stofbelastningen (PE), der renses for (KPI-2: kWh/PE).

KPI-1 for kWh/ m3 er baseret på flowmåler, men hvor nedbørsmængde har indflydelse på resultat.

KPI-2 for kWh/PE er baseret på 12 eller 24 døgnanalyser, hvorved den statiske usikkerhed er ret

stor, og der ses derfor større udsving i årsresultat og dermed nøgletal.


Figur 3: Specifik energiforbrug til rensning af spildevand

Det specifikke energiforbrug herunder KPI’er kan ikke direkte sammenlignes, da alle anlæg er for-

skellige i størrelse og design, men skal sammenlignes for det enkelte anlæg hen over en årrække.

Stavnsholt har nogle meget skrappe udledningsvilkår og derfor krav om energitung efterpolering.

Vejleby og Slagslunde, som er meget små anlæg på omkring 1.000 PE, vil ligge højere, da en del af

energiforbruget er uafhængigt af anlægsstørrelse.

Hyllingeriis er designet med både ind- og udløbspumpestation og desuden afvandes der slam fra

Vejleby.

-

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

-

20

40

60

80

100

120

140

kW

h/m

3

kW

h/P

E

kWh/m3 kWh/PE


4.1.1 Udvikling

Figur 4: Udviklingen i elforbrug, vandmængder og PE samlet for de 18 renseanlæg

Tabel 3: Udvikling i elforbrug, vandmængde og belastning (PE (COD)) samlet for de 18 renseanlæg

Renseanlæg samlet 2017 2018 2019

Elforbrug 11.851.948 12.040.907 11.198.082

Vandmængde 24.161.872 20.097.855 23.919.178

PE (COD) 261.070 261.525 251.221

Der er en svagt faldende trend for elforbrug og PE fra 2017 til 2019, hvorimod behandlet vand-

mængde er steget med ca. 20 % fra 2018 til 2019. Som det fremgår af grafen, har vandmængden

ikke indflydelse på elforbruget.

På figur 5 er vist ændringen i elforbruget på de enkelte anlæg. I det følgende er der givet en forkla-

ring for de anlæg, hvor der har været en væsentlig udvikling.

-

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

0

5.000.000

10.000.000

15.000.000

20.000.000

25.000.000

30.000.000

2017 2018 2019

PE

El [k

Wh]

Vandm

ængde [

m3]

El forbrug Vandmængde PE (COD)


Figur 5: Udviklingen i elforbrug for de 18 renseanlæg fra 2017 til 2019

På Sjælsmark Renseanlæg er der i 2018 etableret forsinkelsesbassin med fyldepumper og skyllesy-

stem, hvilket vil betyde et øget elforbrug fremadrettet. Mindre forbrug i 2018 skyldes byggeperioden,

hvor der har været etableret byggestrømsmåler.

På Ølstykke Renseanlæg er der udført en optimering af beluftning m.m., se punkt under energieffek-

tivisering.

På Frederikssund Renseanlæg skyldes reduktionen en udvidelse af beluftningsarealet, se punkt un-

der energieffektivisering.

-

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1.400.000

1.600.000

1.800.000

2.000.000

kWh/år 2017 kWh/år 2018 kWh/år 2019


Figur 6: Udviklingen i det specifikke energiforbrug målt i forhold til stofbelastning (KPI-2: kWh/PE).

Figur 7: Udviklingen i det specifikke energiforbrug målt i forhold til vandmængder (KPI-1: kWh/m3)

Da energiforbrug er væsentligt mere afhængig af den stofmæssige belastning end den hydrauliske

belastning, falder nøgletal for kWh/m3, da den behandlede vandmængde er steget med ca. 20 %.

