FACT BOOK - ROUND TABLE 2015 NUUK ET ARKTISK OM ...download.ramboll-environ.com/ramboll/RT15-fact-book-master.pdfRound Table Nuuk Dokumenttype Fact book Dato August 2015 . FACT BOOK

FACT BOOK - ROUND

TABLE 2015

NUUK ET ARKTISK OM-

DREJNINGSPUNKT

Til

Round Table Nuuk

Dokumenttype

Fact book

Dato

August 2015

FACT BOOK - ROUND TABLE 2015

NUUK ET ARKTISK OMDREJNINGSPUNKT

Nuuk et arktisk omdrejningspunkt

INDHOLD

1. FORMÅLET MED RAPPORTEN 1 2. METODE 2 2.1 Desk Research 2 2.2 Survey 2 3. INDLEDNING 2 3.1 Grønlands økonomiske situation 2 3.2 Urbanisering og demografi 4 3.3 Nuuks rolle 5 3.4 Survey 6 4. TEMA 1: ERHVERVSUDVIKLING 8 4.1 Muligheder og udfordringer 8 4.2 Baseline 9 4.3 Survey blandt virksomheder og borgere omkring

erhvervsudvikling 12 5. TEMA 2: URBANISERING OG RAMMEVILKÅR 16 5.1 Muligheder og udfordringer 16 5.2 Baseline 17 5.3 Survey blandt virksomheder og borgere omkring

urbanisering. 20 6. TEMA 3 KONKURRENCEN OM KOMPETENCER OG

KAPITAL 23 6.1 Muligheder og udfordringer 23 6.2 Survey blandt borgere og virksomheder omkring

konkurrence og kapital. 24


1 af 25

1. FORMÅLET MED RAPPORTEN

Rambøll og Kommuneqarfik Sermersooq arrangerer i fællesskab et Roundtable i Nuuk i septem-

ber 2015. Roundtablet samler beslutningstagere fra Grønland og arktisk Norden for at diskutere,

hvordan Nuuk bliver en vækstmotor for Grønland og et omdrejningspunkt i Arktis.

Udgangspunktet er Kommuneqarfik Sermersooqs vision om, at Nuuk skal være hele Grønlands

hovedstad, og en motor for udvikling og vækst. Hovedstaden skal bidrage til at løfte væksten i

Grønland i konkurrence med andre Arktisk byer om internationale investeringer. Det skal være

en by, som bevarer sin tiltrækningskraft for både eksisterende og nye borgere, hvor det er at-

traktivt at uddanne sig, vidensudvikle, arbejde og drive erhverv. Samtidig skal byen kendetegnes

ved mangfoldighed, social sammenhængskraft og ved fokus på, at det kreative byrum bevares.

Kommunen ønsker at udforme en hovedstadsstrategi i anerkendelse af, at alle landets regioner

er vigtige for landets økonomiske udvikling. Men samtidig er det relevant at afdække netop de

særlige kompetencer og muligheder, som Nuuk har. Afdækningen skal ses i sammenhæng og

samspil med de nationale og øvrige regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Som ramme omkring Roundtablets diskussioner vil Kommuneqarfik Sermersooq præsentere de-

res overordnede vision for udviklingen af Nuuk inden for tre temaer.

1. Erhvervsudviklingen og vækst

2. Urbanisering og rammevilkår

4. Konkurrencen om tiltrækning af kompetencer og kapital

Denne rapport indeholder fakta omkring temaerne således, at diskussionerne har et solidt ud-

gangspunkt. Derudover har Rambøll opstillet nogle hypoteser om muligheder og udfordringer

inden for temaer, som er testet via surveys til virksomheder i Grønland og borgere i Nuuk.

Temaerne er udvalgt i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq og skal diskuteres baseret

på Rambølls Liveable societies model. Modellen opfatter samfundsudvikling ud fra et helhedsori-

enteret perspektiv, der forener økonomisk, social, fysisk og klimamæssige aspekter af samfunds-

planlægning i politiske valg og prioriteringer, der fremmer bæredygtig, inkluderende og grøn

vækst og høj livskvalitet i samfundet. Samfundsplanlægning og politiske valg finder ikke sted i et

vakuum, men tager afsæt i en række givne rammebetingelser – rammebetingelser der hverken

er statiske eller objektivt givne, men i stadig udvikling og i sig selv påvirket af tidligere tiders

politiske og strategiske valg, løbende forhandling mv. Figuren nedenfor giver et overblik over

liveable society modellen.

Figur 1: Analysemodel for Rambølls Liveable society tilgang


2 af 25

Som afslutning i hvert af temakapitlerne vil der blive opstillet et antal dilemmaer, som deltagerne

kan tage udgangspunkt under Roundtablets diskussioner.

2. METODE

2.1 Desk Research

Factbooken indeholder en kvantitativ beskrivelse af en række parametre, som er baseret på desk

research på grundlæggende drivere inden for de tre temaer. Derudover er der på flere steder

udarbejdet med kvalitative beskrivelser for også at inddrage væsentlige forhold, som ikke i tradi-

tionel forstand kan måles.

2.2 Survey

Ved siden af desk research er der genemført to surveys én til borgere og én til virksomheder.

Surveyene er udarbejdet på baggrund af en række hypoteser indenfor de tre overordnede temaer

samt med udgangspunkt i Rambølls livable society model (Se Figur 1), og de er rettet mod hen-

holdsvis borgerne i Nuuk samt virksomhederne i Grønland. Begge surveys består af ca. 25

spørgsmål, og der er indkommet 93 svar fra borgere og 91 svar fra virksomheder fordelt i hele

Grønland, men primært i Nuuk. Virksomhedssurveyen er udsendt til alle medlemmer af Grøn-

lands Erhverv samt større virksomheder, der ikke er medlemmer. Borgersurveyen er udsendt til

borgere i Nuuk, som er tilfældigt udvalgt via Tele Greenlands oplysning. Borgersurveyen har lige-

ledes været udsendt via kommunens Facebook-profil og via kommunens hjemmeside.

Som udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelserne har Rambøll og Kommu-

neqarfik Sermersooq opstillet et foreløbigt gevinstkort for hvert tema, som viser en mulig vej fra

visionen til indfrielse af gevinster (Se bilag 3).

Spørgsmålene i surveyen søger at afdække respondenternes vurdering af, hvad der skal til for at

afhjælpe problemstillingerne i de tre temaer.

Resultaterne fra surveys er alene af beskrivende karakter og anvendes til at teste hypoteser hos

borgere og virksomheder. I den følgende beskrivelse af de enkelte temaer vil relevante spørgs-

mål være inddraget i Factbooken til at vise borgernes og virksomhedernes vurderinger af pro-

blemstillingerne. Den fulde survey vil være at finde i et efterfølgende bilag.

3. INDLEDNING

3.1 Grønlands økonomiske situation

”Status quo er ikke en mulighed!” Sådan lød den korte konklusion af Skatte- og Velfærdskom-

missionens betænkning fra 2010 om Grønlands fremtid – konklusionen er fortsat gældende. I

Økonomisk Råds rapport om Grønland fra 2014, anføres det:” Fremadrettet bliver der et betyde-

ligt pres på de offentlige finanser…[ såfremt velfærdsordning, skattesystem mv. er uændrede]

som følge af den ændrede demografi med en større andel af ældre medborgere”. Dette ses illu-

streret i Figur 2, som viser det forventede strukturelle underskud på de offentlige finanser frem

til 2040. Det er således afgørende at sikre en øget økonomisk aktivitet og udvikling i de kom-

mende år, hvis den nuværende levestandard skal opretholdes.


3 af 25

Figur 2: Offentlige indtægter og udgifter som andel af bruttonationalproduktet, 1994-2040

Kilde: Grønlands Økonomi 2014, Økonomisk Råd, s. 18.

Udviklingen af en hovedstadsstrategi, som et led i at gøre Nuuk til en vækstmotor for Grønland

og et omdrejningspunkt i Arktis, samt en række store reformer af samfundet er tiltag, der kan

gøre Grønland til et mere bæredygtigt samfund.

