1

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

fsr@fsr.dk

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Finanstilsynet Att.: Lars Stage Århusgade 110 2100 København Ø

14. januar 2014

Høringssvar ved vejledning om individuelle nedskrivninger og

hensættelser

FSR - danske takker for muligheden for at anføre vores kommentarer og bemærkninger til forslag til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser af 13. december 2013.

Vi henviser til vores høringssvar af 3. juni 2013 vedr. præhøringen til vejledningen, hvor de fleste af vores kommentarer fortsat er gældende, og som vi opfordrer Finanstilsynet til i større omfang end i det foreliggende udkast til vejledning at tage hensyn til.

Fra vores høringssvar af 3. juni 2013 skal vi fremdrage følgende generelle kommentarer:

Det er vores opfattelse, at reglerne i en vis udstrækning tilsidesætter

neutralitetsprincippet, der er et grundlæggende krav til regnskabsaflæggelsen, jf.

FiL § 188, samt det grundlæggende princip for nedskrivninger om, at disse skal

baseres på ledelsens forventning til de fremtidige betalingsstrømme.

Ovennævnte forhold kan vanskeliggøre sammenligning af regnskaber på tværs af

landegrænser, da udenlandske institutter ikke er underlagt tilsvarende

supplerende krav og fortolkningsbidrag til IFRS. Forholdet er endvidere

problematisk, fordi det alt andet lige indebærer et større kapitalkrav til at drive

et dansk pengeinstitut i forhold til udenlandske institutter og dermed kan være

konkurrenceforvridende.

Bilag 10 har indebåret en mere detaljeret regulering og anvisning for

nedskrivningsberegninger end den hidtidige regulering og med Vejledningen

fortsættes denne udvikling, som generelt må anses for bekymrende. Vi har

tidligere udtrykt, at vi generelt er tilhængere af klare regler, men disse bør være

principbaserede og konsistente med international praksis.

Regnskabsregulering er, og bør generelt være baseret på rammelovgivning

(principbaseret) og ikke detailregulering.

Såfremt der ønskes øget forsigtighed i institutterne i forhold til de rammer, som

IFRS generelt giver, skal det endnu en gang foreslås at præcisere eller ændre

kapitaldækningsbestemmelserne i stedet for at skabe forøget ubalance og

skævvridning i regnskabsreglerne i forhold til de internationale regler.

I IFRS tages udgangspunkt i, at opgørelsen af nedskrivningsbehovet skal foretages under hensyntagen til ændringer i kundens forventede betalingsstrømme, som vurderes mest sandsynlige, og dette uanset om der er tale om stigninger eller fald. Videre skal der efter IFRS tages udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke - som krævet efter Bilag 10 og i Vejledningen - foretages beregningsmæssig omlægning heraf, herunder "konvertering" af gæld og rentesatser i forhold til de faktiske vilkår, kunden har og må forventes at få.

Der skal således tage udgangspunkt i de faktiske og ikke i hypotetiske forhold. I vejledningen indgår hypotetiske forhold bl.a. i forhold til landbrug og private kunder.

Vi har valgt at anføre nogle få supplerende forhold i det følgende , men vi henviser i det hele til vores kommentarer af 3. juni 2o13 til præhøringen:.

Til punkt 13:

Vejledningen beskriver ikke forskellen i nedskrivninger på landbrug i OIV, der afvikles indenfor en kortere periode, og landbrug, der af pengeinstituttet vurderes at kunne fortsætte evt. efter en akkordering. Vi foreslår, at vejledning beskriver denne forskel.

Til punkterne 43 og 46:

Aktiver i nedskrivningsberegninger må fastsættes til værdier ud fra et neutralitetsprincip og ikke ud fra et forsigtighedsprincip. Det er vor opfattelse, at vedledningens formulering af værdiansættelse af ejendomme ud fra forudsætningen om salg indenfor 6 måneder bryder med neutralitetsprincippet og er urealistisk for en lang række ejendomme fx som følge af mangel på aktuelle købere. Disse ejendomme - fx med større aktuel tomgang - vil ofte først blive afhændet efter en længere periode. Almindelig værdiansættelse af sådanne ejendomme i markedet indregner ikke et salg indenfor 6 måneder, idet en sådan forudsætning vil medføre salg af ejendomme til en meget lav værdi ("spotpris"). Kun for ejendomsbesiddere, der er nødt til tvangssalg indenfor 6 måneder, giver sådan en prisfastsættelse mening.

Giver foranstående anledning til spørgsmål eller kommentarer står vi til rådighed. .

Med venlig hilsen Ole Steen Jørgensen chefkonsulent

Fra: Henrik Møller Nielsen [HMN@skm.dk]

Sendt: 10. januar 2014 15:17

Til: Lars Stage (FT)

Emne: Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Kære Lars Stage

Skatteministeriet har ingen bemærkninger til vejledningen.

Med venlig hilsen

Henrik Møller Nielsen

Chefkonsulent

Selskab, Aktionær og Erhverv

Mobil: 72 37 28 02

Mail: HMN@skm.dk

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Mail: skm@skm.dk

Hjemmeside: www.skm.dk

D64886

Pr. e-mail

Finanstilsynet 13. januar 2014

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Underdirektør Lars Stage

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Vi har den 13. december 2013 fra jer modtaget udkast til vejledning om nedskrivning og

hensættelser, som I beder om vores bemærkninger til. Vores kommentarer til udkastet til

vejledning følger nedenfor.

Overordnede bemærkninger

Realkreditinstitutterne værdiansætter udlånet til dagsværdi, men anvender som udgangs-

punkt overordnet de samme kriterier ved fastlæggelse af, om der er objektiv indikation på

værdiforringelse (OIV), som anvendes i pengeinstitutter, der værdiansætter udlånet til

amortiseret kostpris.

Hvis vejledningen er udtryk for en ændret opfattelse af jeres anvendelse af bilag 10 på re-

alkreditudlån, har vi brug for en tilbagemelding herom fra jer, herunder med en begrundelse

for jeres ændrede opfattelse.

Specifikke bemærkninger

Punkt 2 – dokumentation for kunders økonomiske forhold

Vi går ud fra, at Finanstilsynets tidligere bekræftelse af, at realkreditinstitutterne ikke lø-bende skal indhente dokumentation for privatkunders økonomiske forhold, fortsat er gæl-dende.

Ved større erhvervsudlån, herunder specielt lån med høj belåningsprocent, indhenter real-

kreditinstitutterne normalt i muligt omfang regnskabsoplysninger. Ved erhvervslån med lav

D64886

2

belåningsprocent uden betalingsproblemer indhentes normalt ikke yderligere oplysninger.

Vi går ud fra, at denne mangeårige praksis, som har fungeret tilfredsstillende, kan fasthol-

des. Det bemærkes herved, at realkreditinstitutterne normalt ikke har krav på løbende at få

indsendt perioderegnskaber, budgetter m.v.

Punkt 11 – teknisk insolvente privatkunder

Såvel bilag 10 som vejledningens punkt 11 synes primært at rette sig mod pengeinstitutter,

der har mulighed for løbende at opnå kendskab til privatkunders samlede indkomst- og

formueforhold.

I forlængelse af vores bemærkninger til punkt 2, går vi derfor ud fra, at punkt 11 ikke skal

forstås på den måde, at kunder med LTV over 100 som udgangspunkt er i OIV, med min-

dre der foreligger betalingsproblemer eller aktuelle økonomiske oplysninger om negative

samlede formueforhold og utilstrækkeligt rådighedsbeløb.

I modsat fald vil dette medføre, at der for et ikke ubetydeligt antal kunder dømmes OIV

uanset, at der ikke er betalingsproblemer eller formodning om negativ formue og utilstræk-

kelig rådighedsbeløb.

Punkt 13, 42 og 44 – OIV og nedskrivninger på erhvervskunder

Landbrugskunder:

I vejledningen stilles der ved opgørelse af landbrugskunders egenkapital og ved opgørelse

af nedskrivninger på landbrugskunder krav til de anvendte priser på jord og stalde mv. som

ikke harmonerer med, hvad der fremgår af bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen. I be-

kendtgørelsens bilag 10 sondres der ikke mellem landbrugskunder og andre erhvervskun-

der, jf. punkt 13, 1. pkt., hvoraf fremgår, at aktiverne skal opgøres til enten ”going concern”-

værdi eller dagsværdi (markedsværdi).

Vi savner en nærmere begrundelse for hvilket grundlag, der er for at skulle fastsætte særli-

ge dagsværdier/markedsværdier af landbrugsejendomme i nedskrivningssammenhæng i

forhold til de markedsværdier, der anvendes i andre sammenhænge fx ved udmåling af

realkreditlån, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsen.

Forudsat, der fastholdes særlige dagsværdier på landbrugsejendomme i nedskrivnings-

sammenhæng, giver vejledningen i øvrigt anledning til enkelte bemærkninger.

D64886

3

Det er administrativt tungt for realkreditinstitutterne at skulle arbejde med forskellige opgø-

relsesprincipper af egenkapitalen for landbrugskunder afhængig af, hvilken sammenhæng

opgørelsen skal bruges i.

Det fremgår af vejledningen, at der ved opgørelse af landbrugskunders egenkapital ikke

som udgangspunkt må forudsættes ha-priser, der er højere end de priser, som Finanstilsy-

net har udmeldt. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger et konkret tilbud om, at kunden

kan sælge til en højere pris. Vi går ud fra, at der med ”som udgangspunkt” er givet mulig-

hed for, at der kan anvendes andre priser end et konkret tilbud. Det kan fx være i form af

aktuelle referencehandler.

