famly-de.s3.eu-central-1.amazonaws.com › file... · Web viewBørn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet

Kvalitetsrapport

2015Dagtilbud

Lokalrapport for

Den integrerede institution Kareten

INDHOLD

BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET.............................................................................................................................. 2

SIDEN SIDST............................................................................................................................................................. 3

EFFEKT..................................................................................................................................................................... 4

LÆRING OG UDVIKLING.......................................................................................................................................................5Lyst til at lære...........................................................................................................................................................5Børnenes sproglige udvikling....................................................................................................................................5Personlig udvikling og dannelse................................................................................................................................7Kultur og kreativitet..................................................................................................................................................8Natur og miljø...........................................................................................................................................................9

TRIVSEL OG SUNDHED.......................................................................................................................................................10Bevægelse og sunde vaner......................................................................................................................................10Børnenes trivsel......................................................................................................................................................11

RUMMELIGHED...............................................................................................................................................................12Børnenes sociale kompetencer...............................................................................................................................12Fællesskaber...........................................................................................................................................................13

FORÆLDRESAMARBEJDE....................................................................................................................................................14Den overordnede tilfredshed...................................................................................................................................14Den daglige kontakt og kommunikation.................................................................................................................14Deltagelse og forventningsafstemning...................................................................................................................14

YDELSER................................................................................................................................................................. 17

Pædagogisk praksis................................................................................................................................................17Tidlig opsporing og indsats.....................................................................................................................................18

ORGANISERING...................................................................................................................................................... 20

Børnemiljøet...........................................................................................................................................................20Børneperspektivet/inddragelse af børn..................................................................................................................21Respekt for grænser................................................................................................................................................21Evaluering og opfølgning........................................................................................................................................22Overgange..............................................................................................................................................................22Samarbejde med forældrene..................................................................................................................................23kompetenceudvikling for medarbejdere.................................................................................................................23

RESSOURCER.......................................................................................................................................................... 25

Afdelinger og børnetal............................................................................................................................................25Medarbejdersammensætning og kompetencer......................................................................................................25Særligt tildelte ressourcer.......................................................................................................................................25

DAGTILBUDSBESTYRELSENS UDTALELSE................................................................................................................. 26

BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET

Sådan er vi

Vi vægterKvalitet - høj bevidsthed om hvorfor vi gør som vi gør i KaretenTid til det enkelte barn og de enkelte forældre, således at de bliver set, hørt og taget alvorligtFællesskab - samhørighed for børn og forældre til en gruppeFællesskab - for børnene venskaber og tilhørsforhold.Fællesskab - for personalet fælles drømme og samhørighed.Højt prioriteret forældresamarbejde og –kontakt: respekt for den enkelte forældres synspunkter og engagement.Medopdragelse: vi har medansvar for det enkelte barns trivsel og udvikling.Tryghed og nærvær: med udgangspunkt i den anerkendende tilgang ser og hører vi det enkelte barns behov, og handler derud fra.Respekt: alle har ret til at sige til og fra.Engagement: vi har lyst og vilje til at arbejdet og yder altid vores bedste.

Usædvanlig høj grad af faglig kunnenAt vi har alle en forpligtelse til at dygtiggøre os. Omvendt har vi også alle en forpligtelse til at lære fra os at vise hvad vi kan.

Vores opmærksomhed er på sunde børn i sunde kroppe. At vi alle har en forpligtelse til at bruge uderummet til fysiske lege og voksen initierede aktiviteter så ofte som muligt. At vi vægter sund og varierende mad højt.

En mangfoldighed af udviklingsmuligheder for børn og personale At vi alle har en forpligtelse til at sige ja til udfordringer, ja til nye ting, ja til livet At alle skal være indforstået med at der ikke er noget der hedder plejer At vi ind imellem bryder gamle vaner for at prøve noget nytAt vi ser muligheder frem for begrænsninger

Respekt for og anerkendelse af forældreAt vi alle har en udvidet forpligtelse til at anerkende forældrene som de vigtigste personer i deres børns liv, og at forældre til enhver tid vil det bedste for deres børnAt vi er lydhøre overfor forældres ønsker og behov At vi forsøger at knytte de to skilte verdener, hjemmet og institutionen, sammen

At børn der har gået i Kareten ”mestrer livet” dvs. de har et højt selvværd og formår at

indgå i sociale relationer

At alle har en udvidet forpligtelse til at udvise anerkendelse, respekt og accept af det enkelte barn samt støtte og opmuntre det enkelte barn til at indgå i ligeværdige relationer med de øvrige børn.

