Få ny viden og inspiration - fuau.dk · PDF filetor? Kenneth Møller, analytiker, cand. ... globalisering, multikulturalisme, integration, kultur og udvikling, som er centrale i nutidens

Medarbejdertilbud foråret 2016 for ansatte ved Rigshospitalet

Få ny viden

og inspirationTilmeld dig 1 hold på Folkeuniversitetet, gratis med Rigshospitalet

Folkeuniversitetet

Gå ind på hjemmesiden for Folkeuniversitetet i Emdrup www.fuau.dk, og vælg menupunktet ’specialaftaler’ nederst i midten for at starte din tilmelding.

Benyt adgangskoden riget16

Vælg herefter det hold, du ønsker at tilmelde dig, og gennemfør tilmeldingsproceduren.

Tilmeldingen er først afsluttet, når du kan udskrive et adgangskort, så du kan roligt starte en tilmelding, som beskrevet ovenfor, hvis du blot vil se, hvad du kan tilmelde dig.

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter ‘først til mølle’-princippet.

1

3

4 Du kan tilmelde dig 1 hold gratis.

Tilmelding til øvrige hold kan foretages udenfor special-aftalen til normal pris.

2

Sådan gør du:

UndervisningsstedAU Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 KBH NV

FolkeuniversitetetTlf. 88 43 80 00 www.fuau.dk

3 Samfund og verden

Økonomiens konger

Holdnummer: 1612-007Dato: 19/1, 6 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 630 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Tilrettelægger: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet

Hvem er de store økonomiske tænkere? Og

hvilken betydning har deres værker i dag?

Diskussionerne omkring forskellige øko-

nomiske teorier har gennem århundreder

afspejlet skiftende samfundsøkonomiske

og politiske forhold. Vi stiller skarpt på øko-

nomiens konger. Adam Smith, der opfattes

som grundlægger af moderne økonomi. Karl

Marx, der udfordrede ’vulgær-økonomerne’.

Keynes, som brød med den neoklassiske lige-

vægtsorienterede forståelse. Og Friedman,

som grundlagde monetarismen og bidrog

væsentligt til den neoliberale bølge. Rækken

rundes af med en forelæsning om de mest

indflydelsesrige nulevende økonomer.

19/01: Intro til kongerækken. Jesper

Jespersen, professor i økonomi,

Roskilde Universitet

26/01: Adam Smith. Mia Amalie

Holstein, kommunikationschef, cand.

polit. og cand.mag. i filosofi

02/02: Karl Marx. Rune Møller Stahl,

ph.d.-studerende i statskundskab,

Københavns Universitet

09/02: John Maynard Keynes. Jesper



16/02: Milton Friedman. Niels

Christoffer Thygesen,

professor emeritus i økonomi, Kø-

benhavns Universitet

23/02: De nye konger. Jesper



Alt hvad du bør vide om samfundet

Holdnummer: 1612-008Dato: 18/1, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 630 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud

i dag, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden?

Hør om Danmarks økonomi, velfærdssystem,

parlamentariske system, retsvæsen, sikkerheds-

politik og meget mere. Disse elementer vil blive

set i perspektiv af fortiden og skue ud i fremti-

den. Mød centrale danske samfundsforskere, og

bliv klædt på til at deltage i samfundsdebatten.

18/01: Danmarks moderne statshistorie. Claus

Møller Jørgensen, lektor i historie, Aar-

hus Universitet

25/01: Danmarks parlamentariske system. Pal-

le Svensson, professor i statskundskab,

Aarhus Universitet

01/02: Dansk retsvæsen. Gorm Toftegaard

Nielsen, professor i jura,

Aarhus Universitet

08/02: Økonomi. Martin Paldam, professor

emeritus i økonomi, Aarhus Universitet

15/02: Danmarks sikkerhedspolitik. Ole Wæ-

ver, professor i statskundskab, Køben-

havns Universitet

22/02: Velfærdsstaten. Jørgen Goul Andersen,

professor i statskundskab, Aalborg Uni-

versitet

Rusland under Putin

Holdnummer: 1612-009Dato: 18/1, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: o kr. (normalpris: 630 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Vi kender alle Putin som macho-statsmanden, der

vælter tigre eller rider i bar overkrop i den russiske

vildmark. Han spiller højt spil med både Ukraine

og den russiske økonomi og udfordrer USAs ver-

densorden. Er det Putins KGB-fortid, der spiller ind,

eller er det udfordringer indadtil i Rusland eller i

Ruslands nabolag, der er årsagen? Hvad er Putins

strategi indadtil og udadtil? Og vil stormagtsdrøm-

mene blive til virkelighed? Få svarene fra seks af

landets fremmeste Ruslands-kendere.

18/01: Det nye Ruslands storhed og forfald. Erik Kulavig, lektor i historie, Syddansk

Universitet

25/01: Putins stormagtsdrømme: Udenrigspo-litikken (på letforståeligt engelsk). Karl

Elias Immanuel Götz, adjunkt i stats-

kundskab, Aarhus Universitet

01/02: Udfordringerne indadtil. Hvordan fastholder Putin magten, og hvad truer den? Jakob Tolstrup, lektor i statskund-

skab, Aarhus Universitet

08/02: Rusland som energipolitisk magtfak-tor? Kenneth Møller, analytiker, cand.

mag., Statsadvokaten for Særlige Økono-

miske og Internationale Straffesager

15/02: Konflikten i Ukraine. Claus Mathiesen,

lektor i russisk, Forsvarsakademiet

22/02: Dragen og bjørnen. Ruslands forhold til Kina. Karsten Jakob Møller, seniorana-

lytiker, Dansk Institut for Internationale

Studier

Samfund og verden

4 Samfund og verden

Danmark i verden

Holdnummer: 1612-133Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet

Danmark bør forstås i lyset af fortidens, nutidens og fremtidens euro-

pæisering og internationalisering. Danmark er som stat og samfund

ikke skabt af danskere, men derimod i relationerne mellem Danmark

og omverdenen. Vor tids globalisering og europæisering er med andre

ord ikke nye fænomener. Danmarks overlevelse som stat er betinget

af, hvordan vi håndterer de store udfordringer, der ligger i at være ikke

bare et land, men et land i verden i det 21. århundrede. Forelæsnings-

rækken behandler Danmarks udvikling de sidste 200 år, og kaster af-

slutningsvis blikket fremad. Hvad er de største udfordringer for den

danske stat og det danske samfund i de kommende 15-30 år?

30/03: Danmark set i lyset af 200 års europæisering og internationalisering – en begrebsramme

06/04: Danmarks udvikling i lyset af det britiske århundrede og det tyske riges samling (1815-1899)

13/04: Danmarks udvikling set i lyset af verdenskrigene (1900-1945)

20/04: Danmark i det amerikanske århundrede (1945-2001)27/04: Danmarks udfordringer og dilemmaer (2001-?)

Christiansborg bag facaden

Holdnummer: 1612-132Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Mange af os følger med i politik. Vi er vidner til politikernes mudderkastning og

hører om blokpolitik og nødløgne. Om vækst, reformer og dyrt undertøj. Men hvor-

dan fungerer tingene på Christiansborg egentlig bag facaden? Ja, hvem bestem-

mer i Danmark? Partigrupperne har naturligvis en afgørende rolle for, hvad der

er på mediernes dagsorden. Men i de seneste år har vi også set en række sager,

der har bragt forholdet mellem ministre og embedsmænd i fokus. Og interesse-

organisationerne forsøger med deres lobbyarbejde ihærdigt at påvirke de politiske

beslutninger, der hvor de bliver taget. Samtidig handler politik om mennesker. Og

derfor kan psykologien også gøre os klogere på, hvem der egentlig bestemmer. Kom

bag kulisserne på Christiansborg, når landets skarpeste forskere ruller tæppet op og

stiller skarpt på dansk politik.

30/03: Partierne på Borgen: Politik bag lukkede døre. Helene Helboe Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

06/04: Magt, ministre og embedsmænd. Jørgen Grønnegård Christensen, profes-

sor i statskundskab, Aarhus Universitet

13/04: Lobbyernes indflydelse i dansk politik. Anne Skorkjær Binderkrantz,

professor MSO i statskundskab, Aarhus Universitet

20/04: Medierne og politikerne. Christoffer Green-Pedersen,

professor i statskundskab, Aarhus Universitet

27/04: Psykologi? Politikernes sprogbrug og vores holdninger. Lene Aarøe, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

5 Samfund og verden

Iran

Holdnummer: 1612-005Dato: 6/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164

Bliv klogere på et af verdens brændpunkter. Iran er et land

med meget at byde på. Opdag landets mange minorite-

ter, få indblik i kvinders vilkår og få indsigt i den islamiske

republiks aktuelle politiske situation. Har landets mange

minoriteter noget til fælles med flertallet af persere og

præstestyret i Teheran? Hvilke muligheder og begræns-

ninger møder kvinder i deres dagligdag? Og hvad er der

sket, siden den grønne bevægelse blomstrede i 2009?

Efter forelæsningerne kan du høre om rejser til Iran med

Viktors Farmor. Læs mere på side 37.

10.00: Minoriteter. Iran bag sløret. Bjarke Vestesen,

journalist, Fyens Stiftstidende

11.45: Frokostpause12.30: Sharia og kvinders vilkår. Jesper Petersen,

cand.mag. i islamstudier

14.30: Oprør og reformer – nye vinde i den islamiske republik. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstu-

dier

Fremtidens trusler

Holdnummer: 1612-298Dato: 30/3, 6 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Det tidligere så klare trusselsbillede er i dag

mudret til i en verden, der er kompliceret,

globaliseret og forbundet. Nye trusler præ-

ger hverdagen for både individer og natio-

ner. Dagligt møder vi overskrifter i pressen,

der beskriver forskellige facetter af det nye

trusselsbillede, som både klima, økonomi,

globalisering, informationsteknologi og na-

turressourcer udgør en del af. Tag med, når

Folkeuniversitetet inviterer seks eksperter til

at give hvert deres bidrag til en forståelse af

de trusler, der præger vores sikkerhedspoli-

tik både nationalt og internationalt i dag –

og med et kig ind i fremtiden.

30/03: Truslen fra atomvåben. John

Kierulf, forfatter, cand.jur, fhv. mini-

sterråd i Udenrigsministeriet

06/04: Droner og fremtidig krig. Jon

Rahbek-Clemmensen, adjunkt,

Center for War Studies, Syddansk

Universitet

13/04: Urbaniseringens Århundrede: Nye globale udfordringer? Jytte

Agergaard Larsen, lektor i geografi,


20/04: Ny verdensorden – nye stormag-ter. Peter Viggo Jakobsen, lektor

i forsvars- og sikkerhedspolitik,

Forsvarsakademiet

27/04: Cybertrusler. Tobias Liebetrau,

ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol,


04/05: Strategi og forsvarspolitik i en kompleks og foranderlig verden.

