Fra kreativitet til innovation. Udvikling af metode til ...library.au.dk/fileadmin/ · Fra kreativitet til innovation. Udvikling af metode til entrepreneurvækst på The Animation

Fra kreativitet til innovation. Udvikling af metode til entrepreneurvækst på The Animation Workshop. Speciale af Rune Overvad Schou, oplevelsesøkonomi, forår 2009. Specialevejleder Arne Kjær

1


2

Abstract

The study develops a methodology for entrepreneurial growth at The Animation Workshop.

When knowledge becomes the new product of the experience economy, the need for

innovation tools arises. Innovation has to be fundamental, and not only restricted to

governments, businesses and research units. In accordance with the present Danish political

agenda, innovation has to be an integrated part of all basic education. Therefore, innovation

and entrepreneurship need to be a mandatory part of the Danish educational system if

Denmark will maintain its status as the leading nation within production of knowledge.

Through a bricolage of theories combining sociology, creativity, innovation, design,

psychology, ethnography and entrepreneurship the study set out to do an exploratory

investigation of the relationship between creativity and innovation through six workshops all

held at The Animation Workshop. The workshops themes span from idea- and concept

development, to marketing and networking. Participants included students from The

Animation Workshop and businesses from the creative industry of Viborg. An essential part of

the study has been its ability to incorporate the student’s feedback and use this information in

the development of the next coming workshops. This way, the development process of the

workshops was driven by the specific needs of the users through an iterative process, due to

the explorative and entrepreneurial approach.

The result of this user centered process consists of six workshops which all together represent

the methodology for entrepreneurial growth at The Animation Workshop. The methodology is

finally summarized in a method catalogue, which represents the physical product of the study.

Keywords: Experience economy, methodology, creativity, innovation, process handling,

entrepreneurship, effectuation logic and user driven innovation.


3

0.0 Indholdsfortegnelse

0.0 I�DHOLDSFORTEG�ELSE .......................................................................................................... 3

1.0 I�DLED�I�G ................................................................................................................................... 5

1.1 PROBLEMFORMULERING .................................................................................................................... 6

1.2 MIN VEJ IND I PROJEKTET .................................................................................................................. 6

2.0 STRUKTUR OG METODE ............................................................................................................. 8

2.1 SAMMENSÆTNING AF TEORI .............................................................................................................. 9

2.2 SPECIALETS DATAGRUNDLAG ............................................................................................................ 9

3.0 DE� POLITISKE BA�E KRIDTES OP ...................................................................................... 11

4.0 WORKSHOPFORLØBETS RETROSPEKTIVE DEL .............................................................. 13

4.1 FRØENE SÅS .................................................................................................................................... 13

4.2 PRÆSENTATION AF TEORI ................................................................................................................ 13

4.2.1 Idéudvikling som arbejdsteknik ............................................................................................... 13

4.2.2 Den kreative proces ................................................................................................................. 14

4.2.3 Creative Problem Solving (CPS) ............................................................................................. 15

4.2.4 CPS-metodens skelet ................................................................................................................ 16

4.2.5 En teoretisk begrundelse for CPS-metoden ............................................................................. 17

4.2.6 Opsummering ........................................................................................................................... 18

4.3 ANALYSE AF IDEATION ................................................................................................................ 19

4.3.1 Workshoppens struktur ............................................................................................................ 20

4.3.2 Refleksioner ............................................................................................................................. 22

4.3.3 De divergente og konvergente niveauer .................................................................................. 22

4.3.4 Hvad konkluderer refleksionerne over IDEATIO1? ............................................................... 23

4.4 WORKSHOP #2 ARTIST TALK: JETTE SVANE OG #3 GRAFISK VÆRKSTED VED BENEDIKT

KRISTTHORSSON ................................................................................................................................... 23

4.5 PRÆSENTATION AF TEORI ................................................................................................................ 24

4.5.1 Kreativiteten omsættes til innovation ...................................................................................... 24

4.5.2 Kreativitet og innovation ......................................................................................................... 25

4.5.3 Opsummering ........................................................................................................................... 27

4.6 ANALYSE AF WE-THINK ............................................................................................................... 27

4.6.1 Workshoppen struktur .............................................................................................................. 28

4.6.2 Refleksioner ............................................................................................................................. 31

4.6.3 Generelle indledende overvejelser .......................................................................................... 32

4.6.4 Metodiske overvejelser og refleksioner ................................................................................... 32


4

4.6.5 Hvad konkluderer refleksioner over WE-THI1K? .................................................................. 36

4.7 OPSUMMERING PÅ WORKSHOPFORLØBETS RETROSPEKTIVE DEL ..................................................... 36

5.0 WORKSHOPFORLØBETS PROSPEKTIVE DEL .................................................................... 38

5.1 VIRKSOMHEDSMESSE ...................................................................................................................... 38

5.1.1 Det praktiske ............................................................................................................................ 39

5.2 EKSPONERING AF VIRKSOMHED ....................................................................................................... 40

5.2.1 Det praktiske ............................................................................................................................ 40

5.3 EVALUERING AF WORKSHOPFORLØBET ........................................................................................... 41

6.0 PERSPEKTIVERI�G .................................................................................................................... 42

6.1 PARTICIPATORY DESIGN VERSUS BRUGERDREVEN INNOVATION ...................................................... 42

6.2 SPECIALETS MUNDTLIGE DEL .......................................................................................................... 43

6.2.1 Første del: Oplevelsesøkonomiens ontologi ............................................................................ 44

6.2.2 Anden del: Metodekataloget - fra kreativitet til innovation .................................................... 44

7.0 PRODUKTBESKRIVELSE ........................................................................................................... 45

7.1 KREATIVITETS- OG INNOVATIONSWORKSHOPPEN WE-THINK ....................................................... 45

7.2 METODEKATALOG TIL ENTREPRENEUR-VÆKST ............................................................................... 46

7.3 METODEKATALOGETS INNOVATIVE KARAKTER .............................................................................. 47

8.0 PROCESREFLEKSIO�ER - KO�KLUSIO�ER....................................................................... 48

8.1 DET FÆNOMENOLOGISKE PARADOKS .............................................................................................. 48

8.2 DEN EKSPLORATIVE OG EFFEKTUERENDE ARBEJDSFORM ................................................................ 50

8.3 PROJEKTLEDELSE I KREATIVE BRANCHER ........................................................................................ 52

9.0 LITTERATURLISTE ..................................................................................................................... 53

10.0 BILAGSLISTE .............................................................................................................................. 59


5

1.0 Indledning

Danmark skal leve af at producere - ikke varer, men viden. Sådan har Danmarks politiske dagsorden

lydt de senere år (Lund et al. 2005, Videnskabsministeriet 2005, Ehvervs- og Kulturministeriet 2000,

Regeringen 2003, Globaliseringsstrategi 2006 et al.). Med Danmarks indtrædelse i den

oplevelsesøkonomiske æra, har Danmark på det overordnede politiske niveau flyttet sig fra industri-

og serviceparadigmerne, til nu at befinde sig i vidensparadigmet. Når viden bliver Danmarks nye

vare, er der brug for innovationsværktøjer til nytænkning. Nytænkningen skal ikke kun foregå på

regerings- og arbejdsmarkedsniveau, men skal derimod allerede implementeres og katalyseres på

uddannelsesniveau. Der skal simpelthen opfordres til entrepreneurskab i hele Danmark på alle

niveauer. For at fremme entrepreneurskabet i Danmark, er der de senere år etableret en række

væksthuse i alle dele af Danmark, hvori studerende kan få kvalificeret rådgivning omkring

iværksætteri og entrepreneurskab. Derfor er det interessant at undersøge, hvorledes man rent

konceptuelt igangsætter og implementerer en entrepreneurkultur på et uddannelsessted.

Dette speciale tager sit afsæt i Midtjysk Animationsvæksthus (MiJAV) i Viborg, der er en afdeling

under The Animation Workshop. Her var jeg tilknyttet som praktikant i perioden fra august til

december 2008. MiJAV er et to-årigt forsøgsprojekt under Region Midtjylland med administrativ

begyndelse i november 2007, hvorefter den fysiske etablering af MiJAV først fandt sted i august

20081. Region Midtjyllands mål med MiJAV er at øge entrepreneurkulturen på The Animation

Workshop i Viborg og dermed mindske overgangen mellem uddannelsessted og erhvervsliv. Derfor

arbejder The Animation Workshop under problemstillingen: ” Der skal bygges bro imellem The

Animation Workshops animationskultur og erhvervslivet, hvilket skal forøge entrepreneurkulturen i

regionen”(Schou 2008; 5). Herigennem er det The Animation Workshops delmål at brede de

studerendes faglighed ud, så dimitterende studerende ikke kun kommer til at arbejde inden for

tegnefilmsanimation og computerspil. Da dette speciales arbejde ligeledes kategoriserer sig under

disse problemstillinger, dog med et mere snævert fokus, lyder mit speciales problemformulering:

1 For mere uddybende information henvises der til bilag 8 Praktikrapport


6

1.1 Problemformulering

Hvorledes udvikles et koncept for, hvordan man kan indføre iværksætter- og entrepreneurkultur i

uddannelserne ved The Animation Workshop? Konceptet vil have form af et workshopforløb og

består mere konkret i et metodekatalog.

Problemformuleringen består altså af flere dele; en teoretisk metodedel, som er dette speciale og en

konceptuel del, der består af specialets produkt, metodekataloget. Nærværende speciales fokus rettes

derfor mod udviklingen og integreringen af en metode for et forløb bestående af seks workshops, der

har til hensigt at integrere entrepreneurskab på uddannelserne under The Animation Workshop i

Viborg. Metoden resulterer i et metodekatalog, der vil forene metoden i en konceptuel ramme.

1.2 Min vej ind i projektet

Dette projekts forudsætning har været mit praktikophold og senere specialesamarbejde med The

Animation Workshop. Projektets løbetid skal ses som tiden fra mit praktikopholds begyndelse

(august 2008) og 14 måneder frem (oktober 2009), hvor der skal gøres status over projektet på

regionalt plan, og MiJAVs fremtid som animationsvæksthus vurderes. Mit arbejde med projektet er

opdelt på følgende måde:

PraktikKonsulent-

arbejde

Speciale-

samarbejde

01.08.08 01.11.0908.06.0919.12.08

Projektforløbet

Genstand for refleksioner i dette speciale

Koncept:

MetodekatalogPraktikKonsulent-

arbejde

Speciale-

samarbejde

01.08.08 01.11.0908.06.0919.12.08

Projektforløbet


PraktikKonsulent-

arbejde

Speciale-

samarbejde

01.08.08 01.11.0908.06.0919.12.08

Projektforløbet


Koncept:

Metodekatalog

Først var jeg tilknyttet The Animation Workshop som praktikant i MiJAV, hvor jeg initierede et

workshop-forløb, der skulle løbe over de næste halvandet år. Praktikopholdet og den efterfølgende


7

praktikrapport gav grobund for mange relevante problemstillinger, som jeg besluttede at arbejde

videre med i dette speciale. Derfor var det yderst relevant at aftale et specialesamarbejde med The

Animation Workshop for at videreudvikle workshop-forløbet for de animationsstuderende. Efter

færdiggørelsen af mit speciale har jeg fået konsulenttimer til at arbejde videre med projektet indtil

dets afslutning i november 2009. Ud fra en nutidig optik vil praktikopholdet og specialesamarbejdet

virke som specialets retrospektive og pragmatiske niveau. Det fremtidige konsulentarbejde vil derfor

være prospektivt. Det retrospektive og prospektive forenes i metodekataloget, som bliver specialets

hovedprodukt.


8

2.0 Struktur og metode

Dette speciale er struktureret som følger:

Først præsenteres problemformuleringen efterfulgt af en introducerende tekst, der beskriver min vej

ind i specialeprojektet.

Efter det indledende afsnit præsenteres specialets teoretiske korpus på et overordnet niveau, samt den

data der ligger til grund for specialets analyse.

For at danne en forståelse for specialets oplevelsesøkonomiske arena rammesættes den politiske

dagsorden, der forankrer oplevelsesøkonomien i en dansk kontekst. Hertil gøres der brug af en række

politiske rapporter. Dette gøres med henblik på at etablere en forståelse for de udfordringer

oplevelsesøkonomien tilvejebringer i det danske uddannelses- og entrepreneursystem, hvis Danmarks

intention om at være det mest viden-producerende land i verden, skal holdes i hævd.

Analysedelen er specialets hoveddel og er delt i to; en analyse af IDEATION og en analyse af WE-

THINK, samt en kort skitsering af workshoppene Artist talk: Jette Svane og Grafisk værksted ved

Benedikt Kristthorsson. Denne del repræsenterer specialets retrospektive del. Den retrospektive del

afrundes med en sammenfatning af afsnittets refleksioner, der vil danne fundament for specialets

prospektive del. Den prospektive del skitserer to fremtidige workshops på baggrund af refleksionerne

over den retrospektive del.

Efter præsentationen af workshopforløbets prospektive del afrundes specialet med en række

perspektiver, som vil tages op i den mundtlige del. Eftersom specialet fokuserer på metodekatalogets

teoretiske og processuelle aspekter, vil specialets mundtlige del præsentere metodekatalogets

konceptuelle udformning. Som bistand til forståelse af metodekataloget forefindes en

produktbeskrivelse i det selvstændige afsnit, Produktbeskrivelse.

For at give et fyldestgørende arbejdsmetodisk indblik i min specialeproces, danner afsnittet

Procesrefleksioner ramme om mine refleksioner over arbejdsprocessen. Procesafsnittet fungerer som

specialets konklusionsafsnit.


9

2.1 Sammensætning af teori

Specialets teoretiske korpus er sat sammen af teorier hentet fra følgende pluralitet af fagområder:

Sociologi, antropologi, psykologi, filosofi, design, entrepreneurship, økonomi og kunsthistorie, samt

et udvalg af politiske rapporter. Grundlaget for den fyldige palet af teori skal findes i den

entrepreneurielle og eksplorative tilgang, som dette speciale er et resultat af2.

Hoveddelen af ovennævnte teori er ikke repræsenteret i sin fulde form. Derimod har jeg brugt

fragmenter fra de respektive teorier, der tilsammen udgør specialets teoretiske grundlag - en teoretisk

bricolage. Hermed har jeg gjort nogle bevidste fravalg i udvælgelsen af teori, der ikke argumenteres

for i specialets resterende del grundet opgavens begrænsede omfang. Derfor forudsætter læsningen af

dette speciale et grundlæggende kendskab til design-, kreativitets- og entrepreneurshipteori. Teorien

er opdelt i to hovedafsnit. Det første til at rammesætte IDEATION, og det næste til WE-THINK.

Dette gøres for dette speciales læsevenlighed.

2.2 Specialets datagrundlag

Den mængde indsamlet data, der ligger til grund for specialets teoretiske del, er struktureret og

fordelt i følgende to datasæt:

IDEATIO1

Da IDEATION blev udviklet og afholdt i mit praktikophold og dermed inden dette speciale, består

dokumentationen kun af billeder fra workshoppen3, præsentationsslides4 og drejebog5. Som

processtyrer på workshoppen, var jeg deltagende observerende, hvilket der desværre ikke er skriftlig

dokumentation for. Dog står mine erfaringer og erindringer fra IDEATION stadig klare i min

2 For mere herom se afsnittet: Procesrefleksioner

3 Se bilag 7 Fotos IDEATION

4 Se bilag 9 Præsentationsslides IDEATION

5 Se bilag 6 Drejebog IDEATION


10

hukommelse - og det er disse, jeg har benyttet i min analyse af IDEATION.

WE-THI1K

Hertil forefindes der visuel og auditiv dokumentation i form af billeder og lydspor. Billederne er taget

under hele workshoppen, og lydsporene dokumenterer workshoppens tre repræsenterede gruppers

interaktion under hele workshoppen. Således er lydsporene delt i tre; gruppe1, gruppe2 og gruppe3.

Desuden optog jeg workshoppen på video, men da denne ikke har været genstand for analyse, er den

ikke blevet brugt aktivt i specialet. Videoen er derfor ikke vedlagt som bilag til specialet. Efter

workshoppen udsendte jeg et spørgeskema, hvor deltagerne kunne evaluere WE-THINK.

