Upload
det-sorte-bureau
View
137
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Tidligere esbjergensisk kulturmagasin.
Citation preview
- Billetsalg 76 10 90 10 Se mere på www.mhe.dk
MUSIKHUSET ESBJERG
Lørdag den 19. maj 2007 kl. 20.00
n
ø
r
r
e
g
a
d
e
Nørregade 73, 6700 Esbjerg, tlf. 75 12 28 66www.guldbageren.dk
Der bor en bager i Nørregade...Friskbagte brød og kagerSpændende fastfood- hele dagen!
MÅNEDENS INDHOLD
06 MÅNEDENS MENINGBrobygning
08 JEANNE BOELSpørgsmål & Svar
11 POUL THERKELSENFanøs nye turistchef
16 JERRY LUCENAKunsten med bolden
26 UFFE HOLMEn drengerøvs bekendelser
28 THE DUBLINERSDet irske guldbryllup
30 ROCAZINOFirserne kalder igen
32 BYENS FILMSpider-man 3
33 BYENS LIV:Esbjerg 60’er festival
34 BYENS LIV:Tobakskuller, Blueskabyssen
35 BYENS LIV:Michael Falch og Boat Man Love
36 BYENS LIV:Nordstrøm og Moi Caprice
37 BYENS LIV:Casper og de Venlige Venner, Natasja and the Ragga Pack
38 BYENS TILBUDMajs kulturtilbud
*ESPRESSO 08 05
>> Det gør jo en hel del forskel, om lokalbefolkningen smiler til turisterne, når de er
nede at hente morgenbrød,eller de kaster sten efter dem.
Poul Therkelsen//11
Udgiver
MOCHA MEDIA I/S
Peder Skrams Gade 11, 1
6700 Esbjerg
tlf. 60 88 44 33 // 60 88 66 33
cvr: 27 61 92 07
Ansvarshavende redaktør
Fjodor Pedersen
60 88 66 33
Skribenter
Morten Brodde, Katrine Holm
Larsen, Karin Charity Søkilde,
Peter Jes Køhler
Layout
Anders Ager
Fotografer
Red Star Photo:
Ole Joern
Robert Attermann
ForsideJerry LucenaFOTOGRAF: Ole Joern
AnnoncesalgSyddansk MarketingJan [email protected] 55 65 76
Oplag: 36.500
Distribution
Team Spirit Management
Tryk
MoraviaPress, Breclâv, Tjekkiet
ISSN: 1901-886X
Næste nummer uddeles i
perioden 25. maj - 3. juni
De i bladet nævnte priser er vejle-dende, og redaktionen påtager sigintet ansvar for eventuelle fejl.Artikler, billeder og annoncer måikke eftertrykkes uden skriftlig tilla-delse fra Mocha Media I/S.
Forrige år kom en socialdemokratisk byråds-
kandidat i kraftig modvind, da han op til valget
i 2005 foreslog at bygge en bro fra Esbjerg til
Fanø. Hverken på øen eller i Esbjerg kunne
man se fornuft i et sådant projekt.
'Forbilledlige vestjyder' kunne man tænke, hvis
man som mig er mere til sejlture end til broer.
Men generelt så er vi vilde med broer i det
her land. I hvert fald kræver enorme projekter
gang på gang stor opmærksomhed. Senest har
en bro imellem Kalundborg og Århus skabt en
del større overskrifter. En borgmester fra
Langeland mente derimod at bæltet imellem
Langeland og Lolland ville være et langt mere
fornuftigt sted at bygge bro. Disse to potentiel-
le byggerier er affødt af tyskernes manglende
vilje til at sætte skub i planerne omkring
Fehmernbroen, der skulle forbinde Lolland med
det nordlige Tyskland.
For en bro eller to - det ska' vi da ha'!
Det endda selvom prognoser siger at trafikken
over Fehmernbæltet egentligt kun vil stige fra
6000 til 9000 biler om dagen inden for tyve år,
og at man i dag kan krydse bæltet på blot tre
kvarter. Men 40 milliarder kroner for et sådant
monument, for et evigt vartegn, og ikke mindst
en stolt skohandler - det er da det hele værd.
Og måske der også ville blive råd til de mange
kilometer nye togskinner, hvis skohandleren i
sin iver efter broer, også lige husker at sælge
sit statsrederi inden han fratager det grundla-
get for at indsejle i Gedser, Rødby, Rostock,
Puttgarden, Århus, Sjællands Odde,
Kalundborg, Tårs, Spodsbjerg, Nordby og
Esbjerg.
Det ville være rart om alle disse luftkasteller
og faste forbindelser ville afføde større ind-
byrdes forståelse for hinandens forskellighe-
der. Hverken tolerencen eller fordommene
over for svenskerne har forandret sig ret
meget, i forhold til før opførelsen af
Øresundsbron - tværtimod er vi nærmest ble-
vet mere på vagt, og mindre modtagelige for
fremmede input, igennem det sidste tiår.
At bygge en bro er let. At bygge bro er
svært. Kunne de mange broer være et udslag
for hvor gode vi var til at bygge bro imellem
hinanden, til vores gæster, til vores naboer, og
fra menigmand til magthavere ville de have en
enorm symbolsk betydning. Desværre kommer
vi bro for bro ikke tættere på hinanden, men
snarere tværtimod.
Bevares; det kan ikke være romantik det
hele. Jeg ved da godt at hele brobygningshy-
steriet handler om effektivitet i et moderne
samfund. En bro over Kattegat ville nok kon-
centrere endnu flere ting omkring Århus og
København, og Esbjerg-området ville blive
endnu mindre attraktivt at placere sig i, end
det allerede er i forvejen. Og så alligevel; for
når man har bygget broer over både
Langelandsbæltet, Fehmernbæltet og
Kattegat, så kan det næste vel kun blive en
bro fra Esbjerg over Fanø til England?
Bro, bro brille...
MÅNEDENS MENING: BROBYGNING
TEKST: FJODOR PEDERSEN
Fjodor Pedersen, ans. redaktø[email protected]
06 *ESPRESSO 08
BIRKKJÆRLÆGEEKSAMINERET KOSMETOLOG
ENGLANDSGADE 16, 6700 ESBJERGTELEFON: 7545 6700
MANDAG LUKKETTIRSDAG 09.00 - 16.30ONSDAG 12.00 - 18.00TORSDAG 09.00 - 16.30FREDAG 09.00 - 16.00LØRDAG EFTER AFTALESØNDAG LUKKET
ANSIGTSBEHANDLINGER - MANI-/PEDICURE - HÅRFJERNING - VIPPER & BRYN - MAKE-UP
&
*ESPRESSO 08 09
Du har været aktiv på de skrå brædder i mange år, men hvornår for-
nemmer du selv at du fik dit folkelige gennembrud?
Det har jeg vel fået i 1994 i forbindelse med den første julekalender
om nissen Pyrus. Der er jo ikke noget som at komme ind i folks stuer
hver aften klokken halv otte i hele december måned, som booster
bevidstheden hos folk.
Du har haft biroller i en håndfuld spillefilm, men er mest kendt fra
dine revy- og teatermedvirkender. Får vi nogensinde dig at se i en film-
hovedrolle?
Nej, det tror jeg ikke vi gør. Jeg mener heller ikke jeg har min force
som filmskuespiller, men helt klart at min styrke er som teatersku-
espiller.
Kan man ikke være bange for at blive sat i bås, når man medvirker i
fire julekalendere?
Altid! Det er jo altid en afvejelse, og man skal tænke sig om inden man
siger ja til noget. Den her "lige nu og her"-eksponering ved man ikke
hvad fører med sig. Den kan føre noget godt med sig, som i mit tilfæl-
de, men der er sikkert også mange beviser for det modsatte. Så man
skal tænke sig om, inden man siger ja.
Revy, teater, film eller tv. Hvad synes du selv er det sjoveste at lave?
Jeg er generelt glad for at spille teater. Jeg sætter teater og revy under
i samme kategori, for det er det samme rum det foregår i, og med et
levende publikum foran sig. Jeg kan godt lide at dem man spiller for,
dem kan fornemme i lokalet, så jeg er meget glad for at spille teater.
Jeg var også glad for at spille julekalender, men jeg synes at tingene
lever godt af, at man får en levende respons.
Du laver mad på teaterskibet Café Liva og deltager i madprogrammer
på tv. Skulle du ikke have været kok?
Øhm... nej, efter jeg havde restaurant selv har jeg virkeligt fået respekt
for dem der står i køkkenet, og driver restaurationsvirksomhed. Her
handler det virkeligt om hårdt arbejde. Jeg kan sige så meget som at
det jeg var bedst til, og det jeg lavede mindst af, da jeg havde restau-
rant, det var at lave mad. Så jeg holder mig til de mere private former,
og så at få lov på tv engang imellem.
Hvordan adskiller Tobakskuller sig fra de andre byrevyer du er med i?
Den ligner jo nogle revyer, og er helt anderledes end andre revyer.
Generelt kan man jo sige at når folk siger at de ikke bryder sig om
BYENS SHOW: JEANNE BOEL
revy, altså... prøv at hør her: revy er jo ikke én ting, revy er jo mange
ting, revy har mange ansigter. Revy er meget de mennesker der er sat
sammen om at lave den. Når man starter er der jo ikke skrevet en
tekst endnu, så derfor bliver den formet af de mennesker der er med,
og bliver dyrket på stedet af de folk der arrangerer den. Den vil altid
afspejle de mennesker der er med. Jeg synes at Tobakskuller har en
god blanding af at være fjollet, og at have noget på hjertet samtidigt.
Mange af vores tekster har en holding, og en kant og en mening, sam-
tidigt med at vi synes det er sjovt bare at gå efter det fjollede. Det
synes jeg i virkeligheden er det fedeste ved revy; at man får lov at
blande de to ting.
Fire ud af fem gange har du været med i Tobakskuller. Hvorfor holdt
du det ene års pause?
Det gjorde jeg fordi jeg synes at man ikke skal gro fast. Man skal ud at
opleve nogle andre steder, og nogle andre mennesker, så man ser en
ny vinkel på tingene, man ikke selv havde tænkt på. Alle bassiner skal
have frisk vand, ellers dør de, og så ender det med at det er de samme
ting der bliver lavet på den samme måde, som man gjorde sidste år, og
forrige år, og året før. Så det er altid meget godt at have en lille
udskiftning, så man stadigt har en bruttotrup, og så plukker lidt nyt
ind i den.
Tror du at man formår at bevare den samme interesse for Tobakskuller
i årene fremover?
Jeg tror at den er kommet for at blive. Den har vist at der år for år er
et stigende publikum. Flere og flere der ser forestillingen, og flere og
flere opsætninger. Vi er også blevet mere ambitiøse omkring scenogra-
fi og kostumer. Jeg har svært ved at se at Esbjerg ikke skulle beholde
sin revy i mange, mange år frem - men alt handler jo om økonomi.
I 2009 er det 30 år siden du som 18-årig debuterede i farcen 'Tak, så
er det nok for i aften!' Hvordan skal det jubilæum fejres?
