Forord. Itakt med teglindustriens forbedrede muligheder for athonorere skærpede krav til teglstenenes nøjagtighed bortfal-der tidligere vanskeligheder ved under opmuringen at overhol-de de teoretiske murmål. Dette muliggør andre fags værk-stedsarbejde før og samtidig med opmuringsarbejdet og enmere udbredt anvendelse af fabriksfremstillede bygningsdele.Pjecens murmålstabeller er således et værdifuldt hjælpemid-del i det murede byggeris rationaliseringsbestræbelser.I de senere år er der fra forskellig side arbejdet kraftigt på en af~klaring af modulprojekteringen som et vigtigt skridt på vejenfrem mod en rationalisering af byggeprocessen og en standar-disering og forenkling inden for byggeindustrien. Der er i pjecenlagt vægt på en samarbejdning af de af murstensformatet be-tingede mål med modulordningens principper, hvilket fremgåraf de gengivne murmålstabeller. De forskellige problemer i for-hold til modulordningen har fundet så rimelige og brugbare løs-ninger, hvorfor man i modulbyggeri med fordel kan anvendetegl.Da modulprojektering ifølge bygningsreglementet er obligato-risk for en væsentlig del af byggeriet, og da det også i andetbyggeri er fordelagtigt at tilstræbe sådant moduliseret byggerifor herigennem at drage fordel af de heraf følgende mulighederfor forenkling og standardisering, er hovedvægten lagt på, atpjecen kan være et praktisk hjælpemiddel i modul projekteringaf muret byggeri.Med dette sigte henvender pjecen sig til såvel projekterendesom murerfagets udøvere, samt til den byggetekniske under-visning.Den her foreliggende 5. udgave af pjecen er revideret efterDS 414 - Norm for murværkskonstruktioner, 3. udgave.

KALK. OG TEGLINFORMATIONTeglbækvej 20, 8361 Hasselager,Tlf. 86 28 38 11

Indhold sideHvilke murmål? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Murstenenes måltolerancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2

Murtykkelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2+3Murværkets vandrette mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 4

Tabelovermurmål 5Tabel over murmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 6

Murværkets lodrettemål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 8

Tabel overskiftegangsmål. . . . . .. . . . .. . .. . . . . . . . . . . . . .. 9Modulprojektering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 10Tegningsmaterialet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 12Målenepå byggepladsen , 12OrdlisteLitteratur

,

q

Ii

På kalkepapir:Netværk til forbandtskitseringSkiftegangsmål

I~i

'1

I

Manuskript, tilrettelægning og tegninger:arkitekt MAA. Knud ErikThurøe Hansen.

DK 693.2:721.013.September 1985.8. oplag 2000 ekspl., hermed i alt 49.000 eksemplarer.Sats og tryk: Jydsk Centraltrykkeri A/SEftertryk tilladt med kildeangivelse.

I...~

.NETVÆRKTIL FORBANDTSKITSERING, MÅL 1:10.

1

"I21

20

19

18

17

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

!

--IJ

I

ooC\I C\I

ooC\I C\I

I ooC\I C\I

ooC\I C\I

I

ooC\I C\I

ooC\I C\I

ooC\I C\I

Ii

iO 60 60 60 60 300 300 300 300

3M 3M 3M 3M 3M

"- .A-. / / / -

HVILKE MURMAL?

På grund af den stadigt stigende byggeaktivitet går bestræbel-serne ud på en rationalisering af arbejdet på byggepladsen,idet flest mulige dele af byggeriet søges fremstillet på fabrik eI-ler værksted, uafhængigt af byggepladsarbejdet.

