ENERGI - aau.dk · energi 2 flyt verden fra fossil til fremtid energi er et fundament for menneskers livsvilkÅr og et vigtigt punkt pÅ bÅde den danske og internationale dagsorden

E S B J E R G

E N E R G I I N G E N I Ø R I E S B J E R G

E N E R G I

E N E R G I

2

F LY T V E R D E NF R A F O S S I L

T I L F R E M T I D

ENERGI ER ET FUNDAMENT FOR MENNESKERS LIVSVILKÅR OG ET VIGTIGT PUNKT PÅ BÅDE DEN

DANSKE OG INTERNATIONALE DAGSORDEN.

I Danmark er 28.000 personer beskæftiget på fuld tid med produktion af

offshore energi. Næsten 14.000 af disse personer er beskæftiget inden

for vind- og bølgeenergi, mens olie- og gasområdet beskæftiger godt

14.000 personer. Energisektoren er i konstant udvikling, og der er brug

for endnu flere energiingeniører i fremtiden.

Energiuddannelsen i Esbjerg har fokus på forbrændingsteknik og offshore

energi. I løbet af uddannelsen arbejder du med udvikling af intelligente og

effektive metoder og teknologier til udnyttelse af energiressourcerne. Du

beskæftiger dig med modellering af komplekse offshore energisystemer,

forbrændingsteknik og bioenergisystemer.

På Energiuddannelsen i Esbjerg kan du blive én af dem, som skaber den

energifremtid, som vi alle har brug for.

E N E R G I

3

F LY T V E R D E NF R A F O S S I L

T I L F R E M T I D

BACHELORUDDANNELSEN

En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på

3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre

på en kandidatuddannelse og derved blive civilingeniør.

CIVILINGENIØRUDDANNELSEN

Civilingeniøruddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, som bygges

ovenpå en teknisk bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale

og giver dig en kandidatgrad med titlen civilingeniør (cand.polyt.) efter

bestået eksamen.

STUDIETSOPBYGNING

BACHELOR 3 ÅR CIVILINGENIØR 2 ÅR

V I L D U V I D E M E R E ? E S B J E R G . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G @ E S B J E R G . A A U . D K

E N E R G I

4

BACHELOR I ENERGI

BACHELORUDDANNELSEN I ENERGI ER EN 3-ÅRIG

FORSKNINGSBASERET UDDANNELSE, SOM GIVER DIG ET

INGENIØRMÆSSIGT GRUNDLAG MED STÆRKE KOMPETENCER

INDEN FOR OMRÅDERNE MEKANISKE, ELEKTRISKE,

TERMODYNAMISKE OG REGULERINGSMÆSSIGE SYSTEMER.

PÅ 5. SEMESTER KAN DU VÆLGE EN AF

SPECIALISERINGSRETNINGERNE DYNAMISKE SYSTEMER

ELLER TERMISKE PROCESSER.

E N E R G I

5

1. SEMESTER

På 1. semester lægges hovedvægten på såvel samfundsmæssig som

teknisk analyse af et produkts funktionalitet. Lidt forenklet kan det

siges, at projektarbejdet tager sit udgangspunkt i en samfundsmæssig

virkelighed – et energisystem- og ender med en model af (en del af) dette

system, dvs. en teknisk model til test af funktionalitet, der kan anvendes

til at undersøge, hvordan energistrømmene er i sådan et system.

Eksempler på projekter på 1. semester er:

• Udformning af et fremtidigt bæredygtigt biogasanlæg

• Bioraffinaderier i fremtidens energiforsyning

• Design af et airconditionanlæg baseret på et solcellesystem til et

parcelhus

• Design og virkemåde for solfangeranlæg.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejdes der med spørgsmålet: Kan vi lave en given type

komponent eller maskine, sådan at den kan afsættes på markedet og

løse et bestemt problem, tilgodese et givent behov eller forbedre vores

livsvilkår? Kan vi samtidig lave det, så vi opnår en bedre energieffektivitet?

Semestret byder også på grundlæggende teoretiske kurser inden for

mekanik, termodynamik og el-lære, som støtter op om projektarbejdet.


• Lagring af overskydende el fra solceller og kontrolsystem til lagring

af el på batterier

• Generatorstyring af husstandsvindmøller og hvordan disse vindmøller

påvirker el-nettet

• Design af Stirling motor ud fra betragtninger over mulige

afsætningsmuligheder

• Design af et Uninteruptable Power Supply (UPS) system til en bestemt

case, fx sygehus eller serverpark.