Det tror jeg sgu' ikke skal fejres! Sidst jeg havde et jubilæum gik det
først op for mig på selve aftenen, hvor mine kolleger på teateret holdt
en lille komsammen for mig, og havde købt en stor buket blomster til
mig. Det synes jeg var utroligt sødt af dem, men jeg tror ikke at min
generation på den måde fejrer jubilæum på samme måde som ældre
generationer. Det var jo også dengang at man var i et firma i 40 og 50
år, og det er man jo ikke længere, så jeg tror at jubilæer er sådan
noget der lige så stille glider ud. Så jeg har ikke tænkt mig at jeg skal
helligholde dagen på nogen måde.
Hvor absurd synes du egentligt det er, hvis man snart ikke længere må
ryge på et sted man kalder for Tobakken?
Haha, jo, jeg synes det er meget absurd at man ikke må det, så jeg ved
slet ikke hvordan jeg skal komme igennem sommeren, men sådan er
det jo desværre. Så må man jo gå udenfor. Jeg har tænkt meget over
om man er indenfor eller udenfor, hvis man læner sig ud af vinduet, så
mere end halvtreds procent af kroppen er uden for vinduet. Som ryger,
må man jo sno sig, i disse tider!
Spørgsmål Svar: Jeanne BoelTEKST: FJODOR PEDERSEN
Jeanne Boel, født i 1961, og bosat i Charlottenlund.Medvirker for fjerde gang ud af fem mulige i den årligt tilba-gevendende Esbjerg-revy 'Tobakskuller', som spilles 21gange imellem den 23. maj og 16. juni på Tobakken.
FOTO
GRAF:SU
NE BO
RG
ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKELSEN
Midt i den Fanø'ske ferieidyl, helt ned til færgen og smuk forårssolned-
gang over molen, befinder sig et lille stråtækt hus, Fanø Turistbureau.
Den nyansatte turistchef Poul Therkelsen er med sine 50 år en meget
berejst herre, der efter at være blevet uddannet som cand. mag. ved
Århus Universitet i 1985 blandt andet har arbejdet en årrække med
turisme i Blåvandshuk Kommune og endda på Grønland.
- Da jeg var færdig på universitetet var der ikke mange jobs for huma-
nister, så jeg tog et job på et erhvervskontor i Skanderborg. I 1990
blev jeg så tilbudt et job som erhvervschef for Blåvandshuk Kommune,
fortæller Therkelsen.
Det var hér Poul Therkelsen fik sit første møde med turismen, der fra
nu af skulle blive en væsentlig del af hans dagligdag. Turistchefen for-
klarer, at han til daglig ikke er involveret i den individuelle turists
ferieophold, men derimod arbejder med et turistområde, som var det
en virksomhed:
- Turisme er et produkt, der skal sælges, ligesom alt andet, og det er
derfor vigtigt at forstå, at man som beboer i et turistområde også er
en del af feriegæstens oplevelser, når de er på besøg et sted: Det gør
jo en hel del forskel, om lokalbefolkningen smiler til turisterne, når de
er nede at hente morgenbrød, eller de kaster sten efter dem, siger han
med et smil på læben.
Forandring fryderI 1996 blev Poul tilbudt en stilling som erhvervschef i den Grønlandske
by Maniitsoq, der på dansk kaldes Sukkertoppen. Det var et tilbud >>>
TEKST: KARIN CHARITY SØKILDE FOTOS: ROBERT ATTERMAN//RED STAR PHOTO
Han er født i Brabrand, opvokset i Boris i Vestjylland, hararbejdet adskillige år på Grønland, har kone og børn påLanzarote, og bor og arbejder nu på Fanø. Han har haft ethektisk liv, og det stopper ikke, selvom han har rundet de50. Poul Therkelsen er Fanøs nye turistchef.
Fra Sukkertoppen tilsolskinsøen
*ESPRESSO 08 11
ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKELSEN
12 *ESPRESSO 08
-forsat fra side 11han ikke kunne sige nej til, og det begrunder han således:
- Man skal ikke hænge fast på et ståsted for længe, for verden foran-
drer sig hele tiden. Man er nødt til konstant at bryde sin vanetænkning
og prøve noget nyt.
Så den 39-årige Poul Therkelsen pakkede alt hvad han havde, og
flyttede til Grønland. Han fortæller, at det var et fantastisk sted at bo,
og hvis man havde ambitionerne og modet på at føre dem ud i livet, så
var der helt sikkert grobund for dem her. Han blev selv ikke blot
erhvervschef, men også meget involveret i de private virksomheder.
Efter blot et års tid fandt han sig selv i direktørstolen for et rederi, der
arrangerede guidede bådsudflugter og kajakture. Lidt senere blev han
også bestyrelsesformand for et værft i byen, så han havde nok at se til.
Det var også her, han fik muligheden for at arrangere "heli-skiing", off-
pist skiture med en guide, i et område, hvor skilifter ikke er en realitet,
og man derfor må flyve med helikopter til udgangspunktet. >>>
ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKHELSEN
tog sin start d. 1. marts i år. Det er en rabat-
ordning til flere butikker og attraktioner både
i Esbjerg og på Fanø. Det er et kort, der giver
rabat på blandt andet adskillige af Fanøs
museer, og det kan foreløbigt kun købes på
øen, men Poul Therkelsen selv mener ikke, der
går længe, før kortet også kan anskaffes i
Esbjerg.
- Kortet kan købes på dags-, uges-, måneds-
og årsbasis, og der er naturligvis rabatter for
både seniorer og unge op til 20 år. Vi forsøger
jo at favne så bredt som muligt med vores til-
bud, og dette er én af mulighederne, for at få
flere, både lokale og turister, med til kulturelle
arrangementer og attraktioner, fortæller
Therkelsen.
Fanø er mere end turismeSelvom Fanø bliver rost i store ord, så bør
man ikke hvile på laurbærrene, og det er
bestemt heller ikke intentionen:
- Fanø har et meget specielt miljø med de
meget gamle huse, den typiske brede
Vesterhavsstrand og sommerhusområderne,
men vi har også en ekstra dimension qua
vores mange kulturelle aktiviteter. Vi bør
kunne tiltrække mere end turister! Dermed
ikke sagt, at vi ikke ønsker de tyske turister,
dem har vi bestemt også brug for, men der er
så meget mere her, at man også skal tage til
Fanø for at få almene kulturelle oplevelser i
hverdagen.
På spørgsmålet om, hvorvidt man skulle
bygge et aktivitetscenter og starte noget nyt
som aktiv ferie, mener Poul Therkelsen, at det
ville være overflødigt:
- Vi skal tage udgangspunkt i det vi allerede
har, og så bare markedsføre det noget bedre.
Vi skal videreudvikle den kultur, vi allerede er
indehavere af.
Visionerne for fremtiden er der heller ikke
mangel på. Ved turist- og erhvevsforeningens
årlige generalforsamling udtalte Poul
Therkelsen:
- Vi skal gøre os til Vestkystens bedste og mest
eksklusive feriested. Der er jo ingen grund til
falsk beskedenhed, for vi har forudsætninger-
ne.
Der lægges heller ikke skjul på, at det er
turismen, der er Fanøs puls:
- ...og den er bestemt et afgørende element i
den fortsatte udvikling, for uden turisme var
der ikke ret meget Fanø, fortsætter den ambi-
tiøse herre.
Han mener også, at Fanø og Esbjerg tilsam-
men udgør en uundgåelig dualisme i forhold
til turisme. Det tætte samarbejde er simpelt-
hen nødvendigt, når det handler om at lokke
flere turister til, for de hjælper henholdsvis
med øge opmærksomheden omkring hinan-
den.*
- fortsat fra side 12 Sukkertoppen, der er venskabsby med
Esbjerg, har også været værtsby for flere
besøg af esbjergensiske embedsmænd og poli-
tikere, og det har ved disse lejligheder været
erhvevschefen, der har vist rundt. Esbjerg og
Fanø har altså ikke været ukendte områder for
Poul Therkelsen.
Fanø eller de kanariske øer?I slutningen af 2006 var det tid at forlade
Grønland, efter at have solgt sit lille turistsel-
skab i Jakobshavn, hvor østjyden i mellemti-
den kortvarigt havde slået rødder. Det var nu
meningen, at han ville flytte til de Kanariske
Øer, nærmere betegnet Lanzarote, hvor hans
kone Sylvia på 47 og datteren Alexandra, 13,
har boet siden 2002. Men lige som flyttekas-
serne var ved at blive pakket, hørte Poul
Therkelsen fra nogle bekendte på Fanø, at stil-
lingen som turistchef var blevet ledig, så en
ansøgning blev sendt, og stillingen var hans.
Nu flytter konen og datteren i stedet til
Danmark efter sommerferien, hvor Alexandra
så skal begynde i dansk skole.
Man kan som beboer i Vestjylland på grå for-
årsregnvejrsdage måske undre sig over valget,
når nu de Kanariske Øer var en reel mulighed,
men Poul Therkelsen roser Fanø:
- Det er et dejligt, lille og meget nært samfund
med masser af kultur! Her er en overflod af
musik og kunst, aktivitetsniveauet her er eks-
tremt højt, ja, man kan sige at her næsten er
et bohemeagtigt miljø. Derudover har man jo
storbyens fordele sammenblandet med natu-
ren, og så al den historie, der er her.
Man er ikke et sekund i tvivl om, at der hos
den nye turistchef er et enormt engagement
og en fascination for øens atmosfære. Han for-
tæller også, at han mener øen er indehaver af
en åbenhed, som mange andre landsbysam-
fund måske ikke har. Han tror, dette måske
stammer helt tilbage fra dengang, hvor Fanø
var meget præget af søfarten, og derfor havde
mange anderledes kulturer tæt inde på livet.
Fanø for VIP'sDer er da også sket noget helt nyt, siden
turistchefstolens ejermand har skiftet navn.
VIP-KO, nærmere betegnet de lokale ø-boere
Yvonne Sørensen og Birgit Nielsen, var initia-
tivtagerne bag Fanøs helt nye VIP-kort, der
*ESPRESSO 08 15
>> Vi skal gøre os til
Vestkystens bedste og
mest eksklusive feriested.
Der er jo ingen grund til
falsk beskedenhed, for vi
har forudsætningerne.
16 *ESPRESSO 08
- Jerry Lucena er interesseret i kunst. Jeg så
ham i hvert fald til en fernisering på kunstmu-
seet, sagde en kollega til mig, og foreslog om
ikke der kunne komme en spændende artikel
ud af det.
Da det jo altid er spændende at bryde ram-
merne, og sætte nogle nye, mere overraskende,
omkring en i forvejen kendt person, så skulle
det da næsten have en chance.
Heldigvis var fodboldspilleren med på idéen.
Efter vores korte telefonsamtale, hvor tid og
sted aftaltes, stod jeg godtnok med en fornem-
melse af, at manden jeg netop havde talt med,
måske i virkeligheden ikke var så fandens
interesseret i kunst og kunstmuseer, som min
kollega ellers havde bebudet over for mig.
- Men det kan vi da godt prøve, havde Lucena
sagt.
- Jamen så prøver vi det, havde jeg svaret, og
lod min usikkerhed over for hele den kommen-
de seance, dominere de fleste af mine tanker i
det kommende døgns tid.