Målene på sådanne bygningsdele som vinduer, døre, inventar,dækelementer osv. vil ofte være standardiserede eller være

baseret på mål, som bestemmes ud fra modulordhingens prin-cipper. Det er derfor vigtigt, at målangivelserne er i overens-stemmelse med modulordningen, hvor dette er nødvendigt afhensyn til murværkets sammenpasning med andre bygnings-dele. Det er naturligvis også af afgørende betydning, at målan-givelserne er korrekte, både hvad angår udregningen og hen-synet til murværkets særlige karakter. Kun derved sikrer mansig, at arbejdet kan udføres hurtigt, smukt og så nøjagtigt, at derikke opstår problemer ved indpasning af andre bygningsdele imurværket.

Det sker ofte, at mureren får udleveret en tegning, hvor mur-værket er målsat uden hensyn til murstenenes mål, og der fore-står da mureren et ikke ringe anlægnings- og tilpasningsarbej-de, inden det egentlige murerarbejde kan påbegyndes. En så-dan tilpasning på stedet er naturligvis tidsrøvende og giver somoftest kompromisløsninger med forbandt, størrelser på murpil-

, ler og -åbninger, og derigennem et ringere resultat, både hånd-værksmæssigt og arkitektonisk.

Et af midlerne til at opfylde kravene til det murede byggeri er enkorrekt anvendelse af murrnål i projekteringsmaterialet. Her-ved opnår man sikkerhed for rigtige målangivelser, hurtigt ogkorrekt håndværksarbejde, minimal hugning og derigennemmindre spild af mursten. Sidst, men ikke mindst, opnås målfastmurværk, som ikke giver tilpasningsvanskeligheder for bygnin-gens øvrige bestanddele. Det er derfor af stor betydning, at så-vel arkitekt som håndværker er fuldt fortrolig med murværketsrigtige mål, dets betydning og anvendelse.

1

MURSTENENES MAL

Kravene til de materialer, der anvendes i murværk, er angivet iDS 414, Norm for murværkskonstruktioner, 3. udgave, 1984.Herunder de tolerancekrav til sten, som er en forudsætning for,at murværk kan opføres i overensstemmelse med modulord-ningen.

Stenformater

Med mindre andet anføres, forudsættes mursten at have entendansk normalformat eller bredstensformat. Basismålene er

henholdsvis 228 X 108 X 55 og 228 X 168 X 55 mm. I murværkaf mursten med normalformat eller bredstensformat kan indgådelformater, hvis basismål fremgår af efterfølgende tabel.

Stenenes tilladte målafvigelser fra basismålene fremgår af ef-terfølgende tabel, hvor de 50 sten er tilfældigt valgte, og hvorenkeltmålene er bestemt med et foreskrevet måleapparat.

Krav til må/afvige/ser i mm fra basismå/ for mursten

LængdeBredde, normalformatBredde, bredstensformatHøjde

Middelværdi af 50 Højst 3 af enkelt-enkeltmål skal ligge målene må liggei intervallet uden for intervallet225-231 219-237105-111 99-117165-171 159-17753- 57 50- 60

2

MURTYKKELSER

I teglbyggeri projekteres murtykkelser over murstensmodulen,som er lig 60 mm.Basismålene for murtykkelser bliver nX60 mm + fugeandele. Idet efterfølgende er de nominelle mål for murtykkelser angivet icm jvf. DS 1048.

A. 5 cm murens basismål er afledt af 1X60+ 12 = 48-50 mm. I

praksis anvendes ofte en sten på kant, isåfald bliver tykkelsenøget med 0,5 cm.

B. 11 cm mur (2X60+ 12 = 108-110 mm). Ønskes der blankmur på begge sider, kan det opnås ved at vælge sten med firefacader.

C. 17cm mur(3X60+ 12 = 168-170 mm). Her kan der også le-veres sten med fire facader. Den gamle 6" sten (15 cm) må kunanvendes efter nærmere dokumentation.

D. 23 cm mur (4X60+12 = 228-230 mm). Der kan muresblankt til Emside, medmindre muren udføres som 21øberskiftermed indlagte trådbindere.

