Upload
lamkhanh
View
233
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
5
Forord Nærværende projekt er udarbejdet af gruppe gr424 i samarbejde med hovedvejleder Jesper Stick og
bivejleder Diana Stentoft Rees ved idrætsstudiet på Aalborg universitet. Projektet er en del af
idrætsstudiets undervisningsforløb for 4. Semester.
Projektet tager udgangspunkt i et undervisningsforløb med vores medstuderende som målgruppe. Ud fra
dette indsamles de data, som projektets problemløsning ønskes besvaret ud fra.
En særlig til tak til Hasseris gymnasium og Mette Ørum og Nørresundby gymnasium og i den forbindelse
vores vejleder Jesper Stick for at have lånt os udstyr, så undervisningsforløbet i floorball kunne
gennemføres. Der rettes også en særlig tak til vores bivejelser for den store hjælp hele vejen gennem
projektet.
Kildehenvisninger er noteret med forfatterens efternavn, hvis kildehenvisningerne har flere end to
forfattere forkortes de til et al.. Udgivelsesår og sidetal er altid beskrevet i kildehenvisningen.
Hjemmesideadresser er noteret www.navn.dk. Alle litteraturhenvisninger kan findes i litteraturlisten.
Hovedafsnit og underafsnit fremgår af indholdsfortegnelsen, hvor sidetallet er oplyst. På den vedlagte cd-
rom vil videoklip fra kampene være at finde.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
6
Abstract
The purpose of this project is to develop the basic game play in floorball through a lesson plan consisting of
5 lessons. Each lesson lasts 90 minutes which gives us 7 hours and 30 minutes to work with. The target
group is our fellow students form sports science at Aalborg University. The target group starts out playing
floorball the way they would play the chaotic hockey game – filled with chaos and no structure. It is the
goal to teach the target group to structure their game the basic game play during the 5 lessens.
During this course we will be working with two different approaches; a traditional deductive and a team-
approach which is inspired by Lave and Wenger’s work with the theories of the communities of practice. It
is our goal to determent if working with the communities of practice will have any, and if yes which impacts
on developing basic game play in floorball.
We proved, that basic game play was developed in both the teams, but the team working with
communities of practice played the basic game more successfully. Whether the teaching methods had any
influence on this, is not to be determined because of the external factors which could have influenced the
result.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
7
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .................................................................................................................................................... 10
1.1. Målgruppe ............................................................................................................................................. 10
1.2. Kaosspil ................................................................................................................................................. 11
1.2.1. Spilopbygning i kaosspil ................................................................................................................. 12
1.3. Problemstilling – kaos i spillet ............................................................................................................... 13
2. Metode I – Projektets opbygning ................................................................................................................ 15
3. Teori ............................................................................................................................................................. 18
3.1. Socialkonstruktivisme ........................................................................................................................... 18
3.1.1. Læring gennem deltagelse ............................................................................................................. 19
3.2. Praksisfællesskab .................................................................................................................................. 21
3.2.1. Praksis som mening ....................................................................................................................... 21
3.2.2. Fællesskab ...................................................................................................................................... 22
3.2.3. Læring i praksisfællesskaber .......................................................................................................... 27
3.3. Handlekompetence ............................................................................................................................... 28
3.3.1. Begrebets tilblivelse ....................................................................................................................... 28
3.3.2. Handlekompetence som alment dannelsesideal – også i idrættens verden ................................. 29
3.3.3. Handlekompetence i idrættens verden ......................................................................................... 30
3.3.4. Kropslig – og idræts kompetence .................................................................................................. 31
3.3.5. Personlig - social kompetence ....................................................................................................... 32
3.3.6. Kompetencer i spil ......................................................................................................................... 33
4. Metode II – Undervisningsplanlægning ....................................................................................................... 34
4.1. Udvikling af grundspil ........................................................................................................................... 35
4.2. Holdundervisning .................................................................................................................................. 36
4.3. Holdinddeling ........................................................................................................................................ 36
4.4. Undervisning – Hold A .......................................................................................................................... 37
4.4.1. Teknik ............................................................................................................................................. 37
4.4.2. Taktik .............................................................................................................................................. 38
4.4.3. Team .............................................................................................................................................. 38
4.4.4. Underviserens rolle ........................................................................................................................ 39
4.5. Undervisning – Hold B ........................................................................................................................... 39
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
8
4.5.1. Teamtilgang ................................................................................................................................... 39
4.5.2. Didaktisk koncept ........................................................................................................................... 40
4.5.3. Refleksion ....................................................................................................................................... 41
4.5.4. Undervisernes rolle ........................................................................................................................ 42
5. Metode III – Dataindsamling ........................................................................................................................ 44
5.1. Video ..................................................................................................................................................... 44
5.1.2. Bias forbundet med videomaterialet ............................................................................................. 45
5.2. Spørgeskema ......................................................................................................................................... 45
5.2.1. Beskrivelse af spørgeskemaet ........................................................................................................ 45
5.2.2. Bias forbundet med spørgeskemaet .............................................................................................. 46
6. Analyse ......................................................................................................................................................... 48
6.1. Udvikling af grundspil i praksis.............................................................................................................. 49
6.1.1. Første træningsgang ...................................................................................................................... 49
6.1.2. Femte træningsgang ...................................................................................................................... 51
6.1.3. Styrker og svagheder ..................................................................................................................... 53
6.2. Tendenser pegende på udvikling af praksisfællesskab ......................................................................... 54
6.2.1. Gensidigt engagement ................................................................................................................... 54
6.2.2. Fælles virksomhed ......................................................................................................................... 54
6.2.3. Fælles repertoire ............................................................................................................................ 54
6.2.4. Forskelle i praksisdimensionerne de to hold imellem ................................................................... 55
6.3. The x-factor ........................................................................................................................................... 55
7. Konklusion .................................................................................................................................................... 57
8. Sundhed som middel – ikke mål .................................................................................................................. 58
8.1. Julemærkehjemmene ........................................................................................................................... 58
8.2. Midlet .................................................................................................................................................... 59
8.2.1. Det vigtige drukner ofte i det, der haster ...................................................................................... 61
9. Retrospektivt efterskrift ............................................................................................................................... 62
10. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 64
10.1. Internetadresser ................................................................................................................................. 64
11. Bilag ............................................................................................................................................................ 66
11.1. Hold A – beskrivelser af de 4 første træningsgange ........................................................................... 66
11.1.1. Første træningsgang .................................................................................................................... 66
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
9
11.1.2. Anden træningsgang .................................................................................................................... 69
11.1.3. Tredje træningsgang .................................................................................................................... 74
11.1.4. Fjerde træningsgang .................................................................................................................... 77
11.2. Hold B – beskrivelser af de 4 første træningsgange ........................................................................... 80
11.2.1. Første træningsgang .................................................................................................................... 80
11.2.2. Anden træningsgang .................................................................................................................... 82
11.2.3. Tredje træningsgang. ................................................................................................................... 85
11.2.4. Fjerde træningsgang .................................................................................................................... 89
11.3. Beskrivelse af femte træningsgang: Specialgruppe og kampen ......................................................... 92
11.4. Spørgeskema 1 .................................................................................................................................... 93
11.5. Spørgeskema 2 .................................................................................................................................... 94
11.6. Refleksionsskema ................................................................................................................................ 95
11.7. Svar på spørgeskema 2: Hold A .......................................................................................................... 96
11.8. Svar på spørgeskema 2: Hold B ........................................................................................................... 98
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
10
1. Indledning
Dette 4.semestersprojekt er udarbejdet på baggrund af nogle på forhånd fastlagte rammer både teoretisk
og praktisk. Hovedtemaet er undervisning og indenfor dette brede område kan der træffes en række valg af
bl.a. idrætsområde og idrætsgren, som naturligvis er afhængig af de praktiske forhold på studiet.
Projektopgavens målsætning er at gennemføre et undervisningsforløb af høj kvalitet. Projektgruppen skal
planlægge, organisere, gennemføre og evaluere undervisningsforløbet i en valgt idræt indenfor boldspil.
Undervisningen er fordelt over 5 dobbelt lektioner. Projektets målgruppe vil som udgangspunkt være
medstuderende, men derudover skal der arbejdes med en specialgruppe. Denne gruppe skal have en anden
alderssammensætning (børn eller ældre) eller have begrænset fysisk formåen end den primære
målgruppe1.
Projektgruppen skal overveje valg af indhold m.m. i forhold til nedenstående punkter.
• Rammebetingelserne for at realisere mål og indhold med forløbet.
• Specifikke faglige overvejelser.
• Metodiske overvejelser.
• Lektionsbeskrivelser.
1.1. Målgruppe
Udover den primære målgruppe, som er givet af opgaveformulering, skal der vælges en specialgruppe.
Projektgruppen har valgt at arbejde med en specialgruppe bestående af børn på julemærkehjem. Valget er
faldet på disse børn, da de er en homogen gruppe med forholdsvis jævnbyrdige deltagelsesvilkår i
idrætsundervisningen. De er alle yngre og begrænset i deres fysiske formåen, og passer dermed ind under
projektopgavens rammer for valg af specialgruppe. På Julemærkehjemmene hjælpes børn med en
problemfyldt tilværelse til en nemmere hverdag. Størstedelen af børnene på julemærkehjem lider af
overvægt og har et ønske om at tabe sig. Gennem motion, ændrede kostvaner og frem for alt sjov leg
forsøges børnene motiveret til en sundere livsstil og øget selvværd. Idrætsaktiviteterne har til mål at give
hvert barn positive og sjove oplevelser, som gerne skal bygge på succes og fællesskab i og omkring idræt.
1 http://idraet.ssn.hst.aau.dk/
1.2. Kaosspil
Opgaveformuleringen for projektet lægger op til at arbejde med
undervisningssammenhæng. Det er af denne grund aktuelt at undersøge boldspilsfamilien nærmere, inden
valget af den endelig idrætsgren indsnævres ydereligere.
Betegnelsen boldspil kan karakteriseres, som omfattende alle former for sp
en familie med mange medlemmer. Der er af denne grund udarbejdet opdeling og k
boldspillene i gennem tiderne. Ifølge bogen
al., 2007: 32-35);
1. Kaosspil (basketball, fodbold, håndbold, rugby, ultimate, ishockey og floorball)
2. Net og -vægspil (badminton, tennis, volleyball og squash)
3. Slagspil (baseball, cricket og rundbold)
4. Træfspil (bowling, petanque og golf)
Kaosspillene indeholder alle en ræk
kaosspil. Det er spil, hvor alle spillere befinder sig indenfor et fælles spilområde, hvilket medfører, at
boldholderen til en enhver tid kan angribes indenfor området. Det er spil, hvor spillerne er fordelt på to
store hold, hvilket betyder, at den enkelte spiller
samarbejdsmuligheder på sit hold, og endnu flere hvis relationer til modstanderens spillere tages med i
betragtningen. Dette resulterer i et komplekst spil, hvor spillerne konstant bliver nødt til at f
mange forskellige informationer og løse spilopgaver, som ikke er fuldstændig identiske med tidligere løste
opgaver. Derfor opstår der hele tiden nye spilsituationer, som stiller krav til spiller
Samarbejdet i kaosspil er flerdimensionelt, og
kommunikation mellem spillerne er afgørende
for holdets resultater. Det grundlæggende
formål med kaosspil er at score hos
modstanderen og ligeledes forhindre
modstanderen i at score.
Som nævnt er kaosspil blandt andet
kendetegnet ved kompleksiteten i
spilsituationerne, hvilket stiller høje krav til
handlingsprocessen hos spillerne.
Fra hockey til floorball- Struktur i kaos
11
Opgaveformuleringen for projektet lægger op til at arbejde med et valgfrit boldspil i
undervisningssammenhæng. Det er af denne grund aktuelt at undersøge boldspilsfamilien nærmere, inden
valget af den endelig idrætsgren indsnævres ydereligere.
Betegnelsen boldspil kan karakteriseres, som omfattende alle former for spil med bold, hvilket gør den til
en familie med mange medlemmer. Der er af denne grund udarbejdet opdeling og k
. Ifølge bogen ”Bolden i spil” kan boldspil inddeles i fire kategorier (Halling et
Kaosspil (basketball, fodbold, håndbold, rugby, ultimate, ishockey og floorball)
vægspil (badminton, tennis, volleyball og squash)
Slagspil (baseball, cricket og rundbold)
Træfspil (bowling, petanque og golf)
Kaosspillene indeholder alle en række kendetegnede elementer, der er med til at de
Det er spil, hvor alle spillere befinder sig indenfor et fælles spilområde, hvilket medfører, at
boldholderen til en enhver tid kan angribes indenfor området. Det er spil, hvor spillerne er fordelt på to
store hold, hvilket betyder, at den enkelte spiller skal tage til stilling til en mængde kommunikations og
samarbejdsmuligheder på sit hold, og endnu flere hvis relationer til modstanderens spillere tages med i
betragtningen. Dette resulterer i et komplekst spil, hvor spillerne konstant bliver nødt til at f
mange forskellige informationer og løse spilopgaver, som ikke er fuldstændig identiske med tidligere løste
opgaver. Derfor opstår der hele tiden nye spilsituationer, som stiller krav til spiller
erdimensionelt, og
kommunikation mellem spillerne er afgørende
for holdets resultater. Det grundlæggende
formål med kaosspil er at score hos
modstanderen og ligeledes forhindre
Som nævnt er kaosspil blandt andet
kendetegnet ved kompleksiteten i
spilsituationerne, hvilket stiller høje krav til
handlingsprocessen hos spillerne. Figur 1 – Model over handlingsprocessen.
Kilde (Halling et al., 2007: 68)
Fra hockey til floorball Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
et valgfrit boldspil i
undervisningssammenhæng. Det er af denne grund aktuelt at undersøge boldspilsfamilien nærmere, inden
il med bold, hvilket gør den til
en familie med mange medlemmer. Der er af denne grund udarbejdet opdeling og klassificering af
s i fire kategorier (Halling et
Kaosspil (basketball, fodbold, håndbold, rugby, ultimate, ishockey og floorball)
ke kendetegnede elementer, der er med til at definere dem som netop
Det er spil, hvor alle spillere befinder sig indenfor et fælles spilområde, hvilket medfører, at
boldholderen til en enhver tid kan angribes indenfor området. Det er spil, hvor spillerne er fordelt på to
skal tage til stilling til en mængde kommunikations og
samarbejdsmuligheder på sit hold, og endnu flere hvis relationer til modstanderens spillere tages med i
betragtningen. Dette resulterer i et komplekst spil, hvor spillerne konstant bliver nødt til at forholde sig til
mange forskellige informationer og løse spilopgaver, som ikke er fuldstændig identiske med tidligere løste
opgaver. Derfor opstår der hele tiden nye spilsituationer, som stiller krav til spiller (og samarbejde).
Model over handlingsprocessen. Kilde (Halling et al., 2007: 68)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
12
Handlingsprocessen består af fire elementer; opfattelse, vurdering, beslutning og handling. Tiden for
udførselen af handlingsprocessen kan variere hos de enkelte spillere alt afhængigt af deres spilfaglige
niveau. Dette illustreres godt i figur 1. (Halling et al., 2007: 67-71).
1.2.1. Spilopbygning i kaosspil
Ifølge bogen ”Bolden i spil” kan kaosspilenes taktik og struktur beskrives gennem tre faser, grundspil,
gennembrudspil og forsvarsspil. Gennembrudsspil og forsvarsspil bliver kort præsenteret sidst i dette afsnit
men bliver ikke uddybet ydereligere. Da de to spilfaser ikke er fokuspunkter i forhold til den resterende del
af projektet, de vil naturligvis være en del af det færdige spil, men indgår ikke i den teoretiske og analytiske
del af projektarbejdet.
Grundspil er det overordnede fokuspunkt i dette projekt. Teknisk set begynder grundspillet i det øjeblik, at
et hold erobrer bolden fra modstanderen. Bolderobringen kan foregå på flere måder fx ved tackling,
fejlaflevering, mislykket scoringsforsøg fra modstanderen, eller hvis bolden har været ude af spil. I
princippet kan grundspillet foregå over hele banen. I de større udendørs kaosspil (fodbold og ultimate)
foregår grundspillet ofte på egen banehalvdel, mens det i de mindre indendørs kaosspil (håndbold og
basketball) hovedsagligt spilles på modstanderens banehalvdel. Grundspil er basis for de øvrige
spilelementer i kaosspil. Grundspil anvendes for at skabe organisation og struktur i det enkelte holds spil.
Det er væsentligt at have forståelse for grundspillets idé og muligheder, da det kan skabe ro og plads i
hektiske faser af spillet, og samtidig er det et afgørende udgangspunkt for godt gennembrudsspil. I kaosspil
er grundspillet karakteriseret ved mange afleveringer og sammenspil mellem alle spillere, som bevæger sig
i position for boldholderen. Dette sker med udgangspunkt i nogle mere eller mindre på forhånd fastsatte
placeringer på banen. Alle spillere indgår i grundspillet og skal forsøge at fastholde bolden i egne rækker,
indtil der opstår mulighed for gennembrud eller scoringsforsøg.
Etableringen af et godt grundspil stiller en række færdighedskrav til spillerne. Evnen til at udnytte rummet
på banen er meget vigtig, da spillerne skal skabe frie områder for boldholderen ved at bevæge sig uden
bold. Boldholderens opgave er at udnytte de frie områder, der opstår. Det kan denne gøre ved at bevæge
sig ind i området eller ved at spille en medspiller, som bevæger sig ind i det frie område. Der kræves et vist
teknisk niveau hos boldholderen i forhold til bevægelse med bold og kvaliteten af afleveringen, hvis holdet
skal kunne fastholde bolden i egne rækker. Bolden skal holdes under kontrol i løb, og afleveringerne skal
være præcise. Samtidig skal medspillerne også besidde et vist tekniskniveau for at kunne modtage bolden.
Evnen til at skabe ro og få struktureret spillet er altså afhængigt af spillernes tekniske niveau. Ro og struktur
skabes bedst ved at spille i et ensartet tempo og forsøge at spille de lette afleveringer. Kommunikation er
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
13
vigtig for spillerne i forhold til skabelse og udnyttelse af de frie områder på banen. Kommunikationen er
både verbal og nonverbal og er en afgørende faktor i etableringen af grundspil. (Halling et al., 2007: 71-73)
Gennembrudsspil efterfølger grundspil i det øjeblik holdet forsøger at afslutte mod modstanderens mål.
Ideen med gennembrudsspil er altså at skabe afslutningsmuligheder og forsøge at score mål. I modsætning
til grundspillet, hvor hele holdet er involveret, er der gennembrudsspil ofte kun få spillere involveret
direkte. Gennembruddet omfatter ofte blot en eller to spillere, som udfører scoringsforsøget ved hjælp af
temposkift med dribling eller aflevering i bandespil.
Den sidste fase af spillet er forsvarsspillet, som starter i det øjeblik modstanden erobrer bolden.
Forsvarsspillet foregå i høj grad på egen banehalvdel, men det kan i princippet foregå over hele banen.
Målet med forsvarsspillet er at skabe en bolderobring hurtigst muligt eller forhindre modstanderen i at
etablere grundspil og gennembrud. (Halling et al., 2007: 71-73)
1.3. Problemstilling – kaos i spillet
I forbindelse med vores uddannelse på Aalborg Universitet har vi stiftet bekendtskab med en række af
kaosspillene. I arbejdet med disse kaosspil har vi studerende altid været hurtige til at etablere grundspil,
som det er præsenteret i foregående afsnit. Efter snart to års idrætsuddannelse og arbejde med
kaosspillene, må vi efterhånden kunne betegnes som erfarne kaosboldspillere med indsigt i spillenes
opbygning og struktur. På baggrund af denne antagelse finder vi det påfaldende på grænsen til det
paradoksale, at det endnu ikke har været muligt for os studerende at etablere grundspil i et bestemt
kaosspil; floorball.
Undervisningen i kaosspil på Aalborg Universitet har ikke indeholdt et decideret floorballforløb, men vi har
to-tre gange beskæftiget os med det klassiske hockeyspil2 kendt fra folkeskoler og gymnasier. Erfaringen fra
disse få undervisningslektioner er, at spillet mangler struktur via grundspil modsat de mange øvrige boldspil
og holdidrætter, som der er stiftet bekendtskab med på studiet. Erfaringen fra den øvrige undervisning i
kaosspil burde målgruppen kunne overføre til floorball og hockey, men dette er ikke sket. Der er altså ingen
af de studerende som tidligere har spillet rigtig floorball, men blot stiftet bekendtskab med det gennem
den klassiske hockeyform i skole- og institutionsidræt. Dette faktum er medvirkende til, at der skabes et
rimelig jævnbyrdigt udgangspunkt for alle de studerende.
2 Hockey er blevet spillet i årevis på skoler og i fritids- og ungdomsklubber, i gymnasier, på idrætshøjskoler osv. Hockey er et populært spil pga. det er tempofyldt, kan spilles af begge køn, ikke kræver et bestemt antal spillere, og der er ikke de store krav til udstyr. Hockey er ofte præget klumpspil og kaos, det kan sammenlignes med miniputfodbold, hvor alle spillere flokkes om bolden i rent kaos.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
14
Vi vælger i nærværende projekt at definere struktur i spillet som etablering af grundspil, og som et særligt
karakteristika ved floorball i forhold til det kaotiske hockeyspil. Målet med dette projekts
undervisningsforløb er derfor, at vores medstuderende efter femte lektion evner at skabe struktur i spillet i
form grundspil, og derved vil have bevæget sig fra hockey til floorball – fra kaos til struktur.
Grundet det forholdsvis korte undervisningsforløb kan en realistisk målsætning kun omfatte helt
grundlæggende elementer i et spil med høj kompleksitet; boldteknik og grundspil. Arbejdet med disse
elementer skal være medvirkende til, at målgruppen udvikler det tekniske og taktiske niveau, som kræves
for skabelsen af grundspil i floorball. Undervisningen i kaosspil på idrætsstudiet har været grebet forskelligt
an, men specielt undervisningen i fodbold vakte vores interesse. Undervisningsforløbet blev gennemført
med en teamtilgang bl.a. inspireret af tankerne bag bogen ”Bolden i spil”, der er skrevet af Anders Halling
mfl. I ”Bolden i spil” er blandt andet bygget op omkring Jean Lave og Etienne Wengers teori om
praksisfællesskaber. Et centralt element i bogen er, at undervisningen tager udgangspunkt i teamet – altså
hele holdet. Sammenkobles ovenstående med det faktum, at grundspillet involverer alle spillere på
holdet, når vi frem til den antagelse, at et undervisningsforløb centreret omkring teorien om
praksisfællesskaber kan have en positiv indflydelse på udviklingen af grundspil (jf. afsnit 1.2.1.).
Dette leder frem til projektets problemformulering:
Hvordan kan der skabes struktur i angrebsspillet i floorball gennem
grundspil? Hvilken - hvis nogen - indvirkning vil benyttelse af teorierne
om praksisfællesskaber have på udviklingen af grundspil?
Projektets problemformulering omfatter to delelementer. Første del har fokus på at skabe struktur i
floorballspillet i form af grundspil. Anden del har fokus på at skabe et praksisfællesskab og derigennem
forbedre muligheden for skabelse af struktur i spillet. For at besvare denne to delte problemformulering vil
projektundersøgelsens arbejde også være delt i to grupper. Den ene gruppe (hold A) vil udelukkende
arbejde med fokus på grundspil, mens den anden gruppe (hold B) vil fokusere på arbejde med
praksisfællesskab og derigennem skabelse af grundspil. Denne opdeling gør det muligt at sammenligne de
to grupper og undersøge mulige indvirkninger af praksisfællesskab i udviklingen af grundspil.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
15
2. Metode I – Projektets opbygning
Det følgende er en præsentation af projektets opbygning og en argumentation for de valg, der er truffet i
forbindelse med projektets tilblivelse. Der vil være en kort introduktion til de enkelte afsnit, projektets
indehold og en begrundelse for afsnittenes betydning for projektet. Denne introduktion vil tage
udgangspunkt i projektdesignet.
Figur 2 - Projektdesign
Det første afsnit er en redegørelse for valg af teori. Som det fremgår af problemstillingen er floorball et
kaosspil og projektgruppen har valgt, at fokus i undervisningsforløbet skal ligge på grundspil. Dette har sat
en række tanker i gang hos projektgrup
muligt er involveret i et grundspil, skal teorien til projektet vælges med holdet i tankerne. Da
undervisningsforløb i fodbold har arbejdet med teamtilgang blev de
projektet. Det tidligere undervisningsforløb var inspireret af konceptet
”Bolden i spil”, hvorfor projektgruppen også har søgt inspiration her.
udgangspunkt i den definition af et hold, der bliver præsenteret i
følgende:
”En samling af personer med et fælles overordnet mål og deraf følgende gensidige
interpersonelle relationer, rollefordeling og normer.
Som det fremgår af citatet, er der en masse sociale aspekter, der skal tages højde for i forbindelse med
holdsport. Fra projektgruppens side er der, som tidligere nævnt, et ønske om at undersøge om netop disse
sociale aspekter har indflydelse på etablering
skulle derfor være rettet mod sociale relationer og disses indflydelse på det enkelte individ samt individets
evne til at agere på et hold. I den forbindelse er Lave og Wengers teorier om p
valgt i sammenspil med teorierne om handlekompetencer. Teorierne om praksisfællesskaber er rodfæstet i
tankerne om social læring, som udspringer af socialkonstruktivismen. Med denne betragtning in mente,
faldt valget på en socialkonstruktivistisk indgangsvinkel.
