1

ER DØDEN ET DEMENTI AF HÅBET?

DEN GODE DØD - FINDES DEN?22. JUNI 2013, TRINITY, FREDERICIA, FORENINGEN FOR PALLIATIV INDSATS7. NATIONALE KONGRES

Jan Brødslev OlsenAalborg Universitet

2

Etymologi

3

Håbs etymologiske betydning

•’Håb’ er beslægtet med ‘at hoppe’. •Derfor betyder håb oprindeligt noget i retning af at ’hoppe op i forventning’.

• Nielsen 1966, s. 200.

4

Dementi’s etymologiske betydning

•Af fransk: Afkræfte• Politikens Nudansk Ordbog

•Er døden en afkræftelse af håbet?

• eller med andre ord:

•Afkræfter dødens faktum håbets berettigelse?

5

Hvorfor håb?

6

Når du er i krise eller oplever noget ondt,

kan det føles som at stå på kanten af en

afgrund med bind for øjnene. Arild Stegen I Ronge 1998, s. 131)

7

Håb som svar på fortvivlelse

”Sandheden er, at der strengt taget ikke kan være noget håb, undtagen når fristelsen til fortvivlelse eksisterer.” (Marcel 1951, s. 36)

8

•”Der er intet autentisk håb uden perioder med lidelse, håbløshed og desperation.”

• Renz et. al. (2009:148)

9

Håbet er, hvor håbløsheden truer

•”Skal man finde håbet, skal man ofte gå derhen, hvor mennesker lider og er truet af dødens kræfter.” Pedersen 2005, s. 30.

10

Håbet set fænomenologisk

11

There is a crack in

everything.

That’s how the

light comes in.”Leonard Cohen

12

”Håb findes, hvor der er mennesker, der håber.”(Den store Danske)

Håb er ingen abstraktion

13

“...den som har set et barn

uden håb ved i hvert fald

hvad der ikke er til stede.”(Erikson ” (1964:84)

14

Det mest uundværlige

Håb er “både den tidligste og den mest uundværlige dyd, og den er uløseligt forbundet med den tilstand at være levende.”•Erikson 1964, s. 84.

15

Et fænomen med fremtidspræg

•Håb er, hvad K. E. Løgstrup kaldte, et fænomen med fremtidspræg,

•en karakteristik, der bringer det på linje med forventning og frygt.

• Løgstrup 2008, s. 23

16

Forventning

•“En uopfyldt intention mod kommende personlige oplevelser”

• Løgstrup 2008, s. 23

17

Håb som uopfyldt ønske

•Heraf kunne vi sige, at håb er

•“et uopfyldt ønske rettet mod kommende personlige oplevelser”.

18

Håb & forventningForventning

Håb

?

?

?

A B

B ?

A

19

Når udsigten ikke er gunstig

• “Håb taler man om, hvor omstændighederne ikke er gunstige for at ens forventninger opfyldes, og hvor personen selv ved om de ugunstige omstændigheder.”

• Pahuus 2012, s. 209.

20

Håbet bærer bekymringen

Mens forventningen i sin natur er bekymringsløs vil håbet altid vide, at tingene kan gå galt!

21

To slags håb

•Håbet til hverdagsbrug• Det vi kender og bruger til stort og småt

•Håbet når al håb er ude:• Uhelbredelig sygdom • Det absolutte håb• Det suveræne håb

22

En psykologisk håbsteori

”Håb defineres som evnen til at udlede veje til ønskede mål, og motivere sig selv via handleorienteret tænkning til at bruge disse veje.” Snyder 2002, s. 249.

23

Pathways & Agency Thinking•At jeg kan se hvilke veje, jeg kan gå for at nå mine mål

•At jeg kan motivere mig selv via handleorienteret tænkning til at følge disse veje.

• Snyder 2002

24

Pathways-thinking in action:High-hope & low-hope personer

•High-hope personer er i højere grad end low-hope personer hurtigt er i stand til at kunne forestille sig:

• mulige veje til deres mål og• effektivt planlægger deres rute til at nå det ønskede mål.

• Snyder 2002, s. 251.

25

Agency-thinking in action:High-hope & low-hope personer

•High-hope personer vil i højere grad end low-hope personer kunne motivere sig selv:

• ”I can do this”• ”I am not going to be stopped”

• Snyder 2002, s. 251.

