1

Demokrati handler også om os – brugerinddragelse i de kommunale handicapråd

2

1. Indledning .................................................................................................................................... 3

2. 10 gode råd ................................................................................................................................... 4

3. Baggrund og formål .................................................................................................................... 6 3.1 Rapportens tilblivelse .......................................................................................................... 6

4. De kommunale handicapråd ...................................................................................................... 8 4.1 Vedtægter og forretningsorden ............................................................................................ 8 4.2 Opgave og funktion ............................................................................................................. 8 4.3 Sammensætning og repræsentation .................................................................................... 8

5. Sammensætningen i de kommunale handicapråd .................................................................... 10 5.1 Bred repræsentation blandt brugerrepræsentanterne ........................................................... 10 5.2 Sektoransvarlighedsprincippet ............................................................................................ 10 5.3 Projektgruppens anbefalinger ............................................................................................. 10

6. Den interne organisering i de kommunale handicapråd ......................................................... 12 6.1 Aktivitetsniveau .................................................................................................................. 12 6.2 Sekretariatsmæssig bistand ................................................................................................. 12 6.5 Projektgruppens anbefalinger ............................................................................................. 13

7. Samarbejdsrelationer og indfl ydelsesmuligheder ..................................................................... 14 7.3 Samspil og samarbejde ........................................................................................................ 14 7.4 Brugerrepræsentanternes mulighed for at være dagsordensættende ................................... 15 7.5 Projektgruppens anbefalinger .............................................................................................. 15

8. Kontakten til »baglandet« .......................................................................................................... 17 8.1 Danske Handicaporganisationer .......................................................................................... 17 8.2 Lokal forankring ................................................................................................................. 17 8.3 Projektgruppens anbefalinger ............................................................................................. 18

9. Politisk medejerskab i de kommunale handicapråd ................................................................ 19 9.1 Projektgruppens anbefalinger .............................................................................................. 19

10. Information om og synlighed af de kommunale handicapråd .............................................. 20 10.1 De kommunale hjemmesider ............................................................................................. 20 10.2 Projektgruppens anbefalinger ............................................................................................ 20

11. Litteratur ................................................................................................................................... 21 11.1 Mere information ............................................................................................................... 21

Indholdsfortegnelse

3

Rapporten handler om bruger- og pårørendeind-dragelse i de kommunale handicapråd i region Sjælland. I rammeaftalen for 2007 er det aftalt at arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende i regionen. Styregrup-pen for rammeaftalen har igangsat et arbejde for at få identifi ceret Best Practise i de kommunale handicapråd. I den forbindelse er der nedsat en projektgruppe bestående af bruger- og pårøren-derepræsentanter samt kommunale- og regionale embedsfolk.

En projektgruppe har henover vinteren 2007 og foråret 2008 arbejdet med at identifi cere hvilke indsatser og organiseringer, der er væsentlige for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende i de kommunale handicapråd.

Projektgruppen er sammensat af: Ellen og Jens Christiansen, John Astrup Hansen, Karin Lar-sen, Morten Løvschall (formand for projektgrup-pen), Gert Mortensen og Claus Nielsen.

Christian Didriksen, sekretær for handicaprådet i Vordingborg Kommune og Gitte Overgaard, se-kretær for handicaprådet i Greve Kommune har bidraget med viden om og erfaring med handica-prådenes arbejde.

Der er identifi ceret seks vigtige overordnede te-maer, som beskrives i denne rapport. Temaerne behandles i kapitel fem til ti. Temaerne afspejler, hvad projektgruppen, ud fra viden og erfaringer med bruger- og pårørendeinddragelse, anser som Best Practise. Rapporten indeholder velkendte så-vel som nytænkende vinkler på bruger- og pårø-rendeinddragelse i de kommunale handicapråd.

Temaerne skal ses som inspiration til det handi-cappolitiske arbejde i de kommunale handicapråd samt arbejdet med at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde i rådene. Rapporten vil forhåbentlig give inspiration til nye initiativer. Den indeholder idéer, erfaringer og anbefalinger, som kan danne baggrund for overvejelser i den enkelte kom-mune om, hvilke initiativer kommunen ønsker at arbejde videre med.

God læselyst!

1. Indledning

4

Denne rapport indeholder anbefalinger til arbej-det i de kommunale handicapråd og arbejdet med at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende. Intentionen er, at anbefa-lingerne skal skabe inspiration til det fortsatte ar-bejde i de kommunale handicapråd.

Anbefalingerne er blevet til i en dialog mellem brugere og pårørende samt de kommunale- og re-gionale embedsfolk og er udtryk for projektgrup-pens betragtninger om Best Practise i forhold til bruger- og pårørendeinddragelse i de kommunale handicapråd.

I det nedenstående fremgår de 10 hovedanbefa-linger, der er resultat af arbejdet med de seks te-maer.

1) Det anbefales – i tråd med lovgivningen – at det kommunale handicapråd har en bred sammensætning, således at mennesker med handicap på tværs af alder, diagnoser, han-dicaptyper og handicapforeninger repræ-senteres. Idet samtlige handicapgrupper naturligvis ikke kan være repræsenteret i handicaprådet, anbefales det, at sikre at den fornødne viden om de forskellige han-dicaptyper enten via invitation af forskel-lige handicapforeninger, brugerråd, besty-relser og nævn til handicaprådets møder eller via kursusaktivitet.

2) Det anbefales, at brugerrepræsentanterne1 sikres grundlæggende forudsætninger for at varetage repræsentationsarbejdet i han-dicaprådene. Deltagelseskompetencerne kan udvikles gennem eksempelvis uddan-nelses- og temadage.

3) Ved konstitueringen af det kommunale handicapråd anbefales det, at formand-skabet – formand og næstformand – sam-mensættes af en brugerrepræsentant og en kommunalpolitiker.

