eNergILØsNINger · Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Dette katalog udgivet

eNergILØsNINgertil renovering af eksisterende bygninger

Videncenter for energibesparelser i bygninger − opdateret november 2010

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

2

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger.

Der er energiløsninger til stort set alle bygningsdele og installationer. De er fuldt opdaterede i forhold til BR 10 og giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt.

Med energiløsningerne i hånden er det lettere at få bygningsejerne interesserede i energiforbedringer og finde ud af, hvad der kan gøres i en konkret bygning.

Ved hjælp af energiløsningerne kan du lave dine egne beregninger for en konkret bygning, eller du kan benytte beregneren, som ligger på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er vores telefoner åbne dagligt til at give svar.

Kom godt i gang med energirenovering

Ring til os på telefon 7220 2255Åbent hver dag mellem mandag-torsdag 9-16, fredag 9-14. Du kan også skrive til

[email protected]

Find yderligere information og beregner på

www.byggeriogenergi.dk

3


Dette katalog udgivet af Videncenter for energibesparelser i bygninger inde-holder energiløsninger og guides til at energiforbedre eksisterende bygninger.

De fortæller enkelt og uvildigt hvilket niveau for energieffektivitet Videncen-tret anbefaler for de enkelte bygningsdele og komponenter. De anviser også, hvordan energirenoveringsarbejde udføres korrekt.

INDHOLDtag Og LOft• Efterisolering af fladt tag ..................................................... 5 • Efterisolering af loft ........................................................... 8• Efterisolering af skunk ........................................................ 11• Efterisolering af tagrem ...................................................... 15• Efterisolering af skråvæg/lofter/kip - indefra ............................ 18 • Efterisolering af skråvæg/lofter/kip - udefra ............................. 22 • Udskiftning af ovenlyskupler ................................................. 25• Udskiftning af ovenlysvinduer ............................................... 28

facaDe• Udskiftning af termovinduer ................................................. 33• Energiforbedring af vinduer med koblede ruder .......................... 36• Udskiftning af termoruder .................................................... 40• Udskiftning af yderdøre ....................................................... 43 • Hulmursisolering ............................................................... 47• Udvendig efterisolering af let ydervæg .................................... 50• Indvendig efterisolering af let ydervæg .................................... 53• Udvendig efterisolering af tung ydervæg .................................. 56• Indvendig efterisolering af tung ydervæg .................................. 59

guLv Og fuNDameNt • Efterisolering af sokkel ....................................................... 64

varmeINstaLLatION• Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum.............. 68• Efterisolering af rør - varmt brugsvand .................................... 72• Efterisolering af rør - varmeanlæg .......................................... 75• Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand .......................... 77• Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg ......................... 80• Udskiftning af gaskedel ....................................................... 84• Udskiftning af oliekedel ...................................................... 90• Solvarmeanlæg til varmt brugsvand ........................................ 96• Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning ...................... 100• Konvertering til jordvarme ................................................... 104• Konvertering til fjernvarme .................................................. 110• Konvertering til gas ............................................................ 117• Konvertering til luft-vand-varmepumpe .................................... 124

veNtILatION Og tætNINg• Ventilationsanlæg med varmegenvinding .................................. 131• Ventilation skal der til ........................................................ 136

4

tag Og LOft Efterisolering af loft, skunk, skråvæg og tagrem samt evt. nye oven-lysvinduer- eller kupler giver gode besparelser på energiregningen i parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne.

Det er især vigtigt, at håndværkeren opfordrer husejeren til få øget isoleringstykkelsen og opgradere vinduerne, når der alligevel skal fore-tages arbejde på tag og loft, bl.a. når taget skal udskiftes. Det giver mulighed for god rentabilitet for husejeren, fordi der i forvejen er renoveringsarbejde i gang.

Se besparelsespotentialet, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider.

4


Energiløsning

Efterisolering af flade tage med tagbelægning af tagpap udføres nemmest som en udvendig efterisolering oven på den eksisterende tagbelægning.

Hvis loftets eksisterende isolering er mindre end 200 mm, bør det efterisoleres til nedenstående minimumanbefa-ling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau.

Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste øko-nomi på lang sigt.

Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisoleringMinimum: 300 mm isoleringLavenergi: 400 mm isolering

Fordele• Mindre varmetab gennem taget • Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Nyt tag og isolering forøger husets værdi

Efterisolering af fladt tagEnergibesparelse

Minimum 300 mm isolering

Ny samlet isoleringstykkelse

Lavenergi400 mm isolering

Energibesparelse i kWh/m2 pr. år

0 mm

Eksisterende isoleringstykkelse

191 194

38 41

150 mm

125 mm

100 mm

75 mm

16

21

28

19

24

31

UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010


1

ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.

Zinkprofil

Kasserende

Ny tagpap

Eksist. tagpap

Vindbræt Eksist. isolering

Ny kileskåret isoleringFald 1:40Koldt tag

Tagrende

Ny tagpap

Eksist. tagpap

Vindbræt Eksist. isolering

Ny kileskåret isoleringFald 1:40Koldt tag

Zinkprofil

Kasserende

Ny tagpap

Eksist. tagpap

Eksist. isolering

Ny kileskåret isoleringFald 1:40Varmt tag

Fig. 1: Udvendig merisolering af koldt tag med kasserende langs stern for at undgå høj sternkant.

Fig. 2: Udvendig merisolering af koldt tag med en ny udvendig tagrende, så høj sternkant undgås.

Fig. 3: Typisk varmt tag med udvendig isolering og etablering af kasserende langs facade for at undgå forhøjelse af sternkant.

5


Energiløsning

6

Udførelse

Den nye tagflade skal have en taghældning på mindst 1:40. Taghældningen kan enten etableres i underlaget for isoleringen (typisk bjælker og liste-lofter), eller ved vandret underlag i selve isoleringen ved brug af kileskåret isolering.

Udtjente ovenlyskupler udskiftes, inden den nye konstruktion opbygges, og der udføres en tæt sam-ling til den eksisterende tagbelægning. Se Videncen-trets energiløsning: ”Udskiftning af ovenlyskupler”. Den nye tagbelægning skal udføres med en opkant på minimum 150 mm ved alle taggennembrydninger. Eventuelle taghætter for udluftning af tagpaptag fjernes helt, og hullet efter dem lukkes tæt.

Den eksisterende tagbelægning rengøres og efterses for evt. skader, der udbedres, således at der sikres en tæt tagbelægning, der kan fungere som damp-spærre i den nye konstruktion. Forudsætningen for det er, at den eksisterende dampspærre er perfore-ret. Inden efterisoleringen udføres, skal den eksi-sterende tagbelægning være helt tør og uden lunker eller buler. Lunker kan udlignes ved udlægning af tagpapstrimler eller en afretningsmasse bestående af perlite og asfalt. Buler punkteres og repareres, så tagpappen er tæt.

Isoleringen udlægges direkte på den eksisterende tagbelægning med en isoleringstykkelse, der over hele tagarealet mindst svarer til 2 gange den isole-ringstykkelse, der haves i det eksisterende tag. Hvis det eksisterende tag er et “koldt” tag, dvs. med en ventilationsspalte mellem isoleringslag og tag-belægning, skal spalten lukkes effektivt for ikke at miste effekten af efterisoleringslaget. Først isoleres spalten, og derefter opsættes fugede vindbrædder, som vist i figur 1 og 2 i forlængelse af ydervæggen og op til tagbelægningens underlag.

Hvis det eksisterende tag er vådt, dvs. træfugten er over 15-17 %, skal ventilationsspalten forblive åben, indtil konstruktionen er tør, fx efter et år. Tagkon-struktionen skal udføres med effektivt afvandings-system til regnvand. Det anbefales, at det udføres med synlige nedløbsrør og tagrender af hensyn til senere inspektion.

Sternkanten udføres med en højde, der passer til husets arkitektur. Der kan evt. udføres en skrå afslutning af efterisoleringslaget som vist i figur 2, hvilket mindsker den visuelle effekt af den øgede isolering set nedefra.


2

Efterisolering af fladt tag

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.

(højest for nye kedler)

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2 pr. KWh• El: 0,567 kg CO2 pr. kWh

Eksempel på energibesparelse

Et parcelhus i et plan med et loftareal på 140 m2 skal have nyt tag og i den forbindelse efter-isoleres taget udefra, så loftisoleringen bliver fremtidssikret. Den eksisterende tagkonstruk-tion er udført med 100 mm isolering. Der efterisoleres med yderligere 300 mm til i alt 400 mm isolering.

Naturgaspris: 8 kr. pr m3

Årlig energibesparelse m³ naturgas

Årlig økonomisk besparelse kr.

Årlig CO2-besparelse kg

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh

31 kWh/m²

31 kWh/m² x 140 m² = 4.340 kWh

4.340 kWh /10 kWh/m3 = 434 m³

8 kr./m3 x 434 m3 = 3.472 kr.

0,205 kg/kWh x 4.340 kWh = 890 kg

Årlig energibesparelse kWh pr. m²


7

Tjekliste

1. Eksisterende tagbelægningHvis tagbelægningen er utæt, skal isoleringens fugtind-hold undersøges. Hvis isoleringen indeholder mere end 1–2 kg vand pr. m² tagflade, skal der opbygges en ny tagkonstruktion med ny indvendig dampspærre.

2. TagkonstruktionHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktionen, skal der tilkaldes en særlig fagkyndig person eller forsikringsselskab.

3. OvenlyskuplerNormalt skal ovenlyskupler udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes, idet ovenlyskupler af ældre dato isolerer meget dårligt. Der skal efterfølgende udfø-res en tæt samling til både den nye og gamle tagbelæg-ning. Den nye tagbelægning udføres med en opkant på mindst 150 mm omkring ovenlyskuplen. Ved udskiftning af ovenlyskupler skal der anvendes isolerede karme – dels for at undgå kondens på karmene og dels for at opfylde isoleringskravene.

4. AftrækskanalerEr der ventilationsaftrækskanaler i loftet skal disse for-længes, efterses for skader og evt. rengøres. Både den nye og den eksisterende tagbelægning skal slutte helt tæt omkring disse.

5. Andre installationerEr der fx el-, antenne- eller alarminstallationer, skal disse afmonteres, inden efterisoleringen udføres.


3

Virksomhedens stempel og logo:

Yderligere informationSe udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt www.vif-isolering.dk

SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboligerSBi-anvisning 224: Fugt i bygninger www.sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade:(27) 00 11 29 Fugtforhold i flade, ventilerede tag-konstruktioner af træ(27) 10 03 22 Varme tage - efterisolering og fugtforhold(47) 09 08 10 Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning(27) 97 06 24 Ventilationshætter i flade tage af træ(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rumwww.byg-erfa.dk

Tappapbranchens oplysningsrådhttp://www.tagpapoplys.dk

Bygningsreglement BR10

Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger

Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk

Efterisolering af fladt tag

Spørgsmål Svar LøsningUndersøg

Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Eksisterende tagbelægning

Tagkonstruktionen

Ovenlyskupler

Aftrækskanaler

Andre installationer

Er der skader på den eksisterendetagbelægning, der har medført fugtind-trængning?

Er tagkonstruktionen sund uden råd,svamp eller insektangreb?

Er der ældre ovenlyskupler?

Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation?

Er der fx el-, antenne- eller alarminstallationer?


Tilbage til indholdsfortegnelse

8

Denne energiløsning vedrører efterisolering af loft i til-gængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft.

Hvis loftets isolering er mindre end 250 mm, bør loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisole-ring til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skiftes, bør loftet altid efterisoleres samtidig.

Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isoleringLavenergi: 400 mm isolering

Fordele• Mindre varmetab gennem taget• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk• Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2-udledning• Efterisolering af loftet forøger husets værdi

Efterisolering af loft

Energiløsning

Energibesparelse

UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010


1

0 mm50 mm

100 mm125 mm150 mm175 mm200 mm

173442418141210

176462620161412

Eksisterende isolerings-tykkelse


Lavenergi 400 mm isolering


Energibesparelse i kWh/m pr. år





70 mm luftspalte

Tæt undertag

Ny isolering

Eksisterendeisolering

Afstandslistemin. 25 mm høj

Eksisterendedampspærre

VindbrædtFugemasse

Teglsten

20 mm ventilations-åbning med net

Tæt undertag

Ny isolering Eksisterendeisolering

Ny smigskåretisolering

Afstandsliste min. 25 mm høj

Eksisterendedampspærre

Ventilationsprofilmed drænkanal

8


Energiløsning

9

Tjekliste


2


UdførelseOver ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventila-tionsluften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhæn-gende undertag. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside.

Defekte måtter i eksisterende isolering udskiftes. Større spalter udfyldes med afskårne isoleringsstrim-ler, og mindre spalter og huller fyldes med løsfyld

(granulat), så den eksisterende isolering slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må dog ikke trykkes.

Hvis den eksisterende isoleringsoverflade er mere end 50 mm under spærfodens overside, isoleres til overside af spærfod med nye isoleringsmåtter. Over-fladen på isoleringen afrettes med løsfyld i plan med spærfodens overside.

Hen over spærfod og udbedret eksisterende isolering udlægges nye isoleringsmåtter. Den nye isolering udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag. Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isolerings-tykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlinger. Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning.


Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis nej: se 7

Hvis nej: se 8

Hvis nej: se 9

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Tagbelægning

Råd, svamp eller skadedyr

Ventilation af tagrum

Eksisterende isolering

Dampspærre

Indskudsbrædder

Gangbroer

Afdækning af isoleringen

Loftlem

Er taget tæt og i god stand?

Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb?

Er tagrummet tilstrækkelig ventileret og tørt?

Er eksisterende isolering korrekt udført og intakt?

Er der dampspærre på den varme side af isoleringen?

Er der indskudsbrædder?

Er eksisterende gangbroer egnede og tilstrækkelige?

Er der fri ventilation over isoleringen?

Er den eksisterende loftlem isoleret?





Forudsætninger


På et 130 m² loft med 100 mm eksisterende isolering udlægges yderligere 200 mm isolering til i alt 300 mm isolering.

24 kWh/m²

130 m2 x 24 kWh/m² = 3.120 kWh/år

3.120 kWh /10 kWh/m³ = 312 m³

8 kr./m3 x 312 m3 = 2.400 kr.

0,205 kg/kWh x 3.120 kWh = 640 kg



10

1.TagbelægningHvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Hvis tagbelægningen er klar til udskiftning, bør udskiftningen ske inden eller senest samtidig med efterisoleringen af loftet. Samtidig udfø-relse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det kan være nemmere at komme til isoleringen, når taget er åbent.

2. Råd, svamp eller skadedyrHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

3. Ventilation af tagrumTagrummet skal være tørt og vel ventileret med venti-lationsspalte langs tagkant og tilstrækkelig udluftning i tagflade.

4. Eksisterende isoleringØdelagt eller nedtrådt isolering udskiftes.

5. DampspærreHvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre. Dampspærren kan monteres over eller under den eksi-sterende loftbeklædning afhængigt af forholdene.

Den bedste tæthed opnås ved at montere dampspærren under den eksisterende loftsbeklædning og opsætte ny loftsbeklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg og skillevægge opnås ved klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse.

For at kunne montere dampspærren over loftbeklæd-ningen, skal eksisterende isolering samt eventuelle indskudsbrædder og -ler fjernes. Dampspærren mon-teres mellem spærene og føres 50 mm op ad spærside og rem, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen. Eventuelle samlinger tapes. Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædnin-gen, lægges der først 50 mm isolering, inden damp-spærren monteres, således at den ikke perforeres.

6. IndskudsbrædderHvis det er muligt, bør eventuelle indskudsbrædder og ler fjernes, for at give mest mulig plads til isoleringen. Dette er normalt nemmest, når der også samtidig skif-tes tagbelægning.

7. GangbroerGangbroer skal hæves svarende til den nye isolerings-tykkelse. Alternativt kan der anvendes særlige isolerede gangbroselementer ovenpå den eksisterende gangbro. Der skal være gangbro fra loftlem til alle relevante steder i tagrummet fx tagvinduer og installationer samt på langs af tagrummet for inspektion og vedligeholdelse af taget. Eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset,så de må ikke bare sløjfes.

8. Frit over isoleringenDer skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til tagrummet og ventileres bort til det fri. Hvis der etableres gulv el-ler opbevaringsplads i tagrummet, skal der sørges for fri ventilation over isoleringen.

9. LoftlemLoftlemmen bør skiftes ud til en isoleret og tæt model.


3



VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigtwww.vif-isolering.dk

SBi-anvisning 224: Fugt i bygningerSBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger www.sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade:(27) 08 12 30 Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner(42) 00 05 12 Kondensvand fra tagkonstruktioner - under og lige efter byggeprocessen(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum

www.byg-erfa.dk


Dansk Undertagsklassifikationsordningwww.duko.dk






Energiløsning

For at spare energi bør husets skunk efterisoleres, hvis den er tilgængelig, og hvis skunkens væg og gulv har en isoleringstykkelse, der er mindre end 200 mm.

Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumsanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, bør skunk og loft altid efterisoleres samtidig.

Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering

Minimum: 300 mm isoleringLavenergi: 400 mm isolering

Fordele

• Mindre varmetab fra skunkvægge/loft i stueetage• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning• Varmere overflader og mindre træk• Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2udslip• Efterisolering af skunken forøger husets værdi

Efterisolering af skunkUDGIVET JUNI 2009 REVIDERET OKTOBER 2010

Energibesparelse


1

Minimum300 mm isolering




0 mm

50 mm

100 mm

125 mm

150 mm

175 mm

200 mm

173

44

24

18

14

12

10

176

46

26

20

16

14

12

Eksisterende isoleringsstykke

ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på 3738 mW/m K.

2 x 100 mmny isolering

100 mmeksist. isolering

2 x 100 mm nyisolering af gulvi skunk

Diffusionsåbentundertag


GipsBrædderDampspærreBjælke

Trykudligning


2 x 100 mmny isolering

100 mmeksist. isolering

2 x 100 mm nyisolering af gulvi skunk

70mm luftspalte

Tæt undertag


GipsBrædderDampspærre

20 mm luftspalte Bjælke


11


Energiløsning

122

Efterisolering af skunk



Årlig energibesparelse m3



Forudsætninger


Et parcelhus med et etageareal på 130 m² og udnyttet tagetage med en skunkvægshøjde på 1,2 m. Skunkvægsareal = 35 m². Skunkgulvsareal = 37 m². Tre uisolerede skunklemme á 60 x 60 cm. Isoleringen på skunkvæggen øges til 400 mm fra oprindeligt 100 mm. Isoleringen på skunkgulvet/bjælkelaget øges til 300 mm fra oprindeligt 50 mm. Lemmen efterisoleres med en 100 mm polystyren plade. Huset opvarmes med naturgas.

Naturgaspris: 8 kr. pr. m3

Skunkvæg: 26 kWh/ m²Skunkgulv: 44 kWh/ m²Pr. skunklem: 43 kWh/år

Skunkvæg: 26 kWh/ m²Skunkgulv: 44 kWh/ m²Pr. skunklem: 43 kWh/år

Skunkvæg: 35 m² x 26 kWh/m² = 910 kWhSkunkgulv: 37 m² x 44 kWh/m² = 1.638 kWhSkunklem: 3 x 43 kWh = 129 kWh 2.667 kWh

2.667 kWh /10 kWh/m3 = 270 m³

8 kr./m3 x 270 m3 = 2.160 kr.

0,205 kg/kWh x 2.667 kWh = 547 kg


UdførelseOver ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilati ons luften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres med lister på spærene.

Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag.

Opsætningen af den nye isolering på skunkvæggens yderside kan fastholdes med hønsenet sømmet til eksisterende konstruktion. Alternativt kan der påfores med regler. Disse monteres efter mål, der svarer til den planlagte isoleringstykkelse. Isolering

udføres bedst i to lag med forskudte samlinger og fastholdes med ståltråd eller forskallingsbrædder.

Til sidst udføres gulvisoleringen gerne med mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Der anven des evt. et par løse brædder som flytbar arbejdsplads, så beskadigelse af det udlagte isoleringslag mellem bjælker undgås.

Den begrænsede plads i skunken gør, at rækkefølgen på efterisoleringsarbejdet har stor betydning for et godt resultat.

Alternativ løsning – varm skunk Ovenstående efterisoleringsmetode af skunken anbefales, men alternativt kan der udføres en efterisolering af den skrå tagflade i skunken mellem spær samt påforing med lægter til supplerende isoleringslag. Se Videncentrets energiløsning: ”Efterisolering af skråvæg/loft til kip”.


1 liter olie = 810 kWh. 1 m³ naturgas = 911 kWh.




13

1. BjælkelagetHvis gulvet er videreført i skunken, kan det være nødvendigt at fjerne et gulvbræt for at skabe inspektionsmulighed. Er bjælkelaget ikke isoleret, bør dette isoleres svarende til bjælkens dimension enten ved indblæsning af granulat eller indføring af isoleringsplader. Evt. bræddegulv i skunk bør fjernes. Der bør etableres vindtæt afdækning i bjælkelaget ved tagfod og skunkvæg.

2. TagbelægningenHvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres inden skunkisoleringen udføres. Samtidig udførelse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det kan være nemmere at komme til isoleringen i skunken.

3. Råd, svamp eller skadedyrHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden isolering udføres.

4. Ventilation af skunkrumSkunkrummet skal være tørt og ventileret med ventilationsspalte langs tagfod (20 mm) og tilstrækkelig udluftning i tagflade (50 mm ved fast undertag, 70 mm ved banevare).

5. DampspærreHvis dampspærren er defekt eller mangler, skal der monteres en ny. Samlinger tapes med overlap på minimum 150 mm. Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre en 50 mm, kan en ny dampspærre opsættes på ydersiden af dette isoleringslag under forudsætning af at, der efterisoleres med mindst yderligere 250 mm.

6. SkunklemEr skunklemmen udtjent, bør der monteres en ny skunklem. Skunklemmen skal slutte tæt til ydervægge hele vejen rundt og bør isoleres med minimum 150 mm, som fx kunne være en fastgjort polystyren isoleringsplade. Tætningen til skunkvæggen bør udføres med en fleksibel tætningsliste, der kan optage ujævnheder.

7. Frit over isoleringenDer skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til skunkrummet og ventileres bort til det fri.

8. Efterisolering af skråvægHvis der er skråvæg, der alligevel skal efterisoleres, kan en indvendig efterisolering af skunkvæggen være en mulig løsning. Se Videncentrets energiløsning: ”Efterisolering af skråvæg/loft til kip”.

3


Tjekliste


Hvis nej: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis nej: se 6

Hvis nej: se 7

Hvis ja: se 8

Hvis ja: se 9

Hvis ja: se 10

Hvis ja: se 11

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Bjælkelaget

Tagbelægningen


Ventilation af tagrum

Dampspærre

Skunklem

Afdækning af isoleringen

Skråvæg

Varme rør

Gulv i skunk

Små skunkrum

Er bjælkelaget isoleret og er der udført vindtætning ved tagfod og skunkvæg?

Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt?


Er tagrummet tilstrækkelig ventileret og tørt?

Er dampspærren intakt og placeret på den varme side af isoleringen?

Er skunklemmen isoleret, og slutter den tæt?

Er der fri ventilation over isoleringen?

Er der skråvæg, der også burde efterisoleres?

Er der rør til varmeforsyning eller varmt brugsvand?

Er etagegulvet videreført i skunken?

Er skunken for snæver til, at efterisoleringen kan udføres tilfredsstillende?


14

Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

4


Yderligere information

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigtwww.vifisolering.dk

SBianvisning 224: Fugt i bygningerSBianvisning 221: Efterisolering af etageboligerwww.sbi.dk

BYGERFA Erfaringsblade:(27) 08 12 30 Ventilation af tagkonstruktioner tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage(27) 07 06 29 Undertage diffusionstætte og diffusionsåbne(42) 00 05 12 Kondensvand fra tagkonstruktioner under og lige efter byggeprocessen(39) 08 06 30 Dampspærrer udførelse og detaljer mod opvarmede rumwww.bygerfa.dk


Dansk Undertagsklassifikationsordning:www.duko.dk




9. Varme rørHvis der findes varmeforsyningsrør til centralvarme eller varmt brugsvand, skal rørisoleringen tjekkes og evt. efterisoleres.

10. Gulv i skunkHvis gulvet er videreført i skunken, skal det kontrolleres, om bjælkelaget under dette er isoleret i hele bjælkens dimension. Umiddelbart under skunkvæggen er det vigtigt, at der udføres en effektiv lufttætning mellem bjælkerne. Dette kan enten udføres med fuget vindbræt (bedst), eller hvis det ikke kan lade sig gøre med tæt tilskårne hårde isoleringsplader.

11. Små skunkrumHvis skunken er så snæver, at isoleringsarbejdet ikke kan udføres tilfredsstillende, kan i stedet indblæses isoleringsgranulat i hele skunkrummets volumen. For at fastholde granulaten i blæsevejr kan der enten opsættes fx 50 mm hårde isoleringsplader mellem spær, eller der kan hæftes et diffusionsåbent undertag på undersiden af spærene.



Energiløsning

Tagremme isoleret med mindre end 100 mm bør efter-isoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau.


Minimum: Indvendig 120 mm eller udvendig 180 mm isolering

Isolering til lavenerginiveau kan opnås ved udvendig efterisolering af let eller tung ydervæg, der fortsættes op forbi tagremmen. Se Videncentrets energiløsninger: “Udvendig efterisolering af tung ydervæg” og ”Udvendig efterisolering af let ydervæg”.

Fordele

• Mindre varmetab gennem tagrem• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning• Varmere overflader og mindre træk• Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2-udslip• Efterisolering af tagrem forøger husets værdi

Efterisolering af tagremEnergibesparelse

MinimumIndvendig

120 mm isolering

MinimumUdvendig

180 mm isolering



0 mm


68

20

-

-

75

26

10

6125 mm

100 mm

50 mm



1

ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.

Vindbræt

Diffusionsåbenudvendig beklædning

Eksist. isolering 50 mmNy isolering 130 mm

Vindbræt

Ny dampspærreEksist. isolering 50 mmNy isolering 70 mm Ny indvendig beklædning

15


Energiløsning

16

Udførelse

Efterisolering af rem foregår indvendigt eller udven-digt alt efter, hvor remmen er placeret.

Indvendig efterisoleringRemmen renses for eventuel maling. Derefter op-sættes underlag til efterfølgende at kunne montere dampspærre og indvendig beklædning på.

Dampspærre opsættes med tæt samling til den ind-vendige ydervægsbeklædning og til loftbeklædnin-gen. Ved vindues-/dørpartier videreføres dampspær-ren med tæt samling til overkarmen.

Der afsluttes med indvendig beklædning, og i vin-duespartierne opsættes der også beklædning under isoleringen.

Udvendig efterisoleringDet inderste af tagudhængets beklædning nedtages. Der opsættes underlag til efterfølgende at kunne montere diffusionsåben udvendig beklædning på. Som vindtætning af den nye isolering kan underla-get/beklædningen videreføres parallelt med taget med et vindbræt. Se illustrationen på forsiden.

Ny isolering opsættes udvendigt uden på eksisteren-de isolering og tagrem. Evt. tilpasses et isolerings-stykke til placering over tagrem.

Dernæst opsættes diffusionsåben udvendig beklæd-ning. I vinduespartierne opsættes der også beklæd-ning under isoleringen, og i enderne lukkes med en tilsvarende beklædning.

Ved tagfoden må efterisoleringen af tagremmen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen. Der afsluttes med tætning indvendigt med fugemasse rundt om tagremmen.


2

Efterisolering af tagrem


Årlig energibesparelse m³



Forudsætninger


Et parcelhus med 30 meter uisoleret tagrem med dimensionen 100x300 mm efterisoleres med 180 mm isolering udvendig.


75 kWh/m²

75 kWh/m2 x 30 m x 0,3 m = 675 kWh

675 kWh/10 kWh/m3 = 67,5 m3

8 kr./m3 x 67,5 m3 = 540 kr.

0,205 kg/kWh x 675 kWh = 138 kg






17

1. TagremHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i remmen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikrings-selskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisole-ringen udføres.

2. Udvendig malingHvis der er udvendig gammel maling, skal den fjernes, og der males derefter med diffusionsåben maling.

3. Indvendig malingVed indvendig efterisolering skal maling fjernes, så eventuel fugt indefra kan diffundere ud gennem rem-men.

Tjekliste


3




VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt: www.vif-isolering.dk


BYG-ERFA Erfaringsblade:www.byg-erfa.dk





Hvis nej: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Tagrem

Udvendig maling

Indvendig maling

Er tagremmen sund uden råd, svamp eller insektangreb?

Er der udvendigt anvendt en diffusionsåben maling?

Er tagremmen malet på indvendig side?

Efterisolering af tagrem



18



Dampspærre

50 mm ny isolering

150 mm ny isolering

Ialt 300 mm 100 mm eksist. isolering

Gips

Eksist. spær 125 mmPåforingsspær 150 mm

Energiløsning

Skråvægge og lofter til kip isoleret med mindre end 200 mm bør efterisoleres for at spare på energien.Efterisoleringen bør følge nedenstående minimum s - an befaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau.Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, skal skunk, skråvæg/loft til kip og loft altid efterisoleres samtidig. Se Videncentrets energiløsninger: ”Efteriso-lering af skunk”, ”Efterisolering af skråvæg/loft til kip – udefra” og ”Efterisolering af loft”.


Fordele• Mindre varmetab gennem taget• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning• Varmere overflader og mindre træk• Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2-udledning• Efterisolering af skråvæg eller loft til kip forøger husets værdi

Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra

Energibesparelse





0 mm


171 174

44 46

150 mm

175 mm

200 mm

125 mm

100 mm

50 mm

14

12

10

18

24

16

14

12

20

26

UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010


1



Tæt undertag

Dampspærre

50 mm ny isolering

150 mm ny isolering

Ialt 300 mm100 mm eksist. isolering

Gips


18


Energiløsning

19

Udførelse

Loftbeklædning, dampspærre og isolering nedtages og undertag kontrolleres.

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilations-luften op i ventilationsspalten mellem undertag og iso-lering. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt.

Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbræd-derne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres fx af ned-hængende undertag.

Ny isolering opsættes mellem spær med en dimension, der netop opfylder krav til ventilationsspalte mellem undertag og isolering (se punkt 4 nedenfor).

Herefter påfores spærene med lægter eller regler, til den ønskede isoleringstykkelse opnås. Dampspærre opsættes, så denne er beskyttet af et 50 mm tykt isoleringslag for at undgå perforering ved opsætning af den nye loftbeklædning el.lign. Dampspærren må ikke placeres længere inde end 1/3 af den samlede isole-ringstykkelse.

Der afsluttes med ny loftbeklædning og evt. tilpasning af nye lysningspaneler omkring ovenlysvinduer.