3. SEMESTER

På 3. semester tager du udgangspunkt i et system, hvor energi

skal konverteres fra en form til en anden. Det kan være et

elektrisk eller et termisk system. Det afgørende på dette

semester er at lære den grundlæggende teori om disse

former for energisystemer og om konverteringen mellem

forskellige energiformer. Samtidig lærer du om nogle af

de beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes

på simple systemer af denne art. Et centralt element er her,

at teori og praksis går hånd i hånd, og at modellerne derfor

eftervises ved praktiske forsøg i laboratoriet.


• Design af et jordvarmeanlæg eller airconditionsystem til en

husstand, hvor du beskæftiger dig med varmepumper og behovet for

opvarmning/køling og dimensionering af systemerne

• Et batteri-superkapacitator hybridsystem til elektriske biler, hvor

batteriers høje energifylde og superkapacitatorers høje effekttæthed

benyttes til at skabe et effektivt system, der fylder og koster mindre

• Lynkøling af dåsesodavand, hvor du ser på alternativer til en

strømslugende sodavandsautomat og kommer frem til et konkret

design. Det kan fx være at køle væsken gennem et rør eller at spinne

en dåsesodavand hurtigt rundt i et koldt medie umiddelbart før

servering

• Dimensionering af energilagring til bygningsintegrerede solceller. Her

analyseres en eksisterende bygning, og der beregnes på størrelsen

af batterilager, antal solceller m.m. samt på den besparelse, det vil

resultere i.



” S A M A R B E J D E M E D V I R K S O M H E D E R E R

E N S T O R D E L A F U D D A N N E L S E N O G E T

V I G T I G T R E D S K A B T I L E N V I D E R E K A R R I E R E ”

Jeg startede med at læse energi, fordi det inspirerede mig til at

tænke innovativt og fremtidsorienteret. Dette har også afspejlet

sig i et af de projekter, jeg har arbejdet med, omhandlede im -

plementeringen af et varmepumpesystem i Esbjerg. I den

forbindelse fik vi muligheden for at samarbejde med virk-

somheder i Esbjerg.

Aalborg Universitet Esbjerg er med til at fremme sociale

såvel som faglige kompetencer. Universitetet lægger

stor vægt på gruppearbejde, hvilket er en vigtig

kvalitet for mange virksomheder. Dermed er

AAU Esbjerg med til at klæde én godt på til en

fremtid i erhvervslivet, og Esbjerg er generelt

en god studieby, da der er mange forskellige

gratis aktiviteter og virksomheder, der har

relevans for studiet. Alt i alt er Esbjerg en by,

der har øje for fremtiden, og den vil jeg gerne

være en del af.

Rikke Pedersen

Studerende på bacheloruddannelsen i Energi i Esbjerg

E N E R G I

6

6. SEMESTER

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for et udvalgt område

på din valgte specialisering.

• Dynamiske systemer har fokus på syntese og design af komponenter

eller systemer til offshore eller maritime systemer. Desuden

analyserer og vurderer den studerende, hvordan teknologierne spiller

sammen, og hvordan designprocessen optimeres.

• Termiske processer har fokus på opbygningen af strømningsmaskiner

og andre systemkomponenter, som anvendes i termiske energi-

systemer.

Eksempler på bachelorprojekter, som henvender sig til begge

specialiseringer - afhængig af hvor du har fokus:

• Aerodynamisk design af en husstandsvindmølle hvor du anvender

gængse designmetoder til det aerodynamiske layout. Vingerne

fremstilles, monteres på en eksisterende generator og afprøves i

vores dertil designede vindfelt

• Design af løbehjul til pumper hvor du undersøger designkriterierne

og fremstiller arbejdstegninger, som printes som en prototype

via 3D-printer. Derefter efterprøves designet i en dertil designet

pumpeprøvningsstand

• Design af en bølgebevægelsekompensator, til at gøre overgang fra

skib til vindmølle muligt for personel i sværere vejrforhold. Dette

kunne undersøges ved kontrol og regulering af Stewart platform/

hexa-pod, således at selvom skibet gynger, vil hexa-podens platform

være stationær i forhold til jorden, ligesom vindmøllen

• Undervandsrobotter som bruges til automatisk og/eller mere præcis

inspektion af boreplatformes stolpers tilstand.

4. SEMESTER

På 4. semester arbejder du med en termomekanisk eller en elektrisk

maskine, der skal reguleres med hensyn til energiomsætningen.

Hovedfokus på dette semester er således matematisk modellering og

regulering. I laboratoriet foretager du undersøgelser på hele systemet

eller på udvalgte dele. Undersøgelserne bruges derefter til eftervisning

og verificering af modellerne eller reguleringsstrategien.


