4

entreprenøren

SINGAPORES

”Marina Bay Sands”, omkostning 8 milliarder dollars

med 2.600 værelser, 120.000 m2 udstillings- og konferencecenter,

butiksarkade, casino mv.

Er ejet af Las Vegas Sands Corp., som også ejer hoteller/casinoer

i Las Vegas og Macau (Kina).

SINGAPORE ER VERDENS 3. RIGESTE LAND, NÅR MAN MÅLER RIGDOM PÅ NATIONALINDKOMST PR. INDBYGGER OG KORRIGERER FOR FORSKELLE I PRISNIVEAU.

DA SINGAPORE OPNÅEDE FULD SELVSTÆNDIGHED I 1965, VAR LANDET MEST AF ALT ET 3. VERDENS LAND. AT DET PÅ 50 ÅR LYKKEDES AT SKABE ET AF DE RIGESTE SAMFUND I VERDEN HAR

VÆRET GENSTAND FOR BEUNDRING,OG MAN TALER OM SINGAPORES SÆRLIGE

Singapores vækst er ikke frem-

kommet via et liberalistisk eks-

periment. Statens intervention i

samfundsøkonomien har været

afgørende for landets økonomi-

ske succes. Den intervention har

rødder tilbage til Labours politik

i England, som inspirerede rege-

ringspartiet PAP, People’s Action

Party i dets tidlige år. Singapores

første premierminister, den le-

gendariske Lee Kuan Yew skrev i

sine memoirer, at han som ung

blev påvirket ”The Fabian

Society” – fabianismen – der i

England advokerede for en fre-

delig socialisme gradvist gen-

nemført af embedsmænd som et

alternativ til marxisme. Fabianis -

terne har præget England via

deres grundlæggelse af Labour

partiet i år 1900 og med oprettel-

sen af London School of Econo-

mics i 1895, og de har inspireret

statsledere i den 3. Verden i

årene efter 2. Verdenskrig.

Singapore har i dag en høj

grad af økonomisk ”frihed” eller

liberalisme sammenlignet med

andre lande. For eksempel eksi-

sterer der ikke et offentligt pen-

sionssystem. Borgerne sparer

selv op til deres pension via bi-

drag til Central Provident Fund

(CPF). Det er blot vigtigt at for-

stå, at denne frihed/liberalisme

eksisterer sideløbende med, at

staten på centrale områder har

spillet, og fortsat spiller en stor

rolle i økonomien. Fremfor at op-

fatte denne blanding af statslig

regulering og kapitalisme som en

særlig ideologi, så kan man op-

fatte den som et udslag af prag-

matisme. Denne pragmatiske

grundholdning hos ledelsen duk-

ker op igen og igen, når man be-

tragter Singapore.

Singapores model karakterise-

res som ”statedriven, multinatio-

nalled, exportoriented and manu-

facturing-focused”. Modellen har

fastholdt høj økonomisk vækst

gennem en lang periode uden in-

flation på trods af fuld beskæfti-

gelse. Det er opnået blandt andet

via en høj opsparingskvote, det

vil sige et afsavn hos befolknin-

gen på kort sigt. Til gengæld er

der skabt en for et asiatisk land

fremragende boligforsyning,

sundheds- og uddannelsessyste-

mer. Det kan forstås som en form

for ”social kontrakt” mellem be-

folkning og regering. Boligmar-

kedet spiller en vigtig rolle i en

sådan underforstået ”social kon-

AF DIREKTØR, CAND. POLIT.

CURT LILIEGREEN,

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

5

entreprenøren

VÆKSTMODELØKONOMISKE VÆKSTMODEL. BOLIGMARKEDET HAR SPILLET EN UNIK ROLLE FOR SAMFUNDETS UDVIKLING, OG SINGAPORE ER DERFOR MÅL FOR MANGE STUDIEREJSER, HVOR DELEGATIONER SER PÅ DEN UNIKKE BOLIGMARKEDSMODEL. I FEBRUAR 2016 BESØGTE BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER SINGAPORE, OG HAVDE MØDER MED EN LANG RÆKKE AKTØRERFRA DEN OFFENTLIGE FORVALTNING, FINANSSEKTOREN OG UNIVERSITETERNE.

