EUROPA-PARLAMENTET file5218/3/10 REV 3 AFJ/ks 4 DG C III DA (7) Ved valget af hvilken national ret der finder anvendelse på erstatning i tilfælde af død eller tilskadekomst samt

EUROPA-PARLAMENTET2009

2014

Mødedokument

C7-0077/20102008/0237(COD)

DA25/03/2010

Rådets førstebehandlingholdningRådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

Dok. 05218/201006978/2010 ErklæringerCOM(2010)0121

DA DA

5218/3/10 REV 3 AFJ/mhDG C III DA

RÅDET FORDEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 11. marts 2010(OR. en)

Interinstitutionel sag:2008/0237 (COD)

5218/3/10REV 3

TRANS 6CODEC 8

RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTERVedr.: Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om bus-passagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004- Vedtaget af Rådet den 11. marts 2010

5218/3/10 REV 3 AFJ/ks 1DG C III DA

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. …/2010

af

om buspassagerers rettigheder og om ændring af

forordning (EF) nr. 2006/2004

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure2, og

ud fra følgende betragtninger:

1 Udtalelse af 16.7.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).2 Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets

holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af … (end-nu ikke offentliggjort i EUT).


(1) Handling fra Unionens side på området bustransport bør bl.a. have til formål at sikre pas-

sagererne et lige så højt beskyttelsesniveau som det, der gælder for andre transportmåder,

uanset hvor de rejser. Derudover bør der tages fuldt hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav i

almindelighed.

(2) Da buspassageren er den svageste part i en befordringskontrakt, bør alle passagerer sikres

et mindsteniveau for beskyttelse.

(3) Unionens foranstaltninger til forbedring af passagerrettigheder inden for bustransport bør

tage hensyn til de særlige karakteristika ved denne transportsektor, som hovedsageligt be-

står af små og mellemstore virksomheder.

(4) Under hensyn til de særlige kendetegn ved speciel rutekørsel og personbefordring for egen

regning bør disse transporttyper udelades fra denne forordnings anvendelsesområde. Spe-

ciel rutekørsel bør omfatte tjenester, der er forbeholdt befordring af handicappede og be-

vægelseshæmmede, befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde, befordring af

skoleelever og studerende.


(5) Under hensyn til de særlige kendetegn ved rutekørsel, der varetages i byer, forstæder og

regionalt, bør medlemsstaterne have ret til at fritage disse transporttyper fra anvendelsen af

en stor del af denne forordning. For at identificere transporttjenester, der varetages i byer,

forstæder og regionalt, bør medlemsstaterne tage hensyn til kriterier som afstande, tjene-

sternes hyppighed, antallet af planmæssige stop, anvendte bustyper, billetordninger, for-

skelle i passagerantal mellem trafikstærke og trafiksvage perioder, buskoder og køreplaner.

(6) Passagerer og, som et minimum, personer, som passageren havde eller ville have haft lov-

mæssig forsørgerpligt over for, bør nyde passende beskyttelse i tilfælde af ulykker, der

skyldes brugen af bus, under hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen

med forsikringspligtens overholdelse1.

1 EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11.


(7) Ved valget af hvilken national ret der finder anvendelse på erstatning i tilfælde af død eller

tilskadekomst samt bortkomst eller beskadigelse af bagage på grund af ulykker, der skyl-

des brug af bus, bør der tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom

II)1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om

lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)2.

(8) Passagerer bør ud over erstatning i overensstemmelse med gældende national ret i tilfælde

af død eller tilskadekomst samt bortkomst eller beskadigelse af bagage på grund af ulyk-

ker, der skyldes brug af bus, have ret til assistance for så vidt angår deres umiddelbare

praktiske behov efter en ulykke. En sådan assistance kan omfatte førstehjælp, indkvarte-

ring, mad, tøj og transport.

(9) Bustransporttjenester bør komme alle borgere til gode. Handicappede og bevægelseshæm-

mede bør derfor, uanset om årsagen til deres handicap eller reducerede mobilitet er invali-

ditet, alder eller andre forhold, have samme mulighed for at rejse med bus som andre bor-

gere. Handicappede og bevægelseshæmmede har samme rettigheder som alle andre borge-

re med hensyn til fri bevægelighed, valgfrihed og ikke-diskriminering.

1 EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40.2 EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.


(10) I lyset af artikel 9 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder bør

der, for at kunne give handicappede og bevægelseshæmmede samme muligheder for at rej-

se med bus som alle andre borgere, fastsættes regler for ikke-diskriminering og assistance

under deres rejse. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor kunne blive befordret

og ikke nægtes befordring som følge af deres handicap eller bevægelseshæmning, undta-

gen af årsager, der er berettigede af sikkerhedsmæssige grunde eller på grund af køretøjer-

nes eller infrastrukturens udformning. Inden for rammerne af den relevante lovgivning om

beskyttelse af arbejdstagere bør handicappede og bevægelseshæmmede have ret til assi-

stance ved busterminaler og om bord i busser. Af hensyn til den sociale integration bør

denne assistance ydes gratis for de pågældende. Transportørerne bør fastsætte adgangsvil-

kår, fortrinsvis efter det europæiske standardiseringssystem.

(11) Ved fastlæggelse af, hvordan nye busterminaler skal indrettes, og i forbindelse med større

ombygninger bør busterminalernes forvaltningsorganer så vidt det er muligt tage hensyn til

handicappedes og bevægelseshæmmedes behov. Busterminalernes forvaltningsorganer

skal under alle omstændigheder udpege ankomstmødesteder, hvor handicappede kan med-

dele deres ankomst og anmode om assistance.


(12) For at imødekomme handicappedes og bevægelseshæmmedes behov bør personalet være

passende uddannet. Med henblik på at lette den gensidige anerkendelse af chaufførernes

nationale kvalifikationer kan der gives handicapbevidstgørende uddannelse som en del af

de grundlæggende kvalifikationskrav eller efteruddannelseskrav, jf. Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og

efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller per-

sonbefordring ad vej1. For at sikre sammenhæng mellem indførelsen af uddannelseskrave-

ne og tidsfristerne i nævnte direktiv bør der åbnes mulighed for fritagelse i en begrænset

periode.

(13) Hvor det er muligt, bør organisationer repræsentative for handicappede eller bevægelses-

hæmmede, høres eller inddrages i tilrettelæggelsen af handicaprelateret uddannelse.

(14) Buspassagerers rettigheder bør omfatte modtagelse af oplysninger om den service, der ydes

før og under rejsen. Alle væsentlige oplysninger til buspassagererne bør også formidles i

alternative formater, som er tilgængelig for handicappede og bevægelseshæmmede.

1 EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4.


(15) Denne forordning bør ikke begrænse transportørernes ret til at søge erstatning hos enhver

person, herunder tredjemand, i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

(16) Ulemper som passagerer oplever som følge af aflysning eller lang forsinkelse af deres rejse

bør mindskes. Med dette for øje bør der sørges passende for passagerer, der afrejser fra

terminalerne, og de bør gives fyldestgørende oplysninger. Passagerer bør også kunne an-

nullere deres rejse og få billetterne refunderet eller få tilbudt en anden rejserute på tilfreds-

stillende vilkår.

(17) Transportørerne bør gennem deres faglige sammenslutninger samarbejde for at træffe for-

anstaltninger på nationalt plan eller europæisk plan, hvori de inddrager interesseparter, fag-

lige sammenslutninger og kunde-, passager- og handicaporganisationer, med sigte på at

forbedre omsorgen for passagererne, især i tilfælde af aflysninger og lange forsinkelser.

(18) Denne forordning bør ikke berøre de passagerrettigheder, der er fastlagt ved Rådets direk-

tiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, pakkeferier og pakketure1. Denne forord-

ning bør ikke finde anvendelse, hvis en pakketur aflyses af andre årsager end aflysning af

busafgangen.

1 EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.


(19) Der bør gives udtømmende oplysninger til passagererne om deres rettigheder i medfør af

denne forordning, således at de er i stand til reelt at udøve disse rettigheder.

(20) Passagererne bør kunne udøve deres rettigheder ved egnede klageprocedurer hos transpor-

tørerne, eller ved at klagen indgives til det eller de organer, som den relevante medlemsstat

har udpeget dertil.

(21) Medlemsstaterne bør sikre overholdelse af denne forordning og udpege et eller flere kom-

petente organer til at forestå overvågning og håndhævelse. Dette berører ikke passagerers

ret til domstolsprøvelse i henhold til national ret.

(22) Klager over assistance bør fortrinsvis indbringes for det eller de organer til håndhævelse af

denne forordning, som er udpeget af den medlemsstat, hvor påstigningsstedet eller udstig-

ningsstedet er beliggende, idet der tages hensyn til de procedurer, der er fastsat i medlems-

staterne for indgivelse af klager.


(23) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelser af denne forordning, og sikre,

at disse sanktioner anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(24) Målene for denne forordning, nemlig at sikre et ensartet niveau for beskyttelse af og ydelse

af assistance til buspassagerer overalt i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad op-

fyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger

bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad

der er nødvendigt for at nå disse mål.

(25) Denne forordning gælder med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger1.

1 EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.


(26) Håndhævelsen af denne forordning bør være baseret på Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myn-

digheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordnin-

gen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde")1. Nævnte forordning bør derfor ændres i over-

ensstemmelse hermed.