Det er vigtigt for at opnå tætte konstruktioner, at dampspærren fortsættes med tætte samlinger om-kring ovenlysvinduer, lampeudtag og evt. ventilations-aftrækskanaler.


2






Et parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m² og 25° taghældning med loft til kip. Det samlede loftareal er 150 m². Tagbelægning på diffusionsåbent undertag er forholdsvis ny og skal ikke skiftes. Tagkonstruktionen er en bjælkespærskonstruktion konstrueret af 45x200 mm spær. Isoleringen mellem spærene øges til 200 mm fra oprindeligt 100 mm mellem spærene og nedenunder påfores med regler til yderligere 100 mm isolering. Den totale isoleringstyk-kelse bliver 300 mm. Isoleringen kan opsættes i hele spærets dimension på 200 mm, fordi undertaget er diffusionsåbent. Huset opvarmes med naturgas.





Forudsætninger


24 kWh/m²

24 kWh/m² x 150 m² = 3.600 kWh

3.600 kWh /10 kWh/m3 = 360 m³

8 kr/m3 x 360 m3 = 2.880 kr.

0,205 kg/kWh x 3.600 kWh = 738 kg



20

Tjekliste

1. TagbelægningenHvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Samtidig udførelse gør arbej-det mere rationelt, da det er nemmere at komme til isoleringen.

2. Råd, svamp eller skadedyrHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden isolering udføres.

3. OvenlysvinduerHvis der er ovenlysvinduer, skal der laves nye lysnings-paneler med tæt dampspærre tilpasset til den nye loft-konstruktion. Hvis der er udtjente ovenlysvinduer, bør disse udskiftes til nye med energiruder. Evt. udskiftning af ovenlysvinduer kan med fordel udføres, inden den nye loftisolering udføres.

4. UndertagEr undertaget diffusionsåbent, kan hele spærdimensio-nen udnyttes til isoleringslaget. Er undertaget derimod diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mel-lem undertaget og isoleringslaget. Er undertaget fast skal spalten være mindst 50 mm, og er undertaget en bane eller pladevare, skal spalten være mindst 70 mm.

5. Eksisterende isoleringHvis der er mere end 100 mm isolering mellem spæ-rene, så er det relativt begrænset, hvor meget isole-ring, der yderligere kan opsættes mellem spærene. Den maksimale isoleringstykkelse mellem spær afhænger af undertagets type (se punkt 4). Den eksisterende damp-spærre perforeres gennem loftbeklædning, og herefter påfores med lægter eller regler til den ønskede isole-ringstykkelse kan opnås. Der opsættes ny dampspærre beskyttet af et 50 mm indvendigt isoleringslag for at undgå perforering ved opsætning af den nye loftbe-klædning mm.

6. VindbrætHvis tagkonstruktionen ikke er udført med et vindbræt ved tagfod, bør dette udbedres i forbindelse med efter-isoleringen.

7. AftrækskanalerEr der ventilationsaftrækskanaler i loftet, skal disse ef-terses og evt. rengøres. Det er vigtigt, at dampspærren slutter helt tæt omkring disse.

8. LampeudtagHvis der er lampeudtag, skal de flyttes af autoriseret el-installatør, da skjulte samlinger ikke må forefindes.

9. SkunkvæggeEr der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, hvor efterisolering i skunkrummet ikke er mulig, bør skunkene efterisoleres ved en videreførelse af den skrå loftisolering.


3



Hvis ja: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis nej: se 6

Hvis ja: se 7

Hvis ja: se 8

Hvis ja: se 9

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Tagbelægning


Ovenlysvinduer

Undertag

Eksisterende isolering

Vindbræt

Aftrækskanaler

Lampeudtag

Skunkvægge

Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt?

Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp og insektangreb?

Er der ovenlysvinduer ?

Er der undertag?

Er der mere end 100 mm isolering mellem spær?

Er der vindbræt ved tagfod?

Er der aftrækskanaler til naturlig ventila-tion?

Er der lampeudtag i loftet?

Er der skunkvægge?


21


4



VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt www.vif-isolering.dk

SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboligerwww.sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade:(27) 08 12 30 Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne(42) 00 05 12 Kondensvand fra tagkonstruktioner - under og lige efter byggeprocessen(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rumwww.byg-erfa.dk







22

Energiløsning

Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra udføres i forbindelse med udskiftning af tag. Ved efterisolering af skråvæg eller loft til kip indefra er isoleringstykkelsen oftest begrænset af den plads, der er mellem væg/loftsbeklædningen og taget og af, at isolering indefra tager plads. Derfor kan det være svært at komme til at efterisolere tilstrækkeligt - med mindre det gøres udefra i forbindelse med en tagudskiftning.

Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end 200 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til neden-stående minimumanbefaling eller til et mere fremtids-sikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.


Fordele• Mindre varmetab gennem skråvæg/loft til kip• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Efterisolering af skråvæg/loft til kip forøger

husets værdi

Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra

Energibesparelse





0 mm


171 174

44 46

150 mm

175 mm

200 mm

125 mm

100 mm

50 mm

14

12

10

18

24

16

14

12

20

26

UDGIVET OKTOBER 2009 – REVIDERET OKTOBER 2010


1




Dampspærre

100 mm eksist. isolering

Ialt 300 mm

Gips

200 mm ny isolering



Tæt undertag

Dampspærre


Ialt 300 mm

200 mm ny isolering

Gips


22


Energiløsning

23

Udførelse

Eksisterende tagbelægning og lægter nedtages. Oven på det eksisterende bjælkespær med dimensionen 50x150 mm fastgøres et spær af samme dimension. Hvis lægterne er i fin stand, beholdes de (se foto). I den situation efterisoleres der også mellem læg-terne.

Oven på den eksisterende isolering efterisoleres der med i alt 200 mm. Der afsluttes med et diffusionså-bent undertag.

Tagbelægninger med undertag skal ventileres mel-lem tagbelægningen og undertaget for at undgå fugtophobninger. For at beskytte taglægterne mod fugt og skabe ventilation under tagbelægningen, hæves lægterne fra undertaget med en 25 mm trykimprægneret liste. For tage uden undertag skal mellemrummet mellem isolering og tagbelægning normalt være mindst 50 mm højt.

Behovet for ventilation afhænger af tagbelægnin-gens og undertagets type. Der henvises til leveran-dørernes anvisninger.

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilations luften op i ventilationsspalten mellem undertag og isolering.

Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spæ-rene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt.

Over vindbrædderne skal der være en ventilations-spalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag.


Et parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m² og 25°taghældning med loft til kip. Det samlede loftareal er 150 m². Taget skal skiftes og i den forbindelse udføres en efterisolering af loftet til kip.Tagkonstruktionen er bjælkespær af 50x150 mm spær, hvor der er isoleret med 100 mm. Den eksisterende tagbelægning og delvist nedbrudte lægter nedtages. Heref-ter påfores med spær-træ 50x150 mm, og der isoleres med 2 x 100 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Der afsluttes med diffusionsåbent undertag.



2




Forudsætninger


24 kWh/m²

24 kWh/m² x 150 m² = 3.600 kWh

3.600 kWh /10 kWh/m3 = 360 m³

8 kr/m3 x 360 m3 = 2.880 kr.

0,205 kg/kWh x 3.600 kWh = 738 kg







24

Tjekliste

1. Råd, svamp eller skadedyrHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden isolering udføres.

2. OvenlysvinduerNormalt skal ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes. Der skal samtidigt udføres en tæt samling til undertag og dampspærre.

3. DampspærreHvis tagkonstruktionen er opført uden dampspærre, eller den eksisterende dampspærre ikke er intakt, nedtages eksisterende isolering og indvendig væg- eller loftbeklædning, og der opsættes ny dampspærre med tæt samling til ydervæggen. Nedtages den eksiste-rende væg- eller loftbeklædning og isolering ikke, kan dampspærren monteres oppefra over den eksisterende isolering. Dampspærren monteres mellem spærene og føres 50 mm op af spærside og rem, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen. Over dampspærren skal der minimum isoleres med 2/3 af den samlede isoleringstykkelse.

4. VindbrætHvis tagkonstruktionen ikke er udført med et vindbræt ved tagfod, skal dette udbedres i forbindelse med efter-isoleringen.

5. AftrækskanalerEr der ventilationsaftrækskanaler i loftet, skal disse ef-terses og evt. rengøres. Undertag og dampspærren skal slutte helt tæt omkring disse.

6. SkunkvæggeEr der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, og er efterisolering i skunkrummet ikke muligt, bør disse ef-terisoleres ved en videreførelse af den skrå loftisolering.


3


Yderligere informationSe udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt www.vif-isolering.dk


BYG-ERFA Erfaringsblade:(27) 08 12 30 Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne(42) 00 05 12 Kondensvand fra tagkonstruktioner - under og lige efter byggeprocessen(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rumwww.byg-erfa.dk






Hvis nej: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis ja: se 6

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]


Ovenlysvinduer

Dampspærre

Vindbræt

Aftrækskanaler

Skunkvægge


Er der ovenlysvinduer?

Er der intakt lufttæt dampspærre?

Er der vindbræt ved tagfod?

Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation?

Er der skunkvægge?





Energiløsning

Ovenlyskupler bør altid udskiftes i forbindelse med ud-skiftning af tagbelægning. Udskiftning af ovenlyskupler til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til nye ovenlysMinimum: Ovenlyskupler med Uw < 1,5 W/m²KLavenergi: Ovenlyskupler med Uw < 1,2 W/m²K

Uw er U-værdien for den samlede ovenlyskuppel-konstruktion inkl. ramme/karm, jf. BR10.

Fordele• Mindre varmetab gennem ovenlyskuplerne• Økonomisk besparelse pga. lavere varmetab• Mindre kuldenedfald fra kupler • Varmere overflader og mindre træk• Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2-udledning• Udskiftning af ovenlyskupler forøger husets værdi• Bedre lysindfald

Udskiftning af ovenlyskupler

Tabellen viser energibesparelse pr. m2 udvendigt over-fladeareal. En typisk ovenlys-kuppel på 1,2 x 1,2 m i hulmål (lysmål 1,0 x 1,0 m) har et udvendigt over-fladeareal på 3 m2.

UDGIVET NOVEMBER 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010

Energibesparelse

Karm

Samling

Lysningspanelmellemovenlys ogtagisolering

MinimumUw < 1,5 W/m²K

LavenergiUw < 1,2 W/m²K

Energibesparelse i kWh pr. år

1-lags med massiv uisoleret karm(Uw ca. 6 W/m2K)

2-lags akrylkuppel (massiv karm) (Uw ca. 5 W/m2K)

Eksisterende forhold

355 365

310

Nye ovenlyskupler

300

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:• Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2 pr. kWh• El: 0,567 kg CO2 pr. kWh

1

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh. (højest for nye kedler)

25


Energiløsning

26


Udførelse

Montering af ovenlys skal ske i henhold til TOR-Anvisning nr. 23 ”Udførelse”.

Karmen placeres over åbningen i tagkonstruktionen med hængselside mod vest eller nord. Ret en langside op og fastgør den. Ret herefter karmen til i plan og vinkel og fastgør den modstående langside. Fastgør de to resterende sider.

Karmen fastgøres normalt med vinkelbeslag, der sømmes til karmen. Der anvendes minimum 4 beslag pr. ovenlys op til en længde på 1,2 m. Ved længder over 1,2 m suppleres med ekstra 2 beslag pr. påbegyndt 1,2 m. For lysbånd gælder fabrikantens anvisninger. Fastgørelsen til underlaget afhænger af tagkonstruktionen.

Skråsøm/stiksøm må ikke anvendes, da der ikke kan opnås tilstrækkelig styrke. Dette gælder både for træunderlag og tidligere anvendte indstøbte træklodser i beton.

Ved varme tage med store isoleringstykkelser monteres karmtilsætninger svarende til isolerings-lagets tykkelse, således at der opnås min. 150 mm inddækning over færdig tagflade (se figur 2). Karmtilsætning samles med lim og bølgesøm pr. max. 40 cm. Det er vigtigt, at både karmtilsætning og ovenlyskarm er fastgjort forsvarligt til underlaget, samt at inddækningen er forsvarligt udført, så vandindtrængning undgås.

Når karmen er monteret, monteres kuplen. Centrér kuplen på karm/oplukkeramme, så afstanden er ens hele vejen rundt. Montér med skruer og sørg for at kuplen hviler på karm/oplukkeramme, så tætningslisten mellem kuppel og karm klemmes sammen.

Figur 2: Tv: Montering på karm med vinkelbeslag på tag. Th: Montering af karm på varmt tag med karmtilsætning.

Figur 1: Fordeling af vinkelbeslag ved fastgørelse af ovenlys.



310 kWh/m2 x 12 m2 = 3.720 kWh



3.720 kWh / 10 kWh/m3 = 372 m3

372 m3 x 8 kr./m3 = 2.976 kr.

0,205 kg/kWh x 3.720 kWh = 763 kg

Forudsætninger


310 kWh/m2Årlig energibesparelse pr. m2

Et parcelhus med fladt tag er udstyret med 4 stk. ovenlyskupler à 1,2 x 1,2 m med et samlet udvendigt overfladeareal på 12 m2, som ønskes udskiftet med nye. De gamle ovenlyskupler er nedslidte og utætte og har en U-værdi på ca. 5 W/m2 K. De nye ovenlys-kupler har en samlet Uw-værdi for kuppel samt ramme og karm på 1,2 W/m2 K.Huset opvarmes med naturgas.

Naturgaspris: 8 kr./m3


2


27


Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 2

Hvis nej: se 1

Løsning

Hvis ja: se 4

Tjekliste

Skal der anvendes stillads eller lift?

Er der nogle af boligens rum, der har behov for solafskærmning?

Skal ovenlyskuplen kunne åbnes? Er der behov for udeluftventiler?

Ventilation

Solafskærmning

Adgangsforhold

Ja [ ] Nej [ ]

Spørgsmål SvarUndersøg

Er tagtykkelsen stor og forringer den dagslyset?

Tagtykkelse

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

1. VentilationOvenlys fås både oplukkelige og ikke-oplukkelige. Er der behov for brandventilation eller ønske om at kunne komfortventilere, skal der vælges et ovenlys godkendt til formålet. I forbindelse med udskiftningen af ovenly-set, bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen, jf. BR10 kapitel 6.3 Luft-kvalitet.

2. SolafskærmningHvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rum-temperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres udvendig solafskærmning. Eventuelt kan den klare akryl/polykarbonat udskiftes med en opal, der reducerer direkte solindfald. Dette påvirker ikke energi-besparelsen.

Er rummene generet af blænding, kan indvendig solaf-skærmning monteres.

3. AdgangsforholdHvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren.

4. TagtykkelseHvis tagtykkelsen er forøget, fx efter en efterisolering af tagkonstruktionen, kan dagslyset fra ovenlyset blive forringet. I så fald er det værd at overveje, om lysskak-ten skal skæres skråt af, således at lysningspanelerne får en hældning på fx 45°.


BYG-ERFA Erfaringsblade:(47) 09 08 10 Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældningwww.byg-erfa.dk

Tappapbranchens oplysningsrådwww.tagpapoplys.dk

Bygningsreglementet BR10





3



28


Energiløsning

Ovenlysvinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes. Det samme gælder ovenlysvinduer med punkteret termorude. Udskiftning af ovenlysvinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Overvej om nuværende størrelse og placering kan optimeres mht. dagslys, udsyn og betjening. Evt. til et større vindue eller flere vinduer.

Anbefaling til nye ovenlysvinduerMinimum:• Ovenlysvindue med energitilskud (Eref) større end

0 kWh/m² pr. år Lavenergi: • Ovenlysvindue med energitilskud (Eref) større end

10 kWh/m² pr. år

Fordele• Mindre varmetab gennem ovenlysvinduerne• Økonomisk besparelse pga. lavere varmetab• Varmere overflader og mindre risiko for indvendig

kondens• Mindre træk pga. kuldenedfald• Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2-udledning• Udskiftning af ovenlysvinduer forøger husets værdi


Energibesparelse


Udskiftning af ovenlysvinduer

Minimum Lavenergi

Energibesparelse i kWh/m2/år

Ovenlysvindue med 2-lags termorude (U = 3,1 W/m2K)

Ovenlysvindue med 3-lags termorude (U = 2,3 W/m2K)

Eref større end 0 kWh/m² pr. år

Eref større end 10 kWh/m² pr. år

90

30

100

40

Eksisterende ovenlysvinduer

Nye ovenlysvinduer

ForudsætningEnergitilskuddet (Eref) er et tal, som viser om ovenlys-vinduet i standardstørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et refe-rencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance. Tallet medregner både solindfald og varmetab i fyringssæsonen.

Energitilskuddet beregnes som: E ref = 345 x gw – 90,36 x Uw, hvorgw = Total solenergitransmittans for ovenlysvinduetUw = Varmetransmissionskoefficient for ovenlysvinduet

Tagbeklædning

200 mm ny isolering

Ventileret hulrum

Ramme og karm

Rude

Lysningspanel

Gips



Dampspærre

128


Energiløsning

29


Udførelse

Monteringen af et ovenlysvindue afhænger både af ovenlysvinduestypen og af den type tagbelægning, som ovenlysvinduet indbygges i. Derfor anbefales det at følge producentens monteringsvejledning for det specifikke ovenlysvindue. Nedenfor gennemgås en montagevejledning for et typisk ovenlysvindue.

Først afmonteres det gamle ovenlysvindue. Først løftes rammen af. Ved ældre koblede rammer gøres dette ved at skrue en skrue, ved slids i karm-part, ud til stop. Herefter skubbes skruen op i slidsen. Ved vippevinduer med ventilationsklap åbnes vindues-rammen og skrue i hængseltap skrues ind. Herefter løftes rammen af. Tagmaterialet afmonteres og karme demonteres ved at fjerne skruer i montagebeslag

Herefter afmonteres vinduesbeklædning. Karmen saves over, karmtræet fjernes forsigtigt og sideind-skud, skotrende og forkant trækkes forsigtigt ud. Inden montering af det nye vindue, anbefales det at tage rammen ud af det nye vindue for at lette mon-teringen. Rammen stilles på overrammen på et rent og plant underlag.

Før vinduet monteres, anbringes karmisoleringen på lægterne. Den fastgøres ikke selvstændigt, men fastholdes af vinduets monteringsbeslag. Hvis den fri afstand mellem spærene ikke er tilstrækkelig stor, kan karmisoleringen evt. tilpasses for at kunne place-res korrekt.

Opretning af vinduet er vigtig for at sikre vinduets

tæthed. Underkarmen fastgøres først til den neder-ste monteringslægte, som tilstræbes placeret i vater. Afstanden mellem karm og ramme justeres, så den er ens i siderne. Underkarm og underramme skal være parallelle.

Såfremt der er undertag, foretages tilslutning til undertag med en undertagskrave, der fastgøres til karmen. Afvandingsrenden anbringes lige over den første gennemgående lægte over vinduet, så den kan opsamle og lede det vand bort, der kommer ind på undertaget over vinduet.

Inddækning og beklædning monteres i den rækkefølge, der er angivet i monterings- og inddækningsvejlednin-gen.

Isolering omkring vinduet er vigtig for at undgå kulde-broer, og der isoleres langs karmen helt op til lægte-overside.

For at sikre tætheden af huset, skal husets damp-spærre føres helt ind til noten i vinduets karm, hvilket gøres lettest med en dampspærrekrave og damptæt tape.

Til sidst afsluttes den indvendige beklædning med et lysningspanel, hvis tilsætninger i top og bund udføres hhv. vandret og lodret. Det giver den bedste cirkula-tion af varm luft hen over ruden, den bedste ind-stråling af lys samt det bedste udsyn.

Monteringen afsluttes med at sætte vinduesrammen tilbage i karmen.

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:

• Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2 pr. kWh• El: 0,567 kg CO2 pr. kWh

2




100 kWh/m² x 6,38 m² = 638 kWh



638 kWh /10 kWh/m3 = 64 m³

64 m3 x 8 kr./m3 = 512 kr.

0,205 kg/kWh x 638 kWh = 131 kg

Forudsætninger


100 kWh/m2Årlig energibesparelse pr. m2

I et parcelhus med udnyttet tagetage med 4 stk. ovenlysvinduer på 1,14 x 1,4 m med et samlet areal på 6,38 m2, udskiftes ovenlysvinduerne. De gamle ovenlysvinduer har termoruder og en U-værdi på 3,1. De nye ovenlysvinduer har et energitilskud (Eref) større end 10 kWh/m2 pr. år. Huset opvarmes med naturgas.

Naturgaspris: 8 kr./m3


30


1. SolafskærmningHvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres udvendig solafskærmning. Er rummene generet af blænding kan indvendig solafskærmning monteres.

2. AdgangsforholdHvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren.

3. Tagbelægning Afhængigt af om ovenlysvinduet skal indbygges i et tag med tegltagsten, bølgeplader, skifer, tagpap, strå eller andre typer, kan monteringen variere. Sørg derfor for at være i besiddelse af den korrekte montagevejledning.

4. Tagbelægning Ved tag med åben tagdækning, som tegl- eller beton-tagsten, kan fygesne trænge ind under stenene. Afvand-ingsrenden over ovenlysvinduerne skal monteres kor-rekt, så smeltevandet ved tøvejr kan løbe af.

5. UndertagHvis der ikke er noget undertag i den eksisterende tagkonstruktion, skal tætning ske til den eksisterende tagbelægning.

6. SpærafstandSpærafstanden har betydning for, hvor store vinduer man kan benytte, hvis man ikke ønsker at udveksle spær. Undersøg derfor først, om placering og størrelse af ovenlysvinduerne passer ind i de eksisterende spær-fag. Hvis ikke, er en udveksling i spærkonstruktionen nødvendig. De fleste udvekslinger af enkelte spær ud-føres oftest ved løsninger baseret på erfaringer. Eksem-pelvis udføres udvekslingen oftest i samme dimension som spærene. Bemærk: Ved nogle konstruktioner kan det være nødvendigt at udføre en statisk eftervisning af udvekslingens og de bevarede spærs bæreevne.

7. LuftfugtighedHvis vinduet skal sidde i et rum med høj luftfugtighed, som fx et badeværelse, kan ovenlysvinduer af polyure-tan (trævindue beklædt med et plastikkompositmate-riale) være en god løsning.

8. Funktion af rumHvis ovenlysvinduet sidder over opholds-, arbejds- eller soverum, kan det være en god idé at vælge vinduer med lamineret glas indvendigt. Lamineringen beskytter mod, at glasstykker fra en rude, der går i stykker falder ned og forårsager personskade.

Tjekliste

3


se 3

Hvis ja: se 8

Hvis ja: se 1

Hvis nej: se 6

Løsning

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 7

Hvilken type tagbelægning skal ovenlysvinduet indbygges i?

Sidder ovenlysvinduet over opholdsrum?


Skal ovenlysvinduet sidde i et rum med høj luftfugtighed?


Passer ovenlysvinduets placering og størrelse til spærafstanden?

Solafskærmning

Spærafstand

Adgangsforhold

Luftfugtighed

Tagbelægning

Funktion af rum

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]


Har taget åben tagdækning såsom tegl- eller betontagsten?

Tagbelægning

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Hvis ja: se 2Ja [ ] Nej [ ]

Hvis ja: se 11

Hvis nej: se 9

Hvis ja: se 10

Skal ovenlysvinduet fungere som redningsåbning?

Betyder vinduets placering, at vinduet ikke kan betjenes manuelt?

Passer vinduestypen til rummet?Vinduestype

Vinduesplacering

Redningsåbning

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Undertag Er der undertag i den eksisterende tagkonstruktion?

Hvis nej: se 5


31


9. VinduestypeEn udskiftning af et ovenlysvindue giver mulighed for at ændre vinduestypen, fx fra et vippevindue til et tophængt, hvis det passer bedre til rummet.

10. VinduesplaceringHvis vinduet er placeret højt i rummet, og det derfor ikke kan betjenes manuelt, bør man overveje at instal-lere elektrisk betjening.

11. RedningsåbningRedningsåbninger er helt afgørende, hvis personsikker-heden bygger på, at personer i tilfælde af blokeret flugtvej kan forblive i det rum, hvor de opholder sig, indtil de kan reddes ud. Det gælder bl.a. alle rum, der indrettes med kun én dør. For at kunne godkendes som redningsåbning skal åbningens højde og bredde sammen-lagt være mindst 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Desuden skal redningsåbningen være let at identificere, nå og anvende. Vær opmærk-som på, at det er de vandrette mål. Måske skal ovenlys-vinduet være tophængt, for at det kan godkendes.


BYG-ERFA Erfaringsblade:(27) 97 11 25 Undertage - Udførelse og detaljerwww.byg-erfa.dk





4




32

facaDeUdvendig efterisolering er især hensigtsmæssig, når ydervægsbeklæd-ningen alligevel skal skiftes, eller husejeren gerne vil have et nyt udtryk på facaden, fx skifte fra gasbeton eller mursten yderst til en pudset facade.

Både lette og tunge ydervægge kan efterisoleres, men besparelses-potentialet er væsentligt større ved tunge ydervægge. Samtidig er det væsentligt at have fokus på energibesparelser, når døre og vinduer eller ruder står til udskiftning.



33

Vinduer med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer med energi ruder. Hvis vinduerne er i god stand anbefales en udskiftning af termoruden. Se Videncentrets energiløs-ning: ”Udskiftning af termoruder”. Hvis vinduernes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil. Udskiftning af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til nye vinduer

Minimum: Et energitilskud (Eref) større end -17 kWh/m² pr. år (Energimærke B)

Lavenergi: Er energitilskud (Eref) større end 0 kWh/m² pr. år (Energimærke A)

Fordele

• Mindre varmetab gennem vinduerne• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre risiko for indvendig

kondens • Mindre træk og kuldenedfald • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Nye vinduer forøger husets værdi

Udskiftning af termovinduerUDGIVET JANUAR 2010 – REVIDERET OKTOBER 2010

EnergibesparelseNye vinduer

Energibesparelse i kWh/m² pr. år

1-fags og 2-fags vinduer

Eksisterende vindue Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi

Vindue med 2-lags 120 140 110 130termorude

Vindue med 3-lags 80 90 80 90termorude

Dannebrogsvinduer, Bondehusvinduer eller Palævinduer med energisprosser


1





Forudsætninger


I et parcelhus med 30 m2 oprindelige 1-fags vinduer i træ med ældre 2-lags termoruder, udskiftes der til nye vinduer med et energitilskud større end 0 kWh/m² pr. år (lavenerginiveau). Huset opvarmes med naturgas.


140 kWh/m2

140 kWh/m2 x 30 m2 = 4.200 kWh

4.200 kWh /10 kWh/m3 = 420 m3

8 kr./m3 x 420 m3 = 3.360 kr.

0,205 kg/kWh x 4.200 kWh = 861 kg


ForudsætningEnergitilskuddet (Eref) er et tal, som viser om vinduet i stan-dardstørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance. Tallet medregner både solindfald og varmetab i fyringssæsonen.

Energitilskuddet beregnes som: E ref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw, hvor gw = Total solenergitransmittans for vinduetUw = Varmetransmissionskoefficient for det

samlede vindue

Energiløsning


Energiløsning

34

Udførelse Ved monteringen af nye vinduer vil det normalt være hensigtsmæssigt at aftage vinduesrammen under første del af karmmontagen.

Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til murhul-let med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm.

Forkant på vinduet må aldrig placeres længere frem-me end forkant på ydervæggen. Vinduet placeres

normalt i samme afstand som det udskiftningsmodne vindue – hvilket typisk er 25-60 mm fra forkant.

Vinduerne fastgøres til de omgivende bærende byg-ningsdele med karmskruer/dyvler eller beslag. Antal-let af fastgørelsespunkter retter sig efter vinduets størrelse. Afstanden mellem fastgørelsespunkterne må typisk ikke overstige 90 cm.

Ved vinduesbredder under 120 cm kan fastgørelse i over- og underkarm normalt undlades. Ved bund-karmens ender under sidekarmen, skal der være en blivende opklodsning, og for elementer med lodposte skal der ligeledes opklodses under bundkarmen.

Det anbefales at udføre en 2-trins fuge. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karm-delene.

Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en dif-fusionsåben beskyttende afdækning i form af fuge-bånd eller mørtelfuge, og indvendigt skal der afslut-tes med en difussionstæt fuge.

Afstandsprofil2 lags energirude

Ekspande-rende fuge-bånd ellermørtelfugeSålbænk

Bagstop(rundprofil)

Lufttæt fugePakning /tætningsliste

Luft

Tjekliste


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis ja: se 7

Hvis nej: se 8

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ventilation

Støj

Solafskærmning

Adgangsforhold

Vindueshul/murhul

Sålbænk

Lysningspaneler

Sikkerhedsglas

Er der behov for udeluftventiler?

Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri?



Skal der foretages reparation af murhul-let? Fx sætningsskader over vinduer eller udskiftning af træbeklædning?

Skal sålbænkene udskiftes?

Er der lysningspaneler?

Er der ønske om bedre sikring mod ulykker?


2

Håndværker- & brugervejledning, udgivet af Vinduesindustrien og vinduesproducentens montagevejledning skal altid følges.

Udskiftning af termovinduer





35

1. VentilationI forbindelse med vinduesudskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen jf. BR08, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etab-lere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne.

2. StøjHvis boligen er generet af støj, bør vinduer med støj-dæmpende ruder (lydruder) anvendes. Den støjdæmpen-de rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt. Dette påvirker ikke energibesparelsen.

3. SolafskærmningHvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rum-temperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der foretrækkes etablering af en udvendig solafskærmning. Hvis der i stedet anvendes solafskærmende ruder, vil solindfaldet mindskes, men der sker også en reduktion af det gratis varmetilskud fra solen om vinteren.

4. AdgangsforholdHvis der er problemer med afgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren.

5. MurhulHvis der skal foretages reparationer af murhullet om-kring vinduet, bør dette foretages inden monteringen af det nye vindue.

6. SålbænkeHvis sålbænken skal udskiftes, anbefales en svømmende montering. Det vil sige, at elementerne bør ligge på en klæber, som giver en solid forankring, og samtidig tilla-der små bevægelser (fx en butylklæber). For at opnå at sålbænkene forbliver i samme niveau, bør de understøt-tes med afstandsbrikker. Sålbænken monteres således, at det nye vindues bundkarm har et udhæng på 2 til 4 cm. Sålbænkens hældning bør være mindst 8-10° eller 1 cm pr. 5 cm.

7. LysningspanelerFor at kunne udføre en ind-vendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres, se t.v. på illustrationen.

Alternativt kan der afskæres 25-30 mm af lysningspa-nelet, hvorefter fugningen kan udføres. Efterfølgende monteres en falset træliste (Se t.h.på illustrationen). 8. SikkerhedsglasHvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes.