4) Det kommunale handicapråd kan med for-del aftale møde- og samarbejdsstruktur med baggrund i drøftelse af, hvordan bru-gerrepræsentanterne kan sikres så tæt en føling med det som sker i kommunen, at de kan udføre deres arbejde. Det anbefales, at det kommunale handicapråd årligt afhol-der møder med handicap- og pårørende-foreninger knyttet til den enkelte kommu-nes vifte af tilbud.

2. 10 gode råd

1 Brugerrepræsentanter dækker over såvel brugere som pårørende, der er talsmænd på vegne af handicapforeninger og pårørendeforeninger.

5

5) Det kommunale handicapråd og handicap-foreningerne bør være opmærksomme på kontakten til »slutbrugerne«. Denne kon-takt kan eksempelvis skabes ved, at han-dicaprådet besøger kommunens tilbud og etablerer et samarbejde mellem tilbudde-nes brugerråd eller brugerbestyrelser.

6) Det kommunale handicapråd skal i fornø-

dent omfang tilbydes sekretariatsmæssige bistand. Det anbefales, at posten som se-kretær for handicaprådet besættes, så der sikres forbindelse mellem handicaprådet og kommunens centrale besluttende orga-ner. Det anbefales i forlængelse heraf at ud-arbejde en funktionsbeskrivelse for sekre-tariatsbistanden, så der er fælles klarhed over, hvad der kan forventes.

7) Det anbefales, at der etableres faste rutiner for hvornår og i forhold til hvad, det kom-munale handicapråd inddrages. Handica-prådets arbejde kan med fordel indtænkes i kommunens samlede planlægnings- og beslutningsstruktur. Som fast punkt i ska-belonerne til de politiske dagsordner an-befales det at indføre en vurdering af »be-tydning for integration af mennesker med handicap«.

8) Det kommunale handicapråd kan med for-del tilbydes kommunikationsbistand, så synligheden af og informationen om handi-caprådet øges eksempelvis via pressemed-delelser. Det anbefales i forlængelse heraf, at kommunens hjemmeside indeholder en nyhed efter hvert møde i handicaprådet,

samt at dagsordener og referater af møder i handicaprådet er tilgængelige på hjem-mesiden.

9) Det kommunale handicapråd kan med for-del øge synligheden omkring rådets arbej-de ved på skift at afholde møder på kom-munens forskellige tilbud, så rådets med-lemmer kommer rundt i hele kommunens geografi .

10) Det anbefales, at det kommunale handica-pråd afholder en årlig temadag med de lo-kale handicapforeninger, brugerbestyrel-ser eller brugerråd samt mennesker med handicap, som ikke er organiserede. Dette giver mulighed for en åben dialog og mu-lighed for synliggørelse af indsatsen i for-hold til mennesker med handicap.

6

Strukturreformen betyder, at kommunerne årligt er forpligtet til at indgå en rammeaftale på det so-ciale område og på specialundervisningsområdet. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og med Regionsrådet i Region Sjælland. Rammeaftalen vedrører kapacitet, forbrug og ud-vikling af tilbud, der er omfattet af den regionale forsyningspligt. Rammeaftalen er et udviklings- og planlægningsværktøj på det sociale område og specialundervisningsområdet, der skal med-virke til at sikre et samlet overblik, så borgerne får de tilbud, de har krav på efter serviceloven. Derudover skal rammeaftalen medvirke til dia-log og gennemsigtighed over for såvel offentlige myndigheder som over for borgerne.

Indsatsen på det sociale område fordrer et godt samarbejde med brugere og pårørende om tilbud-dene samt ønsker og behov. På denne baggrund vil kommunerne og Region Sjælland arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende i regionen.

Styregruppen for rammeaftalen har igangsat et arbejde, som sætter fokus på inddragelsen af bru-gere og pårørende i de etablerede samarbejdsfora. Samarbejdet med brugere og pårørende følger tre spor:

1. Samarbejde med brugere og pårørende på myndighedsniveau

Samarbejdet rammesættes af retssikkerheds-lovens § 37 a: Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et handicapråd, der kan rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formilde synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen.

2. Samarbejde med brugere og pårørende på in-

stitutionsniveau Samarbejdet rammesættes i servicelovens

§ 16: Brugere skal have mulighed for indfl y-delse på tilrettelæggelse og udnyttelse af til-bud. I praksis er bestemmelsen udmøntet i, at der på de fl este tilbud er etableret beboer- el-ler brugerråd.

3. Tværgående samarbejde mellem brugere og pårørende, kommunerne og region Sjælland

I perioden 2007 til 2010 rammesættes samarbej-det af servicelovens § 188: Der er nedsat et Re-gionalt Udviklingsråd, der skal følge og drøfte udviklingen på socialområdet og specialunder-visningsområdet.

Denne rapport beskæftiger sig med det første spor i samarbejdet med brugere og pårørende – de kommunale handicapråd.

3.1 Rapportens tilblivelseStyregruppen for rammeaftalen nedsatte i 2007 en arbejdsgruppe bestående af to kommunale repræsentanter: Lene Sletved, Guldborgsund og Lisbeth Moltzen, Holbæk Kommune samt en re-præsentant fra Regions Sjælland, Pia Bille.

I forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse ind-stillede arbejdsgruppen til styregruppen, at der etableredes en projektgruppe, sammensat af den oprindelige arbejdsgruppe samt brugere og på-rørende. Arbejdsgruppen fi k mandat til at fi nde og invitere brugere og pårørende til arbejdet med baggrund i kriterier om spredning i geografi , til-budstyper og målgrupper samt spredning i for-hold til repræsentativitet mellem handicapråd samt brugerråd eller brugerbestyrelser knyttet til tilbud. Brugere og pårørende i projektgruppen er; en forældrerepræsentant fra børn og ungeområ-det, fem pårørende fra mennesker med henholds-vis autisme, udviklingshæmning og sindslidelse samt en bruger med fysisk handicap. Brugerre-præsentanterne deltager med egne oplevelser og

3. Baggrund og formål

7

erfaringer med brugerinddragelse og der med ikke som repræsentanter fra handicapforeninger eller pårørendeforeninger.