(27) Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper,

som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union under hensyn til Rådets

direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af

alle uanset race eller etnisk oprindelse2 og Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. decem-

ber 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbin-

delse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser3 –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

1 EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.2 EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.3 EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.


Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler for bustransport med hensyn til følgende:

a) ikke-diskrimination af passagererne hvad angår de transportvilkår, transportørerne tilbyder

b) passagerernes rettigheder i tilfælde af ulykker, der skyldes brug af bus og medfører død

eller personlig tilskadekomst eller bortkomst eller beskadigelse af bagage

c) ikke-diskrimination og obligatorisk assistance til handicappede og bevægelseshæmmede

d) passagerernes rettigheder i tilfælde af aflysning eller forsinkelse

e) mindstekrav til oplysninger til passagererne

f) behandling af klager

g) generelle regler om håndhævelse.


Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på passagerer, der benytter rutekørsel:

a) når passagerens påstigningssted er beliggende på en medlemsstats område, eller

b) når passagerens påstigningssted er beliggende uden for en medlemsstats område, og

udstigningsstedet er beliggende inden for en medlemsstats område.

2. Derudover finder denne forordning, bortset fra kapitel III-VI, anvendelse på passagerer,

der benytter lejlighedsvis kørsel, når passagerens første påstigningssted eller endelige ud-

stigningssted er beliggende på en medlemsstats område.

3. Denne forordning finder ikke anvendelse på speciel rutekørsel og personbefordring for

egen regning.

4. Med undtagelse af artikel 4, stk. 2, og artikel 9 samt artikel 10, stk. 1, kan medlemsstaterne

fritage rutekørsel, der varetages i byer, forstæder og regionalt, herunder denne type tjene-

ster på tværs af grænserne, fra anvendelsen af denne forordning.


5. Uden at det berører artikel 4, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, kan medlemsstaterne på et gen-

nemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag fritage indenlandsk rutekørsel fra anvendel-

sen af denne forordning. Sådanne fritagelser kan gives for en periode på højst 5 år, der kan

forlænges to gange.

6. En medlemsstat kan for en periode på højst fem år, på et gennemsigtigt og ikke-

diskriminerende grundlag, fritage bestemte rutekørsler fra anvendelsen af denne forord-

ning, når en betydelig del af rutekørslen, herunder mindst ét planmæssigt stop, finder sted

uden for Unionen. Sådanne fritagelser kan fornyes.

7. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser af forskellige typer tjeneste-

ydelser, der indrømmes i medfør af stk. 4, 5 og 6. Anser Kommissionen en fritagelse for

ikke at være i overensstemmelse med denne artikel, træffer den de nødvendige foranstalt-

ninger. Senest den …+ forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport

om fritagelser, der er indrømmet i medfør af stk. 4, 5 og 6.

8. Intet i denne forordning skal forstås som tekniske krav, der pålægger transportører eller

busterminalernes forvaltningsorganer forpligtelser med hensyn til at ændre eller erstatte

busser eller infrastrukturer eller udstyr ved busstoppesteder og terminaler.

+ EUT: indsæt venligst datoen fem år efter datoen for anvendelsen af denne forordning.


Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "rutekørsel": personbefordring med bus efter faste tidsintervaller og på fastsatte ruter, hvor

på- og afstigning sker ved forud fastsatte stoppesteder

b) "speciel rutekørsel": rutekørsel, uanset hvem der organiserer befordringen, med bus af be-

stemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes

c) "personbefordring for egen regning": personbefordring, som en fysisk eller juridisk person

udfører med bus uden gevinst for øje og i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, hvor:

– transportaktiviteten kun udgør en biaktivitet for denne fysiske eller juridiske person

– de benyttede køretøjer er denne fysiske eller juridiske persons ejendom, er købt på

afbetaling af denne person eller er omfattet af en langvarig leasingaftale og føres af

et medlem af denne fysiske eller juridiske persons personale eller af den fysiske per-

son selv eller af personale, der er ansat af virksomheden eller stillet til dens rådighed

i henhold til en forpligtelse, der udspringer af en kontrakt


d) "lejlighedsvis kørsel": kørsel, der ikke er omfattet af definitionen af rutekørsel, og hvis vig-

tigste kendetegn er, at det er grupper af passagerer, der er dannet på initiativ af kunden el-

ler af transportøren selv, der befordres med bus

e) "befordringskontrakt": en kontrakt om befordring indgået mellem en transportør og en pas-

sager om udførelse af en eller flere rutekørsler eller lejlighedsvise kørsler

f) "billet": et gyldigt dokument eller et andet bevis på en befordringskontrakt

g) "transportør": en fysisk eller juridisk person, dog ikke en rejsearrangør eller billetudsteder,

som tilbyder offentligheden befordring i form af rutekørsel eller lejlighedsvise kørsler

h) "undertransportør": en anden fysisk eller juridisk person end transportøren, som faktisk

udfører befordringen helt eller delvist

i) "billetudsteder": enhver formidler, som indgår befordringskontrakter på vegne af en trans-

portør

j) "rejseagent": enhver formidler, som indgår befordringskontrakter på vegne af en passager


k) "rejsearrangør": arrangør eller formidler som omhandlet i artikel 2, nr. 2 og 3, i direktiv

90/314/EØF, dog ikke transportøren

l) "handicappet" eller "bevægelseshæmmet": en person, hvis bevægelighed i forbindelse med

benyttelsen af transportmidler er nedsat på grund af et fysisk handicap (sensorisk eller be-

vægelsesmæssigt, permanent eller midlertidigt), mentalt handicap eller nedsat funktionsev-

ne af andre årsager eller på grund af alder, og hvis situation kræver passende opmærksom-

hed og tilpasning af de ydelser, alle passagerer har adgang til, efter den pågældendes særli-

ge behov

m) "adgangsvilkår": relevante standarder og retningslinjer for og oplysninger om bussers

og/eller udpegede terminalers tilgængelighed, herunder deres faciliteter for handicappede

og bevægelseshæmmede

n) "reservation": reservation af et sæde om bord på en bus til rutekørsel på et specifikt af-

gangstidspunkt


o) "terminal": en bemandet terminal, hvor der i henhold til den fastlagte rute er planlagt rute-

kørsel med stop til passagerers på- og udstigning, udstyret med faciliteter såsom indtjek-

ningsskranke, ventesal eller billetkontor

p) "busstoppested": ethvert punkt bortset fra en terminal, hvor en rutekørsel i henhold til den

fastsatte rute er planlagt til at stoppe for passagerers på- eller udstigning

q) "forvaltningsorgan for en busterminal": en forvaltningsenhed i en medlemsstat, der er an-

svarlig for forvaltningen af en udpeget terminal

r) "aflysning": en tidligere planlagt rutekørsel, som ikke gennemføres

s) "forsinkelse": forskellen mellem det tidspunkt, rutekørslen var planlagt til at afgå ifølge

den offentliggjorte køreplan, og dens faktiske afgangstidspunkt.


Artikel 4

Billetter og ikke-diskriminerende kontraktbestemmelser

1. Transportører skal udlevere en eller flere billetter til passageren, medmindre andre doku-

menter giver ret til befordring. Der kan udstedes en elektronisk billet.

2. Uden at dette berører særlige takster, der ydes på baggrund af sociale hensyn, skal trans-

portørers kontraktbestemmelser og takster tilbydes offentligheden uden nogen form for di-

rekte eller indirekte diskrimination på grundlag af slutkundens nationalitet eller transportø-

rens eller billetudstederens hjemsted i Unionen.

Artikel 5

Andre involverede parter

1. Selv om udførelsen af forpligtelser i henhold til denne forordning overlades til en under-

transportør, en billetudsteder eller enhver anden person, er transportøren, rejseagenten, rej-

searrangøren eller busterminalens forvaltningsorgan, som har overladt udførelsen af sådan-

ne forpligtelser til andre, ikke desto mindre ansvarlig for denne involverede parts handlin-

ger og undladelser.


2. Den part, som transportøren, rejseagenten, rejsearrangøren eller busterminalens forvalt-

ningsorgan overlader udførelsen af en forpligtelse til, er desuden omfattet af denne forord-

nings bestemmelser for så vidt angår den forpligtelse, der er overladt.

Artikel 6

Opfyldelsespligt

1. Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne forordning kan ikke begrænses eller

fraviges ved navnlig undtagelsesbestemmelser eller begrænsende klausuler i befordrings-

kontrakten.

2. Transportørerne kan tilbyde kontraktbestemmelser, der er mere fordelagtige for passageren

end bestemmelserne i denne forordning.


Kapitel II

Erstatning og assistance

i tilfælde af ulykker

Artikel 7

Død eller tilskadekomst og bortkomst

eller beskadigelse af bagage

1. Passagerer er i overensstemmelse med gældende national ret berettigede til erstatning i til-

fælde af død eller tilskadekomst samt bortkomst eller beskadigelse af bagage på grund af

ulykker, der skyldes brug af bus. I tilfælde af en passagers død gælder denne ret som et

minimum for personer, over for hvilke passageren havde eller ville have haft lovmæssig

forsørgerpligt.

2. Erstatningen beregnes i overensstemmelse med gældende national ret. En maksimums-

grænse fastsat i national ret for erstatning for død og tilskadekomst eller bortkomst eller

beskadigelse af bagage skal pr. skadetilfælde være mindst:

a) 220 000 EUR pr. passager;


b) for så vidt angår rutekørsel og lejlighedsvis kørsel, der varetages i byer, forstæder og

regionalt, 500 EUR pr. stk. bagage og for så vidt angår al anden rutekørsel og lejlig-

hedsvis kørsel 1 200 EUR pr. stk. bagage. Såfremt kørestole, andre bevægelseshjæl-

pemidler eller hjælpeanordninger beskadiges, skal erstatningen altid svare til om-

kostningen ved erstatning eller reparation af det tabte eller beskadigede udstyr.