Angående værdien af stalde mv. fremgår det af bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen, at

værdien ikke må overstige ”going concern” henholdsvis dagsværdien. I vejledningen stilles

der specifikt krav om, at der skal være foretaget tilstrækkelige løbende afskrivninger. Vi

skal understrege, at den aktuelle dagsværdi af staldanlæg mv. efter vores opfattelse skal

være udgangspunktet for den værdi, der kan indgå ved fastlæggelse af kundens egenkapi-

tal. Ved fastlæggelse af den aktuelle dagsværdi skal der naturligvis være taget hensyn til

slid og ælde m.v. I øvrigt bør der i tredje sidste afsnit under pkt. 44 foretages en justering af

teksten omkring afskrivninger. Ordene ”tilstrækkelige straksafskrivninger” bør udgå, så tek-

sten er enslydende med teksten i 2. afsnit, i pkt. 13 under ”Landbrugskunder”.

Andelsboligforeninger:

I vejledningen er der anført en række forhold omkring andelsboligforeninger, og hvornår

disse er i OIV. Der lægges bl.a. vægt på om andelsboligforeningen har en negativ egenka-

pital, og at et beløb svarende til den negative egenkapital skal kunne afvikles inden for en

30-årig periode, idet andelsboligforeningen ellers vil være i OIV. Det er vores erfaring, at

det er meget væsentligt at en andelsboligforening er veldrevet, og at boligafgiften ligger

inden for markedslejen, som det også er beskrevet i vejledningen. Det er imidlertid mindre

afgørende, om andelsboligforeningen har en negativ egenkapital, da denne kan være skabt

af et midlertidigt fald i boligmarkedet. Det der reelt har betydning er, om andelene er om-

sættelige, selv om dette måtte være til en relativ lav pris ved køb af en andel.

En i øvrigt veldrevet andelsboligforening med en boligafgift, der ligger indenfor boligafgiften

for tilsvarende andelsboligforeninger, bør derfor ikke betragtes som værende i OIV, blot

fordi der er sket en konjunkturskabt nedgang i ejendommens værdi. En stor del af andels-

boligforeningerne er i øvrigt beliggende i Københavnsområdet, hvor der er sket en væsent-

lig nedjustering af priserne de senere år, men hvor der modsat er en forventning til en me-

get væsentlig tilflytning med deraf følgende stor boligefterspørgsel. For sådanne veldrevne

andelsboligforeninger, hvor andelene i øvrigt er omsættelige, forekommer det ikke rimeligt,

D64886

4

at boligafgiften skal kunne rumme en ”afvikling” af den negative egenkapital for at undgå

OIV.

Endvidere er det i punkt 42 anført, at udlån til andelsboligforeninger er kundeforhold, der

må baseres på kundens aktiver. Vi går ud fra, at muligheden for rekonstruktion fortsat kan

lægges til grund ved beregning af risikoen, såfremt det kan dokumenteres, at andelsbolig-

foreningen er levedygtig, fx i forbindelse med at foreningen får gennemført en akkord.

Opgørelse af egenkapital på delekunder:

Som anført i vejledningen vil der reelt set være krav om, at egenkapitalforholdene korrige-

res på kundeniveau/engagementsniveau i forbindelse med fastlæggelse af, om engage-

mentet har OIV.

Med baggrund i de danske regnskabsregler, bogfører en del kunder en samlet post af fast

ejendom. Såfremt et institut ikke er eneste långiver/koncernforbundet med samtlige øvrige

långivere, er det i denne situation som udgangspunkt ikke muligt at korrigere egenkapitalen

for den reelle værdi af fast ejendom ud fra de oplysninger, der er tilgængelige i regnska-

berne. Uanset at kunden har valgt at udspecificere den bogførte værdi på enkeltejendom-

me, er det også forbundet med betydelige udfordringer at korrigere egenkapitalen for den

del af porteføljen, der ikke er belånt i instituttet.

Tillæg ved variabel rente:

Ved afgørelsen om der skal foretages et tillæg til renten, går vi ud fra, at der for erhvervs-

kunder skal tages hensyn til den generelle finansieringsstruktur, hvor større erhvervskun-

der ofte finansierer sig kort i realkreditinstitutter mod til gengæld at indgå længerevarende

finansielle rentekontrakter. Sådanne finansielle kontrakter indgås med pengeinstitutter,

som realkreditinstitutterne ofte ikke har kendskab til eller ret til at få oplysninger om. Det

forekommer herudover ikke rigtigt at operere med et fast tillæg på 1-2 pct. Det må afhænge

af den forventede renteudvikling, fx ved at skele til renten på realkreditlån med 3–5-årig

rentetilpasning.

Det vil under alle omstændigheder være tungt og ofte umuligt for realkreditinstitutterne at

administrere de foreslåede regler, da vi som udgangspunkt ikke er i besiddelse af og heller

ikke har ret til de samlede oplysninger om kundens finansiering, der er nødvendige for at

foretage de pågældende korrektioner.

D64886

5

Punkt 20 – brud på covenant

Vi går ud fra, at der ikke er tale om OIV, såfremt en covenant brydes og opfyldes af virk-somheden inden for den givende frist.

Punkt 27 – anvendelse af cure rate

Vi går ud fra, at realkreditinstitutterne fortsat kan anvende en cure rate tilgang, jf. tidligere dialog med jer herom. Vi har i den forbindelse noteret, at I har forbeholdt jer retten til at vurdere institutternes praksis individuelt.

Punkt 43 – indregning af cash-flow efter overtagelse

Vi går ud fra, at det cash flow, der opstår før og efter realkreditinstituttets overtagelse af en ejendom, fortsat kan indregnes ved opgørelsen af nedskrivningerne. Der har hidtil været en praksis i realkreditinstitutterne om at indregne cash flow 6 – 12 måneder efter overtagel-sen. Vi ser gerne en præcisering af, at det fremgår, at der er ikke er tiltænkt ændringer i forhold til realkreditinstitutterne på dette punkt.

Ikrafttrædelse

Vi går ud fra, at vejledningen først træder i kraft for regnskabsperioder i 2014 og efterføl-

gende.

*********

Vi ser frem til en positiv opfølgning på vores kommentarer, inden den endelige vejledning

udstedes.

Med venlig hilsen

Mette Saaby Pedersen Martin Kjeldsen-Kragh

Realkreditrådet Realkreditforeningen

13. januar 2014

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

DK-1256 Copenhagen K

Telefon 3370 1000

Fax 3393 0260

mail@finansraadet.dk

www.finansraadet.dk

Kontakt Martin Thygesen

Direkte +45 3370 1024

mat@finansraadet.dk

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att. Lars Stage

Høring over vejledning om individuelle nedskrivninger

og hensættelser

Finansrådet har modtaget Finanstilsynets høring over vejledning om indivi-

duelle nedskrivninger og hensættelser.

Finansrådet vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at kunne af-

give bemærkninger til vejledningen.

Endvidere vil Finansrådet gerne indledningsvist bemærke, at det er positivt,

at Finanstilsynet giver vejledning til alle pengeinstitutter om, hvorledes Fi-

nanstilsynets særlige danske nedskrivningsregler kan anvendes.

Generelle bemærkninger

I forbindelse med høring af ændringerne til regnskabsbekendtgørelsen i for-

året 2012, gav Finansrådet en række bemærkninger til Finanstilsynet, her-

under om, at de præciserede nedskrivningsregler ville medføre indregning

af nedskrivninger, der ikke var grundlag for, og at reglerne ikke var forene-

lige med de internationale regnskabsstandarder (IFRS), som anvendes i re-

sten af EU. Dette er uændret Finansrådets vurdering.

Finanstilsynets særlige danske nedskrivningsregler stiller danske pengeinsti-

tutter dårligere i konkurrencen med udenlandske institutter. Dette er særligt

udtalt for de danske pengeinstitutter, der udøver virksomhed på tværs af

landegrænser, og som skal anvende de særlige danske nedskrivningsregler

for aktiviteten uden for Danmarks grænser. Det er dog også en problemstil-

ling internt i Danmark, idet danske filialer af udenlandske pengeinstitutter

ikke skal følge de særlige danske nedskrivningsregler, men ”alene” IFRS,

som i resten af EU.

Det er på den baggrund, at Finansrådet uændret opfordrer til, at de særlige

danske nedskrivningsregler tages op til genovervejelse.

Som nævnt ovenfor finder Finansrådet, at det er positivt, at Finanstilsynet

giver vejledning til alle pengeinstitutterne om, hvorledes tilsynets særlige

danske regler for nedskrivning af udlån kan anvendes.

Finansrådet kan imidlertid ikke tilslutte sig den detailregulering, som vejled-

ningen flere steder er udtryk for, idet den vil medføre, at der ikke kan an-

lægges en helhedsbetragtning omkring den enkelte kundes forhold, men i

Side 2

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

stedet skal fokuseres på udvalgte nøgletal og parametre, der ikke nødven-

digvis er fuldt dækkende.

Efterlevelse af detailregler og omvendte bevisbyrder vil indebære yderligere

betydelige administrative byrder for pengeinstitutterne, og der synes i flere

tilfælde ikke at være et rimeligt forhold mellem ressourceforbruget og ud-

byttet af de yderligere arbejder.

Der henvises til de specifikke bemærkninger nedenfor, hvor Finansrådets

vurdering af vejledningens enkelte punkter fremgår.

