Indholdfortegnelse • Forord • Deltagernes profil • Eksempler på resultater • Deltagernes udbytte • Samarbejde på tværs • Teoretisk og erfaringsmæssig baggrund • Målgrupper • Rammer og opstart • Indhold i undervisningen • Citater fra deltagerne • Udfordringer i forhold til forløbet • Hvad kan tilbuddet i forhold til andet • Anbefalinger til fremtidigt arbejde • Kort uddybning af teoretisk baggrund • Afrund

Forord Hensigten med denne rapport er videndeling til de samarbejdspartnere der har været med til at løfte projektet igennem, samt at give andre fagpersoner inspiration til metoder og værktøjer, som kan bruges i forbindelse med stressramte medarbejdere og borgere. Det har været en fornøjelse at følge deltagernes proces, som i forløbet, har udviklet sig til de glade, smilende og beslutsomme mennesker de har været lige indtil de for alvor blev ramt af stress og stressrelaterede diagnoser. Der skal lyde en tak, til arbejdsmarkedsstyrelsen som igangsatte det overordnede projekt, til den pågældende kommunes jobcenter, konsulenten som fik ansvaret for opgaven og inviterede os andre med ind samt alle de deltagere vi har haft lejlighed til at lære at kende, lære af og give videre til. For at beskytte anonymiteten for de borgere, som har deltaget i projektet, har man valgt udelade navne på deltagere, samarbejdspartnere og den pågældende kommune. Rapporten er skrevet af Louise Vælds, Human-Care.dk. Spørgsmål og yderligere information kan indhentes ved at kontakte:

Louise Vælds Human-Care.dk Vesterballevej 5 7000 Fredericia Tlf. 5190 1296

E-mail info@human-care.dk

Deltager profil Deltagernes tilstand når de startede på kursusholdet var kendetegnet ved, at de var nedtrykte, havde problemer med hukommelse, havde let til gråd, led af søvnløshed og koncentrationsbesvær. For de flestes vedkommende var de chokerede og flove over deres egne reaktioner og mange gik med en frygt for at de aldrig skulle få det godt igen.

Eksempler på resultater

• Deltageren fortæller at hun får højt udbytte af at få sat ord på sin tilstand og være sammen med andre i en sammenhæng hvor det er accepteret at have det sådan her.

• Jeg er igen kunnet begynde at tænke, at jeg kan acceptere at der er noget jeg ikke kan eller ikke er

god nok til. Jeg tager tingene mere som de kommer nu og det er dejligt.

• Deltageren fortæller at hun føler sig mere fri og bedre kan tale åbent om de problemer der har været.

• Deltageren udtaler at hun bruger mindfulness øvelse hver dag og har det så godt at hun kan påbegynde delvis raskmelding.

• Jeg glæder mig hver gang. Her kan jeg slappe af. Det er rart med strukturen. Det er hyggeligt og

meningsfuldt. Det er noget af det bedste kommunen har fundet på længe.

• Det der har betydet allermest er, at det har været fantastisk, at blive respekteret, hørt og taget alvorligt.

• Deltageren fortæller at han oplever flere og flere dage med ro, hvor han kan hvile i sig selv.

• Jeg har fortsat især glæde af mindfulness og 5 tibetanere, som redskab. Jeg har fokus på at lære at

være tilstede i nu’et, lave en ting ad gangen og være tilstede i det jeg laver. Jeg øver mig i at tænke ”Det er godt nok”, hvilket giver ro.

• Deltageren oplever, at det går den rigtige vej. Hun har fået selvindsigt. Hun fortæller at hun har

meget glæde af værktøjerne. Og at hun har glæde af viden og øvelser om at holde et positivt fokus.

• Deltageren udtaler at det er rart at være sammen med nogen, som er i samme båd. Jeg nyder den

positive stemning og åbenheden på holdet. Og så arbejder jeg med at fokuserer på det positive.

• Deltageren nævner at motionen, positiviteten og mindfulness på kurset er noget af det hun er glad for og får udbytte af. Det har gjort at hun har meget mere overblik og overskud.