Artikel 8

Passagerers umiddelbare praktiske behov

I tilfælde af en ulykke, der skyldes brug af bus, skal transportøren yde rimelig assistance med hen-

syn til passagerens umiddelbare praktiske behov efter ulykken. Ydelse af assistance er ikke ensbe-

tydende med anerkendelse af erstatningsansvar.


Kapitel III

Handicappedes og

bevægelseshæmmedes rettigheder

Artikel 9

Befordringsret

1. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører må ikke under henvisning til handicap eller

bevægelseshæmning nægte at acceptere en reservation fra, at udstede eller på anden måde

levere en billet til eller at lade en person stige på.

2. Reservationer og billetter skal tilbydes handicappede og bevægelseshæmmede uden ekstra

omkostninger.

Artikel 10

Undtagelser og særlige bestemmelser

1. Uanset artikel 9, stk. 1, kan transportører, rejseagenter og rejsearrangører under henvisning

til handicap eller bevægelseshæmning nægte at acceptere en reservation fra, at udstede el-

ler på anden måde levere en billet til eller at lade en person stige på:

a) hvis dette er nødvendigt af hensyn til gældende sikkerhedsmæssige krav i folkeret-

ten, EU-retten eller den nationale ret eller af hensyn til sundheds- og sikkerhedsmæs-

sige krav, der er fastsat af de kompetente myndigheder


b) hvis køretøjets konstruktion eller infrastrukturen, herunder busstoppesteder og termi-

naler, gør det fysisk umuligt at lade den handicappede eller bevægelseshæmmede

stige på eller ud eller befordre vedkommende på en sikker eller operationelt gennem-

førlig måde.

2. Nægtes det at acceptere en reservation eller at udstede eller på anden måde levere en billet

under henvisning til de forhold, der er nævnt i stk. 1, træffer transportøren, rejseagenten el-

ler rejsearrangøren rimelige foranstaltninger til at informere den berørte person om en ac-

ceptabel alternativ befordring, der udføres af transportøren.

3. Hvis en handicappet eller en bevægelseshæmmet, der er i besiddelse af en reservation eller

en billet og har opfyldt kravene i artikel 14, stk. 1, litra a), alligevel nægtes tilladelse til på-

stigning under henvisning til vedkommendes handicap eller bevægelseshæmning, skal

denne person og en eventuel ledsagende person i henhold til nærværende artikels stk. 4 til-

bydes valget mellem:

a) ret til tilbagebetaling og, hvis det er relevant, en gratis returrejse til det første afrejse-

sted ifølge befordringskontrakten ved førstgivne lejlighed, samt


b) bortset fra når det ikke er muligt, fortsættelse eller omlægning af rejsen med rimelige

alternative transporttjenester til det bestemmelsessted, som er fastsat i befordrings-

kontrakten.

Retten til tilbagebetaling af det beløb, der er betalt for billetten, påvirkes ikke af manglende

meddelelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra a).

4. En transportør, en rejseagent eller en rejsearrangør kan på samme betingelser som i stk. 1,

litra a), forlange, at den handicappede eller bevægelseshæmmede ledsages af en anden per-

son, som er i stand til at yde den nødvendige assistance til den handicappede eller bevægel-

seshæmmede, hvis dette er strengt nødvendigt. En sådan ledsagende person befordres gra-

tis og har, hvor det er muligt, plads ved siden af den handicappede eller bevægelseshæm-

mede.

5. Hvis transportører, rejseagenter eller en rejsearrangører benytter sig af den undtagelse, der

er fastsat i stk. 1, skal de straks informere den handicappede eller bevægelseshæmmede om

årsagerne hertil og skal på anmodning meddele vedkommende disse oplysninger skriftligt

inden for fem arbejdsdage efter, at anmodningen er indgivet.


Artikel 11

Tilgængelighed og information

1. Transportørerne og busterminalernes forvaltningsorganer sikrer, hvor det er hensigtsmæs-

sigt gennem deres organisationer, i samarbejde med organisationer repræsentative for han-

dicappede eller bevægelseshæmmede, at der findes eller fastsættes ikke-diskriminerende

adgangsvilkår for befordring af handicappede og bevægelseshæmmede.

2. Transportører og busterminalernes forvaltningsorganer gør adgangsvilkårene i stk. 1 of-

fentligt tilgængelige fysisk eller på internettet på de samme sprog, som oplysninger nor-

malt gives til alle passagerer på.

3. Rejsearrangørerne gør de adgangsvilkår tilgængelige, der er nævnt i stk. 1, og som finder

anvendelse på rejser, der indgår i pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, som de

tilrettelægger, sælger eller udbyder til salg.


4. Den i stk. 2 og 3 nævnte information om adgangsvilkår skal udleveres fysisk på anmod-

ning fra passageren.

5. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører sikrer, at alle relevante generelle oplysninger

om rejsen og befordringsbetingelserne foreligger i formater, der er egnede og tilgængelige

for handicappede og bevægelseshæmmede; dette gælder, hvor det er relevant, også online-

reservation og -information. Informationen udleveres fysisk på passagerens anmodning.

Artikel 12

Udpegning af terminaler

Medlemsstaterne udpeger busterminaler, hvor der skal ydes assistance til handicappede og bevægel-

seshæmmede. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom. Kommissionen gør en liste over

de udpegede busterminaler tilgængelig på internettet.


Artikel 13

Ret til assistance på udpegede terminaler og i busser

1. Transportørerne og busterminalernes forvaltningsorganer yder inden for rammerne af deres

respektive ansvarsområder på terminaler udpeget af medlemsstaterne gratis assistance til

handicappede og bevægelseshæmmede som specificeret i del a) i bilag I, jf. dog adgangs-

vilkårene i artikel 11, stk. 1.

2. Transportører yder på busser gratis assistance til handicappede og bevægelseshæmmede

som specificeret i del b) i bilag I, jf. dog adgangsvilkårene i artikel 11, stk. 1.


Artikel 14

Betingelser for ydelse af assistance

1. Transportører og busterminalernes forvaltningsorganer samarbejder om at yde assistance

til handicappede og bevægelseshæmmede på betingelse af, at:

a) den pågældendes behov for assistance meddeles transportøren, busterminalernes for-

valtningsorganer, rejseagenten eller rejsearrangøren senest to arbejdsdage, før der er

behov for den, og

b) de pågældende møder op på det udpegede sted:

i) på det tidspunkt, transportøren på forhånd har meddelt, og som højst må være

60 minutter før det offentliggjorte afgangstidspunkt, eller

ii) senest 30 minutter før det offentliggjorte afgangstidspunkt, hvis der ikke er

meddelt noget tidspunkt.


2. I tillæg til stk. 1 skal handicappede og bevægelseshæmmede give transportøren, rejseagen-

ten eller rejsearrangøren meddelelse om deres særlige behov med hensyn til siddepladser,

når de reserverer eller forhåndskøber deres billet, hvis de har kendskab til behovene på det-

te tidspunkt.

3. Transportørerne, busterminalernes forvaltningsorganer, rejseagenterne eller rejsearrangø-

rerne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne modtage handicappedes og

bevægelseshæmmedes meddelelse om behov for assistance. Denne forpligtelse gælder alle

udpegede terminaler og deres salgssteder, herunder telefonsalg og salg via internettet.

4. Hvis der ikke er givet meddelelse i overensstemmelse med stk. 1, litra a), og stk. 2, træffer

transportørerne, busterminalernes forvaltningsorganer, rejseagenterne og rejsearrangørerne

alle rimelige foranstaltninger for at yde den handicappede eller bevægelseshæmmede til-

strækkelig assistance til at kunne stige på den afgående bus, skifte til en anden forbindelse

eller stige ud af den ankommende bus, som vedkommende har købt billet til.

5. Busterminalernes forvaltningsorganer udpeger et sted inden for eller uden for terminalen,

hvor handicappede og bevægelseshæmmede kan melde deres ankomst og anmode om assi-

stance. Dette sted skal være klart markeret og stille de vigtigste oplysninger om terminalen

og den assistance, der kan ydes, til rådighed i tilgængelige formater.


Artikel 15

Videregivelse af oplysninger til tredjepart

Hvis rejseagenter eller rejsearrangører modtager en meddelelse som nævnt i artikel 14, stk. 1,

litra a), skal de, inden for deres normale kontortider, så hurtigt som muligt videregive denne oplys-

ning til transportøren eller busterminalernes forvaltningsorganer.

Artikel 16

Uddannelse

1. Transportører og, hvis det er relevant, busterminalernes forvaltningsorganer udarbejder

handicaprelaterede uddannelsesprocedurer, herunder vejledning, og sørger for:

a) at deres eget personale bortset fra chauffører og det personale, der er ansat af eventu-

elle andre involverede parter, som yder direkte assistance til handicappede eller be-

vægelseshæmmede, er uddannet eller har modtaget vejledning som beskrevet i bi-

lag II, del a) og b), og

b) at deres personale, inklusive chauffører, der tager sig direkte af de rejsende eller af

spørgsmål relateret til de rejsende, er uddannet eller har modtaget vejledning som be-

skrevet i bilag II, del a).