Krop og bevægelse

At barnet får kendskab til kroppen At barnet lærer kroppens muligheder at kende At barnet udfordres i at bruge kroppen motorisk i forhold til den nærmeste udviklingszone At barnet oplever glæden ved at bevæge sig At barnet får kendskab til sund kost og god hygiejne

Kulturelle udtryksformer og værdier

At barnet får får kendskab til traditioner og kulturelle forskelligheder At barnet får indblik i æstetiske udtryksformer

At barnet får mulighed for at udtrykke sig gennem kreative og æstetiske læreprocesser

Barnets alsidige udvikling

At barnet får selvværd, bliver set, hørt og får følelsen af at være en vigtig del af et fællesskab.

At barnet får selvindsigt, en forståelse af sig selv, sin krop og sine følelser. At barnet oplever at man taler pænt til og om hinanden. At barnet får selvtillid, tør prøve noget nyt og lærer at stå frem for en gruppe At barnet er alderssvarende selvhjulpen

SIDEN SIDST

Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter:

Der er aftalt følgende udviklingspunkter:

PERSONALE: Personalets faglige udvikling skal fortsat styrkes ”det skal være fedt at være faglig”

Feedbackkulturen skal styrkes (her kan Marte Meo være et godt redskab)

PÆDAGOGISK : Pædagogisk IT implementeres – og beskrives i den pædagogiske læreplan(LUP)

LEDELSE: TID til personaleledelse - Organisationsændringer

Som opfølgning på vores aftaler har vi…:

Personale:

I sommers blev en medarbejder færdig med diplom i sundhed og bevægelse. Vi har de næste 2 år en medarbejder på diplomuddannelse i rytmisk musik og bevægelse. Vi satser på, altid at have en medarbejder på kursus af minimum diplom niveau

Der har været konsulentbistand på at forbedre feedback kulturen, hvilket ikke har båret frugt. Fra 2016 er vi er i gang med at pædagogisk praksis udvikling hvorunder feedback kulturen kan styrke.

Pædagogisk:

Dette er ikke sket og begrundelsen er nok, at omstrukturering til aldersopdelte team har taget mange ressourcer.

Ledelse:

Vi har oprette teamkoordinatorer som har medvirket til at skabe rum til personaleledelse

Omstrukturering til aldersopdelte teams

Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved…:

Organisationsændringen har betydet at vi har fået meget mere fokus på at arbejde med aldersgrupperne. Det har endvidere medvirket til en oplevelse af Institutionen som 3 uafhængige team og derfor arbejdes der nu på at skabe sammenhængskraft mellem teams, med perspektiv på personale og en pædagogisk rød tråd.

EFFEKTI Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling.

Nedenstående er dagtilbudsledelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet.

Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive:

- Omstruktureringen- Bevidstheden af effekten af at arbejde med børnene i små grupper- Blevet bevidst om der skal arbejdes fokuseret med en pædagogisk rød tråd gennem børns liv-

Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål:

- Arbejde fokuseret med udvikling af pædagogisk praksis som udgangspunkt for feedback- Tydelig og rettidig kommunikation- MED udvalg- Revidering af politikker og principper- Naturlig måde at arbejde med pædagogiske lærerplaner på- Pædagogisk IT- Udeliv- Branding- Fortsatte implementering af omstruktureringen- MUS

LÆRING OG UDVIKLINGI Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, der enkelte barn måtte have.

Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende overordnede effektmål:

”Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb.”

Med følgende delmål:

”Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau.”

”Børn og unge er rustede til at gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb”.

LYST TIL AT LÆREBørn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for.

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtilbuddets indsats for.…:

Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at stimulere deres barns lyst til at lære - - 87,1% 85,4%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLINGGode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger.

Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog.

LÆREPLANSTEMAET: SPROGLIG UDVIKLING

Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres

ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog.