Spørgeskemaerne er kun brugt som refleksionsgrundlag til specialets prospektive del.

Samtlige data er samlet i specialets bilagsmappe, der er vedlagt specialet.


11

3.0 Den politiske bane kridtes op

Dette afsnit definerer specialets oplevelsesøkonomiske ramme. Altså er der tale om en framing, der

skal fungere som specialets grundlæggende og forudsættende oplevelsesøkonomiske klangbund. Til

at gøre rede for Danmarks fremtidige oplevelsesøkonomiske færd pinpointes, de for opgaven,

relevante pointer hentet fra følgende rapporter: Danmarks kreative potentiale (2000), Danmark i

kultur- og oplevelsesøkonomien (2003) og Det innovativ humaniora og samfundsvidenskab (2005).

Efter etableringen af den overordnede politiske framing, zoomes der ind på specialets konkrete arena,

som lyder: Der skal bygges bro imellem The Animation Workshops animationskultur og

erhvervslivet, hvilket skal forøge entrepreneurkulturen i Region Midtjylland (Schou 2008; 5).

Da det danske kultur- og erhvervsministerium i 2000 argumenterede for Danmarks kreative potentiale

i rapporten af selv samme navn, blev den politiske bane for oplevelsesøkonomien for alvor rammesat

i Danmark. Rapporten om Danmarks kreative potentiale omhandler den samfundsdynamik, hvori

konvergensen mellem kulturliv og virksomheder skal blive det altafgørende parameter for Danmarks

fremtid som det mest viden-producerende og innovative land i verden. (Erhvervsministeriet-

/Kulturministeriet 2000; 5-10) Senere fulgte regeringen op på rapporten om Danmarks kreative

potentiale ved blandt andet at udarbejde rapporterne: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien

(2003) og Det innovative humaniora og samfundsvidenskab (2005). I førstnævnte rapport blev der

udstukket fem strategiske indsatsområder for innovation og vækst i Danmark. Disse var: udarbejdelse

af ringlinier for god ledelsesskik i professionelle sportsklubber, øget samarbejde mellem

kulturinstitutioner og virksomheder, ny designindsats, ny arkitekturindsats og professionalisering af

events i dk.(Regeringen 2003; 8) Rapporten tager skridtet videre og argumenterer for at Danmark

skal etablere forskningsområder inden for: Markedsforståelse og brugerdreven innovation, den

globale virkelighed, innovation og kreativitet samt oplevelsesøkonomi. Trods det at ovennævnte tre

politiske rapporter er udarbejdet af to forskellige regeringer; Danmarks kreative potentiale af SR og

Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien og det innovative humaniora og samfundsvidenskab af

VK, så synes begge rapporters visioner homogene – de ønsker begge at sætte Danmark på

oplevelsesøkonomiens globale landkort. Et kort hvorpå Danmarks satsning på kulturområdet, skal

blive det afgørende differentieringsparameter i fremtidens stigende konkurrence om at sikre

økonomien via vækst i kultursektoren. Hertil påpeger rapporten Det innovative humaniora og


12

samfundsvidenskab fra 2005, at: ”Samtidig må Danmark mestre innovation i verdensklasse, lave

knivskarpe aflæsninger af forbrugertrends og markedsudviklingen, og løfte sig til at blive en kreativ

stormagt.” (Videnskabsministeriet 2005; 5). Den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen bakker

denne påstand op og udtrykker: ”Vores kulturliv skal simpelthen gøres til et konkurrenceparameter.”

(Mikkelsen citeret af Bettina Kiilsgaard Henrichsen 2007; 3). Et af de åbenlyse midler til at udnytte

kulturlivet kommercielt og dermed skabe innovation, vil være at katalysere væksten i Danmarks

iværksætter- og entrepreneurkultur. Gennem etableringen af nye virksomheder, afprøves nye idéer og

innovationspotentialer. Iværksættere og entrepreneurer skal være med til at udfordre de eksisterende

virksomheder og dermed styrke konkurrencen på nationalt og globalt plan (Regeringen 2006; 28).

Med satsningen på Danmarks kulturliv, satses der på de såkaldte bløde og til tider uhåndterbare

værdier som dannelse, kunst, æstetik med mere. Men da disse bløde ”oplevelsesværdier” skal kunne

måles og omsættes til økonomisk gevinst, og dermed blive til innovation, forenes det kulturelle med

markedets økonomiske rationale (Kiilsgaard 2007; 1) Hermed synes konvergensen mellem kultur og

marked begyndt. Oplevelsesøkonomien har meldt sin ankomst i det politiske og administrative

system:

"Virksomheder og organisationer kan hente megen inspiration, energi, konstruktiv

forstyrrelse, nødvendig provokation og mange gode oplevelser i samspillet med kunst og

kunstnere - især hvis de skal begå sig i oplevelsesøkonomien." (Lund et al. 2005; 69)

Det er ikke specialets hensigt at fremstille oplevelsesøkonomien som det evindelige resultat af

konvergensen mellem kultur og marked. Det er vigtigt at pointere, at kultur og marked ikke kan

reduceres til hinanden og skal derfor ikke betragtes som synonymer (Ray and Sayer 1999). Derimod

er det gyldigt, at argumentere for en dynamisk vekselvirkning imellem kultur og marked, hvilket

netop afstedkommer den mulighed for innovativ nytænkning, Danmark som samfund skal lukrere på,

for at klare sig i oplevelsesøkonomien.


13

4.0 Workshopforløbets retrospektive del

4.1 Frøene sås

Følgende afsnit behandler det workshop-forløb, som jeg initierede i mit praktikophold og

færdigudvikler i dette speciale. Workshop-forløbet er tænkt som en 14 måneders periode, der

indeholder seks workshops for studerende ved The Animation Workshop.

Som vedlagte praktikrapport skitserer, bestod mit arbejde hos MiJAV i at udtænke en konceptuel

metode til at fremme iværksætter- og entrepreneurkulturen hos studerende ved The Animation

Workshop (Schou 2008; 5). Det er dette speciales fokus er at færdigudvikle workshopforløbet, der

skal fungere som specialets hovedprodukt. Workshopforløbet udvikles med henblik på at udarbejde et

metode-katalog rettet til MiJAVs videre arbejde med iværksætter- og entrepreneurkultur inden for

animationsbranchen.

Da analysen er delt i to, indledes hver analyse med en præsentation af det teoretiske fundament,

hvorefter den egentlige analyse begynder.

4.2 Præsentation af teori

4.2.1 Idéudvikling som arbejdsteknik

Idéudvikling er et flertydigt fænomen, som eksisterer i mange variationer; fra hurtige og flygtige

ideudvekslinger over en kop kaffe til komplekse og længerevarende arrangementer med strukturerede

brainstorms og afsluttende konceptualiseringsforslag. Alle kan få idéer, men for at få det optimale

potentiale ud af en idé, er det nødvendigt at strukturere en idéudviklingsproces. Følgende afsnit

indleder med en rammesætning af den kreative tankeproces. Hertil gøres brug af John Adairs: The Art

of Creative Thinking: How to Be Innovative and Develop Great Ideas (2007), Mihaly

Csikszentmihalyis kreativitetsteori fra bogen: Creativity. Flow and the Psychology of Discovery and

Invention (1997), Edward de Bonos: Lateral Thinking (1970) og Frank Høgsholms teori om

kreativitetens domæne fra artiklen: Kreativitetens domæne (2005). Dernæst gives en dybdeindsigt i

idéudviklingsprocessen med fokus på brainstormteknikken Creative Problem Solving (CPS). CPS-


14

metoden vil løbende suppleres med relevant teori for at perspektivere og nuancere det kreative

domæne i idéudviklingsprocessen. Efter etableringen af analyseafsnittets teoretiske korpus

introduceres workshoppen IDEATION for at give et indblik i, hvorledes CPS-metodens pragmatik

blev udfoldet for de studerende på The Animation Workshop.

4.2.2 Den kreative proces

Formuleringen: “To think outside the box”, synes at være rygraden i megen kreativ tænkning. ”The

box” repræsenterer det normative, altså de eksisterende kulturelle og sociale forventningsstrukturer

menneskets livsverden består af. Man kan desuden sige, at ”the box” er det trygge og vante rum, hvor

”outside the box” repræsenterer det usikre, utrygge og provokerende rum. Det er ikke let at komme

”outside the box”, og netop derfor er det vitalt at oplære kommende iværksættere og entrepreneurer i

at tænke kreativt og radikalt anderledes. Begrebet ”outside the box” er opfundet af

managementteoretikeren John Adair (Adair 2007). Han illustrerer udtrykket ”outside the box” ved

hjælp af nedenstående to figurer – også kaldet ”The Nine Dots Puzzle” ( Dudeney 1995, de Bono

1970):

Med udgangspunkt i ni prikker opstillet i et kvadrat, skal man, uden at løfte pennen fra papiret, tegne

fire streger, der forbinder de ni prikker. Når man tænker fire streger, tænker man straks i firkanter;

altså prøver man at forbinde de ni prikker i en firkant, som rent perceptionsmæssigt giver den mest

harmoniske gestalt (Arnheim 1997). Dette kan ikke lade sig gøre. Et af løsningsforslagene består i at


15

lave en trekant med en streg, der bryder trekanten for at forbinde alle ni prikker. Denne streg rækker

”outside the box”. Ovenstående figur er blot et af mange visuelle retoriske greb, der bruges til en

forenklet formidling af begrebet. En mere eksistentiel og sociologisk tilgang til ”outside the box”

findes i sociologen Mihaly Csikszentmihalyis etnografiske studier af kunstnere. Csikszentmihalyis

konkluderer, at jo længere tid man formår at befinde sig i det provokerende og utrygge rum udenfor

kassen, des større erkendelse opnås, når man vender tilbage til det trygge og konventionelle rum

(Csikszentmihalyi citeret af Friis 2006; 79). Fremtidsforskeren Frank Høgsholm Pedersen kalder

rummet ”outside the box” for kreativitetens domæne; et sted hvor kreativitet og innovation opstår:

”Det er hårdt at være i kreativiteten og innovationens domæne. Tiden i kreativitetens

domæne er uvant, utryg og usikker og kræver derfor udholdenhed. Det er uvant, fordi vi

ikke kan bruge faste rutiner og vaner, og det er utrygt, fordi det skal skabe forandringer.

Det er også usikkert, fordi vi ikke ved, om vi vil lykkes.” (Høgsholm 2005; 1)

Den kreative tankeproces peger således på vigtigheden i at provokere og forstyrre den normative

tankegang. Det handler om at bryde de konventionelle rammer og derigennem flytte det mentale rum

”outside the box”. Men hvordan gøres dette i praksis, og findes der specifikke teknikker, hvis man vil

bevæge sig ”outside the box”? Et af svarene er Creative Problem Solving.

4.2.3 Creative Problem Solving (CPS)

CPS-metoden er udviklet af Alex F. Osborn, som også regnes for at være den klassiske brainstorms

fader (Friis 2006; 7). Kongstanken bag CPS er, at kreativ tænkning kan katalyseres ved brug af en

række forskellige teknikker, der alle har til hensigt at flytte den menneskelige tænkning og praksis

”outside the box”. Frem for alt er CPS-metoden en måde at tænke og opføre sig på. Den rammesætter

kreativiteten i et procesforløb for at tilgå problemstillinger på en fiktiv og legende facon.

CPS-metoden er en brainstormteknik til idéudvikling. For det optimale output skal idéudviklingen

foregå i en gruppe. Heri kan gruppemedlemmerne respondere på hinandens idéer for derved at skabe


16

nye idéer til den videre idéudvikling: ”[…] problems are often most effectively solved in a team,

where brainstorming allows for more ideas to be generated.” (Williams & Kowalik 1999; 3).

Csikszentmihalyi stadfæster dette, da han mener, at idéer ikke skabes selvstændigt af enkelte

individer, men er et resultat af flere individers samtale og fælles idéudvikling: ”[…] Creativity does

not happen inside people´s heads, but in the interaction between a person´s thoughts and a

sociocultural context. It is a systemic rather than an individual phenomenon.” (Csikszentmihalyis

1997; 23). CPS-metoden fungerer som en fælles systemisk tænketank, hvor det optimale resultat er

større end summen af idéer.

4.2.4 CPS-metodens skelet

CPS-metoden består af en række faser, der tilsammen udgør selv idéudviklingsprocessen. Faserne er:

1. Mess finding : Problemet indkredses

2. Data finding : Indsamling af data vedrørende problemet

3. Problem finding : Problemet defineres og artikuleres i en bredere ide-orienteret

sammenhæng

4. Idea finding : Generering af idéer – kvantitet frem for kvalitet

5. Solution finding : Løsningsforslag til problemet

6. Acceptance finding : Forslag til implementering af løsning (markedsliggørelse)

For at optimere idéudviklingen skal hver fase tænkes både divergent og konvergent (Fredens 2006).

Divergent-tænkning er at definere et klart mål, hvor vejen til målet justeres undervejs alt efter, hvilke

idéer der skabes. Det er en fleksibel, kreativ og nonkausal arbejdsmetode, der minder meget om Saras

Sarasvathys effectuation logic, som lyder:” […] a logic that allows who comes on board to determine

what the new market will look like […]” (Sarasvathy 2005; 558). At arbejde effektuerende betyder, at

målet defineres gennem et samspil mellem entrepreneuren og de involverede stakeholders, hvormed

målet revideres undervejs. (Sarasvathy 2005). Målet er dermed konstant til forhandling. Den


17

konvergente tænkning definerer ligeledes et klart mål, men til forskel for den divergente tænkning

planlægges vejen til målet. Den konvergente tænkning er kausal og tillader ikke impulsive

handlinger, der skaber forstyrrelse på vejen mod målet. Målet og vejen er fastlåst på forhånd.

Det er op til processtyreren at facilitere idéudviklingsprocessen, så alle forløbets faser indeholder

divergente og konvergent retningslinier for at få det optimale ud af forløbets deltagere. I

workshopsammenhæng ville et eksempel på en konvergent retningslinie være:

”Find 30 idéer på 10 minutter.”

Den divergente retningslinie kunne lyde:

”…alt imens I har lukkede øjne og inspireres af musikken i lokalet.”

Hermed angives først en struktur for praksis ved at introducere den konvergente retningslinie.

Dernæst skal deltagernes praksis flyttes ud i det provokerende rum, ”out of the box” gennem den

divergente retningslinie. Med divergente retningslinier åbner CPS-metoden op for, hvad Edward de

Bono kalder, lateral-tænkning (de Bono 1970). At tænke lateralt er det modsatte af at tænke vertikalt

(Ibid; 37). Den vertikale tænkning er den normative tænkning, der er baseret på den menneskelige

hjernes trang til at danne mønstre og strukturer. Altså er lateral-tænkning evnen til at tænke radikalt

anderledes og uden for eksisterende normer. Lateral-tænkningen skal ikke ses som en erstatning for

den vertikale-tænkning men som et supplement, hvis man vil tænke kreativt (Ibid; 258). De Bonos

pointe er, at hvis man formår at kombinere den laterale- med den vertikale-tænkning opstår den

kreative tænkning (Ibid; 260). Der synes dermed at være en vis sammenhæng mellem CPS-metodens

divergent- og konvergent-tænkning og de Bonos laterale- og vertikale-tænkning. Konvergent- og

vertikal-tænkning fokuserer begge på det konventionelle og normative, hvor divergent- og lateral-

tænkning derimod fokuserer på det radikale, det anderledes og på det, der befinder sig ”out of the

box”.