• Regulering af en bøje så denne er lodret. Det kan fx være ved

montering af et svinghjul, hvor omdrejningstallet reguleres efter

bølgerne, og en model af, hvordan bøjen påvirkes

• Regulering af omvendt pendul (princippet bag en Segway) hvor du

skal have pendulet til at balancere ved blot at flytte støttepunktet

• To-tank system hvor du vha. en ventil regulerer niveauet i tankene

ved varierende indløbs-flow

• Design af en fartpilot til Shell Eco marathon racer som reducerer

brændstofforbruget.

5. SEMESTER

Fra 5. semester kan du vælge imellem to forskellige specialiseringer:

• Dynamiske systemer, som byder på arbejde med analyse og

design af dynamiske systemer herunder elektriske, mekaniske og/

eller hydrauliske systemer, som findes i fx vindmøller eller bølge-

energisystemer.

eller

• Termiske processer, hvor du arbejder med fagområderne køle-

og varmeteknik, forbrænding, termisk procesdesign og termiske

energisystemer.

E N E R G I

7

”A T M A N K A N B E S K R I V E V I R K E L I G H E D E N M E D

M A T E M A T I K S Y N E S J E G E R E N O R M T

S PÆ N D E N D E ”

Jeg valgte Energiingeniøruddannelsen, fordi jeg

især var interesseret i vedvarende energi. En

bachelor i energi har givet mig muligheden

for at analysere mange forskellige fysiske

systemer.

Mit seneste projekt omhandlede matematisk

modellering samt styring af en hydraulisk

kran. Meningen var, at modellen skulle

simulere kranens dynamik præcist nok til, at

der kunne designes et kontrolsystem.

Aalborg Universitet Esbjerg er et hyggeligt sted at være. Fordi

det ikke er større, kommer man hinanden ved, og universitetet

har derfor en god social atmosfære.

Som studieby har Esbjerg det, man har brug for. Der er masser

af muligheder for at fylde fritiden ud. Selv spiller jeg fodbold,

og mange af mine fodboldkammerater er studerende. Ellers

afholdes der arrangementer af ingeniørforeningen IDA og

Studiebyen Esbjerg. Det kan være alt lige fra biografture til

gokart eller paintball. Derudover er det muligt at mødes på

Huset, som er et samlingssted for studerende, hvor der bl.a.

afholdes koncerter, eller man kan nyde caféen efter en lang

studiedag.

Stefan Jespersen

Studerende på civilingeniøruddannelsen i bæredygtig

energiteknik

” E N P R O B L E M B A S E R E T L Æ R I N G S S T I L M E D

G O D T I L K N Y T N I N G T I L V I R K S O M H E D E R ”

Jeg har altid haft en stor interesse for fysik og særligt

varmetransmission og fluiddynamik. Gennem energiuddannelsen

har jeg fået mulighed for at specialisere mig i den retning.

Ud over de mere faglige matematiske og fysiske kompetencer

har uddannelsesformen på energiretningen rustet os studerende

godt til arbejdsgangen ude i virksomhederne. En problembaseret

læringsstil med god tilknytning til virksomheder gennem

studieprojekter, som udgør halvdelen af studietiden, er den

unikke grundsten i uddannelsen på Aalborg Universitet.

Da jeg startede mit studie var energiuddannelsen i Esbjerg

forholdsvis ny, og derved var det lidt usikkert ikke at vide,

hvilke jobmuligheder der ville være tilgængelige. Jeg

blev imidlertid hurtigt klar over, at de kompetencer som

energiuddannelsen kan tilbyde er efterspurgt af mange

virksomheder.

Simon Klinge Nielsen

Energiingeniør med speciale i proces- og forbrændingsteknik,

Andritz Feed & Biofuel



E N E R G I

8

C I V I L I N G E N I Ø R IS U S T A I N A B L E E N E R G Y E N G I N E E R I N G

MED EN BACHELOR I ENERGI KAN DU LÆSE VIDERE PÅ

CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I SUSTAINABLE ENERGY

ENGINEERING (BÆREDYGTIG ENERGITEKNIK).

Civilingeniøruddannelsen er engelsksproget og udbydes også for

internationale studerende. Du kan vælge mellem to forskellige

specialiseringer, som følger specialiseringerne på bachelordelen:

• Offshore Energy Systems (offshore energisystemer), hvor du

arbejder med en bred vifte af teknologier, som anvendes inden

for offshore energisystemer, herunder offshore vindmøller,

marinekraftproduktion, traditionel offshore olie- og gasproduktion,

samt avancerede undervandsrobotter mv. Disse teknologier dækker

avanceret styring, modellering, identifikation, optimering, overvågning

og diagnoseteknologier. Fælles for disse felter er, at du arbejder med

design, modellering, analyse, styring og simulering af komponenter

og systemer inden for offshore energiområdet.