Sproglig udvikling

I vores dagtilbud har vi i særlig grad fokus på følgende 3 mål for børnenes sproglige udvikling:

Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning…:

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

1. at barnet udvikler sproglig forståelse og ordforråd i forhold til sin alder x

2. at barnet styrkes i at sætte ord på følelser og behov x

3. at barnet har forståelse for verbale og non-verbale sprog og kan bruge det x

Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling:

Fælles for alle:

Børnene er deltagende i de sproglige aktiviteter og lege Børnene tager selv initiativ til at bruge det tilgængelige sprogmateriale på stuerne

0-2 år:

Børnene udviser interessere for at bruge og udforske sproget i deres dagligdag Børnene bruger deres sproglige kompetencer til at bidrage med i gennem aktiviteter og daglige

rutiner.

2-4 år:

Børnene bruger og hjælper hinanden til at bruge sproget i den sprogstimulerende aktivitet, og i den spontane leg.

Børnene tager selv initiativ til at der bliver leget og lavet sproglige aktiviteter på stuen, både i barn/barn relationen og i barn/voksen relationen.

Børnene tør lege og eksperimentere med sproget

4-6 år:

Børnene bruger både det verbale og nonverbale sprog til atkommunikere med hinanden og de voksne.

Børnene bruger sproget i konfliktsituationer og kan gengive virkeligheden som den var – de udtrykker deres følelser og behov.

FORÆLDRENES TILFREDSHED MED INDSATSEN


Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at understøtte deres barns sproglige udvikling - - 75,7% 83,9%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

103-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i 2015 Opgjort for perioden 1/1-31/10 2015

3 3-årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i 2015 Opgjort for perioden 1/1-31/10 2015

- børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i 2015 Opgjort for perioden 1/1-31/10 2015

SPROGVURDERINGER

Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet.

Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for.

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at

have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %.

Andel af 3-årige med dansk som modersmål, der ved sprogvurderingen i 2015 er vurderet til at have behov for…

Generel indsats

Fokuseret indsats

Særlig indsats

…i dagtilbuddet 90,0% 0,0% 10,0%…i kommunen samlet set 93,0% 3,8% 3,2%Opgjort for perioden 1/1-31/10 2015

Andel af 3-årige med dansk som andetsprog, der ved sprogvurderingen i 2015 er vurderet til at have behov for…

Generel indsats

Fokuseret indsats

Særlig indsats

…i dagtilbuddet 0,0% 100,0% 0,0%…i kommunen samlet set 2,0% 53,0% 45,0%Opgjort for perioden 1/1-31/10 2015

Andel af børn der ved sprogscreening før skolestart i 2015 er vurderet til at have …

Et uvæsentligt behov for

støtte

Et særligt behov for

støttet

Behov for basisunder

visning i

…i dagtilbuddet - - -…i kommunen samlet set 32,9% 62,8% 4,3%Opgjort for perioden 1/1-31/10 2015

PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSEFor at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed.

LÆREPLANSTEMAET: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her.

Alsidig personlig udvikling

I vores dagtilbud har vi i særlig grad fokus på følgende 3 mål for børnenes alsidige personlige udvikling:


Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

1. at barnet får selvværd, bliver set, hørt og får følelsen af at være en vigtig del af et fællesskab x

2. at barnet får selvtillid, tør prøve noget nyt og lærer at stå frem for en gruppe x

3. at barnet er aldersvarende selvhjulpen x

Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling:

Fælles for alle:

At børnene begynder at få en forståelse af egne følelser. At barnet er nysgerrigt og udforskende, og tør bevæge sig fra noget kendt til noget ukendt. At barnet henvender sig til de voksne, søger trøst og spørger om hjælp. At børnene hjælper hinanden i det omfang de kan. At børnene spiser selv og selv tager tøjet af og på, i forhold til nærmeste udviklingszone.

0-2 år:

At børnene tør bevæge sig væk fra det kendte og de kendte voksne.

At børnene begynder at blive opmærksomme på andre ”kede af det børn”, at de forsøger at trøste ved f.eks. at ae og kalde efter voksenhjælp.

At børnene begynder at udvikle et korrekt sprogbrug.

2-4 år:

At barnet blive bevidst om egne og andres grænser, at barnet begynder at sige fra over for andre børn, og begynder at forstå, når andre børn siger fra.

At barnet så småt begynder at sætte ord på egen sindsstemning og egne følelser. At barnet begynder selv at tage tøj af og på i forhold til nærmeste udviklingszone. At barnet selv begynder at øse mad op på tallerkenen og begynder at tage service fra bord til

rullebord. At børnene begynder at danne venskaber og forskellige legerelationer.

4-6 år:

At børnene savner hinanden når de ikke er i institution.