4.2.5 En teoretisk begrundelse for CPS-metoden

Som nævnt i forrige afsnit er CPS-metoden en systemisk tænketank til idéudvikling i grupper. En af

CPS-metodens styrker findes i dens integrering af fysiske objekter, de såkaldte tools to think with


18

(Friis 2006) i selve idéudviklinggsprocessen. Det unikke ved at benytte fysiske objekter i

idéudviklingsprocessen er, at disse fremtvinger den tacit knowledge eller tavse viden, der umiddelbart

er vanskelig at explicitere verbalt. Ifølge filosoffen Michael Polanyi kan mennesket ikke artikulere al

sin viden: ”We can know more than we can tell” (Polanyi 1997; 136). Netop af denne grund skal tacit

knowledge fremprovokeres gennem brugen af fysiske objekter, fordi vores viden er implicit og

fastforankret i vores handlingsmønstre (Schön 1983; 49). I en kropsfænomenologisk optik lyder det

ligeledes, at vores erfaring er legemliggjort (Ponty 1994; VIII), hvilket vil sige, at kroppen agerer før

bevidstheden. Så ved at inddrage uventede fysiske objekter i CPS-metoden, kan tacit knowledge

expliciteres.

Til at artikulere de studerendes implicitte viden, deres tacit knowledge under mine workshops,

introducerede forskellige objekter og stimuli som musik, ordbøger, balloner, tape, inspiration cards

m.fl.. Disse fysiske genstande havde alle til hensigt at åbne op for de studerendes tacit knowledge, da

de var til fri afbenyttelse under hele workshoppen.

En anden styrke ved CPS-metoden er dens inkorporering af divergenstænkningen. Denne er med til at

skabe flere mulige løsninger på en given problemstilling, da divergenstænkningen tillader multiple

løsninger gennem nonkausaliteten og effektualiteten6. Hermed resulterer en idéudvikling bygget på

CPS-metoden ikke nødvendigvis kun i én løsning, men derimod flere mulige løsninger jævnfør fase

fem: Solution Finding.

4.2.6 Opsummering

Centralt i CPS-metoden og den kreative proces er, at kreativitet er forbundet med evnen til at flytte

det mentale rum ”out of the box”. Bevægelsen fra det normative rum til det kreative rum aktualiseres

af den divergente- og laterale-tænkning. Bruges CPS-metoden korrekt, agerer denne ramme og

infrastruktur for den optimale idéudviklingsproces. Endvidere blev vigtigheden i projektlederens

effektuerende praksis påpeget. Den effektuerende praksis sker i denne sammenhæng i samspillet

mellem entrepreneur og stakeholders, hvilket udleder en nonkausal og divergent arbejdsform.

6 Fri oversættelse af Saras Sarasvathys effectuation logic


19

Hele den politiske argumentation for at kreativitet, iværksætteri og entrepreneurskab skal

introduceres allerede i ungdomsuddannelserne er yderst relevant set i forhold til

kreativitetstænkningen. Som ovenstående afsnit påpeger, opstår kreativiteten og nytænkningen i det

uvante rum, ”outside the box”, hvor eksisterende normer og konventioner tilsidesættes. Det er derfor

vitalt, at kommende iværksættere og entrepreneurer tillæres teknikker til at tænke kreativt og

innovativt, hvis Danmark skal være den førende nation inden for iværksætteri, entrepreneurskab og

vidensproduktion. Dette åbner for en diskussion af kreativitetsbegrebet i forhold til den traditionelle

uddannelsestænkning. Er det nok, at jeg udbyder en række workshops for studerende – eller skal

kreativitetstænkning implementeres i selve uddannelsen? Denne diskussion tages op i specialets

perspektiverende del7.

Følgende analyseres workshop-forløbets retrospektive del, der består af fire afholdte workshops;

IDEATION, Artist talk: Jette Svane, Grafisk værksted ved Benedikt Kristthorsson og slutteligt WE-

THINK. Det analytiske fokus vil være på IDEATION og WE-THINK, da Artist talk: Jette Svane og

Grafisk værksted ved Benedikt Kristthorsson kun havde karakter af inspirationsworkshops for de

studerende.

Analysen vil nu behandle IDEATION, som var den første workshop i forløbet af workshops.

4.3 Analyse af IDEATIO�

Afholdt d. 7. oktober 2008

Da idéen med at afholde en række workshops for de studerende på The Animation Workshop

oprandt, var det vigtigt at hele forløbet havde en iboende dynamik, der i princippet ville fungere som

en form for videnskabsteoretisk tilgang. Denne skulle fungere som workshop-forløbets

grundlæggende pragmatiske tilgang. Derfor afholdte jeg workshoppen IDEATION, som var et

idéudviklingsforløb baseret på CPS-metoden. Med CPS-metodens kreativitetsteknikker havde de

studerende konstant mulighed for at tilgå fremtidige workshops med en fælles basis af viden om idé-

og konceptudvikling. Denne basis kunne de sætte i spil overfor enhver given problemstilling, som de

7 Se afsnittet Perspektivering


20

fremtidige workshops måtte give.

IDEATION varede tre intensive timer og involverede ni studerende og to undervisere. Samtlige

studerende på nær en enkelt var registreret som enmandsvirksomheder. Desuden blev workshoppen

afholdt på engelsk, da flere af de tilmeldte studerende havde anden etnisk baggrund end dansk. Det er

MiJAVs primære hensigt at engagere studerende med CVR-nummer i de respektive workshops.

Derfor har studerende med CVR-nummer første prioritet ved tilmelding til workshop og eventuelle

resterende pladser udfyldes efterfølgende af studerende uden CVR-numre.

Til IDEATION havde jeg udarbejdet en drejebog samt en præsentationsslide, der trinvis sikrede

progression i workshoppen8. Som nævnt var CPS-metoden IDEATIONS skelet, og da CPS-metodens

struktur ikke tillader tidsmæssige og impulsive fravigelser fra processtyreren, blev den udarbejdede

drejebog fuldt med stor nøjagtighed for at sikre workshoppens progression. Progressionen var

særdeles vigtig, da jeg som processtyrer havde ansvaret for at guide de studerende mest

hensigtsmæssigt gennem idéudviklingens forskellige faser.

4.3.1 Workshoppens struktur

IDEATION var opdelt i otte faser af forskellige varigheder9. Faserne indeholdt alle del-faser, som

agerede hjælpende retningslinier for workshoppens progression. De otte faser var:

Intro

Workshoppens formål blev skitseret af processtyrer.

Priming

De studerende blev inddelt i grupper, hvorefter workshoppens struktur og regler blev introducet.

8 Se bilag 6 Drejebog IDEATION og bilag 9 Præsentationsslides IDEATION

9 Se bilag 9 Præsentationsslides IDEATION


21

Derefter idéudvikling med fokus på kvantitet af idéer. Herigennem skulle ét emne udvælges. Dette

blev gruppens fokus gennem den resterende workshop. Indgår i CPS-metodens Mess Finding og

Data Finding

Sharpen the focus

Emnet skulle debatteres i gruppen, hvorefter det skulle artikuleres i én sætning for at konkretisere

emnet. Indgår i CPS-metodens Problem Finding

Brainstorm

Emnet var nu genstand for brainstorm, under hvilken multiple retningslinier blev givet af

processtyrer. Indgår i CPS-metodens Idea Finding

Analogy

Emnet skulle tænkes i analogier fx: Hvordan ville James Brown forholde sig til emnet? Indgår i

CPS-metodens Idea Finding

Random stimulating

Musik eller tilfældige artefakter i lokalet skulle være genstand for den videre idéudvikling. Indgår i

CPS-metodens Idea Finding

Clustering

De udviklede idéer skulle nu struktureres, grupperes og opdeles i fem til syv klynger. Indgår i CPS-

metodens Idea Finding


22

Idea market

De forskellige grupper fremlagde deres idéer for hinanden. Idéerne måtte approprieres og bruges i

egen gruppe. Indgår i CPS-metodens Idea Finding

4.3.2 Refleksioner

Sammenstiller man IDEATIONs opbygning og CPS-metodens seks faser, mangler IDEATION

faserne Solution Finding og Acceptance finding. Grunden hertil var, at IDEATION ikke havde til

hensigt at vise de studerende, hvorledes man implementer og markedsliggør sit koncept. IDEATION

var derimod, som tidligere nævnt, tænkt som et videnskabsteoretisk grundværkstøj, hvor kreativitet

og idéudvikling var det primære objektiv. Implementeringen og markedsliggørelsen af koncepter vil

først introduceres senere i workshopforløbet, når de studerende har opbygget mere entrepreneuriel

viden gennem flere workshops. Implementering og markedsliggørelse vil derfor blive en del af

workshopforløbets prospektive del.

4.3.3 De divergente og konvergente niveauer

Ved udviklingen af IDEATION tænkte jeg ikke over, hvordan jeg som processtyrer, ville gøre brug

af divergente og konvergente retningslinier. Derfor negligerede jeg disse. Men ved efterfølgende

analyse af workshoppen erfarede jeg, hvorledes de divergente og konvergente retningslinier alligevel

havde været en del af IDEATION. De konvergente retningslinier manifesterede sig i den slide, som

jeg viste de studerende under workshoppen. Denne var en kopi af drejebogen og blev projiceret på et

lærred i klasselokalet. Det viste sig, at alle mine udarbejdede retningslinier for IDEATION var

konvergente, idet de alle opstillede klare mål for workshoppens forskellige faser. Det divergente

niveau viste sig i min praksis under workshoppen. Som processtyrer var det mit ansvar at guide,

motivere og ”provokere” de studerende. Den provokerende del bestod i at stille spørgsmål ved de

forskellige gruppers idéer og derefter etablere en ny ramme for idéudvikling, så de kunne nuancere

deres idéer. Jeg spurgte eksempelvist: ”Hvordan vil idéen se ud, hvis denne var en bygning? Og

hvordan ville idéen opføre sig, hvis denne havde en personlighed?”. Hermed skubbede jeg de

studerendes praksis i en anden retning – dog med samme mål som i udgangspunktet. Med andre ord


23

åbnede jeg op for den effektuerende praksis, som det divergente står for.

4.3.4 Hvad konkluderer refleksionerne over IDEATIO.?

Overordnet set kombinerede IDEATION det teoretiske med det pragmatiske. Det pragmatiske var de

studerendes konkrete arbejde i IDEATION, hvor det teoretiske var den latente viden, de studerende

opnåede gennem pragmatikken. Således blev de studerende introduceret for en idéudviklingsteknik

baseret på CPS-metoden. Denne agerer fundament for de resterende workshops, men fungerer deslige

som initieringen af den brugerdrevne proces, der skal præge resten af workshopforløbet. Den

brugerdrevne proces vil udfoldes på et mere teoretisk niveau i specialets refleksionsafsnit. Med

introduktionen af CPS-metoden ville de studerende nu kunne perspektivere og videretænke deres

fagligheds muligheder i en bredere optik. Da størstedelen af de studerende ved The Animation

Workshop påtænker at arbejde inden for computerspilsbranchen og animationstegnfilm, vil CPS-

metoden være med til at perspektivere de studerendes faglighed og åbne for en bredere vifte af

mulige karriereveje.

4.4 Workshop #2 Artist talk: Jette Svane og #3 Grafisk værksted ved Benedikt Kristthorsson

Der vil ikke gives en analyse af workshopforløbets anden og tredje workshops, da disse blev afholdt

af henholdsvis Jette Svane d. 23. oktober 2008 og Benedikt Kristthorsson d. 25. november 2008. For

yderligere oplysninger om workshoppen Artist talk: Jette Svane henvises til vedlagte praktikrapport

(Schou 2008; 10-11). Dette afsnit har derfor kun til hensigt at benævne disse workshops med henblik

på at etablere en bredere forståelsesramme for workshopforløbets fjerde workshop, WE-THINK.

Idéen med at etablere Artist talk: Jette Svane og Grafisk værksted v. Benedikt Kristthorsson var, at

give de studerende nye rum, hvori de kunne udfolde deres faglighed. Artist talk: Jette Svane var et

oplæg, hvorigennem animator og grafisk designer Jette Svane åbenhjertigt fortalte om livet som

selvstændig erhvervsdrivende. Målet med denne workshop var at give de studerende indsigt i et

arbejdsliv som selvstændig erhvervsdrivende. Workshoppen Grafisk værksted v. Benedikt

Kristthorsson gav de studerende mulighed for at fordybe sig i grafikkens verden. Med kunstneren

Benedikt Kristthorsson som vejleder, afprøvede de studerende forskellige grafikteknikker og havde


24

således mulighed for at benytte deres tillærte visuelle viden fra animationsfaget i en ny kontekst.

Efter workshopforløbets anden og tredje workshops var de studerende blevet inspireret af

udefrakommende personligheder, der hver især inspirerede de studerende til at brede deres

animatoriske faglighed ud og dermed vise, hvor stor berøringsflade de kan få, hvis de udnytter deres

visuelle og animatoriske egenskaber til fulde. Evalueringen af anden og tredje workshop viste,

hvorledes de studerende nu havde brug for at arbejde mere konkret og virksomhedsmæssigt med

deres faglighed. Med dette in mente udviklede jeg workshopforløbets fjerde workshop, som skulle

rammesættes som et møde mellem de studerende og repræsentanter fra Viborgs kreative branche.

4.5 Præsentation af teori

4.5.1 Kreativiteten omsættes til innovation

IDEATION viste hvorledes CPS-metodens divergent- og lateral-tænkning havde til hensigt at flytte

de studerendes mentale rum ”outside the box” ud i kreativitetens domæne. Igennem IDEATION

udviklede de studerende en række tilfældige og meget anderledes koncepter, netop fordi kreativiteten

var den drivende faktor i workshoppen. Workshopforløbets foreløbige tre workshops havde alle til

hensigt at inspirere, informere og provokere. Alt havde på sin vis foregået på et abstrakt idéstadie,

hvis formål havde været at få de studerende til at tænke kreativt og se muligheder i deres

animatoriske faglighed. Nu skulle kreativiteten omsættes til innovation.

Dette afsnit vil analysere workshopforløbets fjerde workshop WE-THINK. Først diskuteres forholdet

imellem kreativitet og innovation med henblik på at etablere en forståelse for denne dikotomi. Hertil

vil der indledende gøres brug af S. A. K. Friis´ tanker hidrørende kreativitet og innovation fra ph.D-

afhandlingen: Friis, S. A. K. (2006) Conscious Design Practice as a Strategic Tool. Friis´suppleres

løbende med relevant kreativitets- og innovationsteori for at nuancere den samlede forståelse. For at

dynamisere innovationsbegrebet i en entrepreneuriel optik introduceres entrepreneurteori hentet fra:

Spinosa, Flores og Dreyfus (1997): Disclosing 1ew Worlds. Entrepreneurteorien vil kobles på

innovationsbegrebet til at argumentere for, hvordan de studerendes oplukkende10 adfærd er kernen i

10 Fri oversættelse af Spinosa, Flores & Dreyfus´ term disclosing.


25

deres fremtidige færd.

4.5.2 Kreativitet og innovation

Som tidligere belyst opstår kreativiteten, når man tvinges til at tænke ”outside the box”. I en lidt

bredere forstand kan det siges, at kreativitet og idé er tæt forbundet. Ved brug af CPS-metoden

frembringer kreativiteten idéen, idet kreativiteten flytter det mentale rum udenfor det normative rum

og ud i kreativitetens- og idéernes domæne. Men hvordan bliver kreativitet til innovation? Et svar

herpå kan hentes fra innovationsteoretikerne Jeff Mauzy og Richard Harriman. De beskriver

dikotomien imellem kreativitet og innovation som:

“Creativity is about breaking down prior assumptions and making new connections for

new ideas. Innovation means taking new ideas and turning them into corporate and

marketable reality.” (Mauzy & Harriman 2002; 6).

S.A.K. Friis citerer, lektor i innovation ved Dansk Pædagogisk Universitet, Lotte Darsø: ”Creativity

is a process - innovation is a result. Creativity is not primarily aimed at economic gain -innovation

is.” (Friis 2006; 80). Sat i relation til afsnittet Den kreative proces, er kreativiteten evnen til at skabe

idéer udenfor det normative rum, ”outside the box”, hvorefter idéen trækkes tilbage i det normative

rum og resulterer i innovation. Csikszentmihalyi viser netop denne dynamik i nedenstående figur:


26

Figuren illustrerer, hvorledes idéen skabes “outside the box”, i kreativitetens domæne. Herefter

flyttes idéen tilbage til det normative rum, for at denne kan blive til innovation. Formår man ikke at

flytte idéen tilbage i det normative rum, forbliver idéen fantasi (Ibid; 79).