0

20

40

60

80

100

120

140

kW

h/P

E

2017 2018 2019

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1,4

kWh

/m3

2017 2018 2019


4.1.2 Varmeforbrug

Tabel 4: Energi til opvarmning renseanlæg Type Enhed 2017 2018 2019

Mtq kWh Mtg kWh Mtg kWh

Måløv Renseanlæg Gas 13.524 148.764 84.574 930.314 1.629 17.919

Usserød Renseanlæg Gas 3.139 34.529 3.984 43.824 2.069 22.759

Stavnsholt Renseanlæg Gas 21.292 234.212 31.788 349.668 7.337 80.707

Slangerup Renseanlæg Gas 3.072 33.792 4.353 47.883 3.146 34.606

Lillerød Renseanlæg Gas 6.544 71.984 7.350 80.850 1.305 14.355

Lynge Renseanlæg Gas 5.172 56.892 4.768 52.448 2.600 28.600

Ølstykke Renseanlæg Gas 4.464 49.104 4.014 44.154 3.290 36.190

Sjælsø Renseanlæg Gas 3.398 37.382 3.749 41.239 3.849 42.339

Bidstrup Renseanlæg Gas 646 7.102 609 6.699 105 1.155

Sjælsmark Renseanlæg Olie 3.330 33.517 2.000 20.112

I alt 1.630.596 298.742

På Måløv, Usserød og Stavnsholt Renseanlæg anvendes gas hovedsageligt til opvarmning af rådne-

tank, mens det på de øvrige anlæg anvendes til opvarmning af bygninger til produktionsudstyr.

4.1.3 Udvikling

Måløv Renseanlæg har haft en stor afvigelse i 2018, hvor der var problemer med gassystemet, så

gasmotor havde mindre driftstid, og der måtte støttefyres med gas for at holde rådnetanken i drift. I

2019 har gasmotoren kørt uden større problemer, hvorfor gaskøbet er væsentligt reduceret.

Årsagen til afvigelsen på Stavnsholt Renseanlæg skyldes havari på gasmotor i 2018, som betød en

længere periode, hvor der måtte støttefyres med gas. Gasmotoren har kørt uden væsentlige proble-

mer i 2019.

4.1.4 Energieffektivisering på renseanlæg

I efteråret/vinteren 2017/2018 blev der udført en energiscreening af 15 af vores renseanlæg. I alt er

der 18 renseanlæg i Novafos, hvoraf 2 af anlæggene skal nedlægges inden for de kommende år, og

1 er under ombygning.

Energigennemgang på de 15 renseanlæg har omfattet følgende:

• Kortlægning af det nuværende energiforbrug

• Kortlægning af øvrige forbrug og ressourcer (kemi, slam, biogas)

• Kortlægning af proces og styring

• Liste over optimeringsmuligheder

Energiscreeningen danner baggrund for en prioritering, som følges op af en detaljeret kortlægning og

handlingsplan.

Der er i 2019 udført energiscreening af Stenløse Renseanlæg. Nedlæggelse af anlægget er udskudt,

da anlægget indgår i den samlede strukturanalyse, som pt. er i analysefasen.


Tilsvarende gennemføres der energiscreening af Neder Dråby Renseanlæg start 2020, da nedlæg-

gelse er udskudt pga. problemer med tilladelser.

Ombygning af Tørslev Renseanlæg blev færdig med udgangen af 2019, og der gennemføres energi-

screening start 2020.

For hvert af de 18 renseanlæg er der udarbejdet en rapport, der indeholder en liste over identifice-

rede optimeringsmuligheder for det enkelte renseanlæg.

Energiscreeningen viser, at der er et betydeligt energibesparelsespotentiale, og mange af optime-

ringsprojekterne er relativt simple at gennemføre og kræver kun en mindre investering, f.eks. ændrin-

ger i styring.

For en del projekter vil der være mulighed for at søge om energisparetilskud hos et energiselskab, og

tilbagebetalingstiden kan derfor reduceres yderligere.

Screeninger viste samtidig, at der også er et betydeligt potentiale på andre ressourcer – kemikalier,

øget biogasproduktion, mindre slammængder til bortskaffelse samt bedre styring og drift, som blandt

andet kan betyde, at flere anlæg kan køre ubemandet.

Alle identificerede optimeringsmuligheder er samlet i oversigtsark ’Opsamling af data 15 renseanlæg-

02.01.2018 D18-005099’.

4.1.5 Indsats 2019

I 2019 er der gennemført projekter på renseanlæg, som har medført realiserede energibesparelser

på 1.081.026 kWh.

