Upload
vukien
View
215
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Foreløbig vurdering: Etablering af 2 teknikbygninger og 4 teknikskabe inden
for Natura 2000-områder ved etablering af det nye signalanlæg på
fjernbanens hoved- og sekundærstrækninger
Projektet: Udskiftning af signalprogrammet på fjernbanens hoved- og sekundærstrækninger omfatter 74 nye
teknikbygninger, 479 teknikskabe samt to master. Heraf er seks af disse tekniske elementer placeret inden
for en Natura 2000-områdeafgrænsning. De er:
- Teknikbygning i Københavns Kommune beliggende inden for Natura 2000-område nr. 143:
’Vestamager og havet syd for’ (kortbilag 70)
- Teknikbygning i Guldborgsund Kommune beliggende inden for Natura 2000-område nr. 173:
’Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand’ (kortbilag 27)
- To teknikskabe ved overkørsler i Vejle Kommune beliggende inden for Natura 2000-område nr. 81:
’Øvre Grejs Ådal’ (kortbilag 516 og 517)
- Teknikskab ved overkørsel i Esbjerg Kommune netop beliggende inden for Natura 2000-område nr.
91: ’Kongeåen’ (kortbilag 144)
- Teknikskab ved overkørsel i Tønder Kommune netop beliggende inden for Natura 2000-område nr.
89: ’Vadehavet’ (kortbilag 468).
En nærmere beskrivelse af teknikbygningernes og -skabenes udseende og anlægsmetoder er givet i
dokumentet ’Signalprogrammet, fjernbanen, hoved- og sekundærstrækninger, projektbeskrivelse’.
Opsummerende om elementernes størrelse og anlæg er som følger:
Maksimalmålene for en teknikbygning er et areal på 25 m2 og en højde på 3 m.
Maksimalmålene for et teknikskab er et areal på 3 m2 og en højde på 2 m.
Etablering af teknikbygningerne og -skabene er kortvarig, maksimalt 3 dage, og omfatter kun transport af
elementerne til lokaliteterne samt monteringen på stålramme med betonfundamenter i hjørnerne. Det
videre arbejde i teknikbygningerne og -skabene er kun i forhold til installering, eftersyn og service af de
tekniske installationer. Etableringen er således særdeles kortvarig og begrænset arealmæssigt, og post –
etableringen står de tekniske elementer uden bemanding for undtagen ved eftersyn og service.
Grundet teknikbygningernes og -skabenes beliggenhed inden for Natura 2000-områder gives her en foreløbig
vurdering af deres påvirkning af Natura 2000-områderne jævnfør kapitel 5.1 af i 'Vejledning til
bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter', Naturstyrelsen, 2011. En foreløbig vurdering er
udtryk for et kvalificeret skøn. Den har til formål at identificere, om projektet har væsentlig påvirkning af
Natura 2000-området alene samt set i forbindelse med andre planer. Væsentlighedsbegrebet og
forsigtighedsbegrebet er benyttet jævnfør kap 5.9.2 samt 5.9.3 af vejledningen.
Dette notat fremlægger således de fem Natura 2000-områders udpegningsgrundlag og der gives
kvalificerede skøn af om etablering af projektets to teknikbygninger og fire teknikskabe medfører en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne.
Der er ingen kendte projekter eller planer i området, der medfører en kumulativ væsentlig påvirkning.
2
Konklusion Baseret på den efterfølgende gennemgang af de to teknikbygninger og fire teknikskabes påvirkning af Natura
2000-områders udpegningsgrundlag ved anlæg og drift, er det for alle seks tekniske elementer vurderet, at
der ikke forekommer en væsentlig påvirkning af nogen af de fem relevante Natura 2000-områder. På
baggrund heraf er det også fundet, at der ikke, jævnfør Habitatbekendtgørelsen, er pligt til at udarbejde en
nærmere konsekvensvurdering.
