Se mere på www.biblioteksdebat.dk Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Og der kommer flere og flere med fra alle mulige forskellige steder. Senest er har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel: "et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker." Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet. Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed Projekt skal skyde i gang fredag den 12 april og vil derefter rulle nogle måneder. Jeg har fået lov at være med til at lave intro til projektet for alle de involverede, hvor jeg skal fortælle om rammerne for tænketanken og de udfordringer som bibliotekerne står over for set ud fra borgernes kulturvaner, forventninger og behov. Du kan se mine PowerPoints her: Du kan læse lidt mere om projektets rammer og følge det på hjemmesiden www.db.dk/tænketank
Citation preview
1. 4. April 2013www.biblioteksdebat.dk
2. Et designantropologisk studie i brugerbehov og
udviklingsspor forTankerne bag fremtidens biblioteker Michel
Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk
3. 4. April 2013
4. Ved vi hvad de der borgere vil ha i fremtiden?
5. 9
6. 36 mio kan ikke tage fejl! ..eller? Det kunne ogs vre
nyttigt med en mere prcis viden om, hvad der gr biblioteket
attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de
traditionelle tilbud (Jens Thorhauge, Folke- og
Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). Der br dog i
bibliotekssektoren arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe
aktuel evidensbaseret viden gennem undersgelse af brugere,
ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange
af de tilgngelige undersgelser giver desvrre ikke et fuldt og
tilfredsstillende billede af mlgrupperne. (Folkebibliotekerne i
Vidensamfundet) 10
7. Vi ved en masse. 11
8. 90 % kommer for at lne Statistik LGN? under kommer
materialer for at lne 12
9. "Statistik er en stor lgn,der bestr af lutter
smsandheder."(Lionel Strachey) Lad os se nrmere p pstanden 13
10. Kulturvaneundersgelse 2012 hvad bruger deDe fleste lner
bger og blade: 89%Ca. 13% bruger tilbud p nettet:19% fr rd og
vejledning15% bruger borgerservice lidt flere mnd(m:17% vs. k:
14%)29% ledsager brn
11. 16Trafikanalyse Brugerne p Hovedbiblioteket i rhus
2005
12. I alt 36 millioner besgte bibliotekerne i 2011(En stigning
p 250.000 fra 2010 til 2011 og den lrings-og kulturinstitution, som
bruges hyppigst og af flestmennesker.) 17
13. Kulturvaneundersgelse 2012 Hovedpointer Kulturforbrug
generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 2012 for bde voksne og
brn, isr indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde &
internet For biblioteker: Andel af samlet befolkning, der kommer p
biblioteker er faldet siden 2004: 54% i 2012 mod 65% i 2004 har
besgt biblioteket mindst en gang det det seneste r.
14. 19
15. Kulturvaneundersgelse 2012 De ungersager til ikke
brug:Manglende interesse: Biblioteket interesserer ikke de helt
unge og dem med laveste uddannelsesniveauAlder: 15-19 rige: 77% /
alle: 49%Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregende: 43,6% /
lang videregende:31,9%Tid: De helt unge, voksne fra 30-39 r og hjt
uddannede har ikke tid til at g p biblioteketAlder: 15-19 rige:
32%/ 30-39 rige: 36% / alle: 23%
16. Hvad er biblioteket? Hvorfor giver statistikken ikke et
entydigt svar? Og hvorfor gr brugerne ikke? 21
17. Er biblioteketBogens hellige hal? 22
18. Er biblioteketBorgernes indgang til samfundet?
19. Er biblioteket .Digitalt?
20. Har BIBLIOTEKET tilbuddet til de digitalt indfdte?
21. Generation C
22. Findes det ikke p nettet, findes det ikke!
23. Biblioteket? er et identitetshus er andet end bare bger
udvikles sammen med brugerne medvirker til vidensamfundet skaber
samfundsnytte og sociale kapital
24. Traditionel ModerneMennesket behov har udviklet sig i det
senmoderne vestlige samfund.Vi eftersprger i stadig stigende grad
selvrealisering ogidentitet, da det store flertal har fet dkket
deres basale behov
25. Fremtidens Biblioteker
26. Tnketanke det nye sort? Forstdernes TnketankMusiktnketank
Antal tnketanke i DK Mandagmorgen 2011: 27 2012: 43 KRAKA DEA
Social Innovations Forum (SIF)Antal tnketanke i:USA: 1816Frankrig:
176UK: 278Tyskland: 191
27. OpgavenI lbet af 2 r: Stte det moderne bibliotek til debat
Skabe politisk opmrksomhed p bibliotekets rolle ogfunktion i
videnssamfundet Udvikle brugbare modeller for fremtidens
biblioteker medfokus p: Services/tilbud Brugerne Fri og lige adgang
til viden & information Rummet (Realdania Modelprogram ) I
kontekst af Folkebiblioteket Skolebiblioteket Fag- og
forskningsbiblioteket
30. Model for TT Fremtidens Bibliotek Spor 1: Spor 2 Spor 3
Viden/indsigt Innovation DebatNiveau 1: Raffinering Undersgelse
Caseprojekter Synlighed & & analyse debatNiveau 2: Service
innovationNiveau 3: Radikal innovation
31. Perspektiver Politikere Biblioteker/ Fagprof.
Erhvervsliv/Borgere/brugere andre samfundsaktrer
32. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 1:
oplysnings-bevgelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra
begyndelsen (i 1890erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var
dygtiggrelse og bevidstgrelse af bde den enkelte borger og den
samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdkkende
bibliotekssystem med en flles opgave og flles standarder.