Kristian Knus Larsen, forsker, Cen-

ter for Militære

Studier, Københavns Universitet

Store antropologer

Holdnummer: 1612-171Dato: 25/4, 5 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

I dag får de fleste af os erfaringer med andre

kulturer og møder ukendte skikke på rejser

og herhjemme. Antropologi er studiet af ver-

dens kulturer og samfund, og oplevelsen af

kulturelle forskelle og menneskelige ligheder

er antropologiens fokus. Med udgangspunkt

i antropologiens historie, tænkere og meto-

der giver forelæsningerne de mest centrale

værktøjer til at forstå en mangfoldig verden.

Værktøjer, der kaster lys over de udsagn om

globalisering, multikulturalisme, integration,

kultur og udvikling, som er centrale i nutidens

debatter om verden. Forelæsningsrækken

tager afsæt i bogen ’Antropologiske mester-

værker’ (Aarhus Universitetsforlag).

25/04: Clifford Geertz. Jakob Krause-Jen-

sen, lektor i antropologi, Aarhus

Universitet

02/05: Claude Levi-Strauss. Mads Daug-

bjerg, lektor, ph.d.-programleder,

afdeling for Antropologi, Aarhus

Universitet

09/05: Erving Manual Goffman. Torsten

Kolind, lektor ved Center for Rusmid-

delforskning, Aarhus Universitet

23/05: Marcel Mauss. Bodil Selmer, lektor i

antropologi, Aarhus Universitet

30/05: Pierre Bourdieu. Sine Agergaard,

lektor, Institut for Folkesundhed,

Aarhus Universitet

6 OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn

Inclusion Nudges – bedre ledelse og samarbejde på tværs af forskelle

Holdnummer: 1612-368Dato: 28/2, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Tinna C. Nielsen, grundlægger af organisationen Move The Elephant for Inclusiveness, tidl. Global Head of Inclusion, Diversity & Collaboration, Arla Foods

80-90 % af vores adfærd og beslutninger er drevet af det ubevidste,

instinktive, emotionelle og irrationelle system i hjernen. Viden og ra-

tionelle argumenter om forandringernes konsekvenser og muligheder

hjælper os ikke til at tage bedre beslutninger, ændre adfærd eller tilpas-

se vores ledelse og organisationer til de nye udfordringer. Det kræver

nogle helt andre greb. Inclusion Nudges er praktiske adfærdsteknikker

til at skubbe hjernen i retning af en inkluderende adfærd, som giver nye

perspektiver på ledelse og udvikling af en bedre organisationskultur. Få

indsigt i, hvordan den ubevidste del af hjernen fungerer og inspiration

til, hvordan du kan anvende Inclusion Nudges-teknikkerne i praksis.

Den retoriske værktøjskasse

Holdnummer: 1612-097 Dato: 20/1, 4 onsdageTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 930 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Kommunikation kan være meget kompleks, og det kan være en vanskelig kunst at

mestre. I denne forelæsningsrække får du mulighed for at forbedre dine kommu-

nikative evner. Vi åbner den retoriske værktøjskasse og sætter blandt andet fokus

på tre væsentlige elementer i god kommunikation. Den første forelæsning i rækken

gør dig klogere på den gode og virkningsfulde argumentation. De efterfølgende to

forelæsninger har fokus på den hensigtsmæssige forberedelse samt kropssprogets

betydning, når du taler foran et publikum. Den sidste forelæsning fokuserer på den

skriftlige kommunikation, nærmere bestemt hvordan man skriver en levende og inte-

ressant artikel. Alle forelæsninger er helaftensforelæsninger.

20/01: Retorisk argumentation. Heidi Jønch-Clausen, ph.d. og adjunkt ved Center

for Journalistik, Syddansk Universitet

27/01: Forberedelse der fremmer dit nærvær. Linda Greve, undervisningsudvik-

ler, Aarhus Universitet og medejer, BlivTaler

03/02: Kropssprogets betydning – om præsentation, stemmebrug og nervøsi-tet. Helga Halkjær, specialist i kropssprog og personlig kommunikation og

medejer, BlivTaler

10/02: Sådan skriver du en god artikel. Søren Boy Skjold, lektor i sprog og fortæl-

leteknik, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Organisation, ledelse og kommunikation


Ledelsespsykologi

Holdnummer: 1612-158Dato: 4/5, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 630 kr.)Pris inkl. bog: 850 kr., studerende 630 kr. (bog værdi 299 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164

Bliv introduceret for den nyeste forskning inden for

ledelsespsykologien, hvor ledelse handler om pro-

cesser og opgaver, snarere end frontfigurer og kon-

trol. Ifølge ledelsespsykologien bør vi vende blikket

fra lederen som person og kigge nærmere på ledelse

som sociale processer, der findes i vores organisati-

oner, i vores arbejdsliv og i alle de andre sammen-

hænge, hvor vi lever vores liv. En sådan tilgang kan

bidrage med væsentlige indsigter i de udfordringer,

ledere står overfor i en mangfoldig og hyperkom-

pleks verden. Forelæsningsrækken indledes med en

præsentation af den særlige ledelsespsykologiske

optik, hvorefter der stilles skarpt på en række spe-

cifikke temaer, som er centrale for nutidens ledere.

Det gælder ledelse af motivation, trivsel, kreativitet,

konflikter og magt samt lederudvikling. Forelæs-

ningsrækken tager afsæt i bogen ’Ledelsespsykolo-

gi’ (Samfundslitteratur), som kan inkluderes i prisen.

04/05: Introduktion til ledelsespsykologi – le-deren som person og ledelse som social praksis. Claus Elmholdt, lektor i ledelses- og

organisationspsykologi, Aalborg Universitet

11/05: Ledelse af motivation. Rasmus Thy Grøn,

cand.psych. og ledelseskonsulent, LEAD –

enter next level

18/05: Ledelse af psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Hanne Dauer Keller, lektor i læringsteori,

Aalborg Universitet

25/05: Ledelse, magt og konflikt. Morten Kusk

Fogsgaard, cand. psych., erhvervsPhD-sti-

pendiat i ledelses- og organisationspsykolo-

gi, Aalborg Universitet

01/06: Ledelse af kreativitet og lederudvikling. Tue Juelsbo, forskningsassistent i kreativitet

og ledelsespsykologi, Aalborg Universitet

Kroppens sprog i professionel praksis

Holdnummer: 1612-191Dato: 16/3, 1 onsdagTid: 17.30-21.00Pris: 0 kr. (normalpris: 390 kr.)Maks 50 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Københavns Universitet

Kroppens sprog har stor betydning for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, relationskompetence

og krisehåndtering i professionel praksis. Bevægelse og kropssprog er vores primære sprog. Ordenes

strøm kan stoppes, men kroppen er altid i bevægelse – altid kommunikerende. Alligevel er kroppen,

og ikke mindst bevægelsen, overset i psykologien. Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret te-

ori og praksisnære fortællinger dykker vi denne aften ned i kropslighedens, sanselighedens og per-

sonlighedens betydning for professionel kommunikation. Hør, hvordan kroppens sprog kan bruges i

undervisning, supervision og personlig udvikling i mangfoldige kontekster. Aftenen tager udgangs-

punkt i bogen ’Kroppens sprog i professionel praksis’ (Billesø & Baltzer) og foregår i en vekselvirkning

mellem teori, bevægelse og dialog.

Konfliktforebyggelse og mediation

Holdnummer: 1612-372Dato: 28/2, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Finn Sten Jakobsen, lektor i strategi og økonomi, Aarhus Universitet

Konflikter er et livsvilkår – både i vores arbejdsliv og i vores privatliv. Hvor diskussioner og uenighe-

der kan skabe udvikling og dynamik, ender konflikter ofte med at blive destruktive og ressourceslu-

gende. Så hvordan løser vi konflikten, så vi både bevarer relationen og giver plads til dynamikken?

Forløbet ser nærmere på konflikters anatomi og udviklingsforløb samt forskellen mellem begreberne

konflikt og uenighed. Få viden om og værktøjer til at bruge mediation som et konstruktivt mindset og

metode i de konflikter, som du møder både på din arbejdsplads og hjemme

.


Det effektive lederteam

Holdnummer: 1612-436 Dato: 25/5, 1 onsdagTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Martin Karstoft, erhvervspsykolog, cand.psych., IMPAQ

Forskning viser, at lederteams kan være som oliefelter: kæmpe res-

sourcer, men også kæmpe ressourcespild. Det skyldes, at et leder-

team ofte ikke formår at håndtere uenigheder og konflikter, uden

at det går ud over sammenhængskraften. Kompleksiteten og foran-

dringshastigheden gør det svært for én leder at udstikke kursen for

organisationen og sikre, at den bliver fulgt. Det er nødvendigt med

tværgående samarbejde i og mellem organisationer. Eksempelvis

på sygehuse, hvor samarbejdet mellem læger, forskere, sygeple-

jersker, radiologer m.m. er afgørende. Lederteamet er afgørende

i forhold til at skabe kurs, sammenhæng og fælles forpligtigelse

på helheden. Når vi skeler til den nyeste internationale forskning,

så peges der på, at den danske litteratur om udvikling af leder-

teams med primært fokus på teamets kommunikation, konflikter,

tillid, samspil mm. er forkert! På forløbet præsenteres en model, der

klart analyserer de faktorer, som skal være til stede for at udvikle

effektive lederteam.

At lede opad – få succes med din chef

Holdnummer: 1612-396Dato: 18/5, 4 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Annette Klausen Bengtsson, ledelsesrådgiver, Mindfocus

Mange har den opfattelse, at ledelse kun kan gå én vej, nemlig nedad i organisatio-

nen. At ledelse kun er noget, man udøver over for sine underordnede. Mange er ikke

klar over, at ledelse kan gå i andre retninger og mange ved ikke, om de kan eller må.

Men sandheden er en anden, for en stor del af mellemlederens rolle er at lede opad.

Topledelsen kan umuligt vide alt, og derfor er det mellemlederens rolle at klæde ham

på til at træffe de bedst mulige beslutninger for hele organisationen. Få inspiration

og værktøjer til, hvordan du leder din chef og kommer tættere på de strategiske be-

slutninger. Lær, hvordan du får mere indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet

for netop din afdeling. Forløbet henvender sig til mellemledere samt personer med

interesse for ledelse i al almindelighed. Forelæsningerne tager afsæt i bogen ’At lede

opad – få succes med din chef’ (Jurist- og Økonomiforbundets Forlag).