6

entreprenøren

trakt”, fordi regeringen står som

den, der forsyner markedet med

boliger, og samtidig som garan-

ten for, at boligpriserne udvikler

sig positivt. I konsekvens heraf

har Singapore gennemført kon-

stante ”stop-and-go” tiltag for at

styre boligprisernes udvikling,

forebygge boligbobler og bremse

prisfald.

Efter selvstændigheden I 1965

fulgte en periode på 8 år, hvor

den reale økonomiske vækst

hvert år oversteg 10%. Væksten

blev opnået gennem en voldsom

indsats af flere produktionsfakto-

rer i form af mere arbejdskraft og

kapital. Indsatsen af arbejdskraft

blev forøget kvalitativt via en

opgradering af befolkningens ud-

dannelse, samt kvantitativt med

både ufaglærte udenlandske ar-

bejdere såvel som højtuddannede

udenlandske eksperter. Kapital

blev sikret gennem direkte uden-

landske investeringer og via en

høj opsparing, blandt andet frem-

met af CPF. Arbejdsgiver og ar-

bejdstager indbetaler et fast pro-

centbeløb af indkomsten hvert år

som opsparing til pension med

mere til CPF. Den samlede ind-

betalingsprocent har været oppe

på 50%, men ligger i dag på

37%. Den betydelige opsparing

har givet overskud på opspa-

rings- og investeringsbalancen,

og dermed også et overskud på

betalingsbalancens løbende

poster, og det har muliggjort

omfattende investeringer uden at

skabe udlandsgæld. Midlerne i

CPF har siden 1968 kunnet an-

vendes til boliganskaffelse og

husleje, og siden 1984 er ordnin-

gen udvidet til sundhedspleje.

Singapore har bestræbt sig på

at tiltrække udenlandske investe-

ringer, blandt andet ved at sikre

et transparent offentligt system

uden korruption og via skattesy-

stemet. Hvor det ikke er lykkedes

at få udenlandske investorer på

banen, lancerede man ”govern-

ment-linked-companies”

(GLCs). Disse er lagt under det

statsejede investeringsselskab

Temasek Holdings Private Limi-

ted. Der er vel og mærke tale om

nogle af landets største selskaber

målt på aktieværdi, herunder

Singapore Airlines, DBS bank

(største bank i SØ Asien målt på

aktiver), ST Engineering (på

Forbes liste over verdens 100

mest innovative virksomheder

samt CapitaLand (et af Asiens

største ejendomsselskaber).

Den betydelige vækst har

skabt en stigende velfærd pr. ind-

bygger. I 1980 lå Singapore un-

der Danmark målt på national -

indkomst per capita, men i 1989

indhentede de os. Især gennem

00’erne lagde Singapore yderli-

gere afstand til Danmark.

Evalueret med et traditionelt ulig-

hedsmål som Gini – koefficient

er Singapore imidlertid et langt

mere ulige samfund end Dan-

mark. Hertil kommer, at den

udenlandske arbejdsstyrke ikke

indgår i beregningen af Singapo-

res Gini-koefficienten.

Succeshistorien er ikke pro-

blemfri. Væksten er fremkommet

gennem en markant indsats af

flere ressourcer, og ikke via en

øget produktivitet. I økonomi

kalder man den vækst, der ikke

kan forklares af mere arbejds-

kraft og kapital for ”totalfaktor-

produktiviteten”. Totalfaktorpro-

duktiviteten i Singapore er ifølge

et studie faldet fra 2% årligt i

1980’erne til 1,44% årligt i

1990’erne til 0,5% årligt i perio-

den 2000 – 2008. (Vu, M. K.,

Lee Kuan Yew School of Public

Policy, 2011). Singapore Depart-

ment of Statistics opgør totalfak-

torproduktiviteten I 1974-1990

til 0,7% årligt. Andre forskere

kommer frem til, at totalfaktor-

produktiviteten i perioden 1966-

1990 blot var 0,2-0,4% årligt.

En økonomi der udelukkende

vokser på grund af en øget ind-

sats af produktionsfaktorer og ik-

ke som følge af produktivitet kan

sammenlignes med en mark,

hvor høsten stiger år-for-år, fordi

man gøder mere og mere. På et

tidspunkt vil man ikke kunne gø-

de mere uden store problemer.