• Process Engineering and Combustion Technology (proces- og

forbrændingsteknik), hvor du arbejder med systemer og komponenter

til proces- og forbrændingsteknologier. På denne specialisering

lærer du bl.a. om, hvordan man kan designe, analysere og simulere

systemer og komponenter, der indgår i kraftværker, fremstillings- og

procesindustrien.

OFFSHORE ENERGY SYSTEMS(OFFSHORE ENERGISYSTEMER)

1. SEMESTER

På 1. semester er der fokus på modellering og diagnostisering af dynamiske

systemer, der anvendes inden for offshore-energiområdet. Projektet

baseres på et mekanisk, elektrisk eller proces-system, såsom offshore

vindmølle, offshore olie- og gasproduktionsprocesser, havkøretøjer eller

undervandsrobotter mv. Det pågældende system / proces skal analyseres

og modelleres, hvorefter løsningen verificeres ved forsøg.

Eksempler på projekter er:

• Design og analyse af et hydraulisk system til bølgeenergianlæg,

hvor du analyserer og optimerer det hydrauliske system, der bruges i

konverteringen fra mekanisk (bølge-) energi til el

• Analyse og regulering af pitchsystem til offshore vindmølle i

samarbejde med Siemens Wind Power

• Realtidsovervågning og fejldiagnostisering af offshore olieproduktions-

systemer i samarbejde med Maersk Oil & Gas.

2. SEMESTER

På 2. semester opnår du viden om design, analyse, modellering og

regulering af offshore energisystemer, ligesom du får kendskab til

forholdet mellem de anvendte komponenter - herunder elektriske

maskiner, kompressorer, pumper, osv.

Eksempler på projekter kan være:

• Analyse og regulering af flydende havmøller

• Styring og regulering af undervandsrobotter

• Modellering og styring af olieseparationsproces i samarbejde med

Maersk Oil & Gas og Rambøll Olie & Gas

• Effektregulering af netforbundet konverter til offshore vindsystemer.

3. SEMESTER

Projektet på 3. semester har fokus på offshore energisystemer, hvor du

som studerende skal optimere et eksisterende system og/eller designe

et regulerings- eller diagnosticerings- og overvågningssystem til en

given applikation. Systemet er oprettet for at forbedre ydeevnen, fx

med hensyn til effektudgang, energieffektivitet eller fejlopdagelser osv.

Den foreslåede løsning skal implementeres og verificeres gennem et

eksperiment.

På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold,

enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester

på et udenlandsk universitet.

4. SEMESTER

På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af

industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det

kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet

på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en

virksomhed eller et energiforsyningsselskab.

Eksempler på specialer:

• Avanceret modellering og styring af offshore højspændingsveksel-

strømssystemer

• Avanceret styring og overvågning af offshore vindmøller

• Udvikling og kontrol af undervandsrobotter til inspektion i samarbejde

med Vestas Wind Systems.

PROCESS ENGINEERINGAND COMBUSTION TECHNOLOGY

(PROCES- OG FORBRÆNDINGSTEKNIK)

På specialiseringen i proces- og forbrændingsteknik arbejder du bredt

med teknologier til procesindustrien samt anlæg til forbrænding. Det kan

være optimering af systemer til at adskille olie, gas og vand på en offshore

olierig; det kan være en avanceret analyse af de forbrændingsprocesser,

der finder sted i termiske kraftværker; opgradering af biogas til en

E N E R G I

9

kvalitet, der kan ledes ud på naturgasnettet; implementering af en

absorptionsvarmepumpe i et fjernvarmeanlæg med henblik på at øge

effektiviteten eller design af præcise flerfase flowmetere. Fælles for

disse emner er, at du arbejder med design, analyse og simulering af

komponenter og systemer inden for proces- og forbrændingsområdet.

Dette omfatter både de nyeste værktøjer til simulering af strømninger,

herunder Computational Fluid Dynamics (CFD), samt de nyeste

eksperimentelle teknikker til måling af strømninger, emissioner, partikler

m.m. I uddannelsen lægges der vægt på at samarbejde med industrielle

samarbejdspartnere og arbejde med virkelige problemstillinger. Gennem

uddannelsen tilegner du dig viden, der kvalificerer dig til gå direkte ind

og arbejde i en proces- eller R&D-afdeling. Det kan være både lokalt,

nationalt eller internationalt.

1. SEMESTER

På 1. semester er der fokus på at lære det grundlæggende inden for

numerisk analyse af strømninger (Computational Fluid Dynamics) samt

laserbaserede metoder til måling af strømningshastighed. Projektet udføres

typisk i samarbejde med en af vores industrielle samarbejdspartnere,

og der tages udgangspunkt i en strømningskomponent eller -system,

der modelleres og analyseres. Der foretages relevante eksperimentelle

målinger til at verificere resultaterne, og projektet dokumenteres med en

videnskabelig artikel, der præsenteres ved en intern konference.