18/05: Mellemlederens forbandelse25/05: Mellemlederens forpligtelse og ansvar01/06: Sådan leder du din chef08/06: Chefens forventninger

9 psykologi, sundhed og pædagogik

Indblik i genetik

Holdnummer: 1612-015Dato: 20/1, 7 onsdage (Ingen undervisning 17/2) Tid: 17.30-19.15Pris: o kr. (normalpris: 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme til voldelig adfærd og psy-

kiske sygdomme. Siden menneskets komplette arvemasse blev

kortlagt, er interessen for sammenhængene mellem vores ge-

ner, adfærd og sundhed kun vokset. Forskning har banet vejen

for banebrydende behandlingsformer og diagnosticeringsmeto-

der, der kan vække håb om udryddelse af store folkesygdomme.

Samtidig skaber disse nye muligheder grobund for en række af

de helt store dilemmaer. I dag kan alle fx få adgang til viden

om egne gener og risici for at udvikle alvorlige fysiske og psy-

kiske sygdomme. Men hvordan skal vi håndtere denne viden?

Og er det altid en fordel at kende til de risici, vi hver især må

leve med? Bliv rustet til en nutid og fremtid med genforskning

og genteknologi, når syv forskere inviterer dig med bag mikro-

skopet.

20/01: Den genetiske arv. Peter K.A. Jensen, klinisk lektor i

human genetik og overlæge, Aarhus Universitet

27/01: Genterapi og genmedicin. Jacob Giehm Mikkelsen,

lektor i gen-terapi, Aarhus Universitet

03/02: Gener og psykiske lidelser. Anders Børglum, professor i

medicinsk genetik, Aarhus Universitet

10/02: Epigenetik – når vi arver miljøet. Anders Lade Nielsen,

professor i epigenetik, Aarhus Universitet

24/02: Fosterdiagnostik. Ida Vogel, klinisk lektor i genetik,

Aarhus Universitet

02/03: Stamceller. Uffe Birk Jensen, lærestolsprofessor i klinisk

genetik, Aarhus Universitet

09/03: Cancergenetik. Lone Sunde, professor i genetik, Aarhus

Universitet

Positiv psykologi

Holdnummer: 1612-090Dato: 19/1, 6 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr (normalpris: 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Positiv psykologi er en videnskabelig retning, der forsker i, hvornår og hvorfor vi trives

og blomstrer. Den baserer sig på antagelsen om, at vi alle går op i at leve meningsfulde

og tilfredsstillende liv. Ligeledes antages det, at vi som individer, grupper og samfund,

vil blive styrket af at dyrke det, der fungerer bedst i vores liv. Positiv psykologi er viden-

skabens måde at søge svar på spørgsmål som: hvad er lykke, og hvordan kan vi opnå

lykke? Hvad er positive følelser, og hvilken rolle fylder de i vores liv? Hvilken betydning

har sociale relationer for vores helbred? Hvad er mental robusthed, og hvordan kan

denne opbygges? Her får du muligheden for at stille din nysgerrighed og blive inspi-

reret af forskning, der gør en forskel for mennesker. Forelæsningsrækken tager afsæt

i bogen ’Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale

processer’ (Hans Reitzels Forlag), som kan inkluderes i prisen.

19/01: Væsentlige strømninger i positiv psykologi. Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi, Aarhus Universitet

26/01: Lykke og subjektiv velvære. Jonas Fisker,

cand.psych.aut., Psykiatrisk Center Frederiksberg

02/02: Positive emotioner: karakteristika og effekter. Simon Nørby, lektor i kogniti-

onspsykologi, Aarhus Universitet

09/02: Flow i hverdagen. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning,

Aarhus Universitet

16/02: Mental robusthed og positiv psykologi. Anders Myszak, cand.psych. og

erhvervspsykolog, Center for Mental Robusthed

23/02: Kritikken af den positive psykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i person-

lighedspsykologi, Københavns Universitet

Psykologi, sundhed og pædagogik


Kort og godt om depression

Holdnummer: 1612-341Dato: 28/2, 1 søndagTid: 11.00-15.00Pris: o kr. (normalpris: 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Poul Videbech, professor og over-læge i angst og depression, Psykiatrisk Center Glostrup

Depression er en af de mest almindelige psy-

kiske sygdomme i Danmark, og det skønnes,

at ca. 1/6 af den danske befolkning vil blive

ramt af en depression på et tidspunkt i løbet

af deres liv. Depression er således en folke-

sygdom, som mange af os får tæt ind på livet.

Vær med, når en af landets førende depres-

sionsforskere sætter fokus på sygdommen

og giver svar på de mest centrale spørgsmål;

Hvad er symptomerne for depression? Hvilke

former for depression findes der? Hvordan

kan sygdommen behandles og hvordan fore-

bygger man tilbagefald? Hør om psykoterapi

og medicinsk behandling. Få desuden viden

om, hvilken rolle personlighed, genetik, krop,

søvn, stress, livsstil, parforhold og arbejde

spiller i forhold til depression. Undervisnin-

gen tager afsæt i bogen ’Kort & godt om DE-

PRESSION’ (Dansk Psykologisk Forlag).

Sov godt og drøm sødt

Holdnummer: 1612-018Dato: 23/2, 3 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Poul Jørgen Jennum, klinisk professor i neurofysiologi og overlæge, Glostrup Hospital og Københavns Universitet

Vi bruger ca. en tredjedel af livet på at sove,

og bare en enkelt nat uden søvn minder de

fleste om, at søvnen er vigtig – faktisk livs-

vigtig. Men hvad er det, der sker, når vi so-

ver? Og hvorfor har vi behagelige drømme

og uhyggelige mareridt? Forskning viser, at

kroppen arbejder videre, mens vi sover, og

sørger bl.a. for at styrke immunforsvaret,

forbedre hukommelsen, regulere appetitten

og holde humøret i top. For mange er søvn

en selvfølge, men ca. 20 % af den danske

befolkning lider af dårlig søvnkvalitet eller

alvorligere søvnsygdomme, som kræver be-

handling. Men hvilken grad af søvnmangel

skal der til for, at vi skal være bekymrede? Og

hvilke muligheder er der for behandling? Få

et indblik i søvnens og drømmenes funktio-

ner, og hør hvordan de påvirker vores trivsel

og velvære i dagligdagen.

23/02: Den sunde søvn – betydningen for vores sundhed og helbred

01/03: Når søvnen bliver et problem – søvnsygdomme og behandling

08/03: Hvorfor drømmer vi? Drømme som mental oprydning

Hjernen og læring

Holdnummer: 1612-016Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Lauridsen, lektor i undervisning og læring, Aarhus Universitet

Ingen er i tvivl om, at læring sker i – og med – hjer-

nen, men hvad ved vi egentlig om det, der går for sig

i hjernekisten? Det nye forskningsfelt ’Mind, Brain and

Education’ er vokset frem gennem de seneste 10-15 år

i et samspil mellem pædagogik, psykologi og neurovi-

denskab. Vi har nu en mere konkret viden om helt basale

hjerneprocesser i læringen, og den viden kan udnyttes

af både undervisere og studerende: underviseren i til-

rettelæggelsen og afviklingen af undervisningen, den

studerende i tilgangen til studierne og valget af studie-

teknikker. Forelæsningen introducerer en model, som

kan guide undervisere og studerende i en række valg af

undervisningsformer/studieteknikker, der fører frem til

det helt centrale i læringen – opmærksomhed, motiva-

tion og opbygning af viden.

Børns udvikling

Holdnummer: 1612-017Dato: 6-7/2, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykolo-gi, Aarhus Universitet

Hvornår begynder børn at kunne huske? Hvordan forstår

de den fysiske verden? Og hvornår får de en forståelse

for andre mennesker? Forskning i børns udvikling har

gennemgået en rivende udvikling igennem de seneste

30 år. Tidligere var udviklingspsykologien primært præ-

get af enkelte altomfavnende teorier som eksempelvis

Freuds og Piagets. I dag tegnes faget snarere af en lang

række ’mini-teorier’, der ikke hævder at kunne give en

samlet beskrivelse af børns udvikling, men som til gen-

gæld hver især giver et mere dækkende billede af dele

af børns udvikling. Det skyldes bl.a., at forskere i dag er

blevet langt bedre til at designe og gennemføre empi-

riske undersøgelser. Få indblik i børns perceptuelle og

intellektuelle udvikling, deres følelser og temperament,

sprogudvikling, forståelse af andre mennesker samt

hvordan de husker konkrete begivenheder. Undervisnin-

gen har især fokus på spæd-, små- og førskolebørn.


En god mavefornemmelse – bakterier

Holdnummer: 1612-189Dato: 2/3, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Trine Nielsen, læge og ph.d. i tarmbakterier, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Køben-havns Universitet

I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg

bakterier. Disse bakterier lever i et tæt fæl-

lesskab med os som vært, og ved at sikre

bakterierne et gunstigt og næringsrigt mil-

jø, udfører bakterierne til gengæld en ræk-

ke livsvigtige funktioner, som vi ellers ikke

selv kan udføre. Blandt andet hjælper de os

med at nedbryde og optage næringsstoffer,

bidrager til dannelse af visse vitaminer og

hormoner, og er således afgørende for vo-

res daglige liv. Vi har alle vores egen unikke

bakteriesammensætning, som kan beskytte

os mod alt mulig ondskab. Dog tyder nyere

forskning på, at en ugunstig sammensæt-

ning af disse bakterier er forbundet med en

række tilstande og sygdomme som fedme

eller type 2 diabetes. Bliv klogere på, hvilken

betydning tarmens bakterier har for vores

sundhed og sygdom på et forståeligt og

samtidigt vidensbaseret niveau, og hør mere

om, hvordan påvirkning af tarmens bakterie-

sammensætning kan være en del af fremti-

dens behandlingsformer.

Gode vaner

Holdnummer: 1612-164Dato: 1/3, 3 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få

vores nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi

alligevel i sofaen i stedet for at snøre løbeskoene, eller

vi kommer alt for sent i seng. Hvad er en vane egentlig?

Hvordan opstår den, hvilket formål tjener den, og hvor-

for kan den have så stor magt over os? Kom og få forsk-

ningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere på, hvad

der skal til for at skabe nye gode vaner.

01/03: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis? Malene Mygind, cand.mag. i psykologi

og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach

08/03: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i

neurobiologi og farmakologi, Københavns

Universitet

15/03: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Kar-

sten Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker,


Flow og meditation

Holdnummer: 1612-340Dato: 7/3, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Undervisere: Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach og Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Inden for positiv psykologi anses flow-

tilstande og meditation for to af de mest

effektive værktøjer til at skabe varige po-

sitive tilstande. Det gælder fx engagement,

tilfredshed, indre motivation, arbejds- og

livsglæde samt mental og fysisk sundhed.

Forskning dokumenterer i stigende grad

disse effekter. Men hvad er flow egentligt?

Hvilke fordele er der forbundet med at være

i flow, og hvordan kan man konkret bringe

sig selv mere i flow i hverdagen - både på

arbejdet og privat? Og hvad er meditation i

forhold til flowtilstande? Hvilke forskelle er

der på forskellige meditationsformer – hvad

karakteriserer fx hjertemeditation? Dyk

ned i den nyeste forskning, og få konkrete

værktøjer til arbejdet med flow og medita-

tion. Bliv også præsenteret for HeartMaths

elektroniske meditationsudstyr, der bruges

til hjertemeditation.