Erfaringerne fra resten af verdenen viser, at en klar vision og en strategi for at nå visionen, er

vigtigt for en succesfuld og visionær udvikling af hovedstæder. Et af de afgørende punkter er, at

der skabes en fælles national forståelse af potentialerne ved at have en vital hovedstad i vækst.1

Kritisk masse, diversitet og specialiserede kompetencer har stor betydning for at skabe foran-

dringer, udvikling og vækst. Disse faktorer er især koncentreret i store byer. Disse byer er et

konkurrenceparameter for lande og regioner, idet deres udvikling både sker i byen, men også

skaber positive spredningseffekter til resten af landet.2

Nuuk udgør den største koncentration af befolkning, kompetencer og økonomi i Grønland, og

byen har et potentiale for at blive hele Grønlands vækstmotor, der skaber organisk vækst og

tiltrækker virksomheder og personer udefra. Dette kræver, at byen har et erhvervsvenligt klima i

forhold for start-ups og udefrakommende lokaliseringer (good governance), mulighed for at til-

trække kompetent arbejdskraft for nye virksomheder, erhvervsvenlige skatteforhold og interes-

sante fritidsmuligheder – det skal med andre ord være attraktivt at starte virksomhed eller loka-

lisere sig i Nuuk for både erhvervsliv og borgere. Denne attraktivitet hænger nøje sammen med,

at de nuværende borgere i Nuuk finder byen attraktiv og ønsker at udvikle byen.

Rambølls analyse, Sustainable society development in Arctic Cities, 2013, som dannede ud-

gangspunktet for Roundtable 2013 i Tromsø, viste endvidere, at hovedbyerne i regionen i denne

sammenhæng spiller en væsentlig rolle i udviklingen, idet de har bedst mulighed for at opnå kri-

tisk masse i forhold til tilgængelighed, kompetencer og økonomi.

Visionerne for udvikling af Nuuk og Grønland præges dog af udfordrende rammebetingelser som

følge af et barsk klima, en lille befolkning og en begrænset infrastruktur, der gør Nuuk (relativt)

svært tilgængelig. Dette påvirker Nuuks muligheder for at blive vækstmotor for landet.

Rambølls analyse viste også, at vækst og livskvalitet i Arktis ikke alene former sig passivt af eks-

terne rammebetingelser, men også af en løbende og strategisk forvaltning af muligheder og ud-

1 Holger Bisgaard. Københavns Genrejsning 1990-2010. Bogværket 2010 2 Hovedstaden og globaliseringen, Danmarks strategiske udfordring, 2004 Copenhagen Economics ApS, for Wonderful Copenhagen,

Copenhagen Capacity, Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns Kommune


4 af 25

fordringer fra rammebetingelserne. Dette sker især gennem politiske beslutningstageres strategi-

ske valg, prioritering og løbende investering.

For at skabe en langsigtet retning for Nuuks udvikling har kommunalbestyrelsen besluttet, at der

skal udformes en hovedstadsstrategi, som har til formål på samme tid at fastholde og udvikle

Nuuk økonomisk og socialt, og skabe identitet og stolthed omkring Nuuk som hovedstad lokalt og

nationalt.

I diskussionen om udformningen af en hovedstadsstrategi, er håndteringen af den stigende urba-

nisering og spørgsmålet om stordriftsfordele (større byer) og smådriftsulemper (mindre byer og

bygder) centralt. Økonomisk Råd for Grønland anfører: ”Det er vanskeligt præcist at sætte tal på

omfanget af sådanne effekter. I studier af økonomisk geografi og international handel m.m. er

det alment anerkendt, at der er væsentlige stordriftsfordele/smådriftsulemper. Smådriftsulemper

er tydelige i forhold til skoler og transport, samt på energi-, vand- og vareforsyningsområderne.

Hensynet til omkostninger og kvalitet udfordres således med en lille og spredt befolkning, som

ofte fører til høje omkostninger og lav specialisering. Det bliver derfor både svært og omkost-

ningsfyldt at sikre ensartede betingelser og tilbud for hele befolkningen på tværs af bosætnings-

områder. De stramme offentlige finanser nødvendiggør en prioritering af midlerne, hvor der må

tages hensyn til, hvor der er muligheder for erhvervsudvikling og beskæftigelse.”3

Nuuk er det historiske centrum for meget af Grønlands politiske liv, for centraladministrationen,

for store dele af erhvervslivet, for landets universitet og en række andre uddannelser. Nuuk er

ligeledes centrum for meget af Grønlands kulturliv. Nuuk er endvidere en magnet for unge men-

nesker i Grønland, der orienterer sig mod en stadig mere globaliseret verden og bruger Nuuk

som trædesten på vejen. Dette er nogle af årsagerne til, at grønlændere fra hele landet strøm-

mer til Nuuk.

3.2 Urbanisering og demografi

Grønland oplever i disse år en nettoudvandring. De udvandrede udgøres af alle aldersgrupper,

men yngre kvinder er i overtal. Dette forøger den kønsmæssige ubalance som allerede gør sig

gældende i Grønland, hvor der i 2015 var ca. 26.000 kvinder og ca. 30.000 mænd. Prognoser for

det samlede folketal forventes i de kommende 25 år at falde fra de nuværende ca. 56.000 perso-

ner til knap 52.000, hvis der ikke sker uventede ændringer i fertilitet, dødelighed samt ind- og

udvandring. Befolkningens gennemsnitsalder vil stige fra 35,2 år i dag til 37,6 år.

Samtidig sker der en nettotilvandring til Nuuk fra resten af landet, som forventes at fortsætte.

Prognoser fra Grønlands Statistik viser, at befolkningstallet vil stige fra ca. 17.500 borgere til ca.

22.500 borgere baseret på den hidtidige udvikling. Nuuk vil således huse ca. 43 pct. af landets

befolkning i 2040.

Udviklingen ser ud til at afspejle et mønster, hvor lokaliteter med færrest indbyggere affolkes til

fordel for lokaliteter med højere folketal.

3 Økonomisk Råd, Grønlands Økonomi 2014, s. 20


5 af 25

Figur 3 Befolkningsudvikling i grupperede lokaliteter 1977-2040

Denne udvikling skaber behov for flere boliger og kollegieværelser, og der er i dag allerede en

udækket efterspørgsel som vil stige i takt med nettotilstrømningen af borgere. Udgifter til skoler,

institutioner og sociale udgifter må ligeledes forventes at stige i takt med at byen vokser. Således

har urbaniseringen forøget både antallet af personer, som modtager offentlig hjælp med gen-

nemsnitligt 4 pct. om året i perioden 2009-2014, ligesom udgifterne pr. person stiger (Se Figur

19). Samtidig skabes der mulighed for udvikling af stordriftsfordelene, bl.a. i forhold til uddannel-

se erhvervsliv.

Det kan således konkluderes, at befolkningen bliver mindre og ældre, samt at tilstrømningen til

Nuuk fortsætter.

3.3 Nuuks rolle

Urbaniseringen er kommet for at blive, og for at landet får maksimal udbytte af denne udvikling,

er det nødvendigt at hele Grønland forstår og accepterer, at en attraktiv hovedstad har betydning

for hele Grønlands udviklingsmuligheder.

Nuuk ønsker, at der skabes administrative og politisk stabile rammer omkring udviklingen af

Grønland og Nuuk, således at borgeren kan sættes i centrum for en helhedsorienteret indsats

med fokus på resultater i stedet for ressourceforbrug.

For at løse de opgaver, som byen står overfor bør man drøfte hvordan det borgernære engage-

ment og inddragelsen kan udbygges, og hvordan frivillighed blandt borgerne og virksomhederne

kan medvirke til nye samarbejdsformer og kompetenceløft. Arctic Winter Games, som afholdes i

2016, er en oplagt mulighed for kick-starte en god udvikling på dette område.