Ved valg af placering af bygningerne/skabene har der været flere faktorer, der har haft væsentligt indflydelse
på den endelige placering af teknikbygningerne og –skabene. Disse faktorer omfatter:
- tekniske krav til den maksimale afstand mellem diverse tekniske elementer, der indgår i
signalanlægget
- placering af de tekniske elementer inden for arealer ejet af Banedanmark og/eller DSB. Dette for at
undgå øgede udgifter forbundet med ekspropriation af 3. parts arealer
- placering af de tekniske elementer nær jernbanen, men i en afstand af mere end 4 m fra nærmeste
skinne for at sikre at serviceeftersyn mv. kan udføres uden brug af sikkerhedsvagt (TSA)
- placering af de tekniske elementer i umiddelbar nærhed til adgangsveje, der kan tilkommes med bil.
Netop forholdet at alle de tekniske elementer er placeret så jernbanenært, at jordbunden er en del af
banens opbygning, og arealerne driftes til jernbanebrug, er den væsentligste begrundelse for at opstilling af
de tekniske elementer ikke påvirker Natura 2000-områderne væsentligt.
Det er undersøgt om de to teknikbygninger kunne flyttes ud af Natura 2000-områderne, men de økonomiske
udgifter forbundet med at trække kabler og lignende den øgede længde under vand på tværs af
Kalvebodløbet og Guldborgsund ud til et areal, der ikke er ejet af Banedanmark eller DSB, udgør en særdeles
stor øget omkostning.
Det er desuden væsentligt at pointere i forhold til alle seks tekniske elementers placering, at jernbanen ikke
burde indgå i Natura 2000-områdeafgrænsningerne, hvis Natura 2000-områdeafgrænsningerne havde været
tegnet mere detaljeret. Alle seks elementer etableres inden for jernbanearealer, der har været
udmatrikuleret før Natura 2000-områdeafgrænsningerne, og alle placeringerne ligger umiddelbart op af
jernbanen på arealer, der driftes og vedligeholdes til togdrift. Ingen af jernbanearealerne har karakter af
habitatnaturtyper og etablering af de tekniske elementer kan heller ikke ved anlæg eller drift, direkte eller
indirekte påvirke Natura 2000-områderne væsentligt.
Grundet forholdene omkring de tekniske elementers placering inden for jernbanens arealer som beskrevet
oven for samt de særdeles begrænsede anlægs- og driftsmæssige påvirkninger af miljøet generelt, er det
desuden vurderet, at de to teknikbygninger og fire teknikskabe ikke udgør en påvirkning af bilag IV-arters
lokale økologiske funktionalitet. Denne vurdering er baseret på de specifikke forhold for de seks tekniske
elementer, samt at projektets tekniske elementer ikke ligger i berøring med yngle- eller rastesteder for bilag
IV-arter som fx sydvendte jernbaneskråninger.
.
3
Natura 2000-område nr. 143 og teknikbygning ved Sluseholmen, 2450
København (Kortbilag 70) Teknikbygningens placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Vestamager og
havet syd for Natura 2000-område nr. 143 Habitatområde H127 Fuglebeskyttelsesområde F111’. Placeringen er
markeret med et rødt kryds.
Natura 2000-områdets centrale elementer Natura 2000-området har et areal på 6.179 ha, hvoraf 65 % er marint. Landdelen af Natura 2000-området består af
strandarealer på Sydamager med fri dynamik samt Vestamager, der er 1.856 ha inddæmmet fladvandsområde med
strandeng, strandoverdrev og rørsump. Området er gammelt militærareal og har derfor udviklet sig stort set uberørt
af rekreative interesser og kulturpåvirkninger. Det har bevirket, at lokaliteten tjener som refugium for arter, som
ellers for manges vedkommende ville være helt eller delvis forsvundet fra denne del af landet. Området er
gennemskåret af flere kanaler og der findes flere søer spredt i området. Størstedelen af landområdet er strandeng
og laguner, men der findes også træbevoksede arealer og mindre skove på de inddæmmede arealer.
Hele Vestamager er fredet, og arealerne syd for Øresundsmotorvejen er omfattet af vildtreservatbekendtgørelse.
Natura 2000-området ligger i Tårnby, Dragør, København og Hvidovre Kommuner og indenfor vandplanområdet
hovedvandopland Køge Bugt.