Mindfulness

Holdnummer: 1612-184Dato: 29/3, 7 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Hvad kan mindfulness tilbyde nutidens mennesker?

Hvad er mindfulness egentlig? Hvor og hvornår kan

det bruges? Få indsigt i forskeres viden om mind-

fulness. Mindfulness handler om evnen til bevidst

nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man

observerer og oplever tanker, følelser og kropslige

fornemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget af

stress, forandring og effektivitet samt konstant kon-

takt med mange mennesker gennem mail, mobil og

Facebook, kan det være en stor udfordring at være

nærværende. Men evnen kan trænes og være et mid-

del til stresshåndtering, forebyggelse af depression

og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbej-

de.

29/03: Introduktion. Karsten Bidstrup Skipper,

cand.mag. i idéhistorie

05/04: Mindfulness i mødet med moderniteten.

Martijn van Beek, lektor i antropologi, Aar-

hus Universitet

12/04: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne

Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab, Aarhus

Universitet

19/04: Mindfulness og det stressede genom. Jesper Dahlgaard, seniorforsker i psykologi,

Aarhus Universitet

26/04: Mindfulness og arbejdsliv. Lone Overby

Fjorback, overlæge, ph.d. i mindfulness,

Aarhus Universitet

03/05: Perspektiver på praktisk anvendelse. Kar-

sten Bidstrup Skipper, cand.mag. i idéhistorie

10/05: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj van der Velden,

ph.d.-studerende i psykologi, Aarhus Univer-

sitet

Kort og godt om selvtillid og selvværd

Holdnummer: 1612-141Dato: 14/3, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Irene Henriette Oestrich, adjunge-ret professor, ph.d., Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi, Region Hovedstadens Psykiatri

Hvad er god selvtillid og et stærkt selvværd?

Hvorfor kan det svigte? Og hvordan retter man

op på det? Selvtillid og et godt selvværd er helt

centralt for menneskers trivsel. Både selvtillid

og et stærkt selvværd kræver gode sociale

færdigheder, evnen til at holde på egne rettig-

heder og at kunne kræve sin ret og bede om

det, man har behov for. Det kræver en tro på, at

man fortjener at blive behandlet ordentligt og

fair, og det er alt sammen færdigheder, man kan

lære og forbedre gennem hele livet. Få kort og

klar viden om selvtillid og selvværd, gode råd

og anvisninger til at styrke dit selvværd og for-

bedre din selvtillid. Forelæsningen henvender

sig til psykologer, pædagoger, lærere og andre,

der har interesse for arbejdet med selvværd og

psykisk modstandskraft. Undervisningen tager

afsæt i bogen ’Kort & godt om SELVTILLID &

SELVVÆRD’ (Dansk Psykologisk Forlag).

Alt hvad du bør vide om psykologi

Holdnummer: 1612-150Dato: 30/3, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: o kr. (normalpris: 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Hvordan fungerer menneskets hukommelse,

hvad påvirker vores sociale adfærd, og hvor-

dan udvikles vores personlighed? Psykologi

handler om at forklare, hvorfor vi mennesker

oplever, føler, tænker, handler og udvikler os,

som vi gør. Få indblik i de vigtigste milepæle

inden for psykologi, og bliv introduceret til

den nyeste viden på området. Forelæsning-

erne giver desuden redskaber til analyse og

refleksion over psykologiske problemstillin-

ger. Bliv klogere på dig selv, og få en bedre

forståelse og respekt for menneskers for-

skellighed.

30/03: Udviklingspsykologi. Arne Poulsen,

professor i udviklingspsykologi, Ros-

kilde Universitet

06/04: Socialpsykologi. Per Schultz Jør-

gensen, professor i social-

psykologi, Aarhus Universitet

13/04: Læringspsykologi. Frans Ørsted

Andersen, lektor i uddannelses-

forskning, Aarhus Universitet

20/04: Personlighedspsykologi. Lasse

Meinert Jensen, postdoc i per-

sonlighedspsykologi, Københavns

Universitet

27/04: Kognitionspsykologi. Rune Nør-

ager, ekstern lektor i kognitionspsy-

kologi, IT-Universitetet og Aarhus

Universitet

04/05: Anvendt psykologi. Thomas

Koester, cand.psych., FORCE Te-

chnology, Afdelingen for Anvendt

Psykologi


Demens og Alzheimers sygdom

Holdnummer: 1612-339Dato: 3/4, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Lærke Egefjord, læge og ph.d.-stu-derende i biomedicin, Aarhus Universitet. Herudover medvirker Rita Knudsen, pårørende til patient med Alzheimers sygdom

Flere og flere mennesker lider af demens. Alz-

heimers sygdom er den hyppigste årsag til

tilstanden, som kan ramme folk helt ned til 40-

års alderen. Og selvom cirka 85.000 danskere

er ramt af demens, hersker der stadig fordom-

me om, at demente er dumme og besværlige.

Men hvad er demens og Alzheimers sygdom

egentlig? Hvordan giver sygdommen sig til

kende? Og hvor langt er forskerne verden over

i jagten på at finde en medicin mod en sygdom,

som i dag viser sig ved hjernens uundgåelige

og ubarmhjertige forfald? Hør, om man selv

gøre noget for at undgå at blive ramt af de-

mens. Undervisningen stiller skarpt på den ny-

este viden om demens og Alzheimers sygdom

og sætter fokus på hverdagslivet for både den

demente og de pårørende – i forhold til synet

på sig selv, ægteskab og familie.

10.00: Fakta om demens og forskningsresultater

12.00: Frokostpause 12.45: Stamcelleturisme og forebyggelse 14.15: Livet med en tabubelagt sygdom

Flow, krop og bevægelse 50+

Holdnummer: 1612-343Dato: 3/4, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)NB: Mød op iklædt tøj og sko til udendørs bevægelse til parkour i praksis (foregår udendørs)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- området, Tuborgvej 164

Har du hørt om parkour? I dag forbinder mange park-

our med unge mennesker, der springer gennem byen,

men filosofien bag parkour, de fysiske og mentale tek-

nikker med fokus på nærvær, flow og bevægelse, er

for alle og kan udføres på alle niveauer. Parkour har

i den forstand ligheder med fx yoga og mindfulness

i bevægelse, Denne dag kan alle 50+ være med, når

vi stiller skarpt på parkour for ældre. Få forskningens

svar på, hvad parkour er og kan, og mærk gennem

praktiske øvelser, hvordan man på legende og krea-

tiv vis benytter omgivelserne til at udforske kroppens

fysiske potentiale og udfordre egne mentale grænser.

Kom helt tæt på parkour, og få værktøjer til det videre

arbejde med flow i hverdagen.

10.00: Introduktion til parkour – teori og filosofi. Signe Højbjerre Larsen, ph.d. i parkour,

Syddansk Universitet

14.00: Parkour i praksis. Mikkel Kromann Thisen,

BSc in Sport Science, instruktør, Street

Movement (Foregår udendørs ved Campus

Emdrup)

Angst hos børn

Holdnummer: 1612-145Dato: 3/5, 3 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164

Angstlidelser er den hyppigst forekom-

mende psykiske lidelse i barndommen. Det

anslås, at ca. ét ud af syv børn og unge på

et tidspunkt opfylder kriterierne for en psy-

kiatrisk angstdiagnose. Ubehandlet angst

har massive negative kort- og langsigtede

konsekvenser. Angst i barndommen er sam-

menfaldende med mobning, skolevægring,

skolefaglige problemer og social isolation.

På længere sigt øger ubehandlet angst ri-

sikoen for depression og misbrug i voksen-

livet. Forelæsningsrækken giver indblik i

de hyppigste angstdiagnoser, effektive be-

handlingsmetoder med afsæt i kognitive og

adfærdsterapeutiske principper, og hvordan

angst i barndommen ikke kun påvirker det

angste barn, men hele familien og andre på-

rørende.

03/05: Hvad er angst, og hvad skyldes det? Nicoline Normann, cand.psych.,

videnskabelig assistent, Center for

Angst, Københavns Universitet.

Sofie Wille Østergaard, cand.psych.,

videnskabelig assistent, Center for

Angst, Københavns Universitet

10/05: Behandling af angst. Sofie Wille

Østergaard, cand.psych., videnska-

belig assistent, Center for Angst,

Københavns Universitet. Marie

Tolstrup, cand.psych.aut., videnska-



17/05: Angst, pårørende og familien. En hverdag med angst. Nicoline

Normann, cand.psych., videnska-


Københavns Universitet. Marie

Tolstrup, cand.psych.aut., videnska-




Forståelsens psykologi – mentalisering i teori og praksis

Holdnummer: 1612-417Dato: 17/5, 4 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Antje Schöps, audiologopæd, KA-studerende og forsker i sprogpsykologi, Københavns Universitet

Mentalisering beskriver evnen til at forstå de mentale tilstande, der ligger bag det, vi

selv og andre mennesker siger og gør. Kort sagt, evnen til at forstå andres og eget

sind. Mentalisering er en væsentlig kompetence, fordi evnen er et basalt element i

al menneskelig interaktion og kommunikation. Undervisningen giver en indføring i

teorien bag mentaliseringsbegrebet med fokus på bl.a. tilknytningspsykologiske, neu-

robiologiske og psykoanalytiske tankesæt. Få indblik i forskellige professionelle prak-

sisser, hvor mentalisering kan forbedre forståelsen og relationen mellem mennesker.

Undervisningen tager afsæt i bogen ’Forståelsens psykologi – mentalisering i teori og

praksis’ (Samfundslitteratur).

17/05: Generelt om mentalisering og mentaliseringens dimensioner

24/05: Mentaliseringens udviklingspsykologiske perspektiv

31/05: Hvordan finder man ud af, om man er god til at mentalisere?07/06: Hvor er mentalisering relevant? Hvor bruges det?

Den aldrende hjerne

Holdnummer: 1612-264Dato: 30/5, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Ellen Garde, læge, Hvidovre Hospital og Københavns Uni-versitet.

Et langt og aktivt liv giver kun mening, hvis vi sørger for at pleje hjer-

nen, give den udfordringer og udnytte vores individuelle potentiale

hele livet. Med moderne teknikker som MR-skanning bliver vi bedre

og bedre til at se de spor alder, livsstil og sygdom efterlader. Hjernen

er vores helt personlige dagbog. Men betyder en arret og skrumpet

hjerne, at du skal opgive at lære tango eller italiensk? Få indblik i,

hvad synlige aldersforandringer betyder for hjernens funktion, og hør

hvordan du får mest muligt ud af din fantastiske hjerne, uanset alder

15 NaturvideNskab og tekNologi

På rejse i Solsystemet

Holdnummer: 1612-377Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Helle Stub, cand.scient. i astronomi, fysik og matematik. Henrik Stub, cand.scient. i astronomi, fysik og matematik

Vi har alle hørt om de store opdagelsesrejsende, som Magellan eller

Vasco da Gama, der udforskede verden for snart 500 år siden. I dag

oplever vi nye opdagelsesrejser, som er mindst lige så spændende.

