Trange tider i Danmarks køleskab

Kartofler og sommerturisme er Samsøs kendetegn. Men øen kæmper for at tiltrække tilflyttere, og det er et billede der gentager sig hos mange af de danske øer.

Af Andreas Müller Digens

___

Et par lastbiler kører ned af bakken til færgelejet, som er den lille by Kolby Kås’ livsnerve.En flok lastbiler holder allerede i den lille kø. De har lasten fuld af madvarer, som venter på at blive trans-porteret hjem fra Danmarks køleskab, som Samsø ka-ldes. En mindre gruppe truckere har søgt tilflugt fra blæsten og regnen, i den lille grillbar på havnen, der er byens eneste butik. De spiser en bakke pommes frites, mens et par lokale parkerer deres knallerter udenfor. En rød og en grøn Puch Maxi ryger på støt-tebenet. Ejeren af grillbaren har overværet parkerin-gen, og knapper per automatik et par pilsnere op, det sædvanlige til stamkunderne.Det plejer ikke at regne, forsikrer ejeren. Samsø har flere solskinsdage, og færre regnvejrsdage end på fastlandet. Men denne dag må være undtagelsen. Det er koldt og det regner. I færgelejet er færgen Kyholm ved at lægge til. Først skal færgen tømmes, og så fyldes igen, til denne kolde martsdags sidste over-fart. Kyholms kaptajn, Bo Agerskov, står vanen tro helt nede ved bilerne og tager imod passagerne. Det er egentligt ikke hans job, men han er her alligevel. Han er ikke indfødt Samsing, men har boet her de sidste ti år. Mens lastbil efter lastbil kører ombord på færgen, smutter Bo Agerskov op i sit kontor, styre-huset. Færgen er stort set tom. På dagens sidste af-gang er det normalt, at der kun kommer lastbiler. Nu lukkes portene, og Kyholm begynder en stille brum-men. I styrehuset sidder Bo Agerskov alene, der er helt mørkt, med undtagelse af radarens dæmpede lys. Hvis man skal parallelparkere en bil i mørke, så slukker man også lyset inde i bilen, som han forklarer det. Til lyden af havets stille brusen, sejler Kyholm ud af Kolby Kås.

Kartofler og turismeDen lille ø Samsø ligger midt i Kattegat. Øen har 4003 indbyggere, et tal der falder år for år. Samsø er histo-risk kendt for de tidlige Samsø-kartofler, der sælger for store summer i det tidlige forår. På Samsø fandt man tidligt ud af, at der ville være en lav profitmargen ved, at producere konventionelle grønsager på øen. Derfor kastede de sig over nicheafgrøder som for ek-sempel græskar. I dag stammer næsten alle græskar, der sælges i de danske butikker fra Samsø. Derudover er der startet en stor grøn bevægelse på øen, der startede da kommunen opsatte nogle vindmøller på øen. Siden er mange af øens borgere gået ind i små vindmøllelaug, der er oprettet med inspiration fra