At børnene viser omsorg for hinanden og taler pænt til hinanden. At barnet tør stå frem for en gruppe. At børnene begynder at hjælpe hinanden med konfliktløsning.



Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed)

- - 87,0% 84,9%

Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

KULTUR OG KREATIVITETKunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed – og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter.

LÆREPLANSTEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner.

Kulturelle udtryksformer og værdier

I vores dagtilbud har vi i særlig grad fokus på følgende 3 mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier:


Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

1. At barnet får kendskab til traditioner og kulturelle forskelligheder

x

2. At barnet får indblik i æstetiske udtryksformer x

3. At barnet får mulighed for at udtrykke sig gennem kreative og æstetiske læreprocesser

x

Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier:

Fælles for alle:

At børnene begynder at have kendskab til forskellige højtider og traditioner. De ved, hvad det

betyder at holde fødselsdag, og kender til jul, påske og fastelavn. At børnene udviser nysgerrighed ved præsentation af forskellige materialer, at de får lyst til at

skabe og bruge deres fantasi. At børnene vokser med udfordringer, og tør stå frem og være i centrum i større forsamlinger. At børnene har kendskab til og er fortrolige med brug af IPad.

0-2 år:

At børnene inspireres af de voksnes glæde og engagement, at de er deltagende i de aktiviteter, de voksne sætter i gang.

At børnene genkender sange og melodier, og begynder a deltage med fagter, udviser en begyndende rytmisk forståelse, og så småt begynder at synge med.

At børnene udviser nysgerrighed for omgivelserne, og begynder at samtale om det vi ser.

2-4 år:

At børnene selv begynder at finde kreative materialer og redskaber frem. At deres evne til fordybelse udvikles.

At børnene gør musikken til en del af hverdagen, og at de selv begynder at skabe rytmer og leger med forskellige sange og udtryk.

At børnene viser glæde og interesse ved ture ud af huset, at oplevelserne bliver delt med de andre på turen, og taget med hjem i institutionen og formidlet til andre voksne.

4-6 år:

At børnene kan fordybe sig over længere tid, er fortrolige med forskellige materialer og deres anvendelsesmuligheder, og kan bruge deres fantasi til at videreudvikle deres kreativitet.

At børnene videreudvikler på rytmer og sange, at de bruger musik og sange i andre sammenhænge og at de begynder at beherske forskellige rytmer og instrumenter.

At børnene viser glæde og interesse ved oplevelser i større sammenhænge, at oplevelser fra ture ud af huset bliver taget med hjem i institutionen og formidlet til andre børn og voksne, samt bliver integreret i hverdagens andre aktiviteter.



Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at understøtte deres barns kreativitet og fantasi 91,1% 100,0% 84,3% 84,9%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

NATUR OG MILJØBørns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden.

LÆREPLANSTEMA: NATUR OG NATURFÆNOMENER

Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v.

Natur og naturfænomener

I vores dagtilbud har vi i særlig grad fokus på følgende 3 mål for børnenes læring om natur og naturfænomener:


Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

De mindste: At barnet får førstehåndsoplevelser ved at se, lugte og føle naturen og eksperimenter med naturens materialer x

De mellemste: At barnet er tryg, nysgerrig og undersøgende i forhold til naturens muligheder samt vejr og vind, bruger naturens materialer konstruktivt i forhold til leg samt kreative aktiviteter. x

De ældste: At barnet kan benævne de mest almindelige danske dyr, har indsigt i planter og dyrs livsbetingelser, kender årstidernes karakteristika, færdes trygt i naturen og udviser respekt for naturen og miljøet.

x

Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener:

Tegnene er her inddelt i teams. Tegnene fra de forgåenden teams vil gå igen i de næste teams.

0-2 år:

Børnene udtrykker/ viser lyst til at komme ud, uanset vejr. Løsriver sig fra de voksne. Går på opdagelse. Er nysgerrige. Iagttagertager småkravl: snegle, edderkopper og bænkebidere.

2-4 år:

Færdes hjemmevant i varieret vegetation og kuperet terræn. Overvinder hurtigt små gener i form af krads, stik og smuds på fingre. Iagttager og tør røre småkravl med fascination og sjældent væmmelse. Opsøger kendte og gode legesteder og tør gemme sig. Eksperimenterer med sten, pinde, jord, vand og vind. Kan benævne kendt småkravl.