4
Udpegningsgrundlaget Tabel 1: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 127 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 111
Der er ingen af naturtyperne (se Tabel 1), der indgår som udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 127, der
forekommer på lokaliteten, hvor teknikbygningen skal placeres eller i umiddelbar nærhed. Dette er begrundet med,
at teknikbygningen opstilles på en kunstig tange, anlagt til jernbanen og driftes til brug for jernbanen. Tangen er
opbygget af materialer til anlæggelse, stabilisering og dræning af jernbanen. Det er således ikke relevant at
naturtyper som fx sandbanke, lagune, bugt eller enårig stradengsvegetation kan forekomme inden for
projektområdet. Det er således vurderet usandsynligt, at etableringen af teknikbygningen kan have en direkte eller
indirekte påvirkning af habitatnaturtyperne. der er opbygget af materialer til anlæggelse og stabilisering af
jernbanen
Arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 er primært vandfugle (skarv,
rørdrum, knopsvane, troldand, lille skallesluger, stor skallesluger, rørhøg, fiskeør, vandrefalk, plettet rørvagel, klyde,
almindelig ryle, havterne, og dværgterne), som ikke har naturlig levevis inden for det landbaserede projektområde.
Mosehornuglen forekommer næsten kun i forbindelse med træk i Danmark. Om foråret bliver den registreret på
lokaliteter som Skagen, Gilbjerg Hoved og Hellebæk i Nordsjælland og om efteråret Gedser Odde, Hyllekrog og
Sydlangeland. Strandenge og ådale med lav vegetation samt mose- og hedeområder er mosehornuglens foretrukne
ynglesteder. Mosehornuglen placerer sin reden på jorden, ofte i en fordybning, som regel i højt græs eller nær en
busk. Teknikbygningen etableres ikke i et egnet eller karateristisk ynglested for arten.
Således er det vurderet usandsynligt, at etablering af teknikbygningen kan have en væsentlig påvirkning af Natura
2000- område nr. 143 og de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
5
Teknikbygningens placering ved Sluseholmen, København Kommune (Kortbilag 70)
Figur 1: Ortofoto af området, hvor teknikbygningen skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 143 (skraveret felt).
Natura 2000-området omfatter tangen, hvor jernbanen forløber og teknikbygningen skal placeres. Af ortofoto, fra
arealinfo.dk, fra 1995 fremgår det, at jernbanen og tangen var under konstruktion.
Figur 2: Street view af område til placeringen af teknikbygningen. Som det fremgår af billedet, indgår området i Banedanmarks nuværende driftsområde.
6
Natura 2000-område nr. 173 og teknikbygning ved Nykøbing Falster Vest station,
4800 Guldborgsund (Kortbilag 27) Teknikbygningens placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-område nr. 173
Habitatområde H152 Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85 og F86’. Placeringen af teknikbygningen er markeret
med et rødt kryds.
Natura 2000-områdets centrale elementer Natura 2000-område 173 er et meget stort område (79.069 ha), som overvejende er marint. Kyststrækningen er
tilsvarende lang og uden markante skrænter, men med en hel del lavvandede bugter og vige. Området dækker hele
den sydlige del af Smålandsfarvandet, strækker sig ned gennem det smalle Guldborgsund og udvider sig igen, først i
Bredningen, syd for Nykøbing, for til sidst at dække hele Lambo Farvandet indenfor sandrevlerne Rødsand og
Hyllekrogtangen, samt sydligst en lille smal strimmel af Femern Bælt. Det marine område er meget varieret, lige fra
sandbanker og strømrender, over lavvande kystnære vige til mere revprægede områder med et dække af spredte
sten i varierende tæthed og størrelser.
I Natura 2000-området forekommer syv vildtreservater. I den sydlige del af Smålandsfarvandet findes store områder
med sammenhængende ålegræsbede. De marine naturtyper er spisekammer for internationalt
beskyttelseskrævende fuglearter. Det gælder for oversomrende og rastende flokke af svaner, ænder og gæs. Andre
arter er knyttet til området både i forbindelse med anlæg af yngleplads og underfødesøgning, bl.a. kystfuglene og
sælerne.