Figur 8: Fordelingen af realiserede energibesparelse på renseanlæg

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

kW

h/å

r


Tabel 5: Projektoversigt 2019 energieffektivisering

Anlæg Forslag til optimering

Forslag til optimering

Potenti-ale

Nuvæ-rende energi-forbrug

Energi-bespa-relse - stime-ret (gns.)

CO2-re-duktion

Økono-misk be-sparelse

Anslået investe-ring

Energi-spare-tilskud

Af-slut-tet

Aktuel energi-bespa-relse

Aktuel CO2-re-duktion

Bistrup Rengøring af diffusorerne 180.000 2019 17.364 4.445

Bistrup

Udskiftning af gamle blæ-sere til beluft-ning

Gml = 25 kW, 700 Nm3/h. Nye med frekvensom-formere 10% 180.000 18.000 36.000 2019 79.518 20.357

Frederiks-sund

Ombygning af LT1 og LT2 for at opnå større iltnings-kapacitet

Pga. crossroll er der for lidt ilt-ningskapacitet. Diffusor-installati-onen skal udvi-des/ændres 10-30% 800.000 160.000 32.800 120.000 50.000 32.000 2019 644.768 165.061

Lillerød

Bundbeluft-ning - effekti-vitet og evt. rengøring af diffusorer. Fastholdelse af effektivitet

Et bundbeluft-ningssystem vil typisk miste ef-fektivitet gennem årene pga. til-stopning og slid og bør derfor overvåges. Ef-fekti-vitet kan falde op til 35%. 0-35% 400.000 60.000 15.360 45.000 40.000 12.000 2019 122.000 31.232

Lillerød Vurdering af omrøring

Det bør undersø-ges, om mmrørin-gen kan redu-ce-res både i N- og DN-fasten 30% 100.000 30.000 7.680 22.500 15.000 6.000 2019 30.000 7.680

Sjælsmark

Varmeforbrug - mulighed for varmegenvin-ding/over-skudsvarme

Evt. mulighed for varmepumpe på udløbsspildevand 100% 55.000 55.000 14.080 41.250 200.000 11.000 2019 10.000 2.560

Sjælsø

Mindre blæser i sandfang (og slamlager og udløb)

INDEN køb af ny blæser skal det kortlægges, hvor-dan luften skal styres til både sandfang, slamla-gertank og evt. udløb 50-80% 20.000 13.000 0 9.750 20.000 2.600 2019 8.760 2.243

Stenløse Reducer luft i sandfang 2,7 kjW 50-75% 24.000 15000 3840 11250 5000 3.000 2019 16.800 4.301

Stenløse Sænke iltset-punkt

Bliver gjort lø-bende 310.000 20.000 2019 20.000 5.120

Stenløse

Udskiftning af 4 indløbspum-per

Flytter mere vand - færre driftstimer 50% 32.000 2019 16.475 4.218

Usserød

Udskiftning af de sidste dif-fusorer

Er allerede identi-ficeret og planlagt 20% 329.000 65.800 0 49.350 13.160 2019 12.091 3.095

Vedbæk Rengøring af diffusorerne

Rengør diffuso-rerne jævnligt, da de kan miste ef-fekvitet 0-30% 200.000 30.000 7.680 22.500 15.000 6.000 2019 36.500 9.344

Ølstykke

Udskiftning af diffusorer - en til en udskift-ning - teflon overflade

Fra ca. 850 kWh/d til 600 kWh/d - 30% be-sparelse 20% 222.500 44.500 33.375 8.900 2019 66.750 17.088

4.1.6 Oversigt realiserede energibesparelser

Strategisk handleplan Novafos

Den strategiske handleplan fastsætter, at der skal gennemføres projekter med henblik på reduktion

af energiforbruget på renseanlæg med ca. 2 mio. kWh i perioden 2018-2020.

Som det fremgår af tabel 6, er målet næsten allerede opnået, og der forventes ikke udfordringer med

at nå det endelige mål.