• Numerisk analyse af et Coriolis flowmeter og eksperimentel

verifikation ved brug af laserbaserede målemetoder (Laser Doppler

Anemometry)

• Numerisk analyse af et keramisk filter til filtrering af olie i procesvand

hvor du udvikler en model for strømningen gennem et porøst medie.

Resultaterne verificeres ved målinger på en teststand

• Numerisk analyse af en blandingskanal og eksperimentel verifikation

ved brug af laserbaserede målemetoder (Particle Image Velocimetry).

2. SEMESTER

På 2. semester arbejdes der bredt med relevante problemstillinger inden

for proces- og forbrændingsteknik. Semestret har fokus på, hvordan

energisystemer og komponenter kan forbedres og/eller optimeres.

Projektet udføres typisk i samarbejde med en af vores industrielle

samarbejdspartnere, og der tages udgangspunkt i en relevant

problemstilling herfra.


• Modeldannelse af pulserende strømning i terrænet som naturligt kan

opstå ved boreplatformene i Nordsøen. Dette er en del af et større

forskningsprojekt ved AAU Esbjerg

• Måling af størrelsesfordelingen af dråber fra en dyse og

bestemmelse af en korrelation mellem væskens viskositet m.m. og

størrelsesfordelingen ved brug af laserbaserede målingsmetoder.

Derefter simuleres processen ved brug af CFD

• Modeldannelse af en manuelt fyret stråforbrændingskedel og

verifikation af resultaterne ved eksperimentelle målinger på et

fuldskalaanlæg ved en industriel samarbejdspartner.

3. SEMESTER

3. semester har fokus på avancerede aspekter af proces- og

forbrændingssystemer. Projektet skal på dette semester baseres på et

proces- eller forbrændingssystem, hvortil der skal anvendes avancerede

analysemetoder, simuleringsværktøjer eller eksperimentelle metoder til

at løse en konkret problemstilling.

På 3. semester har du mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten

i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på

et udenlandsk universitet. Hvis du tager på virksomhedsophold, aftales

projektets indhold i samarbejde med en vejleder fra universitetet og en

vejleder fra virksomheden.


• Eksperimentelt parameterstudie af træpillepresser samt udvikling

af numerisk 1D model til forudsigelse af pressekraften i samarbejde

med firmaet Andritz Feed and Biofuel

• Eksperimentelt studie af ekstrudering af aluminium med henblik på

at finde årsagen til ekstruderingsfejl i samarbejde med firmaet Sapa

• Udvikling af modelleringsværktøj til termiske kraftværker i

samarbejde med firmaet Added Values.

4. SEMESTER

På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af

industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det

kan omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på 3.

semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed.

Eksempler på specialer:

• Forbedring af in-house koder til beregning af nødtømning af

procesudstyret på en offshore olierig i samarbejde med Rambøll

Olie & Gas

• CFD simulering, og forbedring af koder til termiske kraftværker i

samarbejde med B&W Vølund

• CFD simulering og eksperimentelle målinger af ventilbevægelser i en

kompressor i samarbejde med firmaet Secop

• Hydrodynamisk analyse af propel i samarbejde med Man Diesel &

Turbo

• Optimering af drift af hydrocyklon m.m. i samarbejde med Maersk Oil

& Gas.



E N E R G I

1 0

K U R S U S O V E R S I G T F O RB A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E R N E

I E N E R G I , E S B J E R G

OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - BACHELOR

Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS)

1 Fremtidens energisystemer CalculusEnergisystemers grundlæggende

fysik og opbygningProblembaseret læring i

videnskab, teknologi og samfund

2 Energiteknologier Lineær algebra Elektriske grundfag Grundlæggende mekanik

og termodynamik

3 Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer

AC-kredsløbsteori Anvendt ingeniørmatematikTermodynamik,

varmetransmission og strømningslære

4 Regulering af energiomsættende systemer (10 ECTS)

Grundlæggende regulering MekanikRealtidssystemer og

programmeringssprog

5

Offshore dynamiske systemer Elektriske maskiner Moderne digital regulering

Numeriske metoder

Design af termiske systemerModellering af

termiske systemerVarmetransmission

6

Bachelorprojekt: Regulering af offshore systemer Bæredygtige energisystemer:

Økonomi, miljø og offentlig regulering

Effektelektronik Offshore teknologi og hydraulik

Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer

Kemisk termodynamik og procesoptimering

Strømningsmaskiner

OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - CIVILINGENIØR

Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS)