Energiruder I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstrålingen markant. I en 3-lags rude er det in-derste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere anvendes der gasarten argon mellem glas-sene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanterGlassene i en energirude holdes adskilt af et afstands-profil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse. Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp og nedbrydning af overfladebe-handling i vinduesrammerne og således både reducere vinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima. For at undgå dette er der udviklet nye ”varme kanter” af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue med varme kanter er ca. 10-20 kWh pr. år.

Afskæring

60 mm 50 mm

PakningEnergirudeEnkeltlagsglas

Før Efter


3



Håndværker & Brugervejledning, Vinduesindustrien www.vinduesindustrien.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade:(31) 05 12 07 Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning(31) 03 05 08 Kondens på glasflader - termoruder og energiruder(41) 06 12 31 Fuger omkring vinduer i teglyder-vægge – udskiftning(31) 98 06 26 Sålbænke i murværk(www.byg-erfa.dk)




Udskiftning af termovinduer



36

Energiløsning

Energiforbedring af vinduer med koblede ruder

Energibesparelse

Nye vinduer


Energiforbedret med

1-lag energiglas

Energiforbedret med

2-lags energirude

1-fags vinduer

2-fags vinduer/bondehusvinduer

Dannebrogsvinduer/ palævinduer

Vinduer med 2-lags termorude

Vinduer med 1-lag alm. glas

-

-

-

300

265

225

1-fags vinduer

2-fags vinduer/bondehusvinduer

Dannebrogsvinduer/ palævinduer

85

75

70

95

85

80

Eksisterende vinduer

ForudsætningVinduet er et standardvindue uden utætheder.

UDGIVET FEBRUAR 2010 - REVIDERET NOVEMBER 2010


1

Sunde og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med 1-lag glas bør energiforbedres med en koblet ramme med en energirude i. For vinduer, som allerede har en koblet ramme, bør glasset i den eksisterende koblede ramme udskiftes til en energirude.

Vinduer med termoruder kan energiforbedres ved at montere en koblet ramme med et energiglas eller en energirude.

Gamle vinduer med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller alternativt udskiftes til nye koblede vinduer med energirude i den koblede ramme eller nye vinduer med energiruder under hensyntagen til husets arkitektur.

Energiforbedring af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til energiforbedring af vinduer med koblede ruderVinduer med 1-lag alm. glasMinimum: Koblet ramme med 2-lags energirude

(Uw mindre end 1,6 W/m²K)

Vinduer med 2-lag alm. glasMinimum: Koblet ramme med 1-lag energiglas

(Uw mindre end 1,6 W/m²K)Lavenergi: Koblet ramme med 2-lags energirude

(Uw mindre end 1,2 W/m²K)

BagstopLuft

Lufttæt fuge

Mørtelfuge

Karm

Ramme

Koblet ramme

Energiglas

Pakning/tætningsliste

Gennemgåendesprosse

Termorude

Kitfals

Fordele• Mindre varmetab gennem vinduerne• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre risiko for indvendig

kondens• Mindre træk og kuldenedfald • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2 udledning • Energiforbedring af koblede ruder forøger husets

værdi

BagstopLuft

Lufttæt fuge

Mørtelfuge

Kitfals

Kitfals

KitfalsEnergirude

Enkelt glas

Pakning/tætningsliste

Sprosse

Karm

Rammee

Koblet ramme

36


Energiløsning

37



2

Udførelse

Trænger de eksisterende vinduer til vedligeholdelse som fx maling, bør det foretages inden energiforbed-ringen. Inden monteringen af en koblet ramme skal de eksisterende vinduer desuden kontrolleres mht. tætningslister, hængsler, greb, anverfere mm.

Vindue med ny koblet rammeMåltagningen til den koblede ramme bør foretages efter anvisningerne fra producenten af de koblede rammer.

For at sikre en tæt samling mellem vinduet og den koblede ramme skal der være en plan flade hele vejen rundt om det eksisterende vindue. Større niveauspring må udlignes med trælister, og mindre ujævnheder tætnes med fugemasse. Selv små utætheder mellem den koblede ramme og den eksisterende vinduesram-me kan medføre kondens/dug på den indvendige side af det yderste glas. For at minimere risikoen for dette problem kan der etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri.

Det anbefales, at anslaget er størst muligt, for at der opnås en tæt samling. Generelt bør producentens montagevejledning altid følges.

Vindue med eksisterende koblede rammerEksisterende koblede rammer med almindeligt glas energiforbedres med ny energirude. Hvis falsen i den koblede ramme er større end 23-25 mm, kan der anvendes en energirude med dimensionen 4-9-4 mm. Ellers skal der fremstilles en ny ramme og sandsynlig-vis skæres ud i falsen på det gamle vindue til denne.

Korrekt montering af glas og ruder er væsentlig i relation til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af håndværkere med erfaring i montering af glas og ruder og efter Glasindustriens montagevejledning. Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes. Se monteringsvejledningen på: www.glasindustrien.org

Glaslister af træ, monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved glas eller rudeskift.

Det sikres desuden, at der er en tæt samling mellem den koblede ramme og vinduesrammen til indvendigt rumluft. Har der tidligere været problemer med ind-vendig kondens, kan der etableres ventilationsåbnin-ger mellem hulrummet og det fri.





Årlig energibesparelse m3 naturgas

225 kWh/m2 x 30 m2 = 6.750 kWh



6.750 kWh/10 kWh/m3 = 675 m3

8 kr./m3 x 675 m3 = 5.400 kr.

0,205 kg/kWh x 6.750 kWh = 1.384 kg

Forudsætninger


225 kWh/ m2Årlig energibesparelse pr. m2

En murermestervilla med 30 m2 oprindelige Dannebrogsvinduer i træ med 1-lag glas energiforbedres med koblede rammer med 2-lags energiruder. Huset opvarmes med naturgas.



38

1. VentilationKoblede rammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af udeluftventiler i ydervæggen.

2. StøjHvis boligen er generet af støj, bør der anvendes en 2-lags støjdæmpende energirude. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt. Dette påvirker ikke energibesparelsen.

3. SikkerhedsglasHvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes.

4. Gardiner og persiennerHvis der på vinduet/karmen er monteret gardiner eller persienner, skal man være opmærksom på, om dette giver problemer, hvis der monteres koblede rammer. Ny løsning bør aftales med ejeren.

Energiglas og 2-lags energiruder

Koblede rammer anvender i dag normalt 1-lag energi-glas med én hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de to glas også er belagt med en blød lav-emissionsbelægning. Lav-emissi-onsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant.

Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse ved fx vindues-pudsning. For at mindske varmetabet yderligere anven-des der argon-gas mellem glassene i 2-lags energiruden. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirku-lation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanter

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstands-profil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav over-fladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse. Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp i vinduesrammerne og således både reducere vinduets levetid og forårsage et dår-ligt indeklima. For at undgå dette er der udviklet nye ”varme kanter” af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue med ”varme kanter” er ca. 10-20 kWh pr. år.

Tjekliste


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Er der behov for udeluftventiler?



Er der gardiner eller persienner?

Ventilation

Støj

Sikkerhedsglas

Gardiner og persienner



3


39




BYG-ERFA (21) 01 12 27 Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse (31) 02 02 14 Forsatsløsninger til ældre vinduer - varme- og lydisolering samt dagslys(41) 06 12 31 Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftningwww.byg-erfa.dk





4




40

Energiløsning

Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes.Hvis de eksisterende vinduesrammer og -karme ikke er tætte, eller der er tegn på råd eller anden nedbrydning, bør hele vinduet udskiftes. Se Videncentrets energiløs-ning: ”Udskiftning af termovinduer”.

Er vinduet derimod i fin stand, og det er ruden alene, der er brug for at skifte, så vælg nye 2- eller 3-lags energiruder med varm kant af energihensyn.

Udskiftning af ruder til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til nye energiruderRuden skal have energimærke A.

Minimum: Rude med energitilskud (Eref) større end 20 kWh/m² pr. år (fx en 2-lags energirude)

Lavenergi: Rude med energitilskud (Eref) større end 30 kWh/m² pr. år (fx en 3-lags energirude)

Udskiftning af termoruderEnergibesparelse

2-lags energirude

3-lagsenergirude

2-lags termorude

2-lags energirude

3-lags termorude

130

-

60

140

15

70

Eksisterende rude






Forudsætninger


I et parcelhus med 20 m² ældre 2-lags termoruder udskiftes, der til nye 2-lags energiruder. Huset opvarmes med naturgas.

Naturgaspris: 8 kr./ m3

130 kWh/m²

130 kWh/m2 x 20 m2 = 2.600 kWh

2.600 kWh/10 kWh/m3 = 260 m3

8 kr./m3 x 260 m3 = 2.080 kr.

0,205 kg/kWh x 2.600 kWh = 533 kg



Ny rude

Fordele• Mindre varmetab gennem ruderne• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre risiko for indvendig

kondens• Mindre træk og kuldenedfald • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Nye energiruder forøger husets værdi


1

Afstandsprofil Monteringsbånd(indvendiglufttætning)

Monteringsbånd(udvendigregnskærm)

F: kantafstandmin. 4 mm

F

Falshøjdemin. 16 mm

GlasfalsBæreklods

Bundfals min. 7° hældningKapillarbrydende not

Vandnæse


Energiløsning

41

Tjekliste

1. StøjHvis boligen er generet af støj, bør vinduer med støj-dæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og ud-vendigt. Dette påvirker ikke energibesparelsen.

2. SolafskærmningHvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rum-temperaturer forårsaget at stort solindfald, bør der etableres en udvendig solafskærmning. Solafskærmende ruder mindsker tilskuddet af gratis varme.

3. SikkerhedsglasHvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes.

UdførelseKorrekt montering af ruder er væsentlig af hensyn til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af folk med erfaring i montering af ruder og efter Glasindustriens montagevejledning.

Montagevejledningen bør altid følges af hensyn til ga-rantien.

Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes. Se monteringsvejledningen på: www.glasindustrien.org

Glaslister af træ, monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved rudeskift. Glaslister kan, når de er med aluminiums-beklædning eller af pvc-profiler, genanven-des ved udskiftning af monteringsbåndet mellem rude og glasliste.

I bunden skal glaslisten kunne bortlede evt. indtræn-gende vand gennem drænkanaler. Se monterings-vejledningen for termoruder, Glasindustrien 2008.

Bund-glaslisten bør desuden have en drypnæse for-skudt udover rammen.

Det kontrolleres, at de eksisterende tætningslister er tætte. Ellers udskiftes de.

Det samme gælder fugningen omkring vinduet. Hvis den ikke er tæt længere, anbefales en ny to-trinsfuge som beskrevet i Videncentrets energiløsning: ”Udskiftning af termovinduer”.

4. AdgangsforholdHvis der er problemer med afgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren.

5. RudetykkelserNye 2-lags energiruder er typisk 23-24 mm i total tyk-kelse og ældre termoruder 20-21 mm. For nogle vinduer kan dette give problemer, hvis glaslisterne derved stik-ker for lagt frem. Hvis glaslisterne alligevel skal udskif-tes, kan en smallere glasliste anvendes.


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Støj

Solafskærmning

Sikkerhedsglas

Adgangsforhold

Rudetykkelse

Er boligen generet af støj fra fx. trafik eller industri?




Nye energiruder kan være 2-3 mm tykkere. Kan dette lade sig gøre pladsmæssigt i den gamle ramme?


2

Udskiftning af termoruder





42

EnergiruderI en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstrålingen markant.

I en 3-lags rude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere, anvendes der argon-gas mellem glassene.

Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirku-lation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af en afstands-profil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse. Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp i vinduesrammerne og nedbrydning af overfladebehand-lingen og således både reducere vinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima.

For at undgå dette, er der udviklet nye “varme kanter” af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vin-due med varme kanter er ca. 10-20 kWh pr. år.


3



Håndværker & Brugervejledning, Vinduesindustrienwww.vinduesindustrien.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade:(31) 05 12 07 Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning(31) 03 05 08 Kondens på glasflader - termoruder og energiruder(41) 06 12 31 Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftningwww.byg-erfa.dk




Udskiftning af termoruder



43

Energiløsning

Yderdøre med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye. Hvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprin-delige stil. Udskiftning af yderdøre til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til nye yderdøreMinimum: Uw < 1,3 W/m²K (Fx dør med mindst

25 mm isolering og evt. rudefelter med 2-lags energirude)

Lavenergi: Uw < 1,0 W/m²K (Fx dør med mindst 35 mm isolering og evt. rudefelter med 3-lags energirude)

Fordele• Mindre varmetab gennem ruderne• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre risiko for indvendig

kondens• Mindre træk og kuldenedfald • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Nye yderdøre forøger husets værdi

UDGIVET FEBRUAR 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010

Udskiftning af yderdøreEnergibesparelse

Minimum Lavenergi


Nye yderdøre

Fyldning med mindst 25 mm isolering og 2-lags energirude

Fyldning med mindst 35 mm isolering 3-lags energirude

Dør med under 20 % rudeareal med 1 lag glas

Dør med 20 – 50 % rude-areal med og 1 lag glas

Dør med 50 – 80 % rude-areal med 1 lag glas

Dør med under 20 % rudeareal med termorude

Dør med 20 – 50 % rude-areal med termorude

Dør med 50 – 80 % rude-areal med termorude

Pladedør uden rudefelt

150 175

185 200

215 225

150 175

145 165

140 150

110 135

Eksisterende yderdøre


1

Pladedør Mindre end 20% rudeandel 20-50% rudeandel 50-80% rudeandel


Energiløsning

44

Udførelse

Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til murhullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes midlertidigt med kiler, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm.

Forkant på yderdøren må aldrig placeres længere fremme end forkanten på ydervæggen. Typisk trækkes yderdøren 25-50 mm tilbage.

Yderdøren fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/dyvler eller beslag. Antallet af fastgørelsespunkter retter sig efter producentens montagevejledning. I hængselsiden fastgøres så tæt på disse som muligt.

Bundkarmen skal altid understøttes, så den er trædefast i hele dørens bredde. Dette gøres bedst med punktvise fugtfaste opklodsninger à 20 cm2 pr. max. 30 cm. Mellem opklodsninger isoleres med trykfast isolering, og der laves en vandtæt tætning mellem husets konstruktion og bundstykket i karmen på den udvendige side, fx. med en gummifuge eller med fugebånd.

For yderdøre skal der normalt være en supplerende opklodsning/fastgørelse ved låseblikket af hensyn til sikring mod indbrud.

Det anbefales at udføre en 2-trins fuge mellem karm og ydervæg. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en beskyttende afdækning i form af fugebånd eller mørtelfuge, og indvendigt skal der afsluttes med en lufttæt fuge.

Yderdørens tæthed mellem karm og ramme kan reguleres ved låseblikket ved at bøje justeringstungen med en skruetrækker.



2




Forudsætninger


Et parcelhus med tre yderdøre: Hoveddør med 35 % rudeareal med termorude. Bryggersdør med 10 % rudeareal med 1 lag glas. Pladedør til kælder. Dørene udskiftes til tilsvarende nye med lavenerginiveau. Huset opvarmes med naturgas.


Hoveddør 165 kWh/m2 Bryggersdør 175 kWh/m2 Kælderdør 135 kWh/m2

Hoveddør 165 kWh/m2 x 2,12 m x 0,95 m = 332 kWh Bryggersdør 175 kWh/m2 x 2,05 m x 0,89 m = 319 kWh Kælderdør 135 kWh/m2 x 2,05 m x 0,89 m = 246 kWhI alt 898 kWh

898 kWh/10 kWh/m3 = 89,8 m3

8 kr./m3 x 89,8 m3 = 718 kr.

0,205 kg/kWh x 898 kWh = 184 kg





Udskiftning af yderdøre

FugeBagstopKlinke

BagstopFuge

Murpap

Dørblad med20 mm isolering

Tætningsliste


45

1. AdgangsforholdHvis der er problemer med afgangsforholdene, og der fx skal anvendes en lift, bør det aftales med ejeren.

2. Dørhul/murhulHvis der skal foretages reparationer af dørhullet, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.

3. Vindfang/overdækningHvis der skal foretages reparationer af vindfang eller overdækning, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.

4. StøjHvis boligen er generet af støj, bør der anvendes støj-dæmpende ruder. Den støjdæmpende rude virker ved at

have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt. Dette påvirker ikke energibesparelsen.

5. LysningspanelerFor at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres. Alternativt kan der afskæres 25-30 mm af lysningspanelet, som vist nedenfor, hvorefter fugningen kan udføres. 6. SikkerhedsglasHvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes.

Tjekliste


3


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis ja: se 6

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Adgangsforhold

Dørhul/murhul

Vindfang/overdækning

Støj

Lysningspaneler

Sikkerhedsglas

Kan yderdøren transporteres fremuden hindringer, eller skal der fx anvendes en lift til 1. sal?

Skal der foretages reparation afdørhullet? Fx sætningsskader over døren eller udskiftning af træbeklædning?

Skal der foretages renovering af vindfang eller overdækning?


Er der lysningspaneler?



Afskæring

60 mm 50 mm

PakningEnergirudeEnkeltlagsglas

Før Efter


46


4




BYG-ERFA Erfaringsblade:(41) 06 12 31 Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftningwww.byg-erfa.dk





EnergiruderI en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstrålingen markant. I en 3-lags rude er det in-derste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere anvendes der argongas mellem glassene.

Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirku-lation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanterGlassene i en energirude holdes adskilt af et afstands-profil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse.

Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp i vin-duesrammerne og nedbrydning af overfladebehandling og således både reducere vinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima.

For at undgå dette er der udviklet nye ”varme kanter” af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller dør med høj glasandel med varme kanter er ca. 10-20 kWh pr. år.



47


Energiløsning

Tunge ydervægge med uisoleret hulmur bør efterisoleres. Det gælder, uanset om hulmuren allerede er isoleret med lecanødder eller ekspanderet glimmer.

Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Hvis efterisoleringen skal være til lavenerginiveau, kræver det en udvendig efterisolering. Se Videncentrets energiløsning: ”Udvendig efterisolering af tung ydervæg”. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Hvis ydervæggen ikke kan isoleres udvendigt fra, kan det ske indefra – se energiløsningen: ”Indvendig efterisolering af tung ydervæg”.

Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisoleringMinimum: 7580 mm isolering i hulmur

Fordele• Mindre varmetab gennem ydervæggene• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2udledning • Efterisolering af hulmuren forøger husets værdi

UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET OKTOBER 2010

Energibesparelse

Minimum 7580 mm isolering i hulmur


Ny isoleringstykkelse

0 mm (7580 mm hulmur uden isolering)Dobbeltmuret væg eller med bagmur af letbeton

7580 mm leca (hulmur fyldt med leca)Dobbeltmuret væg eller med bagmur af letbeton

92

24


Hulmursisolering





Forudsætninger


92 kWh/m²

92 kWh/m² x 85 m² = 7.820 kWh

7.820 kWh/10 kWh/m³ = 782 m³

8 kr./m³ x 782 m³ = 6.256 kr.

0,205 kg/kWh x 7.820 kWh = 1.603 kg

Årlig energibesparelse pr. m2

En bungalow fra 1935 med uisoleret hulmur ønskes efterisoleret i én etages højde i hele husets omkreds. Med et endoskop konstateres det, at der er plads til en efterisolering på 7580 mm i hulmuren. Det samlede hulmursareal er 85 m2.

Naturgaspris: 8 kr. pr. m³

1

Granulat ca. 80 mm

Bagmur, Mursten

Formur, mursten

Puds

Murpap

ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambdaværdi på 44 mW/m K.


Energiløsning

48


Udførelse

Indblæsning af isolering i hulmuren foretages af specialiserede firmaer. Vælg et firma, der er tilknyttet en garantiordning.

Alle hulmure kan efterisoleres, hvis murværket er i god stand. Tilstanden bør derfor undersøges inden hulmursisoleringen udføres, og evt. mangler udbedres. Det er især vigtigt at få udelukket fugt og utætheder i ydervæggen, før hulmursisoleringen udføres. Både formur og bagmur skal kontrolleres

visuelt. Hulmuren kontrolleres ved at tage enkelte mursten ud eller ved at bore hul i en fuge og inspicere med et endoskop.

Hvis hulmuren er fyldt med leca, tages dette ud, inden der indblæses ny isolering. Lecaen løber nemt ud, hvis der fjernes nogle mursten i bunden af hulmuren. Det samme gælder, hvis hulmuren har været isoleret med ekspanderet glimmer.

Tjekliste

2

Hulmursisolering





Hvis ja: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis nej: se 6

Hvis ja: se 7

Hvis ja: se 8

Hvis ja: se 9

Hvis ja: se 10

Hvis nej: se 11

Hvis ja: se 12

Hvis ja: se 13

Hvis ja: se 14

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Eksisterende ydervæg og fundament

Murpap

Bagmur

Maling/tapet/puds

Formur

Fuger i formur

Utætte tagrender/ nedløbsrør

Ødelagte mursten

Organisk materiale i hulmur

Løse murbrokker i hulmur

Afgrænsninger for hulmursisolering

Hulmurens tykkelse

Rustne murbindere

Diffusionstæt maling

Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser?

Er der murpap mellem ydervæg og fundament?

Er der utætheder i bagmuren i form af revner, sprækker, huller etc.?

Hæfter maling, tapet og puds godt til bagmuren?

Er der utætheder i formuren i form af revner, sprækker, huller etc.?

Er fugerne i formuren i god stand?

Er der utætte tagrender/nedløbsrør, så væggen fugtbelastes?

Er der forvitrede eller frostsprængte mursten i formuren?

Er der organisk materiale i hulmuren?

Ligger der løse mursten eller mørtel i hulmuren?

Er der afgrænsninger i form af udmuringer?

Er hulmuren nogle steder tyndere end 78 cm?

Er der rustne murbindere i muren?

Er ydervæggen overfladebehandlet med diffusionstæt maling?


49


1. Eksisterende ydervæg og fundamentHvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

2. MurpapInden der hulmursisoleres, bør der etableres murpap for at undgå, at fugt nedefra trænger op i formuren.

3. BagmurUtætheder i bagmuren skal udbedres inden hulmursisolering.

4. Maling/tapet/pudsHvis maling/tapet eller puds ikke hæfter, bør man finde ud af hvorfor, og fejlen udbedres inden hulmursisolering.

5. FormurUtætheder i formuren skal udbedres inden indblæsning af isolering.

6. Fuger i formurHvis fugerne i formuren er forvitrede, bør der foretages en omfugning inden hulmursisolering.

7. Utætte tagrender/nedløbsrørUtætte tagrender og nedløbsrør repareres inden hulmursisolering.

8. Ødelagte murstenForvitrede eller frostsprængte mursten bør udskiftes før hulmursisolering.

9. Organisk materiale i hulmurEvt. organisk materiale fjernes før indblæsning.

10. Løse murbrokker i hulmurEvt. løse murbrokker og mørtelrester fjernes, såfremt det er muligt.

11. Afgrænsninger for hulmursisoleringDet skal kontrolleres, at der er afgrænsninger i form af massiv mur eller anden lukning i top og i bund af mur, så hulmursioleringen holdes på plads, når den indblæses.

12. Hulmurens tykkelse Hvis hulmuren nogle steder er tyndere end 78 cm, kan kan det være nødvendigt at etablere flere huller for indblæsning af isoleringen og bruge granulat med mindre størrelse. Det vil sikre, at hulrummet fyldes så godt som muligt.

13. Rustne murbindereHvis murbinderne er rustne, bør de udskiftes inden hulmursisolering.

14. Diffusionstæt malingHvis formuren er malet med diffusionstæt maling, skal denne afrenses inden hulmursisolering.

3



Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt www.vifisolering.dk

SBianvisning 221: Efterisolering af etageboligerSBianvisning 224: Fugt i bygningerwww.sbi.dk

BYGERFA Erfaringsblade:(21) 95 09 07 Fugt og frostskader efter hulmursisolering(21) 95 09 06 Indblæsningsfejl og skader ved isolering af hulmurwww.bygerfa.dk




Hulmursisolering



50


Energiløsning

Lette ydervægge med brædde- eller pladebeklædning bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end150 mm. Hvis ydervægsbeklædningen alligevel skal skiftes, skal ydervæggen i henhold til BR10 energiopti-meres samtidig. Efterisolering bør følge nedenstående minimumanbefa-ling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efter-isolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.


Minimum: 300 mm isolering + sokkelisoleringLavenergi: 400 mm isolering + sokkelisolering

Fordele

• Mindre varmetab gennem ydervæggene• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Udvendig efterisolering giver mulighed for

at ændre facadens udtryk

Udvendig efterisolering af let ydervæg


Der kan opnås en yderligere besparelse se på 7-9 kWh pr. kvadratmeter ved at efterisolere soklen (se Viden-centrets energiløsning “Udvendig efterisolering af tung ydervæg”).


Energibesparelse



Lavenergi400 mm isolering+ sokkelisolering*


0 mm


173 176

39 + 9 43 + 9

150 mm

125 mm

100 mm

75 mm

13 + 8

17 + 9

21 + 9

16 + 9

20 + 9

24 + 9


CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: • Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2 pr. kWh• El: 0,567 kg CO2 pr. kWh

1

Brædderpå klink

Ny isolering 200 mmEksist. isolering 100 mmDampspærreIndvendig beklædning

Afstandslistefor ventilation

Vindpap

Brædderpå klink



Vindpap

50


Energiløsning

51

Tjekliste

Hvis ja: se 7

Hvis ja: se 6

Hvis nej: se 5

Hvis ja: se 3

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 1

Løsning

Hvis ja: se 4

Er den eksisterende dampspærre intakt?

Er der udeluftventiler?

Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem?

Er der plads til den nye efterisolering og beklædning inden for tagudhænget?

Tagudhæng

Eksisterende ydervægs styrke

Ventilation

Dampspærre

Belysning

Tagnedløbsrør

Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen?

Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet?

Ja [ ] Nej [ ]


Er der vinduer eller døre i væggen?Vinduer og døre

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]



2

Udførelse

Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hen-syntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes oven på isoleringsmate-rialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen skal ydervægsbeklædningen have udvendigt overlap/frem-spring i forhold til sokkelisoleringen.

SokkelisoleringHvis soklen efterisoleres samtidigt, skal dette gøres først. Langs det eksisterende fundament/sokkel ud-føres en efterisolering med terrænisolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med tykkelse til-passet den nye efterisolering af ydervæggen. Efteriso-leringen af soklen udføres efter isoleringsproducentens montagevejledning.

Se også Videncentrets energiløsning: “Efterisolering af sokkel”.

Beklædning med træ eller andet let materialePå den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering og ydervægsbeklæd-ning. Isoleringen skal bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger.

Hvis ydervægsbeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og ydervægsbeklædningen. Er beklædningen diffusions-åben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ven-tilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen skal ydervægsbeklædningen have et udvendigt fremspring i forhold til sokkelisoleringen.


21 kWh/m² x 80 m² = 1.680 kWh



1.680 kWh /10 kWh/m3 = 168 m³

8 kr./m3 x 168 m3 = 1.344 kr.

Forudsætninger


I et parcelhus med 80 m2 lette ydervægge med 100 mm isolering efterisoleres med yder-ligere 200 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Soklen isoleres ikke.


21 kWh/m²Årlig energibesparelse pr. m2

0,205 kg/kWh x 1.680 kWh = 344 kg



52


1. TagudhængHvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efter-isoleringstykkelse inkl. beklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse.

2. StyrkeHvis den eksisterende ydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen fra den nye yder-væg, skal der udføres et nyt randfundament (Det er sjældent tilfældet). De øverste 600 mm skal udføres med fundamentsblokke med kuldebroisolering.

3. VentilationHvis der er udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem dampspærre og kanal skal altid være helt tæt.

4. Vinduer eller døreHvis der i den lette ydervæg er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vin-duer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås ved at forskyde vinduerne/dørene frem mod den udvendige side af ydervæggen.

5. DampspærreHvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig eller mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre. Den bedste tæthed opnås ved at montere dampspærren på den eksisterende indvendige beklædning og herefter opsætte ny beklædning. Dampspærren tapes i samlin-gerne, så de bliver tætte.

Tæthed mod loft opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse.

Opsættes dampspærren bag den eksisterende indvendi-ge beklædning, skal eksisterende isolering fjernes. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger kon-struktionen. Eventuelle samlinger tapes. Hvis der stikker søm eller skruer ud gennem vægbeklædningen, opsæt-tes der 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, så den ikke perforeres.

6. Tagnedløbsrør og brøndeNedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen. Ned-løbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.

7. UdendørsbelysningUdendørsbelysning m.m. afmonteres fra eksisterende ydervægsbeklædning. Hvis belysningen ikke umiddelbart kan flyttes til den nye beklædning, tilkaldes en elektri-ker.



VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt

www.vif-isolering.dk

SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger www.sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade: (39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum (39) 07 10 29 Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer (27) 08 12 30 Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (21) 05 09 28 Vindgips i lette ydervægge - risiko for fugtskaderwww.byg-erfa.dk





3



Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Energiløsning

Lette ydervægge med brædde- eller pladebeklædning bør efterisoleres, hvis den eksisterende isoleringstykkel-se er mindre end 150 mm. Efterisoleringen kan relativt nemt foretages indefra f.eks. i forbindelse med, at der alligevel skal males. Såfremt der af pladshensyn ikke efterisoleres til nedenstående anbefalinger, bør der suppleres med udvendig efterisolering. Se Videncentrets energiløsning: ”Udvendig efterisolering af let ydervæg”. Det sikrer, at nutidige eller fremtidige krav til isoleringstykkelser i lette ydervægge overholdes.

Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisoleringMinimum: 250 mmLavenergi: 350 mm

Mindre efterisoleringstykkelser kan anvendes, hvis pladsforholdene gør, at større isoleringstykkelser er uhensigtsmæssige.

UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET NOVEMBER 2010

Energibesparelse

250 mm isolering 350 mm isolering

0 mm

75 mm

100 mm

125 mm

150 mm

170

37

17

14

9

174

41

22

19

14


Indvendig efterisolering af let ydervæg



1


Fordele• Mindre varmetab gennem ydervæggene• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Husets værdi forøges• Mulighed for at opholde sig i en større del af

rummet, idet ydervæggene er varmere.

Brædderpå klink

Eksist. isolering 100 mm

Ny isolering 150 mm

Dampspærre

Indvendig beklædning


Vindpap

Brædderpå klink

Eksist. isolering 100 mm

Ny isolering 100 mm

Dampspærre

Indvendig beklædning


Vindpap

Ny isolering 50 mm

53


Energiløsning

54


2




Årlig økonomisk besparelse, kr.


