Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Find ud af, hvad du vil med dit liv

16sider

Guide

Hvad vil du med dit liv?Hvad kan du selv gøre?

Foto: Iris

Guide:

2

INDHOLD I DETTE HÆFTE:Hvad vil du egentlig?

Guide: Find ud af, hvad du vil med dit liv.............................. 4

Vær realistisk......................................................................................8

Hvad er dit eget bidrag................................................................10

Få en anderledes sommer i år..................................................13

Et lille skridt ad gangen mod den store forandring.......14

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og

www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning An-dersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der

kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3

4

Guide: Find ud af, hvad du vil med dit livNår vi vælger at forlade hinanden, sker det ofte til tonerne af ”Vi er vokset fra hinanden …”, eller ”Vi vil ikke længere de samme ting”, men det er faktisk en sandhed med modifikationer.

5

Guiden er lavet i sam-arbejde med Parfor-holdsraad.dk – Dan-marks største online samling af viden, op-gaver og ressourcer til dit parforhold.

I rigtigt mange tilfælde vil vi overordnet set stadigvæk det samme, som da vi mød-tes, men med tiden kommer ønskerne blot forskelligt til udtryk hos os – for vi udvikler os jo som mennesker – og ofte glemmer vi ganske en-kelt at fortælle vores partner, hvad vi gerne vil. Ikke fordi det er en hemmelighed, men fordi vi faktisk ikke helt selv ved det …

Forestil dig, at du er tjener på en restaurant. Du er klar til at tage imod bestillinger fra et selskab på 4 personer og har sat pennen på blokken, da første gæst siger: ”Jeg vil ikke have salat til forret”. Du er mere interesseret i at høre om, hvad gæsten gerne vil spise, så du fortæller, at der skam også er både laks, grøntsagsterrine og suppe og andre lækkerier blandt forretterne. Hvorefter gæ-sten fortsætter: ”Jeg har ikke lyst til suppe til forret”.

Kan du allerede nu for-nemme, at det bliver en lang og tung opgave at få

bestillingerne ned på papir, hvis du med denne gæst skal igennem det samme med resten af forretterne, alle ho-vedretterne og desserterne? Eller værre endnu: hvis alle 4 gæster tager udgangspunkt i, hvad de ikke ønsker!

Det er selvfølgelig et konstru-eret og ret karikeret eksem-pel, men faktum er, at rigtigt mange af os går til vores ønsker på samme måde: I stedet for at fokusere på og fortælle om, hvad vi gerne vil, bruger vi størstedelen af vores energi på, hvad vi ikke vil.

Det er ikke vældigt smart, og

6

det er spild af godt liv. Og i parforholdet skaber det kun forvirring og frustration, fordi det gør det umådeligt svært for både os selv og vores partner at navigere nogen-lunde målrettet.

Det paradoksale er, at det faktisk kan være en stor hjælp at tage udgangspunkt i, hvad du ikke vil, når du skal finde ud af, hvad du vil. Men kun for en kort stund – og kun for at kunne komme videre og i gang med det vigtige spørgsmål: Hvad vil du egentlig?

Når du skal i gang med at be-svare netop det spørgsmål, kan det være en fordel at have en blok eller personlig notesbog, du kan skrive alle dine observationer ned i. Så er de samlet på ét sted, og så er det meget lettere for dig at arbejde med dine ønsker.

Den første opgave, du skal i gang med, er netop at notere, hvad du gerne vil. Og hvis nu du til at begynde med har svært ved at sætte ord på,hvad du egentlig gerne vil, så er det, at du kan gøre brug af det omvendte: Du kan altså tage udgangspunkt i de situationer, der får dig til at tænke: ”Sådan her skal det i hvert fald ikke være”. Hver gang du tager dig selv i at tænke sådan om en situa-tion, skriver du den ned i din notesbog eller på blokken.

I sig selv skaber det jo ingen forandring at lave en liste

over, hvad du ikke ønsker dig, men hvis du efterfølgende bruger sådan-skal-det-ikke-være situationerne som af-sæt til at få svar på følgende spørgsmål, bruger du dem konstruktivt til at komme videre:

• Hvad får situationen mig til at føle/tænke?

• Hvad vil jeg foretrække at føle/tænke i stedet?

• Hvad vil kunne give mig den ønskede følelse?

Når du besvarer det sidste spørgsmål, må du gerne være kreativ i den forstand, at du tænker i flere løsnin-ger. Hvis din “det ønsker jeg ikke”-situation er, at din partner kommer hjem om eftermiddagen og smider sig på sofaen, kunne dit svar på første spørgsmål være: Jeg føler mig reduceret til rollen som den, der skal klare hjem-melogistikken, og jeg tænker, at min partner slet ikke interesserer sig for, hvordan jeg har det, og hvordan min dag har været.