Endvidere bemærker Finansrådet, at tidspunktet for høring af vejlednings-

udkastet er kritisabelt, dels fordi de personer i pengeinstitutterne, som be-

skæftiger sig med OIV-vurderinger og nedskrivningsberegninger er travlt

optagede med arbejder i forbindelse med årsafslutningen for 2013, dels for-

di pengeinstitutterne ikke kan nå at foretage de eventuelle tilpasninger af

procedurer mv., som vejledningen måtte indebære, inden årsrapporterne

for 2013 aflægges.

Finansrådet opfordrer derfor tilsynet til ikke at udstede vejledningen, inden

årsrapporterne for 2013 er aflagt.

Specifikke bemærkninger

Rækkefølgen af de specifikke bemærkninger afspejler rækkefølgen af punk-

terne i tilsynets udkast til vejledning og er ikke udtryk for Finansrådets prio-

ritering eller væsentlighed af bemærkningerne.

Ad punkt 2 – 24 - generelt om identifikation af OIV

Finansrådet har noteret sig, at tilsynet i vejledningen flere steder synes at

have foretaget en drejning i en retning, hvor der i mindre omfang end tidli-

gere fokuseres på, om kunden har tilstrækkelig likviditet til at servicere sine

forpligtelser og mere på, om egenkapitalen/formuen er positiv eller negativ.

Efter Finansrådets opfattelse er denne drejning ikke hensigtsmæssig, idet

det i praksis som oftest er likviditeten, der er afgørende for, om kunden

misligholder sine forpligtelser over for instituttet, mens egenkapitalen/for-

muen – i hvert fald i første omgang - kun spiller en sekundær rolle.

Finansrådet finder på den baggrund, at tilsynet skal overveje, hvorvidt flere

af de anførte krav og fremgangsmåder baseret på opgørelse af for-

mue/egenkapital med fordel kan erstattes af retningslinjer baseret på likvi-

ditetsforhold.

Ad punkt 2 – Omvendt bevisbyrde for individuelt vurderede svage

udlån

Det anføres, at der skal foreligge dokumentation for, at der ikke er indtruf-

fet OIV for svage udlån.

Side 3

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Det vil være meget byrdefuldt på enkeltkundeniveau at skulle udarbejde

den dokumentation, som denne omvendte bevisbyrde indebærer. Finansrå-

det finder det derfor afgørende, at bevisbyrden alene gælder for signifikante

svage udlån, som nødvendigvis skal vurderes individuelt, og ikke generelt

for alle svage udlån.

Finansrådet antager i øvrigt, at der må gælde en fleksibilitet, således at en

forsinkelse af perioderegnskaber, budgetter mv. ikke pr. automatik skal

medføre, at der skal statueres OIV.

Finansrådet finder, at ovennævnte bør reflekteres i vejledningen.

Ad punkt 5 – Vurdering af OIV – kommanditselskaber

Det anføres, at der ved OIV-vurdering af udlån til kommanditselskaber kan

tages højde for resthæftelser og kautioner fra kommanditisterne, men at

det er en forudsætning, at der foreligger oplysninger om kommanditisternes

økonomiske forhold samlet set.

Finansrådet finder, at det bør tilføjes, at den samlede vurdering blandt an-

det kan baseres på betalingshistorik. Har kommanditisterne i et kommandi-

tistselskab f.eks. hidtil foretaget de yderligere betalinger, som de måtte væ-

re blevet pålagt, og foreligger der ikke nye informationer, som indikerer an-

det, må det kunne antages, at de også vil foretage eventuelle yderligere

betalinger til selskabet.

I øvrigt må det efter Finansrådets opfattelse gælde, at såfremt en komman-

ditists økonomiske forhold tidligere er vurderet tilfredsstillende, og institut-

tet ikke har fået kendskab til betydningsfulde negative hændelser, må det

kunne antages, at kommanditistens økonomiske forhold er uændrede.

Ad punkt 11 – Vurdering af OIV for privatkunder

Det anføres, at der som udgangspunkt er indtruffet OIV for privatkunder

med negativ formue og utilstrækkeligt rådighedsbeløb. Endvidere fremgår

det, at der er indtruffet OIV, hvis ikke de opgjorte forventede fremtidige

rådighedsbeløb sandsynliggør, at kunden vil have en gældsnedbringel-

se/opsparing, der i fremtiden vil gøre kundens formue positiv, og at der

ikke er OIV, hvis formuen kan gøres positiv inden for en mellemlang peri-

ode.

Finansrådet finder ikke, at der kan fastlægges én retableringsperiode for alle

kunder, men at der skal henses til kundens forhold. Har kunden f.eks. man-

ge år til pensionering, og er det forventningen, at kunden kan overholde

sine forpligtelser, må der alt andet lige kunne anvendes en lang retable-

ringsperiode, mens alene en kort -periode kan anvendes, hvis kunden står

umiddelbart over for pensionering og herefter ikke vil kunne overholde sine

forpligtelser.

Side 4

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Finandsrådet finder på den baggrund, at der ikke bør indføres et nyt begreb

i form af en mellemlang periode, jf. ovenfor. For nogle kunder vil en så-

dan periode kunne være for kort og for andre kunder for lang.

Finansrådet antager endvidere, at der i en vurdering af en privatkundes

formue også kan tages hensyn til kundens pensionsformue, som kunden

kan disponere over/hæve mod betaling af afgift til staten.

Finansrådet finder, at de nævnte forhold bør reflekteres i vejledningen.

Ad punkt 13 – Vurdering af OIV for erhvervskunder – swaps og fast-

forrentede udlån

Det anføres, at der ved opgørelse af erhvervskunders egenkapital skal tages

højde for markedsværdien af swaps og andre finansielle instrumenter på

opgørelsestidspunktet, og at det samme gør sig gældende for fastforrentede

lån.

Endvidere anføres det, at det ved vurderingen af, om der er OIV, ofte er

kundens indtjening og likviditet, som er afgørende og ikke kapitalforholde-

ne, samt at swaps, som er indgået til afdækning af risici samt fastforrentede

lån, som udgangspunkt gør det nemmere at skønne over den fremtidige

indtjening og likviditet.

Finansrådet er enig med tilsynet i, at det som oftest er indtjening og likvidi-

tet og ikke kapitalforholdene, der er afgørende ved OIV-vurderingen. Dette

reflekteres imidlertid ikke i vejledningen, når det kræves, at swaps og fast-

forrentede lån altid skal medtages til dagsværdi ved opgørelse af egenkapi-

talen.

Hvis en kunde har tilstrækkelig likviditet/overskud til at betale den faste

rente, og kunden må forventes at fortsætte sine aktiviteter indtil deriva-

tets/lånets udløb, skal derivatet/det fastforrentede udlån efter Finansrådets

opfattelse ikke dagsværdireguleres ved opgørelse af kundens egenkapital til

brug ved OIV-vurderingen. I takt med at tiden går, vil dagsværdiregulerin-

gen således blive reduceret for at andrage nul kr. ved derivatets/det fastfor-

rentede låns udløb.

Omvendt er det vurderingen, at kunden ikke har den tilstrækkelige likvidi-

tet/indtjening til at kunne fortsætte sine aktiviteter til derivatets/det fastfor-

rentede låns udløb, vil det efter Finansrådets opfattelse være korrekt at

medtage dagsværdireguleringen ved opgørelsen af kundens egenkapital til

brug ved OIV-vurderingen.

Finansrådet finder, at denne sondring bør reflekteres i vejledningen. I den

forbindelse henvises til vejledningen til punkt 13 om OIV for andelsboligfor-

eninger, hvor en renteswap tilsvarende ikke vil have indvirkning på OIV-

vurderingen, hvis foreningen har den nødvendige likviditet til at betale sine

forpligtelser i takt med, at de forfalder.

Side 5

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Ad punkt 13 – Vurdering af OIV for erhvervskunder – værdiansæt-

telse af ejendomme mv.

Det anføres, at hvis erhvervsvirksomheden vurderes at fortsætte sine aktivi-

teter, skal aktiverne ved opgørelse af egenkapitalen medtages efter princip-

perne om going concern, og at de ellers skal medtages til dagsværdi. Tillige

fremgår det, at ”institutternes erfaring er, at uanset, om der anvendes

going concern eller dagsværdi, afviger værdien af blandt andet ejendomme

ofte væsentligt fra de bogførte værdier i kundens regnskab, således at insti-

tutterne skal korrigere de bogførte værdier i deres opgørelse af egenkapita-

len”.

Finansrådet finder ikke, at der er grundlag for at indføre et nyt og meget

bebyrdende krav om generelt at skulle tilsidesætte de bogførte værdier af

ejendomme mv. i kundernes regnskaber. Finansrådet finder ej heller, at

institutterne kan tages til indtægt for de synspunkter om korrektion af de

bogførte værdier, som afspejles i vejledningen, men at vejledningen nød-

vendigvis må afspejle tilsynets holdning.

En værdi af en ejendom ved salg vil ikke være den relevante værdi, hvis

virksomheden må forventes at fortsætte sine aktiviteter. Det vil derimod

være relevant, om ejendommens bogførte værdi kan understøttes af de for-

ventede fremtidige betalingsstrømme, som ejendommen vil generere ved

fortsat virksomhedsdrift (value in use). Tilsvarende gør sig gældende for

øvrige langfristede aktiver.

Regnskabsreglerne (årsregnskabsloven og IAS 36) foreskriver således, at

der vil skulle indregnes en nedskrivning, hvis en nedskrivningstest viser, at

ejendommens/aktivets værdi ikke kan understøttes af de forventede fremti-

dige betalingsstrømme.

Er der tale om reviderede regnskaber, og har revisorerne afgivet en blank

revisionspåtegning på regnskabet, må udgangspunktet for OIV-vurderingen

derfor nødvendigvis være, at der ikke påhviler aktiverne, herunder ejen-

dommene, et nedskrivningsbehov.