Derfor er produktivitetstallene

dybt bekymrende, om end man

skal tolke sådanne data med for-

behold som følge af måleproble-

mer og strukturelle forskydnin-

ger i erhvervssammensætningen.

I 1970 var andelen af uden-

landske arbejdere 3,2%. I 1990

var den steget til 16,1%. I 2014

havde andelen nået 38,1%. En

betragtelig del af disse er ufag-

lærte arbejdere. Den lette adgang

til billig udenlandsk ufaglært ar-

bejdskraft kan have bremset in-

vesteringer i mere effektiv pro-

duktion. Der er grænser for, hvor

mange udenlandske arbejdere, et

så lille land som Singapore kan

rumme, og allerede nu har til-

strømningen udløst modvilje hos

befolkningen. Dette blev tydeligt

ved parlamentsvalget i 2011.

Den vigende totalfaktorpro-

duktivitet indikerer, at det frem-

over bliver svært at opretholde de

høje vækstrater. I andre højtud-

viklede lande er det set, hvordan

væksten gradvist ebber ud i takt

med velfærdsstigningerne.

I 2015 annoncerede premiermi-

nisteren, at man nu satte et mål

for den årlige vækst i bruttona-

tionalproduktet på 2%, hvor det

tidligere mål lå på 3%.

Regeringen identificerede tid-

ligt den lave produktivitet som en

udfordring og søgt at ændre øko-

nomien fra at være effektivitets-

drevet til at blive innovationsdre-

vet. Denne politik har ikke været

nogen større succes. I det akade-

miske miljø peges der på behovet

for en omstilling væk fra frem-

stillingsvirksomhed over mod

servicesektoren, og samtidig et

mindsket fokus på det globale

marked og mere vægt på hjem-

memarkedet og det regionale

marked i Sydøstasien.

SINGAPORE’S “PUBLIC HOUSING MODEL” Singapores boligpolitik har haft

held med at sikre en omfattende

boligforsyning, der samtidig er

af høj kvalitet. Der er ikke tale

om små boliger. Den typiske bo-

lig i Singapore er en 4 værelses

lejlighed opført og drevet af

HDB. Ud af HDB’s ejerlejlighe-

der er 66% 4 eller 5 værelses.

Dette er sket samtidig med, at

boligpolitikken er blevet brugt til

at forhindre segregering af etni-

Kilde: International financial Statistics (IFS), IMF

REAL ÅRLIG VÆKSTRATE I BNP I %, SINGAPORE

7

Colas – ikke bare asfalt,men den helt rigtige løsning

Colas bygger på mange års erfaring og udvikling som sikrer dig:

• Professionel rådgivning og sparring.

• Højeste standard for sikkerhed, miljø og kvalitet.

• Samarbejde med dygtige, erfarne og motiverede medarbejdere.

• En aftale med en solid og bæredygtig virksomhed.

Ring gerne og benyt dig af vores professionelle rådgivning og få et uforpligtende tilbud. Ring 4598 9898 www.colas.dk

købe alle lejlighedsstørrelser her.

Indkomstlofterne forhøjes,

hvis man er en familie, hvor et

par ønsker at bo sammen med

forældre eller sammen med voks-

ne børn, der selv oppebærer ind-

komst.

Størrelsen af CPF Housing

Grant afhænger af, om man er

par eller single, og beløbsstørrel-

sen gradueres efter ens indkomst.

Tilskuddet forudsætter, at man er

førstegangskøber, men anden-

gangskøbere kan få tilskud til at

flytte fra en 2 værelses lejlighed

til en større. Et par der er første-

gangskøbere kan få op til 40.000

Special Housing Grant (SHG) og

40.000 SGD ekstra i Additional

Housing Grant (AHG).

En Singapore dollar er 4,87

kr., så et tilskud på 80.000 SGD

udgør 390.000 kr. Det er et be-

tragteligt tilskud, når købsprisen

samtidig også er kunstig lav. Det

er også muligt at få tilskud, hvis

man køber de noget dyrere lejlig-

hedssegmenter DBSS eller EC.