I forbindelse med projektgruppens etablering overgav Lene Sletved sin plads i gruppen til Jan von Deyen, Guldborgsund Kommune og Lise Weinhandler fra Region Sjælland trådte ind som sekretær for projektgruppen.

Projektgruppen har henover vinteren 2007 og for-året 2008 afholdt fi re møder, hvor Best Practise i forhold til et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende i de kommunale handica-pråd er blevet drøftet.

Resultatet af disse drøftelser er sammenfattet i nærværende rapport, som ad fl ere omgange har været rundsendt til og fremlagt for projektgrup-pens deltagere, hvorefter kriterierne og anbefa-lingerne for Best Practise er indkredset og kor-rigeret.

Tilgangen og strukturen i arbejdet er brugerre-præsentanternes vurderinger, oplevelser og erfa-ringer.

For at kvalifi cere og generalisere kriterierne og anbefalingerne for Best Practise er projektgrup-pens erfaringer suppleret med indhold fra den Nationale konference om kommunale handica-pråd d. 9. juni 2008 og den Regionale konferen-ce om kommunale handicapråd d. 4. september 2008, hvor samtlige kommuner i region Sjælland var repræsenteret.

Erfaringer fra handicaprådene i Greve Kommune og Vordingborg Kommune er ligeledes inddraget i arbejdet med identifi ceringen af Best Practise i de kommunale handicapråd. De kommunale er-faringer fra de to handicapråd er indhentet gen-nem interview med rådenes sekretærer og er an-

vendt som input til projektgruppens indledende drøftelser af Best Practise. Greve Kommune og Vordingborg Kommune er udvalgt på baggrund af en forundersøgelse af samtlige kommunale handicapråd i region Sjælland. Forundersøgelsen fokuserede på seks fokuspunkter eksempelvis sektoransvarlighed, synlighed, intern bistand og solid politiske forankring. Greve Kommune og Vordingborg Kommune er udvalgt på baggrund af, at kommunerne i arbejdet med bruger- og på-rørendeinddragelse forholder sig til de seks fo-kuspunkter. Det ligger ikke i udvælgelsen, at de to udvalgte kommunernes nuværende praksis er bedre end andre kommuners praksis.

8

Kommunerne har med strukturreformen fået det fulde myndigheds- og fi nansieringsansvar på handicapområdet. Kommunerne har siden 2006 været forpligtet til at etablere et handicapråd i henhold til §§ 50-54 i bekendtgørelse om admi-nistration og retssikkerhed på det sociale område. Hensigten med de obligatoriske handicapråd er at give mennesker med handicap indfl ydelse på den kommunale handicappolitik og dermed på egne forhold. De kommunale handicapråd kan være medvirkende til at udbygge kontakten mellem kommunens borgere med handicap, deres pårø-rende og kommunalbestyrelsen.

4.1 Vedtægter og forretningsordenBekendtgørelse om administration og retssik-kerhed på det sociale område sætter rammerne for de kommunale handicapråds sammensætning og opgaver. Det er op til den enkelte kommune at udfylde disse rammer med lokale spilleregler for rådets arbejde. Disse opstilles i de kommu-nale handicapråds vedtægter og forretningsord-ner.

De kommunale handicapråds vedtægter er skrift-lige udformninger af de aftaler kommunalbesty-relsen og handicaprådet indgår om rådets opgaver og kompetencer, og er således grundlaget for han-dicaprådets virksomhed samt samarbejdet mel-lem rådet og kommunen. Vedtægterne fastsætter ofte formål, opgaver, sammensætning og valg, konstituering, økonomi, møder samt ændring og godkendelse af vedtægter. Derudover har de kommunale handicapråd en forretningsorden, der fastsætter retningslinjerne for handicaprådets interne arbejdsgange og procedurer. Ifølge be-kendtgørelsen fastsætter handicaprådene selv sin forretningsorden. Reglerne i bekendtgørelse om administration og retssikkerhed på det sociale område levner således mulighed for at indrette de kommunale handicapråd efter lokale forhold og traditioner.

4.2 Opgave og funktionDe kommunale handicapråd er formelle sam-arbejdsorganer og dialogfora, der skal rådgive kommunalbestyrelserne i handicappolitiske spørgsmål samt drøfte og formidle spørgsmål og synspunkter mellem borgere og kommunalbesty-relsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap (Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 52).

Handicaprådenes rådgivningsfunktion gives bl.a. i kraft af rådenes høringsret i forhold til kommu-nale initiativer, der har betydning for mennesker med handicap. Kommunalbestyrelsen forpligter sig med høringsretten til at indhente en udtalelse fra handicaprådet, inden der træffes afgørelse i en sag, der berører brugerkredsen.

De kommunale handicapråds arbejde består af to former for opgaver; for det første drejer det sig om opgaver handicaprådet skal beskæftige sig med. De kommunale handicapråd skal ind-drages i udformningen af kommunernes politik. Det betyder, at handicaprådet skal høres i sager, der er centrale for mennesker med handicap og skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappo-litiske spørgsmål. For det andet drejer det sig om opgaver handicaprådet kan beskæftige sig med. De kommunale handicapråd kan eksempelvis på eget initiativ stille forslag til såvel politiske som administrative tiltag. 4.3 Sammensætning og repræsentationDe kommunale handicapråd skal ifølge bekendt-gørelsen sammensættes af et ligeligt antal repræ-sentanter udpeget af handicaporganisationerne og kommunalbestyrelsen. De kommunale han-dicapråd er typisk sammensat af 3-7 repræsen-tanter fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicapor-ganisationer (tidligere De Samvirkende Invalide-

4. De kommunale handicapråd

9

organisationer) og 3-7 repræsentanter udpeget ef-ter indstilling af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af kommunalbestyrelsens medlemmer. Repræsentanterne fra Danske Handicaporgani-sationer har fået delegeret mandat til at repræ-sentere handicapgruppen på tværs af diagnoser, handicaptyper og handicapforeninger.