Kunst er ikke min stærkeste side. I hvert fald
har jeg aldrig forsøgt at gøre mig klog på det,
og er meget tøvende, hvis jeg bliver nødt til at
forsøge at sætte ord på de indtryk jeg får, af at
opleve det. Direkte adspurgt vil jeg mene, at
jeg igennem min glorværdige fodboldkarriere i
Serie 5 og 6 føler mig langt mere hjemme i et
straffesparksfelt, end på et kunstmuseums
bonede gulve. Alt andet lige så var vi nok to,
der havde det nogenlunde sådan.
Lidt gonzo-agtigUden nogen form for forberedelse, og med en
indstilling om at lade skæbnen sætte dagsor-
denen for mit første besøg på Esbjerg
Kunstmuseum i alt for mange år, stillede jeg
mig en onsdag formiddag til rette uden for
indgangen til det anerkendte kunstmuseum.
På trods af at det kun koster 200 kroner om
året for et husstandsmedlemskab - 125 for
pensionister og studerende - har jeg aldrig
fået mig meldt ind i Esbjerg Kunstforening. Et
medlemskab giver gratis adgang for sig selv
og sine venner - og man modtager informatio-
ner fra foreningen. Forbilledlige 1000 menne-
sker er faktisk medlemmer, hvilket er meget i
forhold til byens indbyggertal.
Nå, men billedligt talt stod jeg her med ryg-
gen mod muren. Efter få minutters venten
dukker Jerry Lucena op. Afslappet påklædt og
høfligt hilsende.
Inde på museet tager museumsinspektør
Christiane Finsen imod to af dagens gæster.
Jeg beder hende vise os noget "moderne og
abstrakt kunst". Det var det, som Lucena
havde mest smag for, nåede han at fortælle,
imens vi var gået igennem døren.
Op ad trapperne, og til højre. Flere hundrede
snore i fire-fem forskellige farver er spændt
ud imellem væggene i korridoren, der leder
ind til udstillingerne.
- Værsgo', siger museumsinspektøren, smiler,
og peger ind i rummet. Synet af snore, der
nærmest dækker rummet fra gulv til loft, og
fra væg til væg, var ikke just, hvad jeg havde
ventet at blive introduceret for. Også Lucena
har svært ved at finde en grimasse der helt
passer til situationen, men får reddet situatio-
nen for os begge, og fortæller at væggene kun
var forbundet med en enkelt snor, da han var
til ferniseringen der åbnede udstillingen.
Jeg har stadigt ikke helt fået samlet mig
oven på mødet med det utraditionelle værk,
men forsøger mig med, at det da ikke vil være
let for kørestolsbrugere eller folk med barne-
vogn. Det ville nu nok kunne lade sig gøre, for-
sikrer Christiane Finsen mig om, og tager også
pænt imod mit forslag om at vi da skulle have
medbragt en saks:
- Det må man gerne. Værket er interaktivt og
udvikles af brugerne. Man må trække en snor,
>>>
BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA
Ud af rammerne: En tur på kunstmu-seum med en SAS-ligaspiller lyder somto verdener, der mødes. For JerryLucenas vedkommende er det doglangt fra første gang. I inspirerende ogrolige omgivelser blev det til en snakom blandt andet kunst, journalister ogfodbold.
Farver,ferniseringog fodbold
TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTO: OLE JOERN/RED STAR PHOTO
*ESPRESSO 08 17
BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA
fortæller Christiane Finsen om tankerne bag.
- Meget tankevækkende, konkluderer Jerry
Lucena, og fortæller at han også i forbindelse
med ferniseringen på udstillingen havde stud-
set en del ved den utraditionelle installation.
Man kan sige at det hele egentligt bliver
meget godt bundet sammen. Min gonzo-repor-
tage vil også udvikle sig af det der tilfældigvis
kommer på tale, og hvad der ellers sker denne
dag på kunstmuseet. De involverede er med til
at forme produktet, og mon ikke der alligevel
vil blive skabt en rød tråd igennem det hele?
Eller blå, eller gul, eller grøn.
Gonzo-journalistik er en journalistisk genre,
som internationalt mest er kendt som den
Hunter S. Thompson ofte skrev i. I Danmark er
Morten Sabroe og Ekstra Bladets bagsideskri-
bent, Michael Jeppesen, nok de mest kendte
eksponenter for gonzo-journalistik. Gonzo gør
op med idéen om, at man kun kan nå frem til
sande fremstillinger af begivenhederne ved at
følge strikse journalistiske standarder. Artikler
i gonzo-genren er ofte bygget op om en for-
tælling i reportageform. De normale standar-
der for akkuratesse og saglighed bliver skub-
bet i baggrunden til fordel for skildringen af
stemninger og skæve vinkler, ofte med journa-
listens egen placering i situationen som omd-
rejningspunkt.
- Men vil du have mig til at fortælle lidt om de
forskellige kunstnere og værker? Jeg ved ikke
helt hvad du havde tænkt, siger Christiane
Finsen til mig, da vi er kommet igennem de
mange snore.
- Næe, det ved jeg heller ikke helt, svarer jeg
ærligt, og får udløst et lille grin i forsamlin-
gen.
Fodboldfremtid og fascinationJerry Lucena og jeg fortsætter alene ind i
udstillingen, og her falder snakken hurtigt på
den fodboldmæssige fremtid, for den 26-årige
fodboldspiller:
- Der er ikke så meget der holder mig tilbage i
Esbjerg. Der har været stor udskiftning i trup-
pen, og jeg er den eneste der er tilbage af os
>>>
- fortsat fra side 17eller fjerne en anden. Eller trævle det hele op.
Det er helt op til gæsterne.
På venstre side af væggen er der sort på
hvidt opmalet en række af Esbjergs mest
kendte vej- og gadenavne. På den anden side
er der skrevet en række følelsesbetonede ord,
som så forbindes af snore, der kan udgøre
alverdens sammenhængende betydninger.
Som at bygge bro på både det lille og store
plan.
Karoline H. Larsen er kunstneren bag vær-
ket, og som en happening gjorde hun og
Esbjerg Kunstmuseum opmærksom på udstil-
lingen, ved at føre den ned på Torvet en lør-
dag formiddag. Her spændtes cirka fem kilo-
meter snore ud over den store plads, og folk
måtte finde på alternative måder for at
komme forbi.
- Det bryder vanetænkningen, og man bliver
udfordret. Det er heller ikke en tilfældighed at
vi har placeret det her i indgangsrummet. Hvis
man vil videre er man nødt til at kravle over
eller under, eller på anden måde komme forbi,
*ESPRESSO 08 19
>> Vi kan stadigvæk stå og
glæde os over at have købt
et flot maleri. Men der er
ikke noget der slår glæden
ved at vinde en fodbold-
kamp!
>> Jeg er en tænksom
fodboldspiller. Jeg tænker
meget over løsninger på
banen, og det synes jeg er
en god force at have.
BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA
*ESPRESSO 08 23
Hvad synes du om stemningen og atmosfærenher, Jerry?- Til ferniseringer synes jeg det er rigtigt hyg-
geligt. De er åbne for alle. Der er mange men-
nesker, og en rigtig god stemning. Man går
rundt og hygger sig med et glas rødvin og
sådan lidt, det kan jeg godt lide. Når man går
rundt alene, som nu, så tænker man lidt mere
over billederne, tror jeg. Der er noget mere ro
til fordybelse, som man jo nok også normalt
forbinder med museer.
Det står i stor kontrast til et fodboldstadionmed 10.000 tilskuere, ikke?- Jo, man er ikke så mange, og går rundt stille
og roligt, og malerierne kan være med til at
sætte nogle tanker i gang omkring tingene og
livet. Fodbold er noget mere enkelt; 22 men-
nesker på en bane der kæmper om en bold.
Selvfølgeligt er fodbold ikke så enkelt, men et
maleri er heller ikke bare et lærred med noget
maling på. Der ligger mange tanker bag, og
det er spændende at forsøge at finde ind til de
tanker som kunstneren har haft omkring det.
Det er også derfor det er spændende at gå til
ferniseringer, hvor man kan møde kunstnerne,
og høre om nogle af tankerne bag, fortæller
Lucena, og ødelægger med det argument for-
dommen om at det bare er noget man kom-
mer til, for at være kendt med de kendte.
Filippinerne og penslerneFerniseringerne blev Jerry Lucena introduce-
ret til af en bekendt, journalisten Bo
Bechsgaard fra DR Esbjerg. Siden da har
Lucena, og ikke mindst kæresten Maria fået
stimuleret interessen for besøgene på kunst-
museet. Marias søster er selv aktiv med pens-
lerne, og går og pønser på at åbne sit eget
galleri i Varde, siger Jerry Lucena, og fortæller
at søsteren har foretaget mange bestillingsop-
gaver fra ham og kæresten, så der ofte er ble-
vet skiftet ud i malerierne derhjemme.
Tanken om selv at forsøge sig ud i kunstens
verden har da også strejfet Lucena:
- Men så gik der to sekunder, og så var der en
anden tanke der sagde nej…
Han fortæller dog at holdkammeraten Lars
Christian Nielsen, der længe har været lang-
tidsskadet, blandt andet har brugt tiden på at
eksperimentere lidt med nogle pensler og lær-
reder. Men bortset fra 'LC' deles interessen for
kunst ikke umiddelbart af andre af medspiller-
ne.
Heller ikke golfen bliver dyrket i så høj grad
som tidligere:
- Efter min faste golfmakker og ven, Jan
Kristiansen forlod os, så har jeg faktisk slet
ikke fået spillet. Og det ved jeg også at han
heller ikke rigtigt har, fortæller Jerry Lucena.
Vi passerer seks tegninger i rammer, der alle
forestiller cirkler, men dog adskiller sig fra
hinanden ved at have forskellige mønstre
indeni. Jeg peger på dem og siger:
- Se, der er bolde…
- Jaeh… ah, det er der ikke så meget i det der,
svarer Lucena om Olafur Eliassons kultegnin-
ger, der er fra 1999, og slet og ret hedder
'Tegninger'. De er alle udført på skibet
Haraldur ved ishavet nordvest for Island. Om
bord på Haraldur har Eliasson lagt en metal-
kugle indfarvet med tryksværte i en dertil
konstrueret "kasse" i skibets bund. I definere-
de tidsintervaller på ti sekunder har kuglen
aftegnet skibets, og dermed havets, bevægel-
ser på papir i bunden af kassen. Informationen
kommer igen fra Christiane Finsen, og måske
Lucena ved sit næste besøg på museet lige vil
kigge på tegningerne en ekstra gang - nu han
har fået historien bag. Hvis han da læser det
her, naturligvis.
Når fodboldkarrieren en dag er slut, håber
Jerry Lucena, der har en htx-uddannelse bag
sig, på at kunne starte sin egen virksomhed,
men det ville heller ikke være fremmed for
ham at gå i pædagogikkens retning:
- Min mor er pædagog, så det kunne også godt
gå i den retning.Hvad laver din far?- Min far arbejder på havnen, men var skibs-
kok i mange år indtil han mødte min mor, og
slog sig ned i Esbjerg. Han kommer oprindeligt
fra Filippinerne, hvor jeg også har en store-
bror nede. Jeg var faktisk dernede så sent som
i vinters, fortæller Lucena.