Finansrådet finder på den baggrund, at dette punkt i vejledningen skal udgå

– alternativt kan det anføres, at den nævnte korrektion af den bogførte

værdi skal foretages for signifikante svage kunder, hvis revisor i sin revisi-

onspåtegning tager forbehold for værdiansættelsen af aktivet, eller hvis in-

stituttet undtagelsesvist ikke måtte have tillid til ledelsen og revisor.

Ad punkt 13 – Vurdering af OIV for erhvervskunder - landbrugskun-

der

Det anføres, at der ved opgørelse af landbrugskunders egenkapital til brug

for OIV-vurderingen som udgangspunkt ikke må anvendes hektarpriser, der

er højere end de priser, som Finanstilsynet har udmeldt, men at dette dog

ikke gælder, hvis der foreligger et konkret tilbud med en højere pris.

Side 6

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

I forhold til det i orienteringsbrevene udmeldte, er det et nyt krav, at Fi-

nanstilsynets maksimale jordpriser konsekvent skal anvendes ved beregning

af landbrugskunders reelle egenkapital til brug for OIV-vurderingen og ikke

alene i nedskrivningsberegningen.

Dette nye krav vurderes at medføre en række uhensigtsmæssigheder:

Finanstilsynets maksimalpriser er områdeopdelte, og priserne er gæl-

dende for store landområder. Finanstilsynet vurderer for det enkelte

område samme pris uanset jordbonitet, arrondering, beliggenhed mv.

Som gennemsnit kan Finanstilsynets maksimalpris antageligt være kor-

rekt for et større område, men det er pengeinstitutternes erfaring, at

handelspriserne kan variere meget inden for områderne. I den forbin-

delse bemærkes også, at institutterne ikke har kendskab til, hvilke

postnumre Finanstilsynets områder dækker. Der er derfor en risiko for,

at institutterne ved beregning af den reelle egenkapital anvender forker-

te priser. Institutterne vil tillige mangle en maksimal jordpris for f.eks.

Bornholm, som ikke indgår i de nuværende maksimalpriser.

Holdes Finanstilsynets maksimale jordpriser ikke ajour med markedet

og realiserede handler, er der risiko for, at jordpriserne i landbruget bli-

ver en direkte afspejling af Finanstilsynets maksimale jordpris. Eksem-

pelvis kan der i øjeblikket dokumenteres gennemførte handler på Lol-

land til jordpriser over t.DKK 200 pr. ha med baggrund i generel god

jord og gunstige afgrødepriser. Ved fastsættelse af en maksimal jordpris

på t.DKK 175 pr. ha, vil det kunne påvirke markedet i negativ retning.

Ved pengeinstitutternes låneudmåling til finansiering af landbruget vil

det ikke være hensigtsmæssigt for bankerne at belåne jord ud over

maksimalt Finanstilsynets udmeldte jordpris, uanset hvad den konkrete

handelspris måtte være i området ved den ønskede handel og i andre

realiserede handler. Ydes finansiering ud over Finanstilsynets maksimal-

pris skal pengeinstitutterne fradrage i landmændenes egenkapital ved

jordkøb, selvom markedsprisen er højere end Finanstilsynets jordpriser.

På samme vis vil det for realkreditinstitutterne alene være hensigts-

mæssigt at belåne jord til maksimalt 70% af Finanstilsynets maksimal-

priser. Dette vil i nogle tilfælde reducere låneudmålingen og dermed

skabe dyrere finansiering for landmændene, som ved køb og finansie-

ring af samme ejendom vil få en større andel banklån og en mindre an-

del realkreditlån som følge af det reducerede belåningsgrundlag.

Anvendes tilsynets maksimalpriser uden korrektion for konkrete forhold

for den pågældende ejendom og uden korrektion for aktuelle og reelle

handler i kundens område, kan det for en nyetableret landmand betyde,

at egenkapitalen tabes, når tilsynets skematiske tilgang anvendes. Kon-

sekvensen kan være manglende kreditadgang for en række landbrug,

og at i øvrigt økonomisk fornuftige generationsskifter umuliggøres.

Side 7

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Finansrådet finder på den baggrund, at det bør være muligt at anvende en

aktuel saglig vurdering af det konkrete landbrug, herunder for såvel jord,

stalde mv., som i højere grad afspejler de helt konkrete forhold for den på-

gældende ejendom, herunder de konkrete jordbundsforhold, der ikke reflek-

teres i tilsynets områdepriser.

Tilsvarende finder Finansrådet, at tilsynets prisudmeldinger skal kunne til-

sidesættes, hvis det kan dokumenteres, at aktuelle og reelle handler i kun-

dens område foretages til andre priser end de af tilsynet udmeldte.

Finansrådet finder, at tilsynet bør reflektere ovennævnte i vejledningen.

Ad punkt 13 – Vurdering af OIV for andelsboligforeninger

Det fremgår blandt andet, at der ved vurdering af andelsboligforeningers

resultat før skat kan tages højde for en sandsynliggjort potentiel stigning i

boligafgiften op til et skønnet lejeniveau for lignende lejligheder udlejet som

almindelige lejeboliger og/eller boligafgiftsniveauet i sammenlignelige an-

delsboligforeninger.

Endvidere fremgår det, at der kun kan tages hensyn til den forøgede bolig-

afgift, hvis dette svarer til instituttets strategi for engagementet med an-

delsboligforeningen, og hvis andelsboligforeningen på generalforsamling mv.

modarbejder strategien, kan der ikke forudsættes en forøget boligafgift.

Finansrådet er enig i, at der bør kunne tages hensyn til sandsynliggjorte

stigninger i boligafgiften op til et skønnet lejeniveau for sammenlignelighe-

der lejligheder.

Finansrådet bemærker, at en generalforsamling for en andelsboligforening

normalt alene tager stilling til et års budget, og at det derfor alene kan kon-

stateres, om en forening vil arbejde med eller imod strategien, hvis der in-

den for det kommende år (budgetåret) måtte være et behov for at hæve

boligafgiften for, at foreningen kan betale sine forpligtelser i takt med, at de

forfalder. Princippet i en andelsboligforening er således typisk at holde om-

kostningerne for beboerne på et så lavt niveau som muligt, hvor boligafgif-

ten først vil blive forhøjet, når dette måtte være nødvendigt.

Finansrådet antager på den baggrund, at der ikke vil gælde en bevisbyrde

for, at foreningen ikke vil modarbejde strategien, men at det i praksis kan

antages, at foreningen vil arbejde med strategien, hvis der ikke foreligger

informationer om det modsatte.

Finansrådet finder endvidere, at det i vejledningen bør reflekteres, at der i

OIV-vurderingen også kan tages hensyn til andelenes omsættelighed og

dermed muligheden for, at nye andelshavere kommer til, såfremt nogle an-

delshavere ikke måtte have økonomiske formåen til at betale en forhøjet

afgift.

Side 8

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Ad punkt 13 – Vurdering af OIV for erhvervskunder – tillæg ved va-

riabel rente

Det anføres, at der ved OIV-vurderingen skal tages hensyn til, om en even-

tuel positiv indtjening kun opstår, fordi der er optaget lån med en aktuel lav

variabel rente.

Endvidere anføres det, at dette for økonomisk svage kunder kan ske ved

regulering af indtjeningen med et skønsmæssigt tillæg til renten for varia-

belt forrentet gæld.

Tillægget kan ifølge vejledningsudkastet opgøres som forskellen mellem en

relevant fast rente for lånets løbetid og den variable rente, idet tillægget

som minimum skal være 1 procentpoint. Vejledningsudkastet anviser som

alternativ, at der indregnes et tillæg til renten på 2 procentpoint for al vari-

abelt forrentet gæld.

Finansrådet er enig med tilsynet i, at et pengeinstitut skal tage hensyn til,

hvis nogle af instituttets erhvervskunder kan få økonomiske vanskeligheder,

hvis renteniveauet stiger, men det vil i givet fald skulle være ved vurdering

af instituttets kapitalforhold, god skik regler mv.

Det er ikke i overensstemmelse med IFRS eller de faktiske forhold at tilside-

sætte den kontraktuelle rente for i stedet at anvende en fiktiv højere rente.

Det forhold, at tilsynet med vejledningen uden begrundelser i øvrigt fordob-

ler det generelle tillæg fra 1 pct. til 2 pct., ændrer ikke herved.

Korrektionen af renteomkostningerne er herudover meget byrdefuld, idet

den ikke kan understøttes af systemer, men skal baseres på en lang række

manuelle beregninger, som ikke står mål med udbyttet.

Det er herudover uklart, hvad en ”lav rente” er. Renteniveauet i Danmark

har gennem adskillige år ligget på et lavt niveau, og der er p.t. ikke udsigt

til markante ændringer heri. Uanset hvilket niveau det generelle renteni-

veau måtte være på, vil der være risiko for rentestigninger.

Finansrådet finder på den baggrund, at reglerne om indregning af tillæg ved

variabel rente bør udgå.

Fastholder tilsynet, at rentekorrektionen skal foretages, selvom hverken

IFRS eller de faktiske forhold berettiger hertil, er det helt afgørende, at det i

vejledningen præciseres, at rentetillægget alene skal foretages for signifi-

kante svage kunder, som nødvendigvis skal vurderes individuelt, og at til-

lægget, hvad enten den ene eller anden metode anvendes, alene skal ind-

regnes for variabel forrentet realkreditgæld. Fastforrentet bankgæld tilbydes

således i mange situationer slet ikke, hvorfor det vil være uden sammen-

hæng til den økonomiske realitet at lægge en fiktiv fast rente til grund for

OIV-vurderingen. Endvidere bør det i øvrigt være muligt at anvende en til

det konkrete forhold relevant benchmark fast rente fremfor de nævnte

standardtillæg på 1-2%.