2. En medlemsstat kan for en periode på højst to år fra den …+ indrømme en fritagelse fra

anvendelsen af stk. 1, litra b), for så vidt angår uddannelse af chauffører.

+ EUT: indsæt venligst datoen for anvendelsen af denne forordning.


Artikel 17

Erstatning for kørestole og andre bevægelseshjælpemidler

1. Transportører og busterminalernes forvaltningsorganer er ansvarlige, når de har forårsaget

tab af eller skade på kørestole, andre bevægelseshjælpemidler eller hjælpeanordninger un-

der ydelsen af assistance. Den transportør eller busterminalens forvaltningsorgan, der er

ansvarlig for tab eller skade, erstatter dette tab eller denne skade.

2. Den i stk. 1 omhandlede erstatning skal svare til omkostningen ved erstatning eller repara-

tion af de tabte eller beskadigede hjælpemidler eller anordninger.

3. Når det er påkrævet, sættes der alt ind på hurtigt at fremskaffe midlertidige erstatnings-

hjælpemidler eller anordninger. Kørestole, andre bevægelseshjælpemidler eller hjælpean-

ordninger skal, når det er muligt, have tekniske og funktionelle egenskaber, der svarer til

egenskaberne ved de tabte eller beskadigede hjælpemidler eller anordninger.


Artikel 18

Fritagelser

1. Medlemsstaterne kan fritage indenlandsk rutekørsel fra anvendelsen af alle eller nogle af

bestemmelserne i dette kapitel, forudsat at de sikrer, at beskyttelsen af handicappede og

bevægelseshæmmede i henhold til deres nationale regler mindst er den samme som i hen-

hold til denne forordning, jf. dog artikel 2, stk. 4.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser, der indrømmes i medfør af

stk. 1. Anser Kommissionen en fritagelse for ikke at være i overensstemmelse med denne

artikel, træffer den de nødvendige foranstaltninger. Senest den …+ forelægger Kommissio-

nen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fritagelser, der er indrømmet i medfør af

stk. 1.

+ EUT: indsæt venligst datoen fem år efter datoen for anvendelsen af denne forordning.


Kapitel IV

Passagerers rettigheder

i forbindelse med aflysninger eller forsinkelser

Artikel 19

Fortsættelse, omlægning og tilbagebetaling

1. Hvis en transportør med rimelighed forventer, at en rutekørsel bliver aflyst eller dens af-

gang fra en terminal forsinket mere end 120 minutter, skal passageren straks tilbydes val-

get mellem:

a) fortsættelse eller omlægning af rejsen under sammenlignelige betingelser til det en-

delige bestemmelsessted ifølge befordringskontrakten ved førstgivne lejlighed

b) tilbagebetaling af billetprisen og, hvis det er relevant, en gratis returrejse med bus til

det første afgangssted ifølge befordringskontrakten ved førstgivne lejlighed.


2. Når en rutekørsel, eller dens afgang fra et busstoppested er forsinket mere end 120 minut-

ter, har passagererne ret til en sådan fortsættelse eller omlægning af rejsen eller tilbagebe-

taling af billetprisen fra transportørens side.

3. Tilbagebetaling i henhold til stk. 1, litra b), og stk. 2 skal ske inden for 14 dage, efter at

tilbuddet er fremsat eller anmodningen er modtaget. Tilbagebetalingen skal dække billet-

tens fulde pris på købstidspunktet for den eller de dele af rejsen, der ikke er gennemført, og

for den eller de dele, som allerede er foretaget, hvis rejsen ikke længere tjener noget formål

i forhold til passagerens oprindelige rejseplan. Er der tale om abonnementskort eller perio-

dekort, skal tilbagebetalingen være lig med rejsens forholdsmæssige andel af den fulde

omkostning til kortet. Tilbagebetalingen skal ske kontant, medmindre passageren accepte-

rer anden form for tilbagebetaling.


Artikel 20

Information

1. I tilfælde af en aflysning eller en forsinkelse i en rutekørsels afgang skal transportøren el-

ler, hvis det er relevant, busterminalens forvaltningsorgan underrette passagerer, der afrej-

ser fra terminalen, om situationen så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder se-

nest 30 minutter efter afgangstidspunktet ifølge køreplanen og om det forventede afgangs-

tidspunkt, så snart sådanne oplysninger foreligger.

2. Passagerer der i henhold til køreplanen ikke kan nå en tilslutningsforbindelse på grund af

aflysning eller forsinkelse, underrettes i rimeligt omfang af transportøren eller, hvis det er

relevant, busterminalens forvaltningsorgan om alternative forbindelser.

3. Transportøren eller, hvis det er relevant, busterminalens forvaltningsorgan sikrer, at handi-

cappede og bevægelseshæmmede modtager de i stk. 1 og 2 krævede oplysninger i tilgæn-

gelige formater.


Artikel 21

Assistance i tilfælde af aflyste eller forsinkede afgange

For rejser med en planlagt varighed på mere end tre timer skal transportøren i tilfælde af aflysning

eller forsinkelse på mere end to timer gratis tilbyde passagererne:

a) snacks, måltider og forfriskninger i rimeligt forhold til ventetiden eller forsinkelsen, forud-

sat at de forefindes eller kan leveres på rimelige vilkår i bussen eller i terminalen

b) assistance til at finde et hotelværelse eller anden indkvartering samt assistance til at arran-

gere transport mellem terminalen og indkvarteringsstedet i tilfælde, hvor et ophold på en

eller flere nætter bliver nødvendigt.

Når denne artikel finder anvendelse, skal transportøren især være opmærksom på handicappedes og

bevægelseshæmmedes samt eventuelle ledsagende personers behov.

Artikel 22

Andre krav

Dette kapitel udelukker ikke, at passagerer i henhold til national lovgivning søger erstatning ved de

nationale domstole for tab som følge af aflysning eller forsinkelse af rutekørsler.


Kapitel V

Generelle regler om information og klager

Artikel 23

Ret til rejseinformation

Transportører og busterminalernes forvaltningsorganer giver inden for rammerne af deres respekti-

ve ansvarsområder passagererne fyldestgørende oplysninger under deres rejse. Hvor det er muligt,

stilles disse oplysninger efter anmodning til rådighed i tilgængelige formater.

Artikel 24

Information om passagernes rettigheder

1. Transportørerne og busterminalernes forvaltningsorganer sikrer inden for rammerne af de-

res respektive ansvarsområder, at passagererne senest ved afrejsen modtager passende og

forståelige oplysninger om deres rettigheder i henhold til denne forordning. Disse oplys-

ninger skal stilles til rådighed i terminalerne og, hvor det er relevant, på internettet. På an-

modning af en handicappet eller en bevægelseshæmmet skal oplysningerne gives i et til-

gængeligt format. Disse oplysninger skal omfatte kontaktoplysninger for det eller de hånd-

hævelsesorganer, medlemsstaterne har udpeget i henhold til artikel 27, stk. 1.


2. Med henblik på at opfylde det i stk. 1 omhandlede informationskrav kan transportørerne og

busterminalernes forvaltningsorganer anvende et sammendrag af bestemmelserne i denne

forordning, som Kommissionen udarbejder på alle Den Europæiske Unions institutioners

officielle sprog og stiller til rådighed for dem.

Artikel 25

Klager

Transportørerne skal indføre eller have en procedure for behandling af klager vedrørende de rettig-

heder og forpligtelser, der er anført i artikel 4, 8 og 9-24.

Artikel 26

Indgivelse af klager

Hvis en passager, som er omfattet af denne forordning, ønsker at indgive en klage til transportøren

med hensyn til artikel 4, 8 og 9-24, skal dette ske inden for tre måneder fra den dag, hvor rutekørs-

len blev udført eller skulle have været udført. Transportøren skal inden en måned efter modtagelsen

af klagen give besked til passageren om, hvorvidt klagen kan imødekommes, er blevet afvist eller

stadig er under behandling. Det endelige svar skal gives senest tre måneder efter modtagelsen af

klagen.


Kapitel VI

Håndhævelse og nationale håndhævelsesorganer

Artikel 27

Nationale håndhævelsesorganer

1. Hver medlemsstat udpeger et eller flere nye eller eksisterende organer, der har ansvaret for

håndhævelse af denne forordning for så vidt angår rutekørsel fra steder, som er beliggende

på medlemsstatens område, og rutekørsel fra et tredjeland til sådanne steder. Hvert organ

træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i denne for-

ordning overholdes.

Hvert organ skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig form og beslutningstag-

ning være uafhængigt af transportørerne, rejsearrangørerne og busterminalernes forvalt-

ningsorganer.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilket organ eller hvilke organer der er

udpeget i overensstemmelse med denne artikel.


3. Enhver passager kan indgive en klage i overensstemmelse med national lovgivning over

påstået overtrædelse af denne forordning til det pågældende organ, som er udpeget i med-

før af stk. 1, eller til ethvert andet passende organ, som er udpeget af en medlemsstat.

Medlemsstaterne kan beslutte:

a) at passageren i første omgang skal indgive en klage med hensyn til artikel 4, 8 og 9-

24 til transportøren, og/eller

b) at det nationale håndhævelsesorgan eller et andet relevant organ, som medlemsstaten

har udpeget, fungerer som appelinstans for klager, som der ikke er fundet en løsning

på i henhold til artikel 26.