Anonymitet og medierDen ellers rolige midtbanespiller bliver mere
og mere snakkesaglig. Han er kendt som det
stille gemyt - i hvert fald indenfor fodboldba-
nens kridtstreger.
- Jeg er en tænksom fodboldspiller. Jeg tænker
meget over løsninger på banen, og det synes
jeg er en god force at have. Jeg er ikke den
der råber højest, og det bliver jeg nok heller
aldrig. Det er nok også fordi jeg er meget tæn-
kende, og meget stille af mig. Men selvfølge-
ligt er der nogle ting man kan blive hidsig
over, og så siger jeg det også, fortæller
>>>
- fortsat fra side 18der vandt U21-DM over Brøndby i 1999. Måske
vi er 3-4 tilbage fra det hold der fik Superliga-
bronze i 2004. Man kommer til at trænge til
luftforandring efter så mange år, og jeg vil da
være ked af at stoppe som 35-årig, og ikke
have prøvet at spille andre steder end i EfB,
fortæller Lucena om sine bevæggrunde for at
søge væk til sommer.
- Og gerne til udlandet. Mest for at få den
oplevelse med, fortæller han videre, selvom
han på rygteplan senest er blevet sat i forbin-
delse med en genforening med træner Ove
Pedersen i AGF.
- Jeg har ikke skrevet under på noget endnu,
men der skal ske noget i løbet af maj måned,
fortæller Lucena, så jeg undlader at stikke til
Århus-rygterne, og bringer ikke en snak om
Århus' prangende kunstmuseum, ARoS, på
banen, selvom jeg havde tænkt på det på for-
hånd. Men for lige at skifte spor:
Hvad skal kunst gøre for dig?- Gøre for mig?!
Ja, virke på dig? Eller hvad skal du få ud af atkigge på det?- Jeg kan godt lide når det ser godt ud, og er
med til at skabe en helhed i et rum, så det
spiller sammen med de øvrige ting.
Jamen man siger jo at kunst gerne skal bryde,så det ikke bare bliver kedelig dekoration?- Ja, men det er også det. At det netop bryder
er også med til at skabe et spil i et rum, og er
med til at få rummet til at udgøre en helhed.
God kunst er når man kan blive ved med atfinde nye dybder i det?- Ja, jeg kan godt lide at fordybe mig i det, og
blive ved med at finde nye ting i noget. Eller
hvis man står nogle stykker og kigger på et
maleri, og en så pludseligt finder noget nyt,
som man ikke selv havde set. Det er meget
sjovt.
Vi fortsætter rundt i udstillingen, hvor vi
først mødes af nogle skilderier, der måske er
lige store nok til at man kan have dem hæn-
gende hjemme i stuen. Forbi dem peger min
ledsager et billede ud:
- Jeg kan godt lide sådan noget computerlavet
kunst. Animationskunst. Hvad var det vi fandt
sidst… Jo, kikkerten der er i virkeligheden en
ølflaske, og fuglene og menneskerne går på en
måde ud i et, forklarer Lucena.
Billedet er skabt af Peter Holst Henckel i
2006 og hedder 'Explaining Distance to a
Child'. Den samlede billedserie bærer titlen
'Explaining ... to a Child', fortæller Christiane
Finsen mig senere på dagen.
BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA
24 *ESPRESSO 08
- fortsat fra side 23Lucena, og holder en lille kunstpause, før klichéen kommer:
- Jeg har altid gået ind for at lade fødderne tale, i stedet for at råbe.
Det synes jeg en spiller som Michael Laudrup er et fremragende
eksempel på. Der er nogle der har behov for at råbe og skrige, for at
de føler at de er med i en kamp. Men dem er der også brug for, og
man er heldigvis forskellige på sådan et hold.
Hvordan er det at blive betegnet som den "anonyme arbejdsmand"?- Jae… det er jo desværre lidt ærgerligt. Som regel lægger man jo mest
mærke til dem der scorer målene, og så kan man godt gå hen og blive
lidt anonym, selvom man alligevel kan have stor betydning for holdet.
Men efterhånden som man har spillet mange kampe, så ved de fleste
hvem man er. Ind imellem kan man da godt irritere sig en smule over
at have gjort mere og lavet bedre ting, men alligevel er det nogle
andre der bliver lagt mærke til. Men sådan er den sport her, og man
ved at det ikke er de samme ting man lægger mærke til uden for
banen, som inden for, fortæller Lucena, der har spillet over 240 kampe
i den blå/hvide Esbjerg-trøje.
Derudover er det blevet til to optrædener på ligalandsholdet, og to
på U/21-landsholdet, siden han en forårsdag i 1999 fik sin førsteholds-
debut imod Brønshøj. For øvrigt i en sæson der endte med oprykning
for esbjergenserne.
Men det er vel tit medierne der bestemmer hvem der skal haveopmærksomheden?- Ja, medierne kigger efter mål, og sådan er det. Det ved man efter-
hånden. Jeg synes ikke at de altid er lige gode til at bedømme kampe-
ne. Sådan er det jo når der er så mange forskellige medier og aviser
der skal vurdere kampene, og den ene har tit en holdning i øst, og den
anden i en hel anden retning. Det synes jeg er lidt sjovt, at de kan tage
så meget fejl af hinanden nogle gange. Nogle gange kan vi godt sidde
og grine lidt over det, og tænke om det mon er en helt anden kamp
han har set, eller hvad det er. Men jeg tror også det er svært for jour-
nalister. De skal jo have en neutral rolle, men det er sgu' ikke altid let
hvis man har en forkærlighed for nogle hold, eller nogle enkelte spille-
re. Så kan det være svært at give en dårlig karakter. Jeg ville i hvert
fald nødigt være den der skulle stå og give karakterer til alle SAS-liga-
spillere hver uge, fortæller Lucena, og fortsætter:
- Journalisten ved jo heller ikke altid hvad han skal lægge mærke til.
Man kan godt udfylde trænerens rolle, og få et 13-tal af ham, men så
kun få et sekstal af journalisten, men heldigvis er det jo den fra træne-
ren der gælder.
Har du været træt af at svare på spørgsmål omkring din fremtid?- Hmm… Ikke træt. Men på et tidspunkt følte jeg at jeg var nede i en
bølgedal, og faktisk havde haft det sådan længe. Da tænkte jeg om det
var derfor, og fordi jeg havde snakket for meget om at jeg skulle væk, i
stedet for at fokusere på det der skete på banen. Det har jeg overvejet
lidt, men jeg har aldrig været træt af det som sådan. Kun hvis de rin-
ger uge efter uge med det samme spørgsmål, og svaret er det samme.
Så kan man godt blive træt af det, men sådan er det jo. Der er jo
mange der spørger om det samme, men de er da heldigvis blevet
bedre til at kopiere citater fra hinanden, så man ikke altid skal svare
det samme til dem alle sammen, forklarer Lucena i det vi bliver vi
afbrudt af de to fotografer, der er klar til fotosessionen.*
250 stk visitkort:
348,-Efterfølgende 250 stk: 168,-*
*Priserne er inkl. alt, ingen skjulte gebyrer eller leveringsomkostninger. Intet krav om at efterfølgende250 stk skal ikke være magen til første 250 stk. Alle priser er excl. moms.
Hvad er det med priserne på tryksager? Det er det eneste produkt hvorden teknologiske revilution, endnu ikke er smittet af på priserne. Alt formange trykkerier kaster stadig om sig med begreber som klichéer, tryk-film og lignende der hører en svunden fortid til. Alt sammen for atopretholde en overbevisning hos forbrugeren om, at brevpapir, konvo-lutter og visitkort er noget farligt dyrt noget.
Men helt ærligt, hos Mocha Media mener vi at priserne skal afspejle dereelle omkostninger, hvilket også er grunden til at vi tilbyder nogle afmarkedets bedste priser, på langt de fleste basis-tryksager.
Vi trykker ikke selv, men kender markedet og ved hvem vi skal ringe tilmed netop dit produkt. For det trykkeri der er bedst til visitkort, er ikkenødvendigvis det der er bedst til brevpapir. Og netop fordi vi formidler tryksager for mange kunder, kan vi opnå rabatter der kommer jeres virksomhed til gode.
Læs mere på www.mochamedia.dk
Pris
ekse
mpl
er:
200
0 a
rk b
revp
apir
: 995
,- el
ler
100
0 s
tk v
isitk
ort
med
4 fa
rver
på
begg
e si
der:
665
,-A
lle o
rdre
r er
ude
n le
veri
ngso
mko
stni
ng o
g til
lægg
es 6
0,-
i eks
pedi
tion,
med
min
dre
ande
t op
lyse
s.A
lle p
rise
r er
exc
l. m
oms.
Mocha Media // Peder Skrams Gade 11, 1 // 6700 Esbjerg // [email protected] // 60 88 44 33 // 60 88 66 33
*
26 *ESPRESSO 08
BYENS STAND-UUP: UFFE HOLM
Vi kender ham nok mest som den meget
bramfrie, sjofle drengerøv, som leverer 100 %
hardcore stand-up uden alvorlige budskaber
og moralprædikener. Dette har i hvert fald
været kendetegnende for Uffe Holms to første
one-man-comedyshows, hvor hans jokes har
taget udgangspunkt i forholdet mellem de to
køn, og alt hvad der ligger her imellem.
Motivationen og inspirationen til det nye show,
derimod, er ifølge den 30-årige stand-up'er en
indre trang til at åbne op og fortælle noget,
der ligger ham på sinde:
- Idéen med showet er at bevæge mig lidt væk
fra det, jeg tidligere har lavet. Jeg vil gerne
prøve noget andet, og det er sgu' noget andet
nu. Det nye er faktisk noget, jeg har på hjer-
tet, hvor det før har været stand-up, hvor jeg
bare har fortalt nogle jokes. Men det er også i
håb om at få nogle ældre mennesker ind at se
mine shows. Det kunne være meget sjovt at få
nogen på omkring 40 år ind at se dem, så
gennemsnitsalderen ikke stopper ved 30-35 år.
Jeg tror virkelig, at de lidt ældre ville kunne
nikke genkendende til de ting, jeg vil fortælle
om, siger Uffe Holm.
Nutidens ungeSom titlen på Uffe Holms nye show kraftigt
antyder, er han kommet til et tidspunkt i tilvæ-
relsen, hvor han har brug for at se tilbage på
sin egen ungdom, og i denne forbindelse
benytter han lejligheden til at perspektivere til
nutidens unge. Og det er ikke uden en vis form
for jalousi:
- Jeg har gjort mig en masse tanker om, hvor-
dan det var at være ung, da jeg voksede op.
Og i den forbindelse vil jeg gerne sige, at jeg
fandeme godt gad være teenager i dag. Og det
tror jeg også, nogle af de gamle forældre
kunne tænke sig. Jeg tror, at der er mange,
som går og føler sig lidt snydt, for unge i dag
har det bare noget federe. De har >>>
Var der godt nok ikke sporvogne, dersagde ding dang, men stand-up-komi-keren Uffe Holm mener alligevel, atder er sket noget, siden han var enpurung knægt. Resultat: Et nyt showmed titlen 'Uffe Holms Flashback'.