E. 30 cm mur (5X60+12 = 288-290 mm). Muren udføres ipraksis i tykkelse 30 cm hul mur med '/2-stens for- og bagmurmed tråd bindere og 7,5 cm isolering i hulrummet.Muren kan mures blank til begge sider.

F. 35 cm mur (6X60+ 12 = 348-350 mm). Muren kan udføressom massiv mur, hulmur med faste bindere eller som hul murmed trådbindere og 12,5 cm isolering i hulrummet.Muren kan mures blank til begge sider.

G. 41 cm mur (7X60+ 12 = 408-410 mm). Muren kan udføressom hul mur med %-stens for- og 3/4-stens bagmur med tråd-bindere og 12,5 cm isolering i hulrummet -eller med '/2-stens for-og bagmur med specielle bindere og 19,0 cm isolering i hul-rummet. Se f.eks. »Energirigtigt muret etagebyggeri i Skive« og»SBI-RAPPORT 121, SBl-lavenergihus model 79 - med410 mm hul mur«.

H. 47 cm mur (8X60+ 12 = 468-470 mm). Muren kan udføressom massiv mur, hul mur med faste bindere eller med %-stensfor- og '/,-stens bagmur med trådbindere og 12,5 cm isolering ihulrummet eller med '/2-stens for- og %-stens bærende bagmurmed specielle bindere og 19,0 cm isolering i hulrummet.

Basismå/ i mm for delformater

Længde Bredde Højdenormal- bredstens-format format

3/4 sten 168 108 168 551/2 sten 108 108 168 551/4 sten 48 108 168 55Mesterpetring 228 48 55

I~~~~~~~IA. Murtykkelse 5 cm CI,-stens mur)

B. Murtykkelse 11 cm CI,-stens mur)

C. Murtykkelse 17 cm ('/,-stens mur)

D. Murtykkelse 23 cm CI,-stens mur)

E. Murtykkelse 30 cm (hul mur)

F. Murtykkelse 35 cm (1 'I,-stens masiv mur)

~F. Murtykkelse 35 cm (hul mur med faste bindere)

F. Murtykkelse 35 cm (hul mur)

G. Murtykkelse 41 cm (hul mur med bredsten i bagmuren)

G. Murtykkelse 41 cm (hul mur)

H. Murtykkelse 47 cm (hul mur med 'I,-stens mur i bagmuren)

H. Murtykkelse 47 cm (hul mur med bredsten i bagmuren)

3

MURVÆRKETS VANDRETTE MAL

Murværkets vandrette mål fastsættes normalt efter murstens-

modulen på 60 mm svarende til '/4sten + fugeandel (48+12 =60 mm), og efter denne modul er de efterfølgende murmålsta-beller udarbejdet.

Denne murstensmodul på 60 mm svarer til forbandspringet på%sten, som anvendes i den overvejende del af de gængse for-bandter. Endvidere går murstensmodulen op i planlægnings-modulen (3 M = 300 mm = 5 X C/4sten + fugeandel)), som skalanvendes ved fremtidig projektering (modulprojektering).

I stedet for murstensmodulen 60 mm kan også anvendes mur-stensmodulen 120 mm svarende til %sten+ fugeandel(108+12= 120 mm).

Bredden på en murpille (pille, facadelængde, murtykkelse) eret tilvirkningsmål = murstensmodulmål + 2 x %fuge, da mo-dullinierne ligger midt i fugerne.Tilvirkningsm~1 for murpille = murstensmodulm~1 + 1cm.

Bredden på en muråbning (åbning eller rumbredde) er et tilvirk-ningsmål = murstensmodulmål + 2 x %fuge, da modullinierneligger midt i fugerne.TilvirkningsmlJl for mur~bning = murstensmodulmlJl + 1 cm.

Ved en mur, der har et eller to indadgående hjørner, er tilvirk-ningsmål = murstensmodulmål, da der er samme antal fugerog sten (% sten, % sten, afhængig af modulen).