Artikel 28

Rapport om håndhævelse

Senest den 1. juni …+ og herefter hvert andet år offentliggør de håndhævelsesorganer, der er udpe-

get i medfør af artikel 27, stk. 1, en rapport om deres virksomhed i de foregående to kalenderår, som

særligt indeholder en beskrivelse af, hvad der er gjort for at iværksætte bestemmelserne i denne for-

ordning, samt statistikker over klager og anvendte sanktioner.

+ EUT: indsæt venligst datoen to år efter datoen for anvendelsen af denne forordning.


Artikel 29

Samarbejde mellem håndhævelsesorganer

De nationale håndhævelsesorganer som omhandlet i artikel 27, stk. 1, udveksler, når det er hen-

sigtsmæssigt, oplysninger om deres arbejde, beslutningstagningsprincipper og praksis. Kommissio-

nen bistår dem med dette arbejde.

Artikel 30

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af den-

ne forordnings bestemmelser, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværk-

sættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskræk-

kende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltnin-

ger senest den …++ og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer heraf.

++ EUT: indsæt venligst datoen for anvendelsen af denne forordning.


Kapitel VII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 31

Rapport

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om denne forordnings anvendelse

og virkninger senest den …+. Om fornødent ledsages rapporten af forslag til retsakter om mere de-

taljeret gennemførelse af denne forordnings bestemmelser eller om ændring af den.

Artikel 32

Ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 tilføjes følgende punkt:

"18. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.++ .../2010 af+++ … om buspassagerers ret-

tigheder*.

__________________

* EUT …".

+ EUT: indsæt venligst datoen tre år efter datoen for anvendelsen af denne forordning.++ EUT: indsæt venligst nummeret på denne forordning.+++ EUT: indsæt venligst datoen for denne forordnings vedtagelse.


Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions

Tidende.

Den anvendes fra den …+.

Artikel 34

Offentliggørelse

Denne forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

+ EUT: indsæt venligst datoen to år efter datoen for offentliggørelsen.

5218/3/10 REV 3 AFJ/ks 1BILAG I DG C III DA

BILAG I

Assistance til handicappede og bevægelseshæmmede

a) Assistance ved udpegede busterminaler

Assistance og foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre det muligt for handicappede

og bevægelseshæmmede at:

– meddele deres ankomst i terminalen og anmode om assistance ved de udpegede mø-

desteder

– bevæge sig fra mødestedet til indtjekningsskranken, ventesalen og afgangsområdet

– stige på køretøjet under anvendelse af en lift eller kørestol eller med anden fornøden

assistance, alt efter behov

– anbringe deres bagage

– hente deres bagage

5218/3/10 REV 3 AFJ/ks 2BILAG I DG C III DA

– stige ud af køretøjet

– medbringe en anerkendt hjælpehund om bord i bussen

– indtage deres plads.

b) Assistance i bussen

Assistance og foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre det muligt for handicappede

og bevægelseshæmmede at:

– få de oplysninger, der er nødvendige for turen, i tilgængelige formater efter anmod-

ning fra passageren

– stige på og ud under pauser, hvis der er andet personale end chaufføren om bord.

5218/3/10 REV 3 AFJ/ks 1BILAG II DG C III DA

BILAG II

Handicaprelateret uddannelse

a) Handicapbevidstgørende uddannelse

Uddannelsen af personale, som er i direkte kontakt med de rejsende, omfatter følgende:

– viden om og hensigtsmæssig adfærd over for passagerer med fysisk, sensorisk (hø-

relse og syn) eller skjult handicap eller indlæringsvanskeligheder, herunder hvordan

der skelnes mellem, hvad personer med reduceret mobilitet, orienteringsevne eller

kommunikationsevne selv er i stand til at gøre

– barrierer, som handicappede og bevægelseshæmmede står overfor, herunder hold-

ningsmæssige barrierer, omgivelsesmæssige/konkrete barrierer og organisations-

mæssige barrierer

– anerkendte hjælpehunde, herunder deres rolle og behov

– håndtering af uventede situationer


– interpersonelle færdigheder og kommunikationsmetoder i relation til døve og høre-

hæmmede, synshæmmede, talehæmmede og personer med indlæringsvanskeligheder

– hvordan kørestole og andre bevægelseshjælpemidler håndteres forsigtigt, så de ikke

beskadiges (personale, der er ansvarligt for bagagehåndtering, hvis sådant personale

forefindes).

b) Uddannelse i handicapassistance

Uddannelsen af personale, der direkte assisterer handicappede og bevægelseshæmmede

omfatter følgende:

– hvordan en kørestolsbruger hjælpes op af og ned i kørestolen

– færdigheder i at assistere handicappede og bevægelseshæmmede, der rejser med en

anerkendt hjælpehund, herunder sådanne hundes rolle og behov


– teknikker til at ledsage synshæmmede passagerer og til håndtering og befordring af

anerkendte hjælpehunde

– kendskab til de typer hjælpemidler, som kan være til hjælp for handicappede og be-

vægelseshæmmede, og viden om, hvordan sådanne hjælpemidler håndteres

– brugen af de benyttede hjælpemidler til på- og udstigning og viden om passende pro-

cedurer for assistance til på- og udstigning, der tilgodeser handicappedes og bevæ-

gelseshæmmedes sikkerhed og værdighed

– forståelse for, at assistancen skal være pålidelig og professionel. Desuden opmærk-

somhed på, at nogle handicappede passagerer kan føle sig sårbare under rejser, fordi

de er afhængige af, at der ydes assistance

– kendskab til førstehjælp.

5218/3/10 REV 3 ADD 1 pfw/AV/gb 1DG C III DA


Bruxelles, den 11. marts 2010 (16.03)(OR. en)


5218/3/10REV 3 ADD 1

TRANS 6CODEC 8

RÅDETS BEGRUNDELSEVedr.: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og

om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myn-digheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse– Rådets begrundelse– Vedtaget af Rådet den 11. marts 2010

RÅDETS BEGRUNDELSE


I. INDLEDNING

Den 4. december 2008 fremlagde Kommissionen forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse1.

Den 23. april 2009 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandlingsudtalelse2.

Den 17. december 2009 nåede Rådet til politisk enighed om udkastet til forordning. Efter den

juridiske og sproglige gennemgang vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning den

11. marts 2010 i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure som fastlagt i

artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Rådet har under sit arbejde taget hensyn til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg. Regionsudvalget har valgt ikke at afgive udtalelse.

1 Dok. 16933/08.2 A6-0250/2009.


II. ANALYSE AF FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNINGEN

1. Generelt

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder er et

led i Den Europæiske Unions generelle mål om at sikre, at passagerer behandles ens uanset

den transportmåde, som de har valgt. Lignende lovgivning er allerede vedtaget for passagerer,

der rejser med fly3 eller med jernbane4. Den indeholder bestemmelser om erstatningsansvar i

tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst og bortkomst eller beskadigelse af bagage,

automatiske løsninger ved afbrydelse af en rejse, klagebehandling og retsmidler samt infor-

mering af passagererne og andre initiativer. Den fastsætter endvidere regler for information af

og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede.

Rådet er enigt med Kommissionen i forslagets formål, men Rådet har foretaget omfattende

tilpasninger i forhold til det oprindelige forslag. En række af de foreslåede bestemmelser har

ikke kunnet accepteres, fordi de ville have indebåret for store administrative byrder og pålagt

transportørerne og de nationale myndigheder omkostninger uden at give passagererne en eks-

tra fordel, der kunne opveje disse gener. Andre er blevet omformuleret for at tage hensyn til

de forskellige gældende lovgivninger i medlemsstaterne med det formål at undgå konflikt

mellem dette forordningsforslag og eksisterende national og europæisk lovgivning. Endelig er

nogle bestemmelser blevet omformuleret med henblik på forenkling og præcisering af forord-

ningen.

3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettighe-der, når de rejser med fly (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1).

4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jern-banepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).


Som følge af denne tilgang har Rådets førstebehandlingsholdning i et vist omfang ændret

Kommissionens oprindelige forslag, ved at det er blevet omformuleret, og flere bestemmelser

er udgået. Dette indebærer, at alle ændringerne i Europa-Parlamentets førstebehandlingsudta-

lelse vedrørende disse udeladte bestemmelser ikke er blevet accepteret af Rådet.

Rådet stræber efter en afbalanceret løsning, der tager hensyn til passagerernes rettigheder

samt til behovet for at sikre den økonomiske levedygtighed for busbranchen, der hovedsagelig

består af små og mellemstore virksomheder, og har derfor indarbejdet Europa-Parlamentets

ændring 3 i sin førstebehandlingsholdning.

2. De vigtigste politiske spørgsmål

i) Anvendelsesområde

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skulle forordningen finde generel anvendelse

på busselskabers befordring af passagerer ad faste ruter. Medlemsstaterne kunne kun fri-

tage de bustransporttjenester, der varetages i byer, forstæder og regionalt, fra forordnin-

gens anvendelsesområde, hvis denne transport var omfattet af offentlige tjenesteydel-

seskontrakter, der sikrede passagererne samme rettigheder som dem, der er fastsat i for-

ordningen. Derudover indførte Europa-Parlamentet en ændring, der gav medlemsstater-

ne mulighed for på ovennævnte betingelse at fritage bustransporttjenester, der varetages

i byer og forstæder, men ikke regionalt, fra anvendelsesområdet.