I de senere år har en række faktorer – politiske, økonomiske mv. – gjort, at ”afstanden” mellem

Nuuk og resten af landet burde være mindsket i takt med internet, mobiltelefoner, lettere adgang

til rejser, mere TV og radio samt ikke mindst det forhold, at Nuuk er vokset af tilflyttere fra hele

landet. Der burde således være gode personlige relationer mellem Nuuk og resten af landet.

Desværre er der sket det stik modsatte: ”Afstanden” mellem Nuuk og resten af landet er vokset,

fordi der er uenighed om løsningsmodeller for de store samfundsmæssige udfordringer fx infra-

strukturinvesteringer, placering af institutioner etc. Når der ikke findes løsninger på disse

spørgsmål, taber alle. Det er vigtigt aktivt at modvirke tendensen til stigende afstand, idet den

forringer det ”klima”, som vækst og udvikling skal trives i.


6 af 25

Det er derfor vigtigt, at identificere eventuelle nationale forhold, som vanskeliggør Nuuks udvik-

ling, og påpege hvordan Kommuneqarfik Sermersooq i samarbejde med Inatsisartut og Naalak-

kersuisut kan tilvejebringe de nødvendige løsninger for at fjerne eventuelle forhindringer for

vækst og beskæftigelse.

Endvidere er det vigtigt at bemærke, at der fortsat er tale om en ung administrativ kultur (både

centralt og decentralt), som til stadighed har rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, som

medfører udfordringer med at skabe den nødvendige institutionelle hukommelse og kontinuitet.

Derudover er der relativt set begrænsede administrative ressourcer til at analysere, planlægge og

eksekvere, fx har Departementet for infrastruktur ca. 38 ansatte, hvor der i de tilsvarende dele

af den danske centraladministration er ca. 3000 ansatte.

Denne udfordring eksemplificeres af følgende udsagn fra direktør i GE, Brian Buss Pedersen: ”Det

kan være svært at fastholde dygtige medarbejdere på grund af den manglende stabilitet, ledel-

sesmæssigt og organisatorisk. Hertil kommer, at en manglende evne til at rykke hurtigt og effek-

tivt kan være til stor frustration for denne personalegruppe.”4

Det er således vigtigt at indgå i en dialog med de øvrige aktører om problemformulering og løs-

ning af de væsentligste samfundsmæssige udfordringer, som skaber faste og langsigtede rammer

for borgere, administration, erhvervsliv og investorer. Derudover vil det være vigtigt at undersø-

ge og eventuelt påvise ’spredningseffekten’ af fremgang i Nuuk; hvis det går godt for Nuuk – så

kommer det til at smitte positivt af på resten af Grønland og Grønlands økonomi.

3.4 Survey

Rambøll har spurgt virksomheder og befolkningen i Nuuk til deres holdninger og tanker om Nu-

uks rolle. Det fremgår tydeligt af svarene, at befolkningen og virksomhederne er enige i, at det

er vigtigt med brede politiske forlig, samt fokus på gennemsigtighed og god administrationsførel-

se, hvis Nuuk skal blive et center for aktiviteten i arktisk, og dermed skabe vækst og udvikling i

Grønland.

Derudover vurderes det, at direkte investeringer og tiltrækning af virksomheder eller andre orga-

nisationer (virksomheder, forskningsinstitutioner etc.) til Nuuk, vil komme resten af landet til

gode.

4Deloitte om en stor kommune i 2014, Oplæg Brian Buss Pedersen, Horten 2015.


7 af 25

Figur 4: Virksomheder - I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for at Nuuk i fremtiden bliver et center for aktiviteten i Arktis?

Figur 5: Borgere - I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for at Nuuk i fremtiden bliver et center for aktiviteten i Arktis?

Note: *udligningsordningen angiver, hvordan midler fordeles mellem kommunerne, hvor velstående kommuner f.eks. giver tilskud til deling

mellem mindre velstående kommune. ** erhvervspolitik retter sig med at forbedre erhvervslivet ved f.eks. at fokusere på eksport. *** bosæt-

ningsmønsteret er et overblik over, hvor folk bor og hvor de flytter hen

De adspurgte virksomheder og borgere vurderer, at langsigtede og politisk bredt funderede forlig

har stor betydning for Nuuks generelle udvikling og position i Arktis. Det tillægges også betydelig

vægt, at der er almen enighed om, at en stærk hovedstad kommer hele landet til gode (spred-

ningseffekten). Endelig viser svarene ikke uventet, at fokus på gennemsigtighed og god admini-

stration også vil have betydning for de fremtidige muligheder. Generelt er borgere og virksomhe-

der meget enige, når det handler om Nuuks rolle i det grønlandske samfund.


8 af 25

Figur 6: Virksomheder - Hvor enig er du i følgende udsagn omkring rammevilkårene i Nuuk?

Note: * infrastruktur omhandler her transport f.eks. veje, lufthavne, havne og kollektiv trafik. **start-ups svarer til nystartede virksomheder

Surven viser endvidere, at urbaniseringen og Nuuks rolle i det grønlandske samfund har betyd-

ning for at vurdere udvikling af Nuuk. Dette leder naturligt om til en række ubesvarede spørgs-

mål, som vil være væsentlige for den videre udvikling. Dette omhandler blandt andet rekrutte-

rings- og fastholdelsesudfordringen, der dækker over hvordan institutionel hukommelse og good

governance skabes, hvis ansættelsesancienniteten ikke kan antages at stige væsentligt, og der

fortsat er tale om relativt små administrationer i forhold til kravene til håndteringen af komplekse

problemer.

En anden udfordring som ses i forbindelse med rammevilkårene i Nuuk i dag er fravær af klare

og sammenhængende sektorpolitiske strategier på nationalt plan. Kan der skabes en succesfuld

hovedstadsstrategi uden national afklaring? Svaret er overordnet set nej, men det er ikke alle

forhold, som skal afklares, for at Nuuk kan udvikle sig. Det vil derfor være relevant at afklare

hvilke forhold, der som minimum skal være afklaret, for at der kan skabes en succesfuld hoved-

stadsstrategi.

Til sidst vil det også være væsentligt for rammerne i Nuuk, at der er begrænsede administrative

ressourcer til at planlægge og eksekvere (I infrastruktur departementet er der ca. 38 mennesker

ansat og i de tilsvarende dele af den danske centraladministration er der ca. 3000 personer an-

sat). Det betyder, at der købes mange kompetencer ind ude fra (konsulenter) – der er dog en

tilbagevendende kritik af anvendelsen af konsulenter, som skygger for en klart formuleret strate-

gi om hvordan konsulenter og andre projektansættelser anvendes. Det vil derfor være relevant,

at træffe beslutning om hvilke dele af den offentlige administration som er kerne områder, der

skal varetages, og hvilke områder der bedst varetages af konsulenter, som hvordan man optime-

re indkøbet af konsulenter.

4. TEMA 1: ERHVERVSUDVIKLING

4.1 Muligheder og udfordringer

Hovedspørgsmål i temaet ”Erhvervsudvikling og vækst” er: Hvor skal væksten komme fra?

Nuuk ønsker at udarbejde en vækststrategi, som et centralt delelement i den kommende hoved-

stadsstrategi. For at skabe en robust vækst bør det på Roundtablet diskuteres, hvordan en fler-

strenget erhvervsudvikling i Nuuk bedst muligt understøttes inden for så forskellige områder som

byggeri, fiskeri, turisme, kultur, forskning osv. samt på alle de afledte funktioner i detailhandel,

servicefag, administration osv.

Roundtablet skal bidrage til at identificere og påpege de mulige, særligt endnu ikke-realiserede

potentialer for økonomisk vækst, fx vejen til øget turisme. Nuuk ønsker at arbejde bevidst med


9 af 25

sin Erhvervsudvikling og vækst til gavn for borgerne i Nuuk, i Kommuneqarfik Sermersooq og for

Grønland som nation.

Væksten vil både skulle komme fra de eksisterende virksomheder/sektorer og udvikling af nye

virksomheder/erhvervsområder.