En lignende måde at innovere på findes hos Spinosa, Flores og Dreyfus. De argumenter for, at

innovationen er et resultat af en oplukkende og entreprenant tilgang til verden. At forholde sig

oplukkende til verden betyder, at åbne ellers låste situationer eller praksis op for muligheder gennem

krydsappropriering, artikulation og rekonfigurering. Dette udtrykkes: “[…] successful entrepreneurs

bring about social change by modifying the style of particular subworlds or the style of the society in

general” (Spinosa et al. 1997; 68). Når man agerer entreprenant, gør man det ud fra en disharmoni

eller problemstilling i verden, en såkaldt anomali (Ibid; 193). For at oplukke anomalien forholder

entrepreneuren sig effektuerende til den. Det vil sige, at entrepreneuren bruger sit netværk som

såkaldte stakeholders til at udlicitere problemstillinger, han ikke selv kan løse. Entrepreneuren får

dermed funktion som projektleder. Denne argumentation gør sig også gældende i refleksionsafsnittet

i forbindelse med mit arbejde med workshopforløbet. Entrepreneuren ser muligheder gennem

krydsappropriering, der handler om at sætte en konventionel social praksisform i en anden kontekst11.

Artikulationen består i at eksplicitere anomalien og rette fokus på løsningen af denne. Slutteligt kan

entrepreneuren vælge at rekonfiguere anomalien. Dette gøres ved at flytte anomaliens forståelsesform

og dermed søge dennes modsætning, hvilket svarer til CPS-metodens analoge fase. Efter at have

analyseret anomalien gennem krydsappropriering, artikulation og rekonfiguration står entrepreneuren

tilbage med en ny intervenerende idé, der kan kapitaliseres og dermed resultere i innovation.

Entrepreneurens innovation har derfor stor indflydelse på den sociokulturelle kontekst, han selv er en

del af, fordi han har skabt en ny social praksis, der skal accepteres og optages i den sociokulturelle

kontekst. Den sociokulturelle kontekst svarer i denne forstand til det normative rum, hvor gængse

konventioner er gældende.

Overordnet set er entrepreneurer personer, der har et indre ”drive”, igennem hvilket de konstant ser

nye muligheder gennem krydsappropriering, artikulation og rekonfigurering. Endvidere formår

11 Et eksempel på krydsappropriering er homebanking, hvor man kan sidde derhjemme og tale med sin bankrådgiver via webcam over internettet. Herved behøver man ikke at bevæge sig fysisk ned i banken.


27

entrepreneuren at sætte sit netværk i spil for at realisere idéen. Gennem denne effektuerende praksis

søger entrepreneuren at oplukke anomalien og skabe innovation. Netop den entreprenante adfærd er

vigtig at se i relation til MiJAVs arbejde med studerende, der er registrerede enmandsvirksomheder.

Det er vitalt for den studerendes virksomhed, at han eller hun formår at se sig selv og sin virksomhed

i et større projektmæssigt perspektiv både med hensyn til virksomhedens kernekompetencer og

mulige mangler. Essensen i den entreprenante adfærd er som belyst, at have det projektmæssige og

netværksmæssige overblik til at se, hvilke stakeholders der skal inddrages i projektets forskellige

faser. Hvis ikke den studerende formår at inddrage sit netværk, om nødvendigt, vil denne hurtigt

bruge al for mange ressourcer på fagområder, der er uden for virksomhedens kompetencer. Dette

resulterer i værste fald i sammenbrud og lukning af virksomhed. Denne problemstilling vil med

sikkerhed være genstad for debat i workshoppen Eksponering af virksomhed, der er en del af

workshopforløbets prospektive del.

4.5.3 Opsummering

Gennemgangen af forholdet mellem kreativitet, innovation og entrepreneurskab har vist, at disse tre

begreber et tæt forbundne. Innovation er resultatet af en kapitalisering af kreativ praksis men også et

resultat af en entreprenant og effektuerende adfærd. Den effektuerende praksis er en vital ingrediens i

en verden, hvor personlige og faglige netværk spiller en stadig større rolle i globaliseringens krav om

nytænkning og differentiering. Drejer, Dyrmose & Homann omtaler i bogen Innovation gennem

netværk, nødvendigheden i at benytte sit netværk i sin stræben efter innovation. De kalder dette nye

paradigmeskift fra servicesamfundet til vidensamfundet for netværkssamfundet, da innovation skabes

gennem netværk (Drejer, Dyrmose & Homann 2007; kap. 3). Denne argumentation underbygger

vigtigheden i at tænke entreprenant i en netværksmæssig sammenhæng.

4.6 Analyse af WE-THI�K

Afholdt tirsdag d. 3 marts 2009

En del af samarbejdsaftalen imellem The Animation Workshop og jeg bestod i, at jeg udviklede og

afholdt en workshop. Resultatet heraf blev WE-THINK, som derfor bliver en del af dette speciales


28

intervenerende produkt12. Titlen WE-THINK er inspireret af Charles Leadbeaters bog WE-THI1K,

som argumenterer for brugerdreven innovation som afløser for masseproduktion. Brugerne skal

inddrages i innovationen, hvormed udvikleren og projektlederen skal afstå den alvidende position og

lade brugerne være den drivende idékraft gennem hele processen (Leadbeater 2008). Som redskab til

den brugerdrevne innovation udnytter Leadbeater allerede eksisterende kreativitetsnetværk kloden

over for derigennem at benytte eksisterende viden inden for kreativitets- og innovationssfæren i

udviklingen af bogen (Ibid; 61-87). For som Leadbeater udtrykker det: ”You are what you share”

(Ibid; 1). Med dette in mente navngav jeg kreativitets- og innovationsworkshoppen WE-THINK, da

denne skulle trække på samme grundfilosofi som Leadbeaters bog, WE-THINK.

Den fjerde workshop i forløbet var netværksworkshoppen WE-THINK, hvis mål var at præsentere de

studerende for et udvalg af Viborgs kreative brancher. Workshoppen blev præsenteret som en

kreativitets- og innovationsworkshop, hvor de studerende kunne sætte deres kreative tankegang fra

IDEATION i en virkelig virksomhedsmæssig kontekst. Der deltog otte studerende og to

virksomheder i workshoppen. Alle de studerende havde CVR-numre. De deltagende virksomheder

var reklamebureauet Kaliber og marketingsfirmaet EXHICOM. Kaliber var repræsenteret ved art

director Christian Bagge, konceptudvikler Maiken Stærk Sørensen og praktikanten Eva. EXHICOM

var repræsenteret ved direktør og ejer Palle Winther. WE-THINK var ligesom IDEATION

struktureret over CPS-metoden. Det var med WE-THINK hensigten at etablere et uformelt forum,

hvori de studerende og de indbudte virksomheder kunne mødes. Dertil benyttede jeg CPS-metoden til

at strukturere selve workshopforløbet, så workshoppen ikke alene fik karakter af almene

netværksdannelser over en kop kaffe.

4.6.1 Workshoppen struktur

WE-THINK, var som tidligere nævnt, struktureret over CPS-metoden. Selve workshoppen varede

halvanden time, og var derfor meget intensiv i sin form. Jeg havde udarbejdet en drejebog for at

fastholde strukturen og progressionen i workshoppen13. Workshoppens struktur var baseret på

12 Se afsnittet Produktbeskrivelse

13 Se bilag 1 Drejebog WE-THINK


29

følgende fire faser:

Intro

Priming

Brainstorm

Præsentation

Intro

Gruppedannelse og kort introduktion. Jeg delte virksomhederne op i tre grupper: to grupper med

repræsentanter fra Kaliber og en gruppe med EXHICOM. Grupperne bestod endvidere af to til tre

studerende. Herefter gav jeg en kort introduktion til workshoppen. Jeg benyttede en skitse af en klovn

til at vise workshoppens progression:

Klovnens opbygning læses nedefra og lyder: priming, brainstorm, idé og koncept. Meningen bag

klovnetegningen var, at skitsere hvorledes workshoppens struktur havde til formål at bevæge


30

deltagernes idéudvikling gennem fire faser, hvor resultatet af idéudviklingen kunne blive et

innovativt konceptforslag. Hver fase ville begynde bredt med et på forhånd givet mål, hvorefter den

blev indsnævret gennem min interaktion med grupperne undervejs. Altså fastlagde jeg en konvergent

retningslinie, hvorefter jeg løbende supplerede denne med divergente impulser og retningslinier for

de forskellige grupper. Således var workshoppens fire konvergente faser fordelt i klovnetegningen

med en direkte henvisning til klovnens fysiske former:

Klovnetegningen blev derfor en visualisering af workshoppens idéudviklingens proces, der havde til

hensigt at skabe fælles konsensus for idéudviklingsprocessen. Derudover repræsenterede tegningen

en diskurs, hvor sjov, kreativitet og glæde var indskrevet via det grafiske formsprog og valget af en

klovn som motiv.

Priming

Opvarmningslege. Først skulle alle i lokalet gå rundt og hilse på hinanden, og fortælle om, hvornår de

sidst var kreative. På denne måde blev der skabt en afslappet atmosfære, hvor deltagerne havde

mulighed for at møde hinanden på en uformel facon. Deltagerne skulle derefter udforme en hat af

aluminiumsfolie, som de skulle have på resten af workshoppen. Hatten var en såkaldt yes-hat der ikke


31

tillod ordet nej, for siger man nej, eller er man negativt stemt overfor en idé, bremser dette

kreativiteten og idéudviklingen. Ydermere var yes-hatten en overrumplende og fællesskabsdannende

positivitetsgenerator, der skulle katalysere samtalen og kreativiteten under workshoppen.

Brainstorm

Idéudvikling. Hver virksomhed havde medbragt en konkret virksomhedsmæssig problemstilling med

til workshoppen. Problemstillingen var udgangspunktet for selve idéudviklingen. Idéudviklingen

forløb over CPS-metodens faser: analogy, clustering og concept14. På min slide-præsentation til

workshoppen havde jeg ikke skrevet analogy og clustering, men erstattet disse af en mere

genkendelig diskurs som Lad jer inspirere; svarende til analogy og Find mønstre i idéerne; svarende

til clustering15.

Præsentation

Præsentation på plenum. Workshoppens sidste punkt bestod i, at grupperne skulle præsentere, hvilke

tanker de havde gjort sig gennem workshoppen, eller hvis de havde udarbejdet et konkret koncept.

4.6.2 Refleksioner

Dette afsnit analyserer refleksionerne før og efter workshoppen WE-THINK. Først præsenteres

hvilke indledende overvejelser, der lå bag WE-THINK, og hvilke erfaringer disse gav. De dybere

metodiske overvejelser bag WE-THINK udfoldes i afsnittet Metodiske overvejelser. Heri gøres der

rede for, hvilke hensigter der var indprogrammeret i workshoppens forskellige faser. Slutteligt

opsummeres WE-THINKs overordnede refleksioner, og sammenfattes med refleksionerne over

IDEATION. De samlede refleksioner vil danne grundlag for udarbejdelsen af workshopforløbets

prospektive del.

14 Jævnfør afsnittet Creative Problem Solving (CPS)

15 Se bilag 2 Præsentationsslides WE-THINK


32

4.6.3 Generelle indledende overvejelser

Under udviklingen af WE-THINK trak jeg på mine erfaringer fra udviklingen af IDEATION. Da

IDEATION var bygget op over CPS-metoden, fandt jeg det naturligt, at WE-THINK også skulle

struktureres over denne. Forskellen var dog, at WE-THINK kun skulle vare halvanden time, hvilket

gjorde strukturen strammere og metodens forskellige faser kortere. En anden væsentlig faktor ved

WE-THINK var involveringen af virksomheder. Denne involvering var vital for workshoppens

gennemførelse, da de studerende nu efterspurgte konkrete eksempler på virksomheder i deres

opbygning af iværksætter- og entrepreneurviden. Der var også forbundet en del vanskeligheder

vedrørende inddragelse af eksterne private virksomheder. Det første problem var, at overbevise

virksomhederne om nødvendigheden af deres deltagelse – både for dem selv og for de studerende.

Virksomhederne lagde alle vægt på, at workshoppen skulle have et konkret output, en værdi,

virksomheden kunne drage nytte af på sigt. Efter mange forgæves opkald og e-mails til en bred vifte

af kreative virksomheder i og omkring Viborg tilmeldte Kaliber og EXHICOM sig. Dog var deres

tilmeldinger kun gældende, hvis tidspunktet for workshoppen var efter endt arbejdstid. Således skulle

WE-THINK afholdes i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl.17.30. Hovedbeslutningen bag WE-THINKS

relative korte varighed, halvanden time, var blandt andet, at deltagerne, studerende såvel som

virksomheder, alle havde været enten på arbejde eller i skole hele dagen. Så for at holde deltagernes

fokus afsatte jeg kun halvanden time til workshoppen, hvilket deltagerne imødekom med glæde. En

af metoderne til at opretholde fokuset på var at invitere de studerende én halv time før

virksomhederne. Dette gjorde jeg med henblik på at informere de studerende om den kommende

workshop, så de alle var i gear og ydede deres optimale, når virksomhederne kom. Der var med andre

ord mange logistiske overvejelser at gøre sig, før workshoppen kunne blive en realitet.

4.6.4 Metodiske overvejelser og refleksioner

Workshoppens struktur var udtænkt som værende idéudviklingens skelet gennem hele workshoppen.

WE-THINK var ligesom IDEATION struktureret over CPS-metoden, dog med enkelte

modifikationer grundet workshoppens korte varighed. Da strukturens indbyggede faser alle var


33

relativt korte, var det essentielt, at jeg som processtyrer formåede at guide workshoppens deltagere

mest hensigtsmæssigt gennem alle faserne. Hver enkelt fase i WE-THINK havde en hensigt, der ikke

var tilsigtet eksplicitering, men derimod var et implicit redskab til processtyringen. Det var med andre

ord kun mig, der havde indsigt i workshoppens metodiske opbygning og struktur. Derfor gives nu en

dybere redegørelse for hver enkelt fases hensigt.

Intro og Priming

Faserne Intro og Priming havde til hensigt at skabe et kreativt fællesskab, hvori positiviteten og

glæden regerede. Indledningsvist benyttede jeg klovnetegningen som et retorisk greb for at vise

workshoppens faser, men også for at initiere en kreativitets og morsomhedsdiskurs i rummet.

Endvidere introducerede jeg hilselegen Hvornår var du sidst kreativ?, hvor deltagerne skulle hilse på

hinanden med spørgsmålet: ”Hvornår var du sidst kreativ?”. På denne måde kunne deltagerne mødes

på lige grundlag. Legen skulle nedbryde nogle af de konventioner, der er forbundet med at møde nye

mennesker. Efterfølgende skulle deltagerne udforme en yes-hat af aluminiumsfolie, der fungerede

som positivitetsgenerator. Yes-hatten tillod ikke negative ytringer og ordet nej, da negativitet

komplicerer og bremser kreativiteten og idéudviklingen: ”1egative affect can make it harder to do

even easy tasks positive affect can make it easier to do difficult tasks.” (Norman 2002; 36-42).

Klovnetegningen, hilselegen og yes-hatten bidrog alle til at nedbryde den formelle tone i rummet,

men også til at fremprovokere deltagernes tacit knowledge. Rummets morsomheds- og

kreativitetsdiskurs dannede derfor ramme om et uformelt møde mellem studerende og virksomheder.

Et miljø hvor det var tilladt og grine af hinanden og lave fejl: “So you’ve got to create an

environment where people know it’s okay to fail and, that way, they’ll try a lot more. They’ll think

outside the box.” ( Sarsvathy citerer Scott Cook. Sarasvathy 2004; 16)

Brainstorm

Denne fase indledtes med en kort præsentation af virksomhedernes medbragte problemstilling.

Dernæst blev grupperne bedt om at idéudvikle på problemstillingen. Brainstorm-fasen var derefter

opdelt i underfaserne: analogy, clustering og concept, der som tidligere nævnt var formuleret i en

mere lettilgængelig diskurs; Lad jer inspirere (analogy) og Find mønstre i idéerne (clustering).