Deltagernes udbytte

Bevidsthed om egne symptomer og stressorer Et vigtigt element i kursusforløbet har været at give deltagerne redskaber til at kende og forstå egne symptomer og indre og ydre stressorer. Ved at kende og have bevidsthed om egne symptomer (hovedpine, søvnløshed, utålmodighed etc.), som er individuelle og forskellige fra person til person, kunne deltagerne opbygge et indre alarmsystem, som fremover kan hjælpe dem med at håndtere stress og pres, så de derved kan forebygge et stressnedbrud i fremtiden. Mange af deltagerne udtrykte en glæde over at lære sig selv og sine indre tilstande bedre at kende, hvilket resulterede, i mere tålmodige reaktioner og mere tro på at de selv vil kunne påvirke deres tilstand i fremtiden. Ligesom, at bevidstheden om hvor mange ydre aktiviteter og påvirkninger man udsættes for og selv sætter gang i er medvirkende til at sænke eller øge stressniveauet betydeligt. Denne bevidsthed gjorde at deltagerne på holdet fik konkrete erfaringer i at sortere og prioritere aktiviteter og tempo i passende doser både i den aktuelle situation og som forebyggelse for fremtidig stress.

Accept og tillid Kendetegnet for mange af deltagerne på holdet var, at de i igennem længere tid havde nedprioriteret deres egne følelser og behov for at leve op til egne og andres krav og forventninger. Derfor blev et af de vigtigste mål at skabe en rolig og accepterende atmosfære på kursusdagene, hvor deltagerne fik mulighed for at være til uden at skulle præstere noget bestemt og udfylde en bestemt rolle. Der blev gjort meget ud at indprente deltagerne at et af de vigtige formål med kurset, var at kunne mærke sig selv og have rum til at vælge til og fra. Der kom nogle særdeles tilfredsstillende resultater ud af denne tilgang, ved at deltagerne i løbet af få kursusdage slappede af og nød at dele deres erfaringer med hinanden. Den oplevelse af at være i samme båd, ”at der er nogen der ved hvad jeg mener”, ”at der er mange andre der også har oplevet det”, var medvirkende til at deltagerne forholdsvis hurtigt begyndte at acceptere deres nuværende situation, fik tillid til at de var på vej ud af stressen og tillod sig selv at smile og nyde samværet.

Mindfulness Søvnbesvær, tankemylder, handlingslammelse og hukommelsesproblemer var nogle af de gennemgående symptomer, som deltagerne led af når de startede på holdet. Mange deltagere var desperate efter at kunne falde i søvn, tænke færre katastrofetanker, tro på fremskridt og have energi til at handle på vigtige spørgsmål. Derfor havde 85 % af alle deltagere på kurset glæde af og højt udbytte af træning i at berolige tankemylderet og skabe ro i kroppen. Metoden som blev brugt til dette var mindfulness træning. De klassiske MBSR forløb (beskrives længere omme i rapporten) betinger en daglig træning af 30-60 minutters varighed for at give et udbytte for deltagerne. Men vi måtte i denne sammenhæng udelade hjemmearbejdet, da deltagerne på holdet var for belastede til at kunne forpligte sig til denne opgave. Det gav os dog den fine erfaring, at ved at holde nogle hele dage med mindfulness og kontinuerligt guide deltagerne igennem 1-2 mindfulness øvelser 2 gange om ugen, over nogle uger, begyndte at give sig udslag i mere indre ro, mere tålmodighed med egne og andres handlinger eller mangel på samme, større overblik og en glæde ved at have enkle og konkrete værktøjer at ty til i pressede situationer i hverdagen. Hen af vejen var der adskillige deltagere som ønskede at arbejde mere med mindfulness. De købte nogle guidede mindfulness cd, som de havde stor glæde af at bruge hjemme på frivillig basis. Og som der er

skrevet meget om i de seneste år, kunne man også her konstatere at mindfulness som metode til reduktion og forebyggelse af stress er et særdeles effektivt redskab.

Samarbejde på tværs Det er vigtigt at nævne at stresskurser ikke er, og aldrig må blive et alternativ til den eksisterende behandling, som man modtager igennem det formelle lægelige system. Ligesom det ikke er et alternativ til den rådgivning som sygemeldte får fra læge, socialrådgiver eller psykolog. Stressforløb som disse er et supplement som kan tilbydes stresssygemeldte, som får nogle formelle rammer, at udforske og afprøve det input de får fra flere kanter. Dette supplement øger til gengæld værdien og effekten af de øvrige tilbud. Samarbejdet imellem undervisere og jobcentrets meget kvalificerede medarbejdere har været et vigtigt og bærende element i gennemførelsen af projektet. Da de pågældende personer har været medvirkende til at dele viden, erfaringer, give råd og vejledning.