Repræsentationsarbejdet i de kommunale handi-capråd består af to dele: For det første en sam-menligning af brugerrepræsentanternes erfarin-ger og for det andet en diskussion af, hvad der kan forklare disse oplevelser og erfaringer. I mødet med andre i samme situation kan repræ-sentanterne sammenligne personlige erfaringer, erkende forskelle og ligheder samt fi nde frem til variationer i ønsker og behov. I dette møde er udfordringen at skelne mellem tilfældige enkel-toplevelser og fælles erfaringer, som beretter om uhensigtsmæssigheder i systemets organisering og praksis (Videnscenter for Bevægelseshandi-cap 2007). Dette er en vigtig del af repræsentati-onsarbejdet, da de kommunale handicapråd ikke må behandle personsager.

10

Projektgruppen er optaget af sammensætningen i de kommunale handicapråd, idet rådene skal sikre bredden i det handicappolitiske arbejde. Intentionen i lovgivningen på området er, at de kommunale handicapråd sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige han-dicapgrupperinger og forskellige områder i det kommunale system, herunder børn og voksne med handicap (Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 50).

5.1 Bred repræsentation blandt brugerrepræ-sentanterne

Bred repræsentation i de kommunale handicapråd er afgørende for de forskellige handicapgruppers reelle repræsentation. Projektgruppen erfarer, at sammensætningen i rådene ofte har indvirkning på hvilke sager, der behandles i rådet. Projekt-gruppen erfarer ligeledes, at nogle handicapgrup-per er stærkere repræsenteret i de kommunale handicapråd end andre. I den forbindelse erfarer projektgruppen, at mennesker med sindslidelse ofte ikke er repræsenteret i de kommunale han-dicapråd.

De kommunale handicapråd består som tidligere nævnt af et antal repræsentanter fra handicapfor-eninger i kommunen. Disse brugerrepræsentan-ter taler på vegne af brugergruppen og brugerfor-eningerne, hvilket vil sige, at brugergruppen skal repræsenteres som et kollektiv. Dette kræver, at brugerrepræsentanterne sikres den fornødne vi-den om alle handicapgrupper, så bredden i råd-givningsfunktionen sikres. Denne viden kan være med til at sikre, at der i de kommunale handica-pråd ikke er en entydig sammenhæng mellem de problematikker, brugerrepræsentanterne oplever og de politiske sager, rådet behandler. Danske Handicaporganisationer udgiver hvert andet år en vejviser om foreningens organisationer. Denne vejviser kan være behjælpelig i forhold til viden om de forskellige handicapgrupper.

Brugerrepræsentanterne skal fortage, hvad der kan kalde et »repræsentationsarbejde«, hvor brugerrepræsentanterne skal omsætte egne eller andres personlige erfaringer til konkrete forslag om ændrede serviceydelser eller organiseringer. Brugerrepræsentanterne skal således mestre at forholde sig til den politisk-administrative verden – »lære at spille på det kommunale klaver«. Dette kræver, at brugerrepræsentanterne lærer, hvor-dan det politisk-administrative system fungerer eksempelvis den politiske beslutningsproces jf. afsnit 5.4. I forlængelse heraf fordrer repræsen-tationsarbejdet endvidere, at brugerrepræsentan-terne så at sige tager indfl ydelsen i brug, forstået på den måde, at de har visioner for forandring, målsætninger for handicappolitikken og gør en indsats for at dokumentere og argumentere for deres holdninger.

5.2 SektoransvarlighedsprincippetEt af de bærende elementer i handicappolitikken er sektoransvarlighedsprincippet. Sektoransvar-lighed betyder, at ansvaret for ligebehandling af mennesker med handicap inden for et givent samfundsmæssigt område placeres hos den myn-dighed/sektor, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område. Med andre ord skal eksem-pelvis tilgængelighedsproblematikker behandles i tekniskforvaltning. Sektoransvarlighedsprin-cippet afl iver myten om, at handicappolitik alene er socialpolitik!

De kommunale handicapråd bør på baggrund af sektoransvarlighedsprincippet have kontakt til myndighedsrepræsentanter fra forskellige sekto-rer og politiske udvalg.

5.3 Projektgruppens anbefalingerNedenstående er projektgruppens anbefalinger til arbejdet med en bred sammensætningen i de kommunale handicapråd.

5. Sammensætningen i de kommunale handicapråd

11

1) De enkelte brugerrepræsentanter, de kom-munale handicapråd og rådenes sekre-tariater bør være opsøgende over for nye handicapforeninger for at sikre bredden i rådene.

2) Brugerrepræsentationen i de kommunale handicapråd bør være opmærksomme på, at de repræsenterer mennesker med handi-cap på tværs af forskellige diagnoser, han-dicaptyper og handicapforeninger.

3) De kommunale handicapråd bør have den fornødne viden om alle handicapgrupper. Rådet kan eksempelvis invitere forskellige handicapforeninger, brugerråd, bestyrel-ser og nævn til rådets møder eller etablere den fornødne kursusaktivitet.

12

Projektgruppen er optaget af den interne organi-sering i de kommunale handicapråd. De kommu-nale handicapråds interne organisering fastsæt-tes overordnet af de lovgivningsmæssige rammer jf. §§ 50-54 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er op til de enkelte kommuner at udfylde disse ramme og sikre, at hensigten med de kommunale han-dicapråd føres ud i livet. De kommunale handi-capråd skal som tidligere nævnt vedtage egne vedtægter og forretningsordner, der beskriver in-terne arbejdsgange, procedurer og kompetencer. Rådenes vedtægter og forretningsordner er såle-des redskaber til det handicappolitiske arbejde. 6.1 AktivitetsniveauDe kommunale handicapråds aktivitetsniveau afspejles hovedsageligt i antallet af afholdte mø-der. I og med handicaprådets virksomhed udøves gennem møder er det væsentligt, hvor mange møder handicaprådene afholder, samt hvordan rådet tilrettelægger arbejdet. Hvad det tilstræk-kelige antal møder er, bør diskuteres.