Svaret på spørgsmål num-mer to kunne være: Jeg ville gerne føle, at min partner interesserer sig for mig, og at han/hun sætter pris på, at jeg går i køkkenet for at lave mad, selv om jeg også har haft en lang dag på jobbet.

Dit svar på spørgsmål num-mer tre skulle gerne lede dig hen imod, hvad du ønsker dig, og det kunne være: Jeg

ville føle interesse og værd-sættelse, hvis min partner kom ud i køkkenet og talte med mig i stedet for at smide sig på sofaen, eller hvis han/hun en gang imellem stod for indkøbene eller aftensmaden derhjemme.

Er det svært at finde ud af, hvad du føler og tænker, så kan du vælge at arbejde endnu mere i dybden, for at finde ud af, hvilke elementer i livet, der betyder allermest for dig. Find dine vigtigste værdier og lær at prioritere tid til dem her http://www.bt.dk/sex-og-samliv/guide-find-vaerdien-i-dit-liv

7

8

Vær realistisk!Når du er blevet klogere på, hvilken følelse du gerne vil opnå, og hvad der ville kunne give dig den følelse, er det nemmere for dig at gå i gang med at tænke i konkrete “sådan vil jeg gerne have det”-løsninger.

Her er det vigtigt, at du er realistisk, for ellers risike-rer du at blive endnu mere frustreret. Hvis det pt. er dig, der står for maden 360 dage om året, er det næppe realistisk at gå efter, at du fra i morgen helt kan overdrage madlavningen til din partner. Til gengæld vil du med stor sandsynlighed få succes med at foreslå, at din partner fremover står for madlavnin-gen 1-2 gange om ugen, lige-som det for dig også skulle kunne føles som en lettelse, at du får 1-2 ”madfridage” ugentligt.

Hvis du når frem til, at du gerne vil holde mere ferie og fri med din partner (fordi han/hun arbejder og rejser meget), er det sikkert mere realistisk at gå efter 2-3

Foto: Iris

Vær realistisk i forhold til, at

det er naturligt at have forskellige interesser.

9

miniferier (fredag-søndag) og en lang ferie på 2 uger om året end 3 x 2 ugers ferie i Caribien årligt.

Kunne du godt tænke dig at komme mere ud og opleve noget kulturelt med din part-ner, giver det sikkert bedre pote at overraske ham/hen-de med en biografbillet, en tur i teatret eller til koncert eller et besøg på kunstmu-seum nu og da end at gå helt over i den anden grøft og bestille sæsonabonnementer til både teater og opera og en forelæsningsrække på Folke-universitetet om kunst i Kina under Ming-dynastiet.

Vær også realistisk i forhold til, at det er naturligt at have forskellige interesser. Det gør hverken dig eller din partner glad, hvis du tvinger ham/hende med til opera, hvis han/hun i bund og grund ikke bryder sig om opera. Find en anden at dyrke operaglæden med, og arrangér hellere en tur i kano med din partner og en madkurv, hvis I begge kan lide at være ude i naturen.

I det hele taget hjælper du dig selv ved ikke at tænke sort/hvidt. Sort/hvid-tanke-gangen er nemlig ensbety-dende med enten/eller-løs-ninger, og du får meget mere ud af at kigge efter de mange muligheder, der befinder sig inden for den store gråzone, der ligger mellem det sorte og det hvide.

10

Ud over at være realistisk skal du også være indstillet på at finde ud af, hvor du selv bidrager til “det ønsker jeg ikke”-situationerne. Det viser sig stort set altid, at vi faktisk selv har en andel i de situationer, vi i virkelig-heden er ret trætte af. Måske fordi vi i god mening valgte at tilbyde vores hjælp og glemte at begrænse den, eller fordi vi har ladet stå til, fordi vi

mangler overskud til at ændre noget til det bedre.

Det er ikke meningen, at du skal be-gynde at slå dig selv oven i hovedet over, at du selv har en andel i den situation, du er træt af, for det hand-ler ikke om placering af skyld. Det er til gengæld vigtigt, at du er klar over din egen andel, så du ikke bare laver en ønskeliste, der går ud på, at din partner, dine børn, din familie, dine venner eller dine kollegaer skal sørge for, at tingene ændrer sig til det bedre for dig.

Hænger du f.eks. på madlavningen fordi du tidligt i jeres forhold tilbød at stå for maden (måske fordi du dengang kun arbejdede deltid), så har du også en andel i den nuvæ-rende situation, fordi du ikke selv har taget initiativ til at få den ændret. Igen handler det ikke om, at du skal begynde at bebrejde dig selv, at det

er sådan, men du skal være indstillet på selv at være forandringsvillig for at komme nærmere den situation, du ønsker dig.Så når du har besvaret ovenstående tre spørgsmål for at finde frem til, hvad du godt kunne tænke dig, kan du med fordel lige runde disse to spørgsmål:

• Hvad er min andel i den nu-værende (det ønsker jeg ikke) situation?