Teoretisk og erfaringsmæssig baggrund Underviserne, som arbejdede med deltagerne i projektet havde, udover at være uddannet professionelle coaches, en teoretisk og praktisk baggrund indenfor stressforebyggelse og stresscoaching. Og en af underviserne var ligeledes en erfaren mindfulness instruktør. I dette tilfælde byggede undervisningen blandt andet på en kombination af nedenstående hovedelementer: Kognitiv teori, bygger på at der i mennesket er en nøje sammenhæng imellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser/symptomer og handlinger. Disse 4 elementer påvirkes konstant af hinanden. Appreiciative inquiry, er en samtaleform, som udforsker styrker, succeser, udviklingsmuligheder og håb for fremtiden. Mindfulness, er en enkel og lettilgængelig form for meditation, som fokuserer på åndedræt, bevidsthed og opmærksomhed på personens tankevirksomhed og bevidst afspænding af kroppen. Kaizen-metoden, en metode til at opdele sine mål, i så små bidder, at de bliver så overskuelige at de med næsten intet besvær kan gennemføres. Se side 13 for en kort uddybning af de ovenstående emner.

Målgruppe Kursets målgruppe var borgere, som blev sygemeldt over en længere periode pga. diagnoser som stress, angst og depression. Formålet for undervisningen var, at være medvirkende til at borgerne kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet igen og/eller forebygge tilbagefald indenfor samme diagnose områder. Deltagerne blev udvalgt ud fra nedenstående kriterier:

• Personer af begge køn • Personer født i lige fødselsår • Personer som sygemeldes med stress eller stressrelaterede diagnoser • Personer indenfor normalområdet

Kursustilbuddet var et af flere tilbud udviklet af den pågældende kommune, nogle tilbud interne og andre tilbud fra eksterne leverandører. Det nærværende tilbud ”Fra stress til trivsel”, var et eksternt tilbud. Udvælgelsen af de konkrete deltagere, skete igennem sagsbehandlerne på det lokale job-center, som i nogle tilfælde gav borgeren mulighed for at vælge imellem forskellige tilbud og andre tilfælde informerede borgeren om at det var blevet udtrukket pga. deres fødselsårstal til at modtage dette specifikke tilbud.

Rammer og opstart Kurset blev gennemført som et kursus med løbende optag og løbende afgang. Deltagere som modtog tilbuddet var herefter henvist til det eksterne tilbud i maksimum 4 måneder eller til den dato, hvor deltageren blev raskmeldt igen. Kurset startede ultimo januar 2009 og løb indtil 31. Juli 2009. Der var gennemsnit 12 deltagere på holdet i perioden. Kursus tilbuddet hed ”Fra stress til trivsel” og bestod af 2 ugentlige kursusdage af hver 5 timers varighed. Dvs. 10 timers kursus om ugen. Når deltagerne startede på kurset blev de informeret om hvilken periode de var henvist i, mødepligt og frihed. De blev ligeledes opfordret til at bruge kurset som en anledning til at øve sig i at mærke sig selv og sige til og fra overfor forskellige opgaver og situationer. Alle deltagere blev mødt af underviserne med en viden om, at deres symptomer og reaktioner var helt normale og at kurset også var et sted hvor hygge, ro, pauser, afslapning, grin og smil var nogle af de vigtige faktorer for at få det godt igen. Alle deltagere modtog individuelle samtaler hver 3 uge, hvor man tog udgangspunkt i job-centrets skema for 3-ugers tilbagemeldinger. Hvor indholdet af samtalerne både var tilbagemeldingerne og også udviklede sig til at være korte individuelle coachsessioner omkring temaer, som lå deltageren på sinde.