I afsnittet Metode II – undervisningsplanlægning
forbindelse med undervisningsforløbet. Som det fremgår af
undervisningsforløbet delt i to. Forskellige overvejelser i forbindelse med forløbet, her tænkes der især på
holdinddeling, de to undervisningstilgange og øvelsesvalg i forbindelse med grundspil uddybes i dette
afsnit. Afsnittet er bygget op således, at
generelt. Derefter tages udgangspunkt i måden, hold A tilrettelægger undervisningen, og ud fra hold A’s
Grundspillet involverer
hele holdetTeamtilgang
Fra hockey til floorball- Struktur i kaos
16
Figur 3
Det første afsnit er en redegørelse for valg af teori. Som det fremgår af problemstillingen er floorball et
kaosspil og projektgruppen har valgt, at fokus i undervisningsforløbet skal ligge på grundspil. Dette har sat
en række tanker i gang hos projektgruppen i forhold til udvælgelse af teori. Da alle spillere på et hold så vidt
muligt er involveret i et grundspil, skal teorien til projektet vælges med holdet i tankerne. Da
undervisningsforløb i fodbold har arbejdet med teamtilgang blev dette indgangsvinklen til arbejdet med
projektet. Det tidligere undervisningsforløb var inspireret af konceptet teambold
, hvorfor projektgruppen også har søgt inspiration her. Vi har blandt andet valgt at tage
kt i den definition af et hold, der bliver præsenteret i ”Bolden i spil”. Her defineres holdet som
En samling af personer med et fælles overordnet mål og deraf følgende gensidige
interpersonelle relationer, rollefordeling og normer.” (Halling et al., 2007: 33)
Som det fremgår af citatet, er der en masse sociale aspekter, der skal tages højde for i forbindelse med
holdsport. Fra projektgruppens side er der, som tidligere nævnt, et ønske om at undersøge om netop disse
sociale aspekter har indflydelse på etableringen af grundspil i floorball. Indgangsvinklen til de valgte teorier
skulle derfor være rettet mod sociale relationer og disses indflydelse på det enkelte individ samt individets
evne til at agere på et hold. I den forbindelse er Lave og Wengers teorier om praksisfællesskaber blevet
valgt i sammenspil med teorierne om handlekompetencer. Teorierne om praksisfællesskaber er rodfæstet i
tankerne om social læring, som udspringer af socialkonstruktivismen. Med denne betragtning in mente,
onstruktivistisk indgangsvinkel.
undervisningsplanlægning gøres det klart, hvilken fremgangsmetode der er valgt i
forbindelse med undervisningsforløbet. Som det fremgår af indledningen (jf. afsnit 1
undervisningsforløbet delt i to. Forskellige overvejelser i forbindelse med forløbet, her tænkes der især på
holdinddeling, de to undervisningstilgange og øvelsesvalg i forbindelse med grundspil uddybes i dette
afsnit. Afsnittet er bygget op således, at der først er et indledende afsnit, der handler om undersøgelsen
generelt. Derefter tages udgangspunkt i måden, hold A tilrettelægger undervisningen, og ud fra hold A’s
Teambold Praksisfællesskab Social læring
Fra hockey til floorball Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
Det første afsnit er en redegørelse for valg af teori. Som det fremgår af problemstillingen er floorball et
kaosspil og projektgruppen har valgt, at fokus i undervisningsforløbet skal ligge på grundspil. Dette har sat
pen i forhold til udvælgelse af teori. Da alle spillere på et hold så vidt
muligt er involveret i et grundspil, skal teorien til projektet vælges med holdet i tankerne. Da vi i et tidligere
tte indgangsvinklen til arbejdet med
teambold, der er præsenteret i
har blandt andet valgt at tage
. Her defineres holdet som
En samling af personer med et fælles overordnet mål og deraf følgende gensidige
Som det fremgår af citatet, er der en masse sociale aspekter, der skal tages højde for i forbindelse med
holdsport. Fra projektgruppens side er der, som tidligere nævnt, et ønske om at undersøge om netop disse
en af grundspil i floorball. Indgangsvinklen til de valgte teorier
skulle derfor være rettet mod sociale relationer og disses indflydelse på det enkelte individ samt individets
raksisfællesskaber blevet
valgt i sammenspil med teorierne om handlekompetencer. Teorierne om praksisfællesskaber er rodfæstet i
tankerne om social læring, som udspringer af socialkonstruktivismen. Med denne betragtning in mente,
gøres det klart, hvilken fremgangsmetode der er valgt i
ndledningen (jf. afsnit 1.) er
undervisningsforløbet delt i to. Forskellige overvejelser i forbindelse med forløbet, her tænkes der især på
holdinddeling, de to undervisningstilgange og øvelsesvalg i forbindelse med grundspil uddybes i dette
der først er et indledende afsnit, der handler om undersøgelsen
generelt. Derefter tages udgangspunkt i måden, hold A tilrettelægger undervisningen, og ud fra hold A’s
Social læring Socialkon-struktivisme
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
17
undervisningsbeskrivelse præsenteres hold B’s undervisningsforløb med inddragelse af teorierne bag
teambold og praksisfællesskaber.
Det efterfølgende afsnit: metode III – dataindsamling retter sig mod indsamlingen af data i forbindelse med
besvarelsen af problemformuleringen. Afsnittet beskriver, hvordan projektgruppen ved hjælp af
videomateriale vil vurdere, om de to hold udvikler grundspil eller ej. Resultaterne med videomateriale
understøttes af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. En grundigere gennemgang findes i afsnittet. I
det efterfølgende analyseafsnit arbejdes med de indsamlede data. Disse holdes op mod de præsenterede
teorier, og på baggrund af disse diskuteres udfaldet af undersøgelsen. Analyse afsnittet fungerer således
også som diskussion.
Efter analysen følger konklusionen, og her bringes resultaterne fra undersøgelsen i spil igen. Resultaterne
holdes op mod problemformuleringen og denne forsøges besvaret.
I afsnittet Sundhed som middel og ikke mål bringes specialgruppen på banen. I dette afsnit uddybes
specialgruppen julemærkebørn. Her lægges vægt på børnenes idrætslige baggrund, de særlige behov disse
måtte have og andre kendetegn ved netop denne gruppe børn. På baggrund af karakteristikken af
specialgruppen, i de erfaringer projektgruppen har gjort sig i forbindelse med undervisningsforløbet og i
arbejdet med teorierne om praksisfællesskaber og handlekompetencer, vil projektgruppen give et bud på,
hvordan der kan arbejdes med floorball i undervisningen af denne gruppe børn. Ved at inddrage teorierne
om henholdsvis handlekompetencer og praksisfællesskab vil projektgruppen her præsentere floorball som
mere end bare et spil og i højere grad et middel til udvikling af sociale såvel som personlige kompetencer.
Projektet sluttes af med et Retrospektivt efterskrift. I dette redegøres for, hvilke ændringer projektgruppen
ville foretage i forhold til et nyt undervisningsforløb i floorball, med de erfaringer medlemmerne har gjort
sig in mente. Aspekter af undervisningen som holdsammensætning, undervisningstilgang og øvelsesvalg
bringes her i spil.
Videoklip fra 1. og 5. Undervisningsgang vil være at finde på den vedlagte dvd. Spørgeskemaer og
øvelsesforklaringer er at finde i bilagene.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
18
3. Teori
3.1. Socialkonstruktivisme
I arbejdet med teorierne om socialkonstruktivisme er vi blevet opmærksomme på diskussionerne om
socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme som to forskellige tilgange. De to tilgange minder
grundlæggende meget om hinanden, og der argumenteres først for deres forskellighed i de små detaljer.
Da der i dette projekt arbejdes mere overfladisk med socialkonstruktivisme som teoretisk baggrund for
teorierne om social læring, praksisfællesskaber og handlekompetencer, har vi valgt at lægge vægt på de to
tilganges fælles grundholdninger og ikke som sådan ”vælge side” på trods af ordvalget.
Socialkonstruktivismens udgangspunkt er, at hvem vi er, og hvad vi er, ikke er givet på forhånd, men
derimod er noget, der konstant udvikles gennem livet i socialt samspil med andre mennesker. Det enkelte
individ danner sin viden, sandhed, identitet og den verden, disse er en del af, i socialt samspil med andre
mennesker. (Mühlbach et al., 2007: 63-64) Individet vil ofte vælge at vise forskellige sider af sig selv i
forskellige sammenhænge, og konstruerer på den måde sin identitet socialt. Et lidt tænkt eksempel på
dette kan være elitesvømmeren, der skal lære at spille floorball. Elitesvømmeren fjernes her fra sit rette
element i vandet, hvor han/hun svømmer i sin egen bane ved siden af sine modstandere. Nu placeres
han/hun i nu en hal, hvor han/hun skal spille sammen med sine medspillere og mod sine modspillere på
samme afgrænset område. (jf. figur 1) Dette betyder, at svømmeren, der i sit rette element vil være sikker
på sine egne evner, i forbindelse med floorballundervisning givetvis vil trække sig lidt i baggrunden og lade
mere erfarne boldspillere tage over. Svømmeren vil derfor ende med at definere sin ny rolle ud fra de
andre spillere på holdet og hermed konstruere en ny identitet i forbindelse med floorball. (Wenneberg,
2000: 15 og Lave & Wenger, 2004: 162)
Da verden ifølge et socialkonstruktivistisk perspektiv bliver konstrueret og fortolket gennem sociale
relationer med omverden og andre individer, adskiller socialkonstruktivismen sig fra konstruktivismen.
Hvor konstruktivismen beskæftiger sig med individets individuelle konstruktion af omverdenen og
læringsprocesser, der sker i samspil med omgivelserne, lægger socialkonstruktivismen som sagt fokus på de
læringsprocesser og konstruktioner, individet skaber af omverdenen i fællesskab med andre. (Wenneberg,
2000: 86-93) Holdes fokus på forskellene mellem socialkonstruktivisme og konstruktivisme, vil en af de
mest fremtrædende forskelle være opfattelsen af læring. Konstruktivister vil argumentere for, at individet
er i stand til selv at konstruere ny viden ud fra og sammen med tidligere forståelser. Den yderliggående
socialkonstruktivist vil argumentere for, at det ikke er muligt at tilegne sig ny viden med mindre, man er i
kontakt med omverdenen. Mindre yderliggående socialkonstruktivister anerkender, at der kan forekomme
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
19
læringsprocesser, der sker uden indflydelse af andre eller omgivelserne. Socialkonstruktivisterne finder
imidlertid disse læringsprocesser uinteressante, da de ikke sker i sociale kontekster. Dette skyldes, at
socialkonstruktivisterne ikke er interesseret i de kognitive processer, men i stedet lægger fokus på rummet,
hvor læringen udspiller sig. (Illeris, 2004: 98) I forhold til projektet kan den socialkonstruktivistiske tilgang i
denne henseende begrundes ud fra et floorballrelateret eksempel. En spiller vil givetvis kunne lære sig selv
at udføre en teknisk færdighed som en aflevering ved at spille op af en bande. Denne nye tekniske viden er
imidlertid ubrugelig, hvis ikke der er en anden spiller at aflevere bolden til. Her er altså tale om en
nyerhvervet viden, der kun er relevant i en social kontekst. Dette vil også gøre selve læringsprocessen
ligegyldig, da afleveringen ingen funktion har uden det sociale aspekt.
3.1.1. Læring gennem deltagelse
I det foregående afsnit blev læring afslutningsvis beskrevet som et punkt, hvor socialkonstruktivisterne
adskilte sig fra konstruktivisterne. Dette afsnit tager udgangspunkt i socialkonstruktivisternes påstand, at
læring opstår i samspil med andre individer og omgivelserne og derfor må opfattes som social. I dette afsnit
vil der i stedet, som overskriften antyder, blive arbejdet med læring gennem deltagelse. Afsnittet vil tage
udgangspunkt i Etienne Wengers sociale teori om læring.
Etienne Wengers sociale teori om læring beskriver de elementer, der har betydning for de
læringsprocesser, der indgår i sociale praksisfællesskaber. Indledningsvis skal det klargøres, at Wenger, i
tråd med socialkonstruktivisterne mener, at mennesker af natur er sociale mennesker, og læring i den
forbindelse altså ikke en individuel proces, hvorfor viden derfor ikke ”bare” lagres direkte i hjernen, men
opstår i samspil med andre mennesker og omgivelserne. Dermed antager Wenger, at læring derfor er ”et
fundamentalt socialt fænomen, der
afspejler vores dybt sociale natur som
mennesker med evne til indsigt” (Lave &
Wenger, 2004: 131) Ud fra dette
udgangspunkt har Wenger lavet figur 4.
Figuren illustrerer de komponenter, som
Wenger mener, har betydning for sociale
læringsprocesser. Læring står i midten og
ud fra læring arbejder Wenger med
henholdsvis praksis, mening, identitet og
fællesskab. Selv beskriver han disse
Figur 4 – Komponenter i en social teori om læring. Kilde (Wenger, 2004: 15)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
20
komponenter på følgende måde:
1. Mening: udtryk for vores (skiftende) evne til – individuelt og kollektivt – at opleve vores lov og
verden som meningsfuld.
2. Praksis: udtryk for de fælles historiske og sociale ressourcer, rammer og perspektiver, som kan
støtte et gensidigt engagement i handling.
3. Fællesskab: udtryk for de sociale konfigurationer, hvor vores handlinger defineres som værd at
udføre, og vores deltagelse kan genkendes som kompetence.
4. Identitet: udtryk for, hvordan læring ændrer, hvem vi er, og skaber personlige tilblivelseshistorier i
forbindelse med vores fællesskaber.
(Lave & Wenger, 2004: 132)
Med denne figur bindes læringens sociale dimension til fællesskab og praksis, og mening og identitet
skabes gennem disse. Praksisfællesskaberne er altså et sted, hvor viden både eksisterer og produceres.
Ud fra den angivne definition af et hold i det indledende teoriafsnit, kan der i meget store træk sættes
lighedstegn mellem holdet og det, der forstås med et praksisfællesskab. Dermed bliver det relevant at
anskue læring i forbindelse med holdsport ud fra et socialt perspektiv. Ud fra Wengers antagelse om, at
man for at få det mest optimale ud af læring, skal sætte de informationer, der ønskes tillært i relation til de
fællesskaber individet opfatter som betydende, kan indlæring af afleveringen bruges som eksempel igen.
(Lave & Wenger, 2004: 137) Præsenteres afleveringen bare som en teknisk færdighed, vil den ikke have
nogen betydning for holdet og derfor heller ikke for spilleren. Afleveringen vil først have betydning for den
enkelte spiller i det øjeblik, den sættes i relation til holdets overordnede mål, eksempelvis at vinde.
Præsenteres afleveringen som et middel til at optimere holdets chancer for at vinde, får den pludselig
betydning for holdet, hvilket vil medføre, at den enkelte spiller ser en grund til at tilegne sig denne nye
færdighed. Dermed er det holdet (praksisfællesskabet), som spilleren er en del af, der er med til at
definere, hvad der er en relevant færdighed for den enkelte at tilegne sig. Set ud fra dette eksempel er det
derfor ikke helt forkert at bruge Knud Illeris’ definition af social læring som overgang til det næste afsnit,
der omhandler teorierne om praksisfællesskaber.
”Social læring er først og fremmest forbundet med deltagelse og handlen i praksisfællesskaber
og menings- og identitetsudvikling finder sted som gensidige sociale processer.” (Illeris, 2004:
113)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
21
3.2. Praksisfællesskab
I dette afsnit beskrives og redegøres for idéerne bag teorien om praksisfællesskaber, der bruges i
nærværende projekt. Teorien om praksisfællesskaber er udarbejdet af Jean Lave & Etienne Wenger, der
efter flere studier af klassisk mesterlære i håndværksfag klassificerede de relationelle bindinger,
deltageformen, organiseringen, læringen og den enkeltes udvikling og samlede det hele i begrebet
praksisfællesskab. Siden har Lave & Wenger via antropologisk feltarbejde på diverse arbejdspladser vist, at
fællesskabet omkring det praktiske arbejde er med til at skabe innovation og identitet på arbejdsmarkedet.
I dag bruges teorien om praksisfællesskaber i høj grad i forbindelse med HR-arbejde på arbejdspladser, men
også i sportens verden er arbejdet med praksisfællesskaber ved at finde fodfæste. Eksempelvis på det
danske herrehåndboldlandshold, hvor Ulrik Wilbek har indført ”ministerroller” til samtlige spillere. (Wilbek,
2006: 154-157)
Da Lave & Wengers teori om praksisfællesskaber og det tilhørende begrebskartotek er meget omfattende,
har projektgruppen udvalgt centrale elementer og lagt fokus på disse. Elementerne er udvalgt på baggrund
af, hvad der er nødvendigt for forståelsen af teorien, hvad der kan forventes at udvikles på 5 træningsgange
og hvad der kan måles og observeres efter de 5 træningsgange. Derfor omhandler følgende afsnit
begreberne gensidigt engagement, fælles virksomhed, fælles repertoire og læring i praksisfællesskaber.
Men inden at disse gennemgås, er det nødvendigt at introducere Wengers fortolkning af begreberne
praksis og mening, da de danner grundlag for hele hans tankegang.
3.2.1. Praksis som mening
Ordet praksis sættes oftest i forbindelse med at være aktivt handlende. Således også i Wengers
terminologi. Men Wengers brug af praksisbegrebet nøjes ikke med at forholde sig til selve handlingen, men
også til de omgivelser den udføres i og de tanker, der ligger bag. ”Begrebet praksis betyder (også) handling,
men ikke blot handling i og af sig selv. Det er handling i en historisk og social kontekst, der giver det, vi gør,
struktur og mening. I den forstand er praksis altid social praksis” (Wenger, 2004: 61).
Når Wenger bruger begrebet mening eller meningsfuldhed, så er det ikke på et filosofisk plan a la ”hvad er
meningen med livet?”, det er heller ikke på et naturvidenskabeligt plan som når 2 +2 = 4. Og så er det
alligevel lidt af begge dele, men på et mere basalt niveau, da praksis handler om mening som en
hverdagserfaring(Wenger, 2004: 66). Mere præcist udtrykt således: ” Mening er en betegnelse for vores
(skiftende) evne til – individuelt og kollektivt – at opleve vores liv og verden som meningsfuld” (Wenger,
2004: 15). Mening findes ifølge Wenger i en proces kaldet meningsforhandling, der indeholder yderligere to
processer: deltagelse og tingsliggørelse.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
22
Udtrykket deltagelse bruges til at beskrive den sociale oplevelse af at leve i verden som medlem af sociale
fællesskaber og som aktivt engageret i sociale foretagender. Deltagelse er derfor en kompleks størrelse, da
den både er personlig og social, og kombinerer handling, tanke, følelse og relationer. Deltagelse omfatter
hele vores person (Wenger, 2004: 70).
Ordbogens definition på tingsliggørelse lyder: At behandle (en abstraktion) som virkeligt eksisterende eller
som et konkret materielt objekt (Wenger, 2004: 72). Ordbogens definition er meget dækkende for Wengers
brug af udtrykket. Han bruger det til at beskrive, hvordan vi som mennesker finder mening i komplekse
situationer ved at forenkle dem via tingsliggørelse. Selv omtaler Wenger tingsliggørelse således: ”den
proces, der former vores oplevelse ved at skabe objekter, der bringer denne oplevelse til stivne i
tingsliggørelse” (Wenger, 2004: 73). Et eksempel fra vores dagligdag er, når vi i avisen læser, at
”Demokratiet er bombet 100 år tilbage”. I denne kontekst dækker ”demokratiet” over et væld af processer,
men vores forståelse fremmes ved at forenkle situationen og omtale ”demokratiet” som et fysisk objekt,
der kan røres ved.
Meningsforhandling finder ifølge Wenger hele tiden sted. Det er ikke noget, der kan slås til og fra. Uanset
hvad vi som mennesker foretager os, så forhandler vi os frem til det, der giver mening for os. Følgende citat
indkapsler de elementer, der er på spil i meningsforhandling:
”Mening er ikke præeksisterende, men heller ikke noget, der bare opfindes. Forhandlet mening
er på én gang både historisk og dynamisk, kontekstuel og unik” (Wenger, 2004: 68).
3.2.2. Fællesskab
Wenger beskriver fællesskab som ”en betegnelse for de sociale konfigurationer, hvor vores handlinger
defineres som værd at udføre, og vores deltagelse kan genkendes som kompetence”( Wenger, 2004: 15). I
forhold til ovenstående afsnit skal ”hvor vores handlinger defineres som værd at udføre” forstås som; hvor
vores handlinger giver mening.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
23
Wenger sammenkobler de to begreber praksis og fællesskab i ét - praksisfællesskab. I den forbindelse
beskriver han praksis som selve kilden til sammenhæng i et fællesskab. Relationen mellem praksis og
fællesskabet består af tre dimensioner (gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire), hvis
sammenhæng illustreres i figur 5.
3.2.2.1. Gensidigt engagement
Gensidigt engagement er det første tegn på, at praksis er kilden til sammenhæng i fællesskab. Deltagernes
gensidige engagement i handlinger, hvis mening de forhandler indbyrdes, er eksistensgrundlaget for
praksis. Derfor findes praksis i et fællesskab af mennesker og de relationer af gensidigt engagement, der
gør det muligt at gøre det, de nu en gang gør. Selve medlemskabet af et praksisfællesskab er derfor også et
spørgsmål om gensidigt engagement – det er det, der definerer fællesskabet (Wenger, 2004: 91). For at
være en del af et praksisfællesskab er det vigtigt at være engageret i det, der har betydning. At være en del
af det, der er vigtigt. I en holdsport som fodbold kan det derfor være lige så vigtigt at være dominerende på
banen, som det kan være at være det i tredje halvleg efter kampen. Og det er faktisk ligegyldigt, om der er
tale om hold på eliteniveau eller hyggehold i serie 6, selvom det selvfølgelig må formodes, at tredje halvleg
fylder en del mere i serie 6.
Når et praksisfællesskab er defineret ved gensidigt engagement, så vil man ofte foranlediges til at tro, at
det er karakteriseret ved at være en homogen gruppe. Men forskellighed er en lige så stor bestanddel af et
Figur 5 – Egenskaber ved et praksisfællesskab. Kilde (Wenger, 2004: 90)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
24
praksisfællesskab som homogenitet, eftersom praksisfællesskabet kun er en isoleret del af deltagernes liv,
og de derfor kan være vidt forskellige som personer i alle andre henseender. Ligheder såvel som
forskelligheder udvikles over tid i arbejdet i praksisfællesskabet. Sideløbende med at hver enkel deltager
specialiserer og udmærker sig, udvikles der en fælles måde at gøre tingene på:
”hver enkelt deltager i et praksisfællesskab finder en unik plads og får en unik identitet, som
både integreres og defineres yderligere i løbet af engagementet i praksis” (Wenger, 2004: 93)
Udviklingen af den enkeltes identitet eller rolle kan godt hjælpes på vej af enkeltpersoner eller
institutioner, der har en form for magt over praksisfællesskabet. Det er eksempelvis det, Ulrik Wilbek gør,
når han udnævner hver enkelt spiller på det danske herrehåndboldlandshold til minister inden for et
område. Det er imidlertid ikke det samme som, at identiteterne udvikles, som Ulrik Wilbek eller andre
”magthavere” ønsker det, da den magt de har over praksisfællesskabet praksis, altid formidles af
praksisfællesskabets produktion af praksis(Wenger, 2004: 98).
Dette betyder i eksemplet med håndboldlandsholdet, at en identitet/ministerpost ikke kan ”presses” ned
over deltageren, hvis han ikke besidder de kompetencer, der kræves til den aktuelle post. Det skal falde
deltageren naturligt at indtræde i den valgte rolle, og ligeledes skal fællesskabet finde det naturligt, at
deltageren varetager den rolle. Det er også derfor, at det er Lars Jørgensen3, som er udnævnt til
forsvarsminister på det danske håndboldlandshold.
Som tidligere nævnt er et praksisfællesskab ikke synonymt med homogenitet. Det kan heller ikke sættes
lighedstegn mellem fred, glæde og harmoni og et praksisfællesskab. Ordet ”fællesskab” opfattes ofte som
værende af positiv karakter, men ifølge Wenger kan det ikke understreges nok; ”at disse indbyrdes
relationer har deres oprindelse i engagement i praksis og ikke i en idealiseret opfattelse af, hvordan et
fællesskab bør være” (Wenger, 2004: 94). Derfor er uoverensstemmelser, skænderier og konflikter ofte et
resultat af gensidigt engagement. Fra sportens verden er der utallige eksempler på hold, hvor konflikter og
skænderier fylder meget. Der er specielt et hold, hvis identitet næsten er bygget op omkring indbyrdes
uoverensstemmelser: Det tyske fodboldlandshold. Op til hver en slutrunde i fodbold er der altid ballade i
den tyske landsholdstrup. Det til trods er de netop kendt for deres styrke som et hold og evne til at arbejde
sammen. Dette illustreres af Hugh O’Donnell, der beskæftiger sig med nationale stereotyper forbundet
med elitesport. På baggrund af europæiske mediers dækning af VM i fodbold og Wimbledon i tennis har
han samlet følgende beskrivelse af tyskere;
3 Lars Jørgensen er bredt anerkendt i håndboldkredse som en af verdens bedste forsvarsspillere.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
25
”Tyskarane er effektive, maskinmessige, disiplinerte, nøyaktige, hardt arbeidande, sterke
mentalt og har ei stor sjølvkjensle” (O’Donnel, 1994: 346-356)4
Selvom om citatet selvsagt er yderst klichefyldt, så tegner det alligevel et brugbart billede af et hold med
enormt engagement. Netop det faktum, at det er en samling af stereotyper, gør citatet validt, eftersom
stereotyper udvikles over tid på baggrund af vedblivende markante træk. Det tyske landhold i fodbold er af
medierne i en lang årrække blevet defineret på deres gensidige engagement. Ovenstående eksempel er lidt
tænkt, da det ikke er muligt at fastslå, om der har været etableret et praksisfællesskab på det tyske
landshold.