Øget vækst gennem erhvervsudvikling kræver, at mulighederne for privat initiativ optimeres bl.a.

gennem uddannelse og udvikling af infrastruktur, som skaber bedre og billigere mobilitet samt

bedre transportforhold for borgere og medarbejdere. Udvidelser af lufthavn, havn, telekommuni-

kation, boliger mv. kan fungere som trigger-investeringer, som sammen med en række andre

tiltag kan være med til at vende udviklingen og skabe et mere bæredygtigt samfund.

4.2 Baseline

Nuuk har siden 1970'erne haft en markant økonomisk udvikling, som bl.a. er drevet af lokalise-

ringen af centraladministrationen, samt beslutningen om placeringen af hovedsæder for de selv-

styrejede virksomheder i byen. Nuuk har flere uddannelsesinstitutioner, herunder Grønlands uni-

versitet, Ilisimatusarfik.

Dette illustreres i Figur 7, som gennem lønsum viser, at Nuuk huser størstedelen af landets stør-

re virksomheder og næsten pct. 70 af landets største og sandsynligvis mest specialiserede virk-

somheder.

Figur 7: Antal virksomheder, samlet lønsum i tusinde DKK, kommuner, 2013

Kilde: Grønlands Statisk

På beskæftigelsesområdet fylder den offentlige sektor mere end halvdelen af beskæftigelsen i

Nuuk, hvis de 100 pct. selvstyreejede selskaber tælles med, se Figur 8. Dette mønster gøres sig

ligeledes gældende i resten af landet. For at skabe en mere bæredygtig økonomi er der behov for

at private virksomheder, som kan eksportere deres varer og serviceydelser til udlandet kommer

til relativt at fylde en større del af økonomien.


10 af 25

Figur 8: Antal beskæftigede* efter hovedbranche i år 2013 for Kommuneqarfik Sermersooq

Note: *Antal hovedbeskæftigede i gennemsnit pr. måned.

** Andre erhverv er: Råstofudvinding, Industri, El-, gas- varme og vandforsyning, og uoplyste

Kilde: Grønlands Statistik

Det er Rambølls udgangspunkt, at en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig samfunds-

udvikling fremmes ved en bred erhvervsudvikling, som bidrager til at udvikle et bredt sæt af

indenlandske kompetencer, arbejdspladser og blivende omsætning. Det er derfor vigtigt, at det

grønlandske samfund så hurtigt som muligt øger den samfundsmæssige privatsektorindtjening

for herigennem, at imødegå den nuværende samfundsøkonomiske ubalance. En målrettet udvik-

ling af Nuuk kan bidrage væsentligt til denne udvikling.

Selvom råstofsektor potentielt vil kunne skabe arbejdspladser og vækst, er det usikkert om og i

givet fald hvornår sektoren vil kunne bidrage mere betydeligt til landets økonomi, og det er ikke

realistisk at forvente, at sektoren vil danne grundlag for økonomisk udvikling i alle dele af landet.

De øvrige erhvervssektorer i Grønland rummer dog også betragtelige uudnyttede vækstpotentia-

ler.

Landets store og veletablerede fiskerierhverv, den igangværende turismeindustri, m.fl. rummer

muligheder for yderligere udvikling i de kommende år, som også kan bidrage med svar på de

samfundsøkonomiske behov i fremtidens Grønland.

Fiskeri er langt det vigtigste erhverv i Grønland i dag og udgør ca. 95 % af den samlede eksport,

der samlet er opgjort til 3,0 mia. kr. i 2014.5 Omsætningen i fiskeriet genereres ikke via offentli-

ge midler i modsætning til andre brancher, og sektoren leverer en væsentlig del af Grønlands

samlede indtægter.

Skiftende grønlandske regeringer har løbende søgt et diversificere økonomien, således at flere

sektorer kan bidrage til udviklingen. Nuuk kan spille en væsentlig rolle i denne udvikling for hele

landet, idet byen rummer den største koncentration af viden og kompetencer i landet.

Udvikling af en diversificeret økonomisk base i Nuuk vil gøre byen mere robust over for udsving

inden for en enkelt sektor og mere attraktivt for eksterne investeringer. Mens væksten i nogle

perioder kan være drevet af levende og ikke-levende ressourcer, viser flere analyser, at udvikling

af komplementære økonomiske sektorer er nøglen til langsigtet bæredygtighed og vækst. Det er

således vigtigt, at skabe nye virksomheder inden for ikke ressourcedrevende sektorer. Der har i

perioden 2008-2013 generelt været stigning i antallet af virksomheder, men stigningen i Kom-

muneqarfik Sermersooq har været tre gange så stor som i resten af landet, hvilket tyder på at

5 Kilde: Grønlandsk Statistik


11 af 25

det er mere attraktivt at starte virksomhed i Nuuk. Disse forudsætninger i Nuuk bør om muligt

udnyttes til yderligere udvikling.

Figur 9: Udviklingen i antallet af virksomheder i Kommuneqarfik Sermersooq og Grønland samlet fra 2008-2013


Et af de områder som i dag er i fokus som et muligt vækstområde i Grønland er turisme. Som det

fremgår af Figur 10 var der 19.000 overnatninger i Nuuk (vest-sermersooq) i 2013, hvor af de

fleste antages at være forretningsrejsende. Der arbejdes allerede med at udvikle turismen i Nu-

uk, men henset til antallet af ferieturister i Nuuk bør der arbejdes målrette med at udvikle turis-

men, særligt i forhold til ferieturister og konferenceturister.

Figur 10: Antal overnattende gæster i Grønland pr. region mellem 2003-2013, tusinde gæster


Grønland har et betydeligt vandkraftpotentiale, som hvis det forvaltes hensigtsmæssigt kan bi-

drage til erhvervsudviklingen. Af Nukissiorfiits årsrapport 2014 fremgår følgende: ”Omkring 15

pct. af al den energi, som Grønland forbruger, er lokal og grøn inklusiv afbrænding af affald. De

resterende ca. 85 pct. udgøres af importerede olieprodukter. Det grønlandske energiforbrug er

således langtfra, hverken særligt grønt eller uafhængigt af importerede brændsler. Det er imid-

lertid en national målsætning, at vedvarende og hermed også lokal energi under hensyntagen til


12 af 25

omkostningsniveauet, skal fylde mere i Grønlands energiforsyning og vise, at Grønland yder sit

bidrag til at bremse den globale opvarmning og klimaforandringerne”.

Der foregår i dag en betydelig omfordeling internt i Nukissiorfiit, hvor de positive økonomiske

resultater fra nogle forbrugergrupper og/eller produktgrupper anvendes til at betale underskud-

det på andre forbrugergrupper og/eller produktgrupper.

Nuuk er Nukissiorfiits største enkeltmarked med ca. 7.000 kunder. Byens elforsyning stammer

primært fra vandkraft fra Buksefjordsvandkraftværk. Forbrugerne i Nuuk er nettobidragsyder i

omfordelingen.

Figur 11: Illustration af den økonomiske omfordeling af overskud/underskud via Nukissiorfiit geografisk i 2011 (kr.)

Kilde: Nukissiorfiit

Flere peger endvidere på, at erhvervslivet vil kunne understøttes gennem et mere smart forbrug

(fx natforbrug) kombineret med en mere kostægte prissætning. På den måde ville man kunne

øge afsætning af el og forsyne erhvervslivet med billig og grøn energi.

4.3 Survey blandt virksomheder og borgere omkring erhvervsudvikling

Virksomhederne er ikke i tvivl om, at højre produktivitet i eksisterende virksomheder er den af de

fire faktorer som er vigtigst i forhold til at skabe vækst i Nuuk, mens diversificeret erhvervsstruk-

tur og forbedret konkurrenceevne har henholdsvis 2. og 3. prioritet. Stigning i antallet af start-

ups er en klar 4. prioritet for de adspurgte. Svaret passer dog fint med at respondenterne er

eksisterende virksomheder, som muligvis ikke ønsker konkurrence fra start-ups i egen branche.

Borgerne mener derimod at opstart af nye virksomheder har 1. prioritet for at skabe vækst i Nu-

uk, og højere produktivitet i eksisterende virksomheder får 2. prioritet. Dette viser et billede af at

borgerne generelt mener, at flere start-ups vil være en fordel hvorimod virksomhederne mener,

at det er den sidste faktor, der skal skrues op for at øge væksten.

