Evalueringsrapport af Kulturskaberne 2014 – Levende Ungekultur, Kulturregion Østjysk Vækstbånd

EVALUERINGSRAPPORT AF KULTURSKABERNE 2014 LEVENDE UNGEKULTUR, KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND

UDARBEJDET AF PROJEKTAKADEMIET, KBH+

2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INTRODUKTION 3 DELTAGERNE 3 FORVENTNINGER 4 EFFEKT 6 FAGLIG UDVIKLING 7 PERSONLIG UDVIKLING 12 MOTIVATION 14

VURDERINGER OG ANBEFALINGER 17 UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE METODER OG KENDETEGN 17 UDDANNELSENS STRUKTUR 20

KONKLUSION 22 BILAG – FAGKOORDINATORERNES VURDERING AF DEN LOKALE INDSATS 23 VIBORG 23 SILKEBORG 24 RANDERS 25 HORSENS 27

3

INTRODUKTION Projektakademiet, KBH+ har i løbet af foråret og efteråret 2014 udviklet og faciliteret uddannelsen Kulturskaberne for og i samarbejde med Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Formålet hermed har været, at gøre 20 udvalgte unge fra Randers, Horsens, Silkebog og Viborg kommune bedre i stand til at drive kulturprojekter i deres lokalområde og generelt. Et led i dette formål har været et fokus på, at deltagerne har skulle udvikle sig både fagligt og personligt. Fagligt i form af en tilegnelse af kompetencer indenfor blandt andet projektledelse, kommunikation, netværk og samarbejde, finansiering osv. Den personlige udvikling handler om styrket mod, selvtillid, selvindsigt og motivation i forhold til at kaste sig ud i at skabe kulturprojekter. Forløbet har bestået af tre kulturcamps af 2,5 dages varighed i hhv. København, Silkeborg og Viborg. Dernæst har deltagerne i forlængelse af weekenderne skulle afholde tre kulturevents i deres byer. Disse events har varieret fra at basere sig på et meget åbent projektoplæg, til at have en mere fastlagt ramme og formål defineret af den enkelte kommune. Undervisningen har baseret sig på en blanding af faglige oplæg, procesundervisning, gruppearbejde, inspirationsoplæg fra kulturelle meningsdannere og iværksættere og feedback og sparring med ressourcepersoner på området og på tværs af byholdene. Det har været centralt at understøtte ung-til-ung læring undervejs for dermed også at styrke netværk og det kulturelle miljø på tværs af kommunerne. Dernæst har deltagerne haft en lokal fagkoordinator fra deres by, som de i varierende grad har sparret med mellem weekenderne. Formålet med denne evalueringsrapport er at måle deltagernes egne vurderinger af, hvilken effekt uddannelsen har haft. Dernæst beder vi også deltagerne vurdere uddannelsens indhold, metoder og form med henblik på, at få en tilkendegivelse af, hvad deltagerne mener fungerede godt, og hvad der med fordel kunne være gjort anderledes. Evalueringen tager udgangspunkt i data fra spørgeskemaer udfyldt efter hver kulturcamp samt en afsluttende evaluering af det samlede forløb. Evalueringen er dermed baseret på deltagernes egen vurdering af, hvilken læring de har opnået gennem forløbet. Den demografiske data er udelukkende baseret på data fra den afsluttende evaluering. DELTAGERNE De 20 deltagere på Kulturskaberne er blevet rekrutteret gennem de fire kommuner i Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Deltagerne er en aldersmæssigt og erfaringsmæssigt blandet gruppe, hvor nogle allerede fra uddannelsens start kunne betegnes som kulturelle drivkræfter i deres by, mens andre ingen erfaring havde med at skabe kulturprojekter. Nogle af deltagerne på de enkelte byhold kendte hinanden i forvejen, mens andre lærte hinanden at kende undervejs. Det afsluttende survey er blevet besvaret af 15 deltagere i alt. Heraf er 60% kvinder og 40% mænd. 87% af respondenterne er mellem 16 og 20 år, og 13% er mellem 21og 25 år. På tabellerne nedenfor ses det, at 8 ud af 15 deltagere primært er studerende, mens 4 primært arbejder. 11 ud af 15 har enten påbegyndt eller færdiggjort en gymnasial

4

uddannelse, mens 2 har påbegyndt eller færdiggjort en mellemlang uddannelse og yderligere 2 har folkeskolen, som deres senest færdiggjorte eller påbegyndte uddannelse.