26

At håbe på noget

Et fremtidsrettet og målrettet fænomen,at opnå vigtige mål eller begivenheder. (Kylmä et.al. 2009:371).

27

At håbe på noget •At blive helbredt,•at der sker et mirakel,•at leve normalt så lang tid som muligt,

•få en tid sammen med vigtige personer

•at opnå lindring for smerter• (Kylmä et.al. 2009:371).

28

Håbet på en kur

”You never know, while I’m still here there could be a cure just around the corner.”

(Eliott & Olver 2009:619)

29

Dagliglivets håb• ”Det dagligdags håb, der er rettet mod noget bestemt, kan vise sig at være illusionært; det kan skuffes, om dette eller hint ikke sker.”

• Mortensen 1976, s. 135.

30

Skepsis om håbet

”Håbet er vigtigt, fordi det kan gøre

øjeblikket mindre svært at bære.

Hvis vi tror, at morgendagen bliver

bedre, kan vi udholde modgang i

dag. Men det er højden af, hvad

håbet kan gøre for os – gøre

modgang lettere.”

” Life is what happens to you while you're busy making other plans.”

31

Skepsis om håbet

”Når jeg tænker dybt over håbets karakter,

så ser jeg noget tragisk. Fordi vi klynger os

til vores håb for fremtiden, fokuserer vi ikke

vores energi og evner i nuet. Vi bruger

håbet til at tro, at noget bedre vil komme i

fremtiden – at freden vil komme, eller Guds

rige. Håbet bliver en hæmsko. Hvis du kan

afholde dig fra at håbe, kan du finde dig

selv i nuet og opdage den glæde, som

allerede er her.”

•

•.

” Life is what happens to you while you're busy making other plans.”

Nhat Hanh, Thich (1991): Fred er vejen. Borgen 1992

32

Det absolutte håbDette håb kan ikke skuffes, for det “retter sig ikke imod noget i denne verden.”Det er et livsfænomen, som “forbliver mærkeligt ubestemt og konturløst. Man håber “noget”.”

• Mortensen 1976, s. 135.

33

Kan det ses – dette absolutte håb?

Det absolutte håb viser sig måske mere i andre livsfænomener end i dét, vi vil kalde håb:“I tålmod, en frihed over for sygdommen og dens symptomer, en overvindelse af angsten.”• Mortensen 1976, s. 135.

34

Det absolutte håb er transcendent“Idet det går ud fra personens fortsatte beståen og bliven hel og rask, har det i sig en viden om, at det kun kan ske, om man overskrider individets grænser. Det er et håb om en sidste mening på trods af meningsløsheden.”• Mortensen 1976, s.135.

35

Karen Blixen om håb

“Håbet er pant på, at det vi håber på er til.”

• Mortensen 1976, s. 138.

36

Tilværelsens karakter af uafsluttethed

“Så længe et menneske lever, sker det i kraft af håbet.”

“Der er stadig noget, der står for; der er stadig noget, der er muligt.”Mortensen 1976, s. 136.

37

Håb som suveræn livsytring

Det absolutte håb er “en livsytring, der er grundet i selve den menneskelige eksistens”, og som “har alle den suveræne livsytrings karaktertræk og gælder for alle mennesker.”

• Mortensen 1976, s. 136.

38

Håb trods al fornuft“Et menneske kan se sin situation i øjnene og være på det rene med, at den er håbløs. Alligevel rører håbet på sig, det er ikke til at kue. Ikke sådan at forstå, at indsigten i situationens håbløshed fortrænges for at give plads for et indbildt håb. Det ejendommelige er tværtimod, at samtidig med, at personen afstår fra alle tilsløringer melder håbet sig, på trods af al ræson.”• Løgstrup 2008, s. 314.

39

Hvad lever det suveræne håb af?

• “Men når håbet ikke lever af sprækker i den håbløse situation, hvor kommer det så fra og hvad er det et håb om?”

• Løgstrup 2008, s. 314.

40

Et håb stærkere end døden“På en eller anden ubestemt måde er det et håb om, at der er et liv der er stærkere end døden. Nok et håb på egne vegne, men også på livets vegne.”• Løgstrup 2008, s. 314.

