Ergonomi Ergonomi betyder tilpasning af arbejdsfor-

Ergonomi betyder tilpasning af arbejdsfor-hold og arbejdsredskaber til menneskets for-udsætninger og behov.

Bevægeapparatskader og nedslidning kan ividt omfang forebygges, hvis arbejdet plan-lægges og tilrettelægges omhyggeligt. Ar-bejdsstedet skal indrettes, maskiner og ar-bejdsredskaber skal vælges, så de passer tildet arbejde, der skal udføres, og til den per-son, der skal udføre arbejdet. Det er i dagmuligt, at få ergonomisk udformet redskaber,håndværktøj og andre gode tekniske hjælpe-midler, der øger sikkerheden, mindsker ska-delige påvirkninger og ikke mindst øger kva-litet og effektivitet. Der findes vejledningerudgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Byg-ge & Anlæg, herunder et katalog om godetekniske hjælpemidler.

Indenfor bygge- og anlægsbranchen er tungeløft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ogensidigt gentaget arbejde de påvirkninger,der hyppigst angives som årsag til de lidelserog skader i bevægeapparatet der bliver an-meldt til Arbejdstilsynet.

Påvirkninger og overbelastning af bevæge-apparat:• Løft/bæring, træk/skub (manuel håndte-

ring/ transport) kan medføre besvær imuskler, sener og led særligt i ryggen.Akutte bevægeapparatskader, forekom-

Ergonomi

Risiko forbevæge-apparat-skader

364

Ergonomi 7. Arbejdspåvirkninger

mer særligt ved pludselige, store belast-ninger.

• Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ogbevægelser kan medføre besvær i musk-ler, sener og led. Myoser og infiltrationeri nakke og skuldre er ofte en følge afarbejde med armene over skulderhøjde,statisk arbejde med armene, arbejde medfremadbøjet nakke i lang tid. Slidgigt ersammen med andet knæbesvær hyppigthos folk, der har haft meget knæliggendearbejde, f.eks. gulvlæggere og brolægge-re. Kredsløbet belastes ved langvarigtsiddende eller stillestående arbejde, hvorvæske ophobes i benene. Også statiskarbejde og fastlåste arbejdsstillinger bela-ster kredsløbet.

• Ensidigt gentaget arbejde og/eller ensidigtbelastende arbejde kan medføre besvær imuskler, sener og led. Seneskedebetændel-se og lidelser i skulder, albue og håndledopstår i forbindelse med arbejde præget afhurtige bevægelser, der gentages ofte, ellerved for stor kraftanvendelse. Efter års på-virkning kan det blive til kroniske lidelser.Forhøjet blodtryk ses hos mange med en-sidigt gentaget arbejde eller med langvarigstressende arbejde.

• Tungt arbejde, herunder kombinerede be-lastninger kan medføre akutte skader ogslidgigt i kroppens led. Slidgigt i hofter ogknæ forekommer hyppigt hos folk, der iflere år har haft tungt arbejde.

365

Ergonomi7. Arbejdspåvirkninger

Moderat, gentagen overbelastning viser sigførst ved træthed, ømhed og smerter, somsvinder ved hvile. Er hvileperioden util-strækkelig, bliver generne mere konstante.Arbejdsevnen svækkes, og der bliver behovfor behandling. På længere sigt kan der op-stå mere kroniske skader og nedslidning.Det er karakteristisk for mange bevæge-apparatlidelser, at der først ret sent i for-løbet kan påvises egentlige forandringer vedundersøgelser.

En række ydre faktorer f.eks. kulde, træk,vibrationer, kan forstærke belastningen fra denævnte påvirkninger.

Ved manuel håndtering forstås løft, bæring,tipning, skub, træk og lignende, der udføresmed muskelkraft. Opgaver hvor der forekom-mer manuel håndtering, skal altid vurderesnøje. Manuel håndtering, der kan indebæreen risiko skal altid undgås ved tilrettelægningeller brug af tekniske hjælpemidler. Er detteikke muligt, må der træffes andre effektiveforanstaltninger.

Ved løft forstås håndtering af en byrde, såbyrden helt eller delvist slipper underlaget.Løftet er manuelt når en eller flere personerbelastes af byrdens vægt. Et løft består af enløftefase og en frasætningsfase. Byrden skal holdes symmetrisk og så tæt på

Manuelhåndtering

Løft ogbæring

366

Manuel håndtering 7. Arbejdspåvirkninger

kroppen som muligt i både løfte- og fra-sætningsfasen.

Tunge løft og bæring forekommer ofte f.eks.når redskaber, materialer og byggekompo-nenter transporteres og monteres. Ofte løftessamme emne, stilladsdele, cementsække,sten, fliser mv. flere gange, ved på- og af-læsning, ved transport til arbejdssted ogendelig ved montage. Vurdér om der i stedetkan anvendes tekniske hjælpemidler.

Et løft kan godt være tungt og belastende,selv om byrden ikke vejer ret meget. Ved løftunder knæhøjde eller over skulderhøjde, frasiden, med én hånd, under snævre pladsfor-hold, på ujævnt og glat underlag eller på sti-ger og trappe, kan selv lette byrder indebæreen risko for skader. Vurdér derfor altid – ud

367

Manuel håndtering7. Arbejdspåvirkninger

over byrdens vægt – om det er muligt, at hol-de byrden tæt på kroppen og få et godt grebom byrden med begge hænder. Vurdér endvi-dere, om det er muligt at løfte i en godarbejdsstilling samt at udsynet er godt og atman står sikkert og stabilt.

Belastningen på ryggen bedømmes særligtudfra: Byrdens vægt, rækkeafstanden ogforholdene hvorunder løftearbejdet foregår. Den røde, gule og grønne vurderingsmodelpå tegningen viser vægtgrænser for 3 for-skellige rækkeafstande (tæt på kroppen, iunderarmsafstand og i 3/4 arms afstand).Modellen kan bruges til at bedømme ombelastningen ved et givet løft vil være sund-hedsskadeligt (rødt) under helt optimaleforhold det vil sige med to hænder midt forankroppen og mellem midtlår- og albuehøjde.

Uanset disse vægtgrænser må det tilrådes, atmanuel løft og håndtering af byrder minime-res. Løftebetingelserne er sjældent optimale,da såkaldte forværrende faktorer forekom-mer.

Eksempler på forværrende faktorer:• Byrder som ikke er løftevenlige, som f.eks.:

byrder med uhåndterlig form, for store byr-der, ustabile på grund af forskydning afvægt, dårlige gribemuligheder som f.eks.stilladsdele og gipsplader.

• Arbejdsstillinger: vredet, foroverbøjet eller

Vurdering afløft/bæring

368


sidebøjet kropsstilling, hænder over skul-derhøjde, løft fra en lav højde, fra sideneller med én hånd, ustabilt fodfæste.

• Arbejdsstedet: uhensigtsmæssig indret-ning, maskiner og inventar der er dårligtplaceret, niveauforskelle, et ustabilt ellerglat underlag.

Risikoen for, at løftet medfører sundheds-skade, er større, når der forekommer for-værrende faktorer. Kombinationen forover-

369


50 kg

30 kg

11 kg7 kg3 kg

15 kg

tæt ved kropca. 15-20 cm

underarms afstandca. 30 cm

3/4 arms afstandca. 45 cm

bøjet, vredet ryg sammen med andre for-værrende faktorer er speciel risikabel (f.eks.opskovling af mørtel). Ved øget risiko foruventede belastninger bør byrdens vægt ikkevære stor. Hyppig gentagelse af løft er ogsåen forværrende faktor.Endvidere skal der tages hensyn andre for-værrende faktorer som f.eks. vibrationer fraværktøj, maskiner og køretøjer m.m.

Risikoen for sundhedsskade ved udførelse afet bestemt løft er større hos personer, der ikkehar samme styrke som yngre veltrænede per-soner f.eks. ældre eller tidligere skadede per-soner. Bemærk der er særlige (lavere) vægt-grænser for unge under 18 år og for gravide.

Tunge byrder, der ikke kan håndteres medtekniske hjælpemidler, bør løftes af flere per-soner. Problemer med koordination og svigt isamarbejdet øger risikoen for uventede be-lastninger, hvorfor den enkelte ikke må belas-tes med mere end svarende til ca. 70% afvægtgrænsen for et enkeltmandsløft. Gene-relt kan 2-mandsløft dog ikke erstatte brugenaf tekniske hjælpemidler.

Arbejdstilsynet kan give virksomheden etrådgivningspåbud (se kap. 1) i forbindelsemed enkeltløft af byrder, der udføres som ledi den sædvanlige arbejdsfunktion og somudføres mere end nogle få gange dagligt:

370


• ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tætved kroppen, 15 kg i underarms afstandeller 7 kg i 3/4 arms afstand, og

• der samtidig forekommer én eller flere for-værrende faktorer i form af uhåndterligeller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løftover skulderhøjde eller under knæhøjde,bæring af byrden mere end 2 m, utilstræk-kelig plads, uhensigtsmæssigt underlag.

Den samlede daglige løftemængde må, tæt påkroppen og under i øvrigt optimale forhold,ikke overskride 10 tons for den enkelte. Densamlede byrdevægt nedsættes til henholdsvis6 og 3 tons ved løft i underarms- eller 3/4armsafstand. Ved forværrende faktorer ned-sættes grænserne yderligere.Hvis den daglige løftemængde overskriderdisse mængder, kan Arbejdstilsynet afgive etperiodepåbud (se kap. 1).