FORVENTNINGER Deltagernes udtrykte forventninger til Kulturskaberne går primært på en faglig udvikling i form af øget viden og værktøjer til strategisk udvikling af kulturprojekter. Dernæst udtrykker nogle forventninger om at få nogle sjove og sociale oplevelser på og udenfor weekenderne samt et styrket netværk til andre kulturelle drivkræfter og det lokale kulturliv.

Nedenfor ses et udpluk af, hvad deltagerne forventede at få ud af Kulturskaberne:

”Jeg forventede, at jeg ville få nogle værktøjer til at skabe kulturprojekter på en mere struktureret måde -‐ hvilket

jeg i dén grad fik.”

”At få en masse læring om modeller og arbejdsmetoder, i forhold til at få et arrangement op at stå. Men også at få erfaring og inspiration.”

5

Er forventningerne til forløbet så blevet indfriet? 13 ud af 15 deltagere mener, at deres forventninger til uddannelsen er indfriet i høj eller meget høj grad. Ingen mener, at deres forventninger slet ikke er indfriet.

”At få nogle redskaber til at skabe kulturevents, som jeg kunne bruge på længere sigt.”

”At lære nogle færdigheder og metoder der i højere grad kunne gøre mit arbejde med kulturarrangementer og projektledelse mere effektivt. Generelt lære nogle ting, som ville hjælpe mig fremadrettet med mit arbejde i kulturlivet.”

”Nogle sjove weekender med en masse sociale udfoldelser.”

”At få redskaber til at skabe mere og skabe mere strategisk.”

6

EFFEKT Det overordnede formål med Kulturskaberne er, at gøre deltagerne bedre i stand til at skabe kulturprojekter. Adspurgt om dette, svarer 13 ud af 14 af deltagene, at de i høj eller meget høj grad er blevet bedre i stand til at skabe kulturprojekter gennem forløbet hos Kulturskaberne.

Et centralt led i at blive bedre i stand til at skabe kulturprojekter er, at deltagerne både udvikler sig fagligt og personligt gennem forløbet.

7

FAGLIG UDVIKLING På diagrammet nedenfor ses deltagernes vurdering af, hvilke kompetencer de mener at have styrket gennem Kulturskaberne.

De kompetencer, som i særlig grad er blevet styrket er projektledelse generelt, præsentation og pitch og idégenerering og konceptudvikling. Her mener 80% eller flere, at de har fået styrket deres kompetencer i høj eller meget høj grad. Der kan ligeledes påvises en vis kompetenceudvikling indenfor samarbejde, kommunikation, netværksskabelse og finansiering. Det område, hvor der kan påvises den ringeste udvikling er finansiering. Her mener 60% af deltagerne, at de i høj eller meget høj grad er blevet styrket i deres kompetencer. Nedenstående figur viser, i hvilken grad Kulturskaberne har bidraget til en øget forståelse for deltagernes lokale kontekster.

8

Her ses det, hvordan 11 ud af 15 deltagere mener, at de i høj eller meget høj grad har øget deres forståelse for deres bys udfordringer. 60% mener i øvrigt, at de er blevet klogere på lokale beslutningstagere på kulturområdet, og at de ligeledes har styrket deres forståelse for lokale udfordringer og muligheder i deres nabobyer. I mindre grad kan der påvises en øget forståelse for lokalområdet generelt og for lokale fundraisingsmuligheder.

9

Adspurgt om, hvad Kulturskaberne har givet deltagerne svarer de, som vist på figuren nedenfor.

Hvor enig er du i følgende udsagn? Mit forløb på Kulturskaberne gav mig generelt...:

Answer Options Ved ikke

Ikke enig

Lidt enig

Enig Meget enig

Response Count

Praksiserfaring med at skabe kulturprojekter 0 0 2 7 6 15 En evne til at se behov og potentialer ift. projekter 0 1 1 8 5 15 Styrket mod til at realisere mine idéer og omsætte dem til handling

0 2 2 4 7 15

Et bedre netværk ift. at skabe kulturprojekter lokalt 0 1 2 8 4 15 En bedre selvtillid ift. at skabe kulturprojekter 0 1 4 6 4 15 Øget motivation ift. at skabe kulturprojekter generelt 0 1 2 4 7 14 Øget motivation til at skabe kulturprojekter i min by 0 1 4 4 6 15 Øget selvtillid ift. at skabe kulturprojekter 0 0 4 4 7 15 answered question 15 skipped question 0 Her kan i særlig grad fremhæves, at forløbet har givet langt størstedelen1 af deltagerne praksiserfaring med at skabe kulturprojekter og en evne til at se behov og potentialer i forhold til projekter. Dernæst har 12 ud af 15 deltagere opnået et bedre netværk i forhold til at skabe kulturprojekter.