TEKST: MORTEN BRODDE FOTO: PRESSEFOTO
Dengangda han varlille
BYENS STAND-UUP: UFFE HOLM
-forsat fra side 25mobiltelefoner, iPods og PlayStations. Hvis vi var heldige havde vi en
walkman på størrelse med en madkasse, som oven i købet kun kunne
spole fremad. Dengang kørte vi rundt på Puch Maxier med pedaler. I
dag har de unge scootere med el-starter. Og så havde vi kæmpe foto-
grafiapparater med en stor blitz på, hvor de unge i dag blot har en
mobiltelefon, som de nemt kan tage et billede med. Det er jo en sinds-
syg udvikling, der har fundet sted, fortæller Uffe Holm.
Godt nok mener han, at nutidens unge har det væsentligt federe, end
da han selv var en ung knægt i Solrød. I hvert fald hvad angår den
materialistiske del af tilværelsen. Men fælles for det at være ung, lige-
gyldigt hvilken generation man tilhører, er, at man er sin egen herre.
Det er man til gengæld ikke som voksen:
- I min alder er man lige pludselig voksen og har et ansvar. Det har
man ikke rigtigt som ung. Nej, der er det egentligt meget nemt. Du
skal bare være i skolen i en seks timer, og så kan du smutte hjem ved
totiden og tage til fodbold, eller hvad du nu går til. Det er jo fedt.
Ordblind med talegaver Hvad, mange ikke ved, er, at Uffe Holm er delvist ordblind. Men selvom
det naturligvis påvirkede Uffe Holms skoletid, var det ikke direkte trau-
matisk for ham at være ordblind. Det stimulerede blot nogle andre
talenter. Nogle talenter, han i dag lever af:
- Ofte er ordblinde børn bedre til noget andet i forhold til andre børn,
og sådan var det også for mig. Jeg var ret god til at regne, og så fik jeg
helt vildt gode karakter i det mundtlige. Mange går kolde til mundtlige
eksamener, men det gjorde jeg ikke. Jeg begyndte bare at snakke.
Også selvom jeg ikke vidste meget om emnet. Jeg fik 11 i fysik uden at
forstå, hvad det drejede sig om. Jeg snakkede så meget, at lærerne
selv fortalte mig, hvad jeg skulle sige, og så gav jeg dem bare ret.
Uffe Holm beskriver sig selv som klassens sjove dreng, der havde
mere end svært ved at sidde stille på en stol og lytte til kedelig lær-
dom. Han savner ikke ligefrem sin skoletid:
- Jeg var den sjove, som lavede ballade. Jeg synes, det gik lidt lang-
somt engang imellem. Og mange pædagoger er jo ikke ligefrem kendte
for at være verdens sjoveste mennesker. Så jeg fik sgu' mange sedler
med hjem, hvor der stod, at Uffe ikke kunne sidde stille. Jeg kedede
mig rent ud sagt i skolen. Altså, jeg kunne da godt lide at være der,
men det sagde mig ikke noget. Og så var og er jeg jo halvt ordblind.
Det er jo bare ikke særligt spændende at høre om et eller andet, når
man ikke engang kan stave til det. Ærligt talt er det jo ikke særlig fedt
at gå i skole, selvom lærerne altid har prøvet at forklare os, hvor godt
vi har det i skolen, og hvor meget vi kommer til at savne den, når vi
kommer ud på arbejdsmarkedet. Men den var jeg ikke med på. Jeg
synes, det er meget, meget federe at have en månedsløn og ikke læng-
ere være bange for at få buksevand eller tæsk af de store, fastslår Uffe
Holm.
KonkurrencemenneskeSiden Uffe Holm i midten af halvfemserne for første gang greb mikro-
fonen og langede jokes ud over scenekanten, er det blevet til over
2.000 optrædener og 100.000 solgte dvd'er. Det er efterhånden mere
reglen and undtagelsen, at stand-up-komikere skifter spor i underhold-
ningsbranchen og prøver kræfter med tv, radio, film og teater. Uffe
Holm, som i dag er bosat i Holte med sin hustru, har på nær nogle få
gange holdt sig til den genre, han mestrer:
- Jeg elsker at lave stand-up. Det er det, som jeg er bedst til, og det
bliver jeg aldrig nogensinde træt af. Man kan hele tiden blive bedre. Og
når kollegaerne laver nogle nye ting, så vil man gerne enten lave
noget, som er ligeså fedt eller bedre endda, lyder det entusiastisk fra
Uffe Holm.
At han er et stort konkurrencemenneske, kommer også til udtryk i
hans passion for golf og poker, hvor han ynder at udfolde sig. Han
opfatter faktisk poker, golf og stand-up, som tre ting, der ligger meget
tæt op ad hinanden. Ifølge komikeren gælder det således for alle tre
ting, at der ikke er så mange regler for, hvordan man vil gøre tingene.
Det for tiden voldsomt populære pokerspil er Uffe Holms seneste pas-
sion, og selvom han ikke har vundet en turnering endnu, er han opti-
mistisk:
- Jeg begyndte at spille for tre år siden sådan seriøst. Jeg er ikke
Danmarksmester, men jeg er okay. Jeg spiller med i alle de store tur-
neringer i Danmark, og jeg skal nok vinde en turnering på et eller
andet tidspunkt. Jeg kommer tit galt af sted, fordi min spillestil er
meget løs, men mange gange når jeg at trække hornene til mig.*
>> Hvis vi var heldige
havde vi en walkman på
størrelse med en mad-
kasse, som oven i købet
kun kunne spole fremad.
*ESPRESSO 08 27
28 *ESPRESSO 08
BYENS MUSIK: THE DUBLINERS
Hvad The Beatles har været for populærmusik-
ken, er The Dubliners for folkemusikken. The
Dubliners er uden tvivl indbegrebet af irsk fol-
kemusik, når det er allerbedst. Ja, bandet og
genren bliver nærmest hinandens synonymer.
Om en håndfuld år når de irske folkemusikere
til en milepæl, som kun meget få bands får lov
at opleve - hvis de aldrende herrer da ellers
bliver ved så længe. For The Dubliners synger
på det 45. år og inden længe måske også på
sidste vers. Godt nok udtalte kvintettens dår-
ligt gående banjospiller Barney McKenna for
nogle år siden:
- Det er for sent at stoppe nu, hvilket senere
blev navnet på den nuværende og sidste års
turné.
Men på trods af den store grad af selvironi
må fysikken da sætte en grænse før eller
siden?
- Haha, hvis du havde stillet mig det spørgsmål
for tyve år siden, ville du have fået det samme
svar. Vi har ingen planer om at stoppe, og nu
kører vi jo på 45. år. Vi har altid taget et år ad
gangen og aldrig haft nogen langsigtede pla-
ner om, hvornår vi eventuelt ville stoppe. Det
er måske en del af hemmeligheden bag, at vi
stadig er sammen. Vi har heller aldrig presset
hinanden til at fortsætte, hvis én af os for
eksempel ikke længere har haft lysten til det.
På den måde har den enkeltes motivation og
engagement i gruppen hvilet på frihed, og det
tror jeg har betydet enormt meget. Et guld-
bryllup ligger kun fem år ude i horisonten, og
selvom det for tyve år siden ville have lydt
som en joke at snakke om det, så skal man
aldrig sige aldrig i dag, fortæller John
Sheahan, som spiller violin og tin whistle.
Han og Barney McKenna er de to eneste til-
bageværende medlemmer fra den oprindelige
besætning, der konkurrerede om topplacerin-
gerne på hitlisterne med blandt andet The
Beatles tilbage i tresserne og halvfjerdserne.
Wild RoverThe Dubliners har bestemt ikke ligget på den
lade side, hvad angår turnéliv og våde sager,
og det har sat sine spor i helbredet hos nogle
af medlemmerne. Derfor har bandet også
undervejs indlemmet nye folk og sagt farvel til
andre, som enten er gået bort eller frivilligt
har valgt at stoppe. Der går mange rygter om,
hvor hårdt et turnéliv de langskæggede irere
førte i starten af deres karriere. Så det inter-
essante spørgsmål er, hvor vildt livet egentligt
var dengang?
- Historierne om drikkeriet har nok været lidt
overdrevne, tror jeg. Jeg var nok den mest for-
Deres guldbryllup lurer i horisonten,og deres aktuelle turné bærer titlen'It's too late to stop now'. Tilmed måderes banjospiller på grund af dårligtbentøj løftes op på scenen, når de spil-ler.
TEKST: MORTEN BRODDE FOTO: CSB ISLAND
Irlands gråguld
BYENS MUSIK: THE DUBLINERS
nuftige af os alle sammen, for jeg drak sletikke de første par år. Dels
fordi jeg var én af dem, som havde chauffør-tjansen, og dels fordi jeg
stadig havde mit arbejde som elektriker de første par år. Alle de andre
havde kun musikken. Men der blev drukket heftigt i en periode, ingen
tvivl om det. Dog påvirkede det, på nær nogle få gange måske, ikke
vores optrædener. Vi holdt altid øje med hinanden, når vi drak, og på
den måde undgik vi, at nogen blev for fulde til at kunne gå på scenen
og spille. Det var en slags sikkerhedsforanstaltning, husker den 67-
årige folkemusiker og tilføjer:
- Jeg husker en sjov episode, hvor vi sad på en pub og drak efter en
koncert. Der var lige blevet givet en omgang, og jeg pressede på for at
få de andre til at drikke ud, så vi kunne komme hjemad. Men de sagde
bare, at vi lige skulle give en omgang tilbage, inden vi tog af sted.
Sådan fortsatte det et par timer. Så i al hemmelighed - troede jeg da -
gav jeg bartenderen fem pund for at få ham til at lukke baren efter
den næste runde. Og det blev næste runde og næste runde og næste
runde igen - baren var stadig åben. Da vi så endelig sad i bussen på vej
hjem, fortalte jeg Ronnie (Ronnie Drew - tidligere medlem af The
Dubliners, red.) om mit mislykkede nummer, hvortil han svarede: 'Jeg
havde luret dig, så jeg stak bartenderen 10 pund for at holde baren
åben!'
Fra en fjern planetHistorien om The Dubliners, som på imponerende vis lever i bedste
velgående - sådan da - startede tilbage i 1962 på O'Donoghue's Pub i
hovedstaden Dublin. Dengang hed bandet 'The Ronnie Drew Folk
Group', og der skulle gå nogle år og et par udskiftninger, inden folke-
musikerne Ronnie Drew, Barney McKenna, John Sheahan, Ciarán
Bourke og Luke Kelly under navnet The Dubliners for alvor gjorde
omverdenen opmærksom på deres talenter. De fem irere fik nærmest
ved en tilfældighed deres første hit med sangen 'Seven Drunken
Nights', som for øvrigt blev indspillet i første forsøg. En lokal pirat-
radio uden officiel frekvens begyndte at spille sangen på lige fod med
sange af The Beatles, the Mamas and the Papas, Kinks og Jimi Hendrix,
og snart blev The Dubliners til et verdenskendt band, der hurtigt strøg
til tops på hitlisterne og solgte lp'er til den helt store guldmedalje. Den
anerkendte britiske musikjournalist Colin Irwin beskrev i tidernes mor-
gen de irske folkemusikere som de mest usandsynlige og mærkværdi-
ge popstjerner i solsystemet.