Side 9

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Ad punkt 20 – Vurdering af OIV baseret på kontraktbrud

Punktet omhandler brud af overdækningskrav eller covenants, og det anfø-

res, at hvis kunden ikke opfylder aftalte overdækningskrav, covenants, mis-

ligholdelsesklausuler mv. kan der være OIV i form af kontraktbrud. Endvide-

re fremgår det, at hvis kravene er lempelige, eller bruddet er stort, kan in-

stituttet ikke sandsynliggøre, at der ikke er indtruffet OIV.

Det fremgår ikke, hvorledes tilsynet forholder sig til kapital-/likviditets-

indskud, som afhjælper brud på covenants mv. Det er Finansrådets opfat-

telse, at de må neutralisere kontraktbruddet, og der derfor ikke som følge

heraf vil være OIV. Finansrådet finder, at dette bør reflekteres i vejlednin-

gen.

Det anførte om lempelige vilkår bør efter Finansrådets opfattelse udgå.

Lempelige lånevilkår som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder er

en selvstændig OIV-hændelse og dermed ikke relevant i vurdering af OIV

som følge af kontraktbrud.

Ad punkt 21 – 23 – OIV på rekonstruerede lån

Det anføres, at så længe ydede lempelser i lånevilkårene består, er der OIV,

og at vurderingen skal foretages ved at sammenligne med andre kunders

renter.

Renterne fastsættes typisk meget individuelt og efter forhandling mellem

kunden og kundens pengeinstitut. Den ønskede sammenligning vil derfor i

praksis være meget vanskelig at foretage. Der foregår p.t. et internationalt

arbejde med at ensrette regler for rapportering om forbearance aktiviteter (i

regi af EBA, ESMA og IASB).

Finansrådet finder, at yderligere danske krav på dette område skal afvente,

at de nye internationale standarder er implementeret, så der ikke indføres

særlige danske regler, som afviger fra den internationale praksis. I den for-

bindelse bemærkes det, at FINREP-institutter skal indberette om forbea-

rance aktiviteter til EBA første gang den 31. december 2014.

Finansrådet finder derfor, at dette punkt indtil videre skal udgå.

Ad punkt 26 – Nedskrivningsberegning – kvalificeret skøn ved usik-

kerhed

Det anføres, at i tilfælde, hvor usikkerheden er stor, og hvor størrelsen af

nedskrivningen er vanskelig at vurdere, vil nedskrivningsberegningen ofte

vise et større nedskrivningsbehov, end hvis usikkerheden ikke havde været

så stor.

Finansrådet er enig med tilsynet i, at øget usikkerhed alt andet lige skal

medføre øget forsigtighed. Det skal dog være ved vurdering af instituttets

kapitalforhold og ikke ved indregning og måling i årsregnskabet.

Side 10

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Anvendelsen af neutralitetsprincippet indebærer således, at det kvalificerede

skøn skal foretages på ”unbiased basis” – dvs. hverken på baggrund af et

forsigtighedsprincip eller det modsatte.

Finansrådet finder på den baggrund, at afsnittet skal udgå af vejledningen.

Ad punkt 27 – Nedskrivningsberegning – sandsynlighedsvægtede

scenarier

Punktet omhandler muligheden for anvendelse af sandsynlighedsvægtede

scenarier frem for det mest sandsynlige udfald. Det anføres, at uanset om

instituttet anvender den ene eller den anden fremgangsmåde, skal det for

kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver, følge retningslinjerne om

”aktivfinansiering” i bilag 10.

Efter Finansrådets opfattelse er dette nye krav ikke acceptabelt, idet formå-

let med anvendelse af sandsynlighedsvægtede scenarier er at reflektere en

måling, der tager hensyn til de forskellige relevante scenarier. Foreskriver

tilsynet, at reglerne om ”aktivfinansiering” skal anvendes, fratager tilsynet

reelt set institutterne muligheden for at anvende sandsynlighedsvægtede

scenarier.

I den forbindelse skal det bemærkes, at IASB’s udkast til IFRS 9, impair-

ment, foreskriver anvendelsen af sandsynlighedsvægtede scenarier og ude-

lukker anvendelsen af det mest sandsynlige skøn, fordi førstnævnte reflek-

terer værdiforringelse på et tidligere tidspunkt – dvs. ikke først, når det er

mere sandsynligt end ikke, at låntager misligholder, men allerede når sand-

synligheden for misligholdelse stiger.

Fastholder tilsynet ovennævnte krav, vil danske pengeinstitutter således

skulle indføre procedurer, som uundgåeligt vil skulle ændres tilbage, når

IFRS 9 træder i kraft, hvilket ikke er acceptabelt.

Finansrådet finder på den baggrund, at punktet skal udgå.

Ad punkt 28 – Nedskrivningsberegning – fastlæggelse af tilbage-

diskonteringsfaktor

Punktet omhandler kravet om, at den kontraktmæssige rentesats ikke skal

anvendes ved tilbagediskontering af de forventede fremtidige betalings-

strømme, hvis rentesatsen ikke var markedskonform på ydelsestidspunktet.

Det anføres, at tilsynet har konstateret, at flere institutter til trods for dette

krav fortsat tilbagediskonterer med de kontraktuelle lave renter.

Mange pengeinstitutter har ikke IT-systemer, der kan opfylde dette krav om

tilsidesættelse af de faktiske renter. Eventuelle korrektioner vil derfor skulle

håndteres på manuel basis.

Finansrådet antager på den baggrund, at det i medfør af vejledningen til

punkt 1 er tilstrækkeligt, at de nævnte korrektioner alene foretages for sig-

Side 11

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

nifikante nedskrivningsengagementer, mens der foretages et mere overord-

nede og porteføljemæssigt baseret skøn over indvirkningen for mindre ned-

skrivningsengagementer.

Ad punkt 31 – Nedskrivningsberegning – hensyntagen til swaps mv.,

hvor instituttet er modpart

Punktet omhandler nedskrivningsberegninger og hensyntagen til swaps mv.,

hvor instituttet er kundens modpart. Det anføres, at ”en swap med en posi-

tiv markedsværdi for instituttet på 1 mio. kr. før hensyntagen til kreditrisi-

koen giver anledning til et opgjort kurstab foranlediget af kreditrisikoen, der

som udgangspunkt er lige så stort, som nedskrivningerne ville have været,

hvis kunden i stedet havde haft et udlån på 1 mio. kr.”

Finansrådet er enig med tilsynet i, at de pågældende instrumenter skal må-

les til dagsværdi, og at værditab som følge af øget kreditrisiko giver anled-

ning til kurstab.

Finansrådet kan derimod ikke tilslutte sig, at kurstabet relateret til kreditri-

sikoen vil være lige så stort, som nedskrivningen ville have været, hvis

kunden i stedet havde haft et udlån af samme størrelse.

Det pågældende instrument skal måles til dagsværdi, og det vil være direk-

te i strid med IFRS og regnskabsbekendtgørelsen at anvende retningslinjer-

ne i bilag 10 og vejledningen hertil, idet de omhandler måling til amortiseret

kostpris.

Der er en række konceptuelle forskelle mellem måling til dagsværdi og

amortiseret kostpris, herunder f.eks. at der ved en dagsværdimåling vil

skulle tages hensyn til sandsynligheden for, at kunden overholder sine for-

pligtelser – også selvom der er tale om en relativ lille sandsynlighed.

Er der f.eks. 25 pct.’s sandsynlighed for, at kunden fuldt ud indfrier en for-

pligtelse på 100 t.kr. og 75 pct.’s sandsynlighed for, at instituttet ikke mod-

tager nogle pengestrømme, vil dagsværdien alt andet lige andrage 25 t.kr.

Til sammenligning vil en værdi baseret på amortiseret kost og det mest

sandsynlige udfald være 0 t.kr.

Efter Finansrådets opfattelse kan der ikke i en vejledning gives anvisninger,

der er direkte i strid med den bekendtgørelse, som vejledningen vedrører

(regnskabsbekendtgørelsen). I den forbindelse henvises til Finanstilsynets

offentliggjorte rapport om dagsværdimåling1, hvori det anføres, ”at alene

metoden med sandsynlighedsvægtede udfald kan anvendes inden for ram-

merne af en dagsværdimåling.”

Finansrådet finder på den baggrund, at afsnittet skal udgå af vejledningen.

1 http://www.finanstilsynet.dk/upload/Finanstilsynet/Mediafiles/newdoc/rapporter/8/Udlaan_dagsvaerdi08.pdf

Side 12

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Ad punkt 33 – Værdiansættelse af udenlandske ejendomme

Afsnittet omhandler punkt 33, som foreskriver, at der ved udenlandske

ejendomme skal tages højde for de særlige regler og forhold, som er rele-

vante for det pågældende udenlandske marked. Denne anvisning er Finans-

rådet enig i.

Det fremgår imidlertid også, at udenlandske ejendommes dagsværdi skal

opgøres på samme måde som for danske ejendomme. Finansrådet forstår

umiddelbart, at tilsynet hermed mener, at tilsynets særlige danske 6-

månedersregel for værdiansættelse af ejendomme også skal anvendes for

udenlandske ejendomme – også selvom tilsynets særlige danske praksis

ikke anvendes i udlandet.