1 13 ud af 15, som udgør over 80% af deltagerne.

10

Nedenfor er deltagerne blevet spurgt om en række faglige kompetencer i forlængelse af de enkelte kulturcamps. 14 ud af 17 deltagere mener, som vist nedenfor, at de i høj eller meget høj grad har styrket deres forståelse for et kulturprojekts faser.

16 ud af 18 mener, at de har lært noget nyt om, at definere et projekts formål og mål.

I hvor høj grad oplever du, at du har lært noget nyt om

at forstå et kulturprojekts faser

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad


at dePinere et projekts formål og mål?

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

11

Som vist nedenfor mener 16 ud af 18 deltagere, at de i høj eller meget høj grad har lært noget nyt om at præsentere og brande sit projekt.

Diagrammet nedenfor viser, at 13 ud af 17 deltagere mener, at de har styrket deres viden om ledelse.

8 ud af 15 deltagere mener, at de i høj eller meget høj grad har lært noget nyt om at finansiere sit kulturprojekt.


At præsentere og brande dit projekt?

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I hvor høj grad oplever du, at du har lært mere om ledelse?

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

I hvor høj grad oplever du, at du har lært noget nyt om at Pinansiere

dit kulturprojekt?

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

12

PERSONLIG UDVIKLING Udover en faglig kompetenceudvikling er Kulturskabernes udgangspunkt, at det også kræver en personlig udvikling at blive bedre i stand til at skabe kulturprojekter. Ca. tre fjerdedele mener, at de gennem Kulturskaberne har fået øget selvtillid og mod i forhold til at skabe kulturprojekter2. En ambition i forhold til den personlige udvikling handler i høj grad om en øget personlig indsigt og bevidsthed om egne kompetencer. I forbindelse hermed svarer alle deltagerne, som vist nedenfor, at de i høj eller meget høj grad har opnået en øget bevidsthed om egne kompetencer i forbindelse med at skabe kulturprojekter.

2 Se Q12 Hvor enig er du i følgende udsagn? Mit forløb på Kulturskaberne gav mig generelt...:

13

Alle deltagerne svarer ligeledes, at det at lave et kulturprojekt i praksis, har givet dem en øget forståelse for, hvad de er gode til3. Udover at have fået en øget bevidsthed om egne kompetencer, svarer 13 ud af 15 deltagere, at de gennem Kulturskaberne er blevet mere bevidste om, hvilken type kulturprojekter, der interesserer dem. Det illustreres i diagrammet nedenfor.

3 Se Q18 ”Hvor enig er du i følgende udsagn?At lave et kulturprojekt i praksis har givet mig:…”

14

Derudover svarer 14 ud af 15, at det at skabe kulturprojekter i praksis har givet dem øget mod til at omsætte deres idéer til handling4. Der kan hermed både påvises en faglig og personlig udvikling gennem forløbet på Kulturskaberne og en øget motivation og evne til at skabe kulturprojekter. Desuden mener 13 ud af 15 deltagere, som vist nedenfor, at de kan bruge det, som de har lært på Kulturskaberne i forbindelse med studie eller job.

MOTIVATION Kulturskaberne har som nævnt også haft til formål at styrke deltagernes motivation i forhold til at skabe kulturprojekter. Adspurgt om, i hvilken grad deltagerne var aktive i deres lokale kulturliv, da de blev en del af Kulturskaberne, svarer 60% af deltagerne, at de i høj eller meget høj grad var aktive i kulturlivet i deres by, hvor kun 13,3% slet ikke var aktive i deres by.