Ved bæring under gang forstås at byrden løf-tes/bæres i en afstand over 2 meter. Når enbyrde bæres eller løftes i længere tid, ermusklerne spændt hele tiden. Derfor trættesde relativt hurtigt. Under gang belastes ryg-gen skævt, samtidig med at den vrides. Byr-dens størrelse og form må ikke genere ud-synet eller medføre at man støder imodomgivelserne. Hvis man snubler, glider ellerstøder imod noget, mens en byrde bæres,medfører det at kroppen og ryggen pludselig

Bæring

371


udsættes for meget store belastninger. Akutteskader kan opstå herved. Gentagne småska-der, der ikke nødvendigvis medfører længere-varende besvær, kan øge risikoen for nedslid-ning på længere sigt. Bæring på stiger ogtrapper – udover f.eks. let håndværktøj derbetjenes med en hånd – skal undgås idet risi-koen for akutte skader og faldulykker øges. Ved bæring, hvor byrden kan holdes symme-trisk og tæt på kroppen, må byrdevægten ikkeoverstige 20 kg og transportvejen ikke over20 meter.

Et trappetrin sidestilles med en meter. Erbyrdens tyngdepunkt i underarmsafstandeller i 3/4 arms afstand nedsættes den mak-simale byrdevægt til henholdsvis 12 og 6 kg.

Overbelastning forebygges ved hensigtsmæs-sig planlægning, indretning af arbejdssted,brug af egnede tekniske hjælpemidler og enhensigtsmæssig arbejdsteknik.• Tunge og uhåndterlige byrder f.eks. døre,

vinduer, radiatorer, håndvaske, åse, spær,tagplader, forskallingsforme, kantsten, be-

Forebyggelseaf skadersom følge afløft ogbæring

372


= 20 m

≈ 20 m

tonelementer og elementstøtter skal trans-porteres og monteres ved brug af tekniskehjælpemidler.

• Ved levering af korrekt pakkede materialerpå rette tid og sted kan en del af håndterin-gen elimineres.

• Af- og pålæsning af tunge redskaber ogmaterialer bør ske ved brug af f.eks. last-bilmonteret kran.

• Levering og oplagring skal ske så tæt påbrugsstedet som muligt og således at em-nerne uhindret kan transporteres/monteresmed det valgte tekniske hjælpemiddel.

• Ligesom tekniske hjælpemidler, skal ogsåbyggekomponenter som f.eks. gipsplader,betonelementer mv. altid leveres sammenmed en dansksproget brugsvejledning. Afdenne skal blandt andet vægten fremgå oghvorledes byggekomponenten på forsvarligmåde kan transporteres til brugssted og op-sættes/monteres sikkerheds- og sundheds-mæssigt fuldt forsvarligt.

• Kran, truck, selvkørende palleløftere ogsækkevogne mv. bør anvendes så ofte sommuligt i stedet for bæring. Gipsplader mv.kan leveres på arbejdsstedet, pakket ibrugsorden og tilskåret i mål, hvilket kanspare en del håndtering.

• Der findes udstyr til indløft på etager, vog-ne og arbejdsborde med påmonteret va-cuum-løft til montage mv.

• Løft under knæhøjde og over skulderhøjde

373


kan undgås ved fra starten at få anbragtemnerne på bukke, arbejdsbord/vogn i pas-sende højde.

• Hvis to personer skal løfte en byrde sam-men, må den enkelte ikke belastes medmere end svarende til ca. 70% af vægt-grænsen for et enkeltmandsløft. Inden ar-bejdet påbegyndes skal arbejdsgiveren sør-ge for, at den ansatte får nødvendigoplæring og instruktion i, hvordan arbejdetudføres sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt.

Er du i tvivl, om du kan magte en byrde, såløft den ikke. Risikoen for belastningsskadermindskes ved anvendelse af rigtig løfte- ogbæreteknik:• Gå tæt til byrden.• Stå med front mod byrden i gang-bred-

stående stilling.• Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets

placering.• Sørg for et godt greb i byrden.• Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen

afbalanceret ved at spænde ryg- og bug-muskler.

• Løft byrden roligt ved at strække knæ- oghofteled.

• Hold byrden ind til kroppen med let bøjedealbuer.

• Løft og bær byrden symmetrisk, dvs. midtforan kroppen eller fordelt ligeligt i beggehænder.

Løfte- ogbæreteknik

374


• Drej helst ikke i belastet stilling. Hold ryg-gen lige og drej på fødderne.

• Ved frasætning af byrden bruges de sammebevægelser i omvendt rækkefølge.

I øvrigt gælder:• Underlaget skal være jævnt og stabilt, og

fodtøjet smidigt og fastsiddende.• Transportvejen skal være ryddet, vel belyst

og så plan som muligt. Den må ikke væreglat.

• Byrden eller dele af den må ikke kunne fal-de ned og ramme bæreren eller andre.

Skub og træk med hele kroppen, forekommerved transport af redskaber, materialer og byg-gekomponenter f.eks. transportvogne medgipsplader, murstenskærrer, trillebør medmørtel mv. Herved undgås bæring af mangeenkelte byrder. Skub og træk kan indebærestor fysisk anstrengelse, særligt hvor der erstigninger, skråninger eller ujævnheder i ter-ræn, snævre pladsforhold, gentagne stop/igangsætninger o.l. Rullemodstanden øgesved dårlig vedligeholdelse af nav og hjul. Derer risiko for pludselige belastninger ved dår-ligt udsyn, ved påkørsel, uventet kraftig op-bremsning, forcering af niveauspring (kants-ten) mv. Er der risiko for at glide eller skride,øges risikoen for pludselige store belastninger.

Er der tale om tungt eller på anden måde risi-kobetonet træk- og skub-arbejde, skal der

Skub og træk

375


træffes foranstaltninger. I praksis betyder det,at hvor forholdene ikke er optimale f.eks.hvor der forekommer stigninger, ujævnt ogfedtet underlag vil det ofte være nødvendigtmed et selvkørende hjælpemiddel eller enkran.

Transportvogne bør skubbes frem for trækkes.Belastningen ved træk og skub skal reduceresmest muligt, ved at egnede hjælpemidler ertil stede, og at de er ordentligt vedligeholdte,velsmurte, letløbende og renholdte.

376


Underlaget skal være jævnt og plant at gå/køre på, ryddeligt og velbelyst samt udenhuller, niveau spring eller andre forhindrin-ger. Transportvejens bredde må sikre den for-nødne plads til manøvrering

Ved belastende arbejdsstillinger forstås, atryg og nakke vrides eller bøjes, at arme oghænder løftes mod tyngden. Arbejde derudføres i liggende, hug- eller knæliggendestillinger betragtes som meget belastende.Belastende arbejdsstillinger skyldes oftestdårligt indrettet arbejdsplads, for lavt ellerhøjt beliggende arbejdsområde f.eks. vedbearbejdning af gulve, vægge og paneler,montage af div. El og VVS installationer,ventilationskanaler mv. Belastende arbejds-stillinger kan også skyldes dårligt udforme-de redskaber eller forkert arbejdsudstyr, iforhold til opgave og person. Dårlige plads-forhold er ofte ensbetydende med arbejde iskæve og belastende arbejdsstillinger, somkan betyde rygskader og udtrætning afmuskler og led.

Ved et fastlåst arbejde forstås, at arbejdet,arbejdspladsens indretning, værktøjets ud-formning medfører, at en bestemt arbejdsstil-ling må opretholdes over lang tid. De sammemuskler belastes derfor ofte statisk i lang tid,hvilket medfører udtrætning. Fastlåst arbejdebør undgås eller reduceres.

Belastendearbejds-stillinger/bevægelser

377

Belastende arbejdsstillinger/bevægelser

7. Arbejdspåvirkninger

Risikoen for skader og besvær ved belastendearbejdsstillinger øges jo længere tid og johyppigere påvirkningen forekommer. Hurtigekraftfulde bevægelser øger belastningerne.

Placering af og pladsforhold omkring et em-ne, der skal bearbejdes har stor betydning.Svejsning af fjernvarmerør nede i smalle ka-naler indebærer akavede arbejdsstillinger iryg, nakke, arme og knæ på grund af detsyns- og præcisionskrævende svejsearbejde ilav højde. Derfor anbefales det at samle,svejse og isolere så meget som muligt affjernvarmerørene forinden nedlægning i denudgravede kanal og derefter trække det påplads. Hvor det ikke er teknisk muligt, atsammensvejse rørene ved kanalkant ellerover kanalen, skal der etableres svejsehul tilknæliggende svejsning med følgende mind-stemål: – mellem kapperør/kanalkant: 60 cm.– mellem kapperør/kanalbund: 70 cm.– længde på hver side af svejsningen: 1 m.

Mangelfulde pladsforhold i højden inde-bærer, akavede arbejdsstillinger i ryg, nakke,arme og knæ da arbejdet må udføres i liggen-de og knæliggende stillinger. Det forekom-mer f.eks. ved isolering i skunkrum, vedfuge- og isoleringsarbejde ved lille taghæld-ning eller ved renovering af rør- og lednings-net i eksisterende krybekældre. Sådanne

Liggende ogknæliggendearbejde

378



belastninger bør undgås i projekteringsfasen,f.eks. ved at vælge en anden type tagsten, derikke skal understryges eller fuges, ved atetablere ingeniørgange med en minimum fri-højde på 190 cm og en fribredde på 60 cm. Ieksisterende krybekældre kan belastningerneundgås eller minimeres ved „metode-substu-tition“ dvs. at rør og ledninger føres udenom.Så meget som muligt samles og færdiggøresunder gode arbejdsbetingelser over jordni-veau og kun de sidste samlinger udføres ikrybekælderen. Risikoen må begrænses veden begrænsning af arbejdstiden for den en-kelte f.eks. til under halvdelen af arbejdsda-gen, afbrudt af pauser eller andet arbejde, derikke belaster kroppen på tilsvarende måde.Der bør anvendes et blødt underlag, alterna-tivt isolerende beklædning.