Tilvirkningsmålene er målene på råbygningen og derfor de mål,der gælder for opmuringsarbejdet. Det er altså vigtigt, at dissemål udarbejdes omhyggeligt og korrekt, så mureren aldrig er itvivl om målenes betydning.

Under afsnittet MODULPROJEKTERING er visse mindre afvi-

gelser fra de her nævnte almene regler belyst.

4

Vandrette snit. A angiver e' vilkårligt murslensmodulmål.

Murdille

+H1J2c

Muråbning

TABEL OVER MURMAL

Tabellen er udarbejdet over murstensmodulen 6 cm og angiverdet murmål, der er nærmest eller lig en given værdi. Korrektionfor fuge; pille: + 1 cm, åbning: + 1 cm. Se under MURVÆR-KETS VANDRETTE MÅL.

Mål under 10m. Man går ind i den kolonne, hvis hoved rummerdet pågældende hele metertal, og finder det centimetertal, derer nærmest eller lig det søgte. Eks. 1.

Mål over 10 m. Man går ind i den kolonne, hvis hoved rummertværsummen eller tværsummens tværsum af det pågældendehele metermål, og finder det centimetertal, der er nærmest ellerlig det søgte. Eks. 2 og 3.

Eks. 1. Man søger nærmeste murmål til 3,37 m. Det hele me-tertal 3 står over første kolonne. I denne findes nærmest 37 tal-let 36. Resultat: 3,36 m.

Eks. 2. Man søger nærmeste murmål til 32,45 m. Tværsum-men af det hele metertal32 = 5. Tallet står over sidste kolonne.I denne findes nærmest 45 tallet 46. Resultat: 32,46 m.

Eks. 3. Man søger nærmeste murmål til 139,21 m. Tværsum-men af det hele metertal139 = 13. Tværsummen af tværsum-men 13 = 4. Tallet 4 står over midterste kolonne. I denne findesnærmest 21 tallet 20: Resultat: 139,20 m.

m 0.3.6.9 1.4.7 2.5.8

00- 02 04

06 08 1012 14 1618 20 2224 26 2830 32 3436 38 4042 44 46

cm 48 50 5254 56 5860 62 6466 68 7072 74 7678 80 8284 86 8890 92 9496 98

~

-

1

JTabellen angiver murmål fra 6-2094 cm med 6 cm spring og antallet af 1/4sten for hvert enkelt murmål. Lige antal 1/4sten kan benyttesved %-stens afslutninger og ved %-stens forbandt. Ulige antal %sten giver asymmetrisk afslutning eller petring.

D

TABEL OVER MURMAL

18 20 22 38 40 42

3 7

20 23

37 40

53 57

70 73

87 90

103 107

120 123

137 140

153 157

170 173

187 190

203 207

220 223

237 240

253 257

270 273

287 90

303 307

320 323

340

ll

Modulmål, der er lige multipla af planlægningsmodulen 3 M og kan give 'I,-stens falsaf-slutning og symmetrisk forbandt om pillens midterlinie.

Murmål, der kan give 'I,-stens falsafslutning og symmetrisk forbandt om pillensmidterlinie.

_ Modulmål, der er ulige multipla af planlægningsmodulen 3 M og giver 'I,-stens falsaf-slutning og asymmetrisk forbandt om pillens midterlinie. D Murmål, der giver 'I,-stens falsafslutning og asymmetrisk forbandt om pillens mid-

terlinie.

58 60 62 82

10

27

43 47

60

77 80

93 97

110

127 130

143 147<:

160Q)'!ij

180 'iU'E«

193 197

210

227 230

243 247

260

277 280

293 297

310

327 330

343 347

MURVÆRKETS LODRETTE MAL

Murværkets lodrette mål kaldes skiftegangsmål, og disse målangiver murværkets højder. Skiftegangen sættes normalt til3 skifter = 200 mm = 2 M (2 M er planlægningsmodulen forhøjdemål i boligbyggeri).