4 Se Q18 ”Hvor enig er du i følgende udsagn?At lave et kulturprojekt i praksis har givet mig:…”

15

På spørgsmålet om, hvad deltagerne primært er motiverede af i forhold til at skabe kulturprojekter svarer de, som følger:

13 ud af 15 deltagere svarer, at processen med at arbejde kreativt er en motivationsfaktor for dem. Ligesom 12 ud af 15 er enige om, at det motiverer at få folk til at mødes, at gøre en forskel og at efterlade et indtryk hos mennesker. 12 ud af 15 deltagere er enige eller meget enige i, at de gennem Kulturskaberne er blevet mere motiverede i forhold til at skabe kulturprojekter generelt5. Denne motivation udelukker ikke en motivation i forhold til at skabe kulturprojekter i sit lokalsamfund, men begrænser sig ikke hertil. 10 ud af 15 deltagere er enige eller meget enige i, at Kulturskaberne har gjort dem mere motiverede i forhold til at skabe kulturprojekter i deres by6. I diagrammet nedenfor illustreres det, hvordan 9 ud af 15 er blevet mere motiverede i forhold til at være aktive i kulturlivet i deres by.

5 Se Q12 ”Hvor enig er du i følgende udsagn? Mit forløb på Kulturskaberne gav mig generelt...:” 6 Se Q12 ”Hvor enig er du i følgende udsagn? Mit forløb på Kulturskaberne gav mig generelt...:”

16

Som vist nedenfor mener 13 ud af 15 deltagere, at det at lave et kulturprojekt i praksis har givet dem en lyst til at lave flere kulturprojekter i fremtiden og har virket motiverende i forhold til at kaste sig ud i nye ting.

17

Hvor enig er du i følgende udsagn? At lave et kulturprojekt i praksis har givet mig:

Answer Options Ved ikke

Slet ikke

Lidt enig Enig Meget

enig Response

Count Lyst til at lave flere kulturprojekter i fremtiden 0 0 2 4 9 15 Lyst til at lave flere kulturprojekter i din by 1 1 2 4 7 15 En forståelse for, hvad jeg er god til 0 0 0 7 8 15 Mod på at omsætte mine idéer til handling 0 0 1 4 10 15 En evne til at se behov og potentialer i samfundet 1 0 1 6 7 15 Motivation til at prøve at kaste mig ud i nye ting 1 0 1 5 8 15 En evne til at løse en problemstilling på kreativ og innovativ vis 1 0 1 4 9 15

answered question 15 skipped question 0

VURDERINGER OG ANBEFALINGER

UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE METODER OG KENDETEGN Adspurgt om, hvilke karakteristika deltagerne mener kendetegner Kulturskaberne udtrykker alle deltagerne, at uddannelsen har været sjov, mens 14 vil karakterisere forløbet som inspirerende. Dernæst svarer 13 ud af 15, at Kulturskaberne er udfordrende, praksisnært, og et sted, hvor man er aktiv.

18

Hvad synes du, kendetegner Kulturskaberne?

Answer Options Ja Nej Ved ikke Response Count

Teoritungt 3 11 1 15 Praksisnært 13 2 0 15 Let 6 8 1 15 Kedeligt 0 13 2 15 Uinspirerende 0 14 1 15 Inspirerende 14 0 1 15 Et sted, hvor man er passiv 0 15 0 15 Et sted, hvor man er aktiv 13 1 1 15 Udfordrende 13 1 1 15 Sjovt 15 0 0 15


I forhold til, hvilke metoder, der har bidraget positivt til deltagernes læring, vurderer alle deltagerne, som vist i næste diagram, at vejledning fra underviserne i høj eller meget høj grad har bidraget positivt. En del af deltagerne nævner inspirationen fra andre mennesker, som en vigtig faktor, som f.eks.:

14 ud af 15 deltagere vurderer, at feedback og sparring med eksterne sparringspersoner har bidraget positivt. 13 ud af 15 deltagere mener, at den praksisorienterede undervisning, det at skabe projekter i praksis og fællesskabet og sparring på tværs af uddannelsens andre deltagere i høj eller meget høj grad har bidraget positivt til deres læring. I forlængelse heraf nævnte én deltager, at noget af det bedste ved forløbet har været: ”Mødet med de andre og den motivation man er kommet hjem med”. Vejledning fra deltagernes lokale kontaktpersoner/fagkoordinatorer har for 11 ud af 15 bidraget positivt, mens 10 deltagere mener, at inspirationsoplæggene fra kulturelle iværksættere i høj eller meget høj grad har bidraget positivt.