Indhold i undervisningen: Mindfulness -hjerne-metode-baggrund etc. Formål: At deltageren oplever og modtager kontinuerligt input, henimod en integrering af mindfulness og små pauser i deltagerens hverdag Yoga Formål: At præsentere et fysisk alternativ til siddende og liggende mindfulness. Samt en blid måde at nærme sig fysisk træning. At skabe bevidsthed om kroppens og åndedrættets sammenhæng. 5 tibetanere Formål: At give deltagerne et enkelt og overskueligt redskab til at optræne, styrke, flexibilitet og balance. Den kropslige styrkelse kan samtidig være medvirkende til at styrke deltagerens selvtillid og selvværd. Kognitiv forståelse – sammenhæng imellem krop-følelser-tanker Formål: At øge bevidstheden om tankers indflydelse på kroppens tilstande og inspirere til nye tankemønstre Sætte små mål – efter Kaizen metoden Formål: At give deltageren en konkret målsætningsmetode, som giver oplevelse af succes og fremmer lyst til bevidst målsætning, hvor store bjerge bliver brudt ned i mindre og håndterbare dele. Lege/glæde dag – tid til væren og aktivering af kreativiteten. Formål: At vække erindringen om det legende liv efter en lang periode med opgaver og nedbrydende tankemønstre. Og derigennem inspirere til at få øje på og forstærke lethed og leg i hverdagen. Hvad nu hvis….. dage – visioner, livsmål, nye muligheder og nye veje. Formål: At inspirere og nærme sig lysten og evnen til at få øje på nye vinkler, stille positive forventninger til fremtiden og øge bevidstheden om hvad vej der vil være meningsfuld for den enkelte deltager, få øje på visionerne og tage hul på ideen om bevidst strategi, mål og delmål Værdsættelse og anerkendelse Formål: At få øje på alt det indeni og udenpå, som virker, som er livgivende og som er med til at fylde energi beholderen op. At øge bevidstheden hvordan den enkelte kan påvirke, tage vare på sin egen tilstand og energibeholding. Værdier Formål: At øge bevidstheden om egne værdier i forhold til arbejde og privatliv. Samt at arbejde konkret med at handle, kommunikere og beslutte ud fra egne værdier. Socialt samvær Formål: at give deltagerne muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, skabe relationer på trods af sygemelding, som normalt kan give en oplevelse af at være isoleret.

Citater fra deltagerne Anført anonymt efter aftale

”Det har bare været et super godt projekt at være med i og jeg tager hatten af for vores kommune for

at tilbyde det her.”

Udfordringer i forhold til forløbet Ikke frivilligt

”Alle skulle have tilbudt det her, når de går ned med stress”

”Jeg har lært at være mere i nuet, for så har jeg det bedre

med mig selv”

”Nu ved jeg hvor vigtigt det er, at jeg ikke ALTID siger ja,

men også siger fra når det bliver for meget.”

”Det var rart for mig at være sammen med andre som havde det lige som

mig, det var ligesom lettere at forklare dem

hvordan jeg har haft det”

”Mindfulness er mit mentale strikketøj”

”Jeg har været meget glad for det vi lavede om at sætte små

mål. Det hele blev mere overskueligt”

”Jeg har aldrig før tænkt over, hvor jeg kan mærke mit

stress!

”Jeg har lært jeg skal mærke efter i min krop, så ved jeg hvad jeg skal sige til og fra på”

I mindfulness har jeg fået et redskab til arbejde med mig selv, så jeg får slappet af og er mere tilstede i det jeg laver. Og de symptomer jeg har haft såsom koncentrations besvær og glemsomhed er mindsket.

”Tænk sig dem der ikke får det her tilbud, de er godt nok ilde stedt”