Målet er solsystemets planeter. Indtil nu er udforskningen gennem-

ført af ubemandede rumsonder, men på et tidspunkt vil mennesket

følge efter. Solsystemet har vist sig at indeholde fantastiske landska-

ber og kloder, mere mærkelige end vi har forestillet os. Vær med, når

vi kigger langt ud i vort enorme solsystem, og længere ud til frem-

mede og mere ukendte solsystemer, med både videnskabsmandens

og turistens øjne.

Naturvidenskab og teknologi

Vildt vejr

Holdnummer: 1612-378Dato: 3/4, 1 søndagTid: 11.00-15.00Pris: 0 kr. (normalpris: 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: John Cappelen, seniorklimatolog, Danmarks Meteorologiske Institut

Vildt og ekstremt vejr opleves overalt i verden. Det påvirker rigtig mange mennesker

og koster svimlende beløb. Der er derfor rigtig meget fokus på at kunne forstå og for-

udsige disse begivenheder og også på, hvad fremtidens klimaændringer vil betyde for

det ekstreme vejr. I to forelæsninger kommer vi rundt om noget af det vildeste og mest

ekstreme vejr på vores klode og i lille Danmark. Den ene forelæsning handler om vej-

rets voldsomme hvirvler i atmosfæren. Både tropiske cykloner, kæmpe extratropiske

stormvejr, tornadoer, skypumper og støvdjævle. Den anden forelæsning går bag om

den helt store vildtvejrs-skurk, cumulonimbus-skyen, der udover at være indblandet i

tropiske orkaner, tornadoer og skypumper, også giver voldsom regn, hagl, kraftig vind,

lyn og torden. Det vil også handle om isslag, islag, snestorme, ekstrem kulde, hede-

bølger, tørke, stormfloder og ekstreme vandstande. Det bliver vildt…tør du komme?

16 NaturvideNskab og tekNologi

Jordens store kredsløb

Holdnummer: 1612-147Dato: 10/5, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Dan-marks Tekniske Universitet

Naturvidenskaben har for længst forkastet Aristoteles’ tanker om, at alt

stof er opbygget af jord, luft, ild og vand. Alligevel giver det god mening

at betragte Jorden som sammensat af forskellige sfærer, der hele tiden

påvirker hinanden. Menneskets påvirkning af de globale kredsløb, og der-

med klimaet, har været genstand for intens forskning, globale forhand-

linger og voldsomme diskussioner. Forskningen har afdækket mange fa-

scinerende sammenhænge i Jordens kredsløb, og forelæsningsrækken vil

forsøge at skabe klarhed over et ofte forvirrende emne ved at vise både

de store sammenhænge og de konkrete eksempler.

10/05: Jorden og de store kredsløb. Et holistisk syn på kloden17/05: Jorden som en snebold eller et drivhus. Katastrofer og masse-

død i fortiden24/05: Var vejret bedre i gamle dage? Om orkaner, stormfloder, sky-

brud og voldsomt vejr31/05: Hvorfor ændrer klimaet sig? Klimamodeller, fremtidens klima

og de oversete faktorer 07/06: Mennesket og jordens kredsløb. Sikkerhed, etik og plan B for

kloden

Højdepunkter i teknologien

Holdnummer: 1612-062Dato: 27/1, 8 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: o kr. (normalpris: 830 kr.)Pris inkl. bog: 1080 kr., studerende 810 kr. (bog værdi 349 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

Teknologiens største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordi-

nære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største op-

findelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores

samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen

af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets,

radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er ble-

vet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte

radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er

nu igen under hastig forandring. Forelæsningsrækken er baseret på bogen

’50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien’ (Aarhus Universitetsforlag).

27/01: Fra pyramider til moderne teknologi. Kristian Hvidtfelt Nielsen,

lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet

03/02: Fra laboratorium til innovation – kemi og materialer. Helge Stjern-

holm Kragh, professor emeritus, Niels Bohr Instituttet, Københavns

Universitet

10/02: Fra ploven til den grønne revolution. Gunver Lystbæk Vestergård,

erhvervsPhD-studerende i videnskabsstudier, Aarhus Universitet og

Experimentarium. Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudi-

er, Aarhus Universitet

17/02: Toget og automobilen – to konkurrerende teknologier. Henry Niel-

sen, lektor emeritus i videnskabsstudier, Aarhus Universitet

24/02: Telekommunikation – fra telegraf til tv. Hans Buhl, museumsinspek-

tør, Steno Museet

02/03: Tænk at leve uden! Tandbørsten, toilettet og p-pillen. Morten Arni-

ka Skydsgaard, museumsinspektør, Steno Museet

09/03: Tre store teknologiske systemer – akvædukter, højspænding og film. Keld Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet

16/03: Fremtidens teknologier. Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i viden-

skabsstudier, Aarhus Universitet

Religion, filosofi og histoRie 34

Nordisk mytologi

Holdnummer: 1612-098Dato: 7/2, 1 søndagTid: 10.00-14.00Pris: 0 kr. (normalpris: 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Karen Bek-Pedersen, ph.d. i religionsvidenskab og ekstern lektor, Syddansk Universitet

Hvad troede danskerne egentlig på, før hvi-

de krist kom til Norden? Hvilke forestillinger

havde man om verden, livet og døden? Og

hvordan ved vi i dag noget om disse forestil-

linger? Hør om nordisk førkristen mytologi og

om de religiøse trosforestillinger, der ligger

bag myterne. Her kan du få et indblik i, hvil-

ke kilder vi har til rådighed, hvad disse kan

fortælle os og – ikke mindst – hvad de ikke

kan fortælle os, samt et overblik over nogle af

de bedst kendte figurer fra nordisk mytologi.

Dagen vil desuden rokke lidt ved de populæ-

re forestillinger, vi har om for eksempel Odin,

Thor og Freyia, fordi disse forestillinger ikke

svarer til, hvad den nyeste forskning i nordisk

mytologi egentlig viser.

Stormagtsspillet og kampen om magten gennem 500 år

Holdnummer: 1612-220Dato: 27-28/2, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i historie og samfundsfag

Historien er præget af stormagternes ambi-

tioner – deres indbyrdes konkurrence, intri-

ger og ødelæggende krige. Konger og kej-

sere, præsidenter og statsmænd har mistet

alt. Mens andre har vundet sejren og ændret

verden. For altid. Hør om de historiske fak-

torer, der er afgørende for stormagternes

storhed og fald. Hvordan så verden ud på

det givne tidspunkt? Og hvilke magtbalan-

cer skulle udfordres, og hvilke skulle forsva-

res? Hør om 500 års magtpolitisk historie.

Store klassiske filosoffer


Ikke alle fire- eller femstjernede filosoffer opnåede i de-

res egen samtid den opmærksomhed, som de senere

blev genstand for. Hobbes grundlagde den ’moderne

samfundsvidenskab’, som Marx senere kritiserede. Uni-

versalgeniet Leibniz blev genopdaget af de analytiske

filosoffer i begyndelsen af det 20. århundrede. Og den

betydeligste af de britiske empirister, David Hume, var

i samtiden mest kendt for sin ’Englandshistorie’. Her-

der inspirerede romantikerne og regnes af mange i dag

blandt de første, der diskuterede de humanistiske vi-

denskaber og deres politiske baggrund. Den unge Marx

skærpede Ludwig Feuerbachs religionskritik og forsøgte

at forstå religion som et system af illusioner med en sær-

lig social funktion. Disse fem er valgt her for at vise, at

der var flere end de største filosoffer, der var med til at

sætte afgørende præg på den tidlige moderne tid.

18/01: Hobbes: Det mekaniske verdensbillede – den sekulære stat. Jørgen Hass, ekstern lektor i

filosofi, Syddansk Universitet

25/01: Leibniz: Universalmatematik; problemet om det onde (theodicéproblemet). Jørgen Hass,

ekstern lektor i filosofi, Syddansk Universitet

01/02: Hume: Erkendelsespsykologi og moralsk naturalisme. Carsten Fogh Nielsen, adjunkt i

pædagogisk filosofi, Aarhus Universitet

08/02: Herder: Sprog og ’folkeånd’; kultur og histo-rie. Peter Wolsing, lektor i filosofi,


15/02: Marx: Religion og fremmedgørelse. Økonomi-ens logik. Nikolaj Nottelmann, lektor i filosofi,


Religion, filosofiog historie

Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen


Vidste du, at religionerne jødedom, kristen-

dom og islam har mange ligheder? Der er

én gud og en række hellige personer, hvor

af nogle fremtræder i alle religionerne. De

tre store religioner har alle deres udspring i

Mellemøsten. Den jødiske bog, Toraen, er op-

rindeligt skrevet på hebraisk og indeholder de

fem Mosebøger og 613 bud. Den kristne ho-

vedtekst, Det Nye Testamente, består af fem

historiske tekster om Jesu liv og kristendom-

mens udbredelse samt et stort antal breve.

Den muslimske primærtekst, Koranen, er den

seneste af de tre og indeholder ærkeenglen

Gabriels åbenbaring til Muhammed. Bliv klo-

gere på de helligtekster, som gennem histo-

rien har været definerende for milliarder af

menneskers liv.

29/02: Toraen. Søren Holst, lektor i bibelsk

eksegese, Københavns Universitet

07/03: Det Nye Testamente. Anders

Klostergaard Petersen, professor

MSO i religionsvidenskab, Aarhus

Universitet

14/03: Koranen. Thomas Hoffmann, profes-

sor MSO i koranstudier, Københavns

Universitet


Michel Foucault og hans betydning i dag

Holdnummer: 1612-200Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Tilrettelægger: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhi-storie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d. i psykologi

Den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault er an-

erkendt som en af vor tids mest betydningsfulde tænkere.

Hans omfangsrige forfatterskab kredser omkring spørgs-

målet om, hvad mennesket er. Dette spørgsmål undersøger

Foucault gennem analyser af vores forskellige videnskaber

og samfundsinstitutioner og af temaer som døden, livet,

friheden, sygdommen, galskaben, fornuften, seksualiteten

og begæret. Foucaults analyser har haft en enorm indfly-

delse. Han er ikke alene uomgængelig inden for kultur- og

samfundsvidenskaberne, men har også påvirket sundheds-

videnskaberne. Denne forelæsningsrække samler en ræk-

ke danske forskere, der har indsigt i forfatterskabets be-

tydning inden for de mest iøjefaldende fagområder. Hvad

skrev Foucault selv om disse områder, og hvilken relevans

har han i dag?