”Det bedste ved Kulturskaberne har været, at møde alle de

mennesker der inspirerer én til at lave kulturelle events og føre

det videre ud i livet”.

19

I hvor høj grad har følgende metoder bidraget positivt til din læring?

Answer Options Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Response Count

Praksisorienteret undervisning (undervisning koblet op på handling) 0 1 1 5 8 15

At skabe projekter 0 1 1 6 7 15 Fællesskab og sparring med de andre deltagere på kurset 0 0 2 5 8 15

Gruppefeedback fra eksterne sparringspersoner 0 0 1 7 7 15

Vejledning fra underviserne 0 0 0 8 7 15 Vejledning fra din lokale kontaktperson 0 1 3 7 4 15 Inspirationsoplæg fra lokale kulturpersoner 0 2 3 5 5 15


20

UDDANNELSENS STRUKTUR Uddannelsens længde på tre weekender mener 9 ud af 15 er tilpas. 4 deltagere mener, at det er for kort, mens én mener, at det er for langt. Se diagrammet nedenfor.

I forlængelse heraf nævner én deltager, at der var for langt mellem undervisningsgangene, og en anden, at der skulle have været mere information om, hvor tidskrævende uddannelsen er udenfor de enkelte weekender. Nogle nævner, at der skulle have været bedre koordinering med den lokale kontaktperson i forhold til at overholde deadlines og opretholde motivationen. I forhold til holdets sammensætning udtaler en: Én deltager savnede mere frihed til at skabe 2. og 3. kulturevent, mens andre nævner, at det var godt med lokale oplæg til kulturprojekterne. Et par stykker savnede mere teori på forløbet, mens andre fremhæver det positive ved undervisningens fokus på proces og praksis. Ligeledes er vandene delte, når det drejer sig om undervisning i personligt lederskab og gruppedynamik.

”Jeg mener, at man bør optage folk, der er tættere på hinanden fagligt. At blande folk, der aldrig har prøvet det før med folk, som har gjort det i mange år gør bare, at det er svært at undervise samlet. Desuden mener jeg, at man bør søge ind med et projekt/ide/vision og forløbet skal hjælpe med at realiserer projektet og derigennem lære”.

21

Nedenfor kan læses et generelt udpluk af deltagernes udtalelser om Kulturskaberne.

“Kulturskaberne er et håb for fremtiden i provinsen.”

“En fantastisk uddannelse, der giver smil på læben, blod på tanden og erfaringer i det virkelige liv.”

“Kulturskaberne for mig er nogle folk, der har givet mig læring indenfor et fag, hvor jeg stort set var på bar bund, men hvor jeg nu føler, jeg ved rigtig meget.”

“Et sted hvor idéer bliver generereret og ført ud i livet, og hvor man fik den rettet støtte til at få dette til

at ske.”

“En proces hvor jeg har lært meget om kultur, men også mig selv og mine kompetencer”

“Kulturskaberne er et inspirerende netværk, som alle burde opleve og sanse! Det er en mulighed for at udvikle sig og finde ro i sig selv. Der er mange nyttige læringer, som man ikke bare bruger indenfor projektledelse, men også andre steder i samfundet. Jeg har selv udviklet mig rigtig meget igennem dette forløb, hvilket har været hårdt men SUPER FEDT!”

“Kulturskaberne er en uddannelse, som giver en masse inspirerende redskaber og oplevelser til at skabe kulturevents, hvor man skaber et netværk af kreative og talentfulde unge mennesker som brænder for at lave kultur.”

“Kulturskaberne har virkelig motiveret og givet mig inspiration til nye kulturprojekter. De venner jeg har fået igennem Kulturskaberne er noget helt specielt. Jeg har ikke fortrudt, at jeg blev en del af Kulturskaberne.”

“Kulturskaberne er at give stafetten videre. Lære fra sig og skabe grobund for at andre kan overtage ens plads i kulturlivet.”