Da kursustilbuddet var en del af et forsøgsprojekt under AMS, var de udtrukne deltagere pålagt at skulle deltage. Nogle havde som sagt fået 2 eller 3 forskellige tilbud at vælge imellem og andre var kun blevet informeret om kursustilbuddet ”fra stress til trivsel”. Men fælles for alle var, at de ikke kunne afslå tilbuddet. ”An offer you cant refuse”, som en af deltagerne udtrykte det. Den ”tvang” der lå i tilbuddet betød at nogle af deltagerene var temmelig oprørte når de startede på kurset og at der måtte bruges en del tid og samtale på frustrationer over dette. Løbende optag Kurset var et åbent forløb, hvortil jobcentret løbende kunne henvise deltagere. Og at deltagerene ligeledes løbende forlod kurset når de blev enten helt eller delvist raskmeldt. Det betød, at der ugentligt var både velkomst af nye og afsked med ”gamle” deltagere. Det var en udfordringen for de deltagere, som havde brug for en høj grad af tryghed før de åbnede sig. En del deltagere udtalte da også at forløbet ville have været endnu bedre for dem, hvis det havde været lukkede hold med samlet hold start og samlet afslutning. Lokaler Da en del af undervisningen er fysiske aktiviteter (yoga, bolde, gymnastik) kræver undervisningen et lokale af en vis størrelse eller 2 adskilte lokaler, hvor den siddende undervisning kan foregå i det ene lokale og den fysiske aktivitet i et andet lokale. De fysisk rammer omkring lokalet er ligeledes en udfordring. Da det i store institutions lokaler, kan være lidt svært at skabe den varme, intime og hyggelige stemning, som er en vigtig del af kurset. Ikke muligt at lave kontinuerlige undervisningsforløb Deltagerne på holdet havde en hel aftaler med læger, psykologer, socialrådgivere og andre ressource personer, og for ikke at udsætte deltagerne for større pres end nødvendigt, var det frivilligt for deltagerne om de placerede disse aftaler indenfor kursustiden. Det gjorde mange af deltagerne, især i de første uger de var på holdet og derfor var et svingende fremmøde på holdet. Derudover var der som sagt løbende optag på holdet. Og disse faktorer gjorde, at undervisningen fungerede bedst når underviserne tilrettelagde programmer som kunne afsluttes samme dag, som det blev præsenteret. Antal deltagere på holdet En del deltagere udtalte sig negativt om størrelsen på holdet. At der kunne være op til 14-15 personer i nogle uger, det kunne opleves som overvældende for deltagerne. Det er underviserne overbevisning at hvis det var lukkede hold man kørte, så kunne holdet bære 12 deltagere. Individuelle samtaler Forløbet var tilrettelagt, så hver deltager havde en samtale af 15 min. varighed hver 3. Uge. Og det var undervisernes oplevelse at de deltagere, som ikke fik psykolog hjælp ved siden af kurset, havde behov for nogle længere og måske også oftere individuelle samtaler. Der var også nogle deltagere, som ikke havde det godt med at tage egne temaer op i den store gruppe. Og derfor kunne indsatsen have været endnu mere effektiv, hvis man havde afsat mere tid til individuelle samtaler i kursusopbygningen.

Hvad kan tilbuddet i forhold til andet

Konkrete værktøjer De fleste som sygemeldes pga. stress, får mange gode råd og retningslinier for hvordan de kan reducerer deres stress. Du skal motionere, du skal spise sundt, du skal få din søvn, du skal prioritere dine aktiviteter, du skal holde pauser osv. På kurset blev deltagerne også præsenteret for al den relevante information omkring stress, men den vigtigste del af undervisningen bestod i konkrete øvelser og instruktioner, som få stressramte får hos læge, socialrådgivere og andre behandlere. Mulighed for implementering Det var lettere for deltagerne at implementere nogle af de effektive retningslinier i deres egen hverdag, når de i løbet af nogle uger havde afprøvet og gjort sig erfaringer med det praktiske indhold på kursusdagene. Kontinuerlig praksis Kurset var bygget om helt konkrete øvelser, som deltagerne blev guidet igennem, på hver kursusdag. Dette betød, at deltagerne uge efter uge blev assisteret til at have en kontinuerlig praksis omkring motion, mindfulness, pauser og andre konkrete værktøjer. At deltagerne blev ført igennem øvelserne i igen og igen, gjorde det lettere for nogle at arbejde lidt med relevante øvelser når de kom hjem fra kurset. Og selv de deltagere, som ikke magtede at udføre øvelser hjemme, registrerede et stort udbytte af eksempelvis mindfulness træningen, som de deltog i på kursusdagene. Sociale rammer Mennesker, som er sygemeldt med stress og stressrelaterede symptomer, føler sig ofte isolerede og har svært ved at fortælle andre, hvordan de har det. Deltagerne i projektet udtrykte stor glæde ved at den sociale kontakt til andre i samme situation. De fleste deltagere udtrykte glæde ved at have muligheden for at tale med ligesindede om deres situation og samtidig være i en omgivelse hvor der var plads til grin, hygge og lidt sort humor.