1

Fluidmekaniskeanalysemetoder

Numerisk strømningslære (CFD) og flerfasestrømninger

Fluidmekanik og kompressible strømninger

Sandsynlighedsregning, stokastiske processer og

anvendt statistikModellering og identifikation

af offshore systemerSystemidentifikation og

diagnosticeringStrømningslære og

bølgehydraulik

2

Forbrændings- og/eller processystemer

ProcessimuleringForbrændingsteknik og

kemiske reaktorerOptimeringsteori og

pålidelighed

Dynamisk styring af elektriske offshore

systemerOffshore energisystemer

Regulerings- og overvågningsprocesser

og -systemer

Dynamiske modeller for elektriske maskiner

og regulering

3

Avancerede forbrændings- og processystemer

Valgfrie kurser

Avanceret regulering af offshore energisystemer

4 Kandidatspeciale

Med forbehold for ændringer i kursustitler.

■ Fælles moduler for begge specialiseringer ■ Moduler for specialiseringen i Dynamiske systemer ■ Moduler for specialiseringen i Termiske processer.specialiseringer

■ Fælles moduler for begge specialiseringer ■ Moduler for specialiseringen i Offshore energisystemer ■ Moduler for specialiseringen i Proces- og forbrændingsteknik

E N E R G I

1 1



D U K A N L Æ S E E N E R G I B Å D E I E S B J E R G O G A A L B O R G

I nedenstående kan du se opbygningen af energiuddannelserne i Esbjerg og Aalborg, og hvordan man kan vælge

mellem forskellige civilingeniørspecialiseringer. Dine valgmuligheder på civilingeniøruddannelsen afhænger af,

hvilken bachelor specialisering, du har valgt. Læs mere på aau.dk.

CIVILINGENIØR I ENERGITEKNIK

ELLER BÆREDYGTIG ENERGITEKNIKBACHELOR I ENERGI

1.-4. semester 1. semester kandidat5.-6. semester 2.-4. semester kandidat

Specialiseringen i Termiske processer

1. semester/INTRO- semester i Proces- og

forbrændings teknik

Specialiseringen i Proces- og

forbrændings teknik

1. semester/INTRO- semester i Offshore

energi systemer

Specialiseringen i Offshore energi systemer

1. semester/INTRO-semester i Mekatronisk

Reguleringsteknik

Specialiseringen i Termisk

energiteknik

1. semester/INTRO- semester i Termisk

energiteknik

Specialiseringen i Elektrisk

energiteknik

1. semester/INTRO-semester i Elektrisk

energiteknik

ES

BJ

ER

GA

AL

BO

RG

Specialiseringen i Mekatronisk

Reguleringsteknik

Specialiseringen i Termisk energi og

procesteknik

Specialiseringen i Brændselsceller og

brintteknologi

Specialiseringen i Effektelektronik og

elektriske drivsystemer

Specialiseringen i Vindmølle teknologi

Specialiseringen i Elektriske anlæg og højspændingsteknik

Fælles forløb for alle energistuderende

med grundlæggende kurser i matematik,

samt termiske, elektriske, mekaniske

og reguleringsmæssige forhold.

Fælles forløb for alle energi studerende

med grundlæggende kurser i matematik,

samt termiske, elektriske, mekan iske

og reguleringsmæssige forhold.

Specialiseringen i Mekatronik

Specialiseringen i Dynamiske systemer

A A L B O R G U N I V E R S I T E T – E S B J E R G . A A U . D K

1 2

J O B O GK A R R I E R E

Der er mangel på energiingeniører, ikke mindst i det syd- og vest-

jyske område. Der er således gode ansættelsesmuligheder for

kommende energiingeniører inden for brancher som:

• offshoreindustrien

• biomasse- og biogasområdet

• vindmølleindustrien

• energiproduktionsselskaberne

• energiforsyningsselskaberne (både varme og el)

• maskinindustrien

• den termiske procesindustri.

Din fremtidige arbejdstitel kan eksempelvis være specialist, pro-

jektleder, forsker eller udviklingsingeniør, og dine kommende ar-

bejdsopgaver vil typisk være inden for rådgivning, udvikling, le-

delse eller forskning.

Potentielle fremtidige arbejdsgivere for energiingeniører tæller

eksempelvis:

• Vattenfall

• DongEnergy

• Maersk Olie- og Gas

• Offshore Center Danmark

• Vestas Wind Systems

• Siemens Wind Power

• Rambøll Olie og Gas.

” E N E R G I U D D A N N E D E I N G E N I Ø R E R H A R

V I R K E L I G G O D E K A R R I E R E M U L I G H E D E R

I E N I N T E R N A T I O N A L S E K T O R ”

Danmark er et af de få lande i verden, der er nettoeksportør af energi,

og energisektoren vil fortsat have en stor betydning i fremtiden.