Knæliggende arbejde bør begrænses mestmuligt evt. ved brug af skammel. Knæværneller knæpude skal udleveres af arbejdsgive-ren, hvor længerevarende knæliggende arbej-de ikke kan undgås. Knæværnet må ikkehæmme kredsløbet i benene.

Ved indretning af arbejdssted og valg af ergo-nomisk udformet redskaber, der passer tilopgave og bruger forebygges dårlige arbejds-stillinger mv. Herudover bør det jævnligtvære muligt at skifte mellem forskellige ar-bejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Det for-

379



deler arbejdet på forskellige muskler ogmindsker belastningen på kredsløbet. Arbej-de under midtlårhøjde og over skulderhøjdebør undgås f.eks. ved hensigtmæssig place-ring af de emner, der skal bearbejdes ellerved brug af højdeindstilleligt udstyr. Hvordet ikke er muligt at opnå en hensigtsmæssigarbejdshøjde/arbejdsstilling må sådanne be-lastninger, der indebærer risiko for nedslid-ning, begrænses ved skift mellem forskelligearbejdsopgaver eller ved indlægning af pau-ser. Dette kan f.eks. gælde ved gulvlægning,montage af ventilationskanaler, diverse elek-trikerarbejde og malerarbejde.

Arbejdspladsen skal være indrettet således, atder er tilstrækkelig plads såvel i højden som ibredden, så man uhindret dels kan stå og gåopret, dels har plads til at udføre arbejdetmed hensigtsmæssige arbejdsstillinger ogbevægelser. Arbejdspladsen bør være udfor-met, så den let kan tilpasses arbejdet og denenkelte med hensyn til højde, rækkeafstandmv. Der skal være tilstrækkelig plads til atanvende god arbejdsteknik. Selv når arbejds-plads og udstyr er i orden, er det væsentligt atvariere arbejdsstilling flere gange i løbet afarbejdsdagen.

Arbejdshøjden bestemmes ud fra arbejdetsart og den enkeltes højde. Arbejdsborde,bænke og bukke mv. bør kunne indstilles i

Arbejds-stedetsindretning

380



højden. Hvis arbejdspladsen skal indrettes tilflere personer eller til skiftende arbejdsopga-ver, bør arbejdshøjden let kunne indstillesuden brug af værktøj.Ved valg af arbejdshøjde tages der udgangs-punkt albuehøjden – både ved stående og sid-dende arbejde.

• Til almindeligt arbejde med små arbejds-emner og et lille arbejdsområde bør un-derarmen kunne hvile afslappet med albu-en ved bordkanten, uden at skuldrene løf-tes. Arbejdsfladen skal evt. kunne skråt-stilles.

• Ved arbejde, der kræver præcision, børarbejdshøjden vælges i området fra 5-10cm over albuehøjde til under skulderhøjde.Synsafstanden skal være god.

• Ved arbejde med let værktøj, der kræver fribevægelighed af armene over et lidt større

381



præcisions-arbejde

lille arbejdsområde

frie armbevægelserarbejde med let værktøjstørre arbejdsområde

sværere arbejdeuegnet til siddende

stilling

område, indstilles bordhøjden i albuehøjde,evt. lidt lavere.

• Til arbejde, der kræver en kraftindsats ned-ad, bør arbejdshøjden være 5-10 cm underalbuehøjde til knohøjde, afhængigt af detemne der arbejdes med. Kraftbetonet arbej-de udføres bedst i stående stilling, hvorman udnytte sin kropsvægt.

• Ved varierende arbejdshøjde bør arbejds-højden ikke være over skulderhøjde ellerunder midtlårhøjde.

Kan arbejdshøjden ikke indstilles, må under-laget tilpasses i højden for at opnå en godarbejdshøjde. F.eks. findes trinløst indstille-lige arbejdsplatforme, arbejdslifte og søjle-stilladser mv. der kan reguleres i højde. Vedforskelligt arbejde i uhensigtsmæssige ar-bejdshøjder kan belastningerne for arme/rygnedbringes ved brug af egnede tekniske hjæl-pemidler.

382



Arbejdsemner, værktøj mv. anbringes, så ar-bejdsbevægelserne kan foregå tæt ved krop-pen. Ved arbejde på murværk, facader mv.må stillads, arbejdsplatform mv. opsættes såtæt på som muligt. Samme princip gælder forplaceringen af håndbetjente betjeningsorga-ner samt kontrol- og indikatoranordninger,der hyppigt anvendes. De anbefalede række-afstande gælder ikke for tunge løft, hvor

Afstand

383



håndteringen altid bør foregå så tæt på krop-pen som muligt.

Kan arbejdet uden gener for produktionenforegå siddende, skal arbejdspladsen væreindrettet dertil. Den siddende stilling er mindst energi-krævende og er fordelagtig ved lette opgaverog i forbindelse med opgaver, der kræverpræcision. Stol og inventar bør kunne tilpas-ses arbejdet og personen. Siddestillingen børlet kunne varieres. Sidder man opret eller til-bagelænet, er det vigtigt, at ryggen, specieltlænden, er godt støttet hele tiden. Hyppigeller langvarig foroverbøjning eller drejningaf nakke over 10-15° bør undgås. Der skalvære god plads til benene med mulighed forat skifte benstilling. Bordpladen må ikkevære for tyk, ligesom der ikke bør være skuf-fer over lårene.Bordpladen skal have en størrelse, der passertil opgaven. Der bør være plads til nødvendi-ge materialer og plads til fralægning. Vedtegnestuearbejde bør bordpladen kunne skråt-stilles, således at belastningen på nakkensmuskulatur mindskes. Der bør regelmæssigtvære mulighed for at gå lidt omkring for ataktivere kredsløbet i benene. Hvis der påbyggepladsen i længere perioder udføres teg-nestuearbejde, kontorarbejde eller andetarbejde, der ikke er egentligt bygge- oganlægsarbejde, skal dette henlægges til loka-

Siddendearbejde

384



ler, hvis indretning opfylder reglerne om fas-te arbejdssteder.

Det er hensigtsmæssigt at udføre arbejdetstående, når man:• Skal bruge mange kræfter,• skal række langt,• skal have stor bevægelighed,• ofte skal skifte arbejdssted.Arbejdspladser, hvor arbejdet foregår ståen-de, bør indrettes således, at man kan kommetæt på emnet (fodspark) og at benene kanaflastes. Tillader arbejdet det, bør arbejdshøj-den kunne reguleres. Ved stående arbejdeophobes der ofte væske i benene i løbet afarbejdsdagen. Brug af sko med blød sål ergodt for benene og anbefales.

Ved arbejde, der udføres gående, er det vig-tigt, at underlaget er jævnt og fast, samt ryd-deligt og velbelyst. Niveauforskelle skal und-gås, specielt når der transporteres redskaberog materialer. Redskaber og transportmidlerskal være lange eller høje nok til, at arbejdetkan udføres i oprejst stilling. Fodtøjet børvære fastsiddende og give god støtte. Støj-absorbtion i hælen aflaster benene ved gangpå hårdt underlag. Fodtøjet skal have de nød-vendige værneegenskaber.Transport af materialer og værktøj skal fore-gå med mindst mulig løft og bæren, evt. vedbrug af egnede tekniske hjælpemidler.

Ståendearbejde

Gåendearbejde

385



Ensidigt gentaget arbejde (EGA) kaldes det,når man hyppigt under arbejdet gentagersamme arbejdsbevægelser, hvor de sammemuskler hele tiden belastes. Ved den type ar-bejde, der ofte foregår i højt tempo, gentagesen eller få enkle arbejdsoperationer ellerbevægelser, igen og igen. Arbejdet kræverofte koncentration og opmærksomhed, samti-dig med at det udføres i belastede arbejdsstil-linger med ensidig brug af bestemte muskel-grupper. Bestemte muskler, specielt i nakke,skuldre og arme, er derfor nærmest konstantspændte. Dette er meget trættende og belas-tende. Andre dele af kroppen kan samtidigvære næsten inaktive.Arbejde i en dårlig evt. fastlåst stilling medhøj kraftanvendelse, dårligt tilpasset værktøjog arbejdsplads øger risikoen for sundheds-skade som følge af ensidigt gentaget arbejde.En øget grad af specialisering, der også fore-kommer indenfor bygge og anlægsbranchen,kan føre til, at de daglige opgaver bliver mereog mere ensartede og ensidigt belastende.Ensidigt gentaget arbejde kan bl.a. forekom-me, når der dagligt i lange perioder brugessamme type håndværktøj f.eks. i forbindelsemed malerarbejde, jernbinding, rillefræsning,i-skruning af facade-, tag- eller gipspladermv. Ved grave- og skovlearbejde og ved mu-rerarbejde kan også forekomme ensidigt gen-taget arbejde. Forebyggelse af muskelgener som følge af

Ensidigt gen-taget arbejde

386



ensidigt gentaget arbejde sker bedst gennemen mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse afarbejdet, således at arbejdet bliver mere vari-eret. Den enkelte skal så vidt muligt selvkunne sætte sit arbejdstempo samt have mu-lighed for at veksle mellem forskellige typerarbejdsopgaver.Ergonomisk indretning og tilpasning afarbejdsplads og redskaber til den enkelte kanreducere belastningen fra ensidigt gentagetarbejde, når arbejdstempoet ikke samtidigtøges. Korte og hyppige pauser med mulighedfor anden aktivitet kan være en anden foran-staltning.Ensidigt gentaget arbejde kan undgås ved atændre grundlæggende på arbejdets tilrette-lægning og organisering.

