Ferieloven med kommentarer - Fagbevægelsens ......Betænkning 1990 Ferieudvalgets betænkning nr. 1207/1990 Betænkning 1999 Ferieudvalgets betænkning om ferie-lov nr. 1375/1999

Ferieloven medkommentarerLO, april 2005

Ferieloven med kommentarer

LO, april 2005

Ferieloven med kommentarer

ISBN-nr: 87-7735-702-7

Varenr: 2219

Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark

Forfatter: Jørgen Rønnow Bruun

Oplag: 4.000 stk.

Forsideillustration: Knud Andersen / Skønvirke

Tryk: Nørhaven

Layout: LO’s grafiske værksted

LO, april 2005

IndholdFORORD 7

FORKORTELSER OG LITTERATUR 8

FERIELOVEN 9

INDLEDNING 25

I LOVÆNDRINGEN 2000 251. Fravigelse ved kollektiv overenskomst 25

2. Overførsel af ferie, ferie i timer og mulighed for løn under ferie 26

3. Udbetaling uden ferien holdes 27

4. 5-dages-uge 27

5. Sygdom og ferie 28

6. Børnefamilier og ferie 28

7. Administration af ferieloven 28

8. Indskrivning af praksis 28

II LOVÆNDRINGEN 2003 29

KAPITEL 1 31Lovens område 31

KAPITEL 2 43Optjening af ferie 43

KAPITEL 3 51Afholdelse af ferie 51

KAPITEL 4 76Løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse 76

KAPITEL 5 93Indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse 93

Inhold I Side 3

KAPITEL 5A 102Udbetaling af feriegodtgørelse, løn eller ferietillæg ved ferieårets udløb 102

KAPITEL 6 108Forældelse og modregning 108

KAPITEL 7 119Indhentning af oplysninger, dokumentation og digital kommunikation 119

KAPITEL 8 121Kompetence og klageadgang 121

KAPITEL 9 125Arbejdsmarkedets Feriefond 125

KAPITEL 10 127Straffebestemmelser 127

KAPITEL 11 128Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 128

BILAG 1 131Bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie med ændringer 131

BILAG 2 143Vejledning nr. 127 af 14. december 2004 om ferie 143

BILAG 3 161Hvordan beregnes feriepenge for en månedsvis ansat,der fratræder? (Arbejdsdirektoratet) 161

Side 4 I Ferieloven med kommentarer

Inhold I Side 5

BILAG 4 165Bekendtgørelse nr. 848 af 5. september 2000 165

BILAG 5A 167Hovedorganisationernes standardaftale A 167

BILAG 5B 169Hovedorganisationernes standardaftale B (Mærkesystemet) 169

BILAG 6 171Protokollat om ferie (DI-CO-I) 171

BILAG 6A 177Aftale om ferieoverførsel (DI-CO-I) 177

BILAG 6B 179Overførsel af ferie (DI-CO-I) 179

BILAG 7 180Vejledning om barsel og ferie (Arbejdsdirektoratets)

BILAG 8 190Information om fleksjob og ferie (Arbejdsdirektoratets)

BILAG 9 193Information om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet (Arbejdsdirektoratets)

BILAG 10 200Information om underskrift af feriebeviser (Arbejdsdirektoratets)

STIKORDSREGISTER 206


ForordDen første ferielov stammer fra1938. I bemærkningerne til lovfor-slaget hed det bl.a.:

"Betydningen af, at der med visseMellemrum kan holdes Ferie fra Ar-bejdet, er almen anerkendt. Ikkemindst i vore Dage, hvor Arbejds-tempoet er sat op, og hvor de For-hold, hvorunder Arbejdet foregaar,ofte er meget enerverende, føles detsom en Nødvendighed nu og da i no-gen Tid helt at kunne frigøre sig forden vanlige Beskæftigelse. Dobbeltstyrkende for Nerverne og dermedfor Arbejdskraften vil det som Regelvære, naar man kan forene en saa-dan Frigørelse fra Arbejdet - Ferie -med Ophold i den fri Natur, og det-te vil da atter sige, at Ferien som Re-gel vil være af størst Værdi, naar denkan holdes i Sommermånederne."

Og lidt senere i bemærkningernehed det:

"Med hensyn til Vilkaarene for Fe-rie vil det for den, der er ansat i enandens Tjeneste, i særlig Grad væreaf Betydning, om han under Ferienkan bevare sin sædvanlige Løn, idethan ellers i de fleste Tilfælde ikkevil have Raad til at holde Ferie. Denalmindelige Anerkendelse af Feriensom rekreerende og styrkende for Ar-bejdskraften - og derfor som væren-

de af Betydning ikke alene for denansatte selv, men ogsaa for Arbejds-giveren - har imidlertid efterhaan-den ført til, at Ret til Ferie med Løner anerkendt i vidt omfang."

Folketinget vedtog i maj 2000 en nyferielov. Loven trådte i kraft den 1.januar 2001.

Formålet med denne kommentar,der i vidt omfang bygger på lovensforarbejder, er at give en enkel frem-stilling af indholdet af den nye lov.

Efter en indledning, der beskri-ver nydannelserne i loven, gennem-gås denne § for §.

LO har planer om at udarbejdekommentarer til vigtigere ansæt-telsesretlige love.

Hans Jensen

Forord til 2. udgave.

Ferieloven er ændret fra 1. januar2004. I denne udgave er lovændrin-gerne indarbejdet.

Forord I Side 7

Betænkning 1990Ferieudvalgets betænkning nr.1207/1990

Betænkning 1999Ferieudvalgets betænkning om ferie-lov nr. 1375/1999

Birgit BangFerieloven med kommentarer, (3.udg., 1987)

Beck NielsenFerieloven (1995)

DA-kommentarKommenteret ferielov (2004) vedFlemming Dreesen

Almindelig delOle Hasselbalch, Arbejdsrettens Al-mindelig Del (2. udg., 2000)

HasselbalchFerieloven (2000)

HeilbrunnKommenteret Ferielov (1990)

LollikeLisbeth Lollike, Ferieloven medkommentarer (6. udg., 1984)

Olsen og Ryder Kirsten Weber Olsen og Karen Ryder, Ferie-loven med kommentarer (2001)

Svenning AndersenFunktionærret (3. udg., 2004)


Forkortelser og litteratur

Ferieloven

Herved bekendtgøres lov nr. 396 af31. maj 2000 om ferie med de ænd-ringer, der følger af lov nr. 133 af 20.marts 2002, lov nr. 1039 af 17. de-cember 2002, lov nr. 1200 af 27. de-cember 2003 og lov nr. 1202 af 27.december 2003.

Kapitel 1Lovens område

§ 1. En lønmodtager har ret til ferieog feriegodtgørelse eller løn underferie og ferietillæg efter denne lovsbestemmelser.

Stk. 2. Ved lønmodtager forstås idenne lov en person, der modtagervederlag for personligt arbejde i tje-nesteforhold.

§ 2. Loven gælder ikke for1) lønmodtagere i statens eller

folkekirkens tjeneste, der er ansatsom tjenestemænd,

2) lønmodtagere, hvis pension ersikret gennem medlemskab af enpensionsordning, for hvis forpligtelsestaten indestår, og som har ret til fe-rie med løn efter samme regler somde i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og

3) lønmodtagere, der har aftalt an-dre ferieregler efter lov om visse ar-bejdsforhold i landbruget mv.Stk. 2. Lønmodtagere efter stk. 1,nr. 1 og 2, som fratræder, uden at

pensionsudbetaling påbegyndes iforbindelse hermed, har ret til ferie-godtgørelse efter § 23, stk. 6. Ferie-godtgørelsen indbetales og udbeta-les efter reglerne i kapitel 5.

§ 3. For søfarende udøver erhvervs-ministeren de beføjelser, som veddenne lov er henlagt til arbejdsmi-nisteren eller direktøren for Ar-bejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan ef-ter høring af de relevante lønmodtagerog arbejdsgiverorganisationer fast-sætte andre ferieregler for søfarende.

Stk. 3. Forsvarsministeren kanfastsætte ferieregler for værnepligti-ge i forsvaret samt efter høring af derelevante lønmodtagerorganisationerendvidere fastsætte andre feriereg-ler for kvinder ansat i forsvaret påværnepligtslignende vilkår, konsta-belelever og personel af reserven.

Stk. 4. Forsvarsministeren kanindgå aftaler med de relevante løn-modtagerorganisationer om andreregler for afholdelse af ferie for mi-litære personelgrupper, der ikke eromfattet af stk. 3.

Stk. 5. Indenrigsministeren kanfastsætte ferieregler for værnepligti-ge i det statslige redningsberedskabsamt efter høring af de relevante løn-modtagerorganisationer endviderefastsætte andre ferieregler for kvin-

Ferieloven I Side 9

der ansat på værnepligtslignende vil-kår i det statslige redningsberedskab.

§ 4. En lønmodtager kan ikke giveafkald på sin ret til ferie, løn under fe-rie, ferietillæg og feriegodtgørelse ef-ter loven, og loven kan i øvrigt ikkefraviges til ugunst for lønmodtage-ren, medmindre andet fremgår af deøvrige bestemmelser i loven. Aftalerom overdragelse af feriekort og feri-ekontobeviser er ugyldige, ligesom fe-riekort og feriekontobeviser ikke kangøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 2. Loven er ikke til hinder forvideregående rettigheder for en løn-modtager i henhold til andre love ogbestemmelser, kollektiv overens-komst, individuel aftale, sædvane mv.

Stk. 3. I det omfang lovens be-stemmelser indgår i en kollektivoverenskomst, indebærer dette, atfortolkning og brud på disse be-stemmelser skal afgøres i det fag-retlige system, jf. også § 44, Stk. 1.

§ 5. Hvor der efter denne lovs be-stemmelser kan ske fravigelse vedkollektiv overenskomst, skal der somaftalepart på lønmodtagersidemindst være tale om en lokal fag-forening, som er medlem af en lands-dækkende lønmodtagerorganisation.

Fravigelsesmulighed

§ 6. Det kan ved kollektiv overens-komst aftales at fravige § 2, stk. 2.

Kapitel 2Optjening af ferie

§ 7. En lønmodtager optjener ret til2,08 dages betalt ferie for hver må-neds ansættelse i et kalenderår (op-tjeningsår). For ansættelsesperio-der af under 1 måneds varighed op-tjenes ferien i forhold til ansættel-sens længde.

Stk. 2. I følgende perioder optje-nes der ikke ret til betalt ferie underansættelsen:

1) Sygdomsperioder, hvor ar-bejdsgiveren ikke skal betale fuldeller delvis løn, eller for hvilke derikke optjenes ret til sygeferiegodt-gørelse, jf. § 25.

2) Barselperioder, andre orlovs-perioder eller tjenestefrihedsperio-der, hvor arbejdsgiveren ikke skalbetale fuld eller delvis løn.

Stk. 3. Der optjenes ikke ret til be-talt ferie i perioder, hvor lønmodta-geren deltager i strejke eller lockout.

Stk. 4. Der optjenes ikke ret tilbetalt ferie i perioder, hvor lønmod-tageren i henhold til en kollektivoverenskomst eller faglig kutyme erhjemsendt f.eks. på grund af vejr-mæssige forhold eller materiale-mangel, medmindre arbejdsgiverenbetaler fuld eller delvis løn.

§ 8. En lønmodtager har ret til 25dages ferie om året, uanset om der eroptjent ret til betalt ferie efter § 7.

Stk. 2. For en lønmodtager, der er


omfattet af § 23, og som ikke haroptjent ret til betalt ferie hos ar-bejdsgiveren efter § 7, fradrages 4,8pct. af månedslønnen pr. dag, løn-modtageren holder ferie.

§ 9. Elever med uddannelsesaftale ef-ter lov om erhvervsuddannelser harret til betalt ferie i 25 dage i det førsteog andet hele ferieår, efter at ansæt-telsesforholdet er begyndt.Arbejdsgi-veren betaler løn under ferien, i detomfang eleven ikke har optjent ret tilløn under ferie eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Er ansættelsesforholdet be-gyndt inden 1. juli i et ferieår, hareleven en tilsvarende ret til betaltferie i 25 dage i dette ferieår.

Stk. 3. Er ansættelsesforholdet be-gyndt 1. juli eller senere i et ferieår,har eleven, i forbindelse med at virk-somheden holder lukket under ferie itiden mellem 1.oktober og 30.april, rettil 5 dages betalt ferie i dette ferieår.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser

§ 10. Det kan ved en kollektiv over-enskomst, der fraviger reglen om ind-betaling af feriegodtgørelse til Feri-eKonto, jf. § 28, aftales, at § 7, stk. 1,kan fraviges, således at ferie optje-nes i timer. En lønmodtager, der harværet ansat et helt optjeningsår, hardog optjent mindst 20 dages ferie.

Stk. 2. Hvis ferie er optjent i ti-mer, skal der ved lønmodtagerens

fratræden ske en omregning fra ti-mer til dage.

Stk. 3. § 8, stk. 2, kan fraviges vedkollektiv overenskomst.

§ 11. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen kan fastsætte reg-ler om optjening af ferie ved ansæt-telse under 1 måned og om optjeningaf ferie og fradrag i månedslønnenfor lønmodtagere, som arbejder mereend 5 dage om ugen. Direktøren forArbejdsløshedsforsikringen kan li-geledes fastsætte regler om optje-ning af ferie for lønmodtagere, somikke har en kontrollabel arbejdstidog om ferie efter § 9 for elever, somarbejder mere end 5 dage om ugen.

Kapitel 3Afholdelse af ferie

§ 12. Ferie skal holdes i det år, dergår fra 1. maj til 30. april (ferieåret),og som følger efter optjeningsåret.

Stk. 2. Ferie holdes med 5 dage omugen, således at arbejdsfrie dage ogvagtdage i turnus indgår i ferien medet forholdsmæssigt antal. Ferien hol-des i øvrigt på samme måde, som ar-bejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Stk. 3. Ferie kan ikke holdes pådet ugentlige fridøgn, på søgnehel-ligdage, overenskomstmæssigt ellersædvanemæssigt fastsatte fridageeller erstatningsdage herfor, ellerhvis lønmodtageren er afskåret fraat holde ferie, jf. § 38.

Ferieloven I Side 11

§ 13. Ferie begynder ved arbejdstidsbegyndelse den første feriedag ogslutter ved arbejdstids ophør densidste feriedag.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager er syg,når ferien begynder, har lønmodta-geren ikke pligt til at begynde ferien.

Stk. 3. Hvis en lønmodtager del-tager i en strejke eller lockout, nårferien begynder, kan lønmodtagerenikke begynde ferien.

§ 14. Af ferien skal mindst 15 dagegives i sammenhæng (hovedferien).Hovedferien skal holdes i perioden1. maj til 30. september (ferieperio-den). Hvis lønmodtageren har op-tjent mindre end 15 dages ferie, erhele den optjente ferie hovedferie.

Stk. 2. En lønmodtager, der er be-skæftiget med udendørs planteavl,skal have mindst 10 dage i sammen-hæng i ferieperioden. Herudoverskal mindst 5 dage gives i tiden fraden 1. maj til den 31. oktober.

Stk. 3. Øvrige feriedage skal ogsågives i sammenhæng af mindst 5 da-ges varighed, men kan lægges udenfor ferieperioden. Hvis de øvrige fe-riedage udgør mindre end 5 dage,skal disse dage gives i sammen-hæng. Hvor driftsmæssige hensyngør det ønskeligt, kan de øvrige fe-riedage dog gives som enkeltdage.§ 15. Arbejdsgiveren fastsætter efterforhandling med lønmodtageren,hvornår ferien skal holdes. Arbejds-giveren skal under hensyntagen til

virksomhedens drift så vidt muligtimødekomme lønmodtagerens ønskeom, hvornår ferien skal holdes, her-under lønmodtagerens ønske om, athovedferien holdes i lønmodtagerensbarns skolesommerferie.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal så tid-ligt som muligt meddele lønmodta-geren, hvornår ferien skal holdes.Arbejdsgiveren skal give medde-lelsen senest 3 måneder før hoved-ferien begynder, og senest 1 månedfør ferien begynder for øvrige ferie-dage, medmindre særlige omstæn-digheder hindrer dette.

Stk. 3. Hvis væsentlige, upåreg-nelige driftsmæssige hensyn gør detnødvendigt, kan arbejdsgiveren æn-dre tidligere fastsat ferie. Lønmod-tageren skal have erstattet et even-tuelt økonomisk tab som følge af ud-skydelsen. Allerede begyndt feriekan ikke afbrydes.

§ 16. En lønmodtager, der er opsagt,kan ikke holde hovedferie i opsigel-sesperioden, hvis opsigelsesvarsleter på 3 måneder eller derunder. Det-te gælder, uanset hvad der tidligeremåtte være fastsat om afholdelse afferien. Det gælder dog ikke, hvis op-sigelsesvarslet er forlænget med an-tallet af feriedage.

Stk. 2. Hvis lønmodtageren er frit-stillet, anses ferie for holdt,uanset omferien er fastsat, hvis de i § 15, stk. 2,nævnte perioder og ferien kan rum-mes inden for fritstillingsperioden.


§ 17. Hvis en virksomhed holder luk-ket under ferie, kan en lønmodtager,der ikke er berettiget til optjent fe-rie i alle de dage, virksomheden hol-der lukket, ikke i den anledning rej-se krav mod arbejdsgiveren.

Stk. 2. Hvis en virksomhed hol-der lukket på arbejdsdage mellemjul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf.§ 15, fastsætte, at lønmodtagerenholder ferie i disse dage, hvis løn-modtageren har optjent mere end15 feriedage. Fastsætter arbejdsgi-veren ikke ferien, skal arbejdsgive-ren betale lønmodtageren løn for depågældende dage. Lønnen beregnespå grundlag af lønmodtagerens sæd-vanlige løn i de sidste 4 uger før jul.

§ 18. Optjent ferie efter § 7 skal holdesforud for ikke optjent ferie efter § 8.Overført ferie efter § 19 og ferie efter§ 40 skal holdes forud for anden ferie.


§ 19. Det kan ved kollektiv over-enskomst aftales, at en lønmodta-ger og en arbejdsgiver kan aftale, atoptjent ferie ud over 20 dage kanoverføres til det følgende ferieår.

Stk. 2. Lønmodtageren og arbejds-giveren skal skriftligt indgå aftaleefter stk. 1 inden ferieårets udløb.

Stk. 3. Hvis der er optjent ferie-godtgørelse for den overførte ferie,

skal arbejdsgiveren inden ferieåretsudløb skriftligt meddele den, derskal udbetale feriegodtgørelsen, atferien overføres.

Stk. 4. Hvis en lønmodtager, derhar overført ferie, fratræder, indenferien er holdt, bortfalder retten til ef-ter fratrædelsen at holde mere end25 dages ferie i et ferieår. Feriegodt-gørelse for feriedage ud over 25 ud-betales efter reglerne i § 30, stk. 4.

Stk. 5. En lønmodtager, der ikkeer omfattet af en kollektiv overens-komst om løn- og arbejdsvilkår, kanaftale med arbejdsgiveren, at op-tjent ferie ud over 20 dage kan over-føres til det følgende ferieår.

Bestemmelsen i stk. 2-4 finder til-svarende anvendelse. Den overførteferie holdes efter reglerne i dette ka-pitel.

§ 20. Det kan ved en kollektiv over-enskomst, der fraviger reglen om-indbetaling af feriegodtgørelse til Fe-rieKonto, jf. § 28, aftales, at § 12, stk.2, kan fraviges, blandt andet såle-des at ferie holdes i timer. En løn-modtager, der har været ansat ethelt optjeningsår, har dog mindst rettil at holde 20 dages betalt ferie.

Stk. 2. § 13, stk. 3, § 15, stk. 3, og§ 17, stk. 2, 3. pkt., kan fraviges vedkollektiv overenskomst.§ 21. § 14 kan fraviges ved aftale.Mindst 10 feriedage skal dog givesi sammenhæng, for så vidt angår §14, stk. 1 og 2.


Stk. 2. § 15, stk. 2, og § 16, stk. 1,kan fraviges ved aftale.

§ 22. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom afholdelse af ferie for en løn-modtager, der ikke arbejder 5 dageom ugen, og om afholdelse af feriefor en lønmodtager, der ikke begyn-der ferien som følge af sygdom ellerarbejdskonflikt, jf. § 13, stk. 2 og 3.

Kapitel 4Løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse

§ 23. En lønmodtager, der er antagetmånedsvis eller for længere tid, ogsom har ret til fuld løn på søgne-helligdage og sygedage, får lønunder ferie.

Stk. 2. Lønnen under ferie er densædvanlige og fast påregnelige lønpå ferietidspunktet. Hertil læggesværdien af eventuelle personalego-der, som lønmodtageren ikke råderover under ferien. En provisions-lønnet har under ferien krav på enkompensation for den provision, dermistes som følge af ferieafholdelsen.Endvidere får lønmodtageren et fe-rietillæg på 1 pct. af lønnen i optje-ningsåret, jf. § 26, stk. 1.

Stk. 3. Hvis lønmodtagerens gen-nemsnitlige arbejdstid eller ar-bejdsomfang på ferietidspunktet af-viger med mere end 20 pct. i forholdtil optjeningsårets gennemsnitlige

arbejdstid eller arbejdsomfang, re-guleres lønnen under ferie for-holdsmæssigt.

Stk. 4. Ferietillæg udbetales senestsamtidig med, at den dertil svarendeferie begynder. Hvis ferietillæggetudbetales, før ferien begynder, kandet ikke kræves tilbagebetalt.

Stk. 5. En lønmodtager kan før op-tjeningsårets begyndelse kræve fe-riegodtgørelse med 12 pct. af lønneni optjeningsåret i stedet for lønunder ferie og ferietillæg, jf. § 26.

Stk. 6. En lønmodtager, der fra-træder, får feriegodtgørelse, jf. § 24,for det løbende optjeningsår og forden del af de tidligere optjeningsår,som lønmodtageren ikke har holdtferie for endnu. Feriegodtgørelsenforfalder til betaling senest den 1. imåneden efter fratrædelsestids-punktet, jf. § 28.

§ 24. En lønmodtager, der ikke eromfattet af § 23, får feriegodtgørelsemed 12,5 pct. af lønnen i optje-ningsåret. Feriegodtgørelsen forfal-der til betaling den 1. i måneden ef-ter kvartalets udløb, jf. § 28.

§ 25. Hvis en lønmodtager, der ikkehar ret til fuld løn under sygdom,har fravær af mere end 3 arbejds-dages varighed på grund af entensygdom eller tilskadekomst i virk-somheden, betaler arbejdsgiverenfra første fraværsdag sygeferiegodt-gørelse med 12,5 pct. af en løn, der


beregnes på grundlag af lønmodta-gerens sædvanlige løn i de sidste4uger før fraværet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager, derer omfattet af stk. 1, har ret til feri-egodtgørelse af andre ydelser undersygdom, udgør sygeferiegodtgørelsenforskellen mellem sygeferiegodtgø-relsen efter stk. 1 og feriegodtgø-relsen af andre ydelser.

Stk. 3. Ret til sygeferiegodtgørelseunder fravær på grund af sygdom erbetinget af, at lønmodtageren forudfor sygdommen har haft mindst 12måneders sammenhængende ansæt-telse hos arbejdsgiveren. Dog med-regnes tidligere ansættelse hos sam-me arbejdsgiver inden for de sidste24 måneder, hvis fratrædelse ikkeskyldtes lønmodtagerens egne forhold.

Stk. 4. Sygeferiegodtgørelsen skalhøjst betales for 4 måneder indenforet kalenderår. Sygeferiegodtgørelsepå grund af samme sygdom eller til-skadekomst betales dog højst for 4måneder i alt.

Stk. 5. Arbejdsgiveren kan kræ-ve, at en lønmodtager dokumente-rer, at fraværet skyldes sygdom el-ler tilskadekomst i virksomheden.

§ 26. Arbejdsgiveren beregner ferie-godtgørelse og ferietillæg af ethvertindkomstskattepligtigt lønbeløb ogpersonalegode, for hvilket der ikkeindrømmes fradrag i indtægten, ogsom er vederlag for arbejde underansættelsen. Værdien af personale-

goder beregnes på grundlag af de afLigningsrådet fastsatte takster foroptjeningsåret.

Stk. 2. Arbejdsgiveren beregnerdesuden feriegodtgørelse og ferie-tillæg af lønmodtagerens bidrag til

1) pensionsordninger mv., der eromfattet af afsnit I i lov om beskat-ningen af pensionsordninger mv.,

2) Arbejdsmarkedsfonden i medføraf lov om en arbejdsmarkedsfond og

3) den særlige pensionsopsparingi henhold til kapitel 5 c i lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal ikkeberegne feriegodtgørelse og ferietil-læg af feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg.

Fravigelsesmuligheder

§ 27. Det kan ved kollektiv over-enskomst aftales, at en lønmodta-ger får løn under ferie, selv om be-tingelserne i § 23, stk. 1, ikke er op-fyldt, og at en lønmodtager, der eromfattet af § 23, stk. 1, får ferie-godtgørelse efter § 24 i stedet for lønunder ferie.

Stk. 2. § 23, stk. 2, 3, 4 og 5, § 25og § 26 kan fraviges ved kollektiv-overenskomst.


Kapitel 5Indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse

§ 28. Feriegodtgørelse efter § 23, stk.5 og 6, § 24 og § 25 indbetales til Fe-rieKonto, bortset fra de i §§ 30 og31 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ved forsinket indbetalingaf feriegodtgørelse skal arbejdsgi-veren betale renter heraf med 1,5pct. pr påbegyndt måned fra for-faldsdagen at regne.

§ 29. Feriegodtgørelse udbetales se-nest samtidig med, at den dertil sva-rende ferie begynder.

§ 30. Feriegodtgørelse for tidligereog løbende optjeningsår udbetales tillønmodtageren af arbejdsgiveren, Fe-rieKonto eller den, der i medfør af §31 administrerer feriegodtgørelsen,

1) hvis lønmodtageren forlader ar-bejdsmarkedet af alders- eller hel-bredsmæssige årsager, eller

2) hvis lønmodtageren fratræderi forbindelse med flytning til ud-landet og framelder sig Det CentralePersonregister.

Stk. 2. Feriegodtgørelse kan ud-betales af arbejdsgiveren til løn-modtageren ved fratræden, hvis be-løbet er på 500 kr. eller derunder ef-ter fradrag af skat og arbejdsmar-kedsbidrag. Arbejdsgiveren kan ikkeudbetale feriegodtgørelse efter den-ne bestemmelse til samme lønmod-

tager mere end 2 gange inden forsamme optjeningsår.

Stk. 3. Feriegodtgørelse for et op-tjeningsår udbetales til lønmodta-geren ved ferieårets begyndelse afFerieKonto eller den, der i medføraf § 31administrerer feriegodtgø-relsen, uanset om ferie holdes, nårbeløbet er 1.000 kr. eller derunderefter fradrag af skat og arbejds-markedsbidrag.

Stk. 4. Hvis lønmodtageren fra-træder, inden overført ferie efter §19 eller ferie efter § 40 er holdt, ud-betales feriegodtgørelsen for ferie-dage ud over 25 i forbindelse medfratræden af arbejdsgiveren, Ferie-Konto eller den, der i medfør af § 31administrerer feriegodtgørelsen.

Stk. 5. Ved lønmodtagerens dødudbetales feriegodtgørelsen for tid-ligere og løbende optjeningsår tilboet af arbejdsgiveren, FerieKontoeller den, der i medfør af § 31 ad-ministrerer feriegodtgørelsen.


§ 31. Det kan ved kollektiv over-enskomst aftales at fravige § 28.Det er en betingelse, at der stillesgaranti for feriegodtgørelsen påmindst et års feriegodtgørelse pr.lønmodtager efter fradrag af skatog arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Et eksemplar af den kol-lektive overenskomst skal sendes til


direktøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen.

§ 32. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen varetager admi-nistrationen af FerieKonto med tek-nisk administrativ bistand fra Ar-bejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Udgifterne til administra-tionen af FerieKonto dækkes af ren-terne af de til FerieKonto indbetal-te beløb, jf. § 28, stk. 1, og af renter-ne af for sent indbetalt feriegodtgø-relse, jf. § 28, stk. 2. Af renteafkastetaf FerieKonto i 2004 tilfalder endvi-dere op til 100 mio. kr. statskassen.

Arbejdsministeren kan fastsættenærmere regler om overførsel afrenteafkastet til statskassen. Detresterende renteafkast tilfalder Ar-bejdsmarkedets Feriefond.

§ 33. Direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen fastsætter regler om ind-betaling af feriegodtgørelse, jf. § 28.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter regler omudbetaling af feriegodtgørelse i for-bindelse med, at ferien holdes, jf. § 29.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter regler om,hvornår arbejdsgiveren, FerieKontoeller den, der i medfør af § 31 admi-nistrerer feriegodtgørelse, kan udbe-tale feriegodtgørelse for tidligere ogløbende optjeningsår, jf. § 30, stk. 1.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter regler

om arbejdsgiverens udbetaling afferiegodtgørelse efter § 30, stk. 2.Direktøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen kan regulere beløbet efter §30, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter regler omudbetaling af feriegodtgørelse efter §30, stk. 4, for en lønmodtager, som ar-bejder mere end 5 dage om ugen.

§ 34. Arbejdsministeren fastsætterhvert år inden den 1. december for-delingen af renteindtægterne efter §32, stk. 2, for det kommende kalen-derår. Fastsættelsen sker på grund-lag af et budget for FerieKonto.

Kapitel 5 aUdbetaling af feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg ved ferie-årets udløb

§ 34a. Ved ferieårets udløb udbetalesferiegodtgørelse til lønmodtageren afden, der i medfør af § 31 admini-strerer feriegodtgørelsen, hvis belø-bet er på 1.500 kr. eller derunder ef-ter fradrag af skat og arbejdsmar-kedsbidrag. Hvis lønmodtageren harværet ansat uafbrudt hos samme ar-bejdsgiver fra et tidspunkt i optje-ningsåret til ferieårets udløb, udbe-tales feriegodtgørelse vedrørende det-te ansættelsesforhold kun, hvis be-løbet vedrører ferie ud over 20 dage.

Stk. 2. Ved ferieårets udløb udbe-taler Feriekonto feriegodtgørelse til


lønmodtageren, hvis beløbet er på1.500 kr. eller derunder efter fradragaf skat og arbejdsmarkedsbidrag.Hvis feriegodtgørelsen vedrører et an-sættelsesforhold, der har været uaf-brudt fra et tidspunkt i optjenings-året til ferieårets udløb, og beløbetikke vedrører ferie ud over 20 dageeller ferie, som er holdt, kan beløbetkræves tilbagebetalt, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 3. Ved ferieårets udløb udbe-taler arbejdsgiveren løn under ferieog eventuelt ferietillæg til lønmod-tageren, hvis beløbet er på 1.500 kr.eller derunder efter fradrag af skatog arbejdsmarkedsbidrag, og hvis be-løbet vedrører ferie ud over 20 dage.

§ 34b. Feriegodtgørelse for ferie, somer holdt, men hvor beløbet ikke erhævet af lønmodtageren inden ud-løbet af ferieåret, og hvor beløbet ermindre end 3.000 kr. efter fradragaf skat og arbejdsmarkedsbidrag,udbetales efter anmodning til løn-modtageren af Feriekonto eller den,der i medfør af § 31 administrererferiegodtgørelsen, jf. dog § 34a. Deter en betingelse, at lønmodtagerenskriftligt erklærer, at ferien er holdti et ansættelsesforhold.

Stk. 2. Feriegodtgørelse, der ikkeer hævet af lønmodtageren indenudløbet af ferieåret, og som er op-tjent i et ansættelsesforhold, der erophørt senest ved udløbet af ferieå-ret, udbetales efter anmodning tillønmodtageren af Feriekonto eller

den, der i medfør af § 31 admini-strerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk.4. Det er en betingelse, at lønmod-tageren skriftligt erklærer, at an-sættelsesforholdet er ophørt.

Stk. 3. Feriegodtgørelse, der ikkeer hævet af lønmodtageren inden ud-løbet af ferieåret, eller løn under fe-rie eller ferietillæg, der ikke er ud-betalt til lønmodtageren inden udlø-bet af ferieåret, og som vedrører op-tjent ferie for beskæftigelse ud over9½ måneds samlet varighed i et op-tjeningsår, og som ikke er aftalt over-ført efter §§ 19 eller 40, udbetales ef-ter anmodning til lønmodtageren afarbejdsgiveren, Feriekonto eller den,der i medfør af § 31 administrererferiegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det eren betingelse, at lønmodtagerenskriftligt erklærer, at beløbet vedrø-rer optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varighed iet optjeningsår, som ikke er aftaltoverført efter §§ 19 eller 40.

Stk. 4. Har lønmodtageren fåetarbejdsløshedsdagpenge, ydelse ef-ter lov om børnepasningsorlov ellerkontanthjælp i ferieåret, kan udbe-taling efter stk. 2 og 3 kun ske efterdirektøren for Arbejdsdirektoratetsforudgående godkendelse. Antalletaf dage med de nævnte ydelser skaltrækkes fra det antal dage, de uhæ-vede feriepenge svarer til. Hvis derherefter resterer et antal feriedage,meddeler direktøren for Arbejdsdi-rektoratet arbejdsgiveren, Ferie-


konto eller den, der i medfør af § 31administrerer feriegodtgørelsen, forhvor mange dage der kan udbeta-les til lønmodtageren.

Stk. 5. Muligheden for udbetalingefter Stk. 1-3 fortabes, hvis løn-modtageren ikke senest den 30. sep-tember efter ferieårets udløb skrift-ligt anmoder arbejdsgiveren, Ferie-konto eller den, der i medfør af §31administrerer feriegodtgørelsen,om udbetaling efter disse regler. Mu-ligheden for udbetaling efter god-kendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis løn-modtageren ikke senest den 30. sep-tember efter ferieårets udløb skrift-ligt anmoder direktøren for Ar-bejdsdirektoratet om udbetaling ef-ter disse regler.

Bemyndigelser

§ 34c. Direktøren for Arbejdsdirekto-ratet kan fastsætte regler om infor-mation, fremgangsmåde og udbeta-ling af feriegodtgørelse, løn under fe-rie eller ferietillæg efter §§ 34 a og 34b, herunder for en lønmodtager, derarbejder mere end 5 dage om ugen.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdi-rektoratet kan regulere beløbet efter§ 34 a og § 34 b, stk. 1.

Kapitel 6Forældelse og modregning

§ 35. Krav på feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg foræl-

des, hvis det ikke rejses over for ar-bejdsgiveren senest den 30. sep-tember efter ferieårets udløb.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren ikkeefterkommer kravet, forældes det,medmindre lønmodtageren senestden 30. november efter ferieåretsudløb søger kravet gennemført vedretssag, ved fagretlig behandling,ved politianmeldelse eller ved at ret-te henvendelse til direktøren for Ar-bejdsløshedsforsikringen.

§ 36. Krav på feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg, der er for-ældet efter § 35, tilfalder statskassenog Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2. Feriegodtgørelse, der ikkeer hævet af lønmodtageren inden ud-løbet af ferieåret, eller løn under fe-rie eller ferietillæg, der ikke er ud-betalt til lønmodtageren inden ud-løbet af ferieåret, og som ikke udbe-tales efter §§ 34 a eller 34 a, tilfalderstatskassen og ArbejdsmarkedetsFeriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 3. Inden for områder, hvor derer indgået en kollektiv overens-komst, jf. § 31, kan direktøren forArbejdsløshedsforsikringen tillade,at den andel af uhævede eller ikkeudbetalte beløb, der efter stk. 2 skaltilfalde Arbejdsmarkedets Ferie-fond, i stedet anvendes til andet fe-rieformål. Direktøren for Arbejds-løshedsforsikringen kan fastsætteregler for og føre tilsyn med anven-delsen af sådanne midler.


§ 37. Hvis en lønmodtager arbejdermod vederlag under ferien, kan di-rektøren for Arbejdsløshedsforsi-kringen kræve, at den dertil sva-rende feriegodtgørelse, løn under fe-rie eller ferietillæg indbetales til Ar-bejdsmarkedets Feriefond.Stk. 2. Hvis en lønmodtager medurette har fået udbetalt feriegodt-gørelse, løn under ferie eller ferie-tillæg efter §§ 34 a eller 34 b, kan di-rektøren for Arbejdsdirektoratetkræve, at den dertil svarende ferie-godtgørelse, løn under ferie eller fe-rietillæg indbetales til Arbejdsmar-kedets Feriefond.

§ 38. Hvis en lønmodtager på grundaf særlige forhold er afskåret fra atholde ferien inden ferieperiodens el-ler ferieårets udløb, udbetales ferie-godtgørelse, løn under ferie eller fe-rietillæg til lønmodtageren.

§ 39. Arbejdsgiveren kan modregnei en lønmodtagers krav på løn underferie, ferietillæg eller feriegodtgø-relse, hvis

1)lønmodtageren har begået etretsstridigt forhold i ansættelsesfor-holdet, som har medført et forfaldentmodkrav fra arbejdsgiverens side,hvis arbejdsgiveren kan dokumen-tere dette modkravs størrelse, og

2)lønmodtageren har erkendt detretsstridige forhold, eller det rets-stridige forhold er fastslået ved enretsafgørelse.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren haranlagt civilt søgsmål, indledt fag-retlig behandling eller anmeldt løn-modtageren til politiet, eller hvislønmodtageren er sigtet for forhol-det, kan arbejdsgiveren holde et be-løb svarende til modkravet tilbage,til sagen er afgjort.


§ 40. Det kan ved kollektiv over-enskomst aftales, at ferie omfattet af§ 38, Stk. 1, i stedet holdes i det føl-gende ferieår. Reglerne i § 19, stk. 2-4, og § 30, stk. 4, finder tilsvarendeanvendelse.

§ 41. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom, hvornår en lønmodtager pågrund af særlige forhold er afskåretfra at holde ferie, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom udbetaling af feriegodtgørelse,løn under ferie eller ferietillæg, derer omfattet af §§ 36 og 38. Mulighe-den for udbetaling fortabes, hvis løn-modtageren ikke inden 3 år efter fe-rieårets udløb, jf. dog § 34 b, stk. 5,retter henvendelse til direktøren forArbejdsdirektoratet.

§ 42. Arbejdsministeren fastsætterinden den 1. september 2005 og der-efter hvert tredje år inden 1. septem-


ber, hvor stor en del af de i § 36 nævn-te beløb der tilfalder statskassen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fast-sætter regler om indbetaling afstatskassens andel af de i § 36nævnte beløb og om udbetaling afstatskassens andel af udbetalingerefter § 41, stk. 2.

Kapitel 7Indhentning af oplysninger, doku-mentation og digital kommunikation

§ 43. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet kan indhente oplysninger tilbrug for administrationen af dennelov fra lønmodtagere og arbejdsgi-vere og disses organisationer, andreoffentlige myndigheder, arbejdsløs-hedskasser, Lønmodtagernes Ga-rantifond, Arbejdsmarkedets Til-lægspension, den, der administre-rer beløb omfattet af § 36, stk. 3, ogArbejdsmarkedets Feriefond, her-under i elektronisk form,

1) om, hvilke personer der harværet ansat hos en arbejdsgiver,

2) om, hos hvilke arbejdsgivereen person har været ansat,

3) om, i hvilke perioder en personhar holdt ferie,

4) om, hvornår en person er op-hørt hos en arbejdsgiver,

5) om, i hvilken periode og i hvil-ket omfang en person har været be-skæftiget,

6) om, hvilken løn der er udbetalttil en person,

7) om, hvilke offentlige ydelserder er udbetalt til en person,

8) om feriegodtgørelse, der ikkeer hævet, eller løn under ferie ellerferietillæg, der ikke er udbetalt, her-under udbetalinger efter §§ 34 aeller 34 b,

9) om meddelelser af betydningfor opkrævning og kontrol med ind-betaling til Feriekonto,

10) om meddelelser af betydningfor kontrol med udbetaling af ferie-godtgørelse, løn under ferie og feri-etillæg, jf. §§ 34 a eller 34b, herunderpersoners skriftlige erklæringer, og

11) om regnskabsoplysninger m.v.af betydning for kontrol med den,der administrerer beløb omfattet af§ 36, stk. 3.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1kan desuden bruges med henblik påfastsættelse af statskassens andelaf beløbene efter § 36 og med hen-blik på registersamkøring i kon-troløjemed.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom indhentning og opbevaring afoplysninger efter denne bestem-melse.

§ 43a. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet kan fastsætte regler om mu-ligheden for digital kommunikationmellem lønmodtagere, arbejdsgivere,dem, der i medfør af § 31 admini-strerer feriegodtgørelse, Feriekonto,Arbejdsmarkedets Feriefond, dem,


der administrerer beløb omfattet af§ 36, stk. 3, Arbejdsdirektoratet ogArbejdsmarkedets Ankenævn.

Kapitel 8Kompetence og klageadgang

§ 44. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet træffer afgørelse i tvistermellem en arbejdsgiver og en løn-modtager om optjening, afholdelseog ret til ferie og feriegodtgørelse,løn under ferie eller ferietillæg, ind-betaling og udbetaling af feriegodt-gørelse m.v., herunder ved ferieåretsudløb efter §§ 34 a eller 34 b, ogmodregning efter § 39, medmindreder er tale om forhold, der er regu-leret ved kollektiv overenskomst, jf.dog stk. 5.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen træffer afgørelseom, hvorvidt en lønmodtager, der erafskåret fra at holde ferie inden fe-rieårets udløb, jf. § 38, kan få ferie-godtgørelse, løn under ferie eller fe-rietillæg udbetalt, medmindre derer tale om forhold, der er reguleretved kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdi-rektoratet træffer afgørelse i tvis-ter om betaling af morarenter, jf. §28, stk. 2.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen træffer afgørelse itvister om forældelse og indbetalingaf beløb, der i medfør af § 36 tilfalderstatskassen eller Arbejdsmarkedets

Feriefond eller et andet ferieformål.Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløs-

hedsforsikringen træffer afgørelseom udbetaling af beløb, efter § 34 b,stk. 4, eller beløb der i medfør af § 36er tilfaldet statskassen eller Ar-bejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen træffer afgørelseom indbetaling af feriegodtgørelse,løn under ferie eller ferietillæg tilArbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen kan træffe afgø-relse om administrationen af de be-løb, der anvendes til andet feriefor-mål, jf. § 36, stk. 3.

§ 45. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringens afgørelser kan afden, afgørelsen vedrører, indbringesfor Arbejdsmarkedets Ankenævninden 4 uger efter, at sagens parterhar fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Klagen sendes til direktø-ren for Arbejdsløshedsforsikringen,der vurderer sagen på ny. Fastholderdirektøren for Arbejdsløshedsforsi-kringen sin afgørelse helt eller del-vis, sendes klagen til ankenævnet,og sagens parter underrettes sam-tidig herom. Ankenævnets afgø-relser kan ikke indbringes for an-den administrativ myndighed.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsæt-ter efter forhandling med arbejds-markedets parter nærmere regler om


Arbejdsmarkedets Ankenævns sam-mensætning og kompetence i forbin-delse med nævnets behandling af sa-ger efter loven.

Kapitel 9Arbejdsmarkedets Feriefond

§ 46. Arbejdsmarkedets Feriefonder en selvejende institution.

Stk. 2. Fondens midler består afrenter og andet afkast af kapitalensamt beløb, som i medfør af loventilfalder fonden.

Stk. 3. Fondens midler anvendestil ferieformål til lønmodtagere, her-under særligt gennem støtte til in-stitutioner eller organisationer, dertilvejebringer feriemuligheder forlønmodtagere.

Stk. 4. Arbejdsministeren udpe-ger fondens bestyrelse, herunder for-manden. Bestyrelsen udpeges for 3år ad gangen.

Stk. 5. Den kapital, som fondenrådede over pr. 1. juli 1974, skal for-blive urørt. Arbejdsministeren kandog under særlige omstændighedergodkende, at der af denne kapitalydes støtte i form af lån.

Stk. 6. Fondens regnskab skal re-videres af mindst 2 revisorer, hvor-af mindst én skal være statsautori-seret revisor. Bestyrelsen udnævnerrevisorerne for 3 år ad gangen, menkan til enhver tid trække udnæv-nelsen tilbage.

Stk. 7. Det reviderede årsregn-

skab indsendes efter godkendelse afbestyrelsen til arbejdsministeren.

Stk. 8. Arbejdsministeren fast-sætter vedtægter for fonden.

Kapitel 10Straffebestemmelser

§ 47. Med bøde straffes den ar-bejdsgiver, der trods påkrav udenrimelig grund undlader at betaleskyldig feriegodtgørelse eller lønunder ferie og ferietillæg.

Stk. 2. Der kan pålægges selska-ber mv. (juridiske personer) straf-ansvar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.

Stk. 3. Der kan fastsættes bøde-straf for overtrædelse af forskrifterudstedt i henhold til denne lov.

Kapitel 11Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48. Loven træder i kraft den 1. ja-nuar 2001. § 45, stk. 3, træder dog ikraft den 1. oktober 2000.

Stk. 2. § 45, stk. 1 og 2, harvirkning for afgørelser truffet af di-rektøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen efter den 31. december 2000.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 12, §14, § 17, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1, § 21,stk. 1, og § 23, stk. 4, har virkningfor ferie, der er optjent efter den 31.december 2000.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 8 har


virkning for ferie, der holdes den 1.maj 2002 eller senere. Bestem-melsen i § 9 har virkning for uddan-nelsesaftaler, der indgås den 1. maj2002 eller senere.

Stk. 5. Ret til betalt ferie på bag-grund af uddannelsesaftaler indgå-et før 1. maj 2002, jf. § 7 i lov om fe-rie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af25.juni 1999, bibeholdes, idet dog an-tallet af tilgodehavende feriedageomregnes forholdsmæssigt fra en 6-dages-uge til en 5-dages-uge.

§ 49. Lov om ferie, jf. lovbekendtgø-relse nr. 538 af 25. juni 1999, ophæ-ves den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 8, stk.1, § 9, stk. 1-4, og § 17 b ophævesdog først den 30. april 2002 og finderanvendelse for ferie optjent før den1. januar 2001. Bestemmelserne i §6 a og § 7 ophæves den 30. april2002.

Stk. 3. Bekendtgørelser udstedt imedfør af lov om ferie, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999,forbliver i kraft, indtil de ændres el-ler ophæves af bekendtgørelse ud-stedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Tvister, der vedrører ferieoptjent før den 1. januar 2001, af-gøres efter de hidtidige regler.

§ 50. Loven gælder ikke for Færø-erne og Grønland.

§ 2 i L 2003 1200 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 1.januar 2004. § 1, nr. 19, træder dogførst i kraft den 1. januar 2005. § 1,nr. 5, 6, 7, 8, 10, 12, 13 og 24, harvirkning for ferie, som er optjent ef-ter den 31. december 2001.

Stk. 2. Ferie, der er overført efter§ 19, stk. 5, ved aftale indgået førden 1. januar 2004, afholdes efterde hidtidige regler herom.

Stk. 3. Af de forældede og uhæve-de feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1og 2, som vedrører optjeningsåret2002, tilfalder 74 pct. statskassenog 26 pct. Arbejdsmarkedets Ferie-fond. Såfremt der er givet tilladelseefter lovens § 36, stk. 3, til at an-vende uhævede feriepenge til andetformål, tilfalder de 26 pct. dette an-det formål i stedet for Arbejdsmar-kedets Feriefond.


IndledningI. Lovændringen 2000Den nye ferielov fra 2000 (L 178)bevarede en række grundlæggendeprincipper. Loven indebar imidler-tid også en række ændringer. I dealmindelige bemærkninger til lov-forslaget var der redegjort for de vig-tigste af disse ændringer.

1. Fravigelse ved kollektivoverenskomstLoven giver arbejdsmarkedets par-ter en øget adgang til at aftale andreferieregler end lovens.

Arbejdsmarkedets parter skal i vi-dest muligt omfang kunne indgå kol-lektive overenskomster på ferieom-rådet, det vil sige, at loven kun gæl-der, når andet ikke er aftalt ved kol-lektiv overenskomst. På den mådevil der være mulighed for at aftaleferieregler, der er tilpasset forholde-ne i den enkelte branche eller på denenkelte virksomhed. Der er dog fort-sat visse regler, der er ufravigelige,herunder hvem der har ret til ferieefter loven, optjeningsårets og ferie-årets placering, krav på mindst 4ugers ferie, udbetaling af feriegodt-gørelse og forældelse.

Overenskomsterne skal ikke -som efter den hidtil gældende ferie-lov - godkendes af en offentlig myn-dighed. Da det skal være muligt vedkollektiv overenskomst at fravigelovens regler også til ugunst for løn-

modtagerne, skal der fortsat på løn-modtagerside mindst være tale omen lokal fagforening, der er medlemaf en landsdækkende lønmodtager-organisation.

Arbejdsministeren har på spørgs-mål om bestemmelser i lovforslaget,hvor der ikke kan aftales afvigelsersvaret:

“En række af lovforslagets generellebestemmelser kan i sagens natur ikkefraviges ved aftale. Det drejer sig ombestemmelserne vedrørende lovensanvendelsesområde, loven som be-skyttelseslov, kravet til aftalepartenpå lønmodtagerside ved fravigelse afloven, brugen af FerieKonto, foræl-delse og indbetaling af feriegodtgø-relse, adgangen til modregning,mindstekravene i forbindelse med vis-se af fravigelsesmulighederne, bemyn-digelserne, myndigheders kompe-tence, klageadgangen, Arbejdsmar-kedets Feriefond, straf, samt ikraft-trædelses- og overgangsbestemmel-serne.

Derudover kan følgende specifikkebestemmelser ikke fraviges til ugunstfor lønmodtagerne:

§ 7, stk. 1, om optjening af ferie.Dog kan § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, fra-viges således at ferie optjenes i timer.

§ 8, stk. 1, om retten til 25 dages fe-rie uanset optjening.

§ 9 om elevers ret til ferie.

Lovændringen 2000 I Side 25

§ 12, stk. 1 og 3, om at ferieåretsplacering og at ferie ikke kan holdespå det ugentlige fridøgn mv.

§ 13, stk. 1 og 2, om feriens start ogsluttidspunkt og sygdom, når ferienbegynder.

§ 15, stk. 1, om fastsættelse af ferien§ 16, stk. 2, om ferie i fritstillings-

periode§ 17, stk. 1 og 2, 1. og 2. pkt., om

virksomhedslukninger§ 18 om at ikke optjent ferie skal

holdes før optjent ferie, og at over-ført ferie skal holdes før anden ferie

§ 23, stk. 6, om at der ved fratræ-den skal afregnes feriegodtgørelse

§ 24 om ret til feriegodtgørelse. Dogkan bestemmelsen fraviges ved kollek-tiv overenskomst således, at lønmod-tageren i stedet får løn under ferie.

§ 38 om feriehindringer. Dog kanbestemmelsen fraviges ved kollektivoverenskomst, således at lønmodta-geren i stedet for at få feriepengeneudbetalt holder ferien i det følgendeferieår.”

Af svaret på spørgsmål 73 fremgår,at følgende bestemmelser kan fra-viges ved kollektiv aftale:

§ 2, stk. 2, jf. § 6§ 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 1 og 2§ 8, stk. 2, jf. § 10, stk. 3§ 12, stk. 1, jf. § 19§ 12, stk. 2, jf. § 20, stk. 1§ 13, stk. 3, jf. § 20, stk. 2§ 14, jf. § 21, stk. 1

§ 15, stk. 2, jf. § 21, stk. 2§ 15, stk. 3, jf. § 20, stk. 2§ 16, stk. 1, jf. § 21, stk. 2§ 17, stk. 2, jf. § 20, stk. 2§ 23, stk. 1, jf. § 27, stk. 1§ 23, stk. 2, 3, 4 og 5, jf. § 27, stk. 2§ 24, jf. § 27, stk. 1§ 25, jf. § 27, stk. 2§ 26, jf. § 27, stk. 2§ 28, jf. § 31§ 38, stk. 1, jf. § 40

Endelig kan følgende bestemmelserfraviges ved individuel aftale:

§ 14, jf. § 21, stk. 1§ 15, stk. 2, jf. § 21, stk. 2§ 16, stk. 1, jf. § 21, stk. 2.

For disse aftaler gælder, jf. ogsåovenfor, at de så tillige vil kunnefraviges ved kollektiv aftale.

2. Overførsel af ferie, ferie i timer og mulighed for løn under ferieFeriereglerne er gjort mere fleksib-le. Blandt lovens nye mulighederkan nævnes:

a. Der vil fremover kunne brydes medprincippet om, at optjent ferie skalholdes i det efter optjeningsåret føl-gende ferieår.Arbejdsmarkedets par-ter kan ved kollektiv overenskomstaftale, at ferie kan overføres til detfølgende ferieår. I loven fastlægges


ganske få begrænsninger i denne mu-lighed. Danmark er internationaltforpligtet til at sikre, at alle lønmod-tagere, der har optjent ferie, fårmindst 4 ugers årlig ferie, og at den-ne ferie ikke kan erstattes med enkontant udbetaling af feriepengene.Det vil derfor alene være optjent fe-rie ud over 4 uger, der kan overførestil det følgende ferieår.

Hvis lønmodtageren ikke harholdt den overførte ferie, inden eteventuelt nyt arbejde tiltrædes, vilretten til at afholde mere end 5ugers ferie bortfalde. Lønmodtage-ren får i stedet den optjente ferie-godtgørelse ud over 25 dage udbe-talt ved fratræden.

b. Ved kollektiv overenskomst kandet aftales, at ferien optjenes og af-holdes i timer, således at der ikkenødvendigvis optjenes og afholdesferie i 5 uger regnet i dage, ligesomarbejdsgiveren ikke længere vilskulle planlægge ferien under hen-syntagen til princippet om, at ferie-ugen skal afspejle arbejdsugen. Pågrund af internationale forpligtelserskal den lønmodtager, der har væretansat et helt optjeningsår, dog op-tjene mindst 4 ugers ferie regnet idage, ligesom lønmodtageren mindsthar ret til at holde 4 ugers ferie reg-net i dage.

c. Det vil også ved kollektiv over-enskomst kunne aftales, at en løn-

modtager, der efter loven har ret tilferie med feriegodtgørelse, i stedethar ret til løn under ferien, selvomlovens betingelser for ret til lønunder ferie - at lønmodtageren erantaget månedsvis og får løn undersygdom og på søgnehelligdage - ikkeer opfyldt.

3. Udbetaling uden ferien holdesUdbetaling af feriegodtgørelse udenafholdelse af ferie vil blandt andetkunne ske i forbindelse med løn-modtagerens fratræden, hvis løn-modtageren på grund af alder ellerhelbred forlader arbejdsmarkedet,hvis lønmodtageren framelder sigDet Centrale Personregister (CPR)og flytter til udlandet eller i forbin-delse med en enkeltstående arbejds-præstation, der har medført et mind-re feriegodtgørelsesbeløb.

4. 5-dages-ugeDen hidtil gældende ferielovs optje-ningsprincip byggede på en 6-dages-arbejdsuge, således at der blev op-tjent 30 feriedage eller 5 ugers feriepå et år. Imidlertid arbejdes der pådet danske arbejdsmarked i over-vejende grad i 5-dages-arbejdsuger.Ugebegrebet i ferieloven er derforændret til en 5-dages-uge. Lønmod-tagerne vil fortsat have ret til i alt5 ugers årlig ferie. For lønmodtage-re, der arbejder i 6-dages-arbejds-uger, er der indsat en hjemmel for


direktøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen til at udarbejde nærmereregler om optjening og afholdelse afferie i 6-dages-uger. En konsekvensaf ændringen til en 5-dages-uge er,at der for fremtiden optjenes 2,08dages ferie pr. måneds ansættelse.

5. Sygdom og ferieTidligere overgik risikoen for løn-modtagerens sygdom fra arbejdsgi-veren til lønmodtageren alleredeved sidste arbejdsdags slutning ogikke først ved første feriedags be-gyndelse. Reglerne om risikoen forlønmodtagerens sygdom er nu æn-dret, så risikoen først går over fraarbejdsgiveren til lønmodtagerenved normal arbejdstids begyndelseden første feriedag. Hvis lønmodta-geren bliver syg i weekenden før enferie, der begynder om mandagen,har lønmodtageren ikke pligt til atbegynde ferien.

6. Børnefamilier og ferieDet er arbejdsgiveren, der efter for-handling med lønmodtageren fast-sætter, hvornår ferien skal holdes.Ar-bejdsgiveren skal, under hensynta-gen til virksomhedens tarv, så vidtmuligt imødekomme lønmodtagerensønsker. Det er nu udtrykkelig be-stemt, at arbejdsgiveren ved ferie-planlægningen blandt andet skal tagehensyn til lønmodtagerens ønske om,at hovedferien holdes i lønmodtage-rens børns skolesommerferie.

7. Administration af ferielovenDirektøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen skal fortsat varetage den lø-bende fortolkning af ferieloven ogudsteder de administrative for-skrifter, der knytter sig til loven. Di-rektoratet for Arbejdsløshedsforsik-ringen vil desuden skulle træffe enrække afgørelser i henhold til loven.

Arbejdsmarkedets Ankenævn erklageinstans for de afgørelser, dertræffes af Direktoratet for Arbejds-løshedsforsikringen. Afgørelser truf-fet af Arbejdsmarkedets Ankenævnvil ikke kunne indbringes for andenadministrativ myndighed.

I det omfang feriereglerne er ind-skrevet i en kollektiv overenskomst,vil tvister skulle afgøres i det fag-retlige system.

8. Indskrivning af praksisDet fremgår nu udtrykkeligt af lo-ven bl.a., at ferien begynder ved ar-bejdstids begyndelse den første fe-riedag og slutter ved arbejdstids op-hør den sidste feriedag, at en løn-modtager, der er omfattet af en ar-bejdskonflikt, kun kan begynde fe-rien, hvis konflikten begynder se-nest samtidig med, at ferien begyn-der, og at arbejdsgiveren kan ud-skyde en tidligere fastsat ferie, hvisvæsentlige, upåregnelige drifts-mæssige hensyn gør det nødvendigt,og at lønmodtageren får godtgjorteventuelle økonomiske tab.


II Lovændringen 2003Ved lovændringen i 2003 (L 53) er ad-gangen til at få udbetalt feriepengeuden afholdelse af ferie blevet udvidet.

Efter de hidtil gældende regler til-faldt feriegodtgørelse, der ikke varhævet af lønmodtageren inden ud-løbet af ferieåret, og løn under ferieog ferietillæg, der ikke var udbetalttil lønmodtageren inden udløbet afferieåret, statskassen og Arbejds-markedets Feriefond. eller en pri-vat feriefond.

Hvis lønmodtageren efterfølgen-de dokumenterede at have holdt fe-rie i ferieåret, kunne direktøren forArbejdsdirektoratet tillade, at fon-den udbetalte beløbet til lønmodta-geren. Feriepenge, som svarede tilhøjst 3 feriedage eller udgjorde højst1.000 kr. efter fradrag af skat og ar-bejdsmarkedsbidrag, kunne dog ud-betales uden dokumentation for, atferien var holdt.

Lønmodtageren kunne få udbe-talt feriepengene i indtil 5 år efterudløbet af det ferieår, hvor ferienblev holdt eller skulle være holdt.

De nye regler indebærer, at ferie-godtgørelse, der ikke er hævet af løn-modtageren inden udløbet af ferieå-ret, eller løn under ferie eller ferie-tillæg, der ikke er udbetalt til løn-modtageren inden udløbet af ferieå-ret, under nærmere betingelser ud-betales automatisk til lønmodtage-ren af arbejdsgiveren, FerieKonto el-ler feriekortudsteder, hvis beløbet er

på 1.500 kr. eller derunder efter fra-drag af skat og arbejdsmarkedsbi-drag. Hvis en lønmodtager har min-dre end 3.000 kr. i uhævet feriegodt-gørelse eller løn under ferie eller fe-rietillæg, kan lønmodtageren efteranmodning få pengene udbetalt afarbejdsgiveren, FerieKonto eller fe-riekortudsteder, hvis ferien er holdt.

Derudover kan uhævet feriegodt-gørelse eller ikke udbetalt løn underferie eller ferietillæg, ved ferieåretsudløb udbetales af arbejdsgiveren,FerieKonto eller feriekortudstederefter anmodning fra lønmodtageren.Dette gælder uanset beløbets stør-relse, hvis ferien er optjent i et an-sættelsesforhold, der er ophørt, ellerhvis ferien stammer fra den 5. feri-euge. Hvis lønmodtageren har fåetarbejdsløshedsdagpenge, kontant-hjælp eller ydelse efter lov om bør-nepasningsorlov i ferieåret, gælderder dog særlige regler.

Lønmodtagerens anmodning skalvære i form af en skriftlig erklæringder skal kunne kontrolleres ved enefterfølgende stikprøvekontrol.

Feriegodtgørelse, der ikke er hæ-vet af lønmodtageren inden udløbetaf ferieåret, eller løn under ferie el-ler ferietillæg, der ikke er udbetalttil lønmodtageren inden udløbet afferieåret, og som lønmodtagerenikke har ret til at få udbetalt efter §§34 a eller 34 b, tilfalder fortsat stats-kassen og Arbejdsmarkedets Ferie-fond eller de private fonde, med-


mindre ferien er overført til det føl-gende ferieår. Arbejdsgiveren, Feri-eKonto og feriekortudsteder skal så-ledes afregne de uhævede ferie-penge ca. et halvt år senere end ef-ter de hidtil gældende regler.

Endelig er adgangen til at få ud-betalt uhævede feriepenge efter denye regler fortabt den 30. septem-ber efter ferieårets udløb, uanset omlønmodtageren senere dokumente-rer, at betingelserne var opfyldt. Ef-ter den 30. september efter ferieå-rets udløb kan lønmodtageren dogfortsat få udbetalt uhævede ferie-penge, men kun i indtil 3 år efterferieårets udløb, hvis ferien er holdteller lønmodtageren dokumentererat have haft en feriehindring.


Kapitel 1Lovens områdeLoven gælder for arbejde, der udfø-res i Danmark. Dette gælder, hvadenten arbejdsgiveren er hjemmehø-rende i Danmark eller driver virk-somhed i Danmark. Udfører enudenlandsk arbejdsgiver derimodkun midlertidigt arbejde i Danmarkmed udenlandske statsborgere, gæl-der loven ikke.