Rådet har ikke kunnet acceptere anvendelsesområdet som foreslået af Kommissionen og

heller ikke Europa-Parlamentets ændringer i forbindelse dermed (ændring 1, 2 og 81),

fordi det mener, at bustransport, der varetages i byer, forstæder og regionalt, falder in-

den for rammerne af subsidiariteten.


At medtage regionaltransport, som Europa-Parlamentet foreslår det, kan skabe proble-

mer både for passagererne og for branchen. I store byområder driver selskaberne sæd-

vanligvis et helt transportnet, der omfatter bustjenester, metrotjenester, pendlertog og

sporvognstjenester. Alle disse tjenester er hyppigt af bymæssig, forstadsmæssig og re-

gional karakter. Blot at begrænse fritagelsen til transporttjenester, der varetages i byer

og forstæder, ville betyde, at dele af disse net ville blive underlagt regler, der var møntet

på transport over lange afstande. De selskaber, der driver disse net, ville så inden for

samme net skulle administrere flere erstatningssystemer, hvoraf nogle ikke rigtig ville

passe til denne type transport. Det ville også forvirre passagerer, der bruger disse net,

fordi de ville finde det vanskeligt at vide, hvilke regler der faktisk gælder.

Eftersom der er en mulighed for fritagelse af regionalbaner i den nuværende forordning

om jernbanepassagerers rettigheder, kan det desuden skabe konkurrenceforvridning

mellem de to sektorer, hvis der ikke findes en tilsvarende bestemmelse i forordningen

om buspassagerers rettigheder. Og bus- og jernbanetjenester er ofte alternativer til hin-

anden.

Derfor kan Rådet ikke acceptere Europa-Parlamentets ændringer i forbindelse med an-

vendelsesområdet. Rådet foreslår derfor, at udkastet til forordning bør finde anvendelse

på passagerer, der benytter national og international rutekørsel, men med mulighed for

på nationalt plan at fritage rutekørsel, der varetages i byer, forstæder og regionalt. Rådet

indfører derudover en bestemmelse, der sikrer, at visse grundlæggende rettigheder an-

vendes for alle bustjenester uden undtagelse (dvs. ikke-diskriminerende kontrakt- og

takstbestemmelser og handicappedes og bevægelseshæmmedes ret til befordring samt

dertil knyttede undtagelser).

Medlemsstaterne kan indrømme en fritagelse for en periode på højst fem år, som kan

forlænges to gange, fra anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning på inden-

landsk rutekørsel. Medlemsstaterne kan derudover indrømme en fritagelse for en perio-

de på højst fem år, der kan forlænges, for bestemte rutekørsler, når en betydelig del af

rutekørslen, herunder mindst ét planmæssigt stop, finder sted uden for Unionen.


I forbindelse med anvendelsesområdet er der desuden en særlig bestemmelse, der fast-

slår, at medlemsstater, der kan sikre, at beskyttelsen af handicappede og bevægelses-

hæmmede i henhold til deres nationale regler mindst er den samme som i henhold til

denne forordning, kan bevare deres nationale regler fuldt ud.

ii) Ændringer i infrastrukturen.

For så vidt angår infrastrukturen er Rådet rede til at opmuntre og støtte ethvert initiativ

vedrørende nyt udstyr og ny infrastruktur, der skal erhverves eller opbygges under hen-

syntagen til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov, som det klart anføres i en

betragtning. Denne forordning falder imidlertid inden for rammerne af lovgivningen om

forbrugerbeskyttelse, og derfor kan den ikke omfatte forpligtelser med hensyn til tekni-

ske krav til transportørerne om at ændre eller udskifte køretøjer eller infrastruktur og

udstyr i terminalerne. Derfor kan ingen af Europa-Parlamentets ændringer vedrørende

ændringer i infrastrukturen accepteres (ændring 6-10).

iii) Erstatning og assistance i tilfælde af ulykker

Kommissionens forslag fastsætter regler for busselskabers erstatningsansvar for passa-

gererne og deres bagage. Passagerne ville ifølge disse regler være omfattet af harmoni-

serede regler om busselskabers erstatningsansvar. For skader op til 220 000 EUR skulle

et busselskab have objektivt ansvar, dvs. ikke have mulighed for at unddrage sig sit er-

statningsansvar ved at bevise, at ulykken ikke skyldtes fejl fra dets side. For skader over

220 000 EUR ville erstatningsansvaret være culpabaseret, men ubegrænset. Passagerer,

der kom ud for en ulykke, ville have ret til forskudsudbetaling til dækning af økonomi-

ske vanskeligheder, som de eller deres familier måtte opleve som følge af død eller til-

skadekomst.


De eksisterende erstatningsordninger i medlemsstaterne er imidlertid meget forskellige,

når det gælder grundlaget for erstatningsansvaret (objektivt ubegrænset ansvar, objektivt

ansvar med force majeure-fritagelser og culpaansvar), som ikke kan forenes. Endvidere

er lovgivningen i de forskellige medlemsstater delvis baseret på direktiv 2009/103/EF

om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overhol-

delse ("motorkøretøjsforsikringsdirektivet"), delvis på national lovgivning, der går ud

over EU-lovgivningen. Disse tekster regulerer allerede erstatningsansvaret for buspas-

sagerer, og det er afgørende at undgå konflikter mellem nærværende tekst og motorkø-

retøjsforsikringsdirektivet.

Rådet har derfor vedtaget en tilgang baseret på det eksisterende system med tilføjelse af

nogle grundlæggende harmoniseringselementer. Der foreslås en minimumstærskel pr.

passager og pr. stk. bagage: 220 000 EUR pr. passager i tilfælde af død eller tilskade-

komst; i tilfælde af bortkomst eller beskadigelse af bagage 500 EUR for så vidt angår

transport, der varetages i byer, forstæder og regionalt, og 1 200 EUR for så vidt angår

anden rutekørsel. Dette vil bringe erstatningen for bagage på linje med de tilsvarende

bestemmelser i jernbaneforordningen og samtidig tage hensyn til de specifikke forhold i

forbindelse med transport, der varetages i byer, forstæder og regionalt. For så vidt angår

kørestole, andre mobilitetshjælpemidler eller hjælpeanordninger giver Rådets tekst altid

fuld erstatning for disse i stedet for at behandle dem som almindelig bagage, selv når

skade forårsages under ydelsen af assistance (i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets ændring 46).

Desuden er teksten blevet tilpasset, så der ydes assistance til passagerer med hensyn til

deres umiddelbare praktiske behov som følge af en ulykke. En sådan bestemmelse fin-

des ikke i motorkøretøjsforsikringsdirektivet og betyder en reel fordel for buspassagerer

uden at øge de administrative byrder for busselskaberne væsentligt.

I lyset af ovenstående kan Rådet ikke acceptere Kommissionens foreslåede tilgang eller

Europa-Parlamentets ændringer vedrørende erstatningsansvar (ændring 18-24).


iv) Handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder

Rådet støtter helhjertet Kommissionens mål om at sikre, at handicappede og bevægel-

seshæmmede har ikke-diskriminerende adgang til busser. Rådet følger derfor Kommis-

sionens forslag nøje, selv om det har ændret visse bestemmelser for at gøre dem gen-

nemførlige og indført visse forenklinger og præciseringer. Med hensyn til dette kapitel

har Rådet indarbejdet flere af Europa-Parlamentets ændringer i sin tekst, enten fuldt ud,

delvist eller indholdsmæssigt.

Med hensyn til undtagelserne fra retten til befordring havde Kommissionen foreslået, at

en handicappet kan nægtes befordring med henvisning til sikkerhedskrav eller køretøjets

størrelse. Rådet har foretaget en række forbedringer og henviser til køretøjets "konstruk-

tion" i stedet for "størrelse" og har således indarbejdet substansen eller ånden i Europa-

Parlamentets ændring 26 og 27. Rådet har desuden også accepteret ændring 73 for så

vidt angår det valg, som en handicappet eller bevægelseshæmmet tilbydes, når påstig-

ning nægtes.

I henhold til det oprindelige forslag kunne transportøren kræve, at en handicappet eller

bevægelseshæmmet var ledsaget af en anden person, der var i stand til at yde assistance.

Hvis transportøren gør et sådant krav gældende i forbindelse med passagertransport,

skal den ledsagende person ifølge Rådets førstebehandlingsholdning befordres gratis og

har, hvor det er muligt, plads ved siden af den handicappede eller bevægelseshæmmede.

Denne bestemmelse indarbejder substansen i Europa-Parlamentets ændring 29.

Rådets førstebehandlingstekst foreskriver ikke-diskriminerende adgangsbetingelser,

som gøres offentligt tilgængelige i et passende format for handicappede og bevægelses-

hæmmede, og accepterer således delvist eller fuldstændigt Europa-Parlamentets æn-

dring 31 og 32. Kommissionen skal desuden give en liste over busterminaler, som er

udpeget af medlemsstaterne, og hvor der ydes assistance til handicappede og bevægel-

seshæmmede, tilgængelig på internettet, hvilket svarer til Europa-Parlamentets æn-

dring 36.