Dette omfatter ud over ensidigt gentagetarbejde også arbejde i fastlåste arbejdsstillin-ger og arbejde, hvor én arm eller ét ben bela-stes specielt, statisk holde- og bærearbejde,opmærksomhedskrævende arbejde, ensformi-ge sansepåvirkninger og monotont overvåg-ningsarbejde. Uhensigtsmæssig indretning afarbejdsstedet og dårlig udformning af værk-tøj samt manglende variation i arbejdet erhyppigt årsag til ensidigt belastende arbejde.Det belaster især bevægeapparatet og kreds-løbet, men også psykiske påvirkninger kanforekomme. Arbejdet bør tilrettelægges, så langvarigt stil-

Ensidigtbelastendearbejde

387



lestående eller stillesiddende arbejde varieresmed mere bevægeligt arbejde. Langvarig sta-tisk fastholden af f.eks. værktøj og arbejds-emner skal begrænses. Hensigtsmæssigt pla-cerede pauser kan reducere belastningen.

En del arbejdsprocesser må betegnes somtungt eller hårdt arbejde på grund af storekrav til energiforbrug og kraftanvendelse iarbejdet. Arbejdet foregår ofte i højt tempoog i dårlige arbejdsstillinger. Typiske ek-sempler på tungt arbejde findes ved transportaf mursten og mørtel samt inden for jord- ogbetonarbejde, f.eks. under manuel transport,skovling af sand, sten og grus samt ved ma-nuel lægning af sten, fliser og kantsten.Forebyggelse af ledgener som følge af tungtarbejde sker bedst ved at bruge tekniskehjælpemidler f.eks. lastbilmonteret kran tillægning af kantsten og fliser mv. samt der-næst at skifte mellem tungt og lettere arbejde,ved at begrænse arbejdstiden og ved tilpas-ning af pausers placering og varighed i for-hold til arbejdsbelastningen.

Der er særlig stor risiko for nedslidning ogakutte skader, når flere af ovennævnte på-virkninger forekommer samtidig i kombinati-on. Løft der foregår i dårlige arbejdsstillingermed høj kraftanvendelse eller lignende samti-dig med at det gentages igen og igen, inde-bærer en stor risko for lidelser. Håndgravning

Tungt arbejde

Kombineredebelastninger

388



med skovl f.eks. i forbindelse med nedlæg-ning af kabler og ledningsnet foregår med enkombination af disse påvirkninger og hertilogså på et ujævnt og fedtet underlag, hvilketmedfører en yderligere risiko for pludseligebelastninger. Den slags gravearbejde skalminimeres til 3 tons dagligt pr. mand, dogmaksimalt 10 tons pr. uge.

Tekniske hjælpemidler skal anvendes alle ste-der, hvor der er risiko for sundhedsskadeligebelastninger af bevægeapparatet. Tekniskehjælpemidler omfatter maskiner og anlægsamt forskellige former for stationært ellerkørende transportudstyr og løftegrej, og des-uden arbejdsredskaber.

Tekniskehjælpemidler

389

Tekniske hjælpemidler7. Arbejdspåvirkninger

Vægt og tyngdepunkt af håndmaskiner skalafpasses efter anvendelsesmåden og den tid,maskinen bruges, således at belastningen påbrugeren ikke bliver unødvendigt stor. Omfornødent skal maskinens anvendelse lettesved en passende ophængningsanordning.Betjeningen skal være logisk.

Håndtag på håndmaskiner skal udformes oganbringes således, at belastningen på bruge-ren minimeres. Udformningen og størrelsenaf håndtagene bør være tilpasset personen ogvære egnet i forhold til de håndgreb og ar-bejdsstillinger for arme og hænder, arbejdetfordrer. Dette bestemmes af kraftbehov ogpræcision. Er der en indbygget mulighed forvariation af greb er det en fordel.

Hånd-maskiner

390

Tekniske hjælpemidler 7. Arbejdspåvirkninger

Gribefladen skal være så stor, at man får etjævnt fordelt tryk. Hånden arbejder bedst i enlet bagudbøjet stilling. Betjeningsorganer påhåndmaskiner, som skal bruges i lang tid adgangen, skal være udformet sådan, at de ikketvinger hånd eller finger til én bestemt fast-låst stilling. Fingre bør ikke bruges til størrekraftanvendelse, men om nødvendigt er tom-melfingeren bedst. Håndtag på håndmaskiner skal i nødvendigomfang være vibrationsdæmpede og varme-isolerede.

Kontakter, knapper, håndtag og pedaler skaludformes og anbringes, så de er lette at iden-tificere og lette at betjene.Betjeningsorganer bør ikke samtidig stillekrav til præcision og kraft. Betjeningsorganerskal udformes, så de er tilpasset den legems-del, der skal betjene dem. Størrelsen af f.eks.

Betjenings-organer

391

Tekniske hjælpemidler7. Arbejdspåvirkninger

knapper og håndtag skal være afpasset efterdet greb eller tryk (kraft), der skal anvendesunder betjeningen. Til hurtigt præcisionsar-bejde anvendes hånd- og fingerbetjente betje-ningsorganer. Når der skal bruges kræfter,anvendes store håndtag, evt. med lange stæn-ger.• Håndbetjente manøvreorganer placeres

helst inden for det normale arbejdsområde,tæt på kroppen og mellem hofte- og skul-derhøjde. Dette er specielt vigtigt, når derskal anvendes kraft.

• Rat skal kunne betjenes fra en god sidde-stilling. Armene skal være let bøjede.Hverken rat eller ratstamme må hindre friebenbevægelser.

• Pedaler skal kunne betjenes med ca. 90° ifodleddet. Pedaler, der hyppigt skal betje-nes, skal om teknisk muligt have hælstøtte.

Ved stående arbejde bør fodbetjente betje-ningsorganer, der anvendes kontinuerligt,undgås.

Et godt sæde giver fuld støtte i lænd og ryguden at fastlåse siddestillingen. For førersæ-det i motorredskaber (f.eks. kraner og gaffel-truck) anbefales desuden:• Sædet skal støtte i ca. 2/3 af lårets længde

og have afrundet forkant. Det skal værepolstret og betrukket med et behageligtmateriale, der tillader ventilation. Sædehøj-de og hældning skal være let at indstille

Førersæde

392

Tekniske hjælpemidler 7. Arbejdspåvirkninger

uden brug af værktøj. Desuden bør sædetkunne reguleres frem og tilbage.

• Sædets affjedring, stød- og vibrations-dæmpning skal kunne justeres efter føre-rens vægt.

• Ryglæn skal give lænden og ryggen nød-vendig støtte, må ikke hindre armbevægel-ser og skal give nødvendig sidestøtte. Indstil ryglænet, så hoftevinklen er 95-120° i en let bagudhældning.

• Sædets og ryglænets hældning bør kunneindstilles uafhængigt af hinanden.

• Hældningen bør kunne tilpasses arbejdsop-gaven (f.eks. kan der i kraner af hensyn tilsynsretningen være behov for både fremad-og bagudhældning af sædet og ryglænetafhængigt af, om arbejdet foregår på jordeneller højt oppe).

Også ansatte indenfor bygge- og anlægsbran-chen kan opleve psykiske belastninger underarbejdet. Belastningerne opstår typisk i for-bindelse med: • Tidspres/tempoarbejde. • Modsatrettede krav. • Manglende indflydelse på planlægning og

tilrettelægning af eget arbejde. • Alenearbejde.• Mobning og chikane.

For arbejdspladsen fører psykiske belastnin-ger til et generelt forringet arbejdsklima,

Psykiskepåvirkninger

393

Psykiske påvirkninger7. Arbejdspåvirkninger

konflikter, nedsat produktivitet mv. For denenkelte kan psykiske belastninger på arbejdetmedføre psykisk træthed, manglende energi,hovedpine, søvnbesvær, angst, lav selvtillidmv. Hvis belastningerne består over længeretid, kan det føre til stress, depression, mave-sår samt hjerte- og karlidelser. Stress kan visesig som uro og rastløshed, overforbrug afnydelsesmidler (tobak, alkohol) og uhensigts-mæssig udførelse af arbejdet. En stresset per-son vil ofte overse faresignaler i omgivelser-ne og dermed have større risiko for at begåfejl, som kan medføre ulykkestilfælde. Detsamme er tilfældet ved monotoni, som er entilstand af uopmærksomhed og manglendepræcision. Monotoni kan opstå ved et megetensformigt arbejde, som ikke kræver nogentankevirksomhed, men som kræver, at man eropmærksom, f.eks. på grund af store præ-cisionskrav, stor ulykkesrisiko eller forcerettempo.

Psykiske belastninger under arbejdet kansåledes også medføre et øget antal af ulyk-ker samt skader på bevægeapparat og kreds-løb.

Forebyggelse af psykiske belastninger skergennem en hensigtsmæssig planlægning ogtilrettelægning af arbejdet samt forskelligeændringer i arbejdets organisering, f.eks.jobrotation, jobudvidelse, jobberigelse ellerautomatisering.