Som følge af Danmarks stigendeengagement og forpligtelser over forde europæiske fællesskaber m.v. vilder hyppigere kunne forekomme til-fælde, hvor der vil indgå ansættel-sesretlige momenter, der viser til-knytning til forskellige lande .

Ferieloven indeholder imidlertidikke regler, der søger at løse sådan-ne tvister, idet disse må afgøres efterde almindelige regler i den interna-tionale privatret. Herom kan isærhenvises til Almindelig del, afsnit IX.

Hvis arbejdsforholdet har t i l -knytning til flere lande, fx for-di arbejdsstedet ikke ligger i Dan-mark, eller lønmodtageren ikke udover arbejdsforholdet har tilknyt-ning til Danmark, anvendes regler-ne i lov om gennemførelse af kon-vention om, hvilken lov der skal an-vendes på kontraktlige forpligtelser,jf. lov nr. 305 af 9. maj 1990 med se-nere ændringer. Efter lovvalgskon-ventionen er arbejdstagere som ud-gangspunkt omfattet af ufravigeli-

ge regler i det land, hvor de sæd-vanligvis udfører deres arbejde, ogsåselvom de midlertidigt udstatione-res til et andet land. Ferieloven erufravigelig i konventionens forstand.Ligger arbejdsstedet ikke i et be-stemt land, lægges der vægt på be-liggenheden af arbejdsgiverens for-retningssted. Eksportchauffører an-sat hos en dansk vognmand er der-med omfattet af den danske ferie-lov.

For så vidt angår midlertidig ud-s ta t i oner ing af arbejdstagereinden for EU- og EØS-landene, finderRådets direktiv 96/71/EF om udsta-tionering af arbejdstagere som led iudveksling af tjenesteydelser (EF-ti-dende 1997 L 18 s. 1) anvendelse. Di-rektivet er gennemført ved lov nr.933 af 15. december 1999 om udsta-tionering af lønmodtagere. Efter di-rektivet, der delvis fortrænger kon-ventionen om, hvilken lov der skalanvendes på kontraktlige forplig-telser, jf. lov nr. 305 af 9. maj 1990med senere ændringer, skal lønmod-tageren på udvalgte områder væreunderlagt lovgivningen i det land,hvor lønmodtageren er udstatione-ret, blandt andet reglerne om mind-ste antal betalte feriedage pr. år. Di-rektivet er dog kun relevant, hvisikke reglerne i hjemlandet er merefavorable for lønmodtageren.

Hvis en udsendelse uden for Dan-

Kapitel 1, lovens område I Side 31

mark varer mere end 12 måneder, an-ses tilknytningen til den danske feri-elov som udgangspunkt for ophørt.

Omvendt bliver udenlandske løn-modtagere udstationeret i Danmarkkun omfattet af den danske ferie-lov, hvis tilknytningsmomenternetil Danmark er stærkere end til ud-sendelseslandet.

Om Grønland og Færøernehenvises til § 50.

Arbejdsdirektoratet har udarbej-det en information om optjening ogudbetaling af feriepenge under op-hold i udlandet (medtaget som bi-lag 9)

§ 1. En lønmodtager har ret til fe-rie og feriegodtgørelse eller lønunder ferie og ferietillæg efter den-ne lovs bestemmelser.

Stk. 2. Ved lønmodtager forstås idenne lov en person, der modta-gervederlag for personligt arbejdei tjenesteforhold.

Ad stk. 1En lønmodtager har krav på frihedtil at afholde ferie. Ferie er altså lov-lig fraværsgrund.

Ad stk. 2Kun lønmodtagere er omfattet af lo-ven. Som noget nyt opstilles der endefinition på, hvad en lønmodta-ger er. Det har ikke hermed værethensigten at ændre den hidtidigepraksis for, hvem der anses for løn-

modtagere efter ferieloven. Dennepraksis viser, at der skal gives lo-ven et vidt anvendelsesområde.

Om en person er lønmodtager vilbero på en helhedsvurdering. Spørgs-målet er, hvad der skal indgå heri.

Betænkning 1990, side 37 f, inde-holder følgende bemærkninger herom:

“Bedømmelsen af, om en person harlønmodtagerstatus beror på et sam-let skøn over de konkrete beskæfti-gelsesvilkår. …

Besvarelsen af spørgsmålet om enperson skal betragtes som lønmod-tager i ferielovens forstand, afhæng-er til dels af, om pågældende efteranden arbejdsmarkeds- og ansættel-sesretlig lovgivning har lønmodta-gerstatus. Det er kendetegnende, atlønmodtagerbegrebet i en række afdisse love ofte er beskrevet på sammemåde og derfor afgøres bl.a. med gen-sidig skelen til, om det omhandledearbejde betragtes som lønarbejde ide andre love. I denne forbindelseskal bl.a. peges på spørgsmålet, omder i relation til udbetaling af ve-derlag for det udførte arbejde skalforetages indeholdelse af A-skat ef-ter kildeskattelovgivningen. Dettemoment er vel et af mange, men tilgengæld et af dem, der optræder hyp-pigst og mest konsistent.

I det konkrete tilfælde afgøres per-sonens ferieretlige status ud fra enlang række momenter, der både kanvære af formel karakter og kan knyt-


te sig til de konkrete omstændighederfor arbejdets udførelse. Eksempler påspørgsmål, som skal besvares er:

Bærer personen en driftsmæssigrisiko, oppebærer personen en del afnettoudbyttet ved driften, modtagerpågældende instruktion fra en fore-sat, er der aftalt et opsigelsesvarsel,er vedkommende omfattet af en ar-bejdsskadeforsikring, foretages dertræk i personens vederlag for ATP-og AUD-bidrag, består der en reelarbejdspligt?”

Efter bemærkningerne til bestem-melsen, er en lønmodtager karakte-riseret ved at være en person, som ikraft af en arbejdsaftale har pligt tilpersonligt at udføre erhvervsmæs-sigt arbejde/yde en tjenesteydelse)efter arbejdsgiverens instruktioner,for arbejdsgiverens regning og risi-ko, under arbejdsgiverens tilsyn ogi arbejdsgiverens navn, og som harkrav på en modydelse for arbejdet(tjenesteydelsen) betalt af arbejds-giveren - som hovedregel et veder-lag, der sædvanligvis udmåles i for-hold til den medgåede tid (timeløn,14-dages løn eller månedsløn). Ve-derlaget er typisk A-indkomst forden pågældende.

Der skal være tale om et over-/underordnelsesforhold eller en tje-nestestilling. Der behøver dog ikkenødvendigvis at være tale om in-struktionsbeføjelse i traditionel for-stand. En arbejdsgivers instruk-

tionsbeføjelse kan blot bestå i atfastsætte rammer for arbejdets ud-førelse, hvorefter den ansatte udfø-rer arbejdet eventuelt med løbenderapportering til arbejdsgiveren om,hvordan arbejdsopgaven løses. Fa-milieplejere og au pairs vil som ud-gangspunkt blive anset for lønmod-tagere i ferielovens forstand. Om-vendt anses indsatte, der udførerarbejde i fængsler og institutioner,ikke for lønmodtagere. Det sammegælder som udgangspunkt admi-nistrerende direktører, der er an-meldt til Erhvervs- og Selskabssty-relsen.

Uden for lønmodtagerbegrebetfalder politisk eller fagligt betonedetillidshverv som folketingsmedlem,borgmester, kommunalbestyrelses-medlem og øvrige politiske poster,formand og kasserer i faglige orga-nisationer, politisk udpegede med-lemmer i råd og nævn, borgerligtombud m.v. De pågældende perso-ner opnår typisk tillidshvervet vedvalg og er ikke under varetagelsenaf hvervet underlagt instrukser fraen overordnet. Der er ikke tale om ettjenesteforhold.

Betænkning 1999 behandler side30 personer i forskellige arbe jds-markedsordninger . Der anføres:

“Personer i jobtræning er som ud-gangspunkt ikke lønmodtagere ogdermed ikke omfattet af ferieloven.Det følger imidlertid af lov om en


aktiv arbejdsmarkedspolitik, at per-soner i jobtræning er omfattet af denlovgivning, der gælder for lønmod-tagere. Personer, der er i jobtræningi henhold til lov om en aktiv ar-bejdsmarkedspolitik, har derfor desamme rettigheder som lønmodta-gere i henhold til ferieloven. Personeromfattet af lov om aktiv socialpoli-tik, som er på revalideringsydelsemed løntilskud, i flexjob med løntil-skud eller i skånejob, er omfattet afferieloven.”

Betænkning 1990 side 37 anfører,at arbejde som led i social ellersundhedsmæssig optræning ikke eromfattet af loven.

Om fleksjob og ferie henvises tilArbejdsdirektoratets information af28. december 2004 (medtaget sombilag 8).

Titel, lønnens størrelse, arbejds-tidens længde, lønmodtagerens al-der, om der arbejdes hjemme ellersom bibeskæftigelse, eventuelle fa-miliemæssige relationer til arbejds-giveren og ansættelsesforholdets va-righed er uden betydning for vur-deringen.

Ferieudvalget var, som det frem-går af Betænkning 1990 side 39 ff,opmærksom på mange af de tvivls-spørgsmål, som opstår i forbindelsemed en vurdering af, om en personer omfattet af ferielovens lønmod-tagerbegreb. De sager, der i ferie-lovkontoret gennem årene er blevet

behandlet på foranledning af hen-vendelser fra såvel lønmodtageresom arbejdsgivere har afsløret enrække principielle og konkrete af-grænsningsproblemer.

Det anføres i betænkningen:

“Udvalget har endvidere kunnetkonstatere, at mens ferieloven eftersin umiddelbare ordlyd er udformetmed tanke på de persongrupper, somutvivlsomt og efter normal sprog-brug og retsopfattelse må betragtessom lønmodtagere, må det erkendes,at der for en række mere atypiskegrupper på det danske arbejdsmar-ked er opstået tvivl og retstvister, derhar medført behov for en både om-fattende og ofte kompliceret bevis-bedømmelse af de omhandlede grup-pers ansættelsesretlige og afløn-ningsmæssige vilkår. Udvalget harherunder kunnet konstatere, at detikke bare er inden for det “klassiske”tvivlsområde (agenter, provisions-lønnede m.v.), at der er opstået af-grænsningsproblemer, der har givetanledning til en række tvister, men atdet også gælder inden for sådanneområder som administrerende di-rektører i aktie- og anpartsselskaberog medarbejderes engagement i virk-somheden målt i medejerskab/er-hvervelse af en større eller mindredel af virksomhedens aktier/anpar-ter. På samme måde er der opståettvivl, for så vidt angår en række løn-modtagergrupper, der har en mere


selvstændig arbejdsform i forhold tilderes opgavegiver, end man normaltkender på arbejdsmarkedet.

Eksempler på sådanne lønmodta-gergrupper med en selvstændighed iudførelsen af arbejdet udover detgennemsnitlige er discjockeys, derenten optræder på enkeltstående jobseller enkelte weekends, og sport-strænere, der i kraft af deres særligeknow-how “passer sig selv” og træ-ner klubmedlemmerne stort set udensupervision, samt grupper af free-lance ansatte journalister og foto-grafer, der opfatter sig selv som løn-modtagere i forhold til de aviser el-ler tidsskrifter, som de jævnligt le-verer stof til, mens udgiverne til gen-gæld finder, at journalisterne og foto-graferne er selvstændige, fordi deikke har nogen fast arbejdstid ellerleveringspligt.

Nutidens teknologiserede sam-fund har medført, at arbejdsopga-ver på EDB-området ofte løses afkonsulenter, der enten arbejder påopgavegivers virksomhed eller påegen datamat, men som opgavegiveri princippet ikke kan instruereundervejs, fordi opgavegiver ikke harforstand på de tekniske detaljer - deneneste kontrol, opgavegiver har, er,at resultatet lever op til de specifi-kationer, der blev aftalt forud for en-gagementets etablering.

Andre eksempler på persongrup-per, der på grund af arbejdets særli-ge art giver anledning til tvivl om

deres lønmodtagermæssige status,er døgnplejefamilier i det omfang,de driver denne virksomhed på eninstitutionslignende basis. Parts-fiskere , der ret beset udfører løn-modtagerarbejde, men som deler net-tooverskuddet og dermed deltager iafholdelsen af eksempelvis brænd-stofudgifter ved drift af fiskekutte-ren, har også en noget uafklaret sta-tus i relation til ferieloven, selv omdenne persongruppe betragtes somberettiget til f.ex. arbejdsløsheds-dagpenge.”

Den nye bestemmelse i § 1, stk. 2, lø-ser ikke de påpegede problemer.Spørgsmålet behandles meget kort-fattet i Betænkning 1999, side 28 f.Der må fortsat henvises til den om-fattende praksis bl.a. behandlet iAlmindelig del, afsnit III.

Der henvises endvidere til kom-mentaren til § 44, stk. 1, og § 45, stk.2, om kompetence til at afgøre hvil-ke personer, der er omfattet af loven.

§ 2. Loven gælder ikke for1) lønmodtagere i statens eller fol-

kekirkens tjeneste, der er ansatsom tjenestemænd,

2) lønmodtagere, hvis pension ersikret gennem medlemskab af enpensionsordning, for hvis for-pligtelse staten indestår, og somhar ret til ferie med løn efter sam-me regler som de i nr. 1 nævntetjenestemænd, og


3) lønmodtagere, der har aftalt an-dre ferieregler efter lov om vissearbejdsforhold i landbruget mv.

Stk. 2. Lønmodtagere efter stk. 1,nr. 1 og 2, som fratræder, uden atpensionsudbetaling påbegyndes iforbindelse hermed, har ret til ferie-godtgørelse efter § 23, stk. 6. Ferie-godtgørelsen indbetales og udbeta-les efter reglerne i kapitel 5.

Ad stk. 1Nr. 1 er ændret i forhold til den hid-til gældende bestemmelse, såledesat t jenestemænd i folkeskolen nusom kommunale tjenestemænd i øv-rigt også er omfattet af ferieloven.

Statstjenestemænd og ansatte påtjenestemandslignende vilkår erundtaget fra ferieloven. Ferierettig-heder for tjenestemænd følger af fe-rieaftaler indgået mellem Finans-ministeriet og de relevante central-organisationer i medfør af tjeneste-mandslovgivningen.

Nr. 3 henviser til aftaler efter § 9,stk. 2, i lov om visse arbejdsforhold ilandbruget m.v. Efter denne be-stemmelse kan parterne skriftligt af-tale,at følgende regler skal gælde i ste-det for ferielovens regler (§ 9, stk.3-6):

“Stk. 3. Optjeningsperioden er ligmed ferieperioden. Lønmodtagerenhar krav på ferie i 30 hverdage år-ligt, det vil sige 2 1/2 dag for hvermåneds ansættelse. Lønmodtageren

kan kræve, at mindst 2/5 af feriengives i sammenhæng i tiden 2. majtil 30. september, hvis ansættelses-perioden gør det muligt. Resterendeferie gives delt eller i sammenhængefter lønmodtagerens ønske. Ar-bejdsgiveren skal i videst muligt om-fang tage hensyn til lønmodtagerensønske om feriens placering.

Stk. 4. Ferie gives med fuld løninkl. kostpenge, hvor dette er en del aflønnen, jf. stk. 5. Herudover ydes et fe-rietillæg på 1 pct. af den samlede løn.

Stk. 5. Værdien af kost beregnespå grundlag af de af Ligningsrådetfor optjeningsåret fastsatte satser.

Stk. 6. Arbejdsgiveren skal så vidtmuligt sørge for, at ferien afholdesinden udløbet af ansættelsesperio-den. Er det ikke muligt på grund afsygdom eller tilskadekomst, ydes istedet løn og værdi af kost, jf. stk. 5,samt det i stk. 4 nævnte ferietillægfor hver mistet feriedag.”

Er der ingen aftale, gælder ferieloven.Lov om visse arbejdsforhold i

landbruget m.v. adskiller sig isærfra ferieloven ved, at lønmodtage-ren og arbejdsgiveren kan aftale, atferie optjenes og afvikles i det sam-me år efter et samtidighedsprincip,hvorefter optjeningsåret og ferieåreter sammenfaldende.

Ad stk. 2I bestemmelsen præciseres det, aten lønmodtager, der er omfattet af


stk. 1, nr. 1 og 2, ved fratræden -uden at pensionsudbetaling påbe-gyndes - har ret til feriegodtgørelsefor indeværende og tidligere optje-ningsår, som lønmodtageren endnuikke har holdt ferie for ved sin fra-træden. Stk. 2 er en udvidelse i for-hold til den hidtil gældende lovs § 2,stk. 2, idet nu også tjenestemænd istaten eller folkekirken har ret tilferiegodtgørelse ved fratræden.

§ 3. For søfarende udøver er-hvervsministeren de beføjelser, somved denne lov er henlagt til ar-bejdsministeren eller direktørenfor Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2. Erhvervsministeren kanefter høring af de relevante løn-modtager og arbejdsgiverorganisa-tioner fastsætte andre feriereglerfor søfarende.

Stk. 3. Forsvarsministeren kanfastsætte ferieregler for værne-pligtige i forsvaret samt efter hø-ring af de relevante lønmodtager-organisationer endvidere fastsæt-te andre ferieregler for kvinder an-sat i forsvaret på værnepligtslig-nende vilkår, konstabelelever ogpersonel af reserven.

Stk. 4. Forsvarsministeren kanindgå aftaler med de relevante løn-modtagerorganisationer om andreregler for afholdelse af ferie for mi-litære personelgrupper, der ikke eromfattet af stk. 3.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan

fastsætte ferieregler for værne-pligtige i det statslige redningsbe-redskab samt efter høring af de re-levante lønmodtagerorganisationerendvidere fastsætte andre ferie-regler for kvinder ansat på værne-pligtslignende vilkår i det statsligeredningsberedskab.

Ad stk. 1 og 2Stk. 1 og stk. 2 svarer til den tidli-gere lovs § 25.

Ad stk. 3Efter den hidtidige lovs § 25 a havdearbejdsministeren en tilsvarende be-myndigelse. Reglen ændrer ikke pådet forhold, at værnepligt betragtessom et borgerligt ombud, der ikke eromfattet af lønmodtagerbegrebet.

Ad stk. 4Bemyndigelsen tænkes anvendt iforbindelse med de særlige forhold,der gør sig gældende fx henset tilDanmarks internationale engage-menter, der blandt andet kan med-føre udsendelse med kort varsel.

§ 4. En lønmodtager kan ikke giveafkald på sin ret til ferie, løn underferie, ferietillæg og feriegodtgørelseefter loven, og loven kan i øvrigtikke fraviges til ugunst for løn-modtageren, medmindre andetfremgår af de øvrige bestemmelseri loven. Aftaler om overdragelse afferiekort og feriekontobeviser er


ugyldige, ligesom feriekort og feri-ekontobeviser ikke kan gøres tilgenstand for retsforfølgning.

Stk. 2. Loven er ikke til hinderfor videregående rettigheder for enlønmodtager i henhold til andrelove og bestemmelser, kollektivoverenskomst, individuel aftale,sædvane mv.

Stk. 3. I det omfang lovens be-stemmelser indgår i en kollektivoverenskomst, indebærer dette, atfortolkning og brud på disse be-stemmelser skal afgøres i det fag-retlige system, jf. også § 44, Stk. 1.

Ad stk. 1Bestemmelsen svarer efter indsæt-telsen af 2. pkt. igen til § 23 i dentidligere lov.

Ferieloven er en beskyttelseslov iden forstand, at en lønmodtager ikkekan give afkald på sin ret til ferieog betalingen herfor. Loven indehol-der ufravigelige bestemmelser blandtandet om, hvem der har ret til ferieefter loven, optjeningsårets og ferieå-rets placering, ret til mindst 4 ugersbetalt ferie, udbetaling af feriegodtgø-relse og forældelse. Aftaler, herunderenhver samlet ordning,der reelt inde-bærer et afkald, som er i strid med lo-vens ufravigelige regler, vil være ugyl-dige. Hyppigt påberåber arbejdsgi-verne sig, at det var aftalt, at lønnenogså indeholdt feriegodtgørelse. En så-dan aftale vil ikke kunne gøres gæl-dende.Se herom allerede betænkning

1990 side 129 f, hvor der anføres:

“Udvalget har under sit arbejde bl.a.konstateret, at arbejdsgivere i enrække sager har vægret sig ved atyde feriegodtgørelse, fordi feriepengeefter pågældendes opfattelse entenvar ydet sammen med lønnen ellervar betalt kontant ved fratræden.

Udgangspunktet for en bedøm-melse af et sådant synspunkt er, atdet skal sikres, at feriepenge er tilstede ved ferieafholdelsen. Derfor vilarbejdsgiveren både ifølge dom-spraksis og fast administrativ prak-sis blive pålagt at yde feriegodtgø-relsen - oftest vil det ikke engang aflønsedlerne særskilt fremgå, at ferie-penge er beregnet.

På samme måde vil en påstand om,at feriegodtgørelsen er udbetalt kon-tant ved fratræden, typisk blive tilsi-desat med hjemmel i ferielovens § 23,stk. 1 [nu § 4] i hvert fald hvis derikke kan fremlægges en klar doku-mentation for, at feriegodtgørelsen delser beregnet, dels - adskilt fra lønud-betalingerne - er ydet til lønmodtage-ren og betegnet “feriepenge” el. lign.”

I slutningen af de enkelte af lovenskapitler er det angivet, hvorvidt ogi hvilket omfang der vil kunne skefravigelse af bestemmelserne i ka-pitlet. Ved de fleste muligheder forat fravige ferieloven er det et krav,at det aftales ved kollektiv over-enskomst. Se nærmere herom i be-


mærkningerne til § 5. Der er dogvisse bestemmelser, som kan fravi-ges ved en individuel aftale mellemlønmodtageren og arbejdsgiveren.Se herom oversigten i indled-ningsafsnittet.

DA-kommentaren (side 49) rejserdet interessante spørgsmål, om derud fra almene principper må ske be-grænsninger i, hvad der kan afta-les. Det anføres:“Bortset herfra er aftalerummet i fe-rieloven “frit”. Der er bortset fraovennævnte begrænsninger med hen-syn til emner ingen begrænsning iindhold eller tidspunktet for en af-tale. Med hensyn til indhold kunneman spørge om ferieloven genereltset bygger på nogle principper, dermå overholdes. Man kunne f.eks.spørge, om en lønmodtager efter denindividuelle aftalemulighed navn-lig i kapitel 3 jf. § 21, kunne aftale,at ferien ikke skulle varsles. Dettekunne også ske via en kollektiv af-tale. Man kunne også spørge, om ret-tighederne først skulle være aktuel-le, før man kunne aftale noget omdem, eller om dette også kan ske ien ansættelseskontrakt. I en konkretbedømmelse vil indgå klarheden afaftalen for den enkelte.

Det kan ikke antages, at der påden måde, hverken med hensyn tilemne eller tid, formelt er en bund iferieloven, medmindre f.eks. forhol-det vil indebære en reel fraskrivelse,jf. også f.eks. aftalelovens § 36. Det

fremgår klart af lovens forarbejder,at loven fraviges også ved aftale,hvor der er hjemmel dertil, og at denkollektivt og individuelt kan fravigestil ugunst for lønmodtageren.

For så vidt angår både den ind-ividuelle og den kollektive aftalemu-lighed fremgår dette af lovens § 4.Det er efter loven i denne situationden kollektive lønmodtagerside, derer den kvalitative garant, hvor lovenalene kan fraviges ved kollektiv over-enskomst. Loven stiller på den mådenye krav til lønmodtagersiden.”

Resultatet kan ikke tiltrædes. Feri-eloven er - som nævnt ovenfor - fort-sat en beskyttelseslov. I en ansæt-telsessituation er lønmodtagerenden klart svage part, der kan værenødsaget til at acceptere de vilkår,der fremgår af arbejdsgiverens ud-kast til ansættelsesaftalen. Det måderfor antages, at der ved individu-el aftale alene kan gives afkald påaktuelle rettigheder.

Der er ikke længere nogen stats-lig myndighed, som skal godken-de kollektive overenskomster ind-gået inden for ferielovens område.

Det antages,at ca.2/3 af det danskearbejdsmarked er dækket af en ferie-overenskomst (såvel timelønnedesom funktionærer). Langt de fleste afferieoverenskomsterne fraviger dogalene ferieloven for så vidt angårpengestrømmene i forbindelse medferiegodtgørelse (feriekortordninger).


Disse gældende overenskomster vilfortsat være gyldige i det omfang, deikke strider mod lovens ufravigeli-ge bestemmelser. Man må dog væreopmærksom på, at sådanne over-enskomster skal fortolkes ud fra denlovgivning, der var gældende på ind-gåelsestidspunktet.

Hvis der sker ændringer i en tid-ligere godkendt overenskomst, skaloverenskomsten i sin helhed ind-sendes til direktøren for Arbejds-løshedsforsikringen med henblik påregistrering af overenskomster, jf. §31, stk. 2.

Fravigelse af lovens bestemmelsertil ugunst for lønmodtageren kan kunske i det omfang loven udtrykkeligtangiver, at en bestemmelse kan fra-viges, enten ved kollektiv overens-komst eller ved individuel aftale.

I 2. pkt. er det på ny præciseret, atkrav på feriegodtgørelse ikke kanoverdrages , ligesom feriegodtgø-relse ikke kan gøres til genstand forudlæg .

I praksis har der flere gange væretsøgt udlæg i endnu ikke udbetalt fe-riegodtgørelse. Feriegodtgørelse, deradministreres af en feriekortudste-der, eller som indestår hos FerieKon-to, kan imidlertid ikke siges at væreforfaldent og dermed tilhøre lønmod-tageren, så længe betingelserne forudbetaling ikke er opfyldt. Hvis be-tingelserne for udbetaling ikke op-fyldes i løbet af ferieåret, tilfalder be-løbet statskassen og Arbejdsmarke-

dets Feriefond eller en privat ferie-fond. Først på det tidspunkt, hvor løn-modtageren søger feriepengene ud-betalt i forbindelse med afholdelse afferie eller feriehindring, kan udlæggetgøres gældende.

Reglen ændrer ikke ved i hvilketomfang, der kan foretages lønind-holdelse efter reglerne i bl.a. kil-deskatteloven, så længe der ikke erudstedt feriekort.

Ad stk. 2Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 4. Der kan fx væretale om længere ferie og højere ferie-pengebetaling.

I DA-kommentaren (side 56) an-tages det, at sådanne videregåendeferierettigheder ikke kan forfølgesefter ferielovens regler. Det antagesendvidere, at § 5 ikke finder anven-delse i relation til disse rettigheder.

Ad stk. 3Tvister om ferieregler, der indgår ien kollektiv overenskomst, afgøresi det fagretlige system. Dette gæl-der uanset, om der er tale om regler,som parterne kan fravige efter lo-ven, eller om der er tale om ufravi-gelige bestemmelser, der er ind-skrevet som led i overenskomsten.

Ved indgåelsen af en kollektivoverenskomst vil parterne ofte øn-ske at skrive hele regelsættet ind ioverenskomsten dels for at få etsammenhængende regelsæt dels for


at sikre, at tvister ikke skal løsesbåde i det fagretlige system og i detadministrative system eller ved decivile domstole. I bestemmelsen fast-slås, at hvis parterne indskriver deleaf regelsættet i overenskomsten, hardet den konsekvens, at alle tvisterom disse indskrevne dele skal afgø-res i det fagretlige system. Dettegælder også tvister om lovens ufra-vigelige bestemmelser. Loven somhelhed behøver altså ikke at væreindskrevet i overenskomsten. Lov-bestemmelser, der ikke er indskre-vet, kan dog naturligvis ikke prøvesi det fagretlige system, med mindreparterne er enige herom.

§ 5. Hvor der efter denne lovs be-stemmelser kan ske fravigelse vedkollektiv overenskomst, skal der somaftalepart på lønmodtagersidemindst være tale om en lokal fagfor-ening, som er medlem af en lands-dækkende lønmodtagerorganisation.

I betænkning 1999, side 24, findesden almindelige definition på, hvaden kol lekt iv overenskomst er:

“Ved en kollektiv overenskomst for-stås en overenskomst indgået mellempå den ene side en flerhed (kollekti-vitet) af lønmodtagere og på den an-den side en arbejdsgiver eller en ar-bejdsgiverorganisation om de løn-og ansættelsesvilkår, der skal findeanvendelse. En kollektiv overens-

komst kan således godt indgåsmellem en uorganiseret arbejdsgi-ver og en flerhed af uorganiseredelønmodtagere. Men for at kunne sigeat en flerhed (kollektivitet) af uor-ganiserede lønmodtagere indgår enkollektiv overenskomst med ar-bejdsgiveren, skal overenskomstenvedrøre de til enhver tid ansatte påvirksomheden og ikke bare de på nu-værende tidspunkt ansatte. Kollek-tiviteten på lønmodtagersiden skalhave organisationspræg - være enubestemt vekslende kollektivitet -hvis der skal være tale om en kol-lektiv overenskomst og ikke bare enrække individuelle arbejdsaftaler.”

Det er disse almindelige regler, derfraviges (dvs. skærpes) i § 5.

Der er ikke i forarbejderne til be-stemmelsen gjort bemærkninger omformen for den kollektive overens-komst. Man må derfor have hen-holdt sig til kollektivarbejdsrettensalmindelige regler herom. Hassel-balch II (side 72) antager, at det ernødvendigt, at den overenskomst,der fraviger loven, er udtrykkelig ognormalt skriftlig.

Arbejdsministeren har (på spørgs-mål 76 og 77) givet en definition påen lokal fagforening og en lands-dækkende lønmodtagerorganisation.

Herefter er en landsdækkendelønmodtagerorganisat ion enorganisation, hvis aktiviteter ikkeer begrænset til dele af landet.


En l oka l fag foren ing er enfagforening, der har et bestemt geo-grafisk område som virkefeldt, ogsom dækker alle virksomhederinden for det pågældende område.

En lokal klub er begrænset til atomfatte de ansatte på en enkeltvirksomhed. En lokal klub betragtesikke som en lokal fagforening, derkan indgå kollektiv overenskomstefter § 5.

Kravet til aftaleniveau svarer til§ 3 i den tidligere lov. Kravet til af-taleparten på lønmodtagerside erfastsat ud fra et beskyttelseshen-syn for at undgå, at fx lønmodta-gerne på en enkelt virksomhed kom-mer i en udsat forhandlingssitua-tion i forbindelse med forhandling-er om afvigende ferierettigheder.

I tilfælde af, at der ved individu-el aftale eller lokalaftale sker fravi-gelser af feriebestemmelser i forholdtil den overordnede kollektive over-enskomst, skal uoverensstemmelserbehandles i det fagretlige system,eventuelt som brud på overens-komsten.

Det er ikke i strid med kravet omen overenskomst på organisations-niveau, hvis denne overenskomst fxindeholder bestemmelser om, at an-vendelsen af overenskomstens reg-ler forudsætter lokal enighed. Detsamme gælder, hvis overenskomstenangiver rammerne for de fravigelser,der er mulige, men udfyldelsen afdisse rammer sker på lokalt niveau

ved en lokalaftale.Protokollat om ferie indgået den

27. februar 2001 mellem DanskIndus t r i og CO- indus t r i ermedtaget som bilag 6.

Fravigelsesmulighed§ 6. Det kan ved kollektiv overens-komst aftales at fravige § 2, stk. 2.

Efter bestemmelsen kan det fx af-tales, at der for fratrædende tjene-stemænd ikke indbetales feriegodt-gørelse til FerieKonto for indevæ-rende og tidligere optjeningsår.


Kapitel 2 Optjening af ferie

§ 7. En lønmodtager optjener ret til2,08 dages betalt ferie for hver må-neds ansættelse i et kalenderår (op-tjeningsår). For ansættelses perio-der af under 1 måneds varighed op-tjenes ferien i forhold til ansættel-sens længde.

Stk. 2. I følgende perioder optje-nes der ikke ret til betalt ferieunder ansættelsen:1)Sygdomsperioder, hvor arbejds-

giveren ikke skal betale fuld ellerdelvis løn, eller for hvilke derikke optjenes ret til sygeferie-godtgørelse, jf. § 25.

2)Barselperioder, andre orlovspe-rioder eller tjenestefrihedsperio-der, hvor arbejdsgiveren ikkeskal betale fuld eller delvis løn.

Stk. 3. Der optjenes ikke ret til betaltferie i perioder, hvor lønmodtage-ren deltager i strejke eller lockout.

Stk. 4. Der optjenes ikke ret tilbetalt ferie i perioder, hvor løn-modtageren i henhold til en kol-lektiv overenskomst eller faglig ku-tyme er hjemsendt f.eks. på grundaf vejrmæssige forhold eller mate-rialemangel, medmindre arbejdsgi-veren betaler fuld eller delvis løn.

Loven regulerer ikke spørgsmåletom fer ie fr idage i henhold til de

kollektive overenskomster. Sven-ning Andersen anfører herom, a.st.side 379:

”Ferieloven indeholder ikke be-stemmelser om feriefridage. Begre-bet feriefridage knyttes i mange kol-lektive og individuelle aftaler til fe-rieloven og dermed til dennes præ-ceptive regler, mens andre aftalerlægger vægt på, at der er aftalt fri-dage, der ikke har ferielovens ka-rakteristika.

Afgørende er parternes aftale ved-rørende feriefridage. Henvises alenetil, at ferieloven finder anvendelsepå feriefridage må udgangspunktetvære, at alle ferielovens bestem-melser såvel vedrørende optjeningsom afvikling finder anvendelse.Fremgår det derimod af ansættel-seskontrakten, at funktionæren har5 feriefridage årligt, må man imangel af udtrykkelig aftale herombetragte dagene som givne fridage:De skal ikke først optjenes, ferielo-vens varslingsregler finder ikke an-vendelse, de kan ved manglende ud-nyttelse konverteres til et kontant be-løb etc.”

Ad stk. 1Det tidligere gældende optjenings-princip byggede på en 6-dages-ar-bejdsuge, hvor der optjentes 2,5 da-ges ferie for hver måneds beskæfti-gelse, således at der på et år optjen-tes 30 dages betalt ferie svarende

Kapitel 2, optjening af ferie I Side 43

til 5 ugers ferie, hvor lørdage taltemed som feriedage.

Efter stk. 1 optjenes der nu 2,08dages betalt ferie for hver månedsansættelse. Reglen skal ses på bag-grund af, at ferieugen i § 12, stk. 2,er ændret fra en 6-dages-uge til en5-dages-uge, hvor lørdagen ikke tæl-ler med som en arbejdsdag. Indfø-relsen af en 5-dages-uge medfører,at der bliver optjent færre feriedagepr. måneds ansættelse. På baggrundaf et års ansættelse vil der blive op-tjent 25 dages betalt ferie, som sta-dig svarer til 5 ugers ferie (§ 8 drej-er sig om selvbetalt ferie).

Det fremgår af 2. pkt. i stk. 1, atder ved kortere ansættelse end 1 må-ned sker en forholdsmæssig optjeningaf ferie. Som det fremgår af feriebe-kendtgørelsen (bilag 1), § 3, stk. 1, vilder herefter blive optjent 0,07 dagesbetalt ferie for hver dags ansættelse.Der kan dog højst optjenes ret til 2,08dages betalt ferie pr. måned.

Om lønmodtagere, der arbejder 6dage om ugen, henvises til § 11.

Det afgørende for, om der optjenesferieret, er, om lønmodtageren er an-sat hos en arbejdsgiver, og ikke omlønmodtageren konkret er på arbej-de de pågældende dage. Det er lige-ledes afgørende, om arbejdsgiverenskal betale hel eller delvis løn for denpågældende ansættelsesperiode.

Med ordet »ansættelse« i stk. 1er det præciseret, at der optjenes rettil betalt ferie på baggrund af de pe-

rioder, hvor lønmodtageren er ansathos arbejdsgiveren, hvilket som ud-gangspunkt også dækker arbejdsfrieperioder. Der optjenes altså ferie ihele ansættelsesperioden uafhæn-gigt af, om der rent faktisk udføresarbejde, fx i en weekend. Når det op-gøres, hvor mange dage en lønmod-tager har været ansat, indgår ogsåhelligdage, sygedage og fridage etc.

Selv om en lønmodtager fx kun ar-bejder 2 timer eller mindre på en dag,optjenes der 0,07 feriedag pr. dag.

En lønmodtager, der fx fast ar-bejder 3 dage om ugen, anses for an-sat hele ugen. På samme måde eren lønmodtager, der ansættes omtorsdagen til et job, der varer 14dage, ansat i 14 dage, selvom derkun udføres arbejde i 10 dage.

En ansat på deltid optjener også2,08 feriedag pr. måned. Er den del-tidsansatte beskæftiget hele året,optjenes 25 feriedage, der svarer til5 uger.

Hvis en lønmodtager har 2 sidelø-bende ansættelser på deltid, optjenesder fuld ferieret i begge ansættelser.Der kan dog højst optjenes 25 dage idet enkelte ansættelsesforhold.

Ad stk. 2I bestemmelsen er det fastsat, i hvil-ke perioder lønmodtageren alligevelikke optjener ret til betalt ferie uan-set, at ansættelsesforholdet består.

Det drejer sig om sygdoms-perioder, barselsperioder og andre


orlovsperioder eller t jenestefri -hedsperioder, hvor arbejdsgiverenikke skal betale hel eller delvis løn.Der kan fx være tale om borgerligeombud eller pasning af syge børn.Lønudbetalingen er her afgørendefor, om der optjenes ret til betalt fe-rie. Dog optjenes der ret til betaltferie, hvis lønmodtageren opfylderbetingelserne om ret til sygeferie-godtgørelse efter § 25. Sygedag-penge , som arbejdsgiveren udrederefter sygedagpengeloven, er ikkeløn. Der skal være tale om, at ar-bejdsgiveren helt eller delvis betalerløn under den ansattes sygdom ellerbarsel i henhold til aftale herom.Dagpenge fra det offentlige giveringen ferieret.

Bestemmelsen lovfæster den hid-tidige praksis med hensyn til optje-ning af betalt ferie i fraværsperio-der. For så vidt angår sygdom, sva-rer bestemmelsen til den tidligerelovs § 6, stk. 2.

Ad stk. 3Bestemmelsen lovfæster den hidtilgældende praksis, hvorefter løn-modtageren i forbindelse med enoverenskomstmæssig strejke ellerlockout ikke optjener ret til betaltferie. Bestemmelsen bygger på etprincip om, at en lønmodtager, derdeltager i en lovlig konflikt, ikkeskal præstere en arbejdsydelse ogdermed heller ikke har krav på løni konfliktperioden.

Betænkning 1990, side 48, be-handler spørgsmålet om overens-komststridige arbejdsstandsninger.Der anføres:

“Lønmodtagere, der deltager i en ar-bejdsstandsning (strejke) optjenerikke betalt ferie, hvad enten strejkener overenskomstmæssig eller over-enskomststridig. Såfremt arbejdsgi-veren uberettiget har lockoutet løn-modtagerne, må det antages, at løn-modtagerne, der efterfølgende har etkrav på løn mod arbejdsgiveren,også får et parallelt krav på betalt fe-rie af dette lønerstatningsbeløb.”

Ad stk. 4Bestemmelsen fastsætter, hvornårder optjenes ret til betalt ferie underhjemsendelse i henhold til en kol-lektiv overenskomst eller kutyme.Af-gørende er her, om arbejdsgiveren be-taler hel eller delvis løn under hjem-sendelsen. Hvis ikke dette er tilfæl-det, optjenes der ikke ret til betalt fe-rie. Hjemsendelsen kan fx skyldesvejret eller manglende materialer.

Bestemmelsen gælder også i an-dre situationer, hvor en lønmodta-ger kan hjemsendes uden løn. Be-tænkning 1990, side 48, behandlerspørgsmålet om arbejdsfrie ops i -gelsesperioder. Det anføres:“Lønmodtagere, der i en opsigelses-periode ikke skal møde på arbejde,optjener betalt ferie i denne periode,fordi pågældende modtager løn. Så-


fremt lønmodtageren påtager sig nytarbejde i opsigelsesperioden, frita-ges den tidligere arbejdsgiver for atyde feriepenge af lønnen i opsigel-sesperioden fra det tidspunkt, hvorlønmodtageren begynder at oppe-bære løn fra sit nye arbejde, med-mindre lønnen fra den tidligere ar-bejdsgiver overstiger lønnen fra detnye arbejde. I givet fald skal den tid-ligere arbejdsgiver yde feriepenge afløndifferencen.”

§ 8. En lønmodtager har ret til 25 da-ges ferie om året, uanset om der eroptjent ret til betalt ferie efter § 7.

Stk. 2. For en lønmodtager, der eromfattet af § 23, og som ikke har op-tjent ret til betalt ferie hos ar-bejdsgiveren efter § 7, fradrages 4,8pct. af månedslønnen pr. dag, løn-modtageren holder ferie.

Bestemmelsen indeholder reglerneom suppleringsferie .

Ad stk. 1En lønmodtager har ret til at holdei alt 25 dages ferie om året, uansetom der er optjent ret til betalt feriehertil. I så fald må der som hidtilholdes ferie for egen regning. Denmest almindelige finansieringskil-de ved afholdelse af den såkaldtesuppleringsferie er dog efter reg-lerne i lov om arbejdsløshedsforsik-ring og arbejdsformidling.

Der er tale om en ret og ikke en

pligt for lønmodtageren til at holdeikke optjent ferie. En arbejdsgiverkan således ikke pålægge en løn-modtager at afvikle ferie, som ikkeer optjent. Efter § 17, stk. 1, omv i rksomheds lukning kan ar-bejdsgiveren dog fastsætte ferie foren lønmodtager, der ikke har optjentret til betalt ferie, hvis der er tale omen ferielukning af virksomheden.

Den tidligere bestemmelse i § 6 a,stk. 2, om, at en lønmodtager højstkunne kræve at afholde 12 ikke-op-tjente feriedage efter den 30. sep-tember, det vil sige efter ferieperio-dens udløb, gælder ikke længere. Enlønmodtager, der ansættes sent i fe-rieåret uden at have afholdt ferie,kan altså også kræve 25 dages ferie.

Han kan ikke i forbindelse med an-sættelsen gyldigt give afkald herpå,jf. § 4. Det påhviler virksomheden ef-ter § 15 at få afklaret, om lønmodta-geren ønsker suppleringsferie. Detforekommer derfor tvivlsomt, om derkan opstilles nogen op lysn ings -pligt eller noget krav om tidspunktfor fremsættelse af ønske om supple-ringsferie.Se således også Hasselbalchside 79. En anden opfattelse fremgåraf DA-kommentar, side 93 f. Olsen ogRyder anfører side 85, at lønmodta-gere vil være nødt til “med et rimeligtvarsel” at gøre arbejdsgiveren op-mærksom på, at der ønskes feriefri-hed.

Problemet er endvidere berørt i mi-nisterens svar på spørgsmål 2 af 19.


november 2003 i relation til behand-lingen af L 53. I svaret anføres bl.a.:

”Hvis arbejdsgiveren af en elleranden grund ikke har placeret feri-en – heller ikke efter lønmodtagerensanmodning herom – vil lønmodta-geren med et rimeligt varsel kunneorientere arbejdsgiveren om, at ferieholdes ved ferieperiodens hhv. ferie-årets udløb. Feriefraværet vil ikkevære en misligholdelse af ansættel-sesforholdet, og arbejdsgiveren vilikke kunne afskedige lønmodtage-ren af denne grund.”

Ad stk. 2Bestemmelsen omfatter kun lønmod-tagere, der holder ferie med løn efter§ 23.

Ved en 5-dages-uge vil den må-nedslønnede kunne trækkes med 4,8pct. pr. dags ferie eller 24 pct. pr. ugesferie, som ikke er optjent. Da der ertale om løntræk fastsat ud fra engennemsnitsberegning, kan dervære forskelle fra måned til måned.

Alt efter hvornår og hvordan fe-rien holdes, kan løntrækket efterdenne regel blive forholdsmæssigtfor stort eller for lille.

Eksempelvis vil ferie for egen reg-ning, der afholdes i hele august må-ned på grund af antallet af arbejds-dage - og dermed feriedage, medfø-re et løntræk på mere end 100% afmånedslønnen. Omvendt kan løn-trækket i andre måneder være min-dre end månedslønnen.

Hidtil, hvor ferien beregnedessom en 6-dages uge, var praksis etløntræk på 4 pct. (1/25) af måneds-lønnen pr. dags ferie.

Bestemmelsen kan fraviges vedkollektiv overenskomst. Dette erisær sket på det offentlige område.CO-Industri og Dansk Industri hari Industrioverenskomsten aftalt, atder fradrages et beløb svarende tilde faktiske fraværstimer.

Se bemærkningerne til § 10, stk. 3.

§ 9. Elever med uddannelsesaftaleefter lov om erhvervsuddannelserhar ret til betalt ferie i 25 dage i detførste og andet hele ferieår, efter atansættelsesforholdet er begyndt.Arbejdsgiveren betaler løn underferien, i det omfang eleven ikke haroptjent ret til løn under ferie ellerferiegodtgørelse.

Stk. 2. Er ansættelsesforholdetbegyndt inden 1. juli i et ferieår, hareleven en tilsvarende ret til betaltferie i 25 dage i dette ferieår.

Stk. 3. Er ansættelsesforholdetbegyndt 1. juli eller senere i et feri-eår, har eleven, i forbindelse medat virksomheden holder lukketunder ferie i tiden mellem 1. okto-ber og 30. april, ret til 5 dages betaltferie i dette ferieår.Bestemmelsen svarer til den tidli-gere lovs § 7 med de ændringer, derfølger af overgangen til en 5-dages-ferieuge. Først fra 3. ferieår opnåsretten til betalt ferie efter § 7. Ele-


ver stilles herved i relation til ferie-betaling betydeligt bedre end løn-modtagere, der må afholde supple-ringsferie efter § 8. Ferielovens øv-rige bestemmelser gælder også forelevforhold.

Ad stk. 1Bestemmelsen omhandler første ogandet hele ferieår efter elevens an-sættelse hos arbejdsgiveren. Der hen-vises her til § 12, stk. 1, hvorefter fe-rieåret går fra 1. maj til 30. april.

En elevs ret til betalt ferie er ikkebetinget af, at eleven har optjent rettil ferie forud for ferieåret. Dette eren fravigelse af § 7.

Det er arbejdsgiveren på ferie-tidspunktet, som skal betale elevensløn under ferie. Hvis eleven har haftforudgående beskæftigelse og haroptjent feriegodtgørelse, skal ar-bejdsgiveren alene betale løn underferie for de dage, hvor eleven ikkehar optjent feriegodtgørelse. Hviseleven har optjent feriegodtgørelsetil 25 feriedage, men godtgørelsenpr. dag er lavere end elevlønnen påferietidspunktet, vil arbejdsgiverenpå ferietidspunktet skulle supplereferiegodtgørelsen op til den norma-le elevløn på ferietidspunktet.

En elev, der skifter arbejdsgiverunder uddannelsen, vil ved fratræ-den være berettiget til feriegodtgø-relse fra den første arbejdsgiver ef-ter lovens almindelige bestemmel-ser, mens den nye arbejdsgiver skal

give betalt ferie efter denne be-stemmelse. Arbejdsgiveren vil derforeventuelt skulle supplere elevensmedbragte feriegodtgørelse op tilden normale elevløn på ferietids-punktet. Hvis eleven har optjent fe-riegodtgørelse for fx 15 dages ferie,og feriegodtgørelsen pr. dag er høj-ere end elevlønnen på ferietids-punktet, skal arbejdsgiveren allige-vel betale den fulde elevløn for deferiedage, som eleven ikke har op-tjent feriegodtgørelse til.

Elever er også omfattet af § 23 omlønmodtagere, der er antaget må-nedsvis. Efter § 23, stk. 2, vil så-danne lønmodtagere få et ferietil-læg på 1% af lønnen i optjenings-året. Det antages, at dette tillæg ale-ne skal beregnes på grundlag af deni optjeningsåret faktisk udbetalteløn, hvorfra ferielønnen skal gå.

Ad stk. 2Bestemmelsen omhandler det inde-værende ferieår, som eleven ansæt-tes i. Hertil kommer elevens rettig-heder efter stk. 1.

Ad stk. 3Baggrunden for bestemmelsen er,at det forudsættes, at en elev, deransættes senere end 1. juli, alleredehar holdt sin hovedferie. Bestem-melsen knytter sig til v i rksom-hedslukninger efter § 17 og skalsikre eleven mod løntab på grundaf ferielukning det første år.



§ 10. Det kan ved en kollektiv over-enskomst, der fraviger reglen omindbetaling af feriegodtgørelse tilFerieKonto, jf. § 28, aftales, at § 7,stk. 1, kan fraviges, således at ferieoptjenes i timer. En lønmodtager,der har været ansat et helt optje-ningsår, har dog optjent mindst 20dages ferie.

Stk. 2. Hvis ferie er optjent i ti-mer, skal der ved lønmodtagerensfratræden ske en omregning fra ti-mer til dage.

Stk. 3. § 8, stk. 2, kan fraviges vedkollektiv overenskomst.

Ad stk. 1Det er muligt ved kollektiv overens-komst at aftale, at ferie optjenes i ti-mer i stedet for i dage. Det kan kom-me til at betyde, at optjeningen af fe-rie i timer ikke nødvendigvis bliver påhele 5 ugers årlig ferie regnet i dage,men kan blive mindre eller mere.

Forudsætningen for at kunne an-vende t imeopt jening er, at par-terne samtidig efter § 31 har aftaltat fravige reglen i § 28 om indbeta-ling af feriegodtgørelse til Ferie-Konto. Begrundelsen herfor er, atFerieKonto benytter ferielovens sy-stem om optjening og afholdelse afferie i dage.

Om afholdelse i timer henvises til§ 20.

Ad stk. 2Bestemmelsen er begrundet i hen-synet til, at den nye arbejdsgiversferieregnskab opererer i dage, og atlønmodtageren i sit nye arbejdsfor-hold holder ferie i dage efter lovensalmindelige system.

Ad stk. 3Der kan således aftales et andet løn-træk både i en for lønmodtagerengunstig og ugunstig retning. Be-stemmelsen betyder, at inden forområder, hvor man allerede har an-dre løntræksregler, vil disse kunneopretholdes. En aftale, der stillerlønmodtagere bedre, behøver ikkeat være kollektiv, jf. § 4, stk. 2.

§ 11. Direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen kan fastsætte reglerom optjening af ferie ved ansættelseunder 1 måned og om optjening afferie og fradrag i månedslønnen forlønmodtagere, som arbejder mereend 5 dage om ugen. Direktøren forArbejdsløshedsforsikringen kan li-geledes fastsætte regler om optje-ning af ferie for lønmodtagere, somikke har en kontrollabel arbejdstidog om ferie efter § 9 for elever, somarbejder mere end 5 dage om ugen.

En lønmodtager med ukontrol la-be l arbe jds t id , vil typisk væreen lønmodtager, der udfører arbejdei eget hjem. Det kan fx være konsu-lentopgaver, hvor opgaven ikke har


karakter af en selvstændig virk-somhed. Det kan også være en løn-modtager, der arbejder som hjem-mesyerske, interviewer, telefonsæl-ger eller oversætter, som forberederopgaver i hjemmet, og som ikke erselvstændig. Der er endnu ikke fast-sat regler herom.

Reglerne om lønmodtagere, derarbejder mere end 5 dage om ugen,findes i kapitel 3 i bekendtgørelsenr. 1285 af 14. december 2004, der ermedtaget som bilag 1. Se hertil vej-ledningen til kapitel 3 (bilag 2).Princippet er, at der optjenes 2,5 fe-riedage pr. måneds ansættelse, 30feriedage efter et helt års ansæt-telse, svarende til 5 ugers ferie. Detgælder også, selvom lønmodtagereni 6 dage om ugen sammenlagt kunarbejder 37 timer.

Om ansættelse under 1 månedgælder feriebekendtgørelsens § 3,stk. 1 og § 5 stk. 1. § 3, stk. 1 fast-sætter, at der for ansættelsesperio-der af under 1 måneds varighed op-tjenes ret til 0,07 dages betalt feriefor hver dags ansættelse. Der kandog højst optjenes ret til 2,08 dagesbetalt ferie pr. måned. Disse reglergælder for lønmodtagere, der arbej-der 5 dage eller mindre om ugen.For øvrige lønmodtagere fastsætter§ 5, stk. 1, at der optjenes ret til 0,09dages betalt ferie for hver dags an-sættelse. Der kan dog højst optje-nes ret til 2,5 dages betalt ferie pr.måned.


Kapitel 3Afholdelse af ferie

§ 12. Ferie skal holdes i det år, dergår fra 1. maj til 30. april (ferieåret),og som følger efter optjeningsåret.

Stk. 2. Ferie holdes med 5 dageom ugen, således at arbejdsfriedage og vagtdage i turnus indgår iferien med et forholdsmæssigt an-tal. Ferien holdes i øvrigt på sammemåde, som arbejdet tidsmæssigt ertilrettelagt.

Stk. 3. Ferie kan ikke holdes pådet ugentlige fridøgn, på søgnehel-ligdage, overenskomstmæssigt el-ler sædvanemæssigt fastsatte fri-dage eller erstatningsdage herfor,eller hvis lønmodtageren er afskå-ret fra at holde ferie, jf. § 38.

§ 12 indeholder bestemmelserne iden hidtil gældende lovs § 8, stk. 1,og § 6, stk. 3.

Ad stk. 1Ferieåret går nu fra 1. maj til 30.april. Efter den tidligere lovs § 8,stk. 1, gik ferieåret fra 2. maj til 1.maj. Ifølge betænkning 1990, side174, skyldes ændringen, at 1. majer en sædvanefastsat fridag, somomtalt i stk. 3.

Ferien skal holdes i ferieåret, derfølger efter optjeningsåret. Optje-ningsåret er efter § 7, stk. 1, ka-lenderåret. Det har hidtil været reg-

len, at hele ferien skulle holdesinden for ferieåret, og at retten til fe-rien ikke kunne overføres til et an-det ferieår. Dette princip er opret-holdt som hovedregel. Arbejdsmar-kedets parter kan dog efter § 19 af-tale, at en del af ferien kan overfø-res til et kommende ferieår.

Ad stk. 2Tidligere afholdtes ferie med 6 dageom ugen. For de lønmodtagere, derarbejdede 5 dage om ugen, indgiklørdag eller erstatningsfridagen forlørdag som en arbejdsfri dag.

6-dages-ferieugen er nu ændrettil en 5-dages-ferieuge, da arbejds-ugen for de fleste lønmodtagere idag er på 5 dage. Lørdag eller er-statningsfridagen for lørdag indgårherefter på samme måde som søn-dag ikke længere i beregningen afferieugen.

Bestemmelsen lovfæster denpraksis, der havde dannet sig omfordelingen af ferie på arbejdsdageog arbejdsfrie dage. Betænkning1990 side 84 beskriver denne prak-sis således:

“Med hensyn til den mere detaljere-de placering af ferien, herunderspørgsmål om hvilke komponenter,som skal indgå i ferien - dvs. ar-bejdsdage, arbejdsfri dage, søndage,søgnehelligdage m.v. - bestemmer fe-rielovens § 6, stk. 3, at der i virk-somheder med en 5 dages arbejds-

Kapitel 3, afholdelse af ferie I Side 51

uge, i ferien skal indgå et forholds-mæssigt antal arbejdsfri dage. Detfølger heraf, at forholdet mellem ar-bejdsdage og arbejdsfri dage skal af-spejles i placeringen af feriedage,ligesom det må antages, at den typevagter, en lønmodtager normalt skalarbejde på (dagvagter, aftenvagter,nattevagter, rådighedsvagter m.v.)også skal afspejle sig i ferien, såledesat der skal indgå et forholdsmæs-sigt antal af de forskellige vagttyperi placeringen af feriedage.”

Ferie holdes altså på samme måde,som arbejdet er tilrettelagt.

Arbejdsfrie dage indgår i ferieu-gen, hvis lønmodtagerens arbejdsugebåde indeholder arbejdsdage og ar-bejdsfrie dage. En arbejdsuge kanindeholde både arbejdsdage og ar-bejdsfrie dage, hvis lønmodtagerenarbejder færre end 5 dage om ugen.Hvis en lønmodtager fx arbejder 4dage om ugen, uanset om der er taleom fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse,indgår den ugentlige arbejdsfrie dagi ferieugen således, at der indgår 5 ar-bejdsfrie dage i de 5 ugers ferie.

For lønmodtagere, der arbejder iturnus både i dag-, aften- og nat-tevagter og derudover har et antalarbejdsfrie dage, skal arbejdsgive-ren ved planlægningen af ferien si-kre sig, at disse forskellige vagt -dage og arbejdsfrie dage indgår iferien med et forholdsmæssigt an-

tal. Arbejdsgiveren kan altså ikkevælge kun at lægge ferien på de ar-bejdsfrie dage eller kun på dage,hvor lønmodtageren ville have haftdagvagter, hvis lønmodtageren ikkeholdt ferie.

Ferien holdes i dage. Det er dogmuligt at regne ferien i timer i ste-det for i dage, når loven ikke fravigestil ugunst for lønmodtageren. Afhol-delse af ferie i t imer må hverkenmedføre, at ferien skal holdes i min-dre end hele dage, at den samledeferie bliver på under 5 ferieuger reg-net i dage, eller at ferieugen ikke af-spejler arbejdsugen. Arbejdsmarke-dets parter kan dog efter § 20, stk. 1,ved kollektiv overenskomst aftale,at ferien holdes i timer. Dette gælderogså, selv om det fører til regler, derer til ugunst for lønmodtageren.

Ferien holdes i hele dage. Ar-bejdsgiveren kan derfor ikke selvfastsætte ferie til afholdelse på hal-ve dage . Det har derimod væretfast administrativ praksis, at an-tallet af feriedage nedrundes tilnærmeste hele antal feriedage, nårFerieKonto udsteder feriebeviser.Hvis lønmodtageren har optjentmindre end én dags ferie, har det aftekniske grunde været nødvendigtat udstede feriebevis for en halv dag.I den situation kan arbejdsgiverenselv fastsætte en halv dags ferie.Det har desuden været praksis, atferie kan holdes på halve dage, hvisdet er efter aftale med eller ønsket


af lønmodtageren, og den halve fe-riedag holdes i forbindelse med hal-ve fridage ifølge overenskomst, sæd-vane eller kutyme, som fx Grund-lovsdag, 1. maj, juleaftensdag og nyt-årsaftensdag. Denne praksis forud-sættes ikke ændret.

Hasselbalch antager (side 87), atferie ved arbejdsgivers ensidige be-slutning også kan gives i halve dage,når der foreligger stærke driftsmæs-sige grunde hertil og feriens rekrea-tive mål ikke bliver kompromitteret.

Synspunktet, der må afvises, eruden støtte i ferielovens forarbejder,der ellers er meget detaljerede pådette punkt. I betænkning 1999,side 66, anføres endvidere:

“Udgangspunktet må fortsat være,at ferie lægges på hele dage, for atferien har det forudsatte rekreativeformål. En arbejdsgiver skal ikke en-sidigt kunne placere hovedferien påhalve dage, således at lønmodtage-ren fx holder 6 ugers hovedferie halv-tids, hvilket ligeledes ville være stri-dende mod de internationale for-pligtelser, hvorefter hovedferien foren vis dels vedkommende skal givesi sammenhæng - forstået som at ar-bejdet ikke bryder ind i ferien. Det-te er dog ikke til hinder for, at dengældende praksis om halve ferieda-ge i forbindelse med halve fridagekan opretholdes.”

Ad stk. 3Bestemmelsen lovfæster praksis,hvorefter ferie ikke kan lægges pådage, hvor lønmodtageren alleredehar fri eller har en feriehindring.Betænkning 1990 side 84 f beskriverdenne praksis således:

“Ferieloven indeholder ingen reglerom placering af ferie på søgnehel-ligdage og søndage, men det må bl.a.ud fra en forståelse af ferielovens § 6,stk. 3 følge, at ferien ikke kan læggespå sådanne dage, og ikke kan pla-ceres på erstatningsfridage for så-danne dage, i tilfælde, hvor løn-modtageren som følge af kontinuer-lig drift skal arbejde på søgnehel-ligdage, men i stedet har opnået er-statningsfridage for disse.”

Ferie kan altså ikke lægges på dedage, der er hel l igdage i Dan-mark. Disse er nytårsdag, skærtors-dag, langfredag, 2.påskedag, Kristihimmelfartsdag, Storebededag, 2.pinsedag samt 1. og 2. juledag .

Ligeledes kan arbejdsgiveren ikkefastsætte feriedage på dage, som sæd-vanemæssigt i virksomheden eller ef-ter en kollektiv overenskomst ellerindividuel aftale allerede er fridage.Disse dage er fx 1. maj og Grundlovs-dag.For nogle er også juleaftensdag ognytårsaftensdag fridage.

Med fridage tænkes der ikke herpå arbejdsfrie dage i forbindelse medarbejdstidens tilrettelæggelse. Ferie


kan heller ikke lægges på det ugent-lige fridøgn. På samme måde kan fe-rie ikke lægges på erstatningsfri-dage for de ovenfor nævnte frida-ge. Afspadseringsdage, der ikke ind-går i en turnus, men som lønmodta-geren har optjent, fx ved overarbej-de, skal behandles på samme mådesom andre fridage.

Derudover kan ferie ikke afvik-les, hvis lønmodtageren efter § 38er afskåret fra ferieafholdelse, fx pågrund af barsel.

§ 13. Ferie begynder ved arbejds-tids begyndelse den første feriedagog slutter ved arbejdstids ophørden sidste feriedag.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager ersyg, når ferien begynder, har løn-modtageren ikke pligt til at begyn-de ferien.

Stk. 3. Hvis en lønmodtager del-tager i en strejke eller lockout, nårferien begynder, kan lønmodtage-ren ikke begynde ferien.