Anbefalinger til fremtidigt arbejde Faste lokaler i passende størrelse Det kan anbefales, at man udvælger lokaler, som ikke skal bruges til andet og ikke skal ryddes efter hver undervisningsdag, da det er lettere at skabe en tryg og imødekommende atmosfære i et lokale, som

underviserne har råderet over i længere tid. Dertil kommer, at det kan være en fordel for deltagerne at de kan have mapper, bøger mm. Liggende i lokalet fra gang til gang. Ikke løbende optag Man bør undgå løbende optag på disse hold, og i stedet arbejde sig hen imod modulopdelt undervisning, på faste hold, da dette vil fremme trygheden, fællesskabet og åbenheden yderligere for deltagerne. Mere bevægelse Man bør lægge motion og bevægelse ind som faste elementer på hver kursusdag. Det kan anbefales at man på en 5 timers kursus dag bruger minimum 1 time på motion. Ud over de 5 tibetanere kunne det være, gå ture, løb, yoga, boldspil, hop på stedet. Det vil være en god ide at der både er motion, som gentager sig fra gang til gang og anden bevægelse som veksler fra gang til gang. Materiale mappe til deltagere Et godt stykke forarbejde kan være at udarbejde en mappe med informationer om kurset, stress, depression, angst og andre elementer og værktøjer, som man har valgt at lægge ind i kurset. Materialet bør være kort og konkret og indeholde litteraturliste på relevant literatur, samt korte beskrivselser af hver underviser. Individuelle samtaler Man bør overveje at lægge tid ind til underviserne, så de kan gennemføre ca. ½ times individuelle samtaler med hver deltager hver 14. dag. Underviser kompetencer For at sikre at forløb som dette bliver udbytterigt for deltagerne og af høj kvalitet, bør man sikre sig, at de undervisere man vælger til at løse sådanne opgaver, som minimum har både viden om og erfaring for at håndtere mennesker i krise, er trænede i at gennemføre svære samtaler, viden om og erfaring omkring stress, angst og depressioner og konkrete værktøjer til at reducere og håndtere stress, angst og depressioner.

Kort uddybning af teoretisk baggrund

Appreciative inquiry (AI) To appreciate betyder at værdsætte, sætte pris på, anerkende det der har værdi og som er værd at sætte pris på To inquire betyder at spørge, udforske, stille spørgsmål, undersøge.

Aprreciative inquiry er en undersøgelse af styrker, succeser, udviklingsmuligheder og håb for fremtiden. I undervisningssammenhænge betyder brugen af AI eller anerkendende underviserstil, kort fortalt, at forandringer sker bedst ved at anerkende deltagerens værdier, eget udgangspunkt og verdensbillede. Med AI fokuseres der på det der virker, samt de store og små synlige succeser deltageren har opnået og opnår. AI vender op og ned på den traditionelle opfattelse af, hvordan man løser problemer. Se nedenfor: 8 udgangspunkter Der er 8 udgangspunkter, som en underviser må overveje nøje, hvis denne skal lykkedes med at gøre brug af AI som metode i undervisningen.

1. I ethvert samfund, i enhver organisation og hos ethvert menneske er der noget som virker godt. 2. Det vi fokusere på, bliver vores virkelighed. 3. Virkeligheden skabes i øjeblikket og der er flere virkeligheder og flere verdensbilleder. 4. Den måde der spørges på influerer på svaret. 5. Mennesker er mere trygge, og har det bedre med at gå ind i fremtiden (det ukendte), hvis der er

medbringes dele fra fortiden (det kendte). 6. Når man medbringer noget fra fortiden, skal det være det bedste derfra. 7. Det er vigtigt at værdsætte forskellighed. 8. Det sprog, vi bruger er med til at skabe vores virkelighed.

Kognitiv teori Kognitiv metode er en udviklings- og indlæringsproces, hvor underviseren stimulere og udvikler deltagerens tanker, følelser og adfærd med sigte på konstruktive løsninger. En forudsætning for forandring er, at deltageren formulerer sit mål klart og tydeligt tidligt i processen. Herefter begynder hele

Traditionel problemløsning

Analysere problemer og mangler

↓ Analysere årsager

↓ Analysere mulige løsninger

↓ Opstille handlingsplaner og

implementere dem

Fokus på problemer

Succestankegang

Udforske de bedste oplevelser og identificere

faktorer, der skaber succes ↓

Forestille sig det ideelle ↓

Skabe fremtiden ↓

Virkeliggøre og fastholde

Fokus på muligheder

udforskningen, hvor det handler om erkendelse og tankeprocesser – de kognitive principper – som bygger på psykiateren Aaron Becks kognitive model. Denne model består af 4 områder:

• Adfærd • Tanker • Følelser • Krop

Disse 4 områder påvirker hinanden, og der kan arbejdes med forandringer ud for hver enkelt område, og man ved, at der vil ske en påvirkning af de 3 øvrige områder. I relation til stressramte, giver det et højt udbytte for deltageren at opnå viden og indsigt hvordan stressen påvirker tankeprocessen, de kropslige reaktioner, personens følelser og adfærd. Og omvendt hvordan bestemte tanker og adfærd påvirker personens stressnivieau. Igennem denne viden tilegner deltageren metoder til selv at påvirke sit stressniveau i en positiv retning. Deltageren udforsker sine tanker om sig selv, andre og fremtiden. Og deltageren udforsker desuden, hvilken indvirkning disse tanker har på dennes handlinger, følelser og kropslige fornemmelser. Det kognitive fokus handler her dels om at få balance i det uadskilligelig system mellem krop og sind og dels om vækst og opbygning af støttende tanker og adfærd. Dette opnås blandt andet ved at deltageren opnår større viden i sammenhængene imellem de 4 områder. Mindfulness Mindfulness kan oversættes til dansk som ’fuld opmærksomhed’ eller ’fuld bevidsthed’. Man opøver sin evne til at være fuldt opmærksom ved at holde 1-2 pauser hver dag, hvor man har fokus på åndedræt, nu’et, sin krop og sin tankevirksomhed. Mindfulness er en metode, som er blevet testet og brugt af The stressclinic på Massachusets University, USA i 30 år, til reduktion af forskellige former for stressrelaterede symptomer. Metoden bygger på buddhistiske metoder til at skabe ro i sindet, hvor man træner deltagerne i at have fuld og udømmende opmærksomhed på åndedræt, bevægelser, tankeprocesser og kropslige fornemmelser. Mindfulness er en meditations metode, og studier har vist at metoden selv efter kort tid med daglige mindfulness øvelser har en betydelig positiv effekt på stress og stressrelaterede symptomer:

• symptomer på stress såsom søvnløshed, bekymring, uro, koncentrationsbesvær, aggressivitet, negative tankemønstre og kropslige spændinger og smerte aftager.

• følelser af velvære, ro og livsglæde øges • effektivitet og overblik øges • antallet af konflikter sænkes • der opnås større dybde i både private og arbejdsmæssige relationer.

Hjernen påvirkes i en positiv retning af kontinuerlig mindfulness træning. Når det handler om stress, har hjernen brug for at producerer alfabølger, som er den type bølger der mest effektivt genskaber ro og balance i sindet. Jo længere alfabølgerne får lov til at dominere, jo mere mentalt overskud og balance opnår man. Efter længere tids press eller stress har hjernen en nedsat evne til at producere alfabølger. I det øjeblik, man begynder at udføre mindfulness øvelser, har man målt at det har en stor og positiv effekt på hjerne bølgerne og kroppens spændinger.

Afrunding Resultaterne fra projektet har vist, at ca. 70% af deltagerne, blev fuldt raskmeldte og vendte tilbage til arbejdsmarkedet i løbet af projektperioden. I alt 39 afsluttede forløb: •15 raskmeldt til hidtidigt job •1 raskmeldt til løntilskudsjob •9 raskmeldt som jobsøgende •2 raskmeldt til uddannelse •5 henvist til anden aktivitet •4 projektperioden udløb •1 fritaget fra tilbud •1 flyttet til anden kommune •1 ikke medvirken De sagsbehandlere som visiterede til forløbet gav ligeledes udtryk for, at tilbagemeldingerne fra deltagerne var positive og sagsbehandlerne oplevede at var let at henvise deltagerne til forløbet. Forudsætningerne for at sådanne forløb kan gennemføres med et højt udbytte er at: Underviseren

• har en høj grad af viden omkring stress, angst og depressioner • understøtter deltagerens andre stressreducerende aktiviteter såsom psykolog behandling og lægens

anvisninger • etablere en god dialog med de kommunale sagsbehandlere som er tilknyttet deltagerne • kontinuerligt har deltagernes tilstand in mente • er trænede i svære samtaler og mindfulness • lader deltagerne være medbestemmende om, hvilke emner der er vigtige at arbejde med

Fra stress til trivsel - et tilbud i kommunalt regi

Et delprojekt under arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført af

Ann Pia Jakobsen Nina Goddard Louise Vælds

Rapporten er udført af :

Louise Vælds

Human-Care.dk – Vesterballevej 5 – 7000 Fredericia – Tlf. 5190 1296

Human-Care.dk Coaching

Kvalitet, tillid og højt udbytte!