394

Psykiske påvirkninger 7. Arbejdspåvirkninger

Tidspres og et højt arbejdstempo skyldes ofteurealistisk korte tidsterminer, sammenpresse-de tidsplaner og uforudsete arbejdsopgavermv. Også akkordarbejde eller anden form forpræstationsløn, kan medvirke til et højt ar-bejdstempo. Et højt arbejdstempo kan udoverstress og psykisk træthed medføre at væsent-lige sikkerhedsmæssige forhold overses.Lønformen må ikke hindre et godt arbejds-miljø, hvorfor man bør være opmærksom på,hvilke sikkerheds- og sundhedsmæssige kon-sekvenser præstationsløn kan have.

Modstridende krav under arbejdet er f.eks.når opgaven skal udføres i en bestemt kvali-tet, og den afsatte tid ikke levner mulighedherfor. Dette opleves af de fleste utilfredsstil-lende og frustrerende.

Det kan være psykisk belastende, hvis manikke har tilstrækkelig indflydelse på planlæg-ning og tilrettelægning af eget arbejde. Pro-blemet kan opstå på byggepladser, hvor man-ge opgaver på grund af korte tidsterminerskal udføres samtidig, og hvor eget arbejdeskal koordineres med andre håndværkere.Manglende overordnet planlægning og koor-dinering kan føre til pladsmangel, uhensigts-mæssig rækkefølge i opgaver, manglende re-spekt for hinandens arbejde og medfører ty-pisk forringede muligheder for at leve op tiltids- og kvalitetskrav.

Tidspres/tempoarbejde

Modsat-rettede krav

Manglendeindflydelse

395

Psykiske påvirkninger7. Arbejdspåvirkninger

Isolation og manglende social kontakt kanfor nogle udgøre en psykisk belastning ogbør derfor undgås. Kan tunge manuelle løfto.l. forekomme, skal det være muligt at fåassistance fra en anden person. Hvis arbejds-opgaven eller arbejdsstedet rummer en særligulykkes- eller sundhedsrisiko, skal arbejdettilrettelægges, så faren imødegås. Hvis farenikke til fulde kan imødegås, må der ikkearbejdes alene og der skal træffes særlige for-anstaltninger for tilkaldelse af hjælp samtredning forud for arbejdets udførelse.

Det er meget psykisk belastende, hvis enkelt-personer i gennem længere tid systematiskudsættes for mobning eller chikane. Det er engod ide, at have en aftale om, hvad man kangøre, hvis man føler sig udsat for mobningeller chikane. Ved arbejdets tilrettelæggelseog udførelse skal man tage hensyn til denansattes alder, indsigt, arbejdsevne og indivi-duelle forudsætninger.

Permanent støjbetinget hørenedsættelse er enuhelbredelig beskadigelse af det indre øre.Udsættelse for vedvarende støj over 75-80dB(A) indebærer risiko for permanent høre-nedsættelse. Kraftig støj, hvis spidsværdioverstiger 130-140 dB(A) – impulsstøj – kanskade hørelsen selv ved ganske få kortvarigepåvirkninger. Tinnitus (ringen/susen for ører-ne) og hyperacusis (abnorm lydoverfølsom-

Alenearbejde

Mobning ogchikane

Støj

396

Støj 7. Arbejdspåvirkninger

hed) er begge symptomer, som i mange til-fælde kan relateres til støjudsættelse.

Risiko for permanent hørenedsættelse (høre-skade) afhænger af støjens styrke og varig-hed. Kortvarig, men meget kraftig støj – impuls-støj – kan som tidligere nævnt også skadehørelsen.

En høreskade udvikles hurtigt de første parår, man er udsat for støj. Det er derfor vigtigt,at man fra første færd er klar over risikoen ogmedvirker til at reducere støjen, og dermedbeskytter sin hørelse. Man skal være op-mærksom på, at man ofte ikke bemærkerhøreskaden, før man bliver ældre.

Det er ikke kun høresansen, der kan tage ska-de af støjpåvirkning. Støj kan betragtes somen stressfaktor og kan bl.a. give forhøjet blod-tryk og øget puls, som på langt sigt kan med-virke til at overbelaste og skade organismen.

Den nuværende grænseværdi for støj på ar-bejdspladsen er 85 dB(A) målt som et gen-nemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Unødigstøjbelastning skal undgås, også selv omgrænseværdien ikke er overskredet. Støjenskal holdes så lavt, som det er teknisk rime-ligt, og de akustiske forhold skal være til-fredsstillende.

397

Støj7. Arbejdspåvirkninger

Er der kraftige impulser i støjen, som f.eks.fra slående værktøj, lægges der 5 dB til måle-resultatet, inden man sammenligner medgrænseværdien. Med kraftige impulser menesher impulser med spidsværdi over 115 dB(A), der forekommer mindst een gang i mi-nuttet.

Arbejdsgiveren skal sørge for at dæmpestøjen ved tekniske foranstaltninger. Er detteikke muligt skal der træffes administrativeforanstaltninger eller kombination af beggedele.

Tekniske foranstaltninger er f.eks.:• Støjdæmpning af kilden, f.eks., standsning

af udstyr der ikke bruges, undgå slag,metal mod metal,

• støjdæmpning af støjende maskiner, f.eks.førerhuse på entreprenørmaskiner, ind-kapsling af kompressorer, lydsluser mv.,

• anvendelse af mindre støjende metoder,hvor det er muligt, f.eks. sprængning i ste-det for hugning med mejselhammer,

• begrænsning af støjende arbejde, f.eks. vedat lave udsparringer til huller i betondækfrem for efterfølgende hugning af dem,

• brug af kvalitetsværktøj og maskiner, derstøjer mindst muligt.

Administrative foranstaltninger er f.eks.:• Planlægning af arbejdet, så de enkelte

398


håndværkere ikke unødigt udsætter hinan-den for støj,

• begrænsning af opholdstiden i støj for denenkelte ved at lade flere udføre/deles omarbejdet.

I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt atnedbringe støjbelastningen til grænseværdienpå 85 dB(A), må arbejdsgiveren kun ladearbejdet udføre, hvis der anvendes høreværn.Er støjbelastningen over 80 dB(A), eller den iøvrigt er skadelig eller stærk generende, skalarbejdsgiveren stille høreværn til rådighed.

Høreværn er kun en nødløsning, og kun hvisder er tale om uforholdsmæssige tekniskeeller administrative vanskeligheder, kan høre-værn benyttes som eneste foranstaltning. Deter i øvrigt vigtigt at huske på, at selv det bed-ste høreværn næsten ingen beskyttelse yder,hvis man tager det af ind i mellem – ogsåselv om det kun er i ganske kort tid.

Ved køb af maskiner bør man bestræbe sig påat finde de mest støjsvage på markedet. I denforbindelse bør man være opmærksom påfølgende:

Der er i dag fastsat regler for, hvor meget for-skellige maskiner der bruges udendøres måstøje. Det gælder for f.eks. tårnkraner og en-treprenørmaskiner. Efter januar 2002 kommer

399

Støj7. Arbejdspåvirkninger

der nye regler fra Miljøstyrelsen for alle ma-skiner der bruges udendørs . Disse regler vilindeholde grænseværdier for en række ma-skintyper og yderligere støjmålinger ogmærkning for resten. EU Kommissionen skaloprette en database med måleresultater på deomfattede maskiner. Databasen vil bliveopdateret med regelmæssige mellemrum.

Allerede i dag har producenter/leverandøreraf maskiner, der er leveret til brug som nyeefter 1.januar 1995 pligt til dels at konstrueremaskiner så støjsvage som muligt, og dels tilat oplyse om støjen i brugsanvisninger, salgs-materiale mv. Oplysninger skal indeholdeangivelse af støjen på operatørpladsen, nården overstiger 70 dB(A). Hvis 85 dB(A)overskrides, skal der desuden gives oplysnin-ger om støjudstråling fra maskinen. Brugsan-visninger skal desuden, hvis relevant, inde-holde oplysninger om opstilling og monte-ring med henblik på at mindske støjen. Rele-vante støjdæmpende foranstaltninger, somf.eks. indkapsling skal også nævnes ligesomnødvendig brug af høreværn. Når der arbejdes i nærheden af Beredskabs-styrelsens varslingssystemer, skal der væretruffet passende foranstaltninger til sikring afde beskæftigede. Der skal altid anvendeshøreværn, eller systemet skal afbrydes.Systemerne kan gå pludselig i gang og kangive op til 150 dB(A).

400


Det første tegn på skadelig vibrationspåvirk-ning er snurrende eller følelsesløse fingre.Konstaterer man dette, bør man derfor gøreophold i arbejdet med det vibrerende værk-tøj, og der bør tages skridt til at dæmpepåvirkningen.Efter længere tid risikerer man at få „hvidefingre“, der viser sig i anfald som hvide, kol-de og følelsesløse fingre, når det er koldt. Ibegyndelsen er kun en eller 2 fingre ramt,men ved fortsat vibrationsudsættelse bliverflere fingre „hvide“ – eventuelt på beggehænder.Under anfald af „hvide fingre“ må man i reg-len afbryde arbejdet. Den manglende føle-sans gør det vanskeligt at udføre arbejde, derstiller krav til f inere bevægelser og forøgerrisikoen for arbejdsulykker.Øvrige følgevirkninger kan være permanentnedsat følesans og gribekraft, konstant snur-ren i fingrene, smerter i skuldre og led samtforøget risiko for slidgigt.

Risiko for vibrationsskader afhænger afpåvirkningens styrke og varighed. Den gen-nemsnitlige påvirkning over en arbejdsdag(hvor værktøjet betjenes i 4 timer) kaldesvibrationsbelastning. Ca. 10% af dem, derudsættes for 130 dB(HA) (3 m/s2) på deresarbejde i 10 år, vil få symptomer på „hvidefingre“.Er vibrationsbelastningen derimod 120 dB

Hånd-armvibrationer

401

Hånd-arm vibrationer7. Arbejdspåvirkninger

(HA) (1 m/s2), er risikoen næsten 0. HAbetyder, at der i måleren bruges et filter, derefterligner håndens følsomhed for forskelligefrekvenser.