Med hensyn til assistance til handicappede og bevægelseshæmmede vil en sådan assi-

stance blive ydet på betingelse af, at den berørte person giver besked til transportøren

eller terminaloperatøren senest to arbejdsdage i forvejen (Kommissionen havde foreslå-

et 48 timer) og er til stede på det angivne sted mindst 60 minutter før den offentliggjorte

afgangstid. Rådet kan således ikke acceptere ændring 39, der foreslår en kortere periode

på 24 timer. Hvis den berørte person har særlige behov med hensyn til siddeplads, skal

passageren desuden give transportøren besked om sådanne behov ved reservationen,

hvis behovet er kendt på dette tidspunkt. Dette ekstra krav, som Rådet har indført, vil

give transportøren mulighed for at tilgodese disse særlige behov og give den bedst mu-

lige service til den berørte person.

Vedrørende assistance om bord har Rådet begrænset anvendelsesområdet i Kommissio-

nens oprindelige forslag. Rådets tekst fastslår, at der skal gives oplysninger i et tilgæn-

geligt format samt assistance til på- og udstigning under pauser på en rejse, dog kun

hvis der er andet personale end chaufføren om bord. Dette tager hensyn til det forhold,

at de fleste motorkøretøjer køres af chaufføren alene, og derfor vil ydelse af assistance i

løbet af rejsen have indvirkning på køretiden og dermed på sikkerhedskravene.

Hjælp til handicappede og bevægelseshæmmede skal ydes gratis i bemandede termina-

ler, som medlemsstaterne har udpeget, og personale, der yder direkte assistance til disse

personer, skal have modtaget passende uddannelse, der gør det muligt for dem at yde

sådan assistance. Personale, herunder chauffører, der har direkte kontakt med de rejsen-

de, skal modtage handicapbevidstgørende uddannelse.

v) Passagerrettigheder i forbindelse med aflysninger eller forsinkelser

Kommissionens forslag indeholdt forpligtelser for busselskaberne i tilfælde af rejseaf-

brydelser, aflysninger eller forsinkelser. Selskaberne skulle betale erstatning svarende til

100 % af billetprisen, hvis de undlod at stille alternativ tjeneste til rådighed eller give

den ønskede information.


Rådet støtter fuldt ud princippet om, at transportører og terminaloperatører bør drage

omsorg for deres passagerer, men det har ændret Kommissionens forslag for at tage

hensyn til busbranchens specifikke struktur. Der er vedtaget forskellig behandling af

passagerer henholdsvis ved afrejse fra terminaler og ved afgang fra busstoppesteder, da

det hverken er muligt eller rimeligt at yde f.eks. samme informationsniveau om forsin-

kelser ved et busstoppested som i en bemandet terminal.

I tilfælde af en forsinkelse på over to timer eller aflysning af rejsen kan passageren væl-

ge enten at fortsætte rejsen med samme transportform eller anmode om anden transport

eller anmode om tilbagebetaling af sin billet (betalt inden 14 dage efter hændelsen og

om nødvendigt en gratis returrejse). I tilfælde af en forsinkelse på mere end to timer på

rejser af over tre timers varighed vil transportøren for passagerer, der afrejser fra en

terminal, være forpligtet til at servere et måltid eller en forfriskning, hvilket er i over-

ensstemmelse med ånden i Europa-Parlamentets ændring 53, men vil ikke være forplig-

tet til at sørge for indkvartering, selv om transportøren skal hjælpe med at finde indkvar-

tering. Buspassagerer vil dog ikke være omfattet af supplerende godtgørelse (betalt ud

over billetprisen), som det gælder for skibs- og jernbanepassagerer. Europa-Parla-

mentets ændringsforslag vedrørende erstatning og indkvartering er ikke blevet accepte-

ret (ændring 49, 50, 51, 52, 54 og 55).

Europa-Parlamentet indførte nogle ændringer vedrørende kompensation og assistance i

tilfælde af forsinket ankomst og tilknyttede fritagelser i tilfælde af "force majeure" (æn-

dring 56 og 57) og fritog derved transportører fra at blive gjort ansvarlige for skade for-

årsaget af omstændigheder, der ikke havde forbindelse med deres tjeneste, og som de

ikke kunne forudse. Rådet har ikke accepteret disse ændringer, da teksten ikke forudser

nogen bestemmelser om erstatning i tilfælde af forsinket ankomst.

Sådan erstatning ville være en yderligere forpligtelse for busselskaberne og ville skabe

en urimelig byrde; desuden ville chaufførerne blive sat under pres for at overholde kø-

replanen for enhver pris og derved bringe trafiksikkerheden i fare.


Rådet har accepteret ændring 58 vedrørende oplysninger i en form, der er tilgængelig

for handicappede og bevægelseshæmmede.

vi) Generelle regler om information, klagebehandling og nationale håndhævelsesorganer

Ifølge Rådets førstebehandlingsholdning skal transportører og busterminalernes forvalt-

ningsorganer inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder under hele rejsen

give passagererne fyldestgørende oplysninger i tilgængelige formater, hvor det er mu-

ligt. Desuden skal de underrette passagererne om deres rettigheder på en passende og

forståelig måde i overensstemmelse med ånden i Europa-Parlamentets ændring 62.

For så vidt angår klager indeholdt Kommissionens forslag regler om, hvordan transpor-

tører skulle behandle klager, navnlig langtrækkende retlige konsekvenser ved ikke at

besvare klager.

Rådet er ganske vist principielt enigt i Kommissionens forslag, men indfører mere flek-

sibilitet i systemet for at undgå uforudsete konsekvenser for medlemsstaternes retssy-

stemer eller administrative strukturer. I den forbindelse og for at undgå yderligere

bureaukrati har Rådet ikke accepteret Europa-Parlamentets ændring 64 om en forpligtel-

se for busselskaberne til hvert år at offentliggøre en detaljeret rapport om modtagne kla-

ger.

Herudover har Parlamentet foreslået, at de nationale håndhævelsesorganer skulle være

uafhængige (ændring 65). Rådets førstebehandlingsholdning præciserer mere tydeligt, at

disse organer bør være uafhængige af transportørerne, rejsearrangørerne og terminal-

operatørerne.

vii) Forordningens anvendelsesdato

Kommissionen havde foreslået, at forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter of-

fentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finder anvendelse et år efter denne

dato.


I Rådets førstebehandlingsholdning bestemmes det, at hele forordningen finder anven-

delse to år efter offentliggørelsen, hvorved substansen i Europa-Parlamentets æn-

dring 69 er accepteret.

3. Andre ændringer, der er vedtaget af Europa-Parlamentet

Andre ændringer, som ikke er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning, vedrører føl-

gende:

– ændringer af definitionen af "befordringskontrakt" (ændring 13), og "billetudsteder"

(ændring 14), "rejsebureau" (ændring 15) og "aflysning" (ændring 16)

– foreslået ny definition af "tilgængelig form" (ændring 17)

– henvisning til "personer, der ikke kan rejse uden ledsager på grund af høj eller ung al-

der" (ændring 34).

– assistancen tilpasses den handicappedes eller bevægelseshæmmedes individuelle behov

(ændring 35)

– behovet for at sikre, at passageren modtager en bekræftelse af, at behovet for assistance

er noteret (ændring 40)

– den kompensation, der ydes i henhold til forordningen, og som kan fratrækkes en even-

tuel yderllgere kompensation, der er ydet (ændring 59)

– sanktionerne for overtrædelse af forordningen, som kan omfatte påbud om betaling af

erstatning (ændring 68)

– ændring 70, 71 og 72 vedrørende bilagene til forordningen.


III. KONKLUSION

Rådet har i sin førstebehandlingsholdning fuldt ud taget hensyn til Kommissionens forslag og

Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse. Med hensyn til Europa-Parlamentets æn-

dringer bemærker Rådet, at en lang række ændringer allerede er medtaget i dets førstebehand-

lingsholdning enten fuldt ud, delvist eller indholdsmæssigt.

________________________

6978/10 nlk/NLK/mm 1JUR DA


Bruxelles, den 5. marts 2010 (09.03)(OR. fr)


6978/10

CODEC 162TRANS 45

I/A-PUNKTS-NOTEfra: Generalsekretariatet for Rådettil: Coreper/RådetVedr.: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og

om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myn-digheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (førstebe-handling) (R + E)− Vedtagelsea) af Rådets holdningb) af Rådets begrundelse

1. Kommissionen sendte den 5. december 2008 Rådet ovennævnte forslag1, der bygger på EF-

traktatens artikel 71, stk. 1.

2. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 16. juli 20092.

3. Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse den 23. april 20093.

1 Dok. 16933/08 TRANS 460 CODEC 1759.2 EUT C 317 af 23.12.2009, s. 99.3 Dok. 8897/09 CODEC 580 TRANS 160.

6978/10 nlk/NLK/mm 2JUR DA

4. På 2987. samling den 17. december 2009 nåede Rådet for Transport, Telekommunikation og

Energi til politisk enighed om Rådets førstebehandlingsholdning vedrørende ovennævnte

direktiv.

5. De Faste Repræsentanters Komité opfordres til at henstille til Rådet, at det

– som A-punkt på dagsordenen for en kommende samling vedtager Rådets førstebehand-

lingsholdning i 5218/10 og begrundelsen i 5218/10 ADD 1

– beslutter at optage erklæringerne i addendummet til denne note i protokollen for den

pågældende samling.

________________________

6978/10 ADD 1 nlk/NLK/am 1JUR DA


Bruxelles, den 5. marts 2010 (09.03)(OR. en)


6978/10ADD 1

CODEC 162TRANS 45

ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTEfra: Generalsekretariatet for Rådettil: Coreper/RådetVedr.: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og

om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myn-digheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (første-behandling) (R + E)− Vedtagelsea) af Rådets holdningb) af Rådets begrundelseErklæringer

ERKLÆRING FRA SPANIEN

Kongeriget Spanien støtter de principper, der ligger til grund for forslaget til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF)

nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lov-

givning om forbrugerbeskyttelse.