Forudsætninger


22 kWh/m²

22 kWh/m² x 80 m² = 1.780 kWh

1.780 kWh /10 kWh/m³ = 178 m³

8 kr./m³ x 178 m³ = 1.424 kr.

0,205 kg/kWh x 1.780 kWh = 365 kg


I et parcelhus med 80 m2 lette ydervægge med 100 mm isolering efterisoleres med 250 mm isolering indvendigt til i alt 350 mm isolering.


Efterisolering af let ydervæg udført før BR10. Konstruktion set fra ydersiden (venstre): Regnskærm af brædder, hulrum, vindgips, eksisterende træskelet incl. 100-125 mm isolering, ny indvendig isolering i stålskelet, dampspærre og gipsplader.

Udførelse

Efterisolering af ydervæggen indvendig bør foretages under hensyntagen til fornuftig isoleringstykkelse i forhold til energibesparelsen, og den plads den ind-vendige efterisolering tager i rummet.

Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

Eksisterende indvendig vægbeklædning og eksiste-rende dampspærre fjernes.

Der opsættes skelet i form af træstolper eller stål-rigler på indersiden af den eksisterende væg. Der isoleres imellem skelettet, således at isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. Der op-sættes dampspærre på indersiden af den indvendige isolering.

Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisole-res, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkon-takter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis de indbygges, skal stikdåserne være lufttætte og samles lufttæt med dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der også tætnes med en såkaldt kabelkrave. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

Kanalen for udeluftventilen skal føres ind til den nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave.

Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruk-tioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondense-rer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel inde i væggen.

Væggen beklædes med gipsplade. Stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres.

Dampspærren kan placeres op til en tredjedel inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side. Det muliggør indbygning af stikdåser mm uden, at dampspærren skal gennembrydes.





55

1. Sætningsskader/revnerHvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

2. Råd, svamp eller skadedyrHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i vægkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden efterisoleringen udføres.

3. El-installationerEr der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem el-installationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

4. UdeluftventilerEventuel kanal for udeluftsventil skal forlænges til indvendig side af ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventil og dampsspærre skal være helt lufttæt.

5. VarmeinstallationerEventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærk-som på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

6. Ventilation Husejeren skal informeres om vigtigheden om at lufte ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret mekanisk ventilation med varmegenvinding.

7. Ophængning på den nye forsatsvæg I samarbejde med husejeren bør der placeres ophæng-ningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv, så husejeren kan komme til at hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren.

Tjekliste


3


Yderligere informationSe udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt www.vif-isolering.dk SBi-anvisningerwww.sbi.dk BYG-ERFA Erfaringsblade: www.byg-erfa.dk


Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk


Sætningsskader/revner


El-installationer

Udeluftventiler

Varmeinstallationer

Ventilation

Ophængning på den nye forsatsvæg



Er træskelettet sundt uden råd, svamp eller insektangreb?

Er der el-installationer i ydervæggen?

Er der udeluftventiler i ydervæggen?

Er der radiatorer og rør for disse på væggen?

Lufter husejeren tilstrækkeligt ud?

Ønsker husejeren at hænge reoler, malerier eller andet op?

Hvis ja: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis nej: se 6

Hvis ja: se 7

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]



56


Energiløsning

Tunge ydervægge af massiv letbeton eller murede ydervægge med isoleret hulmur bør efterisoleres, hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre end 100 mm.

Efterisoleringen bør følge nedenstående minimum-anbefaling eller et mere fremtidssikret lavenergi-niveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering

LetbetonMinimum: 200 mm isolering + sokkelisoleringLavenergi: 300 mm isolering + sokkelisolering

MurstenMinimum: 125 mm isolering + sokkelisoleringLavenergi: 225 mm isolering + sokkelisolering

Fordele

• Mindre varmetab gennem ydervæggene• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Udvendig efterisolering giver mulighed for at

ændre facadens udtryk

Udvendig efterisolering af tung ydervæg

Energibesparelse

*Der kan opnås en yderligere besparelse på 10-13 kWh pr. kvadratmeter ydervæg ved at efterisolere soklen.

ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lamba-værdi på 37-38 mW/m K.

UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010

Minimum 200 mm isolering+ sokkelisolering*

Lavenergi300 mm isolering+ sokkelisolering*


200 mm letbeton(porebeton/letklinker-beton)

240 mm letbeton (porebeton/letklinker-beton)


101 + 13 106 + 13

88 + 13

Ny udvendig isoleringsstykkelse

84 + 13

Minimum 125 mm isolering+ sokkelisolering*

Lavenergi225 mm isolering + sokkelisolering*


Formur: MurstenHulmur: 75-80 mm isoleringBagmur: MurstenFormur: MurstenHulmur: 75-80 mm isoleringBagmur: Letbeton (porebeton/letklinker-beton)


17 + 12 22 + 13

21 + 13

Ny udvendig isoleringsstykkelse

14 + 12

Hulmursisolering ca. 80 mm

Bagmur, letbetonvæg

Formur, røde mursten

Isolering, 100 mm, klæbesog dyvles til mursten

Facadepuds

Ny isolering 200 mm

Massiv letbetonvæg240 mm

Facadepuds

156


Energiløsning

57

Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes uden på isole-ringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen skal ydervægsbeklædningen have udven-digt fremspring i forhold til sokkelisoleringen.

SokkelisoleringHvis soklen isoleres samtidigt, skal dette udføres først. Langs det eksisterende fundament/soklen efterisoleres med terrænisolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med en tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen. Efterisolerin-gen af soklen udføres efter isoleringsproducentens montagevejledning. Se også Videncentrets energiløs-ning: “Efterisolering af sokkel”.

Beklædning med træ eller andet let materialePå den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering og ydervægsbe-klædning. Isoleringen skal bestå af mindst to isole-ringslag med forskudte samlinger. Hvis ydervægs-beklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og yder-vægsbeklædningen. Er beklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget.

Pudset facadeAlternativt kan der anvendes et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Såfremt der anvendes et isoleringsprodukt specielt udviklet til efterisolering og pudsning af ydervægge, udføres arbejdet efter isoleringsprodu-centens montagevejledning.




84 kWh/m² x 100 m² = 8.400 kWh



8.400 kWh /10 kWh/m³ = 840 m³

8 kr./m³ x 840 m³ = 6.720 kr.

Forudsætninger


På 100 m² ydervæg af 240 mm porebeton opsættes 200 mm facadeisolering, som pudses. Soklen isoleres ikke. Naturgaspris: 8 kr. pr. m³

84 kWh/m²Årlig energibesparelse pr. m2

0,205 kg/kWh x 8.400 kWh = 1.722 kg

2




Eksisterende ydervæg og fundament

Eksisterende ydervægs styrke

Tagudhæng



Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisolerings-system?

Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget?

Hvis ja: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Tjekliste

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

58

1. Eksisterende ydervæg og fundamentHvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

2. StyrkeHvis den eksisterende ydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen fra den nye yder-væg, skal der etableres et nyt randfundament (Det er sjældent tilfældet). De øverste 600 mm skal udføres med fundamentsblokke med kuldebroisolering.

3. TagudhængHvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efter-isoleringstykkelse inkl. beklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse.

4. VentilationEvt. udeluftventiler i ydervæggen skal forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventilen og indervæggen skal være helt lufttæt.

5. Vinduer eller døreHvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindues-

Tjekliste (fortsat)

hul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduerne/dørene kan forskydes frem mod den udvendige side af ydervæggen.

6. Tagnedløbsrør og brøndeNedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.

7. UdendørsbelysningUdendørsbelysning m.m. afmonteres fra eksisterende ydervægsbeklædning. Hvis belysningen ikke umiddelbart kan flyttes til den nye beklædning, tilkaldes elektriker.


3


Ventilation

Vinduer og døre

Tagnedløbsrør

Belysning


Er der udeluftventiler?

Er der vinduer eller døre i væggen?

Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet?

Er der monteret udendørs-belysning på ydervæggen?

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis ja: se 7

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]


Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt

www.vif-isolering.dk SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger

SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger

www.sbi.dk BYG-ERFA Erfaringsblade

(41) 99 12 20 Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld

(29) 08 04 28 Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk

www.byg-erfa.dk





Energiløsning

Tunge ydervægge af letbeton eller muret væg med hulmur bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse i væggen er mindre 100 mm, dvs. hvis væggen er massiv eller har en isoleret hulmur på 7580 mm eller mindre. Efterisolering indefra bør kun finde sted, hvis bygningen ikke kan efterisoleres udefra.

Efterisoleringen skal udføres som beskrevet i denne energiløsning for at undgå problemer med fugt og deraf følgende svamp og skimmel. Det er ekstremt vigtigt, at konstruktionen udføres damp og lufttæt på den varme side af isoleringen.

Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisoleringDet anbefales at efterisolere en tung ydervæg med enten 50 eller 100 mm isolering indvendigt. Det gælder både for ydervægge bestående af massiv letbeton, dvs. porebeton (gasbeton) eller letklinkerbeton (lecabeton), og for murstensvægge med bagmur enten i letbeton eller mursten.

Fordele• Mindre varmetab gennem ydervæggene• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2udledning • Husets værdi forøges• Mulighed for at opholde sig i en større del af

rummet, idet ydervæggene er varmere

UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET OKTOBER 2010

Energibesparelse

50 mm isolering 100 mm isolering



200 mm letbeton (porebeton eller letklinkerbeton)

240 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton)

Dobbeltmuret ydervæg ca. 300 mm tyk (hulmursisolering ca. 75 mm)

Mursten med bagvæg af letbeton ca. 300 mm tyk (hulmursisolering ca. 75 mm)

52

41

12

10

69

55

19

16


Indvendig efterisolering af tung ydervæg

1


ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på 3738 mW/m K.



Formur, mursten

Dampspærre

ndvendig vægbeklædning

Ny isolering 2 x 50 mm



Formur, mursten

Dampspærre

Indvendig vægbeklædning

Ny isolering 50 mm

59


Energiløsning

60

Udførelse

Efterisolering af ydervæggen indvendig bør foretages under hensyntagen til fornuftig isoleringstykkelse i forhold til energibesparelse, og den plads den indvendige efterisolering tager i rummet.

Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

Indersiden af ydervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen står rå i enten mursten, letklinkerbeton, porebeton eller puds. Det gøres for at fjerne:

• organisk materiale, som kan danne grobund for svamp og skimmel, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt

• damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for svamp og skimmel

Der opsættes skelet i form af træstolper eller slidsede stålrigler på indersiden af den afrensede væg.

Træstolper eller stålrigler skal holdes fri af væggen, f.eks. med underliggende 1050 mm isolering for at slippe for kuldebro og tilhørende sortsværtning af væggen ind mod rummet. Det inderste lag isolering på 1050 mm skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til den afrensede væg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering. Der isoleres imellem skelettet, således at isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler.

Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis stikdåserne indbygges, skal de være lufttætte og samlet lufttæt med dampspærren. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der også tætnes med en såkaldt kabelkrave.

Eventuel kanal for udeluftventil skal føres ind til nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave.


2









Forudsætninger


55 kWh/m²

55 kWh/m² x 100 m² = 5.500 kWh

5.500 kWh /10 kWh/m³ = 550 m³

8 kr./m³ x 550 m³ = 4.400 kr.

0,205 kg/kWh x 5.500 kWh = 1.127,5 kg


På 100 m² ydervæg af 240 mm porebeton efterisoleres indvendigt med 100 mm isole ring, hvoraf 50 mm klæbes på den afrensede ydervæg og 50 mm placeres i skeletvæg. Dampspærre placeres mellem de to lag isolering, og der tætnes mod tilstødende flader.

Naturgaspris: 8 kr. pr. m³


61

Udførelse (fortsat)


3


Tjekliste



Er ydervæggen fugtig?

Er der fugtspærre mellem ydervæg og fundament?

Er den eksisterende væg en halvstensvæg eller bindingsværk?

Er indvendig overflade af ydervæggen total fri for maling, tapet eller andet organisk materiale?

Er der elinstallationer i ydervæggen?

Er der udeluftventiler i ydervæggen?

Er der radiatorer og rør for disse på væggen?

Lufter husejeren tilstrækkeligt ud?

Ønsker husejeren at hænge reoler, malerier eller andet op?

Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis ja: se 7

Hvis ja: se 8

Hvis nej: se 9

Hvis ja: se 10

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Sætningsskader/revner

Fugt i ydervæggen

Fugtspærre mod fundament

Halvstensvæg eller bindingsværk

Indvendig overflade af eksisterende ydervæg

Elinstallationer

Udeluftventiler

Varmeinstallationer

Ventilation

Ophængning på den nye forsatsvæg

Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel.

Væggen beklædes med gipsplade. Eventuelle stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres.

Såfremt der er hulmursisoleret med mineraluld eller et materiale med samme isoleringsevne (ikke leca), og der efterisoleres med 2 x 50 mm isolering på indersiden, kan dampspærren placeres mellem de to lag isolering, hvilket muliggør indbygning af stikdåser på den varme side af dampspærren.

Hvis væggen efterisoleres med præfabrikerede forsatsvægge, dvs. gipsplade med hård isolering klæbet på bagsiden, skal der etableres en dampspærre uden på denne og afsluttes med endnu et lag gips. Det er meget vigtigt, at dampspærren slutter tæt mod alle tilstødende bygningsdele på samme måde, som hvis forsatsvæggen blev opbygget med et skelet af træstolper eller stålrigler.


62


4



VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt www.vifisolering.dk

SBianvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBianvisning 224: Fugt i bygningerwww.sbi.dk

BYGERFA Erfaringsblade:(37) 091029 Indvendig efterisolering af ældre ydermure www.bygerfa.dk




1. Sætningsskader/revnerHvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

2. Fugt i ydervæggenHvis den eksisterende ydervæg er fugtig, må den ikke efterisoleres indvendigt fra.

3. Fugtspærre mod fundamentDer skal være en fugtspærre i form af murpap eller lignende mellem muret væg og fundament, hvis væggen skal efterisoleres indefra.

4. Halvstensvæg eller bindingsværkHvis ydervæggen består af en halvstensvæg eller bindingsværk skal den indvendige efterisolering udføres med et udeluftventileret hulrum mellem halvstensvæg eller bindingsværk og isoleringen.

5. Indvendig overflade af eksisterende ydervægDen eksisterende overflade på indvendig side af ydervæggen skal være afrenset ind til rå væg, inden efterisoleringen udføres.

6. El-installationerEr der elinstallationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem elinstallationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

7. UdeluftventilerKanal for udeluftventil skal forlænges til indvendig side af ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og dampsspærre skal være helt lufttæt.

8. VarmeinstallationerEventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.

9. Ventilation Husejeren skal informeres om vigtigheden om at lufte ud 23 gange om dagen i 510 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret mekanisk ventilation med varmegenvinding.

10. Ophængning på den nye forsatsvæg I samarbejde med husejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv, så husejeren kan komme til at hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren.




63

guLv Og fuNDameNtEfterisolering af sokkel/fundament giver en energibesparelse på hele ydervæggen og giver et bedre indeklima med mindre fodkulde. I forbindelse med efterisolering af ydervæg bør sokkel/fundament isoleres mest muligt.



Energiløsning

Efterisolering af sokkel/fundament giver en energi-besparelse på hele ydervæggen. Efterisoleringen bør følge nedenstående anbefaling.

Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisoleringI forbindelse med efterisolering af ydervæg isoleres sokkel/fundament mest muligt, dvs. så den udvendige facadeisolering stikker en smule ud over sokkel-/funda-mentisoleringen.

Fordele• Mindre varmetab gennem ydervæggene• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader• Øget komfort og bedre indeklima • Forbedrer fugtforholdene indvendigt i

samlingen mellem ydervæg og gulv• Lavere CO2-udledning • Udvendig efterisolering af sokkel forøger

husets værdi

UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010

Energibesparelse

Efterisoleret tung ydervæg

Efterisoleret let ydervæg


50 mm

100 mm

200 mm

10

12

13

7

8

9

Nyisoleringstykkelse

Efterisolering af sokkel


1




Formur, mursten

Isolering, 100 mm, klæbesog dyvles til mursten

Facadepuds

Puds

Sokkelisolering100 mm

Dræn

Drænende fyld

Brædderpå klink



Vindpap

Puds

Sokkelisolering150 mm

Dræn

Drænende fyld

64


Energiløsning

65





Forudsætninger


På et hus med 100 m2 tung ydervæg, der efterisoleres udefra, udføres en sokkel-/fundamentsisolering med en tykkelse på 100 mm


12 kWh/m²

12 kWh/m2 x 100 m2 = 1.200 kWh

1.200 kWh /10 kWh/ m3 = 120 m3

8 kr./m3 x 120 m3 = 960 kr

0,205 kg/kWh x 1.200 kWh = 246 kg






2


Udførelse

Soklen/fundament graves fri til minimum 600 mm under terræn. Hvis sokkel/fundament er for ujævn til, at isoleringen kan slutte tæt til soklen/ fundamentet, pudses der, inden isoleringen monteres.

Langs eksisterende sokkel/fundament efterisoleres med isolering i mindst 600 mm dybde under terræn og med en tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen.

Det er vigtigt, at isoleringen er kapillarbrydende, dvs. drænende og ikke vandsugende. Efterisoleringen af soklen udføres efter isoleringsproducentens montagevejledning.

Der foretages efterfyldning med drænende materialer, f.eks. grus, op mod isoleringen. Ren lerjord bør ikke anvendes direkte mod isoleringen, da overfladevandet derved kan blive standset og ikke komme ned til omfangsdrænet.

Pudset sokkelDer anvendes et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds.

Såfremt der anvendes et isoleringsprodukt specielt udviklet til efterisolering og pudsning af sokkel, udføres arbejdet efter isoleringsproducentens montagevejledning.


66

1. Eksisterende sokkel/fundamentHvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

2. Planhed af sokkel/fundamentHvis der ikke er rimelig planhed, kan man pudse soklen/ fundamentet.

3. Eksisterende omgangsdrænHvis der ikke er noget dræn, bør der udføres omfangs-dræn i forbindelse med efterisoleringen af soklen. Hvis det eksisterende dræn ikke virker efter hensigten, bør det bringes i orden.

Tjekliste


3




VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt:www.vif-isolering.dk

SBi-anvisninger: www.sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade:www.byg-erfa.dk






Hvis ja: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Sokkel/fundament

Planhed af sokkel/fundament

Eksisterende omgangsdræn

Er der nyere sætningsskader eller revne-dannelser?

Er sokkel/fundament plan nok til, at isoleringen kan slutte helt tæt til sokkel/ fundament?

Er der et eksisterende dræn og i så fald, virker det efter hensigten?



67

varmeINstaLLatIONNår en kedel er udskiftningsparat, er det et optimalt tidspunkt at tage en dialog med husejeren om varmeforsyningen. Er der et mere rentabelt og miljørigtigt alternativ end den nuværende opvarmnings-form? Kan det svare sig at udskifte en gammel olie- eller naturgas-kedel, før den bryder sammen? Er der noget at hente på at udskifte cirkulationspumpen og efterisolere rørene?

Se besparelsespotentialet ved optimering eller udskiftning af den gamle installation, konvertering til ny opvarmningsform og anvendelse af vedvarende energi, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider.



Energiløsning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum

UDGIVET sEpTEmbEr 2010

Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser.

Hvis rør til radiatorer og/eller varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Uisolerede ventiler, snavssamlere m.m. bør ligeledes efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til lavenerginiveau

Anbefaling til rørisoleringminimum: 40 mm isoleringLavenergi: 50 mm isolering

Fordele• mindre varmetab fra rør, ventiler m.m.

• bedre økonomi pga. lavere varmeregning

• Øget komfort og bedre indeklima

• Lavere CO2udledning

• Forøgelse af husets værdi

1

Kondenserendekedel

Varmtvandsbeholder

Cirkulationspumpe

Varmefrem

Varmeretur

Koldtvand

Varmtbrugsvand

68


Energiløsning

69

Energibesparelse


Varmeanlæg

Varmt brugsvand

VentilerI nedenstående tabel ses varmebesparelser i kWh pr. år ved efterisolering af ventiler ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene.

CirkulationspumperI nedenstående tabel ses varmebesparelser i kWh pr. år ved efterisolering af cirkulationspumper ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene.

Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 0C.

22 mm rør med 20 mm isolering






15

18

22

28

35

15

18

22

28

35



Diameter [mm]

Diameter [mm]





50 (centralvarme)

50 (centralvarme)



55 (varmt brugsvand)

55 (varmt brugsvand)

5 6

6 7

7 9

6 8

7 9

9 11

12

15

10 19

32

41

122

151

98 189

128

163




Temperatur [ºC]

Temperatur [ºC]

2


70



Forudsætninger





I bryggerset i et enfamilieshus er der 3 meter rør til varmeanlæg med en diameter på 35 mm og 3 meter rør til varmt brugsvand med en diameter på 18 mm. Rørene er isoleret med 20 mm.

På rørene til varmeanlæg er der monteret 2 stk. uisolerede ventiler. Det samme gør sig gældende for rørene til varmt brugsvand. Cirkulationspumperne til varme anlæg og varmt brugsvand er også uisolerede.

I forbindelse med en renovering af varmesystemet efterisoleres rørene med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm. Endvidere isoleres ventiler og cirkulationspumper.


Rør varmeanlæg 9 kWh/m x 3 m = 27 kWh

Rør varmt brugsvand 9 kWh/m x 3 m = 27 kWh

2 ventiler varmeanlæg 41 kWh x 2 = 82 kWh

2 ventiler varmt brugsvand 15 kWh x 2 = 30 kWh

Cirkulationspumper 163 kWh + 151 kWh = 314 kWh

I alt 480 kWh

480 kWh/10 kWh/m3 = 48 m3

8 kr./m3 x 48 m3 = 384 kr.

0,205 kg/kWh x 480 kWh = 98 kg


3

Tjekliste

Pladsforhold

Eksisterende rørisolering

Isoleringskapper


Er der plads til efterisoleringen uden at flytte rørene?

Er den eksisterende rørisolering i rimelig god tilstand?

Findes der isoleringskapper til de pågældende ventiler og pumper?

Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

1. PladsforholdRørene flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen.

2. Eksisterende rørisoleringDårlige samlinger udbedres, inden rørene isoleres yderligere.

3. IsoleringskapperHvis der ikke findes isoleringskapper til de pågældende ventiler og pumper, kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper.





71



UdførelseRørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen.

Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle.

De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte.

Rørskålene skal være forsvarligt fastgjort. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rør skålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe.

Til isolering af ventiler (typisk afspærrings- og streng-reguleringsventiler) og pumpehuse findes præfabri-kerede isoleringskapper. Alternativt kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper.

Med hensyn til cirkulationspumper er det vigtigt ikke at isolere kontrolboksen og undlade at tildække betjeningspanelet.

4



DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer



Ny rørskål udenpå deneksisterende rørskålt = 30 mmEksisterende rørskålt = 20 mm

Rør



Efterisolering af rør - varmt brugsvand


Efterisolering af rør til varmt brugsvand giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser.

Hvis rør til varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, anbefaler Videncenter for energi-besparelser i bygninger, at rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Anbefaling til rørisolering

minimum: 40 mm isoleringLavenergi: 50 mm isolering


Energiløsning

1

Fordele

• mindre varmetab fra rørene

• bedre økonomi pga. lavere varmeregning

• Øget komfort og bedre indeklima

• Lavere CO2-udledning

• Forøgelse af husets værdi

Gulvbrædder på strøer

Grus

Gulvbrædder på strøer

Isolering

Beton

Grus

72


Energiløsning

73

Energibesparelse


Rør uden for isolering af klimaskærmHvis rørene er placeret uden for isoleringen af klima-skærmen f.eks. i skunk eller i krybekælder, kan energi-besparelserne findes i nedenstående skema.

Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 0C. Omgivelsernes temperatur er sat til 4 0C. Driftstid 8.760 timer.

Rør inden for isolering af klimaskærmHvis rørene er placeret inden for isoleringen af klima-skærmen f.eks. over isolering af gulv i terrændæk eller

i panel på inderside af væg, kan energibesparelserne findes i nedenstående skema.













18 23

21 26

25 31

6 8

7 9

9 11

2


Ny samlet isolering

Ny samlet isolering



Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh/m





Under gulvet i et enfamiliehus er der 20 meter rør til varmt brugsvand. Rørene har en diameter på 18 mm og er isoleret med 20 mm. I forbindelse med en udskiftning af gulvet, efterisoleres rørene med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm.


9 kWh/m

9 kWh/m x 20 m = 180 kWh

180 kWh/10 kWh/m3 = 18 m3

8 kr./m3 x 18 m3 = 144 kr.

0,205 kg/kWh x 180 kWh = 37 kg






74


Udførelse

Tjekliste

Pladsforhold



Er der plads til efterisoleringen uden at flytte rørene?


Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]



2. Eksisterende rørisoleringDårlige samlinger på eksisterende isolering udbedres, inden rørene isoleres yderligere.

Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen.

Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle.

De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rør-skåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til sam-lingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte.

Rørskålene skal være forsvarligt fastholdt. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kob-bertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe.

3



DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer




Rør



75

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: • Naturgas:0,205kgCO2pr.kWh• Fyringsolie:0,265kgCO2pr.kWh• Fjernvarme:0,137kgCO2pr.kWh• El:0,567kgCO2pr.kWh

Videncenterforenergibesparelseribygningerskabervidenomkonkreteogpraktiskemulighederforatreducereenergiforbrugetibygninger.

Energiløsning

Efterisoleringafrørgiverhurtigttilbagebetalteenergibesparelser.

Hvisrørtilradiatorer,konvektorerellerrørfremtilgulvvarmekunerisoleretmed30mmisoleringellermindre,børrøreneefterisoleres.Detbørværetilnedenståendeminimumsanbefalingellertiletmerefremtidssikretlavenerginiveau.Efterisoleringtillavenerginiveaugiverdenbedsteøkonomipålangsigt.

AnbefalingtilisoleringstykkelseefterefterisoleringMinimum:40mmisoleringLavenergi:50mmisolering

Fordele• Mindrevarmetabfrarørene• Bedreøkonomipga.laverevarmeregning• Varmereoverfladerogmindretræk• Øgetkomfortogbedreindeklima• LavereCO2udledning

Efterisoleringafrør-varmeanlæg

1literolie=8-10kWh.1m³naturgas=9-11kWh.(højestfornyekedler)

UDGIVETOKTOBER2009–REVIDERETOKTOBER2010

ForudsætningDererforudsatentemperaturpådetvarmevandpå50oC.Omgivelsernestemperaturersattil4oC.Driftstid6.000timer.

Rør inden for isolering af klimaskærmHvisrøreneerplaceretindenforisoleringenafklima-skærmenf.eks.overisoleringafgulviterrændækelleripanelpåindersideafvæg,kanenergibesparelsernefindesinedenståendeskema.

Energibesparelse

Rør uden for isolering af klimaskærmHvisrøreneerplaceretudenforisoleringenafklima-skærmenf.eks.iskunkellerikrybekælder,kanenergi-besparelsernefindesinedenståendeskema.

Minimum40mmisolering

Lavenergi50mmisolering

EnergibesparelseikWh/mpr.år

22mmmedtidligere20mmisolering

Eksisterendeisoleringstykkelse

5 6

6 7



7 9


1

23

Minimum40mmisolering

Lavenergi50mmisolering

EnergibesparelseikWh/mpr.år


Eksisterendeisoleringstykkelse

16 19

19 23



29


75


Energiløsning

76


Tjekliste

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 1

Løsning


Er der plads til efterisoleringen uden at flytte rørene?Pladsforhold


Ja [ ] Nej [ ]


Ja [ ] Nej [ ]


2. Eksisterende rørisoleringDårlige samlinger udbedres, inden rørene isoleres yder-ligere.


DS 452 ”Termisk isolering af tekniske installationer”



Virksomhedensens stempel og logo:

Udførelse

Rørføringerne skal muligvis flyttes lidt for at give plads til efterisoleringen.

Samlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål på de eksisterende rørskåle.

De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte.

Rørskålene skal være forsvarligt fastholdt. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rør-skålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe.



19 kWh/m x 20 m = 380 kWh



380 kWh/10 kWh/m3 = 38 m3

8 kr./m3 x 38 m3 = 304 kr.

Forudsætninger


19 kWh/mÅrlig energibesparelse pr. m

0,205 kg/kWh x 380 kWh = 78 kg

I skunkene på et hus i 1½ plan er der 20 løbende meter rør til radiatorer på 1. salen. Rørene har en diameter på 22 mm og er isoleret med 20 mm. Der efterisoleres med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm.


Efterisolering af rør - varmeanlæg

2


Rør



77


Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand

UDGIVET SEpTEmbEr 2010

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefa-ler at udnytte termostat- og urstyring på eksisterende cirkulationspumper, så elforbruget til pumpen bliver så lavt som muligt.

AnbefalingEn cirkulationspumpe bør altid være med termostat- og urstyring.

Termostatstyringen bør forhindre, at det tager flere minutter, før det varme vand kommer til tappesteder-ne. Ventetiden er ikke kun et irritationsmoment for beboerne. Det medfører også et stort vandspild. Termo-statstyringen stopper også pumpen, når den ønskede temperatur på det vand, der kommer retur til varmt-vandsbeholderen, er nået.

Tidsstyringen gør det muligt at vælge præcis de tids-punkter på døgnet, hvor der er behov for det varme vand. Typisk kan tidsstyringen afbryde pumpen om natten, hvor der normalt ikke er brug for cirkulation af varmt brugsvand.

Fordele

• mindre støj i rør og fittings

• minimale vedligeholdelsesomkostninger

• besparelse på elregningen


• mindre vandspild

Energiløsning

1

Cirkulationsledning,varmt brugsvand

Varmt vand fra kedel eller lignende

Varmtvandsbeholder

retur vand til kedeleller lignende

Varmt brugsvand

Cirkulationspumpe

Koldt vandKoldt vand

VarmtvandsbeholderCirkulationspumpe

Cirkulationsledning,varmt brugsvand

kedel eller lignendekedel eller lignendekedel eller lignendekedel eller lignende

77


Energiløsning

78

Energibesparelse


Der kan opnås en besparelse på elregningen ved at udskifte pumpen eller blot ved at udnytte funktionerne i den eksisterende pumpe korrekt, hvis den har termo-stat- og urstyring.




Forudsætninger

Årlig elbesparelse

Årlig økonomisk besparelse

Årlig CO2-besparelse

I teknikrummet i et enfamiliehus er installeret en cirkulationspumpe til det varme brugs-vand med termostat- og urstyring. Denne styring benyttes ikke. Cirkulationspumpen er derfor i drift hele døgnet.

Termostat- og urstyringen indstilles nu, så cirkulationspumpen er i drift 8 timer pr. døgn i tidsrummet fra kl. 6-8 og igen fra kl. 16-22.