22

KONKLUSION Projektakademiet, KBH+ har i løbet af foråret og efteråret 2014 udviklet og faciliteret uddannelsen Kulturskaberne for og i samarbejde med Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Formålet hermed har været, at gøre 20 udvalgte unge fra Randers, Horsens, Silkebog og Viborg kommuner bedre i stand til at drive kulturprojekter i deres lokalområde og generelt. Et led i dette formål har været et fokus på, at deltagerne har skulle udvikle sig både fagligt og personligt. Fagligt i form af en tilegnelse af kompetencer indenfor blandt andet projektledelse, kommunikation, netværk og samarbejde, finansiering osv. Den personlige udvikling handler om styrket mod, selvtillid, selvindsigt og motivation i forhold til at kaste sig ud i at skabe kulturprojekter. Forløbet har bestået af tre kulturcamps af 2,5 dages varighed i hhv. København, Silkeborg og Viborg. Dernæst har deltagerne i forlængelse af weekenderne skulle afholde tre kulturevents i deres byer. Denne evalueringsrapport har givet et overblik over deltagernes egne vurderinger af, hvad de har fået ud af at være en del af Kulturskaberne. 13 ud af 14 respondenter føler sig bedre i stand til at skabe kulturprojekter efter uddannelsesforløbet. Der kan gennemgående både påvises en faglig og personlig udvikling gennem forløbet på Kulturskaberne. Herunder en tilegnelse af konkrete faglige kompetencer samt en større selvtillid, mod og motivation i forhold til at skabe kulturprojekter lokalt og generelt og en styrket bevidsthed om egne kompetencer. Mange deltagere fremhæver desuden værdien af mødet med andre kulturelle drivkræfter og det styrkede netværk på tværs af kommuner. Udover at føle sig bedre i stand til at skabe kulturprojekter mener 13 ud af 15 deltagere, at de kan bruge det, de har lært på Kulturskaberne i forbindelse med studie eller job.

23

BILAG – FAGKOORDINATORERNES VURDERING AF DEN LOKALE INDSATS Viborg 8. januar 2015

VIBORG Fagkoordinatorens rolle, metode og erfaringer i Viborg vedr. understøtning af kulturskaberne. Udgangspunktet. De fem unge som har gennemført kulturskaber-uddannelsen kendte jeg i forvejen og havde derfor en god idé om hvem de var hver især. Udfordringen var derfor at få dem til at arbejde sammen som en gruppe uden at jeg blandede mig for meget, Metoden. Jeg anlagde med det samme en pull-strategi overfor de fem unge. Det vil sige at de skule trække information og sparring ud af mig og at kommunikationen og hjælpen dermed kun skete på deres initiativ. Fordelen ved dette er selvfølgelig, at de unge får ansvaret for deres egen proces og at de henter hjælp når det er nødvendig og ikke når det står i kalenderen at de kan få hjælp. Mod slutningen af processen ændrede jeg metoden, så der var et stærkere kontrolelement overfor de unge. Herunder beskrives hvorfor. Erfaringerne. Det skulle vise sig at ovennævnte strategi ikke var fordelagtig iforhold til disse fem unge; de havde for svært ved at arbejde samme, lave og overholde aftaler og - hvad værre var - de var ikke gode nok til bede mig om hjælp når de kørte fast. Dette betød at deres største udfordringer ikke blev opdaget i tide, hvilket desværre gav udslag i deres samlede output - dvs. deres events. Deres samlede input - dvs. det, de har lært, har derimod været stort; jeg er ikke i tvivl om, at de ikke begår disse fejl en anden gang. René Heebøll Clausen Fagkoordinator Viborg

24

SILKEBORG Deltagerne Deltagerne fra Silkeborg blev udvalgt blandt de 15 ansøgere, som havde sendt en skriftlig ansøgning til fagkoordinatoren. De fem blev valgt ud fra en række forskellige parametre. Dels blev de valgt ud fra et ønske om at sammensætte en gruppe, som lokalt havde hver deres netværk, med det håb, at det lokale output ville blive desto større. Det blev vurderet hvilke kompetencer vi, med rimelig sikkerhed, kunne forvente at de unge havde, samt hvilke erfaringer de havde med at lave kulturelle arrangementer, og hvilken rolle/funktion de pågældende unge havde haft i disse. Gruppens sammensætning, som var meget bred (både ift. alder/køn/kompetencer/erfaringer) blev vurderet som en styrke, hvor erfaringerne fra kulturskaberforløbet synliggjorde, at der samtidig også medfølger en skrøbelighed, en sårbar ”vi-følelse” og dermed større risiko for intern splid. Metode Den anvendte metode var en ”distanceret kærlig hånd”, hvor det forventedes at de unge selv tog ansvar for indlæring og efterfølgende eksekvering af lokale events. Der var fagkoordinatorens oplevelse at gruppen havde alle de nødvendige kompetencer for at løse de pågældende opgaver, og gruppen var gjort opmærksom på, at fagkoordinatoren altid var til rådighed hvis de skulle få brug for det. Da deltagernes alder var mellem 15 og 26 år, var der naturligvis en differentieret tilgang til den enkelte unge, og i en vis udstrækning også forskellige forventninger til de unge, som blev italesat til dem kollektivt og individuelt. Erfaring Erfaringen fra første uddannelsesforløb viste at de unge både har kompetencerne og motivationen til at arbejde selvstændigt, samt at de har stor glæde af at være en del at et team. Samtidig blev det også undervejs tydeligt at de unge manglede værktøjerne til at strukturere deres tid og planlægning. Den største udfordring undervejs i forløbet blev således at få planlagt hvornår de kunne mødes, og dermed nå i mål med opgaverne indenfor den afsatte tid. Det viste sig også, under afviklingen af de lokale events, at de unges motivation mindre når opgaven ikke er meningsfuld for dem. Jo større ejerskab på problemstillingen, desto større motivation og bedre output.