Det kræver en forklaring...
- Vi så sgu' nok lidt mærkelige ud med sangen 'Seven Drunken Nights'
sammenlignet med de andre i toppen af poppen på det tidspunkt.
Vores musik var meget anderledes, end alt andet man lyttede meget til
i den periode. Det var jo ikke engang pop, men folkemusik. Men på en
eller anden måde tiltrak det alligevel opmærksomhed fra både publi-
kum og folkene bag hitlisterne, selvom folk egentlig ikke vidste, hvad
de skulle synes om os. Det var måske en del af grunden til vores suc-
ces dengang, forklarer John Sheahan.
Fra Irland til FanøThe Dubliners har i mange år haft et godt forhold til de danske fans,
hvilket kommer til udtryk år efter år, når irernes verdensturné slår et
stort smut forbi Danmark. Hvad er det ved os danskere, der er så spe-
cielt? Er det fordi, vi drikker lige så meget som jer irere?
- Haha. Tjah, I er meget entusiastiske og nærværende. Vi bliver modta-
get godt overalt, hvor vi kommer, men der er noget specielt - et meget
personligt nærvær ved det danske publikum, som vi ikke oplever andre
steder. Danske fans kender mange af vores sange og er ikke blege for
at synge med, når vi når kordelen i sangene. Dermed opstår der altid
en hyggelig og afslappet atmosfære under koncerterne. Det er lidt
svært at præcisere nærmere, men der er et eller andet ved jer danske-
re, siger John Sheahan.
I forlængelse af det nære forhold mellem The Dubliners og det dan-
ske publikum forekommer det naturligt, men alligevel også helt unikt,
at der på Fanø for nogle år tilbage opstod en speciel tradition, som
siden er blevet holdt ved lige. Man kan vel kalde det for en slags lukket
irsk folkemusisk jam, hvor lokale musikere med forkærlighed for irsk
folkemusik sludrer, spiller og skåler med folkemusikkens godfather -
The Dubliners. Der er stor kamp om pladserne i dette jævnligt tilbage-
vendende transnationale musikmekka på den lille ø vest for Esbjerg,
men hvordan opstod traditionen egentligt?
- Første gang vi var på Fanø, var tilfældigvis på en fridag efter en kon-
cert i Esbjerg, og vi syntes virkelig godt om øen. Vi var ude at spise på
en fantastisk restaurant med vores tour-manager Carsten Svoldgaard,
som behandlede os rigtig godt, og efterfølgende gik vi hen på en lokal
pub, hvor nogle lokale musikere spillede op til dans. Det udviklede sig
til en herlig fest og fridag for os, så dagen efter bad vi Carsten om at
huske at rydde kalenderen dagen efter koncerten det kommende år, så
vi kunne gentage succesen. Siden har det udviklet sig til at blive et fast
indslag på turnéen ligesom alle de andre koncerter, vi giver, fortæller
John Sheahan.
Fortrøstningsfuld fremtid for folkemusikkenFolkemusikken er mere populær end nogensinde i Danmark - også
blandt det yngre publikum. Det gælder naturligvis også den irske del
af genren. Så her på falderebet ville det være spændende at høre,
hvordan en af irsk folkemusiks største og mest indflydelsesrige per-
sonligheder vurderer denne musikgenres fremtid?
- Her i Irland er der en stærk talentmasse inden for folkemusikken.
Nogle gange bliver jeg helt forbløffet over at se de unge spille nogle
ting, som jeg ville have svært ved at udføre og måske slet ikke ville
kunne spille. Så selvom det måske lyder mærkeligt, ser jeg fremtiden
for folkemusikken som værende sikker. Jeg tror også, at unge, som er
vokset op med disko og synthesizere, en gang imellem bliver lidt træt-
te af den slags musik og i stedet søger folkemusikkens ærlighed og ori-
ginalitet. Det hører jeg i hvert fald ofte, når jeg snakker med det yngre
publikum til vores koncerter, afslutter John Sheahan.*
*ESPRESSO 08 29
30 *ESPRESSO 08
BYENS MUSIK: ROCAZINO
Ridder Lykke? Ja, Lykke ridder. Om de mange
tusinde koncertgæster alle er lykkeriddere i
nogen forstand, eller om de bare søger et lyk-
keligt øjeblik i nostalgiens tegn, skal vi lade
være usagt. Sikkert er det dog, at Rocazino for
andet år i træk gæster Esbjerg Rock-Festival,
der ligeledes for anden gang i træk er dedike-
ret musik fra forrige årti.
- Vi glæder os! Hvis du uafhængigt ringer
rundt og spørger medlemmerne i gruppen, så
tror jeg at de alle sammen vil pege på koncer-
ten i Esbjerg sidste år som den bedste, siger
Jesper Winge Leisner fra Rocazino, da
*Espresso - Byens Magasin spørger ham om
han ser frem til dette års udgave af festivalen.
Og det gør han. Sidste år blev en kæmpe-
succes for Rocazino, der gendanner sig til spe-
cielle lejligheder:
- Det var helt vildt. Folk var ellevilde, det var
faktisk fantastisk og meget overvældende.
Meget overvældende! Vi var meget overraske-
de over at folk kunne huske numrene så godt,
fortæller Jesper Winge, der i hvert fald selv
betegner koncerten i Esbjerg, som den bedste
sidste år.
Netop at alle de optrædende navne hører til
i et bestemt årti, og at man tilegner hele festi-
valen til et bestemt tiår, er netop nøglen til at
tingene går op i en højere enhed, tror Jesper
Winge:
- Lige præcis i sådan et forum kender alle
musikken, og alle kan lide den. Alle er i godt
humør og synger med. Og der var jo folk i alle
aldre. Vi fik optaget noget af vores koncert på
video, og da vi så det bagefter kunne vi ikke
høre os selv, fordi folk overdøvede os fuld-
stændigt, fortæller Jesper Winge om årets
store festivaloplevelse.
Han er heller ikke bleg for at udtale sig om
sin begejstring for initiativet omkring en deci-
deret firserfestival:
- Hvis man igen formår at få så mange menne-
sker til festivalen, og de får samme store ople-
velse som sidste år, så synes jeg det er genialt.
Tit og ofte kommer man jo til en festival, kun
på grund af to eller tre bands, men til denne
festival er sandsynligheden større for at man
kan lide det hele. Det er med til at gøre det til
en kæmpe fest, fortæller Winge Leisner, og
fortsætter:
I midten af juni er det tid til at følgeop på sidste års succes, med en festi-val tilegnet musik fra firserne. JesperWinge Leisner fra Rocazino glæder sigtil et gensyn med det fantastiskeesbjergensiske publikum - og de godehotdogs på bagsceneområdet!
TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTO: PRESSEFOTO
Firsernestår fordøren
BYENS MUSIK: ROCAZINO
- Det er ikke længere væk end at man kan huske det, og det er ikke så
langt væk at det er gammeldags, så sådan en firserfestival det er
noget der fungerer. I hvert fald ovre hos jer.
Eneste gengangerRocazino er eneste genganger fra sidste år, og er selvsagt meget glade
for igen i år at få lov til at optræde til 'A day in the 80's', som festiva-
len så rettelig hedder. Bandet spiller omtrent 20-30 jobs årligt, som
Jesper Winge Leisner betegner som "lykkelige åndehuller":
- Det er ligesom at blive børn igen, når vi mødes. Vi hygger os, og er
gode venner, så det er sjovt at være ude at spille med Rocazino. Vi
øver os, og knokler med, men det er sjovt, og det skal det også være
for dem der giver penge for at komme og høre det.
Men kan vi forvente at høre nyt fra Rocazino?
- Nej, det tror jeg ikke. Der er mange der spørger os, og mange der
trykker os på maven for det, men det tror jeg altså ikke at man skal
regne med. Vi har i hvert fald sagt blankt nej indtil videre. Man skal jo
aldrig sige aldrig, men alligevel… Der skulle noget helt specielt til, og
her er det ikke penge jeg taler om. Men et helt specielt projekt, som
nogen ville have os til at lave musik til, som vi ikke kunne sige nej til.
Men hvad det kunne være, ved jeg ikke, fortæller Winge, og siger gri-
nende:
- Vi tager bare nogle af de gamle sange frem, som folk ikke kender så
godt, så kan det være de tror at de er nye!
Men skriver sangene ikke sig selv alligevel?
- Jo, det synes man jo altid at de har gjort når man er færdig med
dem. Det gør de jo også på en eller anden sjov måde… Jo, det gjorde
de faktisk, det er meget rigtigt… Hvorfor spørger du sådan, skriver du
selv musik?
- Jaeh, naeh… det er vist højest på amatørplan…!
- Jamen det er det jo alt sammen. Det var det vi lavede jo også, og så
var der jo lige pludseligt en masse der kunne lide det. Men det er nem-
lig meget rigtigt, det der begreb med at sangene skriver sig selv. Det
er der ikke ret mange der tænker over. Men det der kommer af sig
selv… det er det bedste af det hele. Det man knokler for meget med,
det dur ikke. Men det kunne da måske være sjovt at skrive nogle nye
sange til Ulla, for jeg synes jo at hun synger så skønt, men jeg tror nu
ikke det sker.
NostalgiorkesterNår man ikke længere har ambitioner om at være aktuelle med nye
sange og albums, hvor længe kan man så blive ved med at leve som et
rent "nostalgiorkester"?
- Vi kan jo mærke at vi har et stort publikum, og så længe vi begræn-
ser antallet af koncerter om året, så tror jeg da at vi har lang levetid
endnu. Vi vil heller ikke spille flere jobs om året, for vi har jo hver især
gang i ting ved siden af, og samtidigt vil vi gerne gøre det ordentligt
når vi gør det, så der går også tid med at øve og så videre, fortæller
Jesper Winge Leisner.
Siden sidst i firserne har bandet ligget stille, helt frem til forrige år,
hvor bandet sagde ja til at spille tre koncerter i Horsens i forbindelse
med premieren på 'Den eneste ene'. Da fik gruppen blod på tanden, og
spillede sidste år 20 koncerter med stor succes.
Da gruppen sidste år inden koncerten til 'A day in the 80's' konstate-
rede at de skulle på scenen efter ingen ringere end Kim Wilde, tænkte
de, ifølge Leisner:
- Nej, hold da… det går da aldrig, hvorfor i alverden er det programsat
sådan? Og da Kim Wilde så sluttede, og folk forsvandt, da var vi altså
ikke mange sure sild værd. Men vi gik på scenen, og efter nogle minut-
ter opdagede vi så at folk kom stormende tilbage foran scenen, og
begyndte at synge med, og ja, så endte det jo helt fantastisk alligevel,
husker Winge Leisner.
Udover forhåbentligt at blive båret frem af publikum endnu engang,
er der også noget Jesper Winge Leisner glæder sig til:
- De havde nogle super gode hotdogs nede i bagsceneområdet. De var
virkeligt gode!
Hits i venteUdover Rocazino vil tilhørerne i Vognsbølparken kunne se eller gense
flere store navne, man primært forbinder med 1980'erne. Ikke mindst
Nena, der med al sandsynlighed medbringer sine berømte 99 luftballo-
ner på dagen. Arrangørerne har i mange år drømt om at præsentere
den tyske verdensstjerne, Nena, der udover '99 Luftballons' havde en
lang række andre hits i firserne. Langt om længe er det lykkedes.