Arbejdet skal planlægges og udføres, såingen udsættes for skadelige vibrationer. Derskal anvendes tekniske foranstaltninger, ellerudsættelsestiden skal begrænses.

Udgangspunktet er, at vibrationsbelastningenbør nedsættes til under 130 dB(HA). Belast-ning herunder bør dog også nedsættes, hvisdet kan ske ved simple foranstaltninger.

Hvis tekniske foranstaltninger ikke er muli-ge, og vibrationsbelastningen er meget kraf-tig, vil en nedsættelse til under 130 dB(HA)alene gennem begrænsning af udsættelses-tiden kræve urealistisk korte udsættelses-tider.Den maksimale udsættelsestid bør højst værepå mellem 1/2 og 2 timer netto pr. dag, af-hængigt af vibrationsbelastningen og af andrepåvirkninger, som anstrengende arbejdsstil-linger og kulde.

Det er arbejdsgiverens ansvar at dæmpevibrationsbelastningen.Følgende foranstaltninger kan reducere be-lastningen: • Anvendelse af mindre vibrerende metoder,

402

Hånd-arm vibrationer 7. Arbejdspåvirkninger

f.eks. sprængning, diamantskæring ogvandstråleskæring.

• Planlægning af arbejdet, så vibrations-udsættelse minimeres.

• Undgå håndværktøj; anvend vogne medpåmonterede mejsler mv. Brug fjernstyredevogne.

• Vedligehold værktøj i en fast rutine.

Producenter/leverandører af maskiner, der erleveret til brug som nye efter 1. januar 1995skal oplyse om hånd-arm vibrationer i brugs-anvisninger, salgsmateriale mv., når 2,5 m/s2

overskrides.

Virksomheden bør ved nyanskaffelse vurdereleverandørens oplysninger om maskinensvibrationer, evt. få flere forskellige maskinerpå prøve. BST kan evt. bistå med vurderin-gen.

403

Hånd-arm vibrationer7. Arbejdspåvirkninger

Handsker dæmper kun vibrationer, der erhøjfrekvente. De vil derfor dæmpe „snerten“i slaget fra f.eks. en mejselhammer, men risi-koen for at få hvide fingre vil ikke væremindsket. Tilsvarende gælder for de fleste„tunge“ værktøjer inden for bygge og anlæg.

Helkropvibrationer er betegnelsen for denpåvirkning, hele kroppen udsættes for, når enperson står, sidder eller ligger på et vibreren-de underlag. Helkropvibrationer kan medvirke til at giverygproblemer, herunder især lænderygsmer-ter, men også diskusprolaps og tidlig degene-ration af rygsøjlen. Højere vibrationsstyrkeog længere tids påvirkning øger risikoen,mens hvileperioder nedsætter den.Fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid afryggen øger risikoen for skader. Det sammeer tilfældet, når musklerne er trætte, ellerryggen er trykket sammen efter hårdt fysiskarbejde. Bump og uventede bevægelser, derf.eks. skyldes et ujævnt underlag eller mindrepåkørsler, forøger også risikoen.

Den daglige vibrationsdosis (vibrationsbe-lastning) bruges til at karakterisere vibra-tionsudsættelse på arbejdspladsen. Dosissammenregnes af vibrationsstyrker og til-hørende varigheder.

Helkropvibrationer måles ved hjælp af en

Helkrop-vibrationer

404

Helkropvibrationer 7. Arbejdspåvirkninger

flad gummiplade med indstøbte vibrations-følere, der anbringes på sædet under føreren.Vibrationernes acceleration måles i m/s2 i treretninger vinkelret på hinanden.

De stiplede linjer på figuren angiver områdermed forskellig helbredsrisiko. På figurensene akse angives eksponeringstiden, mensden anden akse er den målte vibrationsstyrkefor den værste af de tre måleretninger. Vibra-tionsstyrken i vandret retning skal gangesmed 1,4 inden der sammenlignes med lodret,og figuren anvendes.

405

Helkropvibrationer7. Arbejdspåvirkninger

10,000

6,300

4,000

2,500

1,600

1,000

0,630

0,400

0,3150,250

0,160

0,10010 min.

Eksponeringstid

0,5 1 2 4 8 24 timer

10

dB

Vib

rati

on

ern

es a

ccel

erat

ion

i m

/s2

Ved eksponering under den nederste stipledelinie er der ikke klart dokumenteret skade-lige helbredsvirkninger. Mellem linierne skalman være på vagt over for potentiel hel-bredsrisiko. Over den øverste linie er derhelbredsrisiko.

Ved 8 timers eksponering er der såledesingen særlig risiko under 0,45 m/s2, mensaccelerationer over 0,8 m/s2 medfører hel-bredsrisiko.

Unødige vibrationsbelastninger skal undgås.Vibrationsbelastning bør holdes så lav, at derikke er nogen dokumenteret risiko, dvs. un-der den nederste stiplede linie, svarende til0,45 m/s2 for 8 timers eksponering.

Følgende råd kan følges for at mindske risi-koen for skader:• Kør med en hastighed, der ikke er for høj

til det underlag, der køres på.• Vælg og afmærk køreveje, der fører uden

om kloakdæksler, huller, brosten, køre-plader mv.

• Jævn om muligt de strækninger, der køresofte på.

• Undgå massive hjul, hvor det er muligt.• Der bør anvendes et afvibreret sæde, der

passer til køretøjet. Sædet skal have godrygstøtte i forhold til de bevægelser, somarbejdet medfører. Det skal være vel ved-

406

Helkropvibrationer 7. Arbejdspåvirkninger

ligeholdt, nemt at indstille og indstillet tilføreren. Føreren skal være grundigt instru-eret i indstilling af sædet.

• Sædet bør have indstillinger for frem/tilba-ge bevægelse, ryglænets hældning, føre-rens vægt og evt. variabel lændestøtte. Spe-cielt er god lændestøtte og indstillingen iforhold til førerens vægt vigtig ud fra etvibrationssynspunkt.

• Hvis styretøj eller betjeningsgreb i øvrigtkan indstilles, skal de være indstillet, så depasser til føreren.

• Køretøjet skal være forsynet med de rettedæk, og disse skal have korrekt tryk. Sørgfor, at køretøjets affjedring, støddæmperemv. er godt vedligeholdt.

• Vælg maskiner med lav vibrationsstyrke,men sammenlign kun tal fra forskellige le-verandører, hvis samme målemetode erbrugt.

• Køb om muligt køretøjer med affjed-ring.

• Bedriftssundhedstjenesten kan evt. biståmed vurderingen.

Producenter/leverandører af maskiner, der erleveret til brug som nye efter den 1. januar1995 har pligt til at:• Levere maskiner med lav vibrationsstyrke, • levere køretøjer med sæder, der begrænser

førerens vibrationer så meget, som det medrimelighed er muligt,

407

Helkropvibrationer7. Arbejdspåvirkninger

• informere om vibrationsstyrken. Hvis denoverstiger 0,5 m/s2, skal størrelsen angi-ves.

Vibrationsstyrken skal angives i brugsanvis-ningen, salgsmateriale og i den tekniske do-kumentation i øvrigt.

Kulde, regn, blæst og træk vil afkøle kroppenog øge belastningen på kredsløbet og stof-skiftet. Muskler og ledbånd bliver stivere, ogrisikoen for lokal overbelastning af bevæge-apparatet er større. Ved afkøling af hændernenedsættes føleevnen og evnen til at arbejdepræcist. Dette øger risikoen for ulykker. Vednedkøling af personer med tendens til hvidefingre, øges risikoen for anfald.

Ved arbejde i råhuse, på stilladser og lignen-de åbne konstruktioner, hvor der arbejdes ilængere perioder, og hvor det må påregnes, atde ansatte udsættes for belastende vejrlig,skal der i vinterhalvåret (1/10-31/3) i detomfang det er muligt og rimeligt foretagesinddækninger o.l. til beskyttelse.Længere perioder er f. eks. arbejde i råhuseca. 3 dage og på stilladser o.l. ca. 6 dage.Hvis der i længere perioder udføres tegne-stuearbejde, kontorarbejde eller andet arbejdepå byggepladsen, skal dette arbejde henlæg-ges til lokaler, hvis indretning opfylder reg-lerne om faste arbejdssteder. Rumtemperatu-ren skal være mindst 18°C.

Kulde

408

Kulde 7. Arbejdspåvirkninger

Forebyggelse mod kuldebelastninger sker vedat iføre sig en passende og beskyttende be-klædning og ved at begrænse arbejdstiden.Beklædningen bør have en til arbejdet godpasform, en passende isoleringsevne ogvanddamp-gennemtrængelighed samt have etvindtæt yderlag. Arbejdes der med stor fysiskaktivitet, bør beklædningen lade overskuds-varme slippe bort.Ved arbejde i skiftevis varme og kulde børarbejdstøjet let kunne ændres og tilpasses.

Ved liggende, siddende eller knælende ar-bejdsstillinger med direkte berøring af koldeeller fugtige flader skal anvendes egnet un-derlag.

Stærk varme og direkte varmestråling fra so-len kan sammen med høj luftfugtighed væreen belastning, specielt for ældre personer. Udover væsketab, belastning af kredsløbet ogstigende kropstemperatur ved varmebelast-ning kan nogle personer blive irritable ogopfarende. Hedeslag forekommer sjældentherhjemme.Ved fysisk tungt arbejde ved varme maskinerunder stærk sol – f.eks. asfaltering – kan var-mebelastningen blive ganske stor.Stærkt varmebelastende arbejde må derforhyppigt afbrydes med pauser i koldere omgi-velser.