Ad stk. 1Heri præciseres praksis om, at feri-en begynder på det tidspunkt, hvorlønmodtageren ville begynde den al-mindelige arbejdsdag, hvis lønmod-tageren ikke holdt ferie, og at ferienslutter på det tidspunkt, hvor densidste arbejdsdag ville have væretafsluttet, hvis lønmodtageren ikkeholdt ferie. For mange lønmodtage-re, der holder fri en kalenderuge, vil

det sige, at ferien begynder mandagmorgen ved normal arbejdstids be-gyndelse og slutter fredag aften vednormal arbejdstids ophør. Det er denenkelte lønmodtagers normale ar-bejdstids begyndelse og ophør, derer afgørende for, hvornår ferien be-gynder henholdsvis slutter.

Et særligt spørgsmål er det, omarbejdsgiveren kan kalde en løn-modtager, der skal starte ferie man-dag morgen, på arbejde i weekendenforinden eller umiddelbart før feri-en slutter.

Ifølge forarbejderne til den nye fe-rielov er der ikke tilsigtet en æn-dring i hidtidig praksis for, hvornårferien begynder og slutter. Arbejds-giveren kan derfor ikke med hen-visning til ferieloven énsidigt æn-dre i hidtidig praksis for, hvornåroverarbejde kan forlanges udført.For størstedelen af arbejdsmarke-det afholdes en ferieuge sædvane-mæssigt med en kalenderuge.

Arbejdsministeren har herom ud-talt (spørgsmål 19):

“Det følger af forslagets § 13, stk. 1,at ferien begynder ved arbejdstidsbegyndelse den første feriedag. Der ertale om en præcisering af gældendepraksis om, at ferien begynder pådet tidspunkt, hvor lønmodtagerenville begynde den almindelige ar-bejdsdag, hvis lønmodtageren ikkeholdt ferie.

Om lønmodtageren kan kaldes på


arbejde i weekenden, før ferien be-gynder, afhænger af, om der i an-sættelsesforholdet er adgang til atkalde lønmodtageren på arbejde iweekenden.”

Se om spørgsmålet også Hassel-balch side 8 og 90 og Olsen og Ryderside 118 f.

Når feriens begynde l s e s - ogsluttidspunkt fastsættes i forholdtil den sædvanlige arbejdstids til-rettelæggelse, tages der samtidighøjde for arbejdsmiljølovens reglerom hviletid og fridøgn. Efter disseregler skal der som udgangspunktvære mindst 11 timer mellem hverarbejdsperiode og mindst 1 fridøgnfor hvert 6. arbejdsdøgn. Har envirksomhed fået dispensation fraarbejdsmiljølovens regler om hvile-tid og fridøgn, således at lønmodta-gerne fx i nogle vagter kun får 8 ti-mers frihed, vil ferien også kunnebegynde 8 timer efter arbejdets op-hør. Feriens begyndelses- og slut-tidspunkt har særlig betydning i for-hold til arbejdsmiljølovens bestem-melser ved arbejdsforhold, hvor derarbejdes i skiftende vagter.

Ad stk. 2I stk. 2 fastsættes, at hvis en løn-modtager er syg på tidspunktet forferiens begyndelse, er der - uansetsygdommens art og omfang - taleom en feriehindring , som medfø-rer, at ferie ikke kan begynde, med-

mindre lønmodtageren selv ønskerat begynde ferien. Det vil ikke læng-ere være af betydning, om lønmod-tageren kan anses for at kunne hol-de ferien med et rekreativt udbytte.Det er alene afgørende, om lønmod-tageren anses for syg i forhold til atkunne udføre sit arbejde.

Når lønmodtageren bliver rask,skal lønmodtageren møde på arbej-de igen. Dette gælder principieltogså, selvom lønmodtageren bliverrask inden for den periode, hvor løn-modtageren skulle have holdt sin fe-rie. Imidlertid fastsætter ferie-bekendtgørelsens § 13 her, at med-mindre andet er kollektivt aftalt, haren lønmodtager ret til efter sinraskmelding at holde resten afden planlagte ferie. Der er tale om enret og ikke en pligt for en lønmodta-ger.

Når en lønmodtager melder sigrask, skal det oplyses, om man vilgøre krav på at holde ferie i for-længelse af raskmeldingen. Vælgeren lønmodtager ikke at holde ferieog dermed at stille sin arbejdskrafttil rådighed for en arbejdsgiver, skalder fastsættes ny ferie. Her gælderde almindelige regler for fastsæt-telse af ferie.

§ 13, stk. 2, indeholder en æn-dring i forhold til den hidtil gæl-dende praksis. Herefter overgik ri-sikoen for en lønmodtagers sygdomi forbindelse med ferie fra arbejds-giveren til lønmodtageren allerede


ved arbejdstids ophør på lønmodta-gerens sidste arbejdsdag og ikkeførst ved arbejdstids begyndelse pålønmodtagerens første feriedag.

Ferieloven tager ikke stilling tilspørgsmålet om dokumentationfor sygefravær. Her gælder de al-mindelige ansættelsesretlige regler.

Lønmodtageren skal i overens-stemmelse med de regler om syge-melding, der i øvrigt måtte gælde foransættelsesforholdet herunder omlægeerklæring, sygemelde sig overfor arbejdsgiveren. Det vil normaltbetyde, at lønmodtageren sygemel-der sig over for arbejdsgiveren vedarbejdstids begyndelse den første fe-riedag. Forsømmes dette, må løn-modtageren efter omstændigheder-ne enten anses for at have påbe-gyndt ferien eller at have mistet ret-ten til sygedagpenge/-løn. Der skalnaturligvis også ske sygemelding,hvis lønmodtageren opholder sig iudlandet ved feriens begyndelse.

Hvis situationen er den, at helevirksomheden er fer ie lukket framandag morgen, hvor ferien skullevære begyndt, og lønmodtagerenderfor ikke kan komme i kontaktmed arbejdsgiveren eller en repræ-sentant for denne, er det vigtigt, atlønmodtageren sikrer sig dokumen-tation for, at lønmodtageren har for-søgt at komme i kontakt med ar-bejdsgiveren. Dette kan fx ske ved,at lønmodtageren indtaler en be-sked på virksomhedens telefonsva-

rer eller sender virksomheden etbrev, en fax eller en mail, hvori dergives besked om sygdommen, og omat ferien som følge heraf ikke på-begyndes.

Et særligt tilfælde er det, hvorvirksomheden er ferielukket, nårlønmodtageren efter at være blevetrask ønsker at genoptage sit arbejde.

Arbejdsministeren har herom ud-talt (spørgsmål 16):

“Situationen er ikke ny. Den adskil-ler sig ikke fra den situation, hvorlønmodtageren fx bliver syg før ar-bejdstids ophør en fredag eftermid-dag og vedkommende derfor ikke be-gynder ferien om mandagen, hvorvirksomheden holder kollektivt feri-elukket. I begge tilfælde kan løn-modtageren være afskåret fra at fåkontakt til arbejdsgiveren, hvis hanbliver rask under ferielukningen.

Spørgsmålet er antagelig temme-lig teoretisk, idet det ikke er be-handlet i retspraksis; og litteratu-ren er yderst sparsom med anvis-ninger på, hvorledes problematik-ken skal løses.

Litteraturen kan nærmest sam-menfattes sådan, at en lønmodtager,der har givet - eller har forsøgt atgive - arbejdsgiveren besked omraskmeldingen, men som ikke kanbeskæftiges på grund af ferie-lukningen, kan kræve fuld erstat-ningsferie, hvis det er hovedferien,der er tale om, med mindre syg-


dommen har været af ganske kortvarighed. Hvis lønmodtageren ikkegiver arbejdsgiveren besked, ansespågældende for at have afviklet denkortere ferie efter eget valg.

Med lovforslagets § 21 åbnes dermulighed for, at arbejdsgiveren oglønmodtageren og parterne i en kol-lektiv overenskomst selv kan regu-lere problematikken. De kan såledesaftale, at fravige reglerne om sam-menhængende ferie, og hvornår hen-holdsvis hovedferien og den øvrigeferie skal holdes, ligesom parternekan fravige fristerne om meddelelseaf ferie.”

Om det tilfælde, hvor der i virk-somheden er ansat en vikar, og løn-modtageren efter at være blevetrask ønsker at genoptage sit arbej-de, har arbejdsministeren udtalt(spørgsmål 17):

“Denne situation vil ikke være ander-ledes end situationen i dag, hvis løn-modtageren i stedet bliver syg før ar-bejdstids ophør fredag. I sådan en si-tuation vil lønmodtageren have ret tilat genoptage arbejdet, når lønmodta-geren er blevet rask, uanset om der eransat en vikar til feriedækning.”

Ved sygdom, der opstår efter ferien erpåbegyndt, anses lønmodtageren forat holde ferie uanset sygdommen.

Se endvidere § 22.

Ad stk. 3Heri lovfæstes den eksisterendepraksis om, at hvis en lønmodtagerdeltager i en (lovlig) strejke ellerlockout på tidspunktet for feriensbegyndelse, er der tale om en ferie-hindring. Det vil sige, at ferie kunkan holdes, hvis ferien er begyndtsenest samtidig med, at en ar -be jdskonf l ikt begynder. Lønud-betalingstidspunktet er her udenbetydning.

En lønmodtager, som normalt ar-bejder mandag til fredag, begynderferien mandag morgen ved normalarbejdstids begyndelse. Hvis kon-f l ik t en er startet før dette tids-punkt, kan ferien ikke påbegyndes.

Ferien vil først kunne afholdes ef-ter konfliktens afslutning. På dettetidspunkt vil ferie skulle aftales ef-ter de almindelige regler. Da vars-lerne i § 15 ikke nødvendigvis kanoverholdes, fordi der i forhold tilvarslingsreglerne ikke er tilstræk-kelig med tid tilbage for ferie-periodens eller ferieårets udløb, vilferielovens undtagelse om “særligeomstændigheder” kunne påberåbes,således at man vil kunne se bort frade almindelige varsler. Der skal doggives et efter omstændighederne ri-meligt varsel.

Spørgsmålet om afholdelse af fe-rie efter en konflikt behandles påsamme måde som en feriehindring.Det vil sige, at lønmodtageren i vis-se situationer kan få udbetalt op-


tjente feriepenge, uden at ferien hol-des, hvis ikke ferien kan nå at bliveafholdt inden udløbet af henholdsvisferieperioden eller ferieåret. Udbe-taling kan dog først ske efter kon-fliktens afslutning.

Der optjenes ikke ferie under enkonflikt, jf. § 7, stk. 3. Bestemmelsenomhandler kun lovlige konflikter.

Se endvidere § 22.

§ 14. Af ferien skal mindst 15 dagegives i sammenhæng (hovedferien).Hovedferien skal holdes i perioden1. maj til 30. september (ferieperio-den). Hvis lønmodtageren har op-tjent mindre end 15 dages ferie, erhele den optjente ferie hovedferie.

Stk. 2. En lønmodtager, der er be-skæftiget med udendørs planteavl,skal have mindst 10 dage i sammen-hæng i ferieperioden. Herudoverskal mindst 5 dage gives i tiden fraden 1. maj til den 31. oktober.

Stk. 3. Øvrige feriedage skal ogsågives i sammenhæng af mindst 5 da-ges varighed, men kan lægges udenfor ferieperioden. Hvis de øvrige fe-riedage udgør mindre end 5 dage,skal disse dage gives i sammen-hæng. Hvor driftsmæssige hensyngør det ønskeligt, kan de øvrige fe-riedage dog gives som enkeltdage.

Ferien deles op i hoved f e r i e (3uger) og hvad der tidligere blevkaldt for res t f e r i e (2 uger). Be-stemmelsen fastlægger udgangs-

punktet for, inden for hvilke perio-der af ferieåret ferien skal holdes,medmindre andet aftales. § 14 sva-rer til den hidtil gældende lovs § 9.Princippet om sammenhængen-de f er ie har været gældende fraden første ferielov og er begrundet i,at ferien for at kunne anses for re-kreerende for lønmodtageren skal gi-ves i en sammenhængende periode.

Ad stk. 2Bestemmelsen er en specialregel foransatte i landbruget . En lønmod-tager, der er beskæftiget med uden-dørs planteavl, har ret til 10 ferie-dage i sammenhæng i ferieperioden.Derudover har ansatte i landbrugetret til 5 dages ferie i en udvidet fe-rieperiode, der strækker sig fra 1.maj til 31. oktober. Denne del af fe-rien kan gives i sammenhæng medde 10 dages hovedferie, eller denkan gives i sammenhæng eller deltpå et andet tidspunkt af den udvi-dede ferieperiode.

I forhold til den tidligere gælden-de lov er der tale om en mindre æn-dring, idet ferieretten i den udvidedeferieperiode øges fra 3 dage til 5 dage.

Ad stk. 3Restferien eller de øvrige feriedageskal gives i sammenhæng 5 dage adgangen, medmindre arbejdsgiverenud fra driftsmæssige hensyn ønsker,at ferien holdes i enkeltdage . Ol-sen og Ryder antager, side 131, at


arbejdsgiveren her har meget viderammer. Denne antagelse stemmerikke med lovens forarbejder, jf. Lol-like side 144 f og betænkning 1990side 80. Birgit Bang anfører tilsva-rende side 45:

“Arbejdsgiveren kan placere ferien iform af enkelte feriedage, hvor deter ønskeligt af hensyn til virksom-hedens drift.

I givet fald må arbejdsgiverenkunne begrunde, hvorfor det af hen-syn til virksomhedens drift er nød-vendigt at placere resterende ferie-dage på denne måde.”

De øvrige feriedage kan læggesuden for ferieperioden og før ellerefter hovedferien.

§ 15. Arbejdsgiveren fastsætter efterforhandling med lønmodtageren,hvornår ferien skal holdes. Arbejds-giveren skal under hensyntagen tilvirksomhedens drift så vidt muligtimødekomme lønmodtagerens øn-ske om, hvornår ferien skal holdes,herunder lønmodtagerens ønske om,at hovedferien holdes i lønmodta-gerens barns skolesommerferie.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal så tid-ligt som muligt meddele lønmodta-geren, hvornår ferien skal holdes.Arbejdsgiveren skal give medde-lelsen senest 3 måneder før hoved-ferien begynder, og senest 1 månedfør ferien begynder for øvrige feri-

edage, medmindre særlige om-stændigheder hindrer dette.

Stk. 3. Hvis væsentlige, upåreg-nelige driftsmæssige hensyn gør detnødvendigt, kan arbejdsgiveren æn-dre tidligere fastsat ferie. Lønmod-tageren skal have erstattet et even-tuelt økonomisk tab som følge afudskydelsen. Allerede begyndt fe-rie kan ikke afbrydes.

Bestemmelsen handler om ar-bejdsgiverens fastsættelse af ogvarsling af afholdelsen af ferien,samt arbejdsgiverens mulighed forat ændre en tidligere fastsat ferie.Disse regler fandtes til dels i denhidtil gældende lovs § 10, stk. 1.

Ad stk. 1Det er arbejdsgiveren, der fastsæt-ter, hvornår ferien skal holdes. Fast-sættelsen sker efter forhandlingmed lønmodtageren. Det vil sige, atlønmodtageren skal have mulighedfor at komme med ønsker til, hvor-når ferien holdes.Arbejdsgiveren skalså vidt muligt imødekomme lønmod-tagerens ønsker, men kan af hensyn tilvirksomhedens drift fastsætte feriepå et andet tidspunkt, end det af løn-modtageren ønskede. Hensynet tilvirksomhedens drift har forrang forhensynet til lønmodtagerens ønsker.

Denne del af bestemmelsen sva-rer til den hidtil gældende lovs § 10,stk. 1, 1. pkt. Herom anfører be-tænkning 1990 side 85:


“Ferielovens § 10, stk. 1, fastslår, atarbejdsgiveren efter forhandlingmed lønmodtageren fastsætter, hvor-når ferien skal holdes. Fastsættelseaf ferietidspunkter skal ske ud fravirksomhedens tarv vejet op modlønmodtagerens konkrete ferieønsker.Bestemmelsens ordvalg sammen-holdt med, at sanktioner vanskeligtkan komme på tale, gør det vanske-ligt for en lønmodtager, der er util-freds med feriens placering, at gørenoget ved det. Der er heller ingentvivl om, at det i den sidste ende erarbejdsgiveren, der afgør, hvornårde ansatte kan holde ferie. En løn-modtager, der holder ferie på trods afarbejdsgiveren, udsætter sig for bort-visning.”

Det er nok berettiget at antage, atder i det fagretlige system vil kun-ne ske en noget dybere prøvelse afarbejdsgiverens dispositioner end idet civilretlige system. De fagretli-ge instanser er således fortrolig medat tage stilling til spørgsmål om le-delsesrettens grænser og misbrugaf ledelsesretten. Hertil kommer, atder ved overenskomstbrud kanidømmes bod.

Det er nu udtrykkeligt bestemt,at en arbejdsgiver blandt andet skaltage hensyn til de behov, som løn-modtagere, der har skolesøgendebørn , har med hensyn til at holdeferie med børnene i skolesommer-ferien. Der er ikke tale om en æn-

dring i arbejdsgiverens almindeligeret til at fastsætte ferien under hen-syntagen til virksomhedens drift,men der gøres opmærksom på, atlønmodtagere med skolesøgendebørn på grund af skolesystemet kanhave mere snævre ønsker med hen-syn til feriens placering end løn-modtagere generelt.

Ad stk. 2Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 10, stk. 1, 2. pkt.Arbejdsgiveren skal skriftligt ellermundtligt give lønmodtagerenmeddelelse om ferien senest 3måneder, før hovedferien skal be-gynde, og senest 1 måned, før denøvrige ferie begynder. Arbejdsgive-ren har bevisbyrden for, at medde-lelsen er givet herunder rettidigt.

Stk. 2 kan fraviges både ved in-dividuel og kollektiv aftale, såledesat meddelelsen fx gives på et seneretidspunkt. Olsen og Ryder behandlerside 136 f den situation, hvor ar-bejdsgiveren ikke har overholdtvarslerne og lønmodtagerne udenprotest udebliver fra arbejdspladsende pågældende dage. Det anføres:

“Det er spørgsmålet, om en ferie kansiges at være holdt, selv om arbejds-giverens meddelelse er givet for sent,eller hvis lønmodtageren ikke gørindsigelse før ferien, eller lønmod-tageren ligefrem ikke møder op påarbejde på de pågældende dage. Løn-


modtagerens manglende indsigelseog især lønmodtagerens manglendefremmøde kunne siges at være in-dicier for, enten at meddelelsen er gi-vet med det korrekte varsel, eller atlønmodtageren efter § 21, stk. 2, haraccepteret, at meddelelsen er givetmed for kort varsel. Det må dog nokantages, at den beskyttelse, der liggeri bestemmelsen om arbejdsgiverenspligt til at give meddelelse, og fristenherfor, tages meget alvorligt. Hvisarbejdsgiveren ikke har overholdtdisse regler, anses ferien ikke forholdt - også uanset at lønmodtage-ren faktisk har været fraværende fraarbejdet de pågældende dage, jf. …opmandskendelse af 20. maj 1999.”

Arbejdsgiveren kan ensidigt givemeddelelse på et senere tidspunkt,hvis arbejdsgiveren på grund af sær-lige omstændigheder ikke har kun-net overholde lovens frister. En kor-t e r e f r i s t kan være acceptabel,hvis der er tale om væsentlige ogupåregnelige driftsmæssige forholdsom fx akut råstofmangel. En kor-tere frist kan også være nødvendig,hvis lønmodtageren tiltræder enstilling, efter at der er fastsat en fe-rielukning, og arbejdsgiveren der-for ikke kan nå at overholde fristenover for den tiltrådte lønmodtager.Ifølge betænkning 1999 side 60 skalsærlige omstændigheder “fortolkes iretning af force majeure”.

I tilknytning hertil skal nævnes,

at der i betænkning 1990 side 85 erfølgende bemærkninger om “særli-ge omstændigheder”:

“Der har i udvalget været en nogetforskellig opfattelse af, hvor bredtudtrykket “særlige omstændigheder”skal fortolkes, herunder om særligeproduktionsmæssige forhold, f.ex. rå-varemangel må betragtes som grundnok til at se bort fra de angivne vars-ler, eller for den sags skyld i hvilketomfang, arbejdsgiveren på grund af“særlige omstændigheder”, har ad-gang til at udskyde/inddrage vars-let/planlagt ferie. Mens der i ud-valget fra arbejdsgiverside nærmesthar været en opfattelse af, at om-stændigheder som eksempelvis rå-varemangel, maskinstop o.lign. måbetragtes som “særlige omstændig-heder”, har lønmodtagerrepræsen-tanterne i udvalget nærmest givetudtryk for, at man med udtrykket“særlige omstændigheder” må forståforce majeure-situationer. Der er dogenighed mellem parterne om, at dermå foreligge særlige omstændighe-der, i de tilfælde hvor lønmodtage-ren mangler at afholde resterendeferiedage, og arbejdsgiveren er nød-saget til at give lønmodtageren etpålæg om at holde resterende ferie-dage inden ferieårets udløb og i desituationer, hvor lønmodtageren til-træder et ansættelsesforhold så korttid før en varslet kollektiv ferie-lukning, at varslingsreglerne ikke


vil kunne blive respekteret over forden nyansatte.”

I betænkning 1999 side 69 har manovervejet forholdene ved en ar -bejdskonfl ikt . Der anføres:

“Udvalget har overvejet, om mulig-heden for at fravige varslerne påhenholdsvis 3 og 1 måned, hvis sær-lige omstændigheder tilsiger dette,også eksisterer for arbejdsgiveren itilfælde af en arbejdskonflikt.Spørgsmålet kan rejses både for såvidt angår en virksomhed, hvor endel af medarbejderne er omfattet afen konflikt, og for en virksomhed,som ikke direkte er omfattet af kon-flikten. Der er i udvalget enighed om,at udgangspunktet er, at ferielovenikke må hjælpe/finansiere nogen afde konfliktramte parter. Det må der-for være givet, at i hvert fald den ar-bejdsgiver, hvis virksomhed delvister omfattet af konflikten, ikke ensi-digt kan sende de ikke-konfliktram-te lønmodtagere på ferie med for-kortet varsel. Ud fra de samme prin-cipper er det mest rimeligt, at ar-bejdsgiveren på den virksomhed,som ikke direkte er omfattet af kon-flikten, heller ikke ensidigt kan sen-de lønmodtagerne på ferie med for-kortet varsel. Udvalget mener dog,at der vil kunne holdes ferie, hvisdet bliver aftalt individuelt mellemarbejdsgiveren og lønmodtagerne.”Der vil også kunne foreligge særlige

omstændigheder, hvis lønmodtage-ren bliver ansat kort tid før en kol-lektiv ferielukning. Det samme gæl-der, hvis lønmodtageren på et senttidspunkt giver besked om, at ferieønskes afholdt efter § 8.

Se endvidere under § 22 om løn-modtagere der på grund af sygdomeller konflikt har været forhindret iat afholde planlagt ferie.

Ad stk. 3Heri lovfæstes den hidtil gældendepraksis om arbejdsgiverens mulig-hed for at ændre en allerede aftaltferie. Arbejdsgiveren vil kunne ænd-re ferien, således at ferie holdes tid-ligere end oprindeligt fastsat, ellersåledes at ferien skal holdes på etsenere tidspunkt. I den sidste situ-ation kan arbejdsgiveren ændre fe-rien helt op til den dag, hvor ferienbegynder. Det er kun placeringen afferien, som bestemmelsen giver mu-lighed for at ændre.

Ændring af ferie kan kun ske,hvis det er nødvendigt og begrun-det i væsentlige, upåregnelige ogdriftsmæssige hensyn. Der skalvære tale om en force majeure-lig-nende situation. Det skal for ar-bejdsgiveren have været uforudsi-geligt, at situationen kunne opstå,det skal være nødvendigt, at det erden lønmodtager, der får ferien ænd-ret, der skal udføre arbejdet, og derskal være tale om væsentlige hen-syn til virksomhedens drift.


Hvis ferien ændres, har lønmodta-geren krav på at få erstattet eventu-elle økonomiske tab i forbindelse her-med – fx afbestilling af rejse ellersommerhus. Efter almindelige er-statningsregler har lønmodtagerenpå sin side pligt til at begrænse sinetab mest muligt. Olsen og Ryder an-tager side 141 med tvivlsom føje, at“eventuelle rejseledsageres tab har ar-bejdsgiveren ikke pligt til at dække.”Dette kan i hvert fald ikke gælde forlønmodtagerens ægtefælle/samleverog hjemmeboende børn.

Arbejdsgiveren vil – uanset årsag– ikke kunne kræve, at lønmodta-geren skal afbryde en allerede be-gyndt ferie .

§ 16. En lønmodtager, der er opsagt,kan ikke holde hovedferie i opsi-gelsesperioden, hvis opsigelses-varslet er på 3 måneder eller de-runder. Dette gælder, uanset hvadder tidligere måtte være fastsat omafholdelse af ferien. Det gælder dogikke, hvis opsigelsesvarslet er for-længet med antallet af feriedage.

Stk. 2. Hvis lønmodtageren er frit-stillet, anses ferie for holdt, uansetom ferien er fastsat, hvis de i § 15,stk. 2, nævnte perioder og ferienkan rummes inden for fritstillings-perioden.

Bestemmelsen regulerer spørgsmå-let om, hvorvidt lønmodtageren harpligt til - i tilfælde af arbejdsgive-

rens opsigelse eller lønmodtagerensberettigede ophævelse i anledningaf arbejdsgiverens misligholdelse -at holde ferie i en opsigelsesperiode.Bestemmelsen i stk. 1 sammenholdtmed bestemmelsen i § 21, stk. 2, sva-rer til den hidtil gældende lovs § 10,stk. 2. Bestemmelsen i stk. 2 er enlovfæstelse af retspraksis.

Arbejdsministeren har (på spørgs-mål 20 og 66) udtalt, at også over-før t f er i e kan afholdes efter be-stemmelsen i en opsigelsesperiode.Det vil fx sige, at hvis lønmodtage-ren på opsigelsestidspunktet har 6ugers ferie til gode, og opsigelses-varslet er på 8 uger, vil arbejdsgi-veren med 1 måneds varsel efter §15, stk. 2, kunne placere den over-førte uges ferie inden for opsigel -sesperioden .

Da adgang til at overføre ferie for-udsætter en overenskomstmæssigaftale, vil det dog i samme overens-komst kunne være aftalt som vilkår,at overført ferie eller ekstra ferieikke kan indgå i en opsigelsesperio-de, eventuelt at den overførte ferieskal være afviklet før opsigelsen.

Ad stk. 1Formålet med bestemmelsen i stk. 1er, at lønmodtageren skal bruge sinferie til rekreation og ikke til job-søgning.

En lønmodtager, der er opsagt afarbejdsgiveren, har ikke pligt til atholde hovedferie eller nogen del her-


af i opsigelsesperioden, hvis løn-modtagerens opsigelsesvarsel er på3 måneder eller derunder. Det gæl-der, selvom ferien forinden er ble-vet meddelt med den frist, der frem-går af § 15, stk. 2. Det gælder også,selv om der er tale om en kollektivferielukning, hvor det ikke er mu-ligt for lønmodtageren at møde påarbejde.

Hvis arbejdsgiveren forlængerlønmodtagerens individuelle opsi-gelsesvarsel med det antal hoved-feriedage, som lønmodtageren hartil gode, kan ferien dog holdes.

Reglerne i § 13, stk. 2 og 3, og § 38,om at ferien alligevel ikke begynder,hvis lønmodtageren bliver syg, ellerder opstår en anden hindring for atholde ferien, gælder dog også her.

Arbejdsgiveren kan godt fastsæt-te, at øvrige feriedage holdes i en op-sigelsesperiode, hvis fristen på énmåned for meddelelse efter § 15, stk.2, er overholdt, og ferien kan holdesinden udløbet af opsigelsesvarslet.

Lønmodtageren kan ikke henhol-de sig til aftaler om ferieafholdelseindgået før opsigelsen fx til efter detaftalte fratrædelsestidspunkt.

Ad stk. 2Hvis lønmodtageren er fritsti l let ,det vil sige uden enhver arbejdspligti opsigelsesperioden, fremgår det afbestemmelsen, at al optjent ferie an-ses for afholdt i fritstillingsperio-den, hvis fristen for meddelelse efter

§ 15, stk. 2, og ferien kan rummesinden for fritstillingsperioden. Det-te gælder, selv om lønmodtagerenikke har fået besked på at holde fe-rie. Hvis lønmodtageren har helehovedferien og de øvrige feriedagetil gode, vil det sige, at fritstillings-perioden skal være på mindst 3 må-neder og 15 arbejdsdage. Hvis løn-modtageren kun har de øvrige ferie-dage til gode, skal fritstillingsperio-den være på mindst 1 måned og 10arbejdsdage.

Det er uden betydning, om løn-modtageren rent faktisk holder fe-rien i fritstillingsperioden, eller omlønmodtageren fx tiltræder et nytarbejde.

Hvis lønmodtageren bliver syg,ellerder opstår en anden hindring for atholde ferien, jf. § 13, stk.2 og 3, og § 38,inden ferien kunne være holdt medden relevante frist efter § 15, stk. 2,anses ferien imidlertid ikke for afholdt.

§ 17. Hvis en virksomhed holder luk-ket under ferie, kan en lønmodta-ger, der ikke er berettiget til optjentferie i alle de dage, virksomhedenholder lukket, ikke i den anledningrejse krav mod arbejdsgiveren.

Stk. 2. Hvis en virksomhed hol-der lukket på arbejdsdage mellemjul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf.§ 15, fastsætte, at lønmodtagerenholder ferie i disse dage, hvis løn-modtageren har optjent mere end15 feriedage. Fastsætter arbejdsgi-


veren ikke ferien, skal arbejdsgi-veren betale lønmodtageren løn forde pågældende dage. Lønnen be-regnes på grundlag af lønmodtage-rens sædvanlige løn i de sidste 4uger før jul.

Bestemmelsen svarer til den tidli-gere lovs § 17 og § 17 b. Reglerne i §14 om, at ferien skal gives i sammen-hæng, er ikke fraveget ved § 17.

Ad stk. 1Bestemmelsen sikrer, at arbejdsgi-veren kan tilrettelægge ferieafhol-delse gennem en lukning af virk-somheden efter virksomhedens drift.

Bestemmelsen er en undtagelsefra reglen i § 8, stk. 1, om, at løn-modtageren har ret – men ikke pligt– til 25 dages ferie, selv om løn-modtageren ikke har optjent ret til25 dages betalt ferie. Hvis lønmod-tageren er medlem af en arbejds-løshedskasse, vil der være mulighedfor at få udbetalt arbejdsløsheds-dagpenge efter reglerne herom, ogarbejdsløshedskassen kan i den for-bindelse efter arbejdsløshedsforsi-kringslovens regler anmode ar-bejdsgiveren om dokumentation for,at virksomheden er ferielukket.

Arbejdsgiveren skal give beskedom ferie under ferielukningen ef-ter reglerne i § 15, stk. 2. Hvis fris-ten ikke overholdes, vil lønmodta-geren have krav på løn underferielukningen. Også reglerne i § 13

(sygdom) og § 16 (opsigelse) gælderher som ved anden ferie.

Ad stk. 2Bestemmelsen skal spare arbejds-løshedsdagpenge.

Hvis virksomheden holder lukket,skal arbejdsgiveren fastsætte feriefor lønmodtageren for de pågæl-dende dage, hvis lønmodtageren haroptjent mere end 15 dages ferie.Hvis arbejdsgiveren ikke fastsætterferien, skal arbejdsgiveren betalelønmodtageren løn for de pågæl-dende dage. Lønnen beregnes pågrundlag af lønmodtagerens sæd-vanlige løn de sidste 4 uger før jul.Dette svarer til beregningsreglen i §25. Hvis lønmodtageren ikke har op-tjent mere end 15 dages ferie, vil ar-bejdsgiveren efter stk. 1 kunne på-lægge lønmodtageren at holde ferieuden betaling under julelukningen.

Bestemmelsen er en undtagelsefra bestemmelsen i § 18 om, at op-tjent ferie skal holdes før ikke op-tjent ferie. Hvis lønmodtageren haroptjent 19 dages ferie, og der fx er 4arbejdsdage mellem jul og nytår, vilarbejdsgiveren skulle gemme 4 da-ges optjent ferie til juleferieluk-ningen. Den lønmodtager, som harholdt 3 ugers sommerferie, og somderudover ønsker at holde fx efter-årsferie, må holde efterårsferie foregen regning. Hvis lønmodtagerenhar optjent 17 dages ferie, vil ar-bejdsgiveren skulle gemme 2 dages


optjent ferie til julelukningen. Ar-bejdsgiveren vil ikke være forpligtettil at betale løn for de 2 dage underjulelukningen, som lønmodtagerenikke har optjent ferie til.

Arbejdsgiveren skal give lønmod-tageren besked om ferie i forbin-delse med en julelukning på sam-me måde som anden ferie efter re-glerne i § 15, stk. 2. Hvis fristen ikkeoverholdes, vil lønmodtageren havekrav på løn under julelukningen.Også reglerne i § 13 og § 16 gælderher som ved anden ferie.

§ 18. Optjent ferie efter § 7 skal hol-des forud for ikke optjent ferie efter§ 8. Overført ferie efter § 19 og ferieefter § 40 skal holdes forud for an-den ferie.

Bestemmelsen svarer til princippeti den hidtil gældende lovs § 8, stk. 2,hvorefter optjent ferie holdes førikke optjent ferie.

Først optjent ferie skal holdesførst. Hvis lønmodtageren efter § 19har aftalt at overføre en del af sin fe-rie, skal den overførte ferie holdesførst i det følgende ferieår. Det sam-me gælder for ferie, som lønmodta-geren har været afskåret fra at hol-de, og som i stedet holdes i det føl-gende ferieår, jf. § 40. Derefter skalferie optjent til det aktuelle ferieårholdes. Også her gælder princippetom, at den ferie, der er optjent tid-ligst i ferieåret, afholdes før den fe-

rie, der er optjent senere i ferieåret.Hvis fx ferieåret begynder med af-holdelse af en hovedferie på 3 uger,og der er overført ferie i henhold til§ 19, afholdes 1 uges overført feriesamt 2 ugers “ny” ferie.

Når al optjent ferie er holdt, hol-des eventuelt den ferie, der ikke eroptjent løn under ferie og ferietil-læg eller feriegodtgørelse til.

Hvis virksomheden holder lukketmellem jul og nytår, jf. § 17, stk. 2, kanprincippet om, at optjent ferie holdesfør ikke optjent ferie, dog fraviges.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser§ 19. Det kan ved kollektiv over-enskomst aftales, at en lønmodta-ger og en arbejdsgiver kan aftale,at optjent ferie ud over 20 dage kanoverføres til det følgende ferieår.

Stk. 2. Lønmodtageren og ar-bejdsgiveren skal skriftligt indgåaftale efter stk. 1 inden ferieåretsudløb.

Stk. 3. Hvis der er optjent ferie-godtgørelse for den overførte ferie,skal arbejdsgiveren inden ferieå-rets udløb skriftligt meddele den,der skal udbetale feriegodtgørelsen,at ferien overføres.

Stk. 4. Hvis en lønmodtager, derhar overført ferie, fratræder, indenferien er holdt, bortfalder retten tilefter fratrædelsen at holde mereend 25 dages ferie i et ferieår. Feri-egodtgørelse for feriedage ud over


25 udbetales efter reglerne i § 30,stk. 4.

Stk. 5. En lønmodtager, der ikkeer omfattet af en kollektiv overens-komst om løn- og arbejdsvilkår, kanaftale med arbejdsgiveren, at optjentferie ud over 20 dage kan overførestil det følgende ferieår. Bestem-melsen i stk. 2-4 finder tilsvarendeanvendelse. Den overførte ferie hol-des efter reglerne i dette kapitel.

Bestemmelsen giver mulighed for,at arbejdsmarkedets parter ved kol-lektiv overenskomst kan aftale, atoptjent ferie kan overføres til detfølgende ferieår. Reglen i § 12, stk. 1,om, at ferien skal holdes i ferieåretefter optjeningsåret, kan dermedfraviges. Det er dog en betingelsefor at kunne overføre ferie, at løn-modtageren og arbejdsgiveren tilli-ge er enige og har indgået skriftligaftale om overførsel . En arbejds-giver eller en lønmodtager kan så-ledes ikke selv beslutte at overføreferie til det følgende ferieår, med-mindre der ikke gælder nogen kol-lektiv overenskomst, jf. stk. 5.

En lønmodtager har ubetinget rettil at holde 25 dages ferie om året,uanset om der er optjent ret til be-talt ferie og uanset om den over-enskomst, som måtte finde anven-delse, giver adgang til, at der kanaftales overførsel af ferie.

Betænkning 1999 beskæftiger sigside 73 med tilfælde af konkurs .

Det anføres:

“I tilfælde af arbejdsgiverens kon-kurs, hvor en lønmodtager endnuikke har holdt sin overførte ferie,og/eller hvor arbejdsgiveren endnuikke har afregnet feriegodtgørelse forbl.a. overført ferie for fratrådte med-arbejdere, vil der blive tale om enøget udgiftsrisiko for LG i forbin-delse med muligheden for at overfø-re ferie, idet LG kan komme til atdække feriepengekrav, som vedrøreroverført ferie. Det samme vil væretilfældet for garantistillere i eventu-elle feriekortordninger. Det er på nu-værende tidspunkt vanskeligt at vur-dere omfanget af den øgede udgifts-risiko, idet det helt vil afhænge afomfanget af brugen af overført ferieog af udviklingen i antallet af kon-kurser og virksomhedsophør m.v.”

Ad stk. 1En lønmodtager og en arbejdsgiverkan af ta l e , at optjent ferie kanoverføres til det følgende ferieår,hvis der er åbnet mulighed for detved kollektiv overenskomst. Det kanikke ved kollektiv overenskomst af-tales, at arbejdsgiveren énsidigt kanbeslutte en overførsel af ferie.

Desuden kan aftalen alene vedrø-re optjent ferie efter § 7. Elever , derhar ret til ferie efter § 9, kan ikke fåoverført ferie efter § 19, da ferie ef-ter § 9 ikke er optjent efter § 7. Til-svarende gælder ferie efter § 8.


Det er hvert år kun optjent ferieud over 20 dage, der kan overføres.Lønmodtageren skal altså hvert årsom udgangspunkt holde mindst 4ugers optjent ferie, før der kan over-føres ferie. Loven giver adgang tiloverenskomstmæssige aftaler om,at en lønmodtager, der er ansat hossamme arbejdsgiver i en årrække, idet første ferieår vil kunne overføre1 uges ferie. I det andet ferieår hol-des den overførte uges ferie og yder-ligere 3 ugers ferie, hvorefter løn-modtageren kan overføre sine res-terende 2 ugers optjente ferie. Hvislønmodtageren det tredje ferieårholder de 2 ugers overførte ferie og2 uger af sin optjente ferie, kan løn-modtageren overføre sine resteren-de 3 ugers optjente ferie til det fjer-de ferieår.

Hvis ferien ikke er holdt, vil op-tjente feriepenge kunne kræves ind-betalt til Arbejdsmarkedets Ferie-fond efter § 36, stk. 1 og 2, medmin-dre lønmodtageren og arbejdsgive-ren har aftalt, at optjente feriedageud over 20 dage i stedet overføres.

En aftale om overførsel ændrerikke i sig selv ved de almindeligeprincipper i ferieloven om ret tilmindst 3 ugers hovedferie, fristkra-vene i forbindelse med meddelelseom fastsættelse af ferien, beting-elserne for at lægge ferie i opsigel-sesperioden m.v.

En overenskomstmæssig aftale omadgang til ferieoverførsel kan derfor

med fordel suppleres med særligeretningslinier for ferierettigheder irelation til overført ferie. Olsen ogRyder anfører side 167 herom:

“Fx kan det i overenskomsten værefastlagt, over hvor mange år der skalkunne overføres ferie, hvad der skermed den overførte ferie i en opsigel-sesperiode, at den overførte ferie skalholdes som sammenhængende ferie,at der skal gives en speciel kompen-sation for overført ferie, eller at kunoptjent ferie ud over 22 dage kanoverføres. Der kan også være sat engrænse for, i hvilket omfang der kanakkumuleres ferie ved overførsel afferie flere år i træk.”

Hvor det i en kollektiv overens-komst måtte være aftalt, at opspa-ret ferie efter § 19 ikke kan for-langes afholdt i opsigelsesperioden,er spørgsmålet, om dette vilkår i alletilfælde også skal respekteres i til-fælde af en konkurs, eller om derkan foretages konkursregu l e -r ing, jf. konkurslovens § 61, såle-des at også den opsparede ferie kanindregnes i opsigelsesvarsel.

Set i lyset af intentionerne bagden nye ferielov, hvorefter den nær-mere ferietilrettelæggelse i vidt om-fang forudsættes reguleret ved kol-lektive overenskomster, bør et vil-kår om, at overført ferie skal afvik-les inden fratræden og ikke kan pla-ceres i opsigelsesperioden ikke kun-


ne affærdiges som et så særligt vil-kår, at det kan underlægges kon-kursregulering.

Arbejdsministeriet har imidlertidi et svar til LO og DA (skrivelse af25. april 2001, j.nr. 6131-0012), givetudtryk for den opfattelse på bag-grund af en indhentet udtalelse fraJustitsministeriet, at konkursregu-lering ikke kan udelukkes efter gæl-dende ret, og at det må bero på, ihvilket omfang der er tale om etsædvanligt vilkår. Ved overenskom-ster om ferieoverførsel bør parter-ne derfor være opmærksom på den-ne problemstilling.

Se endvidere DA-kommentarenside 159 f.

Ad stk. 2Det er et krav, at lønmodtagerensog arbejdsgiverens aftale om over-førsel af ferie skal være skriftlig ogskal være indgået inden ferieåretsudløb. Kravene er begrundet i hen-synet til bevissikring i det indi-viduelle ansættelsesforhold og afhensyn til spørgsmålet om eventu-el forældelse af feriepengene, idetoverført ferie ikke forældes ved ud-løbet af det oprindelige ferieår.

Olsen og Ryder hævder side 170, atder vil kunne indgås aftaler for flereferieår ad gangen. Denne opfattelseer vanskelig at forene med ordlydenaf stk. 2. Hasselbalch antager side136, at spørgsmål 90, 92 og 94 og svarherpå fra arbejdsministeren skulle

forudsætte, at en aftale om ferieo-verførsel kan dække flere år. Be-tænkning 1999 side 71 f udtaler:

“I overensstemmelse med at denoverførte ferie skal holdes før den op-tjente ferie, vil en skriftlig aftalemellem lønmodtageren og arbejds-giveren som udgangspunkt kun gæl-de ét år ad gangen. Det bør dog somudgangspunkt ikke forhindre, at enlønmodtager og arbejdsgiver kanindgå en aftale i det første ferieårom, at der overføres én uges ferie idet indeværende ferieår, og at der idet næste ferieår holdes 4 ugers ferieog overføres 2 ugers ferie til det tred-je ferieår, hvorefter der holdes 7ugers ferie.”

De påberåbte forarbejder synes ikkeat afgøre spørgsmålet. En kollektivoverenskomst, der giver adgang tilferieoverførsel, bør fastlægge nær-mere retningslinier herfor.

Ad stk. 3Hvis den overførte ferie skal holdesmed feriegodtgørelse, som enten erindbetalt til FerieKonto, eller som imedfør af en kollektiv overenskomstefter § 31 er omfattet af en ferie-kortordning, skal arbejdsgiverengive meddelelse om overførslen tilden, der administrerer den ferie-godtgørelse, som den overførte ferievedrører. Arbejdsgiveren skal givedenne meddelelse skriftligt inden


ferieårets udløb. Der kan ikke givesmeddelelse for flere år ad gangen.

Den skriftlige meddelelse skal gi-ves af hensyn til at kunne doku-mentere, at der er feriepenge, somvedrører den overførte ferie. Hvisbetingelserne for overførsel af ferieikke overholdes, vil lønmodtagerenskrav på feriepenge blive forældet,og feriepengene vil tilfalde stats-kassen og henholdsvis Arbejdsmar-kedets Feriefond eller et andet ferie-formål efter § 36.

Arbejdsgiverens eventuelle for-sømmelse af at give meddelelse somkrævet vil være ansvarspådragendeog kunne medføre en erstatning tillønmodtageren for dennes tab. I detomfang der tillige er tale om en over-trædelse af den kollektive overens-komst, vil der kunne rejses fagretligsag om brud på overenskomsten. For-sømmelse af at give meddelelse med-fører ikke, at aftalen ikke er gyldig.

Ad stk. 4Hvis lønmodtageren fratræder,inden den overførte ferie er holdt,mistes retten til efter f ra t ræ-delsen at holde mere end 5 ugersferie i ét ferieår. Hvis en lønmodta-ger fx har optjent ret til at holde 5ugers ferie og har overført 2 ugersoptjent ferie, har lønmodtageren rettil 7 ugers ferie i ferieåret. Lønmod-tageren har på fratrædelsestids-punktet holdt 1 uges ferie, og harderfor 6 ugers ferie tilbage. Løn-

modtageren har ret til at holde 5ugers ferie hos den nye arbejdsgiverog skal have feriegodtgørelse sva-rende til den 6. uges ferie udbetalt.

Arbejdsgiveren, FerieKonto, ellerden, der i medfør af § 31 administre-rer feriegodtgørelsen, udbetaler feri-egodtgørelse for ferie ud over 5 ugerdirekte til lønmodtageren i forbin-delse med fratræden, jf. § 30, stk. 4.

Ad stk. 5Efter bestemmelsen kan lønmodta-gere, der ikke er omfattet af en kol-lektiv overenskomst om løn- og ar-bejdsvilkår, aftale med sin arbejds-giver at overføre ferie ud over 20dage til det følgende ferieår. Æn-dringen i forhold til den tidligeregældende bestemmelse er, at detikke længere er et krav, at ikke -overenskomstdækkede l øn -modtagere og arbejdsgivere skalfølge reglerne om overførsel af feriei en kollektiv overenskomst.

En lønmodtager, der ikke er om-fattet af en kollektiv overenskomst,vil således kunne aftale med sin ar-bejdsgiver at overføre penge efterlovens regler. Lønmodtageren og ar-bejdsgiveren vil også kunne aftale atanvende en kollektiv overenskomstsregler om overførsel af ferie – f.eks.en overenskomst, som måtte gældefor andre lønmodtagergrupper påden samme virksomhed.

Hvis en lønmodtager og en ar-bejdsgiver aftaler at overføre ferie


efter stk. 5, finder reglerne i stk. 2-4 tilsvarende anvendelse. Det vilsige, at aftalen skal indgås inden fe-rieårets udløb. Hvis lønmodtagerenhar optjent feriegodtgørelse, skal ar-bejdsgiveren give meddelelse omoverførslen til den, der udbetaler fe-riegodtgørelsen. Hvis lønmodtage-ren fratræder, inden ferie er holdt,bortfalder retten til at afholde mereend 25 dages ferie i ét ferieår. Hvislønmodtageren har mere end 25 da-ges ferie til gode, udbetales ferie-pengene svarende til disse dage tillønmodtageren.

Den efter stk. 5 overførte ferieskal holdes efter lovens regler .Det vil f.eks. sige, at arbejdsgiverenfastsætter og varsler efter de regler,der i øvrigt gælder for ferie efter fe-rieloven. Bestemmelsen er dog ikketil hinder for, at lønmodtageren ogarbejdsgiveren i aftalen om over-førsel bestemmer, at lønmodtagereni det følgende ferieår f.eks. holder 4ugers hovedferie i sammenhæng, el-ler at ferien afholdes på et bestemttidspunkt. Når lønmodtageren hol-der den overførte ferie, udbetales deoptjente feriepenge efter reglerne ihenholdsvis § 23 om løn under fe-rie og efter § 29 om feriegodtgørelse.

§ 20. Det kan ved en kollektiv over-enskomst, der fraviger reglen omindbetaling af feriegodtgørelse tilFerieKonto, jf. § 28, aftales, at § 12,stk. 2, kan fraviges, blandt andet så-

ledes at ferie holdes i timer. En løn-modtager, der har været ansat ethelt optjeningsår, har dog mindstret til at holde 20 dages betalt ferie.

Stk. 2. § 13, stk. 3, § 15, stk. 3, og §17, stk. 2, 3. pkt., kan fraviges vedkollektiv overenskomst.

Bestemmelserne i § 12, stk. 2, omat ferie holdes i dage, i § 13, stk. 3,om at lønmodtageren ikke kan be-gynde ferien, hvis lønmodtagerendeltager i en strejke eller lockout, i§ 15, stk. 3, om arbejdsgiverens mu-ligheder for at ændre tidligere fast-sat ferie, og i § 17, stk. 2, 3. pkt., omberegning af lønnen, kan fravigesved kollektiv overenskomst.

Ad stk. 1Efter bestemmelsen er der blandtandet mulighed for at aftale, at ferieholdes i timer i stedet for i dage. Detkan medføre, at den samlede feriekan blive på under 5 ferieuger reg-net i dage, og at ferieugen ikke nød-vendigvis afspejler arbejdsugen.Hvis lønmodtageren fx arbejder iturnus , og arbejdsgiveren fastsæt-ter ferie på det, der ville have væretlønmodtagerens lange arbejdsdage,opbruger lønmodtageren så megetaf sin optjente ferie, at lønmodtage-ren ikke får holdt i alt 5 ugers betaltferie regnet i dage. Den lønmodta-ger, der har været ansat et helt op-tjeningsår, vil dog mindst have rettil at holde 4 ugers ferie regnet i


dage, det vil sige 20 dages betalt fe-rie. Uanset om lønmodtageren ale-ne måtte have optjent ret til betaltferie i 4 uger regnet i dage, har løn-modtageren som følge af reglen i § 8,stk. 1, altid ret til i alt 25 dages fe-rie. I nogle tilfælde kan det såledesforekomme, at lønmodtageren selvmå betale for den ferie, der liggerud over 20 dage.

Der er ikke mulighed for at fravi-ge principperne i § 14 om retten tilsammenhængende ferie. Ferien vilfortsat skulle gives i sammenhæng.Men da ferien holdes i timer, harlønmodtageren ikke nødvendigvisret til 3 ugers hovedferie regnet idage. Bestemmelsen giver ikke mu-lighed for at aftale, at der holdes fe-rie i enkelte timer på en arbejdsdag.

Af administrative grunde vil enkollektiv overenskomst om, at ferieholdes i timer, kun kunne indgås,hvis parterne efter § 31 samtidighar aftalt en feriekortordning.

Ad stk. 2Arbejdsmarkedets parter kan kol-lektivt aftale andre regler, end hvadder fremgår af § 13, stk. 3, om feri-ens begyndelse i forbindelse med enarbejdskonfl ikts opståen før fe-rien. Parterne vil således i en ar-bejdskonfliktsituation have mulig-hed for at aftale, om ferie alligevelanses for at være begyndt, selvomkonflikten allerede er begyndt, fx

ved midnat før ferien begynder vednormal arbejdstids begyndelse.

Desuden kan man fravige be-stemmelsen i § 15, stk. 3, om ar-bejdsgiverens mulighed for at æn-dre ferie. Det vil derfor være muligtfor parterne fx inden for de enkeltebrancher at definere, hvornår kra-vene til, at arbejdsgiveren kan æn-dre ferien, er opfyldte. Parterne vildesuden have mulighed for at fravi-ge lovens krav til, hvornår arbejds-giveren kan ændre ferien. Parternevil også kunne aftale, at arbejdsgi-veren skal kunne afbryde en ferie,som lønmodtageren allerede har be-gyndt. Det vil være op til parterne atfastsætte betingelserne herfor.

Endvidere er der mulighed for ataftale, hvordan lønnen beregnes, hvisarbejdsgiveren ikke har fastsat feriefor lønmodtageren i en juleluk-ningsperiode, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt.Her kan der være tale om at ændrelønperioden og at fastlægge hvilkelønelementer, der skal indgå.

§ 21. § 14 kan fraviges ved aftale.Mindst 10 feriedage skal dog givesi sammenhæng, for så vidt angår §14, stk. 1 og 2.

Stk. 2. § 15, stk. 2, og § 16, stk. 1,kan fraviges ved aftale.

Der gives herved mulighed for at fra-vige bestemmelserne i § 14 om, hvor-når ferien skal holdes, § 15, stk. 2, omarbejdsgiverens frist ved fastsæt-


telsen af ferien, og § 16, stk. 1, om athovedferien ikke kan holdes i en op-sigelsesperiode af kortere varighed.

Bestemmelserne kan fravigesbåde ved individuel og kollektivaftale . En individuel aftale må lig-ge inden for rammerne af en even-tuel overenskomst om spørgsmålet,idet der ellers kan opstå spørgsmålom overenskomstbrud.

Olsen og Ryder anfører side 191,at der allerede i forbindelse med an-sættelsen vil kunne indgås en in-dividuel aftale efter § 21. Denne an-tagelse har ikke sikker støtte i be-mærkningerne til bestemmelsen.Der henvises til bemærkningernetil § 4, stk. 1.

Olsen og Ryder behandler side191 den situation, at en allerede an-sat person bliver stillet over for etkrav om at aftale en fravigelse af §14. Der anføres:

“Det er spørgsmålet, hvordan en løn-modtager, der under ansættelsennægter at indgå en aftale om fravi-gelse af § 14, er stillet. Der er ingentvivl om, at lønmodtageren efter fe-rieloven kan nægte at indgå en så-dan aftale med arbejdsgiveren. Mendet er spørgsmålet, hvad lønmodta-gerens retsstilling er, hvis arbejds-giveren efterfølgende afskediger ved-kommende. Det vil formentlig bliveanset for at være usagligt at afske-dige en lønmodtager, der nægter atindgå en aftale. Der er netop tale om

en fravigelse af lovens hovedsystem,som arbejdsgiveren ikke kan kræve,at lønmodtageren accepterer. Detmodsatte resultat ville medføre, atarbejdsgiveren reelt kunne omlæg-ge ferien ensidigt, hvilket er i direk-te modstrid med ferielovens bestem-melser. Dette må gælde selv i en si-tuation, hvor arbejdsgiveren har engod grund til at ønske en anden pla-cering af fx ferieperioden.”Det er helt relevant at påpege det-te problem. Normalt vil en arbejds-giver kunne ændre en ansats in-dividuelle vilkår ved at iagttage ved-kommendes opsigelsesvarsel. § 21kræver imidlertid en frivillig aftale.En sådan kan man ikke varsle sigtil. DA-kommentaren synes side 188at overse dette problem.

En aftale vil ifølge lovforslagetsbemærkninger efter almindelige ar-bejdsretlige principper kunne opsi-ges fra begge parters side, jf. ogsåHasselbalch side 143, men det for-udsætter, at ferien efter lovens reg-ler kan holdes inden for ferieåret.Olsen og Ryder synes side 192 atkræve enighed, hvis en aftale skalændres. Det er svært at se, hvad lov-forslagets bemærkninger i så faldskulle tage sigte på.

I betænkning 1999 side 71 anfø-res, at aftaler om overførsel af ferievil kunne opsiges med det varsel,der gælder i det individuelle an-sættelsesforhold. Tilsvarende mågælde i denne situation.


Ad stk. 1Det kan aftales, at hovedferien ikkegives inden for ferieperioden, athovedferien deles i henholdsvis 10dage og 5 dage eller enkeltdage, atkun en del af hovedferien lægges iferieperioden, og at øvrig ferie hol-des i kortere perioder end 5 dage adgangen eller i enkeltdage.

Ad stk. 2Der er mulighed for at aftale korte-re frister for, hvornår arbejdsgiverenskal give meddelelse om feriens fast-sættelse til lønmodtageren, ligesomder er mulighed for at fravige reglenom, at lønmodtageren ikke kan hol-de hovedferie i opsigelsesperioden.

Disse muligheder kan stille løn-modtagerne i en meget ringe situa-tion, der kun kan afhjælpes ved kol-lektiv overenskomst.

§ 22. Direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen fastsætter regler om af-holdelse af ferie for en lønmodtager,der ikke arbejder 5 dage om ugen,og om afholdelse af ferie for en løn-modtager, der ikke begynder feriensom følge af sygdom eller arbejds-konflikt, jf. § 13, stk. 2 og 3.

Reglerne fremgår af kapitel 3 og 4 ibekendtgørelse nr. 1285 af 14. de-cember 2004, der er medtaget sombilag 1.

Om erstatningsferie i forbin-

delse med sygdom fastsætter be-kendtgørelsens § 12, at medmindreandet er kollektivt aftalt, har en løn-modtager ret til efter sin raskmel-ding at holde resten af den planlag-te ferie. Der er tale om en ret og ikkeen pligt for en lønmodtager.

Når en lønmodtager melder sigrask, skal det oplyses, om man vilgøre krav på at holde ferie i for-længelse af raskmeldingen. Vælgeren lønmodtager ikke at holde ferieog dermed at stille sin arbejdskrafttil rådighed for arbejdsgiveren, skalder fastsættes ny ferie. Her gælderde almindelige regler for fastsæt-telse af ferie. Det betyder, at ferienskal varsles med 3 måneder forhovedferiens vedkommende og 1måned for den øvrige feries ved-kommende.

Vil et varsel på 3 måneder forhovedferie betyde, at hovedferie ikkekan holdes i ferieperioden, skalvarslet dog forkortes således, athovedferien gives i ferieperioden.

I vejledningen til § 12 er der med-taget flere eksempler på, hvordander forholdes i forbindelse med ensygemelding.

Bekendtgørelsens § 13 indeholderreglerne om ferie ved strejke og lock-out. Hvis en lønmodtager deltagerheri ved den planlagte feries be-gyndelse, kan ferie ikke påbegyn-des, jf. lovens § 13, stk. 3. Der skal dafastsættes et nyt tidspunkt for fe-rie, når konflikten er ophørt.


Det er hele den sammenhængen-de ferie, der annulleres, og som skalfastsættes på ny. Det gælder, uan-set om konflikten kun har varet fxen uge af den samlede hovedferie.

Når ferien ikke kan begyndes pågrund af strejke eller lockout, fravi-ges lovens sædvanlige varslingsfris-ter. Arbejdsgiveren kan fastsætteden nye ferie med et kortere varsel.Varslet må dog ikke være kortereend 1 måned for hovedferien og 14dage med hensyn til den øvrige ferie.

Arbejdsgiver og lønmodtager kanaftale et kortere eller længere varsel.

Varslerne kan dog yderligere for-kortes eller helt bortfalde, hvis feri-en ikke ellers kan holdes inden fe-rieårets udløb.

Efter bekendtgørelsens § 13, stk.3, kan der opnås tilladelse til at pla-cere hovedferien uden for feriepe-rioden og efter stk. 4 til at opdelehovedferien.


Kapitel 4Løn under ferie, ferietillægog feriegodtgørelse

§ 23. En lønmodtager, der er antagetmånedsvis eller for længere tid, ogsom har ret til fuld løn på søgne-helligdage og sygedage, får lønunder ferie.

Stk. 2. Lønnen under ferie er densædvanlige og fast påregnelige lønpå ferietidspunktet. Hertil læggesværdien af eventuelle personalego-der, som lønmodtageren ikke råderover under ferien. En provisions-lønnet har under ferien krav på enkompensation for den provision,der mistes som følge af ferieafhol-delsen. Endvidere får lønmodtage-ren et ferietillæg på 1 pct. af løn-nen i optjeningsåret, jf. § 26, stk. 1.

Stk. 3. Hvis lønmodtagerens gen-nemsnitlige arbejdstid eller ar-bejdsomfang på ferietidspunktet af-viger med mere end 20 pct. i forholdtil optjeningsårets gennemsnitligearbejdstid eller arbejdsomfang, re-guleres lønnen under ferie for-holdsmæssigt.

Stk. 4. Ferietillæg udbetales senestsamtidig med, at den dertil svaren-de ferie begynder. Hvis ferietillæg-get udbetales, før ferien begynder,kan det ikke kræves tilbagebetalt.

Stk. 5. En lønmodtager kan føroptjeningsårets begyndelse kræveferiegodtgørelse med 12 pct. af løn-

nen i optjeningsåret i stedet for lønunder ferie og ferietillæg, jf. § 26.

Stk. 6. En lønmodtager, der fra-træder, får feriegodtgørelse, jf. § 24,for det løbende optjeningsår og forden del af de tidligere optjeningsår,som lønmodtageren ikke har holdtferie for endnu. Feriegodtgørelsenforfalder til betaling senest den 1. imåneden efter fratrædelsestids-punktet, jf. § 28.

Lønmodtageren har enten efter § 23ret til løn under ferien og et ferietil-læg eller efter § 24 ret til feriegodt-gørelse under ferien. En månedsvisantaget lønmodtager, som får fuld lønunder sygdom og på søgnehelligda-ge, og som er i ubrudt ansættelse fraoptjeningsåret og til ferien holdes, fårløn under ferien udbetalt af arbejds-giveren. Andre lønmodtagere får fe-riegodtgørelse, der beregnes som 12,5pct. af lønnen i optjeningsåret.

Der er tale om to sideordnede be-talingssystemer, der begge afhængeraf ansættelsen i optjeningsåret, hvorder udbetales løn.Ydelsen for så vidtangår feriegodtgørelse fastsættes påbaggrund af lønnen i optjeningsåret.Derudover gælder der en særlig regelom optjening af sygeferiegodtgørelsefor sygeperioder, hvor lønmodtagerenikke får fuld løn. Ydelsen for så vidtangår løn under ferie fastsættes somaltovervejende hovedregel på bag-grund af lønnen på ferietidspunktet.

En lønmodtager, der får løn under


ferie, får beregnet feriegodtgørelseved fratræden. Lønmodtageren kandesuden selv, inden optjeningsåretbegynder, stille krav om at få udbe-talt feriegodtgørelse i stedet for lønunder ferie og ferietillæg.

Bestemmelsen svarer til den hid-til gældende lovs § 14.

Ad stk. 1Bestemmelsen fastsætter hvilkelønmodtagere, der får løn underferie . Bestemmelsen svarer til denhidtil gældende lovs § 14, stk. 1, 1.led.

Lønmodtageren skal opfylde trebetingelser. Lønmodtageren skal ihenhold til lovgivningen, kollektiveller individuel aftale have ret tilfuld løn under sygdom, og lønmod-tageren skal have ret til fuld løn påsøgnehelligdage. Desuden skal løn-modtageren være antaget måneds-vis eller for længere tid. Denne for-mulering skal forstås i overens-stemmelse med funktionærlovensregler om opsigelsesvarsel. Løn-modtageren skal altså mindst haveret til en måneds opsigelsesvarseldog med den undtagelse, at løn-modtagere, der efter funktionærlo-vens § 2, stk. 5, er ansat på prøve,også er omfattet. Det er uden be-tydning, hvordan lønnen udbetales.