41

En vægring mod tilintetgørelsen

•“I håbet vægrer selve den tilværelse, der er menneskets, sig mod tilintetgørelsen.”

• Løgstrup 2008, s. 314.

42

Håbet bekræfter livet

”Well, put it this way, without hope, I think there would be nothing. With, I think, at any stage, if, whatever, we need hope. I don’t think if you’ve got no hope you can live.”(Eliott & Olver 2009:616)

43

En eksistentiel væren af håb • En dynamisk livskraft i tilværelsen, til trods for de tab, man lider som syg og døende.

• Man kan erkende sin egen forgængelighed samtidig med, at man kan ønske sig fremtidsmuligheder.

• Forsoning med livet og døden.• Denne form for håb forbindes med tilstedeværelse af vigtige personlige relationer og spiritualitet, nogle mennesker ligestiller håb med Gud.

• (Kylmä et. al. 2009:370-371).

44

Håb som livet selvHåb som eksistentiel væren er således et bredere og dybereliggende begreb end at håbet på noget, og det er derfor ikke overraskende, at det kan ligestilles med livet selv.• (Kylmä et. al. 2009:370- 371)

45

Håb i et udviklingsperspektiv

”Fra håb om at blive rask, til at håbe på at få endnu en god livsperiode; fra håb om at leve til håb om at få en god død; fra håb for én selv til håb, der rækker ud over én selv.”• (Renz et.al. 2009:147-148).

•  

46

Man lever i håbet

”Man tænker sig ikke til håb, indser ikke håb eller føler ikke håb. Man lever i håbet!”

(Hammer 2003:35 om Gabriel Marcel’s håb )

47

Marianne Davidsen-Nielsen om håb

• ”At være i live er at håbe, og der kan være meget liv i de korte håb, de håb som handler om her og nu og om disse dage”

• (Davidsen- Nielsen 2010:226).

48

Håb som en vital kraft

“Fundamentalt set er håb formålsløst og – som forårets ustoppelige kraft – en vital kraft i sig selv. Denne kraft kan rejse sig, selv når patienter har det dårligt og er sengeliggende”.• Renz et. al. (2009:148)

49

Håbets negation“Individet befinder sig i en circulus vitiosus, og den er ikke bare af logisk art, men den ytrer sig på højst realistisk vis i, at bevægelsen i i hadet, misundelsen, hævntørsten, fornærmetheden, forbitrelsen, spærret inde i et snævert rum, ustandselig begynder forfra på det samme forløb.”• Løgstrup 2008, s. 51

50

Tomhed og ondskab

• Tomhed og ondskab har(…) deres baggrund i situationer, hvor mennesker bliver ramt af ulykken, (…) så dybt, at man ikke længere magter sit liv eller en del af sit liv.”

• Pahuus 2007, s. 143.

51

•”Det, der betyder noget mere end noget andet, er den holdning, vi indtager, når vi står over for lidelsen, den holdning hvormed vi påtager os vor lidelse.”

• Frankl 1947,1959/62, s. 115-116

Håb som holdning

52

• Man må “…kæmpe sig til forståelse af, at det med denne smertelige skæbne så at sige står som noget enestående og egenartet i hele kosmos.”

• Frankl 1947, 1959/62, s. 82.

53

”Mennesket er en afhængig skabning, og den der håber, har indset dette.”Monsen I Ronge 1998, s. 65

54

• ”Ingen kan haabe uden tillige at være kjerlig, han kan ikke håbe for sig selv uden tillige at være kjerlig, thi det Gode hænger uendeligt sammen; men er han kjerlig, haaber han tillige for andre.”

• Kierkegaard 1962:245.

55

”Små handlinger af venlighed

Få ord af kærlighed

Gør vores jord og verden

til himlen foroven.”