3.2.2.2. Fælles virksomhed
Det andet tegn på, at praksis fungerer som kilde til fællesskabssammenhæng, er forhandlingen af en fælles
virksomhed. Mens gensidigt engagement betegner deltagernes lyst og vilje til at engagere sig i
praksisfællesskabet, så er den fælles virksomhed det fælles overordnede mål med deltagernes engagement
i praksisfællesskabet. Den fælles virksomhed findes i en forhandlingsproces deltagerne i mellem, hvilket
giver den enkelte en følelse af mening forbundet med det, der foretages i praksisfællesskabet. Ofte vil
virksomheden blive formuleret i en form for tingsliggørelse. Det er dog ikke sikkert, at alle medlemmer af
praksisfællesskabet vil definere virksomheden på samme måde, da det kan være svært at forklare helt
præcist med ord, hvad den fælles virksomhed er. Men derfor kan forståelsen af virksomheden stadig godt
være den samme; ”deres (medlemmernes) forståelse af deres virksomhed og dens virkninger i deres
tilværelse behøver ikke være ensartet for at være et kollektivt produkt” (Wenger, 2004: 97-100)
Under forhandlingen af den fælles virksomhed skabes relationer af gensidig ansvarlighed, der er med til at
definere og udvikle roller og identiteter i fællesskabet. Over tid vil opgavefordelingen i fællesskabet blive
tydeligere, hvilket er med til yderligere at definere medlemmernes identiteter. Som et resultat af dette, vil
der i fællesskabet som helhed og indbyrdes enkelte medlemmer imellem, udvikles en række rutiner og
fælles forståelser for, hvad der er vigtigt, hvornår det er vigtigt, og for hvordan situationen håndteres, når
den skal håndteres. Denne indforståethed medlemmerne imellem uddybes i afsnittet om ”Fælles
repertoire”, hvor det også kobles sammen med boldspil (Wenger, 2004: 99).
4 www.idrottsforum.org
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
26
Wenger påpeger, at praksisfællesskaber udvikler sig i større kontekster – historiske, sociale, kulturelle,
institutionelle – alle med specifikke ressourcer og begrænsninger (Wenger, 2004: 97). Dette betyder, at der
for flere praksisfællesskaber på forhånd er fastsat en ramme, hvori den fælles virksomhed skal forhandles.
3.2.2.3. Fælles repertoire
Det tredje tegn på, at praksis fungerer som kilde til fællesskabssammenhæng, er udvikling af et fælles
repertoire. Som nævnt i foregående afsnit skaber udøvelsen af virksomhed med tiden en indforståethed
indenfor praksisfællesskabet. Tingsliggørelsen af denne indforståethed er, hvad Wenger omtaler som et
fælles repertoire:
”Et praksisfællesskabs repertoire omfatter rutiner, ord, værktøjer, måder at gøre ting på,
historier, gestus, symboler, genrer, handlinger eller begreber, som fællesskabet har produceret
eller indoptaget i løbet af sin eksistens, og som er blevet en del af praksis” (Wenger, 2004: 101)
De enkelte elementer opnår ikke deres sammenhæng i kraft af deres eksistens, men i kraft af det faktum, at
de hører til praksis i et fællesskab, der udøver en fælles virksomhed. Forhandlingen af mening på baggrund
af deltagelse i praksis og tingsliggørelse af processer og produkter involveret i praksis resulterer i tilblivelsen
af et fælles repertoire. På en måde kan det fælles repertoire beskrives som en refleksion af det gensidige
engagements historie.
I forhold til boldspil er udviklingen af et fælles repertoire en af hjørnestenene i udviklingen af et
praksisfællesskab. Specielt i kaosspillene hvor antallet af samarbejdsrelationer er størst. (jf. afsnit 1.2.)
Grundet det høje antal af relationer på et hold er den indbyrdes kommunikation en stor del af det fælles
repertoire i kaosboldspillene – det gælder verbal som nonverbal kommunikation. Specielt den nonverbale
kommunikation er et udtryk for fælles repertoire, da det oftest kommer til udtryk i form af indforståethed
og rutiner. Dette er, hvad den danske landstræner i fodbold, Morten Olsen5, kalder for ”automatismer i
spillet”. Disse ”automatismer” er grundlæggende for alle kaosspil, og har derfor en transfer-værdi på tværs
af kaosspillene, hvilket giver den erfarne/dygtige kaosboldspiller gode forudsætninger, når et nyt kaosspil
introduceres6. De mindre erfarne kaosboldspillere kan tilsvarende have svært ved at forstå både den
verbale og nonverbale kommunikation, der udøves af mere erfarne. (Halling et al., 2007: 53)
Andre eksempler på fælles repertoire på et hold er; udviklingen af en fælles slagsang, kampråb,
spilledragten etc.
5 http://sporten-dyn.tv2.dk 6 Denne viden danner bl.a. baggrund for opdelingen af holdene i nærværende projekt.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
27
Hvis blikket igen rettes mod det tænkte eksempel med det tyske fodboldlandshold, kan det bruges til at
illustrere, hvordan det fælles repertoire genforhandles efterhånden som nye medlemmer indlemmes i
fællesskabet. Selvom en genforhandling finder sted er det ikke ensbetydende med, at der ændres
nævneværdigt i det fælles repertoire, men det nye medlem finder i forhandlingsprocessen mening i det
fælles repertoire. Som nævnt tidligere er det vores vurdering, at den tyske landsholdstrup i fodbold altid er
præget at uoverensstemmelser, skænderier og konflikter. Dette er tilbagevendende tendenser, da de
indtræffer hver gang, at truppen samles i forbindelse med slutrunder, og derfor kan de efter vores mening
beskrives som en del af det fælles repertoire, der over tid er udviklet i praksisfællesskabet. Seneste kapitel i
historien om det tyske fodboldlandsholds konfliktprægede fælles repertoire blev skrevet den 2. april 2009,
da unge Lukas Poldolski under en landskamp mod Wales uddelte en regulær lussing til sin egen anfører
Michael Ballack7. Selvom ovenstående kun beskriver en enkelt episode viser denne stadigvæk et eksempel
på en ung spiller, der har fundet mening med det fælles repertoire – og som er stand til at handle derefter.
3.2.3. Læring i praksisfællesskaber
Et centralt element i teorien om praksisfællesskaber er, at viden både eksisterer og produceres i
praksisfællesskabet via den fælles praksis i samarbejde, konflikter, dialog, observering, imitation og
identifikation. Det er derfor muligt at lære noget i et praksisfællesskab. (Halling et al., 2007: 53 og Nielsen
& Kvale, 2005: 167-183)
Læringsformen i et praksisfællesskab er mesterlære. Mesterlære findes i forskellig former og afskygninger,
men alle har de det centrale til fælles, at lærlingen eller eleven lærer af en person med mester-
kompetencer. Wenger og Lave opfatter læringen i praksisfællesskaber som decentreret8 mesterlære. I en
decentreret forståelse af mesterlæren indehaves mesterrollen ikke kun af én person, men den går på skift
alt afhængigt af, hvilken relationel konfiguration i praksisfællesskabet, der er på spil. Den klassiske relation
mester og lærling imellem erstattes af en relation mellem skiftende deltagelse og identitetsforandring.
Samme medlem af praksisfællesskabet kan altså inden for kort tid fungere som mester i en situation og
som lærling i en anden. Læringsressourcerne i et praksisfællesskab findes derfor i de indbyrdes relationer:
”En decentreret opfattelse af mester-lærlingrelationerne fører til en forståelse af, at
mestringen ikke er til stede i mesteren, men i organiseringen af det praksisfællesskab, som han
er en del af” (Lave & Wenger, 2004: 80)
7 www.youtube.com episoden står beskrevet på: www.ekstrabladet.dk 8 Modsat den personcentrerede forståelse, hvor der kun er én mester.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
28
Da læringen finder sted i fællesskabet, er det en nødvendighed at tilhøre eller blive optaget i dette før, at
man kan lære noget. Det handler om at være en legitim deltager i praksisfællesskabet. Optagelsen i et
praksisfællesskab sker gennem en proces, Wenger kalder legitim perifer deltagelse. Periferitet beskriver
den gråzone, der ligger i udkanten af fællesskabet, og som giver tilnærmelse til fuldt medlemskab og åbner
døren for fællesskabets praksis. Ifølge Wenger kræver den videre færd mod fuldt medlemskab, at den
perifere deltagelse legitimeres af fællesskabet således, at der gives indsigt i dets praksis:
”For at åbne praksis yderligere på vejen mod fuld deltagelse i praksisfællesskabet skal den perifere
deltagelse give adgang til alle tre praksisdimensioner: til gensidigt engagement med andre medlemmer, til
deres handlinger og deres forhandling af virksomheden og til det repertoire, der anvendes” (Wenger, 2004:
121)
Legitimering af en perifer deltager sker på baggrund af en af disse 3 årsager: den perifere deltagers faglige
evner, den perifere deltagers status eller på grund af støtte fra et centralt medlem af fællesskabet.
Praksisfællesskabets legitimering af den perifere deltager finder derfor sted i en vurdering af dennes
kompetencer. Med faglige evner forstås kompetencer inden for faget, hvilket selvsagt giver gode
forudsætninger for optagelse i fællesskabet. En høj status kan være et resultat af besiddelsen af andre
kompetencer med bund i det personlig eller sociale. De nævnte kompetencer uddybes og sættes ind i en
idrætslig kontekst i kapitlet omhandlende handlekompetence.
3.3. Handlekompetence
I det følgende kapitel beskrives og forklares begreberne kvalifikation, kompetence og dannelse, og hvordan
disse i det såkaldte senmoderne samfund integreres i hinanden med det resultat, at begrebet
handlekompetence i dag fungerer som dannelsesideal (Rønholt & Peitersen, 2008: 47, 54). Dette sættes ind
i en idrætslig kontekst, hvor idrætten beskrives som et sted, hvor almen handlekompetence kan udvikles.
Herefter præsenteres de kompetencer, der ifølge Helle Rønholdt, er i spil i idrættens verden. Disse bliver
afslutningsvis sammenholdt med vores egne undervisningsforløb med det formål at klargøre, hvordan de
forskellige kompetencer udfordres i disse.
3.3.1. Begrebets tilblivelse
Handlekompetence er et forholdsvis nyt begreb i det danske sprog, og er en videreudvikling af et andet ikke
så gammelt begreb; Kompetencebegrebet. Op gennem 1990’erne har kompetencebegrebet i vid
udstrækning erstattes begrebet kvalifikation, der tidligere var det begreb, som blev brugt til at beskrive de
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
29
evner, en person tilegner sig som resultat af en gennemført uddannelse eller de specifikke krav, en bestemt
opgave stiller. Kompetencebegrebet adskiller sig ifølge Helle Rønholdt fra kvalifikationsbegrebet ved:
”at beskrive de kvaliteter, som man regner for tidssvarende i et såkaldt senmoderne samfund,
hvor befolkninger i stigende grad kommer til at leve i en global og omskiftelig verden, der
kræver hurtigere omstillinger end tidligere, større fleksibilitet, livslang uddannelse og tilegnelse
af nye og ofte specifikke kompetencer”(Rønholt & Peitersen, 2008: 47)
Kompetencebegrebet dækker altså både over personligt kvalificerede færdigheder som resultat af et
livslangt udviklingsforløb, og over hvordan erhvervelsen af disse kvalificerer individet til at manøvrere i en
moderne, vestlig (global) og demokratisk verden. En kompetence er altså noget man har, fordi man er i
stand til at bruge de erhvervede evner til at agere aktivt. Kompetencebegrebet knytter sig derfor til det at
vide noget, gøre noget eller kunne noget. Eller mere overordnet knytter det sig til det at handle (Rønholt &
Peitersen, 2008: 54).
I 1990 definerede Hans Jørgen Kristensen handlekompetence som ”evnen til at handle på baggrund
erfaring, indsigt og erkendelse” (Kristensen, 1990)9. Med dette forstås evnen til at handle på baggrund af
erfaringen med, indsigten i og erkendelsen af egne kompetencer. Handlekompetence findes derfor i
samspillet flere typer af kompetencer imellem. Når dette sammenholdes med resten af afsnittet kan
handlekompetence beskrives som værende evnen til at handle kvalificeret i den moderne, vestlige,
demokratiske verden på baggrund af erfaring, indsigt og erkendelse.
3.3.2. Handlekompetence som alment dannelsesideal – også i idrættens verden
Dannelse er et begreb, der ofte kobles sammen med kompetencebegrebet. Sammenhængen og lighederne
fremstår da også tydeligt i den definition af almendannelse, som Jank & Meyer har udarbejdet på baggrund
af Wolfgang Klafkis sammenfatning og fortolkning af de klassiske europæiske teorier omhandlende
dannelse og almendannelse:
”Almendannelse betegner et menneskes evne til i konfrontation med verden at tænke, handle
og udvikle sig kritisk, selvbevidst og solidarisk på en i forhold til sagen kompetent måde” (Jank
& Meyer 2006: 169)
9 Citat er taget fra Rønholt & Peitersen 2008 s. 54.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
30
Sammenholdes ovenstående definition med Hans Jørgen Kristensens definition af handlekompetence fra
foregående side, har vi samlet de komponenter, der danner grundlag for forståelsen af følgende udsagn,
som har medført en øget fokusering på de dannelsesdimensioner, der ligger gemt idrætten:
”at udvikle handlekompetence bliver et dannelsesideal i et demokratisk perspektiv, der gerne
må give associationer til noget med at kunne (og ville) være kvalificeret deltager” (Jensen &
Schnack, 1993)10
Som et resultat af, at handlekompetence er blevet gjort til et dannelsesideal, har fokus i idrætsfaget ændret
sig i de sidste årtier. Tidligere var fokus i idrætsundervisningen begrænset til det sundhedsmæssige aspekt,
der på baggrund af et biologisk træningskoncept havde det formål at give børn og unge systematisk fysisk
træning i institutioner og skole. Fokus rettes nu i højere grad mod idrætsfagtes dannelsespotentialer, der
kan fremme udviklingen af handlekompetence og gøre deltagerne i stand til at handle selvstændigt og
autonomt indenfor idrætten, men også indenfor den almene, kropslige, personlige og sociale dannelse, der
er integreret i idræt. (Rønholt & Peitersen, 2008: 56)
3.3.3. Handlekompetence i idrættens verden
I modsætning til de mere boglige fag, så indeholder idrætsfaget et sanseligt aspekt, der er med til at udvikle
kompetenceformer, der ikke kan udvikles i de øvrige fag på skemaet. I idrættens verden – således også i
idrætsundervisningen – involveres følelserne i samspillet med andre individer, hvilket danner grobund for
etiske lærerprocesser, der er med til at udvikle den etiske side af dannelsesidealet. Udvikling af
handlekompetence i forbindelse med idræt indeholder derfor en ekstra dimension i forhold til de
dannelsesprocesser, der finder sted i de større og timemæssigt højere prioriterede fag. Der er intet fag i det
danske uddannelsessystem, hvor retfærdighed, uretfærdighed, empati og solidaritet opleves og erfares,
som de gør i idrætsundervisningen. Dette er læreprocessor, der i vores optik er essentielle for udviklingen
af almendannelse (Rønholt & Peitersen, 2008: 59-60).
I idrættens verden er det ifølge Helle Rønholt fire kompetencer, der i samspil med hinanden danner
baggrund for udviklingen af handlekompetence: kropslig, idrætslig, personlig og social kompetence. Figur 6
illustrerer de fire kompetencers indbyrdes sammenhæng.
10 Citatet er taget fra Rønholt & Peitersen 2008: 55-56).
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
31
3.3.4. Kropslig – og idræts kompetence
Den kropslig kompetence består af bevægelsesmæssige grundfærdigheder som det at gå, løbe, hoppe,
kaste, gribe m.m. Disse motoriske basisfærdigheder erhverves under opvæksten igennem daglige gøremål
og ved deltagelse i lege og idræt. Bevægelsesmønstrene skal kunne udføres uden, at individet tænker over
udførelsen før, at de kan betegnes som værende en del af den kropslige kompetence. Under opvæksten
indarbejdes et kropsligt handlingsrepertoire, som kan være mere eller mindre varieret. Den kropslige
kompetence udvikles i høj grad af barnet selv gennem lege og imitation af andre børn eller voksne.
Udvikling via leg og imitationen er i vores øjne ikke udelukkende noget, der finder sted hos børn, hvilket vil
fremgå af undervisningsforløbet tilrettelagt til hold B (jf. afsnit 4.5.), hvor vi arbejder med observation og
imitation.
Undervejs i vores undervisningsforløb vil den kropslige kompetence blive testet og udfordret, men den
egentlige fysiske udvikling vil være af idrætslig karakter. Hvis den kropslige kompetence forstås som de
Figur 6 – Handlekompetencens struktur og kvaliteter. Kilde (Rønholt & Peitersen, 2008: 64)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
32
motoriske basisfærdigheder, er den idrætslige kompetence specialiseringen af de motoriske
basisfærdigheder. Den kropslige kompetence danner således rammerne for, hvori den idrætslige
kompetence kan udvikles. Det er vigtigt at understrege, at udviklingen af den idrætslige kompetence også
kræver inddragelse af følelsesmæssige, sociale og kognitive aspekter, da den ellers ikke ville udvikle
kompetencer på andre niveauer end den kropsligt funktionelle. (Rønholt & Peitersen, 2008: 59-60).
Idræts kompetence er bredt et begreb, der dækker over alle idrætsspecifikke kompetencer. I forhold til
kaosspil vil besiddelse af spilkompetence være vigtig. Helle Rønholts beskriver spilkompetence således:
”at kunne tage beslutninger om og at kunne udføre tekniske og taktiske handlinger såvel
individuelt som på holdbasis (…) Flere forskellige komponenter indgår i integreret form i
spilkompetencen: fysiske, tekniske, taktiske, kognitive, kommunikative, og emotionelle
kompetencer” (Rønholt & Peitersen, 2008: 61)
Som det fremgår af citatet, indeholder den konkrete læreproces i forhold til erhvervelsen af
spilkompetence både specifikt idrætsfaglige, men også alment dannende bestanddele af fysisk, psykisk,
social og kognitiv art. Dette indebærer altså, at de personlige og sociale kompetencer ikke er det
overordnede mål i sig selv, men at de indgår som et nødvendigt element i den idrætsfaglige proces
(Rønholt & Peitersen 2008: 61). Ovenstående vil vi vende tilbage til i kapitlet ”Sundhed som middel – ikke
målet”, der omhandler den valgte specialgruppe. Udviklingen af handlekompetence med et alment
dannende ideal i forhold til kaosspil uddybes senere i kapitlet, hvor det også kobles sammen med teorien
om praksisfællesskaber (jf. afsnit 3.2.).
3.3.5. Personlig - social kompetence
Den personlige kompetence dækker over de kompetencer, som involverer de affektive og kognitive
dimensioner hos individet. Følelser og intellekt påvirker følsomheden over for omverden og opfattelsen af
sig selv i forhold til denne. De emotionelle og etiske aspekter, som tidligere blev omtalt, udspringer altså
ikke overraskende fra den personlige kompetence, der som nævnt ikke kan adskillelse fra de tre andre
kompetencer. De integreres i hinanden, og samlet har de indflydelse på udviklingen af handlekompetence.
Individets ”private indre”, følelser og tanker, danner rammen for selvopfattelse, identitetsdannelse og
forståelse af andre mennesker, men det er først via socialisation, at disse kan udvikles til følelser som
empati og solidaritet. På samme som, at den kropslige kompetence danner grundlag for den idrætslige
kompetence, danner den personlige kompetence grundlag for den sociale kompetence.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
33
3.3.6. Kompetencer i spil
I vores undervisnings forløb vil alle de fire kompetencer komme i spil. Dette kan som bekendt ikke undgås,
da de er integrerede i hinanden. I forhold til et traditionelt undervisningsforløb vil den personlige - og
sociale kompetence fylde mere i vores undervisningsforløb.
Den idrætslige kompetence i form af spilkompetence udvikles i nærværende undervisningsforløb via de
mange tekniske og taktiske øvelser, som er konstrueret med det formål, at de bliver i stand til at etablere
grundspil.
Da floorball er et kaosspil, er det blandt andet karakteriseret ved at indeholde en masse forskellige
relationelle konfigurationer. Dette betyder, at det i høj grad også er den personlige og sociale kompetence,
der er i spil på begge hold. At det overordnede mål med projektet er udvikling af grundspil, sætter yderlige
fokus på disse, da grundspillet involverer samtlige spillere på et hold. Specielt medlemmerne på hold B, der
arbejder med praksisfællesskaber vil udfordres - og forhåbentligt også – udvikles indenfor det personlige –
og sociale kompetenceområde, da undervisningen af hold B indeholder flere opgaver, hvor refleksion i
plenum er et centralt tema.
Sammenholdes ovenstående med resten af kapitlet dannes et billede af, at kaosspillene i almindelighed er
velegnede til at udvikle handlekompetence med et alment dannende aspekt, og hentes der yderligere
inspiration i teorierne om praksisfællesskaber, er de, efter vores mening, endda særdeles velegnede, da
dette vil fremme udviklingen af især de personlige - og sociale kompetencer.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
34
4. Metode II – Undervisningsplanlægning
Dette (metode)afsnit være en beskrivelse af undersøgelsens opbygning og indhold. Først introduceres
læseren kort til selve undersøgelsen, hvor der redegøres for, hvilke overvejelser vi har gjort os i forhold til
at skulle lære målgruppen at spille grundspil. Dette afsnit efterfølges af et mere detaljerede afsnit om
holdinddelingen, og derefter følger en beskrivelse af de to undervisningsforløb. Tidligere er det blevet
nævnt, at problemformuleringen er todelt, hvilket også afspejles i undersøgelsen. (jf. afsnit 2.)
Projektets problemformulering ønskes løst ved hjælp af et undervisningsforløb á fem
undervisningslektioner med idrætsstuderende fra Aalborg Universitet som den primære målgruppe. For
bedst muligt at kunne løse den todelte problemformulering, er det forsøgt at dele målgruppen i to lige
stærke hold med ti spiller på hvert hold (jf. afsnit 4.3.). Selvom der i undervisningen af de to hold arbejdes
med to forskellige tilgange, er der visse fællestræk. De fem træningsgange er for begge hold er bygget op
efter samme skabelon, hvor der er afsat samme mængde tid til henholdsvis teknisk træning, kamp og
evaluering. For hver træningsgang er der fastsat et tema, ud fra hvilket den tekniske træning skal
tilrettelægges. Det drejer sig om følgende temaer:
1. Intro: simple teknikøvelser (trækskud) og partibold
2. Afleveringer. modtagelse, rum og retning à grundspil
3. Grundspil + afslutninger (træk- og slagskud)
4. Grundspil + afslutninger
5. Spillet
På begge hold arbejdes ud fra en progressiv delmetode. Grundet målgruppens manglende kendskab til
floorball, betyder den progressive delmetode, at der startes blidt ud for at få basale tekniske færdigheder
på plads. Sværhedsgraden, kompleksiteten og funktionalitet af øvelserne stiger herefter gradvist både for
hver træningsgang og gennem hele forløbet. Forløbet afsluttes med en færdig kamp, som er den mest
komplekse spilsituation.
Undervisningsforløbet skal som bekendt ende ud i en færdig kamp, hvor målgruppen skal være i stand til at
strukturere deres angreb ved hjælp af grundspil. Som det fremgår af (jf. afsnit 1.3.) har vi tages os den
frihed at sige, at floorball i dette undervisningsforløb ikke spilles med fem markspillere men fire. Dette
skyldes blandt andet, at det rent organisatorisk er det lettere at tilrettelægge undervisning til ti spillere,
hvis det kræver fem spillere og ikke seks til at spille kamp. Her tænkes især i på de problemer, der kan opstå
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
35
ved afbud. Foruden det praktiske i at ændre på antallet af spillere på banen ses det også som en mulighed
for, at målgruppen lærer at spille grundspil.
4.1. Udvikling af grundspil
I indledningen blev floorball karakteriseret som et kaosspil, og kompleksiteten af spillet stiller derfor store
krav til den enkelte spillers idrætslige kompetenceniveau. Da spillet er så komplekst, og målgruppens
tekniske færdighedsniveau bærer præg af begrænset kendskab til floorball, vil et mindre antal spillere på
banen simplificere spillet. Dette skyldes, at man ved at fjerne en spiller på hvert hold skaber mere plads og
giver mere tid til den enkelte spiller. Ud fra denne betragtning bliver arbejdet med udvikling af grundspil
tilrettelagt. Da det er forhåbningen, at målgruppen vil strukturere angrebet ved hjælp af grundspil, bliver
der arbejdet med en gennemgående restriktion i kampene i slutningen af anden, tredje og fjerde
undervisningslektion, hvor der spilles med en mand over midten. Dette betyder, at det angribende hold
altid vil være en mand i overtal, så snart de passerer midterlinjen. Restriktionen er medvirkende til der
skabes den nødvendige tid og plads til at spille grundspil med spillernes tekniske niveau for øje.
Observationerne af kampen i anden undervisningslektion har nødvendiggjort indførsel af en ekstra
kamprestriktion. Spillet var meget præget af kontraspil, som fjernede holdenes fokus fra grundspil. Den
ekstra restriktion skal fastholde fokus på grundspillet, derfor skal bolden rundt om modstander målet før
der kan scores. Denne restriktion skal så vidt muligt forhindre scoringer via kontraspil, og tvinger dermed
holdene til at spille grundspil. Den ekstra dimension i spillet med boldføring bag om målet er medvirkende,
til at spillerne bliver bevidstgjort om banens fysiske beskaffenhed. Denne bevidstgørelse er vigtig for
spillerne, da banen ikke har samme opbygning som i andre kaosspil. Spillerne skal lære at udnytte rummet
bag mål og banderne omkring banen i grundspillet. Der arbejdes af denne grund også løbende med
træningsøvelser der skal udvikle spillernes taktiske forståelse for udnyttelse af rummet bag mål.