de gamle anpartsselskaber. Sådan foregik alt på øen tidligere, og det sidder stadig fast. Derfor har øen også flest foreninger per indbygger i Danmark. Samsø er på 10 år blevet selvforsynende med en-ergi, og der er da også penge at tjene på møllerne. De private møller producerer energi, som de sælger til elselskabet. I de første par år efter møllens op-førelse er ejerne sikret en favorabel pris. Herefter genforhandles aftalen hvert halve år. Samsø har også oprettet et energiakademi, der skal hjælpe beboerne med at tænke i vedvarende energi. Lige nu er det ikke noget der tjener penge til øen, men på længere sigt er håbet at det kan tiltrække flere købekraftige erhvervsturister. Det store erhverv er, udover land-bruget, turismen. Hvert år valfarter tusinder af dan-ske og tyske turister til øen. 300.000 overnatninger bliver til hvert år. Men på trods af de mange turister, lider øen under det faktum, at flere flytter væk fra øen end til den. Det er vanskeligt at holde på folk, når der ikke er noget arbejde til dem. Ifølge Samsø kom-mune, er der i øjeblikket fire ledige jobs på øen. Sam-tidigt fortæller Danmarks Statistik at der er 66 ledi-ge. Øen bliver ofte sammenlignet med Læsø og Ærø, hvor situationen er den samme. Også her er der langt flere ledige end jobs. Et af problemerne for øerne, er deres beliggenhed. Hver gang der produceres en vare på øen, skal der lægges en ekstraomkostning til, på grund af færgetransporten væk fra øen. Det gør det svært for fabrikkerne at overleve, og afskrækker folk fra at starte nye. På Samsø var øens slagteri for nyligt nød til at dreje nøglen om, med 80 arbejdsløse til følge. Derudover tabte Samsølinien, der altid har stået for transporten til og fra øen, licitationen til et bornholmsk rederi, der siden flyttede arbejdsplad-serne til solskinsøen i Østersøen. Disse job er svære at få tilbage tilbage, og hver gang der ryger jobs, flytter nogle af de arbejdsløse fra øen. Det resulterer i, at der er færre penge i omløb, og der dannes derved en negativ spiral. Ifølge Lektor i land-distrikter ved Københavns universitet Hanne Wittorff Tanvig, vil det ikke nødvendigvis ske med det samme, med over tid, er det konsekvensen. På øen er der stadig en konservesfabrik, der produc-erer alle Danmarks rødbeder i glas. Samsingerne selv er dog i tvivl om, hvor længe den holder. ”Kun gud ved hvordan konservesfabrikken kan holde sig oven vande, hvis den lukker ryger der endnu flere job den forkerte vej,” siger Bo Agerskov.

___

Det fuldstændige mørke uden for styrehuset, brydes kun når en bølge ind i mellem brækker, og efterlader hvidt skum på havets blanke overflade. Bo Agerskov trykker på en knap, på den automatiske kaffemaskine, og frisk kaffe fylder straks hans kop.Der er meget få pendlere på Samsø forklarer Bo Ag-erskov. Måske fem. Der er heller ikke meget at lave ombord på færgen under sejladsen, indrømmer han. Et par af hans kollegaer bor på fastlandet. Det kan lade sig gøre, fordi de på båden arbejder et døgn, for derefter at have fri i nogle dage.Bo Agerskov kunne ikke holde det ud. Han arbejdede tidligere på Storebæltslinien, indtil en bro ødelagde det for ham, som han selv udtrykker det. Herefter fik han job hos Samsølinien.Her sejlede han ruten mellem Kalundborg og Kolby Kås. Lidt efter lidt forelskede han sig i øen. Samti-digt

gik det op for ham, at han ikke kunne klare jobbet fra familiens hus på midtsjælland. Han vendte situationen med familien, og de var med på at flytte til øen. Et smil lyser op i hans ansigt, han er stadig forelsket i øen. Han er dog bekymret. I løbet af de seneste fem år, er 500 mennesker flyttet væk. Det lyder måske ikke af al verden, men det er mere end ti procent af befolkningen. ”Jeg synes ikke, der bliver gjort nok for at tiltrække tilflyttere. Situationen er ved at bliver kritisk,” siger han. En matros kommer op af trappen, og afbryder ham. Han stiller et fad med wienerbrød på bordet. Det er altid gratis på aftenens sidste færge. Som en gestus til de trætte truckere, der stadig har arbejdet foran dem. ”Mange af de mennesker, som er flyttet fra øen, har jeg haft med på Kyholm. Man ser dem køre om bord på færgen, og aldrig vende tilbage. Det er ret trist,” fortæller han og fortsætter ”men sådan er det vel bare.”