34

Concept svarede til Den endelige idé – konceptet på sliden16. Under analogy-fasen afspillede jeg

forskellige former for musik; fra afslappet elektronisk musik til hård rock. Jeg gav på denne måde

deltagerne en anledning til at tænke divergent gennem de associationer, musikken gav. Underfaserne

Lad jer inspirere og Find mønstre i idéerne bidrog til at indsnævre mængden af idéer og tvang

deltagerne til at selektere imellem de forskellige idéer, hvorefter de skulle forsøge at konceptualisere

idéerne. Slutteligt skulle grupperne præsentere deres idéer og koncepter på plenum. Ved at afrunde

workshoppen med en fælles præsentation, inspireres grupperne af hinandens idéer, hvilket giver

grobund for videretænkning af egne idéer, samt refleksion over andre gruppers idéer. Workshoppen

endte således på en divergent og mulighedsorienteret facon, hvor deltagerne hjembragte en pluralitet

af idéer og koncepter til videreudvikling i henholdsvis virksomhederne og klasselokalet. Den samme

funktion gjorde sig gældende i IDEATIONs fase Idea Market, hvor deltagerne skulle præsentere

deres idéer og koncepter for hinanden med henblik på at få ekstern sparring på sine idéer og

koncepter.

I mødet mellem studerende og virksomhed blev det tydeligt, at de studerendes evne til at tænke

kreativt var en stor gevinst for idéudviklingen. De studerendes kreative inputs blev ofte accepteret af

virksomhederne. Det gjorde sig dog gældende, at hver gang en studerende afgav et kreativt forslag,

blev dette sat i en økonomisk kontekst af virksomheden, hvilket i nogle tilfælde virkede som en

stopklods i idéudviklingen. Men ofte var de studerendes kreative inputs med til at igangsætte

virksomhedernes kreative tankegang. Nedenstående citater eksemplificerer denne dynamik.

Virksomheden (V) responderer på studerendes (S) kreative idéer:

S: ”Man kan jo sagtens lave det, hvor man bare ser et tværsnit af et dyr – indvendig,

ligesom en maskine. Så er det bare dyr, der går rundt og spiser delene, og så så man,

hvordan det gik igennem dyret, sådan ligesom inde i maskinen.” (Bilag 4. Lydspor

gruppe1: tidslinie 06:36-06:50).

(V): ”[…] altså, det kunne jo også gå hen og udvikle sig til, at det her dyr – det her

maskinedyr – det blev til deres (virksomhedens), ja altså, maskot eller brand.”(Ibid;

tidslinie 09:00-9:50)

16 Se bilag 2 Præsentationsslides WE-THINK


35

Selvom virksomhederne til tider bremsede vilde og kreative idéer, tog de alligevel elementer fra

idéen med sig videre i idéudvikling, hvilket også gjorde sig gældende i ovennævnte eksempel. Det er

derfor oplagt, at karakterisere de studerendes adfærd som oplukkende og divergent. Oplukkende på

grund af de mange muligheder, de kunne se i virksomhedernes problemstillinger, og divergente i

deres måde at tænke ”out of the box”. Virksomhedernes idéer var derimod mere realistiske, hvilket

synes naturligt, da det er virksomhederne, der i sidste instans skal realisere idéerne. Derfor gør den

konvergente tankegang sig gældende i beskrivelsen af virksomhedernes evne til at tillukke en idé i

bestræbelserne på dennes realiserbarhed. Et glimrende eksempel herpå findes i en studerendes

samtale med en virksomhed hentet fra WE-THINK:

Virksomheden (V) udstikker en konvergent retningslinie ved at introducere virksomhedens

problemstilling, der lyder: Virksomheden skal have lavet en visualisering af en tonstung

makuleringsmaskine:

V: ”[…] en kæmpestor maskine, der hedder en neddeler. Det er simpelthen nogle store –

hvad hedder det?- skær, hvor du kan komme sofaer og gamle biler og plæneklippere ned i.

Så rasper den det simpelthen til småstykker. Så bliver det sorteret, og så bliver det så

genbrugt.” (Ibid; tidslinie 03:52-04:15)

De studerende(S) byder ind med flere divergente forslag i form af kreative idéer til visualiseringen:

S: ”Man kan også lave den som en karakter af en eller anden art.” (Ibid; tidslinie 05:55-

05:57)

S: ”Er der nogen, der har set Benny´s Mave, eller hvad hedder det? Det er Børnetime,

hvor han (Benny) spiser – så kommer det (maden) ned i maven, og så sidder der en lille

familie og spiser og sorterer […]” (Ibid; tidslinie 07:23-07:34)

Virksomheden udvikler videre på de studerendes divergente forslag, og introducerer endnu en

konvergent retningslinie:

V: ”Den (maskinen/neddeleren) er orange!” (Ibid; tidslinie 09:01-09:02)

V: ”Fordi det er jo ikke ligegyldigt om, det er blødere emner, man kommer ned (i

maskinen/neddeleren) eller meget komplekse; altså sådan en selvkørende traktor så jeg

smidt ned i. Det er jo noget mere voldsomt.” (Ibid; tidslinie 12:09-12:29)


36

De studerendes divergente løsningsforslag til virksomhedens konvergente retningslinie var således

meget udtalt gennem brainstorm-fasen. Denne form for diskussion tilvejebragte mange idéer i

gruppens brainstorm, og gjorde det muligt for både studerende og virksomheder at udvikle videre på

hinandens idéforslag.

4.6.5 Hvad konkluderer refleksioner over WE-THI.K?

WE-THINK faciliterede mødet mellem studerende og erhvervsliv. Dette blev gjort med henblik på at

skabe et netværk på tværs af uddannelsesinstitutionen The Animation Workshop og udvalgte

virksomheder fra Viborgs kreative brancher. Endvidere satte WE-THINK de studerendes kreativitet i

en innovativ ramme, da det konceptuelle arbejde med idéerne var i højsædet. Det viste sig også, at de

studerende formåede at omsætte deres kreative kompetencer fra IDEATION til konkrete og brugbare

idéer og koncepter i samspillet med en virksomhed. Præcis dette samspil var karakteriseret ved en

god dynamik, da de studerende konstant formåede at brede virksomhedernes konvergente

retningslinier ud med divergente løsningsforslag.

4.7 Opsummering på workshopforløbets retrospektive del

På baggrund af refleksionerne over IDEATION og WE-THINK kan følgende konkluderes:

IDEATION introducerede de studerende for en idéudviklingsteknik baseret på CPS-metoden, hvor

kreativiteten og nytænkningen var i højsædet. Denne blev integreret som en almen pragmatisk tilgang

til idéudvikling, som de studerende kan bruge i workshopforløbets resterende workshops. Derudover

gav Artist talk: Jette Svane og Grafisk værksted ved Benedikt Kristthorson et inspirationsmæssigt

indblik i den grafiske og animatoriske verden. Denne inspiration blev en byggesten for de

studerendes videretænkning af deres faglige og animatoriske profil. Med WE-THINK blev

inspirationen sat i en mere konkret virksomhedsmæssig kontekst, hvori de studerende i samarbejde

med en virksomhed idéudviklede på den repræsenterede virksomheds aktuelle problemstilling. Dette

gav de studerende en uvurderlig indsigt i, hvorledes deres animatoriske faglighed kan bibringe

kreative virksomheder ny inspiration og viden fra en ekstern kilde. Ydermere blev de deltagende

virksomheder præsenteret for mulige fremtidige samarbejdspartnere i kraft af de studerende, men


37

også præsenteret for Midtjysk Animationsvæksthus der faciliterede workshoppen. Dermed blev der

knyttet netværk på tværs af studerende, virksomheder og væksthus på én og samme gang.

En overordnet og central refleksion i workshopforløbet har været kontinuiteten af deltagende

studerende i de forskellige workshops. Det har vist sig, at ikke alle studerende har deltaget i de

foreløbige fire workshops, hvilket umiddelbart rejser spørgsmålstegn ved det brugerdrevne

perspektiv. Derfor er det vigtigt at sikre denne kontinuitet af deltagere i de prospektive workshops.

En af grundene til den manglende kontinuitet af deltagere er den store arbejdsbyrde, de studerende er

underlagt på animationsuddannelserne ved The Animation Workshop. Med dette in mente kan jeg

foreslå entrepreneurværkstøjerne som en integreret og obligatorisk del i uddannelserne ved The

Animation Workshop i stedet for at være et frivilligt supplement i MiJAVs regi. Overordnet set skal

dele af workshopforløbet blive en iboende arbejdsmåde i selve uddannelsesstrukturen frem for at

være et alment kursustilbud. På denne måde kan man nærme sig en mere holistisk udannelsesform,

hvor entrepreneurskab og animationsstudie konvergerer, hvilket deslige vil være i tråd med den

nutidige uddannelsespolitik17.

17 Se afsnittet Den politiske bane kridtes op.


38

5.0 Workshopforløbets prospektive del

Opsamlingen på refleksioner baseret på workshopforløbets retrospektive del vil nu danne grundlag for

en skitsering af, hvilke fremtidige workshops der skal udvikles for at give de studerende ved The

Animation Workshop en fyldestgørende ballast inden for entrepreneurskab, mulighedsidentifikation

og konkret virksomhedsopstart. Da hele workshopforløbet er rammesat til perioden 01.08.08-01.11.09,

vil det være muligt at skitsere to workshops, der skal afholdes i tidsrummet 01.08.09-01.11.09.

Hermed følger skitseringen af de to kommende workshops.

5.1 Virksomhedsmesse

Afholdes medio august 2009

WE-THINK viste, hvorledes mødet mellem studerende og virksomheder kunne faciliteres. Det blev

klart, at både studerende og virksomheder ønskede flere workshops, hvori de igen kunne mødes og

udveksle idéer, netværk og arbejdsopgaver. Ud fra disse ønsker vil det være relevant at lave en

workshop, der involverer studerende fra The Animation Workshop og relevante virksomheder fra

Viborg og omegn. Selve workshop-strukturen skal ikke bygges op over CPS-metoden, da den

kommende workshops formål ikke er idé- og konceptudvikling, men snarere en netværks- og

kompetenceworkshop. Derfor skal workshoppen være en messe, hvor inviterede virksomheder tildeles

en stand som repræsentationsplatform. Det er hensigten, at de studerende skal medbringe deres

arbejdsportfolio, så virksomhederne kan få indsigt i de enkelte studerendes faglige kompetencer og

derigennem se, om der er grobund for et fremtidigt samarbejde. De studerende vil kunne bruge

workshoppen som en ”virksomhedsdating”, hvor de kan få et indblik i, hvilke karrieremæssige

muligheder der findes i og omkring Viborg. På et mere overordnet niveau vil workshoppen eksponere

de studerendes faglige kompetencer ud til et større virksomhedspublikum, end det var tilfældet i WE-

THINK. Ved at markedsføre studerende ved The Animation Workshop gennem en virksomhedsmesse,

kan der på sigt etableres en synergi på tværs af uddannelserne under The Animation Workshop og

Viborgs kreative virksomheder, hvilket kan føre til fremtidig økonomisk vækst i regionen. Denne

synergi vil kunne danne platform for en fælles ressource bestående af studerendes idérigdom og


39

kreativitet og virksomhedernes erfaring og markedsmæssige indsigt.

Alle interesserede studerende ved The Animation Workshop kan deltage i workshoppen, blot de

medbringer deres arbejdsportfolio, der repræsenterer deres hidtidige arbejde og deres faglige

kompetencer. Virksomhedsmessen skal bestå af følgende virksomheder fra Viborg og omegns kreative

brancher:

EXHICOM: B2b kommunikation. Kontaktperson Palle Winther

Kaliber: Reklamebureau. Kontaktperson Søren Hartly

Par �o 1: Reklamebureau. Kontaktperson Henrik Bundgaard

Skabertrang: Reklamebureau. Kontaktperson Jan Norre Kristensen

Seemore Web: Grafik og webdesign. Kontaktperson John Madsen

MarkFilm: Filmproduktion og animation. Kontaktperson Uffe Danielsen

HydraLab: Visual effects, filmproduktion og animation. Kontaktperson Sunit Parekh-

Gailhede

CTK Science: Animation til medicin- og forskningsindustrien. Kontaktperson Claus Toksvig

5.1.1 Det praktiske

For at kunne integrere flest mulige af ovennævnte virksomheder er det essentielt, at der snarligst

etableres kontakt til disse. Der skal udarbejdes pressemateriale og invitationer, som udsendes til

virksomhederne primo juli. Dernæst følges der løbende op på invitationerne gennem telefonisk

kontakt og email-korrespondancer. Studerende ved The Animation Workshop skal informeres om

virksomhedsmessen inden de går på sommerferie ultimo juni, og deres endelige tilmelding skal senest

registreres primo august. Der skal ydermere udarbejdes markedsføringsmateriale til

virksomhedsmessen, som skal markedsføre The Animation Workshop. Dette vil bestå af

pressemeddelelser til lokale medier, opdatering af hjemmeside m.fl.. Slutteligt skal der lejes lokaler i

Tinghallen i Viborg, hvor virksomhedsmessen foreslås afholdt.


40

5.2 Eksponering af virksomhed

Afholdes medio oktober 2009

Workshopforløbets sidste workshop skal fokusere på markedsføring af virksomhed, altså ekstern

kommunikation. De afholdte workshops fokuserede stort set alle på de muligheder og idéer, der kunne

katalysere en virksomhed og således definere dennes produktmæssige profil. Derfor vil den naturlige

afslutning på workshopforløbet være at fokusere på den eksterne kommunikation, virksomheden skal

praktisere for at gøre opmærksom på sig selv. Workshoppen skal forløbe som en tre timers

forelæsning med indlagte øvelser. MiJAV skal facilitere workshoppen, men det bliver

VIBORGegnens Erhvervsråd, der skal forelæse om markedsføring af virksomhed, da disse har stor

erfaring og ekspertise på dette felt. VIBORGegnens Erhvervsråd vil være repræsenteret ved

chefkonsulent Erik Sønderby og erhvervs- og udviklingskonsulent Mikael Oddershede. Som

supplement til forelæsningen inviteres MarkFilm og Jette Svane til at fortælle om deres erfaringer med

markedsføring. Både MarkFilm og Jette Svane har studeret ved The Animation Workshop og vil

derfor være oplagte at bruge som inspiratorer for de studerende. Det er vigtigt, at de studerende kan

relatere workshoppens budskaber til deres faglighed, og således føler sig rustet til at skulle

markedsføre egen virksomhed. Forelæsningen vil suppleres med små øvelser, hvori de studerende skal

prøve kræfter med markedsføringens mange facetter. Øvelserne medbringes og superviseres af Erik

Sønderby og Mikael Oddershede.

5.2.1 Det praktiske

Der skal senest primo august tages kontakt til VIBORGegnens Erhvervsråd, hvor den nøjagtige dato

for workshoppen fastlægges. Dernæst inviteres MarkFilm og Jette Svane. Da workshoppen skal

afholdes på The Animation Workshop, skal der bookes lokaler senest en måned før. I begyndelsen af

august udarbejdes der markedsføringsmateriale ti workshoppen bestående af plakater og opslag til

opsætning på The Animation Workshop og invitationer til de studerende.


41

5.3 Evaluering af workshopforløbet

Afholdes ultimo november 2009

Efter afholdelsen af workshopforløbet skal dette evalueres. Evalueringen skal finde sted umiddelbart

efter workshopforløbet og dermed ikke senere end november 2009. Deltagende evaluatorer skal være

rektor ved The Animation Workshop, Morten Thorning; koordinator ved MiJAV, Rikke May

Kristthorsson; undervisningskoordinator Michelle Nardone og slutteligt jeg selv. Alt afhængig om

EU's Regionale Vækstfond tildeler MiJAV flere midler til fortsat eksistens, skal det afgøres, om

workshopforløbet skal videreudvikles og fortsætte ved The Animation Workshop.