Energiuddannede ingeniører har virkelig gode karrieremuligheder

i en international sektor, hvor fokus på faglighed og innovation er

helt afgørende. Igennem Maersk Oil & Gas får ingeniører mulighed

for en udfordrende fremtid, der tilbyder en teknisk og faglig

udvikling, men som også åbner for muligheder inden for ledelse.

Maersk Oil & Gas er en global operatør, og en udstationering er

derfor også en spændende mulighed.

Kreativitet og innovation er vigtig i forhold til at

videreudvikle eksisterende installationer

samt modning af nye felter - fremtidens

ingeniører har derfor stor indflydelse på

Maersk Oil & Gas udvikling.

Fokus på projektorienteret under-

visning hos AAU betyder, at ingeniører

forstår vigtigheden af samarbejde og er

hurtigt integreret i vores organisation.

Peter Stigkær,

Engineering Manager, Maersk Oil & Gas

A A L B O R G U N I V E R S I T E T – E S B J E R G . A A U . D K

1 3



J O B O GK A R R I E R E

” E S B J E R G E R H V E R V S U D V I K L I N G

K A N K U N A N B E F A L E D I G A T VÆ L G E E S B J E R G ”

Som brobygger til Esbjergs erhvervsliv og med en dedikeret

strategisk erhvervsindsats inden for områderne olie/gas og

offshore vind, ser fremtidsperspektiverne gode ud for den

fremtidige jobskabelse og jobmuligheder for kommende

ingeniører i Esbjerg.

ESBJERG - DET RIGTIGE STUDIEVALG!

Med en sikring af Nordsøaftalen i 2017 er konditionerne for

videreudbygning af dansk olie/gas sikret i mange år

frem, og Esbjerg spiller i den sammenhæng

en central rolle og har i over 50 år været

primus motor for udviklingen af en

dansk og international offshore klynge

i Danmark. Samtidig med en stigende

vækst inden for offshore vind i

Nordsøen og Esbjergs styrkeposition

med over 200 dedikerede offshore

og energivirksomheder, vil behovet

for specialiserede ingeniører og

arbejdskraft inden for disse industrier

være en mangelvare i mange år. Esbjerg

Erhvervsudvikling kan derfor kun anbefale at vælge

Esbjerg som dit primære studievalg og dermed få en karriere

inden for offshore og energisektoren i Esbjerg, som vi har en klar

overbevisning om, vil vokse og skabe jobs i mange år.

VI HJÆLPER DIG TIL EN KARRIERE!

I vores arbejde understøtter vi universitet og studiemiljøet med

en række aktiviteter, der er udviklet til at give dig en god studietid

i Esbjerg og en efterfølgende karriere her. Som ansvarlig for

Studiebyen Esbjerg kampagnen (http://studiebyenesbjerg.dk), gør

vi en indsats for gøre din studietid både fagligt men også socialt

interessant. Som en hjælp til at skabe kontakter til erhvervslivet

afholder vi en årligt tilbagevendende karrieremesse, der giver dig

muligheden for at komme i kontakt med erhvervslivet, både her i

Esbjerg, men også i det sydvestjyske område.

Vi kan derfor kun anbefale, at du vælger at tage din Energi uddan-

nelse på AAU Esbjerg og bliver en del af Energi Metropol Esbjerg.

Karsten Rieder,

Erhvervschef, Esbjerg Erhvervsudvikling

” M A N E R M E R E E N D K L A R T I L A T E R O B R E E R H V E R V S L I V E T, N Å R

M A N E R U D D A N N E T P Å A A U ”

Jeg har altid været glad for at tænke kreativt og nyt, hvilket

energisektoren i Danmark har brug for i dag, hvis vi skal

overkomme overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende

energiteknologi på en stabil og sikker måde. Energiuddannelsen

på AAU Esbjerg, synes jeg, virkede til at opfylde disse krav med

fokus på: bæredygtighed, nytænkning, udvikling og forskning

inden for energisystemer. Uddannelsen havde specielt fokus på

områder, som mange eksisterende ingeniørlinjer

ikke har valgt at gå synderligt i dybden

med. Man er ikke kun pioner og med til

nyskabelse inden for et emne, der kan

ændre verden som helhed, men man

tager samtidig et speciale, som ikke

mange ingeniører har fokuseret på.

Derfor er det muligt at komme ud

i erhvervslivet med en viden, som

forhåbentligt er en mangelvare for de

fleste firmaer.

Emil Kennemann Christensen,

Tidligere studerende på Energi

E N E R G I

1 4

P R O B L E M B A S E R E T L Æ R I N GO G T E A M W O R K

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det

betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som

de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede

undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet

er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler

fra tidsskrifter.