Kamprestriktionerne bliver nedtrappet i den afgørende kamp i 5. Undervisningslektion. Dette sker for der
kan laves sammenligning af kampsituationerne mellem første og sidste lektion. I første lektion spillede
holdene fire mod fire puls målmænd, derfor fjernes restriktionerne gennem perioderne i sidste kamp. I den
sidste kamp spilles der 3 perioder af 12 minutters varighed med en timeout i hver periode efter seks
minutter (jf. bilag 12.3). I første periode er begge de præsenterede restriktioner gældende, i anden periode
fjernes restriktionen om en mand over midten og i tredje periode er der ingen restriktioner. Dette betyder
spillet i anden og tredje periode kan benyttes til sammenligning med første kamp, da spillet foregå fire mod
fire plus målmand.
4.2. Holdundervisning
De to holds undervisning adskiller sig ved, at det ene
hold (Hold A) arbejder ud fra en traditionel tilgang,
hvor tekniske færdigheder kommer først og i arbejdet
med disse implementeres grundspillet. De sociale
relationer spillerne imellem er ikke noget, der fra
undervisernes side prioriteres, fokus holdes
udelukkende på spillernes tekniske færdigheder. De
didaktiske overvejelser her er overvejende deduktive,
og det er underviseren, der styrer øvelserne.
På det andet hold (Hold B) arbejdes der med teorierne bag praksisfællesskaber. Der er søgt inspiration i
konceptet Teambold fra ”Bolden i spil
didaktisk koncept og refleksion. I figur 7 illustreres det to undervisning
4.3. Holdinddeling
I forhold til holdinddelinger har vi gjort os visse overvejelser i tråd med teorierne, praktiske forhold og den
viden vi har om målgruppen på forhånd. For at få så godt et resultat som muligt, skal de to hold
stærke. Holdene er inddelt således, at der er tre pige og syv drenge på hvert hold. Da målgruppens
kendskab til floorball i forbindelse med undervisningen på universitetet er begrænset til enkelte
undervisningsgange i hockey, er niveauinddelinge
tekniske færdigheder, men i høj grad også
der er stiftet bekendtskab med på idrætsstudiet. Dette sker ud fra en betragtning af den transferværd
er på tværs af kaosspillene. (jf. afsnit
Udover at tage højde for spillernes tekniske og taktiske færdighedsniveau er der taget visse praktiske
forbehold. I ”Bolden i spil” påpeges det, at for at få det mest optimale ud af et undervisning
teamtilgang, skal forløbet være på minimum 12 dobbeltlektioner. (Halling et al.
undervisningsforløbet kun er 5 undervisningslektioner til rådighed, har vi derfor valgt at ”manipulere” lidt
med holdene for at opnå det bedst mulige resultat de få træningsgange taget i betragtning. Der er her tale
om placeringen af to spillere. Begge spillere er blevet placeret på hold A men af to forskellige grunde. Den
ene af spillerne meldte inden forløbets start ud, at han kun havde mulig
træningsgang, da han de resterende træningsgange ville være til landsholdssamling med det danske
Fra hockey til floorball- Struktur i kaos
36
De to holds undervisning adskiller sig ved, at det ene
hold (Hold A) arbejder ud fra en traditionel tilgang,
hvor tekniske færdigheder kommer først og i arbejdet
res grundspillet. De sociale
relationer spillerne imellem er ikke noget, der fra
undervisernes side prioriteres, fokus holdes
på spillernes tekniske færdigheder. De
didaktiske overvejelser her er overvejende deduktive,
og det er underviseren, der styrer øvelserne.
På det andet hold (Hold B) arbejdes der med teorierne bag praksisfællesskaber. Der er søgt inspiration i
Bolden i spil”. Teambold indeholder tre overordnede overvejelser: Teamtilgang,
I figur 7 illustreres det to undervisningstilgange overfor hinanden.
I forhold til holdinddelinger har vi gjort os visse overvejelser i tråd med teorierne, praktiske forhold og den
viden vi har om målgruppen på forhånd. For at få så godt et resultat som muligt, skal de to hold
stærke. Holdene er inddelt således, at der er tre pige og syv drenge på hvert hold. Da målgruppens
kendskab til floorball i forbindelse med undervisningen på universitetet er begrænset til enkelte
undervisningsgange i hockey, er niveauinddelingen ikke udelukkende sket på baggrund af spillernes
ke færdigheder, men i høj grad også på baggrund af de studerendes færdigheder i de andre kaosspil,
der er stiftet bekendtskab med på idrætsstudiet. Dette sker ud fra en betragtning af den transferværd
f. afsnit 3.2.2.3.)
Udover at tage højde for spillernes tekniske og taktiske færdighedsniveau er der taget visse praktiske
påpeges det, at for at få det mest optimale ud af et undervisning
teamtilgang, skal forløbet være på minimum 12 dobbeltlektioner. (Halling et al.,
er 5 undervisningslektioner til rådighed, har vi derfor valgt at ”manipulere” lidt
t mulige resultat de få træningsgange taget i betragtning. Der er her tale
om placeringen af to spillere. Begge spillere er blevet placeret på hold A men af to forskellige grunde. Den
ene af spillerne meldte inden forløbets start ud, at han kun havde mulighed for at deltage i den første
træningsgang, da han de resterende træningsgange ville være til landsholdssamling med det danske
Figur 7 – Traditionel undervisning til teambold. Kilde (Halling et al., 2007: 39)
Fra hockey til floorball Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
På det andet hold (Hold B) arbejdes der med teorierne bag praksisfællesskaber. Der er søgt inspiration i
Teambold indeholder tre overordnede overvejelser: Teamtilgang,
stilgange overfor hinanden.
I forhold til holdinddelinger har vi gjort os visse overvejelser i tråd med teorierne, praktiske forhold og den
viden vi har om målgruppen på forhånd. For at få så godt et resultat som muligt, skal de to hold være lige
stærke. Holdene er inddelt således, at der er tre pige og syv drenge på hvert hold. Da målgruppens
kendskab til floorball i forbindelse med undervisningen på universitetet er begrænset til enkelte
n ikke udelukkende sket på baggrund af spillernes
på baggrund af de studerendes færdigheder i de andre kaosspil,
der er stiftet bekendtskab med på idrætsstudiet. Dette sker ud fra en betragtning af den transferværdi, der
Udover at tage højde for spillernes tekniske og taktiske færdighedsniveau er der taget visse praktiske
påpeges det, at for at få det mest optimale ud af et undervisningsforløb med
, 2007: 140) Da der til
er 5 undervisningslektioner til rådighed, har vi derfor valgt at ”manipulere” lidt
t mulige resultat de få træningsgange taget i betragtning. Der er her tale
om placeringen af to spillere. Begge spillere er blevet placeret på hold A men af to forskellige grunde. Den
hed for at deltage i den første
træningsgang, da han de resterende træningsgange ville være til landsholdssamling med det danske
Traditionel undervisning til teambold. Kilde (Halling et al., 2007: 39)
herrelandshold i volleyball. Han blev placeret på hold A, fordi det blev vurderet, at hans fravær ville have
mindre betydning for hold A end for hold B. Dette skyldes, at undervisningsforløbet hos hold A ikke i
samme grad afhænger af alle spillernes fremmøde
på hold A, fordi tidligere erfaringer med denne spiller har
skal forstås på den måde, at han i særdeleshed må karakteriseres som en individualist, der ofte følger sin
egen vej frem for holdets. Hans evne til at samarbejde med andre er i høj grad styret af hans lyst
samarbejde. Med teorierne om praksisfællesskabet in mente, skal der her klargøres, at vi ikke vælger at
opfatte et praksisfællesskab som et konfliktløst samarbejde, selvom om det måtte tolkes sådan ud fra
placeringen af denne spiller. (jf. afsnit 3.2.2.1.
er en del af praksisfællesskabet, hvorfor en spiller som denne uden tvivl vil udgøre en central del af et
praksisfællesskab. Med disse to betragtninger holdt op mod hinanden og det
lektioner til rådighed, er han blevet placeret på hold A, fordi det vurderes, at denne spiller i starten af et
forløb, som det hold B gennemgår, vil bremse snarere end at fremme samarbejdet på holdet, hvis han ikke
har lyst til at samarbejde. I et længere forløb skal der selvfølgelig være plads til en spiller som denne, men
det vurderes som sagt, at det kræver mere tid end den tid, der er til rådighed.
4.4. Undervisning – Hold A
I dette afsnit præsenteres undervisningsplanlægninge
undervisningstilgangens indflydelse denne. Undervisningen følger en
mere traditionel deduktiv undervisningstilgang med fokus mod teknik
og taktik i floorball. Udgangspunktet for den traditionelle
undervisningstilgang illustreres godt ved hj
Figur 9 illustrerer, hvordan fokus hovedsageligt er placeret på spillernes
tekniske og taktiske niveau. De holdmæssige(team) aspekter vægtes
ikke så højt og er mindre betydende for de valgte øvelser (Halling et
al., 2007: 39). De tre punkter bliver nedenfor gennemgået i forhold til
undervisningsplanlægning for hold A.
4.4.1. Teknik
Undervisningsøvelserne er fokuseret på den enkelte spillers tek
udvikle de spiltekniske færdigheder. De enkelte spillers tekniske niveau er afgørende for deltagelse og
succes i struktureringen af spillet (jf.
vigtigt, at sammensætningen af par og mindre øvelseshold er tilfældig og variere
Fra hockey til floorball- Struktur i kaos
37
herrelandshold i volleyball. Han blev placeret på hold A, fordi det blev vurderet, at hans fravær ville have
or hold A end for hold B. Dette skyldes, at undervisningsforløbet hos hold A ikke i
er af alle spillernes fremmøde (jf. afsnit 4.4. & 4.5.). Den sidste spiller er blevet placeret
på hold A, fordi tidligere erfaringer med denne spiller har vist, at han ikke begår sig godt på et hold. Dette
skal forstås på den måde, at han i særdeleshed må karakteriseres som en individualist, der ofte følger sin
egen vej frem for holdets. Hans evne til at samarbejde med andre er i høj grad styret af hans lyst
samarbejde. Med teorierne om praksisfællesskabet in mente, skal der her klargøres, at vi ikke vælger at
opfatte et praksisfællesskab som et konfliktløst samarbejde, selvom om det måtte tolkes sådan ud fra
snit 3.2.2.1.) Det anerkendes at forskellighed, diskussioner og skænderier
er en del af praksisfællesskabet, hvorfor en spiller som denne uden tvivl vil udgøre en central del af et
praksisfællesskab. Med disse to betragtninger holdt op mod hinanden og det faktum, at der kun er fem
lektioner til rådighed, er han blevet placeret på hold A, fordi det vurderes, at denne spiller i starten af et
forløb, som det hold B gennemgår, vil bremse snarere end at fremme samarbejdet på holdet, hvis han ikke
samarbejde. I et længere forløb skal der selvfølgelig være plads til en spiller som denne, men
det vurderes som sagt, at det kræver mere tid end den tid, der er til rådighed.
I dette afsnit præsenteres undervisningsplanlægningen for hold A og
undervisningstilgangens indflydelse denne. Undervisningen følger en
mere traditionel deduktiv undervisningstilgang med fokus mod teknik
og taktik i floorball. Udgangspunktet for den traditionelle
undervisningstilgang illustreres godt ved hjælp den figur 9.
Figur 9 illustrerer, hvordan fokus hovedsageligt er placeret på spillernes
tekniske og taktiske niveau. De holdmæssige(team) aspekter vægtes
ikke så højt og er mindre betydende for de valgte øvelser (Halling et
2007: 39). De tre punkter bliver nedenfor gennemgået i forhold til
undervisningsplanlægning for hold A.
Undervisningsøvelserne er fokuseret på den enkelte spillers teknik, og de er designet med det formål
udvikle de spiltekniske færdigheder. De enkelte spillers tekniske niveau er afgørende for deltagelse og
jf. afsnit 1.2.1.). Når fokus er rette mod den enkelte spiller
vigtigt, at sammensætningen af par og mindre øvelseshold er tilfældig og varierer
Figur 8 - Traditionel undervisning. Kilde (Halling et al.,
Fra hockey til floorball Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
herrelandshold i volleyball. Han blev placeret på hold A, fordi det blev vurderet, at hans fravær ville have
or hold A end for hold B. Dette skyldes, at undervisningsforløbet hos hold A ikke i
Den sidste spiller er blevet placeret
vist, at han ikke begår sig godt på et hold. Dette
skal forstås på den måde, at han i særdeleshed må karakteriseres som en individualist, der ofte følger sin
egen vej frem for holdets. Hans evne til at samarbejde med andre er i høj grad styret af hans lyst til at ville
samarbejde. Med teorierne om praksisfællesskabet in mente, skal der her klargøres, at vi ikke vælger at
opfatte et praksisfællesskab som et konfliktløst samarbejde, selvom om det måtte tolkes sådan ud fra
) Det anerkendes at forskellighed, diskussioner og skænderier
er en del af praksisfællesskabet, hvorfor en spiller som denne uden tvivl vil udgøre en central del af et
faktum, at der kun er fem
lektioner til rådighed, er han blevet placeret på hold A, fordi det vurderes, at denne spiller i starten af et
forløb, som det hold B gennemgår, vil bremse snarere end at fremme samarbejdet på holdet, hvis han ikke
samarbejde. I et længere forløb skal der selvfølgelig være plads til en spiller som denne, men
de er designet med det formål at
udvikle de spiltekniske færdigheder. De enkelte spillers tekniske niveau er afgørende for deltagelse og
. Når fokus er rette mod den enkelte spiller, er det ikke
r fra gang til gang, fordi
Traditionel undervisning. Kilde (Halling et al., 2007: 39)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
38
samarbejde ikke er et overordnet mål i øvelserne. Som tidligere nævnt er undervisningslektionerne
progressivt opbygget, hvilket afspejles i øvelsessammensætningen. De første 20-25 minutter i hver lektion
er afsat til tekniske øvelser målrettet mod den enkelte spiller. I første lektion er de tekniske øvelser
forholdsvis stillestående og simple øvelser, hvor der arbejdes med korrekt stavgreb og boldkontrol (jf. bilag
12.1.1.). Sværhedsgraden og kompleksiteten i øvelserne stiger gennem lektionen og løbende i hele
undervisningsforløbet som naturligvis vil ske i forhold spillernes stigende tekniske niveau. Valg af mere
simple teknikøvelser giver gode muligheder for fejlretning hos den enkelte, da det er nemmere at have
overblikket i de mindre komplekse øvelser. Teknikøvelserne udfordrer den enkelte spillers
handlekompetence, specielt den kropslige og idrætslige kompetence. De øvrige personlig og sociale
kompetence hos spillerne vil også blive påvirket, men i mindre grad.
4.4.2. Taktik
I undervisningen arbejdes der med de taktiske elementer i floorball igennem partiboldspil, hvor spillerne
bliver udfordret i at træffe gode taktiske beslutninger. De taktiske beslutninger indebærer bl.a. bevægelse
uden bold for at skabe åbne rum eller gøre sig spilbar, at lave fornuftige afleveringer til medspillere og
drible med bolden. Der er naturligvis også holdmæssige aspekter i partiboldspillene, hvor spillernes
personlig og sociale kompetencer vil komme mere til udtryk end i teknikøvelserne. Spillerne vil
sandsynligvis selv være mere opmærksomme på end i de mere simple teknikøvelser. De holdmæssige
aspekter, som vil blive mere fremtrædende er kommunikation og sammenspil, specielt set i lyset af
spillerne på holdet har samarbejdet i mange andre henseender på idrætsstudiet. På trods af de
holdmæssige aspekter vil fejlretning fokusere sig mest på de taktiske beslutninger, som spillerne træffer og
ikke de holdmæssige dele af spillet.
4.4.3. Team
I de afsluttende kampe vil holdopstillingen, blive fordelt tilfældigt fra gang til gang af underviseren ligesom i
alle træningsøvelserne. Holdopstillingen og udskiftningerne vælges ud fra et synspunkt om, at holdet altid
skal være ligeså stærkt som det modsatte hold og få jævnbyrdig modstand. På hold A arbejdes der ikke i
kæder som på hold B, da fraværet af spillere besværliggør dette (jf. afsnit 4.3.). De afsluttende kampe i hver
undervisningslektion er det eneste tidspunkt teamet kommer i fokus for hold A. Udover det tekniske og
taktiske niveau, testes samarbejdet på holdet i forhold til at kunne skabe struktur i spillet i form af
grundspil. Det er tilstrækkeligt kun to-tre kan samarbejde, da den varierende holdopstilling stiller krav til, at
den enkelte spiller kan samarbejde med alle på holdet og indgå i alle holdsammensætninger.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
39
4.4.4. Underviserens rolle
Det deduktive undervisningsprincip betyder, at spillerne præsenteres for færdige øvelser og løsninger, som
herefter afprøves og trænes. Underviseren kan forud for en øvelse forklare spillerne de væsentligste
elementer i et bandespil med en opdækket medspiller. Han kan fx forklare om tidspunktet for
iværksættelse, afleveringsvinkel og form. Underviserens viden om bandespil præsenteres for spillerne i en
deduktiv form (Rønholt & Peitersen, 2008: 129-130). Det deduktive undervisningsprincip også kan betegnes
som værende personcentreret mesterlærer. Underviserens rolle i forbindelse med øvelserne består altså i
forevisning og forklaring af de enkelte øvelser og fejlretning af spillerne. En god forevisning og forklaring fra
underviseren er betydningsfuld for øvelsens succes og vil lette arbejdet med den efterfølgende fejlretning.
Det er vigtigt, at underviseren fra starten får rettet og tilvendt spillerne til korrekt stav- og boldteknik, da
det kan være svært at rette tilvendte vaner senere i forløbet.
4.5. Undervisning – Hold B
Hvor hold A arbejder ud fra en traditionel
undervisningstilgang vil hold B arbejde ud fra en
teamtilgang, der er inspireret af konceptet Teambold fra
”Bolden i spil” og teorierne om praksisfællesskaber. I
forbindelse med dette afsnit, vil Teambold blive
præsenteret og undervejs rettet ind efter hold B’s
undervisningsforløbet og suppleret af fokuspunkter fra
teoriafsnittet.
Teambold indeholder tre overordnede overvejelser;
teamtilgang, didaktisk koncept og refleksion, som i det
følgende vil blive beskrevet.
4.5.1. Teamtilgang
Hvor hold A’s undervisningsforløb tager udgangspunkt i den traditionelle træning med tekniske træning
som hovedfokus, vil hold B arbejde med teamtilgangen. Her tages der udgangspunkt i teamet, og
underviserne tilrettelægger undervisningen efter holdet. Filosofien bag teamtilgangen er;
”… at man skal kunne fungere på hold og have viden om såvel egen som andres rolle og status
for at kunne modtage indlæring af de tekniske og taktiske elementer på en måde, som gør det
muligt, at kunne anvende disse på holdet.” (Halling et al., 2007; 39)
Figur 9 – Undervisningstilgangen til teambold. Kilde (Halling et al., 2007: 39)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
40
4.5.2. Didaktisk koncept
Første element i Teambold er selve teamtilgangen. Bag filosofien, ud fra hvilken teambold er præsenteret,
ligger en række didaktiske overvejelser. Disse didaktiske overvejelser danner grundlaget for det andet
element i Teambold. Det didaktiske koncept er inddelt i fire dimensioner ud fra hvilke undervisningen i det
valgte boldspil, her floorball, skal tilrettelægges; Legen, iscenesættelse, fordybelsen og kampen.
Legen skal forstås som den eksperimenterende del af undervisningen, hvor udøverne har mulighed for at
eksperimentere og fordybe sig i spillet og legen med bolden. Legen er desværre blevet en kende overset i
forbindelse med dette undervisningsforløb, da tiden har været så knap. Kun i enkelte øvelser har spillerne
haft mulighed for selv at lege med bolden. Dette skyldes vores vurdering af, at spillernes tekniske niveau
krævede mere målrettet træning i forhold til det at kunne spille grundspil.
Iscenesættelsen beskrives, som det udadvendte element i boldspilsundervisningen. (Halling et al., 2007: 40)
Her arbejdes med gruppedynamik og rollefordelingen på holdet. Selvom det af ovenstående citat fremgår,
at spillerne skal have indblik i de andre spillere på holdets rolle og position for at skabe den mest optimale
ramme for indlæring af nye tekniske og taktiske færdigheder, er det ikke noget, der i forbindelse med hold
B bliver arbejdet med. Dette skyldes igen mangel på tid. I stedet har vi her søgt inspiration i Ulrik Wilbeks
arbejde med ministerposter på herrelandsholdet i håndbold (jf. afsnit 3.2.). I tråd med Wilbeks model, har
vi valgt, der på hold B skal arbejdes med faste roller, dog i et meget mindre omfang end Wilbek gør. Holdet
fik efter første træning til opgave i fællesskab at udpege en kaptajn og to vicekaptajner. Disse tre spillere fik
efterfølgende den opgave at opdele holdet i to lige stærke kæder. Kaptajnen skulle have det forkromede
overblik over holdet, mens de to vicekaptajners opgaver bestod i at lede de to kæder. Mens kaptajnerne
udvalgte kæderne, fik resten af holdet til opgave at vælge et holdnavn, en holddragt og en holdsang, der
blev afspillet ved scoring. Disse tre ting skal være med til at skabe holdets fælles repertoire. Valg af roller og
dannelsen af et fælles repertoire er noget, der altid vil opstå i forbindelse med skabelsen af et
praksisfællesskab (jf. afsnit 3.2.). I forbindelse med vores korte undervisningsforløb, har vi valgt allerede
efter første træningsgang at bringe rollefordelingen og elementer af det fælles repertoire i spil i et håb om,
at dette vil fremskynde dannelsen af et praksisfællesskab og spillernes opfattelse af at være en del af et
hold.
Det tredje element af det didaktiske koncept er fordybelsen, hvor spillerne får mulighed for virkelig at gå i
dybden med forskellige tekniske og taktiske øvelser. Fordybelsen drejer sig foruden spillernes forståelse for
egne tekniske færdigheder også om bevidstgørelse af deres bevægelse i forhold til hinanden. (Halling et al.
2007: 40) Dette kræver, at øvelserne både giver den enkelte spiller mulighed for selv at arbejde med
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
41
tekniske elementer, men også lægger op til, at holdet i fællesskab har mulighed for at løse opgaven. Et
eksempel på en øvelse, som både giver spilleren mulighed for at arbejde med egne færdigheder, men også
kræver at holdet i fællesskab arbejder sammen ses i første træningsgang (jf. bilag 12.2.1.). I denne øvelse
dribler spillerne mellem hinanden på et afgrænset areal, der hele tiden bliver mindre og mindre. Spillerne
skal være i konstant bevægelse, og både dem selv og deres bolde skal blive indenfor arealet. I takt med, at
banen gøres mindre, kræves det af holdet, at de er bevidste om, hvordan de skal bevæge sig i forhold til
hinanden, for at løse opgaven. Denne øvelse er, som flere af øvelserne, der arbejdes med i dette forløb,
åben eller indeduktiv og arbejder med teamaspektet.
Sidste del af det didaktiske koncept er den målrettede del af undervisningen, kampen. Her får udøverne
mulighed for at afprøve deres færdigheder som hold og enkeltindivider i forhold til modstanderholdet i
dette tilfælde hold A (Halling et al., 2007: 40). Tidligere blev det nævnt, at de valgte kaptajner skulle dele
holdet i to lige stærke kæder med henblik på kamp. Øvelsen i forhold til kamptræningen består selvfølgelig
i, at få holdet til at spille grundspil. Denne del af undervisningsforløbet fylder meget, idet der til hver
træning er afsat ca. 20 minutter i slutningen af de enkelte træningsgange. Det er ikke den færdige kamp,
der spilles, men en kamp med restriktioner på begge hold, som i princippet i stedet for at være en egentlig
kamp er en meget avanceret og funktionel øvelse. Kampelementet vil i dette undervisningsforløb ikke kun
fungere som udøvernes mulighed for at afprøve deres evner mod hinanden, men i særdeleshed som den
måde vi måler om spillerne mod slutningen har flyttet sig fra hockey og til floorball (jf. afsnit 5.1.).
4.5.3. Refleksion
Tredje og sidste element i Teambold er refleksionen. Der skelnes mellem direkte og overordnet refleksion.
Den direkte refleksion er den, der ligger i undervisningen, og den overordnede refleksion er den, der
foregår mellem undervisningslektionerne.
I forbindelse med øvelser og de forskellige opgaver, holdet stilles, arbejdes der med direkte refleksion.