Finansrådet er enig med tilsynet i, at 6-månedersreglen i nogle tilfælde kan

være anvendelig, herunder f.eks. i øjeblikket for visse boligtyper i hoved-

stadsområdet. Tidshorisonten vil dog altid skulle fastlægges under hensyn-

tagen til de aktuelle markedsforhold for den type ejendom, som skal vurde-

res.

Samme vurdering fremgik af Ejendomsforeningen Danmark og RICS2 hø-

ringssvar til ændringerne af regnskabsbekendtgørelsen primo 2012. Heraf

fremgik det således, at de internationale vurderingsstandarder for ejen-

domme ikke definerer en markedsværdi med udgangspunkt i en salgsperio-

de af højst seks måneders varighed, men på baggrund af en periode, der

tillader passende markedsføring.

Finansrådet opfordrer på den baggrund Finanstilsynet til at genoverveje

kravet om anvendelse af 6-månedersreglen, og at ovennævnte nye krav om

at udstrække reglen til også at omfatte udenlandske ejendomme udgår.

Ad punkt 42 – Nedskrivningsberegning – andelsboligforeninger

Det anføres blandt andet, at udlån til andelsboligforeninger skal betragtes

som kundeforhold, som må baseres på kundens aktiver (aktivfinansiering),

og at det centrale er opgørelsen af ejendommens værdi, samt at der i ned-

skrivningsberegningen ikke kan tages højde for andelenes omsættelighed

eller mulighederne for at forhøje boligafgiften.

Andelsboligforeninger drives ikke som en normal boligudlejningsejendom

med overskud eller oparbejdning af kapital via afdrag af gæld for øje. Hen-

sigten med boligformen er en fleksibel ejerform med minimal kapitalbinding

og minimal boligafgift baseret på andelshavernes kollektive indeståelse over

for foreningen.

Efter Finansrådets opfattelse er det derfor ikke hensigtsmæssigt, og det vil

ikke afspejle de faktiske forhold og den økonomiske realitet, hvis de til

punkt 13 anførte forhold (vurdering af OIV for andelsboligforeninger) om

mulighed for at forhøje andelshavernes boligafgift til et niveau svarende til

2 Royal Institution of Chartered Surveyors

Side 13

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

markedsleje og omsættelighed ikke på samme vis som i OIV-vurderingen

kan reflekteres i nedskrivningsberegningen.

Andelshaverne vil typisk have meget stærke incitamenter til at servicere

andelsboligforeningens gæld – også via en forhøjelse af boligafgiften. Dette

skyldes, at andelshaverne vil miste deres respektive indskud, hvis kredito-

rerne overtager ejendommen, ligesom andelshaverne i mange foreninger

ikke kan frasige sig de rettigheder og forpligtelser, der følger af at være an-

delshaver.

Manglende hensyntagen til muligheden for at opkræve højere boligafgifter

af andelshaverne og omsætteligheden af andelsbeviser vil svare til, at der i

nedskrivningsberegningen på et almindeligt erhvervsudlån ikke kan tages

hensyn til en kaution eller anden form for indeståelse.

Finansrådet finder på den baggrund, at det anførte krav om, at der i ned-

skrivningsberegningen ikke kan tages hensyn til andelenes omsættelighed

eller mulighederne for at forhøje boligafgiften, skal udgå.

Ad punkt 42 – Nedskrivningsberegning – finansiering af større virk-

somhedsopkøb

Det anføres, at finansiering af større virksomhedskøb kan vælges betragtet

som kundeforhold, der baseres på kundens indtjeningsevne (indtjeningsfi-

nansiering) frem for aktivfinansiering, men at hvis førstnævnte anvendes,

skal det opgjorte nedskrivningsbehov sammenholdes med den nedskrivning,

som vil kunne beregnes ved anvendelse af reglerne om aktivfinansiering.

Finansrådet kan tilslutte sig tilsynets vurdering af, at det bør være muligt at

anvende reglerne om indtjeningsfinansiering ved finansiering af virksom-

hedskøb.

Finansrådet kan derimod ikke tilslutte sig, at der indføres et yderligere krav

om i supplement hertil at skulle foretage en nedskrivningsberegning baseret

på aktivfinansiering, når det er vurderet, at der er tale om indtjeningsfinan-

siering, og der i øvrigt foreligger et grundlag for at fastlægge de forventede

fremtidige betalingsstrømme, herunder f.eks. budgetter, forecasts mv.

Kun i de situationer, hvor der måtte herske betydelig usikkerhed om de for-

ventede fremtidige betalingsstrømme, forekommer det således relevant at

anvende den salgsværdi, som aktivfinansieringen indebærer, som sammen-

ligningsgrundlag.

Finansrådet finder, at dette skal reflekteres i vejledningen.

Ad punkt 43 – Nedskrivningsberegning – 6-månedersregel for ejen-

domme og andre sikkerheder

Punkt 43 i bilag 10 omhandler værdiansættelse af ejendomme i nedskriv-

ningsberegninger, hvor der er tale om aktivfinansiering, og den ovenfor om-

talte 6-månedersregel foreskrives anvendt.

Side 14

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Der henvises til det ovenfor anførte (til punkt 33) om, at Finansrådet finder,

at tilsynet skal genoverveje kravet om anvendelse af den særlige danske 6

måneders regel.

Ad punkt 44 - Nedskrivningsberegning – landbrugsejendomme

Det anføres blandt andet, at for stalde mv. skal dagsværdien afspejle, at

der både er foretaget en tilstrækkelig straksafskrivning og tilstrækkelige

løbende afskrivninger.

Efter Finansrådets opfattelse er der ikke grundlag for at indføre et krav om

straksafskrivning. Kravet kan medføre, at der kort efter ydelsen af et nyt

udlån skal foretages nedskrivning, fordi det ikke længere er på dækket ba-

sis.

Finansrådet finder derfor, at ”en tilstrækkelig straksafskrivning og” skal ud-

gå.

Ad punkt 51 – Nedskrivningsberegning – indtjeningsfinansiering –

privatkunder - begrænsninger i betalingsstrømme

Der er indarbejdet et yderst detaljeret eksempel på beregning af et ned-

skrivningsbehov for en privatkunde.

Finansrådet henviser til det ovenfor anførte (til punkt 13) om, at der ikke

meningsfuldt kan antages låneomlægning til fast rente for variabelt forren-

tet bankgæld. Denne del af eksemplet bør derfor udgå – alternativt skal det

præciseres, at instituttet i eksemplet tilbyder dette produkt.

Endvidere bemærkes det, at der i henhold til bilag 10 kan forudsættes afvik-

ling af forbrugslån over 10 år, mens der i eksemplet beregnes et korrigeret

rådighedsbeløb baseret på 5 års afvikling af forbrugslånet. Eksemplet bør

ændres, så det afspejler den 10 årige tidshorisont, som reglerne giver mu-

lighed for at anvende.

Herudover forekommer det ikke virkelighedsnært, når eksemplet bygger på,

at børnene kun er 7 og 9 år, mens forældrene er i 50’erne og forventer at

gå på pension som 61-årige – dvs. før børnene kan antages at være flyttet

hjemmefra. Finansrådet finder, at eksemplet i højere grad bør være udtryk

for et standardeksempel.

Finansrådet bemærker endvidere, at det er positivt, at tilsynet med eksem-

plet viser, at der ikke er noget til hinder for at anvende betalingsrækker, der

løber ud over 5 år.

Den i eksemplet skitserede fremgangsmåde vil i øvrigt være administrativ

yderst vanskelig at gennemføre for hver enkelt privatkunde med OIV – ikke

mindst i større institutter med store porteføljer af mindre udlån til privat-

kunder. Udbyttet vil således ikke stå mål med de yderligere arbejder.

Side 15

Journalnr. 415/09

Dok. nr. 515556-v1

Det antages på den baggrund, at der i medfør af vejledningen til punkt 1 i

stedet kan foretages en porteføljemæssig tilgang.

I tilknytning til eksemplet anføres det, at pengeinstitutterne skal være op-

mærksomme på, at den forudsatte afvikling aftales med kunden.

Finansrådet antager, at dette ikke skal forstås som et nyt krav om, at der

alene kan tages hensyn til afvikling, som er aftalt med kunden, men at der

fortsat kan tages hensyn til afvikling, som instituttet har en begrundet for-

modning om vil blive aftalt med kunden, således at betalingsstrømmene i

nedskrivningsberegningen kommer til at afspejle de faktiske forventninger.

Afslutning

Finansrådet står gerne til rådighed for en uddybning af ovennævnte be-

mærkninger.