Man kan godt være omfattet af §23 uden at være omfattet af funk-tionærloven. Eksempelvis er ansat-te i børnehaver og hos frisører ty-

pisk ikke omfattet af funktionærlo-ven, selvom de har krav på en må-neds opsigelse, løn under sygdom oghar krav på løn på søgnehelligdage.

Der vil typisk blive udbetalt må-nedsløn til de personer, der er om-fattet af bestemmelsen. Personer, dermodtager årshonorar - evt. ratevis -anses for at have ret til ferie med løn,idet det må betragtes som aflønnetmånedsvis eller for længere tid.

Timelønnede lønmodtagere de-fineres som de lønmodtagere, hvisansættelsesvilkår ikke opfylder be-tingelserne i lovens § 23, stk. 1. Veden timelønnet lønmodtager forståssåledes en lønmodtager, der ikke ermånedslønnet. Afgørende for, om enlønmodtager er timelønnet, er såle-des, om personen får løn under syg-dom, om personen får løn på søgne-helligdage, og om personen kan op-siges med under 1 måneds varsel.Såfremt et eller flere af disse for-hold ikke foreligger, anses lønmod-tageren for timelønnet.

Betænkning 1990 side 56 anta-ger, at blot det mindste fradrag i løn-nen f.eks. under sygefravær eller iferien bringer de berørte lønmodta-gere uden for bestemmelsens regu-leringsområde.

Ad stk. 2Ferielønnen (den “sædvanlige ogfast påregnelige løn”) er lønmodta-gerens aktuelle, normale vederlagfor det arbejde, som lønmodtageren

Kapitel 4, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse I Side 77

er antaget til fast at udføre. Løn-modtageren har krav på den sammeløn, som skulle have været udbetalt,hvis lønmodtageren havde været påarbejde. Bestemmelsen fastsætternemlig, at der skal være tale om løn-nen på “ferietidspunktet”.

Det betyder, at arbejdsgiverensbidrag til lønmodtagerens pen-s ionsordning medregnes, og atholddr i f t s t i l læg, fo rskudt -t ids t i l læg, vag t t i l læg og rå -dighedsti l læg , som indgår i dennormale faste løn, medregnes.

Desuden medregnes personale-goder – som fx kost og logi – derikke modtages under ferien. Be-tænkning 1990 side 57 f anfører he-rom:

“Lønmodtagere, der udover løn ipenge modtager en eller anden formfor naturalyde lse, har som ud-gangspunkt også krav på denne na-turalydelse eller en kapitalværdi her-af under ferieafholdelse i ubrudt be-skæftigelse hos arbejdsgiveren.

En person, der eksempelvis somen del af sit viceværtjob, har fri bo-lig, har naturligvis under afholdelseaf ferie stadig krav på at beholdedenne bolig, mens en person, der nor-malt modtager kos t i forbindelsemed arbejdet, under ferien har kravpå et beløb, der fastsættes af lig-ningsrådet, som udtryk for den ka-pitaliserede værdi af kosten.”Betaling for overarbejde medreg-

nes derimod ikke, medmindre over-arbejdet har et så regelmæssigt om-fang, at det anses for at indgå i denarbejdsydelse, som lønmodtagerenfast er antaget til at udføre.

Betænkning 1990 side 57 f anfø-rer herom:

“Over- og merarbejdsbetaling i åretsløb betragtes ikke som et fast påreg-neligt tillæg, og vil ikke indgå i denunder ferien udbetalte løn. Sådanneløndele, der i et eller andet ikke-på-regneligt mønster kommer til udbe-taling i løbet af året, vil, selvom deflyder af selve hovedbeskæftigelsenkun kunne registreres ved størrelsenaf det udbetalte ferietillæg.

Såfremt arbejdet er så selvstæn-digt, at det på grund af dets art ellerde omstændigheder, under hvilke detudføres, må betragtes som et bi job,vil feriepenge for dette arbejde kunnekræves ydet helt særskilt enten i formaf feriegodtgørelse eller i form af feriemed løn (alt efter omstændigheder-ne, under hvilket dette bijob udføres).”

For provisionslønnede gør der sigsærlige forhold gældende. Der tilsigtesingen ændringer i den hidtidige praksisvedrørende provision. Denne praksisvar før nøje beskrevet i vejledningen.

Provisionslønnedes indkomst kanvære beregnet og sammensat på fle-re måder i et samspil mellem enpræstationsløndel og en eventuelfast månedsløn.


Nogle provisionslønnede har etenedistrikt, hvis kunder de og kunde alene skal servicere og afsætte va-rer eller tjenesteydelser til. Andrehar ikke noget afgrænset distrikt,men deres indtægt indtjenes delvis afkollegerne, idet pågældende entenfår en del af frugterne af kollegernesindsats mod, at de ligeledes får del ifrugterne af hans/hendes arbejds-præstation. I dette tilfælde tales derom »provision af indirekte ordrer«.

Som udgangspunkt optjener denprovisionslønnede løn under ferieog ferietillæg, hvis de almindeligebetingelser herfor er opfyldt. Det vilsige, at lønmodtageren alene mod-tager sin faste månedsløn under fe-rien. Ferietillægget beregnes ud fralønnen i optjeningsåret, herunderpræstationslønnen.

Dette udgangspunkt fraviges dog,hvis den provisionslønnede afløn-nes med en grundløn samt en ikkeubetydelig provision, og arbejdsvil-kårene indebærer, at provisionsde-len reduceres som følge af ferieaf-holdelse. Lønmodtageren vil da haveret til under ferien at modtage sinfaste løn og feriegodtgørelse af pro-visionen i det forudgående optje-ningsår. Det vil sige, at der modta-ges løn under ferie, ferietillæg og fe-riegodtgørelse samtidig.

Den provisionslønnede kan somudgangspunkt anmode om ferie-godtgørelse med 12 pct. efter lovens§ 23, stk. 5.

Lønmodtageren er dog afskåretfra at kræve feriegodtgørelse med12 pct., hvis der under ferien ind-går provision af indirekte ordrer.

Der er heller ikke adgang til atkræve feriegodtgørelse med 12 pct.,hvis lønmodtageren kan tilrette-lægge arbejdet således, at ferieaf-holdelsen ikke påvirker størrelsenaf den samlede indtægt.

Begrundelsen herfor er, at løn-modtageren ellers ved at modtageprovision af indirekte ordrer underferien ville kunne få både ferie-godtgørelse med 12 pct. og løn (pro-vision) under ferien. I det tilfælde,hvor lønmodtageren ville kunne flyt-te sine ordrer til uden for feriepe-rioden, ville han på samme mådekunne få både løn for de ordrer, derville være indgået i ferieperioden ogferiegodtgørelse med 12 pct.

I disse tilfælde ville arbejdsgive-ren altså ikke have mulighed for attrække lønmodtageren i løn, selv-om denne havde krævet feriegodt-gørelse med 12 pct.

Det forhold, at visse provisionsløn-nede afskæres fra at kunne kræve fe-riegodtgørelse med 12 pct., påvirkerikke retten til ferietillæg eller kravetpå feriegodtgørelse ved fratræden.

Feriegodtgørelsen beregnes af denløn, der er optjent i optjeningsåret,hvilket vil sige lønnen for det arbej-de, der er udført i optjeningsåret.Tidspunktet for lønnens udbetalinger som udgangspunkt ikke afgørende.


Når en lønmodtager er provi-sionslønnet, kan der dog ske en fra-vigelse fra dette optjeningsprincip.

Provision kan opgøres på et så-dant tidspunkt, at arbejdet altid erudført i et tidligere optjeningsår enddet optjeningsår, hvor provisionenudbetales. Dette er eksempelvis til-fældet, hvis provisionen opgøres éngang årligt efter optjeningsårets ud-løb, og provisionen udbetales til løn-modtageren derefter. I den situationberegnes efter domspraksis ferie-godtgørelse ud fra den løn, der erudbetalt i optjeningsåret.

Denne undtagelse gælder også,hvor det følger af lønmodtagerensansættelsesforhold, at der optjenesferiegodtgørelse med 12,5 pct.

En månedsvis ansat optjener ud-over løn under ferie et ferietillæg ,medmindre det ved kollektiv over-enskomst er aftalt, at den måneds-vis ansatte optjener feriegodtgø-relse. Det kan være aftalt ved kol-lektiv overenskomst, at timelønne-de lønmodtagere optjener løn underferie samt ferietillæg.

Ferietillæg udgør efter loven 1 pct.af lønnen i optjeningsåret. Som detfremgår af § 26, beregnes ferietil-lægget ud fra samme grundlag somferiegodtgørelse. Andet kan dog af-tales ved kollektiv aftale, jf. § 27,stk. 2. Ferietillægget blev indført (i1964) i forbindelse med en forhøj-else af den generelle feriegodtgørel-sesprocent, uden at feriedagenes an-

tal blev forøget. Ferietillægget blevsåledes indført som en udlignendekompensation til de lønmodtagere,der fik løn under ferien.

En række lønmodtagergrupperhar ved kollektiv overenskomst op-nået en højere procentsats end 1.

Ad stk. 3Hvis der sker en væsentlig ændringi lønmodtagerens arbejdstid ellerarbejdets omfang fra optjeningsårettil tidspunktet for feriens afholdelse,skal lønnen under ferie regulerestilsvarende. Det er tilfældet, hvislønmodtagerens arbejdstid har ænd-ret sig fra fuld tid til deltid eller fradeltid til fuld tid, eller hvis arbejds-mængden i øvrigt er ændret.

Lovforslagets bemærkningernævner nogle illustrative eksemp-ler, fx en dagplejemor der i optje-ningsåret har haft 3 børn i pleje ogi ferieåret har 4 børn i pleje elleromvendt. En væsentlig ændring eren afvigelse på 20 pct. mellem ar-bejdstid/arbejdsomfang på ferie-tidspunktet og den gennemsnitligearbejdstid/arbejdsomfang i optje-ningsåret. Hvis en lønmodtager fxhar arbejdet på halv tid i optje-ningsåret, men på ferietidspunktetarbejder på fuld tid med en ugelønpå fx 6.000 kr., så har lønmodtage-ren alene ret til en ferieløn på 3.000kr. pr. uge samt ferietillæg.

Hvis lønmodtageren har arbejdetfuld tid i første halvår af optjenings-


året og halv tid i anden halvdel udgørden gennemsnitlige arbejdstid 3/4.Lønmodtageren har i så fald krav på4.500 kr. pr. uge samt ferietillæg. Hvislønmodtageren omvendt har arbej-det fuld tid i optjeningsåret, men kunarbejder 3/4 tid på ferietidspunktetog lønnen på ferietidspunktet er4.500 kr., udgør ferielønnen pr. uge6.000 kr. samt ferietillæg.

Arbejdsministeren har på spørgs-målet (nr. 31). om hvordan sammen-ligningen foretages, hvor der er taleom “flydende” arbejdstid eller va-r i e r ende arbe jds t id i optje-ningsåret og/eller ferieåret, svaret,at der skal foretages en gennem-snitsberegning såvel for optje-ningsår som på ferietidspunktet forderved at få to sammenligneligestørrelser.

Ændringer alene i lønnen harefter bestemmelsen ingen betydning.Det er ikke fundet rimeligt, at denændring i lønnen, som måtte findested som følge af almindelig lønud-vikling, avancement, nye tillæg m.v.- og som derfor ikke nødvendigvisskyldes ændring i arbejdstid/omfang- slår igennem ved feriedifference-beregningen af ferielønnen.

Reglen har ingen betydning forferietillægget, der altid beregnes aflønnen i optjeningsåret.

Ad stk. 4Arbejdsgiveren udbetaler efter lovensudgangspunkt ferietillægget løbende

i takt med, at den optjente ferie hol-des. Det er imidlertid almindeligt, atferietillægget udbetales samlet, ofteførste gang lønmodtageren holder fe-rie eller ved ferieårets begyndelse.

Her kan arbejdsgiveren ikke kræ-ve, at ferietillægget tilbagebetales,selv om lønmodtageren ikke harholdt hele den optjente ferie på fra-trædelsestidspunktet. Der er taleom en ændring i forhold til tidlige-re, hvor arbejdsgiveren kunne mod-regne for meget udbetalt ferietillæg,når der betaltes feriegodtgørelse vedlønmodtagerens fratræden. Der kanheller ikke ske t i lbagebetal ingfra en bortvist lønmodtager.

Det er uden betydning om løn-modtageren er lønnet forud ellerbagud. Beløbet skal være til stede,når ferien begynder.

Ferietillægget skal udbetales se-nest samtidig med, at den dertil sva-rende ferie begynder. Da ferien be-gynder ved arbejdstids begyndelseden første feriedag, jf. § 13, stk. 1,vil det sige, at ferietillægget senestskal udbetales på dette tidspunkt, fxved en anvisning til lønmodtagerenslønkonto samme dag. Lønmodtage-ren skal kunne disponere over be-løbet fra første feriedag.

Med udtrykket “før ferien begyn-der” menes et hvilket som helst tids-punkt, der går forud for den førsteferiedag.

Bestemmelsen drejer sig ikke ommodregning. Se herom § 39.


Ad stk. 5Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 14, stk. 2.

Betænkning 1990 side 72 inde-holder følgende bemærkninger omdenne bestemmelse:

“Lønmodtagere med stærkt svingen-de løn, meget overarbejde og lignen-de kan have interesse i løbende atoptjene feriegodtgørelse i stedet for atholde ferie med den løn, der er gæl-dende i tiden omkring ferietids-punktet. For at imødekomme dettebehov indeholder ferie lovens § 14,stk. 2, en regel, hvorefter lønmodta-gere inden et optjeningsårs begyn-delse ensidigt kan kræve at optjeneferiegodtgørelse løbende med 12 % istedet for at holde ferie med løn og fe-rietillæg. Denne procentsats er valgt,fordi denne lønmodtagergruppe - imodsætning til arbejdergruppen -oppebærer løn og dermed får bereg-net feriegodtgørelse under sygefra-vær og på søgnehelligdage.

Mens der fra flere sider under ud-valgsarbejdet er gjort opmærksompå, at denne regel anvendes i ikkeubetydeligt omfang, har man noteretsig, at reglen kræver noget ekstraor-dinært af lønmodtageren, nemlig atman kan overskue de næste 2 årsindtægt og navnlig forskellen mellemde 2 beløb, at man er klar over detidsfrister, der gælder osv.”

Ad stk. 6Hvis lønmodtageren fratræder, skalder beregnes feriegodtgørelse med12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret.Der skal beregnes feriegodtgørelsefor den del af ferien, som lønmodta-geren før f ratræden endnu ikkehar holdt i ferieåret, ligesom derskal beregnes feriegodtgørelse forferie i det indeværende optjenings-år, som lønmodtageren har optjentfør fratræden. Der henvises til reg-neeksemplet i bilag 3 udarbejdet afArbejdsdirektoratet.

Bestemmelsen er en fortsættelseaf den hidtil gældende lovs § 14, stk.3. Feriegodtgørelsen forfalder senestden 1. i måneden efter fratrædel-sestidspunktet. Efter de dagælden-de regler forfaldt feriegodtgørelsepå fratrædelsestidspunktet. Nu erreglen ændret, så feriegodtgørelseved fratræden forfalder senest den1. i måneden efter fratrædelses-tidspunktet. Herved beregnes mo-rarenter efter § 28 fra den 1. i enmåned, uanset om der er tale omkvartalsvis indbetaling af ferie-godtgørelse eller feriegodtgørelseved fratræden af en månedsvis an-sat. Reglen indebærer, at hvis enlønmodtager fratræder fx den 31.juli, forfalder feriegodtgørelse til be-taling senest den 1. i måneden ef-ter med sidste rettidige be ta -l ingsdag den 10. i denne måned,dvs. den 10. august i eksemplet. Vedfor sen betaling beregnes moraren-


ter således fremover fra den 1. au-gust i eksemplet, hvorimod mora-renter tidligere blev beregnet fraden 1. juli.

Feriegodtgørelsen indbetales tilFerieKonto, jf. § 28, medmindre fe-riegodtgørelsen kan udbetales efter§ 30, eller der er oprettet en ferie-kortordning efter § 31. Ved indbeta-ling til FerieKonto er sidste rettidi-ge betalingsdag den 10. i månedenefter lønmodtagerens fratræden.

§ 24. En lønmodtager, der ikke eromfattet af § 23, får feriegodtgørelsemed 12,5 pct. af lønnen i optje-ningsåret. Feriegodtgørelsen for-falder til betaling den 1. i månedenefter kvartalets udløb, jf. § 28.

Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 12. Bestemmelsenfastsætter, at lønmodtagere, der ikkefår løn under ferie, har ret til ferie-godtgørelse med 12,5 pct. af lønnen ioptjeningsåret. Det fremgår af § 26,hvordan feriegodtgørelsen beregnes.

Derudover fremgår det nu af lo-ven, at feriegodtgørelsen forfaldertil betaling den første i måneden ef-ter kvartalets udløb, det vil sige hen-holdsvis i januar, april, juli og okto-ber. Dette svarer til den hidtil gæl-dende retstilstand, hvor forfalds-t idspunkte t var fastsat i ferie-godtgørelsesbekendtgørelsen. Ferie-godtgørelsen indbetales til Ferie-Konto, jf. § 28, medmindre feriegodt-

gørelsen kan udbetales efter § 30 el-ler efter § 38, jf. § 41, eller der er op-rettet en feriekortordning efter § 31.Ved indbetaling til FerieKonto ersidste rettidige betalingsdag den 10.i forfaldsmåneden.

Om feriegodtgørelse, der forfalderved fratræden,henvises til § 23, stk.6.

Provisionslønnede er som ud-gangspunkt også omfattet af bestem-melsen, om end der ofte gør sig sær-lige forhold gældende i relation til pro-visionslønnede. Disse forhold er be-skrevet under § 23. Hvis en provi-sionslønnet er i stand til at tilrette-lægge sit arbejde således, at der ikkesker nogen indtægtsnedgang i for-bindelse med afholdelse af ferie, skalden pågældende holde ferie med løn.

Betænkning 1990 side 70 f be-skæftiger sig med spørgsmålet omlønbegrebets tidsmæssige afgræns-ning. Der anføres:

“Eftersom feriegodtgørelse og ferie-tillæg efter ferielovens system erknyttet til et givet ferieår, der igenrefererer til et bestemt optjeningsår(kalenderår), er det vigtigt at fast-slå, hvilken periode en given løn skalhenføres til.

Ferieloven bygger på det udgangs-punkt, at optjeningstidspunktet erafgørende for, hvilket optjeningsåren løn og dermed grundlaget for op-tjening af feriepenge skal henførestil. Selv om et givet lønbeløb først ud-betales i det senere optjeningsår, f.eks.


fordi en given lønperiode ligger i 2kalenderår, skal den del af lønbelø-bet, der reelt er optjent i det tidlige-re optjeningsår i relation til fastsæt-telse af grundlaget for beregning afferiegodtgørelse henføres til dette. Ud-valget har i denne forbindelse note-ret sig, at dette optjeningsprincip ikkeharmonerer med det princip, som føl-ges af Kildeskatteloven, hvorefter dettidspunkt, hvor beløbet bringes tiludbetaling, er afgørende. Udvalgeter i denne forbindelse opmærksompå de problemer af administrativ art,som den manglende harmoni mellemde to lovgivningskomplekser kan giveanledning til, og man har i denneforbindelse noteret sig, at der efter-hånden er opstået en administrativpraksis, hvorefter udbetalingstids-punktet lægges til grund, såfremt detomstridte beløb svarer til 1 feriedageller mindre. Udvalget har endvide-re noteret sig, at problemet især hargivet anledning til problemer i denoffentlige sektor, f.eks. indenfor syge-hussektoren.

For arbejdsgiverne vil det være detenkleste at bruge de beløb, der er ud-betalt i de respektive år og kun demsom beregningsgrundlag, bl.a. fordidet som nævnt er på den måde, skat-ten af lønnen beregnes.

Hvis man lægger skattelovgiv-ningens system til grund, …, med-fører det, at den udbetalte løn førstskal indgå i beregningsgrundlagetfor løn under ferie og feriegodtgø-

relse på det tidspunkt, hvor der be-regnes skat af lønnen.”

Mærkeligt nok er der ikke i forar-bejderne til den nye ferielov tagetstilling til problemet. Olsen og Ry-der anfører herom side 235:

“Afgørende for om et lønbeløb skalindgå i beregningen af optjenings-årets løn er, om lønbeløbet er optjenti det pågældende optjeningsår, detvil sige, om det kan henføres til an-sættelse hos arbejdsgiveren i det på-gældende optjeningsår. Det er netopansættelse i optjeningsåret, der dan-ner grundlag for optjening af ferie-ret. Udgangspunktet må derfor være,at optjeningstidspunktet lægges tilgrund med hensyn til, hvilket optje-ningsår et lønbeløb og dermedgrundlaget for optjening af ferie-godtgørelse skal henføres til.”

§ 25. Hvis en lønmodtager, der ikkehar ret til fuld løn under sygdom,har fravær af mere end 3 arbejds-dages varighed på grund af entensygdom eller tilskadekomst i virk-somheden, betaler arbejdsgiverenfra første fraværsdag sygeferie-godtgørelse med 12,5 pct. af en løn,der beregnes på grundlag af løn-modtagerens sædvanlige løn i de sid-ste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager, derer omfattet af stk. 1, har ret til feri-egodtgørelse af andre ydelser


under sygdom, udgør sygeferie-godtgørelsen forskellen mellem sy-geferiegodtgørelsen efter stk. 1 ogferiegodtgørelsen af andre ydelser.

Stk. 3. Ret til sygeferiegodtgø-relse under fravær på grund af syg-dom er betinget af, at lønmodtage-ren forud for sygdommen har haftmindst12 måneders sammenhæn-gende ansættelse hos arbejdsgive-ren. Dog medregnes tidligere an-sættelse hos samme arbejdsgiverinden for de sidste 24 måneder, hvisfratrædelse ikke skyldtes lønmod-tagerens egne forhold.

Stk. 4. Sygeferiegodtgørelsen skalhøjst betales for 4 måneder inden-for et kalenderår. Sygeferiegodtgø-relse på grund af samme sygdom el-ler tilskadekomst betales dog højstfor 4 måneder i alt.

Stk. 5. Arbejdsgiveren kan kræ-ve, at en lønmodtager dokumente-rer, at fraværet skyldes sygdom el-ler tilskadekomst i virksomheden.

Bestemmelsen fastsætter, at en løn-modtager, der ikke har ret til lønunder sygdom og dermed ikke op-tjener feriegodtgørelse efter § 24,under visse betingelser optjener rettil syge f e r i egodtgøre l s e . Be-stemmelsen afspejler den admini-strative praksis efter gældende lovs§ 13. Der tilsigtes ikke ændringer iforhold til den hidtil gældende lov.

Ved Ugeskrift for Retsvæsen2001, side 2319 H, er det fastslået,

at “løn under sygdom” og “sygeløn”hidrørende fra mæglingsforslaget af27. marts 1993 på LO/DA-området- under hensyntagen til det oplysteom forhandlingerne herom - ikkevar omfattet af lønbegrebet i da-gældende ferielovs § 12 (nu § 24) ogdermed ikke indgår i beregnings-grundlaget for feriegodtgørelse, medmindre andet er aftalt.

Lønmodtagerens graviditetsbe-tingede sygdom, indtil barselsorlo-ven begynder, er også omfattet afbestemmelsen. Om fravær på grundaf barsel henvises til § 7, stk. 2.

Ad stk. 1En lønmodtager, der ikke får fuld lønunder sygdom, optjener ret til sygefe-riegodtgørelse, hvis lønmodtageren erfraværende på grund af sygdom ellertilskadekomst i virksomheden i mereend 3 arbejdsdage. Opfyldes disse be-tingelser, optjenes retten til sygeferie-godtgørelse fra første fraværsdag.

Lønmodtagere, der får løn underferie, er omfattet af § 7, stk. 1.

Ferieloven har ikke noget selv-stændigt sygdomsbegreb. Her måafgrænsningen foretages som i sy-gedagpengeloven og i de bestem-melser om sygdom, der findes i lov-givninger for bestemte lønmodta-gergrupper fx funktionærlovens § 5.

Om t i lskadekomst i virksom-heden anføres det i betænkning1990 side 47:


“I tilfælde af tilskadekomst i virk-somheden, dvs. arbejdsulykke ellerfravær på grund af erhvervsbetingedesygdomme, stilles der de samme kravi relation til lønmodtagerens beskæf-tigelse, som nævnt ovenfor, for at på-gældende kan optjene feriegodtgø-relse. Ud fra et risikosynspunkt er be-skæftigelseskravet, dvs. kravet om atlønmodtageren skal have været an-sat i en vis periode for at optjene fe-riegodtgørelse, dog fraveget.”

Fraværet skal være mere end 3 ar-bejdsdage. Hermed menes dage,hvor lønmodtageren ellers ville havemodtaget løn for en arbejdsydelse.Lønmodtageren skal være i løben-de ansættelse for at opfylde kravet.

Sygeferiegodtgørelsen beregnes påbaggrund af lønmodtagerens sæd-vanlige løn de sidste 4 uger før fra-været. Hvis lønnen, der blev udbe-talt de sidste 4 uger før fraværet,har været usædvanlig, fx på grundaf ferieafholdelse eller udbetalingaf et stort akkordoverskud, sker derefter praksis beregning på grund-lag af normallønnen i perioden. Be-regningen foretages i visse situa-tioner på baggrund af en fiktiv, mennormal og/eller forventet løn. Hvislønmodtageren fx er syg 4 arbejds-dage, skal der beregnes sygeferie-godtgørelse med 12 1/2 pct. pr. fra-værsdag af den sædvanlige dagsløn.

Hvis ansættelsesforholdet slutter,vil pligten til at betale sygeferie-

godtgørelse ophøre, når ansættel-sesforholdet i andre henseender an-ses for ophørt. Har der været taleom ulovlig bortvisning, vil lønmod-tageren kunne rejse krav om er-statning blandt andet for et beløbsvarende til den manglende beta-ling af sygeferiegodtgørelse.

Hasselbalch anfører side 172, atarbejdsgiveren ikke kan frigøre sigfor forpligtelsen til at svare sygefe-riepenge ved at afskedige lønmod-tageren, hvorimod en opsigelse, derhar fundet sted inden sygdommensindtræden eller opsigelse fra løn-modtageren selv, begrænser sygefe-riepengeretten til opsigelsesvarsletsudløb. I Olsen og Ryder side 247hævdes det, at en arbejdsgiver kanafskedige sig ud af forpligtelsen frafratrædelsestidspunktet. Se ogsåDA-kommentaren side 223.

Retten til sygeferiegodtgørelse erbetinget af, at sygdommen ikke erpådraget ved fo r t sæt eller g rovuagtsomhed. Herom henvises tilpraksis efter funktionærlovens § 6,stk. 1, og sygedagpengelovens § 8,stk. 4, nr. 1.

Ad stk. 2Bestemmelsen er i overensstem-melse med hidtidig administrativpraksis. Hvis lønmodtageren optje-ner feriegodtgørelse efter § 24 af denævnte ydelser, suppleres der op medsygeferiegodtgørelse efter stk. 2, så-ledes at det optjente beløb i alt sva-


rer til, hvad lønmodtageren ville haveværet berettiget til, hvis der skullehave været beregnet sygeferie-godtgørelse efter stk. 1. Det vil sige,at der først foretages en beregningaf sygeferiegodtgørelsen i henhold tilstk. 1, som om lønmodtageren ikkefår ydelser under sygdommen. Der-næst beregnes feriegodtgørelsen afydelsen i henhold til § 24. Differencenmellem disse to beløb er den sygefe-riegodtgørelse, der tilkommer løn-modtageren efter stk. 2.

Som svar på spørgsmål 13 har ar-bejdsministeren angivet følgenderegneeksempel:

“Lønmodtageren er sygemeldt. Aflønmodtagerens overenskomst frem-går det, at vedkommende har kravpå 50% løn under sygdom. Vedkom-mende tjener således kun 50% af dennormale løn. Feriepenge beregnessom bekendt på baggrund af løn-modtagerens løn, hvorfor vedkom-mende kun optjener 50% af den fe-riegodtgørelse, der ville være optjent,såfremt vedkommende arbejdede.For at kompensere for dette tab fast-slår § 25, stk. 2, at der skal supple-res op med sygeferiegodtgørelse. …

Sygeferiegodtgørelse (et gennemsnitaf lønnen de sidste 4 uger før fraværet)

Beregnet løn pr. dag, jf. § 25, stk. 1500,00 kr.Sygeferiegodtgørelse pr. dag (12,5%)62,50 kr.

Løn pr. dag (50% af 500,00 kr.)250,00 kr.Feriegodtgørelse pr. dag (12,5%)31,25 kr., der på sædvanlig vis ind-betales til FerieKonto eller lign.Ydelse efter § 25, stk. 2:

Forskellen mellem sygeferiegodt-gørelsen for en sygemeldt (62,50 kr.)og feriegodtgørelsen af andre ydelser,fx løn (31,25 kr.) = 31,25 kr.”

For at en lønmodtager er dækket afstk. 2’s muligheder for at opnå sy-geferiegodtgørelse, skal lønmodta-geren i øvrigt opfylde anciennitets-og varighedsbestemmelserne i § 25.

Ad stk. 3Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 13, stk. 2. Ancienni-tetskravet anvendes som hidtil alenefor så vidt angår fravær på grund afsygdom. Det gælder altså ikke vedt i lskadekomst i virksomheden.

Anciennitetskravet er på 12 må-neders sammenhængende, forudgå-ende ansættelse. Ved sammenhæn-gende ansættelse menes perioder,hvor ansættelsesforholdet ikke erafbrudt. Hvis lønmodtageren harværet fraværende på grund af hjem-sendelse, sygdom, barselsorlov ellerlignende lovligt forfald, har ansæt-telsesforholdet ikke været afbrudt,men blot suspenderet, og den på-gældende er ikke fratrådt. Sådan-ne perioder medregnes i ancienni-tetsberegningen. Det samme gæl-


der lovlige arbejdsstandsninger.

Ad stk. 4Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 13, stk. 3. Bestem-melsen fastslår, at en lønmodtagerhøjst kan optjene sygeferiegodtgø-relse i 4 måneder for den sammesygdom – uanset om sygefraværetstrækker sig fra et kalenderår ogind i det næste kalenderår.

Ad stk. 5Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 13, stk. 4. Der kanfx være tale om lægeerklæring ogtro- og loveerklæring . Arbejds-giveren skal betale eventuelle om-kostninger for lønmodtageren.

§ 26. Arbejdsgiveren beregner ferie-godtgørelse og ferietillæg af ethvertindkomstskattepligtigt lønbeløb ogpersonalegode, for hvilket der ikkeindrømmes fradrag i indtægten, ogsom er vederlag for arbejde underansættelsen. Værdien af personale-goder beregnes på grundlag af deaf Ligningsrådet fastsatte taksterfor optjeningsåret.

Stk. 2. Arbejdsgiveren beregnerdesuden feriegodtgørelse og ferie-tillæg af lønmodtagerens bidrag til1) pensionsordninger mv., der er

omfattet af afsnit I i lov om be-skatningen af pensionsordning-er mv.,

2) Arbejdsmarkedsfonden i medfør af

lov om en arbejdsmarkedsfond og3) den særlige pensionsopsparing i

henhold til kapitel 5 c i lov omArbejdsmarkedets Tillægspen-sion.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal ikke be-regne feriegodtgørelse og ferietil-læg af feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg.

Bestemmelsen angiver reglerne om,hvilke beløb der danner grundlagetfor at beregne feriegodtgørelse ogferietillæg. Reglerne samler den hid-til gældende lovs § 15 og § 16 i én be-stemmelse. Der tilsigtes ingen æn-dringer i forhold hertil.

Ad stk. 1Beregningsgrundlaget er kortbehandlet i Betænkning 1999 side38, hvor det anføres:

“Spørgsmålet om hvilke løntillæg, dermedtages i beregningsgrundlaget forferiegodtgørelse, følger den beskat-ningsmæssige behandling af disse til-læg. Løntillæg, der ydes til dækning afudgifter, som lønmodtageren afhol-der for at erhverve, sikre og vedlige-holde indkomsten, og som således be-grunder fradrag ved opgørelse af denskattepligtige indkomst, indgår ikkei beregningsgrundlaget. Løntillæg,der kompenserer for særlige kvalifi-kationer/funktioner, medtages i be-regningsgrundlaget.


Tantieme, gratialer eller bo-nus, der baserer sig på en aftale el-ler en anden form for retskrav underansættelsen, betragtes som årshono-rar og indgår derfor i beregnings-grundlaget for feriegodtgørelse.”

Om beregningsgrundlaget indeholdtvejledningen tidligere følgende be-mærkninger:

“HovedbetingelserFeriegodtgørelse beregnes af ind-komstskattepligtige lønbeløb, det vilsige vederlag, som udspringer af ar-bejdsforholdet, og som lønmodtage-ren har et retligt krav på. Der ydesalene feriegodtgørelse af reelt skat-tepligtige indtægter. Reglerne omindkomstskat er således afgørendefor beregningsgrundlaget.

En lønmodtager kan have et ret-ligt krav på feriegodtgørelse i med-før af lov, individuel eller kollektivaftale eller i medfør af kutyme.

Det er grundlaget for udbetalingaf beløbet og beløbets karakter, der erafgørende for, om det er at betragtesom vederlag. Det er derfor ikke i sigselv afgørende, om beløbet eksem-pelvis betegnes som godtgørelse.

…Optjent under ansættelsenFor at vederlaget kan danne grund-lag for feriegodtgørelse, skal det væreoptjent under ansættelsen.

Fx beregnes der ikke feriegodtgø-relse af fratrædelsesgodtgørelse

og tillæg for en konkurrence -klausul , som først udbetales efteransættelsens ophør.

UdbetalingsprincippetFeriegodtgørelsen beregnes af denløn eller de lønandele, der er optjenti optjeningsåret. Det vil sige, at feri-egodtgørelsen beregnes af vederla-get for det arbejde, der er udført i op-tjeningsåret. Tidspunktet for udbe-taling af løn og lønandele er i al-mindelighed ikke afgørende, jf. dogovenfor om provisionsløn.

TillægSom udgangspunkt skal der bereg-nes feriegodtgørelse af et tillæg.

Tillæg kan karakteriseres som en-ten omkostningsdækkende eller ikke-omkostningsdækkende.

Er der tale om et helt omkost-ningsdækkende tillæg, taler det for,at der ikke skal beregnes feriegodt-gørelse af tillægget.

Hvis skattemyndighederne giver fra-drag for en del af et tillæg,men ikke fordet hele, beregnes der feriegodtgørelseaf den del, der ikke gives fradrag for.

…

Eksempel 1.En sælger får kørse l s t i l læg på1.000,00 kr. pr. måned. Tillægget af-hænger ikke af, hvor mange kilome-ter der rent faktisk køres pr. måned.Tillægget kan derfor ikke anses for atvære omkostningsdækkende, og der


skal beregnes feriegodtgørelse deraf.

Eksempel 2.En kontormedarbejder modtager ettillæg for arbejde på forskudt t idpå 7,50 kr. pr. time, der arbejdesmellem kl. 17.00 og kl. 06.00. Tillæg-get kan ikke anses for at skulle mod-svare omkostninger ved at arbejde idet nævnte tidsrum. Der skal derforberegnes feriegodtgørelse deraf.

PersonalegoderDer beregnes feriegodtgørelse af vær-dien af personalegoder. Personale-goder kan være naturalydelser,og begrebet skal opfattes i overens-stemmelse med ligningsloven ogskattekontrolloven. Der kan fx væretale om kost og logi, fri telefon elleradgang til at benytte et sommerhus.

Værdien af personalegoder bereg-nes på baggrund af Ligningsrådetstakster.

GodtgørelseDer skal ikke beregnes feriegodtgø-relse af betaling for søgnehelligdage,da der er tale om godtgørelse og ikkeet vederlag. Ligeledes beregnes derheller ikke feriegodtgørelse af godt-gørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Der skal ikke beregnes feriegodt-gørelse af feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg. Det vil sige, atberegningsgrundlaget efter lovens §26, stk. 1, skal reduceres med de be-løb, som lønmodtageren har modta-

get under ferie.Arbejdsgiver har derfor ret til at

fradrage 4,8 pct. af den aktuelle må-nedsløn pr. feriedag i optjeningsåret,jf. lovens § 8, stk. 2.”

Betænkning 1990 indeholder side67 følgende fortolkningsbidrag:

“Udvalget har under sit arbejdedrøftet fortolkningen af ferieloven,sammenholdt med reglerne om løn-erstatning og godtgørelse i forbin-delse med uberettiget opsigelse m.v.Der er i den forbindelse enighed om,at retstilstanden på beskrives såle-des, at der ikke skal beregnes ferie-godtgørelse af beløb i medfør af f.eks.funktionærlovens §§ 2 a og 2 b elleri medfør af hovedaftalen mellemDansk Arbejdsgiverforening ogLandsorganisationen i Danmark §4, stk. 3, i forbindelse med opsigelseeller af erstatningsbeløb, fordi ar-bejdsgiveren har nægtet at modtagelønmodtageren i sin tjeneste, jf. funk-tionærlovens § 3, stk. 1. Derimod kander kræves feriegodtgørelse af beløb, der i medfør af samme bestemmelseudbetales til en lønmodtager som er-statning for uberettiget ophævelse afet arbejdsforhold, det vil sige bort -v i sn ing af lønmodtageren. Detsamme synspunkt må gælde i for-bindelse med en overenskomststri-dig lockout.

…Mens der ikke i udvalget har været


nogen uklarhed i forbindelse med,at udbetalt gratiale, tantieme ellerbonus, der baserer sig på en aftale el-ler en anden form for retskrav underansættelsen, må betragtes som års-honorar og derfor i forbindelse medfratræden giver ret til feriegodtgø-relse, har der i udvalget været mod-stridende synspunkter vedrørendespørgsmålet om beregning af ferie-godtgørelse af beløb, der er udbetalti forbindelse med overskudsdeling.Udvalget har noteret sig, at der ver-serer en retssag om spørgsmålet.”

Har en lønmodtager efter ligeløns-loven fået tilkendt et forskelsbeløb,skal der beregnes feriegodtgørelseheraf.

Det er efter bestemmelsen en be-tingelse, at der er tale om et ind-komstskattepligtigt beløb. Der son-dres ikke mellem dansk og uden-landsk skattepligt .

Ad stk. 2Visse beløb, som ikke er indkomst-skattepligtige for lønmodtageren,indgår alligevel i beregningen af fe-riegodtgørelse og ferietillæg. Hvisde samme beløb udbetales til løn-modtageren, og denne derefter selvindbetaler beløbene fx på en kapital-pension , kan lønmodtageren kræ-ve feriegodtgørelse heraf.

Bestemmelsen svarer til den hidtilgældende lovs § 16, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Det er alene af lønmodtagerens

bidrag, der skal beregnes feriegodt-gørelse og ferietillæg.

Ad stk. 3Det beregningsgrundlag, som følgeraf stk. 1 og stk. 2, skal reduceresmed de beløb, som lønmodtagerenhar modtaget under ferie. Der skalaltså ikke beregnes feriepenge af fe-riepenge. Bestemmelsen svarer tilden hidtil gældende lovs § 15.

Man kan kun fradrage ydelser ef-ter ferieloven. Har arbejdsgiveren iforbindelse med anden frihed i hen-hold til kollektiv eller individuel af-tale betalt ydelser fx for feriefridageeller omsorgsdage, skal sådanne be-løb indgå i beregningen.

Fravigelsesmuligheder§ 27. Det kan ved kollektiv over-enskomst aftales, at en lønmodta-ger får løn under ferie, selv om be-tingelserne i § 23, stk. 1, ikke er op-fyldt, og at en lønmodtager, der eromfattet af § 23, stk. 1, får ferie-godtgørelse efter § 24 i stedet forløn under ferie.

Stk. 2. § 23, stk. 2, 3, 4 og 5, § 25 og§ 26 kan fraviges ved kollektiv-overenskomst.Efter § 27 er der ikke nogen be-grænsning for, hvilke fravigelserparterne i en kollektiv overens-komst kan aftale. På baggrund afinternationale forpligtelser og enformålsfortolkning af loven antagerOlsen og Ryder side 261, at det ikke


gyldigt vil kunne aftales i en kol-lektiv overenskomst, at der ikke ernoget beregningsgrundlag for ferie-godtgørelse, eller at fx feriebeta-lingen kommer ned under 4 ugersbetalt ferie, hvis lønmodtageren hararbejdet i hele optjeningsåret.

Herefter ville det være i strid medloven, hvis en kollektiv overenskomsti så væsentligt omfang reducerer, ud-huler eller eliminerer den feriebeta-ling, som lønmodtagerne ellers villehave haft ret til efter loven.

Ad stk. 1Ved kollektiv overenskomst kan detaftales, at lønmodtagere, der har rettil feriegodtgørelse, i stedet skalhave løn under fer ien , selv omlønmodtagerne ikke opfylder kra-vene om opsigelsesvarsel på mindst1 måned og om fuld løn under syg-dom og på søgnehelligdage.

Ad stk. 2Parterne kan fx aftale, hvad densædvanlige og fast påregnelige lønunder ferien skal udgøre. Parternevil kunne aftale hvilke tillæg, derskal og ikke skal indgå i lønnenunder ferie. Det kan ligeledes afta-les, hvordan værdien af personale-goder skal beregnes, og om ferietil-lægget skal være andet end 1 pct.,ligesom parterne kan aftale andreregler for provisionslønnedes lønunder ferie. Parterne vil også kunneaftale, at der ikke skal ske en regu-

lering af lønnen under ferie, selv omlønmodtagerens arbejdstid eller ar-bejdsomfang har ændret sig væ-sentligt. Parterne kan endvidere fra-vige bestemmelsen om, at ferietil-lægget skal udbetales senest sam-tidig med, at ferien begynder, og atudbetalt feriegodtgørelse ikke kankræves tilbagebetalt. Parterne kanligeledes fravige bestemmelsen om,at en lønmodtager før optjeningså-rets begyndelse har ret til at kræveferiegodtgørelse med 12 pct. af løn-nen i optjeningsåret i stedet for lønunder ferie.

Parterne kan også fravige be-stemmelsen om sygeferiegodtgørelsei § 25.Arbejdsmarkedets parter vil fxkunne aftale, at sygeferiegodt-gørelsen beregnes af den sygeløn, dermåtte være aftalt ved kollektiv over-enskomst, selvom det indebærer etlavere beregningsgrundlag end løn-nen 4 uger før fraværet. Parterne kanfx også aftale, at lønmodtagerens fra-vær skal have været af kortere ellerlængere varighed end 3 arbejdsda-ge, eller at kravet i § 25, stk. 3, om an-sættelsesperioder ændres.

Endelig kan fraviges bestem-melsen i § 26 om beregning af ferie-godtgørelse og ferietillæg, såledesat der bliver tale om et andet be-regningsgrundlag.


Kapitel 5Indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse

Kapitel 5 indeholder reglerne omindbetaling og udbetaling af fe-riegodtgørelse. Lovens system erFerieKonto, men arbejdsmarkedetsparter kan efter § 31 ved en kollektivoverenskomst i stedet aftale en ferie-kortordning, hvor feriegodtgørelsenikke indbetales til FerieKonto.

Endvidere kan arbejdsgiveren ide i § 30 fastsatte tilfælde udbetaleferiegodtgørelse til lønmodtagerenallerede i forbindelse med dennesfratræden.

§ 28. Feriegodtgørelse efter § 23, stk.5 og 6, § 24 og § 25 indbetales til Fe-rieKonto, bortset fra de i §§ 30 og31 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ved forsinket indbetalingaf feriegodtgørelse skal arbejdsgi-veren betale renter heraf med 1,5pct. pr påbegyndt måned fra for-faldsdagen at regne.

Ad stk. 1Arbejdsgiveren skal indbetale ferie-godtgørelse til FerieKonto i for-bindelse med,1. at en lønmodtager vælger at få fe-

riegodtgørelse i stedet for lønunder ferie, jf. § 23, stk. 5, eller

2. for en lønmodtager, som fratræ-der, og som under ansættelsen fik

løn under ferie, jf. § 23, stk. 6,3. for lønmodtagere, der løbende op-

tjener feriegodtgørelse, jf. § 24,samt for

4. lønmodtagere, der optjener syge-feriegodtgørelse, jf. § 25.

Når der er indbetalt feriegodtgørelsetil FerieKonto, skal der udstedes etferiekontobevis . Se nærmere her-om § 18 i feriebekendtgørelsen (bi-lag 1) og vejledningen til bekendt-gørelsen (bilag 2).

Feriegodtgørelse skal ikke længereindbetales til FerieKonto i forbin-delse med, at en lønmodtager forla-der arbejdsmarkedet af alders- el-ler helbredsmæssige årsager, ellerhvis en lønmodtager fratræder i for-bindelse med flytning til udlandet.Arbejdsgiveren kan i disse tilfældeudbetale feriegodtgørelse til løn-modtageren i forbindelse med løn-modtagerens fratræden. Se herom§ 30. § 31 drejer sig om feriekort-ordninger.

Ad stk. 2Renterne skal indbetales til Ferie-Konto og skal anvendes på sammemåde som de øvrige rentebeløb. Seherom § 32, stk. 2.

§ 29. Feriegodtgørelse udbetales se-nest samtidig med, at den dertil sva-rende ferie begynder.


Bestemmelsen gælder, uanset omudbetalingen sker via FerieKontoeller en feriekortordning.

Lønmodtageren skal holde feriefor at være berettiget til feriepenge,medmindre der er tale om helt sær-lige situationer. En lønmodtager vilderfor ikke kunne få feriegodtgø-relse, hvis ferien ikke pålægges afarbejdsgiveren, og lønmodtagerenvælger at undlade at kræve den.

Se dog de nye regler i § 34 b, stk.2 og 3, hvorefter lønmodtageren kanfå udbetalt feriepenge for den 5. fe-rieuge, selv om ferien ikke er holdt,eller for al ikke afholdt ferie, hvorarbejdsforholdet ophører i det på-gældende ferieår.

For at undgå dobbeltforsørgel-sessituationer skal lønmodtagerensom hidtil indhente at t es ta t ionfor ferieafholdelsen fra sin arbejds-giver, a-kasse eller kommunale for-valtning. Selvstændige kan afgiveen skriftlig erklæring. Feriebe-kendtgørelsens §§ 20-22, og vejled-ningen hertil indeholder regler her-om.

Arbejdsdirektoratet har endeligudarbejdet en information om un-derskrift af feriebeviser (medtagetsom bilag 10).

§ 30. Feriegodtgørelse for tidligereog løbende optjeningsår udbetalestil lønmodtageren af arbejdsgiveren,FerieKonto eller den, der i medfør af§ 31 administrerer feriegodtgørelsen,

1)hvis lønmodtageren forlader ar-bejdsmarkedet af alders- ellerhelbredsmæssige årsager, eller

2)hvis lønmodtageren fratræder iforbindelse med flytning til ud-landet og framelder sig Det Cen-trale Personregister.

Stk. 2. Feriegodtgørelse kan udbe-tales af arbejdsgiveren til lønmod-tageren ved fratræden, hvis belø-bet er på 500 kr. eller derunder ef-ter fradrag af skat og arbejdsmar-kedsbidrag. Arbejdsgiveren kanikke udbetale feriegodtgørelse ef-ter denne bestemmelse til sammelønmodtager mere end 2 gange in-den for samme optjeningsår.

Stk. 3. Feriegodtgørelse for et op-tjeningsår udbetales til lønmodta-geren ved ferieårets begyndelse afFerieKonto eller den, der i medføraf § 31 administrerer feriegodtgø-relsen, uanset om ferie holdes, nårbeløbet er 1.000 kr. eller derunderefter fradrag af skat og arbejds-markedsbidrag.

Stk. 4. Hvis lønmodtageren fra-træder, inden overført ferie efter §19 eller ferie efter § 40 er holdt, ud-betales feriegodtgørelsen for ferie-dage ud over 25 i forbindelse medfratræden af arbejdsgiveren, Feri-eKonto eller den, der i medfør af §31 administrerer feriegodtgørelsen.

Stk. 5. Ved lønmodtagerens dødudbetales feriegodtgørelsen for tid-ligere og løbende optjeningsår til


boet af arbejdsgiveren, FerieKontoeller den, der i medfør af § 31 ad-ministrerer feriegodtgørelsen.

Reglen fastsætter, at al optjent ferie-godtgørelse i særlige tilfælde kanudbetales til lønmodtageren allere-de i forbindelse med fratræden. Derer tale om en ny bestemmelse, somdelvist erstatter den hidtil gælden-de lovs § 19 b og § 19 c.

Ad stk. 1Arbejdsgiveren, FerieKonto eller fe-riekortudstederen kan mod fornødendokumentation udbetale al optjent fe-riegodtgørelse til to lønmodtager-grupper, nemlig lønmodtagere, der afalders- eller helbredsmæssige årsa-ger helt forlader arbejdsmarkedet, oglønmodtagere, der forlader det dan-ske arbejdsmarked, fordi de flytter tiludlandet. Udbetalingstidspunktet erved fratræden, eller - hvis beløbet erindbetalt til FerieKonto eller er om-fattet af en feriekortordning – det tids-punkt, hvor lønmodtageren over forden, som administrerer feriegodtgørel-sen, dokumenterer, at det danske ar-bejdsmarked forlades helt.

Der skal være tale om, at løn-modtageren forlader det danske ar-bejdsmarked.

Med alders- e l ler helbreds-mæssige årsager tænkes der på,at lønmodtageren helt forlader ar-bejdsmarkedet for at modtage enpension.

Ifølge feriebekendtgørelsens §23og vejledningen kan dokumenta-tion herfor fx bestå i form af afgø-relse om tilkendelse af alders- ellerførtidspension, udbetalings- eller re-guleringsmeddelelse, afgørelse fraen a-kasse om ret til at gå på efter-løn, jf. nedenfor, eller attestation fraanden instans, som udbetaler al-derspension oprettet som led i et an-sættelsesforhold eller lignende.

Det afgørende er, at det via kon-krete dispositioner er tilkendegivet,at arbejdsmarkedet helt forlades.Personer, som går på fx de lpen -sion , eller er omfattet af reglerneom overgangsydelse, anses ikke for athave forladt arbejdsmarkedet helt.

Personer, som tilkendes revali -dering , anses ikke for at have for-ladt arbejdsmarkedet helt.

Det gælder også for personer, somer i fleksjob eller skånejob efter reg-lerne i lov om en aktiv socialpolitik,og hvor arbejdsgiver betaler fuldsædvanlig løn.

Man har ret til fo lkepension ,når man fylder 65 år. For en personsom er fyldt 60 år før den 1. juli1999, er aldersgrænsen dog 67 år.

Personer, som går på efterløn vili en årrække fremover være omfat-tet af flere parallelle regler om ar-bejde i perioden med efterløn. Hvisman er omfattet af reglerne om denfleksible efterløn, er der fri adgangtil lønarbejde (mod fradrag i efter-lønnen) i perioden med efterløn. En

Kapitel 5, indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse I Side 95

sådan person anses derfor ikke for athave forladt arbejdsmarkedet helt.

Går en person derimod over påefterløn efter reglerne om ret til atarbejde i 200 timer årligt (uden fra-drag i efterlønnen), anses vedkom-mende for helt at have forladt ar-bejdsmarkedet.

Med f ly tn ing t i l ud lande ttænkes der på lønmodtagere, deremigrerer eller på grund af længe-revarende arbejdskontrakter i ud-landet forlader Danmark.

Dokumentationskravet for løn-modtagere, der tager ophold i ud-landet, er lempet i forhold til denhidtil gældende lov, der krævede do-kumentation for, at såvel arbejdesom bopæl blev opgivet. Fremoverstilles der kun krav om en framel-ding fra Det Centrale Personregister(CPR-registret). Udlandsopholdetsvarighed har ikke betydning for ihvilket omfang, der kan udbetalesferiegodtgørelse.

Dokumentation fås ved det kom-munale folkeregister.

Om grænsegængere var tidli-gere anført, at en grænsegænger eren person, som bor i et land, og somarbejder i et andet land. En person,som bor i Danmark, og som arbejderi fx Sverige, er som hovedregel ikkeomfattet af den danske ferielov.

Den omvendte situation, man bori fx Sverige og arbejder i Danmark, vilsom hovedregel være reguleret af dendanske ferielov. Her består tilknyt-

ningen til det danske arbejdsmarkedalene i arbejdet og de dertil knyttedeforhold, fx medlemskab af en dansk a-kasse. Der vil ikke være en registre-ring i Det Centrale Personregister,dog vil lønmodtageren stå anført somkildeskattepligtig i Danmark.

I den situation skal feriepenge ud-betales, når det er dokumenteret, atansættelsen er bragt til ophør, ogdet er gjort sandsynligt, at der ikkei øvrigt er nogen tilknytning til detdanske arbejdsmarked. Dokumen-tation kan fx bestå i en erklæringfra den tidligere danske arbejdsgi-ver eller bevis for optagelse i enudenlandsk a-kasse mv.

Personer, som er født på Fær-øerne eller i Grønland , kan få ud-betalt feriegodtgørelse, når de opgi-ver deres beskæftigelse og bopæl iDanmark. Dokumentation herforkan fx bestå i bevis for tilmeldingtil folkeregistret på Færøerne elleri Grønland.

Det er muligt at opholde sig i Dan-mark uden at tage egentlig bopæl iop til 3 måneder uden tilmelding tilDet Centrale Personregister. En så-dan person har ret til udbetaling af fe-riepenge fra en arbejdsgiver, når deter dokumenteret, at et arbejdsforholder bragt til ophør. Det kan fx ske vedudløbet arbejdskontrakt om en be-grænset ansættelsesperiode.

I feriebekendtgørelsens § 23, stk.3, er der fastsat regler om udbetalingmed frigørende virkning. I vejled-


ningen til bestemmelsen (bilag 2) hed-der der herom:

”Bestemmelsen fastslår, at en ar-bejdsgiver, FerieKonto eller den, deradministrerer en feriekortordning ef-ter lovens § 31, vil hæfte for feriepenge,som er udbetalt med urette til løn-modtageren, som efterfølgende skalindbetales til Arbejdsmarkedets Feri-efond efter § 37, stk. 1, hvis den, derudbetaler feriepengene ved eller bur-de vide, at lønmodtageren ikke opfyl-der betingelserne efter stk. 1 og 2. Detbetyder, at den, der skal udbetale fe-riepengene, ikke ansvarsfrit kan ud-betale beløbet, hvis lønmodtageren ek-sempelvis slet ikke fremlægger doku-mentation, men blot mundtligt er-klærer at have forladt arbejdsmarke-det af en af de i bestemmelsen nævn-te årsager. Ansvar kan også kommepå tale i den situation, hvor lønmod-tageren fremviser dokumentation, ogden, der skal udbetale feriepengene,enten ved eller burde vide, at løn-modtagerens dokumentation ikke erfyldestgørende eller ligefrem ukorrekt.

Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, skalderimod ikke nærmere undersøge deoplysninger, som fremgår af doku-mentationen. En arbejdsgiver m.v.vil således ikke være ansvarlig, hvislønmodtageren fremviser dokumen-tation, som enten er opnået på for-kert grundlag, eller som indeholderurigtige oplysninger.

En arbejdsgiver m.v., som ifalderansvar efter stk. 3, vil efter omstæn-dighederne kunne få beløbet tilbage-betalt fra lønmodtageren efter de al-mindelige erstatningsretlige regler.”

Ad stk. 2Bestemmelsen sigter på den situa-tion, at en lønmodtager har sinhovedbeskæftigelse hos én arbejds-giver, og derudover for en anden ar-bejdsgiver yder en enkeltståendetjenesteydelse, som for lønmodtage-ren har karakter af en bibeskæfti-gelse. Størrelsen af det optjente fe-riegodtgørelsesbeløb, der svarer tilen lønindtægt på 8.000 kr., er fast-sat ud fra en betragtning om, at be-løbet ikke kan danne økonomiskgrundlag for at holde ferie.

Det er arbejdsgiveren, der afgør,om feriegodtgørelsen skal udbetalesved fratræden, eller om de alminde-lige regler i kapitel 5 skal følges.

Nogle brancher er karakteriseretved hyppige, kortvarige ansættelses-forhold,men dog ofte således,at der ertale om ansættelse hos den sammearbejdsgiver eller den samme be-grænsede kreds af arbejdsgivere. Forat modvirke at en væsentlig del af fe-riegodtgørelsen i sådanne ansættel-sesforhold udbetales sammen medlønnen, kan en arbejdsgiver kun bru-ge reglen 2 gange over for den sammelønmodtager hvert år,det vil sige højstfor en lønindtægt på ca. 16.000 kr.

Er feriepenge optjent i en periode


over et årsskifte, må beløbet deles i2 optjeningsår.

Ad stk. 3Retten til udbetaling er ikke be-tinget af, at lønmodtageren holderferie. Der er tale om en automatiskudbetalingsregel, der ikke kræverattestation.

Ad stk. 4Bestemmelsen skal ses i sammen-hæng med § 19, stk. 4, hvorefter ret-ten til efter fratrædelsen at holdemere end 25 dages ferie i ét ferieårbortfalder. Feriepenge for de bort-faldne feriedage beregnes for må-nedslønnede ud fra lønnen på fra-trædelsestidspunktet. Lønmodtage-re, der har optjent ferie med ferie-godtgørelse, har krav på den dertilsvarende optjente feriegodtgørelse.

Krav i forbindelse med overførtferie eller ferie efter § 40 bygger påkollektive overenskomster, og så-danne krav vil skulle forfølges adfagretlig vej.

Se også § 33, stk. 5, om lønmod-tagere, der arbejder mere end 5 dageom ugen.

Ad stk. 5Som dokumentation kan anvendesen skifteretsattest.


§ 31. Det kan ved kollektiv over-

enskomst aftales at fravige § 28.Det er en betingelse, at der stilles

garanti for feriegodtgørelsen påmindst et års feriegodtgørelse pr.lønmodtager efter fradrag af skatog arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Et eksemplar af den kol-lektive overenskomst skal sendestil direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen.

Bestemmelsen giver ikke mulighedfor at fravige reglerne i §§ 29 og 30om udbetaling. Derimod kan det vedkollektiv overenskomst aftales, atFerieKonto ikke skal benyttes i for-bindelse med ind- og udbetalingeraf feriegodtgørelse. I stedet kan detkollektivt aftales, at der etableresen fer iekortordning , som ferie-pengene håndteres efter. Dette sva-rer til systemet efter den hidtil gæl-dende lovs § 3, hvorefter ind- og ud-betaling via feriekonto-systemetogså kan fraviges ved kollektiv over-enskomst. En overenskomst om fra-vigelse af feriekonto-systemet skalikke længere godkendes af direktø-ren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Der skal stilles garant i . Be-tænkning 1999 side 50 anfører her-om:

“Der er et generelt krav om, at derskal stilles sikkerhed for feriegodt-gørelsen, hvis en arbejdsgiver ønskerat anvende feriekort i stedet for Fe-rieKonto. Årsagen hertil er, at det


gælder for langt den overvejende delaf ferieoverenskomsterne, at ferie-godtgørelsen befinder sig hos ar-bejdsgiveren, indtil ferien holdes. Ipraksis er det kun uorganiserede ar-bejdsgivere på det private arbejds-marked, der skal stille en egentligbankgaranti. Garantien kan ogsåbestå i en kautionsforsikring, vær-dipapirer i spærret konto eller ind-sættelse af feriegodtgørelsen på enspærret konto enten tilhørende ar-bejdsgiveren eller de enkelte løn-modtagere. Offentlige arbejdsgivereskal ud fra selvforsikringsprincip-pet ikke stille garanti. I den organi-serede del af det private erhvervslivgaranterer arbejdsgiverorganisatio-nen normalt for feriegodtgørelse påmedlemsvirksomhedernes vegne.”

Betænkning 1990 side 118 f inde-holder følgende beskrivelse af ek-sisterende ferieoverenskomster :

“Ferieoverenskomster eksisterer på tre niveauer:

• På hovedorganisationsniveau,navnlig mellem Dansk Arbejdsgi-verforening og Landsorganisationeni Danmark under indgåelse af stan-dardaftale A eller B. Ved medlem-skab af Dansk Arbejdsgiverforeningopnås adgang til den garanti, somarbejdsgiverforeningen stiller for deferiekort, som arbejdsgiveren bliverberettiget til at anvende i stedet forferie-girosystemet.

• Forbundsniveau/branchenive-au: Af en lang række af de størremedlemsorganisationer på det dan-ske arbejdsmarked under Dansk Ar-bejdsgiverforening og Landsorgani-sationen i Danmark er der indgåetoverenskomster, som fungerer eftersamme princip som overenskomster-ne på hovedorganisationsniveau. …

• Endelig indgås der en rækkesærskilte ferieoverenskomster mel-lem uorganiserede arbejdsgivere påden ene side og landsdækkende for-handlingsberettigede faglige orga-nisationer på den anden - det væresig på hovedforbundsniveau eller påafdelingsniveau. Hvad den sidstetype ferieoverenskomster angår, ind-gås den i vidt omfang på standard-vilkår, der i princippet er godkendtaf Direktoratet for Arbejdstilsynet iforvejen.

For begge de to første kategorier af fe-rieoverenskomster gælder, at de i ogmed tilknytningen til landsdækken-de organisationer opnår retten tiluden direktoratets individuelle god-kendelse at anvende feriekortord-ninger. For den sidstnævnte katego-ri af ferieoverenskomster kræves det,at direktoratet godkender overens-komsten og herunder sikrer sig, atde garantimæssige forhold er til-fredsstillende. For så vidt der er taleom en feriekortordning, hvor ar-bejdsgiveren ikke skal indbetale fe-riepengene inden udbetalingen til


lønmodtagerne, er arbejdsgiverenforpligtet til at stille en bankgaran-ti, en kautionsforsikring el. lign. sva-rende til 1 1/2 års bruttoferiegodt-gørelse. Sker afregningen af ferie-penge på en anden måde og indenfor et kortere interval, reduceresdækningsomfanget af garantien til-svarende. Indsættes feriegodtgø-relsen eksempelvis ved hver lønud-betaling på en spærret lønmodta-gerkonto, kræves ingen garantistil-lelse. Systemet, der økonomisk ermere belastende end anvendelse afferie-girosystemet, giver lønmodta-gerne det fulde likviditets- og ren-teudbytte.”