Gennemsnitsalderen stigerMens de unge flytter fra Samsø for at få en uddan-nelse på fastlandet, er mange af tilflytterne pen-sionister. Ifølge en undersøgelse som Nybolig har foretaget, er over 29 procent af Samsøs befolkning over pensionsalderen på 62 år. Det rækker til en fjer-deplads på top ti listen over de danske kommuner med flest pensionister, kun overgået af Ærø, Læsø og Langeland. Så mens befolkningstallet rasler ned, stiger gennemsnitsalderen. På Samsø er der nemlig god mulighed for at bo hele året i sit sommerhus, og det er noget det tiltrækker pensionister. Ifølge Lek-tor i landdistrikter ved Københavns universitet Hanne Wittorff Tanvig repræsenterer det et problem. Det øerne har brug for, er nemlig ressource stærke unge mennesker, der har et ønske om, at gøre lokalsamfun-det bedre. Mens mange af de danske øer slås med de samme problemer, er der nogen der undgår de kendte faldgruber. Mange af de mindre øer har de sidste par år vist store fremskridt. Ifølge Hanne Wittorff Tanvig hænger det sammen med øens størrelse. ”Der er ikke flere ildsjæle eller iværksættere på for eksempel Strynø end på Samsø. Men i sådan et lille samfund, er det nemmere at rykke på statistikken. En enkelt høj indkomst, eller en ny arbejdsplads betyder meget mere for økonomien på en ø som Strynø med et par hundrede indbyggere, end på en ø med flere tusinder,” siger hun. Ifølge Hanne Wittorff Tanvig er der dog stadig håb for øerne. Det er dog vigtigt at de kommer i gang med nye initiativer. Som eksempel bruger hun Læsøs nye kursted. Læsøkuren, det skal tiltrække turister med en høj købekraft, og dermed smide nogle penge i lokalsamfundet. En ny færge fra Jylland til Samsø, der nedbringer overfartstiden, kan måske tiltrække flere pendlere til Samsø. ”Der er ingen klare løsninger, men det er heller ikke stensikkert, at øerne bliver ved at miste indbyggere. Disse ting ændrer sig over tiden, og nogle gange er det godt for små samfund med lidt modgang. Så kan der blive startet nogle initiativer op, som er mere tidssvarende og økonomisk givende,” siger hun.

___

Tilbage i styrehuset på færgen Kyholm drikker Bo Agerskov den sidste tår af sin kaffe. Et par gange i minuttet kigger han på radarens farverige skærm for, at se om der er sket noget nyt. Nu og da bliver stilheden brudt af styrehusets radio. Andre skibe har problemer med navigeringen på grund af det dårlige vejr. Det er ikke noget alvorligt forsikrer han. Bo Ag-erskov har gennem de sidste 10 år, knyttet stærke bånd til Samsø og dens befolkning. Han har fået ny arbejdsgiver, men har stadig et job. ”Hvis jeg mistede mit job, ville jeg blive nødt til at flytte. Der er jo ikke noget at få på Samsø, og man skal jo tjene penge,” siger han. I horisonten kommer lyset fra Hovs havn til syne. Et par matroser kommer op i styrehuset, som pludselig summer af liv. Bo Ag-erskov er uimponeret. Han har prøvet det hundredvis af gange før. Han skifter til manuel styring og bakker elegant færgen ind i færgelejet. Lastbilerne forlader hurtigt færgen. I deres verden er tid penge, og der mange græskar, rødbeder og kartofler i deres last, som skal fordeles ud til hele landet. Fra Danmarks køleskab til fastlandet. Bo Agerskov tager det mere roligt. Han skal, sammen med resten af besætnin-gen, ikke andet end et par hundrede meter ned af havnen. Der skal de sove i nat, ligesom de plejer. I morgen tidlig, klokken seks, skal Kyholm tilbage til Samsø. På havnen er billetkontoret lukket. Lysene på færgen slukkes. En enkelt passager stiger ind i den ventende bus, der ellers er gabende tom. Kort efter lukkes dørene. Bussen baglygter kaster et kort øjeblik et rødt skær ud over den tomme havn, før den drejer om hjørnet og efterlader mørket og stilheden. I mor-gen er der igen folk, der vil med færgen. Forhåbentlig, for Samsøs skyld, er der mange.