Højden på en murpille er fra overkant af sten (eller fundament)tiloverkant af sten. Tilvirkningsmål = skiftegangsmål, da der ersamme antal fuger og sten. .

Tilvirkningsmål for murpille = skiftegangsmål.

Højden på en muråbning er tilvirkningsmål = skiftegangsmål +2 x %fuge, da skiftegangslinierne ligger midt i fugerne.Tilvirkningsmål for muråbning = skiftegangsmål + 1 cm.

Ved rul- og standerskifter reguleres skiftegangsmålet:

Når en murpille afsluttes med et rulskifte eller standerskifte,skal der fra tilvirkningsmålet trækkes henholdsvis 1,2 cm og2,5 cm.

Når en muråbning overdækkes med et rulskifte eller et stander-skifte, skal tilvirkningsmålet tillægges henholdsvis 1,2 992,5 cm. Har en muråbning også rul- eller standerskifte i bun-den, skal tillægget fordobles.

De her angivne afvigelser fra skiftegangsmålene på 1,2 cm,2,5 cm, 2,3 cm og 3,6 cm er tilnærmede, ret nøjagtige værdier,der i praksis som oftest forenkles.

Ved modulprojektering med anvendelse af standardiseredebygningsdele anvendes ovennævnte regler for åbninger medrul- eller standerskifter ikke. Ved modulprojektering er det etkrav, at højden på en åbning er den samme, hvad enten denoverdækkes med en tegloverligger eller et skifte af kantstilledesten; disse sidste må derfor tilhugges i nøjagtige højder svaren-de til henholdsvis 2 og 3 skifter.

8

Lodrette snit. S angiver et vilkårligt skiftegangsmål.

Murp,lle - med standersk,lte- med rulskifte

'"N'+V')

§-"",'+-V')

.'

side 8

Murabning - med standerskifte- med rulskifte

Tabellen angiver højden på hvert enkelt skifte fra 1 til314. De røde kolonner angiver målene for planlægningsmodulen 2 M= 200 mm =3 skifter. Korrektion for muråbning, kantskifte og standerskifte, se under MURVÆRKETS LODRETTE MÅL.

9

TABEL OVER SKIFTEGANGSMAL

6,6 13,3 33,3 46,6 53,3 66,6 73,3 86,6 93,3

1 2 4 5 7 8 10 11 13 14

16 17 19 20 22 23 25 26 28 29

31 32 35 37 38 40 41 43 44

46 47 50 52 53 55 56 58 59

61 62 65 67 68 70 71 73 74

76 77 80 82 83 85 86 88 89

91 92 94 95 97 98 100 101 103 104

106 107 110 112 113 115 116 118 119

121 122 125 127 128 130 131 133 134:»;:

900 137 140 143 146 149 :;;:'"1000 152 155 158 160 161 163 164 ]jc:

<C

1100 166 167 170 172 173 175 176 178 179

1200 181 182 185 187 188 190 191 194

1300 196 197 200 202 203 205 206 209

1400 211 212 215 217 218 221 224

1500 226 227 230 232 233 235 236 239

1600 241 242 245 247 248 250 251 254

1700 256 257 260 262 263 265 266 268 269

1800 271 272 275 277 278 280 281 283 284

1900 286 290 292 293 295 296 298 299

2000 .. 301 305 307 308 310 311 313 314

MODULPROJEKTERING

Modulordningen fastsætter byggemodulen M til1 00 mm. Damurstenens vandrette egen modul er 60 mm, er der ikke umid-delbart overensstemmelse med byggemodulen, men da manhar standardiseret planlægningsmodulen for boligbyggeri til3 M = 300 mm for vandrette murmål, vil murstenen alligevelpasse ind i modulbyggeri (5 X 60 mm = 3 M). Tilsvarende forde lodrette murmål,hvor3 skifter = 200 mm svarer til planlæg-ningsmodulen2 M = 200 mm for lodrette murmål. Selvom rå-bygningen projekteres over et vandret planlægningsmodulnetmed maskevidden 3 M, udelukker det ikke anvendelsen af kon-struktionsnet med større maskevidde end 3 M, men i så faldskal de være multipla deraf.Murværksbyggeri er modultillempet byggeri. Selvom det kanprojekteres under anvendelse af ovennævnte planlægnings-moduler, vil der for visse vægtykkelsers vedkommende væreproblemer af generel karakter.

Vægtykkelser i murværk. De almindeligste vægtyper i muretbyggeri er 11,17,23,30,35,41 og 47 cm vægge (se side 2).30 cm hul mur, med blank mur til begge sider kan umiddelbartindgå i modul byggeri. Ligeledes vil 17 cm væggen inklusivepuds på beggesidergive det færdige mål= modulmålet 2M; til-virkningsmål inklusive puds ca. 20 cm. 11 og 23 cm mure kanderimod ikke få modulmål: Da 23 cm murens færdig mål er25 cm (23 cm + 2 X 1 cm puds), kan den incl. tolerance sættestil nominelt26 cm = 2 M+ 6 cm eller lig med2 byggemoduler+'/4sten. 23 cm væggen kan derfor anvendes i moduliseret byg.geri, hvis deter muligtat indlæggeen »neutralzone" på6 cm=

'/4sten.

Neutral zone.Betingelsen for at kunne modulprojektere mur-værksbyggeri med anvendelse af »neutral zone«, er, at de skil-levægge,hvori den neutrale zone fremkommer, er gennemgå-ende fra ydervæg til ydervæg, eller at den pågældende vægstøder op til et trapperum, hvori den neutrale zone kan optages.Den neutrale zone optages så i facaden, enten i en murpille,ved trapperum eller i et vindue og den tilhørende brystning.

10

M

Skillevægge

M

c~ 'I::!.

. 80 .

c~

N

c

-*...;M

c

%

.

'..

.

.~'"

C'~

~'~.

..

'

"

I ~ ~ .. o''. ' ~ .. ",,' .

. 250 .I M I 60 I M I

3M

M MM MYdermure

~E

]

c.!::'.

Skillevæggene er vist med puds på begge sider.11 cm væggen er placeret således, at rummet tilvenstre for væggen får modulmål.123 cm væggen er indlagt neutral zone.Ydermurene er vist med puds på den indvendigeside.Mål: 1:10.

Råbygningen projekteres med et »afbrudt", vandret planlæg-ningsmodulnet med sædvanlig maskevidde på 3 M, spænden-de fra begrænsningslinien for den ene neutrale zone til be-grænsningslinien for den næste. Herved opnås, at alle rum bli-ver i modulmål, alle vederlag nominelt 1 M, og at der anvendessamme dækelementer som i fuldt moduliseret byggeri.Neutral zone kan ikke anvendes, hvis trappevæggene skal væ-re 23 cm tykke. Da trapperummets frie mål normalt ikke kanændres, vil trappevæggenes ydersider ikke falde sammenmed modullinierne. Derfor vil de rum, der ligger op til trappen,ikke få modulmål, medmindre man forskyder den næstfølgen-de væg. Et af rummene vil dog altid blive umodulært. Hvilkerum umodulariteten kan optages i, udledes af hovedreglen fordette »forskydningsprincip«: De rum, hvori modulelementerskal indbygges, skal have modulmål. På analog vis klares visseumodulære vægtykkelser, f.eks. 11 cm mur eller pladevægge.

Ydermure. Ved modul projektering af ydermure opstår der i re-gelen vanskeligheder med at få et regelmæssigt forbandt førtomkring hjørnet mellem facade- og gavlmur, når planlæg-ningsmodulnettet er anbragt efter modulprincippet. Et regel-mæssigt forbandt kan dog opnås ved at anvende lidt større eI-ler mindre vederlag i de bærende ydermure, såfremt dækele-menternes udformning tillader det, men der kan så ikke opnåsmodul mål i de rum, der ligger langs de pågældende ydermure.Der må derfor i hvert enkelt tilfælde vælges mellem at opnå re-gelmæssigt forbandt om hjørnet, men ikke alle rum i modulmål,eller at opnå rum i modulmål, men uregelmæssigt hjørnefor-bandt, der i så fald kan klares ved hugning af stenene, evt.strækning af fugerne, hvis pillen er stor nok til, at dette kan gø-res uden æstetisk gene.

Plan af muret hus med »neutral zone« i 26 cm tykke lejlighedsskel. Planlægningsmodelnet-tene for dækelementerne i hver lejlighed (maskevidden 3 M, vederlag 1 M) er her forskudt6 cm fra hinanden. Den øverste del at planen viser et kompromis. Man har anset det for vig-tigt, at køkken og bad fik modulmål, derfor måtte »umodulariteten« optages i soverummel.Mål 1:100.

11

°,

/I' bad II

' ---.--------.- ii[[

"køkken ,overum [I

!I !i

iR["Mn x M + 9cm !!

\III

i' 2M MIIII

IIii

!I I I["II

I III III II

II !!

!!II

I[II

II i!2M+ 6cm 2M+ 6cm II

II ji[I "[I II

[I II

II !l[I [I

II !!

i!n x 3M . n x 3M i

neutral zoneI neutral zone

TEGNINGSMATERIALET

Til murerarbejdet gælder det først og fremmest om at leverehåndværkerne tegninger af råhuset med angivelse af alle nød-vendige vandrette og lodrette mål på murværket. Sådanne teg-ninger skal rumme netop det, mureren har brug for til opmu-ringsarbejdet. Alle mål angives klart og overskueligt, uden atblive sløret af de i øjeblikket ligegyldige ting som indpunkteredespærfag, dørslag, inventar, el-installationer og lignende.Disse arbejdstegninger til byggepladsen kaldes tilvirkningsteg-ninger. Alle mål er tilvirkningsmålog gælder for upudset mur.Der vises ikke neutral zone, idet målafsætningslinierne (nulli-nier) lægges midt i denne. Alle mål afsættes ud herfra, så hvertpunkt eller flade kun bestemmes af et mål. Evt. fejl kan derforikke opsummeres. I lodrette snit angives målafsætningslinier ihver etage som en kote. Alle mål i hver etage afsættes ud framålafsætningslinie, så hvert punkt eller flade kun er bestemt afet mål.

MALENE pA BYGGEPLADSEN

Ved anlægning af murerarbejdet skal alle murflader afsættesmed mållægter, hvorpå ikke blot de fornødne vindues- og dør-åbninger er indtegnet, men hver enkelt sten med fuge, hvorvedudlægning og henmuring af første skifte kan udføres nøjagtigt.Ved alle hjørneopmuringer anvendes målfast højdestok, hvor-på alle skifter med markering af de faste højder er indtegnet.Ved gentagelser af ensartede åbninger kan det betale sig atanvende målfaste skabeloner, der på en rationel måde sikrernøjagtige og ensartede mål. Til afsætning af mål i forbindelsemed murværk bør der altid anvendes målfaste, stive mål af træ

eller jern. Bygningens mållægter, der er anvendt til afsætningaf fundamenter og mure, skal opbevares omhyggeligt og an-vendes ved alle øvrige målinger eller afsætninger, så alle arbej-der med samme mål. Udover de stive mål bør der kun anven-des båndmål af stål. Lærredsbåndmål og leddelte tommestok-ke bliver hurtigt unøjagtige.

NB: Arbejdstegninger udføres i dag som de øvrige bygningstegninger med mål i mm.

"~"~

~

121

'"I\f~

, 151>

10 11116

tO 23

23

'"~. ~

w-*'"1:j"

li"

"~ ~

12

"".1,&>

22t.,.~ ~

nt

",22{

{91

Tilvirkningstegninger for murværksbyggeri, udsnit af etageplan samt snit. Mål 1,200.

'" '""'.'" "I I ),An

6

SKIFTEGANGSMAL

1400 -=- 210 700 105 280 42 140 21

--1300 195 260 39

-

1200 180 600 90 240 36 120 18-

1100 165 220 33-

1000 . 150 500 75 200 30 100 15

900 135 180 27--

800 120 400 60 160 24 80 12-

700 105 140 21

-

600 90--

300 45 120 . 18 60 9

500 75 100 15

400 60 200 30 80 12 40 6

300 45 60 9

-

200 30 100 15 40 6 20 3

-100 15 20 3

--O O O O O O O O

cm skifter cm skifter cm skifter cm skifter

'.1å. 1:100 1:50 1:20 1:10 ---

II

II

1.1

ORDLISTE

~'I

Basismodul, en for modulordningengrundlæggendelængde-enhed med betegnelsen M og størrelsen 100 mm.Basismodul = byggemodul.

Basismål + tugemål = byggemål, som skal være deleligt medM.

Fugeandel er den del af afstanden mellem 2 sammenhørendeelementer, som ligger mellem elementet og det plan, som skil~ler elementerne; som regel et modulplan.

Grundmodul = basismodul.

'.Modulkoordinering (tidl. modulordning), målkoordinering afbyggekomponenter og bygningsdele baseret på basismodulenog multimoduler.

Modullinie, skæringslinie mellem. to modulplaner. Linie i mo-dulnet.

Modulmål, mål, som er et multiplum af basismodulen.

Modulnet, todimensionalt, retvinklet referencesystem af linier,hvis indbyrdes afstand er basismodulen eller en multimodul.

MultimodUi, modul, hvis størrelse er et udvalgt multiplum afbasismodulen.

Murværkets vandrette modul = 60 mm.Murværks vandrette planlægningsmodul = 5 x 60 mm=3M.Murværks lodrette planlægningsmodul = 3 skifter = 3 x 66%mm=2M.

Planlægningsmodul, multimodul, som anvendes til specielleformål, f.eks. koordinering af bygningers hovedmål.

Planlægningsmodulerfor vandrette mål: 3M eller multipla af 3Mfor lodrette mål: 2M eller multipla af 2Mfor bogligbyggeris vedkommende: vandret 3M og lodrette 2M.

'="

Neutral,zone, zone mellem to modulplaner eller linier, hvor af-standen mellem planerne eller linierne ikke følger det i øvrigt ibygninger anvendte modulsystem.

Tolerancer angives i byggeindustrien med :t afvigelser fra detforeskrevne mål, (tegningsmålet) som kaldes basismål.Tolerancer skal sikre komponenternes sammenbyggelighed.

Tilvirkningsmål, mål udtrykt ved basismål og tolerance som erforeskrevet for tilvirkning af komponenter.

LITTERATUR

DS 1048 Normalmurværk og modulprojektering.København 1966, Dansk Standardiseringsråd.

DS 1010.1 Modulkoordinering for byggeriet.Terminologi. København 1975.

DS 1010.2 Modulkoordinering for byggeri.Principper og regler. København 1975.

DS-Hæfte 900. Modulhæfte.København 1977.

DS 1049 Placering af bærende og afstivende byggekompo-nenter i modulnet. København 1980.

DS 1050 Tolerancer i byggeriet.Anvendelse af måltolerancer. København 1982.

DS 1124 Tolerance i byggeriet.Terminologi. København 1983.

TEGL 9, Munkeforbandter.

København 1968. Kalk- og Teglinformation.