Tabel 6: Oversigt over realiserede energibesparelser

Projekter 2017 19.250 kWh/år

Projekter 2018 785.190 kWh/år

Projekter 2019 1.081.026 kWh/år

I alt 2017-2019 1.885.466 kWh/år

Pipeline 2020 652.297 kWh/år

Pipeline 2021 (foreløbig) 525.000 kWh/år

Energibesparelse beregnes ud fra driftstimer og målinger af energiforbrug før og efter ombygninger

og dokumenteres i oversigtsark.

Energibesparelse for projekter udført i 2019 forventes at slå igennem i opgørelse for 2020.

4.2 Kortlægning energiforbrug inden for Afløb

Afdelingen Afløb i Novafos driver ca. 1.250 pumpestation. Heraf er kun til 952 stk. tilknyttet en el-in-

stallation, der er ejet af Novafos. De resterende ca. 300 pumpestationer er husstandspumpestatio-

ner, som er tilsluttet installation i det pågældende hus. Energiledelsesnotat forholder sig kun til de

952 el- installationer og fokuser på pumpestationer med et elforbrug større end 30.0000 kWh.

4.2.1 Elforbrug

Tabel 7: Energiforbrug til transport af spildevand

Forbrug 2018 Forbrug 2019

kWh kWh

Spildevand Allerød 303.020 171.455

Spildevand Ballerup 42.984 225.651

Spildevand Egedal 538.896 528.281

Spildevand Frederikssund 424.584 657.047

Spildevand Furesø 471.279 487.794

Spildevand Gentofte 971.246 602.476

Spildevand Gladsaxe 264.244 255.074

Spildevand Hørsholm 279.990 316.223

Spildevand Rudersdal 612.164 678.813

Måløv rens (Bimåler) 74.215 48.570

I alt 3.982.622 3.971.384


Figur 9: Energiforbrug til transport af spildevand

Tabel 8: Udvikling i energiforbrug for pumpestationer over 30.000 kWh

Selskabsnavn Sagsnavn El 2018

kWh El 2019

kWh

215-SEG SEG Pumpestation Rørsangervej 90.150 101.248

5-SEG SEG Pst Kresten Smed Stræde 11 42.991 44.369

215-SEG SEG Pst. Bakken 6 70.188 44.552

220-SFR SFR Pst. Havnegade 1 Fr. Sund 37.392 49.470

220-SFR SFR Pst. Smedetoften 5 Fr. Sund 39.471 20.690

225-SFU SFU Pst. Dybedalsvej 32 77.959 78.278

225-SFU SFU Pst. Farumgårds Alle 4 43.379 51.051

225-SFU SFU Pst. Ballerupvej 79 100.510 123.043

230-SGE SGE Pst. Strandlund 150 Charlottenlund 35.472 46.094

230-SGE SGE Pst. Kystvejen 26 Charlottenlund 517.522 288.186

230-SGE SGE Pst. Tuborg Sundbypark 15 Hellerup 339.426 248.100

235-SGL SGL Pst. Bagsværdvej Bagsværd 80.742 95.729

235-SGL SGL Pst. Mørkhøj Parkalle 1 Søborg 68.699 78.669

240-SHØ SHØ Pst. Bukkeballevej 164.824 206.373

205-SAL SAL Pst. Sjælsmarkvej 29 36.310 44.432

245-SRU SRU Pst. Soldraget Birkerød 85.480 51.420

245-SRU SRU Pst. Vejlesøvej 16 Holte 199.116 225.537

245-SRU SRU Pst. Egebækvej 127 Nærum 77.129 82.014

245-SRU SRU Pst. Søvej 45 Holte 67.470 73.768

Samlet sum 2.174.228 1.953.022

-

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

Forbrug 2018 kWh Forbrug 2019 kWh


Figur 10: Udvikling i energiforbrug for store pumpestationer

Energiforbruget for de store pumpestationer er faldet med ca. 10 %. Hovedårsagen er, at ombygnin-

gen af Kystvej 26 er færdig, så byggeplads og midlertidig overpumpning er fjernet.