Hovedorganisationernes s tan -dardaftale A og B er medtagetsom bilag 5. DA-kommentaren inde-holder side 260 ff en omfattende be-skrivelse af ferieoverenskomster.

§ 32. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen varetager admi-nistrationen af FerieKonto medteknisk administrativ bistand fraArbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Udgifterne til administra-tionen af FerieKonto dækkes af ren-terne af de til FerieKonto indbetal-te beløb, jf. § 28, stk. 1, og af renter-ne af for sent indbetalt feriegodtgø-relse, jf. § 28, stk. 2. Af renteafkastetaf FerieKonto i 2004 tilfalder endvi-dere op til 100 mio. kr. statskassen.

Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler om overførsel afrenteafkastet til statskassen. Detresterende renteafkast tilfalder Ar-bejdsmarkedets Feriefond.

Hidtil har Arbejdsmarkedets Ferie-fond varetaget administrationen afFerieKonto med bistand fra Ar-bejdsmarkedets Tillægspension.

§ 33. Direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen fastsætter regler om ind-betaling af feriegodtgørelse, jf. § 28.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter regler omudbetaling af feriegodtgørelse i for-bindelse med, at ferien holdes, jf. § 29.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom, hvornår arbejdsgiveren, Ferie-Konto eller den, der i medfør af §31 administrerer feriegodtgørelse,kan udbetale feriegodtgørelse fortidligere og løbende optjeningsår,jf. § 30, stk. 1.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom arbejdsgiverens udbetaling afferiegodtgørelse efter § 30, stk. 2.Direktøren for Arbejdsløshedsfor-sikringen kan regulere beløbet ef-ter § 30, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter regler omudbetaling af feriegodtgørelse efter §30, stk. 4, for en lønmodtager, som ar-bejder mere end 5 dage om ugen.


§ 34. Arbejdsministeren fastsætterhvert år inden den 1. december for-delingen af renteindtægterne efter§ 32, stk. 2, for det kommende kalen-derår. Fastsættelsen sker på grund-lag af et budget for FerieKonto.

Udgifterne til administrationen afFerieKonto er hidtil blevet dækketaf renterne af FerieKonto. Fastsæt-telsen skal ske på grundlag af etbudget for FerieKonto. Eventuelleafvigelser fra budgettet forudsæt-tes indarbejdet i det følgende årsbudget.


Kapitel 5aUdbetaling af feriegodt-gørelse, løn eller ferietillægved ferieårets udløb

Der er ved reglerne i dette kapitelblevet flere muligheder for, at løn-modtagere kan få udbetalt uhævedeferiepenge efter ferieårets udløb. Detbetyder, at arbejdsgivere skal ændreadministrationen af ferieloven. Denye regler gælder fra og med optje-ningsåret 2002. Udbetaling efter dis-se regler kan derfor tidligst ske fraden 1. maj 2004. Det gælder:• Hvis beløbet højst udgør 1.500 kr.

efter fradrag af skat m.v., skal be-løbet udbetales automatisk af ar-bejdsgiver, FerieKonto eller ferie-kortadministrator til lønmodta-geren ved ferieårets udløb undervisse betingelser.

• Hvis beløbet er mindre en 3.000kr. efter fradrag af skat m.v., kanlønmodtageren søge om at få be-løbet udbetalt, hvis beløbet ved-rører ferie, som er afholdt i feri-eåret i et ansættelsesforhold.

• Hvis beløbet vedrører ferie, somstammer fra den 5. ferieuge, kanlønmodtageren søge om at få be-løbet udbetalt uanset beløbetsstørrelse.

• Hvis beløbet vedrører ferie, somstammer fra et ansættelsesfor-hold, der er ophørt senest ved fe-rieårets udløb, kan lønmodtage-

ren søge om at få beløbet udbe-talt uanset beløbets størrelse.

§ 34a. Ved ferieårets udløb udbeta-les feriegodtgørelse til lønmodta-geren af den, der i medfør af § 31administrerer feriegodtgørelsen,hvis beløbet er på 1.500 kr. eller der-under efter fradrag af skat og ar-bejdsmarkedsbidrag. Hvis lønmod-tageren har været ansat uafbrudthos samme arbejdsgiver fra et tids-punkt i optjeningsåret til ferieåretsudløb, udbetales feriegodtgørelsevedrørende dette ansættelsesfor-hold kun, hvis beløbet vedrører fe-rie ud over 20 dage.

Stk. 2. Ved ferieårets udløb ud-betaler Feriekonto feriegodtgørelsetil lønmodtageren, hvis beløbet erpå 1.500 kr. eller derunder efter fra-drag af skat og arbejdsmarkedsbi-drag. Hvis feriegodtgørelsen ved-rører et ansættelsesforhold, der harværet uafbrudt fra et tidspunkt ioptjeningsåret til ferieårets udløb,og beløbet ikke vedrører ferie udover 20 dage eller ferie, som erholdt, kan beløbet kræves tilbage-betalt, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 3. Ved ferieårets udløb ud-betaler arbejdsgiveren løn underferie og eventuelt ferietillæg til løn-modtageren, hvis beløbet er på1.500 kr. eller derunder efter fra-drag af skat og arbejdsmarkedsbi-drag, og hvis beløbet vedrører fe-rie ud over 20 dage.


Efter de hidtil gældende reglertilfaldt feriegodtgørelse, der ikke varhævet af lønmodtageren inden udlø-bet af ferieåret, eller løn under ferieeller ferietillæg, der ikke var udbetalttil lønmodtageren inden udløbet afferieåret, statskassen og Arbejds-markedets Feriefond eller en privatferiefond. Sådanne beløb kunne der-efter kun udbetales til lønmodtage-ren efter direktøren for Arbejdsdi-rektoratets godkendelse, hvis løn-modtageren dokumenterede, at feri-en var holdt, eller at lønmodtagerenpå grund af en feriehindring havdeværet forhindret i at holde ferien. Fe-riepenge, som svarede til højst 3 fe-riedage eller udgjorde til og med1.000 kr. efter fradrag af skat og ar-bejdsmarkedsbidrag, kunne dog ud-betales efter direktøren for Arbejds-direktoratets godkendelse uden do-kumentation for, at ferien var holdt.

Med § 34 a indføres det, at ferie-penge, der ikke overstiger 1.500 kr.efter fradrag af skat og arbejdsmar-kedsbidrag, ved ferieårets udløb ud-betales til lønmodtageren af hen-holdsvis feriekortudsteder, Ferie-Konto eller arbejdsgiveren.

Udbetaling kan kun ske , hvis be-løbet enten vedrører afholdt ferie,den 5. ferieuge eller stammer fra etarbejdsforhold, der er ophørt indenferieårets udløb. Disse penge villeogså kunne udbetales efter § 34 b.Hvis beløbet ikke overstiger 1.500kr., sker udbetalingen automatisk.

Ad stk. 1Den der i medfør af § 31 admini-strerer feriegodtgørelse (typisk ar-bejdsgiveren) kan som hovedregeludbetale uhævet feriegodtgørelse på1.500 kr. eller derunder til lønmod-tageren. Har lønmodtageren imid-lertid været uafbrudt ansat hos densamme arbejdsgiver fra et tidspunkti optjeningsåret til ferieårets udløb,kan den uhævede feriegodtgørelsedog kun udbetales, hvis beløbet ved-rører ferie ud over 20 dage, og dersåledes er tale om den 5. ferieuge.

Ad stk. 2FerieKonto kan ikke vide, om etuhævet feriegodtgørelsesbeløb ved-rører den 5. ferieuge. I bestemmel-sen fastsættes det derfor, at baga-telbeløbet udbetales til lønmodta-geren af FerieKonto, men at beløbetkan kræves tilbagebetalt efterføl-gende, hvis beløbet ikke stammerfra et ophørt ansættelsesforhold, el-ler beløbet ikke vedrører den 5. fe-rieuge eller afholdt ferie.

Det antages, at langt den størstedel af den uhævede feriegodtgørelsei FerieKonto, der ikke overstiger1.500 kr., vedrører allerede afholdtferie, den 5. ferieuge eller ophørteansættelsesforhold. Det skyldesbl.a., at knap halvdelen af den feri-egodtgørelse, der indbetales til Fe-rieKonto, vedrører fratrådte løn-modtagere, der ellers har fået lønunder ferie


Ad stk. 3En lønmodtager kan kun have uhæ-vet løn under ferie og ferietillæg,hvis lønmodtageren har været uaf-brudt ansat hos den samme ar-bejdsgiver fra et tidspunkt i optje-ningsåret til ferieårets udløb. Detfølger derfor af bestemmelsen, at etsådant beløb ligeledes kun kan ud-betales af arbejdsgiveren, hvis detvedrører den 5. ferieuge.

§ 34b. Feriegodtgørelse for ferie,som er holdt, men hvor beløbet ikkeer hævet af lønmodtageren indenudløbet af ferieåret, og hvor belø-bet er mindre end 3.000 kr. efter fra-drag af skat og arbejdsmarkedsbi-drag, udbetales efter anmodning tillønmodtageren af Feriekonto ellerden, der i medfør af § 31 adminis-trerer feriegodtgørelsen, jf. dog §34a. Det er en betingelse, at løn-modtageren skriftligt erklærer, atferien er holdt i et ansættelsesfor-hold.

Stk. 2. Feriegodtgørelse, der ikkeer hævet af lønmodtageren indenudløbet af ferieåret, og som er op-tjent i et ansættelsesforhold, der erophørt senest ved udløbet af feri-eåret, udbetales efter anmodningtil lønmodtageren af Feriekonto el-ler den, der i medfør af § 31 admini-strerer feriegodtgørelsen, jf. dogstk. 4. Det er en betingelse, at løn-modtageren skriftligt erklærer, atansættelsesforholdet er ophørt.

Stk. 3. Feriegodtgørelse, der ikkeer hævet af lønmodtageren indenudløbet af ferieåret, eller løn underferie eller ferietillæg, der ikke erudbetalt til lønmodtageren indenudløbet af ferieåret, og som vedrø-rer optjent ferie for beskæftigelseud over 9½ måneds samlet varig-hed i et optjeningsår, og som ikke eraftalt overført efter §§ 19 eller 40,udbetales efter anmodning til løn-modtageren af arbejdsgiveren, Fe-riekonto eller den, der i medfør af §31 administrerer feriegodtgørelsen,jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, atlønmodtageren skriftligt erklærer,at beløbet vedrører optjent ferie forbeskæftigelse ud over 9½ måneds-samlet varighed i et optjeningsår,som ikke er aftalt overført efter §§19 eller 40.

Stk. 4. Har lønmodtageren fået ar-bejdsløshedsdagpenge, ydelse efterlov om børnepasningsorlov ellerkontanthjælp i ferieåret, kan udbe-taling efter stk. 2 og 3 kun ske efterdirektøren for Arbejdsdirektoratetsforudgående godkendelse. Antalletaf dage med de nævnte ydelser skaltrækkes fra det antal dage, de uhæ-vede feriepenge svarer til. Hvis derherefter resterer et antal feriedage,meddeler direktøren for Arbejdsdi-rektoratet arbejdsgiveren, Ferie-konto eller den, der i medfør af §31administrerer feriegodtgørelsen,for hvor mange dage der kan udbe-tales til lønmodtageren.


Stk. 5. Muligheden for udbetalingefter Stk. 1-3 fortabes, hvis løn-modtageren ikke senest den 30. sep-tember efter ferieårets udløb skrift-ligt anmoder arbejdsgiveren, Ferie-konto eller den, der i medfør af § 31administrerer feriegodtgørelsen,om udbetaling efter disse regler.Muligheden for udbetaling eftergodkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvislønmodtageren ikke senest den 30.september efter ferieårets udløbskriftligt anmoder direktøren forArbejdsdirektoratet om udbetalingefter disse regler.

Ad stk. 1Feriegodtgørelse, som ikke er udbe-talt efter § 34 a, men som er mindreend 3.000 kr. efter fradrag af skatog arbejdsmarkedsbidrag, udbeta-les til lønmodtageren efter anmod-ning. Det er en betingelse, at løn-modtageren skriftligt erklærer, atferien er holdt i et ansættelsesfor-hold. Beløbet udbetales af arbejds-giveren, FerieKonto eller ferie-kortudsteder.

Ferien skal være holdt i et an-sættelsesforhold. Hvis lønmodtage-ren ikke har holdt ferie i et ansæt-telsesforhold, men i en periode medarbejdsløshedsdagpenge, kontant-hjælp eller ydelse efter lov om bør-nepasningsorlov, kan feriegodtgø-relse ikke udbetales efter denne be-stemmelse. I denne situation kanferiegodtgørelse således kun udbe-

tales efter ferielovens almindeligeregler. Det indebærer, at a-kasseneller socialforvaltningen skal attes-tere på feriekortet eller feriekonto-beviset, at ferien er holdt.

En lønmodtager kan kun få ud-betalt ét beløb efter denne bestem-melse og skal ved anmodningen er-klære, at der ikke er krævet udbe-taling fra andre efter denne be-stemmelse. Hvis en lønmodtagerhar flere beløb af denne størrelse tilgode, vil der samlet være tale ombeløb, der medfører, at det som hid-til er direktøren for Arbejdsdirekto-ratet, der skal tillade udbetalingenmod egentlig dokumentation for, atferien er holdt.

Ad stk. 2 og 3Beløb, som ikke er udbetalt efter § 34a, og som er optjent i et ansættelses-forhold, der er ophørt senest ved fe-rieårets afslutning, eller som vedrø-rer optjent ferie for beskæftigelse udover 9 ½ måneds samlet varighed iet optjeningsår, svarende til den 5.ferieuge, kan udbetales af arbejds-giveren, FerieKonto eller feriekort-udsteder til lønmodtageren efter an-modning. Det er en betingelse, atlønmodtageren skriftligt erklærer,at ferien er optjent i et ansættelses-forhold, der er ophørt senest ved fe-rieårets afslutning, eller at ferienvedrører optjent ferie for beskæfti-gelse ud over 9 ½ måneds samlet va-righed i et optjeningsår. Hvis man i

Kapitel 5a, udbetaling af feriegodtgørelse, løn eller ferietillæg ved ferieårets udløb I Side 105

en periode har haft flere arbejdsgi-vere, kan den pågældende periodekun medregnes én gang ved opgø-relsen af de 9 ½ måned.

Udbetaling af optjent ferie for den5. ferieuge forudsætter, at der ikkeer indgået aftale om overførsel af fe-rien efter §§ 19 eller 40. Der kanikke både ske udbetaling af ferie-penge, der stammer fra et ophørtansættelsesforhold, og af feriepenge,som er optjent ud over 4 uger. Der-imod kan der godt ske udbetalingfra flere arbejdsgivere m.v., hvis fe-riepengene alle stammer fra ophør-te ansættelsesforhold eller fra den 5.ferieuge. Dette kan fx være tilfæl-det, hvis lønmodtageren har væretansat hos 2 arbejdsgivere i et heltoptjeningsår. Lønmodtageren skalderfor ved anmodningen desudenerklære, om beløbet kræves udbe-talt efter stk. 2 eller 3. Beløbet ud-betales af arbejdsgiver, FerieKontoeller feriekortudsteder. Hvis løn-modtageren i ferieåret har fået of-fentlige ydelser, henvises til stk. 4.

Elever, der har ret til ferie efter § 9i loven, kan ikke få udbetalt løn underferie eller ferietillæg efter denne be-stemmelse, da ferie efter § 9 ikke eroptjent. Bestemmelsen vedrører såle-des alene ferie optjent efter § 7 i loven.

Ad stk. 4Udbetaling efter stk. 2 og 3 direkte afarbejdsgiveren m.v. kun kan ske, hvislønmodtageren ikke dermed bliver

dobbelt forsørget . Når lønmodta-geren anmoder om udbetaling efterstk. 2 og 3, skal lønmodtageren der-for erklære, at lønmodtageren ikkehar fået arbejdsløshedsdagpenge,ydelse efter lov om børnepasnings-orlov eller kontanthjælp i ferieåret.Hvis lønmodtageren har fået sådan-ne ydelser, kan udbetaling efter stk.2 og 3 kun ske efter direktøren forArbejdsdirektoratets forudgåendegodkendelse. Lønmodtageren skal idisse tilfælde sende anmodningen omudbetaling til direktøren for Ar-bejdsdirektoratet. Lønmodtagerenskal oplyse, hvor mange dages of-fentlige ydelser, der er udbetalt i fe-rieåret. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet skal trække antallet af dagei ferieåret med de nævnte ydelser fradet antal dage, de uhævede ferie-penge svarer til. Hvis der herefterresterer feriedage, træffer direktørenfor Arbejdsdirektoratet afgørelse om,at feriepenge for disse feriedage ud-betales til lønmodtageren af arbejds-giveren, FerieKonto eller den, der imedfør af § 31 administrerer ferie-godtgørelsen, på baggrund af løn-modtagerens oplysninger.

Ad stk. 5Lønmodtageren skal rette henven-delse til arbejdsgiveren, FerieKontoeller feriekortudsteder senest den30. september efter ferieårets ud-løb, hvis lønmodtageren ønsker fe-riepengene udbetalt efter § 34 b. An-


modning om udbetaling efter stk. 4,skal dog rettes til direktøren for Ar-bejdsdirektoratet inden denne frist.Overholdes fristen ikke, fortabes ret-ten til at få feriepengene udbetaltefter denne regel. Herefter kan fe-riepenge – som efter de hidtil gæl-dende regler – kun udbetales efterforudgående godkendelse fra direk-tøren for Arbejdsdirektoratet, hvislønmodtageren dokumenterer athave holdt ferien eller at have haften feriehindring. Det gælder, uan-set om lønmodtageren over for di-rektøren for Arbejdsdirektoratetkan dokumentere, at betingelsernefor udbetaling efter § 34 b var op-fyldt, eller om arbejdsgiveren m.v.har tilsidesat sin pligt til informa-tion efter regler udstedt i medfør af§ 34 c, over for lønmodtageren.

Bemyndigelser§ 34c. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet kan fastsætte regler om in-formation, fremgangsmåde og ud-betaling af feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg efter §§34 a og 34 b, herunder for en løn-modtager, der arbejder mere end 5dage om ugen.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdi-rektoratet kan regulere beløbet ef-ter § 34 a og § 34 b, stk. 1.

Ad stk. 1Der henvises til reglerne i bekendt-gørelsens kapitel 11 og 12 (bilag 1).

Ad stk. 2 Bemyndigelsen kan bruges, hvis detfx er hensigtsmæssigt for at tilpas-se beløbene til lønudviklingen.


Kapitel 6Forældelse og modregningKapitel 6 fastsætter i § 35, hvornårkravet på feriepenge forældes i for-holdet mellem arbejdsgiveren oglønmodtageren, og i § 36 hvem deforældede eller ikke udbetalte ferie-penge tilfalder. §§ 38 og 41 indehol-der regler om, at lønmodtageren isærlige tilfælde kan få udbetalt fe-riepengene, selvom ferien ikke hol-des. Efter § 37 kan udbetalte ferie-penge kræves indbetalt, hvis løn-modtageren arbejder under ferien.Endelig er der i § 39 en bestemmelseom, hvornår der kan modregnes ikrav på feriegodtgørelse.

§ 35. Krav på feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg foræl-des, hvis det ikke rejses over for ar-bejdsgiveren senest den 30. sep-tember efter ferieårets udløb.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren ikkeefterkommer kravet, forældes det,medmindre lønmodtageren senestden 30. november efter ferieåretsudløb søger kravet gennemført vedretssag, ved fagretlig behandling,ved politianmeldelse eller ved atrette henvendelse til direktøren forArbejdsløshedsforsikringen.

Som følge af lovændringen i 2003 erfristerne for at rejse krav på ferie-penge og til at søge kravet gennem-ført blevet forlænget.

Lønmodtageren skal bede om peng-ene inden den 30. september. Kravetanses som rejst, såfremt lønmodta-geren påviseligt har anmodet, ryk-ket og/eller har krævet feriepenge-ne betalt. Af hensyn til bevis herforbør det ske skriftligt, fx ved en mail.

Hvis arbejdsgiveren har udstedtferiebevis, betragtes det som aner-kendelse fra arbejdsgiveren af, atlønmodtageren har et krav, og kra-vet forældes derfor ikke.

Der er tale om en teknisk foræl-delse , idet arbejdsgiveren ikke und-går at betale feriepengene, men blotskal betale dem til en anden endlønmodtageren. Feriepenge, der erforældede i forholdet mellem ar-bejdsgiver og lønmodtager, tilfalderefter § 36 statskassen og Arbejds-markedets Feriefond. Dette forholdgør, at det i praksis ofte er muligtat formå arbejdsgiveren til at udbe-tale lønmodtageren forældet ferie-godtgørelse.

Betænkning 1999 side 82 be-handler spørgsmålet om behovet forsærlige regler i forbindelse med ad-gangen til at overføre ferie. Det an-føres, at der kan “opstå et særligtproblem om forældelse af krav på fe-riegodtgørelse i forhold til den løn-modtager, der er i fortsat ansættelsepå virksomheden. Så længe ar-bejdsgiveren løbende anerkenderomfanget af den tilgodehavende fe-rie, kan man dog næppe tale om, atforældelse løber. Forældelse vil der-


for først løbe fra udløbet af det ferie-år, hvor den overskydende ferie skul-le have været afholdt. Der er derforformentlig ikke grundlag for indfø-relse af en særlig forældelsesfrist foroverført ferie.”

Ad stk. 1Fristen for, hvornår kravet senestskal rejses, er nu fastsat til senestden 30. september efter ferieåretsudløb.

Ad stk. 2Hvis arbejdsgiveren ikke efterkom-mer lønmodtagerens krav, skal løn-modtageren senest den 30. novem-ber skal søge kravet gennemført enten1. ved retssag – dvs. udtagelse af

stævning eller2. ved henvendelse til direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen.3. kravet kan også søges gennemført

ved fagretlig behandling - det vilsige, at der som minimumskravskal være indkaldt til mæglings-møde inden fristens udløb. Orga-nisationsmøde og fællesmøde op-fylder også kravet. Olsen og Ry-der anfører side 292, at det ikkeer tilstrækkeligt, at en faglig or-ganisation blot retter henvendelsetil arbejdsgiveren.

4. forældelse kan også afbrydesved politianmeldelse, som politietskal have modtaget. Det kan næp-pe være afgørende, om der skrift-ligt er kvitteret for anmeldelsen,

således som det synes at fremgåaf lovbemærkningerne.

§ 36. Krav på feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg, der erforældet efter § 35, tilfalder stats-kassen og Arbejdsmarkedets Ferie-fond.

Stk. 2. Feriegodtgørelse, der ikkeer hævet af lønmodtageren indenudløbet af ferieåret, eller løn underferie eller ferietillæg, der ikke erudbetalt til lønmodtageren indenudløbet af ferieåret, og som ikke ud-betales efter §§ 34 a eller 34 a, til-falder statskassen og Arbejdsmar-kedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 3. Inden for områder, hvorder er indgået en kollektivover-enskomst, jf. § 31, kan direktørenfor Arbejdsløshedsforsikringen til-lade, at den andel af uhævede ellerikke udbetalte beløb, der efter stk.2 skal tilfalde Arbejdsmarkedets Fe-riefond, i stedet anvendes til andetferieformål. Direktøren for Ar-bejdsløshedsforsikringen kan fast-sætte regler for og føre tilsyn medanvendelsen af sådanne midler.

Direktoratet for Arbejdsløshedsfor-sikringen har udarbejdet en omfat-tende vejledning samt standard-vedtægter og regnskabsinstruksertil brug for feriefondene.

Ad stk. 3Hvis arbejdsmarkedets parter har


indgået en kollektiv overenskomstefter § 31 om oprettelse af en så-kaldt feriekortordning, kan direktø-ren for Arbejdsløshedsforsikringentillade, at uhævede og ikke udbe-talte beløb, der ellers tilfalder Ar-bejdsmarkedets Feriefond, i stedettilfalder et andet ferieformål.

Det er en betingelse for at udbeta-le feriepengene til andet ferieformål,at der oprettes en feriefond. Ifølge Be-tænkning 1999 side 88 er der i dag ca.240 feriefonde, som har til formål attilvejebringe ferieoplevelser for løn-modtagere. DA-kommentaren side315 skønner, at tallet nu er ca. 300.

En privat feriefond er en selv-ejende institution, det vil sige, at fe-riefonden ejer sig selv, og at ingenkan have ejerinteresser i fonden.Ved fondens etablering overgår ej-endomsretten til kapitalen m.v. tilfonden, og midlerne kan aldrig gåtilbage til stifteren.

De private feriefonde kan anvendeden uhævede feriegodtgørelse til bl.a.køb/opførelse og modernisering/ved-ligeholdelse af ferieboliger i Dan-mark og erhvervelse af dispositions-rettigheder i feriecentre i Danmark.

En privat feriefond dækker typisken virksomheds, kommunes eller in-stitutions ansatte. Muligheden forferieboliger/dispositionsrettighederfor de ansatte vurderes som et væ-sentligt personalegode.

Fonde er som udgangspunkt evigt-varende og kan derfor ikke opløses

eller få ændrede formål tvangs-mæssigt, medmindre det oprindeli-ge formål er fuldstændig umulig-gjort. Civilretsdirektoratet har dogtilkendegivet, at feriefonde, hvis ka-pital er mindre end 300.000 kr., retproblemløst kan tillades opløst.

Det er direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen, der fastsætter reg-ler for og kan føre tilsyn med ferie-fondenes administration af de mid-ler, der anvendes til andet feriefor-mål, ligesom en række af fondenesdispositioner skal forelægges direk-tøren for Arbejdsløshedsforsikring-en, forinden dispositionen foretages.Eksempler på de regler, der eksis-terer i dag, er blandt andet den stan-dardvedtægt, som en fonds besty-relse skal underskrive, forinden fon-den kan oprettes, samt den regn-skabs- og revisionsinstruks somhenholdsvis fondsbestyrelsen og fon-dens revisor skal efterleve.

§ 37. Hvis en lønmodtager arbejdermod vederlag under ferien, kan di-rektøren for Arbejdsløshedsforsi-kringen kræve, at den dertil sva-rende feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg indbetales tilArbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager medurette har fået udbetalt feriegodt-gørelse, løn under ferie eller ferie-tillæg efter §§ 34 a eller 34 b, kandirektøren for Arbejdsdirektoratetkræve, at den dertil svarende feri-


egodtgørelse, løn under ferie ellerferietillæg indbetales til Arbejds-markedets Feriefond.

Ad stk. 1Ferieloven bygger på, at en løn-modtager, der har optjent ferie, somudgangspunkt skal holde ferie, forat de optjente feriepenge kan brin-ges til udbetaling. Pligten bestårendvidere i, at arbejdsgiveren kanpålægge lønmodtageren at holde op-tjent ferie inden for ferieåret.

Da ferien skal anvendes til rekrea-tion i vid forstand, må det anses somstridende mod ferielovens intentio-ner, såfremt en lønmodtager modtagerferiepenge, men giver afkald på feri-efriheden ved at påtage sig arbejde.

Bestemmelsen svarer til den hid-til gældende lovs § 24, bortset fra atman efter reglen nu kun kan krævede dertil svarende feriepenge tilbage-betalt. Denne ændring skyldes, atman i praksis kun har krævet et fe-riepengebeløb indbetalt til Arbejds-markedets Feriefond, som svaredetil den periode, som lønmodtagerenhavde arbejdet i under ferien.

Bestemmelsen forudsætter, at løn-modtageren får løn eller andet ve-derlag for det arbejde, der udføres.Der er således ikke noget til hinderfor, at en person kan foretage sigværdiskabende eller arbejdslignen-de aktiviteter i ferien, blot disse ud-føres uden ydelse af særskilt ar-bejdsvederlag.

Bestemmelsen er heller ikke tilhinder for, at en lønmodtager, derhar flere arbejdsgivere, holder feriefra den ene arbejdsgiver, men fortsatarbejder for den anden arbejdsgi-ver. Bestemmelsen forhindrer doglønmodtageren i at påtage sig merearbejde hos den arbejdsgiver, derikke holdes ferie fra.

Udbetaling af kontanthjælp og ar-bejdsløshedsdagpenge sidestillesmed løn for arbejde. Modtages disseydelser, skal feriepengene altsåtilbagebetales.

Ad stk. 2En lønmodtager vil derudover kun-ne ifalde strafansvar efter straffe-loven for afgivelse af urigtige op-lysninger m.v.

§ 38. Hvis en lønmodtager på grundaf særlige forhold er afskåret fra atholde ferien inden ferieperiodenseller ferieårets udløb, udbetales fe-riegodtgørelse, løn under ferie ellerferietillæg til lønmodtageren.

Bestemmelsen viderefører den tid-ligere § 20, hvorefter arbejdsminis-teren kunne fastsætte regler om ud-betaling af tidligere optjent ferie-godtgørelse kunne ske, uden at fe-rie blev holdt, for så vidt angik per-soner, der på grund af aftjening afværnepligt, sygdom, ophold i udlan-det eller andre særlige forhold helteller delvis var afskåret fra at holde

Kapitel 6, forældelse og modregning I Side 111

ferie. Om bl.a. stort arbejdspres an-giver betænkning 1990 side 89:

“Af andre f e r i eh indr inger kannævnes aftjening af værnepligt, op-hold i udlandet, indsættelse i fæng-selsvæsenets institutioner eller an-den tvangsanbringelse, overgang tilselvstændigt arbejde, samt arbejdei hjemmet.

Spørgsmålet, om et stort arbejds-pres kan medføre, at ferie kan ud-skydes/feriepenge kan bringes tiludbetaling, uden at ferie holdes, harværet rejst i en række sager. Det an-tages imidlertid, at ovennævnte op-regning af feriehindringer er ud-tømmende. Det indebærer, at ar-bejdsgiverens forhold - bortset fraarbejdskonflikter – aldrig kan an-ses for en feriehindring.”

Bestemmelsen skal ses i sammen-hæng med § 41, hvorefter direktørenfor Arbejdsløshedsforsikringen fårbemyndigelse til at fastsætte reglerom, hvornår en lønmodtager kan an-ses for at være afskåret fra at holdesin ferie. Der er ikke med bestem-melsen tilsigtet en indskrænkning iforhold til de situationer, der efterhidtil gældende ret kunne medføreudbetaling. Reglerne gælder ogsåved feriekortordninger.

Feriehindringen skal vedrøre løn-modtagerens egne forhold og ikkefx familiemedlemmers forhold. Deferiehindringer, der hidtil har be-

rettiget til udbetaling, er omtaltunder § 41

Om barse l antages det i Be-tænkning 1990 side 88, at retten tilorlov efter ligebehandlingsloven eren ubetinget ret, der ikke kan for-kortes ved at pålægge lønmodtage-ren at afholde ferie i orlovsperioden.

Endvidere antages det, at det ikkeer hensigten med ligebehandlings-lovens orlovsregler, at retten til fe-rie skal bortfalde i de tilfælde, hvorretten til orlov og ferie tilfældigt fal-der samtidig.

Arbejdsdirektoratet har udarbej-det en vejledning om barsel og ferie(medtaget som bilag 7).

Om arbejdskonflikter erindres omreglen i § 13, stk. 3.

Der er endvidere i konkrete til-fælde givet tilladelse til udbetalingaf forældede beløb i situationer, hvorder på grund af en langvarig tvistmellem arbejdsgiver og lønmodta-ger om et feriepengekrav ikke harværet den fornødne økonomiske mu-lighed for, at lønmodtageren kunneholde ferien i ferieåret.

§ 39. Arbejdsgiveren kan modregnei en lønmodtagers krav på lønunder ferie, ferietillæg eller ferie-godtgørelse, hvis

1) lønmodtageren har begået etretsstridigt forhold i ansættelsesfor-holdet, som har medført et forfaldentmodkrav fra arbejdsgiverens side,hvis arbejdsgiveren kan dokumen-


tere dette modkravs størrelse, og 2) lønmodtageren har erkendt

det retsstridige forhold, eller detretsstridige forhold er fastslået veden retsafgørelse.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren haranlagt civilt søgsmål, indledt fag-retlig behandling eller anmeldt løn-modtageren til politiet, eller hvislønmodtageren er sigtet for forhol-det, kan arbejdsgiveren holde et be-løb svarende til modkravet tilbage,til sagen er afgjort.

Bestemmelsen bygger på retspraksisog præciserer, at arbejdsgiveren kunkan modregne i feriepengene i få ogafgrænsede tilfælde.

Denne praksis er beskrevet i be-tænkning 1990 side 130 således:

“Med udgangspunkt i de sammesynspunkter, der begrænser adgan-gen til retsforfølgning og lignenderetlige skridt, der vil gøre lønmod-tagerens mulighed for at holde ferieillusorisk, er adgangen til modreg-ning i feriepenge efter fast retsprak-sis og administrativ praksis yderstbegrænset.

Modregning er tilladt:• når der foreligger et retsstridigt

forhold begået af lønmodtageren itjenesten, som har påført arbejdsgi-veren et tab, der giver arbejdsgiverenadgang til at rejse et konnekst krav,

• og den retsstridige handling el-

ler undladelse enten er erkendt aflønmodtageren eller er fastslået vedcivil- eller strafferetlig dom.

En udokumenteret påstand om, atlønmodtageren har handlet urede-ligt, vil ikke i sig selv give adgang tilmodregning, mens et sagsanlæg ellerindgivelse af en politianmeldelse ianledning af lønmodtagerens hand-ling vil medføre, at en sag vil blivestillet i bero, indtil en retsafgørelse ertruffet.”

Adgangen til modregning i en løn-modtagers krav på feriepenge er be-grænset, fordi formålet med ferie-loven blandt andet er at sikre, at fe-riepengene er til stede til finansie-ringen af ferien.

Stk. 1 drejer sig om adgangen tilat modregne. Stk. 2 drejer sig omt i lbageholdsret .

Betænkning 1990 side 128 f be-handler den situation, at en ar-bejdsgiver pr. kulance har ydet be-talt ferie på et tidligere tidspunkt.Der anføres:

“I en lang række sager har der væretrejst spørgsmål, om arbejdsgiverenskal være berettiget til at tilbagehol-de feriegodtgørelse/foretage mod-regning heri med et beløb svarendetil løn, der er udbetalt under ferieved ansættelsesforholdets begyndelse,dvs. inden lønmodtageren har haftkrav herpå efter ferielovens regler.

Retspraksis og administrativ prak-


sis har entydigt fastslået, at ar-bejdsgiveren ikke har adgang til ensådan modregning/tilbageholdelse.Det forhold, at der pr. kulance ydesbetalt ferie i videre omfang på et tid-ligere tidspunkt, fritager med andreord ikke arbejdsgiveren fra at over-holde ferielovens regler.

En særlig undtagelse er i visse til-fælde indrømmet arbejdsgivere, derved en vildfarelse har antaget, atlønmodtageren var omfattet af med-hjælperloven og derfor har ydet på-gældende løbende, betalt ferie efterdenne lovs regler, d.v.s. allerede fradet første ansættelsesår.”

Ad stk. 1Hvis arbejdsgiverens krav er opstå-et som følge af en retsstridig hand-ling, er der adgang til modregning.Det gælder fx, hvis handlingen ellerundladelsen fra lønmodtagerens si-de er en forbrydelse i strafferetligforstand. Hvis en lønmodtager fxhar begået underslæb eller tyveri,vil arbejdsgiveren kunne modregnei den skyldige feriegodtgørelse.

Det er dog ikke en betingelse, atder er tale om et strafbart forhold.Også forhold, der er underkastet an-dre sanktioner – fx overtrædelse afkonkurrenceklausul – vil kunne an-ses for retsstridige.

Ifølge lovbemærkningerne vil derkunne ske modregning for ar-bejdsgiverens krav opstået ved etretsstridigt forhold i ansættelses-

forholdet, fx hvis lønmodtageren harmisligholdt ansættelsesforholdet, ogmisligholdelsen berettiger arbejds-giveren til at bortvise lønmodtagerenfx på grund af ulovlig udeblivelse.Denne angivne adgang forekommermeget vidtgående.

Derimod vil arbejdsgiveren ikkekunne modregne i krav på tilbage-betaling af lån eller lønforskud m.v.,uanset om arbejdsgiveren ved civiltsøgsmål selvstændigt ville kunnegennemføre sit krav.

I overensstemmelse med den ju-ridiske teori om modregning skalkravene udspringe af det sammeretsforhold – ansættelsesforholdet -(de skal være konnekse).

Modkravet skal endvidere være for-faldent på det tidspunkt, hvor ferie-godtgørelsen er forfalden til betaling,og der vil aldrig kunne ske modreg-ning for et større beløb end det tab,som arbejdsgiveren kan dokumentere.

Arbejdsgiverens dokumentation forkravets størrelse skal foreligge fx iform af regninger til genanskaffelse afinventar, værktøj og lignende ellerkvittering for betaling af vikarbureau.

Det er endelig en betingelse for atgennemføre krav om modregning, atlønmodtageren erkender det retsstri-dige forhold, eller at det retsstridigeforhold er fastslået ved en retsafgø-relse. Hertil tilføjer lovbemærkning-erne: “eller en dom ved Arbejdsret-ten”. Noget tilsvarende må vel gæl-de kendelser fra faglige voldgiftsret-


ter og afskedigelsesnævn. Muligvisvil det også gælde for organisations-og mæglingsmødeafgørelser.

Efter hidtidig administrativ prak-sis skal lønmodtageren alene er-kende, at denne har begået et rets-stridigt forhold, mens lønmodtage-ren ikke skal erkende beløbets stør-relse. Baggrunden for, at der ikkestilles krav om, at lønmodtagerenskal erkende det skyldige beløbsstørrelse, er, at lønmodtageren ikkealtid kan forventes at være i stand tilat vurdere størrelsen af det tab, dermåtte være opstået på grund af løn-modtagerens retsstridige handling.

I praksis rejses sager om modreg-ning enten ved, at arbejdsgiverenikke betaler optjente feriepenge, el-ler at arbejdsgiveren ønsker at fåtilbagebetalt indbetalte feriepengeog påberåber sig et modkrav. I sidst-nævnte tilfælde tænkes på situatio-ner, hvor arbejdsgiveren har indbe-talt skyldig feriegodtgørelse til en-ten FerieKonto eller en feriekort-ordning, men hvor feriegodtgørelsenendnu ikke er udbetalt til lønmod-tageren, enten fordi ferieåret ikkeer begyndt, eller fordi lønmodtagerenikke har hævet feriegodtgørelsen.

Hvis lønmodtageren ikke harholdt sin ferie inden ferieårets ud-løb, og det efterfølgende viser sig, atder ikke har været en modreg-ningsadgang for arbejdsgiveren, erdet muligt for lønmodtageren at fåferiepengene udbetalt.

Hvis lønmodtageren er afgået veddøden, og kravet på feriepenge til-kommer lønmodtagerens dødsbo ,vil beskyttelseshensynet være bort-faldet, og spørgsmålet om modreg-ning må afgøres efter de almindeli-ge regler om modregning i dødsboer.

En modregning i feriepengene hind-rer ikke en arbejdsgiver i at pålæggeden ansatte at holde ferie efter § 15.

Ad stk. 2Bestemmelsen tager sigte på den si-tuation, hvor arbejdsgiveren endnuikke har foretaget modregningen,men har tilbageholdt feriegodtgø-relsen, således at denne helt ellerdelvist vil kunne dække et erstat-ningskrav.

Arbejdsgiveren skal i videst mu-ligt omfang medvirke aktivt til atafslutte en igangværende sag til af-gørelse af, om lønmodtageren måt-te have begået et retsstridigt for-hold i ansættelsen. Hvis en sag afbevismæssige årsager henlægges fraanklagemyndighedens side, skal ar-bejdsgiveren uden ugrundet opholdindbringe sagen for en civil domstoleller foretage udbetaling af dettilbageholdte beløb. En anmeldelseaf et eventuelt retsstridigt forhold tilpolitiet, der ikke er foretaget af ar-bejdsgiveren selv, vil også kunnedanne grundlag for en t i lbage -holdsret i feriegodtgørelsen.

Hvis der er optjent ret til ferie, vilen arbejdsgiver kunne pålægge løn-


modtageren at holde ferien, uansetat samme eller en tidligere arbejds-giver med hjemmel i § 39, stk. 2, kantilbageholde feriepengene.

Endelig er der i den øvrige lovgiv-ning særlig hjemmel til delvist attilbageholde feriepenge til dækning affx skyldigt børnebidrag, skyldig tv-li-cens og skyldig tilbagebetaling af SU.

En arbejdsgiver, der chikanøsttilbageholder lønmodtagernes ferie-penge, kan straffes efter § 47.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser§ 40. Det kan ved kollektiv overens-komst aftales, at ferie omfattet af § 38i stedet holdes i det følgende ferie-år. Reglerne i § 19, stk. 2-4, og § 30,stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Ferie, der ikke har kunnet holdespå grund af en feriehindring kanholdes i et følgende ferieår, hvis deter aftalt ved en kollektiv overens-komst. Som ved overførsel af ferieskal aftalen indgås mellem ar-bejdsgiveren og lønmodtageren førferieårets udløb, og meddelelse skalgives til den, der skal udbetale feri-egodtgørelsen. Ved fratræden bort-falder retten til at holde mere end25 dages ferie, og feriegodtgørelsenudbetales efter § 30, stk. 4.

§ 41. Direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen fastsætter regler om,hvornår en lønmodtager på grund

af særlige forhold er afskåret fra atholde ferie, jf. § 38.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom udbetaling af feriegodtgørelse,løn under ferie eller ferietillæg, derer omfattet af §§ 36 og 38. Mulighe-den for udbetaling fortabes, hvislønmodtageren ikke inden 3 år efterferieårets udløb, jf. dog § 34 b, stk.5, retter henvendelse til direktørenfor Arbejdsdirektoratet.

Ad stk.1Der er i bekendtgørelsens § 26, stk.1, en opregning af de forhold, somkan medføre, at der kan udbetalesferiepenge, når en lønmodtager erafskåret fra at holde ferie. Listenover feriehindringer nævner

1. egen sygdom2. barselsorlov3. orlov til adoption4. ophold i udlandet5. overgang til selvstændigt erhverv6. overgang til arbejde i hjemmet7. valg til borgmester, udnævnelse

til minister eller lignende til-lidshverv

8. indsættelse i en af kriminalfor-sorgens institutioner

9. tvangsanbringelse10. lovligt varslede og afsluttede

konflikter11. aftjening af værnepligt12. tjeneste i forsvaret på værne-

pligtslignende vilkår


13. deltagelse i aktiviteter via en rå-dighedskontrakt med forsvaretsreaktionsstyrker og SHIRBRIG

eller14. manglende midler til at holde fe-

rie på grund af en tvist mellemen lønmodtager og en arbejdsgi-ver om et krav på feriepenge, for-udsat at kravet på feriepenge errejst inden ferieårets udløb.

15. Pasning af nærtstående syge el-ler døende, hvor lønmodtagereni en tidsbegrænset periode er til-kendt tabt arbejdsfortjeneste, løneller vederlag efter serviceloveneller

16. orlov fra et ansættelsesforhold tilpasning af nærtstående syge ellerdøende.

Listen er ikke udtømmende.

Ad stk. 2Det følger af lovens § 29, at ferie-godtgørelse senest kommer til ud-betaling, når den dertil svarende fe-rie påbegyndes. Imidlertid er derhvert år et antal personer, der hol-der ferie uden at hæve de dertil hø-rende feriepenge i rette tid.

Det er i bekendtgørelsens § 34 fast-sat, at en person, som har holdt sin fe-rie, men som ikke i tide har hævet dedertil hørende feriepenge, i visse til-fælde kan få dem udbetalt på et se-nere tidspunkt. En udbetaling af be-løbet kan kun ske efter en ansøgningtil direktoratet, jf. lovens § 44, stk. 4.

Det er en betingelse for udbeta-ling af feriepenge, at det er godtgjort,at der er holdt ferie i den relevanteperiode. Det er den instans, som kun-ne have attesteret feriebeviset påtidspunktet for feriens afholdelse,typisk en arbejdsgiver, som kan le-vere den fornødne dokumentation.Har en person skiftet job i tidenmellem den afholdte ferie og en an-modning om udbetaling, er det ar-bejdsgiveren på tidspunktet for fe-riens afholdelse, som skal attestere.

Der henvises til vejledningen tilbekendtgørelsens § 34 (bilag 2).

Bestemmelsen i 2. pkt. skal ses isammenhæng med kapitel 5 a, hvor-efter der i højere grad kan ske ud-betaling af uhævede feriepenge. Derskønnes derfor ikke at være behovfor at opretholde den hidtil gælden-de 5 års regel.

Muligheden for udbetaling af for-ældede feriepenge i de situationer,hvor ferien er holdt, eller hvor ferienikke er holdt på grund af særlige for-hold (feriehindringer), fortabes, hvislønmodtageren ikke inden 3 år efterferieårets udløb retter henvendelsetil direktøren for Arbejdsdirektora-tet. Herved fraviges udgangspunk-tet i forældelsesloven af 1908.

Retten til udbetaling af uhævedeferiepenge efter §§ 34 a eller 34 bfortabes dog, hvis lønmodtagerenikke har rejst kravet og anmodet omudbetaling over for arbejdsgiveren,FerieKonto eller feriekortudsteder


senest den 30. september efter ferie-årets udløb.

§ 42. Arbejdsministeren fastsætterinden den 1. september 2005 og der-efter hvert tredje år inden 1. sep-tember, hvor stor en del af de i § 36nævnte beløb der tilfalder stats-kassen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fast-sætter regler om indbetaling afstatskassens andel af de i § 36 nævn-te beløb og om udbetaling af stats-kassens andel af udbetalinger efter§ 41, stk. 2.

Ad stk. 1Fastsættelsen sker på baggrund afen undersøgelse af, hvor stor en pro-centdel af den forældede og uhæve-de feriegodtgørelse i et givet ferieår,der kan henføres til personer, der istedet for at holde deres optjente fe-rie har fået arbejdsløshedsdagpen-ge, kontanthjælp eller orlovsydelse.


Kapitel 7Indhentning af oplysninger,dokumentation og digitalkommunikation

§ 43. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet kan indhente oplysningertil brug for administrationen afdenne lov fra lønmodtagere og ar-bejdsgivere og disses organisatio-ner, andre offentlige myndigheder,arbejdsløshedskasser, Lønmodta-gernes Garantifond, Arbejdsmar-kedets Tillægspension, den, der ad-ministrerer beløb omfattet af § 36,stk. 3, og Arbejdsmarkedets Ferie-fond, herunder i elektronisk form,

1) om, hvilke personer der har væ-ret ansat hos en arbejdsgiver,

2) om, hos hvilke arbejdsgivere enperson har været ansat,

3) om, i hvilke perioder en personhar holdt ferie,

4) om, hvornår en person er op-hørt hos en arbejdsgiver,

5) om, i hvilken periode og i hvil-ket omfang en person har væ-ret beskæftiget,

6) om, hvilken løn der er udbetalttil en person,

7) om, hvilke offentlige ydelserder er udbetalt til en person,

8) om feriegodtgørelse, der ikkeer hævet, eller løn under ferieeller ferietillæg, der ikke er ud-betalt, herunder udbetalinger

efter §§ 34 a eller 34 b,9) om meddelelser af betydning

for opkrævning og kontrol medindbetaling til Feriekonto,

10) om meddelelser af betydningfor kontrol med udbetaling afferiegodtgørelse, løn under fe-rie og ferietillæg, jf. §§ 34 a eller34b, herunder personers skrift-lige erklæringer, og

11) om regnskabsoplysninger m.v.af betydning for kontrol medden, der administrerer beløbomfattet af § 36, stk. 3.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1kan desuden bruges med henblikpå fastsættelse af statskassens an-del af beløbene efter § 36 og medhenblik på registersamkøring ikontroløjemed.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fastsætter reglerom indhentning og opbevaring afoplysninger efter denne bestem-melse.

Ad stk. 3Reglerne er fastsat i kapitel 14 i be-kendtgørelse om ferie, der er med-taget som bilag 1.

§ 43a. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet kan fastsætte regler om mu-ligheden for digital kommunikationmellem lønmodtagere, arbejdsgive-re, dem, der i medfør af § 31 admi-nistrerer feriegodtgørelse, Ferie-


konto, Arbejdsmarkedets Feriefond,dem, der administrerer beløb om-fattet af § 36, stk. 3, Arbejdsdirek-toratet og Arbejdsmarkedets Anke-nævn.


Kapitel 8Kompetence og klageadgangI dette kapitel fastsættes det, hvaddirek tøren fo r Arbe jds løs -hedsforsikringen kan træffe af-gørelse om. Det er endvidere fast-sat, at direktørens afgørelser frem-over kan indbringes for Arbejds-markedets Ankenævn, det vil sigetil et klageorgan, hvor arbejdsmar-kedets parter er repræsenteret. Medbestemmelserne tydeliggøres direk-tørens kompetence i forhold til denhidtil gældende lov, ligesom parter-nes indflydelse på fortolkningen afferieloven styrkes med Arbejdsmar-kedets Ankenævn som klageinstans.

§ 44. Direktøren for Arbejdsdirek-toratet træffer afgørelse i tvistermellem en arbejdsgiver og en løn-modtager om optjening, afholdelseog ret til ferie og feriegodtgørelse,løn under ferie eller ferietillæg, ind-betaling og udbetaling af ferie-godtgørelse m.v., herunder vedferieårets udløb efter §§ 34 a eller 34b, og modregning efter § 39, med-mindre der er tale om forhold, derer reguleret ved kollektiv overens-komst, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen træffer afgørelseom, hvorvidt en lønmodtager, derer afskåret fra at holde ferie indenferieårets udløb, jf. § 38, kan få fe-riegodtgørelse, løn under ferie el-

ler ferietillæg udbetalt, medmindreder er tale om forhold, der er regu-leret ved kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdi-rektoratet træffer afgørelse i tvisterombetaling af morarenter, jf. § 28,stk. 2.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen træffer afgørelsei tvister om forældelse og indbeta-ling af beløb, der i medfør af § 36tilfalder statskassen eller Arbejds-markedets Feriefond eller et andetferieformål.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen træffer afgørelseom udbetaling af beløb, efter § 34 b,stk. 4, eller beløb der i medfør af §36 er tilfaldet statskassen eller Ar-bejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen træffer afgørelseom indbetaling af feriegodtgørelse,løn under ferie eller ferietillæg tilArbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen kan træffe afgø-relse om administrationen af de be-løb, der anvendes til andet ferie-formål, jf. § 36, stk. 3.

Ad stk. 1Hermed videreføres den hidtidigepraksis, hvorefter direktøren for Ar-bejdsløshedsforsikringen kan tagestilling til også andre tvivlsspørgsmålefter ferieloven, end om en person er

Kapitel 6, forældelse og modreging I Side 121

lønmodtager.Ved ferieoverenskomsterafgøres sagerne ad fagretlig vej.

Ad stk. 2Bestemmelsen drejer sig om ferie-hindringer. Efter bekendtgørel-sens § 26 (bilag 1) kan en udbetalingforetages uden forelæggelse efter §44, stk. 2.

Ad stk. 3I overensstemmelse med gældendeadministrativ praksis er det nu præ-ciseret, at direktøren for Arbejdsdi-rektoratet også kan træffe afgørelsei tvister om betaling af morarenterefter § 28, stk. 2. Dette gælder uan-set om forholdet er reguleret vedkollektiv overenskomst. Baggrun-den for dette er, at renterne af forsent indbetalt feriegodtgørelse bl.a.anvendes til dækning af udgifternetil administrationen af FerieKonto,og at resterende renteafkast tilfal-der Arbejdsmarkedets Feriefond, idet omfang, renteafkastet ikke ertilfaldet statskassen, fx som led i fi-nanslovsaftalen. Spørgsmålet ommorarenter ved for sen indbetalingtil FerieKonto vedrører således ikkeforholdet mellem en arbejdsgiver ogen lønmodtager, men vedrører be-løb, som tilfalder ArbejdsmarkedetsFeriefond eller evt. statskassen.

Ad stk. 4Bestemmelsen tager sigte på de til-fælde, hvor den, der ligger inde med

feriepengene, ikke selv har sørgetfor indbetaling af forældet eller uhæ-vet feriegodtgørelse. De parter, dervil kunne pålægges indbetaling afuhævede eller forældede f er i e -penge , er arbejdsgivere og Ferie-Konto henholdsvis en feriekortord-ning. Et eksempel på hvornår ind-betaling kommer på tale, er den si-tuation, hvor lønmodtageren ikkehar holdt sin ferie, men i stedet hararbejdet hele året uden at få ferie-penge udbetalt. I dette tilfælde vilferiepengene skulle indbetales tilstatskassen, Arbejdsmarkedets Fe-riefond eller en privat feriefond. Be-stemmelsen svarer til § 22, stk. 1 og3, i den hidtil gældende lov.

Det er nu præciseret, at direktø-ren for Arbejdsdirektoratet er kom-petent til at træffe afgørelse i tvis-ter om forældelse og indbetaling afbeløb, der i medfør af § 36 tilfalderstatskassen eller ArbejdsmarkedetsFeriefond eller et andet ferieformål,selvom forholdet er reguleret vedkollektiv overenskomst. Tilsvarendeforudsættes direktøren at værekompetent til at træffe afgørelse irelation til § 44, stk. 5-7, uanset omforholdet er reguleret ved kollektivoverenskomst. Baggrunden herforer, at der er tale om forhold, somikke angår forholdet mellem en ar-bejdsgiver og en lønmodtager, mensom vedrører feriepenge, som tilfal-der statskassen, ArbejdsmarkedetsFeriefond eller de private feriefonde.


Ad stk. 7Bestemmelsen giver efter dens forar-bejder ikke direktøren videre beføj-elser, end hvad der følger af den hid-tidige praksis, for så vidt angår kontrolog indgriben over for den juridiske per-son, der har fået tilladelse til at for-valte og disponere over de beløb, derskal anvendes til andet ferieformål.

Direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen kan således fortsattræffe afgørelse om inddragelse afen fonds tilladelse til at få uhævedeog ikke udbetalte feriepenge, hvisen fonds bestyrelse ikke overholderretningslinierne i standardvedtæg-ten og regnskabs- og revisionsin-struksen samt følger de anvisnin-ger, som direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen måtte give i til-fælde af overtrædelse af retningsli-nierne. En anvisning vil enten væreen henstilling eller et pålæg i formaf en afgørelse til bestyrelsen om atforetage eller undlade en bestemthandling. Eksempelvis kan direk-tøren for Arbejdsløshedsforsikring-en pålægge bestyrelsesmedlemmerat udtræde af bestyrelsen, hvis deer under konkurs, hvis de som følgeaf længerevarende sygdom eller an-den svækkelse er ude af stand til atbeklæde hvervet, eller hvis de gørsig skyldige i en handling, der gørdem uværdige til fortsat at væremedlem af bestyrelsen. Herudoverkan det tænkes, at bestyrelsen på-lægges at etablere en feriefacilitet

for de opsparede midler, eksempel-vis anskaffe et feriehus. Af andreeksempler på afgørelser kan næv-nes direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringens eventuelle godken-delse af fondsbestyrelsens ansøg-ning om ændring af vedtægten el-ler opløsning af fonden.

Direktøren vil kunne påse ved-tægternes overholdelse, herundermidlernes anvendelse, samt kon-trollere at regnskaberne aflæggesog revideres efter direktørens ret-ningslinjer.

§ 45. Direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringens afgørelser kan afden, afgørelsen vedrører, indbring-es for Arbejdsmarkedets Ankenævninden 4 uger efter, at sagens parterhar fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Klagen sendes til direktø-ren for Arbejdsløshedsforsikringen,der vurderer sagen på ny. Fasthol-der direktøren for Arbejdsløsheds-forsikringen sin afgørelse helt ellerdelvis, sendes klagen til ankenæv-net, og sagens parter underrettessamtidig herom. Ankenævnets af-gørelser kan ikke indbringes for an-den administrativ myndighed.Stk. 3. Arbejdsministeren fastsæt-ter efter forhandling med arbejds-markedets parter nærmere reglerom Arbejdsmarkedets Ankenævnssammensætning og kompetence iforbindelse med nævnets behand-ling af sager efter loven.

Kapitel 8, indhentning af oplysninger, dokumentation og digital kommunikation I Side 123

Klagen indbringes af lønmodtage-ren eller arbejdsgiveren for Ar-be jdsmarkede t s Ankenævn ,som i forvejen er ankeinstans for an-den lovgivning inden for Arbejdsmi-nisteriets område. Arbejdsministe-riet var tidligere klageinstans for af-gørelser truffet af direktøren for Ar-bejdsløshedsforsikringen. Med Ar-bejdsmarkedets Ankenævn som kla-geinstans er det tanken, at parternesdeltagelse ved fortolkning af ferie-loven fremover bliver styrket.

Ad stk. 2En klage skal først sendes til di-rektøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen, som skal vurdere den af-gjorte sag på ny. Hvis afgørelsenfastholdes helt eller delvis, skal di-rektoratet sende klagen til anke-nævnet, og sagens parter skal havebesked herom. ArbejdsmarkedetsAnkenævn vil være sidste admini-strative klageinstans.

Ad stk. 3Der henvises til bekendtgørelse nr.848 af 5. september 2000, medtagetsom bilag 4.


Kapitel 9Arbejdsmarkedets FeriefondBestemmelsen i kapitlet svarer til §26 i den hidtil gældende lov, dog medvisse ændringer, for så vidt angårfondens midler. Nu vil fonden ikkelængere skulle varetage admini-strationen af FerieKonto, men aleneudføre sine opgaver i forbindelsemed at anvende fondens midler tilferieformål.

§ 46. Arbejdsmarkedets Feriefonder en selvejende institution.

Stk. 2. Fondens midler består afrenter og andet afkast af kapitalensamt beløb, som i medfør af loventilfalder fonden.

Stk. 3. Fondens midler anvendestil ferieformål til lønmodtagere,herunder særligt gennem støtte tilinstitutioner eller organisationer,der tilvejebringer feriemulighederfor lønmodtagere.

Stk. 4. Arbejdsministeren udpe-ger fondens bestyrelse, herunderformanden. Bestyrelsen udpegesfor 3 år ad gangen.

Stk. 5. Den kapital, som fondenrådede over pr. 1. juli 1974, skal for-blive urørt. Arbejdsministeren kandog under særlige omstændighedergodkende, at der af denne kapitalydes støtte i form af lån.

Stk. 6. Fondens regnskab skal re-videres af mindst 2 revisorer, hvor-af mindst én skal være statsautori-

seret revisor. Bestyrelsen udnæv-ner revisorerne for 3 år ad gangen,men kan til enhver tid trække ud-nævnelsen tilbage.

Stk. 7. Det reviderede årsregn-skab indsendes efter godkendelseaf bestyrelsen til arbejdsministeren.

Stk. 8. Arbejdsministeren fast-sætter vedtægter for fonden.

Ad stk. 1At Arbejdsmarkedets Feriefond eren selvejende institution, betyderblandt andet, at fonden har ejen-domsretten til fondens aktiver. Ar-bejdsministeren har (som svar påspørgsmål 122) udtalt, at en sådanikke kan nedlægges af Folketinget.

Ad stk. 2Fondens midler består af renter ogandet afkast af kapitalen samt beløb,som efter loven tilfalder fonden. Debeløb, som efter loven fremover vilkunne tilfalde fonden, vil være ren-teindtægterne af den samlede ferie-godtgørelse i FerieKonto, efter at ad-ministrationsudgifterne i forbindelsemed FerieKontos administration for-lods er dækket ind, jf. § 32, stk. 2.Ligeledes vil de morarenter, som ar-bejdsgivere skal indbetale til Ferie-Konto ved for sen indbetaling af fe-riegodtgørelse, skulle tilfalde fon-den. Efter § 34 skal arbejdsministe-ren hvert år fastsætte, hvor stor endel af renterne, der skal bruges tiladministrationen af FerieKonto, og

Kapitel 8, kompetence og klagegang I Side 125

hvor stor en del der skal tilfalde Ar-bejdsmarkedets Feriefond.

Derudover vil fonden få del i deuhævede eller forældede feriepenge,jf. § 36. Det påhviler fonden at ind-drive sine tilgodehavender.

Ad stk. 3Om fondens hidtidige virke inde-holder betænkning 1999 side 86 ffølgende oplysninger:

“Den anden opgave består i at an-vende fondens midler til ferieformålfor lønmodtagere i form af aktivi-tets-, oplevelses- og bomuligheder iDanmark.

Som følge af lovændringerne i1996, …, og den deraf følgende ind-tægtsnedgang har fonden fulgt enyderst restriktiv linie i forbindelsemed tildeling af midler. Fonden harherved blandt andet lagt vægt på atsætte de støttede projekter i stand tilfor fremtiden at hvile i sig selv.

Fonden yder støtte i form af låneller tilskud til køb af arealer, opfø-relse, ombygning og indretninger afbygninger til ferieformål, moderni-sering af feriehuse og andre foran-staltninger til fremme af ferieformål.I tilknytning hertil kan fonden ydestøtte til information om aktivi-tetsoplevelser i den eller de pågæl-dende regioner.

I forbindelse med støtten yder fon-den også rådgivning om fx bygge-tekniske forhold, udstillingsopbyg-ning, drift m.v. Desuden har fonden

gennem 90’erne styrket sin rolle sominitiativtager til erfaringsudveks-ling mellem forskellige oplevelses-projekter, ligesom fonden har spilleten rolle som katalysator for etable-ring af ikke mindst et lokalt samar-bejde om projekter.”

Ad stk. 8Ved bekendtgørelse nr. 126 af 25. fe-bruar 2003 er der givet regler omvedtægter for Arbejdsmarkedetsferiefond.