(Digt af Tenzin Wangchuk fra Dungkhar). I: Thesbjerg 2009, s. 75

56

To slags håb• Håbe at

• Hverdagshåbet• Fremtidsrettet• Genstandsbestemt

• Eksistentiel væren af håb• Det absolutte, suveræne håb• Nutidsorienteret• Konturløst, rettet mod livet selv

57

Døden er måske nok et dementi af det almindelige håb,men ikke af det absolutte håb

58

Udfordringen er at skelne og allerede gennem livet øver os i at praktisere begge håb

59

60

61

Tak for ordet

62

Litteratur• Antonovsky, Aaron (1987): Helbredets mysterium: At tåle stress og forblive rask. Hans Reitzels Forlag 2004.• Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige: Essens, eksistens, fortælling. Aalborg Universitetsforlag.• Brødslev Olsen, Jan (2012): Håb – sindets regnbue. I: Humanistisk Palliation. Hans Reitzels Forlag.• Buber, Martin (1923): Jeg og du. Hans Reitzels Forlag 1997. 3 Udgave.• Csikszentmihalyi, Mihaly (1989): Flow: Optimaloplevelsens psykologi. Munksgaard 1991.• Cullberg, Johan (1999): Dynamisk psykiatri. Hans Reitzels Forlag.• Dalai Lama & Howard C. Cutler (2003): Kunsten at leve lykkeligt. Lademann.• Dalai Lama (1999): Tanker for det nye årtusinde. Aschehoug. 2. Udgave, 3. Oplag 2002.• Dalgaard, Karen Marie (2007) At leve med uhelbredelig sygdom. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg

Sygehus.• Davidsen-Nielsen, Marianne & Leick, Nini (2003) Den nødvendige smerte. Om tab, sorg og adskillelsesangst. Hans

Reitzels Forlag. 2. udgave.• Davidsen-Nielsen, Marianne (2010) Blandt løver. Om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed. Hans Reitzels

Forlag. 2. udgave.• Eliott, Jaklin A. & Olver, Ian N. (2009) ”Hope, Life, and Death: A Qualitative Analysis of Dying Cancer Patients’ Talk

About Hope”. Death Studies, 33: 609-638.• Erikson, Erik H (1982): Livsringen sluttet. Hans Reitzel.• Erikson, Erik H. (1964): Indsigt og ansvar. Hans Reitzels Forlag 1984.• Erikson, Erik H. (1968a): Barnet og samfundet. Hans Reitzels Forlag 1971, 3. udgave 1990.• Erikson, Erik H. (1968b): Identitet, ungdom og kriser. Hans Reitzels Forlag 1971, 1992.• Fink, Hans (1995a): Samfundsfilosofi. Aarhus Universitetsforlag.• Frankl, Viktor (1978): Det overhørte råb om mening. Gyldendal, 2. udgave 1993.• Frankl, Viktor (1966): Psykiatri og sjælesorg: Grundlaget for logoterapi og eksistensanalyse. Gyldendal Logbøger

1971.

63

Litteratur• Frankl, Viktor E. (1947 & 1959/62): Psykologi og Eksistens. Gyldendal 1986.• Frankl, Viktor E. (1947 & 1959/62): Psykologi og Eksistens. Gyldendal 1986.• Hammer, Kristianna (2003) Sygeplejen imellem håb og håbløshed. En teoretisk undersøgelse af håbets betydning

for den kronisk syge. Afdeling for Sygeplejevidenskab. Institut for Folkesundhed nr. 43.• Humanistic Psychologist, 36:96-112, 2008.• Jacobsen, Bo (2007): Livets dilemmaer: En bog om eksistentiel psykologi. Hans Reitzels Forlag 2009.• Jung, C. G. (1930): Livets vendepunkt. I: Jung - tekster og tanker. Udvalgt af Franz Alt. Borgen 1985.• Jürgs, Michael (2003): Den lille fred i Den Store Krig: De meniges julevåbenhvile på vestfronten under Første

Verdenskrig. Borgen.• Kierkegaard, Søren (1962): Kjerlighedens Gjerninger. Samlede Værker BInd 12. Gyldendal 1982.• Kübler-Ross. Elisabeth (1969) Døden og den døende. Gyldendal 1986, 5. udgave.• Kylmä, Jari et. al (2009) “Hope in palliative care: An integrative review”. Palliative and Supportive Care 7: 365-377.• Løgstrup, K. E. (1956): Den etiske fordring. Gyldendal, 2. udg. 1991.• Løgstrup, K. E. (1968): Opgør med Kierkegaard. Gyldendal 1994.• Løgstrup, K. E. (1971): Etiske begreber og problemer. Gyldendal 1996, 4. oplag 2004.• Løgstrup, K. E. (2008): Skabelse og tilintetgørelse: Religsionsfilosofiske betragtninger. Gyldendal.• Mandela. Nelson (1994): Vejen til frihed: En selvbiografi. Rosinante, 5. udg., 4. opl. 2008.• Monsen, Nina Karin (2002): Den gode sirkel: En filosofi om kjærlighet og helse. Fagbokforlaget.• Monsen, Nina Karin (2002): Den gode sirkel: En filosofi om kjærlighet og helse. Fagbokforlaget.• Mortensen, Viggo (1976): Lidelsens problem. Gyldendal.• Nhat Hanh, Thich (1991): Fred er vejen. Borgen 1992.• Nielsen, Niels Åge (1966): Ordenes historie: Dansk Etymologisk Ordbog. Tillæg til Den Store Danske Encyklopædi.