Dette punkt fylder meget i tilrettelæggelsen af dette forløb. Spillerne på hold B, er tvunget til selv at
komme frem til den bedst mulige taktik for holdet. Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at de i forbindelse
med flere af øvelserne, bliver præsenteret for flere måder at gøre tingene på, og ud fra disse skal de i
fællesskab finde den taktik, der passer bedst til dem. Eksempelvis når de to kæder spiller imod hinanden i
de funktionelle øvelser. De fungerer mere eller mindre som en generalprøve inden kampen i hver
træningsgang. Der vil i hver af disse funktionelle øvelser være indlagt et par minutter til timeouts, hvor den
enkelte kæde har mulighed for at revidere taktikken.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
42
For at blive ved kæderne, er de med vilje valgt med henblik spillernes refleksion og observation af hinanden
under kamp. Oprindeligt var vi her inspireret af måden, der blev arbejdet med refleksion og observation på
det norske ungdomslandshold i håndbold. Her arbejder den enkelte spiller sammen i teams med de andre
spillere på holdet, der varetager samme position som en selv - eksempelvis højre fløj. Det var tanken i
forhold til hold B, at de skulle arbejde med observation af den spiller, der i den anden kæde varetog samme
position som en selv. Dette gik vi væk fra, da det ville kræve større indsigt i floorballspillet end hvad der var
realistisk at skabe på fem undervisningslektioner. Spillerne vil i stedet få til opgave at finde en makker i den
anden kæde, som de skal observere under træningskampene. Spillerne vil få udleveret et refleksionsskema
inden træningskampen med punkter, som de skal holde øje med hos hinanden (jf. bilag 12.6.). Det er som
sådan ikke meningen, de skal udfylde refleksionsskemaet, men det skal danne udgangspunkt for en
evaluering af spillernes præstation efter kampen og i timeouten under kampen. Formålet med dette er at
lægge endnu mere fokus på den decentrerede mesterlære, hvorfor de stærkeste spillere skal finde sammen
med de svageste spillere. De stærke spillere skal så vejlede de svagere spillere ud fra egne evner. Omvendt
skal observationen af de stærkere spillere også gerne påvirke de svagere spilleres refleksion over egne
tekniske og taktiske færdigheder.
I ”Bolden i spil” bruges der logbøger og dagbøger til den overordnede refleksionen mellem
træningsgangene. Her skal spillerne føre dagbog efter hver træning og reflektere over egen deltagelse i
undervisningen. Dagbogen afleveres til underviseren. Den enkelte spiller kan her selv vælge, hvor fokus skal
lægge, eller underviseren kan stille spørgsmål til den enkelte som eksempelvis: ”Hvad er dine styrker og
svagheder i forhold til holdet?”
I forhold til projektets undervisningsforløb, er der valgt ikke at arbejde med en logbog. Dette er valgt, da vi
vurderer, at det vil være svært at få målgruppen til at føre logbog ved siden af deres projektskrivning, der
nærmede sig den afsluttende fase, da undervisningsforløbet fandt sted. Desuden er det ønsket at foretage
en undersøgelse af dannelse af praksisfællesskab har fundet sted, hvorfor projektgruppen har valgt at
udlevere et spørgeskema efter hver træningsgang. Dette kommer til at fungere som refleksion af
udøvernes egen opfattelse af deres egne færdigheder tekniske såvel som sociale og taktiske set i forhold
med resten af holdet. (jf. afsnit 5.2.)
4.5.4. Undervisernes rolle
Som det fremgår af teoriafsnittet om praksisfællesskaber opfatter Wenger og Lave læringen som
decentreret mesterlære (jf. afsnit 3.2.3.). Det betyder, at mesterrollen ikke kun varetages af en person, som
det er tilfældet hos hold A, men vil går på skift alt afhængigt af opgavernes tema. I forbindelse med hold B
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
43
vil vores rolle som underviser være mere tilbagetrukken og af coachende karakter. For at fremme dette, vil
de fleste af øvelserne være induktive, så vores opgave som underviser primært består i at sætte øvelsen i
gang og derefter lade holdet tage over selv.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
44
5. Metode III – Dataindsamling
Det helt store spørgsmål i forbindelse med dette projekt er; lærer de at spille grundspil? Spørgsmålet kan
vise sig at være let at svare ja eller nej til, men ligegyldigt hvilken svarmulighed, der vælges, skal denne
begrundes, hvilket leder frem til dette afsnits tema. Dette tredje metodeafsnit skal redegøre for, hvilke
metoder, der er valgt, og hvorfor vi har valgt netop disse til at dokumentere, om vores problemstilling
bliver besvaret. Som det fremgik af Metode I, så indsamler vi data med henholdsvis videomateriale og en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. I det følgende findes første en gennemgang af videomaterialet, og
derefter gennemgås den kvantitative spørgeskemaundersøgelse.
5.1. Video
Til at dokumentere, at det ikke bare er vores påstand, at målgruppen ikke evner at spille grundspil, men i
stedet for spiller et hockeylignende spil, optages elementer af kampen, der spillers afslutningsvis i første
træning. Til at måle om det er lykkes at lære målgruppen at spille grundspil i floorball, optages også
elementer af den fulde kamp i femte træningsgang, og klippene fra første og femte træningsgang
sammenlignes.
Der arbejdes ud fra en ontologisk11 tilgangsvinkel, der tillader os at arbejde med filmen i to plan. Den ene,
der er den mere objektive tilgang, som udelukkende er i stand til at registrere, hvad der sker i klippet,
eksempelvis, at der skydes på mål, og en subjektiv tilgang, der analysere på de handlinger, i vores tilfælde
især ud fra tankerne om handlekompetencer og praksisfællesskaber, ligger bag den enkelte handling,
eksempelvis, at spilleren skyder på mål, for at forsøge at bringe sit hold foran. (Wenneberg, 2000: 104, 115-
119) Desuden tillader denne tilgang os, at se eventuelle forskelle på de to gange, og begrunde eventuel
fremgang, ud fra en antagelse af, at spillerne er blevet mere bevidste.
Der vil i forbindelse med analysen blive udvalgt brugbare sekvenser, som efterfølgende vil blive lavet til en
billedserie. Billedserierne skal være med til tydeligt at dokumentere eventuelle tendenser af grundspil eller
mangel på samme i valgte sekvenser.
Foruden klip af kampsekvenser, har vi også valgt at filme brudstykker af holdenes timeouts under den
endelige kamp. Dette skyldes, at disse sekvenser kan danne grundlag for en analyse af de to hold som
praksisfællesskaber.
11 Ontologi er læreren om det værende (Wenneberg, 2000: 115)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
45
5.1.2. Bias forbundet med videomaterialet
Den væsentligste bias i forbindelse optagelserne fra første og femte træningskamp, at der kun er optaget
brudstykker. Dette kan selvfølgelig betyde, at de sekvenser vi har optaget ikke er repræsentative for
kampen, fordi vi har været uheldig ikke at fange de gode klip.
Foruden denne bias skal kameramandens position og udstyr nævnes. Hallens størrelse betød, at
kameramanden næsten kom til at stå næsten på sidelinjen, hvilket betyder, at ikke alle videoklip er lige
brugbare, fordi det er optaget for tæt på spilsituationen. Sekvenserne blev optaget med et lommekamera,
med det resultat, at nogle af klippene desværre er blevet lidt uskarpe, og det kan derfor til tider være
svært, at se hvem den enkelte spiller, der er med på sekvensen er, og hvilken retning denne bevæger sig i.
5.2. Spørgeskema
Som det står nævnt i foregående afsnit, ønskes eventuelle praksisfællesskaber og dannelsen af disse
undersøgt. Til dette anvendes en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Den kvantitative metode har til
formål at skabe statistisk grundlag for de observationer, der måtte gøres under undervisningsgangene og i
særdeleshed i forbindelse med kamp. Denne metode er valgt, da den forudsætter, at holdninger og udtryk
kan sammenlignes internt i de to hold. Ved at stille de samme spørgsmål til begge hold vil være muligt at
sammenligne udviklingen i de to grupper.
Da denne undersøgelse er begrænset til fem gange, skal det klarlægges, at projektgruppen ikke har
intentioner om at komme med et endegyldigt svar, men snarer er interesseret i at påpege eventuelle
tendenser, der kan spores gennem målgruppens udfyldte spørgeskemaer. Det skal desuden holdes for øje,
at holdet er sammensat af spillere med forskellige idrætslige baggrunde, hvilket også kan have indflydelse
på pålideligheden af undersøgelsens udfald.
5.2.1. Beskrivelse af spørgeskemaet
Efter hver træning udleveres der et spørgeskema, der retter sig mod den enkelte træningsgang. Der
arbejdes med et gennemgående spørgeskema bestående af 4 spørgsmål, der efter første og femte gang
suppleres af et ekstra spørgsmål. Skemaet skal udfyldes af begge hold og skal udfyldes med navn. På den
måde er det muligt at følge den enkelte spillers udvikling og opfattelse af holdet. Efter femte træningsgang
udleveres der et ekstra spørgeskema, der retter sig mod hele forløbet og ikke kun den enkelte
træningsgang.
Det gennemgående spørgeskema består af fire spørgsmål, der alle retter sig mod spillerens opfattelse af
holdet, spillerens rolle og sig selv i forhold til holdet. Spørgsmålene er alle åbne og svarene kræver
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
46
uddybelse. I to af spørgsmålene skal spilleren desuden placere henholdsvis sig selv og holdet på en skala fra
1-5, alt afhængig af hvor central han/hun føler sig og ud fra den betragtning, at alle er en del af holdet. (jf.
bilag 12.4.) Med spørgsmålene ønskes det undersøgt, om fællesskabets anerkender de perifere deltager
som en del af holdet, og dermed legitimerer perifere positioner på holdet. Omvendt ønskes det også
undersøgt, om spillerne både perifere som centrale føler, at de er legitime deltagere på holdet.
Som nævnt indledningsvis, bliver spørgeskemaet efter første og femte træningsgang suppleret af et ekstra
spørgsmål, der modsat de tidligere spørgsmål udelukkende retter sig mod den enkelte spillers
floorballfaglige niveau. Her skal den enkelte spiller på holdet placere sine floorballfærdigheder på en skala
fra 1-10 (antallet af spillere på holdet). Dette spørgsmål stilles for at se om spillernes roller og hvorvidt de
opfatter sig selv som perifere hænger sammen med det tekniske færdighedsniveau.
5.2.2. Bias forbundet med spørgeskemaet
I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er der flere bias, der spiller ind. Den væsentligste af dem er
forbundet med de spørgsmål, hvor spillerne skulle placere sig selv på en skala fra 1-5. I det efterfølgende
arbejde med de afleverede spørgeskemaer, fremgår tydeligt, at spændet fra 1-5 ikke har stort nok. Flere af
spillerne har derfor valgt at placere sig selv på stregerne mellem tallene eller i den ene ende af boksen, for
at markere, at de ikke føler sig som en stor 3’er tæt på at være en 2’er. Desuden har det været for nemt
bare at sætte et neutralt kryds i 3, og dermed slippe for at tage stilling.
En anden bias i forbindelse med spørgeskemaerne er, at de er blevet udfyldt efter undervisningen i deres
respektive hold. Dette kan være med til at styrke deres opfattelse af at være et team, da de sidder adskilt
fra det andet hold og tanken om ”os” mod ”dem” muligvis er mere fremtrædende. At spørgeskemaet hver
gang udfyldes efter en træningskamp (jf. bilag 12.1. - 12.2.4.) kan også have en enten positiv eller negativ
indflydelse på deres opfattelse af at være et hold. Hvis holdet vinder vil dette givet vis styrke holdet og
tabes der, vil det ofte medføre frustration, der kan have indflydelse på deres svar.
I forbindelse med ovenstående bias skal det også nævnes, at spillerne flere gange har været i tvivl om,
hvorvidt spørgeskemaerne skulle beskrives ud fra kampene eller hele træningen. Det vil uden tvivl have
indflydelse på de samlede resultater set i relation med anden bias. Selve træningen kan godt være gået
rigtig godt, men et negativt udfald af kampen kan også her påvirke resultatet.
En sidste væsentlig bias er det faktum, at spillere fra begge hold har fingeret som opponentgruppe i
forbindelse med et statusseminar, hvor tankerne bag undervisningsforløbet blev præsenteret. Dette kan
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
47
medvirke, at netop denne gruppe af mennesker vil have en tendens til at ville ”please” projektgruppen
gennem deres svar, da de nu ved, hvilke ting der især holdes øje med.
Til at dokumentere grundspillets udvikling fra første træningsgangkamp til sidste kamp, valgte
projektgruppen at bruge videomateriale, til observering af udvikling. Da grundspil er en størrelse, der er
svær at måle kvantitativt, virkede valget af video som det bedste alternativ, til dokumentering af
grundspillets udvikling.
Metoden er valgt, da der kan skabes illustrationer i form af stilbilleder taget fra videoklippene.
Stilbillederne bruges til at gøre det lettere for læseren at sammenholde teksten i analysen og
videomaterialet. Vha. konkrete eksempler på grundspil, taget ud fra sekvenser i videomaterialet, kan der
illustreres kampsituationer og de to kampe kan sammenholdes mod hinanden. Samtidigt kan spillernes
tekniske og taktiske evner fra første til sidste kamp sammenholdes og udsagn fra deltagerne – via
spørgeskemaer eller udtalelse – påvises.
Undervejs i sidste kamp optog projektgruppen hold B’s timeouter. Videoklippene viser hvordan
fællesskabet fungere i praksis, altså hvilke roller de forskellige deltagere besidder og hvordan hver deltager
tager del i eller ikke tager del i diskussionen om taktik.
Optagelserne skete fra sidelinjen, hvor kameramanden stod hævet over gulvet for at skabe bedre
forudsætninger i forhold til overblikket, i videoklippene.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
48
6. Analyse
I dette afsnit præsenteres og analyseres udvalgte dele af den indsamlede datamængde med det formål at
klargøre om vi på baggrund af dette samt observationer foretaget af os selv og vores vejleder, Jesper Stick,
kan besvare vores problemformulering. I analysen vil den indsamlede data løbende blive diskuteret. Derfor
vil dette afsnit også fungere som diskussion, hvorfor projektet ikke indeholder et decideret
diskussionsafsnit.
De videosekvenser, der er optaget med det formål, at dokumentere grundspillets udvikling, præsenteres
dette afsnit i form af billedserier. Dette er valgt, da det gør det lettere at danne sig et overblik over
spillernes placering i forhold til bolden og hinanden. Hvert enkelt billede er suppleret med en række
symboler, der tydeliggør boldens såvel som spillernes position og bevægelsesretning. Bolden er tegnet som
en sort cirkel og dens bevægelsesretning illustreres med en sort pil. Hold A er det hold med blå cirkler om
fødderne, mens hold B (holdet der arbejder med teorien om praksisfællesskaber) er holdet med de røde. Et
forvirrende element er, at hold A i den først præsenterede billedserie spiller i røde overtrækstrøjer. Dette
er tilfældet i alle billedserier og videoklip fra den første træningsgang, mens det i billedserier og videoklip
fra femte og sidste træningsgang er hold B, der er i klædt røde trøjer. Ved studeringen af billedserierne er
det derfor vigtigt at have øje for de farvede cirkler omkring spillernes fødder.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
49
6.1. Udvikling af grundspil i praksis
6.1.1. Første træningsgang For at afdække om målgruppen har været i stand til udvikle grundspil er det nødvendigt at kunne påvise,
hvordan spillet var struktureret efter den femte træningsgang i forhold til efter den første. På baggrund af
videooptagelserne af den afsluttende kampsituation fra første træningsgang, har vi udvalgt en sekvens, der
illustrerer, hvordan spillet så ud på daværende tidspunkt. Sekvensen er vist som en kort billedserie, da
dette gør det muligt at analysere sekvensen bid for bid.
Billedserien viser en episode, hvor samtlige spillere fra hold B fanges på vej frem ad banen i en kontra,
således at alle de fire markspillere på hold A er alene med hold B’s målmand. En situation der i kaosspil må
betegnes som så unormal, at den kan bruges som en indikation af i hvert fald tre ting:
• manglende spilkompetence hos spillerne
• ekstrem boldfiksering
• ekstrem fiksering på at score
Et af de ting, der i afsnittet om grundspil blev påpeget, som værende af stor betydning for dettes udvikling,
var spillernes evne til at bruge banens dimensioner (bredde og dybde). Rettes blikket mod ovenstående
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
50
billedserie, er det tydeligt, at spillerne på hold B mere eller mindre angriber på en lige linje, og at de på
ingen måde bruger banens dybde. Dette er et eksempel på manglende spilkompetence.
Hvis alle markspillere på et hold er ekstremt bold – og målfikserede medfører det ofte, at der ikke vil være
opbakning i banens længderetning, hvis et angreb skulle mislykkes. Dette er præcis, hvad der sker for hold
B i denne episode. At samtlige markspillere fra hold A reagerer på samme måde i det øjeblik, at de erobrer
bolden viser blot, at ingen af holdene udviser spilkompetence på dette tidspunkt i undervisningsforløbet. At
samtlige markspillere er så målfikserede, at de alle sammen er i angreb på samme tid leder tankerne over
på miniputfodbold, hvor situationer lignende denne episoder ofte forekommer.
En pudsig observation er, at selvom der ikke er nogle forsvarsspillere til stede, så lykkes det faktisk alligevel
hold A at danne en form for ”klumpspil” inde foran mål. Dette kan igen associeres med miniputfodbold,
hvilket vi i projektets indledning sammenlignede hockey med. Derfor er hockey også en passende
beskrivelse af spillet i den første træningsgang.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
51
6.1.2. Femte træningsgang I overensstemmelse med fremgangsmåden fra den første træningsgang præsenteres nu en billedserie med
et udvalgt klip fra den kamp, der afsluttede forløbet i femte træningsgang. Som tidligere nævnt blev
kampen afviklet over tre perioder med restriktioner i de to første. Videosekvenser fra 2. og 3. periode er
mest sammenlignelige med sekvenserne fra første træningsgang, da der i 2. og 3. periode ikke blev spillet
med en mand over midten. Dette medfører, at alle fire markspillere er at finde i forsvarszonen, hvilket de
også var i første træningsgang.
Den videosekvens, der danner grundlag for billedserien, er taget fra 2. Periode, og det er hold B i rødt.
Billederne viser et angreb, hvor vi mener at kunne argumentere for, at hold B får etableret grundspil i hold
A’s forsvarszone. Dette gøres ud fra den vurdering, at alle de elementer, der definerer grundspillet er til
stede i dette angreb: Spillerne har placeret sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til skabe tid og plads til
dem selv. De har indtaget en opstilling, hvor de viser, at de har taget højde for banens dimensioner,
forstået på den måde, at de ”breder spillet ud” i kraft af en god placering i forhold til bredde og dybde. De
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
52
forsøger at spille den nærmeste medspiller, hvilket ofte er den letteste aflevering. På baggrund af denne
opremsning kombineret med den viste billedserie mener vi at have påvist et angreb i spil fire mod fire, hvor
der etableres grundspil og derved struktur i spillet.
Et af formålene med etablering af grundspillet er skabe ro i spillet. Det kan diskuteres om det grundspil, der
illustreres af billedserien, har denne effekt. Spillerne på det angribende hold er på flere af billederne meget
pressede af modstandere, hvilket medfører, at de ikke får nok kvalitet i afleveringerne. Dette resulterer
ikke i ro, men snarere en form for stress. Årsagen til at grundspillet ikke har den rolige effekt, som det
blandt andet er tiltænkt, skal efter vores mening forklares ud fra to påstande: Spillernes tekniske
færdigheder og den manglende evne til at skabe plads og tid til udførelsen af deres handlinger. De to
påstande er i høj grad integreret i hinanden, da evnen til at skabe plads og tid på banen, er direkte
afhængig af det tekniske niveau. Nedenstående billedserie fra 1. periode i femte træningsgang viser
imidlertid et eksempel på, at grundspillet blev etableret så længe, at det angribende hold var en mand i
overtal i angrebszonen. Det er ikke kun i nedenstående eksempel, at dette gør sig gældende. Det er både
vores vejleders, Jesper Stick, og vores egen vurdering, at grundspillet blev etableret i store dele af de
kampsituationer, hvor der blev spillet med en mand i overtal i angrebet.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
53
Billedserierne viste, at spillerne efter femte træningsgang havde opnået forståelse for grundspillet natur,
men det viste også, at det tekniske niveau var en begrænsende faktor i etableringen af grundspil, når der
blev spillet 4 mod 4 på hele banen.
6.1.3. Styrker og svagheder I spørgeskemaet efter den afsluttende kamp, som alle spillere udfyldte, skulle den enkelte spiller vurdere sit
holds styrker og svaghed. Svarene giver et interessant billede af grundspilsudviklingen på de to hold
sammenholdt med vores og vejleders observationer. Observationerne og spørgeskemaerne skal ikke ses
alene, da de fungerer som understøttelse af videooptagelserne fra første og sidste kamp.
Der er tydeligvis udviklet grundspil og en vis spilkompetencer hos begge hold, men benyttelse af og
succesen med grundspil er størst hos hold B. Holdet havde spilovertaget i størstedelen af kampene, men fik
ikke udnyttet dette i form af scoringer. Holdet tabte de første kampe og spillede uafgjort i de sidste to
kampe. Hold A kæmpede bravt og viste god effektivitet i angrebspilet. På trods af, at de havde svært ved at
holde bolden i egne rækker.
Disse observationer passer meget godt overensstemmelse med spillernes besvarelse i spørgeskemaerne.
Hold B ser sammenspil og dermed grundspil som deres styrke, og hold A mener kontraspil og hårdt arbejde
er styrken for deres vedkommende. Holdenes besvarelser i forhold til svaghed er nærmest modsat af
styrkerne. Hold A ser sammenspil, som en de største svagheder og hold B pointere den manglende
effektivitet i afslutninger.
Dette næsten direkte modsætningsforhold mellem holdene kan begrundes i at spillerne på de to hold
naturligvis vil måle sig med hinanden, og det er måske derfor ikke specielt deres besvarelse udformer sig på
denne måde. Det samme gør sig gældende for projektgruppen og vejleders observationer i spillet og
udvikling på holdene.
Et fællestræk for begge hold er, at det tekniske niveau hos spillerne er hæmmende i flere spilsituationer,
men der er sket tekniske fremskridt ved stort set alle spillere. Dette kan muligvis tilskrives, at udvikling i
spilkompetence ikke er sket i samme tempo, som de øvrige kompetencer er udviklet. Hold B har
tilsyneladende hurtigt udviklet gode personlige og sociale kompetencer, men spilkompetencen og dermed
teknikken er fulgt med i samme fart.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
54
6.2. Tendenser pegende på udvikling af praksisfællesskab
I forrige del af analysen blev det klargjort, at der var en generel enighed blandt spillere, undervisere og
vejleder om, at hold B spillede det bedste grundspil. I denne del af analysen forsøges det afgjort om dette
er et resultat af, at hold B’s undervisning var inspireret af teorien om praksisfællesskaber. I forsøget på
dette vil vi med udgangspunkt i praksisfællesskabets tre praksisdimensioner (gensidigt engagement,
fællesvirksomhed og fællesrepertoire) vurdere om de hold har udviklet sig hen imod dannelsen af et
praksisfællesskab. At begge hold vurderes skyldes ønsket om at finde forskelle, der eventuelt kan forklare
den forskellige udvikling af grundspil.
6.2.1. Gensidigt engagement
Gensidigt engagement er til en vis grad til stede allerede fra undervisningsforløbets start, da alle
medlemmerne/spillerne selv har valgt at engagere sig i undervisningen i kraft af deres indmeldelse på
Aalborg Universitet. Det gensidige engagement ændrer hurtigt fokus fra hele vores målgruppe til
udelukkende at omhandle deres eget hold, da forløbet introduceres. Karakteristisk for hele målgruppen er,
at de alle sammen er konkurrencemennesker, og der skal ikke pustes meget til konkurrence-gløden før, at
”de er på”.
6.2.2. Fælles virksomhed
Begge hold skabte hver sin fælles virksomhed allerede efter første undervisningslektion, da spillerne her
blev bevidste om den afsluttende kamp. I starten af første lektion havde holdene ikke nogen egentlig fælles
virksomhed, udover de skulle medvirke i forløbet, som en del af deres undervisning på universitetet. Den
fælles virksomhed omkring kampen skabte en følelse på holdene af ”os mod dem”.
På hold A var der kun for alvor kampen, der fungerede som fællesvirksomhed. Det var derfor vigtigt for
holdet at vinde kampene for at have succes. På hold B var der udover kampen også bevidstheden om, at
fællesskabet blev vægtet højt i deres undervisningsforløb, hvilket vi vurderer, kom til at fungere som en del
af deres fælles virksomhed.
6.2.3. Fælles repertoire
I et forsøg på, at påvirke hold B’s udvikling af et fælles repertoire fik spillerne til opgave at finde et navn til
holdet, en spilledragt og holdet skulle have en sang, der ville blive spillet, når de scorede. Disse vurderes
ikke til at have haft den ønskede betydning for holdet, da det gentagende gange viste sig, at en eller flere af
spillerne havde glemt deres røde trøje der hjemme. Navnet vurderer vi heller ikke har haft betydningen for
repertoiret, eftersom det ikke rigtig blev en integreret del af fælles ordforråd. Det sidste af vores tiltag var
sangen. Desværre havde holdet svært ved at frem til afslutninger og scoringer, hvilket betød, at sangen ikke
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
55
blev spillet tilstrækkelig mange gange, til det kunne betegnes som fælles repertoire. Det var alligevel vores
opfattelse, at sangen hen mod slutningen af forløbet var den af tre, der var mest en del af holdets fælles
repertoire.
Sproget synes at være den tydeligste indikation på udviklingen af et fælles repertoire på begge hold. På
videooptagelserne fra den første træningsgang er der næsten helt stille i hallen. Det er der til gengæld på
optagelserne fra femte gang, hvor kommandoer som, ”Spil den rundt, spil den rundt” og ”Fordel jer”
flænser luften i en gymnastik sal, der i forvejen koger på grund ”den store kamp”. Disse kommandoråb skal
desuden ses som en del af tingsliggørelse af spillernes fælles spilforståelse og opfattelse af, hvad begrebet
grundspil indebærer. Ved at råbe ”fordel jer” tingsliggøres det at bruge hele banen, og hvis en af spillerne
på holdet råber dette, er resten af holdet ikke i tvivl om, hvad der skal ske. Tilsvarende er ”spil den rundt”
et udtryk, der bruges, når spillerne har fordelt sig.