Kapitel 10Straffebestemmelser§ 47. Med bøde straffes den ar-bejdsgiver, der trods påkrav udenrimelig grund undlader at betaleskyldig feriegodtgørelse eller lønunder ferie og ferietillæg.

Stk. 2. Der kan pålægges selska-ber mv. (juridiske personer) stra-fansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.

Stk. 3. Der kan fastsættes bødes-traf for overtrædelse af forskrifterudstedt i henhold til denne lov.

Der henvises til vejledningen til ka-pitel 15 (medtaget som bilag 2).

Ad stk. 1En arbejdsgiver kan have en rime-lig grund til ikke at betale ferie-penge, fx hvis arbejdsgiveren har etberettiget modkrav, eller hvis ferie-penge allerede er betalt.

Stk. 1 svarer til § 27, stk. 1, nr. 1,i den hidtil gældende lov. Derimodvil arbejdsgiveren ikke længerekunne ifalde strafansvar for indgå-else af aftaler om afkald på ret til fe-rie og feriepenge. Ligeledes vil den,der indgår aftale om overdragelse afferiebeviser, ikke længere kunneifalde strafansvar.

Såvel lønmodtagere og disses fag-lige organisationer som direktørenfor Arbejdsløshedsforsikringen kananmode anklagemyndigheden om at

rejse tiltale over for arbejdsgivere.DA-kommentaren indeholder side

353 f følgende bemærkninger om for-holdet til det fagretlige system:

“Lovens bestemmelse vil dog medfø-re, at i det omfang, det fagretlige sy-stem finder anvendelse/er kompe-tent, i kraft af f.eks. ferielovens § 4,stk. 3, har ferieloven selv fastslået, atden træder tilbage til fordel for defagretlige regler om afgørelse aftvister.

Der kan af samme grund som ud-gangspunkt alene (kunne) pålæggesstraf (= bod) via det fagretlige systemog ikke samtidig bøde via loven ogbekendtgørelsens bødesystem, hvissagen efter § 4, stk. 3 behandles i detfagretlige system.”

Antagelsen er af tvivlsom rigtighed.En bøde er en offentligretlig sank-tion, hvorfor bøden da også tilfalderdet offentlige. Noget andet er, at detkun sjældent sker, at et fagforbundefter at have indledt en fagretlig be-handling tillige vil skride til politi-anmeldelse.

En sag rejses ved, at fagforbun-det anmelder arbejdsgiveren til po-litiet på det sted, hvor denne drivervirksomhed.

Ad stk. 3Der henvises til feriebekendtgørel-sens § 37.

Kapitel 8, kompetence og klagegang I Side 127

Kapitel 11Ikrafttrædelses- ogovergangsbestemmelserIkrafttrædelses- og overgangsbestem-melserne i § 48 og 49 vedrører den lov-ændring, der blev foretaget pr. 1. janu-ar 2001. For de efterfølgende lovæn-dringer i 2003 gælder andre ikrafttræ-delses- og overgangsbestemmelser, jf.nedenfor § 2 i 2003-loven.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. ja-nuar 2001. § 45, stk. 3, træder dog ikraft den 1. oktober 2000.

Stk. 2. § 45, stk. 1 og 2, har virk-ning for afgørelser truffet af direk-tøren for Arbejdsløshedsforsikring-en efter den 31. december 2000.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 12, §14, § 17, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1, § 21,stk. 1, og § 23, stk. 4, har virkningfor ferie, der er optjent efter den31. december 2000.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 8 harvirkning for ferie, der holdes den1. maj 2002 eller senere. Bestem-melsen i § 9 har virkning for ud-dannelsesaftaler, der indgås den 1.maj 2002 eller senere.

Stk. 5. Ret til betalt ferie på bag-grund af uddannelsesaftaler ind-gået før 1. maj 2002, jf. § 7 i lov omferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538af 25. juni 1999, bibeholdes, idet dogantallet af tilgodehavende ferieda-ge omregnes forholdsmæssigt fraen 6-dages-uge til en 5-dages-uge.

Ad stk. 4Bestemmelsen om en lønmodtagersret til 25 dages ferie uanset optje-ning og løntræk i forbindelse medafholdelse af den ikke optjente fe-rie har først virkning for ferie, derholdes den 1. maj 2002 eller senere.Bestemmelsen om elevers ret til 25dages betalt ferie har først virkningfor uddannelsesaftaler, der indgåsden 1. maj 2002 eller senere. Tids-punktet er fastsat af hensyn til over-gangen til en 5-dages-ferieuge.

Ad stk. 5Heri er fastsat en overgangsbe-stemmelse om ret til betalt ferie påbaggrund af uddannelsesaftaler ind-gået før 1. maj 2002. Der er behovfor denne særlige bestemmelse, for-di retten til betalt ferie for eleverikke bygger på et optjeningsprincip,men følger af tidspunktet for indgå-elsen af uddannelsesaftalen. Elever,der har indgået uddannelsesaftalefør 1. maj 2002, vil fortsat have ret tilferie. Da man for så vidt angår af-holdelse af ferie overgår fra en 6-da-ges-uge til en 5-dages-uge 1. maj2002, skal elevens resterende ferie-dage dog omregnes forholdsmæssigt.

§ 49. Lov om ferie, jf. lovbekendtgø-relse nr. 538 af 25. juni 1999, ophæ-ves den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 8, stk.1, § 9, stk. 1-4, og § 17 b ophæves dogførst den 30. april 2002 og finder an-


vendelse for ferie optjent før den 1.januar 2001. Bestemmelserne i § 6 aog § 7 ophæves den 30. april 2002.

Stk. 3. Bekendtgørelser udstedt imedfør af lov om ferie, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999,forbliver i kraft, indtil de ændreseller ophæves af bekendtgørelse ud-stedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Tvister, der vedrører ferieoptjent før den 1. januar 2001, af-gøres efter de hidtidige regler.

Ad stk. 3Arbejdsministeren har efter denhidtil gældende lov bemyndigelse tilat fastsætte nærmere regler, blandtandet om feriekonto-systemet, omudbetaling af feriegodtgørelse tilpersoner, der har været afskåret fraat holde ferie og om statskassensandel af forældede og uhævede fe-riepenge. Det fremgår af stk. 3, atdisse bekendtgørelser forbliver ikraft, indtil de ændres eller ophævesaf regler udstedt med hjemmel i dennye ferielov.

Ad stk. 4Heri fastslås, at tvister, der vedrørertiden forud for lovens ikrafttræden,afgøres efter den hidtidige lovs be-stemmelser. Som det fremgår af §48, stk. 2, skal klager over afgørelsertruffet af direktøren for Arbejdsløs-hedsforsikringen fra den 1. januar2001 indbringes for Arbejdsmarke-dets Ankenævn.

§ 2 i L 2003 1200 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. ja-nuar 2004. § 1, nr. 19, træder dogførst i kraft den 1. januar 2005. § 1,nr. 5, 6, 7, 8, 10, 12, 13 og 24, harvirkning for ferie, som er optjentefter den 31. december 2001.

Stk. 2. Ferie, der er overført efter§ 19, stk. 5, ved aftale indgået førden 1. januar 2004, afholdes efterde hidtidige regler herom.

Stk. 3. Af de forældede og uhæ-vede feriepenge, jf. lovens § 36, stk.1 og 2, som vedrører optjeningsåret2002, tilfalder 74 pct. statskassen og26 pct. Arbejdsmarkedets Ferie-fond. Såfremt der er givet tilladelseefter lovens § 36, stk. 3, til at an-vende uhævede feriepenge til an-det formål, tilfalder de 26 pct. det-te andet formål i stedet for Ar-bejdsmarkedets Feriefond.

§ 2 indeholder de ikra f t t ræ-delses - og overgangsbestemmelser,der knytter sig til lovændringen gen-nemført ved lov nr. 1200 af 27. de-cember 2003.

Til stk.1 Loven træder i kraft den 1. januar2004. § 43a om fastsættelse af re-gler om digital kommunikation træ-der først i kraft den 1. januar 2005af administrative årsager. Kapitel5a, § 35, stk. 1 og 2, § 36, stk. 2, § 37,

Kapitel 10, Arbejdsmarkedets Feriefond I Side 129

stk. 2, ophævelsen af § 38, stk. 2, §41, stk. 2, 2.pkt., § 44, stk. 5 (tidli-gere stk. 4), har dog først virkningfor ferie, som er optjent i 2002 ogfrem. Udbetaling af uhævede fe -r iepenge efter de nye regler kansåledes tidligst ske for feriegodtgø-relse, der ikke er hævet ved ferie-årets udløb og for løn under ferie ogferietillæg, der ikke er udbetalt vedferieårets udløb den 30. april 2004.Krav på ferie optjent i 2002, somvedrører ferieåret 2003-2004, for-ældes først den 30. september hhv.30. november 2004. Krav på ferieoptjent i 2001 forældes derimod ef-ter de gældende regler den 15. maj2003 hhv. 10. juli 2003.

Til stk.2 Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk.1 indebærer, at ferie, der er aftaltoverført efter reglerne i § 19, stk.5, før den 1. januar 2004, afholdes ef-ter de hidtidige regler herom.

§ 50. Loven gælder ikke for Færø-erne og Grønland.

Både Færøerne og Grønland harvedtaget ferielove.


Bilag 1Bekendtgørelseom ferie I medfør af § 11, § 22, § 33, stk. 1-3og stk. 5, § 34 c, § 41, § 43, stk. 3, og§ 47, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004,fastsættes:

Kapitel 1 Definitioner

§ 1. Ved feriepenge forstås i dennebekendtgørelse feriegodtgørelse, sy-geferiegodtgørelse, løn under ferieog ferietillæg.

§ 2. Ved en 5 dages uge forstås i den-ne bekendtgørelse, at en lønmodta-ger normalt arbejder 5 dage ellermindre om ugen.

Stk. 2. Ved en 6 dages uge forståsi denne bekendtgørelse, at en løn-modtager normalt arbejder mereend 5 dage om ugen.

Stk. 3. For en lønmodtager, der ar-bejder i turnus, er det gennemsnit-lige antal arbejdsdage pr. uge i tur-nusperioden afgørende for, om løn-modtageren optjener og afholder fe-rie i en 5 dages uge eller i en 6 dagesuge. Det gennemsnitlige antal ar-bejdsdage pr. uge beregnes ved at di-videre antallet af arbejdsdage i tur-nusperioden med det antal uger, som

turnusperioden strækker sig over.

Kapitel 2 Optjening og afholdelse af betalt fe-rie på baggrund af dage i en 5 dagesuge

§ 3. En lønmodtager, der ikke er an-sat i en hel kalendermåned, optjenerret til 0,07 dages betalt ferie for hverdags ansættelse. Lønmodtagerenkan dog højst optjene ret til 2,08 da-ges betalt ferie pr. kalendermåned.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarendeanvendelse, hvis der i en kalender-måned er dage, hvor en lønmodtagerikke optjener ret til betalt ferie efterlovens § 7, stk. 2-4. Antallet af så-danne dage skal dog trækkes fra an-tallet af dage i ansættelsesperiodeni den pågældende måned.

Stk. 3. Det kan ved kollektiv over-enskomst, der fraviger reglen omindbetaling til FerieKonto, jf. lovens§ 28, aftales, at stk. 1 og 2 kan fra-viges således, at lønmodtageren op-tjener ret til betalt ferie i timer. Enlønmodtager, der har været ansat ethelt optjeningsår, har dog optjentret til mindst 20 dages betalt ferie.

Stk. 4. En lønmodtager skal holdeferie, der er optjent efter stk. 1-3,forud for ikke optjent ferie efter lo-vens § 8.

Kapitel 3 Optjening og afholdelse af ferie m.v.i en 6 dages uge

Kapitel 11, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser I Side 131

Optjening§ 4. Antallet af dage, som fremgår aflovens § 7, stk. 1, § 9 og § 10, skalganges med 6/5, når en lønmodta-ger arbejder i en 6 dages uge. An-tallet af dage med ret til betalt ferieefter lovens § 7, stk. 1, rundes dog optil 2,5.

§ 5. En lønmodtager, der ikke er an-sat i en hel kalendermåned, optjenerret til 0,09 dages betalt ferie for hverdags ansættelse. En lønmodtagerkan dog højst optjene ret til 2,5 da-ges betalt ferie pr. kalendermåned.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarendeanvendelse, hvis der i en kalender-måned er dage, hvor en lønmodtagerikke optjener ret til betalt ferie efterlovens § 7, stk. 2-4. Antallet af så-danne dage skal dog trækkes fra an-tallet af dage i ansættelsesperiodeni den pågældende måned.

Stk. 3. Det kan ved kollektiv over-enskomst, der fraviger reglen omindbetaling til FerieKonto, jf. lovens§ 28, aftales, at stk. 1 og 2 kan fra-viges således, at lønmodtageren op-tjener ret til betalt ferie i timer. Enlønmodtager, der har været ansat ethelt optjeningsår, har dog optjentret til mindst 24 dages betalt ferie.

Afholdelse§ 6. Antallet af dage, som fremgår aflovens § 8, stk. 1, § 12, stk. 2, § 14, §17, stk. 2, § 19, stk. 1, 4 og 5, § 20 og§ 21, skal ganges med 6/5, når en løn-

modtager arbejder i en 6 dages uge.

§ 7. En lønmodtager skal holde ferie,der er optjent efter § 5, forud forikke optjent ferie efter lovens § 8.

§ 8. Fradraget efter lovens § 8, stk.2, skal ske med 4 pct. af måneds-lønnen pr. dag, når en lønmodtagerholder ferie i en 6 dages uge.

Omregning§ 9. En arbejdsgiver skal omregnedet optjente antal dage med ret tilbetalt ferie ved at gange med 6/5,når en lønmodtager, der arbejder ien 5 dages uge, skifter til at arbejdei en 6 dages uge. Omregning skalske af den arbejdsgiver, hvor løn-modtageren skal arbejde i en 6 da-ges uge.

§ 10. En arbejdsgiver skal omregnedet optjente antal dage med ret tilbetalt ferie ved at gange med 5/6,når en lønmodtager, der arbejder i 6dages uge, skifter til at arbejde i en5 dages uge. Omregning skal ske afden arbejdsgiver, hvor lønmodtage-ren har arbejdet i en 6 dages uge.

Udbetaling af feriepenge for ferie,der ikke er holdt

§ 11. Antallet af dage, som fremgåraf lovens § 30, stk. 4, og § 34 a, skalganges med 6/5, når en lønmodta-ger arbejder i en 6 dages uge.


Kapitel 4 Sygdom og konflikt

§ 12. En lønmodtager, der er syge-meldt, når den planlagte ferie be-gynder, har ret til at holde resten afferien i forlængelse af sin raskmel-ding. Lønmodtageren skal ved sinraskmelding oplyse, om pågældendevil udnytte denne ret.

Stk. 2. Varslet på 3 måneder, jf.lovens § 15, stk. 2, kan forkortes, så-ledes at ferien kan holdes inden fe-rieperiodens udløb, hvis lønmodta-geren ikke har kunnet holde ferienpå grund af sygdom. Arbejdsgiverenskal varsle ferien i umiddelbar for-længelse af lønmodtagerens rask-melding.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan fraviges vedkollektiv overenskomst.

§ 13. En arbejdsgiver skal fastsæt-te ny ferie, hvis en lønmodtager ikkekan begynde sin planlagte ferie pågrund af lovlig strejke eller lockout.Arbejdsgiveren skal fastsætte ny fe-rie, når konflikten er ophørt.

Stk. 2. En arbejdsgiver skal fast-sætte ferien med et varsel på ikkemindre end 1 måned for hovedferieog 14 dage for øvrig ferie.

Stk. 3. Arbejdsdirektoratet kan ef-ter forhandling med de pågælden-de parter tillade hovedferien holdtuden for ferieperioden, hvis ferienikke uden væsentlig ulempe kan gi-ves inden ferieperiodens udløb på

grund af lovlig strejke eller lockout.Stk. 4. Arbejdsdirektoratet kan

under samme betingelser som i stk.3 tillade, at en lønmodtager holderhovedferien i 2 sammenhængendeperioder, hvoraf den ene periode skaludgøre mindst 2/3 af hovedferien.Lønmodtageren kan holde ferie i deto perioder uafhængigt af hinandeni eller uden for ferieperioden.

Stk. 5. Stk. 1-4 kan fraviges vedkollektiv overenskomst.

Kapitel 5 Indbetaling og indberetning til FerieKonto

En lønmodtager, der optjener ferie-godtgørelse eller sygeferiegodtgørelse § 14. En arbejdsgiver skal hvertkvartal indbetale feriegodtgørelseefter lovens § 23, stk. 5, og lovens §24 samt sygeferiegodtgørelse efterlovens § 25 til FerieKonto efter fra-drag af beregnet A-skat m.v.

Stk. 2. Beløbet forfalder til beta-ling den 1. i måneden efter kvarta-lets udløb med sidste rettidige be-talingsdag den 10. i forfaldsmåne-den. For beløb, der forfalder til be-taling den 1. januar, er sidste retti-dige betalingsdag dog den 17. janu-ar.

Stk. 3. Sidste rettidige betalings-dag er den først kommende hver-dag, hvis sidste rettidige betalings-dag, jf. stk. 2, falder på en lørdag el-ler på en søn- og helligdag.

Kapitel 11, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser I Side 133

Stk. 4. En arbejdsgiver skal førindbetaling til FerieKonto omregnede optjente feriedage til en 5 dagesuge, jf. princippet i § 10, 1. pkt., nåren lønmodtager arbejder i en 6 da-ges uge.

§ 15. En arbejdsgiver skal indbeta-le beløb efter § 14 ved at benyttesærlige indbetalingskort, som Feri-eKonto normalt sender til arbejds-giveren. Arbejdsgiveren kan ogsåindbetale elektronisk, via internet-tet eller via et lønservicebureau. Ar-bejdsgiveren kan desuden indbeta-le beløbet på anden måde efter af-tale med FerieKonto.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sam-tidig med indbetalingen sende enredegørelse for det indbetalte beløbpå en særlig indberetningsliste,medmindre andet er aftalt med Fe-rieKonto.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 2skal indeholde oplysninger for hverlønmodtager om navn, CPR-nr., an-tal af optjente feriedage, det indbe-talte beløb og dato for eventuel fra-træden. Arbejdsgiveren skal ogsåoplyse om nye lønmodtagere i rede-gørelsen.

Stk. 4. Arbejdsgiveren har ansva-ret for at indberette og indbetalerettidigt.En månedsvis ansat, der fratræder § 16. En arbejdsgiver skal indbeta-le feriegodtgørelse efter lovens § 23,stk. 6, til FerieKonto efter fradrag af

beregnet A-skat m.v.Stk. 2. Sidste rettidige betalings-

dag er den 10. i forfaldsmåneden.For beløb, der forfalder til betalingden 1. januar, er sidste rettidige be-talingsdag dog den 17. januar.

Stk. 3. Sidste rettidige betalings-dag er den først kommende hver-dag, hvis sidste rettidige betalings-dag, jf. stk. 2, falder på en lørdag el-ler på en søn- og helligdag.

Stk. 4. En arbejdsgiver skal førindbetaling til FerieKonto omregnede optjente feriedage til en 5 dagesuge, jf. princippet i § 10, 1. pkt., nåren lønmodtager arbejder i en 6 da-ges uge.

§ 17. En arbejdsgiver skal indbeta-le beløb efter § 16 ved at benyttesærlige indbetalingskort. Der an-vendes et kort for hver fratrådt løn-modtager. Arbejdsgiveren kan ogsåindbetale elektronisk, via internet-tet eller via et lønservicebureau. Ar-bejdsgiveren kan desuden indbeta-le beløbet på anden måde efter af-tale med FerieKonto.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal vedindbetalingen angive navn, adresseog CVR-nr., samt lønmodtagerensnavn, CPR-nr., fratrædelsesdato, fe-riegodtgørelsens størrelse, optje-ningsår og antal optjente feriedage.

Stk. 3. Arbejdsgiveren har ansva-ret for at indberette og indbetalerettidigt.


Kapitel 6 Udsendelse af feriekontobeviser

§ 18. FerieKonto sender et ferie-kontobevis til lønmodtageren efterudløbet af et optjeningsår og indenferieårets begyndelse, jf. dog lovens§ 30, stk. 3. Feriekontobeviset skalindeholde oplysninger om, hvormange feriedage lønmodtageren haroptjent og en opgørelse af den feri-egodtgørelse, der er indbetalt for op-tjeningsåret.

Stk. 2. FerieKonto sender et feri-ekontobevis til en lønmodtager, somfår feriegodtgørelse efter lovens §23, stk. 6, efter dennes fratræden.Feriekontobeviset skal indeholde enopgørelse af feriegodtgørelse for dendel af tidligere optjeningsår, somlønmodtageren ved sin fratrædenikke har holdt ferie for endnu.

Stk. 3. FerieKonto sender ikke etferiekontobevis til en lønmodtager,hvis feriegodtgørelsen er 50 kr. ellerderunder.

Kapitel 7 Information ved udsendelse af feriekontobeviser og feriekort § 19. I forbindelse med udsendelseaf feriekontobevis eller feriekortskal lønmodtageren have skriftligbesked om, at der er mulighed forudbetaling af feriepenge efter lovenskapitel 5 a efter ferieårets udløb.Det skal også fremgå, hvor lønmod-tageren kan finde information om

disse regler, og at kravet skal rejsessenest den 30. september efter feri-eårets udløb.

Kapitel 8 Attestation af feriekontobeviser ogudbetaling fra FerieKonto § 20. Arbejdsgiveren på ferietids-punktet skal attestere på feriekon-tobeviset for antallet af feriedage ogdatoen for feriens begyndelse. Ar-bejdsgiverens identitet skal fremgåaf det attesterede feriekontobevis.

Stk. 2. A-kassen skal attestere,når en person ingen arbejdsgiverhar på ferietidspunktet, og pågæl-dende modtager en ydelse fra a-kas-sen. Arbejdsdirektoratet skal attes-tere, når en person modtager enydelse efter lov om fleksydelse. Tje-nestestedet skal attestere, når enperson skal holde ferie under aftje-ning af værnepligt. Den kommuna-le forvaltning skal attestere i andretilfælde, jf. dog § 22. Attestation skalske på samme måde som anført istk. 1.

§ 21. FerieKonto overfører ferie-godtgørelsen til det kontonummer,som er anført på feriekontobeviset,når FerieKonto modtager det attes-terede feriekontobevis.

Stk. 2. Overførsel af feriegodtgø-relsen kan tidligst ske en måned førferiens begyndelse.

Stk. 3. FerieKonto udbetaler kunferiegodtgørelse på 50 kr. eller de-runder efter anmodning.

Bilag 1 I Side 135

Stk. 4. FerieKonto udbetaler feri-egodtgørelse efter lovens § 30, stk. 4,når lønmodtageren eller arbejdsgi-veren anmoder FerieKonto om det.

Kapitel 9 Erklæring fra en selvstændig er-hvervsdrivende

§ 22. En selvstændig erhvervsdri-vende kan få feriegodtgørelse udbe-talt, hvis den pågældende afgiverskriftlig erklæring om,1) at den pågældende ikke sidelø-

bende har lønmodtagerarbejde,2) at den pågældende ikke modtager

offentlige ydelser, herunder ar-bejdsløshedsdagpenge, i feriepe-rioden, og

3) at den pågældende holder ferie el-ler er forhindret i at holde ferien pågrund af overgang til selvstændigterhverv, jf. § 24, stk. 1, nr. 5.

Kapitel 10 Udbetaling af feriepenge uden at fe-rien holdes

En lønmodtager, der forlader ar-bejdsmarkedet § 23. En lønmodtager, som ønskerudbetaling efter lovens § 30, stk. 1,nr. 1, skal dokumentere at have for-ladt arbejdsmarkedet. Dokumenta-tion herfor kan bestå i bevis for 1) tilkendelse af alderspension,2) tilkendelse af ydelser efter lov om

førtidspension,

3) udbetaling af pension fra en pri-vat pensionsordning eller fra enpensionsordning som led i et an-sættelsesforhold,eller

4) overgang til efterløn efter § 75 ilov om arbejdsløshedsforsikringm.v.

Stk. 2. En lønmodtager, som øn-sker udbetaling efter lovens § 30,stk. 1, nr. 2, skal dokumentere, atbetingelserne i loven er opfyldt.

Stk. 3. En arbejdsgiver, Ferie-Konto eller den, der i medfør af lo-vens § 31 administrerer en ferie-kortordning, kan ikke med frigø-rende virkning udbetale beløb efterlovens § 30, stk. 1, hvis den, der skaludbetale beløbet, ved eller burdevide, at kravene efter stk. 1 eller 2ikke er opfyldt.

En lønmodtager, der er forhindret iat holde ferie § 24. En lønmodtager er helt ellerdelvis afskåret fra at holde ferie,hvis lønmodtageren har en af føl-gende feriehindringer:1) egen sygdom,2) barselorlov, jf. dog stk. 2,3) orlov til adoption, jf. dog stk. 2,4) ophold i udlandet, forudsat at på-

gældende ikke er i et ansættel-sesforhold, som er omfattet af fe-rieloven under opholdet,

5) overgang til selvstændigt er-hverv,

6) overgang til arbejde i hjemmet,


7) valg til borgmester, udnævnelsetil minister eller lignende tillids-hverv,

8) indsættelse i en af kriminalfor-sorgens institutioner,

9) tvangsanbringelse,10) lovligt varslede og afsluttede

konflikter,11) aftjening af værnepligt,12) tjeneste i forsvaret på værne-

pligtslignende vilkår,13) deltagelse i aktiviteter via en

rådighedskontrakt med forsva-rets reaktionsstyrker ogSHIRBRIG,

14) manglende midler til at holdeferie på grund af en opståettvist i ferieåret mellem løn-modtageren og arbejdsgiverenom et krav på feriepenge,

15) pasning af nærtstående syge el-ler døende, hvor lønmodtagereni en tidsbegrænset periode ertilkendt tabt arbejdsfortjenes-te, løn eller vederlag efter ser-viceloven eller

16) orlov fra et ansættelsesforholdtil pasning af nærtstående sygeeller døende.

Stk. 2. Barselorlov og orlov tiladoption er ikke en feriehindring iforhold til øvrig ferie, hvis lønmod-tageren har genoptaget arbejdet pånedsat tid med eller uden forlæng-else af orloven, og arbejdet er gen-optaget på en sådan måde, at derarbejdes i hele dage, og at øvrig fe-rie kan holdes som enkeltdage.

Stk. 3. En lønmodtager, som efterstk. 1 er helt eller delvist forhindreti at holde sin hovedferie umiddel-bart op til ferieperiodens udløb, harret til at få udbetalt feriepengenefor hovedferien umiddelbart efterferieperiodens udløb og senest vedferieårets afslutning, uden at feri-en holdes. Arbejdsgiveren, Ferie-Konto eller den, der i medfør af lo-vens § 31 administrerer en ferie-kortordning, udbetaler feriepenge-ne. Lønmodtageren kan i stedet væl-ge at holde ferien på et senere tids-punkt i ferieåret.

Stk. 4. En lønmodtager, som efterstk. 1 er forhindret i at holde ferieumiddelbart op til ferieårets udløb,skal have udbetalt feriepengene forferien, uden at ferien holdes, med-mindre ferien er overført til næsteferieår, jf. lovens § 40. Arbejdsgive-ren, FerieKonto eller den, der i med-før af lovens § 31 administrerer enferiekortordning, skal udbetale fe-riepengene senest ved ferieårets af-slutning.

Stk. 5. En arbejdsgiver, Ferie-Konto eller den, der i medfør af lo-vens § 31 administrerer en ferie-kortordning, kan udbetale beløb ef-ter stk. 3 eller 4 på et tidligere tids-punkt i ferieåret, når lønmodtage-ren har godtgjort, at en af de i stk.1 nævnte feriehindringer vil væretilstede op til enten ferieperiodensudløb eller ferieårets udløb.

Stk. 6. En arbejdsgiver, Ferie-

Bilag 1 I Side 137

Konto eller den, der i medfør af lo-vens § 31 administrerer en ferie-kortordning, kan ikke med frigø-rende virkning udbetale beløb efterstk. 3-5, hvis den, der skal udbetalebeløbet, ved eller burde vide, at kra-vene i stk. 1-5 ikke er opfyldt.

Kapitel 11 Automatisk udbetaling af uhævedeferiepenge efter ferieårets udløb

§ 25. En arbejdsgiver, FerieKontoeller den, der i medfør af lovens §31 administrerer en feriekortord-ning, skal senest den 15. juni efterferieårets udløb udbetale feriepengeefter lovens § 34 a, medmindre derer rimelig grund til at undlade be-taling inden denne frist. Udbetalingmå dog ikke ske efter den 30. sep-tember efter ferieårets udløb.

Stk. 2. Den, der skal udbetale fe-riepengene efter stk. 1, kan ikkemed frigørende virkning afregne fe-riepengene til Arbejdsmarkedets Fe-riefond eller til den, der adminis-trerer beløb omfattet af lovens § 36,stk. 3.

§ 26. En arbejdsgiver, FerieKontoeller den, der i medfør af lovens §31 administrerer en feriekortord-ning, skal udbetale feriepenge efterlovens § 34 a på samme måde, somferiepengene ville blive udbetalt påi ferieåret.

Stk. 2. Den, der skal udbetale fe-riepengene efter stk. 1, skal skrift-

lig oplyse lønmodtageren om, hvil-ken konto feriepengene er overførttil, hvis beløbet overføres til løn-modtagerens konto i et pengeinsti-tut. Dette skal ske senest samtidigmed, at beløbet overføres. Hvis kon-tonummeret ikke kendes, eller kon-toforholdene har ændret sig, skalden, der skal udbetale feriepenge-ne, bede lønmodtageren oplyse, hvil-ken konto beløbet skal overføres til.

Stk. 3. En arbejdsgiver, Ferie-Konto eller den, der administrereren feriekortordning, skal kun udbe-tale beløb på 50 kr. eller derunder,hvis lønmodtageren anmoder omdet.

§ 27. FerieKonto skal oplyse løn-modtageren om, at denne i visse til-fælde alligevel ikke har ret til feri-epengene, når FerieKonto udbeta-ler feriepenge efter lovens § 34 a,stk. 2. FerieKonto skal samtidig op-lyse, at Arbejdsdirektoratet i givetfald kan kræve beløbet betalt tilba-ge, jf. lovens § 37, stk. 2.

Kapitel 12 Udbetaling af uhævede feriepengeefter ansøgning

§ 28. En lønmodtager skal udfyldeen blanket, når denne anmoder omat få udbetalt feriepenge efter lo-vens § 34 b. Blanketten skal væreudstedt eller godkendt af Arbejds-direktoratet. Lønmodtageren skal


sende blanketten til den, som skaludbetale feriepengene, jf. dog § 29,stk. 1, 1. pkt.

Offentlige ydelser § 29. En lønmodtager, som ønskerat få udbetalt feriepenge efter lo-vens § 34 b, stk. 2 eller 3, skal sen-de den udfyldte blanket til Arbejds-direktoratet, hvis lønmodtageren iferieåret har fået offentlige ydelser,som nævnt i lovens § 34 b, stk. 4.Lønmodtageren skal oplyse, hvormange dage, som denne har fåetydelser for. Lønmodtageren skalogså oplyse, hvem der skal udbeta-le feriepengene. Hvis antallet afdage med feriepenge overstiger an-tallet af dage med ydelser, senderArbejdsdirektoratet efter behand-ling blanketten til den, der skal ud-betale beløbet. Arbejdsdirektoratetskal oplyse, hvor mange dage løn-modtageren højst kan få udbetaltuhævede feriepenge for.

Stk. 2. Arbejdsdirektoratet skalomregne feriedagene til en 5 dagesuge, jf. princippet i § 10, 1. pkt., nårlønmodtageren arbejder i en 6 da-ges uge, inden Arbejdsdirektoratetkan modregne efter lovens § 34 b,stk. 4.

Stk. 3. Har en lønmodtager fåetoffentlige ydelser, jf. lovens § 34 b,stk. 4, men sendt blanketten til ar-bejdsgiveren, FerieKonto eller den,der i medfør af lovens § 31 admi-nistrerer en feriekortordning, skal

denne sende blanketten videre tilArbejdsdirektoratet.

Udbetaling fra flere ansættelsesforhold m.v.§ 30. En lønmodtager kan ikke forsamme optjeningsår få udbetalt fle-re beløb efter lovens § 34 b, stk. 1.

§ 31. En lønmodtager kan ikke forsamme optjeningsår både få udbe-talt beløb efter lovens § 34 b, stk. 2,og få udbetalt feriepenge efter lo-vens § 34 b, stk. 3.

Stk. 2. Ved opgørelse af optjent fe-rie for beskæftigelse ud over 9½ må-neds samlet varighed, jf. lovens § 34b, stk. 3, medregnes alle ansættel-sesperioder i optjeningsåret. Hvisen lønmodtager har haft flere an-sættelsesforhold samtidig i en pe-riode, kan denne periode dog kuntælles med én gang i opgørelsen afde 9½ måned.

§ 32. Hvis en lønmodtager i rette tidhar anmodet en arbejdsgiver, Ferie-Konto eller den, der i medfør af lo-vens § 31 administrerer en ferie-kortordning, om udbetaling af beløbefter lovens § 34 b, kan udbetalingaf beløbet ikke ske med frigørendevirkning til Arbejdsmarkedets Fe-riefond eller til den, der adminis-trerer beløb omfattet af lovens § 36,stk. 3.

§ 33. En arbejdsgiver, FerieKonto

Bilag 1 I Side 139

eller den, der i medfør af lovens §31 administrerer en feriekortord-ning, kan ikke med frigørendevirkning udbetale beløb efter lovens§ 34 b til en lønmodtager, hvis løn-modtageren har afgivet mangelful-de oplysninger, jf. § 28.

Stk. 2. En arbejdsgiver, Ferie-Konto eller den, der i medfør af lo-vens § 31 administrerer en ferie-kortordning, kan ikke med frigø-rende virkning udbetale beløb efterlovens § 34 b til en lønmodtager, hvisden, der skal udbetale beløbet, vedeller burde vide, at betingelserne forudbetaling ikke er opfyldt.

Kapitel 13 Anden udbetaling efter ferieårets udløb

§ 34. En lønmodtager, som har holdtferie uden at hæve de dertil høren-de feriepenge, har ret til at få demudbetalt i indtil 3 år efter udløbet afdet ferieår, hvor lønmodtageren harholdt ferien. Lønmodtageren skalsende en anmodning herom til Ar-bejdsdirektoratet.

Stk. 2. Lønmodtageren kan kunfå udbetalt feriepenge efter stk. 1,hvis feriepengene ikke er forældetefter lovens § 35.

Stk. 3. Arbejdsdirektoratet kan ihelt særlige tilfælde tillade, at enlønmodtager kan få udbetalt uhæ-vede feriepenge, som er forældet ef-ter lovens § 35.

Kapitel 14 Indhentning af oplysninger og op-bevaring af dokumentation

§ 35. FerieKonto kan indhente op-lysninger efter lovens § 43, stk. 1.

Stk. 2. Afgivelse af oplysninger ef-ter stk. 1 eller efter lovens § 43, stk.1, skal ske inden 10 hverdage.

§ 36. En arbejdsgiver eller den, deri medfør af lovens § 31 administre-rer en feriekortordning, skal ved ud-betaling af feriepenge efter lovens§ 34 b skrive på blanketten, jf. § 29,hvilket beløb, der er udbetalt, oghvor mange feriedage dette svarertil. Arbejdsgiveren eller den, der imedfør af lovens § 31 administrereren feriekortordning, skal opbevarede blanketter, der har dannet grund-lag for udbetaling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En arbejdsgiver eller den,der i medfør af lovens § 31 admi-nistrerer en feriekortordning, skalsende blanketterne til Arbejdsdi-rektoratet senest samtidig med, atder afregnes øvrige uhævede ferie-penge til Arbejdsmarkedets Ferie-fond eller til den, der administrererbeløb omfattet af lovens § 36, stk. 3.

Stk. 3. En arbejdsgiver eller den,der i medfør af lovens § 31 admi-nistrerer en feriekortordning, skalsende blanketten til Arbejdsdirek-toratet, hvis denne først efter den30. september efter ferieårets udløbfår besked fra Arbejdsdirektoratet


om, hvor mange dage der kan ud-betales feriepenge for efter lovens §34 b, stk. 4, jf. stk. 2 eller 3, og hvisbeløbet allerede er afregnet til Ar-bejdsmarkedets Feriefond eller tilden, der administrerer beløb omfat-tet af lovens § 36, stk. 3. Blanket-ten skal indeholde oplysning om,hvilket beløb, der kan udbetales, oghvor mange dage dette svarer til.Det skal samtidig oplyses, til hvil-ken fond beløbet er indbetalt. Fon-den udbetaler beløbet til lønmodta-geren, når Arbejdsdirektoratet hartruffet afgørelse herom.

Kapitel 15 Straffebestemmelser

§ 37. En arbejdsgiver, der overtræ-der §§ 14-17, om anvendelse af Fe-rieKonto, straffes med bøde.

Stk. 2. Lønmodtagere, arbejdsgi-vere og disses organisationer, ogden, der administrerer beløb omfat-tet af lovens § 36, stk. 3, straffes medbøde for manglende afgivelse af op-lysninger, jf. § 35 og lovens § 43, stk.1.

Stk. 3. Det er en betingelse forstraf efter stk. 2, at Arbejdsdirekto-ratet har fremsat anmodning omdisse oplysninger til brug for sinmyndighedsudøvelse, og at fristenfor svar er udløbet, jf. § 35, stk. 2.

Stk. 4. Overtrædelse af § 36 straf-fes med bøde.

Stk. 5. Der kan pålægges selska-

ber m.v. (juridiske personer) stra-fansvar efter reglerne i straffelovenskapitel 5.

Kapitel 16 Ikrafttræden m.v.

§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraftden 1. januar 2005 2) .

Stk. 2. § 20, stk. 2, 2. pkt. har dogførst virkning for ferie optjent fraden 1. januar 2004.

Stk. 3. En lønmodtager, som harholdt ferie, der er optjent før den 1.januar 2002, uden at hæve de dertilhørende feriepenge, har uanset § 34,stk. 1, ret til, efter anmodning tilArbejdsdirektoratet, at få dem ud-betalt i indtil 5 år efter udløbet afdet ferieår, hvor ferien blev holdt.Det skal godtgøres, at ferien erholdt. Feriepenge, som svarer tilhøjst 3 feriedage eller udgør til ogmed 1.000 kr., kan dog udbetalesuden dokumentation for, at feriener holdt i ferieåret.

§ 39. Bekendtgørelse nr. 1034 af 20.november 2000 om ferie ophævesden 1. januar 2005 3) .

Arbejdsdirektoratet, den 14. decem-ber 2004

Jesper Hartvig Pedersen/Søren Balslev

Bilag 1 I Side 141

Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder be-stemmelser, der gennemfører dele afRådsdirektiv 93/104/EF af 23. no-vember 1993 om visse aspekter i for-bindelse med tilrettelæggelse af ar-bejdstiden (EF-Tidende 1993 nr.L307/18).2) Der udarbejdes en vejledning tilbekendtgørelsen.3) Dette indebærer, at ændringsbe-kendtgørelse nr. 974 af 15. novem-ber 2001 og ændringsbekendtgørelsenr. 1249 af 27. december 2003 fal-der bort.

Links til EF direktiver, jf. note 1Direktiv 1993/104/EØF Celex no.31993L0104


Bilag 2

Vejledning om ferie

I bekendtgørelse nr. 1285 af 14. de-cember 2004 er der fastsat nærme-re regler om ferie. I denne vejled-ning beskrives bekendtgørelsensregler. Nogle af disse er uddybetmed nærmere retningslinjer.

Til kapitel 2 Optjening og afholdelse af betalt feriepå baggrund af dage i en 5 dages uge

Til § 3 En lønmodtager optjener ret til be-talt ferie efter reglen i § 3, stk. 1, iden måned, hvor lønmodtageren en-ten bliver ansat eller fratræder. Enlønmodtager optjener ret til betaltferie i hele ansættelsesperioden,selvom lønmodtageren rent faktiskikke udfører arbejde. Dette betyder,at dage i en weekend, fridage ellersygedage, hvor lønmodtageren harret til hel eller delvis løn, indgår iopgørelsen efter § 3. Ligeledes ind-går dage, hvor lønmodtageren hol-der ferie efter ferieloven. Lønmod-tageren optjener ret til betalt ferie ide øvrige måneder efter lovens § 7,stk. 1.

En lønmodtager optjener tilsva-

rende ret til betalt ferie efter reglen,hvis der i en kalendermåned erdage, hvor lønmodtageren ikke op-tjener ret til betalt ferie efter lovens§ 7, stk. 2-4, jf. § 3, stk. 2. Dettegælder eksempelvis, hvis en løn-modtager er sygemeldt i flere dagei en måned, og pågældende ikke harret til løn under sygdom eller ret tilsygeferiegodtgørelse efter lovens §25.

En lønmodtager, som arbejder pådeltid, og som er ansat i hele kalen-dermåneder, er derimod ikke om-fattet af reglen uanset arbejdstidensplacering. Her skal beregningen skeefter lovens § 7, stk. 1, med 2,08feriedag pr. måneds ansættelse.

Eksempel 1:En lønmodtager bliver ansat den 15.marts. Lønmodtageren er ansat medløn under sygdom og løn på søgne-helligdage. Lønmodtageren vil formarts måned optjene 16 dage x 0,07feriedag, i alt 1,12 feriedag.

Eksempel 2:En lønmodtager er ansat i hele ja-nuar. Lønmodtageren, som ikke harret til løn under sygdom eller syge-feriegodtgørelse, er syg fra mandagtil onsdag i en uge. Lønmodtagerenvil for januar måned optjene 31 dageminus de 3 dage, hvor lønmodtage-ren ikke optjener ret til betalt ferie,altså 28 dage x 0,07 feriedag, i alt1,96 feriedag.

Bilag 1 I Side 143

Til kapitel 3 Optjening og afholdelse af ferie m.v. i en 6 dages uge

Ferielovens regler tager udgangs-punkt i, at lønmodtageren arbejderi en 5 dages uge. Antallet af dage,som en lønmodtager optjener og af-holder m.v., skal omregnes til en 6dages uge for at tilpasse lovens re-gler til lønmodtagere, der arbejder ien 6 dages uge.

Til § 4 Eksempler på omregning:

En elev med uddannelsesaftaleefter lov om erhvervsuddannelserhar ret til betalt ferie i 25 dage i detførste og andet hele ferieår efter lo-vens § 9, stk. 1. En elev, som ar-bejder i en 6 dages uge, har ret tilbetalt ferie i 25 x 6/5 dage, det vilsige 30 dage i det første og andethele ferieår.

Efter lovens § 10 kan lovens § 7,stk. 1, fraviges således, at en løn-modtager optjener ferien i timer. Enlønmodtager, der har været ansat iet helt optjeningsår, har dog optjentmindst 20 dages ferie. En lønmod-tager, der er ansat i en 6 dages uge,har optjent mindst 24 dages ferie.

Til § 5 En lønmodtager optjener ret til be-talt ferie efter samme princippersom omtalt i vejledningen til § 3,når lønmodtageren arbejder i en 6

dages uge, og denne ikke optjenerret til betalt ferie i alle dagene i enkalendermåned.

Til § 6 Eksempler på omregning:

En lønmodtager har ret til 25 dagesferie om året efter lovens § 8, stk. 1,uanset om der er optjent ret til betaltferie. En lønmodtager, som arbejder ien 6 dages uge, har således ret til 6/5gange 25 dage om året, altså 30 dage.

En lønmodtager holder ferie med5 dage om ugen efter lovens § 12,stk. 2. En lønmodtager holder feriemed 6 dage om ugen, når lønmod-tageren arbejder i en 6 dages uge.

Hovedferien udgør 15 dage efterlovens § 14, stk. 1. Hovedferien ud-gør 18 dage, når lønmodtageren ar-bejder i en 6 dages uge.

Til §§ 9 og 10 Der er kun tale om regulering af an-tallet af dage og ikke summen af desamlede feriepenge. Antallet af fe-riedage skal omregnes til en 6 dagesuge, når en lønmodtager har optjentret til betalt ferie i en 5 dages uge,og lønmodtageren skal holde ferieni en 6 dages uge. Hvis en lønmodta-ger skal holde ferie i en 5 dages uge,og retten til betalt ferie er optjent ien 6 dages uge, skal antallet af fe-riedage omregnes til en 5 dages uge.

Til § 11 Arbejdsgiveren, FerieKonto eller


den, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, ud-betaler feriepenge efter lovens § 30,stk. 4, for feriedage ud over 30 dage,når en lønmodtager, der arbejder ien 6 dages uge, fratræder, og der eroverført ferie.

Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning,skal udbetale feriepenge efter lo-vens § 34 a for ferie ud over 24dage, når en lønmodtager arbejder ien 6 dages uge.

Til kapitel 4 Sygdom og konflikt

Til § 12 Det fremgår af bestemmelsen, at enlønmodtager, som ikke har påbe-gyndt sin ferie på grund af sygdom,har ret til at holde resten af denplanlagte ferie, efter at lønmodta-geren har meldt sig rask i overens-stemmelse med de almindelige an-sættelsesretlige regler. Der er taleom en ret til at holde resten af feri-en og ikke en pligt. Hvis lønmodta-geren vil holde hele den planlagteferie i forlængelse af raskmeldingen,skal dette aftales med arbejdsgive-ren.

Arbejdsgiveren kan fastsætte nyferie, hvis lønmodtageren vælgerikke at holde ferie, men i stedet væl-ger at stille sin arbejdskraft til rå-dighed for arbejdsgiveren. De al-

mindelige regler for fastsættelse afferie gælder. Arbejdsgiveren kan dogfastsætte hovedferien med et korte-re varsel end 3 måneder, hvis et var-sel på 3 måneder for hovedferien vilbetyde, at lønmodtageren ikke kanholde hovedferien i ferieperioden.Dette følger af bestemmelsens stk. 2.

Eksempel 1:En lønmodtager er syg i den førsteuge af en planlagt 2 ugers ferie. Løn-modtageren holder den anden ugesferie i forlængelse af sin raskmel-ding. Lønmodtageren har herefterret til endnu 1 uges ferie.

Eksempel 2:En lønmodtager har planlagt at hol-de 3 ugers hovedferie fra den 1. au-gust. Lønmodtageren bliver syginden ferien starter. Lønmodtage-ren bliver rask den 10. august ogønsker ikke at holde resten af feri-en i forlængelse af sin sygdom. Ar-bejdsgiveren kan varsle hele hoved-ferien holdt inden den 30. septemberi umiddelbar forlængelse af løn-modtagerens raskmelding, selvomvarslet er mindre end 1 måned.

Til § 13, stk. 1 Der er tale om en feriehindring, hvisen lønmodtager deltager i en lovligstrejke eller lockout på tidspunktetfor den planlagte feries begyndelse.Dette følger af bekendtgørelsens §24, stk. 1, nr. 10.

Bilag 1 I Side 145

Til § 13, stk. 2 Arbejdsgiveren skal fastsætte et nyttidspunkt for ferien, når en konflikter ophørt, hvis en lønmodtager ikkehar kunnet holde den planlagte fe-rie på grund af konflikten. Arbejds-giveren skal fastsætte den nye fe-rie efter lovens almindelige regler.Det er hele den sammenhængendeferie, der annulleres, og som skalfastsættes på ny. Det gælder, uan-set om konflikten kun har varetf.eks. en uge af den planlagte ferie.

Til § 13, stk. 3 Det kan være vanskeligt at fast-sætte ny hovedferie efter stk. 1 og2, hvis en strejke eller lockout liggeri ferieperioden. Det vil være en kon-kret vurdering, om konflikten giversådanne problemer, at det er nød-vendigt at tillade, at arbejdsgiverenkan varsle hovedferien holdt udenfor ferieperioden. Hovedferien vilkunne lægges indtil ferieårets ud-løb, hvis betingelserne for en tilla-delse i øvrigt er opfyldt. En tilla-delse vil afhængig af de konkreteforhold kunne gives på nærmere an-givne vilkår. Det afgørende for be-stemmelsens anvendelse er, om kon-flikten ligger i ferieperioden. Det eruden betydning, om den er påbe-gyndt eller slutter uden for feriepe-rioden.

En tilladelse kan være begrundeti samfundsmæssige hensyn. Det kanf.eks. være, at udrykningskørsel

ikke kan gennemføres i forsvarligteller lovligt omfang, hvis ny hoved-ferie skal fastsættes før den 30. sep-tember for samtlige de lønmodtage-re, der ikke kunne påbegynde plan-lagt ferie på grund af konflikten el-ler på grund af deltagelse i nødbe-redskab under konflikten.

En tilladelse vil også kunne kom-me på tale, hvis driftsmæssige ellerøkonomiske hensyn taler derfor. Detkan f.eks. være tilfældet, hvor kon-flikten og dermed placering af nyhovedferie i ferieperioden medfører,at planlagt kontraktmæssigt arbej-de ikke kan udføres til tiden.

En tilladelse vil desuden kunnekomme på tale, hvis en konfliktstrækker sig over en længere perio-de, da en længerevarende konfliktkan give større planlægningsvan-skeligheder end en kortvarig. Påsamme måde kan planlægnings-vanskelighederne stige, jo længerehenne i ferieperioden konflikten lig-ger.

En tilladelse vil kunne gives til eteller flere faglige områder eller tilenkeltvirksomheder, afhængig afhvem konflikten rammer.

Til § 13, stk. 4 Tilladelsen til deling af hovedferi-en kan gives således, at begge pe-rioder kan ligge i eller uden for fe-rieperioden, eller således at denlængste del ligger i ferieperioden ogden korteste udenfor eller omvendt.


Til kapitel 5 Indbetaling og indberetning til Fe-rieKonto

Til § 14 Bestemmelsen regulerer, hvornår enarbejdsgiver skal indbetale ferie-godtgørelse og sygeferiegodtgørelsetil FerieKonto. Sidste rettidige be-talingsdag er den 10. i måneden ef-ter kvartalets udløb. Det betyder ek-sempelvis, at arbejdsgiveren skalindbetale feriegodtgørelse eller sy-geferiegodtgørelse, der er optjent ijanuar til marts, senest den 10. april.

Arbejdsgiveren skal fradrage be-regnet A-skat m.v., før denne ind-betaler feriegodtgørelsen eller sy-geferiegodtgørelsen til FerieKonto.Beregning af A-skat m.v. følger detil enhver tid gældende regler, somer fastsat af Skatteministeriet.Spørgsmål om beregning af A-skatm.v. skal derfor rettes til skatte-myndighederne.

Arbejdsgiveren skal tilbageholdei feriegodtgørelsen eller sygeferie-godtgørelsen i de særlige tilfælde,hvor offentlige myndigheder m.v.har bedt om det.

En arbejdsgiver kan undlade atindbetale til FerieKonto, hvis be-tingelserne for at modregne ellertilbageholde i en lønmodtagers kravpå løn under ferie, ferietillæg, feri-egodtgørelse eller sygeferiegodtgø-relse efter lovens § 39, stk. 1 og 2,er opfyldt.

Til § 15 Arbejdsgiveren kan bl.a. indbetaleferiegodtgørelse og sygeferiegodt-gørelse via internettet. Selvbetje-ningen foregår på www.arbejdsgi-ver.net. Arbejdsgiveren skal følge deanvisninger, der fremgår af hjem-mesiden.

FerieKonto sender en indberet-ningsliste til arbejdsgiveren. Indbe-retningslisten er udfyldt med navneog personnumre på de lønmodtage-re, som arbejdsgiveren har indbe-rettet for i det forudgående kvartal.Arbejdsgiveren kan på samme mådesom ved indbetaling indberette viainternettet.

Se i øvrigt pjecen »Information omferiepenge«, som bl.a. kan hentes påFerieKontos hjemmeside www.feri-ekonto.dk .

Til § 16 Arbejdsgiveren skal beregne ferie-godtgørelse til lønmodtageren, nårdenne fratræder. Arbejdsgiverenskal fradrage beregnet A-skat m.v.,før beløbet indbetales til FerieKonto.Beregning af A-skat følger de til en-hver tid gældende regler, som er fast-sat af Skatteministeriet. Spørgsmålom beregning af A-skat m.v. skal der-for rettes til skattemyndighederne.

Arbejdsgiveren skal tilbageholdei feriegodtgørelsen i de særlige til-fælde, hvor offentlige myndighederm.v. har bedt om det.

En arbejdsgiver kan undlade at

Bilag 2 I Side 147

indbetale til FerieKonto, hvis be-tingelserne for at modregne ellertilbageholde i en lønmodtagers kravpå løn under ferie, ferietillæg ellerferiegodtgørelse efter lovens § 39,stk. 1 og 2, er opfyldt.

Arbejdsgiveren skal indbetale fe-riegodtgørelse senest den 10. i må-neden efter fritstillingsperiodensudløb, hvis en lønmodtager er frit-stillet i opsigelsesperioden.

Til § 17 Arbejdsgiveren kan få indbeta-lingskortet på posthuset. Hvis løn-modtageren ved sin fratræden ikkehar holdt al optjent ferie for det lø-bende ferieår, skal arbejdsgiverenangive antallet af resterende ferie-dage, samt feriegodtgørelsens stør-relse svarende hertil. Arbejdsgive-ren skal også oplyse, hvor mange fe-riedage, der er optjent i det løbendeoptjeningsår, samt feriegodtgørel-sens størrelse svarende dertil.

Se i øvrigt pjecen »Information omferiepenge«, som bl.a. kan hentes påFerieKontos hjemmeside www.feri-ekonto.dk.

Til kapitel 6 Udsendelse af feriekontobeviser

Til § 18 Det fremgår af feriekontobevisetsopgørelsesdel, hvilke arbejdsgivereder har indbetalt feriegodtgørelse,hvilke beløb arbejdsgiverne har ind-

betalt, størrelsen af det samlede ind-betalte beløb og det samlede antalferiedage.

Det fremgår også af feriekonto-beviset, at der maksimalt er mulig-hed for at angive, at der er 25 feri-edage til rådighed. Lønmodtagerenfår derfor besked om overførte feri-edage ud over de 25 feriedage i etsærskilt brev.

Lønmodtagere, hvis samlede feri-epenge for et optjeningsår udgør1.000 kr. eller derunder, får en med-delelse om, at FerieKonto automa-tisk overfører feriepengene, jf. lo-vens § 30, stk. 3, til den sidst op-lyste bankkonto ved ferieårets startden 1. maj.

Til kapitel 7 Information ved udsendelse af feri-ekontobeviser og feriekort

Til § 19 Reglen skal sikre, at lønmodtage-ren har kendskab til muligheden forat få udbetalt feriepenge efter lo-vens kapitel 5 a.

Arbejdsgiveren, Feriekonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, kanf.eks. informere lønmodtageren ommuligheden for udbetaling på et fe-riekontobevis, på et feriekort eller iet brev.

Til kapitel 8 Attestation af feriekontobeviser og


udbetaling fra FerieKonto

Til § 20 Selvstændige erhvervsdrivende skalenten have feriekontobeviset attes-teret af den kommunale forvaltningeller selv underskrive en særlig er-klæring, som kan hentes på Ferie-Kontos hjemmeside. Se vejledning-en til § 22. Tjenestemænd, der erpå rådighedsløn, er ikke ansatte ogskal derfor have attesteret ferie-kontobeviset af den kommunale for-valtning.

FerieKonto kan udbetale ferie-godtgørelsen frem til ferieårets ud-løb, hvis lønmodtageren ikke harfået udbetalt feriegodtgørelse i for-bindelse med afholdelse af ferien.Lønmodtageren skal da have ferie-kontobeviset attesteret af den, somskulle have attesteret feriekontobe-viset på ferietidspunktet.

Til § 21 FerieKonto udbetaler kun for én fe-rieperiode ad gangen. Feriekontosender et nyt feriekontobevis medopgørelse af restbeløbet og det res-terende antal feriedage, hvis løn-modtageren ikke får udbetalt heleden samlede feriegodtgørelse på éngang. Hver gang lønmodtagerenskal holde ferie, skal lønmodtage-ren derfor udfylde et nyt feriekon-tobevis og sende det til FerieKontomed oplysning om antal feriedageog feriens begyndelse.

Til kapitel 9 Erklæring fra en selvstændig er-hvervsdrivende

Til § 22 Den selvstændige erhvervsdriven-de kan som alternativ til at få sitferiebevis attesteret anvende enskriftlig erklæring.

FerieKonto har på sin hjemmesi-de www.feriekonto.dk en blanket,som den selvstændige erhvervsdri-vende med feriekontobevis kan ud-fylde og sende til FerieKonto.

Til kapitel 10 Udbetaling af feriepenge uden at fe-rien holdes

Til § 23, stk. 1 En lønmodtager skal dokumentere,at arbejdsmarkedet er forladt, førlønmodtageren har ret til at få feri-epengene udbetalt efter lovens § 30,stk. 1, nr. 1. Dokumentation kanvære i form af en afgørelse om til-kendelse af alders- eller førtidspen-sion, udbetalings- eller regulerings-meddelelse, afgørelse fra en a-kasseom ret til at gå på efterløn, jf. dognedenfor, eller dokumentation fraanden instans, som udbetaler al-derspension, oprettet som led i etansættelsesforhold eller lignende.

Der gælder flere parallelle reglerom arbejde for personer på efterløn.En person, som får efterløn efter re-glerne om den fleksible efterløn, har

Bilag 2 I Side 149

fri adgang til lønarbejde (mod fra-drag i efterlønnen). En sådan personanses derfor ikke for at have forladtarbejdsmarkedet helt. Det betyder,at personer, som går på efterløn ef-ter reglerne om den fleksible efter-løn, på anden vis skal dokumentereat have forladt arbejdsmarkedet. Enperson, som får efterløn efter re-glerne om ret til at arbejde i 200 ti-mer årligt uden fradrag i efterløn-nen (den gamle efterlønsordning),anses for helt at have forladt ar-bejdsmarkedet.

En person, som er tilkendt reva-lidering, delpension, eller som er om-fattet af reglerne om overgangsy-delse, anses ikke for at have forladtarbejdsmarkedet helt. Det gælderogså en person, som er i fleksjob el-ler skånejob efter reglerne i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, oghvor arbejdsgiveren betaler fuldsædvanlig løn.

En person, der er fyldt 65 år, harret til folkepension. Aldersgrænsener dog 67 år, hvis personen er fyldt60 år før den 1. juli 1999.

Til § 23, stk. 3 Bestemmelsen fastslår, at en ar-

bejdsgiver, FerieKonto eller den, deradministrerer en feriekortordningefter lovens § 31, vil hæfte for feri-epenge, som er udbetalt med urettetil lønmodtageren, som efterfølgen-de skal indbetales til Arbejdsmar-kedets Feriefond efter § 37, stk. 1,

hvis den, der udbetaler feriepengeneved eller burde vide, at lønmodtage-ren ikke opfylder betingelserne ef-ter stk. 1 og 2. Det betyder, at den,der skal udbetale feriepengene, ikkeansvarsfrit kan udbetale beløbet,hvis lønmodtageren eksempelvis sletikke fremlægger dokumentation,men blot mundtligt erklærer at haveforladt arbejdsmarkedet af en af dei bestemmelsen nævnte årsager. An-svar kan også komme på tale i densituation, hvor lønmodtageren frem-viser dokumentation, og den, derskal udbetale feriepengene, entenved eller burde vide, at lønmodtage-rens dokumentation ikke er fyldest-gørende eller ligefrem ukorrekt.

Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning,skal derimod ikke nærmere under-søge de oplysninger, som fremgår afdokumentationen. En arbejdsgiverm.v. vil således ikke være ansvar-lig, hvis lønmodtageren fremviserdokumentation, som enten er opnå-et på forkert grundlag, eller somindeholder urigtige oplysninger.

En arbejdsgiver m.v., som ifalderansvar efter stk. 3, vil efter om-stændighederne kunne få beløbettilbagebetalt fra lønmodtageren ef-ter de almindelige erstatningsretli-ge regler.

Til § 24 Arbejdsgiveren, FerieKonto eller


den, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, kanudbetale feriepenge ved enten feri-eperiodens udløb den 30. septembereller ved ferieårets udløb den 30.april, hvis en lønmodtager har haften feriehindring, som fremgår af be-stemmelsens stk. 1. En arbejdsgi-ver og en lønmodtager kan i stedetaftale at overføre ferien til næste fe-rieår, hvis lønmodtageren er omfat-tet af en kollektiv overenskomst, dergiver adgang til dette, jf. lovens §40.

Bemærkninger til de enkelte feriehindringer

Til nr. 4.Det er uden betydning, om perso-nen har arbejde i udlandet. Det af-gørende er, at personen ikke måvære omfattet af ferieloven. I de si-tuationer, hvor en person er udsta-tioneret af en dansk arbejdsgiver,og hvor ferieloven gælder i kraft afudstationeringsreglerne eller vedaftale, kan pågældendes udlands-ophold ikke anses som en feriehin-dring. Opholdets længde er i den for-bindelse uden betydning.

Til nr. 6.Der skal være tale om, at personener selvforsørgende.

Til nr. 7.Der skal være tale om en person,

som ved valg eller udnævnelse mis-ter sin status som lønmodtager. Derkan ud over de nævnte politiskehverv være tale om tillidshverv somformand, kasserer eller lignende ifaglige organisationer samt borger-ligt ombud. Det er en betingelse, atder er tale om et hverv, som træderi stedet for en beskæftigelse på fuldsædvanlig tid.

Til nr. 9.Feriehindringen vedrører f.eks. per-soner, der anbringes på en psykia-trisk afdeling efter reglerne i lov omfrihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien. En person, der frivil-ligt er indlagt på en psykiatrisk in-stitution, vil ikke være omfattet afdenne feriehindring, men derimodnr. 1.

Til nr. 11 - 13.Forsvarsministeriet har videredele-geret kompetencen, jf. lovens § 3,stk. 3, vedrørende feriehindringertil Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdi-rektoratet har på denne baggrundfastsat reglerne i § 24, stk. 1, nr.11-13.

Feriehindringen i nr. 12 vedrørerkvinder ansat på kontrakt på vær-nepligtslignende vilkår. Dissekvinder er værnepligtige i relationtil § 24.