Med Cæcilie Nordby og Nina Forsberg i front, stod bandet One Two
herhjemme bag en stribe af firsernes absolut største hits. Bandet er
egentligt opløst, men samles til særlige lejligheder - og det må man jo
tilstå at landets eneste firserfestival er. Sange som 'Hvide løgne' og
'Midt i en drøm' vil forventeligt blive fremført fra 'Neonscenen' denne
dag i Vognsbølparken.
Om nogen er Alphaville garant for flot elektronisk popmusik, med
sange som 'Big in Japan' og deres helt store hit 'Forever Young'.*
*ESPRESSO 08 31
>> Det er ligesom at
blive børn igen, når vi
mødes. Vi hygger os, og
er gode venner, så det
er sjovt at være ude at
spille med Rocazino.
BYENS FILM: SPIDER-MAN 3
32 *ESPRESSO 08
På privatfronten har hans alias, Peter Parker,
også fundet sig til rette. Det går godt med stu-
dierne, med jobbet som fotograf, med tante
May og ikke mindst med Mary Jane Watson.
Hun ved nu, at Peter Parker og Spider-Man er
en og samme person - og elsker ham. Det er
vel succes nok til at gøre enhver lidt overmo-
dig…
Problemet ville næppe være så stort, hvis ikke
Spider-Man var kommet i kontakt med en
symbiot fra rummet. Dette væsen knytter sig
til Spider-Man, bliver et med Spider-Man og
forøger hans evner og styrke. Men det åbner
også sluserne til de følelser, som Peter Parker
ellers havde lært at kontrollere - magtglæde,
hævngerrighed…
Spider-Man forvandler sig fra sit kendte røde
og blå jeg til en sort edderkop. Styrken i den
nye dragt er kærkommen, da Sandman dukker
op på scenen. Denne superskurk er identisk
med smågangsteren Flint Marko, der var
ansvarlig for drabet på Peters onkel. Så
Spider-Man har mere end en grund til at gøre
det af med ham.
Men forvandlingen af Spider-Man - og af Peter
Parker - går ikke ubemærket hen. Mary Jane
vender sig fra ham og genoptager sit forhold
til Harry Osborn, Peters gamle ven. Harry er
den eneste ud over Mary Jane, der kender
hans hemmelighed. Han er også overbevist
om, at Spider-Man var skyld i hans fars død.
Og snart træder han ind i sin fars gamle rolle
som den djævelske Green Goblin!
Peter Parker/Spider-Man er på alle måder i
krise. Han har fået knust sig hjerte og er omgi-
vet af fjender til alle sider. Selv som fotograf
er hans position truet af Eddie Brock, der for-
søger at overgå Parker, når det gælder bille-
der af Spider-Man. Men sværest er hans kamp
med de kræfter, som den sorte Spider-Man
slipper løs i ham. Da det endelig lykkes ham at
frigøre sig for symbioten, har den suget
mange af hans karakteristika til sig og videre-
giver dem til sin næste vært… ingen anden
end Eddie Brock, der forvandler sig til Venom.
Udtrykket, at være sin egen værste fjende, får
helt ny betydning nu.
Premiere i BioCity Esbjerg den 3. maj
Spider-Man viser sig som sin egenværste fjende i Spider-Man 3. Egentliggår alting glat efter de tidligere sejreover almindelige skurke og superskur-ke. Spider-Man får god presse og erpopulær blandt folk, der ser ham somderes beskytter. Men...
SpidermanmodSpiderman
TEKST: ANDERS AGER FOTO: BUENA VISTA INT.
BYENS LIV: 60’ER FESTIVAL
*ESPRESSO 08 33
60’er festivalEsbjerg 60’er Festival er gennem årerne blevet en fast tradition formange esbjergensere. Teltet, øllet, stemningen og musikken har giveten unik blanding af skønne tømmermænd dagen efter. Siden sidst90’erne har det været ‘de voksnes festival’ – og det er det stadig!Mere end 2000 har købt billet til dettes års festival, der kører nu på22. år: - Det ligner den gode fest vi kender, siger Erik Hansen, formandfor IF92: - Det er meget positivt, at vi efter så mange år stadig kansamle så mange mennesker til en nostalgifestival.
Musikken er naturligvis omdrejningspunktet for en musikfestival - og iår med masser af syng-med-sange: Tonight, Juke Box Jive, I Can Do It,Gimme some lovin’, Keep on Running, Ferry Cross The Mersey, How DoYou Do It, You’ll Never Walk Alone, Ulven Peter, Helt IgennemRespektabel, Belinda, Oh What A Kiss og masser af andre sange fraThe Beatles, Elvis, Kinks og alle de andre 60’er navne.
Specielt glæder ægte pigtrådsfans sig til Spencer Davis Group, dergæster Danmark for første gang i nyere tid. Bandet der bragte den bri-tiske rock’n’roll til Amerika med sange som Gimme Some Lovin’ ogKeep on Running. Spencer Davis har turneret alt fra Rolling Stones ogBeatles til Bruce Springsteen. Den 12. Maj er han i Esbjerg.Gerry And The Pacemakers er et glædeligt gensyn med en personlig-hed, som tilskrives Liverpools kendingsmelodi… You’ll Never WalkAlone, der altid synges på Anfield Road. Mange husker måske GerryMarsdens musical om Liverpool, der også kørte i Esbjerg. Nu er Gerrytilbage med alle hans hits og lyden af Liverpool.Den 12. maj sættes teltstængerne i igen på Festivalpladsen, Gl.Vardevej og billetsalget er i fuld gang.Festivalpladsen, Gl. Vardevej, lørdag den 12. maj kl. 21.00
BYENS LIV: TOBAKSKULLER + BLUESKABYSSEN
FOTO
: SUN
E BORG
Tobakskuller 2007For femte år i træk byder Tobakken i maj og juni på Esbjerg-revyen
'Tobakskuller'. År for år er lokalrevyen blevet et større og større til-
løbsstykke; således spilles der i år hele 21 forestillinger. I år er Jeanne
Boel tilbage efter et års 'pause' fra Tobakskulder-holdet. Hun står altså
atter på scenen i Esbjerg. Samtidig er der også gensyn med
Tobakskuller-veteranerne Jacob Morild og Leif Fabricus, der begge har
været med siden 2003, og som det nye ansigt i Esbjerg får vi Christian
Damsgaard at se i den mere og mere populære Esbjerg-revy.
Kapelmester Nicolai Majland og hans revyorkester er også på plads
med svingende rytmer. Netop musikaliteten er blevet ét af
Tobakskullers ‘varemærker’, og vil da også være kendetegnende for
reyven i 2007.
I 2006 blev der sat publikumsrekord med ca. 7000 besøgende - en
rekord man håber at slå i 2007. Som et nyt tiltag er programmet udvi-
det med to forestillinger søndag eftermiddag med kaffe og kagebord,
og derudover spilles revyen tirsdage, onsdage, torsdage, fredage og
lørdage ganske som tidligere år.
Endnu engang bydes publikum altså velkommen til en aktuel, satirisk,
morsom og velsvingende revy. Revyen er i år instrueret af Flemming
Jensen, og ifølge revyens kvindelige skuespiller, Jeanne Boel, er der
garanti for både tossestreger og saglighed, pakket godt og grundigt
ind i velkendt satirisk gavepapir.
Om det er svært at være ene "høne i reden" siger Jeanne Boel:
- Nej, det synes jeg ikke. Man kan sige i vores fag er der stor ligevægts-
forhold imellem mænd og kvinder. Vi er skuespillere alle sammen, og
skal spille revy. På den måde er der ikke den store forskel, så det er
meget nemt.
Den fem mand store trup begyndte forberedelserne til årets revy i
midten af april, og eftersigende er manuskripterne mindst lige så aktu-
elle, skarpe og morsomme som de har været de foregående år.Tobakken fra onsdag den 23. maj kl. 20.00 til lørdag den 16. juni kl. 20.00
Blueskabyssen- Vi anser ikke os selv som et jam-band. Vi lancerer os som et blues-
band, men vi spiller ikke kun traditinel blues, og derfor synes jeg, at vi
bevæger os væk fra andre bluesbands. Ordene tilhører Martin Neuber,
frontfigur i det Esbjergbaserede Blueskabyssen, tidligere kendt som
Senor Martins Blues Kabys. Blueskabyssen er en skøn blanding af auto-
didakte og konservatorie-uddannede musikere, en sjælden konstella-
tion, da broderparten af bands i dag er enten/eller. Og hvordan funge-
rer det så: - Begge parter har givet hinanden en masse, og det er fasci-
nerende. Da vi startede var der ikke nogen af os der var konservatorie-
musikere. Det var i gymnasietiden, og dengang var Karsten Garner og
jeg nok bedre musikere end de andre. Sådan er det ikke i dag. Da de
startede på konservatoriet, overhalede de os indenom, kommer det fra
Martin Neuber, der også fortæller lidt om bandets ambitioner:
- Orkestre med store ambitioner har ikke just en fordel i mine øjne.
Ambitioner skal der til, men for store ambitioner kan hurtigt blive en
last, fordi man pludselig begynder at forvente noget af hinanden.
Vores ambition er at komme ud at spille. Hele ideen med Kabyssen er
at have det sjovt. Vi gik på gymnasiet og lavede bands for at have det
sjovt sammen, og det e stadig vores drivkraft i dag. Jeg har truffet et
valg om ikke at være ekstremt ambitiøs, jeg har ikke en altoverskyg-
gende lyst til at blive set på tv eller sælge en million plader længere,
og jeg har indset at talentet ikke rækker til det. Men jeg kan ikke lade
være med at spille musik, ligesom nogle ikke kan lade være med at
spille fodbold. Jeg synes det er dejligt at stå på en scene og få respons
fra mennesker. Jeg elsker de momenter man kan have musikalsk med
hinanden, der hvor hele bandet lige rammer samme 'feeling' i et num-
mer, det er helt fantastisk. Det er ligeså godt for mig at spille musik,
som det ville være hvis jeg var direktør for et stort firma, og kørte
rundt i en Mercedes.
Blueskabyssen optræder efterhånden sjældnere og sjældnere, men det
er dog en fast tradition at bandet spiller i henholdsvis Ribe og Esbjerg i
midten af maj hvert år. Med efterhånden ti år på bagen, er
Blueskabyssen en sammentømret enhed, der er garant for god og læk-
ker musik. Ambitiøse eller ej.Industrien, torsdag den 11. maj kl. 22.00
34 *ESPRESSO 08
Michael Falch & Boat Man LoveMednomineringer til både Danish Music Awards i og musikkritikerpri-
sen Steppeulven i bagagen tager Michael Falch nu sigte mod somme-
ren 2007, der bliver rammen om anden etape af hans succesombruste
rock-renæssance. Med fundet af de unge musikalske åndsfæller i orke-
stret Boat Man Love har Falch samtidig genfundet modet til at gå nye
veje og ikke mindst glæden ved at kanalisere mange års erfaringer -
både fra det private og fra det professionelle liv - ud over scenekanten.