7
Udpegningsgrundlaget Tabel 2: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 86
Der er ingen af naturtyperne (se Tabel 2), der indgår som udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152, der ligger
inden for lokaliteten, som teknikbygningen opstilles på eller i umiddelbar nærhed. Dette er begrundet med, at
teknikbygningen etableres på en kunstig tange, der er opbygget af materialer til anlæggelse, stabilisering og dræning
af jernbanen og at området driftes til tog og biltransport. Placeringen ligger således hverken inden for sandbanker,
vadeflader, kystklinter, kranslålealge søer bøg på mor eller andre af naturtyperne, der indgår i
udpegningsgrundlaget. Det er således vurderet usandsynligt, at etableringen af teknikbygningen kan have en direkte
eller indirekte påvirkning af habitatnaturtyperne.
8
Det er ligeledes vurderet usandsynligt, at projektet påvirker arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for
Habitatområde nr. 152 og for Fuglebeskyttelsesområde nr. 86 (se Tabel 2). Dette grundet at; stor vandsalamander,
spættet sæl og gråsæl alle er akvatiske. Eremit er meget sjælden og forekommer kun 8-10 steder i gamle løvskove på
Sjælland og Lolland, hvorfor det er usandsynligt, at arten vil have levested i projektområdet. Flagermus arterne;
bredøret flagermus og damflagermus’ økologiske funktionalitet vil ikke blive påvirket af etableringen af
teknikbygningen, selv hvis området indgår i deres leveområde, da opstillingen af teknikbygningen inddrager et
maksimalt areal af 25 m2. Skæv vindelsnegl kan forekomme på tørre lokaliteter ofte nær havet, på græsbevoksede
åbne arealer samt i det åbne landbrugsland i markhegn. Teoretisk set kan det derfor ikke udelukkes, at arten kunne
forekomme på lokaliteten, men skulle dette være tilfældet, er anlægsarbejdet så minimalt, at projektet ikke kan
påvirke artens lokale økologiske funktionalitet. Fuglearterne, der indgår som udpegningsgrundlag for
Fuglebeskyttelsesområde nr. 86, er alle primært knyttet til akvatiske områder, hvorfor etablering af teknikbygningen
ikke vil have nogen påvirkning af deres yngle- eller rasteområder.
Teknikbygningens placering ved Kong Frederik den IXs bro, Guldborgsund Kommune (Kortbilag 27)
Figur 3: Ortofoto af området, hvor teknikbygningen skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 173 (skraveret felt).
Etablering af teknikbygningen inden for Natura 2000- afgrænsningen sker på tangen, der er kunstigt anlagt til
jernbanen i 1963. Tangen ejes af Guldborgsund Kommune og er udstykket til motorvejs- og jernban areal. Tangens
funktion er infrastrukturmæssig drift.
9
Figur 4: Fotos og street view af området hvor teknikbygningen skal opstilles. Det fremgår af de to figurer, at placeringen er inden for Banedanmarks nuværende driftsområde.
Placering af teknikbygningen, umiddelbart på østsiden af Kong Frederik den IX’s Bro, uden for Natura 2000-
områdeafgrænsningen er undersøgt. Ringsted-Femern baneprojektet har meddelt, at denne placering ikke kan
benyttes til projektet, da den allerede er optaget til et andet tekniks anlæg. Endvidere ville placeringen medføre
væsentlige øgede anlægsmæssige omkostninger, da kabler mv. vil blive længere og vil skulle tåle at blive trukket
under vand på tværs af Guldborgsund.
10
Natura 2000-område nr. 81 og to teknikskabes placering i Grejsdalen, 7100 Vejle
(Kortbilag 516 og 517) De to teknikskabes placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Øvre Grejs
Ådal, Natura 2000-område nr. 81, Habitatområde H70’. Placeringen er markeret med røde kryds.
Natura 2000-områdets centrale elementer Natura 2000-området har et areal på 886 ha, hvoraf 17 ha er statsejet. ligger i Vejle Kommune og indenfor
vandopland Lillebælt.