Feriehindringen i nr. 13 vedrørerpersoner, som deltager i aktivitetervia en kontrakt om rådighed med

Bilag 2 I Side 151

forsvarets reaktionsstyrker ellerSHIRBRIG (Stand-by Forces HighReadiness Brigade). Det er perso-ner, som ikke i øvrigt er fast ansat iforsvaret. Disse styrker kan bliveudsendt til fredsbevarende og hu-manitære opgaver med kort varsel.Aktiviteter, der følger af en rådig-hedskontrakt med Den DanskeInternationale Brigade eller med re-aktionsstyrkeenheder i søværnet ogflyvevåbenet, er eksempler på dette.

Til nr. 14.Feriehindringen vedrører den situ-ation, hvor en lønmodtager ikke kanholde ferie, fordi der ikke er midlertil at holde ferie for. Årsagen skalvære en tvist om ret til feriepengeeller størrelsen deraf.

Til nr. 15.Kommunens tilkendelse af enydelse efter serviceloven vil i sig selvvære tilstrækkeligt til, at en ar-bejdsgiver, FerieKonto eller den, deri medfør af lovens § 31 administre-rer en feriekortordning, kan udbe-tale feriepenge på grund af denneferiehindring. Det er den, der får til-kendt ydelsen, som kan være om-fattet af feriehindringen.

Eksempel:Efter servicelovens § 77 kan enkommune yde tilskud til dækningaf udgifter ved ansættelse af hjæl-pere til pleje, overvågning og ledsa-

gelse til personer med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Hvis en person, derhar fået tilskud efter § 77, ansættersin ægtefælle som hjælper, vil æg-tefællen ikke kunne påberåbe sigen feriehindring efter nr. 15, da detikke er ægtefællen, som har fået til-kendt ydelsen.

Til nr. 16.Det er en betingelse, at lønmodta-geren er fritaget fra sin arbejdsfor-pligtelse over for arbejdsgiveren iorlovsperioden.

Til stk. 2 Ifølge lov om dagpenge ved sygdomeller fødsel er det muligt at afviklebarselorlov eller orlov til adoptionsamtidig med, at lønmodtagerengenoptager arbejdet på nedsat tid.Læs mere på Arbejdsdirektoratetshjemmeside www.adir.dk/ferie under»Vejledning om barsel og ferie«.

Til stk. 3 Det fremgår af lovens § 14, at løn-modtageren har krav på at holdehovedferie 3 uger i sammenhæng,og at lønmodtageren har krav på atholde den i ferieperioden.

Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, kanudbetale feriepenge svarende til 3ugers ferie efter ferieperiodens ud-løb den 30. september, hvis en løn-


modtager ikke har haft mulighedfor at holde ferie 3 uger i sammen-hæng på grund af en feriehindringop til ferieperiodens udløb.

Lønmodtageren kan dog vælge atholde ferien på et senere tidspunkti ferieåret.

Eksempel 1:En lønmodtager er sygemeldt fremtil den 20. september. Lønmodtage-ren har krav på at holde 3 ugershovedferie i sammenhæng, hvilketikke er muligt inden den 30. sep-tember. Arbejdsgiveren, FerieKon-to eller den, der i medfør af lovens §31 administrerer en feriekortord-ning, kan udbetale feriepenge sva-rende til 3 ugers ferie efter feriepe-riodens udløb den 30. september,hvis lønmodtageren ikke ønsker atholde ferien på et senere tidspunkti ferieåret.

Eksempel 2:En lønmodtager er sygemeldt fremtil den 3. september. Arbejdsgive-ren, FerieKonto eller den, der i med-før af lovens § 31 administrerer enferiekortordning, kan ikke udbetaleferiepengene for hovedferien til løn-modtageren, da lønmodtageren sta-dig kan nå at holde 3 uger isammenhæng inden udløbet af fe-rieperioden.

Til stk. 4 Feriepenge kan som hovedregel

først udbetales ved ferieårets udløb,jf. stk. 3, når det er endeligt kon-stateret, at en lønmodtager ikke harkunnet holde ferie på grund af eneller flere af de nævnte feriehin-dringer.

Det er alene de feriedage, der ikkeer plads til at holde umiddelbart optil ferieårets udløb, der kan ske ud-betaling for. Det er derfor udgangs-punktet, at lønmodtageren må af-vente, om feriehindringen rent fak-tisk også kommer til at virke somen konkret hindring for ferie.

Til stk. 5 Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, kanvælge at udbetale feriepengene tillønmodtageren før enten ferieperio-dens eller ferieårets udløb. Løn-modtageren skal i så fald fremlæg-ge dokumentation for, at feriehin-dringen varer perioden ud, hvis den-ne ønsker at få feriepengene udbe-talt enten inden ferieperiodens ud-løb efter stk. 3 eller inden ferieå-rets udløb efter stk. 4.

Dokumentation kan være en er-klæring fra f.eks. læge eller sygehusom, at sygdommen varer periodenud. Dokumentationen kan ogsåvære en erklæring fra en institutionunder kriminalforsorgen, hvis per-sonen er indsat i resten af feriepe-rioden eller op til ferieårets udløb.

Bilag 2 I Side 153

Til stk. 6 Bestemmelsen fastslår, at en ar-bejdsgiver, FerieKonto eller den, deri medfør af lovens §31 administrereren feriekortordning, vil hæfte for fe-riepenge, som er udbetalt med uret-te til lønmodtageren, og som efter-følgende skal indbetales til Ar-bejdsmarkedets Feriefond efter lo-vens § 37, stk. 1, hvis den, der ud-betaler feriepengene, ved eller bur-de vide, at lønmodtageren ikke op-fylder betingelserne efter stk. 1 - 5.

Det kan f.eks. være den situation,hvor en arbejdsgiver udbetaler fe-riepenge til en lønmodtager, hvorlønmodtageren har været forhind-ret i at holde ferien af andre grun-de end de i stk. 1 nævnte. Det kanogså være den situation, at ar-bejdsgiveren udbetaler feriepengefor flere dage end de dage, hvor løn-modtageren har haft en feriehin-dring.

FerieKonto eller den, der i medføraf lovens § 31 administrerer en fe-riekortordning, vil kunne ifalde an-svar, hvis feriebeviset ikke er behø-rigt attesteret. Der er imidlertidikke pligt til nærmere at undersøgede faktiske forhold. En lønmodta-ger, som uretmæssigt skaffer sig at-testation, vil derfor hæfte alene, hvisFerieKonto eller den, der i medføraf lovens § 31 administrerer en fe-riekortordning, ikke ved eller bur-de vide, at feriebeviset ikke er at-testeret korrekt.

Udbetaling før tid Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, vilkunne ifalde ansvar, hvis lønmod-tageren slet ikke viser dokumenta-tion, men blot mundtligt erklærer, atferiehindringen varer enten ferie-perioden eller ferieåret ud. Den, derskal udbetale feriepengene, vil desu-den kunne ifalde ansvar, hvis løn-modtageren fremviser dokumenta-tion, og den, der skal udbetale feri-epengene, enten ved eller burdevide, at lønmodtagerens dokumen-tation ikke er fyldestgørende ellerukorrekt.

En arbejdsgiver m.v. vil såledesikke være ansvarlig, hvis lønmod-tageren fremviser dokumentation,som enten er opnået på forkertgrundlag, eller som indeholder urig-tige oplysninger.

En arbejdsgiver m.v. vil efter om-stændighederne kunne få beløbettilbagebetalt fra lønmodtageren ef-ter de almindelige erstatningsretli-ge regler.

Til kapitel 11 Automatisk udbetaling af uhævedeferiepenge efter ferieårets udløb

Til § 25 Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, erforpligtet til at udbetale beløb efter


lovens § 34 a til lønmodtageren.Stk. 1 giver den, der skal udbetalebeløbet, adgang til at undlade ud-betaling, hvis der er rimelig grundtil det. Rimelig grund kan f.eks.være, at lønmodtageren ikke har op-lyst et kontonummer, selvom ar-bejdsgiveren har bedt om det. Peng-emangel er ikke rimelig grund til atundlade udbetaling.

Stk. 2 er en ansvarsregel, hvor-efter en arbejdsgiver, FerieKonto el-ler den, der i medfør af lovens § 31administrerer en feriekortordning,ikke kan afregne uhævede ferie-penge til Arbejdsmarkedets Ferie-fond eller et andet ferieformål, jf. lo-vens § 36, stk. 2 og 3, for derved atundgå selv at skulle udbetale beløbefter lovens § 34 a til lønmodtage-ren. Den, der skal udbetale beløb ef-ter lovens § 34 a, må betale beløbetpå ny til lønmodtageren, hvis belø-bet er overført til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller et andet ferieformål,jf. lovens § 36, stk. 2 og 3.

En lønmodtager, som med uretteikke har fået beløb udbetalt efter lo-vens § 34 a, må rejse kravet overfor arbejdsgiveren, inden kravet for-ældes efter lovens § 35.

Til § 26 Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, vilnormalt overføre pengene til løn-modtagerens bankkonto. Den, der

skal udbetale feriepengene, kan ikkeudbetale på anden måde, f.eks. viacheck, hvis udbetaling normalt skerved bankoverførsel. Lønmodtagereneller arbejdsgiveren kan såledesikke kræve, at feriepengene udbe-tales på anden måde end normalt.Den, der skal udbetale beløb efterlovens § 34 a, skal sende brevet omoverførslen til lønmodtagerens sid-ste kendte adresse.

Hvis brevet til lønmodtagerenkommer retur fra postvæsenet medoplysning om lønmodtagerens nyeadresse, skal brevet sendes til den-ne adresse. Arbejdsgiveren, Ferie-Konto eller den, der i medfør af lo-vens § 31 administrerer en ferie-kortordning, er ikke forpligtet til atfinde lønmodtagerens nye adresse,hvis postvæsenet returnerer brevetuden oplysning om ny adresse.

Til kapitel 12 Udbetaling af uhævede feriepengeefter ansøgning

Til § 28 Arbejdsdirektoratets blanket om ud-betaling med tilhørende vejledningfindes på www.adir.dk/ferie, www.fe-riekonto.dk og www.virk.dk.

En arbejdsgiver eller den, der imedfør af lovens § 31 administre-rer en feriekortordning, kan selv ud-færdige en blanket, som eksempel-vis tilgodeser den enkelte virksom-

Bilag 2 I Side 155

heds særlige behov. Blanketten skalfor at blive godkendt af Arbejdsdi-rektoratet som minimum indehol-de de samme oplysninger som Ar-bejdsdirektoratets blanket.

Til § 30 Lønmodtageren kan kun få udbe-talt uhævede feriepenge fra én feri-ekortordning, som administreres imedfør af lovens § 31, eller fra étferiekontobevis. Dette gælder uan-set antallet af ansættelsesforhold.

Til § 31, stk. 1 En lønmodtager kan godt få udbe-talt uhævede feriepenge fra flere op-hørte ansættelsesforhold, hvis løn-modtageren har haft flere ansæt-telsesforhold i optjeningsåret. Enlønmodtager kan også få udbetaltuhævede feriepenge for den 5. feri-euge fra flere forskellige ansættel-sesforhold.

Til § 31, stk. 2 Hver ansættelsesperiode kan højsttælle med én gang i opgørelsen afde 9½ måned, hvis lønmodtagerenhar haft flere ansættelsesforholdsamtidig.

Eksempel 1:En lønmodtager har to ansættel-sesforhold i et optjeningsår. Ansæt-telsesforhold A løber fra den 1. fe-bruar til den 30. september (8 må-neder). Ansættelsesforhold B løber

fra den 1. september til den 31. de-cember (4 måneder).

Ansættelsesperioderne udgørsammenlagt 12 måneder. Septem-ber måned kan dog kun tælles medén gang, da lønmodtageren har væ-ret ansat i begge ansættelsesforholdi denne måned. Lønmodtageren kanderfor højst medregne 11 månedersansættelse, da lønmodtageren kunhar haft beskæftigelse fra den 1. fe-bruar til den 31. december i optje-ningsåret. Lønmodtageren kan fåudbetalt feriepenge for optjent fe-rie, der vedrører beskæftigelse ud-over 9½ måneds samlet beskæfti-gelse, dvs. for 1½ måned.

Lønmodtageren kan dog vælge istedet at få udbetalt feriepenge foransættelsesforhold A, da dette er op-hørt inden udløbet af ferieåret. Løn-modtageren vil også kunne få ud-betalt feriepenge for ansættelses-forhold B, hvis dette også er ophørtinden ferieårets udløb.

Eksempel 2:En lønmodtager har tre ansættel-sesforhold i et optjeningsår. Ansæt-telsesforhold A løber fra den 1. ja-nuar til den 31. december (12 må-neder). Ansættelsesforhold B løberfra den 1. februar til den 31. juli (6måneder). Ansættelsesforhold C lø-ber fra den 1. august til den 31. de-cember (5 måneder).

Ansættelsesperioderne er sam-menlagt 23 måneder. Perioden fra


den 1. februar til den 31. decemberkan dog kun tælles med én gang, dalønmodtageren har haft to ansæt-telsesforhold i denne periode.

Lønmodtageren kan få udbetaltferiepenge for optjent ferie for be-skæftigelse i 2½ måned vedrørendeansættelsesforhold A, da dettestrækker sig ud over 9½ måneds va-righed. Lønmodtageren kan få ud-betalt feriepenge for optjent ferie forbeskæftigelse i 1½ måned vedrø-rende ansættelsesforhold B og C, dadisse sammenlagt strækker sig udover 9½ måneds varighed. Løn-modtageren kan derfor få udbetaltuhævede feriepenge for optjent feriefor i alt 4 måneders beskæftigelse.

Lønmodtageren kan dog vælge atfå udbetalt uhævede feriepenge foransættelsesforhold B, da dette er op-hørt. Lønmodtageren kan få udbe-talt uhævede feriepenge fra flere an-sættelsesforhold, hvis ansættelses-forholdene er ophørt inden udgang-en af ferieåret. Lønmodtageren vilderfor også kunne få udbetalt uhæ-vede feriepenge fra ansættelsesfor-hold A og C, hvis disse er ophørtinden ferieårets udløb.

Til § 32 En arbejdsgiver, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, kanikke afregne uhævede feriepenge tilArbejdsmarkedets Feriefond ellertil et andet ferieformål, jf. lovens §

36, stk. 2 og 3, for derved at undgåselv at skulle udbetale beløb efterlovens § 34 b til lønmodtageren.

Arbejdsgiveren, FerieKonto ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning, ersåledes forpligtet til at udbetale be-løb efter lovens § 34 b til lønmod-tageren. Den, der skal udbetale be-løb efter lovens § 34 b, må betalebeløbet på ny til lønmodtageren,hvis beløbet er overført til en ferie-fond, og lønmodtageren i rette tidhar søgt arbejdsgiveren eller den,der i medfør af lovens § 31 admi-nistrerer en feriekortordning, omudbetalingen.

Til § 33 Bestemmelsen fastslår, at en ar-bejdsgiver, FerieKonto eller den, der imedfør af lovens § 31 administrereren feriekortordning, vil hæfte for fe-riepenge, som efterfølgende skal ind-betales til Arbejdsmarkedets Ferie-fond efter lovens § 37, stk. 2, hvisden, der udbetaler feriepengene vedeller burde vide,at lønmodtageren herfået udbetalt feriepenge i strid medreglerne. Arbejdsgiveren m.v. skalimidlertid ikke kontrollere rigtighe-den af lønmodtagerens oplysninger.

Eksempel 1:En lønmodtager har på blankettenoplyst at have modtaget offentligeydelser, som nævnt i lovens § 34 b,stk. 4, i ferieåret for flere dage end

Bilag 2 I Side 157

lønmodtageren har dage med uhæ-vede feriepenge. Arbejdsgiveren vilhæfte for indbetalingen til Arbejds-markedets Feriefond, hvis ferie-pengene er udbetalt med urette.

Eksempel 2:En lønmodtager undlader at udfyl-de en rubrik på blanketten om uhæ-vede feriepenge. Arbejdsgiveren ud-betaler alligevel feriepengene, selvom arbejdsgiveren ved, at der mang-ler oplysninger. Arbejdsgiveren vilhæfte for indbetalingen til Arbejds-markedets Feriefond, hvis ferie-pengene er udbetalt med urette.

Eksempel 3:En lønmodtager har oplyst, at denneikke har modtaget offentlige ydelseri ferieåret.Arbejdsgiveren udbetalerferiepengene. Det viser sig efterføl-gende, at lønmodtageren har modta-get offentlige ydelser. Lønmodtage-ren hæfter alene for indbetalingentil Arbejdsmarkedets Feriefond.

En arbejdsgiver m.v. vil efter om-stændighederne kunne få beløbettilbagebetalt fra lønmodtageren ef-ter de almindelige erstatningsretli-ge regler.

Til kapitel 13 Anden udbetaling efter ferieårets af-slutning

Til § 34, stk. 1 Uhævede feriepenge, som ikke ud-

betales efter lovens §§ 34 a eller 34b, tilfalder statskassen, Arbejds-markedets Feriefond eller andre fe-rieformål i medfør af lovens § 36,stk. 2 og 3, jf. dog lovens §§ 19 og40. Det er i bestemmelsen fastsat, aten person, som har holdt sin ferie,men som ikke i tide har hævet dedertil hørende feriepenge, i visse til-fælde kan få dem udbetalt på et se-nere tidspunkt. Der er tale om enundtagelse fra princippet om, at fe-riepenge er forældet og dermed tabt,når de ikke udbetales i det relevan-te ferieår, jf. lovens § 36. Lønmod-tageren skal søge Arbejdsdirekto-ratet om udbetaling, jf. lovens § 44,stk. 5.

Det er en betingelse for udbeta-ling af feriepenge, at lønmodtage-ren har fået attesteret, at ferien erholdt i ferieåret. Har lønmodtage-ren skiftet job i tiden mellem denafholdte ferie og anmodningen omudbetaling, er det arbejdsgiveren påtidspunktet for feriens afholdelse,som kan dokumentere, at ferien erholdt.

Kravet på uhævede feriepenge eromfattet af en 3-årig forældelse, jf.dog lovens § 34 b, stk. 5. Det bety-der, at en lønmodtager kan få udbe-talt beløbet, hvis denne har rettethenvendelse til Arbejdsdirektoratetinden 3 år efter udløbet af det feri-eår, hvor ferien blev holdt. Det er iøvrigt en forudsætning, at ferien erholdt efter de gældende regler på


ferietidspunktet.Ferie optjent før den 1. januar

2002 er omfattet af en 5-årig foræl-delse. Det vil f.eks. sige, at uhævedeferiepenge for ferieåret, der løberfra den 2. maj 1999 til den 1. maj2000 (optjeningsår 1998), kan ud-betales, hvis lønmodtageren søgerom det inden den 1. maj 2005.

Til § 34, stk. 2 Udbetaling af uhævede feriepengeforudsætter, at kravet på feriepengeikke er forældet i forholdet mellemlønmodtageren og arbejdsgiveren,jf. lovens § 35. Fristerne er hen-holdsvis den 15. maj og den 10. julifor ferie optjent før den 1. januar2002. Dette følger af § 35, i dagæl-dende lov nr. 396 af 31. maj 2000,om ferie. Fristen for at rejse kravetover for arbejdsgiveren for ferie op-tjent før den 1. januar 2001 er den1. april i ferieåret. Dette følger af §21, i dagældende lovbekendtgørelsenr. 538 af 25. juni 1999, om ferie.Kravet skal herefter være søgt gen-nemført uden ugrundet ophold.Uden ugrundet ophold fortolkes somen måned.

Arbejdsdirektoratet kan, hvis ar-bejdsgiveren indbetaler feriepenge-ne, tillade udbetaling til lønmodta-geren, selvom kravet er forældet.Arbejdsdirektoratet vil ifølge prak-sis tillade udbetaling, hvis lønmod-tageren har haft en feriehindring.Det samme gælder, hvis feriepeng-

ene er optjent i 2000 eller før, og løn-modtageren kan dokumentere athave holdt ferien.

Til § 34, stk. 3 Arbejdsdirektoratet kan under sær-lige omstændigheder tillade udbe-taling efter § 34, stk. 3, hvis en løn-modtager har været fysisk eller psy-kisk forhindret i at rejse sit kravover for en arbejdsgiver på grund afalvorlig sygdom. Det er lønmodta-geren, som for egen regning må be-vise, at der har været tale om en så-dan hindring. Det kan f.eks. ske vedlægeerklæring eller dokumentationfor indlæggelse på hospital.

Særlige omstændigheder kanogså være, at lønmodtagerens lønm.v. efterfølgende er blevet regule-ret, eller der sker en ændring afskatteansættelsen, således at løn-indtægten reelt var større end løn-modtageren vidste, da forældelsenindtrådte.

Til kapitel 14 Indhentning af oplysninger og op-bevaring af dokumentation

Til § 36, stk. 3 Bestemmelsen har betydning i detilfælde, hvor arbejdsgiveren ellerden, der i medfør af lovens § 31 ad-ministrerer en feriekortordning,først efter den 30. september efterferieårets udløb får besked fra Ar-bejdsdirektoratet om, hvor mange

Bilag 2 I Side 159

dage, der højst kan udbetales ferie-penge for efter lovens § 34 b, stk.4, jf. stk. 2 eller 3 i lovens § 34 b, oghvor beløbet allerede er afregnet tilArbejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål, jf. lovens § 36,stk. 2 og 3. Arbejdsdirektoratettræffer afgørelse om udbetaling frafonden.

Til kapitel 15 Straffebestemmelser

Til § 37 Arbejdsgivere, lønmodtagere og dis-ses organisationer, og de, som ad-ministrerer beløb efter lovens § 36,stk. 3, kan straffes med bøde. Bødekan komme på tale, hvor Arbejds-direktoratet har anmodet om op-lysninger til brug for udøvelse af sinmyndighed, jf. lovens § 43 og be-kendtgørelsens § 35, og hvor den-ne anmodning ikke efterleves. Detvil være en konkret vurdering ommanglende videregivelse af oplys-ninger, som Arbejdsdirektoratet haranmodet om, skal medføre politian-meldelse.

Manglende videregivelse af op-lysninger kan også blot medføre, atArbejdsdirektoratet træffer afgø-relse på det foreliggende grundlagevt. til skade for den pågældende.

En arbejdsgiver eller den, der imedfør af lovens § 31 administre-rer en feriekortordning, som ikke

opbevarer eller videresender blan-ketter, der har dannet grundlag forudbetaling af feriepenge efter lovenskapitel 5 a, jf. § 36, kan straffes medbøde.

Denne vejledning erstatter vej-ledning nr. 169 af 20. november2000 om ferie og vejledning nr. 152af 27. december 2003 om ændringaf bekendtgørelse om ferie.

Arbejdsdirektoratet,den 14. december 2004

Søren Balslev/Jan Vinge Rasmussen


Bilag 3

Arbejdsdirektoratet

Hvordan beregnes ferietil månedsvis ansatte,der er fratrådt?Hvis du er ansat med mindst 1 må-neds opsigelsesvarsel fra din ar-bejdsgivers side, samt med ret tilfuld løn under sygdom og søgnehel-ligdage, har du ret til løn under fe-rie og ferietillæg. Når du fratræderdin stilling, skal din arbejdsgiverindbetale feriegodtgørelse for det lø-bende optjeningsår og eventueltogså for de tidligere optjeningsår forferie, som endnu ikke er afholdt.Dette følger af § 23, stk. 6, i lov nr.396 af 31. maj 2000 om ferie (ferie-loven).

Optjening af feriedage:• En lønmodtager, der arbejder 5

dage om ugen, optjener 2,08 feri-edag pr. måned. Et helt års be-skæftigelse giver 25 feriedage.

• En lønmodtager, der arbejdermere end 5 dage om ugen, optje-ner 2,5 feriedag pr. måned. Et heltårs beskæftigelse giver 30 ferie-dage.

Feriedage optjent i kalenderåret2003 skal bruges i ferieåret, der gårfra 1. maj 2004 til 30. april 2005

Feriedage optjent i kalenderåret2004 skal bruges i ferieåret, der gårfra 1. maj 2005 til 30. april 2006.

Beregning afferiegodtgørelseArbejdsgiver skal beregne ferie-godtgørelse med 12,5 % af den feri-eberettigede løn for det indeværen-de optjeningsår og for den del af dettidligere optjeningsår, som lønmod-tageren ikke har holdt ferie for vedsin fratræden. Dette fremgår af ferielovens § 23, stk. 6, jf. § 24.

Ferieberettiget løn:Feriegodtgørelsen beregnes af løn-nen i optjeningsåret. Løn i ferielo-vens forstand er alle de indkomst-skattepligtige ydelser, lønmodtage-ren har krav på i kraft af de aftaler,der ligger til grund for arbejdsfor-holdet og som er vederlag for arbej-det. Udover løn kan det f.eks. væreden skattemæssige værdi af en fribil, telefon eller kost og logi. Dettefølger af ferieloven § 26, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal ifølge ferie-lovens § 26, stk. 2 også beregne fe-riegodtgørelse af:• lønmodtagerens eget bidrag til

pensionsordninger m.v., der eromfattet af afsnit I i lov om be-skatningen af pensionsordningerm.v.

• lønmodtagerens eget bidrag til ATP,arbejdsmarkedsbidraget og densærlige pensionsopsparing på 1 %.

Bilag 2 I Side 161

Det skal bemærkes, at den særligepensionsopsparing (SP-bidraget) ersuspenderet i 2004 og 2005.

Der skal ikke betales feriegodt-gørelse af diæter eller andre veder-lag udbetalt til dækning af lønmod-tagerens omkostninger i forbindelsemed arbejdet, hvis disse er betaltefter regning, eller efter statens ge-nerelle satser. Efter domspraksisskal der dog beregnes feriegodtgø-relse af vederlagene, hvis de er be-talt som faste runde beløb.

Der skal heller ikke beregnes fe-riegodtgørelse af løn, som den an-satte har fået udbetalt under ferie,samt af udbetalte ferietillæg. Løn-nen, som er udbetalt under feriesamt ferietillægget, skal fratrækkesden samlede løn, før der beregnesferiegodtgørelse.

Sådan fratrækkes løn udbetalt under ferie:Frem til 30. april 2002:• Lønmodtageren fradrages med

1/25 af månedslønnen pr. afholdtferiedag.

Fra 1. maj 2002:• Lønmodtagere der arbejder 5

dage om ugen, fradrages med 4,8% af månedslønnen pr. feriedag.

• Lønmodtagere, der arbejder mereend 5 dage om ugen, fradragesmed 4 % af månedslønnen pr. fe-riedag.

RegneeksempelNår en månedsvis ansat fratræder,skal arbejdsgiveren afregne ferie-godtgørelse for den del af tidligereoptjeningsår, hvor lønmodtagerenendnu ikke har holdt ferien, samtfor det løbende optjeningsår.

Eksempel 1: Beregning afferiegodtgørelse for det tidligereoptjeningsår (2003).Feriedage optjent i 2003 skal afhol-des i ferieåret, der løber fra den 1.maj 2004 til den 30. april 2005.• Lønmodtageren har holdt 10 fe-

riedage i perioden 1. januar til 30.april 2003 (ferieåret 2002/2003).

• Lønmodtageren har holdt 15 fe-riedage i perioden 1. maj til 31.december 2003 (ferieåret 2003/✍2004). Det betyder, at lønmodta-geren har krav på feriegodtgørelsefor yderligere 10 feriedage til brugi ferieåret 2003/2004.

• Lønmodtageren har fået udbetaltferietillægget på 1 % for ferieåret2003/2004.

• Lønmodtageren fratræder den 31.juli 2004.

.


A-indkomst 12 måne-der á 20.000 kr. (inkl.eget ATP- og arbejds-markedsbidrag og fe-rietillæg.)242.400,00÷ ferie for 10 dage af-holdt fra 1. januar til30. april 2003 (4,8 %x 10 feriedage x20.000 kr.) optje-ningsåret 2001 ÷ 9.600,00

÷ ferie for 15 dage af-holdt fra 1. maj til 31.december 2003 (4,8 %x 15 feriedage x20.000 kr.) optje-ningsåret 2002 ÷14.400,00

218.400,00

÷udbetalt ferietillæg iferieåret 2003/2004 (1% af den ferieberetti-gede løn i 2002) ÷2.400,00

Ferieberettiget løni 2003 = beregnings-grundlag 216.000,00

12,5 % af beregnings-grundlaget 27.000,00

Feriegodtgørelse sva-rende til 10 feriedage (10/25 af 27.000 kr.) 10.800,00

÷ arbejdsmarkedsbi-drag (8 %) ÷ 864,00

÷ den særlige pen-sionsopsparing (1 %) ÷ 108,00

Feriegodtgørelse til beskatning 9.828,00÷ 40 % skat ÷3.931,00

Feriegodtgørelsenetto til 10 feried-ge(restferien) 5.897,00

Eksempel 2: Beregning afferiegodtgørelse for løbendeoptjeningsår (2004)Feriedage optjent i 2004 skal bru-ges i ferieåret, der løber fra den 1.maj 2005 til den 30. april 2006.• Lønmodtageren fratræder den 31.

juli 2004. Efter 7 måneders be-skæftigelse har lønmodtagerenoptjent feriegodtgørelse svarendetil 14,56 feriedage, (2,08 x 7) tilbrug i ferieåret 2005/2006.

• Lønmodtageren har holdt 10 da-ges ferie i perioden 1. januar til30. april 2004 (ferieåret2003/2004).

• Lønmodtageren har holdt 15 da-ges ferie i juli 2004 (ferieåret2004/2005).

Bilag 2 I Side 163

A-indkomst: 7 måne-der á 21.000 kr. (inkl.eget ATP- og arbejds-markedsbidrag og fe-rietillæg.) 148.296,00

÷ ferie for 10 dage af-holdt fra 1. januar til30. april 2004 (4,8 %x 10 feriedage x21.000 kr.) optje-ningsåret 2002 10.080,00

÷ ferie for 15 dage ijuli 2004 (4,8 % x 15feriedage x 21.000 kr.)optjeningsåret 2003 ÷15.120,00

123.096,00

÷ udbetalt ferietillægi juli 2004 (1 % af denferieberettigede løn i2003 svarende til 15 feriedage) ÷ 1.296,00

Ferieberettiget løni 2004 = beregnings-grundlag 121.800,00

12,5 % af beregnings-grundlaget 15.225,00

÷ arbejdsmarkedsbi-drag (8 %) ÷ 1.218,00

Feriegodtgørelse tilbeskatning 14.007,00

÷ 40 % skat ÷ 5.603,00

Feriegodtgørelse netto til 14,56 dage 8.404,00

Bemærk at:ferietillæg, som er optjent efter den31. december 2000, skal senest ud-betales i takt med, at den dertil sva-rende ferie holdes. Allerede udbe-talt ferietillæg kan ikke krævestilbagebetalt (eller modregnes i fe-riegodtgørelsen), hvis lønmodtage-ren fratræder inden den dertil sva-rende ferie er holdt.


Bilag 4

Bekendtgørelse nr. 848 af 5.september 20005. september 2000 om Arbejdsmar-kedets Ankenævns behandling afsager efter ferieloven

I medfør af § 45, stk. 3, i ferielo-ven, lov nr. 396 af 31. maj 2000 og ef-ter forhandling med arbejdsmarke-dets parter fastsættes:

§ 1. Klage over afgørelse truffet afdirektøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen, indbringes af den, afgørelsenvedrører, for Arbejdsmarkedets An-kenævn inden 4 uger efter, at sa-gens parter har fået meddelelse omafgørelsen.

Stk. 2. Klagen sendes til direktø-ren for Arbejdsløshedsforsikringen,der vurderer sagen på ny. Fastholderdirektøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen sin afgørelse helt eller del-vist, sendes klagen til ankenævnet,og sagens parter underrettes sam-tidig herom.

§ 2. Ved behandling af sager efter §1 har ankenævnet følgende sam-mensætning:

1) Ankenævnets formand, jf. §100, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejds-løshedsforsikring mv. eller dennesstedfortræder, jf. § 100, stk. 6, i lovom arbejdsløshedsforsikring mv.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Ar-

bejdsgiverforening, jf. § 100, stk. 2,nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-ring mv.

3) medlem udpeget af Landsor-ganisationen i Danmark, jf. § 100,stk. 2, nr. 3, i lov om arbejdsløs-hedsforsikring mv.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager elleren arbejdsgiver er medlem af en or-ganisation, som ikke er tilknyttet LOeller DA, udpeges yderligere en re-præsentant fra hovedorganisationenfor den pågældende lønmodtager- el-ler arbejdsgiverorganisation. Hvisder er tale om offentlige arbejdsgi-vere, udpeges et medlem fra Kom-munernes Landsforening, Amts-rådsforeningen eller Finansministe-riet.

Stk. 3. Hvis lønmodtageren ellerarbejdsgiveren er tilsluttet en or-ganisation, der ikke er medlem afen hovedorganisation, udpeges yder-ligere en repræsentant direkte fralønmodtager- eller arbejdsgiveror-ganisationen.

Stk. 4. Medlemmer udpeget efter§ 2, stk. 2 og 3, deltager med stem-meret ved ankenævnets behandlingaf den konkrete sag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Anke-nævn er beslutningsdygtigt, når allemedlemmer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3, er tilstede. Er der i henhold til §2, stk. 2 og 3, udpeget yderligeremedlemmer, er ankenævnet dog kunbeslutningsdygtigt, når også disseer tilstede.

Bilag 2 I Side 165

§ 3. Sagerne forberedes af Arbejds-markedets Ankenævns sekretariatog behandles i øvrigt i overens-stemmelse med de for Arbejdsmar-kedets Ankenævn fastsatte regler.

§ 4. Ankenævnets afgørelse kanikke indbringes for anden admini-strativ myndighed.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraftden 1. oktober 2000.


Bilag 5 a

Hovedorganisationernesstandardaftale AIdet ferieloven af 4. juni 1970, jfr.lovbekendtgørelse nr. 352 af 2. juli1981, med dertil hørende admini-strative bestemmelser i øvrigt ergældende, er parterne enige om, atnedenstående regler træder i stedetfor de i lovens § 19 givne bestem-melser om Ferie-Giro:

Der ydes ikke feriegodtgørelse vedhver lønudbetaling, men feriegodt-gørelse udbetales kontant, når ferieholdes.

2). Medarbejdere, som fratræder iårets løb, får ved afgangen fra detpågældende firma udleveret et afhovedorganisationerne godkendtstandardkort. Standardkortet an-giver vedkommende arbejders navnog adresse, det tidspunkt inden foroptjeningsåret, i hvilket han har væ-ret beskæftiget hos den pågældendearbejdsgiver, den løn, han har fåetudbetalt, samt den beregnede ferie-godtgørelse, kildeskattetrækket ogden feriegodtgørelse, der skal udbe-tales. Herudover anføres det antalferiedage, beskæftigelsen berettigerham til, samt hvor meget feriegodt-gørelsen udgør pr. feriedag, og en-delig at kortet fortaber sin gyldighedved ferieårets udløb.

3) Har han ikke haft hele den hami det løbende ferieår tilkommendeferie, får han tillige udleveret etrestferiekort som bevis for den ferie-godtgørelse, der tilkommer ham forden del af ferien for det forudgåen-de ferieår, han endnu ikke har holdt.Restferiekortet skal indeholde desamme oplysninger som standard-feriekortet og herudover oplysning-er om den allerede udbetalte ferie-godtgørelse, den tilgodehavende fe-riegodtgørelse samt det hertil sva-rende antal feriedage.

4) Den ferieberettigede kan kræve sigferiebetalingen udbetalt eller tilsendtaf de virksomheder, hvor han tidlige-re har været beskæftiget, mod indle-vering eller indsendelse af det af denpågældende virksomhed til ham ud-leverede standardkort eller restferi-ekort. Bevis for, at han skal have fe-rie, sker ved påtegning på dette kortenten af den nuværende arbejdsgi-ver eller, hvis den ferieberettigede erarbejdsløs, af den arbejdsløsheds-kasse, hvor den pågældende kontrol-leres som arbejdsløs, eller, hvis ved-kommende ikke går til kontrol, af so-cialkontoret. Skal ferie holdes underaftjening af værnepligt, meddeles at-testation af den militære afdeling el-ler vedkommende afdeling af civil-forsvarskorpset og under aftjening afcivilværnepligt af lejrchefen.

5) Skal arbejderen ikke have hele

Bilag 2 I Side 167

den for ham tilkommende ferie isammenhæng, giver hans nuvæ-rende arbejdsgiver (arbejdsløsheds-kassen m.v.) kortet påtegning om,hvor mange dage han nu skal haveferie, og hvor stort et feriepengebe-løb der svarer hertil. Den arbejds-giver, der har udstedt kortet, udbe-taler ham da det beløb, der nu erforfaldet til udbetaling, og udleve-rer et restferiekort på det resteren-de beløb i overensstemmelse med deovenanførte regler.

6) Ferieberettigede, der på grund afaftjening af værnepligt, sygdom, fød-sel, overgang til at være selvstændignæringsdrivende, overgang til ar-bejde i hjemmet, ophold i udlandet,indsættelse i en af fængselsvæsenetsinstitutioner eller anden tvangsan-bringelse har været afskåret fra atholde ferie i ferieperioden, har ret tilefter ferieperiodens udløb, men indenferieårets udgang, at få feriegodtgø-relsen udbetalt, uden at ferie holdes.

7) Feriegodtgørelse, som ikke er hæ-vet inden udløbet af det ferieår,inden for hvilket ferien skulle haveværet holdt, tilfalder - medmindreanden ordning er godkendt af Di-rektoratet for Arbejdstilsynet - Fe-riefonden og indbetales til denneunder adressen: ArbejdsmarkedetsFeriefond, Møntergade 1, 1116 Kø-benhavn K1, Giro nr. 5260620.

8) Organisationerne er enige om, atferiebetalingen er en del af ved-kommende arbejders løn og derforpå samme måde som arbejdsløn kangøres til genstand for retsforfølg-ning over for den pågældende ar-bejdsgiver.

9) Tvistigheder, der måtte opstå somfølge af foranstående regler, kan be-handles efter de gældende regler forbehandling af faglig strid eller ind-bringes til afgørelse af det mellemhovedorganisationerne nedsatte fe-rienævn.

For Landsorganisationen i Danmark:Thomas Nielsen

For Dansk Arbejdsgiverforening:Leif Hartwell


Bilag 5 b

Hovedorganisationernesstandardaftale B (Mærkesystemet)Idet ferieloven af 4. juni 1970, jfr.lovbekendtgørelse nr. 352 af 2. juli1981, med dertil hørende admini-strative bestemmelser i øvrigt ergældende, er parterne enige om, atnedenstående regler træder i stedetfor de i lovens § 19 givne bestem-melser om Ferie-Giro:

1) Hos sin organisation rekvirererhvert firma inden udgangen afmarts måned for hver hos firmaetbeskæftiget arbejder en feriebog.Hver lønningsdag indsætter firma-et heri feriemærker, der ligeledesrekvireres på arbejdsgiverorgani-sationens kontor. Der indsættesmærker svarende til den i ferielo-ven nævnte feriegodtgørelse. Mær-kerne overstemples med arbejdsgi-verens firmastempel, og det sidstemærke påskrives lønningsdagens,dato. Inden feriemærker første gangindsættes i feriebogen, skrives løn-modtagerens navn, stilling og adres-se i bogen. Skifter en arbejder i åretsløb arbejdssted, udleveres feriebo-gen til ham. Ved antagelse af en nyarbejder kræver firmaet udleverethans feriebog, der opbevares af fir-maet, indtil arbejderen atter skifterarbejdssted. Feriebogen indeholderoplysning om forældelse af kravet

på feriegodtgørelse.2) Ved feriens indtræden påtegnesbogen af arbejdsgiveren med feri-ens begyndelsesdato og længde, ogmod arbejderens kvittering i bogenudbetales pengene af arbejdsgiver-organisationen, eventuelt - hvis derer truffet særlige aftaler derom - afvedkommende arbejderorganisa-tion. Er arbejderen ved feriens ind-træden arbejdsløs, sker påtegning-en i feriebogen af den arbejdsløs-hedskasse, hvor den pågældendekontrolleres som arbejdsløs, eller,hvis vedkommende ikke går til kon-trol, af socialkontoret. Skal ferie hol-des under aftjening af værnepligt,meddeles attestation af den mili-tærafdeling eller vedkommende af-deling af civilforsvarskorpset ogunder aftjening af civil værnepligt aflejrchefen.

3) Skal arbejderen ikke have heleden ham tilkommende ferie isammenhæng, giver hans nuvæ-rende arbejdsgiver (arbejdsløsheds-kasse m.v.) feriebogen påtegningom, hvor mange dage, han skal haveferie og hvor stort et feriepengebe-løb, der svarer hertil. Arbejdsgiver-organisationen (eventuelt arbejder-organisationen) udbetaler ham dadet beløb, der nu er forfaldet til ud-betaling, og udleverer et restferie-kort på det resterende beløb.

4) Restferiekortet skal angive ved-

Bilag 2 I Side 169

kommende arbejders navn og adres-se, det tidsrum inden for optje-ningsåret, i hvilket han har væretbeskæftiget hos den pågældende ar-bejdsgiver, den løn, han har fået ud-betalt, samt den beregnede ferie-godtgørelse, kildeskattetrækket ogden feriegodtgørelse, der skal udbe-tales. Herudover anføres det antalferiedage, beskæftigelsen berettigerham til, samt hvor meget feriegodt-gørelsen udgør pr. feriedag og denindtil nu udbetalte feriegodtgørelsesamt den tilgodehavende feriegodt-gørelse og det hertil svarende antalferiedage.

5) Ferieberettigede, der på grund afaftjening af værnepligt, sygdom, fød-sel, overgang, til at være selvstæn-dig næringsdrivende, overgang tilarbejde i hjemmet, ophold i udlan-det, indsættelse i fængselsvæsenetsinstitutioner eller anden tvangsan-bringelse, har været afskåret fra atholde ferie i ferieperioden, har rettil efter ferieperiodens udløb, meninden ferieårets udgang at få ferie-godtgørelsen udbetalt, uden at ferieholdes.

6) Feriegodtgørelse, som ikke er hæ-vet inden udløbet af det ferieår,inden for hvilket ferien skulle haveværet holdt, tilfalder - medmindreanden ordning er godkendt af Di-rektoratet for Arbejdstilsynet - Fe-riefonden og indbetales til denne

under adressen: ArbejdsmarkedetsFeriefond, Møntergade 1, 1116 Kø-benhavn K 2 giro nr. 5260620.

7) Organisationerne er enige om, atferiebetalingen er en del af ved-kommende arbejders løn og derforpå samme måde som arbejdsløn kangøres til genstand for retsforfølg-ning over for den pågældende ar-bejdsgiver.

8) Tvistigheder, der måtte opstå somfølge af foranstående regler, kan be-handles efter de gældende regler forbehandling af faglig strid eller ind-bringes til afgørelse af det mellemhovedorganisationerne nedsatte fe-rienævn.

For Landsorganisationen i Danmark:

Thomas Nielsen

For Dansk Arbejdsgiverforening:

Leif Hartwell


Bilag 6

Protokollat om ferie (DI-CO-I)Parterne er enige om, at eksiste-rende feriebestemmelser i Industri-ens Overenskomst § 39 samt § 37,stk. 2, 3. afsnit, Industriens Funk-tionæroverenskomst § 11, stk. 1-4og Lærlingebestemmelsernes § 14med virkning fra I. maj 2001 bort-falder og erstattes af nedenstående.

1. Fælles bestemmelser gældende foransættelsesforhold omfattet af In-dustriens Overenskomst, IndustriensFunktionæroverenskomst og Lærlin-gebestemmelserne

Nærværende aftale er indgået imedfør af den ny Ferielov, som tråd-te i kraft 1. januar 2001.

Parterne er enige om, at for an-sættelsesforhold omfattet af Indus-triens Overenskomst, IndustriensFunktionæroverenskomst og Lær-lingebestemmelserne gælder neden-stående fravigelser fra Ferieloven,som træder i kraft 1. maj 2001.Overførsel af ferie kan dog først af-tales efter 1. maj 2002.

Der gøres opmærksom på, at derdog ikke kan indgås aftale om over-førsel af ferie, som er optjent før den I.januar 200 1, jf. ferielovens § 43, stk.3, med mindre der er tale om hindretferie jf. nedenfor og ferielovens § 40.

Fagretlig behandling

Tvistigheder, som måtte opstå somfølge af denne aftale behandles fag-retligt. Sager om brud på aftalen be-handles efter de herfor gældende re-gler, herunder i Arbejdsretten.Parterne har således i forbindelsemed Ferielovens § 4, stk. 3 aftalt, attvistløsning i det fagretlige systemalene omhandler de aftalte fravi-gelser fra Ferieloven.

Overførsel af ferie

Medarbejder og arbejdsgiver kan af-tale, at optjente og ikke afviklede fe-riedage ud over 20 dage kan overfø-res til det følgende ferieår.Der kan maksimalt overføressammenlagt 10 feriedage, og senesti 2. ferieår efter, at ferie overføres,skal al ferie afholdes,

Medarbejderen og arbejdsgiverenskal skriftligt indgå en aftale indenferieårets udløb. Parterne anbefa-ler, at den som bilag A optrykte af-tale anvendes.

Hvis en medarbejder på grund afegen sygdom, barselsorlov, orlov tiladoption eller andet fravær på grundaf orlov, er forhindret i at holde ferie,kan medarbejderen og arbejdsgive-ren desuden træffe aftale om, at fe-rien overføres til det følgende ferie-år. Overførsel af sådan ferie kan af-tales uanset antallet af overførte fe-riedage i Øvrigt.Aftalen indgås efter

Bilag 2 I Side 171

de samme regler som ovenfor.Hvis en medarbejder, der har

overført ferie, fratræder inden al fe-rie er afviklet, udbetales feriegodt-gørelse for feriedage ud over 25 i for-bindelse med fratræden af arbejds-giveren.

Ved overførsel af ferie skal ar-bejdsgiveren inden ferieårets udløbskriftligt meddele den, der skal ud-betale feriegodtgørelsen, at ferienoverføres.

Ferie i et omfang svarende tiloverført ferie kan ikke pålægges af-viklet i et opsigelsesvarsel, med-mindre ferien i medfør af aftale, jfr.ovenfor, er placeret til afholdelseinden for varslingsperioden.

Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger,ophører ferien ved normal arbejds-tids begyndelse første normale ar-bejdsdag efter feriens afslutning.

Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sy-gemeldt inden ferien begynder, rask-melder sig under kollektiv ferie-lukning, genoptager medarbejderenarbejdet og har krav på at få ferienplaceret på et andet tidspunkt. Erdet ikke muligt at tilbyde medar-bejderen beskæftigelse i perioden,betragtes ferien som påbegyndt på

tidspunktet for raskmeldingen. Denferie, som pågældende medarbejderhar været forhindret i at afholde pågrund af sygdom, afvikles i for-længelse af den oprindeligt varsle-de ferie, med mindre andet aftales.

Brudte måneder

Når medarbejdere, der modtager lønunder ferie, men ikke har optjentløn/feriepenge, er fraværende pågrund af ferie, beregnes lønnen ved,at der i medarbejderens månedslønfradrages et beløb svarende til11160,33 af månedslønnen ved fuldtid (svarende til 37 timers ugentligarbejdstid) pr. faktiske fraværstime.Såfremt den gennemsnitlige ugent-lige arbejdstid er en anden end 37 ti-mer, f.eks. på skiftehold, ændres for-holdstallet tilsvarende.

Feriekortordningen

En medarbejder, som i det løbendeoptjeningsår skifter arbejdssted, fårved sin fratræden udleveret med-delelse fra virksomheden om, at ved-kommende har feriegodtgørelse tilgode. Meddelelsen skal indeholdeoplysning om beskæftigelsesperio-den og en opfordring til medarbej-deren om at meddele arbejdsgive-ren eventuel adresseforandring.

Senest umiddelbart efter optje-ningsårets udgang får fratrådtemedarbejdere fra virksomheden til-


sendt et af organisationerne god-kendt feriekort, som angiver med-arbejderens navn, det tidsrum indenfor samme optjeningsår, beskæfti-gelsen hos den pågældende ar-bejdsgiver har varet, den feriebe-rettigede løn, der er udbetalt forsamme tidsrum, samt den ferie-godtgørelse, der er opnået ret til.

Herudover anføres det antal ferie-dage, beskæftigelsen berettiger til,samt hvor meget feriegodtgørelsenudgør pr. feriedag.

Har medarbejderen ved afgang-en ikke afholdt feriedage, hidrøren-de fra beskæftigelse på samme virk-somhed i tidligere optjeningsår, ud-stedes der herfor feriekort (restfe-riekort) indeholdende tilsvarendeoplysninger som ovenfor nævnt.

De på feriekortet anførte tilgode-havende feriepenge forfalder til ud-betaling i det følgende ferieår, med-mindre den udstedende arbejdsgi-ver modtager underretning om, atden ferieberettigede har overført fe-rie til det næste ferieår.

Den ferieberettigede kan kræveferiebetalingen udbetalt eller til-sendt af de virksomheder, hvor ved-kommende tidligere har været be-skæftiget, mod indlevering eller ind-sendelse af det af den pågældendevirksomhed udleverede feriekort el-ler restferiekort.

Bevis for, at medarbejderen skalhave ferie, sker ved attestation påkortet af den arbejdsgiver, hos hvem

den pågældende er beskæftiget. Harmedarbejderen ingen arbejdsgiverpå det tidspunkt, hvor ferien skalholdes, meddeles attestation af denarbejdsløshedskasse, fra hvilken deroppebæres arbejdsløshedsdagpenge.Holdes ferien under aftjening af vær-nepligt, meddeles attestation af denmilitære afdeling eller vedkommen-des afdeling af Beredskabsstyrelsen,og under aftjening af civil værne-pligt af lejrchefen. I øvrigt meddelesattestation af bistandskontoret.

Skal medarbejderen ikke have fe-rien i sammenhæng, giver arbejds-giveren (evt. arbejdsløshedskassen,militære afdeling, lejrchefen. ellerbistandskontoret) på kortet attes-tation om, hvor mange dage der skalholdes ferie, og hvor stort et ferie-pengebeløb der svarer hertil. Denarbejdsgiver, der har udstedt kor-tet, udbetaler det beløb, der er for-faldent til udbetaling, og udlevereret restferiekort på det resterendebeløb i overensstemmelse med deforannævnte regler.

Overenskomstparterne er enigeom, at feriekortordningen benyttesaf de af forbundenes medlemmer,der er beskæftiget på virksomhederunder Dansk Industri. Såfremt en-kelte virksomheder skulle ønske atbenytte FerieKonto, er organisatio-nerne dog enige i, at dette kan findested, efter at der i hvert enkelt til-fælde er sket meddelelse herom tilCO-industri.

Bilag 2 I Side 173

Garantiordningen

Dansk Industri garanterer for al op-tjent feriegodtgørelse, herunder foroverført ferie.

Manglende feriebetaling

Feriebetalingen er en del af ved-kommende medarbejders løn og kani mangel af ydelse - på samme mådesom arbejdsløn - inddrives ved rets-forfølgning over for den pågældendearbejdsgiver.

2. Ansættelsesforhold omfattet afIndustriens Overenskomst.

Almindelige bestemmelser

Hvor ferien udgør en halv dag ellermere, gives en hel dags frihed, dogkun med den indtjente feriebetaling.Hvor ferieretten udgør mindre enden halv dag, bortfalder selve frihe-den, medens pengene udbetales.

Hidtil bestående ferieordningermå ikke gennem denne aftale for-ringes.

Feriens placering

Ferien kan af de enkelte virksomhe-der iværksættes enten ved lukningaf virksomheden eller ved, at der suc-cessivt gives medarbejderne ferie.Vælges den sidstnævnte frem-gangsmåde, fremlægger virksom-

heden senest den 1. februar en teg-ningsliste, hvorpå den enkelte med-arbejder kan angive det tidspunkt,på hvilket sommerferie ønskes.

I virksomheder, hvor ferien iværk-sættes successivt, kan en medar-bejder, som ikke har været fuldt be-skæftiget i det foregående optje-ningsår, kræve feriedagene nedsat iforhold til den mindre feriebetaling.I den del af ferien, der er omtalt iFerielovens § 14, stk. 1 (hovedferi-en), kan, såfremt der lokalt træffesaftale herom - evt. mellem den en-kelte medarbejder og arbejdsgiveren- lægges uden for perioden 1. maj til30. september (ferieperioden).

Udbetaling

Feriegodtgørelse svarende til feri-ens længde udbetales 1 måned førferien holdes.Der er adgang til lokalt at træffe af-taler om a conto udbetaling af feri-egodtgørelse i tilfælde af planlagtferierejse og lign., som betinger be-talinger af depositum.

Ferietillæg, der udbetales til med-arbejdere med løn under ferie, kanudbetales før ferien holdes. I så faldkan det kræves modregnet ved fra-træden i det omfang der er udbetaltferietillæg for ikke afholdt ferie.

Beregningsgrundlag

Ved beregning af feriegodtgørelse


ses bort fra søgnehelligdagsbetalingog sådanne tillæg til lønnen ellerlønandele, som ikke er indkomst-skattepligtige.

Hvor arbejdsgiveren i medfør afFerielovens § 17, stk. 2 og § 25 erforpligtet til at betale løn eller sy-geferiegodtgørelse, beregnes lønnenpå grundlag af medarbejderens ind-tjening i det sidste kvartal før fra-været.

Retten til sygeferiegodtgørelse imedfør af Ferielovens § 25 er be-tinget af, at den af arbejdsgiverenforlangte dokumentation for, at fra-vær skyldes sygdom eller tilskade-komst, foreligger.

Reklamationer vedrørende ar-bejdsgiverens beregning af feriegodt-gørelse må ske ved fremvisning aflønsedler eller andre lønopgørelser.

Konsekvensrettelse af bestemmelseom opsigelse under ferie, jfr. Indu-striens Overenskomst § 37, stk. 2, 3.afsnit.

Der er endvidere enighed om i for-bindelse hermed at modernisere In-dustriens Overenskomst § 37, stk.2, 3. afsnit og lade overenskomstteksten erstatte af følgende nye ord-lyd, som ikke udgør en indholds-mæssig ændring i forhold til tidli-gere gældende regler:“For medarbejdere med 9 månedersanciennitet på virksomheden, kanen opsigelse ikke fra nogen af sider-

ne finde sted under ferie. Er der for-ud for afskedigelsen fastlagt samletferie af mindst 10 feriedages varig-hed (2 uger), skal opsigelsesvarsletvære af en sådan længde, at der tilsøgning af nyt arbejde, henholdsvisny arbejdskraft, bliver i alt 21 dage(3 uger) til rådighed uden for feri-en. Denne rådighedsperiode kan dogikke være længere, end den pågæl-dendes opsigelsesvarsel. Ferie-, fri-og søgnehelligdage kan indgå i vars-let, jfr. stk. 1 punkt 3.”

3. Ansættelsesforhold omfattet afIndustriens Funktionæroverens-komst

Almindelige bestemmelser

Ved en medarbejders fratræden kanarbejdsgiveren anvende et af orga-nisationerne godkendt feriekort istedet for FerieKonto, jfr. de oven-for beskrevne fælles bestemmelserfor feriekortordningen.

Dansk Industri stiller sædvanliggaranti for pengenes tilstedevæ-relse, herunder for overført ferie.

Udbetaling

Ferietillæg, der udbetales til med-arbejdere med løn under ferie, kanudbetales før ferien holdes. I så faldkan det kræves modregnet ved fra-træden i det omfang der er udbetaltferietillæg for ikke afholdt ferie.

Bilag 2 I Side 175

Beregningsgrundlag

Har elever ikke optjent ret til ferie-godtgørelse for alle feriedagene i dei Ferielovens § 9 angivne tilfælde,giver virksomheden den efter In-dustriens Funktionæroverenskomst§ 3 fastsatte løn i de resterende an-tal dage.

4. Ansættelsesforhold omfattet afLærlingebestemmelserne

Lærlinge er omfattet af Ferielovensbestemmelser, der i § 9 indeholdersærlige regler for lærlinge. Lærlinge,der er beskæftiget hos medlemmeraf Dansk Industri, er dog omfattet afde fælles bestemmelser, jfr. denneaftales pkt. 1, samt bestemmelserfor medarbejdere omfattet af In-dustriens Overenskomst, jfr. denneaftales pkt. 2.

Har lærlinge ikke optjent ret tilferiegodtgørelse for alle feriedage-ne i de i Ferielovens § 9, stk. 1 og 2angivne tilfælde, betaler virksom-heden den i Lærlingebestem-melsernes § 8, stk. 1 fastsatte løn idet resterende antal dage.

Undtaget er voksne lærlinge, deraflønnes efter bestemmelserne i In-dustriens Overenskomst § 22.

Såfremt en virksomhed holdersamlet ferielukket, og den voksnelærling ikke har optjent feriegodt-gørelse til hele ferielukningen, be-tales i henhold til bestemmelserne i

Industriens Overenskomst § 22, så-fremt denne løn er fastsat i uddan-nelsesaftalen.

For voksne lærlinge, der ikke af-lønnes i henhold til IndustriensOverenskomst § 22, men dog betaleshøjere sats end Lærlingebestem-melsernes § 8, stk. 1, anvendes i den-ne situation mindstebetalingen iLærlingebestemmelsernes § 8, stk. 1.

København, den 27. februar 2001

For Dansk Industri

For CO-industri


Bilag 6a

Dansk Industri CO-Industri

Aftale om ferieoverførseli henhold til Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst samt Lærlingebestemmelser

Arbejdsgiver Medarbejder

1. Overført ferieParterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at _____ feriedage overføres til næste ferieår.

Der kan maksimalt overføres 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at fe-rie overføres, skal al ferie afholdes. Feriedage, som medarbejderen er for-hindret i at afvikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adop-tion eller andet fravær på grund af orlov, kan overføres uanset denne be-grænsning,

2. Aftaler om afviklingFor den overførte ferie er følgende i øvrigt aftalt: (sæt 1 kryds):

2.1 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i fe-rieåret 20___.

2.2 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i følgende periodeFra og med den 1._____ 20___ til og med den 1._____ 20___.

2.3 Anden eller supplerende aftale:

Forstættes næste side

Bilag 2 I Side 177

3. Øvrige bestemmelser3.1 Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden ferieårets udløb den 30.april.

3.2 Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, pla-ceres ferien som restferie.

3.3 Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en så-dan aftale kunne ændres ved en ny aftale.

3.4 Arbejdsgiveren har pligt til inden ferieårets udløb den 30. april skrift-ligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overfør-te ferie, om at ferien er overført.

Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale.

Dato:___________________________

Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift


Bilag 2 I Side 179

Bila

g 6b

, Ov

erfø

rsel

af

feri

eCe

ntra

lorg

anis

atio

nen

af i

ndus

tria

nsat

te i

Dan

mar

k

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

1.1

1.5

1.1

1.5

1.1

1.5

1.1

1.5

1.1

1.5

5 u

ger

kan

hold

es5

uge

r ka

n ho

ldes

6 u

ger

kan

hold

es7

uge

r ka

n ho

ldes

5 u

ger

kan

hold

es5

uge

r ho

ldes

4 u

ger

hold

es4

uge

r ho

ldes

7 u

ger

hold

es4

uge

r ho

ldes

1 u

ge o

verf

øres

2 u

ger

over

føre

s1

uge

ove

rfør

es

5 u

ger

hold

es4

uge

r ho

ldes

4 u

ger

hold

es7

uge

r ho

ldes

4 u

ger

hold

es

Bilag 7

Arbejdsdirektoratets

Vejledning ombarsel og ferie

Indhold1. Indledning 2. Kort om orlov og dagpenge i for-

bindelse med barsel og gravidi-tet mv. og ferie

3. De nye regler om orlov og dag-penge i forbindelse med barselog graviditet mv.

4. Ferielovens regler 5. Barsel som en feriehindring 6. Perioder med mulighed for at

holde ferie 7. Børnepasningsorlov 8. Optjening af ferie under barsel-

og forældreorlov 9. Varsling af ferien 10. Beregning af feriepenge 11. Optjening af feriedagpenge fra

a-kasserne 12. Optjening af ferieydelse

1. IndledningNedenfor beskrives reglerne om af-holdelse og optjening af ferie i for-bindelse med barselog forældreor-lov. Beskrivelsen vedrører alene fe-

riereglerne i relation til ferieloven.Hvordan der optjenes og afholdesferie i forbindelse med barselog for-ældreorlov, hvis der er indgået kol-lektiv overenskomst, der fraviger fe-rielovens bestemmelser, er derforikke beskrevet. Disse forhold skalderimod afgøres ved fortolkning afden kollektive overenskomst i detfagretlige system.

2. Kort om orlov og dagpenge iforbindelse med barsel oggraviditet mv. og ferieAfvikling af barselorlov mv. er en fe-riehindring. Det betyder, at manikke kan holde ferie en given dag,hvis man samme dag er på orlov.Dette skal ses i sammenhæng med,at ferie skal holdes i hele dage.

Da hovedferie skal holdes isammenhæng af normalt 3 ugersvarighed, kan hovedferien kun hol-des, hvis der ikke i ferien er dagemed orlov.

Afvikling af ferie i forbindelsemed orlov forudsætter enten, at or-loven udskydes efter reglerne he-rom, eller at en genoptagelse af ar-bejdet i orlovsperioden sker i heledage. Du kan læse mere om disseregler i afsnit 5.

I perioder, hvor lønmodtagerenikke er på orlov, skal ferien holdespå sædvanlig vis efter ferielovensregler. Det gælder fx, hvis den res-terende orlov er udskudt helt entenrets- eller aftalebaseret (arbejdet er


genoptaget på normal tid).Nedenfor følger en nærmere ud-

dybning af reglerne.

3. De nye regler om orlov ogdagpenge i forbindelse medbarsel og graviditet mv.De nye orlovs- og dagpengereglerbetyder bl.a., at moderen har ret tilbarselorlov med dagpenge i 14 ugerefter fødslen. Herefter har hver for-ælder ret til 32 ugers fravær (for-ældreorlov). Til sammen har foræl-drene i forældreorlovsperioden rettil 32 ugers dagpenge, som de skalfordele mellem sig. Ved adoptionydes dagpenge indtil 46 uger eftermodtagelse af barnet.