-80.000

-60.000

-40.000

-20.000

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

NAN

QAQ

NAR

PAA

NU

U

MAN

SIS

KAN

AAS

QAS

ILU

QEQ

UU

M

UPE

QAA

TAA

ITT

BYG

DERKr.

1.0

00


13 af 25

Figur 12: Virksomheder - I forhold til at skabe vækst i Nuuk, hvordan rangerer du da følgende faktorer?

Figur 13: Borgere - I forhold til at skabe vækst i Nuuk, hvordan rangerer du da følgende faktorer?

Note: * En diversificeret erhvervsstruktur betyder, at mange forskellige sektorer er repræsenteret i landets erhvervsliv, så det f.eks. ikke er en

enkelt sektor der er afgørende for landets økonomi.

Af Figur 14 fremgår det, at omkring 78 pct. af virksomhederne mener, at en klar offentlig ind-

købspolitik med fokus på 'bedste kvalitet til prisen' vil være afgørende for en mere diversificeret

økonomi i Nuuk. Det skyldes antagelig det offentliges store betydning i økonomien, og at det er

nærliggende at overveje, om en større anvendelse af private virksomheder til varetagelse af eg-

nede offentlige opgave, vil kunne hæve produktiviteten i forbindelse med udførelsen af kommu-

nale opgaver og sænke prisen. Hvis introduceret og håndteret korrekt vil det skabe en ny ser-

vicesektor som løbende konkurrenceudsættes, og dermed kunne bidrage til at løse nogle af ud-

fordringerne som kommunen står med i form af faldende budgetter.

Figur 14: Vikrsomheder - Erhvervsstruktur: I hvor høj grad er følgende afgørende for at opnå en diversi-

ficeret erhvervsstruktur* i Nuuk?


14 af 25

Note: * En diversificeret erhvervsstruktur betyder, at mange forskellige sektorer er repræsenteret i landets erhvervsliv, så det f.eks. ikke er en

enkelt sektor der er afgørende for landets økonomi

** Flere på arbejdsmarkedet modtager yderligere uddannelse i løbet af deres erhvervsliv

Ikke overraskende mener virksomhederne, at tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og opkvalifi-

cering af eksisterende arbejdskraft har stor betydning. For at kunne udvikle nye virksomheder vil

det i mange tilfælde være nødvendigt, at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og specialister

ude fra. Samtidig er der vigtigt, at den eksisterende arbejdskraft holdes kvalificeret, idet import

af arbejdskraft er dyrt og tidskrævende, ligesom der mistes værdifuld viden og erfaringer hver

gang en udlænding forlader landet.

Ligesom virksomhederne mener borgerne, at tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og opkvalifi-

cering af eksisterende arbejdskraft er meget vigtig i udviklingen af Nuuks erhvervsliv (se Figur

15).

Figur 15: Borgere - I hvor høj grad er følgende afgørende for udvikling af Nuuk?

Da det grønlandske marked for de fleste varer og tjenester er begrænset og handelsbalancen

over for udlandet fortsat er stærkt negativ, er det naturligt at overveje, om varer og services fra

Nuuk kan afsættes til andre steder i verdenen - globalt udsyn og fokus på eksport kan være en

mulighed for at udvide markedet. Dette kræver dog, at virksomhederne har produkter som er

efterspurgte i udlandet, hvilket blandt andet afhænger virksomhedernes konkurrenceevne.

Konkurrence mellem virksomheder om at levere de bedst mulige løsninger til forbrugerne til en

attraktiv pris, er det, der sikrer en løbende innovation. Samtidig er små åbne økonomier som den

grønlandske nødt til at tilpasse sin konkurrenceevne til de lande og erhvervssektorer man kon-

kurrere med for at kunne eksportere. Det er derfor interessant, at besvarelserne i Figur 16 indi-

kerer, at det er afgørende for en bedre konkurrenceevne i Nuuk, at produktiviteten i eksisterende

virksomheder stiger, og at der skal være en større grad af innovation, mens langt færre mener,

at der er behov for større udefrakommende konkurrence. Dette kan hænge sammen med de

adspurgtes egen interesse, men svarene dækker også over dilemmaet; vil man øge konkurren-

cen om fx offentlige opgaver, og presse ikke-konkurrencedygtige lokale virksomheder med risiko

for lokale fyringer?


15 af 25

Figur 16: Virksomheder - I hvor høj grad er følgende afgørende for en bedre konkurrenceevne i Nuuk?

En anden vigtig komponent for at skabe vækst i Nuuk og Grønland er, at iværksættere starter

levedygtige virksomheder. Kun 17 pct. af de adspurgte, mener at mere offentlig økonomisk

støtte vil føre til flere start-ups, mens halvdelen af de adspurgte mener, at andre typer af

virksomhedsrådgivning vil være afgørende for flere start-ups, se Figur 17. Besvarelser som

mener, at andre typer af rådgivning ”i nogen grad” eller ”i høj grad” vil være afgørende er blevet

bedt om, at angive hvilken rådgivning de mangler.

Figur 17: Virksomheder - I hvor høj grad er følgende afgørende for flere start-ups* i Nuuk?

Note: *start-ups svarer til nystartede virksomheder

I dag ydes den virksomhedsrådgivning som det offentlige stiller til rådighed for start-ups i Nuuk

af Sermersooq Business Counsel (Kommunen) og Greenland Business (Selvstyret), som hver

især stiller en række ydelser til rådighed under forskellige forudsætninger. Tilbuddene har ud fra

beskrivelserne på enhedernes hjemmesider en del overlap.


16 af 25

Figur 18 Faktaboks om erhvervsrådgivningen i dag

Der er ikke nogen af kommentarerne (se bilag 2), som angiver typer af rådgivning, som ikke

allerede udbydes og det kan derfor overvejes om der er mere behov for en større

informationsindsats. De adspurgte er dog eksisterende virksomheder, og det er derfor naturligt,

at de ikke har stor fokus på mulighederne for rådgivning. Det er dog fortsat interessant at

undersøge, om andre typer af virksomhedsrådgivning vil være afgørende for flere levedygtige

start-ups i Nuuk.

Der er relativt enighed om, at det vil skabe flere start-ups i Nuuk, hvis iværksætternes viden om

partnerskabsdannelse og realisme omkring størrelsen af deres kompensation var højere.

Samtidig svarer 81 pct., at en klar offentlig indkøbspolitik med fokus på bedste kvalitet til prisen

giver flere start-ups, lige som globalt udsyn og fokus på eksport vil øge antallet af start-ups.

5. TEMA 2: URBANISERING OG RAMMEVILKÅR


Hovedspørgsmål i temaet ”Urbanisering og rammevilkår” er: Hvordan skabes og understøttes

den bæredygtige udvikling i Nuuk?

Udviklingen af det fysiske byrum er i høj grad medvirkende til at forme livet i byen og dermed

også borgernes mulighed for at interagere. Kommunen har visioner for hvordan byrummet skal

udvikles, drøftelsen af en langsigtet planlægning sikres i forhold til æstetiske og arkitektoniske

ambitioner, for at byen vil kunne bidrag til denne visions realisering.

En meget væsentlig forudsætning for at skabe en bæredygtig udvikling af Nuuk som hovedstad

er, at der i samarbejde mellem borgerne, byens institutioner og foreninger og kommunen findes

løsninger på sociale problemer. Kommende generationers muligheder skal styrkes således at flest

muligt bliver herre over eget liv. Nye ideer til hvordan der skal investeres i borgerne, så alle får

Greenland Business

Rådgivning til udarbejdelse af forretningsplaner

Klippekort til professionel rådgivning hos advokat, revisor eller andre

rådgivere. Værdi 12.000 kr.

Produktudviklingsstøtte. For at fremme landbaseret erhverv har

Inatsisartut i 2012 vedtaget en lov, hvis formål er at støtte

erhvervsprojekter, der vurderes at medføre samfundsøkonomiske

gevinster i form af f. eks. merproduktion og øgede arbejdspladser.

