FORSA Information februar 2014

FORSA

årsmøde

FORSA årsmøde 2014 – sæt allerede nu kryds i kalenderen:Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejdeSted: Professionshøjskolen Metropol i København

Dato: Onsdag den 5. november 2014

Tilgange og veje til vidensbaseringaf socialt arbejde

Brobygning

Implementering

Netværk

Praktikerne

Socialt arbejde Viden

Forskning

Handling

2

Indhold

RedaktørJeanett Fleron, +45 5370 8014 – jeanett.fleron@praksiskkompagniet.dkIda Marie Schrøder +45 60778730 – idsc@phmetropol.dkKontakt Jeanett eller Ida ved spørgsmål, idéer og forslag til FORSA Information ellerformand Per Westersø, +45 8755 3342 - pwe@viauc.dk omkring generelle spørgsmål til foreningen.

Grafisk produktion:Huset Venture • Skanderborgvej 277 • 8260 Viby J • Tlf: 86 28 35 55 • www.husetventure.dkFORSA forsiden er udarbejdet af: Huset Venture

3

4

7

9

10

14

13

15

16

16

5

Formandens ordAf: Per Westersø

Præsentation af FORSAs nye bestyrelse

FORSA årsmøde 2014: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde

Medlemskab og kontingent i FORSA

Innovationsarbejdet på socialrådgiveruddannelsen UCSJ, Nadja Lysen, Adjunkt

Nordisk FORSA konference

FORSAs lokale arrangementer 2014

SFI orienterer: EUSARF KONFERENCE 2014 I KØBENHAVN – Making a Difference

Kofoedsminde orienterer: Kofoedsmindes brandstifterprojekt

Gå ikke glip af: NFBO 2014: Den 8. nordiske konference om børnemishandling og omsorgssvigt

Indtryk fra paneldebatten på FORSAs årsmøde 2013, Ida Marie Schrøder, bestyrelsesmedlem

STØT FORSKNINGEN OG UDVIKLINGEN I SOCIALT ARBEJDE!Medlemmernes aktive medvirken er et omdrejningspunkt i foreningen. Har du idéer til lokale arrangementer eller øvrige aktiviteter kan følgende bestyrelsesmedlem kontaktes i din region: • Nordjylland: Maria Appel Nissen maan@socsci.aau.dk • Midtjylland: Helle Holm Thomsen hellehthomsen@gmail.com • Sønderjylland og Fyn: Morten Rambøl morten@ramboel.dk • Sjælland og København: Ida Marie Schrøder idsc@phmetropol.dk

FORSA

33

formandens ord

Af Per Westersø, formand for FORSA Danmark

Bestyrelsen byder velkommen til et år med spændende aktivi-teter og møder. Vi er i fuldt gang med planlægningen af mange forskellige aktiviteter.

Nordisk samarbejdeFORSA Danmark er i et samarbejde med de øvrige FORSA organisationer i Norden medarrangør af Nor-disk FORSA konference 2014. Den afholdes i Malmø den 8.-10. Oktober. Vi samarbejder desuden om at publicere det videnskabe-lige tidsskift ”Nordic Social Work Research”. I FORSA Danmark arbejder vi målrettet med at få flere forskere, undervisere og praktikere til at sende artikler til udgivelse i tidsskriftet. De danske medlemmer af redaktionskomi-téen er Inge Bryderup og Maria Appel Nissen, fra Aal-borg Universitet.

Den Nordiske FORSA konference og Nordisk Social Work Research har begge som formål, at medvirke til at skabe en faglig ramme med fokus på formidling og ud-vikling af forskning i Socialt arbejde i Norden, såvel som internationalt.

Lokale arrangementerFORSA inviterer til forskellige medlemsarrangementer i 2014. Programindhold, tid og sted publiceres løbende fra www.forsa.dkLokale arrangementer er en kerneaktivitet i FORSA. Vi tager gerne initiativ til aktiviteter i et samarbejde med in-stitutionsmedlemmer, der aktivt ønsker at støtte op om foreningens formål og indgå i FORSAnetværket. Institu-tionsmedlemmer har mulighed for, at annoncere, profi-lere egne arrangementer, forsknings- og netværksaktivi-teter på www.forsa.dk

Ph.d. – netværkI 2014 arbejder bestyrelsen som et prioriteret indsatsom-råde på at etablere et FORSA Ph.d.-netværk. Formålet med oprettelsen er dels at styrke tilknytningen mellem FORSA og relevante ph.d.- og forskningsprojekter med

fokus på socialt arbejde, og dels at medvirke til at skabe en platform for gensidig sparring mellem ph.d.-studerende i forskningsfeltet.

Netværksaktiviteterne kan fx inkludere indlæg i FORSA Information eller oplæg ved lokale arrangementer med præsentation af forskningsresultater, udformning af oversigter over nuværende og nyere forskningsprojek-ter/ph.d.-projekter, særlige ph.d.-workshops i forbindel-se med FORSAs årsmøde eller særlige lokale arrange-menter, målrettet ph.d.-gruppen.

Bestyrelse i FORSA har ph.d.-netværket på dagsordenen i forbindelse med det ordinære bestyrelsesmøde i april. Vi modtager alle gode ideer og perspektiver omkring op-rettelsen af ph.d.-netværket. Kontakt Stella Mia Sieling stms@dps.aau.dk.

Årsmøde og generalforsamling 2014Temaet for FORSA årsmødet i 2014 er ”Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde” og afholdes i samar-bejde med Professionshøjskolen Metropol i København onsdag den 5. november 2014.Vi opfordrer Jer til at bruge FORSA til vidensdeling og vi glæder os til møde Jer til FORSAs arrangementer i løbet af 2014

På bestyrelsens vegnePer WestersøFormand for FORSA

FORSA

FORSA Information

FORSA

VIDEN POLITIK

OG

PRAKSIS

TEMANUMMERVIDEN, POLITIK OG PRAKSIS

☞Maj 2013

4

Præsentation af FORSAs nye bestyrelseAf Stella Mia Sieling, bestyrelsesmedlem i FORSAPå generalforsamlingen på FORSAs årsmøde 2013 blev der afholdt valg til bestyrelsen. Ved denne lejlighed sagde vi farvel til Inge Bryderup, Elof Nellemann Nielsen og Matilde Høybye-Mortensen. Tusind tak for jeres store engagement og arbejde i FORSA. Den nye bestyrelse ser således ud:

Bestyrelsesformand:Per WestersøLektor i Socialt arbejde og koordi-nator af Videncenter program om arbejdsmarked og beskæftigelse. VIA University College, Socialrådgi-veruddannelsen i Aarhus. Daglig ledelse af foreningens aktiviteter og repræsenterer FORSA Danmark i det nordiske netværk – forum of Presidents.

Bestyrelsesmedlem: Anne Mette CarlslundLektor og cand.scient.soc, Professionshøjskolen UCC. Er medansvarlig for FORSA årsmøde og medlem af redaktionsgruppen på FORSA Information.

Kasserer: Annette Hougaard Socialrådgiverstuderende. VIA University College, Socialråd-giveruddannelsen i Aarhus.

Bestyrelsesmedlem: Helle Holm ThomsenSocialrådgiver og har ansvaret for foreningens hjemmeside og varetager ad hoc opgaver relateret til aktiviteter i FORSA.

Bestyrelsesmedlem: Morten RambølLektor i samfundsfag ved Univer-sity College Lillebælt Socialrådgi-veruddannelsen og selvstændig konsulent. Ansvarlig koordinator for institutionsmedlemskab i FORSA.

Bestyrelsesmedlem: Stella Mia SielingPhd.studerende og cand.scient.soc. AAU Institut for Statskundskab. Stella er sekretær for formanden og medlem af redaktionsgruppen på FORSA Information.

Bestyrelsesmedlem: Maria Appel NissenLektor i teorier om forandringspro-cesser i socialt arbejde, Ph.d. socio-logi, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU. Redaktionsmedlem i Nordic Social Work Research og koordinator for lokalarrangementer.

Bestyrelsesmedlem: Ida Marie SchrøderAdjunkt og cand.scient.soc., Professionshøjskolen Metropol, Institut for socialt arbejde, Socialråd-giveruddannelsen. Ida fungerer som tovholder på lokale arrangementer på Sjælland og er medlem af Redak-tionsgruppen på FORSA Information.

Bestyrelsesmedlem: Niels Christian BarkholtNæstformand i Dansk Socialråd-giverforening, socialrådgiver og cand.scient.soc. Varetager ad hoc opgaver relateret til aktiviteter i FORSA.

Bestyrelsesmedlem: Jeanett FleronCand.scient.soc. Selvstændig konsulent og indehaver af Praksiskompagniet. Redaktør af FORSA Information. Hun står for udvikling og vedligehol-delse af website, PR og kommunika-tion, nyhedsbreve samt div. ad hoc opgaver.

5

Af Ida Marie Schrøder, bestyrelsesmedlem i FORSA

FORSA’s årsmøde 2013 sluttede af med en paneldebat om, hvilken forskning og viden, der er brug for i socialt arbejde – hvordan den skal laves, hvorfor og af hvem. Nu og i fremtiden. Debattens tema er en forlængelse af den debat, der bl.a. blev rejst her i FORSA Information (se side 3) i 2012 i kølvandet på Socialministerens udmelding om, at der fremover skal bruges udvalgte evidensbaserede metoder i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Artiklen her sammenfatter mine indtryk og refleksioner over paneldebatten. Mit blik ind i socialt arbejde er præ-get af, at jeg er adjunkt på socialrådgiveruddannelsen i København på tredje år. Her har jeg bl.a. været projektle-der for anvendelsesorienterede forsknings- og udvik-lingsprojekter. Til foråret går jeg i gang med min Ph.d. uddannelse med et projekt om økonomiske hensyn i so-cialt arbejde med udsatte børn og voksne. Disse ud-gangspunkter betyder, at jeg bl.a. interesserer mig for samspillet mellem grunduddannelse, praksis og forsk-ning og for, hvordan forskning i socialt arbejde defineres og styres. Disse interesser kan genkendes i de nedslags-punkter, jeg har valgt at trække frem.

Hvis firkløveren skal nå sit mål, må den finde plads til praktikernePanelet bestod af Torben Buse, vicedirektør Socialstyrel-sen, Maria Appel Nissen, lektor Aalborg Universitet, Pe-ter Bundesen, tidligere lektor på UCL-socialrådgiverud-dannelse og Ole Pass, Socialdirektør i Rødovre kommune og formand for Socialchef Foreningen (FSD). Som Ole Pass nævnte, var det en ”fin sammensætning af personer, der tilsammen repræsenterer en firkløver af aktører inden for forsk-ning i socialt arbejde. De eneste, vi mangler, er borgerne”. Det ønskværdige mål for firkløverens samarbejde er at styrke vidensgrundlaget for det sociale arbejde ved at skabe synergi mellem grund- og efteruddannelserne, forskerne, kommunerne og Socialstyrelsen og på tværs af fagområder. Fx skal Socialrådgiveruddannelserne i højere grad forskningsbaseres og gøres mere praksis-nær, samtidigt med at der generelt stilles krav om, at der skal bedrives mere anvendelsesorienteret forskning. Altså forskning, der kan omsættes og som bliver omsat i praksis. Målet er således defineret, men det er sløret, hvordan vi når derhen. Men uanset, hvordan vi vender og drejer det, så involverer processen de frontmedarbej-dere, der laver det sociale arbejde. Det vil sige, at firklø-veren må finde plads til et femte blad, som skal besættes af frontmedarbejderne. Dem tager vi med til næste års-møde!

Socialstyrelsen styrer efter regeringens sociale 2020-målTorben Buse fra Socialstyrelsen lagde ud med at slå fast, at regeringens sociale 2020-mål fremover kommer til at definere, hvor de søger viden. ”I skal ikke undervurdere, hvor stor betydning, det får” sagde han og forklarede, at de generelt vil fokusere på, at vidensproduktionen bliver systematisk akkumuleret inden for 2020-målenes fokus-punkter. Hensigten er, at nye resultater i højere grad base-rer på tidligere forskning og at forskningen i højere grad benyttes til at vurdere arbejdet med de 10 målsætninger. Fagligt efterspørger han nye tværfaglige undersøgelsestil-gange, der kan give viden om fx sammenhængen mellem implementeringsprocesser af nye indsatser og virknin-gen for borgerne. Men også mere traditionel monofaglig viden om fx behandling af stofmisbrug eller socialfaglige metoder i arbejdet med hjemløse. Blandt paneldeltagerne var der fuldstændig enighed om, at det ikke er godt nok, at socialt arbejde (og politik for den sags skyld) baserer på løse antagelser. Men budskabet om den målrettede vidensproduktion blev udfordret af de øvrige paneldel-tagere og spørgere, som stillede spørgsmål til, hvordan, hvilken form og af hvem, der skal produceres viden.

Bliver der stillet de rette spørgsmål?Der var også enighed om, at der er brug for mere syste-matisk, forskningsbaseret viden om, hvad der foregår i det sociale arbejde. Fx understregede Maria Appel Nis-sen vigtigheden af, at forskningen både er kritisk og kon-struktiv: ”Der skal stilles mere grundlæggende spørgs-mål, som fx om og hvordan New Public Management påvirker socialt arbejde.” Det konstruktive element be-står i, at forskningen skal kunne bruges til at udvikle praksis. Peter Bundesen pegede på, at forskningen skal have genstandsfeltet i fokus, så den bibringer overord-nede forståelser samtidigt med, at det er praksisnært. Disse perspektiver lægger op til, at der skal stilles andre spørgsmål, end dem der stilles i fx målinger af afgræn-sede indsatser.

En anden tilgang til debatten kunne derfor være, om der bliver stillet de rette spørgsmål – og om det er de rette, der stiller spørgsmålene? Ole Pass illustrerede denne pointe med følgende eksempler:

”Spørgsmålet omkring specialisering har raset, uden der er nogen, der har gjort sig klart, hvad det er. Børnesager giver anledning til selvransagelse, men det bliver inden for for-valtningen. Det virkelige problem er, hvad der sker i sam-fundet – er det i virkeligheden en positiv ting, at de ulyk-kelige børnesager dukker op?”

Indtryk fra paneldebatten på FORSAs årsmøde 2013

6

Inge Bryderup stillede også et illustrativt spørgsmål: ”Hvordan kan man i Danmark blive ved med at opprioritere fa-miliepleje, når man ikke ved, hvad der foregår og hvordan det vir-ker?”. Det var ærgerligt, at der ikke blev fulgt op på disse tankevækkende konstateringer op med dette spørgsmål: Får vi svar på sådanne spørgsmål, hvis forskningen skal rettes ind efter regeringens 2020-mål? Nej, det gør vi nok ikke. Vi får i bedste fald viden om, hvordan enkelte af-grænsede og praksisnære indsatser har haft betydning for borgerne og muligvis også om sandsynligheden for, at indsatsen på sigt resulterer i samfundsøkonomiske be-sparelser. Men vi får ikke viden om de bagvedlæggende sammenhænge, der fx udspiller sig i relation til sam-fundsudviklingen og kommunernes organisering og sty-ring. Vi risikerer, med andre ord, at komme til at stille spørgsmål, der producerer viden om regeringens satsnin-ger frem for om grundlæggende forhold, der skaber so-ciale problemer og udfordrer deres løsninger.

Bestillers rolle skal nedtonesSpørgsmålet om, hvilken forskning, der skal bedrives handler også om, hvor meget bestillerne involverer sig i forskningsprocessen og resultaterne. Matilde Høybye-Mortensen fra KORA stillede eksempelvis spørgsmåls-tegn ved de metodemanualer, der følger med, når Social-styrelsen giver en bevilling til et projekt. Hun spurgte, om ikke projekterne mistede deres faglige fundament, når forskerne ikke selv kunne stille spørgsmålene, vælge de-res metodiske tilgang og det begrebsapparat, de ville gøre brug af. Torben Buse svarede, at sektorforskningsinsti-tutter som fx KORA ikke kan forvente at få bevillinger fra Socialstyrelsen uden styring på. Vi måtte se i øjnene, at ”den frie leg er overladt til universiteterne”, sagde han. Så kom der gang i debatten – for kan man overhovedet tale om, at universiteterne frit kan vælge, hvad de vil forske i? Og har Socialstyrelsen øje for, at der også kan gøres brug af de resultater, der er uventede og måske ikke i overens-stemmelse med den politiske dagsorden? Og hvilken vi-den bliver der skabt, hvis alle andre forskningsaktører end universiteterne skal rette ind efter regeringens 2020-mål? Det klare budskab fra salen og de øvrige paneldelta-gere var, at bestillers rolle skal nedtones, hvis Socialstyrel-sen alvorligt mener, at vidensgrundlaget for socialt arbejde skal styrkes.

Forskning kræver forskeruddannelseSpørgsmålet om, hvem der skal bedrive forskning var også genstand for debat. Der blev stillet flere spørgsmål, end der blev givet svar: Er professionshøjskolerne egne-de til at bedrive forskning? Er kommunerne klar til at vente på resultaterne af universiteternes grundforskning, når de har været vant til at få deres viden gennem hurtige konsulentrapporter? Er forskerne villige til at lade kom-munerne få indflydelse på forskningsdesign og spørgs-mål? Og hvor meget af forskningen skal være bestillings-

arbejde fra fx Socialstyrelsen og hvor meget skal være fri forskning? Hvilke aktører skal byde ind, hvor og hvor-dan? Inge Bryderup var klar i spyttet, da hun rundede denne del af debatten af med følgende kommentar: ”Jeg er ligeglad med, hvem der laver forskningen, bare de har en forsker-uddannelse. Jeg er ligeglad med, hvem der bevilger, bare de ikke blander sig i konklusionerne”.

Uddannelse som professionsdannelseEn sidste gren af debatten, som jeg vil trække frem her, kan sammenfattes med Maria Appel Nissens ord under betegnelsen ”Uddannelse som professionsdannelse”. I denne forståelse handler uddannelse ikke bare om at træne fær-digheder, men også om vidende, reflekterede professio-nelle, der har en engageret tilgang til socialt arbejde. Dan-nelsen handler om, at de studerende gennem deres uddannelse skal engagere sig i socialt arbejde og ikke blot lære at udføre det. Det er således også her, den tætte til-knytning mellem praksis, forskning og uddannelsesinsti-tutioner efterspørges. Anne Worning, der indtil for nyligt har været ansat som adjunkt på Socialrådgiveruddannel-sen i København, spurgte kritisk ind til, om der ikke sna-rere er tale om, at der ”sker et mismatch mellem ønsket om vi-densbasering og de krav aftagere stiller til socialarbejderne? Vi uddanner jo håndværkere og ikke refleksive praktikere”. Spørgs-målet blev samlet op af Ole Pass, som har siddet med i det udvalg, der lavede grundlaget for den nye socialrådgi-veruddannelse. Han mener ikke, at der er tale om et mis-match, men derimod et samlet krav om, at ”der både skal uddannes grydefærdige socialrådgivere, og at undervisningen i højere grad skal forskningsbaseres, bl.a. ved at have undervisere, der for-sker”. Så, der synes at være enighed om, at dimittenderne både skal være teknisk dygtige og kunne reflektere over deres praksis. Spørgsmålet er dog, som Maria Appel Nis-sen spurgte om i sit oplæg: ”Ønsker vi og er vi i realiteten villige til at fremme professionelle, der er så dygtige, at de forholder sig kritisk og reflekterende til de processer, der foregår i praksis?” Dette blev endnu et af paneldebattens ubesvarede spørgsmål.

Hvor mange blade kan en kløver have?En kløver kan vist ikke have flere blade end fire, og des-uden er der langt flere aktører involveret i arbejdet med at vidensbasere socialt arbejde, end de fem, jeg nævner ovenfor. Så måske vi snarere skal bruge Tore Jacob Heglands gode gamle metafor fra 1994 om, at de tusind blomster skal samle deres kræfter i en målrettet udvik-ling, fremfor at lave hver sin knopskydning. Hvis vi skal lykkes med at styrke vidensbaseringen af socialt arbejde, skal vi have alle relevante aktører til at samarbejde om, hvordan vi bygger bro mellem forskning og praksis. FORSA er et oplagt omdrejningspunkt for at facilitere denne proces, og vi fortsætter derfor med at rejse dagsor-denen om vidensbasering af socialt arbejde på årsmødet i 2014.

7

En stærk dagsorden om at vidensbasere socialt arbejde er rettet mod det sociale område. Den kommer i høj grad oppefra med et budskab om, at resultatet af den sociale indsats oftest er for usikker (eller direkte proble-matisk) og at indsatsen savner et sikkert vidensgrundlag og afklaret metodevalg. Det sociale område bliver ofte sammenlignet med sundhedsvæsenets tradition for at arbejde med eksplicitte evidensbaserede metoder og det bliver formuleret som et mål, at det sociale område skal udvikle sig i samme retning. Denne dagsorden, som i høj grad er økonomisk begrundet, sætter sig igennem med stadig større styrke og promoveres af centrale myndigheder, KL, kommunalpolitikere, ledere og for-skere.

Der er uden tvivl en bevidsthed blandt alle aktører om – fx i praksis, blandt forskere og myndigheder – at viden er fremtiden i socialt arbejde. Viden bliver til et sam-lingspunkt for alle – lige fra når større både faglige og organisatoriske udfordringer skal løses til, hvordan vi bedst muligt skaber kvalitet. Fx hvordan et omsorgs-svigtet barn bedst muligt bliver hjulpet eller hvordan man får håndteret en 40 årig mands sociale problemer, således at han kan blive selvforsørgende.

Det er derimod fortsat et åbent spørgsmål, hvordan vi knækker koden i forhold til, at et felt som det sociale arbejde, bliver vidensbaseret. Det er et komplekst og politiseret område med skiftende lovgivninger, kommu-nale serviceniveauer og økonomiske prioriteringer. So-cialt arbejde lader sig ikke automatisere. Det består både af en vis standardisering, da det samme problem og må-den, det skal håndteres på, opstår ofte. På den anden side er der samtidigt tale om unikke træk ved de enkelte familier, fx relateret til spørgsmål om motivation og for-andring i relationer mellem mennesker.

Det, som der fortsat kan diskuteres er, hvordan videns-baseringen konkret skal tage sig ud. Flere forskellige ak-tører i socialt arbejde investerer store summer i at hånd-tere denne udfordring. De har både forskellige roller og interesser i at vidensbasere socialt arbejde. Spørgsmålet er bare, om strategierne i dag er på rette spor. Socialsty-relsen arbejder ud fra et politisk og et økonomisk krav om vidensbasering. SFI arbejder ud fra målsætningen om at styrke evnen til at formidle forskningsresultater, så de bliver anvendt og bidrager til en samfundsmæssig værdiskabelse. Universiteter og professionsuddannelser, som beskæftiger sig med socialt arbejde, bliver både en styrket producent af ny praksisnær og anvendelsesorien-teret professionsviden samtidigt med, at undervisningen har et vidensbaseret omdrejningspunkt, således at de studerende kan være katalysator for et nyt videnspara-digme i praksis efter endt uddannelse. Fagforeninger for professioner i socialt arbejde indser, at de spiller en vig-tig rolle på grund af en unik adgang til deres mange medlemmer – både for at styrke vidensbaseringen, men også for at sikre fortsat gode arbejdsforhold. Desuden spiller fonde og private virksomheder også en tiltagende rolle i vidensbaseringen. Dette årsmøde handler derfor om at få et bredt udsnit af aktører ind i en aktiv og fælles brobyggende dialog.

FORSA Årsmøde 2014 adresserer et paradoks: På den ene side har professionelt socialt arbejde altid været ba-seret på viden. På den anden side er vi stadig i begyndel-sen af at undersøge, hvordan vidensbasering kan mate-rialiseres som en integreret del af hverdagens praksis. Alle har et mål om, at vidensbaseringen skal lykkes. Derfor vil årsmødet beskæftige sig med to temaer:– Hvordan kan man håndtere transferproblemet og ud-

fordringen i at implementere forskning meningsfuldt i praksis?

FORSA årsmøde 2014: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde

Tema for FORSA Årsmøde 2014: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejdeSted: Professionshøjskolen Metropol i København

Dato: Onsdag den 5. november 2014 Deadline for call for abstracts,

forslag til workshops og oplægsholdere er den 1. maj 2014.Det samlede program offentliggøres i juni 2014 fra hjemmesiden www.forsa.dk.

Herfra kan tilmeldingen begynde via hjemmesiden

8

– Hvordan kan man skabe en meningsfuld `vidensin-frastruktur´, der er dynamisk og som også har ud-gangspunkt i virkelighedens kompleksitet i praksis?

Formålet er at få belyst forskellige perspektiver og op-fattelser af vidensbasering ud fra et handlingsorienteret fokus. Vi vil med andre ord udforske, hvordan vi kon-kret kan bygge broen mellem forskning og praksis.

Workshops og oplægValget af dette tema rejser flere centrale spørgsmål in-den for de tre felter, som omgiver indsatsen inden for socialt arbejde; uddannelse, forskning og praksis. FOR-SA modtager gerne forslag til workshops og oplægshol-dere, som kan medvirke til at belyse årsmødets paradoks og to centrale temaer.

UddannelseHvilken rolle spiller uddannelserne og underviserne i at vidensbasere socialt arbejde? Hvordan bliver forskningen implementeret i undervisningen, således at de studerende efter endt uddannel-se praktiserer `vidensbaseret´ ude i praksis? Hvordan bidrager uddannelsen til at udvikle vi-dens-medarbejdere og vidensmiljøer i socialt arbejde?

ForskningHvad efterspørger forskerne? I hvilken grad er forskere optaget af, at deres forskning bliver anvendt og giver mening i praksis? Hvordan kan forskere bidrage til im-plementeringen af forskning i praksis og hvilke idéer og forventninger har forskere til partnerskaber og samar-bejder med institutioner i praksis?

PraksisI praksis i socialt arbejde er målgruppen todelt. Dels skal praktikere udøve vidensbasering på sags-niveau og dels skal ledere sørge for, at arbejdspladsen har rammer for vidensbasering.

Praktikerne anvender viden om socialt arbejde som en ud af flere vidensformer i deres praksis. Hvad efter-spørger praktikerne? Hvilke forventninger har de til vi-densbaseringen af deres arbejde og deres handlinger? Hvordan bliver vidensbasering meningsfuldt i deres kontekst og på den må-de, som praktikere søger og an-vender viden i praksis?

Lederne og arbejdspladsen har afgørende betydning for, at vidensbaseringen lykkes. Hvori består det strategiske af-sæt til vidensbasering på arbejdspladsen? Har arbejds-pladsen en videnspolitik og –infrastruktur, der under-støtter en vidensbasering af arbejdet? Hvad forudsætter udviklingen af et godt vidensmiljø? Hvordan kan vi-densledelse styre og facilitere viden i virksomheden for at sikre et vidensflow, hvor viden opsamles, deles og

skabes i organisationen? Hvordan skabes der rum til vi-densbasering og vidensdeling i en travl hverdag?

Generelle spørgsmål– Hvordan ser et godt samspil ud mellem forskning og

praksis? – Hvilke initiativer og partnerskaber er allerede i gang,

er der for meget eller for lidt i gang? – Sker der en koordinering, er der brug for en koordi-

nering og bliver praksis inddraget tilstrækkeligt i for-hold til, hvordan praktikere finder, at vidensbaserin-gen kan lykkes?

Årsmødets formål er med andre ord at tage konkret fat om vidensbaseringens store udfordring og at få bragt flere stemmer i spil for at få en ligeværdig drøftelse mel-lem de centrale parter; uddannelsesområdet, forsknings-miljøer og praksis i socialt arbejde. Fordringen er, at del-tagerne knytter an til at skabe en sammenhæng i vidensbasering af socialt arbejde – og ikke kun forholder sig til sit eget udgangspunkt. Visionen er, at FORSAs års-møde kan være et rum for åben dialog, refleksion, udvik-ling af nye perspektiver og nye samarbejder, som kan bygge bro mellem forskning og praksis i fremtiden.

Mange hilsner,FORSAs bestyrelse

Den ordinære generalforsamling

i FORSA 2014Onsdag den 5. november 2014

Generalforsamlingen holdes i forbindelse med årsmødet

9

Der er både institutionsmedlemmer og individuelle med-lemmer i FORSA. Institutionsmedlemmerne er instituti-oner inden for forskning, uddannelse, udvikling og prak-sis i socialt arbejde, der ønsker at støtte foreningens formål og indgå i FORSA-netværket.

Medlemstallet er stigende og bestyrelsen ser potentialet i, at FORSA bliver synligt for en gradvis bredere kreds af aktører i og omkring forskning og udvikling i socialt ar-bejde. Jo flere medlemmer af FORSA, jo stærkere bliver netværksdannelsen og mulighederne for at skabe synergi-effekter på tværs af faglige professioner. Vi opfordrer fortsat til, aktivt at sprede kendskabet til FORSA og linke til hjemmesiden, hvor der findes uddybende information om fordelene ved henholdsvis et institutionsmedlemskab eller personligt medlemskab af FORSA.

FORSA Kontingent 2014 og Betalingsmuligheder Medlemskabet kan betales via netbank, PBS eller elektro-nisk faktura ved oplysning af EAN-nummer.

Kontingentopkrævninger for personlige medlemmer er udsendt via PBS.

Vi opfordrer stadig til tilmelding af Betalingsservice, hvis det ikke allerede er gjort, da det letter vores administrati-ve arbejde meget. Medlemmer med et arbejdsgiverbetalt kontingent, modtager ikke indbetalingskort, da arbejdsgi-veren får tilsendt en faktura direkte. Hvis vi alligevel har overset nogen der skulle faktureres, så kontakt venligst sekretariatet.

Fakturaer for kontingentet for Institutionsmedlemmerne bliver udsendt i februar. Vi imødeser alle indbetalinger primo marts, og takker på forhånd. Alle oplysninger om kontingent findes på hjemmesiden www.forsa.dk

Bliv Institutionsmedlem!Institutionsmedlemmer har mulighed for at få deres in-stitutionslogo med en præsentation af egen profil på FORSAs hjemmeside samt profilere egne arrangementer og/eller forsknings- og netværksaktiviteter inden for rammerne af foreningens formål.

Vi ser fortsat gerne, at institutionsmedlemmer står for workshops ved FORSAs årsmøder, planlægger eller del-tager i fyraftensmøder regionalt og lokalt samt skriver artikler og indlæg i FORSA Information.

FORSA ønsker at være med til at udvikle den lokale, re-gionale og landsdækkende forskning i socialt arbejde – for derved at sikre socialt arbejde som et selvstændigt forskningsfelt og fremme drøftelser omkring udvikling af relationer mellem forskning, praksis og uddannelse.

I finder en præsentation med en kort beskrivelse af FORSAs nuværende institutionsmedlemmer under ’In-stitutionsmedlemmer’ på www.forsa.dk.

Kontakt bestyrelsesmedlem Morten Rambøl på mor-ten@ramboel.dk, hvis jeres institution ønsker at blive det næste institutionsmedlem og indgå i FORSA-netværket.

Medlemskab og Kontingent i FORSA

OBS! Instittutionsmedlemsskab giver medlemsrabat til 10 medarbej-

dere i Jeres organisation for 3.500 kr. om året!

FORSA på FacebookDu finder FORSA som gruppe på Facebook. Gruppen har aktuelt 347 medlemmer – af dem er 128 nye siden sidst. Her foregår vidensdeling på kryds og tværs. Vi publicerer løbende nyhe-der og informationer om aktiviteter i FORSA..

Bliv medlem af FORSADu kan blive medlem ved at benytte en

af følgende muligheder. At indbetale kontingent på konto 8401 1151069, Merkur, Den Almennyttige Andelskasse,

Århus Afdeling. Husk at angive navn.

Du kan også oplyse institutionens EAN-nummerved at skrive en mail til Henning Bang-Hansen

(henningbh@husetventure.dk),som efterfølgende fremsender elektronisk faktura.

10

Af Nadja Lysen, Adjunkt

Socialrådgiveruddannelsen står midt i en brydningstid med en ny bekendtgørelse for socialrådgiveruddannelsen, der officielt trådte i kraft den 1. august 2011. På University College Sjælland har vi arbejdet med at udvikle vores ud-dannelse, siden vi slog dørene op til en ny socialrådgiver-uddannelse den 1. februar 2012. I forløbet har vi erkendt, at vi som professionsrettet uddannelse altid vil ligge i et spændingsfelt mellem politik og praksis, uanset om vi ud-ruller en ny studieordning eller ej. Vi må derfor konstant tilpasse uddannelsen – både til den aktuelle politiske dags-orden og til konkrete socialfaglige udfordringer i praksis på det sociale område.

Den nationale innovationsstrategiEt af disse politiske udviklingskrav er bl.a. regeringens na-tionale innovationsstrategi: ”Danmark - Løsningernes Land”, som er udarbejdet af Minister for forskning, in-novation og videregående uddannelser, Morten Østerga-ard, og tidl. Erhvervs- og vækstminister, Annette Vil-helmsen med en vision om:

”… at Danmark skal være løsningernes land, hvor inno-vative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer om-sættes til vækst og beskæftigelse, og skal igangsætte en kul-turændring i uddannelsessystemet med mere fokus på innovation” (Danmark løsningernes land 2012).

Målet er, at uddannelserne skal øge innovationskapacite-ten i samfundet. Tankesættet er, at:

”Mere fokus på innovation i uddannelserne er første skridt på vejen mod mere innovative medarbejdere og til at øge elever og studerendes motivation for at blive iværksættere. Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d.” (Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannel-ser, www.fivu.dk).

Professionshøjskolen University College Sjælland har fra centralt niveau taget initiativet til sig og omsat det til en række forskellige initiativer i form af bl.a. forskningspro-jekter og uddannelsesforløb.

Hvordan er innovationsbegrebet omsat?Socialrådgiveruddannelsen ved University College Sjæl-land arbejder med integration af innovation og entrepre-nørskab på flere niveauer. Vi indgår i tværgående projek-ter i et tæt samarbejde med afdelingen for forskning og

innovation og de øvrige professionsuddannelser ved Uni-versity College Sjælland. Parallelt arbejder vi målrettet med at implementere innovation og entreprenørskab på vores eget grund- og videreuddannelsesniveau.

For socialrådgiveruddannelsen er udfordringen, at innova-tion bliver implementeret på en meningsfuld måde. Inno-vation er ikke et nyt begreb længere. Internationalt er so-cial innovation i dag en del af løsningen på sociale problemer, og danske konkurrenceudsatte produktions-virksomheder i den private sektor har i årtier inkluderet innovation i deres forretningsstrategier. Samtidig er inno-vation i den offentlige sektor et relativt nyt fænomen, hvil-ket regeringens nationale innovationsstrategi vidner om.

Innovationsbegrebet er efterhånden blevet et ”buzzord”, der bruges i flæng i mange forskellige udviklingssammen-hænge. Ofte uden hensyn til hvilken form for innovation, der er tale om (Fæster i Andersen, Linda Lundgaard m.fl. 2009:45). Samtidig er innovationsbegrebet meget bredt og luftigt, da det kan tilskrives flere forskellige betydninger og dække over mange forskellige udviklingsmæssige praksis-ser.

Et eksempel på en teoretisk definition af innovation er: ”Ideas that work on all levels, by everybody and between everybody” (Bacon Faizullah og Woodcraft 2008:13 i Andersen, Linda Lundgaard m.fl. 2009). Innovation er i denne forståelse ideer, der virker. Dvs. at en ide skal være implementeret og have skabt værdi, før der er tale om innovation. Implicit i denne definition ligger, at det i princippet er alle, som kan få en god ide. I sammenhæng med socialrådgiverprofessi-onen og arbejdet med at løse sociale problemer gennem social innovation, betyder det, at det ligeså godt kan være socialrådgiveren eller borgeren, som politikeren eller lede-ren, der får en god ide.

Qua begrebsdefinitionens rummelighed har vi på social-rådgiveruddannelsen skabt en stor spændvide i arbejdet med at implementere innovation og har udviklet flere for-skellige måder at arbejde med innovation på. Et fællestræk for initiativerne er, at vi arbejder processuelt med vores studerende.

I et netop afsluttet projekt: ’Frivillighed i socialt arbejde – lokalt: Lolland, Falster og Næstved’ har de studerende ar-bejdet med innovative bachelorprojekter i samarbejde med tre frivilligcentre. Fokus har været på at arbejde med potentialerne i, at den frivillige sektor inddrages i et større omfang på det sociale område.

Innovationsarbejdet på socialrådgiveruddannelsen

11

Et andet eksempel er, at studerende på grunduddannel-sens Modul 10: ”Perspektiver på og udvikling af socialt arbejde” i foråret 2014 skal gennemføre en projektbaseret proces, hvor målet er at løse en identificeret udfordring på beskæftigelsesområdet. Et formelt krav er, at projektet skal inddrage borgerperspektivet, samt at projektet skal være innovativt.

Kursusforløb i tværprofessionalitet og innovation Som et led i University College Sjællands tværgående pro-jekt ”Tværprofessionalitet og Innovation”, har jeg i sam-arbejde med min kollega Karen Bjerregaard, lektor i So-cialt arbejde, bidraget til udviklingen af et kursusforløb om tværprofessionalitet og innovation. Jeg vil herunder illustrere nærmere, hvordan vi på socialrådgiveruddannel-sen har arbejdet med at implementere innovation i uddan-nelsen på en meningsfuld måde.

Vores del af projektet var lokalt forankret på vores cam-pus i Roskilde. Formålet var, at studerende skulle tilegne sig færdigheder, kompetencer og viden indenfor innovati-on og tværprofessionalitet i tæt samspil med studerende fra de øvrige uddannelser på Campus Roskilde.

Delprojektet bestod i tre faser:Fase 1: Professionsspecifik optakt til tværprofessionel in-

novationsprocesFase 2: Tværprofessionel innovationsprocesFase 3: Efterbehandling af Tværprofessionel innovations-

proces

Vores opgave var primært at udvikle og definere det pro-fessionsspecifikke forløb knyttet til Fase 1 og Fase 3. Hvorimod Fase 2 på forhånd var udviklet af en arbejds-gruppe. Denne fase bestod af en todages tværprofessionel workshop. Studerende fra lærer-, pædagog-, fysiotera-peut-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen skulle her arbejde sammen om at udvikle en applikation til smartphone og bidrage til at løse en tværprofessionel vel-færdsudfordring inden for forskellige temaer som fx be-skæftigelse, udsatte børn og unge og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).

For at opnå en optimal sammenhæng mellem de tre faser og det størst mulige udbytte for de studerende, besluttede vi på socialrådgiveruddannelsen at udvikle Fase 1 og Fase 3 sådan, at alle tre faser blev til et sammenhængende kur-susforløb over fire hele dage. Det var særligt vigtigt for os, at kursusforløbet gav mening i forhold til de studerendes samlede uddannelsesforløb og at det knyttede an til deres fremtidige profession som socialrådgivere. Vi valgte sam-tidigt at afholde kurset for studerende på 5. semester i for-længelse af deres praktikforløb, så de havde en reel prak-siserfaring at trække på.

Vores fem vigtigste målsætninger i udviklingen af kursus-forløbet var, at vores studerende skulle opnå:

1. Et teoretisk fundament Grundet kursets korte varighed var det begrænset, hvor omfattende et teoretisk fundament vi kunne give de stude-rende. Vi valgte derfor at holde en kort forelæsning, hvor vi kom omkring et udpluk af de mest centrale begreber om socialt entreprenørskab og innovation (bl.a. hentet i Linda Lundgaard m.fl. 2009), og derudover lod vi de stu-derende læse et uddrag af Teknologisk Instituts publika-tion ’Nye innovationsformer’ fra 2013, der præsenterer en række nye innovationsmetoder og tendenser.

2. Et indblik i konkret arbejde med social innovation i praksis

For at sikre en relevant kobling til det konkrete arbejde med social innovation i praksis, valgte vi at invitere Mette-Louise Rohde, der er stifter af Social Innovation House, der blandt meget andet arbejder med, hvordan virksomhe-ders kompetencer kan bruges i frivillige organisationers arbejde og derved imødekomme sociale udfordringer (www.socialinnovationhouse.dk). Mette-Louise Rohde gav vores studerende et indblik i sit arbejde med at styrke Ballerup Kommunes innovationskultur, hvilket bl.a. om-fatter skabelsen af rammerne for, at medarbejdernes in-novationskompetencer og viden kan bringes i spil, så der kan udvikles nye løsninger, der matcher de politiske for-ventninger til den kommunale opgaveløsning. De stude-rende blev derudover introduceret til et tværgående inno-vationsprojekt om udviklingen af nye tiltag og løsninger, der styrker ungeindsatsen i Ballerup Kommune.

3. En tydelig relevans ved at arbejde med innovation

Vi prøvede at tydeliggøre relevansen ved at arbejde med innovation ved at lade de studerende arbejde med et tema, der vedrørte dem selv og deres egen hverdag i forbindelse med Fase 1. Vi ved, at de studerende på socialrådgiverud-dannelsen går meget op i deres studiemiljø, og derfor lod vi dem arbejde med udviklingen af en indsats eller en samværsaktivitet til skabelse af det perfekte studiemiljø på Campus Roskilde.

4. At have ”fingrene i bolledejen” og en personlig erfaring med at indgå i innovationsprocesser

De studerendes arbejde med studiemiljøet bestod konkret i, at vi lod dem gennemgå den første fase af en innovati-onsproces (idefasen), der bestod i en række forskellige re-fleksionsøvelser, og som samtidig gav dem mulighed for at få ”fingrene i bolledejen”. Groft sagt fik de studerende prøvet på egen krop, hvordan det er, at deltage i en bru-gerdreven innovationsproces. Her lod vi os inspirere af løvetand-tankegangen, der kort fortalt handler om at se på

12

den samme genstand eller borger fra forskellige perspekti-ver for at opdage nye potentialer ved genstanden eller bor-geren. Fx er en mælkebøtte kendt af de fleste som en ukrudtsplante i danske haver, mens samme plante går un-der det mindre kendte navn løvetand og er en af de vigtig-ste lægeurter i den danske natur (Sonne i Andersen, Linda Lundgaard m.fl. 2009:193). På samme måde er autister traditionelt set blevet opfattet som uarbejdsdygtige, mens den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne har op-daget autisternes potentialer indenfor løsningen af en bred række opgaver indenfor IT-branchen og dermed skabt en beskæftigelsesmæssig niche for autister (www.specialisterne.com). Konkret skulle de studerende lave en brainstorm omkring deres studiemiljø, udvikle nye ideer til skabelsen af et bedre studiemiljø og sætte deres ideer i spil på nye måder ved bl.a. at forholde sig til billeder og tekstkort mm.

5. Et udvalg af konkrete redskaber, de kunne anvende og omsætte i andre sammenhæn-ge, både uddannelsesmæssigt og i deres fremtidige praksis som socialrådgivere

Vi rammesatte de forskellige øvelser, de studerende var igennem på kurset, som øvelser de også kunne bruge i andre sammenhænge, når der var brug for at tænke nyt – både uddannelsesmæssigt og i deres fremtidige praksis som socialrådgivere. Derudover lavede vi en mappe på Fronter, vores intranet, hvor vi samlede alle øvelser og materialer, så de studerende fremadrettet havde mulighed for at gå ind og hente dem og bruge dem selv til andre formål. Dette skulle være med til at sikre, at de studerende fik nogle konkrete redskaber, de kunne tage med sig vi-dere.

EvalueringSom et led i Fase 3 evaluerede vi kursusforløbet med de studerende inspireret af Delphi-metoden (Metoden er blandt andet beskrevet af Undervisningsministeriet, www.uvm.dk), hvor de studerende selv får mulighed for at sætte ord på det, der er vigtigt, suppleret med et spørgeskema. Hovedtendensen var her, at de studerende oplevede at have fået et godt udbytte af kurset, og at de var glade for den anderledes undervisningsform. De studerende syntes, at det var spændende at arbejde med innovation og at samarbejde med studerende fra andre uddannelsesretnin-ger.

Hvad så med koblingen til praksis?Vores erfaringer med at gennemføre innovationsprocesser med studerende på socialrådgiveruddannelsen er generelt set positive. Men der er dog udfordringer ved at arbejde med innovation inden for socialrådgiveruddannelsens rammer. Hvis vi tager afsæt i ovenstående definition af innovation, kan man først tale om innovation, når en idé er gennemført og har skabt værdi for borgeren. Groft sagt

foregår innovationen i tre faser: 1. idefasen, 2. implemen-teringsfasen og 3.værdiskabelsesfasen. Men i forbindelse med vores kursusforløb har det kun været muligt at ar-bejde med idefasen. Dette vil ofte være et vilkår på en uddannelse, der består af relativt korte moduler, og derfor ikke stiller tidsmæssige rammer til rådighed, der muliggør arbejdet med implementering og værdiskabelse i mere end en tænkt form.

Hvis socialrådgiveruddannelsen skal arbejde med fuld-komne innovationsprocesser, der giver mening for praksis på det sociale område, må vi række ud i praksis og indgå i tværgående samarbejder med andre aktører, der har en in-teresse i at arbejde videre med implementeringen af de nye ideer, der udvikles.

Vi er i gang med at etablere denne type samarbejder i for-bindelse med andre projekter, men alligevel mener jeg, at der er et interessant udviklingspotentiale på dette område.Et andet vigtigt fokus er, hvordan og hvorvidt integratio-nen af innovation på socialrådgiveruddannelsen fremover vil kunne bidrage til og påvirke fremtidens praksis på det sociale område. For er det realistisk at uddannelsen kan øge innovationskapaciteten i tråd med regeringens inno-vationsstrategi?

På den ene side er det interessant, hvad de studerende en-der med at tage med sig ud i praksis, når de springer ud som færdiguddannede socialrådgivere. På den anden side er det interessant, at kigge på hvilke rammer de har for at anvende, det de har lært, når en travl hverdag melder sig i et jobcenter eller i en underbemandet familieafdeling. Uddannelsen spiller muligvis en central rolle for en styrket medarbejderinddragelse i innovationsprocesserne ude i praksis, men medarbejderinddragelsen og innovationspro-cesserne kan først ske i en praksis, hvor der er kultur for og rum til at innovere.

LitteraturAndersen, Linda Lundgaard m.fl. (2009), Socialt entrepre-nørskab, Syddansk universitetsforlag Ministeriet for forskning, innovation og videregående ud-dannelser (2012), Danmark - Løsningernes Land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhe-derneMinisteriet for forskning, innovation og videregående ud-dannelsers hjemmeside, www.fivu.dkSocial Innovation Houses hjemmeside, www.socialinno-vationhouse.dkSpecialisternes hjemmeside, www.specialisterne.comTeknologisk Institut (2013), Nye innovationsformerUndervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk

13

Nordisk FORSA Konference 2014 er planlagt i et samar-bejde med NASSW/NAUSA og har temaet: ”I jagten på det sociale arbejdes kulturer”. Konferencen holdes den 8.-10. oktober 2014 i Malmø.

Keynote speakereMalcome Payne, professor emeritus, Sven-Olof Isaksson, professor emeritus,Nanna Mik-Meyer, professor og Kerstin Svensson, professor.

Tema’er:• Kulturer i det sociale arbejde organisationer og organi-

sering. F.eks. magt, etik, viden, alliancer, faglige spørgs-mål osv.

• Kulturer i det sociale arbejdes praksis. F.eks. myndig-hed, samarbejde, brugerinddragelse m.v.

• Kultur som et redskab i det sociale arbejde. F.eks. kunst, sport, historiefortælling m.v.

• Kultur i det civile samfund og dets relation til socialt arbejde. F.eks. frivillige organisationer, foreninger, lo-kalsamfund, sociale medier m.fl. nationalt og interna-tionalt.

• Kulturer i socialt arbejdes uddannelser. F.eks. grundud-dannelse, efteruddannelser, praktik m.v. !

Call for abstractsDeadline er den 19. Februar 2014.Forskere, undervisere og praktikere indenfor socialt ar-bejde kan deltage. Send abstracts, forslag til workshop eller poster til registrering.

Konferenceprogrammet med mulighed for registreringforventes annonceret i maj 2014 på www.forsa.nu.Ønsker du flere informationerså kontakt: lasse@devinor.se tel. 0733-396779

Nordisk FORSA & NAUSA konference den 8.-10. oktober 2014

i Malmø, Sverige

14

Invitation til eftermiddagsmøde omAnvendelse af forskning i socialt arbejde

Torsdag den 10. april kl. 15.30-17.00Sted: København – nærmere info følger

Arrangører: Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde og FORSA

Dette arrangement stiller skarpt på anvendelsen af forskning i socialt arbejde – både i det direkte relationsarbejde med borgerne og i beslutningsprocesser på et højere plan. Arrangementet rejser spørgsmål om, hvorvidt forskning rent faktisk bliver anvendt? Hvordan bliver det anvendt? Hvordan anvendes forskningens kritiske resultater? Hvordan kan man arbejde med forskning, som ikke bidrager med direkte anbefalinger til forandringer i praksis, men som sna-rere ryster fundamentet ved at se på praksis med et andet blik end praktikerne selv har for vane?

Disse og flere spørgsmål vil blive rejst og diskuteret i dette indledende arrangement om sammenhængen mellem forskning, udvikling og hverdagens praksis.

PROGRAM 15.30-15.50: Oplæg ved Julie Rahbæk Møller, antropolog, Ph.D., adjunkt på Institut for Socialt Arbejde,

Professionshøjskolen Metropol

Julie vil holde et oplæg om hovedkonklusionerne i hendes afhandling: Galskabens Bureaukrati – en antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune (2013). Herefter vil hun lægge op til en diskussion om, hvordan hendes forskning kan bruges af praksis fremadrettet.

15.50-16.20: Opponering: Hvad nytter det?

Refleksioner og spørgsmål til Julie ved:

Kirsten Harboe, kontaktperson på det socialpsykiatriske bosted Tranehavegård i København. Kirsten har læst Julie’s afhandling og vil bidrage med refleksioner over konklusionernes anvendelse i hendes arbejde på bostedet.

En embedsmand (ikke bekræftet) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune vil bidrage med kritiske spørgsmål og refleksioner om hvad afhandlingens kritik kan bruges til i organiseringen af det sociale område.

16.20-16.30: Pause

16.30-17.00: Diskussion blandt de fremmødte og oplægsholderne.

Tilmelding Deltagelse er gratis, men af praktiske årsager bedes i tilmelde jer pr. mail til Ida Marie Schrøder idsc@phmetropol.dk

Lokale arrangementer

FORSAs bestyrelse arbejder fortsat for at etablere og facilitere lokale arrangementer rundt omkring i landet, som skaber mulighed for lokal debat om socialt arbejde. Lokale arrangementer er et af de vigtigste steder, hvor FORSA lever i praksis.Somme tider er FORSA arrangør og ellers etablerer FORSA arrangementer i forskellige partnerskaber. Målet er ens: At få rejst spørgsmål og debat om væsentlige og aktuelle spørgsmål og temaer blandt professionelle i og omkring socialt arbejde.

FORSA opfordrer til, at medlemmer og andre aktører foreslår lokale arrangementer rundt om i landet om temaer i relation til socialt arbejde for at skabe vidensdeling og samarbejde på tværs. Forslag kan sendes til Maria Appel Nissen, maan@socsci.aau.dk.

15

Konferencen afholdes hvert andet år, og tiltrækker 3-400 forskere, embedsmænd fra centraladministrationen, lokale beslutningstagere og praktikere, der arbejder med udsatte børn og unge. Der vil være fire internationale keynote-oplæg samt op mod 200 faglige oplæg i workshops. Temaerne spænder vidt: Placering i familiepleje; efter-værn; interventioner mod ungdomskriminalitet; kommunal imple-mentering af indsatser; effektmåling af manualbaserede program-mer som f.eks. PMTO, MTFC; MultifunC, MST, HIPPY, De utrolige år osv.; lokale familierettede interventioner; anbringelse på behandlingsinstitution; småbørnsindsatser; støtte til børn, der vok-ser op i fattige og udsatte familier; trivsel og velfærd hos børn- og ungepopulationen mv.

Deltagerne er forskere og praktikere fra hele Europa, samt en mindre andel oversøiske deltagere. Vi forventer særligt at se mange deltagere fra vores nordiske nabo-lande. På konferencen præsenteres den nyeste internatio-nale forskning og erfaringer fra projekter i praksis om udsatte børn og unge. Der deles viden og erfaringer om, hvilke indsatser der virker overfor udsatte børn og unge. Konferencens overtitel er: ”Making a Difference”, med henblik på at samle viden om, hvilke sociale indsatser der gør en forskel for vores udsatte børn og unge. Konferen-cen foregår primært på engelsk og med engelsktalende keynote speakers. Keynote speakers og den foreløbige titel for deres keynote er:

• Ian Sinclair, University of York: Getting better foster care – evidence from the UK

• Bo Vinnerljung, Stockholms Universitet: Om betyd-ningen af anbragte børns skolegang

• Fred Wulczyn, University of Chicago: The use of re-search evidence in child welfare contexts

• Richard Barth, University of Baltimore: Effects of so-cial interventions and the role of common factors

Vi ønsker, at konferencen bliver et attraktivt rum for ud-veksling af erfaringer fra forskning og praksis, også for

deltagere fra nordiske lande. Derfor etableres der et skandinavisk spor gennem hele konferencen. Det er tan-ken, at både forskere og praktikere kan præsentere på det skandinaviske spor, hvor sproget vil være skandinavisk (dansk, svensk eller norsk).

Det er muligt at uploade abstracts på konferencens hjem-meside fra slutningen af januar 2014. Her kan man også registrere sig i forbindelse med konferencen samt fore-tage reservation af hotel.

Konferencen afholdes i DGI-byen tæt på Københavns Hovedbane-gård og med direkte togforbindelse til Københavns Lufthavn Ka-strup af hensyn til de mange nordiske og internationale deltagere.

Henvendelse om SFI og konferencen kan ske til viden-skabelig assistent hos SFI Børn og Familie Sofie Henze-Pedersen shp@sfi.dk / +45 33480960.

Læs mere om konferencen på www.eusarf2014.org.

Institutionsmedlemmer annoncerer

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er fra 2.-5. september 2014 vært ved Europas største internationale konference om udsatte børn og unge, den 13. internationale EUSARF

(European Scientific Association on Residential and Family Care for Children and Adolescents) konference 2014.

16

Brandstiftelse:Hærværk, fascination eller kommunikation

En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere

Et forskningsprojekt af cand. scient. soc. Søren Holst og cand. mag. Dorte LystrupBrandstifterprojektet er et kvantitativt og kvalitativt forskningsprojekt, der afdækker området Udviklingshæmmede Brandstiftere. Projektet modtog støtte fra TrygFonden og blev afviklet fra 2011 - 2013. Projektet er først og fremmest et epidemiologisk studie. Projektet er grundlaget for to nye forskningsprojekter om udviklingshæmmede brand-stiftere, der p.t. er i opstartsfasen.

www.kofoedsminde.dk/sites/default/files/mediearkiv/brandstiftelse.pdf

Nordisk Forening mot Barnemishandling og Omsorgssvikt (NFBO) inviterer til den 8. nordiske konference om børnemishandling og omsorgssvigt. Konferencen afholdes i Nuuk, Grønland, den 26.-28. august 2014. Temaet for konferencen er BØRNS STEMMER med særligt fokus på: – Børns vilkår i tyndt befolkede områder– Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde– Fra lov til praksis

Det er vores ambition at konferencens oplæg skal sætte spot på, hvordan børns stem-mer indgår i det professionelle arbejde og herunder de vilkår, som børn lever under i tyndt befolkede områder. Giver vi børnene muligheder for at blive hørt? Hører vi det, børnene siger? Handler vi ud fra barnets interesse, eller overskygges børns stemmer?

Call for Abstracts har deadline 15. marts

Konferencens videnskabelige komité inviterer forelæsere til at indsende et abstract til enten foredrag eller posterpræsentation. Emnet skal stemme overens med konferen-cens tema om BØRNS STEMMER. Det er dog også muligt at indsende abstracts på andre emner relateret til børnemishandling og omsorgssvigt.

• Abstracts må maksimalt indeholde 250 ord på enten dansk, norsk, svensk eller en-gelsk. Det forventes, at præsentationen vil foregå på det sprog, som det indsendte abstract er skrevet på. Det skal angives hvilken type præsentation, man ønsker.

• Deadline for indsendelse af abstracts er den 15. marts 2014 via nfbo2014@zmeetings.com

Læs mere på www.nfbo.org eller på det direkte link til konferencehjemmesiden.

Kofoedsmindes brandstifterprojekt

Gå ikke glip af:

NFBO afholder den 8. nordiske konferenceom børnemishandling og omsorgssvigt

BrandstiftelseHærværk, fascination eller kommunikation En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere

Søren Holst Dorte Lystrup

Søren Holst og Dorte Lystrup er ansat på Kofoedsminde, der er en sikret

institution for domfældte udviklingshæmmede. Kofoedsminde ligger i

Rødbyhavn og er en del af Region Sjælland. De arbejder med udviklings-

og forskningsopgaver og udfører rådgivningsopgaver for den Nationale

Videns- og Specialrådgivningsorganisation VISO.

Søren Holst er cand. scient. soc. i socialt arbejde fra

Aalborg Universitet og socialpædagog fra Peter Sabroe

Seminariet. Han har tidligere arbejdet med udsatte børn

og unge, flygtninge samt udviklingshæmmede børn og

voksne.

Dorte Lystrup er cand. mag i pædagogik fra Københavns

Universitet. Dorte har tidligere arbejdet med udviklings-

hæmmede børn og voksne samt undervist i pædagogik

på henholdsvis sygeplejerske-, pædagog- og

læreruddannelsen.

Søren Holst D

orte Lystrup Brandstiftelse Hæ

rværk, fascination eller kom

munikation

Foto

graf

Jørg

en C

hem

nitz

NFBO 2014Den 8. nordiske konference om børnemishandling og omsorgssvigt

Nuuk, 26. – 28. august 2014

Børns stemmerBørns vilkår i tyndt befolkede områder

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejdeFra lov til praksis

Second announcement

English version page 9