Folkebiblioteks-bevgelsen skal ses i sammenhng med datidens
strmninger og parlamentarismens indfrelse i 1901, der styrkede iden
om, at en oplyst befolkning er en uundvrlig forudstning for et
velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger
krver Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk oplyste og myndige
borgere 37
33. BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1 Folkebiblioteket Lige adgang til
viden, flles opgave, flles standarder en oplyst befolkning er en
forudstning for et demokrati Parlamentarismen 1900 1950
2000Samfundsudvikling 38
34. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 2:
industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning
af samlinger og service Flles udgangspunkt for samarbejde med
etablering af biblioteksskolen og bibliotekar- uddannelsen i 1918.
Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn p opgaven samt
srlige professionelle kvalifikationer anss som en betingelse for
realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets
bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse. Den frste
bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn
betd standardisering og tjente til at gre bibliotekerne til det
moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning,
kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i
bibliotekslovens formlsparagraf: At udbrede kundskaber og
almindelig oplysning. 39 Dannelsesformlet blev indirekte formuleret
i
35. Biblioteksudviklingen 2 Statens bibliotekstilsyn
Biblioteksskole Biblioteker kommunale Bibliotekslov Faglig leder,
professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Lige adgang til
viden, flles opgave, flles standarder Veldefineret kulturelt
univers, trykte kilder Industrialisering en oplyst befolkning er en
Modernitet forudstning for et demokrati Parlamentarismen 1900 1950
2000Samfundsudvikling 40
36. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 3:
velfrdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og
filialer samt medier: grammofonplader og de frste musikbiblioteker.
I 1960erne var visionen om et landsdkkende, organisk
bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere
Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker ca.
1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af
1964, der gr biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner
(indebar mange lukninger: godt 500 p 5 r) samt fri lneret.
Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for
41
37. Biblioteksudviklingen 3 Statens bibliotekstilsyn
Biblioteksskole Biblioteker kommunale Bibliotekslov Faglig leder,
professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Bibliotekernes
forandring flger materialernes udvikling Lige adgang til viden,
flles opgave, flles standarder Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder Postmodernitet Industrialisering en oplyst befolkning
er en Modernitet forudstning for et demokrati Parlamentarismen
Velfrdssamfund 1900 1950 2000Samfundsudvikling 42
38. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 4:
informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990erne sker
et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til
postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt
univers baseret p trykte kilder til en kulturel kontekst med
decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmntede
sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed eller
det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning:
Folkebibliotekernes forml er at fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet ved at stille bger, tidsskrifter, lydbger og
andre egnede materialer til rdighed ssom musikbrende materialer og
elektroniske 43 informationsressourcer, herunder
39. Hvori bestr bibliotekernes kritiske relevans
forBIBLIOTEKSUDVIKLI demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et
nationaltNGEN 4 perspektiv? ? Statens bibliotekstilsyn
Biblioteksskole Biblioteker kommunale Det hybride bibliotek
Bibliotekslov Faglig leder, professionalisering Folkebiblioteket
Konsolidering Forvirring Bibliotekernes forandring flger
materialernes udvikling WWW Gratis det nye sort Lige adgang til
viden, flles opgave, flles standarder Veldefineret kulturelt
Decentral, flydende, digital univers, trykte kilder kultur
Postmodernitet ? Industrialisering en oplyst befolkning er en
Modernitet forudstning for et demokrati Informationssamfund
Parlamentarismen Velfrdssamfund 1900 1950 2000Samfundsudvikling
44
40. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen Direktr i Danmarks
Biblioteksforening Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
Fortidsforsker fra RUCMichel
[email protected]
41. Alts - en politisk og faglig interesseorganisation.
42. Mende erveddet.Gen-nembiblio-teker-ne
43. Nr den digitalt indfdte lser?
44. Digitalt forbrug
45. Har vi s brug for det fysiske rum? 50
46. Er det nogetandet end detborgerne harbehov for?
47. Gratisavisen Urban 18.09.09
48. Derfor har vi brug for det fysiske rum Biblioteket er det
sidste ikke-kommercielle mdested Et flertal af befolkningen kan
karakteriseres som brugere Det eftersprges af brugerne Det rummer
et stort potentiale for nyudvikling, der kan understtte bde det
enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt
49. 55
50. 56
51. Vi skal vreen nation aflitteraturlsere 57
52. Vi har masser af statistikMen vi ved ikke helt hvad de der
borgere vil ha i fremtiden?
53. Thats why we need a:Et designantropologiskstudie i
brugerbehov ogudviklingsspor forfremtidens biblioteker
54. Se oplgget p biblioteksdebat.dkMichel [email protected]
Lets Link?: linkedin.com/in/saintmichelswww.db.dk
twitter.com/saintmichelsBiblioteksdebat.dk
facebook.com/saintmichels
55. 61
56. Mske bliver vi bare klogere af biblioteketSe oplgget p
biblioteksdebat.dk