Varme

409

Varme7. Arbejdspåvirkninger

Ved arbejde i fugtige og varme omgivelserbør beklædningen være så let som muligt.Udføres der fysisk tungt arbejde, bør dervære mulighed for tilstrækkelige pauser, ar-bejdstiden skal evt. begrænses. Der bør drik-kes meget – almindeligt postevand er egnettil formålet.

Arbejde i beskyttelsestøj, f.eks. ved udgrav-ning af gamle kemikaliegrunde, kan væresærdeles varme belastende, da overskydendekropsvarme og fordampning af sved er for-hindret. Udføres der hårdt fysisk arbejde, kanvæsketabet og stigende kropstemperatur hur-tigt blive farligt. Arbejdet må hyppigt afbry-des med pauser i koldere omgivelser, arbejds-tiden skal evt. begrænses.

Utilstrækkelig belysning – det vil sige forlidt, for meget og forkert placeret belysning –kan resultere i dårlige syns- og arbejdsfor-hold. Risikoen for fald og andre ulykker øgessåvel under færdsel og transport som underarbejdets udførelse. Utilstrækkelig arbejdsbe-lysning kan resultere i anstrengelse af øjneneved syns- og præcisionskrævende opgaver.Forkert belysning, der blænder eller kasterskygger i arbejdsområdet, kan give anledningtil fastlåste og akavede arbejdsstillinger. Dår-lig belysning kan udover ulykker medføreøjengener, hovedpine, muskelspændinger inakke og skuldre.

Belysning

410

Belysning 7. Arbejdspåvirkninger

Adgangsveje, transportveje og færdselsarea-ler skal til enhver tid være belyst med mindst25 lux, i jordniveau, gulvniveau, på stilladssamt alle steder, hvor der foregår færdsel.Belysningsanlæggene skal etableres således,at kravene til belysning hele tiden er opfyldt. Alternativt skal belysningen kunne tilpassesbyggeriets fremadskriden. Ved tilsmudsning af armaturer mv. der redu-cerer lyset, skal disse rengøres. Lokaler mv.der ikke er belyst, og hvor der kan være risi-ko for fald o.l. skal være afspærret. På arbejdssteder skal ligeledes være en pas-sende belysning, der skal tilpasses arbejdetsart, syns- og præcisionskrav, så arbejdet kanforegå forsvarligt, herunder i hensigtsmæssi-ge arbejdsstillinger. Belysningen skal kom-me fra passende retninger, må ikke blændeog ikke medføre generende varmepåvirk-ning.

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for deskader, man pådrager sig i sit arbejde, dvs.for både arbejdsulykker og arbejdsbetingedelidelser, herunder erhvervssygdomme.

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig,uventet og skadevoldende hændelse, der skeri forbindelse med arbejdet, og som medførerpersonskade f.eks. et fald fra et tag. Det eruden betydning, hvori arbejdet består, oghvordan tilskadekomsten sker.

Arbejds-skader

411

Arbejdsskader7. Arbejdspåvirkninger

Eksempel: Sker der en færdselsulykke og denperson, der kommer til skade, er på arbej-de, er der tale om en arbejdsulykke.

Eksempel: Der er tale om en arbejdsulykke,hvis man udsættes for vold eller hvis manpå arbejdet stikker sig på en kanyle der kanvære inficeret.

Ved en arbejdsbetinget lidelse forstås en syg-dom, der er opstået efter længere tids påvirk-ning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet fo-regår under f.eks. kræft opstået efter asbest-arbejde

I visse tilfælde er det vanskeligt at trække enskarp grænse mellem, hvad der er en ulykke,og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse.

Eksempel: En høreskade forvoldt ved eneksplosion er en ulykke, mens en høreska-de forvoldt ved lang tids ophold i et kraf-tigt støjmiljø er en arbejdsbetinget lidelse.

Eksempel: En rygskade, opstået ved et fald,er en ulykke, mens en rygskade, opståetved lang tids arbejde i en forkert arbejds-stilling, er en arbejdsbetinget lidelse. Enskade, som opstår pludselig og uventet iforbindelse med løft, og hvor skadelidtenormalt ikke har belastende løftearbejde, eren arbejdsulykke. En skade, som opstårpludselig i forbindelse med løft, men hvor

412

Arbejdsskader 7. Arbejdspåvirkninger

skaden skyldes et i øvrigt belastende løfte-arbejde, er en arbejdsbetinget lidelse.

Hvis ulykken er indtruffet eller sygdommenopstået, er det vigtigt, at der sker anmeldelse.Anmeldelse til Arbejdstilsynet skal ske for, atArbejdstilsynet får mulighed for at undersøgeulykken og derved medvirke til at forhindreat en ulykke sker igen. De erfaringer arbejds-tilsynet får ved undersøgelse af ulykker kantillige bruges ved rådgivning af andre virk-somheder, der kan lære af andres fejl.

Anmeldelse til arbejdsskadestyrelsen/ar-bejdsgiverens forsikringsselskab skal ske forat den skadelidte kan få den erstatning, dertilkommer ham.

Anmeldelsen kan ske elektronisk eller skriftligt.

Elektronisk: Gennem brug af Arbejdstilsy-nets og Arbejdsskadestyrelsens EASY-systemkan arbejdsskader anmeldes via en web-for-mular. Se mere om EASY-systemet på Ar-bejdstilsynets hjemmeside www.at.dk

Skriftligt: Der findes én blanket til anmeldel-se af ulykker, pludselige løfteskader m.v. og énblanket til anmeldelse af arbejdsbetingedelidelser. Begge blanketter er indrettet således,at der kan ske samtidig anmeldelse til arbejds-tilsynet og arbejdsskadestyrelsen/arbejdsgive-rens forsikringsselskab.

Anmeldelser

Elektronisk

Skriftligt

413


Blanketten til anmeldelse af arbejdsulykkermv. består af 4 dele. Når den er udfyldt sen-des den til henholdsvis Arbejdstilsynet, for-sikringsselskabet, Arbejdsskadestyrelsen.Læs vejledningen på blanketten.

Blanketten til anmeldelse af arbejdsbetinge-de lidelser er opbygget på samme måde ogbestår ligeledes af 4 blanketter, der er ens.

414


Vejledning

Til Arbejdstilsynet

Til lægen. Bruges hvis man vil have rejst erstatningssag

Til virksomheden/sikkerheds-organisationen

Til skadelidte

Såfremt man ikke ønsker at rejse erstatnings-sag skal den blå blanket ikke anvendes.

Blanketterne kan fås ved henvendelse til detlokale Arbejdstilsyn.

Hvad skal anmeldes, hvem skal anmelde,hvem skal det anmeldes til?Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ar-bejdsskader.Enhver har ret til at anmelde en arbejdsskade.Det gælder bl.a. skadelidte selv eller dennesorganisation.Pligten til at anmelde arbejdsskader er fast-lagt i lovgivningen, dels i arbejdsmiljølovgiv-ningen dels i lov om sikring mod følger afarbejdsskader.

415


Vejledning

Til Arbejds-tilsynet

Til Arbejds-tilsynet hvisman vil haverejst erstat-ningssag

Til anmelde-ren

Til skade-lidte

Anmeldelse til Arbejds-tilsynet

Ulykker

Arbejdsbetin-gede lidelser

Hvilke

Fravær mereend en dag udover tilskade-komstdagen

Ved mistankeom at en syg-dom/lidelsekan skyldesarbejdet

Hvem

Hvis skadensker ved anvendelse aftekniske hjælpemidlerog der ikke ernoget arbejds-giverforholdskal an-meldelse foretages afejeren ellerbrugeren afdet tekniskehjælpemiddel

Hvornår

Inden 9 dageefter 1. fra-værsdag

Bekendt medlidelsen og atdenne kanvære arbejds-betinget

416


Anmeldelsetil Arbejds-skadestyrel-sen/forsik-ringsselskab

Ulykker

Erhvervs-sygdomme ogarbejds-betingedelidelser

Hvilke

Skønnes atmedføre krav

Fravær mereend 5 uger

Dødsfald

Skønnes atmedføre krav

Fravær mereend 5 uger

Dødsfald

Ved mistankeom at en syg-dom/lidelsekan skyldesarbejdet

Hvem

Arbejdsgiver

Arbejdsgiver

Tandlæger/læger

Hvornår

Inden 9 dageefter ulykke

Inden 9 dageEfter 5 uger

48 timer

9 dage efterbekendt medlidelsen og atdenne kanvære arbejds-betinget

Inden 9 dageEfter 5 uger

48 timer

Når bekendtmed lidelsenog denne kanvære arbejds-betinget

417


Arbejdsgivere, der beskæftiger personer i sintjeneste, det være sig lønnet eller ulønnet harpligt til at tegne en lovpligtig forsikring modfølger af arbejdsskader. Denne dækker udover visse behandlingsudgifter bl.a. også tabaf erhvervsevne og men.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskaderopererer med fire kategorier af arbejdsskader:• Ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller

de forhold hvorunder det foregår,• skadelige påvirkninger af højest 5 dages

varighed, der skyldes arbejdet eller de for-hold hvorunder det foregår,

• pludselige løfteskader,• erhvervssygdomme.Det er betingelse for at få erstatning efterdenne lov, at arbejdsskaden falder ind underen af disse kategorier. Det er sværest at fåerstatning for erhvervssygdomme, fordi detfordrer, at den sygdom man anmelder i sam-menhæng med det arbejde man har haft alle-rede er på erhvervssygdomslisten (er aner-kendt). Hvis den ikke er det, skal man somskadelidt godtgøre, at den enten opfylder kra-vene til at komme på listen (der udvides medmellemrum) eller at sygdommen må ansesfor udelukkende eller i overvejende grad atvære forårsaget af arbejdets særlige art.