• Hvad kan jeg bidrage med nu og fremover for at ændre situatio-nen til noget bedre?

Hvis dine børn ikke bidrager med noget til de mange huslige opgaver derhjemme, kunne det tænkes, at det skyldes, at du (og din partner) har ladet dem køre i frigear på hjemme-fronten. Og det skal børnene jo ikke bebrejdes nu, hvor du pludselig sy-nes, du hænger på for mange huslige opgaver. Det er mere konstruktivt med en samtale, hvor du fortæller dem, at du/I nu har brug for, at I gør tingene anderledes, og at I derfor i fællesskab skal finde ud af, hvordan I får fordelt de huslige opgaver mellem jer.

Hvad er dit eget bidrag?

11

12

13

Manglende selv-prioritering og mang-lende planlægning er ofte årsagen til, at rigtigt mange er mere trætte efter sommerferien, end før den begyndte – fordi vi ikke har fået lagt en plan for, hvordan vi hver især får tilgodeset vores behov. Vi tænker, at sommerfe-rien jo er lang, og at der er masser af tid til at slappe af og nyde det.

Men ofte ender det med, at vi suser rundt og tilgodeser alle andres behov

end vores egne. Vi tager i Tivoli, på Bakken, til stranden, i badeland, på legepladsen, i biografen osv. osv. osv. Og så er ferien pludselig slut og ender med at havne på listen over “det ønsker jeg ikke”-situationer.

Løsningen er simpelthen at planlæg-ge hver dag, så den også indeholder selv-tid. Har I mindre børn, kan det betyde, at I skiftes til at tage jer af børnene i en time eller to, hvor den anden så får den samme tid til rådig-hed helt for sig selv. Til en løbetur, til at læse i en bog, til at løse krydsord, til at tage fodbad eller til en middags-lur.

Selv-tid er guld værd, og i en helt al-mindelig travl familie er der sjældent plads til selv-tid, hvis den ikke bliver planlagt. Så inden ferien går i gang, kan I med stor fordel sætte jer ned sammen (inkl. børn, hvis I har børn) og tale om, hvad I hver især godt kunne tænke jer, og hvordan I får planlagt dagene, så alle føler, at det er en god ferie.

Vores børn får faktisk en sjovere ferie, når de kan mærke, at vi selv har det godt og nyder ferien. Det gør vi ikke, hvis vi som kabinepersonalet på en Boeing 747 farer rundt for at service-re alle familiens medlemmer – hvor-efter vi falder døde om på sofaen om aftenen. Det gør os sure, trætte og indebrændte, og det gør ikke noget godt for vores hverken familiehyggen eller vores parforhold.

Og det er ikke en tilfældighed, at en stor andel af alle skilsmissebegærin-ger bliver indsendt lige efter sommer-ferien …

Hvis du har brug for ideer til, hvad din (måske nye) selv-tid skal bruges på i sommerferien, er der masser af inspi-ration at hente i bogen ”Lykkelig som bare pokker” af Liselotte Vejborg. Her får du serveret ikke mindre end 12 lykkestrategier, der er lige til at gå til. Og med lykkestrategier som f.eks. ny-delse, mindfulness, flow, krop og sjæl skulle det være muligt for dig også at bruge ferien på at lade op i stedet for at føle, at du bliver afladet, så du ved feriens afslutning minder om en gammel, indtørret karklud.

Bogen: Lykkelig som bare pokker

Få en anderledes sommer i år

14

Et lille skridt ad gangen mod den store forandringHelt som det er tilfældet med mange andre ting i livet, kan det betale sig at tage små skridt. Du og din partner får mere ud af, at I foretager små justerin-ger, end at I forsøger at revolutionere alting fra den ene dag til den anden.

Nogle gange bliver vi forblændede af, hvordan (vi tror) andre har det. Men lad være med at lade andres parforhold være en målestok for, hvordan dit par-forhold skal være. For det første ved du ikke, om det du umiddelbart ser/hører egentlig er det, der rent faktisk finder sted.

Dernæst kan du ikke sammenligne dig selv og din partner med andre. Du må gerne lade dig inspirere af andres par-forhold, når det drejer sig om at se på, hvilke muligheder der er, men du bliver nødt til at kigge på, hvordan lige netop jeres rammer er, så du ikke går i gang med at drømme om et parforhold, der er fuldstændig urealistisk.

Succesen består i, at du er løsningsori-enteret, og at du beslutter dig for, at

små gradvise ændringer er langt bedre, end hvis der ingen forandring er.Husk, at det er dit ansvar at få det par-forhold, du drømmer om!

Du kan finde mere viden og flere opga-ver til dit parforhold på parforholdsra-ad.dk, hvor også Liselotte Vejborgs bog Lykkelig som bare pokker kan købes.

15

16