Jette Kofoed, lektor

Aarhus Universitet

jeko@dpu.dk

Det centrale spørgsmål

Hvordan ser børnene ud til at have sociale relationer, på de skoler der er involveret i Københavnermodellen

Hvordan har vi gjort?

sociometri over tre år, 7 skoler, 20 klasser, 0-3.kl

interview med udvalgte elever, interview med integrationsvejledere dokumentmateriale.

Spørgsmål til børnene

Hvem plejer du at lege med i pauserne? Hvem plejer at hjælpe dig med opgaver i

timerne Hvem plejer du at hjælpe med opgaver i

timerne? Hvem plejer du at være sammen med i

fritidsordningen? Hvem plejer du at være sammen med

udenfor skolen?

Sociometri /relationer

Forventninger til Københavnermodellen Tendens til en forventning om at Københavnermodellen

skal løse rigtig mange forskellige spørgsmål: fordeling, sprogtest, boligpolitik, mobilitet, overskridelse af

negativ social arv, ressourcesvage skoler/familier/elever, graden af spredning eller mere vidtrækkende spredningsmodeller, dansk som andetsprog, tosprogethed, lige muligheder for alle i folkeskolen, heldagsskoler, (fravær af) basale kundskaber og færdigheder (hos nogle), social sammenhængskraft, folkeskolen som kulturbærende og national institution, forældres (ret til) skolevalg, rating af skoler, andelen af minoritetselever på skolerne, skolepræstationer, frit skolevalg etc.

Københavnermodellen optræder altså som ’svar’ samtidig med, at der er kamp om, hvad der forstås som ’problemet’.

Hvad peger sociometrien på? minoritets- og majoritetselever vælger hinanden, når de leger i

skolen. Det vil sige, at etnicitet-race-nationalitets-forskelle overskrides i elevernes valg af kammerater i frikvartererne.

samtidig tegner der sig et mønster af, at majoritetselever vælges hyppigere end minoritetselever. De elever, der er omfattet af Københavnermodellen, vælges markant sjældnere end både majoritetselever og de minoritetselever, der bor i distriktet. Det gælder, når de er i skole.

Samvær mellem minoritetselever og majoritetselever efter skoletid er mindre udbredt end i skoletiden.

køn er en vigtigere forskelsmarkør end etnicitet-race-nationalitet i elevernes valg af hinanden. Der tegner sig et tydeligt mønster af, at

drenge vælger drenge, og piger vælger piger.

Etnicitet-race-nationalitetEtnicitet bliver forklaringskrævende

Etnisk-raciale-nationale forskelle i skolen er betydningsfulde for, hvordan den sociale del af skolelivet kan forme sig. Fra andre undersøgelser ved vi, at disse forskelle er betydningsfulde. Det er de også i skoler omfattet af Københavnermodellen. Disse forskelle skabes ikke af Københavnermodellen, men løses heller ikke af den.   

Minoritets-majoritetsforhold på dagsordenen De involverede elever giver i

undersøgelsen ikke udtryk for at være del af et ’projekt’ – de er først og fremmest optagede af at navigere i klassens og skolens sociale felt.

Integrationsvejlederne ser ud til at være centrale i forhold til at få spørgsmålet om forholdet mellem minoritets- og majoritetselever på skolernes dagsorden.

En succes?

Københavnermodellens intention om at ændre på fordelingen af elever er lykkedes, hvis man alene vurderer det ud fra Københavns kommunes opgørelser over antallet af indskrevne elever.

Bussen

Buskørslen i sin oprindelige form kommer til at vanskeliggøre mødet mellem forældre og skole/fritidsordning, og mellem forældre-forældre. Bussen bliver både bindeled mellem skole og hjem, og forhindring for samme relation, og for relationer mellem forældrene.

Bussens problematik

Transportens udfordringer:

Dialog: forældre-personale-børn –andre forældre.

Ny transportordning pr. 2009:

Flexkort 365 dage p.a.

Transportstatus pr 1.januar 2011

0

50

100

Taxa Bus Off.bus

Transport for 139 børn under Københavnermodellen 2010

Serie1

Københavnermodellen 2011- politisk udsyn

Udfordringer som skal løses:Fastholde frivillighed

Demografi og kapacitet

Hvordan sikres at det netop er de børn med størst behov for sprogstøtte som får tilbudt Københavnermodelpladser

Hvordan sikres at støtten iværksættes allerede i før-skolealderen

Skoleflytterne – skolepentlere bl.a. fra privatskolerne

Ressourceudmeldinger som afspejler behov

Hvordan uddybes det i interview? Det er hårdt identitetsarbejde at gå i

skole Etnicitet-race-nationalitet er fortsat en

betydningsfuld forskel

De stærke tænkemåder

Entydigheds-ingeniøren, kategori-croupieren, danskheds-gartneren, ressource-røveren, styrke-træneren.

To begrundelser for Københavnermodellen at minoritetselevers læring fremmes ved

at gå i blandede skolemiljøer. at blandede skoler kan modvirke det,

der kaldes ”tendensen til parallelsamfund” og som resultat styrke ”byens sammenhængskraft”.