Den lovpligtige forsikring dækker f.eks. ikketabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Dis-

Arbejdsskade-forsikring ogarbejdsskade-erstatning

418


se ydelser reguleres gennem erstatningsan-svarsloven. Såfremt arbejdsgiveren (eller hvishan frivilligt er forsikret mod disse krav hansforsikringsselskab) ikke vil anerkende erstat-ningspligten må kravet rejses ved domstolene.

Generelt for både ulykker og arbejdsbetinge-de lidelser er, at de kan forebygges ved atfremme gode holdninger til arbejdsmiljø. Detdrejer sig bl.a. om en god organisering afarbejdsmiljøarbejdet samt systematik i såvelplanlægning som i opfølgningen.Det er endvidere vigtigt med et godt samar-bejde mellem ledelse og ansatte gennem sik-kerhedsorganisationen.

Sker der en ulykke eller er der opstået enarbejdsbetinget lidelse er det vigtigt at mantager ved lære af det, således at man i frem-tiden kan undgår lignende skader. Dette kan ske ved at virksomheden systema-tisk foretager undersøgelse og analyse af de u-lykker, og arbejdsbetingede lidelser der opstår.

Vedrørende ulykker er der til dette formål påbagsiden af den kopi af anmeldelsen, somsikkerhedsorganisationen får udleveret rosablanket. På dette skema er der anført en ræk-ke faktorer, der bør tages i betragtning vedundersøgelsen. Endvidere er der også afsatplads til forslag om forebyggende foranstalt-ninger.

Forebyg-gelse afarbejds-skader

419

Forebyggelse af arbejdsskader7. Arbejdspåvirkninger

På de virksomheder, hvor der ikke findes ensikkerhedsgruppe, skal arbejdsgiveren ogmedarbejderne foretage undersøgelsen.

Arbejdstilsynet har til brug for undersøgelseaf ulykker udviklet nogle „redskaber“, derkan bruges ved analysen. Materialet bestårbl.a. af en video, en guide så man kan stillede rigtige spørgsmål og få kortlagt hændelsenmed henblik på forebyggelse.

En vejledning for sikkerhedsorganisationen.

Hvert år anmeldes ca. 50.000 arbejdsulykkertil Arbejdstilsynet. ifølge Arbejdstilsynetsundersøgelser er det faktiske antal er nær detdobbelte – de bliver bare ikke anmeldt.

Meget tit er det de samme typer ulykker dersker igen og igen, år efter år, men erfaringer-ne viser, at en kortlægning og opklaring afulykkerne, kan forbygge at de sker igen.

Når der så sker en ulykke, så tager den ska-delidte meget ofte selv skylden på sig. Endnuoftere giver andre ham skylden for ulykken.Disse konklusioner slår man sig ofte til tålsmed, og gør ikke yderligere – og ulykken kangentages.

Hvis man vil medvirke til at forbedre sikker-heden, så må man indtage en anden holdning.

Undersøgelseog analyse afarbejdsulyk-ker

420

Forebyggelse af arbejdsskader 7. Arbejdspåvirkninger

Man må søge efter de begrundelser og for-klaringer der er på, at ulykken opstår, samtfinde de forhold, der bør/kan/skal forandres.Der er forhold som påvirker mennesketsadfærd, men også måden arbejdet er organi-seret på, indretningen af tekniske foranstalt-ninger, situationer i forbindelse med ændredeprocedurer osv. Her ligger ofte forklaringernepå hvad der er der går galt.

Til dette formål har Arbejdstilsynet udvikleten metode, om ulykkesundersøgelse og ana-lyse. Det er en systematisk metode til at fåsamlet de nødvendige oplysninger, som ved-rører ulykkeshændelsen og de bagvedliggen-de årsagsforhold, samt en analysemetode tilat få årsagerne belyst. Metoden er med til attydeliggøre, hvilke muligheder der er for atforebygge samt eventuelle løsningsforslag.Herefter vil det være mere overskueligt atarbejde med de aktiviteter, der skal gennem-føres for at sætte det forebyggende arbejde igang. Det kan og vil ofte være nødvendigtmed tilpasninger af virksomhedens arbejds-pladsvurdering som følge af den nye viden,som ulykkesanalysen har givet anledning til.

Målet med en ulykkesundersøgelse er ikke atfinde skyldige eller ansvarlige. Målet er atfinde de forhold, man kan ændre på ellerpåvirke, således at risikoen for gentagelse afulykken kan blive nedsat, eller helt fjernet.

421


Samtidig vil arbejdet med opklaring af ulyk-kerne medføre, at der sættes mere fokus påarbejdsmiljøet og en god udvikling sættes igang.

Det er vigtigt, at ulykken bliver undersøgt såhurtigt som muligt, endnu mens oplevelsen eri frisk erindring. Det er ligeledes vigtigt atder gennemføres forebyggende aktiviteter,hurtigt efter at ulykken er sket, som et vigtigtsignal om at forebyggelse tages alvorligt ogprioriteres.

Metoden er delt op i tre trin, nemlig:

1) Kortlægning af kendsgerninger.2) Opklaring af ulykken. 3) Sikre løsninger der forebygger.

Ved undersøgelsen af ulykken handler detom, at få samlet så mange oplysninger sam-men om, hvad det var der skete, og underhvilke omstændigheder de skete. Det er vig-tigt at dette sker hurtigt efter ulykken er sket,for at vigtige oplysninger ikke går tabt.Lad det alene blive en indsamling af fakta,meninger, oplevelser, observationer.Tag eventuelt foto eller tegn en skitse.

Ulykkesanalysen gennemføres når alle væ-sentlige spørgsmål er blevet besvaret og allespørgsmål i ulykkesundersøgelsen er blevetbeskrevet så fyldestgørende som muligt.

Fremgangs-måden

Kortlægningaf kends-gerninger

Opklaring afulykken

422

Forebyggelse af arbejdsskader 7. Arbejdspåvirkninger

Analysen gennemføres systematisk trin fortrin, sådan at man ser på hvad det var derskete og hvorfor det skete. Man kalder ana-lysemetoden for en årsags-konsekvens ana-lyse.

Sikkerhedsgruppen kan gennemføre analyseni et samarbejde og i en dialog. Grundlaget foranalysen er alene de oplysninger, der er ind-samlet ved undersøgelsen.

Når analysen er gennemført trin for trin, kanman gennemgå de enkelte trin for muligeforebyggende foranstaltninger, som villehave forhindret ulykken i at ske. Rækken afforslag til forebyggende foranstaltninger vur-deres og der tages beslutning om, hvilke derskal gennemføres straks og hvilke der skalgennemføres på et senere tidspunkt.

Til sidst fastlægges, hvem der har ansvaretfor at foranstaltningerne bliver gennemførtog tidsterminen herfor, samt hvordan resulta-terne fra hele undersøgelsen og analysen kanindgå i virksomhedens APV- materiale.

På Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dker den nævnte metode beskrevet langt meredetaljeret. Endvidere kan der hos Arbejds-tilsynet rekvireres materiale som beskriverforskellige metoder til undersøgelse og fore-byggelse på: www.nul.arbejdsulykker.dk

Sikre løsnin-ger der fore-bygger

423


• Byggepladsers og lignende arbejdsste-ders indretning. Arbejdsministeriets be-kendtgørelse nr. 1017 med senere æn-dringer.

• Bygherrens pligter, Arbejdsministerietsbekendtgørelse nr. 576.

• Støjgrænser på arbejdspladsen. Arbejds-tilsynets bekendtgørelse nr. 801.

• Tekniske hjælpemidler, indretning af. Ar-bejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 medsenere ændringer.

• Tekniske hjælpemidler, anvendelse af.Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109med senere ændringer.

• Belysning på adgangsveje, transportvejeog færdelsarealer på byggepladser, målingaf. At-anvisning nr. 1.2.0.2.

• Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt,gentaget arbejde. At-vejledning D.3.2.

• Høreværn. At-vejledning D.5.2.• Løft, træk og skub. At-vejledning D.3.1.• Maskiner og maskinanlæg. At-vejledning

B.1.3.• Monotoni. At-meddelelse nr. 4.08.1. • Periodepåbud. At-vejledning F.1.3.• Periodepåbud. At-vejledning F.1.4.• Ryg, nakke- og skulderbesvær. At-med-

delelse nr. 4.10.3. • Stress. At-meddelelse nr. 4.08.3. • Støj. At-vejledning D.6.1.

Lovebekendt-gørelser

At-vejledningerog andrepublikationer

424

Henvisninger 7. Arbejdspåvirkninger

• Vibrationer, helkrop-. At-meddelelse nr.4.06.5.

• Vibrationer, hånd-arm-. At-vejledningD.6.2.

• Belysning og elforsyning på byggepladser.• Ensidigt, gentaget arbejde.• Gipsplader, håndtering af.• Gravearbejde i nærheden af eksisterende

ledningsnet.• Krybekældre, arbejde i eksisterende.• Tekniske hjælpemidler, katalog over

gode.

Materialerfra BAR forBygge &Anlæg

425

Henvisninger7. Arbejdspåvirkninger

Documents

Ergonomi Ergonomi betyder tilpasning af arbejdsfor-