25

Randers, januar 2015

RANDERS I Randers fulgtes kulturskabere med en ung lokal projektarbejder Deltagerne fra Randers De 5 unge kulturskabere i Randers kom fra forskellige områder af den lokale ungekultur, hvilket var et givende og udviklende grundlag for netværksdannelse og tværfaglig tænkning. Nogle havde erfaring med projekt afvikling, andre havde absolut ingen erfaring. Samlet dækkede de forskellige funktioner i gruppen, hvilket var befordrende for både proces og produkt. For mig at se gav forskellighed styrke. I Randers blev de 5 unge deltagere på uddannelsen understøttet i deres uddannelsesforløb og proces med events, af Sabine Thun. Sabine er selv en projektkyndig ung, der har sin baggrund i Randers. Denne sparring mellem unge kulturskabere og en 24. årig tovholder fik, for mig at se, stor betydning for uddannelsens succes i Randers. De unge havde selv styringen på de lokale events, men når de var ved at miste modet eller stod overfor radikale udfordringer, så fik de straks konstruktiv sparring og kom på sporet igen. Ud fra tanken: ”Godt at vide, at det er nødvendigt med en polititilladelse, inden en event i byrummet må aflyses af mangel på samme”, vil vi også knytte en ung lokal projektkyndig til ”Kulturskaberne vol. 2.” Uddannelsesforløbet, ”Kulturskaberne” De 5 Randers unge har udtrykt deres personlige oplevelser i Projekt Akademiets evaluering af uddannelsen. Udefra kan man opsamlende sige, at det var imponerende, at 5 unge trådte ind i et forløb, som de på forhånd vidste meget lidt om. De gik engagerede og veloplagte til uddannelsesdelen og formåede at synliggøre deres events. En del af den ramme der var sat, fra fagkoordinatoren i Randers, var, at de tre lokale events, som uddannelsesforløbet indeholdt, skulle afvikles i byrummet, primært på Jens Otto Krags Plads, som er en nyetableret plads centralt i byen og som unge søger spontant imod. De 5 kulturskabere honorerede til fulde kravet om den logistiske ramme og tilførte ungekulturen i Randers synlighed. For andre unge og for byens borgere, generelt. Desuden koblede ”Kulturskaberne” den ene af deres events sammen med den lokale endags ungdomsfestival ”Konsekvens festivalen”, hvilket havde en win-win effekt, for Kulturskabere og festival arrangør. Overordnet kan man sige: De 5 kulturskabere fra ”Vol. 1” har skabt netværk og synergi i ungemiljøet i Randers. Som hold er de allerede flere gange blevet inddraget i processer, hvor man f.eks. fra kultur institutioner ønsker at samarbejde med byens unge. At være ”Kulturskaber” er blevet en titel, som udløser henvendelser, når man vil høre repræsentanter for unge i Randers. ”Kulturskaberne vol. 2” Fra Randers kunne vi ønske os, at ”Kulturskaber uddannelsen” opprioriterer en ”hands on” del, så de unge gør deres praktiske erfaringer i et tættere parløb med udbyderne af uddannelsen. Når man starter op som kulturskaber, så er der utrolig meget læring i praksisdelen. Det næste uddannelsesforløb må meget gerne indeholde den helt nære