42

6.0 Perspektivering

Da specialets produkt argumenterer for at befinde sig i kategorien brugerdreven innovation, er det

relevant at problematisere dette argument ved at introducere participatory design. Der findes ligheder

mellem brugerdreven innovation og participatory design, men sandelig også forskelle. Nærværende

afsnit diskuterer forskellen mellem brugerdreven innovation på participatory design, da dette speciales

produkt synes at agere inden for begge kategorier.

6.1 Participatory design versus brugerdreven innovation

Hvornår gør en designproces brug af henholdsvis participatory design og brugerdreven innovation?

Svaret må findes i selve brugerinddragelsesfasen og måden, hvorpå designeren og projektlederen

artikulerer brugernes funktion på. Participatory design handler om at inddrage potentielle slutbrugere i

designprocessen. Dermed ses designprocessen ikke som en topstyret proces, hvori kun designeren

definerer produktet, men snarere som en udvikling baseret på designerens refleksioner over brugernes

reaktioner (Schuler & Namioka 1993; xi-xii). Når brugerne er en del af participatory design-

workshops, informeres de ikke altid herom af designeren, da dette skaber forforståelse for

workshoppen og således har indflydelse på, hvad brugerne gør og tænker i workshoppen. Et eksempel

herpå kunne være inspiration card workshop (Halskov & Dalsgaard 2005). Her skal brugerne frit

associere over en mængde kort med en række forskellige visuelle fremstillinger kombineret med tekst,

de såkaldte inspiration cards. Herved opstår der ofte nye idéer hos brugeren, der kan inspirere

designerens i hans videre arbejde. Et brugerdrevet projekt benytter naturligvis også brugere i

designprocessen. Til forskel for participatory design informeres brugerne fra projektets begyndelse om,

hvad projektet indeholder og hvordan de kan bibringe med input. Ud fra ovenstående dikotomi mellem

participatory design og brugerdreven innovation placerer dette speciale sig umiddelbart i førstnævnte

kategori, da mine brugere – studerende og virksomheder - ikke fik fortalt, hvorledes deres respons var

en essentiel del i min udvikling af workshopforløbet. Men da jeg ser workshopforløbet som et iterativt

forløb, der bør gentages år efter år, vil projektet ændre karakter til brugerdreven innovation. Dette fordi

de involverede deltagere skal gøres opmærksomme på workshopforløbets grundlæggende ideologi,

hvilket forhåbentligt vil medføre endnu større engagement hos deltagerne, samt give dem endnu større

ejerskab over workshopforløbet.


43

Når man taler om brugerinvolvering i designprocesser, vil det være interessant at se på processtyrerens

rolle i en brugerdreven innovationsproces. Hvorledes agerer man som processtyrer i et felt, hvor

brugeren skal være den dominerende og idéskabende faktor? En mulighed er at være processtyrer på

den konventionelle måde. Men denne betragtning synes ikke at dække hele spektret i en brugerdreven

innovationsproces, da processtyreren kun skal sørge for at opretholde styringen over processen og

dermed sørge for progression i processen. Som oplevelsesøkonom er jeg blevet uddannet i at

processtyre på en ny måde, der nærmere er en procesfacilitering. Procesfaciliteringen adskiller sig fra

processtyringen da procesfaciliteringen behandler hele workshopforløbet som et samlet projekt,

hvorimod processtyringen kun gør sig gældende i den enkelte workshop. Procesfaciliteringen har

dermed en mere holistisk tilgang til projekter. Udover at agere processtyrer skal jeg som

oplevelsesøkonom også rammesætte processen på en måde, der tillader deltagerne at bidrage til

projektet. Jeg sætter rammen, som deltagerne udfylder med indhold. Netop rammesætning eller

storytelling er en central del i oplevelsesøkonomien (Löfgren 2003, Lund 2005). Bruges storytelling

som analogi, er jeg fortælleren, der giver deltagerne en række historier, de kan relatere til. Herigennem

påtager deltagerne sig en rolle i historien, hvorigennem de investerer sig selv i fortællingen og selv er

medbestemmende i dannelsen af historiens indhold. En anden analogi er fænomenet Web 2.0, hvor

kodefragmenter florer frit mellem brugere over internettet. Hermed bliver det brugerne og ikke

virksomhederne, der udvikler nye spil, programmer og applikationer. Det sociale medie Facebook er

et fantastisk eksempel herpå. Alle disse nye brugerinvolverende processer skaber en transparens og

åbenhed, der ansporer en åbenhed overfor at dele viden på tværs af kulturelle institutioner,

samfundsmæssige tilhørsforhold og sågar nationale grænser. Denne transparens er således en stor del

af oplevelsesøkonomens arbejdsområde.

Så selvom brugerne synes at få magten, er der stadig overordnede instanser, der skal rammesætte

brugerens ageren i et givet felt. Den overordnede udvikler er blot trådt lidt i baggrunden, men har

stadig store dele af magten i selve designprocessen.

6.2 Specialets mundtlige del

Denne del definerer, hvilke emner der vil indgå i den mundtlige præsentation. Da specialet kun

introducerer metodekatalogets teoretiske og processuelle aspekter, samt giver en produktbeskrivelse af


44

metodekataloget, fremlægges det endelige konceptuelle metodekatalog i specialets mundtlige del.

Dispositionen for specialets mundtlige del tager sig ud som følger:

6.2.1 Første del: Oplevelsesøkonomiens ontologi

Specialets introducerende afsnit definerer oplevelsesøkonomien ud fra politiske rapporter, der alle

synes at tage udgangspunkt i Pine & Gilmores oplevelsesøkonomiske teori (Pine & Gilmore 1999).

Denne betragtning fokuserer på markedsperspektivet, hvilket umiddelbart negligerer det kulturelle

perspektiv. Dette er et problem, hvis man vil benytte brugerdreven innovation som redskab til ny

viden og innovation i Danmark. Med udgangspunkt i Pine & Gilmore vil jeg fremlægge en kort

kronologisk gennemgang af den pluralitet af teori, der beskæftiger sig med oplevelsesøkonomi for at

vise, hvad nutidens oplevelsesøkonomiske teori fokuserer på. Dette gøres med henblik på at definere

en mere sociokulturel tilgang til konceptudvikling af bæredygtige oplevelsesøkonomiske projekter.

Hertil fremlægges mit eget bud på en metode til brugerdreven innovation.

6.2.2 Anden del: Metodekataloget - fra kreativitet til innovation

Da specialet er metodekatalogets teoretiske og processuelle fundament, vil det mundtlige oplægs

anden del beskæftige sig med metodekatalogets konceptuelle niveau. Dette er symboliseret ved det

konkrete tekstuelle produkt, jeg har udarbejdet til The Animation Workshop. Efter fremlæggelsen af

produktet, diskuteres metodekatalogets placering i krydsfeltet mellem uddannelsesinstitution og

erhvervsliv. Krydsfeltet sættes slutteligt i relation til den overordnede oplevelsesøkonomiske tendens,

hvor kultur og marked konvergerer.


45

7.0 Produktbeskrivelse

Dette separate afsnit beskriver specialets produkt. Efter den konkrete beskrivelse af produktet, vil

produktets interventionsgrad diskuteres med henblik på at placere produktet inden for det

intervenerende og innovative felt. Herunder vil produktet sættes i bredere sociokulturel kontekst, samt

i relation til det oplevelsesøkonomiske paradigme, den danske regering agerer i. Dette gøres med

henblik på at forbinde entrepreneurship i oplevelsesøkonomien med den aktuelle politiske dagsorden.

Som tidligere nævnt er dette speciales produkt todelt. Specialets første produkt er kreativitets- og

innovationsworkshoppen WE-THINK, da dette var den konkrete aftale mellem The Animation

Workshop og jeg ved indgåelsen af specialesamarbejdet18. Igennem samarbejdet med The Animation

Workshop foreslog jeg, at udvikle en decideret metode til entrepreneurvækst, hvilken ville være en

mere samlende og holistisk ramme for workshopforløbet. Metodekataloget er således specialets andet

produkt. Derfor fokuserer produktbeskrivelsen først på kreativitets- og innovationsworkshoppen WE-

THINK for dernæst at præsentere den holistiske ramme for hele workshopforløbet, som er

repræsenteret ved metodekataloget.

7.1 Kreativitets- og Innovationsworkshoppen WE-THI�K

Formålet med kreativitets- og innovationsworkshoppen WE-THINK var at facilitere mødet mellem

studerende ved The Animation Workshop og repræsentanter fra Viborgs kreative brancher. Formålet

med WE-THINK var endvidere at skabe et uformelt forum, hvori interesserede studerende kunne

spejle deres faglige profil i en virksomhedsmæssig kontekst. Desuden var WE-THINK en del af

MiJAVs eksterne markedsføring og kommunikation, da virksomhederne i kraft af WE-THINK blev

introduceret for studerende, der, som ligesom virksomhederne, agerer inden for den kreative branche.

På denne vis skabes faglige og personlige netværk imellem de studerende og virksomhederne. Man

kan derfor sige, at WE-THINK både profilerer MiJAV eksternt, inspirerer de studerende til

iværksætteri og slutteligt inspirerer virksomhederne til at se kommercielle muligheder i de studerende

18 Se bilag 1-5 for dokumentation af WE-THINK


46

og i samarbejdet med MiJAV. WE-THINK fungerer således som et innovativt, vidensskabende og

netværksmæssigt krydsfelt imellem uddannelse og erhvervsliv. Og netop placeringen i spændingsfeltet

mellem kultur og marked, gør WE-THINK interessant i en oplevelsesøkonomisk optik, da

oplevelsesøkonomien netop repræsenterer det dynamiske forhold mellem kultur og marked (Ray og

Sayer 1999).

For en mere detaljeret præsentation og analyse af WE-THINK henvises til afsnittet Analyse af WE-

THI1K, hvor strukturen bag workshoppen udfoldes.

7.2 Metodekatalog til entrepreneur-vækst

Det andet produkt er et metodekatalog, der samler specialets retrospektive og prospektive dele og

forener disse konceptuelt. Metodekataloget er derfor et resultat af refleksionerne over

workshopforløbets fire afholdte workshops, hvilke er udgangspunkt for udviklingen af

workshopforløbets kommende workshops. Specialet præsenterer metodekatalogets teoretiske og

processuelle aspekter, derfor indeholder nærværende speciale ikke det rent konceptuelle

metodekatalog, da dette skal præsenteres i specialets mundtlige del. Metodekataloget forener det

teoretiske i en mere konceptuel ramme bestående af seks workshops.

Med udviklingen af metodekataloget til The Animation Workshop bidrager jeg med et produkt, der er

med til at katalysere entrepreneurskabet hos de studerende ved The Animation Workshop. Det er vitalt

at pointere, at workshopforløbet ikke skal ses som et ”engangs-forløb”, men snarere som et forløb der

kan gentages år efter år. Gentagelsen vil styrke workshopforløbet, da dette lægger op til en

videreudvikling af forløbet gennem de iterationer, refleksionerne vækker. Metoden er således designet

til The Animation Workshop, men kan med få justeringer adapteres til andre uddannelsesinstitutioner

med metodekataloget som inspiration.

En af grundene til, at jeg udarbejdede metodekataloget var, at jeg også gerne ville producere et fysisk

og taktilt produkt, der i modsætning til WE-THINK, ikke var en begivenhed og dermed kortvarigt i sin

eksistens. Desuden kan metodekataloget, som skitseret, fungere som inspirationsmateriale til andre

entrepreneur-fremmende aktiviteter på andre uddannelsesinstitutioner. Med udarbejdelsen af

metodekataloget efterlader jeg et projekt hos MiJAV, som kan bruges i det fremtidige arbejde med


47

entrepreneurskab ved The Animation Workshop. Metodekataloget skal desuden vedlægges MiJAVs

kommende ansøgning om fortsat økonomisk støtte til EU's regionale vækstfond som et bevis for

MiJAVs arbejde med entrepreneurvækst i regionen. Endvidere er metodekataloget en

konceptualisering af en entrepreneurkatalyserende metode, der på sigt kan inspirere andre

erhvervsuddannelser til også at arbejde med entrepreneurskab på uddannelsesniveau. Da

metodekataloget også kortlægger workshopforløbets involverede studerende og aktører, fungerer dette

som en kortlægning af workshopforløbets stakeholders. Kortlægningen skal ses som én stor videns- og

tænketank, der også repræsenterer resultatet af MiJAVs arbejde med entrepreneurship i regionen.

Herved opnås en database, der dels dækker over involverede aktører, men også kan agere ressource for

viden for Region Midtjyllands videreudvikling af entrepreneurkulturen i og omkring Viborg. På

nationalt plan kan man endvidere trække på MiJAVs erfaringer med at integrere entrepreneurskab på

videregående uddannelser for derigennem at se, om disse stemmer overens med de politiske og

uddannelsesmæssige målsætninger om øget entreprenant adfærd hos landets studerende. Dette leder

over i argumentationen for metodekatalogets innovative karakter.

7.3 Metodekatalogets innovative karakter

Metodekataloget er et resultat af min egen entreprenante og effektuerende adfærd, og derunder et

resultat af et 14 måneder langt samarbejde med en ekstern virksomhed. Da den entreprenante adfærd

er en sammenkobling af en pluralitet af ressourcer, der varierer fra projekt til projekt, vil resultatet af

denne sammenkobling ligeledes varieres fra projekt til projekt. Projektet er altså et øjebliksbillede af

en mængde muligheder, hvor slutproduktet bliver unikt grundet projektets varierende sammensætning

af ressourcer: ”Forretningsmuligheder er ikke: de skabes gennem årvågenhed, kreativitet, netværk og

systemisk metode.” (Hougaard 2004; 71). Derfor vil der altid være tale om en nytænkning, en

innovation, når den entreprenante adfærd resulterer i et konkret produkt. Dette har også været tilfældet

i udviklingen af metodekataloget. Kongstanken bag metodekataloget var netop at bruge deltagernes og

egne erfaringer og feedback i videreudviklingen af workshopforløbet. Herigennem involveres

studerende og virksomheder i udviklingen af workshopforløbet. Denne involvering har været vital for

workshopforløbet, da dette skulle fungere i en regional kontekst netop bestående af studerende og

virksomheder fra Viborg og omegn. Dermed forankres workshopforløbet i en regional kontekst med

udgangspunkt i brugerne, hvilket placerer workshopforløbet i kategorien brugerdreven innovation.


48

8.0 Procesrefleksioner - konklusioner

Refleksionerne over min arbejdsproces fungerer som dette speciales konklusioner. Dette afsnit

analyserer, hvilke arbejdsmetodiske processer jeg har gjort brug af i udviklingen af nærværende

speciale og dertilhørende intervenerende produkt. Først kortlægges det fænomenologiske paradoks for

at eksplicitere vanskeligheden i designerens arbejde. Paradokset danner grundlag for det efterfølgende

afsnit, hvor min eksplorative og effektuerende arbejdsform uddybes. Det eksplorative og

effektuerende sættes slutteligt i en projektledelsesmæssig kontekst, hvor der også trækkes tråde tilbage

til specialets indledende afsnit vedrørende Danmarks politiske agenda19.

8.1 Det fænomenologiske paradoks

At udvikle og designe en metode er et komplekst arbejde. Som metodedesigner har jeg pendlet mellem

et praktisk og et teoretisk niveau gennem hele udviklingsprocessen. Det teoretiske niveau har jeg brugt

til at rammesætte metoden gennem udviklingen af workshopforløbets enkelte workshops. Det

praktiske niveau bestod i selve eksekveringen af workshops og min rolle som processtyrer i de enkelte

workshops og endvidere rollen som tovholder under hele processen. Specialets workshops er alle, dog

på nær IDEATION, udviklet på baggrund af de deltagendes respons fra de forrige workshops. Dermed

har jeg aktivt brugt deltagerne som en del af udviklingsprocessen. Det teoretiske og praktiske niveau

forenes i min iterative og effektuerende arbejdsproces. I det praktiske niveau var jeg så at sige selv

genstand for analyse, da jeg som deltagende observerende ikke kunne være 100 procent objektiv i

mine betragtninger. Ifølge fænomenologien er mennesket socialt og kulturelt indlejret i verden, hvilket

gør adskillelsen mellem subjekt og objekt umulig (Collin & Køppe 2003; 137). Dette er kernen i det

antropologiske arbejde, designeren er en del af, når han arbejder med sit materiale; i mit tilfælde

studerende ved The Animation Workshop. Donald A. Schön synes at være klar over denne

fundamentale fænomenologiske problemstilling, når han opsplitter designerens praksis:

”The values of control, distance and objectivity, central to the model of Technical


49

Rationality, take on new meanings in the reflective conversation. Here the inquirer tries,

within the limits of his virtual world, to control variables for the sake of hypothesis-testing

experiment.[…] But his knowledge is also personal, bounded by his commitments to

appreciative system and overarching theory.” (Schön 1983; 166).