Projektgruppen erfarer, at en lille mødeaktivitet vanskeliggør det handicappolitiske arbejde. Dette begrundes med, at få møder ikke giver mulighed for at varetage rådets mange opgaver eksempel-vis afgive høringssvar om kommunale initiativer, der har betydning for mennesker med handicap. Jævnlig mødeaktivitet giver mulighed for at ar-bejde i dybden, er medvirkende til at forbedre samarbejdet og muliggør en fastholdelse af »den røde tråd«.

Projektgruppen understreger dog, at det er vig-tigt i fællesskab at fastsætte et realistisk antal af møder, der sikre et godt samarbejde. Repræ-sentanterne deltager på frivilligbasis, og det er væsentligt ikke at overbelaste deltagerne. Dette

gøres ved at afholde korte og præcise møder i handicaprådet, hvor der forinden er afholdt gode formøder eventuelt med deltagelse af supplean-terne.

Et af omdrejningspunkterne på den regionale konference om kommunale handicapråd var den store arbejdsbyrde brugerrepræsentanterne i rå-dene kan opleve. En af anbefalingerne fra kon-ferencen er, at brugerrepræsentanterne i de kom-munale handicapråd kan etablere ad hoc grupper eller »undergrupper«, der tager sig af forskellige områder af rådets arbejde f.eks. tilgængelighed eller børn og unge. Dette er med til at lette ar-bejdsbyrden for den enkelte brugerrepræsentant samtidig med, at brugerrepræsentanten får lov til at beskæftige sig med de sager, der interes-sere dem, og de har forudsætninger for at arbejde med.

6.2 Sekretariatsmæssig bistandKommunerne skal yde sekretariatsmæssig bi-stand til handicaprådene (Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 54). Det kommunale handicapråd er et formelt bindeled mellem kommunalbestyrelsen, handicapforeninger og mennesker med handicap. Brugerrepræsentanterne kanaliserer holdninger og synspunkter i lokalområdet ind i det kom-munale handicapråd. For holdningerne og syns-punkterne har forankring blandt mennesker med handicap i kommunen er det nødvendigt med en god intern debat i handicapforeningerne. Dette kræver eksempelvis, at foreningerne er velinfor-merede. Handicaprådets sekretær kan med fordel sende dagsordenspunkter og høringsmateriale til såvel medlemmerne i handicaprådet som de lo-kale handicapforeninger. Projektgruppen erfarer, at det er vigtigt, at dagsordensmaterialet udsen-des i god tid og at der aftales retningslinjer for

6. Den interne organisering i de kommunale handicapråd

13

tidsfrister. Dette kan med fordel skrives ind i for-retningsordenen.

6.5 Projektgruppens anbefalingerNedenstående er projektgruppens anbefalinger til arbejdet med den interne organisering i de kom-munale handicapråd.

1) De kommunale handicapråd bør foretage en opfølgning af, om mødestrukturen og samarbejdskulturen er hensigtsmæssig. Det er vigtigt, at handicaprådets medlem-mer oplever en så tæt kontakt til kommu-nen, at rådet kan udføre sit arbejde.

2) En god praksis er at skabe ordentlige ar-bejdsforhold for det kommunale handica-pråd. Det anbefales at udarbejde en funk-tionsbeskrivelse for sekretariatsbistanden, så der er fælles klarhed over, hvad der kan forventes.

14

Projektgruppen er optaget af gode samarbejdsre-lationer, god mødekultur samt brugerrepræsen-tanternes indfl ydelsesmuligheder. De kommu-nale handicapråds opgave består hovedsagligt i at rådgive kommunalbestyrelsen i handicappoli-tiske spørgsmål via høringssvar. 7.3 Samspil og samarbejde Idet de kommunale handicapråds opgave består af rådgivning gennem besvarelse af høringer fra kommunalbestyrelsen, der vedrører mennesker med handicap, er indfl ydelsen bredt defi neret. Det er kommunalbestyrelsen, som afgør, om han-dicaprådet skal høres i et konkret spørgsmål. Det er endvidere den enkelte kommunalbestyrelse, i samarbejde med handicaprådet, der fastsætter procedurerne for rådets opgaver.

Det er hensigtsmæssigt at besluttet nærmere pro-cedurer for det kommunale handicapråds inddra-gelse i beslutningsprocessen for at sikre, at rådet har tilstrækkelig tid til at afgive høringssvar. Rå-det kan inddrages ved planlægningen, undervejs eller i høringsfasen.

En tidlig inddragelse af det kommunale handica-pråd er en forudsætning for, at rådet kan fungere som en aktiv medspiller og har gennemslagskraft til at påvirke de politiske beslutninger, der har betydning for mennesker med handicap. Den tid-lige inddragelse medvirker til, at rådet i højere grad får mulighed for at påvirke selve indholdet af beslutningerne.

Projektgruppen erfarer, at en god praksis er, at orientere det kommunale handicapråd om sager, der har relevans for mennesker med handicap, in-den den specifi kke dagsorden udformes. Derved kan rådets synspunkter tilkendegives inden sagen behandles. Alternativt kan dagsordenen sendes ud før mødet i det pågældende politiske udvalg, så rådet har mulighed for at drøfte og kommen-

tere dagsordenen. Projektgruppen erfarer, at det er hensigtsmæssigt, at møderne i de kommunale handicapråd planlægges, så det i størst mulig ud-strækning er muligt for medlemmerne i handi-caprådet at kommentere på de politiske udvalgs-dagsordener.

Hvor i beslutningsprocessen handicaprådet ind-drages har betydning for den reelle indfl ydelse. Den reelle indfl ydelse er yderligere betinget af, at rådet er godt informeret og har indsigt i det po-litiske system. Dette kan bl.a. opnås ved, at han-dicaprådets medlemmer anmoder om deltagelse i forskellige udvalgsmøder eksempelvis bygge-udvalg ved etablering eller ombygning af tilbud. Det vil med andre ord sige, at handicaprådet be-nytter sig af muligheden for at komme i kontakt med politiske udvalg og fagudvalg.