Grejs ådal strækker sig fra opstrøms Fårup Sø i vest og videre ned langs Grejs Å mod øst. Mere end halvdelen af
området er skovdækket. Øst for Fårup sø åbner sig en forholdsvis bred ådal med eng- og mosearealer langs Grejs Å.
På nordsiden af ådalen rejser Jelling Skov sig som en skræntskov på ådalsskrænten. Den østlige del af området er
omfattet af landskabsfredning ved Lerbæk på 226 ha, der har til formål at bevare de skovklædte skrænter og
forhindre bebyggelse. Natura 2000 områdets nord-østlige del berøres af en mindre fredning der bl.a. har til formål at
bevare og forbedre natur- og landskabsværdier og forhindre bebyggelse.
Skovene domineres af bøgebevoksninger med indslag af elle- og askeskov i bunden af ådalen. Her er der fundet
områder med kildekalk. Længere mod øst bliver ådalen smallere, og der er større fald på Grejs Å. Der findes en del
eng- og mosearealer ned til åen, men det dominerende landskabselement er løvskovene på ådalsskrænterne,
Lerbæk Skov og Grejs Skov. I disse skove findes en række hurtigtstrømmende skovbække med et kraftigt fald.
Store dele af Grejs Å løber stort set ureguleret og har nogle meget fine fysiske forhold med stenet og gruset bund.
Miljøkvaliteten er høj, og der er et meget varieret liv af rentvandskrævende smådyr, hvoraf flere er enten rød- eller
gullistede. Området rummer relativt store arealer med rigkær. Flere steder findes en artsrig vegetation, f.eks. er der
flere steder fundet maj-gøgeurt og engblomme i pæne bestande.
11
Udpegningsgrundlaget Tabel 3: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 70
Der er ingen af naturtyperne (se Tabel 3), der indgår som udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 70, der ligger
inden for området, som teknikskabene skal placeres inden for eller i umiddelbar nærhed. Alle naturtyperne kræver
jordbundsforhold, som ikke er forenelig med opbygningen og drift af en stabil og driftsskikker jernbane. Det er
derfor også vurderet usandsynligt, at etableringen af teknikskabene kan have en direkte eller indirekte påvirkning af
habitatnaturtyperne.
Der er fire arter, der indgår i udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 81, heraf er tre tilknyttet vand i form
af vandhuller (stor vandsalamander) eller vandløb (bæklampret og odder). Teknikskabene etableres ikke i
umiddelbar nærhed til overfladevand. Det er derfor usandsynligt, at disse arter ville kunne blive påvirket af
projektet.
Skæv vindelsnegl forekommer både på fugtige og tørre lokaliteter. De fugtige levesteder er ofte enge, krat eller
frodige rigkærenge med højtvoksende star-arter. De tørre lokaliteter er ofte beliggende nær havet på
græsbevoksede åbne arealer, men kan også omfatte markhegn i landbrugsland. Ligeledes er det for skæv vindelsnegl
vurderet usandsynligt, at artens levested kan være omfattet i teknikskabenes placering. Selv hvis det skulle være
tilfældet, er skabets areal på 3 m2, hvormed der ikke vil være nogen påvirkning af artens lokale økologiske
funktionalitet.
12
Teknikskabenes placering ved Lerbæk Møllevej og Grejs Bakke, Vejle Kommune (Kortbilag 516 og
517)
Figur 5:Ortofoto og street view af området, hvor teknikskabet ved Grejs Bakke skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 81 (skraveret felt).
Som det fremgår af ortofoto af placering af teknikskab ved Grejs Bakke vil etableringen af teknikskabet ikke medføre
nogen ændret påvirkning af eksisterende situation. Det eksisterende teknikskab, der ses af nederste billede (street
view fra Grejs Bakke), vil blive bortskaffet, når det nye signalanlæg er i fuld drift.
Billedet viser desuden tydeligt, at lokaliteten ikke rummer habitatnaturtyper, da eksisterende beplantning primært
er hindbær og ruderatplanter. Lokalteten støder endvidere direkte op til et parkeringsareal med træer og et
græsareal der vedligeholdes.