DBSS står for Design, Build and

Sell Scheme, mens EC er for

Executive Condominiums. Disse

lejligheder opføres af private de-

velopere. EC sælges også af de

private developere. Lejligheds-

priserne på disse mere eksklusive

segmenter er ikke kontrolleret af

HDB, og der har været på op til

470.000 SGD for en nybygget 60

m2 lejlighed i et DBSS kompleks,

svarende til knap 2,3 millioner kr.

Lejlighederne hos HDB købes

med store subsidier, og man kan

benytte sin opsparing i CPF til at

betale huslejen. For en typisk

borger går dette op, således at

man kan dække huslejen med det

beløb, som det er tilladt at trække

ud årligt fra ens konto i CPF. Det

er et voldsomt incitament til bo-

ligforbrug.

På markedet for ældre HDB

lejligheder, det såkaldte resale

marked, er priserne ikke subsi-

dierede, og de kan være ganske

høje. Ser man på den typiske 4

værelses lejlighed ligger median

prisen alt efter distriktet mellem

353.000 og 835.000 SGD i 4.

kvartal 2015. De bedst beliggen-

de HDB lejligheder nær centrum

er f.eks. lejlighederne i ”the Pin-

nacle”, se fotoet. Her finder man

en 4 værelses lejlighed (3 sove-

8

ske minoriteter og forskellige

indkomstgrupper. Dette er intet

mindre end en enorm præstation.

I de Skandinaviske lande er det

også lykkedes at udbygge bolig-

forsyning og udrydde slum i ef-

terkrigsårene, men vi kan ikke

sige os fri for, at vort boligmar-

ked har et klart element af opde-

ling – for eksempel mellem de

store almene bebyggelser og par-

celhusbebyggelserne. Det er let

at kritisere, og taknemmeligt at

gøre det, når man kommer fra et

af verdens rige lande som Dan-

mark, men man bliver nødsaget

til at anerkende succesen for

Singapores boligpolitik i perio-

den 1965 – 2015.

Modellen bygger på tre grund-

piller, som dog er udmøntet i en

rigdom af detaljer. Som det blev

sagt til mig af en af aktørerne:

”Vi har tænkt på alt”. Man er til-

bøjelig til at give ham ret, når man

dykker ned i systemets mangfol-

digheder. Grundpillerne er:

• Land Acquisition Act

vedtaget 1966

• Housing and Development

Board etableret i 1960

• Central Provident Board,

etableret 1955, i 1968

udvidet til at kunne dække

boligudgifter

Land Acquisition Act gav re-

geringen mulighed for at overta-

ge privat jord under markedsvær-

dien. Senere blev prisen i en år-

række fastholdt til den værdi,

grundene ville have haft i novem-

ber 1973. I løbet af nogle år hav-

de staten overtaget 1/3 af landets

territorium gennem denne lov, og

i midten af 1980’erne rådede sta-

ten samlet over mere end 75% af

grundarealet i landet. Det skaffe-

de billige grunde til boligbygge-

ri, erhvervsbyggeri og muliggjor-

de en overordnet byplanlægning.

Grundlæggende ville regeringen

ikke acceptere, at private grund-

ejere profiterede på den sam-

fundsudvikling, som den økono-

miske politik skabte.

HDB blev oprettet i 1960 for

at forbedre boligforsyningen. På

det tidspunkt lå der decideret

slum i udkanten af byen. Et af

disse slumområder blev i 1961

ramt af en brand, der udslettede

flere tusinde boliger. Denne

brand blev skelsættende for bo-

ligpolitikken. Man kan sammen-

ligne effekten med den betyd-

ning, Stengade branden på Nør-

rebro i 1975 havde for byfornyel-

sesindsatsen i Danmark. 82% af

befolkningen lever i dag i lejlig-

heder opført af HDB, de 79 % i

ejerlejligheder, mens 3% lever i

udlejningslejligheder. Der er

911.000 ejerlejligheder og

53.000 udlejningslejligheder.

HDB har på 45 år opført

1.070.000 boliger. I gennemsnit

er der bygget knap 24.000 boli-

ger om året fra 1960 til 2015.