Et er det kommunale handicapråds samspil med kommunalbestyrelsen og forvaltningerne noget andet er de interne samarbejdsrelationer i rå-det. Det er vigtigt at skabe en god samarbejds-atmosfære i rådet. I forhold til at udvikle samar-bejdet i handicaprådet anbefaler projektgruppen, at der gennemføres et værdiseminar for handica-prådets medlemmer, hvor medlemmerne i fælles-skab kan udfolde væsentlige handicappolitiske begreber.

Det interne samarbejde i de kommunale handica-pråd var et af omdrejningspunkterne på den na-tionale konference for kommunale handicapråd. En af konklusionerne fra konferencen var, at det er væsentligt med en god møde- og samarbejds-kultur. En nedskreven samarbejdsaftale, som konkret beskriver samarbejdsrelationen i rådet er et godt redskab til at opnå en god samarbejdskul-tur. Samarbejdsaftalen kan eksempelvis indehol-de erklærede mål om, at handicaprådet skal være enige om høringssvar samt hjælpe hinanden gen-sidigt og orientere hinanden. Det er generelt cen-

7. Samarbejdsrelationer og indfl ydelsesmuligheder

15

tralt, at de kommunale handicapråd beskæftiger sig med udvikling af interne samarbejdsrelatio-ner, og hvordan repræsentanternes kompetencer udnyttes bedst. Projektgruppen pointerer i den forbindelse, at det er af afgørende betydning, at handicaprådet jævnligt følger op på samarbejds-kulturen og evaluerer mødekulturen.

7.4 Brugerrepræsentanternes mulighed for at være dagsordensættende

Projektgruppen er i høj grad optaget af de kom-munale handicapråds mulighed for indfl ydelse. Rådene kan i større eller mindre omfang tilbydes rammer, som sikrer muligheden for at tage ind-fl ydelsen i brug og være dagsordensættende. De kommunale handicapråd kan eksempelvis have selvstændigt budget, som dækker udgifter til handicaprådets virksomhed. Dette kan skabe et råderum for, at handicaprådets medlemmer kan forbedre de interne kompetencer via deltagelse i f.eks. konferencer eller kursusaktiviteter. I for-hold til at skabe gode betingelser for repræsenta-tionsarbejdet kan kommunerne endvidere tilbyde de kommunale handicapråd intern bistand ved eksempelvis i større eller mindre omfang at stille forvaltningens kompetencer til rådighed. I tilfæl-de af konkrete spørgsmål anbefaler projektgrup-pen, at der ved handicaprådets møde deltager en embedsmand fra den forvaltning spørgsmålet henvender sig til, da det vil lette arbejdsgangene.

Hvordan arbejdet og samarbejdet i de kommu-nale handicapråd forløber afhænger i høj grad af brugerrepræsentanternes grundlæggende forud-sætninger for at varetage arbejdet. Meningsfuld deltagelse i de kommunale handicapråd fordrer således, at brugerrepræsentanterne tilegner sig en række konkrete færdigheder og viden om det politisk-administrative system. Brugerrepræsen-tanterne styrker via deltagelse deres viden og færdigheder i forhold til det kommunale styre og deltagelse i politiske processer. Projektgrup-

pen anbefaler, at denne proces hjælpes på vej via uddannelses- og temadage, kurser eller undervis-ning af brugerrepræsentanterne, således deltagel-seskompetencerne styrkes.

Det er centralt, at »uddannelse« af brugerrepræ-sentanterne indgår i handicaprådets arbejde, så brugerrepræsentanterne sikres forudsætninger for at udfylde deres rolle og »klædes ordentligt på« til at varetage repræsentationsopgaven. I for-bindelse med »uddannelse« af brugerrepræsen-tanter, er det væsentligt at være opmærksom på sektoransvarlighedsprincippet.

Projektgruppen mener, at det kommunale handi-capråd som helhed kan drage fordel af »uddan-nelse«, da »uddannelse« kan medvirke til at ska-be større forståelse internt i rådet. »Uddannelse« kan med andre ord bidrage til kendskab til med-lemmernes forskellige baggrunde og de grupper, de repræsenterer. Dette kendskab kan medvirke til at samarbejdet bygger på tillid og åbenhed, hvilket er grundlaget for et udviklende og idérigt dialogforum. Gensidigt kendskab er således vig-tigt for skabelsen af en »vi-følelse«.

7.5 Projektgruppens anbefalingerNedenstående er projektgruppens anbefalinger til arbejdet med samarbejdsrelationer og indfl y-delsesmuligheder i de kommunale handicapråd.

1) Der kan med fordel etablere faste rutiner for hvornår og i forhold til hvad, handi-caprådet inddrages. Handicaprådet bør indtænkes i en samlet planlægnings- og beslutningsstruktur. Som fast punkt i ska-belonerne til de politiske dagsordner an-befales det at indføre en vurdering af »be-tydning for integration af mennesker med handicap«.

16

2) En god praksis er, at formøder for bruger-repræsentanterne indgår i det kommunale handicapråds mødeplanlægning.

3) Et godt eksempel på dialog og samarbejde er, at de kommunale handicapråd modta-ger dagsordnerne til de politiske udvalgs-møder inden disse afholdes.

4) En god praksis er, at det kommunale han-dicapråd årligt inviteres til møde i de poli-tiske udvalg.

5) I forbindelse med afholdes af kursus eller anden undervisning for brugerrepræsen-tanterne i handicaprådet, kan disse ar-rangeres i fællesskab med handicaprådet i nabokommunen, da dette kan medvirke til en bred erfaringsudveksling.

6) Ved konstitueringen af det kommunale handicapråd anbefales det, at formand-skabet – formand og næstformand – sam-mensættes af en brugerrepræsentant og en kommunalpolitiker.