4.2.2 Udvikling

Samlet energiforbrug til transport af spildevand er stationært fra 2018 til 2019.

4.2.3 Varmeforbrug Afløb

Tabel 9: Energiforbrug til opvarmning af anlæg, Afløb

Type Enhed 2017 2018 2019


Kystvejen 26 Charlottenlund Pumpestationer Gas 7.956 87.516 6.814 74.954

1.915 21.065

Strandlund 150 Charlottenlund Pumpestationer Gas 4.038 44.418 6.432 70.752

2.594 28.534

Tuborg Sundpark 15 Pumpestationer Fjernvarme 63.479

199 55.225

I alt 131.934 145.706 104.824

4.2.4 Udvikling

Forbruget er faldet ca. 50 %, hvilket hovedsageligt skyldes en mild vinter.

4.2.5 Energieffektivisering

Med udgangspunkt i ovenstående er det besluttet at gennemføre energiscreening på pumpestationer

med et elforbrug, der overstiger 30.000 kWh. Gennemførelse af energiscreening er i gang og forven-

tes afsluttet ultimo 2020.

-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000El 2018 kWh El 2019 kWh


4.3 Kortlægning af energiforbrug til produktion og distribution af drikkevand

Tabel 6 viser energiforbruget til produktion af drikkevand på vores 17 vandværker samt til distribution

af drikkevand. Det er det samlede forbrug til indvinding, behandling og udpumpning. Herudover er

energiforbruget opgjort på de 5 store trykforøgerstationer, og energiforbruget på distributionsnettet.

Energiforbruget og vandmængder for 2019 er vist samt det specifikke energiforbrug for 2017 – 2019.

Tabel 10: Det relative energiforbrug til produktion og distribution af drikkevand 2017 – 2019

Anlæg El Ud- pumpede

El/m3

2019 2019 2017 2018 2019

1.000 kWh 1.000 m3/år kWh/m3

Ballerup Vandværk 255 493 0,49 0,46 0,52

Lautrup Vandværk 154 406 0,34 0,32 0,38

Pilegårdens Vandværk 136 214 0,38 0,39 0,64 *

Måløv Vandværk 120 251 0,58 0,61 0,48

Ølstykke Vandværk 344 614 0,53 0,62 0,56

Dalby Vandværk 29 39 0,67 0,58 0,75

Femhøj Vandværk 107 225 0,59 0,51 0,47

Marbæk Vandværk 222 539 0,32 0,29 0,41

Skovsognets Vandværk 43 104 0,00 0,32 0,41

Ådalens Vandværk 282 521 0,66 0,57 0,54

Ermelundsværket 1.782 3.524 0,47 0,51 0,51 **

Bagsværd Vandværk 396 991 0,42 0,42 0,40 **

Søborg Vandværk 273 635 0,42 0,44 0,43

Holte Vandværk 468 963 0,00 0,48 0,49

Nærum Vandværk 205 401 0,52 0,53 0,51

Trørød Vandværk 216 442 0,49 0,42 0,49

Sjælsø Vandværk 2.606 6.705 0,38 0,39 0,39 **

Produktion 7.637 17.065 0,44 0,44 0,45

Hanevad Trykforøger 70 341 0,43 0,46 0,21

Skovvejen Trykforøger 169 1.751 0,08 0,08 0,10

Jægersborg Trykforøger 146 2.785 0,05 0,05 0,05

Tinghøj Trykforøger 45 -8 0,33 0,14

Vesterbyvej Trykforøger 164 2.156 0,05 0,07 0,08

Andet 230 0

Distribution 824 7.024

I alt 8.461

*) Der er usikkerhed om opgørelse af energiforbruget i 2017 og 2018

**) Elforbrug opgjort via SRO


Figur 9 viser den relative fordeling af elforbruget knyttet til de 17 vandværker. To af de værkerne for-

bruger 57 % af energien. Det er Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket. Disse vandværker står for

en tilsvarende del af produktionen, nemlig 60 %.