4-6 år:

Bygge huler i skov og krat. Klatre i træer. Studerer haletudser i forvandling. Er hensynsfulde i håndtering af levende dyr, planter og træer. Navngiver, genkender og fortæller om dyr og planter. Undersøger, stiller spørgsmål og ønsker at få mere at vide Bruger flittigt naturting i leg, byggeri og dekoration.

Udviser interesse for pasning af køkkenhaven samt for afgrøderne.

Trivsel og sundhed

Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere

Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:

”Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer.”

Med følgende delmål: ”Børn og unge udvikler sunde vaner” ”Børn og unge trives, er robuste og har selvværd”

BEVÆGELSE OG SUNDE VANERMotion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig.

LÆREPLANSTEMAET: KROP OG BEVÆGELSE

Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. Dagtilbuddets målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her.

Krop og bevægelse

I vores dagtilbud har vi i særlig grad fokus på følgende 3 mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse:


Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

1. At barnet får kendskab til kroppen og udfordres i at bruge kroppen motorisk i forhold til den nærmeste udviklingszone

x

2. At barnet oplever glæden ved at bevæge sig

x

3. At barnet får kendskab til sund kost og god hygiejne

x

Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse:

For alle:

At børnene imiterer de bevægelser og synger de sange, vi bruger til musik/rytmik/bevægelse. At børnene viser glæde ved fysiske udfordringer og selv opsøger disse aktiviteter. At børnene trygt bevæger sig rundt på legepladsen og aktivt bruger dens muligheder At børnene på eget initiativ vasker hænder inden spisning og efter toilet besøg.

0-2 år:

At børnene kender navnene på de forskellige kropsdele. At børnene selv tager initiativ til at kravle op på stolen og viser interesse for at spise selv.

2-4 år:

At børnene viser glæde ved fysiske udfordringer og selv opsøger disse aktiviteter. Fx bygger motorikbaner samt bruger sang og bevægelse i deres leg.

At børnene på eget initiativ handler selvhjulpne, fx ved selv at tage støvler og jakke på.

4-6 år:

At børnene selv sætter ord på kropsfornemmelser og kropsbehov. At børnene formår at begå sig i forskellige miljøer i og udenfor Kareten. F.eks. på museer og i

skoven.



Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at udvikle deres barns fysiske og motoriske udvikling - - 87,3% 86,7%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

BØRNENES TRIVSELTrivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution.

Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 %

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med.…:

Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… deres barns trivsel i dagtilbuddet 95,6% 100,0% 88,9% 92,6%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

RUMMELIGHEDAlle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer.

Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:

”Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forplig-tende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere.”

Med følgende delmål: ”Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab” ”Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og

livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab”

BØRNENES SOCIALE KOMPETENCERSociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre – for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ.

LÆREPLANSTEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her.

Sociale kompetencer

I vores dagtilbud har vi i særlig grad fokus på følgende 3 mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer:


Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

1. At barnet kan indgå i socialt samspil og fællesskab med andre

x

2. At barnet føler sig som en del af fællesskabet, bidrager hertil og oplever glæder herved

x

3. At barnet har forståelse for de sociale spilleregler og kan agere indenfor disse

x

Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer:

Fælles for alle:

At de voksne taler til hinanden på en hensigtsmæssig måde At barnet viser glæde ved at være sammen med andre og lyst til at være en del af fællesskabet At børnene viser empati for sine medmennesker

0 – 2 år:

At barnet viser respekt for sig selv og for andre. At barnet udtrykker sine behov og følelser

2 – 4 år:

At barnet leger med andre børn og kan udtrykke samt tilsidesætte egne behov. At barnet tør at stå frem i en mindre gruppe At barnet kan indgå i voksenstyrede i aktiviteter.

4 – 6 år:

At barnet kan reagere på andre børns sindsstemninger. At børnene ved fælles hjælp kan nedtrappe konflikter, uden, eller med lidt indflydelse fra en voksen

At barnet kan tilsætte sætte egne behov og vente på tur



Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at udvikle deres barns sociale kompetencer - - 85,7% 88,2%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

FÆLLESSKABERAarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er

en del af et fællesskab, skal være over 85 %

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der ’i høj grad’ eller ’meget høj grad’ oplever.…:

Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet

91,1% 85,9% 81,2% 81,9%

Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning.

Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %


Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene - - 79,7% 78,6%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

FORÆLDRESAMARBEJDEForældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling.

Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål:

”Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling.”

Med følgende delmål:

”Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde”

DEN OVERORDNEDE TILFREDSHEDAarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et

velfungerende samarbejde, skal være over 80 %.

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med.…:

Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt 88,9% 88,7% 78,9% 85,7%… dagtilbuddet samlet set 93,3% 98,6% 87,5% 89,3%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der ’i høj grad’ eller ’meget høj grad’…:

Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud - - 73,6% 78,1%

DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet.

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med…:

Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… kontakten til dagtilbuddets personale 88,9% 91,5% 81,9% 85,7%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNINGSamarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig grad den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet.

For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet.

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der ’i høj grad’ eller ’meget høj grad’…:

Dagtilbuddet2011

Dagtilbuddet2013

Dagtilbuddet

2015

Kommunen2015

… deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet - - 84,5% 74,0%… støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet - - 88,7% 90,5%… ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre - - 62,5% 61,5%Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse

BAGGRUNDSOPLYSNINGERYdelser, organisering og ressourcer

YDELSER

PÆDAGOGISK PRAKSIS

ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år.

(måned og år)Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført XXXX 2015

Ja NejVores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan xDen seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse xEvt. uddybende kommentar:

I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer:

Slet ikke I mindre grad

I nogen grad

I høj grad I meget høj grad

Alsidig personlig udvikling XSociale kompetencer XSproglig udvikling XKrop og bevægelse XNatur og naturfænomener XKulturelle udtryksformer og værdier x

Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: At de enkelte læreplanstemaer har været i fokus i en måned, hvilket er blevet introduceret med oplæg på personalemødet

Der har været temauger med udgangspunkt i danske højtider

Årlig cirkusforestilling

ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER

Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer.

I vores dagtilbud tager vi i særlig grad afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde:


I nogen grad


Status- og udviklingssamtaler xButterfly xMarte Meo xTRAS xALLE MED xDialogisk læsning xTematiseret sprogarbejde xKuno Beller xAndet: SMITTE

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber.

I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som ”alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer”, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have.

Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig grad haft succes med følgende aktiviteter og metoder:Vi arbejder generelt med små grupper og har en meget let genkendelig struktur. For de børn der har brug for det bruger vi piktogrammer.Når børnene er forvirrede, bruger vi at guide børnene med hv- ord: Hvor skal du hen, hvad skal du lave …Vi har fokus på at skabe, ro, rum og plads til disse børnVi er særlig opmærksomme på hvilke aktiviteter, der er svære for børnene at trives og lærer i og sørger for at tilpasse aktiviteterne til disse børns særlige behov.

TIDLIG OPSPORING OG INDSATSEn vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus muligheder for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden 2014-2016. Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst.

Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende:Vi holder forældresamtaler lige så snart der er en lille bekymring og samtaler om opfølgning på dette.Vi inddrager konsultativ forum og/eller nødvendige ressourcepersonerPersonalet får tidligt støtte og vejledning

På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt:

Vi får opløst de små bekymringer før de bliver til problemer.Barnet bliver i bedre grad i stand til at være en medspiller i de forpligtende fællesskaberForældre og børn oplever sig set, hørt og forstået.

ORGANISERING

BØRNEMILJØETBørnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. Dagtilbuddets arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages.

FYSISK BØRNEMILJØ (UDE OG INDE)

I vores dagtilbud er…: Slet ikke I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

… der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege.

x

… stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden x… der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to.

x

… der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling

x

… der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne- og skriveredskaber o.l.)

x

… alle legeområder er tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse xAndet: Vi har et meget stort udeområde som tilgodeser børnene grovmotoriske behov

PSYKISK BØRNEMILJØ

I vores dagtilbud …: Slet ikke I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

… er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge

x

… har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet.

x

… er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed

x

… oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne xAndet:

ÆSTETISK BØRNEMILJØ

I vores dagtilbud…: Slet ikke I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

… er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at x

få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)… sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.

x

... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet.

x

… er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling.

x

Andet:

BØRNEPERSPEKTIVET/INDDRAGELSE AF BØRNI vores dagtilbud…: Slet ikke I mindre

gradI nogen

gradI høj grad

I meget høj grad

… er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser. x… oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)

x

… handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)

x

… inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)

x

… bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse x… gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet.

x

Andet:

RESPEKT FOR GRÆNSERAt have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts 2011.