Designeren agerer således i to rum; et lokalt rum og et virtuelt rum. I det lokale rum afprøver

designeren sine problemstillinger. Derefter tager designeren sine resultater fra det lokale rum med

over i et virtuelt rum, hvor han lader resultaterne give back talk – med andre ord reflekterer designeren

over sine resultater: ”The situation talks back, the practitioner listens, and as he appriciates what he

hears, he reframes the situation once again.” (Ibid; 131-132). Refleksionen danner basis for

udarbejdelse af nye problemstillinger, som designeren igen kan afprøve i det lokale rum. Den iterative

proces er således fundamentet for designerens arbejde med materialet. I denne kontekst har min

eksekvering af workshops fungeret som et lokalt rum, hvori jeg har afprøvet teoretiske hypoteser

blandt andre CPS-metoden og kreativitetsteorien, der er udfoldet i dette speciale. Teorien bag hver

enkelt workshop blev udviklet gennem litteraturlæsning og analyse ved mit skrivebord, som derfor

symboliserer det virtuelle rum. Således var back talk’en fra de afholdte workshops essentiel for

udarbejdelsen af kommende workshops, for uden respons fra de studerende kunne jeg ikke afgøre,

hvilke elementer fremtidige workshops skulle præsentere. Alt i alt har mit feltarbejde været naturligt

integreret i designprocessen, hvor jeg gennem refleksion over de afholdte workshops har kunnet

bevæge mig iterativt imellem feltarbejdet og skrivebordet: ”Fieldwork is a dialectic between reflection

and immediacy.” (Rabinow 1977; 38). Som designer har jeg både været analysand, men også genstand

for min egen analyse gennem rollen som udvikler og processtyrer. Antropologen E.H. Bernard

udtrykker dette forhold således: ”The strength of participant observation is that you, as a researcher,

become the instrument for both data collection and analysis through your own experience.” (Bernard

1995; 144).

Set i en større kontekst har de læringsmæssige ideologier bag kandidatuddannelsen i

19 Se afsnittet: Den politiske bane kridtes op


50

oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet lagt op til denne refleksion over egen praksis20. Vi lærte

således ikke kun om oplevelsesøkonomisk teori, men skulle også praktisere teorien i og udenfor

uddannelsesinstitutionen. Især fagene Entrepreneurship i oplevelsesøkonomien, Proces- og

Scenariedesign og Designprojekt dyrkede denne analytisk-processuelle tilgang; en hermeneutisk

fænomenologisk tilgang. Hermed ment at vi selv blev genstand for vore egne analyser, da vi skulle

forholde os refleksivt til det processuelle lag, der gennemsyrede forløbene. Denne procesrefleksivitet

har været en stor del af kandidatuddannelsen, hvilket har nuanceret ens eget refleksivitetsniveau. Dette

ser jeg som en gevinst for den projektledelse, jeg har praktiseret gennem specialeforløbet, fordi jeg

hele tiden har kunnet eksplicitere specialeforløbets latente lag, som har været min egen praksis. Netop

forståelsen for egen praksis er en vital ingrediens i at være entrepreneuriel, da man gennem

effektuerende arbejdsmetode selv er med til at definere målet via en kombination af egne og

stakeholders kompetencer. Så løftes processen op til den akademiske overflade, stilles der større krav

til entrepreneurens selvforståelse og arbejdsmetoder, da disse er en uundgåelig del af processen.

8.2 Den eksplorative og effektuerende arbejdsform

Som tidligere afsnit skitserer, var min arbejdsform meget effektuerende. Det effektuerende er en af

grundstenene i innovativ tænkning, da effektueringen er et brud med den gængse kausalstænkning:

”We have also seen that the kind of thinking that leads to innovation requires an openness

to anomalies in life. […] If people are to do this in an enterprise – and the more they do it,

the more entrepreneurial the enterprise will be.” (Spinosa et al. 1997; 54).

Effektueringen tillader ressourcer i form af udefrakommende aktører at være medbestemmende i

defineringen af målet. I en effektuerende proces er målet ikke givet på forhånd, men ses som et

20 Her tænkes især på foretagsomhedsbegrebet og Skub-metoden, der blev praktiseret gennem undervisningen i

entrepreneurship i oplevelsesøkonomien. SKUB er en teoretisk forankret didaktisk metode, som understøtter foretagsomhed hos studerende. (Kirketerp og Korsgaard 2007: Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB-metoden)


51

resultat af en konstant inddragelse af ressourcer gennem arbejdsprocessen. I mit tilfælde lod jeg de

studerende være medbestemmende overfor, hvilke workshops der skulle udarbejdes i fremtiden. På

denne måde arbejdede jeg effektuerende i min udvikling af workshops. At lade de studerende være

medbestemmende overfor udviklingen af fremtidige workshops var en omfattende og tidskrævende

proces. Fordelen ved at inddrage de studerende i udviklingen er, at de studerende får medejerskab og

ansvar med hensyn til at fuldføre workshopforløbet og yde deres maksimale i de respektive

workshops. Endvidere står jeg tilbage med en metode, der er bevist bæredygtig i kraft af de

studerendes engagement og entrepreneurielle adfærd.

Den effektuerende arbejdsform er som beskrevet meget afprøvende og inkluderende i sin form. Og

netop det afprøvende og søgende gør sig gældende i den eksplorative tilgang, jeg har haft til mit

materiale. Den eksplorative tilgang dækker over den eksperimenterende og legende arbejdsmetode, jeg

har gjort brug af under hele udviklingsprocessen. Schön definerer det eksplorative som:

” Exploratory experiment is the probing, playful activity by which we get a feel for things.

It succeeds when it leads to the discovery of something there” og fortsætter:” […] we take

action in order to produce an intended change.” (Schön 1983; 145).

Jeg har hele tiden forsøgt at diskutere mit projekt med mine medstuderende på Aarhus Universitet. Vi

havde nedsat nogle forskellige workshop-grupper, der fungerede som fælles forum for udvikling af

workshops. I grupperne diskuterede vi hinandens erfaringer med workshops og delte dermed vores

viden i bedste open source-stil. Ligeledes har mit speciales fokus ændret sig løbende gennem

specialeskrivningen gennem diskussion med vejleder og medstuderende. Denne måde at arbejde på

falder også ind under det effektuerende, da jeg via gruppediskussionen inddrog ressourcer til at styrke

min metode gennem kompetencer, jeg ikke selv besad. Uden dette netværk af kompetencer og respons

på mine tanker vedrørende workshops, havde min udarbejdede metode med garanti set helt anderledes

ud. I den anledning har gruppediskussionerne og mit netværk været en uvurderlig del af min proces.


52

8.3 Projektledelse i kreative brancher

“[…] the art of being an efficient PM (project manager) merely consists of crafting a ‘‘good enough

environment’’, where the team can play the creativity game.” (Simon 2005; 121).

Gennem mit arbejde med The Animation Workshop har jeg erfaret vigtigheden i klar formidling,

vidensdeling og planlægning. Også mere humanistiske egenskaber som empati, frustration og

selvransagelse har været en stor del af mit 11 måneder lange samarbejde med The Animation

Workshop. Det har langt fra været let at skule agere specialeskriver, metode-udvikler, designer,

processtyrer, projektleder og endda også psykolog til tider. Alligevel har min uddannelse rustet mig til

at tænke ethvert projekt fra begyndelse til slutning, altså en form for holistisk projekttænkning. At

have indsigt i hele projektprocessens enkelte faser styrker den overordnede projektledelse, da

forståelsen for projektets helhed derved maksimeres.

Min måde at være projektleder på har været gennemsyret af effektuerende procestænkning,

brugerinddragelse og ikke mindst eksplorativ arbejdsform. Disse tre egenskaber udgør tilsammen en

vigtig ingrediens i projektledelse i de kreative brancher, fordi ledelsesstrukturen ikke er tænkt som

værende oppefra og ned – altså en mere traditionel tilgang til ledelsesstilen. Derimod har jeg vendt

dette forhold om, så mine brugere, studerende, undervisere og virksomheder, har været en del af

beslutningsprocessen gennem hele projektperioden. Det er dog vigtigt at pointere, at brugerinvolvering

kræver styring i en grad, der tillader brugerne at føle ejerskab og ansvar over for projektet (Mikkelsen

& Riis 2007; 151). For kun igennem medansvar og medejerskab opnås det optimale resultat. Det er

præcis denne pointe specialets indledende afsnit Den politiske bane kridtes op skitserer. Derfor er et

bud på Danmarks fremtidige arbejde med at booste Danmarks placering i den globale

oplevelsesøkonomi, at man formår at inddrage brugerne i udviklingsprocesserne. For kun derigennem

kan der skabes bæredygtige oplevelsesøkonomiske produkter, der skal være med til at placere

Danmark på globale oplevelsesøkonomiske kort. Denne diskussion, samt yderligere perspektiveringer,

vil være en del af specialets mundtlige del.


53

9.0 Litteraturliste

Bøger:

Adair, John (2007):

The Art of Ceative Thinking: How to Be Innovative and Develop Great Ideas. Kogan Page Publishers

Arnheim, Rudolf (1954/1997):

Art and Visual Perception. University of California Press, Ltd. London, England

Bernard, R.H. (1995):

Participant Observation IN Bernard, R.H. Research Methods in Anthropology. Walnut Creek: Sage, pp.135-164

Csikszentmihalyi, Mihaly (1997):

Creativity. Flow and the Psychology of Discovery and Invention. HarperCollins Publishers, USA

Collin, Finn & Køppe, Simo (red.)(2003):

Humanistisk Videnskabsteori, DR Multimedie

de Bono, Edward (1970/1990):

Lateral Thinking. Penguin Books Ltd, London, Danmark

Drejer, Anders, et al. (2. udgave 2007):

Innovation gennem netværk. Børsens Forlag, København, Danmark

Dudeney, Henry E. (1995):

536 Curious Problems and Puzzles. Barnes & Noble Books, USA


54

Fredens K. (2004/2006):

Mennesket i hjernen – en grundbog i neuropædagogik. Systime, Academica

Friis, S.A.K. (2006):

Tools To Think with. Conscious Design Practice as a Strategic Tool, Learning Lab Denmark, The Danish University of Education

Hougaard, Søren (2004):

Forretningsidéen – om iværksættelsens tidligste faser. Forlaget Samfundslitteratur.

Leadbeater, Charles (2008):

Mass innovation, not mass production. WE-THI1K. Profile Books, London, England

Lund, J.M., et al. (2005):

Følelsesfabrikken. Oplevelsesøkonomi på dansk. Børsens Forlag, Danmark pp. 53-131

Mauzy, Jeff & Harriman Richard (2002):

Creativity, Inc. Building an inventive organization. Harvard Business Press

Merleau-Ponty, Maurice (1954/1994):

Kroppens Fænomenologi. Det Lille Forlag

Mikkelsen, Hans & Riis, Jens O. (9. udgave 2007):

Grundbog i Projektledelse. PRODEVO ApS, Rungsted, Danmark

Pine II, B. Joseph & James H. Gilmore (1999):

The Experience Economy. Harvard Business School Press, Boston, Massachusetts


55

Polanyi, Michael (1966/1997):

The Tacit Dimension IN Laurence Prusak (1997): Knowledge in Organizations. Butterworth-Heinemann

Rabinow, Paul (1977):

Reflections on Fieldwork in Morocco. Berkeley, University of California Press, USA

Ray, Larry & Sayer, Andrew (1999):

Culture and Economy After the Cultural Turn. SAGE

Schön, Donald A. (1983):

The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action. Basic Books, Inc, USA

Schuler, Douglas & �amioka, Aki (1993):

Paticipatory Design: Principles and Practice. Lawrence Erlbaum Associates

Simon, Laurent (2005):

Managing creative projects: An empirical synthesis of activities IN Kompendium:

Projektledelse, efterår 2008, kandidaten i oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet

Spinosa, Charles, et al. (1997):

Disclosing 1ew Worlds. Entrepreneurship, Democratic Action and the Cultivation of

Solidarity. MIT, USA


56

Artikler og rapporter

Erhvervsministeriet/Kulturministeriet (2000):

Danmarks Kreative Potentiale

Kilde: http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Danmarks %20kreative%20potentiale/Danmarks_kreative_potentiale.pdf, pp 1-136 (27.05.09)

Halskov, K., Dalsgård, P. (2005):

Early experiences from an Inspiration Card Workshop i Proceedings of the 5th Danish

Human-Computer Interaction Research Symposium, Copenhagen Business School

Høgsholm, Frank (2005):

Kreativitetens domæne. Kilde:http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=1276 (27.05.09)

Kiilsgaard, Bettina H. (2007):

Oplevelsesøkonomi og Kultur(arv)

Kilde: http://www.pluss.dk/download/Oplevelsesokonomi_og_kulturarv_-_oktober_2007_281.pdf (27.05.09)

Kirketerp, Anne & Korsgaard, Steefen T. (2007):

Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB-metoden og effectuation

logik.

Kilde: http://rauli.cbs.dk/index.php/loge/article/view/911/927 (27.05.09)

Löfgren, Orvar (2003):

The new economy: a cultural history, i Global Networks 3, Blackwell Publishin Ltd & Global Networks Partnership


57

�orman, D.A. (2002):

Emotion & Design. Attractive Things work Better. IN Interacions Magazine, ix (4) pp 36-42

Regeringen (2003):

Danmark i kultur og oplevelsesøkonomien

Kilde:http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/ Danmark%20i%20kultur%20og%20oplevelses%F8konomien/Danmark_i_kultur-_og_oplevelsesoekonomien.pdf, pp 1-59 (27.05.09)

Regeringen (2006):

Fremgang, Fornyelse og Tryghed

Kilde: http://www.globalisering.dk/multimedia/Globaliseringsstrategi_pixi.pdf (27.05.09)

Sarasvathy, Saras D. (2004)

I, Constructing corridors to economic primitives: Entrepreneurial opportunities as

demand-side artefacts.

Kilde: http://www.effectuation.org/papers.htm#2004 (26.05.2009)

Sarasvaty, Saras D. (2005)

1ew Market Creation through Transformation. Journal of Evolutionary Economics Vol. 15. No. 5 pp 533-565

Schou, Rune O. (2008):

Praktikrapport. Praktik, kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi v. Aarhus Universitet efterår 2008

Videnskabsministeriet (2005):

Det innovative humaniora og samfundsvidenskab.

Kilde: http://vtu.dk/publikationer/2005/det-innovative-humaniora-og-samfundsvidenskab/det-innovative-humaniora-og-samfundsvidenskab.pdf, pp 1-53


58

(27.05.09)

Williams, Mitchell E. & Kowalik, Thomas F. (1989/1999):

Creative Problem Solving

Kilde:http://www.qub.ac.uk/directorates/sgc/learning/Resources/ Managingstress/Filetoupload,119297,en.pdf (27.05.09)


59

10.0 Bilagsliste

Bilag 1: Drejebog WE-THINK

Bilag 2: Præsentationslides WE-THINK

Bilag 3: Fotos WE-THINK

Bilag 4: Lydspor WE-THINK (forefindes på vedlagte cd: filmappe: lydspor)

Bilag 5: Evalueringsskemaer af WE-THINK

Bilag 6: Drejebog IDEATION

Bilag 7: Fotos IDEATION

Bilag 8: Praktikrapport

Bilag 9: Præsentationsslides IDEATION

Forord

Dette metodekatalog er udviklet i forbindelse med min afhandling: Fra Kreativitet til

Innovation. Iværksætterkultur i en regional kontekst med The Animation Workshop som

case. Afhandlingen er et resultat af et samarbejde med The Animation Workshop og

Midtjysk Animationsvæksthus. Afhandlingen er skrevet på kandidatuddannelsen i

oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet.