Sjælsø 32%

Ermelundsværket25%Holte

6%

Ølstykke 5%

Bagsværd 4%

Ådalens 4%

Søborg 4%

Ballerup 3%

Marbæk 3%

Trørød 3%

Nærum 3%

Lautrup 2%

Pilegårdens

2%

Måløv 2%

Femhøj 1%

Skovsognets 1%

Dalby 0%

Figur 9: Fordelingen af elforbrug mellem vandværkerne


Figur 12: Det specifikke energiforbrug til produktion af drikkevand pr. vandværk 2017-2019

Elforbruget til produktion af drikkevand ligger på samme niveau i årene 2017 til 2019, se tabel 1. I

2019 var det 7,6 mio. kWh. Det specifikke energiforbrug for den samlede produktion på de 17 værker

er tillige uforandret, 0,44-0,45 kWh/m3. Der er dog forskydninger på det enkelte vandværk, se fig. 12.

Energiforbruget til produktion af drikkevand kan opdeles i 4 hovedprocesser: Indvinding, behandling,

udpumpning og andet. I figur 13 er der vist forbruget på Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket for

2017-2019.

Når man ser på udviklingen i det specifikke energiforbrug fra år til år, vil en meget væsentlig årsag til

forskydning være begrundet i ændringer i, hvilke boringer (kildepladser), der indvindes fra. Ændrin-

gerne kan have mange forskellige begrundelser. De væsentlige grunde er driftsmæssige forhold,

f.eks. at boringer tages ud af drift af tekniske årsager, eller at der sker ombygning på det enkelte

vandværk. Det er belyst ud fra energiforbruget på Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket.

Sjælsø Vandværk har to proceslinjer, Anlæg I og Anlæg II. De adskiller sig fra hinanden ved, at de

indvinder fra forskellige kildepladser, og at der på Anlæg II er en kraftigere beluftning, der har til for-

mål at afblæse methan. Energiforbruget til selve indvindingen er dobbelt så høj på Anlæg II som til

Anlæg I, hvilket primært skyldes en større løftehøjde, og at der bruges 10 gange mere energi til be-

handling af vandet. Samlet betyder det, at der anvendes 60 – 70 % mere energi til produktion af drik-

kevand på Anlæg II i forhold til Anlæg I.

0,00

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

0,80

kW

h/m

3

2017 2018 2019


Når man sammenligner Sjælsø Vandværk med Ermelundsværket, ses et væsentligt større energifor-

brug til indvindingen, hvilket kan tilskrive forskel i løftehøjde. Energiforbruget til udpumpningen er det

samme på de to værker, da løftehøjder ved udpumpningen er den samme på de to værker.

Energiforbruget stiger over tid i den enkelte boring, fordi boringen klokker til med okkerslam. Ha-

stigheden, hvormed dette sker, er meget forskellig. Når man ser på udviklingen i energiforbruget fra

2017 til 2019 på de kildepladser, der er knyttet til Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket, ses der en

generel stigning. I løbet af 2020 er der planlagt en rensning af en række af boringerne.

På nuværende tidspunkt foreligger der alene en detaljeret energiopgørelse på disse to værker, hvor-

for det ikke er muligt at begrunde ændringer fra 2017 til 2019 lige så detaljeret for de øvrige værker.

Indvindingen fra Marbæk, Ådalen og Ølstykke skal ses samlet. Imellem de to år er der sket en meget

markant forskydning mellem indvindingen fra de boringer, der er knyttet til disse 3 værker, da indvin-

dingen er omlagt ad flere omgange på grund af forurening af grundvandet.

På tilsvarende vis skal produktionen på Holte, Nærum og Trørød Vandværk ses samlet. Her har der

også været en markant forskydning. Det er begrundet i, at Holte Vandværk blev hovedrenoveret frem

til efteråret 2017. Det betød, at der blev indvundet og behandlet vand over en længere periode, der

ikke blev pumpet ud til forbrugerne, samtidig med at al produktion til forbrug skete fra Nærum Vand-

værk og Trørød Vandværk.