Til sammenligning nåede HDB’s

forgænger Singapore Improve-

ment Trust fra 1927 til 1959 at

opføre 700 boliger om året.

For at kunne købe en ny HDB

lejlighed som ung skal man være

et par, fyldt 21 år og være borger

i Singapore med en husstands-

indkomst under 10.000 SGD om

måneden. Singler kan først købe

når de er 35 år, og de må maksi-

malt tjene 5.000 SGD månedlig.

Singler kan ikke købe nybyggede

lejligheder større end 2 værelses.

Lejlighederne bliver udbudt til

en kunstig lav pris, når de sælges

første gang som nybyggede. Ud

over at prisen er subsidieret, så

gives der også forskellige tilskud,

såkaldte CPF Housing Grant.

Disse tilskud kan samlet løbe op

i 80.000 SGD.

Når man har haft lejligheden i

5 år kan den udbydes på ”resale”

markedet, og her er der fri pris-

dannelse. Her gælder de samme

aldersgrænser for køberne, og

hvis man vil have et såkaldt CPF

Housing Grant, gælder de samme

indkomstgrænser. Har man en

højere indkomst kan man købe

på ”resale” markedet uden et

CPF Housing Grant. Singler kan

Kilde: www.data.gov.sg, Housing and Development Board

entreprenøren

INDEKS FOR NOMINELLE PRISER PÅ HDB LEJLIGHEDER PÅ RESALE MARKEDET 1995 - 2015

1. KVARTAL 2009 = 100

værelser) på 95 m2 udbudt til salg

på resale markedet for 950.000

SGD, det vil sige 4,6 millioner kr.

Priserne kulminerede nomi-

nelt i starten af 2013, og er siden

faldet cirka 10% ifølge HDB.

Forud var der en stigning på

103% fra starten af 2006 og til

toppen i 2013. Den nuværende

prisudvikling indikerer en blød

landing – foreløbig – for HDB

lejlighederne.

Resale markedet er ikke et helt

frit marked, da det er underkastet

restriktioner angående etnisk til-

hørsforhold. Der er således en et-

nisk integrations politik (EIP),

hvorefter de enkelte bebyggelser

skal have samme etniske sam-

mensætning som befolkningen

som helhed. Hertil kommer re-

striktioner angående, at de enkel-

te blokke maksimalt må have

5% såkaldte ”permanent resi-

dents”, det vil sige personer med

et permanent visum, men uden

statsborgerskab.

Ser man på prisudviklingen

for resale HDB lejligheder siden

starten af 1990’erne og sammen-

holder med danske ejerlejlighe-

der, så er HDB lejligheder steget

mere end de danske priser.

Starter man sammenligningen fra

1995, så er de danske lejligheder

omvendt steget mere. Det skyl-

des, at HDB lejlighederne steg

meget i perioden 1992 til 1995,

hvor de danske priser lå helt fladt.

CPF blev oprindelig skabt af

englænderne i 1955 som et pen-

sionssystem. Der var dengang en

indbetaling på 10% af indkom-

sten med 5% bidrag for både ar-

bejdsgiver og arbejdstager. Siden

er systemet blevet udvidet til bo-

ligformål i 1968 og til sundheds-

pleje i 1984, og bidragene er sat

markant op. I de sidste 20 år har

arbejdstagerens bidrag været

20%, mens arbejdsgiverens bi-

drag har været noget mindre, pt.

på 17%.

Der har tidligere været et ga-

ranteret afkast på midlerne I CPF

på 4% årligt, dette er nu sat til

2.5% årligt. Det er nominelt, ikke

realt.

De enorme midler i CPF inve-

steres af SIGC, Singapore Invest-

ment Government Corporation.

Kan dette statslige selskab opnå

et højere afkast end de garantere-

de 2.5% nominelt, som pensions-

9

De bedst beliggende HDB lejligheder nær centrum er f.eks. lejlighederne i ”the Pinnacle”. Her finder man en 4 værelses lejlighed (3 soveværelser)

på 95 m2 udbudt til salg på resale markedet for 950.000 SGD, det vil sige 4,6 millioner kr.