13
Figur 6: Ortofoto og street view af området, hvor teknikskabet ved Lerbæk Møllevej skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 81 (skraveret felt).
Street view fra Lerbæk Møllevej viser det eksisterende teknikskab, der er placeret inden for Natura 2000-området,
samt området som det nye teknikskab skal placeres inden for. Det eksisterende skab vil blive bort skaffet, når det
nye signalanlæg er i fuld drift.
14
Natura 2000-område nr. 91 og teknikskab ved Jedsted Bjergevej, 6760 Esbjerg
(Kortbilag 144) Teknikskabets placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Kongeå, Natura
2000-område nr. 91, Habitatområde H80’. Placeringen af teknikskabet er markeret med et rødt kryds.
Natura 2000-områdets centrale elementer De centrale elementer i Natura 2000-område nr. 91 er selve vandløbet og de tilstødende eng- og moseområder.
Kongeå udspringer ved Farris og løber ud i Vadehavet. Spredt langs vandløbet er der - især på sydsiden af åen –
registreret værdifulde rigkær, kildevæld og sure overdrev. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at
beskytte vandløbet, dets arter og de tilstødende naturtyper.
Udpegningsgrundlaget Tabel 4: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 80
Der er ingen naturtyper (se Tabel 4), der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 80, i nærhed til
lokaliteten, hvor teknikskabet skal opstilles. Dette grundet, at teknikskabet bliver placeret på jernbanens areal, så
nær jernbaneskinnerne, at jordbundsforholdene ikke fugtige, som det kræves for habitatnaturtyperne (næringsrige
søer, vandløb, urt overdrev, tidvis våd eng, urtebræmme, kildevæld og rigkær), der indgår i udpegningsgrundlaget.
15
Arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget, er alle dyr med levevis knyttet til vandmiljøet. De fem arter (hav-, flod-,
og bæklampret, laks og snæble) lever i vandet, og odder har territorie langs vandløb (Kongeåen). Igen af arterne har
tilknytning til banelegemets grus/sandede opbygning.
Således er det vurderet usandsynligt, at etablering af teknikskabet kan have en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
område nr. 81 og de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Teknikskabets placering ved Jedsted Bjergevej, Esbjerg Kommune (Kortbilag 144)
Figur 7: Øverst ortofoto af området, hvor teknikskabet skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 91 (skraveret felt). Nederst ortofoto fra Jedsted Bjergvej hvor man kan ane de eksisterende tekniske anlæg, der i dag netop er placeret inden for Natura 2000-afgrænsningen samt karakteren af de omkringliggende landbrugsarealer, som teknikskabet skal placeres inden for.
Det eksisterende teknikskab, der kan anes på det nederste ortofoto på Figur 7 vil blive bort skaffet, når det nye
signalanlæg er i fuld drift.
16
Natura 2000-område nr. 89 og teknikskab ved Ubjergvej, 6270 Tønder (Kortbilag
468) Teknikskabets placering inden for Natura 2000-område nr. 89 fremgår af de to kort nedenfor. Det venstre fra ’Natura
2000-basisanalyse 2015-2021 for Vadehavet - Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, Natura 2000-område nr.
89, Fuglebeskyttelsesområde F60 samt Ramsarområde: Vadehavet’ og det højre kort fra ’Natura 2000-basisanalyse
2015-2021 for Vadehavet - Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø
og Magisterkogen og F57 Vadehavet, Natura 2000-område nr. 89, Habitatområde H78, H86 og H90,
Fuglebeskyttelsesområde F57’.
Placeringen af teknikskabet er markeret med et rødt kryds og ligger netop inden for Fuglebeskyttelsesområde nr. 60
men ca. 600 m syd for Habitatområde nr. 90.