0,00

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

2017 2018 2019 2017 2018 2019 2017 2018 2019 2017 2018 2019

Anlæg I Anlæg II Sjælsø Ermelundsværket

kW

h/m

3

Figur 13: Energiforbruget opdelt på hovedprocesser på Sjælsø Vandværk (Anlæg I og Anlæg II) og Ermelundsværket

Indvindingen Behandling UV Udpumpning Andet


4.3.1 Opvarmning af produktionsanlæg

De fleste vandværker anvender elvarme som opvarmningsform, og dette forbrug indgår i det sam-

lede elforbrug. På nogle vandværker anvendes der gas eller fjernvarme som opvarmningskilde af

bygninger.

Tabel 11: Energiforbrug til opvarmning af vand produktionsanlæg

Type Enhed 2017 2018 2019


Lautrup Vandværker Gas 805 8.855 885 9.735 660 7.260

Holte Vandværker Fjernvarme 22.511 21.907

I alt 8.855 32.246 29.167

0

50

100

150

200

250

300

350

Sandh

olm

Nebbe

gård

Mo

rtenstr

up

Lang

str

up

Niv

å

Ulle

rød

Opnæ

sgård

Rungste

d

Erm

elu

nde

n

Ga

lop

ba

ne

n

Bre

gne

gård

en

Kild

eskoven

Anlæg I Anlæg II Ermelunden

kW

h/m

3

Figur 14: Det specifikke energiforbrug til indvinding af drikkevand opgjort pr. kildeplads

2017 2018 2019


4.3.2 Energieffektivisering

Der skulle gennemføres en energiscreening på alle 17 vandværker i løbet af 2019.

Energiscreeningen på de 17 vandværker omfatter følgende:

• Kortlægning af det nuværende energiforbrug

• Kortlægning af proces og styring

• Liste over optimeringsmuligheder

Det har vist sig, at det har taget længere tid at gennemføre, så en samlet vurdering foreligger først

primo 2020.

4.3.3 Anlæg II

I 2019 har der være arbejdet på at renovere beluftningen på Anlæg II på Sjælsø Vandværk. Det har

været en meget omfattende renovering, hvor planlægning blev startet op i 2012. Renoveringen

havde følgende målsætninger:

• Sikre en effektiv afblæsning af methan

• Sikre en høj drikkevandshygiejne

• Sikre et godt arbejdsmiljø

• Sikre en energieffektiv proces

Det viste sig vanskeligere end først antaget af finde en proces, der kunne indfri disse målsætninger.

I efteråret 2016 lykkedes det at finde en løsning efter at have testet to mulige koncepter. Første halv-

del af anlægget blev sat i drift i efteråret 2018 og den anden halvdel i sommeren 2019. Den endelige

indkøring er afsluttet i efteråret 2019. Energiforbruget er blevet reduceret med ca. 40 % fra omkring

0,1 kW/m3 til 0,056 kWh/m3. I 2019 blev der behandlet 3,6 mio. m3 vand på Anlæg II, så det giver en

potentiel energibesparelse på 170.000 kWh, svarende til 2,5 % af det samlede energiforbrug på

Sjælsø Vandværk. Denne vil først slå fuldt ud igennem i 2020.

4.3.4 Kortlægning af energiproduktion

Der er i dag etableret biogasanlæg på Stavnsholt, Usserød og Måløv Renseanlæg samt solcellean-

læg på Lillerød Renseanlæg.

Energiproduktionen på Stavnsholt, Usserød og Lillerød Renseanlæg bliver solgt som grøn el til Ener-

ginet Danmark, mens elproduktionen på Måløv Renseanlæg hovedsageligt anvendes internt og skal

derfor tillægges energiforbrug.

Derudover er der på enkelte renseanlæg etableret varmepumpeanlæg, hvor varmen fra udløbsvan-

det udnyttes til opvarmning af bygninger og værksteder.

Der udestår en kortlægning af omfang og energiforbrug for varmepumpeanlæggene, da dokumentati-

onen er mangelfuld. Denne forventes udført 2020.