10

entreprenøren

kunderne får tilskrevet deres

konti, så repræsenterer dette en

skjult skat på opsparingen, en så-

kaldt implicit skat. Dette kan po-

tentielt være en betydelig skat på

pensionsmidlerne og med den

tunge ende nedad. Forholdet er

imidlertid mere kompliceret end

som så. For det første har pen-

sionskunderne fået en garanti for

afkast, dette repræsenterer også

en værdi. For det andet modtager

de fleste borgere subsidier i for-

bindelse med købet (tilskud) og

finansiering af boligen. Endelig

er der naturligvis også spørgs-

målet om, hvor store fordele

samfundet har af SIGC’s investe-

ringsaktiviteter.

Da en væsentlig del af pen-

sionsmidlerne anvendes på bolig-

formål, er pensionisterne i Singa-

pore ”cash poor” og ”asset rich”.

Den pension, der er til rådighed,

er forholdsvis lille i forhold til

den indkomst, man havde som

erhvervsaktiv. I 2009 udgav

OECD rapporten ” Pensions at a

glance. Special edition: Asia/-

Pacific” hvori man regnede på

den såkaldte ”net replacement

rate” i de asiatiske pensionssyste-

mer. Denne rate viser, hvor stor

en pension efter skat og sociale

bidrag man har i % af ens tidlige-

re arbejdsindkomst efter skat og

sociale bidrag. For Singapores

vedkommende er denne rate på

16,6% for mænd med gennem-

snitsindkomst. Til sammenlig-

ning er den 69,9% for OECD

som helhed og 47,6% i USA.

Den relativt lave pension giver et

likviditetsproblem for lavind-

komstfamilier i Singapore, og det

har nødvendiggjort tiltag, så bor-

gerne kan ”spise mursten” ek-

sempelvis ved at sælge lejlighe-

den til HDB og leje den tilbage

igen.

Opgør man alle pensionsudbe-

talinger, en pensionist i gennem-

snit får, i nutidsværdi, har man

begrebet ”net pension wealth”.

Det udtrykkes af OECD i forhold

til den årlige gennemsnitsind-

komst efter skatter og sociale bi-

drag. I OECD som helhed er det-

te forhold 8,4 for mænd med

gennemsnitsindkomst. I Singa-

pore er det kun 2,2. Til sammen-

ligning er forholdet 11,8 i Taiwan,

14,3 i Vietnam og 16,4 i Kina.

Hertil kan Singapores ledelse si-

ge ”jamen så se på hvordan ar-

bejderklassen lever i Vietnam el-

ler i Kina”, og en sådan indven-

ding ville være på sin plads.

Tallene understreger dog hvor

markant en satsning på boligen,

der er gjort i Singapore.

Da en betydelig del af formu-

en for de ældre står i mursten, er

det afgørende, at boligerne beva-

rer deres værdi. Man har givet af-

kald på pensionsafkast og vekslet

dette til en boligtjeneste (brugs-

værdien af boligen) igennem li-

vet samt til en kapitalgevinst på

boligen. Forsvinder kapitalgevin-

sten, vil tilliden til systemet blive

rystet. Man har skabt et system,

der er afhængigt af fortsatte pris-

stigninger på fast ejendom. Indtil

nu er dette lykkedes forbavsende

godt. Spørgsmålet er, hvad der

sker med boligpriserne, hvis den

overordnede samfundsøkonomi

kommer ind i en lavvækstperio-

de, i værste fald som den Japan

har været udsat for siden starten

af 1990’erne.

ER MODELLEN FREMTIDSSIKRET?Singapore har haft en enestående

økonomisk vækst og en helt

igennem enestående model for

boligforsyningen.

De resultater, der er opnået, er

second to none. Modellen udfor-

dres imidlertid af forandringerne

i den globale og regionale øko-

nomi, og af ændringer i demo-

grafien – fuldstændig som EU,

USA, Japan med flere rammes af

deindustrialisering, globalisering

og befolkningernes aldring.

Disse ændringer giver problemer

for selv de mest succesrige

lande.

Blandt de forhold, som disku-

teres mest for Singapores ved-

kommende, er:

Pensionsdækningen er for lav

• For at imødegå dette problem

må Singapore ligesom de euro-

pæiske lande udskyde pen-

sionsalderen. Problemet med

den lave pensionsdækning for-

værres af stigende levealder.