26

praksis erfaring, der afleder behovet for teori. Ikke omvendt. Vores ide med at flytte de unge fra by til by i uddannelsesforløbet gav absolut mening på nogle områder, men hvis vægten skal lægges på fagligt udbytte og de praktiske events, så går der for megen tid med at etablere sig i nye lokaliteter/byer. Vores unge gav udtryk for, at det var ærgerligt, når nogle unge gik i byen efter en dag på uddannelsen, hvor det kunne være godt for processen og muligheden for at danne netværk, hvis der også var en form for undervisning om aftenen. Afslutningsvis vil vi anbefale, at der til ”Kulturskaberne vol. 2” sættes fokus på, hvordan man får mange ”gæster” til sin event. Facebook og plakater er ikke nok. Det erfarede vores unge, da de inviterede til et velforberedt og godt tænkt løb langs Gudenåen. PR er en vanskelig størrelse, ikke mindst, når et projekt er målrettet et ungt publikum. Således må ”Vol. 2” meget gerne sætte yderligere fokus på det produkt der affødes af processen og i den forbindelse undersøge, hvordan man når sit publikum. De 5 unge gjorde med alle 3 events et stort stykke arbejde. Der blev knoklet igennem! De var glade for uddannelsen og stolte af deres events. For mig at se, med Randers perspektiv, så honorerede Projekt Akademiet forventningerne til et uddannelsesforløb, der gav vigtige erfaringer. Vi har nu muligheden for at justere processen, inden næste hold af ”Kulturskabere” starter op i foråret 2015. Med venlig hilsen Tine Eibye Randers EgnsTeater Fagkoordinator, Randers

27

HORSENS Deltagerne Uddannelsen blev udbudt sent i Viborg, Silkeborg, Horsens og Randers. I Horsens blev der primært rekrutteret via lokalpresse, facebook og gennem kultur- og uddannelsesnetværk. Til Kulturskaberforløbet modtog vi 5 ansøgninger. Alle 5 ansøgere var kvalificerede og motiverede, og blev optaget alle sammen. 4 af de optagne unge var aktive under hele uddannelsen, mens der var uro omkring den 5.plads. den 5 kulturskaberplads blev undervejs besat af 2 forskellige unge, og ved det afsluttende projekt var der en kernegruppe på 4 der gennemførte. Horsens gruppen var sammensat af unge der aldersmæssigt var tæt på hinanden, men med forskelligartede interesseområder og erfaringsgrundlag – nogle var helt ”grønne” mens andre havde en solid erfaring som kulturaktør. Kernegruppen på 4 fandt hurtig en naturlig gruppedynamik, og organisationsstruktur, og har umiddelbart fungeret harmonisk i hele projektperioden. Gruppen arbejder fortsat videre efter endt projektforløb, og indgår i flere forskellige kulturprojekter i Horsens, både individuelt og som gruppe. Metode Kulturskaberne har arbejdet godt og selvstændigt i perioden. Der har været indlagt løbende statusmøder initieret af både fagkoordinator og de unge selv. Fagkoordinators rolle har været, at spørge og rådgive, uden at være ledende over for deres proces. I de lokale projekter har fagkoordinator forsøgte at vejlede udenom større faldgruber, men også prioriteret at projekterne er de unges, og at drivkraft og energi er mere væsentlig end regel- og ”det er prøvet før”-snak. Det har også betydet at der har været oplevelser af ”læring gennem erfaringer” af både den positive slags, men også på den hårde måde. Erfaring Kulturskaberforløbet har givet genklang lokalt. Der er blevet bejlet til den unge gruppe fra institutioner og festivaler, og det tyder på at gruppen har lysten til at skabe og iværksætte nye projekter lokalt i Horsens. De unge udtrykker at de føler sig mere kompetente, og at de gennem forløbet kan mærke at der er medvilje og mulighed for at påvirke ungekulturen, hvis man smøger ærmerne op. Der er gennem Kulturskaber-forløbet knyttet bånd mellem en del af de unge i Viborg, Silkeborg, Randers og Horsens. Et netværk, som anses for at være en af de helt positive effekter af at Kulturskaber-uddannelsen, som et regionalt samarbejde.

Documents

Evalueringsrapport af Kulturskaberne 2014 – Levende Ungekultur, Kulturregion Østjysk Vækstbånd