Eksportstøtte. Naalakkersusiut ønsker at øge eksporten. Der kan søges

om:Rådgivning fra Eksportråd, handelskamre m.m. og Markedsføring.

Grønlandske fødevarestøtte – produktudvikling og markedsføring

Sermersooq Business Counsel

Sparring om iværksætteri

Mentorordning

Iværksætterhuset – Aallartiffik

Rådgivning om forretningsplaner

Klippekortsordning


17 af 25

mulighed for at udvikle sig og udnytte deres talenter og engagement til gavn for både dem selv

og fællesskabet.

Boligen er rammen om borgernes hverdag, derfor er det også afgørende at skabe boligforhold

som er trygge og befordrer udvikling.

Nuuk har tre store udfordringer på boligområdet:

Der er for få boliger

Mange af de eksisterende boliger er slidte og sundhedsskadelige

En del af nybyggeriet er for dyrt for mange borgere.

En diskussion vedrørende Nuuks boligmasse må derfor have som sit primære fokus, at diskutere

hvordan der 1) sikres flere boliger (finansiering) og 2) sikres vedligehold af byens boligmasse og

sikres mod byggesjusk og skimmelsvamp samt 3) findes løsninger det gør boliger tilgængelige

for alle indkomstgrupper.

Som led i ambitionen om bæredygtig miljø- og klimapolitik (se nedenfor) bør byens fremtidige

bebyggelse således medtænke brug af vedvarende energi, og en arkitektur der i materialevalg og

æstetik er tilpasset den arktiske natur, klima, kultur og livsform.

Det er Nuuks vision, at byen inden for en årrække bør sikre, at alt offentlig transport skal være

el-drevet, for dernæst at støtte målet om at al privatbilisme skal være i el-bil, samt at vandkraft

og øget brug af solenergi kan sikre al elektricitet til transport. Den rigelige vandkraftreserve bør

tænkes ind i Nuuks udvikling, således at der kan stilles grøn energi til rådighed for udviklingen.

Samtidig vil byen kunne markedsføres som verdens første CO2-neutrale hovedstad, når det gæl-

der landtransport. Hvordan de grønne visioner konkret realiseres er endnu uafklaret og det bliver

derfor interessant, at høre diskussionerne om den grønne dagsordens placering i udviklingen.

Nuuk har allerede i dag et levende kulturliv. Kunst og et rigt kulturliv har betydning for social

mobilitet, fordi talent kan udvikle sig uden om skoler og traditionelle læringsrammer, mens det

kan bidrage til både nysgerrighed, oplevelser, erkendelser, identitet og indsigt hos borgerne ge-

nerelt. Roundtablet drøfter hvordan man bedst understøtter kulturen og har fokus på ”oplevel-

sesøkonomi”.

5.2 Baseline

En af de konsekvenser som tilstrømningen af borgere til Nuuk har haft er et øget antal borgere,

som modtager offentlig hjælp. I Figur 19 kan man se, at personer der modtager offentlig hjælp i

Nuuk er steget med 4 pct. fra 2009 til 2014. Derudover ses det, at den gennemsnitlige offentlige

hjælp i kroner ligeledes er stigende, hvilket medfører en væsentlig stigning i omkostningerne til

offentlig hjælp.


18 af 25

Figur 19: Personer som modtager offentlig hjælp i Nuuk samt gennemsnitligt beløb i 1000 kr.


Kommuneqarfik Sermersooq har indtil 2014 haft de højeste socialydelser i landet, men kommu-

nalbestyrelsen besluttede i 2014 at sænke satserne for de sociale ydelser til landsgennemsnittet.

Dette har ifølge kommunen allerede påvirket antallet af tilflyttere som modtager hjælp fra kom-

munen.

Ledigheden i Nuuk er generelt bedre end landsgennemsnittet med en gennemsnitlig ledigheds-

procent på 7,1 pct. imod 10,1 på landsplan. Det ses dog tydeligt af Figur 20, at de 18-24 årige

har en markant højere ledighedsprocent end de øvrige grupper. Når dette kobles med viden om,

at personer som har folkeskolen som højeste fuldendte uddannelse har en ledighed på 15 pct. er

der grund til, at kommunen fokuserer på, hvordan det sikres, at flere unge får en uddannelse

eller hjælpes ind på arbejdsmarkedet, således at de opnår kompetencer, som er efterspurgte i

samfundet.

Figur 20: Ledighedsprocent i gennemsnit pr. måned blandt fastboende 18-64-årige fordelt på alder for Nuuk i 2013

Kilde: Grønlands statistik

En anden konsekvens af urbaniseringen er det store behov for bolig, hvilket var et stort tema

under den seneste kommunale valgkamp. Der er i perioden gennemsnitligt sket en 2 pct. gen-

nemsnitlig forøgelse af antallet af boliger i perioden 1997-2010. Der er dog sket meget siden

2010, idet bydelen Qinqorput siden 2010 er blevet Grønlands næststørste by målt på antallet af

indbyggere. Der er dog stadig en stor udækket efterspørgsel efter boliger, og Asii Chemnitz


19 af 25

Narup (den sidende borgmester) blev blandt andet genvalgt ved at love 800 nye boliger i inde-

værende valgperiode. Kommunen vurderer, at der over den kommende årrække mangler mindst

800 nye boliger og har netop offentliggjort, at kommunen bygger 153 boliger i centrum af byen.

Kommunen vurderer, at prisen for at dække den samlede efterspørgsel efter boliger gennem

anlæggelse af nye boliger og renovering af den eksisterende boligmasse løber op i 5 mia. kr.,

såfremt hele anlæg- og renovationsopgaven blev sat i gang i dag.

Figur 21: Antallet af boliger i Nuuk 1. januar fra år 1997-2010, samt det gennemsnitlige antal personer pr. bolig.*

Note: * Tallene er excl. udenfor kommunal-inddelingen og Ivittuut distrikt. Bestanden af værelser på kollegier og alderdomshjem indgår i samtlige

års boligbestande. Kilde: Grønlands Statistik

Udover at det er nødvendigt, at udvide og renovere boligmassen, så den følger med den stigende

efterspørgselen, er det også vigtigt, at nye boliger kommer til at ligge i et pris-/huslejeniveau,

som almindelige mennesker kan betale.

Langt de fleste boliger i Grønland er ejet af det offentlige, se Figur 22, og det vil sandsynligvis

også være det offentlige, som vil skulle udvikle de nye boliger i Nuuk sandsynligvis i samarbejde

med private investorer. Det skyldes at den type bolig, der er behov for, er til personer som ikke

kan finansiere et boligkøb.

Figur 22: Ejerskabsfordelingen af boligerne i hele Grønland i 2010



20 af 25

Det er værd at bemærke, at prisen for boliger på landsplan er steget med ca. 33 pct. siden 2008,

og at den i dag ligger 14 pct. over andre varer og tjenester. Der findes ikke tal for Nuuk, men da

tilflytningen til Nuuk er større en landsgennemsnittet må det forventes, at stigningerne har været

større der end i resten af landet.

Figur 23: Forbrugerprisindeks for boliger alene og alle vare og tjenester. Samlet for hele Grønland


Der er således behov for en meget målrettet handlingsplan for at nå i mål med ambitionen om at

skabe en sund boligmasse, der modsvarer efterspørgselen, og som er til at betale for de relevan-

te befolkningsgrupper.

5.3 Survey blandt virksomheder og borgere omkring urbanisering.

Der er generelt enighed blandt de adspurgte borgere (og virksomheder, se bilag 2) om, at alle

parametrene i Figur 24 er relevante, men boliger til alle af en tilfredsstillende kvalitet er den fak-

tor, som flest mener i høj grad sikre fastholdelse og tiltrækning af borgere til Nuuk. En stor andel

vurderer tillige, at udviklingen af kultur og fritidstilbud i høj grad eller i nogen grad har betydning

for sikring af relevant arbejdskraft i Nuuk.