6.2.4. Forskelle i praksisdimensionerne de to hold imellem
Den væsentligste forskel de i udviklingen hen i mod et praksisfællesskab de to hold imellem vurderer vi til
at være den fælles virksomhed, hvor hold B via bevidstheden om eget fællesskabs vigtighed, har fået gjort
netop fællesskabet til en del af deres bevidsthed. Dette påstår vi på baggrund af, at ni ud 10 medlemmer på
holdet nævner sammenspillet eller sammenholdet som holdets største styrke. Det er begge sociale
processor, der udvikles i samværet og fællesskabet med andre. Det tiende og eneste medlem, der ikke
mener, at holdets styrke er hverken sammenhold eller sammenspil, danner udgangspunkt for det følgende
kapitel.
6.3. The x-factor
I dette afsnit beskrives den dominerende faktor i dette forløb. At afsnittets overskrift er the x-factor,
skyldes at denne har både samlet og splittet det fællesskab, der var opstået på hold B. X-factoren er den
store kilde til sammenhæng i fællesskabet i form af gensidigt engagement og fælle virksomhed. Det er
selvsagt kampfaktoren, der gemmer sig bag overskriften. Vi har tidligere vist, at kampfaktoren spiller en
helt central rolle i spillerens oplevelse af, hvornår han er en del af holdet, men i kampfaktoren viser sig også
at være den alt dominerende årsag til at nogle medlemmer pludselig mister deres legitimitet.
Dette eksemplificeres ved det sidste medlem af hold B, der under den afgørende kamp gik fra at være en
væsentlig del af spillet til slet ikke at være med. Spilleren er af hunkøn og spiller til dagligt fodbold på højt
plan, hvilket medfører, at hun besidder en god portion spilkompetence. Dette er sandsynligvis med til at
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
56
forstærke hendes frustration over ikke at være end del af idrætsfaglige. Efter sidste træningsgang svarede
hun på således på spørgsmålet om ”hvornår har du følt dig mindst som en del af holdet”:
”Hele kampen i dag!”
Da hun efterfølgende skulle svare på, hvad hun syntes holdets svagheder var, svarede hun:
”I dag, når der er noget på spil, spillers der udenom de dårligste/pigerne”
Som det fremgår af billedserien er det også tydeligt, at hun holdes ude af spillet, selvom hun faktisk står
bedst til at modtage bolden. I stedet vælges den sværeste afleveringen på tværs af banen. Spilleren, der
bliver afleveret til, er også en af de boldsikreste spillere på dette hold, men i og med boldens bane er så
lang, er den let for modstanderholdet at bryde. Boldholderen vælger altså at spille uden om spilleren i den
bedste position, med boldtab som det eneste resultat af dette. Dette medfører selvsagt frustration og en
følelse af ikke at være en legitim deltager. Spillerens frustration er også til at fornemme i de videoklip, der
er optaget af holdets timeouts. Denne spiller har allerede tidligt i kampen følt sig overset, og i en
trodsreaktion, lader det til, vælger hun at trække sig helt ud af fællesskabet.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
57
7. Konklusion
For en god ordens skyld indleder vi konklusion med at genopfriske problemformuleringen:
Hvordan kan der skabes struktur i spillet i floorball gennem grundspil?
Hvilken - hvis nogen - indvirkning vil benyttelse af teorierne om
praksisfællesskaber have på udviklingen af grundspil?
Konklusionen tager udgangspunkt i vores til projektet udarbejdede definition af struktur i floorballspillet:
Vi vælger i nærværende projekt at definere struktur i spillet som etablering af grundspil, og som et særligt
karakteristika ved floorball i forhold til det kaotiske hockeyspil.
På baggrund af vores undervisningsforløb, den indsamlede data og analysen af denne, kan vi konkludere, at
det er muligt at skabe struktur i spillet i floorball i form af grundspil. Vi har vist, at hvis man vægter
elementer som bredde og dybde, individuel teknik og funktionelle spiløvelser højt i et undervisningen, så
kan det udvikle grundspil. Det er vores erfaring, at det specielt er vigtigt at gøre spillerne bevidste om
banens anderledes dimensioner i forhold til de øvrige kaosspil. Her tænkes på rummet bag mål og det
faktum, at der er bander rundt om spilområdet. Vi kan på baggrund af vores projekt konkludere, at
spillernes bevidsthed om dette er essentielt for udviklingen af grundspil. Vi har med projektet vist, at et
kaotisk hockeylignende spil kan forvandles til et spil med struktur i form af grundspil.
Endvidere kan det konkluderes, at en undervisning inspireret af teorierne om praksisfællesskaber i vores
projekt havde en positiv indflydelse på udviklingen af grundspil. Dette tydeliggøres af det faktum, at der
spillere, undervisere og vejleder imellem var bred enighed om, at holdet, hvis undervisning fandt
inspiration i praksisfællesskaber, spillede det bedste grundspil. Samtidigt må det understreges, at vi på
grund af vores undervisningsforløb på 5 lektioner ikke er i stand til at konkludere, om dette er en generel
tendens. Derudover konkluderer vi, at kampfaktoren var både kilden til samling og splittelse af
fællesskabet, eftersom pigerne og de idrætsfagligt svagere spillere mistede deres legitimitet, så snart
dommerfløjten lød.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
58
8. Sundhed som middel – ikke mål
Som lovet i projektets begyndelse bringes vores specialgruppe Julemærkebørn nu på banen (jf. afsnit 1.1.).
Dette afsnit vil indeholde en grundigere beskrivelse af specialgruppen, hvad der kendetegner dem, hvad
julemærkehjemmene er og formålet med deres ophold. Ud fra denne beskrivelse vil vi, med afsæt i de
erfaringer vi har gjort os i forbindelse med dette undervisningsforløb, forsøge at skabe rammerne om et
undervisningsforløb særlig rettet mod julemærkebørnene med alle de overvejelser dette indebærer.
Tanken er at gøre floorball forløbet til meget mere end blot en fysiskaktivitet.
8.1. Julemærkehjemmene
Det første julemærkehjem blev indviet i 1911. I dag er der i Danmark fire julemærkehjem. Siden det første
julemærkehjem blev til, har målgruppen ændret sig meget. I begyndelsen var det ofte børn med astma eller
undervægtige børn, som tog på julemærkehjem. De børn, man i dag finder på julemærkehjemmene, er i
alderen 6-14 år og størstedelen har problemer med overvægt og kommer oftest fra en hverdag præget af
mobning og nederlag. Fælles for disse julemærkebørn er, at de ikke har det nemt. Foruden vægten,
kæmper nogle af børnene med faglige og sociale problemer i skolen andre med problemer derhjemme. De
vælger at tage på julemærkehjem for at få et afbræk i deres hverdag og hjælp til en ny og sundere livsstil.
For at imødekomme dette er hverdagen på et julemærkehjem noget anderledes bygget op, end den
børnene kommer fra. Børnene har kun få timer i boglige fag i løbet af dagen, til gengæld er der afsat en hel
masse tid til kostvejledning, idræt og socialt samvær med de andre unge på julemærkehjemmet. Hvis man
tænker tilbage på ens egen skolegang, var idrætstimerne ikke altid de sjoveste timer for klassens tykke
dreng, og flere af de overvægtige børn på julemærkehjemmene, har også lidt store nederlag i forbindelse
med netop idrætsfaget. Det er derfor ekstremt vigtigt, at børnene får en masse idrætsrelaterede
succesoplevelser, for at børnene får mod på at dyrke idræt igen. Dette skal være med til at styrke børnenes
selvværd og ruste dem til den hverdag de efter ti uger vender tilbage til.
De følgende to citater er taget fra Julemærkefondens hjemmeside. Her fortæller to 10-årige børn om deres
nye opfattelse af idræt efter at have været på hjemmet i henholdsvis to og fem uger.
”Der er ingen, der griner af mig mere. Jeg kan en masse nye ting og er blevet rigtigt glad for
motion, siger Mikkel”12.
12 https://www.julemaerket.dk/
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
59
”Ja, nu er motion blevet sjovt – sammen med venner, der selv foreslår at være med, siger
Patricia.”13
Et ophold på et af landets fire julemærkehjem koster ikke forældrene noget, da opholdene finansieres af
Julemærkefonden. Julemærkefonden har siden den blev stiftet i 1904, fået penge fra salget af julemærker
til postkort og donationer, og det er disse midler der finansiere opholdende. Der er vigtigt at opholdet er
gratis for at sikre, at alle børn, der har behov for at komme på julemærkehjem, har mulighed for det.
Desværre er der kun et begrænset antal pladser, og i øjeblikket er der over 400 børn på venteliste.
8.2. Midlet
I dette afsnit vil vi præsentere rammen for et floorballforløb til denne gruppe børn. Vi har valgt ikke at lave
et komplet undervisningsforløb, da vores viden om børnenes tekniske niveau er meget begrænset.
Rammen for floorballforløbet til julemærkebørnene vil tage udgangspunkt i teorierne om
handlekompetencer og praksisfællesskab. Disse teorier vil blive holdt op mod karakteristikken af
julemærkebørnene, og sammen med de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse undervisningsforløbet til
vores medstuderende, præsenteres floorball som langt mere end blot en fysisk aktivitet.
Mange af børnene som kommer til julemærkehjemmene har en forhåbning om at tabe sig. De har ofte
oplevet problemer med mobning i deres skoletid, og det ti uger lange ophold fungerer som et afbræk fra en
problemfuld hverdag ofte med mange nederlag. Formålet med opholdet er blandt andet, at de skal tabe
sig, men en af de væsentligste grunde må være, at de får nogle gode oplevelser, så de er i stand til at vende
tilbage til en klasse med elever, der tidligere har mobbet dem. I en folder fra julemærkefonden beskrives
vigtigheden af hverdagens struktur for barnet videre udvikling på følgende måde:
” „Vi oplever tit piger og drenge, der er blevet ensomme og isolerede i forhold til omgivelserne“,
siger en forstander for et af julemærkehjemmene. En tryg og struktureret hverdag med en god
kontakt til voksne, der har tid til at lytte, er vigtig, for at børnene kan få den ro, der gør det
muligt for dem at udvikle sig i en positiv retning.”14
Dette uddrag af afsnittet Trygge rammer leder straks vores tanker i retning af Helle Rønholts beskrivelse af
en positiv selvopfattelses indflydelse på de personlige og sociale kompetencer, der er beskrevet i afsnittet
om handlekompetencer. Citatet går igen i dette afsnit for at gøre afsnittet lettere at læse.
13 https://www.julemaerket.dk/ 14 https://www.julemaerket.dk/
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
60
”En positiv selvopfattelse er en vigtig facet i udvikling af personlig kompetence. Tror man på
eget værd, er man vellidt af andre; bliver man accepteret for den, man er, tør man også kaste
sig ud i situationer, som man ikke er sikker på at kunne klare. Trygge miljøer, hvor det er tilladt
at fejle, fremmer den positive selvopfattelse, og den stimuleres gennem opgaver, hvor individet
selv kan bestemme og tage initiativ og få oplevelsen af at kunne noget alene eller sammen
med andre” (Rønholt et al. 2000:106)
Som det fremgår af begge citater, er miljøet, børnene begår sig, i særdeles vigtig for deres videre udvikling.
Det er derfor essentielt for undervisningsforløbet, at det er bygget op omkring et trygt miljø, hvor der er
plads til at fejle. Børnene har sandsynligvis haft et utal af nederlag i forbindelse med idrætstimerne i
folkeskolen. Tidligere i projektet har vi præsenteres praksisfællesskaberne som grobund for social læring og
udvikling af handlekompetencer. Som Wenger påpeger, kræver læring i fællesskabet imidlertid, at barnet er
en legitim deltager i fællesskabet. (jf. afsnit 3.2.3.) Netop dette kan tidligere i barnets opvækst have været
medvirkende til, at visse kompetencer ikke er så fremtrædende hos barnet, forstået på den måde, at barnet
tidligere er blevet mobbet og i den forbindelse ekskluderet fra fællesskabet. Det er vores opgave at sikre,
at børnene får en positiv oplevelse i forbindelse med undervisningsforløbet, og de igennem
undervisningsforløbet især vil kunne udvikle deres sociale og personlige handlekompetencer. Der vil blive
arbejdet med praksisfællesskaber, men som underviser skal vi være med til at sikre, at alle er legitime
deltagere.
I tråd med de mange nederlag, børnene givetvis har fået i forbindelse med idrætsundervisningen, vil der
være særligt fokus på succesoplevelser. Det betyder, at der i forhold til det undervisningsforløb, vores
medstuderende gennemgik, skal foretages visse ændringer. Da børnene til en vis grad er fysisk begrænset,
nytter det ikke noget, at sætte dem til at knokle på i alt for lange perioder af gangen, selvom dette sikkert
vil have en positiv indflydelse på vægttabet. Det er stadigvæk meningen, at børnene skal lære at spille
spillet, da det i sig selv kan være en succesoplevelse. For at imødekomme både den fysiske begrænsning og
etableringen af grundspillet, kan man overveje at dele banen ind i zoner valgt ud fra taktiske overvejelser.
Det enkelte barn, må kun bevæge sig inden for en zone, og på den måde begrænses spillerens løbebane og
barnet opnår en ny kendskab til spillet, og barnet får (forhåbentlig) en succesoplevelse af at spille spillet
uden at løbe tør for luft i løbet af ingen tid.
I undervisningen af denne specialgruppe er det vores vurdering, at det er vigtigt at arbejde med kortsigtede
mål, så børnene hurtigt kan se et resultat af deres arbejde. For at skabe så mange succesoplevelser for
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
61
børnene, er det vigtigt, at øvelserne ikke stiger alt for hurtigt i progression, så der lige pludselig arbejdes
med en alt for kompliceret øvelse. Der skal arbejdes med kortsigtede mål, men i et langsigtet perspektiv!
8.2.1. Det vigtige drukner ofte i det, der haster
For at vende tilbage til formålet med opholdet, er det vores vurdering, at holde fokus på, at disse børn skal
tilbage i deres gamle klasser efter opholdet. De otte kilo de kan tabe sig i løbet af deres tid på
Julemærkehjemmet er ikke nødvendigvis nok til at undgå at blive mobbet, når de starter i skole igen. Det er
derfor vores vurdering, at der i arbejdet med denne gruppe, ikke udelukkende må være fokus på
vægttabet. Det er derimod vigtigere at forsøge at give barnet de redskaber de har brug for, for på sigt at
kunne indgå på lige vilkår med de andre børn i klassen. I den forbindelse ser vi praksisfællesskaberne som
en rigtig god måde at arbejde med udviklingen af børnenes personlige og sociale handlekompetencer. På
den måde bliver den fysiske aktivitet meget mere end bare en måde for børnene at tabe sig på. Sundhed
går på denne måde fra at være målet til at være midlet til at hjælpe børnene til en lettere hverdag.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
62
9. Retrospektivt efterskrift
Indledningsvis skal det siges, at vores interesse for teamtilgangen allerede var vakt fra et tidligere
undervisningsforløb i fodbold, og denne interesse er kun blevet større i takt med, at vi har fået større
indblik i teorierne bag i form af arbejdet med praksisfællesskaber. Det skal da også siges, at den største
frustrationskilde i forbindelse med undervisningen har været, at vi ikke selv har kunnet deltage i forløbet.
Selvom vi overordnet synes forløbet er gået efter planen og viste sig at være en stor succes blandt vores
medstuderende, er der dog visse elementer af undervisningsforløbet, vi ville ændre, hvis vi fik muligheden
for det. Disse ændringer vil vi her kort ridse om.
Den første ændring ville være at forlænge forløbet. Vi har ikke selv de store forudsætninger for at sætte et
bestemt antal undervisningslektioner på, men vi er ikke i tvivl om, at fem gange er for kort tid. Det virker
derfor oplagt at tage udgangspunkt i Anders Hallings 12 træningsgange, indtil vi selv har haft mulighed for
at afprøve det flere gange i praksis.
Eftersom et ny undervisningsforløb ikke ville være et forsøg, ville kontrolgruppen med sikkerhed blive ofret
til fordel for endnu et hold med teamtilgang. Dette blev som bekendt fravalgt i forbindelse med projektet
både af praktiske årsager, men i særdeleshed fordi projektets undersøgelse krævede en kontrolgruppe. Vi
vil vælge at arbejde med to teamtilgange frem for den blandede ud fra den betragtning, at de åbne
opgavetyper og forskellige roller i høj grad er med til at øge motivationen. I tråd med teorierne bag
fællesskaberne, synes vi desuden, at det ville være interessant at arbejde med øvelser, hvor der blev byttet
rundt på de indbyrdes rollefordelinger, for at fremme læringen hos den enkelte.
Vi ville stadigvæk holde fast i kæderne, men vi ville eventuelt foretage visse ændringer. I det perfekte
undervisningsforløb, ville dette betyde, at kæderne var kønsdifferentieret eller som minimum
niveaudifferentieret. Dette er en betragtning, vi gør os på baggrund af egne, så vel som medstuderendes
erfaringer og undersøgelsen af unges opfattelse af idræt i skolen, der præsenteres i Bolden i spil.
”Cirka en tredjedel af alle elever har en negativ oplevelse af den kønsintegrerede undervisning. Pigerne er
negative i forhold til drengenes voldsomhed og dominans i spillet, der opleves som ekskluderende.
Drengene er negative i forhold til kønsintegrationen, fordi spillet bliver mere kedeligt og uden tempo.”
(Halling et al., 2007: 28) Ved at holde fast i kæderne, men differentiere dem efter de forhold der er, vil
spillerne være i stand til at spille spillet mod andre på eget niveau, og derfor ville de kunne arbejde mere
målrettet med grundspillet i begge kæder. Problemet for os i forhold til denne opdeling bestod i, at den ene
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
63
af kæderne givetvis ville komme til at bestå af tre piger og en dreng, og det er svært at forestille sig, at
dette ikke skulle have indflydelse på drengens motivation.
Et element vil vi dog ikke ændre på. Det var vores erfaring, at spillerne havde mest ud af at spille
træningskampene, hvor der blev spillet med restriktioner. Dette var med til at give spillerne tid og plads til
at arbejde med elementerne af grundspillet, og skabte meget bedre grundlag for at lære at spille. Ud fra
denne betragtning, vil vi vælge at holde fast i kampe med restriktioner og særdeles funktionelle øvelser i
forbindelse med kamp i tilrettelæggelsen af et nyt undervisningsforløb.
En ting vi uden tvivl ville prioritere meget højere i forbindelse med øvelsesvalg ville være legen (jf. afsnit
4.5.2.). Da floorball ikke var et spil, målgruppen rigtig havde arbejdet med tidligere, medførte dette en
masse uro under øvelserne, fordi spillerne på især hold B var ude af stand til at lade bolden og staven være
i fred. Flere af spillerne mødte op inden undervisningen startede for at selvtræne for netop at skabe en
fortrolighed med staven på en anden måde end gennem øvelser. Om inddragelse af mere leg, vil få
undervisningen til at gå lettere, er ikke nemt at spå om, men at legen er et aspekt, der ikke må
undervurderes er vi ikke i tvivl om.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
64
10. Litteraturliste
• Halling, Anders, Andersen, Bjarne, Agergaard, Charlotte Skov & Worm, Charlotte, Bolden i spil –
teambold i teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag, 1. Udgave, 2. Oplag, Odense 2007.
• Illeris, Knud, Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx,
Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C, 2004.
• Jank, Werner & Meyer, Hilbert, Didaktiske modeller – grundbog i didaktik, Gyldendal, 1. Udgave,
1. Oplag, København, 2006.
• Jørgensen, Michael & Franz Veisig, Instruktionsbog i Floorball, Forlaget ROAS, 1. Udgave,
Roskilde, 1998.
• Lave, Jean & Wenger, Etienne, Situeret læring og andre tekster, Hans Reitzels Forlag,
København, 2004.
• Mühlbach, Silas Fisker, Nielsen, Janne Holm & Andersen, Signe Skov, Meningen med fastholdelse
– et speciale om fastholdelse af højtuddannede medarbejdere i et offentligt system, Speciale 10.
Semester, kommunikation ved Aalborg Universitet, 2008.
• Nielsen, Klaus & Kvale, Steiner, ”Mesterlære som læringsform”, (red. Niels Jørgen Bisgaard &
Jens Rasmussen), Pædagogiske teorier, Billesø & Baltzer, 4. Udgave, 1. Oplag, Værløse, 2005.
• Rønholt, Helle & Peitersen, Birger, Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik, Museum
Tusculanums Forlag, København, 2008.
• Rønholt, Helle & Peitersen, Birger, Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik, Forlaget
Hovedlandet, Beder, 2000.
• Wenger, Etienne, Praksisfællesskaber – Læring, mening og identitet, Hans Reitzels Forlag,
København, 2004.
• Wenneberg, Søren Barlebo, Socialkonstruktivisme – positioner, problemer og perspektiver,
Samfundslitteratur, 1. Udgave, Frederiksberg C, 2000.
• Wilbek, Ulrik, Tro på dig selv, Peoples Press, København, 2006.
10.1. Internetadresser
• http://ekstrablandet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/vm2010/article1149036.e, lokaliseret
10/6 2009
• http://www.floorball.dk/, lokaliseret 10/6 2009
• http://www.fysiostud.dk/sw7987.asp
• http://www.idrottsforum.org/articles/flekke/flekke.html
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
65
• https://www.julemaerket.dk/Default.asp?Action=Details&Item=465
• http://www.julemaerkehjem.dk/index-filer/Page878.htm
• http://www.julemaerkehjem.dk/index-filer/Page1153.htm
• http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/overvaegt-og-vaegttab/overvaegt-og-
boern/fedme-og-b-oslash%3brn/
• http://sporten-dyn.tv2.dk/fodbold/article.php/id-8182797.html?ss , lokaliseret 10/6 2009
• http://www.youtube.com/watch?v=m_Jo4NDCkEQ&feature=relate, lokaliseret 10/6 2009
• http://idraet.ssn.hst.aau.dk/index.php?id=188
• https://www.julemaerket.dk/Default.asp?Action=Details&Item=450 dato 11. juni 2009
• https://www.julemaerket.dk/files/images/jmh_folder.pdf dato 11. juni 2009
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
66
11. Bilag
11.1. Hold A – beskrivelser af de 4 første træningsgange
11.1.1. Første træningsgang: Intro til floorball (diverse tekniske øvelser), rum og retning
(partibold)
Overvejelser i forbindelse med første træningsgang:
Hele første træningsgang er bygget op omkring den progressive delmetode. Øvelserne er designet således,
at der hele tiden bygges videre på det foregående, og så kompleksiteten gradvist øges. Dette har til formål
at udstyre målgruppen med de basale floorballfærdigheder, der i projektgruppens optik er nødvendige for
at kunne spille en floorballkamp. Floorballkampen i slutningen af første træningsgang skal danne
udgangspunkt for vurderingen af grundspillets udvikling gennem forløbet. Kampen bliver videofilmet. Der
vil blive lagt meget vægt på, at reglerne følges i kampen, hvilket kræver stor konsekvens fra dommernes
side (projektgruppen). En hurtig og konsekvent indoktrinering af reglerne vurderes af projektgruppen som
essentielt for udviklingen af grundspil, da for ”vildt” spil er med til at underbygge det kaotiske hockeyspil,
der oftest spilles på folkeskoler og i fritidsordninger, og som kan sammenlignes med en
microputfodboldkamp, hvor spillet foregår i en stor klump uden nogen form for struktur.
Undervisningsforløbets overordnede formål er netop at bevæge sig væk fra denne tilstand og over mod et
struktureret spil med grundspil.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
67
Opvarmningen:
Opvarmning i klassisk forstand er bevidst udeladt i den første træningsgang, da projektgruppen har
vurderet, at målgruppen bliver varme undervejs i arbejdet med de små tekniske øvelser.
Boldkontrolsøvelser:
Formålet med øvelserne er, at målgruppen lærer det korrekte greb, og at de opnår føling med stav og bold.
Simple afleveringsøvelser:
Træning af aflevering og modtagelse er grundlæggende for udvikling af grundspil. Derfor skal der igennem
forløbet lægges stor vægt på træning af disse elementer.
Aflevering/modtagelse i bevægelse:
Det er en naturlig progression af de tidligere afleveringsøvelser. Øvelserne bliver mere funktionelle og
rettet hen mod spilsituationer. Fokus er rettet mod bevægelse med bold og afleveringer i bevægelse.
1. Der dribles i to rækker fra den ene ende til den anden. Fokus på korrekt dribling og boldkontrol.
Bladet bevæges skiftevis på højre og venstre side af bolden. Øvelsen foretages kun en gang –
frem og tilbage.
2. Samme som ovenstående, men nu kun med én bold. Bolden afleveres med forhånden til
makkerens forhånd, der tager en to-tre træk og afleverer tilbage med forhånd til forhånd. Fokus
på timing og præcision i afleveringen. Der løbes i højre side af banen, således der kan løbes både
frem og tilbage på samme tid.
3. Deltagerne går sammen to og to. Placerer sig med front mod hinanden med et par meters
mellemrum. Dernæst bevæger de i en stor firkant, mens de afleverer til hinanden. De indbyrdes
positioner holdes under øvelsen, så de skiftevis bevæger sig forlæns, baglæns, mod højre og mod
venstre.
Partibold:
Klassisk partibold, men med tre hold. Der spilles hele tiden to hold mod et. Holdene med bold får point,
hvis alle rører bolden uden midterholdet får brudt. Det hold, der er ansvarlig for boldtabet, bytter rolle med
det bolderobrende hold.
I det tilfælde at spillet ikke forløber som planlagt, er det muligt at ændre på spillet ved hjælp af ”spilhjulet”.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
68
Målmandstræning og skud
Deltagerne placeres i to rækker. Den ene række starter midt på banen, mens den anden række starter ude i
siden af banen. Begge rækker starter i den ene ende af banen. Alle bolde er i rækken, som starter ude i
siden af banen.