Da nærværende metodekatalog repræsenterer afhandlingens konceptuelle produkt, er de

processuelle og teoretiske niveauer udeladt. Ønsker man at rekvirere metodekatalogets

processuelle og teoretiske niveauer, som afhandlingen repræsenterer, kan dette ske ved at processuelle og teoretiske niveauer, som afhandlingen repræsenterer, kan dette ske ved at

kontakte mig.

Rune Overvad Schou cand.mag oplevelsesøkonom

Mail [email protected]

Mobil 61707740

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 1

Introduktion 2

Idé- og konceptudvikling 4

Inspiration del 1 5

Inspiration del 2 6

Kreativitet og innovation 7Kreativitet og innovation 7

Virksomhedsmesse 8

Markedsføring 9

Metode-model for iværksætter- og entrepreneurvækst 10

Involverede virksomheder og studentervirksomheder 13

1

Introduktion

Dette metodekatalog præsenterer et workshopforløb, hvis mål har været at give

studerende ved The Animation Workshop i Viborg kompetencer inden for

kreativitetstænkning og entrepreneurskab.

Danmark skal leve af at producere - ikke varer, men viden. Sådan har Danmarks politiske

dagsorden lydt de senere år. Med Danmarks indtrædelse i den oplevelsesøkonomiske æra,

har Danmark på det overordnede politiske niveau flyttet sig fra industri- og

serviceparadigmerne, til nu at befinde sig i vidensparadigmet. Når viden bliver Danmarks

nye vare, er der brug for innovationsværktøjer til nytænkning. Nytænkningen skal ikke kun

foregå på regerings- og arbejdsmarkedsniveau, men skal derimod allerede implementeres

og katalyseres på uddannelsesniveau. Der skal simpelthen opfordres til entrepreneurskab i

hele Danmark på alle niveauer.

Derfor har Midtjysk Animationsvæksthus udviklet dette metodekatalog, for at inspirere Derfor har Midtjysk Animationsvæksthus udviklet dette metodekatalog, for at inspirere

studerende ved The Animation Workshop til at blive iværksættere og opstarte egen

virksomhed.

For at fremme iværksætteriet i Danmark, er der de senere år etableret en række

væksthuse i alle dele af Danmark, hvori studerende kan få kvalificeret rådgivning omkring

iværksætteri og entrepreneurskab. Det er derfor interessant at undersøge, hvorledes man

rent konceptuelt igangsætter og implementerer en iværksætterkultur på The Animation

Workshop.

Dette metodekatalog repræsenterer og dokumenter således Midtjysk

Animationsvæksthus’ arbejde med at inspirere studerende ved The Animation Workshop

til at opstarte egen virksomhed.

2

Introduktion

Metodekataloget består af seks workshops, hvoraf de første fire er afholdte. De

resterende to workshops afholdes om muligt senere:

1. Idé- og konceptudviklingsworkshoppen IDEATION

2. Artist Talk: Jette Svane

3. Grafisk værksted v. Benedikt Kristthorsson

4. Kreativitets- og Innovationsworkshoppen WE-THINK

5. Virksomhedsmesse

6. Eksponering af virksomhed

Kongstanken bag workshopforløbet har været at bevæge sig fra kreativitetens idé til Kongstanken bag workshopforløbet har været at bevæge sig fra kreativitetens idé til

innovationens mulighed. Det har derfor været Midtjysk Animationsvæksthus’ (MiJAV)

hensigt, at udvikle et forløb, hvori studerende ved The Animation Workshop har haft

mulighed for at omsætte deres kreativitet til reel innovation. I denne proces er de

studerende blevet inspireret og motiveret til at etablere egen virksomhed med hjælp

fra MiJAV og VIBORGegnens Erhvervsråd.

Samlet set udgør metodekatalogets seks workshops en metode-model, hvori de seks

workshops sættes i relation til hinanden. Modellen repræsenterer således et iværksætter-

og entrepreneurforløb for de studerende ved The Animation Workshop, hvor

progressionen i modellen afspejler specialets metodiske og processuelle refleksioner .

3

Idé- og konceptudvikling

IDEATION

Afholdt 7. oktober 2008.

IDEATION er en sammentrækning af IDEA (idé) og CREATION (at skabe). IDEATION betyder

derfor at idéudvikle i fælles forum.

I IDEATION blev de studerende introduceret til idéudvikling som arbejdsteknik.

Herigennem lærte de studerende at strukturere den kreative proces i samarbejde med

andre studerende. Gennem idéudviklingsprocessen blev de studerende præsenteret for

en række kreativitetsværktøjer, som skulle bruges gennem hele processen. en række kreativitetsværktøjer, som skulle bruges gennem hele processen.

Kreativitetsværktøjerne skulle provokere de studerende til at tænke ud af kassen og

dermed tvinge dem selv ind i kreativitetens domæne.

Selve idéudviklingsteknikken blev præsenteret som et grundværktøj, de studerende kunne

sætte i spil i workshopforløbets resterende workshops, men også som en teknik der

kunne supplere den idé- og konceptudvikling, der er en uundgåelig del af de studerendes

uddannelse ved The Animation Workshop.

4

Inspiration del 1

Artist Talk: Jette Svane

Afholdt 23. oktober 2008

Artist Talk: Jette Svane var et oplæg, hvorigennem animator og grafisk designer Jette

Svane åbenhjertigt fortalte om livet som selvstændig erhvervsdrivende. Jette Svane er

tidligere studerende ved The Animation Workshop og vidste derfor, hvilke kreative

kompetencer de studerende besad og kunne på denne måde opretholde en god faglig

diskussion workshoppen igennem. diskussion workshoppen igennem.

Målet workshoppen var at give de studerende indsigt i et arbejdsliv som selvstændig

erhvervsdrivende. Oplægget havde desuden ti hensigt at vise de studerende, hvorledes en

animatorisk faglighed kan bruges i en meget bredere virksomhedsmæssig kontekst end

blot pc-spil og tegnefilmsanimation.

5

Inspiration del 2

Grafisk værksted v. Benedikt Kristthorsson

Afholdt 25. november 2008

Ligesom Artist Talk: Jette Svane var workshoppen Grafisk værksted v. Benedikt

Kristthorsson sat i verden for agere inspirationskilde for de studerende ved The Animation

Workshop.

Workshoppen foregik i kunstneren Benedikt Kristthorssons atelier i Viborg. Her

introducerede han de studerende for de grundlæggende aspekter inden for grafikkens

verden. Ydermere fik de studerende lov til selv at prøve kræfter med grafikken som verden. Ydermere fik de studerende lov til selv at prøve kræfter med grafikken som

udtryksform, da en stor af workshoppen bestod i, at de studerende skulle arbejde praktisk

med kunsten. Gennem det praktiske arbejde blev de studerende introduceret for en

anden visuel udtryksform end den, de normalt beskæftiger sig med på uddannelserne

under The Animation Workshop. Herved blev deres visuelle vokabular udbygget og

styrket, hvilket uden tvivl vil gavne deres fremtidige arbejde med visuel formidling.

6

Kreativitet og Innovation

WE-THINK

Afholdt 3. marts 2009

Den fjerde workshop i forløbet var netværksworkshoppen WE-THINK, hvis mål var at

præsentere de studerende for et udvalg af Viborgs kreative brancher. Workshoppen blev

præsenteret som en kreativitets- og innovationsworkshop, hvor de studerende kunne

sætte deres kreative tankegang fra IDEATION i en virkelig virksomhedsmæssig kontekst.

WE-THINK var ligesom IDEATION struktureret som en idé- og konceptudviklingsworkhop,

hvori studerende og virksomheder kunne mødes og networke i et uformelt forum. hvori studerende og virksomheder kunne mødes og networke i et uformelt forum.

Virksomhederne havde medbragt en konkret virksomhedsmæssig problemstilling, som de

studerende skulle bruge som case gennem workshoppen.

Workshoppen eksponerede endvidere Midtjysk Animationsvæksthus og The Animation

Workshop på lokalt plan, samt introducerede de deltagende virksomheder for de

animationsstuderendes kreative kompetencer.

7

Virksomhedsmesse

Virksomhedsmesse

Afholdes medio august 2009

Virksomhedsmessen vil fungere som en netværks- og kompetenceworkshop for

studerende og udefrakommende lokale virksomheder. Derfor skal workshoppen være en

messe, hvor inviterede virksomheder tildeles en stand som repræsentationsplatform. Det

er hensigten, at de studerende skal medbringe deres arbejdsportfolio, så virksomhederne

kan få indsigt i de enkelte studerendes faglige kompetencer og derigennem se, om der er

grobund for et fremtidigt samarbejde. De studerende vil kunne bruge workshoppen som

en ”virksomhedsdating”, hvor de kan få et indblik i, hvilke karrieremæssige muligheder der

findes i og omkring Viborg. På et mere overordnet niveau vil workshoppen eksponere de

8

findes i og omkring Viborg. På et mere overordnet niveau vil workshoppen eksponere de

studerendes faglige kompetencer ud til et større virksomhedspublikum, end det var

tilfældet i WE-THINK. Ved at markedsføre studerende ved The Animation Workshop

gennem en virksomhedsmesse, kan der på sigt etableres en synergi på tværs af

uddannelserne under The Animation Workshop og Viborgs kreative virksomheder, hvilket

kan føre til fremtidig økonomisk vækst i regionen. Denne synergi vil kunne danne platform

for en fælles ressource bestående af studerendes idérigdom og kreativitet og

virksomhedernes erfaring og markedsmæssige indsigt.

Markedsføring

Eksponering af virksomhed

Afholdes medio oktober 2009

Workshopforløbets sidste workshop skal fokusere på markedsføring af virksomhed, altså

ekstern kommunikation. De afholdte workshops fokuserede stort set alle på de

muligheder og idéer, der kunne katalysere en virksomhed og således definere dennes

produktmæssige profil. Derfor vil den naturlige afslutning på workshopforløbet være at

fokusere på den eksterne kommunikation, virksomheden skal praktisere for at gøre

opmærksom på sig selv. Workshoppen skal forløbe som en tre timers forelæsning med

indlagte øvelser. MiJAV skal facilitere workshoppen, men det bliver VIBORGegnens

Erhvervsråd, der skal forelæse om markedsføring af virksomhed, da disse har stor erfaring

og ekspertise på dette felt. VIBORGegnens Erhvervsråd vil være repræsenteret ved og ekspertise på dette felt. VIBORGegnens Erhvervsråd vil være repræsenteret ved

chefkonsulent Erik Sønderby og erhvervs- og udviklingskonsulent Mikael Oddershede.

Som supplement til forelæsningen inviteres MarkFilm og Jette Svane til at fortælle om

deres erfaringer med markedsføring. Både MarkFilm og Jette Svane har studeret ved The

Animation Workshop og vil derfor være oplagte at bruge som inspiratorer for de

studerende. Det er vigtigt, at de studerende kan relatere workshoppens budskaber til

deres faglighed, og således føler sig rustet til at skulle markedsføre egen virksomhed.

Forelæsningen vil suppleres med små øvelser, hvori de studerende skal prøve kræfter med

markedsføringens mange facetter

9

Metode-model for iværksætter- og entrepreneurvækst

1

3

4

2

Metode til

entreprenørvækst

1

3

4

2

Metode til

entreprenørvækst

Grafisk værksted v. Benedikt Kristthorsson

WE-THINK

Artist Talk: Jette Svane

IDEATION

65

65

10

VirksomhedsmesseEksponering af virksomhed

IDEATION


Forklaring til metode-modellen:

Metode-modellen samler workshopforløbets seks workshops i en konceptuel og holistisk

enhed. Forløbet tager sin begyndelse i IDEATION og slutter i Eksponering af virksomhed.

Dette forløb er tænkt som et inspirationsforløb til iværksætteri og entrepreneurskab for

de studerende ved The Animation Workshop. For at give en dybere indsigt i forløbets

forskellige workshops skitserer nedenstående figur sammenhængen og progressionen

mellem de seks forskellige workshops.

Kompetence Workshop

1. Grundværktøjer til idé- og konceptudvikling IDEATION

11

2. Inspirationspep-talk Artist Talk: Jette Svane

3. ”Hands on oplevelse” med et kreativt fag Grafisk værksted v. Benedikt Kristthorsson

4. Ekstern sparring og mulighedsidentifikation WE-THINK

5. Netværksdannelse Virksomhedsmesse

6. Markedsføring Eksponering af virksomhed


Med udgangspunkt i de studerendes kreative kompetencer fortsætter workshopforløbet

gennem to inspirationsworkshops, hvori de studerende kunne videretænke deres faglighed.

Fra fjerde til og med sjette workshop arbejdede de studerende med eksterne virksomheder

og organisationer. Krydsfeltet, som dette samarbejde repræsenterede, gav muligheder for

kompetenceudvikling hos de studerende og netværksdannelser på tværs af

uddannelsesinstitution og virksomhed. Desuden gav krydsfeltet de studerende et indblik i,

hvilke grafiske og animatoriske problemstillinger virksomhederne kæmper med.

Hermed har workshopforløbet givet de studerende ved The Animation Workshop indsigt i,

hvorledes man kan videretænke egen faglighed og ydermere, hvordan man kan bevæge sig

fra den fantasifulde idé over til den reelle mulighed i en virksomhedsmæssig kontekst.

Nedenstående model illustrerer workshopforløbets progression fra ide til mulighed. Forløbet

begynder med idéudvikling og stor kreativitet, og slutter med muligheder for innovation.

12

Kreativitet

Innovation

Idé Mulighed

Workshops

1 2 3 4 5 6

Involverede virksomheder og studentervirksomheder

Oversigt over aktører:

Workshopforløbet har inkluderet alt fra studerendes enmandsvirksomheder til større

virksomheder, der arbejder på lokalt og globalt plan.

Studentervirksomhederne er alle blevet CVR-registreret i samme periode, som

workshopforløbet har kørt. Det er dog ikke alle studentervirksomheder, som har deltaget i

workshopforløbet, men disse har dog gjort brug af Midtjysk Animationsvæksthus’

rådgivningskompetencer til at opstart af virksomhed.

13

rådgivningskompetencer til at opstart af virksomhed.

For at dokumentere denne brede vifte af involverede aktører, samles alle aktørerne i dette

katalog for at lette overblikket, men også for at oprette en netværks- og vidensdatabase for

fremtidige projekter i Midtjysk Animationsvæksthus’ regi.

Involverede virksomheder og studentervirksomheder

Virksomheder

VIBORGegnens Erhvervsråd

CTK Science

Ved 5 Tiden

Par No. 1

Markfilm

Skabertrang

Studentervirksomheder

Peter Lopes Andersson

Svend Bonde

Nicolai Slothuus

Aske Dørge

Karina Posborg

Mikael Ilnæs

Studentervirksomheder Studentervirksomheder

Rie Nymand Benjamin Kousholt

Jonas Resting Jeppesen Maria Lyng Andersen

Lasse Rasmussen Kirsten Rosenkrants Grann

Martin Holm-Grevy Maria Skov Pedersen

Anders Tankred Holm Crestjan Lundblad

Mads Bøgeskov Thomsen Sylvester Rishøj

14

Skabertrang

Seemore Web

Hydalab

Notabene

EXHICOM

Kaliber

Mikael Ilnæs

Karen Rohde Johansson

Igor Noronha

Anne Louise Laugesen

Maria Jørgensen

Mads Bøgeskov Thomsen Sylvester Rishøj

Bo Mathorne Schou-Nielsen Andreas Husballe

Niels Andersen Dolmer Jody Ghani

Jouko Keskitalo Danil Dion Christensen

Benjamin Nielsen Lars Kristian Sunde

Rebecca Sørensen Thomas Grønlund

Lars Kramhøft Bente Laurenz Jacobsen

Documents

Fra kreativitet til innovation. Udvikling af metode til ...library.au.dk/fileadmin/ · Fra kreativitet til innovation. Udvikling af metode til entrepreneurvækst på The Animation