17

Projektgruppen er optaget af de kommunale han-dicapråds kontakt til »baglandet«, idet kontakten er væsentlig i forhold til en kanalisering af bru-gernes og de pårørendes erfaringer til såvel han-dicaprådet som kommunalbestyrelsen.

De kommunale handicapråds inddragelse af »baglandet« vedrører rådenes formål og opbyg-ning. De kommunale handicapråd er sammensat som et netværk mellem myndighederne og han-dicapforeningerne. Formålet er, at danne et fo-rum, hvor viden fra den kommunale verden kan bringes i spil med viden og erfaringer fra men-nesker med handicaps hverdag. De kommunale handicapråd er med andre ord et lokalt talerør, som mennesker med handicap og deres pårøren-de kan benytte til at skabe opmærksomhed om-kring handicappolitik og kvalifi cere rådenes råd-givning. Det er derfor centralt med en løbende debat med »baglandet« for en opdateret viden om brugernes og de pårørendes erfaringer.

Bruger- og pårørendeinddragelsen i de kommu-nale handicapråd foregår som tidligere nævnt gennem repræsenterende brugerinddragelse. Denne inddragelse forudsætter for det første, at brugergruppen repræsenteres som et kollektiv og for det andet, at der har fundet en proces sted, hvor medlemmerne af handicapforeningerne gi-ver mandat til at lade sig repræsenterer af andre.

8.1 Danske HandicaporganisationerDanske Handicaporganisationer har en gunstig position i forhold til udpegningen af repræsen-tanter til de kommunale handicapråd. Danske Handicaporganisationer har ifølge bekendtgø-relse om administration og retssikkerhed på det sociale område mandat til at indstille medlem-mer fra handicaporganisationer til de kommunale handicapråd. Denne gunstige position skyldes, at Danske Handicaporganisationer i et vist omfang sikrer, at der sker en statistisk form for repræsen-

tation, hvor Danske Handicaporganisationer er garant for, at de berørte interesser inddrages i de sager, der vedrører dem.

De enkelte kommunalbestyrelser kan beslutte, at lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for de Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet (Bekendtgø-relse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 50).

Danske Handicaporganisationer repræsenterer 32 forskellige handicaporganisationer og har med oprettelsen af de kommunale afdelinger skabt grundlag for, at der kan gennemføres en indstil-lingsproces, der sikrer en bred repræsentation af handicapgrupperne. Danske Handicaporgani-sationers bestyrelser indstiller kandidater til de kommunale handicapråd. Det er hvert bestyrel-sesmedlems ansvar at forhøre sig i »baglandet«, det vil sige i medlemsorganisationens relevante kredse og organer, om, der er kandidater til rå-det.

I kraft af at de kommunale handicapråd er et dia-logforum mellem kommunen og brugerrepræ-sentanterne er det centralt, at brugerrepræsentan-terne skaber dialog mellem »baglandet« og kom-munen. Ved at skabe denne dialog kanaliseres brugernes og de pårørendes dagsordner, viden og erfaringer ind i det politiske system. Dialogen skabes gennem løbende kontakt til og samarbej-de med de lokale handicapforeninger.

8.2 Lokal forankringKontakten til »baglandet« er vigtig for, at han-dicaprådet ikke bliver et isoleret interesseorgan men et naturligt forum for mennesker med handi-cap. Det vil med andre ord sige en naturlig kanal mellem borgerne og kommunalbestyrelsen.

Lokal forankring kan skabes ved en god kontakt

8. Kontakten til »baglandet«

18

til de lokale handicapforeninger, som eksempel-vis kan etableres ved jævnligt at afholde møder, hvor synspunkter og behov diskuteres og kon-krete initiativer planlægges. I forlængelse heraf anbefaler projektgruppen, at der afholdes obliga-toriske formøder med de lokale handicapforenin-ger. Disse foreninger skal selvfølgelig være vel-informeret i forhold til de punkter, der behandles i det kommunale handicapråd. Projektgruppen anbefaler således en fælles mødeplanlægning mellem handicaprådet og handicapforeningerne. På denne baggrund har foreningerne mulighed for at behandle eksempelvis høringsmateriale in-den det drøftes i formødet med brugerrepræsen-tanterne fra handicaprådet.

Ovenstående vedrører lokal forankring gennem samarbejde med de lokale handicapforeninger. Lokal forankring handler også om at skabe kon-takt til de mennesker med handicap og pårøren-de, der ikke er aktive eller organiseret i handi-capforeninger. Det er vigtigt, at de kommunale handicapråd varetager fællesskabets interesser og er opmærksomme på at komme i dialog med »slutbrugeren«. Brugerrepræsentanterne kan med fordel besøge tilbuddene i kommunen for at få en dialog med brugerne og en forståelse for andre handicapgruppers situation og behov. Pro-jektgruppen anbefaler, at de kommunale handi-capråds møder afholdes på de forskellige tilbud på skift, så medlemmerne af handicaprådet får indsigt i brugernes forhold og beboerne har ad-gang til at komme i kontakt med rådet.

8.3 Projektgruppens anbefalinger Nedenstående er projektgruppens anbefalinger til arbejdet med at forbedre kontakten til »bag-landet«.

1) For at styrke kontakten til »baglandet« kan de kommunale handicapråd igangsæt-te forskellige initiativer og derved sætte fo-kus på mennesker med handicap. Et sådan initiativ kan eksempelvis være lokale bor-germøder.

2) Det kommunale handicapråd bør være op-mærksom på kontakten til mennesker med handicap og deres pårørende – kontakten til »slutbrugerne«. Denne kontakt kan ek-sempelvis skabes ved besøg på kommunens tilbud, etablering af et samarbejde mellem tilbuddenes brugerråd eller brugerbesty-relser samt årlige møder med handicapfor-eninger og pårørendeforeninger.

3) En god praksis er, at de handicapforenin-ger, der er ikke repræsenteret i det kom-munale handicapråd via en brugerrepræ-sentant får mulighed for at afgive selvstæn-dige høringssvar.