Øvelsen går ud på, at den forreste i hver række løber ned mod mål, når de nærmer sig målet, skal den
boldbesiddende spiller aflevere til spilleren foran mål. Afleveringen skal igennem en port af to kegler,
spilleren foran mål skyder på mål. Begge spillere løber tilbage og bytter række.
Øvelsens fokuspunkter er løb med bold, præcise afleveringer og modtagelse. Skuddet på mål er taget med
for at gøre øvelsen mere spilorienteret som oplæg til den efterfølgende kamp. Derudover får målmanden
også opvarmning og indsigt i, hvad det vil sige at stå på mål i floorball.
Gennemgang af de vigtigste regler i floorball:
1. Et hold består af fem markspillere og en målmand. Målmanden har ingen stav. Han må tage med
hænder og holde bolden i tre sekunder. Desuden skal han blive inden for sit målfelt på 5x4 meter.
2. Det er ikke tilladt at slå på, holde eller løfte modstanderens stav. Man må ikke skubbe
modstanderen i ryggen, men man må gerne bruge skulder mod skulder, som man kender det fra fx
fodbold.
3. Det er ikke tilladt at løfte staven over hoftehøjde i hverken frem- eller tilbagesving i forbindelse
med skud.
4. Det er kun tilladt at slå til bolden, når der er under knæhøjde.
5. Det er tilladt at sparke bolden til sig selv (tage bolden med sig) en gang for hver berøring af egen
stav; men man må ikke sparke bolden til en medspiller.
6. Markspillerne må ikke gribe bolden med hånden, spille den med hovedet eller arm. Markspillerne
må derimod gerne tæmme bolden ned med bryst, mave eller ben.
Bolden gives op til spil ved en face-off. Det vil sige, at bolden anbringes på midten af banen og to
modstandere står overfor hinanden med et stavblad på hver side af bolden. På dommerens signal forsøges
bolden trukket til sig selv- og spillet er i gang.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
69
11.1.2. Anden træningsgang: Aflevering, modtagelse, rum og retning (bold)
Overordnede overvejelser for 2.træningsgang.
Efter at have observeret, hvor svært spillerne havde ved at håndtere bolden under den første
træningsgang, er der blevet ændret lidt i den overordnede plan for forløbet. Oprindeligt skulle der arbejdes
med rum og retning i denne træningsgang, hvilket er blevet ændret en smule, da det vurderes, at fokus i
højere grad skal ligge på tekniske øvelser. Rum og retning er stadig elementer i denne træningsgang, men
ikke i så høj grad som det først var planlagt.
Under evalueringen efter sidste træning gav alle udtryk for, at var blevet tilpas varme selvom, at der ikke
var en decideret opvarmning. Enkelte følte alligevel, at springet i intensitet mellem partibold-spillet og de
foregående øvelser var for stort. For at undgå, at dette gentager sig, forsøges det at øge intensiteten i de
indledende øvelser ved at opfordre dem til at udfordre sig selv (højere tempo osv.) Men samtidig holdes
fast i, at udøverne ”spiller sig varme” med flere funktionelle øvelser og småspil.
Øvelserne de grupper imellem er ikke så identiske som ved den første træningsgang. Dette skyldes dels, at
Hold B bruger mere tid på refleksion og gennemgang af øvelser end hold A og dels at øvelsernes hos Hold B
ofte er mere komplicerede, da de tit indeholder et team-element. Selvom øvelserne er forskellige, så er det
de samme temaer, der arbejdes med: Boldkontrol og rum/retning.
I den afsluttende kamp indføres restriktioner, der har til formål at fremme afleveringsspillet (grundspillet).
Der spilles med en mand over midten, så ledes at det angribende hold hele tiden spiller en mand i overtal
(Powerplay). Dette er valgt i et forsøg på at give spillerne mere plads og tid til at håndtere bolden. For at
undgå kontraspil skal alle mand befinde sig på modstandernes bane halvdel før, at der kan scores. Kampens
dommer skal arbejde videre efter de stramme retningslinjer, der blev lagt under sidste træning
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
70
Boldkontrol- afleveringsøvelser:
Formålet med disse øvelser er at styrke deltagernes boldkontrol og afleveringsteknik. Da øvelserne er
stillestående giver de samtidig god mulighed for fejlretning på de førnævnte områder samt indenfor
stavgreb og kropsholdning. Denne type af øvelser er valgt ud fra tilbagemeldingerne fra spillere og
observationer fra forrige træningsgang. Den tekniske del af spillet med aflevering, modtagelse og
boldkontrol er vitale elementer for udvikling af et grundspil.
• Første øvelse er valgt for at give deltagerne en kort repetition af forhåndsaflevering fra forrige
træningsgang samt præsentere en baghåndsaflevering.
• Anden øvelse indeholder også repetition fra forrige træningsgang, men er kombineret i form af
både aflevering, modtagelse og dribling indgår. Spillerne er to og to og aflever til hinanden. Efter
modtagelse af en aflevering skal der udføres to-tre driblinger(stillestående). Driblingerne skal
udføres ved hjælp af de to præsenterede dribleteknikker fra forrige træningsgang. 1. Bladet føres
over bolden til modsatte side af bolden. 2. Spidsen af bladet vendes ned mod gulvet, når bolden
trækkes fra baghåndsside mod forhåndsside. Øvelsen er kombineret for at skabe progression og
variation i øvelserne fra gang til gang uden at undlade tekniske elementer i spillet.
• Tredje øvelse er en videreudvikling af den tidligere præsenterede øvelse med 360⁰ rotation.
Spillerne er sammen to og to stående med ryggen mod hinanden. De roterer 180⁰ i overkroppen fra
forhåndsside og aflever til makkeren, som udfører samme bevægelse. Der skal afleveres i begge
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
71
retninger således der øves både forhånds- og baghåndsafleveringer. Øvelsen er sammensat med
det formål at spillerne får opvarmet ryggen og samtidig stadig har fokus på det tekniske.
• Fjerde øvelse er en kombinationsøvelse af leg, styrketræning og boldkontrol. Spillerne skal ligge i
planke med deres stave foran hovedet, samt sikre sig der er to-tre meter imellem hinanden. Den
bageste spiller rejser op og skal passere alle spillerne. De liggende spillere løfter sig op i armene,
således at bolden kan spilles under dem samtidig med at den bageste spiller hopper over dem,
mens han passerer dem. Når den hoppende spiller har fået bolden spillet under alle de øvrige
spillere ligger han sig som den forreste. Øvelsen opvarmer ryg og arme via styrketræning, ben via
hop over spillere og boldkontrol via bolden passage under de øvrige spillere.
Drible- og boldkontroløvelser:
Dribleøvelserne har til formål er at styrke spillerne boldkontrol, aflevering og modtagelse i bevægelse samt
sammenspil. De er dermed en naturlig progression af de foregående øvelser og bliver mere funktionelle i
forhold til grundspillet i floorball.
• Første øvelse er en almindelig keglebane (slalombane), hvor spillerne enkeltvis løber gennem bane
med bold. I første omgang skal både spilleren og bolden rundt om alle keglerne. Spillerne skal
forsøge at have mest muligt kontakt mellem stavbladet og bolden under gennemførelsen af banen.
Øvelsen fokuspunkter er udover boldkontrol, spillernes stavgreb og kropsholdning som har
indflydelse på boldkontrollen.
• Anden øvelse er en variation af den første. Spilleren løber altid på samme side af keglerne således
det kun er bolden, som føres igennem keglebanen. Denne øvelse sætter spillernes boldkontrol på
prøve, da muligheden for at korrigere bolden bliver mindre i og med bolden flyttes langt fra
kroppen og staven nødvendigvis kun kan styres med en hånd. Øvelsen vil muligvis viser for svær til
nogle spillere pga. det høje tekniske krav.
• Tredje øvelse sætter fokus på aflevering, modtagelse, boldkontrol og sammenspil. Spillerne skal to
og to gennemfører en teknikbane med forskellige forhindring. Bolden skal hele tiden modtages og
afleveres under gennemførelsen af banen (skitseret på tegn nedenfor). Først skal begge spillere
løbe slalom mellem kegler samtidig med de aflever til hinanden. Dernæst skal spillerne time deres
samspil således de kommer til at aflever igennem stolebenene og sidst del af banen er igen slalom
mellem kegler, hvor spillerne samtidig aflever til hinanden. Der er mange elementer i denne øvelse
og det vil uden tvivl have indflydelse på tempoet og spilsikkerheden i gennemførelse af banen.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
72
Partibold
Partiboldspillet skal give spillerne større forståelse og evne til at udnytte bevægelse uden bold og samtidig
lære at læse spillet. Spillet vil stille krav til kommunikation internt på holdene.
• Spillet er kaldet kvadratbold og spilles på en halv floorballbane. Hvert hold har to mål at forsvare.
Det giver point hvis man kan forhindre modstanderen i at score i 20 sekunder. Boldholderen på det
angribende hold må ikke løbe/drible med bolden. Det er altså hans medspillere, som skal bevæge
sig spilbar position. Det forsvarende hold må ikke tackle boldholderen eller have fysisk kontakt med
de angribende spillere. Bolden erobres ved at bryde afleveringerne i spillet. Kvadratbold giver
boldholderen øvelse i at læse sine medspilleres løb og bevægelse, da han ikke kan tackles af
modstanderne skulle en del af stressfaktoren være fjernet. Forsvarsspillerne udfordres også på
deres evne til at læse spillet og det angribende holds bevægelser.
Hvis spillet stiller for høje krav til spillerne vil der muligvis opstå mange situationer, hvor
boldholderen står meget længe med bolden. Dette kan skydes boldholderen ikke har et
tilstrækkelig højt niveau eller nedspillerne ikke evner at gøre sig spilbar. I et sådan tilfælde kan der
ændres på holdsammensætning fx ved at spille med joker således det angribende hold altid er i
overtal.
Stafet
Stafetten har til formål at spillerne ud af løbe over længere afstande. I denne stafet er der udover løb
indlagt boldkontrol i bevægelse, samarbejde og kommunikation.
• Stafetten er opbygget efter de almindelige principper for
sådanne øvelser, men med en ekstra dimension pga. det
indlagt kryds og bolle spil. Ni kegler er placeret som felter i
kryds og bolle. Det hold der først kan få tre på linje har vundet
stafetten. Hvert hold har en bold og tre overtrækstrøjer. Alle
starter bag samme linje og starter med at drible på med en
vest i hånden og placere den på en af keglerne. Der dribles
tilbage og bolden afleveres til næste i rækken som løber op og
placerer sin overtrækstrøje. Når alle tre overtrækstrøjer er placeret dribles der op og flyttes på en
af trøjerne, og der dribles tilbage. Er en trøje berørt skal den flyttes.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
73
Skud og målmandstræning
Øvelsen er en videre udvikling af skudøvelsen fra forrige træningsgang. Fokuspunkterne er stadig
boldkontrol i bevægelse, præcise afleveringer og modtagelse. Udviklingen er i øvelsen er flere afleveringer
og dermed øget sammenspil mellem spillerne. Skuddet på mål er, som tidligere, taget med for at gøre
øvelsen mere spilorienteret og give målmanden opvarmning til den efterfølgende kamp. Det er muligt
målmanden skal lave nogle enkelte smidighedsøvelser inden øvelsen sættes i gang.
• Deltagerne placeres i to rækker. Den ene række starter midt på banen, mens den anden række
starter ude i siden af banen. Begge rækker starter i den ene ende af banen. Alle bolde er i rækken,
som starter på midten af banen. Den forreste i rækken på midten aflever til forreste spiller i række
ude i siden af banen. Denne har startet sit løb ned mod baglinjen. Spilleren modtager bolden i løb
og dribler videre, når spilleren nærmer sig baglinjen afleveres bold på tværs til spilleren foran mål.
Afleveringen skal igennem en port af to kegler, spilleren foran mål skyder på mål. Begge spillere
løber tilbage og bytter række.
Det er vigtigt med fokus på præcise afleveringer og modtagelser for at øvelsen vil fungere optimalt.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
74
11.1.3. Tredje træningsgang: Aflevering, modtagelse, rum og retning (bold)
Boldkontroløvelser:
Formålet med disse øvelser er at styrke deltagernes boldkontrol, da øvelserne
er stillestående giver god mulighed for fejlretning omkring de nævnte
fokusområder i træningsskemaet; Stavgreb og kropsholdning. Denne type af
øvelser er valgt ud fra tilbagemeldingerne fra spillere og observationer fra de
forrige træningsgange. Den tekniske del af spillet med boldkontrol er vitale elementer for udvikling af et
grundspil.
• Første øvelse giver deltagerne en kort repetition af de tidligere præsenterede dribleøvelser. I
forhold til sidst øvelsen blev udført er der sat et ekstra element i spil, da spillerne samtidig med der
dribles med bolden skal fortælle en historie. Spillerne står i en rundkreds således det er nemt at
fortælle historien videre til næsten spiller. Tanken bag øvelsen er spillerne skal koncentrere sig om
to forskellige ting på samme tid
• Anden øvelse omfatter samme grundtanke, som første øvelse. Spillerne skal have fokus på mere
end en ting af gangen. Spillerne står i en rundkreds med let spredte ben. Fødderne skal være helt
tæt på sidemandens. En bold spilles ind i rundkredsen og spillerne skal forsøge at spille den ud
gennem de andre spillers spredte ben samtidig med hullet mellem egne ben forsvares. Spillets
tekniske niveau kan øges ved at spille med flere bolde. Spilles bolden gennem en spillers ben er
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
75
denne ”død” og skal blive i rundkredsen med samlede ben. Dette betyder de øvrige må sprede
benene yderligere.
• Tredje øvelse er repetition af teknikøvelse fra første gang. Spillerne skal stillestående fører bolden
gennem benene i ottetaller. Øvelsen skal styrke spillernes boldkontrol.
Afleverings- og boldkontroløvelser:
Afleveringsøvelserne har til formål er at styrke spillerne boldkontrol, aflevering og modtagelse. Spillerne vil
blive presset i afleverings og modtagelsessituationerne pga. rotation og tempo fra medspillere.
• Første øvelse kan betegnes som omvendt smørklat. Der spilles i første omgang med en bold.
Bolden afleveres til spilleren i midten, som udfører en 180⁰ rotation og aflever til det tredje spiller.
Denne aflever tilbage til spilleren i midten, som igen roterer 180⁰ osv. Øvelsen kan ændres og
spilles med to bolde. Her skal spilleren i midten modtage og aflever til samme spiller roterer 180⁰
uden bold og igen modtage og aflever en bold. Den første variation sætter mest fokus på
boldkontrol i rotation mens anden variation stiller krav til udførselen af afleveringer og modtagelse
under pres.
• Anden øvelse er en klassisk øvelse i modtagning og aflevering i forskellige kaosspil. Spillerne er
sammen i grupper af fire. Tre spillere står på linje med front mod den fjerde spiller. To af de tre
spillere har en bold. Der afleveres på skift til den enlige foranstående spiller, som modtager og
aflever tilbage til den spillere, som tidligere ikke havde en bold. Tempoet i afleveringshastighed fra
spillerne på linje bestemmer hvor presset fjerde manden bliver. Øvelsen sætter spillerne s
boldkontrol på prøve under pres rent tempomæssigt samtidig med spilleren skal orientere sig om
hvilken spiller der ikke har en bold.
Partibold
Partiboldspillet skal give spillerne større forståelse og evne til at
udnytte bevægelse uden bold og samtidig lære at læse spillet. Spillet
vil stille krav til kommunikation internt på holdene.
• Spillet er kaldet kvadratbold og spilles på en halv floorballbane.
Hvert hold har to mål at forsvare. Det giver point hvis man kan forhindre modstanderen i at score i
30 sekunder. Boldholderen på det angribende hold må ikke løbe/drible med bolden. Det er altså
hans medspillere, som skal bevæge sig spilbar position. Det angribende hold skal udfører min. fire
afleveringer inden der scores. Det forsvarende hold må ikke tackle boldholderen eller have fysisk
kontakt med de angribende spillere samt alt forsvarsspil skal ske på egen banehalvdel. Bolden
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
76
erobres ved at bryde afleveringerne i spillet. Kvadratbold giver boldholderen øvelse i at læse sine
medspilleres løb og bevægelse, da han ikke kan tackles af modstanderne skulle en del af
stressfaktoren være fjernet. Forsvarsspillerne udfordres også på deres evne til at læse spillet og det
angribende holds bevægelser.
Hvis spillet stiller for høje krav til spillerne vil der muligvis opstå mange situationer, hvor
boldholderen står meget længe med bolden. Dette kan skydes boldholderen ikke har et
tilstrækkelig højt niveau eller nedspillerne ikke evner at gøre sig spilbar. I et sådan tilfælde kan der
ændres på holdsammensætning fx ved at spille med joker således det angribende hold altid er i
overtal
Positionsspil
Positionsspillet skal introducere spillerne til forsvars- og
angrebsopstillinger i floorball. Spilopstillingerne har til hensigt at
skabe bedre forståelse af grundspil og evne til at spille det.
• Der startes med spil fire angribende og to forsvarende, hvor
målet er lagt ned og dermed mindre og uden målmand.
Opstillingen i spillet er skitseret nedenfor, tre angribende spillere foran mål og en bagved samt to
forsvarende spillere foran mål. Forsvarsspillerne skal forsøge hele tiden, at befinde sig
mellemboldholder og mål samt forsøge at bryde afleveringerne uden fysisk kontakt med de
angribende spillere. De angribende spillere skal i første omgang forholde sig rimeligt stillestående
og blot forsøge at flytte bolden hurtigt nok til det opstår skudmulighed.
• Spil nr. to er en videre udbygning af første. Der er nu fire angribende spillere mod tre forsvare og
en målmand. Målet er sat op, som i det endelige spil og angrebsspillerne må bevæge sig rundt. Der
skalstadig være en angribende spiller bag mål. Alt efter de angribende spilleres evner kan den
fysiske kontakt i spillet øges i retning mod det endelig spils regler.
Stafet
Stafetten har til formål at spillerne ud af løbe over længere afstande med fokus på konstant boldkontrol.
• Stafetten er opbygget efter almindelige principper for sådan-
ne øvelser, men med en ekstra dimension pga. indlagte for-
hindringer i form af stole, hvor bolden føres gennem benene
(se illustration).
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
77
11.1.4. Fjerde træningsgang: Aflevering, modtagelse, rum og retning (bold)
Opvarmningsøvelser:
Formålet med disse øvelser er at styrke deltagernes boldkontrol, modtagelses- og afleveringsteknik.
Øvelsernes sværhedsgrad er øget i forhold til de foregående træningsgange. Da der er indlagt betydelig
mere tempo og bevægelse med bolden i øvelserne og dermed øget krav til teknik. Denne type af øvelser er
valgt ud fra tilbagemeldingerne fra spillere og observationer fra forrige træningsgang. Den tekniske del af
spillet med aflevering, modtagelse og boldkontrol er vitale elementer for udvikling af et grundspil.
• Første øvelse er en kombinationsøvelse af leg, styrketræning og boldkontrol. Spillerne skal ligge i
planke med deres stave foran hovedet, samt sikre sig der er to-tre meter imellem hinanden. Den
bageste spiller rejser op og skal passere alle spillerne. De liggende spillere løfter sig op i armene,
således at bolden kan spilles under dem samtidig med at den bageste spiller hopper over dem,
mens han passerer dem. Når den hoppende spiller har fået bolden spillet under alle de øvrige
spillere ligger han sig som den forreste. Øvelsen opvarmer ryg og arme via styrketræning, ben via
hop over spillere og boldkontrol via bolden passage under de øvrige spillere.
• Anden øvelse sætter fokus på højt tempo med bold. Alle spillere har en stav og bold. Undtagen
høgen (evt. to), som blot har en stav. Banen har to baglinjer og én kaoszone hvor høgen befinder
sig. I kaoszonen er der sat forhindringer op i form af stole. Duerne placeres ved den ene baglinje og
skal forsøge at drible til den anden uden at miste kontrol over bolden. Høgen skal forsøge at tage
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
78
bolden fra duerne. Hvis duerne mister kontrol over bolden eller mister den til en høge, bliver de til
høge og høgen til en due. Duerne må kun befinde sig ved en baglinje i 10 sek. Øvelsen styrker
bevægelse med bold og overblik, da man skal være opmærksom på høgen og forhindringer
samtidig med at opretholde boldkontrol.
• Tredje øvelse sætter fokus på modtagelse og afleveringer. Spillerne stiller op 2 og 2 overfor
hinanden, med 4-5 meters afstand – afstanden kan øges efter ønsket sværhedsgrad. Første spiller
afleverer til spilleren overfor og løber bagefter bolden og bag i modsatte række. Det er vigtigt
spillerne står stille på det tidspunkt der modtages og afleveres for at have mest mulig kontrol og
udfører elementerne korrekt. Øvelsen gentager modtagelses- og afleveringsteknik, samt sætter
spillerne i bevægelse med løbene efter aflevering, som en del af opvarmningen.
Sammenspils- og positionsøvelser:
Sammenspilsøvelser har til formål er at styrke spillerne boldkontrol, aflevering, modtagelse og overblik.
Spillerne vil blive presset i afleverings og modtagelsessituationerne pga. pres fra modspillere.
• Sammenspilsøvelsen er en meget enkelt form for partibold. Der spilles tre mod en i en stor firkant.
Det er vigtigt firkanten er stor for at give spillerne tid og plads til sammenspillet uden at det
tekniske niveau bliver for højt. Forsvarsspilleren mod ikke tackleboldholderen, men forsøge at
bryde afleveringen eller presse boldholderen til en dårlig aflevering.
Positionsspillet skal introducere spillerne til forsvars- og angrebsopstillinger i floorball. Spilopstillingerne har
til hensigt at skabe bedre forståelse af grundspil og evne til at spille det.
• Der startes med spil fire angribende og tre forsvarende
samt målmand. Opstillingen i spillet er skitseret nedenfor,
tre angribende spillere foran mål og en bagved samt tre
forsvarende spillere foran mål. Forsvarsspillerne skal
forsøge hele tiden, at befinde sig mellemboldholder og mål
samt forsøge at bryde afleveringerne uden fysisk kontakt
med de angribende spillere. De angribende spillere skal i
første omgang bevæge sig indenfor en positionszone og blot forsøge at flytte bolden hurtigt nok til
det opstår skudmulighed. Eftersom spilforståelsen forbedres og bevægelighed fra spillerne også
øges. Alt efter de angribende spilleres evner kan den fysiske kontakt i spillet øges i retning mod det
endelig spils regler.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
79
Stafet
Stafetten har til formål at spillerne ud af løbe over længere afstande med fokus på konstant boldkontrol.
• Stafetten er opbygget efter de almindelige
principper for sådanne øvelser, men med en
ekstra dimension pga. indlagte forhindringer i
form af stole, hvor bolden skal føres gennem
benene (se illustration)
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
80
11.2. Hold B – beskrivelser af de 4 første træningsgange
11.2.1. Første træningsgang: Intro til floorball (diverse tekniske øvelser), rum og retning
(partibold)
Da Hold B’s første træning er udarbejdet i forhold til hold A’s træningsprogram, er der kun
beskrevet ændringer. (se afsnit ?.?.)
Overvejelser i forbindelse med oprettelse af praksisfællesskab.
For at gøre øvelserne mere ”team-orienterede”, er der i forhold til øvelserne til det andet hold, foretaget
ændringer i både udformningen af øvelserne og rækkefølgen, hvori de følger. Det tekniske formål med
øvelserne er uændret, men de har fået endnu en dimension, da temaer som samarbejde og kommunikation
nu er i spil.
Opsummering og besvarelser af spørgeskema:
Spørgeskemaerne udleveres umiddelbart efter kampen. Når disse er udfyldt stilles en række spørgsmål:
Følte I, at en form for rollefordeling fandt sted? Hvordan? Etc. Bunder ud i spørgsmålet om, hvad der
karakteriserer en god leder. De bliver nu bedt om at vælge en kaptajn og to vicekaptajner. En fast målmand
vælges ligeledes. De tre førnævnte bliver herefter hevet til side, hvor de får til opgave at dele holdet i to
lige stærke kæder. De skal selv fordeles, så de er repræsenteret på begge hold.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
81
Mens de tre udvalgte laver kæderne, får de øvrig fordelt en række opgaver:
• En gruppe (2-3 stk. alt afhængigt af fremmødet) skal komme med tre musikforslag til holdets sang.
Den skal spilles, når de varmer op, løber på banen til den afgørende kamp og måske ved scoringer.
• En anden gruppe af samme størrelse skal komme med tre forslag til et holdnavn. Som inspiration
kan nævnes Odense Bulldogs, Rødovre Mighty Bulls og Frederikshavn White Hawks
• En sidste gruppe får til opgave at komme med tre forslag til holdets spilledragt – altså hvilke farver.
Det er meningen, at holdet skal møde op i spilledragten (farven) de tre sidste træningsgange.
Alle opgaverne er til næste træningsgang, hvor grupperne præsenterer forslagene, og holdet i fællesskab
skal beslutte, hvilke af forslagene, der skal være med til at definere holdet.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
82
11.2.2. Anden træningsgang: Aflevering, modtagelse, rum og retning (bold), Hold B (PF)
Gennemgang af øvelser
Opvarmning af ryg (team) 1.
Opstilling i cirkel. Venstre skulder mod midten. 3 stave kører slalom mellem spillerne, således at der roteres
omkring kroppens vertikale akse, når staven afleveres til den bagvedstående spiller. Staven holdes vandret i
strakte arme. Kompleksiteten kan øges ved indførsel af flere stave. Øges kompleksiteten, sættes der større
krav til samarbejdet.