21 af 25

Figur 24: I hvor høj grad bidrager følgende faktorer til at sikre fastholdelse og tiltrækning af borgere i Nuuk? (survey til borgerne)

Note: *rekreative områder er fritidsanlæg og fælles udendørsområder, f.eks. svømmehaller og naturområder

Lokalisering af virksomheder, som ellers ikke ville have lokaliseret sig i Grønland eller som ikke

ville være startet op i andre regioner, er en af de dimensioner, hvor Nuuk skal gøre en forskel.

De adspurgte virksomheder vurderer i Figur 25, at tilstedeværelsen af medarbejdere med brede

kompetencer samt kortere sagsbehandlingstid i det offentlige vil have betydning for, om virk-

somheder vælger at lokalisere sig i Nuuk.

Noget overraskende mener kun 26 pct. af de adspurgte virksomheder, at forbedret tilgængelig-

hed til Nuuk, vil have betydning for lokaliseringen af virksomheder i hovedstaden.

Figur 25: I hvor høj grad mener du, at følgende faktorer har betydning for lokalisering af virksomheder i Nuuk? (survey til virksomhederne)

Virksomhederne mener i høj grad at et positivt omdømme for Nuuk i forhold til kort sagsbehand-

lingstid i både kommunen og selvstyret er vigtig for lokalisering af virksomheder i hovedstaden.

Det er værd at bemærke, at positivt omdømme for Nuuk ift. resten af Grønland relativt set er

den parameter, som virksomhederne opfatter som mindst vigtigt i forhold til lokalisering.


22 af 25

Figur 26: Virksomhed - I hvor høj grad mener du, at et positivt omdømme for Nuuk er vigtigt for lokalisering af virksomheder i forhold til hhv. resten af Grønland og resten af verden?

Der er 19 virksomheder med hovedsæde uden for Nuuk, som har besvaret surveyen. Det frem-

går at 25 pct. af disse mener, at det vil være en fordel at flytte deres virksomhed til Nuuk på et

tidspunkt i fremtiden. Dette indikere, at tilstedeværelsen af kritisk masse og kompetencer som

Nuuk kan tilbyde, vurderes at have betydning for virksomheder i hele Grønland.

Figur 27: Virksomhed - Vurderer du, at det vil være en fordel at flytte din virksomhed til Nuuk på et tidspunkt i fremtiden?

I rangeringen af forhold som har betydning for at skabe gode rammevilkår for udviklingen af

erhvervsvirksomhed i Nuuk ses det igen tydeligt, at tilfredsstillende boliger har fleste 1. og 2.

prioriteter, men langsigtet strategi for urbaniseringen har klart næstflest 1. og 2. prioriteter.

Figur 28: Virksomhed - I forhold til at skabe gode rammevilkår for udvikling af erhvervsvirksomheder i Nuuk, hvordan rangerer du da følgende faktorer?


23 af 25

6. TEMA 3 KONKURRENCEN OM KOMPETENCER OG KAPI-

TAL


Hovedspørgsmål i temaet ”Konkurrencen om tiltrækning af kompetencer og kapital” er: Hvordan

tiltrækkes kompetencer og kapital?

For at give de bedste muligheder for udvikling af Nuuk er der behov for at tiltrække kompetencer

og kapital. Nuuk (og Grønland) er i den forbindelse i konkurrence med andre byer og regioner,

som også ønsker at tiltrække disse vigtige inputs. Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en me-

re langsigtet ramme omkring udvikling i forhold til fremtidig byudvikling og anlæg. Med den be-

budede hovedstadsstrategi skabes mulighed for at udstikke en mere klar retning, som både på

kort, mellemlangt og langt sigt vil styrke byens mulighed for at kommunikere målrettet til inve-

storer, borgere og andre interessenter om byens udvikling. Dette vil give et stærkere udgangs-

punkt for at sikre det økonomiske fundament for mere langsigtede krav til byens udvikling og

anlægsinvesteringer.

Der arbejdes allerede med en række muligheder, som vil kunne bidrage til at forbedre rammerne

for Nuuks udvikling mod at stille de nødvendige ressourcer til rådighed. Spørgsmålet er hvilke

muligheder der findes for finansiering (fra almindelig lånfinansiering over offentlige-private-

partnerskaber (OPP) til privatisering) samt hvilke forudsætninger, som skal være til stede for at

gøre disse projekter til attraktive for investeringer både for udefrakommende kapital og for Nuuk

og det grønlandske samfund. Hvilke grundlæggende forudsætninger skal være til stede for at

bringe for udefrakommende investeringer? Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige finan-

sieringsformer og hvordan prioriteres der mellem projekterne, hvis kreditværdigheden er be-

grænset?

Et af de områder hvor Nuuk/Grønland har gode muligheder for at tiltrække kompetencer og kapi-

tal er en udvidelse af forskning på Ilisimatusarfik gennem gode forskningsfaciliteter. Tiltrækning

af økonomisk og intellektuelt ressourcestærke forskningsmiljøer kan være en katalysator for an-

dre erhvervsprojekter, samt for underleverandører, detailhandel, entreprenører, iværksættere,

kunstnere, medier, grafikere osv. Det er derfor interessant at kortlægge, hvad kommunen kan

bidrage med for at gøre det attraktivt at etablere sig i Nuuk med forskning og forretning for øje.

Flere projekter har stor betydning for Nuuks udvikling bl.a. boliger og udvidelsen af lufthavnen

mv.. En forbedret tilgængelighed vil ændre på Nuuks relation til resten af verdenen. Denne type

infrastrukturprojekter er ofte kapitaltunge og kræver specialiserede kompetencer både i anlægs-

og driftsfasen. Der er derfor mange som peger på, at infrastrukturprojekter også i Grønland med

fordel kan løftes gennem samarbejde mellem offentlige og private. For at det kan lykkes, er det

dog vigtigt, at både private og offentlige aktører forstår hinandens rammer og interesser samt

hvilke samarbejdsmodeller, der er i spil.

Det vurderes generelt, at det er en barriere for investeringer, at der i samfundet ikke er den for-

nødne forståelse/accept af, at investorer skal tjene penge. Roundtablet bør drøfte hvordan der

arbejdes med at skabe denne forståelse for at tiltrække flere investeringer.

Grundlæggende forudsætter udefrakommende private investeringer, at kapitalen forrentes gen-

nem rentable forretninger, og at der er stabile rammevilkår – der må med andre ord være en

”Reason to invest”.

For at skabe de bedst mulige vilkår for at tiltrække investorer, bør det drøftes hvordan Kommu-

neqarfik Sermersooq kan bidrage til at sikre, at nedenstående forudsætninger opfyldes.


24 af 25

Klare rammer og forudsigelighed - Der skal være klare rammer og forudsigelighed i fx an-

søgningsprocesser og sagsbehandlingstider, således at investorernes usikkerhed omkring

disse områder minimeres og de kan koncentrere sig om de kommercielle risici.

Handlekraft – Kommunen skal være villig til at tage en risiko i tilladelsesprocesser o.a. for

ikke at spænde ben for potentielle investeringer gennem langtrukne og uklare beslut-

ningsprocesser. Der bør opstilles en tommelfingerregel, som administrationen anvender,

der sikrer den rette balance mellem et oplyst beslutningsgrundlag og handlekraft.

Anvendelse af anerkendte internationale standarder – Internationalt anerkendte standar-

der minimerer usikkerhed hos internationale investorer. Det bør derfor i størst muligt om-

fang anvendes internationale standarder, og det bør nøje overvejes hvilke gevinster, som

forventes realiseret ved at undlade at anvende internationale standarder.

6.2 Survey blandt borgere og virksomheder omkring konkurrence og kapital.

Der er bred enighed blandt virksomhederne om, at Nuuk er i konkurrence med andre byer om at

tiltrække både kapital og kompetencer.

Figur 29: I hvor høj grad mener du, at Nuuk er i konkurrence med andre byer i udlandet om at tiltrække kapital og kompetencer?

Note: *konkurrence om finansiering. ** konkurrence om dygtige medarbejdere med fyldestgørende viden og evner

Det er tydeligt, at brede politiske forlig om erhvervspolitiske mål er det forhold virksomhederne

tillægger størst betydning i forhold til at tiltrække kapital til landet. Det ses også, at andre kredi-

torers erfaringer vægtes højt, hvilket indikerer, at tiltrækning af kapital er noget der kræver en

lang tidshorisont. Endelig er det bemærkelsesværdigt at grøn udvikling scores klart lavest.

Figur 30: Udover en positiv business case, hvordan rangerer du da betydningen af følgende faktorer i at tiltrække kapital?

Note: * erhvervspolitik retter sig med at forbedre erhvervslivet ved f.eks. at fokusere på eksport eller innovation


25 af 25

Blandt de listede faktorer vurderer virksomhederne, at Nuuk/Grønlands omdømme samt kvalite-

ten af uddannelse for medfølgende børn til udstationerede udlændinge har størst betydning for at

tiltrække kompetencer til Nuuk.

Figur 31: Hvordan rangerer du betydningen af følgende faktorer i at tiltrække kompetencer til Nuuk?

Hvis man spørger borgene er de enige om at tiltrækningen af specialiserede kompetencer er vig-

tig for vækst, samt at vare og tjenester ikke må stige i pris som følge af private investeringer i

Nuuk. Forrentningen af private investeringer vil alt andet lige hæve priserne, medmindre der

samtidig sker effektiviseringer. Der er således behov for at bearbejde den offentlige opinion, hvis

der skal tiltrækkes investeringer.

Figur 32 Hvor enig er du i følgende udsagn (omkring konkurrence og kapital)? (survey til borgerne)


BILAG 1 – Survey til borgerne

Baggrundsspørgsmål:


Spørgsmål 1: I hvor høj grad er følgende afgørende for udvikling af Nuuk?

* flere på arbejdsmarkedet modtager yderligere uddannelse i løbet af deres erhvervsliv

Spørgsmål 2: Hvor enig er du i følgende udsagn ift. at gøre Nuuk til et center for aktivi-

teten i Arktis på længere sigt?


Spørgsmål 3: I forhold til at skabe vækst i Nuuk, hvordan rangerer du da følgende fak-

torer?

*start-ups svarer til nystartede virksomheder

Spørgsmål 4: I hvor høj grad bidrager følgende faktorer til at sikre fastholdelse og til-

trækning af borgere i Nuuk?

*rekreative områder er fritidsanlæg og grønne områder, f.eks. svømmehaller og naturområder

Spørgsmål 5: I hvor høj grad har følgende betydning for fællesskabsfølelsen blandt

borgerne i forbindelse med mange tilflyttere fra kysten til Nuuk?

* rekreative områder er fritidsanlæg og grønne områder, f.eks. svømmehaller og naturområder


Spørgsmål 6: I hvor høj grad har følgende faktorer indflydelse på trivslen i Nuuk?

Spørgsmål 7: I forhold til at skabe vækst i Nuuk hvordan rangerer du da følgende fak-

torer?

Spørgsmål 8: Hvor enig er du i følgende udsagn?


Spørgsmål 9: I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for at Nuuk i fremtiden

bliver et center for aktiviteten i Arktis?

Spørgsmål 10: I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for Nuuks evne til at

servicere borgere hensigtsmæssigt?


Spørgsmål 11: I forhold til at skabe vækst, hvordan rangerer du da følgende faktorer?



BILAG 2 – Survey til virksomhederne

Baggrundsspørgsmål:


Spørgsmål 1: I hvor høj grad er følgende afgørende for at opnå en diversificeret er-

hvervsstruktur* i Nuuk?

* En diversificeret erhvervsstruktur betyder, at mange forskellige sektorer er repræsenteret i

landets erhvervsliv, så det f.eks. ikke er en enkelt sektor der er afgørende for lan-

dets økonomi

** Flere på arbejdsmarkedet modtager yderligere uddannelse i løbet af deres erhvervsliv

Spørgsmål 2: I hvor høj grad er følgende afgørende for en bedre konkurrenceevne i

Nuuk?

*flere på arbejdsmarkedet modtager yderligere uddannelse i løbet af deres erhvervsliv


Spørgsmål 3: I hvor høj grad er følgende afgørende for flere start-ups* i Nuuk?

*start-ups svarer til nystartede virksomheder

Tillæg: Hvis du vurderer rådgivning til at være vigtig, hvilken type rådgivning vurderer

du da vil være til størst fordel?


Spørgsmål 4: I forhold til at skabe vækst i Nuuk, hvordan rangerer du da følgende fak-

torer?

* En diversificeret erhvervsstruktur betyder, at mange forskellige sektorer er repræsenteret i

landets erhvervsliv, så det f.eks. ikke er en enkelt sektor der er afgørende for landets økonomi.

Spørgsmål 5: I hvor høj grad bidrager følgende til at sikre den relevante arbejdskraft i

Nuuk?

*resultatstyring er opgavevaretagelse med fokus på effekter fremfor forbrug af ressourcer i sig

selv

**rekreative områder er fritidsanlæg og fælles udendørsområder, f.eks. svømmehaller og natur-

områder


Spørgsmål 6: I hvor høj grad mener du, at følgende faktorer har betydning for lokalise-

ring af virksomheder i Nuuk?

Spørgsmål 7: I hvor høj grad mener du, at et positivt omdømme for Nuuk er vigtigt for

lokalisering af virksomheder i forhold til hhv. resten af Grønland og resten af verden?

Spørgsmål 8: Du har tidligere svaret, at din virksomhed ikke i dag har hovedsæde i

Nuuk.

Vurderer du, at det vil være en fordel at flytte din virksomhed til Nuuk på et tidspunkt i

fremtiden?


Spørgsmål 9: I forhold til at skabe gode rammevilkår for udvikling af erhvervsvirksom-

heder i Nuuk, hvordan rangerer du da følgende faktorer?

* byens håndtering af det stigende antal tilflyttere til Nuuk


* infrastruktur omhandler her transport f.eks. veje, lufthavne, havne og kollektiv trafik.

**start-ups svarer til nystartede virksomheder


Spørgsmål 11: I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for at Nuuk i fremtiden

bliver et center for aktiviteten i Arktis?

* udligningsordningen angiver, hvordan midler fordeles mellem kommunerne, hvor velstående

kommuner f.eks. giver tilskud til deling mellem mindre velstående kommune

** erhvervspolitik retter sig med at forbedre erhvervslivet ved f.eks. at fokusere på eksport eller

inn

*** bosætningsmønsteret er et overblik over, hvor folk bor og hvor de flytter hen

Spørgsmål 12: I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for Nuuks evne til at

servicere virksomheder hensigtsmæssigt?

* resultatstyring er opgavevaretagelse med fokus på effekter fremfor forbrug af ressourcer i sig

selv


Spørgsmål 13: I forhold til at skabe vækst, hvordan rangerer du da følgende faktorer?

* erhvervspolitik retter sig med at forbedre erhvervslivet ved f.eks. at fokusere på eksport eller

innovation

** resultatstyring er fokus på effekter fremfor forbrug af ressourcer i sig selv

Opsamlende 1: I hvor høj grad mener du, at Nuuk er i konkurrence med andre byer om

at tiltrække kapital og kompetencer?

*konkurrence om finansiering

** konkurrence om dygtige medarbejdere med fyldestgørende viden og evner

Opsamlende 2: Udover en positiv business case, hvordan rangerer du da betydningen

af følgende faktorer i at tiltrække kapital?

*Erhvervspolitik retter sig med at forbedre erhvervslivet ved f.eks. at fokusere på eksport eller

innovation


Opsamlende 3: Hvordan rangerer du betydningen af følgende faktorer i at tiltrække

kompetencer til Nuuk?


Bilag 3 - Gevinstkort




Documents

FACT BOOK - ROUND TABLE 2015 NUUK ET ARKTISK OM ...download.ramboll-environ.com/ramboll/RT15-fact-book-master.pdfRound Table Nuuk Dokumenttype Fact book Dato August 2015 . FACT BOOK