Tabel 12: Novafos’ samlede energiproduktion

Antal enheder 2017 2018 2019

GWh GWh GWh

Solcelleanlæg 1 0,2 0,3 0,2

Biogasmotor 3 1,3 1,2 1,4

Varme 3 0,7 1,0 1,8

I alt 2,2 2,5 3,4

4.3.5 Udvikling

Der er er ingen væsentlig ændring i elproduktionen.

4.4 Kortlægning af energiforbrug til transport

Tabel 13: Transport – Novafos’ egne køretøjer

2017 2018 2019

Diesel l 182.520 173.154 172.975

Benzin l 16.977 18.286 22.101

El-ækvivalent kWh 1.988.616 1.906.243 1.938.876

I forhold til energiforbrug til egen transport gennemføres der løbende en overvågning af forbruget.

Der er ikke gennemført en egentlig kortlægning. En sådan planlægges i 2020.

Registreringen af de kørte km har ikke være retvisende, så der kan ikke opstilles nøgletal. Der arbej-

des med at optimere den nødvendige registrering.

4.4.1 Udvikling

Der er er ingen væsentlig ændring.

4.5 Kortlægning af energiforbrug til rumopvarmning og lys til administrations- og

driftslokationer

Energiforbruget til rumopvarmning dækker over energi til opvarmning og lys. Novafos fik et nyt domi-

cil pr. 1. april 2018, hvor al administration blev samlet på Blokken 9-13 i Birkerød. Udover dette er

der mindre administrative funktioner på 6 andre lokaliteter.


Tabel 15: El + rumopvarmning af driftslokationer (forbrug indgår i samlet opgørelse)

Varmetype 2017 2018 2019

kWh kWh kWh

Sjælsø Vandværk El 80.467 74.996 83.327

Usserød Renseanlæg Elvarme, el 89.633 70.392

Måløv Rens El og fjernvarme 0 0 0

Marbæk Vej Varmepumpe, el 25.371 76.551

I alt 80.467 190.000 230.270

4.5.1 Udvikling

Administrationslokaler på Ågerupvej har ikke været anvendt i 2019, og med udgang af 2019 er lokali-

teten solgt.

5.0 ESG Miljønøgletal

ESG står for Environmental, Social og Governance og er informationer, som kan bruges til at

screene virksomheder for f.eks. deres påvirkning af miljøet eller klimaet og på den måde sikre sig, at

de arbejder i en bæredygtig retning.

Med ESG-nøgletallene følger nogle definitioner, som gør det nemt for virksomhederne at tage nøgle-

tallene til sig og præsentere deres miljømæssige indsats i årsregnskaberne på en måde, der er brug-

bar for investorer og analytikere. Hvis ESG-anbefalingerne bliver fulgt, vil det være muligt at sam-

menligne de største danske virksomheders aftryk på miljøet, klimaet og det sociale område på tværs

af brancher og sektorer.

Ved beregning af CO2-udledninger er der benyttet konverteringsfaktorer for emissioner 2018 fra Dan-

marks Statistik.

Novafos har en politik om, at indkøbt el skal være produceret af vedvarende energi (miljøcertifikater),

hvilket betyder, at elforbrug ikke indgår i CO2-nøgletal.

Tabel 16: ESG Nøgletal

Environment miljødata Enhed Resultat

2019

CO2e, scope 1 tons 899

CO2e, scope 2 tons 20

Energiforbrug baseret på vedvarende energi GJ 86.040

Energiforbrug samlet GJ 95.400

Vedvarende energiandel % 90

Definitioner:

CO2e scope 1: Direkte emissioner der stammer fra selskabets egen forbrænding af brændsler samt

emission fra procesanlæg.

CO2e scope 2: Købt el, fjernvarme eller fjernkøling. Energi baseret på vedvarende energi indgår

ikke.

Documents

Energi 2019 - Novafos...Energi 2019 Side 3 25 Figur 1: Energiforbruget i Novafos fordelt på hovedanvendelser Tabel 1: Novafos' Samlede energiforbrug Antal enheder 2017 2018 2019 GWh