Forældre har efter de nye orlovs-og dagpengeregler nogle mulighe-der for at forlænge eller udskyde or-lov. Nogle rettigheder er retsbase-rede og kræver, at arbejdsgiveren ervarslet i overensstemmelse medligebehandlingslovens regler herom.Andre rettigheder er aftalebaseredeog kræver således en aftale med ar-bejdsgiveren.

Det er i princippet forældrene, derindenfor de givne rammer bestem-mer, hvordan retten til orlov holdes.En arbejdsgiver kan altså ikke på-lægge en lønmodtager fx at udsky-de eller forlænge orloven. Udsky-delse eller forlængelse kræver imid-lertid enten en aftale med arbejds-giveren eller et korrekt varsel.

Der henvises i det hele til Ar-

bejdsdirektoratets vejledning nr. 40af 8. maj 2003 om barselorlov ogbarselsdagpenge.

Retsbaseret forlængelse eller ud-skydelse af orlov (dagpengelovens §13, stk. 4 og 5)

Efter dagpengelovens § 13, stk. 4,kan forældre vælge at forlænge for-ældreorlovens 32-ugersperiode med8 eller 14 uger indtil barnet er hen-holdsvis 54 eller 60 uger gammelt.Ledige kan dog kun forlænge med 8uger. Ved en sådan forlængelse harforældrene dog kun ret til dagpengesvarende til 32 uger.

Efter dagpengelovens § 13, stk. 5,kan den ene af forældrene – når denpågældende er i beskæftigelse - ud-skyde mindst 8 uger og højst 13 ugeraf forældreorlovens 32-ugersperio-de til senere afholdelse i ensammenhængende periode indenbarnet fylder 9 år.

Retsbaseret udskydelse eller for-længelse af orloven skal varsles aflønmodtageren overfor arbejdsgive-ren.

Aftalebaseret udskydelse (dag-pengelovens § 13, stk. 6)

Efter dagpengelovens § 13, stk. 6,kan beskæftigede lønmodtagere ef-ter aftale med arbejdsgiveren ud-skyde op til 32 uger af forældreor-lovsperioden til senere afholdelseinden barnet fylder 9 år. Udsky-delsen kræver, at arbejdsgiveren ac-cepterer dette.

Genoptagelse af arbejdet på ned-

Bilag 2 I Side 181

sat tid med eller uden forlængelse(dagpengelovens § 13, stk. 3 og § 16a)

Efter dagpengelovens § 13, stk. 3,kan beskæftigede lønmodtagere ef-ter aftale med arbejdsgiveren for-længe deres orlov med dagpengemed den tid arbejdet genoptages.

Efter dagpengelovens § 16 a kanlønmodtageren genoptage arbejdet idagpengeperioden i op til 29½ timeaf den normale ugentlige arbejds-tid. Der sker ikke nogen forlængelsei denne situation. I disse tilfældebortfalder retten til dagpenge forden tid arbejdet er genoptaget. Detvil sige, at lønmodtageren fortsat erpå orlov, men har valgt at bruge endel af orloven til at genoptage ar-bejdet på nedsat tid.

Hvis man retsbaseret har ud-skudt sin orlov efter dagpengelovens§ 13, stk. 5, kan man ikke genopta-ge arbejdet delvist med forlængelseefter dagpengelovens § 13, stk. 3.

4. Ferielovens reglerFerie skal holdes i hele dage, uansetom der er tale om hovedferie ellerøvrig ferie.

HovedferieHovedferien består af 3 ugers ferie,der skal holdes i sammenhæng. Detkan dog aftales med arbejdsgiveren,at der kun skal holdes 10 feriedagei sammenhæng.

Øvrig ferieDe resterende 2 ugers ferie kaldesøvrig ferie, og skal som udgangs-punkt gives i sammenhæng af 5dage. Det kan dog aftales med ar-bejdsgiveren, at ferien afholdes i en-keltdage.

Generelt om feriehindringerHvis man på grund af en ferie-

hindring ikke kan holde hovedferieinden hovedferieperiodens udløb, el-ler øvrig ferie inden ferieårets udløb,kan man få udbetalt sine feriepengeuden at holde ferien (§ 24 i be-kendtgørelse nr. 1285 af 14. decem-ber 2004 om ferie).

Feriehindringen skal ligge op tilhovedferieperiodens udløb den 30.september. Efter den 30. septemberkan feriepenge svarende til hoved-ferien (15 dage) udbetales, med min-dre lønmodtageren vælger at holdeferie på et senere tidspunkt indenferieårets udløb.

Hvis feriehindringen ligger op tilferieårets udløb den 30. april, kanferiepengene for den ferie, der pågrund af feriehindringen ikke kanafholdes inden ferieårets udløb, ud-betales, når det er dokumenteret, atbarselsorloven vil vare ferieåret ud.

Feriepengene skal udbetales kon-tant af arbejdsgiver, FerieKonto el-ler feriekort-administrator.

Det er ikke muligt at overføreikke afholdt ferie på grund af ferie-hindringer, herunder barsel mv., tilnæste ferieår, medmindre lønmod-


tageren er omfattet af en kollektivoverenskomst, som giver mulighedfor dette, og overførsel af ferie de-rudover skriftligt aftales mellem ar-bejdsgiveren og lønmodtagereninden ferieårets udløb.

5. Barsel som en feriehindringFølgende situationer betragtes somen feriehindring, og ferie kan der-for ikke holdes i orlovsperioden:

Orlov på fuld tid. Orlov, som hol-des i umiddelbar forlængelse af føds-len, uden at orloven forlænges ellerudskydes, er en feriehindring, da fe-rie ikke kan holdes, hvis lønmodta-geren samtidig er på barselorlov.

Eksempel:Lønmodtageren går på barsel den7. maj og har orlov indtil den 10.maj året efter, hvor hun genoptagersit arbejde på fuld tid. Hun har så-ledes været forhindret i at holde sinferie både op til ferieårets udløb den30. september og op til ferieåretsudløb den 30. april.

Eksempel:Moderen holder barselorlov i 14uger. I disse 14 uger går faderen påarbejde og kan holde ferie efter fe-rielovens regler. Herefter tager fa-deren 10 ugers barselorlov, og mo-deren starter på arbejde. Moderenkan herefter holde ferie, hvorimodfaderen vil have en feriehindring i10-ugersperioden.

Retsbaseret forlængelse af orlo-ven (dagpengelovens § 13, stk. 4).Afholdelse af en sådan forlænget or-lovsperiode er en feriehindring, daperioden skal holdes i sammenhængog ikke kan udskydes.

Eksempel:Lønmodtageren har forlænget sinbarselorlov på 46 uger til 60 uger.Den forlængede del af orloven hol-des i umiddelbar forlængelse af 46-ugers perioden. Lønmodtageren erstadig på orlov, og kan derfor ikkeholde ferie. Hun kan få sine ferie-penge udbetalt, uden at holde feri-en, hvis hendes orlov ligger op til fe-rieperiodens/ferieårets udløb.

Eksempel:Moderen og faderen holder orlov for-skudt af hinanden eller samtidig.Den forælder, der ikke er på orlovkan holde ferie, hvorimod den for-ælder der holder orlov ikke kan hol-de ferie, fordi han eller hun stadig erpå orlov og der ikke er mulighed forat udskyde orloven i ferieperioden.

• Afvikling af retsbaseret udskudtorlov (dagpengelovens § 13, stk.5). Afvikling af en sådan udskudtorlovsperiode er en feriehindring,da det ikke er muligt at afbrydeorloven for at holde ferie, da enretsbaseret udskudt orlov skalholdes i en sammenhængende pe-riode.

Bilag 2 I Side 183

Eksempel:Lønmodtageren vælger at udskyde12 uger af sin 32-ugers periode. Nårudskydelse afvikles, kan der ikkeholdes ferie i afviklingsperioden, for-di udskydelsesperioden skal holdesi sammenhæng. Hun kan derfor fåsine feriepenge udbetalt, uden atholde ferien, hvis hendes afvi-klingsperiode ligger op til feriepe-riodens/ferieårets udløb.

Genoptagelse af arbejdet efter dag-pengelovens § 16 a kan imidlertidske i alle perioder – også under enretsbaseret forlænget og en retsba-seret udskudt orlov. I de tilfælde,hvor en lønmodtager under fx enretsbaseret forlænget eller udskudtorlov genoptager arbejdet på ned-sat tid efter dagpengelovens § 16 a,vil der være mulighed for at holdeøvrig ferie, forudsat at arbejdet ergenoptaget i hele dage, jf ogsånedenfor.

6. Perioder med mulighed for at holde ferieMuligheden for at holde ferie af-hænger af, hvordan man tilrette-lægger sin orlov og om ferielovensbetingelser om afholdelse af ferie iøvrigt er opfyldt.

De ordninger, der kan give mu-lighed for afholdelse af ferie, er føl-gende:• Arbejdet er genoptaget delvist

(dagpengelovens § 13, stk. 3, og

dagpenge-lovens § 16 a). Hvis ar-bejdet efter aftale er genoptagetdelvis på en sådan måde, at ar-bejdet er genoptaget på hele dage,og barselorlov holdes efter en afovennævnte bestemmelser, kanøvrig ferie holdes de hele dage,hvor arbejdet er genoptaget. I dis-se situationer er barselsorlov ikkeen feriehindring, jf. § 24 i feriebe-kendtgørelsen. Derimod kanhovedferie aldrig afvikles underdelvis genoptagelse af arbejdet,medmindre orloven udskydes.

Eksempel:Lønmodtageren arbejder 3 dage omugen og har forældreorlov de 2 res-terende dage. Hovedferien på 15 fe-riedage kan kun holdes, hvis løn-modtageren aftaler med arbejdsgi-veren, at orloven udskydes efter re-glerne om udskydelse. Lønmodta-geren kan holde øvrig ferie i en ellerflere af de tre dage, hvor der arbej-des uden at udskyde orloven.

Hvis arbejdet derimod er genop-taget på en sådan måde, at der dag-ligt både arbejdes og holdes orlov,kan ferie kun holdes, hvis den res-terende orlov efter aftale udskydes,jf. dagpengelovens § 13, stk. 6, somomtales nedenfor. Til gengæld kander i denne situation holdes bådehovedferien og øvrig ferie. Udsky-des orloven ikke, har lønmodtage-ren en feriehindring.


Eksempel:Lønmodtageren arbejder i 5 timerom dagen og har forældreorlov i 2,4timer om dagen. Fordi ferie skal hol-des i hele dage, kan lønmodtagerenkun holde ferie, hvis det aftales medarbejdsgiveren, at de 2,4 timers or-lov udskydes fra de dage, ferien hol-des. Dette gælder uanset om løn-modtageren ønsker at holde en en-kelt eller flere feriedage.

Eksempel:Lønmodtageren har aftalt med ar-bejdsgiveren at bruge 16 uger af for-ældreorloven på 32 uger til at gen-optage arbejdet på nedsat tid. Underafvikling af de 16 uger, holdes der 3ugers hovedferie i sommerferien.Dette forudsætter, at det er aftalt, atorloven svarende til disse 3 uger ud-skydes.

• Afvikling af aftalebaseret udskudtorlov (dagpengelovens § 13, stk.6). Under afvikling af den aftale-baserede udskudte orlov er løn-modtageren på barselorlov. For atkunne holde ferie er lønmodtage-ren derfor nødt til på ny at indgåaftale med arbejdsgiveren om atudskyde orloven. Kan en sådanaftale ikke indgås, kan ferie ikkeholdes. Man kan udskyde afvik-lingen af sin orlov efter denne be-stemmelse, hvis man tidligere harudskudt sin orlov aftalebaseret,men ikke hvis orloven har været

retsbaseret udskudt, fordi denneperiode skal holdes i sammen-hæng.

Eksempel:Lønmodtageren har udskudt 12uger af sin 32-ugersperiode. Løn-modtageren afvikler 5 af disse ugeri forbindelse med barnets skolestart.Under afvikling af de 5 ugers orlover der kun mulighed for at holde fe-rie, hvis det aftales med arbejdsgi-veren at udskyde orloven i feriepe-rioden. Når lønmodtageren holderferie, udskydes en orlovsperiode sva-rende til antallet af feriedagene.

7. BørnepasningsorlovDet fremgår af § 13, stk. 2, i lov nr.402 af 31. maj 2000 om børnepas-ningsorlov, at såfremt lønmodtage-ren afholder optjent ferie, efter atorloven er påbegyndt, udsættes denresterende del af orlovsperioden ien periode, der svarer til den af-holdte ferie.

Dette betyder, at orlov til børne-pasning ikke betragtes som en feri-ehindring, fordi orloven udsættes,hvis der holdes ferie. Lønmodtagere,der afvikler børnepasningsorlov,skal derfor holde deres ferie indenferieårets udløb den 30. april.

8. Optjening af ferie underbarsel- og forældreorlovEn lønmodtager optjener 2,08 da-ges betalt ferie for hver måneds løn-

Bilag 2a I Side 185

net ansættelse i optjeningsåret. Foransættelsesperioder af under 1 må-neds varighed optjener man ret til0,07 dages betalt ferie for hver dagsansættelse.

Under barsel-, forældre- og bør-nepasningsorlov optjener lønmod-tageren således kun ret til betalt fe-rie fra arbejdsgiveren, hvis lønmod-tageren får udbetalt hel eller delvisløn under fraværet. Dette gælderogså, selvom arbejdsgiveren får løn-udgiften helt eller delvist refunderetaf kommunen.

Hvis arbejdsgiveren ikke harpligt til at udbetale løn underbarsel- eller forældreorlov, og ar-bejdsgiveren kun udbetaler, hvadder svarer til dagpengesatsen og fårbeløbet refunderet af kommunen,optjener lønmodtageren ikke ret tilbetalt ferie fra arbejdsgiveren fordisse perioder. Dette skyldes, at den-ne udbetaling ikke kan betragtessom løn, men derimod som dag-penge.

Hvis lønmodtageren alene får bar-selsdagpenge udbetalt direkte afkommunen, optjenes der ikke ret tilbetalt ferie fra arbejdsgiveren.

Har lønmodtageren genoptagetarbejdet på nedsat tid efter dag-pengelovens § 13, stk. 3, eller efter§ 16 a, optjener lønmodtageren rettil 2,08 dages betalt ferie, hvis løn-modtageren er ansat og får løn foralle dagene i måneden.

Hvis lønmodtageren har genop-

taget arbejdet på nedsat tid efterovennævnte regler på en sådanmåde, at lønmodtageren både ar-bejder og holder barsel på sammedag, og således også får (delvis) lønfor alle dagene, optjener lønmodta-geren fuld ferieret hos arbejdsgive-ren.

Hvis arbejdet derimod er genop-taget på en sådan måde, at løn-modtageren fx er på arbejde 4 dageom ugen og er på barsel en hel dagom ugen, optjener lønmodtagerenikke fuld ferieret hos arbejdsgive-ren, men alene 0,07 dages betalt fe-rie pr. ansættelsesdag med fuld ellerdelvis løn.

Eksempel:En lønmodtager er ansat hele må-neden, men er på forældreorlovuden løn hver fredag. I en måned erder fx 31 dage, hvoraf 5 dage er 5fredage. Lønmodtageren optjenerderfor (31-5=) 26 x 0,07 dages be-talt ferie i måneden, svarende til1,82 dages betalt ferie i måneden.

9. Varsling af ferienLønmodtageren skal have medde-lelse fra arbejdsgiveren om, hvor-når ferien holdes, så tidligt som mu-ligt. Hvis der er tale om hovedferie,skal lønmodtageren have medde-lelsen senest 3 måneder før, hoved-ferien skal begynde. Hvis der er taleom øvrig ferie, skal lønmodtagerenhave meddelelsen senest 1 måned


før, den øvrige ferie skal begynde.En arbejdsgiver kan ikke varsle

ferie for en periode, hvor lønmodta-geren er på barselorlov eller foræl-dreorlov på fuld tid, da barsel- ogforældreorlov på fuld tid er en feri-ehindring. Dette gør sig også gæl-dende efter lovens § 13, stk. 3-6 eller§16 a, hvis lønmodtageren ikke vilindgå aftale om at udskyde orloven.

Arbejdsgiveren kan dog varsle af-holdelse af øvrig ferie i enkeltdage,hvis driftsmæssige hensyn nødven-diggør dette. Hvis lønmodtagerenhar genoptaget arbejdet i hele dage,skal ferien holdes efter ferielovensalmindelige regler herom.

En arbejdsgiver kan desudenvarsle ferie for perioder, hvor arbej-det er genoptaget og forældreorlo-ven er udskudt rets- eller aftaleba-seret (efter dagpengelovens § 13,stk. 5 eller stk. 6).

Hvis barselorloven afvikles på ensådan måde, at lønmodtageren ar-bejder og holder orlov på sammedag, vil arbejdsgiveren ikke kunnepålægge lønmodtageren at holde fe-rie, da ferie skal holdes i hele dage.Derimod kan lønmodtageren aftalemed arbejdsgiveren at udskyde or-loven, så der kan holdes ferie i heledage.

10. Beregning af feriepengeLøn under ferieLønmodtagere, der får løn under fe-rien - fx funktionærer - har krav på

fuld og sædvanlig løn under ferie iferieåret, hvis de har fået hel ellerdelvis løn under barsel-/forældreor-loven i optjeningsåret.

Det forudsættes dog, at lønmod-tageren er ansat hos arbejdsgive-ren, når ferien holdes.

Lønmodtageren har desuden rettil ferietillæg på 1% af lønnen i op-tjeningsåret. Det vil sige også af denløn, der er udbetalt af arbejdsgiverenunder barsel-/forældreorloven, uan-set om arbejdsgiveren får hel ellerdelvis lønrefusion fra kommunen.

Lønnen på ferietidspunktetHvis lønmodtageren holder ferie iforbindelse med delvis genoptagelseaf arbejdet, har lønmodtageren kravpå løn for det antal timer, lønmod-tageren normalt har krav på i hen-hold til ansættelseskontrakten, nårder holdes ferie.

Dette skyldes, at lønmodtagerenstadig betragtes som ansat i hen-hold til normal arbejdstid, selv omlønmodtageren holder orlov en del afarbejdstiden. Der skal derfor hellerikke ske feriedifferenceberegning ef-ter ferielovens § 23, stk. 3, når feri-en holdes, hvis der ikke er sket an-dre ændringer i arbejdstiden end atlønmodtageren holder orlov en del afarbejdstiden.

Eksempel:Hvis en lønmodtager - der normalt(inden den delvise genoptagelse af

Bilag 3 I Side 187

arbejdet) var ansat til 7,4 timer omdagen - ved den delvise genopta-gelse af arbejdet arbejder 5 timerom dagen, har lønmodtageren kravpå løn under ferie svarende til 7,4 ti-mer, når der holdes ferie i en dag.

Der skal heller ikke ske nogen feri-edifferenceberegning i det efterføl-gende ferieår, hvis ændringen ale-ne består i, at lønmodtageren i op-tjeningsåret kun arbejdede delvistpga. afholdelse af forældreorlov, ogpå ferietidspunktet (igen) arbejderpå fuld tid.

FeriegodtgørelseLønmodtagere, der får hel eller del-vis løn under barsel- eller forældre-orlov, og som har ret til ferie med fe-riegodtgørelse, får beregnet ferie-godtgørelse af den løn, arbejdsgive-ren har udbetalt under orloven.

Lønmodtageren har således kravpå 12½ pct. af den løn, der er udbe-talt af arbejdsgiveren under orlo-ven. Det vil sige også af den løn, derer udbetalt af arbejdsgiveren underbarsel-/forældreorloven, uanset omarbejdsgiveren får hel eller delvislønrefusion fra kommunen.

FratrædenVed en lønmodtagers fratræden skalarbejdsgiveren afregne feriegodtgø-relse af den løn, arbejdsgiveren harudbetalt under orloven. Det vil sigeogså af den løn, der er udbetalt af

arbejdsgiveren under barsel-/foræl-dreorloven, uanset om arbejdsgive-ren får hel eller delvis lønrefusionfra kommunen.

Hvis en lønmodtager - som harret til løn under ferie - i barselpe-rioden går fra at få løn fra arbejds-giveren til kun at få dagpenge, skalder ikke afregnes feriegodtgørelsetil lønmodtageren, medmindre løn-modtageren reelt fratræder sin stil-ling.

11. Optjening af ferie-dagpenge fra a-kasserneLønmodtagere, som i perioder underbarselorlov alene modtager bar-selsdagpenge eller orlovsydelsen iforbindelse med børnepasningsor-lov, optjener ikke ret til betalt feriefra arbejdsgiveren.

Hvis en lønmodtager er medlemaf en a-kasse, kan lønmodtagerenoptjene ret til feriedagpenge på bag-grund af de udbetalte barselsdag-penge eller orlovsydelse, hvis be-tingelserne herfor er opfyldt.

Vær opmærksom på, at optjenteferiedagpenge kun kan udbetales,hvis lønmodtageren opfylder be-tingelserne for ret til feriedagpengepå ferietidspunktet. Feriedagpengekan fx ikke udbetales, hvis lønmod-tageren på ferietidspunktet har enferiehindring. Muligheden for ud-betaling af feriepenge uden, at feri-en holdes på grund af feriehin-dringer gælder altså kun ferie efter


ferieloven, ikke feriedagpenge efterlov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

A-kassen kan vejlede nærmereom reglerne om feriedagpenge.

12. Optjening af ferieydelseKvinder, der ikke optjener ret til lønunder ferie og ferietillæg, feriegodt-gørelse eller feriedagpenge, kanunder visse betingelser optjene rettil en ferieydelse under de første 14uger af barselorloven.

Retten til ferieydelse er gældendefor børn født eller modtaget i for-bindelse med adoption den 1. janu-ar 2004 eller senere.

På www.adir.dk findes flere op-lysninger om ferielovens regler.

Bilag 3 I Side 189

Bilag 8


Information omfleksjob og ferie

Indhold1. Personer, der er visiteret til et

fleksjob, men ikke har fået etfleksjob endnu

2. Personer, der er ansat i et flek-sjob

3. Varsling af ferie 4. Afholdelse af ferie 5. Feriehindring efter ferieloven 6. Administration af reglerne om

ledighedsydelse 7. Feriedagpenge 8. Ordforklaring

1. Personer, der er visiteret til etfleksjob, men ikke har fået etfleksjob endnuPersoner, der er visiteret til fleksjob,men som ikke har fået et fleksjobendnu, har ret til ledighedsydelseunder ferie, hvis personen modta-ger ledighedsydelse op til ferietids-punktet.

Retten til antallet af feriedagemed ledighedsydelse afhænger af,hvornår retten til ledighedsydelseer opnået.• Er retten til ledighedsydelse op-

nået i perioden 1. maj – 31. juli,har man ret til 15 feriedage medledighedsydelse i det indeværen-de ferieår.

• Er retten til ledighedsydelse op-nået i perioden 1. august – 31. de-cember, har man ret til 10 ferie-dage med ledighedsydelse i detindeværende ferieår.

• Er retten til ledighedsydelse op-nået i perioden 1. januar – 30.april, har man ret til 5 feriedagemed ledighedsydelse i det inde-værende ferieår.

I de efterfølgende ferieår har manret til 25 feriedage med ledigheds-ydelse.

Hvis man har optjent feriepengei et tidligere ansættelsesforhold, kanantallet af dage med ret til ledig-hedsydelse under ferie sammen medantallet af feriedage med feriepengeikke overstige 25 dage i et ferieår.Ferie med feriepenge skal afholdesfør ferie med ledighedsydelse.

Hvis man har modtaget ledig-hedsydelse op til ferietidspunktet,modtager man den samme ydelseunder ferien.

2. Personer, der er ansat i et fleksjobPersoner, der er ansat i fleksjob medløntilskud, er lønmodtagere ifølgeferieloven, og optjener således feri-epenge i ansættelsesforholdet. Fe-riepenge efter ferieloven optjenes i


kalenderåret og udbetales under fe-rie i det efterfølgende ferieår, dergår fra 1. maj til 30. april.

Hvis man ikke har feriepenge fraet tidligere ansættelsesforhold tilbrug under ferie i det indeværendeferieår, kan der udbetales ledig-hedsydelse under ferie.

Retten til antallet af feriedagemed ledighedsydelse afhænger afdatoen for opnåelse af ret til ledig-hedsydelse eller tidspunktet for an-sættelse i fleksjob.• Er man ansat i perioden 1. maj –

31. juli, har man ret til 15 ferie-dage med ledighedsydelse i detindeværende ferieår.

• Er man ansat i perioden 1. august– 31. december, har man ret til 10feriedage med ledighedsydelse idet indeværende ferieår.

• Er man ansat i perioden 1. janu-ar – 30. april, har man ret til 5 fe-riedage med ledighedsydelse i detindeværende ferieår.

I de efterfølgende ferieår har manret til 25 feriedage med ledigheds-ydelse. Hvis man fx har optjent 10dage hos arbejdsgiveren, har manret til 15 feriedage med ledigheds-ydelse.

Antallet af dage med ret til ledig-hedsydelse under ferie kan sammenmed antallet af feriedage med feri-epenge ikke overstige 25 dage i et fe-rieår. Ferie med feriepenge skal hol-des før ferie med ledighedsydelse.

Ledighedsydelsen beregnes påbaggrund af lønnen de sidste 3 må-neder før ferien, og den kan højstudgøre 91% af arbejdsløshedsdag-pengenes højeste sats.

3. Varsling af ferie En person, der ønsker at holde feriemed ledighedsydelse, skal før feri-ens begyndelse give kommunen be-sked om dette.

Personer, der er ansat i et fleksjob,skal derudover også aftale ferienmed arbejdsgiveren efter ferielovensregler herom.

For personer, der er ledige og sommodtager ledighedsydelse, er det enbetingelse for udbetaling af ledig-hedsydelse under ferien, at den på-gældende senest dagen inden feri-ens begyndelse har givet kommu-nen besked om ferien.

Der vil tidligst kunne udbetalesledighedsydelse fra det tidspunkt,hvor kommunen får underretningom ferien.

4. Afholdelse af ferie Ferie med ledighedsydelse skal hol-des i ferieåret, der går fra den 1. majtil den 30. april.

Ferie med ledighedsydelse, derikke er afholdt inden ferieårets ud-løb, bortfalder. Der kan således ikkeoverføres ferie med ledighedsydelsetil næste ferieår.

Eksempel: Hvis man ansættes iet fleksjob den 10. maj 2004, har

Bilag 3 I Side 191

man ret til 15 feriedage med ledig-hedsydelse i det ferieår, der går fraden 1. maj 2004 til den 30. april2005. Ferien med ledighedsydelse,skal således være afholdt senest den30. april 2005. Hvis man kun når atholde 10 feriedage med ledigheds-ydelse inden den 30. april 2005,bortfalder retten til de resterende 5feriedage.

5. Feriehindring efter ferielovenHar man i ferieåret haft en ferie-hindring efter ferieloven, fx sygdom,kan feriepenge udbetales uden mod-regning i ledighedsydelsen.

6. Administration af reglerne om ledighedsydelse Reglerne om ledighedsydelse admi-nistreres af kommunerne. Konkre-te spørgsmål skal derfor rettes tilkommunen.

7. FeriedagpengeMan kan ikke få udbetalt feriedag-penge optjent i en a-kasse, hvis maner visiteret til eller er startet i etfleksjob, selv om disse er optjent ogmeddelt i en optjeningsmeddelelse.

Selv om man kan have optjent rettil et antal dage med feriedagpengefra a-kassen, skal betingelserne forudbetaling af feriedagpenge væreopfyldt på det tidspunkt, hvor feri-en holdes, for at udbetaling kan ske.

En af betingelserne for at kunnefå feriedagpenge er, at medlemmet

af a-kassen før ferien står til rådig-hed for arbejdsmarkedet. Dagpengemå ikke udbetales til et medlem,som er syg eller som i øvrigt er udeaf stand til at påtage sig arbejde afnormalt omfang.

Når man er omfattet af kapitel 13(fleksjob) i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats, har man på grund afen varig nedsat arbejdsevne ikkekunnet opnå eller fastholde et jobpå normale vilkår. Som følge herafanses man inden for arbejdsløs-hedsforsikringssystemet for ikke atstå til rådighed for arbejdsmarke-det.

8. OrdforklaringLedighedsydelse – svarer til »ar-bejdsløshedsdagpenge« til personer,der er visiteret til fleksjob.

Feriepenge – betalt ferie optjentefter ferieloven hos en arbejdsgiveri et ansættelsesforhold.

Feriedagpenge – en særlig formfor dagpenge, som et medlem af ena-kasse under visse betingelser kanfå udbetalt.


Bilag 9


Information omoptjening ogudbetaling afferiepenge underophold i udlandetIndhold1. Indledning 2. Optjening af feriepenge i forbin-

delse med arbejde i udlandet 3. Udbetaling af feriepenge i forbin-

delse med ophold i udlandet

1. IndledningDenne vejledning beskriver regler-ne om optjening og udbetaling af fe-riepenge under ophold i udlandet.

2. Optjening af feriepenge iforbindelse med arbejde iudlandetGenereltFerieloven gælder som udgangs-punkt kun for arbejde udført i Dan-mark. Grønland og Færøerne ansesfor udland i relation til ferieloven.

En arbejdsaftale kan have til-knytning til flere lande. Det kan fxvære tilfældet, hvis arbejdsgiverensforretningssted er beliggende i ét

land, men lønmodtageren udførerarbejdet i et andet land. Det kanogså være tilfældet, hvis arbejdsgi-ver og lønmodtager begge har til-knytning til ét land, men har aftaltat bruge et andet lands regler.

Hvis en arbejdsaftale således hartilknytning til flere lande, afgøresdet efter lovvalgskonventionen, jf.lovbekendtgørelse nr. 305 af 9. maj1990 om gennemførelse af konven-tion om, hvilken lov der skal an-vendes på kontraktlige forpligtelser,med senere ændringer, hvilket landslov, der gælder.

Reglerne i lovvalgskonventionenafhænger af, om der er foretaget etlovvalg eller ej. Hvis det fremgår afkontrakten mellem arbejdsgiverenog lønmodtageren, at ansættelses-forholdet er underlagt fx tysk lov-givning, er der foretaget et lovvalg.Hvis en kontrakt er udfærdiget pådansk, og der fx står, at »funktio-nærloven og ferieloven finder an-vendelse«, vil dette normalt også bli-ve betragtet som et lovvalg.

Lovvalg ikke foretagetHvis lønmodtageren og arbejdsgi-veren ikke har aftalt at bruge et be-stemt lands regler, er udgangs-punktet, at loven på arbejdsstedetgælder. Der er således en formod-ning for, at det er ferieloven i detland, hvor arbejdsstedet er belig-gende, der gælder. Er der intet fastarbejdssted (fx for eksportchauffø-

Bilag 3 I Side 193

rer), er det loven i det land, hvor ar-bejdsgiveren har forretningssted,der gælder. I begge situationer gæl-der dog, at hvis arbejdsaftalen haren nærmere tilknytning til et andetland, er det loven i dette land, derskal bruges. Det følger af art. 6, stk.2, i lovvalgskonventionen.

Lovvalg foretagetHvis lønmodtageren og arbejdsgi-veren har aftalt at bruge et bestemtlands lov, bruges det valgte landslov. Denne lov viger dog, hvis løn-modtageren mister ufravigelige ret-tigheder i den lov, som lønmodtage-ren ville have været omfattet af, hvisder ikke var foretaget et lovvalg. Detfølger af art. 6, stk. 1, i lovvalgs-konventionen.

Eksempel: En tysk arbejdsgiverog en dansk lønmodtager indgår af-tale om, at lønmodtageren skal ar-bejde for arbejdsgiveren. Lønmod-tageren skal udføre alt arbejdet iDanmark. Parterne aftaler, at løn-modtageren skal være omfattet afden engelske ferielov. Lønmodtage-ren er derfor som udgangspunkt om-fattet af den engelske ferielov. Hvisparterne ikke havde aftalt at brugeet bestemt lands ferielov, ville løn-modtageren være omfattet af dendanske ferielov, da arbejdsstedetsbeliggenhed er i Danmark, og derikke er nogen nærmere tilknytningtil et andet land. Efter lovvalgskon-ventionens art. 6, stk. 1, er lønmod-

tageren således omfattet af den eng-elske ferielov, men denne lov vigerdog i det omfang, at ufravigelige re-gler i den danske ferielov stiller løn-modtageren bedre. Den danske fe-rielovs ufravigelige regler gældersåledes fortsat, men i øvrigt gælderden engelske ferielov.

Særligt om grænsegængereEn grænsegænger er en lønmodta-ger, som bor i ét land, men som ar-bejder i et andet land. Som følge aflovvalgskonventionen vil en løn-modtager, som arbejder i Danmark,som udgangspunkt være omfattetaf den danske ferielov på grund afarbejdsstedets beliggenhed, selv omlønmodtageren bor i fx Sverige.

Hvis lønmodtageren derimod bori Danmark og arbejder i fx Sverige,vil lønmodtageren som udgangs-punkt ikke være omfattet af dendanske ferielov, men derimod af densvenske ferielov.

Særligt om udstationeredeUdstationering til udlandetLovvalgskonventionen gælder somudgangspunkt også ved midlertidigudstationering. Hvis der ikke erforetaget et lovvalg, er det som ud-gangspunkt det sædvanlige ar-bejdssteds beliggenhed, der er afgø-rende. Det gælder uanset, om løn-modtageren midlertidigt er beskæf-tiget i et andet land, jf. lovvalgs-konventionens art. 6, stk. 2.


Efter fast administrativ praksisanses en udstationering som ud-gangspunkt for at være midlertidig,hvis den varer op til 12 måneder.Hvis en lønmodtager, der normaltarbejder i Danmark, udstationeresi op til 12 måneder, anses lønmod-tageren derfor som udgangspunktfor at være omfattet af den danskeferielov.

Hvis udstationeringen varer mereend 12 måneder, anses den som ud-gangspunkt for varig. Det indebæ-rer, at lønmodtageren fra udstatio-neringens begyndelse ikke er om-fattet af hjemlandets ferieregler.Hvis lønmodtageren udstationeres ifx 3 år, anses lønmodtageren somudgangspunkt for ikke at have no-gen tilknytning til den danske feri-elov. Lønmodtageren optjener der-for ikke ret til ferie efter den danskeferielov, men kan evt. optjene ferie-ret efter et andet lands regler.

Hvis parterne har aftalt at anven-de dansk ferielov under udstatione-ringen, følger det af lovvalgskonven-tionens art. 6, stk. 1, at lønmodtage-ren som udgangspunkt er omfattetaf den valgte lov. Det indebærer, at fe-rielovens regler om bl.a. optjening ogafholdelse af ferie samt indbetalingtil FerieKonto m.v. også gælder.

Sker udstationeringen til et EU-land, kan lønmodtageren blive om-fattet af dette lands lovgivning omudstationering i henhold til udsta-tioneringsdirektivet.

Indstationering til DanmarkHvis man normalt arbejder i et an-det land end Danmark, er man iføl-ge lovvalgskonventionen som ud-gangspunkt omfattet af hjemlandetsferieregler. Disse regler regulererderfor, hvordan ferie optjenes.

Udstationeringsloven (lovbe-kendtgørelse nr. 964 af 2. november2001 om udstationering af lønmod-tagere), som vedrører lønmodtagere,der indstationeres til Danmark,indebærer imidlertid, at lønmodta-geren har ret til at få suppleret sinferie op til et vist niveau. Hvis hjem-landets regler således er ringere forlønmodtageren med hensyn tillængden af ferien og betalingen forferie end den danske ferielovs re-gler, skal arbejdsgiveren give løn-modtageren supplerende ferie og be-taling op til dette niveau. Ved et årsansættelse skal lønmodtageren så-ledes sikres betalt ferie i 5 uger medferiegodtgørelse på 12 ½ pct. af løn-nen i optjeningsåret eller fuld lønunder ferie samt et ferietillæg på 1pct. af lønnen i optjeningsåret. Harlønmodtageren ikke ret til dette,skal der suppleres op.

Eksempel: En lønmodtager ind-stationeres til Danmark i et år. Ef-ter hjemlandets regler har lønmod-tageren ret til betalt ferie i 4 ugerved et års ansættelse. Lønmodtage-ren skal derfor have suppleret sinferie op med én uges betalt ferie fraarbejdsgiveren.

Bilag 3 I Side 195

Det supplerende antal feriedageog betalingen skal ikke gives efterferielovens regler, men således atdet passer ind i forhold til hjemlan-dets regler. Hvis feriepengene efterhjemlandets regler betales direktetil lønmodtageren ved ferieafhol-delse, skal dette også ske for så vidtangår den supplerende feriebeta-ling. Der er således ikke krav om,at den supplerende feriebetaling fxskal indbetales til FerieKonto efterreglerne i ferieloven.

3. Udbetaling af feriepenge i forbindelse med ophold iudlandetReglerne om udbetaling af ferie-penge afhænger af, om lønmodtage-ren framelder sig Det Centrale Per-sonregister i forbindelse med op-holdet i udlandet.

Ophold i udlandet ved frameldingfra Det Centrale PersonregisterHvis lønmodtageren fratræder ogframelder sig folkeregisteret i for-bindelse med ophold i udlandet, kanferiepenge for tidligere og løbendeoptjeningsår udbetales. Reglen fin-des i ferielovens § 30, stk. 1, nr. 2, ogi feriebekendtgørelsens § 23, stk. 2.Som dokumentation skal lønmod-tageren have en kvittering for fra-meldingen hos det kommunale fol-keregister.

Hvis feriepengene er hos arbejds-giveren eller hos den, som adminis-

trerer feriekortordningen, skal an-søgningen sendes dertil sammenmed kvitteringen fra folkeregiste-ret. Feriepengene kan således ud-betales kontant af arbejdsgiverendirekte til den fratrædende løn-modtager i forbindelse med udrej-sen. Hvis lønmodtageren fratræderog først senere rejser til udlandet,skal arbejdsgiveren afregne ferie-pengene til FerieKonto m.v. på sæd-vanlig vis. Lønmodtageren må der-efter rette henvendelse til Ferie-Konto eller den, som administrererferiekortordningen, når lønmodta-geren rejser til udlandet.

Hvis feriepengene er hos Ferie-Konto, skal ansøgningen om udbe-talingen sendes til FerieKonto sam-men med kvitteringen fra folkere-gisteret.

Fra og med optjeningsåret 2001skal Arbejdsdirektoratet ikke læng-ere godkende udbetalingen, hvis be-tingelserne er opfyldt.

Det er muligt at opholde sig iDanmark uden at tage egentlig bo-pæl i op til 3 måneder uden tilmel-ding til folkeregisteret. En sådanperson har ret til udbetaling af fe-riepenge fra en arbejdsgiver, når deter dokumenteret, at et arbejdsfor-hold er ophørt. Det kan fx ske ved enudløbet arbejdskontrakt om en be-grænset ansættelsesperiode.

Vær opmærksom på, at hvis løn-modtageren fortsat er omfattet afden danske ferielov i forbindelse


med arbejde i udlandet, kan udbe-taling efter denne regel ikke ske.Feriepengene kan i denne situationkun udbetales, når ferien holdes, påsamme måde, som hvis arbejdet blevudført i Danmark. Afsnittet »Optje-ning af feriepenge« beskriver, hvor-når man er omfattet af den danskeferielov.

Ophold i udlandet udenframelding fra Det CentralePersonregister

Afholdelse af ferieSom udgangspunkt kan feriepenge-ne kun udbetales, hvis lønmodtage-ren holder ferie. Lønmodtagerenskal således følge ferielovens reglerfor ferieafholdelse og underskrift afferiebeviser, selv om lønmodtagerenopholder sig i udlandet.

Arbejdsgiveren på ferietidspunk-tet skal underskrive feriebeviset,når lønmodtageren holder ferie. Detgælder også, selv om arbejdsgiverener udenlandsk.

Hvis lønmodtageren ikke har no-gen arbejdsgiver på ferietidspunk-tet, er det a-kassen der skal under-skrive feriebeviset, hvis lønmodta-geren får ydelser fra a-kassen. Detgælder også fx børnepasningsorlov-sydelse, overgangsydelse og efter-løn. I alle andre tilfælde skal soci-alforvaltningen underskrive ferie-beviset. Det gælder fx studerendeuden arbejde, medrejsende ægte-fæller, »rygsæksrejsende« osv.

Lønmodtageren kan eventueltgive fuldmagt til en person i Dan-mark, som kan henvende sig til en-ten a-kasse eller socialforvaltningfor at få underskrevet feriebeviset.

Udlandsophold som feriehindringHvis en lønmodtager opholder sig iudlandet uden at holde ferie, kander i visse tilfælde ske udbetalingaf feriepenge.

Der kan udbetales op til 15 ferie-dage, uden at ferie holdes, hvis løn-modtageren har ophold i udlandetfrem til den 30. september, og derforikke holder ferien.

Hvis lønmodtagerens ophold i ud-landet varer helt frem til ferieåretsafslutning, har lønmodtageren rettil at få feriepenge for 25 feriedageudbetalet ved ferieårets afslutningden 30. april.

Lønmodtageren kan efter den 30.september eller ved ferieårets af-slutning få underskrevet sit ferie-bevis hos enten arbejdsgiveren, a-kassen eller i socialforvaltningen.

Lønmodtageren kan eventueltgive fuldmagt til en person i Dan-mark, som kan henvende sig til en-ten a-kasse eller socialforvaltningfor at få underskrevet feriebeviset.Du kan læse mere om, hvem der skalunderskrive feriebeviset her.

Hvis feriepengene er hos Ferie-Konto, skal det underskrevne Feri-eKontobevis sendes til FerieKonto.

Hvis feriepengene er hos den, som

Bilag 3 I Side 197

administrerer feriekortordningen,skal det underskrevne feriekort sen-des dertil. Hvis feriepengene er hosarbejdsgiveren, kan arbejdsgiverenudbetale feriepengene direkte tillønmodtageren frem til den 30. sep-tember eller efter ferieårets udløb.

Disse regler findes i feriebe-kendtgørelsens § 24.

Vær opmærksom på, at hvis løn-modtageren fortsat er omfattet afden danske ferielov i forbindelsemed arbejde i udlandet, kan udbe-taling efter disse regler som hoved-regel ikke ske, jf. § 24, stk. 1, nr. 4, iferiebekendtgørelsen. Feriepengenekan i denne situation kun udbetales,når ferien holdes, på samme måde,som hvis arbejdet blev udført i Dan-mark. Afsnittet »Optjening af ferie-penge« beskriver, hvornår man eromfattet af den danske ferielov.

Særligt om grænsegængereEn grænsegænger er en lønmodta-ger, der bor i ét land, men som ar-bejder i et af det land. Hvis løn-modtageren arbejder i Danmark, erlønmodtageren som hovedregel om-fattet af den danske ferielov.

Når lønmodtageren ikke længerearbejder i Danmark, kan der ske ud-betaling af feriepenge for tidligereog løbende optjeningsår. Det er enbetingelse for udbetaling, at løn-modtageren dokumenterer, at an-sættelsen er ophørt, og at der ikkelængere eksisterer nogen tilknyt-

ning til det danske arbejdsmarked.Dokumentation kan fx bestå i en er-klæring fra den tidligere arbejdsgi-ver eller bevis for optagelse i enudenlandsk a-kasse.

Særligt om udstationerede

Udstationering til udlandetAfsnittet »Optjening af feriepenge«beskriver, hvornår man er omfattetaf den danske ferielov i forbindelsemed udstationering.

Hvis lønmodtageren under ud-stationeringen fortsat er omfattetaf den danske ferielov, skal ferie af-holdes på sædvanlig vis efter ferie-lovens almindelige regler. Lønmod-tageren skal således følge ferielo-vens regler for ferieafholdelse ogunderskrift af feriebeviser, selv omlønmodtageren opholder sig i ud-landet.

Hvis lønmodtageren ikke er om-fattet af den danske ferielov underudstationeringen, kan feriepengeneudbetales, uden at ferien holdes. Hvislønmodtageren framelder sig folke-registeret under udstationeringen,kan udbetaling ske efter reglen i fe-rielovens § 30, stk. 1, nr. 2. Denne re-gel er beskrevet i afsnittet »Ophold iudlandet ved framelding fra det kom-munale folkeregister« ovenfor. I an-dre tilfælde kan feriepengene udbe-tales efter reglerne om feriehindring.Se afsnittet ovenfor om »Udlandsop-hold som feriehindring«.


Sker udstationeringen til et EU-land, kan lønmodtageren blive om-fattet af dette lands lovgivning omudstationering i henhold til udsta-tioneringsdirektivet.

Indstationering til DanmarkAfsnittet »Optjening af feriepenge«beskriver, hvornår man er omfattetaf den danske ferielov. Hvis mannormalt arbejder i et andet land endDanmark, er man som udgangs-punkt omfattet af hjemlandets feri-eregler. Disse regler regulerer derfor,hvordan ferie optjenes, skal holdesog hvornår feriepenge kan udbeta-les.

Hvis lønmodtageren efter udsta-tioneringsloven har ret til supple-rende ferie og betaling herfor, skaldet supplerende antal feriedage ogbetalingen ikke gives efter ferielo-vens regler, men således at det pas-ser ind i forhold til hjemlandets re-gler. Hvis feriepengene efter hjem-landets regler betales direkte til løn-modtageren ved ferieafholdelse, skaldette også ske for så vidt angår densupplerende feriebetaling. Der er så-ledes ikke krav om, at den supple-rende feriebetaling fx skal indbeta-les til FerieKonto efter reglerne i fe-rieloven, ligesom ferieloven hellerikke regulerer, hvornår og underhvilke betingelser den supplerendeferiebetaling kan udbetales.

Bilag 3 I Side 199

Bilag 10


Information omunderskrift afferiebeviser

Indhold1. Indledning2. Generelle oplysninger om at op-

tjene og holde ferie3. Hvornår skal feriebeviset under-

skrives?4. Hvad skal du udfylde på ferie-

beviset, før det underskrives?5. Hvem skal underskrive feriebe-

viset for dig, hvis du er i arbej-de?

6. Hvem skal underskrive feriebe-viset for dig, hvis du ikke har enarbejdsgiver på ferietidspunk-tet?

7. Ferie under arbejdskonflikt8. Udbetaling, uden at ferien hol-

des8.1 Udbetaling, uden at hovedferi-

en holdes8.2 Resterende ferie9. Feriefridage er ikke ferie efter

ferieloven10. Anden udbetaling, uden at feri-

en holdes11. Feriekontoret vejleder om feri-

eloven

12. Udbetaling af uhævede ferie-penge

13. Hvor kan man få mere at vide

1. IndledningDenne vejledning indeholder en kortgennemgang af:• hvem der skal underskrive ferie-

beviser (feriekort/feriekontobevi-ser), når du skal holde ferie og

• hvornår man kan få udbetalt fe-riepenge uden at holde ferie

2. Generelle oplysninger om atoptjene og holde ferieI pjecen »Hold da helt ferie« er deren gennemgang af de mest al-mindelige bestemmelser i ferielo-ven.

3. Hvornår skal feriebevisetunderskrives?Du kan få udbetalt dine feriepengeen måned før, du skal holde ferie.Hvis du ønsker det, skal du sørgefor at få feriebeviset underskrevet iså god tid, at feriepengene kan nå atblive udbetalt. Feriebeviset må ger-ne underskrives tidligere end enmåned før, ferien skal holdes.

Feriebeviset må også gerneunderskrives med tilbagevirkendekraft, fx efter ferien er holdt ellerefter en feriehindring, der giver rettil at få udbetalt feriepenge. Du kanlæse mere om feriehindringer underpunkt 8 i denne vejledning.

Ferieperioden skal dog ligge i det


ferieår, der følger efter optjenings-året.

4. Hvad skal du udfylde påferiebeviset, før detunderskrives?

Når man skal holde ferie:På feriekontobeviset skriver mandatoen for den første feriedag og an-tallet af feriedage, der skal holdes.På feriekortet skriver man typiskhele ferieperioden samt antallet afferiedage.

Når der er en særlig hindring for at holde ferie:Når man ikke kan holde ferie pågrund af en feriehindring, skal mankrydse af i kolonnen for feriehin-dringer, der findes på feriekontobe-viset. Feriehindringer, der medfører,at man kan få udbetalt feriegodtgø-relse uden at holde ferie, er anførtunder punkt 8.

5. Hvem skal underskriveferiebeviset for dig, hvis du er iarbejde?• arbejdsgiveren underskriver for

dig, hvis du er i et ansættelses-forhold på ferietidspunktet

• arbejdsgiveren underskriver fordig, hvis du er studerende og er iet ansættelsesforhold på ferie-tidspunktet

• arbejdsgiveren underskriver fordig, hvis du er studerende og er i

et ansættelsesforhold på ferie-tidspunktet

• arbejdsgiveren underskriver fordig, hvis du er i et ansættelses-forhold og samtidig modtagersupplerende dagpenge fra a-kas-sen

• arbejdsgiveren underskriver fordig, hvis du genoptaget arbejdetpå nedsat tid i forbindelse medbarsel

• arbejdsgiveren underskriver fordig, hvis du er ansat i fleks- ellerskånejob.

6. Hvem skal underskriveferiebeviset for dig, hvis du ikkehar en arbejdsgiver påferietidspunktet?

A-kassen underskriver :• hvis du har orlov til børnepasning • hvis du er på overgangsydelse el-

ler efterløn • hvis du er ledig og får ydelser fra

a-kassen.

Socialforvaltningen underskriver for: • alle pensionister • selvstændige (dog kan selvstæn-

dige udfylde en blanket, som fin-des på www.feriekonto.dk, hvorder på tro og love erklæres, at fe-rien holdes)

• personer på fleksydelse • studerende uden arbejde • personer, der deltager i uddan-

Bilag 4 I Side 201

nelse med SVU • personer, der får tjenestemands-

pension • personer, der har private pen-

sionsordninger • personer på ventepenge/rådig-

hedsløn • personer, der ikke har en ar-

bejdsgiver og ikke er medlem afen a-kasse med ret til understøt-telse (fx hjemmegående)

• personer der opholder sig i ud-landet uden at være frameldtCPR-registeret og ikke modtagersociale ydelser.

Husk: Socialforvaltningen eller a-kassen kan ikke pålægge en personmed optjente feriepenge at holde fe-rie.

Tjenestestedet underskriver forværnepligtige m.v., hvis ferien hol-des under aftjening af værnepligtm.v. Læs i øvrigt om feriehindring-er under punkt 8.

7. Ferie under arbejdskonfliktMan kan ikke holde ferie under enarbejdskonflikt (strejke/lockout),medmindre det er en varslet ferie,og den er påbegyndt senest samtidigmed at arbejdskonflikten iværk-sættes. Socialforvaltningen eller a-kassen kan derfor ikke attestere,hvornår der holdes ferie, for en løn-modtager, der er omfattet af en ar-bejdskonflikt.

Er der tale om en lovlig arbejds-

konflikt op til hovedferieperiodensudløb 30. september eller ferieåretsafslutning 30. april, vil arbejdskon-flikten kunne betragtes som en fe-riehindring. Man vil dog først kun-ne få udbetalt sine feriepenge på dettidspunkt, hvor arbejdskonfliktener endeligt afsluttet.

Fagforeningen attesterer for med-lemmer, der har haft en feriehin-dring på grund af lovlig arbejds-konflikt.

Arbejdsgiveren attesterer for uor-ganiserede medarbejdere, der harværet omfattet af arbejdskonflikten.

En vejledning om arbejdskonfliktog ferie kan findes her på hjemme-siden.

8. Udbetaling, uden at ferien holdesFeriehindringer, der kan medføre,at man kan få udbetalt en del af el-ler alle feriepengene uden at holdeferie, er:• Egen sygdom • Barsels- eller adoptionsorlov* • Ophold i udlandet • Overgang til selvstændigt erhverv • Overgang til arbejde i hjemmet • Valg til borgmester, udnævnelse

til minister eller lignende tillids-hverv

• Indsættelse i fængsel eller andentvangsanbringelse

• Deltagelse i lovlig varslede og af-sluttede arbejdskonflikter

• Aftjening af værnepligt


• Tjeneste i forsvaret på værne-pligtslignende vilkår

• Deltagelse i aktiviteter via en rå-dighedskontrakt med forsvaretsreaktionsstyrker og SHIRBRIG

• Manglende penge til at holde feriefor pga. en uoverensstemmelsemellem lønmodtager og arbejds-giver om et krav på feriepenge.Det kræver, at kravet er rejst overfor arbejdsgiveren inden ferieå-rets udløb.* Hvis du har været på barsel- el-ler forældreorlov i ferieåret, kandu læse mere om reglerne i voresvejledning om barsel og ferie herpå hjemmesiden.

Feriehindringen skal enten ligge itilknytning til udløbet af feriepe-rioden (dvs. op til 30. september) el-ler til udløbet af ferieåret (dvs. optil 30. april). Se i øvrigt punkt 8.1og 8.2.

Husk: Personer, der har orlov tilbørnepasning eller pasning af sygefamiliemedlemmer med lønkom-pensation, er efter ferieloven ikkeforhindret i at holde ferie. Travlhedpå jobbet betragtes heller ikke somen feriehindring.

I helt særlige tilfælde kan direk-toratet give dispensation ved pas-ning af syge familiemedlemmer.

8.1. Udbetaling, uden at hovedferien holdesHvis man er forhindret i at holde

ferie fx frem til 20. september, kanman efter 30. september få udbetaltferiepenge svarende til 15 hovedfe-riedage, uden at man holder ferie.Denne regel gælder, når man ikkehar haft mulighed for at holde 15feriedage i sammenhæng inden 30.september og ikke har ønske om atholde hovedferien efter ferieperio-dens udløb.

8.2. Resterende ferieHvis man er forhindret i at holderesterende feriedage fx frem til 25.april, skal man holde de feriedage,der er plads til at holde frem til fe-rieårets udløb 30. april. Umiddel-bart inden 30 april kan man få ud-betalt feriepengene for de dage, derikke er mulighed for at holde.

9. Feriefridage er ikke ferieoptjent efter ferielovenReglerne for at holde feriefridage ogevt. få udbetalt penge i stedet føl-ger den kollektive overenskomst,som lønmodtageren er omfattet af.

Hvis man har spørgsmål om feri-efridage skal man derfor henvendesig til overenskomstparterne, dvs.fagforening eller arbejdsgiverfor-ening.

10. Anden udbetaling, uden at ferien holdesDet er muligt at få udbetalt alledine feriepenge uden at holde ferie,hvis du forlader arbejdsmarkedet

Bilag 5a I Side 203

på grund af alders- eller helbreds-mæssige årsager, eller hvis du flyt-ter til udlandet og bliver afmeldtCPR-registeret i Danmark.

At du forlader arbejdsmarkedetskal forstås ved den status du harpå det tidspunkt, hvor feriepenge-ne udbetales (fx alderspension, før-tidspension, efterløn, flytning til ud-landet mv.). Det afgørende er, om duforlader arbejdsmarkedet helt.

Vi gør opmærksom på, at hvis duforlod arbejdsmarkedet i 2003 forat gå på pension og ikke fik udbetaltdine feriepenge, da du fratrådte, såfår du ikke automatisk feriepenge-ne udbetalt ved ferieårets afslut-ning. Du skal i stedet sende doku-mentation for, at du har forladt ar-bejdsmarkedet, til FerieKonto ellertil den, der administrerer feriekort-ordningen – typisk arbejdsgiveren.En blanket kan rekvireres hos Fe-rieKonto på hjemmesiden www.fe-riekonto.dk eller hentes hos social-forvaltningen.

Der er også blevet flere mulighe-der for, at du kan få udbetalt uhæ-vede feriepenge efter ferieårets ud-løb. I nedenstående tilfælde kan fe-riepengene udbetales efter ferieå-rets udløb:• Hvis beløbet højst udgør 1.500 kr.

efter fradrag af skat m.v., skal be-løbet udbetales automatisk af ar-bejdsgiver, FerieKonto eller ferie-kortadministrator til lønmodta-geren ved ferieårets udløb under

visse betingelser.• Hvis beløbet er mindre end 3.000

kr. efter fradrag af skat m.v., kanlønmodtageren søge om at få be-løbet udbetalt, hvis beløbet ved-rører ferie, som er afholdt i feri-eåret i et ansættelsesforhold.

• Hvis beløbet vedrører ferie, somstammer fra den 5. ferieuge, kanlønmodtageren søge om at få be-løbet udbetalt uanset beløbetsstørrelse.

• Hvis beløbet vedrører ferie, somstammer fra et ansættelsesfor-hold, der er ophørt senest ved fe-rieårets udløb, kan lønmodtage-ren søge om at få beløbet udbe-talt uanset beløbets størrelse.

Læs mere om de nye regler og be-tingelserne for udbetaling samt ad-ministrationen heraf på http://fe-rie.adir.dk.

11. Feriekontoret vejleder omferieloven, herunder om• udbetaling ved varig eller mid-

lertidig flytning til udlandet • udbetaling af forældede ferie-

penge til og med optjeningsåret2001 i op til 5 år efter ferieåretsudløb

• udbetaling af forældede ferie-penge fra og med optjeningsåret2002 i op til 3 år efter ferieåretsudløb

• dokumentation for feriehindringer


12. Udbetaling af uhævedeferiepengeHvis du på feriehindringstidspun-ket har været omfattet af en kol-lektiv ferieoverenskomst, skal detafgøres fagretligt, om der har værettale om en feriehindring, inden sa-gen sendes til direktoratet.

Dette skyldes, at direktoratet iførste omgang ikke har kompetencetil at træffe afgørelse, hvis du harværet omfattet af en kollektiv over-enskomst.

13. Hvor kan du få mere at videFlere oplysninger om reglerne forat holde ferie m.v. kan fås påhttp://ferie.adir.dk.

Bilag 5b I Side 205

Stikordsregister

AAfbryde ferie 63Afholdelse af ferie 51Afkald 38Aftale 67Alder 95Ansættelse 44Arbejde under ferien 111Arbejdsfrie dage 52Arbejdskonflikt 45, 57, 62, 72Arbejdsmarkedets Ankenævn 124Arbejdsmarkedets Feriefond 125Arbejdsmarkedsordning 33Attestation 94

BBarsel 112, 180Barselsperioder 44 Begyndelsestidspunkt 55Beregningsgrundlag 88Betalingsdag 82Bijob 78Bonus 89Bortvisning 90Børn 60

CCO-industri 42

DDansk Industri 42Delpension 95Direktøren for Arbejds-

løshedsforsikringen 121Dobbeltforsørgelse 106

Dokumentation 56Dødsbo 115

EEfterløn 95Elever 47, 67Enkeltdage 58Erstatningsferie 74Erstatningsfridage 54

FFagforening 41Ferie i timer 52, 71Feriefridage 43Feriefond 110Feriehindring 55, 111, 116, 122FerieKonto 93Feriekontobevis 93, 200Feriekortordning 98Ferielukket 56, 65Ferielønnen 77Ferieoverenskomst 39, 99Ferietillæg 80Ferieåret 51Flexjob 34, 190Flytning til udlandet 96Folkepension 95Force majeure 61Forfaldstidspunkt 83Forhandling 59Forskudt tid 90Forskudttidstillæg, 78Fortsæt 86Forældede feriepenge 112, 122Forældelse … afbrydelse 109Forældelse 108Fratrædelsesgodtgørelse 89Fratræden 70, 82, 161


Fri bolig 78Fridage 53Fritstillet 64Færøerne 96, 130, 193

GGaranti. 98Godkendelse 39Godtgørelse 90Gratialer 89Graviditet 85Grov uagtsomhed 86Grænsegængere 96Grønland 96, 130, 153

HHalve dage 52Helbred 95Helligdage 53Hjemsendelse 45Holddriftstillæg 78Hovedferie 58

IIkke-overenskomstdækkede 70Ikrafttrædelse 128Indbetaling 93Individuel aftale 73

KKapitalpension 91Klub 41Kollektiv overenskomst 41Konflikt 45, 57Konkurrenceklausul 89Konkurs 67Konkursregulering 68Kortere frist 61

Kost 78Kørselstillæg 89

LLandbruget 36, 58Landsdækkende 41Lockout 45, 57Lægeerklæring 88Lønmodtagerorganisation 41Løn under ferie 77, 92Lønindholdelse 40Lønmodtager 32Løntræk 47

MMeddelelse om ferien 60Modregning 112, 114Morarenter 122

NNaturalydelse 78, 90

OOplysningspligt 46Opsigelsesperioder 45, 63Optjening af ferie 43Optjeningsår 43, 51Orlovsperioder 43Overarbejde 54, 78Overdragelse 40Overført ferie 63, 67, 71

PPensionsordning 78, 91Personalegoder 78, 89Provisionslønnede 78, 83

Bilag 6 I Side 207

RRaskmelding 55Restferie 58Revalidering 95Rådighedstillæg 78

SSammenhængende ferie 58Skattepligt 91Skolesøgende børn 60Sluttidspunkt 55Standardaftale A og B 100Straf 127Strejke 45, 57Suppleringsferie 46Sygdom 55Sygdomsbegreb. 85Sygdomsperioder 44Sygedagpenge 44Sygeferiegodtgørelse. 85Sygemelding 56Særlige omstændigheder 61Søfarende 37

TTantieme, 88Tilbagebetaling 81Tilbageholdsret 113, 115Tilknytning til flere lande 31Tilskadekomst 86Timelønnede 77Timeoptjening 49Tjenestefrihed 45Tjenestemænd 36Tro- og loveerklæring 88Turnus 52, 71Tvister 40, 121

UUdbetaling 93, 102Udland 31, 193Udlæg 40Udstationering 31, 193 Uhævede feriepenge 122Ukontrollabel arbejdstid 49

VVagtdage 52Vagttillæg 78Varierende arbejdstid 81Virksomhedslukning 46, 48, 64Værnepligtige 37

ÆÆndring af ferie 62Ændringer i løn 81


Landsorganisationeni DanmarkIslands Brygge2300 København STlf. 3524 6000Fax 3524 6300www.lo.dk

ISBN-nr. 87-7735-702-7

LO varenr. 2219

Documents

Ferieloven med kommentarer - Fagbevægelsens ......Betænkning 1990 Ferieudvalgets betænkning nr. 1207/1990 Betænkning 1999 Ferieudvalgets betænkning om ferie-lov nr. 1375/1999