29/03: Idéhistorie og filosofi. Nicolai Von Eggers Ma-

riegaard, ph.d.-studerende i idéhistorie, Aarhus

Universitet

05/04: Psykologi. Mads Bank, psykolog, ph.d., Køben-

havns Universitet

12/04: Sundhed og terapi. Anders Dræby Sørensen,

cand.mag. i idéhistorie, master i humanistisk sund-

hedsvidenskab og ph.d. i psykologi

19/04: Pædagogik. Jens Erik Kristensen, lektor i pæda-

gogik og idéhistorie, Aarhus Universitet

26/04: Samfund og politik. Lars Thorup Larsen, lektor i

statskundskab, Aarhus Universitet

Det Nye Testamente

Holdnummer: 1612-195Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Troels Engberg-Pedersen, professor i teologi, Københavns Universitet

De fleste danskere har en nogenlunde

forståelse af kristendommens grundpil-

ler. Vi blev undervist i kristendommen

i folkeskolen, og samfundet overleve-

rer dens værdier, så vi har ikke kunnet

undgå at beskæftige os med den. Men

hvor godt kender du egentlig den filo-

sofi og teologi, der ligger bag den krist-

ne tankegang? Bibelen er et komplekst

værk, som er blevet læst, genlæst og

nyfortolket af generationer af teologer

med store konsekvenser for os alle. Den

har været lærebog, støtteskrift og sam-

fundsindretter gennem årtusinder af

vestlig kulturhistorie og er derfor måske

det vigtigste litterære og religiøse værk

de sidste 2000 år. Dette forår giver vi

dig mulighed for at dykke helt ned i Bi-

belen og føje forskningsmæssig indsigt

til umiddelbar forståelse, når vi stiller

skarpt på Det Nye Testamente. Det an-

befales at læse de pågældende afsnit af

Bibelen før forelæsningen. Læs til første

gang det korte og spændende Markus-

evangelium.

29/03: Markusevangeliet – det første evangelium

05/04: Paulus – 1. Thessalonikerbrev og Filipperbrevet

12/04: Paulus – Galaterbrevet 19/04: Johannesevangeliet – det

sidste evangelium?26/04: Johannes’ Åbenbaring – apo-

kalyptik og politik

Kierkegaards filosofiske grundtanker


De fleste kender sikkert nogle af Søren Ki-

erkegaards bevingede ord som ”Livet for-

stås baglæns, men må leves forlæns”, og

”Det store er ikke at være dette eller hint,

men at være sig selv” og har måske også

hørt om hans excentriske personlighed og

finurlige skrivestil eller om hans forlovel-

seshistorie. Men hvad var Kierkegaards fi-

losofiske grundtanker? Hvorfor er han gået

over i filosofihistorien som en af de mest

betydningsfulde moderne tænkere? Hvad

tænkte han om forskellige måder at leve

på, om angsten, friheden og selvet? Fore-

læsningerne giver tilsammen en indføring

i Kierkegaards værk. De vil gøre det lette-

re at forstå både Kierkegaards placering i

dansk åndshistorie og grundlaget for hans

verdensberømmelse og fortsatte aktualitet.

29/03: Introduktion til Kierkegaards filosofi. Se underviser på fuau.dk

05/04: Kierkegaard om selvet – eller hvad det er at være sig selv. Peter

Wolsing, lektor i filosofi, Syddansk

Universitet

12/04: Uden lidenskab ingen eksistens – om forførelse og gådefuldhed hos Søren Kierkegaard. Peter Aaboe

Sørensen, adjunkt i idéhistorie,

Aarhus Universitet

19/04: Kierkegaard og metafysikkens kri-se. Søren Engelsen, ekstern lektor i


26/04: Livets dimensioner – om ligevæg-ten mellem det æstetiske og det etiske ifølge Kierkegaard. Søren Harnow Klausen, professor i



Pierre Bourdieu


Bliv introduceret til Bourdieus vigtigste begreber, når

forelæsningsrækken undersøger, hvad det vil sige at

tænke – og forske – med Bourdieu. Pierre Bourdieu er en

af de mest betydningsfulde franske sociologer i anden

halvdel af det 20. århundrede. Hans forskning og begre-

ber inspirerer fortsat forskere inden for mange retninger

og hans indflydelse er derfor stor. Forelæsningsrækken

starter med en præsentation af Bourdieu, hans inspira-

tionskilder og hvad der var formålene med hans socio-

logiske bidrag til samfundsforskningen. Herefter dykker

vi ned i forskellige dele af Bourdieus forfatterskab og

diskuterer, hvordan det kan bruges til at forstå vigti-

ge sociale og politiske forhold i Danmark. Med afsæt i

Bourdieus begreber om habitus, felt, kapital, symbolsk

vold, og socialt rum sætter vi især fokus på spørgsmål

om magt, klasse, smag og uddannelse.

04/04: Introduktion til Bourdieu. Lisanne Wilken,

lektor i europastudier, Aarhus Universitet

11/04: Uddannelse. Lisanne Wilken, lektor i europa-

studier, Aarhus Universitet

18/04: Magt. Gitte Sommer Harrits, lektor i statskund-

skab, Aarhus Universitet

25/04: Klassebegrebet. Gitte Sommer Harrits, lektor i

statskundskab, Aarhus Universitet

02/05: Afslutning og opsamling. Lisanne Wilken,

lektor i europastudier, Aarhus Universitet

Store amerikanske præsidenter


USAs historie er kort, men tilgengæld er den

er fyldt med drama, krig, nytænkning og ver-

densomspændende begivenheder. Begiven-

heder, der har haft voldsom indflydelse både

på verden generelt og på Danmark specifikt.

Hos historiens største ledere finder vi sto-

re personligheder, der var med til at tegne

deres tid. Derfor bliver hver præsident som

et spejl på perioder i amerikansk historie.

Fra USAs uafhængighedserklæring og tiden

omkring George Washington får vi ideen om

magtens tredeling. Med Roosevelt får vi eks-

pansiv finanspolitik og verdens første atom-

bomber. Og i Kennedys æra eksploderer den

kamp for borgerrettigheder, der lever videre

i dag. Bliv klar til præsidentvalget 2016 ved

at få styr på alt, hvad du bør vide om USAs

historie.

04/04: George Washington: Revolution og uafhængighed. Anne Mørk, adjunkt

i amerikanske studier, Syddansk

Universitet

11/04: Abraham Lincoln: Borgerkrig og slavefrigørelse. Anders Bo Rasmus-

sen, adjunkt i amerikanske studier,


18/04: Franklin D. Roosevelt: Krise og krig. Kasper Grotle Rasmussen,

adjunkt i amerikansk historie, Syd-

dansk Universitet

25/04: John F. Kennedy: Borgerrettighe-der og Vietnam-krig. Anne Mørk,

adjunkt i amerikanske studier,


02/05: Nixon: Kold krig og Waterga-te-skandale. Niels Bjerre-

Poulsen, lektor i historie,


09/05: Barack Obama: Præsidentiel reto-rik og USA i det 21. århundrede. Mark Herron,

ph.d. i retorik og Obama,


Danmarks historie


Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra him-

len i Estland i 1219 – men hvordan er det nu

med resten? Få svarene her: 1000 års dan-

markshistorie koncentreret i én skarp fore-

læsningsrække. Forstå, hvordan og hvorfor

Danmark ser ud, som det gør, på rejsen op

gennem vikingetiden, middelalderen, ene-

vælden og frem til nutidens folkestyre i sel-

skab med syv fortællelystne historieforskere.

04/04: Vikingetiden. Poul Baltzer Heide,

museumsinspektør, Øhavsmuseet

11/04: Middelalderen. Kasper Holdgaard

Andersen, ekstern lektor i historie,

Aarhus Universitet

18/04: Renæssancen. Steffen Heiberg,

forfatter og fhv. forskningschef ved

Frederiksborgmuseet

25/04: Enevældens Danmark 1660-1848. Michael Bregnsbo, lektor i historie,


02/05: 1800-tallet: Kampen om det moderne Danmark. Bertel

Nygaard, lektor i historie,

Aarhus Universitet

09/05: Fra krig til krise til krig. Niels Wium

Olesen, lektor i historie, Aarhus

Universitet

23/05: Åbning mod vest – Danmark efter 1945. Rasmus Rosenørn, museums-

inspektør, Danmarks Rockmuseum

RE Religion, filosofi og histoRie

Dansk rock

Holdnummer: 1612-393Dato: 3/5, 3 tirsdageTid: 17.30-19.15. OBS: 17/5: 16.00-18.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.) Entré til Danmarks Rock-museum er ikke inkluderet i prisen (75 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164. OBS: 17/5: Danmarks Rockmuseum, Rabal-derstræde 1, Musicon, 4000 Roskilde

Den danske musikscene er altid blevet påvirket ude-

fra, og rocken er ingen undtagelse. Amerikaniseringen

har været afgørende for, hvordan vi lytter til musik

og har påvirket populærmusikkens udvikling. Hvad

skete der i ungdomsmiljøet med dens udvikling i takt

med musikken? Og hvad med musikkens udvikling fra

ungdomsklub til kulturstøtte? Hvem var Tingel-Tan-

gelmanden? Og hvordan sætter man rockmusikken på

museum? Sæt fokus på den danske rockmusik og dens

udøvere, når Danmarks Rockmuseum og Folkeuniver-

sitetet åbner for historien bag dansk rock med tråde

helt tilbage til før Første Verdenskrig og op til i dag og

den knitrende lyd fra en grammofon. Og oplev Dan-

marks Rockmuseum med nye udstillinger, interaktive

installationer, lys og lyd. Alt sammen med musikken i

centrum.

03/05: Amerikanisering, musik- og ungdomskultur.

Rasmus Rosenørn, museumsinspektør,

Danmarks Rockmuseum

10/05: Hvad lavede Ivanhoe i Brøndbyerne, og hvem var Tingel-Tangelmanden? Dansk beatmusiks vej fra ungdomsklub til kulturstøtte. Morten

Michelsen, lektor, institut for kunst- og kultur-

videnskab, Københavns Universitet

17/05: Hvordan sætter man rockmusikken på museum? Besøg og rundvisning på Danmarks Rockmuseum. Jacob Westergaard Madsen,

cand.mag. i historie og sociologi, museumsin-

spektør, Danmarks Rockmuseum

Hvad enhver dansker bør vide


Hvad bør man læse, høre, se eller smage,

før man dør? Det giver tv, bøger og aviser

os mange bud på. På Folkeuniversitetet har

vi spurgt eksperterne. Vi har inviteret nogle

af landets dygtigste forskere til at give deres

bud på, hvad der er grundlæggende at vide

indenfor deres fag. Få overblik over milepæle,

begivenheder og personer, som revolutione-

rede menneskets tilværelse. Hvad betyder

1864 for danmarkshistorien? Hvorfor er Jo-

hannes V. Jensen og Herman Bang fortsat på

pensum? Hvilke konsekvenser fik opfindelsen

af den elektriske telegraf, flyet og internettet

for menneskets selvforståelse? Få perspektiv

på nogle af de begivenheder, som ændrede

verden, og få mulighed for at få suppleret dit

eget perspektiv på menneskets tilværelse.