Det ville dog have foretrukket en frist på højst 24 timer for pligten til forhåndsunderretning om be-

hov for assistance til bevægelseshæmmede personer, da det mener, at en frist på 24 timer ville være

mere hensigtsmæssigt for den assistance, der skal ydes sådanne passagerer, og at den ville være til-

strækkelig til, at busstationslederen kan planlægge en sådan assistance.

6978/10 ADD 1 nlk/NLK/am 2JUR DA

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen erklærer, at den, selv om den politiske enighed ikke fuldt ud opfylder visse vigtige

mål i dens oprindelige forslag, ikke vil gå imod denne enighed for at sikre, at den almindelige lov-

givningsprocedure kan fortsætte.

________________________

6978/10 COR 1 nlk/NLK/am 1JUR DA


Bruxelles, den 9. marts 2010 (10.03)(OR. fr)


6978/10COR 1

CODEC 162TRANS 45

CORRIGENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTEfra: Generalsekretariatet for Rådettil: Coreper/RådetVedr.: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og

om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myn-digheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (første-behandling) (R + E)− Vedtagelsea) af Rådets holdningb) af Rådets begrundelse

Punkt 4 læses:

4. På 2987. samling den 17. december 2009 nåede Rådet for Transport, Telekommunikation og

Energi til politisk enighed om Rådets førstebehandlingsholdning vedrørende ovennævnte

forordning.

________________________

DA DA

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.3.2010 KOM(2010)121 endelig

2008/0237 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

vedrørende

Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF)

nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

DA 2 DA

2008/0237 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

vedrørende

Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF)

nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

1. BAGGRUND

Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet(dokument KOM(2008) 817 - 2008/0237(COD):

4. december 2008

Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:

16. juli 2009

Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: 23. april 2009

Rådets førstebehandlingsholdning vedtaget: 11. marts 2010

2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Forslaget, som Kommissionen vedtog den 4. december 2008, har til formål at give buspassagerer rettigheder med henblik på at øge tilliden til personbefordring ad vej og gøre den mere attraktiv. De nye regler i forslaget vil forbedre beskyttelsen af passagererne i almindelighed og af de handicappede og bevægelseshæmmede i særdeleshed. Det foreslås endvidere at fastsætte kvalitetsstandarder svarende til dem, der allerede er fastlagt inden for luftfartssektoren og jernbanesektoren.

3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING

3.1. Generelle bemærkninger

Kommissionen finder, at visse dele af dens forslag er blevet ændret betydeligt af Rådet.

For det første giver Rådets førstebehandlingsholdning medlemsstaterne mulighed for ikke at lade forordningen finde anvendelse på befordring i byer, befordring i forstæder og rutekørsel, herunder befordring over landegrænser. Kommissionens forslag begrænser derimod muligheden for fritagelse til befordring, der er omfattet af kontrakter om offentlig trafikbetjening, som garanterer buspassagererne tilsvarende rettigheder. Hertil kommer, at medlemsstaterne i en begrænset periode har mulighed for at fritage både national og

DA 3 DA

international rutekørsel, såfremt en betydelig del af rutekørslen finder sted uden for EU. Disse fritagelsesmuligheder ville således begrænse forordningens anvendelsesområde betragteligt.

For det andet indeholder Kommissionens forslag et kapitel med detaljerede regler for busselskabernes forpligtelser for så vidt angår kompensation og assistance i tilfælde af ulykker. I Rådets holdning er bestemmelserne om busselskabers erstatningsansvar fra Kommissionens oprindelige forslag erstattet af en henvisning til gældende national lovgivning og af en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte maksimale erstatningsbeløb i henhold til national lovgivning på mindst 220 000 EUR pr. passager og 500 EUR pr. stk. bagage ved befordring i byer, forstæder og rutekørsel (1 200 EUR ved al anden befordring). Rådets holdning har også erstattet kravet om forskudsudbetaling med busselskabernes forpligtelse til at yde rimelig assistance for at opfylde passagerernes umiddelbare praktiske behov efter en ulykke. Selv om holdningen langt fra er på højde med bestemmelserne i Kommissionens forslag, vil buspassagererne i Europa under ét nyde bedre beskyttelse, end tilfældet er i dag.

Endelig tager Kommissionen til efterretning, at Rådet har besluttet, at forordningen får virkning to (og ikke et) år efter sin ikrafttræden.

3.2. Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, og som indgår helt eller delvist i Rådets holdning

– Ændringsforslag 3 fremhæver de særlige forhold i bustransportsektoren.

– Ændringsforslag 5 henviser til rammebetingelserne for handicaprelateret uddannelse.

– Ændringsforslag 26, 30, 31, 36, 45 og 46 har til formål at klargøre og strømline forslagets ordlyd.

– Ændringsforslag 32, 58 og 62 præciserer, hvilket format oplysningerne skal præsenteres i, således at alle passagerer kan læse dem.

3.3. Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, men som ikke indgår i Rådets holdning

– Tydeliggørelse af betragtninger (ændringsforslag 1, 2 og 6).

– Nye betragtninger, der tilskynder medlemsstater og markedsaktører til at investere i køretøjer og infrastruktur, der kan anvendes til befordring af handicappede og bevægelseshæmmede (ændringsforslag 7, 8, 9 og 10).

– Ændringsforslag 13, 16 og 17 tydeliggør en række definitioner.

– Ændringsforslag 15 omhandler definitioner.

– Ændringsforslag 23 og 82 tydeliggør, hvordan ordningen for busselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af ulykker skal indrettes.

– Ændringsforslag 50, 51 (delvis) og 55 udbygger passagerernes rettigheder i tilfælde af forsinkelser og aflysninger.

DA 4 DA

– Ændringsforslag 59 og 60 præciserer, under hvilke forhold busselskaberne skal yde service til passagererne i tilfælde af forsinkelser.

– Ændringsforslag 61 og 63 understreger behovet for, at busselskaberne sikrer alle passagerer (herunder bevægelseshæmmede) adgang til information og klageordninger.

– Ændringsforslag 64, 65, 66, 67 og 68 tydeliggør og forbedrer delvist den måde, klageordningerne og håndhævelsesbestemmelserne fungerer på.

– Ændringsforslag 70 tydeliggør, hvilke former for assistance der skal ydes til handicappede og bevægelseshæmmede passagerer i busserne.

– Ændringsforslag 73, 33, 34 (delvist), 35, 37, 40, 42, 43 og 44 udvider antallet af tilfælde, hvor de bevægelseshæmmede har ret til assistance før, under og efter deres busbefordring.

3.4. Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har afvist, men som indgår helt eller delvist i Rådets holdning

– Ændringsforslag 27 og 29 tydeliggør, i hvilke tilfælde de handicappede og bevægelseshæmmede undtagelsesvis ikke har ret til befordring.

– Ændringsforslag 53 giver passagererne ret til måltider og forfriskninger i tilfælde af forsinkelser.

– Ændringsforslag 69 tilråder, at forordningen får virkning to år efter sin ikrafttræden.

3.5. Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har afvist, og som ikke indgår i Rådets holdning

– Ændringsforslag 4, 18, 19, 21, 22 og 24 ændrer ordningen for busselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af ulykker.

– Ændringsforslag 14 omhandler definitioner.

– Ændringsforslag 25 indebærer, at sikkerhedshensyn tilsidesættes i forbindelse med de handicappedes og bevægelseshæmmedes befordring.

– Ændringsforslag 38, 39 og 41 omhandler de forhold, hvorunder der skal ydes assistance til de handicappede og bevægelseshæmmede.

– Ændringsforslag 47 og 48 begrænser busselskabernes erstatningsansvar for så vidt angår rullestole og handicaphjælpemidler.

– Ændringsforslag 49, 52, 54, 56 og 57 omhandler busselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af forsinkelser eller aflysninger.

– Ændringsforslag 71 og 72 begrænser omfanget af den assistance, der skal ydes i busserne, eller af den uddannelse af personale, der tager sigte på at kunne yde assistance til de bevægelseshæmmede, der befordres i bus.

DA 5 DA

4. KONKLUSION

Kommissionen er dybt bekymret over Rådets meget betydelige ændringer i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen og nogle af Europa-Parlamentets ændringsforslag, fordi disse ændringer i ganske vidt omfang indskrænker den foreslåede forordnings anvendelsesområde og dermed sænker beskyttelsesniveauet for buspassagerer i EU. Kommissionen tager til efterretning, at Rådet har vedtaget holdningen enstemmigt og finder, at forordningens ambitionsniveau bør gøres til genstand for nye og konstruktive drøftelser mellem institutionerne, inden den vedtages endeligt.

5. ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen fremsatte følgende erklæring på Rådets (transportministrene) møde den 17. december 2009:

"Kommissionen erklærer hermed, at den, selv om den politiske aftale ikke fuldt ud opfylder visse vigtige mål i dens oprindelige forslag, ikke agter at modsætte sig aftalen ud fra hensynet til, at den almindelige lovgivningsprocedure kan fortsætte."

Documents

EUROPA-PARLAMENTET file5218/3/10 REV 3 AFJ/ks 4 DG C III DA (7) Ved valget af hvilken national ret der finder anvendelse på erstatning i tilfælde af død eller tilskadekomst samt