Med venlig hilsen

Martin Thygesen

Direkte +45 3370 1024

mat@finansraadet.dk

Dato 13. januar 2014 Side 1 af 2

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensæt telser

Landbrug & Fødevarer fremsender hermed kommentarer til udkastet til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at der med udkastet til vejledningen ikke bliver tale om skærpelser, der vil føre til yderligere nedskrivninger og hensættelser. Der bør ikke fastsættes OIV, når landmændene servicerer deres gæld og ikke har, eller inden for den nærmeste fremtid vil misligholde forpligtigelserne overfor instituttet eller andre kreditorer. Under vejledningens punkt 13 stilles der særlige krav til opgørelsen af landbrugskunders egenkapital. Ved vurderingen af, om der er OIV, må der som udgangspunkt ikke anvendes hektarpriser, der er højere end de priser, som Finanstilsynet har udmeldt. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger et konkret tilbud om, at kunden kan sælge til en højere pris. Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at denne bestemmelse betyder, at penge- og kreditinstitutterne har mulighed for, at der eksempelvis kan anvendes priser fra et konkret tilbud på sammenlignelige landbrugsejendomme i området. Det er i øvrigt vigtigt, at vejledningens hektarpriser løbende tilpasses markedets udvikling. I forhold til opgørelsen af landbrugskunders egenkapital må stalde mv. ifølge vejledningen ikke medtages til værdier, som overstiger "going concern værdien". Det indebærer, at der skal være foretaget både en vurdering af værdiansættelsen af stalde mv., når de er nybyggede, og være foretaget tilstrækkelige løbende afskrivninger. Der stilles således specifikt krav om, at der skal være foretaget tilstrækkelige løbende afskrivninger. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at den aktuelle dagsværdi af staldanlæg mv. bør være udgangspunktet for den værdi, der indgår i egenkapitalen. Når den aktuelle dagsværdi fastsættes, vil der være taget hensyn til slitage samt teknologisk forældelse. Det forekommer ikke rimeligt, at operere med et fast rentetillæg på 1-2 pct. i forhold til den aktuelt betalte rente. Det er i det hele taget betænkeligt, at opererer med hypotetiske renter i betragtning af den usikkerhed, der knytter sig til de fremtidige renteniveauer. En række landmænd vil i de kommende år komme i den situation, at den afdragsfrie periode på deres lån udløber. Det vil betyde, at afdragsbyrden øges markant. Det bør være muligt for disse landmænd og deres finansieringsinstitut, at indgå aftaler om håndteringen af denne situation uden at engagementet automatisk fastsættes som OIV og dermed udsættes for nedskrivningskrav.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att: Lars Stage

Side 2 af 2

Med venlig hilsen Niels Kenneth Østergård Scheel Konsulent Landbrug & Fødevarer T +45 3339 4676 M +45 2488 3928 E NKS@lf.dk

Fra: 1 - ERST HøringTil: Lars Stage (FT)Emne: Erhvervsstyrelsen høringssvar vedr. vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelserDato: 20. december 2013 10:16:44

ERST – 13/03663 Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Erhvervsstyrelsen har fra Finanstilsynet fået udkast til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser i høring. Høringen giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen

Celina T. Jørgensen

Stud.jur.

ERHVERVSSTYRELSENDirektionssekretariatet - Team Jura

Dahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København ØTelefon nr: +45 3529 1000www.erst.dk

Direkte tlf: +45 3529 1625Email: celjor@erst.dk

Erhvervsstyrelsen blev etableret den 1. januar 2012.Vores opgaver blev tidligere varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og IT- og Telestyrelsen. Vi er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Fra: Henrik Ullersted [hu@lopi.dk]

Sendt: 13. januar 2014 17:26

Til: Lars Stage (FT)

Cc: Søren Mølgård

Emne: LOPI bemærkninger til tilsynets udkast til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Kære Lars

Lokale Pengeinstitutter henviser til det af Finansrådet afgivne høringssvar, som vi er meget enige i.

Vi har ikke herudover bemærkninger.

Vh Henrik

Med venlig hilsen

Henrik Ullersted

Lokale Pengeinstitutter,Toldbodgade 33, 4. sal, DK - 1253 København K.

Direkte telefon: (+45) 33418417 - Mobil: (+45) 51765574

Fra: Klaus Struwe [struwe@post9.tele.dk]

Sendt: 13. januar 2014 18:42

Til: Lars Stage (FT)

Cc: Anne-Mette Lysgaard

Emne: Høring over vejl om individuelle nedskrivninger og nedsættelser

Udkast til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Finanstilsynets høring af 13. december 2013, j.nr. 123-0006

Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til udkastet til vejledning.

Venlig hilsen

Klaus Struwe

Politisk konsulent for Dansk Aktionærforening

KLAUS STRUWE DEVELOPMENT

Management Consultant

Hans Bruuns Vej 14, st.

DK-2920 Charlottenlund

Tel.: +45 20 27 86 39

E-mail: struwe@post9.tele.dk

FSR – danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295

Finanstilsynet Att.: Konsulent Flemming Petersen Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail: fp@ftnet.dk

3. juni 2013

Præhøring vedrørende af udkast til vejledning om individuelle nedskriv-ninger og hensættelser 1 Indledning Som medlemmer af Finanstilsynets rådgivende regnskabsudvalg for kreditinsti-tutter m.fl. takker vi for muligheden for at kommentere på ovennævnte udkast til vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser; i det følgende refere-ret til som "Vejledningen". Vi har følgende generelle såvel som specifikke kommentarer: 2 Generelle kommentarer Med ændringen af lov om finansiel virksomhed (FiL) og bekendtgørelse om finan-sielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) i foråret 2012 blev det dels obligatorisk for moderselskaber at aflægge periode- og års-regnskaber efter FiL ligesom nedskrivningsreglerne mere detaljeret blev regule-ret med et nyt Bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen (Bilag 10). FSR - danske revisorer kommenterede i høringsfasen på de foreslåede ændrin-ger, herunder på indholdet af Bilag 10. Høringssvaret af 5. marts 2012, hvis ind-hold i det store og hele fortsat er gældende, er vedlagt som Bilag 1. Vi er således fortsat af den opfattelse, at regelsættet på flere punkter ikke fuldt ud er i overensstemmelse med IFRS, eksempelvis ved maksimering af åremål for betalingsrækker og begrænsninger heri samt krav om hensættelser på påtænkte udlånsforøgelser. Videre er det vores opfattelse, at reglerne i en række tilfælde tilsidesætter neu-tralitetsprincippet, der er et grundlæggende krav til regnskabsaflæggelsen, jf. FiL § 188, samt det grundlæggende princip for nedskrivninger om, at disse skal ba-seres på ledelsens forventning til de fremtidige betalingsstrømme. Ovennævnte forhold kan vanskeliggøre sammenligning af regnskaber på tværs af landegrænser, da udenlandske institutter ikke er underlagt tilsvarende supple-rende krav og fortolkningsbidrag til IFRS. Forholdet er endvidere problematisk,

Side 2 fordi det alt andet lige indebærer et større kapitalkrav til at drive et dansk pen-geinstitut i forhold til udenlandske institutter og dermed kan være konkurrence forvridende. Bilag 10 indebærer en mere detaljeret regulering og anvisning for nedskrivnings-beregninger end den hidtidige regulering og med Vejledningen fortsættes denne udvikling, som generelt må anses for bekymrende. Vi er generelt tilhængere af klare regler, men disse bør dels være principbaserede og dels konsistente med international praksis. Vejledningen stiller på visse punkter krav, som umiddelbart må vurderes at være uden for de muligheder der ses for en vejledning. Indholdet kan alene være et bidrag ved fortolkning, men kan efter vores opfattelse ikke være bindende, såfremt det enkelte institut måtte vurdere, at et givent forhold betinger en anden vurdering. Regnskabsregulering er, og bør generelt være baseret på rammelovgivning (prin-cipbaseret) og ikke detailregulering. Såfremt der ønskes øget forsigtighed i institutterne i forhold til de rammer, som IFRS generelt giver, skal det endnu en gang foreslås, at præcisere eller ændre kapitaldækningsbestemmelserne i stedet for at skabe forøget ubalance og skæv-vridning i regnskabsreglerne i forhold til de internationale regler. Generelt må vi opfordre Finanstilsynet til at genoverveje behovet for Bilag 10 og dermed Vejleningen. 3 Specifikke kommentarer Ad Punkt 2: Vejledningen anses som en skærpelse af Bilag 10. Bilag 10 inde-holder, ud fra et forsigtighedsprincip, krav om, at manglende relevante oplysnin-ger ikke må føre til, at der ikke konstateres OIV. Med Vejledningen er dokumentationskravet nu vendt om, således at der herefter skal fastsættes OIV såfremt der for svage kunder ikke foreligger ajourførte op-lysninger. Institutterne følger generelt mindre erhvervsdrivende og private kunder på por-teføljeniveau og for de svage kunder er der i sagens natur de højeste PD-værdier (sandsynlighed for default) og LGD-værdier (tab i tilfælde af default) ved bereg-ning af de gruppevise nedskrivninger. De vil således på porteføljeplan, indgå i

Side 3 beregningen af gruppevise nedskrivninger med en vægt der afspejler ratingen, herunder indgå i de back-tests, der foretages for at dokumentere nedskrivnings-niveauerne. Vejledningens krav anses derfor overflødigt og kan medvirke til, at forsigtighed i endnu større udstrækning fremmes på bekostning af neutralitet. Ad Punkt 11: Det er i strid med neutralitetsprincippet og dermed IFRS, at der ved fastsættelse af rådighedsbeløb for privatkunder skal tages hensyn til forven-tede fald i kundens indtægter, f.eks. som følge af forventet arbejdsløshed eller forventet pensionering mens der er krav om, at der alene kan indregnes stignin-ger i kundens indtægter såfremt de er sandsynliggjorte, eksempelvis i forbindel-se med kundens afsluttede uddannelse. I henhold til de grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af finansielle rap-porter efter IFRS skal opgørelse af nedskrivningsbehov foretages under hensyn-tagen til ændringer i de forventede fremtidige betalingsstrømme, som vurderes mest sandsynlige og dette uanset om der er tale om stigninger eller fald. Videre skal der efter IFRS tages udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke - som krævet efter Bilag 10 og i Vejledningen - foretages beregningsmæssig omlæg-ning heraf, herunder "konvertering" af gæld og rentesatser i forhold til de fakti-ske vilkår kunden har og må forventes at få. Ad Punkt 13: Finanstilsynets krav om, at der ved vurderingen af om der er OIV for landbrugskunder ikke må anvendes hektarpriser der er højere end de af Fi-nanstilsynet udmeldte med mindre der foreligger et konkret tilbud er en skærpel-se. Kravet, som teknisk set ikke synes at kunne indeholdes i en vejledning, bør i øvrigt ikke kunne anvendes som forudsætning for et instituts regnskabsaflæggel-se uden yderligere dokumentation. Helt samme synspunkt gør sig gældende for Finanstilsynets krav om, at kompen-sering af aktuel lav variabel rente kan ske ved tillæg til renten på 2 procentpoint for variabelt forrentet gæld. Størrelsen er således ikke er dokumenteret ud fra kundens eller instituttets forhold. Som også anført ovenfor under "Ad Punkt 11" er det vores generelle opfattelse, at det er de faktiske og ikke hypotetiske forhold, der skal lægges til grund for vurdering af OIV og for beregning af eventuelt nedskrivningsbehov.