03/05: Danmarks historie. Steffen Heiberg,

forfatter og fhv. forskningschef ved

Frederiksborgmuseet

10/05: Film. Mathias Korsgaard, postdoc i

nordisk sprog og litteratur, Aarhus

Universitet

17/05: Litteratur. Anders Østergaard, eks-

tern lektor og adjungeret professor i

litteratur, Københavns Universitet

24/05: Mennesket. Mikkel Heide Schierup,

professor i biologi,

Aarhus Universitet

31/05: Sundhed. Adam Bencard, adjunkt

i forskningskommunikation ved

Medicinsk Museion, Københavns

Universitet

07/06: Teknologi. Kristian Hvidtfelt Nielsen,

lektor i videnskabsstudier, Aarhus

Universitet

Sidste nyt fra oldtiden


Få den nyeste viden om Danmarks Oldtid. På

tværs af alle perioder følger vi krigens ud-

vikling i oldtiden og ser på, hvordan den har

påvirket fortidens samfund. Arkæologiens

råstof er fund og udgravninger, og fra sten-

, bronze- og jernalderen bringes der nyt om

enestående kultiske fund fra Bornholm og et

utroligt hesteudstyrsfund fra Himmerland.

Vikingetiden er repræsenteret af det nye

ringformede anlæg Borgring ved Køge og

af tusindvis af metaldetektorfund i området

omkring Danmarks eneste skibsbegravelse

under høj: Ladbyskibet på Fyn. Der afsluttes

med et overblik over, hvordan vores viden

er fremkommet før og nu, og som til stadig-

hed ændrer og udvider fortællingen om den

skriftløse fortid, vi kalder for oldtiden.

10/05: Solsten og stolpekredse – nyt fra Bornholms bondestenalder. Finn

Ole Nielsen, museumsinspektør,

Bornholms Museum

17/05: Læder i lange baner – hesteud-styr og metalsager i et nyfundet bronzealderdepot fra Bækkedal ved Gl. Skørping. Torben Sarauw,

museumsinspektør, ph.d., Nordjyl-

lands Historiske Museum

24/05: Nye fund fra Ladbyskibets egn. Claus Feveile, konsulent, Kultursty-

relsen

31/05: Borgring – det ny trelleborg- an-læg ved Køge. Nanna Holm, muse-

umsinspektør, Museum Sydøstdan-

mark

07/06: Fortidens skjulte mønstre – de lange linier i Danmarks oldtid. Chri-

stian Adamsen, redaktør, Tidsskrif-

tet SKALK

21kunst og litteratur

Kunst og litteratur

Danske bestsellers

Holdnummer: 1612-030Dato: 19/1, 5 tirsdageTid: 19.30-21.15Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Mai Misfeldt, cand.mag. i litteraturvidenskab og litteraturanmelder

Læs årets bestsellers med eksperterne. Romanernes hand-

linger strækker sig over fem århundreder, men spørgsmå-

lene er ens: hvad skal man ofre for kærlighed, hvordan le-

ver man med ensomhed og kommer overens med sin egen

eksistens? Fra Hørslevs unge lidenskabelige Marie Grubbe,

over Ravns lærerindes mystiske spøgelsesvandringer til

Hammanns karikerede og bekymrede kvinde i uhyggens

apati. Eller hvad med Mondrups familiefortælling om børns

til tider ekstreme erfaringer eller Helle Helles klaustrofobi-

ske fokus på livets mening. Alle fem romaner giver læseren

lyst til at gyse. Gå på opdagelse i romanernes ligheder og

slående forskelle, og få nye forståelser af, hvad kærlighed,

drømme og barndom betyder.

19/01: ’Dyrets år’ af Lone Hørslev26/01: ’Celestine’ af Olga Ravn02/02: ’Godhavn’ af Iben Mondrup09/02: ’Hvis det er’ af Helle Helle16/02: ’Alene hjemme’ af Kirsten Hammann

Kunsthistorien på et semester


Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen? Ønsker du at få det store

overblik, få opfrisket din hukommelse eller stifte helt nyt bekendtskab med kunsthisto-

riens forunderlige forandringer, så kom og vær med, når vi byder på en spændende gen-

nemgang af kunsthistoriens mest betydningsfulde perioder. Forelæsningerne dykker

først og fremmest ned i maleri, skulptur og arkitektur, men vi ser også på stilretninger

fra især det 20. og 21. århundrede, der udfolder sig i andre materialer og teknikker.

Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og griber om sig. Oplev denne rejse fra centralt per-

spektiv til kaosteori.

19/01: Renæssance og manierisme. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie

26/01: Barok og rokoko. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie

02/02: Romantikken og klassicisme. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie

09/02: Realisme og impressionisme. Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie

16/02: Symbolisme. Niels Marup, ph.d., mag.art. i kunsthistorie

23/02: Ekspressionisme. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie

01/03: Kubisme og futurisme. Anne Blond, museumsinspektør,

Kunstmuseet i Tønder

08/03: Surrealisme. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie

15/03: Samtidskunst. Lisbeth Bonde, cand.mag. i kunsthistorie,

forfatter og kunstkritiker


Wagners ’Nibelungens Ring’

Holdnummer: 1612-411Dato: 28/2, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Martin Guldberg Jensen, cand.phil. i musikvidenskab

Richard Wagner brugte godt 25 år på at

fuldføre sit kæmpemæssige musikdrama,

’Nibelungens Ring’. Værket, der base-

rer sig på den nordiske mytologi, har en

samlet varighed på ca. 15 timer og mar-

kerer en radikal forandring af operagen-

ren. ’Ringen’ kan herudover ses som en

skabelsesmyte og som en beskrivelse af

menneskets grundlæggende vilkår. Fore-

læsningsrækken vil se på, hvordan Wag-

ner arbejder med menneskes tilværelse

og vilkår og på hans særlige brug af le-

demotiver, der bl.a. giver orkesteret mu-

lighed for at kommentere non-verbalt på

værkets handling. Dagen vil blive delt op i

tre forelæsninger: 1) Fra opera til drama –

tilblivelse og idé 2) Drama i tekst og musik

– handling og ledemotiv og 3) ’Nibelun-

gens Ring’ – myte, musik og betydning.

Lær at se ballet

Holdnummer: 1612-033Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Nørlyng, cand.mag. i musik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter, Den Kongelige Ballets Læseskole

Dans er en aktivitet, der bevæger publikum. Når

scenedansen virkelig får betydning, rækker det

ofte ud over ordet. Men dans er også et sprog,

der følger visse regler, som kan læres. Sce-

nedansen – balletten – har en lang historie og

bygger på en forfinet teknik, der både handler

om rene fysiske færdigheder og om evnen til at

fortælle gennem bevægelser, billeder og musik.

Forelæsningen giver indblik i såvel scenedan-

sens teknikker som ballettens udviklingshistorie

fra handlingsballettens opståen i 1700-tallet til

1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte ballet.

Hør om træningstimen, ballettens terminologi,

hofballetten og dens genrer, pantomimen og

andre fortælleteknikker, danse-stilarterne og de

kulturhistoriske perioder, den symfoniske ballet

og meget mere.

Kunsten backstage

Holdnummer: 1612-101 Dato: 20/1, 5 onsdage (Ingen undervisning 17/2)Tid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Følg med bag scenetæppet, når vi går bag om kunsten

i selskab med en sand stjerneparade fra den danske

kunstverden. Vi angriber kunsten fra forskellige per-

spektiver – fra museumsinspektørens, konservatorens,

den vurderingssagkyndiges, kunstkritikernes og ikke

mindst kunstnerens vinkel – og stiller spørgsmål som:

Hvordan bliver en kunstudstilling til? Hvilke processer

indgår i restaureringsarbejdet omkring et kunstværk,

og hvor drastisk kan man tillalde sig at gå til værks?

Hvordan prissættes kunst, og hvorfor kan nogle kunst-

nere sælge for millioner? Hvordan formår man som

kunstner hele tiden at revurdere sit greb i kunstens

materiale og ånd og derigennem finde et nyt inte-

ressant kunstnerisk ståsted? Og hvad får en kritikers

kunsthjerte til at banke ekstra hurtigt – eller gå helt

i stå?

20/01: Hvordan bliver en udstilling til? Kasper Mon-

rad, overinspektør og seniorforsker, Statens

Museum for Kunst

27/01: Hvordan kan naturvidenskab bevare kunsten?

Jørgen Wadum, professor, dr. og bevaringschef,

Statens Museum for Kunst og centerleder for

CATS, Centre for Art Technological Studies and

Conservation

03/02: Hvad koster kunsten? Søren Holmstrup, cand.

mag. i kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s Institute

og vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen

Kunstauktioner

10/02: Hvordan anmelder man kunst? Torben San-

gild, ph.d. i moderne kultur og kunstkritiker på

bl.a. Politiken

24/02: Hvordan bliver et kunstværk til? Min person-lige kunsthistorie Martin Bigum, kunstner og

forfatter til bogen ’Min personlige kunsthistorie’


Tre af Shakespeares bedste

Holdnummer: 1612-410Dato: 1/3, 3 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Niels Brunse, oversætter af Shakespeare til dansk

I 2016 markerer vi 400-året for William Shakespeares

død ved at sætte fokus på hans mesterlige værker. Inte-

resserer du dig for Shakespeare, men mangler en intro-

duktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er denne

forelæsningsrække helt sikkert noget for dig. I løbet af

tre undervisningsgange vil Shakespeare-oversætteren

Niels Brunse fortælle om skuespillene ’Kong Lear’, ’En

skærsommernatsdrøm’ og ’Hamlet’. Alle tre stykker har

store psykologiske dybder og sproglige udfordringer,

som vil blive endevendt og diskuteret, ligesom der vil

blive kastet lys over de forskellige måder, stykkerne har

været spillet på til forskellige tider. Kom til nogle læreri-

ge forelæsningsdage, og bliv klogere på en af den vest-

lige litteraturhistories største sprogekvilibrister gennem

tiden.