Elpris: 2 kr. pr. kWh.

146 kWh

146 kWh x 2 kr./kWh = 292 kr.

0,567 kg/kWh x 146 kWh = 83 kg


Udførelse

2


Pumpe kører 24 timer pr. døgn

Eksisterende driftstidNy driftstid

Pumpe kører 16 timer Pumpe kører 8 timer pr. døgn pr. døgn (fra kl. 6-22) (fra kl. 6-8 og igen kl. 16-22)

73 146

Energibesparelse i kWh pr. år

DimensioneringI et brugsvandsanlæg er cirkulationspumpens opgave at cirkulere varmt brugsvand mellem en varmtvands-beholder eller -veksler og tappestederne. Pumpen skal være dimensioneret efter varmetabet i cirku-lationsledningen. Der er altid et temperaturfald på brugsvandet på grund af et varmetab i cirkulations-ledningen. I enfamiliehuse skal pumpens flow være dimensioneret, så temperaturfaldet fra varmtvands-beholderen til det yderste forbrugssted maksimalt er 3–5 0C. Derfor gælder det, at jo højere varmetabet fra cirkulationsledningen er, jo højere flow skal cirkulationspumpen levere.

Af DS 439 norm for vandinstallationer fremgår det, at varmtvandsanlæg, for at undgå vandspild bør udformes,

så det varme vand ved en vandstrøm på 0,2 l/s når frem til tappestederne senest 10 sekunder efter, at tapningen er påbegyndt.

MontageDen gamle pumpe afmonteres. Pumpen placeres i rør-strengen, så vandet strømmer den rigtige vej − typisk angivet med pile på pumpehuset. Pumpen monteres med motorakslen i vandret stilling. Pumpen skal til-sluttes en ekstern netspændingsafbryder med jord.

EftersynCirkulationspumpen er normalt vedligeholdelsesfri, og der er ingen krav om eftersyn.


79


Tjekliste

Cirkulationspumpens alder

Cirkulationspumpens mærkeplade

Cirkulationspumpens styring


Er cirkulationspumpen ældre end 15 år?

Kan cirkulationspumpens type og optagne effekt aflæses på mærkepladen?

Er cirkulationspumpen med termostat- og tidsstyring?

Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

3


1. Cirkulationspumpens alderDen eksisterende cirkulationspumpes alder har stor betydning for pumpens elforbrug og elbesparelsen ved udskiftning. Ældre cirkulationspumper (mere end 15 år gamle) har et højere elforbrug end nyere.

2. Cirkulationspumpens mærkepladeHvis det mindste tal på cirkulationspumpens mærke-plade er 60 W eller derover (f.eks. ældre Grundfos UP cirkulationspumper), er pumpen enten af ældre dato eller for stor. I dette tilfælde bør pumpen udskiftes til en moderne cirkulationspumpe med termostat- og urstyring.

3. Cirkulationspumpens styringCirkulationspumpens styring har stor betydning for elforbruget. Cirkulationspumpen bør være med termo-stat- og tidsstyring. Termostatstyringen forhindrer, at det tager flere minutter, før det varme vand kommer til tappestederne. Den stopper også pumpen, når den ønskede returtemperatur er nået.

Tidsstyringen gør det muligt at vælge præcis de tids-punkter på døgnet, hvor beboeren ønsker øjeblikkelig adgang til varmt vand.



DS 452 Isolering af tekniske installationerDS 439 Norm for vandinstallationer





Cirkulations-pumpe

Varmeretur

Varmefrem

Termostatventil

Termostatventil


Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg


Der kan i mange tilfælde spares energi på at udskifte husets cirkulationspumpe. Videncenter for energi be-spa relser i bygninger anbefaler udskiftning, hvis huset opvarmes med fjernvarme, olie, gas eller fast brændsel, og det varme vand i varmeanlægget cirku leres med en traditionel trinreguleret cirkulationspumpe (typisk 3 trin). Her vil det være relevant at skifte til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe.

Anbefaling til cirkulationspumpeCirkulationspumpen skal være A-mærket i henhold til Europumps kriterier. A-mærkede cirkulationspumper kan findes på www.elsparefonden.dk/find-a-pumper eller på www.sparepumpe.dk.

Fordele

• mindre støj i rør og radiatortermostatventiler

• besparelse på elregningen

• God økonomi: merprisen for en A-mærket sparepumpe er tjent hjem igen i løbet af 2 -3 år

• Ingen merudgift: Det koster det samme at installere en A-mærket cirkulationspumpe som en traditionel cirkulationspumpe


Energiløsning

180


Energiløsning

81

Energibesparelse


Ved udskiftning af en trinreguleret cirkulationspumpe til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe opnås en besparelse på elregningen. Besparelsen afhænger af, hvordan den trinregulerede cirkulationspumpe er indstil-

let. En trinreguleret cirkulationspumpe kan typisk ind-stilles i tre forskellige trin, og besparelsens afhængighed af denne indstilling ses i nedenstående tabel.




Energibesparelse [kWh/år] Trin 3 481

Trin 2 350

Trin 1 219

Gennemsnit 1) 350

Ny pumpe

Forudsætninger

Årlig elbesparelse

Årlig økonomisk besparelse

Årlig CO2-besparelse

I et enfamiliehus på 130 m2 fra 1975 med et årligt varmebehov på 18.000 kWh udskiftes den trinregulerede cirkulationspumpe til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe.

Den trinregulerede cirkulationspumpe er altid indstillet på trin 2.

Elpris: 2 kr. pr. kWh.

350 kWh

350 kWh x 2 kr./kWh = 700 kr.

0,567 kg/kWh x 350 kWh = 198 kg

1) Hvis den eksisterende cirkulationspumpe trinregule-res manuelt, kan gennemsnitsværdien benyttes som årlig energibesparelse.


DimensioneringPumpefabrikanterne har online dimensioneringspro-grammer, som kan anvendes til at finde den mest energioptimale cirkulationspumpe:

• WebCAPS fra Grundfos (www.grundfos.com)• On line pumpevalgsprogram fra Smedegaard (www.smedegaard.dk)• Wilo-Select fra Wilo (www.wilo.dk)

De mindste A-mærkede cirkulationspumper (f.eks. Grundfos Alpha2 25-40, Wilo-Stratos PICO 25/1-6, Smedegaard SimFlex 25-40C 3Q), kan anvendes i enfamiliehuse med en- og to-strengede varmeanlæg med alle typer varmeproducerende enheder.

Ved gulvvarmeanlæg er der nogle begrænsninger, som ses i nedenstående tabel.

Udførelse

2


Eksisterende pumpe


82

byggeår

Areal [m2] 1930-1939 1940-1949 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1989 1990-1999 2000-2009

< 80

80-100

100-120

120-140

140-160

160-180

180-200

200-300

300-400


MontageFør pumpen monteres, tømmes varmeanlægget for vand.

pumpen placeres i rørstrengen, så vandet strømmer den rigtige vej. strømningsretning gennem pumpen er angivet med pile på pumpehuset. Når pumpen monte-res i rørstrengen, bruges de medfølgende pakninger. pumpen monteres med motorakslen i vandret stilling.

pumpen skal tilsluttes en ekstern netspændingsafbry-der med en brydeafstand på min. 3 mm i alle poler. pumpen skal forbindes til jord.

EftersynCirkulationspumpen er normalt vedligeholdelsesfri, og der er ikke krav om eftersyn.

Gulvvarme + kedelanlæg, indirekte og direkte fjernvarme

Gulvvarme + kedelanlæg og indirekte fjernvarme

Kan ikke anvendes. En større skal dimensioneres

Tjekliste

Cirkulationspumpens alder

Cirkulationspumpens indstilling

Cirkulationspumpens mærkeplade

Cirkulationspumpens driftstid


Er cirkulationspumpen ældre end 15 år?

Er cirkulationspumpen trinreguleret, og er den indstillet på det højeste trin, typisk trin 3?

Kan cirkulationspumpens type og optagne effekt aflæses på mærkepladen?

Er cirkulationspumpen i drift hele året?

Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis ja: se 4

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

3



83


1. Cirkulationspumpens alderDen eksisterende cirkulationspumpes alder har stor betydning for pumpens elforbrug og elbesparelsen ved udskiftning. Ældre cirkulationspumper (mere end 15 år gamle) har et højere elforbrug end nyere. Dette gælder eksempelvis både for ældre og nyere trinregulerede cirkulationspumper.

2. Cirkulationspumpens indstillingÆldre trinregulerede cirkulationspumper vil i mange tilfælde være indstillet på det højeste trin, typisk trin 3. Ved denne indstilling af pumpen udnytter man ikke, at der i en stor del af varmesæsonen er brug for et lavere differenstryk over pumpen, pga. lavere mod-stand i varmesystemet (radiatorer og/eller gulvvarme).

Dette resulterer i, at elforbruget til pumpen bliver betydeligt højere end nødvendigt.

Ved udskiftning til en trinløs regulerbar A-mærket cir-kulationspumpe, tilpasser pumpen sig boligens varie-rende varmebehov og dermed varierende modstand i varmeanlægget.

3. Cirkulationspumpens mærkepladeHvis det mindste tal på cirkulationspumpens mærke-plade er 50 W eller derover, er pumpen enten af ældre dato eller for stor. I dette tilfælde bør pumpen ud-skiftes til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulations-pumpe.

4. Cirkulationspumpens driftstidCirkulationspumpens driftstid har stor betydning for elforbruget. Cirkulationspumpen bør slukkes uden-for fyringssæsonen eller som minimum i juni, juli og august.


www.elsparefonden.dk/find-a-pumper

www.sparepumpe.dk





4



1


Energiløsning

Udskiftning af gaskedel


Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær-ket gaskedel. Det gælder især for gaskedler, der er over 15 år gamle. Det skyldes, at nye kedler udnytter energien betydeligt mere effektivt. Årsnyttevirkningen for en moderne gaskedel ligger på 98 – 105 % afhængig af kedeltype, energiforbrug og temperaturforholdene i varmeanlægget.

Udskiftning af en ældre gaskedel til ny kondenserende naturgaskedel giver en besparelse på ca. 10 – 30 %

Anbefaling til ny gaskedelVidencenter for energibesparelser i bygninger anbe faler at installere en kondenserende gaskedel med lukket forbrændingskammer. Kedlen skal være A-mærket. Kedelvirkningsgraden skal minimum være 105 % ved dellast og minimum 96 % ved fuldlast, svarende til kravet i bygningsreglementet (br10).

Krav til eksisterende installationFølgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel:

• Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperatu-rer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave tempe-raturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det

dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efter-isolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

• Varmtvandsbeholderen bør have en stor varme-effekt, så returvandstemperaturen fra beholderen kun ligger meget lidt over brugsvandstemperaturen. Det bør overvejes at vælge et beholdervolumen, der er lidt større end ellers og gerne med udnyttelse af temperaturlagdeling. Kedelleverandøren vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle kedel. Hvis varmtvandsbeholderen ikke skiftes, skal man sikre sig, at den nye kedel kan køre på den gamle beholder og give varmt vand nok.

• Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten.

• Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også an-lægget mod overtemperatur (driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end ved ældre 1- eller 2-trinskedler.

• Da der dannes kondensvand i kedlen og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette.

Kloak Koldt vandk

Kondenserendegaskedel

Varmtvands-beholder

Kondensafløb

Balanceretaftraftraf æk

Cirkulations-pumpe

Varme retur

Varme frem

Varmt brugsvand

Gasledning

Termostatventil

84


Energiløsning

85

Fordele Energibesparelse

Ny kondenserende gaskedel

Byggeår

1930 - 1959

Gulv: ca. 50 mmHulmur: IngenLoft: ca. 30 mmForsats/koblet

Gulv: ca.50 mmHulmur: ca.75 mmLoft:ca. 100 mmTermoruder

Gulv: ca.150 mmHulmur: ca.100 mmLoft: ca. 200 mmTermoruder

Gulv: ca. 200 mmHulmur:ca. 125 mmLoft: ca. 250 mmEnergiruder

Areal m2 Energibesparelse i kWh/år

100

140

180

100

140

180

100

140

180

100

140

180

11.600

12.400

13.300

5.500

6.300

7.200

6.400

7.400

8.400

3.900

4.600

5.300

11.200

11.700

12.300

5.100

5.600

6.200

6.000

6.500

7.300

3.700

4.000

4.500

4.300

4.500

4.800

5.000

5.300

5.700

3.000

3.200

3.400

3.300

3.300

3.500

3.800

3.900

4.100

2.300

2.300

2.500


• Moderne kondenserende gaskedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre gaskedler og dermed en besparelse på varme-regningen

• Kedlen fylder mindre og er pænere at se på end det gamle anlæg


Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af for-skellige typer ældre og nyere gaskedler til A-mærkede kondenserende gaskedler.

1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Vinduer

Isolering

Eksempler på brug af skemaet:

Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en gasblæsebrænder monteret på en kedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.600 kWh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel.

Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm, og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger tættere på 4.500 kWh end på 5.600 kWh

Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977

Eksisterendeopvarmningsform

Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977

Gaskedel åben forbrænding med trækafbryder

Gaskedel lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk

2






86


I et parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 2.200 kubikmeter gas pr. år konverteres en ældre gaskedel til en ny kondenserende gaskedel.

Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 78 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 18.876 kWh. Den gamle gaskedel bruger 876 kWh i el om året. Ser-vice og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året.

Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på 100 %. Den bruger 241 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.000 kr. om året.

Gaspris: 8 kr./m3

El-pris: 2 kr./kWh

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Gasforbrug omregnet til kWh 2.200 m3 x 11 kWh/m3 = 24.200 kWhElforbrug til gaskedel kWh 876 kWhEnergiforbrug gaskedel 25.076 kWhEnergiforbrug ny gaskedel 18.876 kWh/1 = 18.876 kWhElforbrug ny gaskedel 241 kWhEnergiforbrug ny gaskedel 19.117 kWhBesparelse 25.076 kWh -19.117 kWh 5.959 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr. Omkostninger gas gl. kedel 2.200 m3 x 8 kr./m3 = 17.600 kr.Omkostninger el gl. kedel 876 kWh x 2 kr./kWh = 1.752 kr.Service og skorstensfejning 1.500 kr.Drift af oliefyr i alt 20.852 kr.Omkostninger gas ny kedel 1.888 m3 x 8 kr./m3 = 15.101 kr.Omkostninger el ny kedel 241 kWh x 2 kr./kWh = 482 kr.Service 1.000 kr.Årlig drift af ny gaskedel 16.583 kr.Besparelse 20.852 kr. – 15.619 kr. = 4.269 kr.

Årlig CO2-besparelse kg CO2 udledning gas gl. kedel 24.200 kWh x 0,205 kg/kWh = 4.961 kgCO2 udledning el gl. kedel 876 kWh x 0,567 kg/kWh = 497 kgCO2 udledning gl. kedel 5.458 kgCO2 udledning gas ny kedel 18.876 kWh x 0,205 kg/kWh = 3.870 kgCO2 udledning el ny kedel 241 kWh x 0,567 kg/kWh = 137 kgCO2 udledning ny kedel 4007 kgBesparelse i kg 5.458 kg – 4.007 kg = 1.451 kgBesparelse i tons 1,5 tons


Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens nuværende gasforbrug og den eksisterende kedels

virkningsgrad. Altså skal man erstatte gasforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger.

Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler

Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes.

Gasforbrug i m3 pr år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000

Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 53 64 70 76 80

Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 74 83 88 89 90 91

Gaskedel åben forbrænding med trækafbryder 51 62 69 73 78

Gaskedel lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 61 75 81 85 86 88

3



87

DimensioneringKedlen skal passe til varmebehovet og til varmean-lægget. For at varmeanlægget er velegnet til kon-denserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Dvs. returtempera-turen ved 0 ºC udetemperatur skal være lavere end 40 ºC og fremløbet lavere end 50 ºC. Lette væghæng-te kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10 – 15 ºC.

Samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk.

Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vand-strømmen i anlægget ikke er stor nok. Nye gaskedler er normalt forsynet med modulerende brændere, men man skal alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget.

Endvidere gælder det, at fremløbstemperaturen for en let gaskedel altid vil stige hurtigt efter brænde-rens start, idet kedlen ofte starter på en relativt stor effekt.

Styring og regulering af to-strengs varmeanlæg

Styring og regulering af en-strengs varmeanlæg

Energiforhold

Krav til hedeflade i radiatoranlæg

Krav til flow i radiatoranlægget

Kedel med lille vandindhold

Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC.

Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC eller helst lavere.

Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur.

Kritisk. Det er både fremløbs- og returtemperatur, der skal være lave.

For kondenserende kedler gælder:Returtemperaturen skal ved 0 ºC udetemperatur være lavere end ca. 40 ºC og fremløbet lavere end ca. 50 ºC. Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 ºC eller lavere.

Kritisk faktor. Der skal være et relativt stort flow i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/stop af kedel. Dette gælder også selvom kedlen har et stort moduleringsområde.

En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatortermostat af to-strengstypen.

Udførelse


For energieffektiv drift skal der vælges en A-mærket kedel (kondenserende). Kedler kan findes på www.dgc.dk.

Der bør kun anvendes kedler med A-mærkede pumper.

Beregning af radiatortemperaturer kan udføres ved hjælp af regnearket ”radber1”, der kan findes på www.femsek.dk, http://www.femsek.dk/sw65489.asp. Siden er officielt lukket, men regnearket kan stadig hentes.

MontageDen eksisterende gaskedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Gaskedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes.

Gaskedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til flere boliger. Kedlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk.

4



88



Tjekliste

Varmeanlæg

Afløb

Aftrækssystem

Styring

Varmeanlæg

Rørisolering

El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik


Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbehol-der monteres. Gaskedlen og varmvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang.

Kedlens bruger skal have overleveret den fyldest-gørende installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten. Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gas-reglementet afsnit A og Bygningsreglementet.

Installationen skal udføres, så den lever op til gæl-dende regler i forskrifter for vand- og varmeinstal-lationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452

for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.

EftersynFor kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2-årigt service-interval.

Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra instal-lation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke service-intervaller der skal vælges.

Er anlægget egnet til kondenserende drift (se ovenfor)?

Er der afløb for sikkerhedsventilen og for kondens?

Benyttes der et balanceret aftræk?

Kan der med fordel installeres vejrkom-pensering?

Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen?

Udfører dit firma selv rørisoleringen?

Kan styring og cirkulationspumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder?

Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis nej: se 6

Hvis ja: se 7

1. VarmeanlægFor at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varme-anlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hede-flade skal være stor nok til at kunne dække det dimen-sionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

2. AfløbDer etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes. Der skal altid bruges plastrør til kondens-afløb fra kondenserende gasfyr.

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

5



89


3. AftrækssystemDet balancerede aftrækssystem har den fordel, at for-brændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. Det har den fordel, at luften til forbrændingen bliver op-varmet, og derved fås en bedre og mere energieffektiv forbrændingen af gassen.

4. StyringVejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser.

5. Varmeanlæg Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmean-lægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.

Eksempel: En let kedel med modulationsområde 10 − 20 kW installeres i et hus med et to-strengs varme-anlæg med seks radiatorer med radiator-termostater. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.

Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:

Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m3/h for de seks radiatorer. I dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en mindre ke-del, hvis pendling (hyppige start/stop) helt skal undgås. Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større Kv–værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold.

For kondenserende kedler gælder desuden, at retur-temperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig (www.femsek.dk/sw65489.asp).

6. RørisoleringRørisoleringen skal udføres, så den lever op til gælden-de regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallatio-ner, herunder DS 452 for tekniske installationer.

7. El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatikVVS-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret el-installatør.

= 0,6 m3/h10 · 0,86 15


6



Liste over A-mærkede gaskedler fra Dansk Gasteknisk Center (DGC)www.dgc.dk

Gasreglementethttp://www.sik.dk/Professionelle/Gas-og-vvs/Love-og-regler-paa-gas-og-vvs/Gasreglementet





Energiløsning

I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersø-ges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme. Er det ikke tilfældet, bør kedlen er-stattes af en moderne kondenserende oliekedel. Det er ofte en god ide at udskifte en oliekedel, der er over 15 år gammel, da moderne kedler udnytter energien mere effektivt end gamle.

En kondenserende kedel er indrettet, så den kan afkøle røggassen så effektivt, at der opstår kondensdannelse. Herved udnyttes energiindholdet i røggassen endnu bedre.

Anbefaling til oliekedel

Det anbefales at installere en kondenserende oliekedel. Kedelvirkningsgraden skal være mindst 98 % ved dellast og 93 % ved fuldlast for at opfylde kravet i Bygnings-reglementet (BR10). Oliekedlen skal være A-mærket og kondenserende.

Krav til eksisterende installation

Følgende skal kunne opfyldes for at kunne opnå den bedste udnyttelse af en kondenserende kedel:

• Der skal være lave temperaturer i varmeanlægget, dvs., radiatorerne skal være store.

• Der dannes kondensvand, så der skal være et veleg-net afløb til dette.

Fordele

• De moderne kedler giver en væsentlig bedre udnyt-telse af oliens energiindhold end ældre kedler

• Kedlen fylder mindre end det gamle anlæg• Kedlen er pænere at se på• Anlæggene udføres normalt med balanceret aftræk

eller splitaftræk, så der ikke er forbindelse mellem forbrændingskammer og opstillingsrummet

• Brænderen kan være af en avanceret type, der brænder med blå flamme, og den kan have flere trin, hvorved den er mere effektiv

Udskiftning af oliekedelUDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010


1

Kloak Koldt vandk

Kondenserendeoliekedel

Varmtvands-beholder

Kondensafløb


Cirkulations-pumpe

Varme retur

Varme frem

Varmt brugsvand

Olietank

Termostatventil

90


Energiløsning

91


2

Udskiftning af oliekedel

Energibesparelse

Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler til A-mærkede kondenserende oliekedler.


Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 4.500 kWh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel.

Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm, og huset har fået vinduer med energi-ruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger tættere på 3.800 kWh end på 4.500 kWh

Statuslisten over gamle kedler kan findes på www.sparolie.dk Af den fremgår typer af gamle kedler, som bør skiftes, samt deres energiforbrug.

Besparelsen kan beregnes med beregneren på www.sparolie.dk Man opnår altid et bedre resultat ved at installere vejrkompensering samt A-mærkede cirkulationspumper.

Ny kondenserende oliekedel

Byggeår

1930 - 1959

Gulv: ca. 50 mmHulmur: IngenLoft: ca. 30 mm

Forsats/koblet

Gulv: ca. 50 mmHulmur: ca. 75 mmLoft:ca. 100 mm

Termoruder

Gulv: ca. 150 mmHulmur: ca. 100 mmLoft: ca. 200 mm

Termoruder

Gulv: ca. 200 mmHulmur:ca. 125 mmLoft: ca. 250 mm

Energiruder


100

140

180

100

140

180

100

140

180

11.000

11.700

12.400

4.400

4.900

5.400

2.700

3.000

3.300

10.800

11.100

11.600

4.200

4.500

4.800

2.600

2.700

3.000

-

-

-

3.700

3.800

4.000

2.200

2.300

2.500

-

-

-

2.900

2.900

3.000

1.700

1.800

1.800

1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Vinduer

Isolering

Oliekedel før 1977


Oliekedel efter 1977






92



3


I et parcelhus på 130 m2 med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år udskiftes den ældre olie-kedel med en ny kondenserende oliekedel.

Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %, svarende til at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året. Den nye kondenserende oliekedel har en virkningsgrad på 98 %. Den gamle oliekedel bruger 876 kWh om året i el. Den nye kondenserende kedel bruger 401 kWh om året i el.

Oliepris: 9 kr./lElpris: 2 kr. kWh

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWhElforbrug til gl. kedel 876kWhEnergiforbrug gl. kedel 24.876 kWhEnergiforbrug ny kedel 18.000 kWh/0,98 = 18.367 kWhElforbrug ny kedel 401 kWhEnergiforbrug 18.768 kWhBesparelse 24.876 kWh – 18.768 kWh = 6.108 kWh



Omkostninger olie gl. kedel 2.400 l x 9 kr./l = 21.600 kr.Omkostninger el gl. kedel 876 kWh x 2 kr./kWh = 1.752 kr.Service og skorstensfejning 1.500 kr.Drift af gl. oliekedel i alt 24.852 kr.Olieforbrug ny kedel 0,98 x 18.000 kWh/ 10 l/kWh = 1.837 lOmkostninger olie ny kedel 1.837 l x 9 kr./l = 16.531 kr.Elforbrug ny kedel 401 kWh x 2 kr./kWh = 802 kr.Service og skorstensfejning 1.500 kr.Drift af ny kedel i alt 18.833 kr.Besparelse 24.852 kr. – 18.833 kr. = 6.019 kr.

CO2-udledning olie gl. kedel 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = 6.360 kgCO2-udledning el gl. kedel 876 kWh x 0,567 kg/kWh = 497 kgÅrlig CO2-udledning gl. kedel 6.857 kgÅrlig CO2-udledning ny kedel 18.367 kWh x 0,265 kg/kWh = 4.867 kgCO2-udledning el ny kedel 401 kWh x 0,567 kg/kWh = 227 kgÅrlig CO2-udledning ny kedel 5.094 kgBesparelse i kg 6.857 kg - 5.094 kg = 1.763 kgBesparelse i tons 1,8 tons

Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedlerHvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes.

Olieforbrug i liter pr år 1000 1500 2000 2500 3000 4000

Oliekedel fra før 1977 - 57 67 73 77 82

Oliekedel fra efter 1977 76 85 88 89 91 92


Kondenserende oliefyret kedel 100


93

Styring/regulering to-strengs varmeanlæg

Styring/regulering en-strengs varmeanlæg

Energiforhold

Krav til hedeflade i radiatoranlægget


Kedel med stort vandindhold

Konstant høj fremløbstemperatur, stor afkøling. Alle radiatorer så vidt mulig i drift.

Shuntkreds, lille afkøling på anlægssiden.

I praksis lavere virkningsgrad ved dellast på grund af den varme kedelkrop. Dette kompenseres delvis ved udnyttelse af varmen til rumopvarmning, især ved kælderinstallationer.

Mindre kritisk, da der kan arbejdes med stor afkøling. For kondenserende kedler gælder: Returtemperaturen ved en udetem-peratur på 0°C bør være lavere end 40°C. Dette er nemmere at opnå, da fremløbstemperaturen er fri. Ved nyanlæg dimensioneres til 70/40 eller lavere.

Intet krav.

Kedler med lille vandindhold

Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15°C.

Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15°C.

Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur.

Mere kritisk. Det er både frem- og returtemperatur, der skal være lave.

For kondenserende kedler gælder:

Returtemperaturen skal ved en udetem-peratur på 0°C være lavere end ca. 40°C og fremløbet lavere end ca. 50°C.Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 eller lavere.

Kritisk. Der skal være et flow i varme-anlægget.En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatortermostat af to-strengstypen.


4



UdførelseDimensioneringKedlen skal passe til varmebehovet og til varme-anlægget. For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave temperaturer.

Kedler med stort vandindhold kan arbejde med små vandstrømme og vil kunne køre godt med stor afkø-ling i anlægget. Kedler med lille vandindhold dimen-sioneres til en lille afkøling på 10 – 15°C.


Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vand-strømmen i anlægget ikke er stor nok.

MontageDen eksisterende oliekedel kobles fra varmeanlæg-get og varmtvandsbeholderen. Oliekedlen demonte-res. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den også udskiftes.

Den nye oliekedel og evt. den nye varmvandsbehol-der monteres. Oliekedlen og varmtvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Olieledningen sluttes til den nye oliekedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til oliekedlen. Oliekedlen tilsluttes el og sættes i gang. Overløb fra sikkerhedsventilen og kondens ledes til gulvafløb.

Installationsvejledningen, som følger med kedlen, skal altid følges. Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmean-læg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B-4-8.

EftersynKedlen skal kontrolmåles og evt. renses en gang om året af skorstensfejer eller en oliefyrsmontør, som er teknisk ekspert. Det anbefales at få foretaget et årligt serviceeftersyn.


94

Tjekliste


5



Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis ja: se 7

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Afløb

Oliekvalitet

Skorsten

Varmeanlæg

Styring

Rørisolering

El-tilslutning af kedel, pumpe og automatik

Er der afløb for sikkerhedsventilen?

Ved kondenserende kedel: Er afløbet egnet til kondens?

Skal der bruges en særlig olietype?

Kan eksisterende skorsten anvendes?Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen?

Kan der med fordel installeres vejrkompen-sering?


Kan styring og pumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder?

1. AfløbDer skal være gulvafløb til overløb fra sikkerhedsven-tilen. For kondenserende kedler skal der være gulvafløb for kondens. Normalt kræves ikke et neutraliserings-filter.

2. OliekvalitetDer har været kondenserende kedler, der kræver olie med særlig lavt svovlindhold, men i dag er olien ge-nerelt som standard med lavt svovlindhold. Dette bør tjekkes hos kedelleverandøren. 3. SkorstenI mange tilfælde kan den eksisterende skorsten forsynes med en indsats for røgaftræk. Forbrændingsluften tages da fra hulrummet mellem skorstensrør og indsats (split-aftræk). Der anvendes i øvrigt lodret balanceret aftræk udført som ny skorsten ført igennem og over tagfladen.

Skorstensfejeren godkender aftrækket og tilmelder anlægget til kommunen. Han tjekker materialer, af-stande til brændbart, rense- og inspektionsmuligheder. Han foretager herefter et årligt eftersyn med rensning og kontrolmåling, hvis dette ikke er udført af en anden teknisk ekspert.

4. VarmeanlægVed lette kedler – uanset om det er en kondenserende eller en traditionel - er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget.

Eksempel: En let kedel installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med otte radiatorer med radiator-termostater. Kedlens effekt er 20 kW. Varmefylde-faktoren er 0,86, og afkølingen 15°C.


20 x 0,86 15 = 1,1 m3/h

Hver radiator kan give ca. 100 l/h, dvs. 0,8 m3/h for de otte radiatorer. I dette tilfælde må der altså vælges en mindre kedel, da 800 liter er for lille en vandmængde til at undgå pendling (hyppige start/stop). Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større kv–værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold.For kondenserende kedler gælder desuden, at retur-temperaturer helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48°C. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift, (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig (se link til beregner ovenfor).


95


6



Oliefyrservicebranchens Registreringsordning:www.OR.dk

Oliefyr der står for udskiftning:www.sparolie.dk

Energistyrelsen:www.ENS.dk

Dansk Energis hjemmeside for sparepumper:www.sparepumpe.dk






6. RørisoleringRørisoleringen skal udføres, så den lever op til gælden-de regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

7. TilslutningVVS montører må gerne tilslutte kedel og pumper mm til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye grupper eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoristeret elinstallatør.