Gyldendal. 4. Udgave, 2. Oplag 1991.

64

Litteratur• Pahuus, Mogens (1993): Livet selv: En livsfilosofisk tolkning af kristendommen. Forlaget Philosophia.• Pahuus, Mogens (1994a): Sandhed og storhed: Om nogle eksistentielle dyder og laster. Gyldendal.• Pahuus, Mogens (1994b): Livsfilosofi: Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Forlaget Philosophia. 2. udg.1995.• Pahuus, Mogens (1998): Det gode liv: Indføring i livsfilosofi. Gyldendal.• Pahuus, Mogens (2007): Tomhedsfølelses og ondskab: En filosofisk og litterrær analyse. Aalborg Universitetsforlag.• Pahuus, Mogens (2007): Tomhedsfølelses og ondskab: En filosofisk og litterrær analyse. Aalborg Universitetsforlag.• Pahuus, Mogens (2008): Distance og involverethed: Et tema i eksistenstænkning og eksistensdigtning. Aalborg

Universitetsforlag.• Pahuus, Mogens (2012): Vort forhold til fremtiden: En eksistentiel-fænomenologisk undersøgelse. I: Kurt Dauer

Keller (Red.) (2012): Den menneskelige eksistens: Introduktion til den eksistentielle fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag.

• Pedersen, Gerhard (2005): Forventningens glæde - en bog om kristen spiritualitet. Aros Forlag.• Peterson & Seligman 2004: Character Strenghts and Virtues. Oxford University Press.• Renz, Monica et. al. (2009) “Between Utter Despair and Essential Hope”. Journal of Clinical Oncology, 27:1, 146-

149.• Robbins, Brent Dean (2008): What is the Good Life?: Positive psychology and the Renaissance of Humanistic

psychology. I: The• Ronge, Kari – red. (1998): Mit liv – mit håb: Når man rammes af livstruende sygdom eller kommer alvorligt til skade.

Høst & Søn 2000.

65

Litteratur•  • Seligman, Martin E. P. & Csikszentmihalyi, Mihaly (2006): Positiv psykologi – En introduction. I: Kognition &

Pædagogik, nr. 60, juli 2006, 16. Årgang s. 4 – 12.• Seligman, Martin E. P. (2002): Lykkens psykologi. Aschehoug Dansk Forlag 2004.• Snyder, C. R, (2002); Hope Theory: Rainbows in the Mind. I: Psychological Inquiry 2002, Vol 13, No. 4, 249-275. • Snyder, C. R, (2002); Hope Theory: Rainbows in the Mind. I: Psychological Inquiry 2002, Vol 13, No. 4, 249-275.•  Snyder, C. R, Rand, Kevin L. & Sigmon, David R. (2005); Hope Theory: A Member of the Positive Psychology

Family. I: Snyder, C. R. & Lopez, Shane J. (Ed. 2005): Handbook of Positive Psychology. Oxford University Press, s. 257- 276.

• Snyder, C. R. & Lopez, Shane J. (Ed. 2005): Handbook of Positive Psychology. Oxford University Press.• Stengel, Rishard (2009): Mandelas lære: Tanker om livet, modet og kærligheden. Rosinante 2010.• Thesbjerg, Marie Venø (2009): Mit land er Bhutan: Tordendragens land. Geografforlaget.• Thoft, Diana Schack (2004) Håbet set ud fra døendes og pårørendes synsvinkel. Institut for Sygeplejevidenskab,

Aarhus Universitet.