Side 4 Ad Punkt 26: Det anføres, at i tilfælde med stor usikkerhed og hvor størrelsen af nedskrivningen er vanskelig at vurdere vil nedskrivningsberegningen ofte vise større nedskrivningsbehov end hvis usikkerheden ikke havde været så stor. Ved anvendelse af IFRS skal der tages udgangspunkt i en grundlæggende forud-sætning om neutralitet. Derved vil beregningen af nedskrivningsbehovet ikke på-virkes af usikkerhed idet den vil tage afsæt i de forudsætninger for beregningen, der må antages at være mest sandsynlige. Det foreslås derfor, at punktet udgår. Ad Punkt 31: Finanstilsynet beskriver et eksempel, hvor instituttet er modpart i en swapforretning med en kunde og hvor forretningen på regnskabsafslutnings-tidspunktet er positiv for instituttet. I tilknytning hertil anføres, at instituttet un-der hensyntagen til kreditrisikoen på kunden skal opgøre et kurstab, der er lige så stort som nedskrivningen ville have været hvis kunden i stedet havde haft et lån svarende til forretningens positive værdi for instituttet. Swapforretninger måles til dagsværdi mens udlån efter første indregning generelt måles til amortiseret kostpris. Vi er enige med Tilsynet i, at der skal tages hen-syn til modpartens kreditrisiko ved opgørelse af dagsværdien af swapforretnin-gen. Vi er dog ikke enige i, at dagsværdireguleringen altid vil have samme stør-relse som en eventuel nedskrivning på et udlån af samme størrelse. På den bag-grund anbefales, at punktet nuanceres eller udgår. Ad Punkt 33: Det anføres blandt andet, at: "Dagsværdien for ejendomme fra de pågældende udenlandske markeder vil dermed ofte være betydeligt lavere end den værdi, der fremkommer ved anvendelsen af den udenlandske praksis." Foranstående viser, at Finanstilsynet er opmærksom på, at dagsværdier på ek-sempelvis ejendomme opgøres ud fra forskellige rammer, der for så vidt angår regnskabsaflæggelse i Danmark er krævet af Finanstilsynet mens de for uden-landske institutter er givet ved de internationale standarder. Finanstilsynet til-kendegiver, at forskellene kan være betydelige. Derved er regnskabsaflæggelsen for danske institutter baseret på et grundlag der er forskelligt fra de udenland-ske, hvilket svækker sammenligningsmuligheden for investorer, ratingbureauer og andre regnskabsbrugere ligesom det kan skabe vanskeligheder ved regn-skabsaflæggelse og konsolidering for de institutter, der opererer i udlandet eller som er en del af en udenlandsk koncern. Ad Punkt 43: Ejendomme skal i henhold til Bilag 10 ved nedskrivningsberegnin-gen sættes til dagsværdien som i henhold til teksten i bilaget er den pris hvortil

Side 5 ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig villig køber inden for 6 måneder. Efter vores opfattelse udtrykkes dagsværdien for en ejendom mest retvisende under forudsætning af, at salget gennemføres over en periode, som det aktuelt gennemsnitligt må forventes at realisere den givne ejendomstype gennem et normalt aktivt salgsforløb. Et salg af enhver ejendomstype inden for 6 måneder vil i dagens marked ikke kunne udelukkes at udtrykke en værdi tæt på tvangsre-alisationsværdi for en række ejendomstyper. Med henvisning til foranstående og under hensyntagen til det, vi har anført oven-for under "Ad Punkt 33", skal vi foreslå, at Finanstilsynet i det hele genovervejer indholdet af Bilag 10, punkt 43. Ad Punkt 44: Der henvises til "Ad Punkt 43" ovenfor mht. afviklingsperiode. For så vidt angår Finanstilsynets krav om, at der ikke må anvendes hektarpriser der er højere end de af Finanstilsynet udmeldte med mindre der foreligger et konkret tilbud er som tidligere anført en skærpelse. Dermed anses det for et krav, som teknisk set ikke synes at kunne indeholdes i en vejledning, og det bør i øvrigt ik-ke kunne anvendes som forudsætning for et instituts regnskabsaflæggelse uden yderligere dokumentation fra det enkelte institut. Ad Punkt 49: Finanstilsynet har i Vejledningen beskrevet en situation, hvor et institut har beregnet, at en udvidelse af et OIV-engagement med 2 mio. kr. vil forøge de forventede indbetalinger med 3 mio. kr. På den baggrund anfører Fi-nanstilsynet afslutningsvist, at: "Pengeinstituttets beregnede tab skal fordeles mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på den forventede enga-gementsudvidelse." I den beskrevne situation må det forventes, at værdireguleringen (hensættelse og nedskrivning) på kundeforholdet samlet set kan reduceres idet de forventede indbetalinger, netto, forøges med 1 mio. kr. Hensættelse er alene relevant så-fremt engagementsudvidelsen forventes at være tabsgivende og alene indtil lå-neforøgelsen er udbetalt. Efter udbetalingen vil værdireguleringen alene knytte sig til udlånet i form af en nedskrivning. På den baggrund foreslås, at 3. og 4. afsnit udgår eller ændres så de afspejler foranstående. Ad Punkt 50: Af punkt 50 fremgår, at ved nedskrivningsberegningen for er-hvervskunder, der er baseret på kundens indtjeningsevne, kan det kun i særlige

Side 6 tilfælde forudsættes, at driftsresultaterne forbedres i mere end de første 3 år. Herudover skal alle aktiver, bortset fra i særlige tilfælde, forudsættes realiseret inden for højst 5 år. I Bilag 10, punkterne 48-49, defineres, hvornår disse regler (beregninger baseret på indtjeningsevne) skal anvendes. Det fremgår, at reglerne vil være relevante, hvis kundens virksomhed ikke skal ophøre samt, at nedskrivningsberegningen skal baseres på strategien med kunden. På den baggrund virker det i strid med den indre forudsætning om, at virksomheden fortsætter, når det kræves, at ned-skrivningsberegningen skal bygge på realisation indenfor maksimalt 5 år. Efter vores opfattelse er indholdet af punkt 50 ikke forenelig med IFRS, hvor en pengestrøm skal medtages, hvis den opfylder kriterierne om pålidelighed og re-levans, og uanset om den må forventes i år der ligger længere ude end år 3.

Endvidere vurderes det i strid med IFRS når det skal forudsættes, at alle aktiver er realiseret inden for højst fem år, idet strategien for de omhandlede kundety-per, indtjeningsfinansiering, ikke vil være et afviklingsscenarie.

Med henvisning til det foranstående skal vi foreslå, at Finanstilsynet i det hele genovervejer indholdet af Bilag 10, punkt 50. Ad Punkt 51: Det under "Ad Punkt 50" anførte vedrørende indtjeningsbaserede udlån til erhvervskunder gælder tilsvarende for udlån til privatkunder, der omfat-tes af punkt 51. Tidshorisonten på 3 år forekommer i øvrigt for kort. Eksempelvis for unge under uddannelse vil indtægten ofte blive væsentligt ændret efter 3 år. Af Vejledningen til punkt 51 fremgår afslutningsvist, at de enkelte institutter skal være opmærksomme på, at der konkret skal være aftalt afvikling eller etableret opsparingskonti pantsat til instituttet for at kunne indregne ydelsen i nedskriv-ningsberegningen. Den indregnede ydelse kan ikke overstige det beløb der er af-talt afviklet / opsparet. Det er vores opfattelse, at indholdet af punkt 51 ikke er i overensstemmelse med IFRS, hvor en pengestrøm skal medtages, hvis den opfylder kriterierne om påli-delighed og relevans, og uanset om den må forventes at komme i år der ligger længere ude end år 3.

Endvidere vurderes det i strid med IFRS når det kræves, at der skal være indgå-et konkrete aftaler om afvikling / opsparing for at de sandsynliggjorte beløb skal kunne indregnes i en nedskrivningsberegning.

Side 7 Med henvisning til det foranstående skal vi foreslå, at Finanstilsynet i det hele genovervejer indholdet af Bilag 10, punkt 51. Vi har afstået fra at kommentere det i Vejledningen medtagne eksempel i detaljer, men umiddelbart er det vores opfattelse, at det efterlader en række spørgsmål der kan medføre vildledning snarere end vejledning og vi anbefaler derfor, at det præciseres yderligere eller udgår. Ad Punkt 56-58: Indholdet giver på dette punkt ikke supplerende vejledning i forhold til bekendtgørelsen og foreslås derfor at udgå. 4 Afslutning Vi står gerne til rådighed for en uddybning af foranstående bemærkninger og vi deltager om ønsket også meget gerne i et møde i regnskabsudvalget herom.

Med venlig hilsen

Henrik Barner Christiansen H. C. Krogh Jens Ringbæk