Energiløsning

Det anbefales at etablere solvarme til opvarmning af det varme brugsvand i huse, som opvarmes med olie-, gaskedel eller elradiatorer. Det er især oplagt at etab lere solvarme samtidig med udskiftning af tagbelægning, varmtvandsbeholder eller kedel.

Anbefaling til anlæggets størrelse

Solvarme til varmt brugsvand med 4 m2 solfanger og 200 liter solvarmebeholder

Hvis der er flere end fire beboere i huset, bør solfanger-arealet øges med 1 m2 og solvarmebeholderens volumen med 50 liter for hver ekstra beboer.

Fordele

• Om sommeren kan solvarmen dække husstandens behov for varmt vand

• Kedlen kan slukkes om sommeren • Bedre økonomi pga. lavere varmeregning• Solen er ren og vedvarende energi • Solvarme sender et miljøvenligt signal til

omgivelserne• Solvarme øger husets værdi• Lavere CO2-udledning

Solvarmeanlæg til varmt brugsvand


Energibesparelse

Energibesparelse pr. kvadratmeter

solfanger

Nyt solvarmeanlæg

Energiforbrug til drift af anlægget pr. kvadratmeter

solfanger

Kun: kWh/m2 pr. år

A-mærket kedel, fjernvarme eller elvarme


520 30

790 50Ældre kedel eller kedel med dårligere energimærke

ForudsætningBesparelserne forudsætter, at solfangerne orienteres mod syd med en hældning på 45°.

Hvis tagfladen vender i en anden retning eller har en anden hældning, bruges skemaet under afsnittet udfø-relse, punkt 4, til at finde den procentvis mindre ydelse eller til at gøre arealet af solfangerne tilsvarende større.


1

Kondenserende olie-eller gaskedel

Solvarmebeholder

Solfan

ger

Væske, opvarmet af solen

Væske, har afgivet varmetil solvarmebeholder

Tilskudsvarme fraeksisterende olie-eller gaskedel

Kloak Koldt vand

Balanceretaftræk

t

Varmt brugsvand

Kondensafløb

Cirkulationspumpe

Varme retur

Varme frem

Termostatventil

Pumpe

96


Energiløsning

97

Udførelse


2


I et parcelhus med fem beboere etableres der 5 m2 solfanger på et sydvendt tag med 45° hældning og 250 liter solvarmebeholder i bryggers.

Huset opvarmes med en A-mærket naturgaskedel, der slukkes om sommeren.


Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Gasforbrug til fremstilling af varmt vand 5 m2 x 520 kWh/m2 = 2.600 kWhElforbrug til drift af pumpe 5 m2 x 30 kWh/m2 = 150 kWhBesparelse 2.600 kWh – 150 kWh = 2.450 kWh



Energiforbrug omregnet til m3 gas 2.600 kWh/10 kWh/m3 = 260 m3

Besparelse gas 8 kr./m3 x 260 m3 = 2.080 kr.Omkostninger el til drift af pumpe 2 kr./kWh x 150 kWh = 300 kr.Besparelse 2.080 kr. – 300 kr. = 1.780 kr.

CO2-besparelse gas 0,205 kg/kWh x 2.600 kWh = 533 kgCO2-tillæg el 0,567 kg/kWh x 150 kWh = 85 kgCO2-besparelse 533 kg – 82 kg = 448 kg

Solfangerne monteres på det mest solbeskinnede sted på taget. Der må ikke være skygge på solfangerne fra kl. 9–16 fra maj til september.

Solvarmebeholderen, som altid står lodret som vist på illustrationen på forsiden, opstilles i bryggers eller tilsvarende og erstatter den eksisterende varmtvands-beholder.

Anlægget skal sikres mod skader (dvs. kogning eller overophedning), hvis solvarmen ikke kan bruges i fuldt omfang, fx med en ekstra stor ekspansions-beholder, hvori solfangervæsken kan udvide sig. Anlæg skal altid installeres i henhold til leverandø-rens anvisninger. Sikkerhedsventilen forsynes med et blæserør, som føres ca. 10 cm over gulv. Blæserøret afskæres skråt.

Installationen udføres efter gældende regler og forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herun-der DS 452 for tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer.






98

Tjekliste


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis nej: se 7

Hvis nej: se 8

Hvis nej: se 9

Hvis nej: se 10

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Afklares med husejeren

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Solbestråling

Tag

Tagbelægning

Hældning og orientering

Montering på eksisterende tag

Nyt tag

Rørtræk og gennemføringer

Rørføring

Beholder og tilslutninger

Rørisolering

Elforsyning til pumpen og styring

Er der skygge på taget om sommeren?

Er taghældningen mellem 0° og 15°?

Er der tale om stråtag eller anden type tag, der kan besværliggøre monteringen af solfangerne?

Er taghældningen mellem 15°–60°? Vender taget mod syd?

Kan der monteres gængse tagbeslag og rørgennemføringer til monteringen af solfangerne?

Skal tagbelægningen alligevel skiftes?

Er der udnyttet loft, således at rørtræk-kene skal foretages i skunk, og er der nem adgang til skunken?

Der skal være så kort afstand som mulig mellem solfanger og beholder. Afklar mulig-hederne for at trække rør med husejeren.

Er der plads til beholderen? Hvordan er adgangsforholdene for udskiftningen?


Kan styring og pumpe tilsluttes eksisterende eltavle?


3

1. SolbestrålingHvis der er skygge på taget, kan der vælges en anden placering af solfangerne: På carport eller fritstående på stativ.

2. TagHvis der er fladt tag, monteres solfangerne på et stativ, gerne så de vender stik syd med en hældning på 45°.

3. TagbelægningEr der tale om et stråtag eller en anden tagtype, som er udenfor ”gængs” standard, skal en forsvarlig fastgørelse af solfangerne sikres (en solfanger vejer ca. 40 kg pr. sektion). Alternativt kan solfangerne placeres på stativ stående på jorden.

4. Hældning og orienteringEn solfanger virker optimalt ved en placering på en sydvendt 45° tagflade. Er der ikke mulighed for dette, vil samme ydeevne kunne opnås ved at øge solfangerens størrelse i m2 afhængig af retning og taghældning. I tabellen på næste side kan du se, hvordan placering og ydeevne hænger sammen.



99

5. Montering på eksisterende tagSolfangerne monteres på skinner på taget eller på et stativ. Anlægget leveres med beslag til forskellige tag-typer. Tjek derfor altid, før du går i gang, at beslag til montering af solfangerne passer til det aktuelle tag.

6. Nyt tagHvis tagbelægningen skal skiftes, er der mulighed for at indbygge solfangerne i taget.

7. Rørtræk og gennemføringDu skal sikre dig, at du kan komme ind i skunken, eller overvej eventuelt en anden løsning for rørføringen.

8. Beholder og tilslutningerEn typisk solvarmebeholder på 300 liter vejer ca. 80-100 kg uden vand og måler typisk ca. 60 x 60 x 200 cm. Undersøg den nøjagtige størrelse og afklar adgangs- og placeringsmuligheder med kunden.

9. RørisoleringRørisoleringen skal udføres efter gældende forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

10. Elforsyning til pumpenVVS-montører må gerne tilslutte pumper til eksisteren-de stikkontakt. Hvis der skal etableres en ny stikkontakt ifm. solvarmeinstallationen, skal det foretages af en autoriseret el-installatør.


4



www.kso-ordning.dk

www.altomsolvarme.dk

www.solvarmecenter.dk

www.ens.dk

www.dansksolvarmeforening.dk




Afvigelse fra syd

0º 30º 45º 75º 90ºHældning fra vandret

15º 91 93 89 86 82

30º 96 95 92 88 82

45º 100 98 95 90 81

60º 101 99 96 89 79

75º 98 96 93 86 75

90º 91 89 85 78 69

Eksempel på anvendelse af tabellen:Et parcelhus med fire personer skal som udgangspunkt have i alt 4 m2 solfanger for at opnå en tilstrækkelig mængde varmt vand, hvis tagets hældning er 45°, og solfangeren vender mod syd. (Du kan se i tabellen, at det svarer til 100 %). Hvis huset derimod har en taghældning på 60°, og orienteringen er 90° fra syd, yder anlægget kun 79 %. For at få samme ydelse skal der lægges 5 m2 solfangere i stedet for 4 (udregnes sådan: 4 m2/ 0,79 = ca. 5 m2 solfangerareal).




Energiløsning

Det anbefales at etablere solvarme til opvarmning og varmt brugsvand i huse, som opvarmes med oliekedler, gas- eller elradiatorer. Det er især oplagt at etablere solvarme samtidig med udskiftning af tagbelægning, varmtvandsbeholder eller kedel.

Solvarme til rumopvarmning er relevant, når der er et opvarmningsbehov i sommerhalvåret. Det kan for eksempel være klinkegulve med gulvvarme eller kældre, der skal holdes tørre. Hvis ikke det er aktuelt, anvendes et mindre anlæg, som kun producerer varmt brugsvand. Se energiløsningen: ”Solvarmeanlæg til varmt brugsvand”.

Anbefaling til anlæggets størrelseSolvarme til varmt brugsvand med 7 m2 solfanger og 300 liter solvarmebeholder.

Som tommelfingerregel kan man regne med 0,5-1 m2 solfanger for hver MWh årligt varmebehov. Med denne anlægsstørrelse dækkes typisk 15-30 % af det totale varmebehov i eksisterende boliger. Højere dækning er mulig, men ikke altid økonomisk rentabel.

Fordele• Om sommeren kan solvarmen dække husstandens

behov for varmt vand og varme • Kedlen kan slukkes om sommeren • Bedre økonomi pga. lavere varmeregning


Energibesparelse

Energibesparelsepr. kvadratmeter

solfanger

390

593

Energiforbrug til drift af anlæggetpr. kvadratmeter

solfanger

23

38

Nyt solvarmeanlæg

Kun: kWh/m2 pr. år

A-mærket kedel, fjernvarme eller elvarme

Ældre kedel eller kedel med dårligere energimærke


1

ForudsætningBesparelserne forudsætter, at solfangerne orienteres mod syd med en hældning på ca. 45°.

Hvis tagfladen vender i en anden retning eller har en anden hældning, bruges skemaet under afsnittet udførelse, punkt 4, til at finde den procentvis mindre ydelse eller til at gøre arealet af solfangerne tilsvar-ende større.

Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning

Fordele• Solen er ren og vedvarende energi • Solvarme sender et miljøvenligt signal til omgivel-

serne• Solvarme øger husets værdi• Lavere CO2-udledning

Kondenserendeolie- eller gaskedel

Solvarme-beholder

Solfan

ger

Væske, opvarmetaf solen

Væske, har afgivetvarme tilsolvarmebeholder

Tilskudsvarmefra olie- ellergaskedel

Kloak Koldt vandkk PumpeCirkulations-pumpe

Varmt brugsvand

Kondensafløb

TermostatventilVarme fremVarme retur

Balanceret aftræk

100


Energiløsning

101


2


Udførelse

Solfangerne monteres på det mest solbeskinnede sted på taget. Der må ikke være skygge på sol-fangerne fra kl. 9–16 fra maj til september.

Solvarmebeholderen, som altid står lodret som vist på illustrationen på forsiden, opstilles i bryggers eller tilsvarende og erstatter den eksisterende varmt vandsbeholder.

En ekstra varmeveksler sørger for, at varme fra solfangerkredsen kan overføres til gulvvarme- og/eller radiatorkredsen. Det sker som regel ved, at en ventil skifter stilling, når brugs vands behovet er dækket. Hvis der ikke i forvejen er noget vandbåret varmeanlæg i bygningen, kan der indsættes en stor radiator eller konvektor i solvarmekredsen.

Der kan være nogen variation i den konkrete anlægsopbygning og styrestrategi alt efter fabrikat, se producentens vejledning.

Anlægget skal sikres mod skader (dvs. kogning eller overophedning), hvis solvarmen ikke kan bruges i fuldt omfang fx. med en ekstra stor ekspansions-beholder, hvori solfangervæsken kan udvide sig. Anlæg skal altid installeres i henhold til leveran-dørens anvisninger. Sikkerhedsventilen forsynes med et blæserør, som føres ca. 10 cm over gulv. Blæserøret afskæres skråt.

Installationen udføres efter gældende regler og forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, her-under DS 452 for tekniske installationer og DS 439 for vand-installationer.

Eksempel på energibesparelseForudsætninger I et parcelhus med fem beboere etableres der 8 m2 solfanger på et sydvendt tag med 45° hældning og

350 liter solvarmebeholder i bryggers.

Huset opvarmes med en A-mærket naturgaskedel, der slukkes om sommeren.

Naturgaspris: 8 kr. pr. m3 Elpris: 2 kr. pr. kWh

Gasforbrug til fremstilling af varmt vand 8 m2 x 390 kWh/m2 = 3.120 kWhElforbrug til drift af pumpe 8 m2 x 23 kWh/m2 = 184 kWhBesparelse 3.120 kWh – 184 kWh = 2.936 kWh

Energiforbrug omregnet til m3 gas 3.120 kWh/10 kWh/m3 = 312 m3

Besparelse gas 8 kr./m3 x 312 m3 = 2.496 kr.Omkostninger el til drift af pumpe 2 kr./kWh x 184 kWh = 368 kr.Besparelse 2.496 kr. – 368 kr. = 2.128 kr.

CO2-besparelse gas 0,205 kg/kWh x 3.120 kWh = 640 kgCO2-tillæg el 0,567 kg/kWh x 184 kWh = 104 kgCO2-besparelse 640 kg – 101 kg = 536 kg








102


3


Tjekliste


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis nej: se 7

Hvis nej: se 8

Hvis nej: se 9

Hvis nej: se 10

Hvis nej: se 11

Hvis nej: se 12

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Afklares med husejeren

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Solbestråling

Taghældning

Tagbelægning

Hældning og orientering

Montering på eksisterende tag

Tagudskiftning

Rørtræk og gennemførin-ger

Rørføring

Beholder og tilslutninger

Varmeanlæg

Rørisolering

Elforsyning til pumpen

Samspil med kedelstyring

Er der skygge på taget om sommeren?

Er taghældningen mellem 0° og 15°

Er der tale om stråtag eller anden type tag, der kan besværliggøre monteringen af sol-fangerne?

Er taghældningen mellem 15°–60°? Vender taget mod syd?

Kan der monteres gængse tagbeslag og rørgennemføringer til monteringen af sol-fangerne?

Skal tagbelægningen alligevel skiftes?

Er der udnyttet loft, således at rørtrækkene skal foretages i skunk, og er der nem adgang til skunken?

Der skal være så kort afstand som muligt mel-lem solfanger og beholder. Afklar mulighed-erne for at trække rør med husejeren.

Er der plads til beholderen? Hvordan er ad-gangsforholdene for montagen?

Er der lavtemperaturvarme, for eksempel gulvvarme?


Kan styring og pumpe tilsluttes eksisterende eltavle?

Er varmeanlæg allerede forberedt til solvarme (via kedelstyring)?

1. SolbestrålingHvis der er skygge på taget, kan der vælges en anden placering af solfangerne: På carport eller fritstående på stativ.

2. TaghældningHvis der er fladt tag, monteres solfangerne på et stativ, gerne så de vender stik syd med en hældning på 45°.

3. TagbelægningEr der tale om et stråtag eller en anden tagtype, som er udenfor ”gængs” standard, skal en forsvarlig fastgørelse af solfangerne sikres (en solfanger vejer ca. 40 kg pr. sektion). Alternativt kan solfangerne placeres på stativ stående på jorden.

4. Hældning og orienteringEn solfanger virker optimalt ved en placering på en sydvendt 45° tagflade. Er der ikke mulighed for dette, vil samme ydeevne kunne opnås ved at øge solfangerens størrelse i m2 afhængig af retning og taghældning. På nedenstående tabel kan du se, hvordan placering og ydeevne hænger sammen.


103


Eksempel på anvendelse af tabellen:Et parcelhus med med et årligt totalforbrug på 15.000 kWh skal som udgangspunkt have 7-15 m2 solfanger for at opnå en dækning af det totale behov på 15-30 %, hvis tagets hældning er 45°, og solfangeren vender mod syd. (Du kan se i tabellen, at det svarer til 100 %). Hvis huset derimod har en taghældning på 60°, og orienteringen er 90° fra syd, yder anlægget kun 79 %. For at få samme ydelse skal der lægges 8 m2/0,79 = ca. 10 m2 solfangere i stedet for 8.

5. Montering på eksisterende tagSolfangerne monteres på skinner på taget eller på et stativ. Anlægget leveres med beslag til forskellige tag-typer. Tjek derfor altid, før du går i gang, at beslag til montering af solfangerne passer til det aktuelle tag.

6. TagudskiftningHvis tagbelægningen skal skiftes, er der mulighed for at indbygge solfangerne i taget.

7. Rørtræk og gennemføringerDu skal sikre dig, at du kan komme ind i skunken, eller overvej eventuelt en anden løsning for rørføringen.

8. Plads til varmebeholderenEn typisk solvarmebeholder på 300 liter vejer ca. 80-100 kg uden vand og måler typisk ca. 60 x 60 x 200 cm. Undersøg den nøjagtige størrelse og afklar adgangs- og placeringsmuligheder med kunden. 9. VarmeanlægHvis returtemperaturen fra varmeanlægget er for høj, kan solfangeren ikke yde så meget. Indregulering af varmeanlæg kan være en god ide

10. RørisoleringRørisoleringen skal udføres efter gældende forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

11. Elforsyning til pumpenVVS-montører må gerne tilslutte pumper til eksisterende stikkontakt. Hvis der skal etableres en ny stikkontakt ifm. solvarmeinstallationen, skal det foretages af en autoriseret el-installatør.

12. Samspil med kedelstyringKontroller at kedel og eventuel elpatron i beholderen ikke kan køre samtidig.

4



www.kso-ordning.dk

www.altomsolvarme.dk

www.solvarmecenter.dk

www.ens.dk

www.dansksolvarmeforening.dk




Afvigelse fra syd

0º 30º 45º 75º 90ºHældning fra vandret

15º 91 93 89 86 82

30º 96 95 92 88 82

45º 100 98 95 90 81

60º 101 99 96 89 79

75º 98 96 93 86 75

90º 91 89 85 78 69



Energiløsning

Konvertering til jordvarmeI et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggen-de i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme ellernaturgas er det en god idé at installere jordvarme – også kaldet en væske-vandvarmepumpe.

En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der er lagret i jorden, via en jordvarmeslange, som graves ned på grunden.

Der bør vælges en væske-vandvarmepumpe fra Center for Energibesparelsers liste over energisparemærkede varmepumper. Det sikrer, at væske-vandvarmepumpen er blandt de 20 % mest energieffektive på markedet.

Vha. listerne kan varmepumpernes normeffektfaktor sammenlignes, idet varmepumperne er testet under de samme forhold.

Alle energimærkede varmepumper kan findes på Energi-styrelsens hjemmeside.

Varmepumpeanlæg er mest energieffektivt ved:

• Lavtemperaturvarmeanlæg såsom gulvvarme• Til opvarmning af efterisolerede huse med forholdsvis

store radiatorer, der tillader lave fremsløbstempera-turer

Fordele:• Lavere varmeregning• Ingen udgifter til skorstensfejning• Et varmepumpeanlæg reducerer CO2-udslippet• Større uafhængighed af stigende energipriser


Anbefaling til valg af jordvarmepumpeVarmepumpens normeffektfaktor (også kaldet normef-fektivitet eller årsnyttevirkning) skal leve op til neden-stående krav i BR10:

Væske-vandvarmepumpe til gulvvarme Væske-vandvarmepumpe til radiatorer

Størrelse Normeffektfaktor0-3 kW 3,03-6 kW 3,6> 6 kW 3,7

Størrelse Normeffektfaktor0-3 kW 2,63-6 kW 2,8> 6 kW 3,0


1

Væske-vandvarmepump

ordslange

Varme frem

Varme retur

Akkumuleringstank

Koldt vand

Varmtvands-beholder

Termostatventil

Varmt brugsvand

104


Energiløsning

105

Energibesparelse

Ny væske-vandvarmepumpe

Byggeår

1930 - 1959


Forsats/koblet


Termoruder


Termoruder


Energiruder


100

140

180

100

140

180

100

140

180

100

140

180

26.700

32.700

14.000

20.100

25.900

31.700

21.000

24.200

32.900

18.500

24.200

29.800

24.300

27.600

32.200

17.700

20.900

25.400

16.200

19.400

26.400

16.200

19.400

23.700

18.200

20.000

22.400

11.800

13.500

15.900

10.500

12.200

16.700

10.500

12.200

14.400

13.600

14.000

15.300

8.500

8.900

10.100

7.500

7.900

10.800

7.500

7.900

9.100

1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Vinduer

Isolering


Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 20.900 kWh om året ved at konvertere til væske-vandvarmepume.

Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger nærmere 13.500 kWh

Oliekedel før 1977



Gaskedel åben forbrænding

Gaskedel lukket forbrænding

Husets varmebehov afhænger af, hvor tæt og hvor velisoleret huset er. Husets isoleringsgrad afhænger af, hvilke krav bygningsreglementet stillede til isolerings-tykkelser på det tidspunkt, hvor huset blev opført – og af senere efterisoleringstiltag.

Hvis huset er efterisoleret og/eller har fået forbedret vinduerne, så de holder bedre på varmen, bliver be-sparelsen mindre svarende til, at man bevæger sig en kolonne eller to til højre i nedenstående skema.


2




Konvertering til jordvarme


106



3

I et parcelhus på 130 m2 med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år konverteres en ældre olie-kedel til jordvarme. Parcelhusets varmesystem er en kombination af radiatorer og gulvvarme.

Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %, svarende til at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året.

Den nye væske-vandvarmepumpe er på 8 kW med en normeffektivitet på 3,6. Serviceomkostninger til varmepumpen udgør 1.000 kr. om året.

Oliepris: 9 kr./lElpris: 2 kr./kWh

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Årligt olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWhÅrligt elforbrug til oliekedel kWh 876 kWhÅrligt energiforbrug oliekedel 24.876 kWhÅrligt energiforbrug varmepumpe 18.000 kWh/3,6 = 5.000 kWhBesparelse 24.876 kWh - 5.000 kWh 19.876 kWh



Årlige omkostninger olie 2.400 l x 9 kr./l = 21.600 kr.Årlige omkostninger el 876 kWh x 2 kr./kWh = 1.752 kr.Service og skorstensfejning 1.500 kr.Årlig drift af oliefyr i alt 24.852 kr.Årlige omkostninger el til varmepumpe 5.000 kWh x 2 kr./kWh = 10.000 kr.Service 1.000 kr.Årlig drift af varmepumpe i alt 11.000 kr.Besparelse 24.852 kr. – 11.000 kr. 13.852 kr.

CO2-udledning olie 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = 6.360 kgCO2-udledning el 876 kWh x 0,567 kg/kWh 497 kgÅrlig CO2-udledning oliefyr 6.857 kgÅrlig CO2-udledning varmepumpe 5.000 kWh x 0,567 kg/kWh 2.835 kgBesparelse i kg 6.857 kg – 2.835 kg 4.022 kgBesparelse i tons 4,0 tons

UdførelseFør varmepumpen dimensioneres, bør oplagte energi besparende foranstaltninger som f.eks. hul-mursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer, tætning omkring vinduer mv. udføres. Se Videncentrets pakkeløsning for tag og facade.

DimensioneringVarmepumpen skal dimensioneres, så varme- og varmt-vandsbehovet for det aktuelle hus dækkes. Det kan gøres af en installatør, som er medlem af Varmepumpeordningen (VPO) eller en instal-latør, der har fået en tilsvarende uddannelse af en varmepumpe producent.

Varmepumpen i et jordvarmeanlæg dimensioneres til at dække 80−85 % af husets dimensionerende var-mebehov ved -12 °C , hvilket betyder, at den dæk-ker 95−98 % af det årlige varmeforbrug. En for lille varmepumpe vil kræve alt for meget tilskudsenergi (normalt el), og en for stor varmepumpe vil få alt for mange start/stop sekvenser, der går ud over anlæg-gets driftsøkonomi og levetid.

Det skal ved en beregning sikres, at husets radiato-rer er tilstrækkeligt store, så fremløbstemperaturen til varmeanlægget kan være så lav som muligt - dvs. 45-55 °C Det sidste kun, når det er meget koldt. For

hver grad fremløbstemperaturen hæves, vil varme-pumpens effektivitet nemlig falde 1−3 %, hvilket i praksis betyder, at en stigning fra 45−55 °C kan bety-de et fald i virkningsgraden på rundt regnet 25 %.

Varmepumpeordningens beregningssprogram inde-holder også andre funktioner bl.a. til beregning af radiatorstørrelser og dimensionering af jordslange. Som udgangspunkt skal der bruges 25−35 meter jord-slange pr. kW dimensionerende varmetab.

MontageTraditionelt nedgraves jordslangerne ved at grave en rende i haven, lægge jordslangen ned i renden og herefter dække den til. Renderne med jordslangerne i ligger ”i slag” – dvs. i tætte parallelle render. På den måde fylder opgravningsområdet mindst muligt.

En anden metode er nedpløjning, hvor renden pløjes op, slangen lægges ned i jorden, og renden tildæk-kes i én samtidig proces med en særlig maskine, der løsner jorden, så jordslangen nemt kan presses ned i renden, før jorden i renden til sidst komprimeres.

Slangen nedgraves i 70-90 cm dybde med ca. 1,25 meter mellem hvert slag.



107



4

Varmepumpen placeres som regel på samme sted, som den tidligere olie- eller gaskedel har stået - for eksempel i et bryggers eller fyrrum. De nedgravede slanger forbindes til varmepumpen. Det samme gør husets varmesystem og rør til varmt brugsvand. Det kolde vand forbindes til varmtvandsbeholderen.

For at undgå kondens skal jordvarmeslangerne isoleres inde i huset med rørisolering beregnet til kolde rør.

Installationsvejledningen for den aktuelle varme-pumpe skal altid følges

Varmepumpeanlægget sættes i drift.Husets beboere får demonstreret, hvordan anlægget betjenes og får udleveret en manual.

EftersynHvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse.

Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT- bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). En jordslange skal efterses mindst én gang årligt, og resultatet af eftersynet skal gemmes og vises til kommunen på forlangende. Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet.

Tjekliste


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis ja: se 7

Hvis nej: se 8

Hvis ja: se 9

Hvis nej: se 10

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Myndighedstilladelse

Klimaskærm og varmerør

Supplerende opvarmning

Termostatventiler

Radiatorflader

Rørstørrelser fra kedel

Fremløbstemperatur for gulv- og radiatorkreds

Varmepumpeunit

Jordvarmeslangers længde og jordforhold

Gravearbejde

Er huset omfattet af en lokalplan, som har tilslutningspligt til kollektiv varmefor-syning, eller er der drikkevandsboringer inden for 50 m eller under 300 m til almen vandforsyning?

Er der tegn på, at husets klimaskærm kan isoleres og tætnes yderligere, eller isole-ring af varmerør kan forbedres markant?

Anvendes der brændeovn som supplement til opvarmningen?

Er der velfungerende termostatventiler på radiatorerne og eventuelt gulvvarme-systemet?

Er de eksisterende radiatorer store nok til en fremløbstemperatur på max 55 °C i de enkelte rum ?

Er rørdimensionen fra kedel til varme- sy s temet mindre end 1”? Og er rørstørrel-sen til radiatorstikkene mindre end 3/8”?

Er fremløbstemperaturen over 55 °C?

Er der umiddelbart plads til varmepumpen, og hvordan er adgangsforholdene?

Er der tale om let jord (sandjord)?

Er der fyldestgørende kortmateriale mht. antennekabler, tele- og datakabler, el og vandstik?



108


5

Tjekliste (fortsat)


Hvis ja: se 11

Hvis ja: se 12

Hvis ja: se 13

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Rørføring gennem fundament mv.

Støjforhold

Elektrisk tilslutning

Er der specielle forhold omkring rørføring gennem fundament, kælder mv., der skal tages ekstra hensyn til?

Er der forhold omkring støj fra varmepumpen, der kan give husejeren en negativ oplevelse af varmepumpe-installationen?

Skal der etableres ny gruppe til varme-pumpeanlægget?

1. MyndighedstilladelseAnlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Installatøren bør hjælpe kunden med papirarbejdet.

Der kan sandsynligvis ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutnings-pligt til kollektiv varmeforsyning. Såfremt husejeren ønsker at installere et jordvarmeanlæg, skal kommunen give en skriftlig tilkendegivelse om, at tilslutnings-pligten er fraveget. Jordvarmeanlægget er underlagt Miljøstyrelsens bekendtgørelse om etablering af jord-varmeanlæg (bekendtgørelse nr. 1203), som foreskriver eftersyn, tæthed og afstandskrav til drikkevandsborin-ger.

2. Klimaskærm og varmerørEn bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden varmepum-pen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder og skunk mv. Såfremt husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og herved nedsætter husets varmebehov, vil varmepumpen være for stor. Det vil give pendling (for mange start/stop af pumpen) og dermed forringe energieffektivi-teten betragteligt.

3. Supplerende opvarmingAnvendes der brændeovn som suppleringsvarme til det eksisterende varmeanlæg, kan der opstå usikkerhed omkring dimensioneringen af varmepumpen. Du bør derfor sammen med kunden afklare de forudsætninger for dimensioneringen af varmepumpeanlægget, der hænger sammen med hyppigheden af brændeovnsfyring og angive dette i det endelige tilbud.

4. TermostatventilerTermostatventiler på radiatorer skal gennemgåes og om nødvendigt udskiftes for at opnå tilfredsstillende drift.

5. RadiatorfladerHvis radiatorerne er for små, kan man udskifte dem til radiatorer med større overfladeareal (ydelse). Den nødvendige størrelse af radiatorerne kan beregnes vha. www.femsek.dk/sw65489.asp, hvor det anbefales at regne med en temperatur på frem/retur på 50/35 °C.

6. Rørstørrelse fra kedelDer skal vha. en beregning sikres, at der kan opnås til-strækkelig flowmængde for energieffektiv drift ved den reducerede fremløbstemperatur.

7. Fremløbstemperaturer for gulv- og radiatorkredsUndersøg om kedelshuntens åbningsgrad eller andre forhold gør, at fremløbstemperaturen er for høj eksem-pelvis på grund af dårlig indregulering af varmeanlæg-get, eller at kedlens ydelse er for lav til det faktiske varmebehov.

8. VarmepumpeunitEn typisk væske/vand varmepumpeunit måler: Bredde: ca. 600 mm, højde ca. 1800 mm, dybde ca. 700 mm. Den vejer ca. 100-130 kg.

9. Jordvarmeslanges længde og jordforholdVed installation i let jord, hvor der er dårligere varme-optagelse, må der påregnes ekstra udgifter til materia-ler og gravearbejde på grund af en længere jordvarme-slange - typisk 100 meter ekstra. Den nøjagtige længde fås af beregningsprogrammet.