4) Referater fra det kommunale handica-pråds møder kan med fordel sendes ud til de handicapforeninger, der er repræsente-ret i rådet.

19

Projektgruppen er optaget af, hvordan der skabes politisk medejerskab i de kommunale handica-pråd. Vejen til et godt samarbejde er netop at ska-be politisk medejerskab og kompetenceopbyg-ning af såvel politisk som administrativt niveau. En vigtig brik i efterlevelsen af visionerne med de kommunale handicapråd er således at opbygge handicappolitiske kompetencer hos de kommu-nale politikere og embedsmænd. Derudover er det vigtigt at skabe en bevidsthed om, at handi-cappolitik vedrører alle forhold. Udarbejdelsen af en kommunal handicappolitik kan være et vigtigt redskab for at skabe politisk medejerskab, da han-dicappolitikken forpligter samt skaber en samlet og helhedsorienteret politik, der gå på tværs af de forskellige politiske udvalg og sektorer.

Det er derudover vigtigt, at handicapaspektet indtænkes i de opgaver og aspekter, der indgår i virksomhedsplanen. Handicapaspektet skal ind-tænkes i sagsfremstillingen til de politiske ud-valg og indeholde en analyse og vurdering af et givent tiltags konsekvenser for mennesker med handicap.

Det er vigtigt at skabe politisk interesse for han-dicaprådenes arbejde. Blandt brugerrepræsentan-terne ses gerne, at der »rift om pladserne« og at kommunalbestyrelsens repræsentanter i handica-prådet er toneangivende politikere.

9.1 Projektgruppens anbefalingerNedenstående er projektgruppens anbefalinger til arbejdet med at skabe eller forbedre det politiske medejerskab i de kommunale handicapråd.

1) Ved udarbejdelse eller revidering af kom-munens handicappolitik er det hensigts-mæssigt at afholde temadage eller borger-møder med relevante interessenter.

2) I forbindelse med konstituering af det kommunale handicapråd er det nyttigt at diskutere, hvad der forventes rådet. Resul-tatet af disse drøftelser bør indskrives i rå-dets vedtægter.

9. Politisk medejerskab i de kommunale handicapråd

20

De kommunale handicapråds funktion er som nævnt at rådgive kommunalbestyrelsen i han-dicappolitiske spørgsmål. Det er væsentligt, at der etableres kontakt mellem handicaprådet og mennesker med handicap i kommunen, således at rådet kan formidle synspunkter og spørgsmål mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske forhold, der vedrører mennesker med handicap. Det er således af afgørende betyd-ning, at de kommunale handicapråd synliggøres, ligesom det er vigtigt, at der sker en viderefor-midling af rådets arbejde. I den forbindelse er den primære informationskanal kommunernes hjemmesider.

10.1 De kommunale hjemmesider De kommunale handicapråds møder er ikke åbne for offentligheden, hvorfor det er vigtigt at infor-mere offentligheden, så borgerne er orienteret omkring handicaprådets arbejde. Kommunens hjemmeside er oplagt til at udvikle kontaktfl aden til offentligheden og mennesker med handicap.

Projektgruppen erfarer i den sammenhæng, at god praksis er, at kommunernes hjemmesider bruges aktivt til at skabe synlighed om handica-prådenes arbejde. Kommunens hjemmeside kan således anvendes som informationskanal i form af eksempelvis dagsordener, referater, hørings-svar, handleplan, medlemmer, kontaktinformati-on og årsberetning. Det er selvfølgelig vigtigt, at kommunens hjemmeside er handicaptilgængelig. Dette kan eksempelvis sikres ved at udarbejde en web-guide, som indeholder en beskrivelser af, hvordan tilgængeligheden sikres. Det er ligele-des centralt, at det er nemt at navigere sig hen på handicaprådets side. En god praksis er, at linket til det kommunale handicapråd fremgår af den kommunale hjemmesides forside.

10.2 Projektgruppens anbefalingerNedenstående er gode råd til arbejdet med at ska-be eller forbedre informationen om og synlighe-den af de kommunale handicapråd.

1) For at skabe synlighed om de kommunale handicapråds arbejde kan rådets møder med fordel afholdes på skift i kommunens forskellige tilbud – komme rundt i kom-munens geografi .

2) De kommunale handicapråd kan udbrede kendskabet til handicaprådet ved at udar-bejde pjecer om rådets arbejde. Disse pje-cer bør forefi ndes eksempelvis på bibliote-ker og hos praktiserende læger.

3) Det kommunale handicapråd kan med for-del tilbydes kommunikationsbistand, så synligheden af og informationen om han-dicaprådet øges eksempelvis via presse-meddelelser. Det anbefales, at kommunens hjemmeside bringer nyheder om handica-prådets arbejde samt at dagsordener og re-ferater fra rådets møder er tilgængelige på hjemmesiden.

10. Information om og synlighed af de kommunale handicapråd

21

Bonfi ls, Inge Storgaard: Den handicappolitiske aktør 2006, Københavns Universitet, Institut for Statskundskab.

Center for Ligebehandling af Handicappede 2007a: Kommunale handicapråd – Etablering og Opstart.

Center for Ligebehandling af Handicappede 2007b: Årsberetning 2007.

Center for Ligebehandling af Handicappede 2006: Årsberetning 2006.

Greve Kommune 2006: Forretningsorden og ved-tægter for handicaprådet.

Videnscenter for Bevægelseshandicap 2007: Bru-gerinddragelse på handicapområdet – et nøglebe-greb i velfærdssamfundets udvikling.

11.1 Mere informationCenter for Ligebehandling af Handicappede – www.clh.dk

Danske Handicaporganisationer – www.handi-cap.dk

Det centrale handicapråd – www.dch.dk

Handicapråd – ww.handicapraad.dk

Handicapportalen – www.handicapportalen.dk

Kommunale handicapråd – www.kommunale-handicapraad.dk

Projekt Mainstreaming af handicaprådet – www.mainstreaming.dk

11. Litteratur

22

23