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en

arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.

Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor

du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de

problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret

en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du

synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert

semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at

du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.

Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling

at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end

du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet

en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine

medstuderende at kende og føler dig hjemme

på universitetet. Det vil ind imellem kræve en

ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når

du skal overbevise dine medstuderende om,

at din idé er den rigtige, eller når I skal

indgå et kompromis. Men gennem disse

erfaringer får du oparbejdet en vigtig

kompetence i teamwork, som både du og

din kommende arbejdsplads vil få stor

glæde af.

SAMARBEJDE MED

ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at

de studerende samarbejder med private

virksomheder og offentlige institutioner i

forbindelse med projektskrivningen. Du får

dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer

og arbejde med problemer fra den ’virkelige

verden’, allerede inden du har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt

samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives

for og i samarbejde med virksomheder.

E N E R G I

1 5

A T L Æ S E I E S B J E R G

Fra primært at have været en industri- og havneby har Esbjerg udviklet

sig til også at være en studieby med mere end 60 forskellige videregående

uddannelser. Aalborg Universitet Esbjerg har fordelene ved at være et

mindre universitet og samtidig være en del af et stort universitet.

Aalborg Universitet Esbjerg har et tæt samarbejde med det omgivende

samfund omkring projekter, praktikophold og jobmuligheder.

STUDIELIV I ESBJERG

AAU Esbjerg har rundt regnet 700 studerende og omkring 100 ansatte.

Det giver et unikt studiemiljø, hvor de fleste studerende og undervisere

kender hinanden på tværs af både retninger og årgange.

Studentersamfundet samt Studietursforeningen arrangerer fester,

sportsdage og lignende, ligesom de sørger for ”Smuthullet”, som er

de studerendes egen bar. Et andet godt sted at møde byens andre

studerende er i ”Huset”, hvor der er også er SU-venlige priser i caféen.

Esbjerg by har også mange aktiviteter inden for sport, fritid, et varieret

udbud af musik- og kulturtilbud samt et livligt café- og bymiljø.



B O G O D T I E S B J E R G

Det er nemt at flytte til Esbjerg, idet du generelt let kan få

en studiebolig, især hvis du er i god tid inden studiet starter.

Prisniveauet i Esbjerg er også lavere end i de fleste andre

universitetsbyer i landet, og der er gode muligheder for studiejob.

Studiebolig Esbjerg, som har mail: [email protected], anviser alle

ungdomsboliger i Esbjerg, men har en administrationsaftale

med Boligforeningen Ungdomsbo, der i det daglige leder

anvisningskontoret.

Du kan læse mere om studiebyen Esbjerg på studiebyenesbjerg.dk

E N E R G IESBJERG.AAU.DK

O P T A G E L S E

E S B J E R G

Adgang til bacheloruddannelsen i energi forudsætter opfyldelse af følgende

krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået adgangsgivende eksamen

(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

• Et af følgende sæt er et krav:

• Fysik B og Kemi C

• Fysik B og Bioteknologi A

• Geovidenskab A og Kemi C

KARAKTERKRAV I MATEMATIK

BEMÆRK! Fra optaget 2019 vil der være krav om et gennemsnit på

minimum 4,0 i Matematik A.

ER DIT MATEMATIKNIVEAU TILSTRÆKKELIGT ?

Matematik er et vigtigt redskab i uddannelsen i Energi. Et godt pejlemærke,

når du søger ind, er, at du bør have mindst 7 i matematik og have potentialet

til at nå et 10-tal i din gymnasiale matematikeksamen.

Vi anbefaler kraftigt, at du genopfrisker matematik på A-niveau inden

studiestart på denne uddannelse, hvis du har karakterer på 7 eller

mindre i matematik fra din gymnasieuddannelse, og/eller hvis din

gymnasieuddannelse er et år gammel eller mere.

SØG OM OPTAGELSE

Du skal ansøge digitalt om optagelse på uddannelserne. Læs mere om

optagelse og hvordan du søger på optagelse.aau.dk

FRI ADGANG FOR KVALIFICEREDE ANSØGERE

Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret

en studieplads.

Du skal søge gennem optagelse.dk

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.

På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en ad-

gangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-,

htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke

adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne

ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller

engelsk som Enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores

Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren.

KONTAKT

Studievejledningen på AAU Esbjerg

Niels Bohrs Vej 8

6700 Esbjerg

Telefon: 9940 7669

E-mail: [email protected]

Studiets egne vejledere

E-mail: [email protected]

Documents

ENERGI - aau.dk · energi 2 flyt verden fra fossil til fremtid energi er et fundament for menneskers livsvilkÅr og et vigtigt punkt pÅ bÅde den danske og internationale dagsorden