Falchs genfødsel som rocksanger med sit nye band og med albummet
‘Falder du nu’ stadfæster med al ønskelig tydelighed, at rock snarere
er en tilstand end et spørgsmål om alder. Reaktionerne på power-kon-
stellationen Falch med bandet Boat Man Love er da også kommet til
udtryk i ganske utvetydige og rosende vendinger, heriblandt en række
6-stjernede anmeldelser af holdets livekoncerter og uforbeholdne lov-
prisninger fra såvel kollegaer som musikbranchen i det hele taget.
At ’den virkelige verden’ sætter sine spor, understreges ikke blot af
furerne i den ellers toptrimmede og revitaliserede Falchs karakteristi-
ske ansigtstræk, men inkarneres i lige så høj grad i det musikalske
udtryk, som hans nye krasse tekster også bærer vidnesbyrd om.
Torben Billes omdiskuterede biografi ‘Ud af mørket’ om fænomenet
Falch er da også en beretning om, at det langt fra er omkostningsfrit
at holde fast i retten til at blive voksen og lære af sine erfaringer i en
ungdomsfikseret musikbranche. Og der lægges bestemt ikke fingre
*ESPRESSO 08 35
BYENS LIV: MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE
imellem, når Falch i bogen selv klipper glansbilleder i stykker og refe-
rerer fra livets skyggesider.
At der i det hele taget skrives en diger biografi om en dansk rockkunst-
ner vidner samtidig om, at der her er tale om en kulturpersonlighed af
en vis kaliber. Falch kan da også om nogen fremvise et omfattende
generalieblad: Fra vred ung rocksanger over teenageidol og skuespiller
til forfatter og storbypoet frem til de seneste fem års asketiske livsstil,
der har banet vejen for hans markante tilbagevenden som pladekunst-
ner, soloartist og rocksanger.
Netop den kompromisløse insisteren på ærlighed og radikal åbenhed
er blandt de bærende dyder, der efterhånden er blevet Falchs vare-
mærke. Samtidig har modet til at konfrontere de indre dæmoner
affødt en fornyet respekt, der gør, at rockpublikummet igen spidser
øren for at høre, hvad Falch har på hjerte. Michael Falch er i disse år
blevet personificeringen af den etablerede entertainer, som ikke læng-
ere bare spiller sikkert og fader væk, men brænder igennem i fornyet
risikovillighed. Tobakken fredag den 4. maj kl. 21.00
FOTO
: SKAN
DIN
AVIA
N
36 *ESPRESSO 08
BYENS LIV: NORDSTRØM + MOI CAPRICE
Moi Caprice + NordstrømBegge bands var nomineret i det for nyligt afholdte DMA ellerDanish Music Awards, - Moi Caprice i kategorierne ‘Årets Band’ og‘Årets Bedste Rockalbum’ og Nordstrøm i kategorien ‘Årets DanskeHit’.
Moi Caprice blev nomineret for albummet ‘The Art Of KissingProperly’, bandets 3. album og et album som blev ledsaget af enveritabel stjerneregn fra de danske anmeldere, der fremhævedealbummet som en af årets bedste udgivelser. Albummet fjerner sigen smule fra den kølige synth-orienterede lyd på forgængeren ‘YouCant Say No Forever’ mod en mere organisk, håndspillet lyd.Udover DMA nomineringerne modtog dette album ligeledes 4nomineringer til Årets Steppeulv.
Debutanterne i bandet Nordstrøm har siden udgivelsen af bandets1. single ‘Berlin’ i maj 2006, oplevet en succes som er de færrestenye bands forundt. Som de fleste nok husker blev ‘Berlin’ råspilletpå stort set alle landets radiokanaler, og nåede endog med i rekla-merne for teleselskabet ‘3’
Troels Holdt og Lars Malm hedder de to gutter i elektropop duoender med albummet ‘Dagdrømmer’, allerede er ved at være et etab-leret navn med både optræden på sidste års Spot- og Roskildefestival og altså en DMA nominering for årets hit! Hvad kan detikke blive til? Tobakken, torsdag den 3. maj kl. 21.00
FOTO
: WW
W.N
ORD
STROM
USIK.D
K
(der
tage
s fo
rbeh
old
for æ
ndrin
ger)
Blue Water Arena byder på fodbold i topklasseSøndag den 6. maj kl. 15.00EfB-Randers FC Søndag den 13. maj kl. 15.00EfB-Viborg FFPinsesøndag den 27. maj kl. 15.00EfB-FCMFølg med på www.efb.dkBesøg EfB Shoppen på shoppen.efb.dk
Maj:Maj:
BYENS LIV: CASPER OG DE VENLIGE VENNER + NATASJA AND THE RAGGA PACK
Casper og de Venlige Venner spiller glade og børnevenlige
sange for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Orkestrets mål er udbre-
delse af den gode karma, dyrkelse og styrkelse af det universelle
infantilunivers samt vækkelse af voksenverdenens barnesind fra våge-
blusset.
Orkestrets musik og tekster tager publikum - børn som voksne - med
på en rejse i barndommens magiske fantasiunivers til landet, til stran-
Natasja and the Ragga PackNatasja Saad, Danmarks første og førende kvindelige dancehall MC ogvinder i kategorien ‘Årets Sangerinde’ ved Zulu Awards, deltog i som-meren 2005, sammen med 699 andre deltagere, i den store reggae-konkurrence ‘Irie FM Big Break Contest’ på Jamaica. Hun gik videre tilfinalen og vandt konkurrencen som den første ikke-jamaicaner nogen-sinde!
Natasja er født af en dansk mor og en sudansk far og har sin helt egenmusikstil, som er en blanding af reggae, dancehall, r&b og hip hop.Hun udgav I slutningen af 2005 sit engelsksprogede debutalbum‘Release’, som blev modtaget med kanon anmeldelser af den danskepresse.
‘Op med hodet’ er hendes seneste hit fra filmen Fidibus. Du kenderhende også fra ‘Mon De Reggae’, stor-hittet ‘Cigar’ med BikstokRøgsystem, ‘Hængekøjen’ med UFO & Yepha, samt mange andre sangesammen med bl.a Enur og Funkstar De Luxe.
Natasja indspiller for øjeblikket sit første dansk-sprogede album, etalbum som forventes ude i april 2007. Tobakken, lørdag den 5. maj kl. 21.00
den, på eventyr, til Caraibien, langt ind i junglen og mange andre ste-
der. Musikken har primært rod i en brasiliansk og latinamerikansk tra-
dition blandet op med jazz og tager tråden op hvor bl.a. Poul Kjøller og
70'er-generation slap; dvs. glad, sprælsk, vedkommende, umiddelbar,
naiv og livsbekræftende musik, som umuliggør dårligt humør.
Det lyriske univers er gennemsyret af humor og humør og behandler
universelle emner som kærlighed, glæde og ensomhed og henvender
sig til såvel børn som voksne samt unge som gamle. Der er historien
om æblemanden, der kysser sine æbler godnat, bananbavianernes
flugt fra Zoologisk Have, fangekolonien i Australien og juleaften hos
familien Danmark.
De fleste af sangene bevæger sig tekstmæssigt på flere niveauer og
der er bevidst lagt stor vægt på at teksterne skal have lødighed og
underholdningsværdi for såvel børn som voksne (for slet ikke at nævne
musikerne). Det hele serveres med levende entusiasme, smittende livs-
glæde og fritter/både efter eget valg.
Casper og de Venlige Venner har netop været i studiet og indspillet en
håndfuld af orkestrets muntre sange, og i den gode sags tjeneste, og
generelt for god karmas skyld, har Casper og de Venlige Venner allie-
ret sig med *Espresso - Byens Magasin, så alle sangene kvit og frit kan
hentes på www.byensmagasin.dk
BYENS TILBUD
01 TIR SONGWRITERS ATTIC
20:00 TOBAKKEN
03 TORS MOI CAPRICE OG NORDSTRÖM
21:00 TOBAKKEN
03 TORS TORSDAGSCAFÉ
20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED
04 FRE MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE
21:00 TOBAKKEN
05 LØR ØYVIND OUGGAARD
14:00 TOBAKKEN
05 LØR TANNI CHRISTINE BAND
22:00 CAFE FREDERIK
05 LØR NATASJA & THE RAGGA PACK
21:00 TOBAKKEN
10 TORS TORSDAGSCAFÉ
20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED
12 LØR ESBJERG 60’ER FESTIVAL
12:00 FESTIVALPLADSEN // VOGNSBØL-
PARKEN
24 TORS TORSDAGSCAFÉ
20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED
25 FRE RYTMISK 12.10-KONCERT
12.10 VMK
31 TORS TORSDAGSCAFÉ
20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED
POP & ROCK
03 TORS JONATAN SPANG, MICHAEL
SCHØT og JACOB WILSON
20:00 Musikhuset Esbjerg
19 ONS UFFE HOLMS FLASHBACK
20:00 Musikhuset Esbjerg
23 ONS TOBAKSKULLER
20:00 Tobakken
24 TOR TOBAKSKULLER
19:00 Tobakken
25 FRE TOBAKSKULLER
20:00 Tobakken
26 LØR TOBAKSKULLER
20:00 Tobakken
29 TIR TOBAKSKULLER
19:00 Tobakken
30 ONS TOBAKSKULLER
19:00 Tobakken
31 TOR TOBAKSKULLER
20:00 Tobakken
TEATER & SHOW
BYENSTILBUD1. - 31. maj
JAZZ, BLUES & FOLK
03 TORS THE DUBLINERS
20:00 Musikhuset Esbjerg
09 ONS CROOKED STILL
20:00 Tobakken
10 TOR GOOD BIG BAND VIBRATIONS
20:00 Tobakken
17 TOR BLUESKABYSSEN
22:00 CAFE INDUSTRIEN
23 ONS THE GOSPELLORS
19:30 TREENIGHEDSKIRKEN
04 FRE CÆCILIEKORET
19:30 SÆDDEN KIRKE
07 MAN ORGELKONCERT
19:30 GRUNDTVIGSKIRKEN
11 FRE KLASISK 12.10-KONCERT
12:10 VMK // CAFE ØRSTED
12 LØR ESBJERG ENSEMBLE
12:10 VMK
15 TIR ORGELKONCERT
19:30 GRUNDTVIGSKIRKEN
20 SØN KAMMERMUSIK-KONCERT
16:00 GRUNDTVIGSKIRKEN
KLASSISK MUSIK
06 SØN EfB - Randers FC
15:00 Blue Water Arena
13 SØN EfB - Viborg FF
15:00 Blue Water Arena
27 SØN EfB - FC Midtjylland
15:00 Blue Water Arena
Der tages forbehold for ændringer i
spilletidspunkter.
ELITESPORT
38 *ESPRESSO 08
03 TOR SPIDERMAN 3
11 FRE THE HILLS HAVE EYES 2
11 FRE BECAUSE I SAID SO
11 FRE BLADES OF GLORY
23 ONS PIRATES OF THE CARIBBEAN 3
ALLE I BIOCITY ESBJERG
BIOGRAFPREMIERER
ARRANGEMENTER TIL KALENDEREN SENDES
TIL: [email protected]
KONTAKT