Stigende levealder – og bedre

helbred i de senere år – taler

for, at pensionstidspunktet kan

udskydes.

Afhængighed af konstante

stigninger i boligpriserne er

farlig

• Det er risikabelt, at regeringen

har en form for forpligtelse, en

”social kontrakt” om at sikre

fortsatte stigninger i boligpri-

serne. En sådan styringsmæssig

management af markedet er

lykkedes hidtil, men det lægger

restriktioner på den økonomi-

ske politik, hvis man skal blive

ved med at sikre stigende priser

på sigt. Problemet forstærkes af

aldringen i befolkningen.

Høje boligpriser fastlåser rege-

ringen i, at den må subsidiere

boligforbruget for de unge.

Ellers risikerer man, at byens

højtuddannede søger mod an-

dre lande, hvor leveomkostnin-

gerne ikke er så høje.

The Economist har således ran-

geret Singapore som verdens

dyreste by at leve i. Singapores

identitet som en ”global by” vil

kunne fremme denne exodus,

da indbyggerne er en form for

”verdensborgere”. AT Kearney

har rangeret Singapore som en

af verdens mest globaliserede

byer. Singapore er således fan-

get i en form for ”Catch 22” si-

tuation, hvor man må opret-

holde de høje boligpriser, men

hvor der på den anden side

ville være fordele i at begrænse

dem.

Boligforsyningens sammensæt-

ning på boligstørrelser

• HDB har satset på kernefami-

lien. De lejligheder, der er byg-

get, er for det meste 4 til 5 væ-

relses lejligheder. Det harmo-

nerer ikke med den udvikling,

som man ser i mange storbyer,

hvor antallet af singler stiger.

Det harmonerer heller ikke

med aldringen i befolkningen.

En satsning på mindre lejlighe-

der – og dermed mindre kost-

bare lejligheder – vil være i

overensstemmelse med den

moderne trend i befolkningens

levemåde i mange andre stor-

byer.

Relativt mindre lejligheder vil

kræve en mindre andel af opspa-

ringen i CPF, og dermed mulig-

gøre en højere pensionsdækning.

Mindre lejligheder vil også mu-

liggøre en besparelse i de subsi-

dier, der ydes til prisen på nybyg-

geri og CPF grants.

I København er 21% af lejlig-

hederne i etageboligerne på 4

værelser eller mere. Til sammen-

ligning er 59,5% af de lejlighe-

der, HDB har bygget mellem

1960 og 2015 på mindst 4 værel-

ser (her er fratrukket 65.153

executive lejligheder ud af de i

alt 1.069.551 boliger).

Vil man sætte kritikken på

spidsen, kan man sige, at

Singapore har overinvesteret i

boligforsyning på bekostning af

befolkningens levestandard i

deres pensionisttilværelse.

TOTALFAKTOR-PRODUKTIVITETEN MÅ STIGELandets satsning på højteknolo-

giske virksomheder – for eksem-

pel inden for biotek – er ikke

uden problemer. Singapore er

omgivet af økonomier i hastig

udvikling og med lavere omkost-

ninger til jord og lønninger.

Uanset hvad Singapore gør for at

udvikle fremstillingsindustrien,

er der risiko for at de andre lande

i regionen kopierer dette og til-

trækker omkostningsfokuserede

multinationale virksomheder.

For eksempel er der i Vietnam

Saigon Hi-Tech Park (SHTP), og

i Malaysia Kulim High-Tech

Park, der begge fornylig har til-

trukket milliardinvesteringer fra

multinationale virksomheder.

Selv om Singapore lykkes med

at identificere ”vinderteknolo-

gier”, så er det ikke ensbety-

dende med, at man kan tiltrække

disse vinderteknologier.

Økonomer peger flere på, at

Singapores fremtid kan ligge in-

den for serviceområdet med fo-

kus på logistik, softwareudvik-

ling, uddannelse, finansiering,

turisme og sundhedspleje og ikke

længere i high-tech fremstillings-

virksomhed.

Singapore står overfor store

udfordringer i de kommende år.

Man gør dog klogt i at erindre, at

der er tale om et land, der er

allerede har haft succes til at gøre

det umulige på mere end én må-

de.