Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier

Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum Psykoonkologisk ForskningsenhedAarhus Universitets HospitalPsykologisk Institut, Aarhus Universitet

Evaluering af et rådgivningsprojekt for

kræftramte familierFokuseret kort-tids forebyggende

familierådgivning for familier med en forældre med kræft.

Kræftens Bekæmpelse i ÅrhusPsykologisk Institut, Århus Universitet


Deltagere• 24 familier (24 mødre, 17 fædre, 34 børn;

21 drenge og 13 piger).• 18 syge mødre, 6 syge fædre.• Ca. 5 sessioner pr. familie (gennemsnit 4,8).• Varighed 4.7 (SD = 2.7) måneder. • Foregik i familiens hjem.• 2 rådgivere.


EvalueringenFør og efter rådgivningen:Forældre:

• Familiefunktion (Family Assesment Device).

• Depression (Beck Depression Inventory).

• Sygdomsrelateret livskvalitet (SF 8).

Børn:• Angst• Depression• Selvopfattelse• Relation til kammerater (The Inventory of Parent and Peer

Attachment).

Beck Youth Inventories


Evalueringen

Efter rådgivningen: – Spørgeskema om forældre, børnenes og

rådgivernes tilfredshed med rådgivningens proces og resultat (Questionnaire on the opinion of the counselling service).

– Semistrukturerede kvalitative interviews med forældre, børn og rådgivere.


Resultaterne fra spørgeskemaerne


Forældre (både mødre og fædre) mere deprimerede inden rådgivningens start

end en kontrolgruppe.

02468

101214161820

Mødre Fædre

RådgivningKontrol


Ændringer i depression fra før til efter rådgivningen.

02468

101214161820

Mødre Fædre

FørEfter


Ændringer i familiefunktion fra før til efter rådgivningen.

0

5

10

15

20

25

FørEfter

P<.005

P<.05

P<.05


Børnenes ændringer fra før til efter rådgivningen.

0

2

4

6

8

10

12

FørEfter

P < .01


Både forældre og børn var ”overvejende” til ”meget”

tilfredse både med resultaterne og forløbet af rådgivningen.


Korrelationer

Bedring i familiefunktion (især ”affektiv responsivitet”)

Bedring i depression

Tilfredshed med rådgivningen


De kvalitative resultater

”Den åbenhed som vi oplevede under rådgivningen kan man jo bruge hele tiden; at få snakket åbent om tingene med hinanden; lyttet til hinanden. At der er plads til, at man kan sige sin mening uden, at man sårer hinanden, eller at man er bange for, at én bliver såret. At der er plads til man kan sige sin mening, fortælle hvordan man har det, det er vigtigt. Når man har det svært, så er det vigtigt at kunne sige til sin familie, hvor svært man har det”.


1. Bekræftelse af forældrekompetence

2. Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner

3. Større indlevelse og gensidig forståelse

4. Styrkelse af familiesammenhængskraften

5. Forslag til modeller

6. Kritik og ændringsforslag


Bekræftelse af forældrekompetence

”…det lettede at få bekræftet, at det man gjorde var det rigtige og at vi ikke havde gjort noget, der kunne ødelægge dem for resten af livet. Fordi det er selvfølgelig det, man er allermest bange for; én ting er ens egen sygdom, men hvis man skulle ødelægge noget for børnene resten af deres liv, ville det ikke være til at holde ud”


Flere forældre blev bekræftet i at de havde været ”gode nok” til:

• at aflæse børnenes reaktioner • at have informeret børnene om sygdommen på en

alderssvarende måde• at have sørget for at børnene kunne være børn på

trods af sygdommen


Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner

”Rådgiverne sagde til børnene at det var ganske legalt at være ked af det, blive vred og have alle de følelser, som er modstridende. Følelser som man måske ikke syntes man burde have og som man i hvert fald ikke kan være bekendt at have når man har en syg far og en travl mor”

I: ”Hvordan havde du det med at være her, når rådgiverne var der?”Barn: ”Ikke mærkeligt. Mere normal”


Legitimering:

• Anerkende og acceptere negative følelser som irritation, vrede, magtesløshed og afhængighed

• Acceptere og ikke føle skyld ved at glemme sygdom for en tid

Normalisering:

• ”mærkelige” reaktioner som pludselig gråd, manglende koncentration, opfarenhed og depression er normale set i lyset af familiens unormale situation


Større indlevelse og gensidig forståelse

”…man har fundet ud af at de hører mere end man umiddelbart tror. De ved godt, hvordan det står fat; at på et eller andet tidspunkt, så stiller jeg træskoene før end beregnet”

”Vi hørte også hvad de andre følte. Det var fint. Jeg troede mest, at det bare var mig, som gik og tænkte på at min far var syg. Men det var jeg ikke, min bror og søster tænkte også på det”


Forældres forståelse:

• børn ved mere og bekymrer sig mere end forældre vidste

• børns ”hemmelige” viden kan avle en frygt for at miste, der ikke står mål med den reelle fare herfor

• børn skjuler eller nedtoner deres egne problemer og bekymringer for at skåne og beskytte forældre

• forsøg på at skåne børn for afgørende ubehagelige informationer virker ikke efter hensigten, uanset forældrenes gode intention


Børns forståelse:

• Forældre skælder mere ud på grund af frustrationer over sygdommen og ikke fordi man som barn er forkert

• Søskende og andre børn med syge forældre har det på samme måde som en selv

• Når man deler sine tanker og følelser med andre føler man sig ikke nær så alene


Familiesammenhørighed”…han er den yngste og står lidt alene, fordi han stadig bor sammen med min mor. Vi andre er flyttet og har vores eget liv, hvor han stadigvæk er meget afhængig af min mor. Den dag hun bliver syg, synes vi det er vigtigt, at han finder ud af, at han kan bruge os, sådan at han ikke føler sig helt alene”

”Jeg synes, vi har fået et bedre familiesammenhold”


Familiesammenhørigheden beskrives som:

• En oplevelse af, at man står sammen om at løse problemerne såvel som de praktiske opgaver i hjemmet

• En oplevelse af større fortrolighed og intimitet• Færre skænderier og konflikter• En uventet positiv sidegevinst ved sygdommen


Fra den ”onde” kommunikationscirkel…

Lukket kommunikation

Konflikter og utryghed Misforståelser

Isolation


…til den ”gode” kommunikationscirkel:

Affektiv kommunikation

Samhørighed Indlevelse

Relevant støtte


Kritik og ændringsforslag

”det var måske lidt dårligt ved rådgivningen, at rådgiverne ikke spurgte nær så meget ind til os. Mine forældre snakkede bare, så det var lidt svært at få sagt noget. Det ville have været nemmere at få det hele ud, hvis de havde snakket nogle flere gange bare med os børn. Hvis man skal sige noget om sine forældre er det lidt pinligt, at sige det overfor dem”


Børns forslag:

• samtaler med rådgivere og børn alene• rådgivere spørge mere ind til børns tanker og følelser

Forældres forslag:

• mulighed for opfølgende samtale• tidspunktet for rådgivningen tilpasses familiens behov


Konklusioner• Familier der søger rådgivning har tilsyneladende brug for

det.• Effekter:

– Familiens generelle funktion. – Familiens kommunikation. – Familiens åbenhed i forhold til at dele følelser.– Øget gensidig forståelse familiemedlemmerne indbyrdes.– Mindsket konfliktniveau.– Normalisering af følelser.– Øget forældrekompetence.– Mindsket depression hos familiemedlemmerne.


Konklusioner

• Kortvarig fokuseret indsats kan gavne mange familier

Documents

Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier