Fagdidaktik A i historie

Velkommen

Historie og læreplanen af 2005

Lene Jeppesenfagkonsulent

Bertel Haarders udtalelse den 20. februar 2005:

Grundlæggende er Bertel Haarder af den opfattelse at, historiefaget er et vigtigt kulturfag og ikke et samfundsfag.

”Der er en professor ude på Lærerhøjskolen, som mener, at historie er beskrivelse af, hvorledes forskellige samfundstyper har afløst hinanden. Det er efter min mening helt forkert. Faget historie er skæbnefortælling. Faget historie handler om folkenes selvforståelse. Derfor skal faget historie også omfatte det mytologiske stof fra oldtiden, og der skal lægges særligt vægt på de historiske begivenheder, som har været med til at definere os som folk.” 

Historie: Identitet

Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og

naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sam-menhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.

Formål: viden og handling

Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed.

Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i.

Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer.

Formål: redskab og kompetencer

Faget giver redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elevernes kritisk-analytiske og kreative evner.

Paul Klee(1879-1940)

Angelus Novus, 1920, watercolor

Historiebevidsthed – fortid, nutid og fremtid

At forstå fortiden på egne præmisser og forstå at mennesket er både historieskabt og historieskabende!

Historiebevidsthed – den åbne skalamodel

”Kvalificeret historiebevidsthed er .. et nøglebegreb som formål for

historieundervisningen på gymnasialt niveau” (Historiedidaktik side 28)

Historiebevidsthed i læreplanen

Nutidsrelationen Det funktionelle materialebegreb Historieformidling og historiebrug Reflektere over historieskabt og

historieskabende. ”Progressionen skal sikre

bevægelsen mod højere refleksionsniveauer og udvikling af elevernes historiske bevidsthed”

Faglige mål

Eleverne skal kunne: dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og

begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse

til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker,

naturgrundlag og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle

forhold og mentalitet i tid og rum

fortsat

forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår

reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden

bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk -kritisk

dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof

Indtil 1453 antikkens samfund Danmarks tilblivelse europæisk middelalder kulturmøder: kristen og muslimsk kultur.

1453-1776 renæssancen reformationen oplysningstiden kulturmøder: kolonisering.

1776-1914 revolutioner dansk demokrati national identitet industrialisering kulturmøder: imperialisme.

Kernestof fortsat

1914-1989

- ideologiernes kamp velfærdsstaten afkolonisering menneskerettigheder Murens fald.

1989-i dag Danmarks internationale placering europæisk integration globalisering.

Arbejdet med de faglige mål, kernestof og supplerende stof

Fagdidaktikken bygger bro mellem fag og pædagogik (didaktiker Svein Sjøberg,2005)

Historien om fagdidaktikken

Historie kommer ind i latinskolen 1775 Fagdidaktikken stammer fra den antikke retorik. Johan Amos Comenius: Didactica Magna 1632 Den tyske og nordeuropæiske tradition fra

1800-tallet Dansk fagdidaktik tog sit udgangspunkt i

1960’erne Historiebevidsthedsbegrebet tog over fra

1980’erne

To didaktiske uddannelsestraditioner

1: Den midt- og nordeuropæiske didaktik

Tysk, 18. årh. – 19. årh.Statsligt styret skoletraditionNøgleord: DannelseLæreren oversætter faget til

dannelseRepræsentant: Wolfgang

Klafki – kritisk konstruktiv didaktik – selv- og medbestemmelse, solidaritet

2: Den angloamerikanske curriculumstradition

Amerikansk, 19. årh.

Lokal/regional udd.kultur

Nøgleord: Uddannelse/kundskaber

Læreren omsætter loyalt undervisningsplanerne

Repræsentant: John Dewey – faglig viden og færdigheder

Læreplanen som smeltedigel

Målstyring og indholdsstyring Kompetencer og kernefaglighed Med fokus på nutidsperspektiv og

samtidsrelevans

Didaktikkens analyse områder:

Før:

1. Indhold og mål

2. Indhold, mål og midler

Nu:

3. Indhold, mål, midler, niveau, forforståelse (sprog, kultur, bevidsthed),

skolens mål og værdier

Fagdidaktikkens bredde og omfang

1. Faglige mål

2. Kompetencemål og værdier

3. Diakron og synkron

4. Nutidsrelatering eller

samtidsrelevans5. Materialetyper – det udvidede materialebegreb

6. Arbejdsformer

Diakron og Synkron

Et diakront forløb – fra antikken til i dag – tanken om den lange tidslinie

Forløbet har synkrone nedslag – nation og nationalstat, ideologiernes kamp m. m. – tanken om epoker, struktur, temaer og perioder

Synkron – kildekritisk tekstbehandling

Faglige mål:

Litteraturliste

Jensen, Bernard Eric: Historie – livsverden og fag. Gyldendal 2003

Damberg, Erik mfl. ”Gymnasiepædagogik – en grundbog”, Hans Reitzels forlag, 2006

”Historiedidaktik”, Forlaget Columbus og Historielærerforeningen for gymnasiet og HF, 2005

Nielsen, Skovgaard Henrik: Historiebevidsthed og viden, Historiedidaktik, 2005.

Kjeldstadli, Knut: Fortiden er ikke hvad den har været. Roskilde universitetsforlag 2001

Noter 148, marts 2001 Noter 182 , august 2009