10. GravearbejdeInstallatøren bør indhente oplysninger om evt. kabler eller andet i jord, så tidligt som muligt i processen, da kabler i jorden kan forårsage ekstra tidsforbrug til ned-gravning af jordvarmeslangerne.



109


6



Henvisninger til relevante bekendtgørelser m.m. for uddybende forklaringer

Informationsside om varmepumper: www.varmepumpesiden.dk

Center for energibesparelsers liste over energisparemærkede varmepumper:http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/indeklima/varmepumper/find-varmepumpe

Liste over energimærkede varmepumper hos Energistyrelsen: www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Varmepumper

Varmepumpeordningen (VPO): www.vp-ordning.dk/forside.asp

Miljøstyrelsen – EU - forordning nr. 303: www.mst.dk/NR/rdonlyres/309AE442-99B3-47E2-8F3B-9EB4DC12DDD5/0/303_2008EF.pdf

MST-bekendtgørelse 1203 om jordvarmeanlæg: www.teknologisk.dk/varmepumpeinfo/17295,2

AT-bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr: www.teknologisk.dk/varmepumpeinfo/17295,2



11. Rørføring gennem fundamentRørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er specifikke områder omkring husets fundament, som ofte står under vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Det kan bevirke, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.

12. StøjforholdSom udgangspunkt er støjen fra et jordvarmeanlæg ikke problematisk, men vibrationer kan i nogle tilfælde ska-be gener andre steder i huset, da disse vibrationer kan forplantes via rørsystemet i huset. Derfor bør varme-pumper altid forbindes til afgiversystemet via fleksible tilslutninger, som kan absorbere eventuelle vibrationer.

13. Elektrisk tilslutningVarmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør, men allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. Det kan være en god ide at få instal-leret en ekstra gruppe og en separat forbrugsmåler for jordvarmepumpen.





1

Koldt vand

Fjernvarmeunit

Varme retur

Varme frem

FremløbReturløb

Varmt brugsvand

Termostatventil

Energiløsning

I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjern-varmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme. Udgifterne til opvarm-ning falder typisk 25-50 %, og CO2-udledningen falder ca. 65 %.

Stort set alle huse med vandbårne radiatorer eller vand-båren gulvvarme er egnet til fjernvarme. I huse med varmluftkanaler kan der være særlige forhold, der gør fjernvarme uegnet.

Start altid med at rette henvendelse til det lokale fjernvarmeværk og få oplysninger om fjernvarmedriften og krav til afkøling. Få også et overblik over de lokale fjernvarmetariffer og afregningsform.

Fordele• Fjernvarme er en miljøvenlig teknologi, da der en-

ten er tale om spildvarme eller kraftvarme (sampro-duktion af elektricitet).

• Fjernvarmeinstallationen fylder mindre end det gamle oliekedelanlæg.

• Ingen årlige udgifter til skorstensfejning.• Varmeregningen reduceres afhængigt af oliekedlens

energieffektivitet og fjernvarmeprisen.

Anbefaling til ny fjernvarmeinstallation Fjernvarmeværkets tilslutningsbestemmelser skal altid følges og afgør bl.a., om der skal installeres:• Direkte eller indirekte fjernvarme.• Gennemstrømningsvandvarmer eller varmtvands-

beholder.

Derudover vil bestemmelserne normalt indeholde krav til dimensionerende temperatursæt for vandvarmer og varmeanlæg.

Krav til den eksisterende installation Varmeværket leverer varme til forbrugerne med frem-løbstemperaturer mellem ca. 60 °C og 85 °C alt afhæn-gig af årstiden, udetemperaturen og fjernvarmeforsy-ningen. For at opnå en effektiv fjernvarmeforsyning ønsker varmeværket en så lav temperatur som mulig retur fra forbrugernes varmeanlæg. Typisk en returte-mperatur mellem 30 °C og 40 °C. Forskellen mellem fremløbs- og returtemperatur hos forbrugeren kaldes afkølingen, og den skal være så stor som mulig. Mange fjernvarmeværker stiller krav til dette. Er kravet op-fyldt, er der tale om ”god afkøling”.

UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010

Konvertering til fjernvarme

110


Energiløsning

111

For at opnå god afkøling skal følgende kunne opfyldes:

2-strengsanlæg:• Radiatorerne skal kunne opvarme huset med en

lavere fremløbstemperatur i varmeanlægget ved fjernvarme end ved opvarmning med oliefyr, dvs. radiatorerne skal være store nok til eksempelvis at opvarme huset til 20 °C ved en udetemperatur på -12 °C, med 60 °C i fremløbet til radiatorerne og med 30 °C i returstrengen. Enkelte radiatorer skal måske udskiftes til større.

• Radiatorventiltypen bør have mulighed for forindstil-ling. Alternativt bør der monteres mængdebegræn-sende ventiler i returstrengen således, at mængden på den enkelte radiator kan indreguleres.

1-strengsanlæg:• Er varmeanlægget opbygget som enstrenget anlæg,

er det sværere at opnå god afkøling, men ikke umu-ligt. Der skal opsættes en blandesløjfe med vejrkom-penseringsenhed.

Gulvvarme:• I gulvvarmesystemer med manuelle gulvvarme-venti-

ler bør disse skiftes til returtermostater.

Energibesparelse

Fjernvarme

Byggeår

1930 - 1959


Forsats/koblet


Termoruder


Termoruder


Energiruder


100

140

180

100

140

180

100

140

180

12.100

13.100

14.100

5.500

6.300

7.200

3.800

4.400

5.100

11.700

12.200

13.000

5.100

5.600

6.200

3.500

3.900

4.400

10.600

10.900

11.300

4.300

4.500

4.800

2.800

3.000

3.300

8.300

8.400

8.600

3.300

3.300

3.500

2.100

2.200

2.300

1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Vinduer

Isolering


Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.100 kWh om året ved at skifte til fjernvarme.

Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm, og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger tættere på 4.300 kWh end på 5.100 kWh

Oliekedel før 1977





2





Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler til fjernvarme.



112


3


I et parcelhus på 130 m2 med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år konverteres en ældre olie-kedel til fjernvarme. Parcelhusets varmesystem er en kombination af radiatorer og gulvvarme. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og skorstensfejning udgør 1.800 kr. om året.

Fjernvarmeinstallationens årsnyttevirkning er 95 % Dette svarer til et årligt energiforbrug til opvarmning med fjernvarme på i alt 18.947 kWh. Det årlige fjernvarmeabonnement er 900 kr./år. Effektbidrag: 16 kr. pr. kvadratmeter hus. Service fjernvarme: 500 kr./år

Oliepris: 9 kr./lElpris: 2 kr. pr. kWh

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Årligt olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWhÅrligt elforbrug til oliekedel kWh 876 kWhÅrligt energiforbrug oliekedel 24.876 kWhÅrligt energiforbrug fjernvarme 24.000 kWh x 0,75 /0,95 = 18.947 kWhBesparelse 24.876 Kwh – 18.947 Kwh 6.876 kWh


Årlig CO2-besparelse kg CO2-udledning olie 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = 6.360 kgCO2-udledning el 876 kWh x 0,567 kg/kWh = 497 kgCO2-udledning oliekedel 6.857 kgCO2-udledning fjernvarme 18.947 kWh x 0,137 kg/kWh = 2.596 kgBesparelse i kg 6.857 kg - 2.596 kg = 4.261 kgBesparelse i tons 4,3 tons


Årlige omkostninger olie 2.400 l x 9 kr./l = 21.600 kr.Årlige omkostninger el 876 kWh x 2 kr./kWh = 1.752 kr. Service og skorstensfejning 1.500 kr. Årlig drift af oliefyr i alt 21.600 kr. + 1.752 kr. + 1.500 kr. 24.852 kr.Årlige omkostninger fjernvarme 18.947 kWh x 0,80 kr./kWh = 15.158 kr. Målerabonnement 900 kr.Effektbidrag 16 kr./m2 x 130 m2 = 2.080 kr.Service 500 kr.Årlig drift af fjernvarme i alt 18.638 kr.Besparelse 24.852 kr. – 18.638 kr. = 6.214 kr.

Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedlerHvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes.

Olieforbrug i liter pr år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000




Kondenserende oliefyret kedel 100


113

Udførelse

Dimensionering

Varmt brugsvandMan kan anvende en opbygning med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsveksler.

Gennemstrømningsvandvarmer:En gennemstrømningsvandvarmer bør mindst kunne klare 32,3 kW ved et dimensionerende temperatursæt på:

• Fjernvarme, fremløb: 60 °C• Fjernvarme, retur: 25 °C• Varmt brugsvand: 45 °C• Koldt brugsvand: 10 °C

VarmeanlægDer skal anvendes en A mærket cirkulationspumpe for sikring af flowet i varmeanlægget.

2strengsanlæg:Som udgangspunkt kan man regne med, at der skal cirkuleres ca. 13 liter vand pr. time pr. kvadratmeter opvarmet rum.

Flowet skal være så lavt som muligt, men dog ikke lavere end, at huset kan varmes fornuftigt op. En god pumpe på proportional indstilling samt forudindstillede radiatorventiler sikrer lavt flow. En rigtigt indstillet radiatorventil i et værelse cirkulerer ca. 30 liter vand pr. time.

1strengsanlæg:I 1strengede radiatoranlæg cirkulerer hovedledningen ca. 1015 liter vand pr. time pr. kvadratmeter opvarmet rum.

F.eks. bør et hus på 150 m² med 1strengs anlæg cirkulere ca. 1,5 – 2,25 m3/h.

Der skal bruges ventiler med store Kvværdier beregnet til 1strengsanlægsdrift og en pumpe med et konstant højt pumpetryk.

Herunder er vist principskitser af 1strengede og 2strengede varmeanlæg.

60°C

60°C

60°C

60°C 60°C

30°C 30°C

2-strengsanlæg med temperatursæt

1.2 m 1.2 m 1.2 m


60°C

60°C

52°C

59°C

52°C

58°C

52°C

1.2 m 1.3 m 1.4 m


4



60°C

60°C

60°C

60°C 60°C

30°C 30°C


1.2 m 1.2 m 1.2 m


114


5


RadiatorerFor langt de fleste huse gælder det, at radiatorerne er store nok til konvertering. Der kan være enkelte rum – typisk stuen, hvor radiatorerne ikke er helt så store, som de burde være, fordi stuen har en højere opholdstemperatur, og der er større vinduesareal. Ved nyanlæg dimensioneres til 60/30 eller lavere. I stuen kan der dimensioneres for 55/30 pga. af det større energiforbrug pr. kvadratmeter.

TermostatventilerRadiatorventiler på 2-strengede varmeanlæg skal enten udskiftes til ventiler med forindstilling, eller også monteres mængdebegrænsning i radiatorens returstreng. Det er vigtigt at vælge ventiler, der kan indstilles til et tilstrækkeligt flow. Ventiler bør kunne indstilles ned til ca. 5 l/h ved et differenstryk på 1 mVS (10 kPa). Den øvre grænse for ventilerne er ofte ca. 100 l/h, hvilket normalt er tilstrækkeligt.

GulvvarmeDer kan med fordel anvendes vejrkompensering til at regulere driftstemperaturen på fremløbsvandet til gulvet i anlæg med én kreds for hvert rum og med individuel styring af hvert rum.

Eventuelle individuelle manuelle gulvvarmeventiler skiftes til returtermostater.

StyringFjernvarmeanlægget bør monteres med trykdifferens-regulator for at sikre, at reguleringsventilerne har stabile driftsbetingelser.

1-strengede anlæg bør monteres med vejrkompense-ringsenhed. Fremløbstemperaturen bør være så lav som mulig. Varmekurven stilles på ca. 1,0.

Varmeveksler eller blandesløjfe1-strengede radiatoranlæg skal tilpasses store vand-strømme i varmeanlægget, og derfor skal veksleren have et lavere tryktab end ved 2-strengede anlæg. Spørg leverandøren om veksleren i unitten er egnet til 1-strengede anlæg.

Ved indirekte anlæg med varmeveksler opnås pga. vekslingen i praksis en 3-5 °C dårligere afkøling end ved direkte anlæg

Ved direkte anlæg med blandesløjfe kan man opnå en lidt bedre årsafkøling - svarende til ca. 5 °C.

MontageFjernvarmeunitten hænges op på væggen og tilsluttes de to rør, som fjernvarmeværket har ført ind i huset. Rør til varmt brugsvand tilsluttes enten varmeveksler eller varmvandsbeholder. Rør til radiatorer og/eller gulvvarme tilsluttes.

Det lokale fjernvarmeværks bestemmelser for mon-tage skal altid følges.

Installationen skal udføres, så den lever op til gæl-den de regler i forskrifter for vand- og varmeinstal-lationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isole ring af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer.

IndreguleringVarmtvandstemperaturIndstillingen af varmtvandstemperaturen skal være mellem 50 og 55 °C. Såfremt temperaturen kom-mer over 60 °C, vil der ske en kraftig udfældning af kalk, både i systemet og på varmtvandsbeholderen/ gennemstrømningsvandvarmerens varmeveksler. Øget kalklag på overfladerne giver en dårlig afkøling. På gennemstrømningsvekslere er der ikke umiddelbart risiko for bakterievækst pga. det lille vandindhold, så varmtvandstemperaturen kan typisk stilles til 50 °C eller lavere.

VejrkompenseringHvis der er en vejrkompenseret styring på installatio-nen, skal den indstilles korrekt.

Radiatorventiler med forindstillingIndstillingen af radiatorventilerne kan sædvanligvis foretages i henhold til rummets gulvareal. Der kan en-ten anvendes termostater med integreret forindstil-ling eller mængdebegrænsende ventiler i radiatorens returstreng.

En håndregel siger, at alle ventiler kan indstilles til 2 l/h pr. kvadratmeter gulv. Vær dog opmærksom på, at ventiler i rum med for små radiatorer bør indstilles efter radiatorydelsen.

Forbrugeren bør instrueres i at alle radiatorer så vidt muligt er i drift, og at radiatorer i samme rum er indstillet til den samme temperatur.

TrykdifferensregulatorTrykdifferensregulator bør ikke indstilles til over 1 mVS.

Yderligere information kan findes på www.danskfjernvarme.dk

A-pumper findes på www.elsparefonden.dk


115

1. Varmeanlægget Opsæt større radiatorer, hvor det er nødvendigt.

2. Gennemstrømningsveksler Undersøg med det lokale varmeværk, om der kan opsættes gennemstrømningsveksler. Alternativet er en varmtvandsbeholder. En evt. VVB skal have stor over-flade på spiralen - en såkaldt fjernvarmemodel.

3. BrugsvandscirkulationI en del bygninger er der behov for at cirkulere det varme brugsvand rundt i en særlig streng for at undgå ventetid og spild på det varme vand. Det bør undersø-ges, om denne ledning kan sløjfes eller evt. udskiftes til et tyndere rør af plast, som har en hurtigere frem-føringshastighed. Særligt i kældre kan rørene som regel udskiftes, og der kan føres tyndere plastrør frem til hvert tapsted. Herved spares op til 3.000 kWh i varme årligt samt elektricitet til en pumpe.

4. Gennemføring røggasrør Få evt. en murer til at mure hullet efter røggasrørets gennemføring i skorstenen til.

5. Skorsten Hvis der ikke er en brændeovn tilsluttet, kan den eksi-sterende skorsten afblændes og afmeldes hos kommu-nen. Tag en snak med skorstensfejeren.

6. Ventilation af kælderen/fyrrummetOliekedlen suger en masse luft via opstillingsrummet, når den brænder olie af. Dette luftforbrug ventilerer kælderen og/eller fyrrummet. Når der opsættes fjern-varme, forsvinder denne luftudskiftning. Tag en snak med kunden om, hvilke forholdsregler der skal træffes for at undgå en fugtig kælder.

7. Opvarmning af kælderen/fyrrummetDen gamle kedel gav en del varme til kælderen og/el-ler fyrrummet. Den nye fjernvarmeinstallation har et lavt varmetab, og der kan derfor blive koldt og fugtigt i kælderen/fyrrummet. Foreslå kunden, at der opsættes en separat radiator i stedet for den gamle kedel.


6



Tjekliste

Varmeanlægget

Gennemstrømningsveksler

Brugsvandscirkulation

Gennemføring røggasrør

Skorsten

Ventilation af kælderen/fyrrummet

Varme i kælderen/fyrrum-met

Vejrkompensering

Olietanken

Rørisolering

El tilslutning af kedel, pumpe og automatik

Rørføring gennem fundament mv.


Er varmeanlægget egnet til, at der kan opnås god afkøling?

Kan der opsættes gennemstrømnings-veksler?

Er der cirkulation på det varme vand?

Skal gennemføringen fra kedlens røggasrør til skorstenen afblændes?

Har huset en skorsten?

Er der behov for ventilering af kælderen/fyrrummet når oliekedlen er væk?

Er der behov for ny varme i kælderen/ fyrrummet, når kedlen fjernes?


Skal olietanken fjernes/afblændes?

Er der indeholdt rørisolering i tilbuddet?

Kan styring og pumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder?

Er der specielle forhold omkring rørførin-gen gennem fundament, kælder mv., der skal tages hensyn til?

Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis ja: se 7

Hvis ja: se 8

Hvis nej: se 9

Hvis nej: se 10

Hvis nej: se 11

Hvis ja: se 12

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]


116

8. VejrkompenseringFor at sikre god afkøling kan der ved 1-strengede radia-toranlæg med fordel opsættes vejrkompensator, der sikrer, at der tilføres den korrekte fremløbstemperatur til varmeanlægget. Vejrkompensering kan også give en varmebesparelse. Hvor stor varmebesparelsen kan blive, afhænger af varmeanlæg og bygning.

9. OlietankenOlietanken kan tit være vanskelig at få ud. Hvis der er olie på, skal man huske, at der gælder særlige regler for kørsel og bortskaffelse af olie. Lad evt. et specialiseret firma stå for bortskaffelsen af olietanken eller afblæn-dingen af denne. Husk at det samtidigt skal afmeldes på kommunen.

10. RørisoleringRørisoleringen skal udføres, så den lever op til gælden-de regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

11. TilslutningVVS-montører må gerne tilslutte styring og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

12. Rørføring gennem fundamentRørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er specifikke områder omkring husets fundament, som ofte står under vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Det kan bevirke, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.

Det anbefales, at anlægget indreguleres af en virksom-hed, der er medlem af FjR-ordningen.


7




www.fjr-ordning.dk

www.ENS.dk.

www.danskfjernvarme.dk

www.elsparefonden.dk





117

Kloak Koldt vandk

Kondenserendegaskedel

Varmtvands-beholder

Kondensafløb


Cirkulations-pumpe

Varme retur

Varme frem

Varmt brugsvand

Gasledning

Termostatventil


Energiløsning

Konvertering til gas

UDGIVET noVEmbEr 2010

oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas, men ikke fjernvarme. Er der fjernvarme, er det ofte en bedre løsning at skifte til det. Det gælder især for gaskedler, der er over 15 år gammel. Det skyldes, at nye kedler udnytter energien betydeligt mere effektivt. Årsnyttevirkningen for en moderne gaskedel ligger på 98 – 105 % afhængig af kedeltype, energiforbrug og temperaturforholdene i varmeanlægget.

Konvertering fra oliekedel til naturgaskedel sparer ca. 20 – 40 % på varmeregningen.

Konvertering af elvarme til naturgasfyring vil typisk reducere udgifterne til opvarmning med 50 – 60 %, og Co2 udledningen vil falde 60 – 65 %. Konverteringen fra elvarme kræver, at der installeres et vandbårent radia-tor- eller gulvvarmesystem.

Anbefaling til gaskedelVidencenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en kondenserende gaskedel med lukket forbrændingskammer. Kedlen skal være A-mærket. Ke-delvirkningsgraden skal minimum være 105 % ved dellast

og minimum 96 % ved fuldlast, svarende til kravet i bygningsreglementet (br10).

Krav til eksisterende installationFølgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel:

• Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperatu-rer i varmeanlægget, hvilket betyder, at radiatorer-nes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiator-arealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

• Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeef-fekt, så returvandstemperaturen fra beholderen kun ligger meget lidt over brugsvandstemperaturen. Det bør overvejes at vælge et beholdervolumen, der er lidt større end ellers og gerne med udnyttelse af temperaturlagdeling. normalt skal gamle varmt-vandsbeholdere skiftes, når der konverteres fra olie til gasfyring.

1117


Energiløsning

118

Fordele Energibesparelse

Ny kondenserende gaskedel

Byggeår

1930 - 1959


Forsats/koblet

Gulv: ca.50 mmHulmur: ca.75 mmLoft:ca. 100 mm

Termoruder

Gulv: ca.150 mmHulmur: ca.100 mmLoft: ca. 200 mm

Termoruder


Energiruder


100

140

180

100

140

180

100

140

180

100

140

180

12.100

13.100

14.100

5.500

6.300

7.200

3.800

4.400

5.100

-241

-241

-241

11.700

12.200

13.000

5.100

5.600

6.200

3.500

3.900

4.400

-241

-241

-241

4.300

4.500

4.800

2.800

3.000

3.300

-241

-241

-241

3.300

3.300

3.500

2.100

2.200

2.300

-241

-241

-241


• Moderne kondenserende gaskedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre oliekedler

• Gaskedlen fylder mindre og er pænere at se på end det gamle oliefyrede anlæg

• Ingen årlige udgifter til skorstensfejning• Varmeregningen reduceres væsentligt • Varmeregningen reduceres betragteligt ved konver-

tering af elvarme til gasopvarmning• Gasopvarmning er mere miljøvenlig end både olie-

og elopvarmning• Lavere CO2-udledning

Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energi besparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler til A-mærkede kondenserende gaskedler.

I tabellen ses også energibesparelsen ved udskiftning af elradiatorer til en A-mærket kondenserende gaskedel.

• Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten.

• Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også

anlægget mod overtemperaturen (driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den produce-rede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end kendt fra 1 eller 2-trinskedler.

• Da der dannes kondensvand i kedel og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette.

1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Vinduer

Isolering


Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.600kWh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel.

Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm, og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger tættere på 4.500 kWh end på 5.600 kWh.

Oliekedel før 1977




Elvarme

2



119

Eksempel på energibesparelse - konvertering fra olie til gas

I et parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 2.400 liter olie pr. år installeres en ny kondenserende gaskedel i stedet for en ældre oliekedel.

Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Den gamle oliekedel bruger 876 kWh i el om året. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året.


Oliepris: 9 kr./lGaspris: 8 kr./m3

El-pris: 2 kr./kWh

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWhElforbrug til oliekedel kWh 876 kWhEnergiforbrug oliekedel 24.876 kWhEnergiforbrug ny gaskedel 18.000 kWh/1 = 18.000 kWhElforbrug ny gaskedel 241 kWhEnergiforbrug ny gaskedel 18.241 kWhBesparelse 24.876 kWh -18.241 kWh 6.635 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr. Omkostninger olie gl. kedel 2.400 l x 9 kr./l = 21.600 kr.Omkostninger el gl. kedel 876 kWh x 2 kr./kWh = 1.752 kr.Service og skorstensfejning 1.500 kr.Drift af oliefyr i alt 24.852 kr.Omkostninger gas ny kedel 1.800 m3 x 8 kr./m3 = 14.400 kr.Omkostninger el ny kedel 241 kWh x 2 kr./kWh = 482 kr.Service 1.000 kr.Årlig drift af ny gaskedel 15.882 kr.Besparelse 24.852 kr. – 15.882 kr. = 8.970 kr.

Årlig CO2-besparelse kg CO2 udledning gas gl. kedel 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = 6.360 kgCO2 udledning el gl. kedel 876 kWh x 0,567 kg/kWh = 497 kgCO2 udledning gl. kedel 6.857 kgCO2 udledning gas ny kedel 18.000 kWh x 0,205 kg/kWh = 3.690 kgCO2 udledning el ny kedel 241 kWh x 0,567 kg/kWh = 137 kgCO2 udledning ny kedel 3.827 kgBesparelse i kg 6.857 kg – 3.827 kg = 3.030 kgBesparelse i tons 3,0 tons


Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens nuværende gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte gasforbrug og

virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger.

3






120


Hvis en kondenserende gaskedel monteres i et hus, som før er blevet opvarmet med el, er energibesparelsen minimal, men der er alligevel en stor økonomisk bespa-relse og en stor besparelse på CO2-udledningen, fordi

gas er billigere og mere miljørigtig. Den reelle bespa-relse i et specifikt eksempel beregnes i neden stående skema.

Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler

Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes.

Olieforbrug i liter pr år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000




I et parcelhus på 130 m2 med et elforbrug på 18.000 kWh pr. år til opvarmning installeres der en kondenserende gaskedel og et vandbårent varmeanlæg.


Oliepris: 9 kr./lGaspris: 8 kr./m3

El-pris: 2 kr./kWh

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Energiforbrug elvarme 18.000 kWhElforbrug ny gaskedel 241 kWhEnergiforbrug ny gaskedel 18.241 kWhBesparelse 18.000 kWh -18.241 kWh = -241 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr. Omkostninger elvarme 18.000 kWh x 2 kr./kWh = 36.000 kr.Omkostninger gas ny kedel 1.800 m3 x 8 kr./m3 = 14.400 kr.Omkostninger el ny kedel 241 kWh x 2 kr./kWh = 482 kr.Service 1.000 kr.Årlig drift af ny gaskedel 15.882 kr.Besparelse 36.000 kr. – 15.882 kr. = 20.118 kr.


Konvertering fra elvarme til gas

4


CO2 udledning elvarme 18.000 kWh x 0,567 kg/kWh = 10.206 kgCO2 udledning gas ny kedel 18.000 kWh x 0,205 kg/kWh = 3.690 kgCO2 udledning el ny kedel 241 kWh x 0,567 kg/kWh = 137 kgCO2 udledning ny kedel 3.827 kgBesparelse i kg 10.206 kg – 3.827 kg= 6.379 kgBesparelse i tons 6,4 tons


121

DimensioneringKedlen skal passe til varmebehovet og til varmean-lægget. For at varmeanlægget er velegnet til kon-denserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Dvs. at retur-temperaturen ved 0 ºC udetemperatur skal være lavere end 40 ºC og fremløbet lavere end 50 ºC

Lette væghængte kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10 – 15 ºC.


Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vand-strømmen i anlægget ikke er stor nok. Nye gaskedler er normalt forsynet med modulerende brændere, men man skal alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget.

Endvidere gælder det, at fremløbstemperaturen for en let gaskedel altid vil stige hurtigt efter brænde-rens start. Hvis der f.eks. findes glidende (variabel) temperatur reguleret efter udetemperaturen, vil fremløbstemperaturen i middel følge udetempera-turen.

Styring og regulering af to-strengs varmeanlæg

Styring og regulering af en-strengs varmeanlæg

Energiforhold

Krav til hedeflade i radiatoranlæg


Kedel med lille vandindhold

Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC

Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC eller helst lavere

Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende ke-deltemperatur

Kritisk. Det er både fremløbs- og returtemperatur, der skal være lave.

For kondenserende kedler gælder:Returtemperaturen skal ved 0 ºC udetemperatur være lavere end ca. 40 ºC og fremløbet lavere end ca. 50 ºC. Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 ºC eller lavere

Kritisk faktor. Der skal være et relativt stort flow i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/stop af kedel.

En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatorter-mostat af to-strengstypen.

Udførelse


For energieffektiv drift skal der vælges en A-mærket kedel (kondenserende). Kedler kan findes på www.dgc.dk.

MontageDen eksisterende oliekedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Oliekedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes.

Gaskedlen må ikke placeres i rum, med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til flere boliger.

Kedlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk.

Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbehol-der monteres. Gaskedlen og varmvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang.

Hvis huset i forvejen har elvarme, skal der etableres varmeanlæg i form af rør og radiatorer.

5



122



Tjekliste

Varmeanlæg

Afløb

Aftrækssystem

Styring

Varmeanlæg

Rørisolering

El tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik


Kedlens bruger skal have udleveret den fyldest gø-rende installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten. Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gas-reglementet afsnit A og Bygningsreglementet.

Installationen skal udføres, så den lever op til gæl-dende regler i forskrifter for vand- og varmeinstal-lationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.

EftersynFor kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2 årigt service-interval.

Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installa-tion til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke service-intervaller der skal vælges.

Er anlægget egnet til kondenserende drift (se ovenfor)?

Er der afløb for sikkerhedsventilen og for kondens?

Benyttes der et balanceret aftræk?


Kan radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen?


Kan styring og cirkulationspumpe tilsluttes eksisterende installation/afbryder?

Hvis nej: se 1

Hvis nej: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis nej: se 6

Hvis ja: se 7

1. VarmeanlægFor at udnytte kondensgevinsten i røggassen, skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varme-anlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hede-flade skal være stor nok til at kunne dække det dimen-sionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

2. AfløbDer etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke findes i forvejen. Der skal altid bruges plastrør til kondens afløb fra kondenserende gaskedler.

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

6



123


3. AftrækssystemDet balancerede aftrækssystem har den fordel, at for-brændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen, gennem forbrændingsluftkanalen der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. Det giver en bedre og mere energieffektiv forbrænding af gassen.


5. Varmeanlæg Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmean-lægge være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.

Eksempel: En let kedel med modulationsområde 10 - 20 kW installeres i et hus med et to-strengs var-meanlæg med seks radiatorer med termostatventiler. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.


Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m3/h for de seks radiatorer. I dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en min-dre kedel, hvis pendling (hyppige start/stop) helt skal undgås. Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større Kv–værdi (større gennemstrøm-ning) eller vælges en kedel med større vandindhold.

For kondenserende kedler gælder desuden, at retur-temperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift, (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig (www.femsek.dk/sw65489.asp)

6. RørisoleringRørisoleringen skal udføres, så den lever op til gælden-de regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallatio-ner, herunder DS 452 for tekniske installationer

7. El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatikVVS montører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

= 0,6 m3/h10 · 0,86 15



7



Liste over A-mærkede gaskedler fra Dansk Gasteknisk Center (DGC)www.dgc.dk

Liste over ældre oliekedlerwww.sparolie.dk

Gasreglementethttp://www.sik.dk/Professionelle/Gas-og-vvs/Love-og-regler-paa-gas-og-vvs/Gasreglementet





Energiløsning

Konvertering til luft-vand-varmepumpe

UDGIVET jUnI 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010

I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas, kan det være en god ide at erstatte kedlen med en varmepumpe.

Hvis det ikke er muligt at installere en jordvarme pumpe, er en luft-vandvarmepumpe et godt alternativ. En jord-varmepumpe har 10–15 % højere energieffektivitet end en luft-vandvarmepumpe, men den kræver et vist areal til nedgravning af jordvarmeslanger.