01/03: ’Kong Lear’08/03: ’En skærsommernatsdrøm’15/03: ’Hamlet’

Fra swing til frihed – jazzens evolution

Holdnummer: 1612-236Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris: 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og forfatter

Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldi-

ge klange og Billie Holidays intime stem-

me. Jazzens musikhistorie er klangligt

meget veldokumenteret. Der findes en

lang række stilarter og en lang række ho-

vedpersoner, som sammen med deres

nøglealbums rager op i jazzhistorien, og

som har dannet skole for eftertiden. Fore-

læsningsrækken tager udgangspunkt

i jazzhistorien som én lang udviklings-

historie, der bl.a. har haft improvisationen

og tanken om at være en samtidsmusik i

centrum. Oplev, gennem musik og ord, den

kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan

lyder musikken, hvornår er den fra, og hvad

kaldes stilarterne? Få også sat et analytisk

perspektiv på musikken: Hvad karakteriserer

de forskellige perioder og stilarter?

Værker i verdensklasse


Mens de fleste værker går i glemmebogen,

viser andre sig særligt holdbare. De vandrer

fra generation til generation og bliver gen-

udgivet, læst og diskuteret lang tid efter for-

fatterens død. Hvorfor? Fordi de er i en klas-

se for sig. Den slags litteratur kan du blive

klogere på i denne forelæsningsrække, hvor

vi tager fat på fem forskellige værker, dykker

ned i dem og forsøger at pege på, hvad det

er, der gør dem så gode. Tilbring fem aftner

med fem værker i verdensklasse. Det er godt

selskab!

29/03: Thomas Mann: ’Døden i Venedig’ (1912). Henrik Stampe Lund, ph.d. i

litteraturvidenskab

05/04: Virginia Woolf: ’Til fyret’ (1927). Tania Ørum, lektor i litteraturviden-

skab, Københavns Universitet

12/04: Franz Kafka: ’Processen’ (1925). Moritz Schramm, lektor i tysk histo-

rie og kultur, Syddansk Universitet

19/04: F. Scott Fitzgerald: ’Den store Gatsby’ (1925). Michael Bach Hen-

riksen, kulturredaktør på Kristeligt

Dagblad

26/04: Ernest Hemingway: ’Den gamle mand og havet’ (1952). Bo Tao

Michaëlis, kulturanmelder,

mag.art. i litteraturvidenskab


Nyere dansk litteraturhistorie på ét semester


Hvilken betydning havde Georg Brandes’ forelæs-

ninger for dansk litteratur? Hvem repræsenterer

avantgarden i Danmark? Hvad kendetegner Klaus

Rifbjergs generation? Og hvad med Helle Helles? Den

danske litteraturhistorie er mangfoldig. Men hvordan

er det nu lige, det hele hænger sammen? Hvad kom

først? Hvad gjorde forfatterne op med? Og i hvilken

retning skubbede de litteraturen? Tag med på rejse

op gennem litteraturhistorien – fra det moderne gen-

nembruds samfundsengagerede realisme til 00’ernes

selvfremstillingstendenser.

30/03: Det moderne gennembrud. Peer E. Søren-

sen, professor emeritus i nordisk sprog og

litteratur, Aarhus Universitet

06/04: Århundredeskiftets dekadence og vitalis-me. Stefan Iversen, lektor i nordisk sprog og


13/04: Mellemkrigstidens avantgarde. Per Stoun-

bjerg, lektor i nordisk sprog og litteratur,

Aarhus Universitet

20/04: 60’ernes modernisme og postmodernisme. Per Stounbjerg, lektor i nordisk sprog og


27/04: 70’ernes erfarings- og bekendelseslitte-ratur. Louise Zeuthen, lektor i dansk, Køben-

havns Universitet

04/05: 80’ernes ny lyrik. Peter Stein Larsen, pro-

fessor i dansk, Aalborg Universitet

11/05: 90’ernes minimalisme og det andet kvin-degennembrud. Erik Skyum-Nielsen, lektor i

dansk, Københavns Universitet

18/05: 00’ernes selvfremstilling. Anders Øster-

gaard, ekstern lektor i dansk, Københavns

Universitet

Lær at elske opera – om operaens historie og genrer


I vores tid har opera fået de bedst

tænkelige vilkår. Tekstanlæg i tea-

tre og operahuse, operabio rundt om

i en række af landets biografer og

DVD-indspilninger med flot lyd og

krystalklart billede har gjort det både

billigt, nemt og spændende at opleve

de mest fascinerende operaer. I den-

ne forelæsningsrække åbner vi døren

til nye store oplevelser for alle, der

vil vide mere om denne fantastiske

kunstart, hvor musik, sang og drama

går op i en højere enhed. Vi åbner

dørene til en række landes opera-

traditioner og bevæger os sam-

tidig op gennem operahistorien

i både Frankrig, England, Itali-

en, Rusland og Tyskland, så del-

tagerne får et samlet overblik

over højdepunkterne i opera-

historien.

30/03: Opera fra barok til klassik – G. F. Händel, C.W. Gluck, W.A. Mozart. Thomas Milholt, cand.

mag. og journalist med speciale

i jazz og opera

06/04: Fra solkongens hof til 1800-tallets femme fata-le – Jean-Philippe Rameau, Charles Gounod, Georges Bizet. Lilo Sørensen, cand.mag.

i musik- og teatervidenskab

13/04: Guldalderens verdensstjerner – Gioacchino Rossini, Gaetano Donizetti. Thomas Milholt,

cand.mag. og journalist med

speciale i jazz og opera

20/04: Stjernerne i øst og vest – Modest Mussorgsky, Benjamin Britten. Lilo Sørensen, cand.

mag. i musik- og teaterviden-

skab

27/04: Musikteatrets italienske mestre – Giuseppe Verdi, Gia-como Puccini. Thomas Milholt,

cand.mag. og journalist med

speciale i jazz og opera

04/05: Fra opera til musikdrama – Richard Wagner, Richard Strauss. Lilo Sørensen, cand.

mag. i musik- og teaterviden-

skab

COBRA


Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Else Al-

felt, Egill Jacobsen og Henry Heerup er alle

på programmet i denne forelæsningsrække,

hvor vi sætter fokus på kunstnergruppen

COBRA. De enkelte forelæsninger indsætter

fra hver deres vinkel COBRA i sammenhæng

med den øvrige kunstneriske udvikling i

samtiden og giver derved et billede af det

europæiske samarbejde som mere en kulmi-

nation på en frugtbar udvikling med afsæt i

mellemkrigstiden end en ny begyndelse. Med

den seneste forskning i den kunstneriske

avantgarde 1930-1960 skabes et mere diffe-

rentieret og problematiserende blik på en af

det 20. århundredes mest fejrede kunstma-

nifestationer. Få hele historien – fra hvordan

kunstnergruppen Helhestens medlemmer

fandt sammen i COBRA til den kulturpoliti-

ske fløjkrig mellem Linien II og COBRA.

04/04: Kunstnergruppen Helhesten. Lotte

Korshøj,

museumsleder, Carl-Henning

Pedersen &

Else Alfelts Museum

11/04: Helhesten som ganger og gengan-ger. Jens Tang Kristensen, ekstern

lektor i kunsthistorie,


18/04: Fra vikingeornament til tæppe-banker – avantgardens interesse for nordisk folkekunst. Anni Lave

Nielsen, museumsleder, Heerup

Museum

25/04: Om COBRA og Linien IIs fejde i dansk kunst. Jens Tang Kristensen,

ekstern lektor i kunsthistorie,



Mit yndlingskunstværk


Vi har alle sammen et yndlingskunstværk. Et værk, der

gør noget særligt ved os, og som vi nærmest magnetisk

drages mod. Men hvilket er museumsdirektørens, kunst-

formidlerens, kritikerens, konservatorens og kunstne-

rens? Til dagligt laver de noget forskelligt. Mikkel Bogh

er direktør for Statens Museum for Kunst, Peter Kær står

bag samt medvirker i flere kunstprogrammer på DR,

Lisbeth Bonde har i mange år anmeldt kunst for Infor-

mation og Weekendavisen og gør det nu for www.kun-

sten.nu, Jørgen Wadum er professor og bevaringschef

for Statens Museum for Kunst, og Kathrine Ærtebjerg er

selv kunstner. Fællesnævneren for forelæsningsrækkens

forelæsere er interessen for kunst, forskellen deres pro-

fession og daglige omgang med kunst. Hvad de vil tale

om, er en overraskelse, men du kan godt glæde dig!

03/05: Mikkel Bogh, museumsdirektør, Statens Museum for Kunst

10/05: Peter Kær, cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling og redaktør, DR

17/05: Lisbeth Bonde, cand.mag., forfatter og kunstkritiker

24/05: Jørgen Wadum, professor, dr. og bevaringschef, Statens Museum for Kunst, og centerleder for CATS, Centre for Art Technological Studies and Conservation

31/05: Kathrine Ærtebjerg, billedkunstner

Store danske arkitekter – i udlandet

Holdnummer: 1612-389Dato: 11/5, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris: 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Kasper Lægring, arkitekt MAA og mag.art. i kunsthistorie

Dansk arkitektur er populær i udlandet som

aldrig før. Denne forelæsningsrække søger

at give dig nogle bud på grundene til dette

gennembrud og samtidig trække historiske

tråde tilbage i tiden. Senest har Bjarke Ingels

modtaget en række store opgaver i USA, mens

COBE har stået for bl.a. et museum i Norge. Vi

tager afsæt i de tidlige 1800-tals-pionerer som

brødrene Theophilus og Christian Hansen,

som fik sat vigtige aftryk på storbyerne Wien

og Athen. Kurset fortsætter med Hans-Georg

Tersling, som prægede den franske riviera, og

Knud Lönberg-Holm, som blev et stort navn i

USA. Næste kapitel er dansk arkitekturs mo-

derne guldalder med navne som Jørn Utzon,

Arne Jacobsen, Johan Otto von Spreckelsen

og Henning Larsen. Punktum for rækken sæt-

tes med en gennemgang af dansk arkitektur-

eksport i nutiden skabt af bl.a. tegnestuerne

3XN, C.F. Møller Architects og BIG.

Verdens største arkitekter

Holdnummer: 1612-232Dato: 11/5, 4 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris: 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet

De har sat deres præg på verden med arki-

tektoniske mesterværker. Alligevel er det de

færreste, der ved, hvad det er, der gør deres

arkitektur til noget særligt. Tag med på en

rejse rundt i arkitekturens imponerende ver-

den, og bliv klogere på verdensarkitekturens

sværvægtere. Du vil bl.a. komme til at høre

om Frank Gehry og hans berømte Guggen-

heimmuseum i Bilbao og om Mies van der

Rohe, der er kendt for at arbejde ud fra

princippet ”less is more”. Der vil også være

sideblik til andre store arkitekter som Louis

Sullivan, Walter Gropius og Richard Meier.

11/05: Frank Lloyd Wright (1867-1959)18/05: Ludwig Mies van der Rohe

(1886-1969)25/05: Le Corbusier (1887-1965)01/06: Frank Gehry (1929 - ff.)

Documents

Få ny viden og inspiration - fuau.dk · PDF filetor? Kenneth Møller, analytiker, cand. ... globalisering, multikulturalisme, integration, kultur og udvikling, som er centrale i nutidens