Udpegningens centrale elementer Natura 2000-område nr. 89 har et areal på 151.158 ha. Natura 2000-området består af Habitatområderne nr. H78,
H86, H90 og H239 og Fuglebeskyttelsesområderne nr. F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67. Staten ejer godt
10 % af landområdet. Området omfatter ud over selve Vadehavet således også de inddigede marskområder fra
Tjæreborg i nord til grænsen i syd, de nederste dele af de større å-systemer med udløb i Vadehavet (Varde Å, Sneum
Å, Kongeå og Ribe Å) samt de udpegede Habitatområder ved Brede Å, Vidå og Alslev Ådal.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 60 er beliggende i Tønder Kommune og indenfor vandplanområderne Hovedopland
Vadehavet og Det Internationale Vanddistrikt Kruså/Vidå. Tøndermarskområdet er et af Danmarks vigtigste
yngleområder for en række eng-, mose- og strandengsfugle. Tøndermarskområdet har betydelig national og
international værdi som ynglefuglelokalitet, og området er meget vigtigt for rastende og overvintrende bestande af
svaner, gæs, ænder og vadefugle, og især de fredede dele af Margrethekog og Saltvandssøen er meget vigtige
opholdsområder for en lang række arter. For flere arters vedkommende er Tøndermarsken det vigtigste
rasteområde i den danske del af Vadehavet.
Habitatområde nr. 90 omfatter ud over Vadehavet også de nedre dele af de større å-systemer med udløb i
Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å) samt de udpegede habitatområder ved Brede Å og Vidå-systemet.
17
Udpegningsgrundlaget Tabel 5: Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 60 og Habitatområde nr. 90
Ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundelaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 60, er alle tætknyttet eller
yngler i forbindelse med A) store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og brede vandløb (rørdrum, rørhøg,
blåhals), B) større områder med eng eller vedvarende græs (hvid stork, engsnarre, brushane, mosehornugle), C)
marker med vinterafgrøder samt hedemoser og marskområder med lidt rørskov (hedehøg), D) ferske sumpområder
(plettet rørvagtel), E) lavvandede fjordkyster og i salt eller brakke kystlaguner (klyde, fjordterne, sortterne), F)
sandstrande og områder med lav vegetation tæt ved kysten (hvidbrystet præstekrave).
Af trækfugle, der indgår i udpegningsgrundlaget, er det største antal registrerede individer forbundet med A)
agerland (pibesvane, sangsvane), B) vadehavet og andre fjorde og kyster (gravand, pibeand, spidsand, skeand,
havørn, hjejle, strandhjejle, islandsk ryle, almindelig ryle, lille kobbersneppe, hvidbrystet præstekrave) og C)
udyrkede arealer som strandenge, ådale og store græsarealer samt marker (kortnæbbet gås, grågås og bramgås).
Områderne som såvel ynglende og trækfuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet,
benytter til yngle- og rasteophold, er ikke naturtyper, der indgår i området, hvor teknikskabet skal opstilles.
18
De tre naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 90, er akvatiske (næringsrig sø og
vandløb) eller karakteriseret ved krav til vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand
(rigkær). Arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget, er ligeledes alle dyr med levevis knyttet til vandmiljøet. De fem
arter (hav-, flod-, og bæklampret, dyndsmerling og snæbel) lever i vandet, og odder har territorie langs vandløb
(Vidå). Da jordbundsforhold omkring jernbaner skal være stabile og vel drænede, er jernbanearealerne ikke
relevante i forhold til naturtyperne og arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.
Således er det vurderet usandsynligt, at etablering af teknikskabet kan have en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
område nr. 89 og de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Teknikskabets placering ved Ubjergvej, Tønder Kommune (Kortbilag 468)
Figur 8: Ortofoto og street view der viser placering af teknikskabet. På street view ses endvidere jernbaneoverkørslen og det eksisterende teknikskab, der vil blive taget ned, når signalprogrammet er udrullet og i drift.
Etableringen af teknikhytten sker på jernbanens areal der driftes til jernbane formål, og lokaliteten er omgivet af
dyrkede marker. Der er således ikke risiko for, at projektet kan påvirke naturtyper eller arter, der indgår på
udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 90 direkte eller indirekte. Endvidere er skabet af så ringe størrelse og
anlægsperioden så kort, at projektet ikke kan have nogen væsentlig påvirkning på trækkende eller ynglende fugle,
der måtte befinde sig på de nærliggende marker under etablering af skabet.