En luft-vandvarmepumpe består af en udedel placeret uden for huset og indedel placeret inde i huset. Den varmeenergi, der findes i luften, forvandles i varmepum-pen til varmt vand, som opvarmer huset, og det varme brugsvand.

Anbefaling til luft-vandvarmepumpe Varmepumpens normeffektfaktor (også kaldet norm-effektivitet eller årsnyttevirkning) skal leve op til nedenstående krav i BR10:

Luft-vandvarmepumpe til gulvvarme:normeffektfaktor 3,2

Luft-vandvarmepumpe til radiatorer:normeffektfaktor 2,7

Der bør vælges en luft-vandvarmepumpe fra Center for Energibesparelsers liste over energisparemærkede var-mepumper. Det sikrer, at væske-vandvarmepumpen er blandt de 20 % mest energieffektive på markedet.

Alle energimærkede varmepumper kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Vha. listerne kan varmepumpernes normeffektfaktor sammenlignes, idet varmepumperne er testet under de samme forhold.

Varmepumpeanlæg er mest energieffektivt ved • Lavtemperaturvarmeanlæg såsom gulvvarme• Til opvarmning af efterisolerede huse med forholds-

vis store radiatorer, der tillader lave fremløbstem-peraturer

Fordele• Lavere varmeregning og reduktion af CO2-udslip• Ingen udgifter til skorstensfejning• Større uafhængighed af stigende energipriser• Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og

solenergi i elproduktionen


1Koldt vand

p pp p

124


Energiløsning

125

Energibesparelse

Husets varmebehov afhænger af, hvor tæt og velisole-ret huset er. Husets isoleringsgrad afhænger af, hvilke krav bygningsreglementet stillede til isoleringstykkelser på det tidspunkt, hvor huset blev opført – og af senere efterisoleringstiltag.

Hvis huset er efterisoleret og/eller har fået forbedret vinduerne, så de holder bedre på varmen, bliver be-sparelsen mindre svarende til, at man bevæger sig en kolonne eller to til højre i nedenstående skema.


Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 20.200 kWh om året ved at konvertere til luft-vandvarmepumpe.

Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 200 mm, og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse udgør nærmere 13.100 kWh


2

Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Ny luft-vandvarmepumpe

Byggeår

1930 - 1959


Forsats/koblet


Termoruder


Termoruder


Energiruder


100

140

180

100

140

180

100

140

180

100

140

180

26.000

31.800

37.500

19.400

24.900

30.500

20.300

26.000

31.700

17.800

23.200

28.700

23.700

26.900

31.200

17.100

20.200

24.400

18.000

21.200

25.500

15.600

18.700

22.800

17.900

19.500

21.800

11.500

13.100

15.300

12.200

13.900

16.200

10.200

11.800

13.900

13.400

13.700

15.000

8.300

8.600

9.800

8.900

9.200

10.400

7.300

7.600

8.800

1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005

Vinduer

Isolering

Oliekedel før 1977



Gaskedel åben forbrænding

Gaskedel lukket forbrænding





126



3


I et parcelhus på 130 m2 med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år konverteres en ældre olie-kedel til en luft-vandvarmepumpe. Parcelhusets varmesystem er en kombination af radia-torer og gulvvarme.

Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %, svarende til at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året.

Den nye luft-vandvarmepumpe er på 8 kW med en normeffektivitet på 3,2. Serviceomkost-ninger til varmepumpen udgør 1.000 kr. om året.

Oliepris: 9 kr./lElpris: 2 kr. kWh

Forudsætninger

Årlig energibesparelse kWh Årligt olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWhÅrligt elforbrug til oliekedel kWh 876 kWhÅrligt energiforbrug oliekedel 24.876 kWhÅrligt energiforbrug varmepumpe 18.000 kWh/3,2 = 5.625 kWhBesparelse 24.876 kWh - 5.625 kWh 19.251 kWh



Årlige omkostninger olie 2.400 l x 9 kr./l = 21.600 kr.Årlige omkostninger el 876 kWh x 2 kr./kWh = 1.752 kr.Service og skorstensfejning 1.500 kr.Årlig drift af oliefyr i alt 24.852 kr.Årlige omkostninger el til varmepumpe 5.625 kWh x 2 kr./kWh = 11.250 kr.Service 1.000 kr.Årlig drift af varmepumpe i alt 12.250 kr.Besparelse 24.852 kr. – 12.250 kr. 12.602 kr.

CO2-udledning olie 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = 6.360 kgCO2-udledning el 876 kWh x 0,567 kg/kWh 497 kgÅrlig CO2-udledning oliefyr 6.857 kgÅrlig CO2-udledning varmepumpe 5.625 kWh x 0,567 kg/kWh 3.189 kgBesparelse i kg 6.857 kg – 3.189 kg 3.668 kgBesparelse i tons 3,7 tons

UdførelseFør varmepumpen dimensioneres, bør oplagte energi besparende foranstaltninger som f.eks. hul-mursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer, tætning omkring vinduer mv. udføres. Se Videncentrets pakkeløsninger for tag og facade.

DimensioneringVarmepumpen skal dimensioneres, så varme- og varmt-vandsbehovet for det aktuelle hus dækkes. Det kan gøres af en installatør, som er medlem af Varmepumpeordningen VPO eller en installa-tør, der har fået en tilsvarende uddannelse af en varmepumpe producent.

Varmepumpen dimensioneres til at dække 80−85 % af husets varmebehov, hvilket betyder, at det dæk-ker 95−98 % af det årlige varmeforbrug. En for lille varmepumpe vil kræve alt for meget tilskudsenergi (normalt el), og en for stor varmepumpe vil få alt for mange start/stop sekvenser, der går ud over anlæg-gets driftsøkonomi og levetid.

Husets varmesystem (radiatorer og/eller gulvvarme) skal altid vurderes, inden valget af varmepumpe træffes. Fremløbstemperaturen til varmeanlægget skal være så lav som muligt. For hver grad fremløbs-temperaturen hæves, vil varmepumpens effektivitet

falde 1−3 %, hvilket i praksis betyder, at en stigning fra 45 til 55°C kan betyde et fald i normeffektivite-ten (årsnyttevirkningen) på rundt regnet 25 %.

Med andre ord skal det sikres, at radiatorerne er til-strækkeligt store til at kunne sikre den lavest mulige fremløbstemperatur – evt. med en kontrolberegning.

MontageUdedelen, der kan indeholde hele varmepumpen eller kun dens fordamperdel, placeres i korrekt afstand til ydervæg/tagudhæng mm. på et fast un-derlag. Evt. støbes et betondæk med isolering under.

Udedelen placeres tæt på indedelen, dvs. med kort afstand til den ydervæg, som indedelen befinder sig tæt på. Indedelen placeres i teknikrummet på et fast underlag.

Der bores huller i ydervæggen for føring af rør fra udedel til indedel. To rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes mellem udedel og indedel. Hullerne tætnes efterfølgende, og rørene isoleres. Såfremt kølemiddel cirkulerer mellem indedel og udedel, påfyldes dette rørene.


127


4


Udførelse (fortsat)Der etableres afløb og strøm for varmepumpen. Indedelen, der som regel indeholder en varmt-vandbeholder, forbindes til eksisterende varmerør og varmtvandsrør. Hvis det varme vand fra husets varme system kommer direkte i kontakt med varme-pumpen, monteres et partikelfilter. Indedelen tilslut-tes el for supplerende opvarmning. Evt. elektrisk styring monteres.

Installationsvejledningen for den aktuelle varme-pumpe skal altid følges.

Det samlede varmepumpesystem sættes i drift, betjeningspanel indstilles. Husets beboere informe-

res om, hvorledes anlægget fungerer og får udleve-ret en manual.

EftersynHvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse.

Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). Kun per-soner med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet.

Tjekliste


Hvis ja: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis ja: se 3

Hvis ja: se 4

Hvis ja: se 5

Hvis ja: se 6

Hvis ja: se 7

Hvis ja: se 8

Hvis ja: se 9

Hvis ja: se 10

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Klimaskærm og varmerør

Supplerende opvarmning

Termostatventiler

Radiatorflader

Rørstørrelser fra kedel

Fremløbstemperatur for gulv- og radiatorkreds

Varmepumpeunit

Rørføring gennem mur

Støjforhold

Elektrisk tilslutning

Er der tegn på, at husets klimaskærm kan isoleres og tætnes yderligere, eller isole-ring af varmerør kan forbedres markant?

Anvendes der brændeovn som supplement til opvarmningen?

Er der velfungerende termostatventiler på radiatorerne og eventuelt gulvvarme-systemet?

Er de eksisterende radiatorer store nok til en fremløbstemperatur på max 55 °C i de enkelte rum?

Er rørdimensionen fra kedel til varmesyste-met mindre end 1”? Og er rørstørrelse til radiatorstikkene mindre end 3/8”?

Er fremløbstemperaturen over 55 °C?

Er der umiddelbart plads til varmepumpen, og hvordan er adgangsforholdene?

Er der specielle forhold omkring rørføring gennem husmuren, der skal tages ekstra hensyn til?

Er der forhold omkring støj fra varmepum-pen, der kan give husejer eller nabo en negativ oplevelse af varmepumpeinstal-lationen?

Skal der etableres ny gruppe til varme-pumpeanlægget?


128


5


1. MyndighedstilladelseAnlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Installatøren bør hjælpe kunden med papirarbejdet.

Der kan sandsynligvis ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutnings-pligt til kollektiv varmeforsyning. Såfremt husejeren ønsker at installere et jordvarmeanlæg, skal kommunen give en skriftlig tilkendegivelse om at tilslutningspligten er fraveget. Jordvarmeanlægget er underlagt Miljøsty-relsens bekendtgørelse om etablering af jordvarmean-læg (bekendtgørelse nr. 1203), som foreskriver eftersyn, tæthed og afstandskrav til drikkevandsboringer.

2. Supplerende opvarmningAnvendes der brændeovn som suppleringsvarme til det eksisterende varmeanlæg, kan der opstå usikkerhed omkring dimensioneringen af varmepumpen. Du bør derfor sammen med kunden afklare de forudsætninger for dimensioneringen af varmepumpeanlægget, der hænger sammen med hyppigheden af brændeovnsfyring og angive dette i det endelige tilbud.

3. TermostatventilerDefekte termostatventiler på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå tilfredsstillende drift.

4. RadiatorfladerHvis radiatorerne er for små, kan man udskifte dem til radiatorer med større overfladeareal (ydelse). Den nød-vendige størrelse af radiatorerne kan beregnes vha. www.femsek.dk/sw65489.asp, hvor det anbefales at regne med en temperatur på frem/retur på 50/35 °C. 5. Rørstørrelse fra kedelDer skal vha. en beregning sikres, at der kan opnås til-strækkelig flowmængde for energieffektiv drift ved den reducerede fremløbstemperatur.

6. Fremløbstemperatur for gulv- og radiatorkredsUndersøg om kedelshuntens åbningsgrad eller andre forhold gør, at fremløbstemperaturen er for høj eksem-pelvis på grund af dårlig indregulering af varmeanlæg-get, eller at kedlens ydelse er for lav til det faktiske varmebehov.

7. VarmepumpeunitEn typisk indedel til en luft-vandvarmepumpeunit måler: Bredde: ca. 600 mm, højde ca. 1800 mm, dybde ca. 700 mm.

En typisk udedel til en luft-vandvarmepumpe måler:Bredde: ca. 1100 mm, højde ca. 800 mm, dybde ca. 500 mm

8. Rørføring gennem murRørføring gennem husmuren skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er specifikke områder omkring husets fundament eller mur, som ofte står under vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Det kan bevirke, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter.

9. StøjforholdLuft-vandvarmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpen lige uden for sove-værelsevinduet eller tæt på naboens skel. Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljø-beskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet.

Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive på-budt at flytte varmepumpen. Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene kan man overveje at tilbyde en ”prøve-lytning” på nogle eksisterende installationer

10. Elektrisk tilslutningVarmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør, men allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. Det kan være en god ide at få instal-leret en ekstra gruppe og en separat forbrugsmåler for jordvarmepumpen.


129


6



Informationsside om varmepumpe: www.varmepumpesiden.dk/da-dk/Sider/forside.aspx

Center for energibesparelsers liste over energisparemærkede varmepumper:http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/indeklima/varmepumper/find-varmepumpe

Liste over godkendte varmepumper fra Energistyrelsen:www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Varmepumper/Sider/Forside.aspx

Varmepumpeordningen (VPO):www.vp-ordning.dk

Miljøstyrelsen – EU forordning nr. 303: www.mst.dk/NR/rdonlyres/309AE442-99B3-47E2-8F3B-9EB4DC12DDD5/0/303_2008EF.pdf

AT bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr: www.teknologisk.dk/varmepumpeinfo/17295,2






130

veNtILatION Og tætNINg

Tætning er afgørende for at sikre et indeklima uden træk og energi-spild. Men samtidig kræver tætning god ventilation for at opnå en god, sund bygning. Derfor er det vigtigt at øge ventilationen, når bygninger efterisoleres og tætnes. Det er mest hensigtsmæssigt at løse dette ved at installere mekanisk ventilation, så husejeren ikke er afhængig af at skulle huske at lufte ud flere gange om dagen.

Læs om fordele, og hvilke krav, der skal stilles til ventilationsanlæg for, at det er energieffektivt, samt hvordan installationen foretages korrekt. Få desuden flere gode råd om ventilation, tætning og termo-grafering på www.byggeriogenergi.dk.


Afkast fra ventilationsaggregat

Ventilationsaggregat med varmegenvinding

Afkast fra emhætte

Signaturforklaring

Indblæsning

UdsugningIndtag til ventilationsaggregat


Energiløsning

Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret og tæt, eller hvis et ældre hus er blevet efterisoleret og tætnet grundigt.

Anbefaling Minimum: Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad

(VGV) på 80 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 1.000 J/m3

Lavenergi: Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad (VGV) på 85 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 800 J/m3

Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN308. Det specifikke elforbrug skal være incl. evt. energi til rotormotorer og målt ved 100 Pa.

Krav til det eksisterende husHuset skal være lige så tæt som et nyt hus, hvilket kan dokumenteres med en blower door test.

UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010

Fordele• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2-udledning• Forøger husets værdi• Altid frisk luft i huset• Fugt i luften fjernes, og derved undgås uhensigts-

mæssig fugt i husets konstruktioner og kondens-dannelse på eventuelle kolde overflader

EnergibesparelseVed montage af et ventilationsanlæg opnås der en besparelse på varmeregningen, idet en del af varmen genvindes. Der kommer dog et mindre tillæg på elregningen, idet der bruges el til at drive ventilations-anlægget.

1

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

131


Energiløsning

132


Forudsætninger Et tætnet og efterisoleret parcelhus på 140 m2 forsynes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding med modstrømsvarmeveksler. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 80 % og en SFP på 1000 J/m3. Huset er et standard et-plans parcelhus med et bryggers, et køkken, et badeværelse og et toilet.

Naturgaspris: 8 kr. pr. m3 Elpris: 2 kr. pr. kWh

Gasforbrug til opvarmning af den udluftede luft 5.720 kWhElforbrug til drift af ventilationsanlæg 482 kWhBesparelse 5.720 kWh/år – 482kWh/år = 5.238 kWh

Energiforbrug omregnet til m3 gas 5.720 kWh/år / 10 kWh/m3 = 572 m3

Besparelse gas 8 kr./m3 x 572 m3 = 4.576 kr.Omkostninger el til drift af ventilationsanlæg 2 kr./kWh x 482 kWh = 964 kr.Besparelse 4.576 kr. – 964 kr. = 3.612 kr.

CO2-besparelse gas 0,205 kg/kWh x 5.720 kWh = 1.173 kgCO2-tillæg el 0,567 kg/kWh x 482 kWh = 273 kgCO2-besparelse 1.173 kg – 273 kg = 900 kg




2

Energibesparelse ved installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding kWh pr. år

Energitillæg til el til drift af ventilationsanlæg med varmegenvinding kWh pr. år

Nyt ventilations anlæg med varmegenvinding

Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding

Naturlig ventilation

Naturlig ventilation

100140180

100140180

3.6405.7206.240

307482526

3.8686.0786.630

245385420

Husstørrelse m2

Husstørrelse m2

Minimum: VGV = 80SFP 1.000 J/m3

Mekanisk ventilation med modstrømsvarmeveksler

Lavenergi: VGV = 80 %SFP 1.000 J/m3

Laveenergi: VGV = 85 %SFP 800 J/m3

Mekanisk ventilation med modstrømsvarmeveksler

Laveenergi: VGV = 85 %SFP 800 J/m3

Eksisterende ventilationssystem

Eksisterendeventilationssystem





133


Udførelse

Dimensionering Et egnet ventilationsanlæg kan findes ved hjælp af ”Ventilationsberegneren” på Center for Energibesparelsers hjemmeside, www.sparenergi.dk.

Ventilationsanlægget skal enten dimensioneres til et luftskifte på 0,30 l/s pr. kvadratmeter opvarmet etageareal eller et forøget luftskifte i fra køkken, bad, toilet bryggers og kælder på:Køkken: 20 l/sBad og toilet: 15 l/sToilet/bryggers/kælderrum: 10 l/s

MontageVentilationsaggregatet placeres enten i bryggers eller på loftet. Det forbindes via ventilationskanaler til udsugningsarmaturer i køkken, badeværelser og bryggers samt indblæsningsarmaturer i stuer og værelser.

Ventilationsaggregatet får frisk luft enten via en friskluftsrist eller en hætte forbundet til aggregatet via ventilationskanaler. Den ”brugte” luft sendes via ventilationskanaler ud af en afkasthætte. Alle fire kanaler skal tilsluttes aggregatet med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne.

Emhætten bør ikke tilsluttes ventilationsanlægget, idet madlavning fedter kanalerne til.

Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære anlægget samt 1-2 mand. Desuden skal underlaget være vibrationsfrit. Dette kan f.eks. opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion, som aggregatet stilles på.Ved placering på loft, bør der også være et styrepanel med en filteralarm placeret synligt i stueetagen.

Aggregatet bør placeres i centrum af det område, det skal betjene. Det er en god ide, hvis aggregatet ikke placeres lige oven på et opholdsrum af hensyn til støjgener. Desuden skal aggregatet placeres, så der er plads omkring det til at forbinde kanaler, tilslutte strøm og afløb.

Ventilationsaggregater med modstrømsvarmeveksler skal tilsluttes kondensafløb.

For at tilføre de sidste 10-20 % varme til indblæs-ningsluften om vinteren kan ventilations aggre gatet have en vandbaseret eftervarmeflade. Tilslutning af varmerør til vandeftervarmefladen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. Varmerørene skal isoleres.

Varmetabet kan også dækkes af husets radiatorer. Hvis huset har solceller, kan en elvarmeflade over-vejes. Ved en varmegenvinding på over 83 % er tilførsel af varme oftest unødvendigt.

En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udlignings-forbindelse til ventilationskanalerne.

VentilationskanalerKanalsystemet bør være så enkelt og symmetrisk som muligt, da det gør indregulering simpel. Kanalsystemet bør dimensioneres til en lufthastighed på 2,5 m/s, så der opnås et lavt tryk og selvindregu-lering.

Ventilationskanalerne bør udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe. Til et enfamiliehus vil hovedkanalerne typisk være 160 mm i diameter, og kanalerne til indblæsnings- og udsugningsarma turer typisk være 100 mm i diameter. Ventilations kanal-erne skal minimum udføres med lige stykker mindst svarende til fire gange rørdiameteren før alle afbøjninger.

T-rørssammenløb eller T-bøjninger bør så vidt muligt undgås. I stedet for T-bøjninger anbefales det at bruge en 45 ° afgrening og 45 °og 90 °afbøjning.

Når ventilationskanalerne føres gennem dampspær-ren, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis afløb eller elkabler gennem-bryder dampspærren.

Der skal monteres en lyddæmper ved ventilationsaggregatet, og det anbefales at montere lyddæm-pere før indblæsnings- eller udsugningsarmaturer, for at undgå at lyd bevæger sig fra rum til rum via ventilationskanalerne.

Indtags- og afkasthætter eller tilsvarende riste bør placeres med minimum 3 meters afstand. Indtags-hætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg, for at opnå køleeffekt om sommeren.

Indtags- og afkasthætter eller indtagsrist bør være 1-2 dimensioner større end kanalen, som de betjener.

IndreguleringNår ventilationsanlægget og ventilationskanalerne er monterede, skal det samlede ventilationsanlæg indreguleres, så luftstrømmene, der suges ud og blæses ind, er lige store.

3

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

134


4


Tjekliste


Hvis nej: se 1

Hvis ja: se 2

Hvis nej: se 3

Hvis nej: se 4

Hvis nej: se 5

Hvis nej: se 6

Hvis nej: se 7

Hvis nej: se 8

Hvis nej: se 9

Hvis nej: se 10

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Frostfri placering af aggregat

Afløb for kondensvand

Underlag for aggregat

Plads til servicering af aggregat

Isolering af ventilationskanaler

Isolering af indtags- og afkastkanaler

Fald på afkastkanal

Indregulering

Manual til ventilations-anlægget

Aflevering

Er aggregatet placeret frostfrit?

Kræver aggregatet afløb for kondensvand?

Er der et fast og vibrationsfrit underlag, som aggregatet kan stå på?

Er der god plads foran aggregatet, så man kan komme til at servicere det?

Er ventilationskanalerne isolerede?

Er indtags- og afkastkanaler isolerede?

Er der fald på kanal til afkast?

Foreligger der en indreguleringsrapport?

Findes der en manual til anlægget?

Er aflevering udført iht. DS447?

1. Frostfri placering af ventilationsaggregat Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost – f.eks. i tagrum, skal det være sikret mod dette. Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller der skal vælges et præisoleret aggregat. Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostsprængning, og kondensafløbet skal være isoleret.

2. Afløb for kondensvandEt ventilationsaggregat med modstrømsvarmeveksler kræver et afløb for kondensvand. Ventilationsaggrega-tets bund placeres, så der er fald mod afløb 1-1,5 %. Afløbsrør skal have tilsvarende fald, og afløbet skal ledes til en vandlås. Vandlåsen skal være let tilgængelig for rensning og evt. efterfyldning om sommeren.

3. Underlag for aggregatEn sandwichkonstruktion kan f.eks. opbygges af en gulv-finerplade 22 mm på bjælkelag, 100 mm trædefast mineraluld og en betonflise.

4. Plads til servicering af aggregatAggregatet skal placeres, så der er mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at ser-vicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90 ° uden at støde på forhindringer.

5. Isolering af ventilationskanalerHvis ikke ventilationskanalerne ligger indbygget i isole-ringslaget på loftet, skal de isoleres med mindst 50 mm isolering. Isoleringen afsluttes med en beklædning af plast- eller alufolie udvendigt.

6. Isolering af indtags- og afkastkanalerIndtags- og afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast eller alufolie udvendigt.

7. Fald på afkastkanalDer skal være let fald på afkastkanal mod ventilations-aggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.

8. Indregulering Der skal foreligge en indreguleringsrapport for doku-mentation af, at der har været foretaget en indregule-ring. Hvis der ikke gør det, må der foretages en indregu-lering.

9. Manual til ventilationsanlæggetBrugermanualen skal være gennemgået med og udleve-ret til beboerne i huset.

10. AfleveringAflevering skal ske iht. DS 447 for, at ventilationsanlæg-get er lovligt installeret.


135



Bygningsreglementet BR10

DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg

DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger




5





136

Guide

Mere ensartede temperaturforhold og mindre træk er ofte blandt de positive resultater af energirenovering– ud over et lavere energiforbrug.

Når du som håndværker kommer ud til et hus, som skal efterisoleres og tætnes, skal du være opmærksom på, at energirenovering ændrer ventilationsforholdene.

Mindre ventilationVed at energirenovere slipper boligejeren for ukontrolle-ret indtrængning af udeluft gennem utætheder. Men det betyder også, at ventilationen bliver mindre, og det kan medføre utilfredsstillende luftkvalitet.

Når beboerne går i bad, laver mad og tørrer vasketøj, påvirker det luftkvaliteten negativt, ikke mindst fordi luftfugtigheden stiger.

Derfor er det vigtigt at se på ventilationen.

Årsager til dårlig ventilationDet er ofte defekte eller simpelthen manglede ventilati-onsinstallationer, der fører til utilstrækkelig ventilation. En tredje grund kan være, at velfungerende installatio-ner bliver brugt forkert.

Hvad beboerne gør til daglig i deres hjem, spiller også en stor rolle. De allervigtigste råd, hvis der ikke er tilstræk-kelig ventilation i et hus, er at lufte ud to til tre gange om dagen i fem til ti minutter. Andre gode råd er at

• undgå at tørre tøj indendørs • bruge emhætte under madlavning• lufte ud efter badning • undgå at gøre for ofte rent med vand – en gang om ugen er nok.

Ventilation med varmegenvindingNye huse, der er velisolerede og tætte, får et markant bedre indeklima ved at der installeres et ventilationsan-læg med varmegenvinding.

Det samme gælder ældre huse, der er blevet efterisole-ret og grundigt tætnet.

Du kan se mere i Videncentrets energiløsning om Ventila-tionsanlæg med varmegenvinding.

Tjeklisten på næste side kan hjælpe dig til at vurdere, om der er behov for at forbedre ventilationen i huset.

Ventilation skal der til

UDGIVET JULI 2010 - REVIDERET NOVEMBER 2010

Husk at tænke på ventilation, når huset tætnes, som her hvor taget efterisoleres.


1


Energiløsning

137

Tjekliste

1: Du kan være rimelig sikker på, at ventilationen er utilstrækkelig, hvis du i en bolig kan konstatere

• dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder eller andre tolags ruder i kolde perioder• muggen lugt og mug samt sorte skjolder på ydervæg- ge, fx bag møbler

2: Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler, at der installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis huset egner sig til det. Se Vi-dencentrets energiløsning om Ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at ventilationsanlæggets ydelse lever op til bygningsreglementets krav. Endvidere skal du undersøge, om der foreligger en serviceaftale med en fagkyndig person eller et firma, som én gang årligt efterser ventilationsanlægget. Det er afgørende både af hensyn til indeklimaet i huset og af hensyn til det samlede energiforbrug til ventilation, at anlægget regelmæssigt efterses og vedligeholdes, og at anlæggets drift kontrolleres og eventuelt justeres.

Husk, at emhætten i køkken ikke må forbindes til venti-lationsanlægget, med mindre der er tale om et specielt anlæg, hvor udsugningsluften føres uden om genvindings-aggregatet.

3: Vi anbefaler, at der monteres en emhætte med afkast til det fri. Kravet i bygningsreglementet om em-hætte med afkast til det fri blev indført med BR-S 98.

Kun hvis der er særlige vanskeligheder ved at føre en kanal til det fri, kan en recirkulationsemhætte med kulfilter benyttes. I det tilfælde skal fugten i køkkenet bortventileres på anden måde.

4: En separat udsugningsventilator kan effektivt fjerne fugten fx efter badning. Desuden kan en udsugningsven-tilator medvirke til, at fugt ikke spredes til beboelses-rummene.

Udsugningsventilatoren bør være fugtstyret, så den fortsætter med at køre, indtil fugtigheden er bragt ned. 5: Der skal være naturlige aftrækskanaler i rummene, selvom der er emhætte i køkkenet og udsugningsventila-torer i bad/toilet og bryggers. Emhætten og udsugnings-ventilatoren er beregnet til periodisk drift; når de ikke er i drift, sikrer aftrækskanalerne, at luften kan komme ud. Aftrækskanalerne skal holdes rene, og de skal altid være åbne.

Her kan du finde information, der svarer på et eller flere spørgsmål fra tjeklisten:


2

Svar LøsningSpørgsmål

Se 1

Se 1

Se 1

Se 2

Se 3

Se 4

Se 5

Se 6

Se 7

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Ja [ ] Nej [ ]

Er der dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder specielt i den kolde årstid?

Er der mug og sorte skjolder på ydervægge, fx bag møbler?

Lugter der muggent i huset, eller er der andre ubehagelige lugte?

Er der et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding?

I huse uden mekanisk ventilation

Er der en emhætte i køkkenet med afkast til det fri?

Er der en separat udsugningsventilator i bad/toilet, bryggers etc.?

Er der aftrækskanaler i køkken, bad/toilet, bryggers etc.?

Er der udeluftventiler i beboelsesrummene - i ydervægge eller i vinduer?

Er det naturlige aftræk delvist forhindret af en ventilator, der ikke kører permanent?


138

6: Princippet i boligventilation er, at luften inde i huset skal strømme fra beboelsesrummene til køkken og bad/toilet, hvor luften fjernes (fra mindre forurenede til mere forurenede rum).

Derfor skal der i beboelsesrummene tilføres udeluft til erstatning for den luft, der fjernes i køkken og bad/toilet. Ved nyere og tætte vinduer skal en jævn tilførsel af udeluft til hvert beboelsesrum sikres ved hjælp af udeluftventiler anbragt højt i ydervæggen.

Udeluftventilerne skal holdes rene, og de skal som regel altid stå åbne. Kun under særlige vejrforhold kan det være nødvendigt at lukke ventilerne midlertidigt, hvis ventilernes egenskaber indikerer det.

Desværre anvendes ofte forholdsvis små spalteventiler, der sidder i vinduernes rammer. Ventiltypen og place-ringen gør, at der nemt opstår trækgener, som gør, at beboerne lukker ventilerne.

Den bedste løsning er tallerkenventiler anbragt højt i ydervæggen, gerne over radiator.

Du kan finde information og krav til dimensionering i bygningsreglementet.

7: Hvis det naturlige aftræk er delvist forhindret af en ventilator, der ikke kører permanent, så kan man enten fjerne ventilatoren, hvorved det naturlige aftræk genska-bes.Eller også sættes ventilatoren til at køre konstant, gerne på lavt trin, så længe bygningsreglementets krav opfyldes. Evt. kontraventil i aftrækskanalen skal altid fjernes.


3



www.sbi.dk/indeklima www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/generelt-om-indeklima/ www.indeklimaportalen.dk www.skimmel.dk www.elsparefonden.dk

SBi Anvisning 196: Indeklimahåndbogen

Bygningsreglementet:http://www.ebst.dk/br08.dk



Her finder du også ofte stillede spørgsmål og svar om:Ventilation, se http://www.byggeriogenergi.dk/25151 Indeklima, se http://www.byggeriogenergi.dk/25154



Videncenter for energibesparelser i bygninger − VEB − samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygnin-ger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår fl ere kvalifi kationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger.

Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark.

Gregersensvej 1 • Bygning 2 • 2630 Taastrup • Tlf. 7220 2255 • www.ByggeriOgEnergi.dk

Documents

eNergILØsNINger · Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Dette katalog udgivet