I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke…:


I nogen grad


…ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)

x

…ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser

xx

…via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)

x

…med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke.

x

Andet:

EVALUERING OG OPFØLGNINGFor at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål.

Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder:


I nogen grad


Registreringsark og observationsskemaer (fx TRAS, SUS, ALLE MED o.l.)

SMITTEx

Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) xBørneinterviews o.l. xBilleddokumentation, video m.v. xDaglige registreringer og observationer (ikke planlagte) xEksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.)

x

Andet:

OVERGANGE I vores dagtilbud har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra…:


I nogen grad


…hjem til dagtilbud x Aldersgruppe til næste aldersgruppe(NYT) x…dagtilbud til skole. x

Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra…


I nogen grad


…hjem til dagtilbud xAldersgruppe til næste aldersgruppe(NYT) x…dagtilbud til skole xEvt. supplerende kommentarer:

Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra…:… hjem til dagtilbud

Børnene bliver hurtigt trygge og forælderfeedback

Aldersgruppe til næste aldersgruppe(NYT) NYT

… dagtilbud til skoleForælder- og skolefeedback

SAMARBEJDE MED FORÆLDRENEForældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling.

I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde:

Arbejdslørdagen

Ved at spørge om hjælp

Ved at få tilbudt hjælp

Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via:


I nogen grad


Vores hjemmeside xNyhedsbreve xBørneIntra xOpslagstavle/informationsskærme xBestyrelsen xForældrerådene xForældremøder xDen daglige dialog xHjemmebesøg xAndet:

KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDEREBørn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene?

I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder…:


I nogen grad


Tidlig opsporing og indsats xBørns læreprocesser xInklusion xNatur og naturfænomener xBørns relationsdannelse og sociale kompetencer xBørns sprogtilegnelse og sproglige udvikling xKrop og bevægelse/børns motoriske udvikling xKultur og musik xEvaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis x

Andet:

RESSOURCERAFDELINGER OG BØRNETALBørn i dagtilbuddetAntal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år 38Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år - skolestart 55Antal børn med handicap i dagtilbuddet 0Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.-skolestart) i dagtilbuddet 4

MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCERAndel pædagogerAndel uddannede pædagoger 64 %

Antal medarbejdere fordelt på faggrupperPædagoger 14Pædagogmedhjælpere 9Teknisk og administrativt personale 2Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 2DagplejereAndet

SÆRLIGT TILDELTE RESSOURCERNedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til § 11 i dagtilbudsloven, som omhandler sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog

Ressourcer tildelt til…:Børn med særlige behov -Børn med vidtgående handicap -Udsatte børn -Varetagelse af sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog 12.800 kr.

DAGTILBUDSBESTYRELSENS UDTALELSEKareten har siden seneste kvalitetsrapport gennemgået en stor udvikling med udvidelse af kapacitet og omstrukturering i aldersopdelte teams. Endvidere har dagtilbuddet tilsluttet sig en ny interesseorganisation, grundet Frie Børnehavers konkurs. Endelig har dagtilbuddet ansat en ny leder.

Dagtilbuddet har således haft mange og skiftende udfordringer, særligt det seneste år. Det er bestyrelsens vurdering at kvalitetsrapporten tydeligt afspejler dette. Bestyrelsen har noteret sig at dagtilbuddet fortsat leverer ydelser af høj kvalitet og er meget populær og søgt af familier, der ønsker det bedste dagtilbud. Bestyrelsen har endvidere noteret sig, at personalet fortsat udvikler nye kompetencer til gavn for børnenes trivsel. Dette afspejles især i dagtilbuddets arbejde med udvikling af børnenes personlige og selvstændige kompetencer, samt i udviklingen af motoriske udfoldelsesmuligheder.

Bestyrelsen vurderer at ledelsen loyalt arbejder efter dagtilbuddets værdier, mål og vision om et godt børneliv.

Bestyrelsen oplever et højt kommunikationsniveau fra ledelsen, hvor samarbejdet er sagligt og tillidsfuldt.

Bestyrelsen vil fremadrettet have særlig fokus på kommunikation, særligt mellem bestyrelsen, forældre og personale. Det er bestyrelsens vurdering at det vil fremme oplevelsen af kvalitet i dagtilbuddet.

Documents

famly-de.s3.eu-central-1.amazonaws.com › file... · Web viewBørn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet