FotoGraferinG oGprivatlivets fred

1

Indhold

1. Fri fotografering og brug af fotos kontra privatlivets fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

2. Redaktionens 2 vurderinger . . . . . . . . . . . . 3

3. Er billedet lovligt optaget? . . . . . . . . . . . . . . 43.1 Er stedet ”ikke frit tilgængeligt” . . . . 43.2 Uberettiget – hvem giver samtykke

og hvordan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83.3 Uberettiget – berettiget på grund af

nyheds- og informationsværdien . . . 113.4 Fotoforbud efter loven . . . . . . . . . . . 133.5 Politiet kommer . . . . . . . . . . . . . . . 14

4. Kan billedet bringes lovligt? . . . . . . . . . . . . 154.1 Straffelovens regler . . . . . . . . . . . . . 154.1.1 ”Hæleri” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154.1.2 Billeder vedrørende private forhold . 154.1.3 Ærekrænkelser . . . . . . . . . . . . . . . . 184.1.4 Erstatningsansvar . . . . . . . . . . . . . . 19

4.2 Pressenævnets praksis . . . . . . . . . . . 204.2.1 Offentliggørelse af billeder generelt . 204.2.2 Arkivbilleder – bjælkebilleder . . . . 214.2.3 Samtykke – sygdom/ulykke-børn . . . 234.2.4 Skjult kamera . . . . . . . . . . . . . . . . . 254.2.5 Billedmanipulation . . . . . . . . . . . . . 26

5. Kommerciel brug af billeder . . . . . . . . . . . 27

Bilag:Straffelovens kap. 27 om Freds- og ærekrænkelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Vejledende regler for god presseskik . . . . . . . . . . 32

En af grundstenene i et demokratisk samfund ermassemediernes mulighed for frit at indsamle infor-mationer, herunder at tage fotografier, der skaloffentliggøres.

Den frie fotografering er af folketinget blevetafvejet over for den ret til privatliv, som den enkel-te borger, organisation m. v. har.

Resultatet af denne afvejning ses først og frem-mest i straffelovens regler om privatlivets fred i §§264-264 d, men også i de vejledende presseetiskeregler og i domstolenes afgørelser om retten til egetbillede.

Fri fotografering og brug affotos kontra privatlivetsfred

[1]

2

Når den redaktionelle medarbejder skal vælge detbillede, som skal bringes som illustration til engiven artikel, skal to spørgsmål afgøres.

For det første skal man undersøge, om billedet erlovligt optaget (se afsnit 3).

For det andet skal man undersøge, om det erlovligt at bringe billedet i den indholdsmæssigesammenhæng, som artiklen eller indslaget inde-bærer (se afsnit 4).

Redaktionens 2 vurderinger[2]

3

Der er to helt centrale regler i straffeloven, når manskal se på, om et billede er lovligt optaget.

Den ene regel (§ 264) siger, at en person kanstraffes, hvis han/hun uberettiget skaffer sig adgangtil fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligtsted eller ikke forlader fremmed grund efter at væreopfordret dertil.

Den anden (§ 264a) siger, at en person kanstraffes, hvis han/hun uberettiget fotograferer perso-ner, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.

Man kan altså fotografere på frit tilgængeligesteder, og man må også fotografere personer, der erpå disse steder.

Hvis man vil opholde sig/fotografere på steder,der ikke er frit tilgængelige, eller fotografere perso-ner, der opholder sig der, skal man enten sørge foret samtykke eller sikre sig, at historien har en sådannyheds- eller informationsværdi, at domstolene villade hensynet til privatlivets fred vige for presse-dækningen.

3.1. Er stedet "ikke frit tilgængeligt"Et sted er "ikke frit tilgængeligt", når det fremstårsom privat, dvs. at offentligheden ikke har adgangtil stedet.

Det er ikke nødvendigt, at der er et hegn, enlåge eller anden form for markering af grænsen mel-lem offentlig vej og en privat have, for at haven oghuset er "ikke frit tilgængeligt". Det er heller ikkeet krav, at lågen eller huset er låst.

Er billedet lovligt optaget?[3]

4

Hvis der er tvivl, om et sted er frit tilgængeligt, vilder blive lagt vægt på, om personen har måttet gørenoget aktivt for at skaffe sig adgang, fx. at bryde enlås op.

Et areal kan være frit tilgængeligt, fx. en mark.Her er det først strafbart at opholde sig, når man er

5

Frit tilgængeligt Ikke frit tilgængeligt

Offentlige gader, �pladser, skove og parker

Private veje, �stier i private skove ogstrandarealer

Huse, lejligheder �

Haver �

Biler på åben gade på privat område

Private Salgslokaler i åbningstiden, Aflåste lokalervirksomheder parkeringsplads ved samt salgslokaler

fx. supermarked uden for åbningstiden

Offentlige Servicelokalerne i åbningstiden, Borgmesterkontorer og kontorer fx. på et posthus eller på lign., hvor der fx. skal

et rådhus være en aftale ompressens adgang,samt servicelokalerne uden for åbningstiden

Hospitaler, �fængsler, skoler og andreinstitutioner

Jernbanevogne, �fly

blevet opfordret til at gå.Hvis fotografen har været på et "ikke frit tilgæn-

geligt" sted under opgaven, skal redaktionen under-søge, om fotografen har sørget for et samtykke, jf.afsnit 3.2., eller om historien har den nødvendigenyheds-/informationsværdi, jf. afsnit 3.3.

Hvis fotografen - uanset han/hun selv har væretpå et frit sted - har optaget personer, der opholdersig på et "ikke frit tilgængeligt" sted, skal redaktio-nen undersøge, om personerne er hovedmotivet. Fx.vil det være lovligt at fotografere et gammelt, beva-ringsværdigt hus, selv om der kommer en personmed på billedet, fordi han/hun står i huset nær et afvinduerne. Det kan også være berettiget at fotogra-fere et hus, der brænder, selv om redningsmandska-bet og de reddede personer også optages.

Grænsen er svær at trække. Østre Landsret harforkastet en fotografs forklaring om, at han kunfotograferede et hus. Han havde fra vejen fotografe-ret to betjente gennem et vindue i et hus, hvor devar i gang med en ransagning.

Hvis personerne er hovedmotivet, skal redaktio-nen undersøge, om fotografen har sørget for et sam-tykke, jf. afsnit 3.2., eller om historien har den nød-vendige nyheds/informationsværdi, jf. afsnit 3.3.

Hvis fotografen både selv har været på det "ikkefrit tilgængelige" sted og har fotograferet personer,der opholdt sig på samme sted, kan begge forholdstraffes.

Østre Landsret har frikendt en fotograf for athave fotograferet en forfalden, ubeboet gård og forderved at have overtrådt mark- og vejfredsloven, dahan benyttede den almindelige adgangsvej til gård-en og kun opholdt sig på gårdspladsen.

6

Østre Landsret har vurderet en hotelbalkon som“ikke frit tilgængeligt” sted. En fotograf havde foto-graferet en betjent, der overvågede en demonstrati-on fra balkonen. (Fotografen blev dog frikendt, for-di betjenten kunne iagttages af andre personer meddet blotte øje. Af frikendelsen kan forstås, at det erberettiget at fotografere en betjent i funktion på etsted, der er “ikke frit tilgængeligt”, men hvorhan/hun kan iagttages af andre personer med detblotte øje, jf. afsnit 3.3)

Vestre Landsret har taget stilling til en video-optagelse som led i den faglige konflikt om overens-komstdækning af en restaurant, La Cabana. Hotel-og Restaurationspersonalets Samvirke havde lavetblokade mod La Cabana, og 3 ansatte fra Samvirkethavde foretaget optagelser af vareleverancer til re-stauranten. Optagelserne dækkede fortovet foranrestauranten, indkørslen til og gården til den.Landsretten lagde vægt på, at det måtte have ståetde 3 ansatte fra Samvirket klart, at optagelserne ibetydeligt omfang ville omfatte personer, og at ihvert fald personer med tilknytning til restaurantenikke ville have givet tilladelse til optagelserne. Påden baggrund dømte landsretten optagelserne somulovlige.

Forbundet har rådgivet i nogle sager i dennegråzone. Fx. havde et misbrugsambulatorium gene-relt forbudt pressen at arbejde på sit område. Ambu-latoriet afholdt et offentligt loppemarked i gården iden ejendom, hvor det havde til huse. Forbundetvurderede, at gården i den situation var "frit tilgæn-gelig", og at tv-holdet derfor var berettiget til atinterviewe m.v. under loppemarkedet, med mindreholdet konkret blev opfordret til at forlade det.

7

3.2. Uberettiget - hvem giver samtykke og hvordan

Det kan blive berettiget for en fotograf at opholdesig på et "ikke frit tilgængeligt" sted og tage fotogra-fier af personer, der opholder sig på sådanne steder,hvis fotografen får ejerens eller den fotograferedes/modellens samtykke.

Et samtykke kan selvfølgelig være et "ja" eller"kom indenfor", men også være stiltiende, fx. at eje-ren ikke reagerer over for den fotograf, der opholdersig på hans/hendes område, eller at personen ikkereagerer over for fotografen, når det opdages, athan/hun er ved at blive fotograferet.

Som eksempel kan nævnes, at en fotograf foto-graferer en person i gadedøren, når han/hun åbnerdøren (uden at det er aftalt på forhånd). Disse bille-der er som udgangspunkt ulovligt optaget, men hvispersonen ikke reagerer på, at fotografen arbejder,bliver fotograferingen lovlig på grund af samtykket.

Når en person har givet sit samtykke, er det bin-dende for den pågældende. Personen kan trækkesamtykket tilbage med den konsekvens, at fotogra-fen må forlade stedet eller stoppe med fotograferin-gen af personen. Fotografen overholder straffelovenved kun at fotografere personen og opholde sig pådet "ikke frit tilgængelige" sted, sålænge samtykketforelå.

Nogle personer kan ikke selv give samtykke. Detdrejer sig om børn og personer, der på grund af syg-dom el. lign. ikke kan handle fornuftsmæssigt.

Fotografen bør sikre sig forældrenes samtykke,når han/hun vil fotografere et barn under 15 år. Omen ung mellem 15-18 år selv kan give samtykke tilfotograferingen, afhænger af en række konkrete for-

8

hold. Det er den unges modenhed, de forhold, somfotografiet optages under, den sammenhæng, somfotografiet offentliggøres i, de konsekvenser, som måpåregnes som følge heraf m.v. For at undgå proble-mer bør fotografen søge et - stiltiende - samtykke fraforældre, fx. gennem en orientering fra en instituti-onsleder til forældrekredsen om, at fotografen vilvære til stede en bestemt dag for at fotografere etgivent medium, og at de forældre, der ikke ønskerderes børn fotograferet, skal give besked.

Det er også en vanskelig afgørelse, om en psy-kisk syg person selv kan give sit samtykke.

I Nordvang-sagen bragte Ekstra Bladet en arti-kelserie om forholdene for de psykiatriske patienterpå hospitalet, som Københavns Amtskommune ejer.Journalisten og fotografen havde fået samtykke frabl.a. en bæltefikseret patient og fra moderen til enanden patient, der ikke selv kunne give samtykket.Højesteret fandt, at begge disse samtykker ikke vargyldige. (Men på grund af den saglige reportage afbetydelig nyheds- og informationsværdi fandt ret-ten, at amtskommunen som ejer af hospitalet ikkekunne få nedlagt fogedforbud mod, at bladet bragtebillederne igen, jf. afsnit 3.3).

Når en fotograf gerne vil fotografere, fx. et kon-tor eller andet "ikke frit tilgængeligt" lokale, er deten god idé at indhente samtykke både hos den kon-krete bruger af kontoret og ejeren af selve ejendom-men, fx. det firma/den myndighed, som brugeren eransat i. Hvis der er tale om fotografering i en luk-ket offentlig institution, fx. et fængsel eller ethospitalsafsnit, skal der indhentes samtykke fraledelsen.

Det er også væsentligt at få fastlagt præcist,

9

hvad det er, ledelsen for institutionen, brugerenm.fl. giver samtykke til.

Et samtykke kan når som helst tilbagekaldes.Den fotograferede skal trække sin tilladelse tilbageover for fotografen eller redaktøren på mediet for atopnå, at det oprindelige samtykke ikke længere harnogen gyldighed.

Både fotografen og især de elektroniske medierkan blive hårdt ramt, hvis en medvirkende kalder etsamtykke tilbage, lige før udsendelsen skal offentlig-gøres.

Derfor anbefaler Dansk Journalistforbund, atjournalisten og fotografen taler hele optagelses- ogproduktionsforløbet igennem med de medvirkendeved meget omkostningskrævende opgaver og fårsamtykket skriftligt. I en sådan situation kan denmedvirkende muligvis gøres økonomisk ansvarlig forde forgæves produktionsomkostninger ud fra formue-retlige regler. DJ har ikke kunnet finde retsafgørel-ser på dette felt.

Hvis der er tale om optagelser af personer meden uhelbredelig sygdom, må også de pårørendessamtykke indhentes.

En privat person eller en offentlig myndighed,der har ret til at disponere over et område, der erfrit tilgængeligt, kan generelt opstille betingelser forophold og fotografering på området, fx. ved skilt-ning (se dog retsbygninger nederst i afsnittet 3.4).Det gælder, uanset at ophold eller fotografering afpersoner på området ikke vil være strafbart efterstraffelovens regler. Det, at man har lovlig adgangtil et privat område, er altså ikke ensbetydendemed, at man også må fotografere der.

Derfor er det i princippet muligt for fx. koncert-

10

arrangører og sportsklubber at forbyde (eller stillebetingelser for) fotografering under koncerter ellerkonkurrencer på et stadion. Men DJ har kun fåetkendskab til et fotoforbud, udstedt af et kunstmuse-um.

DJ støder normalt på to typer af sager på dettefelt.

Den ene type drejer sig om, at arrangøren ønskerat udelukke medarbejdere fra et bestemt medium fraarrangementet. Disse sager løses normalt ved styr-ken i det faglige sammenhold blandt fotograferne ogderes medier, så alle får lige vilkår.

Den anden type drejer sig om, at koncertarran-gøren af orkestrets manager er pålagt at begrænsefotografens ophavsret til sine billeder. Her presserforbundet på for at få managernes og pladeselskaber-nes forståelse for, at fotografen bevarer sin ophavs-ret til fotografierne til redaktionel anvendelse, mensmanageren fortsat kan bestemme, hvilke billeder aforkestret der må anvendes til reklame, plakater oganden form for merchandising.

3.3. Uberettiget - berettiget på grund afnyheds-/informationsværdien

En pressefotograf eller et tv-hold har videre rammerfor at optage billeder, end en person, der ikke arbej-der med nyhedsformidling.

Domstolene vurderer i de konkrete sager, ompressedækningen havde en sådan nyheds- ellerinformationsværdi, at hensynet til privatlivets fredmå vige.

Der er fire domme - to, der lader privatlivetsfred gå forud for informationsfriheden, to, der laderinformationsfriheden gå forud for privatlivets fred.

11

I de to første domme fra 1987 fandt Højesteret,at pressedækningen ikke havde en sådan nyheds-eller informationsværdi, at privatlivets fred måttevige.

I den ene dom fulgte 5 pressefolk med 40 de-monstranter ind i Mærsk McKinney Møllers have.Til brug for presseomtalen af demonstrationen togpressefolkene billeder og notater fra demonstranter-nes ulovlige aktiviteter.

I den anden dom var en pressefotograf fulgt med35 demonstranter ind på overborgmester Egon Wei-dekamps kontor på Københavns Rådhus for at tagebilleder til pressebrug vedrørende demonstrationen.

I to senere domme lagde Højesteret en sådanvægt på pressedækningens nyheds- og informations-værdi, at hensynet til privatlivets fred måtte vige.

Den ene dom fra 1989 (Nordvang-sagen) dreje-de sig om Ekstra Bladets artikelserie om forholdenefor de psykiatriske patienter på hospitalet. Højeste-ret fandt, at omtalen og gengivelsen af de to bælte-fikserede patienter var sket som led i en sagligreportage af betydelig nyheds- og informationsværditilrettelagt i samarbejde med lægerne og plejeperso-nalet. Derfor kunne amtskommunen som ejer afhospitalet ikke få nedlagt fogedforbud mod, at bla-det bragte billederne igen.

I den anden dom fra 1994 blev en tv-journalistfrifundet for at have trængt ind i Svend Aukenshave for at dække en demonstration, hvor noglesocialdemokrater demonstrerede mod Øresundsfor-bindelsen. Retten fandt, at journalisten ganske visthavde skaffet sig adgang til et “ikke frit tilgænge-ligt” sted, men at det var berettiget, da hensynet tilnyhedsformidlingen havde stor vægt, og da kræn-

12

kelsen af privatlivets fred var beskeden.Med denne dom finder DJ, at Højesteret har lagt

en ny og mere pressevenlig linje end i de gamledomme fra 1987.

Der er ingen retsafgørelser, der fastlægger nogenlinje for, hvornår det er berettiget at fotografere per-soner, der rammes af en ulykke på offentlige steder.Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med degrænser, som retssystemet sætter for pressens videre-givelse af billeder om private forhold, jf. afsnit 4.

Domstolene har afsagt to modstridende dommeom pressens mulighed for at fotografere betjente ifunktion på privat område. DJ finder, at det rigtigeresultat må være, at det er berettiget at fotografereen betjent i funktion på et sted, hvor han/hun kaniagttages af andre personer med det blotte øje – ogsåselv om stedet som sådan ikke er frit tilgængeligt.

3.4. Fotoforbud efter lovenRetsplejelovens § 31, stk. 4, fastslår, at man ikke måfotografere i retssalen uden dommerens tilladelse.Lovens forbud dækker kun selve retssalen.

En del dommere har nedlagt fotoforbud i heleretsbygningen ud fra administrative hensyn.

Det er DJs opfattelse, at disse forbud er i stridmed retsplejeloven.

Der eksisterer også andre lovbestemmelser medfotoforbud, fx. mod fotografering fra luftfartøjerover dansk statsområde. Bestemmelsen synes ikke atblive anvendt i praksis.

3.5. Politiet kommer ...Når en fotograf skal dække større begivenheder,anbefaler DJ og Pressefotografforbundet (PF) følgen-

13

de retningslinjer, som fotograferne bør anvende. Detgælder især, når fotografen skal arbejde bag politiaf-spærringer.

Det er en god idé at bære PF-emblemet synligtog at have pressekortet på sig.

Hvis politiet forsøger at lægge hindringer ivejen, skal fotografen vise sit pressekort. Hvis ikkedet løser problemet, skal fotografen anmode om enbegrundelse, og bede om navn, tjenestenummer ogafdeling på den betjent, der lagde hindringer i vejenfor fotografens arbejde samt bede om at tale medden ansvarshavende repræsentant for politiet.

Hvis politiet kræver film m.v. udleveret, frem-kaldt eller ødelagt og/eller kameraet beslaglagt, skalfotografen protestere og forlange at komme med påpolitistationen. Hvis politiet fastholder deres krav,skal fotografen kræve, at kamera, film m.v. plombe-res, indtil en dommer har taget stilling til, om be-slaglæggelsen er lovlig.

Fotografen opfordres til at kontakte forbundetsAKUTlinje på 33 93 42 59, der er åben døgnetrundt.

Det kan være en god idé, at fotografen så hurtigtsom muligt laver en skriftlig indberetning med bl.a.dato, tid, sted, begivenhed, forløb, som kan gøreAKUTlinjens rådgivere i stand til at give en hurti-gere sagsbehandling, og som også kan sendes tilfotografens arbejdsgiver eller kunde.

14

Når redaktionen skal vurdere, om et billede kanbringes lovligt, er der en række regler, der spillersammen.

Hovedreglerne findes i straffeloven og mediean-svarsloven.

4.1 Straffelovens regler4.1.1 "Hæleri"Hvis fotografen har optaget billedet i strid

med de regler, der er beskrevet i afsnit 3, er detstrafbart at offentliggøre det efter hæleribestemmel-sen i § 264c (der er gengivet i bilaget).

Østre Landsret har i en dom fra 1982 dømt enjournalist for overtrædelse af § 264c. Fotografenblev dømt for uberettiget fotografering, da han hav-de fotograferet en person på trods af personens klareprotest. Journalisten blev dømt for hæleri, da hanhavde kendskab til den fotograferedes protest ogalligevel bragte billedet i forbindelse med sin arti-kel.

Redaktøren kan godt blive draget til ansvar, selvom fotografen ikke bliver anmeldt og søgt straffetfor sin ulovlige fotografering.

4.1.2 Billeder vedrørende private forholdNår redaktionen har konstateret, at bille-

det er lovligt optaget, skal den konkrete brug af bil-ledet redaktionelt vurderes - først og fremmest irelation til andre bestemmelser i straffeloven og reg-lerne om god presseskik i medieansvarsloven.

Reglen i straffelovens § 264d beskytter denfotograferede i to relationer:

Kan billedet bringes lovligt?[4]

15

For det første beskytter reglen den fotograferedesprivate forhold mod uberettiget videregivelse. Fordet andet beskytter reglen den fotograferede modvideregivelse af en særlig type billeder, nemlig bil-leder, der viser den fotograferede ”under omstæn-digheder, der åbenbart kan forlanges unddraget of-fentligheden”.

Bestemmelsen beskytter private forhold hosbåde privatpersoner og foreninger samt til en visgrad hos private firmaer.

Når redaktionen skal vurdere, om billedet ved-rører private forhold, er det afgørende billedets mo-tiv/indhold. Private forhold er fx. interne familiefor-hold, sexualliv, skilsmisser og separation, hem-meligholdte forlovelser, sygdom, misbrug, selv-mordsforsøg, private stridigheder, der er holdt indenfor hjemmet eller den private virksomheds rammer,politiske tilhørsforhold, indtægtsforhold og lign.

Specielt økonomiske oplysninger kan imidlertidhave så stor offentlig interesse, at videregivelse erberettiget.

Offentlig omtale af ulykker, alvorlige forbrydel-ser og overgreb på svage grupper, fx. patienter, viltypisk være berettiget af hensyn til pressefrihedenog mediernes rolle som offentlighedens vagthund.Det medfører ikke nødvendigvis, at det er berettigetat offentliggøre billeder af de implicerede personersammen med omtalen.

Kendte/offentlige personer har ikke sammebeskyttelse af deres private forhold som den almin-delige borger. Oplysninger, der for andre tilhørerprivatsfæren, kan videregives, men det er afgørende,hvilken del af privatlivet der er tale om.

16

Den politiker eller forretningsmand, der ofte visersig offentligt i forbindelse med sit arbejde, må tåleoffentlighed i den sammenhæng, men skal ikkenødvendigvis tåle, at hans private familieliv også of-fentliggøres i medierne.

Retspraksis har fastslået, at et bryllup er en pri-vat begivenhed, og at selv kendte personer er beret-tiget til at afvise pressen.

Hvis en offentlig person har givet pressen lov tilat dække sit bryllup eller andre private forhold, måden pågældende finde sig i, at skilsmissen m.v. ogsåoffentliggøres.

Når en kendt person er på et offentligt sted, erhovedreglen, at han/hun må finde sig i at blivefotograferet og i, at fotografiet bliver offentliggjort.

Den mest kendte sag er nok billedene af dentopløse Sanne Salomonsen i Ugens Rapport. Hunblev fotograferet badende fra en offentlig, ødestrand. Østre Landsret fandt, at topløs badning eren så almindelig foreteelse, at gengivelse af billederheraf ikke i sig selv er en fredskrænkelse. Menmåden de blev offentliggjort på i Ugens Rapportkunne give det indtryk, at Sanne Salomonsen hav-de accepteret at optræde i sensationel, afklædt til-stand til ære for Rapports læsere. Det var derforsammenhængen, der gjorde, at retten nåede fremtil, at det havde været retsstridigt at bringe fotogra-fierne.

Østre Landsret har i den anden dom frikendt enredaktør. En journalist modsatte sig fotograferingved et møde med flere hundrede deltagere - bådeved selve mødet og efterfølgende over for redak-tøren. Redaktøren blev frikendt, selv om billederneblev bragt med en tekst, der nærmede sig det chika-

17

nøse (fx. ”en krukke, en sart herre og andenrangsskuespiller”). Baggrunden er, at retten ikke fandt, atomtalen faldt ind under "private forhold" efter §264d.

Fotografen og/eller redaktøren kan godt blivestraffet, uden at billedet har været offentliggjort.Lovens betingelse er blot, at billedet er givet tiluvedkommende.

Også her fritager samtykke for straf, jf. afsnit 3.2.Reglen i § 264d beskytter – som nævnt – også

andet end den fotograferedes private forhold. Detgælder billeder af den pågældende "under omstæn-digheder, der åbenbart kan forlanges unddragetoffentligheden".

Denne undtagelse beskytter den fotograferedemod alvorlig personlig krænkelse.

Den indebærer, at lovligt optagne billeder af fx.trafikofre og ofre for andre former for ulykker ikkemå offentliggøres.

Højesteret dømte i 1991 en redaktør for at havevist fotografier fra en drukneulykke, bl.a. af denafdøde og dennes mand under redningsaktionen.Meddelelsen om afdødes navn og stilling var der-imod berettiget.

I modsætning til, hvad der gælder ved ærekræn-kelser, er det uden betydning for strafansvaret, ombilledet taler sandt eller ej.

4.1.3 ÆrekrænkelserDet har derimod afgørende betydning i

sager om ærekrænkelser, om billedet - og tilhørendetekst - taler sandt.

En ærekrænkelse kan være en ringeagtsytring,fx. andenrangsskuespiller. Det kan også være en sig-

18

telse, fx. bagmand. En sigtelse er en beskyldning for,at den afbildede har lavet noget strafbart, noget a-moralsk eller på anden måde angribeligt efter nor-merne i samfundet, eller at den afbildede ikke harde nødvendige kvalifikationer for at varetage sinstilling.

Hvis en sigtelse offentliggøres mod bedre viden-de, eller hvis den redaktionelle medarbejder harsavnet rimelig grund til at anse den for sand, stigerstrafferammen fra bøde eller hæfte til hæfte ellerfængsel indtil 2 år.

En sigtelse bliver imidlertid straffri, hvis den ersand.

Redaktionen bør derfor være meget omhyggeligmed sin research, fordi disse bestemmelser inde-bærer, at den redaktion, der kan bevise, at sigtelsener sand, er straffri.

Et pressefotografi er jo en god dokumentation ogvil som sådan ofte være et sandhedsbevis.

Ærekrænkelsessager drejer sig derfor i praksisom en tekst, som omgiver billedet.

4.1.4 ErstatningsansvarLangt de fleste sager drejer sig om godt-

gørelse/erstatningsbeløb, som den forurettedekræver.

De beløb, som den forurettede forlanger, liggernormalt meget højt, og hovedparten afsluttes vedforlig.

Domstolene opererer med et niveau for erstat-ning og godtgørelse mellem 10.- 50.000 kr.

19

4.2 Pressenævnets praksisPressenævnets opgave er at vurdere, om mediernepå baggrund af de rejste sager holder sig inden forbegrebet "god presseskik" som fastlagt i mediean-svarsloven.

Nævnet afgør de rejste sager og kan som sankti-on udtale sin kritik og pålægge mediet at offentlig-gøre nævnets kendelse.

4.2.1 Offentliggørelse af billeder genereltPressenævnets praksis kan sammenfattes

til, at det ikke er i strid med god presseskik, atmedierne fotograferer personer, der befinder sig pået offentligt sted - heller ikke selv om de pågælden-de ikke har givet tilladelse.

Nævnet har derimod i en række sager kritiseretden måde, hvorpå et medium har anvendt de optag-ne billeder i forbindelse med offentliggørelse afartikler, tv-indslag m.v. Ved behandlingen af emner,der kan anses for følsomme, finder nævnet, at medi-et særligt skal efterprøve, hvorvidt det er berettigetat anvende billeder af genkendelige personer.

Pressenævnet foretager en konkret bedømmelseaf, om billedets sammenkædning med artiklens ellertv-indslagets øvrige indhold kan give læserne ellerseerne det forkerte indtryk, at den afbildede personkan identificeres med den rejste kritik eller detbeskrevne emne.

TV 2 blev kritiseret for en sekvens i en kritiskudsendelse om hoftecementet "Boneloc". Den kla-gende læge, der efter det oplyste ikke var indblan-det i Boneloc-sagen, var blevet optaget i samtalemed en overlæge, som blev kritiseret i udsendelsen.

20

TV 2 havde valgt bl.a. at fokusere på klageren ogdennes bil i en sekvens, hvor man ser både klagerenog den kritiserede overlæge køre væk, mens spea-ken bl.a. gav navnet på den kritiserede læge ogoplyste, at han samlet havde trukket 5,6 mio. kr. udaf Boneloc-projektet til sig selv i løn og konsulent-honorar. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, atudsendelsen fokuserede på klageren på en sådanmåde, at han blev anset for omfattet af Boneloc-sagen, og at dette var en unødig krænkelse.

Dagbladet Politiken bragte et billede til en arti-kel med rubrikken "Etnisk kludetæppe - Otte ud afti navne på dørene er fremmede i et navngivet bo-ligområde. Folk fra over 50 forskellige lande er sam-let her". Klageren var på billedet og følte sig angivetsom en af de fremmede i en overfladisk, nedladendeog fordomsfuld artikel om ghettoer - uanset sit dan-ske statsborgerskab. Pressenævnet fandt, at artiklenomhandlede et emne, som af mange anses for kon-troversielt og følsomt, og at der i sådanne tilfældebør udvises påpasselighed for at undgå krænkelser,herunder bør berettigelsen af afbildning af personeri særlig grad efterprøves. Da det ikke var sket i denforeliggende sag, udtalte nævnet sin kritik.

4.2.2 Arkivbilleder - bjælkebillederPressenævnet har også haft nogle sager,

hvor mediet har offentliggjort et arkivbillede. Dvs.et billede, som oprindeligt er optaget og offentlig-gjort i en bestemt sammenhæng - typisk med sam-tykke fra modellen - men senere anvendes i en heltanden sammenhæng.

21

I en af sagerne havde klageren og dennes familietidligere medvirket i en udsendelse om deres bolig-område. Senere blev familien vist i et nyhedsindslagom forvirrede forældre og deres børn. Selv omTV2/Østjylland havde beklaget genanvendelsenover for klageren, udtalte Pressenævnet sin kritik,idet beklagelsen skulle være bragt i en efterfølgendenyhedsudsendelse for at opfylde reglerne i mediean-svarsloven.

I en anden af sagerne havde Søndagsavisen gen-givet et billede af klageren, der på et offentligt steddrak øl sammen med en gruppe personer. Ca. ethalvt år senere bragte avisen billedet igen til illu-stration af en artikel om den voldelige effekt af ner-ve- og sovemedicin i kombination med alkohol -uden angivelse af "arkivfoto", men med en vissløring. Pressenævnet fandt, at klageren uberettigetblev sammenkædet med indholdet af artiklen, og athan som følge af den tidligere offentliggørelse kun-ne genkendes trods den forsøgte sløring.

For at undgå kritik af anvendte arkivbilledermed personer på skal et medium udvise særlig omhui sin vurdering af, om personen bliver identificeretmed indholdet i artiklen, tv-indslaget m.v. Hvis sva-ret er ja, bør mediet enten indhente samtykke frapersonen eller foretage en effektiv sløring af den af-bildedes identitet.

I nogle tilfælde kan genanvendelsen af billederforsvares, hvis det tydeligt - og korrekt - angives, atder er tale om "modelfoto, arkivfoto, fotocollager"eller lignende. Det er en betingelse, at der hervedopnås en klar distance mellem personens identitetog artiklens indhold.

22

Men det er ikke altid nok. Et fagblad bragte en storartikel med rubrikken "Brug af flere pædagoger fraetniske minoriteter". Den var illustreret med et bil-lede af klagerens datter, der ikke har et traditioneltdansk udseende, og som sad ved et bord i en vugge-stue. Under fotoet var anført med små bogstaver"Modelfoto/fotografens navn". Pressenævnet fast-slog, at der var tale om et arkivfoto og ikke model-foto, da hverken klageren eller personalet i vugge-stuen havde givet tilladelse. Nævnet fandt, at bla-det ikke havde udvist varsomhed ved anvendelse afarkivbilledet, og at det ikke særligt havde efter-prøvet, om det var berettiget at anvende billedet iforbindelse med dette følsomme emne.

4.2.3 Samtykke - sygdom/ulykke - børnLigesom under det strafbare område er et

samtykke fra den afbildede person generelt nok til,at et medium kan offentliggøre billedet i den sam-menhæng efter god presseskik.

Det er væsentligt, at aftalen mellem den redak-tionelle medarbejder og personen er klar.

I en sag blev klagerens billede bragt i forbindelsemed artikler om misbrugere, der holdt til på enoffentlig plads i Århus. Der var modstridende for-klaring om en evt. aftale om fotografering af kla-geren. Da billedet var optaget på et offentligt stedtil brug for artikler om et socialt problem netop pådette sted, udtalte Pressenævnet ikke sin kritik.

Af nævnets praksis kan ses, at medierne skalvise hensyn og takt, når de optager/indsamler oggengiver billeder i forbindelse med dødsfald, alvorligsygdom og ulykkestilfælde.

23

Her påhviler medierne en udstrakt informations-pligt især i tilfælde, hvor billeder optages på ikkeoffentligt tilgængelige steder, eller hvor optagelser-ne sker med henblik på senere anvendelse i meregenerelle sammenhænge.

En journalist og en fotograf fra et magasin be-søgte klageren på et hospital med henblik på enartikel om hans alvorlige sygdom. En læge havdeinformeret dem om, at klageren havde fået en delmedicin. Pressenævnet udtalte, at under disse om-stændigheder havde magasinet en forpligtelse til ihøjere grad end sædvanligt at sikre sig, at den inter-viewede var klar over, at der var tale om et inter-view og optagelser af billeder til et ugeblad. På bag-grund af modstridende oplysninger fandt nævnetikke fuldt ud tilstrækkeligt grundlag for at udtalekritik.

Klageren var vist i to klip i en udsendelse omkræftforsøg. Billederne var optaget, mens hun varindlagt på en anden afdeling, hvilket hun havdegivet accept til. Seerne kunne få det - forkerte -indtryk, at klageren medvirkede i forsøget. Da dervar tvivl om den mundtlige aftale, fandt Pressenæv-net ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at godpresseskik var overtrådt.

Om børn har Pressenævnet behandlet enkeltesager.

B.T. bragte en artikel med følsomme oplysningerom en 16-årig pige med psykiske problemer, hvoref-ter hendes forældre klagede til Pressenævnet. Dabladet burde have sikret sig forældrenes accept pågrund af pigens tilstand, udtalte Pressenævnet sinalvorlige kritik.

24

Kendelsen er begrundet i pigens særlige situation ogfratager ikke andre unge mellem 15-18 år mulighe-den for at komme til orde inden for områder, somde kan overskue konsekvenserne af.

4.2.4 Skjult kameraPressenævnet har generelt overvejet

offentliggørelse af optagelser, som medierne harforetaget med skjult kamera eller skjult mikrofon.

Resultatet er, at offentliggørelse som hovedregelvil være i strid med god presseskik.

Der er dog tre undtagelser:

1. De medvirkende giver efterfølgende samtykke.Det kan også ske indirekte ved, at personen fårmulighed for at forholde sig til det, der skete i opta-gelsen,

2. Offentliggørelsen tjener en samfundsmæssiginteresse, der klart overstiger hensynet til de perso-ner, der er optaget med skjult kamera, og at dennødvendige journalistiske dokumentation ikke ellerkun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde,eller

3. De optagne personer bør anonymiseres, særligtnår de viste personer ikke er (hoved)ansvarlige forde kritisable forhold, der beskrives påbillederne/indslagene, optaget med skjult kamera.

Både undtagelse 2 og 3 har Pressenævnet anvendt ien klage over Rapporten på DR om inkassobureau-ers arbejdsmetoder. Da et almindeligt interview ikke

25

ville have fremskaffet oplysningerne, var optagelser-ne med skjult kamera i overensstemmelse med godpresseskik, men den fotograferede konsulent frainkassobureauet burde have være anonymiseret.

4.2.5 BilledmanipulationDJ/PF tager afstand fra billedmanipulation.

Uanset at den digitale udvikling har gjort det endnunemmere at manipulere med billeder, er det heltafgørende at fastholde pressefotografiernes doku-mentariske værdi.

Desværre er det ikke lykkedes at få udgiversidenmed i form af en fællesudtalelse.

Pressenævnet har i en enkelt sag taget stilling tilproblemet. Et magasin bragte en artikel om billed-manipulation med et foto af en kendt foredragshol-der, hvor hendes ansigt ved hjælp af computer-tek-nik blev anbragt på et nøgenfoto. Hendes navn vargengivet både på forsiden af bladet og i rubrikken.Først understreger Pressenævnet, at personer, somdeltager i den offentlige politiske eller kulturelledebat, må tåle en omfattende omtale i medierne,herunder i satirisk øjemed. I den konkrete sag udta-ler nævnet sin kritik, fordi magasinets brug af klage-rens navn og foto er egnet til at fremkalde det ind-tryk, at der er tale om en virkelig nøgenfotografe-ring af hende.

26

Inden et billede kan anvendes i reklame, skalmodellen altid give sit samtykke. Det er udenbetydning, om modellen er en kendt person eller ej.

Et blad må dog gerne fx. gengive næste num-mers forside med afbildede personer i en reklame forsig selv - uden at bladet skal indhente særskilt sam-tykke hertil.

Hvis et billede skal anvendes i anden kommerci-el sammenhæng, fx. plakater, skal modellen ogsågive samtykke, hvis modellen er en kendt person.Ikke-kendte personer kan normalt ikke få erstatningfor en sådan anvendelse af billeder af dem, da deikke kan vise, at de har lidt noget tab.

Alle må tåle at blive gengivet i fx. leksika.

Kommerciel brug af billeder[5]

27

§ 264. Med bøde eller hæfte eller fængsel indtil 6måneder straffes den, som uberettiget

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andetikke frit tilgængeligt sted,

2) undlader at forlade fremmed grund efter at væreopfordret dertil.

Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1 nævnte forhold medfortsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt medoplysninger om en virksomheds erhvervshemmelig-heder eller under andre særlig skærpende omstæn-digheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.

§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer,der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp afkikkert eller andet apparat uberettiget iagttagersådanne personer.

§ 264 c. De i §§ 263-264 a indeholdte straffebe-stemmelser finder tilsvarende anvendelse på den,der uden at have medvirket til gerningen skaffer sigeller uberettiget udnytter oplysninger, som er frem-kommet ved overtrædelsen.

§ 264 d. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6måneder straffes den, der uberettiget videregiver

Straffelovens kap. 27 omFreds- og ærekrænkelser

[Bilag]

28

meddelelser eller billeder vedrørende en andens pri-vate forhold eller i øvrigt billeder af den pågælden-de under omstændigheder, der åbenbart kan forlan-ges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finderogså anvendelse, hvor meddelelsen eller billedetvedrører en afdød person.

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved for-nærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsæt-te eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnettil at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtel-se, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i §119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførel-sen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmel-serne i straffelovens § 121 kommer til anvendelse,bliver dette ved straffens udmåling at betragte somen skærpende omstændighed, og straffen kan da sti-ge til fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragtesom en skærpende omstændighed, at fornærmelsener fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvor-ved den får en større udbredelse, eller på sådannesteder eller til sådanne tider, at det i høj gradforøger det krænkende i ytringen.

§ 267 a. Har nogen på den i § 267, stk. 3, angivnemåde fremsat en udtalelse, der indeholder en usand-færdig sigtelse mod en anden for forhold, der, hvisden var sand, ville gøre denne uværdig til at beklæ-

29

de offentlige hverv, skal der, når den, der har frem-sat sigtelsen, påstås idømt straf for ærekrænkelse,hverken ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet ellerved straffens fastsættelse kunne tages hensyn tilpåstand om, at den i samfundet i almindelighedgældende vurdering af sigtelsens utilbørlighed ikkeskal finde anvendelse.

§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bed-re vidende, eller har gerningsmanden savnet rimeliggrund til at anse den for sand, straffes gerningsman-den for bagvaskelse med hæfte eller med fængselindtil 2 år. Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredtoffentligt, kan straffen under formildende omstæn-digheder gå ned til bøde.

§ 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevi-ses, såvel som når den, der i god tro fremsætter sig-telsen, har været forpligtet til at udtale sig eller harhandlet til uberettiget varetagelse af åbenbar almen-interesse eller af eget eller andres tarv.

Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses omstæn-digheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.

§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form util-børlig fornærmende, kan straf efter § 267, stk. 1,anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det sammegælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rime-lig anledning til at fremsætte fornærmelsen.

30

Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlæggerpåstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevisfor sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almenehensyn afgørende taler derfor.

§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er undergivetprivat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der ernævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.

Stk. 2. I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kanoffentlig påtale ske, når den forurettede anmoderherom. Det samme gælder, når nogen, der virkereller på den tid, hvorom talen er, virkede i offentligtjeneste eller hverv, sigtes for et forhold, der kanmedføre eller kunne have medført stillingens ellerhvervets fortabelse, samt når en sigtelse fremsættes inavnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsy-net skrivelse.

31

Grundlæggende synspunkterSikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøjeforbindelse med massemediernes frie adgang til atindsamle informationer og nyheder og til at offent-liggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kom-mentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse.Under varetagelse af disse opgaver bør massemedier-ne anerkende hensynet til den enkelte borgers kravpå respekt for den personlige integritet og privatli-vets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjetkrænkelse.

Under brud på god presseskik henhører ogsåhindring af berettiget offentliggørelse af informatio-ner af væsentlig betydning for offentligheden samteftergivenhed over for udenforståendes krav omindflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergi-venheden kan medføre tvivl om massemediernesfrie og uafhængige stilling. Brud på god presseskikforeligger endvidere, hvis en journalist pålæggesopgaver, som er i strid med nærværende presseeti-ske regler.

En journalist bør ikke pålægges opgaver, der stri-der mod hans samvittighed eller overbevisning.

Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekstog billeder), som offentliggøres i den trykte periodi-ske presse, radio og fjernsyn samt i de øvrige masse-medier.Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer iden trykte periodiske presse og i de øvrige masseme-dier i det omfang, der ikke er fastsat særlige reglerherom.

Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer,herunder også afdøde personer, juridiske personer oglignende.

Vejledende regler for god presseskik

[Bilag]

32

Reglernes indhold

A. KORREKTE MEDDELELSER

1. Det er massemediernes opgave at bringe korrektog hurtig information. Så langt det er muligt, børdet kontrolleres, om de oplysninger, der gives, erkorrekte.

2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i sær-deleshed når disses udsagn kan være farvet af denpersonlige interesse eller skadevoldende hensigt.

3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkendeeller virke agtelsesforringende for nogen, skal efter-prøves i særlig grad, inden de bringes, først og frem-mest ved forelæggelse for den pågældende.

4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes isammenhæng og på samme måde.

5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplys-ninger, og hvad der er kommentarer.

6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form ogindhold have dækning i den pågældende artikeleller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spi-sesedler.

7. Berigtigelsen af urigtige meddelelser skal findested på redaktionens eget initiativ, hvis og så snartkendskab til fejl af betydning i de bragte meddelel-ser indgår.

33

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læs-erne, lytterne eller seerne får klar mulighed for atblive opmærksom på berigtigelsen.

B. ADFÆRD I STRID MED GOD PRESSESKIK

1. Meddelelser, som kan krænke privatlivets fred,skal undgås, medmindre klar almen interesse kræveroffentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse afsin personlige anseelse.

2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales,medmindre klar almen interesse kræver ellerbegrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalenvære så skånsom som muligt.

3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises detstørst mulige hensyn. Det samme gælder vidner ogpårørende til de implicerede. Ved indsamling oggengivelse af billedmateriale skal der vises hensyns-fuldhed og takt.

4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellemannoncering og redaktionel tekst.

Tekst og billeder foranlediget af direkte ellerindirekte merkantile interesser bør kun bringes, hviset klart journalistisk kriterium taler for offentlig-gørelse.

5. Andres tillid må ikke misbruges.Der bør vises særligt hensyn over for personer, somikke kan ventes at være klar over virkningerne af

34

deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed ellersvigtende herredømme bør ikke misbruges.

C. RETSREPORTAGE

1. De under A og B anførte almindelige presseetiskeregler gælder også for retsreportagen.

2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernesforberedelse, herunder straffesagers behandling hospoliti og anklagemyndighed.

3. Retsreportagen bør være objektiv.På ethvert stadium af sagernes forberedelse og vedbehandlingen i retten bør journalisten tilstræbe enkvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesa-ger anklagemyndighedens og forsvarets – synspunk-ter.

En omtale af en straffesag bør følges op med etreferat af sagens afslutning, hvad enten denne fin-der sted i form af tiltalefrafald, frifindelse ellerdomsfældelse.

4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold,stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller orga-nisationsforhold, medmindre dette direkte har medsagen at gøre.

5. Sålænge en straffesag ikke er endeligt afgjort ellerbortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser,der kan lægge hindringer i vejen for sagens opkla-ring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller til-talt er skyldig.

35

Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå,om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig ellerikke-skyldig.

6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar sag-lig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales,og i hvilke tilfælde navne på de implicerede næv-nes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identifi-cering bør udelades, når ingen almen interesse talerfor at offentliggøre navnet.

7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelserom, at politianmeldelse er indgivet mod en navngi-ven person. Meddelelse herom bør som regel ikkebringes, før anmeldelse har medført indgriben frapolitiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte for-hold i forvejen er kendt i videre kredse eller harvæsentlig almen interesse, eller det efter de forelig-gende omstændigheder må antages, at anmeldelsener solidt underbygget.

8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør for-skånes for at få fremdraget en ham tidligereovergået straffedom, hvis den er uden betydning forde forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. Ianden nyhedssammenhæng bør de mod en persontidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

36

Fotografering og privatlivets fredudgivet af

Dansk Journalistforbund

marts 1999

Tekst: Elise Hammer og Charlotte Bruhn

Grafisk tilrettelæggelse:

Jørgen Koefoed

Teknisk produktion:

DataGraf Auning AS

Forsidefoto:

At fotografere Madonna kan være risikabelt

- Paparazzo-fotografen Richard Young har lynskudt

en af sine kollegaer i London, 1987.

ISBN 87-98145-2-5

Dansk Journalistforbund ermedieforbundet for journalister,tegnere, (multimedie-)producere, web-redaktører, pressefotografer,

billedjournalister, versionister, TV- og radioprogrammedarbejdere,

TV- og filmfotografer, AV-assistenter, redigeringsteknikere,

lydteknikere, tekstere, grafikere, layoutere, forlagsredaktører,

visualizere, informationsmedarbejderemed flere.

ISBN 87-98145-2-5

Fotografering og privatlivets fredudgivet af Dansk Journalistforbund

København:Gammel Strand 46 . DK-1202 København K

Telefon +45 3342 8000 . Fax +45 3342 8003

Århus: Klostergade 56 . DK-8000 Århus C

Telefon +45 8730 9330 . Fax +45 8730 9331

E-mail: dj@journalistforbundet.dkwww.journalistforbundet.dk