Opvarmning af ryg (team) 2.
Samme opstilling. Nu kører stavene skiftevis over hovedet og mellem benene. På den måde skiftevis
strækkes og bøjes ryggen. Kompleksiteten kan øges på samme måde som i den foregående øvelse.
Boldkontroløvelse (team)
Teamøvelse. Bliver i cirklen, men alle har en stav og en bold. Bolden skal spilles mod højre på samme tid, så
man modtager en bold fra venstre i samme øjeblik, man sender sin egen mod højre. Kaptajnerne viser
vejen!
Hækkeløb:
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
83
Spillerne skal placere sig på gulvet med deres stav foran hoved. De skal placeres sig med siden til hinanden
og med to-tre meter imellem sig. Den bageste deltager rejser sig op og skal nu passere alle de øvrige
holdmedlemmer, der alle ligger i planke. Bolden spilles under spillerne, mens der hoppes over dem. Når
den hoppende har passeret alle de andre og har lagt sig i planke, starter den næste. Øvelsen opvarmer ryg
via styrketræning, ben via hop over spillere og boldkontrol via boldens passage under de øvrige spillere.
Afleveringer i bevægelse
Halvdelen af holdet har bolde. Der spilles et afgrænset område. Bolden skal afleveres til en uden bold.
Modtagers navn skal siges. Skal skifte mellem for - og baghånd. Øvelsen træner både forhånden og
baghånden, da de tvinges til at skifte mellem de to. Derudover trænes rum og retning, da de tvinges til at
dække hele arealet, for at få spillet til at køre. Kommunikation er en nødvendighed, da der skal være
øjenkontakt med den man afleverer til. En variation er at forbyde verbal kommunikation, for den måde at
fremme den nonverbale. Kommunikation er en af hjørnesten i etableringen af grundspil.
Teknikbane (solo):
Først vises teknikbanen af en af underviserne, derefter løbes igennem af den enkelte 2-3 gange. En tegning
af teknikbanen foreligger sidst i dokumentet. Teknikbanen er forsøgt designet således, at spillerne kommer
igennem en række af de elementer, der tidligere er blevet arbejdet med.
Teknikbane (team):
Nu her spillerne været igennem banen et par gange, og de ved hver især, hvad de har sværest ved, og hvad
de har lettest ved. Banen deles nu op i dele så den kan gennemløbes som en stafet. Med egne erfaringer in
mente, skal holdet nu fordele spillerne ud på teknikbanen, således at den enkeltes niveau matcher den
strækning af banen, som vedkommende skal passere. Der tages tid på øvelsen, så holdet skal forsøge slå sin
egen tid. Efter hvert gennemløb er der mulighed for at ændre på positionerne. Bolden fungerer som
depeche.
Rum og retningsspil:
Der deles to hold (de to kæder), det ene hold har stave og en floorball bold, mens det andet udstyres med
en skumbold. Der må ikke løbes eller dribles med hverken håndbolden eller floorballbolden. Holdet med
skumbolden, skal forsøge at ramme floorballbolden ved at kaste efter den. Lykkedes det at træffe den, så
skifter man roller. Ideen med dette spil er at få en bedre spilforståelse, at kunne ’brede’ spillet ud. Fokus på
at forsøge at fylde hele arealet, så man kan spille bolden væk fra skumbolden.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
84
At der vælges at arbejde i kæder på dette tidspunkt skyldes, at kampen er næste øvelse.
”The Match”
Under kampen spilles der i kæderne, således at den enkelte hele tiden er på banen med de samme
medspillere.
Under kampen for hver spiller til opgave at observere en spiller fra den modsatte kæde. Man er sammen i
par, så man efter kampen parvist diskuterer hinandens præstation.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
85
11.2.3. Tredje træningsgang. Grundspil med afslutninger – fokus på at gøre grundspillet mere
attraktivt.
Kongens efterfølger:
I denne opvarmningsøvelse skiftes de i gruppen til at imitere hinanden. De skiftes til at være kongen,
hvilket betyder, at de alle sammen har ansvaret for at få noget ud af øvelserne. Dette er specielt aktuelt, da
enkelte spillere har følt, at visse kropsdele ikke er blevet ordentligt varme i den hidtidige opvarmning. Det
er et fåtal, det drejer sig om, og det har været forskellige kropsdele. Dette forsøges imødekommet, da den
enkelte nu kan byde ind med øvelser, der retter fokus mod præcis den kropsdel, de selv føler skal have
mere opmærksomhed.
Den store teknik/fysik-stafet:
Stafetten er opbygget således, at alle medlemmer på holdet skal igennem hver én strækning/post, alt i
mens de øvrige spillere laver en eller anden form for fysik. Den tid det tager at gennemføre strækning/
posten svarer altså til den tid, som ens holdkammerater skal lave fysik. Der er ni forskellige øvelser, hvoraf
den ene kræver to deltagere. På den måde får alle en opgave. Holdet skal fordele sig ud på
strækningerne/posterne alt efter, hvordan de tror, at de passer til medlemmernes kompetencer. Posterne
er forsøgt designet, så alle holdmedlemmerne har minimum en post, de kan udføre (her tænkes specielt på
de småskadede spillere). Øvelsens kongstanke er, at alle har en rolle på holdet, og at den enkelte bærer
ansvaret for antallet af fysiske øvelser, som holdkammeraterne skal udføre.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
86
Partibold
• Der deles to hold (de to kæder), det ene hold har stave og en floorballbold, mens det andet
udstyres med en skumbold. Der må ikke løbes eller dribles med hverken håndbolden eller
floorballbolden. Holdet med skumbolden, skal forsøge at ramme floorballbolden ved at kaste efter
den. Lykkedes det at træffe den, så skifter man roller. Ideen med dette spil er at få en bedre
spilforståelse, at kunne ’brede’ spillet ud. Fokus på at forsøge at fylde hele arealet, så man kan
spille bolden væk fra skumbolden. I forhold til 2.træningsgang, hvor øvelsen også var med, spilles
der denne gang på et mindre areal, da det sidste gang var for let for holdet med floorballudstyr. En
mulig restriktion er, at bolden ikke må afleveres tilbage til den spiller, man har modtaget bolden
fra. Dette sætter yderligere fokus på bevægelse uden bold, hvilket er essentielt i kaosspil.
• Klassisk partibold hvor alle på holdet skal røre bolden, inden der kan scores. Målene ligger ned og
er vendt rundt, så der scores bagfra. Der spilles uden målmand, men der ligger hulahop-ring på
målstregen, for at gøre det sværere at score. For at score skal bolden altså over hulahop-ringen.
Dette betyder, at udøvernes afslutninger skal løftes min. 3 cm over jorden. Målene er vendt rundt
for at tvinge udøverne til at udnytte arealet bag målet i en normal kamp, hvorfor arealet bag mål
har tilsvarende størrelse som på fuld bane.
Målet med dette spil er, at spillerne får en bedre spilforståelse, breder spillet ud og i højre grad vil
udnytte arealet bag målet. Desuden kræver måden, der scores på, at spillerne ved hjælp af
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
87
grundspil kan spille sig frem til afslutninger. En mulig restriktion er som i det foregående spil, at
bolden ikke må afleveres tilbage til den spiller, man har modtaget bolden fra.
Afslutningsøvelse
To spillere med bolde er placeret hhv. bag mål og ude i siden på linje med målet. Målmanden er på mål.
Spillerne står i en række ved midterlinjen. En ad gangen løber de ned mod målet. Først modtager de en
aflevering fra bag mål og derefter en fra siden. Så vidt det er muligt, skal der afsluttes første gang. Øvelsen
tjener flere formål: De åbenlyse er simpel skudtræning og målmandstræning, men derudover skal det ses
som en naturlig progression på den foregående øvelse. Det er et forsøg på at gøre spillerne opmærksomme
på rummet bagved modstandernes mål. Ligesom i den foregående øvelse bruges området bagved målet. Et
område der ikke findes i de andre kaosspil, hvilket måske er årsagen til, at spillerne næsten ikke bruger
dette rum?! Det overordnede formål med denne træningsgang er at gøre grundspillet attraktivt. Dette
gøres ved, at grundspillet munder ud i scoringer. Ved at vise spillerne rummet bag mål og træne
afslutninger på afleveringer derfra, er det forsøgt at vise en mulig udvikling i grundspillet.
Taktisk tema
• Kampen fra sidste gang evalueres i plenum. Positive og negative ting ved kampen fremhæves.
Herefter diskuterer holdet, hvad de kan gøre for at gøre deres grundspil målfarligt. Det er
undervisernes rolle at starte diskussionen, men derefter skal de lade holdet finde en løsning i
fællesskab.
Ved at bruge tid på refleksion bevidstgøres holdet om fejl og mangler, som de her får mulighed for
at ændre inden kampstart. Evalueringen af sidste kamp og diskussionen om forbedringer
observeres af underviserne.
”The match”
Hvis bolden erobres på egen banehalvdel, så skal bolden passere bag om modstandernes mål før, der kan
scores. Der spilles med en mand over midten, for at skaffe mere plads og tid til den enkelte i angrebsspillet.
Der vil denne gang indføres en time-out halvvejs i kampen, hvor holdene kan reflektere over første halvleg
og komme med ændringer til anden. Ved udskiftning skal der skiftes to spillere ad gangen - dette gælder
begge hold. Årsagen til dette er, at spillerne på Team Red Bear så vidt muligt skal spille i kæder.
Under kampen spilles der i kæderne, således at den enkelte hele tiden er på banen med de samme
medspillere.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
88
Under kampen får hver spiller på Team Red Bears ligesom sidste træning til opgave at observere en spiller
fra den modsatte kæde. Man er sammen i par, og efter kampen evaluerer parrene hinandens præstation.
Parrene er så vidt muligt sammensat, så en stærk spiller er sammen med en svagere spiller. Denne
inddeling er valgt i tråd med den bagvedliggende teori om praksisfællesskaberne.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
89
11.2.4. Fjerde træningsgang: Praksis
Simple boldkontroløvelser:
Øvelserne er valgt, da de ikke kræver den store introduktion, eftersom spillerne har været igennem dem
før. Dette sparer lidt tid, så der er længere tid til de andre øvelser. Øvelserne styrker teknikken hos den
enkelte spiller, og er faktisk øvelser, som kan laves ved hver træning. Samtlige spillere havde kom med
positiv feedback sidste gang, disse øvelser var med.
Boldkontroløvelse:
Igen en kendt øvelse. Holdet dribler på et afgrænset område, der hele tiden laves mindre. Alle skal blive på
banen. En øvelse med team-aspekt, hvilket er noget, der er brug for efter det ærgerlige sidste-minuts
nederlag sidste træningsgang. Samtidig var da også her god feedback sidst, at denne øvelse var i brug.
Afleveringsøvelse:
5 spillere danner en stor cirkel, hvori resten af spillerne står. Dem i kanten af cirklen har bold. De andre
løber ud mod en spiller, modtager en aflevering, der returneres ned det samme. De løber tilbage til midten
af cirklen, hvorefter de løber ud til en ny. Øvelsen er valgt, da alle er aktive i den, og fordi den sætter krav til
førsteberøringen. Så vidt muligt skal første berøringen være en aflevering.
Afslutningsøvelse 1:
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
90
Spillerne deles ud kæderne – en ved hvert mål.
Målmanden tager plads i målet. En spiller tager
plads bag mål, men lidt ude i den ene side.
Resten placeres - med bolde - ude i siden midt i
angrebszonen. Der spilles bande med manden
bag mål, så ham i siden bliver fri foran mål og afslutter. Øvelsen kan rykkes over i den anden side, så både
for - og baghånd trænes. Øvelsen er designet, så spillerne bruger rummer bag mål. Derudover er der fokus
på førstegangsafleveringer og afslutninger. En mulig variationer, at spilleren bag mål dribler rundt om målet
og afleverer til spilleren foran mål. Se illustrationen længst mod højre.
Afslutningsøvelse 2:
Samme opstilling som i foregående øvelse, men denne gang er bolden hos
spilleren bag mål. De øvrige spillere er i kø bag ham. Bolden afleveres til
spilleren midt i angrebszonen, der lægger en aflevering mod bagerste
stolpe, hvor spilleren bag mål har bevæget sig hen. Øvelsen varieres ved,
at spilleren, der lægger afleveringen på tværs kan vælge at afslutte.
Partibold:
Samme bane som afslutningsspillet.
Kæderne spiller mod hinanden.
Målmanden står på mål. Banen er opdelt i
tre zoner: en zone bag hvert af målene og
en stor imellem dem. Bag målet er der en
spiller fra det angribende hold. Han er den
eneste, der må opholde sig i zonen, og han
må kun bevæge sig i denne. Før der kan
scores, skal spilleren bag mål have rørt bolden. Igen er der fokus på rummet bag mål.
”The match”
Da spillerne efter sidste kamp gav udtryk for frustrationer i forbindelse med udskiftningerne gennemgås
forskellige mulige løsninger, således at der spilles i kæderne.Hvis bolden erobres på egen banehalvdel, så
skal bolden passere bag om modstandernes mål før, der kan scores. Der spilles med en mand over midten,
for at skaffe mere plads og tid til den enkelte i angrebsspillet. Der vil denne gang indføres en timeout
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
91
halvvejs i kampen, hvor holdene kan reflektere over første halvleg og komme med ændringer til anden. Ved
udskiftning skal der skiftes to spillere ad gangen - dette gælder begge hold. Årsagen til dette er, at spillerne
på Team Red Bear så vidt muligt skal spille i kæder. Under kampen får hver spiller på Team Red Bears
ligesom sidste træning til opgave at observere en spiller fra den modsatte kæde. Man er sammen i par, og
efter kampen evaluerer parrene hinandens præstation. Parrene er så vidt muligt sammensat, så en stærk
spiller er sammen med en svagere spiller. Denne inddeling er valgt i tråd med den bagvedliggende teori om
praksisfællesskaber.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
92
11.3. Beskrivelse af femte træningsgang: Specialgruppe og kampen Først samles alle spillerne og der vi snakker samlet om specialgruppen. Hvad der kendetegner dem, og
hvilke hensyn vi skal tage som undervisere. Dernæst forklares, at de følgende øvelser ikke er en
introduktion til spillet, men eksempler på øvelser, der kunne være brugbare i arbejdet med denne gruppe.
Øvelser • Cirkeløvelse: Alle har en bold, der skal spilles mod højre på samme tid. En øvelse, hvor alle er med,
der samtidig ikke er så svær, hvilket betyder, at den kan løses i fællesskab. Variationer: større
afstand, hurtigere tempo og modsatte vej.
• Grænsekrig: Spillerne fordeles i to hold, som er på hver sin side af midten. Boldene fordeles med
cirka lige mange til hver side. Hvert hold skal nu forsøge at skyde så mange bolde over til det andet
hold som muligt på tid. Det hold med færrest bold på sin halvdel har vundet. Variation: Man kan
gøre det sværere ved at sætte forhindringer op, som bolden skal spilles uden om eller løftes over.
• Skudøvelse: Spillerne fordeles ud på de to hold med to målmænd på hvert hold – mark eller mark
må være målmand i øvelsen. Et hold på hver sin banehalvdel. Et mål placeres i hver ende med en
målmand til at vogte det. Spillerne står i to rækker med 4 i hver på midten af banen. Rækkerne har
front mod hvert sit mål. Den første spiller løber mod mål, modtager en bold fra en af os, der er
placeret ude i siden på linje med målet, og spilleren afslutter. Derefter hentes og afleveres bolden
til den af os den blev spillet fra. Derefter løber spilleren hen og stiller sig bagerst i den anden række,
så vedkommende er klar til at løbe ned mod det andet mål.
Kampen Hver periode består af 12 minutters spil med en time out indlagt efter 6 minutters spil. Mellem perioderne er der 3 minutters pause.
Før kampen
Regler og restriktioner gældende for kampen gennemgås for holdet. Begge hold får 5 min, som de kan bruge som de vil inden kampstart. Om de vil snakke taktik, skudøvelser eller anden opvarmning, er op til holdet selv.
1.periode
Spilles med samme restriktioner, der er blevet spilet med de sidste par træningsgange: En mand over midten. Bolden skal passere bag om modstandernes mål før scoring. Dommeren har mulighed for at ”give spillet fri”, når kontrafasen er overstået.
2.periode I 2.periode skal der ikke længere holdes en mand over midten, men modstanderens mål skal stadig rundes før, at der kan scores. Dommeren har stadig mulighed for at ”give spillet fri”, når kontrafasen er overstået.
3.periode Alle restriktioner ophæves, så der spilles det færdige spil – dog kun med fire markspillere på banen. Udskiftning for Team Red Bears bliver en udfordring!!
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
93
11.4. Spørgeskema 1 Når der spørges ind til holdet, menes der holdet som helhed og ikke kun på et floorballfagligt niveau.
1. Hvor central en del af holdet føler du, at du er? (Sæt et kryds)
”1” er mest centralt og ”5” mindst.
Uddyb?
2. Hvilken rolle føler du, at du varetager på holdet?
3. Hvad føler du, at du bidrager med til holdet?
4. I hvor høj grad føler du, at alle er en del af holdet? (Sæt et kryds)
”1” er i højest, ”5” er lavest.
Uddyb?
5. Din floorballfaglige position på holdet? (Sæt et kryds)
Foretag en vurdering af dine floorballfærdigheder i forhold til dine holdkammerater.
Sæt kryds i ”1”, hvis du mener, du er den bedste på hold, i ”2” hvis du er den næstbedste osv.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
94
11.5. Spørgeskema 2 Når der spørges ind til holdet, menes der holdet som helhed og ikke kun på et floorballfagligt niveau.
1. Hvornår har du følt dig mest som en del af holdet?
2. Hvornår har du følt dig mindst som en del af holdet?
3. Hvad har været holdets styrker og svagheder?
Styrker
Svagheder
4. Har du følt størst tilhørsforhold til holdet eller din kæde?
Uddyb
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
95
11.6. Refleksionsskema
Refleksionsskema den 12. maj 2009 Navn:_______________ Makkerens navn:_____________
Makkerens forståelse af rum og retning.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hvordan placerer makkeren sig i forhold til resten af holdet og banen?
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Tekniske færdigheder; holdes der korrekt på staven, udføres afleveringerne korrekt?
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hvordan kommunikerer makkeren med resten af holdet, verbalt/nonverbalt?
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
96
11.7. Svar på spørgeskema 2: Hold A
Hvornår har du følt dig mest som en del af holdet? HA 1 - Hele tiden
HA 2 - I spilsituationer
HA 3 - Sidste kamp og i kampene generalt
HA 4 - Under kampe
HA 5 - Har følt mig som en del af holdet hele tiden men holdet fungerede selvfølgelig bedst når vi førte kampene, eller øvelser hvor det ikke galt om at vinde!
HA 6 (Pige) - Når det kører i spillet der bliver spillet sammen og rundt + ved en scoring
HA 7 (Pige) - 2. omgang – der var god holdspirit
HA 8 (Pige) - I kampsituationer de første 2-3gange. Nogle gange i de små øvelser (opvarmning etc.)
Hvornår har du følt dig mindst som en del af holdet? HA 1 - Ved ikke, når jeg sidder udenfor
HA 2 - I individuelle situationer
HA 3 - ?
HA 4 - Nok træningen her sidste gang
HA 5 -
HA 6 (Pige) - Når der er dårlig stemning
HA 7 (Pige) - 3. omgang – følte mig overfuset
HA 8 (Pige) - Måske lidt de sidste 2 kampsituationer
Hvad har været holdets styrker og svagheder? Styrker
HA 1 - Gir ikke op
HA 2 - Vilje, individuelle spillere
HA 3 - Står sammen og kæmper. Holdånd
HA 4 - Kontra, arbejde
HA 5 - At vi fik en god start med sejre, som vi har kunnet leve videre på i de senere kampe. Mange individuelle kampsituationer
HA 6 (Pige) - Kontra
HA 7 (Pige) - Teamspirit
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
97
HA 8 (Pige) - Hurtighed
Svagheder
HA 1 - For lidt overblik, nogle forstår ikke spillet
HA 2 - Samspil, kondition
HA 3 - Ringe teknik, dårligt samspil
HA 4 - Sammenspil
HA 5 - Flere af kampsituationerne blev negative i pressede situationer. Folk blev alt for resultat orienterede når det var i kamp.
HA 6 (Pige) - Sammenspil
HA 7 (Pige) - Samspil (holde spillet)– lytte til hinanden
HA 8 (Pige) - Til tider manglende samspil, eksempler på stærke individualister
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
98
11.8. Svar på spørgeskema 2: Hold B
Hvornår har du følt dig mest som en del af holdet? HB 1 - I kamp situationer. –I sidste lektion, når jeg var på banen, da jeg kunne præge spillet mest
muligt, selvom jeg råbte ind på banen når jeg sad ude… er det ikke helt det samme.
HB 2 - Når vi spillede eller havde pause imellem hvert spil
HB 3 - I kampene generelt og i timeout
HB 4 - Når spillet kører og man føler sig som en vigtig del af holdet
HB 5 - Jeg føler at jeg har været en central del af holdet hele vejen igennem
HB 6 - Som keeper
HB 7 - Flest i kamp hvor jeg har min faste plads
HB 8 (Pige) - De første gange har jeg følt mig som en del af holdet – men ikke i dag!
HB 9 (Pige) - Mens vi laver øvelser inden kampen
HB 10 (Pige) - Når vi spiller kamp. Nok mest pga. jeg er skadet og ikke kunne være med i alle øvelser, men super med de teambuilding øvelser, hvor alle kunne være med
Hvornår har du følt dig mindst som en del af holdet? HB 1 - Generelt har jeg hele tiden været en del af holdet, men jeg har følte mig mindst som en del
af holdet, når vi havde forskellige øvelser, som fx ”forhindringsbane” eller andre øvelse, hvor jeg er begrænset for at præge holdet. I sidste lektion, som sagt, når jeg sad udenfor.
HB 2 -
HB 3 - Opvarmning
HB 4 - De gange man føler det ikke kører og man hellere så en anden på ens plads
HB 5 - 3. gang
HB 6 - Når jeg har været væk
HB 7 - Da vi skulle bestemme holdnavn og farve
HB 8 (Pige) - Hele kampen i dag
HB 9 (Pige) - Under timeout, hvor drengene lidt kørte deres eget løb
HB 10 (Pige) - Det er så i de øvelser jeg ikke har deltaget i. Men hvis jeg havde deltaget , tror jeg også at det ville være i øvelserne da jeg ikke er så god til floorball og måske automatisk ville have trukket mig i baggrunden.
Hvad har været holdet styrker og svagheder? Styrker
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
99
HB 1 - Vi vidste vi skulle være et fællesskab, så alle har prøvet at tilpasse sig gruppen… Det er nok vores stærkeste side. Så styrken har lagt i fællesskabet og der har ikke været mange, der er gået sure hjem, pga. en medspiller.
HB 2 - Vores samarbejde på banen og vores sammenhold
HB 3 - Godt sammenspil
HB 4 - Sammenhold, gejst god styring af ledere
HB 5 - Sammenholdet
HB 6 - Gejst, kommunikation
HB 7 - Samspillet
HB 8 (Pige) - Kan godt være et praksisfællesskab, når der ikke er så stort fokus på resultatet.
HB 9 (Pige) - Vi er gode til at spille bolden rundt
HB 10 (Pige) - I kampen spiller de rigtig godt rundt og synes de har overtagget i store dele af kampene
Svagheder
HB 1 - At fællesskabet begrænser den enkelte spiller, fx ved valget af målmanden, hvor ingen tør at sige, jeg er bedre end dig, så jeg burde stå… (Håber I forstår hvad jeg mener.) Holdet blev også begrænset af reglerne omkring kæder, og lige meget spilletid til alle.
HB 2 - De enkeltes teknik og taktik
HB 3 - Dårlig til at score
HB 4 - Til tider lidt stress under pres, teknik
HB 5 - Det tekniske niveau burde have været vægtet mere igennem forløbet, det kunne se på banen
HB 6 - At vi har spillet op efter lyst. At vi skal skifte keeper efter hver p.
HB 7 - Afslutninger og tekniske færdigheder med bolden
HB 8 (Pige) - I dag, når der er noget på spil, spilles der udenom de dårlige
HB 9 (Pige) - Den sidste kamp var der flere forsøg på mål – super godt – for de første 4 kampe var vores svaghed at der var alt for få afslutninger
HB 10 (Pige) - Afslutninger og for nogle grundfærdigheder teknik og taktik. Det er jo svært af lære os færdigheder på de få timer
Har du følt størst tilhørsforhold til holdet eller din kæde? Uddyb
HB 1 - For mig har det nok været holdet, da kæden bare har været en del af holdet, som jeg bare skulle få til at fungere.
Fra hockey til floorball - Struktur i kaos
Gr424 Idræt AAU
100
HB 2 - Til holdet
HB 3 - Kæde, ved ikke hvorfor
HB 4 - Holdet. Det er svært at føle et større tilhørsforhold til kæden på kun 5 træningen, når alle kender alle i forvejen
HB 5 - Holdet
HB 6 - Mest til kæden
HB 7 - Kæden, men har også følt mig som en del af holdet. Tror det er fordi at vi primært arbejder i kæder
HB 8 (Pige) - Min kæde – da det dem, man har været på hold med hver gang
HB 9 (Pige) - Holdet! Føler vi har været mere sammen på holdet, end i kæden. Det var først i sidste kamp at vi udskiftede i kæderne – da vi fik en ekstra målmand
HB 10 (Pige) - Til holdet. De første par gange var jeg jo eneste målmand så var ”med” i begge kæder. Måske hvis der var blevet indført det med kæderne fra starten, ville tilhørsforholdet være større til kæderne